l æ s i n d e i b l a d e t

M A GA S I NE TF O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R w w w.dyr laegemagasinet .dk

N r. 5 oktober 2014

11. årgang

ISSN N r. 1603-8002

En diagnostisk platform for diagnostik af langt QT-syndrom i hesteAf dyrlæge, Phd PhiliP Juul Pedersen

Der var engang…Af sPeciAldyrlæge Jens ruhnAu

Non-infektiøse inflammatoriske tilstande i centralnervesystemet hos hundeAf dyrlæge, Phd hAnne gredAl

Uddannelse med fokus på dyrevelfærdAf JournAlist (dJ) chArlotte rAfn

dyrlæge magasinet 5 3

Ansvarshavende:Tina Brage Vabø

Journalist:Charlotte Rafncharlotte@horisont.dk

Ansvarshavende fagredaktør:Fagdyrlæge Finn Boserup

Redaktionen:Dyrlæge Jens MøllerDyrlæge Susanne Schantz LaursenDyrlæge Hanne Birgit Gredal

Artikler, pressemeddelelser, produkt-informationer m.v. modtages på cd i wordPerfect eller på e-mail: tbv@scan-publisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelses-tidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse.

Skriv til redaktionen: red_dm@scanpublisher.dk

Annoncer:Adriana Radaicar@scanpublisher.dk

Abonnement:6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,-

Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dkVed henvendelse bedes abonnements-nummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

Redaktionens og udgivers adresse:SCAnPuBLISHeR A/SForlaget John Vabø A/Semiliekildevej 35,2930 KlampenborgTlf.: 39 90 80 00Fax: 39 90 82 80www. scanpublisher.dkISSn nr. 1603-8002

Administration:Tina Brage Vabøtbv@scanpublisher.dk

Layout og tryk: Scanprint a|s

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2700I perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012

INDHOLD 5/14

Dyreværnet rykker til JyllandAf JournAlist (dJ) chArlotte rAfn 4Non-infektiøse inflammatoriske tilstande i centralnervesystemet hos hundeAf dyrlæge, Phd hAnne gredAl, universitetshosPitAlet for fAmiliedyr,

KøbenhAvns universitet 6En diagnostisk platform for diagnostik af langt QT-syndrom i hesteAf dyrlæge, Phd PhiliP Juul Pedersen, institut for KlinisK veterinær- og

husdyrvidensKAb, KøbenhAvns universitet 12Uddannelse med fokus på dyrevelfærdAf JournAlist (dJ) chArlotte rAfn 16Udviklingshæmmede passer zoo-dyrAf JournAlist (dJ) chArlotte rAfn 20Der var engang…Af sPeciAldyrlæge Jens ruhnAu, diPl.evdc. 22Step up – på dentaludstyrAf dvm, mrcvs lotte dAvies 26

dyreværnet rykker tIL JyLLaNDHver dag modtager Dyreværnet – Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr, syv-ti anmeldelser om misrøgt af kæledyr i Danmark, og størstedelen af de anmeldte sager er på adresser i Jylland. Derfor har foreningen nu engageret en udrykningsleder i Jylland.

oplever især flere og flere sager, hvor et stort antal dyr er involveret.

– I maj havde vi en sag med 60 hunde, og for nylig har vi hentet 146 fugle i en leglighed. Hver sag har sin egen historie, men meget ofte ligger der en sørgelig personhistorie bag. Ejerne er ikke ondskabsfulde, og de tror, at de gør det bedste for dyrene, men omstæn-dighederne gør, at det ender tragisk, forklarer Signe Sehested Lund, direktør i Dyreværnet.

GErNE JySk INTErNaT

Indtil videre vil de dyr, som den jyske udrykningsleder redder, blive kørt til foreningens internat i rødovre. På læn-gere sigt håber Dyreværnet at etablere

et samarbejde med et jysk internat, der kan passe de mange dyr, som indkom-mer fra sager i Jylland.

– Det er et led i Dyreværnets strategi at øge indsatsen på dyreværnssager. Der er alt for mange dyr, der misrøgtes i dagens Danmark, og vi må gøre vores til, at der bliver sat en stopper for det. Med ansættelsen af Jeanette Wulff Geerthsen har vi nu fået en forankring i Jylland, der markant vil styrke vores indsats. Det vil komme dyrene til gode, og det er det allervigtigste for os, siger Signe Sehested Lund.

Jeanette Wulff Geerthsen har fået stillet en af Dyreværnets ambulancer til rådighed. Og hun har allerede været afsted til de første dyreværnssager for Dyreværnet.

De seneste to år har Dyreværnet ople-vet en fordobling af sager, hvor bekym-rede borgere anmelder misrøgt af dan-ske kæledyr. Dyreværnet har adresse i rødovre ved københavn, hvor forenin-gens hidtil eneste udrykningsleder, Nina amdi Carlsen, har til huse. Hver gang en sag i det jyske skulle behandles, måtte hun derfor af sted til Jylland i dyreambu-lancen. Det var tidskrævende, dyrt og ikke optimalt for dyrene.

For at imødekomme det store behov for behandling af misrøgtsager i Jylland, har Dyreværnet engageret en udryk-ningsleder, der med base i Christians-feld får til opgave at undsætte dyr i nød i hele Jylland.

– Jeg glæder mig til for alvor at komme i gang. Jeg har fundet flere fri-villige, som jeg har samarbejdet med i mange år, og som matcher Dyreværnets ideologi, siger Jeanette Wulff Geerth-sen.

Jeanette Wulff Geerthsen har en lang erfaring med behandling af dyreværns-sager og har de seneste år på eget initia-tiv reddet alt fra hunde og katte til heste, der var efterladt eller udsat for misrøgt af deres ejer. Nu får Dyreværnet gavn af hendes store ekspertise.

aLTID TO aFSTED

– Jeg er vant til lidt af hvert. Tidligere har jeg da oplevet at få øretæver, når jeg kom ud til vrede mennesker, der var anmeldt, men med respekt og en ordentlig dialog er folk som regel faldet ned, og det har hjulpet mange dyr. Selvom vi som udrykningsledere skal have fokus på dyrene, skal vi også passe på os selv. Derfor har Dyreværnet en regel om, at man aldrig må rykke ud på egen hånd, siger Jeanette Wulff Geerthsen.

Dyreværnet tager sig kun af sager, der handler om kæledyr. Foreningen

Dyreværnets udrykningsleder Nina Amdi Carlsen, tv., ses her med Jeanette Wulff

Geerthsen, Dyreværnets nye udrykningsleder i Jylland. Foto: Dyreværnet.

Af JournAlist (dJ)

chArlotte rAfn

non-infeKtiøse inflAmmAtorisKe tilstAnde I ceNtraLNervesystemet HOs HuNDe

Formålet med denne artikel er at give en kort oversigt over inflammatoriske CNS-sygdommes kliniske præsentation, diagnostik og behandling. For en detal-jeret behandling af emnet henvises til de anførte referencer.

DEFINITIONEr

akutte inflammatoriske tilstande i cen-tralnervesystemet er hyppige årsager til alvorlig neurologisk sygdom hos hunde. I Danmark udgøres langt hovedparten af disse af non-infektiøse inflammatoriske reaktioner, formodentlig af autoimmun oprindelse, uden at man dog har haft held til at karakterisere den underlig-gende ætiologi nærmere.

De inflammatoriske tilstande kate-goriseres afhængig af den eller de af-ficerede centralnervøse strukturer, fx meningitis, hvis tilstanden er relateret til hjerne- og/eller rygmarvshinderne, encephalitis, hvis der er tale om patologi i selve hjerne-parenchymet, og myelitis, såfremt der er affektion af rygmarven. Ofte forekommer der involvering af flere anatomiske strukturer på samme tid, og der således kan være tale om menin-goencephalitis, meningomyelitis eller meningoencephalomyelitis.

Ud over den anatomisk funderede terminologi forekommer der flere for-skellige navne for sygdomme, som ikke kan skelnes fra hinanden alene på et klinisk grundlag. aseptisk meningitis, steroid-responsiv meningoarteritis (SrMa), suppurativ meningitis og ne-krotiserende vaskulitis er således alle navne for inflammationstilstande relate-ret til meninges.

Ligeledes forekommer der flere forskellige subtyper inden for en-cephaliterne, fx granulomatøs menin-goencephalitis (GME), nekrotiserende meningoencephalitis og nekrotiserende leukoencephalitis (NLE), hvor differen-tieringen af disse primært baseres på de histopatologiske fund og således ikke har nogen klinisk betydning ante mortem. I erkendelse af, at en simpel

kategorisering til en af disse tre kasser ikke lader sig gøre, med mindre der foreligger histopatologisk undersøgelse, anvender mange i stedet benævnelsen meningoencephalitis of unknown origin (MUO)

EPIDEMIOLOGI

Det skal indledningsvist understreges, at de non-infektiøse inflammatoriske CNS tilstande kan forekomme hos hunde i alle aldre og alle racer. Når det er sagt, forekommer aseptisk meningitis dog med relativt højere frekvens blandt yngre individer (<2 år) og med en over-repræsentation blandt de mellemstore og større hunderacer som fx Beagle, Nova Scotia Duck Tolling retriever, Boxer og Berner Sennen. GME ser man derimod hyppigere hos små racer, fx pudel og terriere i alderen 4-6 år. Nekro-tiserende meningoencephalitis kendes især fra Mops (’pug dog encephalitis’) og yorkshire Terriere, men forekommer også blandt andre racer.

SyMPTOMEr

De klassisk rapporterede symptomer på meningitis er: nakkestivhed, nedstemt-hed og feber. Men det er væsentligt at pointere, at symptomerne kan være udbredt forskellige fra patient til patient, og at eksempelvis nakkestivhed og fe-ber langt fra altid er til stede. Hos mange hunde er symptomerne relativt uspeci-fikke og omfatter generel nedstemthed, nedsat aktivitetsniveau og ædelyst. afhængigt af de inflammatoriske for-andringers placering vil hunden evt. udvise mere specifikke neurologiske symptomer som fx akutte kramper ifm. cerebrocorticale forandringer eller ataxi og balanceproblemer ifm. fx cerebellare forandringer.

Symptomerne ved akut meningomy-elitis vil ofte kunne forveksles med akut discus prolaps, hvor de neurologiske deficits igen afhænger af de inflammato-riske forandringers specifikke placering.

Af dyrlæge, Phd hAnne gredAl,

universitetshosPitAlet for fAmiliedyr,

KøbenhAvns universitet

Non-infektiøse inflammatoriske syg-domme i centralnervesystemet (CNS) er hyppige årsager til akutte neurologiske symptomer hos hunde. Tilstandene kan i mange tilfælde være livstruende, særligt hvis korrekt diagnostik og be-handling ikke iværksættes i det akutte forløb. Symptomer på inflammatorisk CNS-sygdom varierer fra patient til pa-tient, afhængigt af lokaliseringen af de inflammatoriske forandringer, og kan derfor være vanskelige at genkende. Derudover giver de inflammatoriske forandringer i mange tilfælde ikke an-ledning til et systemisk inflammatorisk respons og dermed heller ikke ændrin-ger i leukogram og koncentrationen af C-reaktivt protein (CRP) i serum, hvilket yderligere vanskeliggør identificering af tilstandene.

Behandlingen af de non-infektiøse inflammatoriske CNS-sygdomme vil typisk være langvarig administration af glucocorticoider i høje doser. Ad hensyn til glucocorticoidernes mange uønskede bivirkninger bør behandling kun iværk-sættes, såfremt en konklusiv diagnose foreligger.

dyrlæge magasinet 5 7

Læsioner i fx T3-L3 området vil således give anledning til smerte, nedsat pro-prioception og paraparese af bagparten og ofte et stivbenet bevægemønster.

Patienter med meningoencephalitis eller meningomyelitis præsenterer til tider med multifokale læsioner (fx cere-brale og hjernestamme, se fi gur 1 & 2), hvilket yderligere vanskeliggør tolknin-gen af det samlede kliniske billede og lokaliseringen af symptomer.

DIaGNOSTIk

Idet symptomerne ved infl ammatorisk CNS-sygdomme kan være meget va-rierende, er det ikke muligt på at nå frem til en konklusiv diagnose alene på baggrund af den kliniske præsentation. Som en del af det diagnostiske arbejde, bør der laves hæmogram og biokemiske blodprofi ler, hvor man til tider vil se neu-trophili med venstreforskydning, men det er vigtigt at bemærke sig, at hæmo-gram såvel som biokemiske parametre ofte er uden betydelige forandringer. Det samme gør sig gældende for serum-CrP, som ofte er normal hos hunde med non-infl ammatoriske CNS-tilstande. I en retrospektiv undersøgelse foretaget i 2013 på Universitetshospitalet for Familiedyr, fandt vi blandt 24 hunde, at kun ca. 40% af disse præsenterede med feber (>39°C), trods tydelig neurologisk påvirkning. Tilsvarende fandtes CrP normal hos 56% af de testede, ligesom leukogrammet også fandtes normal hos over halvdelen af patienterne. Der fandtes i undersøgelsen en tydelig kor-relation mellem temperaturforhøjelse og CrP-serumkoncentration, hvilket kunne antyde, at de infl ammatoriske CNS-

sygdomme ofte ikke giver anledning til et systemisk infl ammatorisk respons. af samme grund kan man som kliniker ikke udelukke meningitis/encephalitis på baggrund af normal CrP og leukogram.

Den væsentligste diagnostiske test i forbindelse med meningitis og encepha-litis er analyse af cerebrospinalvæsken/fl uid (CSF). Hvor CSF normalt forekom-mer cellefattigt og med lavt proteinind-hold (<25 mg/dl ved atlantooccipital opsamling), vil infl ammatoriske CNS-tilstande give anledning til et øget cel-letal (pleocytose svarende til >5 celler/µL) samt øget proteinkoncentration (fi gur 3).

analyse af CSF giver dog ingen nærmere information om de infl am-matoriske forandringers lokalisation og udbredelse, hvorfor avanceret billed-diagnostik ofte anbefales. Blandt de mo-derne billeddiagnostiske modaliteter er magnetic resonance imaging (MrI) den modalitet, der har den højeste sensitivi-tet med hensyn til påvisning af infl am-matoriske forandringer og anatomisk detalje af CNS-vævet i det hele taget. Er den infl ammatoriske tilstand alene loka-liseret til meninges, er forandringerne ikke nødvendigvis detekterbare på MrI, hvorimod encephaliter og meningoen-cephaliter i udgangspunktet medfører øget signal på T2-vægtede billeder og FLaIr (fl uid attenuated inversion reco-very) som følge af ødematøse forandrin-ger i forbindelse med den infl ammatori-ske proces (fi gur 1 & 2).

BEHaNDLING

Non-infektiøse infl ammatoriske CNS-til-stande er efter alt at dømme forårsaget

af autoimmune mekanismer, og behand-lingsstrategien rettes derfor imod disse ved hjælp af immunosuppressiv medi-cinsk behandling, typisk i form af høje doser af glucocorticoider.

I litteraturen angives varierende doser for behandling af henholdsvis meningi-tis og encephalitis. For SrMa angives startbehandlingen med prednisolon at være 4 mg/kg/dag i 2 dage, derefter nedtrapning til 2 mg/kg/dag i 1-2 uger, og derefter nedtrapning til 1 mg/kg/dag og langsom videre nedtrapining (Tipold & Schatzberg, 2010).

For encephaliter af ukendt oprindelse (MUO) angives noget højere doser: 1,5 mg/kg/dag BID i 3 uger, dernæst 1 mg/kg/dag BID i 3 uger, 1,0 mg/kg/dag i 6 uger, 0,5 mg/kg/dag i 3 uger og langsom videre nedtrapning (Talarico & Schatzberg, 2010)

Min personlige erfaring er, at enhver af disse patienter bør monitoreres tæt, og at den medicinske behandling bør til-passes løbende for at opnå bedst mulig balance imellem behandling af sympto-mer og et minimalt niveau af bivirknin-ger i forbindelse med behandlingen. Som regel fi nder jeg, at en startdosis på 2 mg/kg/dag (gerne fordelt på 2 dag-lige doser) i 4-7 dage giver tilstrækkelig indledende effekt, og at der derefter kan trappes ned til 1,75 mg/kg/dag i 2-3 uger, inden yderligere nedtrapning til 1,5 mg/kg/dag i 3-4 uger. Herefter føl-ger en langsom og gradvis nedtrapning, hvor der nedtrappes med ca. 0,25 mg/kg ad gangen. Patienterne forventes at skulle behandles samlet set i minimum 4 måneder og nogle op til et år.

Der bør foreligge god kommunika-tion med ejeren under hele forløbet og

Figur 3. Cerebrospinalvæske (cytospin, hemacolor) fra 7 måneder gammel bo-xer, tæve, med akut steroidresponsiv meningitis. Bemærk markant pleocy-tose, domineret af neutrophile celler.

Figur 1 & 2. MRI-billeder af hundehjerne med inflammatoriske forandringer (T2-vægtning, tværsnit på henholdsvis thalamus- og midthjerneniveau). Bemærk de diffuse hyperintense forandringer henholdsvist subcorticalt (fig. 1) og i hjernestam-men (fig. 2). Billederne stammer begge fra en lille blandingshund, tæve, 12 år gam-mel, der præsenterede i klinikken med nedstemthed, ataksi og balanceproblemer. Hunden fik diagnosticeret multiple inflammatoriske forandringer, men responde-rede positivt på immunosuppressiv behandling med prednisolon, og kom sig fuld-stændigt i løbet af et par uger.

særlig tæt klinisk monitorering omkring nedtrapningstidspunkterne for at de-tektere selv diskrete tegn på sygdoms-recidiv. Patienterne bør desuden følges med blodprøver ca. en gang månedligt i forhold til påvirkning af hæmatolo-giske og biokemiske parametre som følge af prednisolonbehandlingen. Det er endvidere vigtigt i forbindelse med disse langvarige behandlingsforløb at holde ejere velunderrettet med hensyn til bivirkninger i forbindelse med den massive prednisolonbehandling. Disse omfatter de sædvanlige symptomer som polydipsi, polyuri, hyperventilation, muskelatrofi, leverpåvirkning mm, men undervejs i forløbet vil mange ejere også opleve, at hunden bliver ’deprimeret’, hvilket kan være vanskeligt at se sig ud

af, hvis ikke man har en viden om, at hundens normale gode humør vender tilbage i takt med nedtrapning af pred-nisolon. ad hensyn til glucocorticoider-nes mange uønskede bivirkninger bør behandling kun iværksættes, såfremt en konklusiv diagnose foreligger.

Der foreligger alternative muligheder for immunosuppressiv behandling, men prednisolon forekommer fortsat i de fle-ste tilfælde at være det mest effektive. I visse tilfælde kan det være nødvendigt evt. at supplere med fx cyclosporin, cytosin arabinosid, lomustine eller aza-thioprin, men flere af disse forudsætter specialtilladelse og særlige forholdsreg-ler i forbindelse med behandlingen.

PrOGNOSE

For de forskellige former for encephalitis er prognosen generelt set reserveret. For GME angives en overlevelse på 1-1215 dage (Munana and Luttgen, 1998), afhængig af læsionernes neu-roanatomiske placering samt antallet af læsioner.

Prognosen for SrMa er derimod forventeligt god ved tidligt indsat be-handling, hvor man ofte ser en hurtigt indsættende effekt, så snart den medi-cinske behandling opstartes. Sygdom-men kan hos nogle patienter recidivere, og hos nogle oven i købet op til flere gange, hvilket man naturligvis skal gøre ejer opmærksom på efter endt behandling. Generelt set klarer SrMa-patienterne sig godt trods ofte alvorlige neurologiske symptomer i det indle-dende forløb.

Tak

Tak til mine tidligere specialestuderende ved Universitetshospitalet for Familiedyr (nu dyrlæger) Trine Nyborg Vester-gaard, Tea Bermann Jensen og Tanne Dindler Holm for et stort og veludført stykke arbejde i forbindelse med under-søgelser af niveauet af akutfaseproteiner hos hunde med inflammatorisk CNS sygdom (2013-2014) samt til Michelle Christensen, Mads kjelgaard-Hansen og Mette Berendt for samarbejdet vedrø-rende disse projekter.

Tak til Sektion for Billeddiagnostik, Universitetshospitalet for Familiedyr for lån af MrI-billeder.

Tak til Dansk kennelklub for økono-misk støtte til de nævnte specialepro-jekter.

rEFErENCEr

1. Bathen-Noethen a, Carlson r, Menzel D, Mischke r and Tipold a (2008) Concentrations of acute-phase proteins in dogs with steroid responsive meningitis-arteritis, Journal of Veterinary Internal Medicine 22,1149-1156

2. Tipold a & Schatzberg SJ (2010) an update on steroid responsive meningitis-arteritis. Journal of Small animal Practice 51, 150-1543. Talarico Lr & Schatzberg SJ (2010) Idiopathic granulomatous and necrotising inflammatory disorders of the canine central nervous system: a review

and future perspective, Journal of Small animal Practice 51, 139-1494. Lowrie M, Penderis J, Eckersall PD, McLaughlin M, Mellor D and anderson TJ (2009) The role of acute phase proteins in diagnosis and manage-

ment of steroid-responsive meningitis arteritis in dogs. The Veterinary Journal 182, 125-130.5. Lowrie M, Penderis J, Eckersall PD, McLaughlin M, Mellor D and anderson TJ (2009) Steroid responsive meningitis-arteritis: a prospective study

of potential disease markers, prednisolone treatment, and long-term outcome in 20 dogs (2006-2008), Journal of Veterinary Internal Medicine 23, 862-870

6. Lowrie M, Smith PM, Garosi L (2013) Meningoencephalitis of unknown origin: investigation of prognostic factors and outcome using a standard treatment protocol, Veterinary record Epub May 18;172(20):527. doi: 10.1136/vr.101431

7. Munana kr & Luttgren PJ (1998) Prognostic factors for dogs with granulomatous meningoencephalomyelitis: 42 cases (1982-1996). Journal of the american Veterinary Medical assocation 212, 1902-1906

8. Vestergaard TN, kjelgaard-Hansen M, Berendt M, Gredal H (2013) Systemic inflammatory activity is frequently absent in dogs with acute inflamma-tory CNS disease. Scientific abstract at the European Veterinary Emergency and Critical Care Society Congress 2013, Copenhagen, Denmark

9. BSaVa Manual of Canine and Feline Neurology, 4th edition, Editors: Platt Sr & Olby NJ. British Smal animal Veterinary association, Gloucester, Uk

Figur 4. Molly, 7 måneder gammel, boxer, tæve, præsenteret med generelt ned-stemthed, nakkestivhed samt multiple anfald karakteriseret ved hovedrystelser og ataxi, som følge af SRMA. Hunden blev behandlet med immunosuppressive doser af prednisolon og gradvist trappet ud over en 10 måneders behandlingsperiode.

nye regler om sKAmbidDen 1. juli 2014 trådte en ændring af hundeloven i kraft. Ændringen betød blandt andet, at der kom en ny og mere præcis definition af skambid.

Fødevarestyrelsen vil gerne informere om, at det er vigtigt, at dyrlæger er op-mærksomme på den nye definition af skambid.

Et skambid er defineret ved følgende:– flere dybe, punktformede sår, der når

dybt i underhuden eller penetrerer ned i muskulatur; det skal tydeligt fremgå, at der er tale om flere bid, og at det er foregået med nogen vold-somhed, eller

– udrivning (dyb flænge) i underhud / muskulatur (altså ikke kun i huden/skindet), eller

– bidlæsioner, der medfører tab af væv (bortset fra ubetydelige skader på hundeører), eller

– bidlæsioner, der medfører døden, herunder situationer, hvor en hund ru-sker en anden hund til døde, uden at biddet i sig selv har givet anledning til

skader af en karakter, som beskrevet i de foregående tre punkter.

Fødevarestyrelsen informerer om den nye skambids-definition for at dyrlæ-gerne kan være rustede til at bistå poli-

tiet, hvis politiet får brug for at indhente oplysninger om bidskaden for eksempel i forbindelse med en formodet skam-bidssag.

(Kilde: Fødevarestyrelsen)

Antistoffer erstAtter AntibiotiKAEt nyt forskningsprojekt ledet af DTU Veterinærinstituttet vil erstatte antibiotikabehandling af fiskeyngel med foder, der indeholder naturlige antistoffer mod sygdomsfrem-kaldende bakterier. antistofferne oprenses fra fiskeblod. GUDP, Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram under NaturErhvervstyrelsen, har støttet projektet med 5,7 mio. kr.

– Fiskeopdrættere vaccinerer mere og mere for at undgå brug af antibiotika, men immunforsvaret hos fiskeyngel er ikke udviklet nok til, at vaccination virker effektivt på dem. De problematiske bakterieinfektioner hos yngel kan derfor kun behandles effektivt med antibiotika i dag, siger projektleder og professor Peter Heegaard fra DTU Veteri-nærinstituttet.

Han leder derfor et nyt projekt, som skal udvikle og af-prøve en alternativ form for forebyggelse.

– Vi vil lave foder beriget med antistoffer mod de syg-domsfremkaldende bakterier, så vi kan gennemføre en såkaldt passiv immunisering af fiskeyngel, så de bliver modstandsdygtige overfor infektionerne, forklarer Peter Heegaard.

Fiskenes immunsystem vil selv udvikle antistofferne na-turligt med tiden, når de bliver udsat for bakterierne, men håbet er, at effekten kan opnås tidligere og forebyggende, hvis de får antistofferne med foderet. antistofferne kaldes også immunglobulin.

antistofferne vil blive forsøgt oprenset fra blod op-samlet i forbindelse med almindelig slagtning af fisk. Og foderet vil blive testet på fisk med bakterieinfektionerne yngeldødelighedssyndrom, rødmundsyge og furunkulose, som i dag giver store tab i forbindelse med opdræt af regn-bueørreder.

(Kilde: DTU Veterinærinstituttet)

Fiskenes immunsystem vil selv udvikle antistofferne na-turligt med tiden, når de bliver udsat for bakterierne, men håbet er, at effekten kan opnås tidligere og forebyggende, hvis de får antistofferne med foderet. Foto: DTU Veteri-nærinstituttet.

eN DIagNOstIsk pLatfOrm fOr DIagNOstIk af lAngt Qt-syndrom I Heste

Af dyrlæge, Phd, PhiliP Juul Pedersen,

institut for KlinisK veterinær-

og husdyrvidensKAb, KøbenhAvns

universitet

LaNGT QT SyNDrOM

Langt QT-syndrom (LQTS) er karakte-riseret ved et forlænget QT-interval på patientens elektrokardiogram (EkG). Ætiologien bag LQTS er arvelige geneti-ske mutationer (kongenit LQTS), der di-rekte eller indirekte påvirker funktionen af de spændingsafhængige ionkanaler i hjertets muskelceller. Disse ionkanaler er ansvarlige for dannelsen og termi-neringen af den elektriske bølgefront, kaldet aktionspotentialet, der spredes præcist og koordineret over hjertet fra sinusknuden, og som forårsager hjertets regelmæssige kontraktion og afslapning. Når funktionen af ionkanalerne i hjertet påvirkes af mutationer, vil det ofte give sig udslag i en forlænget varighed af aktionspotentialet, hvilket resulterer i en forsinket afslapning af hjertet, der igen resulterer i et forlænget QT-interval. Når aktionspotentialets varighed forlænges, øges risikoen for at der opstår ukoor-dinerede kontraktioner of myokardiet. Sådanne kan udløse polymorfe ventri-kulære arytmier (torsade de-piontes) og ventrikkelflimmer, som igen kan føre til pludselig hjertedød. LQTS skyldes i omkring 90% af tilfælde mutationer i de to gener (kCNQ1 og kCNH2) der er koder for henholdsvis den langsomme og hurtige repolariserende kalium kanal (kv7.1 og kv11.1). Disse to kanaler er direkte ansvarlige for termineringen/repolariseringen af hjertets aktionspo-tentiale, hvorfor en nedsat funktion af disse kanaler vil resultere i et forlænget aktionspotentiale og QT-interval [1].

Det er også muligt at inducere LQTS, hvis man anvender farmakologiske stof-fer, der har den uønskede bivirkning, at de blokerer kv11.1 kanalen (erhvervet LQTS). Dette er en hyppig forekom-mende bivirkning af mange farmakolo-giske stoffer, da kv11.1 kanalen binder mange stoffer uspecifikt. Derfor har dette været årsag til, at mange læge-

midler de seneste år ikke er kommet på markedet, da man har været bange for, at de vil inducere arytmier og pludselig hjertedød [2].

Den første humane patient fik diag-nosen LQTS i 1953, men først i 1995 og i årene herefter blev de første af i dag 13 identificerede gener beskrevet som årsag til LQTS. Først i 2013 blev den første tentative veterinære LQTS case præsenteret, hvor man havde fundet mutationer i kCNQ1 genet samt et sig-nifikant forlænget QT-interval og flere pludselige dødsfald i en familie af Eng-lish Springer Spaniels [3].

Tilstedeværelsen af LQTS i heste er ikke undersøgt, da det normale QT-interval og kendskab til de kodende se-kvenser af de relevante gener mangler, som det er tilfældet hos de fleste husdyr. I heste er pludselige uventede dødsfald dog et velkendt problem og spontane idiopatiske arytmier er ligeledes beskre-vet at forekomme. Derfor kan kongenit LQTS heller ikke udelukkes som en årsag til pludselig hjertedød i heste, hvil-ket er dårligt for dyrevelfærden, rytter-nes sikkerhed og sportens omdømme. Erhvervet LQTS kunne også være af relevans i heste, da disse ofte behandles med stoffer, som er kendte for at for-længe QT-intervallet humant.

FOrMåL

Formålet med den her præsenterede PhD-afhandling var at belyse det nor-male QT-interval hos hest, sekventere hestens kCNQ1 og kCNH2 gener og beskrive funktionen af de udtrykte kv7.1 og kv11.1 kanaler in vitro. Hermed kunne opnås at bygge den første elek-trokardiologiske og genetiske platform for diagnostik af LQTS i heste.

Læs mere om forskningen i hestens hjertefysiologi og sygdomme på www.ecg.ku.dk.

dyrlæge magasinet 5 13

HESTENS NOrMaLE QT-INTErVaL

Den vigtigste del i beskrivelse af det normale QT-interval inkluderer en ana-lyse af QT-intervallets afhængighed af pulsen, da det er velbeskrevet at læng-den af QT-intervallet hos mennesker er stærkt pulsafhængig. Her ses mere præ-cist et proportionalt forhold mellem QT-intervallet og pulsen eller rr-intervallet på EkGet, der svarer til hjertets cyklus-længde (tiden mellem to ventrikulære kontraktioner) – jo højere puls/kortere rr-interval jo kortere QT-interval. På grund af denne sammenhæng så puls-korrigeres QT-intervallet altid med en egnet funktion, for at kunne sammenlig-nes mellem patienter og med reference-værdier [4]. For at undersøge hvorledes QT-intervallet afhænger af rr-intervallet og bedst muligt pulskorrigeres hos heste, så udførtes et studie der inklu-derede 30 travheste, der fik optaget deres EkG under løb. Efterfølgende blev et passende antal QT-intervaller målt ved forskellig puls, og her kunne det tydeligt vises, at modsat den lineære sammenhæng mellem QT-interval og rr-interval hos mennesker, så viste der

sig en stykkevis lineær sammenhæng hos hest (Figur 1). Dette kunne skyldes aktivering af den langsomme repolari-serende kv7.1 kanal ved høj puls pga. sympatisk påvirkning af hjertet, som det er beskrevet at ske hos mennesker. Da heste udelukkende er under parasympa-tisk påvirkning i hvile, hvor mennesker har en mere balanceret parasympatisk og sympatisk regulering, da kunne det netop give en markant forkortelse af QT-intervallet når kv7.1 kanalen pludse-lig aktiveres af den sympatiske påvirk-ning. ydermere forekommer det muligt at hesten pga. sin meget høje maksimal-puls (>230 slag per minut) også har brug for en ekstra repolariserende kapacitet, så hjertet kan nå at afslappes, når pulsen øges markant [5].

Ovennævnte studie afslørede ligele-des at veltrænede hingste kunne se ud til at have et lidt længere QT-interval end hopper og vallakker. Dette står i modsætning til humane studier, der viser at kvinder samt kastrerede mænd har et længere QT-interval end mænd. En mulig forklaring på dette kunne være, at veltrænede hingste udvikler et forstørret hjerte (hypertrofi) – en effekt der er beskrevet hos humane atleter,

og som har vist sig at kunne påvirke QT-intervallets længde. Om dette er tilfældet hos hingstene eller om det lidt forlængede QT-interval er farligt for dem er spekulativt.

Når det forsøges at beskrive det normale QT-interval i heste, er det også vigtigt at vide, om det ændres mellem hesteracer af varierende størrelse. Der-for blev der optaget EkGer på vallakker af forskellig race under konkurrence (10 islændere, 10 arabere (langdistance), 10 galopheste, 10 travheste, 6 koldblodstra-vere, 10 varmblodsheste (dressur) og 10 varmblodsheste (spring)). Her var det tydeligt, at QT-intervallet som funktion af rr-intervallet var bedst beskrevet med en stykkevis lineær funktion for alle hesteracer, men at der dog var forskelle mellem nogle af dem (Figur 2). Hvorvidt disse forskelle er klinisk relevante, er dog endnu ikke muligt at besvare.

Hos mennesker ses tydelige døgnva-riationer i QT-intervallet, der er specielt udtalte mellem nat og dag, da forskel-lene i det autonome nervesystems påvirkning af hjertet er udtalte mellem søvn og vågen tilstand [6]. For at belyse eventuelle døgnvariationer i hestens QT-interval udførtes et studie på 12

Figur 1: Hestens QT/RR plots er bedst beskrevet ved en stykkevis lineær funktion for alle køn (0,97< r2 <0,99). S, sekunder [5].

vallakker, der stod opstaldet under helt ens forhold hos Gardehussarregimen-tets Hesteskadron. Her blev deres EkG optaget mens de stod et døgn i deres boks, og optagelserne blev gentaget tre gange med en uges mellemrum. Her vi-ste resultaterne klart, at der er en tydelig variation i hestens QT-interval over et døgn, og at mønsteret i disse udsving gentages på lignende måde på hver af de forskellige forsøgsdage (Figur 3). Der var dog ikke tale om en tydelig forskel mellem nat og dag, som det er tilfældet humant. Dette må formodes at skyldes hestens søvnmønster, der modsat det humane er præget af mange og korte perioder af søvn, samt det faktum at hestens parasympatiske nervesystem dominerer helt under hvile, hvorfor udsving må antages at være mere be-grænsede. Baggrunden for de udsving der alligevel observeredes i hestenes QT-interval over et døgn var, til trods for en detaljeret logbog over de daglige hændelser i stalden, ikke mulige at for-klare entydigt. Der kan have været tale om psykosociale interaktioner mellem hestene og reaktioner på forskellige fak-torer i staldmiljøet.

HESTENS rEPOLarISENDE kaLIUM-kaNaLEr

Ved at søge i det publicerede heste-genom EquCab2.0 [7] efter sekvenser der matchede de humane kCNQ1 og kCNH2 gener, lykkedes det at finde sekvenser, der havde store ligheder. Hermed var det muligt ved hjælp af molekylærbiologiske teknikker at eks-trahere arvemateriale fra hjertet af en friskt aflivet hest og bestemme de præ-cise kodende sekvenser for de equine kCNQ1 og kCNH2 gener. resultaterne heraf viste at de kv7.1 og kv11.1 kanaler, der er udtrykt hos hesten er henholdsvis 90 og 99% identisk med de humane kanalproteiner. Da en enkelt ændring i de essentielle regioner af disse kanaler kan ændre deres funktionen markant, var det nødvendigt at teste, hvorvidt de fundne forskelle mellem hestens og de humane gener gav ophav til kanaler med en ændret funktion/kinetik. Dette blev testet ved at injicere frø æg (oocyt-ter) med arvemateriale, der koder for de relevante kanaler. Da oocytter indehol-der de nødvendige biologiske faktorer, der skal til for at udvikle en hel frø, kan

de også udnyttes til at producere et enkelt protein fra et menneske eller en hest. Da der her er tale om ionkanaler, der er såkaldte membranproteiner, da vil disse blive transporteret til og indsat i frø oocyttens cellemembran. Dette bevirker, at der således kan ledes en strøm over oocyttens membran gennem de kanaler der udtrykkes. Da hjertets repolariserende kv7.1 og kv11.1 kanaler er spændingsafhængige, kan man ved at indsætte en mikroelektrode i oocyt-ten, der genererer kunstige ændringer i spændingen over dens membran, simulerer de ændringer der ses under et aktionspotentiale i hjertet, og måle hvor meget strøm de udtrykte kanaler leder samt hvor hurtigt de åbnes og lukkes. Dette registreres af en tilsvarende elek-trode indsat i oocytten, der måler den strøm der kræves for at holde spæn-dingsforskellen over membranen kon-stant, til trods for at der løber en strøm over membranen gennem de udtrykte kanaler. Denne teknik kaldes to elek-trode voltage-clamp og er meget brugt til at beskrive funktionen af spændings-afhængige ionkanaler. resultaterne viste at hestens kv7.1 og kv11.1 kanaler har

Figur 2: For alle inkluderede hesteracer var QT/RR plots bedst beskrevet ved en stykkevis lineær funktion (0,94< r2

<0,96). Kun vallakker inkluderet. S, sekunder.

Figur 3: Dagsvariation af QT-intervallet på 12 vallakker målt på tre dage med en uges mellemrum. S, sekunder.

dyrlæge magasinet 5 15

en kinetik, der er meget lig de tilsva-rende humane kanaler, hvilket vil sige, at de er henholdsvist åbne og lukkede på de samme tidspunkter af aktionspo-tentialet (Figur 4). Dette indikerer, at afslapningen af hestens hjerte kan være reguleret på samme måde som den er humant. Ved at injicere arvemateriale for proteiner, der er kendt for at regulere kv7.1 og kv11.1 kanalerne, kunne det dog konstateres, at hestens kv7.1 kanal ved interaktion med det regulatoriske protein kCNE1 opfører sig anderle-des end den humane. Disse resultater kunne potentielt understøtte vores teori om, at den forsinkede, men kraftigt repolariserende strøm gennem hestens kv7.1 kanal ved højere pulsrater, kan være årsag til den stykkevise lineære sammenhæng mellem QT-intervallet og rr-intervallet (data ikke vist).

Forsøg med hestens kv11.1 kanal udtrykt i frø oocytter viste endvidere, at denne blokeres af et farmakologisk stof i samme koncentration som beskrevet for den humane kanal.

kONkLUSIONEr

Vores studier af hestens normale QT-interval har vist, at dette kan bestemmes nemt og præcist ud fra EkG-optagelser af selv uerfarne observatører. Således er en vurdering af hestens QT-interval ikke udelukkende mulig for erfarne kardio-loger. Vi har endvidere dokumenteret, at der er både ligheder, men også mar-

kante forskelle mellem det humane og equine QT-interval. Hestens QT-interval bør i lighed med det humane korrigeres for puls, men det er ikke optimalt at benytte humane korrektionsformler, da disse ikke tager hensyn til et ikke lineært forhold mellem QT-interval og rr-interval. Man bør hos heste, som hos mennesker, korrigere QT-intervallet for køn, men hos heste bør man også se på vores referencedata for racen. Ligeledes bør man hos heste tage hensyn til, at der forekommer udsving i QT-intervallet, der ikke kun optræder mellem nat og dag.

resultater af de molekylærbiologiske og elektrofysiologiske studier viste, at hestens kCNQ1 og kCNH2 gener er meget lig de humane, og at de udtrykte kV7.1 og kV11.1 kanaler fungere meget ens. Disse resultater indikerer at kV7.1 and kV11.1 kanalerne spiller en afgø-rende rolle i hestehjertets repolarisering, og at mutationer kunne forårsage LQTS. Da den equine kV11.1 kanal udviste en dosisafhængigt blokering med et far-makologisk stof som beskrevet humant, da indikerer dette endvidere at heste kunne være disponerede for erhvervet LQTS.

Samlet set vurderer vi, at den inklu-derede beskrivelse af det equine QT interval bygger en initial platform der kunne understøtte den første tentative diagnose af LQTS i heste. Efterføl-gende ville patienter kunne henvises til genomisk sekventering og funktionelle

in vitro tests af mulige mutationer kunne udføres. Sådanne forsøg kunne ultima-tivt bevise at LQTS eksisterer i heste og bringer dem og deres afkom i risiko for pludselig hjertedød.

UDVaLGTE rEFErENCEr

1. Hedley, P.L., et al., The genetic basis of long QT and short QT syndromes: a mutation update. Hum.Mutat., 2009. 30(11): s. 1486-1511.

2. roden, D.M. and P.C. Viswanathan, Genetics of acquired long QT syndrome. J Clin Invest, 2005. 115(8): s. 2025-32.

3. Ware, W., et al., Sudden death in a family of English Springer Spaniels with prolonged QT intervals and a substi-tution mutation in the KCNQ1 gene affecting cardiac repolarizing potassium current (IKs). Scientific Forum of the american College of Veterinary Internal Medicine proceedings, 2013: s. 180.

4. Jensen, B.T., et al., Beat-to-beat QT dy-namics in healthy subjects. ann Nonin-vasive Electrocardiol, 2004. 9(1): s. 3-11.

5. Pedersen, P.J., et al., Normal electro-cardiographic QT interval in race-fit Standardbred horses at rest and its rate dependence during exercise. J Vet Car-diol, 2013. 15(1): s. 23-31.

6. Browne, k.F., et al., Prolongation of the Q-T interval in man during sleep. am J Cardiol, 1983. 52(1): s. 55-9.

7. Wade, C.M., et al., Genome sequence, comparative analysis, and population genetics of the domestic horse. Science, 2009. 326(5954): s. 865-7.

Figur 4: Normaliseret maksimal strøm gennem den equine og humane Kv7.1 (A) og Kv11.1 (B) kanal under forskellige testpotentialer. Mv, millivolt.

uDDaNNeLse meD foKus På dyrevelfærdDyrlæger i praksis eller med myndighedsfunktion behandler og kontrollerer ikke længere bare landmandens dyr, men rådgiver også om dyrevelfærd mere generelt. aarhus Universitet har oprettet en masteruddannelse i vurdering af dyrevelfærd i primærproduktionen, som kan klæde dyrlæger på til denne opgave

– Jeg har meldt mig til uddannelsen i erkendelsen af, at min funktion i stadig højere grad bliver rådgivning af land-manden i stedet for behandling af syg-domme. For at være klædt på til det, har jeg brug for ny viden om dyrevelfærd, da det stiller krav om, at jeg kan vurdere og vejlede om forholdene i den enkelte stald, siger aksel Nielsen, kvægfagdyr-læge, Ølgod Dyrlæger.

aksel Nielsen er en af de 13 stude-rende, der har været med, siden master-uddannelsen i vurdering af dyrevelfærd i primærproduktionen blev sat i gang i efteråret 2013. Uddannelsen henvender sig til blandt andet til dyrlæger, under-visere på landboskolerne, rådgivere i

landbrugssektoren og kontrollører af dyrevelfærd ansat af myndighederne. Efter- og videreuddannelsen strækker sig over to år,og flertallet af de stude-rende har arbejde ved siden af uddan-nelsesforløbet.

Ida Vesterdal er dyrlæge i Veterinær-rejseholdet under Fødevarestyrelsen, og hun har dermed en myndighedsfunktion i forhold til landmanden.

– I mit job handler det hele tiden om at kontrollere, at dyrene har det godt. Det har vi traditionelt gjort ved at stille nogle mindstekrav til for eksempel stal-dens indretning, og så har vi målt og tjekket, om kravene er opfyldt. Men dy-revelfærden kan godt være i orden i en

Det første hold på masteruddannelsen i vurdering af dyrevelfærd i primærproduktionen er nået til det tredje ud af i alt fire mo-duler. Gruppen mødes to dage, som regel fredag og lørdag, på hvert modul.

Af JournAlist (dJ)

chArlotte rAfn

dyrlæge magasinet 5 17

stald, der ikke opfylder målene, ligesom den kan være elendig, selv om tingene på papiret er i orden. Derfor giver det mening at kigge mere på dyrevelfærden som helhed. Her på uddannelsen får jeg nogle værktøjer til at måle og registrere, hvordan dyrene rent faktisk har det, si-ger Ida Vesterdal.

EMNE TIL DISkUSSION

Baggrunden for at oprette uddannelsen er blandt andet den øgede opmærksom-hed på dyrevelfærd fra samfundets side. Der er ofte voldsom debat i medierne om forholdene i staldene.

– Diskussioner omkring dyrevelfærd kan være heftige, og landmændene bliver nogle gange beskyldt for, at de ikke går tilstrækkeligt op i dyrevelfærd. Derfor kan det være en stor fordel, hvis dyrlæger, som skal rådgive og vejlede på det her område, er bedre klædt på. Det kan i sidste ende betyde, at land-manden også kan reflektere mere over dyrevelfærds betydning, siger Inger an-neberg, antropolog og ph.d., Institut for Husdyrvidenskab, aarhus Universitet. På masteruddannelsen underviser hun i kommunikation om dyrevelfærd.

Også blandt de studerende er der heftige diskussioner om emnet. To er uddannet agronomer, mens de øvrige er dyrlæger. Deltagerne har deres daglige gang i praksis, forskellige afdelinger i Fø-devarestyrelsen, NaturErhvervstyrelsen eller landbrugets rådgivningscentre. En enkelt arbejder for Dyrenes Beskyttelse.

– Deltagernes forskellige baggrund er meget værdifuld. alle er topmoti-verede for at diskutere dyrevelfærd, og det giver nogle meget lærerige og interessante diskussioner, hvor vi kom-mer langt omkring, siger Tine rousing, seniorforsker, Institut for Husdyrvi-denskab, aarhus Universitet, der er ansvarlig for tredje modul af uddannel-sen, hvor kursisterne blandt andet skal gennemføre en dyrevelfærdsvurdering i en privat besætning, præsentere resul-taterne for den respektive landmand og diskutere løsningsmodeller med denne.

LOVGIVNING rykkEr MED

Når dyrlægerne har rykket fokus mod dyrevelfærd, skyldes det blandt andet lovgivningen. Med Veterinærforlig I og II, har politikerne indført obligatorisk sundhedsrådgivning og egenkontrol af dyrevelfærden. Der er kommet krav om uddannelse af personer beskæftiget i minkfarme, og det handler også om at sikre dyrevelfærden. I fremtiden for-

ventes desuden, at dyrevelfærd og ad-færdsbiologi kommer mere på skemaet i landmandsuddannelserne. Generelt for-ventes lovgivningen at bevæge sig væk fra ren regelstyring og mere i retningen af at vurdere dyrevelfærd ud fra dyreba-serede indikatorer.

– Lige nu foregår der både i Dan-mark og i udlandet en masse forskning i velfærdsvurdering, og vi samler hele tiden ny viden og nye metoder op. Det er vigtigt, at vi får den nye viden kanaliseret ud til dem, der arbejder i primærproduktionen til daglig, siger Jan Tind Sørensen, professor, Institut for Husdyrvidenskab, aarhus Universitet, der er ansvarlig for uddannelsen.

kOMPLEkST EMNE

Masteruddannelsen er delt op i fire mo-duler. På hvert modul mødes deltagerne typisk tre gange af to dage. Desuden er der en del selvstudie, ligesom der skal afleveres en rapport efter hvert modul samt et afsluttende masterprojekt på sidste modul. Modul et har overskriften: Biologisk grundlag for international og national lovgivning om hold af husdyr, modul to: Definition af dyrevelfærd og måling af velfærdsindikatorer, modul tre: Vurdering af dyrevelfærd på flok- og besætningsniveau og endelige modul fire, hvor der arbejdes med et selvvalgt masterprojekt.

aksel Nielsen og Ida Vesterdal er i gang med modul tre.

– Uddannelen har været en øjenåb-ner for mig. Det er gået op for mig, hvor komplekst et emne dyrevelfærd er. Der

findes meget videnskabeligt baseret vi-den om dyrevelfærd, men meget hand-ler også om etik og moral og om, hvilken indgangsvinkel man har til dyrene, siger aksel Nielsen.

Der er mange forskellige definitioner af dyrevelfærd. For landmanden vil god dyrevelfærd typisk handle om, at dyret ”producerer”, som det skal, myndighe-derne vil have fokus på om lovgivningen er overholdt, mens det for forbrugeren også handler om, at dyrene skal kunne udfolde deres naturlige adfærd.

– Jeg har altid gerne taget mere filo-sofiske diskussioner med landmanden, og det føler jeg mig endnu bedre rustet til nu. Jeg har fået ny viden og dermed også nye argumenter, så jeg tør udfor-dre de holdninger, jeg møder. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at kommu-nikere med landmanden på en anden måde efter uddannelsen her, siger aksel Nielsen.

Også Ida Vesterdal har fået et mere nuanceret tilgang til dyrevelfærd.

– Vi har typisk brugt bøder og andre sanktioner mod landmanden, hvis vi mente, at der skulle rettes op på dyre-velfærden. reglerne skal selvfølgelig overholdes, men jeg har nu også andre argumenter med udgangspunkt i dyre-nes velfærd, som kan åbne for en dialog med landmanden om problemstillingen. Og jo flere værktøjer vi får til at flytte tin-gene mod bedre dyrevelfærd, jo bedre, siger Ida Vesterdal.

– Jeg tror fortsat, at vi vil arbejde med nogle minimumskrav, men jeg kunne godt forestille mig, at de også bliver suppleret med nogle velfærdskrav i fremtiden, siger Ida Vesterdal, der siden 2011 har arbejdet som dyrlæge i Fødevarestyrelsens Vete-rinærrejsehold.

bivirKninger sKAl indberettes

Sundhedsstyrelsen godkender nye veterinære lægemidler og modtager indberetningerne om bivirkninger ved lægemidler til dyr. Styrelsen opfordrer dyrlæger til at indberette observerede bivirkninger.

Bivirkningsindberetninger giver Sundhedsstyrelsen vigtig viden om, hvordan medicin opfører sig ude i be-sætningerne. Når dyrlæger indberetter bivirkninger og manglende effekt ved medicin, bidrager de derfor til et bedre overblik over sikkerheden ved den me-dicin, som landbrugsdyr får i Danmark.

Når behandlingen foretages af den

besætningsansvarlige, er det vigtigt ved førstkommende rådgivningsbesøg at få diskuteret eventuelle bivirkninger og manglende effekt, samt at få sådanne observationer indberettet. Snakken om bivirkninger og manglende effekt tages i forbindelse med den obligatoriske gen-nemgang af den besætningsansvarliges optegnelser siden sidste rådgivnings-besøg.

Sundhedsstyrelsen skal også meget gerne have besked, hvis et menneske oplever bivirkninger efter at have haft kontakt med medicin til dyr.

(Kilde: Fødevarestyrlsen)

sæler med fugleinfluenzAI starten af juli i år var der en øget døde-lighed blandt sæler i alle aldersgrupper på anholt. Fire af de dødfundne sæler blev derfor sendt til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet for at få klar-lagt dødsårsagen.

– Som det tidligere er blevet meldt ud, døde sælerne af akut lungebetæn-delse forårsaget af almindeligt forekom-mende bakterier, som angriber svæk-kede dyr. Vi har fortsat undersøgelserne for at finde årsagen til svækkelsen af sæ-lerne, og har nu fundet den almindeligt forekommende fugleinfluenza H10N7 i to af sælerne, siger specialkonsulent og dyrlæge Mariann Chriél og fortsætter:

– Influenzaen kan have været det, der svækkede sælerne, så de var modtage-lige for bakterierne, der forårsagede den dødelige lungebetændelse.

Sælerne kan have fået influenzaen ved at være i kontakt med fugle eller deres efterladenskaber. Fund af influen-zavirus i vilde andefugle er almindeligt, uden at det giver anledning til smitte af mennesker, og intet tyder på, at det påviste virus er farligt for mennesker. Generelt bør man dog undlade at røre ved døde sæler og andre døde dyr, man finder i naturen, og i stedet varsko relevante myndigheder, hvis man finder fundet usædvanligt.

Dødeligheden blandt sælerne på an-holt er nu tilbage til normalen.

Virussygdommen sælpest – også kal-det hvalpesyge og hundesyge – er ikke fundet i sælerne.

(Kilde: DTU Veterinærinstituttet)

uDvIkLINgsHæmmeDe passer zoo-dyrGlad Zoo i Lintrup mellem Esbjerg og kolding er en ganske almindelig zoologisk have, der er åben for publikum året rundt. Med til at passe de 300 dyr fordelt på 85 forskellige arter er ni udviklingshæmmede dyrepasser-elever.

Af JournAlist (dJ)

chArlotte rAfn

arbejdet med at ordne hovene på de to æsler Hr. og Fru Olsen er gået nemmere end forventet. Hr. Olsen kan ellers godt være noget stædig, men denne gang er det ikke blevet nødvendigt at lægge dyret ned eller tilkalde dyrlægen, der ellers allerede er i haven for at tilse en syg kamel. Liza Vernegaard Gregersen og Mette Nielsen har begge været med i arbejdet. De er STU-dyrepasserelever, der er en særligt tilrettelagt uddannelse, som henvender sig til unge under 25 år.

Liza Vernegaard Gregersen har været elev i parken i lidt mere end et år.

– Jeg er utrolig glad for at arbejde her. Jeg har mange forskellige dyr der hjemme, og når man beskæftiger sig med noget man kan lide, går det hele altid meget nemmere. Det her er en succes, siger 21-årige Liza Vernegaard Gregersen, der har skiftet skole og ud-dannelsessted mange gange.

Hendes mål er på et tidspunkt at be-gynde på den ordinære uddannelse som dyrepasser.

Mette Nielsen, 17 år, har kun været i haven i to måneder.

– Nogle gange er det hårdt arbejde. For eksempel når der skal køres lort ud med trillebøren, men det hører til at være her, og jeg er meget glad for at arbejde med dyrene, siger hun, der tidli-gere har arbejdet i et køkken, men synes at det var for kedeligt.

EJET aF GLaD FONDEN

Glad Zoo blev oprettet i 1995 under navnet Lintrup Safari Zoo Park. Efter at have været i økonomiske vanskelig-heder blev den i 2009 købt at kristian Jessen Hansen. I 2011 indledte han et samarbejde med Glad Fonden, der står bag forskellige uddannelsestilbud til unge udviklingshæmmede. I foråret 2014 overtog fonden ejerskabet af ha-ven, nu med kristian Jessen Hansen som direktør.

– På mange måder er det et oplagt match, for der er ingen tvivl om, at dyr

– Kristian og de andre ansatte er meget kompetente og har styr på tingene, så jeg er helt tryg ved det arbejde, der fore-går i Glas Zoo, siger tilsynsførende dyrlæge Morten Lund, tv. Ribeegnens Dyreklinik, der sammen med direktør Kristian Jes-sen Hansen, har kigget nærmere på kamelen, der har proble-mer med fordøjelsen.

Hr. og Fru Olsen skal have ordnet hove. Faglærer Jannie Vinther Nissen holder Hr. Olsen, mens hovtrimmer Sabrina Bøgh, Moselund Hovpleje, arbejder. For faglærer og dyrepas-ser Dennis Jensen og eleverne Liza Vernegaard Gregersen og Mette Nielsen er arbejdet gået overraskende nemt.

dyrlæge magasinet 5 21

hæve det årlige besøgstal fra 20.000 til 35.000 i de kommende år.

MErE rO På

STU-eleverne tilbringer fire dage om ugen i haven og en dag på Glad Fon-dens fagskole i Esbjerg. Uddannelsen varer i alt tre år. Eleverne har forskellige udfordringer. Nogle er mindre intelli-gente andre har oplevet så store sociale problemer, at det er gået ud over deres udvikling.

Dennis Jensen er dyrepasser og fag-lærer for de udviklingshæmmede dyre-passerelever. Han oplever, at eleverne er meget mere rolige, når de opholder sig blandt dyrene, end når de er på skolen.

– Jeg tror, at de trives med at have fokus på dyrene. De ved, at de skal have deres opmærksomhed rettet mod dem og ikke sig selv eller hinanden. Her er ingen stress, da hverdagen er nøje plan-lagt. Eleverne er utrolig pligtopfyldende og meget observerende. Derfor er de også meget gode til at reagere, hvis der er adfærdsændringer hos et dyr, som kan være tegn på sygdom, siger Dennis Jensen, der forsøger at sætte nogle faste rammer for eleverne samtidig med, at der bliver gjort plads til både gode og dårlige dage.

TILSyN HVEr MåNED

Som udgangspunkt har hver elev an-svaret for tre dyr. Faglæreren fungerer som vejleder, men mange af opgaverne klarer eleverne på egen hånd.

Dyrlæge Morten Lund fra ribeegnens Dyrlæger er tilsynsførende dyrlæge i den zoologiske have, og han skal ifølge lovgivningen tilse dyrene mindst en gang om måneden.

– Jeg er helt tryg ved den måde, som tingene foregår på i Glad Zoo. Der er både styr på elevernes sikkerhed i om-gangen med dyrene, og ingen af dyrene lider på nogen måde overlast ved at blive passet af de udviklingshæmmede elever. Det daglige arbejde foregår un-der meget kompetent vejledning, siger Morten Lund, der til dagligt fortrinsvis arbejder med smådyr og derfor trækker på dyrlægerne i større dyreparker og zoologiske haver, hvis han har brug for ekstraordinær viden.

STU-eleverne er ikke involveret i pasningen af stedets rovdyr, tapiren og nogle af aberne.

VILD MED kryBDyr

Frederik Ivan Hansen er i gang med tredje og sidste år som dyrepasserelev i Glad Zoo. Han har ansvaret for tropehu-set og rotterne.

– Jeg har altid været meget glad for krybdyr og især slanger. De er spæn-dende, fordi man kan blive bidt når som helst, så man skal hele tiden være meget opmærksom. Man skal stole på sig selv, og på den måde har dyrene en terapeu-tisk virkning på mig, siger Frederik Ivan Hansen, der skal begynde på den ordi-nære dyrepasseruddannelse på Hansen-berg i kolding til sommer.

– Jeg er vild med krybdyr, og kan godt lide at fortælle om dem. Uddannelsen her i Glad Zoo har udviklet mig, og til sommer begynder jeg på den ordinære dyrepasseruddannelse i Kolding, siger Frederik Iver Hansen.

– Jeg ser en helt anden side af eleverne her i haven end når vi er på skolen. Her er højt til loftet og eleverne flytter fokus fra dem selv og til dyrene, siger Dennis Jensen, faglærer og dyrepasser.

Både Mette Nielsen og Liza Vernegaard Gregersen er hjemme-fra vant til at omgås dyr. Begge har de prøvet andre ting, men de trives med at være dyrepasserelever.

og naturen er med til at flytte noget hos de udviklingshæmmede. De udvikler sig både fagligt og socialt, og på mange må-der er det de 300 dyr, der gør arbejdet, siger kristian Jessen Hansen og tilføjer:

– Det er dog ikke et uddannelses-sted, vi driver, men en turistattraktion. Dyrene er her ikke for elevernes skyld, men fordi vi gerne vil formidle viden om dyrene til publikum. Vi håber, at kunne

der vAr engAng…Efter næsten 20 år med tandbehandling på dyr kan jeg se tilbage på den spændende udvikling, der har været på området, med et vist perspektiv. Og mit 10 års jubilæum som specialist og diplomate EVDC er en glimrende lejlighed til at gøre det.

Mit møde med tandbehandlingen var en kort introduktion til ultralydstandrense-ren. ”Her er håndtaget, her er pedalen. Husk at holde øje med om du løber tør for vand”. Vi var som regel to medarbej-dere til en tandrensning. Den ene holdt hunden, mens den anden rensede tæn-der. Smart, for så sparede man hunden for en farlig narkose. Det objektive mål med tandrensningen var at fjerne så me-get af den synlige tandsten som muligt.

En tandrensning var altså ikke lige-frem fordrende for de gode relationer mellem dyrlæge og patient. I dag véd vi tilmed, at den sundhedsmæssige gevinst for patienten ved en sådan be-handling er negativ.

Heldigvis er vi alle blevet klogere. Vi ved nu, at patienten skal bedøves og intuberes. Og vi ved, at fjernelse af synlige tandsten kun er den indledende manøvre inden den egentlige diagnosti-cering og eventuelle behandling. Diag-nosticeringen omfatter pochemåling og eventuel røntgen, mens behandlingen omfatter depuration af pocherne.

Fra SkEPSIS TIL OVErBEVISNING

Samtidig med at jeg udviklede mere ef-fektive tandbehandlinger, begyndte jeg

at informere ejerne om vigtigheden af hjemmeprofylakse. ”I skal børste tænder på Buller. Helst én gang dagligt.” Det blev mødt med en del skepsis, men min store autoritet (læs: hvide kittel) fik al-ligevel en del ejere til at tage udfordrin-gen op.

Dyr, der fik foretaget en grundig mundsanering med diagnosticering, tandrensning og bortoperation af dårlige tænder, fik et markant bedre velbefin-dende umiddelbart efter operationen. Og hos de ejere, hvor den daglige tandbørstning på hunden blev rutine, blev den øgede livskvalitet vedvarende. Disse ejeres oprindelige skepsis blev derfor afløst af en øget motivation for at fastholde en god mundhygiejne på deres kæledyr.

TaNDBEVarENDE BEHaNDLINGEr

Denne ophøjede motivation hos ejerne har efterfølgende betydet, at der stilles større krav til den tandbehandlende dyr-læge. Det engagement ejerne lægger i tandbehandlingen derhjemme afføder en klar forventning om, at dyrlægen også tager ejerskab for projekt ”hold-min-hunds-mund-sund”. Sammen kæm-per vi mod den fælles fjende; bakterier i mundhulen!

På TandDyreklinikken kan vi mærke en tydelig tendens til, at ejerne i langt højere grad ønsker, at vi kan lave tand-bevarende behandlinger. Det betyder at vi på tænder med periodontal sygdom, laver oprensninger, rodplaneringer og periodontal kirurgi. Vi rodbehandler frakturerede tænder og laver regulering på flere fejlstillede hjørnetænder – alt sammen som et alternativ til at operere tænder ud.

MUND-TIL-krOP kLØFTEN

På humansiden har man en klar adskil-lelse mellem lægen og tandlægen. Det betyder desværre, at mundhulen for mange læger er et helt uopdaget og uudforsket land. Der eksisterer en usynlig ”videns-kløft” mellem organsy-

Af sPeciAldyrlæge

Jens ruhnAu, diPl.evdc.

dyrlæge magasinet 5 23

stemet mundhulen og resten af krop-pen.

Jeg har et konkret og aktuelt eksem-pel fra min nærmeste familie:

Min far har for nyligt været indlagt med høj feber og høje infektionstal. Han var bogstaveligt talt døden nær. 3 ugers intensiv antibiotikakur med bredspek-tret antibiotika (de første 10 dage IV) fik feberen væk og infektionstallet faldt til kun at være let forhøjet.

I dette forløb har han været indlagt på to hospitaler, der har undersøgt ham på kryds og tværs uden at finde årsagen til infektionen. Jeg besøgte ham på hospi-talet, kiggede ham i munden og tog en samtale med afdelingslægen, som jeg bad om de ikke ville undersøge om in-fektionen kunne stamme fra tænderne. Det blev noteret, men aldrig undersøgt.

En uge efter ophør af antibiotikabe-handlingen følte min far sig igen dårlig og infektionstallene var igen steget. Jeg sendte ham til en privatpraktiserende tandlæge, som netop har opereret fem tænder med periapikale abscesser ud. Han er nu – et par dage efter opera-tionen – ikke særlig køn, men har det klinisk betydeligt bedre. Jeg håber og tror, at kontrollen vil vise et faldende infektionstal.

Historien illustrerer i min optik glim-rende, hvorfor det er essentielt at un-dersøge mundhulen for eventuelle syg-domme, der i værste fald kan forplante sig til kroppens øvrige organer.

FrEMTIDENS TaNDBEHaNDLING På Dyr

Jeg tror på, at vi ved at bygge bro over mund-til-krop kløften kan være med til at fremme kæledyrenes almene vel-befindende og jeg tror på, at vi som dyrlæger har en god forståelse for ”det hele dyr”. Vi skal forstå og anerkende mundhulen som et organsystem, lige-som eksempelvis gastrointestinale kanal, leveren og det endokrine system.

Mit håb er, at vi gennem henvisninger kan øge samarbejdet og med hver vores spidskompetence løfte niveauet af vores behandling af hele dyret til gavn for alle.

smittebesKyttelse mod mrsA1. september 2014 er der indført særlige krav om zoonotisk smittebeskyttelse, det vil sige beskyttelse mod spredning af sygdomme, som smitter mellem dyr og mennesker. kravene har særligt til formål at reducere risikoen for spred-ning af svine-MrSa fra svinestalde til det omgivende samfund.

De nye regler gælder for alle svinebe-sætninger med sundhedsrådgivningsaf-tale. Spredning af svine-MrSa fra svin til medarbejdere og andre besøgende i stalden sker primært via direkte kontakt med levende svin og støv i stalden. Når staldmiljøet forlades, er det derfor vigtigt at begrænse den smitte, man kan have med fra stalden. De smitte-forebyggende tiltag består af krav om anvendelse af forrum og udarbejdelse af en besætningsspecifik zoonotisk smit-tebeskyttelsesplan.

Indgang til og udgang fra besætnin-gen skal ske gennem et forrum, med-mindre besætningen helt eller delvist opholder sig udendørs.

For besætninger, der helt eller delvist opholder sig udendørs, skal procedurer for håndvask, tøj- og fodtøjsskift m.v. beskrives og efterleves, uanset om ad-gang til og fra besætningen foregår via et egentlig forrum. Det skal beskrives i den zoonotiske smittebeskyttelsesplan, hvor og hvordan dette gennemføres.

Den ansvarlige for besætningen skal sørge for, at der udarbejdes en zoono-tisk smittebeskyttelsesplan, som skal revideres mindst en gang årligt. Planen skal udarbejdes efter rådgivning fra be-sætningsdyrlægen. De procedurer, der beskrives i smittebeskyttelsesplanen, skal dels tage højde for, hvordan de konkrete forhold er for adgangen til og

fra besætningen, dels for antallet og ty-pen af besøgende i besætningen.

Den ansvarlige for besætningen skal desuden sikre, at alle personer, som fast eller lejlighedsvist har ærinde i besæt-ningen (for eksempel medarbejdere,

konsulenter, dyrlæger, klovbeskærer og øvrige besøgende), efterlever de be-skrevne procedurer. kravene til forrum og zoonotisk smittebeskyttelsesplan skal være opfyldt fra d. 1. oktober 2014.

(Kilde: Fødevarestyrelsen)

dyrlæger nomineret til årets dyrevenDyrenes Beskyttelse kårer hvert år årets Dyreven. Det sker efter indstilling og stemmer fra befolkningen. Og i år er Den Danske Dyrlægeforenings tidligere formand, arne Skjoldager, blandt de ni udvalgte til titlen.

Ud af tre mulige kategorier er han indstillet i kategorien ”Meningsdan-neren”. I motivationen lyder det blandt andet, at han i sit virke som formand forholdt sig aktivt til debatten om dy-revelfærd og formåede at fange både

mediernes og politikernes interesse, når der var behov for det. arne Skjoldager var med sin rolige facon med til at sikre gode veterinærforlig med forbedringer for dyrene.

Blandt de øvrige kandidater til titlen er også Dan Herlev Jørgensen, der er nomineret i kategorien ”Hverdagens helt”. Dan Herlev Jørgensen er dyrlæge for Fællesskabet for de hjemløse. I mo-tivationen lægges der vægt på, at han har tilset og opereret en lang række

hjemløses dyr uden noget form for profit, fordi han mener, alle skal have en chance – uanset om de kan betale eller ej. Dan Herlev Jørgensen står endvidere bag en konto, som samler penge ind til behandling af hjemløses dyr, så der er penge til medicin endvidere efter endt behandling.

årets Dyreven 2014 kåres i novem-ber.

ProduKtinformAtion

steP uP – på DeNtaLuDstyrAf dvm, mrcvs lotte dAvies ParODONTOSE – ET UDBrEDT

PrOBLEM MED aLVOrLIGE kONSEkVENSErParodontose, en inflammatorisk og de-struktiv tilstand, der påvirker vævet om-kring tænderne, er det mest almindelige sundhedsproblem hos voksne hunde og katte. Undersøgelser viser, at 80% af voksne hunde og 70% af voksne katte, som er over 3 år gamle, har kliniske tegn på parodontose. Det betyder, at rigtig mange af de hunde og katte, som ses i smådyrspraksis, har brug for tandpleje og/eller behandling af et mundhulepro-blem. Mange ejere er uvidende om, at deres kæledyr har et problem, så det er op til den enkelte praksis at undersøge for og behandle tand- og tandkødssyg-domme for at sikre, at deres patienter ikke lider af mundhuleinfektion eller tandpine.

Parodontose kan også påvirke kæle-dyret systemisk. Både bakteriæmi og produktion af kroniske inflammatoriske mediatorer menes at være involveret. Så ud over mundhuleproblemer som tandpine, infektion og dårlig ånde, kan parodontose også resultere i nedsat im-munforsvar og andre sundhedsmæssige problemer for patienten, bl.a. nyreinfek-tion og endocardiose.

Sammenholdt med det faktum, at det er en god forretning for en dyrlæge-praksis at behandle mundhule- og tand-problemer, er det ikke overraskende, at man på mange dyrlægeklinikker øger sit fokus på tandbehandling og øger sin investering i dentaludstyr.

GrUNDLÆGGENDE PrINCIPPEr – DENTaLUDSTyr

Der er et bredt udvalg og en bred vifte af dentaludstyr til rådighed fra forskel-lige veterinærfirmaer. Den generelle anbefaling har været for den enkelte dyrlæge at identificere hans eller hendes eget behov, kompetence og ambitioner og derefter investere i lidt mere den-taludstyr, end det udstyr man mener er nødvendigt på det pågældende tids-punkt. Normalt tager det meget kort tid for de ekstra instrumenter at vise deres værd og virkelig blive påskønnet i klinik-ken.

Et dækkende sortiment af håndinstru-menter for de forskellige procedurer såsom tandeftersyn, parodontosebe-handling og tandekstraktioner anbefa-les. De fleste praksis har færdigpakkede sæt med de nødvendige instrumenter til de forskellige procedurer. Ikke over-raskende har man som dyrlæge brug for mere udstyr og flere instrumenter og bliver også mere krævende med hensyn til kvaliteten af sit udstyr, jo bedre man bliver til at udføre tandbehandlinger og mundhulekirurgi.

Interessant nok har krav til dentalud-styr primært vedrørt områder som hvil-ken dentalunit man skulle vælge, hvor mange håndinstrumenter man havde behov for, samt hvor skarpe og holdbare håndinstrumenterne var. Traditionelt har der ikke været fokus på, hvor velegnet dentaludstyret var til netop den person, som skulle anvende dem. Ergonomi, såsom et korrekt og behageligt greb om instrumenterne, har normalt ikke været en vigtig betragtning når man valgte dentaludstyr. Heldigvis er dette nu ved at ændre sig med det nye krUUSE Built-to-fit koncept – et nyt innovativt dentalsortiment til brug i smådyrsprak-sis.

EN Ny TILGaNG

Hvorfor dette Build-to-fit koncept? Fordi man ved bedst selv, hvad man ønsker i sin egen praksis. Derfor er det nu muligt at lade hver enkelt dyrlæge skræddersy sit tandudstyr til sin praksis – ikke den anden vej rundt. Samtidig er det nemt og billigt at opgradere – når man er klar.

Dental Unit: Den nye Built-to-fit Dental Unit er nu på markedet, hvilket betyder, at man kan skræddersy sin helt egen dentalunit. Ikke nok med at man har mulighed for at vælge mellem 3 forskellige modeller (Intro, Trio og Quat-tro), man har også frihed til at vælge de nøjagtige hånd- og vinkelstykker, man ønsker med sin unit. Disse units har den yderligere fordel, at de har forsænkede hånd- og vinkelstykker, hvilket betyder, at risikoen for skader på udstyr eller stik- og skæreskader på operatøren er stærkt reduceret. Når de ikke er i brug ligger

Fortsættes side 28

Ergonomi

Holdbarhed

Skarphed

Perfekt greb

10 mm

hånd- og vinkelstykker godt beskyttet, så de ikke er så nemme at støde ind i som på traditionelle dentalunits. Derud-over får man en dentalunit i et eksklusivt og elegant design og man kan tilmed vælge hvilken farve man ønsker – disse dentalunits findes i hele otte forskellige farver. Dermed er det muligt at vælge en dentalunit, som passer perfekt ind i de overordnede praksisfarver – det funge-rer også som et fint signal til ens kunder og andre om sans for detaljer.

Håndinstrumenter: Det omfattende sortiment af håndinstrumenter er lavet af højkvalitets rustfrit stål. kvaliteten og kombination af stål som anvendes skal være korrekt for de forskellige typer af dentalinstrumenter, så de er både stærke og holdbare. Producenten har produceret håndinstrumenter af højeste kvalitet i over 100 år. Med et samlet fokus på innovation og kvalitet, har det været muligt at producere en række håndinstrumenter, som vil give dyrlæger mulighed for at yde den allerbedste omsorg for deres patienter. Disse instru-menter er let genkendelige på grund af deres attraktive håndtag – en kombina-tion af blankt og sandblæst rustfrit stål.

Udover at håndinstrumenterne selv-følgelig er både holdbare og skarpe for at give god funktionalitet, har fokus været på eksklusivt funktionelt design og ergonomi for at gøre instrumenterne gode for dyrlægerne at arbejde med. alle de runde håndtag har en tykkelse på 10 mm, i modsætning til en tykkelse på kun 6 eller 8mm af mange traditio-nelle håndinstrumenter til tandbehand-

ling. Dette eksklusive design sikrer, at dentalinstrumenterne er virkelig behagelige at arbejde med. Dyrlæger kan vælge både elevatorer og luxatorer med en perfekt pasform til hånden af den enkelte operatør, alt efter om han eller hun har en stor eller en lille hånd. Et godt greb og fuld kontrol over in-strumentet er vigtigt for at undgå skade på patienten samt fingertræthed hos operatøren. Det er derfor en stor fordel at kunne vælge mellem et ”standard” håndtag til at passe ind i en større hånd eller et ”stubby” (kort) håndtag til en mindre hånd, når man vælger disse in-strumenter.

En anden ’udfordring’, som er blevet løst med de nye håndinstrumenter, er risikoen for forvirring i valget mellem en elevator og en luxator. Håndinstrumen-terne har et synligt laserprint – Luxator eller Elevator – klart angivet på håndta-get. yderligere hjælp, hvor instrumenter fremstilles i forskellige størrelser til hunde og katte, men stadig ser meget ens ud, har man valgt et laserprint Ca-nine (hund) eller Feline (kat) angivet på håndtaget. risikoen for, at man på kli-nikkerne får pakket forkerte instrumen-ter i de færdigpakkede sæt, er derfor betydeligt nedsat.

BUNDLINJEN

Det nye fleksible Built-to-fit koncept er en ny tilgang til tandudstyr. Som kunde har man nu total valgfrihed, når man skal vælge dentaludstyr – og resultatet er den perfekte pasform, skræddersyet

til den enkelte praksis og den enkelte dyrlæge. På trods af den ekstraordinære høje kvalitet og totale fleksibilitet, er krUUSE i stand til at tilbyde dentalunits samt håndinstrumenter til meget rime-lige og konkurrencedygtige priser.

Hvad mere kan man ønske sig, når det gælder dentaludstyr?

Pressemeddelelse

verdens mest sofistiKerede værKtøJ til diAgnosticering Af AfrDer er kun én måde at diagnosticere aFr med sikkerhed, og en præcis diagnose muliggør langsigtet behandling af dine patienter. Golden standard for diagnosticering af aFr: eliminationstesten. En eliminationstest er en trin for trin-metode til diagnosticering hos hunde mistænkt for aFr og omfatter:– En indledende, grundig klinisk og kostmæssig historik– En periode, hvor hunden fodres med en diæt med et be-

grænset antal allergener (eliminationsdiæt)– En afsluttende provokation med hundens tidligere foder

Jo mindre allergen eliminationsdiæten er, jo mere pålide-lige er resultaterne

aNaLLErGENIC® Fra rOyaL CaNIN Er DEN ULTIMaTIVE HyDrOLySErEDE aLLErGIDIÆT

En pålidelig diagnose kræver en rigtig hypoallergen elimi-nationsdiæt. Et delvist hydrolyseret produkt kan udløse en allergisk reaktion hos visse hunde. Nogle hunde kan reagere negativt på en hydrolyseret diæt, hvis de er over-følsomme over for moderproteinet. kontaminering af en allergidiæt med potentielle allergener kan betyde, at elimi-nationstesten bliver ubrugelig.

Undersøgelser viser at protein størrelsen i en hypoallergen diæt er utrolig vigtigt. aNaLLErGENIC® er den første diæt i verdenen, hvor proteinkilden i diæten er under 1 kDa. Proteinkilden i aNaLLErGENIC® er et hydrolysat af fjer, som bruges af humant som aminosyrekilde af medicinal industrien, bl.a. til hostesaft. Ved at bruge en hydrolyseret proteinkilde med en molekylevægt under 1 kDa, opnår ro-yal Canin at proteinkilden består af 88 % rene aminosyrer.

For yderligere at sikre aNaLLErGENIC® kontrolleres pro-duktet flere steder i produktionen. Proteinet bliver testet før det indgår i produktionen, hvor kontrollen sikrer at pro-teinet er under 1kDa. Produktionsanlægget bliver rengjort i 8 timer af 14 medarbejdere og kontrolleret vha. DNa-

test, for at sikre at der ikke sker en forurening af produktet med en anden proteinkilde. Inden produktet bliver frigivet bliver det færdige produkt endnu en gang testet for at kontrollere at der ikke er sket en proteinforurening. Dette kontrol system sikrer fuld tillid til denne ultimative diæt ret-tet mod aFr.

Introduktionen af hydrolysat af fjer viser endvidere den nye retning i royal Canins produktion. royal Canins rå-varer skal være bæredygtige, hvilket gør at der er visse proteinkilder de ikke kan benytte – her indgår mange af de marine proteinkilder, da der er meget lidt fisk, hvor bestanden sikres ved at der produktion af nye fisk bagved. En yderligere gevinst ved denne proteinkilde er at den ikke konkurrerer med proteinkilder til mennesker, hvilket frem-adrettet kan blive en udfordring, da alle vores proteinkilder er godkendt til mennesker.

OLIGOPEPTIDEr Fra ET HELT NyT PrOTEIN

Peptider og aminosyrer med lav molekylevægt (≤1 kDa) fra en helt ny proteinkilde i form af hydrolysat fra fjer (88% af aminosyrerne er i fri form) reducerer risikoen for allergi-ske reaktioner.

BEGrÆNSNING aF aLLErGENEr

Formlen indeholder et helt nyt hydrolysat af fjer, en nyska-bende, proteinfri smagsfremmer og renset stivelse for at minimere accessorisk proteinkontaminering.

DNa-TESTET

avanceret produktion med kontrol i form af DNa-test og positiv frigivelse pr. parti. Proteinet bliver størrelsestestet (< 1kDa) før det indgår i produktionen og det færdige pro-dukt kontrolleres for forurening.

aNTIOXIDaNTkOMPLEkS

Et eksklusivt kompleks af antioxidanter beskytter huden mod skader fra frie radikaler.

HUDBarrIErE

En eksklusiv blanding af 4 B-vitaminer og 1 aminosyre styr-ker hudbarrieren mod bakterier og allergener.aNaLLErGENIC® er banebrydende videnskab for at fjerne symptomer og usikkerhed.

Kontakt Royal Canin for mere information

ANALLERGENIC® er udviklet til at have det mindste allergene potentiale og beskytte huden

SE MERE PÅ

WWW.KRUUSE.COM

Brugervenligt kontrolpanel

Indbygget tandrenser

High-speed håndstykke med LED

Håndstyret sug

Instrumenthylde kan påsættes

2-flaske system

KRUUSE’s nye dental units- er af høj kvalitet og stadig til fordelagtige priser. Det er innovative units anbefalede af, udviklede og specialiserede til dyrlæger.

Når du sammensætter din unit efter vores nye koncept Build-to-fit, får du mulighed for at sammensætte din unit helt unikt og fleksibelt med udstyr, farver og tilbehør ud fra dine behov, eksisterende udstyr og størrelse på klinik.

Alle units er monteret med en 3-funktionssprøjte og derudover kan der vælges et High-speed håndstykke, et Low-speed system og en indbygget Piezo scaler. Desuden er der sug på den største model, Quattro.

www.kruuse.com

KRUUSE BUILD-TO-FIT GIVE YOU:

Freedom

Flexibility

Individual choices

Innovation

Perfect suit

Solid foundation

Less electronic waste

KRUUSE Build-to-fit

Flexible concept - Build your solution

You know best what you want in your clinic. This is the thinking behind KRUUSE Build-to-fit. We deliver the flexibility so you

can pick-and-choose between unit size, functions and last but not least: COLOUR. Use our Build-to-fit ordering chart and

immediately see YOUR configuration and price. KRUUSE Dental Solution is quality and thought-through design and it is also

flexibility, that gives you the right solution for your needs and makes upgrades/downgrades easier and more affordable.

What is

Anbefalet af dyrlæger:Our Dental unit is very user friendly and very reliable. I work with 4th year veterinary students at a veterinary college and they also appreciate the intuitiveness of the unit’s design. It is also very easy to use distilled water with this system. The unit does a very thorough job of cleaning and polishing and the drill is powerful with a built in light which is an excellent feature. Of the various dental units I’ve used over the years, this is by far the best!

Kathy Ling, BSc., DVM. Atlantic Veterinary College, Charlotte Town, Canada

Eksklusivt design og mulighed for tilvalg af farver: Vibrant Pink, Innovative Orange, Passion Red, Soft Blue, Pulp Lime Green, Rock Grey, Ebony Black, Italian White.

www.kruuse.com

11711_Dyrlægemagasinet_dental_ad_2014.indd 1 22/09/14 12.08

al h

enve

ndel

se t

il: sc

aN

puBL

IsH

er |

forla

get

John

vab

ø a

/s e

milie

kild

evej

35,

293

0 kl

ampe

nbor

g | w

ww

.scan

publ

isher

.dk

magasinpost mmpID-nr. 46714