Notat om notatgenrenHer præsenteres notatgenren til den skriftlige eksamen i samfundsfag A-niveau. Notatgenren indgår i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har eleven forinden besvaret et undersøgelses- eller sammenligningsopgave inden for samme emne.

Først følger en forklaring til læreren af forventningerne til fremgangsmåde i notatbesvarelser. Derefter følger to eksempel på notatbesvarelser (Bilag A og Bilag B). Besvarelsen i bilag A opnåede karakteren 12, mens besvarelsen i bilag B opnåede karakteren 10. 12-tals notatbesvarelsen (bilag A) udmærker sig bl.a. ved en højere faglighed i sin anvendelse af samfundsvidenskabelige begreber og teorier, end det er tilfældet i bilag B.

Desuden findes i bilag C en stilladseringsøvelse til træning af notatgenren, og i bilag D findes en tjekliste for notatgenren til eleverne.

Det centrale i notatgenrenFor notatet er det afgørende genrekarakteristika den faglige begrundelse, dvs. at eleverne skal give et fagligt svar på, hvorfor de anbefaler en bestemt strategi.

Med afgørende genrekarakteristika menes både det afgørende bedømmelseskriterium, og det karakteristika eleverne kan huske og genkende fremgangsmåden for besvarelsen af genren på - dvs. du skal formidle til dine elever, at ”hvis der er én ting du skal huske i besvarelsen af et notatspørgsmål, så er det den faglige begrundelse for din anbefalede strategi”. Med faglig begrundelse menes, at eleverne skal begrunde deres anbefalede strategi med udgangspunkt i samfundsfaglige teorier, begreber og faktuel samfundsvidenskabelig viden.

Forskellige fremgangsmåderHerunder følger forskellige eksempler på fremgangsmåden i notatgenren alle med udgangspunkt i en besvarelse af opgaveformuleringen:

Du er økonomiske rådgiver for finansminister Bjarne Corydon (S). Skriv et notat, der sætter Bjarne Corydon i stand til at tilrettelægge en strategi for, hvordan Danmark kommer bedst muligt ud af den økonomiske krise.

Den faglige begrundelse i et notat kan antage flere former: Notatet kan opbygges som anbefaling af en strategi efterfulgt af en længere faglig begrundelse (Se eksempel 1).

I det ovenstående eksempel præsenteres strategien med alle dens delelementer, hvorefter den faglige begrundelse præsenteres.

Notatet kan også opbygges med løbende anbefalingen af forskellige delelementer af strategien hvert efterfulgt af en kortere faglig begrundelse (se eksempel 2).

I ovenstående eksempel præsenteres strategiens enkelte elementer og disse enkelt elementers begrundelse løbende efterfulgt at en endnu et element i strategien osv.

Notatet kan desuden opbygges som opstillingen af to modsatrettede strategier, hvor der efterfølgende anbefales den ene strategi med udgangspunkt i en faglig begrundelse (Se eksempel 3).

Eksempel 1:Som økonomisk rådgiver for finansministeren anbefales det, at S-SF-R-regeringen fører en lempelig finanspolitik for at styre Danmark bedst muligt ud af krisen med et øget offentligt forbrug og skattelettelser til de allerfattigste. Samtidig bør regeringen gøre tiltag til at takle de mere langsigtede problemer omkring arbejdskraftudbuddet.

Den lempelige finanspolitik anbefales med udgangspunkt i en keynesianistisk tænkning med det formål at holde arbejdsløsheden nede, og at multiplikatoreffekten forhåbentligt sætter gang i forbrug, produktion og beskæftigelse. Et øget offentligt forbrug, har den mest direkte effekt på beskæftigelsen. Samtidig anbefales skattelettelser til de fattigste, da denne gruppe har den største forbrugsrate og er mindst tilbøjelige til at bruge de ekstra penge til at spare op, hvormed denne type skattelettelser har den største effekt på forbruget og dermed beskæftigelsen. Desuden falder dette i tråd med socialistisk ideologi. Disse anbefalinger har fokus på beskæftigelsen på kort sigt. På længere sigt står Danmark over for andre problemer, hvor regeringen er nød til at…

Eksempel 2:Som økonomisk rådgiver for finansministeren anbefales det, at S-SF-R-regeringen fører en lempelig finanspolitik for at styre Danmark bedst muligt ud af krisen. En lempelig finanspolitik har den mest direkte effekt på beskæftigelsen og med udgangspunkt i keynesianistisk tænkning vil multiplikatoreffekten forhåbentligt medvirke til at sætte yderligt gang i forbrug, produktion og beskæftigelse.

Desuden anbefales skattelettelser til de fattigste, da denne gruppe har den største forbrugsrate og er mindst tilbøjelige til at bruge de ekstra penge til at spare op, hvormed denne type skattelettelser har den største effekt på forbruget og dermed beskæftigelsen. Desuden falder dette i tråd med socialistisk ideologi. Disse anbefalinger har fokus på beskæftigelsen på kort sigt.

På længere sigt står Danmark over for andre problemer, hvor regeringen er nød til at…

I ovenstående eksempel præsenteres først en strategi samt faglig begrundelse og derefter en ny strategi samt faglige begrundelse. Afslutningsvis anbefales den ene strategi med udgangspunkt i faglige begrundelser.

Eksemplerne herover er forkortede stilistiske eksempler til illustration af pointer omkring fremgangsmåden i notatgenren. Hvis du ønsker at se et helt notat, er der sådanne vedlagt som bilag A og B.

Den faglige begrundelseI den faglige begrundelse skal eleverne begrunde/argumentere for deres anbefalede strategi med udgangspunkt i samfundsfaglige teorier, begreber og faktuel samfundsvidenskabelig viden. Her foregår ofte en kobling af faktuel/empirisk viden og samfundsfaglig teori, og eleven kan ofte hente relevant faktuel/empirisk viden i bilagene til opgave 2 i samme delopgave.

I politiske notater kan det faglige og empiriske indhold f.eks. være:

Ideologiske forskelle. Forskellige vælgergrupper. Vælgeradfærd (Fra klassepolitik til senmoderne vælgeradfærd samt marginalvælgere). Goul Andersens todimensionelle partisystem (fordelingspolitik og værdipolitik). Partipolitisk positionering/det parlamentariske spil. Modeller for partiadfærd (Molin, Down eller Kåre Strøm). Mediernes rolle og betydning i politik. Osv.

I økonomiske notater kan det faglige og empiriske indhold f.eks. være:

Eksempel 3:Som økonomisk rådgiver for finansministeren anbefales det, at S-SF-R-regeringen fører en lempelig finanspolitik for at styre Danmark bedst muligt ud af krisen med et øget offentligt forbrug og skattelettelser til de allerfattigste.

Den lempelige finanspolitik anbefales med udgangspunkt i en keynesianistisk tænkning med det formål at holde arbejdsløsheden nede og at multiplikatoreffekten forhåbentligt sætter gang i forbrug, produktion og beskæftigelse. Et øget offentligt forbrug har den mest direkte effekt på beskæftigelsen. Samtidig anbefales skattelettelser til de fattigste, da denne gruppe har den største forbrugsrate og er mindst tilbøjelige til at bruge de ekstra penge til at spare op, hvormed denne type skattelettelser har den største effekt på forbruget og dermed beskæftigelsen.

Monetaristisk økonomisk tænkning vil derimod lægge vægt på at holde det offentlige forbrug i ro, for ikke at skabe unødige økonomiske svingninger og inflationspres. I stedet bør man tro på markedets evne til at stabilisere sig selv og via et stabilt offentligt budget mindske lønpresset og dermed forbedre dansk konkurrenceevne på længere sigt, hvilket vil skabe en holdbar stigning i beskæftigelsen.

Regeringen anbefales den keynesianistiske strategi, da effekten af den monetaristiske strategi først indtræffer på længere sigt og i mellemtiden vil skubbe flere ud i arbejdsløshed. Den keynesianistiske strategi derimod tager i højere grad hånd om de svagest stillede på randen af arbejdsmarkedet og sammen med skattelettelserne til de fattigste, falder dette i tråd med rød ideologi og regeringens vælgeres ønsker.

Konsekvenser af forskellige økonomiske indgreb. Forskellige økonomiske styringsredskaber. Økonomiske skolers (Keynesianisme og monetarisme) forskellige syn på økonomi. Forskelle (af økonomiske indgreb) på kort og lang sigt. Økonomiske målsætninger og målkonflikt. Osv.

I udenrigspolitiske/internationalt politiske notater kan det faglige og empiriske indhold f.eks. være:

International politik teoriernes forskellige syn. Det internationale politiske systems og den internationale politiske situations betydning for udenrigspolitikken. Mål og midler i udenrigspolitikken. Udenrigspolitiske kapabiliteter, determinanter og instrumenter.Hård og blød magt. Den indenrigspolitiske situations konsekvenser for udenrigspolitikken. FN, EU, NATO osv. Folkestemningen/vælgerne.

I sociologiske notater kan det faglige og empiriske indhold f.eks. være:

Teorier/teoretikere om det senmoderne samfund og identitetsdannelse. Viden om mønsterbrydere og social mobilitet. Habitus, kapital og social arv. Levekårs-analyser. Viden og teorier om kriminalitet. Primær og sekundær socialisation og institutioners og familiens roller heri. Viden om social ulighed og sociale grupper og deres livsbetingelser.

I den faglige begrundelse skal eleven tænke i begrundelse (hvorfor denne strategi?) samt i konsekvenser ved strategien.

Det højner oftest elevernes faglighed og medfører en mindre overfladisk argumentation, hvis eleven forholder sig diskuterende til den anbefalede strategi, dvs. inddrager modsatrettede hensyn. F.eks. ved at inddrage:

Fordele og ulemper ved strategien eller målkonflikter ved strategien. Forskelle på kort og lang sigt ved strategien. Modsatrettede parlamentariske og politiske hensyn f.eks. med udgangspunkt i Molin eller

Kåre Strøm. Forskellige modtagerhensyn (modstandere, forskellige vælgergrupper, hvem er det godt

for og hvem er det skidt for). Forskellige italesættelsesmuligheder (opinion, medier, diskurs, spin osv.). Eller ved at præsentere modsatrettede strategier.

Det er dog vigtigt, at der i konklusionen klart anbefales en bestemt strategi med udgangspunkt i de faglige begrundelser.

Andre delelementer i notatgenrenSom beskrevet ovenfor er den faglige begrundelse det helt centrale i notatgenren. De nedenstående delelementer er dermed mindre vigtige, men er med til at styrke notatet.

I besvarelsen af alle de store spørgeord til den skriftlige eksamen i samfundsfag, bør eleven afslutte hver delopgave med en konklusion. Dette gør sig også gældende for notatet. I konklusionen skal eleven besvare opgavespørgsmålet og konklusionen vil have karakter af en kort opsummering. Opsummeringen skal indeholde anbefalingen/strategien samt hovedelementerne i den faglige begrundelse.

Notatgenren lægger op til at eleven skriver som en bestemt afsender til en bestemt modtager f.eks. som politisk rådgiver for Villy Søvndal. Dermed lægger notatgenren op til at eleven påtager sig en bestemt rolle. Nogle elever lader dette påvirke skrivestilen ved f.eks. at skrive ”Hej Villy” eller ”Knus og Krammer”. Det anbefales dog at eleven formulerer sig formelt/videnskabeligt/formalistisk, som det gør sig gældende for alle genrene til den skriftlige eksamen. Eleven må gerne leve sig ind i rollen, men der er netop tale om en professionel faglig rådgiver - ikke en god ven, der giver kammeratlige råd.

På vegne af Opgavekommissionen og Fagkonsulenten - Lasse Ørum Wikman

Eksempel på konklusion med en velbegrundet anbefaling:For at sikre mandatfremgang frem mod næste folketingsvalg anbefales det, at SF markerer sig politisk mere selvstændigt i forhold til resten af regeringen - specielt på SF’s kernepolitikområder, også selvom dette skaber spild internt i regeringen” (Anbefalingen/Strategien). ”Dermed vil SF kunne placere sig i det politiske spektrum som den røde politiks forkæmper i en regering, der af mange vælgere opfattes som værende for højredrejet. Dermed vil SF kunne opfange mange af de vælgere, der er gået over til Enhedslisten” (Begrundelsen).

Bilag A - Eksempel på notatbesvarelse.

Kommentar til besvarelsenNotatbesvarelse til eksamen maj 2012. Delopgave C i eksamenssættet ”Rød eller Blå”.

I notatet præsenteres læseren indledningsvis for problemstillingen, og hvorfor denne er/bliver svær for statsministeren at håndtere. Kristian Mols Rasmussen påpeger, at politikken vedrørende familiesammenføring rummer mange forskellige hensyn både parlamentarisk og vælgermæssigt.

I afsnittet ”tid til ransagelse – 2 valg” angiver Kristian Mols Rasmussen to strategier A og B. Disse to strategier uddybes ved at fremhæve nogle fordele og ulemper. Der argumenteres fagligt ved sikker anvendelse af relevante faglige modeller og begreber som f.eks. Molins model.

I afsnittet ”hvor ligger stemmer?” fokuseres der på forskellige vælgergrupper. Afsnittet er et fint eksempel på, at man med fordel kan inddrage resultaterne fra sammenligningen samt tabellen fra fællesdelen og supplerer dette ved at anvende faglige begreber og modeller som eksempelvis Minerva-modellen uden at dette virker påklistret.

”At spå om fremtiden” indeholder nuancerede overvejelser om værdipolitikkens betydning i dansk politik fremover ved at tage udgangspunkt i Bo Lidegaards udsagn i C3 (sammenligningen). Kristian Mols Rasmussen fremfører forskellige argumenter for værdipolitikkens betydning, men fraråder regeringen og dermed Helle Thorning-Schmidt at betragte værdipolitikken som værende død.

”3 konkrete forslag” indeholder en opsummering af de berørte problemstillinger i notater og munder ud i en anbefaling med tre konkrete forslag til Helle Thorning-Schmidt. Yderligere afrundes notatet med en delkonklusion, som dog til dels er overlappende med de tre konkrete forslag fra det forrige afsnit, og der kan derfor argumenteres for, at delkonklusionen her er overflødig.

Overordnet set et velstruktureret notat, hvor den faglige argumentation er i fokus. Anvendelse af det faglige begrebsapparat formidles overbevisende og sikker.

Besvarelsen blev bedømt til karakteren 12.

Selve besvarelsenDu er politisk rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Skriv et notat, der sætter Helle Thorning-Schmidt (S) i stand til at tilrettelægge en fagligt begrundet strategi til håndtering af politikken vedrørende familiesammenføring (bilag C4) i den nye S-R-SF regering.

I notatet skal du anvende viden om politiske partiers adfærd.

Kære Helle Thorning-Schmidt.

Efter valget 2011, står vi med en ny parlamentarisk situation i Danmark. Dit eget parti, Socialdemokratiet, har sammen med Socialistisk Folkeparti og De Radikale dannet regering. Det er i den forbindelse vigtigt at

lægge en holdbar strategi angående det følsomme værdi-politiske emne omkring familie-sammenføring1. Dette er ikke en let sag, og der er mange hensyn og tage. Strategien skal tage højde for uenigheder internt i regeringen, der spænder fra Socialdemokratiet (der er med i forliget omkring 24-årsreglen) til De Radikale, der er sultne efter at aflive denne regel, sammen med enhver form for point-system og tilknytningskravet. Man må også i udformningen af strategien tage beskik af støttepartiet Enhedslisten, hvis holdning til emnet ligger sig tæt op af De Radikales, og endelig er der alle de vælgermæssige og parlamentariske forhold at tage hensyn til.

Tid til selvransagelse – 2 valg

For først og fremmest er det essentielt, at du klart definerer, hvor du selv står på området. Kommentatorer påstår, at Socialdemokratiets ryk imod en mere stram familiesammenføringspolitik skyldes populisme og, at dit parti i virkeligheden ønsker en løsere politik på området.2 Den korrekte strategi afhænger meget af om dette er sandt, derfor bør du klart tage stilling til om du ønsker:

A. En løsere politik på trods af tidligere udmeldinger.B. En fastholdelse af den politik partiet fremlagde op til valget.

Der er fordele og ulemper ved begge dele.

En løsere politik vil medføre et forbedret forhold til partierne (SF), R og Ø, og kan tiltrække retnings-mindede issue-voters som har forladt dit parti og i protest sat deres kryds ved R eller Ø. De negative af konsekvenser af en løsere politik vil være en svækkelse af, hvad Molins model betegner som personfaktoren. Du kan blive beskyldt for løftebrud og din personlige troværdighed kan falde som følge af holdningsskiftet. Der kan også argumenteres for, at de issue-voters du ville vinde tilbage fra R og Ø, ikke ville opveje de stemmer du modsat vil miste til partier, der står fast på en restriktiv familiesammenføring som VKO blokken. Har kritikerne ret, er der selvfølgelig også den gevinst, at du får gennemført egentlig socialdemokratisk politik.

Fastholder du i stedet den mere restriktive politik, som dit parti sammen med SF gik til valg på, vil din, på Molins model, strategiske faktor risikere at blive svækket. Flere vælgere kan forlade dit parti i protest imod denne kurs og i stedet stemme på ”blødere” værdipartier som R og Ø, omvendt kan du være heldig at trække stemmer over midten fra borgerlige partier ved at vise, at du står fast på en ”robust og retfærdig” udlændinge politik. Samarbejdet med SF – der trods alt er mere tøvende ved den mere restriktive politik end dit eget parti, R og Ø kan dog blive svækket og du risikerer at måtte give dig på andre vigtige politiske områder for at bevare regeringsmagten. Omvendt vil oppositionen (på nær Liberal Alliance, der ønsker en anderledes ”liberal” udlændingepolitik) være mere villige til at samarbejde med dig i kraft af et bedre forhold, hvilket kan komme dig til gavn, hvis du senere skulle mangle alternative flertal.

Hvor ligger stemmerne?

Hvis vi ser bort fra ideologi og politik og i stedet blot koncentrerer os om stemmer. Er det, hvis du ønsker en vote-seeking strategi, således vigtigt at vurdere, hvor de fleste stemmer er? Man kan som Rune Engelbrecht

1 Bilag C42 Se Sammenligning

Larsen argumentere for, at vælgertabet til R og Ø i valgkampen tyder på, at der er stemmer at hente i en mere ”humanistisk” værdipolitik.3 Omvendt kan man som Astrid Kragh og Ida Auken argumentere for, at udlændinge debatten opblussen i valgkampen var, hvad der resulterede i en generel tilbagegang for den daværende opposition, og nær havde kostet jer valget.4

Hvis du vil være et bredt catch-all parti, og tiltrække flest mulige stemmer må du derfor træde meget varsomt her, da den forkerte beslutning kan resultere i vælgertab. Spørgsmålet er hvilken gruppe der er størst, de som ønsker en ”humanistisk” værdipolitik, eller de som ønsker at fortsætte den restriktive linje.

Lad os i den forbindelse tage et kig på din nuværende vælgersammensætning. Her ses det, at ud af partiets vælgere er kun 6,3% lærlinge, elever og studerende.5 Unge mennesker, som grundet deres alder med god sandsynlighed generelt kan tilhøre Minerva-modellens moderne segment. Her trives værdier som frisind og kulturel liberalisme, hvilket harmonerer godt med en mere lempelig familiesammenføringspolitik. Det ses også at partier som R og Ø har en langt større relativ tilslutning fra denne befolkningsgruppe6, hvilket man kan argumentere for skyldes værdipolitikken. Her synes der altså virkelig at være potentiale for rekruttering, men pas på. Endnu et kig på dit partis vælgersammensætning viser, at du kan miste langt mere end du kan vinde. I gruppen der huser pensionister, førtidspensionister og efterlønnere, står dit parti nemlig stærkt.7 En gruppe der kan argumenteres for, typisk vil befinde sig i Minerva-modellens traditionelle område. Hvor nationalisme er et buzz-ord. Værd at bemærke er, at VKO-partierne alle står meget stærkt i denne gruppe.8 Igen kunne en del af forklaringen være værdipolitikken. Det er naturligvis usandsynligt, at de vælgere dit parti har blandt landets pensionister alle flygter skrigende bort ved lempelser i familiesammenføringspolitikken, men risikoen for, at du mister en bid af en stor vælgerskare er bestemt til stede.

At spå om fremtiden

En anden vurdering der er vigtig at foretage, er hvor vidt værdipolitikken og derved udlændingepolitikken og familiesammenføringspolitikken fortsat i fremtiden ville spille en stor rolle i dansk politik. Nogle vil som Bo Lidegaard argumentere for, at partiet Venstre, nu hvor de ikke længere er parlamentarisk afhængige af Dansk Folkeparti, vil medvirke til en gradvis nedtrapning af de skarpe linjer i den værdikamp, som vi har set i det foregående årti.9 Hvis værdikampen virkelig står for døden, vil ændringer i den værdipolitiske linje (om der så er tale om stramninger eller lempelser) ikke have samme store effekt som tidligere. Man kan dog også argumentere for at et fortsat effektivt pressemæssigt DF, sammen med fortsat mediedækning og den nationalvenlige bølge der i disse dage præger Europas valg og uroligheder i arabiske lande (Syrien, Iran etc.) vil sikre fortsat opmærksomhed omkring værdidebatten. Jeg vil derfor fraråde blot at anse den for værende død, da en fejltagelse her, potentielt kan koste regeringsmagten ved næste valg. Hvis partiet stadig søger at være office-seeking og catch-all, kan det være en fordel ikke klart at tage stilling i værdidebatten, men

3 Bilag C14 Bilag C25 Tabel 16 Tabel 17 Tabel 18 Tabel 19 Bilag C3

fortsat agere et midtsøgende. Vælges denne strategi skal der dog gøres opmærksom på det. Da det ellers kan blive opfattet som tøven og ubeslutsomhed.

3 konkrete forslag

Det er som nævnt meget vanskeligt at rådgive om en konkret strategi i forbindelse med familiesammenføring, dette skyldes primært de mange forhold og hensyn der eksisterer både vælgermæssigt og parlamentarisk, men også fordi der findes usikkerhed om Socialdemokratiets egentlige grundholdning. Jeg vil dog prøve at komme med tre konkrete råd til håndtering af politikken vedrørende familiesammenføring. De er givet ud fra det udgangspunkt, at partiet fortsat ønsker at være et bredt parti med både ministerbiler og vælgeropbakning.

1. Tag stilling til om partiet virkelig ønsker lempelser af reglerne eller om det vil fortsætte sin hidtidige kurs. At tøve styrker dig ikke. Vælger man at gå ind for lempelser, må man overveje om den konkrete politik er de stemmer værd den eventuelt kan koste (eller give). Hvis det koster flertallet ved næste valg risikerer man jo blot, at VKO ruller det hele tilbage og at man så har sat sig selv udenfor beslutningerne.

2. Det er et meget følsomt emne så vær forsigtig og foreslå ændringer i den ene eller den anden retning gradvist, imens der holdes skarpt øje med meningsmålinger, så man har mulighed for at genoverveje sin position.

3. Undervurdér ikke værdidebatten og døm den ikke død for tidligt. Her er forsigtighed igen vigtigt, medmindre man har det fint med at være et smalt protestparti, der holder fast i sine holdninger for enhver pris vælgermæssigt.

Konklusion

Det er et meget følsomt emne at rådgive. Det anbefales dog, at partiet vurderer om det virkelig ønsker lempelser eller vil fortsætte den mere stramme politik. Der er fordele og ulemper ved begge dele og den endelige strategi bør tage hensyn til den parlamentariske situation, oppositionen, de andre regeringspartier og enhedslisten. Ligeledes bør man vurdere hvor mange vælgere man kan tabe eller vinde på at indtage forskellige holdninger. I debatten om familiesammenføringspolitikken bør man også overveje, hvilken betydning værdidebatten i fremtiden vil have. Det anbefales her, at man ikke dømmer den død for tidligt.

Konkret anbefales til sidst forsigtighed og at man tager en beslutning, men kun langsomt prøver den af hos vælgerne. Der er taget som forhold, at strategien skal være vote-seeking, da Socialdemokratiet i fremtiden fortsat skal være bredt catch-all parti til venstre for midten og ikke smalt protestparti.

Venlig Hilsen

Politisk Rådgiver: Kristian Mols Rasmussen

Bilag B - Eksempel på notatbesvarelse

Kommentarer til besvarelsenNedenstående notat var del af en eksamensbesvarelse, der opnåede karakteren 10 ved sommereksamen 2011 i eksamenssættet ”Genopretning”. I notatet præsenteres to forskellige strategier, og der gives afslutningsvis en faglig begrundelse for anbefaling af en bestemt strategi. Dermed anlægges en tydelig og simpel (i ordets positive betydning) fremgangsmåde, der kan anvendes som illustration af notatgenren i undervisningen. I besvarelsen viser eleven blik for forskellige vælgergrupper, dvs. forskellige målgrupper for forskellige strategier, og der er en god sammenhæng mellem notatet og den foregående delopgave idet eleven anvender viden fra opgave B2 i sin besvarelse afB3. Desuden inddrages viden om den aktuelle politiske situation og der vises en god brug af samfundsfaglig viden.

Selve besvarelsenDu er politisk rådgiver for De Konservatives politiske leder Lars Barfoed. Skriv et notat, der indeholder en begrundet strategi for, hvordan De Konservative kan øge vælgertilslutningen ved et kommende folketingsvalg.

Økonomi er i samfundet det mest omtalte emne og er en væsentlig del af den politiske dagsorden og prioriteres højt i medierne. Dette er et resultat af finanskrisen samt at den enkelte borger i dag i højere grad agerer issue-voter ved valg. Enkeltsager er således kommet i centrum af den politiske kamp om vælgere. Derfor er det yderst nødvendigt at markere sig politisk i økonomidebatten, for at få en større vælgertilslutning. Jeg har derfor udarbejdet dette notat, hvori to forskellige politiske strategier/fokuspunkter er repræsenteret. En stillingtagen og markering hertil vil nemlig være hensigtsmæssigt for De Konservatives vælgertilslutning.

Den første strategi som ville kunne øge jeres vælgertilslutning, ville være at jeres parti fremstod mere kompromissøgende med de fleste af jeres holdninger overfor Venstre samt til dels Dansk Folkeparti. I skal i denne strategi i højere grad fokusere på medianvælgerne/de troløse vælgere. Derfor ville I blive nødt til at agere i forhold til issue-voters.Efterlønnen er et af de meget omtalte emner blandt politikere samt blandt medierne. Jeres eventuelle vælgere/medianvælgerne vil højest sandsynligt forlange, en stillingtagen til emnet fra De Konservatives side. Her ville det være hensigtsmæssigt at markerer sig på linje med Venstre. I skal dermed gå med til at fratrædelsesalderen vil blive forlænget og antal år med mulig efterløn forkortet. Oppositionen vil højest sandsynligt angribe denne markering fra De Konservatives side med, at denne løsning kun går udover bunden af samfundet. Hermed kan i opponere med, at vi ikke har råd til at bibeholde de offentlige udgifter vi har i dag. Derfor må de spares væk. Derved vil VK-regeringen fremstå stærkere og mere sammenhængende i forhold til oppositionen. Dette er et enormt væsentligt element inden et folketingsvalg, da en splittelse blandt de regerende partier, blot vil medvirke til at begge partier inden for regeringen vil miste stemmer. Idet De Konservative er i en regeringskoalition med Venstre, vil det altid være en tendens til at partierne indenfor regeringen må nedprioriterer nogle af deres mærkesager.Jeg anbefaler ikke at De Konservative skal forkaste alle sine værdier/hovedsynspunkter blot ikke vise sig som en direkte modsætning til Venstre, Især i denne tid op til valget.

Den anden strategi jeg har udarbejdet, tager ikke nogle forbehold. Her skal du/I holde helt fat i De Konservatives mærkesager. Først og fremmest er det relevant for partiet at få sig en mere defineret politisk profil, da det er dette mange efterlyser hos jer. I bliver nødt til at få styr på hvilke emner I skal have på dagsorden samt hvilke i mener, at I vil prioriterer højt. Et egentligt politisk projekt fra De Konservatives side af, ville også være hensigtsmæssigt, idet mange vælgere agerer issue-voters. Men idet denne strategi, stræber efter at kapre de fleste af jeres kernevælgere tilbage, skulle jeres politiske projekt gå ud på, virkelig at få defineret jeres politiske profil. Et vigtigt element ville være, hele tiden at være et skridt foran Liberal Alliance.Idet De Konservatives samt Liberal Alliances politik på mange områder (isæt økonomisk) minder meget om hinanden er det gavnligt konstant at være på forkant så jeres politik ikke blot ville blive en efternøler til Liberal Alliances politik. Mange af de kernevælgere som Liberal Alliance har kapret fra jer, er indenfor det private erhverv. Mange topchefer udtaler ligeledes, at de hos De Konservative efterlyser en mere konsekvent erhvervspolitik. I har ikke nok sager som er til gavn for erhvervslivets interesser, og I skal dermed have et langt større fokus på vækst. Det er nødvendigt for jer at cementere nøgleordet ”skattelettelser” igen. Nedskæringer i topskatten skal på dagsorden igen.En anden faktor som ville kunne hjælpe jer med at forøge vælgertilslutning, ville være at fokusere mere på de klassiske konservative forhold. I og med denne strategi, som sagt, handler om at få gendefineret De Konservatives politiske profil, samt få de gamle kernevælgere tilbage, ville dette kunne være hensigtsmæssigt. ”Identitetskrise”, er der mange som mener, beskriver jeres parti. Jeres parti har altid været todelt, med det sociale hensyn på den ene side, samt det økonomiske aspekt på den anden side. Mange af jeres kernevælgere efterlyser det sociale aspekt i jeres partiprogram. I bliver nødt til at opprioritere det sociale hensyn som familieanliggender, kulturen samt Danmarks sammenhængskraft.

Af disse to strategier, ville jeg selv anbefale, at du vælger den anden strategi. Dette bunder i, at De Konservatives tilbagegang for det meste handler om et tab i jeres kernevælgere. Der har været meget kritik omkring jeres udviskede politiske profil, samt jeres mere eller mindre populistiske politik. Selvfølgelig vil det være hensigtsmæssigt, at være mere kompromissøgende overfor jeres regeringsparti Venstre. Men dog har vi set, at Venstre og De Konservative har forholdsvis mange af de samme mærkesager og deler mange af de samme holdninger. Der ses ligeledes en tendens til, at det er Venstre som kaprer medianvælgerne, hvilket medvirker til, at I stadig godt kan bibeholde VK-regeringen hvis De Konservative bare går efter kernevælgerne.Ved at tilintetgøre det rygte om at, De Konservative er i en ”identitetskrise” så marker jer som det traditionelle Konservative parti I er og omdefiner jeres politik, så den igen bliver gjort konkret for vælgeren.

Bilag C - StilladseringsøvelserDenne øvelse stiller eleverne over for et notatspørgsmål og stilladserer eleven ved at kræve en bestemt fremgangsmåde i arbejdsprocessen.Stilladseringvil kort fortalt sige, at øvelserne støtter elevernes fremgangsmåde i besvarelsen, sådan at eleven tvinges ind i en korrekt fremgangsmåde for notatgenren.

Hovedformålet med denne øvelse er at give eleverne en bevidsthed om, at notater kræver begrundelser og at disse begrundelser skal være faglige begrundelser. I denne øvelse bliver eleven sat til at skrive de faglige begrundelser til en strategi, der allerede er formuleret, og der er hints til hvilket fagligt indhold, der er relevant til den enkelte begrundelse.Det faglige indhold i øvelsen er komplekst, og skal dermed være behandlet på timerne op til eleven skriver denne besvarelse. Øvelsen kan også støttes ved, at man starter med en klasserumsdiskussion, hvor hver af ”begrundelserne” i øvelsen diskuteres. Dermed får selve skriveprocessen mindre fokus på det faglige indhold og større fokus på genrebevidstheden.

Handout

Opgave:Du er politisk rådgiver for Lars Løkke Rasmussen (V). Skriv et notat, der sætter Lars Løkke Rasmussen i stand til at tilrettelægge en strategi for hvordan partiet Venstre vinder regeringsmagten ved næste valg.

Herunder finder du et notat til Lars Løkke Rasmussen, hvor der præsenteres en strategi for hvordan Venstre vinder næste valg. Det er op til dig at skrive de faglige begrundelser for strategiens forskellige dele, og det er op til dig at konkludere, hvilken strategi Venstre skal følge. Begrundelserne skal inddrage teorier, begreber og viden fra samfundsfag.

Et begrundet notat til Lars Løkke Rasmussen for hvordan Venstre vinder næste valg.Strategi:Den seneste tid har der været en række politiske sager, der har skadet S-SF-R-regeringen: Sagen om betalingsringen. Skatteforliget. Dagpengespørgsmålet.På samme måde er der bestemte politiske emner hvor Venstre står svagt og andre politiske emner hvor Venstre står stærkt. Det anbefales at Venstre forsøger at få politiske sager på den politiske dagsorden, der vil gavne partiet.Faglig begrundelse:

Hint:Hvilke sager er gavnlige for Venstre? Er der forskellige vælgergrupper blandt Venstres vælgere, med forskellige holdninger til disse sager? Mediernes rolle i politik? I hvilken grad/hvordan kan politikerne påvirke den politiske dagsorden? Hvad påvirker den politiske dagsorden?

Strategi:I den forrige regering sad Venstre i regering med de Konservative. Regeringen samarbejdede med Dansk Folkeparti. Der er dog store politiske uenigheder mellem specielt de Konservative og DF, hvilket besværliggør det politiske arbejde. Frem mod næste valg kan Venstre vælge at anlægge en politisk linje, der ligger tættere op ad enten DF eller de Konservative.Faglig begrundelse:

Hint:Opstil to forskellige strategier hvor Venstre enten samarbejder tættere med DF eller med de Konservative.Hvad er de politiske spørgsmål der er uenighed om på højrefløjen? Hvilke ideologiske forskelle er der tale om? Hvilke vælgergrupper taler de to forskellige strategier til? Inddrag Goul Andersens to dimensionelle partiskala.Konklusion – Hvilken strategi/strategier anbefaler du at Venstre bør følge for at vinde næste valg og hvorfor anbefaler du denne strategi?:

Bilag D - Oversigt til eleverne

Læs nedenstående tjekliste for det at skrive et notat. Gennemgå dit eget notat og marker de steder i dit notat, hvor du opfylder punkterne i tjeklisten.

Tjekliste for notater:

1. Fokus på opgavespørgsmålet:- Besvarelsen skal have fokus på opgavespørgsmålet.

2. En eller flere strategier:- Du skal præsentere en strategi med flere forskellige anbefalinger eller du skal præsentere

flere forskellige strategier.

3. Begrundelser for strategierne:- Hver af dine strategiforslag skal begrundes. Din begrundelse skal anvende teorier,

begreber og viden fra samfundsfag.

4. Afsender og modtager:- Du skal påtage dig den afsenderrolle, du bliver pålagt i opgaveformuleringen. Du skal være

opmærksom på, hvem din modtager er, så dine strategier passer til denne modtager.

5. Konklusion:- En konklusion hvor du kort opsummerer dine anbefalinger og begrundelser og anbefaler

en bestemt strategi.