Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS)studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/Undervisning/Un... · ded theory 48 JB 11. Moderne: Michel Foucault og analysen af pædagogikkens

1 af 27

Århus, Efterår 2013

Pædagogisk sociologisk teori

(15 ECTS)

Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Fagansvarlig(e):

Modulkoordinator: Jørn Bjerre, Institut for Uddannelse og Pædagogik, [email protected]

Studiesekretær: Bettina Høgenhav, AU Studier, [email protected], T: 8715 1875

Mål: (Studieordningen 2009, revideret i 2011)

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået

som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:1

•demonstrere indsigt i forholdet mellem pædagogik og samfund, som det udspiller sig på forskellig tid og

sted og på forskellige analyseniveauer.

• demonstrere kendskab til, hvorvidt de problemstillinger, der arbejdes med, er empirisk belyst

• demonstrere indsigt i forskellige pædagogiske og sociologiske paradigmer og teorier på forskellige analy-

seniveauer, herunder de opfattelser af videnskabelig erkendelse, som de bygger på.

• formulere, analysere og vurdere pædagogisk sociologiske problemstillinger knyttet til samfundets for-

skellige sfærer, til uddannelsespolitik, til institutioner og organisationer med pædagogiske opgaver eller

til socialisering.

• vurdere og diskutere forskellige pædagogiske og sociologiske teoriers relevans med henblik på at frem-

bringe forklaringer på pædagogisk sociologiske problemstillinger.

• fremlægge, respondere på, drøfte og revidere faglige forståelser af pædagogisk sociologiske problemstil-

linger

• skitsere, argumentere for og diskutere praktiske implikationer af forskellige teoretiske forståelser af pæ-

dagogisk sociologiske problemstillinger i samarbejde med medstuderende

Udbytte:

Pædagogisk sociologisk teori er den første studieenhed på kandidatuddannelsen i pæda-

gogisk sociologi. Det er derfor hensigten, at denne studieenhed skal gøre det muligt for

de studerende at danne sig et overblik over begreber, problemstillinger, teorier og pa-

radigmer, der er knyttet til studiet af det pædagogisk-sociologiske genstandsfelt.

1 Det videnskabelige grundlags’ vurderingskriterier præciseres i studieordningens bilag 2, hvor kompe-

tencebegreber anvendt i punkterne i målbeskrivelsen ligeledes præciseres.

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

Undervisningsplan

2 af 27

Undervisningen er tilrettelagt med henblik på at give de studerende mulighed for at

møde og behandle en række klassiske, moderne og nyere sociologiske positioner med

relevans for den pædagogiske sociologi. Det demonstreres i undervisningsforløbet,

hvordan den pædagogiske sociologi arbejder på forskellige analytiske niveauer og

hvordan forskellige teoridannelser kan bidrage med forskellige optikker til analysen af

empiriske problemstillinger.

Indhold og tilrettelæggelsesform:

Modulet fokuserer på klassiske, moderne og nye teorier om det moderne samfund, og

dets karakteristika, konflikter og udfordringer.

Modulet diskuterer på den baggrund tematikker om individ og fællesskab, om social

integration og reproduktion og om social ulighed og mobilitet i forhold til livsform,

klasse, etnicitet og andre relevante differentieringer i det moderne samfund. Disse te-

matikker kan genoptages på et konkret og empirisk plan i modulerne Opdragelse og ud-

dannelse 1 og 2. Idet der arbejdes med teoriernes grundlag i empiri og forskellige viden-

skabsteoretiske grundopfattelser, skal PST samtidig etablere et bidrag til emner, der

tages op på modulet Forskningsmetoder og forskningsdesign.

I år indgår der udover indføringer i positionerne også tre værklæsningsgange, hvor

Bruno Latours bog En ny sociologi for et nyt samfund, gennemarbejdes.

Forberedelse og studieaktiviteter:

Undervisningen i pædagogisk sociologisk teori omfatter i alt 13 forelæsningsgange á 4

timer. Det må påregnes, at der er i størrelsesordenen 100 siders læsning som primær

forberedelse til hver undervisningsgang. I tilslutning til forelæsningerne vil der kunne

optræde øvelser, hvor underviserne vil forberede diskussionsoplæg.

De studerende støttes i dannelsen af studiegrupper både med henblik på undervis-

ningsforberedelsen og de selvvalgte studieaktiviteter.

Det forventes, at de studerende har sat sig grundigt ind i studieordning og undervis-

ningsplan og holder sig á jour med de meddelelser, som løbende formidles via Black-

board.

Spørgsmål i tilknytning til modulet rettes til den modulansvarlige (Jørn Bjerre) eller

studiesekretæren. Spørgsmål vedrørende uddannelsen rettes til uddannelseslederen

(Marianne Høyen) eller studiesekretæren.

Eksamen:

Eksamen omfatter to elementer:

- Skriftlig øvelsesopgave (5-7 normalsider ekskl. litteratur; afleveres midtvejs i seme-

stret) (vægt 5 ECTS; intern bedømmelse bestået/ikke bestået)

Undervisningsplan

3 af 27

- Mundtlig eksamen (45 min.) på grundlag af lodtrukket eksamensspørgsmål med ma-

teriale og 48 timers forberedelsestid; intern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen

(vægt 10 ECTS).

Litteratur som grundlag for undervisningen:

Følgende bog anskaffes: Bruno Latour. En ny sociologi for et nyt samfund. Akademisk for-

lag, 2008. Sammen med Undervisningskompendium til Pædagogisk sociologisk teori 2013

udgør bogen det primære grundlag for de studerendes forberedelse. Tekster der indgår

i kompendiet er markeret med ”*” i undervisningsplanen. Kompendiet vil kunne købes

hos Stakbogladen, Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C, T: 8612 8844 eller via webshop. Se

mere på www.dpb.dpu.dk/Bogsalg/Kompendier

Anbefalede håndbøger:

Andersen, H. & Kaspersen, L. Bo (red.) (2007 eller nyere): Klassisk og moderne samfunds-

teori, Kbh.: H. Reitzels forlag.

Finn Collin og Simo Køppe (red.): Humanistisk videnskabsteori. DR Multimedie, Køben-

havn 2003.

Andre relevante introduktioner til generel og pædagogisk sociologi:

J. Due & J. Steen Madsen (1983): Slip sociologien løs – en invitation til 80’ernes sociologi,

Kbh., Hans Reitzels forlag.

M. Hviid Jacobsen, M. Carleheden & S. Kristiansen (red.)(2001): Tradition og fornyelse -

en problemorienteret teorihistorie for sociologien, Aalborg Universitetsforlag.

H. Andersen (red.)(2004): Sociologi – en grundbog til et fag, Hans Reitzels forlag (3. udg.).

Mortensen, N. (2004): Det paradoksale samfund, Kbh.: H. Reitzels forlag.

http://www.dpb.dpu.dk/Bogsalg/Kompendier

Undervisningsplan

4 af 27

Oversigt, PST – E2013:

Uge Underviser(e) Tema (tirsdag) Supplerende aktiviteter (fredag)

36 JB 1. Den pædagogiske sociologis pæ-

dagogiske og filosofiske forløbere.

Sociologiens grundlæggelse og aktu-

elle udfordringer.

37 JB 2. Klassiker: Emile Durkheims pæ-

dagogiske sociologi

38 HD 3. Klassiker: Karl Marx og begreber-

ne produktionsmåde, social repro-

duktion, fremmedgørelse og social

klasse.

39 KK 4. Klassiker: Max Weber:

Modernitet, rationalitet og bureau-

krati

40 JB 5. I del, værklæsning: Latour; part 1,

s. 11-109.

41 JB 6. Moderne: Goffman: Social interak-

tionsteori, den sociale samhand-

lingsorden og

pædagogisk sociologi som studiet af

mikro-processer.

Udlevering af midtvejsøvelse

42 Efterårsferie

43 Skriveuge midtvejsøvelse

44 SN 7. Moderne: Norbert Elias’ processo-

ciologi og dens anvendelse som ori-

enteringsmiddel i pædagogisk socio-

logisk forskning

45 CK 8. Moderne: P. Bourdieu: Uddannel-

se, reproduktion og social sortering.

Diskussion af klassebegrebet

Pædagogisk sociologisk forskning

inspireret af Bourdieu

46 JB 9. II del, værklæsning: Latour, part 2,

s. 110-188.

Respons på midtvejsøvelse

47 UB 10. Nye: Kritisk realisme og groun-

ded theory

48 JB 11. Moderne: Michel Foucault og

analysen af pædagogikkens rolle i

velfærdsstaten.

49 CK 12. Nye: Capability Approach

50 JB 13. III del, værklæsning: Latour, part

3, s. 189-305.

Undervisningsplan

5 af 27

Oversigt over undervisningsforløbet:

Session 1 sigter mod at give en grundlæggende forståelse af, hvad pædagogisk sociolo-gi er, idet der gives et overblik over de teorier, der vil blive introduceret i løbet af mo-dulet; samt et teorihistorisk overblik over forskellige pædagogiske og sociologiske ho-vedstrømme fra oplysningen til i dag. Dette tematiseres ud fra spørgsmålet om, hvad det var, der gjorde, at sociologien opstod som videnskab i slutningen af det nittende århundrede, samt hvordan man tænkte over pædagogiske emners samfundsmæssige dimension før sociologien blev grundlagt?

Session 2 introducerer til E. Durkheims pædagogiske sociologi. Undervisningen belyser forholdet mellem samfundsudvikling og pædagogikkens funktion eller rolle. Med ud-gangspunkt i Durkheim tematiseres spørgsmålet om social integration og spørgsmålet om social forandring. Udgangspunktet er solidaritetsbegrebet og Durkheims teori om pædagogikkens rolle som (statsligt) institutionaliseret socialisation. Herudover introdu-ceres begreber som arbejdsdeling, individualisering, socialisering, patologi, anomi m.v.

Session 3 introducerer til Karl Marx, som den næste af de sociologiens klassikere. Un-dervisningen vil lægge vægt på begreberne produktionsmåde, social reproduktion, fremmedgørelse og klasse.

Session 4 har til formål at introducere til Max Weber som den tredje af sociologiens sto-re klassikere. Undervisningen vil lægge vægt på Webers metodologi og videnskabslære, handlingssociologi og herredømmesociologi, herunder sammenhængen mellem bu-reaukrati og kapitalisme. Der vil blive trukket tråde til nyere teoridannelser med særlig vægt på Jürgen Habermas.

Session 5 Latour – værklæsning I. Der indføres i første del af Latours værk, med hen-blik på at diskutere hans teoretiske position. Latours forståelse af Aktør-Netværks-Teori diskuteres som et bud på, hvordan man kan forstå de klassiske sociologiske spørgsmål ind i en tid, hvor også netværk og ting har agens. Først og fremmest interesserer vi os for, hvordan Latour stiller spørgsmål ved nogle af grundforudsætningerne for sociolo-gien, og giver os derfor mulighed for at diskutere grundlaget for de sociologiske teori-ers metoder og tankegange.

Session 6 præsenterer E. Goffmans forståelse af rollespillet i hverdagen, interaktionsri-tualer og ansigtsarbejde, som kategorier af relevans for det sociologiske studie af pæda-gogiske sammenhænge. Teorihistorisk søger undervisningen at vise de forskelle og lig-heder, der er mellem denne tilgang til sociologien og de tidligere behandlede sociolo-gers, herunder Durkheims sociologi.

Mellem session 6 og 7 er der efterårsferie og skriveuge med henblik på midtvejsøvelsen.

Session 7 giver en introduktion til civilisationsteori, magtteori og figurationssociologi sådan som disse ansatser til en sociologisk centralteori, der integrerer struktur-aktør-dialektikken, er udarbejdet af Norbert Elias. Vi ser på de pædagogisk sociologiske og videnssociologiske strømninger som processociologien har iværksat. Det gælder teorien om forholdet mellem de etablerede og outsiderne, samt nyere arbejder i det pædagogi-

Undervisningsplan

6 af 27

ske sociologiske felt. Det omfatter forholdet teori/praksis i undersøgelser af børns soci-alisering og identitetsdannelse i senmoderne samfund.

Session 8 vender tilbage til struktur-aktør-dialektikken i pædagogisk sociologi, idet den tematiserer produktion og reproduktion af sociale klasser og positioner i samfundet, og hvorledes pædagogiske institutioner medvirker til at genskabe strukturer af social ulig-hed. Undervisningen søger i dialog at problematisere indholdet af klassebegrebet i for-hold til forskellige modernitetsforståelser og en nuværende samfundsforståelse. Sessio-nen præsenterer reproduktions- og klasseteori i forhold til pædagogisk arbejde, med afsæt i Pierre Bourdieu´s begreber såsom kapital, habitus, felt og symbolsk vold. Med afsæt i Bourdieus relationelle epistemologi vil undervisningen ligeledes problematisere og diskutere undersøgerens relation til det undersøgte fænomen. Der er knyttet en fre-dags-øvelse i konkrete pædagogisk sociologiske undersøgelser til sessionen.

Session 9 Latour – værklæsning II. Der arbejdes videre med Latours værk, med henblik på at diskutere hans teoretiske position videre.

Session 10 Denne undervisningsgang introducerer til kritisk realisme, som et metateo-retisk perspektiv, såvel som en videnskabsteoretisk position, som gør op både med po-sitivismen og de postmoderne, diskursteoretiske antagelser. Denne position præsente-res sammen med en tilgang, som betegnes grounded theory, der mere er et empiriværk-tøj, der søger at gå fra empirisk data-indsamling angående sociale forhold til teori-udvikling.

Session 11 introducerer et teoretisk perspektiv, der stiller skarpt på forholdet mellem magt, viden og subjektets dannelse. Foucaults arbejde omfatter en lang række historiske detailstudier af, hvordan magt, disciplinering og normalisering udspiller sig relationelt, detaljeret og produktivt indenfor bestemte samfundsmæssige sammenhænge. I denne teoretiske forståelse forbindes stat, institution, individ og samfund ved hjælp af nøgle-kategorier som gouvernementalitet, pastoralmagt og biopolitik.

Session 12 Her sætter vi fokus på en nyere tværfaglig tilgang indenfor socialvi-denskaberne, som betegnes Capability Approach. Internationalt er tilgangen ofte an-vendt, også i forhold til de pædagogiske, uddannelses- og sundhedsprofessioner. Til-gangen er pædagogisk og normativ, den tager sigte mod velfærd og det gode liv som overordnet mål. Hvordan skaber og sikrer vi os muligheden for det gode liv for den enkelte? Dermed søger vi at vise, hvordan sociologien kan bringes i spil i forhold til en normative pædagogisk anvendelse.

Session 13 Latour – Værklæsning III. Der arbejdes videre med Latours værk med hen-

blik på at udfolde og samle op på hans teoretiske position, samt at placere den teorihi-

storisk i forhold til det pædagogisk sociologiske felt.

Undervisningsplan

7 af 27

Studium Generale

Hensigten med Studium Generale er at tilbyde et forløb sideløbende med de to obliga-

toriske moduler på 1. semester i Pædagogisk Sociologi. Forløbet har til hensigt at støtte

de studerende i at etablere en akademisk tilgang til stoffet. Vi arbejder med udgangs-

punkt i tekster og problemstillinger fra de obligatoriske fag, knyttet til det at studere: At

læse tekster, arbejde med den akademiske fremstilling, argumentere, skrive opgave,

undersøge et videnskabeligt område etc.

Der vil overvejende være tale om oplæg, øvelser samt gruppearbejde i mindre

omfang.

Forløbet er især tiltænkt studerende med baggrund i en professionsbachelorek-

samen, men alle er velkomne.

Spørgsmål

Hvis der spørgsmål i forbindelse med Studium Generale, skal der rettes henvendelse til

Marianne Høyen.

Oversigt, SG – Efterår 2013:

Uge

/dato

Tid/sted Studium Generale

36/

04.09.13

10:00-13:00

1252-310 Introduktion: Hvad er ’studium generale’ i almindelighed og på pæd.soc. Hvad er videnskab? Forskellige typer tekster (filosofi, viden-skab (grund-, anvendt-), formidling). Lidt om afsen-der/modtager Læsestrategier – hvordan læser man en tekst Øvelse: Læsestrategi rettet mod tekst til PST til uge 37

37/

11.09.13

1252-310 At læse ’bagom’ en tekst: Lille introduktion til filosofisk her-meneutik Introduktion til bibliotek og vigtigste sociologiske opslags-værker At redegøre vs. at referere en tekst Øvelse: Redegøre for tekst fra PST i til uge 38

38/

18.09.13

1252-310 At lave en problemformulering – med/uden empirisk mate-riale Finde/konstruere gode og mindre gode eksempler. Eksempler med at lave en problemformulering rettet mod FF. Øvelse: Eksempler på problemformuleringer udformet af studerende

39/

25.09.13

1252-310 Litteratursøgning – hvordan finder man relevante forsk-ningsarbejder, eksempler rettet mod FF. Øvelse: Litteratursøgning på baggrund af egen problemstilling fra FF

40/

02.10.13

1252-310 Opgavens formalia

Undervisningsplan

8 af 27

41/

09.10.13

1252-310 Hvordan læse en moderne sociolog? Forfatterskab, centrale begreber, receptioner – betydning i pæd.soc.? Øvelse: Læsning af udvalgt sociolog, valgt pba midtvejsopgave

42

43

44/

30.10.13

1252-310 Hvad er et argument, og hvordan opbygger man det? Øvelse pba af tidligere studerendes opgaver fra såvel PST som FF

45/

06.11.13

1252-310 Den mundtlige eksamen og andre mundtlige fremlæggelser Hvordan forbereder man sig?

46/

13.11.13

1252-310 Opgavernes analyseafsnit – hvordan kan analyser udformes Øvelse pba egen problemstilling

47/

20.11.13

1252-310 Opgavens diskussion – inddragelse af andres forskningsar-bejder Øvelser på baggrund af udvalgte eksempler

48/

27.11.13

1252-310 Hvem er jeg – som forsker, som pæd.soc.-stud. - socioanaly-sen At kende sit forskningslandskab Øvelse i forhold til egne, faglige interesser

49/

04.12.13

1252-310 At ’læse op’ Afslutning - opsamling

Undervisningsplan

9 af 27

Session 1

Uge 36

Dato og klokkeslæt:

Tirsdag den 3. september 2013 kl. 10:00-14:00

Titel:

Den pædagogiske sociologis pædagogiske og filosofiske forløbere. Sociologiens grund-

læggelse og aktuelle udfordringer

Underviser:

Jørn Bjerre

Sted:

Campus Aarhus, bygning 1253, lokale 211

Mål:

At introducere til udvalgte forløbere for sociologien. At introducere til sociologiens

grundlæggelse som videnskab. At relatere sociologiens grundlæggelse til den historiske

samtid, og introducere til hovedpositioner i det teoretiske landskab, som den pædago-

giske sociologi udgør i dag, såvel som de aktuelle udfordringer der eksisterer indenfor

faget.

Temaer/indhold:

Oplysning og modernitet, som ramme omkring sociologiens fremvækst som videnskab. Forholdet mellem stat, pædagogik og dannelse hos Kant, Rousseau og Humboldt. Det moderne samfund som en udfordring af pædagogikken. Centrale udfordringer i den moderne pædagogik. Jens Rasmussens diskussion af den pædagogiske sociologis frem-tid.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Von Oettingen, A. (2001): Det pædagogiske paradoks, s. 15-50, Forlaget Klim, Aarhus * Mortensen, N. (2004): Det paradoksale samfund, Kbh.: H. Reitzels forlag, s. 41-47, 59-74.*

Rasmussen, J. (2005): ”Den pædagogiske sociologis historie, genstandsfelt og nutidige udfordringer”, i: Bryderup, I.M. (red.): Pædagogisk sociologi. En antologi, s. 29–56. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kbh.*

Forberedelse til undervisningen:

Teksterne læses, og der reflekteres over de spørgsmål, der rejses i mål og indholdsbe-

skrivelsen.

Undervisningsplan

10 af 27

Session 2

Uge 37



Titel:

Emile Durkheims pædagogiske sociologi

Underviser:

Jørn Bjerre

Sted:


Mål:

At beskrive Durkheims rolle i sociologien. At kunne analysere forholdet mellem evolu-

tionsteoriens og sociologiens syn på mennesket. At iagttage det moderne samfund med

udgangspunkt i begreberne social arbejdsdeling, anomi og ritualitet. At reflektere, ana-

lysere og kritisk vurdere sociologisk under anvendelse af kernebegreberne sociale fakta

og solidaritet. At analysere individuelle pædagogiske forhold, såsom undervisningsdif-

ferentiering, social arv og hierarki i klassen med udgangspunkt i Durkheims begreber

og teorier.

Temaer/indhold:

Undervisningen belyser forholdet mellem samfundsudvikling og pædagogikkens funk-

tion eller rolle. Med udgangspunkt i Durkheim, tematiseres spørgsmålet om social inte-

gration og spørgsmålet om social forandring. Udgangspunktet er solidaritetsbegrebet

og Durkheims teori om pædagogikkens rolle som (statsligt) institutionaliseret socialisa-

tion. Herudover introduceres begreber som arbejdsdeling, individualisering, socialise-

ring, patologi m.v.


Durkheim, E. (1895/2000): Den sociologiske metodes regler, Hans Reitzels Forlag, s. 47-85.*

Durkheim, E. (1975): Opdragelse, uddannelse og sociologi, Carit Andersens forlag, s. 31-51,

81-101.*

Collins, Randall (2005): The Durkheimian movement in France and in world sociology.

In: J.C. Alexander & P. Smith (ed.). The Cambridge Companion to Durkheim. S. 101-35.*

Øvelsestekst: Bjerre, Jørn. Modernitetens religion og myter: – et religionspædagogisk

grundlag? I: Religionspædagogisk forum, Vol. 2, 2010, p. 65-83.*

Undervisningsplan

11 af 27



skrivelsen.

Undervisningsplan

12 af 27

Session 3

Uge 38



Titel:

Karl Marx

Undervisere:

Hans Dorf

Sted:


Mål:

At give en indføring i centrale dele af Marx’ tænkning, herunder begreberne produktionsmå-

de, social reproduktion, fremmedgørelse og social klasse; at diskutere disse gennem aktuel-

le teoretiske perspektiver; at give en bestemmelse af Marx’ pædagogisk-sociologiske relevans.

Temaer/indhold:

Session 3 har til formål at introducere til Karl Marx, som en af sociologiens klassikere. Undervisningen vil lægge vægt på begreberne produktionsmåde, social reproduktion, fremmedgørelse og klasse. Forskelle og ligheder i Marx teori sammenlignes med andre teoretiske positioner, sådan at spændingsfeltet struktur, aktør og handling tematiseres. På dette grundlag omsættes og diskuteres Karl Marx i forhold til sin særlige relevans for den pædagogiske sociologi. Der er derfor knyttet nogle aktuelle teoretiske proble-matiseringer til denne session, som bl.a. tematiserer begrebet arbejde i det moderne samfund og demokrati i uddannelse. Disse tematiseringer vil også blive inddraget i ses-sion 4.


Klassisk Marx-inspireret litteratur:

Marx, K. (1962): Økonomi og filosofi, ungdomsskrifter, Gyldendal, s. 159-171, s. 97-111.*

Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans

Reitzels forlag, kap. om Karl Marx.

Moderne Marx-inspireret litteratur:

Kristensen, J. E. (2008): Kapitalismens nye ånd og økonomiske hamskifte – Boltanski og

Chiapello og tesen om den kognitive kapitalisme, i Dansk Sociologi, nr. 2, 2008.*

Sennett, R. (1999) Det fleksible menneske – eller arbejdets forvandling og personlighedens ned-

smeltning. Højbjerg: Hovedland, kap. 1.*

Schutz, A. (2010): Social Class, Social Action and Education. The failure of progressive

democracy, London: Palgrave Macmillan, s. 11-13, 19-39, 46f, 221-27.*

Undervisningsplan

13 af 27

Session 4

Uge 39



Titel:

Max Weber: Rationalitet, bureaukrati og kapitalisme

Undervisere:

Kristian Kindtler

Sted:


Mål:

At give en indføring i centrale dele af Webers sociologi og diskutere disse gennem aktuelle teo-

retiske perspektiver med henblik på en bestemmelse af Weber pædagogisk-sociologiske rele-

vans.

Temaer/indhold:

Sessionen har til formål at introducere til Max Weber som en af sociologiens uomgæn-gelige klassikere. Forelæsningen vil præsentere og drøfte centrale bidrag fra Weber, herunder hans metodologi og videnskabslære, forholdet mellem rationalitet og hand-ling samt Webers syn på herredømme, bureaukrati og kapitalisme. På baggrund af en perspektivering til Jürgen Habermas bestemmes Webers relevans for den pædagogisk-sociologi.


Weber, M. (2003) Herredømmets sociologi, 2. afsnit: Det bureaukratiske herredømmes væsen, forudsætninger og udvikling. I Udvalgte tekster 2, afsnit 2 nr. 14. Hans Reitzel.* Weber, M., (1920/1995), Den protestantiske Etik og kapitalismens ånd, Nansensgade anti-kvariat, Viborg, s. 17-57.* Eriksen E.O. og J. Weigaard (2003): Kommunikativt demokrati. Jürgen Habermas' teori om

politik og samfund, Hans Reitzels Forlag, kap. 5.*

Andersen, H., & Kaspersen, L. B. (2007); Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh.: Hans

Reitzels forlag, kap. om Max Weber.

Andersen, H., & Kaspersen, L. B. (2007); Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh.: Hans

Reitzels forlag, kap. om Jürgen Habermas.

Undervisningsplan

14 af 27

Session 5

Uge 40


Tirsdag den 1. oktober 2013 kl. 10:00-14:00

Titel:

I. Værklæsning

Bruno Latour: I. del, En ny sociologi for et nyt samfund

Underviser:

Jørn Bjerre

Sted:


Mål:

Målet med at læse et sammenhængende værk er at få muligheden for at trænge dybere

ind i et synspunkt indenfor den pædagogiske sociologi. Hvilket samtidig åbner for mu-

ligheden for at sætte de øvrige sociologiske positioner i relation til denne aktuelle posi-

tion, der netop er kendetegnet ved at den udfordrer det klassiske felt.

Indhold:

Når valget falder på Latour, skyldes det, at han på flere måder er aktuel: for det første

er han aktuel i en Skandinavisk ramme, idet han netop har modtaget den præstigefyldte

Holberg pris, som gives til forskere, der har etableret en nytænkning indenfor et felt.

Dernæst er han aktuel teoretisk idet hans Aktør-Netværks-Teori giver et bud på, hvor-

dan man kan forstå de klassiske sociologiske spørgsmål ind i en tid, hvor også netværk

og ting har agens. Endelig er han aktuel som en provokation af sociologien. Latour stil-

ler så at sige spørgsmål ved nogle af grundforudsætningerne for sociologien, og giver

os derfor mulighed for at diskutere grundlaget for de sociologiske teoriers metoder og

tankegange.


Latour, Bruno 2005: En ny sociologi for et nyt samfund, 1. del (s. 11-109).

Undervisningsplan

15 af 27

Session 6

Uge 41



Titel:

Goffman og den sociale interaktionsteori

Underviser:

Jørn Bjerre

Sted:


Mål:

At introducere til de centrale teoretiske, empiriske og metodisk forhold, som blev ud-

viklet i den såkaldte Chicago skole, særligt med udgangspunkt i Mead, Blumer og

Goffman.

Indhold:

Der introduceres indledningsvist til social interaktionsteori i form af G.H. Mead og

Blumer, med henblik på at forstå den rolle, som Chicagoskolen spiller indenfor sociolo-

gien. Der introduceres til E. Goffmans forståelse af rollespillet i hverdagen, interakti-

onsritualer og ansigtsarbejde, som kategorier af relevans for det sociologiske studie af

pædagogiske sammenhænge.

Teorihistorisk søger undervisningen at vise de forskelle og ligheder, der er mellem

denne tilgang til sociologien og Durkheims sociologi på den ene side, og Foucaults teori

på den anden.


Goffman, Erving (2004): Rolledistance, i Goffman, E.: Social samhandling og mikrosociolo-

gi, Hans Reitzels forlag, s. 194-218.*

Goffman, Erving (1967): Anstalt og menneske. Den totale institution socialt set. S. 11-

38*

Charmaz, Kathy (2004): Premises, Principles, and Practices in Qualitative Research: Re-

vising the Foundations. Qualitative Health Research, s. 976-993.*

Øvelsestekst: Stine Marie Hur. Frigørelsens magt – pædagogiske roller i relation til frie,

udviklingshæmmede voksne. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Uni-

versitet, 2009, s. 5-9, 30-47. teksten downloades på:

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CC8QFjAA&url=http%3

A%2F%2Fwww.slvidensbank.dk%2F~%2Fmedia%2FVidensbank%2FFiler%2FVoksne%2FHandicappede

%2520Socialpaedagogiske%2520stoette%2Ffrigoerelsens-

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CC8QFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.slvidensbank.dk%2F~%2Fmedia%2FVidensbank%2FFiler%2FVoksne%2FHandicappede%2520Socialpaedagogiske%2520stoette%2Ffrigoerelsens-magt.ashx&ei=ormDUYWhFMvWPIzdgfgO&usg=AFQjCNGslaVeyL79L5DPjK11NsnrloteLw&sig2=S-WCkwSAhVwUJmRHR2SRDA&bvm=bv.45960087,d.ZWU



Undervisningsplan

16 af 27

magt.ashx&ei=ormDUYWhFMvWPIzdgfgO&usg=AFQjCNGslaVeyL79L5DPjK11NsnrloteLw&sig2=S-

WCkwSAhVwUJmRHR2SRDA&bvm=bv.45960087,d.ZWU

Supplerende litteratur:

Andersen, H. & Kaspersen, L. Bo (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reit-

zels forlag. Heri kap. 8, Amerikansk pragmatisme (især fra afsnittet om G. H. Mead) samt

kap. 12, Sociale samhandlingsteorier (indtil afsnittet om Berger & Luckmann).

Kristiansen, Søren (2000): Kreativ sociologi. På sporet af Erving Goffmans sociologiske meto-

de, Ph.D.-afhandling. Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet.

http://www.soc.aau.dk/fileadmin/user_upload/kbm/phd/afhandlinger/soeren-

kristiansen/phd-afh-soeren-kristiansen.pdf

Goffman, Erving (1959): ”The arts of impression management”, “conclusion”, I: The

presentation of self in everyday life. London: Penguin, ss. 203-249.*



skrivelsen.



http://www.soc.aau.dk/fileadmin/user_upload/kbm/phd/afhandlinger/soeren-kristiansen/phd-afh-soeren-kristiansen.pdf

http://www.soc.aau.dk/fileadmin/user_upload/kbm/phd/afhandlinger/soeren-kristiansen/phd-afh-soeren-kristiansen.pdf

Undervisningsplan

17 af 27

Session 7

Uge 44 Dato og klokkeslæt:


Titel:

Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i

pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund

Underviser:

Søren Nagbøl

Sted:


Mål:

At give en indføring i centrale dele af Elias’ processociologi og dens anvendelse som orien-

teringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskning.

Temaer/indhold:

Sessionen er med afsæt i Marx’ teser om Feuerbach en introduktion til civilisationsteori,

magtteori og figurationssociologi sådan som disse ansatser til en sociologisk centralteori

er udarbejdet af Norbert Elias. Vi ser på de pædagogisk sociologiske og videnssociolo-

giske strømninger som processociologien har iværksat. Det gælder teorien om forholdet

mellem de etablerede og outsiderne, samt nyere arbejder i det pædagogiske sociologi-

ske felt. Det omfatter forholdet teori/praksis i undersøgelser af børns socialisering og

identitetsdannelse i senmoderne samfund.


Marx, K. (1888): Teser om Feuerbach, Karl Marx, skrifter I udvalg, Rhodos, København

1974. s. 13-16.*

Nagbøl, S. (2012): Norbert Elias and the Frankfurter Traditions, Campio Anno II,

Numero 4/ December 2012. s. 99-107.*

Nagbøl, S. (2003): Sociologi og pædagogik som forskningsfelt og praksisorienteret vi-

denskab. I: Pædagogisk sociologi (red. Inge Bryderup), Danmarks Pædagogiske Uni-

versitets Forlag. s. 119-145.*

Nagbøl, S. (1999): Om idræt, sociologi og historie i oplevelsessamfundet, Idrætshistorisk År-

bog, s. 157-194.*

Undervisningsplan

18 af 27

Giddens, A. (1999): Modernitet og selvidentitet. Selvet og samfundet under senmoderniteten.

Hans Reitzels Forlag, Højmodernitetens konturer, s. 9-49.*

Litteratur til øvelse i tilknytning til forelæsningen:

Nagbøl, S. (2005): Minoriteter, etnicitet og civilisering i en global verden, i Matrix, Nordisk

tidsskrift for psykoterapi, nr. 2, s. 127-153.*

Gilliam, L & Gulløv, E (2012): Civilisering: Et perspektiv på opdragelse, omgangsfor-

mer og distinktioner s.17– 37: I Civiliserede institutioner. Om idealer og distinktioner, Århus

Universitetsforlag, Århus.*



Reitzels forlag, kap. om Anthony Giddens.

Giddens, A. (1994): Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag, Kbh., s. 38-51.

Undervisningsplan

19 af 27

Session 8

Uge 45


Tirsdag den 5. november 2013 kl. 10:00-14:00

Titel:

P. Bourdieu: Uddannelse, reproduktion og social sortering

Underviser:

Christian Kjeldsen

Sted:


Denne session bringer Pierre Bourdieus teori i fokus. Sessionen vil have blik for både de

konkrete begreber og deres tilblivelse, samt det videnskabsteoretiske fundament Bour-

dieu stiller teorien på.

Mål:

- at de studerende introduceres til de væsentlige begreber i Bourdieus teori om praksis

- at de studerende får forståelse for Bourdieus epistemologiske tilgang

- at udfolde klassebegrebet og social ulighedsforståelse i uddannelse som den findes hos Bourdi-

eu

Temaer/indhold:

Sessionen præsenterer reproduktions- og klasseteori i forhold til uddannelse med afsæt

i Pierre Bourdieu´s begreber som kapital, habitus, felt og symbolsk vold. Undervisningen

tematiserer produktion og reproduktion af sociale klasser i samfundet og hvorledes

uddannelsessystemet medvirker i at genskabe ulighed. Undervisningen søger i dialog

at problematisere indholdet af klassebegrebet i forhold til forskellige klasseforståelser

og en nuværende samfundsforståelse.


Bourdieu, P. (1987): “What makes a social class? On the theoretical and practical exist-

ence of groups”. I Berkeley Journal of Sociology. [Hentes gratis online via statsbiblioteket

og studie login]

Bourdieu, P. (1985). The Social Space and the Genesis of Groups. Theory and Society.

Vol. 14 nr. 6 , 723-744. [Hentes gratis online via statsbiblioteket og studie login]

Harrits, G.S. (2005): Hvad betyder klasse? Politica, kap. 3 og 4.*

Undervisningsplan

20 af 27

Bourdieu, P. et. Al. (1999): The Weight of the World: Social Suffering in Contemporary Socie-

ty. Cambridge, Polity Press, kap: “The Contradictions of Inheritance” s. 507 – 513 *

Sayer, A. (1999). Bourdieu, Smith and disinterested judgement. The Sociological Review,

47(3), 403-431. [Denne tekst indgår også i sessionen omkring capability approach. Hen-

tes gratis online via statsbiblioteket og studie login]


Til læsningen af følgende tekster skal i skrive et kort resume af teksternes væsentlige

pointer i forhold til klassebegrebet (ca. ½ side pr. artikel). Herefter skal i skrive en kort

diskussion af dette klassebegreb i forhold til jeres tidligere læsning (session 4) af Karl

Marx.

Bourdieu, P. (1987): “What makes a social class? On the theoretical and practical exist-

ence of groups”. I Berkeley Journal of Sociology.*

Bourdieu, P. (1985). The Social Space and the Genesis of Groups. Theory and Society.

Vol. 14 nr. 6 , 723-744.


Bourdieu, P & Paseron, J. (2006). Reproduktionen: Bidrag til en teori om undervisningssyste-

met. Kbh. Hans Reitzels forlag, s. 19-92

Bourdieu, P. og Wacquant, L. J. D. (1996): Refleksiv sociologi: mål og midler, Kbh., Felter-

nes logik, s. 83-125.


Reitzels forlag, kap. om Pierre Bourdieu.

Undervisningsplan

21 af 27

Session 9

Uge 46



Titel:

II. Værklæsning

Bruno Latour: II. del, En ny sociologi for et nyt samfund

Underviser:

Jørn Bjerre

Sted:


Mål:

Læsning af et sammenhængende værk; at få muligheden for at trænge dybere ind i et

synspunkt indenfor den pædagogiske sociologi; at sætte de øvrige sociologiske positio-

ner i relation til en aktuel position, der udfordre det klassiske felt.

Indhold og temaer:

Meldes ud senere (da disse etableres undervejs i undervisningen).


Latour, Bruno 2005: En ny sociologi for et nyt samfund, 1. del (s. 110-188).

Undervisningsplan

22 af 27

Session 10

Uge 47



Titel:

Grounded theory som teoriposition – et kritisk realistisk perspektiv

Underviser:

Ulf Brinkkjær

Sted:


Temaer/indhold:

Forelæsningen indledes med kort at sige noget om det man kunne kalde ”videnskabs-

praktisk ” eller ”metode”, men forelæsningens fokus er på såkaldt Grounded theory

som teoriposition(er) og på kritisk realisme som teoretisk position. Forelæsningen vil

diskutere:

Hvad karakteriserer et ”kritisk realistisk” perspektiv? Hvortil henviser betegnelsen ”

Grounded Theory”? Grounded Theories, som teoripositioner. Hvorfor forekommer

Grounded Theories uholdbare – et kritisk realistisk perspektiv.


Buch-Hansen, H. & Nielsen, P. (2008/2005), kapitel 2, side 21 – 42. Samfundslittera-

tur/RUC, Roskilde. Du skal regne med at læse det minimum to gange.*

Udo Kelle (2005):”Emergence” vs. ”Forcing” of Empirical Data? A crucial problem of

”Grounded Theory” reconsidered. Kan downloades her: http://www.qualitative-

research.net/index.php/fqs/article/view/467/1000%20%20. Bemærk, at der er en

print-option 2/3 nede i spalten til højre på skærmen.

Bryant, A & Charmaz, K (2007): Grounded Theory in Historical Perspective: An Epis-

temological Account., der er kapitel 1 I Bryant, A & Charmaz, K (red, 2007): The Sage

Handbook of Grounded Theory, Sage, London.*


Resten af Buch-Hansen, H. & Nielsen, P. (2008/2005).

Undervisningsplan

23 af 27

Session 11

Uge 48



Titel:

Michel Foucault og analysen af pædagogikkens rolle i velfærdsstaten

Underviser:

Jørn Bjerre

Sted:


Mål:

- At de studerende introduceres til overvågningsproblematikken og kan sætte den i re-

lation til pædagogiske forhold.

- At de studerende introdures til magt, governmentality og velfærdsstat med udgangs-

punkt i M. Foucaults tænkning.

- At forholdet mellem uddannelse, disciplinering og selvledelse belyses hos Foucault,

samt sættes ind i en teorihistorisk ramme.

Temaer/indhold:

Sessionen introducerer et teoretisk perspektiv, der stiller skarpt på forholdet mellem

magt, viden og subjektets dannelse. Foucaults arbejde omfatter en lang række historiske

detailstudier af, hvordan magt, disciplinering og ”normalisering” udspiller sig relatio-

nelt, detaljeret og ”produktivt” indenfor bestemte samfundsmæssige sammenhænge. I

den teoretiske forståelse forbindes stat, institution, individ og samfund ved hjælp af

nøglekategorier som gouvernementalitet, pastoralmagt og biopolitik.


Foucault, M. (2002): Panoptismen. I: M. Foucault, Overvågning og straf – Fængslets fødsel (s. 211-235). Frederiksberg: Det lille Forlag. * Raffnsøe, S., Gudmand-Høyer, M., & Thaning, M. S. (2008); Foucault. Frederiksberg:

Samfundslitteratur (kap. 13: ”Velfærd, sikkerhed og ledelse” og kap. 14: ”Ledelse af

andres selvledelse”).*

Villadsen, K. (2006): “Genealogi som metode”. I Bjerg, O. & Villadsen, K. (red.): Sociologiske

metoder. Samfundslitteratur, Kbh.*

Øvelsestekst: Stine Marie Hur. Frigørelsens magt – pædagogiske roller i relation til frie,

udviklingshæmmede voksne. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Uni-

Undervisningsplan

24 af 27

versitet, 2009, s. 10-29, 48-59. teksten downloades på:

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CC8QFjAA&url=http%3

A%2F%2Fwww.slvidensbank.dk%2F~%2Fmedia%2FVidensbank%2FFiler%2FVoksne%2FHandicappede

%2520Socialpaedagogiske%2520stoette%2Ffrigoerelsens-

magt.ashx&ei=ormDUYWhFMvWPIzdgfgO&usg=AFQjCNGslaVeyL79L5DPjK11NsnrloteLw&sig2=S-

WCkwSAhVwUJmRHR2SRDA&bvm=bv.45960087,d.ZWU



skrivelsen.






Undervisningsplan

25 af 27

Session 12

Uge 49


Tirsdag den 3. december 2013 kl. 10:00-14:00

Titel:

Capability Approach - en moralfilosofisk orienteret normativ målestok i evalueringen af

pædagogiske tiltag

Underviser:

Christian Christrup Kjeldsen

Sted:


Mål:

- at de studerende introduceres til capability approachens begrebsunivers

- at ulighedsbegrebet tages op fra tidligere sessioner og diskuteres, idet en anden

klassisk liberal forståelse præsenteres.

- at skabe refleksion over forholdet mellem objektivisme og normativisme

- at introducere til den utilitaristiske tradition, kritikken og mulige nyorientering

Temaer/indhold:

Med denne session introduceres der til en nyere tværfaglig tilgang indenfor socialvi-

denskaberne. Tilgangens begrebsapparat vil blive gennemgået og bragt i relation til ny-

ere dansk og europæisk forskning indenfor uddannelsesområdet. Dette sætter endvide-

re fokus på en række modsætninger, som findes i spændingsfeltet mellem den klassiske

sociologi og den pædagogiske videnskab, såsom objektivisme/normativisme. Endvide-

re perspektiveres tilgangen i forhold til den utilitaristiske tradition og forståelser af so-

cial ulighed.


Nussbaum, M., 2011. Creating Capabilities: The human Development Approach. Lon-

don: The Belknap Press of Harvard University Press. s. 46-68 *

Robeyns, I., 2005. The Capability Approach: a theoretical survey. Journal of Human De-

velopment vol. 6. [Hentes gratis online via statsbiblioteket og studie login]

Ziegler, H. Closing the Capabilities Gap: Renegotiating social justice for the

young.Leverkusern Opladen: Barbara Budrich Publishers s. 147-164 *

Undervisningsplan

26 af 27

Walker, M., 2006. Towards a capability‐based theory of social justice for education poli-

cy‐making. Journal of education policy 21, p. 163. [Hentes gratis online via statsbibli-

oteket og studie login]

Walker, M., 2010. Critical Capability Pedagogies and University Education. Educational

Philosophy and Theory vol. 42, p. 898–917. [Hentes gratis online via statsbiblioteket og

studie login]


Udarbejd et pilediagram over capability begrebernes indbyrdes sammenhæng begrun-

det i tekstnære citater.


Sen, A., 1992. Inequality Reexamined. Oxford: Clarendon Press.

Walker, M. & Unterhalter, E., 2007. Amartya Sen’s Capability Approach and Social Jus-

tice in Education. New York: PALGRAVE MACMILLAN.

Jensen & Kjeldsen 2010. Capability Approach – en anderledes tilgang til pædagogik,

uddannelse og omsorg. Aarhus: ViaSystime.

Undervisningsplan

27 af 27

Session 13

Uge 50


Tirsdag den 10. december, 2013 kl. 10:00-14:00

Titel:

III. Værklæsning

Bruno Latour: III. del, En ny sociologi for et nyt samfund

Underviser:

Jørn Bjerre

Sted:


Mål:

Læsning af et sammenhængende værk; at få muligheden for at trænge dybere ind i et

synspunkt indenfor den pædagogiske sociologi; at sætte de øvrige sociologiske positio-

ner i relation til en aktuel position, der udfordre det klassiske felt.

Indhold og temaer:

Meldes ud senere (da disse etableres undervejs i undervisningen).

Temaer/indhold:

Latours forhold til den sociologiske grundproblematik om struktur og aktør.


Latour, Bruno 2005: En ny sociologi for et nyt samfund, part to (s. 189-305).

Documents

Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS)studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/Undervisning/Un... · ded theory 48 JB 11. Moderne: Michel Foucault og analysen af pædagogikkens