PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT

Lægeløftet ” Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de

medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser. ” fra år 1815

Lægeløftet Aflæggelse af lægeløftet en

forudsætning for at opnå autorisation som læge i Danmark.

Lægeløftet stiller både etiske og faglige krav til lægen.

I Danmark har lægeløftet aldrig haft nogen juridisk betydning, kun moralsk.

Læger er i kraft af lægeloven pålagt visse pligter, der afspejler indholdet i lægeløftet.

Lægens ret Faglig selvbestemmelse

Patienten kan ikke diktere behandlingen Lægen kan ikke forpligtes til at udføre en

procedure, som patienten stiller betingelser om hvordan skal udføres

Lægeansvarsforsikring, husk den!

Autorisationsloven Trådte i kraft 1. januar 2007

Erstatter tidl.: Lægeloven (Lov af 19. april 2001 om udøvelse af lægegerning) [1] Sygeplejerskeloven (Lov af 14. november 1990 om sygeplejersker) [2] Fodterapeutloven (Lov af 26. april 1972 om fodterapeuter) [3] Tandlægeloven (Lov af 26. maj 1976 om tandlæger) [4] Jordemoderloven (Lov af 13. december 1978 om jordemødre) [5] Tandteknikerloven (Lov af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere) [6] Kiropraktorloven (Lov af 6. juni 1991 om kiropraktorer) [7] Terapiassistentloven (Lov af 30. august 1991 om terapiassistenter) [8] Optikerloven (Lov af 18. maj 1994 om optikere m.v.) [9] Diætistloven (Lov af 24. april 1996 om kliniske diætister) [10] Tandplejerloven (Lov af 12. juni 1996 om tandplejere) [11] Bioanalytikerloven (Lov af 8. maj 2002 om bioanalytikere) [12] Radiografloven (Lov af 8. maj 2002 om radiografer) [13] Bandagistloven (Lov af 10. juni 2003 om bandagister) [14] Sundhedspersonalets videreuddannelseslov (Lov af 22. december 1993 om sundhedspersonalets videreuddannelse)

Sundhedsloven Gældende 1. januar 2007

Tidl. Lov om patienters retsstilling (1998) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, definitioner m.v. Kapitel 5 Selvbestemmelse (Informeret samtykke,

mindreårige) Kapitel 6 Selvbestemmelse i særlige tilfælde Kapitel 7   Selvbestemmelse over biologisk materiale Kapitel 8   Aktindsigt Kapitel 9   Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af

helbredsoplysninger m.v. Kapitel 10   Tolkebistand Kapitel 11   Patientkontorer Kapitel 12   Transplantation fra levende og afdøde personer

I alt 84 kapitler…

Patientens ret Aktindsigt Selvbestemmelse (habil patient) Selvbestemmelse, andre tilfælde:

Bevidstløse Børn (<15 år) Sultestrækkende Afvisning af at modtage blod (voksne, børn) Uafvendeligt døende (undlade behandling) Psykiatrisk patient og tvang

LivstestamenterI et livstestamente kan en person udtrykke sine ønsker

for en fremtidig behandling i særlige situationer.

Man kan tilkendegive, at man ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis man er erklæret for uafvendeligt døende.

Man kan også tilkendegive, at man ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis man for eksempel på grund af svær invaliditet, varigt er ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt.

Den første situation er bindende for lægen. I den anden situation skal lægen lade ønsket indgå i behandlingsovervejelserne.

Patientens ret

Patientklagenævnet

Patientforsikringen

Klage forløb Klage fra patient, pårørende eller

embedslægeinstitutionerne (tilsynssager) Sundhedsforvaltningen / sygehusledelsen / lokale

embedslægeinstitution Udtalelser indhentes fra implicerede (svar kun på det

du bliver spurgt om!) inkl. journaler, billedmaterialer m.m.

Sagkyndige vurderer sagen for nævnet Nævnets sekretariat udarbejder forslag til afgørelse,

som tilsendes sagens parter (partshøring), der gives 14 dage til at kommentere sagen.

Nævnsmøde træffer herefter endelig afgørelse i sagen

Patientklagenævnet Afgørelse, der tages stilling til:

Om vedkommende sundhedsperson kunne have handlet mere hensigtsmæssigt (ikke lovovertrædelse)

om vedkommende sundhedsperson har udvist omhu og samvittighedsfuldhed (Autorisationslovens § 17)

om der på grund af sagens alvor er grundlag for at indskærpe over for vedkommende sundhedsperson at være mere omhyggelig og samvittighedsfuld i sit fremtidige virke (Autorisationslovens § 17 plus skærpelse)

Patientklagenævnet Afgørelse, der tages stilling til:

om vedkommende sundhedsperson kan have gjort sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed; i så fald kan Patientklagenævnet anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale (Autorisationslovens § 75)

om vedkommende sundhedsperson har overholdt sin tavshedspligt (Sundhedslovens § 40)

om vedkommende sundhedsperson har overholdt sin journalføringspligt (Sundhedsloven § 21-25)

om vedkommende sundhedsperson har overholdt sin informationspligt (Sundhedslovens §16)

Patientklagenævnet Nævnets afgørelser er endelige og kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed Patientklagenævnet kan dog i særlige tilfælde

omgøre en afgørelse. Hvis lægen finder, at den afgørelse, Patientklagenævnet er nået frem til, er forkert, eller der er vigtige oplysninger, der ikke er inddraget i Patientklagenævnets beslutningsgrundlag, kan lægen bede Lægeansvarsudvalget om at vurdere sagen

Patientklagenævnet Offentliggørelse med navn i fire tilfælde:

1. …”mistanke om”…”skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed”…”og sagen sendes til politiet”…§75

2. …”grundlag for kritik og samtidig finder grundlag for at indskærpe sundhedspersonen at vise større omhu og samvittighedsfuldhed i sit fremtidige virke.” §17 + skærpelse

3. …”grundlag for kritik af en sundhedsperson, og nævnet derved 3 gange inden for 5 år har tildelt denne sundhedsperson en afgørelse med kritik.” §17, §21-25, §16, §40

4. …” grundlag for kritik af en sundhedsperson for virksomhed udøvet i forbindelse med et kosmetisk indgreb”…

Afgørelserne offentliggøres i 2 år på www.sundhed.dk og ligeledes på Patientklagenævnets hjemmeside www.pkn.dk.