NY

-HE

DE

Nmaj 2008 NR. 1

TEMA om mad

2

NY-HEDENRedaktører:Jacob ScheldeKirsten Nobel

InformationsmedarbejderOlaffa Rigmor Christensen

JournalisterConnie Grønbæk Jacobsen

Christian Olsen

Bladet Ny-Heden udgives til beboere, personale og administra-tion på Bocentret Hedelund, samt Socialforvaltningen med flere.

Bladet er gratis og må ikke sælges. Ønsker man flere eksemplarer, kan de rekvireres ved redaktionen i Klub Mosaik.

Redaktionen

Per-Bo Nielsen

LayoutSandra B. Jensen Klub MosaikHedelunden 432670 GreveTlf: 43958152E-mail: nyheden@yahoo.dk

Årgang 2008, blad nr. 1

IndholdLederRedaktionen

Sidste år ved denne tid udkom det første temanum-mer, og siden da er der blevet behandlet emner som: - ”Om at få det bedre”, - ”Arbejdsliv” og ”Hedelunds værdier”, og i denne udgave af Ny-heden har vi haft fokus på ”Mad”.I redaktionen har vi sagt farvel til Lene Rendboe og Peter F. Rasmussen, som begge har været bærende kræfter og ydet en stor indsats for at holde liv i Ny-heden. Tak til dem.I Klub Mosaik har den nye receptionist Per Bo Niel-sen fra Solhuset, Jacob Schelde, primus motor for musikaliteten og Kirsten Nobel, tegning/maling og blæksprutte taget over for at færdiggøre og fortsætte redaktionsarbejdet. Og du kære læser skal være mere end velkommen til at deltage i dette arbejde på tirsda-ge ml. kl. 9.30 – 12.00. Du kan også vælge at sende indlæg til redaktionen om emner, som fylder din hverdag eller som har din interesse. Formen finder vi ud af i fællesskab.Således bidrager du til at vi på Hedelund kan holde gang i en vigtig debat- og informationskultur.

Glædeligt Forår.

Leder 2Tema: Mad / Madpyramide 3Christian’s hjørne 5Kostpolitik, Anne Biener 6Fernisering på Hedelund 8Voxpop 12Madordning, Bakke og Drosselhuset 14”Gæt et ansigt” 15Spiseforstyrrelser, Maybritt Thomasen 16Generalforsamling, foreningen ”Sind” 19Lars Holger fra Gryden 20Kåring af sæsonens slider 21Kryds og tværs 22Opskrifter fra Gryden 23OC´s nyheder 24Jobannoncer 26Information om personalet 27

3

Tema: MadAf Kirsten Nobel

Den velkendte 3-delte madpyramide, som de fleste har stiftet bekendtskab med, er en genial opfindelse. Det er en model for, hvordan raske mennesker sam-mensætter en sund kost, ved at spise varieret og spise mindst fra toppen af madpyramiden, meget fra mid-ten og mest fra bunden. Kostkompasset og kostcirk-len er i denne forbindelse udeladt.Madpyramiden kan tilpasses, når der, som nu, kom-mer ny viden om sunde kostvaner.

”Brugsens” 3-lags-madpyramide fra 1976 efter •svensk model er i 2008 blevet lanceret med en opdateret udgave. Basiskosten brød, gryn og pasta i bunden er blevet grove og rige på fuldkorn. – Fedtstoffet, som tidligere lå i bunden af madpy-ramiden, var fast som smør, er nu ændret til olie og flyttet op i toppen. Det er sundest at spise monoumættet fedt; men selvom det er basiskost, skal man ikke bare spise løs fra bunden. Man skal ”kun” spise mest fra bunden, fordi vi rører os for lidt til at spise alt fra bunden.Iflg. den amerikanske ernæringsforsker Walter •Willett skal pyramiden vendes på hovedet. Den ”omvendte” madpyramide (se side 4) anbefaler et højt indtag af fedt i form af plante-olier og et lavt indtag af kulhydrater fra kartofler, pasta, ris og lyst brød. De sidstnævnte er kulhydrater med såkaldt højt glykæmisk indeks, hvilket betyder, at det er fødevarer, som hurtigt optages fra tarmen og kommer ud i blodet, så blodsukkeret stiger hurtigt. Walter Willett fremhæver vigtigheden af

daglig motion og anbefalinger om at normalvæg-ten bør holdes. Atkins´ diæt anbefaler masser af fedt kød, ost, •fløde, smør, nødder og olier; men kun meget lidt brød, ris, pasta og kartofler. Da proteiner mætter bedre end kulhydrater, spiser man mindre. Men når kroppen mangler kulhydrater kan fedtet ikke nedbrydes helt. Fedtet omdannes til ”ketonstof-fer”, som har en sultdæmpende virkning, og som kendes fra faste og pulverkure. Sulten vender til-bage, når man begynder at spise normalt igen.

Atkins-kuren er ekstrem kulhydratfattig og tillader kun 20-50 gram kulhydrat om dagen. Det svarer til, at 10 % af kalorierne må komme fra kulhydrater, hvilket svarer til én halvstor kartoffel. Fødevaresty-relsen anbefaler ikke Atkins´ diæt. Den er ifølge dem ikke i overensstemmelse med den viden, vi har om hvilke næringsstoffer, der har betydning for forebyg-gelse af livstilssygdomme som fx fedme, hjertekarsyg-domme, diabetes og visse kræftformer.Den ”omvendte” madpyramide, som godt nok er mere frigjort med fedtindtaget end de officielle anbe-falinger, foreskriver derimod et kulhydrat-indtag på 50 % af kalorierne. Iflg. den danske Fødevarestyrelse mangler der dog en solid videnskabelig dokumenta-tion for, at Willetts hypotese skal medregnes blandt årsagerne til den voksende udbredelse af fedme i USA og Danmark.

Ernæringsrådet finder heller ikke, at der er videnska-belig belæg for at fraråde stivelsesrige fødevarer som kartofler, ris, pasta og brød. Ernæringsrådet finder tværtimod grund til at fremme indtaget af især kartof-ler og fuldkornsprodukter som rugbrød og havregryn. I Danmark spiser vi betydeligt mindre af disse føde-varer, end vi gjorde før i tiden. Indtaget af kartofler er faldet fra 120 kg til 50 kg på 50 år og danskernes for-brug af rugbrød er næsten halveret i de sidste 20 år.Mht. sukker så spiser og drikker vi i gennemsnit 20 kg sukker om året. Vi får hovedsagelig sukker fra so-

4

davand, saft, slik, chokolade, kager o. lign. Det anbe-fales, at en sund kost højst bør indeholde tilsat sukker svarende til 10% af kostens energiindhold.

De 8 kostråd er derfor blevet bredere og inddrager blandt andet fysisk aktivitet:

Spis mere frugt og grønt om dagen•

Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen•

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver •

dag

Spar på sukker – især sodavand, slik og kager•

Spis kun lidt rødt kød og smør

1-2 gange dagligt mælkeprodukter

0-2 gange dagligt fisk, fjerkræ og æg

1-3 gange dagligt bælgfrugter og nødder

I rigelige mængder grøntsager

De fleste måltider grovbrød og fiberrige kornprodukter

Spis kun lidt hvide ris, hvidt brød, kartofler, pasta og søde sager

2-3 gange dagligt frugt

De fleste måltider vegatabilske olier: Oliven, raps, soya, majs,

solsikke, vindruekerne m.fl

Daglig motion og vægtkontrolDerud over bør de fleste dagligt tage mulitivitaminer og kun indtage alkohol i moderate mængder

Spis mindre fedt – især fra mejeriprodukter •

og kød

Spis varieret og bevar normalvægten•

Sluk tørsten i vand•

Vær fysisk aktiv mindst 30 min. om dagen•Til sidst skal det lige nævnes, at FN netop har udråbt 2008 til året, hvor vores gode gamle kartoffel skal sættes i højsædet. Kartoflen, der kategoriseres sam-men med ris og pasta, indeholder mange c-vitaminer. Vi skal spise ca. 200-250 g 4 dage om ugen. Serveringsideer findes på ”Kartoflens hjemmeside”.

Godt helbred og god fornøjelse!

5

Christians Digte

Min pille stod og kedede sig på hylden i et glas,Jeg slugte den nu og følte mig straks bedre tilpas.Man da den var havnet dybt nede i min stakkels mave,Satte den armen under hovedet og vidste ej hvad den skulle lave.For da den kiggede fra mine tæer og helt til min top,Straks den vidste, at den alene, slet intet ku´ stille op.Min krop var syg, fordærvet og så egentlig af helvede til ud,Og pillen måtte bruge meget mere end en enkelt spand vand og en opvredet klud.Jeg selv kunne nu mærke, jeg havde bildt mig alting ind,For jeg følte mig lige dårlig og vidste pillen slet ej, havde hjulpet en pind.

Af Christian Olsen

Christians hjørne

Jeg elsker efterår,jeg elsker vinden blæse i mit ansigt,og sparke i bladene når jeg går.

Nogen syntes efterår og vinter er triste tider,og hvorfor ikke?, de oplever jo kun regn, sne og kulde som bider.

Jeg oplever når jeg omfavnes af en andens arme,At kulden og sneen gør at de blot…bli´r ekstra varme.

En god dag vil vi altid nære glade minder om,Altid vil vi ha´ dem i hovedet,Selvom gæsterne er gået,Og stuen, den atter er tom.

Ingen vil aldrig ku´ ta´ minderne fra os om den dag.Kan glæden i en stund være forbi…er der ingen, der også kan si´e:at minderne dem, må vi ej heller ha´.

Og så lidt filosofiske tanker……

Hvis Einstein skrev digte,og H.C. Andersen teorier.Vil virkeligheden blive til eventyr,og eventyret blive til virkelighed.

Men når ingen af dem kunne…Tror jeg, det var Gud, som sagde:Hvis ikke vi kender eventyret,Bli´r vi i virkeligheden, aldrig glade.

6

På Hedelund snakkes der meget om mad. I den forbindelse har vi haft et in-terview med Centerchef Anne Biener om kostpolitikken på Hedelund. Et bocenter med 170 forskellige meninger om sund mad. Lækker og sund mad står øverst på kostplanen, som gerne skulle se dagens lys i 2009. Centerchef Anne Biener afslø-rer gerne, hvordan hun tackler den søde tand i hverdagen, og hvordan tanken om en fast kostpolitik har udviklet sig.

Siden 1. april 2003 har Anne Biener været Centerchef i Bocentret Hedelund. Hun har nøje fulgt de mange nye tiltag, som gennem tiden har udviklet sig her på stedet. I de forgangne 5 år er der dog ikke blevet lagt en decideret kostplan. På spørgsmålet om Hedelund har en fast kostpoli-tik og om hvordan den har udviklet sig, svarer Anne Biener: Vi har ingen fast kostpolitik; men vi har talt om det inden synspunktet kom frem, og vi har talt om, at vi skal lave det i 2009. Anne finder papirer frem. Der blev talt om det; men vi er ikke kommet videre. Hvis vi skal have en kostplan, skal det være for hele Hede-lund; men det er gået i sin ”moder” igen.For Hedelunds beboere er det ikke noget specielt med 170 forskellige meninger, hvor nogle spiser junkfood og andre drikker øl. Der er ikke nedfældet noget på skrift endnu fra Hedelunds side. Men planen gælder hele Hedelund og ikke kun det enkelte hus.

Når der skal vælges mad, er det vigtigste for bebo-erne, at det skal være lækkert, se lækkert ud og være sundt. Ikke noget junkfood. Vi skal have lov til at ”digte” på brødene, og der vil altid være nogle, der er utilfredse. For diabetes beboere bliver der taget hen-syn med særligt indkøbt mad.Mht. den enkelte så håber jeg ved gud, at der bliver

taget hensyn. Jeg er sikker på, at man tilgodeser dem, der har specielle ønsker, tager hensyn til dem der vil tabe sig i vægt og beboere med særlige kostvaner.Som personale skal man kunne sige, hvad der er godt og hvad der er skidt. Og i ”Gryden” skal der fx ikke være overskud. Der skal det bare køre rundt.

Anne udbryder prompte, - da vi spørger, hvor tit hun selv spiser søde sager: - Alt for tit. Det er min store last. Jeg er tit på kur ellers bliver jeg tromlefed. Jeg har en sød tand. Men jeg lever sundt i perioder, når jeg tager mig selv i nakken. Nu har jeg besluttet at løbe.Det er godt, at der er fokus på sundt mad i blade og aviser. Når kroppen har det godt, har sindet det også godt. Det er sundt at løbe. Jeg jogger og løber selv 5 - 6 km om ugen.Men et godt måltid for Anne Biener vil altid være forskellig salat, godt lyst kød – gerne kylling – og så elsker jeg dessert især is.Det er et godt måltid.

Jeg har ikke mad med hjemmefra. Jeg spiser i ”Gry-den”. Jeg synes ikke, det er dyrt at leve sundt, hvis man sætter det op imod, hvad en pose bolcher eller en pose chips koster.Med mand og tre teenagebørn kender Anne ikke sit eget madbudget. De har ikke lagt et fast budget. Hjemme hos mig er det min mand, der laver mad, og det er jeg glad for. Jeg spiser ikke ret tit ude, nu når jeg tænker mig om; men jeg har nogle gamle arbejds-kolleger, som jeg mødes med 5 gange om året, deri-blandt psykologer.

Min bedste hobby er at læse, tage på skovtur og så elsker jeg håndarbejde. Egentlig er jeg ret kedelig, for jeg har ikke flere hobbies.Anne Biener slutter af med sit motto, at være herre i eget hus, og at du selv gør noget ved det, nå du er utilfreds med noget i dit eget liv.

Kostpolitik på Hedelund “Herren i hus”

Af Per Bo Nielsen og Connie Grønbæk Jacobsen

7

“Det er Ove Nielsen fra team 4 Lynghuset, der har malet de smukke billeder, som jeg er meget glad for”

Føde er vigtig - også åndelig føde

8

Maleundervisningen har været i gang én gang ugent-ligt siden september 2007 med Kirsten Nobel i Klub Mosaik som underviser.I forbindelse med ferniseringen blev enkelte udstillere interviewet:

Interview med Karen Bagger: Jeg har malet i tre år, men også tegnet før. Oliemaling er dyrt, men papir er ikke så dyrt. Mine yndlings-motiver er mennesker og stærke farver, især blå. Man kommer i en god stemning, når man maler. - Jeg er blevet malet en gang, og det var lidt forstyrrende. Jeg investerer i lærred og maling.Jeg kan ikke sætte pris på mine egne billeder, de er et stykke af én selv. Jeg har lavet 15 billeder, men på udstillingen har jeg 2 billeder med.Karen slutter af med at fortælle at hun i øvrigt også underviser i tegning.

Interview med Helle Brydegård.Helle har malet i 20 år, og hun synes ikke det er så dyrt at male. Hun maler naturen, og kommer i bedre stemning når hun maler. Hendes yndlingsfarve er blå. Hun er selv blevet malet, og maler for hyggens skyld. På udstillingen har Helle 4 billeder med. Helle har gået på skole inde i København.

Interview med Svend Erik Lund.Svend Erik har malet i 2år, og det har kostet 1000 kr. for undervisningen og så kommer prisen på lærre-det. Han kan godt lide at male portrætter, og slapper af når han maler, hvor hans yndlingsfarve gerne er orange. Svend Erik er aldrig blevet malet; men kunne godt tænke sig at blive det. Han føler sig slet ikke professionel, og han vil kun sælge sine billeder for 800 kr., da alting et så dyrt. På udstillingen har Svend Erik 8 billeder med. I alt har han malet 16-17 stk.., og han har lært at male af sig selv.

Fernisering på Hedelunds afsluttende Maleundervisning

Svend Erik foran sine malerier

Conny foran sit værk

Helle og Karen foran Helles maleri

9Malet af Nina Nielsen

10

Malet af Svend Erik Lund

Ove Nielsen foran sine malerier

Nini med sit maleri i baggrunden

Nina fortæller om sine malerier

11

Malet af Ove Nielsen

Ulla med Svend Erik’s malerier i baggrunden

Helle, Connie, Karen, Per-Bo, Marion og Hans-Peter nyder er forfriskning

12

Michael Jensen, Rønnehuset:- Et stykke rejemad og en tatar mad er min livret. Jeg går op i sund mad og kan derfor godt lide at spise grøntsager, mælk, kærne-mælk og yoghurt.

Pina, Team 4: - Min livret er lasagne, varm kartoffelsalat,

kødboller, alle slags salater, frugt og desser-

ter.Du kan tro jeg går op i sundt mad. Jeg spi-

ser ikke kød hver dag; men proteiner som

fx kigærter. Heller ikke smør; men godt

med frugter og fisk 2 x ugentligt. – Ikke

saftevand hver gang for vand er sundt.

Af Christian Olsen og Kirsten Nobel

Her er svarene på hvad enkelte beboere har som livret, og om de går op i sund mad:

13

Ove Nielsen, Lynghuset:- Min livret er en god gammeldags hakkebøf med bløde løg, sovs og kar-tofler, og mht. sund mad …. Neeeej det går jeg ikke op i; men jeg har over-vejet at holde op med sukker.

Jørn Johansen, Rønnehuset:

- Hakkebøf og gullasch med kartof-

felmos er min livret. Jeg går egentlig

ikke op i sund mad; men hvis jeg

skulle vælge, skal det være sundt fx

økologisk.

Frank Pedersen, Kløverhuset:

- Min livret er hakkebøf med bløde

løg, og mht. sund mad så spiser jeg

fx mange grøntsager.

14

Michél hviler sig i sofaen, men vi får alligevel et inter-view med ham og Susanne Winsløw fra Team 1. Beboerne har nemlig i samarbejde med personalet, udarbejdet en ny madplan.

Hvorfor har i lavet denne madplan?“Det har igennem længere tid, været et stærkt ønske fra beboernes side. For når Gryden har lukket kan man fx få morgenmad her. Desuden slap pengene lidt hurtigt op for nogle af beboerne og så er det rart at kunne få noget mad alligevel”, udtaler Susanne Wondsløw som arbejder i Team 1.Brunch bliver serveret i Bakkehuset og aftensmaden står Drosselhuset for mandag og tirsdag.

Ny madordning i Bakke- og Drosselhus

Men hvordan fungerer det så med betalingen?“Man bliver krydset af når man har spist Brunch el-ler aftensmad og så vidt jeg ved bliver det trukket fra vores bankkonto den 1. i efterfølgende måned”, siger Michél mens han klør sig i håret. Susanne bekræfter at sådan foregår det og hun fortæller at alle beboere har givet tilsagn og skrevet under på at pengene må trækkes fra beboernes privatkonto.

Af Connie Grønbæk Jacobsen

15

Vind en middag for 2 i Gryden !

Hvem er denne person ? Vi kan afsløre at personen arbejder her på Hedelund.Skriv hvem du tror det er på en seddel. Dit eget navn skal også stå på sedlen.Hvis flere gætter rigtigt, trækker vi lod mellem de rigtige svar. God fornøjelse !

Afleveres til Jacob i Klub Mosaik inden 14 juni

“Gæt et ansigt”

16

Af journalist, Jens Christian OlsenFoto: Peter F. Rasmussen

Maybritt, siger lidt om mad og glæde.…Hele livet er der en kobling mellem mad og tilfreds-hed.Det første vi får i munden efter fødslen er mælk, og hertil bruger vi vores sutterefleks. Samtidig med at det lille barn får mad i munden, så tager det også psykisk næring til sig. Psykisk næring er omsorg, op-mærksomhed, kærlighed, varme, nænsomhed og den velkendte lyd af moderens hjerterytme.Altså består et måltid af to ting, mad og psykisk næ-ring. Det vil sige, at det lille barn bliver mæt, både i maven og i sjælen. Det samme gælder for voksne. Vi bliver mætte på en hel anderledes måde, når vi deler et måltid med nogen som vi holder af. At dele et måltid med andre er rigtig vigtigt – god stemning, duften af mad, snak – giver nydelse og åndelig føde.Så er vi som det lille barn, blevet mætte både i maven og i sjælen. Det er beroligende at putte noget i munden.… så det gør vi, cigaretter, drikke, slik, mad.Til gengæld skal vi så være opmærksom på den mængde vi indtager.At blive overvægtig handler for de fleste om, at man spiser lidt mere end man forbrænder, så det er vig-tigt at få sin motion. Få smagt på maden – ikke bare

skovle den ind. Nyd synet og duften, spis varieret og spændende mad i god balance med næringsstoffer som kroppen kan arbejde med.

Hvorfor får man så en spiseforstyrrelse?Jeg tror lige jeg vil starte med at afgrænse det med spiseforstyrrelser.Der er de egentlige spiseforstyrrelser, anorexi, bulimi og tvangsmæssig overspisning.Så er der det man kan kalde ”magelighedsovervæg-ten,” det er når man indtager lidt flere kalorier til hvert måltid, end det man forbrænder.Der er også det, der kan ligne en spiseforstyrrelse, men ikke er det, nemlig overvægt på grund af bivirk-ninger til visse psykofarmaca.Der er mange årsager til spiseforstyrrelser – man kan ikke sige præcist hvorfor nogen får en spiseforstyr-relse. Det er noget der er mange meninger om, nogle mener, det kan være en måde at tackle følelser på. f.eks. hvis man er opvokset i et hjem, hvor de følel-sesmæssige ressourcer ikke var tilstrækkelige. Der har ikke været tilstrækkeligt af, den anden del af målti-det, nemlig den psykiske næring, omsorg, kærlighed opmærksomhed. Så vil der være grobund for en evt. senere spiseforstyrrelse eller en anden ubalance i psy-ken.Der er forskellig mening om spiseforstyrrelser altid har sin rod i de tidlige forhold, eller om der er andre forhold som gør sig gældende. Der er mange krav til hvordan man skal se ud i de unge år hvor man skal finde sin identitet.For mange er det vigtig at se rigtig ud, fordi vi spejler os i det billede medieverden giver os.Man kan dele spiseforstyrrelser op i tre hovedgrupper:

Mad, glæde og spiseforstyrrelser..

Vi har i Nyheden valgt at beskæftige os med temaet, mad – og mad i Danmark er jo dejligt, men desværre hører der jo også en del om spiseforstyrrelser med – så det har vi interviewet Maybritt Tho-masen, vores psykolog på Hedelund lidt om.Maybritt har skrevet speciale om spise-forstyrrelser og personlighedsforstyrrel-ser.

17

Anoreksi er når personen bevidst sulter sig, dvs. •skærer ned på mængden af mad, dyrker overdre-ven motion, kaster op med vilje, samt misbruger afføringsmidler eller vanddrivende midler. Over-dreven afmagring kan man dø af.

Bulimi er når man spiser store mængder på kort •tid, på en tvangsmæssig måde og ikke kan stoppe igen. Når overspisningen er ovre, forsøger man at komme af med kalorierne igen. Det kan være ved at kaste op, tage afføringsmidler, vanddrivende midler, eller ved i perioder at dyrke overdreven motion. De fleste bulimikere er normalvægtige. Mange bulimikere er deprimerede i perioder.

Tvangsmæssig overspisning. Her gælder det •samme som med bulimien, men man prøver ikke at komme af med kalorierne, så resultatet bliver at der kommer for mange fedtdepoter på kroppen.

Hvordan kan der arbejdes med det?Det er meget forskelligt hvordan man arbejder med det. Hvis man selv vil gå i gang med at arbejde med sin spiseforstyrrelse, kan man for eksempel starte med at skrive dagbog. I dagbogen skriver man hvilke følelser man er i kon-takt med lige inden måltidet. Spiser jeg fordi min mave er sulten, eller spiser jeg fordi jeg er ensom, eller er det på grund af andre år-sager?Hvis man kan se et mønster i det man gør, kan man i samarbejde med kontaktpersonen gøre noget ved det. Eksempelvis forsøge at finde frem til hvad det rigtige behov er. Når man arbejder med sin spiseforstyrrelse, arbejder

“Psykisk næring er omsorg, opmærksomhed, kærlighed, varme, nænsomhed og den velkendte lyd af moderens hjerterytme”

18

man også med forståelsen for egen krop, følelser - og selvværd. Der er også mulighed for psykologisk støtte hvis der er brug for det.Man skal være opmærksom på, at det som kan se ud som en spiseforstyrrelse i nogle tilfælde kan være en bivirkning af psykofarmaca.Hvis det er en bivirkning til psykofarmaca, kan man tale med psykiateren om det. Hvis der ikke er andre muligheder medicinsk, så kan man hjælpe sig selv ved at spise mere af den mad, der har et lavt kalorieindhold og motionere lidt mere.

Hvordan opdager man en spiseforstyrrelse?Mange spiseforstyrrelser opdages ved, at andre kom-menterer, at udseendet eller adfærden er forandret, måske har man tabt sig eller man har taget på. Måske isolere man sig og har ikke længere lyst til at spise sammen med andre.Motionsvanerne kan have ændret sig påfaldende. Andre begynder måske at lægge mærke til at den spi-seforstyrrede går på toilettet lige efter måltiderne, og forsøger at kaste den mad op som lige er indtaget.Nogle har det lige omvendt, uanset hvor meget mad som kommer på bordet vil det blive spist.Heldigvis bliver mange selv opmærksom på proble-met og søger hjælp.En spiseforstyrrelse kan også opdages ved en tilfældig-hed, når lægen for eksempel spørger ind til en depres-sion.

Er der flere med psykiske problemer der har en spisefor-styrrelse?Det ved jeg faktisk ikke, jeg ved heller ikke om der er lavet undersøgelser om det.Der er måske flere mennesker med en psykisk syg-

dom, der har et problem med overvægt end gennem-snittet, men det kan skyldes flere ting. Som jeg har været inde på, så er der flere der er overvægtige på grund af psykofarmacaen, men der er også en del der er ”magelighedsovervægtige” men de hører ikke til de deciderede spiseforstyrrelser.Jeg tror det er svært at måle på. Det har lige været fremme i pressen at hver tredje dansker er overvægtig, om det er mere eller mindre end hos mennesker med en psykisk lidelse ved jeg ikke.

19

Efter et indledende foredrag af psykolog Erland Han-sen fra bocenteret Hedelunden i Hundige om forhol-dene på stedet, med efterfølgende spørgetime.

Han fortalte, at man på bocenteret arbejder efter 4 værdigrundlag: LÅNT som betyder Ligeværd og re-spekt for andres værdier, Åbenhed til lokalsamfundet og ved møder. Nærværd i til og fra valg. Troværdig-hed, tillid og ærlighed i det enkelte menneske.

Vi arbejder med Selvhjælpsgrupper. Der er salg af genbrugstøj, vi tager blodprøver. Vi har 45 beboer i arbejde med forskellige jobs til en løn af kun 20 kr. i timen. Københavns kommune har forbudt at man ry-ger på centerets fællesarealer og man må derfor nøjes med at nyde den på eget værelse. Vi bruger NADA i behandlingen til stor glæde for beboerne, den har hjulpet mange fortalte psykologen. Vi har mange forskel-lige aktiviteter, spiller musik og sport bla. Vi har et beboerråd sammensat af de forskellig teams og centerråd som består af beboer, personale og pårøren-de. Vi har en idrætsforening Idrætssind og en støtte/ venskabs-forening hvor man kan blive medlem for 50 kr. årligt og være med til at skabe bedre forhold for beboerne.

Derefter kunne vi gå over til dagsordens punkter.

Hvor Birgit fortalte at Sind har været med til at skabe grundlaget for region Sjællands sundhedsaftale og Handicap politik. Birgit har i det forløbne år modta-

get flere telefoniske henvendelser end sædvanligt. Da vi ikke fik lagt en annonce i Sind-bladet tog vi initiativ til at udsende en netop udkommet bog/hæfte sammen med indbydelsen til generalforsamlingen. Folk har taget godt mod initiativet. Et nyt byggeri i Bjæverskov bliver til noget selv om det havde skabt en del debat og røre, men det er godt at Pårørende foreningen støtter op om forslaget. Vi har modtaget flere nye medlemmer, mens vi har fået en fåtallig opsigelser af medlemskabet, således at vi nu er ca. 75 personer.

Regnskabet balancerer med 11.984 kr. Deraf går de 1,118,50 til Administration. Fra landsforeningen har vi modtaget 6.265 kr. og fra Køge-kommune til et kommende arrangement 6.000 kr.

Ved valget fik vi et nyt medlem Karin Maria Svend-sen som er fysiolog og reka-healer, til afløsning af ender ønskede at fratræde. Ellers var der genvalg til kas-sereren Kirsten Hansen fra Askerød i Hundige. Ved det kommende bestyrelsesmøde skal der findes en ny formand.

Derefter fik musik-gruppen fra Head fra Hedelunden en ½ time til at underholde i.

Således hørt af O.Christensen Sekretær i Køge-bugt.

Generalforsamling/ Årsmøde for Sind i Køge-bugt kredsen. Lørdag den 15/2 kl. 16.00

20

Måske faldt Lars Holger i Gryden som barn. Un-der alle omstændigheder finder vi ham , stadig fuld af energi, i ”Gryden” og vi har fanget ham midt i et grovbrød, til en snak om mad og sundhed.

Hvad lægger I vægt på når I laver mad?At det skal være lækkert og se lækkert ud. Desuden skal maden være sund.Mener I selv at I laver sund mad?Lars Holger: ”Ja , overvejende sund mad; gode stabi-le salater med masser af grøntsager. Vi har også nogle dage med flæskestegssandwich og pølser. Så kommer de rendende fra serviceteamet og får deres elskede flæskestegssandwich eller hotdogs. Det lokker i øvrigt nye kunder til”.Når I sælger kage og dessert, er der så også godt salg i det?Pernille: ”Ja, der er mange som har en sød tand.”Lars Holger : ”Der er faktisk rigtig meget salg i søde ting”.Er der en defineret kostpolitik som I skal arbejde ud fra?”Øh.....Ikke nedfældet fra Hedelunds side. Men be-styrelsen har sagt at der ikke skal være noget junk-food. Vi bager i øvrigt vores eget brød. Vi får lov til at ”digte på” brødet”, siger Lars poetisk.Hvad siger kunderne til jeres mad?Lars Holger: ”Der er altid nogle utilfredse her på He-delund. Det man taler mest om er jo maden”.Er salget generelt godt?Lars Holger :``Salget er generelt godt. Vi er gået lidt ned efter at team 1 er begyndt at lave brunch , men til gengæld har vi nu fået Røn og Sol som Kunder om aftenen. Vi følger med efterspørgslen og har indtil videre kapaciteten til det; vi har kapacitet til mere”.Der er hyggeligt i ”Gryden”! Er der nogle bevidste holdninger bag det?Lars Holger :``Der skal være hyggeligt med lys på bordene i den mørke tid”.

Er der andet end omgivelserne som gør det hyggeligt at være i ”Gryden”.Lars Holger : ”Det kunne være hyggeligt hvis der kom mere personale som snakkede med vores bebo-ere mens de spiste; det er jo det som er tanken”.Du nævnte før at ”Gryden” har en bestyrelse. Hvor-dan er den sammensat?”Bestyrelsen består af personale og beboere fra for-skellige teams”.Har bestyrelsen indflydelse på maden i ”Gryden”Lars Holger: ”Ja, det har den”.Har I nogle gode kostråd?”Spis groft; grønt og fedtfattigt og husk nogle protei-ner”.Hvordan får man proteiner?”Det kan man få ved at spise nødder, fisk og magert/lyst kød”.Må man få ”Grydens” hemmelige opskrifter?Lars Holger: ”Vi har ikke altid tid, men det sker vi deler en opskrift ud”.

Hygge hæver sundheden

Af Connie Grønbæk Jacobsen og Per Bo NielsenFoto af Nick Ramirez

21

“En af dem, der har knoklet i “Fyssen”, er Lisa fra Solhuset.På trods af sine besværlighe-der med at gå, møder hun flit-tigt hos Jan og træner på den nye cross-trainer.”

Kåring af sæsonens slider

22

Kryds-og-tværs

Vittighed:En præst besøgte en bondemand, som havde anskaffet sig en papegøje, der uafladeligt skreg:»Jeg er luderen Sorte Sara fra Reberbahn«.Præsten syntes, det var lidt dristigt af papegøjen at udråbe sådanne påstande, så han tilbød bondemanden, at han da godt kunne tage papegøjen med hjem og måske lære den noget andet, idet han havde tre papegøjer af samme slags, som alle sad og læste i hver sin bibel.

Bondemanden indvilligede, og præsten drog hjem til sig selv med den dristige papegøje.Da han åbnede sin dør råbte papegøjen: »Jeg er luderen Sorte Sara fra Reberbahn«, hvorefter præstens midterste papegøje udbrød:»Mine brødre, nu kan I godt lukke jeres bibler, vor bøn er hørt«.

23

Grydens enkle salatopskrift ved Grethe

Broccolisalat

Skær broccolien ud i små buketter. •Marinade:•Mayonnaise, balsamico-eddike, sukker og salt. •Hakket rødløg vendes ned i marinaden. De rå •broccoli-buketter blandes sammen med resten.Pynt evt. med stegt bacon.•

Bulgursalat med citron og forårsgrønt

Tilberedningstid: 45 minÅrstid: Forår, sommerAntal: Hovedret til 4

6 dl vand1tsk groft salt250g grov bulgur (ca. 3dl)

1 dåse kikærter i lage (ca. 400g)100g tørrede abrikoser i små tern300g sukkerærter i halve300g optøede, frosne ekstra fine ærter50g ristede pinjekerner200g Apetina 3% i tern naturel3dl grofthakket bredbladet persille1spsk olivenolie1spsk fintrevet citronskal3spsk friskpresset citronsaft1tsk groft saltFriskkværnet peber

Bring vand tilsat salt i kog i en gryde, tilsæt bulguren og kog den ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 12 min. Tag gryden af varmen og lad bulguren trække i ca. 12 min. under låg. Hæld kikærterne i en sigte og skyl dem med koldt vand. Lad dem dryppe godt af. Vend kikærterne sam-men med abrikoser, sukkerærter og de øvrige ingredi-enser. Vend bulguren i og smag til.

Servering: Anret bulgursalaten i et stort salatfad.

Opskrifter fra Gryden

24

Formålet med SOF´s Tilsynsrapport er at påse, at be-boerne får den støtte, de er berettiget til efter loven og efter de beslutninger, som udvalget har truffet.

At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på •en faglig forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen.At forebygge ved at gribe ind før mindre proble-•mer bliver større og udvikler sig til alvorlige. At medvirke til at der foretages en løbende kvali-•tetsudvikling på tilbuddene.At løn og ansættelse sker til en rimelig afregning •og at der ikke foretages tyverier på stedet.

Tilsynsførende er Per Dreibøl, Winnie Henriksen, Lise-Lotte Nielsen og Elsebeth Hytten med fokus på specifikke og aktuelle problemstillinger. Tilsynet giver råd og vejledning om forbedret samarbejde og anbefaler handlingsplaner så de omfatter tværfaglige indsatser.Hedelunden skal være opmærksom på at beboerne får deres menu udenfor spisehusets Grydens åbnings-tider. Anbefaler regelsæt omkring magtanvendelse ved løbende drøftelse i personalegruppen i de enkelte huse. Tilsynet henstiller at medicinlisterne anførers, hvad medicinen gives imod samt instruks for akut opstået sygdom og dødsfald udarbejdet straks efter opstående.Hedelunden har formuleret visionerne i udviklings-planen for 2006-08 og hér flyttet fokus fra sygdom og plejeorientering til mere udviklingsorienteret. Iflg. en resultataftale med MR-voksen i Københavns kom-mune.Tilsynet henstiller til en mere grundig rengøring i husene. Gangarealerne trænger til maling og rengø-ring. Det er tilsynets vurdering, at de små boliger og

dårlige rengøring påvirker det pædagogiske miljø. Tilsynet henstiller til øget opmærksomhed på, om be-boerne har behov for øget rengøring. Det skal fremgå af den pædagogiske handleplan.Hedelunden arbejder med aktiviteterne ud fra begre-bet Recovery, det hele menneske. Alle oplysninger om det enkelte menneske er samlet i en mappe inddelt i social- og sundhedsfaglige oplysninger og beskyttet beskæftigelse. Der samarbejdes med Greve kommune om hjælpemidler og kontakt til andre væresteder og beskyttet beskæftigelse. Det er tydeligt at Recovery-tanken er integreret på Hedelund.Tilsynet henstiller forsat til at integrerer den tvær-faglige indsats i den pædagogiske handleplan. Der er tilbud om motion og kostvejledning og oprettet en idrætsklub for beboer, personale og andre. Det er til-synets vurdering, at beboerne trives og er glade for at bo på stedet. Der er brug for at arbejde med det gode pædagogiske miljø i fællesrummene og i haverne. Personalet skal være mere opsøgende i forhold til de enkelte beboere.Beboerne har indflydelse gennem forskellige fæl-les udvalg med personalet, og indflydelse på deres dagligdag gennem handleplanerne. Det er muligt at løse små konfliktsituationer/spørgsmål inden de bliver større gennem et udvalg/råd og gøre miljøet trygt omkring misbrug og kriminalitet. Pårørende er inddraget via et Centerråd med 3 pårørende, og der afholdes arrangementer flere gange om året.Der er sket få indberetninger om magtanvendelse i 2007. Der var fremlagt tilgængeligt materiale om magtanvendelse.Flere af beboerne er i længere medicinsk behandling. Det drejer sig både om psykiske og fysiske lidelser, li-

OC’s NYHEDERAf Olaffa Rigmor Christensen

OPSUMMERING AF SOF´s TILSYNSRAPPORT marts/april 2008

af O.C.

25

gesom der gives substitions behandling mod stofmis-brug. Men medicinstatusen for hvornår medicinen sidst har været reguleret er flere år gammel. Og der mangler systematisk gennemgang af de sygeplejefagli-ge punkter som en helhedsvurdering i den sundheds-faglige dokumentation.Hedelund har i flere år modtaget folk med dob-belt diagnostiske problemer. Beboerne har brug for mere hjælp og øget tryghed udtaler personalet. Der er oprettet selvhjælpsgrupper af tidligere misbrugere. Der udarbejdes en rusmiddel-politik. Problemer med tilgang og organiseringen af det pædagogiske arbejde skal vurderes for de vanskeligst stillede misbrugere, sådan at disse får større stabilitet i dagligdagen og et mere struktureret tilbud ved behandling og aktive-ring.Hedelund skal være opmærksom på, at beboerne får de nødvendige berettigede hjælpemidler betalt af so-cialforvaltningen i de 2 kommuner. Trives personalet, skal det vurderes i det psykiske arbejdsmiljø. Der er nedsat et kompetenceudvalg, som planlægger og tilrettelægger udviklingen for en tværfaglig gruppe af pædagoger, sosu-assistenter, ergo/psykoterapeuter, sygeplejersker og psykologer samt socialrådgivere og administrativt personale samt beboer. Det drejer sig om supervision, interne/eks-terne kurser, kontaktpersonuddannelsen, Recovery, lederuddannelse, medicinhåndtering, førstehjælp og brandslukning samt forebyggelse af selvmord. Derud-over temedage. Det er tilsynets opfattelse, at der gøres meget for en løbende uddannelse, så personalet har de nødvendige kompetencer i forhold til beboernes behov.

9 principper for god service:

- i øjenhøjde med den man taler til

- Åben og klar tale øger kommunikationen

- Ti´ hånd om fejl der kan ske

- Ydmyghed over for din rolle

- Udvikling og fornyelse skal præge den offent-

lige sektor

- Brugerne skal vide, hvad der kan forventes

- Faglig dygtighed og proffessionalisme er fun-

damentet for god service

- Brug de offentlige ressourcer med omtanke.

26

JOBANNONCER Spisehuset Gryden søger flere medarbejdereGryden er et travlt spisehus, og derfor søger vi mere personale.

•Dersøges1-2beboermedarbejderetilkassefunk-tionen og mindre rengøringsopgaver mandag – fredag - kl. 8 – 10.30

•Yderligeresøges1–2beboermedarbejderetilfremstilling af mad mandag – fredag kl. 9 – 11

Lønnen ligger mellem 20 – 30 kr. i timen. Derud-over får hver medarbejder et måltid mad, når de møder.

Vi sørger alle for, at Gryden skal være et rart sted at arbejde, og der tages hensyn til medarbejdernes for-skelligheder og formåen.

Er det noget for dig? Kontakt jobkoordinator Lise Lotte

Ny–Heden søger……interesserede idémagere.

Har du idéer til artikler eller har du lyst til at fotografere og skrive, så er der brug for dig på Ny-heden.

Vi skriver om hvad der rør’ sig på Hedelund

Du behøver ikke at være journalist eller være interesseret i at skrive der er masser af andre spændende opgaver.

Vi har redaktionsmøde hver tirsdag formiddag nede i Klub Mosaik i Klublokale 1.

Er det noget for dig? Kontakt Kirsten i Klub Mosaik

STØTTEFORENINGEN HEDELUND:Alle kan blive medlem af Hedelunds Støtteforening - beboere, pårørende, ansatte og andre, der støtter foreningens formål.Støtteforeningens formål er bl.a.:At fremme tilbud og aktiviteter, der styrker brugernes selvværd, ansvarlighed og sociale færdigheder.At øge sindslidende borgeres mulighed for at klare sig selv i samfundet.At være med til at brugerne på lige fod med andre borgere sikres en bred vifte af kultur - og aktivitets-tilbud.Kontingentbetaling samt ansøgninger om pengemidler fra private og fonde er Støtteforeningens grundlag.Støtteforeningen har forskellige aktiviteter: - sejlture med ”Tøsen”, Banko-spil, kræmmermarked, skovture.Kontingentbetaling og pengemidler fra private og fonde er støtteforeningens økonomiske grundlag.Dit medlemskab af støtteforeningen – er til gavn for beboerne på Hedelund.Kontingent: 50 kr. årligt Kontingent og pengegaver Giro 88 42 93 62

INTERN INFORMATIONBEBOERRÅDETS EPRÆSENTANTER:Per E. Jensen (formand) Hedelunden 51O. Christensen (næstformand) Team 3 Kløverhuset(træffes ml. 10-11 på kontoret på Klub Mosaik gangen)

27

AnsættelserTeam/Afd. Stilling Navn Bemærkninger

Team 1 Pædagog Dan Bjerregaard

Team 2 Uudd. sosu. hjælper Christina P. Schrøder Vikariat forlænget

Adm. Fysioterapeut Jan Adam Skift fra Klub Mosaik

Rengøring Rengøringsassistent Anita V. Holm

Klub Mosaik Klubmedarbejder / om-sorgs- og pæd. medhj Leif L. Nielsen Ansat 12.03.08

Rengøring Rengøringsassistent Kartarsyna I. Andersen Ansat 14.03.08

FratrædelserTeam/Afd. Stilling Navn Bemærkninger

Team 1 Ergoterapeut Annelise K. Henriksen

Team 2 Uudd. sosu. hjælper Ellis Hemmje

Team 4 Ergoterapeut Ingrid Løvig

Team 4 Pædagog Anja Thrane

Seneste nyt om personalet

Café Koglen- åbningstider

Cafeen har åben alle dage:

Mandag 13.00-17.00Tirsdag 13.00-17.00Onsdag 15.00-17.00Torsdag 13.00-17.00Fredag 13.00-17.00Lørdag 13.00-17.00Søndag 13.00-17.00

Spisehuset Gryden- åbningstider

Morgenmad: 08.00-11.00Frokost: 11.30-13.30Aftensmad: 17.00-19.00

Der er ikke aftensmad mandag og tirsdag,og i weekenden er der ikke morgenmad og frokost.

28

Ansatte på Hedelund søges til NY-HEDENS redaktion som nyheds medarbejder i Klub Mosaik til at være til støtte og hjælp for medarbejderne. Opgaverne vil være:

At støtte beboeransatte i at skrive artikler, lave interviews, fotografere m.m.•At bidrage med en stabil arbejdsgang.•At være indstillet på at samarbejde m. beboeransatte.•At være med til at udvikle NY-HEDEN.•

For at fastholde denne arbejdsproces har vi behov for at finde områder, der er in-teressante at belyse for os på Hedelund. Det er derfor vigtigt at NY-HEDS med-arbejderen kan være:

opsøgende i forhold til nye temaer og artikler; men også selv finde interessante •områder at få belyst for os på Hedelund. med til at fastholde et udviklende NY-HEDS-team på redaktionen, hvor •lysten til at arbejde eller lære mere om IT, interviews og opsøge nye ideer og emner også vil være til stede.medudvikler på NY-HEDENS journalistik og grafik.•ansvarlig i forhold til overholdelse af deadlines, og sørge for at der udkommer •minimum 4 numre pr. år. mødestabil til redaktionsmøderne tirsdage 9.30 – 12.00.•

Der tilbydes et funktionstillæg, et stort engagement, et sted hvor alle hjælper alle, hvor kvaliteten er i højsædet, og hvor vi i høj grad gør brug af Hedelunds værdi-sæt. Hvis ovenstående har vakt din interesse og pirret din nysgerrighed hører vi meget gerne fra dig. Henv. Jacob eller Kirsten i Klub Mosaik

NY-HEDSMEDARBEJDER TIL NY-HEDEN

AR

x

nM

pp

Hs Gf T

T

yÅ

SS

æLA

R

x

n Mpp

H

s

G

f

T

T

y

Å

SS

æL

R

s

fT S

Ln

psGT

y

Å

A

AÅp S LAR

nM

p

pHs Gf T

yÅ

SS

æLA

xp

y