28
AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE Tranbjergskolen 8.a 2013

"Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Kreativ skrivning for 6. - 9. klassetrin udbydes af Aarhus Billed- og Medieskole

Citation preview

Page 1: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

AA

RH

US

BILL

ED-

OG

MED

IESK

OLE

Tranbjergskolen 8.a2013

Page 2: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a
Page 3: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

HISTORIEN STARTER HER …

Forfatterne Dy Plambeck og Carsten René Nielsen er Aarhus Billed- og Medieskoles husforfattere i projektet Ordet på bordet – inspiration til skrivelyst. 14 skoleklasser fra 6. - 9. klassetrin skal i skoleåret 2013/14 deltage i en workshop med kreativ skrivning med de to forfattere.

Sproget er et materiale, som kan undersøges og udforskes. Aarhus Bil-led- og Medieskole ønsker med Ordet på bordet – inspiration til skri-velyst at give børn og unge erfaringer med det poetiske og sanselige i sproget. Projektet giver børn og unge direkte kontakt med profes-sionelle forfattere og skrivning som kunstnerisk udtryksform. Ordet på bordet er støttet af Statens Kunstråds Huskunstnerordning.

Man kan også gå til forfatterskoleforløb i fritiden i Aarhus Billed- og Medieskole.

God fornøjelse med teksterne!

Hanne Algot JeppesenLeder, Aarhus Billed- og Medieskole

AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLEI Aarhus Billed- og Medieskole arbejder børn og unge med kunstne-riske udtryksformer som tegning, kortfilm, maleri, arkitektur, tegne-serie, kreativ skrivning mm. Billed- og Medieskolen har en lang række fritidsforløb inklusiv en billedkunstnerisk talentlinje for 15-19-årige. Vi har en skoletjeneste støttet af Børn og Unge i Aarhus, hvor skole-klasser undervises i kortfilm, animation og billedarbejde. Billed- og Medieskolen har flere weekend-, ferie- og projektforløb og som særlig indsats for børn og unge i forskellige byområder har vi et mobilt værk-sted – Kunstcamperen! Se mere på www.aarhusbilledogmedieskole.dk.

Page 4: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

JEG KAN HUSKE

Jeg kan huske, dengang jeg bare lige pludselig havde et arbejde. Det kom som et chok for mig, at jeg skulle arbejde. Det havde jeg aldrig gjort før i de fjorten år, jeg havde levet.

Jeg kan huske, da mit marsvin Caroline døde. Det var en lørdag mor-gen. Min storebror og forældre stod rundt om mit marsvinbur, da jeg kom ud i vores lille, men lyse entre. Kulden forgrenede sig ud i mig, da jeg rørte ved Carolines kolde krop.

Jeg kan huske, dengang høsten var noget særligt. Man fik kaffe ude på marken, og det tog hele dagen.

Jeg kan huske min første skoletaske. Den var lilla, lyserød og lille. Jeg fik den af mine forældre en stille dag i juli.

Jeg kan huske dengang jeg slog min hage ned i radiatoren. Hagen flæk-kede, og det blødte. Jeg havde det, som om min krop var ved at bryde sammen. Mit hjerte bankede. Jeg vidste ikke, hvad der ville ske.

Jeg kan huske, da jeg skrev min første sætning.

Jeg kan huske, at jeg spiste en tissemyrer. Det var sammen med en ven. Han sagde, at en tissemyrer smagte af citrus og karamel. Jeg bed i den og fik smagen af karamel og citrus i munden.

Jeg kan huske, dengang vi hentede vores dværghamster. Vi kom ind i en lille bitte lejlighed og ud på en overdækket altan. Der var ekstremt mange dyr. Blandt andet en skildpadde, en hund, to katte, kaniner og hamster.

Page 5: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

Jeg kan huske min konfirmation. Mette var lige blevet konfirmeret. Præsten manglede bare at sige ”fred være med dig,” mens han lavede et kors. Men før han nåede det, vendte Mette sig om og gik ned ad kirkegulvet. Hele kirken begyndte at grine.

Jeg kan huske, dengang vi var på ferie i Sverige. Det var på et øde sted, og vi blev næsten jaget af en tyr.

Jeg kan huske, da mine forældre fortalte, at de skulle skilles. Jeg sad ved køkkenbordet. Min mor græd og kunne ikke sige noget for tårerne. Min far fortalte, at det betød, at vi fik to juleaftner. Jeg jublede. Min mor sank en klump og smilede så.

Jeg kan huske, da jeg blev smidt ud af musiktimen, fordi jeg sang. Jeg fatter det stadig ikke.

Jeg kan huske, at aben spiste min kiks. Det var i Zoologisk have. Jeg gik på den smalle sti inde ved aberne. Jeg var kun lige nået ind af den sto-re trædør, da aben sprang frem og greb min kiks ud af mine hænder.

Jeg kan huske, da Jessica og jeg mødte Burhan G. Det var d. 10 oktober 2013. Klokken var 15. Vi kørte med 4a Brabrand Nord ind til byen. Vi stod af i busgaden og løb op af Strøget. Vi skyndte os ind i Stereostu-diet. Der stod han. Selveste Burhan G.

Jeg kan huske, dengang jeg var Luciabrud. Jeg var fire år, dreng, og havde en elegant sangstemme.

Page 6: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

Jeg kan huske, da Gustav og jeg skulle cykle hen til Elgiganten. Vi ledte og ledte efter stedet. Efter vi havde ledt længe gik det op for os, at vi stod lige foran forretningen. Vi fandt den telefon, vi skulle købe i butik-ken. Da vi skulle betale ved kassen, troede ekspedienten, at Gustav var min far.

Jeg kan huske, da min oldemor mistede sit venstre ben. Hun havde haft smerter i det længe og fik det skåret af for, at der ikke skulle gå koldbrand i det. Bagefter fik hun det bedre. Nu har hun smerter i sit højre ben.

Jeg kan huske, da Morten kyssede mig for første gang. Vi var nede i kælderen med Maria og Gustav. Det eneste lys, der var i værelset, kom fra den gyserfilm vi så. Morten og jeg lå på en madras på gulvet. Gustav og Maria sad oppe i sofaen, så de også kunne være lidt alene. Morten og jeg var omringet af puder og lå under samme dyne. Jeg var lykkelig, fordi jeg holdt i hånd med den fyr, som jeg havde været for-elsket i over et år. Morten smilede til mig, en krølle faldt ned i øjnene på ham, og vi diskuterede om filmen vi så, var god. Vores ansigter kom tættere og tættere på hinanden. Morten kyssede mig.

Jeg kan huske den første gang, jeg smagte en energidrik. Jeg sad i min bedstemors sofa med et varmt tæppe om mig.

Jeg kan huske, da jeg lærte at cykle på min blå- og sølvfarvet cykel. Jeg væltede og væltede. Men jeg gav ikke op. Jeg ville lære det. Det lykkedes uden, at jeg vidste det. Min far, der plejede at holde fast i cyklens bagagebære, havde givet slip. Jeg cyklede af sted og så mig over skulderen. Min far var væk.

Hele klassen

Page 7: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

DANSKERLOVEN

1: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du spiser smørrebrød.

2: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du synes, det er sejt.

3: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du er kristen

4: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du holder med det danske landshold

5: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du er født på et dansk hospital.

6: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du kan skrive dansk.

7: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du er racist.

8: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du har mange rettigheder.

9: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du har blond hår

10: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du køber julegaver.

Bijan

Page 8: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

DANSKERLOVEN

1: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du taler dansk

2: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du har stemmeret

3: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du elsker Danmark

4: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du går i dansk skole

5: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du betaler dine regninger

6: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi dine søskende er danske

7: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du synes du er mere dansk end mig

8: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du har taget kørekort

9: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du kan stave til dansker

10: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du synes, det er et godt land.

Ida

Page 9: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

DANSKERLOVEN

1: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du har giftet dig med en dansker.

2: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du kan sige ”fem flade flødeboller på et fedt flødebolle fad”

3: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du spiser flæskesteg juleaften.

4: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du er hvid.

5: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du har bestået Danmarkstesten

6: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi dit statsborgerskab siger det

7: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du arbejder i Danmark.

8: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du rejser dig op på et fodbold- stadion, når den danske nationalsang spilles.

9: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du går i kirke hver søndag.

10: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi Dannebrog er hejst i din have.

Thea

Page 10: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

DANSKERLOVEN

1: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du kan sige ”rødgrød med fløde”

2: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du spiser frikadeller med kartofler og brun sovs

3: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du har familie i Danmark

4: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du vil være dansker

5: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du kan den danske national sang

6: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi andre siger, du er det

7: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du har boet i Danmark hele dit liv

8: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du ved, hvem den danske dronning er

9: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi dine venner er danske

10: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du har et dansk navn

Morten

Page 11: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

DANSKERLOVEN

1: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du kan sproget 100%

2: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du holder jul

3: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du er født i Danmark

4: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du betaler skat

5: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du reklamerer for Danmark

6: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du spiser rugbrød

7: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du har danske forfædre

8: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du kan den danske national- sang

9: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du kan lide kartofler

10: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du går på en dansk skole

Signe

Page 12: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

DANSKERLOVEN

1: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du spiser svinekød

2: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du er omringet af danskere

3: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du er opvokset i Danmark

4: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du har blå øjne

5: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du taler dansk

6: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du kender en dansker

7: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du elsker jul

8: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du ser fjernsyn

9: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du er hvid

10: Du skal ikke tro, du er dansker, fordi du bor i Danmark

Jonathan

Page 13: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

JORDENS UNDERGANG

Den dag jorden gik under rystede det hele. Jorden sprækkede, lava skød op af vulkanerne, og store bølger skyllede ind over landet. Det ly-nede og tordnede. Træer og huse brød i brand. Fly styrtede ned, skibe sank. Meteorsten faldt ned fra himlen. Verden faldt fra hinanden. Vi var alle sammen kommet til vores sidste dag. Vores sidste åndedrag. Vores sidste ord. Vi var alle sammen dødsdømte. Meteorstenen fløj lige mod mig. Jeg stod helt stille. Jeg levede stadig.

Magnus

Page 14: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

JORDENS UNDERGANG

Den dag jorden gik under, sad jeg alene på mit værelse. Det havde tordnet hele dagen. Jeg var ved at gøre min engelsk stil færdig. Så kom der pludselig en stor revne i væggen. Huset rystede. Jeg løb ind i stuen og råbte på min familie. Gennem vinduet så jeg et stort træ, der fløj gennem luften. Vi løb ud af huset og kørte ud af landevejen. Jeg så ud mod havet. Bølgerne var enorme og skyllede ind over land. Min far tændte for radioen, men der var intet signal. Vinden kom og tog bilen med sig. Det sidste, jeg så, var sprækkerne i jorden og den røde-oran-ge væske, der skvulpede op af dem.

Jonas

Page 15: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

MIN BEDSTEFAR

Om tirsdagen spiller jeg kort med min bedstemor og bedstefar. Når vi er færdige med en runde, og min bror brokker sig over, at han tabte runden, og siger: ”hvis du ikke havde taget bunken, kunne jeg have lukket”, siger min bedstefar: ”Ja og hvis hunden ikke skulle skide, så havde den fanget haren.” Han siger sådan, hver gang vi spiller. Når vi går i gang med en ny runde, fortæller han, om dengang han var soldat. Han lærte at se efter, om flyene på himlen havde et rødt kryds. Hvis de havde det, var det fjenden. Den historie har han fortalt hver tirsdag i et halvt år. Efter vi har spillet kort, ser vi fjernsyn. Jeg snakker med min bedstemor, og min bedstefar sidder i den gode bløde brune lænestol. Kort efter at han har sat sig, kan vi høre en svag snorken. Han vågner, når jeg skal sige farvel. Jeg giver ham hånden og får et fast hårdt hånd-tryk. Hans store hænder viser hans store interesse for fly, biler, cykler og den slags. Han laver altid min cykel, hvis den er gået i stykker. Min bedstefar mener, at alt skal være som i gamle dage. Så er det bedst.

Mette

Page 16: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

MIN FARMOR

Min farmor døde for to år siden. Der mistede jeg virkelig en del af mig selv. Min farmor var der for alle og glemte indimellem sig selv. Den sidste gang, jeg besøgte hende på plejehjemmet, kunne jeg godt se, at der ikke gik lang tid, inden hun ville dø. Hun havde glemt mit navn. Jeg kunne mærke tristheden brede sig i mig, mens jeg var på plejehjem-met. I dag kan jeg stadig høre hendes kærlige stemme kalde på mig og se hendes ansigt, når hun smilede. Før jeg blev født, boede min farmor på et mejeri sammen med min farfar. Min far har fortalt mig, at han kan huske, at hun kom ind i stuen og lugtede af nykærnet smør. Sådan lugtede hun også for mig.

Rikke

Page 17: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

SPØRGSMÅL OM SØSKENDE

1: Hvorfor fik I min søster? a: var jeg ikke nok? b: var jeg ikke som I havde håbet? c: var hun en fejl?

2: Var jeg en fejl? a: ja b: nej c: ved ikke

3: Føler I at hun er bedre end mig? a: ja b: nej c: til nogle ting

4: Kom jeg for tidligt?

5: Kom hun for sent?

6: Havde I for meget kærlighed til ét barn?

7: Havde I brug for flere børn? Hvis ja, hvorfor?

Michael

Page 18: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

SPØRGSMÅL OM LIVET

1: Betragter du livet som en gave?

2: Tror du på et liv efter døden? a: ja b: nej c: ved ikke

3: Har du gjort nogle ting i livet, som du ville lave om på, hvis du kunne? Hvis ja, hvilke?

4: Hvad er det mest spændende, du har oplevet i livet?

5: Hvad ville du gøre, hvis du kun havde én dag tilbage at leve i? a: spille computer b: bruge alle dine penge c: være sammen med din familie d: andet

6: Hvornår føler du dig mest levende?

7: Hvilken mening er der med livet?

8: Hvad er livet?

Mikkel

Page 19: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

SPØRGSMÅL OM SKÆNDERIER

1: Hvorfor skal vi altid komme op at skændes?

2: Hvordan har I det, når vi skændes? Og bagefter?

3: Hvordan tror I, at jeg har det?

4: Tror I, at der er en nemmere måde at få problemerne klaret på?

5: Er det godt at skændes?

6: Hvorfor føler jeg mig så tung, efter vi har skændtes?

7: Ville I hellere have en datter, der ikke siger sin mening?

Pernille

Page 20: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

SPØRGSMÅL OM JALOUSI

1: Hvornår bliver du jaloux? a: når jeg snakker med andre drenge b: når jeg griner sammen med andre drenge c: når jeg er sammen med andre drenge

2: Hvad betyder det, at du er jaloux? a: at du ikke stoler på mig b: at du er usikker på mig c: at du er fuldstændig forelsket i mig

3: Hvis du ikke stoler på mig, hvorfor skal jeg så stole på dig? a: fordi du er perfekt b: fordi du vil bestemme c: du ved det ikke

4: Kan du slukke for jalousien? Hvorfor eller hvorfor ikke?

5: Er jalousien med til at gøre dig dobbeltmoralsk? Hvis ja, hvordan?

6: Hvilken øvelse ville være den bedste for, at du kan øve dig på at stoppe med at være jaloux? a: at jeg stopper med at snakke med andre drenge b: at jeg er sammen med dem, jeg har lyst til c: at jeg snakker med drenge hele tiden

7: Hvad kan konsekvensen være ved at du bliver ved med at være jaloux? a: jeg slår op b: vi bliver stærkere sammen c: du slår op

Line

Page 21: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

SPØRGSMÅL OM PLIGTER

1: Hvorfor skal jeg gøre det? a: der er ingen grund b: for at jeg lærer at gøre det

2: Hvad får jeg ud af det? a: penge b: ingenting c: jeg gør jer glade

3: Hvorfor bliver I sure, når jeg ikke gør det? a: bare for at kunne skælde ud b: fordi I er trætte af, at jeg er doven

4: Hvorfor skal jeg rydde op på mit værelse? Hvis I ikke kan lide rod så lad være med at gå derind. a: fordi hele huset skal være rent b: fordi I tror I hjælper mig c: fordi I gerne vil gøre mig vred

5: Hvorfor støvsuger I nogle gange efter at jeg har gjort det? a: I tror ikke jeg gør det godt nok selv b: I er demente og kan ikke huske, at jeg har gjort det

6: Hvorfor skal min søster og mig lave lige mange pligter, når hun er ældre end mig? a: I mener ikke at alder gør en forskel b: drenge og piger skal lave lige meget

Gustav

Page 22: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

ENSOM KAKAO

Altid når jeg drikker kakaoføler jeg migensom.Men så pludselig føler jeg migsom en del af et fællesskabigen. Jeg hader når folker respektløse.Det gør helt ondtindeni mig.

Josefine

Page 23: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

DADADIGT

Europæisk begrænset sejrsamfundsslag portrætterer varme dyrantal fængsler knivstik

Mathias

Page 24: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

DADADIGT

Bilka rettigheder kvinders jaggamle Marokkohvid overvågetSolvej Gramklassisk verdenfarvel

Emma

Page 25: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

DADADIGT

Luksusproblemer giverdøduvejrhøjlys trafik tagerdaggenerations røveri

Jessica

Page 26: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

Elsker: Messi, min familie, risengrød, kærlighed, at vinde, nummer 10, pølsehorn, min hund, Neymar TV, at føle mig ren, underbukser der sidder perfekt, lykke, mine veninder, at score mål, min dyne, at være sikker, grineflip, nutella, naturen.

Elsker ikke: døden, at sorg er sådan en svær ting, hvidløg, at skuffe andre, hospitaler, underbukser der kravler op, dadler, at flyve, had, akavet stilhed, bumser, menstruation, at være sulten, dårlige dom-mere.

Freja

Page 27: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLES HUSFORFATTERE

Dy Plambeck (født 1980) er uddannet fra Forfatterskolen i 2004. I 2005 debuterede hun med digtsamlingen Buresø-fortællinger, som hun modtog Klaus Rifbjergs debutantpris og Statens Kunstfonds tre-årige arbejdsstipendium for i 2006. I 2008 udkom den anmelderroste roman Texas’ rose, børnebogen Drømmehøjen er også fra 2008 og børnebøgerne Os fra Blomsterkvarteret 1-4 er fra 2011. Med romanen Gudfar (2011) fik Dy Plambeck sit store gennembrud.

Carsten René Nielsen (født 1966) er cand.mag. i dansk og kunsthisto-rie fra 1993. I 1989 debuterede han med digtsamlingen Mekaniker elsker maskinsyerske og modtog samme år Michael Strunge-prisen. Carsten René Nielsen brød igennem med prosadigtene Cirkler (1998) og har siden hovedsageligt arbejdet med denne form, bl.a. i bøgerne Enogfyrre dyr (2005) og Husundersøgelser (2008), hvor rammen for digtene i sidstnævnte er Trøjborg og Skovvejskvarteret i Aarhus. Han modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium i 1999.

Page 28: "Ordet på bordet" v. Tranbjergskolen 8.a

Aarhus Billed- og Medieskole er støttet af

Aarhus Kommune

Ordet på bordet er støttet af

Statens Kunstråds Huskunstnerordning