⁄⁄ TEMA: Vesterbro - en kreativ zone

⁄⁄ Sangskrivere satte hinanden stævne

⁄⁄ Musikere bag ny pladeshop på Nørrebro

⁄⁄ PLATFORM: Sportsstjerne lærer dig at præstere

Nr. 3⁄⁄ September2010MUSIKKEN

2 ⁄⁄ MUSIKKEN

MUSIKKENKøbenhavn - Frederiksborg - Helsingør

UDGIVER:

Dansk Musiker Forbund København

Sankt Hans Torv 26, 1

2200 København N

T. +45 35 240 270

F. +45 35 240 277

E. kbh@dmf.dk

HJEMMESIDE:

www.dmfkbh.dk

REDAKTION:

(ansv.) Christine Christiansen, Michael Justesen,

Mads Mazanti, Jesper Kildegaard Jacobsen,

Anne Aarup Bay, Henrik Jansberg, Mads Mathias

SKRIBENTER DETTE NR:

Christine Christiansen, Michael Justesen,

Mads Mazanti, Anne Aarup Bay

Lise Mansfeldt Faurbjerg, Hans Goetz,

Ida Björg Leisin, Kirsten Juul Seidenfaden

Mads Bordinggaard Christensen, Gunnar Kirkeby,

Kåre Videbæk, Alex Jakobsen, Finn Luck, m.fl.

FOTOGRAFER DETTE NR:

Anne Aarup Bay, Mads Mazanti,

Mads Mathias, Jesper Kildegaard Jacobsen

Thomas Juul Nørskov, Lars Knudsen

Thomas Borberg, Nicolai Svane, Anders Hjerming,

Mette Møller Johnsen, Dennis Lehmann, Tina Saaby,

m.fl.

OPLAG:

3550

DEADLINE:

15. november

2010

TRYK:

Frederiksberg

Bogtryk

Lederen // Fold dig ud i DMF København! ............................................................................3

Afdelingen Informerer .......................................................................................................................4

Kort Nyt .....................................................................................................................................................6

Tema // Velkommen til Vesterbro… ........................................................................................8

Tema // Kontrasternes bydel .......................................................................................................9

Tema // Kød og kultur .................................................................................................................. 12

Tema // Carlsberg kan blive musikkens rum .................................................................. 14

Tema // Han vil kalde Sjællands Symfoniorkester for CPH:PHIL ....................... 16

Tema // Songwriter-weekend på Vesterbro .................................................................. 19

Tema // Hvor er musikken i Københavns smarteste bydel? ................................. 20

Tema // Voxpops ............................................................................................................................ 21

Tema // Det Ny Teater - teatermæssige totaloplevelser...........................................22

Tema // Efterår på vesterbro .....................................................................................................24

Musikere bag ny pladeshop på Nørrebro .............................................................................26

UR // Indhold ................................................................................................................................... 28

UR // anekdoten ............................................................................................................................. 29

UR // pædagok i nødden: Fuld fart på kroppen ............................................................... 30

UR // dimser & lir: Fuld fart på kroppen .............................................................................. 33

Grafisk værksted ................................................................................................................................35

Vinyl on location ............................................................................................................................... 36

Strøm Festivalen ramte plet ...................................................................................................... 38

CD News .............................................................................................................................................. 40

Seniorklubbens sommerudflugt ............................................................................................... 41

Helsingør .............................................................................................................................................. 42

Steelworkers i Berlin ...................................................................................................................... 43

Seniorklubben .................................................................................................................................... 44

Steelworkers i Berlin ...................................................................................................................... 43

Frederiksborg ..................................................................................................................................... 46

Klummen // Spring ud som søndagskunstner .............................................................. 47

Forsidefoto: Strawberry BlondeFoto: Michael Justesen

INdhOLd

MUSIKKEN ⁄⁄ 3

Der er travlt i afdelingen. Hele efteråret sætter DMF København sammen med musi-kere og bands fokus på networking og markedsføring i og uden for landets grænser. Networking er mere og mere afgørende – ikke bare for at kunne slå igennem – men også for at holde gang i din aktive karriere som musiker.

Popkomm

På branchemessen Popkomm satte vi fokus på den brede rytmiske popscene. I Berlin hersker der en intens stemning under hele Popkomm. De mange venues syder af god musik, og der er i hundredvis af seriøse talentspejdere, bookere, pladeselskaber og forlag, som samles fra hele verden for at finde og afslutte nye deals med musikere og bands. De er samlet og på udkig efter netop det, som interesserer dem, og som kan få deres forretning til at blomstre og lever videre. Der er derfor god mening i at deltage her, hvis man ønsker at gøre opmærksom på sig selv og dermed øge muligheden for at skabe kontakt til andre markeder. Der er 6 -700 acts hver aften fordelt på alle Berlins venues. DMF København har i løbet af ugen haft kontakt til flere hundrede interes-senter, og mange af disse har meldt deres interesse for vores fremstød og de danske bands, som deltager.

Songwriters Summit i Rykestrasse

Bestyrelsen har erkendt, at vi rent faktisk har en meget stor talentmasse blandt sin-ger/songwritere i København. Det er et meget aktivt miljø, der styrkes af de mange sangklubber og ildsjæle, som for beskedne midler afholder masser af ugentlige events i København. Brett Perkins har lige holdt en fin festival i Kødbyen, hvor der var mange spændende kunstnere her fra byen såvel som fra udlandet. Desværre var vejret ikke med festivalen, og der var derfor knap så mange mennesker, men vi, der overværede en del af festivalen, var begejstrede for de mange fine sange og den gode musik.Ida Leisin fra KMOs bestyrelse sætter stærk fokus på talentudviklingen og miljøet, når KMO afholder Songwriters Summit i Berlin senere på året. Summiten er et af de midler og mål, som KMO har valgt at benytte for at aktivere og støtte singer/songwri-ter- miljøet, og dermed være med til at skabe udvikling og kontakter for disse musikere.

Globenhagen 2010

I slutningen af oktober gennemfører vi endnu et fremstød til gavn for verdensmusik-ken. Det sker i forbindelse med den verdensomspændende Womex festival. Womex festivalen afholdes denne gang i Forum, og vi tror, det er godt for festivalen, at den dels er kommet tættere på centrum, og at stedet er mindre og dermed også mere intimt.KMO afholder i denne forbindelse Globenhagen i Huset, hvor vi præsenterer 12 bands i løbet af fredagen og lørdagen. Hele arrangementet er kædet sammen med Wunder-grund, som senere fredag aftenen fylder de øverste etager i Huset med musik. Globenhagen bragte sidste år mange talentspejdere til Huset, og det er vores erfaring, at denne fokus øger muligheden for kontrakter og muligheder.

daglig networking

Til daglig byder vi på en lille palette med tilbud til dig som gerne vil networke. Vores Platforms-arrangementer sætter konstant fokus på dine personlige muligheder eller du kan lade dig inspirere til at gøre tingene på en ny og anderledes måde. I oktober er det Marianne Flormann, tidligere landsholdspiller i håndbold, som kommer og holder foredrag.Vi byder også på personlig coaching, webdesign og grafik. Maskinerne kører konstant.Og vi, DMF København, har travlt med at øge dine muligheder for at agere og networke i musikermiljøet. God fornøjelse.

Fold dig ud i DMF København!

LEdER

Af Michael Justesen

Er du medlem i DMF København? Afdelingen tilbyder dig mulig-heden for en uge i solen ved den spanske riviera i Andalusien.

Citronhuset er et lille hyggeligt hus med plads til 2 voksne og 2-3 børn. Huset ligger i Monda, en lille times kørsel fra Malaga og 15 min. kørsel op i bjergene fra Marbella. Gibral-tar, Sevilla, Granada og Ronda.

Marokko er et stenkast borte. Hyggelige lokalmarkeder. 15 golfbaner! Du flyver til Malaga og kører derefter videre til Monda.

Følgende uger er til rådighed fra februar til marts 2011:7 - 8 - 11 - 12Vi trækker lod om ugerne. Max to uger pr. lodtrækning.Pris: Kr. 800,- pr. uge. Ugen går fra lørdag til lørdag.

Interesseret! Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dkFrist for ansøgning: 25. oktober 2010 kl. 12.00.Du kan forvente svar i midten af september.

Læs mere om vores fantastiske feriehus på www.citronhuset.dk

Er du medlem i DMF København, så er der mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kultur-metropol Berlin. Lejligheden er en stor succes med mange glade brugere.

Afdelingens lejlighed er fantastisk place-ret i Prenzlauer Berg - lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange rytmiske klubber og de store klassiske koncertsteder. Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

Lejligheden på 109 kvm. er fuldt udstyret med 6 sengepladser, stue, køkken, to soveværelser, musikrum, badeværelse og gæstetoilet.

Følgende uger er til rådighed fra februar til april 2011:4 - 5 - 7 - 8 - 9 - 11 - 12 - 13 - 14 - 16 - 17

Vi trækker lod om ugerne. Max to uger pr. lodtrækning.Pris: Kr. 2.000,- + kr. 1.000,- depositumDepositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Ugen går fra mandag til mandag.

Interesseret!Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: 25. oktober 2010 kl. 12.00.Du kan forvente svar i midten af september.

Læs mere om mulighederne og se vores informationsvideo fra Rykestraße på www.dmfkbh.dk

Tag til Berlin

Citronhuset

MUSIKKEN ⁄⁄ 5

Afdelingen informerer

Solen bagte, og Islands Brygge sydede af sommer og strandliv. Alligevel valgte rigtig mange medlemmer at sætte sig indenfor i salen i Kulturhuset på Islands Brygge,

hvor DMF København torsdag d. 24. juni inviterede til somme-rens PLATFORM-arrangement. I stil med tidligere PLATFORM-seancer var der her både inputs til hjernen og lidt godt til ganen efterfølgende. Og så var der mu-lighed for at se VM-fodboldkampen mellem Danmark og Japan på en opsat storskærm.

Skarpt foredrag om mande- og kvindehjerner

På PLATFORM-programmet denne aften var et foredrag om forskellen på mænd og kvinder. Oplægsholderen var hjernefor-sker og forfatter Ann-Elisabeth Knudsen, der i en provokerende og humoristisk tone og med gode illustrationer og eksempler stillede skarpt på, hvor mænds og kvinders hjerner adskiller sig fra hinanden. Samt hvilke konsekvenser disse forskelle har, når vi som køn omgås hinanden som børn og voksne. Ann-Elisabeth Knudsen er en af Danmarks førende inden for netop forskningen i forskellene på mænds og kvinders hjerner. Hun tog i sit foredrag fint udgangspunkt i musikernes hverdag og problemstillinger og satte tilmed fokus på de grundlæggende forskelle på mænds og kvinders hjerner i mange forskellige situationer. Hun var bl.a. inde på, hvorfor drenge og piger indlærer forskel-ligt gennem opvæksten – og hvordan samfundet tit glemmer at håndtere dette faktum. Desuden talte hun om kønshormonernes indflydelse på hjer-nens udvikling og på, hvad der skal til for, at mænd og kvinder samarbejder optimalt.

Fodbold, sol og buffet

Efter det spændende foredrag var det muligt at blive hængende og se den nervepirrende VM-fodboldkamp mellem Danmark og Japan. En kamp, hvor Japan desværre sparkede Danmark helt ud af VM. Var man ikke til fodbold – så kunne man tage en snak med kol-legaerne og nyde et måltid fra den lækre buffet og et køligt glas på terrassen i de sommerlige omgivelser.

Mange dukkede op til hjerne-forskning og fodbold

Ann-Elisabeth Knudsen til PLATFORM på Islands Brygge. Foto: Jesper Kildegaard Jacobsen

Af Christine Christiansen

Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen satte i et veldrejet foredrag fokus på forskellene mellem mænds og kvinders hjerner. Det skete ved DMF Københavns PLATFORM-arrangement i juni.

6 ⁄⁄ MUSIKKEN

KORT NYTKORT NyT

Det gamle Focus-studie, som var kendt for indspilninger med alt fra Papa Bue og Oscar Peterson til bigbands og symfoniorkestre, har fået ny ejer. Det er bassist og studiemand Thomas Vang (tidligere ejer af studiet On Location), der tilmed har givet studiet det nye navn The Village. Studiet har gennemgået en stor renovering og udvidelse, så A-studiet nu er på hele 370 km2. Udstyret er også blevet udvidet, og studiet kan bl.a. prale af at have John Lennons gamle rumklang fra pladen Imagine og et Steiwayflygel fra det gamle Sweet Silence Studie.For at få økonomien til at hænge sammen har Thomas Vangs familie måttet flytte ind i de gamle kontorlokaler, og venner og kollegaer har hjulpet med at give en hånd og låne deres dyrebare instrumenter ud til studiet. Bl.a. Thomas Koppels Hammond-orgel står til benyttelse.På sigt vil man kunne opleve livekoncerter og optagelser i lokalerne, der ligger i Vanløse.

// MM

Vanløse-studier skifter navn og ejer

Bassist Thomas Vang står bag åbningen af The Village. Foto: Mads Mathias

Det står skidt til med hørelsen hos de unge: En undersøgelse foretaget af forskere på Brigham and Women�s Hospital har netop vist, at amerikanske teenagere ikke hører så godt som for 15 år siden. I undersøgelsen sammenlignede man hørelsen på næsten 3.000 unge i tiden 1988 til 1994, med 1.800 i perioden 2005-06. Undersøgelsen viste en stigning i antallet af unge med tegn på nedsat hørelse fra 15 procent til 19,5 procent. Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvad årsagen til denne stigning er, men professor Dorte Hammershøi fra Aalborg Universitet er ikke i tvivl:”Høretab for den aldersgruppe kan næsten kun være støjbetinget,” siger hun. Hammershøi, som forsker i mp3-afspilleres påvirkning af hørelsen, frygter, at de unges måde at bruge mp3-afspillere på øger risikoen for støjbetonede høreskader: ”En EU-komite har vurderet, at musikafspillerne er en betydelig faktor i forhold til udviklingen af høretab i den yngre befolkning. I dag kan musikafspillerne spille højere og længere, så problemet er potentielt større end tidligere,” forklarer hun.Selv om der ikke er lavet lignende undersøgelser for danske unge, mener flere at landets høreklinikker, at tendensen også er gældende i Danmark. På Høreklinikken, Odense Universitetshospital, stiger antallet af unge og ældre med høreskader:”Vi oplever en klar stigning i antallet af henvendelser, særligt folk med lette høreska-der, som søger behandling hos os,” forklarer ledende overlæge Henrik Bo Poulsen.

Kilde: Berlingske

Unge hører dårligere

D. 1. oktober fejrer P2 det danske musikliv med en stor fest i DR Koncertsalen. Den armenskfødte, men herboende pianist Marianna Shirinyan modtager som den første musiker nogensinde DR’s nye klassiske kunstnerpris, P2 Prisen, der nu uddeles sammen med de traditionelle cd-priser og P2 Talentprisen.Marianna Shirinyan får P2 Prisen for sit passionerede musikerskab og høje pro-fessionelle niveau, som har tilført dansk musikliv nye dimensioner, skriver DR på sin hjemmeside. Prismodtageren kvitterer blandt andet med at spille Ravels Klaverkoncert i G-dur sammen med DR UnderholdningsOrkestret.Shirinyan har blandt andet studeret i Tyskland, og i 2003 blev hun medlem af Es-bjerg Ensemblet og slog sig ned i Danmark. Hun har spillet både som solist, som kammermusiker og med orkester.I udlandet har Marianna Shirinyan spillet sammen med stjernemusikere som violinisterne Ilya Gringolts og Midori. Hun har vundet et hav af priser - alene ved den tyske radio ARD‘s solistkonkurrence i München i 2006 vandt hun fem priser. Senest har hun modtaget Musikanmelderringens kunstnerpris ved en koncert i Tivoli i august sidste år.

Kilde: DR

Talentfuld pianist modtager nystiftet P2-pris

Pianist Marianna Shirinyan modtager DR‘s P2 Prisen d. 1. oktober. Foto: Anders Hjerming

mp3-afspillere er formentlig skyld i at unge har fået dårligere hørelse.

MUSIKKEN ⁄⁄ 7

Der er igen røre i de administrative rækker på Vesterbro-spillestedet Vega: Vegas administrerende direktør Peter Sand, som for to år siden blev ansat, har allerede valgt at søge nye udfordringer. Han forlader sin stilling per 30. september 2010, oplyste Vega i august. Kort efter blev tre medarbejdere fyret fra spillestedet. Bestyrelsesformand Tina Brage Vabø lover dog efter fyringsrunden, at besparelserne ikke rammer udbuddet af koncerter.”Det betyder hverken noget for udbuddet af koncerter eller for de projekter, der ligger i støbeskeen. Vi har forskellige tiltag og fastlagte strategier for udviklingsprojekter, som vi arbejder på, og som jeg ikke vil fortælle om nu. Men dem fortsætter vi med at arbejde på,” sagde hun til Politiken. Som flere andre københavnske spillesteder som Copenhagen JazzHouse og det nu lukkede Pumpehuset har Vega været i knæ på grund af krisen. I 2008 havde spillestedet et underskud på 3,4 millioner kroner, og sidste år gik det endnu dårligere med et underskud på 3,8 millioner kroner. Problemerne medførte dengang en stor fyringsrunde i 2009, hvor 65 medarbejdere blev sagt op.Ved årsskiftet stod Vega med en negativ egenkapital på 3,4 millioner kroner, og det stod klart, at udviklingen skulle vendes, hvis stedet skulle overleve. Derfor er der budgetteret med et overskud på cirka 3 millioner kroner i år. Og det mål skal nås, understreger bestyrelsesformand Tina Brage Vabø.”Vi er i gang med en økonomisk genopretning, og når vi kan se, at vi ikke følger budgetterne slavisk, så reagerer vi hurtigt, så vi i videst muligt omfang kan nå det fastsatte budgetmål. Derfor har vi måttet effektuere tre afskedigelser, og det er selvfølgelig aldrig behageligt. Men det er samme situation, som mange andre virksomheder står i i øjeblikket,” sagde hun.

Kilde: Politiken

Vega skifter direktør og fyrer medarbejdere

VEGA skifter ud i medarbejderstaben, men opretholder antallet af koncerter.

Efter fem års pause blev bandet Love Shop med frontfigurerne Jens Unmack og Henrik Hall sidste år genforenet - først til en mindekoncert til ære for deres tidligere guitarist Hilmer Hassig, der døde ved en bilulykke i november 2008, siden til en regulær Danmarksturné, som bl.a. resulterede i fire udsolgte koncerter i København.Herpå offentliggjorde bandet, der i flere sange har hyldet København i høje vendin-ger, at de denne sommer ville gå i studiet for at arbejde på sange til et nyt album. Som sagt så gjort. Hvornår det nye album udkommer, vides endnu ikke, men nu har Love Shop netop offentliggjort en efterårsturné, hvor de lover at lufte nogle af de nye sange. Turnéen bringer lørdag d. 20. november Love Shop til Store Vega. Billetsalget begyndte d. 30. august via GAFFA Live.

Kilde: GAFFA

Love Shop på vej med ny plade og turné

Love Shop skal på turné og barsler med nyt album

Med 15.000 kroner i ryggen har jazzsaxofonisten Benjamin Koppel arrangeret en konference med kritisk fokus på Copenhagen Jazz Festival. Den afholdes onsdag den 3. november kl. 09.30 i Jazzhus Montmartre, hvor et panel med bl.a. Køben-havns kulturborgmester Pia Allerslev ( V) vil debattere, hvordan jazzfestivalen fremtidigt skal organiseres, finansieres og udvikles.”Vi bliver nødt til at have en konstruktiv debat nu. Jeg tror, man skal starte helt for-fra og sige: Hvad skal vi egentlig med en jazzfestival? Det er ikke nok at lave den, fordi vi gjorde det sidste år. Vi skal snakke om, hvad vi er glade for ved festivalen og hvilke problemer, der er med den,” sagde Benjamin Koppel i sommer til AOK. Hans mål er at samle de nationale spillesteder, koncerthuse, pladeselskaber, festivaler, musikere og musikmedier samt de tilskudsgivende organer i stat og kommune til konferencen.

Kilde: Berlingske

Koppel vil debattere jazzfestival Benjamin Koppel vil have gang i jazz-debatten. Foto: Thomas Borberg

8 ⁄⁄ MUSIKKEN8 ⁄⁄ MUSIKKEN

Velkommen til Vesterbro

TEMA-intro af Christine Christiansen

TE

MA

: Ves

terb

ro

MUSIKKEN er rykket videre til Vesterbro og zoomer i dette num-mer ind på musiklivet i bydelen, der i årets løb danner rammen om et kæmpe udbud af stort set alle musikalske genrer. Hen over sommeren sætter Vesterbro scenen for mange udendørs festivaler – tag STRØM, Distortion og Start! Festivalen - for nu blot at nævne de mest markante. Når efteråret sætter ind og mørket kommer krybende, blænder Eng-havevejs stemningsfulde spillested Vega op for et hav af koncerter med et udpluk af de største navne på den rytmiske scene lige nu. Og så er der alle de knap så kendte og mere intime musiksteder, man lige skal opdage, før man begiver sig ind: Gå på opdagelse i Kødby-ens kreative zone, hvor gallerier og spillesteder i dag ligger dør om dør med sjove restauranter i de gamle, atmosfærefyldte bygninger. Eller gå en søndagstur ind over Carlsberggrundens smukke arealer, hvor hvert tagspir, hver søjle – ja stort set hver eneste af de historiske bygninger - er et lille, skulpturelt kunstværk i sig selv. Også musikken har fået foden indenfor flere steder på de gamle ølarealer. Mest markant er områdets nye, gigantiske spillested, Tap 1, hvor koncerter med store musiknavne og bands fra både hjemlige og fjerne breddegrader lægger vejen forbi. Den verdensberømte dj David Guetta giver koncert i Tap 1 i oktober. Danske Kashmir går på scenen i november – for nu blot at fremhæve et par af efterårets helt store begivenheder her. Også Tivoli har sommeren igennem summet af musik. En tur gennem haven er en rejse rundt i musikalske genrer: Promenade-orkestrets muntre toner, der strømmer ud fra den lille, hyggelige pavillon. Tivolis eget Bigband, der fra scenen over for koncertsalen får hele området til at swinge med på de hyggelige jazznumre, der her bliver fyret så fint ud over rampen. Man standser uvilkårligt op for at nyde den gode jazz, der på selv en kølig regnvejrsdag skaber en helt speciel atmosfære. Der er Fredagsrock-koncerterne på Plænen, hvor pop- og rocknavne sætter haven på den anden ende. Hvor man til tider står så tætpak-ket, at man knap kan røre sig ud af flækken, men bare må stå stille og lade sig flyde med på numrene fra netop det yndlingsband, man tog herind for at høre. Så er der selve koncertsalen – det magiske rum med højt til loftet - hvor både Tivolis Symfoniorkester og en kavalkade af kendte kunstnere går på scenen over sommeren og giver publikum valuta for billetkronerne. I skrivende stund synger Tivolisæsonen på sidste vers, og det er altid lidt vemodigt at vide, at nu går der næsten et år, før man igen skal opleve havens helt særlige stemning. Og Vesterbro vrimler med musikere, der elsker deres bydel og sætter pris på koncerterne og musiklivet her. Vesterbro er ikke, hvad det var for bare få år siden. Vesterbro er en bydel i evig forandring. Og hvem ved – måske får musikken de næste år endnu bedre vilkår og mere synlighed i den kreative zone. Velkommen til Vesterbro.

MUSIKKEN ⁄⁄ 9

“Jeg hørte Bølle Bob og Vesterbro Ung-domsgård. Det var i 5.-6. kl. i Jylland. Jeg sad der med mit kassettebånd og syntes, det var enormt råt og københavnerag-tigt. Det var mit allerførste indtryk af Vesterbro”.Det er nok ikke Bølle Bob, der direkte har fået Vesterbros kommende stadsarkitekt Tina Saaby til at bosætte sig i bydelen. Men hun bor der, og jeg er inviteret ind i hendes køkken til en snak om bydelens rum - ude og inde: Hvorfor er de interessante?

Vega er interessant

Først et kig på et markant spillested og en kulturel event i bydelen:”Vega er interessant, fordi huset er en arkitektonisk perle med mange interes-sante detaljer. Og så er Vega spændende, fordi det startede som Folkets Hus, altså tænkt som et sted, der ikke kun skulle rumme musik, men brede kulturtilbud til folket. I dag ser vi det jo som et rent mu-siksted,” fortæller Tina Saaby.Hun fortsætter:

”Trailerpark-festivalen med musik og kunst er også interessant, fordi den inte-grerer Skaterhallen på Enghavevej med bylivet. For en arkitekt er det spændende at opleve en skaterhal forvandle sig fra at være et lidt lukket sted til at vende vrangen ud og blive en slags festival, hvor mange forskellige slags mennesker kom-mer. Fx brugte de så skaterrampen som tilskuerplads. Det synes jeg, er vildt fedt tænkt - at man netop bruger faciliteterne på flere måder.”

Af Kirsten Juul Seidenfaden

Tina Saaby er Vesterbros nye stadsarkitekt. Hun glæder sig til at arbejde med bydelens mange kontraster og skæve rum.

(fortsættes)

Kontrasternes bydel

10 ⁄⁄ MUSIKKEN

Roskilde Festivalen er en by

Tina Saaby har en svaghed for de midler-tidige byrum. ”Jeg synes, de midlertidige byrum er spændende, fordi man på en eller anden måde tør eksperimentere mere - måske fordi man ved, at de er der i en periode. Så tør man udfordre sig selv lidt mere,” forklarer hun.Roskilde Festivalen er et godt eksempel på et midlertidigt byrum. Derfor tog Tina Saaby derud med en flok fra sin tegnestue WITRAZ-arkitekter for at studere midler-tidige byrum. ”Roskilde festivalen er jo en by. Den er fak-tisk Danmarks femtestørste by i den uge, den er aktiv. Det er fascinerende, synes jeg. Det er rigtig interessant, når du kan få så mange mennesker til at bo og leve sammen og med så få konflikter, som der egentlig er. Det er interessant at under-søge, hvad det for mekanismer, der får folk ud og bruge byen i et stort fællesskab. Og det er jo det, en by dybest set handler om: At være en del af en større sammenhæng. Det gør man på festivalen på mange må-der - helt grundlæggende er man der fordi musikken binder folk sammen.I den mindre skala var der mange steder nogle store podier, bl.a. ved orange scene. De var interessante, fordi folk satte sig på dem og studerede hinanden. Og dem, der gik forbi, studerede dem der sad der. Det blev ligesom lovligt at studere hinanden. Det er et trin af at være bevidste om hin-anden - at se hinanden, iagttage, hvordan andre gør og hvordan de ser ud, når de snakker og går osv. Og det har jo i sig selv en stor meningsfuldhed i sig. Det er inte-ressant, at man arkitektonisk indbyder til, at mennesker kan iagttage hinanden.”

En tredjedel nyt hvert år

Arkitekterne bag Roskilde Festivalen har et princip med at ca. en tredjedel af festi-valen skal være nyt, og to tredjedele skal

være ’gammelt’ og genkendeligt. Det gør, at folk genkender festivalen med traditi-onsbundne ting, og samtidig er tvunget til at se nye ting i ’byen’, som åbner for sanserne, og gør, at man undres eller dis-kuterer med andre, om den eller den ting var der sidste år. ”Det er en interessant måde at tænke by på. Det kan vi godt lære noget af, synes jeg,” siger Tina Saaby.

Kødbyen og Carlsberg

Tilbage til Vesterbro. Tina Saaby tiltræk-kes også af steder der skaber undren og overraskelse. Kødbyen fx ”Man går på Halmtorvet og ser pludselig veje, der er åbne ind til den før lukkede by-del. Man bliver mødt af industribygninger og tænker: Gad vide, hvad der har været i de bygninger. Og så finder man inde på de små veje en masse spændende byg-ninger, der er fyldt med alt muligt andet end industri.”Også Carlsberggrunden er interessant, fordi stedet - ligesom Kødbyen - har haft en anden funktion tidligere. En anden historie. ”Man ved ikke helt, om man må gå derind, og det gør stedet spændende, synes jeg.” En historie at byudvikle på

En anden ting, der ifølge Tina Saaby er specielt ved Vesterbro, er, at her er en hovedbanegård.”Hvis man tænker på historien, er det stedet, hvor virksomheder og forret-ninger har haft brug for en jernbane tæt på til at transportere kvæg, humle, eller hvad man nu havde. Derfor ligger Kødbyen nu i midten af København. Det betyder noget for, hvordan Vesterbro har udviklet sig, og det betyder at du har en historie, du kan byudvikle på, og som rummer mange nye muligheder. Hovedbanen er også spændende fordi mangfoldigheden og kontrasterne nær-

Fortsat fra forrige side

VEGAOprindeligt hed bygningen Folkets Hus og fungerede som samlingssted for den danske fagbevægelse.Vega er tegnet af Vilhelm Laurit-zen og opført i 1956Vilhelm Lauritzen er også er kendt for andre tidstypiske bygningsvær-ker som Radiohuset og den gamle terminal i Københavns Lufthavn.Efter en omfattende restaurering i ’96 genåbnede Vega i forbindelse med kulturåret i ’97 som VEGA Mu-sikkens hus.Ejendommen er et af de yngste, fredede huse i Danmark.

TE

MA

: Ves

terb

ro

MUSIKKEN ⁄⁄ 11

mest topper der. Du kommer der selv. De skæve eksistenser holder til, gæsterne og turisterne kommer der. Og det rå miljø vil aldrig forsvinde. Det er et vilkår, vi lever med - side om side med vores øvrige liv. Det tror jeg, har en betydning. Du bliver nødt til at forholde dig til det,” forklarer hun.

Billigt og ikke for pænt

Mange kunstnere tiltrækkes af steder som Kødbyen og Carlsberg. Det er der en forklaring på. ”Det er billigt og ikke for pænt,” forklarer Tina Saaby. ”Det er råt, og man har mulig-hed for at sætte sit eget præg. Man skal have en kreativ måde at tænke på for at

have lyst til at flytte ind. Man skal have lyst til at præge det rum, og det tiltrækker kunsten”, mener Tina Saaby. Alting har en historie. Mennesker har en historie. Byer, gader, bygninger har en hi-storie. Og historierne fortsætter. Husene bliver brugt, og når de ikke længere tjener et godt formål, må man tænke dem om. Vesterbro har en historie, der også dag for dag bliver længere og længere. Nu er bydelen byfornyet de fleste steder, og det har ifølge Tina Saaby fået stor indflydelse for området. ”Den har gjort, at flere børnefamilier flyt-ter hertil og bliver boende. Samtidig er der stadig billige lejligheder. Så i de forskellige gårde rundt omkring på Vesterbro finder du familierne, de svage sjæle, de gamle, de unge. Der er masser af kontraster,” fortæller hun. Kontraster skaber liv

Kontraster er med til at skabe liv i en by. Og her kan Vesterbro noget: Fra industri til kunst. Fabrikker over for smukke byg-ningsværker. Den skæve mand over for den forventningsfulde turist på Hoved-banegården. Den trygge gård over for den rå gade. Havnefronten over for den tætte bebyggelse.

En af de ting, Tina Saaby som stadsarki-tekt glæder sig til generelt, er at få flettet de aktiviteter, der foregår inde i bygnin-gerne, sammen med de ting, der foregår udenfor. Så overgangen fra bygning til byrum bliver bedre udnyttet. Tina Saa-by vil gerne arbejde med kontrasterne i bydelen. Og hun er klar over, at med en kunstart som musik kan det indimellem være svært at finde den rette balance, fordi musik som bekendt giver lyd – til tider høj lyd. Men hun glæder sig til at tage udfordringen op.

Store podier ved Orange scene på Roskilde Festivalen. Foto: Tina Saaby

12 ⁄⁄ MUSIKKEN

Da de første spadestik blev taget til den Brune Kødby i 1878, havde nok ingen i deres vildeste fantasi

forestillet sig, at området mere end 130 år efter skulle fungere som et kreativt kraft-center i København. Den Hvide Kødby kom til i starten af 1930’erne, og var på det tidspunkt topmoderne i forhold til da-tidens standarder inden for kødindustri. Netop den gennemgående hvide farve skulle udstråle klinisk renhed og effek-tivitet, og bydelen rummede nu mange forskellige køderhverv. Landmænd kunne bogstaveligt talt aflevere deres kreatur i den ene ende og afhente en pandeklar bøf i den anden ende af Kødbyen. De skærpede krav til hygiejne har med tiden gjort mange af de gamle bygninger uegnede til fødevarefremstillelse, og i 2003 overvejede Københavns Kommune helt at frasælge området. Et par år senere kom lysende hjerner på den geniale idé at omdanne den centralt beliggende lokalitet med de mange spændende bygninger til et kulturelt centrum. I dag rummer Kød-byen ca. 40 kreative erhverv, som arbej-der side om side med de tilbageværende firmaer inden for kødbranchen. Målet er en nogenlunde ligelig fordeling af fødeva-rerelaterede og kulturelle virksomheder.

Kreative og nicheprægede

Rasmus Sanchez Hansen er specialkon-

Kød og kultur

Af Mads Mazanti

I Kødbyen på Vesterbro lig-ger fødevareerhverv og krea-tive gesjæfter side om side. Et på papiret spøjst match, der har vist sig at fungere ganske dynamisk. Og i kraft af klubber, caféer og natteliv er området blevet tilført et nyt, anderledes og mere far-verigt kødmarked.

sulent i Københavns Ejendomme – en kommunal enhed, som skaber de fysi-ske rammer for kommunens aktiviteter. Rasmus har ansvaret for lejemålene i Kødbyen, og er med til at udvælge lejere til området:”Vi bestræber os på at finde kreative og gerne nicheprægede lejere, der byder ind med noget unikt – deres idé må ikke være for almindelig. Vi lægger også vægt på, at lejerne i forvejen har et stort netværk og på den måde kan bibringe området no-get synergi,” forklarer Rasmus Sanchez Hansen om udvælgelsen til de attraktive lokaler. Potentielle lejere skal have g jor t sig mange overvejelser om deres projekt, men Københavns Ejendomme kan i den indledende fase rådgive og sparre om beliggenhed, konkrete muligheder, jura, mm. Københavns Ejendomme opererer på markedsvilkår og er forpligtet til at udleje lokalerne til markedslejen. Kom-munen må ikke give tilskud til private virksomheder, men i visse tilfælde kan man dog tilbyde en form for starthjælp med stigende introduktionsleje.”Vi er nødt til at tænke profit og på hele tiden at skaffe flere midler til vedlige-holdelse. Eneste undtagelser er nogle få kunstnere, der betaler lav leje,” uddyber Rasmus Sanchez Hansen.

Læs mere om historie, udlej-ningsmuligheder og begivenheder i Kødbyen på www.koedbyen.kk.dk

TE

MA

: Ves

terb

ro

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

Søges: Flere dagaktiviteter

For tiden er der et pænt udbud af aften- og nat-aktiviteter i Kødbyen, men Køben-havns Ejendomme kunne godt ønske sig flere dagaktiviteter. Øldrikkende nat-gæster hærger mere end daggæster, og det kan være et problem, når de kreative erhverv skal opretholde et godt forhold til de eksisterende køderhverv.”Der sidder nu en kreativ lejer i ledelses-stolen for erhvervslejeforeningen, og det har blødt forholdet mellem de to områder op,” forklarer Rasmus Sanchez Hansen.Kulturtilbuddene i Kødbyen henvender sig med Rasmus Sanchez Hansens ord til ’den kreative klasse’ – københavneren eller turisten, der efterspørger interes-sante oplevelser inden for kunst og kultur.På musiksiden behandler Københavns Ejendomme for tiden forskellige ansøg-ninger fra iværksættere og idémænd, der ønsker at etablere lydstudier og spil-lesteder i Kødbyen. Der er også planer om etablering af et kulturhus i området. Det er dog uvist, om det også i fremtiden er Københavns Kommune, der skal varetage driften af den pulserende bydel:”Det er endnu ikke afgjort om kommunen skal beholde Kødbyen. I princippet er det en opgave for det private erhvervsliv at drive den type virksomhed,” slutter Ras-mus Sanchez Hansen.

Udvalgte steder og events i Kødbyen

(Uddrag fra relaterede websites)

Karriere

Karriere er en restaurant & cocktailbar på Flæsketorvet

i København. Karriere er en ny måde at præsentere og

opleve kunst, der skaber kritik, kommunikation, forun-

dring og leg.

www.karrierebar.com

Råhuset

Råhuset er et multihus, der er beliggende i Kulturstal-

dene på Onkel Dannys Plads med indgang over gården i

Kulturstaldene. Det danner ideelle rammer for tværgående

kulturelle arrangementer inden for teater, musik, kunst,

performance og ”skøre idéer”.

www.kubik.kk.dk/kulturvesterbro/raahuset

The White Room

Nightclub - Lounge – Selskabslokale

www.the-white-room.dk

Bakken

Ny bar, klub og dj-scene fra folkene bag den populære

café og restaurant Dyrehaven.

www.bakkenkbh.dk

WAREHOUSE9

WAREHOUSE9 er et lille kunstgalleri og performanceteater

i Kødbyen. Dets mål er at arbejde på tværs af etablerede

grænser og udtryksformer inden for musik, kunst, teater

og natklubscenen.

www.warehouse9.dk/blog

Jolene Bar

Jolene Bar er en hip bar og spillested på Flæsketorvet.

www.myspace.com/jolenebar

START! festivalen

START! festivalen er de nye musikeres egen festival. Den

nye danske musik og de unge musikeres egen platform,

hvor du som publikum en gang om året kan se omkring

100 nye bands og solister.

www.startfestival.dk

Soho House

Soho er et kontorhotel beliggende i de kontrastfyldte

omgivelser i Kødbyen. Atmosfæren i Soho afspejler om-

givelserne med et kreativt, livligt og socialt miljø,

hvor forventningen er, at beboerne kan drage fordele

af hinandens kompetencer og netværk.

www.sohohouse.dk

Rasmus Sanchez Hansen fra Københavns Ejendomme. Foto: Mads Mazanti

14 ⁄⁄ MUSIKKEN

Efter 160 års bryggerivirksomhed flyttede Carlsberg i 2006 produk-tionen til Fredericia. Tilbage er

den 33 hektar store grund i Valby, som rummer de efterladte produktions- og re-præsentationsbygninger, der tilsammen vidner om et af de største erhvervs- og kultureventyr i Danmark. Bryggerfami-lien Jacobsen bidrog i løbet af 40 år til at gøre Danmark til en solid bryggerination – men også Carl Jacobsens næse for kunst er kommet danskerne til gode.

Udskrev arkitektkonkurrence i 2006

Selvom Carl Jacobsen døde i 1914, har koncernen bevaret til mæcenrolle i for-hold til det danske kulturlandskab. Derfor kommer det heller ikke som nogen overra-skelse, at Carlsberg har lagt store planer for den historiske grund.

Ud fra et ønske om at komme i dialog med den københavnske befolkning – dvs. de kommende brugere af området – ind-bød Carlsberg-koncernen i 2006 til en of-fentlig idékonkurrence, der skulle tegne

For øjeblikket er Carlsberg-grunden i Valby omkranset af en stor mur, der skjuler den nærmest forladte produktionsgrund. Men det historiske område vil i løbet af de næste 25 år ændre ansigt mange gange – og det kan blive en gevinst for den københavnske musikscene.

Af Lise Mansfeldt Faurbjerg

et billede af både krav og muligheder for det store område.

Carlsberg Ejendomme indbød både dan-ske og internationale arkitektfirmaer, men det blev den unge danske tegnestue Entasis, som løb med førstepræmien - for næsen af Operaens inkognito arkitekt, Henning Larsen.

Masterplanen

Det unikke ved Entasis’ forslag var ifølge dommerkomitéen den originale idé om at inddrage de mange kilometer underjor-diske gange i et aktivt byrum. Gangene var et vigtigt led i produktionen, men har aldrig været tænkt som rum med æste-tisk potentiale. Det laver Entasis om på. Desuden sætter tegnestuen områdets identitet som bryggerigrund i højsædet og ønsker at bevare så meget af den oprinde-lige – og delvist fredede – bygningsmasse. Det er ønsket, at interaktionen mellem historisk fabriksbyggeri af høj kvalitet og moderne byggeri vil skabe et interessant byrum.

Kultur og mangfoldighed

Entasis sætter dog ikke kun fokus på de fysiske rammer: Faktisk præger oplevelse og integritet helhedsplanen for den kom-mende bydel. Kultur og mangfoldighed nævnes i vinderprogrammet som en bro-bygger mellem forskellige segmenter og fysiske rum. En detalje er, at særligt de eksisterende bygninger med deres historiske arv vil blive arenaer for kulturudbud – og ram-mer, der bærer på en god historie har alle dage klædt musikalsk kreativitet. Hvis idéen udføres elegant, vil Køben-havn endelig få mulighed for at adoptere en berlinerisch og industrial atmosfære, hvilket byen i lang tid har ønsket, men ikke formået at realisere.

Alt står stille under krisen

Men Carlsberg-grunden er et projekt med vide horisonter: Området vil først være fuldt udviklet 25 år efter påbegyndel-sen. Og lige nu står alt stille på grund af finanskrisen. Med andre ord ligger det højpotente område altså uudnyttet hen,

TE

MA

: Ves

terb

ro

Carlsberg kan blive musikkens rum

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

og kun besøgere af konferencesalen og spillestedet TAP1 samt Visit Carlsberg - det interaktive besøgscenter som laver rundvisninger og smagsprøver - får glæde af de historiske bygninger.

Musikscenen øjner lys i fremtiden

Den begrænsede aktivitet på området vil dog snart blive udfordret, idet både Carlsberg Ejendomme og Entasis ønsker at satse på det midlertidige rum. Med det midlertidige rum menes et byrum, som ikke har opnået sin endelige tilstand, men netop er det rum, som opstår under udviklingsprocessen. Der er altså fokus på foranderligheden frem for det statiske. Som eksempel kunne Christianias evigt – frivillige eller ufrivillige – udvikling næv-nes, mens Ørestaden er en typisk eksem-pel på en arkitektonisk masterplan, der fra den ene dag til den anden prøver at realisere et levende byrum. I et interview til fagbladet Arkitekten siger direktør for Carlsberg Ejendomme, Lars Holten Petersen, at idealet mere er Christiania end Ørestaden – og med Christianias lange tradition for levende musik frem for Ørestadens fladskærmsfascisme synes den københavnske musikscene at gå en lys fremtid i møde.

Musikken står gunstigt

Når musikken som kunstform står sær-

ligt gunstigt i forhold til de andre kunst-former i dette midlertidige rum – så har det flere forklaringer. Først og fremmest har særligt undergrundsmusik eksisteret godt uden for den etablerede musikinsti-tution – dvs. i forladte bygninger, skæve byrum og uventede sammenhænge. Og i betragtning af, at København i løbet af de sidste fem år har fået utallige klassiske scener, må det siges at være en heldig udvikling, der sikrer mangfoldighed. Dernæst vil man i den årelange opbyg-ning af den nye Carlsberg-bydel kunne skæve til allerede eksisterende projekter, der er bygget op omkring det midlertidige rum: Herhjemme er Roskilde Festival et ideelt eksempel. Arkitekt Jes Vagnby står bag publikationen Midlertidig arkitektur og fysisk planlægning på Roskilde Festi-val, hvori han beskriver, hvordan musik og kultur kan blomstre i dynamiske – midler-tidige – rum.

Berlin, Liverpool og Amsterdam

Men også i Berlin, Liverpool og særligt Amsterdam har man gjort sig værdifulde erfaringer: I Amsterdam har det forladte NDSM-værft i en del år pulseret af et liv, der netop lever i kraft af sin tidsbegræn-sede eksistens. Havneområdet skal på længere sigt indlemmes i Amsterdam by, men indtil videre huser området ud-stillingssteder, scener, studios, caféer og

andre kulturelle tilbud. Arkitekt og kul-turplanlægger Peter Schultz Jørgensen kalder princippet Livet før byen: Aktivitet dikterer arkitektur – ikke omvendt.

Noget for noget

Den københavnske musikscene har altså mulighed for at skabe sig gode kår i den nye Carlsberg-bydel, idet kulturelle tilbud ifølge Entasis er grundlaget for den øko-nomiske bæredygtighed. Derudover sat-ses der på gade- og byrum, hvilket er en oplagt platform for musikalsk udfoldelse uden for den etablerede institution. Især i vores nutid, hvor populære gadefester og –festivaler som STRØM, Distortion og Stella Polaris fylder den københavnske eventkalender sommeren over.

Aktører skal på banen

Men velvilligheden over for midlertidige byrum og fremtidens kulturfokus er ikke nok. Dette er envejskommunikation med mæcener og visionære kulturplanlægge-re som talere – og først når aktører tager til genmæle, opstår der tovejskommuni-kation. En succesfuld Carlsberg-bydel på kulturens præmisser kræver, at man som aktør investerer både tid og engagement i projektet.Hvis først dét lykkes, har utroligt mange musikere fundet en gylden kilde, som ikke kun lugter af humle.

Carlsberg

Bryggerigrund 1847-2008

Ejet af Carlsbergfondet

Administreres af Carlsberg Ejendomme

2006: Idekonkurrence for grunden

udskrives

2007: Entasis vinder idékonkur-

rencen med forslaget ”Vores rum”:

http://www.voresby.com/submissi-

ons/039/67811_booklet.pdf

2010: Aktuelle aktiviteter på grun-

den:

Visit Carlsberg: www.visitcarlsberg.

dk

TAP1: www.tap1.dk

Øvrige aktiviteter: www.carlsberg-

byen.dk

Byrums-/nyhedsblogs: http://carls-

bergteam3.blogspot.com

www.bylivpaacarlsberg.blogspot.com

16 ⁄⁄ MUSIKKEN

Han vil kalde Sjællands Symfoniorkester for CPH:PHIL

Uffe Savery overtog i sen-sommeren chefstolen for Sjællands Symfoniorkester. Et mere tidssvarende navn til orkestret, symfoniske koncerter af blot én times varighed og orkestermusik i alternative rum – sådan lyder tre af hans mange ideer for fremtiden.

Af Christine Christiansen

Det er kun få uger siden, Uffe Savery indtog i chefkontoret for Sjællands Symfo-niorkester efter forgængeren Søren Bojer. Alligevel er væggene allerede plastrede til med strategiske tegninger, der ifølge chefen selv illustrerer en række af frem-tidsvisionerne for orkestret. ”Andre orkesterchefer ville måske hænge historiske koncertplakater op på vægge-ne. Men for mig symboliserer plakaterne begivenheder, som allerede er overstået. Jeg vil hellere se det fremadrettede for mig,” forklarer han og giver sig energisk i kast med at forklare budskaberne bag en af de kulørte modeller. Uffe Savery er 44 år og bedst kendt fra succesen med slagtøjsensemblet Safri Duo – et ensemble, han stiftede tilbage i 1988 sammen med sin mangeårige medspiller Morten Friis. Tolv år senere kastede duoen sig over at

skrive og spille en række iørefaldende slagtøjshits inden for pop- og electronica-genren. Numrene blev en succes, der sendte dem til tops på de internationale hitlister – og på turneer rundt over hele verden.

Ungt look og vide visioner

Håret på den nyslåede musikchef stritter stadig lige så kækt, som man kender det fra Safri Duos pladecovers. Den rødter-nede skjorte, der hænger løst uden på bukserne, understreger det drengede look. Med en sprittusch tegner han ivrigt streger og mønstre, mens han fortæller om sine og orkestrets fremtidsplaner: ”Årene som selvstændig musiker i Safri Duo lærte mig, at alt i denne branche af-hænger af ens eget initiativ og iderigdom. Det kræver åbenhed og nysgerrighed at holde øje med tingene hele tiden og skabe

en solid retning. Et nysgerrigt orkester skaber et nysgerrigt publikum. I bund og grund handler det om – med respekt for traditionen - at blive inspireret af den tid, vi lever i,” siger chefen og uddyber: ”Med orkestret vil jeg forsøge at skabe et fælles rum, hvor de gode ideer kan opstå frit. Det kræver, at der er en anerkendende og åben kultur blandt musikerne.”

Strategiseminar i Odsherred

Og Uffe Savery har handling bag sine visioner: Allerede få uger efter sin opstart er han klar med et skræddersyet strate-giseminar, hvor et udpluk af orkestrets musikere og hele orkesteradministratio-nen tilbringer to dage i internat på Teater-skolen i Odsherred. ”Det handler her om at få al den viden og energi, der er til stede hos de ansatte i spil, så vi kan skabe kreative processer.

TE

MA

: Ves

terb

ro

MUSIKKEN ⁄⁄ 17

Vi skal definere de stærke fremtidige målsætninger og få udfoldet de mulighe-der, et symfoniorkester anno 2010 har. Og så gælder det om at få konkretiseret de bedste af mulighederne i fremtidige koncepter,” siger chefen. Et konkret forandringsforslag fra Saverys side er at give orkestret et mere tidssva-rende navn. Han forklarer: ”Ved min jobsamtale bragte jeg hurtigt CPH: PHIL i spil som et nyt navn til or-kestret. Det navn lægger sig tæt op af andre brands som CPH:PIX og CPH:DOX. Begge de to organisationer er potentielle samarbejdspartnere, så det er naturligt, at orkestrets navn matcher deres,” argu-menterer han. Risikoen for, at det vil skabe forvirring hos lytterne uden for København, at Sjæl-lands Symfoniorkester pludselig hedder noget helt andet, når det aflægger besøg i udkantsområderne, skræmmer ham ikke af banen – tværtimod: ”Vi skal stadig ud og skabe de gode mu-sikalske begivenheder i regionerne, og på det felt har vi intet at miste. Jeg tror tværtimod, det nye navn kan skabe større opmærksomhed og gøre koncerterne til endnu større tilløbsstykker. Folk uden for København vil da elske at gå rundt og fortælle, at de skal ind og opleve CPH: PHIL,” forudser han. Det nye navn rummer flere fordele: ”CPH: PHIL giver mulighed for bedre kom-munikation med publikum på de sociale medieplatforme. På workshoppen skal vi bl.a. diskutere, hvilke kommende mulighe-der, der kan ligge i det nye navn, og hvilke kompetencer, det vil kræve hos orkestret at leve op til det. Det sjove er, at CPH:PHIL jo allerede figurerer som domæne-navn i orkestrets e-mailadresser,” påpeger han.

60-minutters koncerter

Også orkestrets koncertformer kan foran-dres, hvis det står til Savery: ”Det handler om at nedbryde den klassi-ske koncerts dogmer og skabe kreativitet inden for de rammer, der nu engang er. Vi skal udvikle nogle symfonikoncerter af 60 minutters varighed, hvor orkestret ikke nødvendigvis spiller hele værker, men sagtens kan spille enkeltstående satser fra forskellige værker. Så kan vi spille de lange symfonier på andre tidspunkter.”Eksperimenter med lyd, lys og andre vi-suelle effekter kan fint indgå, når man nytænker den klassiske koncertform. For hvorfor altid sætte det samme hvide lys på en klassisk koncert i stedet for at

skabe en produktion omkring musikken, så de visuelle effekter netop forstærker det auditive. Og herefter mangler vi sta-digvæk at stimulere de tre andre sanser, reflekterer chefen.

Eksperimenter med koncertrummet

Så er der selve det fysiske koncertrum - hvem siger, at en klassisk koncert kun kan foregå i en traditionel koncertsal?”Jeg har lige været i London, hvor jeg bl.a. oplevede Det norske Kammerorkester med pianisten Leif Ove Andsnes i spidsen som solist og dirigent. Aftenen før orke-strets koncert i Royal Albert Hall spillede det på jazzklubben 100 Club. Man var helt tæt på musikerne i det intime rum – det var en fantastisk oplevelse,” beskriver Savery, der ser for sig, at den musikalske formidling foregår på flere planer: ”En anden interessant vinkel er at lade orkestrets musikere og solister fortælle publikum, hvorfor de har viet deres liv til musikken. De her musikere er jo meget engagerede mennesker, der på et tidligt tidspunkt i deres liv har besluttet sig for at satse alt på musikken. De har haft en kæmpe motivation og har brugt et utal af timer på at nå frem til målet og slippe gennem nåleøjet til en plads i orkestret. For klassiske musikere er der ingen smut-veje - de vil virkelig det her. Og publikum fortjener at høre deres historier.”

Vil gerne skabe debat i musiklivet

Og chefen går gerne langt for at nå ud med sine ideer – både internt i orkestret og i den brede offentlighed. Flere landsdækkende medier har da også allerede interviewet Savery omkring hans orkestrale visioner,

både på den korte og den lange bane. Han ser samtidig rollen som aktiv og udad-vendt debattør på musikkens vegne som en vigtig opgave i fremtiden. ”Jeg vil gerne være fortaler for, at vi får hævet det generelle niveau i dansk kul-turliv. Kulturen skal være mere synlig helt fra folkeskolen. Hvorfor ikke lade alle børn opleve to livekoncerter om året, mens de går i folkeskolen. Det giver samlet set 18 koncerter i løbet af hvert barns folkesko-leperiode. Og det vil skabe nogle børn, som bliver langt mere rustede til at tage kulturen ind og opsøge den.”Han er også klar til at blande sig i den debat, der givetvis opstår i halen på den omfattende analyse af pengestrømme og ressourcer i dansk musikliv, som Statens Kunstråd iværksatte tidligere på året. Uffe Savery forudser her en debat om-kring fordelingen af støttekroner til hen-holdsvis den rytmiske og den klassiske musik. På den front har han den ekstra force, at han kender både den klassiske og den rytmiske musikverden indefra. Og som han siger: ”Nogle kunstformer er dyrere end andre. Det koster mere at have et symfonior-kester på 80 mand siddende på scenen end et band på fire musikere – det er helt indlysende. Problemet er, at repræsentan-terne for den klassiske og den rytmiske genre ikke altid forstår hinanden. Her handler det om, at vi får defineret mere klart, hvad vi ønsker, der skal komme ud af de støttekroner, der gives til musik. Og det vil da være en fordel, om støtten til kultur samlet set på sigt hæves op på et mere ambitiøst niveau, som vi fx ser det i Norge,” lyder hans opfordring.

Om Uffe Savery

Uffe Savery (f. 1966) er uddannet slagtøjsspiller på Det kongelige danske

Musikkonservatorium med debutkoncert fra solistklassen i 1992.

Han har siden arbejdet som musiker, komponist og producer og stiftede i

1988 Safri Duo sammen med slagtøjsspiller Morten Friis. I starten spe-

cialiserede duoen sig inden for det klassiske område, indtil den i 2000

sprang ud på electronica-popscenen. Duoen er stadig aktiv.

Uffe Savery tiltrådte d. 16. august jobbet som musikchef for Sjællands

Symfoniorkester. Sideløbende er han i gang med en toårig Kunst- og kul-

turlederuddannelse på Odsherred Teaterskole.

Privat danner han par med Tanja Birkelund Savery , der er violinist i Det

kongelige Kapel. Parret har to børn: Emil på 18 år og Julie på 12 år.

18 ⁄⁄ MUSIKKEN

CoachingGiv din karriere et skub i den rigtige retning.

Karriere

Karriere Coaching – et fast tilbud, der hjælper dig med at få styr på karrieren. Karriere Coaching er en individuel process og prisen er derfor pr. person. Vores professionelle coaches sidder klar med kompetent vejledning og konkrete råd, der giver lige netop din karriere et boost. Karriere Coaching er to sessions á 45 min. med ca. 14 dages mellemrum.

Tilknyttede coachesMaiken Ingvordsen

Sanne Damore

HvornårDu kan begynde din Karriere Coaching den første eller tredje torsdag i hver måned.

HvorDMF København; Skt. Hans Torv 26, 1. 2200 København N

Pris pr. personTo sessions á 45 min. koster i alt kr. 300,- for medlemmer i DMF København.

TilmeldingDu kan løbende tilmelde dig på kbh@dmf.dk eller hos Lone på tlf. 35 240 270. Læs mere på

www.dmfkbh.dk

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

coaching_A4_poster_2009 copy.pdf 1 03-12-2009 14:16:12

MUSIKKEN ⁄⁄ 19

Mere end hundrede sangskrivere fra hele verden satte næstsidste weekend i august hinanden stævne til Copenhagen Songwriter Festi-val på Onkel Dannys Plads på Vesterbro. DMF København støttede begivenheden.

Af Ida Björg Leisin

D. 20. – 22. august lagde Onkel Dannys Plads på Vesterbro rammen om Copenhagen Songwriter Festival. Over hundrede sangskrivere fra hele verden var med, og DMF København var en af festivalens sponsorer. Afdelingen var til stede alle tre dage.

Unge og garvede

Fra fredag formiddag til langt ud på mandagens små timer var der workshops, koncerter og jamsessions, og festivalens tre scener bød på alt fra de unge og uprøvede til de gamle og gar-vede. Fra sangskriverklub-scenens ukendte spirer til Kira Skov, Ivan Pedersen og Tue West. Ligesom sidste års festival bød programmet i år også på uannoncerede overraskelser i form af Tina Dickow og Mads Langer, der hver gav en intim koncert på en af de små scener.

Festival var velbesøgt

Manden bag Copenhagen Songwriter Festival er Brett Perkins, som siden 1998 har præsente-ret sangskrivere i sine Listening Room Concerts Series/Songwriters In The Round shows. Des-uden afholder han kurser i sangskrivning på bl.a. Artlab og arrangerer ”Retreats” i hele verden.

Det er anden gang, at Brett Perkins afholder sangskriverfestivalen, som på trods af sammen-fald med et overvældende antal andre arrangementer i København var velbesøgt.

For dem, der gik glip af oplevelsen, er der dog rig mulighed for at fange stemningen ved at lægge vejen forbi en af Københavns mange aktive sangskriverscener hen over efteråret.

Son

gw

riter-week

end

p

å Vesterb

ro

Oversigt over Københavns sangskriverscener findes på www.dmfkbh.dk

Jonas Rendbo spillede på Copenhagen Songwriters Festival 2010. Foto: Michael Justesen

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

VEGADu kommer ikke uden om Vega. Store Vega, Lille Vega, Vega Lounge og Ideal Bar. Mere end 300.000 mennesker kommer årligt forbi det tidligere Folkets Hus til musik og fest, og der er ca. 300 årlige koncerter. Her finder du alt fra musik-konkurrencer a la Emergenza, over Yuksek og Bonde Do Role til Prince og Bowie.www.vega.dk

RÅhUSETDet sidste skud på stammen af kon-certsteder på Vesterbro er Råhuset på Onkel Dannys Plads. Huset har længe lagt lokaler til koncerter, men fremover satser stedet på at blive decideret spil-lested. Lydfladen bliver bred, men fokus bliver på verdensmusik, garagerock og ska-musik. Desuden vil en Youth Club præsentere de helt unge talenter fra områdets musikskoler.www.kulturvesterbro.dk

JOLENE BARKødbyen gør sig i miks af livekoncerter og DJ’s. På Jolene byder på electronic stuff, indie, edgy hiphop, mixing, adult-raving, b-b-baltimore, Italo disco & good popmusic, mens fx torsdagen byder på rockklubben Billy. www.myspace.com/jolenebar

BAKKEN I KØdByENI Artrebels gamle lokaler i Kødbyen mø-der man i dag Bakken, som er lillebror til den populære Dyrehaven oppe ad Sønder Boulevard. På Bakken møder du et miks af livekoncerter og DJ-setups. Chefbooker er Ian Moore, mens fx Djuna Barnes har en månedlig klub ’Dødska-rusellen’, hvor hun efter eget udsagn booker efter nepotismens gyldne regler. www.bakkenkbh.dk/ eller find dem på facebook under Bakken i Kødbyen

BREMENBremen er mest kendt for sine standup-shows, der transmiteres live på Zulu. Men Bremen lukker også dørene op for intime koncerter med fx The Roumour Said Fire, The Blue Van og Thomas Dyb-dahl, og har også lagt foyer til fx Kash-mirs seneste albumrelease.http://www.bremenlive.dk/

TAP 1 på CarslbergTap1 LIVE er et samarbejde mellem TAP1 og VEGA, som giver København et helt nyt venue med plads til mellem 2.000 og 6.000 mennesker. Det er her, Vega rykker de lidt større koncerter hen, og det er her, der afholdes Zulu-adwards og den slags.www.tap1.dk

LIBRARy BAR Midt i det centrale København på Copen-hagen Plaza finder du Library Bar, som ud over at være kåret til en af verdens fem bedste hotelbarer af magasinet For-bes løbende disker op med dejlig livejazz fredag og lørdag. Nyd musikken med en god cognac i hånden, mens du synker ned i chesterfieldsofaernes anstændige univers.

VÆRTShUSET PINdEN Lige overfor Hovedbanegården har der været værtshus siden 1907. I dag går lo-kalerne under navnet Pinden, og træder du ind af døren, møder du ud over rare mennesker og modeltog ofte livemusik a la jazz, blues og boogie woogie blandet med lidt rock-popwww.pinden-kbh.dk

BLANdET LANdhANdEL5e, Basement, Baghold .Distor tion, Strøm, Start. Saxogade, Kioshk, kant-stenen. Ud over de faste spillesteder har en ægte trendy bydel som Vesterbro na-turligvis også en masse overraskelser, festivaler og moderne forsamlingshuse, hvor lydmuren sprænges. Find det på lokus, myspace, facebook, dagspressen og gennem dine venner.

Foto og tekst af Anne Aarup Bay

TE

MA

: Ves

terb

ro

VESTERBRO

- hvor er musikken i Københavns smarteste bydel?

MUSIKKEN ⁄⁄ 21

Navn: Sandra Boss

Instrument: Alt der lyder

Musikalsk genre: Elektronisk lyd

Web: www.soundcloud.com/sandra-boss

Gade: Dybbølsgade

Hvor længe har du boet på Vesterbro?

”Fire år”

Hvad er dit ynglings-musiksted på

Vesterbro?

”Steder, hvor der kan være musik,

hvis man er heldig? I så fald vil jeg

sige Vestre Kirkegård. Der var jeg

engang til en lille koncert med folk-

trubadouren Samamidon. Fantastiske

sørgmodige, akustiske fortællinger

i fine, morbide omgivelser.”

Hvad er de tre bedste ting ved

Vesterbro?

”Det må være, at der efterhånden

er gået sport i at præsentere musik

på alternative locations. Det er

dejligt, pludselig at kunne opleve

steder som Carlsberg, Jernbanearea-

let, Sønder Boulevard og Enghave-

parken fyldt med musik. Derudover

er der mange gode pladeforretninger

på Vesterbro, og så er der altid en

åben kiosk.

Nævn en ting, der kunne gøre Vester-

bro til en endnu bedre bydel?

”Hmmm... nogle billige øvelokaler”

voxpops:musikere på vesterbro

Navn: Lisbeth Rysgaard

Bands: Stereolove og Gasoline

Instrument: Guitar og sang

Web: www.lisbethrysgaard.dk

Gade: Skydebanegade

Hvor længe har du boet på Vesterbro?

”I 13 år”

Hvad er dit yndlingsmusiksted her?

”Vega og Råhuset”

Hvad er de 3 bedste ting ved

Vesterbro?

”Der foregår ofte kulturelle begi-

venheder lige om hjørnet. Her er

højt til loftet, og plads til at

eksperimentere. For en sangskriver

er det inspirerende at bo i et hjørne

af storbyen som har forstået at in-

kludere og rumme mangfoldigheden.”

Nævn en ting, der kunne gøre Vester-

bro til en endnu bedre bydel?

”Vi har hårdt brug for billige øve-

lokaler til de lokale bands, og måske

kunne mange have glæde af, et sted,

hvor musikere, scenefolk og andre

kunstnere kunne mødes og finde sam-

men i nye projekter og teste deres

projekter over for hinanden.”

Navn: Frederik Leo

Instrument: Trommer

Musikalsk genre: Rock/Metal

Web: www.myspace.com/kolosband

Gade: Vesterfælledvej

Hvor længe har du boet på Vesterbro?

”Seks år”

Hvad er dit yndlingsmusiksted på

Vesterbro?

”Råhuset – Det er ikke den store

lydmæssige oplevelse, men stedet

favner mangfoldighed og skævhed.”

Hvad er de tre bedste ting ved

Vesterbro?

”Märkbar, hvor musikken næsten altid

er god og øllen altid kold, samt det,

at der kommer flere og flere gade-

fester og udendørs festivaler med

musik og øl i gaden. Desuden ligger

Vesterbro tæt på mit øvelokale på

Nørrebro, og jeg er tæt på mit eget

trommeværksted dabeat.dk, som også

er på Vesterbro.”

Nævn en ting, der kunne gøre Vester-

bro til en endnu bedre bydel?

”Der skulle være mindre fokus på

smarte caféer og det at skulle være

musikalsk og kunstnerisk på den ’rig-

tige’ måde. Vesterbro kunne bruge

mere skævhed og mindre korrekt-

hed i form af økologi-parabene-fri-

fascisten og en finden-tilbage-til

den ’gamle’ Vesterbro-ånd, som jeg

besøgte i starten af 90’erne, hvor

musikken afspejler en mangfoldighed,

rummelighed og god rock and roll”

Foto og tekst af Anne A

arup Bay

VESTERBRO

- hvor er musikken i Københavns smarteste bydel?

22 ⁄⁄ MUSIKKEN

MUSIKKEN ⁄⁄ 23

På en matrikel mellem det mondæ-ne Frederiksberg og det folkelige Vesterbro ligger Det Ny Teater

og forstærker fornemmelsen af en fusion mellem borgerlighed og folkelighed: Den klassisk indrettede sal med forfinede kry-stallysekroner og dekadent, rødt velour danner rammerne om en af Danmarks p.t. mest populære teatersale. Populariteten skyldes de store opsætnin-ger af folkekære musicals, som tiltrækker publikum i alle aldre og fra hele landet. Efterårets repertoire står således på ’Mary Poppins’ i en helt klassisk version, mens foråret har en nyfortolkning af ’Wicked – Heksene fra Oz’ på programmet.

Teater har 102 år på bagen

Teatret blev åbnet i 1908 i en periode af den danske teaterhistorie, hvor teatrene var omgivet af større optimisme end no-gensinde.

Senere måtte scenen se sig truet af både radio-, tv- og især filmmediet og de mange nye biografer. Men teatret forstod at pleje sit publikum med populære og folkelige opsætninger, hvilket sikrede dets over-levelse.

I 1990 var huset dog så nedslidt og ener-gien så drænet, at teatret måtte lukke på ubestemt tid. Fire år senere slog Det Ny Teater dørene op, og dets navn var nu mere end nogensinde relevant: Gennem-renoveringen havde givet Danmark et nyt musikteater med mulighed for produktion af store opsætninger på internationalt niveau. Ny teknik og en ny økonomisk struktur sikrer nu opsætninger, der både scenografisk, akustisk og dramaturgisk er af ganske høj kvalitet. Ambitionen er totaloplevelsen, og virkningen udebliver ikke.

Det Ny Teater – teatermæssige totaloplevelser

Af Lise Mansfeldt Faurbjerg

hvad sker der med musikken?

Og netop totaloplevelsen sælger billet-ter – men hvad sker der med musikken i en sådan opsætning, hvor kostumer, rekvisitter og scenografi umiddelbart løber med opmærksomheden? Pludselig er musikken reduceret til at udfylde en birolle: Den bliver en usynlig forstærkning af det visuelle indtryk. Orkestrets henvisning til en grav bliver mere end blot en metafor. Problemet kan gribes an på to måder, og Det Ny Teater har valgt at tage kampen op, idet den kreative ledelse med forårets opsætning af ’Wicked’ bryder med sine vaner: Hvor man hidtil har været meget opmærk-som på at indkøbe musicalrettighederne, så originale manuskripter, kostumer og rekvisitter garanterer en international produktion, har man med ’Wicked’ fået lov til at lave sin egen version. Dermed får musikere – såvel som andre medvir-kende – mulighed for at indskrive sig i musicalhistorien.

Faren for kedsomhedens fælde

Men nyopsætningen løser ikke problemet med den daglige udfordring af det kreative potentiale. Gentagelsen af opsætningen aften efter aften har både fordele og ulem-per: Musikerne får mulighed for at forfine deres præstation til det perfekte, men samtidig er det nemt at falde i en fælde – kedsomhedens og monotoniens fælde. Det kræver et orkester, der både indivi-duelt og kollektivt er nysgerrigt og anser monotonien for en interessant udfordring, der øger lysten til at præstere og variere. Den ægte udfordring ligger dog nok i, at publikum ikke forventer eller lytter efter de små variationer og sublime detaljer: Det er netop optaget af totaloplevelsen, hvor det visuelle og vokalen synes at tage styrin-gen og musikken udgør underlægningen.

Det Ny Teater

Grundlagt 1908Ejer: Ida Løfbjergs FondAdresse: Gammel Kongevej 29Nuværende teaterleder: Niels-Bo Val-broMusikalsk indstudering: Per Engström

Aktuel forestilling: Mary Poppins – til november 2010Kommende forestilling: Wicked – hek-sene fra Oz, forår 2011

Hjemmeside: www.detnyteater.dk

Det Ny Teater har i over 100 år haf t t i l huse på grænsen mellem Vester-bro og Frederiksberg. Dets musicalopsætninger er lan-dets mest populære teater-forestillinger. Men hvordan tackler musikerne at spille de samme forestillinger af-ten efter aften uden at falde i kedsomhedens fælde?

24 ⁄⁄ MUSIKKEN

Navn: Einstürzende Neubauten Hvor: VEGA, Enghavevej 40, 1674 KøbenhavnHvad: Legendariske og banebrydende Einstürzende Neubauten er på en eksklusiv turné til byer, der har betydet noget i bandets lange karriere.Hvornår: 4. + 5. novemberLink: www.vega.dk

Navn: Mary PoppinsHvor: Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, 1610 København V.Hvad: Musical baseret på P.L. Travers’ fortællinger og Walt Disney-filmenHvornår: september-novemberLink: www.detnyteater.dk

Navn: VisekoncerterHvor: PH Caféen, Halmtorvet 9A, 1700 København VHvad: En række af visekoncerter med b.la. Flemming Krøll og Thomas Kjellerup Hvornår: Hver anden søndag på ulige uger kl. 15:00.Link: www.viserogfolk.dk

Navn: Kashmir afterpartyHvor: BREMEN, Nyropsgade 39-41, 1602 København VHvad: Officielt afterparty, hvor Kashmir selv + Le Gammeltoft + gæste DJ’s vil vende plader.Hvornår: 6. november Link: www.bremenlive.dk

Navn: Vokalensemblet MagnificatHvor: Mariakirken, Istedgade 20, København VHvad: Vokalensemblet Magnificat synger bla. spirituelle sange fra middelalderfesterne Alle Helgen og Alle Sjæle.Hvornår: 1. novemberLink: www.mariakirken.dk

Navn: Vesterbro GospelkorHvor: Elias Kirke, Vesterbros Torv, Vesterbrogade 49, København VHvad: Swingende gospelmusik opført af danskere, skrevet af danskere, med både engelske og danske tekster.Hvornår: 28. oktober (Spil Dansk Dagen)Link: www.eliaskirken.dk

Efterår på VesterbroSamlet af Mads Mazanti

Oversigt over udvalgte events på Vesterbro i oktober, november og december

TE

MA

: Ves

terb

ro

MUSIKKEN ⁄⁄ 25

Efterår på VesterbroOversigt over udvalgte events på Vesterbro i oktober, november og december

Navn: Kashmir + supportHvor: Tap 1, Ny Carlsbergvej 91, København VHvad: Et af de absolut største rockbands i Danmark giver koncert på Vesterbros nye store scene.Hvornår: 6. novemberLink: www.tap1.dk

Navn: Enghave Kirkes Barokorkester & VokalensembleHvor: Enghave Kirke, Sønder Boulevard 120, København VHvad: Værker med naturhorn af J. S. Bach. Hvornår: 16. novemberLink: www.enghave-sogn.dk

Navn: Tirsdags Jazz på Paté PatéHvor: PatéPaté, Slagterboderne 1-5, København VHvad: Oscar Alvarez Rifbjerg sætter sig til klaveret hver tirsdag med et sidekick og spiller op til hyggelig jazz. Hvornår: oktober-decemberLink: www.loveoffoodnwine.dk/patepate

Navn: Mamma Mia!Hvor: Koncertsalen i Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København VHvad: Verdens mest succesfulde musical på dansk for første gangHvornår: 15. oktober 2010 - 31. decemberLink: www.tivoli.dk

Navn: Flyverswing feat. Duck & Cover Hvor: Råhuset, Onkel Dannys Plads 7, København VHvad: En cocktail bestående af en del Boogie, to dele Country, en del Rockabilly og en del Hawaii + et stænk Swing.Hvornår: 5. oktoberLink: www.kubik.kk.dk/kulturvesterbro/raahuset

Navn: KhaledHvor: VEGA, Enghavevej 40, København VHvad: Multiinstrumentalisten Khaled er en af de absolut mest berømte stemmer fra Nordafrika, og den ukronede konge af Raï-musikken. Hvornår: 16. oktoberLink: www.vega.dk

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

Musikere bag ny pladeshop på Nørrebro

Tekst og fotos af Mads Mathias

Ejerne har fundet en kasse gamle discmans på et loppemarked, så alle kan få en lytter.

En flok musikere og komponister er gået sammen om at starte en pladebutik, hvor de langer egne udgivelser over disken. Der er tilmed planer om små intimkoncerter i lokalet i Jægersborggade.

MUSIKKEN ⁄⁄ 27

I Jægersborggade har ti musikere og komponister åbnet deres egen lille pladebutik - Homemade Records. Her kan man komme ned og få sig en snak med musikerne selv og høre en

af de indtil videre 16 plader på en gammel discman. Under Copenhagen Jazz Festival havde Homemade Records koncerter hver dag og oplevede stor interesse og opbakning. I en tid, hvor pladesalget er for nedadgående og pladepushere må dreje nøglen om, er her en flok, der trodser tendensen og satser på butikken. Niels Lykkegård er initiativtageren, men hvad gav ham ideen til at starte Homemade records?”Jeg fik ideen, fordi jeg bor tæt på Jægersborggade og kan lide kvarteret – og så syntes jeg, det kunne være sjovt at have en butik i gaden. Det er dynamisk gade - lidt ligesom en organisme, der er under konstant forandring. Gaden ser anderledes ud fra måned til måned, butikker dør og butikker opstår, og det er et superspændende byrum at være en del af,” fortæller han og fortsætter: ”Pludselig var der et ledigt lokale, og jeg ansøgte sammen med ni andre komponister om retten til at åbne en butik der, hvor vi kun solgte vores egen musik. A/B Jæger, som står for butiks-udlejningen i gaden, syntes, det var en spændende idé og var straks med på den.”

Må gøre alt selv

”Når man laver smal musik – altså musik, der ikke har så stor kommerciel gennemslagskraft – så er man vant til at sørge for alt selv i forbindelse med en pladeudgivelse. Man betaler selv produktionen, design af cover, tryk af cd’er, PR-kampagne og i sidste ende også distributionen. Vi har så valgt at tage det sidste skridt og selv stå for detailleddet også.”

Tjener ikke penge overhovedet

- Dette sker i en tid hvor cd-butikker lukker på stribe og alle udråber cd-mediet som dødt. Hvor dum kan man være? ”Vi har ikke åbnet butikken med en tro på, at vi tjener penge på det overhovedet. Vi har åbnet den, fordi vi gerne vil have en platform, hvor vi kan præsentere vores musik og et sted, hvor man som lytter kan gå ind i butikken og møde kunstnere bag musikken.”

Koncerter for 15 publikummer

- I har også koncerter i lokalerne?”Ja, butikken er ramme om koncerter med forskellige kunst-nere, der sælger deres musik i butikken, men også koncerter med musikere, der ikke er tilknyttet butikken. Fx har et klassisk strygeensemble vist stor interesse for at optræde i butikken.”- Hvad rummer fremtiden for butikken?”Vi er ti kunstnere, der driver butikken sammen. Det letter byr-den i forhold til husleje og vagter i butikken, og vi vil på sigt gerne have mange flere kunstnere med i butikken på tværs af genrer osv. På den måde kan man forestille sig at Homemade Records om et år bliver drevet af flere 100 kunstnere der alle beskæftiger sig med original musik på tværs af genrer. Homemade records opfører sig meget ligesom Jægersborggade selv, idet det er en meget foranderlig størrelse, og butikken vil helt sikkert tage sig anderledes ud om en måned og igen om et halvt år.”

“Når man laver smal musik – altså musik, der ikke har så stor kommer-ciel gennemslagskraft – så er man vant til at sørge for alt selv i for-bindelse med en pladeudgivelse.”

Man kan slænge sig til en lytter i hængekøjen. Her er det en af medejerne, Magnus Tuelund.

Om Homemade Records

Homemade Records er et kollektiv af ti unge og ny-

skabende komponister/ musikere, der på tværs arbejder

sammen om at skabe ny musik. Medlemmerne sælger deres

egen musik i butikken, som også er et koncertsted for

nutidig og innovativ musik.

De ti medejere er: August Rosenbaum, Bjørn Heebøll,

Chano Olskær, Christoffer Møller, Gustav Rasmussen,

Kasper Tagel, Mads La Cour, Magnus Thuelund, Niels Lyhne

Løkkegaard og Per Lyhne Løkkegaard.

I de beskedne lokaler bliver der afholdt intime koncerter – med plads til 15-20 mennesker.

”Vores mål er at skabe et fedt sted, hvor man kan købe vores musik, hænge ud og høre koncerter.”

28 ⁄⁄ MUSIKKEN

Dimser & LirChristian Hjelm fra Figurines om sin 12-strengede Fender

UngdomsRedaktionen

Kirsten Juul Seidenfaden Mads Mathias Juul Hansen Tine Refsgaard Mette Alrø Stoktoft

AnekdotenRikke Frisk fortæller om Bjørn Svin på STRØM-festivalen

Pædagok i nøddenFuld fart på kroppen

Foto: Thomas Juul Nørskov

MUSIKKEN ⁄⁄ 29

Anekdoten er fortalt af Rikke Frisk - projektleder på STRØM-festivalen, som blev afholdt i august. Det er i år fjerde år, der afholdes STRØM.

”Bjørn Svin har på en eller anden måde altid været med inde over de år, vi har afholdt STRØM. Han har hvert år haft forskellige opgaver i forbindelse med festivalen - har spillet og været med i åbningstalen m.m. Han har et hit der hedder ’Mer´ Strøm’, og den sang har ligesom også bare fulgt os, fordi det er lidt sjovt. Ikke mindst dette nummer gør, at jeg nærmest føler, at han er vores gode maskot her på STRØM.

Nå, men i år havde vi for første gang et nyt koncept for børn, der hedder ’Min kat den danser techno’. Det var med Rosa fra Lille Nørd og så Bjørn Svin. Til den første koncert går strømmen så pludselig efter 15-20 minutter. Vi arrangører går jo straks i en form for panik. Men det er der ingen grund til. Rosa og Bjørn Svin er nemlig allerede hoppet ned fra scenen og har stillet sig imellem alle børnene og laver rytme- og klappelege. Legen ud-vikler sig hurtigt til, at de får børnene til at råbe: ’Mer strøm, mer strøm, mer støm’. Kort efter kommer strømmen tilbage, de to hopper tilbage til scenen og fortsætter den gode, stem-ningsfulde koncert med nummeret ’Min kat den danser Techno’.”

Læs mere om STRØM-festivalen på www.stromchp.dk eller lyt til ’Mer Strøm’ på Bjørn Svins side: www.myspace.com/bjornsvin

anekdoten

UR Af Kirsten Juul Seidenfaden

Rik

keFr

isk.

Fot

o: N

icol

ai S

van

e F

-I-S

-H P

hoto

grap

hyM

in K

at D

en D

anse

r Te

chn

o.

Foto

: D

enni

s Le

hman

n

30 ⁄⁄ MUSIKKEN

”Kom og se Skjold - det er altså bare en skildpadde. Han er lige i bad. Hej Sofia. Hvilken børnehave går du i?” ”Jamen, Kongerosen (børnehaven, red.), den har jeg jo været med til at starte. Jeg har været med til at indrette køkkenet og rytmikrummet,”, siger Rytmik Grete med et smil og hænger vores våde tøj op.Jeg står med min datter i hånden, og Ryt-mik Grete står i døren. Vi er druknede i augustregn, men det virker som om, det er det helt rigtige sted, vi begge er havnet.

Familien viste vejen

”På landet var vi alle sammen med,” star-ter Rytmik Grete. ”Forældre og børn gik sammen til gymna-stik og folkedans i forsamlingshuset, og vi sang meget sammen. På den måde er jeg vokset op med musikken og dansen. Glæden og fællesskabet, der opstår der, er helt naturlig for mig. Sådan har det altid været. Det er desværre ikke så selvfølge-ligt mere.”Inde i Gretes stue er der dækket op med nybagt brød, ost og vildsvinepølse. Der er trommer og billeder og farver og varm stemning overalt. Grete Møller Andersen er legesyg - hun er en voksen med befriende meget barn i sig. Det illustreres fx ved, at hun fik Bennys Ba-

dekar på dvd til sin 50 års fødselsdag. Men også inden hun blev 50, har der væ-ret fart på. Og det er der stadig. Men altid med visheden om, hvilken vej hun skulle. ”Allerede da min bror blev vicevært på Frøbelseminariet, og jeg selv var ca. 12 år, vidste jeg med sikkerhed, at jeg ville være noget med musik og bevægelse. Det var kæmpestort at stå i gymnastiksalen og se trommer, sjippetov og meget andet til at lege med - og så var det til voksne mennesker,” husker hun.

Kropslig udfoldelse er vigtig

I 1975 studerede Grete på Hillerød Børneseminarium. Her mødte hun bl.a. musik- og bevægelseslærer Per Hald og dramalærer David K Wright. Hun blev så inspireret af en musikpædagogisk tradition fra Gøsselskolen med bl.a. Lotte Kærså og Bernhard Christensen, at hun var sikker på, hvilken form for pædagog hun skulle være.”Børn har brug for kropslig udfoldelse. Ikke mindst helt små børn. Fagtelege kan også være gode, men det at udfordre børnene til at kravle, trille, rulle, trampe, klappe, synge osv. er meget vigtigt. Hjer-nen udvikles og modnes gennem bevæ-gelse,” fortæller Grete. ”Når jeg har hold med børn og deres foræl-

dre, er vi alle sammen med. Det er foræl-drene, der skal gå foran. Det er os voksne, der er kulturbærere,” slår hun fast.

Rytmik Grete bliver født

Da Grete efter seminarietiden havde ar-bejdet mange år i mange forskellige insti-tutioner, brændte hun i 1998 ud. Hun en-gagerede sig enormt og var også dengang meget optaget af barnets totaludvikling. Det omfattede alt fra indkøring af børn i børnehaven, samtaler med forældre, leg, rytmik, stille stunder, snakke, barnets psykiske og fysiske udvikling m.m. Plud-selig blev det hele for meget, da der også opstod sygdom i den nærmeste familie. Hun blev sygemeldt og tog derefter en time-out, hvor hun tog et videreuddannel-seskursus hos Lotte Kærså. Det ændrede Gretes liv og navn. Nu blev Rytmik Grete nemlig født.”Jeg kom ud til forskellige institutioner og lavede rytmik. Og derude hed jeg bare Rytmik Grete. En dag var der en lille dreng på biblioteket, der med grådkvalt stemme udbrød ’Rytmik Grete’, da han genkendte mig (hans bror havde taget hans lege-tøj, og drengen så nu redningen komme spadserende ind i salen, red.). Fra den dag besluttede jeg, at jeg var Rytmik Grete i mit professionelle liv.”

Af Kirsten Juul Seidenfaden. Fotos: Mette Møller Johnsen

FULD FART PÅ KROPPEN

MUSIKKEN ⁄⁄ 31

pædagok i nødden

Smil og enkelhed

Er der nogle læsere derude, der har ople-vet Rytmik Grete? Man kan finde hende overalt. På biblioteker, kulturhuse, til pinsekarnevallet, på Børnekulturstedet på Vesterbro og sørme også i Enghave-parken, hvor hun har opfundet begrebet ’PicnicRytmik’. Det første indtryk, man får af hende, er også det indtryk, man husker hende for. Smilet, der virkelig smiler, krøllerne der hopper, kroppen der bare vil lege, armene der favner alle de små børnekroppe. Lat-teren, der fortæller, at det hele jo bare er sjov og ballade. Rytmik Grete er helt ligetil og udstråler simpelthen livsglæde.”Mit kodeord er enkelhed. Jeg laver sange, hvor ord og handling hænger sammen. Vi gør altså det vi synger. Det giver trygge rammer. Det er enkelt at have det sjovt. Så mine sange og lege handler om at gemme sig, lege fangeleg, røre ved hinanden, drille eller finde på overraskelser. Elementer, som børn selv leger med. Det er så sjovt,” smiler hun. ”Men det er også alvor, for det drejer sig om børns udvikling”.Rytmik Grete begyndte at skrive sine egne sange, da hendes tidligere bassist Sune opfordrede hende til det. Og ver-

den har åbenbart ventet på, at hun kom i gang. For siden hun begyndte, er der hele tiden dukket nye ideer op til ting, hun kan skrive om. ”Jeg har tit fået opfordringer fra forældre om at lave sange om tandbørstning eller hvordan man får barnet op ad trappen,” fortæller hun. ”Mine sange har et pædagogisk formål og kan formes og omdigtes efter situa-tionen.” de vise råd

Er du en ung og uerfaren musikpædagog, skal du opsøge rytmikpædagoger og del-tage i deres arbejde, mener Rytmik Grete. ”Der er så mange måder at gøre tingene på - gå på rytmikkurser og øv dig på de børn, du møder. Og gå ud og være sammen med børn i den alder, du skal undervise. Lad dig inspirere af dem:” Hun uddyber: ”Det kræver sit at blive en god rytmikpæ-dagog. Men man skal bare blive ved og ved. Start med lege, du selv er glad for. Du skal kende dit materiale godt, det er forud-sætningen for, at du kan improvisere og blive legende og inspirerende - ellers bliver du nervøs og kludrer i det. Lege skal have en ramme, der giver tryghed, så både du

og børnene ved, hvor legen skal gå hen.”Der er flere gode råd at hente: ”Giv børnene fuld fart på kroppen, og vær ikke bange for kaos. Når kroppen har fået lov til vild udfoldelse, er den klar til de mere stille ting. Sørg også for, at der er flow i det du laver, så energien ikke bremses,” fortæller hun. Sidste råd fra Rytmik Grete er at læse nogle gode bøger om faget. Der er meget at hente.

Skjold er færdig med sit bad og har nu fun-det vejen hen mod mine tæer. Jeg forsøger at skjule min lette bekymring. Rytmik Grete må have opfanget det, for Skjold bæres ud af rummet igen. Min datter rykker lidt utålmodigt på sig, og straks kommer et lagkagefad med legedyr og legefrugter ud af et skab. Vi snakker lidt om Vesterbro. En bydel, Rytmik Grete elsker for sin mangfoldighed, har boet i og godt kunne finde tilbage til. Desuden er det i denne bydel, mange af hendes jobs, samarbejdspartnere og kurser ligger.”Jeg elsker mit job,” slutter Rytmik Grete. ”Jeg vil blive ved ligeså længe som Lotte Kærså, Grete Aggatz og Helle Godtved. De er og var nogle seje damer, og de har inspireret mig helt utroligt.”

UR

32 ⁄⁄ MUSIKKEN

Time/Date: Thursday 28th + Friday 29th of October 2010 from 4 PM to 9 PMVenue: HUSET, Rådhusstræde 13

Friday 29thFjärin IkiNordens toneFlamenco passion Api pipo

Thursday 28th Choro vivo Basco The glas vocal ensemble Kasper søeborg Fatma Zidan Habadekuk

SHOWCASES

www.dmf.dk www.dmfkbh.dk

Live streaming at www.globenhagen.dk/live Sign up and check for updates at www.globenhagen.dk

Listen to the world in Copenhagen

MUSIKKEN ⁄⁄ 33

dimser & lir

UR

- Hvilket instrument er det, du har:”Det er en 12 strenget Fender Electric XII fra 1965. Fender begyndte at pro-ducere disse i efteråret 65´så det er faktisk en af de første modeller jeg har, da den er fra september. Guitaren blev fremstillet og designet til at skulle være en konkurrent til fx den tolvstrengede Rickenbacker, som bands som Beatles og The Byrds på daværende tidspunkt havde gjort populær gennem deres sound. Men ’Fender Electric XII’ blev ikke nogle succes, og allerede i 69/70 stoppede Fender produktionen af den.”

- Hvad er det, der gør din Fender XII sej? ”Designet er noget helt unikt. Den er nærmest en blanding mellem en jazz-master/jaguarkrop, og ja… en hockey-stav. Det er et undervurderet instru-

ment, da den er virkelig behagelig at spille på, og så lyder den fantastisk. Lyden er nærmest flydende – det er vidst den bedste måde, jeg kan beskrive den på.” - Hvornår og hvordan fik du den?”Jeg har i en del år ønsket mig en Fender Electric XII, men havde bare ikke fået taget mig sammen til at få gjort noget ved det. Så faldt jeg over en i Valby, og så slog jeg til. Købte den i november 2009.” - Hvad fik dig til at anskaffe dig netop en tolvstrenget elektrisk Fender?”Jeg er lidt af en skabssamler af Fenders semimislykkede projekter fra 60’erne og 70’erne. Og netop Fender electric XII skulle bare føjes til samlingen. Bare

designet er det hele værd, og så det jo heldigt at den også lyder godt. Den endte også med at blive brugt flittigt på den nye Figurines-plade.”

- Ved du, hvem der har spillet på netop din Fender før?”Jeg købte den som sagt af en fyr i Val-by. Han havde købt den af en ældre herre i Berlin nogle år forinden. Det er det eneste, jeg ved om den.” - Hvad har du brugt den til?”Jeg har brugt den rigtig meget på den nye Figurines-plade. Både til leadagtige ting, men også som lydflader, og fandt til min store glæde ud af, at dens sound passede virkeligt godt ind I Figurines’ univers.”

Navn: Christian Hjelm

Band: Figurines

Web: www.figurines.dk

Time/Date: Thursday 28th + Friday 29th of October 2010 from 4 PM to 9 PMVenue: HUSET, Rådhusstræde 13

Friday 29thFjärin IkiNordens toneFlamenco passion Api pipo

Thursday 28th Choro vivo Basco The glas vocal ensemble Kasper søeborg Fatma Zidan Habadekuk

SHOWCASES

www.dmf.dk www.dmfkbh.dk

Live streaming at www.globenhagen.dk/live Sign up and check for updates at www.globenhagen.dk

Listen to the world in Copenhagen

Her en udgave af den 12-strengede Fender Electric. Dette eksemplar er ikke Christian Hjelms.

PLATFORM Kom til spændende aften med Marianne Florman, live musik og lækker mad!

Tid: Onsdag d. 3. november 2010 kl. 18:00-22:00Sted: GLOBAL, Nørre Allé 7, 2200 København N

Foredrag (kl. 19:00-21:00): Når du lever af at optræde!At optræde kan være forbundet med utrolig mange spændende oplevelser, møder med nye steder og nye mennesker. Men at træde op er også - som en løbetur kan være det - en måde at møde sig selv på! Kom og hør hvordan Marianne Florman arbejder med sin performance i idrættens verden, til foredrag og på TV – og bliv inspireret til nye måder at tackle dine udfordringer på.Marianne Florman er TV-vært på DR og tidligere håndboldlandsholdspiller.

Live musik og mad (kl. 18:00-19:00):Inden foredraget byder DMF København på live musik, lækker mad og drikke.PLATFORM-arrangementet er gratis for medlemmer af DMF København – og du er velkommen til at tage et ikke-medlem med gratis. Tilmelding ikke nødvendig.

Læs mere på www.dmfkbh.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 35

DMF Københavns medlemmer har mulighed for at få trykt eget PR-materiale på afdelingens to printere.

Produktion og priser er målrettet til dig, der ønsker små oplag til den enkelte koncert eller event.

Plakater og foldere Kanonbilligt!!

A4 og A3 plakater i små oplag (4 farver printer)

Denne printer kan ikke trykke helt til kant. Vi kan skære emnet til, hvis du ønsker det. (Husk skærekant, dvs. 3 mm.)Du kan fx få trykt A4 og A3 plakater, flyer og foldere, CD-indstik, postkort og visitkort.

Ved CD-cover i 250 gr. papir skærer vi kun groft til. Du folder, skærer det sidste til og limer selv. Afdelingen har en foldema-skine, som du kan benytte i kontorets åbningstid til foldere, cover mm.

Priseksempler:

100 stk. A3 plakater, 135 gr. kr. 285. –400 stk. postkort 250 gr. tryk på 2 sider kr. 280,-Vær opmærksom på, at farveforskelle kan forekomme i printet sammenlignet med f.eks. farven på skærmbilledet eller print fra anden printer.

Priseksemplerne er vejledende. Styk-priserne kan variere fra job til job, afhængigt af timeforbrug, papirkvalitet og efterbe-handling.

Eksemplerne er beregnet med udgangspunkt i en bestilling. Kombinerer du din bestilling (eks. postkort + plakater) vil tids-forbruget stige.

Første arbejdstime er gratis - herudover afregnes med kr. 225,- incl. moms pr. time. Ved flere bestillinger inden for 30 dage er første time kun gratis ved den første bestilling. De 30 dage regnes fra faktura dato.

Bemærk:

Priserne er kun opgivet for materialerne, dvs. papir og farve. Arbejdstid er ikke medregnet.

Tilbuddet om trykning gælder afdelingens medlemmer og kun til eget PR-materiale, ikke foreninger, spillesteder osv.

Send materialet til kbh@dmf.dk eller ring til afdelingen tlf.: 35 240 270

HUSK! Du skal betale med Dankort eller kontant, når du afhenter dit materiale.

Bestilling - Priserne er incl. moms

Pris pr. stk.

Max antal

A2-plakater 420 x 594 mm.170 gr. Photo 28,- 50

A1-plakater 594 x 840 mm.170 gr. Photo 56,- 50

A0-plakater 840 x 1188 mm.170 gr. Photo 112,- 25

PLAKATER I STORFORMAT

Plakaterne bliver en anelse større, end standard format A2, A1 og A0

Aflever dit materiale i afdelingen påSankt hans Torv 26, 1. sal.Vi har åbent mandag kl. 10- 18, tirsdag - fredag kl. 10-15.

Fil afleveres i PDF- eller TIF-format på en CD-ROM, USB-nøgle eller mailes til: kbh@dmf.dk

Ved TIF-format: Husk at sammenlægge lag, opløsning min. 300 dpi.Ved PDF-format: Husk skriftfonte og højst 100 MB.Materialet skal afleveres færdiglavet og klar til trykning. Husk eventuelt 3 mm. ekstra skærekant hele vejen rundt - og gerne skæremærker.Der går ca. en-to uger, før du kan hente det færdige materiale.

Yderligere spørgsmål: ring til afdelingen på tlf.: 35 240 270 eller tjek www.dmfkbh.dk under Medlemstilbud og Grafisk værksted.

PLATFORM Kom til spændende aften med Marianne Florman, live musik og lækker mad!

Tid: Onsdag d. 3. november 2010 kl. 18:00-22:00Sted: GLOBAL, Nørre Allé 7, 2200 København N

Foredrag (kl. 19:00-21:00): Når du lever af at optræde!At optræde kan være forbundet med utrolig mange spændende oplevelser, møder med nye steder og nye mennesker. Men at træde op er også - som en løbetur kan være det - en måde at møde sig selv på! Kom og hør hvordan Marianne Florman arbejder med sin performance i idrættens verden, til foredrag og på TV – og bliv inspireret til nye måder at tackle dine udfordringer på.Marianne Florman er TV-vært på DR og tidligere håndboldlandsholdspiller.

Live musik og mad (kl. 18:00-19:00):Inden foredraget byder DMF København på live musik, lækker mad og drikke.PLATFORM-arrangementet er gratis for medlemmer af DMF København – og du er velkommen til at tage et ikke-medlem med gratis. Tilmelding ikke nødvendig.

Læs mere på www.dmfkbh.dk

36 ⁄⁄ MUSIKKEN

Vinyl on location

MUSIKKEN ⁄⁄ 37

Af Mads Bordinggaard Christensen

Mads Bordinggaard Chri-stensen og vennen Søren Krintel Jensen skabte på dette års Roskilde Festival en hyldest til vinylmediet.

I efteråret 2009 blev jeg kontaktet af min kammerat Søren Krintel Jensen, der spurgte, om jeg ville være inte-

resseret i at lave et projekt på Roskilde Festival 2010. Der var faktisk ingen rammer for, hvad projektet kunne indeholde, men det stod hurtigt klart for os begge, at det skulle omhandle vinylplader i en eller anden afskygning. Da vi begge er kæmpe vinyl-entusiaster, og jeg blandt andet arbejder med fremstil-ling af disse, kunne valget så at sige ikke være faldet på andet. Vi valgte derfor at stifte foreningen Dansk Vinyl Vækst til formålet.

Tog til Tjekkiet for at filme

Efter en række brainstorms, der skulle afklare, hvad projektet specifikt skulle indeholde, begyndte vi at nærme os et koncept: Projektet skulle være ikke-kom-mercielt, og nærmere fungere som en hyldest til vinylmediet. Samtidig skulle det støtte op om det danske musikvækstlag. Hurtigt herefter kontaktede vi Martin Lindholm (indehaver af pladebutikkerne Route 66 og Danmarks vinylmand nr. ét) for at høre, hvad han kunne bidrage med. Han mente, vi burde arrangere et besøg på GZ media i Tjekkiet, som er en kæmpe fabrik, hvorpå de fremstiller vi-nylplader. Tanken var, at vi så skulle filme og interviewe, og derudfra konstruere en dokumentar om, hvorledes pladerne bliver fremstillet. Inden længe var aftalen i stand, og i juni 2010 drog vi af sted for at indsamle ma-teriale. Det viste sig at være en ikke min-dre en fantastisk oplevelse at se hele processen på fabrikken - fra de modtager en master, til de står med det færdige pro-dukt. Man drømmer ikke om, hvor mange stadier og hænder en plade går gennem, før den ender i handlen.

dansk Fløde med på ideen

Kort før vi tog af sted, havde vi ligeledes taget kontakt til et dansk band ved navn Dansk Fløde, som især udmærker sig

ved, at de er i stand til at skære deres egne vinyl-plader i ét styk af gangen. Hele Dansk Fløde-holdet var virkelig tændte på at være med i projektet, og efter en hurtig ombygning var deres skæremaskine klar til en tur på landevejen.

Band-konkurrence på Facebook

For at opretholde tanken om at støtte vækstlaget arrangerede vi en konkur-rence på Rillbars Facebook-side. Konkur-rencen gik ud på, at bands kunne melde sig til, hvorefter der blev udvalgt et band til at spille hver dag på festivalen. Det unikke ved det var, at hver enkelt koncert blev skåret direkte til vinyl. Et krav fra Roskilde Festival var dog, at der ikke var noget høj musik på vores stand, da det ikke var meningen, at vi skulle kon-kurrere med resten af festivalens indslag rent lydmæssigt.

Koncert for eksklusiv skare

Vi blev dog hurtigt enige om, at dette kunne undgås ved at lade bands’ene spille på eltrommesæt, bas og elguitar i en line-indgang. Publikum blev herefter udstyret med hver deres trådløse hovedtelefon-sæt. Det viste sig at være en kæmpe succes. I og med, at vi kun havde halvtreds trådløse hovedtelefoner, var det dog kun en begrænset mængde mennesker, der kunne lytte til hver enkelt koncert. Dette mener vi dog var en fordel, da det hjalp til med at skabe noget hype omkring vores events.

Kontakt med kunstnere

Dokumentaren og live vinyl-skæringen var de absolut to største indslag, vi havde i Rillbar. Derudover havde vi forinden væ-ret i kontakt med en masse kunstnere, der selv havde udgivet deres vinyler. Vi lånte et eksemplar af hver enkelt kunstner, som det så var muligt for de besøgende i Rillbar at lytte til. Alt i alt var det en utrolig spændende ople-velse både at være i Tjekkiet og at afvikle hele projektet på Roskilde Festival. Det gør vi gerne igen.

Den elektroniske

festival STRØM, der løb af stablen i

august, var en succes. Festivalen forstår nem-lig at sammensætte et

program, der ram-mer plet hos rig-

tig mange.

MUSIKKEN ⁄⁄ 39

Af Michael Justesen. Fotos: Dennis Lehmann

Se mere om STRØM på: www.stromcph.dk

Strøm Festivalen ramte plet

STRØM Festivalen har ambitioner, og det afspejlede sig i årets spændende pro-gram, der løb fra d. 16. til d. 22. august 2010. Rikke Frisk, til daglig projektleder og en af hovedkræfterne bag STRØM, har am-bitioner om at festivalen skal blive ’Den nye Jazzfestival’. ”STRØM skal først og fremmest være en årlig tilbagevende begivenhed, som både byen og udlandet prioriterer,” siger hun.

Fed stemning og god musik

Der er mange gode grunde til, at ambi-tionerne skal lykkes. STRØM Festivalen forstår at samle kunstnere og musik, som appellerer til mange forskellige grupper og vækstlag. Så selv om der først og frem-mest er mange unge der tænder på den frie form og det alternative tilbud, så er der også mange andre tilhørere, som bare

synes, det er fedt med en velfungerende festival med spændende musik, høj stem-ning, fest og dans.

Programmet var stort og blandet med mange kendte såvel som ukendte bands. De mange stemningsbilleder rundt om-kring fra byen vidner om god musik og en fed stemning.

Arrangørerne forstår musikken

Succesen skyldes også at folkene bag STRØM, forstår ’deres’ musik. De får hentet de rigtige bands til festivalen, og så forstår de at danse med de helt rig-tige partnere omkring festivalen. Køben-havns Kommune, Hovedstadsregionen, Wonderful Copenhagen, ROSA, Vega og Amager Bio. Alle har en positiv finger med i spillet om at gøre STRØM til en blivende kreativ festival i København.

40 ⁄⁄ MUSIKKEN

SafariPå Tobago

Gruppen SAFARI har begået noget, man kan betegne som en børnemusikalsk re-jsedagbog fra Tobago. De 12 sange sun-get af Julie Andersen-Høyer og Benjamin Andersen-Høyer (sidstnævnte er fem år gammel) henter masser af inspiration fra Caribiens farverige og mangfoldige mu-siktraditioner. Det er ikke svært at hoppe med på rejsen – godt hjulpet på vej af de sjove historier, de velproducerede sange og masser af fede blæserarrangementer. Sangene er skrevet on location på øen Tobago, og SAFARI giver selv følgende råd med på vejen: ’Chill out, spis mango og ta’ med Safari til Tobago...’

Medvirkende musikere:

Julie Andersen-Høyer: Bass, vokal, Klavs Bo Larsen: Guitars, tress, drums, percussion, chorus, keysBenjamin Andersen-Høyer: VokalMarcus Ferrira Larsen: GuitarMaja Schondel: Chorus Mia Engsager; TromboneCarlos Pereze: Trombone Randi Holum Jeppesen: Trumpet/flugel-horn Morten Dreyer Nielsen: Saxophones Kjeld Lauritsen: Hammond B3 organ/grand pianoLars Storck: Congas

SAFARIPå TobagoAbsolute Fruit/Gateway MusicAFSCD 05www.afruit.dk

// Maz

Kenneth HenckelFollow Me

Kenneth Henckel debuterer med en række engelsksprogede rocksange på albummet Follow Me. Henckel henter med egne ord inspiration fra den engelske sangskriver-tradition med Elvis Costello og Beatles som direkte referencer. De 17 håndspillede skæringer rummer fine vokalharmonier og mange catchy omkvæd. Bortset fra trom-mer – som spilles af Arild Scharff – spiller Kenneth Henckel selv alle instrumenter på Follow Me. Han formår at blande både energiske og mere afdæmpede sange til en personlig og helstøbt debut.

Medvirkende musikere:

Kenneth Henckel: Vokal, guitar, bas, keysArild Scharff: Trommer

Kenneth HenckelFollow Mewww.myspace.com/henckel1965

// Maz

CD NEWS

Send din Cd ind til MUSIKKEN

Er du eller dit band ude med en ny

Cd, som MUSIKKENs læsere skal kende

til? Så send et eksemplar af Cd’en

til MUSIKKENs redaktion. Adressen

finder du forrest i bladet.

MUSIKKEN ⁄⁄ 41

Sommerudflugten er et af højde-punkterne for seniorklubbens medlemmer. Et af forslagene ved

forårets debat om emnet var at besøge Danmarks Radios nye koncerthus i Øre-staden. Morten Højring arbejdede på sa-gen, vistnok ikke uden besvær, men til sidst faldt alt på plads.

Turen startede det sædvanlige sted, fængslet ved Skt. Hans Torv, torsdag den 10. juni kl. 9.30 i en dobbeltdæk-ker luksusbus fra Edelskov. Vi plejer at få serveret en lækker morgenkomplet mens bussen navigerer ud af byen, men i år blev det lidt anderledes, idet den flinke og hjælpsomme chauffør kom med det geniale forslag, at vi fandt et passende og attraktivt sted at parkere bussen. Så kunne Annie, Lone og Morten udføre de-res altid fine betjening uden fare for liv og lemmer, og vi gamle gubber kunne nyde kaffen, uden at den skvulpede ud over vores fine tøj. På den måde fik de fleste af os set den nyåbnede Amager Strandpark for første gang.

Da vi havde nydt kaffen m.m., og rygerne havde fået deres morgensmøg, gik turen videre til Ørestaden, hvor DR nu har til

Seniorklubbens sommerudflugt

huse. Allerede inden vi holdt stille foran indgangen, havde vi fået et godt indtryk af det gigantiske og storladne hus udefra. Det virkede som en rigtig godt bevogtet fæstning. I receptionen blev vi delt op i to hold, de adrætte og de langsomme, og med hver sin guide blev vi nummereret, og rundvisningen kunne begynde. Vi be-gyndte for neden med at se to studier, der blev benyttet bl.a. af Underholdningsor-kestret og DR Bigbandet. TV bruger dem sikkert også. De virkede nærmest som to lagerhaller, kolde og sterile. Men så kom den store oplevelse: Den store koncertsal. Vi blev med elevator – heldigvis - ført op i 6. sals højde, og efter at være blevet orienteret om absolut tavshed blev vi ført ind i det gigantiske rum. Symfoniorkestret var der heldigvis og holdt prøve på noget tegnefilmmusik, så vi fik et virkeligt godt indtryk af salens gigantiske og akustiske storhed. Da vi kørte videre, blev mange af os dog enige om, at der var betydelig mere varme og hygge i det gamle radiohus i Rosenørns Alle.

Næste punkt var frokosten, som Morten orienterede os om på den korte køretur til Dragørfortet, så vores appetit blev godt stimuleret. Fortet har før været en del

af Københavns kystforsvar, men i dag fungerer det som en god restaurant. Vi fik en udsøgt frokostanretning serveret ved bordene så vi var fri for det sædvanlige tag-selv bord. Tjeneren med maritime distinktioner var alene om serveringen, men hvor klarede han det godt, helt til topkarakter – ligesom maden og drikke-varerne. Da vi havde spist færdig, havde han endda tid til at fortælle lidt om fortets historie. Det var jo her, Arveprins Knud legede med modeljernbane sammen med orlogskaptajn Markmand i mange år.

Hjemturen gik gennem det helt nybyg-gede Islands Brygge – ja, vi nåede også lige at se Poul Verlis gamle værtshus ”Haraldsborg” – dog kun udefra.

Det afsluttende kaffebord fik vi i hjemlige omgivelser i vort hyggelige klublokale på Skt. Hans Torv, hvor vi alle kunne være enige om, at det havde været en fin tur – både kulturelt og kulinarisk.

Så alle deltagerne siger hermed tusind tak til Annie, Lone og Morten for en fantastisk dag, som vi vil tænke tilbage på som:

Af Gunnar Kirkeby

TOUR de Amager.

42 ⁄⁄ MUSIKKEN

Af Finn LuckFormand, DMF Helsingør

hELSINGØR

I midten af halvfemserne hørte jeg for første gang en meget speciel harmo-nika. Musikken, der lød fra den, var

følsom, inciterende og meget talende. Utrolig dejlig og alsidig.

Den mand, der spillede på den, kom til at spille en større rolle for mig, end jeg skulle have nogen anelse om, da jeg hørte denne harmonika første gang.

Han og jeg snakkede ofte musik - og hvor-dan man udførte den, alt efter situationen. Fest, dinner, underholdning, dans eller koncertoptræden. Også om mange andre genrer end dem, vi lige selv stod for.

I disse år (midten af 90’erne) hændte det ved efterårsbestyrelsesmødet, at han spurgte mig, om vi ikke skulle lave et special-møde. Og hvornår, sådan cirka det kunne være. Joh - de blev altid lagt i den kedelige mørke januar. Når vi lige havde snakket det igen-nem, var der på næste bestyrelsesmøde et forslag til special-mødet. Dejlig mad og tilbehør nok.

Villy var til festlige indslag. Var rigtig god til at få dem på skinner og bragt til dørs. Det er jo tanker - eller strøtanker - om Villy jeg skriver. En mand, en ven, der har haft stor betydning for mig. Jeg var nok slet ikke blevet medlem af DMF, hvis det ikke var for ham.

Villy havde en virkelig god måde at præ-sentere medlemmer for hinanden og om-tale dem godt ved sammenkomster eller generalforsamlingen. Hvis der var nogen med, som ikke kendte de andre deltagere. En kort men fyldestgørende beskrivelse af personen og deres musiske arbejde.

Villy var fagligt aktiv en menneskealder, ganske simpelt af interesse for dette ar-bejde. Han oplevede også sorger i det arbejde. Jo - man kan ikke være fagligt aktiv uden at få nederlag, også. Noget, han tog meget personligt, var en lille gruppe musikere, som meldte sig ud

Bare pause

DMF HELSINGøR:

Formand Finn Luck: 20 92 82 75

Næstformand Martin Henriksen: 20 42 85 70

Bestyrelsesmedlem Jesper Lind: 61 79 20 54

Træffes vi ikke lige, så send hel-lere end gerne en sms.

af DMF, da de ikke mere skulle henvende sig på det lokale kontor for at hæve un-derstøttelsen. Han havde ganske enkelt den opfattelse at, de ikke var særlig gode mennesker – og at de ingen solidaritet havde over for kolleger i fællesskabet med dem. En opfattelse, jeg kun kunne give ham ret i.

Ved den første kongres i DMF, hvor jeg lige var blevet valgt som afløser for ham, spurgte han mig om jeg var god til ’nat-teroderi’. “Kig omkring dig,” sagde han. “Se efter hvem der taler med hvem. Find ud af, hvem der laver alliancer med hvem og så tag dit standpunkt efter din egen overbevisning. Nye tider kræver nye folk - musikerne kan ikke tillade sig fjendskab i deres egen gård.”

Villy var meget interesseret i det faglige lige til det sidste. Så sent som fem uger før han blev bisat, snakkede vi endnu engang, en lang god snak.

For nogle år siden fortalte han, at instru-menterne nu blev lagt på hylden. Slæbet var ved at blive uoverkommeligt. Og også alt det nye, man måtte lære som selskabs-musiker.

Jeg er meget, meget glad for, at jeg fik hørt ham spille. Smukt og med stor indlevelse for dem, han spillede for.

Han talte somme tider om, hvor vigtigt det var, at man spillede meget afdæmpet ved middagsselskaber. Men alligevel spillede noget, der gjorde folk glade og nærvæ-rende. Fortale om, hvor stor betydning musikken har ved et selskab, selv om den egentlig ikke ’hørtes’. Men alligevel skabte den stemning, og gjorde selskabet eller festen god.

Nu er denne harmonika forstummet for altid. Jeg er meget glad for, at jeg kom til at høre den, og vil huske Villy meget længe.

Ære være hans minde.

Villy til julebord på Sundkroen i 2007

MUSIKKEN ⁄⁄ 43

I uge 28 spillede mit 10 mand/kvinde store musikskole-steel-band fra Allerød Musikskole ”Steelworkers” på gader og pladser i Berlin Mitte. Med stor succes. Berlin er en forrygende metropol. Jeg har gennem mange år spillet rundt omkring i hele Europa, men det var første gang, vi spillede en helt uge i samme by - Berlin. Da jeg ikke rigtig vidste, hvordan jeg skulle gribe ansøgninger om spilletilladelser an, kontaktede jeg DMF København, og her var Mads Mazanti en stor hjælp. Han skaffede kontakt videre til den danske ambassade i Berlin, og her ydede Ingeborg Kofoed

Steelworkers i Berlin

Ti musikere fra steelbandet ”Steelworkers” spillede i sommer koncerter på Berlins gader og pladser.

Af Kåre Videbæk

Brodersen fantastisk støtte, så vi fik sendt ansøgninger til de rette instanser. At det så viste sig i sidste ende at være unødvendigt, var jo ikke til at vide. Sagen er nemlig den, at når man spiller akustisk musik, så kan man spille hvor man vil - i hvert i Berlin Mitte.Hvis nogen har brug for råd og hjælp ang. at spille på gaden i Berlin, er de velkomne til at kontakte mig.

Kåre Videbæk - kvc@tiscali.dk

44 ⁄⁄ MUSIKKEN

Af Hagoe

Det er jo fantastisk, så gode forbindelser der åbenbart er mellem vor bestyrelse og vejrguderne: Igen i år, hvor den årlige skovtur til Hvide Hest på Bakken fandt sted

tirsdag, den 10. august, var det herligt sommervejr - midt i en uge af regnvejrsdage. Allerede om mandagen kunne vi i adskillige vejrmeldinger få at vide, at netop tirsdagen ville være den eneste dag i den uge, hvor vi kunne vente solskin og tørvejr - og det blev det også. Solen skinnede hele dagen lang på sine spillemænd - og lad os så tro på, at vejrguderne holder med os musikere - det er jo til gen-gæld også os, der gang på gang bringer sol ind i vort publikum.Tiderne skifter - i mine unge dage havde det været helt utæn-keligt, at formanden for DMF København, som dengang hed Københavns Musiker og Orkesterforening, kunne have skrevet en leder i vort blad med titlen: ”Nu er det nok - vi må have en ny regering!”Musikerforbundets afdeling i hovedstaden var dengang absolut upolitisk, for ikke at sige a-politisk - ikke mindst på grund af, at medlemsskaren jo omfattede alle, lige fra værtshusmusikeren, selskabsmusikeren, og hen over alle mulige slags musikere helt ”op” til Det kongelige Kapels musikere, som dengang blev titu-leret Kongelig Kapelmusikus. Og de var absolut ikke det, man i dag ville kalde venstreorienterede. Jeg husker tydelig, at da en af mine konservatoriekammerater havde konkurreret sig ind i Det kgl. Kapel, varede det ikke to uger, før han havde visitkort med krøllede bogstaver med sit navn og titlen ”Kongelig Kapelmusi-cus”. Og disse gode, men ofte også meget ”fine” medlemmer af fagforeningen, mente absolut ikke, at de skulle være solidariske med underholdnings- og værtshusmusikerne. Men det var også omvendt: Da vort forbund blev oprettet i København, vedtog den stiftende forsamling, at man ikke ønskede, at kapellets musikere skulle kunne blive medlemmer af forbundet. Så sådan var der, eller er der, så meget, hvilket vi seniorer nok skulle se at få fortalt, inden der ikke længere er nogen tilbage fra denne spøjse tid. Men formanden har ret: Det er på tide, at vi får en ny regering – helst en, der ser positivt på, at ”hvad udad tabes, må indad vindes”. Danmark har tabt en del af vort såkaldte nationalprodukt, hvor-med man i daglig tale kun tænker på finanser og omsætning. Men kulturen, og ikke mindst musikken, hører med til ”national-produktet” og til den danske befolknings selvopfattelse. Så mon ikke nogen oppe i toppen er ved at indse, at musikken ikke er et ligegyldigt appendiks til et civiliseret liv? Men musikken er, lige som vejrtrækning, en livsbetingelse for de fleste mennesker.

Senior-klubben

De bedste ønsker for et farverigt efterår

Webtv har fået en masse nye klip !! Tjek dem og vis dem til dine venner ;-) Skatteråd Stress håndtering Sang teknik Festival klip og meget andet godt

www.dmfkbh.tv

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

MUSIKKEN ⁄⁄ 45

Husk!Der er møde i seniorklubben den første onsdag i hver

måned i DMF’s lokaler på Skt. Hans Torv 26 fra kl. 12.30

til 14.30.

46 ⁄⁄ MUSIKKEN

FREDERIKSBORG

Af Alex Jakobsen, Sekretær, DMF Frederiksborg

Valdemarsdag d. 15. juni var en stor dag for DMF Frederiksborg Afdeling.

Danmarks Samfundet skænkede en Dannebrogsfane til den lokale afdeling.

Selve overrækkelsen fandt sted på Kronborg Slot i Helsingør. Her var det Annette Christensen, formand for Danmarks Samfundets Frederiksborgkomite og Mogens Peuliche, formand for lokalkomiteen i Helsingør, der overrakte fane og diplom på Dan-marks Samfundets vegne.

En mindre deputation fra Frederiksborg Afdeling var på Kronborg Slot for at modtage fanen.

Vort æresmedlem Vagn Østerballe og formand Keld Reenberg modtog Dannebrogsfa-nen. Ud over modtagerne var også Jan Åmand og Alex Jakobsen tilstede på Kronborg Slot.

Fanen vil nu blive forsynet med en sølvplade og blive præsenteret for medlemmerne ved nytårskuren og generalforsamlingen.

Modtagerdeputationen har modtaget instruktionsbogen ”Sådan bruges Dannebrog”, og vi har påtaget os at sælge de små Dannebrogsflag på Valdemarsdag.

Særaftale på vinDMF København har indgået en fordelgatig aftale med Kjær og Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

Information om forretninger i byen kan findes på www.kjaer-sommerfeldt.dk.

Formand: Keld Reenberg, Bygaden 4. 4040 Jyllinge. Tlf. 46 73 37 71

Kasserer: Jan Åmand, Tamsborgvej 33, 3400 Hillerød Tlf. 48 24 19 04

Sekretær: Alex Jakobsen, Frederiks-værksgade 7 A, 3400 Hillerød Tlf 48 26 20 30

MUSIKKEN ⁄⁄ 47

Han går så langt som til at karakterisere Dylan som en såkaldt søndagsmaler. Ikke just en komplimenterende titel. På DR’s hjemmeside udtaler en flok unavngivne anmeldere og kritikere i en omtale af udstillingen, at ”det er urimeligt, at ama-tører tager pladsen på museerne fra vigtige kunstnere.” Alligevel vil udstillingen med garanti blive et trækplaster. Det er

tilmed varslet, at Dylan selv vil lægge vejen forbi Statens Museum en tilfældig dag i ud-stillingsperioden. Og hvem er

ikke nysgerrig efter at se, hvad Bob egentlig kan med pensler og papir – og tilmed får man måske chancen for et glimt af stjernen himself. Noget må han jo formå – udstillingens omfang på hele 40 billeder taget i betragtning. Og et eller andet sted er det vel ok, at kendte musikere maler til offentligheden. At forfattere komponerer sange eller symfonier. Og at billedkunstnere skriver poesi. Hvad skal være til hinder for, at ’søndagsprodukterne’ bliver udstillet eller udgivet, hvis blot de rummer en kunstnerisk ide, et vist potentiale og et indhold af rimelig kvalitet? Måske kan det netop tilføre genrerne noget nyt, at folk med en anden kunstnerisk indfaldsvinkel og ballast prøver kræfter inden for et felt, de ikke er eksperter på. Mulighederne er mange, og rammerne er vide. Bolden er hermed givet op.

Af Christine Christiansen

’Gør det du er bedst til – det gør vi’, lød det selvbevidste slogan fra Danske Bank i virksomhedens velmagtsdage for ganske få år siden. I reklamespots, avisannoncer og på billboards på banegårdene – fra alle verdenshjørner sprang det optimistiske slogan én i øjnene og brændte sig fast i bevidstheden. Det var svært at være uenig i ordlyden. I hvert fald indtil finanskrisen og Stein Bagger-sagen med mange vrede bankkunder i kølvandet brat fik sat en stopper for udbredelsen af bankens selvfede sætning på skrift.

I bund og grund er budskabet banalt: Enhver vælger vel at lægge sin indsats der, hvor talentet ligger og succesen er sikker, frem for at spilde tid på noget, man har mindre flair for. Men skal det afholde folk helt fra at flirte med fx andre kunstarter end den, de har skabt sig en karriere indenfor? Vel ikke nødvendigvis. Flere professionelle musikere har da også jongleret med andre kunstneriske genrer, der ligger uden for det kernefelt, de oprin-deligt blev kendte og populære på. Tag Kashmirs forsanger og sangskriver Kasper Eistrup, der for tre år siden sprang ud med en succesfuld soloudstilling. Malerierne var blevet til under en længere pause fra bandets aktiviteter i øvelokale og tourbus. Og Eistrup havde i øvrigt altid malet i sin fritid. Udstillingen fik masser af positiv omtale, og siden kastede Ei-strup sig så over udsmykning af engangskopper for den famøse Riccos Kaffebar-kæde. Tilbage i 2008 var han penselføreren bag plakaten for det års Copenhagen Jazz Festival. Lige nu er det så selveste rocklegenden Bob Dylan, der er ophavsmand til maleriud-stillingen ’The Brazil Series’ på Statens Museum for Kunst. En udstilling, der - modsat Ei-strups – har fået den negative kritik fra kunstanmelderne til at hagle ned over Dylans malerier. For billedkunstner kan han åbenbart ikke kalde sig, det 69-årige rock-ikon – det er anmel-derne enige om.”De færreste ved, at Bob Dylan også er maler. Det er nok godt det samme,” lyder det bistert fra Torben Sangild, der i sin kritik i Politiken kun lader to ud af seks stjerner falde af til Dylan for sin ellers så farverige indsats. ”Dylans malerier revolutionerer ikke malerkunsten. Umiddelbart maler han som enhver amatør ville male og betjener sig af et lidt klumset figurativt formsprog,” harcelerer lektor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet, Peter Brix Søndergaard, i Information.

KLUMMEN

Spring ud som søndagskunstner

Billedkunstner kan han åbenbart ikke kalde sig, det 69-årige rock-ikon – det er anmelderne enige om.

Hvem er ikke nysgerrig efter at se, hvad Bob egentlig kan med pensler og papir?

DA

NS

K M

US

IKE

R F

OR

BU

ND

KØ

BE

NH

AV

N

Afs

ende

r:

Mod

tage

r:

ID-nr. 46664

Webtv

Lejlighed i BerlinWebsite - free hosting

CitronhusetSuperfede events

Karriere Coaching

Grafisk værksted

MobilstudieMedlemsblad

Medlemstilbud

Vi har det hele - og lidt til og meget mere

www.dmfkbh.dk Dansk Musiker Forbund · Københavns afdeling