4
NR. 9 26. NOVEMBER 1970 15.ARGANG Direktør H. G. Busck i Nordisk Glødelampe Industri's produktionshal, hvor ca. 100 medarbejdere år- ligt producerer 25 millioner glødelamper. 25 MILL. GLBOELAMPEROM ARET Direktør H. G. Busck, der snart går på pension, fortæller om auto- matiseringen, og hvad den har ført til Efter mere end 32 år med glødelamper, heraf de sidste otte som direktør i Nor- disk Glødelampe Industri AIS, går inge- niør H. G. Busck med udgangen af året på pension. Han efterfølges af civilinge- niør Folmer Hansen, som vi havde en samtale med i "Philiskopet"s juninummer. Glødelampen er det første Philips-produkt. Kun tyve år efter at Edison konstruerede den første glødelampe i sit laboratorium, frem- stilledes de første Philips-lamper. Det var i Eindhoven i 1891. Også i Danmark var det glødelampen, der banede vejen for de mange andre Philips- produkter. Efter i en årrække at have im- porteret glødelamperne startede produktio- nen herhjemme i 1933. Det skete på fabrik- ken i Jenagade, og her fortsatte den i næ- sten 30 år, indtil den nye moderne fabrik, Nordisk Glødelampe Industri A/S, i Herlev blev taget i brug i 1962. - Da jeg blev ansat hos Philips, havde fa- brikken på Amager produceret glødelamper i fem år, fortæller direktør H. G. Busck. - Det var i september 1938.·Fabriksdirektøren og driftslederen var hollændere og kunne ikke opholdstilladelsen forlænget, hvis der ikke var en dansk ingeniør på fabrik- ken. Det var baggrunden for min ansættelse. Et halvt år senere kom jeg til Eindhoven for at studere lampefabrikationen, men opholdet blev i september 1939 meget brat afbrudt på grund af krigstruslerne . . Hvordan indvirkede krigen på produktionen af glødelamper? .. Vi kørte i slow motion i de fem år. Der var gas- og el-restriktioner herhjemme og en udpræget mangel på råmaterialer til fabri- kationen. Den type, der blev solgt flest af I de år, var 5 watt lampen. Den var lakeret sort og havde kun et beskedent hul i lake- ringen forneden - det var den såkaldte luft- værnslampe. I befrielsesåret steg produktio- nen igen og nåede op på førkrigstallene. Kvaliteten var allerede dengang tilfredsstil- lende, men vi har siden arbejdet meget på at forbedre den. Et af resultaterne så vi i 1953, da fabrikken i København fik første- prisen i en international kvalitetskonkur- rence. (fortsættes side 3) Holdet bag prøvebilledet: (Fra højre) Finn Hendil, Preben R. Christiansen, Stig Bangsbye, Bent E. Romose, Felix Triiff og Lutje Christiansen. DEN LAVES pA AMAGER Den nye farve-TV generator er le.veret til Post- og Telegrafvæsenet samt til norske og østrigske fjersynsstationer Den l. november sendte Post- og Telegraf- væsenet et nyt TV-prøvebillede, som bI. a. hjælper TV-teknikere til korrekt indstilling af TV-apparatet. Billedet sendtes fra en farve- TV generator, som er udviklet og fremstillet på laboratoriet i Jenagade. Datoen betragtedes som lidt af en mærke- dag i afdelingen, og om baggrunden herfor fortæller ingeniør Finn Hendil, der som pro- jektleder har forestået udviklingen: - Det nye billede udmærker sig specielt ved at være lige egnet for sort/hvid og for farve- TV modtagere. Det afløser derfor de to for- skelige prøvebilleder, der hidtil har været udsendt. (Disse billeder var også udviklet af os). Prøvebilledet sendes også i Norge og Østrig. I Norge startede udsendelsen et' par uger før end i Danmark, men i Østrig begyndte man allerede for et år siden. Dengang var selve vor produktion af billedgeneratoren slet ikke startet, men da man stod og mang- lede et farveprøvebillede dernede, beslut- tede vi at levere en model af generatoren. Derved høstede vi også nogle driftserfarin- ger til en sidste afpudsning af apparatet, før produktionen startede. Billedet er lavet fuldt elektronisk, og vi har lagt stor vægt på at skabe det mest vel- egnede prøvebillede. Det er naturligvis glæ- deligt for os, at man også her i Danmark har bestemt sig for vor udgave. 25 ARS JUBILÆUM VÆRKSlEDSFU N Kll ONÆRERN ES Fredag den 14. november fejredes 25 års jubilæet i Værkstedsfunktionærernes Sektion med en recep- tion i Philips Radio. Blandt de mange gratulanter var direktør S. A. Windelin, der lykønsker sektio- nens formand, værkfører V. Falck, mens underdirektørerne C. Hermann og Hans Olsen venter på at overrække vin- og blomsterhilsenen fra ledelsen. (Se tillige omtale af festen på Orchidå-terrassen side 2).

NR. 9 26. NOVEMBER 1970 15.ARGANG · NR. 9 26. NOVEMBER 1970 15.ARGANG Direktør H. G. Busck i Nordisk Glødelampe Industri's produktionshal, hvor ca. 100 medarbejdere år-ligt producerer

  • Upload
    others

  • View
    2

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

NR. 9 26. NOVEMBER 1970 15.ARGANG

Direktør H. G. Busck i Nordisk Glødelampe Industri's produktionshal, hvor ca. 100 medarbejdere år-ligt producerer 25 millioner glødelamper.

25 MILL. GLBOELAMPEROM ARETDirektør H. G. Busck, der snart går på pension, fortæller om auto-matiseringen, og hvad den har ført til

Efter mere end 32 år med glødelamper,heraf de sidste otte som direktør i Nor-disk Glødelampe Industri AIS, går inge-niør H. G. Busck med udgangen af åretpå pension. Han efterfølges af civilinge-niør Folmer Hansen, som vi havde ensamtale med i "Philiskopet"s juninummer.

Glødelampen er det første Philips-produkt.Kun tyve år efter at Edison konstruerede denførste glødelampe i sit laboratorium, frem-stilledes de første Philips-lamper. Det var iEindhoven i 1891.Også i Danmark var det glødelampen, derbanede vejen for de mange andre Philips-produkter. Efter i en årrække at have im-porteret glødelamperne startede produktio-nen herhjemme i 1933. Det skete på fabrik-ken i Jenagade, og her fortsatte den i næ-sten 30 år, indtil den nye moderne fabrik,Nordisk Glødelampe Industri A/S, i Herlevblev taget i brug i 1962.

- Da jeg blev ansat hos Philips, havde fa-brikken på Amager produceret glødelamperi fem år, fortæller direktør H. G. Busck.- Det var i september 1938.·Fabriksdirektørenog driftslederen var hollændere og kunneikke få opholdstilladelsen forlænget, hvisder ikke var en dansk ingeniør på fabrik-ken. Det var baggrunden for min ansættelse.Et halvt år senere kom jeg til Eindhoven forat studere lampefabrikationen, men opholdetblev i september 1939 meget brat afbrudt pågrund af krigstruslerne .

. Hvordan indvirkede krigen på produktionenaf glødelamper?.. Vi kørte i slow motion i de fem år. Der

var gas- og el-restriktioner herhjemme og enudpræget mangel på råmaterialer til fabri-kationen. Den type, der blev solgt flest afI de år, var 5 watt lampen. Den var lakeretsort og havde kun et beskedent hul i lake-ringen forneden - det var den såkaldte luft-værnslampe. I befrielsesåret steg produktio-nen igen og nåede op på førkrigstallene.Kvaliteten var allerede dengang tilfredsstil-lende, men vi har siden arbejdet meget påat forbedre den. Et af resultaterne så vi i1953, da fabrikken i København fik første-prisen i en international kvalitetskonkur-rence. (fortsættes side 3)

Holdet bag prøvebilledet: (Fra højre) Finn Hendil,Preben R. Christiansen, Stig Bangsbye, Bent E.Romose, Felix Triiff og Lutje Christiansen.

DEN LAVES pA AMAGERDen nye farve-TV generator er le.veret tilPost- og Telegrafvæsenet samt til norske ogøstrigske fjersynsstationer

Den l. november sendte Post- og Telegraf-væsenet et nyt TV-prøvebillede, som bI. a.hjælper TV-teknikere til korrekt indstilling afTV-apparatet. Billedet sendtes fra en farve-TV generator, som er udviklet og fremstilletpå laboratoriet i Jenagade.Datoen betragtedes som lidt af en mærke-dag i afdelingen, og om baggrunden herforfortæller ingeniør Finn Hendil, der som pro-jektleder har forestået udviklingen:- Det nye billede udmærker sig specielt vedat være lige egnet for sort/hvid og for farve-TV modtagere. Det afløser derfor de to for-skelige prøvebilleder, der hidtil har væretudsendt. (Disse billeder var også udvikletaf os).Prøvebilledet sendes også i Norge og Østrig.I Norge startede udsendelsen et' par ugerfør end i Danmark, men i Østrig begyndteman allerede for et år siden. Dengang varselve vor produktion af billedgeneratorenslet ikke startet, men da man stod og mang-lede et farveprøvebillede dernede, beslut-tede vi at levere en model af generatoren.Derved høstede vi også nogle driftserfarin-ger til en sidste afpudsning af apparatet, førproduktionen startede.Billedet er lavet fuldt elektronisk, og vi harlagt stor vægt på at skabe det mest vel-egnede prøvebillede. Det er naturligvis glæ-deligt for os, at man også her i Danmarkhar bestemt sig for vor udgave.

25 ARS JUBILÆUMVÆRKSlEDSFU N Kll ONÆRERN ESFredag den 14. november fejredes 25 års jubilæet i Værkstedsfunktionærernes Sektion med en recep-tion i Philips Radio. Blandt de mange gratulanter var direktør S. A. Windelin, der lykønsker sektio-nens formand, værkfører V. Falck, mens underdirektørerne C. Hermann og Hans Olsen venter på atoverrække vin- og blomsterhilsenen fra ledelsen. (Se tillige omtale af festen på Orchidå-terrassen side 2).

r /

Talerne ved festen på Orchidå-terrassen: S. A. Windelin, Sv. Loft, Olaf Jensen, V. Falck og C. Hermann samt aftenens toastmaster, Erik Hornsleth.

Værkstedsfunktionærernes 25 års jubilæum:

FEST PÅ ORCHIDE-TERRASSENDirektør S. A. Windelin: "Den jubilerende sektion og dens ledelsehar dokumenteret evnen og viljen til samarbejde og har forstået atfinde vejene, der førte frem til en fornuftig snak om tingene"Værkstedsfunktionærerne i Philips Radio fej-rede lørdag den 14. november deres sektions25 års dag. Det foregik på Orchlde-terrasseni Rødovre Centrum, hvor medlemmerne medfruer og en række gæster samledes til envirkelig festaften.Aftenens første taler var formanden, værk-fører V. Falck, der i sin gennemgang afforeningens historie bI. a. mindedes pioner-perioden. I det første regnskab var enesteudgiftspost to øl til kasserer og revisionsamt en pung. I midten af 50'erne gjordeman det første store udspil hen imod sam-arbejde til alle sider, og nu er man midt indei den omfattende organisationsudvikling. V.Falck sluttede: - Vi tror, at den udvikling ervejen frem, og vi føler, at de små og uaf-hængige grupper er basis for det gode sam-arbejde. Vi vil som værkførere medvirke tilen god fremtid.Derefter talte direktør S. A. Windelin, derfra sin tid som fabrikschef i Jenagade havdeen nær tilknytning til værkstedsfunktionærer-ne. - Jeg har selvoplevet, hvordan værk-stedsfunktionærernes sektion på en hel ræk-ke områder - ikke mindst den videregåendeuddannelse - har været med til at fremmebåde gruppens egen og hele virksomhedensinteresser i godt samarbejde til alle sider.Videreuddannelsen havde dengang - og harstadig - min store interesse og er på en

måde grundlaget for alt det andet. Uden denville hverken virksomheden eller arbejdsle-derne være kommet så godt gennem den ud-vikling, der har fundet sted. Men den erforegået gradvis, og det er måske kun fåudenforstående, der har hæftet sig ved, hvorradikal den var.I slutningen af sin tale nævnte direktør S. A.Windelin betydningen af arbejdsledernessamarbejdsevne og sagde: - En stor del afæren for, at denne betydning nu er almin-deligt anerkendt, kan efter min mening til-skrives den jubilerende sektion og dens le-delse gennem årene, som har dokumenteretevnen og viljen til samarbejde og har for-stået at finde vejene, der førte frem til enfornuftig snak om tingene. Det vil jeg gernepå direktionens vegne sige den jubilerendesektion tak forl

Chokolade til damerneHilsenen fra Værkstedsfunktionærernes ho-vedforening blev bragt af næstformanden,Olaf Jensen, der fremhævede sektionen hosPhilips som et skoleeksempel.Det må have varmet medlemmernes hjerter,men også damerne glædede sig på en særligmåde over denne tale, der efterfulgtes afen æske chokolade som hilsen fra hovedfor-eningen.Den næste hilsen var fra Fællesklubben. Fæl-

Næstformand i Værkstedsfunktionærernes Hovedforening, Olaf Jensen, afleverede først gaven omaftenen. Det var chokolade til damerne. Her lykønsker han V. Falck og sektionens øvrige bestyrelse:(fra venstre) Kurt Olsen, P. Rigbolt, K. Sjørnskov og A. Soisen.

Fællestillidsmand Sv. Loft gratulerer på Fælles-klubbens vegne.

lestillidsmand Sv. Loft gav i hjertelige ven-dinger udtryk for sin glæde over det godesamarbejde, der fandtes i dag, og som hanhåbede måtte blive udbygget. - Det skulleheller ikke være umuligt, sagde han. For denstørste del af sektionens medlemmer har jooprindelig været medlemmer af Fællesklub-ben, som om tre år fejrer sit 40 års jubi-læum.

Erik Hornsleth var festens toastmaster, oghans sidste opgave var at give ordet til fa-brikschefen, underdirektør C. Hermann. Hanudtrykte i sin tale glæde over den stabile,loyale og interesserede værkstedsfunktionær-stab, som i 60'erne havde været med til atbefæste fabrikkens position som leverandøraf produkter med et højt kvalitetskrav. C.Hermann omtalte også det gode samarbejdeog fortsatte: - Dette samarbejde vil danneen sund basis for i 70'erne at gennemførede nye ideer med organisationsudvikling tilglæde for den enkelte ansatte og til gavnfor virksomheden.Efter et leve for den jubilerende sektion fort-satte festen i de tilstødende lokaler, hvordeltagerne svingede sig lystigt i dansen ogfestede til ud på de små timer.

Reception med mange gaverDagen før jubilæumsfesten på Orchldå-ter-rassen holdt Værkstedsfunktionærernes Sek-tion en reception i demonstrationslokalet iPhilips Radio. Her overraktes hilsener fradirektion og fabriksiedeise, fra Fællesklub-ben, Personaleforeningen PPR, Idrætsafdelin-gen, Teknisk Landsforbunds Philips-afdeling,Skoleledelsen, Værkstedsfunktionærernes Ho-vedforening samt fra en række enkeltperso-ner. De mange gaver, der fortrinsvis bestodaf rare våde varer, har bestyrelsen beslut-tet at gemme til en forårsfest - ikke blot forbestyrelsen, men for alle sektionens med-lemmer.

PHILISKOPETS JULEKONKURRENCEAlle deltagere kan vinde - selvom de ikke har udfyldt tipskuponen korrekt -men "tolvere" g.iver to chancer.Phlllskopet+s julekonkurrence i år er let, vel at mærke hvis man har læst bladet grundigti årets løb.De 12 tal på den vedlagte tipskupon svarer til de 12 punkter nedenfor, som alle har rela-tion til begivenheder inden for Philips-koncernen. Ligesom på en almindelig tipskupon sætterDe l, X eller 2 ud for tallene 1-12. I julekonkurrencen er det dog ikke tilladt at halv- ellerhelgardere.Kuponen må være "Philiskopet" i hænde senest den 4. december. Blandt de indkomne løs-ninger trækkes der først lod mellem de rigtige og dernæst mellem alle indsendere minusden allerede udtrukne vinder. Præmien i hver af de to lodtrækninger er en transistorradio"Philetta". De heldige vil straks få transistorradioerne overrakt, og resultatet af konkurren-cen bekendtgøres i næste nummer af "Philiskopet".

1 X 21 1 X 21 1 X 21 1 X 21 1 X 21 1 X 21 1 X 21 1 X 21 1 X 21 1 X 21 1 X 21 1 X 21

1: Produktionen af farve- TV-komponenterflyttede i foråret til Brostykkevej. Her be-skæftiges1: 25 - X: 100 - ~: 500 medarbejdere

2: Kunstforeningen vandt 5.000 kroner på"Den frie". De brugtes til præmier i åretslotteri. Det var:1: Biografbilletter - X: Silketryk - 2: Øl krus

3: Philips Industri og Handels AlS havde i1969 alle tiders største omsætningsfremgang.Omsætningen nåede op på1: 98 mill. kr. - X: 198 mil I. kr. -2: 398 mil I. kr.

4: Idrætsforeningen Philips fik ny formand.Det blev:1: H.Bertelsen - X: Anna Kristensen -2: Preben Laudrup

5: Den 18-årige Ulf Roed placerede sig iførste række i "Philips europæiske konkur-rence 1970 for unge forskere og opfindere"med en afhandling om1: edb-anlæg - X: Kragefugle -2: Narkotika-misbrug

6: De kommercielle lagre i Jenagade oghos Miniwatt flyttede til1: Kalvebod Brygge - X: Larsens Plads -2: Lufthavnen

7: Ved udarbejdelse af lay-out over nye lo-kaler til produktionen i Jenagade deltog1: 6 - X: 13 - 2.: 64 medarbejdere

8: I oktober passerede verdens-koncernensPhilishave-produktion en milepæl: Der var dafremstillet1: 1 million - X: 25 millioner -2: 100 millioner

PHILISKOPETUDGIVET AF

PHILIPS INDUSTRI OG HANDELS AlsPrags Boulevard 80, 2300 København S

Red igeret af:Niels Jørgensen (ansvarh.)

og Henning BjernoLay-out:

Steen PoulsenBladudvalg :

Rolf Carlsson, Erik Hornsleth, John Jensen,o\nne Margr. Jeppesen, H. Krebs, John Langhoff,

P. Laudrup, sv, Loft, V. K. Nyberg ogK. Rosendahl.

Næste nummer udkommerden 30. december.

Stof må være redaktionen i hænde senestden 7. december.

9: I Philips Radio indledtes i 1970 udviklin-gen af en ny produktion. Det var1: Kardioskoper - X: Transistorer -2: Philishave

10: Philips Lampe producerer armaturernetil den nye Englandsvej-tunnel. De fremstil-les på det nye monteringsværksted i1: Odense - X: Tårnby - 2: Ballerup

11: Et nyt centrallager på 22.600 kvadrat-meter tages i brug i1: 1970 - X: 1977 - 2: 1972

12: Den internationale Philips-koncern blevmed sin 1969-omsætning på 27 milliarderkroner nr. 3 uden for USA. På verdensrang-listen ligger Philips som1: Nr. 7 - X: Nr. 17 - 2: Nr. 70

25 MILL. GL8DELAMPER(fortsat fra side l)

Den 21. november 1947 blev fejret på fabrikken iJenagade som en festdag: For første gang havdeman nået 5.000.000 lamper på et år.

- Hvor mange af medarbejderne på NGIstammer fra den tidligere lampe-fabrik påAmager? .- Flere end man egentlig skulle vente. Da viflyttede, var vi selvfølgelig spændte på, hvormange vi ville miste. Det var færre end for-udset, og nu otte år efter er cirka en tredje-del af medarbejderne tidligere Amager-folk,en anden tredjedel stammer fra den tidligereNGI-fabrik på Nørrebro, mens resten er nyemedarbejdere her fra Herlev.

"

- Ser man på selve lampens form, kan mannæppe se forskel på før og nu. Er der sketændringer på andre områder?- Det er rigtigt, at formen næsten er uæn-dret, men der er opnået en standardisering,så alle lamper mellem 15 og 100 watt erlige store, og der er også blevet flere lampe-typer at vælge imellem. Den største udviklinger imidlertid sket i produktionsprocessen.Resultatet kan illustreres med tal. I slutnin-gen af 50'erne fremstillede 12 medarbejdere1.400 lamper i timen. På det tidspunkt satteen kraftig mekanisering og automatisering

ISAMARBEJDSAFTALENTIL DEBATI PHILIPS RADIO

Indeholder intet revolutionerende, sigernæstformanden i samarbejdsudvalget, fælles-tillidsmand Sv. Loft

- Det var med stor interesse, vi så hen tiludformningen af den nye aftale mellemDansk Arbejdsgiverforening og Landsorgani-sationen i Danmark om samarbejde og sam-arbejdsudvalg i virksomhederne. Men vi blevskuffede I Aftalen indeholder intet revolutio-nerende.Således kommenterer næstformanden i sam-arbejdsudvalget i Philips Radio, fællestillids-mand Sv. Loft den samarbejdsaftale, somtræder i kraft den t. januar 1971.Aftalen, der blev vedtaget af organisationer-ne i begyndelsen af oktober, blev gennem-gået på et samarbejdsudvalgsmøde i Jena-gade den 28. oktober. Om gennemgangenfortæller Sv. Loft:- Vi kunne konstatere, at vi hos Philips alle-rede på alle punkter lever op til det, aftalenomfatter. Den giver ingen impulser til os.Man kunne næsten få den tanke, at organi-sationerne har taget Philips og andre avan-cerede virksomheder som skabelon for detudkast, som nu er vedtaget.

ind, og i midten af 60'erne fremstillede 5medarbejdere 2.300 stk. i timen. Eller sagtpå en anden måde: I 1962 var vi 160 om atproducere 18 millioner lamper. I 1970 var viet hundrede' om at nå op på 25' millioner.Lykkeligvis har det ikke givet pers6nalemæs-sige problemer. Den naturlige afgang - selvom den ikke er stor - har fuldt ud udlignetdet mindre personaletal.

3.000 lamper i timen i 1973- Skal der automatiseres yderligere?- Ja, udviklingen fortsætter, og i 1973 ven-ter vi at opsætte den næste produktions-linie. Med 2-3 medarbejdere kan vi på denproducere og pakke 3.000 lamper i timen.Der er her tale om en meget høj grad afautomatisering, hvor der bI. a. tages interntTV i brug til kontrolformål.- Hvor mange glødelamper har passeret bån-det i Deres tid?- Det har jeg ikke tal på, selvom det velnok kunne regnes ud. Men to tal kan måskealligevel vise udviklingen. I 1938 producere-de vi 2'12 million lamper, og i 1970 når vialtså op på omkring de 25 millioner - en ti-doblingl

Fabrikken i København fik førsteprisen i en inter-national konkurrence i 1953. Mr. J. Denen fra kon-cernledelsen i Eindhoven overrakte en plaquette tilingeniør Busck (t.v.).

ER DE INTERESSERET I AUTOMOBILSPORT?Idrætsforeningen Philips har oprettet en motororienteringsafdeling - Medlemmerne kan alle-rede i år deltage i åbne orienteringsløb

Automobilsports-interesserede medarbejderefår nu lejlighed til at dyrke denne interesseinden for Idrætsforeningen Philips' rammer.Ved en generalforsamling torsdag den 22.oktober stiftedes PHIMO, der er en forkortel-se af "Philips Idrætsforenings Motororiente-ringsafdeling ", og som allerede fra startenhavde 44 medlemmer. Den er tilsluttet DanskAutomobilsports Union.Mandag den 16. november holdtes det førstemedlemsmøde, hvor afdelingens fremtidigeaktivitet blev diskuteret. Her oplystes detblandt andet, at der allerede i indeværendeår bliver mulighed for at deltage i åbneorienteringsløb sammen med andre klubber.Afdelingens første leder blev Flemming Chri-stensen, FB," Philips Radio, lokal 582, ogJørgen Lundgren, i samme afdeling, lokal550, blev næstformand. Frk. Ena Henriksen,personalekontoret, Philips Radio, lokal 574,valgtes til sekretær. Kontingentet er 10 kro-ner pr. måned, og afdelingen er åben forledsagere. Egne ledere er under uddannelse.

Køre, læse kort og udholde fysiskeanstrengelserOm formålet med orienteringsløbene fortæl-ler Flemming Christensen, at man under skif-tende forhold vil opøve og prøve medlem-mernes evne til at håndtere og føre motor-køretøjer samt lære dem at læse kort og op-øve dem i at udholde fysiske anstrengelser.- Hvad er et orienteringsløb?- Det er et løb, der køres fra start til målforbi en række opgivne kontrolposter. Derudleveres en køreordre - affattet på flereforskellige måder - som fortæller deltager-ne ad hvilken rute, der skal køres fra kon-trol til kontrol, på hvilken tid og med angivetgennemsnitshastighed. På et kort skal manfinde den korrekte rute og holde gennem-snitshastigheden, idet der gives strafpointsbåde for at komme for sent og for tidligt.For at kunne kontrollere, om et hold kørerden rigtige rute, er der i vejsiden placeretskilte forsynet f. eks. med et bogstav. Detnoterer bilisten på startkortet, og ved måletkan man da nemt konstatere, om man harpassert skiltene i den rigtige rækkefølge.

BRIDGEAFDELINGENFØRER I A-RÆKKENPhilips har i år to hold med i KFIU's hold-turnering, og begge hold er kommet godt frastart.Hold I, der spiller i A-rækken, består afBirthe Othmar-Bent Frandsen og K. Leth-Rasmussen-Ernst Pedersen. Dette hold føreri A-rækken efter hidtil at have vundet samt-lige kampe, nemlig 18-2 over Berlingske,13-7 over AUB og 20-minus 3 over Tele-fonen.Hold II spiller i B-rækken og består af RuthJespersen-Grethe Tolstrup og Poul M. Han-sen-Kurt Olsen. Holdet vandt sine to førstekampe: 17-3 over Superfos og 16-4 overMIF, men kom i sin tredje kamp til kort modFliigger, der vandt 15-5. Trods dette neder-lag er holdet dog stadig blandt de bedstplacerede.

Den nystiftede motororienteringsafdelings leder,Flemming Christensen, giver instruktion til to afforeningens 44 medlemmer, fru Pia Vang og frk.Ena Henriksen.

På ruten placeres hemmelige tidskontrol-lanter, der overvåger, om gennemsnitshastig-heden overskrides.

Højeste hastighed er 50 km i timen- Hvor hurtigt kører deltagerne?- Den højeste tilladte hastighed i et oriente-ringsløb er efter Justitsministeriets bestem-melse 50 km i timen, og gennemsnitshastig-heden ligger i reglen på 30-40 km.- Hvordan bedømmes løbets resultater?- Efter orienteringsløbet mødes deltagerne,i reglen på en hyggelig kro, hvor slagetsgang bliver diskuteret og de kørendes re-sultater sammenlignes. Man opnår mangeerfaringer selv. Er man kommet på afveje,og det sker let, så må .ratvr+deren ", somføreren populært kaldes, kunne klare "ensnæver vending". Man får altid rige mulig-heder for at lære at håndtere sit køretøj tilfuldkommenhed - man bliver en dygtig bilist.

VELLYKKET PPR-ANDESPILPersonaleforeningen PPR holdt fredag den 6.november sit traditionelle andespil i kanti-nen i Jenagade. 186 medlemmer og ledsa-gere hyggede sig sammen under en vellykketfestaften.Andespillet med de mange gevinster havdei år også føjet genbogevinster til. De be-stod af to blomsterdekorationer, hvoraf vin-deren dog skulle videregive den ene til enanden end ens egen ledsager. Det vaktejubel.Efter andespillet dansedes lystigt, og dermåtte en ekstratime til, før deltagerne ind-stillede sig på at gå hjem.

S-LAGER I HADERSLEVRepax får nu sit femte S-Lager. Det åbnespå torsdag, den 3. december, i Haderslevmed Kurt Køehn som daglig leder.S-Lageret omfatter foruden selvbetjenings-afdelingen med underholdnings- og hushold-ningsapparater og komponenter tillige etserviceværksted. I løbet af kort tid tilknyttesendvidere en kørende tekniker til at vare-tage service på køleskabe og vaskemaskiner.Foruden den nyetablerede Haderslev-afdelingfindes der S-Lagre på Amager, i Arhus,Odens~, og Alborg.

(SELVANGIVELSEN

FOR 1970

Enhver medarbejder får to kopier af lønsed-len - en til eget brug og en til skattekom-munen

Kildeskatteår nr. 1 er snart forbi. og vi skaltil at udfylde selvangivelsen for 1970. I for-bindelse hermed oplyser personaleadmini-strationen :"I oktober måned blev skattevæsenet klarover, at de enkelte skattekommuner forment-lig ville ønske en hurtigere sagsbehandlingend den, man har kunnet opnå før i tiden,hvor lønsedlerne først efter endt behandlingi arbejdsgiverkommunen kunne sendes til deenkelte lønmodtageres skattekommuner.For at lette arbejdet for alle parter, vil viderfor i år til samtlige medarbejdere ud-levere to kopier af den lønseddel, der fraselskabet indsendes til arbejdsgiverkommu-nen.Den gule kopi af lønsedlen er beregnet formedarbejderens eget brug, og den orange-farvede skal indsendes til den enkelte med-arbejders skatte kommune sammen med selv-angivelsen for 1970.Lønsedlerne for 1970 vil foruden de sædvan-lige oplysninger være påført meddelelse tilskattevæsenet om indeholdt A-skat samt omhver enkelt medarbejders skattekommune,og vi regner med at kunne udsende dem tilmedarbejderne omkring den 18. januar 1971.I december måned udsender skattekommu-nerne de nye skattekort for 1971. HUSKVENLIGST AT AFLEVERE KORTET til Deressekretariat snarest muligt. Skulle De glem-me det, bliver vi ifølge loven. nemlig nødt tilat trække 40 % - uden fradrag - i Deresjanuar-gage. "

25 ARS JUBILÆUMSekretær, frk. A. Ellehammer, Philips Radio,fejrer tirsdag den 1. december sit 25 årsjubilæum .. Det markeres ved en receptionpå jubilæumsdagen kl. 10.30 i mødelokaleC i Jenagade.

2.000.000 HAR BESØGT EVOLUONTorsdag den 29. oktober blev gæst nummer2.000.000 budt velkommen i udstillingsbyg-ningen Evoluon i Eindhoven. Det var en stu-dent fra en teknisk højskole i Belgien.Evoluon åbnedes den 24. september 1966,og gæst nr. 1.000.000 gik gennem tælleappa-terne i november 1968. Udstilingen besøgessåledes af en halv million gæster årligt.

Mere end 1.000.000 om året: Dentransportable kassettebåndoptager erkommet i en ny udgave, type 2202,som har et mere moderne udseende.Den produceres i mere end en millionstk. om året.

PHILIPS TRYK