Upload
trinhxuyen
View
218
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
NYVIDENS Y D D A N S K U N I V E R S I T E T DECEMBER 2016 / JANUAR 2017 · NR. 10
Af med hørebøfferne:Tinnitus rammer også børn og unge
Side 8
Læs også : Soldaterhelten er i høj kurs | Galskaben fylder mere
| Gammelkendt medicin kan virke på nye måder | Træning er vejen frem | Julen er forbrugets fest
Byg videre på din karriere Efter- og videreuddannelse
Læs mere på sdu.dk/efteruddannelse
07352_SDU_Efteruddannelse_Ann_NyViden_220x280mm.indd 1 21/11/2016 15.36
NYVIDEN NR. 10 · DECEMBER 2016/JANUAR 2017
Gaver, gaver, gaver
Hvad afgør, hvad vi lægger under træet?
side 20
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kil-
deangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, [email protected]
Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, [email protected], Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, [email protected], Katrine Findsen (journalist), tlf. 6550 1865, [email protected],
Jacob Stenz (journalist), tlf. 6550 7289, [email protected], Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, [email protected], Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, [email protected]
Forside: Polfoto. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000.
Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, [email protected]. Ny deadline: Nr. 1, 2017: 17. januar kl. 12. Udkommer: 3. februar 2017. ISSN 1399-0772.
Indhold
Soldaterhelten er i høj kurs side 4
Når det ringer for ørerne side 8
Gammelkendt medicin kan virke
på nye måder side 12
Galskaben fylder mere side 14
Træning er vejen frem side 17
Julen er forbrugets fest side 20
Fortid møder nutid
Heltene er efterspurgte
side 4
Træning som behandling
Patienter med slidgigt kan undgå
operation ved at træne
side 17
Tendens er i litteraturen
Det unormale fylder mere
side 14
4
NYVIDEN DECEMBER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Soldaterhelten er i høj kursDen moderne krig er højteknologisk, traumatiserende og politisk kompliceret. Derfor er der brug for
fortidens helte
Peter Wessel sejrede over svenskerne i søslaget ved Dynekilen og
blev adlet til Tordenskjold i 1716.
Peter Willemoes blev en af nationens store søhelte, da han i halv-
anden time holdt stand mod Lord Nelsons linjeskibe under Slaget
på Reden i 1801.
Og dragonen Niels Kjeldsen ofrede i 1864 sit liv på en landevej
mellem Vejle og Kolding i stedet for at blive taget til fange af den
preussiske overmagt.
Danmarkshistorien er fyldt med fortællinger om soldaters helte-
mod på slagmarken.
Og ifølge historiker Tea Dahl Christensen har fortidens bedrifter
fået ny aktualitet af, at danske soldater igennem de senere år er
blevet udstationeret i verdens brændpunkter.
– Meget tyder på, at jo mere vores soldater bliver udsendt i mis-
sioner, desto mere dyrker vi de gamle militære helte som symboler,
siger Tea Dahl Christensen.
NYVIDEN NR. 10 · DECEMBER 2016/JANUAR 2017
5
Tea Dahl Christensen har forsket i, hvordan den historiske soldaterhelt optræder i en nutidig sam-
menhæng. Hun er i dag museumsinspektør i Assens, hjemby for søhelten Peter Willemoes (som er
portrætteret i baggrunden). Foto: Michael Yde Katballe.
Mudrede grænser
Hun har i sin ph.d.-afhandling fra SDU
forsket i, hvordan fortidens helt bliver
aktualiseret og lever videre i en nutidig
sammenhæng.
– I dag består krigsførelse ikke kun af
sabler og forladegeværer. Der bliver
brugt droner og store, tunge våben, og
kampmødet mellem individer er blevet
sjældnere. Samtidig er grænsen mellem
sikkerhedspolitik og humanitære indsatser
blevet mudret, siger Tea Dahl Christensen.
Mens soldatens rolle er blevet mere kom-
pleks, er behovet for entydige forbilleder
steget. Det er let at tilskrive den historiske
helt moralske egenskaber, som er værd at
stræbe efter.
– Fortællingen om en soldat, der kæm-
per en større sag, har stadig en bred
appel. Den ideelle soldat er til alle tider
en modig, pligtopfyldende og opofrende
kammerat, siger Tea Dahl Christensen.
Ar på sjælen
Forestillingen om den historiske helt
udgør en kontrast til opfattelsen af nuti-
dens udstationeringer.
Efter Sovjetunionens sammenbrud i begyn-
delsen af 1990’erne har Danmark ført en
såkaldt aktiv udenrigspolitik.
Det har betydet, at danske soldater blandt
andet har været udstationeret i fredsbe-
varende indsatser i Bosnien og Kosovo,
været en del af de omfattende krige i
Afghanistan og Irak og senere i mindre
målestok har deltaget i operationer i
Libyen og Syrien.
– Missionerne har skabt nye grupper af
veteraner og pårørende i det danske sam-
fund. Nogle soldater er vendt hjem med
ar på krop og sjæl, og vi har fået et nyt
perspektiv på, hvad soldater gennemgår,
og hvordan krig foregår.
Illustrerer dyder
I sin afhandling har Tea Dahl Christensen
analyseret, hvordan en helt fra fortiden
bliver inddraget og omtalt i nutiden.
Det drejer sig om dragonen Niels Kjeldsen,
der blev dræbt af en preussisk husar-
patrulje under 2. Slesvigske Krig i 1864, og
som efter krigen blev hyldet i digte og avi-
ser for sit mod og sin offervilje. Siden blev
der sået tvivl om Niels Kjeldsens meritter,
og på landsplan røg helten i glemmebogen.
Men i de senere år har der været en ret
tydelig opblomstring i omtalen af Niels
Kjeldsen.
En kampvognseskadron ved Jydske Dra-
gonregiment i Holstebro bærer Niels
Kjeldsens navn, og den deltager i en
årlig kransenedlæggelse i 1864-soldatens
hjemby, Give.
– Eskadronen har været udsendt ad flere
omgange, og historien om Niels Kjeldsen
har fået et helt anderledes nærvær for
dem. Han bliver fremhævet for at illu-
strere nogle soldaterdyder, som også bliver
efterspurgt i dag, siger Tea Dahl Christen-
sen.
Forsøger at skabe legitimitet
Siden 2009 har Danmark officielt hyldet
de danskere, som har været sendt ud på
internationale militære missioner siden
1948, med en flagdag. >
– Den ideelle soldat er til alle
tider en modig, pligtopfyldende
og opofrende kammerat. Tea Dahl Christensen, ph.d.
6
NYVIDEN DECEMBER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Den moderne krig er brutal og kompleks, og
derfor bliver den historiske helt fremhævet
som et utvetydigt forbillede for soldater.
Foto: Polfoto.
NYVIDEN DECEMBER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Den årlige flagdag for Danmarks udsendte, 5. september, er ifølge
Tea Dahl Christensen på den ene side en fortjent officiel anerken-
delse af udsendtes indsats og de omkostninger, det har medført
for omkomne, sårede og traumatiserede soldater og deres pårø-
rende.
Samtidig er det også en politisk arena, der er blevet oprettet, som
kan tolkes som et forsøg på at skabe indtryk af harmoni og enty-
dig opbakning på hjemmefronten.
– Det er den politiske og den militære ledelse, der officielt mar-
kerer nationens mening om soldaten. Og når de opfordrer til, at
man skal undlade kritik af Danmarks militære engagement ude i
verden på netop denne ene dag om året, så er det i virkeligheden
også et forsøg at skabe legitimitet om Danmarks militære engage-
ment generelt og lukke debatten ved at bruge soldaterne som et
politisk skjold, siger Tea Dahl Christensen.
Krige er aldrig ens
Hun mener, at det kan være problematisk, hvis man med eksem-
plets magt forsøger at drage paralleller mellem fortidens krige og
nutidens militære operationer.
– At man eksempelvis bruger en figur som Niels Kjeldsen til at høj-
ne fællesskabsfølelsen og moralen i en kampvognseskadron, der
skal udstationeres i den spidse ende af en konflikt, er forståeligt.
Men på et rationelt niveau skal vi huske, at krige aldrig er ens,
siger Tea Dahl Christensen.
– Det er ikke mit ærinde at sige, at en flagdag er forkert, eller at
de udsendte ikke er helte. Men det er relevant at spørge, hvorfor
soldaten skal være en figur, man kun kan hædre. Og der er god
grund til at problematisere, hvis staten forsøger at gøre soldater-
gerningen uangribelig.
Af Jacob Stenz, [email protected]
Blå bog
Tea Dahl Christensen er ph.d. i historie fra SDU med
afhandlingen ”Den danske soldaterhelt”.
Hun har siden 2015 været museumsinspektør på
Museum Vestfyn i Assens.
Kontakt: [email protected]
FAK
TA
7
SA
GT
& S
KR
EV
ET
| Virtual reality | – Vi har nogle principper for,
hvordan menneskers hjerner
fungerer, og hvordan man lærer
bedst, og hvis vi bruger de
principper til at udvikle virtual
reality-indhold, så vil folk kunne
lære mere.
Guido Makransky, lektor på Institut
for Psykologi og leder af VR
Learning Lab. Til Jyllands-Posten
| Flour i tandpasta |– Når man skyller ud efter tand-
børstning, sidder en smule fluor
fast på emaljen og hjælper til at
beskytte mod caries. Den smule,
der er i resten af mundhulen, er
så lidt, at det er mindre, end hvis
man spiser en sardin eller drikker
en slurk Ramlösa.
Philippe Grandjean,
professor på Institut for
Sundhedstjenesteforskning.
Til Politiken
| Lang ventetid for PTSD-ramte |– Det virker fuldkommen forrykt.
Der er ikke belæg for at opret-
holde en seks måneders grænse
for symptomer på PTSD.
Ask Elklit, professor på Institut for
Psykologi og leder af Videnscenter
for Psykotraumatologi.
Til Ugebrevet A4
| Landbrugssprog | – Sprogets faste vendinger er
særligt interessante, fordi de er
opstået i en bestemt social kon-
tekst og oprindeligt bygger på
menneskers sanselige erfaringer.
En lang række af disse vendinger
går tilbage til et landbrugssam-
fund, hvor de opstod omkring
konkrete situationer, men nu er
de kun tilbage, fordi de er blevet
hængende som ord.
Johs. Nørregaard Frandsen,
professor på Institut for
Kulturvidenskaber.
Til Kristeligt Dagblad
| Danskheden er ung |– Den moderne danskhed opstod
først under et vældigt tryk i
1800-tallet, hvor Danmark kunne
være forsvundet og ryddet fra
landkortet. Der var en under-
gangsangst, som stadig præger
Danmark i dag. Vi lever i fryg-
tens tidsalder, og der har vi alle
sammen behov for at definere
os selv. For at være en del af et
fællesskab.
Rasmus Glenthøj, adjunkt på
Institut for Historie. Til Politiken
| Flere psykiatriske diagnoser | – Det er en glædelig udvikling.
Da jeg begyndte at arbejde med
feltet i 1980‘erne, skulle forældre
næsten have vredet armen om
på ryggen, før de ville erkende,
at der kunne være et behov for
behandling. Nu er vi næsten endt
i den modsatte grøft, hvor der
er en jagt på at få en diagnose.
Det kan være lettere at accep-
tere, end at barnets problemer
hænger sammen med, at det for
eksempel er i klemme, eller at
der er nogle problemer i fami-
lien.
Niels Bilenberg, professor på Klinisk
Institut. Til Kristeligt Dagblad
| Den ægte verden |– De ”voksne” prædiker Ole
Lund Kirkegaards og Astrid Lind-
grens 40-70 år gamle etnocentri-
ske børnelitteratur som ram-
mesættende universer for børn i
en global, digital, multikulturel
tidsalder. De hylder Bonderøven i
hans djurslandske eksil og varmer
sig ved, at alting nok skal gå, så
længe man kan snitte sine egne
strikkepinde med en norsk tøm-
rerøkse. Tidens familieliv er ikke
noget, man lever; det er noget,
man leger. Man klæder sig ud og
lader som om, man ændrer ver-
den og er autentiske mennesker.
Anders Hougaard, lektor
ved Institut for Sprog og
Kommunikation. Til Information.
| Public service |– En af de vigtigste effekter er
den utilsigtede læring. Man tæn-
der for fjernsynet for at se under-
holdning eller en fodboldkamp,
men i den forbindelse bliver
man hængende i pausen og ser
måske en nyhedsudsendelse. Her
har public service-medierne en
særlig forpligtelse til at blande
nyheds- og samfundsstoffet med
populært stof og dermed sørge
for, at den del af befolkningen,
som ellers ikke interesserer sig
så meget for politik og ikke ved
så meget om det, alligevel bliver
oplyst.
David Nicolas Hopmann, professor
på Institut for Statskundskab.
Til Information
– Virtual reality er i hastig udvikling, og SDU’s VR Learning Lab beskæftiger sig med teknologiens
forskningsmæssige udviklingsmuligheder. Foto: Scanpix.
8
NYVIDEN DECEMBER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Unge skal holde lyttepauser helt uden musik og andre høje lyde fra tid til anden – i hvert fald hvis de vil undgå høreskader. Foto: Polfoto.
9
NYVIDEN NR. 10 · DECEMBER 2016/JANUAR 2017
Unge skal holde lyttepauser helt uden musik og andre høje lyde fra tid til anden – i hvert fald hvis de vil undgå høreskader. Foto: Polfoto.
Når det ringer for ørerne
Både tinnitus og høretab er langt fra et ukendt fænomen blandt de helt unge. Ph.d. Susanne
Nemholt Rosing har forsket i, hvor galt det står til, og hun råber vagt i gevær
Efter en god koncert kan man godt opleve, at det ringer og suser
for ørerne, når man ligger hjemme under den varme dyne. Måske
har man ligefrem en hyletone, der er væk næste dag, og man
glemmer derfor alt om det … Indtil næste gang det sker.
Rigtig mange ved ikke, at ringen, susen og piben er ørets måde at
fortælle dig, at du har overbelastet det – præcis som ømme musk-
ler efter en god gang træning.
Og især børn og unge er i farezonen. Hele 67 procent af de unge
mellem 11 og 16 år har oplevet tinnitus af den korterevarende
slags, der altså er et tegn på overbelastning, og 35 procent af dem
synes, det er et stort problem. Bekymrende mange ifølge Susanne
Nemholt Rosing, der netop har forsvaret sin ph.d. på SDU omkring
emnet. For en del af dem vil opleve, at hyletonen ikke forsvinder,
forklarer hun.
– Jeg er ret bekymret, for det er jo vores børn, der er tale om.
Mange af børnene i undersøgelsen troede, det var helt normalt at
have en hyletone i hovedet. De er simpelthen ikke klar over, at de
er i færd med at skade deres hørelse permanent og risikerer at få
kronisk tinnitus, siger Susanne Nemholt Rosing.
Den vigtige lyttepause
Det er nemt at udpege en af de helt store syndere i netop alders-
gruppen 11 til 16 år, nemlig den musik, der brager ind i ørerne
på mange unge, når de cykler, sidder i bussen eller bare lytter til
musik på værelset derhjemme.
Susanne Nemholt Rosings budskab er klart, hvis de unge ikke vil
risikere høreskader senere i livet.
– Hvor højt og hvor længe har stor betydning. Efter en vis periode
med belastning, skal du have en pause fri for lyd, en lyttepause.
Hvis der er et højt lydniveau over tid, bliver øret presset, siger hun
og fortsætter:
– Hvis du oplever en tinnituslyd eller et kortvarigt høretab, er det
et klart tegn på, at du skal passe lidt på. Som forældre skal vi være
med til at tage ansvar for, at vores børn ikke sidder med musik i
ørerne konstant.
Det manglende fokus på støjmiljø
Når vi taler om de endnu mindre børn, er det især i institutio-
nerne, problemerne opstår. Børn i institutioner er ikke underlagt
NYVIDEN DECEMBER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Blå bog
Susanne Nemholt Rosing er tilknyttet Institut for
Folkesundhedsforskning på SDU. Hun har netop for-
svaret sin ph.d. med titlen Tinnitus and Hyperacusis
Among Children and Adolescents in Denmark.
Mail: [email protected]
FAK
TA
10
arbejdsmiljøloven, og selvom deres pædagoger er, kræver det en
ihærdig indsats at få lært de kære små, at man ikke behøver råbe
til hinanden og hele tiden overdøve larmen.
De støjfyldte miljøer, vores børn opholder sig i fra en meget tidlig
alder, kan være en af de faktorer, der spiller ind, når man skal
kortlægge, hvorfor så mange børn og unge lider under hylen for
ørerne, påpeger Susanne Nemholt Rosing.
– Vi skal lære vores børn at lytte, og vi skal lære dem at holde
pauser fra støjen. Og så skal vi presse på politisk for, at der ikke
kommer flere børn i institutionerne. Flere børn til færre voksne,
betyder mere støj, og det kan give problemer med hørelsen. Vi
skal tage ansvar for at løse det her for vores børns skyld, fastslår
hun.
Alt med måde – også støj
Susanne Nemholt Rosing mener, at det, ligesom så meget andet i
livet, handler om at finde en balance.
– Vi skal have nuancer i det her. Vi skal have lov til at gå til kon-
cert og høre høj musik, men vi skal gøre det moderat, og vi skal
ikke gøre det hver dag, ligesom vi heller ikke skal drikke en flaske
vin eller spise 20 flødeboller hver dag. Alt med måde, også støj,
pointerer hun.
Hun mener, det er svært at tvinge de unge til at skrue ned og tage
hørebøfferne af, og at der i stedet skal fokus på at oplyse.
– At få de unge til at passe på deres hørelse er jo som at bede
dem lave en pensionsopsparing. De tænker lige nu og her. Men
jeg tror, der skal oplysning til om, hvor invaliderende det kan
være, hvis man får et høretab eller kommer til at lide af tinnitus.
Der skal simpelthen opmærksomhed på det her, understreger hun.
Af Katrine Findsen, [email protected]
Susanne Nemholt Rosings gode råd
• Skru ikke for højt op.
• Lyt ikke for længe.
• Hold lyttepauser, hvor du ikke hører musik eller
anden høj lyd.
• Kvalitet betyder noget: invester i nogle gode høre-
telefoner, der har god bas og fylde uden at skrue
op.
• Reducer baggrundsstøj i stedet for automatisk at
skrue op for din egen lyd.
• Brug din sunde fornuft og nyd musikken.
FAK
TA
Foto
: M
ich
ael
Yd
e K
atb
alle
.
Inspiering-DK-top-billede1220x1006.indd 1 11/07/2016 13.55
Bliv vært for din egen konference og indtag din plads på den
internationale scene
Inspiring Denmark hjælper dig gratis Som potentiel konferencevært kan du når som helst trække på vores viden, erfaring og ydelser, uden at det koster en krone. Vi stiller knowhow, erfaring og ekspertise til rådighed. Vi yder hjælp gennem rådgivning, præsentationsmateriale og markedsføring, som kan have direkte betydning for din bundlinje, når du skal afholde konferencen.
Inspiring Denmark Inspiring Denmark er en syddansk organisation for erhvervsturisme, der gratis hjælper erhvervsliv og forskermiljøer med at trække internationale konferencer til regionen. Inspiring Denmark har siden 2010 været involveret i mere end 100 forskellige konferencer og er en selvstændig fond, der finansieres af midler fra bl.a. Syddansk Vækstforum, kommuner, hoteller og konferencesteder.
Se mere på www.indtagdinplads.dk
Nyviden november2016_indtagdinplads.indd 2 16-11-2016 08:35:49
NYVIDEN DECEMBER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Om forskeren
Jan Baumbach er lektor på Institut for Matematik
og Datalogi ved SDU. Han forsker primært inden for
bioinformatik og store datamængder.
Kontakt: [email protected]
FAK
TA
12
Gammelkendt medicin kan virke på nye måderTusindvis af medicinske stoffer har potentiale til at være effektive mod andre sygdomme end dem,
de oprindeligt blev udviklet til. Ny forskning har fundet 30.000 genanvendelige kandidater. En af
dem bliver for eksempel lige nu brugt mod skizofreni, men er også interessant mod tuberkulose
Ét virksomt stof, én sygdom.
Det er den traditionelle tilgang til medicin, men faktisk er mange
medicinske stoffer effektive mod mere end en enkelt sygdom.
Det gælder eksempelvis stoffet gabapentin, som oprindeligt er
udviklet mod epilepsi, men som i dag også udskrives mod smerter.
Der er også sildenafil; oprindeligt udviklet mod forhøjet blodtryk,
men i dag oftere brugt mod rejsningsproblemer.
– Med vores forskning kan vi forudsige, at mange stoffer må for-
ventes at kunne bruges mod andre sygdomme, end de oprindeligt
er udviklet til. Det er af enorm værdi, både for patienter og for
farma-industrien – især fordi man kan
undgå kostbare kliniske undersøgelser af
et stofs potentielle skadelige bivirkninger,
siger lektor Jan Baumbach fra Institut for
Matematik og Datalogi, SDU.
Sammen med kollegerne Peng Sun fra the
Max-Planck Institute for Informatics i Tysk-
land, Jiong Guo fra ShanDong University i
Kina og Rainer Winnenburg fra Stanford
University, USA, har han brugt nye metoder
til at analysere gigantiske mængder af far-
maceutiske data.
Formålet var at lede efter stoffer med stort potentiale til at kunne
bruges til nye sygdomme – man kan kalde dem genanvendelige
stoffer. Forskningsresultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Drug
Discovery Today.
Fra inflammationssygdomme til Parkinson
Forskernes gennemgang har fundet ca. 30.000 potentielt genan-
vendelige stoffer. Af disse er cirka 11.000 allerede beskrevet i den
videnskabelige litteratur, og ca. 1.400 er kendt som genanvende-
lige.
Tilbage er altså ca. 19.000 stoffer, som
endnu ingen har tænkt på at undersøge
nærmere – en sand guldmine for frem-
tidig farmaceutisk forskning, mener for-
skerne.
Et eksempel på et genanvendeligt stof er
prednisone, der oprindeligt er udviklet
mod inflammationssygdomme. Dette stof
har også vist sig at være lovende mod Par-
kinson. Et andet eksempel er chlorproma-
zine, oprindeligt udviklet mod skizofreni;
nu viser det sig, at det sandsynligvis også
er effektivt mod tuberkulose.
Ifølge forskerne står farma-industrien i dag over for store udfor-
dringer, fordi der ikke længere opdages så mange nye stoffer. Der
er altså brug for at gå nye veje.
– Det er ekstremt dyrt, tidskrævende og kompliceret at designe
nye stoffer. Vores tilgang er at bruge computerkraft til at finde
nye mål for eksisterende stoffer. Det vil spare tid, penge og måske
allervigtigst: Man kan undgå potentielt farlige dyreforsøg og klini-
ske forsøg på mennesker, siger Baumbach.
Af Birgitte Svennevig, [email protected]
– Med vores forskning kan vi
forudsige, at mange stoffer må
forventes at kunne bruges mod
andre sygdomme, end de oprin-
deligt er udviklet til.Jan Baumbach, lektor
NYVIDEN NR. 10 · DECEMBER 2016/JANUAR 2017
13
– Det er ekstremt dyrt, tidskrævende og
kompliceret at designe nye stoffer, siger
Jan Baumbach fra SDU.
Foto: Ricky Molloy.
14
NYVIDEN DECEMBER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Galskaben fylder mere
Vi betragter stadig flere af vores medborgere som unormale og afvigende. Det afspejler sig blandt
andet i litteraturen, hvor psykiske lidelser og diagnoser er en del af fortællingerne. Især hos de
kvindelige forfattere
Det begyndte med Lisbeth Salander i ’Mænd der hader kvinder’ og
fortsatte med Sarah Lund og hendes islændersweater i ’Forbrydel-
sen’.
Så kom Carrie Mathisson i ’Homeland’ og Saga Norén i ’Broen’.
Fire kvinder, der på hver deres måde er socialt inkompetente, men
som samtidig optræder i helteroller.
Og det er ikke kun i film og tv-genren, at kvinder med psykiske
forstyrrelser fylder. Den nordiske litteratur får også flere eksempler
på kvinder, der på forskellige måder er afvigende.
– Målestokken for, hvad vi betragter som normalt, er mindre end
nogensinde. Flere end tidligere får stillet psykiatriske diagnoser,
og der skal ikke så meget til, før vi forstår både os selv og andre
som afvigere. Det afspejler sig også i litteraturen, forklarer Camilla
Schwartz.
Hun er adjunkt ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU og for-
sker blandt andet i nyere nordisk litteratur.
Ifølge Camilla Schwartz har litteraturen ganske vist altid beskæf-
tiget sig med det gale sind, men der er alligevel noget, der har
ændret sig.
– Tidligere blev galskab også opfattet som noget positivt.
Noget der kunne lede til kreativitet, fordybelse og indsigt. I
dag afspejler det mest en stigende sygeliggørelse af uønskede
tanker og adfærd, og det er vist kun forfatterne selv, der insi-
sterer på, at galskaben har en positiv virkekraft, siger Camilla
Schwartz.
Antallet af diagnoser eksploderer
– Det skyldes, at vi i dag har to store superværdier, der overskyg-
ger alt andet, og det er lykke og sundhed. Vi skal holde vores krop
sund og funktionel og rette os mod det lykkelige liv. Vi skal hele
tiden optimere og forbedre os, og der er ikke plads til afvigel-
ser. Hvis vi ikke kan leve op til kravene, ender vi hurtigt med en
diagnose. Depression og stress er de store topscorere, men en del
bliver også diagnosticeret med angst eller spiseforstyrrelser, siger
Camilla Schwartz.
Ifølge hende afspejler diagnose-samfundet sig på flere måder i
den nyere litteratur. Store dele af samtidslitteraturen handler om
at være afvigende og om at stå på den anden side af ræset.
15
NYVIDEN NR. 10 · DECEMBER 2016/JANUAR 2017
I nogle af fortællingerne er hovedpersonen i en oprørsposition,
fordi vedkommende underkender tidens krav om at rette sig mod
det lykkelige sunde liv.
Andre fortællinger handler om at være pårørende til en psykisk
syg.
Et eksempel på det er Trisse Gejls ”Ulve-
kvinten” eller Christel Wiinblad, der i 2008
udgav det lyriske værk ”Min lillebror”.
Den handler om hendes fire år yngre lille-
bror, om hans følsomhed, hans skizofreni
og hans selvmordsforsøg, der fandt sted
en sommerdag i 2006.
Christel Wiinblads værk blev for alvor sat
i perspektiv, da det senere lykkedes for
broderen at tage livet af sig selv.
Forfatter har selv været indlagt
En anden forfatter som Asta Olivia Nordenhof har selv flere ind-
læggelser på psykiatrisk afdeling med i bagagen.
Selv om hun kun er 28 år, har hun allerede modtaget flere littera-
turpriser, og i hendes digtsamling ”det nemme og det ensomme”
skriver hun med udgangspunkt i sig selv om netop følelsen af
hverken at kunne eller ville tilpasse sig.
Asta Olivia har selv haft en turbulent
opvækst med forældre, der sloges, drak
og tog stoffer. Hun stak hjemmefra som
14-årig og levede de næste år en omtumlet
tilværelse. Begge hendes forældre er i dag
døde.
– Asta Olivia Nordentoft tilhører efter
min mening en ny generation af forfat-
tere, som er meget bevidste om, at de selv
er blandt dem, som resten af samfundet
betragter som outsidere. Den position vil
de gerne legitimere, og de tager generelt afstand til det normale
og det voksne, siger Camilla Schwartz og tilføjer:
– Mange af dem vil ikke betragtes som rigtige voksne. De skriver
ud fra det, jeg kalder en voksenfobisk position, fordi de ikke vil
– Målestokken for, hvad vi
betragter som normalt, er mindre
end nogensinde. Camilla Schwartz, litteraturforsker
Polf
oto
.
NYVIDEN DECEMBER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
16
leve i det ræs, som voksenlivet synes at kræve af dem. Men samti-
digt har flere af dem behov for at blive set og hørt af den samme
velfærdsstat, som de ikke ønsker at være en del af, og det er
måske en smule paradoksalt.
Mange kvindelige forfattere
I forfatteren Stine Pilgaards debutroman ”Min mor siger” er
hovedpersonen i 20’erne, men flytter alligevel hjem på faderens
præstegård, da hun får kærestesorger. Hun føler sig ensom og går
konstant til læge i håb om at få en diagnose – men forgæves.
– Det er fortrinsvis kvindelige forfattere, der skriver disse tekster,
og deres dyrkelse af det evige teenageliv hænger også sammen
med deres afvisning af det at blive kønnet. De vil simpelthen ikke
være voksne kvinder med alt, hvad dette indebærer. De forsøger
derfor at fastholde en position, hvor de kan forblive midt imellem
køn, siger Camilla Schwartz.
Hun tilføjer, at nogle af forfatterne inden for galskabs-litteraturen
er blevet kritiseret for at være navlebeskuende.
– Det synes jeg lidt er at skyde budbringeren i stedet for at for-
holde sig til budskabet. Disse forfattere fortæller jo med udgangs-
punkt i sig selv om problemer, der angår os alle, pointerer Camilla
Schwartz.
I det nyeste bind om Nordisk Kvindelitteraturhistorie – bind seks –
leverer Camilla Schwartz netop et kapitel om tendenserne inden
for fortællinger om galskab og psykiatri.
Læs mere på nordicwomensliterature.net/da
Af Kent Kristensen, [email protected]
Forskeren
Camilla Schwartz er adjunkt på Institut for Kultur-
videnskaber, hvor hun blandt andet forsker i nyere
nordisk litteratur samt velfærdslitteratur. I 2013
forsvarede hun sin ph.d.-afhandling ”Sund og usund
objektivitet i velfærdsstaten”.
Kontakt: [email protected]
FAK
TA
Forfatterne
Forfattere som Asta Olivia Nordenhof, Bjørn Rasmus-
sen, Cecilie Lind, Olga Ravn, Hanne Viemose, Stine Pil-
gaard, Sara Stridsberg og Christel Wiinblad er blandt
dem, der skriver om galskab.
FAK
TA
NYVIDEN NR. 10 · DECEMBER 2016/JANUAR 2017
17
GLA:D har bredt sig til Canada og Kina. – I november i år holder vi det første kursus i Australien. I 2017 gennemføres et pilotprojekt i
Nigeria, og jeg har været i Schweiz. Det breder sig, siger professor Ewa M. Roos. Foto: Michael Yde Katballe.
Træning er vejen frem17.000 danske patienter med artrose i knæ og hofte har fulgt det særlige uddannelses- og
træningsprogram Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D). Med den rigtige træning kan de fleste
udsætte eller undgå operation. Professor Ewa M. Roos står bag GLA:D, som breder sig over hele verden
Hvad forsker du i?
Jeg har i mange år forsket i forskellige
behandlinger af artrose – eller slidgigt,
som det populært kaldes. Sammen med
kolleger har jeg sammenlignet træning
med operation i forbindelse med behand-
ling af patienter med artrose i knæet
og patienter med korsbåndsskader og
som anbefaler patientuddannelse og træ-
ning som det første tiltag, i det danske
sundhedsvæsen. I dag er operation ofte
det første tiltag. Organisatorisk er det pro-
blematisk at ændre, for patienterne bliver
opereret på regionens sygehuse, men skal
trænes i kommunen, og hvem skal åbne
pengekassen? >
meniskskader. Vi har fundet ud af, at træ-
ning kan hjælpe patienterne så meget, at
mange kan undgå operation.
Det er nogle barrierer i systemet, der mod-
virker forandringer og forhindrer, at ny
forskning bliver taget i brug. Vi har faktisk
i mange år forsøgt at få implementeret
Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer,
fok
us
forskeri
18
NYVIDEN DECEMBER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Danske fysioterapeuter kommer til SDU for at blive undervist, så de kan behandle patienter med artrose (slidgigt, red.). Foto: Michael Yde Katballe.
Som forsker er det frustrerende at se, at den evidens, som efter-
hånden har været fremme i mange år, ikke bliver sat i spil og kom-
mer patienterne til gode.
Hvad bliver din forskning brugt til?
Med baggrund i vores forskning startede min forskerkollega Søren
Skou og jeg GLA:D ved SDU for nogle år siden. Det betyder, at
SDU uddanner danske fysioterapeuter i, hvordan man kan bruge
patientuddannelse og træning som behandling.
Det er vigtigt, at patienterne får at vide, at fysisk aktivitet ikke
er farlig. Hvis man som patient hører ordet slidgigt, tror man, at
det slider mere at røre sig, og at man bør tage den med ro. Det
er helt forkert, for jo mere du rører dig, jo færre smerter har du.
Patienter bør træne sammen med en fysioterapeut, som kender de
rigtige øvelser og kan holde øje med, om patienten laver dem kor-
rekt. Desuden har mange af os brug for at holde nogen i hånden
i starten, fordi det opleves ulogisk og er udfordrende at gå i gang
med at træne, når man har smerter.
Der findes ingen lignende initiativer, hvor et universitet uddanner
sundhedspersonale i at bruge kliniske retningslinjer. Men det er
jo gået rigtig godt, og i dag har vi uddannet tæt på 800 fysiotera-
peuter. De har haft mere end 17.000 patienter gennem et GLA:D-
træningsforløb i Danmark.
Søren Skou og jeg har fået mange henvendelser fra andre lande,
som er interesserede i GLA:D. Vi har været i Canada flere gange,
og derovre er de kommet langt. Vi har nu uddannet 30 personer i
Ontario og Alberta, som kan oplære nye fysioterapeuter, der kan
træne patienter. I februar tager vi til British Columbia.
I Kina er de også interesserede. Kina er specielt, fordi de ikke har
praktiserende læger, og de har ikke fysioterapeuter inden for
bevægeapparat-området. Derfor har vi lært ortopædkirurgerne
at træne patienterne. Det vil sige dem, som normalt opererer. Det
fok
us
forskeri
NYVIDEN NR. 10 · DECEMBER 2016/JANUAR 2017
Blå bog
Ewa M. Roos er uddannet i Sverige, har arbejdet som
fysioterapeut og er forskningsmæssigt opdraget i en
ortopædkirurgisk afdeling. Hun er medforfatter og
initiativtager til flere artikler, som sammenligner træ-
ning med kirurgi, og som er blevet publiceret i blandt
andet The New England Journal of Medicine og i Bri-
tish Medical Journal. Professoren kom til Institut for
Idræt og Biomekanik på SDU i 2007 og skabte i 2013
programmet GLA:D, som fokuserer på, at patienter
med artrose får den rigtige behandling. Hun har
nemmere ved at sige vi end jeg, fordi forskerkolle-
gaen Søren Skou har været en tæt samarbejdspartner
gennem årene med GLA:D.
FAK
TA
19
ser sjovt ud for en skandinav, at kirurger i grønne klæder træner
patienter i stedet for at operere på dem – det kunne vi nok lære
lidt af. Vi har haft 50 patienter gennem et træningsforløb derude,
og det går dem godt. Til næste år bliver der oprettet et særligt
træningslokale ved People’s Hospital i Beijing, og jeg tager derud i
januar for at følge op.
Hvad er din baggrund?
I starten af min karriere arbejdede jeg som fysioterapeut i mere
end 15 år. Da jeg senere blev forsker, kom jeg inden for ortopæd-
kirurgien. Samarbejdet på tværs af professioner var helt afgø-
rende for vores efterhånden mange studier, hvor vi sammenligner
træning med kirurgi. Resultaterne peger på, at træning er meget
mere effektivt, end man kunne tro.
Vi har haft mange artikler i anerkendte tidsskrifter. For eksempel
blev en artikel om træning af menisken optaget i British Medical
Journal i sommer. Det er meget fint i min verden. Og New York
Times skrev: hvorfor bliver man ved med at operere 400.000 ame-
rikanere hvert år med et indgreb, som ikke forbedrer mere end
træning? Det er nye toner.
Jeg er blevet inviteret til at holde oplæg på Sundhedsstyrelsens
konference om kliniske retningslinjer, fordi GLA:D bliver betragtet
som en succeshistorie. Det er altid et spørgsmål om, hvordan gabet
mellem forskning og virkelighed kan overbygges. Her viser vi, at
vi som universitet kan lykkes med en opgave, man ikke kan løfte i
sundhedsvæsenet. Det er vildt.
På grund af min baggrund i fysioterapien er det meget tilfredsstil-
lende at føre forskningen tilbage ud i praksis. Jeg kan se, at vores
forskning kommer hr. og fru Jensen til gode.
Hvordan arbejder du?
Jeg synes, det er vigtigt at samarbejde om tingene, for jeg er
ingen lonely rider. Derfor er det essentielt for mig at inddrage
min forskergruppe, og det er vigtigt for at mig at skabe dygtige
selvstændige forskere. Nu lyder det lidt dramatisk, men skulle jeg
blive kørt over af en bus i morgen, går vores forskning ikke tabt.
Min gruppe ville føre arbejdet videre.
GLA:D tager meget tid fra min forskning. Det er faktisk ikke en
del af min jobbeskrivelse at drive sådan et projekt. Derfor har vi
nu ansat to medarbejdere. En, som skal overtage meget af under-
visningen, og en anden, som skal overtage meget af administra-
tionen. Vi har ingen penge til det her projekt, og der er ingen
bevillinger. Der findes nogen, som tror, at vi skovler penge ind på
det, men vi er jo forskere på et universitet, og vi vil ikke stå i en
situation, hvor vores forskning kan blive draget i tvivl. Økonomien
er intet incitament for os. Vi løfter og løser en samfundsopgave,
og det er også det, universitetet er en garant for.
Det er ikke helt almindeligt, at en professor lægger så meget tid og
energi i at implementere noget i sundhedsvæsenet, men det føltes
bare ikke tilfredsstillende nok, at vores resultater blev publiceret i
de højest rangerede medicinske tidskrifter. Resultaterne skal ud i
virkeligheden. Jeg er nok lidt af en aktivist. En græsrodsaktivist.
Det er ikke den slags arbejde, som normalt bliver belønnet i en
akademisk karriere. Nu har jeg et godt cv, og jeg har publiceret i
de bedste tidsskrifter. Men hvis universitetet mener seriøst, at flere
forskere skal sætte deres forskning i spil i samfundet, skal incita-
mentet for at gå i gang med sådan en opgave vægtes højere.
Af Stine Charlotte Hansen, [email protected]
21
NYVIDEN NR. 10 · DECEMBER 2016/JANUAR 2017
Jul. Det smager af hygge, højtid og en lang juleferie i familiens skød. Men også af juleindkøb,
merforbrug og gaver ikke mindst. Men hvad er det for gaver, vi pakker op i år? Og hvad bestemmer,
hvilke gaver, der ligger under træet?
”Jeg glæder mig i denne tid,
nu falder julesneen hvid,
så ved jeg, julen kommer …”
Åh, findes der noget bedre end den barnlige forventning og jule-
glæde, der beskrives så fint i Peters Jul? Snart nærmer julen sig, og
med jul kommer både gran og guirlander og en øget omsætning i
detailhandlen.
Ikke mindre end 8,3 milliarder forventes danskerne at bruge på
årets juleindkøb. Det viser Dansk Erhvervs juleprognose, der hvert
år tager temperaturen på danskernes forventede merforbrug
i december måned, og gaverne udgør en ikke væsentlig del af
udgifterne.
De mange milliarder, der havner på butikkernes bundlinje svarer
til, at hver eneste husstand i julemåneden bruger 3.100 kroner
mere end normalt. Og i det regnestykke er der endda ikke taget
højde for, at en del danskere faktisk køber størstedelen af deres
gaver i november, for eksempel i forbindelse med det relativt nye
fænomen Black Friday, som er dagen efter amerikanernes Thanks-
giving.
Da køkkenet blev et hobbyrum
Vi ved jo alle, hvad de hver især fik hjemme hos Peter Faber, når
vi hvert år synger om, hvordan Anna får fire alen merino og bed-
stefar en hue, Hanne har strikket. Men hvad er det egentlig, der
ligger og glitrer under træet i 2016, når julelysene er brændt ned i
stagerne, og konfekten er sat på bordet?
– Der er jo altid årets bog, årets gadget, årets legetøj og så videre.
Det er jo bare årets tendenser, der popper op, og næste år er de
væk, siger professor Søren Askegaard fra Institut for Marketing og
Management på SDU og fortsætter:
– Så er der de større bølger, der bestemmer, hvad der hører sig til,
og hvad man kan tillade sig at give. For eksempel begyndte mad
og køkkenet omkring årtusindskiftet at blive en del af vores stil-
univers, og det betød, at der pludselig optrådte fødevarer og køk-
kenting på folks ønskesedler, som ikke tidligere figurerede der.
– Køkkenet var jo i den sidste del af det 20. århundrede et sted,
hvor hvis man manglede noget, gik man ud og købte det. Køk-
kenet gik fra at være et nødvendighedens værksted til at blive et
fritids- og hobbyrum, og når der går fritid og hobby i noget, så
går der også forbrugerkultur i det. Så bliver køkkenet et stilistisk
udtryksunivers, hvori man udfolder sig. Køkkenet får en ekstra
dimension, fordi der går madkunst og hobby i det. Det er sådan
en lidt længere tendens, der afspejler sig i måden, vi giver gaver
på, forklarer han.
Oplevelser som gaver
Det kan se ud som, der kun er en eneste vej for juleforbruget – op.
Men med vækst og øget velstand kommer der naturligvis en mod-
reaktion. Og de senere år har vist, hvordan danskerne især har
taget oplevelsesgaverne til sig, forklarer Søren Askegaard.
Udviklingen fra materialier til immaterialier, som Søren Askega-
ard beskriver det, er en af de tendenser, der gennemsyrer vores
gavekultur anno 2016. For fra at betragte gaver som noget fysisk,
noget, der kan overrækkes, er der de senere år kommet en bølge
af oplevelsesgaver, hånd i hånd med hele ”less is more” og ”ryd
op i dit liv”-tendensen , som vi stadig rider på.
>
Julen er hjerternes festforbrugets
NYVIDEN DECEMBER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Blå bog
Søren Askegaard, [email protected], er professor og stu-
dieleder på Institut for Marketing og Management
på SDU. Her beskæftiger han sig især med branding,
forbrugerkultur og tendenser.
FAK
TA
22
– Hvor vi op gennem forbrugersamfundet i hele det 19. århund-
rede og frem har været vant til at betragte bevægelsen mod flere
ting som den gode vej, så kommer pludselig bevidstheden om, at
vi ikke har brug for mere skrammel. Vi ved ikke, hvor vi skal gøre
af alt det skrammel. Derfor kommer der så en bølge, hvor fokus er
på at samle flere oplevelser sammen. Hvad skal man give, når alle
har så meget?, spørger Søren Askegaard retorisk.
Genbrugsguld under træet
Samtidig er genbrug gået fra at være den fattige mands mulighed
for at få hverdagen til at hænge sammen til at signalere overskud
og evne til at spotte det unikke. Søren Askegaard mener, at gen-
brugsgaverne signalerer både miljøbevidsthed og viser, at du evner
at ramme ned i det stilunivers, modtageren befinder sig i.
– De mange tendenser både på modefronten og i forskellige
subkulturer har ikke gjort det nemmere at købe gaver. Hvor der
i gamle dage var en fælles samfundsmæssig idé om, hvad mode
var, er stiluniverserne eksploderet. Der er så mange tendenser og
strømninger, og det kan være vanskeligt for andre at finde lige
præcis det objekt, der passer ind i lige netop modtagerens stil-
univers. Lige der viser genbrugsgaverne omtanke og overskud, og
det er ikke bare noget, enhver kan købe nede i Imerco. Du sender
et signal til modtageren om, at han eller hun er helt unik, og det
rammer tidens tendenser.
Af Katrine Findsen, [email protected]
Gavegivning i historisk perspektiv
Skikken med at give hinanden gaver på den mørkeste
tid af året er ældre end selve julen og stammer helt
tilbage fra Romerriget. Da kristendommen kom til,
var det oplagt at slå de gamle traditioner sammen
med den nye tro, hvor man fejrede Jesu fødselsdag
den 25. december. I Norden regnede man ofte dagens
begyndelse, når mørket faldt på, og derfor blev den
24. december der, man gav gaverne.
I mange lande, blandt andet i Holland, deler man
gaver ud på helgenen Sankt Nicolaus’ navnedag den
6. december.
I begyndelsen var det især hjemmelavede og ofte
spiselige gaver, der var populære, og mange gange
blev gaverne brugt som en del af pynten på træet.
Gaveindpakning gjorde man det ikke i.
Med industrialiseringen fra slutningen af 1800-tal-
let kom et øget fokus på forbrugsgoder, og dermed
blev julegaverne større og dyrere. På det tidspunkt
begyndte man også så småt at pakke gaver ind. Det
var også først i slutningen af 1800-tallet, at man
begyndte at pakke gaverne ind.
Kilder: videnskab.dk, kristendom.dk og Illustreret
Videnskab
FAK
TA
23
NYVIDEN NR. 10 · DECEMBER 2016/JANUAR 2017
STO
RT
& S
MÅ
T
SDU samarbejder med fodboldklub
SDU har indgået et samarbejde
med Esbjerg forenede Boldklub-
ber (EfB).
Oliver Schnittka, der er associeret
professor inden for marketing
under Institut for Miljø- og
Erhvervsøkonomi på SDU, for-
venter, at samarbejdet vil blive til
stor gavn for begge parter.
EfB vil få gode råd om, hvordan
klubben kan forbedre sine rela-
tioner til samarbejdspartnere
og løfte deres udbytte af at
være sponsorer i EfB. SDU vil få
adgang til EfB’s samarbejdspart-
nere, primært sponsorer, og vil
få data om tilskuertal, tv-seere,
marketingaktiviteter og indblik
i den årlige, landsdækkende
tilskuerundersøgelse, Superliga
Survey, til brug for forskning.
– Vi kobler universitet og en pro-
fessionel fodboldklub, og jeg er
overbevist om, at begge parter
vil få udbytte af samarbejdet. Vi
vil for eksempel kunne hjælpe
EfB med at rebrande klubben, så
den bliver mindre afhængig af
præstationerne på banen. Mod-
sat vil vi have gavn af at komme
tæt på klubben i vores forskning,
siger Oliver Schnittka.
Institut for Miljø- og Erhvervs-
økonomi råder samlet over 40-45
forskere, der arbejder inden for
tre områder. Oliver Schnittka og
hans medarbejdere underviser
og forsker inden for sportsma-
nagement, og EfB er den første
sportsklub, der inddrages i den
form for forskning.
Fokus på maritime løsninger
Et tværfagligt netværk, som
forener hhv. maritime og mari-
neforskere på SDU, deltog i
efteråret på Danish Maritime Fair
i København.
Netværket, som hedder Blue
SDU, består af forskere fra ni
forskellige afdelinger på tværs af
SDU’s fem fakulteter. På standen
havde de blandt andet selskab af
et tilsvarende netværk af stude-
rende, som kalder sig Blue SDU
Student Think Tank.
Under arrangementet skulle de
studerede præsentere resultatet
af en opgave, som Tuco Marine
Group og Fyns Maritime Klynge
havde været med til at udforme.
Jubilæum fejret på Humaniora
SDU har netop haft 50 års
jubilæum, og i den forbindelse
valgte Humaniora at arrangere
en jubilæumskonference for at
vise fakultetets udvikling gen-
nem årene.
Den fandt sted den 25. novem-
ber på Campus i Odense, og
ud over frokost i den gamle
fredagsbar var der faglige input
fra nuværende og tidligere SDU-
humanister.
Ud over indlæg fra fakultetets
egne forskere var der også
oplæg fra flere af fakultetets
alumner.
Det var blandt andet cand.phil.
i filosofi og i dag teaterchef ved
Det Kongelige Teater Morten
Hesseldahl, cand.phil. i engelsk
og i dag politisk kommentator
Søs Marie Serup Laybourn,
cand.phil. i samtidshistorie og nu
stadsdirektør i Odense Kommune
Stefan Birkebjerg Andersen samt
cand.mag. i medievidenskab og
nu CEO og Founding Partner i
online marketing virksomheden
Kvantum Copenhagen Martin
Graeser.
Det var dekan Simon Møberg
Torp, der havde udvalgt alum-
nerne. Hans ønske er at vise den
spændvidde, Det Humanistiske
Fakultet i dag repræsenterer.
– Vores fakultet består af så man-
ge fagligheder og ekspertiser, og
vores alumner arbejder i vidt for-
skellige brancher. Det er i sig selv
værd at fejre, siger han.
Innovationspris til SDU-folk
Årets Innovations- og Entrepre-
nørskabspris på 100.000 kroner
går til Torben Bager, professor
ved SDU, og Ivan Tyrsted, direk-
tør for interAct på SDU.
De to får prisen for deres mange-
årige indsats med at fremme
innovations- og entreprenør-
skabsaktiviteter, så flere stu-
denteriværksættere får omsat
deres forretningsideer til konkret
virkelighed.
Prisen uddeles af DSEB, Danish
Soceity for Education and Business.
Scan
pix
s
24
Afs
.: Po
rto
serv
ice
Ap
S, P
ost
bo
ks 9
490,
949
0 Pa
nd
rup
Mag
asin
po
st U
MM
ID-N
r. 42
198
Afs
.: Po
rto
serv
ice
Ap
S, P
ost
bo
ks 9
490,
949
0 Pa
nd
rup
Mag
asin
po
st U
MM
ID-N
r. 42
198
Alle skal lære at programmere
Den 5. til 11. december bliver der banket ekstra
meget i computer-tastaturet over hele verden.
I de dage afvikles den internationale begivenhed
”Hour of Code”, hvor børn og unge i mere end
180 lande sætter en time af til at lære at pro-
grammere en computer.
SDU står bag flere interessante workshops i
Odense.
– Programmering er det 21. århundredes sprog,
siger Martin Zachariasen, der er professor i data-
logi og dekan på SDU’s Naturvidenskabelige
Fakultet. Han uddyber:
– Uanset hvilket fag, man kommer til at beskæf-
tige sig med, vil kendskab til programmering
være nyttigt – og for mange fags vedkommende
vil de færdigheder være afgørende i fremtiden.
Institut for Matematik og Datalogi inviterer
til fire forskellige workshops i Hour of Code-
dagene, hvor skolebørn, gymnasieelever og
universitetsstuderende får mulighed for at prøve
programmering.
De yngste (9 til 14-årige) kan lære om program-
mering i spillet Minecraft, og universitetsstude-
rende kan få eksempler på, hvordan man gen-
nem programmering kan analysere aktiekurser
eller Donald Trumps Twitter-feed.
Af Birgitte Svennevig, [email protected]
NYVIDEN DECEMBER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Foto
: Po
lfo
to.
Af med hørebøfferne:Tinnitus rammer også børn og unge
Side 8
Programmering er det 21. århundredes sprog, og SDU giver en lektion under
den internationale begivenhed ”Hour of Code”