Nyt om Rosenvænget

Rigtig glædelig jul og godt nytårtil alle i Vænget

Nr. 167 December 2011

Kolofon

Klavs Klercke Rasmussen, Redaktør Tlf. 8614 4311 Mobil 40201366Nøddevej 2 Mail: klercke@stofanet.dk Erik Kjær Poulsen, layoutHelle Olesen, tegningerTove Glud Rasmussen, lokalhistorieVibeke Lytzen Beck, bestyrelsens kontakt led

Eget tryk, 90. stk.

Kalender 201219. februar Fastelavnsfest24. april Generalforsamling18. august Lågefest

Næste nummerForventes udsendt før påske med Beretning til generalforsamlingen. Stof, der ønskes optaget, skal være redaktøren i hænde senest d. 10. marts.

Bestyrelsen (kollektiv ledelse)

Lars Johansen Tlf. 3011 05 93Lindevej 17 Mail: skipper.lars@gmail.com

Lise Lotte Lauridsen Tlf. 8614 3642Magnoliavej 25 Mail: magnoliavej@stofanet.dk

Åge Brunsvig Tlf. 3026 6295Irisvej 5 Mail: aagebrunsvig@gmail.com

Svend Andersen KassererTlf. 8611 5724Lindevej 32 Mail: svend.andersen@stofanet.dk

Birgitte Platz Ansvarlig for vejeneTlf. 8614 5480Lindevej 26 Mail: bplatzz@gmail.com

BestyrelsessuppleanterThomas Jack Sørensen Lindevej 25 Mail. Lindevej25@privat.dk

Vibeke Lytzen BeckLindevej 9 Mail: carsten-vibeke@stofanet.dk

Så er den der snart igen, julen. Vi er vel alle så småt i gang med forberedel-serne på den ene eller den anden måde. Julen falder jo på den tid af året, hvor det under vore himmelstrøg bliver tidligt mørkt og sent lyst. Det betyder, at vi ikke er så meget udendørs. At vi ikke ser så me-get til hinanden på vejene eller over hæk-kene i vænget. Det der med lune sommer-aftner på terrassen eller en lille aftentur rundt i vænget og se, hvad der nu er sket siden sidst, ligger lige nu meget langt væk. Nu skal vi i stedet sørge for, at få sat post-kasser op, så postbuddet kan komme af med posten uden at skulle drøne op og ned ad havegangene, op og ned ad de mange trapper og forsøge at få A4-kuverter ind gennem en lille postsprække på stør-relse med cd-skuffen i mit musikanlæg.Nej, nu skal postkassen stå i skel, sprækken være mellem 100 og 120 cm over terræn og af tilstrækkelig størrelse til mindst A4-ku-verter. Det lyder meget formalistisk, men når det kommer til stykket, er det måske forståeligt nok. Den ene gang om året jeg går rundt med girokort i vænget er det meget hyggelig at komme ind i alle haver, men hvis det var hver dag, ville jeg nok være mere tilbageholdende med begejstringen

og måske lægge mærke til, hvor lange ha-vegangene er, hvor mange trappetrin der er, hvor mange forskellige måder postkas-ser og postsprækker kan placeres. Om vin-teren kan man lægge mærke til, hvor det er, at havegange eller trapper bliver - eller snarere ikke bliver - ryddet for sne og is. Så det er nok godt nok med de nye postkasser. I skrivende stund er der ikke rigtig faldet noget sne, og måske kommer der ikke no-get. Det ville jo være trist. Vænget tager sig jo fantastisk ud i nysne. Alt er hvidt og rent og næsten lige til at rulle sig i. Men så er der jo lige det med, at vi også skal gå, cykle eller køre i bil på vejene... Besty-relsen vil efter bedste evne forsøge at få ryddet vejene hurtigst mulig og har lavet aftale med en entreprenør. Men dels er der ikke garanti for, at entreprenøren lige kan have ryddet vejene, netop når jeg skal ud om morgenen, og dels er der nogle øko-nomiske begrænsninger for, hvor mange gange på en vinter, vi kan tilkalde ham. Det er derfor også op til den enkelte hus-stand selv at hjælpe til, så man kan køre og især gå og cykle nogenlunde sikkert gennem vænget. Måske ku’ vi så alligevel se lidt mere til hinanden, mens vi skovler sne, og på den måde trods alt få fornem-

De bedste ønsker....Af Svend AnderSen, beStyrelSen

melsen af det fællesskab, der ellers mest kommer frem om sommeren ved hække-klipning, fælles arbejdsdag, lågefest mv.

”Gå aldrig tilbage til en fuser”, siger et gammelt mundheld. Dette har jeg håbet om at kunne ændre. Som allerede meddelt i det seneste nummer af dette hæderkro-nede blad, samt på generalforsamlingen, forlod en del af den tidligere redaktion Vænget, da arbejdsforhold m.v. henlagde boligen til udlandet, i hvert fald for en tid. Mange Vængeboere gav udtryk for savnet af bladet, og mange sagde, at en hjemme-side alene ikke kunne opveje bladet. Jeg har derfor lovet at genoptage virket som redaktør, og heldigvis fået tilsagn fra ÀHUH�L�9 QJHW�IUD�Q\H��VnYHO�VRP�SU¡YHGH�kræfter, om at medvirke, så bladet kan udkomme igen. Her kommer så det første nummer. Planen er 4 gange årligt. Sådan forventer vi det: før påske, før sommer-ferien, før efterårsferien og før jul. På den måde kan vi også kommunikere mange foreningsmeddelelser ud til medlemmerne.Der er foretaget et let relancering af bladet, og fremtiden vil byde på følgende faste rubrikker: Klumme fra bestyrelsen/redak-tøren, Forenings-Nyt, Hvad sker der i og omkring Rosenvænget, Nostalgi/lokalhis-

torie, fagligt stof for hus og have, andet stof, som ikke falder ind under førnævnte. Side 2 vil være reserveret til: bestyrelsesliste, kalender, kolofon, næste nummer m.v.Vi i redaktionen håber, at det ”nye” blad vil falde i læsernes smag. Hvis ikke, så giv os et praj, der er altid plads og tid til forbedringer, og skulle du have noget på hjerte, så kom endelig med det, uanset om det er ros, ris eller blot stof, som kan interesserer en vængebo.

Og sådan kom vi jo rundt om hele året på ganske kort tid. Hermed en masse ønsker om en god jul og et godt nytår til alle i Rosenvænget.

Gå aldrig tilbage til en fuser!Af redAktør klAvS klercke rASmuSSen

Formandens beretning: Bestyrelsen har konstitueret sig uden for-mand. Der er afholdt 5 bestyrelsesmøder siden sidste GF. Den fulde beretning kan læses i Nyt om Rosenvænget nr. 166. Regnskab og budgetKontingentindbetalingerne ligger no-genlunde stabil. Der er ca. 70 ud af 80 parceller der betaler. Der har været et par indbetalinger efter årsskiftet. As-faltrenovering beløb sig til 21.395 – en driftsudgift vi må påregne hvert andet år. Snerydning er udført for 10.375. Dvs. der gennemsnitligt kan forventes en årlig driftsudgift på ca. 20.000, hvorfor der foreslås en forhøjelse af vejbidragetRegnskab gennemgås og godkendes.Forslag om forhøjelse af vejbidrag fra kr. 300 til 500 kr. pr. år.Der var tvivl om forhøjelsen var stor nok.

Forslaget skal ses som starten på en større stigning, der vil komme i de kommende år. Samlet bidrag til foreningen i 2011 bliver efter godkendelse af ovenstående bliver kr. 700,00Indkomne forslagIngenValg til bestyrelsenSvend Andersen og Liselotte Lauridsen blev genvalgt.Vibeke Lytzen Beck og Thomas Jack Sørensen blev valgt til suppleanterValg af revisorerThomas Andersen og Arne Kjær Jørgen-sen foreslås og genvælges.Drøftelse af fremtiden for ”Nyt om Rosenvænget”Enighed om, at bladet har en stor værdi for området. Der var ikke umiddelbart nogen, der meldte sig til at udfærdige bladet, derimod var der enighed om at trykning ikke var det store problem (der YDU�ÀHUH�VSRQVRUHU�LQGH�RYHU���'HW�EOHY�foreslået, at holde et lidt mere hyggeligt DUUDQJHPHQW��KYRU�ÀHUH�IRUKnEHQWOLJ�YLOOH�deltage, så vi kunne få vished om res-sourcerne i vænget. Der var også forslag om etablering af hjemmeside og mailliste

Rosenvænget, den 27. april 2010

Birgitte Platz Leo FrederiksenReferent Dirigent

Foreningsnyt

Generalforsamling den 27. april 2010 kl. 19:30 påRosenvangskolen.Referat Leo Frederiksen, Irisvej, valgt som dirigentMødt: 15 vænge-beboere svt. 11 parceller. Dagsorden udsendt rettidigt, GF lovligt indkaldt og beslut-ningsdygtig.

Fælles arbejdsdag

Af vibeke lytzen beck

Søndag d. 29. maj var afsat til årets fælles arbejdsdag og for mit vedkommende den første af slagsen i min tid i Rosenvænget!.. synes tit jeg har tænkt, at jeg burde gi’ en hånd med, men på den anden side kunne de to timer jo også sagtens bruges i min egen have… og… ja und-skyldningerne er mange, men i år hav-de jeg bestemt, at nu skulle det være. Trængte også til at komme lidt ud fra matriklen efter vinteren og mødes med nogle af dem fra ”nedre” Lindevej, Bøgevej og Irisvej – som jeg ikke lige render på i hverdagene.Selve arbejdet er jo overskueligt – der skal ”gøres rent” ved den røde låge og ved chausséstien fra Bøgevej og op til Jyllands $OOp�� RJ� Vn� VNDO� GH� ¿QH� K\EHQEXVNH��VRP�EOHY�SODQWHW� IRU�HW�SDU�nU�VLGHQ�´¿Q-des frem” mellem ukrudtet, så de kan YRNVH� VLJ� ¿QH� RJ� VWRUH� RJ� IRUKnEHQW-OLJ� Sn� VLJW� IRUKLQGUH� DOW� IRU�PHJHQ� WUD¿N�på tværs af Bøgevej og Jyllands Allé.9L�¿N�KDNNHW��OXJHW��UHYHW��NOLSSHW�QHG���VDP-let nogle trillebøre affald og kørt med trai-ler et par gange - sammen med en hyggelig snak et par timer den søndag formiddag.

1 Affald klar til lossepladsen2 Der rengøres mellem chausséstenene3 Der ledes efter hyben buske4 Et velfortjent hvil

1

2

3

4

Uha det er længe siden, der var lågefest, og det virker endnu længere siden, når jeg kigger ud af vinduet, og det er koldt og blæsende udenfor, og vinden rusker de

sidste blade af træerne.Så risikoen er der, for at jeg kommer til at berette om en af de tidligere lågefester eller blande et par lågefester sammen i en skøn forvirring. Men er det ikke ofte sådan med traditio-ner, man har det van

skeligt med at skelne de enkelte år fra hin-anden. Især er det en følelse, der tit duk-ker op mod jul, hvad var det nu jeg gav svigermor sidste år, hvad med julekort, sendte vi nogen ud sidste år, eller var det

året, vi besluttede os for at droppe det, eller er det endnu længere siden. Men vi husker de vigtige ting, måske netop fordi det er traditioner, og at der i ordet ligger, at det er en fastholden ved det nedarvede, noget der overleveres fra slægt til slægt. Så derfor sang vi som tidligere år de VPXNNH� VDQJH� IUD� Y QJHWV� VDQJERJ�� ¿N�en gammel dansk, skålede med hinan-den, valgte en ny lågemester, der i år blev Kim Robertsen. Menuen er lige så tradi-tionsbunden som menuen juleaften. Grill mad, nænsomt tilberedt på vængets Weber griller, med tilbehør bestående af en skøn blanding af hjemmegjorte salater. Senere på aftenen levende musik og endnu mere

skønsang. For slet ikke at glemme den årlige petanque turnering, dagens hus-/havevandring med en passende mængde af forfriskniman kunne nyde, hvI en tid hvor ord som fornyelser, forandringer og innovation præger alt vi hører og læser, er det befriende og dejligt at have vores lågefest som noget tilbagevendende at se frem til hvert år. Jeg glæder mig til at se alle de andre vængeboer igen i 2012.Jo, og så for resten var der alligevel no-get usædvanligt ved lågefesten i 2011, der

Lågefest 13. august 2011

Af cArSten kriStofferSen, lindevej 9

... en vurdering

.… og præmiering

Kager, kager, kager…

betyder, at jeg vil kunne huske netop dén i hvert tilfælde nogle år ud i fremtiden. I et hårdt besat kage felt, vandt børnene 5LNNH� RJ� /LQH� �� /LQGHYHM� ��� NRQNXUUHQ-cen - uventet men bestemt ikke ufortjent.

Den opmærksomme vængeboer har for-mentlig bemærket, at kommunen for en måneds tid siden foretog visse asfalt-arbejder i Vænget. Der blev brændt og skrabet gammelt asfalt af forskellige ste-

Bestyrelsen forventer i 2012 at kunne præ-sentere Vængets nye hjemmeside. Hjem-mesiden vil indeholde de faste oplysnin-ger, man som grundejer og beboer ofte står og savner. Der kan være tale om bestyrel-sens sammensætning, hvornår er der ar-bejdsdag, hvem var formand i 80’erne, og har den eller den nu været Lågemester. Der kan også være meddelelser, der haster, og som ikke kan afvente det næste nummer af ”Nyt om Rosenvænget”. Alle tilsluttede vængeboere vil få en e-mail, der fortæller, at der er nyt på hjemmesiden. Det først-kommende nummer af bladet vil herefter resumere sagen, så de, som stadig sværger til Viking 2-blyant eller en BIC-kuglepen, ikke snydes for nyheden, selvom den kan være blevet lidt gammel. Hjemmeside og blad vil derfor supplere hinanden på en god og tidssvarende måde./K

Rosenvængets kommende hjemmeside

Lidt om vejsynet i forsom-meren

Det årlige vejsyn blev gennemført en gang i forsommeren ved, at 3 bestyrelsesmed-lemmer gik gennem samtlige veje i vænget for at se, om der umiddelbart var noget, der

VWDN�L�¡MQHQH��PHVW�L�RYHUI¡UW�EHW\GQLQJ����I det store hele ser det rigtig godt ud, når man går rundt herinde. Det er hyg-geligt, med de mange forskellige hæk-NH�� GHU� ÀRW� DIJU QVHU� YHMHQH�� RJ� YHM-belysningen klæ’r virkelig vænget.Blandt de ting, vi ved vejsynet dog lagde mærke til, var især hækkenes bredde. Med de smalle veje vi har, kan det af og til være vanskeligt for to biler at passere hinanden - og hvis hækkene i vejsiden så ydermere vil have deres del af vejbanen, bliver det rigtig svært. Vejsynsgruppen gjorde der-for med en lille seddel i brevsprækken et antal huse opmærksomme på, at hæk-ken vist efterhånden var ved at komme lidt langt ud på vejen, og vi opfordrede til, at de blev klippet tilbage, så yderkan-WHQ� DI� K NNHQ� ÀXJWHU� PHG� NDQWVWHQHQ��'HW�HU�KHOGLJYLV�VNHW�GH�ÀHVWH�VWHGHU��PHQ�hen over sommeren og efteråret er hæk-kene selvfølgelig - og heldigvis - groet igen. Vi tænker derfor, at det for den en-kelte kunne være en overvejelse værd, om hækken ku’ klippes tilbage til kantstenen inden vækstsæsonen starter i foråret 2011, Vn�GHQ�ND¶�Qn�DW�EOLYH�W W�RJ�ÀRW��WLO�YL�LJHQ�skal nyde tiden udendørs. /B

Asfaltarbejder i Vænget

der, hvor der i dagene forud var malet hvide streger. Dette arbejde havde ikke noget med bestyrelsens henvendelse til kommunen at gøre. Denne henvendelse gik på, at kommunens tidligere repara-tioner af vejene havde sat sig, hvortil kommunen har svaret, at garantiperio-den herfor på 2 år for længst er udløbet.Vejkontoret må alligevel have fået øjnene op for andre forhold i vænget ved deres besigtigelse. Når en ledningsejer f. eks. AffaldVarme graver i vejene, skal vejkon-toret underrettes og senere besigtige vejar-bejdet herunder især det foreløbige reetab-leringsarbejde. Når opfyldningen har sat sig i løbet af 1 år, foretager kommunen den endelige færdiggørelse med et slidlag. Det er det, der er sket med afhøvling og udlæg-ning af slidlaget. Dette sker for lednings-ejernes regning, og belaster således ikke grundejerforeningens økonomi. / K

”Så strikkes der i Rosenvænget . . . der har indtil nu været strikke-stue to gange, og vi mødes igenTirsdag d. 10. januar 2012 kl. 19 -

Strikkestuen i Rosenvænget

21.30 hos Marianne, Lindevej 20.Så kom glad og få et par hyggelige timer. ”Send gerne en mail til Liselotte - llla1204@gmail.com hvis du kom-mer, og også hvis du ikke kan komme netop denne gang, men gerne vil have info om kommende strikkestuer. /V

Rosenvængets læsekreds savner nye med-lemmer. Hver deltager kommer med en bog, som max. Er 1 år gammel, som går på omgang de næste 11 måneder mel-lem medlemmerne i en fast rutefart. På den måde får alle 12 medlemmer mulig-hed for at læse bogen i løbet af 1 måned. Genren vælger deltageren selv, men skal koordineres med de øvrige deltagere, det kan være en levnedsbeskrivelse, en roman, en spændingsroman eller anden relevant litteratur. På et møde først i ja-nuar præsenterer deltagerne deres bøger, eller lægger nogle valgmuligheder frem, og årets litteraturliste fastsættes. Interes-serede kan få yderligere oplysninger hos

Tove Glud Rasmussen, Nøddevej 2 tlf. 8614 4311. /T

Rosenvængets Læserkreds

Alle, der bor i Rosenvænget er vist eni-ge om, at vores kvarter er helt specielt. De buede veje gør, at lige meget hvor vi går, så ser vi noget grønt (dog ikke så PHJHW�Sn�GHQQH�nUVWLG���RJ�JU¡QW�HU��VRP�H.C. Andersen skrev, godt for øjnene.Naturligvis er der også tidspunkter, hvor vi er knap så begejstrede, f.eks. når en stor lastvogn kommer og spær-rer, så man må bakke et godt stykke, og så er de buede veje absolut en ulempe.Der er fordele og ulemper ved alt.Men hvem stod bag udstykningen, da grundene blev sat til salg i 1896? Det kan være ejeren, men også landinspektø-ren, som må have fået sin sag for, da han skulle foretage udregningen med at få alle de 102 lige stor grunde tegnet ind på kor-tet. Endelig kan det have været en for os helt ukendt person, der har givet ideen.

I denne lille artikel forudsættes det, at det var ejeren. Han var nemlig på det tids-punkt en ret kendt person og hed Christian Leth Espensen. I Viby Sogns Historie bd. 1 er der et kapitel med overskriften ”Tre Viby borgere”, og her er Chr. Leth Espen-sen omtalt som den første. Hovedparten af efterstående er fra denne omtale samt fra andre oplysninger i Viby Sogns Historie.Chr. Leth Espensen var ikke indfødt Vi-bygenser, men født 21. november 1855 i Dover sogn ved Skanderborg som søn af gårdejer Espen Nielsen og hustru Mette Pedersen. Da Chr. Leth Espensen nåede NRQ¿UPDWLRQVDOGHUHQ�� YDU� /DUV� %M¡UQ-baks højskole i Viby blevet meget kendt i Østjylland, og Chr. Leth Espensen kom til at opholde sig der ikke mindre end tre vintre og et sommerhalvår. Det blev op-hold, som prægede ham resten af livet.

Manden bag Rosenvængets ud-stykning

Af lokAlhiStorikeren tove Glud rASmuSSen

Som 23-årig købte han i 1878 sammen med Lars Bjørnbaks søn, højskoleforstan-der Viggo Bjørnbak, en gård i Viby (matr. �D��� KYLV� VWXHKXV� On�� KYRU� GHQ� VWRUH� SDU-keringsplads neden for Viby Kirke nu er, lige op til præstegården. Året efter blev han den 1. august 1879 gift i Hasle med Johanne Marie Mikkelline Mikkelsen.Chr. Leth Espensen og Johanne Ma-rie kom til at bo i gården, men lykken her varede ikke længe. Den 4. oktober samme år, var der nogle smådrenge på 7-8 år, der satte ild til en rugstak. Ilden bredte sig ikke alene til Leth Espen-sens gård, men også til præstegården, og begge nedbrændte helt. Ved folketæl-lingen 1. februar 1880 boede ægtepar-ret midlertidigt i Boes ved Skanderborg.Hvornår Chr. Leth Espensen vendte til-bage til Viby, er ikke fundet, og det er heller ikke fundet, om gården blev gen-opbygget. I 1880 lod Chr. Leth Espen-sen og Viggo Bjørnbak en del af jorden til den nedbrændte gård udstykke, og der blev tinglyst en deling, hvor Chr. Leth (VSHQVHQ�¿N�KRYHGSDUWHQ�DI�JnUGHQV�MRUG�I 1882 begyndte Chr. Leth Espensen, som beskrives som en velbegavet mand med en indtrængende, stærk veltalenhed, ener-gisk og initiativrig, at blande sig i det of-fentlige liv, idet han den 29. december det år blev valgt til sognerådet i Viby for en 6-årig periode. Der var i de år meget tale om oprettelse af fattiggårde, og Viby og Aaby Kommuner vedtog i 1884 at oprette en fattiggård til fælles brug. Til det for-

mål købte de to kommuner 35 tdr. land af Chr. Leth Espensen, og fattiggården, som kom til at hedde Vidtskue, kom til at ligge RSSH�YHG� VLGHQ�DI� �QX��$*)V�EDQHU�� LGHW�Chr. Leth Espensens jord strakte sig fra 9LE\� RJ� RYHU� WLO� �QX�� 2EVHUYDWRULHVWLHQ�Dette salg blev tinglyst 10. januar 1885, og samme dag blev Chr. Leth Espensens køb DI�PDWU��QU����D�P�À��WLQJO\VW��RJ�&KU��/HWK�Espensen kom sammen med sin familie til DW�ER�Sn�9LE\JnUG�YHG��QX��(VSHJnUGVYHM��Jorden, han kom til at eje, strakte sig der-fra over til jernbanen i vest, til præstegår-dens jord (bagved haverne til Niels Bohrs 9HM�RJ�/LQGHYHMV�OLJH�QXPUH��L�V\G�RJ�VNR-YHQ�YHG��VHQHUH��5RVHQY QJHW�RJ�.DVWD-nievej i øst, idet gartneriet Skovdal ejede jorden mellem Kastanievej og skoven. Chr. Leth Espensen var altså i sognerå-det, da han købte Vibygård, men alene at blande sig i den lokale politik var ikke nok for ham. Han gik ind i agrarbevæ-gelsen (protestbevægelse blandt land-P QG��� KYRU� KDQ� EOHY� HQ� IUHPWU GHQGH�person, og han skrev i 1892 en pjece ”Frem bondemand, frem”, ligesom han også skrev meget i Aarhus Amtstidende.Om det var frivilligt eller ufrivilligt, at Chr. Leth Espensen ikke fortsatte efter de ��nU�L�VRJQHUnGHW��VNDO�Y UH�XVDJW��PHQ�¿UH�år efter, i 1892 blev han valgt til Folketin-get ved et suppleringsvalg i Odderkredsen. Dette valg har sin egen historie, fortæller Viby Sogns Historie. Viggo Bjørnbak døde i 1892, og ved jordefærden var Chr. Leth Espensen så bevæget, at han ikke kunne

gennemføre sin tale for gråd. Det gjorde et stærkt indtryk på deltagerne, hvoriblandt højskoleforstander J.P. Christensen, Ask, som blev så optaget af den politisk interes-VHUHGH�JnUGPDQG��DW�KDQ�¿N�KDP�LQGI¡UW�L�Odderkredsen. Det betød således, at Chr. Leth Espensen kom i Folketinget i 1892, blev genvalgt i 1895, men faldt i 1898.Rosenvængets udstykning er som be-kendt fra 1896, og det vil sige, at Chr. Leth Espensen sad i Folketinget, da det skete. Vi ved ikke, hvilke kontak-ter, han havde der, og ved derfor ikke, om han havde fået inspiration der. Deri-mod kan vi konstatere, at det kuperede areal, som Rosenvænget består af, lå som en lomme ud for hans anden jord.Her skal ikke foretages beskrivelse af Rosenvænget eller den første del af Ro-senvang, som blev udstykket 5 år ef-ter, da det kan læses i Rosenvængets jubilæumsbog ”Bag Den Røde Låge”, som blev udgivet i forbindelse med 100 års jubilæet i 1996. Bogen kan stadig købes ved henvendelse Nøddevej 2.Derimod skal det med, at nok må Chr. Leth Espensen have tjent på udstykningen, men det, at den socialdemokratiske avis Demo-kraten opfordrede sine læsere til at købe grunde her, viser, at salgssummen, der var 24 øre pr. kv. alen (1 kv. alen = ca. 0,4 NY�� PHWHU��� YDU� \GHUVW� ULPHOLJ�� 'HVXGHQ�var Chr. Leth Espensen forudseende ved at lade tinglyse servitutter, som lyder: at det solgte ikke nogensinde må udstykkes i parceller af mindre end 1500 kv. alen

�����NY�P���� DW� GHU� LQJHQVLQGH� Sn� HQ� HQ-kelt parcel må opføres bygninger til bolig for mere end en enkelt familie (noget der absolut ikke blev overholdt, da mange af Rosenvængets huse er bygget som tofa-PLOLHVKXVH���DW�VRP�KHJQ�Pn�NXQ�SODQWHV�levende hegn, eller sættes ståltrådshegn eller stakit, men aldrig plankeværk uden lige omkring gårdsrum, og at der ikke på det solgte må holdes kaniner eller drives svinehold som erhverv, ikke uden be-tryggende indhegning hønsehold. For os lyser det ud af servitutterne, at området skulle bebygges med villaer, og vi kan ikke forstå, at både Viby og Aarhus Kom-muner var rædselsslagne over udstyknin-JHQ��EHVNUHYHW� L�´%DJ�'HQ�5¡GH�/nJH´���Selv om Chr. Leth Espensen gik ud af Fol-ketingen allerede i 1898 og kun en kort pe-ULRGH��IUD������WLO�������EOHY�YDOJW�L�.MHO-lerupkredsen, så fortsatte han sit politiske virke, men lod sig altid lede af et rent agra-risk synspunkt og kom i modstand over for den bjørnbakske linje, som ellers var hans udgangspunkt. Lokalt i sognerådet var han som nævnt overfor gået ud i 1888, men var igen medlem 1904-1907. Også Viby Menighedsråd var han en tid medlem af.Efter udstykning og salg af første del af Rosenvang (Niels Bohrs Vej og den syd-OLJH�VLGH�DI�+�&���UVWHGV�9HM��L�������JLN�udstykningerne i stå nogle år. Tidligere sognerådsformand Jens Juul skriver i sine erindringer fra Rosenvang, hvortil han À\WWHGH� L�������DW�9LE\JnUGV�NRUQPDUNHU�lå på nordsiden af H.C. Ørstedsvej og fort-

sætter: ”ganske vist var det nogle mærke-lige kornmarker, som set fra et landbrugs-synspunkt næppe vakte begejstring, men for os, når det blev hen på sommeren, var et gult blomstertæppe, der frydede øjet med gule agerkål, røde valmuer og blå kornblomster. Chr. Leth Espensen … havde opgivet at drive sin gård på rentabel måde, men tænkte kun på udstykning …”. (Gengivet i Viby – et tilbageblik udgivet DI�9LE\� ORNDOKLVWRULVNH� )RUHQLQJ� L� �����Omkring 1920 solgte Chr. Leth Espensen et større areal samlet på H.C. Ørsteds Vejs nordre side for 1,50 kr. pr. kv.m., mere end en fordobling af prisen på de tidligere udstykkede grunde, når man indregner al-mindelige prisstigninger i perioden. Servi-tutterne var de samme bortset fra, at der var lavet en tilføjelse om, at der ikke måtte byg-ges nærmere vejen end 5 alen, ca. 3 meter.

Herefter havde Chr. Leth Espensen kun området lige omkring gården tilbage, nemlig den nordre side af Skovdalsvej, begge sider af Espegårdsvej og den ve-stre side af Kastanievej mellem de to veje. Dette område ønskede han, som beskrevet i ”Bag Den Røde Låge”, at sælge til kom-munen til skolebyggeri, men kommunen ønskede ikke at købe det dels på grund af den uheldige form, en meget spids trekant, og dels fordi Chr. Leth Espensen ønskede, at gården skulle blive stående til brug for hans familie, ikke alene så længe han og hans kone levede, men også så længe hans datter på ca. 40 år levede. Dette afslag blev Chr. Leth Espensen meget fornærmet over.I sine sidste leveår var Chr. Leth Espen-sen repræsentant for Kreditforeningen i Viborg. Han døde i 1933 77 år gam-mel. Gården blev revet ned i 1939.

Vibygaard

Rosenvangs Allé – cykelsti og busser0HG� HQ� IHEHUUHGQLQJ� ¿N� 9HMY VHQHW�færdiggjort den nye cykelsti langs Ro-senvangs Allé fra Skanderborgvej til Rosenvangskolen. En cykelsti som i mange år har stået på prioriteringslisten for cykelstier på skoleveje. Omlægnin-gen af buslinierne, hvorefter linie 2A skal køre ad Rosenvangsallé aktualise-rede anlæggelsen, og det nåede kommu-nen lige, selvom den endelige færdiggø-relse har trukket ud til sidst i november.

JyllandsAllé kloakledningÅrhus Vand, der er et kommunalt selskab med ansvar for drikkevand og kloakering i Aarhus Kommune etablerer for tiden en ny spildevandsledning ned langs Jyllands Allé. Dette sker af hensyn til de kraftige

regnskyl, som man regner med, der vil NRPPH�ÀHUH�DI�L�GH�NRPPHQGH�nU��RJ�VRP�skal udledes, helst uden om rensnings-anlæggene til havet. De nye ledninger, som lægges mange steder i Aarhus, skal medvirke til at urenset spildevand ikke presses ud i bugten. Ved Den Røde Låge krydser den nye ledning, den ledning som fører fra overfaldsværket under Den Røde Låge til skovsøerne. I en periode før jul kunne man se, hvordan søvand løb bag-læns ind i ledningen på Jyllands allé.

Vibys port står ved RosenvængetMorgenavisen Jyllands-Posten havde i sommeren 2011 en artikelserie om forstæ-derne i Danmark. Den 5. juli var der en omtale af ”Forstad med egen indgang”. Det var Viby, som blev beskrevet som provinsens største forstad, hvilket nok ikke er helt korrekt, så skal Stautrup reg-nes med, og det er jo ikke rigtig Viby. Vi har blot postnummer fælles. Vibys port beskrives og afbilledes som Den Røde Låge. Det var en helt ny rolle for vor låge, som vi ikke engang selv har haft over-mod nok til at udbasunere. Vi vil i en se-nere artikel tage fat på denne artikel, som Sn� ÀHUH� SXQNWHU� LNNH� KHOW� KROGHU� YDQG�

Lokalcenter Rosenvang åbner igen,� ����� �QU�� ����� KDYGH� MHJ� HQ� OLOOH� DU-

Hvad sker der i og omkring RosenvængetrediGeret Af klAvS klercke rASmuSSen

tikel i Nyt om Rosenvænget med tit-len ”Lokalcenter Rosenvang bygger om”. Denne ombygning er nu ved at færdig, idet overdragelsesforretnin-gen sker en af de første dage i januar.Efter ombygningen kommer Lokalcenter Rosenvang, der som bekendt er genbo til Fredenskirken, til at bestå af to dele, en boligdel med 42 to-rums lejligheder med stort badeværelse og en lokalcenterdel, der består af sundhedsklinik og trænings-faciliteter samt café og aktivitetsafdeling. Boligdelen ligger, hvor de gamle utids-svarende 1-værelses lejligheder og den gamle café var, mens lokalcenterdelen kommer til at være, hvor kontorerne før var, og i en stor ny tilbygning ud mod Rosenvangs Allé. Det er i tilbygningen caféen og aktivitetsafdelingen skal være. Boligerne på Vidtskuevej fra 2008 er ikke ændret bortset fra, at der er bygget en glasgang mellem denne bygning og bygningen med de nu renoverede boliger.Det påregnes, at huset tages i brug i løbet af januar, og som det sker næsten alle ste-der i dag, råbes der på frivillige. Mens ca-fédrift tidligere blev passet af personalet, så sker der på det punkt kommunale be-sparelser, som betyder, at caféen fremover skal betjenes af frivillige med et minimum af personale. Kommer der for få frivillige til caféen, vil den ikke fortsat kunne være åben og betjene de ældre medborgere, der har behov for at komme her og være sam-men med andre mennesker. Meningen er dog, at caféen skal kunne bruges af alle.

Vi i Brugerrådet håber meget, at der vil komme meget liv i Lokalcenter Rosenvang og håber også, at der vil være mange, der vil melde sig til at betjene caféen. Mon ikke der vil være nogen her i Rosenvænget, der kan afse nogle timer en dag om ugen eller hver 14. dag til at være i caféen? Vi tænker os, at der helst skal være to ad gangen, og at caféen skal være åben om formiddagen og indtil kl. 14. At man engang imellem skal ud at rejse, passe børnebørn m.v.. skal ikke afholde nogen fra at melde sig, for der skal naturligvis være substitutter.På mange lokalcentre er der mange grup-per, der laver forskellige aktiviteter. Må-ske der er nogen i Rosenvænget, der har lyst til at stå for en eller anden aktivitet?)RU� DW� In� ÀHUH� RSO\VQLQJHU� RP� FDIpHQ�og aktivitetsmuligheder kan frivillig-hedskoordinator Rigmor Gang Rasmus-sen, tlf. 2478 4167/8713 4902. e-mail rgr@aarhus.dk eller undertegnede kon-taktes. Det er naturligvis uforbindendeTove Glud Rasmussen, brugerrådsmed-lem, tlf. 8614 4311, e-mail toveglud@stofanet.dk

På en måde var det gået bedre end ventet. Vængemanden og hans Familie havde været meget bekAymrede over udsigten til, at huset oven på Vængeboet skulde rives ned og et nyt og større og mere fancy bygges i stedet, og der havde selv-følgelig været meget nysgerrighed og diskussion i den anledning, men i det daglige havde de egentlig ikke mærket meget til det.Der var jo også det, at der efterhånden blev gravet og rodet rundt overalt i byen og også ganske tæt ved Vænget med månedlange vand- og kloakudgravninger, omkørsler og spærringer. Nej, det var mere noget i forbindelse med det sidste, der voldte bekymring ikke blot i Væn-geboet, men også for de øvrige Væn-geboere, i hvert fald dem, der havde særlig sans for det.Umiddelbart var der jo ikke noget be-kymrende ved, at dele af Jyllands Alle blev gravet op, selv om man ikke kunde mindes at have set så dybt et hul før. Det var generende, men måske nødvendigt og ikke foruroligende. Foruroligende var til gengæld de beretninger, der med skræk-blandet interesse begyndte at komme IUD�ÀHUH�9 QJHERHUH��'HJLN�XG�Sn�ÀHUH�

møder med mærkelige lyde og andre uforklarlige fænomener fra de enorme rør, der lå på Alleen, og fra dybet af udgravningen. Lydene kunde mange høre, når de gik forbi, og som tiden gik, på længere og længere afstand, det lød som tuden og hylen af ulve eller hunde, og mange følte en uhyggelig NROG��VXVHQ��PHQ�GH�ÀHVWH�NXQGH�LNNH�se noget, selv om enkelte kunde, og navnlig så alle hunde noget, det kunde deres herskaber ikke være i tvivl om. En, der så noget, var Gamle Jeremias. Han havde særlige evner og fortalte både Vængemanden og Espen og Ole Skæv-ben om det. Det var ganske rigtigt en ulv, men en spøgelsesulv(ikke var-ulv, den KDYGH�DOOH���EHQ���RJ�GHQ�YDU�NXQ�V\QOLJ�som en gennem-sigtig skygge og kun, når det var mørkt, og kun for de sjældne få,som besad særlige gaver – og så for alle hunde (og andre ulve, mendem var der MR�LQJHQ�DI���'HQ�JMRUGH�LNNH�DQGHW�HQG�løbe rundt og hyle, men en delvis usynlig spøgelsesulv virkede alligevel opskræm-mende på mange Vængeboere, navnlig alle dem, der ikke kunde se den, vore Venner og hundene tog det meget roligt.Men der skulde alligevel gøres noget ved

FORTIDEN SPØGERAf Ac, vænGetS julepoet

det, det havde stået på iÀHUH�XJHU��RJ�-XOHQ�VWRG�IRU�G¡UHQLillejuleaften samledes vore Venner i Vængeboet til rådslagning.De var klar over, at det med hvidløg og spidse træpinde ikke nytte-de noget mod spøgelser, der ikke var vampyrer eller varulve, menhvad med dagslys? Det var et forsøg Y UG��9 QJOLQJHUQH�¿N�ORYat være længe oppe for at holde nattevagt(de var faktisk også næsten YRNVQH�QX���RJ�VDPPHQ�PHG�-HUHPLDV��Espen og Ole gik de kort førmidnat ned til Lågen, og de tog Espens hund med og to store presen-ninger.Så hylede ulven, først nede fra hullet og så inde fra rørene. Da togman de to presenninger og satte dem fast på hver sin side af de storerør og holdt så vagt, mens ulven hylede indtil morgenlyset kom. Såtog de presenningerne væk, og Jeremias og hunden så en skygge fareud af rørene og ned i den dybe grav. De andre hørte kun en gispen ogstønnen. Så gik de hjem, men i mørknin-gen Juleaften vendte de tilba-ge for at se, hvad der var at se, hvis no-get. Det var der, i bunden afgraven lå et hensmuldrende skelet af en ulv Lettede vendte de om og gik op gennem Vænget, medens lysene blev tændt, kirkeklokkerne ringede, og bløde snefnug begyndte at dale

stille ned. Op gik de til Vængeboet, hvor Vængemanden og Vænge-konen ventede i deres grønne kofter, og hvor duften af hvidtøl og æbleskiver bredte sig.”Hvad tror du, det var for en ulv?” spurgte Espen Vængemanden, dersvarede, at hans farfar, da han selv var barn, havde fortalt ham om enXOY��KDQ�IRU�ÀHUH�KXQGUHGH�nU�VLGHQ�KDYGH�set strejfe om på egnen, førden blev skudt og kastet ned i en dyb grav, der lige siden havde væretdækket til, indtil udgravningen nu havde åbnet den. Man sagde den-gang, at ulven nok var såret, men ikke død da den blev smidt ned.”Hvorfor kunde du se den, når vi ikke kunde?”vilde Vænglingernevide. ”Det er kun den ældste i hver gene-ration, der kan” svarede deresFar,”så I må vente”Men alle håbede, at det ikke blev nød-vendigt.Men hvorfor Gamle Jeremias kunde se den, det var hans hemmelighed.

Tag problemer med mus i opløbet: Luk husets smuthuller og sæt fælder op, hvis musene er kommet indenfor. Forgift som sidste udvej. Giften kan sprede sig til andre dyr udenfor. Og du kan stå med et nyt pro-blem indendøre - stanken af rådden mus.

En mus behøver kun 7 mm for at presse sig ind i huset. Luk huller og sprækker til med sammenpresset kyllinge- eller hønsenet. Sørg også for, at kældervin-duerne er lukkede, at ruderne er hele, at alle ventilationsåbninger er forsy-net med trådvæv og at døre slutter tæt.

Mus går efter madrester og affald. Op-bevar madvarer i køleskabet eller i luk-kede glas- eller metalbeholdere. Det gælder især for sommerhuse. Sørg for, at der ikke står køkkenaffald frem-me, som musene kan kaste sig over.

En smækfælde til f.eks. en husmus vil ofte være for lille til en halsbåndmus. %UXJ� GHUIRU� VWRUH� �URWWH�I OGHU� WLO� KDOV-båndmus. Materialet spiller ikke den

store rolle, men fælder af metal eller plast holder ofte længere end træfælder. 'HW� HU� PHUH� HIIHNWLYW� PHG� ÀHUH� I OGHU�i få dage end få fælder i mange dage.

Placer fælderne vinkelret ud fra pane-ler og vægge med udløseren vendt ind imod væggen. Pas på at hund og kat ikke kommer i nærheden af fælden.

Til husmusen kan lokkemaden være le-verpostej eller pølse, mens halsbåndmu-sen bedre kan lide nødder eller mandler. Begge mus kan lokkes med rosiner eller et stykke frisk æble. Ost er ikke velegnet, da det hurtigt tørrer ud og taber lugten.

Brug altid engangshandsker, når du har med mus eller fælder at gøre. Pak den døde mus ind i et stykke avispapir eller en plastpose og smid den i skralde-spanden.

Musegift, der indeholder stoffet chloralo-se er ikke giftigt for de større dyr, der spi-ser døde mus. Chloralose er dog giftigt for fugle, så placer giften, så fugle ikke kan komme til den. Musegift med chloralose

Miljøstyrelsens 10 råd til hus uden mus

Forgift - somsidste udvej

Forebyg - kom musen i forkøbet

Fang - brug effektive fælder

1. Tjek huset for huller

3. Vælg fælde efter musen

2. Gemmad og affald

4. Placer fælden hvor musen er

5. Brug den rigtige lokkemad

6. Benyt engangshansker

7. Vælg musegift med stoffet chloralose

virker kun ved temperaturer under 16 gra-der. Undgå produkter med følgende stoffer: Bromdiolon, brodifacoum og difenacoum

Køb gift, der er indkapslet i en beholder eller brug foderstationer. Det kan for ek-sempel være en museautomat eller en lok-keboks. Du kan også købe gift og en foder-station sammen – en såkaldt musegiftboks. Det betyder mindre spild og risiko for dig, dine børn, husdyr og andre dyr i naturen.

Etiketter kan se meget forskellige ud, men de skal indeholde oplysninger om indholdsstoffer samt korrekt og sikker brug. Pas på, at dine børn og husdyr ikke får fat på giften eller den forgiftede mus.

På musegiftens etiket kan du se, hvor-dan du skiller dig af med forgiftede døde mus. Smid dem aldrig i naturen, KYRU� IXJOH� RJ� G\U� NDQ� ¿QGH� GHP��Hvil-ken behandling byder du ubudne gæst

Forebyg. Fang. Forgift som sidste ud-vej. Giften kan sprede sig til andre dyr.

3

2

1

8. Køb gift, der er indkapslet i en be-holder og brug foderstationer

Læs etiketten og følg brugsanvisningen

10. Fjern døde mus

Forgift - somsidste

udvej

Fang - brug effektive fælder

Forebyg - kom musen i forkøbet

I kan få !ere oplysninger på Miljøstyrelsens hjemmeside:

mst.dk – skriv mus i søgeordet.

Lågemester 2011 KIM ROBERTSEN