1

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 1 · feb. 2011Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 4 · aug. 2011

DN’s Historie Del 4: Da meDlemmerNe strømmeDe til DN”miNe søstre og NatureN er alt Det goDe, jeg miNDes fra miN barNDom” - møD kuNstmalereN maja lisa eNgelHarDt

Den levenDe skov

DN 100 år

tema

iNterview

2 | natur & Miljø | nr. 3 | 2011

Klimaet har brug for flere vindmøller på landkortet.

GlobalEnergi handler om at give noget tilbage til naturen, hver gang du bruger strøm. Med GlobalEnergi tager du aktivt stilling til at bidrage til nye ved­varende energianlæg via dit strømforbrug. Dit ekstra bidrag overfører SEAS­NVE ubeskåret til Klimafonden, der har til formål at investere i og opføre vedvarende energianlæg. Det er din garanti for, at din indsats skaber mere vedvarende energi.

• GlobalEnergi koster 12 øre/kWh ekstra. Er dit elforbrug 4000 kWh/pr. år, svarer det til ca. 40 kr. om måneden.

• GlobalEnergi følger dit elforbrug og er bagudbetalt.

• Det er gratis at skifte til GlobalEnergi – og det er nemt.

• Klimafonden er en selvstændig og uafhængig fond, der investerer i og opfører nye vedvarende energianlæg.

• SEAS­NVE er Danmarks største andelsejede energiselskab.

• Læs mere og tilmeld dig på www.seas-nve.dk/dn

GlobalEnergi – en ren beslutning

Klimafondenanbefales af:

3

: Hvor er Danmarks svar på Idefix?

NatureNs stemme |

A lle, der kender hi-storierne om de uovervindelige gal-

lere med Asterix og Obelix i spidsen, kender også Ide-fix, som sætter i et hyl, hver gang et træ fældes.

Nok er Idefix en tegne-seriehund, men for pokker, hvor vi savner et dansk svar på Idefix i Folketinget.

Vi har i år været vidner til salg af statsskoven Allinde-lille Fredskov, og vi har set, hvordan et flertal i Folketin-get har valgt at rydde skov i Østerild Klitplantage for at gøre plads til megavindmøl-ler. I begge tilfælde stak DN i et hyl.

Allindelille Fredskov måt-te vi købe i protest, og selv om vores protest mod test-center for vindmøller ikke fik omgjort beslutningen, lykkedes det at få begrænset skaderne.

Omfanget af skovrydning er nu reduceret fra 1500 ha til ”kun” 266 ha, ligesom omfanget af erstatnings-

skov er øget fra 1:1 til 1:2.Selv om skaderne blev min-

dre end planlagt, er signalet fra politisk side skævt, især når det var muligt at finde al-ternative løsninger.

Et afgørende mål for DN er at skabe en bedre skovnatur i Danmark.

Det skal ske ved at sikre og genoprette den varierede skov, som er et godt levested for dyr, planter og svampe.

Levende skovDet er nødvendigt at værne om de skove, vi har, for en skov er mere end blot en sam-ling træer. De er levested for 10.000 ar-ter af dyr og planter. Derfor skal skovene indeholde store arealer med varieret skovna-tur, mange gamle træer og store mængder dødt ved. For at sikre skovens værdi og mindske det ekstreme pres på den biologiske mangfol-dighed, har DN udarbejdet en ny vision for fremtidens skove.

I dag udgør skove ca. 580.000 ha eller 13 procent af Danmarks areal. Dan-mark ligger på en 22. plads ud af 27 EU-lande. BegrædeligtDet er med et Idefix-udtryk begrædeligt.

Det politiske mål i Dan-mark er, at 20 til 25 pro-cent af Danmark skal være dækket af skov i 2070. Det kræver ny skovrejsning på 8.500 ha pr. år i gennem-snit, men i årene op til 2010 er der kun skabt ca. 2.000 ha ny skov om året.

DN’s vision er, at mindst 20 procent af skovene ud-peges til naturformål og så skal der fuld fart på etable-ring af nye skove. Målet bør være 10.000 ha ny skov om året.

Vi har desværre ikke me-gen tillid til den politiske vilje. For 10 år siden forplig-tede regeringen sig til at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed i

Af Ella Maria

Bisschop-Larsen,

præsident for

Danmarks

Naturfrednings-

forening

Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser. Samtidigt tjener vi lidt ekstra ved at sælge medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra og telefonen er vores værktøj. Vi har travlt og har derfor brug for dig.

Bliv medlemstegner hos danmarks naturfredningsforening Kontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 på tlf.: 31 19 32 08 eller send en mail til ls@dn.dk. Læs mere på www.dn.dk/job

Bevar naturen Og tjen lidt ekstra

2011. Det lykkedes ikke. I stedet er målet udskudt.

Vi frygter, at det politi-ske mål for mere skov lider samme skæbne. Med den nuværende indsats vil det tage 200 år.

Det kan vi ikke vente på. Der er behov for en natio-nal plan, der forpligter nu-værende og kommende po-litikere til at tage skoven alvorligt.

Så kære politikere, find din indre Idefix frem, in-den det er for sent. ■

4 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

I deNNe Udgave ser vI på den danske skov. Eller mere præcist den fremtidige skov. Giver vi skoven plads, kan vi sikre gode levesteder for mindst 10.000 arter af dyr og planter, og der-med gøre noget effektivt for biodiversitetsproblemerne. Samtidig kan skoven bremse klimaforandringerne. Skovene giver også gode naturoplevelser. Med 70 millioner besøg hvert år overgår skovturen de fleste andre fritidsbeskæftigelser. DN er netop bar-slet med en ny skovpolitik, der indeholder en række anbefalinger til de danske politikere. Anbefalinger såsom at få gang i rejsnin-gen af 10.000 ha ny skov hvert år og at udpege arealer svarende til 20 % af skoven til naturformål for at sikre biodiversiteten. Læs temaet om skoven fra side 10.Naturportrættet fejrer jubilaren vandrefalken, der i år yngler i landet for tiende år. Det er svært at fatte, at vi ikke har levnet plads til denne verdensmester i fugleflugt i 30 år. Naturportræt-tet begynder side 26. Men der er også en anden jubilar i denne udgave af Natur & Miljø. Nemlig os selv, Danmarks Naturfred-ningsforening. Føljetonen om DN’s 100-års historie dækker i denne udgave den højdramatiske periode 1971-1990. Læs om tre døde hummere, der blev landskendte og om medlemstallet, der toppede med 280.000. Søren Olsens fantastiske historiefortæl-ling starter på side 32. Og så kan du glæde dig til at møde den store danske kunstner Maja Lisa Engelhardt, der fortæller om naturens helt afgørende betydning for hendes liv og kunst. God fornøjelse med læsningen.

v andrefalken har i år 10 års jubilæum som dansk ynglefugl. I 30 år var den fraværende. den var fortrængt med gift. I år har falken endda slået sig ned på Øresundsbroen, hvor man har været så forudseende at opsætte redekasser.

e-mail: nm@dn.dkTelefon: 39 17 40 00

Ansvarshavende: René la Cour Sell e-mail: rlcs@dn.dkRedaktør: Kristian Ørsted Pedersene-mail: kop@dn.dkDesign: Martin Dennis, MediaMoversAnnoncesalg: Frontmedia tlf.: 48 22 44 50, e-mail: luise.fentz@frontmedia.dk

Tryk: Stibo Graphic A/SISO- og Emas-certificeretPapir: GraphoMatt.

Kontrolleret oplag: 136.297 i perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010.

Forsideillustration: ScanpixTur-redaktør: Sofie Richter Bruhnse-mail: ture@dn.dk

Faste deadlines for indberetning af ture Nr 1 udkommer 1. feb. dækker perioden 7. feb. - 6. apr. Indberetningsfrist: 7. dec. 2010Nr 2 udkommer 1. apr. dækker perioden 7. apr. - 6. jun. Indberetningsfrist: 7. feb. 2011Nr 3 udkommer 1. jun. dækker perioden 7. jun. - 6. aug. Indberetningsfrist: 7. apr. 2011Nr 4 udkommer 1. aug. dækker perioden 7. aug. - 6. okt. Indberetningsfrist: 7. jun. 2011Nr 5 udkommer 1. okt. dækker perioden 7. okt. - 6. dec. Indberetningsfrist: 7. aug. 2011Nr 6 udkommer 1. dec. dækker perioden 7. dec. - 6. feb. Indberetningsfrist: 7. okt. 2011.

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-LarsenDirektør: René la Cour SellMasnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dkDanske Bank konto nr. 4180 4180222391Giro nr. 642-2330Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 315 kr. og 195 kr. for pensionister.

DN Butikken: Lone G. Møllere-mail: butik@dn.dkDer er ingen vareekspedition på foreningens adresse. Salg af varer sker kun gennem postordre.

Af Kristian

Ørsted

Pedersen,

redaktør

side 20

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

541-004TRYKSAG

5

iNDholD |

Naturens stemme Hvor er Danmarks svar på Idefix?

Nyheder og noterSidste nyt fra naturens verden

problembarnet kvælstof IIFjordene lider trods reduktioner

Tema: skovenFremtidens skov skal være mere vild

BilledgallerietSend dit bedste billede og vind

Naturportræt: vandrefalkVerdensmester i fugleflugt

Interview: Maja Lisa engelhardt Om at være ét med naturen

dN’s historie1971-1990

Naturen på tallerkenenVilde bær til råsylt og snaps

Familien i naturenNaturperler med Naturkatapulten

Naturenpå krydsog tværsLøs, send indog vind

direktørenhar ordetSådan ligger landet

BøgerNye bøger om natur og miljø

portræt af en ildsjælAlfred Løkke Borg om styrken ved DN

Ture og arrangementerKom ud i naturen med din lokalafdeling

ButikkenKøb med medlemsrabat

42

44

45

46

48

57

3

6

8

10

18

20

26

32

38

40

Naturperler. Sådan laver I jeres egne. side 40

Tema: Skov er ikke bare skov. side 10

Kapitel 4 i DN – 100 år. 1971-1990. side 32

Mød den internationalt anerkendte kunstmaler, Maja Lisa Engelhardt, der mødte en fantastisk kraft i naturen og en fornemmelse af, at der er en sammenhæng i naturen ned til mindste detalje. side 26

side 26

6 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

nyttige om transport

cykles der hver dag i København, der er den førende cykelby i verden. Udbredel-sen af cykelkultur til andre storbyer i verden kaldes ifølge CNN copenhagenization.

kan danskerne spare på brændstoffet og CO2-udslip ved at bremse bilen med motoren og undgå at koble ud før til allersidst inden standsning.

af den nationale godsmængde blev transporteret via jernbanen og 98,4 % via lastbil, viser beregninger fra OECD.

danskere vil de næste to år medvirke til Europas største test af elbiler. Foreløbige erfaringer viser, at elbilen hurtigt bliver en del af hverdagen. Tilmelding sker på www.testenelbil.dk

CO2 kan der spares i Københavns kommune ved etablering af tre nye metrolinjer og tre letbanelinjer.

2. verdenskrig leverer ny indsigt i luftfartens klimapåvirkningLuftfarten bidrager til skydan-nelse i atmosfæren, og flyvefor-buddet over USA efter terroran-grebet den 11. september 2001 gav forskere en unik mulighed for at studere effekten. Men resultaterne er kontroversielle. Nu har forskere med Professor Rob MacKenzie fra Universitetet i Birmingham i spidsen gransket historiske data fra 2. verdens-krig. Ved at sammenligne de massive bombetogter med over

1000 fly med dage uden bombe-togter har forskerne fået ny ind-sigt i de komplicerede proces-ser i klimaudviklingen og kunne isolere luftfartens bidrag fra alle de øvrige faktorer, der påvirker klimaet. For eksempel fandt for-skerteamet, at morgenen den 11. maj 1944, hvor 1444 bombefly let-tede fra det syd-østlige England, blev det betydeligt køligere de steder, flyene fløj over. /kop

I Sydamerika anvender Danmark et areal større end Sjælland og Lolland-Falster til produktion af husdyrfoder, der derefter transporteres til Danmark. Arealet sva-rer til en tredjedel af det danske land-brugsareal. Det kan man læse i folderen ’Sådan ligger landet’, der sætter tal på bl.a. industrilandbrugets omkostninger for natur, miljø og dyrevelfærd. Publi-kationen er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornito-logisk Forening, Friluftsrådet, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Sportsfisker-forbund, Det Økologiske Råd og NOAH. Download folderen ’Sådan ligger lan-det’ her:www.dn.dk/landbrug

1,6 %

danmark producerer svinefoder i sydamerika

SÅDAN LIGGER LANDET... – tal om landbruget 2011

Foto: www.blackswan.dk

7

Pinewoods egen TC-1200 vævning (65% polyester og 35 % bomuld) giver et meget slidstærkt og vindtæt materiale med god åndbarhed. Pinewoods tøj er hurtigtørrende og let at behandle. Perfekt til et behageligt udendørsliv til kvinder og mænd.

Find nærmeste forhandler på vores hjemmeside www.pinewood.dk eller ring på 46 73 32 85.

Bukserne findes som alm. foret, zip-off og shorts

Kvalitetstøj til friluftsmennesker

nyheder | noter

7

storken kom og gikJublen var stor blandt fugle- og naturinteresserede, da et storkepar slog sig ned i Skær-bæk i Sydjylland i foråret. Der blev bygget rede, og for første gang i syv år var der vilde, yng-lende storke i Danmark. Men glæden holdt ikke sommeren over. Ungerne døde af sult.”Tragedien i storkereden viser blot, at marken på den danske side af grænsen er for alt for tør og reguleret til landbru-gets fordel,” siger Jess Frede-riksen, formand for Storkene.dk. Få kilometer fra reden i Skærbæk, yngler flere hund-reder storke. Det er på den tyske side af grænsen, hvor den tyske stat har købt flere tusinde hektar landbrugsjord, som er udlagt til naturvenlig landbrugsdrift. /csk

Landets toppolitikere var mor-genfriske under det politiske fol-kemøde i Allinge på Bornholm fra 15. til 18. juni. Torsdag morgen stod Venstres gruppeformand Kristian Jensen, Venstres miljø-minister Karen Ellemann, den ra-dikale leder Margrethe Vestager, DF-politikerne Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup og Steen Gade fra SF klar til at udfordre andre deltagere på folkemødet i et naturpolitisk orienterings-løb. DN’s præsident Ella Maria Bisschop-Larsen førte an i de smukke bornholmske omgivelser, men hun og politikerne fik baghjul af lokale bornholmere. Den hur-tigste gennem den ca. seks km.

svedigt møde med folket på bornholm

lange rute var Anders Kalf-Han-sen, kvalitetskonsulent ved Rønne Hospital, i en tid på 34 min. Under løbet skulle deltagerne svare på naturspørgsmål. Og igen løb en lokal bornholmer med sejren. Det var den 15-årige skoleelev Filip Lauritsen fra Allinge. Han svarede rigtigt på 10 ud af 13 spørgsmål.

Meget mere end et løbFolkemødet var dog meget mere end et orienteringsløb. DN ar-

rangerede bl.a. klimaduel mellem Villy Søvndal (SF) og klimakom-missær Connie Hedegaard, der begge efterlyste større behov for at sætte klima, miljø og natur på dagsordenen. Landbrug & Føde-varer havde inviteret Ella Maria Bisschop-Larsen til duel med den nye formand for Landbrug & Fø-devarer, Niels Jørgen Pedersen. Debatten handlede om balancen mellem landbrug og natur. Begge efterlyste dialog. /csk

8 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

ord Af Stiig MArkAger og Peter Bondo ChriStenSen IllustratIon rené lynge

For mange næringsstoffer har gjort stor skade i vores fjorde, hvor den naturlige biologi er slået ud af kurs. Nu går det langsomt den rette vej, men klimaforandringerne puster os i nakken og varmere vand stiller større udfordringer til vandmiljøet.

kvælStof i nAturen

de dAnSke fjorde BetAler regningen for 30 årS Miljøgæld

K vælstof og fosfor er nødvendige nærings-stoffer for alle plan-ter. Tilfører man

mere næring, får man mere plan-tevækst. Det gælder på bondens mark, i vores haver og også i søer og fjorde.

Fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1950’erne blev der til-ført dobbelt så meget kvælstof per år til bl.a. Limfjorden. Hele øko-systemet blev gødet, og det gav mere plantevækst, flere bunddyr og bedre fiskeri.

Fra 1950’erne og til midt i 80’erne blev tilførslen af kvælstof

yderlige tredoblet. Hvert år kom der nu seks-syv gange så meget kvælstof til Limfjorden sammen-lignet med år 1900.

Limfjorden blev endnu mere produktiv, men med en helt anden biologi. De mange næringsstof-fer fik de mikroskopiske alger i vandet til at eksplodere. Algerne skyggede for ålegræsset og de an-dre store planter på bunden, og så forsvandt de gode levesteder for fisk.

Fattigere naturGod natur er varieret natur, og ålegræsset er for fjordene, hvad

træerne er for skoven – de ska-ber rammen for liv. Og ålegræs har stor værdi – både biologisk og økonomisk. Forskere har beregnet, at en hektar med ålegræs repræsente-rer en årlig samfundsværdi, der svarer til ca. 130.000 kr. Det er bl.a. planternes evne til at gen-bruge næringsstoffer, der gør dem så værdifulde. Ligesom træ-er på land oplagrer ålegræs CO2

og producerer ilt. Til sammen-ligning beregner man den årlige værdi af regnskov til ca. 15.000 kr. per ha.

Uden ålegræs er der ikke no-

forfAtterne:Stiig Mark-ager er pro-fessor i marin økologi og biogeokemi. Peter Bondo Christensen er seniorfor-sker. Begge fra afdeling for Marin Økologi ved Aarhus Uni-versitet.

get fjordmiljø. Resultatet er store undersøiske ørkener af mudder-bund, hvor fjordenes egne fiske-bestande af eksempelvis fladfisk og ål næsten er forsvundet, og hvor fiskeri som erhverv stort set er ophørt.

Med vandmiljøplanerne, som blev introduceret i 1987, blev land-mændene forpligtet til at reducere deres brug af kunstgødning og gylle, og det har næsten halveret den mængde kvælstof, som udle-des til vandmiljøet.

I dag tilfører vi omtrent samme mængde kvælstof til fjordene, som vi gjorde i midten af 60’erne. Det har givet mindre kvælstof og fosfor i vandet, og vandet er blevet lidt klarere.

Mindre kvælstof nødvendigtMen ålegræsset har svært ved at etablere sig igen i en ørkenagtig havbund af mudder og sten og er kun i meget begrænset omfang kommet tilbage. Derfor er der sta-dig lang vej til et rigt og varieret liv i vores fjorde.

Selv om vi nu tilfører vandmil-jøet færre næringsstoffer, gemmer fjordenes bund på fortidens over-skud af kvælstof og fosfor. Vi har så at sige en ”miljøgæld”, der ligger gemt i fjordbunden, og vi må regne med, at der går yderlige 20-30 år, før gælden er afdraget.

Samtidig bliver havvandet varmere i takt med klimaforan-dringerne. Det giver mindre ilt i vandet og hurtigere forrådnelse. Begge dele øger risikoen for ilt-svind i varme somre og betyder, at ålegræsset har svært ved at brede sig. Derfor er det vigtigt at ned-bringe tilførslerne af kvælstof til vandmiljøet yderligere.

9

levendeeller død Mens mæng-den af fosfor i fjorde og åbne farvande er faldet mar-kant, har van-dets indhold af kvælstof stort set ikke ændret sig. For meget kvælstof fører til øget vækst af plankton-alger, og når algerne dør og rådner, forbruges der store mæng-der af ilt. Ved vindstille og varmt vejr, kan der så opstå iltsvind.

I dag renses byernes spildevand effektivt, og hovedparten af alt kvælstof og fosfor til havet kom-mer fra landbrugets marker - især fra marker, som ligger lavt i land-skabet og tæt på vandløb. Både landmændenes brug af gødning og gylle og selve det, at de pløjer disse marker op, udleder kvælstof til vandmiljøet.

Naturstyrelsens beregninger viser, at landbruget skal udlede ca. 30.000 tons kvælstof mindre om året, før det danske vand-miljø kan opnå det, man kalder ”god økologisk tilstand”. Det er omkring halvt så meget som nu og svarer til de mængder kvæl-stof, der blev tilført fjordene i 1950’erne.

Det har også stor betydning, at politikerne beslutter, hvor i lan-det den største indsats skal ske. Mens de åbne, danske kyster kan tåle store mængder kvælstof, så kræver de mest følsomme indre

fjorde en ekstra og hurtig indsats. Mariager Fjord og de indre dele af Limfjorden er eksempler på særligt følsomme områder, hvor en særlig indsats er nødvendig. Livet i fjordene råber på hurtige handlinger frem for langstrakte planer. ■

ålegræS AfSPejler fjordeneS kvAlitet Ålegræs kan anvendes som en målestok for livet i de danske fjorde, for planten afspejler i vid udstrækning miljøforholdene. Miljømyndighederne har gennem mange år målt udbredelsen af ålegræs som en indikator for, om vandmiljøet i en bestemt fjord er godt eller skidt. Det er dog svært for ålegræs at få fodfæste i en mudret havbund, når vandets kvalitet bliver bedre, og man arbejder derfor på nye analyser, der kan supplere det såkaldte ”ålegræsværktøj.”

lAndBrug | kvælStof

ålegræsset har svært ved at etablere sig igen i en ørkenagtig havbund af mudder og sten.

Den levende skov er hjemsted for 10.000 plante- og dyrearter, men

skovens mangfoldige rigdom er under pres.

Det er en møgdag. Når no-gen ringer, er det for at skælde ud, folk svarer

ikke på vigtige sms’er, og post-kassen rummer rudekuverter nok til at åbne et konvolutudsalg. Skuldrene sidder oppe om ørerne, og jeg har ondt i maven af frustra-tion.

Jeg åbner et vindue for lige at få vejret. Duften af æbleroser og våd jord slår mig i møde, luften er stadig fugtig efter regn tidligere på dagen. Men sangdroslen har fået ny energi af sommerbygen og synger fra sit træ et sted i nær-heden med det særlige ekko, som lyde får i fugtmættet luft.

Det lokker, gør det, både duft og fuglefløjt. Jeg binder snøre-båndene, og et par minutter efter er jeg ved indgangen til den skov, som jeg er så privilegeret at være nabo til.

Allerede efter få hundrede me-ter kan jeg mærke, at frustra-tionen siver ud, lige så hurtigt som mine fodspor bliver flere på den bløde skovsti. Skovfyrrenes stammer er duftende røde søjler i alt det grønne, og deres kogler

knaser under fødderne, når jeg træder dem ned i sand og mos. Af-tensolen flimrer orange gennem trækronerne og sætter spotlight på myggenes dans hen over den blomstrende hylds måneskiver. Og hov, der var rådyret. Vi har kaldt hende ’den fede dame’ hele foråret. Nu er hun ikke fed læn-gere, maven er blevet til en råkalv.

En halv time efter er proble-merne ikke så store, faktisk har dagen vel været meget god. Trods alt.

Jeg er langt fra den eneste, som bliver i godt humør af skoven. Der er adskillige undersøgelser, både fra Danmark og udlandet, som viser, at naturen er en fanta-

Vi får det bedre, når vi er i skoven. Det er der mange gode grunde til.

ORD SuSanne SayerS FOtOs Scanpix, Bert WiklunD

10 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

Lykken er grøn

teMa

Vi kaldte hende ’den fede dame’ hele foråret. nu er hun ikke fed længe-re, maven er blevet til en råkalv.

11

Det tjener koMMunen på Dit SortereDe affalD:

teMa | SkoV

12 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

stisk helbreder. Det er ikke bare det at bevæge sig i den og at få motion. Tilsyneladende virker det grønne som en regulær lyk-kepille i sig selv.

Den amerikanske forsker Ro-ger Ulrich dokumenterede tilbage i 1984, at hospitalspatienter, der under indlæggelsen havde udsigt til natur, kom sig hurtigere og med færre klager end patienter uden grønt udsyn, også selv om de fejlede det samme som de øv-rige patienter.

Gladest for skov og strandFlere undersøgelser har siden bekræftet resultaterne. Vi bliver gladere og mindre stressede, når vi er i grønne områder. Jo mere varierede og jo flere naturoplevel-ser, de byder på, jo bedre virker de. Skoven er sammen med stran-den den natur, vi danskere er gla-dest for.

Der er flere teorier om, hvorfor skovene er gode for os. En af dem er, at vi er skabt til et liv i naturen og derfor slapper mere af, når vi opholder os der, fordi vores hjerne basalt set stadig fungerer som for

Træer binder kulstof og forsinker frigivelsen af kulstoffet til atmosfæren. Samtidig er træ et alternativ til forurenende energikilder og byggemateria-ler som olie, kul, beton og metal. Ved at bruge træ i f.eks. broer, huse og møbler kan frigivelsen af kulstof udsættes, indtil træprodukterne forgår. DN går ind for, at så stor en del af træhugst som muligt skal bruges til erstatning for f.eks. metal og beton i byggeri og først herefter brændes af til energi. Det er selvfølgelig afgørende, at træproduktion til byggeri er bæredygtig og motiveret af krav om FSC-mærkning for al offentligt indkøb samt gødningsforbud.

Der er noget livsbekræftende over en skov. De fleste religioner og kulturer har træer som centrale symboler på livet.

tusindvis af generationer siden. Forskerparret Stephen og Ra-

chel Kaplan fra USA mener, at vi i vores daglige moderne tilværelse bombarderes med oplysninger, der skriger på vores aktive op-mærksomhed, evne til at træffe beslutninger og til at skære unød-vendige informationer væk. Det kræver energi, og vi bliver men-talt trætte.

I naturen derimod kan hjernen for det meste nøjes med at scan-ne omgivelserne roligt, og den proces foregår ifølge forskerne ubevidst og uden anstrengelse. Vi kan nyde og sanse i stedet for at være i konstant beredskab. Vi stresser af og går hjem fra skoven med mere energi, end vi havde, da vi gik ind i den.

Der er noget livsbekræftende over en skov. De fleste religioner og kulturer har træer som centra-le symboler på livet. I Det Gamle Testamente har vi Livets Træ, som stod midt i Edens Have. Ask Yggdrasil i den nordiske mytolo-gi er verdensaksen, forbindelsen mellem himlen og jorden, et uni-vers i sig selv.

Træer har været hellige, og for mange er naturen stadig det sted, hvor vi får vores største religiøse – eller spirituelle om man vil – op-levelser. Skoven bliver en grøn ka-tedral, der løfter sindet og får os til på én gang at føle os som en lille bitte del af den store helhed og så store af glæde, at vi næsten ikke kan rumme det.

Skoven som samtalekøkkenOg trods alle vores iPads, mobil-telefoner, tv og andre moderne

velsignelser, så er der noget, der bliver ved med at trække os ud i skoven. Særligt i sommerhalvåret er skoven vores fælles samtale-køkken. Vi pakker picnickurve, samler familien, mødes til grund-lovstaler, skovfester og meget an-det under de brede bøge, som vo-res nationalsang hylder.

Om foråret plukker vi anemoner og nyder fornemmelsen af nyt liv, om vinteren er der kælketure og juletræsfældning og raske vandre-ture over marengssprød sne med røde kinder. Og efteråret er man-ges favorit til skovturen med alle farverne, svampene, bærrene og duftene af muld, forfald og vinte-rens første bid i den solblanke luft.

Jeg kaster et sidste blik på skoven og glæder mig over, at vi har fået mere af den de senere år. Også at den er blevet vildere. En plantageskov med træer i snorlige rækker giver slet ikke samme op-levelser som naturskoven.

Allersmukkest er den, synes jeg, når der er lysninger, over-drev og sletter indimellem, så man kan se skoven for bare træer. Åbningerne kommer i dag ikke længere af sig selv, men må plejes frem med græsning og fældning. Men i stenalderen har skovene formentlig netop været lysåbne og nærmest som savanner, viser ny-ere forskning. Flokke af urokser, vildheste, krondyr og andre store græsædere har holdt vegetationen nede og skabt en varieret skov med en rigdom af arter, som vi kun kan drømme om i dag.

Hjemme venter computeren og rudekuverterne stadig. Men det går mig ikke længere på. Tak, skov. ■

træ - VoreS MeSt MiljøVenlige råStof

13

DN kører en kampagne for evighedstræer for at få spot-tet og beskyttet de få gamle træer, der er tilbage. DN har i år opkøbt Allindelille Fredskov, som er kendt for sine mange sjældne orkideer.

Mere leVenDe SkoV:

omkring halvdelen af Danmarks vilde dyr og planter har skoven som levested. Derfor er skoven oplagt at rette fokus mod i indsatsen for mere biodiversitet.

Danmark har forplig-tet sig internationalt til at arbejde for mere biodiversitet frem mod

2020. Det skete ved en FN-konfe-rence i 2010 i Japan. Og der er nok at tage fat på, for biodiversiteten i danske skove skrumper desværre ind. Hver fjerde af de kendte arter knyttet til skov er forsvundet el-ler truet, viser tal fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Gammel skov giver livDet er især arter knyttet til gam-mel skov, der har det svært, da der mangler gammel skov i Danmark. En rapport fra Skov og Landskab fra Københavns Universitet op-stiller tal for “den ideelle mængde af gamle træer og dødt ved” i en

Nora Skjernaa Hansen, skovpolitisk medarbejder i DN, har det seneste år siddet i skovpolitisk udvalg, som har udarbejdet anbefalinger til en revision af den danske skovpolitik. Målet har været at sætte fokus på de danske skoves store samfundspotentialer. Det mest centrale er biodiversitet, og det har der heldigvis været lydhørhed for i resten af udvalget. I forbin-delse med biodiversitet gælder ”brandmandens lov”: Red først, hvad reddes kan, sluk ”branden” og genopbyg så det tabte. Det betyder, at det biologisk set er mere effektivt at forhindre rydning af en gammel løvskov end at omlægge en monoton nåleskov til nyplantet løvskov. Det tager mange hundrede år at skabe en gammel skov med urskovspræg eller en gammel skovmose, men kun en dag at ødelægge den, siger Nora Skjernaa Hansen.

Udvalgsarbejdet er inspire-rende, og det er vigtige ting, vi diskuterer, men med så mange stærke interessenter samlet på et sted har det ikke været gnidnings-frit. Set i bakspejlet skulle vi fra begyndelsen have formuleret en fælles vision, før vi kastede os over detaljerne. Vi har dog hele tiden holdt hovedfokus og fået formuleret en række anbefalinger, der vil gøre en væsentlig forskel for skovene, siger Nora Skjernaa Hansen.

Ud over DN består skovpolitisk udvalg af repræsentanter fra bl.a. skovejerorganisationerne, træindustrien, KL, Skov & Land-skab (KU), DMU, Friluftsrådet og Verdens Skove (tidl. Nepenthes). Udvalget afleverede i slutningen af juni deres anbefalinger til Miljø-ministeren.

ORD iBen friholt IllustRatIOn rené lynge

DanSk SkoVpolitik1

DANMARKS NATURFREDNINGS-FORENINGSSKOVPOLITIK LEVENDE

SKOVE

Gamle egetræer kan være levested for mere end 1000 arter af svampe, mosser, lar-ver, insekter, fugle og pat-tedyr. Mange af arterne er sjældne eller udryddede i Danmark, fordi der er så få gamle egetræer.

dansk skov. Mængden af dødt ved er ideelt set 75-170 m3 pr. ha for løvskove. Ifølge Skov og Land-skabs beregninger indeholder skovene i Danmark kun fem m3 dødt ved pr. ha i gennemsnit. For at bevare det lidt gammel skov, vi har, og få skabt grundlaget for mere, arbejder DN for, at mindst 20 procent skov udlægges til urørt skov inden 2020. ■

teMa | SkoV

14 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

Den danske skov sprudler af liv og er et stort skatkammer af samfundsgoder. DN s skovpolitik sikrer en fortsat rig natur i vores skove, et stabilt klima og rent drikkevand.

Vi danskere er rigtig glade for vores skov. Faktisk be-søger vi den over 70 mil-lioner gange hvert år. Nogle

gør det for at finde ro. Andre for at motionere. Fælles for os alle er, at vi sjældent kommer tomhæn-dede hjem, for skoven giver altid gode naturoplevelser. Det kribler og krabler nemlig i skovens dybe stille ro.

Skoven er hjemsted for masser af sjældne dyre- og plantearter. Samtidig rummer den også store miljømæssige potentialer med produktion af biomasse, bære-dygtige byggematerialer og rent drikkevand. Alt dette er tænkt ind i DN´s skovpolitik, som arbejder for et bæredygtigt skovbrug både på natur-, oplevelses- og erhvervs-fronten.

Bevar biodiversitetenArbejdet med et bæredygtigt skov-brug handler især om at få mere levende skov. Ifølge tal fra Dan-marks Miljøundersøgelser går biodiversiteten tilbage i skovene. For at stoppe den udvikling er det nødvendigt at få registreret og

sikret de biologisk set mest vær-difulde skovområder, lave hand-lingsplaner for truede arter og give skovnaturen et generelt løft.

”Vores skove er i dag meget en-sidige tætte skove med indførte arter såsom nåletræer. Næsten alle vådområder og lysninger er forsvundet på grund af massiv beplantning, og der er meget få gamle træer tilbage, som netop er hjemsted for mange af de sjæld-ne arter, der sikrer den grad af biodiversitet, der giver et sundt og stærkt skovøkosystem,” siger skovpolitisk medarbejder i DN, Nora Skjernaa Hansen.

Mindst tyve procent skåneskovFor at bevare og styrke skovens naturrigdom er vejen frem bl.a. at ændre nåleskovsplantager til løvskov, at udlægge langt mere urørt skov og sikre skovbrug med gamle driftsformer som stævning og græsning. Det handler om at få mere varieret skovbevoksning, sto-re arealer med skovenge, kratsko-ve, sumpskove, skovmoser, mange gamle træer og store mængder dødt ved.

ORD iBen friholt

Det kriBler og kraBler i SkoVenS DyBe Stille ro

i dag er der kun registreret et par procent natur-skov, men der er formodentligt mere.

Det er også vigtigt at få kort-lagt det værdifuld naturskov, der er tilbage, siger Nora Skjernaa Hansen.

”I dag er der kun registreret et par procent naturskov, men der er formodentligt mere. Vi arbejder på, at mindst 20 procent af dansk skov udlægges til såkaldt biodiversitets-skov, der er urørt skov eller natur-plejeskov, inden 2020.

Ud af Danmarks godt 13 pro-cent skov er omkring 70 procent privatejet. De skove bør især fin-kæmmes, da de sandsynligvis rummer mange ukendte natur-perler, der behøver beskyttelse.

Nora Skjernaa Hansen,Skovpolitisk medarbejder i DN

15

anBefalinger i Dn´S SkoVpolitik■ Skab bedre skovnatur i Danmark ved at sikre og genoprette va-rierede skove som gode levesteder for dyr planter og svampe.

■ Udpeg 20 % af det samlede skovareal til urørt skov eller naturplejeskov inden 2020.

■ Sørg for, at al træproduktion sker i balance med naturen.

■ Etabler 10.000 ha ny skov om året frem til 2020 med det mål, at 25 % af Dan-marks areal er skov i 2070.

■ Stop salg af offentlige skove, og sørg for, at halvde-len af den nye skov etableres som offentlig skov.

■ Foretag en økonomisk vurdering af naturens øko-systemtjene-ster, herunder skovenes samlede værdi for samfundet.

■ Vedtag en national plan for den danske natur, som bl.a. udpeger områder til ny skov.

teMa | SkoV

Der er ingen tvivl om fordelene ved rejsning af ny skov. DN’s mål om 10.000 ha ny skov årligt vil skabe mere rent grundvand, nedbringe CO2 i atmosfæren samt styrke dyrelivet og dermed herlighedsværdien af den danske natur. Træ er tilmed det mest miljøvenlige råstof, vi har, og et særdeles populært materiale til blandt andet byggeri og møbelproduktion.

Men når det kommer til økonomi, er skovdrift ikke så rentabel. Og som direktør i Dansk Skovforening Jan Søndergaard påpeger, er de områder, hvor der skal plantes ny skov typisk landbrugsområder i dag.

”Den største hindring for udvidelse af skovarealet i Danmark er, at skovrejsning økonomisk ikke kan konkurrere med landbrugsproduktion. Derfor mener vi, det rigtige værktøj er at tildele landmænd et tilskud for at plante arealerne til med skov. Tidligere var planloven også en hindring, fordi et areal skulle være udpeget som skovrejsningsområde, før man kunne få lov til at plante skov. I dag er kommunerne meget mere fleksible på dette område belært af erfaringer.”

En sidste forhindring er, at når man først har plantet skov på et areal, så har lodsejeren bundet arealet også for sine efterkommere i og med arealet tinglyses til at være skov i al fremtid. Det kan få nogle til at være tilbageholdne på næste generations vegne.

SkoVrejSning kræVer Støtte

Tilskud til skovplejeFor at sikre naturhensyn i private skove mener DN, at ordningen ”Tilskud til naturmæssigt særlig værdifulde skove” bør genindfø-res, så private skovejere motiveres til ”grøn skovdrift”. Det er Di-rektør i Dansk Skovforening Jan Søndergaard enig i.

”Vi anerkender at værne om skovens mangfoldighed, men vi mangler driftsøkonomien til det. De nuværende muligheder for støt-te er fuldstændigt utilstrækkelige. De tilskud, som ellers blev søgt af mange skovejere til at etablere ny løvskov eller omlægge eksisteren-de skov til urørt skov, er desværre sparet væk.

Ud over tilskud mener Sønder-gaard, at det også handler om mere faglig assistance, hvis sam-fundet skal lykkes med at sikre skovens biodiversitet.

”Skovbruget har behov for pen-ge til at ansætte folk til at gen-nemføre plejeprogrammer. Ellers skal der sættes ind med en plan for at formidle den her fagkund-skab til den kvarte million dan-ske skovejere, hvoraf kun få er professionelle skovbrugere. De har typisk skoven som del af en landbrugsejendom eller som en hobbyaktivitet,” siger Jan Sønder-gaaard.

Han ser dog lyst på fremtiden med udsigten til øget efterspørg-sel på biomasse og på træ til byg-geri og bolig. Det giver skovejerne et incitament til at investere i de-res skove fremover, vurderer han.

Ny skov nu tøjler store regnmængderFor at sikre, at der er træ nok til biomasse og byggeri uden at gå på kompromis med naturen, er der

behov for meget mere skov. Fra politisk hold er der sat et mål på 25 procent skov i Danmark i 2070. Hvis det skal nås, skal der plantes ca. 8500 ha ny skov pr. år i gen-nemsnit. Indtil 2010 er der kun skabt omkring 2000 ha ny skov om året, så processen skal speedes op. Det bidrager til rent drikke-vand, fordi der bruges færre pesti-cider og mindre gødning og giver samtidig danskerne mere plads at boltre sig på i fritiden. Man kan også lade udvalgte landbrugsarea-ler gro til af sig selv. DN foreslår at 400.000 ha landbrugsjord inden 2030 omlægges til natur, og at om-kring halvdelen overgår til skov.

Mere skov giver også flere mu-ligheder for at begrænse klima-ændringer. Ved at binde kulstof i træer og jordbund lagres den kuldioxid, som øger atmosfærens temperatur. Samtidig ruster mere skov samfundet bedre til store mængder regn. Mere skov giver en øget optagelse og fordampning af regnvandet og forebygger over-svømmelser i ådale og byer.

Fremtidens skovDer er mange muligheder for at sikre en sund fremtid for vores skove. Det handler bare om at gribe dem. DN har siddet med ved bordet i Skovpolitisk Udvalg, der det sidste år har udarbejdet anbe-falinger til regeringen og Folke-tinget om fremtidens bæredygtige skovbrug. Hvis anbefalingerne bliver fulgt, er det et stort skridt på vejen til at sikre skovens bio-diversitet og unikke naturoplevel-ser for kommende generationer.

De tilskud, som ellers blev søgt af mange skovejere til at etablere ny løvskov eller omlægge eksisterende skov til urørt skov, er desværre sparet væk.Jan Søndergaard, Direktør i Dansk Skovforening jan SønDergaarD

Direktør i DanSk SkoVforening

læS Mere oM Dn´S SkoVpolitik på WWW.Dn.Dk/SkoV

Hvad skal der gøres for at beskytte og genoprette områder med særlig god skovnatur i Danmark?

Vi lægger op til, at yderligere 100.000 ha skal udlægges til vild natur i vores nye miljø-udspil. Det er oplagt, at en del af det bliver skov, hvor det giver mening ud fra landska-belige og drikkevandsinteresser.

Hvor meget ny skov er der brug for i Dan-mark?

Jeg tilslutter mig målsætningen om, at arealet skal fordobles i dette århundrede og ser gerne, at man fremskynder processen.

Hvad skal den nye skov bruges til?Ny skov er et glimrende redskab i målet

med at nedbringe CO2. Der skal etableres vedvarende skove af hjemmehørende træ-sorter, som kan give den ønskede diversi-tet. Det er også godt at satse på skovbrug til brændsel og biogas og kulturskove til dansk produceret tømmer for at bevare ar-bejdspladser i den branche.

Hvordan stiller du dig til det pågående udsalg af offentlig ejet skov?

Det er i orden, så længe der stadig er ad-gang til skovene.

Hvad kan der gøres for at få flere men-nesker ud i skoven?

Det mest oplagte er bynære skove og hundeskove, men også lettere tilgang til de åbne skove med P-pladser og stisystemer.

tage leegaarD MiljøorDfører (k)

Hvad skal der gøres for at beskytte og gen-oprette områder med særlig god skovnatur i Danmark?

Danmarks skov- og naturareal skal i år 2050 udgøre mindst 35 procent af vores landareal. Ti procent af skovarealet skal være vild natur inden 2050.

Hvor meget ny skov er der brug for i Dan-mark?

Vores fælles mål i Folketinget med at fordoble mængden af skov i løbet af en trægeneration halter. Der skal sættes penge af til at fremskynde projektet.

Hvad skal den ny skov bruges til?Vi vil have mere biodiversitet og flere rekreative

muligheder. Samtidig skal der være plads til et kommercielt udbytte på træproduktion og biomasse. Her er det vigtigt med bæredygtighedskriterier som FSC-certificeret træ og bindende regler om biodiversitet. Vores mål er, at al statskov bliver certificeret. Vi kan også hjælpe private med at blive certificeret via tilskud, mere hjælp til al papirarbejdet og sikring af en merpris for certificerede produkter.

Hvordan stiller du dig til det pågående udsalg af offentlig ejet skov?

Offentlig skov skal ikke sælges, medmindre det for eksempel er til en fond, som kan beskytte den lige så godt som staten.

Hvordan får vi flere mennesker ud i skoven?Ved at skabe mere skov tæt på byerne

og sikre bedre adgang og information om adgangsrettigheder. Private skovejere kan også tænke mere i at lave arrangementer, som både er sjove, men også giver ekstra indtjeningsmuligheder såsom guidede ture, hvor folk kan plukke urter til det nordiske madkøkken.

Steen gaDe MiljøorDfører (Sf)

16 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

17

København Strandboulevarden 122, 2. 2100 København Ø Århus Søren Frichs Vej 34A 8230 ÅbyhøjTel. 70 12 03 03 Mail. ferie@marcopolo.dk www.marcopolo.dk

TILBAGE TILNATURENTigere i Indien, bjørne i Finland og papegøjer i Mellemamerika. MarcoPolo Naturrejser er for alle, der nyder at opleve naturens verden i al sin mangfoldighed. Flora og fauna er i højsædet, men vi oplever også de lokale kulturer, når vi bevæger os langt væk fra de gængse turistruter. Ekspert-rejselederne er særligt udvalgte, og vi rejser i små grupper, så vi kan være på det rigtige sted på det helt optimale tidspunkt. Du behøver ikke have en lang universitetsuddannelse for at være med. Tværtimod er rejserne ideelle for alle naturelskere med eventyr i blodet. Udover rundrejserne med rejseleder kan MarcoPolo

også tilrettelægge individuelle natur- og oplevelsesrejser til hele verden.

Store oplevelser, kvalitet og eventyr

Costa RicaMellemamerikas Grønne Perle17 dage kr. 25.900

BorneoBlandt hovedjægere og orangu-tanger. 17 dage kr. 28.900

NepalPå opdagelse i Himalayas Grænse-land 15 dage kr. 20.900

BRUG

QR-

REA

DER

18 | Natur og Miljø | nr. 2 | 2011

Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedø gade 20, 2100 København Ø. Du kan også vedhæfte det i en mail sendt til kop@dn.dk. Skriv også en billedtekst på cirka 100-150 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel. Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 15. august. Bladet udkommer den 1. oktober. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med varer efter eget valg for 1.000 kr. fra Danmarks Naturfredningsforenings butik www.dnbutik.dk.

Send dit billede til Billedgalleriet og vind kr. 1000,-

18 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

EddErkop i nÆldEMed en ung familie bliver der desværre ikke helt nok tid til at fordybe sig i de oplevelser i naturen, som kræver tid og tålmodighed. Alligevel blev der en brandvarm søndag eftermiddag mulighed for, at jeg kunne bruge et par timer i haven - uden at der skulle luges eller brændes bål.

I de varmeste timer på dagen er insekterne alle så optagede af deres gøremål, at det næsten er umuligt at få billeder af dem. De eneste små skabninger, som kan holde sig nogenlunde i ro, er edderkopperne, og denne sad roligt helt i toppen af en brændenælde og ventede på, at dens bytte slog vejen forbi. Det er altid fascine-rende at få indblik i den “store” verden i mikro-størrel-se, når billedet kommer op på skærmen, og jeg glæder mig til at kunne dele det med mine børn en dag.

TeksT og foTo Christian taylor hausChild

19

billEdgallEriEt |

19

Jeg sad i rørskoven ved Hærup Sø og ventede på at få et godt billede af ”et eller andet”. Jeg sad lige ved si-den af søens afløb, hvor jeg af og til møder odderen. 1oo meter mod syd-øst, sidder rørdrummen og pauker, 150 meter mod sydvest har rørhø-gen sin rede, og tæt ved ”grynter” vandriksen som en lille gris, så måske kunne jeg være heldig.

Men pludselig var der en lille fugl, som rumsterede i rørskoven, lige foran mig, og så var den der, skægmejsen, med sin aftensmad i næbbet, en utroligt charmerende fugl.

Jeg vidste godt, de var der, men havde aldrig set dem tæt på. Kun på afstand, når de ”papegøjeag-tigt” svirrede rundt mellem tag-rørene, og deres karakteristiske klirrende stemmer kan høres hele tiden.

Sådan en oplevelse er mange ti-mers venten værd.

TeksT og foTo orla thorsagEr

skÆgmEjsE mEd aftEnsmadEn

Jeg var på sommerfugletur ved Bisserup strand. Jeg havde hele dagen jagtet den almin-delige blåfugl og havde også fået flere billeder af den. Problemet var, at baggrunden var meget forstyrrende. Pludselig sidst på eftermiddagen, i det bløde eftermiddagslys, satte den sig på et strå. Alle de andre visne strå bagved dannede den perfekte baggrund med en matchende nuance til den smukke sommerfugl. Almindelig blåfugl, Polyommatus icarus.

TeksT og foTo kurt bøgh larsEn

sommErfuglEtur

Rovfuglenes store kosmopolit har igen fået blik for Danmark20 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

21

Vandrefalken er et af verdens hurtigste dyr med en registreret tophastighed i styrtdyk på 389 kilometer i timen. Falken kunne dog ikke flyve fra miljøgiftene i 1960’erne og 70’erne, og rovfuglen blev næsten udryddet i mange af sine leveområder. Så kom der bedre styr på giftene i naturen, og i år er det 10 år siden, at vandrefalken med afsæt i en fremgang i vores nabolande genindvandrede som dansk ynglefugl.

ord jan skriver foto naturepl.com, helge sørensen

naturportræt |

22 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

an fristes næsten til at skrive, at vandrefalken flyver hurtigere end sin egen skygge, når den i susen-de fart i himmelrummet jager en krikand, der selv er en sprinter i luften.

For sådan kan det se ud for en betragter, der har fødderne solidt plantet på jorden.

I hvert fald er det en kendsger-ning, at falkeforskere i en fartkon-trol har målt en tophastighed på 389 kilometer i timen for en van-drefalk i et styrtdyk efter et bytte, der altid er en fugl på flugt.

Når en vandrefalk jager, vil den helst op over sit flyvende bytte og angribe skråt bagfra i et styrt-dyk, der tvinger den krikand, due eller krage, som er udset til me-nuen, til jorden.

Styrtdykket mod byttet skal helst sidde præcist i første hug, ellers er det forfra igen.

Det er slet ikke så sjældent end-da at få en jagende vandrefalk at se i den danske natur. Hvert forår og efterår flyver flere hundreder af skandinaviske og russiske fal-ke gennem Danmark, og rovfug-lene holder ofte til en tid i åbne og fuglerige terræner med enge og vådområder nær kysterne, hvor de jager fugle af passende størrelse.

Ligesom hos spurvehøge og

duehøge er der synlig forskel i størrelse på hanner og hunner. Den over ét kilo tunge vandrefalk-hun kan dræbe bytte, der vejer lige så meget som den selv. Det kan være en gråand.

Den mindre han vælger over-vejende at sætte kløerne i mindre fugle som for eksempel duer eller stære.

Denne sommer er det ti år si-den, at vandrefalken efter cirka 30 års fravær på ny etablerede sig som dansk ynglefugl. Der var stil over genindvandringen, for den fandt sted i noget af nationens mest mondæne natur på Møns Klint.

Formel 1På de stejle, hvide klinter har van-drefalken ynglet hvert år lige si-den 2001, og den danske bestand af ynglende vandrefalke er vokset til 3-4 par med udsigt til væsent-ligt flere.

For selv om formel 1-falken ind-til nu primært har valgt at resi-dere i Danmarks absolut mest eksklusive naturområder med havudsigt såsom Møns Klint, Stevns Klint og Hammeren på Bornholms stejle nordlige kyst, er falken faktisk ikke kræsen med sit valg af redesteder og terræner at jage i.

Da der er ved at være alt opta-get i klinter og klipper i lavlandet Danmark, går vejen mod en stør-re bestand af danske vandrefalke via specielt designede redekasser til falke.

Og redekasserne må hellere end

gerne sidde i byer og på havneter-ræner med høje bygninger, der set fra en falks synsvinkel gør det ud for klipper.

”Erfaringer fra Holland og Nordtyskland viser med al ty-delighed, at redekasser er vejen frem, hvis man vil fremskynde en forøgelse af vandrefalkebestan-den,” siger ornitologen og falke-eksperten Niels Peter Andreasen.

Han har fulgt vandrefalkene på Møns Klint, siden parret begynd-te at etablere sig:

”I det flade Nordtyskland op til Østersøen og den dansk-tyske grænse yngler i disse år 30-40 par vandrefalke overvejende i rede-kasser. Og i millionbyen Hamborg er der 8-10 ynglepar af vandre-falke, der altså opfostrer unger i midtbyen og industriområder nær havneterræner. I mange storbyer er der talstærke bestande af duer, kragefugle og måger, som falke-ne jager. Også drosler og stære er blandt byfalkenes foretrukne bytte. I det danske landskab og i mange af vores byer synes føden at være rigelig til vandrefalke, så det er bare med at komme i gang med at få udpeget flere lokaliteter og få finansieret opsætningen af redekasserne. Der er masser af egnede høje fabriksbygninger, si-loer, broer og master til formålet. Falkene skal nok flytte ind.”

Ornitologen spår, at Danmark i 2025 vil huse 20-30 par vandrefal-ke, hvis de bedst egnede lokaliteter bliver beriget med redekasser.

Der sidder allerede adskillige redekasser til vandrefalke rundt

Ikke kun miljøgifte som DDT har været en trussel for vandrefal-ken i vores del af verden. Også falkonersporten har i historiens løb haft mange falkeunger på sin samvittighed. For få årtier siden kom det frem, at en kontrol af 30 vandrefalkereder i Syditalien og på Sicilien viste, at kun to unger var tilbage i de mange reder, de øvrige falke var stjålet af falkone-rer eller deres håndlangere. Van-drefalken har tidligere også været udsat for en generel og hadefuld jagtlig efterstræbelse, fordi den jager mange duer og ænder.

Vandrefal-ken er en af rovfuglever-denens store kosmopolit-ter, der yngler og jager globussen rundt fra ark-tiske områder til tropiske ørkenegne. Kun i Antark-tis mangler vandrefalken. I Grønland ja-ger vandrefal-kene næsten udelukkende småfugle såsom sne-spurve, sten-pikkere og lapværlinger. At verdens hurtigste dyr kan klare sig med ”småtte-rier”, er med til at fortælle noget om falkens store evne til at til-passe sig, så den er i stand til at leve over det meste af verden.

23

På vores breddegra-der lægger vandrefalken sine 3-4 æg i slutningen af marts. Efter op mod 32 dages rugning klæk-ker æggene, hvorpå der går godt 40 dage, inden ungerne for-lader reden. Derpå følger et par kritiske måneder, hvor falkeun-gerne lærer at blive selv-stændige og fange deres eget bytte.

Møns Klint har fostret over halvdelen af de godt 50 vandrefalkeunger, der er klækket i Danmark siden genindvandringen for ti år siden. Falkene jager kragefugle, hættemåger, duer og stære. Fødeunder-søgelser fra Mellemeuropa har afsløret, at vandre-falke kan jage stort set alle fuglearter i størrelser fra fuglekonge til fiskehejre. Og det var en bred menu på 210 arter, der var falkens byttefugle.

omkring i Danmark. Senest er en specialbygget falkebolig sat op i 88 meters højde øverst oppe på Ra-disson Blu Scandinavian Hotel på Amager Boulevard, så København også kan blive hovedstad for van-drefalken. Hver vinter holder flere vandrefalke til på høje bygninger i København.

”Erfaringer fra vores nabolande viser, at jo højere en falkekasse sidder, desto større er chancerne for en hurtig indflytning,” siger Niels Peter Andreasen.

Siden vandrefalken genindvan-drede i Danmark, er der klækket et halvt hundrede unger i rederne med de himmelske udsigter. Hvis føden er rigelig, forstyrrelserne er ringe, og vejret ellers mager sig, kan et frugtbart falkepar få fire unger.

Det er lige før, at man i al den frugtbarhed er på nippet til at glemme 1960’erne og 70’erne, der var golde årtier for vandrefalken i vores industrialiserede verden.

Bestanden af vandrefalke tog dengang et styrtdyk på grund af

en udbredt brug af miljøgifte. Sær-ligt DDT tog livet af mange falke.

Da giftene blev forbudte og faset ud, kom vandrefalken gradvist til hægterne igen. At der i Sverige og Tyskland er opdrættet vandre-falke til udsætning i naturen har været et kunstigt åndedræt til be-standen.

Menneskets magt,I USA er flere tusinde opdræt-tede vandrefalke fra midten af 1970’erne og et par årtier frem sat ud i naturen som aflad for tidlige-re tiders uhæmmede og sorgløse forbrug af gifte, der var ved helt at afvæbne fuglefaunaens hurtig-ste jæger.

Historien om vandrefalkens fald og genkomst er endnu et vidnesbyrd om menneskets magt over faunaen.

Det er os og vores produktions-metoder, der afgør, hvem der har succes og fiasko i det fri.

Selv ikke en vandrefalk har været i stand til at overhale den kendsgerning.

24 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

De svenske vandrefalkes skæbne fortæller særligt tydeligt om falkens fald og tilbagekomst. Omkring år 1900 blev det skønnet, at der ynglede cirka 1.000 par vandrefalke i det svenske landskab. Omkring 1970 balancerede vandrefalken på randen af udryddelse i vores broderland. I dag tæller den svenske bestand over 100 par og falkene fortsætter deres fremgang, ligesom det er tilfældet i de fleste lande i Nordvest-europa.

25

26 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

ord Maria Lykke andersenfotos territoriuM

Kunstner Maja Lisa Engelhardt vil pege på naturen med sine værker, så beskueren bliver inspireret til at gå ud og nyde den og samtidig få en erkendelse af sig selv. Et særligt stykke natur i Danmark var medvirkende årsag til, at hun som barn blev troende og erkendte den livsopgave, der i dag har gjort hende internationalt anerkendt. I dag fylder naturen stort set alt i hendes kunst.

Naturen gør mig stille

27

28 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

med forældrene ind i et husmands-sted mellem Saltbæk og Lille Vrøj ved Kalundborg. Forældrene kun-ne ikke sammen. Moren havde et altødelæggende alkoholforbrug, og faren terroriserede med sine psykopatiske tendenser.

”Når hverdagen blev for uudhol-delig, søgte jeg ud i naturen. Den kunne jeg regne med,” fortæller Maja Lisa Engelhardt.

Det fredede område ved Saltbæk Vig lutrede den lille piges udmat-tede sjæl. Men der skete også no-get andet.

”I naturen mødte jeg en fanta-stisk kraft. Jeg fornemmede, at der var noget bagved. En sam-menhæng ned til mindste detalje.”

Det særlige nordiske lys over vandet greb barnet om hjertet. Ha-vets undseelige farver. En palet af grå nuancer. Pigen blev overbevist om, at naturen ikke var selvgjort. Det måtte være kærligheden fra en skaber, der stod bag mangfol-digheden af lys, dyr og planter. Meget tidligt blev hun optaget af

at videregive det, hun så. Hun be-gyndte at tegne og male.

Hun var måske kun ude ved vi-gen i kort tid af gangen, men op-holdet i naturen gav hende styrke til at gå hjem til den ødelæggende krig i hjemmet. Hjem til hendes elskede små søstre, hun af sig selv havde overtaget ansvaret for.

I dag bærer hun ikke nag, for hendes gud hjalp hende med at til-give. Nu er det kun gode minder, der vælder op, når hun ser områ-

Side 26-27: Kunstner Maja Lisa Engelhardt foran et for-ladt fiskerhus ved barndom-mens frirum – Saltbæk Vig. Stedet har leveret de mest ufor-glemmelige naturoplevel-ser i hendes liv. Som barn mødte hun her en havørn, så stolt og stor, at hun blev forskrækket. Og her har sy-net af havets isskruninger lagret sig i hendes indre billedsamling.

d ad en grusvej, der føles så lang som førte den til verdens ende, ligger det fredede naturområde Vrøj ved Saltbæk Vig tæt på Ka-lundborg. Området er fredet og offentlig adgang forbudt. Mellem summende insekter og tilrejsende fugle, til duften af hybenroser og lyden af bølgeskvulp sad Maja Lisa Engelhardt her som barn og forevigede sine indtryk af natu-ren på en tegneblok.

Her søgte hun tilflugt, når skænderierne i hjemmet og mode-rens alkoholmisbrug blev for ud-mattende.

”Mine søstre og min natur er alt det gode, jeg mindes fra min barndom,” siger Maja Lisa Engelhardt med sin ka-rakteristiske mørke stemme. Det meste ved denne kunstner og kvinde er dramatisk. Hen-des mørkt optegnede øjne, det mørke krøllede hår. Hendes svære barndom og hendes malerier. Alligevel udstråler kvinden ro, som hun sidder dér i sit landkøkken, i et hus i Eskebjerg ved Kalundborg. Hun efterlader indtrykket af et menneske, der hviler i sig selv og sit ophav.

Kvinden i køkkenet er in-ternationalt anerkendt for sin overvejende abstrakte billed-kunst. Gallerier i New York og Danmark medvirker til, at hun og ægtefællen Peter Brandes, der også er kunstner, har økonomisk frihed til udelukkende at bruge energi på værkerne.

For Maja Lisa Engelhardt har det flydt fra en kreativ kilde alle-rede siden barndommen.

Barndommen og naturen I 1960 flyttede hun som 4-årig

dets landskaber, bedyrer hun. Og man tror hende, når hun med et lys i øjnene beskriver det, hun kalder ”min natur”.

Hjemme i naturenHuset i Eskebjerg, hvor intervie-wet finder sted, ligger ikke langt fra barndommens lutrende natur. På den anden side af haven ligger Sjællands største græsningsover-drev Vesterlyng. For en berejst Maja Lisa Engelhardt er der intet som landskaberne ved Kalund-borg, der formår at åbne alle hen-des sanser.

”Det må være genkendelsen i landskabet, der griber mig så stærkt. Jeg kender hver en busk, hvert et træ, blomsternes navne, de mange fuglearter. Det at vågne op herude i naturens stilhed, gi-ver mig tryghed og får mig til at føle, at jeg hører til med hele mit væsen. Jeg er naturens datter, og mit hjerte er i dansk natur. Natu-ren er min palet, og mine male-rier er naturens farver.”

Kunsten og naturen Det nordiske himmellys er endnu et af de elementer, der betager Maja Lisa Engel-hardt.

”Da jeg på et tidspunkt var i USA i forbindelse med en udstilling, spurgte en gæst, om jeg var fra Skandinavien. Han genkendte dette særlige lys i mine malerier. Hvor blev jeg glad.”

Guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye er en af de danske kunstnere, der fasci-nerer hende mest.

”Jeg føler mig forbundet med Lundbye. Han var kri-

sten, og ligesom jeg havde han en længsel efter skønhed. Når jeg sommetider er gået i stå med et billede, kan min mand finde på at sammenligne lyset med det lys, der findes på et maleri af Lund-bye. Sådan en bemærkning kan være forløsende og bringe mig videre i bestræbelsen på at finde det billede frem, som jeg har set i et glimt.”

Maja Lisa Engelhardt vil pege på naturen med sin kunst, så be-

Mange mennesker går ofte forbi

stilheden. de er aldrig alene, har

altid mobilen eller tv’et tændt

29

interview | Maja Lisa engeLhardt

”Vej gennem Landskab”, 2000.Akryl på lær-red, 260x360 cm. Tilhører Ecco Sko.For tiden hænger maleriet på Maja Lisa Engelhardts udstilling på Skov-gaardmuseet i Viborg, som slutter den 4. september.

Erindring-ens rum. Ved Saltbæk Vig ligger et hemmeligt museum over forliste sko, der er skyllet i land. Her gjor-de Maja Lisa Engelhardt sig mange tanker som barn. Med ryggen op ad skurets væg og med blik-ket i retning af havet blev kærligheden til naturen og havets undseelige grå farver grundfæstet.

skueren bliver inspireret til at gå ud og nyde. Den påvirkning ople-ver hun selv, at andre kunstneres værker kan have på hende. For eksempel L.A. Ring. Når hun ser en hullet og pløret jordvej, er det ikke bare et mudderhul. Hun op-fatter dens skønhed på en helt ny måde, for den har han lært hende at se.

”L.A. Ring var ateist, men alli-gevel taler han til mig, blandt an-det på grund af lyset i hans bille-der. Den måde, han lader det spejle sig på i det stille vand i Roskilde Fjord, er for mig et evighedsbille-de. Når jeg ser himmelen spejle sig hos Ring, tænker jeg, at det kan den kun, fordi vandet er så stille og blankt. Hvis der havde været lidt uro i vandet, havde himmelen ikke kunnet spejle sig. Det får mig videre til at tænke på, at hvis troen skal kunne spejle sig i et menne-ske, må det også være stille.”

30 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

Stilheden og naturenStilhed er noget, Maja Lisa Engel-hardt søger, når hun skal arbej-de. Hun kan ikke frembringe det rigtige billede, før hun bliver helt tavs i sig selv. Og her er naturen en hjælpsom partner.

”Når jeg går ud i naturen, er jeg helt nærværende. Jeg kaster alle mine tanker og spekulationer bort, for ellers kan jeg ikke dufte, føle og se den. Netop naturens for-løb inspirerer mig. Dyrene stiller ikke spørgsmål eller bekymrer sig. De kræver intet, men lever i nuet og ER bare. Noget vi menne-sker kan lære af.”

Maja Lisa Engelhardt vil ikke have, at hendes billeder udeluk-kende får en dekorativ funktion. Malerierne rummer en fundamen-tal vildskab, et øjebliksbillede af naturen. Alt efter øjnene der ser. Den, der vil, sanser også Skabe-ren i de hovedsageligt abstrakte billeder. Og det er essensen af, hvad hun ønsker med sin kunst.

Kunstneren forklarer, at man i billederne nok kan se hendes ”håndskrift”, der er grundet i den natur, hun er opvokset i. Men ind-

holdet i billederne kommer et an-det sted fra, og det er op til den en-kelte at tolke dem, for hun vil ikke missionere. Derfor stiller maleri-erne kun spørgsmål og giver in-gen svar. Hun udfører sin billeder med en pligtfølelse og skaber kun det, hun må skabe. Finder man en ro til fordybelse og erkendelse af sig selv og sin livsopgave, når man står over for hendes værker, bliver hun taknemmelig.

”Mange mennesker går ofte forbi stilheden. De er aldrig alene, har altid mobilen eller tv’et tændt. Der findes så mange åndssvage talentprogrammer, med falske drømme, der ødelægger menne-skers liv. Vi sammenligner os alt for meget med hinanden og bliver ulykkelige, hvis vi ikke opnår det, vi tror, vi vil. Alle mennesker har en opgave her i livet, og ingen op-gave er finere end andre. At gå stille i naturen med et åbent sind kan forvandle én. Lykken ligger gemt i den stilhed.

Kunstnerens skabende naturI Maja Lisa Engelhardts atelier udspiller sig et mindre drama, før

hun opnår denne eftertragtede stilhed, og før farveklatterne på kanvasset når sit højere formål. En slags renselsesproces.

”De første dage vælter det frem med fragmenter af tanker og fø-lelser. Bunker af indre affald. Jeg er helt krampagtig. Måske først på 10. dagen begynder jeg at blive stille og mere lyttende, så billedet kan tage over. Det er som om, jeg laver hele kulissen, og aktøren først kommer, når sceneriet er på plads. Fra da af er jeg helt ube-vidst om, hvad jeg gør.”

Kunstneren hører gerne musik, når hun maler. Kun musik hun kender til bevidstløshed. Helst Arvo Pärt. Tonerne inde i ate-lieret skal tjene samme funktion, som naturen udenfor gør - som en hjælp til at blive stille indeni.

Netop på grund af behovet for mental stilhed har Maja Lisa Engelhardt og ægtefællen siden 1980 haft fast adresse i Colombes, lidt uden for Paris. Et frivilligt kunstnereksil.

”Når vi er hjemme i Danmark, dyrker vi venskaber og er udad-vendte. Dernede arbejder vi. Jeg kan ikke gå i atelieret dagen efter et middagsselskab. Samtalerne bliver jo ved med at køre rundt i hovedet på mig. Jeg må vide, at jeg har mindst en måned til at for-dybe mig uden at blive afbrudt.”

Maja Lisa Engelhardt

Født i 1956 på Frederiksberg. Uddannet fra Det Fynske Kunstakademi. Fik sit gennembrud allerede ved debutudstillingen ”Klædebon” i Nikolaj Kirke, København, og har siden haft adskillige sepa-ratudstillinger herhjemme og i udlandet. Indgår i flere bogudgivelser, hvori værkerne er gengivet. Senest bogen ”Mod Lyset” om hendes 20 kirkeudsmykninger. (Kristeligt Dagblads Forlag) Er blevet tildelt flere priser heriblandt Rockwool Prisen og Prins Henriks Legat. Har blandt andet illustreret Saxos Danmarkshistorie. Bor til daglig i Colombes, Paris.

31

Jo flere vi er, jo mere kan vi gøre for vores allesam-mens natur. Hjælp med at skaffe et nyt medlem, så kan du frit vælge mellem den imponerende jubilæums-bog ”Danmark Dejligst” til en værdi af kr. 179,- eller et sæt af vores smukke jubilæumskopper – som kan sta-bles – til en værdi af kr. 249,- pr. sæt. Skaffer du to medlemmer, kan du naturligvis få begge gaver. Faktisk kan du få helt op til fire gaver til en samlet værdi af kr. 926,-, hvis du skaffer fire nye medlemmer, for der er tre sæt jubilæumskopper med forskellige temaer.

Det er let at være meD:kontakt meDlemsservice på én af tre måDer:1. Net: www.dn.dk/skaf-et-medlem

2. Mail: Medlemsservice@dn.dk

3. Tlf.: 3917 4040

Du skal blot oplyse: • Navn og adresse på det nye

medlem.

• Dit eget navn og adresse + evt. medlemsnummer.

• Husk også at angive, hvilken gave du ønsker, at vi skal sende til dig, straks det nye medlem har betalt.

Tak for din hjælp!

skaf et nyt meDlem og få en eksklusiv gaveDu kan hjælpe naturen ved at skaffe et nyt medlem, og så kan du ovenikøbet selv vælge en flot gave.

Gratis gave

Få et smukt minde om DNs

100 års jubilæum

VÆLG Frit DiN GrAtiS GAVE:1 Danmark Dejligst2 kopper med vandtema3 kopper med haretema4 kopper med plantetema

1

3

24

32 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

Danmarks naturfreDningsforening

4. Del: 1971-90

i naturens tjeneste i 100 år

ORD søren olsen fOtO niels thye

33

Udgivelsen af Natur & Miljø, moderne markedsføring af DN og en eksplosiv medlemsstigning er blandt de markante begivenheder i årene 1971-90. I perioden fik DN nye vedtægter, som gav lokalkomitéerne indflydelse. Et kampvalg om præsidentposten resulterede i ændret ledelsesstil og miljøpolitik. Iltsvind og vandmiljøplan var dog de mest opsigtsvækkende begivenheder.

Dn | 100 år

Søndag aften den 19. oktober 1986 sad det meste af den danske be-folkning klistret til lan-

dets eneste tv-kanal. Gennem de foregående 10 dage var et miljø-politisk stormvejr uden sidestyk-ke i danmarkshistorien blæst hen over landet. I begyndelsen af ok-tober døde 500 kvadratkilometer af Kattegat som følge af iltsvind, og en spand døde jomfruhumme-re fik de fleste danskere til at se behovet for at beskytte miljøet.

Så da studievært Mogens Be-rendt fra Søndagsavisen havde DN’s direktør, David Rehling, og den konservative fiskeriminister, Lars P. Gammelgaard, i studiet, var der stærke forventninger til, at der skulle ske noget her og nu. Og det, må man sige, blev tilfæl-det. I den bedste sendetid fremlag-de David Rehling den fulde ordlyd af DN’s sekspunktsplan ”Red ha-vet omkring Danmark nu!”

Planen krævede blandt andet, at alle kommunale rensnings-anlæg inden to år skulle omfatte biologisk og kemisk rensning. Landbrugets ulovlige udledninger skulle bringes til ophør inden seks måneder, og samme erhvervs brug af gødningsstoffer skulle halveres inden for to år. Desuden skulle in-dustriens udledninger gennemgås og nyvurderes inden for to år.

Fiskeriminister Lars P. Gam-melgaard, der dårligt kunne mod-sætte sig disse rimelige krav, gav for åben skærm et løfte om om-gående handling. Og han holdt ord. Året efter vedtog Folketinget ”Handlingsplan mod forurening af det danske vandmiljø med næ-ringssalte”. Loven, der populært blev kaldt ”vandmiljøplanen”, in-deholdt stort set samtlige punkter fra DN’s sekspunktsplan.

DN havde i mange år været op-mærksom på vandmiljøet, for fle-re gange i 1970’erne var blågrøn-alger blomstret op i Århus Bugt. I den meget varme sommer 1975 kunne Aarhuus Stiftstidende for eksempel fortælle om hunde, der blev syge og døde efter en frisk tur i vandet. I 1981 var der et bety-deligt iltsvind og fiskedød i Katte-gat, Bælthavet og Limfjorden. Det gentog sig året efter, og i april 1983 afholdt DN derfor konferen-cen ”Havet omkring Danmark”.

I 1985 vedtog folketinget den såkaldte NPO-handlingsplan, som skulle modvirke vandforure-ning med især kvælstof (N), fosfor (P) og organisk stof (O). Planen var det første ambitiøse forsøg på at få renset spildevandet fra byer, industri og landbrug, men det lykkedes landbrugets organisati-oner at gøre planen virkningsløs, da den skulle træde i kraft i 1986.

NPO-handlingsplanen er glemt i dag, men den er en del af bag-

grunden for det miljøpolitiske stormvejr i oktober 1986. Så da Gillelejefiskerne tirsdag den 7. oktober kom i land med døde hummere, gik der kun et døgn, før TV-avisen kunne vise billeder af dem. I studiet var også en bio-log fra Miljøstyrelsen, der talte

HISTORIEN I SEKS DELEFølg Søren Olsens rejse gennem DN’s første 100 år, og få til sidst et indblik i fremtiden.

Del 1: 1911-30Del 2: 1931-50Del 3: 1951-70Del 4: 1971-90Del 5: 1991-10Del 6: 2011 og fremtiden.

sammensværgelse om vanDmiljøet!Både vandmiljøplanen og DN’s rolle i den har skabt forbitrelse og myter. Debattør og forfatter Jørgen Røgel beskylder (i ”Fra anarki til hysteri – dansk miljøpolitik 1960-90”) David Rehling for at sætte ”ny rekord i mil-jøpolitisk manipulation”. Han påstår også, at Rehling sammen med Be-rendt begik et ”tv-kup”, som ”udløste et miljøhysteri, der er uden sidestykke i Danmarkshistorien.” En påstand, som Bjørn Lomborg i øvrigt gentager i sin danmarksfilm ”Blackout – når iltsvind kvæler fornuften”, fra maj 2011. Reh-ling havde aldrig en død hummer i hånden; alligevel blev han anklaget for at ”sidde i tv-studiet og fægte med en død hummer foran den sagesløse H.O.A. Kjeldsen” (Information, 13. september 1997).

På www.landbrug-ph.dk fremstilles sagen som en rendyrket konspiration. Her læser man, at da hummerfiskerne kom i land, ”stod DR klar med snur-rende kameraer, for det var et godt tilrettelagt medieshow”. Her står også, at Gunni Ærtebjerg fra Miljøstyrelsen, ”der kunne underbygge historien med, at Kattegat var ved at dø”, ikke var en tilfældig biolog: ”Gunni Ærtebjerg er lillebror til samme fisker Palle Nielsen, der landede de døde hummere. Timin-gen var perfekt tilrettelagt. Få dage ef-ter var der årsmøde i DN, der overtog sagen til videre behandling.” Ja, når en fisker er i familie med en biolog, og DN herefter tager affære, så har man en sammensværgelse!

om iltsvind og fiskedød. DN kom tilfældigvis ret hur-

tigt ind i debatten, fordi forenin-gen lørdag den 11. oktober skulle holde sit halvårlige repræsentant-skabsmøde på Østergaards Hotel i Herning. På dette nu historiske møde fremlagde Grenaa Lokalko-mité, der i en årrække havde været

åh nej, skal vi nu også beskæftige

os med iltsvind og fiskedød.

Svend Bichel, præsident i DN 1984-96

optaget af iltsvind i havet, en reso-lution, der opfordrede til handling.

Det hører med til historien, at de aktive østjyder ikke på for-hånd havde rådført sig med DN’s ledelse, fortæller Svend Bichel. Så både han og den øvrige DN-ledelse tænke: ”Åh nej, skal vi nu også beskæftige os med iltsvind og fiskedød – der er ellers masser af andre miljøproblemer at tage sig af.” Men som præsident for

DN kunne han naturligvis ikke sige det højt. Så resolutionen, der krævede ”en kraftig reduktion i spildevandsudledningerne her og nu”, blev sendt ud til pressen.

Resultatet blev, at DN og sæligt direktør David Rehling blev jaget vildt for medierne. Søndag mor-gen den 19. oktober ringede Reh-ling til Bichel og fortalte, at han skulle interviewes i Søndagsavi-sen sammen med fiskeriministe-

34 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

Et miljøministerium dannes og naturfredning flyttes hertil fra kulturministeriet.

Medlemsbladet Natur & Miljø begynder at udkomme, i stedet for årsskriftet, i

farver og med fire årlige numre!

DN begynder at arrangere naturrejser til udlandet og busudflugter til forskellige

steder i Danmark.

Danmarks Naturfond arver godset Skovsgaard, der i dag drives som et moderne økolo-

gisk besøgslandbrug.

DN får nye,tidssvarende vedtægter,

hvor magten flyttes fra en årlig generalforsamling

til et repræsentativt system.

Det Grønne Kontakt-udvalg, et samarbejde

mellem de grønne organisationer, nedsættes med

deltagelse af DN.

DN’s præsident, Valdemar M. Mikkelsen, og direktør, Sune

Ebbesen, afløses af den dynamiske duo Svend Bichel og David Rehling.

DN opfinder ordet ”naturgen-opretning” den 7. september – dagen før en bustur med den radikale folketingsgruppe, hvilket ender med lov om naturforvaltning i 1989.

I oktober skaber døde hummere og DN store

overskrifter, hvilket fører til vedtagelsen af den første

vandmiljøplan.

Foreningen har nu 273.553 medlemmer – det højeste antal nogen sinde.

1988

TIDSLINJEDanmarks

Naturfredningsforening1971-1990

Fortsættes i næste nummer

1973

1974

1979 1985

19131977

1981 1984

1986

ren. De blev enige om, at tiden var inde til at rejse konkrete krav, og i løbet af dagen udarbejdede de en plan med seks punkter. Og sådan blev vandmiljøplanen und-fanget en oktobersøndag i 1986.

Miljøministeriet fødesStatens forvaltning af natur og miljø er af stor betydning for DN’s arbejde, og denne statslige sek-tion voksede kraftigt op gennem 1970’erne og 80’erne. I 1971 blev Ministeriet for Forureningsbekæm-pelse, som i 1973 blev til Miljømini-steriet, oprettet. Miljøstyrelsen kom i 1972, og en miljøbeskyttelseslov i 1973. Skov-, Plan- og Frednings-styrelsen så dagens lys i 1975. Na-turfredningsloven blev revideret i 1978, som bl.a. betød, at amterne fik ansvaret for fredning, og at de fer-ske vande blev bedre beskyttet.

I 1977 tilsluttede Danmark sig Ramsar-konventionen om våd-områder, i 1979 vedtog man EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, og i 1983 tiltrådte Danmark Bern-kon-ventionen om beskyttelse af vilde dyr og planter. Skov- og Natursty-relsen blev oprettet i 1987 ved en sammenlægning af Frednings-styrelsen og Skovstyrelsen. I 1989 stiftedes Danmarks Miljøun-dersøgelser, og vildtforvaltning og administration af jagtloven overgik fra Landbrugsministeriet til Miljøministeriet.

Medlemsblad, udflugter og telefonhvervning DN’s ledelse har altid været klar over, at medlemmerne er forenin-gens egentlige aktiver og bag-grunden for dens indflydelse. I

ILTSVINDResolution fra Grenaa Lokalkomité overraskede DN’s hoved-bestyrelse. Men østjyder-nes initiativ fik skabt en mediestorm.

begyndelsen af 1970’erne havde DN et medlemstal på omkring 51.-55.000. For at fastholde medlem-merne og måske få endnu flere, begyndte foreningen i 1974 at ud-give kvartalsbladet Natur & Miljø.

I 1977 begyndte DN at tilbyde na-turrejser til udlandet, blandt andet til De Vestindiske Øer, Kenya og Portugal. Samtidig tilbød man fra maj til november ture i ”store ud-flugtsbusser ud over hele landet”. Som turene blev beskrevet i Natur & Miljø, var de ”ikke blot en rejse frem og tilbage til et udflugtsmål. Det er en oplevelse lige fra det øje-blik, De sætter Dem i bussen.”

DN begyndte nu også at hverve medlemmer over telefonen, en idé som informationschef Børge Lin-degård Olsen fik.

Han var tidligere modstands-mand fra 2. verdenskrig, og han fik organiseret et stort med-lemstegnerkorps af tidligere modstandsfolk og militærfolk. Resultatet viste sig hurtigt, for de 60.000 medlemmer i 1978 eks-ploderede til 200.000 i 1983, fem år senere. Og tallet steg endda yderligere til et højdepunkt på 273.553 medlemmer i 1988.

35

Nye vedtægter i 1981 Med det stigende medlemstal var der behov for nye og tidssvarende love til styring af den voksende organisation. De seneste ændrin-ger var sket i 1964. I 1981 æn-drede DN sine vedtægter, så den formelle magt blev flyttet fra den årlige generalforsamling til et re-præsentativt system. Hidtil havde det været sådan, at de enkelte medlemmer kunne møde op på ge-neralforsamlingen og gøre deres indflydelse gældende. Men frem-mødet var stærkt præget af, hvor i landet mødet blev holdt.

Eftersom DN hviler på lokalko-mitéernes arbejde, var det natur-ligt at give dem større indflydelse på foreningens virke. De demokra-tisk valgte formænd for lokalko-mitéerne kom nu til at udgøre ho-vedparten af DN’s øverste organ, repræsentantskabet - sammen med 24 enkeltpersoner, der havde særlig indsigt i naturbeskyttelse. Dette repræsentantskab valgte så tre personer til et præsidium, der fungerede som formandskab for repræsentantskabet.

Et forretningsudvalg forestod ledelsen af foreningen efter ret-

Et miljøministerium dannes og naturfredning flyttes hertil fra kulturministeriet.

Medlemsbladet Natur & Miljø begynder at udkomme, i stedet for årsskriftet, i

farver og med fire årlige numre!

DN begynder at arrangere naturrejser til udlandet og busudflugter til forskellige

steder i Danmark.

Danmarks Naturfond arver godset Skovsgaard, der i dag drives som et moderne økolo-

gisk besøgslandbrug.

DN får nye,tidssvarende vedtægter,

hvor magten flyttes fra en årlig generalforsamling

til et repræsentativt system.

Det Grønne Kontakt-udvalg, et samarbejde

mellem de grønne organisationer, nedsættes med

deltagelse af DN.

DN’s præsident, Valdemar M. Mikkelsen, og direktør, Sune

Ebbesen, afløses af den dynamiske duo Svend Bichel og David Rehling.

DN opfinder ordet ”naturgen-opretning” den 7. september – dagen før en bustur med den radikale folketingsgruppe, hvilket ender med lov om naturforvaltning i 1989.

I oktober skaber døde hummere og DN store

overskrifter, hvilket fører til vedtagelsen af den første

vandmiljøplan.

Foreningen har nu 273.553 medlemmer – det højeste antal nogen sinde.

1988

TIDSLINJEDanmarks

Naturfredningsforening1971-1990

Fortsættes i næste nummer

1973

1974

1979 1985

19131977

1981 1984

1986

Dn | 100 år

ningslinjer fra repræsentantska-bet. Forretningsudvalget bestod af præsidiets tre medlemmer, formændene fra fagudvalgene og seks medlemmer fra repræsen-tantskabet. Efter indstilling fra forretningsudvalget valgte re-præsentantskabet medlemmerne af de faglige udvalg. Det enkelte medlems indflydelse gik derfor gennem en lokalkomité.

I forbindelse med de nye vedtæg-ter ændrede man også forenin-gens formålsparagraf. I de gamle love blev der først og fremmest talt om fredning som foreningens virkemiddel, men i de nye vedtæg-ter sidestillede man fredning, for-ureningsbekæmpelse og planlæg-

...han fik organiseret et stort medlemskorps af tidligere modstandsfolk og militærfolk. resultatet viste sig hurtigt.

Børge linDegårD olsen DN’s første informations-chef, der stod bag en eksplo-siv medlemstil-gang.

MagasinI 1974 be-gyndte DN at udgive medlemsbla-det Natur og Miljø for at fastholde og tiltrække nye medlemmer.

36 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

ning. Det skete i erkendelse af, at man ikke kan bevare naturen som små oaser af fredede pletter i et landskab, der er ved at gå til i forurening og planløst byggeri.

Samarbejde med de grønneI slutningen af 1970’erne begyndte DN at samarbejde med de andre grønne organisationer, først og fremmest Dansk Ornitologisk For-ening. Det første samarbejde skete i Informationsgruppen Vadehavet, som de to foreninger nedsatte i 1978 for at oplyse om konsekven-serne af det såkaldte fremskudte dige i Tøndermarsken.

Det lykkedes ikke at forhindre opførelsen eller få ændret linje-føringen, og dermed hindre øde-læggelsen af et stykke enestående natur. Men det lykkedes dog at få politisk flertal for anlæggelsen af Saltvandssøen bag diget som et plaster på såret. Desuden blev der senere gennemført en fredning af det nye kog, Margrethe Kog, samt de ydre kog i Tøndermarsken.

Mens digemodstanden på for-hånd var en tabt sag på grund af en følelsesladet debat efter et truende digebrud i 1976, havde de grønne organisationer bedre held med deres forslag til jagtloven af 1982. Op gennem 1970’erne var der omfattende debat om jagtfor-eningernes monopol på forvalt-ningen af dansk dyreliv, og især var der fokus på strandjagten.

En overskrift som ”Oprøret mod jægervældet” i Natur & Miljø i 1978 fortæller lidt om DN’s indstilling til jagtforeningerne, som blandt andet ville bevare jagten på 11 vadefugle-arter. Dét forstod hverken DN eller den brede offentlighed. Det drejede sig om fugle som islandsk ryle og hvidklire, som der knapt nok er kød på, og som let forveksles med allerede totalfredede arter som ryle og tinksmed.

DN’s daværende direktør, Hans H. Sune Ebbesen, tog initiativ til at skabe et grønt jagtlovsforslag. Nu skulle de tre jagtforeningers og Landbrugsministeriets mo-nopol på at udforme jagtloven brydes. I arbejdsgruppen deltog overjagtkonsulent og medlem af DN’s forretningsudvalg Egon

egon sørensenForlod DN i skuffelse, efter at han tabte et historisk kampvalg om posten som præsident for DN. Fire kæmpede om posten i 1984.

eBBa lunDDeltog også i kampen om posten sam-men med Ib Koch-Olsen og Svend Bichel. Belært af erfa-ringerne blev valget holdt for lukkede døre.

Sørensen, Hans Meltofte og Leif Bisschop-Larsen fra Dansk Orni-tologisk Forening, Jan Dyck fra International Council for Bird Preservation og Villiam Horsten fra Friluftsrådet.

Da Folketinget den 24. maj 1982 vedtog den nye jagtlov, kun-ne naturvenner glæde sig over, at 10 af de 11 vadefuglearter nu var totalfredede – enkeltbekkasin blev først fredet i 2004. Blandt de an-dre forbedringer var, at jagtloven nu indeholdt en såkaldt positiv-liste over pattedyr og fugle, som kunne jages. Hvis et dyr ikke stod på listen, var det som udgangs-punkt fredet.

Det fine samarbejde mellem de grønne organisationer, først om-kring Vadehavet og nu med hen-syn til jagtloven, førte i 1983 til oprettelsen af Det Grønne Kon-taktudvalg, et uformelt samar-bejdsorgan med DN som sekreta-riat. Ved at stå sammen skulder ved skulder i naturpolitiske sager kunne man påvirke det politiske og statslige system til gavn for natur og miljø.

Kampvalg om præsidentpostenJagtloven af 1982 blev dengang kaldt verdens mest moderne, og DN’s mand, overjagtkonsulent Egon Sørensen, var den, der hav-de støbt de juridiske kugler. Dy-renes Beskyttelse udnævnte ham derfor til årets dyreven, hvilket han kvitterede for ved at sige til bladet Dyrevennen: ”Vi har plads til 50.000 jægere, og med de uan-svarlige frasorteret, vil tallet passe.” En lidt provokerende udta-lelse, da der dengang var 170.000, som havde jagttegn!

Da Egon Sørensen var kendt som en human jæger, en elskelig dyreven og en aktiv naturfreder, var der mange gode grunde til at

valDemar m. mikkelsen (1916-2000)Præsident for DN 1964-84. Student fra Rønne i 1934, cand.mag. i natur-historie og geografi i 1943 og dr.phil. i 1949. Professor i systematisk bota-nik ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1955-83. Hans dis-putats fra 1949 om Præstø Fjord og hans afhandling fra 1966 om ”Mark-ukrudtet i Danmark omkring 1960” er betydelige bidrag til dansk vegeta-tionshistorie. I sidstnævnte afhandling påviste han, at meget få af markens ukrudtsplanter stammer fra de nær-liggende grøftekanter. I 1980’erne foretog han vegetationsstudier af Bor-relyngen på Bornholm.

ole vinDing (1906-85)Naturmand, forfatter og journalist. Blev især kendt i offentligheden med sin radioserie ”Et bymenneske i naturen”, som han i flere år lavede for Danmarks Radio. En del af hans stemningsfulde naturbeskrivelser blev udgivet i bogform, blandt andet af DN. I 1926-52 var han korrespondent for franske og danske aviser, mens han oversatte fransk litteratur. Mod-tog Cavling-prisen i 1946 og Natur-fredningsprisen i 1977.

vi har plads til 50.000 jægere, og med de uansvarlige frasorteret, vil tallet passe.Egon Sørensen

37

Dn | 100 år

DN’s topledelse kørte ham i stil-ling som kommende præsident. I 1982 blev han vicepræsident, og 1984 stillede han som 63-årig op til præsidentvalget, tilskyndet af DN’s præsident Valdemar M. Mik-kelsen. Men på grund af de nye vedtægter i 1981, hvor magten i DN var blevet flyttet til lokalko-mitéerne, blev der kampvalg. En stor del af medlemmerne ønskede nemlig en mere udadvendt og ak-tivistisk linje.

I 1982 var gymnasielærer Svend Bichel kommet i forretningsud-valget, og han stillede nu op som præsidentkandidat. Belært af de dårlige erfaringer fra kampval-get i 1964, som blev stærkt dæk-ket af en negativ presse, blev dette kampvalg holdt for lukkede døre. For at tilsløre de alvorlige indre spændinger i DN blev yderligere to kandidater opstillet, den 61-åri-ge dr. phil. Ebba Lund og den 70-årige forfatter Ib Koch-Olsen.

Men repræsentantskabet var dog klart i mælet om, hvem de foretrak, idet Svend Bichel fik 116 stemmer, Egon Sørensen 42 stemmer, Ebba Lund 17 stemmer og Ib Koch-Olsen 8 stemmer. Herefter forlod Egon Sørensen DN i dyb skuffelse.

En af den nye præsidents første opgaver bestod i at ansætte den 35-årige cand.jur. David Rehling fra Miljøministeriet. Det nye mak-

kerpar gik straks i gang med en saglig, men samtidig mere offen-siv linje, og snart havde DN en kampagne eller en mening om alle natur- og miljøspørgsmål. Naturfredning var stadig vigtig, men miljøbeskyttelse og planlæg-ning kom nu mere i fokus.

Lad os slutte dette historiske afsnit med fortællingen om, hvor-dan begrebet ”naturgenopretning” blev en del af danskernes ordfor-råd. Søndag den 8. september 1985 havde DN inviteret den radi-kale folketingsgruppe på udflugt i den sjællandske natur.

Dagen før drøftede turlederne, hvad der skulle være turens na-turpolitiske tema. Da den davæ-rende statsminister Poul Schlüter netop havde lanceret en plan for økonomisk genopretning, faldt det lige for at snakke om natur-genopretning.

Under busturen blev der der-for talt om genopretning af søer, vandløb og enge. Åbenbart så meget, at den radikale partileder Niels Helveg Petersen bad DN om at udarbejde et forslag til natur-genopretning, et forslag som Fol-ketinget vedtog i 1986, og som blev til lov om naturforvaltning i 1989. Hvorefter især vådområ-der, men også overdrev og skove, i større stil er blevet genoprettet i både statslig og privat regi.

Den nyjagtlovJagtioven i 1982 blev kaldt verdens mest mo-derne. Egon Sørensen støbte kug-lerne, og han blev efterføl-gende hædret af Dyrenes Beskyttelse med titlen som årets dyreven. Loven førte til, at 10 ud af 11 vadefug-learter blev totalfredet.

vestskovenDet knap 1400 hektar store, rekreative naturområde er an-lagt på tidligere marker og er i dag et varieret landskab med skove, sletter, kunstige bakker og søer. Her er også en naturskole, et museum og en jernalderlandsby. Vest-skoven er Sjællands vigtigste skovrejsningsprojekt, og DN har en stor del af æren for det. Især har Einar Laumann Jørgensen (1920-2006), statsskovrider ved Københavns Statsskovdistrikt 1962-89, ydet en enorm indsats. Han var medlem af DN’s forretningsudvalg og formand for Køben-havns Vestegns lokalkomité. Medlemmer af Vestegnens Natur og Ungdom har op gennem 1970’erne opsat utal-lige fuglekasser, og DN Albertslund har senest i 2006 fået gravet en ny sø for DN’s projektmidler.

svenD Bichel (f. 1942)Cand.scient. med vildtbiologi som speciale. Var naturchef i Viborg Amt og forskningschef ved Danmarks Miljøun-dersøgelser. Præsident for DN 84-96, i Vildtforvaltningsrådet 91-97, formand for Folketingets og Miljøministerens Pesticidudvalg, ”Bichel-udvalget”, 97-99, i Vejlernes Naturråd fra 2009 og formand for Fiilsøs Naturråd fra 2010.

Hedens bær

Sensommer på heden er summende bier i blomstrende lyng. Duften er tyk af aromaer, der koncentrerer sig i den brune lynghonning. I maj var andre insekter på færde. Revling, tyttebær, melbær, blåbær, mosebølle og tranebær. Alle blev de bestøvet, og nu ligger bærrene og modner i sensommervarmen.

38 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

39

edens bær var eftertragtede, men ikke lige meget. Tyttebærret, Vac-cinium vitis-idaea, var det vigtig-ste. I Jylland blev de plukket i tøn-devis til markederne i København og i de lokale provinsbyer. Der var rift om gode steder. Blåbær-ret, Vaccinium myrtillus, var en klar nr. 2, mens tranebærret, Vac-cinium oxycoccos, blev regnet for kongen blandt bærrene. Mosebøl-len, Vaccinium uliginosum, deri-mod, skulle man vist passe lidt på. Der var noget afrodisisk over de bær, som de hang dér, to og to. Revling eller sortebær, Empetrum nigra, regnedes næppe. Melbær, Archtostaphylos uva-ursi, slet ikke. De modne enebær må vi ikke glemme, selvom det ikke er bær.

Hvor finder du dem? Tyttebærret hører især hjemme på de nord- og vestjyske heder og på mager, gerne lidt fugtig, bund i nåle- og birkeskove. På heden vokser det ofte sammen med mel-bær, hvis røde stenfrugt har en flov, melet smag. Kend tyttebær-ret på de mørke kirtler på bladets bleggrønne bagside. Mosebølle og blåbær ligner umiddelbart hinanden. De findes i hele lan-det på mager og sur jord i lyse skove og på heder. Mosebøllen vokser gerne lidt fugtigere, har lidt større og blågrønne blade og

orD SøRen eSpeRSen .foto ScAnpIx, SøRen eSpeRSen

fInD Det SpIS Det |

nAtuRen på tAlleRkenenNatur & Miljø bringer naturen helt ind i køkkenet og der-fra ned i vores maver. Vi ser på hvilke ingredienser, man selv kan indsamle i naturen afhængigt af årstiden, og hvordan de kan tilberedes til en lækker ret.

Saml så mange bær, du har tid og lyst til. Tyttebær, blåbær, mo-sebølle eller tranebær. Bland dem sammen, eller hold dem hver for sig. Kom lys rørsukker over i forholdet 1 del sukker til 2 dele bær. Smag dig lidt frem. Tyttebær kræver lidt mere sukker end blå-bær og mosebølle, der til gengæld kræver lidt citron – hvis ikke tyt-tebærrene leverer syren. Nu har du et rårørt syltetøj, der holder sig længe i køleskabet, især hvis der er mange tyttebær eller trane-bær i. De indeholder benzoesyre, det aktive stof i Atamon. Rårørte tyttebær er gode til vildtretter og stegt fisk. Bryder man sig ikke om det søde, kan man nøjes med at drysse friske bær over. Sylte-tøjet er også godt sammen med frisk frugt på morgenmadens surmælksprodukter.

En helt særlig fornøjelse er det at sætte heden på brændevin. Find husets smukkeste flaske. Fyld den halvt med en blanding af rev-lingebær, mosebølle og lidt friske modne enebær. Kom lidt blom-strende lyngskud, enebærkviste og måske lidt revlingekviste ved. Fyld op med en neutral brændevin eller vodka, og lad den stå mini-mum 8 – 10 uger. Tilsætter man en smule lys rørsukker kan den også drikkes som en likør til mo-den ost eller dessert.

SåDAn gøR Du

bærret farver ikke rødt. Trane-bærret vokser på de sure mosers forrædderiske hængesække og spagnumflader. Pas på - men de er værd at gå efter! Revling fin-der man stort set alle steder, hvor de øvrige bær vokser.

Hvor blev bærrene af? Der var en gang, hvor bærplukning var en væsentlig del af indkomsten i de små hedesamfund. I gode år var lyngheden rød af tyttebær. Plukningen blev sat i system. Man skulle til mange arealer løse plukke-kort, og høsten blev registreret helt til slutningen af 1950’erne. Også store mængder blåbær, mosebølle og tranebær blev plukket til salg.

Dræning og opdyrkning har i mange hedeegne re-duceret bærrigeligheden til en brøkdel af, hvad den var tidligere. Også på de tilbageværende hedestrækninger er der blevet længere mellem de små lækkerbiskener. Undtaget dog for sortebærrets vedkommende. Det er, fordi vi ikke længere graver lyngtørv, brænder hede, dyrker kornafgrøder eller slår lyng, som vi gjorde tidligere. Lyngen bliver for gammel og dør. Græs og sortebær breder sig, og den sporadiske afgræsning er ikke tilstrækkelig til at afbøde problemet. Heden skal have tæsk! Så kommer bærrene igen.

40 | Natur og Miljø | nr. 4 | 2011

NatureNs perler

ord Ole laurseN foto kim bergsaker Og scaNpix.dk

på tur med NaturkatapulteN.dk Oplevelser i naturen gør Os sundere, gladere Og klOgere. Få Friske ideer til sjOve, slidstærke Og grønne minder FOr hele Familien på www.naturkatapulten.dk

� DragendeKrabbejagt er altid spænden-de – og særligt spændende bliver det, når jagten tjener et højere formål, nemlig men-neskeføde!

Mennesket har smyk-ket sig med perler fra naturen i årtu-sinder. I udgravnin-

ger har man fundet perler af både rav, ben, horn, hjortetak, mus-lingeskaller og sten. Der er ben i meget af det mad, vi spiser, og næste gang, I skal have oksesteg eller fjerkræ, kan I måske gemme et ben til at lave jeres egne ske-letperler af. I kan også gå på jagt i haven efter ler og lave lerperler. Grav på steder med fed muldjord og ikke mager, sandet jord. Nogle steder skal man grave ret dybt for at finde ler.

perler, der kræver tilladelseI kan lave flotte halskæder af hyl-degrene. Husk at spørge hylde-mor om lov: ”Hyldemor, Hyldemor om få lov, giv mig et stykke af din skov”. Ellers kan der ske de grummeste ting.

Til hyldeperler skal I bruge• En lillefingertyk gren

fra en hyldebusk

• En wsav• En kniv• Et søm• Sandpapir

Sådan gør ISkræl barken af hyldegrenen med kniven. Skær eller sav så grenen i små stykker, der er en halv til en centimeter lange. Inde i grenen er der hyldemarv. Det minder om skumgummi og kan skubbes ud med sømmet. Nu har I allerede en lille træperle. Skær mønstre i perlerne og snit dem i nye, sjove former. Lad perlerne tørre et par dage. Slib overfladen med fint sandpapir. Hyldeperlerne er lette at indfarve eller male.

41

Få Flere ideer til NaturOplevelser med krabber på www.NaturkatapulteN.dk

FamilieOplevelser | perler

perler aF sNegle Og musliNgerPå stranden kan I finde mus-linger og sneglehuse. Med et tyndt bor eller en nål kan I for-sigtigt prikke et hul i skallen. Vælg muslinger og sneglehuse i forskellige størrelser og far-ver, og træk dem på en snor. Det giver et flot farvespil.

prøv OgsåskeletperlerTil skeletperler skal I bruge• Ben fra et dyr• En snittekniv• Brintoverilte (3 %)• En lille fintandet hobbysav• Sandpapir• Et lille bor

Sådan gør IBenet skal helst ikke være kogt el-ler stegt. Det er meget lettere at skære i friske knogler. Fjern først kød og sener fra knoglerne. Sav så nogle mindre stykker af knoglerne. Mange knogler er hule indeni, så I ikke behøver at bore huller. Snit per-lerne til og rids mønstre. Perlerne kan blive meget flotte og runde, når I sliber dem med fint sandpapir. Læg til sidst perlerne i blød i brintoverilte i et døgn. Det gør benet fint hvidt. Brug gummihandsker til brintover-ilten og vask altid hænder, når I har arbejdet med knoglerne.

lerperlerTil lerperler skal I bruge• Ler• En tyk nål eller ståltråd• Et glødebål• En tom metaldåse• Savsmuld• Bivoks

Sådan gør IForm leret i de former og størrelser, I synes bedst om. Lav et hul i perlen med en nål eller et stykke ståltråd. Lav eventuelt mønstre i perlernes overflade. Hvis I lader perlerne tørre i et døgns tid, revner de ikke så let under brændingen. Lav et bål og lad det brænde ned, til der er masser af gløder tilbage. Læg et lag savsmuld i bunden af metaldåsen, og læg per-lerne ovenpå. Fyld op med savsmuld, og stil dåsen ind i gløderne. Rag glø-derne godt op omkring dåsen, så der bliver rigtig varmt indeni. Lad dåsen stå i gløderne i mindst et par timer. Savsmuldet brænder op og bruger ilten inden i dåsen. Perlerne får en smuk sort farve, fordi mineralerne i leret ikke bliver iltet. Til sidst kan I polere perlerne med bivoks. ■

praleNde perlerSår I pralbønner i haven, får I både en smuk plante, lækre bønner samt perler til halskæ-der og andet pynt. Planterne skal helst kravle op ad et stativ. Når blomsterne visner, vokser de store bælge hurtigt. Pral-bønnebælge kan blive over 30 centimeter lange. Bønnerne fås i et væld af farver, og med nål og tråd kan de laves til en flot halskæde. Hvis bønnerne er tørre, kan de være svære at bore hul i og trække på snor. For at undgå at de flækker, kan I lade dem ligge i blød i et døgns tid. Vær opmærksom på, at rå pralbønner er let giftige. Skal de spises, skal de koges først.

Strandturen kan let og hurtigt blive til en kreativ legeplads.

Vind 500 kr. til brug i dn’s butik

21 22 23

42011

fisk Pige-naVn

studÉr danmark shilling fjernsyn Pige-naVn

fisk

fisk Plante-del

1

hiV rast

flod iltdrik

2naVn drik

rokoko

natrium

Vægtliter

bibel-naVn

gangart

3

belgien gaVe50

4Vest

handlet

løb dyr

Pige-naVn

østrig

tyskland 5

Vredbjæffe

rend

beskyt-telse

træer

stæVnesVerige

toens

ton

fisk 6

1 2 3 4 5 6

Unger hos gæs eller piletræets gråhvide, dunede rakler?

Disse planter kaldes også nøkkeroser?

Græs med ranke el. knæbøjede strå og en tæt, blød dusk med blomstrende småaks?

Hannen hos dådyr?

En snor el. reb, som man sjipper med?

Med tynde hvide streger på en mørk baggrund?

Det store kraftige dyr af mårfamilien, som har hvidt hoved med en bred sort stribe på hver side?

En plante, der er beregnet til tørring, fordi den beholder sin form og farve?

Ord, der betyder, at man ikke kan finde på råd eller udvej?

27 28 29 30 31

7 8 9 10 11 12

40 41 4234 35

56 57 58

13 14 15 16 17 18

52 53 54 55

32 33

Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Dan-marks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering.

Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 500 kr. til DNs butik. Sidste frist for indsendelse er den 15. august. Vinderne får direkte besked.

Løsningen på “Gæt en natursang” i sidste nummer var “ed-derkopper” Vinder blev R. Madsen, Horsens. Løsningen på “Krydsord” var “Østers”. Vinder blev Birgit Corydon, Herning.

gæt en natursang Find løsningerne til spørgsmålene og overfør så bogstaverne til felterne i diagrammet forneden. Derved fremkommer en natursang. Løsningen læses lodret under pilen.

løsning:

12 33 58 21 28 53 40

66 60 9 6 43 17 29 52 7 65 45 16 27 51

26 3 37 44 23 28 57 6 61 38

1 20 8 11 27 51 42 22 36 50 51

19 4 22 32 32 25 51 64 10

30 2 43 24 59 46 51

62 37 49 41 47 14 53 34

54 39 48 67 40 31 55

13 37 19 18 9 35 26 5 46

Farveløs, ildelugtende gas, som er en kemisk forbindelse af kvælstof og brint?

48 63 15 45 35 56 14 39

1 2 3 4 5 6 19 20

24 25 26 36 37 38 39

47 48 49 50 51 59 60 61 62 63 64 65 66 67

42 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

43 44 45 46

43

Giv en gave til Danmarks Naturfred-ningsforening og støt arbejdet med at pleje naturen i vores helt egen lille naturperle.

Danmarks Naturfredningsforening har sikret Allindelille Fredskov fra opkøb af private investorer. Med købet sikrer vi fuld offentlig adgang til skoven, og at planter og dyr får de mest optimale kår.

Omkring en fjerdedel af alle Danmarks planter findes i Allindelille Fredskov. Den mest sjældne er orkideen flueblomst, men her er også andre orkideer som pukkellæbe og alle tre skovliljer. Også svampene er rigt repræsenteret.

Hjælp til AlliNDelille FreDskov

sÅDAN stØtter DU: sMs: send en sms med teksten skov til 1999, så støtter du med 150 kr. (+ alm. sms-takst)

Giro: overfør til girokonto 10905001, kortart 01

DANkort: klik ind på www.dn.dk/allindelille

44 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

:

M anipulerende og far-lig. Det var nogle af de højrøstede reakti-

oner, da Danmarks Naturfred-ningsforening sammen med seks andre grønne organisa-tioner i juni udkom med publi-kationen "Sådan ligger landet". En publikation, der sætter tal på industrilandbrugets konse-kvenser for natur, miljø og dy-revelfærd, på værdien af land-brugsproduktionen og på landbrugets bidrag til samfun-det.

Publikationen dokumenterer blandt andet, at Danmark er verdens mest intensivt dyrkede landbrugsland.

At landbrugseksporten siden

1966 er faldet fra 45 til 17 pro-cent af Danmarks samlede vare-eksport.

Og at landbruget står for mere end 85 procent af forbru-get af sprøjtegifte i Danmark.

Der er intet nyt i disse fakta. Men de har været svære at få øje på i den fortælling om landbru-get, som landbruget selv – godt hjulpet på vej af medierne – er lykkedes med at fortælle.

Historien om landbrugets sto-re arbejdsskare og eksportind-tægter.

'Sådan ligger landet' er hver-ken farlig eller manipulerende. Den er en fakta-samling, der formidler centrale tal om land-bruget – og som forhåbentlig

kan bidrage til at nuancere de-batten om det danske industri-landbrug i medierne og på Chri-stiansborg.

Lad os få en nuanceret poli-tisk debat – på oplyst grundlag, der kan bane vejen for beslut-ninger om et fremtidigt dansk landbrug, der er i balance med natur og miljø.

Vi kan ikke blive ved med at kaste røgslør hen over den store belastning, det danske industri-landbrug udgør både miljømæs-sigt og samfundsøkonomisk.

Dire

ktør

en h

ar o

rDet

Af René la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfrednings-forening

hent folDeren her:www.Dn.Dk/lanDbrug

Sådan ligger landet

naturfotoskolens kursus i fotografering af kronDyr og lanDskaber i Jægersborg Dyrehave.Tag på fotokursus med naturfotograf Lars Gejl, og oplev en af de mest intense og spændende naturoplevelser i Danmark, kronhjortens fasci-nerende parringsspil i Jægersborg Dyrehave.

Føl urkraften, spændingen og den stærke kryd-rede lugt fra de brølende duellanter, der kamp-klare forsøger at holde sammen på flokken for i rette øjeblik at føre slægten videre.

Kurset starter med en teoretisk gennemgang

af de grundlæggende færdigheder i landskabs- og dyrefotografering. Eftermiddagen og aftenen er afsat til fotografering og oplevelser med krondy-rene i Dyrehaven. Dagens primære mål er at få gode fotos i det unikke landskab med græssletter og fritstående gamle egetræer.

Fotografer på alle niveauer kan deltage, men det er en fordel, at du har et SLR-kamera og ken-der lidt til kameraets funktioner og menuer.

Prisen for kurset er 1490,- og betales via netbank. Prisen inkluderer: Undervisning, foredrag, 2 x solide sandwich, samt kaffe, te og kage. Medbring selv øvrige drikkevarer. Max. 25 pladser. Tilmelding: lg@larsgejlfoto.dk Mere information om Lars Gejl og Naturfo-toskolen på www.naturfotoskolen.dk

tiD: lørDag Den 24.9. fra 10.00 til 21.00 0g sønDag Den 25.9. fra 10.00 til 21.00steD: ellehuset, raaDvaD naturskole, raaDvaD 50, 2800 lyngby

45

meDlems-info |

45

mest almindelige græsarter, fra bølget bunke til strandan-nelgræs. Marianne Hald: Græsser på danske beskyttede naturtyper. 52 sider, kr. 45 + evt. porto. (Egen udgivelse, tlf. 24889619).

I skov og park finder man mange andre nåletræer end rødgran og bjergfyr. Med ”Nåletræer i Danmark og Norden” i hånden kan man få opklaret, hvad selv de sjældne arter hedder, og hvor de kommer fra. De mere

end 40 arter beskrives med tekst og fine fotos. En interaktiv bestemmelsesnøgle følger med på cd. Knud Ib Christensen: Nåletræer i Danmark og Norden. 150 sider, kr. 150 + evt. porto. (Dansk Dendrologisk Forening, tlf. 21298599 ).

”Invasive plantearter i Dan-mark” er for folk, der arbejder aktivt med disse planter. Forfat-terne har udvalgt ni ”kernear-ter” og 20 ”observationsarter”, alt efter hvor hyppige og proble-matiske de er. For de fleste ar-ter er der udfærdiget udbredel-seskort til de forskellige dele af Danmark, hvilket kan være hjælp i bekæmpelse og ved forebyg-gelse. Kollmann, J. m.fl.: Invasive plantearter i Danmark. 96 sider, kr. 125 (Biofolia).

vellykket insektbogDet er ikke let at proppe et stort udvalg af danske insekter og andre leddyr ind i en hånd-terlig feltbog, men med ”Insek-ter i Danmark" er det for første gang lykkedes. Eksempelvis er knap halvdelen af de danske guldsmedearter med. Mere end 1200 arter er gengivet i en rimelig størrelse, og illustra-tionerne er i øvrigt en nydelse i sig selv. Teksten er ultrakort, med oplysninger om størrelse, levested og andre karakteri-

stika. Morten D.D. Hansen & Ole Jørgensen: Insekter i Danmark. 360 sider, kr. 350 (Gyldendal).

mammutter for børnFor børn og unge med hang til fortidsdyr kan ”En drøm af en mammut” anbefales. Den handler om tre forskere, der i det kolde og øde Sibirien er i gang med at optø en nedfrossen mammut. Under dette besværlige arbejde drømmer en af forskerne, at mammut-terne genopstår, og man følger så en mammutflok og dens oplevelser. Vel-egnet til højtlæsning for børn mellem 5 og 11 år, og

tegningerne kan farvelægges. Palæontolog Niels Bonde har skrevet en faktadel om dyrenes liv. Jytte Grådal: En drøm af en mammut. 80 sider, 159 (Forlaget Siesta).

fugle i have og naturDen dygtige naturfotograf Lars Gejl står bag en anderledes fuglebog, ”Fugleliv i haven”, der er et overflødighedshorn af dejlige fuglefotos, som man kan hygge sig med i havesto-len. Bogen viser, hvad der sker, når man kæler for fuglene. Lars Gejl står også bag ”Fugle-felthåndbogen”, der beskriver de godt 200 danske ynglefugle og 125 trækgæster. Teksten og de mange fotos beskriver fug-lenes udseende, blandt andet ved hjælp af begrebet jizz, som er det indtryk, man får af en fugl i flugt og silhuet. En cd med fug-lestemmer medfølger. Lars Gejl: Fugleliv i haven. 173 sider, 250 kr. (Gyldendal). Fugle-felthåndbogen. 421 sider, 300 kr. (Gyldendal).

maD fra naturen”Naturens spisekammer” for-tæller om spiselige ting, der er lette at finde, lige fra blæretang og brændenælder over brom-bær og havtorn til ramsløg og valnødder. Tips, sjove oplysnin-ger og opskrifter blandes med en masse herlige fotos. En prak-tisk, flot og appetitlig bog! Anette Eckmann: Naturens spisekammer. 249 sider, kr. 300 (Politikens Forlag).

inDustrialiseringen af lanDskabetMøller, broer, jernbaner og fa-brikker har gennem tiden været med til at ommøblere landska-bet og naturen. ”Danmarks in-dustrielle miljøer” er en smuk og omfattende vejviser til de kulturhistoriske lokaliteter, der knytter sig til industrialiseringen fra 1750 til 1970. Mange af ste-derne og bygningerne er i dag

fredet. Bogen er grundig, men velskrevet og rigt illustreret med smukke billeder. Henrik Harnow & Flemming Wedell (foto): Danmarks industrielle mil jøer. 428 sider, kr. 398 (Syddansk Universitetsforlag).

græsser, nåletræer og invasive planterDe forskellige græsarter er ofte gode indikatorer for plantesam-fund og naturtyper, og af den grund burde aktive naturfolk kunne skelne mellem dem. Men hvor mange kan det? Biolog og naturvejleder Marianne Hald kender problemet og har der-for udgivet et hæfte med de 36

Nåletræ

er i Dan

mark o

g N

ord

en

Opslagsbogen om nåletræer i Danmark og Norden

Nåletræer i Danmark og Norden omhandler alle nåletræer, der enten er hjemmehørende i Skandinavien eller plantes i land-skabet uden for parker og haver.

Bogen indeholder både traditionelle og interaktive bestem-melsesnøgler, oplysninger om bl.a. kendetegn, forekomst, biologi og anvendelse, samt hvornår de indførte arter plantedes første gang i Danmark.

Fotografier og stregtegninger af de 42 arter og 19 varieteter og underarter gør det nemt at skelne de forskellige nåletræer fra hinanden.

Nåletræer i Danmark og Norden henvender sig til alle natur-interesserede og er skrevet med brug af så få botaniske fag udtryk som muligt.

Bogens forfatter, Knud Ib Christensen, er lic.scient. og lektor i botanik ved Statens Naturhistoriske Museum, Botanisk Have og Museum, og han har skrevet både videnskabelige og populær-videnskabelige artikler og bøger om nåletræer.

9 788799 354801

ISBN 978-87-993548-0-1

NÅLETRÆER i Danmark og Norden

Dansk Dendrologisk ForeningNatur og Ungdom

BESTEMMELSESHÅNDBOG + INTERAKTIV CD

Knud Ib Christensen

Dansk Dendrologisk ForeningNatur og Ungdom

En oversigt over de almindeligste arter

Græsser på danske beskyttede naturtyper

DN’s Fredningstjek sæt-ter fokus på de fredede arealers tilstand. I mange ældre fredninger bliver landskabet ikke plejet, så naturen gror til. Ofte er der ikke nedskrevet krav om pleje, selvom det egentlig var meningen, at man for eksempel skulle kunne nyde udsigten. Du kan hjælpe med, at der laves et fredningstjek på en til to fredninger i din kommune. På www.dn.dk/fredningstjek findes et spørgeskema, så fred-ningskendelsens indhold kan sammenlignes med virkeligheden.

har Du lyst til at hJælpe meD, så læs mere her:www.Dn.Dk/freDningstJek

freDningstJek

bøger om natur og milJø

46 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

... dem så vi nu kun røven af! Den eneste, der blev tilbage og tog medansvar for at udrede økonomien, var DN.

47

ilDsjæl | alfreD løkke borg

ord suNe falther foto poul maDseN

Det var en aften som så mange andre hos familien Løkke Borg i Hinnerup.

Vennerne fra spiseklubben var på besøg, og samtaletemaerne var også denne aften i det bekymrede hjørne: Atomkraft, den førte po-litik og havmiljøet – nogen burde gøre noget.

”En spurgte: Hvad kan vi almin-delige mennesker med lang ar-bejdsdag gøre? Og så blev vi enige om at gøre noget for havmiljøet,” husker Alfred Løkke Borg.

Det konkrete blev til Nordsø-vandringerne; en stribe arrange-menter op langs den jyske Vest-kyst i 1989. Her blev der gennem plancher, udstillinger, støttekon-certer og alle mulige andre arran-gementer sat fokus på det pres-sede havmiljø.

Efter festen meldte tømmer-mændene sig. For vist var der kommet fokus på havmiljøet, men arrangementet havde genereret et stort underskud:

”Og alle de foreninger og grup-per, vi havde fået med på ideen om arrangementet fra begyndelsen, dem så vi nu kun røven af! Den eneste, der blev tilbage og tog med-ansvar for at udrede økonomien, var DN,” siger Alfred Løkke Borg.

Favner bredtSådan fik DN sig et dedikeret ny-tegnet medlem i Alfred Løkke Borg.

Men ikke kun derfor. Det var ikke støtten til projektet, der fik ham til at vælge DN som ’sin’ for-ening. Det var det bredt favnende, som DN’s støtte til projektet var udtryk for, som fangede ham: ”Der er ingen, der som DN formår at favne så bredt. Den folkelige op-bakning til natur og miljøspørgs-mål, som DN har, er unik. Man kan være uenig om enkeltspørgsmål, men DN er den interesseorganisa-tion, der bedst varetager naturens og miljøets interesser, der hvor det sker. Centralt og lokalt. NOAH er for flad, Greenpeace for elitær – men DN’s store styrke er at ramme lige der midt i, hvor alle kan være med,” siger Alfred Løkke Borg: ”I DN ved man, at DN – det er os, der er derude.”

1300 medlemmerSiden de dyrekøbte erfaringer med Nordsøvandringerne har Alfred Løkke Borg koncentreret sin mil-jøindsats på hjemmebanen i det klassiske, østjyske moræneland-skab, som Favrskov udgør.

Her er der 1300 medlemmer af den lokale DN-afdeling, som blandt meget andet har habitatom-rådet ved Randers Fjord, husdyr-udvidelser og landsbyudvikling at slås med og for.

Og det er Jørgen, Otto, Torben og alle de andre, der udfører arbej-det, siger Alfred Løkke Borg:

”Vi har været ret heldige med at

få folk inddraget og få ting gen-nemført. Hovedreglen er, at vi gør det, der interesserer os. Vi arbejder med det, man selv synes, er sjovt eller vigtigt. Og er der ingen, der vil inddrages i et emne, så må det falde,” siger Alfred Løkke Borg. Men vi er jo meget forskellige med hensyn til tid og forudsætninger, så det giver også udfordringer med organiseringen. Det er nok noget af det, jeg selv synes, er sjovest.

Win-win-winMan kan sandelig også få meget op at stå på den måde i Favrskov. Ud over de mere basale opgaver med sager og ture laver man en masse projekter og arrangemen-ter. Der er bjørneklobanden – et samarbejde med lodsejerne om at bekæmpe bjørneklo de steder, hvor lodsejeren ikke kan selv. Der er sti-gruppen, der har etableret vandre-ruter ved Bidstrup Gods. Og der er Lilleådalens Græsningslaug, hvor engarealerne græsses ned af krea-turer, som efterfølgende leverer kød af den bedste kvalitet:

”Der er kun vindere i de sager. Vi får en dejlig gåtur, og fjerner bjørneklo imens. Vi får adgang til natur, vi ellers ikke havde adgang til. Og vi får naturpleje, som alle er glade for. Samtidig giver det gode relationer til lodsejere, kom-mune og andre partnere. Det er win-win-win,” siger Alfred Løkke Borg. ■

DN er os, Der er DeruDe!Det pragtfulde ved DN er, at det er så bredt favnende, at alle med engagement i naturen kan være med, mener Alfred Løkke Borg, formand for DN Favrskov.

Alfred Borg er formand for DN Favrskov. Favrskov Kommune tæller 47.000 indbyggere og dækker areal på 539,36 ha i Region Midt-jylland. Læs mere om DN Favrskov på www.dn.dk/favrskov.

48 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

REGION HOVEDSTADEN BORNHOLM

www.dn.dk/bornholmEdderkopper og Sankt Laurentii tårer. Lørdag d. 13. august kl. 22-24. Mø-dested: P-pladsen ved Arnager Havn. Ed-derkopper og Sankt Laurentii tårer over Arnager. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, jsbutzbach@gmail.com

Kend naturen på Østbornholm. Onsdag d. 24. august kl. 16-21. Mø-dested: Svaneke Bibliotek. 2. del af ”Kend naturen på Østbornholm: Hvad truer naturen.” Ekskursion og diskus-sion. Info: Bjarne Biggas, tlf. 61 11 88 67, bjarnebiggas@gmail.com

Læsåens geologi. Søndag d. 11. sep-tember kl. 9-12. Mødested: P-pladsen ved Vejrmøllegård. Naturens dag: Læsåens ge-ologi. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, jsbutzbach@gmail.com

Kend naturen på Østbornholm. Onsdag d. 21. september kl. 16-21. Møde-sted: Svaneke Bibliotek. 3. del af ”Kend na-turen på Østbornholm: Hvordan beskytter vi naturen, og hvad kan vi selv gøre?” Info: Bjarne Biggas, tlf. 61 11 88 67, bjarnebig-gas@gmail.com

Natsværmere ved Bro. Fredag d. 7. oktober kl. 18.30-21. Mødested: P-pladsen ved Bethesda. Natsværmere i skumringen. Guide: Morten Top-Jensen. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, jsbutzbach@gmail.com

BRØNDBYwww.dn.dk/broendbyMandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9-11.30. Mødested: P-pladsen ved Brøndbyvester Kirke. Vi kører i så få biler som muligt. Pris: 20 kr. Husk kaffe/te. Info: Bent Balle-Petersen, tlf. 40 89 90 63.8/8: Trylleskoven.15/8: Valbyparken, Parkstien.22/8: Vallensbæk Mose, Mosehuset.29/8: Musebjerg.5/9: Vallensbækvej, lidt efter Vallensbæk Torvevej drejes til venstre, ind til en lille sø, her kan parkeres.12/9: Pederstrup, Vest for Ballerup.19/9: Kroppedal.26/9: Hvidovre Havn.3/10: Utterslev Mose, P: Åkandevej.

Årsmøde. Torsdag d. 15. september. Mødested: Kirkebjergsalen, sal 2. Årsmø-de i henhold til vedvægterne. Se mere på hjemmesiden. Info: Bent Balle-Petersen, tlf. 40 89 90 63

EGEDALwww.dn.dk/stenloseKanotur på Værebro Å. Lørdag d. 13. august kl. 10-16. Mødested: Klubhuset, Bro-engen 13, Jyllinge. Turen arrangeres i sam-

arbejde med Værebro Kanoklub. Alt efter vejr og vind padler vi ud i Roskilde Fjord el-ler op ad åen mod Stenløse, hvor vi vil fin-de et passende sted at spise vor medbrag-te frokost. Pris: 35 kr. pr. deltager. Tilmel-ding: senest d. 7/8 til Jesper Bak-Jensen, tlf. 47 17 97 74, thuren@get2net.dk

Rundtur i Slagslunde Skov. Søn-dag d. 11. september kl. 10-13. Mødested: Den østlige P-plads ved Guldborg Mose. Vi vil bl.a. se på ”svineforyngelsen”, som er en samling ældgamle bøgetræer i det syd-vestlige hjørne af skoven. Medbragt mad spises på toppen af bakken vest for mo-sen. Info: Søren Vinding, tlf. 48 18 47 82, sjvinding@webspeed.dk

Svampetur i Ganløse Ore. Søn-dag d. 2. oktober kl. 13-16. Mødested: P-pladsen midtvejs på Christianshøjvej. Turen går til området omkring Lange Sø. Info: Søren Vinding, tlf. 48 18 47 82, sjvinding@webspeed.dk

FREDENSBORGwww.dn.dk/fredensborgTo naturprojekter. Søndag d. 14. august kl. 09.30-15. Mødested: Nivå St. kl. 9.30, Fredensborg St. kl. 10.30. I samar-bejde med Dansk Cyklist Forbund cykler vi fra Nivå til Fredensborg, Sørup, Kratbjerg, Grønholt Vang og tilbage til Nivå.

Svampetur til Danstrup Hegn ved Fredensborg. Søndag d. 11. september kl. 13.30-16.30. Mødested: Nivå St. øst (ved stationsbygningen) kl. 13.30, Egedalsskolens P-plads kl. 13.40, Danstrupvej ved P-pladsen i hjørnet af skoven kl. 14.00 Vi arrangerer igen i år svampetur til Danstrup Hegn ved Fredensborg. Turleder: Ole Thousig. Info: Dennis Jæger, tlf. 49 14 74 55 / Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, fredensborg@dn.dk

Sort sol. Lørdag den 1. oktober til søndag den 2. oktober. Vi kører til vadehavet for at opleve de tusinder af stæreflokke, som dan-ner ”sort sol” i skumringstimen. Et flot, flot natursceneri. Oplev desuden Danfoss Uni-verse på vejen til Ballumhus Kro, Bredebro, hvor vi overnatter, og Vadehavscentret i Vester Vedsted samt Mandø, hvor en ind-født Mandøboer viser rundt, inden vi ven-der næsen hjemad. Pris: 1500 kr. Ring efter brochure til Niels Hald, tlf. 49 14 61 60.

FREDERIKSBERGwww.dn.dk/frederiksberg4-dages tur til Læsø. Torsdag d. 8. september kl. 7 til søndag d. 11 september kl. ca. 18.30. Mødested: Sjælør Station. Vi kører via Fyn til Mariager, hvor vi spiser frokost, inden vi kører langs østkysten til Egense-Hals-overfarten og videre langs ky-sten til Hotel Viking i Sæby. Fredag morgen sejler vi til Læsø og har vores bus med, så vi kan køre frit rundt og se de mest spæn-dende steder, ligesom vi skal se museet og

Saltsyderiet. Frokost på kro med havudsigt. Om lørdagen besøges det spændende mu-seum Voergaard, hvor den lokale guide vil fortælle gårdens historie. I Hirtshals kan Nordsømuseet besøges for egen regning. Der bliver også arrangeret en gåtur til Tver-stedsøerne. Tilmelding: senest 15/7 hos Vig-go Wolthers, tlf. 38191456. Pris: 3550 kr. pr. person i dobbeltværelse / 3700 kr. i enkelt-værelse (inkl. bus, færge m/bus, hotel, alle måltider og entreer, dog ekskl. drikke). Be-taling på giro 6132 480 eller Netbank reg. 1551 kt.: 613 24 80 senest 10/8.

Sort Sol over Vesterhavet. Fredag d. 7. oktober kl. 7.30 til søndag d. 9. okto-ber kl. 18.30. Mødested: Sjælør St. Sort sol er betegnelsen for de store stæreflokke, der samles ved solnedgang for at gå til ro i sivskovene. Den nye Nationalpark, sam-men med nationalparken syd for grænsen, er nu den største mellem Sicilien og Nord-kap med sine mere end 5.000 km2, og intet andet sted i verden findes der små uinddi-gede øer, som ved stormflod bliver over-svømmet, og hvor beboerne må lægge de-res huse på selvbyggede høje, for at undgå drukning. Det landskab er målet for turen, hvor der venter 2 aftener med chance for Sort Sol. Vi bor på Badehotel ”Dagebüll ” 100 m. fra strandkanten, så tidevandets rytme kan betragtes. Pris: 2990 kr. enkelt-værelse / 2875 kr. pr. person i dobbelt-værelse (inkl. hotel, overnatning, sejltur til vadehavsøen Hooge, entre til museet og biografen, alle måltider ekskl. drikke). Tilmelding og betaling: senest 25/8 til Vig-go Wolthers, tlf. 38 19 14 56 / 25 78 23 13, wolthers@privat.dk. Betaling på giro 613 2480 eller netbank: 1551 6132480.

Skånetur. Lørdag d. 22. oktober kl. 9-17.30. Mødested: Sjælør St. Mange rov-fugle trækker nu sydpå, heriblandt hav- og kongeørne og undervejs gør de ophold ved de skånske søområder for at æde sig mætte, inden turen går videre. Den er-farne ornitolog John Speich vil som vanlig være vores guide og øse af sin store vi-den og kendskab til det skånske landskab. Der vil også falde nogle ord om de tidli-gere danske slotte og herregårde under-vejs. Pris: 375 kr. voksne / 300 kr. børn un-der 12 år. Tilmelding: senest 1/10 til Viggo Wolthers, tlf. 38 19 14 56 / 25 78 23 13. Be-taling på giro 613 2480 eller Netbank:1551 6132480.

FREDERIKSSUNDwww.dn.dk/frederikssundSort sol. Lørdag den 1. oktober til søn-dag den 2. oktober. Vi kører til vadehavet for at opleve de tusinder af stæreflokke, som danner sort sol i skumringstimen. Et flot, flot natursceneri. Oplev desuden Dan-foss Universe på vejen til Ballumhus Kro, Bredebro, hvor vi overnatter, og Vade-havscentret i Vester Vedsted samt Mandø, hvor en indfødt Mandøboer viser rundt, inden vi vender næsen hjemad. Pris: 1500 kr. Ring eller mail efter brochure til Ove Scheel, tlf. 47 31 67 19, ove@scheel.dk

FURESØwww.dn.dk/furesoeFlagermustur på European Bat Night Lørdag d. 27. august kl. 20.30-

22.30. Mødested: P-pladsen ved Værløse Svømmehal, Kirke Værløsevej 60. Vi gen-tager succesen med en flagermus-tur på Den Europæiske Flagermus-aften. Denne gang ved søerne og de åbne områder nord for Værløse Svømmehal. Vi vejleder og ud-låner detektorer, så man selv kan prøve. Turledere: DN Furesøs flagermus-gruppe. Info: Hanne Juel, tlf. 39 62 18 61/26 18 18 61, juelhanne@hotmail.com

Fortidsminderne i Præsteskoven og Ryget Skov. Søndag d. 11. septem-ber kl. 13-16. Mødested: Krydset mellem Christianshøjvej, Orehøjvej og Skovhave-vej. Vandretur med besøg på en række markante fortidsminder i Præsteskoven og Ryget Skov. Turen er på ca. 8 km. Tur-ledere: Erni Lundberg fra Furesø Arkæo-logigruppe og Lisbet Heerfordt. Medbring selv forfriskninger til pausen. Info: Lisbet Heerfordt, tlf. 44 95 87 08

Tur til Lille Hareskov og Jon-strup Vang Søndag d. 18. septem-ber kl. 14-16.30. Mødested: P-pladsen på Skovlystvej nærmest Ballerupvej (krak 2009, 115 J7). Vi skal opleve de mange na-turtyper, der findes i denne del af Hare-skovene bl.a. natur-nær skovdrift, søer og skovenge og høre om skovens drift. Turledere: Skovfoged Jens Nielsen og DN Furesø. Medbring evt. kaffe/te. Info: Hanne Juel, tlf. 39 62 18 61/26 18 18 61, juelhanne@hotmail.com

GLADSAXEwww.dn.dk/gladsaxeFlagermusetur ved Bagsværd sø. Fredag d. 19. august kl. 20.15-21.45. Mødested: Oplyses ved tilmelding Hans J. Baagøe fortæller om flagermusene, som vi ser og også hører med ultralydscanner. Tilmelding: senest 17/8 til Levy Thomsen, tlf. 51 18 16 47

GLOSTRUPwww.dn.dk/glostrupBjørneklobekæmpelse i Ejby Mose. Torsdag d. 11. august kl. 19-21. Mø-dested: Spejderhytten, Mosetoften, Ejby Mose. Vi fortsætter at bekæmpe bjørne-klo i Ejby Mose. Kom og hjælp os. Arbejds-handsker og redskaber forefindes. Efter endt arbejde er der fyraftensøl/vand. Info: Ingrid Jensen, tlf. 43 42 41 21, ingrid_jensen@get2net.dk

Snobrød, hyld og skovtur. Søndag d. 11. september kl. 14-16.30. Mødested: Nrd.Ringvej/Fabriksparken. Sammen med Kræftens Bekæmpelse inviterer vi til skov-tur og bålhygge på Naturens Dag. Info: Carsten Pedersen, tlf. 40743482. Carsten_pedersen@net.telenor.dk

HALSNÆSwww.dn.dk/halsnaes100 års arrangement. Søndag d. 14. august kl. 11-15. Mødested: Arresøcente-ret i Auderød. Vi fejrer DNs 100 års ju-bilæum med stort arrangement på spej-dercentret Arresøcentret. Borgmester Helge Friis har lovet at komme og åbne. Der bliver aktiviteter både ved Ellehave-gård og ude i landskabet. Læs mere på hjemmesiden. Info: Knud Pedersen,

Oplev naturen med din lOkale afdeling af danmarks naturfredningsfOrening.Oplev naturen med din lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening.På www.dn.dk/ture kan du læse mere om alle turene. God fornøjelse.

49

ture | regiOn hOvedstaden

tlf. 47 93 84 55, kknp@mail.dkMelby overdrev, Naturtur. Tors-dag d. 18. august kl. 13-15. Mødested: Den store p-plads for enden af N. R. Olsensvej ved badestranden. Vi går en tur rundt på Melby Overdrev for at kig-ge efter insekter, fugle og planter samt hvad, vi møder på vores vej. På over-drevet er der rige muligheder for at træffe flere forskellige arter dagsom-merfugle, ligesom overdrevet huser mange plantearter. Info: Knud Peder-sen, tlf. 47 93 84 55, kknp@mail.dk

Leslåning på Bakkestien, Fre-deriksværk. Søndag d. 21. august kl. 10-15. Mødested: Bakkestien ovenover Kastanie allé, parkering ved Magleblik-skolen. Læs mere på hjemmesiden. Vi starter med velkomst v. Ebbe Vitt Jensen, DN Halsnæs. Gratis frokost og drikkevarer. Introduktion til at slå med le ved vores lokale le-ekspert Ole ”Hundested” Andersen. Vi har leer og

høriver til alle, eller tag din egen med. Info: Ebbe Vitt Jensen, tlf. 47 72 14 33, ebbevitt@gmail.com

Melby overdrev: hiv et træ. Søn-dag d. 4. september kl. 10-13. Mødested: Melbylejren i Asserbo, Nyvej/Tangvej. Par-kering i lejren. Bevar lyngen og hiv et træ op. Aktiv dag på Melby Overdrev, for hele familien. Naturen skal plejes ellers bliver Melby Overdrev langsomt forvandlet tit skov. Tag familien med på tur og hjælp os med at fjerne fyr og birketræer. Info: Knud pedersen, tlf. 47 93 84 55, kknp@mail.dk

Svampetur i Auderød Skov. Søndag d. 11. september kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved indgangen til Auderød Skov (Nordhus-vej). Der vil blandt andet blive talt om svam-pes positive og negative virkninger på skoven, samt de indsamlede svampes spiselighed el-ler giftighed. Medbring: svampekurv, kniv, evt. svampebog. Turguide: Søren Fisker og Ingeli-se Kahl. Info: Søren Fisker, tlf. 47 74 94 72

Svampetur i Tisvilde Hegn Søn-dag d. 2. oktober kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Stængehus. Kør mod ”P-stranden” fra den store P-pladsen på Ny-husvej, tag 1. vej til højre i rundkørslen i skoven og fortsæt til Stængehus. Der vil blandt andet blive talt om svampes positi-ve og negative virkninger på skoven, samt de indsamlede svampes spiselighed eller giftighed. Medbring: svampekurv, kniv, evt. svampebog. Turguide: Søren Fisker og In-gelise Kahl. Info: Søren Fisker, 47 74 94 72

HØJE-TAASTRUPwww.dn.dk/htkPermakultur i Reerslev. Tirsdag d. 23. august kl. 19-21. Mødested: Tingstedvej 41, Reerslev. Besøg permakultur i Reerslev. Info: Knud Anker Iversen, tlf. 43 30 42 00

Svampetur i Vestskoven. Søndag d. 18. september kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Kroppedal. Vi går en tur på 3-4 km. gennem den vestlige del af skoven. Poul Evald Hansen, som har svampecertifi-kat fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme, guider os og tilbyder afsluttende svampekontrol til dem, der vil have svam-pe med hjem. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 31 70 43 62

LYNGBY-TAARBÆKwww.dn.dk/lyngby-taarbaekGåtur i Dyrehaven og Mølleåda-len. Tirsdag d. 2. august kl. 19-21. Møde-sted: P-pladsen vest for Sorgenfri Station (ved Netto på I. H. Mundts Vej). Vi kører samlet til turens udgangspunkt, hvorfra vi traver en tur sammen, mens vi sludrer med hinanden. En dejlig aftentur gennem den nordlige del af Dyrehaven. Pris: 10 kr., medmindre transporten foregår i egen bil. Info: Nina Rasmussen, tlf. 42 44 38 44, nina.rasmussen@yahoo.dk

Flagermus i Sorgenfri Slots-park. Tirsdag d. 30. august kl. 20-22. Mø-dested: Fuglevad Vandmølle. Tag med på en tur til flagermusenes verden, som er omgærdet med så megen mystik. Jesper Vinzents leder turen med flagermusdetek-tor og masser af facts om deres liv. Tilmel-ding: senest d. 23/8 til Hans Nielsen, tlf. 45 88 94 55, lyngby-taarbaek@dn.dk

Gåtur i Mølleådalen Fuglevad-Brede. Tirsdag d. 6. september kl. 19-21. Mødested: P-pladsen vest for Sorgenfri Station (ved Netto på I. H. Mundts Vej). Vi kører samlet til turens udgangspunkt, hvor-fra vi går en tur sammen, mens vi sludrer med hinanden. Turleder: Nina Rasmussen. Pris: 10 kr., medmindre transporten fore-går i egen bil. Info: Nina Rasmussen, tlf. 42 44 38 44, nina.rasmussen@yahoo.dk

Svampetur i Frederiksdal Skov. Lørdag d. 17. september kl. 13-16. Møde-sted: Frederiksdal ved broen over Mølle-åen/slusen. Vi går i Frederiksdal Skov og leder efter svampe m.m. Ole B. Lyshede og Jens Ockelmann fortæller om svampe-ne og hjælper med bestemmelsen. Med-bring kurv til indsamlede svampe og drik-kelse. Medarrangør: Dansk Botanisk For-ening. Info: Jens Ockelmann, tlf. 35 26 11 26, jkockelmann@gmail.dk

RØDOVREwww.dn.dk/roedovrePlantebyttedag på Rødovrega-ard. Lørdag d. 24. september kl. 10-11. Mødested: Rødovregaard, Kirkesvinget 1. Tag potteplanter og opgravede planter fra haven med til Rødovregaard og byt til noget nyt. Alle er velkomne. Samarbejde med FGR. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13

Befæstningens Dag på Vestvol-den. Søndag d. 25. september kl. 10-16. Mødested: Vestvolden i Rødovre, p-plad-sen ved Rødovre Parkvej. Kom til Befæst-ningens Dag i Rødovre med udstillinger, film, fåreklipning, bueskydning, historiske våben, affyring af kanoner, lege for børn m.m. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13

REGION SJÆLLANDGULDBORGSUND

www.dn.dk/guldborgsundSvampetur til Corselitze Mel-lemskov. Søndag d. 25. september kl. 10-13. Mødested: P-pladsen for enden af Pomlevej ved Herslevslund i Corselitze Mellemskov. Vi vil gå en tur i gammel bø-geskov langs den smukke kyst for at lede efter svampe. Medbring kurv og fornuftigt fodtøj. I samarbejde med Dansk Botanisk Forening. Turleder: Ole Lyshede. Info: Ma-rianne Helkjær, tlf. 54 85 85 06, mhelkja-er@gmail.com

KALUNDBORGwww.dn.dk/kalundborgBromølle-tunnellen, igennen rø-ret. Søndag d. 21. august kl. 13-15. Mø-dested: P-pladsen bag Bromølle Kro, Slagelsevej 78, Jyderup. Vi gentager succesen for 4. år i træk og går, iført waders, i mørke gennem ”røret”, den 900 m. lange betontunnel. Oplev van-dets krafter, mørket, og fornem suset fra flagermusene. Ved høj vandstand aflyses turen. Ole Rasmussen fortæller om geologien. Tilmelding: senest d. 14/8 til Susanne Ladefoged, tlf. 58 86 07 75, kalundborg@dn.dk

Naturens Dag/Naturdag på Røs-næs. Søndag d. 11. september kl. 10-15. Mødested: Røsnæs Naturskole. Stort ar-rangement i samarbejde med DOF, Dan-marks Jægerforbund, Skov & Natursty-relsen, spejderne m.fl. Mange familieak-tiviteter, såsom guidede fugle-, muse- og botanikture, elektron- og bueskydning, pandekagebagning, fuglekassebygning o.m.a. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, c.clausen@ofir.dk

Svampetur. Søndag d. 2. oktober kl. 13-15.30. Mødested: Bjergsted forsamlings-hus. Tag med på jagt efter de gode spise-svampe. Biolog Peter Jannerup, som selv er en habil svampejæger vil guide os igen-nem mangfoldigheden af skovens svampe. Husk: kurv, evt. svampebog og godt fod-tøj. Samkørsel fra mødestedet til lokalite-ten. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, c.clausen@ofir.dk

LEJREwww.dn.dk/lejreJubilæumstur på fjorden. Søndag d. 4. september kl. 10-15. Mødested: Her-

DN København inviterer til debat om falkejagt på Natu-rens Dag.

En falkonér vil med sin falk på armen blive stillet over for en skarp kritiker og modstan-der af falkejagt.

Kom og bliv klogere på, hvorfor DN er imod falkejagt, og hvorfor falkonérerne i Danmark gerne vil gøre fal-kejagt lovligt.

Flere arrangementer fore-går sideløbende – hold jer opdateret på DN Københavns hjemmeside.

Mødested: Mininaturskolen på Sydhavns Tippen - for en-den af fragtvej, 2450 KBH SV.

Kontakt: Rune Kjærgaard Lange - tlf: 23374002 - rune-klange@hotmail.com

Mere info om arrangemen-tet: www.dn.dk/koebenhavn

naturens dag - falkedebat

50 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

slev Havn, p-pladsen. Kom og vær med på en ubeskrivelig sejltur i Lejre Vig til Bognæs og en vandring i Strandkanten. Tilmelding: senest d. 1/9 til Tove Binzer, tlf. 46 40 65 09, lejre@dn.dk

Kriblekrable tur. Søndag d. 18. sep-tember kl. 10. Mødested: Tadre Mølle, Tadremøllevej 23. Kom og fisk i Elverdams-åen sammen med børnene efter smådyr, og ørredyngel. Vi analyserer under lup og mikroskop, bager pandekager m.m. Tag picnic med og nyd den i de smukke omgi-velser, sammen med børnene. Info: Bent Olsen og Tove Binzer, tlf. 46 49 64 08 / 46 40 85 09, erlingsvendsen@post.tele.dk

Krydderurter m.m. Søndag d. 18. september kl. 11-13. Mødested: Langtved Færgekro ved Munkholmbroen. Vi går ad stierne langs stranden, og finder spiselige planter og krydderurter. Info: Benny Sil-vert og Tomas Jensen, tlf. 46 40 42 46 / 46 40 53 00, erlingsvendsen@post..tele.dk

Succes-svampetur. Søndag d. 2. oktober kl. 14-16. Mødested: P-pladsen vest for Aunstrup Modtagecenter. Gui-det tur med Ulrik Søcthing og Hans Jes-sen. Info: Erling Svendsen, tlf. 46 40 80 27, erlingsvendsen@post.tele.dk

ODSHERREDwww.dn.dk/odsherredVi tager cyklerne frem. Søndag d. 7. august kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved Mårbjerg. Denne sommers cykeltur går til Nakke, Hov Vig og Slettemosegård, hvor vi undervejs hører om bl.a. fugle, na-turgenopretning og landsbykultur. Husk madpakke, vand og cykelgrej. Info og turle-der: Svend-Aage Petersen, tlf. 38 60 61 00, sapetersen@petersen.mail.dk

Jagten på svampe, lægeplanter og trolddomsurter. Søndag d. 18. sep-tember kl. 13-16. Mødested: P-pladsen for enden af Telegrafvej, Rørvig. Naturvej-leder Poul Erik Fuglesang fører an på tu-ren i Sandflugtsplantagen, hvor vi kommer rundt om forskellige naturtyper. Vi kigger efter svampe, men også gamle lægeplan-ter og trolddomsurter og hører deres hi-storie og biologi. Husk kurv og kniv. Info: Marianne Tinggaard, tlf. 30 92 15 17, mt@ja.dk

ROSKILDEwww.dn.dk/roskildeKajaktur for børnefamilier. Søn-dag d. 14. august kl. 10-15. Mødested: Jyllin-ge Lystbådehavn, i nordenden ved sejlklub-ben. Oplev Roskilde Fjord og Eskildsø fra Amphibius’ stabile havkajakker. Undervejs rundt om Eskildsø gør vi ophold på øen og ser bl.a. på det rige fugleliv. Pris: 125 kr. pr. voksen, ifølge med et barn mellem 4 og 14. Tilmelding: senest d. 7/8 til Anders Wiig Nielsen, tlf. 21 68 66 81, wiig@os.dk

Sommerfugletur ved Ledreborg Slot. Fredag d. 26. august kl. 20.30-22. Mødested: Oplyses ved tilmelding. Det er ikke muligt at se flyvende dag- og natsom-merfugle på samme tid, men Bent Nielsen tager et udvalg fra sin samling af dagsom-merfugle med, og vil ellers vise os og for-tælle om, hvad der findes af natsværmere.

Tilmelding: senest d. 20/8 til Kjeld Borne, tlf. 46 19 43 21, kjeldborne@mail.dk

Oddestenen Roskilde Fjord tur/retur. Søndag d. 28. august kl. 10-12. Mødested: Jyllinge v. lystbådehavnen, hjørnet Strandpromenaden/Snekkevej. Gå med på en dejlig tur langs fjorden, hvor vi oplever fjordens fugleliv, dyr og planter. Hør også en god historie under-vejs, bl.a. om Knud Rasmussen, som slog sine folder på Silhøjgård i 1925.

Naturvandring på Eskilsø. Søndag d. 28. august kl. 10-16. Mødested: Stænder-torvet, Roskilde. En dag med store udsig-ter over Roskilde Fjords landskaber, mas-ser af spændende fugle og planter, rester af en kirkeruin fra et 1100-tals Augustiner-kloster og gode eksempler på naturpleje og naturgenopretning efter landbrugsdrift. Tilmelding: senest d. 20/8 til Stig V. S. Han-sen, tlf. 42 42 03 88, stigvsh@youmail.dk

Sejlads med Sagafjord på natu-rens dag. Søndag d. 11. september kl. 7.30-11.30. Mødested: Landgangsbroen M/S Sagafjord i Roskilde Havn. På natu-rens dag sejler vi på fjorden og får indblik i fjordens geologi, fugleliv og nationalpark-projekt. Professor Erling Bondesen for-tæller om fjordens geologiske historie på baggrund af mange års undersøgelser. Se http://roskilde-fjord.dk/. Tilmelding: Se-nest d. 29/8 til dnrostil@gmail.com. Pris: oplyses på tilmeldingsmail. Info: Susanne Lund, tlf. 30 22 23 13.

Historisk skolekøkken på Sel-sø slot. Søndag d. 18. september kl. 12-19. Mødested: Selsø Slot, gårdspladsen. I det spændende gamle herregårdskøkken leger vi med gammeldags ildsted, køkken-tøj, metoder, ingredienser og smagsidea-ler under ledelse af smagsdanner Claus Angelo, køkkenhistoriker Louise Sebro og naturvejleder Bjørn Petersen. Dagen kryd-res med omvisning på slottet, og med un-dervisning i både 1700-tallet, smagens fysi-ologi og egnens natur. Pris: oplyses ved til-melding. Tilmelding: senest torsdag d. 15/9 til dnrostil@gmail.com

SLAGELSEwww.dn.dk/slagelseBynær natur i Slagelse nord-vest. Mandag d. 29. august kl. 16.30-19. Mødested: Busstationen Nrd. Stati-onsvej, Slagelse. Minilandsbyen, det nye boligområde i Slagelses NV-kvarter, en høj med udsigt, den nye omfartsvej, en trampesti gennem det område, som er udlagt til muligt nyt skovrejsningsom-råde. ”Lagunen” og små stier gennem byen… Det er konceptet på denne tur. Info: Jørgen Nordtorp, tlf. 22 86 41 62

SOLRØDwww.dn.dk/solroedFlagermus i Karlstrup Mose og Karlstrup Kalkgrav. Torsdag d. 18. august kl. 20-22.30. Mødested: P-plad-sen på Tåstrupvejen, 800 m. nord for Q8. Med john Frisenvænge som guide oplever vi flagermusenes leg i skumrin-gen. Med hans flagermusdetektor lytter vi til flagermusenes orienteringsskrig og

lærer de forskellige flagermus at kende. Tilmelding: senest d. 17/8 til Jens Garde, tlf. 56 13 13 54, solroed@dn.dk

SORØwww.dn.dk/soroeVandretur på kanten af Åmosen. Søndag d. 11. september kl. 10-12. Møde-sted: Bålhytten i Assentorp. Arrangemen-tet er for alle, dog ikke egnet for kørestols-brugere og gangbesværede. Turen lægger vægt på naturoplevelsen. Info: Eva Nielsen, tlf. 57 83 36 58, parnasvej36@gmail.com

Naturens Dag: Kulebjerg Over-drev. Søndag d. 11. september kl. 13-16. Mødested: Vigepladsen langs landevejen fra Dianalund mod Ruds Vedby lige ef-ter Skellebjerg. Kulebjerg Overdrev er et af de absolut smukkeste naturområder i Sorø Kommune. DN Sorøs Bioregistre-ringsgruppe arbejder på at registrere flo-raen, og vi inviterer på 3 ture i 2011, alle til at deltage i med denne registrering. Info: René Andersen, renea.nyrup@gmail.com

Fugletur i Tamosen. Søndag d. 11. september kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Suserupgård, Suserupvej. Alle er vel-komne, dog er turen ikke egnet for køre-stolsbrugere og gangbesværede. Se mere på hjemmesiden. Info: Eva Nielsen, tlf. 57 83 36 58, parnasvej36@gmail.com

VORDINGBORGwww.dn.dk/vordingborgSælsafari. Søndag d. 4. september kl. 10-12. Mødested: Avnø Naturcenter, Fly-vervej 40, Avnø. Turen starter med en ti-mes fortælling om Avnø. Derefter går vi ud og ser på sælerne. Vi fortsætter derefter ud til fugleskjulet. Husk fornuftigt fodtøj og evt. forplejning. Turen er på ca. 4 km. Tu-ren gennemføres ikke ved heldags regn-vejr. Info: Ivan Ingemansen, tlf. 51 34 99 14, ivan@ingemansen.dk

Familietur til Langøtur. Søndag d. 11. september kl. 10-14. Mødested: P-plad-sen v/Langødæmningen, Langøvej, Kalve-have. Vi går en tur ud på Langø og ser på fugle- og dyreliv i samarbejde med Vor-dingborg Kommunes natursekretariat. En vandretur for hele familien på 6,5 km. Husk fornuftigt fodtøj og forplejning. Turen gen-nemføres ikke ved heldagsregnvejr. Info: Ivan Ingemansen, tlf. 51 34 99 14, ivan@in-gemansen.dk

Svampetur til Hannenov Skov. Søndag d. 18. september kl. 10-13 Møde-sted: P-pladsen Hannenovvej / Virketvej, Eskilstrup. Vi vil se på de svampe, der er fremme, og deltagerne har mulighed for at få en generel introduktion til svampe. Info: Martin Vestergaard, tlf. 55 76 55 75

Årsmøde. Søndag d. 2. oktober kl. 14-16.30. Mødested: Viemose Forsamlings-hus, Viemosegade 7, Kalvehave. Vi star-ter med et foredrag om ”Naturbeskyt-telse i ind- og udland” med tilbehøren-de billeder af biolog og formand Martin Vestergaard. Selve årsmødet starter kl. 15, med beretning og valg til bestyrelsen. Info: Ivan Ingemansen, tlf. 51 34 99 14, ivan@ingemansen.dk

REGION NORDJYLLAND BRØNDERSLEV

www.dn.dk/broenderslevSlentretur i Gerå. Tirsdag d. 9. august kl. 18.30-21.30. Mødested: Sorens-minde i Gerå. Trine Nielsen fra Try Muse-um vil fortælle om Gerås historie. Efter tu-ren er der kaffe og lidt underholdning. Pris: 35 kr. Info: Bjarne Lykenshede, tlf. 24 60 06 96, bjarne-lykkenshede@post.tele.dk

FREDERIKSHAVNwww.dn.dk/frederikshavnGrønklit, strandkær og kystnær plantage ved Tversted. Søndag d. 7. august kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen nær plantørboligen, Plantørvej mod Tver-stedsøerne. Det samme område blev be-søgt på Blomsternes Dag i juni. Ved dette genbesøg vil vi få indtryk af områdets ud-vikling. Botaniker Flemming Thorning-Lund er turleder. I samarbejde med Dansk Bo-tanisk Forening, og DN Hjørring. Info: Bir-the Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k@privat.dk

Jubilæumstur til Læsø. Søndag d. 18. september kl. 07.15-20.10. Mødested: Læsøfærgens terminal, Frederikshavn. Heldagstur til Læsø i anledning af DNs 100 års jubilæum. Tilmelding: senest d. 18/8 til Karin A. Jensen, tlf. 98 42 55 34, arves-choug@webspeed.dk

HJØRRINGwww.dn.dk/hjoerringGrønklit, strandkær og kystnær plantage ved Tversted. Søndag d. 7. august kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen nær plantørboligen, Plantørvej mod Tver-stedsøerne. En botanisk ekskursion med høj- og sensommerens flora i artsrige na-turtyper. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k@privat.dk

Svampetur i Tolne Skov. Søn-dag d. 21. august kl. 13-16. Mødested: P-pladsen nær Skovpavillonen. Turleder: Henning Christensen fra foreningen til Svampekundskabens Fremme. Tag en kurv med til at samle svampe i. Turen afsluttes med gennemgang af fundne svampe. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k@privat.dk

JAMMERBUGTwww.dn.dk/jammerbugtSvampetur. Lørdag d. 3. september kl. 10-12. Mødested: Lerup Kirke. Vi fin-der et rigtig godt sted at finde svam-pe. Svend Erik Mikkelsen og Anton Thø-ger Larsen vil fortælle om svampene og deres historie, om de er giftige, uden betydning eller spiselige. Se hjemme-siden. Info: Christian Larsen, tlf. 98 26 86 63 / 28 76 42 79, christianlarsen@bierstedaf.dk

Morgentur med havfugletræk. Lørdag d. 1. oktober kl. 8-11. Mødested: P-pladsen ved Ellidsbøl Strand. Morgen-tur med Havfugletræk. I tilfælde af dårligt vejr til havfugleobservationer, går vi en tur i klitterne og V. Thorup Plantage, hvor vi bl.a. ser efter småfugle. Info: Christian Larsen, tlf. 98 26 86 63/28 76 42 79, chri-stianlarsen@bierstedaf.dk

51

MARIAGERFJORDwww.dn.dk/mariagerfjordVandretur i Lindale. Tirsdag d. 30. august kl. 19-21. Mødested: P-plad-sen ved Markedsgade modsat Højmar-ken, Hadsund. Lindale er et 40 hektar fredet skov og overdrevsområde. Vi går en tur i det bynære, rekreative og meget afvekslende naturområde, hvor fårene er medhjælpere som naturple-jere. Turledere: Svend Grønkjær Mad-sen (DN) og Anders Horsten (Mari-agerfjord Kommune). Medbring kikkert eller lup og evt. lidt til en pause. Info: Svend Grønkjær Madsen, tlf. 98 57 39 06, sgm@dn-mariagerfjord.dk

Svampetur i Hou Skov. Lørdag d. 24. september kl. 14-17. Mødested: Fra Fladbjerg, kør 300-400 m. ad Flad-bjegvej, med mulighed for at parkere langs skovkanten. Tag med i Hou Skov og lær noget om de mange svampe, vi forhåbentlig kan finde på denne årstid. De spiselige tager vi med og tilbereder over bål. Tag bestik etc. og drikkelse med. Husk også kniv, børste samt kurv

til svampene. Turleder: Marianne Hald. Info: Ole Guldberg, tlf. 98 54 21 22, og@dn-mariagerfjord.dk

MORSØwww.dn.dk/morsoeNaturens Dag. Søndag d. 11. sep-tember kl. 10-12. Mødested: se lokala-visen. Naturens Dag på Mors. For nær-mere information, se Morsø Folkeblad og Ugeavisen, Info: Doris Schouboe, tlf. 23 49 26 28, dschouboe@mail.tele.dk

THY www.dn.dk/thyHjortebrøl i reservatet. Søndag d. 11. september kl. 6-8. Mødested: P-pladsen for enden af Sårupvej. Vi går en tur i området, hvor der skulle være gode chancer for at høre kronhjortens brunstbrøl. Info: Poul Hald-Mortensen, tlf. 97 99 39 11

VESTHIMMERLANDwww.dn.dk/vesthimmerlandSvampetur for begyndere og lettere øvede. Søndag d. 4. septem-

ber kl. 13-16. Mødested: Uhrehøje Planta-ge, p-pladsen midt i skoven. Følg skiltene fra Fredbjerg eller fra Farsøvej. Vi sam-ler svampe, og gennemgår de vigtigste grundregler for svampeindsamling samt tilberedning. Husk: svampekurv, lille kniv samt kaffe. Turledere: Bo Jacobsen og El-len Poulsen.

Tur til Sporet ved Paradiset, Gedsted. Søndag d. 11. september kl. 13.30-15.30. Mødested: Rastepladsen på vestsiden af Viborg-Løgstørvejen, 30 km. nord for Viborg. Hans Andersen vil lede os gennem området og fortælle om tildragel-ser, som han har fået der gennem et langt liv. Han giver også nogle historier om livet i Gedsted og om den største arbejdsplads i byen. Info: Viktor Weiss, tlf. 98 62 30 91, vw@aars.dk

AALBORGwww.dn.dk/aalborgAktiv dag i Gistrup. Søndag d. 25. september kl. 10-14. Mødested: Gammel Gistrupvej 47. Hyggelig dag for hele fami-lien. For 4. år afholdes der enebærskæ-ringsdag på Peters flotte overdrev. Med-bring gerne selv handsker og værktøj. DN giver frokost. Info: Anton Thøger Larsen, tlf. 98 29 49 34, anton.thoeger.larsen@skolekom.dk

REGION MIDTJYLLANDFAVRSKOV

www.dn.dk/favrskovVorup Enge, Gudenåens før-ste store vådområde. Lørdag d. 17. september kl. 10-12. Mødested: P-pladsen bag motorvejskiosken (Gudenå Øst), E45 nordlig retning. Guide: bio-log Hanne Wind-Larsen. Vi går på sti-erne og ser, hvordan dyrket mark er omdannet til spændende naturområde. Vi ser engen, Gudenåen og dens delta, områdets spændende dyre- og plante-liv. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njs@io.dk

HEDENSTEDwww.dn.dk/hedenstedKajaksejlads for nybegyndere. Søndag d. 21. august kl. 11-14. Mødested: Daugård Strand. Blå Flag familietur, hvor børn og voksne kan få lov til at afprøve deres balancekunst i kajaksejlads. Se http://natur-og-ungdom.dk/lokalafde-linger/hedensted-program.aspx Tilmel-ding: senest d. 19/8 til Benny Jensen, tlf. 75 65 13 12, blj@lafnet.dk

I Ertebøllemandens Fodspor. Søndag d. 4. september kl. 10-14. Møde-sted: Snaptun Færgehavn. Turen går til Hjarnø, hvor vi skal se på bopladser fra jægerstenalderen. Med vandkikkerter undersøger vi havbunden, og i vandkan-ten registrerer vi, hvad vi har fundet. Se http://natur-og-ungdom.dk/lokalafde-linger/hedensted-program.aspx Tilmel-ding: senest d. 26/8 til Benny Jensen, tlf. 75 65 13 12, blj@lafnet.dk

Svampefest ved Vejle Fjord. Lør-dag d. 24. september kl. 10-21. Møde-sted: Spejderlejren Kragereden, Stouby Skovvej 7C. Svampetur for alle naturin-

teresserede, velegnet som familieud-flugt, ingen svampekendskab er nødven-dig. Om formiddagen er der svampekur-sus med lysbilleder og udstillede svampe for de voksne, og Bettina laver fortæller specielt for børnene. Se mere på hjem-mesiden http://natur-og-ungdom.dk/lo-kalafdelinger/hedensted-program. Til-melding: senest d. 15/9 til Erik Kaxe, tlf. 20 85 04 20, kaxe@skylinemail.dk

HERNINGwww.dn.dk/herning”Hjortebrøl” i Sdr. Feldborg Plantage. Søndag d. 11. september kl. 18.30-21. Mødested: Den offentlige P-plads i nordenden af plantagen (ved Feldborg-vej mellem Aulum og Karup, km.markering 13,6). Vi går en aftentur i plantagen og ser på det varierede plante- og dyreliv. Der er bl.a. chance for at se rådyr og krondyr. Info: Jens Peter Clausen, tlf. 97 45 23 20, herning@dn.dk

Svampetur i Nordre Feldborg Plantage. Lørdag d. 24. september kl. 13-18. Mødested: P-pladsen ved Bjørn-kærvej (vejen mellem Feldborg og Bjerg-by), syd for Stjernehus. Medbring kniv og kurv til svampene og evt. eftermiddags-kaffe. Info: Jens Eskildsen, tlf. 97 45 41 65, herning@dn.dk

HOLSTEBROwww.dn.dk/holstebroTur til Sir Lyngbjerg. Søndag d. 11. september kl. 14-16. Mødested: Sir Lyngbjergvej, Holstebro, p-pladsen ved udsigtstårnet. Kom med på en smuk og spændende vandretur i det fantastiske naturområde ved Sir Lyngbjerg. Muse-umsinspektør Esben Graugård, og natur-vejleder Bo Boysen vil krydre turen med al deres viden. DN er vært ved kaffe og kage. Info: Hanne Munch, tlf. 29 29 66 14, mcmpack@mail.dk

HORSENSwww.dn.dk/horsensGiv Sukkertoppen en hånd 2: na-turplejen fortsætter. Søndag d. 21. august kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Sukkertoppen, Vilholtvej, Voer-vadsbro. Sukkertoppen er et særligt værdifuldt naturområde. Ny tilvækst af Birk truer den sårbare natur. Vi vil ger-ne invitere dig og din familie til en aktiv dag, hvor vi sammen giver Sukkertop-pen endnu en hånd. Se programmet på hjemmesiden. Info: Henrik Nordstrøm, tlf. 76 69 82 00, teamholmedal@mail.dk

Naturens dag ved Brigsted Strand. Søndag d. 11. september kl. 11-13. Mødested: Brigsted Strand, for enden af Vorsøvej, Søvind. Vi inviterer hele fami-lien til en hyggelig dag i naturen ved Hor-sens Fjord. Naturvejleder Thorke Østerga-ard guider på en tur i vandkanten, hvor vi ser på strandengen og det nydannede land samt fjordens dyreliv i det lave vand. Husk støvler. Info: Henrik Nordstrøm, tlf. 76 69 82 00, teamholmedal@mail.dk

IKAST-BRANDEwww.dn.dk/ikast-brandeVandretur på Harrild Hede. Søn-

ture | regiOn nOrdjylland

pelsklædt judas med gps-sender Med en GPS-sender om hal-sen og en blå spraymaling på ryggen blev en steriliseret mårhund af Naturstyrelsen i foråret sat ud i Lille Vildmose i Østhimmerland. Der var tale om en såkaldt Judashund, der skulle opsøge artsfæller, som de sociale mårhunde har for vane, og dermed i kraft af GPS-senderen lede naturmyn-dighederne på sporet af flere fredløse dyr.

Den pelsklædte Judas fik fri-heden i Lille Vildmose, fordi der her med sikkerhed yngler mårhunde, da en hvalp blev fundet trafikdræbt i 2010.

GPS’en gav dog ikke pote i første omgang. Til stor over-raskelse for fagfolk tog mår-

hunden på en flere uger lang vandring Himmerland rundt, inden den returnerede til Lille Vildmose, hvor den var sat fri.

At mårhunden vagabonde-rer i stedet for at stifte hjem, kan enten betyde, at der ikke er så mange mårhunde, som man regner med i det nord-jyske landskab, eller også er Judas blevet smidt på porten af etablerede ynglepar.

GPS-senderen har afsløret, at mårhunden stort set kun bevæger sig i tidsrummet fra klokken 23 til ved 5-tiden. Det giver en naturlig forklaring på, at kun ganske få menne-sker i naturen har set en mår-hund, der er Danmarks mest omtalte pattedyr i disse år.

52 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

dag d. 14. august kl. 13.30-16.30. Møde-sted: P-pladsen, Voulundgårdvej, Køl-kær. Lyngtur på Harrild Hede. Info: H. Hansen, tlf. 97 15 40 29.

Svampetur. Søndag d. 11. september kl. 13.30-16.30. Mødested: Vester Pals-gårdskovmuseum, Palsgårdvej 9, Hampen. Vi samler svampe i skoven, mulighed for at få svampene kontrolleret. Medbring: kurv, kniv og evt. en børste. Turen afsluttes med en portion svampesuppe. Fri adgang til mu-seet. Info: H. Hansen, tlf. 97 15 40 29.

LEMVIGwww.dn.dk/lemvigGjellerodde ved Limfjorden. Tirs-dag d. 9. august kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved Gjellergård. På en van-dring rundt på Gjellerodde fortælles der om stedets kulturhistorie, oddens plante- og dyreliv og dens dannelse. Du kan også opleve fårehundens samar-bejde med hyrden. Efter turen er der mulighed for kaffe på hjemstavnsgår-den ”Gjellergård”. Info: Jørgen Nørby, tlf. 97 89 12 42, jorgen.norby@lemvig.dk

Bovbjerg Klint. Torsdag d. 11. august kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved det tid-ligere Bovbjerg Spisested, Ferring. Under en vandring langs klinten fortælles om Bov-bjergs dannelse og den stadige forandring som følge af naturens kræfter og den men-neskelige indgriben. Turen egner sig ikke for gangbesværede. Info: Sven Højgaard Jensen, tlf. 97 82 38 02, sh@lemvig-gym.dk

Fødselsdagstur. Søndag d. 21. august kl. 10.30-16. Mødested: Lemvig Østhavn ved advokatkontoret. Bustur for medlemmer til fredninger i Lemvig Kommune. Medbring frokost og kaffe. DN byder på øl/vand og kage. Tilmel-ding: senest d. 15/8 til John Clausen, tlf. 30 11 25 16, clausenlemvig@gmail.com

Aftentur i den fredede Lemvig Sødal. Tirsdag d. 23. august kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved Rema 1000, Lemvig. Tag med biologen ind i dalen og hør om det flotte landskabs opståen, ud-vikling og biologi. Info: Per Godsk Peter-sen, tlf. 97 86 33 69, pp@lemvig-gym.dk

Svampetur for børnefamilier. Søndag d. 4. september kl. 14-17. Mø-dested: Vejkrydset Klosterhedevej/Jagtvej, Lemvig. Afdelingerne i Lemvig og Struer inviterer børnefamilier på en spændende svampetur i Klosterhe-de Plantage. Som afslutning bliver der mulighed for at tilberede de indsamlede svampe på skovkomfur. Turleder: Julle P. Jensen. Info: John Clausen, tlf. 30 11 25 16, clausenlemvig@gmail.com

RANDERSwww.dn.dk/randersCykeltur rundt om Fussingø Skovene. Torsdag d. 18. august kl. 17.30-20.30. Mødested: Indkørslen til Udskoven ved Ålum (nærmeste postadresse: Gl. Vi-borgvej 393, Randers NV). Vi kører en tur gennem skovene ved Fussingø. Vi forsøger at komme hele skoven rundt. Er bakkerne for stejle så står vi af og går. En fin tur for

dem, der ikke nødvendigvis dyrker cykel-motion. Turleder: Jan Højland. Medarran-gør: Naturstyrelsen. Info: Hans Skytte, tlf. 86 46 61 21, hansskytte@sol.dk

Svampetur ved Fussingø. Lørdag d. 24. september kl. 14-16.30. Mødested: P-pladsen mellem Blokhuset Gl. Viborgvej 19, Ålum, og Høvejen. Vi går en tur i skoven og finder diverse svampe, og bagefter ser vi på dagens fund og hører lidt om de forskel-lige svampe. Turleder: Bodil Vestergaard, Kristian Nielsen og Jan Højland. Info: Hans Skytte, tlf. 86 46 61 21, hansskytte@sol.dk

RINGKØBING-SKJERNwww.dn.dk/ringkoebing-skjern De fredede arealer ved Lyngvig Fyr. Søndag d. 28. august kl. 14-16. Møde-sted: Naturudstillingen ved Lyngvig Fyr. I an-ledning af foreningens 100 år jubilæum har vi arrangeret 3 ture, i sensommeren, i vores smukke natur. Vi går en kort tur over klithe-den og klitten til havet, går op i fyret, hvor-fra der er en vid udsigt over hav og fjord, og går indenfor i fyrmesterbygningerne og hø-rer om planerne for naturcentret. Turlede-re: Thorbjørn Tarp (Ringkøbing-Skjern Mu-seum), Poul Gregersen (Ringkøbing-Skjern Kommune) og Tage Madsen, (DN) Thorsvig gamle åslynge natur-genopretning. 11. september kl. 14-16. Mødested: Sønderskovvej 17, Bor-ris. Vi går en tur langs den gamle åslynge og videre over engene til Skjern Å, ser de store forandringer der er sket i landskabet og hører om områdets natur- og kulturhi-storie og det forestående projekt med at gendanne den gamle åslynge. Turledere: Mads Rahbek (Sønderbygård), Tanja Kir-keby Kaiser (Ringkøbing-Skjern Kommune) og Per Mikkelsen (DN) De fredede arealer på Lønborg Hede. Søndag den 25. september kl. 14-16. Mødested: Sdr. Vium Kirke. Vi kører i egne biler til heden, går en tur, får demonstreret afbrænding af lyngen som et led i den planlagte hedepleje og hører om Naturstyrelsens pleje af de fredede arealer og offentlighedens adgang til om-rådet. Turledere: Ole Knudsen (Natursty-relsen) og Tage Madsen (DN)

SKANDERBORGwww.dn.dk/skanderborg Skivholme Skov. Lørdag d. 13. august kl. 13-16. Mødested: Skivholme Forsam-lingshus Skivholme Skov. Turleder: Karin Nielsen (bestyrelsesmedlem i DN Skan-derborg). Info: Karin Nielsen, tlf. 86 95 44 82, knnielsen@gefiberpost.dk

Svampetur, Dørup Skov. Lørdag d. 24. september kl. 13-16. Mødested: Dørup Skov. Der bliver mulighed for at stifte bekendtskab med både nåle- og løvskovens svampe. Hovedvægten vil blive lagt på spiselige, letgenkendelige svampe. Medbring: kurv, kniv og efter-middagskaffen. Info: Hanne Borre, tlf. 75 78 24 54, hb@postkasse.net

Svampetur i Kolskoven. Lørdag d. 1. oktober kl. 13-15.30. Mødested: P-pladsen v. Kollens Mølle. Hovedvægten

er på spiselige, letgenkendelige svam-pe. Medbring gerne kurv og kniv. Turen, der varer ca. 3 timer, slutter med en svampeudstilling, hvor de fundne svam-pe gennemgås. Husk kaffe og påklæd-ning efter vejret. Info: Hans Gravsholt, tlf. 86 95 41 55, hagra@gefiberpost.dk

SKIVE-SALLINGwww.dn.dk/skive-sallingBustur. Søndag d. 21. august kl. 08.45-17. Mødested: Skive Station, Sønderga-de. Nærmere oplysninger på hjemmesi-den samt i Skive Folkeblad kort før ar-rangementet. Tilmelding: senest d. 14/8 til Anni Oppelstrup, tlf. 28 93 10 72, a.e.oppel@vip.cybercity.dk

Svampetur i Skive Plantage. Søn-dag d. 11. september kl. 14-16.30. Møde-sted: P-pladsen ved siden af Jagthytten, Bjørnevej 25. Det er efterår, og svam-pene trives, så vi vil indsamle svampe og høre om deres særlige kendetegn. Info: Anni Oppelstrup, tlf. 28 93 10 72, a.e.oppel@vip.cybercity.dk

STRUERwww.dn.dk/struerStrandenge og overdrev, Thy-holm. Søndag d. 14. august kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Plethøj Planta-ge, Grønholmevej. Vi ser på det smukke landskab på det nordlige Thyholm med strandenge og overdrev. Vi vil under-søge naturtilstanden ved at lave et flo- ratjek på udvalgte strandenge og over-drev. Info: Signe Ambrosius, tlf. 61 38 32 58, signeambrosius@gmail.com

Svampetur og årsmøde. Søndag d. 2. oktober kl. 13.30-17. Mødested: Natur-skolen Kjærgårds Mølle. DN Struer invite-rer til en svampetur i Klosterheden Plan-tage i forbindelse med årsmødet i afdelin-gen. Info: Signe Ambrosius, tlf. 61 38 32 58, signeambrosius@gmail.com

VIBORGwww.dn.dk/viborgTur til Kjællinghøl. Onsdag d. 31. august kl. 19-21. Mødested: Kjællinghøl ra-steplads, Ulstrupvej. Vi vil kigge på vand, voldstedet og andre ruiner. Arrangeres med Naturstyrelsen, Kronjylland. Læs mere på www.udinaturen.dk. Info: Natur-vejleder og skovarbejder Bo Kjær Jørgen-sen, tlf. 24 69 38 41

Svampetur i Ulvedal Plantage. Søndag d. 18. september kl. 13.30-15.30. Mødested: Ulvedal Rasteplads (krydset Årestrupvej / Ulvedalsvej, i retning mod Kjellerup). Vi leder efter spiselige svampe og får hjælp til at få dem bestemt. Der vil være en konkurrence for børnene. Info: Pia B. Jakobsen og Pernille Ingemann, tlf. 21 48 62 78

ÅRHUSwww.dn.dk/aarhusÅrsmøde. Søndag d. 18. september kl. 15.30-17.30. Mødested: Moesgård Muse-um Auditorium 1. Svampetur, lysbilledfore-drag og årsmøde. Se www.dn.dk/aarhus. Info: Søren Højager, tlf. 86 24 25 21, soe-ren.hoejager@skolekom.dk

REGION SYDDANMARKASSENS

www.dn.dk/assensNaturpleje, Arbejdsdag. Søndag d. 4. september kl. 10-14. Mødested: Den ny-etablerede p-plads i Jordløse Skov. DBF–Fynskredsen og DN arrangerer ”Giv natu-ren en hånd: arbejdsdag i Jordløse skov”. Info: Toni Reese Næsborg, tlf. 64 73 14 82, toni.reese@get2net.dk

Geologitur langs Å Strand. Søn-dag d. 11. september kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved stranden på Å Strandvej. Naturens dag. Geologitur langs Å Strand. Turleder: Geolog Ove Falkesgaard. Stene-ne på stranden har hver deres spænden-de historie: hvor gamle er de, hvordan er de dannet, hvor kommer de fra, og hvad hedder de? Info: Toni Reese Næsborg, tlf. 64 73 14 82, toni.reese@get2net.dk

ESBJERGwww.dn-esbjerg.dkLangli. Lørdag d. 6. august kl. 12-15.30. Mødested: P-pladsen ved Ho (følg vejen mod Langli i Ho, indtil i kom-mer til p-pladsen). Gåtur med bare fødder i vand. Info: Jytte Mathiesen, tlf. 24 61 07 21, jm@svenet.dk

Esbjerg blå linie. Søndag d. 7. august kl. 14-17. Mødested: Paradissøerne v/ gam-melby Møllevej, Esbjerg. Naturcykeltur. Info: Hanna Fogtmann Iversin, tlf. 75 17 57 45

Økologiske høstmarked. Søndag d. 4. september kl. 10-16. Mødested: Ravns-gjergvej 6, Sønderris. Det årlige økologiske høstmarked, hvor DN har en stand. Info: Hanna Fogtmann Iversen, tlf. 75 17 57 45

Naturens dag. Søndag d. 11. septem-ber kl. 11-15.20. Mødested: Kløvbakken. Rundt om Filsø. Info: Hanna F. Iversen, tlf. 75 17 57 45

Svampetur i Varde Sdr. Plantage. Lørdag d. 17. september kl. 14-16.30. Mø-dested: Ved Ribevej 79, Varde / (Hoved-vej 11, 4,4 km., 800 m. ind i skoven). Først en introduktion til forskellige svampe. Der-efter går vi en tur i plantagen. Til slut vil guiderne gennemgå de svampe, I har fun-det, og fortælle om deres egenskaber. Det bliver nok muligt at tilberede nogen af de samlede svampe på stedet. Info: Jens Kr. Hansen, tlf. 40 86 88 47, jens@luzjens.dk

Sort sol. Fredag d. 23. september kl. 18.30-21.30. Mødested: P-pladsen ved Tan-gevej 2, øst for Ribe banegård. Sort sol. Info: Leif V. Jørgensen, tlf. 75 46 10 35

Sort sol. Lørdag d. 24. september kl. 18.30-21.30. Mødested: P-pladsen ved Tan-gevej 2 øst for Ribe Banegård. Sort sol. Info: Leif V. Jørgensen, tlf. 75 46 10 35

Sort sol. Søndag d. 25. september kl. 18.30-21.30. Mødested: P-pladsen ved Tan-gevej 2 øst for Ribe banegård Sort sol Info: Leif V. Jørgensen, tlf. 75 46 10 35

Sort sol. Fredag d. 7. oktober kl. 18-21.30. Mødested: P-pladsen ved Tange-vej 2 øst for Ribe banegård. Sort sol. Info: Henrik Præstholm, tlf. 82 43 06 55

53

ture | regiOn sydanmark

FAABORG-MIDTFYNwww.dn.dk/faaborg-midtfynØhavets dag. Søndag den 28. august kl. 11-15. Mødested: P-pladsen ved enden af Østergyden i Åstrup. Vi tager over til den smukke og interessante ø Svelmø. Jan Vil-lebro vil sørge for, at vi bliver sikkert og tørskoet transporteret derover på trak-torvogn samt guide og fortælle os Øens hi-storie. Her vil der også blive tid til at nyde den evt. medbragte madkurv. Pris: 50 kr. pr. person. Info og tilmelding: Dorthe Jen-sen, tlf. 24611525, rodvin@mail.tele.dk

Tur til Svelmø. Søndag d. 28. august kl. 11-15. Mødested: Ved enden af Østergy-den (p-pladsen) Åstrup. Vi tager med trak-torvogn, med Jan Villebro som guide, over til den smukke og interessante ø, Svelmø. Medbring gerne madkurv. Pris: 50 kr. pr. person. Tilmelding: senest d. 20/8 til Dorthe Jensen, tlf. 24 61 15 25, rodvin@mail.tele.dk

Oplev naturen i den anden ende af din kommune. Søndag d. 4. septem-ber kl. 10.30-14.30. Mødested: ”Nord” mødes i Ringe. ”Syd” mødes i Fåborg. Jubilæumstur. Oplev og få fortalt om naturen i den modsatte ende af din kom-mune, i henholdsvis Dyreborg og Tarup-Davinde, og deltag i aktiviteter på Tren-te Mølle som afslutning på turen. Trans-port foregår med busser fra henholds-vis Ringe og Fåborg. Tilmelding: senest d. 29/8 til Trine Juul Thomsen, tlf. 50 98 18 76, trine.juul@hotmail.com

KERTEMINDEwww.dn.dk/kertemindeKulturlandskabet: Fortid og fremtid. Torsdag d. 1. september kl. 19.30-21.30. Mødested: Johannes Lar-sensmuseet, Kerteminde. Kulturlandska-bet: hvor kommer det fra, og hvor skal det hen? Kerteminde Museer vil komme med et oplæg om den historiske del. Ella Maria Bisshop-Larsen vil berette om, hvor det er på vej hen. Der vil være rig lejlighed for at stille spørgsmål. Info: Sy-bille Diena, s.diena@hotmail.com

DNs jubilæumsudstilling. Man-dag d. 5. september kl. 10 til torsdag d. 15. september kl. 16. Mødested: Kertemin-de Rådhus Vi har allieret os med Kerte-minde Kommune og Kerteminde Rådhus. Så kom og oplev DNs flotte fotoudstilling om fredede områder i Danmark. Åbent i Rådhusets åbningstid. Info: Sybille Diena, s.diena@hotmail.com

Fjordens dag 2011. Søndag d. 11. sep-tember kl. 10-16. Mødested: Kerteminde Havn. Kom og mød os på havnen i Kerte-minde. Sammen med Fjord & Bælt er der masser af spændende aktiviteter. Få en snak om naturen i Kerteminde, f.eks. om det spændende projekt ”Sybergs Land”. Info: Tonny Jack Nielsen, tlf. 65 95 16 81, kerteminde@dn.dk

Årsmøde og Johannes Larsen. Torsdag d. 15. september kl. 19-21.30. Mø-dested: Johannes Larsensmuseet, Mølle-bakken, Kerteminde. Årsmøde. Efter års-mødet vil der være fortælling om Johan-nes Larsen og DN. Rundvisning på museet

samt kaffe. Info: Tonny Jack Nielsen, tlf. 65 95 16 81, kerteminde@dn.dk

NORDFYNwww.dn.dk/nordfynMed Castor rundt om Æbelø. Man-dag d. 1. august kl. 10-13. Mødested: Ca-stors fortøjningsplads ved Østre Mole i Bogense. Turen arrangeres i samarbej-de med Nordfyns Turistforening. Vi sejler fra Bogense op til Æbelø, hvor vi nyder den smukke natur. Undervejs fortæller vi om øens geologi, historie og natur og om fugle- og dyreliv. Medbring varmt tøj og evt. kikkert. Info: Nordfyns Turistforening, Adelgade 13, Bogense, tlf. 64 81 20 44, bogense@nordfynsturist.dk

Med dykker om bord til Æbelø. Tirsdag d. 9. august kl. 10-13.45. Mødested: Castors fortøjningsplads ved Østre Mole i Bogense. Havbunden ved Æbelø er varie-ret med både stenrev, sandrev og forskel-lige bundtyper. En dykker henter et udvalg af havbundens dyr og planter op til os. Vi fortæller om Æbelø. Tag evt. kikkert med. Turen arrangeres sammen med Nordfyns Turistforening. Info: Nordfyns Turistfor-ening, Adelgade 13, Bogense, tlf. 64 81 20 44, bogense@nordfynsturist.dk

Med dykker om bord til Æbelø. Søndag d. 14. august kl. 11-16 Mødested: Castors fortøjningsplads ved Østre Mole i Bogense. Havbunden ved Æbelø er varie-

ret med både stenrev, sandrev og forskel-lige bundtyper. En dykker henter et udvalg af havbundens dyr og planter op til os. Vi fortæller om Æbelø. Tag evt. kikkert med. Turen arrangeres sammen med Nordfyns Turistforening. Info: nordfyns Turistfor-ening, Adelgade 13, Bogense, tlf. 64 81 20 44, bogense@nordfynsturist.dk

Fjordens dag. Søndag d. 11. septem-ber kl. 10-16. Mødested: DNs stand på Enebærodde. I vores stand på Ene-bærodde vil man kunne lave sin egen fuglekasse, studere livet i fjorden, se vores flotte plancheudstilling og delta-ge i en lille konkurrence. Info: Jørgen Molls, tlf. 64 82 30 14

Svampetur med bisonsmag. Lør-dag d. 24. september kl. 13-18. Mødested: Den gl. smedje på p-pladsen ved Lange-sø Slot. DN Nordfyn og Ditlevsdal Bison Farm arrangerer sammen en svampetur med efterfølgende kaffe og tilberedning af svampegryde. Husk kurv og kniv. Info: Tho-mas Nielsen, tlf. 64 80 12 27

ODENSEwww.dn.dk/odenseHøsletdag i Kratluskerengen. Søndag d. 14. august kl. 10-14. Mødested: Kratluskerengen bag Slettensvej 55, følg cykelstien syd om fabrikken. Odense Kom-mune har givet os lov at pleje dette engang så fine naturområde, så måske kan vi få

orkideerne tilbage i lyset? Vi startede sid-ste sommer. Kom og vær med til at svinge leen, rive sammen eller slæbe væk. Der er arbejde til alle. Tilmelding: senest d. 12/8 til Kurt Due, tlf. 66 10 01 40 / 23 96 86 37, fjordkurt@sedennet.dk

Mere naturpleje ved Stenlø-seskoven. Lørdag d. 27. august kl. 10-14. Mødested: Arealet mellem Præ-stens Eng og Stenløseskoven ved Skt. Klemens (følg stien ved Skovbakkevæn-get 3 og gå til venstre ned ad bakken). Vi plejer for 3. gang dette område, så det igen kan komme til at stå som blom-steroverdrev. Vi har tidligere ryddet området, så denne gang er det for at slå med le. Alle kan være med. Husk til-melding, da vi giver frokost og drikke-varer. Tilmelding: senest d. 25/8 til Kurt og Lone, tlf. 66 10 01 40 / 23 96 86 37, fjordkurt@sedennet.dk

Beplantede Filteranlæg: hvor-dan virker de? Søndag den 28. august kl. 10-12. Mødested: Hos Rasmus Sylvest Larsen, Højbjergvej 125, Odense V. Kom og se et beplantet filteranlæg i drift. Hør fra ejeren og Kilian Water, der laver anlægge-ne, hvordan og hvorfor de virker. Det er en god løsning ved boliger i det åbne land, hvor der kræves spildevandsrensning. Der nævnes også andre naturlige løsnin-ger som fx pilerensningsanlæg. Arrangør: Kilian Water og DN Odense.

Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Sorø arrangerer en heldags-bustur til Fyn til grusgravsområdet ved Tarup-Davinde og til den restaurerede herregårdshave på Sande-rumgård

Fuldstændigt program for turen kan ses på www.dn.dk/soroe

Prisen er 400 kr. der dækker transport, en-tréer, rundvisninger, samt kaffe og kage på

Sanderumgård.Tilmelding til turen er nødvendig. Den skal

ske senest 26. juli til turens leder, arkitekt Jør-gen Birkedal på telefon 5783 2803 eller email j.birkedal@stofanet.dk

Når tilmeldingen er bekræftet, skal beløbet indbetales til Nordea-konto Reg. 2300 Konto 8475 484933. Herefter får man billetten til tu-ren tilsendt.

bustur til 2 fynske natur- Og kulturprOjekter lørdag den 27. august kl. 9.00 – 17.30

54 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

arrangementer på skOvsgaard 2011Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland, hvor naturvejleder Marianne Krag Petersen – tlf. 62572666 og e-mail mkp@dn.dk – tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt. Skovsgaard ligger på Kågårdsvej 6 ved Hennetved på Sydlangeland.

Deltagelse i ture og arrangementer er gratis, når der er betalt entré til Skovsgaard: Voksne 60 kr., børn og unge under 18 år samt med-lemmer af Danmarks Naturfredningsforening har gratis entré.

Alle dage fra 1. maj til 23. oktober 2011.Besøg Kys Frøen og få idéer, lån grej og tag på opdagelse i naturen med hele familien. Udstyr og vejledninger guider jer sikkert gennem ni forslag til aktiviteter:• Vandhullets vanvittige væsner – På opdagelse i vandhullerne• Skatte fra fortiden – GPS-jagt• Få fod på sporet – Lav gipsaftryk• Fang fuglefløjt – Optag fuglestemme• Korn til kage – Kværn en pandekage• De gode og de onde – Markens nytte- og skadedyr• Godter fra grøftekanten – Vilde frikadeller• Heksetricks – Tryghed og trivsel• Krible-krable-kravl i krattet

Rigtig god tur – I er på egen hånd og bestemmer selv tempoet!Læs mere på www.kys-froen.com

kys frøen – Og kOm tættere på naturen

Søndag d. 4. september kl. 11-17. Økologisk Høstfest på SkovsgaardBag snobrød, tag med på musefangst, hop i halmhoppeborg, lån grej i natur-værkstedet og gå på opdagelse efter vandhulsdyr, gå med på rundvisninger, se Skovsgaards museer, nyd en forfrisk-ning i den økologiske café.

Lørdag den 24. – søndag den 25. septemberhøst, halm og hygge - bedsteforældre-børne-børn weekend på Skovsgaard.Tag børnebørnene med på en aktiv week-end på Skovsgaard. Vi går på opdagelse i naturen, leger gamle lege, kværner korn til mel, filter med uld og snitter i træ. Om

aftenen laver vi mad sammen over bål. Overnatning foregår i medbragt telt, i en kæmpe bunke halm i Skovsgaards lade eller i naturværkstedets lavvo (lappe-telt). Pris: Børn: 400 kr., voksne: 450 kr. Pri-sen inkluderer al mad og drikke fra fro-kost lørdag til frokost søndag, aktiviteter i Skovsgaards naturværksted, entré til Skovsgaards museer, overnatning i telt eller i halmlade. Medbring: Sovepose, varmt tøj, person-ligt grej og evt. telt.

Tilmelding og yderligere information: Se-nest den 6. september til Marianne Krag Petersen, tlf. 6257 2666, e-mail: mkp@dn.dk.

andre arrangementer

Skovsgaards naturværkstedAlle hverdage i perioden 27. juni til 12. august.Ud over Kys Frøen er Skovsgaards na-turværksted åbent hele sommerferi-en med masser af forslag til aktiviteter: Filt med uld, lav nyt papir af gamle avi-ser, fang smådyr og se dem i stereolup i naturværkstedets ”Nørde hjørne”, lav et

kunstværk af naturens egne materialer – og meget mere.

Skovsgaard Mølle - Åbent husOnsdage kl. 14-17 i skolernes sommerferie. Kig indenfor og fornem ”sjælen” i Skovsgaards gamle mølle. Skovsgaard Møllelaug står klar til at vise frem og fortælle.

sOmmerferieaktiviteter 2011

SVENDBORGwww.dn.dk/svendborgSensommer-aftentur på Monnet. Onsdag d. 10. august kl. 17-20. Møde-sted: Asfaltvejen ud for vejen til Monnet. Vi går ud til Knuden, og ser undervejs på fugle og planter. Info: Christina Åkerman, tlf. 62 20 56 21/ 23 26 87 14, christina.akerman@mail.dk

SØNDERBORGwww.dn.dk/soenderborgVandhulspleje ved Staals Mose. Søndag d. 11. september kl. 11-14. Møde-sted: Egetofte Naturskole, Sønderskoven. Naturens Dag fejres med naturgenopret-ning i Staals Mose i Sønderskoven, Søn-derborg. Se hjemmesiden. Info: Andreas Andersen, tlf. 74 47 22 34

VARDEwww.dn.dk/vardeNaturplejedag i Vrøgum kær. Lør-dag d. 3. september kl. 10-14. Mødested:

På Filsøvej mellem Vrøgum og Kærgård, ca. 4 km. fra Vrøgum ved Telefonvej. Giv naturen en hånd, kom og vær med til at lave vigtig naturpleje, en grensaks er nok! Vrøgum Kær er en botanisk perle truet af tilgroning og skal plejes, for at de mange sjældne planter får bedre betingelser. Tag hele familien med til en dejlig dag. Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@dn.dk

VEJENwww.dn.dk/vejenKanotur på Kongeåen. Lørdag d. 3. september kl. 13-16. Mødested: Friheds-broen, Frihedsvej, Vejen. Vi fejrer DN’s 100-års fødselsdag med en kanotur på den historiske Kongeå, der er fyldt med masser af dejlig natur. Undervejs vil tur-leder Mette B. Johnsen fortælle om kul-turhistorien langs den gamle grænse og naturen langs åen. Tilmelding: senest d. 25/8 til Bent Aarup Sørensen, tlf. 75 85 53 64, bent@lintrup.dk

VEJLEwww.dn.dk/vejleBustur til Lille Vildmose. Lørdag d. 20. august kl. 08-19. Mødested: Vejle Tu-risttrafik, Lundahl Nielsens Vej 4, Vinding. Mulighed for opsamling undervejs. DN Vej-le arrangerer i samarbejde med DOF Syd-østjylland en guidet bustur til Lille Vildmose i Himmerland. Området er Danmarks stør-ste fredede landområde, på 7600 hektar, med bl.a. Nordvesteuropas største højmo-se, fuglerige søer samt unikke naturskove. Tilmelding: senest d. 6/8 til Ole Jespersen, tlf. 43 58 34 58, ole.jespersen@mvb.net

Naturpleje på Bjerlev Hede. Lør-dag d. 3. september kl. 10-16. Mødested: Krydset mellem Tremhusvej og Bjerlev Hedevej, Jelling. Vær med til at genskabe natur på Bjerlev Hede. Vi fælder træer og buske. DN giver en sandwich og en øl el-ler vand til frokost. Tag kaffe med. Hvis du vil have frokost, må du gerne tilmelde dig. Medbring: solidt fodtøj, håndsav og evt.

ørnenæb. Læs mere på www.dn.dk/jel-ling. Tilmelding og info: Westy Esbensen, tlf. 75 87 17 99, westy@jellingnet.dk

Svampetur i Jelling Skov. Søn-dag d. 11. september kl. 13.30-16. Møde-sted: Abrahamsens gård, Skovgade 27B, Jelling. Vi kigger på svampe i skoven og på overdrevet. Husk kurv, kaffe og solidt fodtøj. Turleder: Bo Levesen. Arrangør: LK Jelling-Grejs. Info: Westy Esbensen, tlf. 75 87 17 99, westy@jellingnet.dk

Familiesvampetur i Munkebjerg Skov. Lørdag d. 1. oktober kl. 14-16. Mø-dested: Den første P-plads ved Munke-bjerg Hotel, Munkebjergvej 125. Turen starter med en kort introduktion til svam-pe, hvor vi kigger på de vigtigste grupper af spisesvampe og giftige svampe. Med-bring kurv og kniv. Turleder: Lars Kro-mann-Larsen. Arrangør: LK Vejle-Børkop. Info: Uffe Rømer, tlf. 50 57 16 27, uffero-mer@gmail.com

55

NATURENSDAG 11. sep

2011

Se arrangementer og deltag på www.naturensdag.dk

Oplev livet i vandet på

Vær med på Naturens Dag søndag den 11. september, hvor

børnene kan opleve naturens vand i alle dets udformninger.

Find oplevelser nær dig på www.naturensdag.dk. Skoler og

institutioner er med i ugen inden fra den 5. til den 9. september.

Læs mere og deltag på

www.naturensdag.dk

Få mere at vide om at testamentere til naturen:1) Klik ind på www.dn.dk/testamente 2) Ring til medlemsservice tlf. 39 17 40 40 og få tilsendt brochuren ”Lad Danmarks natur arve”.

Lad danmarks natur arveskriv testamente til danmarks naturfredningsforening. en arv behøver ikke være et stort beløb. alle gaver, store som små, er af betydning for naturen.

56 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

Ferieidyl påSkovsgaard Gods

Ferieidyl på Skovsgaard Gods

Danmarks Naturfond har to idylliske feriehuse på Skovs-gaard Gods på Sydlangeland. De ligger ved Påøskoven tæt ved stranden i smukt og af-vekslende landskab. Påøgaard (billedet) har 160 m2 med 8 sovepladser, og Lundstedet har 85 m2 med 4-6 sovepladser. Pri-ser fra 2000 pr. uge. 10% rabat til medlemmer.

Yderligere information: Tranekær Sommerhusudlejning, tlf: 62 59 15 45, e-mail: anita@hanbergs.dk.

www.dn.dk/paaoegaard

Danmarks Naturfond har to idylliske feriehuse på Skovs-gaard Gods på Sydlangeland. De ligger ved Påøskoven, tæt ved stranden i et smukt og af-vekslende landskab. Påøgaard (billedet) har 160 m2 og 12 sovepladser. Og Lundstedet har 85 m2 med 4 til 6 sovepladser. Priser fra 2.400 kr. pr. uge. 10%rabat til medlemmer.

Yderligere information:Tranekjær Sommerhusudlej-ning, tlf.: 62 59 15 45, e-mail: anita@hanbergs.dk

Se mere påwww.dn.dk/paaoegaard

Danmarks NaturfredningsforeningBibi MunkholmTelefon: 22 34 50 06 E-mail: bim@dn.dk

Strømlund udlejes til

ferieophold

UD MED BØRNENE!Børn skal lære naturen at kende, før de ved, at de skal passe på den.

Støt Natur & Ungdom med et medlemskab – og tag med på vores mange naturaktiviteter for børn og familier landet over.

www.nogu.dk

Nyordgårdudlejes til ferieophold

Skøn tre-længet nyrenoveret gård på den naturfredede ø Nyord ved Møn udlejes. Gård-en er smukt renoveret og ind-rettet med antikke møbler. Cykler er til rådighed på gård-en. Priser fra 3.000 kr pr. uge i lavsæson.

Klik ind og bestil på www.nyordgaard.dk, hvor du kan se gården og de smukke omgivelser samt læse om dyre- og plantelivet på Nyord. Du kan også altid ringe på tlf. 30 74 41 40.

NatureNs Dag - tag meD LiLLe Per Påtur i svaNNiNge bakkerPå Naturens dag venter store naturoplev-elser for hele familien i de fynske bakker. Mød de fire børneskuespillere fra Far til fire og tag med dem tilbage til naturen. Der er sjove og spændende ture for både korte og lange ben: Gå i mammuttens fodspor, Find ti fejl i naturen, gæt en lort, mød Danmarks kryb og kravl, find vej i naturen med kort, lav bål med spejderne og mød en jæger.Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig. Husk praktisk tøj og sko.

tiDsPuNkt: Søndag d. 11/9 – 2011 kl. 10.00 – 15.00møDesteD: Festpladsen bag ved restaurant Skovlyst, Odensevej 169, Fåborg koNtakPersoN: Naturvejleder Thomas Neumann, tlf.: 30233770, E-mail: neumann@dn.dk

NatureNs Dag sætter fokus På børN i NatureNPå Naturens Dag, søndag den 11. september 2011 fra kl. 10-13 sætter DN i Hørsholm fokus på børn i naturen og inviterer børn med forældre og bedsteforældre ud i det fredede landskab, Usserød Ådal. Der vil blive lege og aktiviteter for børn og voksne med udgangspunkt i naturen, der vil bl.a. blive tilberedt snobrød og pølser over åben ild.

Husk at tage noget fornuftigt tøj på. DageN er gratiskoNtaktPersoN: Niels-Erik Kejlskov, tlf.: 45571146 – mobil 30323745 møDesteD: Krydsningen mellem Mortenstrupvej og Usserød Å, tiDsPuNkt: Søndag den 11. september, kl. 10.00.

57

1 Focus Spottingscope 20-60x60 Spottingscope med forstørrelse 20-60x. Ideel til fuglestudier eller ønsker at komme tæt på.Super udsigtskikkert, som leveres med et højt stativ klar til brug.Varenr. 3768. Ikke medl. : Kr. 1.599,-. Medl.pris: kr. 999,-Varenr. 3768. Ikke medl. : Kr. 1.599,-. Medl.pris: kr. 999,-

2 Focus Aquafloat kikkertSolid konstruktion, enkel og nem at stille skarp. Kikkerten har en gedigen gummiar-mering og maksimum lysstyrke om dagen såvel som i nattetimerne. Aquafloat-kik-kerten har indbygget præcisionskompas med natbelysning. BaK-4-prismerne er

med til at give de bedste betragtnings-betingelser om natten. Kikkertens linser gengiver motiverne med en fantastisk opløsening og brillians. Kikkerten er 100% vandtæt og nitrogengasfyldt. Leveres med etui.Solid konstruktion, enkel og nem at stille skarp. Kikkerten har en gedigen gummiarmering og maksimum lysstyrke om dagen såvel som i natteti-merne. Indbygget præcisionskompas med natbelysning. BaK-4-prismerne er med til at give de bedste betragtningsbetingelser om natten. Kikkertens linser gengiver motiverne med en fantastisk opløsning og brillans. Kikkerten er 100% vandtæt og nitrogengasfyldt. Leveres med etui. Vægt 1200 gr. Varenr. 3766. Ikke medl. : Kr. 1.299,-. Medl.pris: kr. 999,-

3 Steiner 8x22Kikkerten du har med overalt ! Praktisk og elegant lommekikkert i nyt, moderne design. Modellen er udstyret med en ”skridsikker” gummibeklædning de ste-der, hvor man holder kikkerten. Vægt: 231 gr. Varenr. 3750. Ikke medl.pris: Kr. 999,-. Medl.pris: Kr. 599,-.

4 Danmarks NaturDanmarks Natur er en serie på fem titler i en serie, som er lettilgængelige og overkommelige håndbøger, der beskriver og illustrerer de mest almin-delige dyr og planter, du kan finde i den danske natur. Insekter: Varenr. : 3729,Fugle i haven: Varenr. : 3730,

Vilde planter: Varenr. : 3731, Svampe: Varenr. : 3732, Fugle i landskabet: Varenr. : 3733. Pris pr. stk: Kr. 69,-Køb alle fem titler med medlemsrabat: Varenr. 3734. Ikke medl. : Kr. 345,- Medl. Pris: Kr. 299,-

5 Focus Nature 8x42 Kompakt standard tagprismekikkert i elegant design. Kikkerten har brilleven-lige øjestykker og er vandtæt.Leveres med etui. Forstørrelse: 8x Ob-jektiv: 42mm Pupiludgang: 5,25mm Lys-styrke: 27,56 Synsfelt/1000m: 105m Vægt: 635 gr. Varenr. 3767. Ikke medl. : Kr. 599,-. Medl.pris: kr. 449,-

Kom helt tæt på den danske natur med en kikkert, som passer helt til dine behov. Se vores gode kikkerttilbud på denne side og hele vores store kikkertudvalg på www.dnbutik.dk

butik

4 5

2

1

3

SPAR300,-

SPAR600,-

Alle fem titler

299,-

58 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2011

6A Ortlieb Ultimate5 M Plus Styrtaske Vandtæt styrtaske. Let at på- og afmon-tere og kan laves til en skuldertaske på ingen tid. Kan låses. Indvendig lomme, to ydre mesh lommer med lynlås og re-fleks. H:21. B:23. D:14 cm. 7 L, 680g. Varenr. 3753. Ikke medl. : Kr. 650,-. Medl. pris: kr. 599,-

6B Ortlieb Back- og Front Roller Plus CykeltaskerCykelbagtasker med vandtæt rullelukning. Lynhurtig montering, som med et tag i bærehåndtaget klipses af og på bagage-bæreren. Refleks og bærehåndtag. Sæt med 2 stk.Backroller: H:42. B:32. D:23 cm. 20 liter, 840 g. Varenr. 3751. Ikke medl.: Kr. 1000,- pr. sæt. Medl. pris : kr. 899,- pr. sæt.Frontroller: H:30. B:25. D:14 cm. 12,5 liter, 720 g. Varenr. 3752. Ikke medl.: Kr. 800,- pr. sæt. Medl. pris: kr. 719,- pr. sæt.

6C Ortlieb Dry Bag PS10.Vandtætte og super lette poser med en forstærket bund, så du kan organisere

din bagage – og holde den tør. Toppen rulles mindst tre gange og lukkes med spændet.1,5L: H:8. B:38.D:12 cm. 28g. : Varenr. 3758. Ikke medl. : Kr. 90,-. Medl. pris: kr. 79,-3L: H:15. B:44.D:14 cm. 36g. : Varenr. 3759. Ikke medl. : Kr. 100,-. Medl. pris: kr. 89,-7L: H:27. B:55.D:17 cm. 48g. : Varenr. 3760. Ikke medl. : Kr. 125,-. Medl. pris: kr. 99,-12L: H:32. B:67.D:21 cm. 62g. : Varenr. 3761. Ikke medl. : Kr. 140,-. Medl. pris: kr. 119,-22L: H:42. B:83.D:26 cm. 86g. : Varenr. 3762. Ikke medl. : Kr. 150,-. Medl. pris: kr. 129,-

6D Ortlieb OfficebagVandtæt cykeltaske til hverdagsbrug. Lynhurtig montering, som med et tag i bærehåndtaget klipses af og på ba-gagebæreren. Skulderrem, så du nemt kan tage den med. Kan indeholde A4 mapper og bærbar computer. Diverse lommer. Medium: H:30. B:40.D:10 cm. 13 L. 1470 g. Varenr. 3756.

Ikke medl. : Kr. 700,-. Medl. pris: kr. 619,-.Large: H:30. B:40. D:17 cm. 21 L. 1730g. Varenr. 3757. Ikke medl. : Kr. 850,-. Medl. pris: kr. 769,-

6E Ortlieb Sling-ItVandtæt og polstret skuldertaske med 2 indvendige lommer. Meget egnet til sikker transport af bærbar computer.Medium: H:36. B:36. D:14 cm. 698g. 17 L.: Varenr. 3754. Ikke medl.: Kr. 700,-.Medl. pris: kr. 619,-Large: H:38. B:39. D:15 cm. 848g. 22 L.: Varenr. 3755. Ikke medl.: Kr. 750,-. Medl. pris: kr. 669,-

7 Plakater Mål: 70x100 cm.Rovfugle: Varenr. 2046. Havens fugle: Varenr. 2045. Svampe: Varenr. 2047. Sommerfugle: Varenr. 2048. Ferskvandsfisk: Varenr. 2320. Saltvandsfisk: Varenr. 2330. Ikke medl. : Kr. 149,-. Medl.pris: Kr. 129,-.

8A Danmarks Fredede Områder Den ultimative turguide til de smukkeste naturområder i Danmark. Opdelt efter landsdele og forsynet med gode lands-delskort og lokalkort, så man let kan cykle ud og nyde naturen. 424 sider Indbundet. Varenr. 1299. Ikke medl.: Kr. 299,-.Medl.pris : kr. 199,-.

8B Cykelkort Danmark 1:500.000Fortegnelse med vejvisning til 800 små, enkle og bilfri teltpladser for cyklister, vandrere o.l. , hvor en overnatning koster højst 20 kr. På de fleste pladser er der bålplads og adgang til bad og toilet i nærheden. På nogle af pladserne er der opstillet såkaldte shelters. Campingpas er ikke nødvendigt. Varenr. 3457. Ikke medl.: Kr. 75,-. Medl.pris: kr. 69,-

8C Overnatning i det fri 2011Nyt cykelkort, der giver overblik over cykelmulighederne, både nationale og regionale cykelruter, veje med cykelstier, vandrehjem, campingpladser m.m. er indtegnet. Varenr. 3765. Ikke medl. : Kr. 129. Medl. pris: kr. 119,-.

8

6

a

b

CD

e

9

7

a

b

C

5959 | Natur og Miljø | nr. 2 | 2010

Sådan handler du1. Bestil online på www.dnbutik.dk Bestil og betal direkte over sikker netforbindelse med Dankort eller Visa. Det er nemt og sikkert.

2.Dankort/Visa: Udfyld og underskriv dankortslip og medsend sammen med bestillingskuponen.

3. Check: Medsend udfyldt check sammen med bestillingskuponen.

4. Netbank: Overfør beløbet til vores konto i Danske Bank Reg. 4180 konto 642 2330. Send bestillingskuponen med posten, og påfør hvad betalingen er mærket med.

Butikken fremsender ikke varer uden forudbetaling, så der kan ikke bestilles varer pr. telefon.

Spørgsmål: Ring tlf. 31 19 32 22, hverdage mellem kl. 10-15. Eller mail til butik@dn.dk.

Leveringstid: Vi leverer varerne hurtigst muligt, typisk inden for 4-5 dage, men i travle perioder kan der gå op til to uger. Vi benytter Post Danmark med omdeling direkte til dit hjem eller arbejdsplads.

Bytteret: Du har 30 dages fuld retur- og bytteret på alle varer. Hvis en vare har en fejl eller er fejlekspederet, betaler vi dine fragtudgifter, når du har returneret den. Levering kan ske, så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl.

Send bestillingskuponen i en lukket kuvert til:DN Butik, Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Husk at vedlægge porto- og eksp. gebyr:

beStillingSkuponMedlemsnr. (Se nr. over dit navn på bagsiden af bladet)

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Tlf., dagtimer:

E-mail:

Afkryds her, hvis adressen er til dit arbejde/erhverv

DaNKORT- Og visabeTaLiNg

Dankort nr.

Kontrolcifre Gyldigt til

Dato: Underskrift:

Vare

nr.

Ant

alVa

rena

vnS

tr.

Stk

./pr

is k

r.I a

lt kr

.

Jeg

stø

tter

Dan

mar

ks

Nat

urf

red

nin

gsf

oren

ing

s ar

bejd

e fo

r n

atu

ren

med

kr.

:

Por

to-

og e

ks.

geb

yr:

45

/69k

r.

i a

lt a

t b

eta

le

BETALINgSFORM MEDLEM IKKE MEDLEM

Dankort, Visa, check, netbank Kr. 45 Kr. 69

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 100 ÅR

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Ib Plakat uden underskrift.pdf 4/14/2011 9:13:36 AM

10

12

9 Helly Hansen RegnsætÅndbart, vand- og vindtæt regnjakke og regn-bukser. Herre: Varenr. 3531. Str. : M, L, XL, XXL, Dame: Varenr. 3532. : S, M, L, XL. Ikke medl.pris: Kr. 1.200. Medl.pris, Jubilæumsmedl.pris: Kr. 899. Spar kr. 300,-

10 100 års Kunstplakat, signeret og num-meret af Ib Spang OlsenTil DNs 100 år jubilæum har vi genoptrykt Ib Spang Olsens smukke plakat fra 1961, som stadig har et tidssvarende udtryk, og som stadig er aktuel, hvad natursagen angår. Ib Spang Olsen har nummeret og signeret 100 eksemplarer med nr. 1/100-100/100. Køb denne unikke DN 100 års Kunstplakat. 70x100 cm. Varenr. 3763. Ikke medl.: Kr.600,-.Medl. pris: kr. 499,-

11 Danmarks Dejligst - 100 fredningerCoffeetablebook indeholdende 100 smukke fotografier fra de skønneste danske naturområder krydret med historier fortalt af kendte danskere. 224 sider i format 20x30cm – hardcover. Varenr. 3885. Ikke medl.pris: kr. 199,-. Medl.pris: kr. 179,-

12 Naturarmbånd med vanddråbeModerne armbånd med en vanddråbe i naturens materialer for at sætte fokus et af DN fokusom-råder: Rent vand”. Materiale: Bomuld, træ og nikkelfri metal. Varenr. 3749. Pris: kr. 30,-

13 JubilæumskopperHøjde: 7 cm. Diameter: 7 cm. Indhold: 17 cl. Tåler maskinopvask. Sælges i sæt af to stk. Red Haren: Varenr. : 3745. Rig Natur: Varenr. : 3746. Rent Vand: Varenr. : 3747.Ikke medl. : Kr. 299,-. Jubilæumsmedl.pris: Kr. 249,- (Pr. sæt. af 2 stk.)Alle 6 kopper: Varenr. 3748. Ikke medl. : Kr. 895,-. Jubilæums-medl.pris: Kr. 599,-.( 3 forskellige sæt af 2 stk.)

14 SkræmmefugleOpklæb skræmmefugle på dine vinduer og red mange fugleliv.En pakke indeholder to røde og to sorte rovfug-lesilhoutter. Opsætningsvejledning medfølger.Varenr. 1969. Ikke medl. : Kr. 89,-. Medl.pris: Kr. 59,-.

11

13

14

"

4 | natur & Miljø | nr. 3 | 2011

Danmarks Naturfredningsforening • masnedøgade 20 • 2100 københavn ø

Klimaet har brug for flere vindmøller på landkortet.

GlobalEnergi handler om at give noget tilbage til naturen, hver gang du bruger strøm. Med GlobalEnergi tager du aktivt stilling til at bidrage til nye ved-varende energianlæg via dit strømforbrug. Dit ekstra bidrag overfører SEAS -NVE ubeskåret til Klimafonden, der har til formål at investere i og opføre vedvarende energianlæg. Det er din garanti for, at din indsats skaber mere vedvarende energi.

GlobalEnergi – en ren beslutning

Klimafondenanbefales af: