goodOLD

Operaen i Midten fejrer 10 års jubilæum som egnsteater

opera days

jubilæum10 års

VelkommenFlemming Vistisen Operachef

Opera er for mig at se fremtidens kunstart. En kunstart, der hviler på samtlige kunstneriske grene som sang, musik, drama, billedkunst, dans. En kunstart, som forener et klassisk lydunivers med et visuelt kraftigt udtryk. Vel at mærke, når alt lykkes og går op i en større helhed. Det var det, Wagner i sin tid søgte efter i sine operaer, på tysk et ”gesamtkunstwerk”. For os i Operaen i Midten er det målet for vore forestillinger, at det hviler ligeværdigt på et musikalsk som visuelt stærkt grundlag med en stærk historie som udgangspunkt.

Når De, kære læser, bladrer igennem vores jubilæums­program, bemærk da, hvor mangfoldig en kunstart, opera kan være. Hos os er der langt til den gængse opfattelse af opera som et støvet foretagende med store parykker og divaer og stemmer, der kan blæse en pelikan omkuld, og som synger på et ellers uforståeligt sprog i timevis. I de foregående 10 år har vi præsenteret musik­dramatik så forskelligt som lounge­opera, babyo pera, børneoperaer med og uden børn på scenen, moderne danske operaer og udenlandske ligeså, komedier og meget andet, vel at mærke produceret og udviklet af os selv.

Og så sætter vi en ære i at præsentere forestillinger ud fra devisen: Opera for alle. Og det tager vi helt bogstaveligt. Ikke mindst børnene har vores opmærksomhed. Hos dem møder vi en forventningens glæde, som inden tæppet går op, lyser op, parat til at blive overrumplet. Det er her, kulturlivet kan gøre en forskel: ved at lukke børn og unge ind til en verden, der giver dem en bredere horisont og pirrer deres nysgerrighed.

Men i dag er den største udfordring som kulturudbyder at trænge igennem den tsunami af informations­ og underholdningsmængde, der er til rådighed , vel at mærke på et utal af medie­platforme. Skal man have en chance for at trænge igennem denne malstrøm af kulturelle muligheder, bør man som teaterleder finde den ideel position for at kunne skille sig ud og profilere sig mest muligt, hvis man skal blive hørt og forblive synlig.

Af samme grund har Operaen i Midten valgt at lægge sin filosofi an på tre vigtige parametre i vores valg af repertoire: Vi ønsker originalitet, altså nyskrevne værker, vi ønsker tilgængelighed, hvor alle praktiske, økonomiske og kunstneriske benspænd er elimineret i mødet mellem os og publikum, og endelig bør forestillingen have relevans. Det er nok den største udfordring i en kunstart, som først og fremmest hviler på et rent kunstnerisk/ æstetisk grundlag. Men hos os skal der helst være en mening med det hele.

Men, kære publikum, glem for en stund alle de fine ord, for vores jubilæumsforestilling er ren og skær under holdning og skønsang, blandet med gale indfald og provokerende optræden. Alt sammen serveret af kunstnere, der forstår, at kunst er et spørgsmål om kommunikation mellem publikum og scenen.

Og så til Oscar-talen:Tak til alle de kunstnere, som har skabt masser af stjernestunder på de skrå brædder hos os.

Tak til Connie og Mads, som fra teatrets kontor og maskinrum løfter store som små opgaver med en dedikation, enhver anden arbejdsplads måtte ønske sig.

Tak til vores til stadighed større og større publikum, som tør åbne døren op for anderledes oplevelser end de gængse.

En meget stor tak til Pernille, som har været med fra teatrets begyndelse som egnsteater og gennem alle årene været teatrets krumtap.

Og specielt tak til de fire midt­ og vestjyske kommuner, Herning, Struer, Holstebro og Ikast –Brande, som i ti år har fundet det værd at støtte en kunstart, som føles fremmed for mange, men som har så utroligt meget at byde på for dem , der tør.

med venlig hilsenFlemming Vistisen, operachef

2004Operaen rundt på 80 minutter

Komponist: Diverse komponister og tekstforfatterePremiere: 16. maj 2004

Medvirkende:Konferencier: Tonny LandySolister: Elsebeth Dreisig Henriette Elimar Jens Krogsgaard Lars Thodberg BertelsenOrkester: Ringkjøbing Amts SymfoniorkesterDirigent: Flemming Vistisen

Handling: Med Tonny Landy som guide, blev publikum på en sjov og festlig måde ført gennem operaens historie. En række af de bedste og mest kendte arier blev brugt som eksempler.

Baggrund: Publikum blev inviteret gratis til denne markering af fødslen af det nye egnsteater. Dygtige solister og det lokale symfoniorkester leverede flotte oplevelser.

2004Barberen i Sevilla

Komponist: Gioacchino RossiniDansk libretto: Holger Boland, Karen Hoffmann og Ida Bjørn NielsenPremiere: 16. november 2004

Medvirkende:Grev Almaviva: Thomas Peter KoppelRosina: Stine RosengrenFigaro: Bo Glies NandfredDr. Bartolo: Carl Chr. RasmussenDon Basilio: Jens Bruno HansenBerta: Else MogensenOfficer: Henrik GantzelNotar: Carsten Munkgaard Pedersen

Instruktør: Lars KnutzonMusik. ledelse: Flemming VistisenScenografi: Pernille Christensen

Handling: Den gode gamle forviklingskomedie om Figaro, der er hemmeligt bud mellem byens elskende, og om ung og gammel der begærer hinanden på kryds og tværs.

Baggrund: Til den første egentlige operaopsæt-ning var Lars Knutzon instruktør og med til at markere, at teatret ville andet end kendte versio-ner af endnu mere kendte værker.Unge og ældre sangere besatte rollerne, mens dygtige amatører var kor.

Skønt at arbejde med operasangereLars Knutzon instruerede Barberen i Sevilla og var begejstret

”Jeg havde da instrueret musikdramatiske forestillinger før, men aldrig en opera, da Flemming Vistisen spurgte mig, om jeg ville instruere Barberen i Sevilla”, siger skuespiller og instruktør Lars Knutzon og fortsætter:”Så tog Flemming mig med ind og se Rejsen til Reims, og den overbeviste mig om, at det kunne være sjovt at prøve. Den er jo også en vanvittig komedie, der faktisk ikke rigtig handler om så meget, men alligevel er sjov.”Det med handlingen var også Lars Knutzons store udfordring, da han kastede sig over Barberen i Sevilla, som blev sat op i 2004. Derfor fandt han frem til det originale tale­teatermanuskript.

”Det er vigtigt, at publikum kan forstå, hvad det er de ser, ikke mindst når det er en komedie. Det er fint nok, at man i flere operaer har overtekster, men det sjove skal jo helst være tydeligt,” siger han.Lars Knutzon mener, at en stor udfordring er sangen og de lange toner.”Det er jo lidt mere vanskeligt at finde den rette timing på, hvordan ordene skal falde. Heldigvis var sangerne på den her opsætning også gode komedianter. I det hele taget oplevede jeg ope­rasangere som nemmere at arbejde med, end mange skuespillere. Tit kan du, på en teaterproduktion, se skuespillerne gå rundt og mumle deres replikker i flere dage. Her kom sangerne ind, og gav den fuld gas fra første dag. Det var skønt,” husker Lars Knutzon.

Operaen blev sat op med Holger Bolands danske tekst, der her og der blev opfrisket, så meget det nu kan lade

sig gøre. Derudover skrev Ida Bjørn Nielsen ny tekst til en række af de kommiske arier. ”Det gav mig en god baggrund at kende den oprinde­lige historie. På den måde fandt jeg på at gøre Bartolos hjem til sådan et Joachim von And­hjem, hvor der egentlig ikke mangler penge, men hvor der alligevel spares hele tiden. Det fungerede godt”, siger Lars Knutzon.

Mens instruktøren stadig godt kunne tænke sig at nogen lavede en ny oversættelse af teksten, er han misundelig på komponisten Rossini.”Tænk at have hans evner. At sidde der i sengen og komponere noget, hvor musikken i så høj grad er med til at sætte scenen. Det opdagede jeg, da jeg så på et af de store korstykker. Der bliver sunget det samme igen og igen og igen, men ser man på musikken, bliver den mere og mere vanvittig, og fortæller at det også er det sangerne bliver. Det er da fantastisk”, siger han begejstret.

I 2007 var Lars Knutzon igen på banen hos Operaen i Midten. Denne gang som konferencier på koncert­ud­gaven af Don Giovanni.”Det var faktisk en fin løsning. Man kommer i gennem en opera, der nok kan være lang og kedelig sine ste­der, og får så lov at høre de skønne arier”, siger han.Indtil videre har Barberen i Sevilla været den eneste opera Lars Knutzon har instrueret, men han er klar, hvis han bliver spurgt igen.”Ja da. Bare det ikke er Wagner. Han siger mig ikke noget. Jeg synes det er vulgært, og så får jeg, ligesom Woody Allen, lyst til at invadere Polen, når jeg hører musikken,” siger han.

Skønt at arbejde med operasangere

2005Handling: Den forvirrede Vielgeschrey vil have datteren Leonora gift med bogholderen Peder Erichsen, men stuepigen Pernille kommer imellem og sørger i sidste ende for at de, der elsker hinanden, får hinanden.

Baggrund: Ina-Miriam Rosenbaum satte forestillingen i scene med udgangspunkt i lyd og lydcollage. Spillerummet blev særligt og med et ungt sangerhold blev det et moderne bud på Holberg.Forestillingen var desuden den første, hvor teatret brugte koreograf, også til sangernes bevægelser.

Den Stundesløse

Komponist: Bent LorentzenTekst: efter HolbergPremiere: 1. oktober 2005

Medvirkende:Vielgeschrey: Morten StaugaardPernille: Berit MelandLeonora: Maria BastrupLeander: Jens Jacob HonoréOldfux: Jens SøndergaardMagdelone: Anne KleinstrupPeder Erichsen: Lars Oluf LarsenOrkester: Laurie Otto, Mads Bendsen, Pelle Gravers Nielsen, Kjeld SteffensenIscenesættelse: Ina-Miriam RosenbaumMusik. ledelse: Flemming VistisenScenografi: Karin Trille HøyKoreografi: Ann Crosset

Roser til Operaen i MidtenOpera er en krævende kunstart med dybe og traditionsbundne rødder !

Ikke desto mindre har vi i Operaen i Midten udfordret det klassiske koncept i vores målsætning med Opera for alle, både i vores tilgang til de hæderkronede og elskede operaer, som alle kender og i vores anvendelse af ny musik, samtidigt med at vi henvender os til alle aldersgrupper.

Det er derfor været en stor fornøjelse i løbet af første halvdel af 2014 sammen med Scenekunstudvalget under Statens Kunstråd at gennemgå et evaluerings­forløb som egnsteater, som både involverede teatrets personale men også de fire kommuner som er vores ”ejere”.

Evaluator Eva Bak fra Kunststyrelsen er begejstret for Operaen i Midten. Hun mener, at teatret leverer høj kvalitet og hun fremhæver ambitionerne som store, ledelse og rammer er professionelle og at operaen lever op til sin målsætning om at vise ander ledes og vedkommende opera, og kan kun anbefale en fortsæt­telse af egnsteateraftalen.

Jeg er som bestyrelsesformand både stolt og ydmyg overfor de flotte roser som Statens Kunstråd har tildelt os, som et lille, men betydningsfuldt egnsteater i den del af verden, hvor man ikke har mulighed for at gå i operaen til hverdag. Netop derfor er Operaen i Midten en vigtig del i det kulturtæppe som vores områdes kommuner væver sammen og støtter op om.

Der skal lyde en stor tak til de fire kommuner, Herning, Holstebro, Ikast­Brande og Struer som har bakket os op i hele vores levetid, og som danner grundlaget for, at vi ” ude vestpå” også kan få store musikdramatiske oplevelser, som rører ved hjertet hos alle, uanset alder.

Vi glæder os til i 2015 på ny at ansøge om forlængelse af vores egnsteateraftaler med staten og kommu­nerne, hvor vores fokus bliver i endnu større grad at satse på børn og unge, som fremtidens teaterkunder i en multimedieverden, men hvor den levende kunst­form aldrig mister sin aktualitet og sit gribende tag i publikum.

Vel mødt!

Pernille BlochBestyrelsesformand for Operaen i Midten

2006Handling: Kærlighed var omdrejningspunktet, sang, musik og dans var udtrykket, og oplevelsen var et sansebombardement sat i minimalistiske rammer og fyldt med elegante kostumer. På scenen var både solister, kor, dansere og orkester.

Baggrund: Komponisten Paul Schwartz fra New York skabte et loungemusik-univers med sine genkomponeringer af kendte opera-arier. I et internationalt samarbejde blev det til en teater-koncert i operaland, hvor Jørgen Simonsens haute couture kostumer fyldte rammerne.

Aria

Komponist: Paul Schwartz m. fl.Idé og koncept: Pernille Elimar og Flemming Vistisen

Premiere: 29. september 2006

Medvirkende:Solister: Susanne Elmark Henriette ElimarDansere: Karen Margrethe Aunsholt Ellesiv Selseng Matilde Wendelboe Dresler Oded Graf Anders Schlanbusch Søren Linding UrupKor: GimsingersIscenesættelse og koreografi: Morten InnstrandMusik. ledelse: Flemming VistisenScenografi: Steven ScottDramaturg: Pernille Elimar

Koreografen kom hjem til operaen

Morten Innstrand har pustet liv i mange sangerkroppe – og en pianist

”Det er så godt, det Operaen i Midten gør. Der er højt til loftet, der bliver tænkt innovativt og teatret har en banebrydende tilgang til at forny opera­traditionen ”, siger koreograf Morten Innstrand.

Han sidder på sit kontor, hvor han har travlt som skoleleder af Det Kongelige Teater Balletskole i Odense. Her arbejder han med den nye generation af klassiske og moderne dansere, som skal være frontlø­bere for dansekulturarven i Danmark.

Tidligere har han blandt andet arbejdet for Operaen i Midten, hvor en række operasangere har knoklet med bevægelser og fysiske udtryk.

”De gør det med en passion og en uomtvistelig dedika­tion for at nå det bedste resultat. Jeg er overvældet over, hvilken fantastisk tilgang unge sangere har i dag til at fordybe sig i kropssprog og det fysiske udtryk, selv om de kommer uden for deres “comfort zone”, siger han.

Morten Innstrand lærte Operaen i Midten at kende som koreograf og instruktør på Aria i 2006.

”Det var som at komme hjem. Min far sang i et lokalt operakor i Norge, så jeg har altid kendt til opera, og derfor føltes det meget familiært at arbejde med de smukke arier, og med den skønne loungemusik af Poul Schwartz. Samtidigt lærte jeg Flemming (Vistisen) at kende og opdagede hvor visIonært og utraditionelt han tænker, når det handler om opera. For mig er Flemmings per­sonlighed en af mine største inspirations kilder når det kommer til at forny sig, se nye muligheder, og gå sin egne veje i forhold til forestillinger og tage ansvar for den danske opera. Hold kæft, hvor er han bare skøn. Det kan jeg godt lide,” siger han, med tilføjelsen: ”fuck janteloven”.

I Aria var der både solister og kor med, samt profes­sionelle dansere, der skulle netop det, at danse. I de operaforestillinger Morten Innstrand siden har arbejdet med, har hans arbejde mere handlet om fysisk udtryk, end om dans.

Koreografen kom hjem til operaen

”Det er ikke så usædvanligt, at man bruger en koreograf, for eksempel til slåskampe etc. Men i Hans & Grethe skulle jeg arbejde med solisterne for at finde det helt specielle fysiske kropsudtryk for at få sanger­nes karakterer helt troværdige i forhold til instruktø­ren Pernilles Elimars univers. Det var en spændende udfordring . Her skulle en kvinde spille en dreng og en voksen mand være en gammel heks. Så må man finde gangarter og kropsholdning. Sangerne skal have redskaber. De skal vejledes, og så skal de manipuleres lidt,” siger koreografen.

Morten Innstrand er helt vild med profilen som Operaen i Midten har, med meget fokus på det fysiske scenebillede og udtryk.

”Både Flemming og Pernille (Elimar) tør gå på kompromis med sangen, så der er plads til fysikken. ”Det er det som gør Operaen i Midten helt unik og som er helt fantastisk at arbejde med”, siger han.

Ud over sangere har Morten Innstrand også haft til opgave at få en pianist til at agere monster i ”Monster Opera”.

”Det er meget grænseoverskridende for en pianist at skulle agere på scenen, og så oven i købet så meget som Beth Elin (Byberg) skulle som monstret. Det kan kun lade sig gøre fordi hun sagde klart ja og havde tillid til processen og sine medspillere. Her handlede det om at studere Beth Elin, både under opvarmning og i det hele taget. Se hendes bevægelser og hendes holdning, og så finde ud af, hvordan det kan bruges og bearbejdes”, forklarer han, og tilføjer: ”Hun var skide god og et kæmpe løft for forestillingen”.

Morten Innstrand er stolt af at Operaen i Midten for­nyer sig hele tiden og søger nye udfordringer f.eks. i den retning at de laver flere børneoperaer.

”Og i det hele taget at teatret favner så bredt.Operaen i Midten kommer langt omkring med exceptionel høj kvalitet som både er nationalt og inter­nationalt anerkendt. Det har været egnsteater i 10 år. Det er ikke mindre end en fantastisk præstation , og det viser i den grad teatrets berettigelse”, siger han.

2007Handling: Don Giovanni lever et liv med kvinder i hobetal og med hjælp af tjeneren Leporello. Han vil gerne have Donna Anna, men det er fade-ren imod, og Don Giovanni dræber ham. Donna Elvira, en gammel elskerinde dukker op, og Don Giovanni forsøger at forføre giftefærdige Zerlina. Enden er ikke for god.

Baggrund: Med et stærkt sangerhold og et godt lokalt orkester blev det muligt at tage publikum med ind i den store klassikker. Lars Knutzon fulgte på vej, og ud over selve handlingen tog han også fat på de medfølgende myter.

Don Giovanni – i ord og toner

Komponist: W.A. MozartTekst: Lorenzo da PontePremiere: 2. oktober 2007

Medvirkende:Don Giovanni: Johannes MannovDonna Elvira: Nina Pavlovski/Liv Oddveig MidtmageliDon Ottavio: David DanholtDonna Anna: Anna StærkLeporello: Jesper BuhlZerlina: Maria BastrupMasetto: Jacob Bloch JespersenKommandanten: Stig Möeglich

Orkester: Orkester MidtVestDirigent: Flemming VistisenKonferencier: Lars Knutzon

Billeder fra La Bohème, nov 2008. Fotograf Ole Mortensen

2008Handling: Unge Nemorino elsker Adina, der elsker Belcore, der mest elsker sig selv. For at gøre Ne-morino jaloux, lover Adina sig væk til den flotte sergent. Men da kvaksalveren Dulcamara har hældt sin elskovsdrik i Nemorino, synes alle andre piger pludselig forelsket i ham, så nu får Adina sin egen medicin at smage.

Baggrund: Den muntre opera satte teatret op første gang i 1999, før det blev et egnsteater. Forestillingen fortjente en genopsætning og det skete i samarbejde med Aarhus Sommeropera, så forestillingen blev opført både i Den Gamle By og på Nr. Vosborg. Her startede arbejdet med at vise opera for børn. Skole-elever fra de fire hjemkom-muner blev kørt i bus til Den Gamle By, hvor de både kunne opleve forestillingen og museet.

Elskovsdrikken

Komponist: G. DonizettiDansk tekst: Holger BolandRepremiere: 13. august 2008

Medvirkende:Adina: Kristine Becker LundNemorino: Helge RønningBelcore: Jens SøndergaardDulcamara: Jens Bruno HansenGianetta: Ingrid VetlesenPæn pige: Susanne Elin JensenForsigtig pige: Hanne Struck-MadsenGianetta slyngveninde: Julie Kold VilstrupSkolens bølle: Jens JagdBøllens kæreste: Anna Maria Antonius WierødPræst: Thomas Harring BollSladrehanken: Peter StrömbergLandsbytossen: Tue de StordeurSoldat: Jacob Gottlieb TårnhøjKrofatter: Frode VanggaardDulcamaras ass.: Regina EichhorstNotar: Kirsten BoyeMusik: Randers KammerorkesterIscenesættelse: Christopher CowellMusik. ledelse: David RiddellScenografi: Jan de Neergaard

2008La Bohème

Komponist: Giacomo PucciniDansk libretto: Holger BolandPremiere: 6. november 2008

Medvirkende:Mimi: Maria BastrupRodolphe: Rasmus Gravers KniveMarcel: Bo Glies NandfredMusette: Lisa TjalveSchaunard: Teit KanstrupColline: Morten Lassenius KrampAlcindor: Mads Würtz GammelmarkCafé-ejer: Frode Vanggaard

Iscenesættelse: Pernille Elimar Musik. ledelse: Flemming VistisenScenografi: Jan de NeergaardKoreografi: Morten Innstrand

Handling: Bohemerne lever det fattige men sorgmuntre liv. Den stakkels Mimi bliver en del af slænget, men i sidste ende må den festlige flok ofre alt, de kan komme i tanke om, i forsøget på at redde pigen fra døden.

Baggrund: Med arrangement for salon-orkester og en flok unge sangere fik Pernille Elimar skabt en intim version af den store klassiker. Her kom publikum helt tæt på og dramaet blev væsentligt mere nærværende.

I Herning Kommune er vi stolte af at stå bag Operaen

i Midten. Sammen med tre andre kommuner. Det gode samarbejde over kommunegrænserne betyder, at vi i fællesskab skaber vilkår for at have

et musikdramatisk egnste­ater til gavn for alle borgere

i hele Midt­ og Vestjylland.

Operaen i Midten formår at levere høj kunstnerisk kvalitet som er

vedkommende for rigtig mange borgere. Det gælder ikke mindst for børn og unge, da der både er børn og unge på, bag og foran scenen i flere af opsætningerne. Desuden er især det gode og kreative samarbejde med andre kunst­ og kulturinstitutioner grundlag for den succes Operaen i Midten opnår.

Operaen gør en forskel på mange fronter. Helt særligt i forhold til at sikre fødekæden indenfor klassisk sang og andre relaterede kunstarter og genrer, oplever vi i min kommune en betydelig gevinst. Det bliver nærvæ­rende for de spirende talenter at møde deres forbille­der, se dem arbejde og oven i købet arbejde sammen med dem. Operaen i Midten rejser undertiden også ud i det ganske land, hvor de på fineste vis repræsenterer vores kommuner. Her synliggør de samtidig, at kunst af høj kvalitet også hører til i Midt­ og Vestjylland.

Tillykke med de første flotte 10 år!

Johs Poulsen Kulturudvalgsformand Herning Kommune

For mig at se betyder Operaen i Midten, at vi får mulighed for at give kommunens bor­gere gode og ikke mindst moderne operaoplevelser i deres vante omgivelser. De giver koncerter både i Bakkehuset og på Remisen, og deres næste store opsæt­ning opføres også i Quben på Ikast­Brande Gymnasium. Det betyder rigtig meget for os i Ikast­Brande at vi får operaen ud til bor­gerne, så det er let tilgængeligt for alle at kunne stifte bekendtskab med denne form for musik.Og så bidrager de til at udvikle opera­genren generelt, ikke blot til glæde for os her i Ikast­brande, men i hele Midtjylland.

Derudover har de et godt samarbejde med institutio­nerne på børneområdet ­ vi sætter stor pris på at vores børn får mulighed for at opleve alle former for musik og kunst/kultur i det hele taget, og her er operaen i midten et aktiv.Deres professionelle arbejde med børn er med til at give børnene gode live­oplevelser med rigtige sangere, give børnene en introduktion til opera/musik/sang og stemme.

De er rigtigt gode til at for­midle i forhold til børn og ikke mindst i ”børnehøjde”. De er gode til at inddrage Ikast­Brande Musikskole i deres arbejde, en del af skolens lærere er blevet

brugt i forestillingerne når det har været relevant. De er

en god samarbejdspartner til musikskolen , der tør udfordre og

har en relevant holdning og indgang til formidling i forhold til musikken og

kulturen i vores kommune.

Operaen i midten er naturligvis engagerede i Kultur­samarbejdet, og de er med når der er relevante projek­ter som f.eks. ”Bølger i hverdagen” ­ et projekt som vi jo har haft stor andel i i Ikast­Brande, og sidst men ikke mindst bidrager Operaen i Midten til at introdu­cere nye publikumsgrupper for opera/klassisk musik gennem deres professionelle forestillinger. Venlig hilsen

Helle Vigsøe MathiasenKulturudvalgsformand, BUUByrådet, Ikast-Brande

Selvom egnsteaterloven gør det muligt for flere kommuner at gå sammen om at drive et egnsteater, så sætter den også en grænse for vækst i kraft af den forkætrede refusionsordning. Den er nemlig ramme­styret, og det betyder, at der kun er den samme pose refusionskroner at dele, uanset hvor mange egnsteatre der er ­ når der åbner nye teatre, ja, så mister alle de eksisterende teatre tilskud.

Derfor er jeg utrolig glad for vi har et unikt samarbejde i Kultursamarbejdet Midt Vest, hvor Operaen i Midten er en god samarbejdspartner. Samarbejdet med de 3 andre kommuner, gør at Operaen i Midten kommer vidt omkring i vores landsdel. Operaen i Midten har et godt samarbejde med vores kulturinstitutioner i Struer.

I en hverdag hvor rigtig meget individualiseres og måles i dets synlige og målbare nytteværdi, skal vi give plads til, at børn og unge også får mulighed for at ud­vikle sig som mennesker. Kunst og kultur giver anled­ning til refleksion og fordybelse, og netop her rammer Operaen i Midten plet, med deres mange forskellige forestillinger, som foregår i børnehøjde.

Jeg mener det er vigtigt at have Ope­raen i Midten, da det er vigtigt vi holder ved vores kultur, uanset alder. Det er vigtigt at vores børn og unge vokser op med denne slags kultur, og får indblik i hvad egnsteater og ikke mindst opera er for en størrelse.For eksempel har fore­stillingen Hans & Grethe jo bevist at børn godt kan forstå denne form for kultur.

Tillykke med de første 10 spændende år.

De Bedste hilsner

Flemming OddeFormand Kultur og- Fritid, Struer Kommune.

Operaen i Midten blev i 2004 etableret som egnste­atret Musikdramatisk Teater i fire midt­ og vestjyske kommuner. Men jeres historie går i virkeligheden helt tilbage til 1962, hvor entusiaster skabte et alternativ til Det Kgl. Teaters opera. I er opera­historie!

Alternative er I heldigvis stadig. I vil producere og præsente­

re professionel opera og musikdramatik i nye

rammer både for de medvirkende og for publi­kum – og I gør det.

I har fundet nicher og

meget tidssva­rende måder at

gribe scenekun­stens muligheder og

udfordringer an på. Derved opnår I at vise moderne teater med afsæt i et klassisk indhold.

Gennem samarbejde på tværs af kommunegrænser fik Midt­ og Vestjylland en professionel opera i sin brede vifte af kunst­ og kulturtilbud til hele egnens borgere.

Gennem samarbejde på tværs af kommunegrænser blev en ide til en professionel og levedygtig kunstnerisk institution med tilbud til alle borgere – børn, unge og voksne i en hel region.

Holstebro Kommune ønsker hjertelig til lykke med 10 års jubilæet og lykke til fremover.

Leif BrøggerFormand for Udvalget for Kultur og Fritid,Holstebro kommune

2009Handling: Begge historier foregår i et hus. I de Syv dyders hus er der kun skelettet tilbage, og langsomt bliver familien kvalt i dydernes regelsæt. I det lille hvide hus fra Trouble in Tahiti kvæles kærligheden mellem Sam og Dinah af forstadens pænhed.

Baggrund: Med ønsket om at iscenesætte nyere dansk musikdramatik gik teatret i samarbejde med forfatter og komponist om uropførelsen af De Syv Dyder. Den nye enakter blev sat sammen med Leonard Bernsteins Trouble in Tahiti. To familedramer på én aften.

De Syv Dyder / Trouble in TahitiKomponist: Torben Kjær/ Leonard BernsteinTekst: Hans Kragh-Jacobsen/ Hans Christian ÆgidiusPremiere: 12. marts 2009

Medvirkende:Anna1/Dinah: Isabel PiganiolAnna2/Swing-trio: Anne SuppliFernando/Swing-trio: Thomas ChaanhingModeren/Swing-trio: Per HøyerFaderen/Sam: Jens SøndergaardBroderen/ Psykolog og arkitekt: Thomas Præstegaard

Iscenesættelse: Ina-Miriam RosenbaumMusikalsk ledelse: Flemming VistisenScenografi: Signe KroghKoreografi: Jason Nelson

2009Farinelli – der er intet under bæltestedet

Komponist: Emil ReesenTekst: Mogens DamPremiere: 1. oktober 2009

Medvirkende:I utallige roller: Hans Dueholm Jakob Næslund Madsen Allan Dahl Hansen

Iscenesættelse: Hans Dueholm Jakob Næslund MadsenScenografi: Karin SeisbøllMusik. ledelse: Allan Dahl Hansen

Handling: I denne version er Farinelli gæst i et tv-talkshow, men han er bestemt ikke den eneste, der kommer på besøg. De gamle kendte hit-sange fra operetten serveres på stribe, men nok ikke lige som publikum forventer det.

Baggrund: D’herrer i Figaros har sat sig for at skabe respektløst respektfulde versioner af skøn-ne klassikere. Sådan blev det med Farinelli, der samtidig blev forestillingen, som fejrede teatrets navneskifte fra Musikdramatisk Teater til Operaen i Midten.

Lugejern og kærlighed

Selskabet Figaros står for opera med respektfuld respektløshed – eller også er det omvendt.

Der bliver afbrudt hårdt og brutalt midt i det store hit ”Herren som skabte alt på jord”, og senere er publikum pludselig gæster i et tv­køkken. Alt sammen i operetten Farinelli i den version, som Figaros i skikkel­se af Hans Dueholm, Jakob Næslund Madsen og Allan Dahl Hansen satte op hos Operaen i Midten i 2009.”Der gik virkelig et sug gennem salen, når vi afbrød den allerstørste hitsang midt i det hele, men det skal man turde”, siger operasanger og idemager Hans Dueholm.

Det er efterhånden blevet et varemærke for de tre herrer i Figaros, at de laver deres egne versioner af kendte værker. ”Det kom sig af, at Flemming Jensen og Jesper Klein lavede deres egen 2­mands udgave af Gøngehøvdingen. De drønede rundt og spillede alle roller, lavede sjov og skiftede kostumer, og de gjorde det med kærlighed til stykket. Så tænkte vi, at det må man også kunne gøre med opera”, forklarer Hans Dueholm.Dermed sætter han en tyk streg under, at versionerin­gerne af for eksempel Farinelli og HMS Pinafore netop er lavet, fordi trioen holder så meget af opera og operette, og ikke for at gøre grin med genren.”Vi gør det med kærlighed, men uden den påtagede respekt, der ofte hersker, og så skal man turde tage lidt pis på det hele”, siger han.

Operaen i Midten henvendte sig og satte for alvor skub i foretagenet med ”Farinelli – der er intet under bæltestedet”.

”Her var der nogen, der troede på, at vi kunne tilføre genren noget nyt, og som ikke var bange for at give os frie hænder. Fantastisk,” siger Hans Dueholm.Hans Dueholm forklarer, at når holdet går i gang, split­ter de et værk ad, kigger på enkeltdelene, og overvejer blandt andet, om det overhovedet giver mening.”Der kan godt være forløb i en gammel forestilling, som man måske flere gange har tænkt, var meget ulogisk. Så kan vi jo lave om og gå ud ad andre veje. Vi skal turde give publikum noget andet, end de forventer, men alligevel på en måde, så de føler sig trygge og har en fornemmelse af, at det nok skal gå alligevel,” siger Hans Dueholm.

Han mener faktisk, at mange gamle klassiske værker kunne trænge til at blive vendt, og blive gået efter med et lugejern. ”Hvis vi ikke tør gøre det, ender det jo også med, at de moderne musicals bliver sådan no­get statisk noget, man endelig ikke må røre ved, fordi de bare er så gode, som de er. Det er synd,” siger han.

Da Figaros i sin tid tog fat på det, de selv kalder re­spektfuld respektløshed, var der mange, der mente, at det nok mere var af nød end af lyst. Altså at opføre en forestilling, hvor det hele blev klaret af tre mand.”Den hører vi ikke så meget mere i dag. Jeg synes vi har fundet vores ben, og laver vores egne versioner. Vi laver ikke bare nedkogte forestillinger. Man kan sige, at vi får en ny forestilling ud af noget gammelt, og hvis vi koger noget, så koger vi ind. Det vi gør, betyder jo også, at vi skaber forestillinger, der kan opføres rigtigt mange steder,” siger Hans Dueholm.

Figaros forestillinger er meget populære og forberedel­serne til endnu en produktion er i gang.”Meget af grunden til, at vi tør gå i gang med den, skylder vi Operaen i Midten,” siger han.

2010Handling: En meget selvbevidst diva vil synge og trylle for publikum med assistance af to musikere. Om hun reelt kan andet end at synge godt, er så spørgsmålet. Men tryllet bliver der.

Baggrund: De tre medvirkende skabte et enkelt og humoristisk univers for børnehavebørn med fokus på musik i et leje, der var let at lytte til for aldersgruppen. Derfor blev de både præsenteret for børnesange, madrigaler og andre sange.

Handling: En ilter museumsdirektør er klar til at åbne et helt nyt museum om opera. Men for at sikre sit indhold, tryller direktøren de fire grund-læggende stemmer inde i museet. Kan de nogen-sinde slippe ud igen?

Baggrund: Med fest, farver og humor skabte Pia Rosenbaum en fortælling, hvor det unge publikum bliver præsenteret for operagenren, dens manerer og myter. Forestillingen var fyldt med god musik og herlige scenebilleder. Her præsenterede Operaen i Midten for første gang en forestilling for børn.

Tryllehatten

Diverse komponister og tekstforfattereDialog skabt af de medvirkendePremiere: 17. november 2010

Medvirkende:Operasanger Birgitte GötzeMusiker Ulrich HeinMusiker Bent Skourup Hansen

Iscenesættelse: De medvirkende

Operakarrusellen

Komponist: Diverse komponisterTekst: Stefan MobergPremiere: 18. maj 2010 (Hos Operaen i Midten)

Medvirkende: Pia Rosenbaum Lars Oluf Larsen Joachim Knop Stine Rosengren Signe Asmussen Lars Fjeldmose

Iscenesættelse: Pia RosenbaumScenografi: Nina Schiøttz

2010Handling: Det gamle kendte eventyr om de to børn i den store skov. Her møder de heksen, som bor i en kæmpe kage. Med list får Hans og Grethe heksen i ovnen og de mange børn, der er tryllet om til kager, befries.

Baggrund: Iscenesætter og dirigent tog udgangs-punkt i de traditionelle juleopførelser i Tyskland og England, men gjorde forestillingen familie-venlig ved at erstatte en række recitativer med talt dialog. Samtidigt kom der fuldt knald på eventyret.

Hans & Grethe

Komponist: Engelbert HumperdinckDansk tekst: Holger Boland, Pernille ElimarPremiere: 4. december 2010

Medvirkende:Hans: Liv Oddveig MidtmageliGrethe: Denise BeckHeks: Jens KrogsgaardFar: Jesper BuhlMor: Birthe Bonde NiilonenOle Lukøje/Dugfe: Camilla Illeborg

Iscenesættelse: Pernille ElimarMusikalsk ledelse: Flemming VistisenScenografi: Jan de NeergaardSolist koreografi: Morten InnstrandBallet koreografi: Theresa Jarvis EliasenOrkester: Orkester MidtVestKor: MidtVest JuniorkorBallet: Det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro

Hånd i hånd med musik og drama

Pernille Elimar kender Operaen i Midten fra utallige sider.

Pernille Elimar har været med hele vejen. Først som med­leder af teatret sammen med sin mand Flemming Vistisen, og de seneste år som overordnet økonomisk og produktionsansvarlig, et arbejde der giver mulighed for at arbejde som freelance iscenesætter ved siden af Operaen i Midten. ”Jeg elsker og er pavestolt at vores lille ”store” teater, og har aldrig rigtig forladt det, men jeg har de senere år haft brug for at komme ud og videreudvikle mine kreative kompetencer som iscenesætter, og det har vist sig at være en rigtig fin kombination.”, siger Pernille.

Pernille Elimar er vokset op med opera, og genren har derfor fra en tidlig alder været en naturlig del af hendes liv. ”Når opera er godt, er det, for mig, det ultimative tea­ter. Kombinationen af drama og musik er for mig den stærkeste udtryksform, og den der rammer flest følel­ser og stemninger i mig som menneske”, siger hun.

Hos Operaen i Midten blev det i første omgang ma­skinrummet, hun kom til at styre.

”Jeg har et stærkt talent for at organisere og pro­ducere – styre det store kontroltårn. De evner fik jeg lov at bruge og udvikle som arrangementschef i Musikteatret HolstebroHallen i starten af 00’erne, så da Musikdramatisk Teater i 2004 blev egnsteater, føltes det naturligt for mig at kaste mig over denne opgave sammen med Flemming. Det var fantastisk at være med til at skabe alt fra logo til visionerne, for hvordan man vil få operaen ned fra piedestalen, og gøre den tilgængelig for alle. Det har fra første dag været vores mission, at operaen ikke var farlig, men derimod tilgængelig, hvis det blev præsenteret på den rigtige måde og på et højt kvalitativt niveau.”

Og det kunne godt være fortsat sådan, hvis ikke mak­ker­ (og ægte­) parret havde hevet en tidligere fælles ide op af skuffen, nemlig at skabe en intim­salonorke­ster­version af La Bohème. Så skete der noget:”Jeg havde været med til at udvikle ideen med de unge sangere og det lille orkester sammen med Flem­ming, og jeg kunne bare mærke, at den var der ikke andre, der skulle pille ved. Så jeg fik lov at gå i kødet på den, og det viste sig, at jeg på ingen måde havde sendt min indre instruktør på pension. Det var en fore­stilling, der virkelig fungerede og fik stor ros,” siger hun, ”og så får man jo blod på tanden” tilføjer hun.

Hånd i hånd med musik og drama

Med La Bohème kom et vendepunkt. ”Jeg kan lide både det at organisere og iscenesætte, men efter La Bohème fandt jeg ud af, at jeg bare måtte fortsætte med mit kunstneriske arbejde .

Efter den voksne forestilling La Bohème, var det fami­lieforestillingen Hans & Grethe, der kaldte. ”Da Mu­sikdramatisk Teater skiftede navn til Operaen i Midten, lagde den også sin grundlæggende strategi helt fast ”Opera for Alle”, og derfor var en familieforestilling et af teatrets næste projekter. I Hans & Grethe deltog både MidtVest Juniorkor og Det Kgl Teaters Balletskole i Holstebro. Det var første gang jeg skulle arbejde med børn, og det er klart, at man tænker over det, når man

ikke har pædagogisk uddannelse. Eller redskaber. Men jeg valgte at arbejde professionelt med dem,

med den samme respekt, som hvis de var professio­nelle voksne. Det fungerede. De blev løftet og var med til at skabe et fantastisk resultat,” siger hun stolt.

I foråret 2014 blev Askepot sat op. Her var alle roller besat af børn og unge, og med Pernille Elimar som iscenesætter. ”Der er ingen tvivl om at arbejdet med Hans & Grethe gav mig en ballast at bruge i Askepot. Nu ved jeg, at jeg kan arbejde med børn, og at det overhovedet ikke er farligt at stille professionelle krav til børn og unge, når man også respekterer dem og har øje for, hvor meget de kan klare og forstå,” siger hun. ”Sådan var det nok allermest med Askepot­opsæt­ningen, for den store forskel var her at ALLE medvir­kende var børn og unge. Der var kun dem selv til at løfte forestillingen til det høje kvalitative niveau, der var vores vision for projektet. Og det skal jeg da lige love for at de gjorde, og der ingen tvivl om at det arbejde har styrket deres selvværd og selvtillid, hvilket er ubetalelige egenskaber at have med sig videre ud i livet.” siger Pernille Elimar og fortsætter livsrejsen med en taske, hvor der både er regneark, noder og notesbøger.

Grethe blev vejen tilbage til Danmark

Sopranen Denise Beck synger på alverdens scener, men fik sin første danske hovedrolle hos Operaen i Midten

Det første store skulderklap fik Denise Beck faktisk på Operaen i Midtens hjemmebane – i Ikast. Hun vandt konkurrencen Unge Sangere i 2004. Det var samme år, som hun søgte ind, først på konservatoriet i Køben­havn og så også lige på universitetet i Wien.

”Jeg havde en veninde, der læste dernede. Hun fore­slog mig at søge. Jeg var meget i tvivl, for jeg vidste at det er en hård skole og langt hjemmefra, men titlen fra Ikast gav mig den selvtillid der skulle til,” siger hun.Den ambitiøse unge sanger drønede derudaf, og da hun kom ind som 23­årig, var hun ældre end mange på studiet, så hun blevet rådet til at arbejde hurtigt. Derfor tog hun de seks års studier på fem år.

”I 2009 manglede jeg så kun min afslutningskoncert i Wien, men den blev skubbet, fordi jeg havde fået arbejde”, forklarer Denise Beck.Jobbet var i Salzburg, og i det hele taget havde fokus meget naturligt været der omkring i årene forud.”Men jeg følte det var vigtigt at skabe et netværk herhjemme også, og så hørte jeg om solistklassen på konservatoriet, og det syntes jeg gav mening”, siger hun.

Denise Beck blev optaget, og det betød et heftigt år med pendling mellem Wien og København – og så

blev det også lige til en audition på Hans & Grethe, som Operaen i Midten satte op i 2010. Her blev den dygtige sopran hyret til rollen som Grethe.

”Det var simpelthen så fedt, både fordi jeg var glad for rollen, men også fordi det viste mig at planen om at få en fod ind i Danmark så virkede”, siger hun.Arbejdet med rollen som den lille pige Grethe var en ny oplevelse for Denise Beck.

”Det var en anderledes proces i forhold til, hvordan jeg havde arbejdet i Østrig. Her var der meget skuespil, og vi fik lov at sætte os ind i personligheden. Hvordan be­væger en lille pige sig, hvad tænker hun – og hvordan skal det så synges. I Wien oplever jeg, at man finder en sjov karakter, der passer til musikken”, siger hun.Året efter Hans & Grethe havde Denise Beck sin afslut­tende debutkoncert på konservatoriet i København, og selv om det først var dér studierne endte, var karrieren allerede i fuld gang.

”Jeg er jo en vare, der skal sælges, og heldigvis har jeg to­tre agenturer, der arbejder på netop det. Det er no­get, man skal vænne sig til, sådan at sige: Her er jeg, og jeg er god til det her,” siger hun og fortsætter:”Det er bestemt hårdt arbejde ind i mellem, når man er i gang med at opføre en rolle, øver på en anden, og tænker på, hvad det næste er. Jeg prøver hele tiden at minde mig selv om, at det skal være sjovt, at jeg skal have legebarnet med.Samtidigt kan jeg mærke, at det der giver mig ro er at vide, at der står opgaver i kalenderen helt ind i 2016,” forklarer den travle sanger, der blev gift i forsomme­ren, og nu snart også skal finde tid til at være mor.

Grethe blev vejen tilbage til Danmark

”Jeg mødte Clemens, min mand, da jeg skulle træne op til audition på Orpheus ’68 hos Operaen i Midten. Det er jo ny musik, og jeg vidste at Clemens var rigtig dygtig, også til det nye, så jeg spurgte, om han ville øve med mig. Det gjorde han, og lønnen var en middag. Det blev så til mere sidenhen,” siger hun og griner.Denise fik hovedrollen som Alena i den nye opera, der endnu ikke var færdig­skrevet, da der var audition. Det gav komponisten Paul Schwartz mulighed for at skrive rollen færdig med Denise Beck i tankerne.”Det var en helt særlig oplevelse. Jeg var på besøg hos Paul i New York, og jeg tænkte, at han viste mig en stor tillid ved at målrette rollen til netop mig,” siger hun.Denise Beck fik stor ros for sin fremstilling af divaen Alena, der står splittet mellem to mænd.Denise Beck har i dag engagementer i både Japan, Tyskland, Wien, Bregenz og flere steder i Danmark, mens hun har sin base i Berlin.”Sådan må det være. Egentlig er jeg en hjemmefødning, men det kan ikke nytte. Så finder jeg måder at gøre det til hverdag, der hvor jeg er, og huske at være hvor jeg er, når jeg er der. Jeg har fundet ud af at jeg kan finde tryghed på Starbucks. Vel er det en amerikansk kæde, og vel er det ikke den bedste kaffe, men det er ens alle steder, og det giver mig ro”, siger hun og fortsætter:”Og så er der Matador. Hvis jeg har haft en lang og udmattende arbejds­dag, er det vildt beroligende for mig at komme hjem, finde et afsnit på DRs Bonanza og så se og høre det. Det funge­rer,” siger hun.

2011Handling: Maria de Buenos Aires er en surreali-stisk fortælling, bygget på digte og tango. Figu-ren Maria tager publikum med på rejse gennem et ganske specielt liv.

Baggrund: I samproduktion med Den Fynske Opera viste Operaen i Midten atter sin vilje til at forene det folkelige med det finkulturelle. To sublime spanske dansere supplerede det abstrakte univers med tre sangere, en fortæller og et ægte tangoorkester

Maria de Buenos Aires

Komponist: Astor PiazzollaOrg. tekst: Horracio FerrerPremiere: 28. oktober 2011

Medvirkende:Maria: Ingeborg Novrup BørchDen nostalgiske ånd: Jan LundDen forudsigende ånd: Thomas Storm HansenDen spanske stemme: José M. FerrerDansere: Alejandra Heredia Mariano OteroOrkester: Klaver: Ole Bartholin KiilerichViolin: Bjarne HansenAccordeon: Branko DjordjevicGuitar: Jørgen EhlersKontrabas: Jens Krøgholt

Iscenesættelse: Daniel BohrMusikalsk ledelse: Ole Bartholin KiilerichKoreografi: Alejandra Heredia og Mariano Otero

Festligt, folkeligt og yderst professionelt og

nyskabende – kan man forlange mere. Altid en stor oplevelse.

Rie Nyborg, leder af Kulturcenter

Struer

Vi glæder os altid til, hvad Operaen i Midten trækker

frem af hatten. Det er spændende og uforudsigeligt, og sangen bliver lidt bedre,

når den går hånd i hånd med dramatikken.

Bente Busk, leder af Bakkehuset

Vi ønsker Operaen i Midten hjerteligt tillykke med 10 års jubilæet,

og vil gerne sige en stor tak for et fremragende flerårigt samarbejde. Som kulturhus har vi præsenteret såvel voksen­ og børneforestillinger i samarbejde med

Operaen i Midten, og hver gang har vi mødt et veloplagt og professionelt team af dedikerede medarbejdere

og kunstnere fra operaen.

Vi ser frem til samarbejdet i mange år fremover!

Pia Stræde PalmelundDirektør RemisenBrande

Kultur- & Konferencecenter

2012Handling: Anna og Sofie skal sove sammen, men de leger en masse, i stedet for at lægge sig til at sove. En række kendte operaarier danner den musikalske base i en historie, hvor de to piger kommer langt omkring, og der dukker også et skræmmende monster op undervejs.

Baggrund: Visionen var at skabe en opera for børn i indskolingen, hvor de i et let genkendeliget univers blev introduceret til opera-genren. Hand-lingen var både morsom, fængende og nem at forstå, og scenografien var enkel. Skøn musik fra en lang række klassiske operaer blev brugt og på den måde fik det helt unge publikum en fortrolig-hed med opera.

Monster Opera

Komponist: Diverse komponisterDansk tekst: Pernille Elimar, Berit Meland og Isabel PiganiolPremiere: 8. marts 2012

Medvirkende: Berit Meland Isabel Piganiol Beth Elin Byberg

Iscenesættelse: Pernille ElimarScenografi: Kristoffer Lystek og Mads GammelmarkKoreografi: Morten Innstrand

2012Handling:Operaen foregår i et operakompagni i Prag i 1968. Mens de russiske kampvogne rykker nærmere, vil en fransk instruktør redde sin ungdoms kærlighed fra den undertrykkelse, der kan gøre hendes liv til helvede på jord. De involverede må træffe fatale beslutninger.

Baggrund:Bestillingsværk af New York-komponisten Paul Schwartz. Komponisten skabte en moderne klassiker i samarbejde med librettisten Simon Crow fra London. Forestillingen blev produceret i et internationalt samarbejde med Den Fynske Opera og Operaen i Trondhjem. Sangerne blev fundet ved en stor nordisk audition.

Orpheus ´68

Komponist: Paul Schwartz (USA)Dansk libretto: Simon Crow (UK)Urpremiere: 31. oktober 2012

Medvirkende:Alena: Denise BeckJulien: Dominique MoralezAndrej: Thomas StormEva: Ingeborg Novrup BørchTomas: Lars FosserJan: Jan LundMiro: Ole Bartolin KiilerichOrkester: Aarhus SinfoniettaIscenesættelse: Jan MaagaardDirigent: Torodd Wigum (NO)Scenografi, lysdesign/ 3D: Lars Egegaard Sørensen

Mod og støtte gør forskellen

Den amerikanske komponist Paul Schwartz stoler på Operaen i Midten

I New York er Paul Schwartz i gang med et plade­pro­jekt med en sanger”, og med flere teaterprojekter som jeg ikke må fortælle om”, men han vil gerne til Danmark igen.”Det har været skønt at arbejde med jer, og det er blevet til gode produktioner begge gange”, siger han.Hans loungemusik tilsat opera­arier var det, der først satte et samarbejde i gang. Flemming Vistisen og Per­nille Elimar blev betaget af musikken.

”Flemming kom på besøg herovre, og jeg kunne fornemme, at vi var enige om størrelsen. Vi gennemgik de forskellige sektioner i orkestret, og at der ville være solister og kor, så sagde jeg: Gør det! Det var jeg helt tryg ved,” siger Paul Schwartz.

Aria havde ikke før været brugt til teater, men på scenen i Holstebro blev musikken til

dramatik, udført med to solister, et kor og et hold dansere.

Paul Schwartz var selv til stede under prøverne og

da han hørte sangerne Susanne Elmark og Henriette Elimar, blev der også ændret lidt.”Susanne har for eksempel en stem­me til koloratur, så

naturligvis skulle der være noget, hvor vi

udnyttede det”, siger komponisten.

”Det blev så godt, men

det kan også kun lade sig gøre i et land, hvor der er statsstøtte til et teater som jeres. I USA ville Aria aldrig blive sat op, der er simpelthen ikke penge nok i det,” konstaterer Paul Schwartz.Selv nu, hvor der findes billeder og film, der viser hvad Aria kan, afviser komponisten, at forestillingen har en chance i USA.”Vores teatre er alt for konservative. Det er et spørgs­mål om penge, men det er selvfølgelig også et spørgs­mål om kultur. Flere steder i Europa kan en forestilling så abstrakt som Aria gøre sig, men ikke herovre”, siger han.

Paul Schwartz og Flemming Vistisen holdt forbindelsen ved lige efter Aria, og i 2013 resulterede det i verdens­premieren på Orpheus ’68.”Flemming ville gerne have en opera bygget på Orfeus­myten, og da først Simon (Crow) og jeg fandt frem til at sætte historien om en sangerinde og en instruktør i Prag i 1968, så kørte det”, siger komponi­sten.

Orpheus ’68 var Paul Schwartz’ første hele opera, men det skræmte ham ikke at skulle skrive et stort værk.”Nej, det handler bare om at sætte tiden af. I virkelig­heden kan det være nemmere end at skrive en masse små værker. Når først man bider sig fast, kommer man ind et sted, hvor temaerne er der, man får skabt mønstre at bevæge sig i. Så er det bare om at holde koncentrationen”, siger han. De første to akter var skrevet, da der var audition på operaen. Herefter var der pludselig kommet ansigter på de karakterer, der skulle skrives til.”Det var spændende, men i sidste ende handler det for mig om at dramatisere karakteren musikalsk, mere end den enkelte sanger. Men jeg synes, der blev valgt nogle fremragende kunstnere”, siger han.Paul Schwartz var både til stede under de første prøver og i den sidste uges opløb.

Mod og støtte gør forskellen

”Jeg var da nervøs, for det er altid spænden­de om det hele fungerer i virkelighe­den, men især glædede jeg mig til orkestret kom på. Det er her farverne kommer”, siger han og fortsætter:”Jeg synes det gik godt, og det var mit indtryk, at publikum også kunne lide det. Der er altid noget, man vil ændre til næste gang, men ikke meget her.”

Paul Schwartz er klar med pen og klaver, når Flemming Vistisen ringer igen, og det gør han nok.

2013Handling: Museumsassistenten Susanne bliver bedt om at vælge et kunstværk til en særlig udstilling. I en drømmeagtig tilstand bliver tre værker levende, og de forsøger hver især at vinde Susannes gunst. I sidste ende bliver det dog et helt andet værk, direktøren vælger.

Baggrund: Efter succesen med Operakarrusel-len blev en ny forestilling skabt, hvor et ungt publikum fik både opera, kunst og historie serveret. Forestillingen blev primært opført på kunst museer. Samtidig var der til forestillingen skrevet et undervisningsmateriale som skoleklasser kunne bruge før og efter opførelserne.

Billederne Synger

Komponist: Lars FjeldmoseDansk tekst: Lars Oluf LarsenPremiere: 4. februar 2013

Medvirkende:Susanne: Stine RosengrenMuseumsdir.: Joachim KnopChristian IV: Lars Oluf LarsenJ.F. Willumsen: Johannes MannovZulma: Liv Oddveig MidtmageliPianist: Lars Fjeldmose

Iscenesættelse: Pia RosenbaumMusik. ledelse: Lars FjeldmoseScenografi: Nina Schiøttz Koreografi: Hans Christian Leonhard

2013Handling: Den gamle historie fra det gode skib Pinafore, hvor kaptajnens datter er forelsket i den simple matros. Via forviklinger og tolkninger af de gamle engelske dyder lykkes det, de elskende at få hinanden til sidst.

Baggrund: Den dygtige og vanvittige trio bag Figaros skabte en ny og egen version af den gamle klassiker. Historien fik nyt liv og endnu mere humor end oprindeligt, og så kunne den oven i købet præsenteres under kulturfestival Bølgen.

HMS Pinafore

Komponist: Arthur SullivanDansk tekst: Jens Louis P, Figaros, Steen Krarup JensenPremiere: 19. september 2013

Medvirkende: Hans Dueholm Jakob Næslund Madsen Allan Dahl Hansen

Iscenesættelse: Hans Dueholm og Jakob NæslundScenografi: Kirsten Victoria LindMusik.ledelse: Allan Dahl Hansen

2014Handling: Askepot kommer i huset som au-pair hos enkefru Suhrsen og hendes lede døtre. Kun katten kan hjælpe hen-de, og heldigvis er den klar, da ballet hos prinsen kalder. Askepots særlige sko bliver endnu en gang hendes billet til lykken.

Baggrund: Peter Maxwell Da-vies har skrevet forestillingen for at give børn og unge mu-lighed for at opføre en opera. I denne version fik de mange unge talenter professionelle rammer at agere i. Solisterne blev fundet ved en stor audi-tion med deltagere fra hele landet.

Askepot

Komponist: Peter Maxwell DaviesTekst: Lars Oluf LarsenPremiere: 8. marts 2014

Medvirkende:Askepot: Sofie Bødker GantzelPrinsen: Sebastian le FevreEnkefru Suhrsen: Celeste FaurschouKat: Thea Bladt Hansen/ Josefine Elimar VistisenStedsøster Medusa: Nicolai Schmidt KristensenStedsøster Hecate: Daniel ClemanStedsøster Dragonia: Alexander WilgerHerold: Mathilde ThornFeltmarskal Stigbøjle Hestepære: Caroline Würtz GammelmarkAdmiral Tordenskjold Sejrsyg: Sanne J. F. GudmundsenBaron Brækvinge huliskrog Cockpit: Mette Korsholm Flaskager

Iscenesættelse: Pernille ElimarMusikalsk ledelse: Ole FaurschouScenografi: Jan de NeergaardSolist- og korkoreogr.: Patricia Seron PawlikBalletkoreografi: Theresa Jarvis EliasenOrkester: Midtvestjysk Ungdoms SymfoniorkesterKor: MidtVest JuniorkorBallet: Det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro

Åbenhed giver oplevelserBalletskolens elever får professio-nelle erfaringer på operaens scene

Det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro står selv bag store forestillinger hvert år. Alligevel er skolen klar, når der kommer udfordringer udefra.”Vi er enormt åbne, og det er vigtigt, at vi er klar til at hoppe på, når mulighederne er der”, siger Kent Som­mer Mortensen, skolens leder, og fortsætter:”I det daglige opdrages og undervises vores elever i retning mod at blive professionelle udøvere, og det får klart en ekstra dimension, når de kan være med i professionelle rammer.”

Der er flere, der bejler til Balletskolen, og Operaen i Midten har haft glæde af skolens elever ved forestillin­gerne ”Hans & Grethe” og ”Askepot”. ”Der er ingen tvivl om, at den disciplin, vi arbejder med på skolen, får et ekstra hak op for eleverne, når de mærker, at de er omgivet af professionelle voksne. Det gør dem også bedre forberedt på det liv, der ven­ter dem som voksne”, siger Kent Sommer Mortensen.”Det er vigtigt for skolen at give eleverne inspiration og gode erfaringer. Vi går ikke efter det nemme, men

efter det bedste for vores elever. Det giver bestemt ekstra arbejde for os, men vi er jo en profilskole med elever, der virkelig brænder for dansen. Det skal vi leve op til”, siger han.Kent Sommer Mortensen er meget bevidst om, at skolen har en forpligtelse overfor både de dedikerede elever og deres forældre. ”De viser tillid til skolen, og de bakker op. Der er egentlig ikke andre formelle krav til skolen, end at de skal lære eleverne at danse, og det, der følger med.“

”Men vi er nødt til hele tiden at være på forkant med, hvad der rører sig i danseverdenen, og vi skal sikre, at vi har de bedste lærere. Derfor har vi også forskellige lærere til de forskellige stilarter, og de kommer rejsen­de langvejs fra. På balletsiden er det vores store held, at Theresa (Jarvis Eliasen) har bosat sig i byen, for det giver os en kontinuitet, vi ellers ikke får”, siger han.Målet med det bedste betyder også, at skolen ikke bare siger ja til hvad som helst, der kommer udefra.”Det er klart, at vi stiller krav, og vi skal vide, at projek­terne har høj kvalitet. Det er også derfor vi uden tøven har sagt ja, når Operaen i Midten har spurgt os. Her er kvaliteten høj, og det er blevet bekræftet hver gang”, siger han.

Opera er ikke noget mystisk noget

Pia Rosenbaum mener, det er

vigtigt at børn møder store

kunstarter – også dem der tager tid.”Det første vi møder i livet, er

jo faktisk stem­men. Den vi selv

lukker ud, når vi bliver født.

Det er vigtigt at holde fast i. Der er ikke noget

mystisk i at bruge stemmen til at udtrykke sig med,” siger Pia Rosen­

baum, der har stået bag forestillingerne Operakarrusellen og Billederne Synger.

Hun mener det er væsentligt, at opdrage et publikum til at se opera.

”De skal vide, at det ikke er hverken elitært eller noget hokus­pokus at opleve en opera,” siger hun.

Det er ikke blot for at sikre et fremtidigt publikum, at Pia Rosenbaum mener det er vigtigt, at børn lærer opera at kende.

”Opera er en af de store gamle kunstarter. Den er en sammensmeltning af flere udtryk, og den kan rumme mange af de store følelser. Men det er næsten mere vigtigt, at det er en kunstart, som kræver tid. Du kan ikke bare zappe dig forbi. Du er nødt til at investere noget tid i at sætte dig ned og opleve, og sangerne skal bruge en masse toner på at udtrykke det, de føler. Det skal vi lære børnene. De skal forstå værdien i at give sig hen,” siger hun.

Pia Rosenbaum mener at det er vigtigt både at udfor­dre kunstarten og publikum.

”Vi skal møde børnene, hvor de er, men vi skal også hæve niveauet og give dem oplevelser, der gør dem nysgerrige på mere opera. På den måde er vi også med til at gøre dem til fremtidens gode og kritiske publi­kum,” siger hun.

Forestillingen Billederne Synger inddrager historie og billedkunst i forestillingen, og Pia Rosenbaum mener, det er oplagt at inddrage flere emner i forestillingerne.”Man skal selvfølgelig ikke bare læsse alt muligt på, men hvis der er en klar idé med det, kan man sagtens have flere begreber i samme opera,” siger hun.

Opera er ikke noget mystisk noget

“Herning Kirkes Drengekor, MidtVest Pigekor og Den Jyske Sangskole

har fra første forestilling nydt godt af samarbejdet med Operaen i Midten. Flere af de vores unge sangere har her mødt opera for første gang, og flere af dem har efterfølgende valgt sangen som levevej.

Alle de børn og unge, som får det privilegium at blive en del af en forestilling på Operaen i Midten, får en oplevelse for livet.

Operaen i Midten har en central rolle i kulturlivet i Midt­ og Vestjylland. Vores egen opera med egne produktioner, som bliver til i et tæt og inspirerende samarbejde imellem

professionelle sangere og musikere og talentfulde unge amatører og som altid ender med nytænkte, inspirerende gennemmusikalske forestillinger på et højt professionelt niveau.

Tillykke til Midt­ og Vestjylland med regionens eget operakompagni.

Tillykke til Operaen i Midten med de 10 år. Vi glæder os til de kommende års samarbejder.”

Mads BilleKunstnerisk leder

af Den Jyske Sangskole

I en tid hvor begrebet kompetencer meget smalt forsøges gjort op i videnskapital og

intellektuelle færdigheder hos vores børn og unge, bekymrer det mig, at almendannelsen i forhold til de

livsæstetiske udtryksformer er under pres.

Set i lyset heraf, gør det indtryk på mig, at Operaen i Midten med jeres kulturformidlende og æstetiske fremførelser tager ansvar for at udfordre vores

børn og unge på en sanselig og dermed bredere dannelsesforståelse. Kunstens væsen er blandt andet at pirre til vores nysgerrighed og klæde os på

til mere sanseligt at kunne gribe livet.

En stor tak skal lyde til alle jer i Operaen i Midten fordi I gennem nerve og nærvær har beriget mine elever med ægte og brugbare livskompetencer.

klasselærer i 4.a på Tjørring Skole, Niels-Erik Lysholm

Her bliver der taget og givet chancerStine Rosengren glæder sig over vovemod og kreativitet

Et års tid efter hun blev færdig på konservatoriet, blev Stine Rosengren tilbudt rollen som Rosina i Barberen i Sevilla hos Operaen i Midten.

”Jeg blev simpelthen så glad. Det var en god rolle, oven i købet med koloraturer som jeg ikke var vant til, og så fik jeg den, selv om jeg slet ikke var et navn”, siger hun og fortsætter begejstret:”Det var et wildshot teatret tog, og det glemmer jeg aldrig. At det så samtidigt var en forestilling, hvor Lars Knutzon for første gang skulle instruere en opera, var jo endnu mere vildt.”

Stine Rosengren fik rollen, fordi hun gik til auditi­on, og hun glæder sig over at Operaen i Midten er et af de teatre, der en gang i mellem gen­nemfører en audition.”Det er vigtigt, at der er mulighed for at de sangere, der ikke er kendte i miljøet, kan gå steder hen og vise, hvad de kan. Nyuddanne­de er jo nødt til at samle erfaring et sted, og det giver Operaen i Midten mulighed for”, siger hun.

Hun understreger, at det ikke betyder, at teatret opfattes som et sted, hvor alle unge

sangere bare kan få arbejde.”Sangerne bliver valgt ud fra, hvad det er for en rolle, de skal udfylde. Hvem der passer til karakteren. Der er ikke noget snobberi med at vælge en sanger på navnet. Det betyder større troværdighed, fordi man så ikke lige har set den samme i en helt anden rolle,” siger Stine Rosengren.

Her bliver der taget og givet chancer

Siden rollen som Rosina har Stine Rosengren også været Pernille i Den Stundesløse, og så har hun været med i børneoperaerne Operakarrusellen og Billederne Synger.

”Det betyder bare så meget, at Operaen i

Midten sørger for fore­stillinger til børnene. Man

kan sige, at de bliver taget på sengen, før deres forældre

når at fortælle dem, at opera er noget mærke­

ligt noget. Her er det forestillinger helt tæt på, og børnene kan stille spørgsmål bag­efter,” siger hun.

Stine Rosengren kommer i tanke om en oplevelse, hun havde ved en opførelse i Holste­bro for et par år

siden.

”Der kom en fyr fra 7. klasse ind i salen med sin kasket på. Han havde travlt med at være smart og fortælle, at det der opera bare slet ikke var noget. Efter forestillin­gen kom han så hen med kasketten i hånden, takkede og sagde at han slet ikke var klar over, at det kunne være sådan. Det var virkelig stort at opleve,” siger Stine Rosengren.

Hun slår fast at Operaen i Midten går helhjertet ind i opgaven med børneopera.

”Det bliver gjort med mindst lige så meget kvalitet som til voksenforestillingerne, og teatret er klar til at prøve nyt af, også med scenografi og lys. Operaen i Midten investerer med hud og hår,” siger hun.

Forestillingen Billederne Synger kom rundt på kunst­museer i hele Region Midt sidste år. Det betød meget rejseri og mange opstillinger. Her var flere af sangerne med til at slæbe kulisser og kostumer og måtte klæde om mange forskellige steder.

”Det er ikke noget problem. Vi ved jo godt, at penge­kassen ikke er stor, og så må alle hjælpes ad. Det giver også en fælles ånd, og for os sangere nærmest en følelse af at være på lejrskole. Det kan jeg godt lide”, siger Stine Rosengren.

Næste forår skal billederne synge igen, så ærmerne må smøges op endnu en gang.

Operaworkshops i 2005, 2006 og 2007En masse unge sangere med ambitioner, fik masser af redskaber at tage med videre. Eksperter underviste i for eksempel sangteknik, coaching, dramaøvelser og ale­xanderteknik. I løbet af en lille uge fik flokken masser af træning, der mundede ud i en afslutningskoncert. Kursi­sterne havde et højt niveau, og holdene blev sammensat efter stemmetyper, så der var mulighed for at opføre udvalgte operascener.

BiblioteksudstillingerEn række rekvisitter, kostumer, forestillingsbilleder og programmer var de væsentlige elementer i en udstilling, der turnerede til biblioteker i alle fire hjemkommuner i løbet af 2012.

Korall koralEn særlig norsk forestilling skabt til det alleryngste pub­likum. Kunstnerne kom på besøg i efteråret 2013, som et tilbud til dagpleje­ og vuggestuebørn i forbindelse med Kulturfestival Bølgen. Forestillingen strakte mot­toet Opera for Alle en tand længere ud. Forestillingens favnende kæmpe­muslingeskal passede også perfekt ind i temaet Bølgen.

Bølger i hverdagenMed det fremtidige fokus på teknologiens muligheder blev det endnu mere oplagt, at Operaen i Midten deltog i Remisen Brandes store oplevelsesmesse Bølger i Hver­dagen. Her kunne et ungt publikum synge med opera­sanger Birgitte Götze og pianist Laurie Otto, samtidig med at de kunne klæde sig ud, og de kunne se musik og bevægelse give elektroniske reaktioner på en skærm.

Foredrag og workshopsTeatrets store faglige viden bliver delt med publikum, når ansatte holder foredrag og oplæg om bestemte forestillinger eller om opera i det hele taget.

Børn og unge kommer tættere på operagenren via flere tiltag. Blandt andet samarbejdet med Den Jyske Sangskole, hvor Pernille Elimar sammen med en sanger og en pianist har skabt små forestillinger på en dag. En lang række skoleklasser har allerede haft glæde af initiativet.

sideaktiviteter

relevant: nutidigt indhold,

nutidigt tonesprog, oplevende/oplysende,

kulturpolitisk, samfundsorienterende,

tankevækkende, vedkommende.

tilgængelig: brugerorienteret,

dramaturgisk bearbejdning, dansk tekst, stort formidlingsmateriale,

billige billetpriser, aktiv hjemmeside, et repertoire, som forener folkelighed

med finkultur, omkostningsbesparende.

original: nyskrevne værker,

moderne bearbejdning af klassiske værker,

tværæstetiske projekter, udvikling af børneopera,

cross-over forestillinger.

– der foretrækker højt kvalitative musikdramatiske forestillinger i en original og tilgængelig form med relevans for vor tid.

opera for alle generationer

Operaen i Midten - 10 års jubilæum som egnsteater

Ole Skov Thomassen var teatrets første bestyrelsesformand. Vi har bedt ham se tilbage, og se ud:

Hvornår kom musikken til verden? Den kom ikke til verden – den har altid allerede været der. Man kan ikke forestille sig mennesket uden musik. Man kan ikke forestille sig, at et menneske har kaldt en andens navn, uden at der er kommet en eller anden melodi på. Man kan ikke forestille sig et jagthyl uden det er melodisk. Man kan ikke forestille sig et barn blive lagt til hvile uden at der er blevet nynnet over dets leje. Mennesket havde musikken før ilden, før hjulet – før alt. Man kan ikke forestille sig mennesket uden musik.

Siden er musikken gennem årtusinder blevet udviklet, raffineret, kompliceret og gjort til kunst. Og stadig kan man ikke forestille sig en dag uden musik.

Men hvornår kom Operaen i Midten til verden? Det er mere kompliceret. Man fristes næsten til at sige det samme, at den altid allerede har været der, men det har den naturligvis ikke. Men den har en lang historie. Fra at have været en tanke eller et ønske lavede den i begyndelsen af tresserne sin første produktion under navn af Studenteroperaen. Under dette navn lavede den en lang række produktioner, små produktioner ofte blot med klaverledsagelse, men mange er de, der senere blev store, der er startet i Studenteroperaen.

Senere blev den til Musikdramatisk Teater, og fortsatte med små produktioner og var stadig et københavner­foretagende og lå så endelig stille i en periode på fire år.

Så en dag i 1997 eller 1998 – det husker jeg ikke – kontaktede Flemming Vistisen og Pernille Elimar mig og spurgte om jeg ville være med til at føre Musik­dramatisk Teater til Holstebro. Det ville jeg selvføl­

gelig gerne og vi gik i gang, dels med at få lavet en bestyrelse med alt hvad det indebærer og

endelig med vores første produktion, der var Pergolesis Stabat Mater, der slet ikke er en

opera, men som i Pernille Elimars instruk­tion blev en meget smuk forestilling.

Forestillingen blev sat op i Bertrams me­get smukke svømmehal på Døesvej, og uden anden scenografi end udnyttelsen

af det smukke sted – og så en mængde lys. Jeg var selv med i København og hente

en lastbilfuld teaterlamper og projektører. Da det foregik om sommeren, og svømmehallen

ikke kunne mørklægges tilstrækkeligt på grund af en mængde ovenlys, måtte forestillingen starte om­kring midnat, men det var meget stemningsfuldt, og vi spillede for fulde huse.

Nu havde vi vist, at vi var kommet til byen, så måtte vi bevise, at vi også kunne producere egentlig opera. Næste produktion blev Donizettis Elskovsdrikken.

Det foregik i det gamle teater – det, der nu er blevet til Knudsens – men som den gang var en del af tøjbutik­ken Miss O, hvis ejer, Bodil Hagild, havde stillet teater­salen til vores disposition. Det var hyggelige og sjove forhold, men ikke optimale. Vi måtte blandt andet hænge stof på væggene i sangergarderoberne, så den nedfaldende puds ikke skulle plette de agerendes tøj fuldstændigt, orkestergraven blev lavet af halmballer og publikumsfoyeren var Bodils butik. Der var profes­sionelle sangere, musikere, scenograf og instruktør, og ellers blev forestillingen muliggjort af en hær af frivillige hjælpere.

Forestillingen blev en succes, men vi var også klar over, at det var sidste gang, vi ville producere på den måde. Budgettet var for lille. Skulle operaen fortsætte, måtte det blive under andre rammer, nemlig som egnsteater.

Det var den gang, der var fire kommuner, der arbej­dede sammen blandt andet om kulturelle projekter,

nemlig ­ udover Holstebro – Struer, Herning og Ikast.

Det var ikke nogen nem proces at få fire kommuner til at enes om et fælles projekt, men endelig lykkedes det, og i maj 2004 kunne man så fejre den nye status som egnsteater med forestillingen ”Operaen rundt i 80 minutter”

Hvordan man kom gennem kommunesammenlæg­ning og den nye regionsstruktur ved jeg ikke, men sikkert er det, at Musikdramatisk Teater, nu under navnet Operaen i Midten har vist sin levedygtighed og har beriget egnen med en lang række produktioner.

Der har været opera for de helt små, for de lidt større og selvfølgelig for voksne. Der har været sangerskole og der har været uropførelser. Operaen i Midten kan holde jubilæum med en lang række spændende fore­stillinger bag sig. Traditionelle, moderne og eksperi­menterende. Opera for alle.

Så kan man spørge sig selv, hvorfor vi skal have en opera i Midtvestjylland. Det skal vi af mange grunde. Dels alene på grund af de oplevelser det giver os. Dels er der mange talenter på egnen, der har fået en mu­lighed i operaens produktioner – senest med Askepot, hvor børn og unge fra bl.a. Den Jyske Sangskole, Den kongelige Balletskole, og Orkester MidtVests Ung­domsorkester fik lejlighed til at prøve at udfolde sig i et professionelt regi. Og det skal vi fordi en egn med et kulturelt ambitionsniveau som vores naturligvis må have en opera også.

Men først og fremmest skal vi det, fordi man som nævnt i indledningen ikke kan forestille sig menne­sket uden musik. Musikken kom til verden sammen med mennesket og kom først og fremmest som sang. Derfor må vi også have en opera som en naturlig del af et rigt musikliv.

Flemming Vistisen, operachefChefen er den eneste, der faktisk er født i en af hjemkommunerne. Flemming er vokset op i Holstebro,

hvor han fik sin kulturelle opdragelse. Far var musikant, og med en opvækst som slagtøjsspiller på Hol­stebro Musikskole, drog Flemming ud og blev dirigent.Det hænder, at han stadig selv stiger på dirigentpodiet, men ellers bruger han hverdagen på at tæn­ke tanker om teatrets fremtid, bede om milepæle og om hjælp til at finde sin taske

Pernille Elimar, Producent og økonomisk ansvarligOpera har altid været en del af Pernilles liv. Både far, mor og søster har sunget eller synger, og Pernille kan også sagtens selv. Hun trives dog bedre ved siden af scenen, og med en næsten færdig uddannelse som dramaturg holder hun af at skabe forestillinger. Både som producent og instruktør. Med en fortid som arrangementschef og som teaterleder har hun fingeren, ja hele hånden, på den økonomiske puls.

Connie Risom, teatersekretær og bogholderBaggrunden som lægesekretær har alle gavn af. Omsorg ligger lige for, men også evnen til at navigere og holde styr på alt, der ellers flagrer. Og det kan være en hel del. Både budgetter, kontrakter og regnskaber får falkeblikket. Connie kan læse det meste, men ikke noder. Til gen­gæld har hun et væsentligt bijob med at sikre forståelsen i forestillingerne. Hun er den, der altid råber på tydelig tekst.

Mads Gammelmark, presse- og projektkoordinatorSom lokal journalist skrev Mads om Operaen i Midten. Da han så blev ansat, skulle han bare passe

hjemmesiden, nyhedsbrevene og billetsalget og gerne holde sammen på tov­enderne, men får han tre stykker tov, vil han nok give sig til at flette. Fordi han kan. Mads laver gerne kostumer og rekvisit­

ter og opfinder underlige løsninger. Til gengæld ved han ikke noget om, hvordan man holder orden. Slet ikke på et skrivebord.

Til hverdag består Operaen i Midten af fire personer. Tea­trets filosofi handler blandt andet om fleksibilitet, der gør at forestillinger kan opføres mange forskellige steder.

Det kommer blandt andet til udtryk i samarbejde med mange forskellige kunstnere og tekniske kapaciteter.

Derfor handler hverdagens arbejde om visioner og planer, men også om konkret kontakt med både sangere, musikere, scenografer, designere, teknikere, vognmænd, hotel­ejere, catere, trykkere, grafikere og mange andre. Det lille kernehold arbejder med passion, men også med en alsidig erfaring fra vidt forskellige verdener.

om os

VI vil videreOperaen i Midten lover også fremover at producere spændende nye forestillinger for såvel voksne som unge og børn. Men de seneste års succeser med børneoperaer, enten med professionelle medvirkende eller forestillinger for og med børn, har vi tænkt os at aktivere yderligere.

Som de første i Danmark åbner Operaen i Midten en speciel afdeling med opera for unge børn, hvor de unge selv bliver en aktiv del i skabelsen af en forestil­ling fra start til slut. Tanken er langt fra ny. Således har mange store operahuse i Europa allerede implemente­ret sådan en afdeling ved siden af deres professionelle virke. Der er mange gevinster at opnå.

Måske bliver en og anden knægt eller pige selv operasanger en dag, måske kan vi skabe interesse for opera som et foretrukket alternativ til andre oplevel­sesformer, men vigtigst af alt vil projektet have en høj grad af dannelsesaspekt i sig. Lærere i vores undervis­ningssystem efterlyser mere fokus på den del af unges liv, og jeg er af den klare overbevisning, at kunst og dermed også klassisk musikdramatik, er løsningen, og bør spille en stor rolle fremover.

Men også kunstens rammer og elementer vil blive ud­fordret hos os med inddragelsen af ny teknologi i sam­arbejde med World Opera Research Center i Struer, og vore internationale netværksforbindelser.

Arbejdet er i gang, og vil blive intensiveret de næste år i et internationalt samarbejde med 27 andre lande. I dag oplever vi verden omkring os på mange forskellige platforme, og som teaterleder ser jeg det som en kærkommen opgave at kigge i krystalkuglen en gang imellem i en evig foranderlig verden, hvor man klarer sig, hvis man kan undgå at træde i andres fodspor. Vi ønsker at udfordre operagenren til stadighed, og mener, der er mange nye veje at gå, hvis man vil gøre den tidssvarende.

Endelig kan vi godt love at Operaen i Midten har blik for verden uden for den scene, vi sædvanligvis betræder. Publikum vil blive udfordret af forestillinger, der tænker tværsektorielt, søger nye partnerskaber, og hvor kunsten kan tjene et andet formål end normalt.

Inden det alt sammen kommer til at lyde alt for teknisk og teoretisk, så vil jeg skynde mig at garantere, at vore forestillinger fortsat vil have stor underholdningsværdi og blandt andet indeholde forestillinger, der til syvende og sidst vil vise vores kærlighed til opera med en, som Hans Dueholm kalder det, respektfuld respektløshed (eller omvendt).

Det er ikke fantasien, men pengene, der sætter grænser for, hvad vi vil kunne udrette fremover.

VI vil videre

Operaen i Midten er:Flemming Vistisen – operachefPernille Elimar – økonomiansvarligMads Würtz Gammelmark – projektkoordinatorConnie Krogh Risom – sekretær og bogholder

Bestyrelse november 2014:Advokat Pernille Bloch, formandFlemming Odde, Struer Kommune, næstformandKirsten Hoffmann, Ikast­Brande KommuneSvend Albrektsen, Herning KommuneJoan Maarup, Holstebro KommuneLeder af Teater Replikken René FoshammerKommunikationsrådgiver Bent Tilsted

Plakatdesign og layout:Britt Madsen, 70/30

Tryk: Johansen Grafisk

Programbilleder:Ole Mortensen m.fl.

Programredaktion:Mads W. Gammelmark

THE Rosenbergs marts 2015”Angiv din mand – gå fri – og se dine to små drenge vokse op…”Det var tilbuddet til Ethel Rosenberg, der sammen med sin mand Julius stod anklaget for atom-spionage i McCarthy-tidens USA. Ethel nægtede, og de to endte i den elektriske stol.Det er anslaget i forestillingen The Rosenbergs – et musikalsk drama om en idealisme, som med åbne øjne endte med at efterlade to små børn forældre-løse – en beretning om de to eneste eksekverede spion-dødsdomme i efter-krigstidens USA – men også historien om en kærlighed mellem to mennesker – en kærlighed, der rakte helt ind i døden.Rhea Leman har skrevet librettoen og står for iscenesættelsen. Komponisten

er Joachim Holbek, der også har skrevet musik til flere Lars von Trier-film.

billederne synger april 2015Den magtfulde museumsdirektør beder assistenten Susanne om at vælge et billede til en særlig udstilling. Men kan hun det? Billederne bliver levende og træder ud af rammerne. De synger og interagerer med de ”rigtige” personer i en spændende og begivenhedsrig handling, for til sidst efter en sand tour de force at smelte sammen i et fjerde ”vildt” maleri.Maleriets storladenhed og sangens følelsesmæthed går hånd i hånd i en bør-neopera om billedkunst og kærlighed. Pia Rosenbaum står for idé og iscene-sættelse, mens Lars Fjeldmose har skrevet musikken.

kommende forestillinger

www.operamidt.com

SKYLIGHT: - a global science opera november 2015Projektet er godkendt og støttet af det Internationale Astronomi Forbund som et officielt projekt i det internationale år for Lys 2015. Skylight-projektet samler skoleklasser fra 28 lande world-wide og finder sted efteråret 2015. Sammen vil børn fra hele verden gå sammen om at præsentere deres ideer til temaet. Projektet er udviklet af WASO (Write a science opera), en organisati-on, som har til formål at udvikle og understøtte de naturvidenskabelige fag ved at integrere kreative, kulturelle discipliner og teknologiske værktøjer i undervisningen.