Organist org nr. 6, juni 2016

N r . 6 J U N I 2 0 1 6 1 5 . å r g a n g

M e d l e m s b l a d f o r O r g a n i s t f o r e n i n g e n

Organist.org

AFSKED MED FORMANDEN SIDE 2 & 6

NY RAPPORT OM KIRKEMUSIKSKOLERNE

SIDE 12

MANGE SPÆNDENDE BOGUDGIVELSER

SIDE 20

2 Organist.org 6/2016

PRÆLUDIUM

Af Anders Thorup

POSTLUDIUM

Så blev det alligevel slut. Jeg havde for længe siden besluttet at trække mig fra formands- og bestyrelsesarbejdet i Organistforeningen, når min treårs valgperiode udløb ved generalforsamlingen i 2017 og også bekendtgjort dette – i hvert fald i en snævrere kreds. Men sådan skulle det ikke være. Hel-bredet ville det anderledes. Ved mandagens generalforsamling i Her-ning har jeg trukket mig fra posten, og bestyrelsen konstituerer sig med den hidtidige næstformand, Henriette Hoppe, som ny formand. Den post, som hun de facto har beklædt på forbilledlig vis siden min sygemelding kort før jul. Når jeg om nogle år kan se tilbage på mit arbejdsliv, blev det jo til en betragtelig andel, der blev lagt i FPO/Organistforeningen. 20 år i be-styrelsen og heraf de 11 som formand betyder selvfølgelig, at forenin-gen har fyldt meget i både liv og tanker. Det er derfor heller ikke let at sige farvel, hvilket jeg vil gøre med stort vemod. Men også med stor glæde tænke tilbage på årene, som har budt på utallige store og spæn-dende oplevelser og først og fremmest givet mulighed for at møde et utal af interessante og inspirerende mennesker. Jeg tænker her ikke mindst på de af vore egne medlemmer, der har valgt at yde en ind-sats for fællesskabet som bestyrelsesmedlem eller som tillidsrepræ-sentant. Men også på alle de bekendtskaber, jeg har gjort i andre fag-foreninger, i andre faglige og administrative organer og i mødet med vore nordiske kollegaer. Vigtigt for en formand er naturligvis forbindelsen til alle forenin-gens medlemmer. Her har vi haft en vigtig ansigt-til-ansigt mulighed ved vort årsmøde (der jo paradoksalt nok er noget indskrænket i år). En anden vigtig kommunikationskanal er det blad, som du nu sidder med. Jeg har gennem årene skrevet godt over hundrede indlæg til bla-det. De leste selvfølgelig Præludier som dette, men også alt muligt an-det. Og denne kommunikation er ikke nær så énvejs, som man skulle tro. Jeg har forbavsende ofte modtaget små bemærkninger, kommen-tarer og hilsner fra jer, affødt af noget, jeg har skrevet. Det har virke-lig varmet med alle disse små livstegn ude fra den virkelige verden. Bliv ved med det. Jeg er sikker på, at min efterfølger også vil sætte pris på det.(Fortsættes side 4)

Organist.org 6/2016 3

INDHOLD OG KOLOFON

Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange

årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk,

Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: [email protected]

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: [email protected] (normalt)

senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafi ske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN Organistforeningens netop afgåede formand, Anders Thorup, på altanen i hans hjem på Bregnevej i

Nakskov.

Foto: Ingrid Riis, ingridfotografi .dk www.organist.org

FRA BESTYRELSEN

RAPPORTERLæs i dette nummer blandt an-det om et menighedsråd, som har fået en bod for lere overens-komstbrud, og om en ny rapport om af kirkemusikskolerne.

SALMEBOGSTILLÆGVi anmelder det nye salmebogs-tillæg ”100 Salmer” fra forlaget Eksistensen, hvorefter vi omtaler en række spændende og aktuelle bogudgivelser.

ÉN ORGANIST SØGESEn deltidsstilling som organist ved Thorsager, Bregnet (billedet) og Feldballe Kirker på Syddjurs-land er ledig fra den 1. august el-ler senere.

GRAMEXHenrik Strøm er Organistfor-eningens repræsentant i DOKS’ Gramex-udvalg. De kollektive mid-ler, som udvalget fordeler, kan også søges af Organistforeningens medlemmer, fortæller han.

NYHEDER

FARVEL TIL ANDERSI anledning af, at Anders Tho-rup efter 11 år træder ned af for-mandsstolen, har Organist.org talt med den ihærdige og a hold-te eksformand.

STILLINGERUDGIVELSER

INTERVIEW

SIDE 18 SIDE 34

SIDE 10SIDE 6 SIDE 16

DEBAT

GEOFLEKS/ØKONOMIJens Erik Rasmussen skriver et indlæg, hvor han kobler sine foreløbige erfaringer med geo-gra isk leksibilitet sammen med vikarsatser. Desuden et nyt ind-læg fra Jesper Fink-Jensen.

SIDE 24

Foto

: Cla

ude

Dav

id/W

ikim

edia

Com

mon

s


PRÆLUDIUM

(Fortsat fra side 2)

Så blev det alligevel ikke helt slut. Jeg har altid haft den holdning, at når man trak sig fra en ledende stilling, så burde man forlade ledelsen for ikke at hænge over efter-følgerens skulder og blande sig uberettiget. Når jeg så alligevel bliver siddende i bestyrelsen endnu et år, er det absolut ikke på eget initia-tiv, men på opfordring af den øvrige bestyrelse og begrundet i proble-merne med overhovedet at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer. Så det næste år er jeg ham den gamle ovre i hjørnet, der sider og mumler om, hvordan vi plejer at gøre. En in aftægtspost, som jeg med glæde og ydmyghed vil påtage mig i ét år. Men så er det også helt slut.

Forhenværende formand – kommende fuldtidsorganistAnders Thorup

OBS: Kom til reception og sig tak til Anders – se modsatte side!

KIRKEMUSIKKENS DAG16. JUNI 2016 KL. 10-21

Kristian Olesen

Katrine I. Kristiansen

Inge Marstal

Signe Malene Berg

Sted: Emmaus – Galleri og Kursuscenter, Haslev

Emner & MedvirkendeSalmesang og kirkesangbog – Inge Marstal og Rasmus NøjgaardNatkirke – Signe Malene BergOrgler og orgelspil – Kristian Olesen, Poul Skjølstrup,

Peter Arendt og Ole BrinthDe unge og orglet – Katrine Immerkjær Kristiansen

Pris: kr. 725,- inkl. mad og koncert

Arrangør: Sjællands Kirkemusikskole i samarbejde med Dansk Kirkemusiker Forening, Organistforeningen og DOKS

Tilmelding: Senest den 12. juni med navn, adresse, mail,telefon og ansættelsessted til Emmaus Galleri og Kursuscenterpå [email protected]

Mere Information: www.kirkemusikskole.dk

RECEPTION

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle I www.Organis oreningen.dk

Med venlig hilsen

Organis oreningens formand,Anders Thorup

har e er 20 år som medlemaf foreningens bestyrelse,heraf 8 som næs ormand

og 11 år som formand,valgt at overlade posten

som formand l nye kræ er.

Organis oreningen invitereri den forbindelse venner,

kolleger og samarbejdspartnere l recep on.

Recep onen holdes onsdag den 8. juni 2016 kl. 13-15

på Vartov, Farvergade 27, 1463 København K (opgang H, lokale ”Kredsen”)


For Organistforeningens formand siden 2005, Anders Thorup, har det faglige or-ganisationsarbejde været en gave. Nu trækker han sig dog tilbage fra topposten og ser frem til at blive organist på fuld tid igen.

Tekst: Elisabeth Lykke NielsenFoto: Ingrid Riis

Måske ligger det i generne eller opdragelsen. Begge Anders Thorups brødre er tillidsmænd, og selv har han også altid haft den holdning, at han gerne vil bidrage til fællesskabet. Men han indrømmer, at det med pligtfølelsen ret hurtigt gjorde plads for noget andet, efter at

han i 1996 blev valgt ind i Organistforenin-gens bestyrelse: Iveren efter at påvirke vigti-ge beslutninger og selv lære mere. Det var efter at have været tillidsmand i blot et år, at Anders Thorup i 1996 blev valgt ind i Organistforeningens bestyrelse. ”Det er en principiel og politisk holdning hos mig – det med, at man engagerer sig. Så det startede altså som en forpligtelse, men si-den har jeg fundet ud af, at bestyrelsesarbej-det gav mig selv en hel masse,” fortæller An-ders Thorup. Når man arbejder med at undersøge andre menneskers arbejdsbetingelser, bliver man også klogere på sine egne, og derfor tøvede han ikke med at lade sig opstille til næstfor-

ELLEVE TRAVLE, LÆRERIGE OG GIVENDE ÅR

INTERVIEW

Ved arbejdsbordet på førstesalen her i sit hjem i Nakskovhar Anders Thorup tilbragt utallige timer til gavn for Organistforeningens medlemmer.


INTERVIEW

mand, da der blev rykket rundt på pladser-ne om bordet i Organistforeningen allerede i 1997. Og da den tidligere formand, Egon Mor-tensen, i 2005 valgte at stoppe efter 22 år på posten, var Anders Thorup også klar til at prø-ve kræfter med formandshvervet. ”Det interessante ved bestyrelsesarbej-det er, at man får indsigt, viden og en helt an-den horisont, end når man sidder på sin øde ø hjemme på pulpituret,” siger Anders Thorup og tilføjer:”I mine første år som formand var lærings-kurven meget stejl, for der lå mange store op-gaver og ventede på os,” da jeg tiltrådte.

DEN FØRSTE OVERENSKOMST

På daværende tidspunkt havde kirkeministe-riet besluttet, at man ville ophæve tjeneste-mandsordningen og fremover kun ansætte organister på overenskomstvilkår. ”Hagen ved det var, at vi slet ikke havde en overenskomst, så situationen var helt ny på begge sider af bordet,” fortæller Anders Tho-rup. Arbejdet med overenskomsten kom til at tage et par år, og indbefattede talrige møder i ministeriet, hvor også forhandlere og kon-sulenter fra DOKS deltog. De to fagforeninger havde allerede dengang et tæt samarbejde og kom begge velforberedte til forhandlingsbor-det. ”Vores medlemmer efterspurgte en bedre adskillelse af arbejde og fritid, så vi ik skruet noget sammen, der regulerer vores arbejds-tid: For eksempel en fem dages arbejdsuge og et sæt arbejdstidsregler,” fortsætter han. Hvorvidt resultatet var tilfredsstillende, har han stadig svært ved at svare entydigt på. ”Selve det, at vi ik en overenskomst, var et fremskridt. Men da vi ikke havde noget at

sammenligne med, er det svært at sige, om vi kunne have opnået mere, end vi gjorde. Tidli-gere var der faste lønrammer – et på samme tid trygt og rigidt system, som nu blev a løst af et lønsystem med kvali ikations- og funk-tionstillæg, så lønnen bedre afspejler indsat-sen,” sammenfatter Anders Thorup.

SYMPOSIUM I DANMARK

En anden vigtig milepæl i bestyrelsesarbej-det var Nordisk Kirkemusiksymposium, som blev a holdt i Danmark i 2004. Med over 1000 deltagere fra de fem nordiske lande var det et arrangement, der stillede store musikalske, logistiske og praktiske krav, husker Anders Thorup. ”Jeg kom med i den arbejdsgruppe, der fra 2000 forberedte symposiet, som løb af sta-blen i Aarhus i 2004, og jeg tør godt sige, at der er tusind gange lere småting at tage høj-

En tidligere organistformand ved sit klaver. Til daglig er det især kirkegængerne i Stormarkskirken i den østlige del af Nakskov, der nyder godt af hans spil.


INTERVIEW

de for, når man sidder med det, end når man ser det udefra. Der kom jeg virkelig i men-neskehænder blandt branchens garvede for-eningsfolk,” siger han. Anders Thorup ik blandt andet det redak-tionelle ansvar for bogen med programmet til symposiet – igen en lille nødvendig ting for deltagerne, men et kæmpe stykke arbejde for ophavsmanden. ”Jeg tror, vi nåede at holde 24 møder i ar-bejdsgruppen, inden symposiet blev a holdt. For mig betød det, at jeg virkelig lærte en masse,” fortæller Anders Thorup, der også ser det fællesnordiske samarbejde som en særlig bonus, han har haft ud af bestyrelsesarbejdet.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS

En enkelt dråbe malurt er der også dryppet i bægeret i løbet af årene. ”Hvis jeg skal pege på en ting, der ærgrer

mig, er det, at vi stadig har tre organistfor-eninger i Danmark. Vi har arbejdet seriøst på at inde en ordning, men forskellige ting gør, at det ikke er lykkedes at slå os sammen,” si-ger Anders Thorup og peger på de forskellige centralorganisationer som en af årsagerne til, at det umiddelbart er svært at lægge de tre or-ganisationer sammen. Men for den afgående formand er der ingen tvivl: Til trods for, at det er tre meget forskelli-ge miljøer at færdes i, ville en samling af de tre forbund gavne alle medlemmer, ikke mindst når der skal forhandles overenskomster. Ikke desto mindre fremhæver han samar-bejdet med DOKS med Charlotte Muus Mo-gensen i spidsen som “eksemplarisk”: ”Når der nu skal være forskellige forenin-ger, så kommer man ikke tættere på at være én forening, end med det parallelløb, vi har haft,” siger Anders Thorup.

Anders Thorup er glad for arbejdet i haven, hvor han netop har kreeret et nyt plantestativ.I baggrunden er det hustruen Anette.


INTERVIEW

UDFORDRINGER MED STRUKTUREN

Selvom Anders Thorup ser tilbage på elle-ve særdeles travle år som formand for Orga-nistforeningen, føler han ikke, at der er rent bord til den næste formand. Opgaverne vil al-tid melde sig, og ikke mindst det øgede sam-arbejde på tværs af sogne- og provstigrænser betyder, at der også fremover vil blive meget at tage fat på for Organistforeningen. ”Indtil for et års tid siden var der meget bøvl med kirkelukninger i København, men det er ved at være løst nu. Til gengæld vil sog-nestrukturen på landet snart komme til at give udfordringer,” spår han. Ifølge Anders Thorup tegner alt nemlig til, at det bliver nødvendigt med et omfattende samarbejde mellem de små landsogne, hvis ikke nogle skal blive tvunget til at lukke. Det kan på den ene side give nogle af de fuldtids-stillinger, Organistforeningen gerne ser, men omvendt er skrækscenariet, at organisten bli-ver en slags cykelvikar – noget, foreningen selvsagt ikke er interesseret i. ”Vi vil have gode stillinger under velordne-de forhold, for eksempel de mange praktiske ting omkring, hvem chefen er og hvem, der ta-ger sig af arbejdsmiljøet og alt den slags. Be-styrelsens job er at være garant for, at der ikke sker noget hen over hovederne på medlem-merne. Men griber man det rigtigt an, kan det også blive rigtigt godt,” lyder det optimistisk.

ORGANIST PÅ FULD TID IGEN

Sin egen fremtid ser han også lyst på. I første omgang rykker han væk fra pladsen for bord-enden i bestyrelsen og inder sig et sæde som menigt bestyrelsesmedlem. ”Min generelle holdning er, at når man har siddet på en toppost, bør man forsvinde, når man trækker sig. Når jeg alligevel bliver sid-

dende i bestyrelsen, er det ikke fordi, jeg ikke vil give slip på posten, men fordi jeg er ble-vet bedt om det, og fordi jeg gerne vil give en hånd med,” fortæller Anders Thorup, der i øjeblikket er valgt på et mandat, der rækker til 2017. Herefter skal man ikke forvente at støde på Anders Thorup i Organistforeningens besty-relse. Forventningen er, at posten som menigt bestyrelsesmedlem bliver mindre tidskræ-vende, end formandsposten har været. For selvom Anders Thorup har været frikøbt i 25 procent af sin organiststilling i Nakskov, så har timerne ikke rakt. ”Jeg glæder mig til at blive organist på fuld tid igen, siger han. Og så glæder jeg mig til at komme tilbage til en situation, hvor jeg både har arbejde og fritid. Måske kan jeg komme ind og høre noget opera i København, men el-lers må jeg sige, at jeg ikke har nogle konkre-te planer om, hvad tiden skal gå med nu, hvor den igen bliver min egen,” slutter han.

Anders Thorup viser med passion sin æblelund frem for fotografen. Den får han efter al sandsynlighed mere tid til at sysle i fremover.


NYHEDER

BOD TIL MENIGHEDSRÅD FOR ”GUL” FORHANDLING

Et nordjysk menighedsråd er efter for-handling i Moderniseringsstyrelsen ble-vet idømt en større bod for ukorrekt håndtering af dets tidligere organists løn. I en sag fra Vive-Hadsund Pastorat i Aalborg Stift har menighedsrådet undladt at rykke en organist op i løntrin i forbindelse med ved-kommendes overgang til overenskomstan-sættelse i 2010. I stedet har menighedsrådet i lere omgange forhandlet løntillæg med en ikke-forhandlingsberettiget organisation. Or-ganistforeningen blev først opmærksom på fejlene i forbindelse med organistens jobskif-te i år, hvilket netop skyldes, at vedkommende i stedet var medlem af den gule ”fagforening”. Organistforeningens og CO10’s påstand om overenskomstbrud blev behandlet i Moderni-seringsstyrelsen, hvor der ved et møde den 2. maj blev aftalt en bod på 11.500 kr. til menig-hedsrådet. Organisten er nu medlem af Orga-nistforeningen.

BURDE IKKE KUNNE SKE

Hos Organistforeningen vækker sagen un-dren. At et menighedsråd indgår aftaler uden om Organistforeningen –den eneste forhand-lingsberettigede organisation for PO’ere i fol-kekirken, er der som sådan ikke noget nyt i. Men oftest er der tale om, at menighedsrådet forsøger at indgå aftalerne direkte med orga-nisten. ”Hvordan det har kunnet ske, at alle parter, altså både den ikke-forhandlingsberettigede organisation på den ene side og menigheds-rådet og stiftet på den anden side, har kunnet overse, at de gjorde noget ulovligt, kan i den grad undre,” lyder det fra fungerende for-mand Henriette Hoppe. I Organistforeningens øjne burde den re-lativt høje bod derfor også have været endnu større, når man ser den i forhold til forseel-sens karakter. ”Forhandlingen endte med et noget lavt be-løb, da modpartens argument var, at organi-sten ikke havde lidt noget økonomisk tab. I stedet for at blive rykket et løntrin op havde organisten jo fået et tillæg. Men vi mener ikke, at et overenskomstbrud kan forsvares ved at sige, at ’der skete jo ikke noget’,” slår Henri-ette Hoppe fast. Hun efterlyser samtidig et system, som kan sikre, at der ikke via FLØS kan anvises løntil-læg, før menighedsrådet har bekræftet, at af-talen er indgået med den relevante forhand-lingsberettigede organisation.

Filip

Foto: Claude D

avid/Wikim

edia Com

mons

Hadsund Kirke i Himmerland


NYHEDER

AFTAGERORIENTERET ANALYSE AF FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER

Kirkemusikskolerne skal tænke visionært og strategisk. Til den opgave har de nu fået et arbejdsdokument i form af rappor-ten ”Analyse af kirkemusikskolerne” samt en række arbejdsspørgsmål fremlagt af Kirkeministeriet i form af et såkaldt kom-missorium.

Hvordan vil behovet for kirkemusikere udvik-le sig i folkekirken de næste ti år? Og hvordan kan behovet bedst opfyldes? Bruges udgifter-ne til uddannelse af kirkemusikere på den rig-tige måde? Og hvad med fremtiden for selve kirkemusikken og de aktiviteter, der er for-bundet med den? Ikke de nemmeste spørgs-mål at besvare, men nu har Kirkeministeriet i samarbejde med kirkemusikskolerne gjort et forsøg. En rapport afsluttet ultimo marts belyser en række væsentlige forhold for kirkemusik-skolerne. Og på baggrund af denne rapport har styregruppen bag analysearbejdet fore-slået et nyt kommissorium for de tre kirke-musikskoler. Heri anmodes kirkemusiksko-lernes bestyrelser om at udarbejde en fælles vision og strategi. Kirkeminister Bertel Ha-arder har efterfølgende godkendt dette kom-missorium fra styregruppen, som består af bestyrelsesformændene, altså biskopperne i de tre kirkemusikskolers hjemstifter, samt en stiftskontorchef og ministeriets afdelingschef. Selve den 41 sider lange rapport beskriver hovedresultaterne af et analysearbejde, som primært er udført af en arbejdsgruppe be-stående af rektor Hans Chr. Hein, rektor Ole

Brinth samt to medarbejdere fra Kirkemini-steriet. I rapporten bliver der gjort status for kirkemusikskolerne med hensyn til deres ud-dannelser på et overordnet plan, samt deres elever og deres økonomi. Desuden bliver der skitseret et ”fremtidsscenarie for folkekirkens aktiviteter i et kirkemusikalsk perspektiv”.

ORGANISTMANGEL OM TI ÅR?

Et centralt formål med analysen har været at undersøge, hvordan behovet for kirkemusike-re vil udvikle sig i folkekirken de næste ti år – ikke kun hvor mange PO’ere der antalsmæs-sigt er brug for, men også hvilke kompetencer der er relevante. Og dette overordnede fokus på selve folkekirken som jobmarked er faktisk nyt, når det gælder kirkemusikskolerne. ”Udgangspunktet for analysen har været at undersøge folkekirkens behov, hvor tidligere undersøgelser primært har taget udgangs-punkt i skolernes og elevernes behov og hold-ninger,” forklares det i rapporten. Arbejdsgruppen bag undersøgelsen har på baggrund af tal fra FLØS kigget på afgangs-mønsteret blandt kirkemusikere over de se-neste fem år, altså hvor mange der er stoppet i en fast kirkemusikerstilling, og hvilken alder de har haft. Dette mønster har arbejdsgrup-pen så sammenholdt med en række forskel-lige faktorer: de ansatte kirkemusikeres og nuværende kirkemusikstuderendes alder, det generelle beskæftigelsesniveau i faggrupper-ne samt mønsteret for, hvor mange, der over en syvårig periode er blevet uddannet fra kir-kemusikskolerne, og endelig hvor mange de


NYHEDER

tre kirkemusikskoler har tænkt sig at uddan-ne fremadrettet. ”Størstedelen af organistpopulationen er mellem 50 og 65 år, hvilket umiddelbart kun-ne tyde på, at der vil opstå problemer med bemanding af orgelbænkene inden for en relativt kort periode. Sammenholder vi al-derspro ilen med eleverne på kirkemusik-skolerne, er det dog ikke så alarmerende, idet

gennemsnitsalderen her er 42,9 år,” hedder det. Ved at lægge de forskellige faktorer sam-men kan arbejdsgruppen konkludere, at der ikke ser ud til at være tegn på en generel or-ganistmangel i løbet af de næste fem år, men at der er grund til at være meget opmærksom på, hvad der sker derefter. ” Alderspro ilen viser (…), at der er en stor gruppe organister, der på nuværende tids-punkt er omkring 52 år. Da denne gruppe nærmer sig pensionsalderen i løbet af de næ-ste 5-10 år, og den gennemsnitlige gennem-førselstid for en eksamensuddannet organist er 3,16 år, bør der om 3-5 år laves en genbe-regning af tallene,” skriver arbejdsgruppen i rapporten.

MÅSKE MERE DECENTRALT

Når der ikke ser ud til at være risiko for orga-nistmangel de nærmeste år, så gælder det vel at mærke på landsplan. Der kan være betyde-lige regionale forskelle – uden at folkene bag rapporten dog har set sig i stand til at under-søge dette nærmere. ”Det har ikke været muligt at afdække, om der aktuelt er varige rekrutteringsproblemer i større områder,” skriver arbejdsgruppen i rapporten. Styregruppen bag undersøgelsen følger imidlertid op på denne ”løse ende” med en overvejelse i forbindelse med indstillingen til ministeren af et kommissorium for kirke-musikskolerne. Det handler om den fysiske placering af undervisningen, som med i alt 11 afdelinger allerede foregår ganske decen-tralt. Styregruppen inder grund til at nævne muligheden for en endnu større geogra isk spredning: ”Der kan måske opstå behov for at uddan-

Det siger talleneom kirkemusikskolerneKirkemusikskoleanalysens statistiske undersø-gelser viser blandt andet følgende:• De toårige basisforløb fungerer godt som fø-

dekæde for eksamensuddannelserne. Blandt eleverne på organist-basisuddannelsen fort-sætter 3 procent direkte på eksamensuddan-nelsen efter det første år, mens 43 procent gør det efter det andet år.

• Blandt de studerende på kirkemusikskolernes organist-eksamensuddannelse har 51 procent allerede fast stilling i folkekirken, mens 28 pro-cent har vikaropgaver uden at være fastansat. I alt 79 procent af de organiststuderende har altså en aktiv tilknytning til de folkekirkelige arbejdsmarked. Og for de fastansatte stude-rende er der langt fra kun tale om små ”stu-diejobs”: 42 procent af dem tjener mere end 20.000 kr. om måneden, mens 35 procent tje-ner mellem 10.000 og 20.000 kr. om måne-den.

• Der er en virkelig høj frafaldsprocent blandt elever på organist-eksamensuddannelsen: I 2009-2015 droppede gennemsnitligt 39 pro-cent af eleverne ud. For kirkesangerne var det tilsvarende tal 12 procent. Rapporten kommer ikke ind på mulige årsager til det høje frafald blandt organisterne, men det fremgår, at det er en problematik, som nu bliver fulgt til dørs: ”I kirkemusikskolernes resultataftaler for 2015 er der indføjet et mål vedrørende dokumentation for frafald, således at der kan dannes et fælles overblik på tværs af skolerne.”


NYHEDER

ne mere decentralt og individuelt for at kun-ne dække behovet for kirkemusikere overalt i Danmark. Mange elever har et andet hove-derhverv, og hovedparten gennemfører både eksamensfrie og eksamenslinjer som deltids-studie,” hedder det. Samtidig gør styregruppen opmærksom på, at der kan være geogra iske forskelle på, hvilke uddannelsesniveauer der er brug for hos kirkemusikerne. ” Rapportens analyse viser, at der er be-hov for en meget dynamisk styring af forde-lingen af elever mellem de eksamensfri linjer, eksamenslinjerne og efteruddannelsen (…). Den fortsatte sammenlægning af menigheds-råd kan medføre en større efterspørgsel efter højere uddannede kirkemusikere og dermed eksaminerede kirkemusikere. (…) Der kan [også] opstå mangel på kirkemusikere i nog-le områder, f.eks. i visse landområder, og her vil det ofte være de kortere uddannede, her-under eksamensfri, der kan opstå mangel på.” Hermed indikerer styregruppen, at der kan være grundlag for yderligere at styrke de se-neste mange års tendens til, at folkekirkens musikere er blevet bedre og bedre uddannet: ”Ved sammenlægning af menighedsråd og samarbejder mellem menighedsråd kan man skabe grundlag for større og mere attraktive stillinger for kirkemusikere og får dermed også mulighed for at styrke det musikalske islæt i kirkens aktiviteter,” skriver styregrup-pen.

BILLIGERE PÅ SJÆLLAND

Et andet vigtigt analysetema er kirkemusik-skolernes interne økonomi. Rapporten be-skriver, hvordan det nu i højere grad end tidligere er blevet muligt at sammenligne kirkemusikskolerne på dette felt. I kapitlet

om økonomi gennemgår arbejdsgruppen de enkelte kirkemusikskolers lokalefaciliteter, ejendoms- og lønomkostninger. ”Hvad koster en kirkemusiker?”, lyder over-skriften på et afsnit, som konkluderer, at om-kostningen er væsentlig lavere på Sjælland end på de to vestdanske kirkemusikskoler – eller det var den i hvert fald i 2012-2014. På Sjællands Kirkemusikskole var den årlige om-kostning pr. aktiv elev knap 5.500 kr., mens på begge de andre lå over 7.600 kr. Målt i pro-center var omkostningerne 40 procent høje-re i Vestervig og 45 procent højere i Løgum-kloster. ”Årsagen bør undersøges nærmere, men en del af forklaringen er, at Vestervig og Løgum-kloster har højere befordringsomkostninger,

Det siger tallene om organisterneKirkemusikskoleanalysens statistiske undersø-gelser viser blandt andet følgende:• Blandt alle landets uddannede organister

var der i det første halvår af 2015 i alt 384 DOKS’ere og 662 PO’ere, der var aktive som organister i folkekirken – i den forstand, at de modtog løn gennem FLØS mindst én gang i løbet af det halve år.

• DOKS’erne er i høj grad centreret omkring ho-vedstadsområdet, Nordsjælland og Aarhus, hvorimod PO’erne har det, der i notatet be-tegnes som en ”fi n fordeling i alle landsdele”: 54 procent af DOKS’sene kommer fra Køben-havns, Helsingør eller Aarhus Stift, mens det samme gælder for 29 procent af PO’erne.

• ”Tallene viser at ca. 7 procent af organisterne under 60 år, der arbejdede fast i de første må-neder af 2014, ikke arbejder fast i 2015. Tilsva-rende støder en langt større andel, end den som kirkemusikskolerne uddannede i 2015, til arbejdsmarkedet. Der eksisterer med andre ord en gruppe af organister som løbende be-væger sig ind og ud af arbejdsmarkedet (…) – en form for fl eksibel reserve.”


NYHEDER

og at Sjællands Kirkemusikskole i gennemsnit har lere elever at fordele omkostningerne på. (…) Uddannelsen af kirkemusikere på de min-dre afdelinger er forholdsmæssigt dyrere på grund af små hold. (…) Afdelingerne viser sig imidlertid samtidig at være af stor betydning for nærområdet. (…) Det bør undersøges, om forskellene i skolernes undervisningsomkost-ninger pr. elev kan tilskrives lokale forhold, kvalitetsforskelle, rekrutteringsgrundlag mv., eller om der er tale om en reel forskel i skoler-nes effektivitet,” konkluderer arbejdsgruppen. I styregruppens indstilling til ministeren lægges der dog ikke op til konkrete tiltag, som skal undersøge forskellene.

OVERVEJ RYTMISK MUSIK

Et centralt formål med kirkemusikskoleanaly-sen var desuden at lave ”en vurdering af den nuværende måde at undervise kirkemusikere

på, herunder organiseringen af undervisnin-gen og udgifterne til undervisningen, i forhold til fremtidens behov”. Og som det fremgår, gi-ver rapporten delvist et svar i forhold til de økonomiske aspekter. En egentlig vurdering af organiseringen må man til gengæld kigge langt efter, og analysen omfatter heller ikke selve uddannelsernes indhold og metode. I et afsluttende afsnit med overskriften ”Hvad siger interessenterne?” bliver struktu-ren og indholdet dog strejfet lere gange. Her har ni interessenter – biskopper, kirkemu-sikerformænd, konservatorierektorer og en MGK-lederformand – deltaget i en kvalitativ spørgeundersøgelse og er blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt kirkemusikerne i dag kan dække alle kirkemusikalske behov. Og på baggrund af interessenternes svar lyder ar-bejdsgruppens opsummering: ”Svarene [er] forskelligartede. Der er også forskel på holdningerne til, om kirkemusiker-ne selv skal kunne dække alle behov, eller om kompetencerne i højere grad skal hentes ind gennem samarbejde. Det bør på baggrund af udsagnene overvejes, om man ønsker at bibe-holde den nuværende struktur for kirkemu-sikskolernes uddannelser, herunder om der skal lægges større vægt på andre elementer i uddannelsen end nu, herunder den rytmiske musik.” Interessenterne er også blevet spurgt om, hvordan de kirkemusikalske uddannelser kan struktureres og udnytte fordele ved samar-bejde. ”Kirkemusikskolerne burde forstærke samarbejdet med MGK omkring nogle nye kompetencer inden for rytmisk kirkemusik,” siger MGK-ledernes formand, Jan Jacobsen, i rapporten – og blandt andet på den baggrund anfører arbejdsgruppen:

Tre slags organisterSom et oplæg til drøftelse defi nerer rapporten tre profi ler for kirkemusikere på følgende måde (forkortet): 1. Landsby/sognekirkemusikeren, som ofte er

på deltid, arbejder med kirkemusik for kerne-menigheden, måske suppleret med et børne-kor og deltagelse i møder og arrangementer.

2. Pastorats-kirkemusikeren er fuldtidsansat i et fl ersognspastorat og varetager de samme opgaver som førstnævnte profi l, men derud-over har kirkemusikken en særlig funktion i forhold til temagudstjenester, fælles gudstje-nester osv.

3. Den specialiserede kirkemusiker arbejder ty-pisk i større bysogne, har et højt kvalifi kati-onsniveau, og der er en funktionsdeling, så dele af kirkemusikopgaverne varetages af an-dre personalegrupper. Her er fl ere uddannel-sesveje til stillinger, idet det er den fagprofes-sionelle tilgang der efterspørges.


”Det bør overvejes, hvordan interessenter-nes tanker om fremtidens kirkemusikuddan-nelser kan indgå i den fremadrettede strategi, herunder om samarbejdet med andre aktører og uddannelser kan styrkes og i hvilket om-fang.” Rapporten skulle ifølge den oprindelige plan faktisk have indeholdt en analyse af ”kir-kemusikeruddannelsen i relation til musi-keruddannelser generelt”. Dette har arbejds-gruppen dog ikke set sig i stand til at realisere inden for tidsfristen på mere end et år: ”Arbejdsgruppen har ikke nået at lave en egentlig sammenligning af relevante uddan-nelser,” hedder det i rapporten, som nøjes med at konstatere, at musikskolernes MGK opererer på nogenlunde samme kompeten-ceniveau som kirkemusikskolerne, mens kon-servatoriernes niveau er højere.

STILISTISK ADRÆTHED

Til gengæld rummer analysens afsluttende kapitel med overskriften ”Et fremtidsscena-rie for folkekirkens aktiviteter i et kirkemu-sikalsk perspektiv” en række indikationer og perspektiver på, hvor folkekirken og dens musik er på vej hen, og dermed også indi-rekte, hvilke kirkemusikalske kompetencer der er brug for. Her tales der blandt andet om ”specialiserede samarbejder i provsti og stift”, hvor ”én kirke varetager en bestemt type ar-rangementer, mens en anden kirke specialise-rer sig i noget andet”. Og i forlængelse heraf konstaterer rapporten, at ”udviklingen med en øget specialisering stiller krav til de ansat-tes fortsatte kompetenceudvikling”. Herefter følger blandt andet et længere og mere teoretisk anlagt afsnit om kirkemusik-kens praktisk-teologiske dimension og kirke-musikerens rolle i den sammenhæng. Indhol-

det har i dette afsnit ikke så meget karakter af egentlig undersøgelse, men fremstår i høje-re grad som arbejdsgruppemedlemmernes – i praksis de to rektorers – personlige og fagligt funderede iagttagelser og overvejelser. De to rektorer, Ole Brinth og Hans Chr. Hein, sam-menfatter dette således: ”Faglig dygtighed er naturligvis en kerne-kompetence, og der stilles krav til såvel faglig som stilistisk bredde. Nutidens kirkemusiker skal være en stilistisk adræt og samarbejds-orienteret kirkelig medarbejder med sans for musikkens plads og betydning for kirkens for-kyndelse. Han eller hun besidder indsigt i fol-kekirken og dens opgave, og fungerer som en musikalsk inkluderende, kvali iceret dialog- og samarbejdspartner for præst og menig-hed.” Styregruppen bag undersøgelsen indikerer i sin indstilling til ministeren, at man med for-del kan arbejde på en konkretisering. ”Arbejdet med analysen har vist, at der er behov for at udarbejde konkrete kompeten-cepro iler for kirkemusikere i folkekirken, så der er en overordnet fælles målsætning for, hvad kirkemusikerne skal kunne i forhold til folkekirkens behov,” hedder det. Dette er et af de delelementer, som kirke-ministeren nu har bedt kirkemusikskoler-nes bestyrelser om at arbejde videre med. Det såkaldte kommissorium består af en an-modning til bestyrelserne om ”at udarbejde en fælles vision og strategi i et 10-årigt per-spektiv” – suppleret af en lang række konkre-te spørgsmål, som skal hjælpe drøftelserne på vej. Kirkeministeriet er netop nu i gang med at følge konkret op på analysen i forbindelse med møder med de enkelte kirkemusikskole-bestyrelser.

Filip


FRA BESTYRELSEN

SØG STØTTE TIL DIT KIRKEMUSIK-PROJEKT

Et udvalg hos DOKS mødes to gange år-ligt for at uddele midler til organister fra Gramex’ kollektive pulje. Midlerne kan til-deles på baggrund af en saglig ansøgning og et projektbudget.

Gramex er godkendt af Kulturministeriet som en medlemsorganisation, hvis primære for-mål er at indhente betaling på vegne af ud-øvende kunstnere og pladeselskaber, hvor deres indspillede musik afspilles offentligt. Hovedparten af de midler, Gramex indhenter til sine medlemmer, går direkte til de enkelte kunstnere og pladeselskaber, men en anden del af disse midler kan ikke fordeles individu-elt, fordi rettighedshaveren ikke kan lokalise-res. Disse midler samles i en pulje af kollek-tive midler. Gramex-midlerne uddeles gennem mu-sikernes egne organisationer, blandt andet Dansk Korforbund, Dansk Musikerforbund og DOKS. Der er intet krav om medlemskab af hverken Gramex eller de enkelte musiker-organisationer, for at man kan ansøge om Gramex-midler.

ARBEJDET I UDVALGET

DOKS’ Gramex-udvalg holder møder efter an-søgningsfristerne, som er medio marts og medio september. På mødet vurderes de ind-komne ansøgninger – der kommer mellem 30 og 40 ansøgninger pr. termin. Udvalget har ikke nogen nedskreven poli-tik for tildelingen af midlerne, men arbejder i praksis ud fra de tidligere møders historik. Der lægges vægt på, at de formelle forhold er

i orden – i form af en god beskrivelse af pro-jektet og et gennemskueligt budget, der tyde-ligt viser, hvordan en eventuel støtte vil blive brugt. Efter en grundig vurdering af de enkel-te ansøgninger indstilles en del af disse til at modtage støtte, og andre afvises. Herefter vurderes det, hvor mange penge de enkelte indstillede ansøgere skal modtage i støtte til netop deres projekt. Der uddeles i omegnen af 150.000 kr. pr. ansøgningstermin.

MIDLERNE ER FOR ALLE

En lang række projekter vil kunne opnå støt-te med midler fra DOKS’ Gramex-midler. Der lægges vægt på projektets omfang og faglige ambitioner, og der kunne helt oplagt være tale om f.eks. en cd-udgivelse, støtte til betaling af undervisning i forbindelse med en studieor-lov, støtte til korarbejde, herunder rejser og

Henrik Strøm er Organistforeningensrepræsentant i DOKS’ Gramex-udvalg


FRA BESTYRELSEN

deltagelse i workshops, og støtte til en bog/nodeudgivelse. Det er vigtigt at understrege, at du som an-søger ikke behøver at være medlem af en be-stemt organisation for at ansøge om midler fra Gramex. Har du f.eks. et lille historisk or-gel i en af dine kirker, hvor du vil lave en orgel-festival – så er Gramex-midlerne en mulighed. Vil du lave en opsætning af Händels Messias med lokale kor og landsdelens orkester – så er Gramex-midlerne også en mulighed. I det hele taget er Gramex-midlerne en mu-lighed for mange af Organistforeningens med-lemmer. Ansøgningsskema og nærmere op-lysninger indes på doks.dk under ”DOKS” > ”Gramex”.

Med ønsket om at se nogle lere ansøgninger fra vores medlemmer,

Henrik Strøm

Om Gramex og KodaDe indspillende kunstneres ophavsrets-organisation, Gramex, forveksles under-tiden med komponisternes ophavsretsor-ganisation, Koda, som den da også har et tæt samarbejde med. Når man som kun-de vil afspille indspillet musik offentligt, skal man blot henvende sig hos Koda, hvorefter organisationerne fordeler pen-gene. Nogle penge kan dog ikke fordeles direkte og uddeles derfor i form af offent-lige puljer, henholdsvis Gramex’ kollekti-ve midler og Kodas kollektive båndmidler.

FOLKEKIRKENSUNGDOMSKOR

LØRDAG 29.10.2016 KL. 9.30-15.30SØNDERMARKSKIRKEN I VEJLE

FREDAG 04.11.2016 KL. 9.30-15.30SKT. LUKAS KIRKE I ÅRHUS

LØRDAG 05.11.2016 KL. 9.30-15.30ENGHAVE KIRKE I KØBENHAVN

Pris: 800 kr.Tilmeldingsfrist: 15.10.2016

For information om kurset, skriv til kor konsulenterne på [email protected] eller læs mere på fuk.dk.

BYGGESTEN TIL S P I R E KO R E TKursus for korledere, der ønsker inspiration til kor for de aller yngste sangere

Kurserne gennemføres med støtte fra


ANMELDELSE

EN TILSKYNDELSE TIL AT SYNGE NYT

Med det uautoriserede salmebogstillæg ”100 salmer” har kirkerne fået nem ad-gang til mange nyere salmer. Og udgivel-sen er meget indbydende, dog med en upraktisk udformet koralbog.

Af Georg Klinting

Nye salmer har brug for præsters velvilje for at blive taget i brug. Det er jo den enkel-te præst, der har det suveræne ansvar for val-get af gudstjenestens salmer. I praksis medfø-rer præsters positive holdning til nye salmer gerne en udstrakt brug af løse sangblade. Ef-terhånden melder sig et naturligt ønske om at bruge sangbøger frem for løsblade, og her kommer det nys udgivne salmebogstillæg ”100 salmer” ind i billedet.

Lad det være sagt straks: Tillægget rummer rigtig mange gode salmer, både sådanne, som allerede synges mange steder, og sådanne, som endnu er så nye, at de venter på at blive kendt og taget i brug. Men der er også gode salmer, man leder forgæves efter i tillægget. Eksempelvis savner jeg Holger Lissners nad-versalme ”Når du samler os om bordet” og Lars Busk Sørensens trosbekendelsessalme ”Vi tror, der indes en evig Gud”. Omvendt er jeg positivt overrasket over, at der er blevet plads til Jens Rosendals ”Som solskin over mark og hav” under afsnittet ”Begravelse, sorg og savn” og Tove Ditlevsens ”Nu sænker Gud sit ansigt over jorden” under ”Morgen- og aftensalmer”.

Rimeligt nok er hovedparten af salmerne af yngre dato end salmebogen af 2002. Intentio-nen er helt klart at tilskynde menighederne til at synge nyt, og man må sige, at det udgivne materiale både ved sit indhold og ved sin form indbyder til littig benyttelse.

Udgivelsen ”100 salmer” omfatter både sang-bog til menigheden og koralbog til organisten. Sangbogen er på forbilledlig vis udstyret med énstemmig nodesats til hver enkelt salme. Det gælder også de ire salmer, der må klare sig med lånemelodi fra DDK.

Morten Skovsted m.fl . (red.)100 salmerEksistensen 2016Salmebog 150 kr. (120 kr. ved 30 stk.)Nodebog 350 kr.På eksistensen.dk(Se indhold og lyt til melodier via 100salmer.dk)


ANMELDELSE

ÆSTETISK NYDELSE

I koralbogen er melodistemmen kopieret til en selvstændig nodelinje over spillesatsen til orgelet eller klaveret. Det er formodentlig en større fordel for kirkesangeren end for orga-nisten. Der er i øvrigt blevet råd til dette, ved at hver koral har fået tildelt en hel side i koral-bogen (to af koralerne har fået to sider).

Flertallet af koralerne er udstyret med en klassisk irestemmig sats, der er velegnet til fremførelse på orgel. Omkring en jerdedel har en sats, der mere eller mindre lægger op til fremførelse på klaver. Alle koralerne er for-synet med becifringer. Det gælder både koral-bogen og sangbogen.

Nodetrykket er en æstetisk nydelse. Men det er en ulempe, at koralbogen er i stående for-mat, så meget mere som den stive indbinding vanskeliggør et sikkert opslag uden brug af tøjklemmer eller lignende. Man kunne med fordel have udstyret koralbogen med spiral-ryg. En in detalje er i øvrigt, at begyndelses-linjen i sidste salmevers er angivet ved hver koral, således at organisten ikke selv behøver at skrive den ind i koralbogen for at blive uaf-hængig af signal fra kirkesangeren.

Et stort til lykke med udgivelsen!

KOM TRAL MED MIG52 KORSANGE AF THOMAS LENNERT FOR DE MINDSTE

Udgivelsen består af fire hæfter To teksthæfter: BIND 1 - Korprøven og lege, BIND 2 - Gudstjenesten Noder til begge bind findes dels i PARTITUR og BECIFRET MELODILINJE

Sangene er oplagte til spirekorene, men også til juniorkonfirmander og større børn.

Marianne Christiansen, Biskop over Haderslev stift og formand for Folkekirkens Ungdomskor

Alle sangene er leveret i et let tilgængeligt og genkendeligt sprog tekstligt og musikalsk. Jeg garanterer, at sangene virker i

praksis – og ikke kun på papiret. Marlene Lollike, korleder i Rosenvængets sogn, Østerbro

Se mere om udgivelsen og priser på WWW.THLMUSIK.DKKan også købes hos WWW.NODER.DK


AKTUELLE BØGER

UDGIVELSER

Kim Thinggaard, red.Dansk Tidebog I, 3. udgaveProRex Forlag 2016100 kr. hos prorex.dk

Iben Munkgaard DavidsBegravelse er en påskeAnis 2016168 kr. på eksistensen.dk

Formanden for Selskabet for Tidebøn og Gre-goriansk Sang (TGS), organist Kim Thing-gaard, har i ti år arbejdet på en revision af ba-sis-tidebønssamlingen ”Dansk Tidebog”, som udkom i 1. udgave i 1961 og i 2. udgave i 1971. Samlingen bliver udgivet af TGS i kommission hos ProRex Forlag. Bind 1 er nu på gaden og rummer Ugens Tidebønner. Bogen består af teksterne til de enkelte ugentligt tilbagevendende bønner samt gan-ske få melodier. Men det betyder ikke, at ma-terialet ikke skal synges. Redaktøren skriver, at ”det meste af denne tidebog [kan] synge uden forberedelser til Tonus In Directum”, hvilket han forklarer nærmere i et efterskrift. Bagi indes desuden et tillæg i form af enkle gregorianske melodier til en række af bønner-nes faste led. Udgivelsen rummer også hele Salmernes Bog samt oversigter over, hvornår man traditionelt synger hvilke salmer. Her er der tale om en lettere modernisering af 1931-oversættelsen, fordi 1992-oversættel-sen er for vanskelig at synge.

En fagbog om begravelsesgudstjenestens li-turgi. Forfatteren er sognepræst ved Brænd-kjærkirken i Kolding og har specialiseret sig i begravelsesliturgi og gudstjenesteudvikling. Bogen rummer historiske oplysninger, kon-krete eksempler på liturgier og taler, og der er også en række konkrete overvejelser om både salmernes og musikkens rolle. ”Der er lere pårørende, der giver udtryk for, at musikken bar med ved begravelsen, så de også derigennem ik lov at få a løb for sorgen og kunne mærke kroppen trods den helt uvirkelige situation, som et dødsfald kan være. I stort set enhver rituel strategi har mu-sikken en vital funktion for at styre helheds-indtrykket af den kirkelige handling i den ene eller anden retning,” skriver Iben Munksgaard Davids blandt andet. Hun mener, at musik sakraliseres af den sammenhæng, den indgår i, og derfor kan et sekulært stykke musik sagtens bruges ved en begravelse. Hun anbefaler, ”at præst og orga-nist laver en lille grundsamling af gode musik-forslag ved begravelsen”, og det kunne f.eks. være svenske viser: Evert Taubes ”Nocturne” eller ”Vem kan segla förutan vind”.

Her er en række spændende bognyheder, som fortjener omtale.


UDGIVELSER

Stine Isaksen og Peter Frost, red.HjertesprogetVidencenter for Sang 2016149 kr. + 40 kr. hos [email protected] hos noder.dk

Karin JohanssonA cappellaBo Ejeby Förlag 2015188 kr. hos noder.dk

Det helt nye Videncenter for Sang, som hører under Sangens hus i Herning, har som et af dets første store projekter samlet antologien ”Hjertesproget: 16 forsknings- og praksisba-serede studier af sangens egenskaber, vilkår og virkning”. De 16 artikler repræsenterer en bred vifte af studier i sang – nogle er forsk-ningsbaserede, mens andre er forankrede i praksis. Der er seks temaer, som hver har to til ire tilhørende artikler: (1) ”Sang i kultur og hi-storie”, bl.a. med Inge Martals artikel ”Sang, krop, sjæl og ånd”, (2) ”Stemmen” med Karen-Maria Bauns artikel ”At arbejde med drenge-stemmer i overgang” og Susanne Ekens arti-kel ”Kan man synge både klassisk og rytmisk musik samtidig?”, (3) ”Sangerens identitet”, bl.a. med norske Tiri Bergesen Scheis artikel ”Hvem er en ’ekte’ sanger?”, (4) ”Sang med børn”, bl.a. med Margrethe Enevolds artikel ”At bryde ud i sang”, (5) ”Kor og korledelse” med Phillip Fabers artikel ”Intonation i kor-sang – Hvorfor falder det?” og Jim Daus Hjer-nøes artikel ”Rytmisk korledelse anno 2016” og (6) ”Effekten af sang” ”, bl.a. med norske Anne Haugland Balsnes’ artikel ”Korsang for et bedre liv”. Tre af artiklerne er på norsk, en enkelt er på engelsk, og resten er på dansk. I øvrigt kan nogle af dem læses online på videncenterfor-sang.dk/category/publikationer.

Den svenske bog ”A cappella. Tjugofem körle-dares röster” rummer 25 små interviews med en lige så mange svenske korpersonligheder. Forfatteren er kirkemusiker og har siden spe-cialiseret sig i musikpædagogik. Hun er un-derviser ved Musikhögskolan i Lund. Hvordan ser dagens korledere på korleder-virksomhed? Hvordan arbejder man kunstne-risk og pædagogisk for at udvikle koret og sig selv som korleder? Hvad er vigtigt at satse på i uddannelsen af nye korledere og korsangere? Hvordan kan korlivet udvikles? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som bogen giver for-skellige svar på. Svarene skal tilsammen give et kalejdoskopisk billede af, hvad det vil sige at være korleder i dag. Blandt de 25 medvirkende korledere er der lere fremtrædende af slagsen, som også er

velkendte herhjemme, bl.a. professor Gunnar Eriksson, Fredrik Malmberg, Gunnel Fagius, Dan-Olof Stenlund – og dansk-svenske Lone Larsen. I bogens indledning fremhæver Karin Jo-hansson ire hovedområder, hvor der i bo-gen kommer særligt værdifulde idéer og tan-ker frem: for det første ”interaktionen mellem kor, korleder og publikum”, for det andet ”kor og sundhed”, for det tredje ”kor som udtryks-middel” og for det jerde ”dimensioner af kor-lederens tavse praktiske viden”.


UDGIVELSER

Anthony MarksHow to use Voice for LifeRoyal School of Church Music 2015£25 via rscmshop.com

Elisabeth Bengtson-OpitzAnti aging för röstenWessmans Musikförlag 2013186 SEK hos bl.a. bokus.com

Denne bogudgivelse er godt tre år gammel, men vi medtager den her, fordi vi burde have omtalt den dengang – og fordi den er aktu-el på en anden måde. Svensk-tyske Elisabeth Bengtson-Opitz medvirker nemlig på Nordisk Kirkemusik Symposium til september med et seminar, som handler om det sangpædagogi-ske koncept ”Anti aging for stemmen”, som har givet hende stor opmærksomhed i Tyskland og en række andre lande. Bengtson-Opitz har været professor i sang og sangmetodik ved Universitet der Künste i Berlin, og siden 1993 har hun været det ved musikhøjskolen i Hamburg. Hendes bog og metode henvender sig til sangere, som gerne vil gøre noget for deres stemme med henblik på at få den til at holde livet ud og endda for-bedre dens klang. ”Mange korledere har ikke tilstrækkelig vi-den om, hvordan man kan modvirke alders-tegn såsom overdrevet vibrato, højtliggende åndedræt, dårlig intonation og mange andre uønskede forandringer i stemmen,” skriver hun i forordet. Bogen rummer en smule teori efterfulgt af konkrete og letforståelige anvisninger på kropsøvelser, tale- og sangøvelser. Man kan se mere på forfatterens tyske hjemmeside, www.bengtson-opitz.de.

Royal School of Church Music er en traditions-rig britisk organisation med et stort internati-onal netværk og eget forlag. RSCM kalder sin guide til korøvelser og sangøvelser for “The Voice of Life”. Den henvender sig til alle kor-sangere og er tænkt som en komplet ramme omkring korsangeres udvikling af deres voka-le færdigheder, deres musikalske forståelse, og deres repertoirekendskab. Metoden opererer med fem niveauer – fra hvid til gul – og til hvert niveau indes en ræk-ke materialer. Materialet i den nyreviderede ”How to use Voice for Life” henvender sig til korlederen, som gerne vil hjælpe sine sangere med at få det optimale ud af metoden. Udgi-velsen hører sammen med bogen ”The Voice for Life Guide to Musicianship”, og sammen med den giver den med masser at tekniske og praktiske råde ifølge RS CM en komplet intro-duction til at undervise og vurdere sangere. På rscmshop.com inder man bøgerne un-der ”Voice for Life” > ”Voice for Life Choir Trai-ner’s Books”. Klikker man på ”sample pages”, kan man faktisk se alle bogens 232 sider.

Uddannelser med specialkompetencer

Med de nye fagpakker får du:

Videreuddannelse på højere niveau

Mulighed for specialisering

Teore sk fundament

Prak ske færdigheder

Sang, spil og bevægelse i kirken for 0-5 årige

Uddannelsen giver teore sk/pædagogisk indsigt og prak ske færdigheder i at stå for kirkens musikalske legestue samt inddrage sang, spil og bevægelse i guds-tjeneste for og med børn.

Uddannelsen består af tre moduler:

1. Sang spil og bevægelse for 0-5 årige

2. Gudstjeneste med børn

3. Projekt (prak k og prøve)

Modul 1 udbydes på Vestervig Kirkemu-sikskole i e eråret 2016. Modul 2 og 3 udbydes i foråret 2017.

Fagpakker

www.kirkemusikskole.dk

Planlæg din e eruddannelse

På kirkemusikskolernes fælles hjemme-side finder du en samlet oversigt over skolernes kursusudbud.

Oversigten opdateres løbende med nye kurser. På nuværende dspunkt rummer den kurser frem l og med foråret 2017.

Husk at søge dit menighedsråd om stø e l e eruddannelse.

Vær også opmærksom på, at der kan søges stø e via Kompetencefonden.

Korlederstemmen E eruddannelse for korledere i stemme-brug og vokalt arbejde i korprøven Kursusmoduler og individuel sang-undervisning mellem modulerne Første gang fredag d. 7. okt. i Silkeborg

Kurset er arrangeret af FUK og udbydes i samarbejde med Vestervig Kirkemusikskole

og Løgumkloster Kirkemusikskole

Kurser

2016 - 2017

Kirke og samfund, kommunika on og netværk

Udbydes af Sjællands Kirkemusikskole i foråret 2017

Tilre elæggelse og gennemførelse af sang- og salmearrangementer

Udbydes af Løgumkloster Kirkemusikskole i foråret 2017


DEBAT

GEOGRAFISK FLEKSIBILITET OG VIKARSATSER

Nogle steder er der positive processer i gang med indførelse af geogra isk lek-sibilitet mellem lere sognes organister. Men hvis det nye samarbejde skal kunne fungere godt, skal andre organister helst ikke friste menighedsrådene med vikar-arbejde til dumpingpriser.

Af Jens E. Rasmussen

Som tillidsrepræsentant har jeg i løbet af 2015 været involveret i et forløb om indførel-se af geogra isk leksibilitet for organisterne i et område. Forud herfor lå de lokale menig-hedsråds overvejelser om vikarbøvl og -ud-gifter, de ansatte organisters stillingsstørrel-ser, et ønske om et bedre netværk og dermed arbejdsmiljø blandt de lokale organister, og sidst men ikke mindst bedre kvalitet i vikar-dækningen. Set i lyset af de kon likter og besværlighe-

der, man tidligere har hørt om ved indførel-sen af sådanne ordninger, kan jeg konstatere, at der indtil nu har været et forbilledligt forar-bejde fra menighedsrådenes og deres perso-nalekonsulents side for at involvere de berør-te organister i løbet af processen: De enkelt e organister har holdt møder med deres kon-taktpersoner/menighedsråd for at a klare, om den enkelte organist overhovedet var inte-resseret i en sådan ordning, og for at vurdere stillingsstørrelsen i forhold hertil. Sideløben-de hermed er der holdt en række fællesmøder med alle organister og kontaktpersoner, hvor man sammen har drøftet forskellige modeller for samarbejdet.

HENSYN TIL ORGANISTERNE

Et spørgsmål, der hurtigt trængte sig på, var, om de forskellige menighedsråd var villige til at lytte gudstjenestetidspunktet, som de le-ste steder normalt var kl. 10. Uden en opblød-ning af dette tidspunkt ville organisterne jo netop ikke kunne dække hinanden, der hvor der var mest brug for det. De respektive me-nighedsråd meldte tilbage, at de ikke var inte-resserede i at lytte gudstjenestetidspunkter, og det så dermed lidt sort ud for ordningen. Men en nærmere analyse viste, at der alli-gevel var basis for en ordning: Mange gudstje-nester blev alligevel holdt på andre tidspunk-ter end kl. 10, og desuden skulle rådighed i forbindelse med begravelser og tjenester på lørdage jo også dækkes. Herefter blev en mo-del til, hvordan ordningen kunne fungere, lan-ceret på basis af det forgangne års gudstjene-stetidspunkter. Jens E. Rasmussen er organist

ved Sulsted Kirke nord for Aalborg.


ØKONOMISTYRING MÅ BERO PÅ KIRKENS FORMÅL

Efter organisternes mening var der for me-get a løsning i nabokirkerne i den første mo-del – man ønskede i højere grad primært at være tilknyttet egen kirke/sogn og kun, når det var strengt nødvendigt, at dække i nabo-sognet. En ny model blev lagt på bordet, og den tilgodeså dette ønske: Nu skulle lertallet af organister primært dække tjenester i egen kirke, mens to organister skiftedes til at være ”bagvagt”, dvs. dække de andre organisters fridage.

HONORARNIVEAU BETYDER NOGET

Der er nu iværksat et prøveår, hvorefter ord-ningen evalueres. Og det kan konstateres, at der i forbindelse med indførelsen af ordnin-gen ikke planlægges med at sætte organister ned i tid – hvilket måske havde været aktuelt uden ordningen.

En katalysator for et vellykket forløb som ovennævnte er, at løse vikarer til stadighed overholder Organistforeningens vejledende minimumssatser – for jo dyrere vikarerne er, des mere motiveres menighedsrådene til at bruge allerede ansatte til vikardækningen.

Holdninger, som kommer til udtryk i dette blads debatspalter, er ikke nødvendigvis i over-ensstemmelse med Organistforeningens hold-ning. Konkret er foreningen hverken entydigt positiv eller entydigt negativ over for geogra-isk leksibilitet. Men hvis der eksempelvis er

tale om, at et menighedsråd lægger en trussel om beskæring af timetallet til grund for en så-dan stillingsændring, vil foreningen se på sa-gen med stor alvor. Det er væsentligt, at fokus ligger på mulighederne i et samarbejde snare-re end på at spare penge.

Som opfølgning på hans eget debatindlæg i maj-nummeret har Jesper Fink-Jensen sendt os en præcisering af sin begrundel-se for at a holde gudstjenester med kun få kirkegængere.

Af Jesper Fink-Jensen

Jeg vil gerne sige tak for, at mit indlæg ”Kritik af et kirkeligt kassesystem” er blevet så fyldigt omtalt i Henriette Hoppes leder i maj-udga-ven af ”Organistbladet”. Den kompakte frem-stillingsform, som mit indlæg er skrevet i, har tilsyneladende givet anledning til, at man kan læse nogle andre ting ind i det, jeg har skrevet, end det, der var min intention. Jeg vil derfor

gerne forklare lidt grundigere, hvad menin-gen med indlæggets afsluttende afsnit er: Afsnittet indledes med en konstatering af, at man ikke sjældent hører, at antallet af del-tagere i en kirkelig aktivitet er dens måske væsentligste succeskriterium. Min første pointe er, at denne opfattelse for gudstjenestens vedkommende kan tilbagevi-ses ved, at den som en religiøs begivenhed har en mening i sig selv. Deltagerantallet er der-for uden større betydning for, om gudstjene-sten lever op til sit formål. I den anden ende af skalaen inder vi koncerter m.m. og kirkens kommunikation udadtil, der ikke er religiøse begivenheder, men som fungerer som binde-led mellem kirke og samfund. Her er delta-

DEBAT


DEBAT

gerantallet vigtigere, fordi formålet med akti-viteten er at nå ud til så mange som muligt. Tidligere i teksten har jeg beskrevet de seks kategorier gudstjeneste, kirkelige handlin-ger, diakoni, kirkelig undervisning, koncerter m.m. og kommunikation som en gradvis over-gang mellem religiøse og kommunikative ak-tiviteter. Deltagerantallet bliver derfor af stør-re betydning, jo længere ned på listen man kommer. Min anden pointe er, at deltagerantallet ved en kirkelig aktivitet ikke er et økonomisk succeskriterium, fordi deltagerantallet må sættes i forhold til, hvad aktiviteten koster. Dette er et argument for, at flere små billige arrangementer i kroner og ører er lige så gode som ét stort. Nøgletallet ”pris pr. publikumsmedlem” gør det muligt at sammenligne små og store arrangementer med en fælles økonomisk målestok. Nøgletal-let kan derfor bruges som et argument for, at

de mindre kirkers arrangementer er lige så gode som de stores, for selv om der ikke er så meget publikum til aktiviteterne i de små kir-ker, er udgifterne formentlig også tilsvarende lavere. Min tredje pointe er, at eftersom (ad 1) gudstjenesten er en religiøs begivenhed, er det (ad 2) i orden, at kirken bruger relativt mange penge per deltager, fordi det er den-ne aktivitet, der er i bedst overensstemmel-se med kirkens overordnede formål. Dette er et argument for at blive ved med at a holde gudstjenester, selv om der kun er få deltagere. Det er samtidig en blank afvisning af afsnit-tets indledende præmis om, at der skal være mange til stede ved en kirkelig aktivitet, for at den kan betragtes som en succes. I modsætning til en erhvervsvirksomhed er kirkens formål ikke at tjene penge, men der-imod at skabe det bedst tænkelige grundlag for religiøse oplevelser og udbredelsen af det kristne budskab. Kirkens enkeltstående ak-tiviteter inansieres derfor kun i meget be-grænset omfang via brugerbetaling, så der er stort set ingen af aktiviteterne, som skal kun-ne løbe rundt i sig selv, eller som bliver ned-lagt, fordi de ikke gør det. Ud fra disse betragtninger er kirkens mål-sætning derfor ikke i overensstemmelse med den generelle samfundsudvikling, som Henri-ette Hoppe identi icerer, hvori støtten til kul-tur, der ikke kan tjene sig selv ind, bliver taget væk. Konklusionen på mit indlæg skal derfor forstås på den måde, at det giver mening at af-holde gudstjenester med få deltagere, men at man skal være mere opmærksom på udgifts-niveauet, når kirken bruger penge på aktivi-teter, der kun i begrænset omfang er i over-ensstemmelse med dens overordnede formål.

Jesper Fink-Jensen,organist ved Stenlille og Stenmagle Kirker ved Sorø

2 sendinger per år til mellem DKK 900,– og 1200,– per sending!

Prisen er afhængig af antal abonnenter og mængde i sendingene. Vi giver 25-35 % rabat på noder som leveres i dette abonnement.

Vi giver dig et gavekort på noder fra vores katalog på DKK 1.000,- ved indgåelse af abonnement i Skandinavisk Orgelklub. (Porto og forsendelsesomkostninger kommer oveni).

Abonnementet er bindende for 1 år og fornyes automatisk såfremt det ikke opsiges inden fristen som er 30.11. for efterfølgende år.

I

SKANDINAVISK ORGELKLUB SIDSTE NYE AF ORGELUDGIVELSER FRA HELE VERDEN!

www.cantando.comTlf. +47 51 86 90 00

[email protected]

.dk

KOR · KIRKE · MENIGHED

købdownload

printHar du brug for inspiration til julerepertoiret? Tjek Nodebasens store udvalg af

sange til brug i kirkekoret, ”spire-

koret” og gospelkoret – eller find

en ny julesang til menigheden.

FOTO

: CHRIS

TIAN R

. PEDERSEN

Jan Scherer

Kristine Poulsgaard Tjørnholm Morten Schuldt-Jensen Line Groth

Margrete Enevold og Pia Boysen

DAMS KORDIRIGENTUDDANNELSERNÆSTE ÅRS KURSUSPROGRAM ER PÅ GADEN NU!

DAM udbyder kordirigentkurser på fl ere niveauer fordirigenter for klassiske kor, rytmiske kor og børnekor

Nyhed: 2-årig efteruddannelse for øvede børnekordirigenter

Desuden mange andre spændende tilbud.

Læs mere på:

damdk.dk/kurser

Terkelsbøl Bygade 59 · DK - 6360 Tinglev · Tlf. +45 74 64 44 [email protected] · www.bruno-christensen.dk

I anledning af vores 50-års jubilæum,vil det glæde os at se kunder og samarbejdspartnere til

Åbent hus mandag den 1. august 2016 fra kl. 11.00-15.00.Se nærmere på vores hjemmeside og Facebook.

Med venlig hilsenPeter Christensen

ÅBENTHUS

»Kvalitet, håndværk og kærlighed til instrumentet«

MARCUSSEN & SØN · ORGELBYGGERI A/SSTOREGADE 24 · DK-6200 AABENRAA

Tlf. 74 62 23 50 · Fax 74 62 44 99www.marcussen-son.dk · [email protected]

Orglet i Sct. Jørgens kirke, Aabenraa

HV – SV – P · 16 stemmerFacade: Arkitekt Gert Madsen

INSPIRATIONSDAGEFOR ORGANISTER, KORLEDERE OG MUSIKLÆRERE

Haderslev SANGAKADEMI

Erasmus Baumgartner

Michael Boel B jesen

Alice Granum

Ulla Munch

Helene Gjerris

Helle Høyer Vedel

Fredag den 2. september & lørdag den 3. september 2016

NYT FRA MIXTUR

[email protected]+45 86 13 66 55facebook.com/noderdk

Stormgade 486700 EsbjergDenmarkwww.noder.dk

FORLAGET MIXTUR

Flemming Chr. Hansen

Lasse Toft Eriksen

Mads Høck

15 præludier over morgensalmer

Mange gudstjenester indledes med en morgensalme

og mange organister vælger et præludium, der

på den ene eller den anden måde kan knytte sig

til denne salme. Præludiet kan på den måde pege

hen på salmens melodi, karakter eller toneart og

det kan skabe en god, sammenhængende start på

gudstjenesten.

Med disse 15 præludier over morgensalmer har

Forlaget Mixtur ønsket at udgive en række satser,

der kan være med til at skabe denne sammenhæng.

Med øje for at præludierne ikke skal være for svære

at gå til og at de skal kunne realiseres på relativt små

instrumenter.

Forlaget Mixtur, FMX 01-015

36 sider, hæftet

149,00 kr.

20% på korsæt

II

I

( II )

( I )

Mads Høck

Lasse Toft Eriksen

Flemming Chr. Hansen

FLEMMING CHR. HANSEN LASSE TOFT ERIKSEN MADS HØCK

15 PRÆLUDIEROVER MORGENSALMERfor orgel

FORLAGETMIXTUR

Nodeeksempler fra udgivelsen:

Skandinavisk Orgelcentrum

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

Mange menighedsråd anskaffer et øveorgel til organisten

Et øveorgel giver organisten større fleksibilitet. Ingen kostbar opvarmning af kirken, når organisten skal øve.

Studio 150

4 forskellige stilarter: Romantisk, Historisk,

Barok, Symfonisk

28 registre 2 manualer

fuldt pedalspil

Trinløs, elektrisk højdejustering af klaviaturer og bænk! Idèelt for konservatorier, musikskoler og organister!

32 registre. 2 manualer, fuldt pedalspil.

4 forskellige stilarter: Romantisk, Historisk,

Barok, Symfonisk. Fås også med konkavt pedalspil.

- det universelle klassiske orgel

Danhild Vario

”Mit menighedsråd har bevilget mig et Studio 150 øveorgel. Nu kan min forberedelsestid placeres, så det passer ind i både kirkens og min kalender, og menighedsrådet sparer dyr opvarmning af kirken. En helt klar win-win løsning for os alle!" Charlotte Andersen, organist, Hylleholt Kirke

www.kirkekoncertbooking.dk | www.julekoncerter.dk | www.trompet.com www.facebook.com/pernielsenmusic

Book Per Nielsen på

[email protected]

eller telefon 70 20 36 48

med Danmarks populæreste trompetist

KIRKEKONCERTJULEKONCERT

Tak for en rigtig fl ot koncert! Det var et “super” program, passede per-fekt til kirkerummet, det var noget folk kunne li’! Det er utroligt hvad musik formår, når den bliver fortolket på så fi n en måde.

Organist Harriet Hørning, Vedsted Kirke

Vi kan desværre kun give 10 stjerner ud af 10 mulige. Publikum var vildt begejstrede

Vagn Kraglund, Lions Club,Dronninglund Slotskirke

Det var utrolig smukt og blev en virkelig hyggelig aft en! :-)

Organist Mikaela Jacobsen,Øsby Kirke

”

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER

Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i Organist.org nr. 5, 2016, side 34.Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling:• Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn

og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).


TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hosOrganistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

NODEhandleren

Altid klar med hjælp

såvel ved handel som forespørgsel

[email protected] Tlf. 43 53 38 08

STILLINGER


ORGANIST VED THORSAGER, BREGNET

OG FELDBALLE KIRKER, SYDDJURS PROVSTI, AARHUS STIFT

STILLINGEN som organist ved Thorsager, Bregnet og Feldballe Kirker er ledig med tiltrædelse 1.august eller senere. Vi søger en organist – gerne en med PO-eksamen – og stillingen er på 25%, dvs. gennemsnit-ligt 9,25 timer pr. uge.

ORGANISTEN SKAL varetage fl g. opgaver:· Spille til gudstjenester og kirkelige handlinger · Arrangere koncerter og musikgudstjenester· Indgå i et fagligt team sammen med

de to øvrige organister samt præsterne.

THORSAGER, BREGNET OG FELDBALLE SOGNE er kendetegnet ved et aktivt menighedsliv med mange forskellige aktiviteter og en velsyngende menighed.

VI FORVENTER, at du· har indsigt og forståelse for kirkens liv

og kirkemusikkens tradition og fornyelse· har gode samarbejdsevner· har lyst til at deltage i menighedens liv· vil spille nye salmer fra vores

salmebogstillæg og andre salmeudgivelser.

VI KAN TILBYDE· et godt arbejdsklima· fagkolleger· mulighed for fl eksibilitet i forhold til arbejdstider· gode instrumenter

KIRKERNES ORGLER:· Thorsager Kirke:

Bruno Christensen 2004 på 15 stemmer· Bregnet Kirke:

P.G. Andersen & Bruhn 2006 på 19 stemmer· Feldballe Kirke:

Bruno Christensen 1992 på 8 stemmer

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Ansættelse af PO-organist i henhold til Overens-

komst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisatio-nen af 2010 (CO 10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende pro-tokollater, jf. Kirkeministeriets cirkulære af 26. sep-tember 2013. Årslønnen for ansøgere med kirkemusikeruddan-nelse i orgel og kor eller ansøgere med præliminær orgeluddannelse aftales i henhold til det aftalte basis-løntrinssystem. Basistrin 1 udgør pr. 1. april 2016 kr. 283.464, og basisløntrin 2 udgør kr. 296.961. Indpla-cering sker efter anciennitet. Der ydes et rådighedstillæg for 2-3 kirker på kr. 28.734 årligt (pr. 1. april 2016). Der vil kunne forhand-les individuelt kvalifi kationstillæg. Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstem-melse med stillingens ansættelsesbrøk. Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsæt-te som tjenestemænd. Aftalerne kan ses på www.fol-kekirkenspersonale.dk

NÆRMERE OPLYSNINGER omstillingen kan fås ved henvendelse til organist Helle Zederkof på tlf. 24456236

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til Hel-le Zederkof på mail: [email protected], senest d.16.juni.

ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil forventes om muligt at fi nde sted d.28.juni. Se mere om kirkerne på www.thorsager-bregnet-feldballe.dk

Foto

: Mal

ene

Thys

sen/

Wik

imed

ia C

omm

ons

ThorsagerRundkirke

MEDLEMMER

NY ADRESSE Finn Thomas Hove, Mikkels Vej 7, 7140 Stouby

RET DINE OPLYSNINGERI MEDLEMSDATABASEN

Organistforeningens medlemssystem på web-adressen camponline.organistforeningen.dk er nu blevet koblet på organistforeningens hjemmeside. Indtil videre består de forbedrede mulighe-der for det første i, at man som medlem selv kan rette sin pro il og dermed sine stamoplys-ninger hos Organistforeningen i form af adres-se, kontaktoplysninger mm. For det andet kan man i medlemssystemet tilmelde sig arrange-menter, som Organistforeningen har opret-tet, og der er tale om et langt mere håndter-bart arrangementsmodul end det, foreningen hidtil har brugt i forbindelse med tilmelding til årsmøder. I første omgang er det væsentligt, at du som medlem – hvis du ikke allerede har gjort det – logger dig ind og tjekker dine oplysnin-ger samt retter dem, hvis det er relevant. Alle medlemmer, som Organistforeningen har re-gistreret en mailadresse på, har den 21. april modtaget en mail med emnet ”Adgang til Or-ganistforeningens webportal”. I modsat fald bedes du kontakte sekretariatet.

SÅDAN GØR DU

Proceduren er den, at du går til www.orga-nist.org, klikker på ”For medlemmer” og her-

efter logger ind på nøjagtig samme måde som tidligere, dvs. med mailadressen som bruger-navn og medlemsnummeret som adgangsko-de (sidstnævnte kan ses på bagsiden af dette blad). Denne adgangskode er det fortsat ikke muligt at ændre. På den øverste medlemsside, som du kom-mer ind på efter at have logget dig ind, er der et tydeligt link til ”Min side”, som du skal klikke på. Herefter kommer du ind i selve medlems-systemet, hvor du i menuen til venstre klik-ker på ”login”. Nu skal du bruge den midlerti-dige adgangskode, som du modtog på din mail den 21. april. Og når du herefter er logget ind, klikker du på ”Min profil”, klikker på knappen ”ret”, indtaster/retter dine oplysninger og klikker på ”gem”. Det vil også være en god idé at ændre dit kodeord til "Min side" til noget, du kan huske. Det gør du ved at klikke på ”Skift kodeord” og derefter klikke på linket i den mail, du modta-ger (vær opmærksom på, at denne mail må-ske havner i en spam-mappe). Vælg så et nyt kodeord, som er mindst otte karakterer langt, og som indeholder både bogstaver og tal. Slut af med at klikke på ”Skift”. Tak for dit bidrag til at gøre medlemskarto-teket mere komplet!

FORENINGSKALENDER8. juni: Reception for Anders Thorup,

se side 58. juni: konstituerende bestyrelsesmøde16. juni: Kirkemusikkens dag, se side 4

Hyggelig Sang- og Musikaften med årstidens sange - krydret med musikeksempler, små musik-quizzer og fornøjelige historier.

Bodil fortæller levende og underholdende om personerne bag den danske sangskat - og om sine egne kompositioner og sange.

Bodil Heister er pianist og komponist til bl.a. julekalenderen Jul på Slottet, opera, teater & film og musik til digte af bl.a. Bellman, Piet Hein, Sophus Claussen og H. C. Andersen.

Bestil et arrangement i sognegården/menighedshuset/biblioteket eller rekvirer brochure:mail: [email protected] tlf: 35 38 47 58

Læs mere på: www.bodilheister.dk

Fotos: Jens Astrup og Ejvind Flensted-Jensen

Syng med hør

gode fortællinger

- ved Bodil Heister&


KLUMME

Af Christian Holdensen

Indimellem bliver jeg som tillidsmand ringet op af medlemmer, som har spørgsmål eller er kommet i klemme og presset i forhold til me-nighedsrådet. Arbejdsforholdene er måske blevet af en sådan karakter, at man har svært ved at leve med det. Nu må der gøres noget, og nu må vi have fagforeningen på banen, si-ges der. Der kan være store frustrationer og man-ge store spørgsmål – og en forventning om, at fagforeningen løser alle spørgsmål. Alle bør selvfølgelig være opmærksom på, at det sjældent er en fordel at komme for langt op ad kon likttrappen, før der gøres forsøg på at løse eventuelle problemer. Men i Organist-foreningen gøres et stort arbejde, og der er mange, som kan takkes for de resultater, Or-ganistforeningen har opnået til gavn for både enkeltmedlemmer og hele organiststanden. Blandt enkelte medlemmer fornemmer jeg til tider en forventning om, at Organist-foreningen skal være en kæmpe fagforening, der virkelig har magt, og som kan opnå sto-re resultater og løse alle organistproblemer. Det forsøges der også på. Men man kan spør-ge: hvem er det lige, Organistforeningen er? Ja, det er en forening af medlemmer, og det er medlemmernes indsats i foreningen, der har betydning for, hvor kraftfuld Organistforenin-gen er.

LAD OS NU STÅ SAMMEN

Nogle medlemmer har sagt ja til i en korte-re eller længere tidsperiode, ganske frivilligt

og ulønnet, at lægge nogle kræfter heri, f.eks. i form af en bestyrelsespost eller som tillids-mand, eller de har tilbudt at løse andre opga-ver. Vi må konstatere, at der ikke ligefrem er kø ved f.eks. tillidsmandsvalgene. Organistforeningen er vores egen forening, som består af medlemmer. Den er ikke en fremmed stormagt, men en forening af alle os PO-organister (kirkemusikere med orgel og korledelse), der ønsker et interessefællesskab og en fagforening, som varetager vores faglige interesser og forhandler for os gennem hele systemet fra menighedsråd til kirkeministeri-um mv. Det er medlemmernes indsats, dygtig-hed og engagement, der er med til at afgøre styrken i Organistforeningen. Lad os derfor stå sammen om den opgave, det er at skabe en god Organistforening.

ORGANISTFORENINGEN ... ER DET OS?

Christian Holdensen er organist ved Linå og Sejs-Svej-bæk Kirke samt tillidsrepræsentant i Aarhus Stift


ORGANISTFORENINGEN

Vindinggård Ringvej 1, 7100 VejleTlf. 7665 9560

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13www.organist.org

Sekretariatsleder: John PoulsenE-mail: [email protected]

Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech HansenE-mail: [email protected]

Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen,tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

BESTYRELSEFormand Anders ThorupBregnevej 18, 4900 NakskovTlf.: 2825 7059 (privat),5492 1038 (kontor)E-mail: [email protected]

Næstformand Henriette HoppeBejsnapvej 21, 6870 Ølgod,Tlf.: 7524 5215E-mail: [email protected]

Kasserer Nils Henrik WykeIndertoften 58, Lind, 7400 HerningTlf. 9712 7787 E-mail: [email protected]

Øvrige medlemmerJane SamuelsenSkovbrynet 109, 7330 BrandeTlf. 5073 2356 E-mail: [email protected]

Tommy Schmidt BülovSeestvej 58, 6000 KoldingTlf. 7552 7649 / 2126 2946E-mail: [email protected]

Pia Jeanette Nielsen6230 RødekroTlf. 2082 4313 / 2146 8646E-mail: [email protected]

Henrik StrømFanøvej 7, 9900 FrederikshavnTlf. 2993 [email protected]

TILLIDSREPRÆSENTANTER

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTERInger Marie Riis, tlf. 3252 7867 / 3190 7876

E-mail: [email protected] Andersen, tlf. 3321 9020

E-mail: [email protected] Therkelsen, tlf. 2960 0683

E-mail: [email protected]

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTERCarsten Engstrøm, tlf. 5927 2562 / 4043 2562

E-mail: [email protected]: Hans Henrik Brok-Kristensen

tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

FYENS STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen,tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

VIBORG STIFTInge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450

E-mail: [email protected] Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762

E-mail: [email protected] Samuelsen, tlf. 5073 2356


ÅRHUS STIFTChristian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693

E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dkJan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731

E-mail: [email protected] Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312


RIBE STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen,tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

HADERSLEV STIFTHenriette Hoppe, tlf. 7524 5215

E-mail: [email protected] Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946

E-mail: [email protected] Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313


AALBORG STIFTSusanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354

E-mail: [email protected] Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323

E-mail: [email protected] Plougheld, tlf. 2440 8089


ADRESSER OG NUMRE

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

POPULÆR KORLEDERUDDANNELSE KOMMER TIL JYLLAND

Børnekorakademiet har si-den 2012 tilbudt en toårig efteruddannelse i børnekor-ledelse for viderekomne i Jæ-gersborg Kirke nord for Kø-benhavn. Fra januar 2017 bliver uddannelsen nu også udbudt i Vestdanmark, nær-mere bestemt i Christianskir-ken i Fredericia. Også her bliver det med de særdeles erfarne undervisere i bør-nekorledelse Pia Boysen og Margrete Enevold (billedet) som ledende instruktører og med deres bøger ”Børnekor med Poesi og Bevægelse 1-4” (Dansk Sang) som grundbø-ger. Det nye tilbud er resultatet af et nyt formaliseret samar-bejde mellem Børnekoraka-demiet, Dansk Amatørmusik (DAM), Musiklærerforenin-gen, FUK, kirkemusikskoler-ne og Sangens Hus. ”Efteruddannelsen hen-vender sig til børnekorledere med erfaring i ledelse af bør-ne- og ungdomskor. Den er

tilrettelagt med undervisning i ire semestre (spire-, børne-, junior- og pigekor) og inder sted primært den første fre-dag i hver måned kl. 11-16,” fortælles det i materialet på bornekor.weebly.com, hvor man kan inde nærmere in-formationer, blandt andet om optagelsesprøven, som er den 11. november. Et andet resultat af det bre-de samarbejde er, at DAM-kurset Børnekor Basis allere-de fra efteråret 2016 udbydes tre forskellige steder i landet. I Aarhus er det med Anne Lise Quorning og Merethe Lam-mert Køhl Hansen som in-struktører og Pia Boysen som gæsteinstruktør på to af de seks undervisningsdage (til-meldingsfrist 1. august). Og i Slagelse og Odense er det med Susanne Wendt og Mar-lene Lollike som instruktører (tilmeldingsfrist 1. septem-ber). Nærmere informationer indes på damdk.dk.

Filip Foto

: Erik

Nor

sker

Documents

Organist org nr. 6, juni 2016