D> CT n

:T ""U Sllo !),) ::i en o. en crm oCC

CQ CD '"""! CD :J en

abc DSB

Passagerens håndbog

2

abcDSB Passagerens håndbog

Udgivet af DSB Sølvgade 40 1349 København K

Redaktion og design Designlab ApS

Tekst Per Mollerup

Illustration Karsten Kristiansen

Sats expertype

Rep ro Sean Grafia

Tryk Egmont H. Petersen

Design lab ApS 1988 ©

ISBN 87-89113-04-0

3

Forord

Det er spændende at rejse med DSB. Man oplever Danmark paa en ganske særlig maade, og man møder mange mennesker. Men turen med tog eller skib er ogsaa interessant i sig selv, navnlig naar man ved hvad der foregaar under­vejs.

DSB er jo et stort apparat med mange forskellige funktioner. Nogle af dem ser man slet ikke. Andre er nok til at faa øje paa, men ikke altid til at finde ud af.

Derfor har vi udgivet denne lille haand­bog, som er et lomme-leksikon om DSB. Her kan man finde forklaring paa mange af de ting , man møder paa rejsen .

Nogle af dem har tekniske formaal. for eksempel at sørge for sikkerheden, som er højere ved jernbanen end i noget andet transportmiddel. Andre er skabt for at gøre turen saa behagelig som muligt.

Vi haaber, at haandbogen giver svar paa mange spørgsmaal - og at den samtidig giver et billede af det arbejde, DSB gør hver dag over hele Danmark for at sikre alle en god rejse .

~/\/)~ Jens Nielsen Designchef, DSB

4 5

Indhold

Forord 03 Færgerne 68

Teknikken bag trafikken 07 Mere endnu 82 IC/3-tog 82

Det rullende materiel 09 Elektrificering 84 Lokomotiver mv 10 Gods materiel 86

Damplokomotiver 15 Uniformer 88 Diesel lokomotiver 16 Private baner 90 Motorvogne 20 Udenlandske baner 92 Lyntog 23 DSB i tal 94 El lokomotiver 25 S-tog 28 Rangerlokomotiver 30

Vogne 32 Personvogne 33 Godsvogne 36 Andre vogne 38

Togene 40 Lys og varme 45

Banelinien 46 Skinner 47 Sporskifter 49 Enkeltspor I dobbeltspor 52 Fritrumsprofi I 52 Ledningsanlæg ved el strækninger 53 Signaler 55 Mærker på banelinien 58

Stationerne 59

Broerne 63

Teknikken bag trafikken

DSB, Danske Statsbaner, er en del af Danmark. En vigtig del.

Uden DSBs tog, færger, rutebiler og last­biler, der i bogstavligste forstand binder landet sammen, ville meget se ander­ledes ud!

7

Bare på en almindelig hverdag har DSB over to tusinde togafgange og flere hundrede færgeture. Hertil kommer, hvad rutebiler og lastbiler præsterer.

Betingelsen for at alt dette kan fungere planmæssigt, er et veluddannet personale og et tidssvarende materiel.

abcDSB, Passagerens håndbog, handler om materiellet. I tekst og tegning fortæller bogen, hvordan teknikken bag trafikken fungerer.

God rejse I DSB

9

Det rullende materiel

Det rullende materiel er fællesbeteg­nelsen for alt det, der kører på skinnerne: lokomotiver, passagervogne, godsvogne, arbejdsvogne og så videre. Udover hjul­afstanden (sporvidden) har det rullende materiel en række fælles træk, tekniske løsninger der mere eller mindre uforan­dret går igen i de forskellige lokomotiver og vogne.

Modsat hjulene på andre køretøjer er hjulene på et tog fastgjort til akslen, der kører med rundt. En aksel med to hjul kaldes et hjulsæt. Uden om selve hjulet er fastgjort en hjulring med en frem­springende kant på den indvendige side, flangen. Flangerne sørger for, at toget bliver på sporet. Den udvendige side af

Hjulsæt a Hjulring b Flange

b

10

hjulringen er skrå, hvilket bevirker, at toget søger midten af sporet, og at det udvendige hjul i kurver får en lidt større diameter end det indvendige hjul. Hjul­sættene er ophængt i bærefjedre.

a

b

Toghjul a bærefjedre b klodsbremse

Lokomotiver mv

Lokomotiver og vogne er i begge ender udstyret med elastiske trækapparater og stødindretninger (puffere). Lokomotiver

Trækapparat (placeret i vognbunden)

og vogne sammenkobles ved hjælp af skruekoblinger.

Stødindretninger

11

Alle lokomotiver er udstyret med en eller flere bremseindretninger, hvoraf der i dag findes to hoved-typer:

- Skruebremsen virker som regel ikke på alle hjul. Betjening sker ved et bremse­sving, der bevirker, at bremseklodser trykkes mod eller fjernes fra hjulene. Skruebremsen findes i almindelighed på lokomotiver (som parkeringsbremse) samt på alle person- og rejsegodsvogne, og endelig på en del godsvogne, hvor den benyttes ved rangering samt bremsning af holdende vogne.

a

a Vognende b Skruekobling b

12

- Trykluftbremsen er en gennemgående bremse. Alle toglokomotiver, ranger­lokomotiver, og person-, post-, rejsegods­og godsvogne har denne type bremse.

Trykluftbremsen arbejder på grundlag af en luftpumpe (kompressor), der via en hovedluftbeholder oplader den gennem­gående bremseledning og et antal hjælpeluftbeholdere med et lufttryk på 5 atmosfærer.

a

h i

Trykluftbremse a Luftpumpe

b c

j

b Hovedluftbeholder c Hovedledning d Førerbremseventil

d e

~ f

13

Når lokomotivføreren bremser, sænker han trykket i den gennemgående brem­seledning. Derved afbryder styreventiler forbindelsen mellem 'den gennemgående bremseledning og hjælpeluftbeholderne, samtidig åbnes for forbindelsen mellem hjælpeluftbeholderne og bremse­cylindrene. Det samme sker, hvis der fra en af vognene trækkes i nødbremsen. Når lokomotivføreren løsner bremsen, kommer der igen tryk på bremse-

c g

i i h

e Førerbremsehane f Bremsekoblinger g Sikkerhedsventil h Hjælpeluftbeholder i Bremsecylinder j Styreventil

14

ledningen. Styreventilerne åbner for for­bindelsen mellem bremseledning og hjælpeluftbeholdere, lukker for forbindel­sen mellem hjælpeluftbeholdere og bremsecylindre, og lukker luften ud af bremsecylindrene. Bremsevirkningen ophører.

Trykluftbremsen findes i tre udgaver:

- R-bremsen, der er hurtig og kraftig og anvendes i tog der kører 100 km/! og derover.

- P-bremsen, der er hurtig og anvendes i persontog med lavere hastighed og i godstog.

- G-bremsen, der er langsom og normalt ikke anvendes mere.

Nogle vogne er udstyret med både R-, P­og G-bremse. Så er der et håndtag på vognsiden, hvormed bremsen kan sættes i R-, P- eller G-stilling.

De fleste trykluftbremser er klodsbremser, hvor støbejernsklodser presses mod hju­lenes løbeflader. Lyntogene og S-togene har dog skivebremser, hvor bremsebak­ker med bremsebelægning presses mod flade bremseskiver.

15

Damplokomotiver

Det almindelige vejskilt for ubevogtet jernbane-overskæring viser stadig et damplokomotiv, skønt det nu er over femten år siden, DSB har anvendt damp som almindelig trækkraft. Megen romantik knytter sig imidlertid til damp­lokomotiverne, og DSB bevarer stadig - til brug ved festlige lejligheder - et antal damplokomotiver. Ellers har diesel og el fuldstændigt overtaget rollen som trækkraft.

Damplokomotiv litra K, 1894

16

Diesellokomotiver

DSB råder i dag over dieselelektriske lokomotiver af typerne MY, MX, MZ og ME. Princippet i disse lokomotiver er, at en dieselmotor driver en dynamo, der giver strøm til et antal elektromotorer (banemotorer) , der ved tandhjuls­overføring driver hjulene.

__....... - -----~ . . . DSB

-~- ---.--... ~ - ,-- ..... - -~ .& .& -

Dieselelektrisk lokomotiv MY

- - ~ -- -I • " '

DSB

- - i_ _ "i-"l.....-....J.i "i- ~- -Dieselelektrisk lokomotiv MX

~· . - _, ! ---· · · l.J.:

DSB • r ~ ~ . - .- • '

- -~ -~ ... - --Dieselelektrisk lokomotiv MZ

17

18

Dieselmotoren i MX og MY lokomotiver startes ved, at dynamoen anvendes som hjælpemotor. MZ og ME lokomotiverne er udstyret med egentlige startmotorer, ligesom dem der findes i biler. Strømmen kommer fra et akkumulatorbatteri, der au­tomatisk oplades, når dieselmotoren kø­rer. Fra brændstoftanken pumper brænd­stofpumpen gasolie op til dieselmotoren. Køling af dieselmotoren sker med køle­vand, der fra kølevandstanken cirkulerer gennem motoren til kølerelementerne, der luftkøles af kølerventilatorerne.

Herfra cirkulerer kølevandet tilbage til kølevandstanken.

19

En dynamo i lokomotivet kan levere strøm til opvarmning af et persontog. På enkelte MX diesellokomotiver kan en varmekedel levere damp til opvarmning. Alle diesellokomotiverne har førerplads i begge ender.

DSB anvender dieselelektriske lokomotiver til at drive internationale tog, Intercitytog, regionaltog og godstog.

a b c d e f g

, { , u

DSB \.

' I

""..:.... " ~ L .al:..~ ...!:~

h

Dieselelektrisk lokomotiv ME a Hjælpedynamo b Generator. vekselstrøm c Dieselmotor d Udstødning med lyddæmper e Kølevandstank

h i j

---r·: • . I

. J..: ~~~ -. I :~'..!l. ~

k h

f Kølerelementer g Kølerventilatorer h Banemotorer i Hoveddynamo j Akkumulatorbatteri k Brændstoftank

h

l

----

20

Motorvogne

Motorvogne er personvogne med egen trækkraft, der også kan trække andre vog­ne. Trækkraften er dieselmotorer, hvis kraft overføres ad hydraulisk vej. Der er altså tale om diesel hydrauliske motor­vogne.

Motorerne ligger under vognbunden og trækker via kardanaksler på hjulsættene (omtrent som i en moderne bus).

DSB råder for tiden over motorvogne af typen MR/MRD samt ML.

MR og MRD motorvognene arbejder sammen i togsæt bestående af to vogn­enheder. MR er en ren passagervogn (storrum ), mens MRD udover passager­rum også indeholder bagagerum.

På hver vogn i MR/MRD togsættet er der to to-akslede bogier, en løbebogie under førerrummet, og en drivbogie i modsatte ende af vognen. Løbebogien er udover normale skivebremser forsynet med en magnetskinnebremse, der automatisk indkobles ved farebremsning .

Hver vogn i MR/MRD togsættet er forsynet med en dieselmotor, der via hydraul isk gear og kardanaksel trækker hjulene på drivbogien.

• . -: l· '. ~ Ih I

~ · . III ~ ,

1

111 M

• III ~ III

! 1111

,-' •11 ! •• " .---· . ·'

21

22

Det er muligt at sammenkoble op til 5 tog­sæt, som da alle styres fra det betjente førerrum. Til overførsel af styresignaler mellem togsættene anvendes et 40-polet og et 25-polet kabel. MR/MRD togsættene anvendes fortrinsvis som regionaltog i Jylland og på Fyn.

ML motorvognene arbejder sammen i togsæt bestående af to ens motorvogne samt eventuelt et antal indskudte mellem­vogne uden motorkraft litra FL. Under vognkassen på hver ML motorvogn er der to dieselmotorer, der hydraulisk trækker på hver sin bogie. MUFL togsættene anvendes på strækningen Hillerød­Helsingør.

23

Lyntogene er dieselhydrauliske 8-vogns­tog. I hver ende af toget er der en motor­vogn litra MA med en 1100 hestekræfters dieselmotor. 8-vogns-togets to midterste vogne, litra BS, har i de ender, der vender mod hinanden, en førerplads. Det betyder. at toget kan deles i to 4-vognstog ved færgeoverførsel på Storebælt, og i Langå og Kolding, hvor togene fortsætter i to dele.

Udover motorvogne og styrevogne har lyntogene personvogne litra AM (1.klasse), litra BM (2.klasse) og litra BMk (2.klasse med kiosk).

Lyntogenes vogne er forbundet med centralkoblinger, der erstatter de puffere, trækkoblinger, slanger og kabler, der forbinder vognene i andre tog. MA motorvognene har foruden den store dieselmotor en mindre dieselmotor med

Motorvogn (lyntog) MA

24

tilkoblet dynamo, der leverer strøm til togets klimaanlæg, der opvarmer toget i kolde per:oder og køler det i varme perioder.

Ol (/)

-~ ~ (i3

:-' (§ ::)\ (Q iii" :::i (/) -:::::: (/) Cll '§

Ci ~ Ol (/)

25

El lokomotiver

På den elektrificerede banestrækning Helsingør-København-Roskilde anvendes elektriske lokomotiver litra EA.

~ ... " ... ._ ___ .... ~ , ......... . ~

DSB • •

" I. - ~ - l __ ,

El lokomotiv EA

Princippet i el lokomotiver er, at køre­ledningens 25.000 volt vekselstrøm ved hjælp af en indbygget transformator og elektronisk styreudrustning giver strøm til et antal elektromotorer, banemotorer, der ved tandhjulsoverføring driver hjulene.

Som noget nyt har lokomotiverne litra EA fået navne:

H.C. Ørsted, 1777-1851, fysiker, opdagede elektromagnetismen.

Niels Bohr, 1885-1962, fysiker, prægede på afgørende vis moderne atomfysik, bl a med sin lære om komplementaritet.

Heinrich Wenck, 1851-1936, overarkitekt i DSB.

26

Anker Engelund , 1889-1961 , ingeniør, professor og rektor ved Polyteknisk Læreanstalt.

Valdemar Pou Isen , 1869-1942, fysiker og ingeniør, opfandt telegrafonen til optagelse og gengivelse af lyd.

Ole Rømer, 1644-1710, astronom, opdagede lysets hastighed.

Kirstine Meyer, 1861-1941 , fysiker.

a b c d e f

El lokomotiv EA a Køretråd b Strømaftager

j j

c Kompressor og andet trykluftudstyr d Hjælpekompressor e Relæermv f Ensretter

k

Søren Hjorth , 1801-70, jurist, første tekniske direktør for Det Sjællandske Jernbaneselskab.

William Radford ,

27

engelsk civilingeniør, deltog i anlægget af Altona-Kiel banen og var ledende ingeniør ved anlægget af København­Roskilde banen.

Otto Busse, 1850-1933, maskindirektør i DSB.

h

m

g Vekselretter h Oliekøler

j

i Banemotorventilator j Banemotor k Batteri I Transformer m Hovedtrykluftbeholder

28

S-tog

På Københavns S-bane, der er elektrisk drevet, findes motorvogne med førerrum litra MM samt motorvogne uden førerrum litra MU. Videre findes der styrevogne litra FS og mellemvogne litra FU.

Motorvogne, styrevogne og mellemvogne samles i S-tog på op til 8 vogne. Fra den forreste motorvogn el ler styrevogn kan alle togets motorvogne styres ved hjælp af styrekabler.

Den elektriske strøm (1.500 volt jævn­strøm) hentes fra luftledningen gennem en strømaftager på motorvognens tag. Strømaftageren holdes op mod køre­ledningen ved hjælp af trykluft.

Motorvogn (S-tog) MM

29

Fra førerrummet betjenes alle togets motorvogne. Desuden betjenes fra fører­rummet trykluftbremse. sandspreder, belysning, signallygter, elektrisk tog­opvarming, apparater til manøvrering af strømaftagere samt endelig den auto­matiske lukning af vogndørene.

Åbningen af S-togenes udvendige skyde­døre sker automatisk ved et let ryk i et håndtag eller tryk på en knap. S-togene er forsynet med et højttalersystem og et varme/ventilationssystem.

30

Ranqerlokomotiver

DSB har to typer rangerlokomotiver, litra MT der er dieselelektrisk, og litra MH der er dieselhydraulisk. Begge typerne har førerhus på midten og dobbelt førerplads, så der kan køres i begge retninger.

Dieselelektrisk rangerlokomotiv MT

Mens kraftoverføringen i litra MT er af samme type som beskrevet for de diesel­elektriske lokomotiver litra MY, MX, MZ og ME, anvendes der i litra MH et helt andet princip. Her trækker dieselmotoren via en kardanaksel en hydraulisk trans-

Dieselhydraulisk rangerlokomotiv MH

31

mission, hvor kraftoverføringen sker ved olietryk. Den hydrauliske transmission driver igen trin- og vendegearet, der trækker hjulenes kobbelstænger.

Rangerlokomotiver anvendes som antydet i navnet først og fremmest til at rangere, men også i et vist omfang til strækn i ngskørsel.

Udover de egentlige rangerlokomotiver har DSB et antal dieselhydrauliske traktorer.

a b c d

e f g h

Dieselhydraulisk rangerlokomotiv MH a Udstødning b Kardanaksel c Hydraulisk kraftoverføring d Ventilator e Dieselmotor f Kobbelstænger g Trin- og vendegear h Køler

32

En jernbanevogn består af to hoveddele: en vognkasse og en undervogn.

Vognkassen på en personvogn består af et stel af profiljern , hvorpå beklædnings­plader af jern er fastgjort. På en gods­vogn kan vognkassen bestå af lodrette stolper af træ eller jern, hvorpå der på indersiden er fastgjort vandrette beklædningsbrædder.

Undervognen består af en ramme samt et antal hjulsæt. Rammen er sammensat af længdedragere, tværdragere og puffer­planker. På pufferplankerne er fastgjort puffere. Vognenderne har trækkroge og skruekoblinger. Trækket mellem krogene i vognens ender sker på ældre godsvogne ved en gennemgående trækstang.

33

På vognrammen af to-akslede vogne findes der akselgafler, hvori akselkasser med lejer for hjulakslerne er anbragt. Ved fire-akslede vogne hviler vognkassen og vognrammen på to undervogne, bogier. Bogierne kan dreje, så lange vogne lettere kan passere krumme spor.

Personvogne

Personvogne er enten sidegangsvogne eller midtgangsvogne. I sidegangsvogne­ne er der fra sidegangen adgang til hver enkelt kupe, mens midtgangsvognene består af storrumskupeer med passage gennem midten af vognen.

Personvogn litra B 2. klasse

~ ~ ;;i ;;i 0 0 ::J ::J

" Ci 0 CQ CQ ::J ::J - -· -.

~ ~ Q) Q) ::J ::J (/) ~ ~ :>:-:>:- iii" iii" (/) (/) (/) (/) Cl) Cl) (/)

~ ..., Cl)

Ci CQ :;)

I -t-· I ~ [i]j] i

~ I liliJ I

' Il I li -1: - I l .

IJ : IJ I)

~ I) I li -li - ' I ~ g ·

t;1 g ·.1 ~ I

35

DSB har følgende hovedtyper af person­vogne:

Sidegangsvogne i lntercity tog: litra A 1. klasse litra B 2. klasse litra AB 1. & 2. klasse litra BD 2. klasse + rejsegodsrum

Midtgangsvogne i sjællandske regionaltog: litra An 1. klasse litra Bn 2. klasse litra Bns 2. klasse, styrevogn

I tog, hvor det forreste køretøj er en styre­vogn, manøvrerer lokomotivføreren træk­kraften og betjener togets bremser fra denne vogn. Dette sker via et kabel , der går gennem hele togstammen og trans­mitterer de nødvendige styreimpulser.

Nogle særlige personvogne er ligge­vogne litra Bcm og sovevogne litra WLABm.

En helt speciel personvogn er den konge­lige salonvogn, der ikke har nogen litra betegnelse, men internt i DSB blot betegnes S1.

36

Godsvogne

Godsvogne er enten åbne eller lukkede. Af de lukkede godsvogne må de brune anvendes til transport af levende dyr, mens de hvide ikke må avendes til levende dyr eller til gods, der kan Godsvogn Tdgs tilsmudse vognene. Blandt de hvid­malede vogne er de såkaldte kølevogne forsynet med køleanlæg, så de fungerer som kørende køleskabe.

Store transportkunder har undertiden deres egne godsvogne med privat bemaling. Godsvogn Ucs

Godsvogn Hbis-t Godsvogn Gms-t

Godsvogn Ks

•. "J! " b ~ J.,. 11,}G' . "m_rnfl -= 2*-·-- ·.~

Godsvogn Rs

37

38

Andre vogne

Udover personvogne og gods­vogne findes der mange andre typer jernbanevogne.

Postvogne litra P anvendes af post­væsenet. Postvognene har som regel to rum, det ene med reoler til sortering af breve og det andet til pakker og post­sække. Nogle P vogne har et særligt rejsegodsrum .

Særlige rejsegodsvogne litra D anvendes til transport af rejsegods i persontog og af stykgods i godstog .

DSB råder også over forskellige special­vogne, for eksempel hjælpevogne, værk­stedsvogne og brovægtsprøvevogne.

39

Hjælpekran, løfteevne 150 tons

40

I køreplanen er togene betegnet som EuroCity tog , Lyntog, Intercitytog, person­tog og godstog .

- EuroCity tog er dag- og nattog med særlig komfort, der kører mellem europæiske storbyer.

- Lyntog er hurtige - og komfortable - tog der kører uden stop på lange inden­landske strækninger. Samtlige lyntog føres over Storebælt. For tiden (1988) kører følgende lyntog:

Kongeåen København-Sønderborg København-Esbjerg-Struer Ud om morgenen Hjem om aftenen

Limfjorden København-Frederikshavn København-Langå-Struer Ud om morgenen Hjem om aftenen

Nordjyden København-Frederikshavn København-Langå-Struer Ud om aftenen Hjem næste morgen

Syd-Vestjyden København-Sønderborg København-Esbjerg-Struer Ud om aftenen Hjem næste morgen

41

- lntercity tog er de hurtige.tog der forbinder de fleste større byer i Danmark. På hovedstrækningerne har Intercity­togene afgang hver time på faste minut­tal. Intercitytog mellem Sjælland og Fyn har direkte vogne, som føres med færgen over Storebælt.

For tiden (1988) kører på visse forbindelser mellem København og Esbjerg og mellem København og Aalborg et prototypetog, litra Bfs-Bfm­Cfm-Afm-Bfs, et særligt prøvetog med ekstra komfort.

- Betegnelsen persontog dækker alle de personførende tog , der ikke er EuroCity tog , Lyntog eller Intercitytog. Persontog omfatter blandt andet visse internationale forbindelser, nattog mellem Sjælland og Jylland, toget Englænderen mellem København og Esbjerg (med tilslutning til DFDS Eng landsbåde) og samtlige regionaltog.

- Godstog omfatter materiel- og posttog.

42

I sikkerhedsreglementet skelnes der med hensyn til togenes størrelse og sammen­sætning mellem person-førende og ikke­person-førende tog.

Med hensyn til togenes fremførsel skelnes der mellem plantog og ekstratog . Plantog er optaget i tjeneste-køreplaner, ekstratog er ikke. Eksempler på ekstratog er særtog , arbejdstog, snerydningstag og hjælpetog.

Kendingssignal: tre hvide lys

43

Forrest har ethvert tog et kendingssignal (tre hvide lys i en trekant, et foroven , to forneden) . Bagest har toget et slutsignal (to røde lys), så for eksempel føreren af et hjælpelokomotiv kan se, hvor et eventuelt nedbrudt tog holder.

I Danmark må et tog ikke fremføres af mere end tre lokomotiver. Når et tog træk­kes af to eller tre lokomotiver, siges det at have forspand.

Slutsignal: to røde lys

44

Persontog må som hovedregel ikke være længere end 500 meter, mens godstog må være på 835 meter. Et togs vægt med last må ikke overstige 2.000 tons, Danlink tog må dog være på op til 2.500 tons.

Ved sammensætning af tog sikres det, at der er de nødvendige bremser i toget.

For hver enkelt banestrækning er der under hensyn til kurveforhold, over­bygning og øvrige forhold fastsat en maksimal hastighed.

Bestemmende for hvor stærkt det enkelte tog må køre, er desuden en række andre forhold , herunder lokomotivtypen og togets bremser.

I den almindelige publikumskøreplan er medtaget planmæssige persontog . I DSBs tjenestekøreplaner, der kun er beregnet til tjenestebrug, er medtaget samtlige plantog.

45

Lys og varme

Samtlige person- post- og rejsegods­vogne er udstyret med deres eget elektricitetsværk til belysning. Når vognen kører, leverer en dynamo trukket af en af vognens aksler, vognens belysning. Når toget holder stille, tages strømmen fra vognens batteri.

Personvogne, postvogne og rejsegods­vogne opvarmes som hovedregel ved elektricitet fra en dynamo på lokomotivet eller motorvognen. Strømmen ledes via et gennemgående kabel anbragt under vognkassen. Fra kablet ledes strømmen op til el-radiatorer i vognen. Temperaturen reguleres ved et greb i hver enkelt vogn. I nyere vogne sikrer termostatstyrede radiatorventiler en konstant temperatur.

S-togene er opvarmet ved elektricitet. MZ, ME og nogle MY lokomotiver har et særligt aggregat til produktion af elektricitet til togopvarmning.

46

Banelinien

Banelinien danner i bogstaveligste forstand grundlaget for DSBs virksomhed. Uden skinner ingen jernbane.

Set fra et jernbaneteknisk synspunkt har den ideelle jernbane form af en lige linie mellem to lige højt beliggende stationer. Jo færre stigninger og fald , og jo færre kurver en bane har, jo mere økon·omisk bliver den at køre på. Men virkeligheden er tit en anden.

Ved anlægget af en jernbane kan man ganske vist i vidt omfang rette op på naturens variationer ved at gennem­skære bakker og bygge dæmninger og broer. Men der vil altid være tale om en økonomisk afvejning: Billig drift eller billigt anlæg?

Også af hensyn til økonomien må der ved anlæg af en bane tages hensyn til allerede eksisterende bebyggelser og trafikanlæg.

47

Skinner

En banelinie opbygges på følgende måde: Ovenpå det tildannede jordunder­lag lægges ballasten af sten eller grus. I ballasten lægges svellerne af imprægneret træ eller af jernbeton. På svellerne fastgøres skinnerne. I dag svejses skin.neme sammen, hvilket giver god kørselskomfort og nedsætter udgifterne til vedligeholdelse.

Baneliniens opbygning a Ballasten b Sveller

Sporvidden, afstanden mellem skinnerne, er hos DSB som hos de fleste europæiske baner, 1,435 m. Denne sporvidde blev oprindeligt fastlagt af jernbane-pioneren George Stephenson, der anlagde verdens to første jernbaner: Stockton-Darlington i 1825, og Liverpool-Manchester i 1830, med netop denne sporvidde.

48

Enkelte europæiske lande har større sporvidder. Portugal og Spanien har 1,67 m, Finland og Rusland har 1,524 m. På de nu nedlagte Bornholmske baner var spor­vidden 1 m.

ab c

Skinnens fastgøre/se til træsvel/e a Skinne c Svelle b Svel/eskruer

DSB anvender fire slags skinner, der betegnes efter deres vægt pr meter: 60kg/m, 45kg/m, 37kg/m og 32kg/m. De tungeste skinner kan tage den største belastning og anvendes på de stærkest trafikerede hoved linier, hvor de muliggør kørsel med høj hastighed.

ab c d e

mJl 11 I I ~J

Skinnens fastgøre/se til betonsvelle a Skinne e Fjedrende b Bolte klemplade c Betonklods f Gummiplade d Forbindelsesjern

49

Sporskifter

Sporskifter tillader et tog, der kommer kørende ad hovedsporet, enten at køre videre ad dette spor eller at køre ind på et vigespor. Hvorhen toget kører, afgøres af sporskiftets stilling.

De yderste skinner i sporskiftet kaldes yderstrenge, de inderste kaldes mellem­strenge. De to bevægelige dele i sporskiftet kaldes tunger. Tungerne er indbyrdes forbundne og forbinder enten stamsporets mellemstreng med vige­sporets yderstreng eller vigesporets mellemstreng med stamsporets yder­streng.

Hvor vigesporets mellemstreng krydser stamsporets mellemstreng, ligger spor­skiftets hjerte. Her ender de to mellem­strenge i vingestykker, der sammen med de overfor placerede tvangsskinner sørger for at holde toget på skinnerne. Mellem de to vingestykker ligger hjerte­spidsen .

Et sporskifte kan være stedbetjent eller centralbetjent. I det første tilfælde betjenes det ved en trækbuk på stedet, i det sidste tilfælde fjernbetjenes det fra en signal- eller kommandopost.

50

Træk buk

a Stamspor b Vigespor c Yderstrenge d Hjertespids e Hjerte f Vingestykker g Tvangsskinner h Mellemstrenge i Tunger

51

På stationer og andre steder, hvor pladsen er trang , anvendes også en anden type sporskifter, krydsningssporskifter, somme tider kaldt engelske sporskifter. I et kryds­ningssporskifte mødes to krydsende spor forbundet med to krumme spor. Krydsnings­sporskiftet indeholder i alt fire egentlige sporskifter, så ethvert tog kan fortsætte lige ud eller ad det krydsende spor alt efter sporskiftets stilling .

Krydsningssporskifte

Et halvt krydsningssporskifte mangler det krumme spor i den ene side og indeholder kun to egentlige sporskifter. Kun tog i siden med det krumme spor, kan fortsætte , enten lige ud eller ad det krydsende spor. Tog i siden uden krumt spor kan kun fortsætte lige ud.

«IHRHltmllllmD fi •••• 1111 ••• ••••iifh Halvt krydsningssporskifte

52

Enkeltspor I dobbeltspor

De fleste DSB-strækninger er enkelt­sporede, så togene kun kan passere hinanden på stationer, hvor der er anlagt krydsningsspor. Mange hovedlinier er dog dobbeltsporede, så tog i modsat retning kan passere hinanden. På dobbeltsporede strækninger har en del stationer overhalingsspor, så tog i samme retning uhindret kan passere hinanden. Kørsel sker i Danmark på højre spor i kørselsretningen.

Fritrumsprofil

Af sikkerhedsmæssige grunde, er der fastlagt et frit område over og ved siden af sporet, dette frie rum er fastlagt ved et fritrumsprofil. Ved konstruktion af lokomotiver og vogne anvendes et konstruktionsprofil, der er noget mindre end fritrumsprofilet. På samme måde anvendes der ved læsning af åbne gods­vogne et læsseprofil.

Fritrums­profil

Ledningsanlæg ved elektrificerede strækninger

53

På strækninger, hvor der køres med elektriske tog, dvs i Københavns nærtrafik (S-togene) samt Helsingør-København­Roskilde, sker strømtilførslen til togene fra luftledninger ophængt i master.

d I

•'''+U Ledningsanlæg a Bæretov b Hænger

c Køretråd d Strømaftager

54

Masterne er forbundet med bæretove, hvori køretråden er ophængt. Køretråden går i zig-zag over sporet for at give et ensartet slid på togenes strømaftagere.

Strømmen til køreledningerne kommer fra et antal omformerstationer, hvor elektricitetsværkernes netspænding omsættes til 1.500 volt jævnstrøm og 25.000 volt vekselstrøm for henholdsvis Københavns nærtrafiks og Helsingør­København-Roskildes vedkommende. Fra køreledningerne går strømmen gennem togenes motorer tilbage gennem skinnerne, der i skinnestødene er forbundet med kobberkabler, hvilket sikrer en stabil forbindelse.

Den større strømstyrke på Helsingør­København-Roskilde (og senere Roskilde-Korsør og videre ud i landet) betyder, at der skal bruges færre omformerstationer, samt at togene ved nedbremsning kan bruge banemotorerne og derved sende strøm tilbage i systemet.

Signaler

Signalerne langs banen og på stationer er af allerstørste betydning for sikker­heden i jernbane-trafikken. Signalerne fortæller lokomotivføreren, hvordan der skal køres (og standses!).

55

Hovedsignalerne fortæller, om et strækningsafsnit (mellem to signaler) eller en station må passeres. Hoved­signalerne står normalt på stop, men kan også stå på kør eller kør igennem.

Hovedsignaler

Stop

Betinget stop

56

Kør

Kør igennem

Hovedsignaler fortsat

1111'1 I I' I Stop og ryk frem

Kør Kør/kør Kør forsigtigt igennem igennem

Fremskudte signaler

57

Hovedsignalerne er i dag næsten altid såkaldte dagslyssignaler, der virker ved farvet lys dag og nat. Rød , eventuelt i forbindelse med gul , betyder stop. Grøn, eventuelt i forbindelse med gul , tillader passage af signalet.

Hvad det enkelte signal præcist betyder, afhænger af dets placering, for eksempel som indkørselssignal ved en station.

Ved forgreninger fortæller hovedsignalet, om passage sker ad sporet lige ud, eller ad det afvigende spor. To grønne lys, hvor det ene står til højre over det andet, betyder for eksempel kør igennem, og at sporskiftet er stillet til passage ad det afvigende spor til højre.

Selvom togene kører i samme retning, må der som hovedregel aldrig køre mere end et tog på samme banestykke meliem to stationer. Et tog må først afsendes fra en station , når det forankørende tog er ankommet til næste station , og der ikke er noget modsat kørende tog på bane­stykket. Togene kører med stations­afstand.

For at kunne lade togene køre tættere efter hinanden er der på stærkt trafikerede linier etableret linieblokanlæg, der deler banestykket mellem to stationer i flere blokafsnit. Tilladelse til at køre ind i et

58

blokafsnit gives ved hovedsignaler, der kaldes bloksignaler. Når togene kører således - med et tog i hvert blokafsnit -kører de med blokafstand.

På den frie bane fortæller hoved­signalerne også noget om, hvad det næste signal kan forventes at vise. Det gælder dog ikke alle steder, men så er der fremskudte signaler, der fortæller, hvad det efterfølgende hovedsignal viser.

Mærker på banelinien

Udover signalerne findes der langs bane­linien en del mærker til orientering af lokomotivføreren. Modsat signalerne, hvis indhold skifter, er mærkerne faste, de viser altid det samme. Det gør for eksempel et afstandsmærke, nemlig at afstanden til et hovedsignal er 1.200, 800 eller 400 meter (1 , 2 eller 3 skråtstillede hvide plader med rød kant).

Afstandsmærke: 400 m til hovedsignal

59

Stationerne

For de fleste passagerer er en jernbane­station bare det sted, toget holder, så man kan stige på eller af. DSB lægger lidt mere i begrebet station.

I sikkerhedsmæssig forstand kaldes enhver station, der deltager i den sikker­hedsmæssige afvikling af toggangen en togfølgestation . En togfølgestation, der ikke deltager i denne afvikling, er enten lukket (i togfrit tidsrum) eller ubetjent (i togtid) .

I ekspeditionsmæssig forstand er en station et ekspeditionssted, der normalt har fuld ekspedition af passagerer og gods. Ved et trinbræt kan der derimod bare optages eller afsættes passagerer.

DSB har 281 stationer.

Med tanke på stationernes dobbelte opgave:

a betjening af kunder b trafikafvikling

er stationerne udstyret med en række anlæg, der opdeles i trafikanlæg og drifts­anlæg.

60

- En stations trafikanlæg omfatter dels anlæg for passagertrafikken, dels anlæg for godstrafikken. Til anlæg for passager­trafikken hører hovedbygningen med tilhørende sporanlæg, sikringsanlæg, perroner og adgangsveje mv. Til anlæg for godstrafikken hører pakhuse, spor­anlæg, sikringsanlæg, læssepladser, containeranlæg, ramper, kraner, og bro­vægte mv.

Danske stationer er næsten alle gennemkørsels-stationer, togene kører -evt efter stop - gennem stationen . Kun to danske stationer, Frederiksberg og Kalundborg, er såkaldte sækstationer, hvor alle tog kommer fra og forlader stationen til samme side.

- Til en stations driftsanlæg hører alt det, der er nødvendigt for at holde hjulene i gang: anlæg for vedligeholdelse af lokomotiver og vogne, påfyldning af brændstof og vand, rangeranlæg, depot­sporanlæg, værkstedsanlæg og materiel­forsyningsanlæg.

Høje-Taastrup station Betjening af kunder. øverst Trafikafvikling, nederst

61

62 63

Broerne

Bygningen af jernbanebroer til afløsning af færgeforbindelser kræver overordent­ligt store investeringer og har altid givet anledning til betydelig politisk debat. Skal man ofre de mange penge til broens anlæg for derefter i en årrække at have lavere driftsomkostninger?

Danmarks største jernbanebroer er føl­gende, nævnt i den rækkefølge de er op­ført:

Alssundbroen, 1930, kombineret vej- og jernbanebro. Broens længde er ca 325m, den er forsynet med et 30m bredt dobbelt klapfag. Udover et enkelt jernbanespor havde broen oprindeligt en 5,6m bred kørebane og et 2m bredt fortov. I begyn­delser:i af 70erne blev broen ombygget, så den nu har en ca 9,8m bred vejbane, hvori et jernbanespor er nedfældet. Broen passeres kun af godstog.

Lillebæltsbroen, 1935, kombineret vej- og jernbanebro. Broens længde er 1.178m, mens selve hovedkonstruktionen over lille Bælt er 825m. Den frie højde under broen er 33m, gitterkonstruktionens stør­ste højde er ca 25m. Broen har to jern­banespor og en 5,6m bred kørebane samt et 2,5m fortov/cykelsti.

64

a c

Lillebæltsbroen i tværsnit og Rundetårn a Totalhøjde 89m b Overbygning af stål c Pilleskaft af beton beklædt med granit d Vanddybde ved de tre bropiller: ca 30m e Sænkekasse af beton f Havbunden

65

Storstrømsbroen, 1937, kombineret vej­og jernbanebro. Broens længde er 3.200m, med en fri gennemsejlingshøjde på 26m i broens midterste fag. Da den blev opført, var Storstrømsbroen den længste bro på det europæiske kontinent.

Masnedsundbroen, 1937, kombineret vej­og jernbanebro. Broen, der er ca 200m lang, er en lavbro med et 25m bredt klapfag.

Limfjordsbroen ved Aalborg, 1938, er bygget ca 30m øst for den første Lim­fjordsbro, der blev taget i brug i 1878. Broen, der er 403m lang, er en enkelt­sporet lavbro forsynet med et 30m langt klapfag. Den længste af broens pæle når ned i 52m dybde under vandet. Broens ståloverbygning er delvis bygget af stål fra den nedlagte jernbanebro ved Frederikssund.

Oddesundbroen, 1938, kombineret vej- og jernbanebro. Broen, der er 472m lang, er en lavbro forsynet med et 30m bredt klapfag.

Frederik d IX' bro (Guldborgsund), 1962, kombineret vej- og jernbanebro. Broen der er en lavbro, er ca 295m lang med et 20m bredt klapfag.

66

Storebæltsforbindelsen, 1993? Efter mere end 50 års diskussion vedtog Folketinget i 1986 bygn ingen af en fast forbindelse over Storebælt. omfattende en tunnel fra Hals­skov på Sjælland til Sprogø og en 6 kilometer lang bro fra Sprogø til Knuds­hoved på Fyn. Broen vil blive en kombi­neret vej- og jernbaneforbindelse.

Jernbanebroer a A/ssundbroen, 1930 b Lillebæltsbroen, 1935 c Storstrømsbroen, 1937 d Masnedsundbroen, 1937 e Limfjordsbroen ved Aalborg, 1938 f Oddesundbroen, 1938 g Frederik d /X 's bro. 1962

67

Q C)

68

Færgerne

Danmark er et ørige, og på trods af et imponerende brobyggeri spiller færgefor­bindelserne stadig en vigtig rolle i trafik­ken mellem landsdelene. DSBs flåde om­fatter togfærger, bilfærger. kombinerede tog- og bilfærger, og en enkelt motorbåd , der kun medtager passagerer.

På ruten Helsingør-Helsingborg, der drives i samarbejde med de svenske statsbaner. SJ Statens Jarnvagar, sejler udelukkende DSB færger.

69

På godsruten København-Helsingborg sejler både en DSB færge og en færge fra SJ .

På ruten Rødby-Puttgarten. der drives i samarbejde med de vesttyske statsbaner. DB Deutsche Bundesbahn, sejler både DSB færger og færger fra DB.

På ruten Gedser-Warnemunde, der drives i samarbejde med Den tyske demokratiske Republiks statsbaner, DR Deutsche Reichsbahn, sejler både DSB færger og færger fra DR.

DSB driver for tiden (1988) følgende færgeruter:

a Helsingør-Helsingborg tog bil b København-Helsingborg tog (gods) c Rødby-Puttgarten tog bil d Gedser-Warnemunde tog bil e Esbjerg-Fanø bil f Kalundborg-Arhus bil g Kalundborg-Samsø bil h Korsør-Nyborg tog

Halsskov-Knudshoved bil j Bøjden-Fynshav bil

70

DSB har for tiden følgende færger:

M/F Arveprins Knud Bilfærge I bygget 1963 I længde 130m I bredde 17,7m I 375 personbiler på 3 dæk I 1.500 passagerer I 4.836BRT I servicefart 17 knob I 11 .200HK I 2 dieselmotorer I Halsskov-Knudshoved .

M/F Asa-Thor Jernbanefærge (gods­færge) bygget 1965 I længde 133,7m I bredde 17,7m I 4 spor I effektiv spor­længde 412,?m I 12 passagerer I 3.544,2BRT I servicefart 17 knob I 8.800HK I 2 dieselmotorer I Korsør-Nyborg.

M/F Danmark Jernbane- og bilfærge I bygget 1968 I længde 144,5m I bredde 17,7m I 3 spor I effektiv sporlængde 342m I 260 personbiler på 2 dæk I 1.500 passagerer I 6.352BRT I servicefart 16 knob I 11 .000HK I 2 dieselmotorer I Rødby-Puttgarten.

M/F Dronning Ingrid Jernbanefærge I bygget 1980 I længde 152m I bredde 23,?m I 4 spor I effektiv sporlængde 494,7m I 2.000passagerer I 10.607BRT I servicefart 17 knob I 25.440BHK I 2x3 dieselmotorer I Korsør-Nyborg.

Dronning Margrethe li Jernbane- og bil­færge I bygget 1973 I ombygget 1982 I længde 144,6m I bredde 17,7m I 3 spor I

71

72

effektiv sporlængde 352m I 260 person­biler på 2dæk/1.500 passagerer I 6.212BRT I servicefart 17 knob/ 12.000HK I 2 dieselmotorer. Rødby-Puttgarten og andre overfarter.

M/F Esbjerg Bilfærge I bygget 1964 / længde 43,5 / bredde 10,4m I 25 person­biler I 400 passagerer I 400BRT I servicefart 9,5 knob I 480HK / 1 diesel­motor I Esbjerg-Fanø.

MI FEsbjerg

M/F Fynshav Bilfærge I bygget 1964 / ombygget 1975 / længde 66,1m I bredde 13,4m I 50 personbiler I 400 passagerer I 707BRT I servicefart 12 knob / 1.280HK I 2 dieselmotorer I Kalundborg-Samsø.

M/F Halsskov Bilfærge I bygget 1956 / længde 106,1m I bredae 17,7m I 210 personbiler på 2 dæk / 1.000 passagerer I 3.194BRT I servicefart 16 knob I 7.450HK I 2 dieselmotorer I Halsskov-Knudshoved.

73

74

M/F Holger Danske Jernbane- og bil­færge I bygget 1976 I længde 86,lm I bredde 13,4m / 1 spor I effektiv spor­længde 80,3m I 60 personbiler I 600 passagerer I 1.672BRT I servicefart 11 knob I 2.400HK I 4 gearede dieselmotorer I Helsingør-Helsingborg.

M/F Kalundborg Bilfærge I bygget 1952 I længde 80m I bredde 13,5m I 60 person­biler I 600 passagerer I 1.582BRT I servicefart 16 knob I 5.500HK I 2 diesel­motorer I Kalundborg-Samsø.

M/F Karnan Jernbane- og bilfærge I bygget 1970 I længde 87,9m I bredde 13,4m / 1 spor I effektiv sporlængde 80,2m I 60 personbiler I 550 passagerer I l 579BRT I servicefart 11 knob I 2.400HK I 4 gearede dieselmotorer I Helsingør­Helsingborg.

M/F Knudshoved Jernbane- og bilfærge I bygget 1962 / længde 109,2m I bredde 17,?m I 3 spor I effektiv sporlængde 245,lm I 210 biler på 2dæk I 1.200 passagerer I 3.882BRT I servicefart 16 knob I 8.700HK I 2 dieselmotorer I Korsør­Nyborg og Halsskov-Knudshoved .

M/F Kong Frederik IX Jernbane- og bil­færge I bygget 1954 I længde 114,3m I bredde 17,7m I 3 spor I effektiv spor­længde 258,4m I 105 personbiler I 1.000

75

76

passagerer I 4.084BRT I servicefart 16 knob I 9.200HK I 2 dieselmotorer I Gedser-Warnemi.inde.

M/F Kronborg Jernbane- og bilfærge I bygget 1973 I længde 86, 1m I bredde 13,4m I 1 spor I effektiv sporlængde 80,5m I 60 personbiler I 600passagerer I 1.667BRT I servicefart 11 knob I 2.400 HK I 4 gearede dieselmotorer I Helsingør-Helsingborg.

M/F Kronprins Frederik Jernbanefærge I bygget 1981 I længde152m I bredde 23,7m I 4 spor I effektiv sporlængde 495,7m I 2.000 passagerer I 10.607BRT I servicefart 17 knob I 25.440BHK I 2x3 dieselmotorer I Korsør-Nyborg .

M/F Najaden Jernbane- og bilfærge I bygget 1967 / længde 87,9m I bredde 13,4m / 1 spor I effektiv sporlængde 80,4m I 60 personbiler I 550 passagerer I 1.553BRT I servicefart 11 knob I 3.400HK I 2 dieselelektriske motorer I Bøjden­Fynshav.

M/F Niels Klim Bilfærge I bygget 1986 / længde 134m I bredde 24,6m I 350 personbiler I 2.000 passagerer I 11.602BRT I servicefart 19 knob I 16.960HK I 2 dieselmotorer I Kalundborg-Århus.

M/F Nordby Bilfærge I bygget 1964 I længde 43,Sm I bredde 10,4m I 25 person-

77

78

biler I 400 passagerer I 400BRT I service­fart 9,5 knob I 480HK I 1 dieselmotor I Esbjerg-Fanø.

M/F Peder Paars Bilfærge I bygget 1985 I længde 134m I bredde 24,6m I 350 personbiler I 2.000 passagerer I 11.602BRT I servicefart 19 knob I 16.960HK I 2 dieselmotorer I Kalundborg-Århus.

M/F Prins Henrik Jernbane- og bilfærge I bygget 1974 I ombygget 1981 I længde 144,6m I bredde 17,7m I 3 spor I effektiv sporlængde 352m I 260 biler på 2 dæk I 1.500 passagerer I 6.211BRT I servicefart 17 knob I 11.520HK I 4 dieselmotorer I Rødby-Puttgarten.

M/F Prins Joachim Jernbanefærge I bygget 1980 I længde 152m I bredde 23,7m I 4 spor I effektiv sporlængde 494,7m I 2.000 passagerer/ 10.607BRT I servicefart 17 knob I 25.440BHK I 2x3 dieselmotorer I Korsør-Nyborg.

M/F Prinsesse Anne-Marie Bilfærge I bygget 1960 / længde 104,6m I bredde 17,7m I 180 personbiler på 1 dæk + hængedæk I 785 passagerer I 3.487BRT I servicefart 18 knob I 11.200 HK I 2 diesel­motorer I Helsingør-Helsingborg.

M/F Prinsesse Benedikte Jernbane- og bilfærge I bygget 1959Ilængde111,1m I

bredde 17,7m I 3 spor I effektiv spor­længde 256,5m I 105 personbiler I 1.200 passagerer I 3.668BRT I servicefart 16 knob I 8.700HK I 2 dieselmotorer I Korsør-Nyborg .

M/F Prinsesse Elisabeth Bilfærge I

79

bygget 1964 I længde 104,6m I bredde 17,7m I 180 biler på 1 dæk + hængedæk I 3.572BRT I servicefart 18 knob I 11.200HK I 2 dieselmotorer I Helsingør-Helsingborg.

M/F Romsø Bilfærge I bygget 1973 I længde 130m I bredde 17,7m I 375 person­biler på 3dækI1.500 passagerer I 5.603BRT I servicefart 17 knob I 11.000HK I 2 dieselmotorer I Halsskov-Knudshoved.

M/F Sprogø Jernbane- og bilfærge I bygget 1962 I længde 109,2m I bredde 17,7m I 3 spor I effektiv sporlængde 252,5m I 210 personbiler på 2 dæk I 1.200 passagerer I 3.836BRT I servicefart 16 knob I 8.700HK I 2 dieselmotorer I Korsør-Nyborg og Halsskov-Knudshoved.

M/B Sønderho Motorbåd I bygget 1962 I længde 26,3m I bredde 6,1m I 199 passagerer I 93BRT I servicefart 9,5 knob I 210HK I 1 dieselmotor I Esbjerg-Fanø.

80

M/F Trekroner Jernbanefærge (gods­

færge) I bygget 1979 I ombygget 1986 /

længde 198 (verdens længste færge!)

bredde 23,1m I 5 spor I effektiv spor­

længde 815m / 12 passagerer / 16.925BRT

I servicefart 15 knob I 17.950HK / 3 diesel­

motorer I København-Helsingborg.

De enkeltsporede togfærger har skrue og

ror i begge ender, de sejler lige godt frem

og tilbage, og behøver ikke at svaje

(vende) under overfarten. Togfærger med

flere spor og rene bilfærger har to skruer

agter og ror i begge ender.

Færgerne er for at bevare stabiliteten

forsynet med ligevægtstanke i siderne,

der ved om- eller udpumpning udligner

en eventuel skæv vægtfordeling på vogn­

dækket.

Under overfart fastgøres togvogne med

skruekoblinger til dæk eller skinner, mens

bremserne holdes antrukket. I stærk sø­

gang kan togvognenes fjedring udlignes

ved dunkrafte, der anbringes mellem

vognene og dækket.

I færgeender, hvor til- og frakørsel kan

finde sted, er der oplukkelige spor­

stoppere.

I færgehavnene er der bygget tragt­

formede færgelejer med faste og

~jedrende ledeværker, der styrer færgen

ind på dens plads.

81

For at udligne højdeforskelle ved

vekslende vandstand og lastning af

færgerne, forbindes færgerne med land

ved en bevægelig broklap. Broklappen er

på lands1?en fastgjort i et hængselsled og

ophængt 1 kæder og wirer.

Færgekonstruktion

a Passagerdæk

b Vogndæk

c Fjedrende ledeværker

d Ligevægtstanke

82

Mere endnu

De nye lyntog

I begyndelsen af 1988 præsenteredes det mest avancerede tog, der endnu er set i Danmark: IC/3-Lyntoget. På en lang række områder bryder det med vane­forestillinger om, hvad et tog er.

Det er et let tog, 620kg pr passager mod traditionelle togs noget over 1.000kg pr passager. Vægtreduktionen er opnået ved at give toget vognkasser af aluminium og ved at lade toget trække af motorvogne med lastbilmotorer i stedet for af et tungt lokomotiv.

Lyntoget er et hurtigt tog. For det første accelererer lastbilmotorerne bedre end de kendte dieselelektriske lokomotiver. For det andet er der et særdeles gunstigt forhold mellem togets motorkraft (fire motorer med tilsammen 1.800HK) og

83

togets egenvægt. Endelig sikrer opbygningen i togsæt (motorvogn­mellemvogn-motorvogn), hvor de enkelte vogne er forbundet med automat-kobling, hurtigere rangering mv end der kan opnås med lokomotivtrukne tog.

Også miljømæssigt er toget et fremskridt, det bruger mindre brændstof og støjer langt mindre end de tog, det skal afløse. Motorerne er helt indkapslede, og hjulene er af en særlig støjsvag type. Både passagerer og beboere langs banen vil værdsætte disse forbedringer.

Indeni er lyntoget en sand opvisning af moderne elektronik. lait 92 datamater er der i hvert togsæt. Passagererne holdes løbende orienteret på dataskærme, mens de selv kan telefonere, høre musik i høretelefoner eller bare leje en video­skærm hvis det er sagen. I førerrummet har lokomotivføreren via en dataskærm totalt overblik over togets drift.

/C/3-Lyntog

84

Elektrificering

Elektrificering af jernbanen betyder først og fremmest langt billigere drift og dernæst mindre stoj og forurening , altså bedre miljo.

Tanken er umiddelbart sund: mens alle andre tog må bruge energi til at slæbe på deres eget brændstof, henter el lokomotivet energien ned fra en luft­ledning. Hertil kommer, at moderne el lokomotiver ved såkaldt regenerativ bremsning leverer strøm tilbage til el­nettet. Når toget bremser. omsættes bevægelsesenergi til strøm via en dynamo. Erfaringerne indtil nu viser, at DSB kan levere cirka en femtedel af den aftappede strøm tilbage til ledningsnettet.

Oveni disse fordele kommer den kends­gerning , at el lokomotiver er langt mere driftssikre end deres dieselelektriske forgængere , samt at el lokomotiver er billigere i anskaffelse end sammenligne­lige dieselelektriske lokomotiver.

I løbet af 1988 vil hele strækningen Helsingør-København-Roskilde være elektrificeret. 11989 vil der videre være eldrift til Ringsted, og inden 1993 vil der være elektrisk drift på hele strækningen fra Helsingør til Korsør.

85

Elektrificeringen betyder, at banelinierne vil ændre udseende. De mere end 40.000 master, der skal bære køreledningerne. overses ikke let. Hertil kommer at kravene til et øget frit profil under broer, som fører over jernbanen, betyder at spor må sænkes (140 steder), gamle broer må hæves (60) og nye broer bygges (140).

Nuværende og kommende el-strækninger

86

Gods materiel

For at betjene erhvervslivet bedst muligt er der udviklet en række transportformer, hvor gods sendes dør-til-dør, fra afsenderens adresse helt frem til mod­tagerens adresse.

Den umiddelbart nemmeste løsning er, at både afsender og modtager har særlige firmaspor, så de kan læsse og losse tog­vogne på virksomhedens egen grund.

Virksomheder der ikke har firmaspor, kan anvende kombineret trafik med bane og lastbil.

I forbindelse med søtrafik kører DSB rederiernes containere til og fra danske og udenlandske havne. Til ren landtrafik anvendes DSBs åbne og lukkede 20 fods containere, der egner sig særligt til gods

- :r IQQ..'-F I oø .... -

=- H000"9 --7IOtJ•1

= \:

' " ... ,_

Container

på paller. På DSB containerterminalen løftes containeren fra lastbil til tog og tilbage.

87

En del vognmænd, fragtmænd og andre virksomheder har anskaffet særlige veksel lad, det vil sige lastvognslad, der kan stå på terrænet på støtteben eller løftes direkte over på en jernbanevogn.

-;11~= - ·-- - ··-· - - - -li iii IC li

Veksel/ad

Endnu et skridt videre går den såkaldte huckepacktrafik, hvor løstrailere trans­porteres per jernbane, samt anvendelsen af vognbjørne, blokvogne, der kan køre en hel togvogn ud til afsenderen eller modtageren.

88

Uniformer

En uniform er en arbejds-beklædning, der udover at være praktisk i alle situationer skal fortælle kolleger. kunder og andre in­teresserede. at her er en embedsmand i funktion . En del af uniformerne har ken­detegn . der fortæller dem der kender ko­den. hvilken funktion bæreren har i DSB.

Til lands:

På stationen:

Kasket med rødt Stationsbestyrer stribet bånd Almindelig kasket Øvrige medarbejdere

Kasket med rødt bånd

Togfører

Almindelig kasket Togbetjent Blåt bånd Lokomotivfører

Kasket. Togfører

Til vands:

Skulderdistinktioner:

2 tresser 3 tresser 3 tresser + sløjfe

2 tresser + skrue

Styrmand Overstyrmand Skibsfører

Maskinmester 3 tresser + skrue 1. maskinmester 4 tresser + skrue Skibsmaskinchef

a b

Skulderdistinktioner a 3 tresser + sløjfe, Skibsfører b 4 tresser + skrue. Skibsmaskinchef

89

90

Privatbaner

Foruden DSB er der i Danmark 13 private selskaber, der driver jernbane, og som er optaget i DSBs køreplan:

A/S Skagensbanen: Frederikshavn - Skagen Hjørring Privatbaner: Hjørring - Hirtshals Hads-Ning Herreders Jernbane: Arhus - Odder Vemb Lemvig Thyborøn Jernbane: Thyboron - Lemvig - Vemb Vestbanen A/S: Varde - Norre-Nebel Østbanen : Køge - Rødvig Lollandsbanen: Nykøbing F - Nakskov Odsherreds Jernbane: Holbæk - Nykøbing Sj Høng-Tølløse Jernbane: Tølløse - Høng - Slagelse Lyngby-Nærum Jernbane: Jægersborg - Nærum Helsingør~Hornbæk-Gilleleje Jernbane: Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Gribskovbanen: Hillerød - Gilleleje Hillerod - Tisvildeleje Frederiksværksbanen: Hillerød - Frederiksværk - Hundested

91

Danske privatbaner, 1988

92

Udenlandske baner

Jernbaner findes overalt, i Europa, Asien, Nord-Amerika, Syd-Amerika, Afrika og Australien. I Europa er der følgende nationale jernbaner:

Albanien: HRPSSH, Herkurudhat e Republikes Popullore Socialiste te Shqiperise Belgien : NMBS!SNCB. Nationale Maatschappij der Belgische Spoorwegen Bulgarien : BDZ. Balgarski Darzavni Zelesnizi Danmark: DSB, Danske Statsbaner Finland: VR, Valtionrautatiet Frankrig: SNCF. Societe Nationale des Chemins de Fer Franr;:ais Grækenland: OSE, Organismos Sidirodromon Ellados Irland: GIE, Coras /ompair Eireann Italien: FS, Ferrovie de/lo Stato Jugoslavien: JZ, Jugos/avenske Ze/jeznice Luxembourg: CFL, Societe Nationale des Chemins de fer Luxembourgeois

Nederlandene: NS, N. V Neder/andse Spoorwegen Norge: NSB, Norske Statsbaner Polen: PKP. Polskie Ko/eje Panstwowe Portugal : CP. Caminhos de Ferro Portugueses Rumænien: CFR. Chemins de fer roumains Schweiz: SBB! CFFIFFS, Schweizerische Bundesbahnen Sovjetunionen: SZD, Sovetskye Zhe/eznye Dorogi Spanien :

93

RENFE. Red Nacional de los Ferrocarriles Espafloles Storbritanien: BR. British Railways Sverige: SJ, Statens Jarnvagar Tjekkoslovakiet: CSD, Ceskoslovenske statni drahy Den tyske demokratiske Republik: DR, Deutsche Reichsbahn Forbundsrepublikken Tyskland: DB, Deutsche Bundesbahn Ungarn: MAV. Magyar Allamvasutak Østrig: 6BB, 6sterreichische Bundesbahnen

94 95

DSB i tal / 01 jan 88 Trafiknet:

Materiel : Banelængde 2.476 km Færgeruter 304 km

Lyntog (vognsæt, Busruter 7.249 km prototype) 2 Jernbanestationer 281 Lyntog (togsæt) 10 MR tog (Togsæt) 97 Togtrafik: MUFL vogne 12 Diesel lokomotiver Rejsende 146 millioner MZ 61 Personkilometer 4.787 millioner km MY 52 Togkilometer 51 millioner km MX 39 Transporteret gods 7.231 tusinde tons ME 37 El lokomotiver EA 10 Færgetrafik: S-tog (vogne i alt) 598 Rangerlokomotiver Passagerer 25 millioner og -traktorer 193 Personbiler 3.952 tusinde Person- og rejse- Lastbilenheder 992 tusinde godsvogne 813 Færgeafgange 150 tusinde Sovevogne 17 Liggevogne 25 Bustrafik: Postvogne 65 Godsvogne 4.568 Buskilometer 50 millioner km Tjenestevogne 1.334

Færger 29 I ~ :s

Rutebiler 595 i Lastbiler 257

Påhængsvogne mm 199