MurerenMedlemsblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatørsvende samt Murerarbejdsmændenes landsbrancheklub.

Nr. 3/2015 • 21. årgang • Juni 2015

Murersvende holder sammenCharlie Christensen og 23 andre murersvende holder fast i deres krav over for Lind & Risør

... LIGE NU

2 Mureren

Murerener et fagblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatører samt Murerarbejdsmændenes Landsbrancheklub.

Bladet udgives seks gange årligt.

Næste nummer udkommer i august 2015.

Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er den 14. juli.

Stof der ønskes optaget i Mureren skal sendes til:Larsen & PartnereJuliesmindevej 84180 SorøTlf. 5782 0203Mail: dam@0203.dk

Stof der indsendes til bladet skal være forsynet med afsendernavn og adresse.

RedaktionReidar Kogstad(ansvarshavende)Søren Dam Nielsen

TekstLarsen & Partnere, SorøTlf. 57 820 203

LayoutMichael Blomsterberg,Fingerprint reklamewww.fingerprint.dkTlf. 23 838 420

TrykRosendahls, Esbjerg

Find murerfaget på facebook

Følg med på murerfagets egen hjemmeside: www.3f-murer.dk

Er det gammeldags at gå på akkord? Er det fremtiden? Tjaaah, det er gode spørgs-mål. For det afhænger af dig og dine kol-leger. Men at det er et vigtigt emne at drøfte og forholde sig til kan der ikke herske tvivl om. Det gælder især, hvis man godt kan lide at få lidt med hjem i lønposen, når man tager på arbejde.

Grundlaget for murerfagets stolte traditioner og historisk set høje lønnin-ger findes i akkordsystemet. Murerover-enskomsten har i over 100 år indeholdt bestemmelser om retten til at arbejde på akkord og dermed friheden til selv at have indflydelse på lønnen og på arbej-dets tilrettelæggelse. Det giver et stærkt fag: Som murersvende er vi selvstændige, uafhængige og har mulighed for at tjene godt. Dertil kommer den ikke uvæsent-lige detalje at opnå tilfredsstillelse ved at levere en høj faglig kvalitet.

Er det gammeldags?I disse tider, hvor det politiske klima

har artet sig sådan, at kuglestødere har medvind, skulle treklangen frihed-selv-stændighed-uafhængighed så ikke kunne få det til at runge af vellyd i unge, uddan-nelsesfriske menneskers ører – og trække nye unge kræfter til faget?

Er akkord så ikke fremtiden? Sikkert er det, at uden akkord i årene,

der kommer, så vil det lønniveau, vi havde engang, og såmænd også det, vi har i dag, blive noget, vi kan læse om i historie-bøgerne. Uden akkord vil mulighederne for at fastholde lønniveauet blive for-

ringet betydeligt. Omfanget af akkord er i de seneste år faldet, og det betyder, at lønningerne er som for ti år siden, trods prisudviklingen! Og nu er krisen ovre!

Godt nok er mindstelønnen i overens-komsten steget, men det afspejles ikke i de timelønninger, der betales i firma-erne. Indtjening på akkord har altid været og er grundlaget for de timelønninger, mestre og svende når til enighed om.

WIN-WINAkkordarbejde er noget, der fylder din pengepung. Men glem nu ikke, at akkord ikke ligefrem er en nitte for firmaerne. De har også gevinst af akkord ved øget effek-tivitet, mere produktion, mindre spildtid, og dermed også øget indtjening.

Bliver man ikke slidt ned af akkord? Næ…tværtom. Akkord giver mere

selvbestemmelse og inddragelse med muligheder for at tilrettelægge arbejdet, så nedslidning kan minimeres og arbejds-miljøet styrkes.

Er det svært at arbejde på akkord? Næ…ikke når man har tilegnet sig

”værktøjerne” – dvs. kender rettigheder og pligter – hvordan man aftaler akkord-prisen – hvordan man rammer den rigtige pris - hvordan man afslutter akkorden – hvordan man skriver timer i skurbogen – osv.

SÅDAN GØR DURundt om i hele landet findes der dygtige og kompetente murersvende og murerar-bejdsmænd, der gerne vil lære fra sig.

Fagforeningen kan også bistå med kom-petente faglige ansatte og dygtige opmå-lere, og stiller sig gerne til rådighed for at hjælpe – give gode råd – tilbyde kurser/møder, hvor man klædes på.

Og ikke mindst vil vi rigtig gerne bidrage med opmålinger på aktuelle arbejder.

Af Per Christiansen, faglig sekretær, murer, opmåler, formand 3F Murer-brancheklubben Sydsjælland

AKKORD: Gammel-dags? Fremtiden?Det er op til dig, om du vil tjene mere og opnå større indflydelse i hverdagen, men hvis svaret er ja, så er akkordarbejde fremtiden

Mureren 3

KORT NYT

Ledighed for murersvende i januar, februar, marts og april 2015

Ledighed murersvende

Ledighed murerfaget Jan. Feb. Mar. Apr. REGION HOVEDSTADEN 9,4 11,3 10,7 9,3 REGION SJÆLLAND 9,9 12,4 12,5 10,5 REGION SYDDANMARK 11,9 14,5 13,2 10,6 REGION MIDTJYLLAND 8,8 10,8 10 7,9 REGION NORDJYLLAND 13 14,8 13,7 10,6 HELE LANDET 10,4 12,6 11,8 9,6

4,0

2,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

16,0

Januar Februar Marts AprilREGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION SYDDANMARKREGION MIDTJYLLAND REGION NORDJYLLAND HELE LANDET

Ud at se på traller – kun alu-trallen duer

Skadet lærling skyr murerlivet

Murerbranchens arbejdsmiljø-udvalg tager inden længe på Danmarksturné for igen at kigge på byggepladsernes stilladser med øje for bl.a. tunge træ-traller, oplyser Per Christiansen fra arbejdsmiljø-udvalget. Samtidig er en revideret opmuringsvejledning

fra BAR Bygge og Anlæg på trapperne. Vejledningen vil pege på, at man i murerfaget skal anvende de letteste traller til opmuring på byggepladserne. Men de skal være i fuld bredde, og det kan alu-trallen eksem-pelvis leve op til.

Hvis en murerlærling kommer til skade, er det ikke sikkert, han bliver i faget, endsige på ar-bejdsmarkedet. Derudover kan arbejdsskader være varige og give smerter, bekymringer og økonomi-ske problemer. Det kender alt for mange lærlinge og nyuddannede håndværkere alt for meget til. Derfor har BAR Bygge- og Anlæg igangsat et projekt med navnet ”Knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker”.

Nyeste skud på stammen er at tage emnet arbejdsmiljø op i forbindelse med logbogssamtaler. Dette forsøger man sig nu med i Næstved, oply-ser faglig sekretær Per Christiansen. At have et grundlæggende kendskab til, hvordan man passer på sig selv, hører med til at tage den brede ud-dannelse, mureruddannelsen gerne skal være. De mange ulykker blandt lærlinge og andre unge i branchen skyldes netop ofte et mangelfuldt kendskab til sikre arbejdsmetoder, selv om arbejds- miljø indgår i erhvervsskolernes undervisning.

Målet er at inddraget firmaerne mere, så ansvar og instruktion reelt påtages ude på arbejdspladserne.

Som forsøg inddrager skole, lærlinge og virksomheder i Næstved arbejdsmiljø som et selvstændigt emne, når de holder logbogssamtaler

Stillads med alu-traller demonstreres på murerarbejdsmændenes landsbranchemøde 2014. Per Christiansen, fra murerbranchens arbejdsmiljøudvalg, kigger med i rød jakke til venstre i billedet.

4 Mureren

NYE MATERIALER

Murer Michael Tiedt glæder sig over, at Rødovre Boligselskab har valgt at beklæde boligblokkene på Birkmosevej

og omegn med teglskaller. Men han ærgrer sig over, at han ikke har kun-net finde en effektiv måde at sætte dem op på.

- Det er dobbelt så tidskrævende som at mure. Det er ikke godt. Det vil firmaet ikke betale for, siger Michael Tiedt.

- Vi har været på kursus hos STO, for det er et krav. Men de har ikke noget godt forslag til, hvordan man nemt sætter skallerne op. Ikke andet end hvordan de gør i Tyskland. Dernede sætter de også teglskallerne op i fri hånd, men det tager bare tid, fortæller Michael Tiedt med frustrationen emmende ud af ørerne.

Selv gavlene kan sjakket ikke holde en fornuftig pris på med den forelig-gende aftale med mester.

STO har foreslået sjakket at sætte en mursnor op for hvert tredje skifte.

En anden mulighed er en kridtsnor. Men kridtstregen forsvinder, når man smører klæb på muren.

Indtil videre har sjakket fra Enemærke & Petersen muret to blokke. Det er endt med at foregå i fri hånd, mere eller mindre. En mursnor duer ikke – den kommer hele tiden til at sidde i vejen.

Sjakket har diskuteret, om man kan lægge en tyk flisesnor i fugerne, så

Sjak i Rødovre leder med lys og lygte efter metoder til at effektivisere arbejdet med teglskallerne

At sætte teglskaller

op med fri hånd

Rasmus Barfod, 3F (stående) og Michael Tiedt konfererer om prisen på arbejdet. Den er svær at fastsætte, for teglskaller er ikke omtalt i murerfagets prisliste - priskuranten - endnu.

”Jeg var lykkelig, da jeg så systemet i Tyskland – endelig er der et system, hvor vi kan få vore danske murere i gang. Her er noget, de kan udføre langt bedre end udenlandske kolleger”

THOMAS KROGSGAARD, STO

NYE MATERIALER

Mureren 5

man har noget at styre efter. Duer ikke lige nu, fordi de af hensyn til tømrerne er blevet bedt om at begynde oppefra.

IDEER TIL METODERTeglskaller er en glimrende ide, er Michael Tiedt og STO-medarbejderen Thomas Krogsgaard enige om.

- Når først det er fuget, så vil man langt hen ad vejen ikke kunne se, at der er noget nyt og anderledes ved de isolerede blokke, siger Michael Tiedt.

- Jeg var lykkelig, da jeg så systemet i Tyskland – endelig er der et system, hvor vi kan få vore danske murere i gang. Her er noget, de kan udføre langt bedre end udenlandske kolleger, siger Thomas Krogsgaard, som selv er uddannet murer.

Michael Tiedt vender ideer til smarte måder at arbejde på med faglig sekre-tær Rasmus Barfod fra 3F’s køben-havnerafdeling BJMF: Udover at de mangler noget at styre efter, går der også kostbar tid med, at de skal smøre klæbemasse på både mur og sten.

- Kan man lægge stenene i rammer og smøre mange på én gang, ligesom de gør i svømmehaller, foreslår Rasmus Barfod.

Det kan måske nok være en mulig-hed, vurderer Michael Tiedt. Dobbelt-klæbningen kommer man i hvert fald ikke udenom, siger Thomas Krogsgaard. Skallerne skal ikke falde ned i hovedet på nogen.

EFTERLYSES: ERFARINGER MED SKALLER (I TEGL)Har du erfaringer med teglskaller?

Del dine erfaringer med murer- faget på vores Facebook-gruppe: alturl.com/ct962

Det ligner krydsforbandtet, som murerne i sin tid brugte, da de 36 boligblokke på Birkmosevej i Rød-ovre blev opført en hel del årtier tilbage i tiden. Selv stikkene over døre og vinduer kommer til at se ud som i det originale byggeri. Men i virkeligheden er det overflade. To centimeter bag hvad der nemlig blot er teglskaller, ligger de isolerings-batts, som skal sprede varme og hygge i lejlighederne i Rødovre.

Alle teglskaller i flugten - på nær de særlige hjørnetegl - er lige store. For at opnå effekten med kryds-forbandt, er der fræset en fugerille i halvdelen af teglskallerne. Efter opklæbning skal teglene fuges, og efter det er gjort færdigt, lig-ner murværket til forveksling den krydsforbandt, der er anvendt på det øvrige byggeri.

Det er en god, spændende og ny opgave for danske murere. Teglskal-ler har stort set ikke været brugt før i Danmark. Men skallerne giver mu-lighed for at energioptimere gamle murstenshuse, uden at de ender med et kraftigt genskær af beton.

Til de 36 blokke i Rødovre skal der bruges en million skaller. Der er i øjeblikket ti mand på opgaven: Syv murere, en lærling og to arbejds-mænd. Men meget taler for, at der skal mandes op.

Rødovre Boligselskab har besluttet at bruge teglskaller på battspuds for at bevare det røde murstens-look

Nyt materiale i Rødovre:

Battspuds afsluttet med teglskaller

Her er alle novicer. Murerlærling Yunus Cokcetin er ikke den eneste, som aldrig

har sat teglskaller op før. Der skal nye metoder til, før arbejdet bliver

rentabelt.

350 håndværkere. Bliver det kaotisk? Forhåbentlig ikke, for allerede inden byggeriet af det nye fængsel på Falster indledte Byggegruppen i 3F et sam-arbejde med Kriminalforsorgen for at sikre ordnede forhold og godt arbejds-miljø på byggepladsen.

- Tingene kører ret godt i forhold til så mange andre pladser, siger Bjarne Jensen, der er murer og næstformand i 3F Midtlolland.

Godt for murerfaget? Ja, de 1.200.000 sten, der lige nu regner ned over Nordfalster, falder på et tørt sted.

Så mange mursten har Lolland-Falster aldrig før oplevet, så vidt Bjarne Jensen erindrer. Byger med 5-600.000 sten

6 Mureren

MURERE PÅ STORE BYGGERIER

Byggeriet af nyt fængsel på Falster topper hen over sommeren, hvor 350 hånd-værkere vil være i aktion

Der bliver 35.000 m2 at rasle med lænkerne på for fremtidens indsatte i fængslet på Falster.

Leca-blokke i tåhøjde er ikke kroppens yndlingsbeskæftigelse. Murer

Michael Jensen kan stadig nå tæerne, men ryggen knager.

”Det største i min tid på Lolland-Falster”

har det murede byggeri ved sjældne lejligheder ladet falde over øerne i syd. Men ellers har sten-tørken været lang og ubrudt, nogle smådryp hist og her undtaget.

KØBENHAVNERLØNSjakkene på pladsen er godt nok lokale folk, men de plejer at måtte rejse langt efter mursten. Deres jobmæs-sige Klondyke hedder København. Nu de skal arbejde på hjemmebane vil de have lønvilkårene fra staden med sydpå. Nogle arbejdsgivere havde godt nok hvisket i krogene om, at når nu byggeriet foregår på Falster, så kan man vel også forvente billigere opmuring?

Nix, mener Bjarne Jensen og sjakbajs fra Murersvendenes A/S, Jan René Andersen. Han og kollegerne står for at opmure 850.000 sten plus 40.000 leca-blokke.

- Vi slår på, at vores arbejdskraft ikke er mindre værd, bare fordi bygge-riet ikke foregår i København, erklærer Jan René Andersen. Men firmaerne får nu nok heller ingen folk, hvis ikke de betaler, vurderer han. Der er under ti ledige på Lolland-Falster lige nu.

SKRAP KONTROLFordi det er et fængsel, der er under opførelse, er kontrollen med håndvær-kerne nidkær og detaljeret.

- Vi har bl.a. ID-kort for at holde styr på, hvem der er her. Det er godt for os,

det giver overblik over underentrepre-nørerne, oplyser Bjarne Jensen. Hver tredje måned holder han møde med bygherre og byggeledelse – også for at bevare overblikket, planlægge og følge op på sager.

SPREDT PLANLÆGNINGNok en gang er planlægning ikke noget, de kan blive helt enige om på byggelederkontoret. Der er måske for mange byggeledere, mener murer Jan Nielsen. Sagen er, at murerne er i gang fire steder på én gang i stedet for at gøre ét byggeri færdigt ad gangen.

- Jeg tror ikke, de har forstand på det. Her mangler der en dør. Så vi skal tilbage senere og mure rundt om døren på timeløn, siger Jan Nielsen.

- Vi har meddelt, at vi ikke vil have tilmuringen ved døren med i akkorden, understreger Jan René Andersen.

DYBE LECA-BUKMurer Michael Jensen og murerlærling Klaus Bertelsen er beskæftiget med at lægge en sokkel af leca-blokke. Der er langt ned til jorden.

- Det er ikke godt for ryggen. Jeg har det ikke altid godt, når jeg kommer hjem, siger Michael Jensen. 27-årige

Bertelsen synes også, det er hårdt for ryggen:

- Men det er åbenbart vilkårene, resignerer han.

Sjakket roterer, så det ikke er de samme, der skal gå foroverbøjet hele tiden.

MURERARBEJDET SKAL GLIDEEt andet sted indenfor fængselsmurene står Peter Poulsen, sjakbajs fra Hansen & Andersen. Han er også lokal, men har kørt til København i 30 år.

Akkordaftalen er netop kommet i hus, og han er tilfreds:

- Aftalen er ok, men den står og falder med, om vi kan køre kontinuer-ligt. Planlægningen kunne være bedre. Det er lidt fjollet, at man starter 50 forskellige steder uden at tage højde for, at den tunge murerarbejdsgang skal køre, siger han.

PØLSER I SILENDE REGNTil frokost giver Byggegruppen og VEU-center Øst og Øerne pølser og sodavand til alle på pladsen. ”Kan du blive klog af at spise pølser,” lyder en tekst på en plakat, der hænger på pølsevognen. Det er aldrig til at vide, hvad der kan komme ud af at spise sådan en pølse. Uddannel-seskonsulenter fra VEU-centret står klar til at give gode råd, hvis nu nogle af folkene på pladsen står og mangler nogle kompetencer eller en uddannelse.

MURERE PÅ STORE BYGGERIER

Mureren 7

Vores arbejdskraft er ikke mindre værd, bare fordi byggeriet ikke foregår i København, siger Jan René Andersen.

Murer Jan Nielsen: Arbejdet er godt, der er mange sten, men planlægningen halter.

8 Mureren

STENHUGGERFAGET

Det har hele tiden været planen, at sandstenene på Frederiksborg Slot skulle slibes og ikke hugges, orienterer arkitekt og stenhugger Mette Marciniak, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

I årets første udgave af Mureren græd 3F-stenhugger-sekretær Henrik V. Olsen salte tårer over, at sandsten på Audienshuset, Frederiksborg Slot bliver nedprioriteret i forhold til det øvrige, meget flotte arbejde med at restaurere slottet. Det behøver han absolut ikke, meddeler stenhugger og arkitekt fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Mette Marciniak:

- Audienshuset er den fineste byg-ning på Frederiksborg Slot. Tænk på, at det var dér, man kom i audiens hos kongen. Derfor finder man nogle af de fineste stenarbejder netop på Audiens-huset. Det er rigtigt som Henrik V. Olsen sagde (i Mureren i januar, red.), at lyset på de nye, slebne sten bliver reflekteret på en anden måde end på en hugget over- flade, og dette er netop et bevidst arkitek- tonisk valg. De gamle sten på Audiens-huset er glatte i overfladen. Derved skil- ler Audienshuset sig ud fra Frederiks-borg Slots øvrige bygninger. Oprindelig har kvaderstenene været finhuggede,

men denne lette bearbejdning i over-fladen er for længst forsvundet. Det har intet med økonomien at gøre, at styrelsen vælger at slibe overfladen; det er helt bevidst. Vi kunne aldrig finde på at fire på kvaliteten af restau-reringsarbejdet af økonomiske årsager. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke selv havde mulighed for at forklare, hvor-dan tingene hang sammen, da sten-huggerne var på besøg på slottet. Jeg skulle selvfølgelig have været der, så de kunne have fået den helt rigtige version af historien, siger Mette Marciniak.

50 ÅRS ARBEJDEStenene på Audienshuset giver – isole-ret betragtet – mindre at lave til sten-huggerne, fordi maskiner langt hen ad vejen klarer opgaven. Men hverken Henrik V. Olsen eller andre stenhug-gere i restaureringsbranchen behøver frygte for deres levebrød: Der er mere end rigeligt at lave de næste 50 – må-ske 100 – år, siger Mette Marciniak.

- Der er så mange opgaver, at firma-erne i dag har svært ved at følge med. Vi står fortsat overfor en del opgaver med sandsten på Frederiksborg Slot. Stenhuggerne skal ikke være nervøse for, om der er noget at lave. Der er mig bekendt heller ikke nogen, der mangler arbejde nu. Der er masser af godt sten- huggerarbejde, anfører Mette Marciniak.

At Frederiksborg Slot og Kronborg trænger hårdt til en overhaling netop nu skyldes, at sandstenenes levetid er ved at rinde ud:

- Det sker ikke stille og roligt. Det er en accelererende nedbrydning, når først der kommer hul på bylden. Og der er Frederiksborg Slot lige nu, oplyser Mette Marciniak. På slottet står spændende opgaver i kø og venter på stenhuggere, der har hænderne fri: Det drejer sig bl.a. om profilhugning og skulpturarbejde, cremen i stenhug-gerfaget, som Mette Marciniak siger. Styrelsen venter dog stadig på, at finansieringen falder på plads.

Slebne sten er bevidst

opprioritering

Frederiksborg Slot er rigt med detaljer, som mange steder nu trænger til en kærlig stenhuggerhånd.

Bare på Frederiksborg Slot er der over de kommende mange år arbejde til flere stenhuggere, end vi har i Danmark, oplyser Mette Marciniak, der også har taget billedet.

Mureren 9

STIL KRAV

Byg et hus, familien vil elske at bo i. Kender du sloganet igen? Det gør Charlie Christensen og hans kolleger, for det er dem, der har lagt stenene i typehusene fra Lind & Risør. Det gør de stadig, men de var nær ved at sige stop. For selv om Lind & Risør bryster sig af høj kvalitet bygget af danske håndværkere, så skal lønnen følge med. Og Charlie og kollegerne arbejder altså ikke til under priskuranten. Lind & Risør spillede under forhandlinger i 2014 ud med en ny stenpris, som ville være lig med underbetaling. Firmaet kom heldigvis hurtigt på bedre tanker.

- Vi er ved at få en aftale på plads med Lind & Risør nu. Den kommer til at følge priskuranten. Og det er den laveste pris, vi kan gå med til, slår Charlie Christensen fast.

Ved ét af de seneste af de foreløbig 35 mæglingsmøder, havde Charlie Christensen en lille tilføjelse:

- Det er jo ikke forbudt at betale mere end den laveste sats, gengiver han fra mødet. Det trak firmaets re-præsentanter på smilebåndet af.

DYRE HUSEMen hvorfor egentlig? Lind & Risør sælger huse i Nordsjælland til lige knap fire millioner kroner stykket. For 130 kvadratmeter.

- Overskuddet i firmaet stiger jo hvert år. Så de tjener jo et eller andet. De siger, at 2014 var bedre end forventet, og sam- tidig kommer de så med den udmelding til os om, at vi må gå ned i løn. Det hænger jo ikke sammen, bemærker kol- legaen Morten Jensen. De to er netop nu ved at gøre en udstykning i Lillerød nord for København færdig.

Ikke sjældent ser man virksomheder belønne medarbejderne, når forretnin-gen giver pote. Men ikke lige Lind & Risør i 2014.

GLADE TONERTværtimod tikkede den uventede besked ind fra firmaet midt i 2014. Oplægget til en ny stenpris på 3,95 kr. Svendene havde frist til den følgende fredag til at svare på udspillet. Det ville betyde mellem fem og 20 procents lønnedgang.

Svendene takkede nej til de 3,95. Og undrede sig.

For i foråret 2014 var Lind & Risør nemlig ellers slået ind på en helt an-den og positiv kurs.

- Firmaets tekniske chef spurgte, om ikke det ville være en god ide at få målt op, fortæller Charlie Christensen. Det kunne han kun nikke ja til.

Efter nogen parlamenteren efter chock-meldingen om de 3,95 blev firma

og svende enige om at genoptage op-målingsprojektet.

LØFTESTANG FOR TYPEHUSESiden da har opmålere fra 3F i Køben-havn, Midt- og Sydsjælland regnet på priserne for seks forskellige hustyper. Som sædvane er, har priserne været inde og runde Dansk Byggeri, og un-derskrifterne på en aftale om arbejde efter priskuranten kan kan blive tegnet, hvad øjeblik det skal være. Det er ydermere planen, at aftalen i Lind & Risør skal danne model for at lave lig-nende priser i andre typehusfirmaer.

De andre håndværkere i Lind & Risør troede ikke på, at murerne ville få noget ud af at takke nej til firmaets lønforslag. Med lidt held kan de 24 murersvende ende med

at løfte lønniveauet for murere i hele typehusbranchen. Foto fra Lillerød.

Charlie Christensen blev valgt som til-lidsrepræsentant undervejs i forhand-lingerne med Lind & Risør.

Charlie Christensen og hans 23 murerkolleger er ved at lande en aftale med Lind & Risør om typehusarbejde efter priskuranten

CHARLIE OG TYPEHUSFIRMAET

10 Mureren

AKKORDKULTUR NU

- Hvor lang tid skal der gå, inden der skal foreligge en kritik af timesedlen?

Faglig sekretær Per Christiansen, 3F Sydsjælland, kaster spørgsmålet ud over forsamlingen af omtrent 35 hånd-værkere fra byens største entreprenør-firma, Børge Jakobsen & Sønner.

Fem dage? Otte dage? 15? Buddene er mange, og der bliver grinet over manglen på træfsikkerhed.

De 35 er på kursus om overenskomst, akkordering og opmåling i 3F Sydsjæl-lands mødelokale i Næstved.

For nu vil de arbejde på rigtige akkorder.

DE VIL TJENE PENGEEfter en svær periode med nedgang i ordrebøgerne har Børge Jakobsen & Sønner besluttet at tage skeen i den anden hånd. Der skal zoomes ind på at tjene penge. For at hjælpe firmaet har medarbejderne sammen med 3F

Sydsjælland foreslået at begynde på at arbejde efter rigtige akkorder – lige efter bogen. Firmaet er ikke ubekendt med fællesakkorder, hvor alle hånd-værkere aflønnes over en bred kam.

- Men folkene har ikke en jordisk chance for at gennemskue den slags aftaler. Siden jul har vi været i gang med at lave reelle akkorder, hvor aftalerne bliver splittet op, sådan så murerne har en anden aftale end eksempelvis tømrerne. Det er lidt mere gennemskueligt. Som svende vil vi gerne have mulighed for at tjene vore egne penge. Jeg har allerede haft sager, hvor akkorderne har givet en ekstra skilling, siger én af deltagende murersvende, 36-årige Christian Rysse.

VIL HJÆLPE FIRMAETMåske var det nemmere bare at søge hen i firmaer, hvor alt murskeen rører ved, forvandler sig til guld. Men

Christian Rysse har besluttet, at han gerne vil hjælpe Børge Jakobsen & Sønner. Hans kollega, murer Simon Birch, forklarer hvorfor:

- Firmaet har altid været et sted, hvor man har søgt hen. Der er gode kolleger og et godt sammenhold.

- Det er en tryg base, og der har aldrig manglet noget, tilføjer Christian Rysse. Derfor har han accepteret at hjælpe med at gøre firmaet klar til nye tider og nye arbejdsformer.

- Ved at tage et akkordkursus hjælper vi os selv, men nok så vigtigt hjælper vi også firmaet. Vi skal lære at få de rigtige penge med hjem, eksem-pelvis når vi går og laver ekstraar-bejde, som vi ikke lige får skrevet på, forklarer Simon Birch.

SVENDE, MESTER OG MELLEMLEDEREProcessen med at gå over til akkord-arbejde tog fart i december, hvor 3F

3F giver en håndsrækning til Næstveds største entreprenørfirma, der har været igennem en svær periode

Alle parter vinder på et konstruktivt samarbejde

Mureren 11

AKKORDKULTUR NU

Murere, tømrere, struktører m.fl. fra byggefirmaet Børge Jakobsen & Sønner

holdt tre dage fri for at tage på akkord-kursus hos 3F i Næstved.

inviterede 45 svende fra firmaet. På mødet tilbød 3F svendene et akkorde-ringskursus. Mange af svendene tak-kede ja, og har fået fri i tre dage for at kunne deltage.

Men svendene løber ikke med al opmærksomheden fra 3F’s side.

- I sidste uge holdt vi møde med me-ster, konduktørerne og formændene. For det skal ikke være en krig, men et konstruktivt samarbejde, understreger Per Christiansen.

- Vi sagde til dem på mødet, at vi opfatter det her som samarbejde og dialog, og den gik rent hjem, fortsæt-ter Per Christiansen.

GRÆNSEOVERSKRIDENDEOgså Christian Rysse lægger vægt på dialogen:

- Det er en proces, vi skal lære af alle sammen. Firmaet skal også være indstillet på dialog. Det nytter ikke at stå med korslagte arme, siger han.

Blandt andet skal begge parter lære at tale åbent om løn efter fortjeneste.

- Det er grænseoverskridende, synes jeg. At stille mig op foran mester og sige, at jeg skal have mere for mit arbejde, bemærker Christian Rysse.

Derfor er akkord heller ikke noget, der bliver indført i firmaet over en nat. Der skal holdningsændringer til. Kurset hos 3F hjælper til med at få akkordsystemet lidt mere ind under huden. For at svendene kan stå stær-kere og føre en fagligt funderet dialog med firmaet har de i forbindelse med kurset valgt en tillidsrepræsentant

for hvert fag mod hidtil én, der skulle repræsentere alle.

EN ØJENÅBNER- Supergodt!

- En øjenåbner!Christian Rysse og Simon Birch er

enige om, at de tre dages kursus giver dem rygvind til de kommende akkord-aftaler.

- Der er mange ting i det, man skal være god til at skrive sig ud af alt muligt og til at gennemlæse tegninger, siger Christian Rysse.

- Her på kurset får vi det hele med. Alt, hvad man kan stå i af dumme situationer i hverdagen. Og så er det et wake-up-call for mange af os, tilføjer Simon Birch.

- Ja, for nu skal vi faktisk til selv at tjene pengene, supplerer Christian Rysse.

Christian Rysse og Simon Birch roser 3F Sydsjælland for den aktive rolle:

- Det havde nok ikke kunnet lade sig gøre, hvis ikke 3F havde været med. Og så havde der været flere, der i dag havde stået uden arbejde, siger Christian Rysse.

Christian Rysse (blå trøje) og Simon Birch er begejstrede over, at de nu får chancen for at tjene flere penge ved at gå på akkord.

12 Mureren

JOBOVERDRAGELSE

I to omgange har de to murersvende Brian Hornbek og Daniel Rasmussen haft mulighed for at prøve, om en kar-riere som faglig sekretær i 3F vil være noget for dem. I to uger sidste år og i seks uger i 2015 har de løst opgaver inden for overenskomst; opsøgende arbejde på byggepladser, tilmelding af byggepladser, opmåling, priskurant, social dumping osv. Murerklubben

i 3F Sydsjælland har for egne midler frikøbt de to svende fra deres daglige pligter. De to svende har været på opmåleruddannelse og de har taget akkorderingskurser.

- Det var med hjertebanken og det hele, da jeg kørte ud på min første byggeplads. Der var polakker og en mester, som jeg fik til at tegne tiltræ-delsesoverenskomst. Da jeg var færdig, kunne jeg ånde lettet op. Jeg kunne godt – man kan godt være lidt usikker på det. Det var fedt at se, at man får noget ud af at tage på kurser og terpe overenskomst, lave taletræning og øvelser i kropssprog, fortæller 34-årige Daniel Rasmussen.

TALRIGE OPFORDRINGERDet er efter talrige opfordringer fra den nuværende faglige sekretær, Per Christiansen, at de to svende har meldt sig på banen.

- Det har været rigtig godt. Det er en del anderledes end at være murer, men det gør mig ikke noget, jeg har siddet på kontor før som teknisk as-sistent, fortæller Brian Hornbek, der også er 34 år.

- Det er ikke sikkert, at man bliver faglig sekretær, men med alle de kur-ser, vi har fået, bliver man i hvert fald faglig, griner Brian Hornbek.

Han har altid været politisk interes-seret, og begyndte at komme i murer-klubben for at påvirke sit eget fag. Nu sidder han i bestyrelsen for både 3F Sydsjælland og murerklubben.

- Til en generalforsamling nævnte Per Christiansen, at han søgte en efterfølger. Jeg ville da gerne prøve. I murerklubbens bestyrelse blev vi enige om, at det var en god ide at blive købt fri, så man kunne prøve arbejdet som faglig sekretær af. Det kan være helt anderledes, end man forestillede sig, når man først sidder der. Men det har været nogenlunde, som jeg forven-tede det, siger Brian Hornbek.

UDDANNELSE TIL PAMPERHvis du tror, de to yngre svende vil være faglig sekretær, fordi de drømmer

Gør du også klar til generationsskiftet?

Faglig sekretær på prøveEfter at have været faglige sekretærer i 3F Sydsjælland på prøve har to murersvende en vigtig opfordring til kollegerne med sig hjem: Få nu målt op og meld jeres pladser til

Brian Hornbek er tilbage på murer-arbejde.

Generationsskifte: To sydsjællandske murersvende, Brian Hornbek og Daniel Rasmussen, vil gerne kæmpe med 3F for at skabe ordnede forhold for murere.

JOBOVERDRAGELSE

Mureren 13

om en tilværelse som pamper, så tager du fejl. Der er nok at kæmpe for, lyder det fra Daniel Rasmussen:

- Vi har fået en negativ lønspiral, fordi vi som murere ikke benytter os af vore priskuranter og muligheder for opmåling. Derudover er der den sociale dumping, hvor danskerne går ledige, og udlæn-dinge tager vores arbejde. I den situa-tion kan man enten vælge at sidde hjemme og græde, eller man kan rejse sig og gøre noget. Jeg synes, det er min pligt at gå et sted hen, hvor man bliver hørt. Jeg vil gerne være med til at kæmpe for det danske samfund. Jeg har børn, og de skal også kunne leve af at være fagudlærte i fremtiden.

ALT FOR LAV LØNLønnen anno 2015 er for lav. Med de statistikker, der foreligger over indkomsten for murersvende på Syd-sjælland, kan afdelingen i Næstved konstatere, at gennemsnitsindtjenin-gen for 15-20 år siden var højere, end den er i dag.

- Dengang fik svendene alle sam-men målt op. De ringede og fik deres pladser meldt til. Man brugte regnska-berne og opmålingerne til at få hævet

lønnen, så den røde tråd må være, at svendene tilmelder pladserne, siger Daniel Rasmussen. I dag er der alt for få svende, som indsender regnskaber, og uden det grundlag har man ikke noget at ramme et ordentligt lønni-veau ud fra.

- Lige pludselig gik alting stærkt i byggebranchen, og alle svendene vidste, hvad deres arbejde var værd.

Da jeg startede som murer, grinede svendene af priskuranten, for de gik altid til en løn, der lå langt over den. Men hver gang jeg har målt noget op for vores murersvende i Sydsjælland, går murerne og arbejder under prisku-ranten, konstaterer Daniel Rasmussen.

Så brug nu priskuranten og meld din plads til, opfordrer Brian Hornbek og Daniel Rasmussen.

Her i foråret blev der indgået ny overenskomst med Dansk Håndværk for en treårig periode. Dansk Håndværk er en mindre arbejdsgiverorganisation, der primært har små og mellemstore håndværksmestre som medlemmer. Her er de væsentlige bestemmelser og nye gældende satser:

Hvis I ikke melder jeres pladser til og indsender regnskaber, så går det ud over løn-nen på lang sigt, erklærer Daniel Rasmussen. Foto: Selfie.

OVERENSKOMSTRESULTAT 2015 DANSK HÅNDVÆRK

MINIMALLØN Pr. 1. marts 2015 kr. 118,20 Pr. 1. marts 2016 kr. 120,00 Pr. 1. marts 2017 kr. 121,95

Hertil skal lægges akkord-afsavnstillæg på kr. 23,25 pr. time.

VÆRKTØJSGODTGØRELSE Pr. 1. marts 2015 kr. 2,75 Pr. 1. marts 2016 kr. 2,80 Pr. 1. marts 2017 kr. 2,85

SMUDSTILLÆGPr. 1. marts 2015 kr. 12,90 Pr. 1. marts 2016 kr. 13,10 Pr. 1. marts 2017 kr. 13,35

PENSION INKL. SUNDHEDSORDNING12,75 % (arbejdsgiver 8,55% og arbejdstager 4,2%)Pensionsbidrag under barsel kr. 12,75 pr. time, pr. måned kr. 2040,00.

SYGDOM, TILSKADEKOMST, BARSEL MV.Pr. 1. marts 2015 kr. 142,00 Pr. 1. marts 2016 kr. 143,50 Pr. 1. marts 2017 kr. 145,00

SH/FF-OPSPARING Pr. 1. marts 2015 7,7 % Pr. 1. marts 2016 8,0 % Pr. 1. marts 2017 8,5 %

SOCIAL DUMPINGI forbindelse med udenlandsk

arbejdskraft er der indført skærpende bestemmelser til sikring mod social dumping.Der er tilføjet ekstra midler til Arbejdsmiljø/Samarbejds-fonden til styrkelse af arbejdsmiljøet.

Elevlønninger har fået samme satser som med Dansk Byggeri.Akkordbestemmelser er også samme som Dansk Byggeri.

14 Mureren

FUNDAMENTAL KUNST

Det ville være synd for gartneren, hvis han skulle gå der og fjerne græs rundt om en ren bronzeskulptur, tænkte kunstner Eva Steen, og hun kom derfor på at bruge tegl som fundament. I an-ledning af Herlufsholm Skoles 450-års-jubilæum er hun hyret til at lave en skulptur i parkområdet, der omkranser skolen.

- Jeg tænkte, at det ville blive godt at bruge tegl som fundament. Som materiale kommer det ud af jorden, og murstenene i fundamentet griber fat i kirken og biblioteket ved siden af og får det hele til at hænge sammen, fortæller Eva Steen. Oven på teglet kommer der en bronzefigur på 3x3x3 meter. I krøllede volutformer inspire-ret af Cornelis Floris – som i 15-tallet lavede gravmæler i Herlufsholm Kirke af skolens grundlæggere Herluf Trolle og Birgitte Gøje.

- Fundamentet er en bygning, som er åbnet og foldet ud. En tredimensionel form lavet om til et billede, forklarer Eva Steen.

TIL AT SIDDE PÅSkulpturen skal være sådan en, ele-ver på skolen eller forbipasserende i parken får lyst til at sætte sig på. Enten på stenene, hvor man også kan få fornøjelse af at ”gå på kirkegavlen”, der er afbildet på én af vingerne på fundamentet. Eller i bronzekurverne.

Og nu er der så altså et lokalt murer-sjak beskæftiget med at bygge funda-mentet i samarbejde med Eva Steen.

- Jeg har lavet fundamentet som model i 1:10. Jeg var inspireret af de smukke gavle på stedet, af kirken med munkeforbandt 2 og de gamle bygge-rier. Alligevel er der en masse detaljer, som man først opdager, når man står

på byggepladsen. Og der har murers-jakket jo været fantastiske at arbejde sammen med. De er gået ind i arbejdet på bedste vis, og vi har talt godt sam-men, og har derfor fået lavet et funda-ment på murerfagets præmisser. Den der med, at ”det er fjollet, hvad hun står og siger, men nu gør vi det bare”, har vi undgået, fortæller Eva Steen. I samme åndedrag roser hun skolen for at give mulighed for at lægge den tid i arbejdet, der skulle til.

- Det er meget få forundt i dag, des-værre, beklager hun.

FREE STYLE MUNKEFORBANDT 2Efter drøftelser frem og tilbage blev kunstner og sjak enige om at benytte en ”free style munkeforbandt 2” til fundamentet. For sådan ser de om-kringliggende mure ud efter repara-tioner gennem årene. Fundamentet er

SOM AT GÅ PÅ GAVLE

Næstved-murere fandt den kreative håndværker frem, da de skulle konstruere et fundament på Herlufsholm Skole sammen med kunstner Eva Steen

FUNDAMENTAL KUNST

Mureren 15

næsten kunst i sig selv, siger sjakket, som nikker genkendende til et spæn-dende samarbejde.

- Eva går meget op i stenene. Det skal ligne kirken. Vi blander tre for-skellige slags sten ud fra nogle pro-center. For eksempel skal der være fem procent gule sten, fortæller murerar-bejdsmand Steen Jensen.

- Ja, Eva Steen hun er sgu god nok. Hun lytter meget, og spørger ind til,

hvad vi laver, tilføjer murer Bjarne Pedersen.

- Det har været en vanvittigt spæn-dende opgave. Det er virkelig fedt at lave sådan noget, det er ikke sikkert, at du som murer får chancen for det igen, fortsætter han.

PÆNT TIL INDVIELSENMed til sjakkets udfordringer hører at holde murværket pænt til

indvielsen. Dronning Margrethe kommer!

- Vi har lavet fald på, så vandet kan løbe af. Til sidst giver vi det en gang imprægnering. Det er om at holde det tørt hele tiden, så det ikke er blomstret op i hvid med salpeter, når det skal indvies. For almindelige mennesker er det ikke til at forstå, at murværk kan komme til at se sådan ud, siger Bjarne Pedersen.

OVERSKUD I PROCESSENDer var en helt anden tid til at arbejde med husene, når vi går nogle århund-reder tilbage, mener Eva Steen. Den lille opgave på Herlufsholm har haft lidt af fortidens ånd over sig:

- Der har været mange delbeslut-ninger i at få projektet til at lande, hvor det gjorde. Vi har lavet forskellige forsøg med stensammensætninger for at få det til at ramme kirken. Vi måtte bestille nye sten hjem for at kunne gøre det. På den måde har der virkelig også været et overskud i processen, der har været med til at få det et andet sted hen, fremhæver Eva Steen.

Den kunstneriske ide med fundamentet er at gengive gulvet fra Herlufsholm Kirke og stykke det sammen med elementer fra den omgivende arkitektur i et fladt billede.

Muring af fundament til bronze-

søjle giver et afbræk i ”murermon-

tørlivet”. Rart at få lov at være

rigtig håndværker, siger sjakket

på Herlufsholm ved Næstved. Fra

venstre: Murer Bjarne Pedersen,

murerlærling Kenny Smith og mu-

rerarbejdsmand Steen Jensen.

BAGMUREN

Der skal sidde fanger på Falster i mange år. Derfor skal byg-geriet være holdbart. Samtidig ønsker Kriminalforsorgen et byggeri med overflader, der er smukke og vedligeholdelses-frie. Her er tegl det oplagte valg, fortæller Claus Dalsgaard Nielsen fra arkitektfirmaet C.F. Møller. Han er projektleder og arkitekt på fængslet.

- Fængslet bliver bygget som erstatning for Vridsløselille, og det har stået i 150 år. Det er i det lys, man skal se valget af materialer. Fængslet skal kunne holde i 100 år eller mere. Der er ikke ret mange andre materialer end tegl, der kan det. Samtidig har C.F. Møller en tradition for at bygge i klassiske materialer, tænk fx på Aarhus Universitet, siger Claus Dalsgaard Nielsen.

Byggegruppen i 3F gør et stort arbejde for at sikre ordentlige forhold på de mange store byggerier, der opføres i Danmark nu og i årene, der kommer. Det gælder bl.a. også på fængslet på Falster. Det foregår ved at • Gøre opmærksom på byggefagenes

krav til løn- og arbejdsvilkår over for beslutningstagere og bygherrer før byggerierne sættes i gang.

• Være til stede på byggepladserne, bl.a. med tilbud om uddannelse

• Udveksle erfaringer når byggeriet er slut

• Og meget, meget mere

Se et kort over de store byggerier i Danmark nu og frem til 2017: http://storebyggepladser.dk

Fængsel på Falster er ét af de store byggerier i Danmark

Nyt fængsel, Falster:

Derfor faldt valget på mursten

Styr på forholdene: Murer Peter Poulsen (t.v.) taler akkordaftale med næstformand Bjarne Jensen, 3F Midtlolland.

Nyt fængsel er under opførelse på Falster. Murer Rasmus Andersen er i færd med at lægge en af de i alt1,2 mio. mur-sten. Læs mere på s. 6-7