NY

-HE

DE

Njuni 2011 NR. 2

Hvo

r ind

tryk

kom

mer

til u

dtry

k

Indhold

Indholdsfortegnelse 2Leder 3Påskefrokost 4 Turen går til Gran Canaria – Ulla 6 At være eller ikke være beboer på Hedelund –interview med OC 8Digte – af Louis Guzman 11Christians hjørne 12Vild med musik 13Hvorfor sidder sangen fast? 15Billard turnering 16

Madanmeldelse 18Når det ringer ud for psykologen 20En sund og varm fornøjelse 22Brugerråds nyt 23Musikken på Hedelund 24Vox pop 25Sund by løbet 2011 26Louises Linjer 28Sudoko 29På gensyn i særnummeret 30Bagside: Hvis jeg vandt en million i Lotto? 31

Forsidefoto: Påskefrokost 6. april 2011 Café Koglen

Louise Kaiza Larsen Birthe Rudi Bjarne

Christian Olsen Louise Olaffa R. Christensen

NY-HEDEN

Millie Bellina Jacob Schelde Sandra B. Jensen

Kirsten Nobel Rudi Bjarne

NY-HEDENChristian OlsenOlaffa R. Christensen Jacob Schelde Louise PetersenRudi TilibsSandra B. Jensen: GrafikerKirsten NobelBjarne T. Knudsen: FotografMillie Bellina: Kommunikationskonsulent Ekstra udgaver kan fås ved henvendelse i Klub-ben. E-mail adresse er: Nyheden.Nordvest@gmail.com

Ansvarshavende redaktør: Erland HansenDe indsendte bidrag er udtryk for skribentens egen holdning.

2

LederKære læserEgentligt skulle der have været artikler om festugen i dette nummer. Billeder, tanker og ord om de dage i maj, hvor vi samledes for at markere flytningen til København, som blandt andet betyder mere rum til liv. Men billederne blev ved med at strømme ind, så i stedet for at klemme et par billeder fra festugen ind har vi valgt en anden løsning: Et særnummer. Det er helliget de særlige, farverige festdage på Hedelund. Det kommer senere på må-neden og vil bl.a. indeholde en artikel om de første tanker om en revy, som endte med at blive til teaterforestillingen ”Så’n no’n som os”, billeder fra onsdag morgen med fæl-les brunch på gangene og frem til en natsort fredag aften foran pølsevognen ved ho-ved-indgangen efter ballet i festsalen.

Når alt dette er sagt må vi dog ikke glemme dette nummer. Her kan du møde en rej-sereportage fra et solskinsramt Gran Canaria, erfare hvad man fx kan bruge musik til, blive klogere på hvordan det er at opleve verden fra en kørestol.

God fornøjelse og god sommer,

Redaktionen.

Café Koglen- åbningstider

Cafeen har åbent:Mandag 13-17

Tirsdag 13-17

Onsdag 15-17

Torsdag 13-17

Fredag 14.30-17

Spisehuset GrydenMorgenmad: mandag til fredag 8:00-9:30Frokost: mandag til fredag 11:30-13:30

Det vil være muligt at bestille portioner til teamet.Aftal nærmere med Grydens personale.

3

10 kg lammesteg. Det er fordelt på 8 lammekøl-ler, som Klubbens personale 8:30 går i gang

med at skære ud. Det er den årlige påskefrokost, og alt skal være parat når klokken rammer 12 og 35 be-boere og personale kommer for at nyde maden og klinke med glassene.

Midt i det hele ligger Café Koglen. Tæt ved Fyrrehu-set, men det er ikke det, der optager de tililende den-ne onsdag i april. Det er langt mere interessant hvad der står på menuen denne torsdag. Knivene er slebet, så de er skarpe i denne påskefrokosttid. I køkkenet møder man Lars-Holger, Kim og flere ele-ver, der tripper rundt for at nå det hele. Kødet skæres ud, de marinerede kar-tofler og rodfrugter blandes i glasskå-le og de hjemmebagte flutes bliver lagt i ovnen. Fra det ene hjørne flyder musikken fra Hedelunds band. For-sangeren i skikkelse af Maja giver de ven-tende gæster klassikere fra filmen Dirty

Skål! Julen varer lige til påskeI røg og flûtes damp

Af Millie Bellina

Dancing samt musik fra Abbas repertoire; ”Super Trouper” blandt andet. Poul og Jacob akkompagnerer på trommer og guitar.

Røg uden ild”Hvor brænder det?” Lyder det pludselig fra døren til caféen. ”Brænder? Det brænder skam ikke, vi laver mad!” Der farer en undren hen over Lars-Holger og Kims ansigter ved spørgsmålet om ildebrand. Lidt detektivarbejde afslø-rer at det er de hjemmebagte flutes, der er årsag til miseren. Da de blev taget ud af ovnen, ramte røgen brandalarmen og satte den i gang. Medarbejderne sætter den grå alarm tilbage i bæltet og forsvinder igen. ”Ingen røg uden ild” lyder et gammel ordsprog. Men det var tilfældet her. Heldigvis. Og brødet er gennembagt efter alle kunstens regler. Det bliver sat på bordet, lyst selskab til lammestegen, kartoflerne og rodfrugterne og det hjemmelavede hvidløgssmør. Det er så hårdt, at vi næsten må bede det pænt om at komme fra ske til brød. ”Skal vi ikke ha’ noget mu-sik?” bliver der spurgt efter at maverne er blevet fyldt.

Si- mon henter en guitar og slår to-nen an: ”Så længe jeg lever, så længe mit hjerte slår, så længe vil jeg elske dig” bliver der

skiftevis sunget og brummet. John Mogensen lever ikke længere, men hans musik har vi stadig glæde af. Enkelte trænger til en smøg under-

vejs og går udenfor for at få lidt ni-kotin, inden den madmæssige finale: Is. 8 liter is bliver fordelt på mindre

”Lammestegen var lidt flad”

-Deltager

4

fade og finder sin vej til bordet. Tavsheden sænker sig over caféen, mens desserten bliver fortæret. De sidste øl bliver drukket, og da det går op for en beboer at han sidder med en flaske juleøl i hånden, lyder det rammende: ”Ja, julen varer jo lige til påske. Skål på det.”

Selv musikere og sangere kan trænge til en pause

”Det bedste mad jeg har fået i lang tid”

-Deltager

5

En gammel aftale om en rejsebeskrivelse fra Gran Canaria i 2010 med Ulla El-mark, Granhuset, og Tine Wagner fra team 2, har endelig fundet vej til Ny-He-den.

Af Kirsten Nobel

Den 29. september 2010 landede Ulla og Tina på Gran Canaria for at nyde en velfortjent ferie. Med en centralt

beliggende hotellejlighed med pool blev der taget hul på 8 vid-underlige dage. Lejligheden med altan indbød til hygge tidlig om morgenen, hvor en fantastisk solopgang dannede rammen for morgenmaden og dagens begyndelse. På egen hånd og med over 28 grader i skyggen drog Ulla og Tina hver dag af sted på lange udflugter med sejladser og loka-le busser for at opleve bjergområderne med de voldsomme høj-der, og vandreture i kæmpe parker. Kombineret med en velfortjent middagslur blev strand, sol og badning og shoppingture med gode tøjindkøb til rimelige priser meget hurtigt en del af dagens program. Dejlige froko-ster og hyggelige aftenmåltider blev indtaget i lokalområdets mange indbydende cafeer og restauranter.

Ny-Heden siger mange tak til Ulla og Tine for at have fået lov til at bringe denne spændende rejsebeskrivelse. Lad de mange dejlige billeder tale for sig selv og måske give inspiration til lig-nende initiativer.

Turen går til Gran Canaria

6

7

Af Kirsten Nobel

Hvordan bliver man beboer på Hedelund? Vi boede på Østerbro og fik kontakt med hjemme-hjælpen fra kommunen, som kom og gjorde rent efter min mors død. Samtidig gik vi på Københavns Kom-munens Voksenspecial-undervisning i madlavning, hvor underviseren gjorde os opmærksom på Hede-lund. Forinden var der blevet kigget på Sundbygård, som ikke var noget særligt. Underviseren og hjemme-hjælperen blev ved med at have fokus på Hedelund. Egentlig ville vi have søgt et landsbrugskollektiv; men fik afslag, fordi vi med mine 57 år var for gammel. Derfor måtte vi finde noget andet og gik i snak med daværende socialborgmester Winnie Larsen Jen-sen, underviseren, hjemmehjælperen og svigerinden, som var min økonom. Gennem de fire blev vi sporet ind på Hedelund. Folk fra socialforvaltningen kom hjem og så, hvordan vi boede og ud fra dette, fandt de så frem til en bolig i Kløverhuset. Det tog 6 år at få en plads på Hedelund, hvor vi nu har boet i 9 år. Vi blev straks forelsket i de grønne udenoms arealer: ”Her skal der plantes, og det har vi gjort.”

Hvad vil det sige at være beboer på Hedelund? Vi gik for det første i gang med at få kontakt til de

forskellige politiske partier i Greve for at arrangere et vælgermøde i 2001. Det arbejde holder jeg stadigvæk fast i. vi gik også ind som almindelig medlem i Bebo-errådet, hvor vi senere er blevet næstformand, men som det ser ud pga. formandens sygdom, fungerer vi som formand det næste stykke tid. Ved siden af mit beboerrådsjob har vi stortrivedes med mine grønne arealer samt drivhuset, som vi går og passer.

Hvor mange kontaktpersoner er tilknyttet dig?Vi er fast tilknyttet en kontaktperson, og så er der rækken af specialkontakter fx omkring haven.

Hvilke arbejdsopgaver har du som beboer i dit hus?Vi laver mad om onsdagen med indkøb om tirsdagen. Da der ikke lige ligger nogen Brugsen i nærheden i Greve, så må vi tage toget til Vallensbæk eller Solrød for at købe ind. Det er vist det eneste arbejdsområde, vi har udover det politiske og mit beboerrådsarbejde.

Hvad prioriterer du som noget af det vigtigste i dit ’ hus’?Det vigtigste for mig er at vi har en have at rode i og så mit kontor i klubben, men også kontakten med kontaktpersonerne.

At være eller ikke være beboer på Hedelund

”Vi blev straks forelsket i de grønne udenoms arealer: ”Her skal der plan-

tes, og det har vi g jort.” OC

Ny-Heden har tidligere haft interviews med beboere og personale, om hvordan det er at bo og arbejde på Hedelund. I denne udgave af bladet har vi fået til lov til at trykke et interview OC, for-mand i beboerrådet. Interviewet blev foretaget i 2010 og er ikke tidligere ble-vet bragt i Ny-Heden. Når der tales om ”vi”, menes der ”jeg”.

8

Hvordan prioriterer du din dag?Kl. 8 spiser vi morgenmad, derefter går vi straks på beboerrådskontoret i Klubben, så er der indkøb til af-tensmad, hjemme igen omkring kl. 17.00 og aftens-mad kl. 18.00. Bagefter ser vi TV i min bolig og planlægger møder, fx menighedsråd, beboerrådet samt politiske møder i Greve, Dansk Handicapfor-ening, Foreningen Sind, Haveselskabet m.m.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at være beboer?

Vi mangler noget mere tid med personalet. Det er blevet meget dårligere efter SOF’s nye beslutning om at personale og beboere ikke spiser sammen mere.

Hvordan har du det med at være alene/ sammen med mange mennesker?Jamen det gik jo ikke at være alene i København, så det at være sammen med andre til møder om emner, der har vores interesse, er noget vi helst foretrækker

9

Hvordan er dit samvær med de andre beboere i huset?Vi har kun lidt samvær i ny og næ. Vi har derimod mere samvær med administrationspersonalet omkring de faglige tiltag.

Hvordan foregår ”ud af huset” ture, udflugter og ferier i dit ’ hus’?Om foråret arrangeres sommerferieturen. For nogle år siden var vi på Læsø, men ellers har vi jo mest væ-ret på højskole. Vi har også været på ture i Tivoli, Zo-ologisk Have og Zoologisk Museum, samt andre mu-seer i hovedstaden. Vi har også været i biografen og se ”Flammen og Citronen”. Desværre koster det dob-beltpris, fordi vi skal betale for personalet. For os pensionister her på Hedelund er der derfor ikke no-get, der hedder pensionspriser med mindre man går i biografen alene, hvilket godt kan være svært. Så det med pengesager kan være svært for os beboere at hitte rede i.

Har du nogen fremtidsønsker for dit liv her på Hede-lund? I de forgangne 9 år har vi fået lov til at styre det me-ste selv. Mine fremtidsønsker skulle gerne være, at det hele kommer til at gå som det går nu. Hvis vi bliver formand for Beboerrådet betyder det samtidig, at der bliver lukket op for de øvrige medlemmer til at påta-ge sig en udvalgspost i fx Konfliktrådet, samt at næst-formanden skal være ordfører for beboerne. Det er svært at spå om fremtiden, især efter at SOF har fået ansat nogle uduelige folk, som helst så at Hedelund blev nedrevet og beboerne sat på gaden. Vi vil ikke til Københavns skydeglade osende by.

Marts 2010

Siden dette interview fik vi besked om, at Hedelund skal være flyttet til Københavns Nordvest kvarter i 2012. Der vil beboerne blive spredt i 5 mindre bocen-tre og botilbud. Alle er blevet tilbudt lejligheder de nye steder, men OC har fravalgt dette. Han flytter til en bolig på Stubberupgård i landlige omgivelser med egen have midt på sommeren.

10

2 Digte

SANGERINDE MED DEN HØJE STEMME

Pianistens skyggeover tappetmusikalske stykker som oversvømmeratmosfæren, åndenminder mig nogle gange omrolige is landskaber, andre måskebadebyer eller øde strande

Men digteren ved allerede, atdisse landskaber eksisterer kun i åndens stilhedfordi i virkeligheden er derfor mange strande medfor mange menneskersodavandsflaskerhunde og politibetjentesælgere og kystbevogtereTV aviser og reklamer:hvor meget koster show’et?For denne gang en intergalaktisk rejsesytten jordiske år, plusni måneders svangerskabog en palmetræ i have:Topografisk forskelgennem min skrivende håndog Cesar som bankerpå syntetyzer tangenter

Illusioner, krystal der reflekterersangerinden kunne ikke mereaf skader og lidelse, såhun sagde farvelog kastede sig ud af vinduet Hvil i fred.

Af Louis Guzman

Neon Banquet

Byen sender syreagtige farver, Miamiser man nedenfor vinduetbygningens tårn:lysende rør stigerhalvfjerds meter til himmelsi blåt, hvidt og rødtAmerika om natten

i radioen hører mansalsamusik sunget på spansk- (HAM) skift i skift i dialen uafbrudt punkmusik

neonbanquet mende automatiske maskiner duer ikkeman kan ikke drikke Coca Cola i Gudernes land

11

Af Christian Olsen

Christians hjørne

Når jeg føler mit liv, går ”lidt” i koks…husker jeg på min filmhelt, Michael J. Fox -for med humor og ”drengede charme”, så kær -kunne han komme igennem, enhver situation – så svær …

Og jeg husker også da, filmen var stum –at med humor, gjorde Charlie Chaplin –det samme, med sin, elskede vagabond …Charlie Chaplin, sagde også, så snildt –at en dag uden latter – er en dag, spildt…

Ja, måske, havde jeg ”glemt”, at jeg, også havde en kontanthed –og en, alvorlighed og styrke …Ja, det der i ”virkeligheden” skulle til, når noget i mit liv, føltes som en byrde …Ja, jeg ”troede”, mennesker ”hellere” ville hjælpe mig –Hvis jeg havde et smil på læben –og ikke skulle høre på, min hjælpeløse, flæben…

Men jeg har nu, ”fundet” ud af, hvis jeg alvorligt kan –fortælle om de ”skyer” der i mit liv, regner på –mit, hjerte …Så ”forstår” mennesker også – lige så alvorligt – at kunne hjælpe mig med –min, smerte

Ja, jeg forstod ikke, hvorfor de hellere, ville hjælpe, mit – Smilende, jeg …så jeg kunne, blive ved med at smile, og fortsætte –mit liv, - som en ”leg” …

Men jeg ”tror” nu, jeg ”pludselig” kan forstå –at de tænkte, hvorfor de, et smil, skulle –hjælpe, på …

Men … jeg ”tror alligevel”, at mennesker kunne være ”lidt bange” for, at hjælpe –én, der er trist – ja, at det skulle tage alt deres energi og de skulle blive trætte og føle dem – flade –til, sidst …Men … én, med ”glimt”, i øjet – der alligevel, har brug for hjælp – ville de ikke være ”bange” for, at hjælpe – men, blot gøre – dem glade …

Så igen … selvom jeg har brug for hjælp – og –er misfornøjet –så vil jeg ”sgu” alligevel prøve, at bevare, det gode, alle altid har sagt jeg har –og godt tør sige –et ”glimt” –i øjet …

Hjælp mig, jeg har fået – et ”glimt” i – i øjet …

12

Af Millie Bellina

Musik, morskab og adspredelse. Mennesker har stort set altid brugt musik som en kilde til glæde og velvære. Studenter i det gamle Grækenland anvendte den til at skabe sundhed og renhed, shamaner og klo-ge koner har brugt musik når de helbredte menne-sker, og musikken har også været en vigtig del i religi-øse ceremonier når man vil lovprise det hellige (Eh-din). Musik kan også bruges til mere jordnære aktivi-teter: Den kan fx løfte humøret, den kan berolige ved søvnbesvær eller angst. Endelig kan man også samles om musikken, hvis man har lyst til at have det hyggeligt.

SMS: Send Mere Sang. På Hede-lund har der i flere år været mulig-hed for at spille musik eller synge sammen med andre. Har man ik-ke lyst til det, kan man sagtens nyde musikken alligevel. Enten som tilskuer når Musikbutikken spiller i husene, eller når man lyt-ter til det derhjemme.

Hvad kan jeg bruge musikken derhjemme til? Musik kan bruges til skabe sit eget rum, et slags ”in-dre fristed”, hvor man kan være sig selv og slappe af (Ehdin). Hvil-ken sang eller musikstykke der fungerer bedst, er forskellig fra person til person. Hvad der lyder godt i den enes ører, får den anden til at forlade lokalet. Musik kan også anvendes ved fx søvnbesvær eller angst. Den musik, der er bedst til dette, er især lettere varianter af klassisk, jazz og po-pulærmusik. Musikken kan hjælpe, når hovedet er fuldt af tanker om ting vi skal nå – musikken kan hjælpe os med at lade tankerne vandre, når sangen spiller. (Myskja). Med andre ord kan den give os en pause.

Musik kan øge koncentrationen, hukommelsen og virke opløftende. Noget musik ser ud til at have en opkvikkende virkning. Der er fx gode erfaringer med at spille musik for mennesker om eftermiddagen og

på denne måde mindske deres behov for noget op-kvikkende som fx eftermiddagskaffen. Vil man helle-re prøve at bedre koncentrationen og hukommelsen, er det især barokmusik, der skal på afspilleren. Det kunne bl.a. være Händels ”Water Music” (Myskja).

Fordelen ved musik. Musikken er ligeglad om man er syg eller rask. Den tillader, at man udfolder sig med de ressourcer og potentialer man har (Moe), og uanset om man synger, spiller eller lytter til musikken

hjemme. Spiller man sammen med andre kan man blive i bedre humør, og måske glemme ens problemer. Det vigtigste er at få instrumenterne til at ”makke ret” eller huske sang-teksten. Det er et uforpligtende og hyggeligt musikalsk fællesskab. Mu-sikken dømmer ikke, den er neutral. Og så er den her lige og nu. Lige som livet (Jensen).

Hvornår kan vi bruge musikken? Med mp3 afspiller og høretelefoner kan man praktisk talt høre musik døgnet rundt. På den måde er det også muligt at bruge den som hjælp hvis man bliver angst når man kører med bus eller tog. Med yndlingsmu-sikken i ørene kan vi under turen

blive beroliget og få en distance fra angsten. Har Ole Lukøje travlt andetsteds, kan man lytte til et behage-ligt stykke musik i sengen, og således få lindret søvn-problemet. Det har yderligere den fordel, at det er en enkel og billig metode. Og uden bivirkninger (Mysk-ja). Er det svært at sige hvad man mener, kan man lytte til musik, som giver mod og styrke til at sige, hvad man mener. Man kan finde en tryg base i mu-sikken. Hører man stemmer, kan man lytte til en sang, hvor der bliver sunget ”gå nu væk, skrid” og be-de stemmerne om at forsvinde - eller bare tie stille i en periode (Moe).

Musik, glæde og håb. Der er ikke noget så rart som følelsen af glæde og eufori. Glæde gør at man bliver

Vild med musik

”Musik er én af Guds skønneste åbenbaringer.”

-Johann Wolfgang von Goethe, forfatter

13

Musikken øger glæder, lindrer sorg.Og derfor har de vise til alle tider dyrket

lægedommen i sang og musik

-John Armstrong, engelsk forfatter

varm og glad, og får en oplevelse af både kontakt og nærvær. Det er derfor vigtigt at man hver dag gør ting, der gør en glad (Ehdin). Hvis man fx oplever at stemmer kan blive dæmpede af musik eller sang, kan dette give en glæde, for der er håb om en stund uden stemmer. Håb er et centralt begreb i livet, uanset hvem man er og hvor man er. Håb indebærer en fore-stilling om noget bliver bedre, at der er noget at se frem til og glæde sig til. Nogle mener, at håbet er modpolen til angsten, men hvor angsten knytter sig til det værst tænkelige, drejer håbet sig om hvordan man kunne ønske sig, at ens liv skulle forme sig. Man tænker måske på en god naturoplevelse og begynder man at håbe på at man kan opleve den igen, kan man ofte mærke en følelse af glæde og af liv (Moe).

Kan musik helbrede? Musik er først og fremmest støttebehandlinger. Det kan være en måde til at få kontakt med vores følelser og kan være med til at vække livsglæden, når det bliver tydeligt for os, hvad der er vigtigt for os (Moe). Musik kan altså ikke hel-brede, men den kan støtte.

Er det nu så nemt? Det kan lyde nemt, at musik kan hjælpe en med at komme over nogle af ens problemer. Men man må være forberedt på, at man måske ikke er parat til det, det skal læres og prøves af og at det kan være hårdt arbejde. Lige som andre færdigheder i livet. Men som regel vil man blive bedre, jo mere man øver sig. Og det uanset om det drejer sig om guitarspil eller om at kunne sige sin mening i andres selskab. Eller som Alain Topor formulerer det: ”Så er det ikke muligt at vide, hvad der er muligt, før vi er begyndt at gøre det”.

KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED

Kilder Bredsdorff, Bodil: ”Børnene i Kragevig del 1, Krageungen.” København: Høst og Søn, 1993Ehdin, Susanna: ”Det selvhelbredende menneske.” Asche-houg, 2003 Jensen, Bent: ”Smerte, længsel og håb. Musikken dømmer ikke.” Kandidat i musikterapi, oplæg 14.4.2011, Herlev Hospital Moe, Torben: ”Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter. Baseret på en modifikation af Guided Imagery and Music (GIM).” 2000, AAU. Musik-terapeut og ph.d.Myskja, Audun: ”Musik som medicin” Borgen, 2005. Topor, Alain: ”Mennesker med alvorlige psykiske lidelser kan komme sig hvordan kan det gå til?” Odense Landsfor-eningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere, 2005. Cand. psyk.www.hedelund.kk.dk

14

Det kan man ikke rigtig gøre noget ved. Nogle har foreslået, at så skal man bare lade være med at gen-tage det og fokusere på det, men det er jo lidt som at sige: ”Lad nu være med at tænke på en lyserød elefant”. Det er jo helt umuligt.

Peter Vuust, hjerneforsker. ”Derfor får du en sang på hjernen” www.dr.dk/DR2/artikler/04153503.htm

Af Jacob Schelde

Når Musikbutikken spiller i de forskellige huse, er det forskellige sange, der ønskes fra gang til gang. Hver har sin favorit, men nogle numre er dog bedre til at samle til-skuerne:

I Pilehus og Lynghus er hittet ”Lille som-merfugl” med Bjørn Tidmand. I Anemonehus er afslut-ningsnummeret som regel ”Så n nogen som os” med Poul Krebs.Og generelt er der svag-hed for: ”Kald det kær-lighed” med Lars Lil-holt.

Nogle gange hører vi en sang i radioen og så går vi og nynner den resten af dagen. Men hvorfor sidder den fast i hukommelsen? Det drejer sig om gentagelser. Jo flere gentagelser, jo større er sandsynligheden for at vi vil huske den. Lige-som når man gentager et telefonnummer for at huske det.

Vores hjerne er skabt til at indkode mønstre. Hvis man forestiller sig urmennesket i urskoven, så var det meget vigtigt at man kunne genkende et mønster og genkende, hvis der var en afvigelse fra det her mønster. For vi ved, den er ufarlig, når vi kender den.

Hvad hitter på Hedelund?

Hvis nu jeg er blevet træt af at have ”Kald det kærlighed” på hjernen?

HVORFOR sidder ”Kald det kærlighed” fast?

KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED KALD DET KÆRLIGHED

15

Af Kim Larsen

Cafe Koglen lagde lokale til en hyg-gelig billardturnering.

Vi spillede makker pot i skomager, det betyder at man spiller 2 mennesker sammen. Hedelund stillede selv med 4 hold, og så kom der 2 hold fra Køge. Det var en god og hyggelig dag med start kl. 9.30. Der var gratis kaffe hele dagen, vi fik sandwich og sodavand til frokost, samt kage om eftermiddagen.Der blev talt og snakket lystigt, og det resulterede i at dem fra Køge meget ger-ne ville invitere Hedelund ned til dem for at spille en ny turnering. Så en bedre dag og et vellykket resultat kan man jo ikke bede om. Vinderne af turneringen blev Michel og Jacob fra Hedelund, så et stort tillykke til dem her fra.

Pokalen er i hus! Michel og Jacob kan næsten ikke få armene ned igen.

Gæsterne fik også en pokal med hjem. En lille en.

Billard turnering på Hedelund

16

Lad dagens pot begynde.

Det kræver koncentration at spille billard

Kort fortaltMakker pot er et spil hvor man er 2 på et hold, der spilles fra 60 point og ned til 0.I makker pot må den røde ball ikke vælte kegler eller gå i hul, og man må ikke støde kuglerne direkte ind i keglerne, men skal først ramme banden (ramme siden af bor-det). Der findes også mange andre former for billard, fx ”snooker”, ”pool” samt ”fort-sat” (med kegler).

17

Menuen lyder på Cordon Bleu, tzatziki og kar-toffelkroket, da Dan og Mette en majdag sæt-

ter sig i Gryden for at anmelde dagens ret. Som tilbe-hør vælger Mette rucola med honningristede solsikke-kerner, og Dan udpeger en salat med kål og gulerød-der til at gøre hovedretten selskab Der er endnu ikke så mange mennesker, så vi finder nemt pladser til tal-lerkenerne og os selv.

Hvor ofte kommer du i gryden?Dan: Jeg kommer her næsten hver dag. Det er nemt, maden er ok og man behøver ikke selv lave mad.

Mette: Jeg kommer her nogle gange om ugen, vil jeg tro.

Hvad er det bedste ved Gryden?Dan: Det er nemt.

Mette: De laver varieret mad, både gammeldags mad og sydlandsk inspireret mad. Der har for eksempel været kinesiske og indiske retter, som har været stærkt krydrede, det kan jeg godt lide. Jeg er ikke så vild med traditionelle retter.

Hvad synes du om dagens ret?Dan: Den var god, jeg kan godt lide dansk mad, jeg er ikke kræsen. Både kroket-

terne, cordon bleuen og tzatzikien var gode. I dag er det ok med hensyn til fordelingen mellem kød og grønt, men nogle gange er der for lidt kød, når det koster 30 kr. For eksempel når der er forårsruller, så kunne jeg godt tænke mig at man fik to i stedet for en. Men salaten er god i dag, den har en god smag. Det har nok også noget at gøre med, at jeg godt kan lide gulerødder. Kødet i dag mangler dog lidt salt.

Mette: Tzatzikien var god, den smagte af noget. Det er jo normalt at få det til lammekød, men det var og-så fint til cordon bleuen. Jeg kunne egentligt bare godt tænke mig at der var lidt mere grønt generelt. Der er godt nok rucola i dag, men den lidt bitter. Kernerne smager godt til gengæld.

Dan

Uden mad og drikke … En madanmeldelse af Millie Bellina

18

Mette

Savner du noget i gryden?Dan: At man kunne få aftensmad. Jeg kom her hver aften, men det er jo slut nu.

Mette: Jeg savner også at kunne spise af-tensmad her. Da kom jeg også hver af-ten. Men jeg synes der er lukket for tit. Ellers synes jeg ikke der mangler noget. Her er hyggeligt, det er fine blomster, bordene er rene og man kan sidde uden-for om sommeren.

19

Af Millie Bellina

Jeg skal lige prøve klokken”.Forsigtigt ryster hun den lille messingklokke. Gæ-

sterne lægger chokoladekagerne på tallerkenerne, og vender opmærksomheden mod den lille gråklædte kvinde med kort hår for enden af lokalet. På reverset sidder der en lille, hvid blomst. Hun samler hænderne foran sig, kigger rundt. ”Det er lidt mærkeligt at stå her”, indrømmer hun vemodigt. ”Men det er da dej-ligt, at klokken virker. For det passer nok, hvad Han-nelore hævder. At jeg er stille og lidt genert. Det må så være mit kors at bære rundt på.” Et øjebliks stilhed, før hun lader tankerne blive til toner: ”Ja, da jeg skul-le ansættes skulle jeg ses an af både beboerne og de kommende kollegaer, og det gik jo heldigvis godt.” Hannelore var en af de kollegaer. Den glade giver af klokken, Hannelore: ”Klokken er til den stille person, som Jette er. Men hun er mere end det, og derfor kommer jeg til at savne hende. For hvem skal nu minde mig om, at jeg er tysker og ikke har nogen humor?” Fra Erland flyder ordene om årsa-

Når det ringer ud for psykologenNæsten 10 år som psykolog blev det til for Jette Kromayer, før hun lukkede sit personlige kapitel på Hedelund. Efter blandt andet at have søsat projekter som re-covery, konfliktrådet og åben dialogmøderne, fløj Jette videre til en tilværelse uden for de gråhvide betonbygninger. Den 3. marts klinkedes glassene til hendes afskedsreception.

20

Flot ung mand Geverne spiller musik

gen til Jettes ansættelse: ”Beboerrådet syntes vi skulle have en psykolog at snakke med - og det blev så Jet-te”. Hun bliver sammenlignet med valkyrien, den kvindelige krigsånd fra mytologien. ”Valkyrien råd-gav heltene på slagmarken, og derfor skal Jette have denne her”. En gaveæske med en broche af en valky-rie dukker frem. Et skævt smil, en tak for gaven og et kram. Foruden brochen bliver Jette også begavet med ting til haven og til maven. Således bliver det midler-tidige gavebord dækket af skuffejern, blomster og planter, chokolade og vin. Og en tegning. Den lange kø af mennesker, der vil aflevere en sidste hilsen til Jette, bliver stille og roligt opløst som tiden svinder.

Selvom Jette slutter sit Hedelund kapitel, kommer fremtiden for den ”stille” psykolog ikke til at stå stille. Fremtiden vil ikke kun indeholde gode stunder med havearbejde, men også med forskellige konsulentop-gaver. Tak for tiden, og held og lykke herfra.

21

Servering med stilGrillen gøres klar

Af Kim Larsen

Sidste år til Vejle idrætsfestival var vi 7 af sted, 4 beboere og 3 medarbejdere. Vi havde 3 dejlige

dage, selvom det var en varm fornøjelse. Med en tem-peratur på ca. 27 graders varme var det dog næsten for varmt at dyrke sport omkring middagstid. Til fe-stivalen var der ca.200 deltagere fra hele landet, både fra være- og aktivitetssteder, bosteder og bofællesska-ber. I år vil Vejle idrætsfestival ligge på datoerne 29.- 30. juni og 1. juli. De planlagte aktiviteter kan ses her i tilfældig rækkefølge:

HockeyVolleyballKrolf. Er en kombination af kroket og golf.100 m løb4 x100 m løb1500 m løbKuglestødHøjdespringLængdespringMaze walk - her gælder det om at komme så tæt på en forudbestemt tid ved at gå eller løbe en rute.

En sund og varm fornøjelse”En sund sjæl i et sundt legeme”, lyder et gammel ordsprog. I dag er der mange måder at holde både sjæl og krop sund på, og hvis man tilmed har det lidt sjovt, er det heller ikke så ringe. På Hedelund er der mulighed for mange sportsaktivi-teter, men vi tager også ud til forskellige arrangementer. Her kan du læse om Vej-le Idrætsfestival, som vi var med til sidste år. Det var meningen, at vi skulle have været af sted igen i år, men på grund af få tilmeldinger springer vi over. Her kan du læse om sidste års idrætsfestival.

22

Af Millie Bellina

Der er kommet ny konstruktion i socialpsykiatrien pr. 1.1.2011. Den nye struktur betyder at der er 5 nye centre pr. 1. 1. 2011: Center Nordvest, Center Ama-ger, Center Valby, Center City og Center Nørrebro.

Brugerråd: Der skal dannes et overordnet bruger-råd til hele Center Nordvest. Det skal være en blan-ding af beboere og brugere af samværstilbuddene. Brugerrådet skal have samarbejde med og være talerør for mindre beboerråd og med være- og aktivitetscen-trene. Det skal være kontakten til Centerledelsen og dermed til Københavns Kommune. For at gøre det ”bedst muligt” er det vigtigt at bru-gerne er med til at komme med indspark og sammen med det faglige personale udvikle tingene. Finde ud af hvad mangler der for at have ”det gode liv?” Det væsentligste er tryghed og mulighed for udvikling.

Centerråd: Med tiden skal der etableres et Center-råd for hele Nordvest. Det skal have en rådgivende og vejledende funktion, og det skal være med repræ-sentanter for brugere, medarbejdere og pårørende. Der vil være overlapning i deltagere mht. brugerråd. Formål er at styrke mulighederne for at brugere i so-cialpsykiatrien kan få bedre rammer for ”det gode liv”. 2 datoer vil være af interesse i den forbindelse:

21. september 2011: Centerkonference med med-arbejdere og brugere, det skal omhandle de værdi-er, vi ønsker i det sociale arbejde.26. & 27. oktober 2011: Lands-dækkende konference i socialpsy-kiatri med brugere og medarbej-dere.

Claus Bech-Nielsen fra LAP: Idé-en med brugerrådet er, at det vil stille krav til en selv, man er f.eks. nødt til at kende rammerne for ens botilbud og bocenter, hvis man vil ændre dem. Fokus er spørgsmålet om, hvad skal der til for at det bliver Festmaden

en god dag? For at det giver mening? Alle har brug for mening i tilværelsen.

Brugerrådet kan være med til at give indflydelse på egen situation. Man skal tænke på: Hvad vil være godt at have indflydelse på i dagligdagen? Hvis der sker noget – hvordan kan det så blive bragt på plads? Man skal give sig selv lov til at have ønsker og mål, også mht. ens fysiske rammer og de dagligdags vilkår.

Indflydelsen i brugerrådet drejer sig om: fordeling af arbejdsopgaverinformere om et godt liv med sindslidelse konfliktråd/ dialogråd.

Det er svært at gøre tingene selv – også med recovery. Tingene bygges op i fællesskab, man vokser i fælles-skab. Desto flere forskellige baggrunde, desto mere vokser man.

Afrunding: Pga. det lille fremmøde blev der ikke dannet et fælles brugerråd, men i stedet en arbejds-gruppe, der skal lave grundarbejdet. Der kom forslag om 2 formænd i samme periode, så der er mulighed for at støtte op og hjælpe med at huske på hvad der er sket og skal ske. Der kom også forslag ind om at der skal etableres arbejdsgrupper der kan søge fonde, sør-ge for information til andre om sindslidelse, og job-søgning.

Nyt vedrørende brugerrådet i Nordvest

Brugerkonference

Brugerråd

BeboerrådBotilbud

BeboerrådBotilbud

BeboerrådBocenter

BeboerrådBocenter

Brugerråd ogAktivitets- og samværstilbud

Aktivitets- og samværstilbud råd

23

Musik hele ugen

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag10-12 13:30-14:30 8:30-12:00 10:30-11:30 10-11Sang og musik Syng med Musikrum Syng med Syng medi caféen Pile- og Lynghus åbent Gyvel og Gran Anemonehus14-16 14-16 12:30-17:00 13-14:30 Musikrum Musikrum Musikrum Fredagscaféåbent åbent åbent udenfor Klubben 14:30-15:30 Levende musik i caféen

Af Jacob Schelde

”Musikrummet er åbent”

Når der står at ”musikrummet er åbent”, betyder det at Jacob står til rådighed med undervisning i sang-teknik, guitar for be-gyndere, slagtøj/trommeundervisning for begynder og øvede in-troduk-tion til klaver og keyboard samt mulighed for samspil. Torsdag eftermiddag er fortrinsvis til de faste bandmedlemmer. Vi mangler i øjeblikket bassist og pianist.

Musikken på Hedelund

Lise: Det betyder alt.

VOX POP

24

O.C.: Jeg kan godt li´ de der nytårskoncerter. Altså

wienerklassisk fx Strauss. Ikke det der højtravende Bach og

Mozart.

Thomas: Det ved jeg ik-ke. Jeg kan godt li´ når I

(Musikbutikken, red.) spiller musik.

Ulla: Alt. Jeg hører blandet musik på cd fra morgen til aften. Country-musik mest.

Jens Christian: Musikken kan formidle for-

skellige stemninger; fx glæde og sorg, så man ikke brænder in-

de med dem.

Af Jacob Schelde

VOX POPHvad betyder musik for dig?

25

Kirsten Nobel

Se hvad der kom ud af årets Sund By Løb 2011. Trods festdagene på Hedelund lyk-kedes det tre af Hedelunds beboere, Harald, Lise Kroos, Jette Kamras sammen med to personaler, Elisabeth og Ebro fra team 4 at gennemføre dette populære løb, hvor Hedelund ellers plejer at være rigt repræsenteret. Tre smukke diplomer for distancen 2,5 km. dokumenterer deres deltagelse. Ny-Heden sender et stort tillykke for denne flotte indsats.

Sund by løb 2011

SUND BY LØBET 2011

MOTIONSLØB FOR BRUGERE OG MEDARBEJDERE I PSYKIATRIEN

Tirsdag den 3. maj

Løb/GangStavgangKørestol

Start og målpå Østerbro Stadion

26

27

Af Louise Petersen

I slud og regn og forår med sommer kører jeg rundt i min stol.Overalt hvor jeg kommer, hjælper alting mig med at komme frem.

Men på stedet er heldet ikke altid med mig. Der står et stort skilt på døren, men når jeg kommer ind er der dobbelte døre + håndvask uden greb. Hvordan klares det fra min kørestol?

Men for det meste tænkes der på sådan nogen som mig.Fint er det at Danmark er så velvilligt stemt med hen-syn til handicappede. For eksempel er der jo elevato-

Min bedste ven og jegLouises Linjer

rer overalt, også i busser og tog. Borde i køkkener samt i banker kan sænkes, så selv børn kan komme til.Og sådan kan man blive ved.

Vi håber på fremtiden og ikke mindst den nye bebyg-gelse vi skal indtage om kortere og kortere tid. Og så er der kun at sige held og lykke med det, også til den nye beboer. For resten kan jeg skrive at vi begyndte med en rulle-stol siden blev det en kørestol og nu, men ikke mindst, siger vi en kurvestol

Med venlig hilsen Louise

28

Hvor: Grafikken på servicegangenHvornår: Hver mandag fra 13-14Hvem: Alle der har lystHvis jeg ikke kan komme: Vi har en postkasse ved Grafikken, du kan lægge tingene i – husk at skrive navn og husHvad kan jeg komme med: Poesi, rejsebeskrivelser, tegninger, vittigheder, beskrivelser af sportsbegivenheder osv.Hvis jeg hellere vil sende det: Vores e-mail er: Nyheden.Nord-vest@gmail.com

Vi glæder os til at se dig eller høre fra dig

Redaktionsmøde i Ny-Heden

Vi ses !Særnummeret om festugen på Hedelund er på vej – hold udkig!

29

Millie Bellina

Det siges at man ikke kan købe lykke. Men derfor har man jo lov til at drømme om at stå med den store Lottegevinst i hånden. Hvad ville du så bruge penge-ne til? Vi har samlet 10 spørgsamål om bl.a. dette og andre, der kan sparke liv i samtalen eller mane til ef-tertanke. Brug dem du synes er sjovest, for eksempel under maden eller under en rygepause.

Hvis du vandt en million kroner i morgen, hvad •ville så være de første 3 ting, du ville købe når du stod med pengene i hånden?

Hvis sne havde en duft, hvilken duft ville du så •vælge?

Hvis du kunne møde en berømthed, hvem skulle •det så være?

Hvis du frit kunne tage på ferie hvorhen du vil, •hvor ville du så tage hen? Og hvorfor?

Hvilken dag på året er din favorit? •

Hvad er dit favoritudtryk? •

Hvis regnen faldt med en smag, hvad smag skulle •det så være?

Hvis du kunne vælge mellem at synge eller spille •et instrument rigtig godt, hvad ville du så helst kunne?

Hvis du selv kunne vælge din fødselsdag, hvilken •dag ville du så vælge?

Hvad er din yndlingsfilm? Kunne du finde på at •se den igen?

Hvad nu hvis …

30

Sudoku

Sudoku er en talopgave, der går ud på at udfylde de manglende felter, så både de lodrette og vand-rette rækker indeholder alle talle-ne fra 1 til 9. De små kasser med 3 gange 3 felter skal også indehol-de alle tallene fra 1 til 9. (PiSt: løsningen kommer i næste num-mer.)

31