MODUL 2

K A R E N W I S T O F T

P R O F E S S O R , I N S T I T U T F O R L Æ R I N G , I L I S I M AT U S A R F I K

L E K T O R , I N S T I T U T F O R U D D A N N E L S E O G P Æ D A G O G I K , A U

Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme

Forebyggelse & Sundhedsfremme

Forebyggelse Undgå eller minimere: sygdomme, lidelser, overgreb, omsorgssvigt, tab, ulykker m.m.

SundhedsfremmeFremme eller støtte menneskers muligheder og kompetencer ift. at leve et sundt liv

Spørgsmål

Hvordan arbejder man pædagogisk sundhedsfremme med og forebyggende?

Hvad er forskellen på en pædagogisk og en ikke-pædagogisk tilgang?

Giver det altid mening at have en pædagogik tilgang?

Er det lige så oplagt at arbejde pædagogisk med voksnes sundhed som med børns?

Sundhedsfremme er måske ofte grebet pædagogik an – er forebyggelse også det?

Pædagogisk sundheds-fremme

På den ene side at deltage i livet – at leve et sundt liv

På den anden side at deltage i læreprocesser, der fremmer evner, vilje og muligheder for at leve sundt

At leve

At lære

Pædagogisk forebyggelse På den ene side at kunne vurdere, hvad der er risikabelt for én selv (og andre)

På den anden at kunne forholde sig til og bruge viden og sundheds-oplysning

At beslutte mht. risiko

At bruge

viden/oplysnin

g

Selvoplevet el. folkesundhedsproblem?

Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet problem og et folkesundhedsmæssigt defineret problem

Det er problematisk, hvis man forsøger at overføre en sundhedsproblematik til mennesker på baggrund af en viden, de ikke selv anerkender

Denne problematik kan man selvfølgelig se bort fra hos dem, der selv oplever, at de har et sundhedsmæssigt problem

Medicinsk (behandling) Pædagogisk (læring)

Opsporing og risikoafdækning: risici/sygdomme/helbred?

Uhensigtsmæssigt adfærd sygdomsrisiko

Fokus: vaner, adfærd og konsekvenser

Evidens: størst sandsynlighed for bedste virkning?

Individualiseret tilgang: individuelle samtaler/aftaler

Værdier og handleerfaringer Bevidsthed og ny erkendelse Fokus: læring, udvikling,

kompetenceudvikling, forandring

Evidens: hvad virker hvordan og i hvilke sammenhænge? brugbar viden

Målgruppeorienteret tilgang: pædagogiske aktiviteter

To klassiske indsatstyper

I. Sundhed udefra II. Sundhed indefra

Menneskets sundhed er noget der kan påvirkes og/eller reguleres af andre end menneskets selv

Menneskets sundhed kan kun reguleres af mennesket selv

To dominerende pædagogiske forestillinger

Sundhed udefra

Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov

Adfærdsmodificering Målene sat af andre end mennesket selv

Problem: ”Det virker ikke”!

II. Sundhed indefra

Vi ønsker at opdrage mennesker til selvbestemmelse og autonomi

Individuelle handleerfaringer Målene styres af den pædagogiske proces,

og sundheden styres og reguleres ’inde fra’

Problem: ”Hvad så med de professionelles viden og idéer til forebyggelse og sundhedsfremme”?

En tredje tilgang: refleksiv sundhedspædagogik

Mennesket kun kan regulere sig selv, når det trives (anerkendes socialt) og har en meningsfuld omverden, der kan ’forstyrre’ på en positiv måde (Wistoft, 2009)

refleksiv sundhedspædagogik implicerer, at mennesket kender til andres begrundelser for det, de gerne vil det!

Den refleksive vej

• Det drejer sig hverken udelukkende om adfærdsmodificering eller selvregulering, men i lige så høj grad om:a) At skabe åbenhed og afklare værdierb) At muliggøre ny indsigt, nye erfaringer og

forandringsmulighederc) At sikre udfordring og stimulering i forhold til

selvværd og tro på egne evner

• Målet er både læring og kompetenceudvikling, der fører til forandring i en sundhedsfremmende retning

De tre pædagogiske forestillinger

Sundhed udefra

• Adfærdsændring/ -modificering

Sundheds indefra

• Autonomi/ selvregulering

Refeksiv sundhed

• Værdiafklaring/fælles refleksion

Tre typer pædagogiske mål

A. Adfærdsændringer (initiativet primært fra andre)

B. Autonomi (mennesket udvikler kompetence til selv at beslutte og handle)

C. Lærende omverdensforhold (rammer/relationer) indbefatter de sundhedsprofessionelles involvering og er

utænkeligt uden stærk faglighed og pædagogisk kompetence

refleksiv sundhedspædagogik kræver overskud, gåpåmod, gode rammer, refleksion og erfaringsudveksling.

Refleksiv sundhedspædagogik i praksis

Nødvendigt, at udvikle metoder til at få mennesker til at forholde sig til råd/oplysning

Overvejelser om, hvordan man sikrer menneskers værdier og viden om sundhed i en forebyggende indsats

Overvejelser om, hvordan man former en pædagogisk tilgang, så deltagerne lærer at forholde sig til sundhed og gribe forandrende ind over for de ting, de rent faktisk kan ændre

Den sundhedspædagogiske opgave

På den ene side at afklare den viden og de værdier, man som fagperson el. professionel trækker på

På den anden side at tage menneskers viden og værdier alvorligt interessere sig seriøst for, hvad der betyder noget for dem!

Betingelser for sundhed

At kunn

e

At ville

At vide