Miljø-ogvanclpleje Orientering fra Landsudvalget for Milio- og Vandpleie ( ~A'~~j

Nr. 19. JUNI 1998 0_ Fiskepleje i Danmark - før, nu og i fremtiden Af Hans-Ma'rtin Olsen,

Landsudvalget for Miljø­og Vand pleje

Mange foreninger og sammen- danske vandløb. Disse første disse første udsætningsplaner en revolution, da Folketinget i slutninger har gennem årene udsætninger blev dog foretaget kun ørredyngel, så det var kun en 1987 afsatte 10 mill. kr. til gennemført et kæmpe stykke fuldstændig tilfældigt og uden begrænset del af vandløbene, der fiskeplejen. Det medførte blandt arbejde med at ophjælpe og hensyntagen til ørredens krav til fik gavn af dem. andet, at der i 1989 endelig var reintrQducere fiskebestande, vandløbene. Det er derfor mere udarbejdet udsætningsplaner for specieit i vore vandløb. Det er end tvivlsomt, at der har været Introduktion af alle danske vandløb, og ikke blot vigtigt at slå fast, at uden dette nogen positiv effekt af de elektrofiskeri for de vandløb, som sportsfi-store stykke arbejde ville der i udsætninger. Med introduktionen af skeme interesserede sig for. dag næppe være ørred bestande i Et vendepunkt i udsætnings- elektrofiskeri i 1948 skete den Med indførslen af en fritids-ret mange danske vandløb. mæssig sammenhæng blev nået næste store udvikling. fiskerlicens i 1990 og fisketegnet

I Viborg blev der i november i årene 1933-35, hvor C. V. Elektrofiskeriet gjorde det muligt i 1992 har man nået det punkt, 1997 afholdt en konference om Otterstrøm begyndte at udar- ret. præcist at anslå fiskebestand- hvor ørredudsætninger i henhold det rekreative fiskeri og herunder bejde planer for udsætningen i ens størrelse i vandføbene, og til udsætningsplaneme betales af fiskeplejen.1 forlængelse af de enkelte vandløb. Disse første det gav mulighed for bedre at alle sports- og fritidsfiskere, og konferencen har Ministeriet for udsætningsplaner byggedes på, vurdere, hvor mange fisk der ikke blot af de organiserede. Den Fødevarer, Landbrug og Fiskeri at ørreden stiller krav til vandlø- kunne sættes ud på en given betydelige indtægt, som udarbejdet en handlingsplan for bene. lokalitet, i modsætning til tidligere. friti9sfiskerlicensen og fiske-det rekreative fiskeri. I denne står: Ligeledes blev der tildels taget I årene herefter blev de tegnet giver, har også betydet at "Alle er enige om, at et af de højde for ørredens territoriale modeme udsætningsplaner, sbm alle udsætningsplaner i dag i fomemste mål. med fiskepleje adfærd, idet der blev lagt vægt på vi kender dem i dag udviklet: de store træk opfyldes fuldt ud. populært udtrykt er, at den skal 'at ørredeme ved udsætningen omhandlede ikke længere kun overflødiggøre sig selv". skulle spredes mest mulig.t for at ørredyngel, men ørreder i alle Forskning omkring

Dette mål er et helt centralt udnytte produktions- livsstadier (Vz-års, 1-års, 2-års, udsætninger element i fiskeplejen, som der mulighedeme i vandløbet større ørreder og smolt). I herihold til Lov 'om Fisketegn, ikke ofte nok kan gøres optimalt. skal en del af fiskepleje-midleme opmærksom på. Resultatet af disse mere Finansiering af anvendes til forskning. Denne

målrettede udsætninger var en udsætninger forskning har blandt meget andet De første udsætninger fremgang for ørredbestanden, for Udsætningeme var i disse første resulteret i en øget viden om Allerede omkring 1865 blev der eksempel i Gudenåens vand- år i vidt omfang finansieret af smoltnedtræk gennem vandløb første gang udsat ørreder i system. Imidlertid omhandlede sportsfiskere, så det var nærmest og søer, og den genetiske

Tema: Fiskepleie • I Danmark Nyt fra Landsudval­get for Miljø- og vandpleje

Optimalt opdræt

Vigtigheden af miljøarbejdet

Udsætning af store ørreder

Dødelighed for udsætnings-smolt Dambrugsmolt avlet på vildfisk har langt større overlevelse en smolt fra dambrugsørreder, viser undersøgelse fra Jens Albert Hansen, fiskeri­biolog.

Læs de seneste nyheder og informationer fra Landsudvalget.

side 2 og 14

Finn Sivebæk fra Dan­marks Fiskeriundersø­gelser i Silkeborg præ­senterer pjecen "Geneti­ske og økologiske anbe­falinger for fiskeudsæt­ninger i Danmark.

side 3-4

Vi skal ikke kun sætte fisk ud, men også for­bedre de fysiske forhold i vandløbene, skriver Michael K. Bay, Ph. D. stud. ved Roskilde Uni­versitets Center

side 6-7

Stig Pedersen og Peter Geertz-Hansen fra DFU præsenterer spændende resultater fra en ny un­dersøgelse om udsæt­ning af "store" ørreder.

side 8-11 side 12-14

~

MILJØ 1 VAND

.... forskning har resulteret i, at der i udsatte, og også bedre end dag er' udarbejdet et sæt udsatte ørreder, der er afkom af

. anbefalinger for udsætning af vildfisk. Derfor kan man forvente, fisk i Danmark. at produktionen i vandløbet vil

Det er vigtigt, at vi som stige, selvom man udsætter færre sportsfiskere udnytter den viden, ørreder. Og som nævnt i der bliver opnået gennem indledningen, det fornemste mål forskningen, og at vi sørger for at med vores udsætninger er, at de støtte den videre forskning skal overflødiggøre sig selv. omkring optimering af udsætnin-ger. Kun derved kan vi optimere Fiskeplejen i vores udsætninger, og undgå at fremtiden bruge penge på virkningsløse Vi må forvente, at vandløbs-udsætninger. Og når forbedret kvaliteten fortsat vil blive bedre, vandløbskvalitet fører til, at og at stadig flere spærringer reviderede udsætningsplaner gøres passable. Det vil føre til en foreskriver udsætning af færre større selvreproduktion af ørreder fisk, skal vi da glæde os over, at mange steder, og nogle steder vil vandløbene bliver stadigt bedre. det betyde, at fremtidige For et væld af undersøgelser har udsætninger bliver overflødige. vist, at ,naturlige" ørreder klarer Alt i alt må vi forvente, at der sig langt bedre i vandløb end skal sættes færre fisk ud. Det

betyder, at en stadig mindre andel af fisketegnsmidlerne skal anvendes til udsætninger, hvorfor Danmarks Sportsfiskerforbund allerede nu bør begynde at overveje, hvordan midlerne fremover skal anvendes. Og her er det Landsudvalget for Miljø og Vandpleje's klare overbevisning, at vi skal undgå, at man i § 12a-udvalget begynder at bevilge penge til grundforskning, der skal betales af hele samfundet, og if<ke finansieres via bruger-betaling.

Omvendt er det Landsudvalgets vurdering, at hvis ikke fisketegns-midlerne anvendes fuldt ud fremover, vil man fra politisk hold begynde at overveje, om man fortsat skal have et fisketegn i Danmark. D

Litteratur

Berg, S. & Hansen, M. M., 1998. Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Larsen, K., 1969. De moderne ørred-udsætningsplaner og deres baggrund. I: Bertelsen, E. & Hansen, P. M., 1969. Fiskeriundersøgelser i 1968 ved Danmark, Færøerne og Grønland. Andr. Fr. Høst & Søn. København.

Rasmussen G., 1997. Indlæg præsenteret ved konferecen om det rekreative fiskeri i Viborg, n9vember 1997.

Ny faglig 'redaktør af Miljø og Vandpleje Gennem de seneste år har redaktørposten for Miljø og Vandpleje gået på skift mellelTl medlemmeme af Landsudvalget for Miljø og Vandpleje. Det har betydet, at bladet er udkommet uregelmæssigt. For at komme dette til livs vedtog udvalget på sit sidste møde at udpege Hans­Martin Olsen fra Landsudvalget som fast faglig redaktør, mens det stadig vil være redaktøren af

Sportsfiskeren, Ole Wisler, der stårfor opsætning og layout af bladet.

Fast 4 gange om året Umiddelbart vil ændringen betyde, at Miljø og Vandpleje fremover udkommerfast 4 gange årligt. Det vil være 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december. Derudover er det håbet, at Miljø og Vandpleje fremover kan tage

Kommende numre af Miljø og Vandpleje

Landsudvalget besluttede på sit sidste møde de overordnede temaer for de to sidste numre af Miljø og Vandpleje i 1998.

Katastrofen i fjordene 1. september er det planen, at der skal udkomme et nummer med fjorde som overordnet t€ma. I forlængelse af katastro­fen i Mariager Fjord har Landsudvalget fundet det naturligt at få beskrevet noget af den forskning og overvågning, der foregår. omkring vore fjorde, for at give læserne af Miljø og Vandpleje bedre indblik i disse problemstillinger.

Dambrugene sviner 1. december skal der udkomme

MILJØ 2 VAND

et nummer, der især omhandler dambrug. Det er velkendt for de fleste, at dambrugsdriften påvirker vore vandløb betyde­ligt, og dette nummer skal forsøge at belyse disse forskellige påvirkninger for læserne af Miljø og Vandpleje.

Nye skribenter I den forbindelse vil vi gerne efterlyse skribenter til disse to numre.

Sidder du inde med en faglig viden om fjorde eller dambrug, og har du lyst til at dele din viden med en større kreds af fagligt interesserede læsere, hører vi gerne fra dig. Kontakt da venligst sekretariatet i Vejle på tlf. 7582 06 99.

aktuelle emner op i videre om­fang, end det hidtil harværet tilfældet. Der vil være et fast over- . ordnettema for hvert nummer, men andre artiklervil dog også kunne finde plads i bladet.

Den ny redaktør Hans-Martin Olsen er biolog fra Århus Universitet med speciale i vandløbsbiologi. Han er ansat ved Århus Amt, hvor han især

beskæftiger sig med tilsyn med vandløb og sagsbehandling efter Naturbeskyttelseslovens §3, ligeledes omkring vandløb. For dette blads læsere vil han måske være kendt for sine artikler i Sportsfiskeren om de fysiske forhold i vandløb, og for sit arbejde i Landsudvalget for Miljø og Vandpleje.

Begynderkurser i Miljø og Vandpleje

I.lighed med sidste år vil Lands­udvalget afholde kurser i Miljø og Vandpleje. Der vil blive afholdt to identiske kurser, et for Sjælland! Fyn og et for Jylland. Kurserne retter sig mod begyndere indenfor VPU-arbejdet og handler om vandløb. I løbet af de to dage kurset varer vil en lang række emner relateret til VPU-arbejdet blive berørt: ti' Lovgivning omkring vandløb ti' Ørredens biologi ti' Status for de danske vandløb ti' Udsætningsplaner ti' Vandløbs- og tilsynsmyndighe

der ti' Nyere forskning omkring

vandløbsfisk ti' Vandplejearbejdet i Danmarks

Sportsfiskerforbund

Kurserne vil blive afholdt som internatkurser, og begge kurser vil starte fredag kl. 18.00 og slutte lørdag kl. 17.00. Undervisningen vil blive forestået af Danmarks Sportsfiskerforbunds natur­vejleder Kaare M. Ebert og medlem af Landsudvalget for Miljø og Vandpleje, biolog Hans­Martin Olsen.

Sæt X i kalenderen Kurset i Jylland vil blive afholdt d. 25.-26. september, mens kurset for Sjælland og Fyn bliver afholdt d. 9.-10. oktober, så sæt allerede nu X i kalenderen. Nærmere information vil blive sendt til de enkelte foreninger, så henvend dig til din foreningsformand, hvis du er interesseret i at deltage.

Optimalt opdræt af udsætningsfisk

Af Finn Sive bæk Fiskeplejekonsulent, Danmarks FiskeriUndersøgelser - DFU

I forbindelse med udsætning af ørreder i danske vandløb er mange sportsfiskerforeninger engageret i arbejdet med indfang­ning af moderfisk, strygning, pasning af æg og yngel samt den efterfølgende udsætning. Da mange mennesker udfører et stort stykke arbejde for at gen­skabe ørredbestande i vore vandløb er det vigtigt, at man får et tilsvarende udbytte af anstren­gelserne. Indenfor bestands­ophjælpning er der som følge af biologiske undersøgelser sat fo­}kus på nye indsatsområder, som bidrager til en optimal fiskepleje.

Baggrund for udsætning af ørreder Tidligere tiders hårdhændede vedligeholdelse og regulering af vore vandløb har medført at mange af ørredens levesteder er fjernet. For at en bestand kan overleve er det nødvendigt at ørredens krav til det fysiske og biologiske miljø er opfyldt i alle livsstadier lige fra æg til den gydemodne fisk. Kendskab til ørredens kraver derfor grundlæg­gende når man ved vandløbs­restaurering og udsætning af fisk vil skabe grundlaget for, at der kan blive etableret naturlige ørredbestande.

Sideløbende med forbedringer af miljøforholdene i vore vandløb udsætter man fisk for at genetab­lere bestande, som enten er ud­ryddet eller reduceret under vandløbets bærekapaciteU den forbindelse udsætter man årligt over 1,5 millioner ørreder i danske vandløb. Formålet med udsætnin­gerne er foruden genetablering af bestande også at forøge bestandsstørrelserne med henblik på at opnå et forbedret rekreativt og/eller erhvervsmæs­sigt fiskeri. Det er naturligvis vigtigt, at udsætninger foregår på et biologisk forsvarligt grundlag og ikke har negative konsekven­ser for vilde artsfæller og det omgivende miljø (Hansen 1996).

Optimal fiskepleje Fra 1930'erne og til i dag har man løbende forbedret princippeme

Den nye folder med titlen "Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark" er et godt værktøj til de folk, som beskæftiger sig med opdræt og udsætning af fisk i vore vandløb og søer. Ved henvendelse til Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, T/t.' 89 21 31 00 kan man gratis rekvirere folderen.

for ørredudsætning, i særdeles­hed ved udarbejdelse af udsætningsplaner (Hansen 1996).

Da udsætningerne ofte skal danne grundlag for nye bestande eller supplere eksisterende, er det af stor betydning, at de udsatte fisk har en god kvalitet, herunder at de er udstyret med et arvemateriale, der gør dem egnet til at leve i naturen. Derfor må det antages at være mindre hensigtsmæssigt at genetablere selvreproducerende bestande ved at udsætte dambrugsfisk, som gennem generationer har gennemgået udvælgelse for egenskaber, som er gavnlige under dambrugsforhold, men kan være uhensigtsmæssige i naturen (Hansen 1996). For­skerne har desuden vist, at den måde man avler på fiskene, kan være afgørende for, om de udsatte fisk kan overleve i

naturen. På baggrund af oven- . nævnte er det yderst vigtigt, at foreningerne lærer, hvordan arbejdet med vildfisk optimeres.

Anbefalinger for op­dræt at udsætningsfisk I de vandløb hvor udsætningerne er baseret på afkom fra vildfisk er det vigtigt, at man sikrer en beva­relse af den naturlige bestands genetiske sammensætning.

Succesen af udsætningerne kan være afhængig af den fremgangsmåde, der er blevet anvendt, da moderfiskene blev strøget. På baggrund af den nyeste viden omkring genetik er' der udarbejdet nogle grundlæg­gende anbefalingerfor opdræt af udsætningsfisk. Anbefalingerne er beskrevet i en netop udgivet folder med titlen ,Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark".

Folderen kan betragtes som et ,værktøj" til de !olk, som beskæf-tiger sig med opdræt og ./ udsætning af fisk i vore vandløb og søer. Ved henvendelse til Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Tlf: 89-213100 kan man gratis rekvirere folderen.

Folderen indeholder mange praktiske anbefalinger; her skal blot nævnes nogle få. Det er selvfølgelig vigtigt at undgå indavl og tab af genetisk variation på udsætningsfiskene. I praksis undgår man dette ved at anvende et tilstrækkeligt stort antal moderfisk. Ved produktion af udsætningsmateriale skal der således hvert år anvendes mindst 25 hanner og 25 hunner som moderfisk og meget gerne flere (Berg & Hansen 1998). Endvidere er der anvisninger for, hvordan man undgår indavl, såfremt det ikke er muligt at skaffe et lige antal af hvert køn.

I vandløb, hvor der foregår en naturlig reproduktion og bestan­den samtidig opretholdes via udsætninger, er det meget vigtigt, at udsætningsfiskene e~ af god kvalitet. En overordnet strategi i forbindelse med opdræt af udsætningsfisk er, at man ikke udvælger moderfisk med bestemte egenskaber som for eksempel god vækst eller fisk med mange prikker, da denne form for avl vil medføre tab i genetisk variation.

0rredbestande med stor genetisk variation vil have større chance for at overleve, da der altid vil være individer i bestanden som har et arvemateriale der gør dem i stand til at tilpasse sig ændringer i miljøet såsom nye sygdomme og forandringer i deres miljø. O

Litteratur Berg, S. & M.M. Hansen 1998. Genetiske og økologiske anbe­falinger for fiskeudsætninger i Danmark. DFU, Afdeling for Ferskvandsfiskeri. ISBN: 87-88047-48-2.8 s.

Hansen, M.M. 1996. Grundlaget for fiskeudsætninger i Danmark. DFU, Afdeling for Ferskvandsfiskeri. ISBN: 87-88047-D8-3. 59 s.

MILJØ 3 VAND

Kursus i optimalt opdræt

Med baggrund i den nyeste viden som blandt andet er fremskaffet af forskere ved Danmarks Fiskeri­undersøgelser, kan fiskeplejekorisulent Finn Sivebæk fra DFU og naturvejleder i Danmarks Sportsfisker­forbund Kaare M. Ebert tilbyde et kursus i optimalt opdræt af udsætningsfisk.

Hensigten med kurset er at informere udsætnings­foreningeme og opdrætterne om, hvorledes de kan medvirke til at afkom fra vildfisk får en bedre kvalitet. Andre emner som vil blive gennemgået er blandt andet hvorledes man ved optimal udsætning kan sikre en betydelig større overlevelse på de udsatte fisk. Kurset vil især fokusere på følgende emner:

Optimal opfiskning af moderfisk samt korrekt anvendelse af opdrætsmaterialet. Hvorfor er det vigtigt at sikre fiskene en stor genetisk variation. Større overlevelse i klækkeriet. Succesfuld udsætning af fisk.

Kurset er åbent for alle udsætningsforeninger i Dan­mark. Ku rset tager udgangspu n kt i hvordan man praktisk lorestår opd rætsarbejdet for at opnå den bedst mulige kvalitet på udsætningsmaterialet.

Kurset vil blive afholdt i oktober og november måned 1998, altså inden starten på dette års opfiskning af moderfisk. Der er indtil videre planlagt kurser i Nordjylland, Sønderjylland og på Sjælland.

Vigtigheden af miljøarhejdet . .

for lokale udsætningsforeninger Af Michael K. Bay, cand.techn.soc.

I denne artikel vil vigtigheden af miljøarbejdet for lokalforeninger blive taget op. Det store arbejde, der gøres i mange lokal­foreninger, har ikke haft særlig stor effekt på udviklingen af ørred- og laksebestande. Enaf årsagerne er efter min opfattelse, at mange foreninger forsømmer miljøarbejdet i bestræbelserne på at reetablere naturligt reproducerende ørred- og lakse bestande.

Det er naturligvis lidt skarpt at sætte det sådan op, men jeg mener, at når opfattelsen og forståelsen af miljøarbejdet i mange lokalforeninger blot består i udsætning af fisk, er der ingen sammenhæng mellem målsæt­ninger og realiteter. Det er af. grundlæggende vigtighed ved opbygning affiskebestande, at de fysiske forudsætninger i vandløbene ertil stede. Derfor bør en stor del af miljøarbejdet være rettet mod forbedring af vandmiljøet før udsætningsplaner kan realisere målsætninger om naturlige fiskebestande. En problemstilling, der er sat i relief med den nyligt udkomne Vadehavsundersøgelse.

Konfrontation og samarbejde med myndigheder Det er derfor meget vigtigt, at lokalforeningerne tager deres rolle alvorligt. De har muligheden for at blive en afgørende part i planlægning, udformning og udførelse af miljøarbejdet i tilknytning til det hjemmehø­rende vandløb. Det er amter eller kommuner, der har den formelle overvågnings- og tilsynspligt. Det bør dog ikke afholde foreninger med målsætninger om etablering af ørred-/laksebestande fra også at tage et ansvar for tilsyn og overvågning. Gennem konfronta­tion og samarbejde med myndigheder, bør lokalforenin­gerne søge, at forbedre vandmil­jøet. Her under også bidrage med konkrete projektforslag til forbedring af vandløbene.

I det følgende præsenteres en række eksempler på, hvordan

Miljøarbejdet i foreningerne skal ikke blot bestå i udsætning af fisk. Skal der være en sammenhæng mellem målsætninger og realiteter må de fysiske tilstande i vandløbene optimeres.

man i miljøarbejdet kan være på forkant, og hvor mal'l bør orientere ~ig om mulige konflikters opståen og konse­kvenserforvandmiljøet. Om at konfrontere myndighederne med krav til vandmiljøet og i samar­bejde at finde løsninger.

I artiklen tages der udgangs­punkt i de erfaringer, Tuse Å's Ørredsammenslutning har draget gennem sit virke i 15 år. Tus'i;) Å'S Ørredsammenslutning, i daglig tale kaldet TØS, er en sammen­slutning på ca. 300 medlemmer, der betaler kontingent for en fiskeret i sammenslutningens vand, Tuse Å. TØS' aktiviteter bliver født og styret af en arbejdsgruppe på 7-8 personer. Udoverelektrofiskeri efter lokale moderfisk og heraf følgende ørredopdræt og udsætning (kapacitet: 100.000 stk. yngel, 20.(')00 stk. V2 års og 6.000·stk. 1 års til smoltudsætning), laver TØS­folkene et omfattende miljø­arbejde.

Forvaltning af vandløb I tilknytning til amternes region­planlægning skal der i recipient­kvalitetsplaner laves en kortlæg­ning og fastsættelse af målsæt­ninger for vandløb med retnings­givende krav til vandkvalitet og dermed spildevandspåvirkning, vandføring, fysiske forhold , m.v. Udpegningen af målsatte vandløb skal ske i henhold til lov om planlægning IV Disse udpegede vandløb er omfattet af natur-

beskyttelseslovens § 3, hvilket betyder at der ikke må ske ændringer i vandløbets tilstand, som følge af menneskelig aktivitet/2j. Kravene i recipient­kvaliltetsplanerne til vandkvalitet m.m., anvendes af amterne til at kontrollere, om målsætningerne er opfyldt. Kontrollen vil typisk være rettet mod planlægning og regulering af offentlig og privat virksomhed i vandløbets opland. Direkte under eller i forlængelse af recipientkvalitetsplanerne bliver der lavet vandløbsregulativer for både kommune-og amtsvandløb. I henhold til vandløbslovens § 12 udfærdiges regulativer for offentlige vandløb, som foruden en tydelig beskrivelse af vandløbet og. oplysninger om målsætninger (i henhold til recipientkvalitetsplanen), skal indet:lolde bestemmelser qm 13j: 1) vandløbets skikkelse eller

vandføringsevne. 2) vandløbets vedligeholdelse. 3) ændringer i retten til sejlads. 4) restaureringsforanstalthinger

og 5) beslutninger om friholdelse af

arealer langs vandløb.

Hvor bør der sættes ind Populært sagt er et vandløbs­reguiativ en aftale indgået mellem lodsejere, interesseorganisationer (dvs. lokale udsætnings­foreninger), og vandløbs­myndigheden. Det er derfor vigtigt, at lokalforeningerne

anvender muligheden for at være et sagligt og slagkraftigt modspill medspil i udformningen af henholdsvis recipientkvalitets­planer og vandløbsregulativer. I figur 1 er det altså recIpient­kvalitetsplaner og vandløbs­regulativer som lokalforeningerne. bør rette opmærksomheden mod. I det følgende gives eksempler på hvordan dette kan gribes an.

I Regionplan

RcdpientkvalltttJ... pin

krav til: vandlcvalitet fysiskudformn, vandføring

-

Vandløbslov

Vandlobsregulativ

skikkelse/vandføring vedligehnldelse sejlads restaurermg 2 meter bræmmer

Figur 1. Indenfor regionplanens rammer fastsættes målsætninger og dermed krav til vandløbene i amtet. Krav der skal efterleves i planlægningen og i forvaltnin-

. gen af vandløbene, indenfor rammerne af vandløbsloven (og naturbeskyttelsesloven).

Recipientkvalitetsplaner I recipientkvalitetsplanen fastsættes målsætninger for vandløbene. Der skelnes mellem skærpet, basis, og lempet målsætning. De mest interes­sante vandløb for sportsfiskere er vandløb med skærpet og basisrnålsætning. Når der er tale om vandløb med sportsfisker­interesser, er der oftest tale om vandløb med basisrnålsætning. Basisrnålsætningerne er opdelt i fire fiskevandsmålsætninger bestemt af vandløbets størrelse, fysiske form, fald, bundforhold og sommervandføring. Basis­målsætningerne er klassificeret som: Bo: vandløb med alsidigt dyre- og planteliv, dog uden fisk grundet ringe eller ingen sommervandføring, B,: gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk, B

2: laksefiskvand, B

3: karpefisk­

vand. For lokalforeningerne er det

afgørende at være opmærksom på, hvilke målsætninger, der er fastsat på det hjemmehørende vandløb. Der er med målsætnin­gerne for vandløb knyttet krav til, hvor omfattende vedligeholdel­sen må være af hensyn til

MILJØ 5 VAND

Billedet øverst til venstre viser el B, målsat vandløb der er opgravet. Her er regulativets retningslinier og målsætning er groft overskredet. Billedet til højre er modsætningen. Her er foretaget en miljøvenlig vedligeholdelse. Der er håndskåret grøde i en smal s!rømrende, som sikre en bæredygtig minimumsvandføring i sommermånederne.

vandmiljøet Målsætningeme har altså betydning for vandløbsregulativets retningslinier for vedligeholdelse. Med henvisning til et vandløbs høje målsætning kan foreninger i sin yderste konsekvens, indklage kommune el ler amt til Miljø- .

styrelsen (indsendes til Miljø­styrelsen via amtet), hvis vedligeholdelsen har været foretaget alt for voldsomt

Der er tilfælde, hvor amtet foreslår målsætning på et utilstrækkeligt grundlag. Det er ikke ualmindeligt, at målsætnin­gen B, fastslås ved at se på hældningskoefficienter, da B, målsatte vandløb skal have hurtigt strømmende vand, lav vanddybde og bund med småsten og grus. Med kendskab til vandløbets fysiske udformning og erfaringer med,hvor gyde- og opvækstområderne er i vandlø­bet, har TØS erfaret, at ørreder ikke altid er enige i de kriterier for den fysiske udformning af et B,­vandløb! Der er vandløbs­strækninger, hvor ørreder gyder og opvokse r, som ikke lever op til disse fysiske krav, men hvor målsætninger bør være høje, som følge af ørredernes valg af gyde- . og opvækstområder. Derfor bør lokalforeninger i sådan en situation søge at få en målsæt­ning af vandløbsstrækningen, der svarer til de aktuelle forhold. Det er naturligvis her en forudsæt­ning, at foreningerne har undersøgt hvor fiskene gyder /4j.

MILJØ 6 VAND

Vandløbsregulativer Et meget vigtigt redskab, lokalforeningerne har til at holde amt eller kommune i ørerne, er vandløbsregulativerne. Vandløbs­regulativer bliver som nævnt udarbejdet for både amtsvandløb og kommunevandløb af hhv. amt og kommune. Heri står, hvordan vedligeholdelsen af vandløbene skal udføres, maskinelt eller med håndkraft Der står opgjort, hvilke dimensioner vandløbet skal have, samt hvordan måling og tilsyn af kravene til vandløbets vandføring skal foretages. Det lyder alt sammen meget kedeligt, men kan være yderst anvendeligt i hænderne på miljøfolk!

At være på forkant med myndighedens forarbejde til vandløbsvedligeholdelse i vandløb kan til tider vise sig helt afgørende for udfaldet Et grotesk eksempel herpå oplevede TØS i oktober 1997. Holbæk Kommune havde modtaget klager fra lodsejere om, at vandet stod for højt som følge af sandaflejringer i vandløbet Kommunen ansatte Hedeselskabet til at lave opmålinger. Hedeselskabets undersøgelser viste, at stort set hele kommunevandløbet (ca. 10 km) skulle opgraves for sand­aflejringer! TØS gik i gang med at gå Hedeselskabets resultater . igennem, og fandt deres arbejde fuld af fejlberegninger og byggende på urigtigt grundlag. Kommunen fandt sig nødsaget til selv at inspicere forholdene og

konkluderede, at der burde stilles krav oril opgravning af samlet ca. SOO meter!!

Havde TØS ikke været opmærksom, kunne udfaldet være blevet en opgravet å. En opgravning der ville have sat åen tilbage til at være en grøft, i stedet for at være en å med gode gyde- og opvækstvilkår for ørreder. Grotesk var det at opleve, at Hedeselskabet og deres eksperter i opmåliriger opfattede gydegruber i vandløbet som sandaflejringer! Så er det på sin plads at have foreningsfolk, der ved hvad der er hvad og kan råbe vagt i gevær.

Vandløbsregulativer skal ikke alene anvendes til at holde . myndighederne fast på, hvad der kan gøres ved vandløbet Vandløbsregulativernes ordlyd kan omformuleres. Myndighe­derne kan lave tillæg til regulati­vet, der i forbindelse med

. forbedring af de fysiske forhold i vandløbet, kan omhandle ændrede forhold ved vandløbets vedligeholdelse, skikkelses m.v. I reglen vil der være tale om modifikationer af regulativet, eksempelvis ved vedligeholdelse­spraksis, som der indgås aftaler om parter imellem. Lokalforenin­gerne bør derfor væbne sig til tænderne og gå ind i en konfrontation om mulighederne for miljøforbedringer.

Vedligeholdelse I mindre vandløb kan der ved en ændret vandløbsvedligeholdelse ske markante fysiske ændringer af vandløbet Derfor kan det have stor betydning, om grøde­skæringen sker ved håndkraft eller med maskine, og dernæst hvordan den udføres.

På dette område skete der i sidste halvdel af 19S0'erne en radikal ændring i vedligeholdelse­spraksis i Tuse Å, foranlediget af TØS' lidt utraditionelle fremgangs­måde. TØS havde gennem et par år gjort amtet opmærksom p&, at der med en maskinel grødeskæ­ring ikke kan laves en tilfredsstil­lende miljøvenlig vedligeholdelse. Den maskinelle opgravning gjorde vandløbets profil monoton, uden hø Iler og sten eller plads til trævegetation på bredden. Endvidere kunne der konstateres

døde fisk efter opgravningen. Amtet affejede TØS' argumenter med, at det ikke var muligt at foretage vedligeholdelsen ved håndkraft

I forbindelse med amtets g rødeskæri ng i efteråret, arrangerede TØS et møde ved åen med sagsbehandlere, lederen af vandløbsafdelingen og den politiske udvalgsformand fra amtet Vi var så heldige, at der kunne fremvises et stykke af åen, hvor amtet havde brugt maskinen. Man kunne også se et stykke, hvor der ikke var skåret grøde. Endelig havde TØS været ude med le for, at håndskære en 100 meter lang strækning. Vi kunne her vise de tilstedevæ­rende embedsmænd og politiker, at det kari lade sig gøre. En elektrobefiskning kunne ved samme lejlighed vise, at stræknin­gen, skåret med håndkraft, holdt en del flere ørred end det stykke, dervarskåret med maskine . Denne lille happening resulterede i, at der på stedet blev besluttet, at der for fremtiden skulle skæres grøde med håndkraft Derfor blev vandløbsregulativet revideret, og der blev indføjet, at grøde­skæringen skal foregå på miljøvenlig vis.

Ved miljøvenlig grødeskæring af vandløbets vegetation i smalle sinuskurver, kan især mindre vandløb udvikle sig til meget varierende, med høller, strøm­partier, udhængende vegetation, m.v. (se artikler i Sportsfiskeren nr. 10, 11 og 1~ '97 om "Betydnin­gen af de fysiske forhold i vandløb" af Hans-Martin Olsen).

At få myndighederne til at foretage en miljøvenlig vedlige­holdelse med håndkraft, kan betyde en markant forbedring for ikke bare ørred- og/eller lakse­bestand, men også for invertebratfaunaen. I den centrale del af Tuse Å, er artsantallet af i nvertebrater øget fra 12-14 arter inden miljøvenlig vedligeholdelse, til 25-30 arter et par år efter indførelse af mere miljøvenlig vedligeholdelse. Dette er jo nok så vigtigt, da smådyrene indikerer en forbedret vandkvalitet, samt naturligvis et forbedret føde­grundlag for de stationære bækørreder og de overvintrende havørreder.

For 8-9 år siden måtte TØS-folkene vise myndighederne at en manuel skæring af grøde kunne lade sig gøre. i dag er det almindelig praksis i mindre vandløb.

2 meter bræmmer· I vandløb med opland præget af intensivt jordbrugsdrift og sandede jorder, er der ofte problemer med sandaflejringer. I sådanne områder er det vigtigt, at der kan etablere sig en stabil vegetation på vandløbets bredder og i selve vandløbet.

I Vandløbslovens § 69 står, at der på dyrkede arealer skal være en 2 meter bred dyrkningsfri bræmme langs naturlige vandløb. Det er i lokalforeningemes interesse, at 2 meter-zonens friholdelse for pløjning og dyrkning håndhæves, da lodsejere ikke er sene til at brokke sig over sandaflejringer i åen og derfor kræver opgravnin­ger! Derfor bør lokalforeningeme kræve, at myndighedeme tager affærer overfor lodsejere, der pløjer fortæt på vandløbet.

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at Skov- og Natur­styreisen anbefaler, at der ved overtrædelse af 2 meterczonen, første gang gives en skriftlig påtale. Ved anden overtrædelse skal der ske en politianmeldelse, typisk med efterfølgende bødeforelæg. Denne praksis er almindelig i mange amter og

kommuner /5/. Vandsyn og vandsynsmænd Det ideelle forum for lokalfor­

eningeme til at fremkomme med krav om håndhævelse af 2 meter dyrkningsfri bræmmer langs vandløbene, eller sætte fokus på nødvendigheden af mere miljøvenlig vedligeholdelse m.v., er ved de årlige vandsyn.

Vandsyn afholdes af vandløbs­myndigheden i både amt og kommune, hvor den overståede vedligeholdelse synes og vurderes. Lokalforeningeme bør deltage ved det årlige vandsyn. . Formelt skal der vælges en repræsentant fra landbruget (som altid er repræsenteret), og - hvis der ytres interesse for det - en repræsentant fra lokale miljø­foreninger. Disse vandsynsmænd kan diskutere, hvordan vedlige­holdelsen er foretaget eller burde være foretaget. Ved vandsyn kan grundlaget for den forestående revision af vandløbsregulativer debatteres og en forståelse parterne imellem kan etableres.

I TØS har erfaringen været, at samarbejde undervandsyn ved amtsvandløbet gennem næsten 10 år, giver muligheder for forbedringer af vandløbsmiljøet med landbrugets accept. Ved en dialog mellem alle parter, dvs. myndighed, lodsejere og lokalforeninger, undgår man mange misforståelser, som kan

lægge hindringer i vejen for realisering af eventuelle forbedrin­ger af vandmiljøet. Lokalforening­ens vandsynsmand bliver en naturlig kontaktperson til amt eller kommune, og som sådan bør han udnytte sin position til at kontakte myndigheden, når det mindste problem eller misforstå­else opstår.

Grundvandsindvinding Det er også påkrævet at være på mærkeme, hvis vandløbet ligger i et område med grundvandsind­vinding. Her skal fokus rettes mod amtemes regionplanlæg­ning, hvor områderforvand­indvinding udpeges. Forenin­geme bør naturligvis være opmærksomme, hvis vand­indvinding kommer på tale i vandløbets opland. En grund­vandssænkning i vandløbets opland kan nemlig betyde, at små vandløb i varme somre kan tørre ud, og at fiskebestanden går til.

Kommunale rensningsanlæg De fleste rensningsanlæg giver i dag ikke de store problemerfor vandmiljøet. Et problem kan dog være, at der i tilknytning til små rensningsanlæg ikke er forsinkelsesbassiner, der hindrer store pulse af regnvand gennem rensningsanlægget. Herved skylles u renset spildevand igennem anlægget og ud i vandløbet. Lokalforeninger bør da søge at påvirke kommunen til at lave forsinkelsesbassiner.

Private anlæg Det kan være vanskeligt som miljøvogter at være på forkant, når det drejer sig om privat virksom­hed, her indbefattet landbruget. Det der typisk kan ske er, at overfladevand fra befæstede arealer, dvs. fra landejendomme, tan kstationer, lossepladser, depotpladser og industrier, løber · via drænrørtil vandløbet. Desværre er det svært at opdage udledninger af skadelige stoffer fødiskene ligger med bugen i vejret. Når det sker, er det med at være hurtig. Synderen kan kun sagsøges, hvis udledningen kan spores tilbage til kilden. Det er altså med i en fart at få myndighe­deme (amtet) til at rykke ud. Det vil under alle omstændigheder være en god ide at gå til pressen med forureningen og få offentlig­hedens bevågenhed. Hvis det viser sig, at myndigheden ikke kan spore udledningen tilbage til kilden, er der gode chancer for, at synderen - af frygt for dårlig presseomtale - frivilligt vil udbetale

Udsætning af ørred- eller lakseyngel har ingen

perspektiver, hvis ikke de fysiske forhold i vandløbet kan sikre opretholdelse af

en bestand og på længere sigt med muligheden for en

naturlig reproduktion.

en kompensation. Silmme bevågenhed bør rettes

mod potentielle gyllepåvirkninger fra landejendomme, og i Jylland er der naturligvis en hel del dambrug, der skal holdes øje med.

Dambrug . Dambrugene er en af de meget få virksomheder, der stadig har en direkte negativ påvirkning på vandmiljøet. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på mulige problemer. Skulle enlokalfor­ening have mistanke om, at der skulle være forhold ved dambrugets produktion, som kunne mistænkes at være i modstrid med lovgivningen, bør foreningen henvende sig til myndighederne. Lokalforeningen kan endvidere henvende sig på amtet og bede om at få aktindsigt i driftjoumalen for det aktuelle dambrug. I øvrigt skal alle dambrug inden udgangen af 1998 indsende ansøgning om at blive miljøgodkendt. En godken­delse, der vil stille skærpede krav til dambrugenes udledninger af næringsstoffer og organisk stof, foderanvendelse, m.v. /6/.

Opsøgende miljøarbejde Der er, som man her kan se, en lang række områder, der kan have indflydelse på vandmiljøet og dermed lokalforeningemes arbejde. Det tager naturligvis lang tid at opbygge et netværk af kontakter hos myndighedeme, som vil lette det opsøgende arbejde. Det er bare om, at komme i gang.

Som lokalforening kan man ikke forlade sig på amtemes eller kommunemes tilsyn og overvåg-

ning af vandmiljøet. Amterne og kommunerne som vandløbs­myndighed kan af gode grunde ikke opdage alle problemer, når de opstår. Der er nogen, der skal gøre vandløbsmyndigheden opmærksom på problemerne. Desuden er det jo heller ikke altid, at vandløbsmyndighederne er på forkant med mulighederne for miljøforbedringer i vores vandløb. Derfor er foreningernes rolle meget vigtig. De skal gå foran, opsøge konflikter og forudse mulige konsekvenser for vandmiljøet, ved givne tiltag fra amt, kommune eller private virksomheder. Der er meget vigtigt for realisering af udsætningsplanerne for de respektive vandløb, at der fra sportsfiskernes side tages fat 'på at bedre de fysiske forhold i vandløbene. Kun derved kan ørred- og laksebestande opbygges. D

Referencer

/1/ Lov nr. 388 af 6. juni, '91 om. planlægning. Miljøministeriet '91. /2/ Lov om naturbeskyttelse. Lov nr. 9 af 3. januar '92. /3/ Lov om vandløb. Lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj '92. /4/ Bay, Michael K., "Estimering af havørredopgang ved gydebanketælling". Sportsfiske­ren nr. 1-2, februar '96. /5/ Igangværende forsknings­projekt "Reguleringens gen­nemslag i landskabet" af under­tegnede v/ inst. f. Miljø, Roskilde Universitets Center /6/ "Perspektiver for akvakultur i Danmark". Danmarks Fiskeri­Undersøgelser '97

MILJØ 7 VAND

Udsætning af store ørreder i vandløb

o o

resultater fra undersøgelser i Trend A og Liver A

Af Stig Pedersen og Peter Geertz-Hansen, Danmarks Fiskeri­Undersøgelser

I Fiskeplejens regi er der hidtil brugt i størrelsesordenen 2.5 millo kr. om året på udsætning af de såkaldte store bækørreder. Det er ørreder der er større end 1 års fisk normalt er, men som dog ikke er fangstklare - fiskene er altså ikke over mindstemålet.

Før 1995 fandtes der ingen danske undersøgelser over på hvilket tidspunkt og i hvilken størrelse det er bedst at sætte disse fisk ud. Udsætningeme af disse fisk gøres oftest i juni måned, men mange steder sættes der fisk ud senere på sommeren eller endog om efteråret.

Det er hidtil anbefalet at sætte disse fisk ud i juni måned. De vigtigste argumenter herfor er, at udsætningen da .finder sted efter ørredens smoltudvandringsperiode men samtidig såtid ligt at fiskene på den anden side har så lang en vækstperiode som det er muligt inden vinteren.

Betydelig dødelighed Med det formål at finde frem til den mest hensigtsmæssige udsætningsmetode for fisk blev der i 1995 og 96 gennemført en undersøgelse i Trend A i Himmerland. Undersøgelsen er fortsat i 1997 - 98 i Hover A i Vestjylland og Liver A i Nordjyl­land.

I denne artikel præsenteres resultateme fra Trend A og de foreløbige resultater fra Liver A. .

I skrivende stund er de sidste resultater fra Hover A endnu ikke indsamlet, hvorfor denne del af undersøgelsen ikke behandles.

Målet med undersøgelsen var oprindelig at undersøge i hvilken størrelse og på hvilket tidspunkt det var bedst at sætte disse fisk

MILJØ 8 VAND

ud . Det viste sig imidlertid relativt hurtigt, at der i alle tilfælde var tale om betydelige dødeligheder. Derfor har undersøgelsens sidste del i højere grad ha.rværet koncentreret om at eftervise hvor godt de udsatte fisk overlever.

Denne artikel vil overvejende fokusere på overlevelsen hos de udsatte fisk.

Undersøgelsen er i alle tre vandløb foretaget i et nært og godt samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger, uden hvis hjælp det ikke havde været muligt at gennemføre denne undersøgelse i dette omfang.

Udsætninger I Trend A blev der i 1995 udsat fisk indenfor strækningen fra broen v~d Trendåvej og vejbroen i Trend. Den samlede udsætningsstrækning udgjorde ca. 6600 m og 39650 m2• 11996

Dato Kode

09.06.95 95-1

95-2

95-C-I

95-C-2

16.08.95 95-3

95-4

25.10.95 95-5

95-6

09.06.96 96-1

96-2

96-C-I

96-C-2

30.07.96 96-3

96-4

02.10.96 96-5

96-6

blev udsætningeme reduceret til strækningen fra Trendåvej til Trend A Lystfiskerforenings hytte, i alt ca. 4000 m vandløbs­længde og 21450 m2•

Der er udsat i alt 10448 ørreder i 16 grupper. Der er således udsat. ørreder i juni, juli/august og oktober måneder i begge årene. I tabel 1 findes en oversigt over de udsatte fisk.

De udsatte fisk var enten mærket med en tatoveret farveplet (panjet) eller med de såkaldte Carli n mærker (individu­elt nummererede plastikmærker monteret ved fiskens rygfinne).

Udsætningstætheden varierede mellem 3.76 og 8.75 ørred pr 100 m2

•

I Liver A blev der kun udsat fisk en gang, nemlig den 11 juni 1997, hvor der blev udsat i alt 4012 mærkede ørred med en gennemsnitlig størrelse på 21.3

cm. Udsætningen foregik sammen med ca. 1600 ørreder der ikke var mærket. Fiskene blev sat ud med en fast tæthed over strækningen fra sammenlø­bet mellem Liver og Rakkeby A og til cykel broen vest for Hjørring.

Den samlede strækning er ca. 13.9 km lang med et areal på ca. 70500 m2. Den samlede udsætningstæthed for mærkede og ikke mærkede ørred var ca. 7.9 ørred pr 100 m2

.

Befiskninger I Trend A blev hele udsætnings­strækningen gennemfisket ved elektrofiskeri fra båd. På den opstrøms beliggende strækning indtil TrendA Dambrug blev der foretaget befiskning af et antal stationer, som kontrol for opstrøms vandring af de udsatte fisk. Udsætningsstrækningen er kontrol befisket i alt 8 gange før

Antal Længde (S.E.) Mærke metode Oprindelse

720 17,5 (0,03) Panjet Trend Å Dambr.

750 24,7 (0,06)

1000 17,5 (0,03) Carlin

i 000 24,7 (0,06)

746 18,1 (0,16) Panjet

744 27,5 (0,34)

750 21,2 (0,19)

750 23,5 (0,28)

500 18,5 (0,05) Egebæk Dambr.

499 23,9 (0,05)

490 18,5 (0,05) Carlin

499 23,9 (0,05)

500 21,1 (0,17) Panjet

500 26,6 (0,19)

500 22,2 (0,23)

500 25,1 (0,10)

Tabel 1. Udsætningsdata for fisk udsat i Trend Å i '95 og '96

j ~

Befiskningsdato

Udsætoings Gruppe Udsat 30 Maj 95 8&9Aug95 10&1I0kt95 18 & 19 Mar 96 Il & 18 Jun 96 ' 6 Aug 96 22 Okt % 13 Maj 97

dato antal

9 Jun 1995 95-1 720 207 (72, 634) 82 (73, 91) 2.3 (2.0, 2.9) 2.1 (2.0,2.2)

9 Jun 1995 95-2 750 246 (35, 363) 23 (19, 28)

9 Jun 1995 95-C-1 1000 25 (11,147) Il (9.0, 14.8)

9 Jun 1995 95-C-2 998 92 (35, 363) 23 (19, 28)

16Aug 1995 95-3 746 167 (155,179)

16Aug 1995 95-4 744 182 (171,192)

25 Okt 1995 95-5 750 1.2(1,1 ,6)

25 Okt 1995 95-6 750 1.2(1,1,6)

6Jun 1996 96-1 490 309 (308, 310) 37 (34, 40) 14 (13.16) 1.2(1.1 , 1.3)

6Jun 1996 %-2 499 264 (262, 266) 25 (23, 27) 35 (33, 38)

6Jun 1996 96,(;-1 490 224 (223, (225) 3.6 (3. 4.4) 1.2 (1_ 1.6)

6 Jun 1996 96,(;-2 499 206 (205, 207) Il (9, 12) 4.7 (4, 5.6)

3UJull996 96-3 500 212 (206, 218) 101 (97, 105) 2.4 (2.3, 2.5)

30 Jul 1996 96-4 500 281 (274,288) 124 (119, 128)

I Okt 1997 96-5 500 374 (366, 382) 1.2 (1.1 , 1.3)

IOktl997 96-6 500 289 (282, 296) 1.2 (1.1,1.3)

Tabel 2. Oversigt over udsætninger og beregnet antal fisk på udsætningsstrækningen. I parantes er anført 95% Conf. Interval for beregnet antal fisk. Grupperne xx-C-x er mærket med Car/in mærker, alle øvrige er mærket ved tatovering (panjet).

eller efter udsætning af fisk, og

de opstrøms beliggende stationer i alt 4 gange.

I Liver Å er der foretaget

befiskning af i alt 10 stationer (50-200 m) indenfor udsætnings­

strækningen den 2. august 1997. Udvandring fra udsætningsom-

Periode

Fra Til

9Jun 1995 819 Aug 95

rådet er kontrolleret ved befiskning af 6 opstrøms

beliggende stationer og af 1-3 nedstrøms beliggende stationer.

Der er foretaget i alt tre

befiskninger: den 1-2 august 1997, den 24-25 oktober 1997 og den 1-2 maj 1998.

Gruppe

95-1 95-2

0.02080 0.01858

8/9Aug95 101 II Okt~5 0.01474 0.02598

IO 1 \I akt 95 18/19 Mar 96 0.02222

18/ 19 Mar 96 11/18 Jun 96 0.00138

16Aug 95 101 II Okt95

25 akt 95 18/19 Mar 96

18/ 19 Mar 96 11 /18 Jun 96

Resultater fra Trend Å Antallet af overlevende, udsatte

ørreder indenfor udsætnings­strækningen på de enkelte

befiskningsdage fremgår af tabel 2,

mens den specifikke daglige dødelighed (den rate hvormed

fiskene dør) hos de udsalte

95-C-1 95-C-2 95-3

0.06164 0.03980

0.01223 0.02200

0.02720

Tabel 3. Specifikke daglige dødeligheder hos fisk udsat i Trend Å 1995. Grupperne med xx-C-x er mærket med Carlin mærker, alle øvrige er mærket ved tatovering

Periode . I Gruppe

Fra Til 96-1 96-2 96-C-1 96-C-2 96-3

6 Jun 96 11118 Jun 96 0_05768 0.05768 0.09803 0.11072

\I 1 18Jun 96 6 Aug96 0.04017 0_04457 0.07814 0.05584

6 Aug 96 22 akt 96 0.01242 O 0.01436 0.01063

22 Okt 96 13 Maj 97 Q.01211 - - -30 Jul 96 6 Aug 96 0.12247

6 Aug 96 220kt96 0.00962

220kt96 \3 Maj 97 0.01840

1 t1Kt~& nC1kt~&

220kt96 \3 Maj 97 . Tabel 4. Specifikke daglige dødeligheder hos fisk udsat i Trend Å 1996. Grupperne med xx-C-x er mærket med Carlin mærker. alle øvrige er mærket ved tatovering.

grupper af ørreder er vist i tabellerne

3 og 4 . Resultateme er for et par af udsætningeme illustreret i figureme

l og 2 (se næste side) Det fremgår tydeligt at der i alle

tilfælde sker.en meget kraftig og

hurtig reduktion i antallet af ørreder.

95-4 95-5 95-6

0.02565

0.04459 0.04459

0.00158

96-4 96-5 96-6

0.08238

0.01067

-0.01381 0.02604

0.02826 0.02699

MILJØ 9 VAND

....

800 700 600 500 400 300 200 100

O

------------ -- - -----------------------

Trend Å, udsætning i juni 1995 Antal overlevende

Jun-9S Aug-9S Oct-9S Mar-96 Jun-96

------------ - - -----------

Figur 1. Udviklingen i antal overlevende mærkede fisk indenfor udsætningsstrækningen i Trend A efter udsætning af 720 mærkede ørreder den 9. juni '95. 95% Confidensinterval/er angivet.

Dødeligheden er størst i den betydelig bedre end i Trend Å, første periode efter udsætningen, men dog ikke bedre end, at -der hvilket især ertydeligt når tallene efter knap 11 måneder kun var for 1996 betragtes, idet der her er knap 12% (5,18.6%) overie-foretaget befiskning af vende tilbage af de oprindeligt udsætningsstrækningen 1-2 uger udsatte 4012 mærkede fisk. efter udsætningen. Betragtes denne udsætning

Dødeligheden er imidlertid også rent økonom'isk, kan følgende

stor senere efter udsætning. regnskab stilles op: Efter den første vinter findes der Der blev ved befi"kningen den kun enkelte ørreder tilbage - 1-2 maj ikke fundet nogen fisk uanset hvornår fiskene er sat ud. der endnu havde nået mindste-

Resultaterne fra befiskningerne . målet. Der er endnu ikke udenfor udsætningsområdet viste foretaget beregninger over de at meget få fisk vandrede ud fra udsatte fisks vækst, men regnes udsætningsområdet, og resulta- der med at de udsatte bæk" terne er ikke regnet med i de ørreder gennemsnitlig vokser ca. opgjorte dødeligheder. 1 cm i måneden vil det i hvert

Resultater fra Liver Å fald vare yderligere ca. 2 måneder før de udsatte ørreder gennem-

Antallet af overlevende udsatte snitligt er over mindstemålet. ørreder både indenfor og udenfor Dervil (med den obser-verede udsætningsområdet, samt de dødelighed) på det tidspunkt observerede specifikke daglige være ca. 11.3 % overlevende eller' dødeligheder er vist i tabel 5 og 453 fisk. illustreret i figur3. Hvis det antages at de udsatte -' Overlevelsen i dette vandløb var ørreder gennemsnitligt har kostet

Dato 11 jun 97 1-2 aug 97

Udsat / beregnet antal fisk

Overlevelse i %

Specifik daglig dødsrate

4012

66.7

0.007788

2676 (1788,3564)

4 kr_ pr stk. i indkøb (hvortil kommer eventuelle udgifter til transport) kostede de 4012 fisk ca. 16000 kr. De 453 overlevende fisk, det er beregnet der vil nå mindstemålet, vil da have kostet ca. 36 kr. stykket.

Årsager til høj c;Iødelighed Arsageme til de høje dødelig-heder er i nogen grad kendt, idet efterfølgende undersøgelser i Trend Å har påvist at en stor del af dødeligheden her var forårsa-get af prædation fra pattedyr (odder eller mink).

Igangværende undersøgelser skal forsøge at påvise om udsatte fisk har en adfærd der gør dem mere udsatte overfor prædation og / eller om deres forhøjede dødelighed skyldes at de vælger mindre hensigtsmæssige standpladser.

Af relevans ville det også være at foretage sammenligning

55.3

0.007052

24 -25 okt 97

1481 (1159, 1804).

mellem fisk af dambrugsafstam-ning og fisk der er afkom af åens vildfisk (såkaldte egen avl). . Generelt er dødeligheden af de

udsatte "store" fisk altså meget stor. Det er baggrunden for at DFU for 1998 har anbefalet at udsætningeme blev reduceret med 1/3. Spørgsmålet er imidlertid om dødeligheden i denne udsætningsgruppe ikke er så stor og udbyttet tilsvarende lille, at udsætningerne bør stoppes som fiskeplejeaktivitet.

Udsætning af fangstklare fisk Det bedste fiskerimæssige udbytte af "store" fisk, vil formentlig være ved udsætning i forsommeren af fisk over målet, i vande med et stort fiskeri tryk. Om en sådan aktivitet så er i overensstemmelse med foreningernes udsætningspolitik og naturopfattelse er så en helt anden sag.

32.1

0.005291

1- 2 maj 98

475 (203,746)

D

Tabel 5. Antal udsatte og beregnet antal overlevende fisk i Liver A 1997 - 98, samt overlevelser (i procent) og specifikke dagliglige dødeligheder. Tal i parentes angiver minimums- og maksimumsestimaterne på 95% sikkerheds niveau).

MILJØ 10 VAND

600

500

\ 400 I

I ! 300

200

100

o Jul-96

Trend A, udsætning 30 juli 1996 Antal overlevende

- -----1--- - ---- ----- --1

Aug-96 Oct-9~~~ ... ~.~~~~ Figur 2. _ Udviklingen i antal overlevende mærkede fisk indenfor udsætningsstrækningen i Trend Å efter udsætning af 500 mærkede ørreder den 3D. juli '96_ 95% Confidensinterva/ler angivet.

4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 --1000

500 O

Juni - 97 --------------

Aug. - 197

---------------------- --

11. juni 1997 Antal overlevende

Okt. - 197 Maj - 198

Figur 3. Udviklingen i antal overlevende mærkede fisk i Liver Å efter udsætning af 4012 mærkede ørreder den 11_ juni '91. 95% Confidensinterva/ler angivet.

MILJØ 11 VAND

Dødelighed for udsætnings-slllolt

Af Jens Albert Hansen, cand. scient., fiskeribiolog.

Der udsættes ca. 1 1/2 million ørredsmolt årligt i Dan mark, hvilket svarer til en investering på ca. kr. 4 millioner. Der anvendes hovedsageligt 2 forskellige typer af dambrugsørred til udsætningerne. Den ene type er dambrugsørreder, der er holdt i flere generationer i danibruget. Den anden type er afkom af vilde ørreder, der fanges i vandløbene under deres gydeopgang. Ved førstnævnte type kan man frygte, at ørrederne under

Denne artikel er udfærdiget på baggrund af en kandidataf­

handling /1/ udført af undertegnede ved Danmarks Fiskeri­

undersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (FFI) i Silke­

borg. Undersøgelsen blev finansieret af fisketegnsmidlerne.

Artikle~s meninger er undertegnedes og DFU kan ikke tages

til indtægt for disse.

Det skal understreges , at denne artikel kun beskæftiger sig

med overlevelsen af smolt i ferskvand (se boksen: "Hvad er

smolt"), og dermed' ikke med hverken yngel, 1/2- og l-års

ørred, der udsættes med øje for opvækst i vandløbene eller

overlevelsen af smolt i saltvand.

domesticeri ngsprocessen har mistet de egenskaber, der gør dem i stand til at klare sig i naturen. Spørgsmålet er derfor, om der er forskel på, hvordan de 2 typer klarer sig i naturen. Er der forskel på deres overlevelse, og hvilken klarer sig i så fald bedst? Spørgsmålet er interessant, idet detfortrinsvis er domesticeret ørred, der bliver brugt til udsæt­ninger i Danmark.

Undersøgelsen viste, at dambrugssmolt, der er afkom af vilde moderfisk, har en signifikant bedre overlevelse end dambrugssmolt, hvis ophav er domesticerede ørreder,Ligeledes blev der fundet indikationer på, at naturlige smolt har en markant bedre overlevelse end udsætningssmolt.

Undersøgelsens. resultat giver således værdifulde oplysninger om, hvilken type af dambrugs­ørred der bør anvendes i udsætningsarbejdet, og at vi kan få et større smoltudbytte ved at bedre gyde-, vandrings-o og opvækstmulighederne for laksefiskene.

Baggrunden I Danmark udsættes der dambrugssmolt som følge af den forringelse i ørred- og lakse­produktionen, som årtiers forarmning af laksefiskenes biotoper har medført. Udsætningerne har til formål at kompensere for nedgangen i den naturlige produktion af smolt. Det oprindelige årlige smoltudbytte fra det samlede vandløbssystem i Danmark før reguleringerne af vandløbene blev påbegyndt, er beregnet til ca. 2.640.000 smolt, og for indevæ-

Hvad er smelt Ørreder gyder i vandløbene, og den klækkede yngel lever og fouragerer ligeledes i vandløbene. Nogle ørreder forbliver hele deres liv i vandløbet og benævnes derfor bækørreder. Andre ørreder smoltificerer i en alder af 1-3 år, hvorefter de om foråret vandrer med vandløbsstrømmen ud i havet, hvor de forsætter deres opvækst som havørreder. Smoltificeringsprocessen er en kompliceret proces, hvor fisken ændrer både udseende, adfærd og fysiologi /6/. Fisken bliver blank, udvikler evne til at kunne leve i saltvand samtidig med at dens svømmeevne nedsættes, hvilket får den til at optage en nedstrømssvømmende adfærd. Smoltstadiet varer kun i en forholdsvis kort periode, og hvis ikke smolten når ud i havet inden for denne periode, vil den afsmoltificere og optage sin levevis i ferskvand igen.

MILJØ 12 VAND

rende er det årlige smoltudbytte estimeret til ca. 363.000 /2/. Disse smolt - der både består af naturlige smolt samt udsatte ørreder, der først smoltificerer efter udsætning og dermed kan betragtes som vilde - udgør således nu kun ca. 14% af den oprindelige naturlige smoltproduktion i vandløbene. Derfor følges der hvert år op med smoltudsætninger i april/maj, hvor smoltnedvandringen normalt forekommer. Antallet af årlige udsætninger af smolt er på ca. 1 1/2 million. Dette eret anseeligt antal, som finansieres af fisketegnsmidlerne med ca. 4 millioner kroner.

Der anvendes hovedsageligt 2 forskellige typer af dambrugs­ørred til udsætningerne. Den ene type er dambrugsørreder, der er holdt i flere generationer i dambruget, og den anden type er afkom af vilde ørreder, der fanges i vandløbene under deres gydeopgang (se boksen: "Der er forskel på udsætningsørreder"). Ørrederne vokser op i dambru­gene og har derfor ingen erfaring med hverken rovdyr eller hensigtsmæssig adfærd i naturen. Det, derfortrinsvis adskiller de 2 typer af dambrugsørreder, er således deres nedarvede egenskaber. Det er derfor interessant at klarlægge, om der er forskel i overlevelsen mellem de 2 typer, idet det ved akvarieforsøg tidligere er vist, at den nedarvede adfærd har betydning for ørredernes respons ved mødet med en rovfisk/3/. Man kan derfor formode, at

afkommet af de vilde moderfisk har den bedste overlevelse ved udsætning, idet det er muligt, at domesticeringsprocessen forringer nogle af de domestice­rede ørreders egenskaber til at klare sig i naturen.

Spørgsmålet har også en økonomisk betydning, idet det fortrinsvis er domesticeret ørred, der bliver brugt til udsætninger. Således bestod kun mellem 12 og 37% af de årlige udsætninger , af ørred i Danmark i perioden 1987-1995 af opdrættet ørred fra vilde moderfisk. Ved at øge udsætningsandelen af den dambrugstype, der har den bedste overlevelse, kan man formentlig Øge udbyttet af de anvendte fisketegnsmidler.

Et andet interessant spørgsmål er, hvordan kvaliteten af de udsatte smolt er i forhold til de naturlige smolt. En del tidligere undersøgelser bl.a. af Berg & Jørgensen /4/ har vist, at yngel af domesticerede ørreder har en meget lavere overlevelse i vandløbene end yngel af vilde ørreder. Er dette så også tilfældet for de nedvandrende smolt?

Forsøget Forsøget fandt sted i den øvre del af Gudenåen, nærmere • bestemt i området mellem Åstedbro og Vestbirksøerne. De udsatte dambrugssmolt blev fordelt på en 6,8 km lang strækning i Gudenåen mellem Åsted bro og Brestenbro: Srnoltene blev spredt i vandløbet, for at give fiskene optimale standpladsmuligheder samt for at efterligne en naturlig spredning af fiskene. I alt blev der udsat 3015 vilde darnbrugssrnolt og 4195 domesticerede srnolt. Ved Vestbirk Vandkraftanlæg var der i en fiskepassage indrettet en fælde, der fangede samtlige nedvandrende srnolt fra hele vandløbssystemet opstrøms Vestbirksøerne. Førde udsatte srnolt blev fanget i fælden, skulle de fra nederste udsætningssted (Brestenbro) vandre i alt 7,8 km. Heraf var 4,1 km gennem vandløb

og 3,7 km var gennem Vestbirks­øeme.

Der blev anvendt domestice­rede smolt fra Hårkær Dambrug i Ribe Amt og vilde dambrugssmolt fra Skibelund Dambrug. Ørredeme i Hårkær Dambrug har været holdt i mange generationer, og det er derfor sandsynligt, at der er sket en domesticering af fiskene. Skibelund Dambrug ligger ved Bjerringbro og forsøger hvert år at opfiske nye vilde havørreder, der dermed danner grundlag for hvert års ørredproduktion.

Vilde dambrugssmolt har den bedste overlevelse

Smoltene bliver ædt af mange forskellige rovfisk og fugle på deres vandring mod havet. Flere undersøgelser har vist, at dødeligheden for smolt er langt større ved passage af søer end gennem vandløb. Dette skyldes først og fremmest, at smoltene mister orienteringen i søerne og således i længere tid udsættes for søernes langt større mængde af rovdyr. Denne undersøgelse viste også tydeligt, hvor stor en del af smoltene, der bliver ædt på deres vandring gennem vandløb og søer.

Som det ses af tabel 1 overlevede kun 7% (279 stk.) af de domesti­cerede smolt og 10% (278 stk.) af de vilde dambrugssmolt på den korte strækning gennem vandløbet og søerne. Statistiske tests viste, at der var en signifi­kant forskel på overlevelsen mellem de 2 dambrugstyper. De vilde dambrugssmolt havde således en markenat bedre overlevelse end de domestice­redesmolt.

En af årsagerne til den bedre overlevelse for de vilde dambrugssmolt i forhold til de domesticerede smolt kan findes i det faktum, at førstnævnte har en hurtigere nedvandring. Fra udsætningstidspunktet og til de blev fanget i fælden , havde de vilde dambrugssmolt en gennem­snitlig vandringshastighed på 0,80 kmjdøgn, hvilket var signifikant hurtigere endde domesticerede smolt, der kun havde en gennemsnitlig vandringshastig­hed på 0,53 kmjdøgn. En hurtig nedvandring giver smoltene en mindre risiko for at blive set og fanget af rovdyr.

Andre resultater Det var ikke muligt hverken at skaffe naturlige smolt til undersø­gelsen eller direkte at tælle . antallet af naturlige smolt fra hele vandløbssystemet, inden de påbegyndte deres vandring.

Der er forskel på udsætnings-ørreder

Ørreder, der udsættes i den danske natur, er opdrættet i dambrug. Man kan skelne mellem disse dambrugsørreder i forhold til deres ophav (forældre). Domesticerede dambrugsørreder er ørreder, der nedstammer fra flere generationer af dambrugsfisk, og hvor selektionen for overlevelse i naturen ikke har haft indflydelse på udvælgelsen af forældrefiskene. En anden type dambrugsørreder er fra den produktion som sportsfiskerne laver; nemlig en avl, der er baseret på vilde fisk. Dambrugsørrederne er således afkom af vilde ørreder, der er indfanget under deres gydeopvandring i vandløbene. For begge dambrugstyper gælder, at de ingen indlært erfaring har med prædatorer eller med hensigtsmæssig adfærd i naturen. I artiklens tekst vil afkommet af domesticerede dambrugs­ørreder blive benævnt domesticerede smolt, opdrættet afkom af vilde moderfisk benævnes vilde dambrugssmolt, og de naturlige smolt, der lever i vandløbet, benævnes naturlig smolt.

Undersøgelsen gav dog alligevel indikationer på, at de naturlige smolt har en langt bedre overlevelse end de opdrættede smolt. Udfra en estimering af det naturlige smoltudbytte i vandløbs­systemet opstrøms Vestbirks­øerne, blev det nemlig anslået, at de naturlige smolt havde en signifikant højere overlevelse end de opdrættede smolt. Overlevel­sen blev estimerettiI13,4% (tabel 1 ).

Den højere dødelighed for dambrugssmoltene i forhold til de naturlige smolt er dog formentlig ikke konstant.. En anden del af undersøgelsen viste nemlig, at de vilde dambrugssmolt, der overlevede den første del af nedvandringen gennem vandløbet og søeme, havde samme dødelighed som naturlige smolt, når de vandrede gennem endnu en sø på deres videre færd mod havet. Dette betyder med andre ord, at selvom de vilde dambrugssmolt har en højere dødelighed end de

naturlige smolt i den første del af nedvandringen, så vil de overlevende smolt formentlig klare sig lige så godt som de naturlige smolt ved en længere nedvandring gennem et vandløbssystem. Dette kan enten skyldes, at smoltene har fået erfaring af de første møder med rovdyr, eller også at disse smolt simpelthen havde overlevet, fordi de havde bedre anlæg for at undgå rovdyr end de andre vilde dambrugssmolt. For de opdræt­tede smolt ser det altså ud til, at når først "fårene er blevet skilt fra bukkene", så er overlevelsen af de resterende smolt på et niveau, der svarer til overlevelsen hos de naturlige smolt.

Man skal i øvrigt ikke regne med, at samtlige smolt, der udsættes i vandløbene, vandrer mod havet. Et andet resultat af undersøgelsen viste nemlig, at 5,5-7% af de udsatte smolt afsmoltificerer på udsætnings­stedeme i vandløbet og bliver stationære ørreder. De vil så

enten blive til smolt igen de følgende forår eller forblive i vandløbet som bækørreder.

Der blev endvidere fundet en tendens til, at jo !)lindre udsætningssmoltene er, desto dårligere er deres overlevelse. Dette skyldes formentlig, at fiskene har mindre styrke til en hurtig flugt og at også mindre rovdyr kan prædere på dem, så det samlede prædationstryk stiger. Dette forhold giver i øvrigt en yderligere bestyrl<:else af, at de vilde dambrugssmolt har en bedre overlevelse end de domesticerede smolt. De 2 dambrugstyper var nemlig ikke var lige store, da de blev udsat. De domesticerede sr:nolt havde en gennemsnitslængde på 17,3 cm, hvorimod de vilde dambrugssmolt kun havde en gennemsnitslængde på 12,5 cm. Man kan derfor gisne om, at hvis de 2 dambrugstyper havde haft en mere ens gennemsnits­størrelse, så havde de vilde dambrugssmolt måske udvist en endnu bedre overlevelse ved undersøgelsen.

Undersøgelsen viste også, at dambrugssmoltene ikke havde mistet deres evne til at vandre på det rigtige tidspunkt sammenlig­net med de naturlige smolt. Der blev nemlig ikke fundet nogen forskel på de 3 smolttypers nedvandringsmønstre, og man kan derfor gå ud fra, at hverken opdrætningen eller domesticeringsprocessen fjemer smoltenes evne til at påbegynde nedvandringen på det naturlige tidspunkt.

Konklusioner Undersøgelsen viste, at man højst sandsynligt kan opnå en større andel af overlevende dambrugssmolt, hvis man i højere grad udsætter smolt, der oprinder fra opfiskede vilde moderfisk. Dette viser betydningen af foreningemes avlsarbejde og de mange ulønnede timer, der ligger ~

Antal udsatte Antal smolt fanget ved Overlevelse i % ørredsmolt Vestbirk Vandkraftanlæ~

Vilde dambrugssmolt 3015 278 9,9

Domesticerede smolt 4195 279 7,0

. Naturlig ørredsmolt - 604 13,4

Tabel 1. Overlevelse af nedvandrende ørredsmolt. Overlevelse i % er komgeret for udsatte smolt, der er forblevet i vandløbet. Estimatet p/J nedvandrende naturlig ørredsmolt er opgjort af FFI til 4492 stk. / 2/

MILJØ 13 VAND

.... til grund for dette. Udover en større smoltoverlevelse sikrer man formentlig også en større og sundere genetisk variation i ørredpopulationeme. Ifølge Danmarks Fiskeriundersøgelser er det også vigtigt, at man efterstræber at benytte vilde moderfisk fra samme vandløbs­system og helst fra samme lokale stamme /5/. Det skyldes, at fiskene kan have udviklet lokale tilpasninger til det enkelte vandløb, og at det er vigtigt at bevare disse egenskaber både for den genetiske variation i bestanden, men også for at bevare særlige egenskaber, der sikrer fiskene en bedre overle­velse i dette område.

Undersøgelsen viste også, at selvom der udsættes smolt i et forsøg på at kompensere for

nedgangen i den naturlige smoltproduktion, så er antallet af smolt, der når ud til havet, formentlig betydeligt mindre, end hvis alle smoltene havde været naturlige smolt. Deraf følger, at det bedste, mest effektive og mest fornuftige vi kan gøre for at optimere smoltproduktionen, er at sikre fri passage for vandløbs­faunaen og at restaurere vore vandløb, hvor det et praktisk muligt. Det vil give de vildt­levende. laksefisk mulighed for at øge deres bestande, og på denne måde vil naturen selv sørge for en optimal produktion, uden at vi behøver at hjælpe med udsætninger. O

Litteratur /1 / Hansen, J. A., 1997 Aspekter af smoltudtræk og sammenligning af dødelighed er for vild- og dambrugssmolt af ørred (Salmo trutta) og laks (salmo salar) i Gudenåen 1996. Specialerapport, Biologisk Institut, Afdeling for Zoologi, Aarhus Universitet.

/ 2/ Rasmussen, G., 1994. Hvad bliver der af smoltene. Årsberetning. Institut for . Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje.

/ 3/ Dellefors, C. & Johnsson, J. 1., 1995. Foraging under risk of predation in wild and hatchery­reared juvenile sea trout (Saima trutta L.). Nordic' J. Freshw. Res. 70; 31 -37.

/ 4/ Berg, S. & Jørgensen, J., '91. Stocking experiments with 0+ and 1 + traut parr, salmo trutta L., of wild and hatchery origin: 1. Poststocking mortality and smolt yield. J. Fish. Biol. 39; 151-169.

/5/ Hansen, M. M., 1996. Grundlaget for fiskeudsætninger i Danmark. DFU-rapport nr. 28-96.

/ 6/ McCormick, S. D. & Saunders, R. L., 1987 Preparatory physiological adaptions for marine life af salmonids: Osmoregulation, grawth and metabolism. American Fish. Soc. Symp. 1, 211-229. In Dadswell et al. 1987: Com mon strategies of anadromous and catadromous fishes. Bethesda, Maryland.

Samarbejdsaftale med Danmarks Miljøundersøgelser Landsudvalget for Miljø og Vandpleje havde ved mødet med Kredsvandplejen i januar Nikolai Friberg fra Danmarks Miljø­undersøgelser til at komme og fortælle om den forskning, DMU laver omkring vandløb. Det blev på mødet slået fast, at der ved

DM,U foregår megen forskning, 'som er interessant for folk med interesse for miljø og vandpleje.

Danmarks Sportsfiskerforbund har derfor rettet henvendelse til ' DMU og udtrykt ønske om, at vi fremover gerne vil modtage en kopi af rapporter, der er interes-

sante for os, for at kunne viderebringe aktuelle forsknings­resultater til vore medlemmer.

DMU har i deres svar udtrykt tilfredshed med vores interesse, og de har meddelt, at de gerne skriver populærfaglige artikler om den aktuelle forskning til

Sportsfiskeren og til Miljø og Vandpleje.

Vi har allerede flere gange nydt ' godt af artiklerfra DMU i dette blad, og vi håber, at vi også fremover får artikler fra DMU af samme høje standard som hidtil.

Revision af det nationale o • overvagnlngsprogram

Det nationale overvågningsprog­ram, der bruges til at beskrive udviklingen i tilstanden i de danske vandløb, er netop nu under revision. Der er udpeget en række lokaliteter over hele landet, hvor der bl. a. skal foretages intensive biologiske undersøgelser hvert år i årene

MILJØ 14 VAND

for vandløb 1998-2003. Af særlig interesse for lystfiskere kan det nævnes, at en del af de intensive biologiske undersøgelser fremover vil være årlige undersøgelser af fiske­bestanden på de udpegede lokaliteter. Fiskeundersøgelserne vil give mulighed for bl. a. at beskrive variationen i fiske-

bestanden fra år til år. Endvidere bliver der lavet fysiske opmålinger på hver lokalitet, så det vil også være muligt at beskrive sammen­hænge mellem fiskebestanden og de fysiske forhold. Landsudvalget for Miljø og Vandpleje håber, at det revide­rede overvågningsprogram vil

medvirke til at give en bedre forståelse for betydningen af de fysiske forhold for fiske­bestanden. Endvidere håber vi, at undersøgelserne kan medvirke til at kaste lys over, hvilke faktorer, der især har betydning for variationer i fiskebestandens størrelse fra år til år.

Aiour mecllovgivningen Miljøbeskyttelsesloven

Generelt 09.12.1991 :

24.06.1992:

08.02.1994:

08.02.1994:

06.04.1994 :

27.04.1994:

Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.

Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM).

Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner.

Cirk. nr. 30 om erhvervszoner.

Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader.

Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.

25.05.1994: Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

27.06.1994: Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplys- . ninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.

27.06.1994: Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.

30.06.1994: Cirk. nr. 123 vejl. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger.

30.09.1994: Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.).

30.09.1994: Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM).

17.10.1994: Vejl. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

18.04.1995: Bek. nr. 261 om brugerbetaling for gOdkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

11.05.1995: Skr. om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

14.11.1995: Vejl. om behandling af påbudssager efter oliEitank bekendtgørelsen .

13.12.1995: Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige virk­

somheders pligt til indarbejdelse af grønt regnskab.

Spildevand med videre 25.04.1994: Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter

miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

31.10.1995 : Bekendtgørelse nr. 900 om .ferskvandsdambrug (med seneste ændringer).

12.05.96: Lov. nr. 490 "Lov om afgift af spildevand".

Vandløbslov 19.05.1992: Lov nr. 404 om vandløb.

1992: Vejl. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.

17.10.1995: Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et an­læg eller projekt er omfattet af planlovens regler om

vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Erhverv, anlæg, stoffer med videre 03.01.1992: Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.

16.01.1992: Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.

15.12.1992: Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

28.02.1995: Vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.

30.06.1996: Bek. nr. 557 om ændring af bekendtgørelse om er­hvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

14.10.1996: . Bek. nr. 906 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

05.09.1995: Bek. nr. 730 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse

06.09.1995:

Havmiljø 21.06.1992:

30.06.1993:

28.05.96:

af jord og grundvand. .

Bek. nr. 732 om tilsyn med kvali'leten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald mm, der anvendes til jordbrugsformål - se bind 2,

afsnit 4 - Affald og genanvendelse.

Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskin­rumsrendestene på skibe i særlige havområde.

Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.

Bek. nr. 643 "Bekendtgørelse om lavfrekvent støj

fra høj-hastighedsfartøjer".

Miljøstøtte 27.04.1994: Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.

27.06.1994: Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed.

02.02.96: Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond.

Fiskeri love 08.04.1992: Lov nr. 227 om fisketegn.

22.12.1992: Bek. nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn.

14.05.1992: Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.

05.10.1993: Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand.

07.07.1994: Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitring i ferske vande.

01.12.1994: Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande.

19.01.1998: Bek. nr. 36 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m.

08.12.1994: Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.

04.06.1986: Lov nr. 306 om saltvandsfiskeri.

22.12.1993: Lov nr. 1082 om ændring af lov om saltvandsfiskeri.

(Ny lov, der bl.a. omfatter omsætningsforbud , er vedtaget og ventes at træde i ~øbet af 1998)

06.11.1992: Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand .

19.01.1994: Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om . mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.

08.12,1995: Bek. nr. 949 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande".

16.01.1996: Bek. nr. 12 "Bekendtgørelse om visse former for rykfiskeri".

08.06.96: Bek. nr. 674 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i vise salte vande".

03.07.96: Bek. nr. 651 "Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Von å".

03.07.96:

30.09.97:

06.06.94:

13.01.98:

Bek. nr. 652 "Bekendtgørelse om særlige fiske­regler for visse tilløb til Ringkøbing Fjord".

Bek. nr. 756 "Bekendgøreise om fiskeredskaber (bundgarn m.v.) i saltvand.

Bek. nr. 635 om fiskeriet i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning (Ny bek. ventes aug. '98):

Bek. nr. 18 om regulering af fiskeriet ilsefjorden, Tempelkrogen, Holbæk Fjprd og Tuse Å

MILJØ 15 VAND

Miljø på Nettet Der går ikke en dag uden at man hører om det hastigt ekspanderende Intemet. Deter velkendt fra artikler i Sportsfiskeren, at der er gode muligheder for at søge information om sportsfiskeri på nettet, men der erogså mange informationer at finde om miljø og fiskeri politik. På Miljø- og Energiministeriets hjemmeside kan man for eksempel blive opdateret om dagens nyheder på miljø- og energiområdet. Ministeriet resumerer simpelthen nyheder fra alle landsdækkende.aviser om disse emner. Går man ind på DMU's hjemmeside, kan man blandt andet læse DMU's faglige vurdering af Vandmiljøplan II. Har man adgangtillntemettet, kan man således holde sig godt orienteret om, hvad der sker på miljøområdet. I tabellen findes intemet-adresser på en række relevante hjemmesider. Tabellen skal kun opfattes som en appetit­vækkertil at søge information om miljø. Mange af de nævnte hjemmesider har således links til andre relevante hjemmesider; så man kan nemt få mangetimertil at gå bag skærmen.

Internetadresse: http://www.mem.dk http://www.fvm.dk http://www.mstex03.mst.dk http://www.sns.dk http://www.dmu.dk http://www.dfu.min.dk http://www.arf.dk http://www.eea.eu.int ingen hjemmeside http://www.fr-amt.dk http://www.fyns-amt.dk http://www.kbhamt.dk http://www.nja.dk. http://www.ribeamt.dk http://www.ringamt.dk http://www.ra.dk ingen hjemmeside http://www.sja.dk http://wwvy.vejleamt.dk http://www.vestamt.dk http://www.vibamt.dk http://www.aaa.dk

Institution: Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyreisen Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Amtsrådsforeningen . Det Europæiske Miljøagentur Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkjøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt

Mil;ø-og vandple;e er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund

Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund,Worsaaesgade l, 7100 Vejle, tlf: 75 82 06 99

Redaktør: Hans Martin Olsen Layout og Co-redigering: Ole Wisler

Tryk: Nordvestgrafik ISSN: 1397-5951

Mi';ø- og vandp'e;e kan i begrænset oplag rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund.

MILJØ 16 VAND