Hanedans fra Maskarade Carl Nielsen

Blæsten går frisk over Limfjordens vande, fællessang Poul Hamburger

Introduktion og kor fra Cavalleria Rusticana Pietro Mascagni

Maria Vals H.C. Lumbye

Cigarretkoret fra Carmen Georges Bizet

Habanera fra Carmen Georges Bizet

Solist: Andrea Pellegrini

Les Voici/Tyrefægternes indtogsmarch fra Carmen Georges Bizet

Kjöbenhavns Jernbane Damp Galop H. C. Lumbye

Erinnerung an Zirkus Renz Gustav Peter

Solist: Mads Mortensen

Ouverture fra Nabucco Giuseppe Verdi

Fangekoret fra Nabucco, fællessang Giuseppe Verdi

Ol’ man river fra Show Boat Jerome Kern

Solist: Christian Christiansen

I Danmark er jeg født, fællessang Sebastian

Summertime fra Porgy and Bess George Gershwin

Solist: Andrea Pellegrini

Souvenir de Jenny Lind H.C. Lumbye

Fordum var der Fred paa Gaden fra Maskarade Carl Nielsen

Solist: Christian Christiansen

Kehraus fra Maskarade Carl Nielsen

Dirigent: Frans Rasmussen

Solister: Andrea Pellegrini (mezzosopran) og Christian Christiansen (bas)

Korindstudering: Erik Kamp Hansen (Det Jyske Ensemble)

Skive Symfoniorkester med Det Jyske Ensemble samt Skive Operakor bestående af;

Gimsingers, Morsø Koncertkor samt Skive Musikskoles kor.

Frans Rasmussen er dirigent, kapelmester og musikformidler af Guds nåde. Han har

dirigeret samtlige professionelle orkestre og ensembler i Danmark, været gæstedirigent i de

fleste europæiske lande samt Amerika, Afrika og Asien. Hans karriere strækker sig med

andre ord fra Ho Chi Minh City Ballet and Symphony Orchestra til Urbanplanen. Han slog

igennem som tv-personlighed via Skinnet Bedrager (TV2), Mestermøder (DR2),

Stemmer Fra Opgangen, Stemmer fra Vollsmose og Stemmer fra Urbanplanen (DR1). Det er

især koraktiviteten, som har gjort Frans Rasmussen populær som musikformidler. Han

samler vidt forskellige tropper omkring det samme: glæden over at synge, spille og udtrykke

sig musikalsk.

Danske Andrea Pellegrini har i løbet af ganske få år markeret sig som en af landets mest

efterspurgte og prisbelønnede mezzosopraner, både i opera- og koncertsammenhæng. Hun

debuterede på Det Kgl. Teater som Rosina i Barberen i Sevilla i 2006, hvorefter hun samme

sted senere sang Annius i Titus, Alisa i Lucia di Lammermoor, Valencienne i Den glade enke

og Zaida i Tyrken i Italien. På Den Jyske Opera debuterede hun i 2006 i rollen som Cherubino

i Figaros Bryllup og sang i 2010 rollen som Idamante i Idomeneo.

Som koncertsanger har Andrea Pellegrini optrådt med de førende danske orkestre og

ensembler, og hendes koncertrepertoire strækker sig fra Bachs oratorier over Mozart og

Beethoven til Mahler og Dvorak. Hun har desuden modtaget en lang række priser. Andrea

Pellegrini medvirker på flere cd-indspilninger, blandt andet Bachs Juleoratorium på

pladeselskabet Classico samt orkesterværker af Peder Gram på pladeselskabet Dacapo.

Christian Christiansen er uddannet i Århus. I 1981 blev han fastansat ved Det Kongelige

Teater, hvor han var en meget anvendt solist. Igennem årene har sunget en lang række

store partier, blandt andet Colline i La Bohême, Sarastro i Tryllefløjten, Ramphis i Aida, som

han også har sunget på Deutsche Oper Berlin, Rocco i Fidelio, Filip i Don Carlos, Landgreven i

Tannhäuser og Jeronimus i Maskerade.

Christian Christiansen har sunget som solist med mange orkestre. Således medvirkede han,

udover i en lang række koncertopførelser af forskellige operaer, i blandt andet Missa

Solemnis med Stockholms Filharmoniske Orkester, Beethovens 9. Symfoni under ledelse af

Gary Bertini i Genova, Bruckners f-mol messe med Radiosymfoniorkestret og Verdis

Requiem med Trondheim Symfoniorkester.

Carl Nielsens Maskarade er det tætteste, vi kommer på en nationalopera i Danmark. Den er

bygget over Holbergs komedie fra 1724, og den blev omgående populær ved premieren i

1906. Handlingen er enkel: Leander og Leonore møder hinanden til et maskebal, hvor de

begge er forklædt, og forelsker sig i hinanden. Leanders far, Jeronimus, synes, at den slags

er noget pjat, og så er gode råd dyre, for Jeronimus har allerede planlagt sønnens bryllup.

Heldigvis viser det sig, at fader og søn har udset sig den samme brud, og Leander kan få sin

Leonore. Forinden når Jeronimus at udtrykke sit mishag ved tidernes tilstand i ”Fordum var

der Fred paa Gaden.” ”Hanedans” blev opført ved en koncert allerede i 1905, og den viser

maskaradegæsterne udklædt som fjerkræ. Endelig får vi ”Kehraus” med koret,

afslutningsnummeret i Maskarade.

"I kuling fra Hals og til Harboør." Sådan forestiller vi os en rigtig efterårsstemning på

Limfjorden. Og forfatteren ved, hvad han taler om; han stammer nemlig fra Harboør og var

søn af en fisker. Naturbeskrivelsen er i fokus i ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”;

man kan næsten mærke vindens susen. Det kan man næsten også i melodien, en af Poul

Hamburgers mest kendte og elskede. Det er imidlertid en efterrationalisering; melodien er

nemlig skrevet før teksten. Der er ingen tvivl om, at mange opfatter ”Blæsten går frisk” som

en slags nordjysk nationalsang – og fodboldinteresserede nordjyder kender den måske

bedst som ”AaB-salmen!”

Cavalleria Rusticana opføres ikke så ofte herhjemme som opera; det er den til gengæld

blevet mere end 14.000 gange i Italien – alene frem til komponistens død i 1945! Operaen

er for øvrigt blevet til ved den tids version af X-faktor: En konkurrence om den bedste opera

af en ung komponist. Ved premieren måtte Mascagni frem og bukke 40 gange, og i USA var

der retssager for at få lov til at opføre operaen først. Handlingen er så indviklet, som den

kun kan være i en opera: Slynglen Turiddu bedrager sin Santuzza, (som han har forført),

med sin tidligere forlovede (som nu er gift med en anden). Efter så mange intriger, som nu

kan rummes i en enakter, ender det med, at helten dør til stor sorg for både hans mor og

Santuzza. I indledningskoret er vi i en lille italiensk landsby, hvor landsbyboerne synger om

duften af orangeblomster (”Nu er orangerne gyldne og duftende”).

Lumbye hører til de meget få danske komponister, hvis musik er kendt og spillet i andre

lande. Man har kaldt Lumbye for Nordens Strauss, men hvor Strauss'erne mest skrev valse,

komponerede Lumbye også en mængde galopper, mazurkaer, polkaer og marcher. Han

komponerede også musik til balletter og skuespil. Lumbye var hurtig og aktuel. Han skrev

musik, når der skete noget spændende nyt; eksempelvis har han skrevet musik til de fleste

af Tivolis forlystelser. Lumbye skrev musik til ære for kongelige personer og andre, som han

gerne ville glæde – så høj grad, at næsten hundrede af hans melodier har pigenavne.

”Kjöbenhavns Jernbane Damp Galop” er en af hans allermest populære stykker, og også

”Maria Vals” er velkendt. ”Souvenir de Jenny Lind” hører til blandt hans mindre kendte

værker.

Det er lige før, at fangekoret – eller ”Va, pensiero”, som det oprindeligt hedder – fra

Nabucco er mere kendt end operaen selv. Men Nabucco – Verdis tredje opera – var nu

alligevel den, der etablerede Verdis ry som operakomponist. Operaens baggrund er den

bibelske historie om jødernes skæbne, da de bliver angrebet og tvunget i eksil af

Nebukadnesar (Nabucco på italiensk). I Slavekoret synger jøderne således om længslen

efter deres hjemland. Ved Verdis begravelse skal menneskemængden spontant være brudt

ud i ”Va, pensiero.”

”Ol’ man river” stammer fra Kern og Hammersteins musical Show Boat. Denne musical er et

af de vigtigste amerikanske værker, fordi den adskiller sig markant fra både operetter og

musikalske komedier – og så er handlingen både troværdig og godt sat sammen. ”Ol’ man

river” bliver sunget af bådsmanden Joe i første del af stykket som svar på en forelsket ung

piges spørgsmål om den mand, hun er forelsket i. Selvom stykket foregår ombord på et

underholdningsskib, så tager stykket alvorlige emner som racediskrimination op. Den unge

pige, Magnolia, får et hårdt liv og bliver skilt fra sin elskede. Men til slut forenes de igen,

mens Joe og koret igen synger ”Ol’ man river.”

H.C. Andersen deltager aktivt i den åndelige mobilisering under treårskrigen (1848-1850)

med en række sange og digte. Bedst kendt, ja, den eneste af disse dagsaktuelle tekster, der

har overlevet, er ”I Danmark er jeg født”. Det er imidlertid karakteristisk for H.C. Andersen

at digtet på ingen måde er ensidigt nationalistisk. Det er en forelsket hyldest til Danmark, en

kærlighedserklæring til ikke mindst hans Danmark, ”mit Hjertes Hjem hernede” – det sidste

sagt med indirekte reference til hans hjertes andet hjem, det i Himlen.

Summertime stammer fra Gershwins Porgy and Bess, en anden amerikansk klassiker. Også

denne musical brød med samtidens musiktradition, idet den kun havde sorte sangere på

scenen – et modigt træk i 1935. Værket bliver ofte omtalt som en musical, men det er

faktisk en opera, og sangerne i førsteopførelsen var alle klassisk uddannede. Handlingen

følger livet i Catfish Row i Charleston, South Carolina. Musikken er på samme tid en

væsentlig del af sortes selvforståelse i USA og genstand for beskyldninger om at være

racistisk på grund af den klichéfyldte fremstilling af de sortes liv. I Europa fik værket

premiere i København i 1943, midt under besættelsen – med en pæredansk besætning, som

var sminket sorte. Efter 22 udsolgte forestillinger blev operaen stoppet af

besættelsesmagten, både på grund af det (afro)amerikanske tema og den jødiske

komponist.

Vi møder Carmen første gang uden for cigaretfabrikken, hvor pigerne synger ”Cigaretkoret.”

Herefter gør Carmen sin entre og synger sin ”Habanera” om kærlighedens væsen:

”Kærligheden er en oprørsk fugl, som ingen kan tæmme *…+ Hvis du ikke elsker mig, elsker

jeg dig. Hvis du elsker mig, så pas på!” Carmen kaster en blomst til korporalen José. Han

bliver senere forført af Carmen, deserterer fra hæren og slutter sig til en smuglerbande. Til

sidst forlader Carmen ham til fordel for en tyrefægter (det er her, vi får ”Tyrefægternes

indtogsmarch”), og José bliver jaloux og slår Carmen ihjel.

Operaen blev for øvrigt en stor fiasko ved sin premiere, og Bizet døde tre måneder senere

uden at vide, at hans opera allerede få måneder senere skulle begynde sin vej mod at blive

den måske mest elskede opera overhovedet. Modstanden i begyndelsen skyldtes ikke

mindst, at Carmen er en del af den nye operaform, som blev kendt som ”verismo” – en

mere realistisk form for opera. Det var ikke alene uhørt at bruge så proletariske personer

som en korporal, en promiskuøs sigøjnerske og en sportsmand i en opera; Bizet tog også

disse personers følelser alvorligt. Carmen gik dog sin sejrsgang, og operaen var begyndelsen

til enden for den tidligere så skarpe opdeling mellem opéra comique og seriøs opera.

Programnoter: Christina Dahl (Det Jyske Ensemble)

Blæsten går frisk over Limfjordens vande Tekst: Erik Bertelsen (1939)

Melodi: Poul Hamburger (1937)

Blæsten går frisk over Limfjordens vande,

rusker dem op til vågen flugt,

jager dem mellem de favnende strande,

fylder med toner hver en bugt.

Og sømanden synger bag sit rat

på krydstogt fra Nordsø til Kattegat.

Dagen står høj over Limfjordens vande,

bredning og sund og krinklet vig!

Sallingland, Thyland og andre lande

hilser hverandre med mågeskrig.

Og bonden går på sin agerjord

med blikket forynget af luft og fjord.

Lyset slår blink over Limfjordens vande,

tindrer og ler i et stridigt spil.

Bølgerne kaster med flammende brande

vikingedrømmenes hvide ild.

Og ungdommen føler fjordens magt,

en udvé fjernt over verden strakt.

Længsel er saltet i Limfjordens vande.

Her fik jeg fartens glød på kind,

her blev med kølige stænk mod min pande

viet til uro mit sejlersind.

Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør

i kuling fra Hals og til Harboør.

I Danmark er jeg født

Tekst: H. C. Andersen (1850)

Melodi: Sebastian (1995)

I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,

der har jeg rod, derfra min verden går.

Du danske sprog, du er min moders stemme,

så sødt velsignet du mit hjerte når.

Du danske, friske strand,

hvor oldtids kæmpegrave

stå mellem æblegård og humlehave.

Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!

Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen

mer rigt end her, ned til den åbne strand?

Hvor står fuld månen over kløverengen

så dejligt som i bøgens fædreland?

Du danske, friske strand,

hvor Danebrogen vajer, -

Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejer!

Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!

Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,

hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,

hvor sproget er min moders bløde stemme

og som en sød musik mit hjerte når.

Du danske, friske strand

med vilde svaners rede,

I grønne ø'r, mit hjertes hjem hernede!

Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!

Danmark, mit fædreland!

Fangekoret fra Nabucco

Tekst: Temistocle Solera (1842) oversættelse efter Tor Holmén

Melodi: Giuseppe Verdi (1842)

Flyv nu, tanke – på gyldne vinger.

Tanke, flyv nu til Fædrelandets bjerge,

hvor de milde og duftende vinde.

Stryger kærligt over hjemlandets jord.

Slå dig ned over breden af Jordan.

Slå dig ned over Sion’s skønne tempel.

Åh, mit land, du mit kære, mit tabte land.

Jeg må sørge over dig – uden ord.

Gyldne harpe, som en gang profeterne bar.

Du er tavs nu, du hænger i pilen.

Du skal klinge for vore hjerter –

og fortæl os om tiden, som var.

Vi må slide på steghede dage –

ingen hører vor gråd og vor klage.

Måtte Herren la’ tonernes harmoni –

Gi’ os trøst, gi’ os håb om at bli’ fri.

Gi’ os trøst, gi’ os håb om at bli’ fri,

Gi’ os trøst, gi’ os håb om at bli’ fri,

Gi’ os håb – at bli’ fri.