7
Nyt fra VU Viborg Maj 2013

Nyt fra VU Viborg 4/2013

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Læs i dette nummer af Nyt fra VU Viborg blandt andet om skolereformen, mobile valgsteder på ungdomsuddannelserne og Jesper Langballes besøg i foreningen.

Citation preview

Page 1: Nyt fra VU Viborg 4/2013

Nyt fra

VU Viborg

Maj 2013

Page 2: Nyt fra VU Viborg 4/2013

Side 1 af 6

Maj 2013

Nyt fra VU Viborg

I dette nummer

Side 1

Side 2

Side 3

Side 4

Side 6

Redaktion

Kandidatens replik

Læserbrev: Foryng demokratiet

Kontroversiel politiker gæstede VU Viborg

Arrangementer

Kontakt

Isak Krab Koed

Kandidatens replik

Jeg er kritisk anlagt, og det er derfor kun

sjældent, at jeg finder anledning til

dedikere en replik til noget så vennesælt

som ros. Denne replik er undtagelsen,

der bekræfter reglen.

Der er nemlig al mulig grund til at rose

De Konservative for principfasthed i

forhandlingerne om skolereformen. 35-

timersuger og tvungen lektiecafé ikke så meget som minder om noget, der kan kaldes borgerlig

politik, og det var befriende at bevidne partiets enegang på området, der blokerede for

skoleforligets gennemførelse. Endnu større blev glæden, da de øvrige forligspartier bøjede sig for

K’s hovedkrav og gjorde den obligatoriske lektiehjælp frivillig for eleverne. Tak til Konservative!

Også aktivitetstimerne har de borgerlige partier fået taget ud af skoleforliget. Ikke desto mindre

øger det timetallet betragteligt og repræsenterer med andre ord yderligere institutionalisering af

unge menneskers tid i et af verdens i forvejen mest institutionaliserede samfund. Hvornår indser

politikerne på Christiansborg, at fagligt dygtige elever skabes af kvalitet, ikke kvantitet?

Isak Krab Koed

VU’s kandidat til Viborg Byråd

Page 3: Nyt fra VU Viborg 4/2013

Side 2 af 6

Læserbrev: Foryng demokratiet

Af Isak Krab Koed, VU’s kandidat til Viborg Byråd

Dette indlæg blev bragt i Viborg Stifts

Folkeblad 28/5 – 2013.

Kommunalvalget nærmer sig hastigt,

og overalt i landet er politisk aktive i

fuld gang med at forberede sig – men

de har et problem: den yngste

vælgergeneration ænser det ikke. En

undersøgelse foretaget for

kommunernes nyhedsbrev,

Momentum, viste i marts, at kun 35 %

af de 17-24-årige er helt sikre på, at de

vil stemme til valget i november. For

hele befolkningens vedkommende er tallet 61 %. Vi unge står med andre ord til at blive kraftigt

underrepræsenteret, og det er et alvorligt demokratisk problem.

Mit indtryk er, at demokratiet ganske enkelt virker for fjernt og gammeldags til at vække min

generations interesse. Den gode nyhed er, at problemet kan løses. Lad mig foreslå en række tiltag.

For det første er det oplagt at benytte den mulighed for at lade mobile valgsteder besøge

ungdomsuddannelserne, som en nylig lovændring har givet. Af ren og skær forandringsskyhed

værgrer man sig mange steder for dette tiltag, men de mobile valgsteders funktion er i grunden

blot at bringe demokratiet ud til folket – og hvor skulle det egentlig ellers være?

For det andet kan uddannelsesinstitutionerne vælge at indbyde de unge kandidater, der faktisk

findes og brænder for kommunalpolitikken, når der skal arrangeres kommunalpolitiske debatter –

og på den måde tydeliggøre, at politik ikke kun er for folk, der har villa, Volvo og vovse.

For det tredje bør partierne overveje, om de kommunikerer rigtigt. Den gennemsnitlige politisk

aktive tiltales måske af vælgermøder med kaffe og wienerbrød – det gør de fleste unge ikke. Hvad

med politisk fight night, politikerspeeddating og politisk café? Og hvor er partier og kandidater på

Twitter, Facebook og YouTube?

Det er på tide, at vi forynger demokratiet.

Page 4: Nyt fra VU Viborg 4/2013

Side 3 af 6

Kontroversiel politiker gæstede VU Viborg

Dette indlæg blev bragt i

Viborg Stifts Folkeblad 30/5 –

2013.

Den kontroversielle politiker

Jesper Langballe fra Dansk

Folkeparti har været forbi

Venstres Ungdom i Viborg.

Her talte den tidligere MF'er

og kirkeordfører for DF om

vigtigheden af den danske

folkekirke og bevarelsen af

dens skikke, normer og

selvbestemmelse.

Vigtigst for Jesper Langballe var det dog at fremhæve, hvordan regeringen, efter hans mening,

ødelægger den danske folkekirke.

»Det er jo forrykt, at vi har en kirkeminister, som har overvejet at melde sig ud af den danske

folkekirke. Aldrig har en regering gjort så meget for at nedbryde folkekirken,« sagde Jesper

Langballe.

Han mener at også, at lukningen af kirker sker på et forkert grundlag.

»Det passer ikke, at danskerne ikke går i kirke. I øvrigt er det irrelevant at diskutere lukningen af

dem, bare fordi der kun skulle være få til stede under gudstjenesten. Danskerne har nemlig et

specielt forhold til deres kirke, om de kommer ofte eller ej. Det er nemlig der, hvor folk bliver døbt,

konfirmeret, gift og begravet,« sagde Jesper Langballe.

Formanden for VU Viborg, Mathias Wingaa, glædede sig over arrangementet, som var med til at

tiltrække både nye og ældre medlemmer.

Se flere billeder fra arrangementet på VU Viborgs hjemmeside.

Page 5: Nyt fra VU Viborg 4/2013

Side 4 af 6

Arrangementer

Faneoverrækkelse

Lørdag d. 15/6 – 2013 kl. 19:00

Foreningen Danmarks-Samfundet har bevilget en

Dannebrogsfane til VU Viborg. Den bliver overrakt den

15. juni kl.19.00 i Domkirken i Viborg til en fanebærer

og to fanevogtere fra foreningen.

Efter overrækkelsen vil der være fælles fanemarch med

orkester til Café Brændpunktet, hvor der vil være mulighed for at købe lidt aftensmad eller bare

noget at slukke tørsten med.

Alle medlemmer af VU Viborg kan være med til overrækkelsen. Spørgsmål kan henvendes til

formand Mathias Wingaa på tlf. 51247003.

Tilmeld dig på Facebook.

VU Viborgs grillfest

Lørdag d. 22/6 – 2013 kl. 17:00

Sommeren nærmer sig, hvilket

naturligvis betyder, at det er tid

til en sommerfest. Derfor vil vi

gerne invitere alle jer VU’ere til

en hyggelig aften med grill,

pølser, kartoffelsalat, øl og

sodavand.

Vi starter kl. 17.00, hvor vi

begynder at tænde grillen. Der vil

være indkøbt pølser og forskelligt kød med mulighed for selv at grille alt det, man kan spise.

Du får altså god og billig mad, liberale priser i baren og hyggeligt selskab. Alt sammen for kun 100

kr.! Du kan også få arrangementet til 75 kr., hvis du køber det inden d. 22/5 – 2013! Så skynd dig at

tilmelde dig, inden prisen stiger!

Tilmeld dig på Facebook og køb arrangementet på webshoppen.

Page 6: Nyt fra VU Viborg 4/2013

Side 5 af 6

Mød Venstres næstformand, Kristian

Jensen

Mandag d. 24/6 – 2013 kl. 19:00

Kristian Jensen er næstformand for

Danmarks største parti! Han er tidligere

landsformand for Venstres Ungdom,

skatteminister og nuværende

næstformand for Venstre i en alder af

blot 42 år.

Har du lyst til at opleve Kristian Jensen helt tæt på, så har du chancen, når han mandag d. 24/6 kl.

19:00 gæster VU Viborg i lokalerne på St. Sct Hans Gade 11A til en snak om det folketingsår, der er

gået.

Hvad sker der på Christiansborg lige nu? Er der hold i beskyldningerne om zigzagkurs? Hvordan

har Venstre stillet sig i de forskellige reformforhandlinger, og hvorfor? Hvad forventes at blive

temaer i det kommende folketingsår, og hvad mener Venstre? Og hvad er partiets strategi frem

mod valget?

VU Viborg er vært ved kaffe og kage. Vel mødt!

Tilmeld dig på Facebook.

VU’s Landsstævne 2013

Fredag d. 20/9 til søndag d. 22/9 - 2013

VU afholder sit årlige og meget

traditionsrige landsstævne 20.-22.

september i Roskilde. Igen i år skal der

diskuteres politik i timevis, vælges det

fremtidige lederskab af foreningen og

ikke mindst festes og socialiseres i

uanede mængder.

Synes godt om Landsstævnet på Facebook, køb din billet til hele arrangementet på VU’s webshop

og tilmeld dig på Facebook.

Page 7: Nyt fra VU Viborg 4/2013

Side 6 af 6

Kontakt

Venstres Ungdom i Viborg

St. Sct. Hans Gade 11A

8800 Viborg

http://vuviborg.dk/

[email protected]

Formand

Mathias Wingaa

Medlem af Landsstyrelsen

Aktivitets- og kampagneansvarlig

Tlf.: 51 24 70 03

E-post: [email protected]

Bestyrelsesmedlemmer

Aleksander Koed

Næstformand

Medlemsansvarlig

Suppleant til Landsstyrelsen

Tlf. 28 11 43 08

E-post: [email protected]

Jakob H. Harritz (**)

Kasserer

Tlf.: 40 57 11 22

E-post: [email protected]

Isak Krab Koed (* og **)

Kandidat til Viborg Byråd

Sekretær

Webredaktør

Tlf. 26468054

E-post: [email protected]

Morten Mellbak

Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 61 46 52 14

E-post: [email protected]

Mark Daugaard

Socialt ansvarlig

Tlf. 28 12 95 55

E-post: [email protected]

Mads Knudsen (***)

Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 25 12 10 21

E-post: [email protected]

Simon Luttermann Madsen

Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 30 63 18 26

E-post: [email protected]

Claus Bitsch

Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 23 72 85 13

E-post: [email protected]

*Repræsenterer VU Viborg i Venstre i Viborg

Kommunes Forretningsudvalg

**Repræsenterer VU Viborg i Venstre i Viborg

Kommune

***Repræsenterer VU Viborg i Venstre i

Viborg

Følg VU Viborg