NaturheNsyN reddede LiLLestraNd fra udtørriNg 1

Naturhensyn reddede Lillestrand fra udtørring

Gennem 30 år blev der løbet stormløb mod »dette dejlige og dugfriske ørige« på Hindsholms nordspids, som en na-turven kaldte området i 1930. Fem gange blev der udarbejdet projektforslag af Hedeselskabet til tørlægning af det lavvandede fjord-område Lillestrand, men trods stærke lokale landvindingskræfter vejede na-tursynet tungere. Det første udtørringsprojekt blev fremlagt i 1923. Det byggede på en jordbundsundersøgelse, der viste rig-tig gode boniteter. Selve anlægget ville komme til at bestå af tre korte dæmninger med tør-lægning ved hjælp af en vindmotor og en vandsnegl. Dette projekt 1923-blev revideret og atter lagt frem i 1929. I stedet for en vindmotor foreslog Hedeselskabets ingeniører nu to dieselmotorer til at drive pumperne. Det samlede prisoverslag for 1929-forslaget var opgjort til 215.000 kr. (7,2 mio. kr. i 2011-værdi) og med en årlig driftsudgift på 19.200 kr. (640.872 kr. i 2011-værdi). Man forventede at indvinde 386 hektar nyt land for en gennemsnitlig hektar-pris på 557 kr. (18.591 kr. i 2011-værdi) og en årlig driftsudgift pr. hektar på 50 kr. (1669 kr. i 2011-værdi). Hertil skulle så lægges yderligere udgifter til grundforbedring og kultivering, men alt i alt tegnede projektet til at kunne blive en god forretning. Blandt de lokale lodsejere bør fremhæves ejeren af Scheelenborg Gods med den tilhørende Brockdorff hovedgård. Siden 1912 havde ejeren været baron Carl Frederik Sophus Vilhelm Juel-Brockdorff II (1905-89) med hovedsæde på Valdemars Slot på Tåsinge. Som den største jordejer på egnen havde den unge Juel-Brockdorff utvivlsomt en afgørende indflydelse på Hedeselskabets ihærdige kam-pagne for projektet. Imidlertid mødte forslaget voldsom

modstand, da de fynske aviser i som-meren 1929 fortalte om planerne for Lillestrand-området.

»Det drømfriske ørige«Danmarks Naturfredningsforening gik aktivt ind i kampen, og i forenin-gens 1930-årsskrift affyrede højsko-lelærer Olaf Andersen en flammende bredside mod forslaget: »Gennemføres den fremsatte plan, vil Hindsholmen miste et af sine skønneste smykker. Fynsk natur vil lide et urimeligt og uopretteligt tab. For os fynboer, for enhver dansk, der

har glædet sig over Hindsholmens vidun-derlige ørige mellem Nordskov og Langø, vil det føles som et smerteligt og meningsløst overgreb. For det er jo intet mindre end en fuldkommen ødelæggelse af dette dejlige og drømfriske ørige, planens virkeliggørelse vil munde ud i. På det frodige Fyn, det heg-nede, rige kulturlandskab, er Hindsholmens øgård frem for nogen anden plet en hilsen fra det oprindelige Danmark«. Om det var naturfredningsfolkenes protester, selve prisoverslaget eller den verdensomspændende finansielle krise i kølvandet på 1929-børskrakket, som sendte landvindingsforslaget til-bage i mølposen, kan der kun gisnes

Lillestrand ved Hindsholm

Inddæmningspro-jekt for 386 hektar fladvand mellem øerne Mejlø, Bogø, Vejlø og Hindsholm på Nordøstfyn. Hedeselskabet udarbejdede det første projekt i 1923 og det sidste i 1953, men projek-terne blev stoppet af en storm af pro-tester fra jægere og naturfredningsfolk.I bunden af bugten ses den korte dæm-ning, der afgræn-sede Scheelenborg-inddæmningen i 1817.Indgår i Natura 2000-område nr. 107.Kortet er fra 1996.Kerteminde kom-mune.Koordinater: 6160579, 601925.

© KJeLd haNseN DET TABTE LAND • FYN

NaturheNsyN reddede LiLLestraNd fra udtørriNg2

om. I hvert fald blev projektet skrin-lagt. Men selve ideen blev ikke taget af Hedeselskabets ønskeliste.

Besættelsen skabte ny mulighedMed den tyske besættelse i 1940 op-stod der en uhørt politisk velvilje for at åbne statskassen for landvindings-mændene. Allerede i november vedtog Rigsdagen en vidtgående lov om stats-støtte til landvindingsprojekter med op til 66 procent som direkte tilskud. I forvejen eksisterede der en lov om 50 procent statsstøtte til grundforbed-ring og kultivering, så nu kunne der endelig komme gang i landvindingen. I foråret 1940 lå der i Hedeselskabets arkiver fuldt udarbejdede planer for hele 3600 landvindingsprojekter med en overslagssum på 40,5 mio. kr. (1 mia. kr. i 2011-værdi). Så der var nok at tage fat på. Til det første møde i det nydannede Statens Landvindingsudvalg stod He-deselskabet klar med forslag til mere end 100 projekter, som man i tidens løb havde været involveret i, men uden succes. Blandt dem var tørlægningen

af Lillestrand, som på et af de første møder i Statens Landvindingsudvalg fik journalnummer 98. Allerede i januar 1941 fremsendte 21 underskrevne lodsejere en støt-teanmodning om to tredjedele af udgifterne til tørlægningen og om koncession på de indvundne arealer. Man havde etableret et lodsejerudvalg med baron Juel-Brockdorff som for-mand og sognerådsformand og entre-prenør Christen Nielsen (1893-1956), Martofte, som næstformand. I februar var Hedeselskabet klar med en revideret udgave af 1929-for-slaget. Dieselmotorerne var udskiftet med elmotorer, dæmningerne forhø-jet og det »interesserede areal« næsten fordoblet til 715 hektar. Det sidste var afgørende for budgettet. Det samlede projektoverslag lød nu på 625.000 kr. (13,5 mio. kr. i 2011-værdi), men takket være det me-get større areal kunne man alligevel fastholde en uændret hektarpris på 875 kr. (18.960 kr. i 2011-værdi). Hertil skulle lægges udgifterne til transformator og etablering af strøm-forsyning med luftledninger samt en ikke ubetydelig udgift på ca. 500 kr.

(10.834 kr. i 2011-værdi) pr. hektar til kultivering og detailafvanding. Imidlertid var der brugt et smart trick, hvor man øgede det »interes-serede areal« for derigennem at ned-bringe hektarprisen til et acceptabelt niveau. Reelt var det kun de samme 386 hektar fjordbund, der ville blive tørlagt, men ved at påhæfte afvanding af de allerede inddæmmede Scheelen-borg Enge, kunne man »puste« det samlede projektareal op til 715 hek-tar. På den måde fastholdt man en acceptabel hektarpris, men kun hvis staten ydede to tredjedele som direkte tilskud. Ifølge en senere redegørelse fra Grundforbedringsudvalget for Oden-se amt ville den samlede projektpris med strømforsyning, detailafvan-ding og dybdepløjning af den tørlagte fjordbund løbe op i 1,08 mio kr. (23,4 mio. kr. i 2011-værdi), altså en forøgel-se af den samlede pris med 73 procent. Det er værd at bemærke, at februar-forslaget fra Hedeselskabets kontor i Slagelse var udarbejdet og under-skrevet af ingeniør Erik Steenstrup. To måneder senere blev Steenstrup »udlånt« fra Hedeselskabet til Statens Landvindingsudvalg som teknisk sag-kyndig sekretær, en stilling han be-stred frem til sin pensionering tyve år senere. Steenstrup kom derfor til at behandle sit »eget« projekt. Ingen ryn-kede så meget som et øjenbryn trods den åbenlyse habilitetskonflikt.

Brat endeBegejstringen for det nye Lillestrand-projekt fik dog hurtigt ende. Allerede i marts 1941 blev det atter skudt i sænk. Naturfredningsnævnet for Odense Amtsrådskreds havde i februar fået til-sendt planen, som man havde sendt til ekspresudtalelse hos både Natur-fredningsrådet og Danmarks Natur-fredningsforening, hvorefter nævnet selv havde besigtiget området – alt sammen indenfor fire uger. Resultatet blev en nedadvendt tommefinger, og der er ikke noget at forhandle om. I naturfredningsnævnets brev til Statens Landvindingsudvalg 19. marts 1941 fik landvindingsfolkene ren be-

Allerede i 1929 var Hindsholm et populært udflugtsmål, og fynboerne protesterede med megen patos mod inddæmningsprojektet. En højskolelærer brugte disse ord i naturfredningsforeningens årsskrift: »Fynsk natur vil lide et urimeligt og uopretteligt tab. For os fynboer, for enhver dansk, der har glædet sig over Hindsholmens vidunderlige ørige mellem Nordskov og Langø, vil det føles som et smerteligt og meningsløst overgreb«. Foto: udlånt fra www.dalbyfyn.dk

DET TABTE LAND • FYN © KJeLd haNseN

NaturheNsyN reddede LiLLestraNd fra udtørriNg 3

sked, og dermed var projektet reelt aflyst: »Lillestranden med sine kyster og småøer har en i landskabelig henseende meget stor skønhed og ejendommelighed, og de udsig-ter, der nu haves ud over området er af meget væsentlig betydning for almenheden. Hertil kommer de af naturfredningsrådet nævnte floristiske, arkæologiske og jagthensyn. Projektet vil, hvis det gennemføres, efter nævnets mening om ikke tilintetgøre den landskabelige skønhed så dog betyde en overmåde stor forringelse af denne. Efter de foreliggende oplysninger må man gå ud fra, at den projekterede tørlægning ikke vil kunne gennemføres uden at det offentlige betaler langt den største del af udgifterne derved«.(…) Man mener på det bestemteste at burde fraråde, at der fra det offentliges side ydes noget tilskud eller meddeles tilladelse til det foreliggende projekts gennemførelse«. Det skrappe ordvalg efterlod ingen tvivl om, at der ville blive rejst fred-ningssag, hvis udvalget gik videre med projektet. Også Fiskeridirektoratet måtte »ud-tale sig imod, at sagen nyder fremme«, da fjordområdet var kendt som opvækst-plads for ål, torsk og fladfisk samtidig med at der foregik et »ikke ubetydeligt

fiskeri af ål, ålekvabber, torsk og skrubber«. Sidst i maj 1941 mødtes to af land-vindingsudvalgets medlemmer i Fyns forsamlingshus med talsmanden for de interesserede lodsejere, entrepre-nør Christen Nielsen, der også var sognerådsformand. Nielsen pres-sede fortsat på for at få sat gang i det store projekt, ikke mindst fordi der var mangel på jord på egnen. Men der var ikke noget at gøre. Landvindingsudvalget måtte konsta-tere, at »naturfredning, jagt, fiskeri og videnskab har lagt alle kræfter ind på at bevare området, som det er nu, og at rigsda-gen, finansudvalget og regeringen påvirkes herved«. Man var overbevist om, at det ville være umuligt at få projektet gen-nemført. Formanden for Statens Naturfred-ningsråd, professor August Mentz, satte trumf på, da han i en kronik »Dansk natur i fare« i dagbladet Politi-ken 29. august roste landvindingsud-valget, som med »stor forståelse« for Lillestrands særpræg havde fritaget fjorden for tørlægning. Dødsdommen blev endeligt ekse-kveret af landbrugsminister Kristen Bording (S) 6. oktober 1941. I et brev til Statens Landvindingsudvalg med-

delte ministeren, at han »under hensyn til de betydelige interesser vedrørende fiskeri, jagt og naturfredning, der står på spil, i hvert fald indtil videre ikke kan godkende det nævnte projekt«. Dermed var sagen stillet i bero, men død var den ikke.

Bag om ministerens rygMinisterens ord om »indtil videre« kom ikke til at vare meget længere end en måneds tid. I november 1941 spillede landvindingsinteresserne at-ter ud. Med henvisning til »den sta-dige arbejdsløshed« anbefalede 129 underskrevne beboere i Stubberup sogn, at Landbrugsministeriet gen-optog sagen. Man havde fået Hede-selskabet til at ændre en smule ved linjeføringen for en af dæmningerne, så det inddæmmede areal ville blive knap så stort. Og nu spillede man »husmands-kortet« – vel vidende at landbrugsmi-nister Kristen Bording (1876-1967) selv var husmand. Man begrundede den nye henven-delse med hensynet til egnens 11 hus-mænd, der havde så lidt jord til deres ejendomme, at de ikke kunne leve af landbrug alene. »Da der ikke for dem fin-des en anden mulighed for beskæftigelse«, stod der i anbefalingen, »mener man herved at kunne skaffe dem jord at arbejde med«. Denne underskriftliste blev start-skuddet til en regulær erklæringskrig. Først i december bakkede lodseje-rudvalget op bag anbefalingen, men allerede inden månedens udgang fremsendte fiskerne i Nordskov en skarp protestskrivelse. Først i det nye år sagde Fiskeridirektoratet også nej, og 7. februar 1942 indløb der pro-testskrivelser fra fiskeriforeninger, jagtforeninger og fra Danmarks Na-turfredningsforening. Nok så tungtvejende var en skrivelse 20. februar med bilag fra Statsmini-steriet, der frarådede at gennemføre sagen. Statsministeriet var ressortmi-nisterium for naturfredningsloven. Så kom tilhængerne atter på banen med en støtteskrivelse 25. februar fra den lokale landboforening og hus-

Det var risikoen for en gentagelse af 1930’ernes store arbejdsløshed, der blev brugt som argument for at tørlægge Lillestrand. De mange uuddannede løsarbejdere på landet skulle beskæftiges ved manuelt arbejde som f.eks. dæmningsbyggeri med skovl og trillebør. Som nr. 3 fra venstre ses entreprenør og sognerådsformand Christen Nielsen med et udsnit af egnens jordarbejdere og et såkaldt kulfyret lokomobil, der kunne levere træk- eller pumpekraft. Billedet er taget uden for Munkebo Kro, men det præcise årstal er ukendt; dog formodes det at stamme fra ca. 1934. Foto: privateje.

© KJeLd haNseN DET TABTE LAND • FYN

NaturheNsyN reddede LiLLestraNd fra udtørriNg4

mandsforeningen, der anmodede om sagens gennemførelse. Det var dog ikke nogen enig landbrugsfront, der bakkede op. Udover en række personlige angreb og grove insinua-tioner samt markante misforståelser, der svækkede den faglige tyngde, var det også velkendt, at egnens største jordejer, baron Juel-Brockdorff, ikke var specielt interesseret. Han var blot gået med i projektet for at sikre sig adgang til mere jord, hvis det blev rea-liseret. Da Danmarks Naturfredningsfor-

ening mente at kunne påvise, at der reelt blot var »3-4 husmænd, som er jordhungrige«, og da man samtidig kunne meddele, at baronen på op-fordring havde erklæret sig velvillig »vedrørende en rimelig afståelse af jord til oftnævnte husmænd«, så var sagen ved at være lukket.

Slutspil på fjordenMen der blev gået grundigt til værks, før landbrugsministerens nej kunne betragtes som det sidste ord i sagen.

Selveste formanden for Statens Landvindingsudvalg, departements-chef Justus W. Wilcke, inspicerede Lil-lestrand 4. maj 1942. Sammen med en lokal folketingsmand foretog han en tre timer lang sejlads på fjorden med landgang på Enø og Vejlø Kalv. Departementschefen fandt hele området »meget egenartet« og noterede sig, at »det vil blive anset for en vandalisme kunstigt at forandre landskabet, der med sine sunde, øer og halvøer er af meget bety-delig naturværdi, således at nævnskendelse til fordel for naturens bevaring er meget nærliggende«. Efter turen blev der afholdt møde med lokalpolitikere, gårdejere, hus-mænd og fiskere; ialt ni personer. Heraf var de fire fortalere for et pro-jekt, mens de fem var modstandere. Det blev fremhævet, at jordbundsun-dersøgelserne stammede fra 1922 og måtte fornys, og at selve projektfor-slaget også måtte føres op til dato. Departementschefen spurgte for-talerne, om de eventuelt ville lægge 5000 kr. (104.904 kr. i 2011-værdi) ud til disse undersøgelser, når det var overvejende sandsynligt, at frednings-nævnet ville forkaste hele projektet. Det var de pågældende betænkelige ved. Hertil svarede departementsche-fen, at landvindingsudvalgets med-lemmer sikkert også ville være lige så betænkelige ved at udrede dette beløb. Og det var de. I juni måned kon-kluderede landvindingsudvalg, at der ikke ville være anledning til at foretage sig videre i sagen. Man meddelte na-turfredningsforeningen, at sagen var henlagt. I oktober 1942 meddelte man sog-nerådsformand Christen Nielsen i Nordskov pr. Martofte at »inddæmnin-gen og tørlægningen af Lillestrand ikke ville kunne forventes gennemført under hensyn til de store fiskeri-, jagt- og naturfrednings-interesser, der er knyttet til bevarelsen af arealet i dets nuværende tilstand«.

Stadig en mulighedHedeselskabet havde siden 1922 ar-bejdet på Lillestrand-projektet. Fire forslag var det blevet til gennem tiden, men altså forgæves.

Hedeselskabet var den drivende kraft i kulissen bag de fem forsøg på at gennemføre en udtørring af det store fjordområde. Selskabets store inddæmningsplan fra 1941 viser med al tydelighed, hvor gennemgribende projektet ville ændre det nordfynske landskab.

DET TABTE LAND • FYN © KJeLd haNseN

NaturheNsyN reddede LiLLestraNd fra udtørriNg 5

I januar 1953 kom så det allersidste forsøg, da Hedeselskabet offentlig-gjorde en liste over 84 »inddæmnings-muligheder« langs de danske kyster. Lillestrand var medtaget som projekt nr. 42. Takket være en række yderst spar-sommelige finansministre op gennem 1950’erne lykkedes det imidlertid al-drig Statens Landvindingsudvalg og Hedeselskabet at skaffe bevillingerne til at realisere projekterne på den lange liste. Det lovgivningsmæssige grundlag for de mange inddæmninger var gan-

ske vist blevet vedtaget i sommeren 1953, hvorefter landbrugsministeren egenmægtigt kunne igangsætte de 84 projekter, men da Finansministeriet aldrig åbnede for pengekassen, blev de store planer ikke til noget. I dag udgør Lillestrand en del af Natura 2000-område nr. 107, og dets naturværdier er beskyttet af fredning, internationale aftaler og EU-direkti-ver. Flere af øerne i bugten rummer interessante, botaniske forekom-ster som f.eks. på Mejlø, hvor der i 1990’erne blev fundet en lang række sjældne planter. Katteurt, der er en

Entreprenør Christen Nielsen ( for bordenden) var formand for Stubberup Sogneråd i en årrække. Som entreprenør var det Christen Nielsen, der udførte arbejdet for Hedeselskabet med at forstærke dæmningerne på Vigelsø i Odense Fjord i 1948. Foto: Nellemann/Stubberup Lokalarkiv, 1933/34.

yderst sjælden lægeplante i Danmark, er fundet flere gange siden slutningen af 1800-tallet på Mejlø. I 1987 voksede den to steder på øen sammen med en anden lægeplante, Almindelig Hjerte-spand. Mejlø er uden sammenligning et af Fyns bedste kalkoverdrev. Fra 2004 blev vegetationen på øen undersøgt som en del af det nationale overvåg-ningsprogram NOVANA, og det kun-ne konstateres, at der var store tilgro-ningsproblemer.

KilderAndersen, Olaf: Skal Mejlø og Bogø udslettes af de fynske øers tal? Dansk Naturfredning. Danmarks Naturfredningsforenings Aarsskrift 1929-1930.

Forfatterens besøg, 1. september 2004.

Hansen, Kjeld: Det tabte land. Gads Forlag 2008.

Løjtnant, B., Tranberg, H. & E. Wessberg: Mejlø. Ø-flora nr. 63. Randers 1994.

Mentz, A.: Dansk natur i fare. Politikens kronik, 29. august 1941.

Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H91 FynsHoved, Lillegrund og Lillestrand. www2.blst.dk/download/ode/Habitatomr_pdf/H91FynsHoved.pdf.

Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 98. Rigsarkivet.

Også blandt jægerne på Nordfyn rasede man mod udtørringsprojekterne for Lillestrand. Det fladvandede ørige bød på store forekomster af svaner, gæs og ænder, der kunne jages det meste af året fra de fladbundede skydepramme, som dengang var strandjægerens mest populære far-tøj. Fotos: www.dalbyfyn.dk

© KJeLd haNseN DET TABTE LAND • FYN

6 fugLeLivet i dag

Fuglelivet i dag

Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Lillestrand/Korshavn, så brug dette link: www.dofbasen.dk

Herunder ses en oversigt over de 100 fuglearter, som er registreret fra Lillestrand/Korshavn, pr. 27. juli 2012. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt.

Rødstrubet Lom (2/2)

Toppet Lappedykker (1/4)

Skarv (18/1648)

Fiskehejre (20/402)

Knopsvane (17/510)

Sangsvane (1/1)

Sædgås (1/1)

Grågås (10/340)

Canadagås (1/8)

Gravand (25/2565)

Pibeand (14/493)

Knarand (1/2)

Krikand (10/393)

Gråand (16/712)

Spidsand (8/73)

Atlingand (1/1)

Skeand (5/40)

Taffeland (2/111)

Troldand (1/2)

Bjergand (1/3)

Ederfugl (21/6088)

Hvinand (15/1475)

Lille Skallesluger (5/23)

Toppet Skallesluger (17/723)

Stor Skallesluger (12/156)

Hvepsevåge (1/107)

Havørn (3/3)

Rørhøg (2/6)

Blå Kærhøg (3/3)

Spurvehøg (5/6)

Musvåge (8/10)

Fjeldvåge (8/10)

Tårnfalk (4/5)

Agerhøne (5/13)

Fasan (3/4)

Blishøne (7/159)

Strandskade (19/1688)

Klyde (7/102)

Stor Præstekrave (8/80)

Hjejle (6/626)

Strandhjejle (4/42)

Vibe (19/525)

Islandsk Ryle (2/4)

Almindelig Ryle (8/161)

Enkeltbekkasin (2/6)

Dobbeltbekkasin (5/17)

Lille Kobbersneppe (4/240)

Småspove (1/3)

Storspove (29/740)

Sortklire (1/5)

Rødben (19/408)

Hvidklire (8/107)

Mudderklire (4/9)

Dværgmåge (1/1)

Hættemåge (17/7404)

Stormmåge (14/1314)

Sildemåge (7/46)

Sølvmåge (17/4712)

Svartbag (17/427)

Ride (2/16)

Splitterne (1/8)

Fjordterne (1/4)

Havterne (2/51)

Alk (1/1)

Tejst (3/9)

Søkonge (1/1)

Ringdue (4/757)

Gøg (1/1)

Sanglærke (10/301)

Landsvale (1/2)

Engpiber (9/320)

Gul Vipstjert (1/5)

Hvid Vipstjert (1/3)

Gærdesmutte (1/1)

Jernspurv (1/2)

Nattergal (2/2)

Bynkefugl (2/7)

Stenpikker (3/9)

Solsort (2/26)

Sjagger (1/124)

Vindrossel (1/1)

Misteldrossel (1/2)

Gærdesanger (1/5)

Topmejse (1/2)

Blåmejse (1/2)

Husskade (6/21)

Nøddekrige (1/1)

Allike (8/681)

Råge (5/169)

Gråkrage (11/358)

Ravn (2/3)

Stær (5/113)

Skovspurv (1/3)

Bogfinke (2/5)

Grønirisk (4/27)

Stillits (4/29)

Tornirisk (1/1)

Bjergirisk (5/220)

Gulspurv (4/71)

Rørspurv (3/6)

DET TABTE LAND • FYN © KJeLd haNseN