Omkostninger ved reduktion af næringsstofbelastningen- nationalt og regionalt

Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut

og

Berit Hasler,

Danmarks Miljøundersøgelser

Formål

• Vurdere om eksisterende målsætning (VMPII) kan opfyldes mere omkostningseffektivt

• Vurdere omkostninger og omkostningseffektivitet ved yderligere initiativer

• Vurdere de administrative omkostninger

De økonomiske konsekvenser

• De direkte omkostninger for erhverv og det offentlige (incl. EU) (budgetøkonomi)

• Samfundets økonomi (velfærdsøkonomi)

• Administrationsomkostninger

• Omkostninger måles i forhold til udvaskning

• Omkostningseffektivitet anvendes til at rangordne virkemidler og systemer

Økonomiske analyser af kvælstofNationalt og regionalt

Reduktions-mål VMPII

Reguleringssystem– 5 pct.

(8.600 t N)

Økonomisk

Regulering

(afgifter)

Administrativ

regulering

(som nu)

Udtagning– 10 pct.

(17.200 t N)

– 25 pct.

(43.000 t N)

– 50 pct.

(86.000 t N)

Fremskrivning til 2010

• Færre bedrifter og mindre jord i omdrift• Flere svin og færre køer • Regional variation udvikling (stigning 10 % på Fyn)• 2003 – reformen vil give :

- afkoblet støtte (færre arealer i omdrift)

- højere svineprod. og lavere prod. af oksekød.

- måske fald i mælkeproduktionen

Administrativ regulering- rangordning af virkemidler

• Bedre foderudnyttelse• Efterafgrøder (omplacering 56.000 ha)• Nye efterafgrøder (185.000 ha)• Vådområder (30.000 ha)• Reduktion af N-norm

Giver en reduktion i udvaskningen på 10 pct. og

koster ca. 260 mio. kr. (erhverv 160 mio. kr.).

Samfundsøkonomiske beregninger af scenarier og tiltag i VMP III

(velfærdsøkonomi)

Hvilke konsekvenser har virkemidlerne for samfundets samlede velfærd?

(prissætning af gevinster ikke omfattet)

Hvordan er rangordningen af virkemidlerne efter

omkostningseffektivitet?

Påvirkes rangordningen hvis opfyldelse af andre miljømål inddrages?

Samfundsøkonomisk analyse

– Opgør omkostningerne målt i forhold til samfundets velfærd

– Omkostningerne er justeret for generelle afgifter (fx moms) og tilskud

– Et eksempel: Tilskud = indtægter for landbruget, men blot omfordeling for samfundet

– Velfærdsøkonomisk opgørelse giver derfor et grundlag for sammenligning af virkemidler

Målvariable

• Kvælstofudvaskningen er målvariabel for opgørelsen af omkostningseffektivitet (kr./kg N)

• Opfyldelsen af andre miljømål kan medregnes som sparede omkostninger (reducerede udslip af ammoniak og klimagasser)

• Vi kender nogle naturværdier (fx skov), men ikke alle, og derfor ikke muligt at indregne natureffekterne

Omkostningseffektivitet og rangordning

• Kvælstofbalanceafgiften er mest omkostningseffektiv sammenlignet med norm. Besparelse på ca. 3 kr./kg N ved at erstatte nuværende norm med afgift

• Reduktioner i husdyrproduktion er ikke omkostningseffektivt sammenlignet med normer og afgifter

• Efterafgrøder er omkostningseffektive, og en balanceafgift giver incitament til efterafgrøder

Omkostningseffektivitet og reduceret kvælstof-udvaskning, med Dereguleret scenario som basis

0

5

10

15

20

25

30

35

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22

Reduktion i procent

Kr.

per

kg

N

Norm

Afgift

Hansen under

Hansen over

VMPII

Udtagning

• Udtagning af omdriftsjord til vådområder, skov og ekstensivt græs

• Omkostningerne = tabt indtægt fratrukket indtægt fra skov og ekstensiv afgræsning

• Omkostninger ved skovrejsning, braklægning, omlægning til græs og vådområder modregnes ved tilskud og erstatninger for landbruget, men er generelt dyre for samfundet.

Udtagning og omkostningseffektivitet

• Vådområder koster fra 21 til 59 kr./kg N. Stor reduktion.

• Skov koster fra 29 til 90 kr./kg N • Græs koster 114 til 430 kr./kg N.• Braklægning en mulighed, også lave

omkostninger og EU-tilskud

Udtagning skaber også værdier

• Dyrt, men:– vi ved der er benefits: udtagning kan medføre

store naturforbedringer, som bør regnes med som samfundsmæssig gevinst.

• Og: – Effekten af udtagningen på både udvaskning og

natur og omkostningerne afhænger meget af HVOR udtagningen finder sted

Betydning af afledte effekter

• Medregning af afledte effekter ændrer ikke rangordning mht. omkostningseffektivitet

• De fleste virkemidler har positiv effekt på klimagasudslip (reduceret anvendelse af handelsgødning)

• Gødningsrelaterede virkemidler samt skovrejsning reducerer ammoniakudslip

• Arealrelaterede virkemidler har størst betydning for natur og biodiversitet - men effekt er ikke prissat.

Konklusioner på samfundsøkonomisk analyse

• Balanceafgift er det mest omkostningseffektive virkemiddel både for landbrugssektoren og samfundet. VMP II mål kan opfyldes billigere: Ca. 3 kr./kg N.

• Efterafgrøder også omkostningseffektive for landbruget og samfundet

• Samfundsøkonomisk er udtagning dyrt. – Vådområder og brak er de billigste af udtagningerne.

– Målretning kan reducere omkostningerne.

Husdyrintensitet og marginal jordrente – Fyns Amt

• Høj husdyrintensitet giver høj indtjening for planteavlere

• Indtjening stiger med bedrifts- omfang

• Odense Fjord opland

• Vådområder • 905 bedrifter• 6.145 ha.

Tabt jordrente og kompensationsbeløb ved etablering af vådområder (uændret husdyrhold)

- Gns. er 2.907 kr. pr. ha for 6.145 ha

-10000

-5000

0

5000

10000

15000

20000

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000

Areal vådområder (ha)

Om

ko

stn

ing

(k

r/h

a)

Jordrente korr. Jordrente

Administrative omkostninger for det offentlige og erhvervet (mio. kr.)

Offentlige Erhverv

Gødningsrelaterede 71 80

Arealrelaterede

(andel i forhold til tilsagn)

55

(8%)

2

Ialt 126 82

Administrative omkostninger for det offentlige i forhold til tilsagn

Adm.

(mio. kr.)

Areal

(ha)

Tilsagn

(mio. kr.)

Adm. i forhold til tilsagn %

MVJ 21 95.300 251 8

Skovrejsning 5 1.500 122 4

Vådområder 18 11.700 205 9

Økologi 12 172.000 109 11

I alt 55 687 8

Fosforanalyse

• Ændret fodring er omkostningsneutralt

• Tilbage står intensive kvæg- og fjerkræbedrifter

• Normer der tillader et P-overskud på 5-10 kg P pr. ha er et relativt billigt første trin

• Fosforbalance er mere omkostningskrævende

• Der er behov for bedre omfordeling af husdyrgødning både regionalt og nationalt

• Teknologiske løsninger og marked for fraktioner

Fosforoverskud før og efter ændret fodring (8 og 4 kg P pr. ha i gennemsnit)

Konklusioner - kvælstof• Afgifter er mere omkostningseffektive• Der er grænser for afgifternes omfang• Sideeffekter ændre ikke rangordning• Afgifter reducerer ikke adm. omkostninger

væsentligt• Ved adm. regulering er vådområder og efterafgrøder

de mest omk. effektive• 25 pct. reduktion vil kræve omfattende udtagning i

alle systemer og omkostningerne er meget usikre

Velfærdsøk. omkostninger (kg pr. kg N i red. udvaskning)

Udvasknings-niveau

Afgifter Adm. regulering

Udtagning

VMPII

- 5 pct.

-3 6 25

VMPII

- 10 pct.

9 21 31

VMPII

- 25 pct.

30 50 44

Konklusioner

• Mål vil fremover være knyttet til ønsket miljøtilstand (sigtedybde m.m.)

• Spørgsmålet bliver herefter :

Hvad vil vi betale for en stigning i sigtedybden på fx 0,5 meter ?

Velfærdsøk. omk. med sideeffekter (kg pr. kg N i red. udvaskning)

Udvasknings-niveau

Afgifter Adm. regulering

Udtagning

VMPII

- 5 pct.

-9 1 18

VMPII

- 10 pct.

3 15 24

VMPII

- 25 pct.

24 50 37

Velfærdsøk. omk. med sideeffekter (kg pr. kg N i red. afstrømning)

Udvasknings-niveau

Afgifter Adm. regulering

Udtagning

VMPII

- 5 pct.

-28 4 55

VMPII

- 10 pct.

8 35 54

VMPII

- 25 pct.

74 79 58 (middel)

85 (høj)