1

ENERGIMÆRKNING AF BYGNINGER

Morsø Erhvervsråd28. september 2010

2

33%

17%

50%

Samlet energiforbrug i DK

Opvarmning og brugsvand i BYGNINGER

El til belysning og ventilation i BYGNINGER

Øvrigt

Ca. 50% af det samlede energiforbrug går til bygningsbenyttelse

3

Energiforbrug til brug og drift af bygninger

15%

10%

75%

Erhvervsliv

Offentlige bygninger

BOLIGSEKTOREN

Det samlede bygningsvolumen er på ca. 600 mio m2 heraf er ca. 460 mio m2 opvarmet

4

Energiforbrugets fordeling i f. m. boliger

70%

15%

5%

10%

Rumopvarmning

Opvarmning af brugsvand

Ventilationsanlæg

Belysning

Energiforbruget til husholdningsapparater m.v. indgår ikke i ovenstående fordeling

OBS!

5

Potentialet i energibesparelser i bygninger

Bygninger sluger 50% af energiforbruget i DK – svarende til ca. 50 mia kr. årligt

6

Aktuelle – Klimamål

Mål for 2020:

20% Vedvarende energi

20% CO2-reduktion

20% effektivisering i energiforbruget

20% Vedvarende energi i 2011

30% Vedvarende energi i 2020

21% CO2-reduktion i 2012 i forhold til 1990 (Kyotomål)

4% besparelse i nettoenergiforbruget i 2020

7

Mål og muligheder

• Drivere indenfor energitiltag i byggeriet

2. Økonomi 3. Branding1. Lovgivning

8

Lovgivning

• Implementering af EU-direktivet om energieffektive bygninger (direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006) ’- Fase 1 vedtaget i 2006- Fase 2 vedtaget i 2010

• Stramning af krav ved nybyggeri og ombygninger (BR08 og varslede stramninger) 2010-2015-2020 25% reduktion af energiforbrug – nye bygninger

• Energimærkningsordning (Lovpligtig - revideret ordning pr. okt. 2010)

• Energimærkning af apparater

• Statslige bygninger SKAL senest i 2011 spare 10% på energiforbruget (på baggrund af 2006 tal)

• Politiske signaler: Rentable energisparetiltag skal udføres

9

Historisk udvikling i krav til varmeisolering

Krav i bygningsreglementet – gennem tiderne

10

Energirammeberegninger (BR08)

• Krav til energiforbrug i opvarmede bygninger - NYBYGGERI:

Boliger o.l.: :

Andre bygninger:

Tillæg: Der gives tillæg for bygninger/bygningsafsnit med særlige behov til fx højt belysningsniveau (over 200 lux), luftskifte (over 2 h-1) og benyttelsestid (over 45 timer). Er primært relevant for ”Andre bygninger”

11

Energiklasser (nybyggeri) – Nyt BR10

• Nyt BR10:

Boliger o.l.: :

Andre bygninger:

• Lavenergiklasse 2015:

Boliger o.l.: :

Andre bygninger:

BR10 udstedt ultimo juni 2010 med ikrafttræden ultimo dec. 2010

Lavere end Energiklasse 1

Lidt højere end Energiklasse 2

12

Energirammeberegninger (Be06)

• Energiforbruget beregnes som den forventede nødvendige energimængde til drift af bygningen i normal brug:- opvarmning

- varmt brugsvand - køling- ventilation- belysning

• Der medregnes både varmeforbrug og el-forbrug• El-forbruget indregnes med en faktor 2,5• Fradrag hvis egen produktion af energi, fx:

- solvarme- varmepumper- varmegenvinding af ventilationsluften

13

Energirammeberegninger (Be06)

I energirammeberegningen tages der højde for:

•Klimaskærmen. Den del af bygningen, der er påvirkelig overfor vejrlig•Bygningens placering og orientering. Bygningens placering i forhold til verdenshjørnerne, placering på byggegrunden, skyggeforhold og læ-givere•Dagslys og udeklima. Bygningens muligheder for at udnytte sollyset, udeklimaets påvirkning på bygningen.•Varmeanlæg og varmtvandsforsyning. System til rumopvarmning og til opvarmning af varmt vand. Heri indgår f.eks. varmeanlæggets evne til at udnytte brændsel (effektivitet)•Bygningens varmeakkumulerende egenskaber. Tung eller let byggeri (tegl, træ, beton m.v.)•Mekanisk ventilations- og køleanlæg. Heri indgår anlæggenes effektivitet og varmegenvinding. •Solindfald og solafskærmning. Tagudhæng, markiser, overdækning og afskærmning for sollys (solenergiindfald)•Naturlig ventilation. Luftskifte, bygningens tæthed•Solvarme og solceller. Energi der tilføres bygningen•Varmepumpe. Type (jordvarme, luft til luft, luft til vand), effektivitet og kapacitet•Varmeforsyning. Tab fra rørledninger og forsyninger.•Belysning. Kun i ikke-boliger. Grundbelysning (der indgår ikke hygge og skiftende arbejdsbelysning)

14

Nybyggeri – overholdelse af energikrav

Erfaringsmæssige tiltag for overholdelse af energiklasse 2:

Passive tiltag: Design af bygningen:- Orientering af bygningen, så sol/lysindfald optimeres- Velisoleret klimaskærm (bedre U-værdier end BR08-krav)- Tæthed af bygning optimeres- Løsninger der medfører lavt linietab

Aktive tiltag: - Mekanisk balanceret ventilation- Installationer med sparepumper og god isolering

For overholdelse af Energiklasse 1 kræves herudover:

Aktive tiltag: Vedvarende energiformer der udnytter solenergien:- Varmepumpe (jordvarme, luft/vand, luft/luft)- Solfanger- Solceller

15

Krav i BR08 v. renovering / ombygning

• Tilbygninger:

- Opfylde energirammekravet for nybygninger ELLER

- Opfylde BR08 krav til U-værdi og linietab og

maks. 22% vinduesareal eller varmetabsramme for tilsvarende

• Ombygninger:

- Opfylde BR08 krav til U-værdi

Hvis: - ombygning udgør mere end 25% af seneste ejendomsvurdering

- ombygningen berører mere end 25% af klimaskærmen

- ombygningen vedrører udskiftning af regnskærm, tagdækning, kedler

- ombygningen omfatter skift af varmeforsyningsform

- ombygningen omfatter facadevis udskiftning eller forbedring af vinduer

- ombygningen omfatter samlet udskiftning af tagvinduer eller ovenlys

16

Energimærkningsordningen

• Energimærkningsordningen blev indført i 1996.

• Alle bygninger skal energimærkes i forbindelse med salg eller udleje

• Pr. 2006 skal alle nye bygninger energimærkes før ibrugtagning

• Pr. 1. juli 2010 må salgsannoncering ikke ske før energimærkning.

• Energimærket kategoriserer bygningerne efter årlige energiforbrug:A1 svarer til energiklasse 1A2 svarer til energiklasse 2 B svarer til BR-08 kravC – G svarer til større energiforbrug (ældre bygninger)

17

Energimærkningsordningen

Energimærket er gyldigt i 5 år (sommerhuse: 10 år)

Energimærket giver oplysninger om ejendommens:- energiforbrug - mulighederne for at opnå besparelser gennem en række konkrete rentable tiltag.

Rentable tiltag: T ≤ L

T = Tilbagebetalingstid for investeringen L = Levetiden for bygningsdelen

18

Energimærkegennemgang

Registrering:

Isolering af tag

Vinduesopbygning og –glasOrientering mod verdenshjørner

Ydervægsisolering

Fundaments opbygning /sokkelisolering

Ventilation og varmeanlæg

Isolering af dæk over kælder

Evt. kuldebroer

Energimærke, side 1

19

!*********************

Energimærke, side 2

20

Energimærke, side 3

21

Energimærke, side 4

22

Energimærke, side 5

23

Energimærke, side 6

24

Energimærke, side 7

25

26

Økonomi

• Stigende energipriser

• Energiafgifter

• CO2-afgifter

El-pris Olie-pris

27

Finansiering

Energitilskud / Salg af CO2-kvoter:

De danske energiforsyningsselskaber skal efter krav fra staten realisere store energibesparelser i årene frem

Flere forsyningsselskaber yder derfor tilskud ved:-Opførelse af bygninger med lavere energiforbrug end BR08 krav-Energirenovering

Størrelse af tilskud : ca. 25 øre/kWh opnået energibesparelse år 1.

Alternativ: salg af registreringsrettigheder for energibesparelser – hvor opgaven med at dokumentere energiforbrug før og efter samt afdække besparelsesmuligheder varetages af en rådgiver, der mod provision formidler salg af besparelsen.

2010: Skrotningsordning for oliefyr: Giver mulighed for op til kr. 20.000i tilskud ved eks. skift til fjernvarme eller vedvarende energi.

28

Grønt image

Opnåelse og synliggørelse af:

•Lavt energiforbrug (energiklasse 1 – 0 – passivhus)•CO2-reduktion

Værdi for lejerne? – vigtigst er at det kan betale sig.

Anvendelse af vedvarende energi/udnyttelse af solen:

•Varmepumper•Solvarme•Solceller•Microvindmøller

29

Varmepumper

Typer af varmepumper:- Jordvarme- Luft til luft varmepumper (anvendes f.eks. I sommerhuse)- Luft til vandJordvarme vil i ny-anlæg typisk have en tilbagebetalingstid på ca. 15 år

30

Jordvarme

Jordvarme anvendt til renoveringsopgaver:Lavt temperatursæt kræver velisoleret hus ved uændrede varmekilder. Varmetab skal reduceres til ca. 25% ved:- Efterisolering af klimaskærm- Mekanisk balanceret ventilation

Jordvarmeslangerne er fyldt med væske, der opvarmes af jordens varme.

Jordslangen ender i en varmepumpe, der omsætter jordvarmen ved lav temperatur til varme og varmt brugsvand ved høj temperatur.

Der skal anvendes ca. 25-35 meter slange pr. kW varmebehov

31

Solvarme

Solen skinner i gennemsnit 1800 timer om året.

Solvarme kan dække op til ca. 75% af energien til opvarmning af det varme brugsvand

Solvarme vil i ny-anlæg typisk have en tilbagebetalingstid på ca. 10 år

32

Solceller

Eksempel:200 m2 solceller med en årlig produktion på ca. 20.000 kWh vil typiskhave en tilbagebetalingstid på ca. 20 år

33

Passivhus

Krav for klassificering som passivhus:

Energiforbrug til rumopvarmning < 15 kWh/m2 pr. år

Totalt primært energiforbrug* < 120 kWh/m2 pr. år*I energiforbruget indgår al varme og el – også til lys og husholdningsstrøm.

Husets tæthed skal eftervises til n50 < 0,6 h-1

Det er IKKE tilladt at nå de 15 kWh/m2 ved hjælp af produceret varme fra f.eks. SolvarmeDerimod kan det primære energibehov godt nedsættes ved hjælp af solvarme, men IKKE ved hjælp af el fra solceller. El indgår med faktor 2,7 og IKKE med faktor 2,5 som i energiramme-beregninger

34

Klimamål og muligheder

Det årlige NYBYGGERI udgør kun ca.

1 %

af den samlede boligmasse

Opfyldelse af KLIMAMÅL

kan kun opnås ved også at fokusere på

den EKSISTERENDE bygningsmasse

35

Processen

Fastlæg fokus

Vision og interessenter

Kortlægning Handlings-muligheder

Mål og Hand-lingsplaner

Implemente-ring, opfølgning og verifikation

SE PÅ HELHEDEN

Inddrag energiaspektet ved

ALLE renoveringsopgaver

36

Fastlæg fokus

• Hvilke resultater er vigtige?:

– Økonomi (investering, besparelse, vedligehold)– Godt indeklima– Høj boligstandard– Arkitektonisk udtryk– Grønt image

• Hvad vil vi opnå?:

– Hvor stor procentuel besparelse på energiforbruget?– Energimærke X på udvalgte/alle bygninger?

37

Indsatsområder for Ejeren

Aktive tiltag

Passive tiltag

38

Indsatsområder – Passive tiltag

Passive tiltag:

Efterisolering af tag

Vinduer erstattes af nyeenergiruderel. der monteres forsatsruder

Facade efterisoleres

Fundament isoleres

Tæt hus

Isolering af dæk over kælder

Reduktion af kuldebroer

39

Indsatsområder – Passive tiltag

Typiske kuldebroer

40

Indsatsområder – Aktive tiltag

Aktive tiltag:

Solceller på tag

Balanceret mekanisk ventilationellerForbedring af udsugningsanlæg

Vandbesparende sanitet

Jordvarme

Solfanger på tag

Udskiftning af varmeanlægÆndring af varmedistribution

Belysning – sparepærer – LED – Styring/driftstider