Oktober 2010 • Nr. 2 - vejledning.netvejledning.net/Sider/Kurser & Konferencer/VUE Aarsmoede 2010... · Hermeneutisk praksis og undringens væsen og ... Etik, videnskabsteori, ledelse

Oktober 2010 • Nr. 2

Tidsskrift for Akademiske Sygeplejersker • ISSN 1901-8789 • Nr. 2 Oktober 2010


LederAf Helle Mathar Side 3

FASID's jubilæumAf Elisabeth Wederkinck Side 4

Hermeneutisk praksis ogundringens væsen ogbetydning i sygeplejenAf Finn Thorbjørn Hansen Side 5

Mikrosociologiske studier afsygeplejerskers arbejde ihospital og sundhedscenter– refleksioner over perspek-tiv og metode.Af Niels Sandholm Larsen Side 15

Kvalitet i sygepleje – kvalitetsom sygeplejerskeAf Lone Skriver Side 20

En udfordrende bog medmange, mange bjergetaper:Anmeldt afDorit Ibsen Vedtofte Side 23

Patienter skal have noget ognok at spise- ej heller for meget.Anmeldt afCharlotte Fabricius Kragh Side 25

FSUS konference Side 27

Foucault-seminar i friskfjelluft Side 28

Bestyrelse og redaktions-gruppe Side 29

Bliv medlem af FASID Side 30

IndholdIndholdsfortegnelse

Side 2

Oktober 2010 • Nr. 2Leder

LederJa, så er der et nyt nummer af tidsskrif-tet klar. Denne gang bringer vi et ind-læg om FASIDs 15 års jubilæum af for-eningens formand, som også var med-stifter for 15 år siden.

Finn Thorbjørn Hansen underviser man-ge sygeplejersker i sokratisk dialog, fi-losofisk undren og dannelse, og har skre-vet en del om det samme. Finn Thor-bjørn Hansen har bidraget med en arti-kel om Hermeneutisk praksis og un-dringens væsen og betydning i sygeple-jen. Thorbjørn Hansens bog "At stå idet åbne. Dannelse gennem filosofiskundren og nærvær" anmeldes ligeledesi dette tidsskrift.

Niels Sandholm bidrager med en arti-kel om hans phd. afhandling "Sygeplejemellem pakker og personer", hvor hanidentificerer vidensformer i sygeplejer-skers arbejde og kortlægger mønstre irelationerne mellem vidensformerne, iet mikrosociologisk studie.

Lone Skriver bidrager med et interes-sant indlæg om Kvalitet i sygepleje –kvalitet som sygeplejerske.

Bestyrelsen påtænker et tema i 2011 omgrundlagsproblemer i sygeplejen. Er derstadig grundlagsproblemer i sygeplejeni år 2011? Dette spørgsmål har afsæt ibogen: "Grundlagsproblemer i sygeple-

jen. Etik, videnskabsteori, ledelse ogsamfund" af Torben K. Jensen m.fl. fra1990. Bogen er tyve år gammel, derforfinder vi det relevant at genstille spørgs-målet til udvalgte akademiske sygeple-jersker eller andre akademikere medinteresse for sygepleje. Vi håber, at duvil kvittere med et skriftligt indlæg i etkommende tidsskrift. Bogen beskriver iindledningen, hvorfor man overhovedetdiskuterer sygeplejens grundlag og gi-ver selv det overordnede svar, at det skyl-des sygeplejens principielle ubestemt-hed. Det beskrives, at denne ubestemt-hed har tre grundaspekter. Det førstegrundaspekt; hvorfor må det være så-dan, at hver plejesituation er ny? gavforfattere som Steen Brock, Kari Mar-tinsen og Merry Scheel analyser af. Detandet grundaspekt; hvordan kan man ifagets udøvelse praktisk håndtere dennetilstand? gav de samme forfattere og An-ne-Lise Salling Larsen, Torben K Jen-sen og Jørn Loftager analyser af. Dettredje aspekt; hvordan kan man forskei det situationsafhængige? bidrog ogsåIngegerd Harder med analyser af.

Men grundlagsproblemer i sygeplejen2010, hvordan ser de ud? Er det de sam-me? Eller…….

God læselyst og gerne god skrivelyst

Helle Mathar

Side 3

Oktober 2010 • Nr. 2Jubilæum

Så er det 15 år siden FASID blev stiftet.Meget er sket siden da, og alligevel erdet som om, historien gentager sig.FASID blev stiftet af en gruppe nyligtudklækkede cand. cur’er - de første syge-plejersker med en dansk akademisk gradindenfor sygepleje. Der var flere udfor-dringer ved at være blandt de første meddenne titel. For det første var der enuklarhed rent fagforeningsmæssigt,skulle vi være organiseret i DSR ellerunder AC- Akademikernes centralorga-nisation? Et krav for at blive optaget iAC er og var personrelateret og ikke job-afhængigt, hvis den enkeltes kvalifika-tioner der er afgørende. Alligevel blevdet ikke muligt for cand. cur’er at skiftetil en AC fagforening.

For det andet var det en udfordring atskabe jobprofiler, der tilgodeså en syge-plejerske med en akademisk baggrund.Det var blevet at krav fra ministerielside, at en underviser på sygepleje-studiet havde en uddannelse, der varmere end en professionsbachelor, så allevar på vej til at videreuddanne sig påforskellig vis. På sygeplejeskolerne, hvormange af os kom fra, var der fokus påat få underviserne viderekvalificeret, ogmåske derfor blev de "nyuddannede" sattil det samme arbejde, som det de havdegjort, før de blev kandidater eller master.På sygehusene var der flere kolleger derikke var velkomne, eller hvis de fik ar-

bejde, fik de ikke løntillæg for deres ud-dannelse - den var ikke nødvendig forat bestride det pågældende job.

Disse to grunde var et incitament for atstifte FASID, for at få et forum hvor mansammen med andre i samme situationkunne videreudvikle eller vedligeholdede akademiske kompetencer, man havdeerhvervet sig. Dette skete gennem work-shops, temadage, indlæg i tidsskriftet.

Og når jeg i begyndelsen siger, at histo-rien gentager sig, er det fordi de kolleger,der nu sidder med deres relativt nyeph.d. grad er i samme situation. Organi-sationerne er ikke opmærksomme på, atder kommer kolleger tilbage til arbejds-pladsen med nye og spændende kvalifi-kationer, der bliver ikke givet rum ogmulighed for, at de kan udvikle eller ved-ligeholde de kompetencer, de har erhver-vet sig.

FASID er stadigvæk et nødvendig forumtil gensidig stimulation og inspiration.Det er nødvendigt at danne netværk påtværs af arbejdspladser og regionsgræn-ser, hvis den videnskabelige tradition in-denfor sygepleje skal blive ved med atudfordre os selv og andre. Derfor er detvigtigt at støtte op om debatfora ogindlæg i Tidsskriftet.

Elisabeth Wederkinck

FASID‘s jubilæum

Side 4

Oktober 2010 • Nr. 2Tema artikel

Af Finn Thorbjørn Hansen, universitets-lektor, Ph.d, DPU, Aarhus Universitet.e-mail: [email protected]

Efteruddannelse i Refleksionsrum forfaglig undren og udviklingI januar 2010 deltog 22 udviklings-sygeplejersker i et intensivt efteruddan-nelsesforløb arrangeret af Dansk Syge-plejeråd i samarbejde med DPU, AarhusUniversitet og under ledelse af under-tegnede. Formålet med forløbet var fraDSRs side at styrke sygeplejer-skernesfagidentitet og faglige bevidsthed om,hvor i patientforløbet, at sygeplejerskensærlig skal på banen, og også hvorledesman i højere grad kan motivere syge-plejerskerne til at stille skarpt på egenprofessionspraksis. For den sygepleje-faglige praksis kan som bekendt ikkeudtømmende beskrives og defineres udfra lægevidenskabelige eller sygepleje-faglige teorier, men er også noget i sigselv, som sygeplejersken kun gennemegen praksiserfaring kan lære at stiftebekendtskab med. Faktisk ligger der forden uerfarne novice et stort ukendt land-skab og en fond af praktisk, kropslig ogtavs viden og venter på at blive opdageti praksissen. Men selv de kyndige syge-plejersker og ekspertsygeplejerskerne,der i den grad lever disse erfaringer ud ideres faglige skøn og professionelle ogpassende omsorgshandlinger, kan ogsåopleve dette tyste men afgørende erfa-ringslag som svært håndterbart. Det erder, men det er der netop på en måde,som vandet er for fisken i havet. Det erdet element, hvormed de er til og findersig til rette i, men det er samtidig et ele-

ment, eller en dimension i den profes-sionelle hverdag og fagidentitet, somman kan have svært ved at tale om ogformidle videre.

En ekspertsygeplejerske på et Køben-havnsk hospital, som jeg vejledte i for-bindelse med en masterafhandling påDPU om sygeplejefaglig vejledning, for-tæller, at hun og hendes kollegaer (an-dre ekspertsygeplejersker på afdelingen)ofte har svært ved at beskrive og der-med også legitimere og give plads fordenne dimension i sygeplejen, når de ta-ler med lægerne på afdelingen. Det harnoget at gøre med "et sanseligt nærvær",siger hun næsten forlegent, for det ertydeligvis ikke let at sætte ord og begre-ber eller beskrive fagligt-videnskabeligt,hvad hun taler om.

Det må fortælles fremEn måde at gøre dette er at bringe prak-sisfortællinger på banen. En sådan til-gang var i fokus i starten af 1990-erne,hvor Dansk Sygeplejeråd bl.a. udgavbogen Jeg tror, vi overlever - og andre for-tællinger fra sygeplejen (1992). I mod-sætning til "casen", der er en lukket for-tælling med en fra starten veldefineretfaglig, pædagogisk eller moralsk pointe,og udvalgt til at skulle illustrere et pro-blem eller en teori, er "den gode histo-rie" fortalt, fordi den umiddelbart er engod historie. Man ved ikke fra starten,hvorfor den er god, og om der kan ud-drages en lære, en morale, en teori, enundren eller et generelt problem. Det erikke så væsentligt. Det væsentlige er, ather fortælles en historie fra det virke-

Hermeneutisk praksis ogundringens væsen og betydning i

sygeplejen

Side 5


lige liv, som man genkender sig i, somman berøres og rives med af -- så manaf den vej kommer ind i fortællingen ogdet særlige erfaringslandskab, som denviser frem om end på en indirekte måde.

Som en af redaktørerne på bogen, AnneVesterdal, skrev: "Vi tror også på, at degode historier er utrolig vigtige for syge-plejernes identitetsfølelse. Når vi fortæl-ler hinanden historier, formidler vi josamtidig holdninger til mennesker ogfag. Den, der hører historien, kan levesig ind i situationen og kan mærke sineegne følelser, det vil være svært ikke atforholde sig til budskabet i historien."Det særlige ved de gode historier er også,at de indeholder tvetydige budskaber, el-ler en myriade af fortolkningsmulighe-der og ingen endelige svar. Til gengæld"klinger de ind" og gør noget hørbart -en fortrolighedskundskab og "inderside-forståelse", som vi før var døve over foreller i det mindste ikke var særlig op-mærksomme på.

En anden af redaktørerne på bogen, Ag-nete Iversen, skriver:"… Disse sygepleje-fortæl-linger er et vigtigt skridt i udvik-lingen af sygeplejeviden(skab), som ta-ger sit udgangs-punkt i de erfaringer, sy-geplejersker gør. (…) Sygeplejehistori-erne viser ikke sygeplejen reduceret tilløsrevne problemstillinger, men viser deni sin helhed og mangfoldighed. Syge-plejefortællingerne kan altså være medtil at bevare sygeplejelederens sensibili-tet over for plejen som en situationsbun-det omsorgs relation mellem sygeplejer-ske og patient. I historierne kan man ikkeforveksle sygeplejehandlinger med kvan-tificerbare serviceydelser."(Ibid., s. 17).

Agnete Iversen henviser til professor isygeplejevidenskab, Kari Martinsen, dermed hendes fænomenologiske tilgangeviser, hvorfor en sådan fortælletilgangogså kan begrundes forskningsmæssigt.Det er netop ved at tage udgangspunk-tet i en sanselig stemthed og levet nær-vær, at man kan foretage det gode "skøn"

i den konkrete situation. "Skønnet i sy-geplejen er en opøvelse i at stille sig åbenfor det sanselige indtryk", som hun såsmukt skriver det med reference til Løg-strups syn på fænomenologi (Martinsen,2005, s. 152). Men, hvad Kari Martinsendog synes at mangle, er en mere prak-tisk og pædagogisk tilgang til, hvordandenne "opøvelse" så konkret kan tilret-telægges og udføres. Hvordan vejlederman i det? Hvordan praktiserer man ensådan undervisning og fænomenologiskpraksis? Selvom det kan være nok sågivende og vigtig i forhold til andre do-minerende videnskabsretninger og teo-rier på sygeplejeområdet at skrive ogreflektere teoretisk over og tale interes-sant om fænomenologi og dens (særligden Løgstrupske) mulige betydning forsygeplejen, så er det ikke det samme somat gøre det. Fænomenologi er en prak-sis og ikke blot en teoretisk position. Såhvilke praktiske og pædagogiske og prak-sisfænomenologiske(!) tilgange kan ud-vikles, så den enkelte sygeplejerske selvkan blive bedre til at tænke og lytte ogvære til stede på en mere fænomenolo-gisk (sanselig stemt, tilbageholdende,stille lyttende og undrende) måde?

I den forstand kan Kari Martinsens sy-geplejefilosofi ironisk nok for nogle sy-geplejersker stå frem som alt for ab-strakt og idealistisk, selvom fænomeno-logi jo af fænomenologer beskrives som"konkrethedens videnskab", eller "viden-skaben om det unikke". Og dermed harmange sygeplejersker, om end de kanhave sympati for de fænomenologisketanker og ideer, ikke rigtig taget dem indover sig - gjort dem til en del af deresfagidentitet.

En fænomenolog, der har gået et skridtvidere i retning af "det praksisfænome-nologiske", er den canadiske fænomeno-log og pædagogiske forsker Max vanManen (1990, 1991, 2002). I hans beskri-velser, især af de praktiske fænomeno-logiske skriveøvelser, får man tilbudt enbåde mere håndfast men samtidig også

Side 6


praksisnær og i tonen dybt fænome-nologisk tilgang.

Men handler det i dag ikke om aktions-læring?Efteruddannelseskurset "Refleksions-rum for faglig undren og refleksion" varoprindelig tænkt som en nødvendig o-verbygning på de aktionslæringspro-jekter, som DSR havde iværksat i 2009dels på Psykiatrisk Center Amager ogpå Hillerøds Hospital. Aktionslæringensfokus på konkrete problemstillinger isygeplejerskens hverdag, og på meto-dens vekselvirkning mellem problemfor-mulering, afprøvning i praksis, observa-tion og refleksion over det afprøvede, før-te rigtignok til, at helt konkrete sygeple-jehandlinger blev undersøgt, ændret ogudviklet. I den forstand har aktionslæ-ringsprojekterne været en succes. Menalligevel ønskede DSR i slutningen af2009 at tilføje en yderligere kvalifice-ring af refleksionsprocessen som i og forsig overskred, hvad aktionslæringstil-gangen (Plauborg et al., 2007) kan rum-me. For overordnet set havde DSR's ho-vedbestyrelse iværksat et projekt forudvikling af ikke kun faget men også afsygeplejernes fagidentitet.

Læser man Bilag A om fagidentitet iprojektbeskrivelsen "Læring, fagiden-titet og professionel udvikling på ar-bejdspladsen", som Videnscenter forsundhed og sundhedsfremme (Professi-onshøjskolen København) havde skreveti 2009, står der, at fagidentitet er noget,der udvikles ved målrettet af frigørelæringspotentialer i sygeplejer-skernespraksisfællesskaber. Målet er, at mangennem aktionslæringsprojektet i fæl-lesskab udforsker den kliniske praksisfor af den vej at tilegne sig viden om, ogerfaringer med, hvordan arbejdssitua-tionerne udspiller sig, og hvordan de kanudvikles og perspektiveres. Aktions-læring kan, skriver de, "… øge sygeple-jerskernes kompetencer i forhold til atarbejde i krydsfeltet mellem på den eneside sundhedsvæsenets krav og organi-

sering og på den anden side detprofessionsfaglige grundlag for at udøvesygepleje."(s. 15)

Jeg deler deres opfattelse af, at der lig-ger meget læringspotentiale og mangefaglige udviklingsmuligheder i at reflek-tere sammen i teams over konkrete fag-lige problemstillinger i det kliniske ogpraktiske fællesskaber og arbejdssitua-tioner, som sygeplejerskerne er i til dag-lig. Jeg er også enig i, at to af de dimen-sioner, som knytter sig til udvikling afsygeplejens fagidentitet er forbundetmed det omtalte krydsfelt mellem sund-hedssystemets krav på den ene side ogsygeplejefagets krav og fordringer påden anden side.

Men min pointe - som jeg redegjorde forpå Landskonferencen for udviklingssy-geplejersker og kliniske oversygeplejer-sker den 29. September 2009, som havdeoverskriften Vitale værdier i krydsspor- var og er, at disse to dimensioner (sy-stemets og fagets krav og fordringer) ik-ke er dækkende for, hvorledes sygeplej-ens fagidentitet bliver til. Der er også eneksistentiel og værensmæssige (ontolo-gisk) dimension, som i høj grad er bestem-mende for, hvorledes den enkelte syge-plejerske oplever sig selv som sygeple-jerske og fagperson og finder mening idet, hun gør og siger som sygeplejerske.

På den ene side har det også betydning,hvorledes den enkelte går til faget ogfagtraditionen, hvorledes hun med an-dre ord personligt tilegner sig faget og"personliggører fagligheden". Vi kan somprofessionelle således have hver voresstil og personlige måder at udøve voresfaglighed på. Det er her, at man ofte in-den for professionsforskningen taler omvigtigheden af at føle sig autentisk til-stede i sin faglighed, at man oplever envis integritet mellem egne livsværdierog professionsværdier (og måske enddaen kaldsfornemmelse, der giver oplevel-sen af at faget giver personen en dyberemening med hendes liv).

Side 7


På den anden side er der også en andenform for "kald" eller ontologisk kalden iomsorgssituationen og -relationen, derhar med ikke faget men sagen at gøre.Som filosoffen Hans Fink så fyndigt harudtrykket det, så kan man blive så op-taget af faget, at man ikke kan se sagenfor bare fag (Fink, 2008).

Den tyske filosof og hermeneutiker Hans-Georg Gadamer bygger en hel filosofi opomkring denne forskel og fremhæver, atdet i den filosofiske hermeneutik hand-ler om overalt "…at opsøge den sandhed-serfaring, der overskrider den videnska-belige metodelæres kontrolområde"(Gadamer, 2004, s. 1) Han hævder, atder er erfaringsformer (som f.eks. erfa-ringen af nærvær, omsorg, kærlighed,håb, længsel, håbløshed, sorg, tillid,etc.), hvor der meddeles en sandhed (no-get kalder på vores opmærksomhed ogfordring - en "hermeneutisk erfaring"),som ikke kan verificeres ved hjælp afvidenskabens metodiske midler. Lad osblot da skelne mellem forskning og vi-denskab, hvor forskning er optaget afsagen, mens videnskaben er optaget af,hvilke midler og fagligheder, der må tilfor, at vi kan indsamle verificerbar ogakkumulerbar viden om de sagsforhold,som vi mennesker måtte indgå i.

Jeg skal ikke her gå videre i en sådanskelnen. I stedet kan jeg henvise til denseneste bog, Å se og å innse. Om ulikeformer for evidens (2009), af de to nor-diske professorer i sygeplejevidenskabKatie Eriksson og Kari Martinsen. Herudvikles et alternativt form for evidens-begreb, "ontologisk evidens", som netoptager Gadamers (og Løgstrups) tankeralvorligt og som fremhæver, at der måarbejdes mere fænomenologisk og her-meneutisk i sygeplejen, ikke blot somforsker, men også som udvikler og prak-tiker, hvis man vil komme i kontakt ogdialog med den eksistentielle og værens-mæssige dimension af sygeplejen og sy-geplejerskens fagidentitet.

Grunden til, at DSR ønskede at iværk-sætte et efteruddannelsesforløb i Reflek-sionsrum for faglig undren og udviklingi starten af 2010, var, som de sagde, fordide også gerne ville have fat på de erfa-ringslag i den kliniske praksis og i sy-geplejerskens fagidentitet, der har meddenne eksistentielle og værensmæssigedimension at gøre.

I aktionslæringsprojekterne forblev manprimært i et refleksionsmodus og i enspørgeretning, der havde med de kravog den viden, de færdigheder og kompe-tencer, der retter sygeplejersken mod enanvendelses- og problemløsningsorien-teret adfærd og tænkning. Men den dan-nelse, der ikke har så meget at gøre med"sundhedsvæsenets krav og organise-ring" og "det professionsfaglige", menmed "sagens kalden" og den professionel-les personlige grundlag og værdier, blevderimod ikke tematiseret i disse aktions-læringsmodeller og projekter.

De fire Stemmer i professions- oghøjere uddannelserJeg har en artikel (Hansen, 2010) og enny bog, der udkommer til foråret (Han-sen, 2011) udviklet videre på denne tan-ke og erfaring, at professionsudøverenaltid vil stå i et krydsfelt af i det mind-ste fire grundlæggende stemmer: Syste-mets stemme, Fagets stemme, den Per-sonlige stemme og Sagens stemme. Til-sammen danner disse fire stemmer enmatrix, som kan være betegnende forde dimensioner, som en professionel fag-identitet inden for relationsprofessio-nerne generelt set må bestå af. Dertilknytter sig naturligt også fire forskel-lige lærings- og undervisningsformer, altefter hvilken måde underviseren og destuderende orienterer sig.

Der er således grundlæggende forskelpå, om man som underviser eller erfa-ren ekspert- eller udviklingssygeplejer-sker er 1) faglig interesseret i sygepleje-fag og patienterne, eller 2) om man er

Side 8


nysgerrig og kritisk undersøgende, udfor-skende og eksperimenterende i forholdtil udvikling af sygeplejefagligheden ogprofessionspraksis, eller 3) pragmatiskog problemløsningsorienteret i en aktuelsituation, - eller 4) om man er drevet afen grundlæggende forundring og un-dren over, hvad der i grunden er på fær-de i mødet mellem sygeplejerske og pa-tient og "det" i relationen og situationen,som kalder en til omsorgsfuld handlingog tilstedeværelse.

Alle fire attituder og væremåder i syge-plejeprofessionen har sin plads og vig-tighed. Problemet er, hvis kun den pro-blemløsningsorienterede og faglige (dvs.den anvendelsesorienterede faglighed,der benyttes for at løse det konkrete pro-blem) dimension bliver inddraget. Værregår det endnu, hvis denne "faglighed", dertilbydes og anvendes til at effektiviseresygeplejens hverdag og fremme problem-løsninger, knyttes snævert til nogle de-taljerede fagbeskrivelser og standardrådog retningslinjer, som er et produkt afden akkrediteringsbølge, som landetssygehuse har været udsat for de sidstepar år.

Overhørte man, som jeg for et stykketid siden gjorde, en samtale i kantinenpå DPU mellem en jydsk og en køben-havnsk sygeplejerske, der talte om de-res erfaringer og arbejde med akkredi-teringsstandarder på deres sygehuse,

ville man ikke være i tvivl om deres synpå den meget omtalte "kvalitetssikring"af de danske sygehuse. De er begge me-get erfarne sygeplejersker med ansvarfor den sygeplejefaglige vejledning ogundervisning og begge dybt engageredei deres arbejde og gerning. Men hvad deser i forlængelse af denne akkreditering,er fremkomsten af en ny "stivhed" i hand-lekompetencen og en slags åndelig sløv-hed i sygeplejerskernes evne til at væretil stede i patientrelationen. De er be-kymrede for, at de mange standarder,tjeklister og krav om kontrol og doku-mentation af, om man i den pågældendesituation fulgte de gældende standarderkorrekt, vil skabe en alt for regelstyrettænke- og handleform i omsorgsarbej-det. Hvad de savnede var et større nær-vær og evne eller parathed til "at stå idet åbne" (Hansen, 2008a) og foretagederes skøn fra en sådan værensopmærk-somhed i situationen eller relationen.Man kunne også sige, at hvad disseregelstyrede sygeplejersker manglede ideres (ud)dannelse, var og er et størregehør for den Personlige stemme og Sa-gens stemme. Altså, hvem og hvor er jegi al denne faglighed og i disse retnings-linjer? Og hvad siger min intuition oghjerte mig, hvis jeg blot er nærværendeog lyttende tilstede overfor den konkretepatient? Hvad kaldes jeg til?

At dette nærvær og denne undren, dertales om i det fjerde felt i føromtalte

Fagets stemme

Systemets stemme Sagens stemme

1. Underviseren 2. Videnskabsmanden

3. Vidensproducenten 4. Tænkeren/Kunstneren

Side 9


matrix, så også må være ladet op af ogbygge på en grundigt faglig indsigt ogprofessionalitet, det siger sig selv. Mendet svære for den erfarne og professio-nelle kan være, når der går for megethverdag og bedrevidenhed i tingene, såden kyndige med tiden går hen og få detblaserede og "døde blik"(Meløe, 1979).

Sygepleje er mere end teknik og godthåndværkDen forståelse af forholdet mellem fag-lighed og klinisk praksis, der her kom-mer til udtryk, altså som en form forregelstyret praksis ud fra klare forud-givne standarder og mål, har naturlig-vis sin plads og vigtighed i sygehusvæ-senet. Men anlagde man udelukkende(eller hovedsagelig) en sådan tilgangville omsorgsforholdet blive mekanise-ret og til et spørgsmål om teknik. Det,der som bekendt kendetegner teknike-ren (og eksperten der anvender viden-skabelig teori på praksis) er jo, at tekni-keren fra starten har et klart veldefine-ret og forudbestemt mål samt lige såklart beskrevne og veldefinerede mid-ler til at nå dette mål. Håndværkeren,derimod, har kun et fastdefineret målfra starten, men vejen til dette mål ogde midler, der bedst kan bruges for atnå dette mål, er afhængig af kontekstenog det, man har for hånden ("håndensværk") og den tavse og praktiske viden,som mange års erfaringer i klinisk prak-sis har givet sygeplejersken. Her er detikke eksperten men mesteren, der fin-der teori i praksis (jf. Schön,1983; Lave& Wenger,1991).

Men der, hvor vi forlader map-reader-tilgangen (teknikeren/eksperten) ogmap-maker-tilgangen (håndværkeren/mesteren) og bliver jazz musicians, erder, hvor vi hverken fra starten har etforudbestemt mål eller klart defineredemidler. Det eneste kunstneren har - imodsætning til teknikeren og håndvær-keren - er en fast fornemmelse for, atder er "noget" (men han/hun ved endnu

ikke hvad målet er eller hvilke midlerder skal bruges), der kalder på ham/hende ("åndens værk"). Noget kaldet påat komme til eksistens, noget bliver til -som når jazz musikeren jammer med sitorkester - som ikke var der før, og somviser, at jazz musikeren i det skabendeøjeblik overskred de "faglige" rammer for"god jazz" for blot at finde sig selv og sinkunst/sag på et nyt niveau. På sammemåde kan den erfarne sygeplejersker og-så fortælle, hvordan hun i den konkretesituation egentlig overskred de givnefaglige standarder og retningslinjer, menbagefter så, at det faktisk i denne kon-krete situation var det helt rigtige atgøre. I den forstand handlede hun i sa-gens tjeneste og ikke blot i systemetseller fagets tjeneste.1

At skabe undringsfællesskaber sommåder at styrke den eksistentielle fag-identitetPå det omtalte uddannelsesforløb i ja-nuar 2010 talte deltagerne om den eksi-stentielle dimension i sygeplejen somafgørende for oplevelsen af engagementog arbejdsglæde i sygeplejen ("Hvordanbevarer vi gnisten?"). Hvis ikke den slagseksistentielle refleksioner bliver med-tænkt i de fælles faglige refleksionerover og fra den kliniske praksis ogarbejdssituationen som sådan, vil kildentil energien og glæden tørre ud. Menspørgsmålet var så, hvordan man kon-kret kan opøve en sådan eksistentielrefleksion over egen faglighed og kliniskpraksis uden at der går terapi eller an-dre psykologiserende tilgange i det.

Det var her, at filosofisk vejledning(Hansen, 2003, 2008a), sokratiskedialoggrupper (Hansen, 2000) og detsåkaldte kundskabsværksted (Hansen,2009, 2011) kom på banen, som muligepraktiske og pædagogiske bud på, hvor-ledes man konkret kan skabe rammerfor sådanne eksistentielle og praksis-fænomenologisk refleksioner og være-måder.

Side 10


I løbet af dette i alt seks dages efterud-dannelse (med krav om studier, læstkompendium2 og praktiske skriveøvel-ser mellem de enkelte undervisnings-gange) var målet, at deltagerne skullelære, hvad det vil sige ikke blot at re-flektere fagligt over deres praktiske er-faringer og fortællinger med sigte påproblemløsninger, men hvad det vil sigeat tænke fra en levet erfaring og fæno-menologisk fortælling (at tænke fra engrebethed før man sætter begreber påfænomenet). Og dernæst, når dennesanselige stemthed var kaldet frem viaforskellige fænomenologiske skrive- ogrefleksionsøvelser, da at arbejde med enhermeneutisk praksis, hvor man på for-skellig vis - ud fra sokratiske spørge-former og med inddragelse af menneske-heden Store Fortællinger - lærte at un-dre sig fra og over denne levede erfa-ring. Man kunne også sige, at her skerder en videreudvikling og hermeneutiskoverbygning på de praksisfortællinger,som DSR i starten af 1990-erne satte iværk. For i den sokratiske spørgen tilde levede erfaringer ligger der også enkritisk og undrende tilgang til de grund-antagelser og værdier, som ellers blivertaget for givet i de konkrete praksis-fortællinger, når de fortælles. Og i denfælles dialog og undren over disse anta-gelser skabes der en nødvendig (fagligog saglig) afstand til de levede erfarin-ger, der kan kvalificere sygeplejersker-nes ikke blot faglige og problemløsenderefleksioner men også indsigter og re-fleksioner af mere hermeneutisk og ek-sistentiel karakter, der i sidste instanskan fremme sygeplejerskens parathedog evne til "at stå i det åbne", dermedogså sygeplejerskens dømmekraft (phro-nesis) og taktfuldhed i øjeblikket (jf.Martinsen og van Manen)

Resultatet af uddannelsesforløbet blevtil nogle fine personlige og undrendeessays fra deres levede erfaringer (fæ-nomenologiske snapshorts), og noglefælles diskussioner og sokratiske sam-

taler og undringer over betydningen afden mere eksistentielle og værensmæs-sige dimension i de faglige refleksionerog i synet på udvikling af sygeplejer-skens profession og fagidentitet.

Noget af det, som kom op under den af-sluttende evaluering, var en fremhæv-ning af deres erkendelse og opdagelseaf, hvorfor der er forskel på at være nys-gerrig, undersøgende og undrende, oghvordan det opleves at være i en ægteundren over egen faglighed og fag-identitet. Som en sagde, så er det særligden ro, der følger en undren og eksisten-tiel refleksion, som hun oplevede somsærligt givende. Altså, at man i undrin-gen kan opleve en ontologisk forbundet-hed med det, man gør og siger på et mereværensmæssigt niveau. Og, "…at altikke behøver at være forudbestemt, mensnarere at man kan have en tillid til, atnoget [den rette faglige/saglige handling/inspiration/indsigt, FTH] vil ske, hvisblot man tør være nærværende tilstedemed patienten."

En anden sagde, at det havde været enlise at få lov til at få tid og rum til denslags mere filosofiske og eksistentielleovervejelser over egen faglighed, og hvor-for man i grunden var blevet sygeple-jerske. Som udvikler, sagde hun, skal dervære plads til dens slags fordybelse oginspiration.

En tredje påpegede, at hun med detteforløb var blevet bedre til at finde ordfor, hvad hun gjorde, og hvad der betødnoget for hende af mere værdimæssigkarakter i hendes profession.

En fjerde sagde, at med aktionslærings-projektet havde de lært en god del omsygeplejens praksis. På dette efterud-dannelsesforløb, derimod, synes han, athan havde lært meget om "sygeplejensvæsen". Altså, hvad er det i grunden visom sygeplejersker ønsker at fremme ogfinder meningsfuldt i vores arbejde.

Side 11


En femte sagde, at eksempelvis komman i aktionslæringsprojektet frem til,at de i fremtiden skulle søge nye måderat arbejde på, hvor de blev i stand til"…at give lidt af sig selv". Men, fortsattehan, man kvalificerede ikke dette yder-ligere ved at undre sig over, hvad det igrunden vil sige "at give lidt af sig selv".Måske, tilføjede han, havde man nået etandet resultat, hvis man også havde fo-retaget en sokratiske dialoggruppe om-kring væsentlige begreber og mål i ak-tionslæringsprojektet.

Endelig kan man også i tidsskriftetOmKreds H (nr. 1, 2010, s. 20-21) findeen deltaljeret beskrivelse af, hvordansygeplejerskerne Peter Selsholt og Ja-kob Knudsen så dette forløb som ogsåen måde at skabe en ny og mere undren-de og sokratisk samtalekultur på deresafdeling 0152 på Hillerød Hospital.

Neden for ses programmet for efterud-dannelsesforløbet i januar 2010.

PROGRAM for "Refleksionsrum for fag-lig undren og udvikling"Introduktionsdag.7. januar 2010

10.00-11.00: Aktionslæring, refleksionog faglig undren, forelæsning v. FTH

11.15-12.00: Præsentation af tilgange tilKundskabsværkstedet og filosofisk vej-ledning

12.00-12.45: Frokost

12.45 -15.00: Kort sokratisk dialog-gruppe (øvelse)

15.00: Kort sokratisk dialoggruppe(øvelse)

15.00-16.00: Fælles refleksioner i for-hold til aktionslæringsprojektet og egenprofessionspraksis + "Hvad skal der gø-res til næste gang?"

1. seminar Fænomenologisk beskrivelseog forundring12.januar:

10.00-10.45: Om den fænomenologiskebeskrivelse – eksempler gives og analy-seres v. FTH

11.00-12.00: Om at finde den personligestemme i det faglige rum, forelæsning v.filosof og ph.d.-studerende Søren Sme-degaard Bengtsen, DPU, AU.

12.00-12.45: Frokost

12.45-15.00: Øvelser i fænomenologiskskrivning

15.00-16.00: Fælles refleksioner i for-hold til aktionslæringsprojekt og egenprofessionspraksis.

13. januar:

10.00-10.45: Hvordan finde "the heat ofthe moment" i den fænomenologiske be-skrivelse (Man van Manen), oplæg v.FTH

11.00-12.00: Øvelse: At lytte til en ramt-hed

12.00-12.45: Frokost

12.45-15.00: Øvelser i fænomenologiskskrivning

15.00-16.00: Fælles refleksioner i for-hold til aktionslæringsprojktet og egenprofessionspraksis.

2 seminar: Hermeneutisk refleksion ogundren18 januar

10.00-10.45: Om den hermeneutiske re-fleksion og undren – eksempler givesog analyseres v. FTH

11.00-12.00: Trio-øvelser i filosofisk vej-ledning

12.00-12.45: Frokost

12.45-15.00: Øvelser i at finde frem tilalmene temaer og undringer i deltager-nes konkrete fortællinger (mødet medDe store Fortællinger)

15.00-16.00: Fælles refleksioner i for-hold til aktionslæringsprojektet og egenprofessionspraksis

19 januar

Side 12


10.00-10.45: De sokratiske dyder og densokratiske dialektik, forelæsning v. FTH

11.00-12.00: Fælles sokratisk-kritisk re-fleksion over fortællinger

12.00-12.45: Frokost

12.45-15.00: Øvelser i at forbinde for-tælling, undren og faglige refleksioner,v. FTH

15.00-16.00: Øvelse: På hvilken måde vildenne erfaring, undren og faglig reflek-sion kunne få betydning og konsekvensfor din konkrete hverdag og profession?(Essayet skrives færdig til den 28 ja-nuar).

Afslutningsdag28. januar

10.00-10.45: Refleksioner fra og over es-says v. FTH

11.00-12.00: Deltagerne præsentererudvalgte tanker og problemstillinger fraessays.

12.00-12.45: Frokost

12.45 – 15.00: Fortsat præsentation fradeltagerne

15.00-16.00: Opsamling og evaluering.

ReferencerFink, H. (2008). I større sammenhæng.In Bertelsen, J. M.fl.(red.), Viljen til vis-dom. En bog om dannelse & uddannelse.Forlaget Slagmark, Århus.

Gadamer, H.-G. (2004 [1960]). Sandhedog metode. Forlaget Systime, Århus.

Hansen, F.T. (2008a): At stå i det åbne.Dannelse gennem filosofisk undren ognærvær . Hans Reitzels forlag, Copenha-gen, 2. oplag.

Hansen, F.T. (2008b) Phronesis and Eros– the existential dimension of Phronesisand clinical supervision of nurses. InChris Johns (ed.) Creating Phronesis.University of Bedfordshire Press.

Hansen, F.T. (2009). Sokratiske samta-

ler - en vej til store indsigt, arbejdsglædeog "taktfuldhed" i socialrådgiverens ar-bejde? Unden for nummer – tidsskrift forforskning og praksis i socialt arbejde,juni 2009.

Hansen, F.T. (2010). Undringsfælles-skabet som vej til U-læring på højere ud-dannelser. In Fortællinger fra U-et (ed.Lone Belling). Psykologisk Forlag A/S,Virum.

Hansen, F.T. (2011). At tænke fra ordetsinderside. Kundskabsværkstedet somhermeneutisk praksis. Hans Reitzel, Kø-benhavn (udgives medio 2011).

Lave, J. & Wenger, E. (1991). Situatedlearning - Legitimate Peripheral Parti-cipation. Cambridge University Press,Cambridge.

Martinsen, K. (2005). Fra Marx til Løgs-trup. Om etik og sanselighed i sygeple-jen. Munksgaard Danmark, København.

Martinsen, K. & Eriksson. K. (2009). Åse og å innse. Om ulike former for evi-dens. Forlaget Akribe, Oslo.

Meløe, J. (1997). Om at forstå det andregjør. I: A. Greve & S. Nesset (red.), Filo-sofi i et nordlig landskap. Jakob Meløe70 år. Universitetet i Tromsø skriftserie,Ravnetrykk 14.

Plauborg, H., Andersen, J. & Bayer, M.(2007). Aktionslæring. Læring i og afpraksis. Hans Reitzel Forlag, Køben-havn.

Schön, D. (1982). The reflectivepractitioner - How professionals think inaction. New York: Basic Books.

van Manen, M. (1990). ResearchingLived Experience. Human Science forAction Sensitive Pedagogy. SUNY Press,Ontario.

van Manen, M. (1991). The Tact ofTeaching. The Meaning of Pedagogical

Side 13


Thoughtfulness. The Althouse Press,Ontario.

van Manen, M. (2002). Writing in theDark. Phenomenological Studies inInterpretive Inquiry. The Althouse Press,Ontario.

Vesterdal, A. m.fl. (1992). Jeg tror vioverlever - og andre fortællinger fra sy-geplejen. Publikation nr. 152, DanskSygeplejeråd, København.

(Endnotes)

1 I Hansen (2008a, 2008b, 2011) går jegnærmere ind på Hubert Dreyfus sene-ste kritik af han og hans broders syn påden "intuitive ekspert" og hvorfor ogsåhan fremhæver, at det at være intuitivttilstede i en professionssituation, der erproblemløsningsorienteret, ikke er detsamme som at være eksistentielt tilstedei professionssituationen. Sidstnævntetilgang åbner for et dybere nærvær ogengagement af professionsudøveren. ISchöns beskrivelse af professionsudø-veren som jazzmusiker og i Lave & Wen-gers beskrivelse af praksislæring ogpraksisfællesskaber er der ikke denneeksistentielle dimension knyttet på. Derer således en grundlæggende forskel påat være i praksisfællesskaber, der erfunktionelt orienteret og så at være ilege- og undringsfællesskaber i arbejds-livet, ud fra en eksistentiel og værens-mæssig orienterethed.

2 Grundbogen for efteruddannelses-forløbet var bogen At stå i det åbne. Dan-nelse gennem filosofisk undren og nær-vær (2008 - nu på 3. oplag) af underteg-nede.

Side 14


Af Niels Sandholm Larsen er ansat påProfessionshøjskolen Metropol. Korre-spondance: [email protected]

Artiklen er baseret på forfatterens Ph.d.afhandling, "Sygepleje mellem pakker ogpersoner",(Sandholm Larsen, 2010). Iartiklen redegøres for valg af forsknings-genstand og analytiske strategier og derargumenteres for at gøre arbejde og fag-grænser til centrale forskningsgenstan-de i studier af professionalisering af sy-geplejefaget.

Interesse bag studiet var at undersøgevidenssituationen på arbejdspladser forsygeplejersker ved at identificere videns-former i sygeplejerskers arbejde og atkortlægge mønstre i relationerne mel-lem vidensformerne. Denne tilgang erbegrundet i en antagelse om, at studieraf professionalisering på arbejdsplads-niveau viser radikalt anderledes nuan-cer i et fags vilkår end de, der aftegnes idisciplinens mere autoriserede aftapnin-ger.

Afhandlingen er baseret på eksplorativecasestudier af sygeplejerskers arbejde ibehandling og rehabilitering og under-søgelsen viser, at sygeplejefaget stårstærkt i behandlingsarbejdet og om-vendt har vanskelige kår i rehabilite-ring. Et gennemgående mønster er, atalliancer mellem tekniske, økonomiske

og logistiske argumenter har stor auto-ritet i legitimering af sygeplejerskearbej-de, hvorimod etiske og videnskabeligeargumenter spiller en mere underord-net rolle i legitimering af sygeplejerske-arbejde.

I 2005 modtog forfatteren Dansk Syge-plejeråds formålsbestemte Ph.d. stipen-dium "Sygeplejens Vilkår". Stipendietvar målrettet udviklingstræk i dansk sy-gepleje og afledt af diskussioner om for-andringer i sygeplejerskers arbejde, ud-dannelse og professionelle identiteter.Diskussionerne om sygeplejefaget fandtsted i forlængelse af reformerne på ud-dannelsesområdet og i lyset fortsat cen-tralisering og specialisering af sund-hedsfagligt arbejde.

Erosionsdiskursen og progressions-diskursen i sygeplejefaget.Sygeplejefaget synes at være under presaf forandringer på arbejdsmarkedet ogpå uddannelsesområdet. På arbejdsmar-kedet består presset i krav fra den poli-tiske magt og fra arbejdsgivere om atfaggrænser mellem sundhedsprofes-sionelle skal opblødes, og at sundheds-professionelle må give afkald på arbejds-monopoler og hævdtvundne rettigheder.På uddannelsesområdet udgøres pres-set af at Sygeplejerskeuddannelsen læg-ges ind under multidisciplinært sam-

Mikrosociologiske studier afsygeplejerskers arbejde i

hospital og sundhedscenter –refleksioner over perspektiv og

metode.

Side 15


mensatte uddannelsesinstitutionersamt en national studieordning, somkræver opblødning af faggrænser ved,at der skal udbydes uddan-nelsesele-menter på tværs af sundhedsfaglige ud-dannelser.

For en ansat på en uddannelsesinstitu-tion for sygeplejersker, tegner der sig tokonkurrerende udlægninger af sygeple-jefagets videnssituation. De to udlæg-ninger kan betegnes som henholdsvis"erosions- og progressionsdiskursen", ogforfægtes i bl.a. policypapers, fagligeartikler, debatindlæg og i lærebøder forsygeplejersker.

Progressionsdiskursen i sygeplejefagetlægger sig i slipstrømmen af den politi-ske magt og tidens løsen, som er effek-tivitet, kvalitet, omstillingsparathed ogvidensbasering. I progressionsdiskursenknyttes an til retorik om effektivitet ogkvalitet i produktion af velfærdsstatsligeydelser i såvel uddannelsessystem somsundhedsvæsen. I progressionsdiskur-sen er reformerne på uddannelsesom-rådet tiltag, der på sigt vil øge antalletaf sygeplejersker, give sygeplejerskerøget adgang i uddannelsessystemet ogbidrage til at højne fagets anseelse.Opgaveglidning imellem faggrupper op-fattes som åbninger, der giver sygeple-jersker adgang til ny viden og nye ar-bejdsopgaver, som vil bidrage positivt tilsygeplejerskers løn- og ansættelsesfor-hold. Systematisk udbredelse af stan-darder for "best practice" og akademise-ring af uddannelsen vil højne kvaliteteni arbejdet, både til glæde for sygeplejer-sker og patienter samt på sigt under-støtte selvstændiggørelse og videns-basering af faget. Rationalet i progres-sionsdiskursen er, at forandringernerepræsenterer en win-win-situation, atsygeplejersker, som tilbyder effektiveløsninger og udviser fleksibilitet på ar-bejdsmarkedet, både vil gavne befolk-ningens helbredstilstand og klare sig ikonkurrencen om goder og politiskgunst.

I erosionsdiskursen formuleres, at effek-tivisering af arbejdet og opgaveglidningvil underminere sygeplejerskers tradi-tionelt tætte relationer til patienter, atandre faggrupper overtager det grund-læggende plejearbejde, at sygeplejerskerer på vej væk fra den direkte patient-kontakt.

Det problematiseres, at sygeplejerske-arbejde tilrettelægges på sådanne må-der, at sygeplejerskers viden om denenkelte patient mister betydning ogautoritet. Standardisering og rationali-sering af arbejdet tenderer til, at syge-plejerskers personlige kundskaber ogarbejdslivserfaringer underordnes regel-viden, og at sygeplejefaglige traditionerfor at anskue helbredsfænomener i ethelhedsorienteret perspektiv må vige tilfordel for specialisering og reduk-tionistisk tænkning. I erosionsdiskursenformuleres, at akademisering af uddan-nelsen og skoleficering af uddannelsenspraktiske elementer indvarsler tab affaglige traditioner og kropslig, intuitivviden. Håndværk og håndelag udgræn-ses og afløses af teoretisk viden formid-let i abstrakte symboler og sprog.

I erosionsdiskursen italesættes foran-dringerne i en tabsretorik, sygeplejefa-get mister autensitet, mening og viden.Akademisering af uddannelsen betyderforandringer i rekruttering til faget, for-andringer i den faglige identitet, sam-men med den eksplicitte rationaliseringaf arbejdet og relationer til patienterudgør forandringerne en trussel mod defaglige fællesskaber og traditioner, somsygeplejersker har opbygget.

Det er et fælles træk ved de to diskur-ser, at de hver italesætter relativt enty-dige, men radikalt forskellige udvik-lingslinjer i den aktuelle professionalise-ring af sygepleje. Interessen bag undersø-gelsen var at udrede om de to diskurserkunne identificeres på arbejdspladserfor sygeplejersker og i givet fald hvor-

Side 16


dan de "ytrer sig" på handlingsniveau.

Arbejde og faggrænser som forsknings-genstand.Det teoretiske argument for at fokuserepå arbejde og faggrænser er hentet franyere amerikansk professionsteori. Af-sættet er en pragmatisk definition afprofession, som begreb samt en kritikaf den professionsforskning som ensi-digt fokuserer på professioners opkomst,udvikling og organisering. Professionerdefineres således: "Professioner er enslags eksklusive grupper af individer,som anvender en form for abstrakt vi-den på bestemte cases". (Abbott, 1992:318)

Professioner opfattes som faggrupper,en profession eller en faggruppe ses somen population eller en stand af udøvereaf et fag, og udøvernes arbejde byggerpå et fælles grundlag af abstrakt viden.Professioner eksisterer og virker i for-hold til hinanden, og det er relationer i ogimellem faggrupper og de forandrings-processer, som knytter sig til disse rela-tioner, der fremhæves som særlig inte-ressante. Professioner ses som faggrup-per, hvis medlemmer anvender abstraktviden på konkrete problemer, og inte-ressen samler sig om at udrede de for-hold, som påvirker indholdet i og kon-trollen med det arbejde, som er knyttettil at løse problemer. Der lægges distancetil dele af de funktionalistiske og de neo-weberianske traditioner, Abbott forhol-der sig kritisk til evolutionistiske forstå-elser i studiet af professionsteori. Typisker det studier som i et historisk perspek-tiv udforsker discipliners "store mændog kvinder" samt kampe om lærestole,etablering af skoler og faglige selskaber.Studierne er ligeledes karakteriseret vedoptagethed af de professionelles fagligeorganiseringer, kontraktlige forpligtel-ser og strategier i bestræbelse på at op-bygge og forsvare monopoler og status.Abbott kritiserer denne type af studierfor at udforske professionerne indefra

og for at overtage professioners selv-forståelse og "store fortællinger".

Professioner skal som udgangspunktstuderes i forhold til hinanden, og deradvares imod at etablere en teoretisk ogempirisk tilgang til studier af en profes-sion, som overtager professionens egnekonstruktioner af disciplinens historiesamt af de konstruktioner, som er knyt-tet til de det korpus af viden, som defi-neres som professioners faglige kerne.Det bliver således ikke interessant atdifferentiere mellem "hele eller halveprofessioner".

I den analytiske tilgang fokuseres påfaggrænser og de forhandlinger, som ud-spilles i og imellem faggrupper om fag-grænser. Kampe om faggrænser udspil-les principielt i tre arenaer.

Andrew Abbott skriver, at erhvervs-grupper principielt gør krav på jurisdik-tion i tre arenaer. Afgrænsninger imel-lem erhvervsgruppers jurisdiktion overarbejds- og funktionsområder foregår iden juridiske arena, hvor der opstillesformelt definerede afgrænsninger imel-lem faggruppers jurisdiktion. Afgræns-ninger udspilles ligeledes i den offent-lige debat, og endelig pågår der afgræns-ninger imellem erhvervsgrupper på ar-bejdspladser (Abbott, 1998). Med hen-visning til historiske studier af professio-nalisering hedder det, at de afgræns-ningsprocesser, som pågår i den juridi-ske og den offentlige arena, er kende-tegnet ved træghed; afgræsninger imel-lem erhvervsgrupper på arbejdspladserer derimod kendetegnet ved hurtigeforandringsprocesser.

Professionsstudier skal derfor fokuserepå arbejdspladser og arbejdsdeling imel-lem grupper af professionelle. Det er påarbejdspladser og i bureaukratiske in-stitutioner, at kompleksiteten i det pro-fessionelle liv udspilles i form af arbejds-deling og ressortkampe. Det er på ar-bejdspladser, hvor professioners defini-

Side 17


tioner af opgaver mødes med omgivel-sernes forventninger til opgaveløsning.Og professioner udstødes fra arbejds-pladser, hvis de ikke ønsker eller ikkeer i stand til at varetage de funktioner,som omgivelserne forventer. Forhand-linger og differentieringer i og imellemfaggrupper kan derfor bedst iagttagespå arbejdspladser. Konflikter og for-handlinger imellem professionelle ersærligt tydelige i tværfagligt sammen-satte institutioner, hvor forskellige grup-per af professionelle her arbejder sam-men om at efterleve arbejdspladsensmålsætning. Abbott skriver, at årsagentil, at forandringstakten er størst i dendel af det professionelle system, som hartilknytning til arbejdspladser, er, at detoverordnede hensyn i bureaukratier ereffektivitet og i lang mindre grad hen-syn til professionernes hævdvunde ret-tigheder.

Et mikropolitisk perspektiv på sygeple-jerskers arbejde.Den empirisk strategi falder inden foren interaktionistisk begrebsramme oger inspireret af Goffmans klassiske in-stitutionsstudier af aktørers strategieri totale institutioner. Nyere mikrofun-derede undersøgelser viser at perspek-tivet er en produktiv tilgang til indsigt ide processer som udspilles i professio-nelt arbejde.(Goodson1992, 2007),( Jär-vinen, 2002), (Mik-Meyer, 2004) (Blase,1993)

Interessen er at komme så tæt på forsk-ningsgenstande som muligt og at pro-ducere mangefacetteret materiale, derer derfor arbejdet med kvalitative me-toder, deltagende observation, fokus-gruppeinterviews og indsamling af nøg-ledokumenter. Der studeres forhandlin-ger om arbejdsopgaver, og det undersø-ges, hvilke strategier professionelle an-vender for at forsvare og varetage inte-resser, og det undersøges, hvilke fag-interne og fageksterne forhold, som ind-virker på indhold i og kontrol med ar-bejdet. I feltarbejdet er systematisk ar-

bejdet med perspektivskift ved at lavedeltagende observation med repræsen-tanter fra forskellige faggrupper og vedat sammensættes fokusgrupper medhenblik på at generer forhandlinger omfaggrænser ud fra forskellige aktør-perspektiver.

Diskussion.I alle feltstudier er der elementer af at"bryde ind" i grupper og skaffe sig ad-gang til private rum som forudsætningfor at producere empiri. Efterfølgendemå forskeren "bryde ud", distancere sigfra materiale og gruppe, for at kunneanalysere det "selvhentede" stof (Has-trup, 1989). Som uddannet sygeplejer-ske og medlem af sygeplejerskernes fag-lige organisation deler jeg principieltforståelseshorisont med de informanter,som medvirker i undersøgelsen. Jeg harpersonlige erfaringer med at arbejde isundhedsvæsenet og er fortrolig med destrukturer og logikker, som kendeteg-ner det sundhedsfaglige område.

Alvesson foreslår termen "self-ethno-graphy" som betegnelse for kvalitativestudier og feltarbejder, hvor forskerenhar en "naturlig adgang til den kultur,som udforskes og samtidig er aktivt del-tagende på lige fod med forskningsob-jekterne" (Alvesson, 2003). "Hjemme-bane-etnografen" udforsker sin egen kul-tur og må i design og analysestrategierarbejde systematisk på at distancere sig.Feltarbejde i egen kultur implicerer ri-siko for blindhed og en ureflekteret ind-forståethed (go native). Den, der forskeri egen kultur, bør derfor være bevidstom en forøget tilbøjelighed til at stolepå personlige erfaringer som empiriskudgangspunkt. Der er større risiko forat overse eller nedtone betydningen afbl.a. strukturelle forhold og centralelæresætninger, fordi de synes indlysendeog „naturgivne“.

I traditionelt feltarbejde bruges det atopholde sig igennem længere tid sam-men med en gruppe og at deltage i grup-

Side 18


pens aktiviteter som et redskab til mid-lertidigt at leve sig ind i en kultur. Den,der bedriver „hjemmebane-etnografi“,har en umiddelbar forståelse af og an-del i gruppens sociale liv, indsigter, somdet måske vil tage udefrakommende årat oparbejde. Den traditionelle etnografarbejder med at identificere og over-komme egne forforståelser og mødeforskningsobjektet. For „hjemmebane-etnografen“ er problematikken princi-pielt omvendt, her ligger en udfordringi at etablere brud imellem forskerenscommom sense forståelse af forsknings-objektet.

Derfor må der i design indtænkes stra-tegier, som medvirker til at producerebrud og distance. I design af denne un-dersøgelse er gjort brug af perspektiv-skift, anlæggelse af forskellige teoreti-ske perspektiver på materialet.

Både Abbotts perspektiv på professionog institutionsstudierne kan kritiseresfor at underbelyse de professionellesbagvedliggende og livshistoriske moti-ver i relationsarbejde. På den anden sidetilbyder begge tilgange et forsknings-værktøj, der etablerer metodisk og ana-lytisk distance i studiet af professioneltarbejde.

Referencer.Abbott, A. (1988). The systems of Pro-fessions - An Essay on the Division ofExpert Labour. Chicago: The Universityof Chicago Press.

Alvesson, M.(2003). Methodology forClose up Studies - Struggling with Clo-seness and Closure. Higher Edu-cation,46, 167-193.

Blase, J. (1993). The Micropolitics ofEffective School-Based Leadership:Teachers Perspective. Edicational Ad-ministaration Quartarily. Vol. 29(2), 142-163.

Goffman, E. (2001). Anstalt og menne-

ske - den totale institution socialt set. Jør-gen Paludans Forlag.

Goodson, I. (2007). Professionel viden,Professionelt liv. Frydenlund.

Goodson, I. (1983). School Subjects andCurriculum Change. Chroom Helm Ltd.

Hastrup, K.(1989). Etnografiens udfor-dringer. I: K. Hastrup og K. Ramløv(red.), Feltarbejde - oplevelse og metodei etnografien. Akademisk Forlag.

Järvinen, M. (2002). Det magtfulde mødemellem system og klient. Magtudred-ningen. Aarhus Universitetsforlag.

Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (red).(2005). Kvalitative metoder i et interak-tionistisk perspektiv. Hans Reitzels For-lag.

Sandholm Larsen, N. 2010. Sygeplejemellem pakker og personer. DanmarksPædagogiske Universitetsskole ved Aar-hus Universitet. Afhandlingen kan down-loades på Dansk Sygeplejeråds hjemme-side:http://www.dsr.dk/PortalPage.aspx?MenuItemID=679

Mik-Meyer, N. (2004). Dømt til person-lig udvikling. Identitetsarbejde i revali-dering. Hans Reitzels Forlag.

Side 19


Af Lone Skriver, Sygeplejerske, kandidati pædagogisk sociologi og lektor. Email:[email protected]

Siden sygeplejerskeuddannelsen blev etstudie i 1990 har krav, indhold og stu-die i forhold til kvalitet af sygepleje væ-ret diskuteret. Jeg er nysgerrig efter atdiskutere sygepleje og sygeplejerske iforhold til stigende krav i studiet og isamfundet, hvor jeg er optaget af debat-ten om den akademiske diskurs i syge-plejefaget. I min kandidatopgave fraDanmarks Pædagogiske Universitet ar-bejdede jeg med forandringen af studietog blev mere opmærksom på diskurseni og om faget - hvordan tales der om sy-gepleje.

Mit afsæt og argumentation er hentetmin i mine akademiske studier og ar-bejdet med teoretikere som Luhmann ogFoucault, der har bud på betydningenaf kompleksitet, diskurs og magt. Detvar viden som jeg anvendte i min jagtefter at finde mening med en akademisktænkning i/af sygeplejestudiet.

Mit udgangspunkt er, at det er frugtbart,at der stilles akademiske krav i sygeple-jerskeuddannelsen - altså til fremtidenssygeplejersker. Jeg er dog optaget af re-lationen mellem sygepleje og sygeplejer-ske, som jeg mener, er kompleks. Deresperspektiver og forståelse af generellesamfundsudfordringer har jeg anvendttil at forstå udfordringer ved sygepleje,og til betydning og konsekvenser for denakademiske retning.

I mit speciale ved Danmarks Pædagogi-sk Universitet analyserede jeg diskur-sen om akademisering af sygeplejerske-uddannelsen på baggrund af artikler iTidsskriftet Sygeplejersken. Jeg ville

bidrage med et kritisk blik på begreber-ne sygepleje og sygeplejerske i forholdtil akademisering i uddannelsen. Der ergrund til fortsat at stille spørgsmål vedkvaliteten af sygepleje, hvor bindingenog betydningen af relationen mellemsygepleje og sygeplejerske er kompleks.Det er der ikke noget nyt i, men jeg blevprovokeret til at undersøge diskursen iforhold til at sygeplejerskeuddannelsenblev omlagt til et studie.

I tidsskriftet "Sygeplejersken" i perioden1998-2002 var der en overvægt af artik-ler, som gav udtryk for at omlægning afsygeplejestudiet mod større akademiskteoretisering ville "skabe større sammen-hæng mellem teori og praksis", at "syge-plejefaget vil blive forbedret" og give "etøget kvalitetsløft i sygepleje".

Jeg fandt en forholdsvis homogen ogentydig diskurs om, at forandringen moddet akademiske plan ville bidrage ude-lukkende positivt til faget, udannelsen,kvalitet i sygepleje mm. Jeg fandt kunfå og beskedne kritiske indlæg, og detfik mig til at jagte viden om, hvilke ud-fordringer det kunne give faget og ud-dannelsen at rette sig mod et akademiskniveau.

Det er velkendt, at den samfunds- oguddannelsespolitiske diskurs har øgetkravet til uddannelse generelt i helesamfundet. Det er ligeledes velkendt, atbehovet og kvaliteten af/i sygepleje al-tid har forandret sig i takt med udvik-lingen i samfundet. Det er altså en tids-mæssig forandring, hvor blandt andetsamfundets (uddannelses)reformer harresulteret i konfrontation og diverge-rende værdier. Magtkampe er et grund-vilkår - også for sygeplejefaget og Jeg

Kvalitet i sygepleje – kvalitet somsygeplejerske

Side 20


uddannelsen - og flirten med den aka-demiske diskurs har forsøgt at ændreuddannelsens position i uddannelses-feltet. I forhold til magt og status kanden akademiske diskurs i faget forbin-des med, at uddannelse er den domine-rende vej til social opstigning.

Jeg er ikke tvivl om, at uddannelsen harændret mulighederne for den enkeltesygeplejerske. Et stigende antal af sy-geplejersker har videreuddannet sig oghar akademisk viden til at behandle,undersøge og forandre viden i sygepleje.Det er en mulighed, som sygeplejefagetabsolut skal udvikle og benytte sig af.Det er krav til sygeplejersker, som sand-synligvis vil blive mere synlige i syge-pleje, for jeg tror, at der fremover vilblive etableret stillinger, som vil øgemuligheden for et større samarbejde tætpå den sygepleje, som er omdrejnings-punktet for kvalitet

Der er ingen tvivl om, at diskursen omsygeplejefaget er rettet mod forbedrin-ger. Diskurserne er med til at forandreog forme den sociale praksis, og udfor-dringen er at få den teoretiske indsigtsom sygeplejersker har erhvervet , an-vendt i sygepleje. Der er ingen direktesammenhæng mellem sygeplejerskersøget viden og kvalitet i sygepleje. Demder arbejder med sygepleje er fortsatdem med korteste uddannelse, og syge-plejersker, der læser videre, vil bevægesig videre i systemet og væk fra syge-pleje. Det er mit indtryk, at dem medkortest uddannelse varetager mere ogmere sygepleje, hvilket gør dem dygtigetil håndelaget. Omvendt har dem medden kortere teoretiske baggrund et be-grænset refleksionsredskab, hvilketikke øger kvaliteten af sygepleje.

Sygeplejersker har med øgede teoreti-ske krav fået mulighed for et mere nu-anceret refleksionsredskab gennem denerhvervede viden. Det er en viden skullegerne kunne anvendes i den konkretepleje, men hvordan kan teoretisk viden

give sygepleje et kvalitetsløft?

Det er der næppe enkle svar på, menmåske har faget brug for en ny diskursom sygepleje, uddannelsen til sygeple-jersker og om øget kvalitet.

FremtidSygeplejersker og sygepleje er midt i for-andringer, som medfører risiko for øgetkompleksitet, konflikt og udfordringer.Sygeplejersker kan benytte sig af en aka-demisk viden og være med til at skabeen ny diskurs om sygeplejersker og sy-gepleje. Sygeplejersker kan være med tilat rette fokus på kvalitet i sygepleje. Sy-geplejersker kan være med til at foran-dre forståelsen af kvalitet i sygepleje.Det kommer dog næppe automatisk, ogjeg tror, at sygeplejersker skal være pa-rate til at kæmpe for berettigelsen afkvalitet i sygepleje og for uddannelsenaf sygeplejersker med akademisk bag-grund. Kompleksitet er et grundvilkår,og den øgede viden hos sygeplejerskenhar ændret erkendelsesgrundlaget, hvoren mere nuanceret og kritisk erkendelseog selvbevidsthed kan bidrage til øgetkvalitet.

Måske vil tiden hjælpe sygeplejersker,fordi socialisering af de studerende tilfaget, vil øge muligheden for at få øje påkombinationen af det eksisterendespændingsfelt mellem teori og praktik istedet for at se teoretisk fornuft og prak-tisk erfaring som modsatrettede

Det er en kæmpe udfordring for syge-plejersker. Men med viden som sygeple-jersker tilegner sig, er der mulighed for,at skabe en diskurs, der i højere gradkan være beredt på konfrontation, magt-diskurser og angreb på faget. Jeg udnyt-ter min faglige ballast i forhold til destuderende, som er karakteriseret somnye (post)moderne professionelle figu-rer i interaktionel sygeplejepraksis, hvoret dialektisk forhold mellem teori ogpraksis udvikles gennem modsætningerog med samtalen som et vigtigt element

Tema artikel

Side 21


har som sygeplejerske i onkologisk af-deling og som underviser ved Sygeple-jerskeuddannelsen Roskilde de seneste15 år fulgt med i udviklingen i sygeplejeog uddannelse. Jeg har læst voksenpædagogik på RUC og er kandidat ipædagogisk sociologi fra DPU. Det gi-ver en samlet kompetence, som jeg an-vender som underviser i sygeplejerske-uddannelsen Roskilde.

Litteratur:Elm Larsen, Jens Lind og Iver Hornem-ann Møller (red.) (2000): Kontinuitet ogForandring: 1. udgave, Samfunds-litteratur

Archer, Margaret (1982): Theorizingabout Expansion of Educational Sy-stems. I The Sociolygy of EducationalExpansion. Take-of, Growth and Infla-tion in Educational Systems. Sage Stu-dies I intenational sociology 27.

Hansen, Erik Jørgen(2006): Uddannel-sessystemerne i sociologisk perspektiv:1. udgave, Hans Reitzel

Marianne Winther Jørgensen og LouisePhilips(1999):: Diskursanalyse somTeori og metode. Roskilde Universitets-forlag.

Mathiesen, Anders (2000): Uddannel-sernes sociologi. Pædagogisk Forum

Rasmussen, Jens (2004): Undervisningi det refleksivt moderne: Politik, profes-sion, pædagogik, Hans Reitzel

Brøbecher, Helle og Ulla Mulbjerg (2005):Professionsuddannelser og klinisk un-derviserkompetence. I klinisk vejledningog pædagogisk kompetence i profes-sionsuddannelser. Munksgaard, Køben-havn

Scheel, Merry (1994): Interaktionel sy-gepleje. Munksgsgaard

Side 22

Oktober 2010 • Nr. 2Boganmeldelse

Finn Thorbjørn Hansen. "At stå i detåbne. Dannelse gennem filosofisk undrenog nærvær". Hans Reitzels forlag, 2008,1.udgave, 1.oplag

Anmeldt af: Dorit Ibsen Vedtofte, lektorved Professionshøjskolen Metropol,email: [email protected]

Finn Thorbjørn Hansens bog "At stå idet åbne" med undertitlen "dannelse gen-nem filosofisk undren og nærvær" læg-ger allerede på omslagets foto op til vid-de, stilhed og fordybelse.

Det fordrer at læseren er drevet af det,Finn Thorbjørn Hansen selv sidst i bo-gen kalder "en eksistentiel tørst og håbom liv, hvor man kan genfinde sin eksi-stentielle vejrtrækning". Det er store ord,når bogen samtidig har undervisere,sygeplejersker, ledere m.m. som mål-gruppe, for hvem gennemførelse af prak-tiske handlinger, brug af problemløs-ningsmodeller og det at være teoretiskanalytisk reflekterende, er en naturligdel af hverdagen.

Titlen refererer til at filosoffer tidligterkendte, at det at "stå i det åbne" er forvanskeligt og at man derfor måtte søgelæ i systemer, dogmer og teorier for atfastfryse viden i det skrevne ord. Det erdet, Finn Thorbjørn Hansen gennem bo-gen egentlig argumenterer mod. Hanopfordrer til, at undervisere, vejledere,ledere m. m. netop skal turde stilhedenog livsnydelsen, i det han benævner somen pædagogisk filosofisk praxis, hvorden enkeltes erfaringer og fortællingerbliver til fælles begivenheder og det cen-trale bliver at være i den pædagogiskesituation. Et indefra - perspektiv hosden enkelte frem for et ydre - perspek-

tiv hvor begreber og teoretiske reflek-sioner er det centrale.

I spændet mellem store filosofiske be-greber som Finn Thorbjørn Hansen liv-ligt diskuterer og gør til genstand forrefleksion og senere pædagogik som fi-losofisk praxis, fører Finn ThorbjørnHansen læseren gennem det han selvkalder både den lille og den store bjerge-tape. Det har han så ganske ret i.

Der bliver brugt mange filosofiske be-greber som anvendes i lange akademi-ske diskussioner, men uden læserennødvendigvis kender eller bliver sat indi disse begreber, med mindre hun selver så velfunderet og velbevandret i filo-sofien og pædagogikken som Finn Thor-bjørn Hansen selv er.

Det gør bogen vanskelig i lange passa-ger og meget tidskrævende, da denneførste store bjergetape udgør de førstegodt 100 sider. Interessant læsning erdog Finn Thorbjørn Hansens mange-facetterede diskussioner på baggrund afbegreber fra blandt andet Platon, Ari-stoteles, Foucault, Kirkegaard, Løgstrupog mange flere store tænkere.

I den pædagogiske del af bogen bliverFinn Thorbjørn Hansen mindre disku-terende og knap så mange forfattere ogperspektiver er på spil, hvilket letterlæsningen og her efterlever forfatterensine forestillinger om at pædagogisk fi-losofi er som at flyve som bestøvede bieri mellemværendet mellem filosofi ogpædagogik

Finn Thorbjørn Hansen sætter fokus påden instrumentalisering af uddannelserder pågår i disse år, hvor mål, kompe-

En udfordrende bog med mange,mange bjergetaper

Side 23


tencer og nytteorienteringen i samfun-det er det vigtigste i en pædagogisk prak-sis. Finn Thorbjørn Hansen sætter ogsåfokus på de meget anvendte refleksions-samtaler, som også hurtigt bliver mål -middel- tænkning og en bestemt vaneeller rille som det bliver benævnt.

Finn Thorbjørn Hansen argumentererfor en sokratisk tilgang, hvor en vejle-der og den enkelte deltager er i nuet, irummet og stiller sig undrende, lyttendeog spørgende. Denne tilgang er prægetaf uforudsigelighed da et jeg-du-forholdbliver efterstræbt, for at søge mening iet eksistentielt perspektiv og ikke blotsøge viden og lærdom. Vejledning i detteperspektiv er uforudsigelig, åben ogunik.

Kun gennem undren og længsel - somforfatteren kalder det - efter videre ho-risonter bliver viden til dannelse, hvorFinn Thorbjørn Hansen netop mener atdannelse er visdoms- og autensitetsbe-stræbelser ved at "stå - i det - åbne" oglænges efter det sande, det gode og detskønne

I den sokratiske tilgang kan undervise-ren være vejleder og Finn ThorbjørnHansen fremstiller forskellige interes-sante vinkler på en vejleders optik ispændet mellem det kognitive og emo-tionelle niveau på den ene side og deteksistentielle og ontologiske på den an-den side. Her argumenterer Finn Thor-bjørn Hansen selvsagt for det sidste somen væren - i verden, en "værensdimen-sion", hvor det vigtigste er at "være" fremfor at "lære". En spændende optik somFinn Thorbjørn Hansen selv er opmærk-som på, er vanskelig at realisere i da-gens uddannelsespolitiske tænkning ogsom han understreger, at der skal ar-gumenteres for, hvis det skal realiseres.Samtidig fordrer det at vejledere harprofessionelle færdigheder men ogsåmod til at tage udgangspunkt i detunikke møde og samspil som er styretaf intuition og sansning.

I en såkaldt lidt kortere bjergetape bli-ver underviserrollen problematiseret i-gen ud fra en pædagogisk, psykologiskog mere filosofisk vinkel som er interes-sant, men måske lidt stedmoderlig i bo-gens øvrige sammenhæng, ligesom for-skellige vinkler på refleksion er af min-dre betydning i bogen.

Bogen er læseværdig og skal som FinnThorbjørn Hansen selv skriver læses ietaper. Den er mættet med store ogtunge filosofiske og pædagogiske begre-ber som alle er interessante, men somogså kræver stor forhåndsviden og man-ge refleksioner undervejs. Om bogenderfor henvender sig til de, der er densmålgruppe er nok tvivlsomt, men kanmed fordel læses og genlæses hvis mantrænger til et modspil til den traditio-nelle uddannelsespolitiske tænkning.

Side 24


Hanne Krogager og Inge Olsen (red.):Ernæring, sundhed og sygdom, Munks-gaard Danmark 1. Udgave, 1.oplag. Kø-benhavn 2010

Anmeldt af: Charlotte Fabricius Kragh,Adjunkt og underviser, Campus RoskildeSygeplejerskeuddannelsen [email protected]

Alle tre ord, der indgår i bogens titel eroplagte områder i sygeplejerskeuddan-nelsen. Og bogen behandler alle tre om-råder, - om end ikke lige meget. Det tæn-ker jeg heller ikke er intensionen medbogen set i lyset af, at det, der ved nær-mere bekendtskab med bogens indhold,er Ernæring.

Allerede på bogens første side introduce-res til et nyt (stort) ord, - ernæringslære- altså en lærebog om ernæring, der somnoget nyt og godt beskæftiger sig medforskellige videnskabelige områder, sombidrager til viden om ernæringens betyd-ning for borgerens og patientens sund-hed og sygdom. Ligesom det er positivtat ernæringslære og diætetik bliver re-lateret til sygeplejerskeuddannelsenslovmæssige grundlag, og det problemat-iseres at der ikke findes nogen entydigbestemmelse af, hvad der er sygeplejensspecifikke fokus i ernæringsmæssigeproblemstillinger. Derfor tages afsæt iernæring som et område, der er relevantindenfor (hele) sygeplejerskens virksom-hedsområde. Derfor er det rigtig godt,at der reflekteres over, at ansvaret forpatienters ernæring er et område, somstadig kræver udvikling af den sygeple-jefaglige kvalitet og optimale tilkende-givelser fra ledelsesniveau. Der nævnesarbejdet med kliniske retningsliner ogkvalitetssikring i konkret praksis, tilsammen med sygeplejeforskning at væreen mulig vej til at komme patienters

dårlige ernæringstilstand til livs. Menmåske netop derfor kunne det have væ-ret interessant, hvis der var anlagt enmere kritisk optik på ernæringslærens(dårlige) prioritering i uddannelsen tilprofessionsbachelor i sygepleje.

Derefter fortsættes med en gennemgangaf ernæringsfysiologiske aspekter; - engennemgang af de fire energigivendenæringsstoffer, vitaminer og mineraler.I og for sig er det velskrevet, og til atforstå for sygeplejestuderende på modul3 2.semester. Når det så er sagt, mang-ler der kildehenvisninger i teksten, dekommer først i slutningen af alle kapit-let. Dog med undtagelse af Kapitel 10"Ernæring, folkesundhed og dokumen-tation" og Kapitel 18 "Om mellemmål-tid til patienter der er underernærings-truet". Litteraturhenvisninger bør frem-går af teksten, direkte i forlængelse afdet afsnit, hvor der refereres til en gi-ven kilde - og det er desværre ikke til-fældet. Det er ærgerligt, fordi det jo erdet, der er kravet til de studerendesskriftlige værker. Jeg er for så vidt ikkei tvivl om, at forfatterne har deres fag-lighed i orden, og derfor kan det ogsåundre, at der ukritisk henvises til (fol-kelige) hjemmesider. Fx gives i tabel-form eksempler på fødevarer der øgerkolesteroltallet: "æg kan have en kole-steroløgende effekt, medmindre de ind-tages i moderate mængder". Hvor harforfatteren det fra? Jeg har en tvivl, sombliver styrket netop fordi jeg ikke kanse, hvor dette udsagn er hentet fra (derhenvises til en bog fra 2002). Jeg må dogsom noget positiv rose, at figurer og il-lustrationer er overskuelige og der hen-vises til dem i teksten. Derfor fremstårbogen på en måde, der indikerer, at noglevelovervejede pædagogiske tanker, står

Patienter skal have noget og nokat spise - ej heller for meget.

Side 25


bag fremstillingen af noget til tidersvært tilgængeligt stof. Kort sagt bogener overskuelig. Det er klart et fortrin veddenne bog. I kapitlet om ernæring i etsocialt og kulturelt perspektiv er nogleaf siderne dog så tætskrevet, at det gi-ver anledning til at miste pointerne idette ellers meget spændende og yderstrelevante kapitel.

Således er vi nået igennem bogens før-ste del, der omhandler ernæringslæretil raske mennesker og ernæringens be-tydning i forbindelse med sundhedsfrem-me og sygdomsforebyggelse. Og især sy-nes tilgangen til epidemiologiske studierat give et nyt blik på de sammenhængesom ernæringslære og diætetik skal sesi forhold nemlig folkesund-hedsområdetledsaget af dokumentation og forskning.Altså i tråd med kravene til professions-bachelorstuderende i sygepleje.

Bogens anden del omhandler ernæring-ens betydning for pleje, behandling ogrestitution; klinisk ernæring. Her frem-stilles på et højt fagligt (naturvidenska-beligt) niveau, hvad der sker i kroppennår patienterne ikke får sufficient ernæ-ring, hvordan ernæringsscreeninger fo-retages, hospitalsunderernæring, sonde-ernæring og intravenøs ernæring samternæringsproblemer ved specifikke syg-domme. Alle fire kapitler er skrevet i tiltider for avancerede fagterminologier, -et sprog, der forudsætter en faglig videninden for biokemi, anatomi og fysiologiog klinisk erfaring, som studerende på2.semester som udgangspunkt ikke har.For studerende senere i uddannelsen ogfor sygeplejersker er det måske mererelevant og forståeligt, såfremt de øn-sker eller allerede arbejder med kliniskernæring på et højt fagligt niveau.

Bogens næstsidste kapitel omhandlerInteraktioner mellem lægemidler ogføde, - en fremstilling, som ikke tidligerepå samme måde har været belyst i lig-nende bøger. Fremstillingen er skema-tisk og kræver viden om præparaters

navn og specifik farmakologi. Jeg sid-der med en fornemmelse af ikke at vide,hvordan skemaerne tænkes anvendt afstuderende først i uddannelsen, fordi deførst stifter bekendtskab med den spe-cifikke farmakologi på modul 9. Såledeser det min vurdering hellere ud, menden behandling. Det havde været mererelevant med eksempler, som cases medpatienter, hvor interaktioner mellemmedicin og mad, var udgangspunktet.Og mon ikke de stadig findes?

Bogen afrundes med et kapitel om mel-lemmåltider til ernæringstruede patien-ter. Udgangspunktet for kapitlet er for-fatternes egen undersøgelse af; hvilkenbetydning mellemmåltidet har forernæringstruede patienter. Kapitlet erskrevet i undersøgelsens retorik, hvor-for et nyt begreb: ernæringspleje kom-mer på banen. Det kan umiddelbartvirke lidt forvirrende men begrebet de-fineres tydeligt (og med afsæt i engelskforskning) og tidligt i teksten. Derpåfølger en redegørelse for metoden iforskningen, som virker lidt malplace-ret i denne bogs sammenhæng? Efter-fulgt af resultater og diskussionen heraf. Her skal afslutningsvis fremhæveset resultat af undersøgelsen: „Plejeper-sonalet er opmærksom på ernærings-problematikken, men rutinerne holderdem tilbage, og erkendelse af, at mellem-måltider er væsentlige, udebliver“.

Således viser det sig, her ved vejs ende,at uanset, hvad vi kalder det at patien-ter skal have noget og nok at spise - ejheller for meget, til stadighed kræverildsjæle, som dem der har været skri-benter i denne bog.

Med patientens øjne er det et spørgsmålom: to eat or not to eat.

Med sygeplejerskens øjne er det etspørgsmål om: to feed og not to feed.

Alt i alt en bog, der bestemt kan stå isygeplejestuderendes bogreol, men ikkealene.

Side 26

Oktober 2010 • Nr. 2Konference

FSUS konference - den d. 28. og 29. oktober 2010konferencen afholdes på Hotel Koldingfjord www.hotelkoldingfjord.dk

FolkesundhedForebyggelse og sundhedsfremme i forandring

Formål: Temaet for konferencen tager udgangspunkt i Folkesundhed og de forebyg-gende og sundhedsfremmende opgaver der påhviler sundhedsvæsnet.

Konferencen vil sætte fokus på:

- De udfordringer folkesundhedsvidenskab står overfor i et moderne samfund ogspørgsmål om forebyggelse og sundhedsfremme kan virkeliggøres i nye former ogmed nye metoder.

- Hvordan kan pædagogiske metoder og redskaber inddrages i teoretisk og kliniskundervisning på professionsuddannelserne

Der er lavet aftaler om oplæg med:

Lektor phd Torben K. Jensen - Forebyggelse og sundhedsfremme, ekspertarbejdeog menneskearbejde.

Cand pæd, phd John B Krejsler - Evidens og folkesundhed, sætter evidens denprofessionelles dømmekraft ud af spil og hvilken betydning kan det få for professions-uddannelserne indhold?

Rektor Stefan Hermann - Velfærdsuddannelser i øjenhøjde – hvordan er det mu-ligt?

Der bliver fremlagt forskellige projekter, hvor forebyggelse og sundhedsfremme bl.a.relateres til sygeplejerskeuddannelsen.

Vi inviterer desuden interesserede på et besøg på Dansk Sygeplejehistorisk Mu-seum

Tilmelding på www.fsus.dk helst inden 8. august 2010

Pris: Konference med overnatning:

3.900.- kr. for medlemmer af FSUS (Uden overnatning 3.300.- kr.)4.400.- kr. for ikke medlemmer af FSUS (Uden overnatning 3.800.-kr.)

Har du spørgsmål vedrørende programmet er du velkommen til at kontakte: IngeLøbner [email protected] tlf: 87 55 20 74 eller Birgith Sletting [email protected]: 26805755

Konferencen fulde program lægges på hjemmesiden når de sidste aftaler er helt påplads.

Side 27

Oktober 2010 • Nr. 2Seminar

Foucault-gruppa ved Avdeling for helsefag og sykepleievitenskap ved Universitetet iOslo er en gruppe som møtes regelmessig for å diskutere ulike forståelser av Foucault’sarbeider og hvordan hans tanker kan brukes inn i vår egen helsefaglige forskning. Viarrangerer dette seminaret for å treffe andre "likesinnede", dele erfaringer og diskutereulike tilnærminger i forskningen.Innledningsvis første dag av arbeidseminaret kommer førsteamanuensis KasparVilladsen, lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi i Köbenhavn for å innledetil debatt. Se Kaspar Villadsens profil:http://www.cbs.dk/forskning/institutter_centre/institutter/lpf/menu/medarbejdere/menu/videnskabelige_medarbejdere/videnskabelige_medarbejdere/lektorer/kaspar_villadsenDet øvrige seminaret vil bestå av sesjoner med fremlegg av deltageres arbeider tildiskusjon. Vi ønsker oss et arbeidsseminar som ikke er for stort. Deltagere som ønskerå presentere arbeider blir prioritert, deretter tar vi imot påmeldinger til vi har nådd ca.30 deltagere. Det gjelder altså å være raskt ute med påmelding. Vi inviterer interessertetil å melde seg på og gi tilbakemelding om de også vil legge fram egne arbeider.Påmeldingen (evt. med abstrakt) må vi ha innen 4. oktober.Pris for hele seminaret, inkluderrt overnatting og mat (ikke drikke) er kr. 1990,- forenkeltrom og kr. 1590 for dobbeltrom. Dette betales direkte til Pers Hotell tlf. 07377mail: [email protected] og merk bestillingen "Universitetet I Oslo 17-19 november".For at vi skal kunne sette opp et detaljert program ber vi om at abstractet sendes sammenmed påmeldingen på linken:https://nettskjema.uio.no/answer.html?fid=44674&lang=noPraktiske opplysninger: Seminaret er på Pers Hotell på Gol. Vi regner med at detvil være hensiktsmessig å komme om kvelden den 17. november for de fleste.Seminarprisen dekker deltagelse, mat (middag 17/11 og fullpensjon 18 og 19. t.o.m.lunsj) og overnatting.Det går tog fra Oslo kl. 16.07 som ankommer Gol 18.50, og fra Bergen kl. 15.58 somankommer Gol 19.36. Tog sør-østover går fra Gol klokken 14.23 og ankommer Oslo17.32 og toget vestover går fra Gol 13.54 og ankommer Bergen 17.53.Fullstendig program sendes de påmeldte i god tid før konferansen.Eventuelle spørsmål rettes til Elisabeth Fransson: [email protected]

Velkommen!

Foucault-seminar i frisk fjelluft

Side 28

Oktober 2010 • Nr. 2Bestyrelse og redaktionsgruppe

Elisabeth Wederkinck(Formand)Svend Trøsts Vej 14, 2.1912 Frederiksberg Ctlf.: 72 48 74 [email protected]

Charlotte Fabricius Kragh(Kasserer)Stenstrup Oldvej 534360 Kirke Eskildstruptlf.: 59 18 04n 52/61 66 92 [email protected]

Helle Mathar(Redaktør)Sindshvilevej 6, 3tv2000 Frederiksbergtlf.: 24 85 04 [email protected]

Kristian G. Madsen(Web-redaktør)[email protected]

Carsten Juul Jensen(Sekretær)[email protected]

Fasid's bestyrelse ogredaktionsgruppe

Bestyrelsen valgt ved generalforsamlingen 22. marts 2010.

Side 29

Oktober 2010 • Nr. 2Medlem og adresseændring

Hvis du ønsker at blive medlem af Aka-demiske Sygeplejersker i Danmark, skaldu være sygeplejerske og have en ud-dannelse på kandidat-, master- ellerph.d. niveau. Du kan også blive medlem,hvis du er tilmeldt an af de førnævnteuddannelser. Det koster 250 kr. om åretat være medlem. Inkluderet i dette med-lemskab er abonnement på forummetselektroniske tidsskrift.

Send en mail til:[email protected] oplysning om:• fuldt navn• adresse• e-mail• akademisk uddannelseeller tilmeld dig elektronisk på:www.fasid.info/kontakt_medlem.htm

Medlem af FASID - tilmelding ogadresseændring

Side 30

Documents

Oktober 2010 • Nr. 2 - vejledning.netvejledning.net/Sider/Kurser & Konferencer/VUE Aarsmoede 2010... · Hermeneutisk praksis og undringens væsen og ... Etik, videnskabsteori, ledelse