Stidsholt Nordjyllands IdrætsefterskoleBadminton - Fitness - Fodbold - Håndbold - Svømning

Stidsholt Nordjyllands IdrætsefterskoleBadminton - Fitness - Fodbold - Håndbold - Svømning

www.stidsholt.dk

StidsholtNordjyllands IdrætsefterskoleØrtoftvej 1529300 Sæby

Telefon: Fax:

E-mail: Info@stidsholt.dk

9846803398468433

Julen 2013

Indhold

2 Aarsskrift 2013

Snart skriver vi 2014

4

8

Velkommen til Stidsholt 2012-2013 14

Jubilæumstale af Torben Pihl 20

Fint besøg på Stidsholt 28

Et anderledes besøg på Stidsholt 32

Dimissionstale 2013 36

”Tappernes dagligdag” og Stidsholts køkken 46

Velkommen til de nye ansigter 50

Ny Fitnesslinje på Stidsholt 64

Badmintonlinjen 2012-2013 68

Fodboldlinjen 2012-2013 64

Besøg fra årgang 1958-2009 96

Elevhold 2012-2013 102

Elevliste 2012-2013 105

Jubilæumssamtale fra 1956 80

Grundtvig og Kolds skoletanker? 90

4 Aarsskrift 20134 Aarsskrift 2013

Julen2013

Kære alle sammenElever, skolens ledelse, personale, skolekreds, bestyrelse og alle andre, der har gode tanker tilovers for vores gamle skole.

Fra den samlede bestyrelse skal lyde; De bedste ønsker om en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Det har igen i år været et dejligt år at være bestyrelsesformand på Stidsholt.

Med venlig hilsen, John Dohn - formand

JohnDohn

fra bestyrelsesformandEn hilsen

6 Aarsskrift 2013

8 Aarsskrift 2013

Snart skriver vi2014

Snart skriver vi 2014, og det er tid at se tilbage på året 2013 på Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole. Sidste år valgte vi for første gang at udgive skolens årsskrift i elektronisk form, men samtidig gav vi mulighed for, at årsskriftet kunne bestilles i trykt form, hvis man ønskede det. I år har vi valgt kun at udgive årsskriftet elektronisk på skolen hjemmeside. Hjælp os med at informere venner og bekendte om, at Stidsholts årsskrift kan læses på skolens hjemmeside www.stidsholt.dk

2013 har været et godt år på Stidsholt. Efter at skoleåret 2011/2012 måtte gennemføres med 88 elever, hvilket var ca. 30 elever under, hvad vores målsætning er, havde vi ved årsskiftet sidste år på årgang 2012/2013 118 elever, og da det samtidig lykkedes os at begynde indeværende skoleår 2013/2014 med 112 elever, er vi rigtig godt tilfredse. I en tid, hvor ungdomsårgangene bliver mindre, og hvor efterskoleformen til stadighed er under pres – senest set ved KLs og Dansk Industris forslag tidligere på året om at begrænse adgangen til efterskolernes 10. klasser, er vi både glade for og stolte over, at vi har en næsten fyldt skole. Jeg er overbevist om, at det skyldes, at vi har et personale, der på alle måder laver et godt stykke arbejde i hverdagen, men også, at både vores nuværende og tidligere elever sammen med deres forældre m.fl. er rigtig gode ambassadører for Stidsholt. Det er der brug for nu, og det vil der være brug for fremover.

SteenJensen

10 Aarsskrift 2013

om de mange forbedringer, det tekniske personale sammen med leverandører udefra har lavet og er på vej med (renoveret foredragssal, nye fodboldbaner m.m.), og her ”praler” han også af de flotte resultater, Stidsholts køkken opnår.

Endelig har badmintonlærer Thomas Røjkjær Jens-en og fodboldlærer Brian Pihl set tilbage på de mange gode oplevelser, de hver især sammen med deres elever havde på deres idrætslinjer i skoleåret 2012/2013.

I årets løb er det flere gange lykkedes for Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole at få bragt indslag i TV 2 Nord. Bl. a. da vi i oktober måned havde besøg af ungdomsspillere fra den polske håndboldklub

Samtidigt er det lykkedes for de 12 efterskoler nord for Limfjorden sammen med Efterskoleforeningen at etablere et endnu stærkere samarbejde med det formål at trække endnu flere elever til Vendsyssel – ikke mindst fra de store byer. Du har bl. a. mulighed for at følge med i de fælles nordjyske efterskoleinitiativer på Facebook-siden ”Efterskolen som bæredygtig drivkraft – Vendsyssel”.

I årsskriftet har du dels mulighed for at læse, hvad der i løbet af året er sket på Stidsholt, og dels hvordan skoleåret forløb for årgang 2012/2013, der sluttede deres Stidsholt-ophold d. 29. juni i år. Du kan læse min tale ved dimissionsfesten, og du kan læse Årets Gang samlet af viceforstander Jeanette Larsen. Vores køkkenleder Klaus Kjærgaard har lavet et indlæg

Wisla Plock. Fire gange i 2013 har vi haft samarbejde med Flygtningecentret i Frederikshavn. Den ene af gangene blev der bragt et indslag i TV 2 Nord. Tre af vores drenge Johan Toft-Nielsen, Nikolai Elkjær Frøstrup og Jeppe Hammershøj Laursen har skrevet om besøgene.

Du kan i årsskriftet også læse bestyrelsens julehilsen fra bestyrelsesformand John Dohn. To mangeårige bestyrelsesmedlemmer næstformand Tommy Thoms-en og tidligere elev og elevforeningsformand Inger Stokbro Jensen har i årets løb valgt at stoppe i bestyrelsen. En stor tak skal lyde til dem for deres kæmpestore indsats for Stidsholt igennem årene. I deres sted er fodboldklubben Skjold Sæbys formand Asger Mortensen og tidligere lærer på Stidsholt Kaj Frederiksen indtrådt i bestyrelsen. Velkommen til begge. Vi glæder os til samarbejdet. Kaj Frederiksen har skrevet en præsentation af sig selv og også et indlæg om de tanker, han finder bør ligge bag driften af en efterskole.

1. august kunne lærer Torben Pihl fejre 25. års jubilæum på Stidsholt. Du kan i årsskriftet læse Torbens tilbageblik på 25 år som efterskolelærer. Torben har gennem årene været en rigtig

god og vellidt efterskolelærer, som udover efterskolelærerarbejdet med stor interesse har arbejdet med skolens IT, PR og de seneste år også skolevejledning. Torbens 25 års jubilæum på Stidsholt

12 Aarsskrift 2013

1. august kunne lærer Torben Pihl fejre 25. års jubilæum på Stidsholt. Du kan i årsskriftet læse Torbens tilbageblik på 25 år som efterskolelærer.

som laves i samarbejde med Dansk Gymnastik Forbund.

Jeg vil ønske god fornøjelse med læsning af årsskriftet.

har også givet anledning til årets historiske indlæg i årsskriftet. I 1956 kunne Stidsholt Ungdomsskole fejre 25 års jubilæum. Jeg har i årsskriftet fra 1956 fundet et interview bragt i Vendsyssel Tidende med daværende forstanderpar Marie og Hans Jakobsen. Jeg synes, det er spændende at læse og sammenligne deres skolesyn med det, vi har nu.

Også I løbet af 2013 er der sket nyansættelser på Stidsholt. Læs om lærer Anna Larsen som er ansat som barselsvikar for Stinna Nørhave, og skolens fire unge vikarer Britt, Ditte, Kathrine og Jonas som også fortæller, hvem de er.

Som tidligere omtalt, er der ikke mindst på grund af de faldende ungdomsårgange i stigende kamp om eleverne. Det gælder som efterskole hele tiden om at lave et ordentligt stykke arbejde med eleverne og om at have spændende tilbud til eleverne. På Stidsholt valgte vi fra 2011/2012 at udvide vores idrætstilbud med en svømmelinje. Svømmelinjen har vist sig som et godt aktiv. Vi må allerede nu hænge ”den røde lygte ud” til det kommende skoleår, idet omkring 20 svømmeelever har tilmeldt sig.

I det kommende skoleår planlægger vi at starte en fitness-linje. Lærer Gitte Paulsen er tovholder på fitness-linjen, og hun har det sidste halve års tid arbejdet med at give fitness-linjen indhold. Du kan læse om tankerne bag og indholdet i fitness-linjen,

14 Aarsskrift 2013

Velkommen til Stidsholt2012-2013

Når man efter mange år på samme efterskole ser tilbage på et skoleår vil der altid være nogle markører, personligheder eller nøgleord, man kan sætte på en efterskoleårgang. Skoleåret 2012-13 har vist den nemmeste label nogensinde - det var jo den årgang med lockouten... Hvor anderledes og speciel denne periode end var for skoleåret, var det heldigvis ikke denne oplevelse, der alene formede elevholdet. Inden lockouten trådte i kraft 2. april, var der nemlig gået størstedelen af et skoleår, der havde sammentømret et fantastisk elevhold, der kunne modstå denne udfordring.Hvad er det så for nogle ingredienser, der skal puttes i smeltediglen for at skabe et stærkt elevhold?I introdagene blev efterskolelivet introduceret til

eleverne. Alle procedurer fra vrid af gulvklud til brandøvelse blev gennemgået. Elevernes kendskab til hinanden blev øget som ringe i vandet. Først de små ringe: Værelset, hus/gang og kontaktgruppen. Så de større cirkler som klassen og ikke mindst idrætslinjen. Allerede i den første weekend fandt eleverne det ordsprog, der blev deres mantra: Sammen sætter vi spor.

I løbet af efteråret opbygges stærke fællesskaber gennem undervisning, træning, stævner, kampe og ii særlig grad teambuildingturen til Rønbjerg.Turen til Rønbjerg blev gennemført i et rigtigt møgvejr, men med højt humør. Eleverne blev udfordret i mangeartede discipliner som bungeerun,

JeanetteLarsen

16 Aarsskrift 2013

af weekendarrangementet. Og bedsteforældredagen, hvor glade bedsteforældre kommer slæbende med kalenderpakker, småkager og andet godt til at danne rammen om en dejlig december.December var præget at et stort badmintonstævne og terminsprøver, inden vi kunne runde af til jul med alt det julemad, man kan ønske sig i form af både julemiddag og fantastisk lærershow torsdag aften og julefrokost fredag efter hovedrengøringen.

Veludhvilede efter en lang ferie tog eleverne fat på januars mange fodbold- og svømmestævner. I Krop

bueskydning, åløb og utallige stafetter med og

uden vand. Turens formål er, at eleverne skal se hinanden i nye roller og situationer og selvfølgelig også, at ryste dem sammen. Ingen tvivl om, at målet igen blev nået.November var en travl måned med girlpowerstævne, projektopgave for 9. klasse og brobygning for 10. klasse. Men også tid til at bringe hele familien til Stidsholt. Forældresamtaler - så kan man jo diskutere, hvor hyggeligt det er... - Søskendeweekend, hvor både yngre og ældre søskende kommer og er en del

18 Aarsskrift 2013

Med forårets komme var kursen sat mod prøverne, men pludselig kom et nyt begreb ind i hverdagen - Lockout.

resultater, og skoleårets sidste 4 dage blev nydt på Drengeborg.

Nede i smeltediglen fik eleverne, i løbet af året gennem mange fælles oplevelser i undervisningen, på sportsarenaerne i det formelle og uformelle samvær, smeltet spor i hinandens hjerter og i Stidsholts historie. Tak til årgang 2012-2013 for et rigtigt godt skoleår.

Umulig blev der kløet på med øvelser og træning målrettet skituren. Trods den gode optakt måtte et rekordantal elever runde skadestuen under årets skitur. Heldigvis gav det ingen skår i glæden, og turen var absolut et af højdepunkterne i skoleåret. En lejrskole, hvor aktivitet på tværs af de normale opdelinger i klasser og linjer styrkede sammenholdet.

Med forårets komme var kursen sat mod prøverne, men pludselig kom et nyt begreb ind i hverdagen - Lockout. Og fra begreb til realitet stod skolen 2. april med en lærerstab reduceret til 3 lærere og 3 ledere. Der måtte tænkes kreativt for at sikre undervisning, aktivitet og samme følelse af stabilitet, som eleverne var vant til. For alvor viste eleverne, hvor gode de var blevet sammen. Alle bakkede op for at holde skolen mest muligt åben. Det lykkedes at få gjort håndbolddrengene til jyske mestre, stille med håndboldpigerne og hele badmintonlinjen til DM og få afviklet træningen på alle linjer. Alle elever fik også taget et 8 timers førstehjælpskursus.

Glæden var stor, da lærerne efter endt lockout kom tilbage til skolen. I al hast blev den resterende del af skoleåret tilrettelagt, så eleverne ikke gik glip af noget. Gallafesten blev flyttet, så eleverne kunne nå af få fod på lancierdansen, og hårdt presset blev syningen af de sidste gallakjoler færdiggjort få timer før festen.De mundtlige prøver blev gennemført med gode

20 Aarsskrift 2013

Jubilæumstaleaf Torben Pihl

Den 1 august 1988, for 25 år siden, begyndte jeg på Stidsholt som ung, engageret og flot musiklærer. Meget er sket siden, nu er jeg kun engageret og flot.

Vi var en del ansøgere til stillingen, hvoraf vi var 4, der blev kaldt til samtale. Jeg synes selv mine kvalifikationer var fine, men det jeg blev husket på efter samtalerne, var, at jeg var ham, der var gift med jordemoderen. Eller jordemodermanden.

Jeg kom herop en dejlig varm sommerdag. Blev snakket lidt med af Bent, daværende forstander. Vist rundt af en, der hedder Ellen, som fortalte, at vi var som en stor familie her på Stidsholt. En dame ved navn Christa spurgte, om jeg kunne undervise i tysk og matematik. Ja, matematik ville være fint nok, men tysk var måske ikke lige det allerbedste.

Jeg fik egentlig aldrig at vide, om jeg var ansat, men gik ud fra det, da jeg nogle dage senere fik et skema, der stod Torben på. (Senere fik jeg dog også en ansættelseskontrakt).

Vi flyttede familien til Sæby til det hus, der nu hedder pigehus 2.

Vores nye naboer hed Tom og Birthe. Det var et lærerpar, der havde været meget længe på skolen, og altså havde stor erfaring. Jeg spurgte en dag den

Torben Pihl

22 Aarsskrift 2013

erfarne Tom om, hvor længe de havde været på Stidsholt. 4 år, så nu var det også på tide for dem at komme videre, sagde han. De var blevet ansat på en skole længere nede i landet. Jeg tænkte 4 år. Det er knageme godt nok lang tid. 4 år på den samme skole…

Tiden gik, og pludselig havde jeg også 4 år på bagen på Stidsholt. I de første mange år fik jeg utrolig mange kolleger, som kom og var væk igen efter et år. Så mange, at jeg efterhånden helt mistede overblikket over, hvor mange der egentlig har været. Først i de sidste 15 år er der kommet en endog meget stor stabilitet i lærerflokken. Michael, Jeanette, Belinda kom til at høre til grundstammen i lærerflokken og er mellem dem, der også har været her i meget lang tid.

I 1988 var det en anden type elever, vi havde. Mange havde ikke den familiære opbakning hjemmefra, som vi oplever i dag. Så ud over at være lærere, var vi i høj grad også de trygge voksne, som mange havde brug for. Det var på ingen måder dårligt. Men meget anderledes.Vi havde nogle lidt andre ting at slås med. Hash var en årligt tilbagevendende ting, som vi altid stødte ind i. Jeg fik dog at vide, at det var ingenting i forhold til, hvordan det var på Stidsholt før i tiden. Jeg har endda hørt, at hvis man som nattevagt hørte uro på gangen om natten, så var det klogest at blive inde på

skole, som ved hjælp af personalets, ledelsens og bestyrelsens engagement og dygtighed har formået at nyskabe Stidsholts koncept i en sådan grad, at vi ikke bare har formået at holde os selv kørende, men samtidig hævet os op, så det at være på Stidsholt nu forbindes med kvalitet og blandt de førende skoler i Nordjylland.Jeg husker engang til en idrætsdag for mange år siden, hvor eleverne tog deres trøjer af, fordi der stod Stidsholt på. Der blev set ned på dem. I dag er eleverne stolte af, at der står Stidsholt, fordi det forbindes med en skole med dygtige elever og dygtige lærere.

Skulle der nu sidde nogen og tænke: 25 år, så må han da snart stoppe frivilligt og lade nogle yngre komme til. Hertil kan jeg kun sige. Nej, det har jeg ikke tænkt mig. Jeg elsker det, jeg laver. Matematik er mit yndlingsfag, og jeg har det meget tit sådan, når jeg går fra en matematiktime, at jeg tænker: ”Hold da op, det er livet det her. Kan det blive bedre”.

Skolevejledning, som for mig stadig er ret nyt, finder jeg særdeles interessant. PR-delen, som jeg har fået lov at stå for, er nok mit største ynglingsområde. Hvis ikke jeg skal være lærer i mit næste liv, vil jeg nok forsøge at komme ind i reklamebranchen. Er der slet ikke noget, han er træt af tænker nogen måske. Jo, hold fast hvor IT-problemer og trådløst netværk ofte holder mig søvnløs. Men det er et af

vagtværelset. Tror dog, det nok er en skrøne.Arbejdstid i slutningen af 80’erne og starten af 90’erne var ikke noget man opgjorde. Der var således ikke noget tal for, hvor meget man skulle arbejde. Hvis man syntes, man havde meget at lave, gik det ind under begrebet ”Det med efterskolen forbundne ekstraarbejde”. Vi havde lærermøde fredag eftermiddag ved 15.30 tiden. Hvis en af weekendvagterne var blevet syg, konstaterede Bent lige ”Nåh ja, vi skal jo lige have en til at tage vagten i stedet for den og den, som er blevet syg”. Så kiggede han rundt, medens alle kiggede ned i bordet for at undgå øjenkontakt. Når det blev pinligt nok, og en eller anden meldte sig, eller man syntes, det måtte være ens tur til noget ”Det med efterskolen forbundne ekstraarbejde”, sagde Bent: ”Fint, så er det problem løst”. Og det var det så.

Skolen har ændret sig meget. Elevklientellet har også ændret sig meget. Vi laver efterskole på en helt anden måde i dag, end tidligere. I 80’erne manglede der mange elever til det kommende skoleår, når vi gik på sommerferie. Det tog vi ganske roligt. De skulle nok komme helt af sig selv. I dag kommer ingen elever af sig selv. Hvis ikke vi er dygtige nok på alle områder, og lidt flere til, så kører skolen ikke. Jeg er utrolig stolt af at være på en skole som i starten af min karriere klarede sig igennem skærene på trods af de udfordringer, vi dengang havde. Jeg er samtidig også utrolig stolt af at være på en

24 Aarsskrift 2013

Arbejdstid i slutningen af 80’erne og starten af 90’erne var ikke noget man opgjorde. Der var således ikke noget tal for, hvor meget man skulle arbejde.

de udefinerlige had/kærligheds forhold. For er der noget, der virkelig også står øverst på min liste over områder, jeg holder af, så er det IT-computere, netværk, software, hardware, storskærme, Av-udstyr, interaktive tavler og alt det der. Og jeg har en tro på, at en dag er alle problemer løst, og så kan jeg læne mig tilbage og bare nyde at det kører.

Med det vil jeg gerne sige tak for de første 25 år. Jeg vil gerne sige tak til kollegaer og ledelse, idet et godt liv i høj grad hænger sammen med et godt arbejdsliv med gode kolleger og et godt samarbejde med ledelsen. Jeg vil gerne sige tak til Steen og skolen for at have iscenesat denne fine jubilæumsmarkering. Jeg starter hermed på de næste 25 år.

Torben Pihl

26 Aarsskrift 2013

28 Aarsskrift 2013

Fint besøg påStidsholt

forberedt en række spørgsmål til gæsterne.

- Det var en rigtig god idé med spørgsmålene. Det var lidt mærkeligt i starten, men da man først kom i gang, blev det rigtig godt. Vi havde lidt svært ved at forstå hinanden i starten, men ved hjælp af kropssprog og lignende, gik det fint, fortæller Nikolai Frøstrup, elev på Stidsholt.

En eftermiddag som efterskoleelevDer var ikke mange af flygtningene, der vidste, hvad håndbold var før besøget på skolen, men håndboldspillerne havde valgt at flytte dagens træningspas til senere på dagen, så flygtningene havde mulighed for at opleve en træning.Imens der blev trænet håndbold i hallen, var der også andre aktiviteter i gang på skolen, så som bordtennis,

En anderledes dag for eleverne på Stidsholt Nord-jyllands Idrætsefterskole og flygtningene fra asyl-centeret i Frederikshavn.

I går, torsdag d. 14. november, fik Stidsholt fint besøg af de udenlandske flygtninge fra asylcenteret i Frederikshavn. Det var ikke første gang, eleverne fra Stidsholt tilbragte tid med flygtningene. Det har de gjort hele 3 gange nu. Eleverne fra Stidsholt har været på besøg på asylcenteret en gang før, og det var nu anden gang, Stidsholt fik besøg fra dem.

Klar til en dag med masser af nye oplevelserRammerne var lagt til en god og spændende dag, med masser af aktiviteter, tyske/engelske samtaler og en afslutning med god aftensmad fra Stidsholts kok, Klaus. Eleverne havde i timerne op til besøget

NikolaiFrøstrup

&

JeppeLaursen

30 Aarsskrift 2013

skuffede fodboldtræner, Lennart Bak.En rigtig god dagAlt i alt en rigtig god og anderledes dag på Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole. Der var endda nogle af flygtningene, der var kommet i så god en snak med nogle af eleverne, at de skulle have et fælles billede med hjem, før de tog tilbage til asylcenteret.

pool og senere fodbold, så ingen kom til at kede sig.De kom for at vindeHos mange af gæsterne var det til stor fornøjelse at spille fodbold med fodboldspillerne fra Stidsholt. Der var høj intensitet og fight fra gæsterne, mens drengene fra Stidsholt ikke havde samme vilje og gejst. Det resulterede i en sejr til gæsterne, der var noget skarpere på dagen.”I er alle sammen sat af holdet”, lød det fra den lidt

32 Aarsskrift 2013

Et anderledes besøg på Stidsholt

Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole fik i går, torsdag d. 14. november, et lidt anderledes besøg. Omkring halvtreds flygtninge fra Frederikshavn asylcenter gæstede nemlig skolen. Det er det andet besøg asylcentret aflægger på Stidsholt, og eleverne fra Stidsholt har været på asylcentret en enkelt gang. Det er altså det tredje ud af fire.

De prøvede at leve som efterskoleelevDer blev svedt, spist lækker mad og sprog og kultur blev udvekslet – Det hele begyndte med, at eleverne fra Stidsholt to og to blev sat sammen med to fra flygtningecentret – så skulle de snakke om alt mellem himmel og jord. De skulle i bund og grund få tiden til at gå i en time ved at tale engelsk. Eleverne var blevet bedt om at forberede nogle spørgsmål, som de kunne stille gæsterne. Ligeledes havde de fleste fra asylcentret lavet hver deres papir med spørgsmål og historier, de ville fortælle.

Der også var rigeligt med muligheder for flygtningene til at prøve livet som dansk efterskoleelev kortvarigt. De blev tilbudt at deltage i indendørs fodbold, håndbold, pool og bordtennis.

Vi har talt med eleven Johan Toft-Nielsen, som er fodboldspiller på Stidsholt. Hvad synes du om disse besøg, også at I skal besøge flygtningecentret?

Johan Toft-Nielsen

34 Aarsskrift 2013

– Jeg synes helt klart, at det er et rigtig spændende tiltag i hverdagen – så gør det heller ikke noget, at det går ud over skoledagen”, smiler Johan Toft-Nielsen. Var der en anspændt stemning, da I skulle tale engelsk med dem alene?

– Hm, ja, det er faktisk svært at sige. Selvfølgelig er det altid lidt specielt og anderledes kun at måtte tale engelsk – men eftersom situationen er, at vi er gennemsnitligt meget bedre end dem til engelsk, er det nok mest dem, det er lidt akavet for. Men så alligevel, jeg tror faktisk, at de er ligeglade med en anspændt stemning. På det første besøg vi aflagde dem, dansede de for os alle sammen, nogle endda iført ikke særlig meget tøj.”

Man kan vist roligt kalde dagens forløb en succes.

36 Aarsskrift 2013

Dimissionstale2013

Kære forældre, søskende, bedsteforældre og øvrige pårørende, der er med i dag.Kære elever på Nordjyllands Idrætsefterskole. Rigtigt hjertelig velkommen til Stidsholt. Velkommen til skoleåret 2012 – 2013.

Ja - det er i dag 10½ måned eller 323 dage siden, jeg på den måde bød Jer velkommen til Stidsholt. På det tidspunkt sagde jeg noget om, at både I, Jeres forældre og også vi ansatte her på skolen nok havde en smule sommerfugle i maven med hensyn til, hvad der i den kommende tid ville komme til at foregå og

over, hvordan det skulle komme til at gå.Om et øjeblik er de 10½ måned eller 323 dage gået. Om et øjeblik skal I sige farvel til skolen, til lærerne og det øvrige personale, og I skal sige farvel til hinanden. Om et øjeblik er I en del af Stidsholts historie. Om et øjeblik er I det 113 elevhold, der har gået på Stidsholt. Så man kan vist roligt sige, at I bliver en del af historien. ”Sammen sætter vi spor”. Sådan står der som overskrift på den Facebook-side, I

”Sammen sætter vi spor”. Sådan står der som overskrift på den Facebook-side, I igennem året har skrevet på.

38 Aarsskrift 2013

igennem året har skrevet på. Jeg ved ikke, hvem der har formuleret det mål. Men jeg synes, I i høj grad og på den gode måde igennem året har levet op til det målet ”Sammen sætter vi spor”.

For spor har I sat. Jeg tænker her på de rigtig mange flotte sportsresultater, I i løbet er året er vendt tilbage til Stidsholt med. Vores badmintonspillere er blevet Danmarksmestre for efterskolehold, vi har fået et Danmarksmesterskab i damedouble for efterskoler (Camilla Balle og Mathilde Nielsen) og Ditte Overgaard har i løbet af opholdet på Stidsholt kvalificeret til eliterækken, som er Danmarks bedste badmintonrække.

Vores bedste fodbolddrenge spillede sig i efteråret i M2, hvor de i foråret sluttede med en placering som nr. 2. Og de klarede sig også flot til DM i indefodbold, hvor det blev til en 3. plads.

På håndboldlinjen er det udover deltagelse i DM for efterskoler med det bedste pigehold blevet til et Jysk Mesterskab i AA-rækken for drengene og et Kredsmesterskab i B-rækken for vores 2. hold piger.Og også svømmerne har iflg. Kris præsteret flotte resultater. Til lykke med de flotte resultater.

Vi i personalet på Stidsholt har mange gange i året løb sagt til hinanden: Vi har vel nok nogle gode

SteenJensen

elever. Når jeg tænker tilbage på skoleåret 2012-2013 er der mange ting, der karakteriserer både jer og året, der gik. Først og fremmest har I været åbne, positive og imødekomne i forhold til stort set alt, hvad vi er kommet med – hvad enten det har været i undervisningen eller det har været i fritiden. Samtidig har I været rigtig gode ambassadører for skolen - både når vi har været ude af huset til sportsarrangementer eller i anden sammenhæng, og når vi f.eks. har haft rundvisninger, hvor I har vist kommende elever rundt. Her har vi altid fra de besøgende fået at vide, at det var tydeligt, at I var glade for Jeres skole. Tak for det. Og på et område har I været helt specielle: I har en stor del af skoleåret været flere elever, end

4040 Aarsskrift 2013

de 114, der begyndte d. 12. august sidste år. På et tidspunkt var I faktisk 118 elever.

Når jeg tænker tilbage på 2012-2013 tænker jeg også på de mange fællesoplevelser, der har været: Forældreweekend, Bedsteforældredag, Rønbjergturen i efteråret og skituren, som jeg synes var ualmindelig god. Gallafesten for nylig, hvor jeg for første gang i mange år fik lov at være pølsemand, og hvor I fik ketchup. Og her til slut Outrougen, som er taget med højt humør, selvom den til tider blev gennemført under vanskelige vilkår. Tak for mange oplevelser sammen.

I april måned blev I som den første og forhåbentlig også eneste elevårgang nogensinde ramt af lærerlockout. Under lockouten lykkedes det at opretholde en næsten normal hverdag med undervisning og idræt – ikke mindst takket være jer elever, der positivt arbejdede med på at få hverdagen til at fungere. Til gengæld er den sidste del af skoleåret blevet en lille smule anderledes, end vi gerne ville have haft den, fordi vi har været nødt til at veksle et antal idrætstimer til boglige timer for at indhente de aflyste timer under lockouten.

Nu er Jeres sidste time så kommet. Det lyder måske nok lige lovlig dramatisk, men det er den altså. I hvert fald Jeres sidste time på Stidsholt. En bog – eller et lille hæfte – med de oplevelser, I hver især har haft, skal lukkes. Der er nok ikke to bøger med oplevelser, der er helt ens. Ikke engang to bøger, der er lige tykke. Alligevel vil jeg opfordre Jer alle sammen til at gøre det samme, når I kommer hjem. Så skal I kigge bogen igennem med kritiske øjne. Står der det, der skal? Blev forventningerne opfyldt? Var der overensstemmelse mellem forventningerne og den virkelighed, I kom til at opleve. Forhåbentlig er der mest overensstemmelse. Men der er sikkert afsnit, hvor virkeligheden ikke passer med forventningerne. Her er det på sin plads at undersøge, hvorfor det gik anderledes.

I skal måske også henvende jer til os og fortælle

Her har vi altid fra de besøg-ende fået at vide, at det var tydeligt, at I var glade for Jeres skole. Tak for det.

udtalelser m.m.. Og jeg ved, at der dér står, at I er dygtige.

I har været dygtige på mange felter. Det idrætslige har jeg været inde på. Men også bogligt har mange af jer klaret jer rigtigt godt. Og det er godt, men heldigvis er der noget, der er bedre.

Hvor det at være intelligent før i tiden hang sammen med evner af matematisk og sproglig art, er det i dag almindeligt at tale om, at mennesket er udstyret med mange intelligenser. Psykologen Howard Gardner taler om 7 intelligenser og andre om endnu flere.Lars Kolind, tidligere direktør for Oticon siger, at fagligheden hverken gør en medarbejder, en virksomhed eller et land konkurrencedygtigt. Det er fagligheden kombineret med tværfagligheden, evnen til at samarbejde, evnen til at forstå kundernes

om, hvad vi gjorde galt. På en måde har I allerede gjort det, idet mange af jer har svaret på den Elevevaluering, der har kørt på Elevintra, om hvad der var godt, og hvad der kunne have været bedre. Her har I givet os nogle kommentarer, som vi helt sikkert på lærermøderne på mandag og tirsdag vil diskutere og også rette os efter, så vi på Stidsholt fremover kan blive endnu bedre, end vi er nu.Men måske skal I også kigge ind i jer selv og ærligt indrømme, hvor I ikke selv levede op til jeres egne forventninger. Det er der ikke noget forkert i. Tværtimod. Det giver jo mulighed for at lære af det og at gøre noget anderledes næste gang. Men jeg tror nu i øvrigt, at de fleste af Jer vil finde en god overensstemmelse mellem forventningerne, og det der skete i virkeligheden. Bortset fra, at virkeligheden måske endda nogle steder overgik forventningerne.Nu har jeg jo underskrevet alle Jeres afgangsbeviser,

42 Aarsskrift 2013

har helt sikkert udviklet Jer som mennesker.

Det er af flere omgange ved undersøgelser bevist, at de unge, der har taget 10. klasse på en efterskole, har større sandsynlighed for at gå i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse, end elever der ikke har været på efterskole. Senest ved en undersøgelse, som udkom i september, og som er lavet af et konsulentfirma, der hedder Damvad. Her konkluderes der, at

• Elever, der har taget 10. klasse på en efterskole, har større sandsynlighed for at gå i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse, end elever der ikke har været på efterskole.

• Langt hovedparten af efterskoleeleverne går videre til en gymnasial uddannelse.

behov, evnen til at finde på nye ting, evnen til at tilpasse sig og evnen til at se større sammenhænge, der er vigtig for en medarbejder i en virksomhed.Jeg skal om et øjeblik sammen med Jeres kontakt-lærere uddele 110 kuverter med prøvebeviser, efterskolebeviser, udtalelser m.m. Tillykke med de resultater, I har opnået, uanset om I har klaret det med flotte eller måske mindre flotte karakterer. Det er selvfølgelig væsentligt, hvad der står på de eksamensbeviser, I om lidt får. Men I vil helt sikkert fremover erfare, at de tal kun udtrykker en lille del af, hvad I har lært her på skolen. Jeg vil sige Tillykke til Jer alle med, at I klarede at være på efterskole, og at I klarede det flot. For enkelte af Jer kørte det lidt ujævnt nu og da, og, som jeg sagde før, er nogle få stykker da også holdt helt op på skolen. Det, synes jeg, var ærgerligt både for dem og Jer, der har været med hele vejen. Men I, der har været med hele vejen,

badmintonstævner henover året eller ved at sende os billeder til vores hjemmeside. Tak for det hele.

Kære EleverDa I sammen med Jeres forældre d. 28. marts for mere end et år siden var til introduktionsdag, inviterede jeg jer ud på en rejse, som ville give venner, oplevelser og udfordringer. Og da I den 12. august på første skoledag for mere end 10 måneder siden sad sprængfyldte af forventninger, lovede jeg jer, at disse forventninger kunne vi sagtens leve op, hvis I vel at mærke selv var aktive og initiativrige i jeres efterskoleophold, hvis I selv ville tage ansvar og hjælpe til, og hvis I selv ville være åbne og tage imod. Når jeg nu ser på jer, og når jeg hører, hvad I de seneste dage har sagt, er jeg er faktisk meget sikker på, at vi i fællesskab har levet op til, hvad jeg dengang lovede.

På mindestenen ude på græsplænen står der.”Strør vi frøkorn, hvor fremad vi går, vil det blomstre en dag i vort spor”. På jeres Facebook-side står der: ”Sammen sætter vi spor” Kære elever: Jeg vil opfordre Jer til at gå ud og sætte masser af spor på Jeres vej fremover.

Held og Lykke på Jeres vej! Tillykke med i dag. Ha’ en rigtig god sommer – og Held og Lykke med Jeres liv.

• ’Skolekammeratseffekten’ er særligt stærk på efter-skolen, og det betyder, at elever fra uddannelsesstærke hjem trækker de svagere elever op – samtidig med at de stærke elever har en øget sandsynlighed for en ungdomsuddannelse ved at gå på efterskole.

• Det fremgår endelig af undersøgelsen, at effekten på overgang til og gennemførelse af ungdomsuddannelse er stærkest for 10. klasse elever og for elever, der har taget både 9. og 10. klasse på en efterskole. Dermed dokumenteres, at det ekstra år før start på ungdomsuddannelserne betaler sig. I har altså valgt rigtigt. Et stort tillykke til Jer alle sammen med det.

Kære ForældreEt indiansk ordsprog siger, at du skal give dit barn rødder og vinger. I har givet Jeres unge mennesker både rødderne og vingerne. Vi her på Stidsholt håber på, at vi har været med til at udvikle rødderne og gøre vingerne både stærkere og mere bæredygtige, så Jeres unge mennesker nu kan drage på opdagelse i den store verden. Vi har været rigtig glade for at have dem på skolen. Tak fordi vi måtte låne dem i et år.I forældre skal også have tak for de mange positive tilkendegivelser, vi fik af jer, for vores håndtering af lockout-situationen. Det var bestemt med til at gøre situationen lettere.

Og så skal der lyde en stor tak til alle I, der henover skoleåret har hjulpet ved forskellige lejligheder. Det var f. eks. ved idrætsstævner under lockout-en, ved

44 Aarsskrift 2013

46 Aarsskrift 2013

”Tappernes” dagligdagog Stidsholts køkken

Det tekniske administrative personale, i daglig dag kaldet ”tapperne” har i det forløbne år haft travlt med at føre projekter og ønsker ud i livet.

Pedellerne Søren, Kim og Poul har renoveret ”køkken-pigegangen” også kaldet vagtværelserne, så vores ”Fys” Tobias har fået et klinik-værelse til patienterne, så de uforstyrret kan blive gjort spille klar igen. Det store vagtværelse har også fået et make over, og så må de tre resterende vente, til vi ved om, de skal inddrages til forberedelse til lærerstaben. Skolens fodboldbane er blevet drænet, og to nye baner er blevet til på ”marken” samt en sø. Her må vi indskyde, at det har været i samarbejde med Holmen Anlæg og ikke med skovl og trillebøre. Foredragssalen er ligeledes blevet pillet fra hinanden og sat sammen igen, så den egner sig til den nye linje FitGym, der begynder til sommer. Det krævede nyt loft og ny belysning. Desuden blev

foredragssalen ekstra isoleret, og scenen blev fjernet, så der er tilstrækkeligt med plads. I skrivende stund er det motionsrummet i kælderen, der får nyt gulv og maling på væggene, og samtidig udskiftes næsten alle redskaberne i samarbejde med fysen Tobias, så vi har de rigtige redskaber til træning og genoptræning. Sidst, men ikke mindst, fortsætter renoveringen af værelserne på gang 2.

På kontoret tager Lissi og Anette imod nye indmeldelser og koordiner rundvisninger. Det er som kommende elev muligt både at besøge Stidsholt på de faste rundvisningssøndage, men man kan også lave aftale om at se skolen på andre tidspunkter. Lissi og Anette står også for at holde elevbanken, sælge vaskepoletter og for at bestille kørsel til læge og tandlæge. Generelt sørger de for at hjælpe eleverne med praktiske ting i hverdagen.

KlausKjærgaard

48 Aarsskrift 2013

Året i køkkenet har budt på mange rigtig gode oplevelser med eleverne. Først på året blev der gjort klar til skituren til Hafjell. Her blev maden, som blev bragt med, forberedt, så det var nemt at gå til efter en hård dag på pisterne. Hver aften på skituren blev der udleveret ekstra mælk og brød fra lageret. I februar var der fastelavnsfest med hjemmelavetcreme boller og varm kakao. Under lærerlockouten blev der hygget ekstra med hjemmelavede flæskesvær, varm kakao og boller. Gallafesten blev igen i år en stor fest, hvor alle ”tapper” mødte ind og gav alt, for at det skulle blive årets fest. Tre retter tallerken anrettet mad efterfulgt af ”drinks, chips og shots”. Sidst, men ikke mindst, så åbnede forstanderen hans pølsebod, som vakte stor begejstring. Skoleåret blev afsluttet på Drengeborg i Aalbæk med grillmad og hjemmelavet is.

Min ambition er, at køkkenet på en efterskole skal være ligesom derhjemme. Det er her, eleverne kikker ned og lige får vendt løst og fast, luftet ud og bliver bakket op. Her kommer de også med ønsker om mad og melder sig til hjælp i køkkenet. Det giver en fantastisk stemning og varme, som motiverer os voksne til at give eleverne én på opleverne i den gastronomiske verden. På Stidsholt bruger vi kun økologisk frugt, mælk og mel, og det betyder, at vi bruger over 60 % økologiske råvarer. Når der bliver brugt over 60 % økologiske råvarer udløser det

Fødevarestyrelsens sølvmærk. Vi er i skrivene stund det eneste spisested nord for Limfjorden, der har opnået det. Hvorfor er det så, at der satses så mange resurser på økologi? Jo, vi har ansvaret for de unge mennesker, og derfor har vi, som de fleste øvrige skoler en kostpolitik, som beskriver de ambitioner, vi har for eleverne. Derfor er Stidsholt tilmeldt både det ”økologiske spisemærke” på spisesteder” og ”nøglehulsspecificeret mad på spise steder”. For at blive ”nøglehulsspecificeret” skal det dokumenteres, at der bliver brugt mindre fedt, mindre salt, mindre sukker og mere fuldkorn i maden. Begge dele medfører, at vi bliver statskontrolleret med besøg af levnesmidelkontrollen 9 gange om året i modsætning til det ene kontrolbesøg, som er påkrævet for at beholde elitesmiley-en, som vi også har.

50 Aarsskrift 2013

Velkommen til de nye ansigter

52 Aarsskrift 2013

Dansk- og tysklærer

AnnaLarsen

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er i samværet/samarbejdet blandt de herlige, unge mennesker på Stidsholt, at jeg trives bedst .

Efter endt uddannelse har jeg stiftet bekendtskab med den kommunale folkeskole. Her har jeg arbejdet som tilkaldevikar og i tidsbegrænsede ansættelser. Forskellen på denne lærerrolle og efterskolerollen er stor og usammenlignelig. I dag kommer jeg tæt på mine elever, og et fælles netværk opstår. Dette er næsten umuligt i folkeskolen. Derfor: Jeg har verdens bedste job. Jeg er efterskole-lærer.

Mvh. og en rigtig glædelig jul.Anna Larsen

Året 2013 vil altid være et år, jeg kan kigge tilbage på med stor glæde. Det blev nemlig året, hvor jeg blev ansat på Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole. Jeg er en kvinde på 47 år, som er uddannet meritlærer fra Hjørring Semenarium i 2007.

Mine linjefag er dansk og tysk. Merit fik jeg pga. min tidligere uddannelse som butiksslagter.Igennem årene, har jeg af kortere eller længere varrighed arbejdet indenfor forskellige brancher som:

• Rengøringsassistent• Filetskærer ( Fiskefabrik)• Hjemmehjælper• Køkkenassistent• Selvstændig ( Møntvaskeri)• Dagplejer• Teamleder

Mit navn er Jonas Nødbak Petersen, født 5. august 1989(24 år) på Aalborg sygehus. Jeg er opvokset i Frederikshavn med mine to skønne forældre, Hanna og Brian, og min seks år ældre storebror, Thomas. Min bror og jeg er blevet opdraget i en fodboldfamilie. Min far har været serie-træner for flere fodboldklubber i Vendsyssel i de sidste 25-30 år, så min bror og jeg var helt fra vi kunne gå, blevet slæbt med min mor, farmor og farfar til diverse stadions for at følge min fars hold spille kampe. Jeg er sikker på, at dette har været hovedårsagen til, at jeg nu selv er gået trænervejen

frem for at ”satse” på min egen fodboldkarriere.Som 7-8 årig startede jeg med at spille fodbold i Frederikshavns største fodboldklub, FFI, og der har jeg været tilknyttet lige siden. Deres klubhus har været som mit andet hjem, efter alle de timer jeg har brugt der. Min aktive karriere er ikke noget at prale af. Jeg nåede som det højeste niveau, at spille flere kampe i Jyllandsserien for FFI’s 1. hold. Efter et par år som træner på Frederikshavns fodboldskole for nogle år siden, meldte jeg mig dengang som træner for nogle U11 spillere i FFI

54 Aarsskrift 2013

Vikar på Stidsholt

bestående af årgang 98’ere. Denne årgang har jeg været træner for lige siden dengang. Dem førte jeg bl.a. til at spille i U15 Elite-rækken i foråret 2013 (Top-16 i Jylland og på Fyn). Dette er helt sikkert min trænerkarrieres højdepunkt ind til videre. Det var stort at komme til at prøve kræfter med flere af Jyllands allerbedste ungdomsklubber. I dag er jeg cheftræner for FFI’s U17-Mesterrække 1.

I 2014 er jeg blevet optaget på DBU’s A-træner-uddannelse, som er den næsthøjeste uddannelse man kan få. Den uddannelse ser jeg enormt meget frem til, da det helt sikkert vil udvikle mig yderligere mod min personlige målsætning om, at kunne komme til at leve af at være fodboldtræner på fuldtid. Ved siden af trænerjobbet i FFI og på Stidsholt, studerer jeg til folkeskolelærer og der mangler jeg fra sommeren 2014, to år for at blive helt færdiguddannet.

Efter mit kendskab til Lennart Bak og Steen Jensen fra FFI, blev jeg i sommeren 2013 spurgt, om jeg ville tilknyttes fodboldlinjen på Stidsholt - dette sagde jeg naturligvis ja tak til - og dette har jeg ikke fortrudt et eneste sekund den dag i dag. På Stidsholt er jeg blevet taget rigtig godt imod af alle, og eleverne er en fornøjelse at lære bedre og bedre at kende uge for uge!

Jonas Pedersen

Jeg hedder Britt Østergaard. Jeg er 3. års lærerstu-derende på UCN Hjørring og bor i Skagen. Jeg har linjefagene Natur/teknik, biologi og profil idræt. Jeg stiftede første gang bekendtskab med skolen i 2012, hvor jeg var ude i praktik på skolen. Jeg fulgte fodboldlinjen, svømmelinjen og underviste i biologi i de 6 unger praktikken stod på. Efter min praktik var jeg så privilegeret, at blive ringet op og spurgt om jeg ikke kunne være interesseret i, at få en fast aftenvagt og enkelte weekendvagter – et tilbud jeg ikke kunne sige nej til.

Jeg har spillet fodbold siden jeg var 7 år gammel, og et par af årene på eliteplan både regionshold og i forbindelse med talentudvikling. Min anden store

passion er sportsdykning, som jeg udøver i den lokale dykkerklub i Skagen som instruktør, både for de voksne og for børnene.

Jeg nyder at være på Stidsholt sammen med lærer og elever, og ser frem til hvad resten af året vil bringe.

BrittØstergaard

56 Aarsskrift 2013

Vikar på Stidsholt

58 Aarsskrift 2013

Vikar på Stidsholt

KathrineDohn

Mine oplevelser med den almindelige danske folkeskole og livet på en efterskole har åbnet mine øjne! Når man ser eleverne på efterskolen, og det fantastiske sammenhold de får, når man ser, hvor glade de bliver for hinanden og hvor tætte bånd de får, kan man ikke andet end at blive glad! Med mit job som vikar på Stidsholt, har jeg fundet ud af, hvor vigtigt et efterskole år kan være.

Mit navn er Kathrine Dohn, jeg blev ansat som vikar på Stidsholt i april 2013.

Jeg er født og opvokset i Sæby (Syvsten), og jeg har også gået i skole her. Som barn gik jeg til konkurrence gymnastik i Østervrå og da jeg selv stoppede som aktiv gymnast kastede jeg mig over træner jobbet, sidst som rytme træner for 1-2 divisions junior piger hos Spring Team Sæby.

I 2009 blev jeg student fra Dronninglund Gymnasium, og i 2010 startede jeg på læreruddannelsen. Jeg er på mit 4 og afsluttende år, og skulle gerne kunne kalde mig lærer i Engelsk, Samfundsfag og Historie til sommer. Jeg startede på Stidsholt sidste år i april, efter at være kommet hjem fra min 3 praktik periode, som jeg tilbragte i Hutchinson, Minnesota, USA.

For mig er Nordjyllands Idrætsefterskole noget helt særligt. Det er ikke blot en efterskole, men nærmere en stor familie, hvor man altid føler sig velkommen. Derfor føler jeg mig også yderst privilegeret over at have fået lov til at blive en del af teamet som fast aftenvagt.

Da jeg først startede på Stidsholt i 2004, var det som gymnastiklærer. Gennem hårdt arbejde og mange hyggelige timer fik vi sammensat flotte opvisninger, som i sidste ende blandt andet blev præsenteret foran landets mange efterskoler i Gigantium, Aalborg. Rytmisk gymnastik har altid været noget, som jeg har gået meget op, hvorfor jeg også har startet et lille rytmisk showdance hold i år med nogle søde entusiastiske piger.

Lidt om min baggrund. Efter en matematisk stu-dentereksamen på Dronninglund gymnasium valgte jeg, at skifte i en mere humanistisk retning og læste i 3 år en bachelor i kommunikation inden for Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet. Herefter valgt jeg at supplere denne med en grafisk designuddannelse med afslutning i den kommende sommer 2014. Dette led i min uddannelse skulle også vise sig at åbne spændende muligheder for mig på Stidsholt, idet jeg fik muligheden for at lave det grafiske design til skolens årsskrift i 2012 og nu igen i 2013, hvilket jeg sætter stor pris på. Jeg synes det er fantastisk at være blevet en del af Stidsholt igen, for det giver energi og livsglæde til sjælen at omgås så mange dejlige mennesker hver uge.

Ditte

60 Aarsskrift 2013

Pihl

Vikar på Stidsholt

Det var med nogen betænkelighed, jeg sagde ja, da formand John Dohn spurgte, om jeg ville stille op til valg til bestyrelsen på Stidsholt, og nu, hvor jeg så er kommet med, synes jeg, det vil være passende at fortælle lidt om, hvem jeg er!

Min erfaring med efterskoler startede 1. november 1964, hvor jeg blev elev på Halvorsminde Ungdomsskole – det sidste rene drengehold - det første med Finn Nielsen som forstander. Det varede kun 5 mdr., og så blev jeg landmand – helt almindeligt dengang! Efter et par år på landet kom jeg i lære som elektriker og blev udlært i 1971. Jeg var et år i ”Forsvarets Lægekorps”, tog Teknisk Forberedelses-eksamen – HF eksamen og begyndte i 1975 på

Hjørring Seminarium! Lige inden jeg blev 30 i 1979, var jeg så også uddannet lærer!Jeg havde da fået kontrakt med Mellemfolkeligt Samvirke og tilbragte de næste 2 ½ år i Tanzania og Kenya - som landmand! Tilbage i Danmark skulle jeg så have arbejde, og jeg blev ansat på Åbybro Ungdomsskole som fuldtids lærer. Samtidig blev jeg ansat som fysiklærer på den nystartede Åbybro Friskole! Det var åbenbart erfaring nok til, at jeg i 1986 blev spurgt, om jeg ville være med til at starte en helt ny friskole i Hjørring, og det blev så til 18 år som friskoleleder!

I 2003 blev jeg leder af et opholdsted for elever med kontaktforstyrrelser og Aspergers Syndrom i Tornby

KajFrederiksen

62 Aarsskrift 2013

I perioden fra februar 2007 til august 2008 var jeg konstitueret forstander/viceforstander samme sted og fortsatte som lærer indtil efterlønnen i august 2011! Jeg synes dermed, jeg har nogen erfaring, som jeg altså nu gerne vil bruge på bestyrelsesarbejde på Stidsholt!

ved Hirtshals. Efter et år fandt jeg ud af, at jeg var mæt af at være leder, og blev ansat på Ulvkærskolen i Hirtshals, og jeg var faktisk samtidig i ½ år fysiklærer på Horne Ungdomsskole. I løbet af det år jeg var der, fik jeg kontakt til Kirsten Kjærs museum i Frøstrup, hvor jeg, sammen med min kone Lise i 2005/06 arbejdede som administrator og samtidig var halvtids lærer på Vesløs Skole.Frøstrup var langt hjemmefra, så i 2006 blev jeg ansat som lærer på Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole.

Bestyrelsesmedlem

64 Aarsskrift 2013

Ny Fitnesslinje på Stidsholt

Vi har det sidste år arbejdet med at gøre vores nye idrætslinje, Fitness Linjen klar til skoleåret 2014-15. Unge beskrives som zappere i vores samfund. På Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole mener vi, det er for unuanceret. Unge er blevet mere mobile i deres ungdomsliv. Det kan skyldes, at uddannelse fylder mere, meget længere. Det er en af de væsentlige årsager til, at mange unge forlader den organiserede idræt, som fodbold, håndbold, badminton m.m.

Det gælder også for de mange unge, som tager deres afsluttende grundskoleår på en efterskole. På Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole tager vi med vores nye Fitness Linje denne udfordring op. Gennem glæden ved et stærkt socialt fællesskab på Stidsholt vil vi tilbyde denne gruppe unge en mulighed for at fastholde deres interesse og motivation for at bevæge sig, og samtidig fastholde dem i en livslang sund livsstil.

Med vores nye Fitness Linje vil vi udvikle de unges mulighed for at kunne bruge de kompetencer, de tilegner sig i løbet af skoleåret til et evt. fritidsjob indenfor Fitness området.

Der vil være fokus på den læring, der vil finde sted i sammenhænge, hvor eleverne sammen med underviseren/træneren har ansvaret for den enkeltes udbytte af undervisningen/træningen. Motivationen over alle er dog, at det er sjovt at være med, hvor

GittePaulsen

66 Aarsskrift 2013

der sker noget! Og hvor elevernes bliver betragtet som ligeværdige ”samarbejdspartnere” med egne ønsker og ideer.

Fitness Linjen på Stidsholt skal få skolen ud på nye idrætsarenaer, vist på en ny oganderledes måde, og samtidig skal Fitness indgå i skolens perlerække af spændende linjer, hvor eleverne er indstillet på at ville lege og have det sjovt i et forpligtende fællesskab. Der vil blive gjort op med den traditionelle tankegang om Fitness som noget, der kun kan foregå i et Center.Det afgørende på Fitness Linjen bliver at finde den grundlæggende glæde ved at udføre øvelserne. At det kan leges og anvendes i små selvkonstrueredekonkurrencer med sig selv og andre, gør det anvendeligt næsten alle steder. Aktiviteter som Bodybike, Bodycombat, Corebar, Dance2go, Fitball, Zumba med mere vil være en del af indholdet på linjen.

På linjen samarbejder vi tæt sammen med DGF og deres konsulent. Vi har siden sommerferien haft besøg af diverse supermotiverede undervisere fra DGF. Sidst i forbindelse med idrætsdagen, hvor de aktiverede hele skolen med Crossfit og discodans til stor glæde og morskab for alle vores nuværende elever.Det er med stor glæde vi byder Fitness Linjen velkommen i vores Linje familie på Stidsholt 2014-15.

68 Aarsskrift 2013

Badmintonlinjen2012-2013

70 Aarsskrift 2013

Endnu et helt fantastisk år for vores badmintonlinje er gået med en linje, der var fyldt til bristepunktet, men som formåede at lave resultater på samlebånd, samtidig med at de havde et helt fantastisk fællesskab.

I løbet af skoleåret var vi på flere ture som gruppe, vi afholdt tre turneringer hjemme på Stidsholt, hvor eleverne kom med på den anden side af bordet, og fandt ud ad hvad frivilligt foreningsarbejde også kan gå ud på. Noget vi håber eleverne vil tage med retur til de klubber, de kom fra, og videreføre her. Derudover blev en håndfuld af de badmintonelever, der ønskede det og selvfølgelig evnede det, uddannet dommere i badminton. Et job, der bestemt ikke bare er lige til… For de, der ønskede en træneruddannelse, var der også et tilbud om at få sig sådan en med retur til hjemklubben. Alt i alt havde eleverne mulighed for at udvide deres horisont indenfor badminton på mange måder. Primært som spiller, men også bag kulissen som enten frivillig, dommer eller som træner.

Her et lille uddrag fra de afsluttende måneder af skoleåret, hvor vi desværre kom ind i den famøse lockoutperiode, hvilket bestemt ikke forhindrede eleverne i at fortsætte med at imponere:

Allerede under lockouten viste badmintonlinjen igen, at de styrer for vildt. Tirsdag d. 16. marts drog man til DM for efterskoler med intet mindre end 6

Thomas Røjkjær

Som sagt leverede badmintonlinjen gode resultater på samlebånd, og der kunne nævnes mange her. F.eks. også den individuelle DM-titel for efterskoleelever i damedouble til Mathilde og Camilla i A-rækken m.m. Udover de gode resultater vil det elevholdet 2012-13 huskes allermest for det ekstremt gode sammenhold, de havde på linjen - uanset niveau, alder osv. Dette var vi trænere meget imponerede over!

kvalificerede hold. Det lykkedes os igen i år at vinde danmarksmesterskabet for efterskolehold - denne gang i B-rækken! Super godt gået og stort tillykke til hele linjen for det flotte resultat.

I den forgangne weekend (d. 3-4. maj) drog hele badmintonlinjen igen på tur – denne gang til en individuel turnering i Rønde. Dette var sæsonens sidste badmintonturnering, så derfor gjorde det bestemt ikke noget, at vi på flotteste vis kom hjem med hele 5 titler i de forskellige rækker. Ditte vinder damesingle og damedouble i mesterrækken (og bliver faktisk også 2’er i mixdouble, så tæt på fuldt hus!), Nina og Emma vinder damedouble i A-rækken, Simon U og Julie vinder mixdouble i B-rækken, og samme Simon og Mathias Turri vinder herredouble i B-rækken - for bare at nævne nogle er de flotte resultater ved stævnet! Og ikke nok med det. Det lykkedes også for både Julie og Ditte at samle point nok sammen til at rykke op ved stævnet. Julie kan altså nu kalde sig A-spiller til kommende sæson, mens det lykkedes for Ditte at blive den første spiller i Stidsholts historie, der kan kalde sig Elitespiller! Flot piger, og et stort tillykke herfra.

Alt i alt en kanon tur til Rønde, med masser af hårde kampe, hygge og godt fællesskab. Hvor er det bare fedt at være en del af badmintonlinjen på Stidsholt.

72 Aarsskrift 2013

Det lykkedes os igen i år at vinde danmarksmesterskabet for efterskolehold - denne gang i B-rækken!

74 Aarsskrift 2013

Fodboldlinjen2012-2013

I et årsskrift på en skole som Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole, er det naturligt, at der er et indlæg fra de forskellige idrætslinjer. Fodboldlinjen i skoleåret 12-13 var Stidsholts største idrætslinje, og mange gode timer blev tilbragt med pigerne og drengene. 7 piger og 35 drenge tørnede ud for Stidsholt på henholdsvis 2 drengehold og et pigehold.

Når jeg tænker tilbage samt snakker med mine kollegaer, som har haft med fodboldlinjen at gøre, kan vi alle sige ja til, at fodboldlinjen i skoleåret 12-13 frem til det elevhold vi har nu, er det mest homogene samt bedst sammenspillede hold, som vi har haft til dato. Dette er selvfølgelig også et udslag

af den iver, som eleverne viste både udenfor og på banen, men bestemt også af det gå-på-mod og den nysgerrighed, de gik ind til træningen med. Dette gjaldt, hvad enten man spillede på førsteholdet eller evt. var 14. mand på 2. holdet.

Året bød på mange gode samt udfordrende stunder. Vores 1. hold drenge stod for rigtig flot fodbold igennem hele året. De vandt puljen i efteråret efter en gyser i sidste kamp mod FFI på Frederikshavn stadion, hvor ”finalen” om 1. pladsen blev spillet. Efter en tæt og meget regnvåd affære kunne Stidsholt trække sig ud af opgøret med en sejr på 2-1. Dermed var 1. pladsen og billetten til M2 i foråret sikret.

BrianPihl

76 Aarsskrift 2013

Foråret bød på mange gode kampe. Både for B1, M2 og med pigerne inde i Sæby. M2 drengene formåede at få den bedste slutplacering i Stidsholts historie, da de endte på 2. pladsen. Så alt i alt en meget flot fodboldsæson på Stidsholt. Gode kammeratskaber blev dannet, og mange minder blev skabt.

Sidst men ikke mindst vil vi, Søren, Lennart & Brian, også sige tak til linien for et rigtig godt år med jer alle. Håber I får det godt i fremtiden, både socialt og skolemæssigt, men bestemt også fodboldmæssigt.

2. holdet leverede ligeledes en flot indsats i efteråret. De vandt suverænt deres B-pulje og skulle dermed spille B1 i foråret. Pigerne gjorde det godt i samarbejde med Skjold Sæby, hvor tætte kampe blev spillet. Ligeledes deltog vores to drengehold i et stævne i Løkken. Guttercup med bl.a. 8 norske hold. Selvom de to Stidsholt-hold spillede alle deres kampe på én dag - en kold lørdag i uge 44 - kunne Stidsholt 1 til sidst løfte pokalen efter endnu en god dag.

Vintersæsonen er traditionelt en lidt kedelig del af sæsonen. En masse indendørsbold erstatter den udendørs træning. Der blev afholdt Girlpower-stævne på Stidsholt. Vi deltog i NM i Vrå, indendørsstævne i Sulsted samt et stævne på Ingstrup Efterskole. Også her med flotte resultater. Til NM blev vi 2 ér efter Aabybro. Vi vandt suverænt Suldrup-stævnet med finale imellem to Stidsholt hold. Dette blev gentaget på Ingstrup Efterskole, hvor samme scenarie udspillede sig. På samme måde vandt vores piger dette stævne.

Opstarten til forårssæsonen bød på styrketræning, cykeltræning, fodbold på Frederikshavns kunststof-bane, samt løbetræning. Især til løbetræningen havde pigerne en fordel. Den største del af vores drenge løb rigtig godt og var i god form. Men ingen kom i nærheden af pigespilleren Emma Frandsen, som gav både piger og drenge baghjul. Hun blev en inspiration til træningen, når der skulle løbes.

78 Aarsskrift 2013

80 Aarsskrift 2013

Jubilæumssamtalefra 1956

den er fuldt belagt med 84 elever, og dertil kommer en lang venteliste. Over 2000 unge er siden starten udgået fra Stidsholt med et fond af kundskaber, som er blevet dem til nytte frem i tiden, og ikke mindst med en aandelig ballast, der har hjulpet mangen en ung gennem livets genvordigheder.

Glade ungdomsstemmer har lydt mellem skolens vægge, kammeratskabsbånd er blevet knyttet, og bag skolen staar i dag en forældrekreds og en flok venner fra Skagen til Hobro, for saa stort er det diskrikt, der sender unge til Stidsholt.

Forstander Jakobsen og frue har ikke mistet ung-dommens energi eller slækket paa kravene. Eftersom skolen er blevet udvidet, er den rykket ud fra for-standeparrets private domæne, saa de har faaet plads til at indrette deres eget hyggelige, men ikke private hjem, for paa skolen staar alle døre aabne til enhver tid for saavel elever som forældre. Forstander Jakobsen har ve 25-aars jubilæet ikke mere end godt og vel rundet de 50 aar, og saavel forstanderen som fruen besidder stadig det lyse sind og det gode humør, der virker smittende.

Medens efteraarets spraglede blomsterflor fremviser en sidste pragt i den velholdte have – eller nærmere park – omkring skolen, og træerne i oktobersolen lyser i alle farver, har vi aflagt et besøg paa skolen.

En jubilæumssamtale med forstanderparret Marie Risegaard Jakobsen og Hans Jakobsen i anledning af Stidsholts 25 års jubilæum 3. november 1956. Samtalen blev bragt i Vendsyssel Tidende og blev skrevet af førstelærer Dalsgaard, Asaa.Stidsholt var for 25 aar siden et navn, der ikke var kendt ret langt ud over Østvendsyssel. I dag nævnes navnet vidt omkring, og med dette forbindes ungdomsskolen, hvis store, hvide bygning kan ses langt omkring i det flade landskab.

Den 3. november er der gået 25 aar, siden denne vendsysselske ungdomsskole blev indviet. To den-gang ganske unge, energiske mennesker, forstander Hans Jakobsen og fru Risegaard Jakobsen, var et par aar forud blevet knyttet til børneskolen. De havde begge en brændende lyst til ungdomsarbejdet, og i 1931 tog de det dristige skridt at aabne en skole for de ganske unge. De blev ikke skuffet i deres optimisme og overvandt begyndervanskelighederne. Paa den aabne mark voksede skolen op, og der skulle kun gaa fem aar, inden rammerne sprængtes, og der maatte bygges til skolen. Med tretten elever begyndtes undervisningen, og dermed blev den aand, der siden har præget Stidsholt ungdomsskole, grundlagt.

Skolen fik hurtigt et godt ry paa sig, og gennem aarene har en større og større flok sluttet op om skolen, saa

82 Aarsskrift 2013

Selv om det er i den maaned, hvor der ingen elever er, har forstanderparret dog ikke ferie. Ikke blot lægger børneskolen beslag paa lærerkræfterne, men der er tilmed meget at ordne med forberedelserne til det nye hold, som ankommer dagen efter jubilæet, ligesom forstanderens store foredragsvirksomhed kalder paa ham i denne maaned.

- Det begyndte egentlig paa Askov højskole, hvor min kone og jeg traf hinanden på lærerkursus i sommeren 1928. Det endte med giftermaal, og vi kom til Stidsholt, siger forstander Jakobsen til indledning. Det var vor hensigt at blive her ved børneskolen en rimelig tid, men iøvrigt stod vor hu til højskolen eller ungdomsskolen.

- Jeg har allerede som barn tænkt paa ungdomsarbejdet som mit fremtidsmaal, indskyder fru Jakobsen, og da jeg som 18-aarig var paa Frederiksborg højskole, sagde kammeraterne til mig: Ddu ender som højskolemor.

- Saa de nogen særlig baggrund for at begynde en ungdomsskole netop i Stidsholt?

- Det var ikke let at skønne, om der virkelig var basis for skolen her, da vi begyndte, siger forstanderen. Men en indre tilskyndelse drev os til at starte skolen. Naturligvis var det vanskeligt i begyndelsen, men det hjalp, vi var saa unge. Mange var skeptiske over for

planerne, ikke mindst fordi vi dengang oplevede den alvorlige krisetid, hvor der ikke var penge mellem folk.

- Fru Jakobsen: Vort maal var at faa skolen arbejdet saa meget op, at vi i løbet af femten aar kunne udvide, men vi havde den glæde, at det maatte ske allerede efter fem aars forløb.

- Der var altsaa brug for en østvendsysselsk ungdomsskole?

- Jakobsen: Det viste sig hurtigt, at skolens omraade ikke var begrænset til selve egnen. Der kom elever fra Hobro til Skagen. Ungdomsskolerne har jo i det hele taget haft god fremgang. Forældrene finder, det er en god overgang til senere virke. Unge mennesker, som skal i lære, har ikke alderen dertil, naar de er udskrevet af folkeskolen, og de faar da opholdet på ungdomsskolen som en ballast til deres senere læreplads.

- Kommer eleverne af lyst, eller fordi forældrene forlanger det?

- I nogle tilfælde er det vel forældrene, som alene har bestemt det, men lysten til arbejdet er altid den samme, og jeg maa tilbagevise enhver tanke om, at ungdommen i vor tid

ikke skulle have lyst til at lære noget.

84 Aarsskrift 2013

Vort maal var at faa skolen arbejdet saa meget op, at vi i løbet af femten aar kunne udvide, men vi havde den glæde, at det maatte ske allerede efter fem aars forløb

- De faar ogsaa elever fra byerne?

- Fru Jakobsen: I de senere aar er der kommet flere og flere unge fra byerne hertil, og det har været medvirkende til at knytte by og land nærmere sammen. I de første par dage kan der være forskel paa unge fra by og land, men forbavsende hurtigt udlignes denne forskel.

- Maalet for ungdomsskolens undervisning?

- Jakobsen: Ja, det er ikke blot at give de unge en bestemt portion kundskaber. Vi arbejder videre i hjemmets spor og søger at aabne de unges øjne for livets sande værdier.

- Ser de direkte resultater af arbejdet?

- Jakobsen: Her kan jeg citere: Høsten er skjult for vort øje. Men alligevel er der synlige resultater. Det sker ikke saa sjældent, naar jeg er ude at holde foredrag i en forening, at der kommer en mor eller far og siger til mig: Husker du, hvad du talte om, da min dreng kom på Stidsholt ungdomsskole? Og saa bliver åbningstalen refereret, og det maal, jeg ved den lejlighed viste de unge imod, sættes i forbindelse med den udvikling, som er sket med den unge siden da. Det, der var ens ord og teori, er blevet til virkelighed.

- Fru Jakobsen: Ogsaa de mange breve, vi modtager

fra hjemmene og gamle elever, bærer vidnesbyrd om resultater. Det bliver til flere hundrede om aaret.

- De har ikke noget privatliv paa skolen?

- Ungdomsskolen kræver én fuldstændig, men samtidig er den blevet éns liv. Man tænker ikke på, om der nu er saa og saa megen tid til at dyrke privatlivet, for gør man det, er der noget galt. Vi har ikke som mange andre en afgrænset fritid, men til gengæld har andre ikke de glæder, vi har.

- Har de mødt skuffelser i de 25 aar?

- det er umuligt at undgaa skuffelser, men naar vi ser tilbage, er glæden over arbejdet med de unge saa stor, at skuffelserne glemmes.

- Kan der være disciplinære vanskeligheder på en ungdomsskole?

- Vi har aldrig mærket dertil. Saa snart eleverne har forstået, at de skal betragte skolen som deres, regulerer dette sig selv. Saa opfører de sig over for skolen, som de ville gøre det over for deres hjem. Dertil kommer kontakten mellem hjemmene og skolen. Den er af allerstørste betydning for hel arbejdet, og den har vi følt altid har været til stede. Saaledes møder forældrene alle op til aabningen, til forældredagen og til afslutningen.

skal tale til de unge om noget, som kommer dem ved i dag, ellers kan man ikke forlange, de skal komme.Efter morgenforedraget gaar eleverne til de praktiske fag: Skolekøkken, haandarbejde og kjolesyning for pigernes vedkommende og sløjd for drengenes. Eftermiddagen anvendes til almindelige skolefag og aftenen til de lystbetonede fag som gymnastik, folkedans og hobbyarbejder.

- De praktiserer ogsaa undeervisning i forenings-arbejde?

- Jeg har arbejdet med det i undervisningen og haft stor fornøjelse af det. Eleverne faar lov til at melde sig frivilligt som foredragsholdere over selvvalgte emner, som formænd og oplæsere. Det interesserer dem meget, og det er forbavsende, hvad der præsteres her. Selv om man skulle synes, det ville være lettest at tegne sig som oplæser, vælger langt de fleste foredraget, og emnerne er vidt forskellige. Formanden skal byde velkommen og maa aldrig gøre det paa samme maade, som andre tidligere har gjort det. Mange holder saa gode foredrag, at de kunne anvendes i enhver aftenhøjskole eller forening.

Det rent underholdende spiller naturligvis ogsaa en rolle, hvor saa mange unge mødes, og eleverne paa ungdomsskolen har vundet ry for deres præstationer paa scenen ved skolens sommerfest. Herom siger fru Jakobsen, som staar for tilrettelæggelsen af optrinene:

- Fru Jakobsen: vi har endvidere oplevet flere eksemp-ler paa, at familier, som mødtes her, har stiftet varige bekendtskaber, fordi de staar sammen om skolen og deler den med deres børn.

- Skolen har ogsaa en faglig side?

- Jakobsen: Den undervurderer vi naturligvis ikke. Vi begynder hver dag hele aaret med et foredrag i historie, litteratur eller kirkehistorie. Det er tilrettelagt for alle paa en saadan maade, at de skal række efter det, men aldrig saa højt, at de ikke kan naa det.

- Kan De saa fange de unges interesse?

- Det er slet ikke vanskeligt. Jeg skal love for, at de unge lytter. De er saa stille i klasseværelset under foredragene som i en kirke under altergangen.

- Det er en komplet misforståelse, at de unge men-nesker ikke forstaar at lytte.

- Man taler om mødetræthed?

- Jakobsen: Ja, men hvem taler derom? Det er dog vist dem, der aldrig gaar til møder af nogen slags, og hvad er de saa egentlig trætte af? Jeg har gang paa gang set, hvorledes de unge, som har været paa skolen, møder op, naar jeg er ude at holde foredrag, og de har som regel en flok andre unge med sig. Men man

86 Aarsskrift 2013

88 Aarsskrift 2013

Og folkeskolens lærere. Dem regner vi som nærmeste medarbejdere. Det er deres elever, vi faar, og vi bygger videre paa den uddannelse, de har faaet i skolen

- Vort princip er, at hver elev skal have sin rolle. Det er en af grundene til, at vi aldrig kan tage et stykke i almindelighed, men vi selv maa bygge stykkerne op over et eller andet emne i en række billeder, samlet til et hele. Der skal helst være noget for øje og noget for øre. Dragterne, som lærerinden frk. Søndergaard efterhaanden er blevet en mester i at faa til at illudere, spiller en stor rolle. Resultatet bliver et broget mosaik af sang, tale, brudstykker af skuespil, recitation, stumspil o.s.v.

- Eleverne er interesseret i det?

- De går op i det med liv og sjæl. Her er ingen statister, alle har virkelige roller.

- Har de særlige jubilæumsønsker?

- Forstander Jakobsen svarer: Det har vi, og de er let nævnt. I 1954 indgav vi en ansøgning om udvidelse af skolen. Den er i høj grad tiltrængt, og nu er det vort ønske, at vi kan faa byggetilladelse og materialebevillinger. Tegningerne er færdige, vi venter kun paa at komme til at begynde.

- Og den økonomiske side af sagen?

- Der vil være store udgifter forbundet med udvidelsen. Forudsætningen for, at skolen kan faa statslaan, er, at den overgaar til selvejende institution.

Derved skulle der kunne opnaas 50 pct. af den værdi, skolen efter udvidelsen har. En anden forudsætning er ogsaa, at der findes en kreds af mennesker, som staar bag skolen paa den maade, at de har fremskaffet en om end ringe sum penge.

- Fru Jakobsen: Og saa er det vort ønske, at forældrene fortsat vil staa bag ved skolen med samme trofasthed som hidtil.

- Jakobsen: Og folkeskolens lærere. Dem regner vi som nærmeste medarbejdere. Det er deres elever, vi faar, og vi bygger videre paa den uddannelse, de har faaet i skolen.

Stidsholt ungdomsskole har ogsaa betydet meget for det øvrige ungdomsarbejde i Vendsyssel. Forstander Jakobsens foredragsvirksomhed er meget stor, og inden for hovedkredsstyrelsen og landsstyrelsen for De danske ungdomsforeninger har han udført et betydeligt arbejde til gavn for den danske ungdom.

90 Aarsskrift 2013

Grundtvig og Koldsskoletanker?

92 Aarsskrift 2013

Der står i stk. 4 i vedtægterne for Stidsholt Nord-jyllands Idrætsefterskole, at skolen bygger på de skoletanker Grundtvig og Kold havde! Hvad vil det sige? Er der nogen på skolen der ved det? Jeg blev i 1986 ansat til at drive en Grundtvig/Koldsk friskole i Hjørring og syntes dengang, jeg måtte sætte mig ind i disse tanker!

Grundtvig og Kold bliver ofte nævnt og sat sammen, som er der er tale om, at de har udtænkt og sammensat deres ideer til en form for pædagogisk teori, men det er ikke tilfældet - de kendte dårligt nok hinanden!

I 1814 var Danmark meget tæt på statsbankerot, vi havde været i krig med England, mistet vores flåde - mistet Norge, vi var meget forarmede! Vores konge Frederik d. Sjette indførte den første skolelov, og der stod i loven, at der var undervisningspligt, altså ikke skolepligt i Danmark. Der var ikke mange, der havde nogen form for læreruddannelse, så den folkeskole, der kom ud af det, var en skole med katekismus, udenadslære og tørre tæsk – altså den sorte skole! Kristen Kold begyndte at ”holde skole for børn”, og det begyndte som hjemmeunder-visning, hvor nogle børn blev samlet og fik undervisning i private lokaler, hvor der nu var plads. Han begyndte på Mors, men den første egentlige friskole blev startet i Dalby, som nu ligger i Odense. For Kold var det at holde skole lig med tryghed, varme og glæde!

KajFrederiksen

92 Aarsskrift 2013

Grundtvig syntes egentligt ikke, at børn behøvede at lære noget i skolen udover selvfølgelig sangene og de bibelske, mytologiske og historiske fortællinger.

94 Aarsskrift 2013

”Hvis din kone eller dit barn er ked af det, så fortæl en historie!” sagde Kold, og her gør han brug af Grundtvigs historisk poetiske tanker med sange og mytologiske fortællinger! Kold startede altså friskolerne!

Grundtvig syntes egentligt ikke, at børn behøvede at lære noget i skolen udover selvfølgelig sangene og de bibelske, mytologiske og historiske fortællinger. Det der med at læse, skrive og regne skulle de nok få lært, når de blev voksne! På Grundtvigs tid var man jo voksen som 14 – 15 årig, og så skulle man jo på højskole. Hans første højskole var jo egentlig en efterskole! Når så de unge kom på højskole, skulle de stimuleres til at få et jævnt og muntert virksomt liv – og der går undervisning ud på, ved hjælp af oplysning, at stimulere deres ”fantasi, følelser og forstand”. Det er jo samtidig det, der er ”det hele menneske”! Og ”hånd og ånd”!

Dette havde Grundtvig filosoferet sig frem til, allerede inden han var med til at lave grundloven i 1849, så hvordan kan det så bruges her 160 år efter?Ja – alting går i ring, og i dag bliver børn og ung ikke direkte motiveret med ”tørre tæsk” – nej vi er noget smartere i vores pædagogik – vi nøjes med at true med dårlige udtalelser, dårlige karakterer, dårlige afgangsprøver! Vi er i fuld gang med at lave en generation af unge, som følger parolen og når det, de skal - nemlig studentereksamen! De skal nok blive

til noget, voldsomt bakket op af deres forældre! Men jeg tror stadig der er brug for Grundtvigs tanker:

”Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave?Nej, himlen under flere godt, og lys er himlens gave,og solen står med bonden op, slet ikke med den lærde,oplyser bedst fra tå til top, hvem der er mest på færde.” Grundtvig.

Og: ”Menneske i alt at være, og, skønt støv, i ånden stærk!” Grundtvig .

Han har jo sagt det, den gamle, oven i købet på vers. Hvis man oversætter ordet ”lys” som livsoplysning og det gamle og umoderne ord ”ånd” som ”kreativitet”, så giver det stadig mening og vil altid være en fantastisk vej til menneskelig selvindsigt! Den kommer ikke som en sidegevinst til karakterræset. Der vil stadig være brug for gode lærere, som tør give sig selv for at oplyse om menneskets grundvilkår i livet!

”Oplysning være skal vor lyst,er der så kun om sivet,men først og sidst med folkerøstoplysningen om livet!” Grundtvig.

Når det handler om at stimulerer børn og unges personlige udvikling og kulturelle identitet som danskere, vil vi altid have brug for Grundtvig!

96 Aarsskrift 2013

Besøg fra tidligereårgange

Gammel elevdag1958 -1989

98 Aarsskrift 2013

1970-1971

1976-1977

1969-1970

1957-19581962-1963

Gammel elevdag1958 -1989

1976-1977 1977-1978

1986-1987

1988-1989

Gammel elevdag2001 - 2010

2003-20042004-2005

2002-2003

2001-2002

100 Aarsskrift 2013

Gammel elevdag2001 - 2010

2004-2005 2007-2008

2008-2009

2009-2010

102 Aarsskrift 2013

Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt

Elevhold2012-2013

104 Aarsskrift 2013

Elevliste Årgang 2012-2013

Alberte Rørbæk Kokholm Sørensen 9800 HjørringAnders Clausen 5700 SvendborgAnette Kjærulff Damgaard 8783 HornsyldAnn Kathrine Christiansen 9480 LøkkenAnne Marie Frost 9530 StøvringAnneline Fuglsang Korfitsen 9230 SvenstrupBenjamin Vittrup Lefevre Andersen 9220 Aalborg ØstBrian Rosing Kleist 3920 JulianehåbCamilla Riis Balle-Petersen 9382 TylstrupCaroline Hyldgaard Jensen 9760 VråCasper Markmøller 9530 StøvringCeline Reinert Drivsholm 9800 HjørringChristian Krogsgaard Nielsen 9400 NørresundbyChristian Kjeldal Jensen 9610 NøragerChristian Øie Sørensen 9400 NørresundbyDaniel Kassow Pedersen 9900 FrederikshavnDaniel Schou Lindegren 9280 StorvordeDitte J. Kristiansen 9700 BrønderslevDitte Munk Overgaard 9900 FrederikshavnEmil Løgstrup Myrup 9520 SkørpingEmilie Marie Rask Andersen 9510 ArdenEmilie Sondrup Andersen 9600 ÅrsEmma Krintel 8660 SkanderborgEmma Bak Andersen 9300 SæbyEmma Brogaard Frandsen 9500 HobroFlemming Stensgaard Jensen 6940 Lem St.Frederik Langbak 9850 HirtshalsFrederik Pape 9740 Jerslev J.Frederik Ager Pedersen 9870 SindalFrederik Juhl Rohde 9370 HalsIda Soelberg Sørensen 9000 AalborgInuk Knudsen 3920 JulianehåbIsak Brandt Hansen 3900 Nuuk, GrønlandJacob Adlefeldt Larsen 9220 Aalborg ØstJamie Michel Jensen 9870 SindalJeppe Boamah 7700 ThistedJesper G. Pedersen 9260 Gistrup Jesper Lykke Bach 9230 SvenstrupJonas Lyngsaa Ovesen 9850 HirtshalsJosefine Krogsgaard Nielsen 9400 NørresundbyJulie Haugaard Simonsen 9700 BrønderslevJulie Caludann Kjær 9800 HjørringKaspar O. Staufeldt 9330 DronninglundKasper Glargaard Holst 8541 Skødstrup

106 Aarsskrift 2013

Lasse Andersen 9575 TerndrupLasse Lund Rindom 9500 HobroLaura Bjørn Østergaard 9520 SkørpingLine Frost Carlsen 9430 VadumLinette Simonsen 9500 HobroLinette Anja Hansen 9480 LøkkenLouise Bach Hansen 9210 Aalborg SØLouise Elisabeth Lassen 9240 NibeLouise Søe Larsen 8382 HinnerupMads Elefsen 9750 ØstervråMads Bo Krenchel 9430 VadumMads Byskov Krogh Knudsen 9230 SvenstrupMads H. M. Larsen 8870 LangåMagnus Ernst Sieborg 9260 GistrupMalthe Husballe Nautrup 9520 SkørpingMarcus Pedersen 9230 SvenstrupMarcus Bach Andersen 9240 NibeMartin Kollerup 9230 SvenstrupMartin Diget 9990 SkagenMathias Krogh 9300 SæbyMathias Lunde 9870 Sindal Mathias Schmidt Wulff Andersen 9500 HobroMathias Turri 8541 SkødstrupMathias Hvam 9520 SkørpingMathias Sch. Aagaard Bertelsen 9000 AalborgMathilde Lautrup Bentsen 8000 Århus CMathilde Sidsel Nielsen 9600 ÅrsMathilde Øland Søgaard Christensen 9370 HalsMatilde Marie de Place Hansen 2500 ValbyMia Minell Haugaard 9900 FrederikshavnMikkel Berendt 9850 HirtshalsMikkel Almind Jensen 9510 ArdenNicolai Thierry Levin Sørensen 9440 AabybroNicoline Thomsen 9700 BrønderslevNikolaj Glerup Gjørtz 9230 SvenstrupNina Hareskov Eilertsen 9270 KlarupOliver Berg Porsborg 9400 NørresundbyPatrick D. Christensen 9440 AabybroPeter Madsen 9200 Aalborg SVPeter Frisgaard Pedersen 9520 SkørpingPeter Thor Stenbjerg Christensen 9330 DronninglundRasmus Bjørn Højlund 9520 SkørpingRasmus Møller Zeij 9900 FrederikshavnRebekka E. Thuesen 8620 KjellerupRené Elefsen 9750 Østervrå

Ronni Andersen 9610 NøragerSarah Larsen 9881 BindslevSimon Bang Kramer 9510 ArdenSimon Banke Uggerhøj 9240 NibeSimon Broberg Grønhøj 9293 KongerslevSimon Liborius Bruun 9210 Aalborg SØSimon Neve Hedeman 9280 StorvordeSonny Sørensen 9800 HjørringSøren Purkær Astrup 9490 PandrupTilde Juul T. Hansen 9900 FrederikshavnTine Bach Christensen 9260 GistrupTobias Møller Kristensen 7600 StruerTrine Lisberg 9330 DronninglundVilly Bøgh Olsen 9900 Frederikshavn

108 Aarsskrift 2013

ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt nytårStidsholt