nye veje til udvikling Pas På hinanden · kan ikke måles i kød eller æg, og så er der ikke noget videnskabeligt argument for at mærke maden, mener han. Vil du slippe for gmo,

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

nr 9 · 2010 · 21. oktober

Pas På hinandenBesparelserne hagler ned over køkkenerne og lægger pres på drift og medarbejdere. det er en udfordring for arbejdsmiljøet. Visse, vasse, side 17

nye veje til udvikling Medarbejderne fik mulighed for at slippe drømmene løs. det har fået virksomhedens ønsker og medarbejdernes ønsker til at gå op i en højere enhed. kompetencerne udnyttes optimalt og arbejdsglæden er øget. En drøm af et køkken på Vejle Sygehus, side 4Ny arbejdsmiljølov, side 12

2

Arbejdsmiljøpris til køkkenet på Vejle Sygehus– Vi har arbejdet hårdt for at ændre kulturen i vores afde-

ling og har haft stor succes med at anvende en anerken-

dende tilgang til hinanden og den måde, vi kommunikerer

på.

Det fortalte cheføkonoma Charlotte Anker, da hun og

kollegerne fra køkkenerne på Vejle og Give sygehuse sidst i

september modtog arbejdsmiljøprisen fra Region Syddan-

mark.

Køkkenerne fik prisen for at have ændret ’overarbejde,

sygefravær og udskiftningen af personale’ til et positivt

arbejdsmiljø.

’Det vil vise sig at være en stor fordel i årene fremover,

hvor underskuddet på de offentlige finanser vil være en

kæmpe udfordring for arbejdsmiljøet’, fremhævede andre

deltagere på regionens arbejdsmiljøkonference. 1

’ læs om forandringerne i vejle, side 4

Happy Meal holder evigt Børnemenuen fra Mac Donald har været genstand for

utallige eksperimenter. Senest har redaktionen på Lør-

dagsliv undersøgt, hvor længe burgeren kan holde sig.

Godt nok lod de den kun ligge i 14 dage, hvor andre efter

sigende har gemt på den i 14 år!

Den burger må jo være gennemsyret af konserverings-

midler. Men nej, siger Mac Donalds. Der er kun konser-

veringsmidler i de syltede agurker, der indgår i måltidet.

Når menuen alligevel kan holde sig, er det, fordi der

ikke er friske varer i. Brød og pommes frites tørrer hur-

tigt ud. Og kødet er salt og fedt, forklarer Leif Skibssted,

Institut for Fødevarevidenskab.

Han anbefaler dog ikke at gemme på måltidet. Fedt-

stofferne harsker. Så jo ældre, jo mere usundt. Og til

sidst bliver det uspiseligt, siger han. 1

Borgmester vil forbyde sodavandBorgmesteren i New York, Michael Bloomberg, vil gøre sine

bysbørn sundere. Han har derfor søgt landbrugsministeriet

om ret til at forbyde de newyorkere, der får madkuponer fra

det offentlige, at bruge dem til sodavand og andre søde

læskedrikke, skriver New York Times ifølge Politiken.

Tanken er, at de 1,7 millioner newyorkere, der er så fattige,

at de modtager madkuponer, skal bruge kuponerne ’på mad

og drikke, der giver ordentlig næring’ – og ikke på tomme

kalorier, der bidrager til overvægt og diabetes.

Sundhedseksperter synes, det er betænkeligt at gribe ind i

borgernes frihed til at spise, hvad de vil. De foreslår i stedet

oplysningskampagner om, hvorfor sodavand er usundt. 1

illu

: sti

nn

e M

. jen

sen

foto

: Po

lfo

to

tekst: Mette jensen3

LIVsi

den

hen

KØKKEN

foto: henrik frydkjær

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

nr 9 · 2010 · 21. oktober

Pas På hinandenBesparelserne hagler ned over køkkenerne og lægger pres på drift og medarbejdere. det er en udfordring for arbejdsmiljøet. Visse, vasse, side 17

nye veje til udvikling Medarbejderne fik mulighed for at slippe drømmene løs. det har fået virksomhedens ønsker og medarbejdernes ønsker til at gå op i en højere enhed. kompetencerne udnyttes optimalt og arbejdsglæden er øget. En drøm af et køkken på Vejle Sygehus, side 4Ny arbejdsmiljølov, side 12

Bedre metoder. Mus samta-lerne er erstattet af drøm-meinterviews: det har skabt glæde i køkkenet og bedre udnyttelse af kompeten-cerne. side 4

En ko på gmoDanske landmænd importerer hvert år 1,4 millioner ton gensplejsede sojakager, soja-

skrå og majs. Foder, som ender i maven på kvæg, slagtesvin og æglæggende høns.

Det betyder, at kølediskene bugner med kød fra dyr, der er vokset op på gmo-foder.

Det er bare ikke noget, vi tænker over. Syv ud af ti danskere ved ikke, at danske

husdyr får gmo-foder. Det viser en undersøgelse fra FDB Analyse.

Det er heller ikke noget, der står på varerne.

Og det burde det, mener Forbrugerrådet. Vi er så vant til lange næringsdeklaratio-

ner, så hvorfor står der ikke også, at dyrene har fået gmo-foder, spørger afdelingschef

Mette Boye, der mener, at mærkningsreglerne skal laves om.

Men fødevareminister Henrik Høegh vil ikke mærke koteletterne. Gmo-foderet

kan ikke måles i kød eller æg, og så er der ikke noget videnskabeligt argument for at

mærke maden, mener han.

Vil du slippe for gmo, skal du købe økologisk. 1

Brugerne kan gøre dit arbejde bedreBrugerne kan være med til at øge kvaliteten af de professionelles arbejde. Det viser en under-

søgelse, som FTF har lavet.

Det er dog ikke gjort med traditionelle brugertilfredshedsundersøgelse. Brugerne skal

involveres mere aktivt i udviklingen. Et af de fire eksempler på, hvordan brugerinddragelse

har gavnet kvaliteten, er Personas værktøjet fra Kost &Ernæringsforbundet.

Personas giver kost- og ernæringsfaglige bedre muligheder for at målrette maden til for-

skellige brugere. 1

Læs rapporten ’Styrkelse af fagligheden gennem brugerinvolvering’:

’ www.ftf.dk - søg under aktuelt og publikationer

STYRKELSE AF FAGLIGHEDEN GENNEM BRUGERINVOLVERING

NR. 1 - 2010

FTF NOTATAF MORTEN BREGENDAL SØRENSEN

Nethandel. oplevelsen ved nethandel

skal krydres. irma har netop åbnet for

dagligvarehandel på internettet. det

er prøvet før. hvis det skal gå godt

denne gang, så skal butikkerne give

forbrugerne en inspirerende indkøbs-

oplevelse på nettet, råder niels kor-

num, ekspert i e-handel. ’Butikkerne

skal hjælpe forbrugerne med opskrif-

ter og automatisk give dem en ind-

købsliste’, foreslår han.

foto

: Mic

ha

el B

o r

asM

uss

en

4 tekst: sanne hansen

foto

: kis

sen

Mø

ller

-ha

nse

n

køkkenliv·9·2010 5

fortsættes næste side p

En farvestrålende menuplan lyser op

på døren i centralkøkkenet på Vejle

Sygehus. Frokostmåltiderne er temati-

ske og illustreret med billeder eller

tegninger dag for dag. Mandag serve-

res ’Sommer i Danmark’ – med ryge-

ostsalat, nye kartofler, æg med benfri

sild og andet godt. Søndag er tapas-

dag med skaldyrssalat, spegeskinke og

andre delikatesser.

Den nye menuplan er udviklet af

medarbejdere, der specielt har ønsket

sig denne opgave – ligesom mange

andre opgaver i køkkenet varetages

med ildhu, fordi én eller flere har valgt

netop disse som ansvarsområder.

Lyst og motivation er nøgleord

blandt Vejle-køkkenets cirka 20 med-

arbejdere – og deres kolleger på Give

Sygehus. Alle arbejder med et hjem-

melavet drømmerejse-koncept, hvor

netop disse dyder er i højsædet.

– Det startede egentlig med en fiks

idé, da vi havde ’udviklingsdøgn’ for

to år siden. Elly sagde noget om, at

det kunne være sjovt at lave en kom-

petencekortlægning, og så udviklede

det sig derfra, fortæller Bibi Betak, der

er professionsbachelor i ernæring og

sundhed med speciale i cateringle-

delse og arbejder med traditionelle

økonomaopgaver samtidig med, at

hun – med egne ord – er køkkenets

’projektkone’.

– Ja, jeg havde jo slet ikke regnet

med, at det sådan ville gribe om sig.

Men jeg havde lidt en oplevelse af, at

vi arbejdede på en måde, hvor vi alle

sammen skulle kunne det samme. Og

at nogen kunne noget, som slet ikke

blev brugt, siger ernæringsassistent og

tillidsrepræsentant Elly Sørensen.

Fra indskydelse til handling

Med Elly Sørensens kommentar som

startskud gik Bibi Betak i gang med at

sondere terrænet teoretisk. Hvordan

kunne organisationskulturen foran-

en drøm af et køkkenHvad er du god til, hvad vil du gerne lave? Køkkenet på Vejle Sygehus

har skrottet de traditionelle MUS-samtaler og sat et drømmerejse-

interview i stedet. Metoden skaber udvikling og glæde.

66

Appreciative inquiryappreciative inquiry – tager udgangspunkt i det, der virker og skaber udvikling herfra i ste-det for at finde og rette fejl. Metoden kaldes også ’værdsæt-tende samtaler’ og bygger på den antagelse, at der er succes-historier i alle organisationer og hos alle medarbejdere.

’ se f.eks. www.lederweb.dk

dres til det bedre? Både hun og Elly

Sørensen betegner den daværende

virksomhedskultur som lidt gammel-

dags med fokus på at finde fejl og få

dem rettet.

Bibi Betak lod sig inspirere af organi-

sationsudviklingsteorien Appreciative

Inquiry (se boks), der i stedet vælger at

fokusere på alt det gode, der findes i

en virksomhed. I tæt samarbejde med

ledelse og medarbejdere mundede

projekttankerne efterhånden ud i en

form for etisk grundlag, som de kalder

for ’Drømmerejsen’.

Principperne er blevet diskuteret på

møder, der er blevet fundet eksem-

pler, og alle er tilsyneladende med på

de billeder, der bruges i beskrivelsen

af Drømmerejsen. (se boks) I halen på

det etiske grundlag fulgte det prakti-

ske i form af drømme-interviews, der

skulle danne grundlaget for de fremti-

dige arbejdsgange i køkkenet.

Hver enkelt medarbejder deltog i en

to timer lang samtale med cheføko-

noma Charlotte Anker og projektleder

Bibi Betak. Omdrejningspunktet var

den enkeltes styrker – og drømme.

Løft taget

– Vi sagde til vores kolleger, at de

skulle drømme vildt. Løft nu bare

taget!, forklarer Bibi Betak, for selvføl-

gelig var der hurdler og usikkerhed i

forhold til den nye metode. Mange

havde svært ved at tro på, at drøm-

mene for arbejdslivet ville kunne blive

til virkelighed. Andre kviede sig ved at

dvæle ved egne styrker – og endte

måske i selvkritik.

Men de blev hevet i land af Charlotte

Anker og Bibi Betak. De to fiskede også

så grundigt, at alle efterhånden fik sat

ord på deres arbejdsmæssige drømme.

Og ambitionerne spændte vidt: fra

ønsker om store ansvarsområder som

lagerstyring, ombygning og økonomi

til emner som at udvikle tapas, blive

synlig i spisestuerne og sætte mere

smag på maden.

Eller som ernæringsassistent Dorthe

Straarup, der i flere år havde ønsket at

stå fast i grøntafdelingen, men nu for

første gang fik sit ønske imødekom-

met. For da alle havde gennemført

deres samtaler, udmøntede Bibi Betak

referaterne i en personlig profil for

hver enkelt medarbejder med oplist-

ning af drømme og styrker og med en

personlig handleplan for det kom-

mende år på både det organisatoriske

og det personlige plan – det hele selv-

følgelig med inddragelse af den

enkelte.

Derefter gik ledelse og Bibi Betak i

gang med at samle puslespillet. Kunne

det lade sig gøre at føre drømmene ud

i livet?

– Vi var da skrækslagne, for kunne

det overhovedet gå op? Og hvordan

kunne vi gøre, så alle fik mest muligt

af det, de ville have? Men det viste sig

at komme til at passe som hånd i

handske, forklarer Bibi Betak. Udfor-

dringer var der selvfølgelig, for eksem-

Bibi Betak (tv) er køkkenets ’projektkone’ og sætter gang i udvikling på både personale og produktionssiden. Øvrige: Dorte Staarup, Charlotte Anker og Elly Sørensen.

foto

: kis

sen

Mø

ller

-ha

nse

n


Nye kompetencerdrømme interviews er godkendt af sygehusets hr afdeling som erstatning for Mus, de opfylder alle formelle krav til en Mus. hvis du vil vide mere om per-spektiverne er du velkommen til at kontakte Bibi Betak ([email protected])

Forbundet tilbyder: karriererådgivning og vejledning omkring efteruddannelse. kontakt gerda k. thomassen: [email protected]

’ www.kost.dk/uddannelse/karriere_vejledning

pel da en medarbejder ønskede sig

noget, en anden ’sad på’.

– Men man kan jo godt være to om

den samme opgave. Mange ting blev

splittet op på nye måder, fortæller

Elly Sørensen.

Et muntert køkken

I dag er Elly Sørensen og Bibi Betak

enige om, at drømmeinterviewene

har forandret køkkenet.

– Vi har fået øjnene op for, hvad

folk er hamrende gode til. Alle sprud-

ler mere, fordi de laver det, de gerne

vil. Der er et helt andet energifelt i

køkkenet, forklarer Elly Sørensen, der

også nævner lavere sygefravær og ros

fra personale og patienter til maden

som synlige forbedringer, der er fulgt

i kølvandet på ændringerne.

På en stor opslagstavle hænger alle

medarbejdernes profiler. Med billede.

Ifølge Bibi Betak kunne alle blænde

et felt af, hvis de ikke brød sig om

offentliggørelsen.

– Men vi gjorde meget for at give

ejerskab og tryghed. Vi tog os af

bekymringerne med anstændighed

og omsorg, og det tror jeg gjorde, at

det ikke blev nødvendigt for nogen,

tilføjer hun.

Og det fælles ejerskab mærkes.

Dorthe Straarup nævner en ændret

kommunikationsform:

– Der er en anden ånd. Vi er bedre

til at rose hinanden. Det er en helt ny

måde at tænke på. Hvis der bliver

spurgt, hvem der har lavet en suppe,

tænker man ikke straks som tidligere

”Uhh, nu har jeg lavet en fejl.”

Også ernæringsassistent Kamilla

Pedersen, er glad for udviklingen.

Selv har hun fået fingre i varebestil-

lingen, som hun ønskede til sit drøm-

meinterview.

– Interviewet er en rigtig god idé.

Det gør det lettere at komme frem

med det, du brænder for, mener hun.

Nye drømme

Men hvad med ulemper? Ifølge til-

lidsrepræsentanten er de svære at få

øje på. Drømmeinterviewet har nu

fået lov at afløse de traditionelle

MUS-samtaler i køkkenerne på Vejle

og Give Sygehuse. Midlerne til pro-

jektet er tilsyneladende ikke gået fra

andre områder – og den positive tan-

kegang til trods er det stadig ’tilladt’

at have en konflikt.

– Der vil opstå problemer. For

eksempel samarbejdsproblemer, og

så hører de hjemme hos mig eller

lederen, siger Elly Sørensen. Det gæl-

der om at få dem løst, inden de bliver

til en knude. Men jeg synes, vi er ble-

vet gode til at fange det i opløbet.

Drømmeinterviewene skal gen-

nemføres for anden gang i efteråret.

– Så nu snakker vi om, hvad vi nu

kan drømme om og bliver inspireret

af hinanden. Det er spændende, hvad

der sker, konstaterer hun med et stort

smil. 1

Drømmerejsen – udgør køkkenets etiske grundlagen rejse kræver en perron, et tog, en billet og et mål. i vejle er det blevet arbejdsgrundlaget:

1. Perronen – grundlaget for at rejse sammen

intet er selvfølgeligt2. toget – den motor, der sikrer

fremfærden alle har ret til at Blive anerkendt3. Billetten – forståelsen, der

giver adgang til bevægelse virkeligheden, soM den

er, har vi selv skaBt4. Målet – styringen igennem

en foranderlig verden vi finder vores drøMMe

vi har fået øjnene op for, hvad folk er hamrende gode til.

alle sprudler mere, fordi de laver det, de gerne vil. der er

et helt andet energifelt i køkkenet, siger elly sørensen.

8

Langelænder pølserHøj kvalitet og inspiration på frokostbordet

Derfor kan du kende en Langelænder på knækket:• Friske råvarer• Fersk kød af høj kvalitet• 100 % glutenfri• Naturlige krydderier• Naturlig farve

Sortiment:143017 - LL Wiener 65,5 g - 5kg143024 - LL Grill 62,5 g- 5kg143025 - LL Grill 90 g- 5kg143026 - LL Medister 110 g- 5kg143027 - LL Frankfurter 100 g- 5kg143028 - LL Hotdog 62,5 g- 5kg

Husk også vores brunchpølser142935 – LL Brunch 25g – 5kg

NU SOM FROSTVARE

NU SOM Nyhed!

Kontakt din grossist eller din Stryhns konsulent for at få Langelænder på frokostbordet. Få mere inspiration på www.langelaender.dk

1/2s_ann_kokkenliv_frostvare.indd 1 27/04/10 09.48

kortVælg praktik i udlandetStadig flere rejser ud og arbejder i andre lande eller har arbejdsopgaver

udenfor landets grænser. Den mulighed kan du forberede dig på, allerede

mens du er under uddannelse.

Hvis du læser til ernæringsteknolog eller professionsbachelor, har du

mulighed for at tage din praktik i udlandet.

Undervisningsministeriet har netop udgivet en håndbog i praktik ’Praktik

i erhvervsakademi og professionsuddannelser’. Et af kapitlerne handler om

’international praktik’.

Her kan du få inspiration til, hvordan du forbereder dig på en praktiktid i

udlandet. Og hvordan du i det hele taget finder frem til en praktikplads.

Uanset om praktikken lægges herhjemme eller i udlandet er det vigtigt, at

praktikpladsen lever op til kvalitetskravene. Under praktikken kan du have

kontakt til en vejleder herhjemme, der kan hjælpe med at holde snor i

uddannelsesmålene.

Hvis du overvejer at rejse ud, skal du samtidig være opmærksom på den

sproglige udfordring, som praktikken byder på.

Håndbogen er også relevant læsning, hvis du skal i praktik herhjemme

’ www.uvm.dk – søg ’håndbog i praktik’’ www.udiverden.dk fo

to: P

riv

atf

oto

Har du også besluttetALDRIG AT BLIVE GAMMEL? Har du tænkt over, om du har råd...?

Bestil et tilbud på en supplerende opsparing på pka.dk/mer

eller ring til 39 45 45 40 og hør mere om dine muligheder.

10

Det slider det skidt ...køkkenbranchen er ikke kun en dans på roser. arbejdet slider,

det viser rækken af henvendelser fra medlemmer, der søger

hjælp til en arbejdsskade. køkkenliv har valgt at sætte fokus på

de to hyppigste problemer: hudlidelser (se køkkenliv 8, 2010) og

skader i bevægeapparatet (dette nummer).

tekst: torben svane christensen

God træningtræningsprojektet varede i tre måneder med træning en halv time to gange om ugen. arbejdsgiveren betalte et kvarter af træningen, resten skulle de ansatte give. stedets fysioterapeuter underviste de ansatte i, hvordan de kunne varetage forskellige arbejdsopgaver uden at overbelaste kroppen.


På Omsorgscenter Egegården i Glad-

saxe Kommune havde der længe

været fokus på fysikken hos plejeper-

sonalet, men ikke hos køkkenperso-

nalet. Det syntes økonoma og leder

Marianne Nissen var ærgerligt. Køk-

kenpersonalet kunne også bruge træ-

ning for at undgå skader.

Hun tog derfor fat i stedets to

fysioterapeuter, og sammen lavede

de et forløb med individuel træning

for de ansatte i både køkken og ren-

gøring.

Individuel træning på arbejdspladsen

– De to fysioterapeuter fulgte de

ansatte, så de kunne se, hvilke

arbejdsprocesser de havde, og så blev

hver enkelt inviteret ind til en sam-

tale om, hvilke dele af kroppen de

gerne ville have styrket.

– De ansatte blev glade for, at der nu

også blev gjort noget målrettet for

dem, fortæller Marianne Nissen.

Formålet med projektet var at

skabe et bedre arbejdsmiljø, men

også at mindske antallet af arbejds-

skader.

Gennem individuelle og specifikke

træningsprogrammer skulle persona-

let styrke kroppen og forberede den

på de belastninger, de dagligt udsæt-

ter den for.

Et andet mål var at få personalet til

at tænke over måden, de udfører

deres daglige arbejdsopgaver på og

finde på nye, kreative løsninger med

udgangspunkt i deres nye viden fra

undervisningen i ergonomi.

Stærkere muskler

Træningen skulle ikke forbedre med-

arbejdernes kondition, men udeluk-

kende styrke deres muskler.

– Det var vigtigt, at det ikke blev et

projekt, hvor medarbejderne skulle

sidde og svede og pruste på en kondi-

cykel. Så var der helt sikkert flere, der

ikke ville have vær et med.

Som forløbet har været, er det lige-

frem gået sådan, at nogle af de

ansatte har fået smag for træning i

løbet af den tid, projektet har kørt,

siger Marianne Nissen.

Hjælp til gamle skader

Ernæringsassistent Peter Olsen, en af

køkkenets 12 ansatte, i døjede med en

dårlig skulder fra et tidligere job. For

styrken i køkkenetDe ansatte i køkkenet på Omsorgscenter Egegård har været gennem et forløb med muskel-

træning, der skal forebygge arbejdsskader. Det bedste er, at de selv træner videre.


Rådgivning, når arbejdsmiljøet gør ondtforbundet yder rådgivning og hjælp til medlemmer i sager om sygefravær, revalidering, fleksjob, førtidspension og arbejdsskader. fra 2007 til 2010 har forbundet bistået medlemmerne i 389 sager om:• arbejdsfastholdelse og sygefravær: 71 • revalidering 22• fleksjob og førtidspension 88• arbejdsskader, ialt 199 heraf erhvervssygdomme 110 • arbejdsulykker 89

’ www.kost.dk/sr

Antal skaderfra 2003-08 er anmeldt 488 skader i bevægeapparatet og 377 hudlidelser – og antallet har været stigende. det viser arbejdstilsynets statistik for ’restauranter og barer’, der også dækker storkøkkener.

foto

: hen

rik

fr

ydk

jær

12

ham betød det en stor forandring, da

han begyndte at træne:

– Det har hjulpet på min skulder, og

jeg bevæger mig anderledes. Jeg tæn-

ker mere over, hvad jeg gør, når jeg

skal løfte ting, siger Peter Olsen og

understreger, at det ikke bare var sur

pligt at gå til træning.

– Nej, det var sjovt. Vi var mange, og

vi hyggede os med det.

I dag,hvor projektet er slut, går han

stadig ned og træner en gang imel-

lem. Hvis de ansatte er færdige med

opgaver før tid, er det nemlig tilladt

at bruge tiden i træningslokalet.

Og det er godt, synes Marianne Nissen.

– Mænd har det jo med at kunne det

hele, men en skade kan også ramme

dem.

Større åbenhed om arbejdsmiljøet

Kun to af de ansatte takkede nej til at

være med – enten fordi de trænede i

forvejen eller blot ikke havde lyst.

– Det er fint nok. Det har været fri-

villigt, ingen er blevet presset til at

træne, siger Marianne Nissen.

Hun tror, at det har betydet meget, at

træningen har foregået på arbejds-

pladsen med fysioterapeuterne som

trænere og ikke i det lokale fitnes-

scenter med trænere herfra.

– I evalueringen har deltagerne skre-

vet, at de har været trygge ved forlø-

bet, fordi der har været fysioterapeu-

ter på.

En anden god effekt af træningen

er, at der er åbnet op for, at vi taler

mere om belastninger i det daglige

arbejde, siger Marianne Nissen, der

samtidig er overbevist om, at trænin-

gen kan være med til at forebygge

arbejdsskader. 1

det slider det skidt

Fra sikkerhed til arbejdsmiljøden 1. oktober kom en ny arbejdsmiljølov. loven ændrer på navnene – sikkerhedsrepræsentant bliver til arbejdsmiljø- repræsentant, sikkerheds- udvalg til arbejdsmiljøudvalg osv. Men de grundlæggende regler og pligter ifølge loven ændres der ikke ved. ideen med lovændringen er at understrege, at arbejds- miljøet er langt mere end sikkerhed fra arbejdsulykker og -sygdomme. det er også f.eks. sundhed og trivsel.

t

13køkkenliv·9·2010

Pauser er nødvendigeforebyggelse af problemer med bevægeapparatet kræver • pauser i arbejdet• de nødvendige hjælpemidler• skift mellem forskellige

opgaver – rotation kan være nødvendigt

• skift mellem forskellige arbejdsstillinger – find dem, der passer dig

• motion i løbet af arbejdsdagen

’ www.arbejdsmiljoviden.dk – søg ’hvorfor forebygge’

Arbejdsmiljørepræsentanten sikrer, at• arbejdsmiljøproblemer fra ondt i ryggen til stress betragtes som

arbejdspladsens problem og ikke den enkeltes• medarbejderne har indflydelse på arbejdsmiljøet• der løbende gennemføres aPv – arbejdspladsvurdering• der sættes gang i forebyggelse• arbejdsmiljøet tages i betragtning ved ombygning, omorganisering,

ny teknologi mv.

arbejdsmiljørepræsentanten er desuden• talsmand for dig, hvis du opdager problemer med arbejdsmiljøet!

kilde: arbejdsmiljøloven mm.

Sikkerhedsrepræsentantens ABCforbundets håndbog til sikkerhedsrepræsentanter – om sikkerhed og arbejdsmiljø, organisering, kurser mv. er ved at blive revideret. du finder den på hjemmesiden.

’ www.kost.dk/sr/abc

Læs i forrige nummer:huden bliver tør og rød, og der er områder, som er fyldt med små røde prikker. når det er slemt, breder det sig op ad armene… læs om Pias hudproblemer, der skyldes hyppig kontakt med vand og mad.

Læs også om:forebyggelse af arbejdsbetingede lidelse og anmeldelse af arbejdsbetingede lidelserkøkkenliv 8, 2010, side 4-8.


foto

: hen

rik

fr

ydk

jær

foto

: kis

sen

Mø

ller

-ha

nse

n

14

Marmelade uden hele bær

og kerner

NYHED

NATURENS HELT EGEN

Marmelade uden hele bær og kerner har den gode velkendte Rynkeby kvalitet – tilpasset forbrugernes ønsker.

De friske bær, som kendes fra Rynkeby kvaliteten pureres, og giver den lækreste marmelade udenhele bær og frugtstykker/kerner.

Marmelade uden hele bær og kerner fås i varianterne Jordbær, Hindbær og Abrikos i 5 kg. spande

Rynkeby Foods A/S

Vestergade 30 | DK-5750 Ringe | Telefon 63 62 32 00

WWW.FOODSERVICE.RYNKEBY.DK

Margit Ladefoged er økonoma og

arbejdsmiljørepræsentant i køkke-

net på Egegård. Hun holder styr på

APV’en og er til rådighed, hvis kolle-

gerne har problemer:

Hvilke opgaver varetager du som

arbejdsmiljørepræsentant?

– Jeg laver løbende APV, og det bety-

der, at hvis der er problemer med de

fysiske arbejdsforhold, så tager jeg

dem op.

– F.eks. har vi et stykke tid haft en

’dum’ overgang til vores elevator. Så

skriver jeg en APV – et skema, som jeg

udfylder, hvor jeg beskriver problemet

– og så går jeg til lederen med det.

Kan vi løse problemet selv – inden

for køkkenets eget budget – så gør vi

det. Ellers går jeg videre til sikker-

hedsudvalget på Egegården, som jeg

er med i. Hvis løsningen på proble-

met skulle vise sig at være meget dyr,

så går det videre til kommunen. Og så

plejer problemerne at løse sig.

– Jeg holder også øje med arbejds-

stillingerne og ser f.eks. om kolle-

gerne husker at indstille hæve-sænke

bordene. Hvis nogen nævner, at de

har ondt i armen, så forsøger jeg at

hjælpe f.eks. ved at gennemgå ar-

bejdsopgaver og arbejdsstillinger, og

vi vurderer sammen, om der er brug

for hjælpemidler. 1

Dagligt tjek af arbejdsmiljøet

det slider det skidt

køkkenliv·8·2010 15tekst: Mette jensen

Jeg har startet restaurant i Spanien, styret køkken på Grønland og lavet madkunst fra grunden på gourmetrestauranter. Den erfaring sikrer mine kunder en fuld og rig smagsoplevelse. I min virksomhed laver vi ofte mad til 3000 mennesker på en weekend. Så kan vi ikke skabe alle fonder fra grunden. En god bouillon er køkkenets forsikring, og vi bruger derfor en gennemtestet bouillon til smagssætning, sauce- og suppebaser, så vi får optimal smag og konsistens hurtigt og nemt. Men det siger jeg ikke nødvendigvis til mine gæster. Det vigtigste er, at du og jeg ved, hvor godt det er.

ID

Du kan her se priseksempler på en bilforsikring i BAUTA, hvis du er elitebilist og bor i postnumrene 6040, 7900, 8300 og 9242. Prisen dækker over en helårlig betaling med en selvrisiko på 5.290 kr. i 2010:

Skoda Fabia 1,4 Kia Cee’d 1,6 dieselårlig pris = 3.272 kr. årlig pris = 3.518 kr.

Toyota Aygo 1,0 Mazda 2 1,3årlig pris = 3.041 kr. årlig pris = 3.272 kr.

Kør bil med BAUTA

www.bauta.dk - Tlf.: 3315 1545

Forsikringen stiger ikke i pris efter skader •Du bliver allerede elitebilist efter fem års •skadefri kørselTilvalg: Billig vejhjælp og friskadedækning•

Har du styr på din bilforsikring?

Aldersrabat: Kaskoprisen •reduceres med 6, 15 og 20 % når din bil er fyldt 5, 10 og 15 år.

Det er en forudsætning, at du har/tegner BAUTA’s attraktive Indboforsikring for at tegne den billige bilforsikring. Læs mere på www.bauta.dk

En bilforsikring hos BAUTA giver dig klare fordele:

BAUTA FORSIKRING A/S


ghita:visse vasseder siges og skrives så meget. også her i køkkenliv.køkkenliv vil gøre det til en vane at stille skrappespørgsmål til teksten. og forbundets formand, Ghita Parry, giver svar på tiltale

? Den nye arbejdsmiljølov lægger op til færre møder om arbejdsmiljøet. Endnu et spa-reprojekt?

– Færre møder betyder ikke nødven-

digvis et dårligere arbejdsmiljø. Og

arbejdsmiljørepræsentanten kan

beslutte, at der skal holdes flere, hvis

der er behov for det. Det skal man

huske.

– Det er vigtigt med et overordnet

fokus på arbejdsmiljøet og at tænke

arbejdsmiljøet med i enhver foran-

dring på arbejdspladsen - som loven

også lægger op til. Men jeg er overbe-

vist om, at den ’daglige’ opfølgning er

langt vigtigere.

– Det er afgørende, at arbejdsmiljø-

repræsentanten har fingeren på pul-

sen og engagerer sig i både det fysiske

og det psykiske arbejdsmiljø blandt

kollegerne. Og det er vigtigt, at alle

ansatte husker at bruge deres arbejds-

miljørepræsentant, hvis der er noget,

der halter, eller de har forslag til for-

bedringer af arbejdsmiljøet og der-

med hverdagen på arbejdspladsen.

? Hvad nu, hvis lederen ikke prioriterer arbejdsmiljøet. Så kan det blive svært for arbejdsmiljørepræsentanten at leve op til loven?

– Det vil altid være i lederens inte-

resse at tage hånd om arbejdsmiljøet.

Lederen har det overordnede ansvar

for, at alle kan arbejde sikkert og tri-

ves på arbejdspladsen.

– Det ansvar kan lederen udvise i et

godt og tillidsfuldt samarbejde med

arbejdsmiljørepræsentanten, der har

styr på, hvad der rør sig blandt kolle-

gerne. Jeg ser mange steder, hvor sam-

arbejdet er godt, og det er min vurde-

ring, at det simpelthen bliver lettere

både at forebygge og at løse proble-

mer, når det sker i fælles forståelse

mod fælles mål.

– Arbejdsmiljørepræsentanten skal

ifølge den nye lov tilbydes efterud-

dannelse hvert år. Det tilbud skal

arbejdsmiljørepræsentanten selvføl-

gelig benytte sig af, det vil gavne hele

arbejdspladsen.

? Motion er godt for både hel-bred og trivsel, som artiklen her i bladet viser. Men arbejdsmiljøet er vel ikke gjort med det?

– Selvfølgelig ikke. Men motion i

arbejdstiden kan være et afgørende

bidrag til et bedre fysisk arbejdsmiljø.

Desuden kan det føre til et bedre sam-

menhold og bedre trivsel blandt kolle-

gerne, som artiklen her i bladet

beskriver. Så det kan være et vigtigt

led i arbejdsmiljøarbejdet.

– Gode kolleger er en væsentlig

drivkraft til at gå på arbejdet. Det viste

en af vores tidligere arbejdsmiljøun-

dersøgelser. Og ikke mindst nu, hvor

besparelserne fortsat hagler ned over

køkkenerne, bliver det vigtigt at prio-

ritere sammenholdet.

– Det er ikke nok, at få tingene til at

fungere, som vi er så gode til i køkke-

nerne. Der skal også være plads til

sjov og ballade, hvis vi skal kunne

holde til presset. Både det fysiske og

det psykiske.

– I øvrigt kan jeg se, at køkkenerne

tager arbejdsmiljøudfordringen

meget alvorligt. I løbet af de sidste par

år er antallet af arbejdsmiljørepræ-

sentanter steget med 7 procent. Det er

meget flot!

Pas på hinanden

Den 1.oktober trådte en nye arbejdsmiljølov i kraft.

Læs om loven på side 12.

18

Ja!

Overenskomstforhandlingerne OK11I sender jeres ønsker om forbedringer af arbejdsforholdene ind til forbundet gennem tillidsrepræsentanten eller lederrepræsentanten

Hovedbestyrelsen vælger, hvilke krav der skal prioriteres

Forbundet sender kravene videre til:

Sundhedskartellet *–som prioriterer kraveneog sender dem til Kl og Danske Regioner

CO10 **–som prioriterer kraveneog sender dem til staten(personalestyrelsen)

Forhandlingerne går i gang

Hvis parterne når til enighed om et resultat sendes det til urafstemning blandt alle medlemmer

Hvis det er umuligt at blive enige, skal forligsmanden på banen og mægle mellem parterne

Lykkes det for forligsmanden at mægle går resultatet til urafstemning blandt alle medlemmerne

Hvis medlemmerne stemmer nej er der konflikt – som i 2008

Hvis medlemmerne stemmer ja Så gælder den nye overenskomst

Gra

fik:

ON

EMA

N /

Jako

b St

rand

berg

Hvis de stemmer nej, stemmer de alle parter tilbage til forhandlings-bordet – og kan udløse en konflikt

Kravene bliver forhandletfrem og tilbage og filet til, indtil de MÅSKE kan godkendes af begge parter

Kraveneudveksles

med arbejds-givernes krav i KL og Danske

Regioner

Kravene udveksles

med arbejds-givernes

krav i Staten

* Sundhedskartellet består af 11 fagforbund, der skal blive enige om, hvilke fælles krav, de vil stille til arbejdsgiverne. De enkelte organisationer kan have særlige krav for deres faggruppe

** CO10 består af 39 forbund og forhandler både generelle krav og forbundets særlige krav

oktober december februar april

Når offentligt ansatte til foråret sætter

sig til forhandlingsbordet har de popu-

lært sagt en regning, der skal betale.

Det skyldes, at lønudviklingen mel-

lem privatansatte og offentligt ansatte

reguleres.

Når lønudviklingen for privatansatte

stiger mere end for offentligt ansatte,

får offentligt ansatte en lønstigning.

Det kaldes reguleringsordningen – en

ordning, der i mange år er kommet

offentligt ansatte til gode.

Men fordi finanskrisen har sat lønud-

viklingen hos de private næsten helt i

stå, er lønnen til offentligt ansatte ste-

get mere end lønnen til privatansatte.

Derfor udmøntes reguleringsordnin-

gen denne gang negativt. Det betyder,

at offentligt ansatte skulle være gået

ned i løn nu i oktober.

Men det undgik de via en aftale,

som Sundhedskartellet indgik med

arbejdsgiverne. Ifølge aftalen blev

den negative udmøntning i stedet

modregnet i lønreguleringen i 2010.

Det mærkede offentligt ansatte i april,

hvor der ikke kom så mange ekstra

lønkroner i posen som forventet.

Resten af ’gælden’ bliver modregnet

ved lønreguleringen i april 2011 – som

er en del af overenskomstforhandlin-

gerne.

– Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad der

er muligt, for at de lønforbedringer, vi

forhandler hjem ved OK11, også kan

mærkes, siger forbundets formand,

Ghita Parry. Men den negative

udmøntning af reguleringsordningen

vil helt klart gøre det vanskeligere. 1

Reguleringsordningen påvirker OK11 negativt

gik til lønforbedringer til særlige

grupper – ‘dem, som ikke fik sidst’.

Flere veje til nye kompetencer

– Det er værd at huske på, at uanset

om I prioriterer penge til lokale løn-

forhandlinger, generelle lønstignin-

ger eller forbedringer til særlige grup-

per – eller helt andre forbedringer, så

har alt, vi får igennem, en omkost-

ning. I denne overenskomstperiode

har vi kunnet bruge trepartsmidler til

efter- og videreuddannelse og til

seniordage, men det er slut i 2011.

Krav om tvungen efteruddannelse

eller seniordage, som I har været inde

på, vil derfor også gøre indhug i den

samlede ramme – og gå fra f.eks. de

generelle lønforbedringer, mindede

forhandlingschefen om.

Det fik en af tillidsrepræsentan-

terne til at pege på, at de færreste

arbejdspladser har en politik for efter-

uddannelse.

– Hvis de havde, var der større chan-

cer for, at der blev afsat tid til uddan-

nelse. Og midlerne ville kunne udnyt-

tes langt bedre, var hendes pointe.

I den sammenhæng kunne tillidsre-

præsentant Gunhild Libach fra Århus

Sygehus fortælle, hvordan de havde

fået trepartsmidler til en mentorord-

ning, hvor 10-12 af køkkenets medar-

bejdere blev uddannet til at tage imod

nyuddannede og sørge for, at de i

løbet af det første år kom igennem

fortsættes næste siDe t


Dit vigtigste kravKøkkenliv har spurgt fire tillidsrepræsentanter på Kick off, om deres

bud på det højst prioriterede krav til OK 11. Her er buddene:

Connie Christiansen, Riishøjcentret, Aalborg

– Vi vil foreslå en anden måde at regne timereduktion på, så skævhederneved reduktion for søgnehelligdage for nogle deltidsansatte fjernes.– Desuden vil vi gerne have en bedre betaling af ‘skæve arbejdstider’ i forbin-delse med helligdage.

Lilly Petersen, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

– Jeg vil satse på 6-8 procent på de generelle lønstigninger og en lille udbyg-ning af pensionen – uden at sætte beløb på.

– Men det er også vigtigt, at komme igennem med et krav om omsorgs-dage til alle.

Bigitte Hare, Guldborgsund Madservice, Saxenhøj

– Mere i løn til ernæringsassistenterne, vi er underbetalte i forhold til andrefaggrupper.

Gunhild Libach Burup, Århus Sygehus, Nørre Brogade

– Det vigtigste er, at vi alle får lidt i grundlønsforbedring. – Alternativt er det ernæringsassistenternes grundløn, der skal hæves, for

ernæringshjælperen ligger lønmæssigt for tæt på ernæringsassistenten.– Jeg selv er økonoma og kunne godt ønske noget til os. Lokalløn til ernæ-

ringsassistenterne gør, at mange af dem får det samme som os. Professions-bachelorerne får også det samme som os. Så, hvis uddannelse skal kunnebetale sig, skal der ske noget her.

kokkenliv_201005_blad 14/05/10 10.05 Side 13

tekst: Mette jensen

19køkkenliv·9·2010

Ja!

Overenskomstforhandlingerne OK11I sender jeres ønsker om forbedringer af arbejdsforholdene ind til forbundet gennem tillidsrepræsentanten eller lederrepræsentanten

Hovedbestyrelsen vælger, hvilke krav der skal prioriteres

Forbundet sender kravene videre til:

Sundhedskartellet *–som prioriterer kraveneog sender dem til Kl og Danske Regioner

CO10 **–som prioriterer kraveneog sender dem til staten(personalestyrelsen)

Forhandlingerne går i gang

Hvis parterne når til enighed om et resultat sendes det til urafstemning blandt alle medlemmer

Hvis det er umuligt at blive enige, skal forligsmanden på banen og mægle mellem parterne

Lykkes det for forligsmanden at mægle går resultatet til urafstemning blandt alle medlemmerne

Hvis medlemmerne stemmer nej er der konflikt – som i 2008

Hvis medlemmerne stemmer ja Så gælder den nye overenskomst

Gra

fik:

ON

EMA

N /

Jako

b St

rand

berg

Hvis de stemmer nej, stemmer de alle parter tilbage til forhandlings-bordet – og kan udløse en konflikt

Kravene bliver forhandletfrem og tilbage og filet til, indtil de MÅSKE kan godkendes af begge parter

Kraveneudveksles

med arbejds-givernes krav i KL og Danske

Regioner

Kravene udveksles

med arbejds-givernes

krav i Staten

* Sundhedskartellet består af 11 fagforbund, der skal blive enige om, hvilke fælles krav, de vil stille til arbejdsgiverne. De enkelte organisationer kan have særlige krav for deres faggruppe

** CO10 består af 39 forbund og forhandler både generelle krav og forbundets særlige krav

oktober december februar april

kort

Har du mod på at gå i gang med at udvikle dig personligt

eller fagligt, kan du søge penge i Kost & Ernæringsforbun-

dets udviklingspulje.

Pengene kan både søges til deltagelse i kurser og til plan-

lægning af et større projekt – eventuelt sammen med kolle-

ger.

Puljen kan ikke søges til den efteruddannelse, som er nød-

vendig i dit nuværende job. Den skal din arbejdsgiver betale.

Udviklingspuljen er målrettet medlemmer, der ikke kan

komme i betragtning til et legat fra Jubilæumsfonden – hvor

kun medlemmer med en økonomauddannelse kan søge.

Du skal udfylde et ansøgningsskema, som du henter på

hjemmesiden. Skemaet sendes til Birgit Hansen.

Ansøgningsfristen er den 2. november. 1

’ www.kost.dk/medlem/udviklingspulje

Vidste du, at …forbundet har 251 arbejds-miljørepræsentanter (tidli-gere sikkerhedsrepræsentan-ter) – 17 mere end for blot to år siden. det er godt, for arbejdsmiljørepræsentan-terne er nøglepersoner, når det drejer sig om at forbedre arbejdsmiljøet på de kost- og ernæringsfaglige arbejds-pladser.

Kost & Ernæringsforbundets udviklingspulje

20

kort nyt fra Hoved-besty-relsenKlar til forhandlingHvilke krav har du til OK 11?

Det spurgte tillids- og lederre-

præsentanter en masse med-

lemmer om før sommerferien.

I september behandlede hoved-

bestyrelsen de krav, medlem-

merne kom med. Kravene blev

prioriteret og er nu sendt

videre til Sundhedskartellet.

Når Sundhedskartellet har pri-

oriteret kravene, begynder for-

handlingerne med arbejdsgi-

verne. Forbundets formand

Ghita Parry sidder med i den

delegation på fire personer, der

skal forhandle med arbejdsgi-

verne. Det kommer du til at

læse mere om i Køkkenliv. 1

Forbundet giver gode råd om børnemad Børnene går sultne fra bordet, skriver ’24 timer’ efter at have talt med institu-

tioner i Århus og København.

Men det behøver ikke at have noget med maden at gøre, skriver avisen og

refererer til Kost & Ernæringsforbundet:

”Små børn vil ofte ikke spise mad, der er rodet sammen, men foretrækker

den adskilt.

Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan børnene får maden serveret. Der lig-

ger en pædagogisk opgave i at lave ritualer omkring maden.

Endelig vil børnene gerne følge med i eller deltage i madlavningen.”

Det er forbundets erfaring, at madordningen har størst succes i de instituti-

oner, hvor maden bliver lavet, skriver avisen. 1

Læs om børnemaden på hjemmesiden:

’ www.kost.dk/madtilbørn

Kliniske diætister skal fortælle om fejlDer sker fejl alle steder – eller ’utilsigtede hændelser’, som det hedder i ’reglerne for patientsikkerhed’.

Indtil september var reglerne kun en sag for sygehusene, men nu gælder de også sundhedspersonalet i kommu-

nerne.

Reglerne går ud på, at sundhedspersonalet skal indberette fejl, der er til gene for patienter eller andre, så fejlene

ikke gentager sig.

Reglerne omfatter sundhedspersoner, ’der er autoriserede til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer,

der handler på disses ansvar’ – f.eks. kliniske diætister.

’ læs mere på www.retsinformation.dk – vejledning om utilsigtede hændelser

foto

: co

lou

rB

ox


Unilever FoodsolutionsLæs mere om krydderi som aldrig før på:

www.unileverfoodsolutions.dk

Knorr Professional Krydderipuréer er en ny og praktisk måde at give

dine retter mere smag på. Uanset hvad du laver. Uanset hvordan.

De er velegnede til både kolde og varme retter. Og du kan tilsætte

dem, hvornår du vil under tilberedningen – og få mere smag med

det samme. Følg bare doseringsanvisningen, så får du den samme

gode smag. Hver gang, hver dag.

Krydderi som aldrig før!

nyt fra Hoved-besty-relsen

22

”Vi har lagt øren til mange historier.

Også mange, som har overrasket os.

Nu vil vi gerne fortælle nogle af alle de

gode historier, vi også har.”

Sådan sagde lederen af Hillerøds

kommunale køkken ’Mad til hver

dag’, Helle Thyge, da hun inviterede

til Åbent Hus i slutningen af septem-

ber.

140 gæster kom forbi til en rundtur

i køkkenets teknologipark – fra hotfill-

anlæg, til frikadellemaskine, suppe-

sovsekøler, smøremaskiner og pose-

lukkere.

Blandt gæsterne var det lokale

Ældreråd. Men også 2. viceborgmester

og medlem af kommunens Familie-

og børneudvalg Peter Nisbeth (A)

lagde vejen forbi med to større børn.

– Det var fantastisk. Begge drenge

ærgrede sig over, at de ikke længere

gik i børnehave, da de havde smagt

børnemaden. Jeg var også meget

imponeret over, hvor teknisk køkke-

net er, og hvor professionelle de

ansatte er. Derfor er det ærgerligt, at

køkkenet er blevet til en politisk

kampplads, konstaterer Peter Nisbeth.

Ofrer ikke pædagogtimer på maden

Det kan Helle Thyge kun tilslutte sig.

Debatten om det kommunale køk-

ken, som åbnede i september sidste

år, har kørt i lokalpressen med både

ris og ros til maden, og ønsker om

såvel lukning som større tilskud til

køkkenet.

Oveni har regeringens justering af

madordningen til børnehaverne

trukket dybe spor, erkender Helle

Thyge, som vurderer, at køkkenet i

dag kun udnytter en tredjedel af sin

kapacitet på 3.500 portioner om

dagen.

– Vi var oppe på at levere til 32 bør-

nehaver, nu har vi 11 tilbage. Jeg har

lige fået en opsigelse fra en børne-

have, som skriver, at de er meget til-

fredse med maden, men at de ikke vil

bruge pædagogtimer på den. Når for-

ærgrelse i hillerød

tekst: tina juul rasmussen

Forældrene skal bestemmeInden december skal forældrebestyrelserne i alle landets daginstitutioner tage stilling til,

om de ønsker den mad i institutionerne, som kommunerne skal tilbyde, men som regerin-

gen har lagt op til, at de kan vælge til og fra hvert eller hvert andet år.

Ifølge KL’s næstformand Erik Fabrin (V) er det næsten umuligt for kommunerne at navi-

gere i den frivillighed som regeringen er endt med at give forældrene.

– Vejledningen fra politikerne ligger meget langt fra virkeligheden, siger han til avisen

Nordjyske.

Kommunerne risikerer at stå med nye køkkener, madordninger og personale, som foræl-

drene ikke vil benytte.

’En rigtig træls sag for kommunerne’, kalder ekspert i kommunal økonomistyring, Per

Bukh, det, men sådan ser Venstres familieordfører, Louise Schack Elholm ikke på det.

– Det handler om, at kommunerne vil bestemme over forældrene. Vi har givet forældrene

beslutningsret, fordi de er de bedste til at vurdere, om de vil have en madordning, siger hun.

maden i kommunerne

Det har været op ad bakke med

børnehaverne. Kun 11 får mad

fra Hillerøds et år gamle køkken

’Mad til hver dag’. Derfor invite-

rede køkkenet til åbent hus

foto

: hen

rik

fr

ydk

jær

Det

fæ

lles

mål

tid

i d

agin

stit

uti

on

en h

ar s

lået

en

væ

ldig

kolb

øtt

e i d

en f

orl

øb

ne

mån

ed. L

and

ets

kom

mu

ner

har

i

god

t h

alva

nd

et å

r sv

edt

ove

r m

uli

ge lø

snin

ger.

No

gle

har

byg

get

elle

r re

no

vere

t kø

kken

er f

or

selv

at

lave

mad

en,

and

re h

ar g

enn

emfø

rt u

db

ud

. Nu

en

der

det

med

, at

rege

-

rin

gen

æn

dre

r lo

ven

og

gør

ord

nin

gen

fri

vill

ig –

ell

er f

leks

i-

bel

, so

m in

den

rigs

- og

soci

alm

inis

ter

Kar

en E

llem

ann

,

sige

r. H

un

bet

on

er, a

t ko

mm

un

ern

e fo

rtsa

t er

fo

rpli

gtet

til

at t

ilb

yde

alle

bø

rn e

t su

nd

t fr

oko

stm

ålti

d. T

il g

engæ

ld k

an

foræ

ldre

bes

tyre

lsen

sig

e n

ej t

ak t

il d

en k

om

mu

nal

e fr

oko

st

og

vælg

e h

jem

mes

mu

rte

i ste

det

. Og

det

val

g ka

n d

e i

øvr

igt

ifø

lge

afta

len

tag

e en

gan

g o

m å

ret.

Foræ

ldre

ne

slip

per

fo

r d

en f

orh

øje

de

foræ

ldre

bet

alin

g,

der

fu

lgte

med

den

tvu

ngn

e o

rdn

ing.

Til

gen

gæld

ska

l de

bet

ale

kost

pri

sen

fo

r d

en f

æll

es f

roko

st i

de

inst

itu

tio

ner

,

der

væ

lger

den

til

.

Hel

e d

ebat

ten

, fo

r o

g im

od

den

ob

liga

tori

ske

mad

ord

nin

g,

fik

forb

un

det

s fo

rman

d G

hit

a P

arry

, til

at

fare

i b

lækh

use

t.

Nu

, gå

r d

et ik

ke læ

ng

ere,

skr

ev h

un

i et

deb

atin

dlæ

g i J

yl-

lan

ds-

Po

sten

og

argu

men

tere

de

for

et s

un

dt

fæll

es m

ålti

d

tilb

ered

t i i

nst

itu

tio

nen

. Deb

atin

dlæ

gget

har

fø

rt t

il f

lere

ind

læg,

inte

rvie

w i

TV

2 N

ews

og

nyh

eder

ne

sam

t et

bre

v

til I

nd

enri

gs- o

g So

cial

min

iste

ren

, hvo

r fo

rbu

nd

et t

ilb

yder

sin

ass

ista

nce

til

få

etab

lere

t d

en b

edst

e o

rdn

ing.

1

Du

kan

læse

indl

ægg

ene

her:

’w

ww

.kos

t.dk

/bør

nem

ad

Vu

gges

tuen

i B

alle

rup

Ko

mm

un

e er

den

fø

rste

dag

inst

itu

-

tio

n, d

er k

an b

røst

e si

g af

et

guld

spis

emæ

rke!

Gu

ld e

r en

s-

bet

yden

de

med

, at

90

-10

0 p

roce

nt

af m

aden

er

øko

logi

sk!

Kø

kken

liv

har

sp

urg

t ko

stfa

glig

en

ean

svar

lig

Ing

er-L

ise

Fred

erik

sen

, hvo

rdan

hu

n g

ør:

Hva

d få

r d

ig t

il a

t læ

gg

e d

ig i

sele

n fo

r så

meg

et ø

kolo

gi?

– G

amm

el v

ane

fra

mit

øko

logi

pro

jekt

på

et p

leje

hje

m i

Kø

ben

hav

n. L

yste

n t

il a

t gi

ve v

ugg

estu

ebø

rnen

e en

rig

tig

god

sta

rt p

å li

vet,

sam

t d

en in

db

ygge

de

mil

jøb

evid

sth

ed,

der

no

k ko

mm

er a

f, a

t je

g se

lv e

r o

pd

rage

t p

å la

nd

et, s

vare

r

hu

n.

– D

et e

r d

a m

eget

sjo

vere

at

lave

go

d m

ad f

ra b

un

den

og

slip

pe

for

alle

de

hal

vfab

rika

ta f

ra in

du

stri

en –

det

er

rart

at v

ide,

hva

d m

an f

år!

Er d

er in

gen

tin

g i

spis

eka

mm

eret

, der

ikke

er

økol

ogis

k?

– Jo

, en

gan

g im

elle

m e

r je

g d

esvæ

rre

nø

dt

til a

t kø

be

kon

ven

tio

nel

t p

å gr

un

d a

f le

veri

ngs

situ

atio

nen

. Sel

vom

jeg

bes

till

er ø

kolo

gisk

, kan

leve

ran

dø

rern

e ik

ke a

ltid

fø

lge

med

.

Ha

r d

u æ

nd

ret

på

ma

dp

lan

ern

e?

– Je

g h

ar k

ørt

øko

logi

sk h

ele

tid

en, s

å se

lvfø

lgel

ig a

fpas

-

ser

jeg

kost

pla

nen

eft

er, h

vad

jeg

kan

få

af ø

kolo

gisk

e va

rer.

Det

er

meg

et å

rsti

dsb

este

mt.

Er d

et d

yrer

e?

– Ja

det

er

dyr

ere.

Jeg

må

tage

kre

ativ

itet

en i

bru

g. P

rote

i-

ner

beh

øve

r ik

ke n

ød

ven

dig

vis

kom

me

fra

kød

, man

kan

ogs

å b

ruge

de

bil

lige

pro

tein

er f

ra li

nse

r o

g li

gnen

de.

Men

det

vig

tigs

te e

r at

pas

se m

eget

på,

at

svin

det

ikke

bli

ver

for

sto

rt.

Hvo

r kø

ber

du

ind

?

– B

alle

rup

Ko

mm

un

e h

ar in

dkø

bsa

ftal

e m

ed B

C C

ater

ing,

så d

et e

r h

er, j

eg s

kal h

and

le.

Inge

r-Li

se F

red

erik

sen

lægg

er v

ægt

på,

at

hu

n h

ar o

pb

ak-

nin

g fr

a b

åde

per

son

ale

og

foræ

ldre

, der

er

vika

rdæ

knin

g,

hu

n h

ar f

ået

de

kurs

er, h

un

har

bed

t o

m, l

iges

om

der

er

lagt

op

til

at

net

værk

e in

den

for

kom

mu

nen

s in

stit

uti

on

er.

– M

ed a

nd

re o

rd, d

et e

r vi

den

, fag

ligh

ed, s

amar

bej

de

og

lyst

en, d

er d

rive

r væ

rket

, sig

er h

un

.1

20

mad

en i

kom

mun

ern

e

Gul

dmed

alje

til

Tusi

ndfr

yd

Mad

slå

r kol

bøtt

er

kokk

enliv

_201

002_

blad

04/

02/1

0 0

0.35

Sid

e 20

ældrene kan se, hvor meget de sparer

ved at vælge maden fra, gør de det. Så

ja, det har været op ad bakke, fortæl-

ler Helle Thyge

Har der været kritik af børnema-

den?

– Jeg mener, at vi har Danmarks

bedste børnemadskoncept, men

debatten har været mudret – mad og

politik er blandet sammen, og hver-

ken ledelsen i kommunen eller

lederne i daginstitutionerne har bak-

ket nok op om børnemaden. Det er

rigtig ærgerligt, at vi ikke har fået lov

at vise, hvad vi kan.

Er det så ikke din opgave at sælge

varen bedre?

– Jeg mener ikke, det er ikke min

opgave at motivere børnehaverne.

Jeg leder et produktionskøkken og

skal sørge for at levere kvalitetsmad

til deres børn. Det vil jeg gerne sam-

arbejde om, men resten mener jeg, er

ledelsens opgave i kommunen.

Må over kommunegrænsen

2. viceborgmester Peter Nisbeth tror,

at hvis maden bliver billigere, og for-

ældrene får tid til at tænke sig om, vil

flere vælge den til.

– Uanset om vi kan lide det eller ej,

er det altså frivilligt at vælge maden

til eller fra. Og fordi man ikke læn-

gere kan lave den som en del af beta-

lingen, bliver det meget tydeligt,

hvad forældrene kan spare. Det spil-

ler selvfølgelig ind.

Er det ikke spild af kommunale kro-

ner at have et køkken kørende på en

tredjedel af kapaciteten?

– Jo, men vi håber jo på, at vi kan

sælge til andre kommuner, og vi skal

også have skolerne med. Jeg mener i

hvert fald, det er helt skørt at tale om

at lukke køkkenet, som Venstre fore-

slår, siger Peter Nisbeth.

Og med borgmesteren i spidsen er

Hillerød Kommune i fuld gang med

at krydse kommunegrænser.

– Vi har lagt så mange kræfter,

timer og ressourcer i børnemaden, så

vi må håbe, at de kommuner, vi har

henvendt os til, vil være med, siger

Helle Thyge. 1

køkkenliv·9·2010

foto

: hen

rik

fr

ydk

jær

24

Men også Albertslund er underlagt

regeringens beslutning om frit valg til

forældrene.

– Og det er vi kede af, siger Paul

Aabling, der er administrativ medar-

bejder i institutionsafdelingen under

Børne- og Ungeforvaltningen.

– Vi har jo medarbejdere ansat i alle

institutionerne. De kommer i klemme,

hvis forældrebestyrelserne beslutter, at

de vil smøre maden selv.

Kender I stemningen i

forældrebestyrelserne?

– Vi ved, at mange forældre er glade for

ordningen. Alligevel er vi forberedt på,

at beslutningen i forældrebestyrel-

serne vil afhænge af, hvad kommunal-

bestyrelsen beslutter omkring økono-

mien. Om de fortsat vil dække den

fulde udgift til maden, eller følge rege-

ringens forslag og tage kostprisen. Bli-

ver det det sidste, vil forældrebestyrel-

serne nok begynde at se på pengepungen.

Hvad beslutter kommunalbestyrelsen?

– Kommunalbestyrelsen holder kor-

tene tæt til kroppen, så jeg kan ikke

udtale mig om det. Men de er selvføl-

gelig forsynet med de informationer,

de har brug for fra institutionsafdelin-

gen – også at det vil være uheldigt for

nogle børn socialt og sundhedsmæs-

sigt, hvis maden forsvinder fra institu-

tionerne, bekræfter Paul Aabling.

Gør I noget for at opfordre forældrebe-

styrelserne til at vælge maden til?

– Nej, men det er jeg sikker på, at de gør

ude i institutionerne, siger han.

Det bekræfter Dorte Nielsen, der er

tillidsrepræsentant for kostfagligt ene-

ansvarlige i institutionerne.

– Men vi har også andet at se til, for

politikerne er i færd med at ændre på

normeringsgrundlaget. Der skal også

spares i Albertslund. De store instituti-

oner får færre timer og de mindre får

flere. Det er helt hul i hovedet. Og det

bruger jeg mit krudt på i øjeblikket.

– Men vi er selvfølgelig spændte på,

om kommunen vil give forældrene frit

valg eller bevare maden i alle instituti-

oner. I dag tager forældrene maden

som en selvfølge. 1

Albertslund Kommune har

serveret mad i vuggestuer og

børnehaver siden midt i 70’erne

og været urokkelige i hold-

ningen til madens sociale og

sundhedsmæssige værdi, der

også i dag er central i kommu-

nens sundhedspolitik.

Brud på traditionen, hvis maden forsvinder

tekst: Mette jensen

maden i kommunerne

Forbundet anbefaler: Vælg maden tilfor at kvalificere beslutningen om de frivillige madordninger har formanden for kost & ernæringsforbundet sendt breve – 10.000 faktisk - til forældrebestyrelser og daginstitutionsledere, til de kommunale politikere og til kostfagligt eneansvarlige. Brevene opfordrede til at vælge maden til i institutionerne af sundhedsmæssige såvel som sociale grunde. og til at stille krav til madens kvalitet. forbundet har desuden haft foretræde for folketingets socialudvalg i et forsøg på at sikre, at forældrebestyrelserne højst kunne vælge ordningerne fra hvert andet år. forbundet ser gerne et køkken i hver institution med en kost- og ernæringsfaglig medarbejder, der kan sikre, at sund mad bliver en del af børnenes hverdag. Men har også andre ideer til andre løsninger på børnemad tilberedt af kostfaglige.

du kan læse vejledningen på hjemmesiden.

’ www.kost.dk/madtilbørn

fordi maden skal være nem og ikke tage tid for pædagogerne,

bestiller de vores naturmadpakker, som er flade madder beregnet

til at spise på en træstub i skoven. de serverer den på stuerne

– i stedet for vores buffet. det er rigtig ærgerligt.helle thyge, køkkenchef i køkkenet ”mad til hver dag”, hillerød kommune

foto

: hen

rik

fr

ydk

jær


FOLA har tidligere her i bladet

anbefalet en madordning, hvor

maden laves i institutionerne.

Børnene skal være en del af

processen, sagde Lars Klingen-

berg for godt et år siden. Det

fastholder han. Og mener derfor,

at den fleksible ordning er lagt

helt forkert an. Den kommer til at

handle om penge, ikke om mad.

Er det en god eller dårlig ide at overlade

beslutningen til forældrebestyrelserne?

– Vi går generelt ind for øget indfly-

delse til forældrene, men lige præcis

her, synes vi det er en rigtig dårlig ide.

– Der er noget galt med beslutnings-

grundlaget. Der er lagt op til en beslut-

ning omkring maden, men det bliver

det ikke, når der er økonomi med i bil-

ledet. Mad bliver et spørgsmål om øko-

nomi. Ikke om sundt og socialt. Og ikke

om pædagogik.

– Det frie valg tvinger desuden foræl-

drebestyrelsen – eller forældrene, der

hvor de skal stemme om maden – til at

tage beslutninger, der rækker ind over

andres privatøkonomi.

Det er uhensigtsmæssigt og kan øde-

lægge sammenholdet i forældregrup-

pen, hvis nogle føler sig trængt på øko-

nomien af en beslutning, som andre

forældre har truffet. Det vil gå ud over

miljøet i institutionen – og trivslen

blandt børnene.

Vil det få betydning for forældrebesty-

relsernes beslutning, at forældrene selv

skal betale, hvad maden koster?

– Helt sikkert. For nogle forældre vil

madpengene være en tung post. For

andre er det uden betydning. Og dem,

der har friplads, har ikke noget i

klemme – men er måske dem, der har

mest brug for madordningen. Det giver

nogle helt forskellige og helt skæve

indfaldsvinkler til at diskutere mad!

– I forvejen har mad en tendens til at

sætte gang i særdeles følelsesladede

diskussioner …

Hvad siger du til, at forældrebestyrel-

sernes valg og fravalg betyder et usik-

kert job for kostfaglige i institutio-

nerne?

– Også en rigtig uheldig konsekvens.

Det kan godt være, det kan lade sig

gøre at få én ansat, men spørgsmålet

er, om jobbet vil tiltrække de bedste.

De vil se sig om efter mere sikkerhed.

– Det samme vil kommunerne – og

de vil vare sig for at give penge ud til

køkkener og køkkenopgraderinger,

hvis de ikke ve,d om der skal laves

mad til næste år.

– Så ender det med cateringmad. Det

er for os ikke en madordning – det vil

vi helt klart anbefale et nej tak til.

Hvad er dit råd til forældrebestyrelserne,

når de skal tage en beslutning inden

december?

– At de træffer beslutningen i samråd

med hele forældregruppen, tager en

åben diskussion uden madfordomme

og tager den på et kvalificeret grund-

lag: de skal kende både kvalitet, øko-

nomi, tidsforbrug mv.

– I FOLA er vi er for en madordning

og vil til enhver tid anbefale at maden

flyttes ud i institutionerne som et

opdragelsesmæssigt projekt. En mad-

ordning er en langtidsinvestering i bør-

nenes sundhed. Og vi er overbevist om,

at den betaler sig på den lange bane.

Men som ordningen er lagt op nu, er vi

fastlåste – og kan ikke anbefale hverken

ja eller nej. Vi vil ikke tage beslutning

om forældrenes økonomi.

– Det er i orden at forældrene spytter

i bøssen. Men ikke, at de skal bære hele

omkostningen ved en madordning. 1

Mad bliver til økonomi

foto

: kis

sen

Mø

ller

-ha

nse

n

26

NATURENS HELT EGEN

Rynkeby Foods A/S

Vestergade 30 | DK-5750 Ringe | Telefon 63 62 32 00

WWW.FOODSERVICE.RYNKEBY.DK

Indeholder 132 stk. á 18 g.

Hindbær/Solbær Marmelade

AppelsinMarmelade

JordbærMarmelade

Økologiske portionsmarmelader af de bedste, solmodne frugter og bær

NYHED

Vi skal gøre maden synlig, hvis vi vil

beholde vores arbejdspladser!

Vi skal fortælle, at mad og måltider

er dagens højdepunkt for både børn

og ældre. Vi skal fortælle den gode

historie om maden til naboen, på sko-

len, i klubben til de lokale politikere og

til de lokale medier. Og vi skal fortælle

den igen og igen. Hver eneste gang der

er mulighed for det.

Vi skal også fortælle, at den gode

hverdagsmad ikke kommer af sig selv.

Den kræver engagement og viden.

Men den kræver så sandelig også hæn-

der og ressourcer.

Det står i skarp modsætning til det,

der sker nu: Budgetterne er vedtaget i

kommuner og regioner. Alle faggrup-

per er presset og mange fagområder

mister et større antal stillinger. Det

gælder også vores. Kommunerne fort-

sætter med at lægge produktionskøk-

kener sammen og sende maden til

ældre i udbud. Forældrene er i gang

med afstemningerne om den fremti-

dige frokostordning i daginstitutio-

nerne. Det får også betydning for, om

der er job til os.

Vi har en fælles opgave i at sikre de

gode arbejdspladser og den gode hver-

dagsmad. Det kræver indsigt, nærvær

og fællesskab.

Tillidsrepræsentanterne er dem, der

er tættest på og ved mest om, hvad der

sker på arbejdspladsen og i kommu-

nen. Men de har brug for opbakning

fra alle kostfaglige.

Regionsbestyrelsen bakker også op.

Og vi har også brug for, at såvel tillids-

repræsentanter som alle andre kon-

takter os og fortæller, hvad der sker, så

vi kan reagere.

I Region Hovedstaden har vi invite-

ret alle tillidsvalgte til ’store tillidsdag’

i november. Målet er at samle så

mange som muligt og sammen lægge

en strategi for, hvordan vi beholder

flest mulige arbejdspladser i regionen.

Alice Linning, regionsformand i

Region Hovedstaden.

debatgør maden synlig

køkkenliv·9·2010 27JBJ-OST · Havegårdsvej 6-8 5240 Odense NØ · Telefon 66 10 91 28 · [email protected]

Den gode smag i taglagt skiveostHos JBJ-OST skal du ikke nøjes med et snævert udvalg af ost i “den-kan-alle-lide-kategorien”. Vi har specialiseret os i at udvælge de bedste oste fra danske og udenlandske mejerier.Osten færdigudvikler vi på vores eget modningslager, før vi skiver og pakker den for dig.

Den gode smag i taglagt skiveostHos JBJ-OST skal du ikke nøjes med et snævert udvalg af ost i “den-kan-alle-lide-kategorien”. Vi har specialiseret os i at udvælge de bedste oste fra danske og udenlandske mejerier.Osten færdigudvikler vi på vores eget modningslager, før vi skiver og pakker den for dig.

JBJ QuickPack i taglagte skiver.Med genluk-fi lm, så osten holder sig frisk længere.Findes som Mild, Mellemlagret, Ekstra Lagret og med kommen.Vælg mellem 20+ 30+ eller 45+. Prøv også Cheddar og Gouda.

Mange skivestørrelser.Tykke og tynde. Klassiske, smalle eller trekantede.

Vores grundlægger J.B. Jacobsentroede på, at god ost bliver endnu bedre,hvis den bliver modnet og behandlet med omhu.Det er stadig vores overbevisning.

28

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

Bliv medlem af dit fags a-kasseSå er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 16.293 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

Kun 394 kr/md

(263 kr/md efter skat)Sms* kost til 1969 og hør mere!

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

De kommunale indkøbsaftaler er for

dyre og stjæler penge fra daginstituti-

onernes budget. Det bekræfter stik-

prøver, som DR’s forbrugerprogram

Kontant har taget i flere kommuner.

I København skal det imidlertid

være slut med at betale overpris for

mælk og grøntsager i daginstitutio-

nerne. Kommunens nye indkøbspoli-

tik overlader det til institutionerne

selv at vælge, om de vil bruge den

kommunale indkøbsordning eller

bruge tid på at gå på tilbudsjagt i de

lokale supermarkeder.

Det sker efter, det i foråret kom frem,

at institutionerne var tvunget til at

betale skyhøje priser for maden: 19

kr. for en peberfrugt. Eller 11 kr. for

en liter mælk.

Og efter at kost- og ernæringsfaglige

i køkkenerne, institutionsledere såvel

som pædagoger havde givet udtryk

for deres frustration over at skulle

bruge unødvendigt mange penge på

mad.

– Det har kommunen lyttet til,

siger administrerende direktør i øko-

nomiafdelingen Claus Juhl, der sam-

tidig forsikrer, at kommunen skal

spare penge på den nye indkøbspoli-

tik

– Det er meningen, at institutio-

nerne selv skal bestemme, hvor de

vil bruge pengene.

Du kan se Kontants udsendelse på

DR’s hjemmeside.

’ www.dr.dk/dr1/kontant – kontant sPot den 28. september

Slut med tvungne indkøbsaftaler

Hovedstaden

foto

: hen

rik

fr

ydk

jær

Kalkunbryst med paprika

Kalkunbryst med karry

Kalkunbryst, rund, kogt og grillet

Kalkunbryst classic

Kalkunbryst, grillet

Kyllingebryst, rund, grillet

Varenavn: Mærke Vægt pr. enhedKalkunbryst classic Tulip Foodservice Premium ca. 2000 gKalkunbryst grillet Tulip Foodservice Premium ca. 1400 gKalkunbryst kogt og grillet Tulip Foodservice Premium ca. 2000 gKalkunbryst m/karry Tulip Foodservice Premium ca. 2000 gKalkunbryst m/paprika Tulip Foodservice Premium ca. 2000 gKyllingebryst grillet Tulip Foodservice Premium ca. 1400 g

– nøglehulsmærket kvalitetPålægsnyhederVi kan med disse 6 nyheder nu tilbyde dig et af de bredeste sortimenter af kvalitetspålæg. Alle 6 varianter er fremstillet efter klassiske opskrifter af rent filetkød, og krydringerne smitter ikke af på hverken redskaber eller underlag.Du får god smag, perfekt krydring og herligt mørt pålæg som appellerer til et bredt publikum.Tulips Premium serie står for høj kvalitet, nul fosfater, og ekstra højt kødindhold.

Tulip Food Company . Tulipvej 1 . 8940 Randers SV

30

Hovedstaden

FORUM FOR MÅLTIDSKVALITET

www.forumformaaltidskvalitet.dk

Kære madentusiast, Forum for Måltidskvalitet inviterer til efterårets første temaeftermiddag. Denne gang sætter vi fokus på fjerkræ - produktion, indkøb og tilberedning af fjerkræ. Helt i temaets ånd, har vi valgt at lægge arrangementet Mortens Aftens dag.Vi glæder os til at se dig!

På gensyn!

Arbejdsgruppen bag denne temadag:

Marianne Lange, gribskov Kommune

Margit Dörffer,Dörffer Consult

Torben Blok, Landbrug og Fødevarer

Suzanne Grøndfeldt, Findus Food Services

Skynd dig ind på vores hjemmeside og tilmeld dig dette arrangement. Send gerne nyhedsbrevet

videre til dine kolleger og netværk.

www.forumformaaltidskvalitet.dk

Hvor:Landbrug og Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3

København V

Fantastisk fjerkræ i kantiner og storkøkkener v/ Torben Blok, chefkonsulent, Landbrug og Fødevarer

Introduktion til kyllingeproduktion i Danmark v/ Henrik Bunkeborg, chefkonsulent, Landbrug og Fødevarer

Sådan opdrætter vi økologiske ænder på Vestergård v/ Martin Daasbjerg, andeproducent, direktør i Dansk And

”Fut i fjerkræet - med skønne krydderier” v/ Kille Enna, kok og madskribent

Fokus på fjerkræ - Sådan bruger du specifikationerne i Fokus Fødevarer v/ storkøkkenkonsulent Margit Dörffer, Dörffer Consult

Indkøb efter Fokus- gode fif og idéer til bedre indkøb v/ Marianne Lange, kostfaglig leder, Gribskov Kommune og Lotte Fovsholm, indkøber ved Københavns Madservice

Er du klar til at lave kylling i fremtidens gryder? v/ Anne Skare Nielsen, direktør for- og fremtidsforsker i Future Navigator

Tid: 14.00 - 17.30

Dato: 11.11.2010

Frist: 22.10.2010

Pris: 500 kr.

Foto: Kille Enna

FANTASTISK FJERKRÆ - i kantiner og storkøkkener

Tilmelding:Www.forumformaaltidskvalitet.dk

Foto: Kille Enna

den store smagMange serverede ekstra lækker mad for

brugerne. Mens andre valgte at bruge

’Store smagedag’ i september til faglig

og kreativ udvikling i køkkenet.

I køkkenet på Glostrup Hospital

holdt de en tradition ved lige ved at

fejre dagen med at lege og eksperimen-

tere i køkkenet.

– Det daglige tidspres var skiftet ud

med særlige råvarer og tid til fordy-

belse, siger kommunikationsmedarbej-

der Caroline Boutrup Nielsen og næv-

ner, at blandt andet kålrabi, havtorn og

ræddiker havde fundet vej til køkken-

bordene.

– Medarbejderne skulle udvikle nye

opskrifter ud fra råvarerne. Alle var

ivrige på at gøre netop deres retter til et

sansebombardement af smag. Og da

retterne ikke skulle tage hensyn til

patienternes smagsløg fik de lige en

ekstra tand.

De nye retter kommer nok alligevel

på patientmenuen – måske lettere

justeret i smagen, siger Caroline

Boutrup og henviser til opskrifterne på

hospitalets hjemmeside.

’ www.glostruphospital.dk – søg under menu, afdelinger og centralkøkken


hovedstaden

region hovedstaden

Store tillidsdag– hvor vi går gladere hjem, end da vi kom!man 8. november, kl. 8.30-15.30BuPl storkøbenhavn, lindevænget 19, Ballerup

Tillidsrepræsentanter, kon-

taktpersoner og sikker-

hedsrepræsentanter invite-

res til en spændende dag:

• Velkomst v/formand for

udvalget, Bettina Bøge-

lund

• Hvordan ser verden ud

lige nu v/regionsfor-

mand Alice Linning

• Gå gladere hjem fra

arbejde, end da du kom!

Tankevækkende og

humoristisk foredrag af

chefkonsulent Freddy

Meyer, Supplement AS

• Hvad siger MED-aftalen

og hvordan skaber vi

mere indflydelse gennem

MED-systemet? v/konsu-

lent Torben Lenike Peter-

sen fra FTF.

• Netværks-workshop.

Der er forplejning i løbet af

dagen.

Oplysning: Bettina Bøgelund, [email protected], privat 46 78 97 62Tilmelding: stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 27. okt.

region hovedstaden

Årsmøde i FTF Region Hovedstadentor. 18. november, kl. 16dgi Byen, københavn

FTF Region Hovedstaden

inviterer til årsmøde:

• oplæg om Lønkommissi-

onen ved direktør Jens

Kragh, FTF.

• herefter årsmøde

• sluttelig serveres middag.

Jeg håber, vi ses!

Venlig hilsen

Alice Linning

Pris: gratisOplysning: alice linning, 23 37 86 74, [email protected]: [email protected]

midtregion hovedstadenDen gode hverdagsmad -netværksmøde

tor 12. august, kl. 14-16Kost & Ernæringsforbundet,Lokale A19, Nørre Voldgade90, København

Ambassadører og deltagere

fra kurset Den gode hver-

dagsmad inviteres til net-

værksmøde:

• Evaluering af generalfor-

samling og præsentation

af Den gode hverdags-

mad v/Gunvor, Camilla

og Birgitte

• Madkulturzonen v/Judi

Olsen, chef for kostfaglig

afdeling

• Præsentation af koncep-

tet og Personas, v/Alice

• Markedsdag i Køben-

havns Madhus, v/Alice

• Hvordan åbner vi køk-

kendørene?

• Mere om Den gode hver-

dagsmad v/alle

Du får dækket transportud-

gifter med tog eller bus.

Tilmelding eller afbud til

Stella Bangsbo.

Jeg ser frem til at være

sammen med jer.

På gensyn!

Alice Linning, regionsfor-

mand

Oplysning: RegionsformandAlice Linning, [email protected], 23 37 86 74Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 5. aug.

region sjællandLad det gå i fisk

Royal Greenland giverinspiration, viden ogsmagsprøver med fiskons 8. september, kl. 16-18.30Ankerhus, Slagelsevej 70-74,Sorø

En repræsentant fra Royal

Greenland fortæller om

firmaet og produkterne.

Grønland spiller en helt

central rolle i fortællingen.

Vi tager en snak om,

hvorfor frossen fisk er

bedre end frisk fisk, og

hvordan der arbejdes på at

tilpasse sortimentet til

kundernes ønsker.

Vi begynder med kaffe og

slutter eftermiddagen med

en lækker fiske- og skal-

dyrsbuffet.

Pris: Medlemmer: 50 kr.Ikke-Medlemmer: 75 kr.Elever og studerende: 25 kr.Betales på dagenAntal: mindst 30Oplysning: Carina C. Pedersen,[email protected], 60 44 52 53Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 25. aug.

region nordjyllandDagens menu ogarbejdsglæde

tir 28. september, kl. 16-20Stigsborg Brygge 5,Nørresundby

Vil du gerne

• trives i dit job og samar-

bejde med dine kolleger?

• have en sjov og motive-

rende arbejdsdag?

• give dine kunder en san-

selig oplevelse?

Så kom og vær med, når to

konsulenter fra Ambitious

synliggør sammenhængen

mellem ‘dagens menu og

arbejdsglæde’.

Du guides gennem tanke-

vækkende og lærerige

opskrifter på en attraktiv

hverdag med arbejdsglæ-

den i højsædet:

• Din tænkning og tilgang

til arbejdslivet

• Dine talegaver

• Din optræden på de

‘bonede gulve’

• Arbejdsglæde – er både et

individuelt og fælles

ansvar

Pris: Medlemmer: 150 kr.Ikke-Medlemmer: 300 kr.Elever og studerende: 75 kr.Oplysning: Gitte Vangsø, 98 14 73 34, [email protected]: Marian Aagaard,21 34 20 63, [email protected]: 15. sep.

30

hovedstaden sjælland nord

Kurser på skolerDu kan se kurser, og tilmelde dig, på Uddannelsesguiden’ www.ug.dk

Regionensaktiviteter er kunfor medlemmerHvis du ikke er medlemaf forbundet, kan du kundeltage i aktiviteter, hvis– du ikke kan blivemedlem af forbundet(ingen kostfagliguddannelse)– du er kost ogernæringsfaglig, menmedlem af andenforhandlingsberettigetorganisation på grund afdit job

region.kost.dkGå ikke glip af godearrangementer.Husk at tjekke hjem-mesiden i din region.


På Ulstrup Skole i Vestjylland tilbyder Cafe Radisen mor-

genmad til eleverne. Det er et forsøg og maden er både gra-

tis og god, fortæller økonoma Marianne Karlsen, der til dag-

ligt står for skolens café Radissen.

Det begyndte med, at en forælder oplevede en elev bede

om hovedpinepiller på skolens kontor en tidlig morgen-

stund. I den sammenhæng faldt der en bemærkning om,

’at det nok var fordi eleven ingen morgenmad havde fået’.

Det satte skub i sagerne og fik ’Ulstrup skoles venner’ til

at forfølge ideen om at servere morgenmad på skolen. De

søgte økonomisk støtte og sponsorater til et fire ugers for-

søg.

– Det har været en kæmpesucces, siger Marianne Karlsen.

Men tilbuddet er også godt. Eleverne kan vælge mellem

både grød og brød, hjemmebagt knækbrød, frugt og grønt-

sager. Forleden serverede vi rødbedejuice – og den for-

svandt som dug for solen blandt de godt 100 –200 af

skolens 400 elever – der spiser med.

Hvad sker der så, når forsøget er ovre?

– Forældregruppen har spurgt, om jeg vil fortsætte med

at tilbyde morgenmad. Og det vil jeg. Men så bliver det

selvfølgelig mod betaling. Så må vi se, hvor mange elever

der vil fortsætte med at spise med.

Morgenmad uden hovedpine

ar

kiv

foto

: kis

sen

Mø

ller

-ha

nse

n

32

region sjælland

Ernæring, sundhed og fordybelse i måltidet– Mindfull spisningman 1. november, kl. 19-21selandia, kantinen, valbyvej 69 c, slagelse

Kom og hør, hvordan små

skridt kan ændre mange til-

tag!

Betyder det noget for vores

sundhed, at vi fordyber os i

maden og og giver os ro til at

nyde måltidet?

Er det den mad, vi spiser,

der gør os overvægtige, eller

er det måden, vi spiser på?

Per Brændgaard Mikkelsen

tager kampen op med de

mange myter og regler, der

sætter dagsordenen i de fleste

slankekure. Han kommer

med sit bud på løsningen i

form af ‘Mindfull spisning –

spis hvad du vil, og tab dig’.

Per Brændgaard er ernæ-

ringsekspert og fortaler for, at

vægttab, kost og motion skal

gribes helt anderledes an, og

han vil vende op og ned på

vores syn på sundhed.

Pris: Medlemmer: 125 kr.elever og studerende: 65 kr.kun for medlemmer.husk at oplyse ean-nummer, hvis faktura skal sendes elektroniskAntal: højst 100Oplysning: carina Pedersen, 60 44 52 53, [email protected]: stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 22. okt.

region midtjylland

Mad og diabetes– kostanbefalingerne 2010tir 2. november, kl. 14-16lokalcenter Præstehaven, vestervej 3, hørning

Klinisk diætist Birgit Schelde

fortæller om, hvor vi er i dag

med:

• kulhydrater, sukker og fibre

• fedt – mængder og kvalitet

når det drejer sig om diabe-

tes.

Hun giver samtidig sit bud

på, hvordan vi kommer fra

teori og anbefalinger til prak-

sis.

Der bydes på kaffe og brød.

Kurset er arangeret af perso-

nalet på Præstehaven og støt-

tes økonomisk af Region

Midtjylland.

Pris: gratis – og kun for medlemmerAntal: højst 60Oplysning: jette nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 25. okt.

region midtjylland

Inspirationsdag om ovnetor 11. november, kl. 16-20hounÖ a/s, alsvej 1. randers sv

Den danske ovnproducent

HOUNÖ inviterer til et inspi-

rerende fyraftensarrange-

ment, med fokus på, hvordan

tilberedning i ovn kan lette

hverdagen i køkkenet.

HOUNÖ’s kok, Rasmus

Vingaard Larsen, vil vise,

hvordan du nemt tilbereder

velsmagende, alsidige og

sunde retter i ovnen.

Combiovne er ofte kernen i

køkkenet, og Rasmus giver

med inspiration fra gourmet-

verdenen tips til, hvordan du

får endnu mere ud af din ovn.

Ved tilberedning i combiovne

er det f.eks. muligt at redu-

cere stegesvindet.

Der er mulighed for rund-

visning og for at få opskrif-

terne med hjem.

Vi slutter af med fællesspis-

ning.

Pris: gratis – kun for medlemmerAntal: højst 40Oplysning: regionsformand jette nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 1. nov.

region nordjylland

Økologi – nu og i fremtidenons 3. november, kl. 14.30-17regionskontoret, sofiendalsvej 3, aalborg sv

Serverer I økologisk, eller har

I planer om det, så kom og

hør Anne Birgitte Agger,

direktør for Københavns

Madhus. Hun fortæller om

madhuset: den økologiske

omlægningsmodel og om de

målsætninger og udviklings-

tiltag, der skal til for at gen-

nemføre en omlægning.

Vi hører desuden om

maden i dagsinstitutionerne

og det økologiske skolemads-

koncept EAT.

Vi har inviteret Poul Bødker

fra AB Catering, Mette Tol-

strup fra Mettes Økologiske

Grøntsager og Mette Wer-

muth Lermiin fra Solhjulet.

De inviterer på dialog og

smagsprøver.

Pris: Medlemmer: gratisIkke-Medlemmer: 150 kr.Elever og studerende: gratisBetales på dagen.Tilmelding: Marian aagaard, 21 34 20 63, [email protected]: 25. okt.

sjælland midtjylland nordjylland

26

Fra rugbrød til tapasKøkkenet på Vejle Sygehus har lanceret et nyt frokost-

koncept, som har begejstret både patienter og pleje-

personale.

Patienterne syntes at frokosten var en ’noget flad

omgang’ sammenlignet med den varme aftensmad,

som tilmed fulgte årstidernes vekslen.

Det ville medarbejderne i køkkenets kolde team

ikke have siddende på sig.

– Vi vil gerne lave mad, vi kan være stolte af, og som

patienterne kan lide, siger ernæringsassistent Ingelise

Jepsen, der sammen med Malene Munk, har været

primus motor i det nye frokostkoncept.

Nu byder hver dag på sit eget tema: mandag er det

egnsretter, tirsdag små, lune retter, der er charcuteri-

dage, salatdage og dage med ’fremmed mad’. Men der

er stadig også dage med traditionelt, dansk smøre-

brød.

– Vi startede fra nul, vi ville finde på noget helt

andet end det, vi hidtil havde gjort. Da vi var enige om

ideen med temaerne, lavede vi en rullende fem ugers

menuplan, fortæller Ingelise Jepsen.

Både hun og Malene Munk er med på alle afdelinger

– foreløbig i fem uger indtil hele menuplanen er

afprøvet. Det er for at være synlige som køkkenperso-

nale, men også for at se, hvordan maden bliver anret-

tet, serveret og modtaget.

– Det er super spændende! For os er det jo vigtigt at

se, hvordan maden ser ud, når den ligger i sin helhed i

buffeten og høre, hvad patienterne mener, så vi kan

regulere. Det har vi dog ikke gjort endnu bortset fra

portionsstørrelsen, fordi vi også har fokus på at mind-

ske madspildet. 1

hovedstaden

Region Hovedstaden Alice Linning, Kornvænget 205, 3600 Frederikssund, 23 37 86 74, [email protected]

Region Sjælland Rikke Kristensen, Nykøbing F, 23 37 85 07, [email protected]

regionskontor: Kringelborg Alle 7, 4800 Nykøbing F

Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt, Holmegyden 4, Egeskov, 5772 Kværndrup, 21 34 18 76, [email protected]

Region Midtjylland Jette Nielsen, Sabro, 23 37 90 84, [email protected]

regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund, 8600 Silkeborg, 23 37 90 84

Region Nordjylland Marian Aagaard, Asaa, 21 34 20 63, [email protected]

regionskontor: Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV, 98 18 16 56

Færøerne Bente Else Kjær, Hoyrik, (00298) 31 63 58, [email protected], Plejehjemmet Lagargardur, (00298) 31 03 65

regionskontor: Jákup Stova, J. Paturssonar Gøta 24, 100 Tórshavn, (00298) 21 90 41

Grønland, Birgitte Nathanielsen, Box 891. 3900 Nuuk, (00299) 32 47 42, [email protected], (00299) 26 65 33

regionsformænd & kontorer

foto: lars skaanin

g

Frokostfest. Det ny frokostkoncept på

Vejle Sygehus blev indviet med brask

og sombrero.



fekt er fremstillet efter egne

opskrifter, der er gået i arv

tilbage fra 1934, fra et af Aal-

borgs fineste konditorier.

Der serveres kaffe og te,

sandwich – og chokolade.

Og ikke mindst ... du får

cirka et kilo god chokolade

med hjem!

OBS: Vi fylder først op den

15., så den 16. og sidst den 17.

november.

Pris: Medlemmer: 350 kr.ikke-Medlemmer: 400 kr.elever og studerende: 175 kr.Antal: højst 25Tilmelding: Marian aagaard, 21 34 20 63, [email protected]: 29. okt.

region nordjylland

Uhm ... Chokoladekursus – kom og få inspiration til julens chokolade hos aalborg chokolademan 15. novembertir 16. novemberons 17. november, kl. 16-18aalborg chokolade, annebergvej 8a, aalborg

Chokolade er noget, de fleste

kan li’. Så kom med til et

inspirerende fyraftensarran-

gement, hvor vi lærer om

chokoladefremstillingens

svære kunst.

Aalborg Chokolade frem-

stiller eksklusivt håndlavet

chokolade efter gamle traditi-

oner. Alt chokolade og kon-

26

Fra rugbrød til tapasKøkkenet på Vejle Sygehus har lanceret et nyt frokost-

koncept, som har begejstret både patienter og pleje-

personale.

Patienterne syntes at frokosten var en ’noget flad

omgang’ sammenlignet med den varme aftensmad,

som tilmed fulgte årstidernes vekslen.

Det ville medarbejderne i køkkenets kolde team

ikke have siddende på sig.

– Vi vil gerne lave mad, vi kan være stolte af, og som

patienterne kan lide, siger ernæringsassistent Ingelise

Jepsen, der sammen med Malene Munk, har været

primus motor i det nye frokostkoncept.

Nu byder hver dag på sit eget tema: mandag er det

egnsretter, tirsdag små, lune retter, der er charcuteri-

dage, salatdage og dage med ’fremmed mad’. Men der

er stadig også dage med traditionelt, dansk smøre-

brød.

– Vi startede fra nul, vi ville finde på noget helt

andet end det, vi hidtil havde gjort. Da vi var enige om

ideen med temaerne, lavede vi en rullende fem ugers

menuplan, fortæller Ingelise Jepsen.

Både hun og Malene Munk er med på alle afdelinger

– foreløbig i fem uger indtil hele menuplanen er

afprøvet. Det er for at være synlige som køkkenperso-

nale, men også for at se, hvordan maden bliver anret-

tet, serveret og modtaget.

– Det er super spændende! For os er det jo vigtigt at

se, hvordan maden ser ud, når den ligger i sin helhed i

buffeten og høre, hvad patienterne mener, så vi kan

regulere. Det har vi dog ikke gjort endnu bortset fra

portionsstørrelsen, fordi vi også har fokus på at mind-

ske madspildet. 1

hovedstaden

Region Hovedstaden Alice Linning, Kornvænget 205, 3600 Frederikssund, 23 37 86 74, [email protected]

Region Sjælland Rikke Kristensen, Nykøbing F, 23 37 85 07, [email protected]

regionskontor: Kringelborg Alle 7, 4800 Nykøbing F

Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt, Holmegyden 4, Egeskov, 5772 Kværndrup, 21 34 18 76, [email protected]

Region Midtjylland Jette Nielsen, Sabro, 23 37 90 84, [email protected]

regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund, 8600 Silkeborg, 23 37 90 84

Region Nordjylland Marian Aagaard, Asaa, 21 34 20 63, [email protected]

regionskontor: Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV, 98 18 16 56

Færøerne Bente Else Kjær, Hoyrik, (00298) 31 63 58, [email protected], Plejehjemmet Lagargardur, (00298) 31 03 65

regionskontor: Jákup Stova, J. Paturssonar Gøta 24, 100 Tórshavn, (00298) 21 90 41

Grønland, Birgitte Nathanielsen, Box 891. 3900 Nuuk, (00299) 32 47 42, [email protected], (00299) 26 65 33

regionsformænd & kontorer

foto: lars skaanin

g

Frokostfest. Det ny frokostkoncept på

Vejle Sygehus blev indviet med brask

og sombrero.


BRØNDBY KOMMUNE

Brøndby Kommune søger en ernæringsassistent til Bakkegården Ansøgningsfrist den 9. november 2010.

Søg stillingen på Brøndby Kommunes hjemmeside www.brondby.dk/job

Forbundet søger mad- og måltidskonsulent

vi søger en dygtig og engageret mad- og måltids-konsulent til sekretariatet i københavn.

Læs mere på kost.dk eller ring til Judi Olsen, chef for Kostfaglig Afdeling, på 3341 4671.

1kost&ernæringsforbundet

region.kost.dkGå ikke glip af gode arrangementer.Husk at tjekke hjem-mesiden i din region.

Kurser på skolerdu kan se kurser, og tilmelde dig, på uddannelsesguiden’ www.ug.dk

34

www.ku.dk

Ernæringsassistent / madmorDet Biovidenskabelige Fakultet

Institut for Human Ernæring ønsker en stilling som ernæringsassistent/madmor besat fra den 17. januar 2011. Stillingen er midlertidig og udløber den 15. april 2011 evt. med mulighed for yderligere ansættelse. Arbejdstiden er 20-30 timer per uge på Melby Skole i Halsnæs Kommune.

Stillingen er knyttet til OPUS-projektet (OPtimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem en sund Ny Nordisk Hverdagsmad) et 5-årigt multicenterprojekt finansieret af Nordea-fonden.

De primære arbejdsopgaver omfatter • Daglig tilberedning af Ny Nordisk Hverdagsmad til

og sammen med 9-11 årige børn i skolekøkken• Rengøring og opvask

Ansøgningsfristen er den 5. november 2010.

Det fulde stillingsopslag kan hentes på http://jobportal.ku.dk/tap/

kø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

Vi har travlt og søger dygtige og engagerede vikarer til storkøkkener og kantiner i Storkøbenhavn og omegn;

- Ernæringsassistenter

- Ernæringshjælpere

Du skal have minimum 6 måneders praktisk erfaring fra ansættelse i et køkken/kantine – og det er et krav, at du

har hygiejnebevis samt skridsikre sko.

Du kan supplere din faste indtægt med enkelte vagter, eller du kan vælge fleksibiliteten som vikar på fuldtid.

Ring til os allerede i dag for at høre mere om dine muligheder.

39 69 10 89

www.personalegruppen.dk

*

Sidste frist for indleveringaf stillingsannoncer:nr. 3 er 22. feb. (udk. 11. mar.)nr. 4 er 6. apr. (udk. 22. apr.)Prisen for stillingsannoncerer 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Pri-serne er ex moms. Annoncesalg:stibo Zone, saturnvej 658700 horsensjane lindby, 89 39 88 [email protected]

Stillingsannoncer på nettetstillingsannoncer, der bringes ikøkkenliv, lægges gratis påhjemmesiden.stillingerne kan også annon ceres alene på hjemmeside,pris 2.500 kr. ex. moms.se mere på www.kostjob.dk

annoncer mærket med * betyder, at der er særlige forhold ved stillingen, for eksempel at kost & ernæringsforbundet ikke har overenskomst med arbejdsgiveren. du kan få mere at vide i kost & ernæringsforbundet på 33 41 46 83 eller [email protected]


nørre voldgade 90, 1358 kbh. k. tlf 33 41 46 60 mandag til torsdag kl. 8.30-15 fredag kl. 8.30-13.30. fax 33 41 46 70 [email protected], eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

formandGhita Parry · 33 41 46 62 · [gp] · formand

sekretariatets ledelse

Lars Pram · 33 41 46 69 · [lpr] · direktørCharlotte Knudsen · 33 41 46 98 · [ck] · forhandlingschefJudi Olsen · 33 41 46 71 · [jo] · chef for kostfaglig afdelingMorten Andersson · 33 41 46 88 · [ma] · økonomichef

forhandlingsafdelingen

Charlotte Knudsen · 33 41 46 98 · [ck] · forhandlingschefChristina Wilken · 33 41 46 85 · [cwi] · sekretærDorte Bjørn · 33 41 46 95 · [db] · sekretærElnaz Khodabandeh · 33 41 46 82 · [ekh] · juristJette Kieffer · 33 41 46 87 · [jki] · konsulentJorge Bombaci · 33 41 46 89 · [jb] · tr- og arbejdsmarkedskonsulentJonas Felbo-Kolding · 33 41 46 92 · [jfe] · konsulentJørgen Juel · 33 41 46 93 · [jj] · juristLykke Palmberg · 33 41 46 91 · [lyp] · sekretærMarina Zaar · 33 41 46 83 · [mz] · sekretærMette B. Mathiassen · 33 41 46 96 · [mbu] · arbejdsmarkedskonsulent.

kostfaglig afdeling

Judi Olsen · 33 41 46 71 · [jo] · chef for kostfaglig afdelingBerith Lundborg · 33 41 46 81 · [bl] · sekretærDorte Nordal · 33 41 46 76 · [dn] · sekretærGerda K. Thomassen · 33 41 46 73 · [gkt] · uddannelseskonsulentHolger Pedersen · 33 41 46 77 · [hp] · arbejdsmiljøkonsulentJanni Glæsel · 33 41 46 84 · [jgl] · mad- og måltidskonsulentKaren Leth · 33 41 46 79 · [kdl] · mad- og måltidskonsulentMorten Seerup · 33 41 46 78 · [ms] · arbejdsmarkeds- og arbejdsplads-konsulent

kommunikationsafdelingen

Lars Pram · 33 41 46 69 · [lpr] · direktørBirgit Hansen · 33 41 46 72 · [bh] · sekretær for direktør og formandBo Simonsen · 33 41 46 18 · [bs] · presse og kommunikationskonsulentLars Vestergaard · 33 41 47 95 · [lv] · analyse- og dokumentationMette Jensen · 33 41 46 68 · [mj] · redaktør. køkkenliv og spis BareStella Bangsbo · 33 41 46 75 · [sb] · sekretær

økonomiafdelingen

Morten Andersson · 33 41 46 88 · [ma] · økonomichefGitte Borup Hansen · 33 41 46 99 · [gb] · sekretærTorben Wilhelmsen · 33 41 46 67 · [tw] · grafisk designer og web -master. hjemmesideVibeke Pedersen · 33 41 46 90 · [vp] · regnskabsassistent

1kost&ernæringsforbundet

22 Ærgrelse i Hillerød Pædagogerne vil ikke bruge tid

på maden, mener helle thyge.

24 Brud på traditionen i albertslund har madordnin-

ger været hverdag i mere end 30 år.

25 Mad bliver til økonomi Madordningerne er ikke læn-

gere en diskussion om mad. Men om penge.

4 En drøm af et køkken Mus samtalerne er erstattet

af drømmeinterviews: det har skabt glæde i køkkenet og bedre udnyttelse af kompeten-cerne.

11 Styrken i køkkenet Medarbejderne træner for at

undgå skader, men træningen har i det hele taget sat fokus på arbejdsmiljøet på egegår-den.

Afsender: Pjs Portoservicehjulmagervej 13, 9490 Pandrup

Al henvendelse til:kost & ernæringsforbundet nørre voldgade 90, 1358 københavn k tlf 33 41 46 60, fax 33 41 46 70 [email protected]

fagblad for kost- og ernæringsfagligeudgivet af kost & ernæringsforbundet 88. årgang

Redaktør: Mette jensen, journalistAnsvarshavende redaktør: ghita ParryLayout: Mediegruppen

Næste nummer udkommer: 18. nov (nr 10)Næste frist for indlæg: 1. nov (nr 10)

Annoncer: stiboZone, 89 39 88 47

issn 1604-4304oplag: 8.500

Medlem af dansk fagpresse Tryk: laursen·grafisk

afleveret til postvæsenet den 15. oktober

køkkenliv 9 2010 17 Visse Vasse:

Pas på hinanden – ikke mindst når besparelserne

stresser, opfordrer formanden.

18 OK11 sådan foregår forhandlingerne,

trin for trin.

foto

: hen

rik

fr

ydk

jær

Documents

nye veje til udvikling Pas På hinanden · kan ikke måles i kød eller æg, og så er der ikke noget videnskabeligt argument for at mærke maden, mener han. Vil du slippe for gmo,