PÅ DANSK SOM ANDETSPROG FOR VOKSNE FOKUS Nr. 56 · foregår på engelsk og dansk, og så tilbyder vi ”Dansk som andetsprog”. ”Dansk som andetsprog” er et tilbud til de unge

– PÅ DANSK SOM ANDETSPROG FOR VOKSNE

FOKUS Nr. 56 > FEBRUAR > 2012

˚ LEDER side 2

˚ Rønde Højskole side 3

˚ Brenderup Højskole side 5

˚ Uldum Højskole side 7

˚ Sprogstøtte på handelsskolen side 10

˚ Udtaleundervisning i praksis side 11

˚ Digitale spil om normer på arbejdspladsen side 14

˚ Uddannelses-forum 2011 side 16

˚ TodaysMeet – chat side 19

˚ Google Docs side 20

˚ Projektor i undervisningenside 20

˚ Sektionsbestyrelsen side 22

˚ Dansk-engelsk ordbog side 27

Artikler, debatindlæg og kommentarer sendes til: [email protected]

Næste nummer udkommer den 1. juni 2012Deadline for indlæg er 1. maj 2012

Bladet udkommer kun på nettet og kan printesherfra:www.uddannelsesforbundet.dk/fokus.aspx

Redaktion:Rikke Gawinski, Sprogcenter MidtGunvor Bank Kodal, Lærdansk EsbjergMette Ulrich, VUC Kolding

UDGIVES AF:UDDANNELSESFORBUNDET, SEKTIONEN FOR LÆRERE I DANSK SOM ANDETSPROG.

➔➔

www.uddannelsesforbundet.dk/fokus.aspx

Nr. 56 > FEB. > 2012 > SIDE 2.

➔➔

REDAKTIONEN

Dansk på højskoler... Udtale...Normer på arbejdspladsen... IT...

➔

Dansk som andetsprog for voksneer ikke kun et fag på sprogcentre-ne. En del højskoler underviserogså voksne udlændinge i dansk.Vi har fået lærere fra Rønde,Brenderup og Uldum Højskole til atfortælle om deres praksis. Desudenbringer vi en artikel om et samar-bejde mellem sprogcentret og han-delsskolen i Horsens.

Hvordan underviser andetsprogslæ-rere i udtale? Hvordan tilrettelæg-ger de deres undervisning? Hvilkestrategier anvender de, og hvad for-tæller deres praksis om deres synpå læring og sprogtilegnelse? Dethar Stinne Wessberg fraSprogcenter Midt undersøgt.

Kollegahjælp er et informationsma-teriale til indvandrere i metalindu-strien. Det er et digitalt spil, som

formidler viden om normer i fælles-skabet på en arbejdsplads. AnnieNielsen fra Bifrost skriver om sitet.

FOKUS deltog i november i it-kon-ferencen Uddannelsesforum 2011og bringer her nye tips og værktøjertil at anvende it i undervisningen. Vifølger desuden op med tre artiklerom hhv. Google Docs, chat-rummetTodaysmeet, samt brugen af pro-jektor i undervisningen.

Bladet FOKUS udgives afUddannelsesforbundets sektion forlærere i dansk som andetsprog.Men hvem er sektionen egentlig –og hvad arbejder de med? Læs enpræsentation af den nyvalgte sek-tionsbestyrelse, samt en tale til dentidligere formand for indvandrerlæ-rerne, Dan Sæderup.

God fornøjelse med læsningen!Hilsen redaktionen.

ARTIKELNr. 56 > FEB. > 2012 > SIDE 3.

➔

At leve med sproget – på Rønde Højskole• AF DAGMAR WINTHER OG PIA KIRKEGAARD, UNDERVISERE PÅ RØNDE HØJSKOLE

˚˚˚ fortsætter side 4.

Som højskole ser vi det som envigtig opgave at spille en rolle iintegration af unge med andenetnisk baggrund. Faktisk har vi altidset os som en af de mere oplagtemuligheder og undret os lidt over,at vi ikke i langt højere grad bru-ges, når unge skal sluses ud frasprogcentrene og videre ud i detdanske samfund. Højskolen sersig selv som et minisamfund, endemokratisk opdragende instans ogen vigtig kilde til netværk, og derforhelt oplagt for dem, der har brug foren hurtig indføring i, hvordan manbegår sig. Både ved at lære desociale spilleregler at kende, og

ved at tilegne sig færdigheder imange væsentlige ting, ikke mindstsproget.

På Rønde Højskole underviser vi idansk på to niveauer – et for abso-lutte begyndere og et for videre-komne. Vores elevgruppe bestårtypisk af unge imellem 18-30 år. Defleste vælger højskolen til som enmåde at opnå sprogkundskaber på,enten fordi de ønsker at opholdesig i Danmark gennem studier ellerarbejde, eller fordi de er kommethertil og har opnået opholdstilla-delse. Heldigvis har flere og flerekommunale sagsbehandlere fåetøjnene op for, at en højskole er detideelle udslusningssted, både pågrund af den store dosis dansk kul-tur og generelle forståelse for sam-fundet, eleven opnår, men ikkemindst på grund af den storesproglige udvikling, der foregår, nårman opholder sig i et kostskolemil-jø, hvor det maksimale socialeudbytte kræver et fælles sprog. Deter en meget stærk motivationsfak-tor.

At turde fejleDet er væsentligt for højskolensforståelse af læring, at der ikkeanvendes en decideret læseplaneller afholdes prøver. Alfa og ome-ga er, at lysten driver værket – ogat det sociale fællesskab på en høj-skole udgør optimale rammer for atafprøve det tillærte i praksis. Detskyldes simpelthen, at man er tvunget til at komme på banen ogbruge sit sprog, aktivt tilskyndet afskolens lærere og de øvrige elever.At lære dansk bliver på den mådeet fælles projekt, og ikke bare enensom kamp.

Det trygge rum, som elevernes fæl-lesskab udgør, er også en megetvigtig faktor. At turde fejle er afgø-rende - men for mange med andenetnisk baggrund oplever vi, atdenne måde at anskue læring på er ukendt og næsten kontroversiel.Hvor mange har oplevet et rigidtskolesystem, hvor udenadslære harværet fremherskende, er højsko-lens læringsrum en udfordring. Ikkedesto mindre oplever vi, at den

At lære sprog er mange ting.Ud over at indlære almindeli-ge kundskaber er der brugfor en social kontekst, hvorman kan få hjælp til at knæk-ke koderne og motivation tilat blive fastholdt i indlæring-en. Der skal være tryghed tilat fejle. Det er her, højskolenkan noget.


➔

tryghed, vi aktivt forsøger at fremel-ske og insistere på, hurtigt bliverafgørende for den enkelte elevs til-egnelse af sproget. Eleven opleversig, når det lykkes, set og aner-kendt af læreren og yder derfor enstor indsats. Det har vi mulighed forsom højskolelærere, fordi voresarbejdsvilkår giver mulighed forsådanne relationer. Vi har hørt ele-ver give udtryk for, at deres impo-nerende resultater i danskundervis-ningen skyldtes en oplevelse af, at”læreren holdt af dem.”

Det allervigtigste i sprogundervis-ningen er at møde eleven/kursistenlige præcis dér hvor hun/han er.Det gælder både sprogligt, kultureltog personligt. Lærerens evne til atkunne analysere elevens færdighe-der er af stor betydning. Her gælderdet både om at finde elevens moti-vation, altså, hvad ønsker eleven atblive god til og hvad savner elevenat kunne i hverdagen. Derfor skalunderviseren kunne stille de rigtigespørgsmål, som motiverer elevenog gør eleven opmærksom på sineegne behov.

Det gælder også om at kunneskabe overblik over elevens reellefærdigheder i sproget, så undervis-ningen rammer det rigtige niveau.

Enhver sprogunderviser kender tildifferentieret undervisning, for ele-verne er på meget forskelligeniveauer og kan vidt forskelligeting. Et hold kan f.eks. bestå af enafghansk flygtning, en japanskudvekslingsstudent, en ungarskkandidat, som ønsker at uddannesig i Danmark, en russisk læge,som drømmer om at blive læge iDanmark og en grønlandsk gymna-sieelev. Derfor er niveauet bestemtaf mange faktorer og elevensudvikling er også præget af dissefaktorer.

Et andet træk ved den gode sprog-underviser er evnen til at skabe ettrygt læringsrum, hvor eleven tørprøve sig selv af, improvisere ogfejle. Det tager som regel tid at fåudenlandske elever til at forstå enlæringsstil, hvor afslappethed ogægte grin er en del af undervisning-en og hvor underviseren også kanfejle. På trods af, eller måskeendda på grund af elevernes for-skellighed bliver holdstemningenoftest god og eleverne opfatter ettæt bånd, fordi de alle har stormotivation for at lære sproget.

Eleverne oplever som regel en stortilfredsstillelse på højskolensdanskhold, fordi de får lov til at

snakke en masse. Der er lagt storvægt på samtaletræning og udtale-træning og disse aspekter af spro-get betyder meget for eleverne,som også ofte nævner, at de ikkeoplever en reel træning i det dan-ske sprog på sprogcentrene. Enung pige fortalte endda, at hunhavde mødt sin bedste veninde påsprogkursus. De to gik til undervis-ning sammen, hvor de sad helt stil-le i timerne og når de havde fri taltede kun engelsk sammen og der-med var hendes behov for at taledansk blevet endnu mindre. Medandre ord havde sprogkurset gjorthendes dansk dårligere. Denne spi-ral bryder højskolen, fordi der ermasser af danske elever at trænedansk sammen med. Vi opleverendda, at eleverne laver deresegen samtaletræning om aftenen,sidst var temaet: ”ferie”.

Sproget skal gives krop og ånd oghandle om meget mere end gram-matik og tekster. Derfor bliver ele-verne også udfordret med kropsligeøvelser, hvor udtalemusklernemotioneres og vi snakker om orde-nes betydning og oprindelse, sam-menligner ordene med elevernesmodersmål i forsøget på at dannemening i det nye sprog.

●

˚˚˚ fortsat fra side 3.

➔



➔

Stolene står med front mod hinan-den to og to i gymnatiksalen. Der eren god afstand til næste sæt stole.På stolene sidder de og fortællerhinanden om deres familieforhold.Efter 3-4 minutter siger jeg ”Skift”og alle roterer de og får en ny sam-talepartner. Uanset niveau, usikker-hed eller generthed bliver der snak-ket på kryds og tværs. Bagefter sid-der vi i rundkreds og jeg spørger,hvem der kan fortælle noget frasamtalerne, som undrede, som varanderledes, hvor man tænkte ”wow”eller ”hold da op”. Pedro fra Mexicobemærkede, hvor stor en søskende-flok Wael fra Syrien havde ogMohammad bemærkede undrende

at Abelonie havde et barn hjemme iGrønland – og ingen mand. Vi er igang med ”dansk sprog og kultur-udveksling”.

Brenderup Højskole er en internatio-nal højskole, hvor vi sætter fokus pådet internationale kulturmøde. Vi harelever fra nær og fjern og vores for-nemmeste opgave er i samarbejdeat genopdage broerne mellem detdanske og det udenlandske – både iforhold til kunst og musik – men i dethele taget de kulturelle fænomener,som trodser landegrænser.

Overordnet spænder vi vidt. Vi tilby-der fag inden for musik, kunst, gen-

brugsdesign og internationale debat-fag, hvor undervisningen i flere fagforegår på engelsk og dansk, og såtilbyder vi ”Dansk som andetsprog”.

”Dansk som andetsprog” er et tilbudtil de unge / voksne med andenetnisk baggrund end dansk, bosid-dende i eller på et kortere ophold iDanmark. Samtidig har vi et flerårigtsamarbejde i Grønland, hvor ungekan komme hertil og dygtiggøre sigfagligt i både dansk og engelsk.Fordi eleverne bor på skolen, bliverde hele tiden udfordret i at brugedet, de lærer i timerne.

Vi har på et semester flere forskellige

Brenderup Højskole• AF JOAN SØRENSEN, LÆRER PÅ BRENDERUP HØJSKOLE

danskforløb, eleverne kan tilmeldesig. Ud over danskfagene vælgesblandt skolens øvrige fag. Dvs. dekan sammensætte deres skema, såde fagligt får fyldt det ud, de bræn-der for og har brug for.

I starten af et semester vil vi typisktilbyde ”Dansk for begyndere” og hareleven et lidt større kendskab tilsproget, kan man vælge ”Dansksprog via tekstlæsning”, hvor samta-len er i fokus med udgangspunkt i,hvad vi læser. Det kan være kortenoveller, artikler, en annonce ellerandet med relevans.

Senere på et semester kan der ty-pisk være mulighed for at vælgefaget ”Dansk sprog og kulturudveks-ling”, ”Kreativ skrivning” og/eller ”Detdanske velfærdssystem”.

I faget ”Dansk sprog og kulturud-veksling” vil vi udveksle kulturer. Detvil i første omgang foregå via samta-ler, tekstlæsning og skriftlige opga-ver. Forløbet skal munde ud i, at denenkelte skal lave sin egen præsenta-tion i ord og billeder. En power point– med tekst på dansk og hvor frem-lægning også foregår på dansk. Dadet er elever på meget forskelligtniveau, vil fremlæggelserne ogsåblive derefter. Dvs. den enkelte elevlaver sin fremlæggelse på det ni-veau, han/hun nu engang besidder.

”Kreativ Skrivning” er et fag, hvorsmå oplæg og opgaver vil lægge optil skriveøvelser, små som store.Hvor vi bemærker betydningen af at bruge tillægsord og vi grammatiskforholder os til hvordan de bruges.Vi beskriver en tomat før og efter etslag eller vi beskriver ”en pause” –både med tekst og foto.

”Det danske velfærdssystem” er et til-bud om et indblik i det danske demo-krati, de politiske strømninger osv. –igen via tekstlæsning, samtaler og



➔


Frihed til forskellighedPå Uldum Højskole har vi gennemmange år haft tradition for og ambi-tion om at samle elever med megetforskellig bagage og baggrund påstedet. Det mener vi, der kommer enmasse gode ting ud af og derfor harskolens motto også i mange år

været “Frihed til forskellighed”.

De fleste elever, der kommer til høj-skolen, er født og opvokset i Dan-mark, men kommer fra mange for-skellige steder i Danmark og ernaturligvis også meget forskellige,når man taler med dem om skole-

gang, uddannelse, familie, barndom,ønsker til fremtiden og meget mere.Fælles for de fleste er dog, at de ideres tid på højskolen ønsker sigfællesskab, nye venner, kærester, nyselvtillid, ny viden, nye erfaringer ogmasser af gode oplevelser.

Alt dette gælder naturligvis også dengruppe elever på Uldum Højskole,der ikke er født og opvokset iDanmark. De har dog alle et ekstrafælles ønske til deres højskoleop-hold: At blive bedre til at tale og for-stå dansk og også at lære danskkultur og danske unge bedre atkende.

Rigtig mange af disse elever vælgerfaget dansk som andetsprog, mensde går på højskolen. Det er et fag,som altid ligger 9 timer om ugen –mandag, onsdag og fredag formid-dag. Af og til kan man også vælgedet i endnu en blok, for eksempelom eftermiddagen eller om aftenen.



skriftligt arbejde og igen planlæggessværhedsgraden ud fra den elev-gruppe, der melder sig.

Supplerende i disse fag, vil denenkelte elev have mulighed for atsupplere sit sproglige arbejde medgrammatiske øvelser efter behov.

Som udgangspunkt skal højskolerneikke følge diverse læseplaner. Vi haringen eksamen og dermed ingenoverordnede krav, som vi skal leveop til i følge lovgivningen.

Folk, som vælger at gå på højskole,vælger også en skoleform, hvor fritidog skole går ud på et. Vi har hverdag fælles morgensamling, hvor visynger fra højskolesangbogen. Vispiser sammen, har fælles aftenar-rangementer, snakker og hygger og

opnår et helt unikt fællesskab eleverimellem og lærer/elever. Det er etsted, hvor ens personlighed bliverudfordret og hvor det kan væresvært ikke at opleve en udviklingbåde fagligt og personligt. Det er etunikt forum at være lærer i. Man erikke kun lærer. Man er også den”forælder”, mentor, vejleder, som føl-ger den enkelte på vej. Man er der,når der er brug for en snak. Man erder ikke kun fra 8:00 - 15:00 og detgiver de unge med anden etniskbaggrund end dansk en oplevelse afhelhed, hvor det ikke kun er i timer-ne, der snakkes dansk, men ogsåresten af dagen og om aftenen.Undervisere i dansk her på stedet erudannet fra Den Frie Lærerskole,har undervist voksne med andenetnisk baggrund end dansk på asyl-centre og har i en periode undervist iGrønland. ●

➔

˚˚˚ fortsat fra side 6. FAKTABOKS:

I vores formål står der bl.a.:

”At give højskoleeleverne en

mulighed for på baggrund af de

sproglige og kulturelle forudsæt-

ninger, at tilegne sig færdigheder i

at forstå og anvende dansk.”

”At fremme højskoleelevernes

aktive brug af det danske sprog

og udvikle bevidstheden om vig-

tigheden af at bruge sproget

aktivt.”

”At øge elevernes sproglige kom-

petencer samt i det daglige arbej-

de at øge personlige kompetencer

såsom selvværd og selvtillid.”

Uldum Højskole• AF CHARLOTTE HEIDEN, LÆRER PÅ ULDUM HØJSKOLE

Jeg har undervist i dette fag på høj-skolen i de sidste ti år, og det harhele vejen igennem været en storglæde at møde så mange mennes-ker, som brænder efter at læredansk.

De mennesker, der vælger atkomme på Uldum Højskole for atlære dansk er folk fra hele verden.Og de har alle meget forskellige for-udsætninger for at lære dansk.Nogle er fra Island, Grønland ogFærøerne og andre nordiske lande,som har en historisk tilknytning tilDanmark. Derfor har de lært dansk iskolen derhjemme. Andre er fraPolen, Tjekkiet, Tyskland, Japan ogandre lande, hvor man kan læsedansk på forskellige universiteter. Deønsker alle at møde dansk i virkelig-hedens Danmark.

Vi har også elever fra USA, Eng-land, Frankrig eller hvor som helst.Det er elever med en mor eller far,

som er rejst ud, har giftet sig og stif-tet familie i et andet land og nuønsker deres børn at lære deres for-ældres land, sprog og kultur bedreat kende.

Sidst men ikke mindst har vi elever,som er kommet til Danmark somflygtninge, og som nu bor i Danmarkog skal skabe sig en fremtid i Dan-mark. Alle disse mennesker har gåetpå sprogskole og har i samarbejdemed skolen eller deres kommunevalgt at bruge nogle måneder påhøjskole. De fleste af disse er unge,som er i gang med eller har afsluttetdanskuddannelse 2. Af og til er derogså nogle som er i gang meddanskuddannelse 1. Mange af disseelever kender ikke meget til højsko-len på forhånd, men fælles er igenet ønske om at blive bedre til dansk,få nye venner, gode oplevelser ogmåske at forbedre deres mulighederfor at tage en uddannelse og findeet arbejde i livet fremover.

Dagligliv på højskoleLangt det meste på Uldum Højskoleforegår på dansk. Undervisning, be-skeder, morgensamlinger, opvask,snak i gangkøkkenerne, fester, fore-drag og meget mere. Derfor er detnødvendigt, at man kan en lillesmule dansk, inden man starter. Deter vigtigt for at kunne være med ialle de ting, der foregår på højskolenhver dag.

Det er sjovt og udfordrende, men deter også svært. Måske ekstra svært,hvis man endnu ikke mestrer detdanske sprog så godt. I alt dettedaglige højskoleliv er eleverne blan-det i mange forskellige sammen-hænge og der bliver stillet mangenye krav, både fra lærere og fra deandre elever. Meget af det, man bli-ver stillet overfor, er anderledes enddet man kommer fra og oven i hat-ten bliver man tvunget til at kommu-nikere på dansk hele tiden.



➔




➔

Det er som regel allersværest i star-ten, indtil man lærer højskolen ogalle de andre elever og medarbejde-re at kende. Det bliver lettere og let-tere og til allersidst har de allerflesteelever det sådan, at de er kede af atskulle afsted, når afslutningsdagennærmer sig. Men de er også dejligtmætte af højskoleliv og har haft entid i deres liv, som forhåbentlig hargivet dem styrke til at fortsætte livetderude på den anden side af højsko-len og som de vil se tilbage på medglæde.

DanskundervisningSom man nok kan gætte sig til, bliveralle disse mange forskellighederbragt med ind i undervisningen – detgælder alle vores fag, også dansksom andetsprog. Derfor bliver under-visningen på en højskole som regelen smule anderledes end undervis-ning andre steder. I dansk somandetsprog har eleverne mange for-skellige behov og forudsætninger,men undervises alligevel sammen.Det giver store udfordringer, men

også stor fornøjelse både for lærerenog eleven.

Eleverne bliver undervist og arbejderindividuelt eller i mindre grupper forat imødekomme hver enkelt bedstmuligt. Derudover laver vi fælles dis-kussioner, ser film, holder oplæg,spiller og leger sammen. Især detførste kræver, at eleverne bliver go-de til selv at tage ansvar og vise initi-ativ i timerne. Og det gør de. Det an-det er med til at skabe den særligeform for sammenhold som vi oplevergang på gang på danskholdet. Ele-verne bliver rigtig gode til at hjælpehinanden på tværs af alle skel.

Det kræver ikke nogen formelle for-udsætninger at være elev på højsko-len. Men man skal kunne tage del iundervisning, pligter og fornøjelserpå lige fod, man skal som nævntkunne et minimum af dansk og sidstmen ikke mindst skal man have lys-ten til at være på en højskole.

Heller ikke i undervisningen har vinogle formelle krav eller prøver og

det giver naturligvis en stor frihed tilat læreren kan planlægge sin under-visning i samarbejde med eleven. Erman elev på en sprogskole og væl-ger at tage et højskoleophold under-vejs i sin danskuddannelse, vil jegsom lærer altid være i kontakt medden lærer eller kontaktperson, mankender fra sin hjemby. På den mådekan vi i fællesskab aftale, om manskal op til eksamen og afslutte sindanskuddannelse, mens man går påhøjskole. Det kan enten være på ensegen sprogskole eller på Sprogcen-ter Midt i Horsens. Samtidig taler visammen om planerne efter højsko-len, for at sikre den bedste overgangtilbage til det liv, man har derhjemme.

Som lærer på en højskole bliver manfaktisk heller ikke stillet over for nog-le formelle krav til ens uddannelse.Det gør at eleverne møder mangeforskellige slags lærere, som påmange måder er lige så forskelligesom eleverne.

Selv er jeg uddannet i nordisk sprogog litteratur på Århus Universitet og


Fokus på fagsproget”Min fornemmelse er, at eleverne fårmeget ud af det,” udtaler klassenslærer ved Learnmark Anne FløcheToft. Hun taler om et nyt, tværfagligtundervisningstilbud i samarbejdemed sprogcentret og kan alleredekonstatere, at eleverne er megetglade for tilbuddet. Og elevernebekræfter det selv. Hoa, som kom-mer fra Vietnam, fortæller, at hunbedre forstår 'business-ord', fordiundervisningen i dansk som andet-sprog fokuserer på det fagsprog, dearbejder med i fagene på uddan-nelsen. Hoa kom til Danmark forcirka fem år siden, hvor hun startedei 7. klasse i en dansk folkeskole. Nulæser hun på den toårige HG-uddan-nelse. Hun vil gerne læse viderebagefter, eventuelt på HH.

Dygtigere til grammatikØnsket om et ekstra tilbud i danskfor tosprogede elever ved Learnmark

blev formuleret i det tidlige efterår2010. Startskuddet lød et år senere,og både elever og lærere er megettilfredse med, at det lykkedes.

”Dansk grammatik er virkelig svær,”siger Gloria fra Uganda, som harboet 12 år i Danmark. Hun er megetglad for, at hun har fået dette tilbudom ekstra dansk, som er med til atgive et større udbytte af den fagligeundervisning. Gloria fortæller, at huntidligere har arbejdet som blandtandet rengøringsassistent, men atdet var et meget ensomt arbejde, oghun vil derfor gerne tage en uddan-nelse, så hun kan få et bedre job.”Jeg er blevet dygtigere til udtale,grammatik og det skriftlige,” fortsæt-ter hun.

Og med et bedre dansk er elevernebedre i stand til at kunne gennemfø-re grundforløbet, så frafald undgås.”Hvis de oven i købet opnår en godkarakter, vil de stå bedre, når de skal

ud at søge en elevplads og senereet job. Denne elevgruppe står ikkeligefrem forrest i køen, når jobbeneskal besættes,” mener Anne FløcheToft.

Space managementI dette semester arbejder elevernemed Silvan og Stark som case ieksamensfagene. Derfor får de idanskundervisningen opgaver, somtræner skriftlig og mundtlig dansk, ogsom tager afsæt i elevernes arbejdemed cases. På den måde arbejderde med forståelse og ordforråd, foreksempel 'space management, styk-kontrol, distributør og kasseområde-ansvarlig'. Hvis man ikke dvæler vedden slags gloser og arbejder struktu-reret med de sproglige barrierer hosde tosprogede, risikerer de at bliverhægtet af.

Her er det en stor fordel at de er toundervisere. Det giver mulighed for



➔


havde allerede fra jeg blev færdig etønske om at undervise i dansk somandetsprog. Det kom jeg til på UldumHøjskole – ud over også at undervi-se i litteratur, skriveværksted, mad-lavning og andre forskellige fag.

Som alle andre, der underviser idansk som andetsprog, skal jeg selv-følgelig have faglig ballast, viden omdansk sprog og kultur og indsigt i demange forskellige kulturer, jeg møder

i mit klasseværelse. Og det arbejderjeg hele tiden på at få mere af. Somhøjskolelærer bliver jeg så også hel-digvis (ud over kurser og den slags)hjulpet godt på vej af skoleformen.Jeg møder mine elever på mangeandre tidspunkter end i danskunder-visningen. Jeg har mulighed for athjælpe, snakke og spørge om, hvor-dan det går, når vi har madlavningsammen, når vi går tur, ser teatereller har weekend. Der vil opstå kul-turelle barrierer på kryds og tværs.

Der vil opstå problemer undervejs:man bliver ked af det, svigtet, harpersonlige ting at bøvle med, manfår hjemve, bliver vred eller frustre-ret. Men heldigvis oplever jeg, at detpå mange måder er nemmere atkomme til at tale med hinanden omdette og meget mere, fordi man ersammen og deler en hverdag på høj-skolen. For mig at se, er det bådeudfordrende, svært og sjovt at læredansk på højskole. ●

Sprogstøtte skal mindske frafaldpå handelsskolen– Et tværfagligt samarbejde mellem Sprogcenter Midt og Learnmark Horsens

• AF LISBETH BOLEFF, UNDERVISER PÅ SPROGCENTER MIDT



➔


at bruge mere tid med den enkelte.For eksempel kan underviser vedsprogcentret, Mette Holst Nymand,øve udtale af fagtermer med Hoa enhel lektion. En anden fordel er, atAnne Fløche Toft kender hele han-delsskoleverdenen, har indblik i deforskellige fag og kontakt til andrelærere, der kender eleverne ogderes sproglige behov.

Eleverne er glade for, at dansk somandetsprog også er blevet et fag påskemaet. Og så gør det ikke noget,at de har det rart sammen i timerne.

Undervisningsforløbet er gjort muligtaf en bevilling fra integrationsminis-teriet. ●

FAKTA:

• Formålet med det tværfaglige forløb er, at tosprogede elever ved hjælp af supplerende sprogundervisning får større udbytte af den faglige undervis-ning på HG.

• Eleverne undervises i dansk som andetsprog fire lektioner om ugen i et samarbejde mellem mellem lærere fra de toskoler.

• Klassens ti elever har alle for-skellige behov. Nogle får ekstra hjælp til det skriftlige, mens andre har brug for træning i mundtligt sprog. Alle har brug for at få udvidet deres faglige ordforråd.

• Målet er, at eleverne gennem-fører handelsskolens grundud-dannelse, og gerne med et godt resultat.

I mit afsluttende projekt på uddan-nelsen Master i dansk som andet-sprog satte jeg fokus på udtale.Målet var at se på, hvordan jeg ogandre andetsprogslærere faktiskunderviser i udtale. Hvordan tilrette-lægger vi vores undervisning? Hvil-ke strategier anvender vi, og hvadfortæller vores praksis om vores synpå læring og sprogtilegnelse?Udgangspunktet skulle være empi-risk, så jeg spurgte i et spørgeske-ma lærere på fire sprogskoler underSprogcenter Midt, hvordan og hvortit de arbejder med udtale, hvilkeudfordringer de møder i praksis, ogom der er emner, de i særlig gradmangler viden om. I denne artikel viljeg gøre rede for et par af resultater-ne og relatere dem til forskelligesynspunkter i den aktuelle debat omudtale her i FOKUS.

Faglig udvikling af udtaleunder-visningSprogcenter Midt har afdelinger iHorsens, Silkeborg, Hørning ogOdder. I organisationens størsteafdeling, Horsens, fik vi i august2010 installeret et nyt computerba-seret sproglaboratorium. Nyanskaf-felsen affødte et længerevarendemetodisk fokus på undervisning iudtale i hele organisationen. I førsteomgang udmøntede det sig i kurseraf teknisk art og i udvikling af prak-tiske brugermanualer til de nye digi-tale muligheder. Ret hurtigt forskødinteressen sig dog til at handle ompædagogiske perspektiver med hen-blik på opkvalificering, udveksling ogvidensdeling i forhold til tilrettelæg-gelsen af udtaleundervisning på for-skellige danskuddannelser/moduler.Således fulgte en række interneworkshops henvendt til nye og erfar-

ne lærere, og debatten i krogenekanaliserede sig ind på skolensintranet, hvorfra FOKUS i forrigenummer bragte Carsten SkovgaardJensen og Sigrid Haslings interes-sante diskussion af spørgsmålet:”Kan udtale læres gennem sang?”.

Spørgsmål og svarDette var også et af de emner, derviste sig relevant i forhold til spør-geskemaet, som jeg sendte rundt iforåret 2011. Alt i alt indeholdt ske-maet 17 spørgsmål (plus et kom-mentarfelt), der til sammen havde tilformål dels at karakterisere denenkelte respondent, dels at afdækkehans/hendes pædagogiske praksisog dels at sige noget om hans/hen-des forhold til undervisning i udtalegenerelt. De faktuelle spørgsmålskulle sikre en væsentlig spredningog repræsentativitet blandt respon-denterne, mens de kognitivt oriente-rede spørgsmål var dem, der skullekonkretisere den enkeltes pædago-giske fremgangsmåde.

I forkortet form (uden afkryds-ningsmuligheder mv.) så spørgs-målene således ud:

1. Hvornår tog du uddannelsen til at blive lærer i dansk som andetsprog?

2. Hvor længe har du undervist i dansk som andetsprog? (deltid/fuldtid)

3. På hvilken uddannelse undervi-ser du primært?

4. Hvor ligger din primære under-visningsopgave på Sprogcenter Midt?

5. Hvornår underviser du i udtale? (i forbindelse med hvilke aktivi-teter?)

Udtaleundervisning i praksis• AF STINNE WESSBERG, UNDERVISER PÅ SPROGCENTER MIDT

6. Hvor tit underviser du i udtale?7. Hvilke materialer bruger du, når

du underviser i udtale?8. Hvad bruger du, når du laver

udtaleundervisning? (f.eks. teknik)

9. Hvordan giver du feedback på udtale?

10. Hold eller individuelt? Hvordan underviser du primært?

11. Hvor kommer din viden om udtalearbejdet primært fra?

12. Føler du dig fagligt rustet til at undervise i udtale?

13. Er der særlige emner i relation til udtalearbejde, du mangler viden om?

14. Hvilke af disse udsagn passer bedst på din indstilling til udtale-arbejdet?

15. Hvad er den største udfordring for dig i din udtaleundervisning?

16. Her er 5 overskrifter på kurser i udtaleundervisning – hvilket kursus vil du helst deltage i?

17. Hvordan har du senest lavet udtaleundervisning?

18. Andre kommentarer

I alt 46 lærere udfyldte og returnere-de skemaet, der blev rundsendtelektronisk. 2 af lærerne fortællerindledningsvis, at de aldrig undervi-ser i udtale, en enkelt at medlærerenpå holdet varetager opgaven, mensgodt halvdelen svarer, at de dagligtbeskæftiger sig med udtaleundervis-ning. Mange er med på ugebasis,mens enkelte vælger at sætte krydsi 'sjældent/aldrig'.

Kvantitativt kan vi altså konstatere,at langt de fleste kursister påSprogcenter Midt møder undervis-ning i udtale i deres danskuddan-nelse. Men hvordan? Bliver det gjortbevidst for kursisten, at NU drejerdet sig om udtale – ikke grammatik,ordforråd eller lignende? Adspurgtsvarer knap en tredjedel af lærerne,at de afsætter særskilt tid i undervis-ningen til små 'udtale-Time outs',

mens lidt flere (heraf de fleste gen-gangere) tilkendegiver, at de organi-serer udtaleundervisning som forløbover tid med afsæt i undervisnings-materiale udviklet specielt med hen-blik på undervisning i udtale (f.eks.Lisbet Thorborgs bog: Dansk udtale i49 tekster, 2001). Det resulterer i etbevidst kognitivt arbejde med udtale-aspektet, der behandles både ekspli-cit og metasprogligt i klasselokalet.

Omvendt er der også mange, somvælger pædagogiske strategier, derindirekte implementerer udtaletræ-ningen i aktivitetstyper, som ikkenødvendigvis afspejler et – for kur-sisten – bevidst arbejde med sprog-lig udtale, f.eks. udtaleundervisning iforbindelse med nye ord/ordforrådeller brug af sang i udtaleundervis-ningen.

Bevidst eller ubevidst læringSvarene til spørgsmålet: ”Hvordanhar du senest lavet udtaleundervis-ning?” fortæller indirekte, hvordanudtaleundervisningen lanceres. Herfremgår det, at udtalefokuset i nogletilfælde integreres i en aktivitet somf.eks. at synge. Et par af svarene lød således:• ”Vi sang: Se hvilken morgen-stund”• ”Forår - nu er det forår. Sang”.

Undervisningen består med andreord i 'at synge' ordene og smagemelodisk på lydene sammen.Omvendt opfatter andre lærere udta-leundervisning som noget, der kræ-ver et mere eksplicit og afgrænsetfokus på dele af sprogets lydside.Den opfattelse afspejles i andre svarpå samme spørgsmål. F.eks.:• ”Vi arbejdede med forskellene

mellem tekst og lyd i en læse-tekst”

• ”Vi har i den seneste tid haft fokus på bogstavet e og reduktio-ner og assimilationer i forbin-delse med at-infinitiv”

Atter andre lærere hæfter 'hvordan-spørgsmålet' til det medium ellermaterialemæssige afsæt, undervis-ningen tager udgangspunkt i. Detses f.eks. i korte svar som:”dansk.nu”, ”i sproglab” eller ”tekstfra Under Overfladen”.

De to førstnævnte svartyper aktuali-serer et centralt og klassisk skisma– nemlig spørgsmålet om, hvorvidtlæring opfattes som en bevidst elleren ubevidst proces. Svarene medfokus på aktiviteten (de førstnævnte)indikerer, at respondenten ser læringsom noget, der foregår uden ombevidste kognitive processer. Fade-ren til dette læringssyn er StephenKrashen, som bygger sin hypotesepå Chomskys teorier om, at densproglige udvikling baserer sig på”en medfødt sprogtilegnelsesanord-ning”, der kun i yderst kompliceredetilfælde giver anledning til at behand-le stoffet metasprogligt. Altså et læ-ringssyn med stærke referencer tilbarnets modersmålstilegnelse.

Omvendt indikerer andre, meremetodisk orienterede svar, at læringog dermed udtaletilegnelse forud-sætter 'et sprog om sproget', etmetafokus, og en afgrænsning, der'dissekerer', udvælger og behandlerdet sproglige udtryks udtalemæssigeformalia særskilt. Det er et syn pålæring, som vi finder hos RichardSchmidt, der modsat Krashen kræ-ver et eksplicit fokus i undervisning-en og hæfter tilegnelsen til bevidstkognitiv opmærksomhed og bear-bejdning. ”Those who notice mostlearn most”, skriver han.

Diskussionens udgangspunktMit ærinde i denne artikel er hverkenat udpege 'rigtigt' eller 'forkert'. Og ivirkeligheden er det også noget 'til-spidset' af mig at tale om læringssynsom 'enten eller', for i praksis er dermåske snarere tale om et 'både og'.


➔




➔


➔

Om at vores individuelle udgangs-punkt ligger placeret forskellige ste-der i et kontinuum udspændt mellemlæring opfattet som en bevidst ogubevidst proces, men også at vi somlærere måske ofte veksler mellemaktiviteter, der ville høre til forskelligesteder 'i feltet':

Bevidst læring Ubevidst læring

Vores grundlæggende syn på læringhar konsekvenser for vores praksisog for, hvordan vi hver især mener,at vores kursister bedst tilegner sigudtale. Tag f.eks. Carsten Skov-gaard Jensen og Sigrid Haslings før-nævnte debat trykt her i FOKUS.Carsten stiller sig tvivlende over forbrugen af sang i udtaleundervisning-en og forankrer sine argumenter i enringe transferværdi i forholdet mel-lem 'sangen' og 'daglig tale'. Hanudpeger konkrete forskelle i bådeenkeltlyde, rytme og sætningstryk og fører bevis for, at et fonetiskarbejde med sange ikke afspejlerdet talte sprogs faktiske udtalekvali-teter. Omvendt fokuserer Sigrid i hø-jere grad på den musiske og der-med rytmiske indgang til sangenesmelodi og trykforhold, men også påde pædagogiske landvindinger, derer ved at lade kursisterne smage pådet danske sprogs særlyde i sang-ens 'trygge talekor'. Hun skriver:

”Men jeg betragter det somsprogstimulering i bred for-stand, og der er mange erfa-ringer, der viser, at kursisterved hjælp af disse aktiviteterkan få hjælp til at komme ind isproget og forbinde sig meddet” (Fokus nr. 55)

Konklusionen er, at det udgangs-punkt, vi lærere hver især har, selv-

følgelig har implikationer for, hvor-dan vi tilrettelægger vores undervis-ning: om vi overhovedet prioriterersærskilt undervisning i udtale, hvilkematerialer vi bruger, og om vi gørvores kursister opmærksomme på,at 'nu' modtager de undervisning iudtale eller i praksis kobler udtalenpå forskellige aktivitetstyper, eksem-pelvis sang. Selve dette – ofte uud-talte – udgangspunkt mellem atopfatte læring som noget bevidst/-ubevidst trak dybe spor gennem allesvarene på mit rundsendte spørge-skema, og resultaterne viste eninteressant og stor spredning i bådesynet på undervisning i udtale og ieksemplerne på konkret pædago-gisk praksis i udtaleundervisningen.

Praksis og differentieringDe divergerende udgangspunkter ogderaf følgende implikationer for pæ-dagogisk praksis er selvsagt også etresultat af, at undervisning i dansksom andetsprog som bekendt er etmeget bredt felt. Læreren, der f.eks.underviser et hold med overvejendeasiatiske kursister på DU1, har gan-ske enkelt ikke samme udfordringersom den lærer, der står foran holdetmed DU3 modul 3-kursister fraTyskland og Polen. Målene er for-skellige, forudsætningerne er for-skellige, og derfor bør de pædago-giske redskaber selvfølgelig afspejledisse forskelle.

På Sprogcenter Midt har vi tagetkonsekvensen af de forskelligebehov og igangsat et forsøg medudtaleklasser på hhv. DU1, DU2 ogDU3 med mulighed for individueludtaletræning af kursister, derønsker (eller hvis lærere anbefaler)et ekstra fokus på udtale. Her har vii højere grad mulighed for at dannesproggrupper for kursister med sær-lige behov og for at differentiere

undervisningen, så den individuali-seres – både i forhold til modersmålog sproggrupper, men måske ogsåmed tanke på den enkelte kursistslæringsstil eller hvor han/hun be-finder sig i sin dansktilegnelse(start/mellem/slutmodul).

Hovedkonklusionen, der løber gen-nem alle aspekter af min analyse afde svar, spørgeskemaet affødte, er,at vores faktiske praksis, teoretiskeafsæt og pædagogiske strategier erså forskellige, fordi vi er det, og fordivores kursister er det. Og fordi voreskursistsammensætning på de enkel-te hold varierer hele tiden. Måske erdet også derfor, at hver femte lærertilkendegiver, at han/hun kun i mind-re grad eller slet ikke føler sig rustettil at undervise i udtale? Fordi udford-ringerne skifter med kursistsammen-sætningen, der forandrer sig hvergang, vi går ind i et nyt lokale. Enblandt flere pointer må være at fort-sætte den pædagogiske udvekslingog diskussion, dele redskaber ogerfaringer.

●

KILDER:

Tak til de lærere, der tog sig tid tilat svare på mine spørgsmål

• Lund, Karen: 'Fokus på sproglæring og pædagogiske implika-tioner for undervisning'. In: Byram, Michael m.fl. (red.): Sprogfag i forandring - pæda-gogik og praksis. Samfundslitteratur 2009

• Thorborg, Lisbet: 'Udtaleundervisning'. In: Fokus nr. 37, september 2006



➔

Viden om normer er essenti-elt, når man skal indgå i fæl-lesskabet på en arbejds-plads. Men hvilke normersnakker vi om? – og er deens på alle arbejdspladser?Og hvordan får vi det formid-let, når det fælles sprog erbegrænset eller ikke eksiste-rende?

Kollegahjælp giver et nyt bud her-på. Det er informationsmateriale tilindvandrere, som kommer til Dan-mark for at arbejde i metalindustri-en. Materialet er digitalt og frit til-gængeligt for alle på www.kollegahjaelp.dk . Navnetangiver, at det ikke er et traditioneltundervisningsmateriale men bereg-net som hjælp til nye udenlandskekolleger. Det er således også fag-foreningen Dansk Metal, som erudgiver. Konsulentfirmaet Bifrosthar udviklet den pædagogiske ideog står for analyser og tekster.Cadpeople står for det grafiske ud-tryk og tekniske udformning.

Normer på arbejdspladsen ervigtigt - men ...Hvilke normer snakker vi om? Nor-mer er karakteriseret ved oftest atvære uskrevne, kontekstbundne ogforanderlige. At indfange hvilke nor-mer, der findes på en arbejdsplads,er derfor ikke en let sag – og måskenetop derfor, er de beskrivelser derfindes ofte selvfølgelige (i hvert til-fælde for danskere) eller måskeendda stereotype – i værste fald in-tetsigende.

Vi indledte derfor udviklingsarbejdetmed en analyse af normer på ar-bejdspladser. Efter en forundersø-gelse med interview med tillidsre-præsentanter på fire virksomhederudarbejdede Bifrost en større spør-geskemaanalyse med en rækkeudsagn inden for 15 temaer, somvurderes at være dækkende for engenerel arbejdsdag (temaer sommødetider, forhold til autoriteter, for-deling af arbejdsopgaver, pauser,sygdom osv.). Spørgeskemaet blevudsendt til Dansk Metals TR-net-værk og 1400 har svaret herpå. Ianalysen var medtaget parametre,som formodes at påvirke normer.Det var parametre som virksomheds-størrelse, geografi og respondentensalder. Svarene fra analysen indgår iinformationsmaterialet – ikke somtør statistisk viden – men som spilmed grafiske vignetter, hvor man fårangivet forskellige handlemulighederi konkrete situationer som multiplechoice opgaver. Der er ikke ét kor-

rekt svar, men der er angivet, hvorstor en andel, som er enig i det valg-te – og de øvrige valgmuligheder.

Er vi enige? - Dialog med kolle-gerDialogen på arbejdspladsen kanvære vanskelig, når det fælles sproger begrænset eller måske endogikke eksisterende. Derfor er der ud-viklet dialogspil, hvor spillet kan for-gå samtidigt på to sprog eksempel-vis dansk og polsk. Spildeltagernepræsenteres for en række udsagnpå hvert sit sprog. Spildeltagerneangiver hvorvidt de er enige elleruenige i det pågældende udsagn.Efter hvert svar kan man se, omman har samme opfattelse.

Værd at videSom arbejdstager har man behovfor faktuel viden om arbejdsforhold.Dansk Metal har samlet de oftest

Digitale spil om normer påarbejdspladsen• AF ANNIE NIELSEN, BIFROST

www.kollegahjaelp.dk


stillede spørgsmål - og givet svar.Desuden er der dokumenter somansættelseskontrakt og lønseddelmed ordforklaringer, som også eroversat til polsk, tysk og engelsk.Der er også mulighed for at søgeyderligere information. Enten ved atmaile til Dansk Metal eller søgeinformation via en linkoversigt til offi-cielle hjemmesider for målgruppen.

Dansk på arbejdeKollegahjælp er ikke sprogundervis-ning, men som en del af informa-tionsmaterialet er en oversat listemed begreber fra det fagretsligeområde, som eksempelvis 'Afspad-sering', 'Flekstid' og 'Vikar'. Der erogså parlørspil med hverdagsudtrykindenfor temaer som hilsner, spørgeefter hjælp, ved sygdom. Her kanman både høre og læse det pådansk samt få en oversættelse. Derer også spil, hvor man skal findeden korrekte oversættelse eller detrigtige svar på en tiltale. Det helekan downloades som app til iPhoneeller iPod og tages med på arbejds-pladsen.

IntroduktionsfilmSom introduktion til hele materialeter en fem minutters film om det dan-ske arbejdsmarked, blandt andetindeholdende interview med to med-arbejdere fra henholdsvis DSB's ved-ligeholdelsesværksted og maskin-virksomheden Kampf, der giver etindblik i arbejdsforholdene på hen-holdsvis en stor og lille virksomhed.

Både for danskere og udlæn-dingeKollegahjælps primære målgruppeer udenlandske medarbejdere indenfor metalindustrien. Men materialetindgår også som en del af den sam-lede undervisning af tillidsrepræsen-tanter. Det er Dansk Metals plan atmodtagelse og integration af uden-

landsk arbejdskraft skal være en delaf TR's arbejdsopgaver og derforogså en del af TR-grundkursus.

Det er et nyt skridt, hvor en fagfor-ening går aktivt ind og undervisersine tillidsfolk i at modtage uden-landske kolleger i virksomheden.Det første kursus er afholdt. Erfarin-ger herfra viser, at Kollegahjælp eret velegnet redskab til at fremmedebatten om integration på virksom-heden og hvordan nye kolleger kanindsluses til at blive en del af fælles-skabet.

Til danskundervisningKollegahjælp er ikke et traditionelt

undervisningsmateriale med tilpas-sede tekster og opgaver. Alligevelvil det være et velegnet supplementtil arbejdsrelateret danskundervis-ning enten som en del af danskud-dannelserne – primært danskud-dannelse 2 på de afsluttendeniveauer -, som en del af intro-dansk eller grundkursus i arbejds-markedsdansk. Ikke mindst spilleneom normer kan give anledning tilmange diskussioner. Spillene kan spilles direkte påwww.kollegahjaelp.dk eller down-loades til iPod eller iPhone.Materialeudviklingen er finansieretaf AMS og Dansk Metal.

●

➔


➔

www.kollegahjaelp.dk



➔

Med over 50 foredrag og oplæg påto dage, samt en tur rundt i denstore udstillingshal, er det umuligt atdeltage i – og fortælle om – det he-le. Så her vil jeg blot give nogleeksempler på hvad jeg fik med hjemfra konferencen.

SosuOrdbogen.dkFire social- og sundhedsskoler ergået sammen om at lave projektet"IT-støtte til tosprogede elever". Pro-jektets vigtigste redskab er en onlineordbog for sosu-elever. Ordbogenindeholder forklaringer, udtale, link tilGoogle translate, Wikipedia og spro-

get.dk, eksempler, samt mulighedfor at dele ordet på facebook. Imange tilfælde er der også entenbillede eller video til ordet.

SosuOrdbogen findes også som apptil smartphones. Samtidig er der linktil en blog for elever og en blog forlærere, med tips til alle mulige andreit-værktøjer. Alt i alt et virkelig anbe-falelsesværdigt site, som også kanbruges uden for sosu-skolerne.

Web 2.0 i ungdomsuddan-nelserneChristine Lehn-Schiøler og Linda

Sendrup fra hhv. Gladsaxe og Næ-rum Gymnasium, fortalte om hvor-dan de bruger web 2.0 i undervis-ningen til podcasting, samarbejde ogpræsentation. Nedenfor er en listeover nogle af deres it-værktøjer.

Podcasting:• Eleverne laver en podcast.

Læreren lytter og tager noter – og laver en podcast med kom-mentarer og sender tilbage.

• Youtube – eleverne laver fx en video hvor de forklarer et fysik-forsøg.

• Jing – eleverne laver screencast fx om fysik.

Samarbejde:• Lav blogs i programmet Blogger.• Mindmaps – fx bubbl.us

Uddannelsesforum 2011• AF RIKKE GAWINSKI, REDAKTIONEN

I november 2011 blev Uddannelsesforum afholdt for niendegang. Konferencen henvender sig til alle i uddannelsesverde-nen som brænder for it og læring – og der er masser at inspira-tion at hente for undervisere på sprogcentrene.

• Wikispaces – en wiki er et elek-tronisk leksikon. Man kan lave enprivat wiki for klassen, hvor hver gruppe kan lave en side. Bruges også som processkrivning.

• Google Docs – en elev holder oplæg. Imens skriver de andre elever spørgsmål som bliver vist på storskærm. De andre elever i gruppen svarer på spørgsmåle-ne, når oplægsholderen ikke taler.

Præsentation:• Prezi – alternativ til powerpoint.

Ikke lineært – mere dynamisk. Mere kreative elever elsker Prezi.Dem med lineær læringsstil fore-trækker powerpoint.

• Wix – lav et website.

Og mere...:• På www.quia.com kan man lave

selvrettende opgaver på nettet.

Se links til alle værktøjerne påwix.com/lindasendrup/uddannelses-

forum

TeachMeetEt af de steder hvor man får aller-flest hurtige tips til værktøjer mankan gå direkte hjem og bruge i un-dervisningen, er TeachMeet. Her haralle konferencedeltagere mulighedfor at melde sig til at holde et oplægpå 2 eller 7 minutter. Fra dette årsTeachMeet vil jeg fremhæve:

• Ideas to inspireideastoinspire.co.uk – Her er der

links til utrolig mange præsentationersom viser forslag til anvendelsen afforskellige it-værktøjer.

• Word Search Makerwordsearchmaker.net – Her kan dutaste ord ind og lave en "Find ord-opgave".

• Skolechatskolechat.dk – Hver onsdag kl. 20.30til 21.30 chatter især folkeskolelære-re på Twitter. Ikke alt handler om it,men det er spændende alligevel!

• Flipsnackflipsnack.com – Skriv om et emne iWord. Indsæt billeder. Lav det om tilen pdf-fil. Sæt pdf-filen ind i Flip-snack – så har du en flot bog pånettet!!



➔


www.quia.com

wix.com/linedansendrup/uddannelsesforum

www.ideastoinspire.co.uk

www.wordsearchmaker.net

www.skolechat.dk

www.flipsnack.com


➔➔

Samfundsfag i skyenSteen Juhl Møller er lærer, it-vejle-der og bibliotekar på GauerslundSkole. På Uddannelsesforum vistehan blandt andet disse eksemplerpå hvordan han bruger it i undervis-ningen:

• Evernote.com – Lærer og elever kan dele noter, billede og lyd. Detkan både gøres åbent og lukket.

• VoiceThread.com – I en Voice-Thread kan man lave et dias-show med video/billede/tekst. Herefter kan læreren eller andre elever kommentere produktet – mundtligt eller skriftligt.

• Storify.com – Man kan lave præ-sentationer med inddragelse af multimedier, facebook-links og meget mere.

• Wikipedia – findes som app til

smartphones.• dr.dk/nu – se aktuelle og gamle

programmer fra DR.• Mindmeister.dk – et online mind

mapping værktøj.

Plus det løse...Under Uddannelsesforum gik jegrundt med iPad'en under armen ognoterede spændende ting, jeg skullekigge på når jeg kom hjem. Her er etudpluk:

• ClassToolsClassTools.net – en værktøjskas-se til din undervisning. Her finderdu fx en "Random Name Picker",som udvælger hvem i klassen der skal svare og en "CountdownTimer" som tager tid på din cl-struktur. Der er også et væld afskabeloner til selv at lave spil og opgaver.

• Brug it - på EMUEMU.dk/brugit – et tema om brugen af it i undervisningen.

• IT Torvetit-torvet.dk – eksperter fra skole-verdenen blogger om nye it-værktøjer og programmer.

• WordfeudSpil scrabble på din smartphone – det findes både til iPhone og Android.

• WordleWordle.net – sæt en masse ord – eller en hel tekst – ind i Wordle. Klik på "GO" og så har du en "wordle". Jo flere gange et ord optræder, jo større er ordet i wordle. Se fx denne wordle, somer lavet ud fra statsministerens nytårstale.

• Fremtidslaboratoriet.dk

– en guldgrube af ideer til it-redskaber, med tips til hvordanman bruger dem i undervisnin-gen.

●


www.evernote.com

www.voicethread.com

www.storify.com

www.dr.dk/nu

www.mindmeister.dk

www.ClassTools.net

www.EMU.dk/brugit

www.it-torvet.dk

www.wordle.net

www.fremtidslaboratoriet.dk


➔

TodaysMeet - chat i timen• AF RIKKE GAWINSKI, PÆDAGOGISK IT-VEJLEDER OG UNDERVISER PÅ SPROGCENTER MIDT

På under 1 minut kan duoprette et chat-rum på nettet,hvor du og dine kursisterkan skrive sammen.

Sådan gør du:• Gå ind på www.todaysmeet.com

• Skriv et navn til dit rum (grønt flueben viser at navnet er accepteret).

• Vælg hvor længe dit chat-rum skal være aktivt (fra 2 timer op til et år).

• Klik på "Create your Room".

• Fortæl kursisterne hvad link-adressen er – fx "www.todaysmeet.com/fokus".

• Hver kursist skal skrive sit navn i den blå kasse og klikke på "Join".

• Herefter skal de skrive deres tekst i "Message" og klikke på "Say".

• Under "Listen" kan man se hvad de andre i chatten skriver.

• Hvis du klikker på "Projector", kan du vise chatten i fuld skærm på tavlen via projektor.

●

➔

www.todaysmeet.com

Brug Google Dokumenter i undervisningen• AF RIKKE GAWINSKI, PÆDAGOGISK IT-VEJLEDER OG UNDERVISER PÅ SPROGCENTER MIDT


➔


På mange sprogcentre er dernu projektorer i undervis-ningslokalerne. Læs her enmasse tips til hvad du kanbruge den til!

For halvandet år siden fik vi projek-torer i alle lokaler på mit sprogcen-ter – og i dag ville jeg dårligt videhvordan jeg skulle undervise uden!Det første jeg gør, når jeg kommerind i lokalet, er at tænde pc og pro-jektor. Her har jeg samlet en masseeksempler på, hvordan jeg brugerprojektoren:

Små uundværlige tips• Brug en skrifttype uden seriffer,

og i passende størrelse - fx Verdana 24

• Gør internetsider større: Ctrl +• Gør internetsider mindre: Ctrl -• No show-knap på fjernbetjening-

en – sætter projektoren ”på pause” så den ikke slukker, mentavlen/lærredet bliver sort.

Dagens program• Skriv program for dagens under-

visning i Word og vis det for kur-sisterne.

Instruktioner• I bl.a. cooperative learning skal

man ofte bruge den samme instruktion til hvordan en opgaveskal laves, igen og igen. Hvis duhar den liggende i Word, behø-ver du ikke skrive den på tavlen igen.

Dagens ord• I løbet af undervisningstimen

skriver jeg løbende de nye ord vitaler om på en tom Word-side, ofte suppleret med eksempler på bøjning, betydning og brug i

Brug projektor i undervisningen• AF RIKKE GAWINSKI, PÆDAGOGISK IT-VEJLEDER OG UNDERVISER PÅ SPROGCENTER MIDT

Lad kursisterne skrive isamme dokument – uden atde behøver sidde samtidigved den samme computer.Det giver helt nye mulighe-der for kollaborativ og pro-cesorienteret skriveundervis-ning.

Sådan gør du:• Gå ind på www.google.dk• Klik på "Mere" og på

"Dokumenter"• Klik på "Prøv Google

Dokumenter nu"• Slet teksten i dokumentet og

skriv hvad du vil.• Giv linket til dine kursister. Nu

kan alle i klassen skrive samti-dig i det samme dokument.

Kursisterne behøver ikke at værelogget på. Men hvis du vil brugeGoogle Docs til mere omfattendeting, er det en god idé at oprette enGoogle-konto. Så kan man fx sehvem der har skrevet hvad og hvor-når, og man kan chatte mens manskriver.

Gør linket kortere:• Gå ind på www.kortlink.dk• Kopier dit lange link ind i boksen

og klik på "Lav linket kort"• Brug det øverste af de to kort-

links, der er blevet lavet.

Læs mere om hvordan du bru-ger Google Docs her:


(klik på "Redskaber" og scroll nedtil "Google Docs")

Få inspiration til at bruge GoogleDocs i undervisningen:

Der ligger masser af inspiration fraandre lærere på nettet. Søg fx påfølgende i google:

• "google docs undervisning"• "google docs education"• "google docs classroom"

●



sætninger. Efter undervisningen redigerer jeg lidt i den (det er ikke alle nye ord, jeg synes kur-sisterne skal bruge tid på at repetere). Jeg kan printe den udog give den til de kursister som ikke selv har fået noteret ordeneselv (nogle skriver langsommereend andre), eller kursister som ikke var til stede. Desuden kan jeg lave den om til en tabel, kopiere og klippe – og så har jeg et sæt ordkort som kan bru-ges til repetition (Gå ind i ”Tabel”og vælg ”Konverter tekst til tabel”).

Google Billedsøgning• Især hvis man skal forklare

betydningen af et substantiv, er Google Billedsøgning et hit! Skriv ordet – klik på ”Billeder” – og så har du forklaringen! (Detkan en gang imellem give pro-blemer hvis ordet betyder noget andet på engelsk, men som regel lykkes det).

Google Translate• Mange kursister bruger denne

side meget. Det er ikke en pro-fessionel ordbog, så den har selvfølgelig nogle mangler. Og det tager jo noget tid, hvis man skal oversætte et ord til alle klassens sprog. Men jeg bruger den hvis der er et meget vigtigt ord, som alle skal forstå, eller hvis der er en enkelt kursist somikke har forstået ordet.

Google internetsøgning• Find alverdens informationer om

ting man kommer til at snakke om i timen.

• Hvis vi snakker om et ord eller udtryk, og jeg mangler nogle eksempler på ordet brugt i en kontekst – så søger jeg på ordeti Google, og så dukker der massevis af eksempler op.

www.sproget.dk

• Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog, Ordbog over det danske Sprog, Nye ord i dansk og Korpus – samlet på et sted. Kursisterne kan se retstav-ning og bøjning af et ord – og påde højeste moduler kan de ogsåse betydningen af ordet.

Den Danske Ordbog• For nogle kursister er det måske

mere overskueligt at gå direkte til Den Danske Ordbog: www.ordnet.dk/ddo

Nyheder• www.dr/dk/ligetil, www.dr.dk,

www.tv2regionerne.dk, osv. osv…

Youtube• Hør sange og se videoer til. Hvis

du søger på sangtitel + ”lyrics” kan du ofte finde sangene med tekster (men pas på – der kan godt være stavefejl). Ellers kan man som regel finde sang-teksterne helt almindeligt på nettet.

Hvad som helst på nettet eller it-programmer på computeren• I stedet for at kursisterne kun

arbejder alene ved computeren, kan man fælles arbejde med et hvilket som helst af de program-mer skolen har adgang til.

Stopur• Fx på www.tagtid.dk – den

bruger jeg tit når vi laver CL-opgaver eller træner til modul-test.

Vis 2 ting på samme tid• Man kan vise to ting på projekto-

ren på samme tid. Det kan fx være en indskannet side med spørgsmål til en lytteøvelse i venstre side af skærmen, og en tom word-side hvor man kan skrive svarene, i højre side af skærmen.

• Sådan gør du: Åbn de to sider du skal bruge. Højreklik på nederste blå menulinje og vælg ”Delt lodret”.

Afstemninger• Kræver at alle har internet-

adgang, enten på pc eller smartphone.

• Jeg bruger et program som hed-der www.polleverywhere.com. Her kan man lave afstemninger med flere svarmuligheder. Fx: ”Hvor vil du helst bo?” med svarene ”I en storby / i en min-dre by / på landet”. Kursisterne skal så sende deres stemme vianettet, og svarene popper op på tavlen/lærredet efterhånden somde stemmer. På samme måde kan man lave spørgsmål med fritekst-svar, hvor kursisterne kan skrive sætninger som vises på tavlen.

●

➔


➔

www.tagtid.dk

www.sproget.dk

www.ordnet.dk/ddo

www.dr/dk/ligetil

www.dr.dk

www.tv2regionerne.dk

www.polleverywhere.com



Anna Konstantelos BirkeFormand for sektionsbestyrelsensiden generalforsamlingen i septem-ber 2011, før det 2 år som bestyrel-sesmedlem. Arbejder på VestegnensSprog og Kompetencecenter,Brøndby kommune.

Jeg har været lærer i 20 år og læreri dansk som 2. sprog i cirka 15 år.Jeg har undervist på alle danskud-dannelser og også spor, men mininteresse og kompetence ligger isærpå DU1 og 2. De sidste 2 år har jegudelukkende undervist DU1. Jeg harogså været studieværkstedslærer en

del år og naturligvis tillidsrepræsen-tant.

Jeg vil gerne arbejde med at gørevores forbund mere moderne, ud-vikle nye former for medlemsindfly-delse. Vi er 1200 medlemmer i voressektion og der var 60 til generalfor-samlingen, så hvis medlemmerneskal have indflydelse eller bare infor-mation, om hvad sektionen og for-bundet laver, skal det ske ved at ind-drage på andre måder. Derudover viljeg gerne styrke forbindelsen ogkommunikationen mellem hovedbe-styrelsen og formandsskabet i for-

bundet, sektionens ledelse og tillids-repræsentanter og medlemmer. Deter vigtigt for at opretholde voresberettigelse som fagforening, at for-bundet lytter til medlemmerne, og atmedlemmerne ved hvad forbundetlaver på deres vegne.

Derudover vil jeg selvfølgelig gernestyrke forbundet og vores sektion såmeget som muligt, og kæmpe for atløse og dæmme op for de mangeproblemer og forringelser.Opretholde vores fags anseelse ogstyrke vores faglighed.

Finn MillingAOF Center Fyn Sprogskole medhovedarbejdssted i Faaborg. Fra1986 - 2009 ansat ved AOF Odense.

➔

Ny sektionsbestyrelse• AF RIKKE GAWINSKI, REDAKTIONEN

HER SES DEN NYVALGTE SEKTIONSBESTYRELSE.

Fredag den 23. september afholdt Uddannelsesforbundets"Sektion for lærere i dansk som andetsprog" generalforsamling.På generalforsamlingen blev der valgt en ny sektionsbestyrelse.FOKUS har bedt bestyrelsens medlemmer om at præsentere sigselv nedenfor.

Jeg har været lærer i dansk som andetsprog i 27 år og har undervis-nings- og arbejdserfaring inden forstort set alle områder af faget. I de'gode, gamle dage' underviste jegmeget på Danskprøve 2 og 3, sene-re blev det så G2, hvor jeg også varbeskikket censor, over matematik ogIT/det lille pc-kørekort til i de senereår undervisning på diverse EU-,ministerielle og LBR-projekter forarbejdsledige dagpenge- og kontant-hjælpsmodtagere, tit med danskereog nydanskere på blandede hold.Senest har jeg undervist meget in-den for aktiverings- og arbejdsmar-

kedsdansk, med 'rengøringsdansk'som særligt interesseområde. Jeghar hovedfag i russisk og har lidtkendskab til de andre slaviskesprog, hvilket ofte er til stor hjælp(og stor glæde!) i den daglige under-visning og i omgangen med østeur-opæiske kursister.

Jeg startede som fagligt aktiv i 1986i det daværende DAUF, hvor jegblev medlem af bestyrelsen for ILF-O. I 1991 blev jeg valgt til TR vedAOF Odense og kom senere i LVUtil at beklæde posterne som amts-klub- og amtskredsformand.


➔


FORBUNDETS NYE PJECE. KAN DOWNLOADES PÅ www.uddannelsesforbundet.dk




➔


I Ud-dannelsesforbundet har jegsiden 2006 været formand for tillids-repræsentanterne i region Syddan-mark.

Jeg har siddet i sektionsbestyrelsensiden 2009.

Jeg vil gerne medvirke til at udbyggesamarbejdet og samspillet mellemsektionsbestyrelsen og tillidsrepræ-sentanterne i region Syd. Så deretableres optimale rammer for TR'slokale arbejde ude på skolerne. Ogsikres effektiv udmøntning på cen-tralt niveau af lokale overenskomst-krav m.v. Jeg sidder p.t. i sektionensarbejdstidsaftaleudvalg. Andre fokus-punkter for mig er personalepolitik,arbejdsmiljø og lokal løn. Allerhøje-ste prioritet har for mig hurtigst mu-ligt at få sat en stopper for de omsig-gribende, forhadte og altødelæggen-de udliciteringer.

Ebba Charlotte RyeAnsat på Holbæk Sprogcenter

Jeg er uddannet cand.scient. i biolo-gi med dansk som sidefag og harundervist i dansk som andetsprog ide sidste 11 år. Jeg har undervist påalle danskuddannelser. I de sidste århar jeg primært undervist eksamens-hold på dansk 2 og i år er jeg be-gyndt at undervise på FVU.

Jeg er nyvalgt i sektionsbestyrelsen,men har været tillidsmand i de sidste3 år. Jeg er gået ind i bestyrelsenfordi jeg synes at det er vigtigt at ar-bejde med de problemer, der opståri øjeblikket som følge af det stigendeantal licitationer af sprogcentre, somkan give uro og utryghed for lærerneog dårlige undervisningsbetingelser.Desuden mener jeg at det er vigtigtat alle regionsklubber er repræsen-teret i bestyrelsen, og regionsklub

Sjælland har ikke været repræsente-ret i flere år.

Kaj MarxAnsat på Lærdansk, sydvest i Es-bjerg afdelingen, hvor jeg fortrinsviser vejleder og visitator.

Jeg er tidligere efterskolelærer, menblev indvandrerlærer i 1995, da debosniske krigsflygtninge fik asyl. Jeghar i en periode været TR og sup-pleant.

Jeg har siddet i sektionsbestyrelsensiden 2004 hvor jeg har været/erkasserer.

Dorit SelmerAnsat på Sprogcenter Aalborg.

Jeg har gennem 25 år undervistvoksne i dansk som andetsprog. Deseneste 3,5 år har jeg været tillidsre-præsentant.

I mit daglige tr-arbejde søger jeg atsikre, at vi har rimelige arbejdsvilkårog et godt arbejdsmiljø på sprog-centret. Opgaverne har udviklet sigover tid, og vilkårene har også ænd-ret sig, idet en stor del af vores kur-sister nu går på aftenhold. Der erderfor behov for, at vi får lavet ret-ningslinjer for fordeling af arbejdet,delt tjeneste og den skævbelastning,der desværre er en del af dagligda-gen. Hertil kommer, at der skal hol-des et vågent øje med kollegernesløn.

Det er mit håb, at jeg i sektionsbe-styrelsen kan arbejde mere overord-net og strategisk, end dagligdagensmange små og store udfordringergiver mulighed for. Jeg vil også ger-ne arbejde på at øge kontakten mel-lem forbundet og de lokale tillidsre-præsentanter.

Endelig ser jeg en vigtig opgave i atsikre kvaliteten i vores undervisning.Samfundet udvikler sig hele tiden.

De politiske vinde blæser med skif-tende styrke, kursistgruppen ændrersig, og kravene til kursisterne ænd-rer sig også. Derfor er der behov for til stadighed at tilpasse og udviklesektionens uddannelses- og integra-tionspolitik, og det vil jeg gerne væremed til.

Bodil BangEr nu pensioneret. Har arbejdet 7 årved DF Aalborg og 18 år på BallerupSprogcenter. Har undervist på alleDanskuddannelser, været beskikketcensor (DU3), tester (DU1 og 2),vejleder/visitator (i perioder fuldtids).

Jeg har siddet i sektionsbestyrelsen i7 år som repræsentant for DM sek-tion 45.

Jørgen Fick AndersenAnsat ved Aof Nord - SprogcenterFrederikshavn. Har haft 25 års jubi-læum, stort set alle typer undervis-ning.

Har siddet i sektionsbestyrelsen fra2002 og er p.t. næstformand. Er i be-styrelsen pga. af retfærdighedsgen.

Arbejder bredt for at forbedrearbejdsvilkår (via gode Arbejdstids-aftaler) og ved at modvirke stress ogudbrændthed. Arbejder med arbejds-tidsaftaler (i Nissebanden) og er"flyvende" bestyrelsesrepræsentant iregion Midt og Nord. Har særlig in-teresse for udliciteringer, som en afde ting, der er gift for vores arbejds-forhold og faglighed.

Kan tilkaldes og kontaktes vedr. poli-tiske spørgsmål til arbejdstidsaftaler.

SEKTIONEN OG SEKTIONSBESTY-

RELSENS AKTUELLE ARBEJDE

Sektionen for lærere i dansk som

andetsprog arbejder i øjeblikket på for-

skellige fronter. Det vigtigste lige nu er

at prøve at dæmme op for bølgen af

licitationer med medfølgende forring-

elser af undervisningen og lærernes

arbejdsvilkår.

Sekretariatet følger nøje de licitationer,

der er i gang og sørger for virksom-

hedsoverdragelse, overenskomst-

dækning af nye aktører osv. Vi søger i

fællesskab at påvirke kommunerne til at

lave ordentlige udbud, og se på kvalitet

i højere grad end pris, og landspo-litisk

søger vi at få faste centralt fast-satte

modultakster. Det er op ad bakke.

Arbejdet med at lave et redskab til

sammenligning af arbejdstidsaftaler på

tværs af overenskomster pågår stadig.

Vi søger også et overblik over om og

hvordan ny løn udmøntes rundt

omkring.

Vi planlægger en konference om FVU.

Vi arbejder med at rydde op på vores

sektions torv på forbundets hjemme-

side, på at blive bedre til at hverve

medlemmer og forklare medlemmerne,

hvorfor det er en god ide at være i

vores forbund. Vi udgiver nyhedsbreve

fra sektionen på vores torv. Du finder

torvet via forbundets hjemmeside.

Klik om forbundet, og sektionernes

sider. Gå ind og kig.

Ikke mindst er det jo sektionen og

vores pædagogiske udvalg, der arbej-

der med vores fags pædagogiske pro-

blemstillinger og udgiver FOKUS.


Deltager (efter invitation) i klubmø-der i region Midt og Nord, som re-præsentant for bestyrelsen.

Dorthe Hecht Ansat på CBSI - Center for Beskæf-tigelse og Integration KøbenhavnsKommune

Har arbejdet 32 år med Dansk somAndetsprog på samme sprogcenter,som igennem årene har heddetDansk FlygtningehjælpsSprogcenter i København, Kigkurrenog nu CBSI.

Har undervist på samtlige spor, trin,niveauer og danskuddannelser. Haftsærundervisning for traumatiseredekursister på RCT og behandlings-centret Etica. Undervist i forskelligebydele og boligområder i Køben-havn – på Nørrebro, i Sydhavnen,Tingbjerg og Amager. Arbejder p.t.på et projekt i Urbanplanen påAmager og skolen på Hejrevej påNørrebro i København.

Har derudover haft funktion sompædagogisk konsulent for alfaunder-visning, vejleder og deltaget i opbyg-ningen af integrationsforvaltningen iKøbenhavns Kommune som integra-tionskonsulent i 2 år.

Før jeg indtrådte i bestyrelsen varjeg formand for SUE-3 - Sammen-slutningen af uddannelses-og er-hvervsvejledere under sektion 3 – i det gamle LVU. Har i mange årværet medarbejderrepræsentant påskolen og for ca. 9 år siden medlemaf bestyrelsen i sektionen for Dansksom Andetsprog. I en periode somnæstformand.

Har altid haft en stor interesse forpolitik og politiske processer og del-tager i bestyrelsesarbejdet for atfremme medlemsdemokratiet ogbære medlemmernes synspunkterfrem i et centralt beslutningsforum.

Er medlem af det pædagogiske ud-valg og arbejder for en stærk andet-sprogsfaglig profil med kvalitet iuddannelsen. Derudover relevantefteruddannelse og udbredelse afkendskabet til de undervisningskom-petencer, som knytter sig til Dansksom Andetsprog.

Jeg deltager endvidere i bestyrel-sesarbejdet for genindførelse af denindividuelle erhvervs-og uddannel-sesvejledning. En vejledning somomfatter merit – gennemførselsvej-ledning og overgangs/udslusnings-vejledning. I den forbindelse res-sourcer og uddannelse til området.

●

➔


➔


Jørgen Andersen, medlem af sektionsbe-styrelsen, holdt tale til den afgåendeformand Dan Sæderup på generalfor-samlingen:

Dan genopstiller ikke til formandsposten for voressektion.

Det må vi tage til efterretning….både den kom-mende bestyrelse og medlemmerne, Uddannel-sesforbundet og i alle de nævn, råd, kommisionerog tænketanke og udvalg og følgegrupper du harsiddet i.

I bestyrelsen har vi kendt din beslutning et stykketid og vi har forsøgt at indrette sektionen på dennye situation.

Det står klart for de fleste at Dan er Mr. Indvand-rerundervisning og derfor er den person alle kom-mer til med spørgsmål, kritik eller for at få at videhvad indvandrerlærerne mener om dette ellerhint.

Den kommende bestyrelse og især den kommen-de fomand m/k kommer til at bruge noget af sinenergi på at være de nye i alle de sammen-hænge, hvor Dan har været sektionens repræ-sentant, snart sagt siden ruder konge.

Du har gjort et flot stykke arbejde Dan…. Du harmed din store viden, din politiske tæft og et udtaltstrategisk overblik reddet os fra mange af de

ulykker, der var tiltænkt os fra især de sidste parregeringers side.

For det har været op ad bakke de senere år…alene sektionens medlemstal, som har væretover 1800 og nu ligger omkring 1200 taler sittydelige sprog.

Det har selvfølgelig ikke været forsvarskamp heletiden. I øjeblikket hører vi meget godt om sprog-screeningsværktøjet, som er et af de initiativer,der er født her i sektionen.

Du har også en del af æren for at uddannelses-kravet til lærerne er kommet helskindet gennem ide perioder, hvor pensionerede skoleinspektørerog hattedamer efter Bertel Haarders mening ligeså godt kunne overtage vore jobs.

Hvis det kommer til at gå mod lysere tider forområdet fra nu, så håber jeg du vil kunne glædedig sammen med os, når hele dit garderhusar-regiment af kæpheste bliver trukket af stald:

• Væk med kursisternes betaling for undervisning og prøver

• Væk med 3 års begrænsningen i dansk-uddannelserne

• Væk med DU1 og DU2'ernes diskrimination ift. statsborgerskab

• Osv. osv. osv.

Tusind tak for indsatsen for indvandrerlærerne,for sektionen og for forbundet Dan.

●

➔➔

Sektionsformanden genopstiller ikke…tale til Dan Sæderup

• AF JØRGEN ANDERSEN, MEDLEM AF SEKTIONSBESTYRELSEN.

BOGANMELDELSE

Nr. 56 > FEB. > 2012 > SIDE 27.

Dansk-engelsk ordbog for udlændinge indeholder ca. 25.000danske ord og vendinger og de tilsvarende udtryk på engelsk.

Ordbogen er udarbejdet af professor W. Glyn Jones, University of EastAnglia, hans kone, den dansk-fødte lingvist, Kirsten Gade Jones, og cand.mag. Lise Bostrup, der bl.a. har skrevet lærebøgerne Aktivt dansk ogDanskere.

Dansk-engelsk ordbog for udlændinge er ikke, som de øvrige dansk-engel-ske ordbøger udarbejdet med henblik på danske brugere, men på udlæn-dinge, der har brug for at kommunikere på dansk.

Ordbogen er altså speciel på følgende punkter:• Ord og udtryk er udvalgt ud fra deres frekvens og anvendelse i moderne

dansk• De danske ord er tilføjet udtaleangivelse, ordklasse og bøjningsformer• Der er indført henvisninger, således at en udlænding, der f.eks. slår op

under ”gik”, bliver henvist til ”gå”• Danske ord og udtryk, som ikke er anvendelige i alle sammenhænge, er

markeret med f.eks. for dagligt sprog, † for lidt ældre, højtideligt og kirkeligt sprog og for vulgære udtryk og bandeord.

Dansk-engelsk ordbog for udlændinge er udkommet på Forlaget Bostrup iaugust 2011, og den vejledende udsalgspris er 250 kr. incl. moms. Ved købaf over 10 eksemplarer er prisen 200 kr. pr. stk.

Ud over Dansk-engelsk ordbog for udlændinge har Forlaget Bostrup udgivetDansk-russisk ordbog, Dansk-bulgarsk ordbog, Bulgarsk-dansk ordbog ogflere andre er under udarbejdelse.

Forlaget Bostrupwww.lisebostrup.dk

[email protected]

➔

Dansk-engelsk ordbog for udlændinge• AF LISE BOSTRUP

Forlaget BostrupVejledende udsalgspris er 250 kr. incl. moms

www.lisebostrup.dk

Documents

PÅ DANSK SOM ANDETSPROG FOR VOKSNE FOKUS Nr. 56 · foregår på engelsk og dansk, og så tilbyder vi ”Dansk som andetsprog”. ”Dansk som andetsprog” er et tilbud til de unge