1

Udviklingsprojekt

2

Udviklingsprojekt ”Ord til billede”

Projektet “Ord til billede,” er et udviklingsprojekt i samarbejde mellem Svendborg Kommunes 11 folkeskoler og privat/friskolerne: Ida Holst Skole, Haahrs Skole og Øster Åby friskole.

Projektet afvikles i perioden august 2011 - juni 2013 og er stø!et af ”Styrelsen for Bibliotek og Medier” samt af Svend-borg kommune.

Erfaringer fra udviklingsprojektet er desuden beskrevet på udviklingsprojektets blog:h!p://www.ordtilbillede.blogspot.dkhvor sitet samler mange informationer om værktøjer, ophavsret, undervisningsforløb mv..

Kulturstyrelsens Projektbank:h!p://projekter.biblioteksmedier.dk (Fra ord til billede til ord).

Denne rapport er udarbejdet af projektstyregruppen:Merete Skjødt Jørgensen, projektleder, Svendborg KommuneLars Nissen, medievejleder, Rantzausminde SkoleOle Christensen, UCC

Grafisk design og produktion: Grafisk Afdeling Svendborg Kommune 2013

Illustrationer og fotosThomas Lindgaard Forside, side 5Mick Outzen Side 6Lars Nissen Siderne 15, 22, 23Marie Nyto"e Magelund Siderne 33, 37, 43Merete Skjødt Jørgensen Siderne 11, 17, 25, 35Bri!a Vejen Side 19Ole Christensen Side 8Rolf Kofoed Side 31Susanne Eriksen/Gi!e Krøis Side 28

3

IndholdForord.......................................................................................................................................... 4Om ”Ord til billede” ......................................................................................................................................................5Projektforløb ................................................................................................................................................................. 7Fra eksperimenter til ny pædagogisk praksis .............................................................................................8Evaluering ......................................................................................................................................................................10Temaer i ”Ord til billede” ........................................................................................................ 12Digitale værktøjer i pædagogisk praksis ..................................................................................................... 12Mediestok .....................................................................................................................................................................14Projektarbejde ............................................................................................................................................................16Læsning af multimodale tekster ......................................................................................................................18Faglig læsning i matematik .................................................................................................................................20Mod en mere skabelsesorienteret undervisning .................................................................................... 22Udvalgte eksperimenter ....................................................................................................... 25Vidensdeling blandt kolleger .............................................................................................................................26Mindmeister og matematik .................................................................................................................................27Samfundsklasser i Renæssancen ...................................................................................................................28Kendte personer i historien ................................................................................................................................29Vores by .........................................................................................................................................................................30Tvillingerne, et filmforløb ...................................................................................................................................... 31Arbejdsmarkedsuge ............................................................................................................................................... 32Logbog med bambuser.......................................................................................................................................... 33Projektopgaven i 9. klasse ...................................................................................................................................34Visuelle digitale værktøjer ................................................................................................... 36Mindmeister ................................................................................................................................................................36Wordlenet .....................................................................................................................................................................38Prezi ................................................................................................................................................................................ 40YouTube .........................................................................................................................................................................42Bambuser ......................................................................................................................................................................44Blogger ...........................................................................................................................................................................45Bilag ..........................................................................................................................................46Projektplan samt national vidensdeling om ”Ord til billede”............................................................ 46Oversigt over projekter hovedsalig fra projektår 2 ...............................................................................48Deltagerne....................................................................................................................................................................50Yderligere oplysninger, kontakt ........................................................................................................................ 51

4

ForordDenne rapport belyser erfaringer, som 62 lærere på 14 skoler i Svendborg Kommune har gjort sig under udviklingsprojektet i perioden 2011 - 2013.

Aktørerne er vejledere med forskellige funktioner som skolebibliotekarer, pædagogiske it-vejledere, læsevejledere samt matematikvejledere og benæv-nes here"er aktører.Udover disse deltager 15 ledelsesrepræsentanter og 2 kommunale konsulenter. Elevmålgruppen er 3. - 9. klassetrin, men også indsko-lingselever fra 0. - 2. klasse har opnået erfaringer med de udvalgte digitale værktøjer og arbejdsmetoder.

”Fra ord til billede, transformation af faglig viden ved hjælp af visuelle arbejdsmetoder” vil afprøve funktionalitet og potentiale i brug af visuelle digitale værktøjer med fokus på begrebsdannelse og organi-sering af operationel faglig viden for elever fra 3. - 9. klasse.Projektet tager afsæt i vidensprocesser som trans-formation og ikke transport for at udfordre eleverne på deres evne til at genere egen viden ved faglig læsning, specifikt i forbindelse med projektarbejds-formen”.

Det er projektets overordnede formål at -

rimentere med visuelle værktøjer, der faciliterer faglig viden ved hjælp af hukommelse og begrebs-dannelse

sparring

I rapporten belyses projektets vision, koncept, evalu-eringsflowchart, udviklingsprocessens milepæle og et nedslag i nogle af aktørernes erfaringer med brug af de udvalgte værktøjer i forbindelse med projektar-bejdsformen, læsning af multimodale tekster samt et afsnit om matematikdimensionen.

Eksempler på praksis med visuelle, digitale værktøjer i fag, tværfag og projektarbejde beskrives med en mediehåndværksmæssig, didaktisk og pædagogisk vinkling, der bygger på aktørbeskrivelser, interviews og videooptagelser på skolerne.

Tak til aktørerne for jeres ihærdighed med at bringe visionen ud på skolerne til elever og kolleger. Det har været en opgave præget af mange udfordringer, som I har tacklet med stor arbejdsomhed, kreativitet, en-gagement og opbakning fra skoleledere og ledelses-repræsentanter.

Med venlig hilsen

Merete Skjødt JørgensenProjektleder

5

Udviklingsprojektet tager afsæt i tanken om at koble arbejdet med faglig læsning, projektarbejdsformen og digitale visuelle værktøjer sammen.

Det er projektets overordnede vision, at:

værktøjer fremmer elevers faglige læsning

nye veje til faglig viden

skolen som organisation

Udfordringerne i projektarbejdsformen er o"e, at mange elever har svært ved at få styr på den viden, de erhverver og siden vil formidle og kommunikere i forbindelse med fremlæggelser. Ideen er, at eleverne kommer dybere i bearbejdning af faglig viden, og at de samarbejder om opgaven.

Vi anvender og eksperimenterer med analyse - og informationsøgningsværktøjerne Mindmeister og Wordlenet, samt programmer som Prezi, YouTube, Bambuser og Blogger ud fra en formodning om, at dis-se værktøjer kan give rum til nye lærings- og arbejds-former i skolen. Vi er i den forbindelse især optaget af hvilke læringspotentialer, der ligger i at arbejde med visuelle medier og visuelle, digitale værktøjer. I den moderne mediekultur har billedet, levende bil-leder og film en helt særlig betydning. De fleste børn og unge beny!er fotos, film, illustrationer og lignende

Om “Ord til billede”som en integreret del af hverdagens aktiviteter. Den tilgang og de erfaringer ønsker vi, at skolen skal have glæde af. Vi har en formodning om, at fritidens medie-brug kan udfordre skolens mediekultur og medvirke til udvikling af nye læringsformer og læringsrum, og at eleverne medinddrages som en ressource i under-visningen.

Faglig læsning er et begreb med mange associationer. I ”Ord til billede” vil vi fokusere på, at faglig læsning defineres som læsning i alle fag, og vi har specifikt fokus på læsning af multimodale tekster. Ved ind-dragelse af matematiklærere/vejledere får mate-matik som fag og dimension en særlig udfordring og bevågenhed.

Elevers procesorienterede arbejde tager i ”Ord til billede”-konceptet afsæt i de 4 søjler fra Faghæ"e 48, og vi har valgt at arbejde med digitale værktøjer udvalgt e"er dogmeregler beskrevet med afsæt i mediepædagogiske og didaktiske overvejelser.

I projektet tager vi udfordringen op og eksperimente-rer med forskellige måder at inddrage digitale medier, der kan understø!e generationsmødet i skolen og udfordre den pædagogiske praksis. Vi har desuden fokus på, at eleverne opnår indsigt i brugen af regler for ophavsret gennem dialog.

Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løs-ninger. Medialisering drejer sig om kultur, medier og læring. Projektet er bl.a. inspireret af Stig Hjarvads medialiseringsbegreb, som beskriver den proces,

6

hvor samfundet i stigende grad underlægges el-ler bliver a#ængigt af medierne og deres logik. Medialiseringen bryder grundlæggende med en tradi-tionel dannelsesforestilling, der har været herskende i skolen i mange år, og udfordrer grundlæggende forholdet mellem elev og lærer i undervisningen. I kra" af elevernes digitale mediebrug og kommunika-tion bringer de uformelle læringskompetencer ind i skolen som aldrig før - og det didaktiske projekt bliver et andet.

Medialiseringen udfordrer således skolens læ-rings- og læremiddelkultur ved at bryde med tanken om læring som lineære processer, tilre!elagt som progressive forløb, og hvor alle beny!er - de samme - stærkt didaktiserede læremidler. Arbejdet med de digitale visuelle værktøjer lægger samtidig op til nye di$erentierede læringsrum og -former, som fremmer brugergenereret indhold og kommunikationsformer.

Da projektet blev skudt i gang i e"eråret 2011, blev det lanceret som et udviklingsprojekt i egentlig for-stand. Der var tale om et projekt, hvor aktørerne på forskellig måde skulle eksperimentere i praksis. Der var ikke tale om et kursus, hverken for lærere eller elever, men en udvikling af skolernes mediekultur, der blev præsenteret som den overordnede paraply og den fælles dagsorden.Derfor blev der for eksempel ikke udarbejdet fælles mediehandleplaner, som alle skulle følge, men satset på udvikling af lokale medieguider eller mediekatalo-ger, der er praksisnære, fleksible og tidssvarende.

Fokus er således re!et mod, hvad vi som undervi-sere bruger teknologi og programmer til, og dermed hvordan vores elever udvikler deres faglige viden og forståelse gennem arbejdet med de udvalgte arbejds-metoder. Det handler om læring og mediekultur og ikke om valg af teknik og udstyr, selvom netadgang og - hastighed er en vigtig faktor i arbejdet med cloud-baserede programmer.

Mindmap påcomputer og iPad

7

ProjektforløbProjektår 1 handlede om kendskab til værktøjerne. Deltagerne skulle eksperimentere og didaktisere i den ramme, der var sat med de 6 værktøjer samt undersøge funktionaliteten i egne fag og projekter. Vi a#oldt temadage med mindmapping og præsen-tation af værktøjerne, hvor embed-mulighederne var i centrum.

Fokus på

udvalgte, visuelle digitale værktøjer

rådsmøder, lærermøder, sidemandslæring)

klasser

matematikvejlederne

deltagerne

I projektår 2 har vi ligeledes ha" fokus på praksiseks-perimenter, men nu med vægt på projektarbejde med læsning af multimodale tekster og med en bredere palet af værktøjer – og dermed flere nye værktøjer e"er eget valg. Vi har ud over temadage a#oldt et kursus i læsning af multimodale tekster, gennemgang af projektarbejds-formen, fyra"ensmøde, skolebesøg og evaluering d. 24. juni 2013.

Fokus på

visuelle, digitale værktøjer

-formen

dele af ”Ord til billede”-teams

teams/nye sammenhænge

8

Fra eksperimenter til ny pædagogisk praksisI ”Ord til billede” har der været rum til at eksperimen-tere. De enkelte team har inspireret, understø!et og udfordret hinanden. Der har været fokus på eksperi-menter med nye arbejdsformer og en revitalisering af projektarbejdsformen:

-cerende ved at være repræsentanter for andre eksisterende og kommende værktøjer

og dermed flere valgmuligheder for eleverne

-kompetencer

-serne

private digitale rum ifm. skolearbejde

med værktøjerne, der gør arbejdet flydende, cirku-lært og understø!er di$erentiering

versus digital, men det er formålet, der sæ!er betingelserne og dermed valget for eleverne

-merne for projektarbejdets faglige fordybelse, krav til præsentation, produkt, logbog mv.

I bakspejlet kan vi se, at disse aktiviteter tilsammen har sat fokus på betydningen af at udvikle et mere innovativt læringsmiljø i skolen, hvor fokus fly!es fra færdigheder og kompetencer i gængs forstand til kreativitet og kultur. De digitale værktøjer har udfordret en traditionel skoleforståelse og sat fokus på udvikling af et mere innovativt læringsmiljø:

Læringsrum og læringsformer

Det Innovative læringsmiljø

Roller og relationer Ressourcer og læremidler

9

Det er vores erfaring i ”Ord til billede”, at arbejdet med de digitale værktøjer kan lukke op for en anden læ-ringskultur i skolen. I projektet har vi eksperimenteret på tværs af skoler, fag og klasser. Omdrejningspunkt for mange af eksperimenterne har været en række lærerteam og samarbejdet mellem disse lærere.

I ”Ord til billede” er der eksperimenteret med lærer-til-lærer-samarbejde, kollegavejledning og forskellige vejledningsformer. I projektet har som sagt deltaget forskellige vejle-dere:

Det er en erfaring i ”Ord til billede”, at der fremadret-tet er brug for en klargøring af de forskellige vejleder-profiler.

”Ord til billede” peger samtidig på betydningen af at betragte arbejdet med de digitale medier i et kultur- og læringsperspektiv. Digitale medier og værktøjer er andet og mere end genstande (artefakter). De er også æstetik og formsprog og udtryk for en måde at holde hverdag på. De indgår i en kontekst og er relationelle. Denne teknologiforståelse og –brug er kommet til udtryk på forskellige måder.

Udvikling af ny pædagogisk praksis kalder samtidig på en organisatorisk forankring, hvor det dermed sik-res, at skolens medie- og læringskultur kommer til at hænge bedre sammen. Det er derfor et stort spørgs-mål, hvilke typer af vejledningsfunktioner, der skal ud-vikles, og hvorledes de skal implementeres i skolens kultur. Samtidig er der i ”Ord til billede” overordnet sat fokus på, hvorledes skolen som organisation skal udvikles i den forbindelse. Skoleledere og skolechef har på forskellig måde fulgt projektet.

10

EvalueringProjektet styrer e"er Peter Dahler-Larsens koncept om virkningsevaluering og har dermed fokus på, hvor-for og hvordan en indsats vil virke i praksis.

Vi ønsker at opnå viden om sammenhængen mellem læringsaktiviteter med udvalgte visuelle værktøjer og e$ekten på elevernes faglige læsning, specifikt i projektarbejdet. Således har vi netop fokus på, hvordan udvikling af en medialiseringskultur med hovedvægt på multimodale kompetencer fremmer elevers forståelse og formid-ling af fagligt stof.

Vi evaluerer på, om visionen har ladet sig omsæ!e til praksis - og i givet fald for hvem og under hvilke om-stændigheder. Formålet er at blive klogere på læring, når eksperimenter med digitale, visuelle værktøjer og arbejdsmetoder danner afsæt for ny mediekultur og læringspraksis(er).

Virkningsevaluering er stærkt konteksta#ængig, og derfor forventes de lokale forhold på skolerne at spille en afgørende rolle.

Indsamling af viden om indsats og e$ekt stammer fra spørgsmål til primært aktørerne, sekundært skolele-dere og ledelsesrepræsentanter. Data er indsamlet dels gennem spørgeskemaer, dels ved interview. Aktørerne indsendte desuden Bambuser-videoopta-gelser i januar - marts 2012.

Udby!et af evalueringsarbejdet vil være en række erfaringer om, hvad forskellige typer af kontekstuelle faktorer betyder for, hvorvidt indsatsen har ha" ef-fekt (se visionen). Fremadre!et vil de!e danne afsæt ved beskrivelse af nye indsatser f.eks. i forbindelse med medialiserings-og digitaliseringshandleplaner.

11

Evalueringsflowchart for virkningsevaluering (teori: Peter Dahler-Larsen)

Indsats

DeltagerniveauVærksteds- og sidemandslæring

Deltager og lederniveau:Sparringsmøde med Ole C., lærere og ledelse

Holde gryden i kog,understø!evigtigheden af projektudvikling

Ledelsen følger oppå initiativer f.eks.på lærermøder

Medialiseringskulturfra digitalisering/ittil medialisering

Mediehåndværks-mæssig sparring

Afprøve og anvende de udvalgte værktøjer

Implementeringen af de 4 søjler i faghæ"e 48, så det bliver en del af den digitale værktøjskasse

Udvikle:Mediekompetencer og ny mediekultur

Udvikle:Teamsamarbejdet med ledelse. Skabe: Kulturændring i organisationen

Elevniveau:Anvende et udvalg af de visuelle digitale værktøjer projektori-enteret

Hands-on i fag,tværfag og småprojekter, dele viden

Anvende værktøjer i projektarbejds-situationer

Værktøjerne bliveren del af elevernes digitale værktøjskasse

Fremme: Faglig læsning og mediekompetencer

Proces Præstationer /Krav

Resultater/ Virkning

Mål

12

Temaer i ”Ord til billede”I det følgende sæ!es fokus på udvalgte temaer, der belyser projektets særlige omdrejningspunkter. De er et resultat af en analyse af de gennemførte ekspe-rimenter i projektet samt den praksisrefleksion, der har fundet sted gennem hele projektforløbet.

Digitale værktøjer i pædagogisk praksisGode digitale ressourcer skal kunne bruges på for-skellig måde, alt a#ængig af elevernes læreproces. Et nøgleord i den forbindelse er undervisningsdif-ferentiering. Den gode ressource skal samtidig kunne understø!e elevernes skabende virksomhed, når der skal søges informationer, eksperimenteres og formidles viden.

I ”Ord til billede” har vi især eksperimenteret med digitale ressourcer og i mindre grad med digitale læremidler.

Det har primært været op til det enkelte team og vejlederen at didaktisere ressourcen.

Vi er samtidig opmærksomme på, at de enkelte digitale ressourcer ikke er tilgængelige på samme måde. Der er tale om en kompleksitet som en særlig udfordring for gruppen af vejledere, f.eks. hvad angår log-in til de forskellige ressourcer. Skolerne beny!er i stigende grad Uni-login, bl.a. i SkoleTube-pakken, hvor Prezi og Mindmeister nu er tilgængelig. Wordle-net tilgås uden login, adgang til Blogger, YouTube og Bambuser opre!es o"est vha. Gmail-adgangskode.

Projektstyregruppen valgte i første omgang seks digitale værktøjer, der skulle eksperimenteres med. Disse blev udvalgt ud fra følgende opstillede dogme-regler:

viden til egen viden

hvor de er stærke og udfordre dem der, hvor de er svage

Faghæ"e 48

En af konklusionerne i løbet af knap to års arbejde er, at projektfasearbejdet sammen med værktøjerne driver en ny tilgang til faglig læsning. Derfor optræ-der værktøjerne i den givne rækkefølge, der følger projektfaserne og faghæ"e 48´s søjler.Her arbejdes med 4 søjler i projektorganiseret under-visning. Bemærk ombytning (af 2. og 3.) i forhold til Faghæ"e 48´s rækkefølge.

13

1. InformationssøgningMindmeister bruges til at brainstorme og organisere elevernes viden (før/under).Google, YouTube og Bambuser anvendes, og der un-dervises i fuldtekstsøgning samt kildekritik (validere, udvælge, transformere, citere…).Informationssøgning tager afsæt i fuldtekstsøgning og i at få Mindmeister og Wordlenet til at arbejde sammen med h!p://www.synonymordbog.dk

2. AnalyseDer arbejdes med a%odning af multimodale udtryk og æstetiske virkemidler i fag og projekter.Til tekstanalyse beny!es bl.a. det komparative værk-tøj Wordlenet. Der undervises i kommunikationsfor-mål, målgruppe, vinkling, værdier, ideologier.

3. Produktion og formidlingPrezi, YouTube, Bambuser og Blogger samt skolernes videoredigeringsprogrammer anvendes til produktio-nerne, der tilpasses målgrupper, formål, formidlings-typer. Der undervises i bl.a. copyright og konsekven-ser ved o$entliggørelse af tekster, video og fotos.Der er fokus på at rykke eleverne fra reproduktion til transformation af kendt viden til egen ny viden samt på samarbejde og evaluering.

4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejdeFærdighed og sociale kompetencer i virtuelle sam-arbejdsmåder og vidensdeling i Blogger, men også i Prezi, Mindmeister og YouTube.

Værktøjer, udvidet palet i projektår 2, fordelt på de fire søjler.

Videndeling, samarbejde, logbog

Produktion og formidling

Analyse

Idefase og informationssøgning

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

Mindmeister

Wordle.netPre

ziBambuser

YouTubeSkoletu

beEblogger

Skoleblog

Googleværktøjer

RegnearkTikito

kiMoviemaker

iMovie/iP

hotoPower p

ointGoAnim

ateQR-koderIbook m

v.Puppet p

als1Glogste

rVideolog

Portlog

Keynotes

14

MediestokGennem projektet har der været øget fokus mod projektarbejdsformen og multimodalitet. I den forbin-delse har vi eksperimenteret med en mediestok, som er udviklet af Lars Nissen, der er mediepilot og vejleder på Rantzausminde Skole. Den er et opgør med en traditionel og lineær tænkning og med traditionelle medieplaner, som o"e er bagudre!ede og ikke fungerer som dynamiske værktøjer. Medie-stokken udpeger forskellige digitale værktøjer, der er velegnede til at understø!e elevernes læreproces på forskellige måder.

Det er en pointe, at ingen værktøjer kan stå alene, men skal tænkes sammen med andre i en palet og dermed sikre udvikling af et innovativt perspektiv.De opnår dermed status af et samlet multimodalt værktøj. De digitale værktøjer kan også kombineres på andre måder – det er kun fantasien, der sæ!er grænser.

Bloggen kan for eksempel blive den samlende plat-form for det multimodale arbejde, den bliver dermed projektarbejdets samlingspunkt.

Mediestokken er tænkt således, at elever i løbet af fag- eller projektforløb arbejder ikke-lineært mellem de forskellige søjler; her udvidet med en målsæt-nings- og en evalueringssøjle, og uden en specifik analysesøjle.

Mediestokken er ikke at betragte som en recept, men som en retningspil for en ny tilgang til arbejdet med digitale medier. Samtidig kan den beny!es som ud-gangspunkt for at arbejde med blandingsteknologier.

15

Mediestok - pejlemærker i en mediebaseret undervisning

Målsætning

MindmeisterVoice Thread

Tiki tokiTimetoast

GoogleYouTube

BambuserDropbox

iPhoto

MindmeisterCloud o&ce

MoviecutLydstudie

Google docsExcel

iMovieMoviemakerBookcreator

BloggerSkoleBlogs

SkoletubeYouTube

PreziWix

SlidemakerAnimoto

ScreenomaticIssuu

KeynoteGlogster

PowerpointQR-koder

Indsamle Bearbejde Formidle Evaluere

16

ProjektarbejdeArbejdet med dynamiske, ikke-didaktiserede lærings-værktøjer sæ!er en ny dagsorden i skolens lærings-kultur – og projektarbejdet får ny betydning og form.

I ”Ord til billede” ser vi projektarbejdsformen som en mulighed for alle elever fra 0. – 9. klasse. Projektarbejde er en arbejdsform – en form for undersøgelse – af et problem. Det er således mere og anderledes end emnearbejde. Ved emnearbejde belyser eleven rundt om emnet i en lineær, beskrivende, reproducerende form. Det får o"e karakter af en redegørelse og transport af indsamlet viden. Projektarbejde tager afsæt i forundring og ele-vønsker med spørgsmål, vinkling, metarefleksion, undersøgelser, analyse, transformation, argumenta-tion, perspektivering, konklusion, procesbetragtning og evaluering.

Vi er i den forbindelse optaget af tankegangen i Me-diestokken; især af den refleksion og metarefleksion, de mellemrum og overgange, der via embedding gives rum til. Først og fremmest har ”Ord til billede”-konceptet via valget af værktøjer og arbejdsmetoder gjort op med den lineære tænkning, så eleverne i processen kan arbejde som mediestokkens pile: frem og tilbage, e"ersom processen skrider frem. Det gør, e"er vores erfaring, arbejdsprocesserne mere fleksible og dynamiske.

”Ord til billede”-konceptet, med fokus på de udvalgte digitale værktøjer, har revurderet og nytænkt – og dermed revitaliseret projektarbejdsformen, så det stive, lineære system med arbejdsgange fra pro-blemformulering til portfoliearbejde er blevet brudt. Konsekvenser af de!e er f.eks., at flere af de delta-gende skoler har valgt at tænke i implementering af mediekompetencer ved hjælp af medieguider eller mediekataloger fremfor mere ”statiske” mediehand-leplaner.

I projektet har aktørerne diskuteret projektarbejde vs. emnearbejde med følgende kommentarer:

meget emnearbejde

baseret

svær

-mål

åbner for valg af de visuelle, digitale værktøjer og non-linearitet

svære tekster op

-di$erentiering

17En af udfordringerne i forbindelse med aflevering af projektopgaveproduktet er, at blogs er dynamiske, og at eleverne sagtens kan arbejde videre e"er deadline (5 dage). Her må lærerne nytænke i forhold til at se, hvornår der sidst har været arbejdet med produktet, eller sæ!e en spærre på ved at degradere brugerne (ele-verne) til abonnenter i stedet for ejere.

En anden udfordring er, at nogle værktøjers embed-funktionalitet beror på, at produktet bliver o$entlig-gjort inden embedding. Derfor er de fleste videoer embedded gennem SkoleTube i stedet for YouTube. Man kan sagtens bruge YouTube som en privat kanal, men når det drejer sig om at embedde ind i f.eks. Prezi eller Mindmeister skal det være public først, hvilket

er en begrænsning for eleverne, hvis de har lovet de interviewede, at det ikke vises ”ude i verden”.

Undervejs i processen bruger flere elever nogle fil-delingsværktøjer som Google Docs, Facebook (deling af fotos) og Mindmeister (brainstorm/organisering). Prezi fungerer på samme måde, også for elever, der arbejder hjemme nogle af dagene i projektugen. De har stadig kontakt til gruppearbejdet gennem fildeling.

Når det drejer sig om film, anvender mange elever deres smartphone til at optage interview, mens et digitalt videokamera og adgang til mere professio-nelle videoredigeringsværktøjer bruges, når produk-tet skal finpudses. Her udny!er elever de ressourcer, skolen råder over, e"er formål for produktet.

Målsæ!e

Mindmeister

Indsamle information

YouTubeBambuser

Analysere

MindmeisterWordlenet

Bearbejde og producere

YouTubeSkoleTube

Prezi

Formidle

BloggerSkoleBlogs

Prezi

Evalueresamarbejde/

kommunikere

BloggerSkoleBlogs

Værktøjerne er kategoriseret e!er projektfaserne og søjlerne i Faghæ!e 48:

18

Læsning af multimodale teksterI ”Ord til billede” udlægges faglig læsning som læs-ning i fagene, specifikt som læsning af multimodale tekster. Vi har fokus på at se vidensprocesser som transformation og ikke transport for at udfordre eleverne på deres evne til at genere egen viden ved læsning af multimodale tekster.

Arbejdet med fagtekster i ”Ord til billede”-konceptet tager afsæt i de læse- og læringsstrategier, der i for-vejen beny!es, også set i lyset af to års kompetence-udvikling på læsning i alle fag i Svendborg Kommune fra 2011-2013. Vi har særligt fokus på kompetencer i læsning og brug af multimodale tekster forstået bredt.

Ved informationssøgning, faglig læsning og projektar-bejde kan elever arbejde med kendte strategier som: VØSLE, ordkendskabskort, mindmapping, kolonneno-tater og spoletekstning. I ”Ord til billede” har afsæt-tet o"e været brugen af digitale værktøjer i før-, under- og e"er-faserne. Og det handler stadig om at udvælge de væsentlige informationer, vide hvilket formål de tjener og at organisere informationerne i processen hen mod formidlingsfasen. Her ligger nok den største udfordring.

Multimodalitetsbegrebet

En kognitiv tilgang til multimodalitetsbegrebet defi-neres således:

præsentation

-sentationer fra ord til billeder til ord

billeder for at skabe læring (Bri!a Vejen, UCC)

Når forskellige udtryksmåder/modaliteter sæ!es sammen, både i tekster og i digitale værktøjer, kræ-ver det intertekstuel læsekompetence. Det betyder, at eleven skal lære at tænke multimodalt ved at lære at navigere i og forholde sig til relevante oplysninger i det multimodale landskab.

Multimodale tekster og værktøjer er med til at styrke de kulturelle kompetencer, de sociale færdigheder og elevens viden, idet flere modaler i samspil er med til at styrke den metakognitive proces:

anvendes, hvornår og hvorfor netop disse skal i samspil

bedømme og bearbejde den

Argumentationsevne. Networking

19

Ehris interaktive læsemodel er her udvidet med et multimodalt perspektiv

nye (bogstav – lydkendskab )

Bri"a Vejen: Fra kursus om læsning af multimodale tekster i ”Ord til billede”

Modaliteterns a$ordances, sam-

mensætning og placering

Mange nye genrer opstår via

teknologisk udvikling

Læsekonventioner (læseretning, scrolle,

navigation og links)

Semiotisk over-arbejde! Mange udtryksformer

Bogstavlyd-kendskab

Overvågning af egen forståelse af

multimodale udtryk (jvf Pisa 2009)

Medialiseringen af samfundet

Viden omverden

Meta-bevidsthed

Hukommelse for tekst

...samt billeder, film, musik og lyde og

multimodale udtryk

Viden om tekster

Den centrale menings-skabendefunktion

Ordkendskabordbillederordforråd

Viden om sprog

syntaksemantikpragmatik

20

Faglig læsning i matematikI forbindelse med projektet har det været interessant at tage afsæt i, hvorledes matematikfaglige redskaber kan bidrage i tværfaglige projektforløb, samtidig med at brugen af visuelle digitale værktøjer udforskes til løsning af matematikfaglige problemstillinger.

Den faglige læsetrappe i ”Faglig læsning i fagene, teamhåndbog” (side 6) af Lone Ska"e Jespersen bygger på:

Læseforståelsen udfordrer eleven ved fagets brug af abstrakte ord og ord med flere betydninger. Brugen af Mindmaps i matematikundervisningen vil kunne give overblik.

Læsestrategier og digitale værktøjer i faget matematik Matematiklærere og matematikvejledere, der har deltaget i ”Ord til billede”, har ha" den samme udfordring som andre faglærere: Hvordan didaktiseres brugen af visuelle, digitale værktøjer i relation til mit fag? Flere matematiklærere har valgt at introducere brainstorming- og organisationsværktøjet Mindmeister, da programmet er enkelt og tilgængeligt gennem SkoleTube-pakken. Det kan anvendes til at udvikle og evaluere elevernes begrebsdannelse, matematiske sprog og udvikle elevens egne algoritmer.

Det kan påpeges, at Mindmeister som redskab i matematik kan noget, som andre redskaber har svært ved. Med Mindmeister kan begreber let og hurtigt struktureres og visualiseres, hvilket i høj grad styrker elevernes matematiske begreber. Samtidig skabes en tilgængelig, kvalitativ evaluering for læreren.Redskabet motiverer i sig selv pga. layout, og især fordi der let kan inddrages billeder m.m.. Mediet lægger op til ikke-seriel tænkning, samtidig med det er overskueligt samt let at ændre og perfektionere.

100 % er helt sikkertNoget jeg får

Lån

Hvor meget fedt der er i

50 % er det halve

Noget med ud af 100

5 % rabat i Brugsen på julepynt

Rente på min børneopsparing

Noget svært, siger min mor

Rente er også noget man skal betale

Noget der er kød i

% Procent

21

Fagligt giver mediet nye og gode muligheder for at strukturere den opsamlede viden. Eleverne får et godt billede af egen viden, mens læreren hurtigt får et kvalitativt overblik over de begreber, eleverne har arbejdet med. Mange steder er det matematiske sprog koblet sammen med elevernes hverdagssprog/ufærdige matematiksprog, hvilket giver vigtige forbindelser i den videre begrebsudvikling. Eleven får både den visuelle side med og sproget, f.eks. det matematiske sprog. Man hører elevernes forklaringer og deres begrebsdannelse, når de selv sæ!er ord på.

Det er ikke brugen af ét digitalt værktøj,som f.eks. Mindmeister, der ændrer hele matematikundervisningen, men en opmærksomhed på den visuelle tilgang og en forståelse af, hvad der kendetegner elevernes formidling af tankegangen bag deres begrebsbrug. Derfor er den fælles videndeling, ved f.eks. det interaktive board med et elevproduceret mindmap, af helt afgørende betydning for alle klassens elever. Fokus re!es mod spørgsmål som:

Ved at bruge mindmap oplever læreren, at eleverne stiller skarpt på egne beskrivelser og bliver mere opmærksomme på egen læring. Eleverne bringer i højere grad deres uformelle mediekompetencer i spil. I den sammenhæng kan vi iag!age, at de cloudbaserede (åbne og tilgængelige) værktøjer i højere grad understø!er læreprocessen.

Lærerens didaktiske kompetencer kommer i spil og bliver brugt til at iscenesæ!e en form for meta-refleksion, der udfordrer den enkelte elev. Faglæreren i matematik har naturligvis fokus på begreber og begrebsdannelse, og derfor skal der arbejdes med læsestrategier, som er fagspecifikke for matematik. Det er en særlig udfordring for lærerens fagforståelse.

Matematik og modaler:

til valg af diagram

a$ordances, dvs. deres evne til at kommunikere datamaterialet på bedste måde

Modal a"ordance:

visse ting og mindre til andre

sæ!es sammen, skaber det kompleks, kulturel betydning

hinanden Matematik med YouTube, Blogger m.fl.”Ord til billede”-deltagere med matematik har grebet opgaven meget forskelligt an. Flere har været optaget af at udføre digitale ”kladdehæ"er” til eleverne. Nogle har udviklet digitale matematikbøger (især på 5. årgang med upload til YouTube), mens andre har koblet Mindmeister med regneark og Blogger. Matematiklærere i indskoling og mellemtrin opre!er o"est en klasseblog, hvortil elevernes produkter uploades.

22

Mod en mere skabelses- orienteret undervisningDigitale medier og digitale tjenester kan give rum til innovative læringsmiljøer, kan tilbyde nye arbejdsfor-mer, hvor eleven er i centrum og samtidig lægge op til nye måder at arbejde fagligt på i skolen. En klasse på 24 elever skal ikke altid arbejde med det samme samtidig. Eleverne deles op i grupper, hvor de arbejder med forskellige emner og gør brug af forskellige digitale tjenester. Måske arbejder de også på forskellige tidspunkter og forskellige lokaliteter i løbet af skoledagen. Noget af arbejdet finder sted online og foregår ikke på skolen.

Læreren fungerer som igangsæ!er eller vejleder og bruger et minimum af undervisningstiden til oplæg og instruktion. Naturligvis tilpasset det enkelte klasse-trin og klassen. Fokus fly!es fra traditionelle vejled-ninger og manualer til mediepædagogisk inspiration, appetizers til selv at gå i gang med at eksperimente-re. Der kan med fordel arbejdes med visuelle appe-tizer’s i kort form, hvilket giver et overordnet blik på, hvad et digitalt værktøj kan bruges til. Ikke så meget en teknisk indføring, men nærmere en mediepæda-gogisk inspiration til selv at gå på opdagelse. Flere af de nye digitale online tjenester lægger direkte op til mere selvkørende aktiviteter. Eleverne træner brugerkompetencer, og tjenesterne kan o"e aktivere eleverne uden lærerens tilstedeværelse.

23

I projektet er der eksperimenteret med at bryde den forestilling om, at alle (elever og lærere) skal have de samme teknologier og tjenester til rådighed samtidig. Der skal gøres op med 1:1- tænkningen, hvor alle skal have én genstand til rådighed og helst den samme. Der er arbejdet med at udvikle en anden teknologi-tilgang, hvor der sæ!es fokus på, hvad forskellige teknologier og tjenester kan understø!e og udfordre i en praksis. Det er nemlig ikke så vigtigt, om der anvendes en pc, en Mac eller en iPad.

Det er derimod vitalt så vidt muligt at vælge tjenester og værktøjer, der kan fungere på forskellige plat-forme, og som dermed er så teknologiua#ængige som muligt. Der skal samtidig eksperimenteres med blandingsteknologier. For eksempel 5-7 computere, 5-7 iPads, 5-7 iPhones i en klasse - og dertil platfor-mua#ængige tjenester.

En ganske almindelig matematiktime i indskolingen kan organiseres således: 8 elever sidder ved en computer og øver færdigheds-kompentencer online med for eksempel skolemat.dk. 4 sidder med en matematikbog og løser opgaver. 4 andre lærer matematik gennem bevægelse ved hoppetabeller, skumterninger og gulvlommeregnere. De sidste 8 elever er to og to om en smartphone, tablet eller iPod. Ud fra mindmaps, udført i Mindmei-ster med emner omkring matematik, skabes små film, hvor eleverne optager, hvordan man løser forskellige matematiske udfordringer. Når den matematiske ud-fordring er optaget, uploades det til en privat kanal på YouTube eller SkoleTube. Læreren og eleverne samler videoerne på en skoleblog, hvor der skrives kom-mentarer og evalueres på det samlede materiale. I en lektion bruges max. 8 maskiner og 4 smartphones. Der by!es mellem aktiviteterne fra lektion til lektion.

Skabelses- kompetancer i

undervisningen

Analogundervisning

Bevægelse iundervisningen

Bruger -kompetancer i

undervisningen

24

Det giver et helt andet udsigtspunkt for matematik-undervisning og dermed en helt anden læring.

Det er en projekterfaring, at arbejdet med medier og digitale værktøjer i denne forbindelse udfordrer den traditionelle klasseundervisning. Læreren presses til at tænke i en anden organisering af undervisningen. Presset skaber måske først frustration og en følelse af mangel på styring, men e"erhånden som eleverne lærer at håndtere arbejdsformen, oplever læreren, at det slipper noget andet fri… undervisningen bliver så at sige sluppet løs.

Den meget faste klassestruktur brydes ned, og ele-vernes læring kommer i fokus. Undervisningen bliver mere værkstedsorienteret, og værkstederne understø!es af digitale værktøjer, der fremmer elevernes læring. Det betyder, at det er den (fag)didaktiske organisering og ikke teknologien, der bestemmer indholdet. Teknologien understø!er og fremmer elevernes læring. Det betyder, at læreren gennem eksperimenter udvikler det mediepædago-

giske håndværk og opnår erfaring i at vælge, hvilke teknologier og digitale værktøjer, der bedst under-stø!er undervisningens organisering.

Vi er samtidig optaget af at beny!e de digitale tjene-ster fra ”Ord til billede” i forbindelse med udvikling af nye evalueringsformer, der bedre belyser elevernes læreproces. Til det formål er nogle af de digitale værktøjer yderst velegnede. Når eleven f.eks. har embedded sin Mindmeister eller Prezi ind i Blogger, er der et kommentarfelt nedenunder, hvor elever og lærere har mulighed for at kommentere undervejs i processen. Den enkelte elev læser kommentaren i processen og har mulighed for at justere, evt. ændre noget i Mindmeister, hvilket med det samme slår igennem på bloggen (fordi de er embedded sammen). Her er tale om en ny form for videndeling og samti-dig en mere dynamisk og procesorienteret måde at evaluere på. Det er vores erfaring, at netop brugen af digitale værktøjer understø!er de!e.

25Udvalgte eksperimenter

26

Vidensdeling blandt kollegerTema: Faglig læsning og nye arbejdsmetoder med ”Ord til billede”-værktøjerne.

Mål:Vidensdeling og kompetenceudvikling ifm. faglig læsning og ”Ord til billede”-værktøjer.

Organisering og arbejde:På en 0.-6. klasses skole blev der holdt en pædago-gisk a"en under overskri"en ”Fra viden til handling, om faglig læsning samt ”Ord til billede”-værktøjer og arbejdsmetoder”. Der blev bl.a. sat fokus på før-, under- og e#er læse-strategier i alle fag og vist eksempler fra undervis-ningsministeriets publikation ”Læsning i fagene”. E"erfølgende blev der vist et eksempel på, hvordan faglig læsning i faget matematik kunne håndteres. De relevante digitale værktøjer og programmer til at understø!e elevernes læsestrategier blev præsente-ret. Værktøjerne blev opdelt e"er:

Mindmeister

Wordlenet

Prezi (fra 5. klasse) Photostory Tubestory Kidblog (fra 1.-2. klasse, et alternativ til at arbejde i Blogger)

Bage"er var der ”Hands on”, hvor arbejdet foregik i små faggrupper på 2-3 personer med de udvalgte

IT-værktøjer. A"enen slu!ede med et eksempel på faglig læsning i faget håndarbejde, en udstilling og intro til relevante materialer på skolen. Endelig en afrunding, der indeholdt spørgsmål som:

-lige undervisning?

team ?

Programmerne:Mindmeister, Wordlenet, Prezi samt Photostory og Kidblog

Links:h!p://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/

27

Mindmeister og matematikTema: Mindmeister i faget matematik.

Klassetrin:3.-4. klasse

Læringsmål:

matematiske begreber

til den faglige læsning i matematik

Organisering og arbejde: I en 3. klasse, hvor eleverne arbejder med brøker og sæ!er ”ord og billede” på deres mindmap, er fokus re!et mod elevernes hverdagssprog, det matemati-ske sprog samt forbindelser mellem disse.

Eleverne lærer en del af hinanden ved at se andres mindmaps, og den fælles opsamling med visning af udvalgte mindmaps bliver udgangspunkt for en positiv dialog om begreberne og beskrivelse af disse. Det skaber gode muligheder for udvikling af fælles begreber og gør det samtidig let for læreren at skabe et overblik over de enkelte elevers læring. Mindmeister er kendt og brugt af eleverne gennem ca. 1 år, så den tekniske kunnen er på plads.

Programmer:Mindmeister

Erfaringer:Lærer-elev-rollerne ændrer sig, når Mindmeister kommer i spil. Eleverne kan le!ere se, hvad de hver især er i gang med , hvorfor de o"e bliver inspireret af sidemanden frem for at søge hjælp hos læreren. For underviseren frigøres der mere tid til sparring og vejledning om produkternes indhold.

6 ud af 13

1 ud af 2

tæller og nævner

tællernævner

brøkker er nådet ud af nådet

32

12= 1 +

et brøk stykke kan være svert

brøker / brøkdele

Hvor stor en brøkdel er gule...

Hvor stor en brøkdel af personerne er store..

Mindmap om brøker i 3.klasse

28

Samfundsklasser i RenæssancenTema: Renæssancen

Klassetrin:5. klasse

Læringsmål:

digitalt medie

vilkår i Renæssancen

Organisering og forløb: I 4. klasse lærte eleverne at arbejde med Mindmei-ster og Wordlenet.Her i 5. klasse er fagene dansk, historie, drama og bil-ledkunst i spil i temaet om Renæssancen. Fra CFU er bestilt emnekasse med dragter fra denne periode, op-delt e"er borgernes stand i Renæssancen. Eleverne læser om perioden, iføres dragterne og fotograferes, hvore"er disse fotos indsæ!es i Mindmeister. Wordlenet bruges som associationsværktøj, hvor elevernes brainstorm indskrives og omdannes til skybillede.Projektet forberedes og gennemføres ved hjælp af den pædagogiske it-vejleder, læsevejleder og skole-bibliotekar. Lærerne bruger Cooperative learning og begrebet vismænd i forbindelse med ”Ord til billede”-arbejdsmetoderne.

I forløbet er hovedvægten lagt på de faglige læse-strategier, dernæst medier som nye redskaber. Der er arbejdet med læsestrategier som f.eks. spoletekster, to-kolonne-notat, ordkendskabskort. I klassen hæn-ger der et opslag for de strategier, eleverne har lært. Derved kan lærere, der træder ind se, hvad man kan forvente, at eleverne har arbejdet med. Når eleverne går ind på en digital side, har lærerne udleveret en opskri" på arbejdet. Dere"er bliver eleverne guidet rundt, så de ser alle mulighederne. Der arbejdes med begreber som forret, hovedret og menu på de digitale sider.Projektets varighed ca. 3 uger.

Programmer:Mindmeister, Wordlenet

Erfaringer:Eleverne bruger deres mediekompetencer fra fritiden og er hurtige til at tage værktøjerne til sig. Eleverne fylder en værktøjskasse med strategier, metakog-nitivt. Det er en udfordring at være opdateret på ændringer i programmer og på netværkets hastighed.

29

Kendte personer i historienTema: Kendte personer i historien/opdagelsesrejsende.Præsentationsværktøjer og læsning af fagtekster.

Klassetrin:5. klasse

Læringsmål:Læringsmål med udgangspunkt i udvikling af læse-forståelsesstrategier:

før læsningen sporer sig ind på tek-stens emne ved at skimme overskri"er, fotos og grafik

under læsningen følger med i, om de forstår indholdet, udarbejder forklaringer på nye ord samt tager notater

e#er læsningen bearbejder sto$et ved at omformulere og præsentere det på Prezi

Organisering og forløb: I fagene dansk, historie og natur/teknik på 5. klas-setrin arbejder eleverne med emnet, og de anvender ”Ord til billede”-værktøjerne.De to lærere, der introducerer forløbet med en Prezi, er henholdsvis læsevejleder/dansklærer og pædago-gisk IT-vejleder/matematiklærer. Arbejdet er organiseret som gruppearbejde med brug af logbog i Mindmeister, hvor eleverne brainstormer, nedskriver forundringspunkter og noter, planlægger, fordeler opgaver og dokumenterer. Det skri"lige produkt skal være en biografi og rejsebeskrivelse med grafisk udtryk i wordlenet og en historiequiz udført med opgaver som QR-koder.

Eleverne får udleveret valide informationer om det valgte emne, da fokus er på præsentationsværktøjer og den faglige læsning, ikke på kildekritik og informa-tionssøgning. Eleverne eksperimenterer med formen.

Programmer:Mindmeister, Prezi, Wordlenet samt QR-koder.

Erfaringer:Det er vanskeligt at kvalificere både form og indhold samtidig. Fremover skal fokus i højere grad lægges på det faglige indhold, mens den tekniske side e"erhånden vil være en naturlig del af det digitale penalhus.I et udviklingsperspektiv kan det anbefales, at:

i andre fag

30

Vores byTema: En reklamefilm om seværdigheder i Svendborg.

Klassetrin:5. klasse

Læringsmål:

digitale værktøjer

Organisering og forløb: Som udgangspunkt inddrages fagene dansk og matematik.Projektet afvikles over to fagdage.Ud fra temaet producerer eleverne små reklameind-slag/præsentationer, som giver et indblik i de forskel-lige seværdigheder, der findes i Svendborg.

Programmer:Mindmeister, Prezi og YouTube.Derudover iPads med bl.a. Keynotes, iMovie, og iPhoto.

Erfaringer:Programmerne er allerede kendt af eleverne og er en fast del af deres hverdag, hvilket le!er processen.Eksempel på video uploaded på YouTube:

h!p://youtu.be/RZ2oz1c_ufg

31

Tvillingerne, et filmforløbTema: Tvillingerne - fra abstrakt og tilfældig dramaturgi til bevidste valg og organisering ud fra hensigt med hovedkarakter. At arbejde med film i delprocesser med afgrænset læringsmål for at kvalificere særlige værktøjer og kompetencer hos eleverne.

Klassetrin:7.-10. klasse

Læringsmål:At eleven lærer at enhver filmfortælling er et udpluk fra virkelighedens kronologi, og at det er fortælleren selv, der udvælger de enkelte elementer samt den rækkefølge, de fortælles i.

Organisering og arbejde: Forløbet starter med en delt/fælles forløbsmappe med en overordnet beskrivelse af mål, indhold, pro-dukter og forløb, linksamling, rammesætning og krav til produkt med videre.

En lille kronologisk historie, opdelt med mellemrum i ”fortællebrikker”, klippes ud i enkeltstående papir-stykker, som eleverne here"er kan by!e rundt på.

Først vælger man en hovedkarakter og definerer, hvad man gerne vil fokusere på for denne person. Hovedkarakteren kan være den ene eller den anden tvilling eller konen. Alle tre kan vælges. Ud fra fokus vælger man dere"er en rækkefølge af elementerne.

Eleverne kopierer online-bidder fra teksten i deres Uni-Google-profil og indsæ!er den i bobler i et fælles Mindmeister-mindmap. De får på den måde en lang, personlig fortællerækkefølge af historiens elemen-ter, som de deler med resten af arbejdsgruppen. De kan here"er sammenligne hinandens valg og fortæl-lerækkefølge. Arbejdet er på den måde både analogt med overblik og klipning af elementerne og deres rækkefølge. Læringen ligger digitalt, når de deler fortællerækkefølgerne og har dialog om hinandens valg af rækkefølge via værktøjerne.

Programmer:Skoletubekanal, Mindmeister, YouTube

32

ArbejdsmarkedsugeTema: At blogge om og med lokale virksomheder.Bloggen brugt som dagbog og ved fremlæggelsen.

Klassetrin:8. klasse

Læringsmål:

-tarfunktion

Organisering og arbejde: Eleverne blogger om (og med) lokale virksomheder og bruger bloggen dels som dagbog, dels ved fremlæg-gelsen. Undervejs besøger eleverne hver sin virksom-hed, der e"erfølgende ser elevernes færdige blog.Før arbejdet med bloggen brainstormer og organise-rer alle elever deres virksomhedsprojekt i Mindmei-ster, et værktøj alle elever har erfaringer med.

Det tekniske omkring at arbejde med Blogger introduceres af den pædagogiske IT-vejleder (”Ord til billede”-deltager) på to timer. Eleverne lærer at etablere links, uploade indlæg og at embedde. Der-e"er bruger eleverne en time på at prøve forskellige funktioner af - og så kører det.

Programmer:Mindmeister, Blogger

Erfaringer:Lærerne beskrev e"erfølgende Blogger som et godt værktøj i forbindelse med undervisningsdif-ferentiering; eleverne arbejdede i eget tempo, i egen udviklingszone. Der kan sæ!es ind med kvalitetskrav bl.a. i forbindelse med brug af kommentarfeltet, hvor elever skal give respons til hinanden.

I forbindelse med projektet overvejede lærerne, hvorvidt eleverne havde svært ved overgangen fra emnearbejde til projektarbejde. Hvor emnearbejde o"est bliver reproduktion og copy-paste, vil brugen af digitale, visuelle værktøjer kunne hjælpe eleverne med at åbne de svære tekster op og at kunne finde andre veje ind i sto$et. Her ligner arbejdsgangen i højere grad den naturvidenskabelige arbejdsmetode, hvor det at undre sig og at opstille hypoteser er en del af f.eks. fysik/kemi-fagets metodik.

33

Logbog med BambuserTema: Digital logbog i projektugen.

Klassetrin:8.-9. klasse

Læringsmål:

brug af blogs, mindmaps og videooptagelse

Organisering og arbejde: Tanken bag brugen af programmerne er at udski"e logbogkladdehæ"et med en personlig digital logblog, hvor eleverne kan skrive blogindlæg, indsæ!e video-optagelser fra Bambuser samt indsæ!e mindmaps fra Mindmeister. Lærerne tilmelder sig elevernes blog og kan på den måde følge med i arbejdsprocessen i de enkelte

projektopgaver. Lærerne starter med at introducere eleverne for programmerne og viser dem, hvordan man indsæ!er videooptagelser fra Bambuser og mindmaps fra Mindmeister i Blogger. Eleverne opret-ter here"er den logblog, de skal bruge i projektugen. Mange elever vælger at lave en videologbog på deres blog, hvor de hver dag lægger videooptagelser fra Bambuser ind på bloggen.

Programmer:Bambuser, Blogger og Mindmeister som arbejdsredskaber til udarbejdelse af logbog.

Erfaringer:Blogger er med til at gøre logbogen til et arbejdsredskab og en integreret del af projektopgaven, ikke en demotiverende dokumentation for eleverne. Brugen af Bambuser gør arbejdsgangen meget nem for eleverne, da der ikke er nogen redigering, og indsæ!elsen af videofilerne i Blogger er enkel og overskuelig.

34

Projektopgaven i 9. klasseTema: Den obligatoriske projektopgave.

Klassetrin:9. årgang

Læringsmål:

til billede”-værktøjer- og arbejdsmetoder i den obligatoriske projektopgave

opdatering i fuldtekstsøgning

Organisering og arbejde:I løbet af 8. og 9. klasse opnåede eleverne erfaringer i at bruge de 6 værktøjer og den bredere palet. Fra e"eråret 2012 til januar-februar 2013 deltog eleverne i nogle repetitionskurser i brug af digitale værktøjer, informationssøgning og en gennemgang af projektopgaveforløbet med fokus på, hvordan de beny!er læringscentrets ressourcer.

Det faglige indhold tager afsæt i gennemgang af de fire niveauer af spørgsmål:

1. Videns- og dataspørgsmål: fakta/data/basisviden

2. Forklarings- og forståelsesspørgsmål: problemstillinger/sammenhænge

3. Holdnings-og vurderingsspørgsmål: holdninger/vurderinger

4. Handle- og løsningsspørgsmål: perspektivering, handling/løsninger

Programmer: Erfaringer fra 2011 viste, at over 90 % af præsenta-tionerne foregik vha. Power Points. I projektopgaveforløbet på 9. årgang i februar 2013 - viser en optælling på en skole, at de 62 elever har valgt følgende præsentations og – produktværktøjer:

Præsentationsværktøjer:

35

Produktværktøjer:

Erfaringer:Eleverne bruger hele den brede palet og finder selv de værktøjer, der er egnede til at fremme formidlingsmålet. Det drejer sig ikke om at have et utal af værktøjer, men at den enkelte elev og gruppe blandt et stort udvalg af værktøjer kan finde og vælge netop de værktøjer, der fremmer deres læring og mål. Dernæst skal eleverne fordybe sig i og kvalificere brugen af værktøjerne.Gennem det sidste års tid har eleverne desuden opøvet brugen af diverse andre hjælperedskaber, f.eks. Tikitoki (tidslinjer) og krydser selv mellem analog og digital tilgang. Mange elever har udført en elektronisk mindmap, og nogle grupper vælger desuden at have tegnede, analoge mindmaps hængt

op ved deres arbejdspladser. Kvalitetskravet til produkt og præsentation bevirker, at eleverne arbejder med et større videoredigeringsprogram (ikke-clouding), mens slutresultatet f.eks. uploades til YouTube. Der er stadig uløste problematikker omkring public/privat (se s. 42-43) især af hensyn til de personer, eleverne har været ude at interviewe på gaden.Elevmotivationen er stor, når arbejdet drejer sig om at designe præsentationer, mens informationssøgning, analyse og kildekritik stadig er svære størrelser. Brugen af digitale, visuelle værktøjer har sat mere struktur på opgaveforløbet.

9. klasses elev redigerer en videooptagelse om medieetik, inden det lægges i Prezi.

36

Visuelle digitale værktøjer

Mindmeister

Link til tjenesten: h!p://www.mindmeister.com

Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: Mindmeister er et analyseværktøj, der kan beny!es til brainstorming og organisering. Mindmappen er en måde at uddrage og fokusere på det væsentlige i en læst tekst og i den enkelte elevs/gruppens projek!anker. De!e værktøj skaber overblik såvel i forbindelse med ideudvikling som ved fremlæggelse.Mindmaps kan bruges i alle fag og til tværfaglige projekter. Programmet er tilgængeligt på smartphones, iPads og computer, men har forskellig funktionalitet og omfang alt e"er valg af teknologi.

Rent teknisk kan Mindmeister:

indsæ!es noter, ikoner og bilag med farver

den enkeltes bidrag kan ses

-rikfunktion/forskellige farver) til at genskabe en mindmap, hvis nogen kommer til at sle!e noget

-givelse af arbejdsplan

som løsning/facit

genererer en opgaveskrivning og PowerPoint

kan se og kommentere

Mindmeister har i marts 2013 opdateret muligheder for satelitlignende funktion ved grafisk gruppering af grene, bedre integration af Dropbox, Google drive, Evernote, nye styles, gruppeikoner med videre.

Målgruppe: 3. - 9. klasse, men også yngre elever kan anvende Mindmeister. Alternativt eller som supplement kan man tegne mindmaps f.eks. på A3-papir.

Forberedelse: Programmet er frit på Mindmeister.com eller under LÆR-IT med Uni-log-in.

37

Visuelle digitale værktøjerErfaringer med MindmeisterArbejdet med mindmapping tog afsæt i Kicko$-dagen d. 28.10.2011 med undervisning ved Kirsten Andersen fra Mnemosyne. Her blev viden om be-grebsdannelse og hukommelse vha. illustrationer og billeder koblet på værktøjet.

Alle skoler har i projektforløbet arbejdet med Mind-meister. Aktørerne begrunder programmets succes med følgende bemærkninger:

de yngste elever kan beny!e

og billedsiden

analoge (tegnede) som elektroniske mindmaps

begreber til egne ord og viden

-sering, strukturering, formidling og evaluering

-optagelser

og uformelt i fritidsliv/privatliv som personligt redskab

uden for undervisningsrummet

38

Wordlenet

Link til tjenesten: h!p://www.wordle.net

Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: Wordlenet er et redskab til at danne en ordsky som baseres på de hyppigst anvendte ord i de indsa!e sætninger (kvantitativt). Formålet er at fokusere på de ord, der kendetegner en given tekst. Det vil sige finde ord, der er væsent-lige og fremhæves (stadig med afsæt i kvantitet).Ved informationssøgning på interne!et kan dele af teksten på et link indsæ!es, og eleven kan spejle sin søgning ved at se, om de tydelige ord er aktuelle for den tekst, man søger, eller man kan få nye ideer/synonymer.Værktøjet har sin force i det visuelle udtryk og kom-parative funktion.Man kan enten skrive direkte i rammen, før der tryk-kes på GO, eller man kan copy-paste en tekst ind.

Et ordbillede kan behandles ved f.eks. at filtrere de mest anvendte danske ord fra samt bearbejde lay-outet. Antal ord kan indskrænkes, og ord kan e"erføl-gende 'ernes.

En klassisk øvelse er at sammenligne Barack Obamas indsæ!elsestale fra 20.01.2009 (dansk oversæt-telse f.eks. på DR. Nyheder) med George Bushs fra 20.01.2005

Målgruppe: Alle

Forberedelse: Når man har sat linket ind i URL’en, er man på (ingen konto eller kode).

Vær opmærksom på: Produktet gemmes enten frit tilgængeligt i ”skyen” eller på computeren. Wordlenet kan også bruges til at søge på andres ”skyer” i en fælles database.

Eksempel på brug af Wordlenet ved at indsæ"e og bearbejde tekst fra h"p://ordtilbillede.blogspot.dk

39

Erfaringer med WordlenetWordlenet er et af de værktøjer, der endnu ikke er brugt i samme omfang som for eksempel Mind-meister. I udskolingen har flere elever dog arbejdet komparativt med værktøjet i forbindelse med infor-mationssøgning og analyse, primært i projektopgave-sammenhæng.

Med opmærksomhed på før-, under- og e"erfasen kan Wordlenet bruges som:Før: Når eleven har fundet en fagtekst, f.eks. en hjemmesi-de, der skal undersøges nærmere, kan dele af teksten copy-pastes ind i wordlenet, hvilket er en måde at vi-sualisere søgningen på. Der dannes et visuelt billede af de ord, der o"est dukker op. Dere"er går eleven på jagt e"er ord, der kan bruges til nøgleord. Hvad er der på færde i teksten?Eleven aktiverer sin forforståelse.

Under:Komparativt redskab. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem to tekster, hentet digitalt? Der arbejdes også med opmærksomhed på de ord, der ikke er med i teksten. Dernæst vil det være naturligt at arbejde med Word-lenet sideløbende med en ordbog over synonymer. Der er arbejdet med følgende:

h!p://www.synonymordbog.dk/h!p://ordnet.dk/ddo/

E#er:Hvilke ord kunne, fra den oprindelige tekst, være af betydning, selvom de ikke kvantitativt dukker op i en wordle-optælling?Opmærksomhed på konteksten. Har vi en forventning om, at Barak Obamas indsæ!elsestale i 2009 inde-holder de samme ord som George W. Bush i 2005?

Bemærk: Ved fuldtekstsøgning gøres opmærksom på forskellen mellem emneord og nøgleord. Hvor em-neord beskriver indholdet, er nøgleord netop nøgler - det vil sige, at de åbner op for indholdet - og det er disse ord en søgemaskine, som Google trawler e"er og kun finder, hvis de som sagt står på siden.

40

Prezi

Link til tjenesten: h!p://www.prezi.com

Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: Prezi er en cloud-baseret, visuel præsentations-so"ware, der med zoome$ekt giver præsentationer mere liv og mulighed for non-linearitet. Det kan bruges til at skabe levende mindmaps. Der er mulighed for at embedde lyd, billeder og YouTube-video samt importere sine Power Point (transformere) til Prezi.Prezi kan bruges i alle fag og til tværfaglige projekter. I ”Ord til billede” uploades udelukkende elevernes egenproducerede fotos og film.

Programmet undergik en ret kra"ig ændring i novem-ber/december 2012. Fra at være et intuitivt, non-lineært arbejdsredskab, blev Prezi mere lineært, dog stadig med helikopter-funktion og zoome$ekt som kendetegn.

Målgruppe: 3. - 9. klassetrin

Forberedelse: Senest er Prezi komme under Lær-IT-konceptet så log-in foregår med Unilog-in.

Vær opmærksom på: Der er en problematik omkring konti på Prezi. Hvis man først har ha" en fri konto og siden går gennem LÆR-IT kan det konflikte (kontakt LÆR-IT).Bemærk at hvis man tilgår Prezi på prezi.com uden at opgradere, vil den udførte Prezi ligge frit tilgængeligt på interne!et (søgbar). Betaler man for en opgrade-ring, eller beny!er Prezi via LÆR-IT (Skole-program-mer) kan man vælge ”privat”.Problematik omkring hvilke linktyper, der kan embed-des i Prezi. Lige for tiden kan man udelukkende impor-tere YouTube-videoer og ikke andre filformater.

Hvor er det bedst at man gemmer sine produkter? Produkterne bliver automatisk gemt på personlig Prezi-platform i skyen. Produkterne kan downloades til egen pc og afvikles o(ine. Hvis der optræder video i præsentationen, skal præ-sentationen afvikles online. Med en skolekom-adresse får man gratis adgang til at kunne gemme sine projekter privat. Skal Prezien køre i sløjfe (som Power Point kan) er man nødt til at screenrecorde og uploade til f.eks. YouTube.

41

Erfaringer med PreziPrezi er, i lighed med Mindmeister, brugt af mange af eleverne. De har taget programmet til sig, hovedsage-ligt på mellemtrin og i overbygning til faglige frem-læggelser i alle fag. Det har flere steder afløst Power Point som det mest populære præsentationsværktøj.

”Ord til billede”s brug af bl.a. Prezi og Mindmeister har åbnet for bedre udny!else af hele SkoleTubepakken, når eleverne lærer at starte i SkoleTube med deres Uni-login.

Flere påpeger, at Prezi som et ikke-lineært værktøj, modsat Power Point, gør oplevelsen mere levende. Prezis styrke er, at det giver overblik med helikop-terfunktionen ved hjælp af zoome$ekt, - hvor Power Point har enkelthed ved indbygget linearitet.

Der påpeges også følgende problemer ved brug af Prezi:

skal kunne importere alle formater (fra elevernes mobil osv.)

bruge som selvinstruktion, hvis man ikke har over-været fremlæggelsen

Eleverne fortæller, at Prezi er intuitivt at arbejde med, for eksempel som brainstormingsværktøj, når de forskellige modaler skulle embeddes, samt at værktøjet giver et overblik og en helhedsfornem-melse, som ikke er tilgængelig i Power Point.

42

YouTube

Link til tjenesten: h!p://www.youtube.com

Mere end 100 millioner videoklip kan ses, og 65.000 uploades hver dag verden over. YouTube lever fuldt ud op til at være en del af de sociale mediers verden. Først og fremmest er det gratis.

Desuden kan brugeren på YouTube dele, lære og interagere med hinandens filmklip; udover at uploade og downloade film kan man også opre!e sin egen kanal, hvor filmklip kan bruges enten i o$entlig eller privat regi. YouTube foregår akkurat som Google-søgemaskine. Et ord eller en sætning tastes ind, hvore"er programmet søger e"er relevante filmklip. Associerede filmklip bliver samtidig vist i højre side af skærmen, så man har mulighed for at klikke videre, hvis den første søgning ikke giver ønsket resultat.

Der kan både uploades egne som andres produk-tioner, hvis der dog ikke er tale om copyright. Det er muligt at embedde filmklip ved at paste ind i Blogger, Prezi eller Mindmeister. YouTube kan også bruges som video-portfolio ved at opre!e en kanal til dag-bogskrivning.

Der er mulighed for at redigere, embedde (også med uddrag af helhed via kode) og at linke.

Målgruppe: Mellemtrin og udskoling, se under forberedelse.

Forberedelse:En god ide er at have en Gmail-konto, da brugeren ad den vej automatisk kan logge ind med sin Gmail-kode og samtidig får mulighed for at opre!e en YouTube kanal på h!p://www.youtube.comVær opmærksom på alderskravet 13 år, samt foræl-dretilladelser.Gmail-kontoen giver desuden adgang til at gemme sine produkter på den opre!ede kanal Vær opmærksom påDer er mulighed for at uploade produktet både public (o$entligt) og privat.Derfor bør det tjekkes, at eleverne kun har brugt tilladte film eller musik og har overholdt regler for god adfærd på ne!et, for eksempel med hensyn til brug af fotos af klassekammerater. I ”Ord til billede” arbejdes med elevers egne filmproduktioner.

Erfaringer med YouTube: I begyndelsen valgte vi YouTube til kommunikation, præsentation og produktion ud fra en formodning om, at den bruger eleverne i deres fritid. Det var tæ!ere på elevernes hverdag.Undervejs blev det klart for os, at der er store fordele i at arbejde på en mere lukket platform som Skole-Tube – ikke mindst af hensyn til yngre elever.Erfaringer i ”Ord til billede” viser, at eleverne antage-lig ikke oplever det skisma, der kunne være mellem

skolen og fritidens mediebrug. YouTube og Skole-Tube bruges parallelt i projektet, o"e a#ængig af elevernes alder.

YouTube er brugt til inspiration; et sted, hvor eleverne kan få forklaringer på mildest talt hvad som helst. Det er en god platform for ressourcesvage elever, fordi de kan se/høre forklaringer igen og igen. I ”Ord til billede” er YouTube o"e blevet anvendt, når videoer skulle fildeles eller embeddes til Blogger.

43

44

Bambuser

Link til tjenesten: h!p://www.bambuser.com

Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: Bambuser er et formidlingsværktøj, som gør det nemt at producere levende video, der here"er lagres online i skyen.

giver brugerne mulighed for hurtigt at sende, se og dele live-video via mobiltelefoner og computere

video til Facebook og Twi!er

projekter

-um, til at føre videodagbog under projektopgaven, producere egne liveoptagelser til TV-studie

vær dog opmærksom på kildekritik

Målgruppe:Fra 13 år, men lærere kan i stedet opre!e en fælles klassekanal, hvor klassens videodagbøger placeres.

Forberedelse: Man opre!er sit eget log-in. Det kan være et Uni-log-in. Husk at der skal streames direkte til kana-len, man kan ikke fly!e filer imellem kanalerne.

Hvor er det bedst at man gemmer sine produkter?Produkterne bliver automatisk gemt på elevens Bambuser-kanal i skyen. Husk ”privat” fra starten, hvis man ønsker det.

Vær opmærksom på: Eleven skal være 13 år for at have en Bambuser-konto.Tjenesten konverterer selv produktet om til det rigtige format.

Ophavsret: Der kan uploades både til en public og en privat plat-form (kanal).

Erfaringer fra aktørernes praksis:Skolerne har beny!et Bambuser til at dokumentere implementering af værktøjerne i elevernes undervis-ning. Bambuser er et middel til hurtig dokumentation uden redigering og beny!es hovedsagelig i logbog og dokumentationsfaser.

45

Blogger

Link til tjenesten: h!p://www.blogspot.com

Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: En blog er per definition en digital dagbog, en såkaldt weblog som indeholder mulighederne for at imple-mentere lyd, billede og video. I skolesammenhæng egner bloggen sig til produktion og formidling, samtidig med at man har mulighed for at dele viden og kan beny!e sig af de kommentarer, der må!e dukke op.

Bloggen kan bruges af alle og er gratis. Det er muligt at gøre indlæggene enten o$entlige eller private, dvs. at de ikke kan ses af andre end dem, der er inviteret. Bloggen skal løbende opdateres med nye indlæg, som samtidig kan kommenteres.

Blogger er yderst brugervenlig og samarbejder blandt andet med YouTube, så det er let at søge og finde relevante videoklip. Eleven kan designe og tilføje de gadgets, der er væsentlige for den enkelte, og disse kan 'ernes igen med et enkelt klip, hvis det er ønskeligt.

Blogger har en indbygget historik og kan embeddes via medieuploaderen. Når en bruger først er opre!et, kan der i øvrigt tilføjes alle de blogs, man har lyst til.Det kan være praktisk at uploade de filer, man vil be-ny!e på Blogger fra Dropbox. Det er nemt at arbejde med, og opdateringen slår straks igennem.

Målgruppe:Mellemtrinet og udskolingen.

Forberedelse: Man laver sit eget log-in. Gmail er et godt udgangs-punkt.

Vær opmærksom på: At der nogle tekniske problematikker omkring Blogger:

at kopi-paste, ikke vedhæ"e

Man kan anvende hjælpeprogrammer som:

(diasshow embeddes via denne)

konvertering)

Erfaringer med Blogger:Blogger har, sammen med Mindmeister og Prezi, været et succesprogram i ”Ord til billede”.Det er o"est brugt af elever i overbygningen, der selv har opre!et bloggen, mens mellemtrin- og indsko-lingselever har en læreropre!et blog, hvor læreren o"est lægger elevernes produkter op.Ved blogskrivning har flere lærere gjort opmærksom på den problematik, at det private rum og skolerum-met skal finde en balance, hvis eleven bruger sin egen private blog til skolearbejde. Hvor går grænsen mellem privat og intim, hvornår udleverer man sig selv? O"est løses de!e ved at skille skolearbejde og fritids-blogs ad. Flere bruger i stedet Google+ som har de samme funktionaliteter.

46

Bilag

Projektplan samt national vidensdeling om ”Ord til billede”

Mindmap-kursus 28.10.2011 med Kirsten Andersen, Mnemosyne Kursus – og Forlag

Projekt-år 128.10.2011 Kicko$-temadag

18.11.2011 Workshopdag

01.05.2012 Midtvejsevaluering

08.06.2012 CFU, 15-konsulentgruppe, v. Merete Skjødt Jørgensen

47

Projekt-år 222.08.2012 Kursus i multimodalitet, v. Bri!a Vejen, UCC

04.09.2012 Temadag

07.09.2012 Temadag

27.11.2012 Fyra"ensmøder for aktører

03.12.2012 Lederkompetencekursus v. Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen

Nov. 2012-marts 2013 Skolebesøg, 14 skoler v. Merete Skjødt Jørgensen

31.01.2013-01.02.2013 KL´s Skolerigsdag, v. Ole Christensen

14.03.2013 Formidlingsdag UVM, Nyborg, v. Lars Nissen og Merete Skjødt Jørgensen

02.05.2013 Forskningens døgn, v. Ole Christensen

24.06.2013 Evaluering & nyt udsigtspunkt

48

Oversigt over projekter hovedsalig fra projektår 2

����� ������ ��� ������ �� �����������������)&,-��%)&���

D:�%&:��

��8�'�-� #(�'�#,-�+8��+�2#8�).�.��8���1()-�,8�# )/#�8�#�")-):�

=�)+�,��1=�,)'�,'3�+�%&�'�#(�,&�!>*+4,�(-�-#)(�+�

� �� �� � ���"+,��%)&����

F:�%&:� � �-� #(�'�#,-�+8� )/#�'�%�+8�

(()/�-#)(,.!��)'��+%#-�%-.+8����;')��&��)!�)!�'�����'�.,�+�

� �� �� ��'�.,�+8��&)!!�+�

�*+�--���(��#!#-�&�'�-�'�-#%�)!�-#&�D:�%&:�

�,-�+���1����

D:IE:�%&:� ��8�"#� #(�'�#,-�+8��+�2#�

�4&&�,,%���+9���&�-#)(�+�#'�&&�'��&�/�+�#����-)�%&�,,�-+#(�

� �� �� �� ���-)%%��4%;,%)&�(�

E:�%&:� $�'8����

#(�'�#,-�+8��)+�&�(�-�

��#�&#,�+#(!,.!�:��-)*�,*#&��� �'���

��� �� �� �� ��,,5;,%)&�(� �)&&�!�+� �� �+�2#8� �)+%,")*,� )+�%)&&�!�+��� C:;E:�%&:� �� �%)&��&)!8�

#(�'�#,-�+8��+�2#8��#0�

��#�*#&)-�+8� ��#�,-)%%�(�

�3,#(!�,%)&�(���>���

G:��� #8���8�%+8�-18���' :�

#(�'�#,-�+8��&)!!�+�

�+)$�%-�+��$��9�= ���#&��(�#�+1!!�(=>A:/�+��(,%+#!�

� �� � � ���3,#(!�,%)&�(���>���

D:�%&:� ��8�"#8��+�'���

#(�'�#,-�+8��+�2#�

��' .(�,%&�,,�+�#���(4,,�(��(�

� �� �� � ��%3+.*��%)&�����

H:�%&:� �&&�� ���8��#%#-)%#8��%)&��&)!�

H:�3+!�(!9���(�)�&#!�-)+#,%��*+)$�%-)*!�/��'������;/4+%-5$�+�)!��+��$�,'�-)��+�

� B:�%&:� '�-� #(�'�#,-�+8�+�!(��+%�

�+)$�%-��+� #%8�'���,4+&#!� )%.,�*3�'�-�'�-#%�,)'��#'�(,#)(�

��(-2�.,'#(����%)&�����

D:��� ��8�'�8��>��

#(�'�#,-�+8��#%#-)%#8��%)&��.��8�

��-.+/#��(,%��,'�+�-)(�'��� &�+��,%)&�+,���&-�!�&,�:� #(�'�*�)/�+� )+&5��-:�

� E:���� ��8�(�-.+ �!�

�+�2#8� #(�'�#,-�+8��%)&��.��8��%)&��&)!�

E:���)!�E:�8�D@��&�/�+8�C�&4+�+��

��,-�+'�+%;,%)&�(�

B:����� ���� �)��(#'�-�� �+)$�%-�'����(#'�-#)( #&'�

� � E:�%&:� ���� )/#�'�%�+8��%)&��&)!�

�+)$�%-9���#-AC8� #&'�*3�')�#&�(�.*&)���,�*3��%)&��.����

�� G:�%&:� ��8�,�'�� �&)!!�+8� #(�'�#,-�+�

�+��$�,'�+%��,*+)$�%-�':�&)%�&��/#+%,)'"���+�

�1'�+%,%)&�(����

F:;H�%&:� ��� #(�'�#,-�+8���&)!!�+8�

��������������:�/)+��(��#�+�!�+�&4+#(!,��(-+�-�-#&�

�

�).�.��� ��((�&,�(�� ��(�,%)&�%.&-.+�#��(�(1�)+!�(#,�-#)(�'���/4!-�*3�.(!��)!�'��#�+<��))%-+�#&�+,8��/#&&#(!�+(�8��-� #&' )+&5��

� � � � ���,-+���%)&�����

E:�%&:� �������

�+�2#8� #(�'�#,-�+�

�4,� �,-#/�&8�%�(�,%���-#&�-�%,--1*�+�#� �!-�%,-�+�

� E:�%&:� �%)&�-.��/4+%-:� �/�(��)+!�?�'#(��1��".+5��%)&����

E:�%&:� ��8�"#8��'�-���

�))!&���)�,�#�))%8���.**�-���&&8�+�!(��+%�': &:�

#���&�&��+*+)$�%-��)&&�!�/�$&��(#(!�

� A:�%&:� ���� # )/#�� �+)&��-�'���/����%)&�� C:�3+!:� ��8��>�� #(�'�#,-�+� �4+#(!,��(-+�-�)!� �!-�%,-�+���� D:�3+!:� ��8��>�� #(�'�#,-�+8�

�+�2#8��%)&��.���

�4+#(!,��(-+�-�)!�*+)$�%-�+��$���)!��&�/�+,��!(��/4+%-5$�+�

�+%#&�,%)&�(� D:�%&:� ��� #(�'�#,-�+� =�5&/�&)',-=�� ����#&#���%�(���>����� �� �� �+�2#� �5+;.(��+;� -�+��+%#&�,%)&�(���>����

D:�%&:� ��8�"#8���>��

#(�'�#,-�+8��+�2#8��)+�&��

��'�9���(�-��*�+,)(�+�#�"#,-)+#�(�

� �� �� ��8���� ��

49

����� ������ ��� ������ �� �����������������)&,-��%)&���

D:�%&:��

��8�'�-� #(�'�#,-�+8��+�2#8�).�.��8���1()-�,8�# )/#�8�#�")-):�

=�)+�,��1=�,)'�,'3�+�%&�'�#(�,&�!>*+4,�(-�-#)(�+�

� �� �� � ���"+,��%)&����

F:�%&:� � �-� #(�'�#,-�+8� )/#�'�%�+8�

(()/�-#)(,.!��)'��+%#-�%-.+8����;')��&��)!�)!�'�����'�.,�+�

� �� �� ��'�.,�+8��&)!!�+�

�*+�--���(��#!#-�&�'�-�'�-#%�)!�-#&�D:�%&:�

�,-�+���1����

D:IE:�%&:� ��8�"#� #(�'�#,-�+8��+�2#�

�4&&�,,%���+9���&�-#)(�+�#'�&&�'��&�/�+�#����-)�%&�,,�-+#(�

� �� �� �� ���-)%%��4%;,%)&�(�

E:�%&:� $�'8����

#(�'�#,-�+8��)+�&�(�-�

��#�&#,�+#(!,.!�:��-)*�,*#&��� �'���

��� �� �� �� ��,,5;,%)&�(� �)&&�!�+� �� �+�2#8� �)+%,")*,� )+�%)&&�!�+��� C:;E:�%&:� �� �%)&��&)!8�

#(�'�#,-�+8��+�2#8��#0�

��#�*#&)-�+8� ��#�,-)%%�(�

�3,#(!�,%)&�(���>���

G:��� #8���8�%+8�-18���' :�

#(�'�#,-�+8��&)!!�+�

�+)$�%-�+��$��9�= ���#&��(�#�+1!!�(=>A:/�+��(,%+#!�

� �� � � ���3,#(!�,%)&�(���>���

D:�%&:� ��8�"#8��+�'���

#(�'�#,-�+8��+�2#�

��' .(�,%&�,,�+�#���(4,,�(��(�

� �� �� � ��%3+.*��%)&�����

H:�%&:� �&&�� ���8��#%#-)%#8��%)&��&)!�

H:�3+!�(!9���(�)�&#!�-)+#,%��*+)$�%-)*!�/��'������;/4+%-5$�+�)!��+��$�,'�-)��+�

� B:�%&:� '�-� #(�'�#,-�+8�+�!(��+%�

�+)$�%-��+� #%8�'���,4+&#!� )%.,�*3�'�-�'�-#%�,)'��#'�(,#)(�

��(-2�.,'#(����%)&�����

D:��� ��8�'�8��>��

#(�'�#,-�+8��#%#-)%#8��%)&��.��8�

��-.+/#��(,%��,'�+�-)(�'��� &�+��,%)&�+,���&-�!�&,�:� #(�'�*�)/�+� )+&5��-:�

� E:���� ��8�(�-.+ �!�

�+�2#8� #(�'�#,-�+8��%)&��.��8��%)&��&)!�

E:���)!�E:�8�D@��&�/�+8�C�&4+�+��

��,-�+'�+%;,%)&�(�

B:����� ���� �)��(#'�-�� �+)$�%-�'����(#'�-#)( #&'�

� � E:�%&:� ���� )/#�'�%�+8��%)&��&)!�

�+)$�%-9���#-AC8� #&'�*3�')�#&�(�.*&)���,�*3��%)&��.����

�� G:�%&:� ��8�,�'�� �&)!!�+8� #(�'�#,-�+�

�+��$�,'�+%��,*+)$�%-�':�&)%�&��/#+%,)'"���+�

�1'�+%,%)&�(����

F:;H�%&:� ��� #(�'�#,-�+8���&)!!�+8�

��������������:�/)+��(��#�+�!�+�&4+#(!,��(-+�-�-#&�

�

�).�.��� ��((�&,�(�� ��(�,%)&�%.&-.+�#��(�(1�)+!�(#,�-#)(�'���/4!-�*3�.(!��)!�'��#�+<��))%-+�#&�+,8��/#&&#(!�+(�8��-� #&' )+&5��

� � � � ���,-+���%)&�����

E:�%&:� �������

�+�2#8� #(�'�#,-�+�

�4,� �,-#/�&8�%�(�,%���-#&�-�%,--1*�+�#� �!-�%,-�+�

� E:�%&:� �%)&�-.��/4+%-:� �/�(��)+!�?�'#(��1��".+5��%)&����

E:�%&:� ��8�"#8��'�-���

�))!&���)�,�#�))%8���.**�-���&&8�+�!(��+%�': &:�

#���&�&��+*+)$�%-��)&&�!�/�$&��(#(!�

� A:�%&:� ���� # )/#�� �+)&��-�'���/����%)&�� C:�3+!:� ��8��>�� #(�'�#,-�+� �4+#(!,��(-+�-�)!� �!-�%,-�+���� D:�3+!:� ��8��>�� #(�'�#,-�+8�

�+�2#8��%)&��.���

�4+#(!,��(-+�-�)!�*+)$�%-�+��$���)!��&�/�+,��!(��/4+%-5$�+�

�+%#&�,%)&�(� D:�%&:� ��� #(�'�#,-�+� =�5&/�&)',-=�� ����#&#���%�(���>����� �� �� �+�2#� �5+;.(��+;� -�+��+%#&�,%)&�(���>����

D:�%&:� ��8�"#8���>��

#(�'�#,-�+8��+�2#8��)+�&��

��'�9���(�-��*�+,)(�+�#�"#,-)+#�(�

� �� �� ��8���� ��

� UY�

���������������� ����������������������� ������6��� ��� �$(%�� �%�++�� �� � �2*$,3#�*� ��&��4�"'�!(%��

!��,)01��(,)"��

VC�()C��

��@�*�1� �&+!*"&01"/@��/"7&@�,2�2�"@��"6+,1"0@�&�,3&"@�,$�&�%,1,C�

I�,/"0��6I�0,*�0*8�/"()�*"&+!0)�$J-/90"+1�1&,+"/�

� �� �� � ���%/0��(,)"� XC�()C� ���1� �&+!*"&01"/@�

�,3&"*�("/@�++,3�1&,+02$"�,*��/(&1"(12/@���E*,!")�

�� �� �� ��*�20"/@��),$$"/�

�-/"11"�"+�!&$&1�)�*�1"*�1&(�,$�1&)�VC�()C�

�01"/���6����

VC\WC�()C� ��@�%&� �&+!*"&01"/@��/"7&�

�9))"00(��"/B��")�1&,+"/�&*"))"*�")"3"/�&�!"�1,�()�00"1/&+�

� �� �� �� ���1,(("�9(E0(,)"+�

WC�()C� �'"*@�!��

��&+!*"&01"/@��,/!)"+"1�

�"!&�)&0"/&+$02$"C��1,-�0-&)!��#�*�!�

��� �� �� �� ��00;E0(,)"+� �,))"$"/� �� �/"7&@� �,/(0%,-0�#,/�(,))"$"/��� UCEWC�()C� �� �(,)"�),$@�

�&+!*"&01"/@��/"7&@��&5�

�"!&"-&),1"/@��"!&"01,(("+�

�80&+$"0(,)"+���J���

YC��� &@�!�@�(/@�16@�0�*�

�&+!*"&01"/@��),$$"/�

�/,'"(1�/�"'!"B�I�"!�&)!"+�&�/6$$"+IJSC3"/!"+0(/&$�

� �� � � ���80&+$"0(,)"+���J ��

VC�()C� ��@�%&@�!/�*���

�&+!*"&01"/@��/"7&�

��*#2+!0()�00"/�&��"+900�+ "+�

� �� �� � ��(8/2-��(,)"����

ZC�()C� �))"� ���@��&(&1,(&@��(,)"�),$�

ZC�8/$�+$B��"+�,�)&$�1,/&0("�-/,'"(1,-$�3"�*"!����E39/(1;'"/�,$��/�"'!0*"1,!"/�

� TC�()C� *�1� �&+!*"&01"/@�/"$+"�/(�

�/,'"(1��/�#&(@�*"!�09/)&$�#,(20�-8�*�1"*�1&(�0,*�!&*"+0&,+�

��+17�20*&+!"��(,)"����

VC��� ��@�*�@��J��

�&+!*"&01"/@��&(&1,(&@��(,)"�2�"@�

��12/3&!"+0(��0*�/�1,+�*"!�#)"/"�0(,)"/0�!")1�$")0"C��&+!*�-�,3"/�#,/);�"1C�

� WC���� ��@�+�12/#�$�

�/"7&@��&+!*"&01"/@��(,)"�2�"@��(,)"�),$�

WC���,$�WC�@�VQ�")"3"/@�U�)9/"/"�

�"01"/*�/(E0(,)"+�

TC����� ���� �,��+&*�1"� �/,'"(1�*"!��+&*�1&,+#&)*�

��� WC�()C� ���� �,3&"*�("/@��(,)"�),$�

�/,'"(1B��!&1SU@�#&)*�-8�*,�&)"+�2-),�!"0�-8��(,)"�2�"��

� UZ�

� ��� YC�()C� ��@�0�*�� �),$$"/@��&+!*"&01"/�

�/�"'!0*�/("!0-/,'"(1�*C�),(�)"�3&/(0,*%"!"/�

�6*�/(0(,)"+����

XCEZ�()C� ��� �&+!*"&01"/@���),$$"/@��,2�2�"�

�� �������� ��C��,,(1/�&)"/0@�#&)*�3,/!�+��&!/�$"/�)9/&+$0 "+1/"1�1&)�!�++")0"+��#�"+�0(,)"(2)12/�&�"+�+6�,/$�+&0�1&,+�*"!�39$1�-8�2+$"�,$�*"!&"/F�

� � � � ��"01/"��(,)"����

WC�()C� �������

�/"7&@��&+!*"&01"/�

90"#"01&3�)@�("+!0(���1&)�1"(0116-"/�&�#�$1"(01"/�

� WC�()C� �(,)"12�"39/(1C� �3"+!�,/$�K�*&+��6��%2/;��(,)"���

WC�()C� ��@�%&@��*�1���

�,,$)"��, 0�&�,,(@���2--"1���))@�/"$+"�/(�*C#)C�

�&!!")�)!"/-/,'"(1�

� SC�()C� ���� �,3&"� �/,)!"1"*���3"!��(,)"� UC�8/$C� ��@��J�� �&+!*"&01"/� 9/&+$0 "+1/"1�,$�#�$1"(01"/���� VC�8/$C� ��@��J�� �&+!*"&01"/@�

�/"7&@��(,)"�2�"�

9/&+$0 "+1/"1�,$�-/,'"(1�/�"'!"�,$�")"3"/0�"$+"�39/(1;'"/�

�/(&)!0(,)"+� VC�()C� ��� �&+!*"&01"/� I�;)3�),*01I��#��" &)&"��("+���J����� �� �� �/"7&� �;/E2+!"/E"#1"/��/(&)!0(,)"+���J����

VC�()C� ��@�%&@���J��

�&+!*"&01"/@��/"7&@��,/!)"�

�"*�B��"+!1"�-"/0,+"/�&�%&01,/&"+�

� �� �� ��@���� ��

50

DeltagerneDe kommunale skoler i Svendborg deltager med 3 - 7 vejledere fra alle matrikler. Desuden deltager de tre privat - og friskoler Haahrs Skole, Ida Holst Skole og Øster Åby Friskole med 2 vejledere/lærere fra hver skole.

0.-6.kl. Tved Skole 3

0.-6.kl. Vestre Skole 3

0.-6.kl. Thurø Skole 3

0.-6.kl. Ørkildskolen 6

0.-9.kl. Vestermarkskolen 6

0.-9.kl. Issø-skolen 6

0.-9.kl. Skårup Skole 6

0.-9.kl. Stokkebækskolen 6

0.-9.kl. Rantzausminde Skole 6

0.-9.kl. Tåsingeskolen 6

6.-10.kl. Nymarkskolen 7

Privat/Friskolerne

0.-9.kl. Ida Holst 2

0.-9.kl. Haahrs Skole 2

0.-9.kl. Øster Åby Friskole 2

Klassetrin Folkeskolerne/matrikler Deltagere

51

Yderligere oplysningerStyregruppen:Merete Skjødt Jørgensen Projektleder, læringsvejleder Skårup Skole Lars Nissen Medievejleder, Rantzausminde SkoleOle Christensen Følgeforsker, lektor UCC

Sparringsgruppen:Michael Raunholst Læringsvejleder, Rantzausminde SkoleBirgit Hejbøl Læsevejleder, Ørkildskolen/ByenMorten Andersen Matematikvejleder, Skårup Skole

Konsulentgruppen i Svendborg:Ulla Dall Skole og dagtilbudDorte Thue-Hansen PPR

Skoleledere/ledelsesrepræsentanter:Fra de deltagende skoler (se s. 50)

Økonomisk ansvarlig Helle Hansen Skolechef, Svendborg Kommune

Kontakt:Merete Skjødt Jørgensen, projektleder mereteskjodt@gmail.comLars Nissen, Rantzausminde skole u2nissen@gmail.comOle Christensen, UCC oc@ucc.dk

svb 2906