NYHEDSBREV 2003/2004 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK … · NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Medlemsseminar i Trondheim 25-26 september 2003 Et subjektivt referat ved Anders Nielsen,

2003/2004 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK

1

NYHEDSBREV

2003 /2004

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK 2003/2004

2

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Om foreningen |03

Bestyrelsen 2003/2004 |04

Referat fra generalforsamlingen 2003 |05

Medlemsseminar Simrisham 2004 |06

Referat fra medlemsseminar Trondheim 2003 |07

Omtale af bøger og skrifter |13

Gammel næring får nytt liv. Av Kjell H. Kittelsen |14

Nidarosdomen. Konservering av murmalerierne ogden malte klebersteinen i nordre sideskip i koret. Av Ann Meks |17

Nidarosdomens historiska mur-, puts- och fagbruk. Av Thorborg von Konow |19

Seminar på herregården Varangu i Estland uge 25-26, 2004 |28

Arbeidsteknikker & materialer ved dekorativ fasadepussto dekorative teknikker i kalk. Av Terje Berner |30

Byggnadshyttan på Gotland 2001-2002 Omtale af årshæfteAf Anders Nielsen |34


3

OM FORENINGEN

NORDISK FORUM FORBYGNINGSKALK har til formål atsprede kundskab om kalk- ogkalkprodukter samt at samleproducenter, håndværkere,rådgivere, myndigheder, fors-kere, etnologer og andre ken-dere, brugere og interesserede ikalk i byggeriet til blandt andet etårligt seminar.

NORDISK FORUM FORBYGNINGS-KALK er inspireretaf netværket „Building LimesForum“ som blev etableret istarten af 1990érne i England,Scotland og Irland.

NORDISK FORUM FORBYGNINGSKALK er ettværfagligt netværk, der blandtandet vil diskutere kalk iforbindelse med følgende:

Fremstilling:Traditionel/industriel

Anvendelse:Restaurering/nybyggeri

Udførelse :Håndværket/normer /specifika-tioner

Egenskaber:Tekniske/miljømæssige

Erfaringer:Producenter/rådgivere/hånd-værkere

Kulturhistorie:Restaureringsprincipper /autenticitet

Endvidere kan der udveksleserfaringer, afdækkes behov,præsenteres nye ideer ogforskningsresultater, samtsamarbejdes over nordiskegrænser.

NORDISK FORUM FORBYGNINGSKALK kan ikke somforening tage stilling til tekniske,politiske eller markedsmæssigeforhold.

NORDISK FORUM FORBYGNINGSKALK er organiseretsom en almindelig medlems-forening med en bestyrelse,formand og kasserer, en årliggeneralforsamling og et årligtmedlemskontingent. Bestyrelsenbestår af minimum 5 medlemmerfra de nordiske lande, valgt pågeneralforsamlingenDer afholdes mindst et stortårligt medlemsarrangement, ogværtskabet går på skift mellemde nordiske lande.

Medlemskontingent:

Medlemskab 250,00kr årStuderende 100,00kr årFirmastøttemedlemskab

500,00kr årBankforbindelser:

Sverige:Post Girot konto nr 47 50 00-6

Danmark :BG-Bank reg nr 1199 konto nr.1-680-1658

Norge:Den Norske Bank konto nr.78770815052


4

Arkitekt m.a.a.Søren VadstrupVejlemosevej 52DK 2840 HolteTlf.: +45 45 42 55 [email protected]

Sekretariat:Arkitekt m.a.a.Anne LindegaardRaadvad 40DK 2800 LyngbyTlf: +45 70 20 78 [email protected]@annelindegaard.dk

Etnolog & antikvarBritt-Alise HjelmelandForsvarsbyggP.Boks 405 SentrumN-0103 OsloNorgeTlf.: +47 23 09 36 59Fax.: +47 23 09 34 [email protected]

Arkitekt Phd.Ewa Sandström MalinowskiGöteborg UniversitetAvd. for KulturvårdBox 130S-40 530 Göteborg, SverigeTlf.: +46 31 77 34 706Fax.: +46 31 77 22 [email protected] [email protected]

Civ.ing. docentAnders NielsenHjortekærbakken 7DK 2800 Lyngby, DanmarkTlf.: +45 45 88 40 [email protected]

BESTYRELSEN 2002/2003Formand: Arkitekt ma.a. Phd.

Ola WedebrunnInst. For ByggeteknikPhillip de Langes Alle´10CDK 1435 KBH K, DanmarkTlf.: +45 32 68 60 00 lokal 6229Fax.: +45 32 68 61 [email protected]

Dr.Chemist ConsultantThorborg von KonowTUREIDAUudisraivaajantie 17F-703 Helsinki, FinlandTlf.: + 358 9 346 3702Fax.: + 358 0 347 [email protected]

RestaureringsteknikkerGeir MagnussenNidaros DomP.B.4447HospitalsløkkenN-7418 Trondheim, NorgeTlf. +47 73 89 08 00Fax. +47 90 72 74 [email protected]

HyttmästareHåkan LindkvistByggnadshyttan på GotlandStrandgatan 7S- 62157 VisbyTlf. +46 498 27 10 27Fax. +46 498 27 10 65 [email protected]


5

REFERAT FRA GENERAL-FORSAMLINGENDen 25. september 2003 kl. 17.00Øysteinshallen, Konggårds gata 1,7013 Trondheim, Norge

Generalforsamlingen blevafholdt i forbindelse medNordisk Forum for Bygnings-kalks seminar, i år arrangeret afNidaros Domkirkes Restau-reringsarbeider.

Der var 25 deltagere i general-forsamlingen.00 i Helsingør Den Gamle By iÅrhus, DanmarkReferat

1.

Valg af dirigent.Eva Modén, Linköping,blevvalgt.

2.

Beretning for det forløbneregnskabsår, 2002.

Søren Vadstrup forelagdeberetningen. Der er blevetafholdt styremøder 28.08.02,19.01.03 og 24.09.03.Der blevafholdt et meget vellykket semi-nar i Den Gamle By i Århus25.08.03 med efterfølgendeekskursion den 26.08.03. Dervar 62 deltagere. Seminaret erbeskrevet i Nyhedsbrev 2002-2003, som blev udsendt i januar2003.Søren Vadstrup informere-de desuden om, at der 1. januar2003 er sket en organisations-ændring omkring hans arbejds-plads Raadvad.Anne Lindegaard, der fungersom Kalkforums sekretær/sekre-

tariat og som også var ansat iRaadvad er heller ikke længereder. Hun fortsætter imidlertid,som sekretær sekretariat forKalkforum.Beretningen blev godkendt.

3.

Regnskab og status tilgodkendelse for det forløbneregnskabsår.Regnskab 2002 var udsendt ijanuar sammen medNyhedsbrev 2002-2003.Søren Vadstrup forelagderegnskabet, som blev godkendt.

4.

Godkendelse af bestyrelsensbudgetforslag, herunderfastsættelse af kontingent, jf.vedtægternes§8.Budgetforslaget blev forelagt påen overheadplanche.Forsamlingen skønnede, at detså forsvarligt ud, hvorefter detblev godkendt. Hermed erkontingentet uforandret 250NOK, SEK eller DKK, ca 30EURO.

5. a.

Valg af bestyrelse, jf.vedtægtens § 5 Søren Vad-strup, Anne Lindegaard, EwaMalinowski, Thorborg vonKonow og Geir Magnusson varpå valg og villige til at fortsætte.De blev alle genvalgt medakklamation.

5. b.

Valg af 2 suppleanter.


6

Elisa Heikkila, Finland, blev (omhun er villig) valgt som suppleantfor Thorborg von Konow.Mogens With, Norge, blev valgt.

5. c.

Valg af revisor og 1 revisor-suppleant.

Revisor: Ole Storgaard blev valgtmed akklamation.

Revisorsuppleant: Ann-CharlottFeldt blev valgt med akklamation.

6.

Behandling af indkomneforslag.Der var ikke indkommet nogenforslag.

7.

Eventuelt.Intet.

Referat ved Anders Nielsen

Medlemsseminar og generalforsamling 16.-17. september 2004 i Simrishamn i Skåne

Programmet kommer især til at handle om puds og mørtel og vi regner med, at besøge flereigangværende kirkerestaureringen, Glimmingehus og måske kalkovnen i Ø Tommerop. Det lokaleprogram varetages af Aina Mandahl, Hans Ponnert, Ulf Nymberg og Ola Wedebrunn, medenstilmeldinger m.v. varetages af sekretariatet i København.Teoretiske indlæg til de to formiddage er meget velkomne. Har du noget du vil fortælle om, såmå du meget gerne kontakte en af arrangørerne eller sekretariatet.Max. deltagerantal bliver 80 personer.

Der udsendes uddybende program samt indkaldelse til generalforsamlingen senere; men hardu punkter til dagsordenen er du velkommen til at fremsende dem allerede nu.

DISKUSSIONSFORUM om kalk- og kalkprodukter

Stil spørgsmål eller få svar - læg selv oplysningerom arrangementer ud på hjemmesidensewww.kalkforum.orgklikdiskussionsforum

Hydraulisk Kalkbruk

Kundkaps- och forskningslägeTillgången på kalksten medhydrauliska komponenter,naturligt cement och hydrauliskatillsatsmaterial för byggande iSverige från medeltid till nutid

LicentiatavhandlingSölve JohanssonMiljövetenskap, GöteborgUniversitet 2004ISBN 91-974985-0-5

www.nmk.miljo.gu.se


7

NORDISK FORUM FORBYGNINGSKALK

Medlemsseminar i Trondheim25-26 september 2003

Et subjektivt referat vedAnders Nielsen, civ.ing., tekn dr

Seminaret var arrangeret afNidaros Domkirkes Restaure-ringsarbejder (NDR) ved GeirMagnusson. Vi var 80 deltagere,heraf 46 fra Norge, 19 fra Sve-rige, 14 fra Danmark og 1 fra Fin-land. Prisen på seminaret varNOK 1700, inkl. medlems-kontingent for 2003 til NFBK.Arrangementerne blev afholdt iog omkring Nidaros domkirke,Ærkebispegården og NDR’sværksteder. Nidaros DomkirkesRestaureringsarbejder er enimponerende organisation med49 ansatte til at forestå og udførevedligeholdelsesarbejderne ogoplysningsvirksomheden om-

kring domkirken og det indtilliggende middelalderbygværkÆrkebispegården. Måltiderneblev indtaget på den nærliggenderestaurant „Grenaderen“. Denkan anbefales.

Torsdag den25. september

Foredrag

En kop kaffe varmede eftermorgenens regnvejr, inden vi gikind i Øysteinsalen, hvor vorformand Søren Vadstrup , bødvelkommen. Han påpegede detinteressante i, at vi holder mødei et kirkeligt anlæg, idet kalken jokom til Norden sammen medkristendommen.

Bygningsarkæolog ØysteinEkroll (N) indviede os iNidarosdomens og Erkebispe-gårdens bygnings- og restau-reringshistorie. Den store sats-ning fra Norges side på dom-kirkebyggeriet skal ses i sam-menhæng med landets nationalekamp i 1800-tallet. Nidaros-domen er i dag symbol på Nor-ges tusindårige historie og gen-vundne selvstændighed. Mankan finde en detaljeret beskri-velse af domkirken ogÆrkebispe-gården, deres histo-rie og bygningsarbejderne påwww.nidarosdomen.no.


8

De tekniske foredrag blev indledtmed en entusiastisk indføring i degamle pudsteknikker stuccolustre og stucco venetiano vedHaupts og Axel Becker (N).Råmaterialerne er læsket kalk ogmarmormel. Pudsen påføres ibegge teknikkerne i mange tyndelag, tætnes med kalksæber ogpoleres. Man kan opnå megetsmukke resultater med mangefarver og mathedseffekter.Teknikkerne bliver i dag anvendtbåde til restaurering og tilnybyggeri. Overfladerne er vand-tætte, men diffusionsåbne.

Stucco har helt tilbage til oldtidenværet anvendt til at tætnecisterner. Axel Becker fremhæ-vede, at overfladerne opfyldermenneskenes behov for at tagepå ting, som er rare at røre ved,jf. billedet. Teknikkerne er alle-rede beskrevet i oldtiden af denromerske forfatter Vitruvius. I dager det lettere at finde noget omde to teknikker ved at søgeoplysninger på internettet.

Murermester Terje Bærner (N)berettede om sine erfaringer medfacadeteknikker i kalkbaseretmørtel. I det første eksempel såvi, hvorledes et relief på et husfra 1880 blev restaureret.

Arbejdet var omstændelig medmange forskellige arbejdsgange,men resultatet var meget smukt.I det andet eksempel så virekonstruktion af en frise i densåkaldte scafitto-teknik Førstpåføres en mørk underpuds,derefter en lys mørtel, og mensmørtelen endnu er våd blivermotivet skrabet frem efter enskabelon, således at det kommertil at fremstå mørkt på lysbaggrund.

Åge Eidsæter (N) fra TrondheimMørtelverk fremlagde sit firmasproduktprogram for fabriks-fremstillet kalkmørtel til historiskebygninger.

Stig Helgestad (N) fra ResconMapei A/S fortalte om Mape-antque, Produktsystem for reha-bilitering af gammelt murværk.Disse produkter er bemærkel-sesværdige ved, at det er nyeprodukter baseret på kalk, puz-zolaner, hydraulisk kalk og til-sætningsstoffer. De er fremstilletsåledes, at de får lavt elasti-citetsmodul, bliver porøse ogbestandige. Herved bliver de for-enelige med de materialer, somer anvendt i de bygværker, somskal restaureres. Det blev nævnt,at produkterne er anvendt vedrestaureringer i Rom, bl.a.Collosæum.

Tekn dr Thorborg von Konow (F)har udført omfattendeMørtelanalyser på Nidaros-domen. I alt 21 prøver eranalyseret. Det er bemærkel-sesværdigt, så store bindemid-delindhold der er i middel-alderens mørtler, og at korn-


9

kurverne er meget enskornede.Ved mikroskopanalyserne er derfundet rekrystallisation i revner oghuller. Det betyder, at kalkmørtelikke er et en gang fastlåst mate-riale, men at det forandres medtiden under indflydelse af vand ogvarme. Thorborg von Konow harresumeret sit indlæg andetstedsi dette nyhedsbrev.

Konservator Ann Meeks (N)præsenterede en undersøgelseaf middelalderlige kalkmalerier iNidarosdomen. Man har fundeten del interessante, men megetmedtagne rester af kalkmalerierfra middelalderen. En beskrivelseaf arbejderne kan ses påInternettet på adressen:

ht tp : / /www.ecd.e thz .ch / rega l ia /r e l a t e d _ p r o j e c t s / p d f /2002_086_Nidaros_Murals_Choir_72dpi.pdf

og som artikel her i bladet.

Arkitekt Jørgen Ganshorn (D)fortalte om kalk og lerklining. IDanmark findes stadig en delhuse, hvor der er anvendt klinetog tørret ler som bærende væggeeller som udfyldning i bindings-værk. Det ler, som skal anvendestil reparationsarbejder, skal væreblandet med sand og hakkethalm eller, endnu bedre, kolort.Rent teglværksler kan ikke an-vendes. Lervægge skal beskyttesmod vejrligets påvirkning vedomhyggelig kalkning. De skal sesefter hvert år. Man kan se påhuse fra gamle dage, at man harrepareret ofte.

Civ.ing. Kirstin Balksten (S), somer doktorand ved Högskolan på

Gotland/Göteborgs Universitet,fortalte om sit igangværendeforskningsprojekt om hånd-værkets betydning for holdbarpuds. Der er opstillet et omfat-tende prøveprogram, hvor puds-typer, sandtyper, blandingstid,vandindhold, underlag og ar-bejdsteknikker indgår i under-søgelser af de forskellige puds-typers mikrostruktur og vandop-sugningsevne. Resultater for-ventes at foreligge om 1 - 2 år.

Britt AliseHjelmeland (N) , somarbejder ved Forsvarets Byg-ningstjeneste, stillede spørgs-målet Har vi de materialer oganalyser vi behøver?

Hun belyste det ved at gennem-gå analyseresultater fra tre re-staureringsprojekter på Bygning-stjenestens fredede bygværker.

Historiske undersøgelser frarestaureringen af en kalkovn påKarljohansvern Horten (EV-Lime-works) viser, at Forsvarets Bygning-stjeneste har udnyttet forekomstermed hydraulisk kalk helt siden 1600-tallet. Indledende analyseresultaterfra tre restaureringsprojekter på fre-dede bygningsværker i Foresvaretseje vidser også at de kalktyper manhar anvendt har været mere ellermindre hydrauliske. Tilsvarendematerialer er ikke længere tilg-ængelige, men man har nu startetafprøvninger med naturlig hydrau-lisk kalk, som kan leveres i stan-dardiserede trykstyrker (NHL 2,3,5og5) og som kan tilpasses dehistoriske mørtler.


10

Britt Alise berettede også framødet den 12.-13. september2003 i vor britiske søsteror-ganisation Building Limes Forum.Der havde man haft en lang,interessant session om kalk inybyggeri, hvor engelske arki-tekter ikke er bange for at satsepå kalk, men hvor det viser sig,at moderne teknik er nødvendig,hvis kalken skal hævde sig.

Besøg i Ærkebispegården

Dagens tekniske program slut-tede i Ærkebispegården. ØysteinEkroll viste os det nyrestau-rerede regalierummet, som harværet en del af ærkebiskoppensprivatbolig. Geir Magnussen visteos den meget fine udstilling, somer etableret omkring de mangerestaureringsarbejder.

Generalforsamlingenblev afholdt i Øysteinsalen. Sereferat andetsteds i Nyheds-brevet.

AftenprogramDer var sørget for føde til kropog sjæl. Først blev vi trakteretmed en dejlig orgelkoncert ikirken. Derefter var der besøg imuseet i Ærkebispegården, hvordirektør Øivind Lunde bød påchampagne og introducerede ostil det meget fine museum, somhar vundet international aner-kendelse. Sluttelig av der fælles,meget festlig middag i „Grena-deren“.

Fredag den 26. september

Dagen blev indledt med engennemgang ved Øistein Ekroll ogRune Langås af de aktuellearbejder og planer for „byg-ningsmassen“ Nidarosdomen.Herefter blev vi, opdelt i fire grup-per, ledt rundt til fire stande:

Stand 1. Kalkproduktion ved GeirMagnussen og ChristopherPennock.

I

I den gamle bygningshytte tæt påkirken er der i 1999 bygget enkalkovn, hvor NDR producererkalk til eget brug. På billedet servi Geir ved ovnen. Der var bluspå, da vi kom. Det blev fortalt, atman jævnligt har klager fra folkover den skrækkelige røg midtinde i Trondheim by. Kalkstenenkommer fra Innrøya i Nord-Trøndelag. NDR disponerer ogsåover et lager på ca. 1.500 literlæskekalk, som blev læsket i1960-erne. Denne kalk benyttestil daglig og til specialarbejder.Der var blandet mørtler af dennekalk, så deltagerne egenhændigtkunne få lejlighed til at prøve den


11

mures ind, så styrter kirken iNidaroselven.

- Hvælvingerne i domkirkens korblev totalrehabiliteret i 2002umiddelbart inden

„prinsessebrylluppet“ og fremstårnu meget smukt hvidkalkede. Inordskibet fremviste man resteraf kalkmalerier fra reformations-tiden.

Stand 3. MurværksreparationRune Langås og Øystein EkrollMurkronen i kirkens kor blev vedrestaureringen i 1890-erne muretmed cementmørtel. Oversidenblev udformet således, at vandetfra snesmeltningen ledes ned imurværket i stedet for væk.Begge dele har ledt til kor-rosionsskader på ståltagkon-struktionen og til omfattendesaltudfældninger inde og ude,hvorfor det har været nødvendigtat rekonstruere murkronen. Derer rejst stillads og overdækning,således at arbejdet kan forgå itørvejr. Projekteringen af de i-gangværende arbejder startedei 1999, samtidigt med, at man fiktildelt midler fra EU, de såkaldteRaphael-midler. Man har i denforbindelse undersøgt mørteleni de eksisterende murværk, somkan dateres til middelalderen oghelt frem til i dag (jf. Thorborg vonKonows artikel andetsteds iNyhedsbrevet). På stilladset så

lækre konsistens. Vi kom ogsåned og så kalkkulerne dybt nedei kælderen under domkirkenssøndre vestfronttårn.

Stand 2. Stjernehvælv StåleGjersvold og Atle Elverum

I

I hver af de to vestfronttårne erder et stjernehvælv. De er byggetaf ribber af profilerede klæ-bersten og kapper af teglsten. Deer pudset på begge sider oghvidtet på den synlige underside.Hvælvet i det sydlige af tårneneblev bygget i 1980-erne. Her blevmuret med KC 20/80. Hvælvet idet nordlige tårn, som vi kikkedenærmere på, blev bygget i 2000.Her blev brugt kalkmørtel afhusets egen produktion. Dettevar det sidste hvælv, som blevbygget i hele kirkens 130 årsrestaureringsperiode. På fotoetses den meget smukkke slutsteni hvælvets midte. - På vejen mel-lem de to tårne kom vi ud på gal-leriet bag vestfacaden, hvor derdels er en imponerende udsigt,dels en mængde skulpturer, somikke er synlige nedefra. Bl.a. såvi den murer, som holder densidste sten tilbage. Den må ikke


12

vi, hvorledes de enkelte gamlesten bliver skiftet ud med nye,tilhugget på NDR’s værksted.

Stand 4. Bygghytten tilknyttetNidarosdomenNDR’s værksteder, Bygghytten,er indrettet i et tidligere militærtbygningskompleks et par hun-drede meter fra domkirken. Manbeskæftiger omkring 40 per-soner, som har samlet praktisk ogteoretisk viden om bevaring afstenbygninger, således at NDRnu er, og kalder sig, et kompe-tencecenter. Man har et vældigtudendørs lager af klæbersten,den stenart kirken er bygget af.Et værksted med store stensavetager sig af opdelingen afblokkene. I stenhugger-værk-stedet foregår den videre bear-bejdning til kvadre, søjlebaser, -skafter og -kapitæler, relieffer ogskulpturer. I smedjen demon-strerede to svende, hvorledesman fremstiller beslag. Vi varinde i afstøbningsværkstedet,som sikrer formen på de figurer,som skal genhug-ges. Vi gikhastigt igennem et meget stortsnedkerværksted ind i glas-værkstedet, hvor vi så, hvor-ledes man restaurerer blyind-fattede ruder. Denne afdeling harogså en stor aktivitet for andrekirker med reparation af ruder,som er beskadiget, f.eks. ved atfolk har skudt til måls efter dem.

Foredrag

Per Martin Tvengsberg (N)informerede os om et ESTATES-projekt i Estland, som han erleder af. (ESTATES betyderExchange of SustainablePractices Through Exhibitions.)Projektet er koncentreret om detmeget forfaldne Kiltsi slot, somejes af Väike-Maarja kommune.Der skal arrangeres udstillingerom historie og restaurerings-teknik på og omkring slottet iløbet af 2004. Desuden vil man isamarbejde med Nordisk Forumfor Bygningskalk arrangere eteller flere kurser i restaurerings-teknik på slottet med estiske ognordiske deltagere.

Niels Lygaard Pedersen(D) frafirmaet NHL Kalk Danmark ApSfortalte om de hydrauliske kalkprodukter, som han markedsførerfra det franske firma St.Astier.NHL står for Naturlig HydrauliskKalk og dækker over, atkalktypen er brændt af etråmateriale, som indeholder denødvendige silikater ogkarbonater til at give denhydrauliske virkning. Man levererprodukterne NHL 2, 3,5 og 5,hvor tallene angiver dennormerede styrke efter 28 døgn.Alle produkter fremstilles af detsamme råmateriale, menstyrkeklassen bestemmes afbrændingstemperaturen.

Som afslutning takkede SørenVadstrup Nidaros DomkirkesRestaureringsarbejder for etmeget interessant og veltilrettelagt seminar.


13

OMTALE AV NYE BØKER OGSKRIFTER

HYDRAULIC LIME MORTAR for Stone,Brick and Block MasonryForfattere: G. Allen, Jim Allen, MichaelFarey, Stafford Holmes, Paul Liveseymed flere.85 sider. Utgitt av the Foresight LimeResearch Team, The University ofBristol 2003.

Hydrauliske kalkmørtler, detforsterkede kalkbruket som var kjent oganvendt i mange århundert ble i løpetav relativt kort tid erstattet av Portlandcement da dette kom i allment bruk.Kunnskaper om anvendelsesområderog hvordan man skulle brukehydrauliske mørtler forsvant dermedtidlig, kan hende 50 år før det storetradisjonsbruddet i murhåndverket på1960- og 70 tallet. I de senere år harinteressen for de hydrauliske pro-duktene, vendt tilbake. Hydraulic LimeMortar er resultat av et samarbeidmellom ulike aktører i ”kalkbransjen” iEngland, flere av dem aktive i detengelske kalkforumet (The BuildingLimes Forum). Boken gjengir bådetekniske forutsetninger for mørtler medulik sammensetning og styrke –hydraulisk kalk er nemlig ikke et ”fast”produkt! – samtidig som den gir råd ogvink om ”best practice” – hvordan deskal brukes. Avsnitt som kan interes-sere oss her i nordiske strøk er blantannet ”Temperature effects”, ”Frostresistance” og ”Sulphate resistance” deret utvalg mørtler i med utgangspunkt iNHL 2, 3,5 og 5 (Europeisk norm fornaturlig hydraulisk kalk basert på tryk-kstyrke) er rubrisert innenfor skalaer fra

Very high, High, Moderate til Low(motstandskraf t). Teknisk terminologiog engelsk språk til tross: boken errelativt lettlest med en rekke illu-strerende tabeller og foto. Stoffet vilvære svært nyttig for utøvere og andresom vil sette seg dypere inn iforutsetningene for de hydrauliskemørtlene som også har gjort sitt ”nye”inntog i de nordiske land, etter å haligget i dvale i en rekke år.

Boken kan bestilles påwww.Donhead.comISBN-nummer: 1 87339464 0Anmeldt av Britt Alise Hjelmeland

HÅNDBOK I KONSERVERING AVRUINER FRA MIDDELALDERENRedaktør Anne-Sophie Hygen,Riksantikvaren i Oslo, 2003

Heftet som kom ut i fjor, er et ledd i dennorske Riksantikvarens prosjekt”Utvikling av metoder for konserveringav ruiner fra middelalderen 2002-2003og har karakter av en håndbok. Del Iog II er i første rekke rettet motkulturminneforvaltningen og dem som”eier” ruinene. Her gis det retningslinjerfor blant annet tilstandsanalyser,planlegging, dokumentasjon ogskjøtselplaner. Del III er først og fremster rettet mot murerne som skal utføreden grunnleggende konserveringen.Håndboken anbefaler metoder sominnebærer så få og så forsiktige inngrepi ruinene som mulig. Forfatterne tarforbehold om at den endelige ”fasiten”for hvordan man skal bevare ruiner ogeldre ”grovt” murverk ikke er funnet,men manuskriptet representerer engrundig kunnskapssamling ut fradagens erfaringer og viten. Helt til sister det også gjengitt en nyttig ordlistesom definerer viktige ord og begreperinnen fagfeltet. Et standardisertloggbokskjema for dokumentasjon smtulike oppskrifter på mørtler er lagt vedsom vedlegg.

Heftet (103 sider) kan bestilles fraRiksantikvarens Arkiv, kontakt:[email protected] ellerwww.riksantikvaren.noAnmeldt av Britt Alise Hjelmeland


14

Kjell H. Kittelsen

Gammel næring får nytt liv

Asker og Bærum historielag hari snart fem år arbeidet med etkalkprosjekt der målsettingen harvært å finne frem til, nedtegneog beskrive så grundig som muligden lange kalkbrennerhistorien iAsker og Bærum. Rolf I. Riiserog undertegnede har vært ini-tiativtakere til prosjektet og på-drivere i prosessen.

Det startet med litteraturstudier.Det som fantes på norsk var be-skjedent i omfang, men vesentligi kvalitet. På engelsk og svenskvar stofftilfanget stort. Noe tyskog dansk kalkstoff fant vi også.Mye av materialet er hentet fraInternett. Når vi valgte å gå tilflere nærliggende land, var det iet forsøk på å finne frem tilhvorfra våre forfedre kunne hafått sin kunnskap om kalk-brenning. Vi tror vi har fått etsannsynlig svar på det.

Parallelt med litteraturstudierble det satt i gang omfattendearkivstudier. Riksarkivet har ståtthelt sentralt i dette arbeidet. Herhar vi funnet navngitte kalk-produsenter til kjente og ukjentemottakeregjennom flere hundre år. Privategårdsdokumenter og regnskaperhar gitt oss et vell av opplysningerfra 1800-tallet. Fra Statsarkivethar vi fått viktige data. De toLokalsamlingene ved biblio-tekene i Asker og Bærum harvært en viktig kilde til bilder ogannet stoff av lokal karakter.

Selv om vi visste at det i midtenav 1970-årene var registrert flerekalkovner og kalkovnsrester, varvi overbevist om at det var langtflere å finne. Vi startet derfor kursi fornminneregistrering medspesiell vekt på å finne og regi-strere kalkovner. Kurset omfattetogså å beskrive ovner-og ovns-rester og registrere lokalitetenepå skjema. I dag er det registrertmer enn 100 lokaliteter hvor deter brent kalk.

Det viste seg snart at mangeeldre satt inne med nedarvetkunnskap om kalkbrenning. Forå nå disse på en rasjonell måteble det satt i gang foredrags-virksomhet mot spesielle grup-per. Vi plukket i begynnelsen uteldresentre, landbruksforeningerog bondelag. Grupper som gaoss mye kunnskap tilbake. I dagdriver vi mer generell foredrags-virksomhet.

Videre har vi helt fra starten søktprofesjonell støtte. Flere per-soner ved Franzefoss Bruk harvært til stor hjelp. Innen for vårteget lag har vi to frem-ragendegeologer som vi har be-nyttet.Vårt medlemskap i Nor-diskForum for Bygningskalk hardessuten vært meget nyttig.

En prioritert oppgave helt frastarten var å grave ut ogaldersbestemme en gammelkalkovn. I 2002 var tiden inne, dagravde vi ut en mindre ovn påRingi gård i Vestre Bærumsammen med arkeologer fraAkershus fylkeskommune. Kullfra den siste brenningen viste ved


15

C14-datering at ovnen var framidten av 1600-tallet, nærmerebestemt 1640-1665. Dette var engammel ovn, men det hadde værtenda hyggeligere om det haddevært en middelalderkalkovn. Detvar det ikke, men vi skal nok finneden også!

oo0oo

En kalkbok er på trappeneI dag mener vi å ha kommet sålangt i vårt arbeid at vi har noe åfortelle andre om den omfattendeog lange kalkbrennerhistorien iAsker og Bærum. En historie somhar vært en del av hverdagen -både på godt og vondt- for byg-defolket gjennom flere hundreår.Dette har vi tenkt å gjøre i løpetav noen måneder gjennom enbok som vi har arbeidet medlenge, men som på grunn avsykdom er blitt forsinket. Denforeløpige tittelen er: „900 år medkalkbrenning i Asker og Bærum“.

Kalkstier i kulturlandskapetI tillegg til boken har vi lagt for-holdene til rette for „kalkopp-levelser“ i prosjektet „Drengsrudhistoriske veianlegg ogkulturlandskap“ i Asker. Her er detførst og fremst veianleggene sommarkeres, i alt fem øst-vestgående veitrasèr fra det eldste tilden nåværende E 18. Veiene gårgjennom et gammelt kultur-landskap med rester etter flerekalkovner. Ovnsrestene marke-res på et spesiallaget kart overområdet og omtales i en egenbrosjyre for kulturlandskapet.Prosjektet er realisert i et sam-arbeid med Veivesenet, Asker

kommune og Asker og BærumHistorielag.

I år, i 2003, har vi startet opp-arbeidelsen av en egen kalkstinord for Gjettum gård i nærtilknytning til Kolsås DælivannKulturlandskap i Østre Bærum.Langs stien ligger det rester etter5-6 gamle kalkovner. Neste år vilvi gjøre stien tilgjengelig forpublikum med orientering omtidligere tiders omfattendekalkbrenning i området. Pro-sjektet realiseres i et samarbeidmellom Bærum kommune ogAsker og Bærum Historielag.

Kalkprosjektene ved Drengsrudog Gjettum har stor betydning.Den 900 år lange kalkbrenner-tradisjonen er et viktig kultur-minne. Ved Drengsrud og Gjet-tum plasseres den inn isammenheng med annenverneverdig kultur til større op-plevelse for de mange brukerneav de to vakre kulturlandska-pene.

Ny kalkovn for nye generasjonerFor den oppvoksende slekt harvi tenkt å gå grundigere til verks.I et tett samarbeid med AskerMuseum vil historielaget lage etskoleprosjekt over temaet kalkder elevene selv skal stå forinnlæringen! Ved en nyoppførtkalkovn på Asker Museum skalelvene få brenne sin egen kalk,leske kalken, lage mørtel ogmure. Kalkovnen står sentralt iprosjektet, men elevene skal iti l legg innom en rekke„stasjoner“. Her får de ytterligereopplysninger knyttet til kalk-brenningen og ikke minst om


16

kalkens mange anvendelses-områder. Eksempelvis skal elev-ene få anledning til å studere ogta på fosiler av de utdøddedyrene i havet som la grunnlagetfor kalksteinens tilblivelse. Vedneste stasjon vil de få se en kort-film om bygdenes 900 år langekalkhistorie. (kanskje bruker vi istedet for film, en mer moderneanimasjonsteknikk). Deretterkommer vi til en stasjon somforteller hva som skjer når kalk-steinen blir brent. Den prosessenlar seg også visualisere. Påandre stasjoner kan det dreie segom å lage kalktabletter, kalk-malerier eller gipsfigurer. Kalk tiljordforbedring og kalk sommiddel til å nøytralisere „sure“vann er temaer som også kanlegges inn. Målet er at det somikke kan gjøres i praksis, skalvisualisere enten ved film, teg-ninger eller andre anima-sjonsteknikker. På den måtenmener vi å komme TV-og DVD-generasjonen i møte på densegne premisser, samtidig som viskaper en best mulig innlæ-ringssituasjon!I løpet av vinteren vil valg avtemaer bli tatt og opplegget syddsammen slik at det er klart forutprøving våren 2004.

En tenker seg også en dag 2 derelevene med buss besøker enbondekalkovn fra 1800-tallet (påRingi gård eller på Hvalstrand).Derfra går bussen til denrestaurerte kalkovnen påSlependen som er en repre-sentant for den moderne kalk-brenningen. Fra Slependen gårturen til Franzefoss Bruk der

bussen blant annet kjører inn i degamle kalkgruvene som går i 3etasjer inn i fjellet. Få vet at dendelen av Bærum ser ut som enSveitserost under overflaten!

På sikt kan det bli aktuelt å laskolene adoptere en kalkovn ellerstørre ovnsrest med et ansvar forå holde kvist og rask borte. Sliksett får man et visst engasjementrundt fornminnet.

Restaurert bondekalkovn fra 1800-tallet.

Nyoppført kalkovn til demonstrasjonsbruk spesielt beregnet for skoleundervisning.


17

Nidarosdomen - Konservering avmurmaleriene og den malteklebersteinen i nordre sideskip ikoret.Av Ann Meks

Arbeidet ble ut ført under rensingen avkoret i Nidarosdomen i anledning avvielsen av Prinsesse Martha Louise ogAri Behn våren 2002.Prosjektet som ble utført i mars 2002var et samarbeid mellom Nidaros-domens restaureringsarbeidere (NDR),Expert-Center fur Denkmalplige i Zurich(EDC) og Arkeologisk museum iStavanger (AmS)

Hvelvet med murmaleriene finner mani skipets nordre sideskip i østre hjørne.Det hører til et av de meget få gjen-værende malte overflater i bygningen.

Maleriet er dokumentert så tidlig som i1657 men regnes for å være maltca.1630.Murmaleriene er på det eneste bevartemiddelalderhvelv i koret. Det er muligat dette området er spesielt dekorert og/eller bevart fordi man antar at det er herOlav den Helliges grav finnes.Murmaleriet eksisterer i dag som frag-menter på 3 av de 9 cellene i hvelvet.Hvelvet er pusset med kalkmørtel ogmaleriet var fremstilt i al secco somforestiller røde / grønne slyngblader ogrøde og grønne blomster eller bladerpå hvit bakgrunn. Pigmentene var rødoksid, verditer og hematite i etbindemiddel som ikke er bestemt.

Tilstanden og betydningen av dettehvelvet krevde en noe mer grundigbehandling enn resten av koret. Mur-maleriet var porøst og hadde omfat-tende saltutfellingsskader forårsaket aven rekke kjemiske prosesser som følgeav tidligere lekkasjer fra taket.Store mengder salt var synlig oppå,spesielt den røde fargen, men det varogså tilfeller av bom hvor overflaten varseparert fra substratet pga. utvikling avsaltkrystaller.

I forbindelse med avdekking av mangelag med kalkmaling på 1880 tallet finnsdet kalkeringen av dekoren som viserhvordan murmaleriene kan ha sett ut.Maleriet er dokumentert så tidlig som i1657 men regnes for å være maltca.1630.Med stillas var det mulig å komme pånært hold og det ble fort bestemt å sam-le så mye informasjon som mulig ut avprosjektet.Både steinarbeidet og kalkmaleriet blerenset og underveis ble det gjort un-dersøkelser.Murmaleriet ble kun renset for overfla-diske saltutfellinger med skalpel da detville være liten bedring i forhold til renhetmed andre metoder som i tillegg villeøke muligheten for beskadigelse. Løseflak ble ytterst sparsomt konsolidert ogstørre avskallinger i pussen ble sikret ikantene med fin kalkmørtel. Den maltesteinen ble renset med deigsvamp.Ribbene og sluttsteinen hadde bevarterester av maling som ble nøye doku-


18

Nordisk Forum for bygningskalkTrondheim 25. – 26. september 2003Av Åge Eidsæther

Trondheim Mørtelverk AS har drevettørrmørtelproduksjon fra 1960 medbruk av kalk i de tradisjonelle KCmørtler. Kalkbasert mørtel ble produsertfram til 1975 da andre tilsettingsstoff tokover. Dårlig kvalitet på kalk og hvorleverandør tok forbehold om at kalkenikke måtte benyttes i pussmørtel varden direkte årsaken til at vi ikke kunnebenytte kalk i tørrmørtelproduksjonen.Produksjon av de tradisjonelle KCmørtler ble igjen startet i 1993. Mørtelprodusert til rehabilitering av eldre byggfra 1920 – 1930. Fram til 1993 var detof te benyttet sementrik mørtel som gaet meget dårlig resultat ved reha-bilitering av eldre bygg.Etter dette ble det mer aktuelt med kalk-rik mørtel til rehabilitering av også anti-kvariske bygg. Vår første leveranse iforbindelse med antikvariske bygg varKristiansten festning i Trondheim. Herble det kun levert gradert sand i stor-sekker. Utførende blandet så dette medkalk på byggeplass. Noen prosjekter blelevert på denne måten, men etter sterkeønsker fra utførende ble det en over-gang til å levere en ferdig tørrmørtelbasert på forskjellige typer kalk ogresepter. Våre kunder føler en stortrygghet ved å bruke en fabrikkframstilttørrmørtel.Utfordringen ligger ofte på korte bestil-lingstider, mange forskjellige resepterog å få aksept i det antikvariske miljøet.Tross for at kalkrik mørtel kun er en litendel av den totale produksjon har densamlede bransje både kompetanse ognoe å tilby. Ut fra de antall tonn medkalkrik mørtel er det tross alt mangekvadratmeter med rehabilitert mur bådemed positivt og negativt resultat.

I alle tilfeller kreves en god hånd-verksmessig utførelse. Dette gjelderogså ved blanding av mørtel. En dårligsandkurve kan ikke kompenseres medøkt bruk av for eksempel kalk. Godsiktekurve på sand, riktig dosering ogblandetid bør gi god mørtel. Somprodusent har vi ingen problemer medsand eller dosering av riktig mengdebindemiddel og eventuelle tilsetnings-stoff.Forskerne spår mer ekstremt vær i åre-ne som kommer, og tåler de gamle kalk-mørtler dagens klima? Skal vi rehabi-litere for framtiden eller stå fast på gam-le resepter? Dette blir nok spørsmålsom vil komme i tiden framover. Uansetter det behov for samarbeid med fokuspå mørtel og riktig utførelse. Riktigutførte rehabiliteringsprosjekter gir goderesultater med fornøyde kunder ogvakkert murverk som vil stå i nye gene-rasjoner.

mentert ved hjelp av dataprogram.Prøver av både kalkmaleriet og denmalte steinen ble tatt ut og undersøktpå laboratoriet i Zurich hvor analysenega nyttig informasjon. Det blir fort-løpende utført klimakontroll i kirke-bygningen.

ICOMOS Sweden

The 10th InternationalCongress on Deterioration andConservation of Stone27. June-02. July 2004,Stockholm, Swedenwww.stocon.se/stone2004

Conference,Lancaster 15-17.Oct. 2004Building Limes Symposium06-08 March 2005, Orlando,Floridawww.buildinglimesforum.org.uk/events


19

TUREIDA www.tureida.com

Thorborg von Konow PhD consultant

Nidarosdomens historiska mur-, puts- och fogbruk Nidarosdomens historiska mur-, puts- och fogbruk

N idarosdomen har sedan år 1030

blivit ombyggd flera gånger och restaurerats i många olika etapper efter 1860-talet. Tack vare den mycket systematiska och ingående avhandlingen om Nidarosdomen ”The Stones of Nidaros” har det varit möjligt att lägga upp ett planmässigt restaureringsprogram. Bilden Nidarosdomen 1890

Koret på den södra sidan har stått för både provtagningar, injekterings- och

ytbehandlingsförsök och nu senast har gamla svårt skadade murdelar blivit ersätta med nya uppmurningar. Ett av de svåraste problemen i Nidarosdomens murar är vatten som trängt in och salter, som delvis härstammar från cementhaltiga bruk, använda under tidigare restaureringar. Nidarosdomens murstenar är grönskiffer och täljsten med mycket olika beständighetsegenskaper. De svagaste stenarnas ytor har i ganska hög grad skadats av dessa salter. I samband med ett Raphaël forskningsprogram 1 är också de historiska bruken: mur-, fog och putsbruk analyserade. Denna rapport är ett sammandrag av analyserna på de gamla bruken. Inalles togs 21 prov från murarna under vårvintern 2000 och av dessa blev 14 prov närmare analyserade. De mest intressanta var några medeltida bruk, som fanns i de tunna fogarna mellan stenarna. De nyaste proven var från den senaste restaureringen 1910-1930 och flera prov togs från restaureringarna från 1869-1890.

1 Rapporten är ett sammandrag ur delrapporten som ingick i Raphaël II projektet: Test Restoration of Nidaros Cathedral Choir (1999 – 2000). Projektledare var FD Per Storemyr från Trondheim och andra internationella deltagare var Institut für Denkmalpflege ETH Zürich, Fachlabor für Konservierungsfragen in der Denkmalpflege, München och så Tureida i Helsingfors, där dessa brukanalyser utfördes.

_________________________________________________________________________________________________ Uudisraivaajantie 17 358-9-3463702 FIN 00730 Helsinki mobile 358-407618071 Finland e-mail [email protected]

1




2

Provtagning och litterering av brukproven på Nidarosdmen.

En del av proven var mycket små, för små för de fysikaliska analyserna. En del av provmaterialet bearbetades till tunnslip, en del planslipades och en del användes för kemisk analys. De utförda analyserna är beskrivna nedan och listan på de analyserade proverna med beskrivning på var de är tagna och relativa hårdhet är i tabell 1. Makroskopisk analys utseende och relativ hårdhet Kemisk analys bindemedel- och ballasthalter samt deras förhållande,

syralöslig kiseldioxid, kalcium- och magnesiumoxidhalt ballastens kornstorleksfördelning Analyser på tunnslip mikroskopering: ballast- och bindemedeltyp,

mikrostruktur såsom porer och -porform, sprickbildning, täthet i bindemedel etc.

Fysikaliska egenskaper öppen porositet vattensugning kapillaritetstal



Tabell 1. Mur-, fog- och pustprover tagna från koret i Nidarosdomen ( vårvintern 2000). De medeltida bruken var alla rätt spröda, men hade ändå en inre fasthet. De hårdaste proven härstammar från den senaste restaureringsperioden under början av 1900-talet. Brukens sammansättning Med kemisk analys får man fram förhållandet mellan bindemedel och ballast och halten löslig kiseldioxid (se tabell 2). Kiseldioxiden, som är i aktiv form och vid bränningen har reagerar med kalken, är ett mått på bindemedlets hydraulicitet. Finns det mellan 0,7 .. 1 % löslig kiseldioxid i bruket, eller mellan 4 och 5 % i bindemedlet, kan man anse att bruket är svagt hydrauliskt. Bland de medeltida bruken är två svagt hydrauliska (M3 och M11) och de andra två är kalkbruk. Alla andra brukprov har höga halter kiseldioxid, vilken härstammar från mycket hydrauliska kalker eller cement. Cement började redan framställas nära Oslo 1892 och innan dess gjordes naturlig hydraulisk cement (Roman cement) under 1840 – 1860 /1/. Sålunda har man vid de två senare restaureringsperioderna använt cement eller romancement i bindemedlet. Brukens sammansättning, dvs. förhållandet mellan kalk, hydrauliskt bindemedel och ballast framgår tydligare ur figur 1, där värdena är omräknade i volymförhållanden. De fyra medeltida bruken är mycket feta (bindemedelsrika), 1 : 0,5 och 1 : 1 i volymdelar. Restaureringsbruken har mera ballast i sig, (mellan 1 : 1,5 och 1 : 2,5) och de röda fälten i figur 1 (hydrauliskt bindemedel) är också mycket högre än i de medeltida.


3



Tabell 2 Resultat från den kemiska analysen på Nidarosdomens brukprov. Banalyserad är beräknad från analysdata och Bverklig beräknad utgående från förändringar vid karbonatisering och hydratisering under åldrandet. Värdena är i vikt-%.

0

0,5

1

1,5

2

2,5

M01

M03

M07

M11

M16

M21

M06

M18

M20

M19

M05

M14

M08

memed e ltidid a

1869-1869-9090

1869-1869-9090

1910-1910-3030

1869-1869-9090

bebetong

kalk hydraulisk ballast (sand)

Figur 1 Bindemedel / ballast i Nidarosdomens brukprov i volym - %. De medeltida bruken är mycket feta och restaureringsbruken visar stora variationer.


4



Brukens fuktsugning och porositet Av de fysikaliska egenskaperna som analyserades, visas här vattensugningen och kapillaritetstalen. På grund av att de flesta prov var små, kunde endast sju prov användas för mätningen. Provet vägs som torrt, varefter det ställs med den släta ytan på ett vått underlag (wettexduk) så att ca 1 mm av provet står i vatten. Provet vägs efter 1 min, 5 min, 10 min, 30 min, 60 min, 1 dag, 2 dagar och slutligen läggs provet helt under vatten för 1 dygn. Kapillärsugningen beräknas som mängd uppsuget vatten (kg) dividerat med provets yta (m²) och tid (h). Vattensugningen beräknas i vikt-% som provets vikt efter 1 dygn under vatten i förhållande till torrvikten (fig 2).

vattenupptagning vikt-%

22,1

5,8

2,8

12,5

10,6

4,5

3,8

M07

M06

M09

M16

M21

M04

M05

Figur 2 Provens vattenupptagning i vikt-%. Provet (M07) är ett rent kalkbruk, som suger mycket vatten. Mycket täta, dvs. låg vattenupptagning har fyra av proven . De översta två proven i figuren är mycket täta och de är från den senare restaureringsperioden. Genom att mäta kapillariteten får man inte bara veta hur mycket och hur fort bruket suger vatten, utan det ger också information om brukets porstruktur (Fig 3). Om det i bruket finns stora öppna porer, sugs snabbt och mycket vatten redan under de första minuterna (0-5 min). Ett sådant bruk har också svag frostbeständighet, ifall det råkar vara vattenmättat då vintern inträder. Sugs det mindre vatten under de första minuterna än under de senare (5-10 min), tyder det på ett porsystem med mera slutna porer, vilka även kan fungera som s.k. skyddsporer och frostbeständigheten är bättre. Det medeltida bruket har en snabb vattensugning och tillhör kategorin ´svag frostbeständighet`. Provet är taget från innermuren, så det har tydligen inte varit utsatt för regnvatten i samma utsträckning som de andra proven. Bra porstruktur har proven MO6 , M16 och de båda från 1900-talets restaurering M04 och M05. Dessa var mycket cementrika och hårda bruk – vilka trots bra porstruktur inte är lämpliga som restaureringsbruk.


5

med eltid a

1869-90

1869-90

1910-30

1869-90

betong



0

5

10

15

20

kap

.tal [

kg

/m²h

½]

M07 M06 M09 M16 M21 M04 M05

0-5 min

5-10 minmedeltida

1870-1890

1910-1930

Figur 3 Brukprovens kapillaritetstal (0-5 min) och (5-10 min). M07 är ett medeltida kalkbruk med mycket öppna och snabbt sugande porer. Prov M06 har det andra kapillaritets-talet högre än det första, vilket tyder på små slutna porer (skyddsporer). Ballasten Ballastens kornstorleksfördelning (siktkurvan Fig 4) fås genom siktning av återstoden efter den kemiska syraupplösningen av bruket. Det var häpnadsväckande att se, hur lika brukens ballastkurvor är, både de medeltida och de från de två restaureringsperioderna. Av detta kan man dra den slutsatsen, att sanden för bruken, från medeltiden till 1930-talet är tagen från ett och samma sandtag. Men i något av det medeltida bruket fanns bland sandkornen fossilt kalk, vilket åter tyder på att den sanden är tagen nära havet. Kornstorleksfördelningen för sanden Ramlo, svart i figuren, har under den senaste tiden använts till murbruk. Dess kurva ligger mitt i hela spektret. Sandtaget för Ramlo sanden finns i närheten av Nidarosdomen.


6



0

25

50

75

100

0,071 0,125 0,25 0,5 1 2 4 8

sikt # mm

ge

no

mg

ån

g

vik

t-%

Nid 1

Nid 3

Nid 7

Nid 11

Nid 6

Nid 16

Nid 18

Nid 20

Nid 21

Nid 5

Nid 8

Nid 14

Ramlo

medeltida

1870-1890

1910-1930

Ramlo

Figur 4 Ballastens kornstorleksfördelning i Nidarosdomens brukprov. Brukens mikrostruktur Optisk analys med planpolariserat ljus har gjorts på tunnslip av proven. Mikrostruktur så som bindemedlet, ballasten porstruktur och sprickor, är analyserad. Kalkbruken var rätt lika (Fig 5), men ett prov hade mycket bindemedel 1 : 0,5 (Fig 6) och i ett var utfälld kalciumkarbonat, sk rekristallisation tydligt synlig i sprickorna (Fig 7). Överlag var porositeten (som porer > 50 µm) i de medeltida kalkrika bruken mycket lägre än i de senare restaureringsbruken med hydrauliska bindemedel (Fig 8 och Fig 9). Ett prov från gammal betong M19 hade ännu stora icke hydratiserade klinkerkorn (Fig 10). Klinkern i modern Portlandcement hydratiserar inom några månader. Ett sammandrag på provens tunnslipanalyser är sammanställd i tabell 3.


7



Figur 6 Kalkbruk med mycket bindemedel och fossilt kalk, nere till vänster. De granna kornen är ballast. Till höger en por (svart). 4x Nikoler X

Figur 5 Kalkbruk med öppna porer och sprickor (gula i bilden). Kalken är brun och sandkornen gråa. 4x Nikoler II

Figur 7 Kalkbruk med rekristallint kalciumkarbonat i sprickorna (ljus-gult). Sandkornen gråa och ljusa. Bindemedlet gråbrunt. 4x Nikoler X

Figur 8 Restaureringsbruk med hydrauliskt bindemedel, kornet i mitten är hydrauliskt. Sandkornen granna. Bindemedlet gråbrunt. 4x Nikoler X + -platta

Figur 10 Betongprovet med det ohydratiserade klinkerkornet i mitten. 20x Nikoler X + -platta

Figur 9 Restaureringsbruk med hydrauliskt bindemedel. Porerna (gula) är runda och bindemedlet utan sprickor. 4x Nikoler X


8




9

Tabell 3 Sammandrag på resultaten från tunnslipanalyserna: typ bindemedel, karbonati-serings- och hydratiseringsgrad samt porer och sprickor. Brukanalyserna på de historiska brukproven är ett dokument över domens byggnadshistoria och de har dessutom fungerat som underlag för nya restaureringsbruk, för kommande restaureringsarbeten på Nidarosdomen. Referenser Per Storemyr, The Stoned of Nidaros An applied Weathering Study of Europe’s Northernmost Medieval Cathedral. 1997, doctor thesis, Department of Architectural History, Norwegian University of Science and Technology, Trondheim Thorborg von Konow, Raphaël II Nidaros Cathedral part: Mortar project. Januari 2001. Föredraget hölls under seminariet Nordiskt kalkforum för byggnadskalk. i Trondheim den

25.-26. september 2003.


28

Seminar på herregården Varangu,Mäike-Maarja i Lääne-Viru i Estland iuge 25+26 - 2004

Hovedformålet med seminaret er, atundervise estiske håndværkere i vær-dien af, at bibeholde de gamle tra-ditionelle håndværksmetoder og ikkeforfalde til cement, plasticvinduer, grim-me beslag m.v. Et andet formål erskaffe kontakter mellem skandinaviskeog estiske fagfolk, samt at udveksle er-faringer indenbyrdes.Der bliver teori med undervisere fra defire skandinaviske lande, samt en mas-se praktik med de estiske håndvær-kere.Foreløbigt kan det oplyses, at 1.ste ugekommer til at omhandler udvendigearbejder med puds, mørtel og kalkningog at den 2.den uge kommer til at om-handle indvendige arbejder med sam-me materialer, men også med stuk,gips, dekorationer m.v.

Teoriundervisningen tænkes gennem-ført i de gamle hvælvede kældre underVarangu og praktikken foregår i og påselve hovedbygningen. Man må væreforberedt på, at indkvarteringen, sa-nitære forhold, bespisning m.v. for-mentlig bliver temmelig spejderagtige.Hvis man er indstillet på det, så kan manfå en stor oplevelse ud af turen.

ESTATS er et fælles nordisk projekt, derhar til formål at tilvejebringe skan-dinavisk know-how og information omrestaurerings- og konserveringsteknik-ker til brug i Estland.Der vil blive udarbejdet en udstilling frahvert af de skandinaviske lande samtafholdt kurser i restaurering og kon-servering i Estland med deltagelse affagfolk fra hele norden og fra Estland.Projektet er støttet af Nordisk Kulturfondog ledes bl.a. af ejeren af herregårdenVarangu, den norske arkitekt Per MartinTvengsberg, som nu er pensioneret, harsolgt sit hus i Norge og er bosiddendehalvdelen af året i Estland. Den andenprojektholder er Meelis Joost, der erformand for Tartu Norwegian Society.Foreningen har til hovedformål, at brin-ge Estland sammen med de andrenordiske lande.Den faglige tilgang til projektet bliver demange nærmest ruinagtige herregårde,som der har været flere tusinde af iEstland og hvoraf måske højest halv-treds vil blive istandsat og overleve foreftertiden – ifølge projektholdernesvurdering. Sovjettiden har sat sinemeget tydelige spor.

Arrangørerne i Estland udsenderinvitation og program direkte tilmedlemmerne af kalkforum i løbetaf foråret.


29

Varangu er beliggende i et meget natur-skønt område af Estland med mangesjældne orkideer, flagermus, store flok-ke af sorte storke og kongeørnen kanman også være heldig at se. Der listertilmed en ung ulv rundt uden for husetom natten.


30

Arbeidsteknikker & materialerved dekorativ fasadepussTo dekorative teknikker i Kalk:av Terje Berner

Noen betrakninger:

Puss og maling på en murt konstruksjoner å anse for et offersjikt, enbeskyttende hud for konstruksjon, nor-malt gitt en estetisk utforming. Jeg hari tankene kalkpuss og kalkmaling på enfortrinnsvis kalkmurt konstruk-sjon.Dette offersjiktet et utskiftbart eller for-nybart innenfor nogenlunde forsvarligeøkonomiske rammer. ( selv i Norge ?)Dersom man sammenlikner en byg-ningskropp med menneskekroppen såer det mer omfattende og strørre om-kostninger forbundet med det å utbedreet benbrudd ,enn en sårskade i huden. Slik er detogså med bygningskropper.Konstruktive inngrep og reparasjonerer mer omfattende enn vedlikehold ogutbedring av den beskyttende hud.Derfor bør man ha jevnlig vedlikeholdav kalkpuss,kalkmaling og tilsyn medrenner og nedløp f.eks.

Mennesket har utviklet en sans som defleste andre dyrearter har grunn til åmisunne oss : den estetiske sans.(Skjønt hva skal man si om sebraen,påfuglen og mange andre arter ?)Siden tidenes morgen har mennesketdekorert seg selv,sine klær og sinefysiske omgivelser med farger ,mønstreog symboler. Dette gjelder også for deto fasader jeg skal presentere.Kombinasjonen beskyttende hud, este-tisk sans,økonomisk evne og ikke minstdet menneskelige behov for å fortelleden omkringliggende verden om Bygg-herrens egen økonomiske evne, posi-sjon,kulturelle tilhørighet osv, har medfasadenes utforming å gjøre.Selv – personlig - liker jeg de enklemidler og metoder. F. eks en slett-pus-set bakgårdfasade fra København utenornamentikk, men vakkert fargesattmed jernvitriol i en rødgulorangelig tone.En fargesetting man kan oppnå med 1kg. deigkalk,1 kg. jernvitriol og rikeligemengder med vann. Materialene koster

lite og man oppnår en vakker overflatemed rimlige midler – (dersom man serbort i fra arbeidskostnadene i detteubehagelig forjettede land hvor melk oghonning renner i strie strømmer rett ut irennestenen – men det inngår kan-hende i en slags naturgitt sammenheng;rikdom med påfølgende dekadent ødsel?).

Men om smak og behag skal det føl-gende ikke omhandle - tror jeg.

Fasadene: som skal presenteres liggerpå Oslos vestkant. Bygninger reist avmennesker med en viss økonomisk ev-ne.Fasader som vender mot det offentligerom, og som beskriver Byggherrensverdighet og posisjon - dekorerte somde er.Begge eksemplene har sin historiskeforankring i Italia.Begge eksemplene er utført på frihånd– altså ikke prefabrikkert på verkstedog montert slik som meget annenfasadedekor i gips eller en annen egnetstøpemasse, men utført på stedet, påstillaset eller „ in situ“ som man sier iden antikvariske verden.De to eksemplene er utført i teknikkermed opphav fra italiensk tradisjon.Sannsynligvis kommet hit til Norge viaomvandrende velskolerte håndverkere.Trolig fra mellomeuropa og i siste leddfra Danmark og kanhende fra Sverige,som vi i den samme historiske periodevar i union med. Man snakker om ca.1890 og de første årene av 1900-tallethva gjelder de to eksemplene somfremlegges.I Italia, et land vi med interesse for kalkvanskelig kommer utenom og har etslags forhold til, er fasaden – også denpersonlige som man medbringer heletiden – av betydning. Estetikkenvektlegges! Man går normalt sett ikkepå bar eller piazzan i tilgrisede mur-erklær. Man er velkledd og velpleid, ogkunne til forveksling likne en bankmane.l. Man avslører ikke for meget avinnholdet – som vi i Norden er meropptatt av.Mer om det skal jeg ikke uttale meg.Forhåpenligvis er det følgende avinteresse:


31

Arbeidsteknikker og materialer veddekorativ fasadepuss.

Jeg har valgt to eksempler. Mangeandre teknikker og eksempler kunneligget innenfor samme arbeidstittel.Begge eksemplene er kalkbaserte,altså med kalk som bindemiddel.

1. Frihåndmodellert fasadedekor hvorteknikken består i å bygge opp lag forlag til et ferdig ornament. (Kansammenliknes med en billedhoggersarbeid med å modellere i leire.)

2. Sgraffito: Navnet på teknikken eravledet av det italienske verbet„sgraf fiare“ som betyr skrape vekk,skravere. Forstått her skravere i freskpuss – al fresco.Hvor man i praksis skraper frem endekor i en kalkpuss bygd opp i to sjikt –to lag med forskjellig farge. (skal manbenytte sammenlikningen med enbilledhoggers arbeider her, så blir detnærmest som å hogge i sten ellerskjære i tre.Med den ene store forskjellen at skjæreman feil i en sgraffito – så kan manalltids bygge feilskjæret opp igjen –dersom det skjer innefor sammearbeidsdag.

Ornamentet fremstår som et lavt relieff.Begge eksemplene fordrerarbeidstegninger i forholdet 1:1. Såkaltkartong

• Frihåndmodellert fasadedekor.

Josefinegaten 33.3 etg. bygård, Homansbyen i Oslo.l dene formspråk, med i art nouveau.Fremstår i dag som en slags sådan,men ikke en rendyrket.(Jugend/art nouveau epoken varforøvrig den siste dekorative periodenhvor gode håndverkere f.eksstukkatører og murere kunne få utøve,eventuellt brilliere sine faglige ogartistiske/dekorative ferdigheter)Et ødelagt ornament (ca. 150x150cm).Eksisterende tilsvarende, speilvendt, irimlig brukbar stand,fungerte sommodell i gjenoppbygging.

Fasaden første gang vurdert og kost-nadsregnet 1984 - arbeidene utførthøsten 1997.Timepris :1984 kr. 130,- :1997 kr. 260,-. Kostnader fordoblet (Kr. 33.800 ex.avg.)

Tilstand: Ornament manglet. Kun fåspor, men nok til å konstantere atrelieffet hadde vært speilvendt „identisk“med det eksisterende.“Identisk“ i denforstand at utgangspunktet for beggede orginale ornamentene må ha værtden samme kartong, men med devariasjoner et frihåndsarbeidenødvendigvis blir.Sementpuss og organisk maling.Forvitret teglsten. Stor fukt iunderlaget,salter osv.En kjent verden for oss som arbeiderpraktisk.Årsak: Manglende vedlikehold og feilmaterialbruk. Lekkasjer i takrenner,storttre som kjærlig i vinden bestrøkoverflaten med sine fuktige hender.Tiltak: Kjemisk malingfjerning medhøytrykk,fjerning av sementbasert pussog tidligerer reparasjoner,utskifting avforvitret og saltbefengt tegl osv.

Frihåndsmodellert facadedekor, Adresse Josefinegaten 33, Oslo


32

Materialer:

* Mørtel til grovoppbygging :* 1del hydraulisk kalk.* 1 del hydrat kalk* 5 deler sand 0 – 4 mm* 1 del knust tegl 0 – 4 mm* Fin-mørtel til avslutning:* 1 del våtlesket kalk* 2 deler knust marmor fin.* Kaolin på „gefuhlen“

Arbeidsteknikk:Oppbygging av dekor: Grovoppbyggingpå ferdig utbedret og pusset underlag,modellert direkte i grovmørtel. Holdtfuktet,tildekket mot sol, regn og frost.(feil årstid!)Finnish ut ført i finmørtel behandlettilsvarende.Arbeidene ut ført med arbeidstegning1 : 1. Med eksisterende ornament somspeilvendt modell.

Mannskap: Tormod Schou Larsen. ca35 år. Murer, flink med teglmuring ( ivåre dager hovedsaklig benyttet somutvendig „tape´t“), hadde ingen erfaringmed kalkmørteler før han kom i vår fold,hadde tegneferdigheter/ en god strek,løste oppgaven uten problemer underveiledning. Faglig sett fått et godt løft.

Hele fasaden kjemisk renset for orga-nisk maling,utbedret i hydrauliskkalkmørtel og kalkmalt. Det amorøsetreet er felt. Zinkrenner og –nedløputbedret.Nye eiere har senere overmalt fasadenmed ikke-mineralsk maling !!Så blir det vel om noen år å starte påny igjen, men la oss håpe at det tar sålang tid at stafettpinnen forhåpentligviser overlevert andre.

• Sgraffito:En slags teknikk som oppnår sinrelieffvirkning ved hjelp av lys/mørke.Teknikken blomstret og nådde sittsprudlende vakre høye nivå i talienskrenessanse. F.eks i Firenze. Kom tilChristiania sannsynligvis i 1880/90årene. Det finnes noe relativt få spredteeksempler i dagens Oslo, hvorav ettskal omtales her. Arbeider i samme

teknikk (muligens i andre materialer?)finnes i Trodheim på Trøndelag theater.(Sgraffito også benevnt i italiensklitteratur og tradisjon som“graffito“, børikke forveksles med graffiti i moderneforstand – graffiti er et flertallsord forgraffito.Un graffito – due graffit i. Beggeteknikkene – den tradisjonelle og denmoderne har imidlertid noe mer til fellesenn navnet. Begge teknikkene basererseg på enkle kontraster,lys og mørke,ciaroscurometoder for å oppnå eniøynefallende visuell effekt. En vesentligforskjell er at den ene metoden erbestillt og forhåpentligvis betalt avByggherren, den andre blir ofte betaltfor å fjernes av d.s.)Den samme kalles i dagens norskevirkelighet for Ti l takshaver, ikkeByggherre.

Det følgende befatter seg med den mertradisjonelle metoden.

E.Sundsgate28.3 etg. bygård på Briskeby i Oslo.

Bygget: 1889-90. En hjørnegård somhenvender seg til to gateløp,samtbakgård.Fasademessig utbedret i 2002.Foruten en rikt utformet fasade med enmengde flotte detaljer finnes:En sgraffitofrise under takgesimsensom i en høyde på 60 cm løper gjennom

Sgraffiti adresse: E. Sundtsgate 2


33

gårdens gatefasader og er ca. 44 meterlang.Motiver i denne er i hovedsak: gir-landerborder med blomster-,bladverk-og fruktmotiver. Medaljonger enten medrene portretter eller enkle stilisertehoder eller symboler som murerskje/slager,syvstjerne eller vinkel/loddesnor.Portrettene „holdes“ av griffer ellerinngår som sentralmotiv mellom tospeilvendte girlanderborder. Dekoren errepetitiv og bortsett fra medaljongenesymbolske innhold ganske identisk motbegge gateløp.Frisen ved hjørneutbygget har forutenblad- og blomsterornamentikk etsirkulært sentralmotiv omkranset avkjeruber.Ved 7 buede vinduer i 3 etg. finnes totalt14 svikler med kvinnefigurer liggendelent inntil den buede vindusomramming.Under de samme vinduer er det noenenkle brystningsfelt med blad-ornamentikk.Orginalarbeidet er signert: „AntonAndersen“. Hvorvidt dansk eller norsker ikke undersøkt nærmere.

Tilstand før tiltak:Fasadene malt i en asbestfiberarmertmaling av type „Texcoate/cennitex“ ?i.h.t malermester Jens Petter Lundesom var hovedentreprenør forfasadearbeidene.En del sprekker i puss både på planeflater og på dekorative bygningsledd ogdetaljer. Relativt lite skader. Mye avorginaloverflater i godt hold. På nærthold, fra stillas gjennom malingfilmenkunne man i slepelys skimte desgrsffito-dekorerte felt.

Tiltak:Kjemisk malingfjerning medhøytrykkspyling avdekket skadene.Svært forsiktig rensemetode på de feltman kunne forvente sgraffitodekor.

Materialer:Håndverksmessig visuell analyse avmaterialene. Forsiktig knusing av enorginal pussbit. Utvasking for å skillepigmenter,bindemiddel og tilslag,farger på tilslag og kornstørrelser.

Eksperimentering og utprøving avmaterialene.

• Mørk „grov“-underpuss:

Våtlesket deigkalkKnust og siktet Labrador/BluePearl/Larvikitt 0 - 2 mmElvesand fra Kilemoen 0 - 0,5 mmKnust og siktet lettbrent tegl 0 – 2mmKnust og siktet sort marmor“Neroasolutto“Brent umbra, tørrpigment.

• Pigmenter må være kalkekte dvs.må kunne tåle det basiske miljødet inngår i uten å miste sin farge.

• Ekte jordfarger og de flestejernoxyder er kalkekte.

• Lys „ fin“ sluttpuss:

Våtlesket deigkalk Knust finsiktet marmor (dolomitt) Ekte jord fra Frankerike, oker Brent jord fra Siena

Arbeidsteknikk:

• Utbedring av underlaget inkl.fjerning av sementreperasjoner

• Utarbeide tegninger/kartog 1 : 1• Tilveieskaffelse av materialer –

blanding av disse• Eksperimentering og utprøving• Sikring av orginalarbeider

(kantsikring event. injisering)• Fukte underlaget, men ikke for

meget• Påtrekk av mørk underpuss og

skuring av dette. Tykkelse ca. 5mm

• Avvente rett tørk• Påtrekk av den lysere fine

sluttpussen – glitting av denne.Tykkelse ca 1mm

• Overføring av motivet ved hjelp avkartong og kalkerverktøy

• Skjæring av konturene av motivetinn til mørk bunn

• „Sgraf fiare“ skrape vekkoverflødig lys puss til relieffetfremstår.


34

Øvrige arbeider:Rens av orginaldekor for sement, or-ganisk maling og kaseinrester.Innbøting av manglende puss.Oppfrisking av utviskede detaljer medpigmentert sterkt fortynnet kalkmelk– nærmest kalkvann.Kalkvannsfixering av arbeidene.

Årstiden og Tiltakshavers økonomistoppet arbeidene.Det er ut ført utbedring / restaurering av32 m. frise av totalt 44 m.Det gjenstår 14 svikler, 12 m. frise og 7brytningsfelt.

BYGGNADSHYTTAN PÅ GOTLAND2001 - 2002Anmeldt af Anders Nielsen

Stiftelsen „Byggnadshyttan på Gotland“ eret værksted oprettet af statslige, kom-munale, kirkelige og privateorganisationer med det formål at vedli-geholde og reparere Gotlands 90 mid-delalderkirker, Visbys ringmur og ruinerog andre kulturhistorisk interessantebygninger på Gotland. Virksomheden har22 ansatte. Dens virksomhed i 2001 -2002 er beskrevet i en årsberetningudgivet i Visby 2003.

I den første artikel redegør chefen,hyttmästare Håkan Lindkvist, for stif-telsens aktiviteter. Man har eget sned-kerværksted, glarmesterværksted, kon-servatoratelier foruden de nødvendigemandskabs- og lagerbygninger. Man harogså egen produktion og salg af kalk ogkalkprodukter.Man har udført restaureringsarbejder pået stort antal kirker og profane huse. Manfår et godt indtryk af de megetomhyggelige dokumentationsarbejdersom udføres i forbindelse med de enkeltearbejder. Byggnadshyttan er ogsåforpligtet på undervisning og viden-

formidling. Man har et doktorandprojekt igang om udvikling af kvalitetskalkmørtelog har anordnet et udredningsprojekt omstyring af klimaet i kirkerne.

Ejeren af huset „Kaplanen 6 i Visby“redegør for restaureringen af deindvendige snedkerarbejder og over-fladebehandlinger i hans middelalderhus.

Arkitekt Jan Utas redegør for et afByggnadshyttans største arbejder iperioden, „Restaureringen af Fårö kyrka2000 - 2002“. Inden man går i gangudføres en omhyggelig kortlægning afkirkens bygningshistorie. Man harrepareret både udvendigt og indvendigt:Tegltag på kirkeskibet, paptag på tårnet,puds på de udvendige vægge og deindvendige hvælvinger og maling aftræværk og inventar.

Håkan Lindkvist beskriver „Ombyggnadav ett fritidshus vid Verkegårds på Fårö“.Huset er fra 1800-tallet, bygget i kalksten.Projektet er et eksempel på, hvorledesman har fået karakteren i det gamle hustil at medvirke til et smukt bomiljø. Eninteressant oplysning er, at entreprisenblev udført på grundlag af en„incitamentsaftale“. Den er udformetsåledes, at både bygherre og entreprenørhar interesse i og mulighed for at påvirkeden endelige pris. Begge parter bliverenige om en rimelig vurdering af, hvadprojektet skal koste, en „riktpris“. Herefterudføres arbejdet i løbende regning, påtimeløn. Ved slutafregningen delesbesparelse eller fordyrelse i forhold tilriktpriset solidarisk mellem bygherre ogentreprenør.

Tor Broström arbejder med „Klimatstyringi kyrkor“ og beskriver i sin artikel, hvor-ledes man kan styre den relative luft-fugtighed ved at regulere på rum-temperaturen. Til forsøget har man opførten minikirke på 13 kvadratmeter med 80cm tykke mure. Det opnåede resultat erså overbevisende, at man har installeretden afprøvede udrustningstype i dennyrenoverede Fårö kirke.

Et interessant og idegivende årsskrift,som kan fås på Byggnadshyttans kontori Visby.

Documents

NYHEDSBREV 2003/2004 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK … · NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Medlemsseminar i Trondheim 25-26 september 2003 Et subjektivt referat ved Anders Nielsen,