12
university of copenhagen Da biblioteket blev til arkitektur En diskussion af to teorier om antikkens biblioteksarkitektur Olesen-Bagneux, Ole Published in: Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling Publication date: 2014 Citation for published version (APA): Olesen-Bagneux, O. (2014). Da biblioteket blev til arkitektur: En diskussion af to teorier om antikkens biblioteksarkitektur . Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, 2(2), 5-15. http://curis.ku.dk/ws/files/104407007/Da_biblioteket_blev_til_arkitektur.pdf Download date: 01. Jul. 2021

kucuris.ku.dk/ws/files/104407007/Da_biblioteket_blev_til_arkitektur.pdf · ner bag ydermure. Filologen Lionel Casson skriver i sin lille og meget citerede bog Libraries in the An-cient

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

  • u n i ve r s i t y o f co pe n h ag e n

    Da biblioteket blev til arkitektur

    En diskussion af to teorier om antikkens biblioteksarkitektur

    Olesen-Bagneux, Ole

    Published in:Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling

    Publication date:2014

    Citation for published version (APA):Olesen-Bagneux, O. (2014). Da biblioteket blev til arkitektur: En diskussion af to teorier om antikkensbiblioteksarkitektur . Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, 2(2), 5-15.http://curis.ku.dk/ws/files/104407007/Da_biblioteket_blev_til_arkitektur.pdf

    Download date: 01. Jul. 2021

    http://curis.ku.dk/ws/files/104407007/Da_biblioteket_blev_til_arkitektur.pdf

  • NordiskTidsskriftforInformationsvidenskabogKulturformidling,årg.2,nr.2,2013 5

    AfOleOlesen-Bagneux

    Indledning

    Denanerkendtefilologdr.NicholasHorsfallskriveromPalatinerbiblioteketiantikkensRom(Opførtår28f.Kr.,seFigur1ogFigur5;1),atdetvar"An es-sential symbol of cultural pride"(Horsfall,1993)Detforekommerindlysende,atdenholdningsomHors-fallgiverudtrykfor,errigtig.Antikkensbiblioteker-deriblandtselvfølgeligPalatinerbiblioteket-varmedstorsandsynlighedetsymbolpåkulturelstolthed.

    Men…Vardetsombygning-arkitektur-ellersomsamling,atPalatinerbiblioteketvaretsymbolpåkulturelstolthed?Detbefindersignemligmidtidenforandring,antikkensbibliotekergennemgikfrahellenismentilsenantikken.Palatinerbiblioteketmarkereretførsteskridtmodenspecifikarkitektur,biblioteksarkitekturen.Hellenismensstorebibliote-ker-inklusivaltsådetverdenskendteiAlexandria(opførtca.300f.Kr.)-varikketænktogbyggetsombiblioteker,menvartværtimodstoresamlingeraflitteratur,somblevplaceretirum,deriprincippetkunnehavehaftallemuligeandrefunktioner1.Menmedhellenismensophørår31f.Kr.(DSD:Helle-nisme)sketedernoget.Herforsvandtdelsdestørstesamlingeraflitteraturiantikken-ogdentilfældigebiblioteksarkitektur.Deromerskebibliotekergjordederesindtog,ogdébegyndteatfåenbevidstudtænktenarkitektur,somaltsåeksempelvisPalatinerbiblio-teket.

    MenPalatinerbiblioteketogdenromerskebiblio-teksarkitekturidetheletaget,varudelukkendeen

    Ole Olesen-Bagneux, Ph.d.-stipendiat, Det Informationsvidenskabelige Akademi. Københavns Universitet ([email protected])

    Dabiblioteketblevtilarkitektur

    Endiskussionaftoteorieromantikkensbiblioteksarkitektur

    Abstract

    Man ved ikke særlig meget om antikkens biblioteker. Skriftlige fragmenter, bygningsrester og andre ar-kæologiske kilder, som billeder og skriveudstyr, ud-gør summen man kan forske i og konkludere ud fra. Først i det 20. århundrede har man fået tilstrækkeligt med kildermateriale til at teoretisere om antikkens biblioteker, og to sådanne teorier diskuteres i denne artikel. Den ene teori, fremsat af Lionel Casson, om-handler bibliotekets indre rum, hvorimod den anden teori, fremsat af Gaëlle Coqueugniot, omhandler bibliotekets ydre fremtoning, som en arkitektonisk helhed. Efter at hver af teorierne er blevet præsen-teret og diskuteret, betragtes de under ét, hvilket muliggør en diskussion af tilblivelsen af biblioteket som arkitektur. Biblioteksarkitekturen opstod ikke parallelt med udviklingen af biblioteket som samling af litteratur - snarere tværtimod.

  • 6

    indrearkitektur.Bibliotekernelåibygninger,derrummedeallemuligeandrefunktioner,oghavdederforikkeendistinktydrefremtoning.Deromer-skebibliotekerssamlingervarsamtidigtlangtmindreenddemmantidligerehavdeset,særligtiAlexandriaogPergamon.Omkringår100-150e.Kr.opstodder,rundtomiRomerriget,biblioteker,sombevarededenindre,romerskebiblioteksarkitektur,mensomtilligeopførtesmedenydrebiblioteksarkitektur,såbiblioteketstodsomselvstændigbygningibyrum-met.Somdetskalbliveklart,mådissebibliotekerssamlingerhaveværetmerebeskedne,endderesro-merskeforbillede.

    Biblioteksarkitekturenblevsåledesgradvisttil,altimensbiblioteketmistedebetydningsomsamlingaflitteratur.Deterdetteforløb,nærværendeartikelomhandler.

    Bibliotekets indre arkitektur

    Deførstebiblioteksarkitektoniskeovervejelserhand-ledeomindrearkitektur,dvs.omrumligedispositio-nerbagydermure.FilologenLionelCassonskriverisinlilleogmegetciteredebog Libraries in the An-cient Worldfølgendeomromerskebiblioteker:

    "Theplacingoftheholdingsinwallnichesleftthemiddleofthechamberavailableforreaders;pre-sumablytablesandchairsweresetuphere.With

    suchanarrangement-booksalongthewallsandaccommodationforreadersinthemiddle-Ro-manlibrarieswerelikemodernreadingroomsandnotatalllikeGreeklibraries,which,aswehaveseen,consistedofsmallrooms,wherebookswerestored,openingonacolonnade,wherereadersconsultedthem(…)ThislayoutforalibrarywasaRomaninnovation"(Casson,2001,p.82)

    Cassonsteorierden,atetromerskbibliotekadskillersigfraetgræskisinindrearkitektur.Selveteori-enshovedpointeerden,atdegræske-oghellenisti-ske-bibliotekerindeholdtenmængdemagasiner,hvorlitteraturenblevopbevaret,menikkelæst,seFigur2:GrundplanafbiblioteketiPergamon.Mantogpapyrusrullerneudenforoglæstedemunderdensøjlegang,derforbandtmagasinernemeddenarki-tekturdevarendelaf.Deromerskebibliotekervarderimodligesomlæsesale:Allitteraturenbefandtsiginicherimureneiétrum,ogmankonsulterededenidetselvsammerum.Litteraturenfiketrum,dervarbestemttildet.Detvarnyt.Detbetød,atderikkevarnærmagasinerideromerskebiblioteker,mendogmåskefjernmagasiner(Casson,2001,p.100).Envig-tigpointeerderudoverden,atderomerskebibliote-kerindeholdttoadskilteafdelinger,enforgræskogenforlatinsklitteratur.EteksempelderstøtterCas-sonsteorierPalatinerbiblioteket,detsomblevnævntindledningsvist.

    Figur 1. Grundplan over Palatinerbiblioteket. Det er Gregoris rekonstruktion fra 1937; her efter Callmer, p. 158.

  • 7

    Imidlertid kan Cassons teori betvivles på flere måder

    Fordetførsteerdettvivlsomt,atdervarbordeian-tikkensbiblioteker,inklusivderomerske,sådansomCassonpåståriovennævntecitat.KunsthistorikerenJocelynP.SmallpåviseribogenWax Tablets of the Mind(Small,1997),atderikkefandtesnogenbordeiantikkensbiblioteker.Detbetød,atmanlæstelit-teraturenmereintensivt,fordimanikkepåsammemådekunnelæggedenfrasigunderlæsningen,sommankanidag.Detersletikkesåbanaltsomdetumiddelbartlyder.Fordetmåhavehaftmegetstorindflydelsepå,hvaddetvillesigeattilgåskrift,idetønsketomlæsningmåhaveforekommetmereforpligtende.Detteelementvilikkeblivediskute-retihelesindybdeher2,mendetmådogfastslås,atCassonsteorislørerdetfaktum,atlæsningenigræ-skeogromerskebibliotekervarmereens,enddenarkitektoniskeforskelumiddelbartgiverindtrykaf.Forlæsningvaribeggetilfældemegetforpligtende,daenpapyrusrulleikkevarnogetmanudenviderekunnelæggefrasig3.Detbetyderaltså,atCassonsunderstregningaf,atderomerskebiblioteksrumvarligesommodernelæsesaleibiblioteker,ikkeerheltsåoplagtensammenligningsomhanvilgøredettil.Ommantogpapyrusrullenudafnicherivæggenei

    deromerskebiblioteker,ellerudafmagasinernefragræske/hellenistiskebiblioteker,ermindreafgøren-de,enddetforhold,atmanbagefterstodmedenpa-pyrusrulleihånden,sommanikkeudenviderekun-nelæggefrasig:Læsningforpligtede.Derforerhansforestillingomdenromerskelæsesaliforhøjgradfarvetethanskendskabtilmodernelæsesale,hvormanforladerbordemedbøger,forattageenforfri-skendepauseiennærliggendehaveellerencafé.

    Omvendtkandetdogogsåbetvivles,omdegræskebibliotekervirkeligikkeindeholdtlæsesalesomderomerske-oghermålæserenhuskepå,atingenafdemvarsommodernelæsesale.Cassonsteoritilhø-rerpådettepunktenbestemtorienteringiforsknin-genomantikkensbiblioteker,somerreflekteretogvalid,menbestemtogsåmodsagt.EncentralkildeidettestridspunkterAttalidernesbibliotekiPerga-mon(Opførtca.år200f.Kr,seFigur2ogFigur5;2)hvorforskningenmedskiftendeheldharargumen-teretfor(Hoepfner,2004;Bohn,1885;Götze,1937)ogimod(Coqueugniot,2007;Callmer,1944),atdenstoresaløstformagasinerneogsåindeholdtbøger.

    Detvirkerumiddelbartmegetsværtatafvise,atdetpodiumarkæologienharafdækketiPergamon(det

    Figur 2. Grundplan af biblioteket i Pergamon. Her er det Hoepfners rekonstruktion fra 2004, p. 52.

  • 8

    sesidenstoresalydersttilhøjrepåFigur2)ikkeskullehavehaftsammefunktionsomdelignedein-stallationermanharfundetisenere,romerskebiblio-teker(Callmer,1944).

    Derudoverkanmanogsåvendeovennævnteforholdpåhovedetogsåledesbetvivle,omromerskebiblio-tekervarengrundtype,derikkeindeholdtmagasiner.SermaneksempelvispåbiblioteketiTimgad(Opførtidet2.årh.e.Kr.,idetnuværendeAlgeriet,seFigur3ogFigur5;3),måCassonsåledesselvindrømmeatnicherneidetcentralerumikkekunneindeholdeallitteraturen:

    "Asmallnarrowroomflankedtheapsidalchamberoneitherside;thesealmostcertainlywereforstor-ageofbooks,sincetheeightnichesofthelibrarypropercouldnothaveaccommodatedmuchofacollection,evenonelimited,aswasnodoubtthecasehere,toLatintitlesalone."(Casson,2001,p.118)4

    Derudovervidesdetmedsikkerhed,atandrebiblio-tekerrundtomiRomerrigethavdemagasiner(f.eks.

    Coqueugniot,2008).Deterligefremsandsynligt,atdervarbiblioteksmagasineriselveRom,hvilkethi-storikerenJeppeTønsbergnævnerisinbogOffentli-ge biblioteker i Romerriget (Tønsberg,1976,p.58).

    SåselvomdetCassonrigtignokpåpeger,atdenichersomderomerskebibliotekerhavdeindbyggetisig,varmegetstoreogsåledesmåskesomgruppevaristandtilatindeholdedet,mankunneopfattesometheltbibliotek,betyderdetikke,atbiblioteketscen-tralerumindeholdtalbiblioteketslitteratur-denkonklusionerforentydig,nårmanbetragterdenro-merskebiblioteksarkitektur.

    BibliotekerneiselveRomhavde-inklusiveventu-ellenærmagasiner-megetbegrænsetplads.CassonerpådenbaggrundoverbevistomatbibliotekerneiRomkoncentreredesigomhversintypelitteratur.5Derforfandtesderenrelationmellembibliotekerne,hvorsummenafallitteratureniallebibliotekernevarétsammenhængendebibliotek-etforhold,dergør,atmankantaleomdetromerskevævaflitteratur,ogikkeétbibliotekmedalverdenslitteratur,somiAlexandria.Det romerske vævomtalesividnesbyrd

    Figur 3. Grundplan af biblioteket i Timgad. Det er Pfeiffers rekonstruktion fra 1931, her efter Callmer, p. 180.

  • 9

    fraantikken(eksempelvisJuvenal1,128;Ovid,Tri-staIII,1,59-72;Horats,EpistulaeI,3,15-20).Etfor-søgpåatkortlæggedetromerskevæv-altsåhvilkebibliotekerderkoncentreredesigomhvilketyperlitteratur-blevgjortafClarenceBoydmedbogenPublic Libraries and Literary Culture in Ancient Rome(1915).Tønsbergfinderdogatdeteretdårligtforsøg,dadeterkronologiskskødesløstoganvenderkildertemmeligselektivt(Tønsberg,1976,p.118).Selvomallekildervilleværetagetibrug,villevævetstadigværenærmestumuligtatkortlæggeisinhel-hed,dakildernealtialterforusikre.Manmånøjesmedatacceptere,atvævetmedstorsandsynlighedvarder.DetgørLionelCassondaogså,medfølgen-deargumentationombibliotekernesplaceringibyen:

    "Considertheirgeographicallocation.Theywerenotscatteredabout,astheywouldbeiftheirpur-posewastomakeavailablewell-roundedcollec-tionstoreadersindifferentlocales.ThetwoonthePalatineHillnodoubtwerefortheuseoftheem-perorandhiscircle.TheotherfourwereclusteredaroundtheForum;saveforreferencebooksorstandardworks,therewasnoreasonforallofthemtostockthesametitles.Itwouldmakesenseforeachtoofferdepthinagivenarea;readerswhosestudiesinvolvedseveralareascouldeasilywalkfromonetotheother."(Casson,2001,p.100-101)

    Menhvorfororganiserederomernederesbøgerietvævafbiblioteker,istedetforetstortbibliotek?Svareterligetil.Detkantænkes,atromerneorgani-seredederesskriftkultursommindreogmeremobileenheder,netopforatdereslitterærearvikkeskullelidesammeskæbnesomiAlexandria,hvorihvertfaldenbetragteligdelafbiblioteketbrændte.SåledesfremstårRomsbibliotekerikildernesommegetflek-sibleogbevægelige,idetindholdkunneflyttesrundtimellemdem,hvisetbibliotekbrændteellerlukkede.Bibliotekernebefandtsigietkonstantspilmellemildogvand,mellemnedbrændingoggenopbygning(Tønsberg,1976,p.35)ogmåskederafopstodidéenomatplacerebibliotekernedirekteitermerne,hvorfarenforfugttilgengældtruedebibliotekernemedopløsning(Tønsberg,1976,p.55).Detromerskevævkanisinhelhedbetragtessomenforanstalt-ningmodatmistealtforstoredeleafdensamledemængdelitteraturtilflammerne,somdetsketeiAle-xandria.

    Opsummering af teorien om bibliotekets indre arkitektur

    HermederCassonsteori,omforskellenmellemdegræskeogderomerskebiblioteker,blevetdiskuteret.Teorienkanpåvæsentligepunkterbetvivles.

    Fordetførstevardermedstorsandsynlighedikkebordeiantikkensbiblioteker,hellerikkederomer-ske.DerforvardenromerskelæsesalmåskeikkesåafgørendenysomCassonvilgøredentil,aldenstundmanmåhavetilgåetlitteraturenpåsammemådesomidetidligeregræskebiblioteker,dvs.stå-endeellersiddende,menaltsåaldrigvedetbord.

    Deterhellerikkesikkert,atdegræskeoghellenisti-skebibliotekerikkebesadenlæsesal,ligesomdenromerskeefterfølger.Arkæologiskeudgravninger-særligtiPergamon,tildelsiAthen-pegerpå,atdenfestsalderfandtesiforbindelsemedbiblioteksma-gasinernemåskeivirkelighedenvarenslagslæsesalderindeholdtlitteratur.

    Ogmåskehavdederomerskebibliotekerogsåma-gasiner,ligesomderesgræskeforfædre.ForRomer-rigetisinhelhederdetoverordentligtsandsynligtatdetvartilfældet,ogforbibliotekerneiselveRomerderogsåsandsynlighedfordet.

    Cassonsmestavanceredesynspunktvirkerfaktisktilatværedetmindstuangribelige.Hanharmedstorsandsynlighedret,nårhanpåbaggrundafbibliote-kernesfysiskeplaceringargumentererforeksisten-senafetromerskvæv,beståendeafsmåfleksibleogbevægeligeenheder,dertilsammenudgørdenlittera-tur,intelligentsiaenhavdebrugfor.

    Romernevar,somCassonpåstår,nytænkendeideresorganiseringafbiblioteker,mensandsynligvisikkeidetomfanghanpåstår,ogikkepådenmådehanud-læggerdet.Menoverordnetholderpointenom,atdetvariromersktid,atbiblioteketsindrerumdefinere-desarkitektonisk.

    Trædermanetskridttilbage,kanmaniromersktidbetragtedetførsteskridtmodbiblioteksarkitekturenstilblivelse.Detsketeparalleltmed,atdetenkeltebibliotekssamlingmistededentotalitet,mankendtefrahellenismensstorebiblioteker.Detindrebiblio-teksrumopstodsamtidigtmed,atmanspredtedensamlendemængdelitteraturudienrækkeafsådanne

  • 10

    rum.Biblioteketsomindrearkitekturindeholdtkunendelmængdeafdensamlendelitteratur.

    Bibliotekets ydre arkitektur

    EfterdetindrebiblioteksrumsdefinitioniRombe-gyndteennyudviklingiandredeleafRomerriget.Heropstodenydrebiblioteksarkitektur.

    Arkæologiskeudgravningerharpåvist,atderiantik-kensbyerEphesosogNysa(opførtihenholdsvis110og130e.Kr.,seFigur4ogFigur5;4,5)varfritståen-de,selvstændigebygninger,dervarbiblioteker.Sombygningstypeogidévardissebibliotekernye,idenforstandatdeisigselvudgjordearkitektoniskehel-heder-devarikkelængereblotendelafenhelhed.Tilgengældvardeikkekunbiblioteket,mentilligemausoleer.Deteruvist,hvordanrollenmellembib-liotekogmausoleumvartænkt.Vardetbibliotekermedambitiøsesamlingeraflitteratur,ellervardetblotetpragtrumsomærededenafdøde?

    ArkæologenGaëlleCoqueugniot(2008)observererenheltbestemtudvikling:

    "Ceglissementestparticulièrementmarquéparlamonumentalisationdecesinstitutionsàl'époqueimpériale.Onpassealorsdeconservatoiresd'écritsauprestigeimmensemaisdontlesmodestesins-tallationsrestentinsaisissablessurleterrainàdesedificesimposantsetfastueux,quioccupentunepositioncentraledanslatopographieurbaine.Cesédificesassocientpresquetoujourslesancêtresetlafamilledesévergetèsàl'actededonation.Véri-tablesmémoriauxdepierreàlagloiredeleursfon-dateurs…"(Coqueugniot,2008,p.59)

    "Denneforskydningersærligtmarkeretved,atdisseinstitutioneridenimperialeepokegørestilmonumenter.Mangåraltsåfraskriftsamlingermedutroligprestige,ibeskeden,nærmestskjultarkitektur,tilstore,prangendebygningsværker,somoptagerencentralpladsidenurbanetopogra-fi.Dissebygningsværkererindrernæstenaltidommæcenernesfamilieogforfædre[viainskriptionerogskulpturer],pådettidspunkthvorbygningenblevdoneret.Simpelthenerindringsstederisten,satsomhyldesttilderesgivere…"(oversatafOleOlesen-Bagneux)

    Coqueugniotkalderdethunharobserveretenfor-skydning,glissement,hvilketdaogsåunderstreger,atdetmåskeikkeskalbetragtessomenudvikling,medunderbetydningentil det bedre.ForskydningenbestårifølgeCoqueugniotaftrefaseridenantikkebiblioteksarkitekturshistorie.

    1. Førstefaseerbibliotekernetilknyttetlærdoms-institutionerframinimum300f.Kr.,nemligbib-liotekerneieksempelvisAlexandriaogPerga-mon,somsetpåFigur2.

    2. Denandenfaseerenfilantropiskbibliotekshy-bridfra100e.Kr.Hergikbiblioteketfraatværetilknyttetenlærdomsinstitutiontilatværeselv-stændigt,dedikeretmindettildetsgiverogtilfribenyttelseafbyensborgere.Manmåsimpelthenforestillesig,atdissebibliotekererresultatetaf,atmanstodtilbagemedetbibliotekiennedlagtuddannelsesinstitution,sommanikkevidstehvadmanskullegøremed.Derforåbnedemandetforoffentligheden.

    3. Dentredjefaseerdetheltselvstændigebiblio-teksmausoleum,opførtogudtænktsomsådan,omkring120-130e.Kr.(Coqueugniot,2008).Bygningernevarpåéngangbibliotekogmau-soleum:

    Figur 4: Snit af biblioteket på Ephesos. Sarkofagen ses nederst til venstre. Den var tilgængelig via en smal trappe, der løb bag ved den indre væg af bog-skabe. Trappen ses ikke på illustrationen, men døren til nedgangen anes yderst til højre, i det indre rum. Det er Wilbergs rekonstruktion fra 1953, her efter Coqueugniot, 2008, p. 57.

  • 11

    Hvadderaltsåidennesammenhængervigtigtatslåfast,er,atdeterifase3,atbiblioteketopstårsomdi-stinktarkitektur,medetveldefineretindre(arvetfraRom)ognuogsåetydre.

    Coqueugniotforeslåratbiblioteksmausoleetopstod,fordimanerfarede,atdebibliotekersomtidligerevartilknyttetlærdomsinstitutioner,mensomover-levedeselvsammeinstitution,besadetpotentialeisigselv(demifase2).Dekunnenogetselvstændigt-uafhængigtafdetuddannelsessteddeførhenvartil-knyttet.Détvarennyerfaring,ogdetvarligepræcisdenerfaringdergjorde,atmanbegyndteatovervejebiblioteketsomenselvstændig,ydrearkitektur.

    Biblioteksmausoleethavdeikkesammefunktionsomtidligerebiblioteker.Bibliotekerneifase1pegedeudmodverden,daambitionenhervaratinkluderealleverdensbøgerogforståalleverdenskulturer.Kejsereogkongeslægterforsøgteviafase1-bibliotekerneatgiveenmetropolkultureltiltræknings-ogsammen-hængskraft,vedatopbyggestoresamlingeraflitte-ratur.Viaendirekteaggressivopbygningafbiblio-tekssamlinger,forsøgtemansåledesdelsattiltrækkemiddelhavetsintelligentsiatilenshovedstad,delsatsikre,atdenyligtdannedehellenistiskerigerikkeopløstesindefra,fordidengræsksprogedearvreeltblotvarenpåstand,enidépåfremmedjord(Bing,2008).Bibliotekerneifase2ogsærligtfase3pegedeikkeprimærtudmodverden,menmodderesgivere,somifase3simpelthenblevbegravetibiblioteket.Derefterkunnebiblioteketviasinsamlingnaturligvisietellerandetomfangpegeudmodverden.

    Biblioteksmausoleerneblevopførtogudtænktafindflydelsesrigeborgere-ikkekongerogkejsere.Derforkanmanspørge:BlevbibliotekernesfunktionenandeniRomerriget,enddenhavdeværettidli-gere?Svareterja.Ifase2og3varbibliotekernessamlinglangtmindreendifase1,ogderespolitiskeformålvartilsvarendebegrænsede.Biblioteksmauso-leernelåsomoffentlige,selvstændigtdefineredemo-numenteribyen,langsvigtigegader.Fordideogsåvaretmausoleum,vardeetmindeomdenafdøde,omdenafdødesfamilienavn,aflæseligtmidtibyensrum.Ambitionenvarganskegivetatvindepolitiskindflydelseilokalsamfundet,ogikke,somkongen,attiltrækkeintelligentsiaentilsitrigeshovedstad.Må-skederforblevbiblioteketogsåmerearkitektoniskdistinkt:Selvebygningenudgjordeindflydelsesrigeborgerligefamiliersmentaletilstedeværelseibyen,i

    mindregradendbiblioteksindhold.Entilstedeværel-sesomkongerikkebehøvede,fordidevartilstedepåmerepompøseogdominerendemåder(statuer,paladser,osv.)6

    Coqueugniotsforeslåedeforskydningrummerfirekritikpunkter:

    1.Romsindflydelseundervurderes,idetCoqueugni-otfokusererpåbiblioteketsydrearkitektur.Detteerikkeforkert,menfordihunikketillæggerdenindrearkitekturnokbetydning,densomopstodiselveRom,prægesovervejelserneafmangel-fuldhed.Biblioteksmausoleetsindrevarikkebareetprangenderum.Detvidereførteenarkitektur,derstammedefradetromerskevæv,ogsomidetmindstesymboliseredeettilhørsforholdtildenstoresamlingaflitteratur.Dervedundervurdererhunenafdecentraleårsagertil,atbiblioteksmau-soleetopstod.Detsketeknapsåpludseligtsomhunfremstillerdet.

    2. Forskydningenslogiskesammenhængmellemfase2og3erprincipieltikkemuligtatverificere.Deter-detpåpegerCoqueugniotogsåselv-etåbentspørgsmålomdervarsammenhængmel-lembiblioteksmausoleetsopståenudaferfarin-genmedatdonerenedlagteskolersbibliotekertilbyensborgere.Deterdogovervejendesandsyn-ligt,simpelthenfordirejseaktivitetogbrevveks-lingiantikkenvarforomfattendetil,atpotentielleskabereaffase3bibliotekerikkepåenperiodepå20-30årkunneundgåatblivekonfronteretmedmulighedenfordeselvstændigebibliotekerifase2.

    3. Forskydningensomfang.Deterikkesikkert,atbiblioteksmausoleetvardendominerendemådeatopførebibliotekerpårundtomkringiRomerriget.

    4.Endeligkanmanspørgesigselv,hvadforskyd-ningenegentligskødsigvækfra.Vardetkunbiblioteket,somsamlingaflitteratur,dervarud-gangspunktet?Coqueugniotforholdersigikketildettemmeligdragendeperspektiv,atbiblioteks-mausoleernemuligvisvarenforlængelseafdenhellenistiskedødsforståelse,hvorkroppen,skrif-tenogstenenvarknyttettætsammenienritua-liserendehelhed,deraffødtedet,viidagkalderetgravsted.DigterenogfilologenJesperSvenbropåpegerisinbogPhrasikleia(Svenbro,1988),atdet,atmansimpelthensvøbtesigindiskrif-ten,vardensandestemådeatudødeliggøresigpå.Coqueugniottendererenbeskrivelseafbiblioteks-

  • 12

    mausoleetsomværendemereoverfladiskbling-bling,enddetmåskeerretfærdigtatbeskrivedetsom.Forhunsynesatopfattedetsompompogpragt,ogovervejersletikkedetforhold,atdødenogskriftenvartætforbundnestørrelseriantikken.

    Opsummering af teorien om bibliotekets ydre ar-kitektur

    Coqueugniotsteoribeskriverenforskydning,fraetencyklopædisk,indsamlendebibliotek,udenendi-stinktarkitektur,tilknyttetlærdomsinstitutioner(fase1),tilbibliotekerdertidligereharværetknyttettillærdomsinstitutioner,somdeoverleverogudkrystal-liseresfra(fase2),tilbibliotekerdereropførtforatværebibliotekerogmausoleer(fase3).Idennesidstefaseopstårbiblioteksarkitekturensomhélbygning,dvs.medetdistinktydreogindre.

    Coqueugniotsteorierproblematiskudfradenele-mentærekonstatering,atdatagrundlagetermegetlille.Omvendterderikkenoget,dermodsiger,atudviklingenfandtsted.Menmankanikketilladesigatkonkludere,atdetvarengenerelkulturpolitiskforandringsbølgederskylledeigennemantikkenssamfundpåbiblioteksområdet,somforskøddenkul-turpolitiskemagtfaktorfrakejsereogkongerimodetborgerskab,dersåledesgradvistmåhavevundetindflydelse.

    Coqueugniotsforslåedeforskydningsynestilligelidtmangelfuld.DerburdehaveværetenfasefordenindrearkitektursopståeniRom,fordidettevarencentralårsagtil,atbiblioteksmausoleetoverhovedetopstodidenarkitektoniskeformdetgjorde.

    Da biblioteket blev til arkitektur

    BiblioteketsindrerumblevtiliRom.Detblevikketil,foratdefinereétbibliotek,menfordidetvistesigatværeenfunktionelmådeatopbevarelitteraturpå,iforholdtilbrandogandenødelæggelse.Derforvarhvertenkeltbiblioteksrumikkeetkompletbibliotek,menpræcisdetmodsatte:etukompletbibliotek,derkunvarendelafdetstoreromerskevævaflitteratur.Samtidigvardettebiblioteksrumikkeisoleret,menderimodindeholdtietstørrearkitektoniskkompleks,eksempelvisluksuriøsevillaerellerbade,oghavdederforikkeetdistinktydre.

    Dadetindrebiblioteksrumvaretableretsomarkitek-toniskform,opstodderderefter-forskelligestederiRomerriget-enydrebiblioteksarkitektur,sompådefinerendevislagdesigrundtomdenindrearki-tektur,dersomsagtindtildahavdeværetindeholdtistørrearkitektoniskekomplekser.Denneydrebib-lioteksarkitekturvarenkulturpolitiskhandling,somindflydelsesrigeogøkonomiskformåendepersonerefterlodtilmindeomsigselv.

    Figur 5. Kort over Middelhavet, med de omtalte biblioteker fra antikken er placeret på kortet. Tallet afspejler rækkefølgen for bibliotekernes nævnelse i artiklen. Artiklen beskriver biblioteksarkitekturens fremkomst i disse eksempler, hvor Attalidernes bibliotek i Pergamon (2) markerer startpunktet for en udvikling, der løber de næ-ste 3-400 år.

  • 13

    Konklusion

    Denneartikelskonklusionbyggerpåtoteorieromhenholdsvisdenindre,henholdsvisdenydrebib-lioteksarkitektursfremkomst.Idenneartikelerdetænktsammentiléthele,forsåledesatskabeénsamletbeskrivelseafdabiblioteketblevtilarkitektur-deraftitlentilartiklen.

    Biblioteksarkitekturenopstodikkegrundetenarki-tektoniskhensigtomatskabeenhelhed,dersig-naleredeenambitiøstindsamlende,encyklopædiskindgangtillitteraturensunivers.Faktiskopstodbib-lioteksarkitekturenafnogetnærdetmodsatte,nemligengradvisafmonteringafbiblioteketsbetydningsomsamlingaflitteratur.

    Førstopsplittedessamlingeniforskelligerum,somdefineredesarkitektonisk.Romssamledelitterærekorpusblevspredtudialledissebibliotekersrum.Somsamletenheddækkededeantageligvishelevi-densuniversetisinbredeogdybde.Detindrerumsarkitektur,somopstodiRom,muteredeindibiblio-teksmausoleet,derogsåfikenydrearkitektur.Mensamtidigfaldtdetudafdetvæv,detførhavdeindgå-eti.FordefundnebiblioteksmausoleerfraMellem-østligeogNordafrikanskebyerindgikikkeietstørrevævafbiblioteker-destodalene,ikkeblotsombyg-ning,mentilligesomsamling.Biblioteksmausoleetssamlingervarsletikkepåniveaumedhellenismensstoresamlingeraflitteraturellerdetromerskevævafbiblioteker.

    Atbiblioteketsomarkitektur-isenantikken-ikkeindeholdtetbiblioteksomsamlingaflitteratur,dervarligesomprægnantsomhellenismenssamlingeraflitteratur,erikkeenudviklings-ellerforfaldshisto-rie,menenfortællingommutation,forandring.

    Derforerdenherfremførtebeskrivelsehellerikkefyldestgørende.Nogetmangler.DensvenskedigterogfilologJesperSvenbro,somblevnævntiforbin-delsemedCoqueugniotsteori(2008)argumentereriPhrasikleia(1988)for,atskriftenvandtindpasidengræsktalendeverdenforatmindesdedøde.EnsådanopfattelseflugtermedJenöPlatthy,deriSources on the Earliest Greek Libraries (1968)påpeger,atfor-fatterskabetforgrækernevardensandesteformforgravsted,mankunneforestillesig.

    Såledesskalderafsluttesmedetspørgsmål.Detsigtertil,atbiblioteksarkitekturenmåskeikkekunopstodforatbevareogviderebringeskriften,mentilligevarenformforporttildethinsides,fordetmenneskederlodsigbegraveiskriftensrum.Nårmanderforbetragterdeførstebygninger,derbådeidetindreogydrevartænktogopførtsombibliotekerogmausoleer,måmanspørge:Hvadvarforbindel-senmellemdeafdødesskrifter,ogdeafdødeselv?

    Noter

    1.Måskevarendelafdennearkitekturdogallige-velbiblioteksarkitektonisk,nemligindretningenibiblioteketsstørstesal,seFigur2.Menafgørendeerdet,atdennebiblioteksarkitekturnærmestkunvaretmøbel,stortganskevist,etpodium,dermå-skefungeredesomensærligtprangendebogreol.Grundlæggendevarbiblioteksarkitekturihelle-nismenderfortilfældig,udenintentionomatværebibliotek.

    2. Fraværetafbordeiantikkensbibliotekerudgøretvæsentligtargumentimitaktuelleph.d.-projektomantikkenshukommelsesbibliotek.

    3.Derfandtesogsåtaskertilpapyrusruller,hvisbe-nyttelsegivetvisvaranderledes,idenforstandatmankunnetageværketmedsig,somenenhedafbøger,lidtpåsammemådesomeksempelvisHomersværkeridagsombog(strengttagetsomcodex)indeholderbøger.Detteåbnerforenlidtmeremobilogfleksibeltilgangtilværket.

    4.ÅrsagentilatCassonomtalerbiblioteketsomudelukkendelatinsk-sprogeterden,atromer-skekolonier,somikkehaveværet"oprindeligt"græsktalende,dvs.ikkehavdeengræskkolonialfortid,medstorsandsynlighedikkevartospro-gede.SelvomjegikkeharfundeteksemplerpåatCassonerblevetdirektemodsagt,finderjegsynspunktetekstremt.Antropologiskgiverdetnærmestikkemening,atenlatin-talendeelite–uansetgeografiskplacering–ikkeskullekunnebeherskegræsk.M.NichollsartikelBibliotheca Latina Graecaque(Perrin,2010)argumenterermegettungtvejendefor,atdensprogligeopdelingafantikkensbibliotekeriengræskogenlatinskafdeling,somforskningenalmindeligvisantagereksistensenaf,ikkeeksisterede.Dettalerfor,atderkunneværegræsksprogedeværkeribiblio-

  • 14

    teketiTimgad.DerudovertællerCassonforkert.Derertinicher,ikkeottesomhanhererblevetciteretfor.Deteropstalten(somikkeergengivetinærværendeartikel)dermåhavesnydtham,dadetserudsomomderkunerottenicher.

    5.Deteretmegetfremførtsynspunkt,mendetermodsagt,bl.a.M.Nicholss(Perrin,2010)ogHorsfall(1993).Deresargumentationgårpå,atallebibliotekernehverisærvarinddeltefteretklassifikationsprincip,derefterlignededet,derfandtesiKallimachos'Pinakes.

    6.Biblioteketsomgravstedfindestilfældigvisbe-handletsometiskspørgsmåliantikkenslitteratur.PliniusdenYngre(ca.61-114e.Kr.)korresponde-redemedTrajan(brevX-81-82)angåendeensagiPrusaiBithynien,hvorTrajansstatuevarblevetplaceretietbibliotek,derlåudtilengårdhavemedtogravsteder.Pliniusrefererenlokalstridomhvorvidtdeteretiskforsvarligt,pådenmådeatblanderepræsentationenafdelevendeogdøde.Trajanssvar,enafslappetaccept,afspejlermåskeenoverordnetkultureltendens,hvorsamspilletmellemdelevendeogdedødeienbiblioteksar-kitekturansesfornaturligt,modsatmangeandresteder,hvordetvilleværefornærmende.Passagenomtalesidenvelskrevne,menbedagedeE.A.Par-sons:The Alexandrian Library(1953,p.17)

    Referencer

    Bing,P(2008).The Well-Read Muse - Present and Past in Callimachus and the Hellenistic Poets.AnnArbor:MichiganClassicalPress.

    Bing,P(2009).The Scroll and the Marble - Studies in Reading and Reception in Hellenistic Poetry.AnnArbor:UniversityofMichiganPress.

    Blum,R(1991).Kallimachos - The Alexandrian Li-brary and the Origins of Bibliography.Madison,Wi-sconsin:TheUniversityofWisconsinPress.

    Boyd,C(1915).Public Libraries and Literary Cul-ture in Ancient Rome.Chicago:TheUniversityofChicagoPress.

    Callmer,C(1944).Antike Bibliotheken.Rom:Sven-skaInstitutetiRom.

    Casson,L(2001).Libraries in the Ancient World.NewHaven:YaleNotaBene.

    CoqueugniotG(2007).Cofre,casieretarmoire:laKibôtosetlemobilierdesarchivesetdesbibli-othèquesgreques.Revue archéologique,44(2)293-304.

    Coqueugniot,G(2008).Desmemoriauxdepierreetdepapyrus.Conserveries mémorielles,3(4),47-61.

    Hoepfner,W(red.)(2002).Antike Bibliotheken.MainzamRhein:VerlagPhilipvonZabern.

    Horsfall,N(1993).TheEmptyShelvesonthePala-tine.Greece and RomeXL(1),58-67.

    Irigoin,J(2001).Le livre grec des origines à la Re-naissance.Paris:BibliothèquenationaledeFrance.

    Jacob,C(2010).Lebibliothécaire,leroietlespoètes.Athens Dialogues E-Journal,2,1-17.

    Macleod,R(red.)(2000).The Library of Alexandria - centre of learning in the ancient world.London:I.B.TaurisPublishers.

    Manguel,A(1997).A history of reading.NewYork:PenguinBooks.

    Parsons,EA(1952).The Alexandrian Library - Glory of the Hellenic World.London:Cleaver-HumePressLtd.

    Pfeiffer,R(1968).History of Classical Scholarship - From the Beginnings to the End of the Hellenistic Age.Oxford:OxfordUniversityPress.

    Perrin,Y(2010).Neronia VII - Bibliothèques, livres et culture écrite dans l'empire romain de César à Hadrian.Bruxelles:Latomus.

    Platthy,J(1968).Sources on the Earliest Greek Libraries - with the Testimonia.Amsterdam:A.M.Hakkert-Publisher.

    Small,JP(1997).Wax tablets of the mind - cognitive studies of memory and literacy in classical antiquity.London:Routledge.

  • 15

    Too,YL(2010).The Idea of the Library in the An-cient World.Oxford:OxfordUniversityPress.

    Tønsberg,J(1976).Offentlige biblioteker i Romer-riget - i det 2. århundrede e. Chr.København:Dan-marksBiblioteksskole.

    Staikos,K(2004).The history of the library in we-stern civilization - from Minos to Cleopatra. NewCastle,Delaware:OakKnollPress.

    Svenbro,J(1988).Phrasikleia - anthropologie de la lecture en grèce ancienne.Paris:Éditionsladécou-verte.