ni spektøren - ddl.berightthere.dkddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/Landinspektren_06_2014.pdf · peer review-proces, som har taget længere tid end beregnet,

56. årgang

6

Land inspektøren

December 2014

”Christianitterne i oprør. Opmåling afbrudt”

Er storbyerne landdistrikternes redning?

Lille årgang hurtigt i job

Hvornår binder et myndighedssvar?

Bliv klogere på din pensionsordning

Leica Geosystems A/SHørkær 12ADK-2730 HerlevPhone: +45 44 54 02 02www.leica-geosystems.com

BYT TIL NYT! Opgradér din produktivitet nu!Vi tager din brugte, fungerende

rover i bytte for ny Leica super rover

• Aldrig har opstartstiden været kortere• Aldrig har arbejdsområdet været større• Aldrig har det været lettere• Aldrig har betjeningen været enklere• Aldrig har mulighederne været flere

* Inklusiv opstartskursus, første års service, support og fri adgang til softwareopdatering, excl moms. Kampagnen løber til og med tirsdag den 23. december 2014.

Leica Viva GS14Storebror der kan lidt til- Fuldt tastatur og genvejtaster- X-RTK, mål hvor ingen

andre måler- Udvidede kortfunktioner- SmartPole/SmartStation

mulighed, kombiner den med din totalstation

Leica Viva GS08+Den mindste og letteste GPS/Glonass antenne på markedet- Hurtig at lære – tænd og mål!- Indbygget digitalt kamera- Sketching – tegn og notér på

dine billeder, og gem det med dine punkter

- Avancerede kortfunktioner

BYTTE-PRIS:

89.000,-*

Se hvad

Leica’s nyeste generation af

GNSS-rovere kan gøre for din

produktivitet

BYTTE-PRIS:

125.000,-*

Alle priser er excl. moms.

INDHOLD

LaNDINspektøreN Nr. 6 / december · 201456. årgang8

28

8 Investeringer i storbyer gavner hele Danmark Storbyerne, aktiv planlægning og politisk vilje skal redde landdistrikterne.

16 ”Christianitterne i oprør – opmåling afbrudt” Cykelsti igennem Christiania stadig ikke anlagt fire år efter landinspektør blev jaget væk.

20 Rift om lille årgang Sommerens dimittender har hurtigt fået fodfæste på jobmarkedet.

22 Barsel ingen hindring for job Kan man virkelig score sit drømmejob, mens man er gravid og studerende? Læs Jannie Fredenslunds opmuntrende historie.

24 Hvornår binder et myndighedssvar? Bliv klogere på begrebet bindende forhåndstilsagn.

34 Ny klageportal og nye afgørelser Myndigheder skal nu indsende klager til Natur- og Miljøklagenævnet elektronisk via ny klageportal. Læs også om nye afgørelser fra nævnet.

38 Har du styr på din pensionsordning? Pluk selv blandt 11 emner og bliv klogere på din pension.

Kort og godt

4 Leder: Flagskib under beskydning

5 Kort nyt

12 Fagligt Møde 2015: Program og praktiske oplysninger

28 Studietur til Berlin og Hamborg

32 Efteruddannelse: To atypiske kurser

44 Fagligt talt: Vibeke Brandhof om OK15

46 Boganmeldelse: Hegnsloven med kommentarer

48 Kort nyt

50 Efteruddannelse og medlemsnyt

51 Kims klumme

4 LANDINSPEKTØREN 6 2014·

LeDer · TEKST: HENNINg ELmSTRØm, foRmAND foR DDL

LandinspektørenNr. 6 / december 201456. årgang

Artiklerne i ’Landinspektøren’ står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning.gengivelse af artikler fra ’Landinspektøren’ er kun tilladt efter aftale med redaktøren.

Udgiver:Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge 31-331780 København VTlf. 3886 1070E-mail: [email protected] www.ddl.org

redaktion: Torben Lund Christensen, redaktør

Layout: Jesper Lind Jans, J-grafik

tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

abonnement: 320 kr. årligt ekskl. moms. Løssalg: kr. 100,00 inkl. moms + porto.Den danske Landinspektørforening Tlf. 3318 5520. E-mail: [email protected] ISSN 1903-5454ISSN 2246-2732 (online)

annoncer og stillingsannoncer: Dg media asTlf. [email protected]

Udgivelser:Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer:16. februar 2015

Deadline for artikler og annoncer i 2015:Nr. 1. 2015: onsdag d. 21. januarNr. 2. 2015: onsdag d. 11. martsNr. 3. 2015: onsdag d. 13. maj

Nr. 4. 2015: Torsdag d. 6. augustNr. 5. 2015: onsdag d. 23. septemberNr. 6. 2015: Torsdag d. 5. november

Oplag: 1.700 stk. medlem af Danske medier.

Forside-foto:Christianitter har spærret en sti med flag og brændestabel. Den omstridte cykelsti gennem ”fristaden” er endnu ikke etableret her fire år efter, at en landinspektør blev jaget væk fra en opmåling til stien. Læs historien s. 16-19. Polfoto

”Administrativt bøvl med planloven skal ikke stå i vejen for kommunernes udvikling og vækst,” udtalte miljøminister Kirsten Brosbøl for nylig i forbindelse med en aftale med Kom-munernes Landsforening (KL) om et nyt udvalgsarbejde. Ud-gangspunktet var KL’s eksempelkatalog ”Barrierer for vækst i den fysiske planlægning”, hvor emner som støj, detailhandel, kystzone og strandbeskyttelse indgår. Pressen taler ligefrem om et kommunalt oprør mod planloven. Danmark har siden slutningen af 1960’erne været begunstiget af en sammenhængende indsats omkring planlægning og admi-nistration af det åbne land og vores arealanvendelser. Kommu-nalreformen af 1970 reducerede antallet af amter fra 22 til 14 og antallet af kommuner fra ca. 1300 til 277. Baggrunden var omfattende ændringer i samfundet med et andet bosætnings- og trafikmønster. I perioden 1969-72 så vi derfor by- og landzoneloven, natur-fredningsloven, sommerhusloven og den første råstoflov. Love som i bakspejlet må betegnes som en væsentlig kilde til, at areal-anvendelsen i det åbne land er forløbet fornuftigt. Etape 2 i omlægningen af den fysiske planlægning kom med lands- og regionplanlovene i 1973. Etape 3 indeholdt kommu-neplanloven og byggeloven med ikrafttræden 1977. Dermed var et solidt fundament skabt for den fysiske udvikling af Danmark, som med løbende justeringer i det store og hele har levet op til formålene. Og i 1992 blev planlovgivningen så gennem en forenkling samlet i én lov; planloven.

Flagskib under beskydning

Men tiden tærer og samfundsudviklingen har endnu en gang overhalet vore styringssystemer. Informationsteknologi, nye motorveje, andre pendler- og bosætningsmønstre, centerbyer kontra udkanter mm. En ny kommunalreform dukkede op som trold af en æske med en strukturkommission i 2004. Pr. 1. januar 2007 forsvandt amt-erne og antallet af kommuner blev reduceret til 98. De nye mere slagkraftige og selvbevidste kommuner har efter indkø-ring markeret sig mere og mere omkring egne forhold, herun-der planområdet. Der har været landinspektører på banen hele vejen i kom-munerne, i amterne og i ministerierne. Og med landinspektør Niels Østergård som landsplanchef i Miljøministeriet har vores profession haft en finger med på alle niveauer. Men planlægningen er løbet på grund. Er sandet til i småju-steringer. Planloven er justeret omkring 50 gange! Nytænkning på et tværministerielt grundlag er nødvendigt. Det har Landinspektørforeningen peget på længe i alle mu-lige sammenhænge. Og omsider – gennem pres fra en række borgmestre og KL – er der ved at ske noget. Med udgangspunkt i den nævnte ek-sempelsamling er planloven sat under lup i et udvalgsarbejde med repræsentanter fra fem ministerier og KL. De skal inden 1. marts 2015 afgive anbefaling til miljøministeren. Samtidig er et forskningsprojekt ”Danmarks areal i fremtiden” søsat i oktober med en arbejdsperiode på 2½ år. Og hvor placerer det os? Vi har fortsat landinspektører overalt i processen. I 2/3 af kommunerne og i ministerierne sidder vore kolleger med de daglige erfaringer og visioner for fremtiden. I forskningspro-jektet har vi landinspektører og Aalborg Universitet er fokuse-ret på opgaven. Det er mit håb, at vi vil formå at sætte tydelige aftryk i resul-taterne. I tillid til at kommunerne kan løfte deres planansvar ønsker vi lovregler, som sikrer både helheden og den enkelte borgers rettigheder.

kOrt Nyt · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

5LANDINSPEKTØREN6 2014·

FaGLIGt MøDe LItteratUr

Internationale kapaciteter kommer til NyborgDet lå ikke i kortene til at begynde med, men efterhånden som arbejdet med at sammensætte programmet til det kommende Fagligt Møde-arrangement er skredet frem, er tendensen blevet klar: Der kommer et tydeligt internationalt aftryk på Nyborg-mødet. Således flyves den amerikanske planlægningsekspert Justin Hollander ind til mødet, hvor han skal holde keynote-oplæg med udgangspunkt i sin meget omtalte bog Sunburnt cities: The Great Recession, Depopulation and Urban Planning in the American Sunbelt. For udkantsproblematikker er bestemt ikke kun et dansk fænomen – og hvad kan vi lære af uden-landske eksempler? ”Vi er gået efter så aktuelle emner som muligt, og med så høj en kvalitet i indlæggene som muligt – og her har vi også kigget ud over landets grænser,” siger Morten Krebs, formand for Fagligt Møde Udvalg. Blandt de øvrige udenlandske oplægs-holdere kan nævnes Heathrow lufthavns BIM-ekspert, Andy Rhoades, og 3D-model eksperten Thomas Kersten fra Hafen-City Universität Hamburg. Fagligt Møde følger i øvrigt i hoved-træk den velkendte skabelon, dog med visse justeringer. Ek-sempelvis bliver der denne gang ikke særskilte +65 eller -30 oplæg. I stedet får den nu tidligere AAU-rektor, landinspektør Finn Kjærsdam, plads i programmet til at fortælle hele forsam-

lingen sin version af, at ”Landinspektø-rens kvaliteter kan føre mange steder hen”. Læs mere om Fagligt Mødes pro-gram og få praktiske oplysninger om det store DdL-arrangement på side 12-15. Tjek også foreningens hjemmeside for eventuelt opdaterede oplysninger.

Fusionsbølgen fortsætterMed nyheden i oktober om, at Lifa Landinspektører og Land-inspektørfirmaet Bo, Boe & Kjær smelter sammen til ét firma gældende fra 1. januar 2015, ruller årets fusionsbølge i land-inspektørbranchen videre. 2014 blev indledt med den store LE34-fusion. Siden fulgte nyheden i juni om Geopartner Land-inspektørgårdens lynægteskab med Hvenegaard Landinspek-tører. Og i sommer offentliggjorde Mølbak Landinspektører og Landinspektørerne på Vesterbrogade 35 endvidere, at de ind-leder et formaliseret samarbejde og undersøger muligheden for en egentlig fusion af de to virksomheder i løbet af 2015. Samlet set berører årets offentliggjorte fusioner og fusions-planer 206 landinspektører, viser tal fra Landinspektørforenin-gen. Da de privatpraktiserende landinspektørfirmaer i alt beskæf-tiger 356 landinspektører, ifølge de nyeste tal fra foreningen (indehavere + assistenter), er næsten seks ud af ti landinspek-tører i branchen dermed involveret i en af de nævnte firmafu-sioner. Set gennem det prisme bør årets fusionsbølge måske snarere betegnes som en fusions-tsunami.

Knud Sørensen vinder Danmarks fornemmeste litteraturprisLandinspektør og forfatter Knud Sørensen kan nu tilføje endnu en pris til den efterhånden lange række af anerkendelser som hans omfattende forfatterskab gennem årene har kastet af sig. Det Danske Akademi tildelte nemlig i oktober Akademiets Sto-re Pris 2014 til Mors’ lyriske landinspektør. Prisen, der uddeles hvert andet år, og regnes for landets mest betydningsfulde lit-teraturpris, får Knud Sørensen fordi han ”gennem et halvt år-hundrede i poesi og prosa har skabt et stort og originalt værk om tilværelsen i Danmark, og hvis nøgterne registreringer af dagliglivet både peger på periodens økonomiske-politiske op-gange og nedture og på den større og bærende sammenhæng i naturen og dermed i eksistensens grundvilkår”, som det hed-der i Akademiets begrundelse. Stort tillykke til Knud!

Nyt videnskabeligt landinspektør-tidsskrift omsider på trapperneEfter et ualmindelig langt tilløb skulle det være ganske vist: Et nyt dansk, videnskabeligt landinspektørtidsskrift er nu klar til at gå i luften. ”Vi regner med at trykke på knappen den 15. december,” siger tidsskriftets redaktør, Bent Hulegaard Jensen, landinspektør og lektor på Aalborg Universitet. I foråret var forventningen ellers, at tidsskriftet ville blive offentliggjort inden sommerferien, men på grund af et redaktørskifte og en peer review-proces, som har taget længere tid end beregnet, er det altså først nu, tidsskriftet er klar til offentliggørelse. Tids-skriftet, der udelukkende udkommer digitalt, udgør det tredje ben i DdL’s formidlingssøjler, sådan som foreningens kommu-nikationsstrategi blev udtænkt tilbage i 2008 (læs nærmere i ’Landinspektøren’ nr. 2-2014, side 40-41). Tanken er, at det nye tidsskrift skal gå i dybden med landinspektørrelevante emner og supplere Fagbladet ’Landinspektøren’ og DdL’s hjemmeside – samt foreningens nyhedsbreve og facebook-side, som begge er kommet til sidenhen. Der er fem artikler i første udgave af tidsskriftet, som forventes at udkomme to gange om året. Det nye digitale tidsskrift finder du på denne adresse: http://journals.aau.dk/index.php/tka/index

VIrksOMHeDer

tIDsskrIFt


kOrt Nyt

Udvalg gransker ’forhadt’ lovI de seneste måneder har der været mange historier i medierne, hvor politikere har forholdt sig kritisk til planloven. Den be-skyldes for lokalt at bremse væksten mange steder i landet, og kritikken tager ofte udgangspunkt i ”Barrierer for vækst i den fysiske planlægning”, det katalog som Kommunernes Lands-forening har udarbejdet med eksempler på konkrete projekter som planloven stikker en kæp i hjulet på, ifølge eksempelsam-lingen. Kritikken har betydet, at et større eftersyn af planloven er skudt i gang for at undersøge, om loven skaber uhensigts-mæssige barrierer. Det er fem ministerier med Miljøministeriet for bordenden samt KL, som netop nu gransker, om ændringer af planloven og ændringer af praksis i afgørelser kan bidrage til kommunernes vækst – uden det går ud over beskyttelsen af natur og miljø. Udvalget vil bruge KL’s eksempelkatalog i arbej-det og skal blandt andet debattere støj, kystzone og strandbe-skyttelse, selvom sidstnævnte rettelig hører under naturbeskyt-telsesloven. Udvalget skal aflevere sine anbefalinger til miljø-ministeren senest den 1. marts 2015. Se i øvrigt formandens leder, side 4.

Nu kan byplanlæggerne også regulere ejerformerAntallet af parkeringspladser pr. bolig, tages hældninger og materialevalg, farven på facader, og forløbet af veje og stier. Eksempler på alt det, man i dag kan regulere ved hjælp af plan-lovens paragraffer. Men hvilken ejerform, de planlagte boliger skal have – ja, det ligger udenfor lovens felt, der som bekendt skal regulere vores fysiske omgivelser. Med regeringens nylige finanslovsaftale med SF og Enhedslisten bliver der nu gjort op med denne begrænsning i loven, skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse. I takt med storbyernes vækst er boligpriser-ne fulgt med opad, og hensigten med ændringen i planloven er at være med til at sikre, at byer som København og Aarhus fremover ikke kun bliver for de mest velbeslåede borgere. Flere af de store kommuner har presset på for at ændre planloven, så det bliver muligt at stille krav om flere almene boliger i nye kvarterer og for at bygge flere almene boliger i de områder,

SKELMÆRKER

MV-MÆRKER

SORTLAKEREDE SKELPÆLE

GALVANISEREDE SKELPÆLE

RØD/HVIDE, KORTE SKELPÆLE

SKELSØM

MV-MÆRKESØM

AFSÆTNINGSPÆLE I TRÆ

DSMDansk skelmærkefabrikLEVERANDØR AF DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENINGS SKELMÆRKER

Ebstrupvej 58, Ebstrup, 8600 Silkeborg Tlf. 70 20 63 63 Fax 70 20 63 64e-mail: [email protected]

www.dsm-silkeborg.dk eller www.ddl.org

pLaNLOV I

pLaNLOV I I

som er under udbygning. Ændringen i planloven vil komme til at gælde områder i byerne, som kommunerne enten ikke har lokalplanlagt for boliger, eller områder der har været udlagt til blandet bolig og erhverv. Her kan kommunerne fremover stille krav om, at 25 procent af boligerne skal være almene. Samlet set skønnes det, at der med ændringerne kan opføres omkring 6.600 almene boliger i København, oplyser Miljøministeriet.

Loft over optag i KøbenhavnFra næste år bliver der indført begrænsning for, hvor mange studerende, der kan begynde på landinspektørstudiet i Køben-havn. Aalborg Universitet forventer således at udbyde maksi-malt 25 studiepladser på uddannelsen på universitetets Køben-havner-campus. Det skriver universitetet på sin hjemmeside, hvoraf det også fremgår, at de nærmere udvælgelseskriterier vil blive meldt ud snarest. I Aalborg vil der derimod fortsat være fri adgang til studiet for kvalificerede ansøgere. Alle an-søgere, der søger rettidigt og opfylder adgangskravene, er der-med garanteret en studieplads i Aalborg.

UDDaNNeLse

© 2014, Trimble Navigation Limited. Alle rettigheder forbeholdes. Trimble, globen og trekantsymbolet er varemærker, der tilhører Trimble Navigation Limited og som er registreret i USA og andre lande. SurePoint er et varemærke under Trimble Navigation Limited. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. GEO-011-DAN (10/14)

Fuldt hældningskompenseret måling med Trimbles SurePoint-teknologi

Gør opmålingen lettere med Trimbles indbyggede SurePoint™-teknologi, som automatisk kompenserer for op til 15° hældning af stokken med 100 % sporbarhed af opmålingen. Mål punkter, som tidligere var utilgængelige, i en fart. Dette er blot en af fordelene ved den nye Trimble® R10. Læs mere her:

www.trimble.com/survey/TrimbleR10

EKSTREMT HURTIGUOVERTRUFFEN NØJAGTIGHEDOGSÅ NÅR DET STÅR LIDT SKÆVT TIL

TRIMBLE R10 GNSS

8 LANDINSPEKTØREN 6 2014· 9LANDINSPEKTØREN6 2014·

Det skÆVe DaNMark · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST · ILLUSTRATIoN: JØRgEN STAmP · foTo: SCANPIx



anmarks nationaløkonomi er vævet godt og grundigt ind i en global økonomi, hvor det er megastorbyerne, der løber

med alle pokalerne. Globaliseringen er en række processer i den udviklede del af verden, der resulterer i, at alle konkurre-rer med alle om alting. Den teknologiske udvikling og det frie marked har gjort, at der er frit valg for virksomhederne, når det gælder lokalisering og adgang til information – og der byder de store byer på et væld af muligheder, som ikke findes magen til andre steder. Det er blandt andet internationale forbindelseslinjer, varierede indkøbs- og kulturtilbud, spe-cialiseret arbejdskraft, let adgang til en række underleverandører og ikke mindst direkte adgang til uddannelses- og videnscentre. ”Det frie valg betyder, at virksomheder-ne kan lægge sig der, hvor de kan få den service, de vil have – og det er oftest i de store byer eller i tæt tilknytning dertil,”

fortæller Christian Wichmann Matthies-sen, professor i geografi på Københavns Universitet. Det er en udvikling, der meget tydeligt ses af ejendomsværdiudviklingen, som igen er positiv i de større byer i Danmark – ikke mindst i den klart største af dem, konstaterer geografiprofessoren.

købeNHaVN bLIVer VÆkstMOtOr

København har ikke altid været den vækst-motor for Danmark, som byen er i dag. ”Før 1990 begyndte Sibirien på skibs-broen i Malmø,” siger Christian Wich-mann Matthiessen med et smil på læben og bemærker, at Københavns udvikling først for alvor tog fart i begyndelsen af 1990’erne. Efter murens fald og opløs-ningen af øst-vest blokkene vendte Kø-benhavns placering pludselig til at være central for den nye økonomi i de udvik-lede lande. Byen fik dermed en kvalita-tiv placering og blev de nordiske landes væsentligste trafikale knudepunkt.

Danmarks vækstcentre skal redde landdistrikterneUDkaNtsDaNMark pÅ VÆGtskÅLeN Danmark konkurrerer i en globali-seret økonomi, hvor megastorbyer og vækstcentre er altafgørende for succes. Derfor er investeringer i storbyer som København og Aarhus også en investering i hele Danmark, ifølge eksperter. Udkanterne skal desuden overleve på en mere aktiv planlægning og, ikke mindst, politisk vilje.


Det skÆVe DaNMark

I dag er Kastrup Lufthavn det ene-ste internationale trafikale knudepunkt af betydning i vores del af verden, og Øresundsbroen skabte yderligere en tra-fikal udvikling, der placerede København mere centralt i den globaliserede øko-nomi, forklarer Christian Wichmann Matthiessen. Det er en udvikling, der er forstærket over årene, og i dag er Stor-københavn det eneste sted i Danmark, der skaber meget store værdier over landsgennemsnittet. Vi ser, at en krone tjent i Storkøbenhavn spreder sig mere, end en krone tjent i resten af landet, ifølge geografiprofessoren. De internationale forbindelseslinjer er altafgørende i en global økonomi, uddyb-er Christian Wichmann Matthiessen. I 1980 udgjorde dansk eksport en lille tredjedel af bruttonationalproduktet. I 2012 var andelen steget til over halv-delen af bruttonationalproduktet. Det fremgår af den et år gamle rapport Know-ledge to connect udgivet af Copenhagen Capacity. København vokser med cirka 1.000 ind-byggere om måneden lige nu, og det er en trend, der ikke har udviklet sit poten-tiale fuldt ud endnu, vurderer Christian Wichmann Matthiessen. Udviklingen har også ført nye statslige investeringer i blandt andet infrastruktur med sig, og generelt støttes udviklingen både poli-tisk og økonomisk i Danmark. ”Der er lang vej, før trængselsproble-merne kan stoppe Storkøbenhavns øko-nomiske udvikling,” fastslår Christian Wichmann Matthiessen.

GLObaLIserINGeNs LUNer

Professor Ove Kaj Pedersen fra Copenha-gen Business School støtter langt hen ad vejen Christian Wichmann Matthiessen i, at de store byer er de vækstcentre, der kan drive dansk økonomi frem – i hvert fald så længe globaliseringen fortsætter. Som ekspert i international konkurrence-politik ser han dog globaliseringen som et prekært projekt: ”Globaliseringen er ikke en naturlov, men den vil fortsætte så længe, at dens stærkeste parter ikke går i krig eller skru-er for meget på sanktionsredskaberne i international handel.” Lige nu ser Ove Kaj Pedersen sanktion-

erne mod Rusland som den største trusselmod globaliseringen, men det kan ikke stoppe udviklingen – kun begrænse den. Derfor vil polariseringen mellem land og by fortsætte i Danmark. Det er en histo-risk udvikling, hvor flere arbejdspladser placerer sig i byerne og skaber vækst, og de indbyggere, der bliver tilbage i de små byer er primært ældre eller uden for arbejdsmarkedet. ”Det er historisk, at der er opstået et hierarki af byer i Danmark, som er målt på størrelse, lokalisering og byernes mul-tiplikatoreffekt,” forklarer Ove Kaj Peder-sen og tilføjer, at et job i Storkøbenhavn vil føre flere job med sig, og det er en effekt, som de små byer ikke kan trumfe. På samme måde er der også skabt et by-bånd, hvor de mellemstore byer er af-hængige af de store byer osv. Der er en funktionsdeling mellem byerne, der er skabt af en fødekæde, der udgår fra de store vækstcentre. I kraft af udviklingen opstår der også nye typer arbejdspladser i byerne og en større diversitet i arbejds-markedet, mens de små byer er fastlåst i typen af arbejdspladser. Det, der er attraktivt i yderområderne har hele tiden været der, og det bliver sværere at skabe nyt.

UDNyt FOrDeLeNe

Udviklingen er svær at standse. Globali-seringen er foreløbig kommet for at blive, så det handler om at tilpasse sig og plan-lægge sig til en ny byudvikling, ifølge Ove Kaj Pedersen. Det er fornuftigt at drage fordel af de komparative fordele, som de store byer har som vækstcentre, men han mener også det er vigtigt at ar-bejde aktivt med den fysiske planlægning for at modvirke nogle af de negative kon-sekvenser af globaliseringen. Globaliseringen har skabt en ny udvik-ling, hvor økonomien har stået højest på dagsordenen og delvist nedprioriteret den fysiske planlægning. Tidligere blev de forurenende byer anset som et pro-blem. Velfærdsgoder og arbejdspladser blev flyttet ud i forstæderne i 1970’erne for at skabe udvikling og vækst. Lokale butikker og lokale foreninger dukkede op og skabte bysamfund med forbrug og rekreation for øje. By og land blev funk-tionsopdelt og man brugte byplanlæg-

ningen til at understøtte en ny udvikling og skabe forandring. I dag er det globali-seringen, der skaber forandringen. ”Der er færre risici ved at tilpasse sig globaliseringen, men den fysiske plan-lægning kan være med til at minimere konsekvenserne af globaliseringen, selvom den er underlagt økonomien,” vurderer Ove Kaj Pedersen.

aktIV FysIsk pLaNLÆGNING er sVaret

Ove Kaj Pedersen efterlyser en diskussion af, hvordan den fysiske planlægning skal fungere i en globaliseret økonomi. Han mener, at den fysiske planlægning netop kan mindske de negative konsekvenser af en globaliseret økonomi, samtidig med, at Danmark høster frugterne af de kom-parative fordele ved udviklingen af store bysamfund, der fungerer som vækstcen-tre og økonomiske drivere for den dan-ske nationaløkonomi. ”Vi må acceptere, at der sker en affolk-ning i landdistrikterne, men vi skal ikke finde os i alle konsekvenserne af globali-seringen. Vi finder os jo heller ikke i alle konsekvenserne af velfærdsstaten,” siger Ove Kaj Pedersen, der mener, at en aktiv planlægning kan gøre det muligt for Danmarks yderområder at drage fordele af globaliseringen ved at satse på at til-trække pengestærke bymennesker ud til herlighedsværdierne. Der skal dog mere til end det, hvis Danmarks udkanter ikke skal sygne helt hen. Det mener Anne Lorentzen, profes-sor på Aalborg Universitets Institut for planlægning. Planlæggerne og ikke mindst politikerne skal ifølge Anne Lorentsen turde stille større krav til de bygherrer og interessenter, der er tiltrukket af de store byers vækstgrundlag. Eksempelvis betaler bygherrerne i Vancouver i Canada noget af infrastruk-turen, hvis de skal have lov til at bygge, fortæller Anne Lorentzen. Der kan også være store fordele i at medtænke køb-stæder og opland i den udvikling mega-storbyerne har. Hun synes, der er en tendens til, at man fokuserer på alle for-delene ved megastorbyernes vækst og evne til at konkurrere internationalt. Bag-siden af medaljen er dog, at trængselspro-blemerne forstærkes og at udkanterne bliver stadig mere forarmet af vandrin-


gen fra land til by. Derfor efterlyser hun en mere aktiv planlægning, der inddrager opland og mindre byer i den udvikling, som foregår i storbyerne. I dag er der ifølge Anne Lorentzen meget få spill over-effekter fra storby til land. De store byer render med hele ge-vinsten. Kvalitetsreformen og centralise-ringen af flere offentlige arbejdspladser har udsultet landdistrikterne. Derfor efterspørger hun en mere aktiv plan-lægning, hvor man tør satse på det, der skaber vækst – ikke mindst infrastruk-tur og offentlige arbejdspladser. Hun mener, det er nødvendigt at styrke de mellemstore og små byer med centrale funktioner, der kan gøre byerne mere at-traktive både for borgere og erhvervsliv. De mindste byer er nødt til at arbejde sammen i netværk for at få centrale funktioner, mens de mellemstore byer bør kunne tiltrække flere offentlige funktioner. Det er godt for demokratiet, miljøet og for samfundet som helhed, mener Anne Lorentzen. Geografiprofessor Christian Wichmann Matthiessen er meget enig i, at der er brug for en ny udvikling i de mindre købstæ-der, men ikke nødvendigvis båret af flere offentlige funktioner. ”Vi trænger nok til en ny købstadspoli-tik,” siger Christian Wichmann Matthies-sen. Det er ikke tilstrækkeligt at satse på de store bycentre i al almindelighed. Det handler om at skabe en lokaliseret vækst i de aktive, attraktive dele af byen uden samtidig at sætte deres kvaliteter over styr, siger han og peger på Barcelona-modellen, der går ud på at bevare og op-kvalificere byens indre dele, men samtid-ig tillade spektakulær vækst i bykernens nabodele, som for eksempel ved havnen. Det er vigtigt at give plads til fortætning af byernes indre dele, hvor der ofte er masser af plads i de gamle nedlagte er-hvervsområder. Og så er det essentielt at undgå byspredning. I stedet for at slække på zonelovgivningen, skal den gøres mere restriktiv, ifølge geografipro-fessoren. ”Planloven er sådan set god nok; men der er udlagt for meget byzone i Dan-mark. Med stor rummelighed for nybyg-geri ”alle” steder, er det nemmere og bil-ligere at bygge nyt, end det er at fortætte

eller genbruge gamle nedslidte bydele,” siger Christian Wichmann Matthiessen og erklærer sig enig i, at købstæder og mindre byer skal være bedre til at koble sig til de store vækstcentre og skabe en skarpere profil, så de kan lægge sig i slipstrømmen af vækstcentrenes udvik-ling. Måske det på denne måde for alvor kan dryppe på degnen, når det regner på præsten.

Dette er fjerde og sidste planlagte artikel i serien ’Udkantsdanmark på vægtskålen’. De øvrige tre artikler er:· ”Tomme og forfaldne huse bomber boligmarkedet i landdistrikterne”, Landinspektøren nr. 3-2014.· ”Udvikling i landdistrikterne kræver alsidige planlæggere”, Landinspektøren nr. 4-2014.· ”Strukturudvikling pr. tvangsauktion”, Landinspektøren nr. 5-2014


FaGLIGt MøDe 2015

Minus til plus om bevægelsen fra land til by

13LANDINSPEKTØREN6 2014· 13LANDINSPEKTØREN6 2014·

PROGRAM: FREDAG – 30. JANUAR

10.00 – 18.30 Udstillingen er åben

09.30 – 10.10 Før-session om pension Ved Danica Pension

10.10 – 10.50 Velkomst og åbning Ved DdL-formand Henning Elmstrøm og morten Krebs, formand for fagligt møde Udvalg

Fælles introduktioner • NyFagligtMøde-appv/SørenLousdalBorkmann, fagligt møde Udvalg • 3D-workshop,v/ThomasKersten, HafenCity Universität Hamburg • BIM–BuildingInformationManagement v/ Torben Klitgård, Bips

10.50 – 12.00 keynote speakers • DirektørErikJespersen,AarhusKommune –500nyeindbyggereommåneden,fordeleogulemper • AssociateProfessor,PhD,JustinHollander,TuftsUniversity –SunburntCities:TheGreatRecession,Depopulation,and Urban Planning in the American Sunbelt for Shrinking Cities

12.00 – 13.30 Frokost og networking 13.30 – 15.00 session 1a: speakers Corner • Stolerdupådinefikspunkter?v/HenrikVadJensen, AAKJÆR Landinspektører • 2.evolutionsbølgeaffriegrunddatav/AllanLarsen, Lifa Landinspektører • EnflippetmåleferietilTanzania v/ Anne Kristine munk mouritsen, Bjørn Christiansen Landinspektører • Distributionaffriegrunddatav/SteenVestergaard, Lifa Landinspektører • Intergeo2014:Nyeteknologiskelandvindinger v/ morten Hellemann, fagligt møde Udvalg

13.30 – 15.00 session 1b: planlægning • Byerformenneskerv/AstridBuusThomsen,RealDania • Natur-ogMiljøklagenævnetfraenpolitikerssyn v/ martin glerup • Væksthæmmereiplanlægningenv/BeritMathiesen, Kommunernes Landsforening 15.00 – 16.30 session 2a: bIM – building Information Management • BIMianlægsprojekterunderudførelse v/ Hjörtur Sigurðsson, Spotland • BIMibyggerietv/MichaelBlom,COWI • AnvendtBIM,encasefraHeathrow v/ Andy Rhoades, Heathrow Airport

15.00 – 16.30 session 2b: Grunddata • Grunddata,hvorerviidag?v/ThorbenHansen, geodatastyrelsen • Datafordeleren,hvaderstatus? v/ mads Bjørn-møldrup, geodatastyrelsen • Finanssektoren,hvordanserdepågrunddata? v/ Jesper grona, e-nettet

16.30 – 17.00 pause – kaffe/the

17.00 – 18.30 session 3a: Hvad siger leverandørerne om trends og fremtiden? • Trimblev/EnigoBonilla • Leicav/DavidDixon • Topconv/LeightonDavies

17.00 – 18.30 session 3b: ejendomsregistrering • IntegratedLandManagementSystemsv/ChrissTagg,1Spatial • IntegratedLandRegistrationtheIrishwayv/NN, ordnance Survey Ireland 18.30 – 20.00 Middag og networking

20.00 DdL generalforsamling

PROGRAM: LØRDAG – 31. JANUAR

07.00 – 09.00 Morgenmad

09.00 – 17.00 Udstillingen er åben

09.00 – 10.00 Orienteringer • NytfraAalborgUniversitetv/MichaelTophøj • NytfraGeodatastyrelsenv/KristianMøller • Nytomtinglysning

10.00 – 10.45 session 4: Landinspektørens kvaliteter kan føre mange steder hen Ved finn Kjærsdam, professor emeritus, Dr. Tech.

10.45 – 11.00 pause – kaffe/the

11.00 – 12.00 session 5a: 3D workshop I • Præsentationaf3D-modeller v/ martin Tamke, DURAARK

11.00 – 12.00 session 5b: 3D workshop II • Interaktiv3D-formidlingiplanlægning v/ Håkon Engman, Agency9 AB

11.00 – 12.00 session 5C: arbejdsliv • Fåstyrpåstressv/MikBechmann,Keep1smpl • Hvaderenwhistleblower?v/ArvidAndersen,SJLaw

12.00 – 13.00 Frokost og networking

13.00 – 14.30 aLF møde

13.00 – 14.30 pLF møde

14.30 – 15.00 3D workshop • Fællesevalueringafoutputaf3D-modeller v/ Thomas Kersten og martin Tamke

15.00 – 16.00 kulturelt indslag • Omungdommenv/samfundsforskerJohannesAndersen

16.00 – 16.15 afslutning v/ formand Henning Elmstrøm, DdL

19.00 – 00.30 Middag, sang og socialt samvær musik: De store

00.30 Natmad

Program ved bladets deadline, med forbehold for ændringer

FAGLIGT MØDE 2015fredag den 30. januar - Lørdag den 31. januar

FaGLIGt MøDe 2015


PRAKTISK OM FAGLIGT MØDE 2015

Nyt I År

Ekstragebyret for tilmelding efter første tilmeldingsdato gælder nu alle – også pensionister, studenter og arbejdsløse/medlemmer. Tilmeld dig derfor senest søndag den 14. december. Bestyrelsen har besluttet, at der ikke til-bydes natmad fredag. Fravalget afspejles i forplejningsprisen for middagen fredag.

prIserNe

Studenterbetalingen forhøjes til 300 kr.For at skabe forholdsmæssig balance forhøjes pensionistbetalingen til 500 kr. Det almindelige deltagergebyr er hævet med 50 kr., men udgifterne til forplej-ning er fastholdt. Dog hæves prisen for festmiddagen, så vi nærmer os fuldstændig sammen-hæng mellem deltagerbetaling og for-eningens middagsomkostninger til Hotel Nyborg Strand.

tILMeLDING OG FrIster:

Første tILMeLDINGsFrIst

Er søndag den 14. december 2014. Ved tilmelding efter denne dato tilføjes mødegebyret et ekstragebyr på 1.000 kr.

aNDeN tILMeLDINGsFrIst

Er fredag den 9. januar 2015. Ved tilmel-ding efter denne dato tilføjes mødegebyret med et yderligere ekstragebyr på 1.000 kr.

sIDste tILMeLDINGsFrIst

Tilmelding kan ikke ske efter tirsdag den 27. januar 2015, kl. 12.00.

aFMeLDINGsFrIst

Ved afmelding inden tirsdag den 27. jan-uar 2015, kl. 12.00, slipper du for møde-gebyr, evt. ekstragebyr og omkostninger til forplejning og overnatning mv. Ved afmelding – uanset årsag – efter den 27. januar, kl. 12.00, hæfter du for tilmeldt forplejning og overnatning, men slipper for mødegebyr og evt. ekstragebyr. Afmelding kan kun foretages skriftligt på [email protected]. Foreningen tilbyder ikke en afbestillingsforsikring.

tILMeLDING

Du tilmelder dig online på https://ida.dk/event/312523

FOrHÅNDstILMeLDING tIL sessIONer

Afkryds, hvilke sessioner, du forventer at deltage i. Dette er alene et signal til sekretariatet om forhåndsinteresse.

MøDeGebyr OG FOrpLejNING

· Mødegebyret er 2.650 kr. ved tilmelding senest søndag den 14. december 2014.· Fra mandag den 15. december 2014 er mødegebyret 3.650 kr.· Fra lørdag den 10. januar 2015 er mødegebyret 4.650 kr.

peNsIONIster

. For pensionister er mødegebyret 500 kr. ved tilmelding senest søndag den 14. december 2014.· Fra mandag den 15. december 2014 er mødegebyret 1.500 kr.· Fra lørdag d. 10. januar 2015 er møde- gebyret 2.500 kr.

stUDeNter

Studerende på 5.-10. semester kan del-tage fra fredag morgen til lørdag efter-middag med overnatning i 3-sengs væ-relser. Vi sørger for forplejning fredag til lørdag eftermiddag. Husk at krydse af, selv om der står priser. De vil blive nulstillet, inden der sendes en faktura. Der vil blive arrangeret transport fra Aalborg / København tidligt fredag mor-gen og hjemtransport lørdag eftermid-dag efter det ordinære program. Deltagelse forudsætter, at du er medlem af Den danske Landinspektørforening. Notér i spørgsmålsfeltet, hvem du vil dele værelse med, om du ønsker trans-port, og om det skal være fra Aalborg eller København.

MøDeGebyr

For studerende er mødegebyret 300 kr. ved tilmelding senest søndag den 14. december 2014. Fra mandag den 15. december 2014 er mødegebyret 1.300 kr.Fra lørdag den 10. januar 2015 er møde-gebyret 2.300 kr.

arbejDsLøse

· Fuldtidsarbejdsløse (tilmeldt jobcen- teret) betaler ikke mødegebyr ved tilmelding senest søndag den 14. december 2014.· Fra mandag den 15. december 2014 pålignes også arbejdsløse mv. et ekstragebyr på 1.000 kr.· Fra lørdag den 10. januar 2015 er mødegebyret 2.000 kr.

Fuldtidsarbejdsløse kan få tilskud til transport. Tilskuddet svarer til billigste offentlige transport til Nyborg. Kører I flere i samme bil betales kørselsgodtgø-relse efter statens regler, men kun hvis tilskuddet er lavere end de tilsvarende samlede udgifter til offentlig transport. Tilskuddet overføres til pengeinstitut efter mødet. Henvend dig til sekretariatet.

FOrpLejNING:

MaD OG DrIkke

Kaffe/te, frugt, vand og kage i løbet af dagene er inkluderet i mødegebyret.

FreDaG

Frokostbuffet inkl. 1 øl/sodavand: 225 kr.Middagsbuffet inkl. 1 øl/sodavand: 275 kr.

LørDaG

Frokostbuffet inkl. 1 øl/sodavand: 225 kr.Festmiddag (3 retter, vin/øl, kaffe/te, natmad og underholdning): 850 kr.

OVerNatNING

pÅ HOteL NybOrG straND – prIser

Fredag/lørdag, henholdsvis lørdag/søndag.Begge dage inkl. morgenmad.

Enkeltværelse: 900 kr.Delt dobbeltværelse: 500 kr.Delt 3-sengsværelse: 400 kr.

I spørgsmålsfeltet skal du notere, hvem du ønsker at dele værelse med, eller om du ønsker enkeltværelse.Feltet kan ikke bruges til at kontakte sekretariatet. Send i stedet en mail til [email protected].


MOMs

Mødegebyret er momsfrit.Mad, drikke og overnatning tillægges moms.

betaLINGsaDresse

Afkryds/notér betaler/betalingsadresse. Hvis du arbejder i en offentlig institution, så skriv EAN.nr. Vi kan desværre ikke dele din faktura mellem dig og din arbejdsplads.

betaLING

Der sendes samlet faktura på mødegebyr, forplejning og overnatning efter mødet. Modtagelse af faktura: Hav tålmod. Det er en større logistisk øvelse af for-dele omkostninger for overnatning, så der kan godt gå et stykke tid, inden du modtager en faktura.

pÅ NybOrG straND

Navneskilt og mødemateriale hentes ved sekretariatets skranke.Værelsesnøgle hentes i receptionen. Værelserne er til rådighed fra kl. 14.00 på ankomstdagen til kl. 10.30 på afrejsedagen.

Indkaldelse tIl GeneralforsamlInG 2015 I den danske landInspektørforenInG

foreningen indkalder til ordinær generalforsamling, fredag den 30. januar 2015, kl. 20.00 på Hotel Nyborg Strand.

Dagsorden efter § 10 i lov for Den danske Landinspektørforening. Efter lovens § 10, stk. 2, er der valg af 2 ordinære medlemmer til ALf-bestyrelsen

og 3 suppleanter til ALf-bestyrelsen.

På generalforsamlingen behandles ethvert forslag eller emne, som et medlem har forelagt bestyrelsen inden den 15. december 2014 (sendes til sekretariatet).

fra foreningsloven § 10:stk. 6: Indkaldelse til ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger foretages med mindst 3 ugers varsel af bestyrelsen elektronisk til medlemmerne og via foreningens

hjemmeside med dagsorden og evt. fremsatte forslag. stk. 7: Det reviderede og af bestyrelsen godkendte regnskab fremlægges senest ugedagen før generalforsamlingen via foreningens hjemmeside og/eller via anden elektronisk form.

Med venlig hilsenPå bestyrelsens vegne

Henning ElmstrømFormand

plf medlemsmøde

Lørdag den 31. januar 2015, kl. 13.00-14.30, afholder PLf medlemsmøde på Hotel Nyborg Strand.

foreløbig dagsorden:· Vækstinitiativ nr. 49

· Stedfæstelse af servitutter·Ejendomsdataprogrammet–MatriklensUdvidelse

· Kvalitet i den matrikulære proces· Samordningsudvalget vedr. infrastrukturen for geografisk information

· Adgang til matrikulære arkivalier


Torben JuulsagerFormand

alf medlemsmøde

Lørdag den 31. januar 2015, kl. 13.00-14.30, afholder ALf medlemsmøde på Hotel Nyborg Strand.

foreløbig dagsorden:· Velkommen

·HvadarbejderALFfor?Resultaterafstrategidag· gruppe 2a-møde og gruppe 2b+2c-møde: orientering om henholdsvis PLf- og oK15-forhandlingerne

· IDA-oplæg om karriereplanlægning


Vibeke BrandhofFormand


LaNDMÅLING · TEKST og foTo: RASmUS THIRUP BECK, fREELANCEJoURNALIST



e første nåede frem på cykler. Resten kom lidt senere til fods. I alt nåede flokken op på omkring 15 mænd og

kvinder. Vrede mænd og kvinder. De råbte og skreg og kom med mere eller mindre konkrete trusler. Genstanden for vreden var landinspektør Lars Gjøg Pe-tersen fra Mølbak Landinspektører A/S samt hans målearbejder. Og den vrede flok var fra Christiania. ”Vi havde jo gået og målt på Arsenalvej på Arsenaløen og kunne se over på en af indgangene til Christiania på den anden side af Trangraven. Vi havde også godt bemærket, at der var en voksende flok mennesker stimlet sammen, og at de kig-gede meget over på os. Og så pludselig tog fanden ved dem. Et eller andet fik dem antændt,” husker Lars Gjøg Petersen. Forud var gået nogle dage, hvor de havde oplevet mere opmærksomhed på deres arbejde end normalt. Oftest var landmålingsteknikere alene på arbejde, men den projektansvarlige, Gjøg Peter-sen, der også er partner i Mølbak Land-inspektører, var regelmæssigt til stede for at hjælpe og følge fremgangen. ”Lige så snart vi kom til Trangraven,

”Christianitterne i oprør – opmåling afbrudt”

begyndte der at være flere, der cyklede forbi. Der var folk, der stoppede op og kiggede. Og der var andre, der stillede spørgsmål. Det gør folk tit, men her var det særligt meget, og der var en udtalt skepsis”. Han vidste også godt hvorfor. Det var nemlig ikke en hvilken som helst opgave, han havde fået ansvaret for. Mølbak Land-inspektører var blevet hyret af Køben-havns Kommune til at måle op til en pro-jekteret cykelsti, der skal binde det nord-lige Amager bedre sammen med indre by, og en del af ruten skulle gå igennem den kendte fristad på Christianshavn. Det var og er christianitterne bare ikke store tilhængere af. Det havde landin-spektørfirmaet fået at vide, da de havde vundet opgaven. ”De sagde, at ”vi kæmper lidt med Christiania” – at der ikke var en aftale på plads. Men de forventede at få en”. Men Mølbak Landinspektører var ikke blevet direkte orienteret om, at aftalen endnu ikke var på plads, da opmålingen, der begyndte ved Nyhavn, nåede til Christiania. Det var i efteråret 2010. Dagen hvor christianitterne så selv over-bragte budskabet, var den 11. oktober,

nærmere bestemt om formiddagen. Tids-punktet fremgår godt nok ikke af firma-ets sagsjournal, men Lars Gjøg Petersen kan huske det: ”For vi var oppe og snakke med kom-munen lige bagefter. De havde stadig åbent.” Han kan også huske, at det var en fin og lun efterårsdag. Det er dog ikke det minde, der ligger først for. Det er de vrede mænd og kvinder. ”Det var så voldsomt. Det var så stor en gruppe, og de kom helt tæt på. De råbte og skreg af os, helt tæt på. Jeg blev bange, og jeg blev stresset. Også fordi jeg frygtede, at de ville vælte instrumen-tet, der jo koster en kvart mio. kroner.” Indførelsen i førnævnte sagsjournal er mere nøgtern: ”Christianitterne i oprør. Opmåling afbrudt”.

DIrekte retrÆte

Dermed også sagt, at Lars Gjøg Petersen og landmålingsteknikeren end ikke over-vejede at diskutere med de ophidsede christianitter. Det var, som han siger, ”direkte retræte”. ”Jeg tror vi forsøgte at sige noget i

for godt fire år siden blev landinspektør Lars gjøg Petersen og hans målemedarbejder jaget væk fra Christianshavn af en flok ophidsede christianitter. De to arbejdede på opmålinger til en cykelsti, kommunen ønsker at føre igennem fristaden. Arbejdet har siden stået stille, og intet tyder på, at andre landinspektør- eller landmålerfirmaer ønsker at overtage opgaven.


LaNDMÅLING

stil med, at det jo ikke var os, de skul-le klandre – at vi bare gjorde kommu-nens arbejde”. Men der var ikke den store lydhørighed. De sure christianitter – eller det antager Lars Gjøg Petersen i hvert fald, at de var– blev ved med at råbe og skrige af de to feltarbejdere hele vejen tilbage til deres firmabiler. Som holdt et godt stykke væk. ”Vi holdt tilfældigvis parkeret netop på Refshalevej, nær indgangen til Christia-nia, så vi havde lang vej at gå. De blev aldrig fysiske – det vil jeg godt under-strege – men jeg kan da huske, at det ikke var mig selv, der lukkede døren til bilen,” husker han og tilføjer: ”Så sad vi der og var lidt chokerede. Nej ikke lidt, men meget chokerede”. På kommunen bagefter var de ansvar-lige for projektet ikke decideret overrask-ede, men både beklagende og ærgerlige. Det blev meget tidligt drøftet, om opmå-lingen skulle gennemføres med politibe-skyttelse. ”Men det sagde jeg nej til. Det turde jeg ikke. Det var så ubehagelig en oplevelse, at jeg ikke ville udsættes for det igen,” siger Lars Gjøg Petersen, der heller ikke fornemmede, at det var en løsning kom-

munen rigtigt var interesseret i. Han og landmålingsteknikeren vendte dog til-bage til Arsenalvej efter en længere pause på omkring en måned. De fik så målt hele vejen frem til indgangen og gjorde op-gaven færdig på den anden side af Chri-stiania, på Kløvermarkssiden. Hvorfor det lod sig gøre, er han ikke helt sikker på: ”Vi målte måske lidt tidligere på dagen, men det har ikke ændret noget, for det er jo ikke bare overstået på et par timer”. Han siger også, at de på forhånd havde aftalt at pakke sammen ved det mindste tegn på uro. Det kom bare aldrig. Kom-munen pressede bagefter også mere eller mindre direkte på for at få gennemført den sidste opmåling inde på selve Chri-stiania – der sad rådgivere og projektere-de, og de havde brug for de sidste data for at blive færdige – men Mølbak Landin-spektører afviste at gennemføre opgaven. Kommunen er heller ikke gået videre til andre firmaer. Opmålingen på Chri-stiania er i hvert fald stadig ikke gennem-ført her mere end fire år efter. Siden er flere tilfælde af sabotage mod de entre-prenørfirmaer, der er i gang med etab-leringen af resten af cykelstien, desuden dukket op i medierne.

pOLItIbeskytteLse Nej tak

Lars Gjøg Petersen formoder, at andre landinspektørfirmaer sikkert ville sige ja til at gennemføre opmålingen med den foreslåede politibeskyttelse, og han kom-mer også et øjeblik i tvivl om, hvorvidt han selv ville. Men: ”Nej, det vil jeg faktisk ikke. Det er et skråplan. Det kan ikke passe, at det skal være nødvendigt”. Og sådan er holdningen faktisk også hos de firmaer, ’Landinspektøren’ har talt med. Ingen ønsker at måle, hvis det skal ske med politibeskyttelse. Hos Danmarks største landinspektørvirksomhed, LE34, kalder partner Anders Nygaard Møller det for et ”selvmål” at arbejde på den måde. Hans kollega Søren Boysen er ikke totalt afvisende, men kun hvis der er en ordentlig stemning: ”Er stemningen hadsk, og flyver mur-stenene igennem luften, så er vi jo gået”. Han har da også en lidt mere positiv Christiania-erfaring end Lars Gjøg Peter-sen, da han faktisk har målt derude for nylig – bare med Christiania selv som kunde i forbindelse opmåling af frista-dens lejeparceller. Det havde de brug for, for at kunne optage lån, da de selv skulle overtage ejerskabet, så det var i deres egen interesse. ”Vi gik rundt sammen med deres ad-vokat, Knud Foldschack, samt en mindre delegation af christianitter, så det var en noget andet oplevelse,” husker Søren Boysen. Carsten Reenberg fra landmålingsfir-maet af samme navn er ikke overrasket over kollegaen fra Mølbak Landinspektø-rers oplevelse. Han var nemlig udsat for noget tilsvarende for 15 år siden, hvor han også var på en kommuneopgave, og oplevede at blive truet. ”Man kan bare ikke arbejde derude. Man kan vælge at sige noget igen eller at gå, og man vælger det sidste,” konstate-rer han. Han ønsker ikke at gentage op-levelsen – heller ikke med politibeskyt-telse. Og Landinspektørfirmaet Henrik Hjorth Aps har faktisk også erfaringer med Christiania. For 20 år siden skulle de nemlig måle op til nedlægning af høj-spændingskabler, hvor man valgte en dyrere løsning, end at grave dem ned.

En oversigt over cykelstien, Københavns Kommune ønsker at etablere. Det er passagen med den gule linje, der er problematisk. Den går nemlig over ‘fristaden’ Christiania. Kilde: Københavns Kommune.


”Bygherren valgte at trække den i tun-neller, fordi man forudså ballade,” for-tæller direktør Henrik Hjorth, der har samme holdning som sine kolleger: ”Det der med at arbejde under politi-beskyttelse er ikke lige os – det kan jeg ikke bede mine medarbejdere om”.

UHørt

Henrik Hjorth har dog en vigtig tilføjelse: ”Men det strider imod mine holdnin-

ET ENESTåENDE TILFæLDEDet verbale overfald på Lars Gjøg Petersen den 11. oktober 2010 har, så vidt ’Land-inspektøren’ kan se, kun et enkelt fortilfælde i branchen – og det er også knyttet til Christiania, hvor landmåler Carsten Reenberg også har oplevet trusler. Det er dog så længe siden, at episoden fra 2010 kan betegnes som et enkeltstående tilfælde.

Lars Gjøg Petersen (t.v.) har modtaget masser af opbakning fra landinspektør-miljøet, efter at han i august stod frem og fortalte om Christiania-oplevelsen i radioprogrammet Reporterne på radio 24syv, men ingen har fortalt om lignende begivenheder. Det samme gælder hans 35 medarbejdere.”Det er jo et lille miljø, og vi snakker sammen,” konstaterer han.

ger som borger. Samfundet skal jo have lov at gennemgøre det, det beslutter sig for”. Samme mening har Lars Gjøg Pe-tersen: ”Det er helt vanvittigt, at så lille en be-boergruppe på den vis kan tilsidesætte den lovgivning, der gælder for resten af kongeriget,” erklærer han og fortsætter: ”Det er helt uhørt, at man ikke kan få lov at udføre en opgave, uanset om man så er landinspektør eller ej, eller om det

er christianitter eller andre, der forhin-drer det. Det kan ikke passe, at vi kan ekspropriere til statslige infrastruktur-anlæg som veje og jernbaner, men ikke lave en cykelsti gennem Christiania”. Og en sidste salve: ”Det er helt uhørt, at den cykelsti ikke er opmålt og etableret i dag.”

Cykelstien skal også passere Christianshavns volde, hvor der i forvejen er en bro. Her har christianitterne sat skilte op (se side 16), hvor de forklarer deres uvilje mod projektet.

Det var lige her, at Lars gjøg Petersen og hans måle-medarbejder blev verbalt overfaldet for fire år siden. Siden har det tilknyttede entreprenørfirma fået etableret piloteringen til den cykelbro, der skal gå overTrangraven–ogsåerarbejdetgåetistå.


arbejDsMarkeD · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST

agbladet ’Landinspektøren’ har været i kontakt med 15 af de 16, der blev færdiguddannet som landinspektør i år – seks er ud-

klækket fra København, resten fra Aal-borg. Det er altså en meget lille årgang, der samtidig er begunstiget af, at der er god efterspørgsel efter landinspektører. ”Der har været rigelig af stillinger, der matcher en landinspektørs kompetencer,” fortæller 24-årige Winnie Husted Ander-sen. Hun dimitterede fra Aalborg i juni i år og har primært søgt job i Nord- og Midtjylland, hvor der har været opslået en del offentlige stillinger. Hun endte dogmed at få job i det private via sit netværk.

eN OptIMIstIsk ÅrGaNG

Winnie Husted Andersen fortæller, at hun og hendes medstuderende har været ret sikre på, at det var muligt at komme i ar-bejde rimelig hurtigt. Det viste sig også allerede under studiet, at de havde noget at have det i. Tre af dimmitenderne i Aalborg havde skrevet kontrakt inden endt eksamen, og i København havde alle fået job inden de afsluttede uddan-nelsen. Det har heller ikke været nødvendigt

Rift om lille årgang

for årgangen at søge mange job for at lykkes med det. I gennemsnit har de, der nu er i job, søgt 4,4 stilling, inden karrie-ren blev sat i gang, og otte af dimitten-derne fik job ved første samtale. Langt de fleste er også kommet i arbejde inden-for det arbejdsområde, de helst ville be-skæftige sig med. Enkelte har været meget åbne for, hvad de skulle lave, og har på den måde ikke haft ét bestemt drømmejob. Winnie Husted Andersen har skrevet speciale om kommunernes anvendelse af planlovens udbygningsaftaler. Derfor ville hun gerne ud at beskæftige sig med fysisk planlægning, og det kom hun også til. Hun kom dog ikke til samtale ved de kommunale job hun søgte. Kom-munerne valgte ansøgere med erfaring, fik hun at vide. I stedet fik hun job i det private ved Geopoint i Hornum, hvor de fik nys om hendes kvalifikationer fra en tidligere vejleder. Trods hendes mang-lende erhvervserfaring kunne Geopoint godt bruge, at hun havde arbejdet meget med planlægning på studiet.

jOb I Det prIVate

Ud af de 13, der har fundet arbejde, er ti

blevet ansat i private virksomheder. Det er altså primært det private arbejdsmar-ked, der har tiltrukket de nyudklækkede landinspektører. Der har også været efterspørgsel på arbejdskraft inden for det offentlige, men det har enten ikke tiltrukket de nyuddan-nede, eller også er de blevet valgt fra, som i Winnie Husted Andersens tilfælde. Set fra hendes stol i Aalborg, har der væ-ret en del offentlige job at søge i Nord- og Midtjylland, men der er ingen af de nyuddannede, der er blevet ansat der. Tre af kandidaterne fra årgang 2014 er nu ansat i det offentlige, men jobbene ligger alle i hovedstadsområdet og er besat af kandidater fra København.

GeOGraFIeN spILLer IND

Winnie Husted Andersen har oplevet, at hendes placering i Aalborg har skabt lidt problemer i jobsøgningen. Hun kan kon-statere, at efterspørgslen på landinspek-tører er ret høj i København, mens job-bene i Nord- og Midtjylland mest har været inden for det offentlige. Senest har hun set et jobopslag fra LE34 til ho-vedstadsområdet, hvor firmaet skriver, at de gerne hjælper med flytning af bo-

Kun fire måneder efter årgang 2014 dimitterede fra landinspek-tørstudiet, er mindst 13 ud af 16 kommet i arbejde. Der er rift om landinspektørerne fra den lille årgang.


pæl i forbindelse med jobbet. Dimitten-derne i København har da heller ikke haft svært ved at finde vej ud på arbejdsmar-kedet. Det vidner ikke mindst Jannie Fredenslunds historie om. Hun skrev kontrakt inden eksamen, selvom hun fødte sit andet barn to dage efter eksa-men (læs hendes historie s. 22, red.). 26-årige Marie Søndergaard, der også dimitterede fra studiet i sommer, bor i Aalborg og er en af de få fra årgangen, der endnu ikke er kommet i arbejde. Hun kan nikke genkendende til, at geo-grafien spiller ind, hvis man skal hurtigt i job. ”Jeg kan godt mærke, at Nordjylland er et lidt svært område arbejdsmæssigt. Det er i hovedstaden, det meste sker, og derfor ligger jobbene også der,” siger Marie Søndergaard, der måske er nødt til at rykke teltpælene op for at finde drømmejobbet. Tre af hendes medstude-rende i Aalborg er flyttet til henholdsvis København og Fyn efter job, og hun har også iagttaget på de tidligere årgange, at det har været nødvendigt for flere at flytte til hovedstaden for at få job. Marie Søndergaard har dog endnu ikke opgivet håbet om at finde job i nærheden af Aalborg. Hun er stadig smittet af den

optimisme, som var på studiet, og af, at så mange af hendes studiekammerater temmelig hurtigt er kommet i arbejde. Hun vil meget gerne blive i Nord- og Midtjylland, fordi hendes kæreste har et godt job i Aalborg, og fordi hun selv er fra Nordjylland, hvor hendes familie fortsat bor. Alligevel gør hun sig overve-jelser om at flytte, hvis ikke hun kommer i job som landinspektør indenfor de næste 3-4 måneder. Lige nu overvejer hun, om erhvervspraktik eller løntilskud kunne være et springbræt til jobbet.

AFGANGSPROjEKTER I 2014Studieretning: Geoinformatics· ”Realtime Bus Monitoring System” af Andreas Kudsk Jensen og Johan Vibe Eckhoff, København· ”Cellular automata modelling of desertification using artificial neural networks: In south eastern Spain” af Thomas Hallundbæk Petersen, København

Studieretning: Surveying and Mapping· ”DTM Generation – UAV Point Cloud Classification” af Kathrine Schmidt og Andreas Westh Matthesen, Aalborg

Studieretning: Land Management· ”Den nordjyske hærvej – tværgående planlægning af rekreative projekter i det åbne land” af Anni Hornbæk Nielsen, Marie Søndergaard Jensen og Hanne Hjertmann Christiansen, Aalborg· ”Udbygningsaftaler – kommunernes anvendelse af planlovens bestemmelser om udbygningsaftaler” af Winnie Husted Andersen og Esben Dalsgaard Johansen, Aalborg· ”Kørekort til geografiske grunddata? – et indblik i de semiprofessionelle brugeres håndtering af geografiske grunddata” af Catrine Gylling Jensen, Aalborg· ”Assessment of land consolidation in long term rural development” af Liva Kaugure, Aalborg· ”Realisering af de kommunale Natura 2000-handleplaner” af Jannie Fredenslund og Nete Gjerrild Weng, København· ”Klimatilpasning på vejareal – Implementering af skybrudsplanerne og skybrudssikring på eksisterende veje i Københavns Kommune” af Lars Frisenberg Jakobsen, København· ”Realisering af lokale områdeplaner gennem jordfordeling” af Brian Albinus Graugaard, Aalborg


arbejDsMarkeD

Jannie fredenslund med sit yngste barn, som hun fik to dage efter den afsluttende eksamen. Hun nåede at skrive kontrakt med LE34 inden eksamen og nyder nu sin barsel med ro i maven. Privatfoto


annie Fredenslund valgte at få børn under studiet, fordi hun havde rundet de 26 år inden studiestart. Hun tænkte, at det

kunne blive svært at få arbejde, hvis hun blev færdig som 31-årig, og ikke havde fået børn endnu. Derfor havde hun sam-men med sin kone, Linda, lagt en klar køreplan for, at de skulle nå at få to børn i Jannies studietid. Og planen blev lige akkurat holdt. To dage efter eksamen fødte hun sit andet barn, pigen Ziah. Sønnen Noah var kommet til halvandet år inden. På trods af den forestående fødsel valgte Jannie Fredenslund i foråret at søge et job, som hun slet ikke havde forestillet sig at komme i betragtning til.

et pOsItIV pres

Jannie Fredenslund dimmiterede som landinspektør den 27. juni 2014. Det sidste halve år af studiet havde hun op-levet, at mange af hendes studiekamme-rater havde fået tilbudt job efter endt eksamen. Derfor følte hun, at det var ekstra ærgerligt, at hun ikke selv kunne søge job. I begyndelsen tænkte hun, at det slet ikke ville give mening at søge nu, hvor hun skulle på barsel, men så faldt hun over et jobopslag fra Landin-spektørfirmaet LE34. På det tidspunkt var hun den eneste fra årgang 2014 i Kø-benhavn, der endnu ikke havde fået job, og det var med til at skubbe til hende. ”Jeg læste jobopslaget flere gange, og

Barsel ingen hindring for job

jo flere gange jeg læste det, jo mere ide-elt syntes jeg jobbet var,” fortæller Jannie Fredenslund. Hun så jobopslaget, mens hun skrev speciale. Det var et spændende job i en stor virksomhed med mange muligheder, og så lå arbejdspladsen oven i købet tæt på hendes søns vuggestue. Derfor tænk-te hun til sidst, at det ikke kunne skade at sende en ansøgning. Om ikke andet, så for at gøre positivt opmærksom på sig selv til næste gang hun søgte. Hun var nok også båret af den store optimisme blandt sine medstuderende på studiet, fortæller hun. De studerende kunne jo konstatere, at der var mange jobopslag for landinspektør, og de vidste, at der ikke var mange arbejdsløse i faget. Der-for var de bevidste om, at det var muligt at få et job ret hurtigt – specielt, når år-gangen var så lille. ”Jeg tror ikke, at der var nogen i København, der forventede, at det ville blive svært at få et arbejde,” fortæller Jannie Fredenslund.

pÅ barseL MeD rO I MaVeN

Jannie Fredenslund tog chancen og søgte jobbet ved LE34. Samtalen forløb rigtig godt, og hun fik jobbet samme dag hun var til samtale, og skrev hurtigt under på en kontrakt med start den 1. april 2015. Hun var overrasket over at det lyk-kedes – og ovenud tilfreds med, at hun havde taget chancen. Til samtalen lagde hendes kommende arbejdsgiver vægt på,

at hun havde været meget målrettet i sin studietid. Hun har blandt andet gennem-ført studiet på normeret tid, selvom hun blev mor undervejs, og det fornemmede hun, at arbejdsgiveren var imponeret af. Hun er godt klar over, at hun er begun-stiget af, at hun tilhører en lille årgang, men det ændrer ikke ved, at hun er me-get stolt over at være kommet i arbejde, selvom hun stod overfor en barsel, da hun søgte. Den nyudklækkede landinspektør synes, at branchen kan være stolt af, at det kan lade sig gøre at få et job, når man er på vej på barselsorlov. Hun gjorde sig en del overvejelser om familieplanlægning, da hun begyndte på studiet. Tidligere havde hun taget en lager- og logistikuddannel-se ved TDC, men hun syntes, hun havde brug for lidt flere faglige udfordringer. Derfor begyndte hun på landinspektør-studiet forholdsvis sent, som 26-årig, og hun var kommet til et tidspunkt i livet, hvor hun havde behov for også at over-veje, hvordan familieliv og arbejdsliv kunne hænge sammen. ”Måske var det ikke så vigtigt at få børn i studietiden, fordi jeg tilhører en lille årgang, hvor jobmulighederne er gode, men det var vigtigt for mig – og jeg fik jo også job,” siger Jannie Fredens-lund, der nu er på barsel med god ro i maven. Hun er samtidig fyldt med forventninger til at skulle begynde i sit drømmejob hos LE34 til næste år – det eneste job hun nåede at søge.

Jannie fredenslund fødte sit andet barn to dage efter den afslut-tende eksamen på landinspektørstudiet. Alligevel søgte hun job, indenhunblevfærdigmeduddannelsen–ogendtemedatgåpåbarsel med en jobkontrakt i hånden.


Jeg vil med udgangspunkt i højesteretsdommen U 2009.1202 HD forsøge at klarlæg-ge, hvad der skal til, for at

der foreligger et bindende forhåndstilsagn. Et trafikselskab ønskede at erhverve en ejendom med henblik på at opføre en værksteds- og administrationsbygning på ejendommen. Selskabet spurgte der-for kommunen, ”hvorvidt den skitserede anvendelse af ejendommen måtte give an-ledning til principielle bemærkninger fra kommunens side”. Kommunen svarede, at den ikke havde principielle indven-dinger mod ejendommens anvendelse til parkering af busser samt til opførelse af værksteds- og administrationsbygning og anbefalede, at man afklarede forholdet omkring færdsel på den private fællesvej, der skulle bruges som adgangsvej. Trafikselskabet fik et ingeniørfirma til at udarbejde et notat vedrørende støjbe-lastningen, som blev sendt til kommunen

FOrVaLtNINGsret · TEKST: LARS RAmHØJ, LEKToR EmERITUS · foTo: By og HAVN

Hvornår binder et myndighedssvar?– om bindende forhåndstilsagn

med fornyet forespørgsel ”om den skitse-rede anvendelse måtte give anledning til principielle bemærkninger.” Af besvarel-sen fra kommunens miljø- og teknikaf-deling fremgår, at kommunen havde vur-deret projektets støjmæssige forhold, men at man på baggrund af det modtagne ma-teriale umiddelbart mener, ”at bus- og garageanlægget kan etableres på ejendom-men, såfremt der etableres de fornødne støjdæmpende foranstaltninger og drifts-forholdene er som beskrevet”. Hertil an-førte kommunen nogle forhold, som skul-le overholdes efter lovgivningen. Trafikselskabet købte herefter ejendom-men, der var velbeliggende i forhold til rutenettet. Ingeniørfirmaet fremsendte ansøgning om tilladelse til at etablere en jordvold mod en større, tilgrænsende vej, hvilket nødvendiggjorde en dispen-sation fra byplanvedtægten for området. Afdelingen for Plan & Byg indstillede til Teknik- og Miljøudvalget, at ansøgningen

blev imødekommet, men udvalget be-sluttede i stedet, at der skulle nedlægges et § 14-forbud efter planloven (et med-lem af udvalget stemte imod, da ved-kommende fandt, at kommunen havde givet forhåndsaccept til projektet). Kommunalbestyrelsen besluttede her-efter at nedlægge et § 14-forbud med den begrundelse ”at der arbejdes med planer om at revitalisere erhvervsområdet”, ”at det i sammenhæng med en forberedelse af en lokalplan kan vurderes, dels om en ak-tivitet som den ansøgte vil være i overens-stemmelse med de fremtidige ønsker for områdets samlede udvikling”, dels ”om de nødvendige støjafskærmninger vil harmo-nere med beplantningsbæltet mod Balle-rup Boulevard”. Trafikselskabet mente, at der forelå et bindende forhåndstilsagn, og at kommu-nen derfor var ubeføjet til at nedlægge et § 14-forbud. Den stævnede derfor kom-munen med principal påstand om, at det

I forbindelse med matrikulære forandringer eller påtænkte projekter vil det ofte være afgørende at få klarlagt, om det påtænkte kan gennemføres i forhold til lovgivningen. I det øjemed rettes derderforhenvendelsetilenmyndighed–oftestkommunen–medenkonkretforespørgsel,idetdertypiskønskesentilkendegivelseom,derernogettilhinderforatvirkeliggøredetpåtænkte?I nogle tilfælde foreligger forespørgslen som et konkret spørgsmål. Det er da væsentligt at vide, hvilkenretligstatusmyndighedenstilbagemeldinghar–altsåomdenenretligtbindende?


nedlagte § 14-forbud var ugyldigt, og at kommunen skulle anerkende at være for-pligtet til at friholde trafikselskabet for ethvert økonomisk tab, selskabet havde lidt i konsekvens af forbuddet. Fandtes § 14-forbuddet gyldigt, omfattede den subsidiære alene kommunens forpligtel-se til at dække de tab, selskabet måtte lide som følge af kommunens tilkende-givelser. Trafikselskabet gjorde gældende, at forespørgslen vedrørte et konkret sags-forhold, nemlig dels købet, dels ejen-dommens anvendelse, hvilket kommu-nen var vidende om. Videre anførtes, at kommunens uforbeholdne tilkendegiv-else om ikke at have indvendinger mod projektet måtte forstås som et bindende forhåndstilsagn. Endvidere henviste sel-skabet til domspraksis, som har aner-kendt, at kommunen kan pådrage sig et erstatningsansvar ved at nedlægge et u-gyldigt forbud. Til støtte for den subsidi-ære påstand gjorde selskabet gældende, at kommunen havde handlet ansvars-pådragende ved ikke i sine udtalelser at have tilkendegivet, at dens udtalelser ikke kunne anses som bindende. Kommunen anførte, at der kunne ned-lægges et § 14-forbud, selv efter der er indgivet ansøgning om byggetilladelse, idet formålet med forbuddet er at kunne skride ind over for en aktivitet, ”som ikke længere er politisk ønskværdig”. (I paren-tes bemærkes, at det ikke er korrekt. Et forbud kan kun nedlægges mod aktivite-ter, der ikke er planlægningsmæssigt ønskværdige). Kommunen afviste, at der forelå et bindende forhåndstilsagn, fordi ansøgeren ikke ejede den pågældende ejendom, fordi selskabet ikke i sin hen-vendelse anvendte ordet ”ansøgning” og ikke mindst fordi henvendelserne havde karakter af indledende sonderinger på et foreløbigt, meget løst, grundlag. Kom-munen afviste endvidere at være erstat-ningsansvarlig efter dansk rets alminde-lige erstatningsregler.

Landsrettens flertal afviste• attrafikselskabetpågrundlagaffore- spørgslerne havde en berettiget for- ventning om, at kommunen havde taget konkret stilling og givet tilsagn om byggeriets gennemførelse eller om

for fremtiden at afstå fra at søge plangrundlaget ændret, og• atderforelåetbindendeforhånds- tilsagn, og• atkommunenhavdebegåetfejlved at undlade at tilkendegive, at udtalel- serne ikke kunne anses for et bindende forhåndstilsagn.

Sagen blev anket til Højesteret, der ud-talte, at henvendelsen til kommunen ”ikke fremtræder som en ansøgning om forhåndstilladelse”…, ”men som en fore-spørgsel om, hvorvidt kommunen i plan- og miljømæssig henseende havde princi-pielle indvendinger mod den påtænkte an-vendelse”. Højesteret fandt videre, at kommunens to svar ”ikke kan anses for et bindende forhåndstilsagn og dermed som et tilsagn, der afskar kommunen fra at nedlægge forbud i medfør af planlovens § 14. Højesteret tilsluttede sig derefter landsrettens flertal. Højesteret afviste endvidere, at der var fejl i kommunens svar, herunder at det kunne ”anses for en ansvarspådragende fejl, at den ikke havde gjort opmærksom på de ikke nærmere

konkretiserede overvejelser om ”revitalise-ring” af området.” Landsrettens dom blev derfor stad-fæstet. Kommunen havde altså ikke bundet sig.

bINDeNDe FOrHÅNDstILsaGN

Højesteret accepterer forudsætningsvis, at et bindende forhåndstilsagn (og en byggetilladelse) ville forhindre nedlæg-gelse af et § 14-forbud, men Højesteret afviser, at der i det konkrete tilfælde foreligger et bindende forhåndstilsagn, fordi forespørgslen ”ikke fremtræder som en ansøgning om forhåndstilladelse til den påtænkte anvendelse... … men som en forespørgsel om, hvorvidt kommunen i plan- eller miljømæssig henseende havde principielle indvendinger mod den på-tænkte anvendelse”. Det har altså betydning, om der ekspli-cit har været tilkendegivet for den på-gældende myndighed, at der spørges for at få et bindende svar. Hvis der eksplicit ansøges om et for-håndstilsagn, må det være utvivlsomt, at kommunens svar er bindende, med-

før der handles fast ejendom eller indledes projektering vil der ofte være et ønske om at få afklaret lovlighe-den af det påtænkte.


FOrVaLtNINGsret

mindre kommunen udtrykkeligt giver udtryk for, at svaret ikke er bindende. Men mindre kan også gøre det. Hvis man i forespørgslen fx anfører, ”at det er afgørende for sagen at få afklaret om …”, burde der ikke være tvivl om, at der ønskes et bindende svar. Selv om den konkrete forespørgsel ikke var udformet som en ansøgning, forholdt Højesteret sig også til kommunens to svar, som den dog ikke mente, kunne anses for at være bindende forhåndstil-

sagn. Det må betyde, at der godt kan være tale om et bindende forhåndstilsagn, selv om der ikke udtrykkeligt er søgt om et så-dant. Kommunen var da også fuldt ud klar over vigtigheden af at få afklaret, om ejendommen kunne anvendes til den ønskede anvendelse, og kommunen kun-ne (eller burde) ikke være i tvivl om, at dens tilkendegivelse var af afgørende vigtighed for trafikselskabet. Det er væ-sentligt. Nogle vil måske mene, at når der i den konkrete sag anmodes om en ”principiel” accept, kan det kun føre til en princip-tilladelse, og allerede derfor ikke kan være et bindende tilsagn. Det kan nu godt være tilfældet, fordi forespørgslen jo nød-vendigvis fremkommer på et tidpunkt, hvor projektet kun er beskrevet i hoved-træk. Det afgørende er for så vidt ikke, hvordan kommunens svar skal karakte-riseres, men hvad det indeholder. I oven-nævnte sag forholdt kommunen sig utvivl-somt til den påtænkte anvendelse, idet den meddelte, at bus- og garageanlæg-get kunne etableres på ejendommen, så-fremt der etableres de fornødne støj-dæmpende foranstaltninger og driftsfor-holdene er som beskrevet. Jeg forstår dommen sådan, at det af-gørende for, om der foreligger et bin-

dende tilsagn er, om det er åbenbart for myndigheden (kommunen), at det ligger i forespørgslen, at den fremsættes med henblik på at få kommunens tilkende-givelse om lovligheden af en påtænkt disposition, altså at der spørges konkret og præcist om realiseringsmuligheden (lovligheden) for det påtænkte. Indhol-det af myndighedens svar er naturligvis også væsentligt. Omstændighederne kan også have betydning, hvis de medfører eller underbygger, at kommunen ikke er

eller bør være i tvivl om, at forespørgs-len fremkommer, fordi det er af væsent-lig betydning for afsenderen at få afkla-ret det retlige realiseringsgrundlag. Men tilsagnet omfatter naturligvis ikke mere end det, der er spurgt om, og ude-lukker ikke, at der stilles yderligere krav og vilkår for den endelige godkendelse af projektet. Man kan fx tænke sig, at kommunen bekræfter, at der kan etab-leres en trafikskabende handelsvirksom-hed i et område, der er udlagt til lettere erhverv, men at projektet efterfølgende ikke kan virkeliggøres, fordi der ikke kan etableres en trafikal forsvarlig vejbetje-ning ad en privat fællesvej. Hvis kommunen anmodes om at for-holde sig til et helt konkret spørgsmål, som besvares entydigt, må svaret utvivl-somt være bindende. Det var tilfældet i en sag i Rudersdal Kommune. I et om-råde, hvor bebyggelsesprocenten var fastsat til 22, ønskedes der overført et areal fra naboejendommen for at forbed-re friarealerne på den modtagende ejen-dom. Der skulle overføres så meget, at bebyggelsesprocenten på den afgivende ejendom var overholdt. Landinspektøren rettede derfor følgende forespørgsel til kommunen: ”Det bedes meddelt mig, om jeg ved sagsudarbejdelsen kan lægge BBR

arealoplysningerne til grund ved bereg-ning af det areal, som kan fragå 2ao uden at b % overskrides.” Kommunen svarede: ”Jeg har i samar-bejde med vores Bygningsinspektorat kon-trolleret tallet fra BBR meddelelsen, og bygningsarealet på de 220 m2 er rigtigt. Dette medmindre ejeren har opført bebyg-gelse, som ikke er registreret”. I tillid her-til afmærkes nye skel, der rejses hegn og skøde på det overførte areal udarbejdes og tinglyses. Kommunen mente efterfølgende, at en udestue ikke var indeholdt i BBR-arealet, hvilket den dog var. Kommunen gav sig i den anledning til at efterregne bygningsarealet og fandt ud af, at det ikke var 220 m2, men 221,6 m2. Da sag-en blev indsendt, nægtede den at god-kende sagen under henvisning til over-skridelsen af bebyggelsesprocenten! Jeg er ikke i tvivl om, at kommunen her har afgivet et bindende forhånds-tilsagn. Den har eksplicit bekræftet, at landinspektøren kunne bruge BBR-area-let (og så synes jeg i øvrigt, at overskri-delsen er en bagatel – undrer mig over, at kommunen ikke har mere væsentlige problemer at bruge sin tid på!). Landin-spektøren har klaget til Statsforvaltningen.

retsVIrkNING aF bINDeNDe FOrHÅNDstILsaGN

Kommunalbestyrelsen kan efter plan-lovens § 14 nedlægge forbud mod retlige og faktiske dispositioner, som kan hindres gennem en lokalplan. Forbuddet skal for-hindre, at der foretages dispositioner, som vil kunne være i strid med en kom-mende lokalplan for området. Det er efter bestemmelsen en forudsætning, at forbud-det nedlægges med henblik på at vare-tage planlægningsmæssige formål. Et forbud skal inden et år følges af udarbej-delse af en lokalplan, hvis grundejeren fortsat skal hindres i at gennemføre det påtænkte. Da det er begrænset, hvilke retlige aktiviteter, der reguleres gennem en lokalplan, er det typisk påtænkte byg-ge- og anlægsarbejder, der giver anledning til et § 14-forbud. Et § 14-forbud kan nedlægges mod på-tænkte forandringer. Det betyder, at be-stemmelsen ikke kan bruges til at imøde-gå eksisterende lovlig anvendelse og be-byggelse (jf. U 2003.1095 VLD). Natur-

”Hvis kommunen anmodes om at forholde sig til et helt konkret spørgsmål, som besvares entydigt, må svaret utvivlsomt være bindende”

Lars Ramhøj, lektor emeritus


Ændringskortet i arealoverførselssagen omtalt på side 16.

klagenævnet har endvidere antaget, at forbud heller ikke kan nedlægges, når der er givet bindende forhåndstilsagn, jf. afgørelse nr. 94 af 23. nov. 1995, j. nr. 33/420-0101 og nævnets afgørelse nr. 506 af 10. juni 2009 j.nr. 33-02770, hvor nævnet udtalte, at ”forhold, der allerede er lovligt etablerede, eller hvortil der er meddelt byggetilladelse eller et bindende forhåndstilsagn, kan ikke hindres gennem et forbud efter planlovens § 14, ligesom de foreløbige retsvirkninger

efter planlovens § 17 af et offentliggjort lokalplanforslag ikke gælder i sådanne tilfælde”. Denne opfattelse er også accepteret i teorien, se fx Helle Tegner Anker, Plan-loven med kommentarer, Jurist- og Øko-nomforbundets Forlag, 2013, s. 366 f. Baggrunden for, at det forholder sig så-dan er, som anført i NMK 506, at ”et bindende forhåndstilsagn er en begunsti-gende forvaltningsakt, og en sådan vil kun i ganske særlige tilfælde kunne trækkes til-

bage.” Højesteret accepterer denne rets-tilstand. Taget i betragtning, at et § 14-forbud nedlægges for at forhindre, at grund-ejere foretager dispositioner, der ville kunne komme i strid med en kommende lokalplan for området, eller som kan for-dyre planens virkeliggørelse, synes jeg, man kan stille spørgsmål ved, om det er hensigtsmæssigt, at et forbud ikke skulle kunne anvendes mod projekter, der ikke er virkeliggjort – uanset om der er givet byggetilladelse/bindende forhåndstilsagn. Det forekommer derimod mere rimeligt, at kommunen bevarer muligheden for at udarbejde en lokalplan. Den omtalte sag viser for så vidt meget godt, at der efterfølgende kan opstå politiske ønsker om at ændre plangrundlaget, som ikke harmonerer med det påtænkte projekt, og at et sådant planlægningstiltag kan være velbegrundet. Det bemærkes, at planlovens § 14 ikke indeholder nogen begrænsning for kommunens anvendelse af dette retsmiddel. Men nedlægges der et forbud i disse tilfælde og resulterer forbuddet i, at der faktisk udarbejdes en lokalplan, som for-hindrer det påtænkte, bør retsvirkningen ikke være ugyldighed, men alene, at det – naturligvis – skal ske mod fuldstændig erstatning. Det forekommer ganske rime-ligt, at kommunen i så fald må dække det tab, den pågældende grundejer har lidt i tillid til tilladelsen/tilsagnet. Ekspropriationsbestemmelsen i § 47 er ikke anvendelig, fordi den forudsætter, at der eksproprieres med henblik på at virkeliggøre en lokalplan. I § 14-tilfælde-ne nedlægges forbuddet jo med henblik på at få en lokalplan udarbejdet. Og i mellemtiden vil tilsagnet/byggetilladel-sen jo nok være blevet udnyttet. Men er det ikke sket, ville man kunne ekspropri-ere tilsagnet/byggetilladelsen, forudsat at det er væsentligt for lokalplanens virkeliggørelse. Mit forslag indebærer for så vidt bare en fremrykning af tidspunktet for dette opgør.


Øjenåbner for danske landinspektørstuderende

stUDIetUr · TEKST: HENRIK BRÆNDSKoV LARSEN og SØREN BITSCH HØyER, LANDINSPEKTØRSTUDERENDE

35 danske landinspektørstuderende fik stort udbytte af studietur til Hamborg og Berlin, hvor de bl.a. besøgte den kolossale INTERgEo-messe. Udover faglige input og samvær med andre studerende og landinspektører fra hele Europa gav turen også stud.geom.’erne et interessant indblik i den store forskel, der er imellem Øst- og Vesteuropa mht. rekruttering og udsigten til job efter uddannelsen.



n tidlig mandag morgen, den 6. oktober 2014, tog landin-

spektørstuderende fra både Aalborg og København afsted mod Berlin. Destinati-onen var dette års INTERGEO-messe og forud for dette, et internationalt møde for landinspektørstuderende arrangeret af FIG Young Surveyors. I løbet af turen blev vi, de studerende, klogere på det at netværke, samt hvilke skridt industrien gør i den digitale og netværksforbundne tidsalder. På vejen hjemad besøgte vi Hamborg, hvor emnet var, hvordan man udvikler og planlægger en helt ny bydel, nemlig HafenCity Hamburg.

stOr VerDeN UDeNFOr aaU

Studieturens anden dag blev brugt ved The 2nd FIG Young Surveyors European Meeting. 100 unge landinspektører og landinspektørstuderende af forskellige nationaliteter var samlet på Berlins tek-nologiske institut, hvor det danske hold var det største med 35 deltagere. Dagen bestod af workshops, præsentationer og gruppediskussioner om udvikling og løs-ninger på fremtidens udfordringer for faget. Derudover blev kulturforskelle udforsket og nye kontakter blev skabt på tværs af Europa. Det første man opdager til et møde med så mange studerende af forskellige nationaliteter er, at verden måske er lidt større end som så. Verden virker noget mindre, når man i det daglige sidder til forelæsninger og gruppearbejde, enten i København eller Aalborg, hvor emnerne og problematikkerne, der bearbejdes ty-pisk er af national karakter. Antallet af forskellige studenterfore-ninger i Europa giver mulighed for at socialisere og netværke på tværs af for-skellige universiteter, hvilket var en øjen-åbner for mange af deltagerne. Et eksem-pel herpå er den tysktalende studenter-forening KonGeos, som opererer på tværs af landegrænser, og repræsenterer geo-

dæsistuderende fra i alt 20 universiteter i tysktalende lande. Sammenlignet bleg-ner størrelsen af FoFoDaLa en smule.

FreMtIDeNs UDFOrDrINGer

Kaffepauserne mellem præsentationerne havde arrangøren valgt at krydre med icebreaker seancer, hvor små diskussions-grupper blev dannet på tværs af nationa-liteter. Formålet med disse grupper var at diskutere, dels hvilke udforinger vi står overfor, og dels nogle af de forskel-le, der er på tværs af landene i Europa. Det stod hurtigt klart, at landene i Øst-europa har andre problemer, end dem vi

har i Vesteuropa. Bl.a. har de færdigud-dannede kandidater i Østeuropa svært ved at finde arbejde i deres hjemlande. Der er flere årsager hertil. En af årsager-ne er, at der uddannes flere, end der er kapacitet til på det enkelte nationale ar-bejdsmarked. Fx uddannes der årligt 5.000 landinspektører og landmålings-teknikere i Polen, hvoraf kun cirka halv-delen kommer i job indenfor det første år. Ydermere er en del af de job, en land-inspektør kan bestride i Østeuropa, ble-vet overtaget af andre faggrupper, fx in-geniører og jurister. Som kontrast hertil kunne en repræ-

international federation of surveyors (FIG) blev grundlagt i 1878, i Paris. FIG er en sammenslutning af nationale foreninger, herunder DdL, og er det eneste internationale organ, der repræsenterer alle landinspektørens discipliner. Det er en FN-anerkendt, ikke-statslig organisation (NGO), hvis formål er at fremme udøvel-sen af erhvervet og at tilskynde udviklingen af faglige standarder.

forelæsningslokalet i Berlin, hvor The 2nd FIG Young Surveyors European Meeting foregik. Her præsenteres de plakater som de forskellige diskussionsgrupper har lavet på baggrund af nogle problemer som hver enkelt gruppe har diskuteret.

intergeo er verdens førende messe inden for geodæsi, geodata og arealforvalt-ning. Der var ca. 16.000 besøgende fra 90 lande til messen sidste år. Ved messen får de besøgende mulighed for at se nyskabelser i branchen fra ca. 500 virksomhe-der fra omkring 30 lande. Landinspektørstuderende fra hele Europa bliver inviteret til messen hvert andet eller tredje år.

Berlins messecenter er et enormt kompleks med både udendørsarealer og store haller, der kan tilpasses enhver lejlighed. På billedet ses hele studieturs-holdet foran messecenteret, klar til en lang og spændende dag.


sentant fra et af Portugals universiteter fortælle, at der sidste år kun var tre fær-diguddannede kandidater, og at de stort set var i arbejde, før de fik eksamensbe-viset. Der er så at sige en uligevægt: Lille optag og lav arbejdsløshed i vest kontra stort optag og høj arbejdsløshed i øst. Det bragte diskussionen over på, hvad der gøres i de respektive lande for at til-trække nye studerende til uddannelserne. Herunder om det er en mulighed inter-nationalt at standardisere uddannelsen, og hvordan der tiltrækkes flere studeren-de til universiteterne på tværs af lande-grænser. Herefter blev diskussionen ledt over på, hvad et netværk kan gøre for den enkelte landinspektør og studerende. Det blev dog klart under diskussionen blandt de deltagende, at der var forskel-lige opfattelser af, hvad et netværk som FIG kan tilbyde den enkelte. Landene i Østeuropa har opfattelsen af, at netvær-ket skal bruges til at øge arbejdskraftens mobilitet fra øst mod vest. Derimod var de studerende fra lande i Vesteuropa, hvor arbejdsløsheden er lav, ikke synder-ligt interesseret i arbejdskraftens mobili-tet og en fælles standardisering af uddan-nelsen på tværs af Europa. Her var man mere interesseret i den vidensdeling og erfaringsudveksling, som landene kan bidrage med hver især. De danske studerende, som deltog i mødet, var meget interesserede i, hvad FIG kan bidrage med for de danske land-inspektørstuderende. De ytrede ønske om en kontaktperson og/eller et besty-relsesmedlem i FIG, som vil kunne være med til at oplyse om FIG i Danmark, samt øge synligheden og tilknytningen hertil for Danmark og de danske landinspektør-studerende, hvilket FoFoDaLa har ind-ledt sig på. Det var en dag med mange præsenta-tioner og gode diskussioner, som efter-lod alle med et godt indtryk af dagen. Især efterlod beretningen om de mange ledige inden for branchen i Østeuropa stor forbløffelse, og en del var da også foruroliget for danske kandidaters job-muligheder, hvis den danske lovgivning lempes således, at de mange ledige fra Østeuropa kan varetage landinspektør-opgaver i Danmark, og dermed mætte arbejdsmarkedet i mange år fremover.

Den gode og indholdsrige dag blev afsluttet med fællesspisning, fest og net-værksaktiviteter i et selskabslokale på toppen af instituttets bygning med fin udsigt over Berlin.

INterGeO

På turens tredje dag var det tid til at be-søge INTERGEO-messen. Selve messen er enorm, og gav den opfattelse, at det var umuligt at se alle standene, hvor de største spillere på markedet er markant

synlige, på en enkelt dag. Dette års mes-se var præget af, hvilke nyskabelser bran-chen havde at byde på, og hvad mange firmaer satser på, nemlig droner. Der var

små droner, mellemstore droner og mas-sive droner med vingefang på flere meter. Der var sågar et øvelsesterræn i tilknyt-ning til messen med mulighed for prøve-flyvninger. Som aftenen, og messens afslutning, nærmede sig, blev der budt på klassisk tysk curry wurst, øl og festet til live musik.

eUrOpas største byFOrNyeLsesOMrÅDe

På hjemrejsen tog vi en mindre omvej og kørte forbi Hamborg, hvor der var blevet

arrangeret en guidet tur til HafenCity, der er en helt ny bydel, som er bygget op på gamle havnearealer i centrum af Hamborg. Vi mødtes med en meget kom-

stUDIetUr

Hamborgs havn består af flere ”øer”. Vores guide (i midten af billedet), som også er en af planlæggerne af HafenCity, forklarer her, at nogle af de rekreative områder nær havnen er lavet til at kunne klare oversvømmel-ser og dermed forberedt til klimaforandringer.

”Beretningen om de mange ledige inden for branchen i Østeuropa efter-

lod stor forbløffelse, og en del var da også foruroliget for danske kandi-

daters jobmuligheder, hvis den danske lovgivning lempes således, at de

mange ledige fra Østeuropa kan varetage landinspektøropgaver i Dan-

mark, og dermed mætte arbejdsmarkedet i mange år fremover”Henrik Brændskov Larsen og Søren Bitsch Høyer, landinspektørstuderende


petent guide ved HafenCity’s informa-tionscenter, hvor vi via en enorm model af byen fik forklaret, hvilke ideer og prin-cipper, der ligger til grund for planlæg-ningen og opførelsen af den nye bydel. Hovedprincippet er, at byen skal for-vente forhøjet vandstand i fremtiden, ud-over det normale tidevand (3,5 m) i Elben. Derfor planlægges der for, at den nye bydel kan overleve og fungere, selv-om der kommer pludselige vandstands-

stigninger. Guiden kunne bl.a. fortælle, at det en del steder har været nødvendigt at hæve koten med op til tre meter, og de cafeer og kontorer, der er i risiko for oversvømmelse har facader, der kan skoddes til, så de fungerer som et om-vendt akvarium, og at det i princippet stadig er muligt at drive forretning, selv-om vandet udenfor er mere end en me-ter over gulvniveau. Turen har budt på megen ny informa-

HafenCity Hamburg er et byfornyelsesprojekt, hvor de gamle havnelagre i Hamborg bliver erstattet med konto-rer, hoteller, butikker, institutioner og boligområder. Projektet er på nuværende tidspunkt den største ombygning i Europa målt på areal (ca. 2,2 km2). Udsigten til færdiggørelse vil sandsynligvis være omkring 2020-2030.

Kæmpemodel af HafenCity Hamburg projektet.

tion og en masse gode oplevelser, som der sikkert vil blive talt om på AAU’s gange nogle år fremover. Udflugten havde ikke været mulig uden bidrag fra LandSyd Landinspektører, Geopartner Land-inspektører og Den danske Landinspek-tørforening. Vi studerende havde således været mange faglige oplevelser og in-put foruden, havde det ikke været for denne støtte. En stor tak skal derfor lyde til jer.


venpå en halvsløj efter-årssæson, hvor en række kurser for landinspek-tører måtte aflyses på

grund af for få tilmeldte, satser DdL’s Efteruddannelsesudvalg på større succes i foråret. Det skal bl.a. ske med to lidt anderledes kurser, set med traditionelle landinspektørbriller, nemlig om offent-lig-privat samarbejde (OPS) og projekt-ledelse. Begge kurser afholdes i slutnin-gen af april 2015.

OFFeNtLIG-prIVat saMarbejDe Har MeDVIND

De såkaldte OPS’er – offentlig-privat sam-arbejde i forskellige udformninger – vind-er frem i disse år, og mange landinspek-tører kommer på den ene eller anden måde i berøring med OPS i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. ”Landinspektører kan opleve tidligt i en projektfase at få spørgsmål om mulig-hederne for et offentlig-privat samarbej-de. Formålet med kurset er at klæde land-inspektører på i rollen som rådgivere, fx i forbindelse med ejendomsudvikling,” siger Michael Hammer, formand for DdL’s Efteruddannelsesudvalg, og tilføjer, at kurset i høj grad henvender sig til begge sider af OPS-aftalerne – altså både til praktiserende landinspektører og andre

eFterUDDaNNeLse · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Forårskurser lidt ud over det sædvanlige

privatansatte landinspektører, som råd-giver kunder, samt til offentligt ansatte landinspektører, der i praksis skal være med til at varetage statens, regionernes og kommunernes interesser i et offentlig-privat samarbejde. OPS er en samlebetegnelse og dermed lidt af et kludetæppe. Begrebet dækker bl.a. over offentlig-privat partnerskaber (OPP), offentlig-privat innovationssel-skaber (OPI) og udbygningsaftaler på baggrund af planloven. Kurset skal give deltagerne indsigt i de forskellige OPS-former – hvad går de ud på hver især, i hvilke situationer kan det være en for-del at benytte sig af OPS, og hvornår bør man bruge den ene type fremfor en anden? ”Vi ser mange eksempler på offentlig-privat samarbejde. Aktuelt kan jeg næv-ne Fredericia C og Køge Kyst som eksem-pler på projekter, der bliver udviklet i samarbejde mellem offentlige og private aktører,” siger Søren Hilbert, partner i advokatformaet Rønne & Lundgren og specialist på OPS-området. ”Rigtigt grebet an er der gevinster for både myndigheder og private aktører ved brug af OPS – og landinspektører kan være med til at fremme OPS ved at se mulighederne på området og rådgive om

dem,” mener advokat Søren Hilbert, der er hyret til at undervise på kurset. Det er første gang DdL udbyder et kur-sus om emnet. Kurset er samtidig femte og sidste led i foreningens kursusrække om ejendomsøkonomi – et tiltag på kur-susfronten, som skal være med til at give branchen et kompetenceløft. De fire før-ste havde titlerne Køb af fast ejendom, Realkredit – belåning, Ejendomsbeskat-ning og ejendomsudvikling i byen samt Skatteforhold ved opdeling landbrugsejen-domme. ”Kurserne om ejendomsøkonomi har indtil nu været velbesøgte. På samme måde håber vi, at OPS-kurset rammer et efteruddannelsesbehov blandt vores kolleger,” siger Michael Hammer.

prOjektLeDeLse FOr LaNDINspektører

Et andet forårskursus, som afviger noget fra gængse landinspektørkurser, er et to-dages internatkursus om projektledelse. Kurset er blevet til på baggrund af kon-krete kursusønsker fra medlemmer, for-tæller Michael Hammer fra Efteruddan-nelsesudvalget, og det vil primært hen-vende sig til den praktiserende og rådgi-vende landinspektør. Projektledelse tilbydes af mange ud-bydere, i vidt forskellig form og længde.

To DdL-kurser i april byder på undervisning, der rækker ud over traditionelle landinspektøremner. På kurserne, som er helt uaf-hængige af hinanden, bliver deltagerne klædt på til henholdsvis offentligt-privatsamarbejdeogprojektledelse–ibeggetilfældemålrettet kursusdeltagernes arbejdsopgaver.


Det som gør netop dette kursus interes-sant for landinspektører, ifølge Michael Hammer, er hvordan det bliver tilrette-lagt: ”Kurset vil tage udgangspunkt i nogle af de udfordringer som landinspektører konkret sidder med. Vi har fået Bjarne Kousholt, der er en meget anvendt herre på området, til at komme og undervise, og han vil inden kurset interviewe nogle af deltagerne, så indholdet netop bliver målrettet landinspektører og deres opga-ver,” siger Michael Hammer. Bygherrer stiller oftere og oftere krav til rådgiveres evner inden for projektle-delse, fortæller kursusunderviser Bjarne Kousholt, der er forfatter til bogen ”Pro-jektledelse – teori og praksis” – en bog, som vil indgå i det kursusmateriale del-tagerne får udleveret. ”Historien er fyldt med eksempler på, hvor galt det kan gå, hvis ikke man har styr på sine projekter,” siger Bjarne Kous-holt, der er bekendt med, at landinspek-tører uddannet fra Aalborg Universitet har stor erfaring med projektarbejdsfor-men. Han understreger dog, at viden om, hvordan man samarbejder i et team, kun udgør en del af det, der kan betegnes som moderne projektledelse. På kurset vil deltagerne komme rundt om hoved-

ingredienserne i god projektledelse, herunder hvordan man kommunikerer med de forskellige parter i et projekt, hvordan man planlægger og styrer et pro-jekt – og hvordan man griber løbende ændringer i et projekt an. ”På kurset sætter vi projektledelse ind i en nutidig ramme, som gør, at landin-spektører får up-to-date redskaber om projektledelse – også i en international sammenhæng,” siger Bjarne Kousholt, der i øvrigt selv er uddannet civilingeniør. Bliver kurset en succes og er der ønsker om et opfølgende kursus indenfor em-

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEjDEKurset giver overblik og indblik i offentlig-private samarbejdsformer.Afholdes den 28. april 2015 i Vejle.Tilmeldingsfristen er den 26. marts 2015.Se side 50 samt www.landinspektøren.dk under Fagligt og Efteruddannelse for yderligere oplysninger om kurset.

PROjEKTSTyRING, PROjEKTLEDELSE OG PROCESSTyRINGTo dages internatkursus målrettet kursusdeltagernes egne arbejdsopgaver.Afholdes den 22.-23. april 2015 i Vejle.Tilmeldingsfristen er den 20. marts 2015.Se side 50 samt www.landinspektøren.dk under Fagligt og Efteruddannelse for yderligere oplysninger om kurset.

net, ser Michael Hammer yderligere muligheder på området: ”Jeg kan sagtens forestille mig, at vi kan løfte emnet op til egentlig kompe-tencegivende efteruddannelse – ikke mindst fordi vi har kontakten til den kapacitet på området som Bjarne Kous-holt er,” siger DdL’s efteruddannelses-formand, der i første omgang er spændt på at se, hvordan interessen er for det kommende kursus i projektledelse.

fredericia C - den gamle fæstningsbys store byudviklingsprojekt, som skal omdanne tidligere industri- og havnearealer til en ny attraktiv bydel - er et aktuelt eksempel på et projekt, der bygger på offentlig-privat samarbejde.


Natur- og Miljøklagenævnet skifter til en digital klageportal. Det betyder, at myn-digheder skal fremsende sager afgjort efter den 22. oktober 2014 til nævnet via den digitale klageportal. I første omgang er det kun myndighe-der, som skal anvende den nye digitale klageportal, men inden for overskuelig tid kommer det også til at gælde alle an-dre. Der er derfor god grund til løbende at følge med på Natur- og Miljøklage-nævnets hjemmeside, så man kan være helt skarp på skiftet for anvendelse af den digitale klageportal for klagere. Det vil være meget uheldigt, hvis vi som

MILjøret · TEKST: oLE gREgoR, RAmBØLL

Nyt fra klagenævn og praksis inden for arealadministration

landinspektører ikke får vejledt korrekt om reglerne. Det gælder uanset, om vi er offentligt ansatte, konsulenter eller prak-tiserende. I værste fald kan forkert frem-sendelse medføre afvisning af en klage. På klagenævnets hjemmeside (www.nmkn.dk) er der under fanen ”til myndig-heder” yderligere oplysninger om, hvad der skal indberettes og hvordan det skal gøres. En af oplysningerne er, at ”Links kan ikke indgå i sagen, da disse kan blive forældede”. Det er korrekt, at de kan blive forældede, men forhåbentlig ikke inden for en normal sagsbehandlingstid

i klagenævnet og lige præcist det punkt vil udfordre de kommuner, som arbejder med digitale kommuneplaner samt alle myndigheder, der kun annoncerer deres afgørelser på hjemmesiden. Som jeg tol-ker kravet, betyder det indirekte, at der skal journaliseres et billede eller andet på sagen, som dokumenterer annonce-ring i forbindelse med sagen.

Ny digital klageportal

myndigheder skal nu indsende klager til Natur- og miljøklagenævnet via en ny digital portal. Senere kommer dette også til at gælde borgere, virksomheder, foreninger mv. Sager om vindmøller er jævnligt til behandling i nævnet.


lagenævnet har i en vigtig af-gørelse omgjort Varde Kom-munes planlægning og VVM-

tilladelse til opstillingen af ti vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage (NMK-33-02171, NMK-34-00318, NMK-34-00365 og NMK-41-00264). Vindmøl-lerne skal opstilles i et område, der er udlagt til vindmøller i kommuneplanen, men hvor der også står en del vindmøller i forvejen. Efter vindmøllecirkulæret skal der laves en landskabelig vurdering, hvis afstanden til andre grupper af vindmøl-ler er under 28 gange totalhøjden og den landskabelige påvirkning skal være ube-tænkelig, hvis man skal kunne opstille vindmøllerne. Der redegøres i VVM-redegørelsen for den landskabelige påvirkning og det kon-stateres, at samspillet nogle steder er uhel-digt og at oplevelsen af det samlende an-tal vindmøller fra ca. 600 ha er rodet. Kommunen vælger alligevel at fremme planlægningen, da de eksisterende vind-møller bidrager med en betydelig el-pro-duktion samt at de forventes fjernet inden for 4-16 år. Vindmøllecirkulæret opererer med, at man kan se bort fra eksisterende vindmøller, hvis de fjernes inden for en kortere årrække (op til fem år).

Nye afgørelser fra klagenævnetHvis man kun kigger i ’Natur- og Miljøklagenævnet Orien-terer’, ser det ikke ud til, at der er kommet spændende af-gørelser i det seneste halve år, men går man ned og søger på afgørelsesportalen, er der flere, som er værd at læse og som giver stof til eftertanke. Afgørelsesportalen er let at bruge, både ud fra søgeord og kategorier som fx ’Planloven, retlige’. Der er desuden mu-lighed for at få sorteret søgeresultaterne efter dato, så den største udfordring er efterhånden de mange afgørelser, som ligger på portalen. Men det er en luksus, da man for-holdsvis hurtigt kan få sig ”skudt” ind på 10-30 afgørelser, hvis man leder efter et bestemt emne og det bør de fleste kunne overkomme at skimme igennem. Der er langt flere interessante afgørelser, end der er plads til i bladet, men her følger et lille udpluk.

Vindmøller, VVM, planlægning og vindmøllecirkulæret

Klagenævnet har truffet en klar afgø-relse, hvor kommunens planlægning og VVM-tilladelse omgøres, da der efter vindmøllecirkulæret ikke må opstilles vindmøller tættere end 28 gange total-højden, hvis det er landskabeligt betæn-keligt. Det er således helt klart, at vind-mølleprojekter ikke kan gennemføres, hvis det ikke i forbindelse med planlæg-ningen er dokumenteret, at den landska-belige påvirkning er ubetænkelig. Der var også et par andre emner af interesse oppe i forbindelse med afgø-relsen, den ene er grundvand og den anden er bilag IV-arter. I VVM-redegørelsen er der taget ud-gangspunkt i, at grundvandet ligger dybt og at der ikke var behov for grundvands-sænkning. Det viste sig forkert, da der er et sekundært grundvandsspejl forholds-vis tæt på overfladen. Påvirkningen af grundvand og overfladevand er et af de emner, som skal indgå i en VVM-rede-gørelse og her finder klagenævnet, at redegørelsen ikke var dækkende. Der er således også i andre sager god grund til at have fokus på grundvandssænkning, da en manglende vurdering kan med-føre, at VVM-redegørelsen bliver ugyldig på grund af en retlig mangel.


MILjøret

Påvirkninger på flagermus og muligvis birkemus omtales også. De indgår ikke i afgørelsen, men det antydes, at det vil være en god ide med stop ved lave vind-hastigheder i sommerhalvåret på en af vindmøllerne af hensyn til flagermusene. Det antyder, sammen med afgørelsen om vindmøller ved Skaføgård, at man er ved at udvide beskyttelsen af bilag IV-arter. I bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale natur-beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter står der i § 11, stk. 1, nr. 1: ”Beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelses-område for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a).” Flagermus raster og yngler i gamle huse, huletræer, sprækker i gamle træer, kalk-grubber m.m., men ikke på intensivt dyr-kede landbrugsarealer. Det gælder til-svarende for birkemusene, at de lever på naturarealer og at man ikke kan for-vente at finde yngle- eller rastesteder på intensivt dyrkede landbrugsarealer. Man kunne så tro, at det var ud fra be-kendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekom-met vildt (artsfredningsbekendtgørel-sen), men den omtaler i § 10, stk. 1, kun alle former for forsætlig indfangning eller drab og forsætlig ødelæggelse eller ind-samling af æg i naturen. Det er noget vidtgående at sidestille opstilling af en vindmølle med forsætligt drab og alle de udtalelser jeg har kunnet finde på EU-kommissionens hjemmeside har handlet om jagt. Den eneste forklaring jeg kan se på af-gørelsen er, at klagenævnet tager udgangs-punkt i artikel 12, stk. 2, nr. 2 i habitat-direktivet: ”(forbud mod) forsætlig for-styrrelse af disse arter, i særdeleshed i pe-rioder, hvor dyrene yngler, udviser yngel-pleje, overvintrer eller vandrer.” Det rejser to problemstillinger. Den ene er, om der er hjemmel til at anvende di-rektivet direkte og den anden er, om op-stilling af en vindmølle i det åbne land er en forsætlig forstyrrelse. Hvis dette er det nye niveau, er der en lang række udfordringer for dem, der ar-bejder med beskyttelsen af bilag IV-art-erne og andre områder, hvor der er væ-sentlig mere grund til at se på påvirk-

ningen, fx drukner der årlig tusindvis af marsvin i fiskernes garn og der dræbes langt flere flagermus pga. trafik end pga. vindmøller. Det er sammen med de to EU-domme om habitatdirektivet, som blev omtalt i sidste nummer af ’Landinspektøren’, end-nu en god grund til at få set på den dan-ske implementering af habitatdirektivet.

NMK-34-00375 er der klaget over et projekt, hvor de ydre støjvolde på en skyde-

bane øges. Klagenævnet melder klart ud, at skydebaner ikke er omfattet af VVM-reglerne.

er er flere sager om aktindsigt og det er tydeligt, at nævnet lægger vægt på, at myndig-

hederne bruger den korrekte hjemmel. I NMK-810-00094 og NMK-510-00089 hjemsender nævnet kommunale afgørel-se, fordi de ikke har forholdt sig til den udvidede ret til aktindsigt som følger af lov om miljøoplysninger.

Aktindsigt

Skydebaner og VVM


VM-bekendtgørelsen er blevet ændret, så der ikke nødvendig-vis skal udarbejdes et kommune-

plantillæg i forbindelse med en VVM-procedure. Det har skabt usikkerhed om praksis og usikkerheden er ikke blevet mindre efter Naturstyrelsen har meldt ud, at man ikke vil udarbejde kommune-plantillæg i forbindelse med VVM-rede-gørelser, der gennemføres efter de nye regler. Det er i tråd med ønskerne om at få af-koblet VVM fra planloven og om at få an-svaret for planlægningen entydigt place-ret ved kommunerne, men det er et åbent spørgsmål, om det alene kan gøres med en ændring af bekendtgørelsen og derud-over åbner det en række afledte spørgs-mål. Det fremgår af planlovens § 11a, nr. 7, at der skal være retningslinjer om VVM-pligtige anlæg (beliggenheden af de i § 11 g nævnte anlæg) og af § 11g, stk. 1, at ”Enkeltanlæg, der må antages at på-virke miljøet væsentligt, må ikke påbegyn-des, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt).” Ud fra det har jeg svært ved at se, at man kan undvære et kommuneplantillæg, men der står ikke noget i selve planloven om, hvem der skal udarbejde og vedtage kommuneplantillægget.Det følger af VVM-bekendtgørelsens § 11, stk. 3, at ”Natur-

styrelsen henholdsvis Miljøstyrelsen vare-tager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for hele anlægget, uanset om styrelsen i henhold til anden lovgivning kun skal varetage opgaverne og beføjel-serne for dele af anlægget.” Som udgangspunkt er det kommuner-ne der er VVM-myndighed, men der er en række undtagelser, fx hvis staten er bygherre, ved infrastrukturprojekter i mere end to kommuner, råstofindvin-ding m.m. I de tilfælde er det Miljøsty-relsen, Naturstyrelsen og regionerne, som overtager kompetencen. Hvis Naturstyrelsen fremover ikke vil udarbejde kommuneplantillæg, får kom-munerne mulighed for at sige nej til pro-jekter, de ikke ønsker. På den måde bli-ver det entydigt, at kommunerne har ansvaret for planlægningen. Set fra Naturstyrelsens og miljømini-sterens side, så ”slipper” ministeriet for at tage ansvaret for projekter, hvor der ikke er en klar statslig interesse. Det gæl-der fx infrastrukturprojekter som vand-forsyningen til hovedstaden, placeringen af forbrændingsanlæg, placeringen af af-faldsdeponier eller udvidelser og lokali-sering af private virksomheder. Det har dog også en række afledte konsekvenser:• Kommunernefårmulighedforatsige nej til statslige projekter som fx æn- dringer af veje, el-ledninger, statslig skovrejsning og statslig naturgenop- retning.• Detkanblivemegetkompliceretatfå gennemført infrastrukturprojekter med mange kommuner involveret.• Processenbliveraltandetligetungere, når der er flere involverede og det vil gøre det vanskeligere for virksomheder at få en hurtig afklaring, som ellers var det oprindelige formål med afkoblingen af VVM og kommuneplan- processen.• Detbryderafgørendemedprincippet bag overførslen af miljøansvaret for de store virksomheder til Miljøstyrel- sen, hvor formålet var, at de skulle have en ensartet behandling på tværs af landet – nu bliver det igen lokale forskelle som bliver udslags- givende for, hvad der miljømæssigt kan accepteres.

VVM og kommuneplantillæg

En del kan ”lappes”, hvis Miljøministe-riet bruger call-in bestemmelsen i plan-lovens § 3, stk. 5, men frem for at det er en del af VVM-processen og de opgaver som overtages efter VVM-bekendtgørel-sens § 11, stk. 3, så bliver det en und-tagelse, der kun kan anvendes i særlige tilfælde for sager ”der berører andre myn-digheders lovbestemte opgaver eller har større betydning”. En anden mulighed er, at flere af de statslige projekter vedtages via anlægs-love. Det virker også som om man har over-set, at der kan være behov for ændring i både retningslinjer og rammer for at et konkret VVM-pligtigt projekt kan rea-liseres eller for at sikre projektet, så der ikke inden realiseringen fortages æn-dringer, som kan forhindre projektet eller som kan gøre det langt dyrere, end nødvendigt. Et konkret eksempel kunne være et nyt elkabel til en vindmøllepark eller ud-landet. Det kan være VVM-pligtigt, men en VVM-redegørelse med efterfølgende tilladelse er ikke alene nok til at sikre projektet. Der går typisk et stykke tid fra gennemførelsen af planlægningen og til detailplanlægningen med arealerhver-velsen. Hvis ikke projektet er sikret via en reservation i kommuneplanen, er det meget svært at forhindre en uhensigts-mæssig ny planlægning, som i værste fald kan forhindre etableringen af kablet. Et andet eksempel kunne være en risi-kovirksomhed, hvor manglende udlæg af en konsekvenszone som opfølgning på VVM-arbejdet kan betyde, at arealanven-delsen omkring virksomheden ændres og at virksomheden i værste fald må lukke. Det er også tænkeligt, at statslige myn-digheder ikke er begejstrede for, at kom-munerne får mulighed for at sige nej til statslige projekter. Endelig går det imod de signaler, der kommer fra EU-kommissionen og -dom-stolen om, at VVM-tilladelsen skal være den endelige tilladelse til projektet. Det virker lidt rodet. Situationen på området kalder på en klar udmelding fra Naturstyrelsen om dels hjemmel og dels, hvordan styrelsen vil håndtere de afledte udfordringer.

peNsION · TEKST: KIm INgEmANN CHRISTENSEN, SEKRETARIATSCHEf

ennem årene er der skrevet om pension i bladet – typisk når pen-sionsordningen mellem for-

eningen og Danica Pension er ændret, enten gennem aftale eller ensidigt, eller fordi der er sket lovgivningsmæssige æn-dringer, som kan have betydning for pen-sionen. Artiklen er en opsamling og ajour-føring af tidligere indlæg, krydret med lidt nyt og et forsøg på en status. Artiklen retter sig primært mod med-lemmer, der har pensionsaftale med Danica Pension. Det har ca. 80 procent af foreningens medlemmer. Ca. 1.000

Som nyuddannet og nyansat er der mange forhold, du skal være

opmærksom på. Bl.a. pension og hvad det så betyder. Overenskomstansatte i det offentlige og ved landinspektørfirmaerne er alle obligatorisk med i den pensionsordning, foreningen har indgået med Danica Pension. Andre medlemmer kan frivilligt blive omfattet af aftalen og drage nytte af de lavere omkostninger i forhold til individuel pensionsaftale i Danica. Det vil sige, at på baggrund af den aftalte ordning mellem Danica og foreningen indgår medlemmerne individuelle afta-ler med Danica om pension etc. Pension består af opsparing til ud-betaling, når man går på pension, og forskellige måder at sikre efterladte, hvis man dør før tid, eller kommer til skade,

landinspektører er tilknyttet foreningens pensionsordning ud af foreningens ca. 1.250 erhvervsaktive eller pensionist-medlemmer. Der påhviler bestyrelsen og foreningen et ansvar for at sørge for bedst mulige ram-mer for medlemmernes pensionsaftaler.

peNsIONsOrDNINGeNs FreMtID

Pensionsordningen med sit nuværende indhold stammer fra 2008, hvor Danica Pension vandt et pensionsudbud. Med jævne mellemrum har bestyrelsen drøf-tet pensionsordningen og senest i 2011

blev ordningen gennemgået af en uvil-dig pensionsmægler. Pensionsmarkedet er i disse år præget af voldsom udvikling og priskonkurrence. Det gør det relevant at overveje, om de eksisterende pensionsordninger med Da-nica Pension skal revurderes, gennem-tænkes eller bringes i udbud. I samme forbindelse skal foreningens pensionspo-litik fra 2008 overvejes på ny.

Pluk selv blandt emnerne i boksene og bliv klogere på din pension.

så man bliver uarbejdsdygtig. Ordningen er et fællesskab, så gruppen af landin-spektører forsikrer sig selv og hinanden. Arbejdsgiveren indbetaler til pensions-selskabet, og en typisk fordeling er, at to tredjedele indbetales af arbejdsgiveren, mens man selv indbetaler en tredjedel. Der er forskellige satser afhængig af, hvor man er ansat. Private arbejdsgivere stiller ikke naturnødvendigt en firmapensionsord-ning til rådighed. Så man skal selv være opmærksom og oprette en privat aftale, hvis man vil forsikre sig til alderdommen på dén måde (man kan også bare lade være og så leve af folkepensionen til den tid eller af mursten i eget hus – men det kan ikke anbefales, som løsninger).

Bliv klogere på din pensionPension er et komplekst emne, der kan føles ganske abstrakt. Ikke mindst, hvis der er længe til du skal pensioneres. men det er vigtigt, at din pension er skruet sammen til netop dine behov. få bedre styr på de mange begreber og på foreningens aftale med Danica Pension i denne à la carte-artikel, der samler op på en lang række spørgsmål om emnet.

Nye medlemmer kan starte her


Danicas hjemmeside er oplagt. Man kan se ens personlige aftale med

betingelser og priser, skøn over udbetal-ing under forskellige forudsætninger etc. Men nok så interessant er www.pensionsinfo.dk, hvor man kan se stort set alle informationer om ens egne

Ved indbetaling til alderspension placeres pensionsmidlerne i aktier, obligatio-ner osv. Udbyttet beskrives som kontorente eller afkast.

Med en pension i Danica Traditionel tilstræbes en stabil kontorente i hele opsparings-perioden. Danica Traditionel med ydelsesgaranti er afkastmæssigt bundet af en af-tale fra 2012 mellem Erhvervs- og Vækstministeren og interesseorganisationen ’For-sikring og Pension’ om hensættelse til pensionsordninger med ydelsesgaranti. Finans-krisen gav også pensionsselskaberne grå hår i hovedet, når de beregnede på hensæt-telsesbehovet for at kunne leve op til EU’s solvenskrav. Der er fastlagt i aftalen, at der maksimalt kan udbetales to procent i kontorente med mindre en række forhold om selskabets kapitaldækning er overholdt. Med pension i Danica Balance eller Danica Link får man et afkast, der svinger år for år i takt med udviklingen på de finansielle markeder. 2013 var præget af en posi-tiv udvikling på de fleste aktiemarkeder, så Danica kunne på markedsrenteproduk-terne Danica Balance og Danica Link leverede et gennemsnitligt afkast på 8,6 procent. Afkast er vanskeligt at sammenligne mellem selskaberne og fra produkt til produkt. ’Forsikring og Pension’ leverer en sammenligning på deres hjemmeside. For at kunne sammenligne produkterne fuldstændigt, er det nødvendigt at kende omkostningerne, så det er nettoafkastet, der vurderes.

pensionsaftaler og forsikringsforhold, herunder ATP, folkepension, kapitalpen-sion i bank eller lignende, forsikringssel-skabet etc. Den giver et fortrinligt over-blik – også grafisk – over udbetaling af alderspension ved forskellige aldre og ens forsikringsforhold etc. Kan anbefales.

Opsparing til pensionistlivet er den grundlæggende eksistensberettig-

else for pensionsselskaberne. Alderspen-sionen er så normalt udbygget med for-skellige forsikringselementer. Traditionelt udbetales alderspensionen som en livrente, der udbetales fra pensi-onsalder til død. Derudover opsparer en hel del i ratepension, der typisk kommer til udbetaling fra man er 67 år og i måned-lige beløb over 10 til 25 år. I 2014 er der indbetalingsloft på 50.900 kr. om året. Har man aftale om ratepension indbeta-

les først til denne og resten indbetales til livrentepensionen. Nogle har samtidig oprettet en kapital-pension eller aldersopsparing, som det nu hedder, og som typisk kommer til ud-betaling én gang, men som kan udbetales over en årrække. Vær opmærksom på, at aldersopsparing ikke er det samme som alderspension!

kapItaLpeNsION – OMLÆGNING

tIL aLDersOpsparING

Der kan ikke oprettes kapitalpension

mere. En tilsvarende opsparing er alders-opsparingen, hvor indbetalingen ikke kan fratrækkes og omvendt betales kun lidt over 15 procent i afgift/skat. Omlægningen fra kapitalpension til aldersopsparing er nu forlænget til at vare hele 2015, så man kan spare afgift på 2,7 procent, hvis man omlægger sin kapitalpension.

Beskrivelse af pensionsordningerne mellem DdL og Danica Pension kan ses på Danicas hjemmeside www.danica-pension.dk/da-dk/pensionsportal/Pages/DDL12398.aspx

Alderspension – udbetaling

Søg information om din pension

Afkast – kontorente



peNsION

Har man fleksjob supplerer Danica Pension det kommunale tilskud og lønnen i fleksjobbet med pension, så man får, hvad der svarer til ens hidtidige pen-

sionsbestemmende løn. Tilskuddet kan tages med, hvis man skifter job, men så bereg-nes pensionsudbetalingen igen. Der ydes tilskud til medlemmer, der ansættes direkte i fleksjob. Man skal komme fra et job hos arbejdsgiveren.

Den gældende pensionsordning blev underskrevet i 2008.

Den består af en grundlæggende fælles ordning og tre tilknyttede særlige ord-ninger:• Énforansatteunderoverenskomst i det offentlige• Énforlandinspektøreransatvedland- inspektørfirmaerne, og

I tilknytning til alderspension-en findes en række forsikrings-

elementer. • dødsfaldsdækning(tidligeregruppeliv)• udbetalingvedKritisksygdom,og• udbetalingvedTabaferhvervsevne

DøDsFaLDsDÆkNING

– beskytteLse aF eFterLaDte

Foreningen har en politik om, at med-lemmers efterladte skal være sikret økonomisk, hvis vi dør, mens vi stadig er erhvervsaktive. Medlemmerne i ar-bejde har derfor en forpligtigelse til at have en dødsfaldsdækning. Fore-ningen tilbyder, at dækningen kan ske i Danica Pension. Har man en tilsvaren-de dækning på anden måde, kan man få dispensation. Som udgangspunkt er det nærmeste på-rørende (ægtefælle, samlever eller sambo,

• Énforandremedlemmer,somvilbe- nytte sig af de favorable aftaler, som foreningen har indgået.

Ordningerne er meget ens, men med en-kelte mindre forskelle, som typisk drejer sig om gamle krav fra de offentlige ar-bejdsgivere. Foreningen har en beslut-ning om, at ordningerne skal vurderes

hvis man har boet sammen i to år, regi-streret partner etc.), der pr. automatik får udbetalt engangsbeløbet ved dødsfald.

beGUNstIGeDe

Gennem mange år har der været mulig-hed for at indsætte en særligt begunsti-get i stedet for. Det er der rigtig mange, der har benyttet sig af. Imidlertid går tiden, livet leves og man har måske byt-tet samlever, partner, ægtefælle, og regi-streringen er ikke fuldt med. Det er altså ikke sikkert, at begunstigelsen længere passer. Ens nuværende ægtefælle ville blive slemt skuffet, hvis dødsfaldsdæk-ningen blev udbetalt til en vildtfremmed person i en anden del af landet. Så det kan være en god idé at få gennemgået sin dødsfaldsdækning. Det er også muligt, at udbetalingsbe-løbet ikke passer. Som udgangspunkt til-

med jævne mellemrum, hvilket skete ved en pensionsmæglerstøttet gennemgang i 2011. Det medførte en del forbedringer. Bl.a. blev den grundlæggende admini-strationsomkostning reduceret, men det medførte også, at den tidligere gruppe-livsordning i Forenede Gruppeliv blev overført til Danica og administrations-omkostningerne blev halveret.

Pensionsudbetaling ved fleksjob

Forsikringselementerne

Foreningens aktiviteter – aktualitet i vurdering


stræber bestyrelsen, at medlemmerne som minimum skal være dækket med en årsløn – med mulighed for at supplere op selvstændigt. Tjek beløbet og spørg til prisen.

krItIsk syGDOM

Rammes man af en sygdom, som er op-taget på listen over ’visse kritiske syg-domme”, kan man få udbetalt et en-gangsbeløb. Minimumsbeløbet er pt. 144.900,- kr., som udbetales skattefrit.

’Visse kritiske sygdomme’ er fællesbeteg-nelsen for en række af de mest udbredte og livstruende sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme, visse sygdomme i hjernen, sclerose og en række andre kritiske sygdomme. Udbetalingen foretages efter en ka-rensperiode på en måned efter diagnose og ”forudsat at landinspektøren er i live på dette tidspunkt”. Der udbetales altså ikke til boet, hvilket viser, at udbetalin-gen er personlig til hjælp i en vanskelig

Med et gennemsnitsrenteprodukt modtager kunden et på forhånd

fastsat månedligt beløb, den dag pensio-nen skal udbetales. Det månedlige beløb er fastsat efter indbetalingens størrelse og vurdering af Danicas forrentning af puljen frem til pensionsalder. Produktet hedder Danica Traditionel, som kan ind-befatte en udbetaling i et begrænset an-tal rater og resten af livet som en liv-rente. Her kommer forsikringselementet klart ind. Pensionsselskabet vil udbetale det forudsatte beløb, uanset hvor længe man lever. Danica Traditionel har gennem en langrække år været begunstiget af en ydelses-garanti eller grundlagsrente, som har varieret over årene. Pensionsordninger oprettet indtil 30. juni 1996 var med en grundlagsrente på 4,5 procent. Siden er grundlagsrenten sat ned: • Forindbetalingerfremtil30.juni 1996 var den på 4,5 procent. • Foraftalteforhøjelserfra1.juli1996- 31. december 2001 var grundlagsrenten på 2,5 procent.• Foraftalteforhøjelserfra1.januar 2002 - 30. juni 2011 var grundlagsrenten 1,5 procent.• Foraftalteforhøjelserefter1.juli2011 har grundlagsrenten været 0,5 procent.

Det betyder, at er pensionsaftalen opret-tet før 30. juni 1996 vil den del blive ga-ranteret 4,5 procent i rente. Lønforhø-jelser frem til 31. december 2001 bliver

forrentet med 2,5 procent – frem til 30. juni 2011 med 1,5 procent osv. Garantirenten af den samlede pensions-indbetaling er altså et trappemix af de forskellige rentesatser. En kompliceret algoritme, som resulterer i, at Danicas Traditionel-kunder pr. 1. januar 2011 er indplaceret i én af fire fælles rente-grupper, beregnet efter den vægtede grundlagsrente. Man kan se egen rente-gruppe i pensionsoversigten på Danicas hjemmeside. Fx er min første pensionsaftale oprettet i begyndelsen af 1980’erne, hvor grund-lagsrenten var 4,5 procent. Jeg fik en række pæne lønstigninger i slutningen af 1990’erne og fik en fripolice i 2009. Min ordning er placeret i rentegruppe 3 (næsthøjest). Afkastet i Traditionel-produktet er ba-seret på en kontorente, som pt. er lige under 2 procent. Med skærpede kapital-krav til pensionsbranchen er der udsigt til fortsat lave depotrenter de kommende år, så muligheden for afkast er begrænset.

MarkeDsreNte

Afkastet følger de investeringer, der ligger til grund for pensionsordningen. Det vil sige, at det varierer fra måned til måned, halvår til halvår. Afhængig af produktet (Danica Balance eller Danica Link) har man mulighed for at vælge forskellige risikoprofiler. Dvs. tør man satse på gevinst eller tab? Vil man selv træffe højere grad af valg? Etc.

Markedsrenteprodukterne har ikke til-knyttet en garanti for forrentning. Man har mulighed for højere afkast, men og-så en øget risiko. Renterne følger marke-det – deraf navnet.

OVerGaNG Fra GeNNeMsNItsreNte

tIL MarkeDsreNte

Der har i det sidste par år været en del diskussioner om pensionskundernes eventuelle flytning fra gennemsnitsrente til markedsrente fulgt op af en betaling for ophøret, en kompensation, frikøb eller lignende. Det vil sige, at pensions-selskaberne har tilbudt de individuelle kunder, at disse fik en kompensation for at opgive ydelsesgarantien. Kompensa-tionen ville så blive indbetalt ekstraordi-nært i vedkommendes pensionspulje. Et par pensionsselskaber (PFA og Da-nica) beregnede tilbuddet om kompen-sationsbeløbet som et gennemsnitsbeløb til den enkelte, beregnet på grundlag af den samlede rentegruppes pulje. Dette blev voldsomt kritiseret, hvilket fik sel-skaberne til foreløbig at standse tilbud-det om konvertering og kompensation. Det forventes, at Danica vil tage tilbud-dene op igen til de kunder, hvor det kan betale sig.

MarkeDsreNteprODUkt sOM

OFFeNtLIGt aNsat

Offentligt ansatte har gennem mange år været bundet af arbejdsgivernes indstil-ling til placering af den ansattes indivi-

Gennemsnitsrente – markedsrente

situation. Det udbetalte beløb kan indi-viduelt forhøjes.

tab aF erHVerVseVNe

Tab af erhvervsevne betyder, at en ar-bejdsskade har forringet dine mulighed-er for at tjene penge ved arbejde. Efter pensionsordningen kommer tab af er-hvervsevne-erstatning til udbetaling som en årlig løbende udbetaling med mini-mum 40 procent af ens løn. Individuelt kan man forsikre sig for et højere beløb.


peNsION

Pension er et beløb, der hver måned udbetales til en person, der er holdt

op med at arbejde. Pension opdeles nor-malt i alderspension og forskellige for-sikringselementer, hvor man forsikrer sig til udbetaling, hvis man ikke kan arbejde, fx ved dødsfald eller tilskadekomst. I pensionsterminologien omtales opspa-ringen til ’alder’ også som pensionsfor-sikring. Man skal altså først og fremmest be-tragte en pensionsordning, som en stor forsikringsordning, hvor man forsikrer sig til en udbetaling, når man når skelsår og alder (går på pension), så man har et månedligt beløb at leve for, og/eller for-sikrer sig til en engangs- eller månedlig udbetaling, hvis man ikke kan arbejde. Enten fordi man får en kritisk dødelig sygdom, (hjerteproblemer, kræft eller lign.) eller kommer til skade, så man bli-ver uarbejdsdygtig (tab af erhvervsevne). Opsparing til alderspensionen skal ikke ses som en bankopsparing, men en forsik-ringsordning, hvor man sammen med andre indgår i et fællesskab, der sparer op sammen. Dør den enkelte før ’bereg-net’, så falder restsummen tilbage til fæl-lesskabet. Lever man længe, så ens pulje bliver ’brugt op’, betaler fællesskabet til udbetalingen til ens alderdom. Forsikringselementet kommer klart til udtryk ved dødsfaldsdækningen (udbe-taling til efterladte, hvis man dør ’før tid’) og kritisk sygdom (en éngangsudbetaling, hvis man får en sygdom, der er omfattet) eller Tab af erhvervsevne (et månedligt beløb, hvis man mister arbejdsevnen). Fra pensionsselskabernes side går det ud på at begrænse udbetalingerne, så der er tilstrækkeligt med penge på kistebun-den. Derfor ser man i stigende omfang, at selskaberne betaler for fysioterapeut, kiropraktor eller stiller socialrådgiver til rådighed. Formålet er at holde folk på ar-bejdsmarkedet længst muligt.

Indbetalingerne for de overens-komstansatte er aftalt i forbindel-

se med overenskomstforhandlingerne. I forbindelse med OK13 på det offentlige område blev det aftalt, at pensionsind-betalingerne blev forhøjet, men samtidig med mulighed for udbetaling af forhøjel-sen som løn. For regionalt ansatte er pensionsind-betalingen pr. 1. juni 2013 på 17,66 pro-cent og pr. 1. januar 2014 på 17,97 pro-cent. Pensionsindbetalingen kan redu-ceres til 16,4 procent, hvor forskellen så udbetales som løn.

duelle pensionsopsparing. Mulighederne har været begrænsede. Arbejdsgiverne fastholdt, at den offentlige pension skul-le placeres med to tredjedele i et gennem-snitsrenteprodukt fordelt på livsvarig al-derspension, invalidepension og børne-pension. Den resterende tredjedel kunne placeres i et markedsprodukt med mulig-hed for placering i kapital/ratepension, eller investeres valgfrit. I sommeren 2012 accepterede den statslige Moderniseringsstyrelse som den sidste offentlige arbejdsgiver, at pensionsmidlerne kunne placeres i mar-kedsprodukterne med op til 100 procent af indbetalingerne. Som udgangspunkt kan alle offent-lige ansatte flytte sine Traditionel-pro-dukter til Balance eller Link, men med visse problemer.

1. Nye medlemmer, der skal etablere en pensionsaftale for første gang, kan frit vælge.

2. Eksisterende aftaler for medlemmer, der har en Traditionel løsning bliver nødt til at opgive et krav om dobbelt udbetaling af børnepension, hvis begge forældre skulle dø før tid. Alterna- tivt kan man forsikre sig til en høj- ere udbetaling.

baGGrUND

Den gældende pensionsaftale fastlægger, at der i tilfælde af begge forældres død

skal ske en dobbeltudbetaling til efter-ladte barn/børn (indtil det 24. år). En social ordning, som imidlertid har været anvendt uhyre sjældent. Problemet var, at Danica ved etablering af Balance-produkterne vurderede, at dobbeltudbetaling ikke skulle være et Balance-produkt og derfor ikke udvik-lede it-systemerne til håndteringen af ordningen. Danica kan altså ikke gene-relt åbne for Balance-produkterne for de offentligt ansatte på grund af kravet om dobbeltudbetaling. Kravet skal altså opgives individuelt. DdLs bestyrelse stillede sig forstående overfor Danicas lille modstand mod at skulle udvikle systemerne til en udbeta-lingstype, som Danica ikke har på palet-ten, og som efter al sandsynlighed ikke vil komme i anvendelse. Ud fra en cost/benefit-betragtning blev det for omkost-ningskrævende for Danica, og selskabet pegede alternativt på, at brugerne indi-viduelt kan aftale en højere udbetaling (end de normale 10 procent) til barnet i tilfælde af begge forældres død. Der er så store forskelle mellem med-lemmernes individuelle pensionsaftaler, at det langt fra er sikkert, at det kan be-tale sig at gå over til markedsprodukter-ne. Det er primært et spørgsmål om tid til pensionering og graden af garanti for udbetalingerne, der skal tages højde for.

For kommunalt ansatte er pensions-indbetalingen pr. 1. juni 2013 på 17,5 procent og pr. 1. januar 2014 på 17,82 procent. Pensionsindbetalingen kan re-duceres til 16,4 procent, hvor forskellen udbetales som løn. For statsansatte er pensionsindbeta-lingen pr. 1. juni 2013 på 17,1 procent. Pensionsindbetalingen kan reduceres til 16,8 procent, hvor forskellen udbetales som løn.

Løn i stedet for pension?

Hvad er pension?


Danica Pension er 100 procent aktie-ejet af Danske Bank. Danica bidrog i kon-cernens 2013-regnskab med et overskud på godt én mia. kr.

Danica investerer ikke i virksomheder, der bevidst overtræder internationale nor-mer for menneskerettigheder, miljø, medarbejderrettigheder og antikorruption. Sel-skabet er omfattet af Danske Bank-koncernens arbejde omkring bæredygtighed. Danica Pension er udløberen af den hedengangne Statsanstalten for Livsforsikring. En statslig livsforsikringsanstalt oprettet i 1871. Statsanstalten blev privatiseret 1990 og solgt til forsikringskoncernen Baltica og omdøbt til Danica i 1991. I november 1994 overtog Danske Bank hele Baltica-koncernen, og straks solgte man forsikringsdelen i Baltica til Tryg. I 1999 solgte Danica skadesdelen til Topdan-mark og skiftede navn til Danica Pension – derefter udelukkende et livsforsikrings- og pensionsselskab. Det har gentagne gange været fremme, om Danica Pension skal sælges til interna-tionale kapitalfonde, russiske oligarker eller en konkurrerende bank.

Pensionsordningen er en ramme-aftale, så evt. ændringer skal føl-

ges med konkrete aftaler mellem det en-kelte medlem og Danica Pension. Det har været og er en fast bestanddel, at pensionsalderen er på 67 år. Pensions-alderen flyttes imidlertid langsomt i dis-se år. I takt med tilbagetrækningsrefor-mens indfasning bliver der længere og længere til pensionsalderen, og så går det jo ikke, at alle pensionsaftaler kom-mer til udbetaling fra det 67. år. For at kunne følge med tiden aftalte DdL og Danica mulighed for, at der mel-lem medlemmet og Danica kan aftales, at alderspensionen kommer til udbeta-

ling på et senere tidspunkt end det 67. år. Rammetillægget skal følges op med individuelle aftaler med Danica.

Du kan aftale, at• fåudskudtudbetalingfradinpension til du fratræder, • fåforlængetdineforsikringsdækninger ved død og kritiske sygdomme ud over din ellers aftalte pensionsalder,• fortsættemedindbetalingpåpensio- nen indtil udbetaling.

Det forudsætter, at• duindgåraftalemedDanica,• duermedlemafforeningen,

• dufortsatindbetalertilpensions- ordningen,• derikkeerpåbegyndtudbetaling.

Du kan ikke• fåforsikringsdækningerneforlænget ud over dit fyldte 70. år,• fåforlængetdækningenvedtab af erhvervsevne og fritagelse for præmieindbetaling.

Også ved Fagligt Møde i 2015 bli-ver det muligt at aftale individuel

Danica på Fagligt Møde

samtale om pension og forsikring med Danica Pension.

Pensionsselskabet Danica Pension

Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet?


”Det er ikke er godt nok, hvis problemerne med ny løn fortsætter”

Forberedelserne til næste års overens-komstforhandlinger på det offentlige område er langt fremme. Hvad er det ALF lægger særlig vægt på i OK15? Vores tillidsrepræsentanter ude på de offentlige arbejdspladser har meget mar-kant meldt tilbage til ALF’s bestyrelse, at ny løn simpelthen ikke fungerer. Bud-skabet fra arbejdsgiverne er alt for ofte, at der er meget få eller slet ingen lokale lønmidler at forhandle om. Men menin-gen med ny løn var jo blandt andet, at man lokalt skulle kunne belønne en god arbejdsindsats i kroner og ører. Det var arbejdsgiverne i øvrigt selv fortalere for, da ny løn blev indført, fordi de så en in-

teresse i større lokal indflydelse på løn-dannelsen. Med den klare tilbagemelding fra vores tillidsrepræsentanter gik vi videre med et krav om at sikre midler til lokal løn. Desværre er vi ikke kommet igennem med det krav i forhandlingerne med de øvrige akademikerorganisationer om at finde fælles krav overfor arbejdsgiverne. Her er det endt med, at hovedkravet er et løft af de generelle lønstigninger, altså så høje procentuelle stigninger som muligt til alle akademikergrupper.

Hvad mener du om det krav? Det er fint med generelle lønstigning-

er, men jeg synes det er ærgerligt, hvis det samtidig betyder, at de lokale lønfor-handlinger bare kører videre som hidtil. Det er ikke er godt nok, hvis problemer-ne med ny løn fortsætter. Vores tillidsre-præsentanter oplever i dag at sidde ude lokalt til lønforhandlinger, der er uden reelt indhold, fordi der ikke er sat penge af til lokal løn. Det er spild af alles tid, også ledernes.

Ligger det i kortene, at resultatet af OK15 kommer til at ligne OK13 og dermed først og fremmest er en vedligeholdelse af de nuværende aftaler? Parterne skeler jo som regel til OK-re-

FaGLIGt taLt · TEKST og foTo: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Vibeke Brandhof, 46 år, uddannet landinspektør i 1994. Ansat i middelfart Kommune som gIS-ansvarlig. medlem af ALf’s bestyrelse siden 2010, formand for ALf fra 2013.

Interview om oK15 med Vibeke Brandhof, formand for Ansatte Landinspektørers forum


sultaterne på det private arbejdsmarked, hvor der tidligere i år blev aftalt lønfor-bedringer på 5-6 procent over tre år. Jeg tror i hvert fald på, at overenskomstperi-oden denne gang vil blive treårig, for de korte toårige perioder slider meget på alle involverede, ikke mindst på tillidsvalgte, der typisk skal passe et fuldtidsarbejde ved siden af. Man når jo dårlig at afslut-te én forhandling, før en ny går i gang.

Har ALF sat særlige fingeraftryk i kra-vene til de offentlige arbejdsgivere? Ja, vi fremsætter igen kravet om et til-læg til landinspektører med beskikkelse. Det er vores specifikke krav blandt de omkring 160 særkrav som de forskellige akademikerorganisationer fremsætter i OK15-forhandlingerne.

Udover løndelen, hvad fokuserer arbejds-tagersiden så på i forhandlingerne? Vi sætter igen fokus på trivsel. Stress blandt medlemmerne bliver desværre mere og mere udbredt, og det er vigtigt at gøre, hvad vi kan for at tackle problemet. Et godt arbejdsmiljø betyder virkelig noget for det enkelte medlem. Vi sætter også spot på kompetenceudvikling. Det er vigtigt, at vi vedligeholder vores værdi på arbejdsmarkedet og derfor skal der altså også være midler ude på de enkelte arbejdspladser til kurser mv. Endelig vil jeg fremhæve, at det er et krav fra arbejds-tagersiden, at reguleringsordningen skal bibeholdes, så der ikke kommer for stor afstand mellem lønnen på det private og det offentlige arbejdsmarked. Og vores krav fra akademikersiden er, at ordnin-gen fortsat skal reguleres procentuelt.

Det lyder som krav vi kender fra tid-ligere og at der ikke er så meget nyt på tapetet? Ja, og jeg synes det er ærgerligt, at vi ikke er mere skarpe på at få gjort noget ved ny løn. Det skal ikke bare være et spil for galleriet, der skal være indhold i det.

Landinspektørerne er sammen med ingeniørerne nu igen kommet med i det store AC-fællesskab med de andre akademikerfaggrupper. Hvad be-tyder det i forhold til overenskomst-forhandlingerne?

Vi er meget stærkere sammen. Jo flere akademikere vi er, jo stærkere står vi på rigtig mange fronter. Vi stod heldigvis også stærkt før, fordi vi forhandlede sam-men med IDA, som er en stor organisa-tion. Men personligt mener jeg, det var en fejl, at vi trådte ud af AC-fællesskabet og derfor er jeg glad for, at vi nu er trådt ind igen. Det viste sig også, at vi ikke fik mere ud overenskomstforhandlingerne i 2013 sammen med IDA sammenlignet med de øvrige AC-grupper. Forhandling-erne med arbejdsgiverne bliver også lidt nemmere, da vores modparter har en klar interesse i at begrænse antallet af forskellige overenskomster.

Landinspektører har efterhånden længe stået i en stærk position på ar-bejdsmarkedet med meget lav ledighed. Bliver det ikke sværere at skille sig ud fra mængden og slå på vores forcer, når vi er en lille dråbe i det store AC-hav? I sidste overenskomstrunde stod vi jo også i en gunstig forhandlingssituation

sammen med ingeniørerne, men resul-tatet af forhandlingerne lignede til for-veksling det, de øvrige akademikere fik forhandlet hjem. Så vi har prøvet den model af, uden større succes.

Kan det så ikke skyldes, at landinspek-tørernes og ingeniørernes forhandlere har været for dårlige til at sælge varen – altså at udnytte, at de to faggrupper er attraktive på arbejdsmarkedet? Det er et godt spørgsmål. Jeg fornem-mede i hvert fald ikke, at der var noget som helst ekstra at komme efter i for-handlingerne med Kommunernes Lands-forening og de andre offentlige arbejds-givere. De var underlagt nogle stramme rammer, og vi var derfor henvist til at forhandle noget ekstra hjem lokalt – og det er i praksis, som sagt, meget op ad bakke.

’Fagligt talt’ er stedet, hvor DdL’s forenings-aktive medlemmer kan komme til orde og levere et indspil til den faglige debat.

KØREPLAN FOR OK15-PROCESSEN· November 2013: OK15 opstart på IDA Offentligs TR-konference som ALF er aktiv i.· Forår 2014: Kravindsamling. Afholdelse af OK15-møder og medlemmer sender forslag til krav ind via OK15-hjemmesiden.· Juni 2014: Krav vedtages i Ansattes Råd.· August 2014: Frist for indsendelse af krav til Akademikerne.· September 2014: Forhandlingsudvalget i Akademikerne drøfter kravene og bliver enige om, hvilke krav der skal fremsendes til arbejdsgiversiden.· December 2014: Udveksling af krav med arbejdsgiversiden og forhandlingerne indledes.· Januar 2015: De egentlige forhandlinger går i gang.· Februar 2015: Forhandlingerne forventes afsluttet inden udgangen af februar måned.· April 2015: Overenskomster og aftaler fornyes med virkning fra 1. april 2015.

HVAD SKER DER På DET PRIVATE ARBEjDSMARKED?Ansatte Landinspektørers Forening forhandler også nye overenskomster for privat-ansatte landinspektører. For landinspektører ansat i landinspektørfirmaer udløber den gældende overenskomst med Praktiserendes Landinspektørers Forening den 1. april 2015. De egentlige overenskomstforhandlinger mellem ALF og PLF forventes først at finde sted efter det kommende Fagligt Møde-arrangement i Nyborg. For øv-rige privatansatte landinspektører gælder det, at kun få er ansat på arbejdspladser med overenskomster. De fleste landinspektører ansat i rådgivende ingeniørfirmaer, it-virksomheder mv. er derfor henvist til selv at forhandle deres løn- og arbejdsvil-kår, men DdL-medlemmer kan trække på vejledning herom fra IDA’s rådgivere.

ogen ”Hegnsloven med kom-mentarer” af cand.jur. Bendt Berg er udkommet i 4. ud-gave, som efterfølger 3. ud-

gaven fra 2004. Selvom bogen således i udgangspunktet er en videreudvikling af en tidligere udgave – som mange læsere uden tvivl allerede har erhvervet – er der bestemt grund til at fortsætte læs-ningen. Lad det derfor være sagt med det samme; denne bog er need to have. Hegnsloven er som selvstændigt lov-grundlag en lidt pudsig indretning. Loven indeholder nemlig ikke en direkte defini-tion af det forhold, som loven skal regulere – nemlig ”hegnet” – og i øvrigt finder lov-ens regler alene anvendelse i de tilfælde, hvor naboerne ikke kan blive enige og an-moder hegnssynet om at træffe afgørelse. De naboretlige regler om hegn, træer og beplantning tæt på skel opfattes gene-relt som et særdeles vanskeligt tilgænge-ligt område, som er kendetegnet ved meget individuelle forhold, en stor grad af vurdering og skøn, samt meget stærke følelser fra hver af naboerne. Ofte er

bOGaNMeLDeLse · TEKST: KRISTIAN BAATRUP, LANDINSPEKTØRKoNToRET BAATRUP & THomSEN A/S

Ny udgave af hegnslovens grundbog

hegnet den eneste reelle fysiske afgræns-ning mellem to naboer, hvilket naturligt medfører, at alverdens uoverensstem-melser netop henføres hertil. Kombine-ret med et retsgrundlag, som bygger på en forudsætning af enighed og i øvrigt reguleres af de almindelige naboretlige grundsætninger, opstillet i retspraksis… ja, så giver det nogle rigtige spændende situationer og opgaver. ”Hegnsloven med kommentarer” er meget mere end blot en kommenteret udgave af en gennemført lovrevision, som gennem formidling af forarbejder og referencer til afgørelser forsøger at skabe klarhed over en forventet afgø-relse af enten en myndighed, en klage-instans eller en domstol. Denne bog er derudover et værk, som samler hegnslo-vens regler, hegnssynets forudsætninger og domstoles retspraksis under ét – og dermed favner og fortolker de naboret-lige grundsætninger siden hegns- og markfredsforordningen vedtagelse i 1794 og indtil redaktionens afslutning pr. 1. november 2013.

Bogen er dermed et uundværligt værk(tøj) for enhver, der interesserer sig for, udøver rådgivning og søger løsninger indenfor eller træffer afgørel-ser om hegnsforhold.

OpbyGNING

Bogen indledes med en meget anvende-lig historisk gennemgang af hegnslovgiv-ningen, en oversigt over retsudviklingen, samt en beskrivelse af den tidligere og den nugældende retstilstand. Disse kan ved første gennemlæsning synes som overflødig historisk viden, men ganske hurtigt opdager man, at den historiske udvikling og en afklaring af retstilstanden netop er med til at etablere en grund-læggende forståelse for lovgivningen og retspraksis omkring dette område og der-med sikre fundamentet for en god råd-givning eller en korrekt afgørelse. Bogen er som sin forgænger inddelt i otte kapitler og følger dermed struktu-ren i hegnsloven. Under hvert kapitel er de enkelte bestemmelser angivet med en oversigt over bestemmelsens væsentlig-

Til alle, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med –ellerpåandenmådeinteresserersigfor–hegnslovensbe-stemmelser, er der vigtigt nyt; en ny version af ”Hegnsloven med kommentarer” er udkommet. Landinspektør Kristian Baatrup har læst bogen og anmelder her det nye værk.


ste indhold, hvilket giver en fantastisk god og hurtig indgang til det faktuelle i bestemmelserne. Bogens register over trykte domme og kendelser, samt et me-get velfungerende stikordsregister, gør den meget anvendelig som opslagsværk.

kOMMeNterING aF besteMMeLser

OG retspraksIs

Som i størstedelen af den lovkommente-rende litteratur, indledes hvert afsnit med en angivelse af den faktiske lovtekst. Herefter kommenterer og beskriver for-fatteren med stor pålidelighed, sikker-hed og kompetence baggrunden for be-stemmelsen og tydeliggør det væsentlige indhold. Forfatterens evne til at afsøge kanterne af bestemmelser betyder, at kommentarerne også kommer til at om-fatte afledede naboforhold, men selvom man undervejs bevæger sig helt ind i andre lovkomplekser, har man aldrig indtrykket af, at man bevæger ud af en tangent. At forfatteren i teksten angiver centrale vendinger eller præmisser med fed skrift giver en god oversigtsvirkning. Kommentarerne underbygges med meget velrefererede afgørelser og kendel-ser og specielt forfatterens individuelle kommentarer til de enkelte afgørelser og domme giver læseren et letfordøjeligt indtryk af retspraksis og dermed et unikt grundlag for optimal rådgivning.

ÆNDrINGer sIDeN 3. UDGaVe

Domstolsreformen i 2004 og kommunal-reformen i 2007 har resulteret i enkelte ændringer i hegnsloven. Disse har dog umiddelbart ikke været af en karakter, som isoleret set berettiger til en revide-ret udgave og hegnslovens materielle regler er da også uforandrede. Omfanget af henvisninger til domme og admini-strative afgørelser har imidlertid ændret sig betydeligt, hvilket i sig selv har ført til en udvidelse af lovkommentarerne

til flere af hegnslovens centrale bestem-melser. En af de helt centrale forbedringer er bogens afsnit om afklaringen mellem hegnslovens bestemmelser og de nabo-retlige grundsætninger. Historisk set har disse to områder været meget tæt for-bundne, hvilket i mange tilfælde har gjort det vanskeligt at udøve en optimal rådgivning uden at ende med ”…men det er jo en vurdering i hvert enkelt til-fælde”. Vi kommer ikke helt til at slippe for bemærkningen, men afsnittet om spe-cielt træer og anden beplantning i nær-hed af skel giver en længe ventet, næsten forløsende, afklaring af retspraksis. På den naboretlige front er det tydeligt, at nabokonflikterne blomstrer og domsto-lene dermed får lejlighed til at videreud-vikle på de naboretlige grundsætninger. Nu er det sjældent, at jeg offentligt tør sige, at jeg bliver ”helt høj” af at læse lovkommentarer – men her i landinspek-tørernes eget forum må jeg alligevel er-kende, at forfatterens gennemgang af forholdet mellem levende hegn med hegnsfunktion og øvrige gevækster i form af enkeltstående træer og buske er intet mindre en fantastisk – så enkel og alligevel så kompleks.

kONFLIktFyLDt OMrÅDe

Bendt Berg skriver i sit forord, at nabo-retten erfaringsmæssigt er et overordent-ligt konfliktfyldt område. Jeg kan kun være rørende enig og derfor er jeg også lidt ærgerlig over, at der – om ikke andet så blot i en bisætning – henvises til mu-ligheden for løsning fremfor afgørelse eller dom. Jeg er helt indforstået med, at ”Hegns-lovens med kommentarer” er en juridisk afklaring og ikke skal have karakter af en håndbog til godt naboskab, men i er-kendelse af, at et bærende princip bag hegnsloven netop er, at grundejerne skal

”Afsnittet om specielt træer og anden beplantning i nærhed af skel giver en længe ventet, næsten forløsende, afklaring af retspraksis”

Kristian Baatrup, landinspektør

være enige, kunne man med rette have beskrevet muligheden for at gennemføre konfliktmægling gennem mediation.

køb?

Ja, der er ingen tvivl om, at ”Hegnsloven med kommentarer” er en uundværlig bog for alle, der beskæftiger sig med afgræs-ning af fast ejendom. Bogen bør være den primære litteraturhenvisning for alle med-lemmer af hegnssyn (der specielt skal være opmærksomme på bogens beskri-velser om hegnssynets kompetenceram-mer) og fast inventar i enhver landin-spektørforretning, hvor bogen hurtigt bliver en integreret del af det daglige rådgivningsgrundlag.


‘Hegnsloven med kommentarer’ af cand.jur. Bendt Berg, 4. udgave, 2014. Udgivet på Forlaget Bendt Berg, Gyvelbakken 38, 3460 Birkerød. Antal sider: 440. Introduktionspris i 2014: 880,- kr. ekskl. moms og forsendelse.


kOrt Nyt · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Danmark har endeligt fået sine første vandplaner – og modtaget EU-dom for smølSå skete det. Efter års forsinkelser er første generation af Dan-marks vandplaner omsider trådt i kraft. Det skete nærmest samtidig med, at EU-domstolen afsagde dom over Danmark for ikke i tide at have offentliggjort vandplaner for perioden 2009-2015 og rapporteret planerne til EU-Kommissionen. Vandplanerne skulle have været færdige inden den 22. decem-ber 2009, men blev først offentliggjort og rapporteret til Kom-missionen den 30. oktober 2014. Dommen fra EU-domstolen får ingen økonomiske konsekvenser for Danmark, udover at Danmark kan blive anmodet om at betale sagsomkostningerne forbundet med sagen. De første vandplaner gælder til udgan-gen af 2015, hvor de bliver fulgt op af nye vandområdeplaner, der gælder for perioden 2015-2021. Arbejdet med anden gene-ration af vandplanerne er allerede i gang. De nu gældende vandplaner er ændret væsentligt i forhold til den oprindelige version, som har været i høring i flere omgange. De er blandt andet skåret til, så de kan fungere bedre i praksis, oplyser Mil-jøministeriet. Vandplanerne skal være med til at sikre renere vand i åer, søer og langs kysterne. Det vil samtidig betyde bedre vilkår for fisk og et rigere planteliv. Det skal blandt andet ske ved at rense spildevandet fra flere boliger, åbne rørlagte vand-løb, fjerne spærringer, hvor fisk ikke kan passere, og ved at etablere nye vådområder, der både giver mere natur og mod-virker iltsvind.

Stor tilfredshed med RUNA ForsikringI årets uafhængige analyse af kundetilfredshed i forsikrings-branchen scorer RUNA Forsikring, som DdL-medlemmer kan tegne forsikring igennem, en fjerdeplads blandt samtlige for-sikringsselskaber. 8 ud af 10 kunder erklærer sig i undersøgel-sen tilfredse med selskabet. For branchen som helhed svarer omkring tre ud af fire, at de er tilfredse med deres forsikrings-selskab. Generelt set falder tilfredsheden i forsikringsbran-chen, men også i den sammenhæng klarer RUNA Forsikring sig fint, da kundetilfredsheden med selskabet ifølge målingen er steget i løbet af det seneste år. Undersøgelsen bygger på 5.000 telefoninterviews udført i efteråret 2014.

VaNDpLaNer ejeNDOMsjUra

Vintapperrampe-sagen for Højesteret til foråretInteresserer du dig for ledningsret, og ovenikøbet særligt for det såkaldte gæsteprincip, bør du sætte et stort kryds i kalenderen ud for mandag den 4. maj 2015. Denne dag kommer sagen om Vintapperrampen nord for Købenavn nemlig til behandling i Højesteret. Det fremgår af Højesterets foreløbige retsliste. Der-med er der udsigt til, at den meget omtalte principielle sag om rampen, der forbinder Lyngbyvej med Motorring 3, finder sin endelige afgørelse. Østre Landsret kom i sin dom i september 2013 samlet set frem til, at betalingsforpligtelsen i sagen på-hvilede ledningsejeren, i dette tilfælde det statslige Energinet.dk, som efterfølgende valgte at anke dommen. På den anden side i sagen står bygherren, Vejdirektoratet, og dermed er det staten imod staten i denne sag, hvis afgørelse kan få stor økonomisk stor betydning for ledningsejere og for bygherrer ved anlægsprojekter. Sagen behandles af Højesterets 1. afde-ling, har nr. 270/2013 og bærer titlen: ”Om gæsteprincippet er fraveget ved en deklaration, og om hvem der skal betale for ledningsarbejde”.

Vidste du…At du som DdL-medlem kan deltage i Ingeniørforeningens kur-ser og arrangementer på helt lige fod med IDA-medlemmer? IDA tilbyder en bred vifte af kurser mv., som også kan have interesse for landinspektører – herunder også arrangementer af mere generel karakter. For at give et indtryk af spændvid-den i IDA’s arrangementer er her et lille udpluk af tilbuddene i december:· Naturplan Danmark – hvordan kommer vi videre? (1. december)· Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? (4. december)· Stress & styrke - din hjerne bestemmer din adfærd (4. december)· Brug din hjerne - til en forandring (9. december)· Den Uformelle Leder (9. december)· Besøg Det Nye Moesgaard (10. december)· Cafe Hack Juleshow med kendisser (11. december)· Individuel lønforhandling for offentligt ansatte – webinar (kan ses indtil 23. december)For mere information og tilmelding, se hjemmesiden ida.dk under Arrangementer.

FOrsIkrING

eFterUDDaNNeLse

vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet har travlt med en række spændende infrastruk-turprojekter. Derfor søger vi en landinspektør, der skal arbejde på vores anlægsopgaver fra vores kontor i Fløng.

Vi tilbyderEt varieret og projektorienteret arbejde i forbindelse med vores anlægsprojekter. Du får ansvaret for rettigheds- og arealerhver-velse på fl ere projekter. Herunder fagprojektledelse af lednings-omlægninger og arkæologi i forbindelse med projekterne.

Vores projektteams består af såvel interne som eksterne sam-arbejdspartnere. Vores anlægsaktiviteter omfatter nyanlæg og udbygning af motorveje, samt anlæg af cykelstier, rundkørsler, krydsombygninger m.v.

Du bliver en del af et fagligt team med mere end 20 landinspek-tører alle med høj faglighed indenfor arealanvendelsesanalyser, arealerhvervelse/ekspropriation, ledningsrettigheder, arkæologi-ske undersøgelser og kontakt til lodsejere. På anlægsprojekter-ne får du udover interne leverancer også ansvaret for koordi-nering og styring af forskellige rådgivere eller leverandører som f.eks. privatpraktiserende landinspektører og arkæologer.

Vi lægger vægt på uddelegering af ansvar og kompetence, og, at den enkelte udvikler sig gennem såvel opgaven som gennem aftalte kompetenceudviklingsforløb. Rejseaktivitet må forventes, da vi løser opgaver i hele landet.

Dine kvalifi kationerDet er vigtigt, at sagsbehandlingen sker på et sikkert fagligt grundlag og i en god åben dialog med berørte borgere og myndigheder. Rammerne gives af lovgivningen omkring veje og ekspropriation, men det vil også være en fordel, hvis du har et bredere kendskab til lovgivning inden for ejendoms og naboret-lige forhold samt miljøret.

Vi søger derfor en landinspektør, jurist eller en person med an-den relevant uddannelse og erfaring. Du kan kommunikere klart, både i skrift og tale. Du skal have overblik og samarbejdsevner, og du evner nytænkning og arbejder målrettet for at opnå gode resultater.

Læs mereDu kan læse mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os på www.vejdirektoratet.dk. Her kan du også få et alsidigt indblik i, hvordan andre medarbejdere synes, det er at arbejde hos os.

Løn og ansættelsesvilkårLøn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifi kationer. Kørekort niveau B er en forudsæt-ning for ansættelse.

Tjenestested er Vejdirektoratet, Anlægs-Driftsdivisionen, afdelingen Arealerhvervelse, Guldalderen 12, Fløng, 2640 Hedehusene.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i med-arbejdersammensætning og opfordrer derfor alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Få mere at vide hos afdelingsleder Torben Richter på tlf. 7244 2277.

AnsøgningSend os din ansøgning samt kopi af eksamensudskrifter via www.vejdirektoratet.dk senest mandag den 8. december 2014.

Landinspektør med ansvar for arealerhvervelse til Vejdirektoratet i Fløng


eFterUDDaNNeLse OG MeDLeMsNyt

eFterUDDaNNeLseskUrser

LandzoneadministrationHvornår: Tirsdag den 14. april 2015Sted: Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 12. marts 2015Arrangementsnummer: 311024

Projektstyring, projektledelse og processtyringHvornår: Onsdag den 22. og torsdag den 23. april 2015Sted: Scandic Jacob Gade, VejlePris: 8.500 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDA. Inklu-siv overnatning.Frist for tilmelding: 20. marts 2015Arrangementsnummer: 311022

Offentlig-Privat Samarbejde (OPS)Hvornår: Tirsdag den 28. april 2015Sted: Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDA.Frist for tilmelding: 26. marts 2015Arrangementsnummer: 311163

For alle kurser gælder, at tilmelding skal ske på www.landinspektøren.dk eller tlf. 3318 4818.Læs mere om de enkelte kurser på DdL’s hjemmeside under ’Fagligt’ og ’Efteruddannelse’.

karen fentz østergaard er pr. 1. september 2014 ansat hos Skel.dk.line merete andkjær er pr. 1. september 2014 ansat hos Mærsk Olie og Gas A/S.malene louise mølbak er pr. 1. september 2014 ansat hos COWI A/S.esben krogh er pr. 1. oktober 2014 ansat hos Eiva A/S.winnie h. andersen er pr. 20. oktober 2014 ansat hos Geopoint.michael skriver andersen er pr. 1. november 2014 ansat hos Tvilum Landinspektørfirma A/S.hanne hjertmann christiansen er pr. 1. november 2014 ansat hos Bjørn Christiansen Landinspektører.ole gregor er pr. 1. december 2014 ansat i Aarhus Kommune.thomas hallundbæk petersen er pr. 8. december 2014 ansat hos Grontmij A/S.

Specialisering i Land Management: Brian Albinus Gravgaard

50 år:Susanne Nørgaard Godiksen, Kongens Lyngby, 1. januarBirgit Larsen, Vestbjerg, 8. januar

Morten Krebs, Virum, 12. januarEsther Louise Jensen, Odense M, 24. januarMorten Heinemann, Værløse, 2. februar

60 år:Bent Bjerggaard Mikkelsen, Viborg, 9. decemberKenneth Mortensen, Viborg, 19. decemberKim Jesper Hatting, Roskilde, 5. januarStein Fossa, Torshavn, 23. januarPer Crüger Jørgensen, Vissenbjerg, 7. februarJørgen Pedersen, Vejle, 13. februarKaj Svensgaard, Næstved, 14. februar

70 år:Viggo Friis Sørensen, Jelling, 4. decemberSven Kofoed Møller, Vordingborg, 9. decemberErik Møller, Aabenraa, 13. decemberBørge Jul Madsen, Vejle, 18. decemberJens Bech Jørgensen, Lemvig, 30. decemberErik Ove Boe, Roskilde, 5. januarSøren Lindegaard, København N, 20. januarJørn Freisig, Aabenraa, 29. januarJesper West Knudsen, Hillerød, 11. februar

75 år:Jørgen Henrik Præstholm, Ribe, 5. februar

80 år:Jens Henrik Harboe, Holte, 9. december

85 år:Axel Blok, Løsning, 8. januarBørge Aaby Jørgensen, Lemvig, 6. februar

Nyt jOb

Ny LaNDINspektørkaNDIDat

rUNDe FøDseLsDaGe


kLUMMe

Sekretariatschefen skriver:

Jeg troede, at jeg opfandt et nyt ord – ’systemklemme’ – men ser så dette: ”Den lille mand i systemklemme. Eksproprieret til fordel for kabler.”

En systemklemme opstår, når systemet låser os fast i en situa-tion uden, vi har mulighed for at bevæge os. En Catch22. Ty-pisk er det den ’lille’ mod ’systemet’, hvor ekspropriationssager meget ofte vil blive oplevet sådan. Andre gange virker regeladministrationen – så rigtig den end er – stik imod sin dybeste hensigt.

Jeg har inden for kort tid oplevet, hvordan to i min nære fami-lie – på hver sin måde – er kommet i en regulær juridisk system-klemme. Konsekvenserne for begge er både personlig og øko-nomisk, men med meget forskellig betydning, og essensen af ’systemklemmen’ er juridisk/bureaukratisk med streng og stringent lovfortolkning. Kørt rent efter den juridiske skolebog, så ingen i det bureaukratiske system efterfølgende kan ankla-ges for hverken smøl eller eftergivenhed. Ingen kritik hér.

sItUatION: FørtIDspeNsION

XX blev for nogle år siden kørt ned på cykel. Ved ulykken blev XXs skulder ødelagt – slået ud af led og voldsomt forstuvet. For XX, der er hypermobil med svage led, er det slemt. XX havde netop startet eget it-firma og flyttet i eget hus. XX blev med ét slag uarbejdsdygtig og nødt til at lukke firmaet. XX fik sygedag-penge og gik i håbet om, at nødvendig genoptræning kunne stabilisere skulderen, hvilket ikke var muligt. Efter halvandet år ophørte sygedagpengene og XX fik tilkendt førtidspension. I perioden kørte en forsikringssag, som XX til sidst vandt.

Forsikringspengene blev modregnet i førtidspensionen, så for at kunne leve blev huset belånt til maksimum. Økonomien holdt selvfølgelig ikke. Huset blev sat til salg – midt under krisen og salget gav ikke overskud, men XX har en langmodig bank, der låner til udbetaling på en lille andelslejlighed. XX havde ingen pensionsforsikring mod tab af erhvervsevne i sit lille firma.

Nu er XX af kommunen sat overfor kravet om tilbagebetaling af udbetalt førtidspension til et beløb, der modsvarer værdien af den købte boligandel ud fra opfattelsen af, at XX har haft den samlede sum på hånden. Afgørelsen er helt efter bogen, men kravet ødelægger XXs forsøg på at genopbygge et liv i en billig bolig. Signalet fra kommunen er, at XX skal lade sig gå helt personlig konkurs, så kan kommunen hjælpe. Desværre ikke i den nuværende billige bolig, men i én, der er dyrere.

Catch22, og kommunen gør det vanskeligt for sig selv og XX,

men beslutningen er sandsynligvis juridisk korrekt. XX står med skægget i postkassen.

Lærestykke – lad være med at blive kørt ned og tjek ellers din pensionsforsikring for tab af erhvervsevne, hvis du har én (og det har du, hvis du er ansat efter overenskomst.)

sItUatION: eFterLøN

YY er gået på efterløn ved årsskiftet. YY havde aktier – var med-ejer – i et privat firma, som fortsatte efter YY ophørte. YY havde herefter ingen forbindelse med arbejdet. Alle relationer blev afsluttet, men YYs aktier i firmaet skulle videresælges til fir-maet. Værdien af aktierne blev først fastsat ved en general-forsamling i foråret.

YY søger om efterløn – og får afslag med den begrundelse, at YY ”ikke er ophørt mere end midlertidig med at have eget fir-ma”. Dvs. ejerskabet til aktierne indikerer, at YY stadig har eget firma. Efter klage gennem de lovpligtige kanaler, og efter myn-dighedernes genvurdering af egen sagsbehandling og efter fornyet klagesagsbehandling (det har kostet noget mere end fire måneders efterløn) afgøres sagen endeligt uden skelen til forskellige uafhængige parters dokumentation af, hvorledes arbejdsrelationerne mellem YY og firmaet er ophørt endeligt ved årsskiftet. Afgørelsen bliver, at YY ikke er ophørt med sin virksomhed, og dermed ikke er berettiget til at modtage efter-løn, førend aktiernes værdi er fastlagt på generalforsamlingen.

Efterfølgende foretages så i øvrigt ingen modregning i udbeta-ling af efterlønnen, så efter generalforsamlingen står YY både med efterløn og udbetalt værdi – både med pose og sæk. YY skal nok overleve, men hvis generalforsamlingen først havde været ved årsskiftet, og hvis YYs personlige økonomi havde været stram, så kunne året godt være gået med nogen smalhals.

Lærestykke – hvis du forventer at gå på efterløn, så er den helt sikre model, hvis du er ansat og har aktier i dit firma, at blive i firmaet til dine aktier er endeligt solgt. Hvis værdien af akti-erne fastsættes på generalforsamlingen, så bid dig fast i bordet til generalforsamlingen. Stop så straks dagen efter, afmeld dit private firma i de relevante registre og søg om efterløn. Eller indgå forlods en bindende aftale med firmaet, så det er firmaet, der endeligt køber aktierne ved årets udgang.

En juridisk systemklemme…

Et billede siger mere end 1000 punkter

TrimbleVision

+45 7733 [email protected] Vision reducerer både den tid du

bruger i marken og på kontoret.

Trimble Vision er let at anvende og den leveres med Trimble S6, S8 eller en VX-totalstation.

Med Trimble Vision kan du: se hvad instrumentet serlave panorama fotos visualisere målinger i projektet

Geoteam_TrimbleVision_20140917_V3.indd 1 14-11-2014 11:34:49

mag

asin

post

mm

PID

nr.

4630

8

Documents

ni spektøren - ddl.berightthere.dkddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/Landinspektren_06_2014.pdf · peer review-proces, som har taget længere tid end beregnet,