NyhedsbrevJuni 2013

Læs Nyhedsbrevet on-line:

http://libreofficedk.blogspot.dk/

Denne gang kan du læse omIT på skoleskemaet.....................................................1

Programmering?.....................................................1GNU/Linux på læreruddannelsen...............................2Studentereksamen uden Microsoft..............................2LibreOffice 4.1............................................................2Google Summer of Code............................................2LibreOffice til Android...............................................3Nasa skifter til Linux..................................................3Nyhedsbrevet..............................................................3Stavefejl i stavekontrolden?........................................3Spændende nye designtiltag........................................3 Tips: Store dokumenter..............................................4

Planlæg arbejdet.....................................................5Skabeloner og afsnitstypografier............................5

Tips: Sjældent brugt....................................................5Titelside..................................................................5Kommentarer..........................................................6

Releaseplan.................................................................7Sociale medier.............................................................7

Facebook................................................................7Google+..................................................................7

Donationer..................................................................7LibreOffice shop.........................................................7

IT på skoleskemaetDen seneste tids debat om IT i skolerne har fået mange forskellige interessenter ud af busken. Og jeg vil da ikke undlade at komme med min egen mening om sagen også:

Selvfølgelig skal vi det!

Men lad os lige tøve lidt, for hvad er det vi gerne vil?

Her er mit bud:

De gængse "fag" som f.eks. tekstbehandling, regneark billedbehandling o.s.v. skal indgå som en integreret del af den daglige undervisning. Eleverne i 6-7 klasse kan sagtens begynde at lære lidt om de mere avancerede muligheder i f.eks. tekstbehandling. Det forudsætter blot at lærerne er klædt godt nok på til det. Men det forudsætter også en anden ting, nemlig at læringsmidlerne (bøgerne) indrettes derefter.

Det vil desuden være naturligt at inddrage IT mere i andre fag, f.eks. geografi og biologi. Hvorfor er f.eks. OpenStreetMap (http://www.osm.org) og Wikipedia (http://da.wikipedia.org) ikke kommet på skoleskemaet endnu? Altså ikke kun det at bruge det, men også at bidrage med input?

Men allerede fra de små klasser bør der være konkrete fag, som tager fat på emner som privatliv, netikette (opførsel), rettigheder. Desuden de lidt mere tekniske kundskaber som f.eks. backup og brug af USB-lagring (sikker fjernelse af hardware o.s.v.).

Det kan ske allerede fra det tidspunkt, hvor eleverne begynder at bruge mobiltelefoner, hvilket er omkring 1. klasse.

Programmering?

Ja selvfølgelig også program­mering. IT er ikke længere et selvstændigt "fag", men en integreret del af dagligdagen. Programmering skal ses som en grundlæggende egenskab på linje med dansk og regning. Ikke at jeg tror at alle fremover kommer til at leve af programmering, men fordi programmering indeholder

så mange discipliner fra dagligdagen, at det er "almen viden". Funktionel programmering, sortering, billedkomprimering, CSS-formatering og XML. Alt sammen ting som hver i sær ikke (kun) har noget med programmering at gøre, men som i den rette sammensætning er med til at gøre en programmør. Det er konkrete kompetencer som vil klæde de unge mennesker bedre på, også som fremtidige brugere og kravstillere af IT-systemer.

Der findes i øvrigt masser af open source projekter, som er målrettet mod børn (og andre nybegyndere). LibreOffice har indbygget et lille skilpadde-program,

Side 1

Dato: 2. juni 2013

Redaktør: Leif Lodahl: leif.lodahl@documentfoundation.org

Tilmelding nyhedsbrev+subscribe@da.libreoffice.org

Afmelding nyhedsbrev+unsubscribe@da.libreoffice.org

Rettigheder Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-DelPåSammeVilkår 2.5 Danmark Licens.

Kontakt Undlad at svare tilbage til adressen nyhedsbrev@da.libreoffice.org. Jeg modtager ikke disse mails. Skriv i stedet til min e-mail adresse eller brug vores postlister.

Vigtige Links LibreOffice i Danmark

http://da.libreoffice.org

Forum http://www.oooforum.dk

Facebook http://www.facebook.com/LibreOfficeDK

Google+ https://plus.google.com/u/0/b/100690024171421067605/100690024171421067605/posts

Wiki (mest for de frivillige)

https://wiki.documentfoundation.org/DA/LibreOffice

Element:

<head>

Element:

<body>

Element:

<title>

Text:

"My title"

Element:

<h1>

Text:

"A heading"

Element:

<a>

Text:

"Link text"

D

OM

D

ocu

ment

Obje

ct M

odel

document

Attribut:

href

Root element:

<html>

hvor det er muligt at lave ganske avancerede "systemer". Det kan være en god indgangsvinkel til f.eks. programmering i Python (syntaksen ligner). Men der er også andre spændende ideer, f.eks. Scratch ( http://scratch.mit.edu/ ) som er et programmeringsværktøj netop til børn. I de lidt større klasser kan man sagtens begynde at programmere makroer i f.eks. LibreOffice eller Word.

Men jeg synes da som udgangspunkt at det skal være open source ;-)

Næste skridt?

Det vi mangler er et læringsmål - eller en såkaldt syllabus. Simpelthen en plan for, hvad vi ønsker at opnå med det!

Danske skoleelever skal lære at programmere

http://politiken.dk/debat/profiler/larsgrarup/ECE1969233

IT som obligatorisk fag i gymnasiet nu!

http://itek.di.dk/Nyhederogpresse/ugenskommentar/Pages/ITsomobligatoriskfagigymnasietnu!.aspx

Selvfed nørd-id : éProgrammering i skolen?

http://www.computerworld.dk/blog/bagsiden/226633

GNU/Linux på læreruddannelsenOle Holm Frandsen har skrevet en tankevækkende artikel om at bruge Linux på læreruddannelsen. Ole indleder således:

”Er i skrivende stund midt i tyverne og igang med mit sidste år på læreruddannelsen (linjefag i matematik, fysik/kemi og geografi), som ligesom andre studier og undervisnings­former bliver mere og mere baseret på IT og andre informations teknologier. Derudover stiller mit (forhåbentligt) kommende arbejde som lærer også større krav end nogensinde før

til hvad vi skal bruge af nye teknologier i undervisningen, disse kaldes populært information- og kommunikations teknologier (IKT). Mere og mere undervisningsmateriale bliver digitaliseret eller er digitalt og det nye buzzword eller new-and-fancy er tablets og i mit tilfælde i forbindelse med under­visningen.”

Læs hele artiklen her https://www.linux.dk/2012/12/18/om-at-bruge-gnulinux-pa-laereruddannelsen/

Studentereksamen uden MicrosoftFor noget tid siden startede jeg en afstemning på vores forum, hvor spørgsmålet lød:

Er det rimeligt at gymnasier og højere læreanstalter forudsætter at eleverne benytter et bestemt program (f.eks. Word eller Excel) i undervisning og til eksamen?

Afstemningen kører fortsat, men foreløbigt har 30 personer besvaret spørgsmålet. Resultatet er ikke overraskende:

Så er spørgsmålet bare: ”Hvad kan vi gøre ved det?”

Afstemnignen http://www.oooforum.dk/viewtopic.php?t=4681

LibreOffice 4.1Oversættelsen af LibreOffice 4.1 er godt i gang, og vi forventer at den bliver frigivet i slutningen af juli i år.

Der er masser af nye funktioner i denne version, og det kan du læse om ved at følge linket i tabellen herunder.

Ændringer i LibreOffice 4.1 https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/4.1

Google Summer of CodeIgen i år er LibreOffice fællesskabet mentor for en række studerende, som arbejde for open source i sommerferien. De studerende får løn af Google i perioden.

I år er der tretten studerende, som skal arbejde på hvert sit projekt, som vi forhåbentlig får resultaterne af i version 4.1 eller 4.2.

Her er en oversigt over projekterne:

• Tilføjelse af alternativ rækkefarver til databaseområder og understøttelse af ny struktureret referencesyntaks

• Kodefærdiggørelse (type-ahead) i Basic IDE

• Udviddet understøttelse af dokument­håndteringssystemer

• Implementere Firebird SQL connector i LibreOffice Base

• Implementere en about:config funktion som i Firefox

• Implementere rigtig tabeltypografi i Writer

• Impress Fjernkontrol for iOS

• Forbedre værktøjslinjer i LibreOffice

• Forbedre Android Impress Fjernkontrol

• Gøre det muligt at dias design kan udviddes

Side 2

med eget design

• Bruge Widget Layout til Start Center

• VLC integration i LibreOffice

• Writer: Kant omkring tegn

Jeg er sikker på, at vi kommer til at høre mere om disse projekter til efteråret.

Læs mere om projekterne her:

http://fridrich.blogspot.co.uk/2013/05/libreoffice-google-summer-of-code-2013.html

LibreOffice til AndroidDet ser ud til at LibreOffice til Android snart er ved at være klar. LibreOffice er endnu ikke i Google Play butikken, så du skal selv downloade og installere apk-filen på din tavlecomputer.

Læs mere http://www.muktware.com/5553/install-libreoffice-android

Nasa skifter til LinuxDen internationale rumstations bærbare computere migreres nu også fra Windows til Linux, og R2, den første Linuxbaserede menneske­lignende robor i rummet, er i gang med at blive testet.

"Vi skiftede nøglefunktionalitet væk fra Windows fordi vi havde behov for et operativsystem som var stabilt og pålideligt - et som kunne give os in-house kontrol. Så hvis vi har brug for en rettelse, så kan vi selv programmere det."

Det udtaler Keith Chuvala, chef for Space Operations Computing (SpOC) hos NASA.

Læs mere her: http://www.zdnet.com/to-the-space-station-and-beyond-with-linux-7000014958/

Kæmpe it-projekt erstatter Windows med Linux

http://www.computerworld.dk/art/226567

NyhedsbrevetHvis du har ideer til emner, så henvend dig gerne. Også hvis du kunne tænke dig at bidrage med indhold.

Stavefejl i stavekontrolden?Vi modtager jævnligt besked om, at der er en stavefejl i stavekontrollen. Nemlig i selve navnet "Stavekontrolden".

Fejlen er bevidst!

Det er et forsøg på en lille ordleg, hvor stavekontrol bliver til stavekontrold, hvilket da også giver sig udtryk i logoet.

Du kan læse mere om sprogprojektet her:

http://www.stavekontrolden.dk

Spændende nye designtiltagDer har igennem de seneste år været en del forslag til, hvordan LibreOffice skal blive mere moderne i sit generelle udtryk. En del tiltag er allerede implementeret i brugergrænsefladen, hvilket blandt andet ses i områderne omkring linealerne i Writer

samt i håndteringen af skabeloner. Små skridt, som hver i sær går i den rigtige retning. Men hvornår sker der noget, der rigtig kan mærkes?

Vi har allerede set noget af det, selvom du måske ikke har bemærket det. Flere end to hundrede enkelte dialoger er genkomponeret med en helt ny metode. Dette arbejde har stor strategisk betydning for fællesskabet, fordi det ud over at give en umiddelbar forbedring af udseendet, desuden åbner for en lang række muligheder for fremtidige forbedringer.

Læs mere om Widget Layout her https://wiki.documentfoundation.org/Development/WidgetLayout

Men snart vil du også se nogle mere konkrete forbedringer...

Der er eksperimenter i gang, som skal udnytte, at flere og flere skærme er i 16:9 format, i stedet for tidligere, hvor de fleste var i 4:3 format. Denne udvikling har gjort skærmene bredere i forhold til højden, hvilket har gjort det muligt at indrette programmernes skærmbilleder lidt anderledes. Tendensen går imod lodrette paneler, som dermed altså udnytter den bredere skærm. Det er i modsætning til Microsoft, som holder fast ved, at deres ribber skal sidde i loftet og optage plads der. Jeg vil understrege at det er et forslag, som endnu ikke er vedtaget og det endelige arbejde med at implementere modellen, skal tidligst forventes hen sidst på året.

Til gengæld er skærmbillederne her ikke mock-ups fra et tegneprogram, men skærmbilleder fra en rigtig Windows-version. Men vær opmærksom på, at dette er en meget tidlig testversion som på ingen måde kan anbefales at benytte i det daglige.

Ideen er et panel i højre (eller venstre) side af

Side 3

Nyhedsbrevets artikler udkommer forsøgsvis som blog på adressen http://libreofficedk.blogspot.dk/ .

skærmen, som består af en række værktøjer.

1. Egenskaber, som viser detaljer og valgmuligheder for det aktuelt aktiverede objekt. Dette panel skifter altså indhold, alt efter hvad du markerer i dokumentet: Tekst, et billede eller en tabel o.s.v.

2. Typografier, som vi kender det

3. Galleriet som vi kender det

4. Navigatoren som vi kender det

5. Andet, f.eks. formler i regneark

Man skifter mellem de forskellige værktøjskasser med ikonerne helt ude i højre margin, og på et tidspunkt kan panelet afløse nogle af værktøjslinjerne

i LibreOffice. På den måde, udnytter vi skærmens bredde frem for højden.

Sidst men ikke mindst ser det ud til, at det bliver muligt at installere udvidelser, som giver panelet endnu flere nyttige funktioner. Selv har jeg været involveret i to udvidelser, som hidtil har udnyttet opgavepanelet, og det ser ud som om, at de to begge kommer ind i det nye panel, godt nok uden virkning. Men godt ser det ud.

Baggrunden for denne fremgangsmåde er i virkeligheden resultatet af, at IBM har foræret Lotus Symphony til Apache Open Office. Bidraget er licenseret på en sådan måde, at denne type bidrag godt kan medtages i LibreOffice.

Som nævnt er denne feature absolut i sin vorden, og der skal rigtig mange arbejdstimer til, før det er klar til at blive implementeret. For det første er koden udviklet tilbage i 2008 og stort set ikke vedligeholdt siden. Endvidere kræver det en stor indsats at indbygge sidepanelet i LibreOffice koden på en god og sikker måde.

Du kan se flere skærmbilleder på bloggen:

http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/05/nyt-spndende-designtiltag.html

Tips: Store dokumenterHvis du jævnligt eller bare af og til bruger tekstbehandling til at bearbejde store dokumenter, vil du sikkert give mig ret i, at det kræver lidt ekstra overvejelser. I denne serie af artikler, vil jeg forsøge at give mit bud på, hvordan du kan gøre arbejdet med store dokumenter lidt lettere.

Dette er ikke en lærebog i tekstbehandling. Du kan ikke finde en vejledning i, hvordan du opretter indholdsfortegnelse, nulstiller sidetallet eller hvordan du opretter krydshenvisninger. Det må du finde et andet sted, f.eks. her: http://blog.magenta-aps.dk/kontor/vejledninger/ . Det du derimod kan forvente dig af artiklerne, er nogle gode råd og overvejelser om, hvornår du skal bruge hvilke features, og til hvad.

Der er to grundlæggende problemer med at arbejde med store dokumenter i tekstbehandling, det uanset hvilket program du bruger. Disse problemer er:

1. Det første problem er, at programmet indlæser hele dokumentet i computerens hukommelse, hvilket betyder meget stort forbrug af hukommelse, når vi snakker om store

Side 4

dokumenter. Resultatet er naturligvis en langsom computer!

2. Det andet problem er, at vi mennesker ikke er særlig gode til at overskue store informationsmængder, og vi mister hurtigt overblikket over store dokumenter.

Artiklerne forsøger at imødekomme begge de to problemer.

Hvornår snakker vi om store dokumenter?Tjaa der findes jo nok ikke en definition af begrebet, men problemerne, som er skitseret herover, kan vise sig allerede ved 10-15 sider. Men et stort dokument er, når vi kommer op på 30-40 sider og op efter. Det kan faktisk godt lade sig gøre at arbejde med dokumenter på 100-150 sider eller mere – hvis du gør det rigtigt.

Planlæg arbejdet

En gammel talemåde siger ”Godt begyndt er halvt fuldendt”. Og den talemåde kunne sådan set være overskriften på denne serie af artikler. Den fejl vi ofte begår, er nemlig, at vi starter et stort dokument på samme måde som vi starter et lille notat. Tryllekunsten er helt præcist at få begyndt rigtigt.

Nogle af de ting du skal overveje fra starten er følgende:

• Hvad skal slutproduktet bruges til?Sagt på en anden måde: Hvordan skal resultatet af dit arbejde se ud? Skal du sende en pdf-fil til din lærer, eller skal bogen udgives på et forlag?

• Skal andre end du selv redigere dokumentet?Hvis flere forfattere skal arbejde sammen om dokumentet, bør I i på forhånd aftale detaljer

om formatering, retningslinjer for fodnoter, krydshenvisninger o.s.v.

• Skal du arbejde med dokumentet på flere computere?

• Hvordan udveksler du dokumentet? Bruger du Dropbox eller en USB-nøgle? Har du i øvrigt tænkt på back-up af dokumentet undervejs?

Disse spørgsmål har hver i sær indflydelse på, hvordan du bedst tilrettelægger arbejdet.

Skabeloner og afsnitstypografier

Hvis du fra tid til anden skal arbejde med store dokumenter, er det en rigtig god idè, at lave en eller flere skabeloner til formålet. Skabelonen behøver i første omgang ikke være andet en holdeplads for dine typografier. Typografier er i øvrigt et godt værktøj, uanset om du arbejder med små eller store dokumenter. Fordelen er bare mange gange større, når du arbejder med store dokumenter.

Som grundregel bør du aldrig benytte direkte formatering af teksten, med mindre der er tale om en decideret undtagelse. Hvis du f.eks. ønsker at fremhæve et afsnit, fordi det er et citat, skal du benytte en typografi til formålet. Har du ikke en typografi til citater? Så må du oprette en. Nu og her er det en lille smule mere besværligt, men ikke meget. Til gengæld, så har du typografien næste gang, du skal bruge et citat. Og resultatet viser sig i øvrigt ved, at alle dine citater altid ser ud på samme måde.

Tips: Sjældent brugtLibreOffice har som mange andre programmer en masse funktioner, som ingen rigtigt ved hvad skal bruges til og hvordan virker. Jeg vil forsøge at

reklamere lidt for nogle af dem.

Har du forslag til sjældent brugte funktioner, som jeg kan skrive om i fremtiden? Kontakt mig gerne!

DenneDenne gang er det funktionen ”Titelside” jeg vil skrive om.

Titelside

Funktionen samler nogle af de funktioner, som samlet giver dig en forside med korrekt paginering. Tidligere var det en kamp at få de forskellige detaljer til at hænge korrekt sammen, men med denne funktion klarer du det hele i et enkelt skærmbillede.

Funktionen finder du under Formater – Titelside... og du får denne dialog frem:

Side 5

1. Først vælger du om den eksisterende første side skal udnævnes til at være titelsiden. Alternativet er at der indsættes en blank ny side før din egen første side.

2. Dernæst skal du vælge hvor mange sider der skal betragtes som titelsider.

3. Så skal du også lige beslutte hvor titelsiden eller siderne skal placeres.

4. Sidenummereringen er et af de vigtigste dele af en titelside. Formålet er blandt andet, at første side efter titelsiden får side 1.

5. Til sidst skal du afgøre hvilken sidetypografi din titelside skal benytte.

Du kan nå rigtig langt ved hjælp af standardværdierne, men jeg vil nok foreslå at du markerer ”Nulstil sidenummerering efter titelsider”. Det netop for at opnå at den første indholdsside får side 1.

Kommentarer

Jeg ved faktisk ikke om jeg kan tillade mig at kalde kommentarfunktionen for en sjældent brugt funktion. Selv bruger jeg kommentarfunktionen meget.

I Writer bruger du funktionen med Indsæt – Kommentar (eller CTRL+ALT+C).

Kommentarer kan tilknytte et punkt eller et tekstområde (fra og med version 4.0). Tidligere var det kun muligt at sætte kommentarer på et punkt.

Selve kommentaren skriver du som en lille note i højre margin. Hver bruger får sin egen farve.

Teksten i kommentaren kan formateres med simpel formatering, men du kan ikke indsætte tabeller og billeder i kommentaren.

Du kan vælge om kommentarerne skal vises (Vis – Kommentarer). Fra og med version 4.1 bliver det lettere at vise eller skjule kommentarerne. Hvis du vælger at skjule kommentarerne vil den markerede tekst fortsat være fremhævet med farver.

Udskrivning

Når du udskriver dokumentet vil kommentarerne som udgangspunkt ikke blive udskrevet. Det kan du ændre enten i indstillingerne eller i udskrivningsdialogen (CTRL+P). Du kan vælge mellem flere muligheder:

• Ingen

• Kun kommentarer

• Placering ved slutningen af dokumentet

• Placering af slutningen af siden.

Kommentarerne bliver aldrig udskrevet sammen med dokumentteksten, men på særskilte sider. Siderne med kommentarer tæller ikke med i sidetal o.s.v., så kommentarerne påvirker altså ikke teksten direkte.

Kommentarerne udskrives med informationer om hvem der har skrevet dem og hvornår. Det fremgår også på hvilken side og på hvilken linje kommentaren er skrevet. Hvis kommentaren er tilknyttet et tekstområde, som spænder over flere linjer, fremgår det kun på hvilken linje kommentaren starter. Og så selvfølgelig også den tekst der står i kommentaren. Hvis kommentarteksten er formateret med f.eks. fed skrift eller understregning, fremgår dette desværre ikke af den udskrevne kommentar.

Hvis du bruger udskrivning af kommentarer foreslår jeg at du aktiverer linjenummerering (Funktioner – Linjenummerering...). Hvis du i linjenummere­ringen vælger at nummereringen skal starte fra linje 1 på hver side, vil dette også slå igennem på

Side 6

kommentarsiderne.

Hjælp

Omkring emnet kan jeg henvise til en udvidelse jeg har lavet til mig selv, hvor du får de forskellige funktioner der relaterer sig til korrekturlæsning samlet i en enkelt værktøjslinje. Her kan du også slå linjenummerering til og fra med et enkelt klik.

Hent udvidelsen her http://extensions.libreoffice.org/extension-center/review-toolbar

Releaseplan

Juni

Juli

Aug

Sep

Okt

Nov

dec

Jan

Feb

mar

Ap

r

Maj

3.6 .74.0 .4 .5 .64.1 .0 .1 .2 .3 .4 .5 .64.2 .0 .1 .2 .3Versionerne som er markeret med blå og grøn farve betragtes som stabile og egnet for professionel brug. Røde versioner er kvalitetssikret, men kan indeholde fejl i nye funktioner.

Komplet releaseplan http://wiki.documentfoundation.org/ReleasePlan

Sociale medierLibreOffice i Danmark har ikke noget markeds­føringsbudget, og derfor er vi afhængige af de sociale medier. Vi bruger primært Facebook og Google+.

Det er en vigtig del af markedsføringen at du sender beskederne videre til dine venner.

Det handler om at du klikker på Synes godt om og Del og i øvrigt selv skriver om LibreOffice. Du er velkommen til f.eks. at citere fra nyhedsbrevet og sende links til vores sider (hjælpeforum, nyhedsbrev, hjemmeside, Facebook og Google+.

Facebook

Vores side på Facebook er efterhånden ved at blive temmelig populær. Gå ind på siden hvis du er på Facebook, og klik på ”Synes godt om”.

Foreløbigt har mere end 200 klikket på ”synes godt om”, men der er plads til flere.

LibreOffice i Danmarks side på Facebook

http://www.facebook.com/Libr e OfficeDK

Google+

Hvis du er mere til Google, så er vi også til stede der.

LibreOffice i Danmark på Google+

https://plus.google.com/u/0/b/100690024171421067605/1006 9002417 1421067605/posts

DonationerDet er nu også muligt at donere bidrag med kredit­kort.

Bidrag http://donate.libreoffice.org/

LibreOffice shopHusk at vores danske LibreOffice shop altid har åben. Der er kommet et par nye produkter på hylden siden

sidst:

Paraply til 150 kroner

Lille sportstaske til 240 kroner.

LibreOffice Shop http://libreoffice.spreadshirt.dk/libreoffice-paraply-A21409843

Side 7