Nr. 3 - juni, 2015foreningen-norden.dk/.../2016/01/nordennu_3_2015_web.pdfNr. 3 - juni, 2015 UNGE SANGERE I HISTORISKE OMGIVELSER Den tidligere Landstingssal på Christians-borg var

Nr. 3 - juni, 2015

UNGE SANGERE I HISTORISKE OMGIVELSER

Den tidligere Landstingssal på Christians-borg var den 30. maj rammen om det årlige repræsentantskabsmøde i Foreningen NOR-DEN. Som kulturelt indslag var der besøg af et kor af unge letter, bosat i Danmark, fra Foreningen Danmark-Letland, en forening med udspring i landsforeningen. De unge

sangere, der i sommer deltager i en stor sangfestival i Riga, bød på sange både på lettisk og dansk – under stort bifald fra møde-deltagerne.

Læs mere om repræsentantskabsmødet side 4-9.

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Foreningen NORDENs holdning.

Indlæg, læserbreve, arrangementsomtale m.v. til NORDEN Nu modtages pr. e-post eller på CD med print af teksten vedlagt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg. Foreningen NORDEN er en folkelig forening, der siden 1919 har arbejdet for øget samarbejde på kryds og tværs af de nordiske landegrænser.

Kommunikationsudvalg: Karen Ellemann (formand), Georg Møller, Flemming Thøgersen, Jørgen Andresen, Mikkel Faurholdt og Preben Sørensen. Redaktionensluttetden2.juni2015.

MOTTO : KENDSKAB GIVER VENSKAB

NORDENNuudkommerijanuar,april,juniogoktober.Deadlinefornæstenr:1september2015.

OBS:Udgivelsestidspunkter

Læs også foreningens hjemmeside www.foreningen-norden.dk

UDGIVER Foreningen NORDEN i Danmark Malmøgade 3 2100 København Ø tlf. 3542 6325 l Fax 3542 8088 landskontoret@foreningen-norden dk www.foreningen-norden.dk

ANSVARSH. REDAKTØR Preben Sørensen Sundgade 3, 6400 Sønderborg. tlf. 3391 8510 e-mail: [email protected]

OPLAG 10.250

ISSN-NUMMER 0901-4950

TRYK Rosendahls

Indhold

NYT FRA REDAKTIONDigitaliseringen af medieområdetmedfører,atflereogflereborgere–fraenbredkredsafnationaleoginternationaleudbydere–ifremti-denselvvilvælgeondemand,hvil-kentypeprogrammerogindholddevilseoghøre.

Detgælderogsåikontaktenmellemmedlemmer,andreinteresseredeogdefolkeligeorganisationer.ForeningenNORDENhar såledesgradvisudvikletenfacebook-portalmedstadigtflerebrugeresam-menmedhjemmesidenpåinternettet–ogNOR-DENNusomdettryktemedie,sommangestadigforetrækker.

Denne hastige udvikling stiller endvidere grund-læggendespørgsmåltildenordiskepublicservice-mediersformål,rolleogvirkemådeidekommendeår.Deterspørgsmål,somdetdanskeformandskab–inspireretafbl.a.ForeningenNORDEN-harønsketatsættepådagsordeneniNordiskMinisterråd.

Derformå det hilses velkommen, at de nordiskeministreforkulturogmedierogrepræsentanterfordenordiskepublicservice-institutioner,påetmødeiThorshavnimajharhaftendrøftelseafudfordrin-gerforpublicserviceidendigitalefremtidsetietnordiskperspektiv.

-Publicservice-medierneskalfortsatsikredenor-diske borgere et uafhængigt nyhedsudbud og etbredtudbudaforiginalt,udfordrendeogvedkom-mendepublic service-indhold af høj kvalitet, dertagerafsætidenordiskelandeskulturelleogsam-fundsmæssige værdier og understøtter Nordenssprog,udtalerkulturministrene.

DeterheltitrådmedForeningenNORDEN´sønskerom at sikre og forbedre mulighederne for at senabolandenestv.Måletmåvære,atborgerneskalkunnesepublicservice-tvfraallenordiskelandeiheleNordensometpositivtresultatnetopafdennetekniskeudviklingogheltitrådmeddetnærenor-diskesamarbejdepåsåmangeandreområder.

Med sommerhilsenPreben Sørensen

OMMINISTERTITLERDaartiklerneidettenr.afbladeterforfattetifleretilfældeugerførudskrivningenafFolketingsvalgetogpåettidspunkthvorregeringogministrefunge-redesomsådan,harvivalgtatfastholdedepågæl-dendeministertitler–uansetvalgresultatoghvemderderefterdannernyregering.

Nr.3-juni2015

Bladhoved foto af Søren Sigfusson/norden.org

LAYOUT http://kennclarke.wix.com/clarke

Side3: LederartikelSide4-9: Tema:Repræsentantskabsmøde 2015 Erhvervsliv-ogarbejdsmarkedsomnyemærkesager Behovforenekstraindsatspåskoleområdet ”Vigtigtatvifølgermedtiden” GodtmednystrukturforNordiskRåd Slutmedlandslotteriet HøjekonjukturerfornordisksamarbejdeSide10: NORDEN-hilsentildronningen FraMalmøgadetilVandkunstenSide11: NuskalvihavevækstiNordenSide12: Fhv.danskministergranskerdetnordiskearbejdsmarkedSide13: PersonaletankeromforholdettilNordenSide14: SproghjørnetSide15: Praktisksamarbejdeviser:DetnordiskesamarbejdeerlevedygtigtSide16-18: Tema: FNF i 5o år Vilstyrkedemokratietogmedborgerindflydelsen DenteknologiskeogdigitalefremtidforNorden KritiskerøsteromfremtidensudviklingSide19: Danskskoleklasse1.vinderafnordiskklimaduelSide20-23: Idjupasvenskaskogarskapadasendanskbrigad MordetpåKajMunkfördehonomtilBrigadenSide24-25: NordjyskeelektrikereleveruddannespåIslandSide26: NynordiskvenskabsaftalepåLangelandSide27: EndeligenudvidelseafnordiskforsvarssamarbejdeSide28: NordiskministermødepåFærøerneSide29: ØgetindsatsmodgrænsehindringeriØresundsregionen ForslagomØresundsparlamentSide30: Aktivlokalafdelingmedvirkedetil100års-udstillingSide31: DebatomdenordiskemuseersrolleivortidSide32-35: Tema:Litteratur i Norden IndstillingertilNR`sbørneogungdomslitteraturpris PortrætafFinlandblevmisforstået PåtoppenmedAfgrunden

Af Karen Ellemann, MF (V), Landsformand for Foreningen NORDEN

eretsærligtårforNORDEN.Deteriår,atDanmark har formandskabet for det offi-

ciellenordiskesamarbejde.Ognårdetregnerpåpræsten,drypperdetsombekendtpådegnen.

Foreningen NORDEN afleverede sine forslag tilden danske regerings formandskabsprogrammedio2014,ogmangeafforeningensanbefalin-gerfindesmediregeringsprogrammet.Detglæ-der os selvfølgelig. Vi har især haft indflydelsepå formuleringerne omkring den værdipolitiskedagsordenogvækstdagsordenen.Detertotred-jedeleafprogrammet,sådeterikkesåringe.

FaktiskblevdetForeningenNORDEN,deråbnede2015-året med en vækstkonference med titlenNordiske visioner for fremtidens erhvervssam-arbejde, som var omtalt i seneste nummer afNORDENNu. Erhvervslivets spidser varmed tilkonferencenmedoplægogsomdeltagere.DennordiskesamarbejdsministerCarstenHansental-teogsåvedkonferencenoglovedeenopfølgningi formandskabsåret.Deter vinu i gangmedatfølgeoppå.

Jegtrorvirkelig,atForeningenNORDENmedkon-ferencenharsatetnytarbejdsfeltforsigselvogpådennordiskedagsorden.Netopdettesamarbejdeerenvigtigvidereudviklingafdemangegodedags-ordener,somforeningenharisit”katalog”.

Vigtig ny, nordisk arbejdsmark

I forbindelse med opfølgningen på konferencen har vi påpeget følgende vigtige områder i det nordiske erhvervssamarbejde

- udbygningen af den nordiske højhastighedsinfrastruktur såvel på jorden som virtuelt

- en bedre udnyttelse af det nordiske samarbejde i den globale konkurrence

- sikringen af en arbejdskraftsmobilitet i forbindelse med et fleksibelt nordisk arbejdsmarked

- fjernelse af alle erhvervslivets grænsehindringer i Norden

- et bedre nordisk samarbejde om vedvarende energiløsninger

- udfordringerne ved en erhvervsmæssig, men samtidig respekt-fuld, udnyttelse af natur- ressourcerne i Arktis.

Selvfølgelig er styrken i det nordiske samarbejde de kulturelle og folkelige bånd, der giver samarbejdet legitimitet. Det er det kit, der holder samarbejdet sammen.

Når jeg bruger en del kræfter på erhvervssamarbejdet og arbejdsmarkedsmodellen, så er det fordi jeg tror, at forenin-gen med dette har nye, gode mærkesager, som kan give det nordiske samarbejde et spark fremad, og samtidig skærpe nye gruppers interesse for vores forening. Ikke en mærkesag, der skal erstatte de andre gode sager, foreningen arbejder med, men en vigtig ny arbejdsmark. n

4 Foreningen NORDEN nr 3 – juni – 2015

-2015 er et særligt år for NORDEN. Det er i år, at Dan-mark har formandskabet for det officielle nordiske sam-arbejde. Og når ”det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen”. Foreningen NORDEN afleve-rede sine forslag til den danske regerings formandskabs-program medio 2014, og mange af vores anbefalinger findes med i regeringsprogrammet. Vi har især haft ind-flydelse på formuleringerne omkring den værdipolitiske dagsorden og vækstdagsordenen. Det er to tredjedele af programmet, så det er ikke så ringe, sagde landsfor-mand Karen Ellemann, i sin beretning ved landsforenin-gens repræsentantskabsmøde den 30. maj i Landstings-salen på Christiansborg.

-Faktisk blev det Foreningen NORDEN, der åbnede2015-åretmedenvækstkonferencemedtitlenNordiskevisioner for fremtidenserhvervssamarbejde.Konferen-cenblevafholdtpåChristiansholmSlotden22.januar,hvorerhvervsmandenFritzSchurhavdetilbudtatståforværtsskabet., sagde landsformanden og takkede FritzSchur foret formidabelt værtskab, somgavdenbedsttænkeligerammeomkonferencen.

Erhvervslivetsspidservarmedtilkonferencenmedoplægogsomdeltagere.DennordiskesamarbejdsministerCar-stenHansen talte også ved konferencen og lovede enopfølgningiformandskabsåret.Detervinuigangmedatfølgeoppå.

-Jeg tror virkelig, at Foreningen NORDEN med konfe-rencenharsatetnytarbejdsfelt forsigselvogpådennordiskedagsorden.Netopdettesamarbejdeerenvigtigvidereudviklingafdemangegodedagsordener,somfor-eningenharisit”katalog”.

-Viharlængevidst,aterhvervslivet–isærdendanskedel–imangetilfældevælgernordiskeløsninger,menallige-velkanvioverraskebådeosselvogandre,nårvisættertalfå.Detvarihvertfaldenoverraskelseformangeafdeerhvervsledereogjournalister,derdeltogden22.januar,atNordensamletseterDanmarksvigtigstemarked–36mia.kr.størreendTyskland,dererdetnæststørstemar-ked.

Erhvervsliv – og arbejdsmarked som nye mærkesagerKan give det nordiske samarbejde et spark fremad

Detoverraskedeogsåmange,atdenordiskelandessam-ledeBNPerverdens11.største.Sådenordiskemulig-hedererikkeblottifuglepåtaget,mensåabsoluténihånden.

-Ogdetspillerenstorrolle,nårviserpåfremtidensgloba-leudfordringer.Storetankerogvisionerergodenok,mennårdesamtidigkanunderbyggesaf”defaktiskeforholdijernindustrien”,såbliverdeumuligeatkommeudenom.

Et ligeværdigt samarbejde-Når nordiske virksomheder har foretrukket at samar-bejdenordisk,hængerdetbl.a.sammenmeddenogen-lundeensartedestørrelserpåvirksomhederne,somder-forkanindgåetligeværdigtsamarbejdeogdermedikkeforsvinde i samarbejdet somtilfældet ville have væretved en international fusion; ensartede virksomheds-strukturerbyggendepåaftalermellemarbejdsgiveresogarbejdstageresorganisationerfremforlovgivning;samtetmegetensartetkundekravover fordeprodukterogtjenesteydelservirksomhederneskallevere.

-Nårviskalkonkurreremedde”gamle”økonomier,somUSAog Tysklandogde ”nye”økonomier, somKinaogIndien,ertidenikketilsnævertænkning,nårvieretlilleland.Vimåsammenmed”demvinormaltsammenlignerosmed”,skabeenstærkereramme.

I forbindelsemed opfølgningen på konferencen har vipåpeget seks vigtige områder i det nordiske erhvervs-samarbejde(seomtalenilederartiklenred.)

Den nordiske arbejdsmarkedsmodel-Foratskabebalanceerdetogsåvigtigt,atviserpådennordiske arbejdsmarkedsmodel. Nok skal vi genererestørreoverskudforerhvervslivetmednordiskeløsninger,menviskalsamtidigsikreenbalanceretogretfærdigfor-delingspolitik.DerforharForeningenNORDENogsåunderformandskabsåretlagtoptilengennemgangafdennordi-skearbejdsmarkedsmodel,fortsatteKarenEllemann

.-Vierretsikrepå,atdenordiskeværdierihøjgradersammenfaldende,detvikalderetnordiskværdifælles-

Tema::Repræ

sentantskabsmøde2015

Foreningen NORDEN nr 3 – juni – 2015 5

Erhvervsliv – og arbejdsmarked som nye mærkesager

skab.Dererikkelavetenegentliggennemgang,sompåetobjektivtgrundlagkanfastslå,hvorvidtfællesskabetertilstedeellerenillusion.

-ForeningenNORDENsætterderfor fokuspået fælles-skabsområde-nemligdenfællesnordiskearbejdsmar-kedsmodel.Detkanledetillignendegennemgangeafdeandrefællesskabsområder,fxfolkestyremodellen,plura-lismen,ytringsfriheden,uddannelserne,velfærd,etiskenormer,kultursynetmm.

-ViharfåetgrøntlysogpengeafMinisterenfornordiskSamarbejdetilatgåvideremeddetteprojektogharalli-eretosmednokDanmarkskendtestearbejdsmarkeds-forskerFlemming IbsenfraAalborgUniversitet.-Hanvilsammenmedkollegerfradeandrenordiskelandelave

Tema::Repræ


Landsformand Karen Ellemann aflagde beret-

ning- til højre ses generalsekretær Peter Jon

Larsen og mødets dirigent, Peter Palshøj.

envidenskabeliganalyseafhvaddererfællesnordiskimodellenoghvilketruslerogmuligheder,denhar ieneuropæiskogglobalkontekst.

-Analysen vil blive offentliggjort ved et symposium påAalborgUniversitetden3.december.Detbliverspæn-dendeat se, hvadde kommer fremtil – eller som jegsigerdet:Hvaderfupoghvaderfaktaomkringdenvelbesungnenordiskearbejdsmarkedsmodel?

-Når jeg bruger en del tid på erhvervssamarbejdet ogarbejdsmarkedsmodellen,såerdetfordijegtror,atfor-eningenmeddetteharenny,godmærkesag,somkangivedetnordiskesamarbejdeetsparkfremad,ogsam-tidigskærpenyegruppers interesseforvoresforening,understregedelandsformanden. n


Foreningen NORDEN har i det forgangne år også arbej-det ihærdigt med at få vores virksomhed til at smitte af på folkeskolen. Med den nye folkeskolereform gives der nu særlige muligheder for inddragelsen af det lokale liv i undervisningen – herunder det lokale foreningsliv, oplyste landsformanden i sin beretning ved repræsen-tantskabsmødet.

-Jeg sad selv med ved forhandlingerne om folkesko-lereformen,og formig varet vigtigtelement, at givefolkeskolenmulighed for at knytte sig tætterepå detliv, som ligger rundtomskolen.Degamledydermeduddannelseogdannelse,somIherisalenkenderalttil,erjoogsåaktuelleidag,somdevarforGrundtvigforknap200årsiden. -En folkelig dannelse, hvor det vigtigste for Grundtvigvar,atfolkethavdeenkritiskselvstændigstemmeifor-holdtilmagten,hvadentendetnuvarenkongeellerenfolkevalgtregering.Detkrævedeytringsfrihed,mendetkrævedeogsåenmyndigogoplystbefolkning,somvaristandtilatværekritisk.Detduedeelitenslatinskolerikketil,mentehan.

-DenværdimedudgangspunktiGrundtvigerjoidagendelafdefællesnordiskeværdier,somvifortsatskaltagevarepå.Derforerdetogsånaturligt,atForeningenNOR-

Tema::Repræ


Behov for en ekstra indsats på skoleområdet

DerblevlyttettillandsfrormandensberetningvedmødetiLandstingssalen–medmodernekunstpåvæggene.

Landsforeningens nye domicil fra 1. juli på 5. sal i Dan-marks Lærerforenings statelige, røde bygning i baggrun-den – på adressen Vandkunsten 12 i Københavns centrum.


Tema::Repræ


DENknyttersigtilskolerneietydmygthåbomatværemedtilatforstærkedannelsen.Menviskalselvfølgeliggøredetpåområder,somervoreskernekompetencer.

-Og her er udgangspunktet de skandinaviske sprog ognordiske forhold, som er obligatoriske emner i folke-skolen.Jeghåber,viallesammenkanmobiliserestilatgøreenekstraindsatspådetteområdeidekommendeår–bådefordetnordiskeindholdogfordivisionenersåvigtigendelafdet,viiforeningslivetarbejdermedhverenestedag.

Et rigtigt godt valgLandsformandenomtalteisammeforbindelseflytningenaf landskontoret fra Malmøgade til øverste etage hos

-Jeg vil gerne fremhæve udviklin-gen af foreningens idepolitiske plat-form, hvor vi hver dag forsøger at dreje indholdet i en mere moderne retning. Vi tager en svingom med budskabets form og vi kommer flere trin på budskabslisten. Erhvervsliv, globalisering, fusion, højhastig-hedsinfrastruktur - der er nok til både form og indhold. Men det er også vigtigt, at vi følger med tiden. Ikke bare følge med, men være en del af den tid, vi nu er i, understre-gede landsformand Karen Ellemann ved mødet på Christiansborg.

-Og kampen er jo ikke vundet. Derfindes de folkelige idepolitiske for-eninger,somkæmperforatoverle-ve,fordideressagikkeersærligaktu-eltmere.Mendet er ikketilfældetmed ForeningenNORDEN – ogmitbuder, at der faktiskermerebrugfornordisksamarbejdeinutidenogfremtiden,endderharværetdetfør.

-Hvorfor elsker vi at underkendeden nordiske virkelighed, i stedetforathøsterfrugterneafetsamar-bejde, der er mere rodfæstet endnoget samarbejde, vi ellers delta-ger i?Etsamarbejde,derharmerefolkelig legitimitetendnogetandetsamarbejde. Et samarbejde, der er

”Vigtigt at vi følger med tiden”-og er en del af den tid, vi nu er i, understregede landsformanden

prægetafetværdifælleskab,viikkeser magen til nogen andre steder.Hvorforanerkenderviikke,atvihverforsigersmålandepådenglobalescene?Voresenestemulighedforatblivehørteratståmeresammen.

-Selvfølgelig er styrken i det nordi-skesamarbejdedekulturelleogfol-kelige bånd, der giver samarbejdetlegitimitet.Deterdetkit,derholdersamarbejdetsammen.Hvisdetlydergammeldags,sålyderordsomfolke-styreogsågammeldags!

En mere strømlinet og effektiv struktur-Hvis vi skal realisere potentialeti det nordiske samarbejde, er detvigtigt, at viharen struktur,derergearettilattageudfordringerneop.ForeningenNORDENharlængehaftetønskeomatfådetnordiskesam-arbejdestruktureret,sådetihøjeregrad kommertil at afspejle dagensudfordringerogihøjeregradbliveristandtilatlevereresultater.

Dendebathardenordiskeregerin-ger og parlamentarikere taget hulpå, og den vil blive konkluderet i2015, så vi får enmere strømlinetogeffektivstrukturmeddetformålatfåløstflereopgaverifællesskabi

Danmarks Lærerforening i Vandkunsten i Københavnscentrum.

- Et rigtigt godt valg, når vi nu skal til at arbejdemedsynergiløsningerpådetsekretariatsmæssigeplan,ogetgodtvalg,fordiviharønsketomatopprioriterearbejdetmedfolkeskolen.

-Tænksig,hvisviigenkanbliveenvigtigdelatlivetblandtbørnogunge.Tænksig,hvisfolkeskoleeleveroverhelelandet, ja,overheleNorden, igen fårdetnordiske ind”medmodermælken”.Jeggarantererfor,atlangtdefle-steherisalenfikvoresførstenordiskeoplevelserifolke-skolen.Indenverdenudenformeldtesinankomst.Ogdeterjoderfor,vierherendnu,sagdeKarenEllemann. n

Norden.ViharbrugforNordenpådenglobalescene.Detkanændreetfremtidsscenariemedfemtaberetiletfremtidsscenariemedeenvinder,understregedeKarenEllemann.

Hun omtalte endvidere arbejdetmed at strømline landsforeningenssekretariat,medflereopgaverflyttetudafhusetogetgradvisløftaffor-eningensinformationsprofilmedenonlinemarketing via hjemmesiden,facebookogtwitter:

-Ogdetervigtigt,fordetførstefordividermednårfremtilennymålgrup-pe,fordetandetfordidetviser,atvierfremmeiskoene.Ogsåerderentredjefordel:Vifårfaktisknyemed-lemmerdenvej!

-Hvad angår udviklingen inden forvores nordiske samarbejds-forbund– Foreningerne Nordens Forbund,har vi nu har fået det, som vi harønsket det.Nogetmangler at bliveimplementeret,mendererenighedom retningen. 1. august tiltræderdennyesekretariatslederforFNF,ogsåerretningen:Færreprojekterogflerefolkeligeaktiviteter,derknytterantildenationale-iDanmarkvores-foreningersliv,sluttedeformanden. n


Tema::Repræ


-Det er godt med en kommende ny struktur for Nordisk Råd, som skal styres af politikerne og de folkelige foreninger –ikke af embedsmæn-dene, understregede Foreningen NORDEN`s næstformand, Georg Møller, ved repræsentantskabsmø-det, hvor mange emner - herunder behovet for en øget indsats på sko-leområdet -kom til debat efter for-mandens beretning.

-Men der er etmanglende nordisksamarbejde i EU-Parlamentet, somerennyarbejdsopgave,sagdeGeorgMøller, somopfordrede deltagernefra lokalafdelingernetilunder valg-kampenatstillespørgsmåltilpoliti-kerneomdetnordiskesamarbejde.

Susanne Prip Madsen, København,roste også den skriftlige beretning,somhunmenteburdekommebre-dereud.

Merete Riber, Holstebro, og Bodil Porsberg,Brande,redegjordeudfør-ligtforindsatsenilandsforeningensuddannelsesudvalg for at fremmeskoleundervisningenomdenordiskesamfund-ogsprog,hvordersåledeserudarbejdetenmanuelmedbl.a.

Godt med ny struktur for Nordisk RådMange emner til debat ved repræsentantskabsmødet

13forslagtilettætteresamarbejdemedskolenomdisseopgaver.

Svend Erik Jensen, Herning, frem-hævedeopgavernemedet tætteresamarbejde om miljøet i Arktis ogom arbejdsmarkedspolitikken samtomtalteskoleninorden-portalen.

Anders Nielsen, Lyngby-Tårbæk,rostedensammeportalog stilledespørgsmålomhvordanderinforme-res om dette elektroniske hjælpe-middelpåskolerne.

Forslag om temadageJørgen Andresen,Odsherred,bekla-gededenmanglendemedieinteres-sefordenordiskeforholdogspurgteomdetsammeertilfældetideandrenordiske lande. Måske kan direktevalgtilNordiskRådfremmeinteres-sen. Han foreslog nogle temadage,hvorlokalafdelingernetagerinitiati-vetogunderstregede,at venskabs-bysamarbejdetnumåværeforenin-gernesopgaveietlokaltsamarbejdeogmedkommunalstøtte.

Flemming Thøgersen,Hvidovre,tak-kede landsformanden for at havegivetlandsforeningenetklarpolitiskprofil og fremhævede, at der skalværnes om de folkelige forenin-germed deres store betydning fordemokratiogfolkestyre.

Bent Roskjær,Helsingør,orienteredeom Bogens Dag i Helsingør den 1.novemberogmenteatNordiskRådbørhaveenstørrekompetence.

Arne Nielsen,Århus:FNF´snyestruk-turerenglædeligudviklingmedettættere samarbejdemed de natio-nale Norden-foreninger. Han gikfortsatindforénfællesforeningforheleNorden.

Marion Pedersen, landsstyrelsen,understregede vigtigheden af athave en formand, der er medlem

afFolketingetsamtønskedeenfastscreening af lovgivning i forhold tilNordenogEU.

Husk de sociale medierLine Barfod,landsstyrelsen,takkedeforgennemførelsenaferhvervskon-ferencen,sombørfølgesopmedettættere samarbejde med arbejds-markedets parter - og med andrefolkelige foreninger. Det øgedenordiske TV-samarbejde bør også

gælde de sociale medier med nor-diskeuniverser.HunkommenteredemedlemsudviklingenogønskedeenøgetkontaktmedFNU (ForeningenNORDENSUngdom).

Landsformandenstøttedeisinreplikforslagetometkorpsafgæstelære-re,someetaftilbuddenevedetsko-lemedlemskab af foreningen. Hunironiserede over kæmpeopbuddetafpressefolkvedRoskildeFestivaleniforholdtildenmanglendeinteresseforNordiskRåd.

-Etfællesnordiskmedlemskabhvormanvedmedlemskabafdennatio-nalelandsforeningogsåermedlemafdeøvrigeNorden-forbund,synesjegerengodidé,sagdeKarenEllemann.

Fhv. folketingsmedlem Line Barfod.Næstformand Georg Møller.


Tema::Repræ


Iforbindelsemedforelæggelsen-oggodkendelsen-aflandsforeningens årsregnskabmed et flot overskud ogbudgetterfordekommendeår,oplystegeneralsekretærPeter Jon Larsen, at landsstyrelsen havde besluttet atdroppe landsforeningensårlige lodseddelsalgpågrundafdalendesalgogderaffølgendemindreindtægter.

Hanoplyste,atetekstrastatstilskudtilforeningenifor-bindelsemeddetdanskeformandskabforNordiskMini-sterrådi2015,forudendenalleredeafholdteerhvervs-konferencesamtdetkommendestudieafdetnordiskearbejdsmarkedafsluttendemedetsympositumidecem-ber,ogsågivermulighedforafholdelseafenkonferencesenereiåromytringsfrihed,demokratiogfolkestyremeddeltagelseafNGO-erogsåfradebaltiskelandeogRus-land–oggernemedforskelligeopfattelser.

NæstformandGeorgMøllertakkedesekretariatetforsinindsatsforatstyreomkostningerneogfordenekstraind-satsiforbindelsemedflytningenaflandskontoret.

Der blev vedtaget et uændret kontingent for 2016,medens Viborg lokalafdeling bebudede et forslag omet laverekontingent fra2017, forungeunder30årogforpensionister.PeterJonLarsenvillecheckeforslagetnærmereogforelæggeresultatetforlandsstyrelsen,såeteventueltkonkretforslagkanforelæggespånæsteårsrepræsentantskabsmøde.

Slut med landslotterietOg ny konference under forberedelse

Landsformand genvalgtLandsformand Karen Ellemann måtte som folketings-medlemundladeatdeltageislutningenafmødet,foratdeltageivalgkampen.

NæstformandGeorgMølleroplyste,athunvarvilligtilgenvalgforenperiode,indtilforholdeneermereafkla-redeforhendesvedkommendeeftervalget.Vedeneven-tuel afgang bliver der så indkaldt til et ekstraordinærtrepræsentantskabsmøde.

KarenEllemannblevgenvalgtmedakklamationefterenkortdebatomfordeleogulempervedathaveenfolke-tingspolitikersomlandsformand.

SusannePripMadsenbragteenhilsenfraFNU,derserfremtiletfortsatsamarbejdemedlandsforeningen.Hunoplysteendvidere,atdetbliverendelegationpå14-15deltagere,derrepræsentererlandsforeningenvedFolke-mødetpåBornholm–ietfortsatsamarbejdemedNor-diskRådogNordiskMinisterråd.

Valg til landsstyrelsenRepræsentantskabet genvalgte til landsstyrelsen: Liv Holm Andersen, Line Barfod, Liselott Blixt, Bente Dahl, Karen Klint, Susanne Prip Madsen, Mai Mercado, Marion Pedersen, Finn SørensenogKristen Touborgsamtnyvalg-teFlemming ThøgersenogJakob Lund. n

Folketingsvalgkampen betød også, at udenrigsmini-sterMartin Lidegaardmåtteafbudsom indlederafentemadrøftelse om udenrigspolitik i bred forstand, vedrepræsentantskabsmødet.

I stedet trådteprofessorUffe Østergaard tilog gavpåsinsædvanligeletforståeligeogsamtidigmuntrefaconetøjebliksbilledeatdeninternationalesituation.

Hanbetegnedekonjukterernefordetnordiskesamarbej-deforhøjeiøjeblikket,hvorsåledesdetøgedeforsvars-samarbejdeerepokegørende:

-DetkanudfyldeettomrumidenøjeblikkeligepolitiskesituationiEuropaiforholdtildebaltiskelande,menogsåiforholdtilIslandogGrønland.DesværrehardetnordiskeikkeinteresseretUdenrigsministerietsærligtmeget,fast-logUffeØstergaard,derermedlemaflandsforeningensidépolitiskeudvalg.

Høje konjukturer for nordisk samarbejde

Professor ved CBS, Uffe Østergaard orienterede.

-HvadangårGrønlandsudviklingogforholdtilDanmark,erGrønlandendelafNorden.Derharværetenpessimi-stiskperiode,mennuergrønlændernebegyndtaterkende,atderikkekom-merdestoreolieindtægterforeløbig,ogiøvrigterderikkemenneskernoktilatdriveetselvstændigtsamfund.

-Derernukommetenung,meretil-lidsfuldgenerationmedbedreuddan-nelse.HuskatGrønlandervoresbil-lettilVerden–ellersforegårtingenei EU.Det var klogt at giveGrønlandselvstyre,ogviskalfortsatudgøreenforskeliforholdettiloprindeligefolksomgrønlænderne, sagdeprofesso-ren,erslutteligtmindedeom,atde520mill.europæerekunudgør11%afjordensbefolkning. n


I anledning af dronning Margrethes75 års dag, afleveredefhv. folketings-medlem og medlem af ForeningenNORDEN´s forretningsudvalg, Marion Pedersen,den15.apriliDetGulePalæ,landsforeningens gave til dronningen,derjoerforeningensprotektrice.

Gavenvarenbrochemeddenordiskesvaner, formgivetafErik Magnussen - netopidronningensfødeåri1940.End-viderevardervedlagtdigtet”SvanernefraNorden”somHansHartvigSeedorfffPedersenskrevi1936.

I gavebrevet fra landsforeningen heddetbl.a.: Med Majestætens tætte fami-liebånd til de andre nordiske lande, og Deres passion for dansk design, håber vi gaven vil falde i Deres smag”. n

NORDEN-gave til dronningen

Gaven til dronningen: Den nordiske sva-ner –både som broche( til venstre) og som forside på Hans Hartvig Seedorfs digtsamling.

PåForeningenNORDEN`s landskontor iMalmøgadepåØsterbroiKøbenhavnharderværetekstratravltdefor-løbnemåneder.

EfterathavehaftadressenMalmøgade3siden1949,fårlandskontoretfølgendenyeadressefra1.juliiår:Vand-kunsten 12, 5.sal, 1467 København K,menmeduændrettlf.nummeroge-mailadresse.

Travlhedenskyldes-forudenselveflytningen–atkonto-rerneiMalmøgadeoprindeligtvarenherskabslejlighedtilhørendeskuespillerenPoulReumertogdennesisland-skehustru.

Lokalerne har skullet føres tilbage til sin oprindeligestand,ogkontorerneerderforblevetlidtefterlidtble-vettømtogrenoverede,sålandskontoretspersonaledesidsteugerkunharopholdtsigiétstortkontor,ogdiverseudvalgsmødererafholdtikøkkenet!

DenmerecentraltbeliggendeejendomVandkunsten12ejesafDanmarksLærerforening,derharsekretariatibyg-ningen,ogForeningenNORDENfårhermulighedforatkunnebenytteenrækkefællesfaciliteterifremtiden. n

Fra Malmøgade til Vandkunsten


-DeteretsærligtnordiskårforDan-mark.ViharsammenmedFærøerneogGrønlandformandskabetforNor-diskMinisterråd i 2015.Detdanskerigsfællesskab vil sammenmed detøvrige Norden arbejde med fireområder:Vækst,velfærd,værdierogDet Arktiske. Det er områder, somhar dybe rødder i den historie, derbinder de nordiske samfund sam-men. Og det er samtidig områder,som er globalt anerkendt som, ogsomrespekteressom,særligtnordi-skekendetegn,sagdeministerenbl.a.

-Denordiske landeer globalt aner-kendte som gode lande at gøreforretning i. Vores fælles nordiskeværdierharudmøntetsigietstærkterhvervslivmedfairkonkurrencevil-kårogstoråbenhedoverforudlan-det, og vores konkurrenceevneer itop.Viharveluddannetarbejdskraft,og vi er blandt de mest åbne ogmindst korrupte samfund i verden.Detskalvistyrkeyderligere,ligesomvi skal arbejde for, at Norden somregion bliver en endnu mere slag-kraftigvækstregion.

-Vimå ikkeoverse, at det nordiskemarked har meget stor betydningforDanmark og de øvrige nordiske

Nu skal vi have vækst i Norden Sagde ministeren for nordisk samarbejde, Carsten Hansen, ved den danske regerings nordiske vækstkonference i Børsen i København den 30.april.

Helle Thorning-Schmidt, Danmarks Statsminister, Annika Olsen, færøsk minister for nordisk samarbejde og Carsten Hansen, dansk minister for nordisk samarbejde, i Børsbygningen. ( Fotograf :Louise Hagemann/norden.org.)

landemåde. Tusindvisafdanskerestårophverdagogtagerhenpåenarbejdsplads, der er dybt afhængigafeksportentildenordiskelande.

-Idetnordiskesamarbejdeerderfortidenenstigendeerkendelseaf,atviskalblivebedretilatskabekonkreteog betydningsfulde resultater forborgere,organisationerogvirksom-heder. Vi skal sørge for at udnyttevoresnordiskesamarbejdetilatska-bekonkretmerværdiforvoresnor-diske virksomheder, understregedeCarstenHansen.

Det kan sagtens gøres bedre-De nordiske statsministre sattefokus på både virksomhedernes,arbejdstagernes og de civile bor-geres grænsehindringer i oktober2013. Her fastslog statsministrenei Norden i en erklæring om græn-sehindringer, at der skal skabes debedstmuligeforudsætningerfor,atnordiskevirksomhederkanagerepåtværsafgrænserneiNorden.

-I Danmark indgik regeringen ogalle Folketingets partier i 2013 enpolitisk aftale, som skal nedbrydegrænsehindringer og sikre den frie

bevægelighed imellem de nordiskelande.Danmarkernuforegangsland,nårdetangårfjernelseafgrænsehin-dringer.

-Mendet kan sagtens gøresbedre.Grænsehindringer forsvinder des-værre ikke fra den ene dag til denanden og er et fælles ansvar, derskal løftes bl.a. i samarbejde mederhvervslivetogfagbevægelsen.

-Ioktobersidsteårnedsattejegder-for en uformel rådgivningsgruppebeståendeaforganisationer,derofteagererpåtværsafdenordiskelande,beståendeafDansk Industri,DanskByggeri, Dansk Arbejdsgiverfor-ening,DanskErhverv,Håndværksrå-det,FTF,LO,COIndustri,3FogDJØF.

-Hensigtenvarat fågjort indsatsenmodgrænsehindringermerekonkretogfårådgivningom,hvordestørsteudfordringer består for mobilitethenoverdenordiskegrænser.Dettearbejdeharresulteret ienpriorite-ret liste over de 15 vigtigste græn-sehindringer,somdethastermedatfåfjernetogsombliver fremlagtafarbejdsmarkedets parter på konfe-rencenidag,sluttedeministeren. n

-Danmark er nu foregangsland, når

det angår fjernelse af

grænsehindringer


Poul Nielson, fhv. dansk minister og EU-kommissær, har af Nordisk Ministerråd fået til opgave at foretage en strategisk gennemlysning af den nordiske arbejds-markedssektor.

–NårmanseroghøreromNordenudeiverden,frem-stårvoresregionsometpositivteksperimentariumforsamfundsforhold, et attraktivt sted. Organiseringen afarbejdsmarkedeternoget, somvihar taget for givet imangeår.Vivilleikkeværenåethertiludenhøjeambi-tioner,ognuerdettidtilenkritiskgennemgang,hvorviformulerernyeambitionerfor,hvadvikangøreifremti-den,sigerPoul Nielson.

NordiskMinisterrådsgeneralsekretærDagfinn Høybrå-tenbegrundervalgetafudredermed,atNielsonsbag-grund fraEU-kommissionenogcentraleposter idanskpolitikgiverhamstorpondusiforholdtilatgennemføreopgaven.

Fhv. dansk minister gransker Nordens arbejdsmarked

skal bidrage til et øget forplig-tende samarbejde i Norden

–Nufårviengennemlysningafetområde,somtraditio-neltharværetmegetcentraltidetnordiskesamarbejde,mensomidesenesteårerhavnetiskyggenpågrundafudviklingenafEuropa,sigerHøybråten.

Stratetisk gennemlysningEfteranmodningfradenordiskearbejdsmarkedsministreskaldenstrategiskegennemlysningbidragetiletøgetfor-pligtendesamarbejde iNorden.Helt konkret skalgen-nemlysningenmundeudianbefalingerfordetnordiskesamarbejdesmulighederirelationtilEU/EØS-spørgsmål,menogså i relationtilandre internationalespørgsmål,særligthvordererberøringsfladermedOECDogILO.

SometlediarbejdetskalPoulNielsonogsåiværksætteinitiativer,derkanstyrkeNordiskMinisterrådsmålsæt-ninger omat fremmebeskæftigelsen, et inkluderendearbejdsliv og et godt arbejdsmiljø. I forbindelse meddenneanalysevilhanogsågranskedetnordisketreparts-samarbejde.

–JegglædermigtilatkommeigangmedopgavenogatsamarbejdemedNordiskMinisterrådogalleaktørerneiNorden,sigerPoulNielson.

Besøg i hele NordenNielson skal i løbet af forsommerenogefteråret 2015besøgealledenordiskelandesamtFærøerne,GrønlandogÅlandogmødesmeddenminister,dereransvarligforarbejdsmarkedsområdet,samtarbejdsmarkedetsparter.Derudoverplanlæggesdermødermedmyndighedsche-fer, forskere, samfundsdebattører, ngo-repræsentanterog andre aktører, somhar indflydelsepådet nordiskesamarbejdepåarbejdsmarkedsområdet. n

Antalletafpersoner,derflytterfraØstdanmarktilSkåneerdetlavestesidenår2000,Øresundsbroensåbningsår.Ialt2.326personerflyttedei2014tilSkåne.DetvisernystatistikfraØrestat.Samtidigvisertallene,attilbageflytningenfraSkåneermindsketkraftigt.

Antalflyttelæs,dertagerturenoverØresund,falderfort-sat.Detsamledeantalflyttelæs ibeggeretningeroverØresundblev i 2014det laveste i 12år. Sidsteår faldtantallet af personer, der flyttede enten den ene ellerandenvejoverØresund,med817til3.660personer. Irekordåret2007flyttede6.422personeroverØresund.

Færre flyttelæs over Øresund (News Øresund )


Nårmanharboet imereend50år iSyd-Europa,følermansigmåskemereskandinaviskendIandre,derblevderhjemme.

Vore rødder får størrebetydningnårydermereverdenidagleverisåstortumult,kriser,omvæltninger,konflik-ter,krigeogterror.

Den nordiske tanke har altid væretmig vigtig. Jeg varmedlemafForeningenNORDENimineungedageogharnuigennemmangeårværetlivsvarigtmedlem.

FrabarnsbenharjeghaftstorkontakttilSverige,ogher-nedeiEuropaharderaltidværetmangesvenskereiminomgangskreds. Såsomogsåmin sambo, - hvilket førermedsig,atvihvertårerbådeiDanmarkogSverige.

Vielskerdensvenskesangkulturogfortiårsidenopda-gedevi,atdenNordiskaFolkhögskolaniKungälvnordforGöteborghvertårharetEvert Taubesommerkursus.Vivarderigenforandengangsidsteårogmangeafdelta-gernesigerhvergang:Vikommertilbagenæsteår.

DeterbarelykkenatværemedpåsporetafEvertTaubefraegnenomkringBohuslänogdenGöteborgskeskær-gård.Vikørerrundtibus,stopperoppådesteder,derharrelationtilTaubesviser.VisyngerogbliverbaresågladeoversamværogEvertssålivsbekræftendeteksterogmusik.SidstegangvarnæstenhalvdelenafdeltagernefraDanmark-samtetparenkeltenordmænd.

Manføleratmanværneromvornordiskekultur,historieogvoresprog.

Tema:Læ

sernemenerPersonlige tanker om

forholdet til NordenAf Erling Mandelmann

Somreportage-fotografharjegrejstmegetiheleverden,-mensommansiger:"Udegodt,hjemmebedst".

Hvorer vi lykkeligeover at være fødtunderenheldigstjerne.Værtaknemmeligogholdfastvedvorerødderogudbredsamhørigheden. n

Fakta om Evert Taube kurser Vil man vide mere om de årlige Evert Taube kurser, kan man bruge nedenstående link til et diaporama som Erling Mandelmann lavede fra forrige kursus. Det ligger på youtube, og højsko-len har også anvendt det på deres kursusside. Man får her et godt indtryk af stemningen på kurset.

Evert Taube och Bohuslän

Evert Taube 2014, tack - YouTube

Erling Mandelmann –reportage-fotograf


Henrik Hagemann

Dansk, nordisk eller …? Den 5. artikel om det danske og nordiske ordstofs oprindelse

’Sikke noget kaudervælsk’

I det foregående Sproghjørnet beskrev jeg de væsent-ligste af omvæltningerne i 1500-tallet: Bogtrykkerkun-stenogreformationen.Detgjordejegmedoverskriften’Hokus, pokus, filiokus’. Overskriftendenne gang sigterikkeførstogfremmestpåmineskriverier;kaudervælskerifølgeenældresproghistoriskfremstillingligesomhokus, pokus, filiokusfolkeligelevnfradenkatolskemesse,hermåskefradetgræskekyrie eléison,sombetyderHerre, forbarm dig! Deternemtatindsehvorformenighedenikatolsktidkunnehenfaldetilatbetegnedetmanikkeforstod,somkaudervælsk.Forenordensskyld:Minfortræffeligeord-bog ’Duden. Deutsches Universalwörterbuch’ forklarerdogatklaudernbetyderpludre som en kalkunsk hane,ogwelschbetyderromasprog.Densprogligeopfindsomhedvarikkeringereimiddelalderenendinutiden. Bibeloversættelsernefikenbetydningogsåfordaglig-sprogetsomvivistsjældenttænkeroverialmindelighed.Denbetydningses lettestafatenrækketalemådernuerselvfølgeligebestanddeleafvorthverdagssprog:ingen kan tjene to herrer; lægge en alen til sin vækst; hver dag har nok i sin plage; samle gloende kul på ens hoved; falske profeter; gråd og tænders gnidsel; kende sin besøgelses-tid; se igennem fingre med; en torn i øjet; øje for øje, tand for tand; skille fårene fra bukkene; tegn og underlige gerninger; falde i god jord; ikke en tøddel; frygt og bæven; lukket med syv segl.IT.Vogel-Jørgensens’Bevingedeord’findesca.300alenemedDetnyTestamentesomkilde!

Christian III´s bibelIreformationstidensdanskelitteraturerderlangtfraens-artethedistavningen–dervarjoikkenogetsprognævn.Man skrev således skiftevis skogh eller skov; saghde, saffde, sadheellersagde;eghenelleregen;thuellerdu.Denmanglendeensartethedgjaldtikkebaremellemfor-skelligeforfattere,menendogogsåiendeltilfældeidensammetekst.Denvæsentligstefornyelseafdetdanskeskriftsprogindi1500-talletersåatmanopgiverdeflestegamleformerogordsomalleredevarpåretur.ChristianIII’sbibelbetødvirkeligenforenklingogmoderniseringog komdermedtil atprægeudviklingen fremmodenegentligfællesortografi.Denbibeloversættelseharhaftstørreindflydelseendnogenandenbogpåudviklingenafdetdanskeskriftsprog. Bogtrykkerne lærteogsåafbibeloversættelsen.Detvaroftesådanatforfatternedengangoverlodretskrivnin-gentiltrykkerierne;defandtogsåudafatdeterpraktiskmednogenlundeensartedeogenklestavemåder.

Dethørerogsåmed ibilledetaf1500-talletsdanskat man ofte ville sukre sin tekst med dobbeltkonfekt:conscientie oc samuittighed; hans axel og skwldre; løffte, iæt oc tilsaffn; gaffn, notte oc profit.Detstiltrækbrugtebibeloversættelsenimegetlilleudstrækning. Nårdetdrejer sigomtidens låneord, erdet stadigtydeligtatforbindelsernemodsydfortsatvarnære,ogdeblevselvfølgeligyderligerestyrkedeafreformationen.Ibegyndelsenafårhundredetkomdensprogligepåvirk-ning især fraplattysk/middelnedertysk;detvar johan-seaternessprog.Mensenereskiftedepåvirkningenovertilatkommefrahøjtysk;detvarsprogetiWittenbergpåLutherstid. Vifikenrækketitlerentenfraellerviatysk:rektor, professor, doktor, student, hofmarskal, oberst, fænrik, kaptajn, løjtnant, skildvagt, soldat.

Det store arsenal af skældsordEt særligt træk ved sprogbrugen i reformationstidener det store arsenal af skældsord som reformatorernebenyttersigaf:thijnstympere;thijn mørcke oc gamble graa kettere; ther haffuer wærid saa mangen hellig prest oc mwnck, ther tw æst icke werdwg ath mwge wnder. Sådan! Også i Sverigefik reformationenogbogtrykkerkun-stensprogligekonsekvenser.GustavVasahavdeoverta-getmagtenefteropløsningenafKalmarunioneni1523.Han var ikke just venligt stemt over for Danmark ogdansk.HverkenhansforhadtedanskelærereellerChri-stian Tyran, som svenskerne stadig kalder Christian II,skulleglemmes,sådahansattearbejdetmedensamletoversættelseafbibelenigang,standsedehanaltdetderkunnemindeomdansk. ISverigehavdederværetsammeudviklingigangmeddegamletryksvagevokaler–a,-iog–usomiDanmark,altsåat fara > fare,et fylgi > følge, mællum > mellem. e-formernevarmegetudbredte i Sverige i 1500-tallet,ogigötamåleneleverdestadigibedstevelgående:stå å glane (ikkeglana), den röe bilen (ikkeröda),förste(ikkeförsta)maj.Bibeloversætterne skulle såledesholde sigtilældreformersompigaforpige, pigorforpigor, älska forälske, emellan for imellem.Disse former komtil atbestemmehvaddersenereblevopfattetsomsvenskrigs-målsnorm. DerforkaldtejegGustavVasasbibeloversættelsefra1541forarkaiserendesammenlignetmedChristianIII’sbibelfra1550.Tænkhvisvihavdefåetenfællesbibel- oversættelseiheleNorden! n


-Det lavpraktiske samarbejde på skatteområdet om aktuelle problemer viser, at det nordiske samarbejde er levedygtigt, fortæller skatteminister Benny Engelbrecht, der som tidligere medlem af Nordisk Råds danske dele-gation - og dansk delegationsleder for Østersørådets parlamentatiske forsamling, har et stort kendskab til dette samarbejde.

-JegeriøvrigtNordensenesteskatteminister,hvordisseopgaver i de andre landehørerunder en styrelse i derespektivefinansministerierel.lign.Menviharalligevelentætkontaktmeddisseorganerisærpåembedsmands-niveauf.eks.angårproblemerneomkringskattely,hvorvierdemestprogressive.

-De fælles emnerdrøftes i et nordisk forum/kollegium- senest i Island,hvor vi fradansk side kunne fortælleomdennyeste lovgivningbl.a. om reglerne for leje afarbejdskraftsomet led ikampenmodsocialdumping,hvorjomereensartederegler,dereksisterer iNorden,destobedre.

-Denordiskelandeharfællesdobbeltbeskatningsaftalermedenrækkelande,hvilketerretusædvanligt,hvordetenkelte landnormaltharsådanneseparateaftaler.Detharvijoogså-såledesmedFærøerneogGrønlandforatnævnedemestnærliggende.

-Grænsehindringsproblematikkenerviogsåoptagetaf,hvor vi således i samarbejdemed det nordiskeGræn-sehindringsråd søger at løse problemer bl.a. på pensi-onsområdetoghvadangårdensærligesituationfordeansatte,ogsåfraikke-nordiskelande,veddenkommendestoreforskningsinstitutionESSmedhovedsæde iLund,menogsåmedafdelingiDanmark.

-Hererdetenstorfordel,atRådetsformanderOle Sta-vad,somtidligereskatteministerselvnøjekenderdisseproblemer. ESS-sagen er netop et eksempel på vigtig-hedenafetkonkretsamarbejde,hvorviifælleskabkanfjernebarrierer,fortsætterBennyEngelbrecht.

Vigtig informationSkatteministeren fremhæver også vigtigheden af denfælles nordiske skatteportal på internettetwww.nordi-sketax.nethvormanbådepådansk,norsk,svensk,finskogengelskkanindhenteoplysninger,hvismanerbosatiétnordisklandogharindkomstelleraktiviteterietandetnordiskland.

Skatteportalenhavdeimaj10årsjubilæum,ogskatte-administrationerneiDanmark,Island,Norge,FinlandogSverigeerifællesskabansvarligeforindholdet.

-DetervigtigtatinformationentilpendlereiNordenergod. Samarbejdetherom iØresundsregionenharogsåværet inspirerende for det danske-tyske samarbejdeomkring pendlerne i Sydjylland/Sydslesvig og det kanyderligereblivetilfældetforpendlerne–ogsåibyggepe-rioden–iforbindelsemeddenkommendefasteFemern-forbindelse.

-Som i såmange andre tilfælde gennem årene,må vibenyttedengenerellenordiskeholdning:Ladosløsepro-blemerneigodroogorden!slutterBennyEngelbrecht,der som folketingsmedlem valgt i Sønderborg-kredsenselvharværetenaktivgrænsebryderhvadangårsamar-bejdetidennedelafdetdanskerige. n

Praktisk samarbejde viser at det nordiske samarbejde er levedygtigtNordens eneste skatteminister om aktuelle samarbejdsmuligheder på skatteområdet

Skatteministeren i ministeriet, der har til huse i en moderne bygning på Christianshavn med vandudsigt og med ca. 200 ansatte (foruden de 6.100 øvrige ansatte ved SKAT samt i tilhørende ankenævn m.v.)

det er vigtigt at informationen til pendlere i Norden er god


Jubilæumskonferencen på Christi-ansborg havde fremtidens tekno-logi og muligheder som tema. I en række indlæg blev det understreget, at de nordiske lande – i et nødvendigt samarbejde - har unikke muligheder for at udnytte økonomiske forsk-ningsmæssige, kulturelle og men-neskelige ressourcer til at gå forrest med at udvikle de økonomiske og samfundsmæssige strukturer, som kan garantere retssikkerhed, men-neskerettigheder, demokrati og øko-logisk bæredygtighed i fremtiden.

Tema:FN

Fi50år

FNF`s formand,Ragnheidur H. Por-arinsdottir, Island, understregedesåledesisinvelkomst,atFNFistedetforatsetilbageefter5oårsvirkesomparaplyorganisationfordenationaleNorden-foreninger, skal se fremad–menogså lære af erfaringerne ogsamtidig bevare forskellighederne idetnordiskesamarbejde.

Minister for nordisk samarbejde,Carsten Hansen,såfremtilvedhjælpafnyteknologi,atNordenbliverenbæredygtig vækstmotor med men-

nesket i centrum. Han sluttede opomFNF-forslagetomennordisktæn-ketankmedinddragelseafdennor-diske frivillighedssektor, ogomtalteden danske Foreningen NORDEN`saktiveinvolveringiudarbejdelsenafdet danske formandsskabsprogramfor2o15.

Lene Andersen, dansk forfatter ogfremtidsforsker,konstateredevedenhistoriskgennemgangafsamfunds-udviklingen, at industrisamfundetgradvistopløsesafdennyteknologi,

Fællessalen på Christiansborg dan-nede den 29.april rammen om FNF´s 50 års jubilæumskonference. Programmet bød på en lang række oplægsholdere af eksperter og poli-tikere, og i forbindelse med konfe-rencen fremlagde FNF´s præsidium et forslag om at etablere en nordisk tænketank med fokus på det frem-tidige nordiske samarbejde.

-DetislandskeformandsskabiNor-diskRådhari2015valgtathaveetpunkt i sit formandskabsprogram,som hedder ”Civilsamfundet”. Dethandler om vigtigheden af de nor-diske frivillige organisationer, mensamtidig om vigtigheden af at detnordiske samarbejde bliver gjortmeresynligt, sagdevicepræsident iNordiskRåd,Guðbjartur Hannesson, isitindlægvedkonferencen.

- Det er også et afmålene, der erfremsat i anledning af ForeningenNordens Forbunds jubilæum, atrevurdere og forstærke samarbej-detmellemFNFogNordiskRåd.Treudvalg i Nordisk Råd har alleredediskuteretsamarbejdetimellemFNFogNRogdefrivilligenordiskeorgani-sationerpåderesmøderijanuarog

Vil styrke demokratiet og Medborgerindflydelsen50 års jubilæum for Foreningerne Nordens Forbund (FNF) blev fejret med en konference og forslag om en nordisk tænketank

marts.Udvalgenehardrøftetdefini-tionenafetcivilsamfundogvigtighe-denafatstyrkedemokratietogmed-borgernesindflydelseisamfundet.

at revurdere og forstærke samarbejdet

mellem FNF og Nordisk Råd

Hanforklaredeendvidere,atudval-geneharværetidialogmedFNFomsagenogopfordrernuNordiskRådsPræsidiumatinvolvereallefagudval-geneiNordiskRådidiskussionenomdettevigtigespørgsmål.

Samtidig har FNF´s Præsidium nuvedtaget en indstilling til NordiskRådommedborgerinitiativ.Iindstil-lingen foreslår FNF Nordisk Råd atgøredetmuligtforengruppenordi-skemedborgereatfremmemedbor-gerforslag til behandling i NordiskRådogNordiskMinisterråd.

-

- Jegsynes,at indstillingenerbådeinteressant og relevant og jeg glæ-dermigtilatbehandledeniNordiskRåds Præsidium. Den vil efter minmeningåbnefornyemulighederforatfremmemedborgenesindflydelsei det nordisk samarbejde, tilføjedeGuðbjarturHannesson. n

Den teknologiske og digitale fremtid for NordenBåde ekspertudsagn og politiske indlæg ved FNF-konferencen

FNF-formand Ragnheidur H.Porarinsdottir bød velkommen.


Tema:FN

Fi50år

Nordisk Råds vicepræsident på talerstolen i Fællessalen med konferencens ordstyrer, seniorrådgiver Mary Gestrin, i baggrunden.

ogdetsammegælderdenationalegrænser, hvorfor der må udviklesnye institutioner. En nordisk drømvilværeatudvikleenstrukturmedfælles værdier og rettigheder, hvorbl.a.detnordiskekultursamarbejdemåvirkeendnumeresammen.

ProfessorPer Ôdling,LundsUniver-sitet,omtaltedennutidigeudviklingmed stærkt stigende produktivitetmenudenøgetbeskæftigelse, somskaber utryghed og ungdomsar-bejdsløshed med deraf følgendeprotester, kriminalitet og fascime.Dennyenordiskevejmåværeatledemedeksemplerogkonstruereetnytsocialtansvarligtsamfund.

Kristin Vala Ragnarsdottier, profes-sorvedIslandsUniversitet,skildredepå baggrund af klimaændringer ogforurening af havene samt kemiskforurening, behovet for en bære-dygtigudvikling–setudfradetstorebilledeogefternyevinkler,sombl.a.enrækkeøkologiskeinitiativeriDan-markergodeeksemplerpå.

Professor Harald Sverdrup, Islandsog Lunds Universiteter, gennemgikjordens beholdning af råstoffer ogudviklingenfremover,hvisdetnuvæ-rendeforbrugherafbarefortsætter.Det bliver derfor nødvendigt medlangtmeregenbrugisystemetmedderaf følgende nye virksomhederogøgetbeskæftigelse.DerergodemulighederherforiNorden,mendetkræverogsålovgivning.

en nordisk drøm vil være at udvikle en struktur med fælles

værdier og rettigheder

En række af konferencens indledere. Fra venstre (på talerstolen): Lene Andersen, Per Ôdling, Vala Ragnarsdottir, Harald Sverdrup og Steen Rasmussen.

FraprofessorSteen Rasmussen,Syd-dansk Universitet, kom en beskri-velse af et projekt med simuleringafencomputer,hvorvisioneneratudvikledenuniversiellekonstrukturog et personligt fabrikations - net-værk.DetvilværeNordensopgaveatudvikleden førstedemokratiske,digitaleinfrastrukturogdermedtageledelsenafheledenneudvikling. n


behovet for tillid mellem de nordiske lande kan ikke understreges tydeligt nok

Tema:FN

Fi50år

- Oplæggettildennekonferenceerheltrigtigt.Denteknologiskeudviklingrummeruanedemulighederforensocialogmiljømæssigbæredygtigudvikling,her-underkorterearbejdstid,såmennesketkanfåtidtildetgodeliv.Mendenteknologiskeudviklingrummerogsåuanederisicifor,atmarkedsøkonomiensrovdriftpåmenneskerognaturfjernergrundlagetformenneskehe-denseksistens, sagde folketingsmedlemFinn Sørensen (EL),danskmedlemafNordiskRådsVelfærdsudvalg.

-Dethandlerompolitiskmagt,hvemderharmagtenoghvaddenbliverbrugttil.Hvisviikkekanogikkevilstyrefinanskapitalen,såkanvigodtglemmealledeflottevisio-ner om social og økonomisk bæredygtighedpå denneklode.DenordiskelandebørfrigøresigforbindingernetilEU,indledeettætsamarbejdeomatbrydefinanskapita-lensmagtogsættesocialogmiljømæssigbæredygtighedihøjsædet,sagdeFinnSørensen.

BlandtdetpolitiskedebatpanelvarogsåPenilla Gunter,Sverige, formand forVelfærdsudvalget.Hunmente, atfremtiden for Nordenmå fortsættemed at udspringefra målsætningen om, at den sociale, økonomiske ogmiljømæssigeholdbareudviklingskersidevedside.Selvomdenteknologiskeudviklinggårfremadogmindskerbehovetfortraditionellearbejdsopgaver,findesbehovetstadigforgoderelationermellemindbyggerneidefor-skelligelande.

- Behovet fortillidmellemdenordiske landekanikkeunder-stregestydeligt

nok,foratetfællesmarkedforbådetjenesterogprodukterskalfortsættesmedatbliveudviklet,ogformobilitetenafarbejdskraft.DetspillerenstorrolleforcivilsamfundetsorganisationerogforatpåvirkeogbibeholdedemokratietiNordengennemkommunikationmednæringslivogpoli-tik,sagdePenillaGunter.

Heidi Lunde Nordby, Norge, medlem af Nordisk RådsNæringsudvalg havde en nogetmere kritisk tilgang tilideenomenudvidelseaffremtidensteknologi,somvartemaetforjubilæumskonferencen.

-Nyteknologiogautomatiseringvilføretilatvimistermellem30og40procentafdagensarbejdspladseridenordiskelande.Detteløsesbedstvedatsatsepåuddan-nelseogatværebedstpådeteknologiersomoverflødig-gørerarbejdspladserne.

- Lukkede grænser og øko-landbrug er ikke svaret pånoget somhelst – allermindst de udfordringer vi ståroverforidag.Digitallæringiskolenervigtig,menofteerbørnenemeredigitaleendlærerne.Derfortrængervitiletdigitaltlærerløft,sagdeHeidiLundeNordby. n

Kritiske røster om fremtidens udviklingMen stadig behov for gode nordiske relationer

Et udsnit af den store forsamling i den historiske fællessal på Christiansborg.


"Bæredygtighed er, når du gemmer til de næste gene-rationer". Så simpelt kan det siges, hvis du spørger den kommende generation i den danske Krogårdskoles 7.C. i Hundige vest for København.

KlassenharnetopvundetførsterundeiDenStoreNor-diskeKlimaduel;enlæringsbaseretduelfor12-14-årigeiheleNorden,somhandleromatsparepåenergioglæreomnutidensklimaudfordringer.Klimaduellenindgåridenordiskestatsministresfællessatsning"TheNordicRegi-on-leadingingreengrowth",etinitiativforatfremmeNordensgrønneudviklingspotentiale.

FørsterundeafNordiskMinisterrådsårligesatsningpåundervisningiklimaognaturertilendebragtmedmangeflotteresultaterognyvidentildekommendegeneratio-ner.

Den Store Nordiske Klimaduel blev lanceret i fjor påDenNordiskeKlimadagogblevsomundervisningskon-cept samtidig en del af www.nordeniskolen.org - enlæringsportal, som tilbyder undervisningsmaterialermedettværnordiskperspektiv.

Næste generation må blive bedre end osIfølgeThomas Mikkelsen,Klimaduellensudviklingschef,erbæredygtigtankegangogbevidsthedommiljøetnødttilatbliveintegreretbedreiuddannelsessystemet.Vedatintroducereskolebørnforklimaudfordringerne,fårdemulighedforatblivemerebæredygtigeforbrugereenddeforrigegenerationer.

-Eleverneivoresskolererfremtidensforbrugere,ogdeharbrugforatkunneleveibedreharmonimedplane-tensbegrænsederessourcer”,sigerhan.”Viernødttilatændrevoresvaner,ogdetkræverenændringifolksbevidsthed,fokusogengagement.

Tilbage iKrogårdskolens7.Charelevernefåetgjortsignogletanker,omdenfremtiddegårindi.

-Hvisdubrugerformangefossilebrændstoffer,såbliverplanetenoversvømmet,ogarteruddør,opsummererele-venFrederik Vennervald Møller Hansen.

-Bæredygtigheder,hvisduharbrugtressourcerogkangenbrugedemigen.Bæredygtigheder,nårdugemmertildenæstegenerationer.

Nordisk undervisning om klimaFNF-portalenNordeniSkolenerdesignetmeddetformålattilbydehøjfaglighedogfleksibleværktøjertillærereiheleNordenogindeholdersamtidigtetlæringsunivers,sommødereleverne i øjenhøjdeogmotivererdemtilselvatgåpåopdagelse.

-Klimaduellenskonceptharmangepotentialer,sigerLone Skafte Jespersen,lærerforKrogårdskolensvinderklasse.

-Nårdetkommertilatfordybesigidetfaglige,såkanjeg godt lide den differentieredetilgang, hvor lærerenbådeselvkanstilleegenopgaveellergåpåopdagelseiportalensopgavebibliotek.Bådevariationeniopgaverneogmulighedenforatkrydrelæringenmedkonkurrence-elementetogpointsernoget,derkanskabeengagementblandteleverne.

Klimaduellen bliver gentaget næste skoleår og næsterunde starter d. 11.11.i år på DenNordiske Klimadag.Deltagelseeråbenoggratis forallegrundskoler iNor-den.Alleredenuerportalendogåbenogmaterialerneogfunktionersomforeksempeletableringafvenskabs-klasser,chatfunktioner,opgavestyringogopgavebankvilværetilrådighedheleåret. n

Dansk skoleklasse 1. vinder af nordisk klimaduel

Krogårdskolens 7. C sammen med deres lærerinde Lone Skafte Jespersen

eleverne i vores skoler er fremtidens forbrugere


I ett av Tøjhusmuseets magasin i København finns en fana som är ett stycke dansk krigshistoria. Fanan är röd med vitt kors. I det översta inre fältet ser man ett krönt C X. På en silverplatta på fanans stång står: Till Venner från venner.

Det är Den danske Brigades fana, den militära styrka på 5.000 man som utbildades i Sverige under andra världskriget och som skulle föras över till Danmark när tyskarna kapitulerade.

Fananärisådåligtskickattdenintekanvecklasutochfotograferas förrän den har konserverats. Senast denvisadesuppvar för30årsedanvidett jubileum.Trotsuppmaning frånmuseetatthantera fananvarsamtvarden”megetmedtaget”närdenåterlämnadestillmuseet,somdet står i enanteckningom fanan. ”Detnederstehøjrehjørneerfuldstændigtrevetop,materialemangler.Detøverstehjørneerrevetopimindregrad.”

DendanskeBrigades fanaochdess sorgligaöde är enillustrationavhelabrigadenshistoria.

Dramatiska förändringarKrigsåret1943härskadefortfarandedetyskanazisternasförtrycköverstoradelaravEuropa.Menlångsamtbör-jade”ödetsgångjärn”,Thehingeof fate,somChurchilluttrycktedet,svängatilldeallieradesfördel.

IDanmarkskeddedramatiskaförändringarundersom-marenochhösten.Regeringenavgick.Detyskaockupan-ternainfördeundantagstillstånd.Danskaförsvaretavväp-nades,officerarnainternerades.Flottansvarademedattsänkaettstortantalavsinafartygmedanandrakundeförastill Sverige. Införhotetomdeportation räddadestusentals judarövertillSverige.MångamotståndsmänkomocksåöverÖresundmeddeillegalaflyktlinjerna.

I djupa svenska skogar skapades en dansk brigadText: Sture Näslund

Da brigaden blev overført til Danmark


I djupa svenska skogar skapades en dansk brigad

IdetneutralaSverigeskeddeocksåmärkligating.Somettklartbrottmotneutralitetenslagartillätsvenskarnamilitärutbildningavdanskaochnorskaflyktingar.Detkal-ladesvisserligenutbildningavpolistrupper,menvariver-klighetennågotannat.Vidkrigsslutetfannsdärför5.000danskaroch12.000norrmänorganiseradeimilitäraför-band,bereddaattmedvapenihandåtervändatillsinahemländer.DendanskastyrkankalladesDendanskeBri-gadeellersenareDanforce.

Dennamilitärautbildningavflyktingarfrånockuperadegrannländervar isignågotmärkligt,menännumärkli-gare var att bakom den delvis hemliga verksamhetenstodencivilsvensk,chefenförStatenskriminaltekniskaanstalt,Harry Söderman.HanvarenavkrigsårensmestegenartadepersonligheteriSkandinavien.Energisk,medstorövertalningsförmåga,djupakontaktermedregerin-gensnyckelpersoner.

Samtidigtvisadehanettsuveränt förakt för reglerochbyråkrati.Därmedvarhanennyckelpersonnärdenor-skaochdanskaflyktingarnaskulleorganiserasigmilitärt.Men naturligtvis kunde det inte ske utan politikernastystamedgivandeochsenaremeddensvenskaförsvars-maktensaktivadeltagande.

Förspelet till Den dan-ske Brigade börjadeden29.augusti1943dåtyskarnainfördeundan-tagstillstånd i Danmarkoch regeringen avgick.

HändelsernaförändradestämningslägetiDanmarkochskapadeförutsättningarförbrigaden.

Aktiva insatserMen29augustiskapadeocksåettavståndmellandehög-re,äldreofficerarnaochdeyngre,lägrebefälen.Deyngrevarmerinriktadepåaktivainsatsermedandebetraktadedeäldrestabsofficerarnamedstormisstro.

Högste chef för brigaden i Sverige blev generalmajorKristian Knudtzon.Hanvaravdenäldreskolanochblevaldrigomtycktavdemenigaochdeyngreofficerarna.Medsittuppträdandeden29augustiförloradehärensledningdesistaresternaavförtroendehosdemenigaochyngrebefälen.DetkomattocksåattpräglaDendanskeBrigade.

Hösten1943kontaktadeHansHedtoftsvenskestatsmini-nisternPerAlbinHansson.DanskenvilleattSverigeskullelägga upp ett vapenförråd för 50.000man som skulleföras över till Danmark om kaos utbröt. Därmed togsytterligareettnyttstegmotDendanskeBrigade.

Julen1943börjadebrigadenformeras. Idjupaskogar isödraSmålandbyggdesettlägeriSofielundfördeförsta

medlemmarnaavbrigaden.Sofielundvarettlitetpensio-natpåenödeplatsienstorskog.

Alla politiska formaliteter var nu ordnade och i Stock-holmbildadesKommandoenformilitäreFlygtninge.DendrivandekraftenvardentidigarenämndesvenskeHarrySöderman som samtidigtmed stor energi byggde uppmotsvarandenorskastyrkorpåsvenskjord.

En annan person som gjorde stora insatser var Ebbe Munck, danskjournalistsomunderhelakrigetboddeiStockholmochsomvarenmycketviktigförbindelselänk.

Flera utbildningslägerHarrySödermanskriveromvaletavSofieholm:

-Detvarenslighetensomgjordeattvivaldedennaplats.Detärkanskeinteunderligtatthosnågraavdanskarnautveckladesenformligskogssjuka.

Sofielundföljdessedanavflerautbildningslägerförbri-gaden.Verksamhetenskullevarahemlig,mendetgickinteatthemlighålladen.Tomtyskarnakändetillden.

HarrySödermanskriverocksåombrigaden:-Danskarnahadeenstorfördelidemångaerfarnaoffi-cerareavallavapenslagsomdekundedisponeraibörjanav utbildningen…Därmed blev den kanske grundligare

utbildadännorrmännen.Disciplinenvarocksåavsevärtbättre.

Närbrigadeniapril1945samladesiSkåneförattförasövertillDanmarkomfattadedenomkring5.000manochkvinnor(lottor.)Avstyrkanvarcirka3.400stridandesol-dater.Brigadenkanbeskrivassomenlättinfanterienhet.Mansaknadeartilleriochandratungavapen.

-visade ett suveränt förakt för regler och

byråkrati Organisatoren Harry Söderman


I Ringsted bor en mycket intressant man som jag har avtalat ett möte med. Jag ringer på hans dörr på Kon-gensgade och en äldre herre klädd i Monty-Dress öpp-nar och bjuder mig välkommen. Uniformsjackan pryds av två ordensband och ett ovalt gult emblem.

JagärhemmahosBørgeAlbøgOlsen,91årgammal.Hanharenstordelavsittlivvarit järnhandlare(isen-kræmmer) och ägt flera egnabutiker påolika platserpåSjälland.

UnderAndravärldskrigetenrolleradehansigiDendan-skeBrigadesomutbildadesiSverigeförattsättasiniDanmarknärdetyskaockupanternakapitulerademaj1945.

BørgeOlsenvarenavnära5.000danskarsom ingick ibrigaden.Idagfinnsomkringtioavdemkvarilivet.Derepresenterarettstyckedanskkrigshistoriasomfåkän-nertill,mensomunderkrigsårenspeladeenvissrollsam-tidigtsombrigadenblevenbrickaidetpolitiskaspelet.

Mordet på Kaj Munk förde honom till BrigadenText och bild : Sture Näslund

År 1944 var 19-årige Børge expedit i en järnhandel iPræstø.4januarimördadesKajMunkavnazisterna,detvardetförstaskclearingsmordetiDanmark.MordetpåMunkgjordehonommycketupprörd.

-Detgjordeont,detvarjudirektkriminelltochdendirek-taorsakentillvadsomsedanskeddeförmig,sägerhan.

BørgeochtvåkamraterlämnadesinaarbetenförattsökasigtillmotståndsrörelseniKöpenhamn.Därsademannej.

-Duär juefterlyst avpolisenochdinbildfinnspåallapolisstationer!Detgårinte!

Dramatisk färd over Sundet Hanvalde i ställetatt försökakommaövertill Sverige.DetlyckadesmedhjälpavdenlegendariskeErlingKiærsommedmotorbåtsmuggladeflerahundradanskartillSverige frånSnekkerstenochGilleleje.Efterendrama-tiskfärdöverSundetkomBørgetillHelsingborgden20februari1944.

Medlemmarna som frivilligt anmält sig tjänsten komfrämstfrånÖstdanmarkochmedklaröverviktavköpen-hamnare.Mångavarofficerareellerannatbefäl.Därmed,skriverKnudJ.Jespersenienbokombrigaden,fannsengarantiförattdanskageneralkommandotochpolitikernainteskulleförlorakontrollenöverbrigaden.

Fredsdagen 5.majBrigadenskeppadesövertillDanmarkfredsdagen5.maj.Denkomaldrigistridmedtyskatrupper,däremotblevdetendelsammandrabbningarmeddanskanazistsym-patisörerpåfleraplatseriDanmark.Stridersomkrävdedödsofferhosbrigaden.

Sommaren 1945 upplöstesdennamärkligamilitäraenhet.Många medlemmar var bes-viknaöverattinteaktivthafått

stridamotdetyskaockupanterna.Frågorställdesocksåvadsyftetegentligenvaritmedbrigaden.Skulledenvaraendelavdenhemligamotståndsrörelsen?Ellerhadeendelpolitikertänktanvändadensomett”vittgarde”förattslånereventuellakommunistiskaupprorsmän?

Kanske var grundtanken att politikerna ville ha dennabrigad för att i ett trängt läge i enosäker efterkrigstidupprätthållaroochordningilandet.

Säkertärdockattutanvänskapenmellansocialdemo-kraternaHansHedtoftochPerAlbinHanssonochmed

Brigadens chef, generalmajor Kristian Knudtzon

-kom aldrig i strid med tyska tropper

kriminalteknikernHarrySödermansomenstarktpådri-vande”bulldog”hadeintebrigadenfåttdenomfattningsomdentrotsalltfick. n


EfterpolisförhörfördeshantillettflyktinglägerutanförYstadiSkåne.DendanskeBrigadehaderedanbildatsochhanansökteomatt fåblimedlem i den.Närdetbör-jadefloreraryktenom,attbrigadenskullesättasinmotdanskakommunisteromdeförsöktegöraenkuppefterkrigsslutet,drogBørgetillbakasinansökan.

-Jag kunde ju inte vara med om att bekämpa danskakommunister,devarjudetbästamotståndsfolksomvinågonsinhaft!Tänkattskjutapåvåraegnamedborgare,ävenomdevarkommunister.Detärintevårmentalitet,viskaallahalovattvarasomvivilliendemokrati.Detärjudemokratinssannaväsen.

NärbrigadensenareinlemmadesiSHAEF:skommando(devästallieradessamladeinvasionsstyrkorsomsamar-betademedmotståndsrörelserna)ansökteBørgepånyttomattblimedlemibrigaden.Ochhanblevantagen.

-MedSHAEF:s kommandovar jag säkerpåatt jag inteskullemissbrukas,sägerhan.

BrigadenhadeutbildningslägerpåfleraplatseriSverige.BørgehamnadeiHåtunaholmutanförSigtuna(vidsjönMälaren)ochingickdäriförstabataljonensförstainfan-terikompani. I april 1945, fredenvarnära, förflyttadeshansbataljonliksomhelabrigadentillSkåne.Den5majfördesdedanskatruppernaövertillHelsingørmedolikafartygfrånHelsingborg.

BørgetillhördeförkommandotochvidlandstigningeniHelsingørmöttesdeavbeväpnade tyskar vid Kronborg. Mentyskarnaskötinte.

Passade inte som militär Eftertyskarnaskapitulationplaceradesstörredelenavbrigadenvidtysk-dan-ska gränsen. Brigaden upplöstes den10juli1945.Medlemmarnaerbjödsattbli gränsgendarmer eller utbildas vidofficersskola.Børgeavstod frånbäggealternativen.

-Jag passade inte som militär, sägerhan. Jag sade alltid min mening. Ärmanmilitärharmanbaraenmening,befälets.

I stället återgick han till järnhandelni Præstødär ägaren tog emothonommed öppna armar. De kommande 47åren var han järnhandlare och hade i

mångaåregnabutiker.Sompensionärharhanarbetatenergisktideorganisationersomtillvaratarbrigadmed-lemmarnasintressen,ävenomdensärskildabrigadför-eningennumeraharupphört.

Vi var besvignaOmDendanskeBrigadesägerhan:

VivarbesviknaöverattviintefickgöraenmeraktivinsatsförDanmarksbefrielse.Detvarintemeningenattviskullesättasinistrid.Hadevivetatdet,trorjagattmångahadelämnatdenochåtervänttillDanmarkochgåttinimotst-åndsrörelsen.Vi varnogenbricka i ett störrepolitiskt

spel.

-Medankrigetpågickansågmångaattvivarsmåochobetydligaoch efter kriget är brigaden glömd.Mendet lugn som råddedirekt efter krigsslutetberodde

också på oss. Den ro som skapades kring den danskademokratinärnogbrigadensstörstainsats.Polisensattjuikoncentrationsläger,gränsgendarmernavarfördatillTyskland,militäreninternerad.

NärbrigadenavmönstradeiSønderborgkomaldrignågottackfråndenmilitäraledningen.

MensomBørgeskompanichef,denmångomtaladeHelgeJensen,allmäntkalladMarokko,sade,medviss ironiskskärpa:

-Vi har jo også kun gjort vor pligt! n

-vi ska alla ha lov at vara som vi vill i en demokrati

Børge Olsen – klädd i Monty-dress och med ordensband.


Lasse Møbjerg Kristensen, elektrikerelev ved Techno-logy College Aalborg, har fundet en praktikplads på lang afstand af skolen. Han er nemlig lavet en fire-årig uddannelsesaftale med firmaet ”TG raf” i Grindavík, Island. En aftale Lasse er meget glad for.

”Viarbejderhovedsageligtpåskibe–laverelogstyringpåskibe,ogdeterkanongodt”,syneshan,”Detergodtatvære iudlandetog lærefaget,også læredetpåsitmodersmålpåskolen”.DeterenfordelforLasseatdeislandskereglerogbekendtgørelserforel-arbejdelignerdedanskemeget.

LasseMøbjergKristensenderkommerfraAalborg,harfamiliepå Islandogharboetdertidligere,menderforer sproget stadig svært.Dethardog ikkeværetnogenhindring:”Deerallesammentålmodigemedsproget–mitislandskeerikkepåtoppen,mendetagerhensyn”,

Nordjyske elektrikerelever uddannes i Island

fortællerhanogtilføjerathanergladforfirmaet:”Vierikkesåmange–jegtrorvier15ansatte.Viharengodleder,ogdererengodstemninghvorallekenderhinan-dengodt.Vimødesogsåudenforarbejdstiden”.

Tog endnu en dansk elevDetislandskefirmaerogsågladeforderesdanskeelev.BlandtandetderfortogTGstraksenandenelektrikerelevfraTechnologyCollege,Martin Lund,somerstatningdaLasseskulletilDanmarkforattageétafsineskoleforløb.FaktiskvarTGstraksmedpåideenalleredeindendeover-hovedethavdemødtMartinLund.

MartinderkommerfraNibe,rejstetilIslandpåenfire-ugersaftale,støttetafEU’sprogramErasmus+.DetbetødathanistartenmåtteklaresigforsinSU,menefterdefireugerfikhanenaftalemedfemmånederslærlingean-sættelse.”Hvisduviseratdugernevil,såerdetengod

Martin Lund


mulighedforatkommeind.HvismangiderarbejdedetimerforSU’en,såkanmanvisehvadmankan,ogsåkanman–måske–fåenaftale”,fortællerMartin.

IMartinsførstemåneddeltehan lejlighed iGrindavíkmedLasse.Dekendteikkehinandenpåforhånd.Lasseer styrings- og reguleringselektriker, og Martin tagersin uddannelse som EUX så han også får gymnasie-fagogstudiekompetencer.MartinLundernutilbageiDanmarkpåskoleophold,ogharvalgtatfortsættesinuddannelsehosArla.

Fik hurtigt stort ansvarBådeLasseogMartinoplevedeatdemegethurtigtfikstortansvarpåarbejdet.Måskefordidanskeeleverharmerepraktiskarbejde–delærermerehands-on–endislandskeelever.IIslandharmantreårsteoripåskolenindenmankommerudogskallærepraksis.Pådedan-skeerhvervsuddannelserbegynderpraktikkentidligereogpraksisfylderidetheletagetmegetmere.

NårLassemødersinedanskeklassekammeraterpåsko-leforløbkanhanhøre,athanfårmereansvarenddemdereripraktikiDanmark:”Jegbliverbarekastetudidet,

ogdererikkenogenderkiggerénoverskuldrene.Dehartillidtilatjegkanoghvisdeternogetjegikkeharprøvetfør,sætterdemiggodtinditingene-ogjegkanbareringehvisjegkommeritvivl”.

Behov for faglærte i IslandLassesaftalemeddetislandskefirmablevenanledningforTechCollegeAalborgtilatgøreen indsats forflerepraktikpladseriIsland.LederafpraktikcenteretPer Den-nis KristensenoginternationalkoordinatorKaj ThybotogtilIslandforatopsøgemuligepraktikvirksomheder.

DebesøgteUddannelsesrådetforIsland,hvordebådefikspredtkendskabettildedanskepraktikelevertilislandskearbejdsgivereogfikåbnetforetfremtidigtsamarbejde.De besøgte desuden virksomheder som Marel Foods,OpinKerfi,NyherjiogVodafone,somallevisteinteressefordemangeforskelligeordningerogmulighederforatfådanskeeleverikortereellerlængerepraktikophold.

Islandmanglergenereltfaglærtarbejdskraft,ogdendan-skepraktiskemådeatbyggeuddannelserneoppåtiltalerdetislandskeerhvervsliv. n

Lasse Mobjerg Kristensen


I en tid, hvor nye nordiske venskabsbyaftaler er sjældne, er det bemærkelsesværdigt at Langeland kommune har indgået en ny venskabsbyaftale med Tingsryd, Sverige, Skaun, Norge og Keuruu, Finland, og nu er i fuld gang med at udvikle dette nordiske samarbejde i praksis.

-Detsketefaktiskpåinitiativafvoreslokalafdeling,for-tællerformandenfordenlokaleNORDEN-afdeling,Sonja Fogsgaard, tidligere plejehjemsleder og sygeplejerske.TingsrydkommunehavdebedtvoreslandskontoromatskaffeenvenskabsbyiDanmarkafenpassendestørrelse,ogmedca.12.000indbyggere,svarededetmegetgodttilLangelandkommune.

-Repræsentanterfordensvenskekommunebesøgteossåi2013,hvorderbådeblevorienteretomdekommu-naleforholdogvistrundtpåøen.Détresulteredei,atLangelanddeltogietnordiskvenskabsbytræfiTingsrydifjor,sammenmedrepræsentanterforSkaunogKeuruu,ogherblevdennyevenskabsbyaftaleunderskrevet.Pud-sigtnokmåttedensvenskebyselvventemedatunder-skrivetiletkommunalvalgvaroverstået,mensåfaldtdethelepåplads.

-FraLangelandkommunedeltogviceborgmester Lisa Pihl Jensen,stabschefKurt Habekost,skole-ogdagtilbudschefLone Bjerregaard samt formand, næstformandog kas-sererfraNORDEN-afdelingen.

-VimødtesogsåmeddenlokaleNorden-afdelingderharca.40medlemmerligesomvores,ogdererlokalafdelin-gerialledefirevenskabsbyer,fortællerSonjaFogsgaard,derberetteromettætteresamarbejdemedlokalafdelin-geniSvendborgogiøvrigtglædersigover,atNORDEN-afdelingen nu har fået bevilget 5.000 kr. i kommunalttilskudtilsitarbejde.

18 unge til Scandic CupLoneBjerregaarderaktivtinvolvereti–ogdeltagerselvidetnæstenordiskevenskabsbyarrangementiår,nemligfodboldturneringenScandicCupiSkaunherijuni,hvorderdeltager18ungefralokale8.klasserpåLangeland,2læreresamtviceborgmesterenogdenlokaleungdoms-skoleleder.

-Eleveroglærereskalindkvarteresprivat,sådetskalger-nebetydeetgodtsocialtsamværogøgetkendskabtildetnorskesprogogdeltagernefradeandrevenskabsbyer.

Vihåberatdetbliverenfasttradition,ogkommunenharenudvalgskassetilatstøttesådanne gode formål, fortæller skole-ogdagtilbudschefen.

LisaPihlJensenglædersigoveratetsocial-demokratisk valgkrav om etablering af ennordisk venskabsforbindelse, nu er blevetopfyldtogserfremtil,atLangelandblivervært ved det næste nordiske venskabsby-træfi2016,iettætsamarbejdemedNOR-DEN-afdelingen.

-Jeghavdeimajlejlighedtilatfortælledelokaledeltagere i turentil Skaunomven-skabsbysamarbejdet og om de positiveoplevelserdelegationenhavdeveddetfør-ste træf i Tingsryd. Der kan være særligesprogproblemer med deltagelsen fra denfinskevenskabsby,menmedetfællesønskeom et positivt nordisk samarbejde, bliverproblemerneløst,understregerhun. n

Ny nordisk venskabsbyaftale-med NORDEN-lokalafdeling som initiativtager

Aktive deltagere i det nordiske samarbejde, fra venstre: Lisa Pihl Jensen, Lone Bjerrega-ard, Kurt Habekost og Sonja Fogsgaard.


Den10.aprilpræsenterededefemnordiskelandeennysamarbejdsaftale på forsvarsområdet. Det sker blandtandet som en konsekvens af den aggressive russiskeoptrædenidenordiskenærområder.Samarbejdsaftalenblevpræsenteretiformafenkronikflerenordiskedag-blademedforsvarsministreneiNorge,Sverige,Danmark,Finlandogdenislandskeudenrigsminister,somafsender.

-Jeghåberinderligt,atdetblivertilnogetdennegangogatdetindebæreretfokuspådebaltiskelandessikkerhed,sigerformandfordendanskedelegationiNordiskRåd,fhv.ministerBertel Haarder.

Hanunderstregerendvideresuccesenmeddetalleredeeksisterede nordiske forsvarssamarbejdeNORDEFCO(NordicDefenceCooperation)mellemDanmark,Finland, Island,NorgeogSverigeogmener,atdetnubørudvi-des.

Forslag om kommissionBertelHaarderharlængepressetpåogopfordretNor-diskRådsPræsidiumtilatdrøftemulighedenforatanbe-faledenordiskestatsministretilatnedsætte en nordisk forsvars- ogsikkerhedskommission. I forlæn-gelse aftidligerenorskeudenrigs-og forsvarsminister, Thorvald Stol-tenbergs taleunderNordiskRådssessioni2014,opfordredeBerthelHaarderislutningenaf2014stats-ministerHelleThorning-Schmidttilat tage initiativtil atnedsætteenforsvars-ogsikkerhedskommissionunder Danmarks formandskab forNordiskMinisterrådiår.

- Stoltenbergs forslag på sessioni 2014 var fremragende, og jegmenerheltklartatministrenebørtagedetopsomenkonsekvensafdereskronik,sigerBerthelHaarder.

Fokus på BaltikumHanersærdelestilfredsmed,atdenordiskeministreergåetsammenogofficieltharerklæretderesønskeom at samarbejde hvilket blandtandet indebærer fælles militæreøvelser,fællesindustrisamarbejde,

Endelig en udvidelse af nordisk forsvarssamarbejde

fællesudviklingafefterretningskundskabogfællesbear-bejdningafcyber-materiale.

-Jegergladforatdetalersammenogskriversammen.Deterafgørendeer jo så, atdetblivertilnogetogatdetførestilhandling–ogatdebaltiskelandeermed.DebaltiskelandeermediNATO,mendeterSverigeogFinlandikke,sådetkræverjoenheltsærligopmærksom-hed,sigerBertelHaarder.

-JegvilogsåunderstregevigtighedenafetsamarbejdeomkringArktis.Itaktmedatisenforsvinderøgesbesej-lingen, og det kræver et øget fokus på forsvar, bered-skabogsikkerhed.Viharjoetalleredeeksisterendesam-

arbejdeomkringfællesovervågningafluftrummetoverIslandogdetkanmedretteudbygges.Sidstmedikkemindsterdetogsåyderstvigtigt,atderbliverlagtfokuspåcyber-sikkerheden,slutterBertelHaarder. n

(Norden.org)

Bertel Haarder om ny samarbejdsaftale.

jeg er glad for at de taler og skri-

ver sammen


De nordiske kulturministre har i en fælles erklæring, givet hinanden håndslag på at arbejde for, at public service-medierne i Norden i et digitalt medielandskab fortsat skal understøtte den demokratiske debat og sikre et uafhængigt nyhedsudbud.

DetskerefterenfællesnordisktemadrøftelseompublicservicevedMinisterrådetsmødeiThorshavnden12.-13.maj,hvorrepræsentanterfradenordiskepublicservice-institutionerogsådeltog.

Kulturminister Marianne Jelved, formand for NordiskMinisterråd,udtalte:

- Den nordiske publicservice-model er unik.Den skal vi udvikle ogsamtidigværneommidtidenhæsblæsendedigi-

taleudvikling.Hererdetvigtigt,atviiNordensamarbej-deromatsikre,atnordiskeborgere fåretuafhængigtnyhedsudbudogetbredtudbudaforiginalt,udfordren-deogvedkommendepublicservice-indholdafhøjkva-litet,derafspejlerdeenkeltenordiskelandeskulturelleog samfundsmæssige værdier.Detglædermig,atvikangivehinandenhåndslagpådenmål-sætning.

Tilgængeligt og værdifuldt for alleNordiskemedieforbrugerevæl-geristigendegradselv,hvaddevilseoghvornår,ogdetudfor-drerdenordiskepublicservicemediersformålogfunktion.

Ministreneunderstregededer-for, at reguleringen af publicservice-medierne skal givemulighed for, atdekandistri-buere deres indhold, så deter tilgængeligt og værdifuldtfor alle borgere i den digitalemedieverden.Deter isærvig-tigt i forholdtilbørnogunge,fordideudgørdenfællesfrem-tid.

Ministrenevil fortsættedialogenbådeomdenordiskepublicservice-mediersrolleidendigitalemedievirkelig-hedogomreguleringenafdem.

Nordisk ministermøde på FærøerneNordiske kulturministre vil fremtidssikre public service

Fælleserklæring om ulovlig handelDe nordiske kulturministre vedtog ved rådsmødet påFærøernedesudenenfælleserklæringomulovlighandelmedkulturgenstandefraIrakogSyrien.

–Denigangværendeplyndringogudsmuglingafkultur-genstandeoghistoriskmateriale som foregår i IrakogSyrienermegetalvorlig.Vivilpådetkraftigstehenstilletilatnordiskefagmiljøer,samlereogerhvervsdrivendesomfor eksempel kunsthandlere, antikvariater og museerudviser særlig agtpågivenhed, udtalte de nordiske kul-turministre.

-Vikankonstatereatderomsætteskulturgenstandepådetillegalemarkedforatfinansiereogstøtteaktiviteteriforskelligeekstremistgrupper.FN'sSikkerhedsrådvedtogden12.februarenresolutionsomforpligtermedlemslan-denetilativærksættetiltagforatforhindredette.

Denordiskekulturministrebakkeropomet fællesnor-diskinitiativ,iførsteomgangenfagkonferenceomulovlighandeliefteråret2015. n

De nordiske kulturministre mødtes i Thorshavn: Marianne Jelved, Bjørn Kalsø, Illugi Gunnarsson, Alice Bah Kuhnke, Dagfinn Høybråten, og Johan Ehn (Fotograf :Louise Hage-mann).

-den nordiske public service model er unik

Danmarks og Sveriges Norden-ministre har bestemt sig for at fjerne fem grænsehindringer, som begrænser udviklingen i Øresundsregionen. En arbejdsgruppe er blevet nedsat og allerede i slutningen af juni mødes ministrene i Odense for at fortsætte drøftelserne.

IforbindelsemedNordiskMinisterrådsmødepåGrøn-landimartsdrøftedeDanmarksministerfornordisksam-arbejdeCarsten HansenoghanssvenskekollegaKristina Perssonhvordan integrationen iØresundsregionenkanforbedres.Detresulteredeienbeslutningomenhand-lingsplanforatfjernefemstørregrænsehindringer,somhæmmervækstenogintegrationenmellemlandene.

Ensærligarbejdsgruppeernublevetnedsatunderledel-seafbeggelandesudenrigsministerier.Femgrænsehin-

Forvandl det svensk-danske politiske samarbejde i Öre-sundskomiteen til et Øresundsparlament og acceptér Greater Copenhagen som nyt navn for regionen i visse internationale sammenhæng. Det skriver Region Skå-nes formand Henrik Fritzon (S) og næstformand Carl Johan Sonesson (M) i en fælles debatartikel i det sven-ske tidsskrift Dagens Samhälle.

”Vimener,atdeterpåtideatomdanneÖresundskomi-teentilnogetbedreogvoresopfattelseer,atdetertidtilatskabeenrigtigpolitiskorganisation,deromfatter

Øget indsats mod grænsehindringer i Øresundsregionen

dringerskulleidentificeresafarbejdsgruppenindenden1.maj.Derefterskaldeaktuellefagministerierkontaktesfor at udarbejde forslagtil løsninger.Målet er at havevalgtfemgrænsehindringeroglaveenhandlingsplanforhvordandisseskalløses,indenministrenemødesigeniOdenseden24-25.juniiforbindelsemedNordiskMini-sterrådsmøde.

Ministrenes bilaterale arbejdsgruppe for at mindskeantallet af grænsehindringer i Øresundsregionen,skalsamarbejde med det nordiske Grænsehindringsråd ogdetregionalepolitiskesamarbejdeiØresundskomiteen.Fradansksideopgivesdetblandtandet,atderermandatforatløsespørgsmåletomtjenesteledighedvedpolitiskarbejdeforpersonerbosatpådenenesideogmedjobpådenanden. n

Forslag om ØresundsparlamentbeggesiderafØresund,dendanske,somomfattermereendKøbenhavn,ogdensvenske:EtØresundsparlament”,skriverHenrikFritzonogCarlJohanSonesson.

Debatartiklen blev publiceret forud forÖresundskomi-teensmødeiRoskilde.Iartiklenpegerbeggepolitikerepå,atdebattenligenukredseromkringspørgsmåletom,hvorvidtØresundsregionenskalblivetil”GreaterCopen-hagen”,menatdemener,atspørgsmåletomnavnetpåregionenikkemåtageoverhånd. n

(NewsØresund)



-I juni2014 junimødtes Jens Christian Horn Andersen, SvendborgBibliotek,ogjegforatdrøfteetandetsamar-bejde–nemligomdenårligeSkumringstimeninovem-ber.Vividstesamtidig,atDanskFolkeoplysningsSamrådvillekommemedudspilvedr.tilskudtilGrundlovs-akti-viteter i2015 ianledningaf100året forgennemførel-senaf kvindernes stemmeret, fortæller formanden forNORDEN-lokalafdelingeniSvendborg,Elinor Harder.

-Voresdrøftelseblevistedetstartenpåprojektet:1915 – 2015 - Fokus på 100-året for kvinders stemmeret!bestå-endeafenudstillingog3foredrag.Udstillingstitlenblev:Glimt af kvindeliv anno 1915”.

-Der blev nedsat en arbejdsgruppe, hvor foruden JensChristianfrabiblioteketogjegselv(ogsåfraFOFritOplys-ningsforbund)desudendeltoglæreriFO,Elly Kølln,fraForeningenNORDEN-afdelingenogsåInga–Britt Kjølby OlsensamtfraSvendborgMuseumBente Kudahl,fortæl-lerElinorHardervidere.ProjektetblevdesudenstøttetafFolketingetssærligeGrundlovspluje.

Udstillingen, der varede til den 16.maj, blev åbnet påfestligpåSvendborgBibliotekden28.aprilmedåbnings-talevedjournalistMarianne Kjær.Udstillingensplancherviste: Historien/kampen for stemmeretten, orientering

Aktiv lokalafdeling medvirkede til 100 års-udstilling

Tirsdag d. 28. maj åbnede udstillingen med en reception, hvor Elinor Harder her overrækker gaver til udstillere. Kaare R. Skov (th. i billedet) var blandt de mere end 90 deltagere ved åbningen, så der var lidt trængsel på den for-holdsvis lille udstillingsplads. (Fotograf:Connie Schleimann).

omDansk Kvindesamfund Svendborg –en af de førstei landet, 2 kvindeportrætter fra Svendborg, kvindejob:lærerinde, industri: Syerskepåvirksomhed, tjenestepi-gen,ogderudovererdereffekterfra3kvindeliv:Lærer-inden–Fruen–Tjenestepigenanno1915.

Foredragene,dervargratis,omhandledeemnerne”Kvin-dernekommer–densnørkledevejtilvalgretten”v.tid-ligeretv-journalistpåChristiansborg,Kaare R. Skou,og”FraPaulus–overGrundloven–til99lyserødeelefanter”v.foredragsholderInga-Britt Kjølby Olsen,somholdtdetsidsteafhendestoforedragpåGudmeBibliotek.

-Vifik såledesettilbageblikpådehistoriskekendsger-ningeromkring”Grundlovsrevisionen”ogdenendeligevedtagelseafkvindernesvalgretsamtenredegørelsefordeefterfølgendetregenerationersopfattelseaf,ogfor-pligtelsepå,lovensbogstav!Hvadfikvimedvalgretten?Hvorlangtervinået?–ogendelig:HvadsketederpåFyniåreneførogefterd.5.juni1915?,slutterElinorHarder.

Under Første Verdenskrig rykkede Danmark, Sverigeog Norge tættere sammen, da alle tre lande var neu-trale.Blandtdenyesamarbejdsformersomnuopstod,var SkandinaviskMuseumsforbund, der blev grundlagtiKøbenhavni1915sometafdeældsteorganer indenfor det nordiske kultursamarbejde. Det er den enestefællesnordiskemuseumsforening,ogdenharensærligbetydningvedatværebaseretpåpersonligeogikkepåinstitutionellemedlemskaberogharfungeretformangesometværdifuldtregionaltnetværk.

JubilæetmarkeresmedenkonferencepåNationalmu-seet iKøbenhavn i27.-29.august2015,hvorhovedte-maetvilvære”NYTNORDISKMUSEUMSBEGREB”.Hervilderblivelagttilenbreddebatomdenordiskemuseersrolleidet21.århundrede.KonferencenindledesafdendanskfødtehistorieprofessorHanneSandersfraInstitutforØresundsstudiervedLundsUniversitet.Hunviltaleom”Idealogvirkelighed–detnordiske ihistorienog idag”.

Aføvrige foredragkannævnesArmgardWeihe fradetfærøskekulturministerium,dervilfortælleomplanernefor”EtnordatlantiskNationalmuseumidet21.århund-rede”,ogdirektørAxelChristoffersenfraNTNUVitens-kapsmuseetiTrondheim.Hanvilredegøreforsitsynpå”Museet iverden–verden imuseet. Museums-insti-

Debat om de nordiske museers rolle i vor tidI anledning af Skandinavisk Museumsforbunds 100 års jubilæum

Af kulturhistoriker og forfatter Inge Adriansen, Sønderborg

Det forstærkede nordiske samarbejde under Første Ver-denskrig kom også til udtryk i Trekonger-mødet i Malmø i december 1914. På balkonen på Landshøvdingens residens ses fra venstre Christian 10. af Danmark, Gustaf V. af Sve-rige og Haakon 7. af Norge. Fanebærerne kan tolkes som et udtryk for, at studenterskandinavismen ikke var helt død.

Kongemødet blev gentaget i 1917 i Kristiania. Det var første gang, kong Gustaf satte foden på norsk jord efter at være afsat som tronfølger i Norge i 1905. (Foto: Det Kgl. Bibliotek, København).

Inge Adriansen, kulturhistoriker, ph.d., adjungeret profes-sor ved SDU og tidligere museumsinspektør på Sønderborg Slot.

tusjonens selvforståelse og mulige rolle i den globalelandsbyen”.

Ianledningafjubilæetudkommerderogsåenfestskriftpå200sidermedKulturel Nordisme(somomtalesnær-mereinæstenr.afbladet.red.) n


Tema:LitteraturiN

orden

DenationalemedlemmerafBedømmelseskomitéenharnomineret følgende værkertilNordisk Råds børne- ogungdomslitteraturpris2015: DanmarkMette Hegnhøj: Ella er mit navn vil du købe det? Æske med løsblade og poetsne

Notater,poesiogbogstavillustrationer,Forlaget Jensen&Dalgaard,2014

Jesper Wung-Sung: Ud med Knud

Roman,ForlagetHøst&Søn,2014

Det samiske sprogområdeVeikko Holmberg og Sissel Horndal (ill.): Durrebjørnen og skuterløypa

Roman,DavviGirji,2014

FinlandMaria Turtschaninoff: Maresi. Krönikor från Röda klo-stret

Roman,Schildts&Söderströms,2014

Marjatta Levanto och Julia Vuori (ill.): Leonardo oikealta vasemmalle (Leonardo fra højre til venstre)

Fagbog,Teos,2014

FærøerneElin á Rógvi og Marjun Reginsdóttir (ill.): Åh, min kære mor! (Og mamma!)

Roman,Bókadeildin,2014.

GrønlandNaja Rosing-Asvid: Aqipi – til sommerfest

Roman,Milik,2014

IslandÞórarinn Leifsson: Maðurinn sem hataði börn (Den mand, der hadede børn)

Roman,Málogmenning,2014

Bergrún Íris Sævarsdóttir: Vinur minn, vindurinn (Min ven vinden)

Roman,Töfraland,2014

NorgeGeir Gulliksen og Anna Fiske (Ill.): Joel og Io. En kjær-lighetshistorie

Roman,Aschehoug,2014

Simon Stranger: De som ikke finnes

Ungdomsroman,CappelenDamm,2014

SverigeFrida Nilsson: Jagger, Jagger

Roman,Natur&Kultur,2013

Jakob Wegelius: Mördarens apa

Roman,BonnierCarlsen,2014

ÅlandMalin Klingenberg: Alberta Ensten och uppfinnarkungen

Roman,FontanaMedia,2014

VinderenvælgesafBedømmelseskomitéenforNordiskRådsbørne-ogungdomslitteraturprisogoffentliggøresunderNordiskRådsPrisuddeling27.oktoberiReykjavik.Prissummenudgør350.000danskekroner. n

Nominerede til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris


Ibogen"Kunstenattalefinsk"blanderjegenrækkeper-sonligeogprofessionelleoplevelsermedFinlandogfin-nergennem30årmedfaktaomlandetmedde1000søer.HerkanmanlæseomFinlandshistorie,kultur,musikogfilm.Manfårindblikidetfinskeskolesystem,omfinskekvindersstatussomnogleafdestærkestepåligestillings-området.Omnatur,økonomiogerhvervsliv.

Desuden om Finlands forhold til Rusland og resten afverden.Omsamerog sigøjnere, saunaog sisu.Dererinformationomturistseværdigheder,kirkerogreligion,finnernesetniskeogsprogligebaggrund.Endvidereomtango,koneløb, julemandeniRovaniemi,kendtefinskeforfattereosv.

Altsammenskrevetmedenkærligoghumoristiskpenogetstortglimtiøjet.

ForeningenNordenbringerisitmagasinnr.2april2015etindlægom”KunstenattaleFinsk”.Detskulleegent-ligværeenanmeldelse,menindlæggetinformererikkelæserenomindholdetoverhovedet.Deterselvfølgeligenhveranmeldersretatvurdereenbogogvendetom-melfingeren nedad. Blot man beskriver, hvad værkethandlerom,ogargumentererforsinevurderinger.

Mendetskerikke.Forlagetogjegharprotesteretkraftigtogharderfornufåetadgangtilatfortællelidtombogenher.

Kærlighedserklæring til Finland"Kunstenattalefinsk"erenkærlighedserklæringtilFin-landogfinner.BaggrundenfordenneinteresseerminemangerejseriFinland,arbejdepåengårdiKajaaniiMidt-Finland, finskstudier på såvel Københavns UniversitetsomuniversitetetiTampere/Tammerfors.

Sammenmedniandrejournalisterharjegdesudengen-nemrejstoginterviewetalleslagsmenneskerpåNord-kalotten–dvs.Nordnorge,NordsverigeogNordfinland/Lappland.Ligeledesudgivetsombogi1989.TiårefterskrevjegenskolebogudgivetafGyldendaltilelevernei8-9klasseomFinland.Indsamletvidenfradissetobøgerindgårogsåidennyebog.

Etsærligtelementiminnyebogersmåfiftilatlærenoglebasalefinskeord.Mithåber,atlæserenkanfåenmulig-hedforatfåkontaktmedvoresofteglemtefinskeven-neridetnordiskefællesskab,hvornetopsprogetudgørdenvæsentligstebarriere.JegbrugerdesudenhumorensomindgangtilatskabeinteresseforFinland,sommange

Tema:LitteraturiN

orden

Portræt af Finland blev misforståetAf Gert Lynge Sørensen - journalist og forfatter

synesersværttilgængeligtogikkeeretland,manover-vejeratrejsetil-endsigevilinteresseresigfor.

FlereaflæsernevilbesøgeFinlandidenkommendetidinspireretafbogen.Bogenerbaggrundforet17minut-tersveloplagtindslagiDanmarksRadiosprogramKultur-søndag bragt den 1.marts. Herudover omtales bogeni lektørudtalelsen til bibliotekerne som ”…Gert Lynge Sørensens personlige, vidende og humoristiske portræt af et helt særligt land og et folk, som vi ikke kender ret meget til her i Danmark.. (der) fortjener en plads i den meget sparsomme rejselitteratur om Finland.”

Derforhar76bibliotekeroverhelelandetindtilnubogenståendepåhylderne.SåvidenomfinnerogFinlandspre-des.Ogerdetikkeligepræcisbrobygningoginteressefordenordiskelande,ForeningenNORDENharsomsitvigtigsteformål? n

Kunsten at tale finsk. Gert Lynge Sørensen. Siesta. 199 kr. 160 sider, illustreret.


Med romanen Profeterne i Evighedsfjorden fra 2012vandtforfatterenKimLeineNordiskRådslitteraturprisi2013,sånordisksomromanener,bådeisingeografiskeudstrækning,sinetemaerogmedforfatterensbaggrund.HvormegethøjerekanhansånåmedAfgrunden,dennyeromanfra2015?

DigterenPaullaCour(1902-1956)varpåmangemådertoneangivendeforbådelitterateroglæsereafdengene-rationdervoksedeopi40’erneog50’erne.Hanlærteosatverseter

…den mandigste af alle lyse Kunster:At knuge Verden sammen til en Sten

Om romanen kunneman snarerebrugedet billede atdeneråndensdagligebrød,detsolide,grundlæggendefødeemne,næringsrigt,fuldtafvitaminerforsjælen.

DetbekræftesnårmanlæserKimLeine.Derernogetattyggei,atbliveklogereaf.

Hanharslåetetstortbrødop.Ogdet indeholderalledeelementerdigteren TomKristensen i digtetAngst (fra romanen Hærværk 1930)knugedesammentil

Jeg har længtes mod brændende Byerog mod Menneskeracer paa Flugt,

mod et Opbrud, som ramte Alverden,og et Jordskælv, som kaldtes Guds Tugt.

Afgrundenbegynderi1918ogslutteri1944.

Verdenslitteraturenfranetopdenneperiodebagtegrov-brødpå grovbrød af alverdensbrændendebyer,men-neskeracerpåflugt,detoverdenskrigeogdeåndeligerystelsersomkunnekaldesGudsTugt.

Ung må verden endnu være, det kunneNordahlGriegendnu skrive i 1938, og nu kommer Kim Leine 77 årsenereogviseratdetvaronddenmåhaveværet,nogetNordahlGriegbestemtikkevarblindfor,mensattehåbetombedringind,troen på livet vårt,selvomvivarogerkringsatt av fiender.

ErichMaria Rémarques Intet nyt fra vestfronten læstenogle, andre læste Ernst Jüngers I Stålstormen, nogleigen Hemingsways Farvel til våbnene og Hvem ringer

klokkerne for.VifulgteAndréMalrauxfraborgerkrigeniKinatilborgerkrigeniSpanien.

Kästner,Tucholsky,Brecht.Sidenkomalthvadandenver-denskrigfremkaldte,modstandskampen.

Den seksuelle revolution,D.A. Lawrence,HenryMiller,JensAugustSchade.

At læseAfgrunden vækkererindringeromaltdetmanlæstedengangogsenere.

Alstor litteraturerfyldtmedassociationertilalandenstorlitteratur.Påforfatterenslitterærehorisontskalstor-hedeniværkernekendes.

BaggrundSomProfeterneiEvighedsfjordenerAfgrundennordiskisinrammefortælling,danskisitcentraleindhold,mennumedStockholm,TammerforsogHelsingforsindeihand-lingen.DerertilligeudbliktilTyskland,ØstrigogFrankrig.Detliggeridentidbogenshandlingudspillesi.

BaggrundenfordennyeromanersigendeogsagtafLeineselvibogen.Hanskriver:

Denne roman begyndte som et filmmanuskript. Doku-mentaristen Claus Bohm henvendte sig til mig en dag for tre år siden og spurgte om jeg kunne tænke mig at skrive manus til en film han gik og pønsede på, om modstands-manden m.m. Peter de Hemmer Gudme der som ung havde deltaget i Den Finske Borgerkrig i 1918.

…Stoffet tog magten fra mig og voksede mellem hæn-derne. Gudme blev til Gottlieb, og de to mænd har kun overfladisk noget med hinanden at gøre.

Opgør med arbejderbefolkningenGrunden til denmoralske forvirring der igennem heleromanenprægerhovedpersonenKajHermannGottlieb,ertydeligvisblevetlagtveddeoplevelserogdeerfaringerhan–somsinmodelperson–gjordesomfrivilligiMan-nerheims”hvidehær”idetutroligeblodigeoghadfyldteopgørmedarbejderbefolkningeniFinlandivinterenogforåret1918.

PeterHemmerdeGudmehariFinland Nordens Østvold Kbh1940 givetenkort ognoget farvetoversigtoverbegivenhederne i landet fra selvstændighedserklærin-genden6.december1917tilMannerheimsindsættelse

Tema:LitteraturiN

orden På toppen med AfgrundenAf Søren Sørensen

der er noget at tygge på, at blive klogere af

somrigsforstanderefterTysklandsnederlaginovember1918. Med sine oplevelser som krigskorrespondentundervinterkrigen1939-1940harhanligeledesforsynetLeinemedinformationertiletkapiteliAfgrunden.

Livet er ikke det værste man har.DetlodBennyAndersensinSvantemene,ligedenenedaghanvarlykkelig.ForKimLeinesKajerdetmodsat:Værreenddettebliverdetikke.

Som konsekvens heraf sprin-gerdenneKaj iafgrundenudfra6.saliShellhusetpåturenfraVestre Fængsel til tortur-kammeret hos Gestapo for

tredje gang efter sin anholdelse. For ikke at røbe sinekampfæller i modstandsbevægelsen tager han sig afdage.Ogvelatmærke:dagederaldrigharværetsær-ligtlystige,hverkenideneneellerdenandenforstand.Helehanstilværelseerforegåetpåkantenafellernedeiafgrunden.

Hovedpersonensdramatiskeselvmord i romaneneretdirektelånframodellen,journalistenogfrihedskæmpe-renPeterdeHemmerGudme;enhandlingderisigselvmåvirkestærktinspirerendepåenromanforfatter.

Tema:LitteraturiN

orden

værre end dette bliver

det ikke

Kim Leine – stoffet tog magten fra mig.

Så kan sagaen fortællesDødsattestenindlederromanen.Denefterfølgesaftvil-lingebroderensdødsattest;dahansammedagarresteresafGestapo,rammeshanafethjerteslagsommedførerdøden.

Såerdebeggeudeafsagaen,ogsåkansagaenfortælles.Brødrenemeldtesigsomfrivilligei1918tildehvideshærinedkæmpelsenafderødeiFinland,ogberetningernefra den hvide front og fangelejrene for de røde udgørsymptomatiskafsnittet”Faldet”.

I anden del, ”Opstigningen”, vender Kaj lige som sinmodelP.GudmetilbagetilFinland i1939somkrigskor-respondentunderVinterkrigen.Mindernefrarædslernei1918dukkerfremi4.afsnit–efterskildringerfradenhjemligemodstandskamp.

Vom Morden am Morgen begehrlich gemacht–somWolfBiermannsangisintid.DetbekræftesafbrødreneGott-liebiKimLeinesforfattertænkning,hansutroligeordfan-tasi.Romanenerpåenhvermådemegetindtrængende.Fådanskeromanernårdensklasse. n

Kim Leine: Afgrunden. Roman 2015. Gyldendal. Printed in Finland. 299,95 kr.

Magasinpost UMMId nr.: 46517

Documents

Nr. 3 - juni, 2015foreningen-norden.dk/.../2016/01/nordennu_3_2015_web.pdfNr. 3 - juni, 2015 UNGE SANGERE I HISTORISKE OMGIVELSER Den tidligere Landstingssal på Christians-borg var