17
NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand INDHOLD OFFENTLIG GRUPPE PSHR-GRUPPEN INDUSTRIGRUPPEN ANLÆGS- OG BYGNINGSGRUPPEN 3F - SAMSØ ››› A-KASSEN ››› SODUKO ››› ARBEJDSMILJØ ››› JULEARRANGEMENTER Træfferen NYHEDSBREVET Statsministeren fremlagde i slut- ningen af august måned en 2025 helhedsplan, som endnu engang indebærer forringelser til dem som ikke har for meget i forvejen. I planen er bl.a.: Nyt Jobfradrag, der skal målrettes de lavest løn- nede – men til gengæld også en nedsættelse af topskatten på 5 % for folk med årsindkomster mellem 467.300 og en million kr. Jobpræmie til langtidsledige, der kommer i job på op til 30.000 kr. – men samtidig en måned uden dagpenge for alle nye faglærte, der ikke med det samme kommer i job. Et socialt frikort til hjemløse, så de får mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit – men se- niorjobberne skal ikke som nu ansættes på nor- male løn- og ansættelsesvilkår men i stedet have højeste dagpengesats. En nedsættelse af skatten på aktie- og kapitalind- komst og et investorfradrag – men ingen børne- check til det 4. barn og kun 75 % til det ældste barn, hvis man har mere end 2 børn. Samtidigt vil man så også erne ”den grønne check”, som gav mest til lavtlønnede med børn. Som om alt dette ikke var slemt nok, vil statsmini- steren også lægge ½ år til efterløns- og folkepensi- onsalderen, så man fra den 1. januar skal være 64 ½ år for at gå på efterløn og 67½ år for at gå på folke- pension. Hvad betyder så et lille ½ år mere – jo for vores medlemmer, der har tungt nedslidende arbej- de, betyder det rigtig meget: En stuepige skal på 6 måneder gøre 4000 ho- telværelser rene En brolægger skal på 6 måneder lægge næsten 250 tons sten Fra 2019 skal SU’en omlægges så man i højere grad skal låne pengene under studieforløbet. Det samtidigt med at samfundet skriger efter en arbejds- styrke, der er faglært og veluddannet. Betyder det nu også så meget for vores medlemmer? Ja det gør det faktisk, for rigtig mange af vores medlemmer tager f.eks. deres grundforløb på de tekniske sko- ler på SU. Dem det specielt vil ramme er børn af ar- bejdere – faglærte som ufaglærte, der ikke lige har et hold forældre, der kan spæde økonomisk til eller købe en lejlighed til junior. Udover 2025 trådte det nye kontanthjælpsloft i kraft her pr. 1. oktober i år. Det gør, at ikke alle kon- tanthjælpsmodtager ikke har råd til at betale deres husleje, flere ikke har penge til at betale for læge- ordineret medicin eller at sende barnet til en bør- nefødselsdag. Lige nu er der kommuner, der taler om at ”anbringe” dem, der bliver smidt ud af deres lejligheder i de flygtningebebyggelser, der aldrig er kommet i brug, fordi ”flygtningestrømmen” stand- sede. Hvem sagde lige fattiggårde? Lige nu er Danmark det land i Norden som be- handler deres fattigste dårligst og hvor den relative fattigdom bare stiger og stiger. Andelen af ekstremt fattige danskere er nu 3,7% mens den i Sverige kun er 0,7 % og i Norge 1,7 % - vi skulle skamme os!!! Da Venstre-regeringen trådte til i 2015, var no- get af det første den gjorde, at afskaffe fattigdoms- grænsen, for som social- og indenrigsminister Ka- ren Ellemann-Jensen sagde: en fattigdomsgrænse rykker jo ikke situationen for mennesker, der har det svært. Nej måske ikke – men det sætter et fo- kus på problemet – og det er et kæmpe problem at uligheden bare vokser og vokser her i Danmark, og at efterhånden rigtig mange ikke har råd til selv de mest basale ting. Alt i alt fortsætter den Venstre regeringen og dens borgerlige støtter i Folketinget med at skære i velfærden for at de få, der i forvejen tjener rigeligt, kan få skattelettelser. Det tragikomiske i det hele er, at de stadig har et underligt syn på, hvordan man får forskellige befolkningsgrupper til at arbejde mere. Er du fattig skal du have af pisken – er du rig er det guleroden, der virker. Undskyld men hvad tænker I på!!! Midt på sommeren besøgte Jobpatruljen igen Samsø. Fire friske unge aktivister brug- te en hel dag på at besøge øens kiosker, restauranter, butikker og andre steder hvor der arbejder unge.

NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken1

NR. 3NOVEMBER 2016

Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

INDHOLD

››› OFFENTLIG GRUPPE

››› PSHR-GRUPPEN

››› INDUSTRIGRUPPEN

››› ANLÆGS- OG BYGNINGSGRUPPEN

››› 3F - SAMSØ

››› A-KASSEN››› SODUKO››› ARBEJDSMILJØ

››› JULEARRANGEMENTER

TræfferenNYHEDSBRE VE T

Statsministeren fremlagde i slut-ningen af august måned en 2025 helhedsplan, som endnu engang indebærer forringelser til dem som ikke har for meget i forvejen.

I planen er bl.a.:• Nyt Jobfradrag, der skal målrettes de lavest løn-

nede – men til gengæld også en nedsættelse af topskatten på 5 % for folk med årsindkomster mellem 467.300 og en million kr.

• Jobpræmie til langtidsledige, der kommer i job på op til 30.000 kr. – men samtidig en måned uden dagpenge for alle nye faglærte, der ikke med det samme kommer i job.

• Et socialt frikort til hjemløse, så de får mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit – men se-niorjobberne skal ikke som nu ansættes på nor-male løn- og ansættelsesvilkår men i stedet have højeste dagpengesats.

• En nedsættelse af skatten på aktie- og kapitalind-komst og et investorfradrag – men ingen børne-check til det 4. barn og kun 75 % til det ældste barn, hvis man har mere end 2 børn. Samtidigt vil man så også fjerne ”den grønne check”, som gav mest til lavtlønnede med børn.

Som om alt dette ikke var slemt nok, vil statsmini-steren også lægge ½ år til efterløns- og folkepensi-onsalderen, så man fra den 1. januar skal være 64 ½ år for at gå på efterløn og 67½ år for at gå på folke-pension. Hvad betyder så et lille ½ år mere – jo for vores medlemmer, der har tungt nedslidende arbej-de, betyder det rigtig meget:

En stuepige skal på 6 måneder gøre 4000 ho-telværelser rene

En brolægger skal på 6 måneder lægge næsten 250 tons sten

Fra 2019 skal SU’en omlægges så man i højere grad skal låne pengene under studieforløbet. Det samtidigt med at samfundet skriger efter en arbejds-styrke, der er faglært og veluddannet. Betyder det

nu også så meget for vores medlemmer? Ja det gør det faktisk, for rigtig mange af vores medlemmer tager f.eks. deres grundforløb på de tekniske sko-ler på SU. Dem det specielt vil ramme er børn af ar-bejdere – faglærte som ufaglærte, der ikke lige har et hold forældre, der kan spæde økonomisk til eller købe en lejlighed til junior.

Udover 2025 trådte det nye kontanthjælpsloft i kraft her pr. 1. oktober i år. Det gør, at ikke alle kon-tanthjælpsmodtager ikke har råd til at betale deres husleje, flere ikke har penge til at betale for læge-ordineret medicin eller at sende barnet til en bør-nefødselsdag. Lige nu er der kommuner, der taler om at ”anbringe” dem, der bliver smidt ud af deres lejligheder i de flygtningebebyggelser, der aldrig er kommet i brug, fordi ”flygtningestrømmen” stand-sede. Hvem sagde lige fattiggårde?

Lige nu er Danmark det land i Norden som be-handler deres fattigste dårligst og hvor den relative fattigdom bare stiger og stiger. Andelen af ekstremt fattige danskere er nu 3,7% mens den i Sverige kun er 0,7 % og i Norge 1,7 % - vi skulle skamme os!!!

Da Venstre-regeringen trådte til i 2015, var no-get af det første den gjorde, at afskaffe fattigdoms-grænsen, for som social- og indenrigsminister Ka-ren Ellemann-Jensen sagde: en fattigdomsgrænse rykker jo ikke situationen for mennesker, der har det svært. Nej måske ikke – men det sætter et fo-kus på problemet – og det er et kæmpe problem at uligheden bare vokser og vokser her i Danmark, og at efterhånden rigtig mange ikke har råd til selv de mest basale ting.

Alt i alt fortsætter den Venstre regeringen og dens borgerlige støtter i Folketinget med at skære i velfærden for at de få, der i forvejen tjener rigeligt, kan få skattelettelser. Det tragikomiske i det hele er, at de stadig har et underligt syn på, hvordan man får forskellige befolkningsgrupper til at arbejde mere. Er du fattig skal du have af pisken – er du rig er det guleroden, der virker.

Undskyld men hvad tænker I på!!!

Midt på sommeren besøgte Jobpatruljen igen Samsø. Fire friske unge aktivister brug-te en hel dag på at besøge øens kiosker, restauranter, butikker og andre steder hvor der arbejder unge.

Page 2: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken2

3F AARHUS RYMARKEN

KONTAKT OS HER

3F AARHUS RYMARKEN Rymarken 4, Postboks 1278, 8210 Aarhus V

Tlf.: 7030 0944Fax: 7030 0945

e-mail: [email protected]/rymarken

Derudover træffes vi efter aftale.

Åbningstider:Mandag: 8.30 –16.00Tirsdag: 8.30 –16.00Onsdag: kun tlf. åbent (A-kassen lukket)Torsdag: 8.30 –17.00Fredag: 8.30 –12.00

DAGLIG LEDELSERandi Smitsdorf, afdelingsformand 8892 6612 / 2173 4377 Lone Skov Hansen, næstformand 8892 6633 / 2964 6439Lars Yderholm, adm. leder 8892 6604 / 4089 0656Mette Sørensen, sekretær 8892 6623

INDUSTRIGRUPPEN Jesper Frid, gruppeformand 8892 6608 / 2479 2630Susanne Petersen, faglig sekretær 8892 6611 / 2924 2912Brian Drastrup, faglig sekretær 8892 6610 / 5171 7898Jesper Jakobsen, faglig sekretær 8892 6619 / 3046 0440

AB GRUPPEN Benny Vangsgaard, gruppeformand 8892 6615 / 2777 3550 Tonny Mikkelsen, faglig sekretær/opmåler 8892 6616 / 2331 1722Niels Eliasen, faglig sekretær/opmåler 8892 6617 / 2010 1614Søren Fisker Olsen, store byggepladser 8892 6666 / 5121 9752

DEN GRØNNE GRUPPE – [email protected] Thomas Møller, gruppeformand 8892 6620 / 2147 7767Pia Cecilie Koborg, faglig sekretær 8892 6622 / 2044 8390

PRIVAT SERVICE, HOTEL & RESTAURATION Randi Smitsdorf, gruppeformand 8892 6612 / 2173 4377Charlotte Stadsholt Sørensen, faglig sekretær 8892 6609 / 2173 4375Anja Richardy Rasmussen, faglig sekretær 8892 6613 / 2677 1859

OFFENTLIG GRUPPE Lone Skov Hansen, gruppeformand 8892 6633 / 2964 6439Nethe Lunden, faglig sekretær 8892 6631 / 2346 9337Sten Boye, faglig sekretær 8892 6632 / 2044 8389

SAMSØ Hans Schmidt, tlf. 8892 6410Kjeld Bønkel, tlf. 8892 6420 / 2083 2502

Arbejdsskadesager Iben Vinther, tlf. 8892 6675 / 2026 0884Mette Sørensen, tlf. 8892 6623

Redaktion: Randi Smitsdorf (ansvarshavende), Jesper Frid.

Deadline for stof til næste nummer: 18. november 2016Det næste blad udkommer i uge 49.

Layout og tryk: Notat Grafisk, 8648 1600. Dette blad er udgivet af 3F Aarhus Rymarken.

Indlæg modtages gerne – helst elektronisk.

Vi hjælper gerne med at skrive – hvis du har en god historie.

Ret til ændringer forbeholdes.

Deadline for aflevering Udgivelses- af stof dato

Nr. 5 (udsendes) 7. november uge 49

Deadlines og udsendelsesdatoer 2016:TræfferenTræfferen udkommer i trykt form to gange i 2016, hvor det udsendes sammen med Fagbladet.Dertil tre gange som dette nyhedsbrev.

3F afholdt deres 4. ordinære kongres i Ålborg i dage-ne den 10.-15. september. Udover en spændene be-retningsdebat og diverse lovændringer, var der som noget nyt stillet forslag om en ny vision for 3F. Der-udover var der nyvalg til et par poster i den daglige ledelse i forbundshuset i København.

HER ER VISIONEN:

3F GØR EN FORSKEL - TÆT PÅ DIG ■ 3F er Danmarks stærkeste fællesskab og mest

nærværende fagforening. Vores overenskomster sikrer medlemmerne uddannelse, godt arbejde med et sikkert arbejdsmiljø og en ordentlig løn. Alle medlemmer får den service, de har behov for.

■ 3F er tæt på medlemmernes dagligdag med stær-ke, velfungerende lokale fagforeninger, dygtige tillidsvalgte, fokus på arbejde og fag samt nye værdiskabende muligheder. Vi kender arbejds-pladserne og skaffer medlemmerne job. Derfor har vi hvert år en høj medlemstilfredshed.

■ 3F er en troværdig og respekteret samarbejds-partner, som man ikke kan komme uden om. Vi leverer løsninger med udgangspunkt i medlem-mernes hverdag, veldokumenteret viden og en grundlæggende tro på social retfærdighed som bærende element i det danske samfund. 3F tager ansvar for udviklingen på det danske arbejdsmar-ked via aftaler med arbejdsgiverne og i dialog med de politiske partier.

■ I 3F har vi respekt for fællesskabets beslutninger om retning og mål og tillid til hinandens kom-petencer. Vores styrke er medlemmernes, de til-lidsvalgtes og medarbejdernes engagement og initiativkraft. Vi samarbejder på tværs i organisa-tionen, fordi det giver bedre løsninger. Derfor har vi dygtige og glade medarbejdere, der er stolte af at arbejde for 3F’s medlemmer.

Formand:Per Christensen blev genvalgt

Ny næstformand:Tina Christensen, tidligere næstformand i Industrigrup-pen, forbundet. Vores nu tidligere Jane Korczak har valgt at gå på efterløn.

Forbundssekretær:Søren Heisel blev genvalgt

Ny forbundssekretær:Henning Josefsen Overgaard, tidligere formand 3F Es-bjerg Transport. Pladsen har været vakant de sidste 2 år.

Ude i grupperne var der også valg til hovedbestyrelsen og gruppebestyrelserne. Her er 3F Aarhus Rymarken blevet godt repræsenteret:

3F Aarhus Rymarken hovedbestyrelsesmedlemmer: Randi Smitsdorf, PSHR gruppenJesper Frid, Industrigruppen

Gruppebestyrelsesmedlem: Pia Nørregaard, Grøn Gruppe

1. suppleant til hovedbestyrelsen i Offentlig Gruppe, og indtræder i juni 2018Lone Skov Hansen

Personlig suppleant til hovedbestyrelsen i Bygge- og anlægsgruppen:Niels Eliasen, AB gruppen

Den 1. januar 2018 bliver Peter Kaae Holm ny gruppe-formand i den grønne gruppe. Peter er medlem i 3F Aarhus Rymarken.

3F KONGRESSEN den 10. - 15. september i Aalborg

Page 3: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken3

OFFENTLIG GRUPPE Lone Skov Hansen, gruppeformand, Den Offentlige Gruppe

Som alle nok ved, så er Venstre-regeringen kommet med både en 2025-plan og et finanslovsforslag til 2017 og årene fremover.

I 2025-planen bryster de sig af, at de offentli-ge serviceudgifter kan stige med i gennemsnit ½ % om året, hvilket er ½ % mere, end Venstre gik til valg på sidste sommer – hvor deres oplæg var nul-vækst. Nu er det så bare sådan, at de økonomiske vismænd regner med prisstigninger på mindst 0,8 % hvert år i de næste par år.

Dette betyder, at der reelt bliver tale om en ne-gativ vækst indenfor det offentlige. Der skal hentes 0,3 % i driften hvert år, for bare at holde trit med de helt almindelige prisstigninger. Så vil de borgerli-ge politikere nok komme at sige, at så kan I bare effektivisere – jo tak, det har vi gjort i rigtig mange år nu, og det kan vi altså ikke blive ved med uden at det koster stillinger.

Vores medlemmer i det offentlige har gennem årene været rigtig gode til at komme med konstruk-tive forslag til, hvordan opgaverne kunne løses på

en nemmere og mere effektiv måde – billedet af specialarbejderen, der står og hviler sig op af skov-len er dybt forældet, men er desværre stadig noget folk omkring os tror, stadig finder sted.

Vores offentligt ansatte medlemmer knokler – og skulle nogle af politikerne være i tvivl om det, skal de være så velkomne til at besøge vores ar-bejdspladser – måske endda trække i arbejdstøjet en dag eller flere!

Nogle politikere tænker så, at så udliciterer vi da bare de arbejdsopgaver, som hovedsageligt vare-tages af vores medlemmer, men så bliver det plud-seligt til en konkurrence på dårlige arbejdsvilkår.

Vi har store rengøringsselskaber, der ikke længe-re vil give bud på rengøringen af vores institutioner i Århus Kommune, for de kan simpelthen ikke levere den kvalitet og det ordentlige arbejdsmiljø politi-kerne ønsker til den pris de vil give for det. Vi mang-ler rigtig meget, at brugerne snart siger fra overfor politikerne, for det hjælper ikke når vi går det – så får vi bare skudt i skoene, at vi hyler over ingenting.

I Region Midt har vi et netværk for tillidsrepræsen-tanter ved kommunal / regional / statslig rengøring og for serviceassistenter på hospitalerne

Vi mødes ca. 3 gange om året rundt omkring i afdelingerne i regionen og taler om, hvordan det går på de forskellige sygehuse og institutioner i re-gionen. Til tider kan det blive nødvendig at mødes en ekstra gang, hvis vi er nødt til at forholde os til en politisk situation, som kræver, at vi gør os bemærket.

Den 14. juni mødtes vi i Århus Rymarken - 24 stk. var mødt op. Vi lagde ud med morgenmad og derefter tog vi en arbejdspladsrunde og fik drøftet forskellige ting. Forhandlingssekretær Lone Hof-mann var inviteret med og vi fik svar på forskellige

Det regionale netværk for Service og rengøringsassistenter

spørgsmål bl.a. om overenskomsten. Derudover var der også en livlig debat omkring brugen af frivillige på offentlige arbejdspladser.

Mødet sluttede af med at vi tog på en rigtig god og sjov rundvisning på det nye 300.000 kvadratme-ter store hospitalsbyggeri som gerne skal være fær-digt (hvis det holder) i 2019. Sammen med det eksi-sterende Skejby Sygehus bliver det til i alt 500.000 m2. Hele området bliver på størrelse med Ribe. Iført sikkerhedssko, hjelm og vest tog vi afsted. Vi så den nye skadestue og fælles akutafdelingen og læge-vagten - vi var også et smut forbi en sengeafdeling på plan 7, hvor vi så en af de nye en-mands stuer og så hvad der var af hjælpemidler til patienterne. De indlagte på plan 7 og 8 får en af de smukkeste ud-sigter over Skejby, når de er på deres stuer.

Turen forsatte på plan 4, hvor den gennemgå-ende gang lige nu er 1,2 km lang. Det er det plan hvor alt logistik skal foregå, så som fragt af madvog-ne, skrald, depotvare samt vasketøj. Vi kom forbi

blodprøve og biokemi hvor de har et af de største fuldautomatiske analyseapparater - det kommer til at køre 2700 prøveglas i timen og kan lave 270 for-skellige analyser. Der kommer til at køre 9 millioner analyser igennem maskinen pr år.

Vi så rørposten som bliver 15 km lang, hvor man kan sende blodprøver og medicin rundt til de 160 rørpoststationer der bliver på hele sygehuset. Det tager ca. 10 min for at sende en levering fra den ene ende af hospitalet til den anden.

Turen sluttede med en tur i kæmpeelevatorer - den er 25 m lang og der kan være 125 personer eller 9400 kg eller en truck og 10 godsbure ret im-ponerende.

Når regeringen så ud-mønter den ½ %’s service-udgiftsstigning i deres fi-nanslovsforslag, så dækker det over, at statens udgifter får lov til at stige med mere end ½ % mens der for kom-munernes og regionernes vedkommende er tale om et fald – kunne det blive ret meget værre!!!

I regeringens finanslovforslag forsøger man også at lappe steder, der har den brede befolknings bevå-genhed. Der afsættes 580 mill. Kr. til børnehaver og vuggestuer, og 180 mill. Kr. til ældre på plejehjem. Nogle svimlende beløb i en privat husholdning, men når det bliver delt ud på alle daginstitutioner og plejehjem i hele landet, ja så er der ikke engang til et plaster på såret.

Lone Skov Hansen, gruppeformand i den offentlige gruppe

Page 4: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken4

OFFENTLIG GRUPPE

Under 3Fs kongres i Ålborg i september blev der afholdt gruppekonferencer, således også for den offentlige gruppe.

På konferencen var der genvalg til alle de fagligt valgte:Ellen Lykkegaard, gruppeformandDavid Gibson, gruppenæstformandLone Hoffmann, forhandlingssekretærHanne Gram, forhandlingssekretærMichael Haas, forhandlingssekretærKnud Jensen, forhandlingssekretær

Da David Gibson går på pension i perioden blev Lydia Callesen, formand for 3F Djursland, valgt som ny forhandlingssekretær pr. 1. juli 2018.

Løntrin Timeløn Månedsløn i alt Årsløn i alt incl. områdetillæg incl. områdetillæg incl. områdetillæg

4 108,75 17.435,58 209.227 5 110,50 17.716,42 212.597 13 126,55 20.290,00 243.480 14 128,79 20.648,92 247.787 15 131,00 21.004,00 252.048 16 133,27 21.367,33 256.408 17 135,19 21.674,75 260.097 18 137,69 22.076,67 264.920 19 139,60 22.381,92 268.583 20 141,57 22.698,33 272.380 21 143,95 23.080,50 276.966 22 146,07 23.420,08 281.041 23 148,23 23.765,75 285.189 24 150,46 24.123,17 289.478 25 152,73 24.486,92 293.843 26 155,04 24.858,42 298.301 27 157,40 25.237,25 302.847 28 159,81 25.623,50 307.482 29 162,27 26.017,42 312.209 30 164,77 26.418,92 317.027 31 167,33 26.828,42 321.941 32 169,93 27.245,67 326.948 33 172,58 27.670,92 332.051 34 175,29 28.105,00 337.260 35 178,05 28.546,83 342.562 36 180,86 28.997,50 347.970 37 183,72 29.456,58 353.479

REG

ION

ALE

NN

ING

ER p

r. 1.

okt

ober

201

6

Løntrin Timeløn Månedsløn i alt Årsløn i alt incl. områdetillæg incl. områdetillæg incl. områdetillæg

4 106,50 17.075,25 204.903 5 108,19 17.346,75 208.161 13 123,71 19.835,17 238.022 14 125,88 20.182,17 242.186 15 128,01 20.524,92 246.299 16 130,20 20.875,67 250.508 17 132,02 21.167,08 254.005 18 134,44 21.555,75 258.669 19 136,26 21.846,67 262.160 20 138,14 22.148,75 265.785 21 140,43 22.516,17 270.194 22 142,56 22.856,83 274.282 23 144,83 23.221,33 278.656 24 147,18 23.597,50 283.170 25 149,57 23.981,50 287.778 26 152,02 24.374,42 292.493 27 154,53 24.776,25 297.315 28 157,09 25.186,92 302.243 29 159,71 25.606,92 307.283 30 162,39 26.036,00 312.432 31 165,12 26.474,83 317.698 32 167,92 26.923,42 323.081 33 170,78 27.381,75 328.581 34 173,71 27.850,75 334.209 35 176,69 28.329,50 339.954 36 179,75 28.819,33 345.832 37 182,87 29.319,75 351.837

OD

DER

OG

SA

MSØ

- Ko

mm

unal

e lø

nnin

ger p

r. 1.

okt

ober

201

6

Løntrin Timeløn Månedsløn i alt Årsløn i alt incl. områdetillæg incl. områdetillæg incl. områdetillæg

4 109,12 17.494,83 209.938 5 110,87 17.776,75 213.321 13 126,98 20.359,08 244.309 14 129,23 20.719,17 248.630 15 131,45 21.075,58 252.907 16 133,72 21.440,08 257.281 17 135,65 21.748,58 260.983 18 138,16 22.152,00 265.824 19 140,07 22.458,17 269.498 20 142,05 22.775,75 273.309 21 144,44 23.159,25 277.911 22 146,57 23.499,92 281.999 23 148,73 23.846,83 286.162 24 150,97 24.205,24 290.463 25 153,24 24.570,17 294.842 26 155,57 24.942,92 299.315 27 157,94 25.322,83 303.874 28 160,36 25.710,33 308.524 29 162,82 26.105,58 313.267 30 165,33 26.508,25 318.099 31 167,89 26.919,00 323.028 32 170,50 27.337,58 328.051 33 173,17 27.764,33 333.172 34 175,88 28.199,67 338.596 35 178,65 28.642,83 343.714 36 181,47 29.094,92 349.139 37 184,34 29.555,42 354.665

AA

RHU

S - K

omm

unal

e lø

nnin

ger p

r. 1.

okt

ober

201

6

Sæt allerede nu kryds i kalenderenDen offentlige gruppe afholder traditionen tro ordinær generalforsamling den første tirsdag i februar.

I 2017 er det tirsdag den 7. februar kl. 16.30i mødelokalerne, Rymarken 4, 8210 Århus V

Som altid starter vi med generalforsamlingen og slutter med hyggeligt samvær og aftensmad.

Dagsorden og hvem der er på valg kan ses i næste nr. af Træfferen.

Page 5: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken5

PRIVAT SERVICE, HOTEL & RESTAURATION

Randi Smitsdorf, gruppeformand, Privat Service, Hotel & Restauration

GÅ I BYEN MED GOD SMAG I MUNDENDen tidligere så gabende tomme Aarhus-Hallen spi-rer atter i en mangfoldighed af delikatesser og spe-cialiteter indenfor gastronomien. Men indtil videre har kun 3 af de tilstedeværende spisesteder i Aarhus Central Food Market overenskomst med 3F. Og vi skal selvfølgelig have flere af spisestederne med.

På landsplan har vi efterhånden godt og vel 2.500 hoteller og spisesteder med overenskomst. Det vil sige steder hvor restauratøren har sørget for, at din mad tilberedes og serveres af et personale der arbejder under forhold som omfatter blandt andet pensionsordning, feriefridage og overtidstillæg. 3F opfordrer selvfølgelig alle arbejdsgivere til at få en overenskomst. Vi kan alle støtte op om denne gode sag og ikke mindst medarbejderne i branchen ved at nyde vores mad hvor forholdene er OK.

På hjemmesiden okforhold.dk/ er der mulighed for at søge på et specifikt spisested, et område eller bare et spisested nær dig, så du kan altid finde et hotel eller en restaurant, hvor du med god samvit-tighed kan indtage en lækker menu. Eller du kan downloade vores OK-FORHOLD app til din smart-phone. Som endnu et tiltag har restauratørerne nu mulighed for at tydeliggøre, at de har overenskomst – med et flot orange OK-FORHOLD skilt i vinduet. Et eksempel herpå er LO kontoret og Aarhus Salen der også er beliggende på Sct. Knuds Torv og har fået deres vinduer pyntet med reklamer for Ok mærket.

Og så kan du scanne den QR-kode der er på skiltet, og derved få app’en der giver dig en god smag i munden.

På vores egen app: 3F Aarhus Rymarken kan du også se alle de restauranter i Århusområdet, der har overenskomst.

SÅ KIG EFTER MÆRKET OG GÅ I BYEN MED GOD SAMVITTIGHED!

Kongressen gav genvalg til: Tina Møller Madsen som gruppeformandJohn Frederiksen som næstformand Som faglige valgte er der genvalg til alle Dog holder Birgit Petersen med udgangen af maj måned 2017, Peter Lykke Nielsen, overtager herefter.

En god gruppekonference, med fokus fag og overenskomster.

PSHR gruppen Gruppekonferencen i PSHR gruppen, lancerede endnu en ordning, denne gang indenfor for ren-gøringsdelen, således man nu let kan finde ud af hvor der er overenskomster.

Ordningen har navnet Pinligt rent eller rent pinligt.På hjemmesiden www.okrent.dk er der nu en oversigt over rengørings-selskaber med overenskomst og deraf følgende ordnede arbejdsforhold.

I hele 3Fs levetid har vi kåret Årets Arbejdsplads og dermed igennem mere end et årti dokumenteret, at der er masser af danske virksomheder, som kla-rer sig usædvanligt godt inden for deres branche til gavn for både samfundet, økonomien og de an-satte i virksomhederne.

Formålet med prisen er at fremhæve de gode virksomheder, som medarbejderne er stolte af. Virk-somheder kan kun deltage i konkurrencen, hvis

Årets Arbejdspladsde bliver indstillet af en eller flere af deres ansatte 3F-medlemmer.

Dommerkomitéen besøger de virksomheder, der udpeges til finalen. Dommerkomitéen har to eks-terne medlemmer, nemlig administrerende direktør Bent Jensen, LINAK A/S, og administrerende direktør for PensionDanmark Torben Möger Pedersen. Øv-rige dommere er 3F’s gruppeformænd og ledelse.

3F’s formand Per Christensen er formand for dommerkomiteen.

Hovedpræmien er 25.000 kroner. Der er 15.000 kroner til nr. 2 og 10.000 kroner til nr. 3.

Hotel Scandic City Aarhus, er blandt de sidste 3 no-minerede, hvilket er utroligt flot

De 2 andre virksomheder er Vikan A/S i Skive og Drift & Service i Herning Kommune

Dommerkomitéen var på besøg på de 3 nomine-rede virksomheder den 21. september i år. Ved be-søget på Hotel Scandic City, ville dommerkomitéen bl.a. se hvordan et hotel fungerer bagved kulissen.

Og 3F Aarhus Rymarken var selvfølgelig også med ved besøget på Hotel Scandic City. På billedet ses 3Fs forbundsformand Per Christensen sammen med vores TR på stedet Ryan Buch.

Kåringen af Årets arbejdsplads 2016 sker i forbindel-se med konferencen Vision Danmark, som holdes i DR Koncerthusets Studie 2Onsdag den 9. november kl. 11.30 – 17.00.

OK forhold OK mærkningen for hoteller og restauranter fort-sætter, og vi er på vej rundt i Aarhus og Odder med 2017 mærket.

Se artiklen andetsteds i bladet, om hvordan OK mærket bliver præsenteret i LO´s vinduer på Sct. Knuds torv

Benyt jer af mærkningsordningen ved bestilling af julefrokosten - eller af hjemmesiden, når der skal bestilles rengøring, enten der hvor I arbejder eller i private hjem.

Page 6: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken6

INDUSTRIGRUPPEN Susanne Ovy Petersen, Industrigruppen

Industrigruppens formand, Jesper Frid, har være syge-meldt siden ultimo septem-ber og han har desværre fået konstateret kræft som kræ-ver behandling. Det betyder at Jesper ikke er på arbejde det næste stykke tid.

Af hensyn til husets drift og nødvendige beslut-ninger der træffes i forbindelse hermed skulle der vælges en stedfortræder. En enig gruppebestyrelse valgte på deres møde den 18. oktober 2016 derfor faglig sekretær Susanne Petersen som gruppens stedfortræder for Jesper.

Industrigruppen i Rymarken ønsker Jesper god bedring og glæder sig til at han vender tilbage.

Industrigruppen fastholder og arbejder selvføl-gelig videre med de mål og visioner som vi sam-men har sat.

Susanne Ovy Petersen

Er der kun mænd i paneldebatterne, så vil Alterna-tivet fremover ikke deltage.

Årsagen? Der skal flere kvindestemmer i de-batten, så den kan blive mere mangfoldig, som partiet med Uffe Elbæk i spidsen skriver i et Face-book-opslag, der er blevet kommenteret i stor stil. René Gade var den første i partiet, der »aflagde løf-tet«, og senere onsdag fulgte resten af Alternativets mandlige folketingsmedlemmer trop. 

I opslaget er politisk ordfører Rasmus Nordqvist citeret for at sige:

»Vi tror på, at flere ved mere, og at vi på tværs af eksempelvis køn kan bidrage med forskellige og vigtige perspektiver. Derfor er det helt naturligt for os i Alternativet at arbejde på at sikre ligestilling og

mangfoldighed i de debatter, vi deltager i. Så bliver vi alle sammen klogere.«

Alternativet skriver, at det nye princip også gæl-der den anden vej rundt.

3F kommenterer: Vi hilser altid en god og åben dia-log om kønsrepræsentation velkommen. Det er ikke nogen hemmelighed, at kvinder er underrepræsenteret mange steder – og især magtfulde steder – i samfun-det, og det er et demokratisk problem.

Vi håber, at debatten vil bidrage til, at også andre begynder at kaste et blik på hvordan mænd og kvin-der repræsenteres i for eksempel bestyrelser, særlige arbejdsfunktioner og medierne.

Ligestilling:

Alternativet boykotter alle debatter uden kvinder

Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved den 14. februar 2017 kl. 17.00Indkaldelse til generalforsamling i 3F Aarhus Rymarkens IndustrigruppeDagsorden i næste nr. af Træfferen.Forslag til emner til debat på generalforsamlingen modtages gerne.

Ny hotline til efteruddannelse.dkDen 1. oktober åbner en ny hotline til efter-uddannelse.dk. Det betyder, at virksomhe-der og privatpersoner nu kan ringe for at få hjælp til blandt andet at melde medarbejde-re til kurser og søge om VEU-godtgørelse.

Ring i åbningstiden eller skriv en mailTelefonen er åben i den almindelige ar-bejdstid, og uden for åbningstid kan man sende en mail til [email protected]

Efteruddannelse af medarbejdereDen nye hotline er et initiativ i den nye tre-partsaftale, som blandt andet skal sikre, at danske virksomheder har en tilstrække-lig og kvalificeret arbejdsstyrke.

Hotline til efteruddannelse.dkTelefon 70 21 21 59Mail [email protected]

Åbningstider:Mandag-onsdag kl. 8-16Torsdag kl. 8-18Fredag kl. 8-14

Besøg kursusportalen  www.amukurs.dk

INVITATION TIL OPTAKTSMØDE FORUD FOR OK FORHANDLINGERNE

PROGRAM:kl. 17.00 Spisning.

kl. 18.00-21.00 Velkomst v/Finn Andersen, Dansk Metal

Overenskomstforhandling 2017 v/CO-industris formand Claus Jensen, Dansk Metal og CO-industris næstformand Mads Andersen, 3F

Efter indlæggene vil der være mulighed for debat.

Tiden for overenskomstforhandlingerne 2017 nærmer sig, derfor inviterer CO-industri til et optakts-møde forud for forhandlingerne.

Mødet holdes den 7. november 2016, kl. 17.00hos LO Aarhus, Skt. Knuds Torv 3, 1. sal, 8000 Aarhus

Tilmelding til din lokale fagforening:Susanne Ovy PetersenFaglig sekretær, Industri3F Aarhus Rymarken.dir. tlf.: 88926611mobil 29242912Mail: [email protected]

Page 7: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken7

INDUSTRI GRUPPEN

Industriens Pension kåret til bedste pensionsselskab

I en ny stor undersøgelse kommer Industriens Pen-sion ud med det bedste omdømme og de mest til-fredse medlemmer i pensionsbranchen.

Industriens Pension opnår højeste score på 74,8 i undersøgelsen, hvor gennemsnitsscoren for alle pensionsselskaber ligger på 66,6.

Industriens Pension opnår bl.a. topplaceringer indenfor kategorierne god service, god rådgivning, god økonomi og konkurrencedygtige priser.

”Vi ser det som vores vigtigste opgave at levere en pensionsordning, som medlemmerne er tilfredse med. Det gælder både i forhold til afkast, forsikrin-ger og den service, som vi giver. Derfor er vi også glade for, at vi bliver bedømt så godt, hvilket viser, vi gør mange af de rigtige ting,” siger Laila Morten-sen, adm. direktør i Industriens Pension.

Godt kendskab til pensionsordningen er afgørende Industriens Pension har over de seneste år taget en række nye tiltag i brug for at komme i tættere kon-takt med flere medlemmer. Det er et arbejde, der fortsætter, da et godt kendskab til pensionsordnin-gen er afgørende for, at medlemmerne er tilfredse.

”Vi gør en stor indsats for at være tæt på med-lemmerne. For det er vigtigt, at medlemmerne for-holder sig til, hvor meget de sparer op, og kender til de forsikringer, der kan hjælpe dem, hvis de kom-mer galt afsted eller bliver alvorligt syge. Derfor vil undersøgelsens resultater også indgå i vores fort-satte arbejde for hele tiden at forbedre pensions-ordningen,” siger Laila Mortensen.

I undersøgelsen indgår de 12 største pensions-selskaber i Danmark. Finanswatch.dk og Wilke står bag analysen, der bygger på svar fra 5000 repræ-sentativt udvalgte danskere.

Læs mere om undersøgelsen på finanswatch.dk

Susanne har været fagligt aktiv stort set hele sit voksenliv. Helt tilbage i 1985 blev hun før-ste gang valgt, og så er det bare gået derudaf. I 1997 blev hun valgt til formand for bryggeri-arbejderne i Århus Amt, og hun var en del aktiv del af 3F fusionen i 2005.

Siden da har hun været faglig sekretær i in-dustrigruppen, hvor hun ud over at klare de helt vanlige industriområder er specialist indenfor bryggerier og depoter + tekstil og beklædning.

Susanne var, før hun blev faglig på fuld tid, bryg-geriarbejder på Thor Bryggeriet i Randers. Det var ikke her, det faglige engagement stammer fra – det har hun haft med derhjemmefra, hvor hendes far og mor, der var henholdsvis smed og bogholder, hvert år tog hende med til fejringen af 1. maj på Skovbakken i Randers.

Hun har givet faklen videre – begge hendes døtre er i dag fagligt og politisk aktive. Derud-over brænder hun også for det politiske – hun er et aktivt medlem af SF i Randers, hvor hun også har været opstillet til byrådet.

I øvrigt fornægter Susannes fortid som bryg-geriarbejder sig ikke – da hun skulle have ny bil, var kriteriet at der skulle være plads til en palle øl bag i den.

Susanne har brugt rigtig meget af sin tid på ligestilling og mangfoldighed. Her i huset har hun holdt øje med, hvor gode vi er til det med mangfoldighed.

Mens vi i vores bestyrelserne er blevet ret gode til kønsligestilling, så går det mindre godt, når vi taler mangfoldighed – og det ærgrer Su-sanne, at vi ikke for alvor har fået gjort noget ved det – i vores afdelingsbestyrelse kan vi kun prale af ét medlem, der ikke er etnisk dansk.

Et andet af Susannes hjertebørn er arbejdsmil-jøet – både det fysiske og det psykiske. Hun er altid med, når LO her i byen fejrer den interna-tionale arbejdsmiljødag den 28. april – og I kan godt skrive jer datoen bag øret, for det er en årligt tilbagevendende begivenhed!

Susanne er rigtig god til at huske os andre her i huset på arbejdsmiljøet og er altid obs på, når forbundet laver tiltag indenfor området.

Susanne har ikke ønsket at vi skal fejre hendes runde dag her i afdelingen – hun afholder i ste-det fødselsdagen under private former.

Vi ønsker hende under alle omstændighe-der et stort TILLYKKE

Rund fødselsdag i industrigruppenSøndag den 20. november fylder Susanne Ovy Petersen, faglig sekretær i industrigruppen i 3F Aarhus Rymarken, 60 år.

Page 8: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken8

Af Benny Vangsgaard, gruppeformand, Anlægs- og ByggegruppenANLÆG OG BYG

LØNSTATISTIKKvartal år timer kr. pr. timeJanuar kvartal 2012 44.940,70 234,76April kvartal 2012 53.972,50 229,21Juli kvartal 2012 33.101,00 220,68Oktober kvartal 2012 83.434,00 250,11Januar kvartal 2013 77.265,50 262,19April kvartal 2013 21.769,50 220,29Juli kvartal 2013 33.067,75 265,72Oktober kvartal 2013 64.695,00 263,18Januar kvartal 2014 21.185,00 225,37April kvartal 2014 2.278,00 224,30Juli kvartal 2014 40.185,50 278,70Oktober kvartal 2014 138.329,50 247,54Januar kvartal 2015 45.818,50 284,44April kvartal 2015 70.905,50 243,42Juli kvartal 2015 35.799,00 248,11Oktober kvartal 2015 42.008,50 256,63Januar kvartal 2016 64.456,00 248,00April kvartal 2016 11.365,00 245,30Juli kvartal 2016 59.295,50 279,17

Højeste akkord 1. kvartal 297,25 kr. Laveste akkord 208,00 kr.Højeste akkord 2. kvartal 285,00 kr. Laveste akkord 200,00 kr.Højeste akkord 3. kvartal 339,29 kr. Laveste akkord 235,00 kr.

STATISTIK - Anlægs- og Bygningsgruppen

Medlemmer i AB-gruppen ...................................982Ledige medlemmer i AB-gruppen ..........................16A-kasse medlemmer ............................................66

Indkaldelse til generalforsamling i Anlæg- og Bygningsgruppen

GENERALFORSAMLING 2017 Torsdag den 23. februar kl. 16.30Der er mad fra kl. 15.30, husk at tilmelde dig, hvis du vil spise med. Tilmelding senest den 16. februar 2017. Dagsorden i henhold til vedtægterne.

På valg er opmåler Tonny Mikkelsen. Opstilling til valgte poster er mindst 7 dage før generalforsamling. Opstilling skal meddeles skriftligt til gruppeformand Benny Vangsgaard

Bestyrelsen

Mange af vores kollegaer der ude på byggepladser-ne, hvad enten det handler om, at bygge, grave, lig-ge sten, eller asfaltere en vej, så er der mange der er obs. på velfærd, sikkerhed og ikke mindst miljø på arbejdspladsen. De er arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsfolk sjakbajser og meningsdannere.

Samarbejdet arbejdere og akademikere har fokus på aktive arbejdsmiljø-repræsentanter, samt andre, som får for lidt anerkendelse for den store indsats, der gøres ude på byggepladserne. Det er derfor med fryd, at en af vores medlemmer i Bygge-gruppen har modtaget diplom som årets arbejds-miljørepræsentant 2016. Henrik Mortensen som får de bedste anbefalinger fra arbejdsmiljøledelsen på (DNU), han er aktiv, engageret og han tager fat i de problemer der løbende opstår i byggeriet.

Men Henrik skal ikke være en af de få, der mod-tager en sådan pris. Medlemmerne i Anlæg og Byg Aarhus skal gerne være med fremme når det gæl-der arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, også langt ude i fremtiden.

Er det på tide, vi begynder for alvor, at fokusere på hvordan vores hverdag på arbejdspladsen fun-gere i forbindelse med arbejdsmiljøet. En hverdag uden nedslidning af fysiske anstrengelser i arbejds-livet, eller måske de psykiske udfordringer vi også omgiver os med i hverdagen.

Jeg har ikke de vise sten, men jeg vil prøve, at beskrive de arbejdsmiljømæssige problemer jeg ser på arbejdspladsen.

Virksomhederne instruerer forhåbentlig deres medarbejdere i brugen af både maskiner, hydrauli-kværktøj, værktøj i al almindelighed, ja alt hvad der findes instruktioner for. Hvorfor går det galt indi-mellem, er det fordi vi hænger hjernen på knagen i skuret, når vi går ud på arbejdspladsen om morge-nen, eller er det travlhed/stres, som er medvirkende årsag til ulykkerne/uheldene der sker.

Jeg ved det ikke, men jeg tror, at det har en vis indflydelse på arbejdsdagen, at virksomheden har travlt, og der er virkelig gang i den.

Kan vi altid tillægge ledelsen i firmaet skyld når der sker et eller andet på arbejdspladsen?

Hvis man bevist ikke følger de instruktioner, som firmaet har instrueret og oplært medarbejderen i, og arbejdet er tilrettelagt forsvarligt, er der stor sand-synlighed for at firmaet ikke vil få skyld i ulykken. Men udelukkende den ansatte der på eget initiativ overtræder klare og velkendte regler.

Er arbejdet ikke planlagt fuldt forsvarligt, og tidsplanen er en fartplan, der hersker kaos, ingen oprydning på pladsen, ja så vil firmaet generelt ha-ve et problem, men hvis vi selv tilsidesætter sikker-heden på arbejdspladsen, vil bøden sandsynligvis kun ramme en selv.

Vi skal ikke springe over hvor gærdet er lavest, men hele tiden have fokus på det vi fortager os på pladsen.

Er der noget der får nakkehårene til at stritte, skal man tænke sig grundigt om, og sige fra over-for opgaven/arbejdet indtil der er fundet en løs-ning på problemet.

Personligt tror jeg ikke at virksomhedens ledelse er interesseret i at der sker arbejdsulykker, snuble-skader, eller anden form for skader og ulykker. Det tilsidesætter ikke virksomheden for at føre tilsyn med hvordan arbejdet udføres.

Det vil nok også berører det psykiskske arbejds-miljø med en travl og stresset hverdag.

Jeg kan levende forestille mig, at et sjak venter på en tegning, eller en revideret tegning, og den er forsinket, man kan ikke komme i gang med arbejdet. Det må være et irritationsmoment af dimissioner, og kan kun hvis man ikke er helt ligeglad medfø-rer stres i hverdagen. Det er et sted, hvor firmaerne må tage sig i agt, og sørge for at de materialer der skal bruge er der til tiden. I det store hele må det dreje sig om den rette planlægning og tilrettelæg-ning af arbejdet.

Lige for at minde om, at vi er os selv nærmest i hverdagen, og selv den bedste repræsentant for sik-kerheden på arbejdspladsen. Sig fra, hvis der er ved

Arbejdsmiljøet på arbejdspladsen

at ske noget, eller hvis det er ved at udvikle sig til at der kan ske ulykke. Få registreret nærved ulykker.

Hvordan er det lige med folk der arbejder ved eller på vejen?

En stor del af de folk der arbejder på og ved ve-jen, har deltaget og bestået kursuset. Vejen som arbejdsplads. Det giver noget ballast, men det er kun i forbindelse med skiltning og afspærring af et arbejdsområde.

Virksomhederne er blevet bedre til at udnytte måden at skilte på, men der er stadig for mange fejl i måden der skiltes på, ligeledes er der også for mange fejl ved afspærring af et arbejdsområde.

Vi skal blive bedre til at håndtere reglerne. Vi er selv de bedste ambassadører for vores egen sikker-hed. Vejmyndighederne hvad enten det er statslige eller kommunale er bange for at genere trafikan-terne, selvfølgelig skal Danmark kunne arbejde.

Men det frikender ikke trafikanterne, for at køre for stærkt, når der asfalteres eller arbejdes ved vejen.

I mine utallige år som asfaltarbejder, har jeg set og mærket suset når en bil i høj fart og med stor overskridelse af den tilladte hastighed passere bag mig, når jeg arbejdede på vejen.

Der skal ikke andet end et halv skridt ud på ve-jen før der eventuelt vil kunne ske en ulykke, og der sker ulykker hele tiden. Det er ikke sikkert at det al-tid er bilisterne der skyld i ulykkerne, der kan væ-re mange grunde til at de sker. En forkert skiltning eller afspærring kan sagtens afstedkomme, at der sker noget uventet. Så igen pas på jer selv, og sig fra.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg helst ser at trafi-kale forseelser i forbindelse med vejarbejder, bliver væsentlig forhøjet. Det er nok på pengepungen og klip i kørekortet der skal til for at sænke farten samt holde fokus på/ved vejarbejde.TIL SIDST – PAS PÅ JER SELV DERUDE.

Page 9: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken9

Paragraffen nedenunder er den paragraf der i Asfaltoverenskomsten omtaler hjemsendel-se, den er næsten identisk med samme pa-ragraf i Bygge-og anlægsoverenskomsten.

Når hjemsendelse sker, skal det ske efter ne-denstående aftale. Jeg vil henlede opmærk-somheden på stk. 6 som omtaler 3 måneders reglen. Det er vigtigt at der holdes øje med at virksomheden efter tre måneder giver besked om hvor lang tid indenfor tre uger medarbejderen kan genoptage arbejde.

A-kassen kan efter tre måneder lukke for udbetaling af dagpenge, hvis der ikke er en dato for genansættelse i virksomheden.

Giver virksomheden ikke besked om en dato for ansættelse igen, vil det nok være en god ide, at selv tage kontakt til firmaet.

Konsekvensen af at der ikke sker en ansæt-telse er, at medarbejderen betragtes som opsagt, og der udbetales en godtgørelse svarende til lønnen i opsigelsesperioden.

§ 31 HJEMSENDELSEOverenskomstparterne har aftalt følgende ret-ningslinjer om hjemsendelse, jf. § 30, stk. 11:

Grundlag for hjemsendelse1 Inden for de områder, hvor arbejdet traditionelt

er indstillet i hele eller dele af vinterperioden kan virksomheden hjemsende medarbejdere i en periode.

2 Herudover kan medarbejderne i overensstem-melse med sædvanlig praksis hjemsendes f.eks. på grund af vejrlig, materialemangel, ordre-mangel og lignende.

3 Parterne er enige om, at der ikke må foregå misbrug af arbejdsgiverens hjemsendelse af medarbejdere. Der er endvidere enighed om, at arbejdsgiveren – så vidt muligt – bør orien-tere medarbejderen i så god tid som muligt inden hjemsendelsen.

Løn4 Når medarbejderen er hjemsendt betyder det,

at der ikke består en forpligtigelse til at betale løn i hjemsendelsesperioden.

Andet arbejde5 Såfremt medarbejderen under hjemsendel-

sen påbegynder anden beskæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, så-fremt dette medfører, at medarbejderen ikke ønsker at vende tilbage og genoptage sin be-skæftigelse efter hjemsendelsen. Medarbejde-ren er i sådanne tilfælde ikke pligtig til at give

arbejdsgiveren et eventuelt opsigelsesvarsel i henhold til overenskomsten.

Orientering om genoptagelse6 Efter tre måneders hjemsendelse, bortset fra

hjemsendelser, der er begrundet i vejrmæssi-ge og/eller sæsonmæssige forhold, kontakter virksomheden medarbejderen med en orien-tering om, hvor lang tid hjemsendelsen skøn-nes at vare, og om hvornår medarbejderen skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for de følgende 3 uger.

7 Såfremt virksomheden ikke kan tilbyde be-skæftigelse efter hjemsendelsen, betragtes medarbejderen som opsagt, og der udbetales en godtgørelse svarende til lønnen i opsigel-sesperioden.

Genoptagelse af arbejdet8 Så snart årsagen til hjemsendelsen ophører,

skal medarbejderen tilbydes arbejde igen.9 Hjemsendte medarbejdere skal så vidt muligt

tilbydes beskæftigelse i virksomheden i den afdeling og inden for det arbejdsområde, han blev hjemsendt fra, før virksomheden ansæt-ter nye medarbejdere til dette arbejde.

ASFALTINDUSTRIEN OG 3F:ASFALTOVERENSKOMSTEN 201410 Medarbejderen er forpligtet til at genoptage

arbejdet, når det tilbydes igen.

ANLÆG&BYG

HJEMSENDELSE

Godt for demokratiet og det kommunale selvstyreLæserbrev af formand for LO-Aarhus, Ole Christiansen. 

Aarhus kommune har indgået et budgetforlig.Man fristes til at sige et godt budgetforlig igen!

At den borgerlige blok lod champagnepropper-ne springe i begejstring over ikke at være med, kan selvfølgelig undre. Det må da altid være vigtigt at være med, at få indflydelse. At fejre ingen indflydel-se at få, undrer mig i hvert fald. Samtidig står den på ’ægte rødt’ i forligskredsen. Det afspejler sig i, at der bliver taget hånd om de svageste i vores by.

Hvad der ikke fremgår så tydeligt i pressens dæk-ning af de politiske begivenheder på rådhuset, er, at der i samme budget er taget højde for, at vores by er i en intens og hastig vækst.

Lidt mere end en milliard kroner skal i de nærme-ste år sikre, at væksten sker i balance med investerin-ger i og udbygning af institutioner og infrastruktur.

Hvad der sker på Aarhus rådhus, er kommunalt demokrati, når det er bedst. Her tages beslutninger-

ne tæt på borgerne, beslutninger, der har indflydelse på vores hverdag, tryghed og velfærd.

På Christiansborg så man helst det kommunale selvstyre derhen, hvor peberet gror. Det må ikke ske.

I LO vil vi gerne være med til at slå en ring om-kring vores rådhus, hvis vi er uenige om, hvilke mid-ler og hvilken vej vi skal gå, så klarer vi det bedst i nærhed og sammen med hinanden.

I den forbindelse vil vi gerne udskifte det foræl-dede magistratsstyre med et flertalsstyre. Baggrun-den er den enkle, at Jette Skive, i forbindelse med at DF trak sig fra forhandlingerne, fralagde sig an-svaret for sit magistrat. Hvordan kan man have en politisk leder af en organisation, som ikke vil udføre flertalsbeslutninger eller tage ansvar?

Så kort sagt: Et godt forlig for Aarhus.Godt for demokratiet og det kommunale selvstyre.

Page 10: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken10

3F SAMSØ

Smedegade 21

Tlf. 70 30 09 39samsø@3f.dk

www.3f.dk/samsø

Følg 3F Samsø på Facebook, og giv os et ”like”

Besøg af JobpatruljenMidt på sommeren besøgte Jobpatruljen igen Sam-sø. Fire friske unge aktivister brugte en hel dag på at besøge øens kiosker, restauranter, butikker og andre steder hvor der arbejder unge.

Generelt er arbejdsforholdene i orden for de un-ge rundt om på øen, men der er også steder som efterfølgende skal have et besøg fra fagforeningen. Det er stort set de samme virksomheder der fort-sætter med at overtræde reglerne for unges arbej-de, med alt for lang daglig arbejdstid/vagter, ingen ugentlige fridage, sure chefer, nedladende tale, op-hold i lokaler hvor der udskænkes alkohol, enkelte steder med tunge løft osv.

Men det skal også fremhæves, at Jobpatruljen langt de fleste steder følte sig velkomne og fik en god snak med både de unge og med chefen. Timelønnen er stort set i orden alle steder, men tillæg for overarbejde er ofte et ukendt begreb.

Det er lidt ærgerligt, at der fortsat er virksomheder der udnytter de unge og ser stort på gældende regler for un-

ges arbejde. For mange skoleelever og studerende er det måske det første møde med arbejdslivet og så får de en dårlig oplevelse.

Det er aftalt, at Jobpatruljen besøger Samsø igen i som-meren 2017.

I skrivende stund er det efterårsferie i Danmark og der er fortsat rigtig mange turister på Samsø. Tilskuddet til billige færgebilletter - som vi fik i en 3-månders periode ovenpå sommeren – har fået rigtig mange mennesker til at besøge øen. Samsø Rederi har overført omkring 33% flere passage-rer i august og september måned i forhold til 2015.

Det er ingen tvivl om, at de billige færgebilletter har gi-vet en god beskæftigelse indenfor især hotel- og restaura-tionsbranchen. Men også i landbruget, hos håndværkerne og i andre brancher har der været god beskæftigelse. I 3F Samsø har vi denne sommer haft en historisk lav ledighed, hvor der i en længere periode kun har været mellem 5 – 7 fuldtidsledige.

Den gode beskæftigelse bliver bekræftet på Jobcenteret, hvor der også har været lav ledighed indenfor andre brancher.

I løbet af foråret blev det indført, at ledige 3F´ere selv skal booke tidspunktet for afholdelse af de lovgivningsmæssi-ge samtaler i A-kassen. Vi var meget spændte på hvordan denne nye mulighed ville blive modtaget blandt 3F´erne på Samsø, men det har forløbet gnidningsløst. Når man

som ledig skal indkaldes til en samtale i A-kassen, modta-ger man både en SMS og en mail. Der er så en uge til at gå ind på AK-Booking og reservere et tidspunkt for samtalen. Glemmer man at reservere en samtale, bliver man afmeldt og det koster dagpenge.

Det er derfor meget vigtigt at du meddeler os når du skifter mailadresse eller får et nyt mobilnummer. Du kan selv ændre mailadresse og mobilnummer på Mit3F – eller ringe til afdelingen.

Selv med en meget lav ledighed har vi haft mange med-lemmer på kontoret med faglige problemer. Der er fortsat mange der ønsker at få tjekket lønsedlerne, om det er den rigtige løn og de rigtige tillæg der bliver udbetalt. Du er altid velkommen til at bede os tjekke dine lønsedler.

Jeg vil slutteligt gøre opmærksom på, at hvis du har et kursusønske eller overvejer du deltagelse i et kursus, kan du henvende dig på kontoret hvor vi forsøger at samle hold, således uddannelsen kan afholdes på Samsø. Fremover vil vi i 3F Samsø fortsat arbejde for at uddanne og opkvalificere, men det vil kun blive for fagforeningens egne medlemmer.

Nye tillidsvalgteMedarbejderne i cafeteriet og blandt havneassistenterne hos Samsø Rederi har valgt Charlotte Orluff som ny tillidsrepræsentant.

De samme medarbejdere har valgt Betina Kjær som ny arbejds-miljørepræsentant.

OverenskomstDer er indgået overenskomst med Susanne Kempff-Andersen, der har oprettet et rengøringsfirma.

Skal du have gjort rent eller pud-set vinduer, kan du med god sam-vittighed ringe til Susanne Kempff-Andersen hvor der nu er ordnede forhold.

Når du ringer til 3F Samsø

Når du fremover ringer til 3F Samsø vil det være

en flink kollega i Forbundets Call-Center der tager telefonen.

Hun kan se du har ringet til 3F Samsø og vil spørge

hvad dit ærinde er og om hun kan hjælpe dig. Ellers beder du om at blive

stillet om til Hans eller Kjeld.

Under denne overskrift havde 3F Samsø sammen med Net-værkslokomotivet fra Vejle, inviteret til aftenmøde i Kultur-salen i Tranebjerg tirsdag den 13. september. Netværkslo-komotivet er en organisation der har med uddannelse at gøre og især gør meget for at hjælpe ordblinde og dem der har problemer med at læse og skrive.

Denne aften havde Netværkslokomotivet taget et par rigtig gode oplægsholdere med. Bl.a. en underviser, med mange års erfaring i undervisning af netop ordblinde som også selv havde udviklet undervisningsmaterialer. Han kom med forklaringer om de forskellige teorier om undervisning af ordblinde og forskningsresultater omkring at ordblind-hed er arveligt.

Den anden oplægsholder var en svært ordblind, der holdt et ganske medrivende oplæg om de forskellige hjæl-pemidler han benyttede sig af i hverdagen; Smartphone, tablet og pc plus ikke mindst Google-cloud (dit eget sted på internettet hvor du kan gemme dokumenter). På den-ne måde kunne han få en hverdag til at hænge sammen.

Essensen af aftenen må nok være at: Selvom man har læ-se/skrive vanskeligheder skal man ikke fortvivle, der er mas-ser af hjælp at hente: AOF, Netværkslokomotivet, VUC osv.

Kom ind i afdelingen hvis du har brug for en snak om læse- og staveproblemer. Så har vi mulighed for at hjælpe dig.

Arrangement for forældre til ordblinde børn

Nyt fra 3F Samsø . . .

Page 11: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken11

3F SAMSØ

TUREN TIL FALKECENTER SAMSØ75 3F´ere med familie tog imod invitationen til at besøge Falkecenter Samsø en aften i august og se de flotte fugle og de dygtige falkonerer. Der var aftalt et specielt arrangement, kun for medlemmer af 3F Samsø.

Med en fantastisk flot sommeraften, så vi de imponerende rovfugle og ugler. Falkonererne fortalte om fuglene mens de viste deres flyvefærdigheder og vi kom helt tæt på fuglene, når de blev vist frem og se-nere når de strøg tæt hen over hovedet på os. Det var en spændende og interessant aften.

FAGLIGT FYRAFTENSMØDEBliv – lidt – klogere på den danske model!

Er du tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller faglig kontaktperson inviteres du hermed til fyraftensmødeTorsdag den 10. november kl. 16.30 på Nordgården.Vi slutter mødet med spisning kl. 18.30

Tilmeld dig til Hans 88 92 64 10 eller Kjeld 88 92 64 20 senest den 7. november.

Emnet er den danske model

– og hvad den betyder på din

arbejdsplads. Formålet med

aftenen er at vi bliver lidt klogere på

hvordan modellen fungerer, og hvad

vi kan gøre for at passe på den.

Vi har inviteret Pia og Thorkil som sidder i

3F Rymarken og 3F Sommervej til at

komme med et oplæg og sørge for

at vi får en god debat.

Vi glæder os til at se dig!Med venlig hilsen, 3F Samsø

Page 12: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken12

A-KASSEN Af Lars Yderholm, administrativ leder, 3F Aarhus Rymarken.

KONTINGENT Øvrige ABForbundet 187,50 187,50Konfliktfond 5,00 5,00Gruppelivsforsikring 32,50 32,50Afdelingskontingent 222,50 262,50Fagforeningen pr. måned 447,50 487,50

Arbejdsløshedskassen 334,00 334,00Atp 8,00 8,00Adm.bidragtilforbundet 49,00 49,00Adm.bidragtilafdelingen 97,00 97,00Pr. måned incl. A-kasse (44) 935,50 975,50

Fritidsulykkesforsikring 43,50 43,50Ialt incl. fritidsulykkesforsikring 979,00 1019,00

Efterlønsbidrag 488,00 488,00Ialt pr. måned 1.467,00 1.507,50

LærlingeudenA-kasse(74) 65,00 65,00Fritidsulykkesforsikring 43,50 43,50Ialt incl. fritidsulykkesforsikring 108,50 108,50

Pensionister:Forbundogafdeling 45,00 45,00Fritidsulykkesforsikring 43,50 43,50

Ialt incl. fritidsulykkesforsikring 88,50 88,50

Rabatter LOPlus–sewww.loplus.dkForsikring–sewww.alka.dk

Indmeldelse / overflytning Ønskerduatblivemedlemaf/overflyttettil3FAarhusRymarkenkandugøredetpåwww.3f.dk

3F 2016

Dagpengesatser 2016

Satser pr. 4.1.2016 Forsikringsart Sats Beløb pr. dag pr. uge

Dagpenge Fuldtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 836 4.180

lønmodtagere Deltid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 557 2.785

Mindstesats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 686 3.430

Dimittend fuldtid (82% sats) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 686 3.430

Dimittend deltid (82% sats) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 457 2.285

Dagpenge Maksimal sats . . . . . . . . . . . . . . . . . . 836 4.180

selvstændige Mindstesats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 686 3.430

Midlertidigt ophør (82% sats) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 686 3.430

Efterløn Fuldtid (91% sats) . . . . . . . . . . . . . . 761 3.805

Fuldtid (100% sats) . . . . . . . . . . . . . 836 4.180

Deltid (91% sats) . . . . . . . . . . . . . . . 507 2.535

Deltid (100% sats) . . . . . . . . . . . . . 557 2.785

Midlertidig arbejds- Personer med forsørgelses- markedsydelse pligt over for børn (80% sats) . . . . 669 3.345

Andre personer (60% sats). . . . . . 502 2.510

Ungesats (50% sats) Fuldtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 418 2.090

Deltid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279 1.395

G-dage: Hel dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 826

Halv dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 418

Omregningssatsen ................................................................................ 225,13 pr. time

Skattefri præmie Fuldtid1 portion 13.042 kr. ................................... max. antal portioner 12 = 156.504 kr.

Skattefri præmie Deltid1 portion 8.689 kr. .................................. max. antal portioner 12 = 104.268 kr.For at opnå maksimal dagpengesats på 836,- kr. pr. dag skal du have en bruttoindkomst for 12 uger på mindst 60.544 kr.Er du månedslønnet skal du have en bruttoindkomst for 3 mdr. på mindst 65.588 kr. (136,36 kr. i timen)

Når du bliver ledig:Skal du søge om dagpenge i A-kassen For at få dagpenge skal vi vurdere, om du er dagpengeberettiget. Derefter er din ret til dagpenge blandt andet betinget af, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt jobsøgende.

Kontakt altid A-kassen. Vi kender reglerne, og kan vejlede dig i forhold til, hvad du skal, og hvad du må. Det vigtigste du skal huske er:

På din første ledighedsdag: • Meld dig ledig – det kan du gøre i A-kassen, i dit lokale jobcenter eller på www.jobnet.dk. Hvis

jobcentret har lukket på 1. ledighedsdag, og du er forhindret i at registrere dig digitalt, skal du re-gistrere dig den første dag jobcenteret har åbent!

• Kontakt din A-kasse og udfyld blanketten ”ansøgning om dagpenge for lønmodtagere” (også kal-det ”ledighedserklæring”). Dette gøres digitalt på www.mit3f.dk (NemID).

Du skal:• Tjek dine jobforslag på www.jobnet.dk minimum hver 7. dag • Du skal hurtigst muligt oprette et CV på www.jobnet.dk og gøre det søgbart• Du skal have en samtale med din A-kasse om blandt andet dit CV og din jobsøgningsproces• Hver måned skal du udfylde et dagpengekort på www.mit3f.dk, hvor du oplyser, om du har haft arbejdstimer, holdt ferie, været syg m.m.Du er altid velkommen til at kontakte afdelingen, hvis du er i tvivl.

3F Jobformidling stil-ler Danmarks største jobdatabase til rådig-hed for både ledige og beskæftigede. Du kan søge på stillingsbetegnelser: for eksempel chauffør eller kok, eller på arbejdsstedets placering f.eks. Haderslev.

Kontakt os, hvis du vil vide mere om 3F Jobformidling.

Personligt CV og jobagent Som en ekstra service til dig, der er medlem af 3F, kan du oprette dit eget personlige CV og job agent. På den måde får du formidlet de job, der passer til dig.

Opret jobagent og personligt CV på www.mit3f.dk (NemID). Det er vigtigt, at du giver din browser tilladelse til at bruge ”popup” vinduer – i hvert fald midlertidigt, ellers vil 3F Jobformidling måske ikke åbne!Så uanset om du er ledig eller i arbejde, kan du benytte 3F Jobformidling til at fin-de et nyt job!

Page 13: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken13

6 2 3

9 5 3 7

4 9 6

7 8 5 9

5 9 4 3 1

2 5

3 2 7 5

5 8

3 7 9 4 6

SODUKODer trækkes lod blandt de rigtige løsninger om 2 flasker god rødvin.

Husk at skrive navn og adresse nederst på kuponen

Navn:

Adresse:

Vindere fra sidste nummer blev:

Vagn Larsen Egevænget 156 8310 Tranbjerg

Hanne Hoffmann Sadelmagertoften 166 8270 Højbjerg

Hans Nielsen Sletterhagevej 63, 1 8240 Risskov

Eva Rosvall Bøgebakken 4 8462 Harlev

Præmien kan afhentes i afdelingens reception.

Print og løs soduko’enIndsendes senest den 18. november 2016 til: 3F Aarhus Rymarken, Rymarken 4, Postboks 1278, 8210 Aarhus V

Page 14: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken14

Hop i træningstøjet og undgå smerter i lænden. Det er konklusionen på et internationalt studie, der systematisk gennemgår, hvad der er gennem-ført af forskning om forebyggelse af lændesmerter.

Ifølge studiet er det eneste, der virker forebyg-gende mod smerter i lænden, træning. Samtlige andre forebyggelsesmetoder, som forskerne under-søgte, havde ikke nogen beviselig effekt. Det gjaldt undervisning, skoindlæg og såkaldte rygbælter. Undervisning kan dog forebygge lændesmerter, men kun hvis det sker i kombination med træning.

3 tips til at træne på jobbet• Planlæg træningen, så det passer ind i arbejds-

dagen• Træn sammen med kollgerne• Sørg for, at der er opbakning Professor Lars Andersen, NFA – Træning er en god tilgang til forebyggelse. Det er effektivt, modsat de andre ting vi kiggede på, siger professor Chris Maher fra Sydney Medical School, som er en af for-skerne bag studiet.

Lav den træning, du har lyst til Ifølge studiet er der ikke en form for træning, der er bedre end andre, hvis man vil have den forebyg-gende effekt.

– Typisk lavede deltagerne et program, der fo-kuserede på hele kroppen og ikke kun på ryggen. For eksempel aerobic, styrketræning samt smidig-heds- og koordinationsøvelser, forklarer Chris Maher.

– Træning har også andre fordele, som man ikke får fra de andre forebyggelsesmetoder. Det hjælper på en række almindelige kroniske sygdomme som for eksempel artrose (slidgigt, red.) i knæ og hof-ter, kroniske lændesmerter, hjertesygdomme og diabetes, siger han.

Lad det blive en del af arbejdsmiljøarbejdet Professor Lars Andersen, der forsker i muskel- og skeletbesvær på det Nationale Forskningscenter for

Træning forebygger smerter i ryggen

Illustration: Lars Andersen

Arbejdsmiljø, kalder studiet vigtigt og interessant.– Ofte kigger forskningen på dem, der allerede

har ondt, men det bedste er jo, hvis vi kan forebygge. I studiet har forskerne samlet, hvad der findes om forebyggelse af lændesmerter, og de finder ud af, at træning er det eneste, som man har tilgængelig viden om, der ser ud til at virke, siger han.

Ifølge Lars Andersen understreger studiet vig-tigheden af at have fokus på hele arbejdspladsen, når man laver en indsats mod smerter.

– Når arbejdspladser vælger at indføre træning for medarbejderne, burde de tilbyde det til alle på arbejdspladsen i stedet for kun at fokusere på de medarbejdere, der allerede har ondt, forklarer han og uddyber:

– Det er en god idé at bruge træning som en del af arbejdsmiljøarbejdet. Så har man en aktiv pause undervejs i arbejdsdagen, som styrker kroppen. Når man træner sammen på arbejdspladsen, gavner det også det psykiske arbejdsmiljø. Det forbedrer den sociale kapital på arbejdspladsen, det vil blandt an-det sige, at man får et bedre samarbejde med sine kollegaer, forklarer Lars Andersen.

Kirkens arbejdspladserfår egen rådgivning i arbejdsmiljø. FARKirkens arbejdspladser kan nu få særlig bistand til at få styr på arbejdsmiljøet. Det sker gennem Fol-kekirkens Arbejdsmiljørådgivning, som tilbyder brancherettet rådgivning.

Menighedsråd, præster og kirkefunktionærer kan de næste fem år få mere hjælp til at forebygge pro-blemer med konflikter, samarbejdsvanskeligheder, mobning og høje følelsesmæssige krav. Den 15. sep-tember blev Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning – forkortet FAR – nemlig en realitet.

Der er tale om et pilotprojekt, som Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har etableret i samarbejde med Kir-keministeriet med en bevilling på 2,5 mio. kr. Planen er, at rådgivningsenheden bliver en permanent en-hed, når projektet udløber i 2021.

– Vi starter vores egen ordning, fordi vi kan se, at de eksisterende tilbud ikke er gode nok. Proble-met er, at mange rådgivere ikke har tilstrækkelig viden om folkekirkens struktur og organisation, siger konsulent Hans Hjerrild fra Folkekirkens Ar-bejdsmiljøråd. Sammen med en psykolog udgør han i første omgang det team, som arbejdsplad-serne kan trække på.

Kort om ansvar for kirkens personale Menighedsrådet er arbejdsgiver for kirkens per-sonale med undtagelse af præsten, der er ansat under Kirkeministeriet. Som arbejdsgiver har me-nighedsrådet således ansvaret for, at medarbej-dernes arbejdsforhold sikkerheds- og sundheds-mæssigt er i orden. Selv om menighedsrådet ikke er arbejdsgiver for præsten, har de også ansvar for, at præstens arbejde kan foregå forsvarligt.

Kilde: Kirkeministeriet

Hjælp til konflikterIfølge Hans Hjerrild er der især brug for rådgivning i forhold til håndtering af mindre konflikter, profes-sionel rådgivning i større og uløselige konflikter, introduktion og hjælp til ledelses- og arbejdsmil-jøarbejde samt rådgivning eksempelvis i forbin-delse med de lovbundne opgaver som APV og den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Arbejdspladserne kan enten tegne et abonnement eller købe sig hjælp til at løse enkeltopgaver.

- Vi har også etableret en arbejdsmiljø hotline, hvor menighedsråd har mulighed for at få telefo-nisk hjælp til afklaring af forskellige arbejdsmiljø-spørgsmål, siger Hans Hjerrild.

Mere om FAR. Læs mere om Folkekirkens Arbejds-miljørådgivning, FAR, og se priser for de forskellige ydelser hos www.kirketrivsel.dk

ErgoArmMeter er navnet på en ny app, som kan måle, hvor lang tid medarbejderne arbejder med løftede arme på jobbet. App’en er udviklet af sven-ske forskere.

I mange forskellige brancher, bruger man ofte meget af arbejdstiden med løftede arme. Det kan give smerter i arme, nakke og skuldre.

En app udviklet af svenske forskere kan give et præcist bud på, hvor meget af dagen der foregår i sådanne arbejdsstillinger. Mobilen sættes fast i fx et løbearmbånd på overarmen, og derfra måler den, hvor meget man løfter armen, i hvilken vinkel og hvor længe..

- Der findes andre lignende måleapparater, men de er mere komplicerede at bruge, modsat app’en der er nem at gå til og gør, at fx fysioterapeuter og ergonomer får et præcist grundlag til at finde frem til, om der er en risiko ved arbejdet, siger Mikael For-sman, der er professor på Karolinska Instituttet og har været vejleder på projektet.

Mange kan bruge app’enAndreas Holtermann, der er professor på det Na-tionale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, ser sto-

re muligheder i app’en. Han har derfor, sammen med an-dre forskere, søgt om midler til  at kunne udvikle den, så den bliver endnu mere bru-gervenlig. Han forklarer, at både forskere, fagfolk og helt almindelige medarbejdere kan bruge app’en og de data, som den giver.

- Hvis medarbejderne på en arbejdsplads fx rap-porterer, at de har smerter, kan man finde ud af, om der er et problem med arbejdsstillingerne. App’en kommer med fakta, så det ikke kun beror på med-arbejdernes eller ledelsens egne vurderinger eller på enkelte observationer fra fagfolk. Data er lige så præcise, somvar det er en forsker eller en ingeniør, der blev sat til at måle det, siger han.  

Andreas Holtermann er sikker på, at lignende app’s i fremtiden vil blive udviklet til at kunne må-le belastninger i andre typer af arbejdsstillinger. Fx hvor længe man sidder ned, eller hvor aktiv man er.

- Det er en teknologi, som allerede bliver brugt til træning, og jeg tror, at der er et stort potentiale  i forhold til at måle arbejdsbelastninger, siger han.

App måler, hvor meget du arbejder med løftet arm

Page 15: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken15

EU har fokus på længere arbejdsliv

Hvad er problemet?Senest i 2030 forventes arbejdstagere i aldersgrup-pen 55-64 år at udgøre 30 % eller mere af arbejds-styrken i mange europæiske lande. Pensionsalde-ren er stigende i mange medlemsstater, og mange arbejdstagere vil sandsynligvis få et længere ar-bejdsliv. Der må derfor gøres en indsats for at sikre og sunde arbejdsforhold gennem hele arbejdslivet.

I Europa 2020-strategien udpeges demografiske ændringer som én af de store udfordringer, Euro-pa står over for. For at håndtere dette skitserer Den Europæiske Unions (EU) strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 foran-staltninger til fremme af god praksis og forbedring af arbejdsmiljøet for alle arbejdstagere.

Den aldrende arbejdsstyrke indebærer forskellige udfordringer for alle, der er involveret i arbejdsmiljøledelse.• Et længere arbejdsliv kan betyde, at man bliver

eksponeret i længere tid.• Der vil komme flere arbejdstagere med kroniske

sundhedsproblemer og særlige behov.• Ældre medarbejdere kan være mere sårbare over

for visse arbejdsmiljørisici.• Den høje forekomst af arbejdsrelaterede hel-

bredsproblemer i visse sektorer og job, der inde-bærer en stor fysisk og/eller mental arbejdsbyrde, manuelt arbejde eller atypiske arbejdstider, skal tages i betragtning.

• Forebyggelse af uarbejdsdygtighed, rehabilite-ring og tilbagevenden til arbejdsmarkedet har stigende betydning.

• Spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af alder bør behandles på samfundsniveau.

Hvis min kollega er en robot, er der så plads til mig? Og hvad skal jeg så lave? Det enkle, men alligevel meget relevante spørgsmål, kræver svar. For det er ikke science fiction, selvom kun få af de danske virksomheder lige nu er såkaldte digitale champions i forhold til digitalisering, auto-matisering og robotter.

På årsmødet for Jern- og Metalindustrien og Stø-beri 7.-8. oktober blev Industri 4.0 drøftet på bag-grund af et oplæg fra to forskere fra Teknologisk Institut, Eva-Carina Nørskov og Annemarie Holsbo.

Industri 4.0 er et koncept, som blev introduceret i Tysklands industridebat i 2011. Princippet er, at der er IT i alle dele af produktionen, og IT integrerer alt. Decentrale og intelligente objekter, der både findes i den fysiske verden og i den virtuelle verden, skal kunne arbejde sammen på helt nye måder.

  Mangler viden om 3F’erne De to forskere slår fast, at det er nødvendigt for bå-de virksomheder, medarbejdere og fagforening at forholde sig til de nye digitale muligheder.

- Der mangler ikke viden om de digitale mu-ligheder, men der mangler viden om, hvad det vil betyde for 3F’erne og deres arbejdspladser. Det vil være rigtig interessant at undersøge nærmere, si-ger de to forskere.

Der vil i høj grad være tale om co-worker-robot-ter – altså robotter, der udfører op til 80 procent af fremstillingsprocessen. Så på spørgsmålet om, hvad jeg skal lave, hvis min kollega er en robot, er svaret, at robotten skruer, og jeg gør klar, overvåger, kon-trollerer og sikrer kvaliteten.

  Ensidige gentagelser Robotten laver det ensidige gentagne arbejde, der slider på menneskekroppen. Men robotten kan me-re end det. Den vil for eksempel også kunne forud-sige, hvornår en bestemt komponent fejler og give besked om, at den skal udskiftes.

  På den måde kan digitaliseringen og robottek-nologien bidrage til, at virksomhederne fremstiller højtspecialiserede produkter, som kan holde pro-duktionen i Danmark. Og selv om nogle virksom-heder vil bukke under, vil der være nye mulighe-der for andre. 

- I de virksomheder, som satser på den digitale udvikling på den gode måde, vil medarbejderne også deltage i implementeringen af robotterne, siger de to forskere. 

  3F’erne skal være med Forskerne mener, at mange af 3F’erne i industrien kan beholde deres job og også få mere spændende job. Men både ufaglærte og faglærte får brug for at udvide deres kompetencer.

- Lige nu er de fleste mellemstore industrivirk-somheder i Danmark kun i den spæde start på digi-talisering og automatisering. Det er meget vigtigt, at 3F’erne er med til at drøfte, hvordan den digitale udvikling i virksomheden skal foregå, siger Eva-Ca-rina Nørskov og Annemarie Holsbo.

- For hvis automatisering og digitalisering sker udelukkende for at effektivisere, så skaber det smallere og mere rutineprægede job. Hvis det derimod også sker for at øge produktivite-ten og innovationen, så giver det øget vækst, jo-budvikling og øget satsning på medarbejderne.   Fagbladet nr. 10/2016havde et tema om robotter.

Hvad nu, hvis min kollega er en robot

Page 16: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

NOVEMBER 2016 - Aarhus Rymarken16

ANALYSE: Der er betydelig ulighed i formuerne i Danmark. Mens de rigeste 10 procent sidder på knap halvdelen af formuen, må halvdelen af befolkningen deles om blot 3 procent.

Formuerne i Danmark er meget ulige for-delt. Endda markant mere ulige end fordelin-gen af indkomster. Det er en af konklusionerne i Vismændenes seneste rapport, hvordan den danske pensionsformue er fordelt mellem be-folkningen.

Undersøgelsen viser, at de rigeste ti procent af danskerne sidder på næsten halvdelen af den samlede pensionsformue. Den viser også, at der er langt større ulighed når der ses på formuer, end når der blot ses på indkomster, som er det almindelige ulighedsmål.

Vismændene opgør ved hjælp af den så-kaldte ginikoefficient uligheden til at være 0,71. Jo højere ginikoefficient, des større ulighed. Til sammenligning er ginikoefficienten for indkom-ster på 0,27. Uligheden er altså næsten tre gan-ge så stor på formuer, som den er i indkomst.

Halvdelen af befolkningen skal deles om tre procent af formueDen gennemsnitlige dansker har ifølge Vismæn-denes rapport en nettoformue på 1,1 millioner kr. Det dækker over, at gennemsnitsdanskeren ejer værdier for 1,7 millioner kr. (eksempelvis fast ejendom, aktier og pensionsopsparing), men samtidig har gæld for 0,6 millioner kr. (ek-sempelvis bank- og realkreditlån).

De tal dækker over meget store forskelle danskerne imellem: ”Nogle få borgere har me-get store formuer, mens relativt mange har for-

muer, der er negative eller tæt på 0.”. Vismæn-dene skriver derfor, at formuerne i høj grad er koncentreret i toppen af befolkningen.

”De 10 pct. rigeste ejer knap 48 pct. af den samlede nettoformue inkl. pension, og de 1 pct. rigeste ejer omkring 14 pct. af nettoformuerne inkl. Pension. Den halvdel af befolkningen, der har de mindste nettoformuer, ejer derimod kun omkring 3 pct. af den samlede nettoformue inkl. pension.”

De rigestes andel er steget siden finanskrisenVismændene finder, at der er en tæt sammen-hæng mellem formue og indkomst. Jo højere indkomst i arbejdslivet, jo større formue. Og jo større formue, jo højere indkomst i pensi-onsårene.

Desuden spiller alderen for alle indkomst-grupper en vigtig rolle. De største formuer fin-der man således blandt folk i begyndelsen af 60’erne, fordi de har opbygget pensionsformu-er over et langt arbejdsliv, og endnu ikke er be-gyndt at bruge af dem. Omvendt vil helt unge typisk hverken have pensionsformue eller fast ejendom, mens mange har stiftet studiegæld.

Ses der på udviklingen over tid, var de rige-stes andel af den samlede formue ikke markant større i 2014, end den var i 1990. Der er en ten-dens til, at de rigeste 10 procents andel af den samlede formue faldt op igennem 90’erne og starten af 00’erne, for så igen at stige betyde-ligt efter finanskrisen. Omvendt har udviklingen for den fattigste halvdel af befolkningen været nedadgående siden finanskrisen.

Vismænd: Rigeste 10 procent sidder på halvdelen af formuen

Nyheder, job-opslag, kursus og

andre informationerfra grupperne

på 3F Aarhus Rymarkens

APP

Page 17: NYHEDSBREVET Træfferen NOVEMBER 2016 NR. 3/media/lokalafdelinger/private/aarhus rymarken... · 1 NOVEMBER 2016 - ff –flfi()ff˘ –fl NR. 3 NOVEMBER 2016 Af Randi Smitsdorf, afdelingsformand

3F Aarhus Rymarken inviterer vore medlemmer til:

JULEHYGGE– kom og bind din egen adventskranseller kreér din egen dekoration med kalenderlys

Tirsdag den 22. november kl. 16.00 - 20.00

Blomsterdekoratør/Faglig sekretær Pia Cecilie Koborg kommer og giver dig inspiration og hun vil sørge for, at der er indkøbt de nødvendige materialer til advents kransene / dekorationerne. Men tag gerne en tur i skoven eller i haven forinden og fyld kurven med nogle af naturens smukke og rustikke materialer, så som kaprifo-lieranker, bark, lav, grene, kogler, kristtjørn, mos mv. Kun fantasien sæt-ter grænser. Du har også selv mulighed for at pynte og sætte dit eget præg på din dekoration ved at medbringe kugler, bånd osv.

Der bliver serveret kaffe, gløgg og æbleskiver.

Prisen er 100,- kr. pr. deltager, og deri er der betalt for materialer til én adventskrans eller dekoration. Betaling skal ske ved tilmelding. Du kan tilmelde dig i receptionen på Rymarken 4 eller ved at overføre beløbet via Swipp på telefon 23635122 – husk at anføre ”julehygge”.

Frist for tilmelding og betaling er senest torsdag den 10. november 2016.

3F Aarhus Rymarken afholder

JULETRÆSFESTSøndag den 11. december fra kl. 13.00-16.00 i Vejlby-Risskov HallenBilletterne kan afhentes i perioden 7. novembertil 2. december inden kl. 12.00 på Rymarken 4, i receptionen eller gennem din tillidsrepræsentant. Pris: Voksne: 20 kr. pr. person - bemærk at der ikke længere er begrænsning på antal voksenbilletter. Børn under 16 år: 50 kr. pr. barn (gælder også børnebørn).

Børnene får godteposer, is og sodavand. (Udleveres kun til de børn, der er til stede). Der er gratis kaffe/te til de voksne.

for alle medlemmer af 3F Aarhus Rymarken + 1 gæst

Tirsdag den 6. decemberi 3F Aarhus Rymarkens lokaler på 1. sal. Spillet starter kl. 17.30 og vi spiller ca. 30 spil.Lån eller medbring selv tavler - 5 kr. pr. stk. Der sælges amerikansk lotteri af 2 kr. pr. lod. Som altid har vi mange flotte præmier Der vil være mulighed for at købe øl og sodavand. I pausen vil der blive budt på gløgg og æbleskiver.

Tilmelding til Mette Sørensen på telefon 889 266 23 eller på [email protected]. Der kan maks. være 150 personer og tilmelding foregår efter ”først til mølle”-princippet.

Vi glæder os til at se rigtig mange.Venlig hilsen,

3F Aarhus Rymarken

3F Rymarken, 3F Sommervej og 3F Samsø indbyder til

JULEFROKOST FOR ALLE TILLIDSVALGTE (TR, AMR OG ANDRE MED ET TILLIDSVALG) SAMT DE VALGTE OG ANSATTE I HUSENE.

Kom til julefrokost i 3F. Benyt chancen til at møde dine øvrige TV kollegaer og dan netværk. Mød Fagforenings/gruppeforkvinder/formænd, faglige sekretærer, arbejdsskadejurister og -sagsbehandler, A-kassemedarbejdere, vejledere og bestyrelsesmedlemmerne.

I år foregår det lørdag den 26. november 2016 kl. 12 – ??? hos 3F Sommervej.

Medbring det gode humør og så må vi se hvad dagen byder på, alt kan ske.

Vi fortsætter vores juletradition med: • at skrive et juleeventyr om det faglige /politiske år der er gået, • at invitere vore politiske adoptanter lokalt og til folketing, • at lave julelotteri med flotte præmier , • at synge sange som er særligt udvalgt til lejligheden.

Tilmelding senest den 22. november til sekretær Mette Sørensen: [email protected]

Med venlig hilsen Det tværfaglige udvalg

NB.: Der er ingen løntab eller transport refusion, dette er et socialt arrangement for at styrke fælleskabet.