Pædagogiske læreplaner - Paedagogen · læreplaner (DTL), der skal sikre trygge og lærerige rammer for børn, er der kommet stort fokus på læring i ... Vi mener, at det er vigtigt,

Pædagogiske læreplaner: L e g & l æ r i n g

Af gruppe nr.:IBacS0508 Mette Hedegaard 05AB Thomas Hjortshøj 05AB Mette Nørmark Iversen 05AB Vejleder: Kai Krogh Christiansen Afleveret d.08.01.2008. Ikast-seminariet. Antal anslag: 113131 = 47 sider.

Mette Hedegaard, Thomas Hjortshøj & Mette Nørmark Iversen 05AB. Ikast seminarium. Afleveret d 8.1.2008. Vejleder: Kai Krogh Christiansen.

Jo, de hundrede er der Et barn er lavet af hundrede Barnet har hundrede sprog hundrede hænder hundrede tanker hundrede måder at tænke at lege og at tale på. Hundrede altid hundrede måder at lytte, at forundres og at synes om hundrede glæder ved at synge og forstå hundrede verdener at opdage hundrede verdener at opfinde hundrede verdener at drømme om Barnet har hundrede sprog (og dertil hundrede hundrede hundrede) men berøves de nioghalvfems. Skolen og kulturen skiller hovedet fra kroppen. Man beder barnet om: at tænke uden hænder at handle uden hoved at lytte men ikke tale at forstå uden glæde at elske og blive overrasket men kun til påske og i julen. Man beder dem tage verden som den er og af alle hundrede berøver man de nioghalvfems. Man siger at legen og arbejdet virkeligheden og fantasien videnskaben og fantasteriet himlen og jorden fornuften og drømmene er hinandens modsætninger Man siger til dem at der ikke findes hundrede. Men barnet siger: Jo, de hundrede er der1

1 Wallin, Karin. ”REGGIO EMILIA og de hundrede sprog”. Dafolo Forlag. 1.udgave, 1. oplag 1997. s.7.

2


INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING: .................................................................................................................................... 4 2. EMNEAFGRÆNSNING: ..................................................................................................................... 5 3. PROBLEMFORMULERING:................................................................................................................ 5 4. METODEOVERVEJELSER: ................................................................................................................ 6 5. ANDEDAMMEN: ................................................................................................................................ 9 6. LÆREPLANER OG SAMFUND: .........................................................................................................10

6.1 Fra pasningskultur til udviklingskultur:............................................................................................10 6.2 Samfundets krav i dag:................................................................................................................. 11 6.3 Fakta om læreplaner: ...................................................................................................................12

7. LEG OG LÆRING: ............................................................................................................................13 7.1 Leg:............................................................................................................................................13 7.2 Læring: .......................................................................................................................................15 7.3 Leg og læring: .............................................................................................................................18

8. TEORIER: ........................................................................................................................................19 8.1 Flow: ..........................................................................................................................................19 8.2 Mennesker lærer forskelligt:.........................................................................................................22

8.21 De mange intelligenser: .........................................................................................................22 8.22 Dunn & Dunns læringsstil: .....................................................................................................28

9. DE MANGE INTELLIGENSER, LÆRINGSSTILE OG FLOW: ...............................................................32 10. SAMARBEJDE MELLEM BØRNENES VERDENER/ARENAER: ........................................................32

10.1 Dobbeltsocialisering med Lars Dencik:........................................................................................33 10.2 De forskellige verdner med Habermas: .......................................................................................34 10.3 Der skal være sammenhæng mellem de adskilte arenaer/verdner:................................................35 10.4 Samarbejde mellem børnehave og skole/ mellem to offentlige arenaer: .........................................36

11. BARNETS PERSPEKTIV: ...............................................................................................................39 11.1 Fokus på barnet/redegørelse for barneperspektivet .....................................................................39 11.2 Fortællinger ..............................................................................................................................40

11.21 Pædagogiske praksisfortællinger: .........................................................................................40 11.22 Livsfortællinger: ..................................................................................................................42

11.3 Den integrerede baggrund .........................................................................................................42 11.4 Den anerkendende relation: .......................................................................................................43

12. KONKLUSION:...............................................................................................................................45 13. PERSPEKTIVERING: .....................................................................................................................48 14. LITTERATURLISTE: .......................................................................................................................49 Bilag 1:Interviewguide:...........................................................................................................................51 Bilag 2: Spor. .......................................................................................................................................57

3


1. INDLEDNING: Barndommen er den tid, hvor mennesket lærer mest, og hvor det skal tilegne sig verden. Det er den tid, der har afgørende betydning for, hvordan resten af barnets liv forløber også m.h.t. læring. Da børn tilbringer størstedelen af deres vågne tid i daginstitutionen, har der igennem tiderne været diskussion om, hvordan institutioner skaber den bedste udvikling for børn og hvordan de lærer.

I 1998 dukkede der for første gang et alment statsligt fastsat mål op med daginstitutionerne. Her så man for første gang begreberne leg og læring, i sammenhæng med indførelsen af serviceloven. Her indførtes for første gang at børn i daginstitution skulle lege og lære, og hermed blev læring sat på dagsordenen. Det blev dog aldrig populært i pædagogkredse og modstanden var stor. Lovgivningen blev udvidet (§8) med en bestemmelse om (§8A), hvilket gjorde at de pædagogiske læreplaner ikke blot skrev hvad institutioner skulle, men også hvordan. Børns læring, selvstændighed, kreativitet og ansvarlighed kom i fokus med krav om redegørelse af pædagogiske metoder, dokumentation og evaluering. Børn skal selv lære at tage stilling. Det er vigtigt, at børn og unge lærer og får en ordentlig uddannelse, da vi ser, at viden er en af de vigtigste forudsætninger for et innovativt samfund som Danmark, der set fra et internationalt perspektiv sælger viden. Der er ikke mange erhverv i Danmark, der ikke kræver uddannelse i dag. Verden ser anderledes ud når de vokser op, så de må lære ikke blot at tilpasse sig, men tage del i at skabe det nye samfund. Læreplanerne blev indført efter Pisa undersøgelsen, hvor det viste sig, at der var mange der forlod den danske folkeskole uden de basale kvalifikationer, som at læse, skrive og regne. Med læreplanerne er der kommet mere kontrol og begrebet læring er rykket ned i daginstitutionerne. Mennesker har forskellige evner og forskellige måder at lære på, dvs. de måder hvorpå de udnytter de evner de har bedst muligt. Og især har børn meget forskellige forudsætninger for at lære. Det er vigtigt, at børn lærer at lære, og at pædagoger differentierer aktiviteter, ud fra de børn de har med at gøre. For at behandle alle ens, er pædagoger nødt til at behandle alle forskelligt. Læringsmiljøet er også en vigtig faktor, da børn lærer mere, hvis udfordringer og færdigheder er i balance. Pædagoger skal være med til at skabe sammenhæng og helhed i børnenes liv og mellem børnenes forskellige arenaer. Vi vil se på hvordan overgangen fra børnehave til skole kan ske mindst problematisk og hvordan samarbejdet og dialogen mellem disse institutioner kan blive konstruktivt. Vi vil i opgaven se på, hvordan vi som kommende pædagoger kan være med til at skabe en hverdag med læring i centrum, hvor vi er med til at udvikle børn med højt selvværd samt helhed i børnenes udvikling og vækst. Dette skal ske uden at tage legen, nysgerrigheden, fantasien, drømmene og glæderne fra børnene. De skal have plads til at udforske og eksperimentere, opdage og opfinde, uden at vi som voksne kommer med vores svar og fortolkning som det eneste rigtige, som digtet om de hundrede beskriver. Derfor er vi også nødt til at se på læring ud fra et børneperspektiv. Ansvarlig for afsnit: Mette Hedegaard: 6.1, 7.1, 8.1, 9, 10.1 & 11.1 Mette Nørmark Iversen: 6.2, 7.2, 8.21, 10.2, 10.3 & 11.2 Thomas Hjortshøj: 6.3, 7.3, 8.22, 10.4, 11.3 & 11.4

4


2. EMNEAFGRÆNSNING: Vi vil ikke gå i dybden med det menneskesyn og den politik der ligger bag indførelsen af begreberne leg og læring i de pædagogiske læreplaner, men i stedet se på de muligheder for tolkning af disse begreber der er i paragraffen om læreplaner. Vi synes, at det er vigtigere, for os som pædagogstuderende, at se på de rammer pædagogerne har at arbejde under i de pædagogiske læreplaner, end hvorfor de er blevet til. Opgaven skal ses i forhold til danske børnehaver, og vi har derfor afgrænset vores felt til børn i alderen 3-6 år. Vi har valgt denne alder, da det er her vi i gruppen har erfaringer fra vores praktikker. Vi vil i denne sammenhæng ikke skelne mellem forskellige nationaliteter eller grupper, og derfor heller ikke beskæftige os med børn med særlige behov, da dette ville blive for omfattende for opgaven.

3. PROBLEMFORMULERING: I august 2004 blev loven om de pædagogiske læreplaner indført og børns dannelse og læring blev for alvor et statsligt anliggende. I Danmark er der stor fokus på uddannelse, da vi set fra et internationalt perspektiv sælger viden. Der er ikke mange erhverv i Danmark, der ikke kræver uddannelse i dag. Med de pædagogiske læreplaner (DTL), der skal sikre trygge og lærerige rammer for børn, er der kommet stort fokus på læring i daginstitutionerne. Derfor må vi som pædagoger tage stilling til dette begreb, og undersøge hvordan og hvornår optimal læring finder sted, og om alle børn lærer ens ved en pædagogisk aktivitet. Begrebet læring er meget omdiskuteret i dag. Nogle mener at skolen rykker ned i børnehaven, at børn ikke længere får lov til at være børn, og at pædagogiske læreplaner giver børn stress, da den er med til at presse børnene. Andre mener, at læring er en naturlig del af et barneliv, og at der er læring i leg, oplevelser og pædagogiske planlagte aktiviteter. For at skabe en sammenhængende overgang, som den pædagogiske læreplan stiller krav om, fra børnehave til skole, kræver det, at pædagoger og lærere samarbejder om et nyt syn på læring, hvor både børn, pædagoger og lærere er i fokus. Det er Ikke nok med indskoling, børnehaveklasse, førskolegrupper og skoler, hvor institutionerne ikke samarbejder og hvor hver især har deres egne individuelle mål og intentioner. Ovenstående leder os ind på følgende sammenhængende problemformulering:

1. Hvad er læring for børn? 2. Hvordan opnås en hverdag i institutionerne med læring i centrum ud fra den pædagogiske læreplan?

3. Hvordan skabes de bedste forudsætninger og rammer for børns læring i daginstitutionerne indenfor de

pædagogiske læreplaner?

4. Hvordan skabes der sammenhæng og kontinuitet i børnenes opvækst og udvikling indenfor de pædagogiske læreplaner?

5


4. METODEOVERVEJELSER: 4.1 Arbejdsproces i gruppen: Vi startede med at læse hver for sig de første uger, hvor vi mødtes jævnligt for at diskutere den læste litteratur. Herefter har vi i fællesskab skrevet opgaven, for at få de nødvendige diskussioner og perspektiver gennem hele forløbet, og den for os den optimale opgave. Vi mener, at det er vigtigt, i vores kommende fag, at kunne arbejde sammen med andre, se problemstillinger fra forskellige perspektiver og i tale sætte egne holdninger. Der er en synergieffekt i at skrive og arbejde i en gruppe. Gruppearbejdet er også udfordrende på den måde, at man får et fælles ansvar, prøver forskellige metoder af og at man skal kunne argumentere for sine meninger. 4.2 Videnskabsteori: Vi har i vores opgave valgt en videnskabsteoretisk tilgang, som er anlagt ud fra et hermeneutisk og fænomenologisk perspektiv. Vi ser pædagogisk arbejde som et konkret fortolkningsarbejde. Et fortolkningsarbejde, hvor vi ikke forsøger at komme med den endegyldige løsning eller sandhed, men kommer med vores fortolkning. Vi har anlagt en erfaringsbaseret og kontekstafhængig tilgang, som er fokuseret på erfaringens kvalitative elementer, uden at reducere dem til kvantitative generaliseringer. En tilgang som tager udgangspunkt i den konkrete livsverden, hvor man ikke udforsker genstande og objekter, men hvor man tager udgangspunkt i den subjektive meningsdannelse, og hvor man ser sig som ”medproducent” af den viden, som er forskningens formål og indhold. Den producerede viden kan være meningsfuld, men vil altid være farvet.2 Vi har med vores litteratur, vores empiri og vores forforståelse af feltet hele tiden revideret vores forståelsesramme og vores opfattelse af feltet, hvilket hele tiden har ledt til nye fortolkninger. Vi har fortolket ud fra den hermeneutiske cirkel og har hele tiden bevæget os i vekselvirkning fra del til helhed og omvendt.3 Vores analyse tager dermed udgangspunkt i egne og andres fortolkninger af virkeligheden, hvilket gør at også vores subjektivitet bliver et vilkår. Vi har i erkendelse af denne subjektivitet valgt at se kritisk på vores eget perspektiv i opgaven. 4.3 Institutions valg: Vi har i vores opgave valgt at tilknytte den integrerede børnehave Andedammen som praksisdel. Vi har valgt Andedammen, da den i praksis beskæftiger sig med og belyser det centrale i vores opgave. Andedammen kan være med til at give et eksempel på, hvordan man kan arbejde med vores problemstillinger i praksis. 4.4 Interview og empiri: Da vi ønsker at supplere vores teori med empiri om hvordan den enkelte pædagog, og den enkelte institution arbejder med problemstillingen, har vi valgt, at tage udgangspunkt i interview. Vi har taget udgangspunkt i det kvalitative interview, da vi ikke mente, at vi har haft grundlag for at arbejde med det kvantitative interview. Det kvalitative interview gør, at vi kan give et mere nuanceret billede og komme mere i dybden, end med de ofte overfladiske kvantitative interviews. Her fortæller interviewpersonen med egne ord om emnet ud fra egen erfaring og selvopfattelse, med udgangspunkt i deres egen livsverden. For at få det bedste billede af stedet og et differentieret syn på institutionen, valgte vi, at lave interview med Andedammens leder, samt en pædagog på stedet. Vi valgte i begge tilfælde at tage udgangspunkt i det semistrukturerede interview, som på forhånd er fastlagt af nogle overordnede temaer og hovedspørgsmål.

2 Fuglsang, Lars, Poul Bitsch Olsen ”Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne” Roskilde universitets forlag 2. Udgave 2004 s. 278-306 3 Fuglsang, Lars, Poul Bitsch Olsen ”Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne” Roskilde universitets forlag 2. Udgave 2004 s. 312

6


Grunden til at vi valgte denne interviewform var, at den søger at afdække et bestemt emne, hvilket var vores mål med interviewene. Vi er opmærksomme på, at interview personerne qua deres tilknytning til stedet ikke kan være 100 procent objektive og at svarene derfor altid vil være subjektive. Samtidig er vi klar over, at vi anvender for få interview personer til at kunne generalisere, men dette er heller ikke vores formål med interviewene. Det er at prøve at give et billede af hvordan det fungerer i den virkelige verden, og for at kunne give praksis eksempler på, hvordan den enkelte institution arbejder med problemstillingen Før vi besøgte Andedammen havde vi forberedt spørgsmål til interviewet. Dette gjorde vi for at sikre fokus og ikke mindst en rød tråd i interviewet. Vi prøvede at stille få overordnede spørgsmål, med det formål ikke at blive for dominerende og forudfattede i interviewet. Vi valgte under det første interview at skrive referat, mens vi under det andet brugte diktafon. Dette gjorde vi for at undgå at lave notater og derved bevare fokus på interviewet. Samtidig ville vi bruge citater fra dette i opgaven4. 4.5 Litteratur: Vi har i opgaven brugt fagbøger, artikler, undervisningsmaterialer og websider. Vi har læst litteratur af forskellige forfattere omkring leg og læring for at få forskellige perspektiver på disse begreber. Alt dette vil vi bruge for at understøtte vores tolkninger og til at tilknytte praksis eksempler til opgaven, samt til at diskutere ud fra. 4.6 Teorivalg: De teorier vi har valgt at bruge i opgaven, er valgt ud fra at belyse vores problemformulering og ud fra vores besøg i Andedammen. Vi har valgt tre teorier som i udgangspunktet komplementerer hinanden, men samtidig giver et nuanceret billede af læring. Desuden har vi valgt to teoretikere, der belyser problematikker omkring at skabe helhed og sammenhæng i barnets liv. Vi har valgt ikke at uddybe deres teorier i et afsnit for sig selv, men blot at præsentere den del vi mener kan være relevant for danske institutioner, analysere dem og knytte empiri og eksempler til. Mihaly Csikszentmihalyis teori om flow: Vi vil i opgaven bruge Mihaly csikszentmihalyis teori om flow til at påvise motivation for leg og læring hos børn, og hvordan motiverede børn lærer bedst. Teorien omhandler hvordan lære – og udviklingsprocesser kan være særligt effektfulde, når der er balance mellem de udfordringer, der møder barnet, og det niveau barnet besidder af færdigheder og kompetencer til at håndtere disse udfordringer. Howard Gardner teori om de mange intelligenser: Vi vil i opgaven bruge Howard Gardners teori om de mange intelligenser, da den siger noget om, hvilke evner og talenter et menneske aktuelt og potentielt har til at løse bestemte problemer og skabe bestemte produkter. Herigennem siger denne teori noget om, hvordan man kan møde barnet, hvor det er, og hvilke pædagogiske redskaber der vil fremme dets udvikling og læring bedst muligt. Intelligenser siger noget om hvilke evner man har, og at læring handler om det hele menneske - en kobling af kognitiv og kropslig erkendelse. Rita Dunn og Kenneth Dunns teori om læringsstil: Vi vil i opgaven bruge Dunn og Dunns teori om læringsstile til at diskutere, hvordan vi som pædagoger kan differentiere aktiviteter for børn gennem læringsstile, hvordan børn kan lære at lære. Læringsstile siger noget om, hvordan vi foretrækker at bruge vores evner.

4 Jensen, K, Torben, Tommy J. Johansen ”Sundhedsfremme i teori og praksis” Philosophia 2. udgave 8. oplag 2005 s.205-235

7


Denciks teori om dobbeltsocialisering: Vi vil i opgaven bruge Denciks teori om dobbeltsocialisering, da den fortæller noget om de arenaer barnet skifter mellem og den socialisering der finder sted i de forskellige arenaer. Den fortæller også noget om det nødvendige samarbejde, der skal være mellem de forskellige arenaer, for at der er sammenhæng og helhed i barnets liv. Habermas teori om livsverden og systemverden: Vi vil i opgaven bruge Habermas teori om livsverden og systemverden, da den fortæller noget om de forskellige verdener barnet agerer i, og hvad der skal til, før kommunikationen bliver konstruktiv mellem familie og institution. 4.7 Pædagogisk grundsyn: Det pædagogiske grundsyn er bl.a. den grundlæggende opfattelse, pædagoger har om børn og børns leg, og hænger sammen med det syn pædagoger har på opdragelse. Grundsynet danner også udgangspunkt og reference for, hvad pædagoger mener med læring og forklarer, hvad der er vigtigt at lære, samt hvornår og hvordan det finder sted. Det har også indflydelse på, hvor optimistisk eller pessimistisk pædagoger ser på mulighederne for, hvad børn kan lære. Derfor synes vi, at det er vigtigt, at vi bliver bevidste om og diskuterer vores pædagogiske grundsyn inden vi går i gang, da det har stor betydning for måden hvorpå vi ser leg og læring. Vores pædagogiske grundsyn gør det tydeligt for læseren, hvordan vi tolker og forholder os til problemstillingen.5 Vores pædagogiske grundsyn er humanistisk, dvs. at vi ser det unikke i barnet, som gennem hele livet udvikler dets personlighed. Børn fra 3-6 år er grundlæggende aktive, sociale og kreative subjekter, som udvikler sig kognitivt, emotionelt, relationelt og motorisk. De indgår i forpligtende fællesskaber og kan selv træffe valg, der får konsekvenser for dets egen eksistens. Selvet og selvudviklingen er baggrunden for motivation til menneskets adfærd. Vi lægger her vægt på, at styrke børns selvopfattelse, på deres frihed til at vælge mellem alternative løsninger og på at børnene selv kan foretage egne vurderinger og bedømmelser. Dette kan gøres ved at støtte barnet i det det kan, og ved at vise, at pædagoger tror på, at barnet besidder vigtige kompetencer og kan klare opgaverne. Alle børn skal forstås ud fra kontekst, miljø og arv. Grundsynet forandrer sig kontinuerligt, så længe man opnår pædagogiske erfaringer og udvikler sig som menneske, også kaldet livslang læring. Humanistiske tolkningsmetoder er hermeneutiske, hvor delen skal ses i forhold til helheden og helheden i forhold til delen, når der fortolkes. Derfor bliver vores syn på læring et fokus på samspillet mellem individ og andre – interpersonel læring. Vi mener, at børn har krav på et meningsfyldt liv. Barndommen har værdi i sig selv, og den skal ikke blot betragtes, som noget der tidsmæssigt kommer før voksenlivet, dvs. som en kvalifikations-, udviklings- eller uddannelsesproces. Børn har krav på høj livskvalitet, som defineres ud fra deres eget syn. Vores barnesyn bygger på begrebet det hele barn, hvor der skal skabes sammenhænge mellem et barns forskellige arenaer, så som hjem og institution, og skabe dynamisk helhed mellem det følelsesmæssige, fysiske, sociale og det intellektuelle behov hos barnet. Disse sammenhænge er vigtige, for at kunne støtte et barns udvikling bedst muligt og gennem disse sammenhænge gøre at barnet kan udvikle sig som en hel person, der kan reflektere over, og bevare sig selv i relation til de skiftende sociale omgivelser.

5 Lillemyr, Ole Frederik. ”Leg – Oplevelse – Læring i børnehave og skole”. Forlaget Klim. 1.udgave. 2005. S. 80

8


5. ANDEDAMMEN: Dette afsnit vil præsentere den institution, som vi vil henvise til og give eksempler ud fra gennem hele opgaven, og forholde os kritisk til. I Billund kommune arbejdes der med projektet ”Den røde tråd”, som er et udviklingsprojekt, der startede for ca. 10 år siden. ”Den røde tråd” er et tværfagligt samarbejde mellem dagplejere, vuggestuer, sundhedsplejersker, børnehaver, skoler og SFO’er. ”Den røde tråd” er baseret på, at alle institutioner opnår et fælles pædagogisk sprog og en fælles forståelse. Det overordnede mål er, at skabe børn med højt selvværd, samt helhed i børns udvikling og opvækst. Dette gøres med udgangspunkt i seks overordnede fokus områder.

• Fælles syn på børnene • Positiv tilgang til barnet • Tæt samarbejde mellem de voksne • Fælles syn på læring • De mange intelligenser og læringsstile • Læringsmiljø: fysisk og psykisk

Andedammen er en integreret institution med børn fra 0-6 år, som hører under Billund kommune. Institutionen er normeret til 80 børn fordelt på vuggestue og børnehave. Institutionen er funktionsopdelt og fleksibel. Leder i institutionen er Pia Madsen, som er pioner inden for arbejdet med de mange intelligenser i Danmark, og blandt andet er medforfatter til bøgerne ”Kom godt i gang med de mange intelligenser” og ”De mange intelligenser i børnehaven” Barnesynet i Andedammen er:

6

• Det enkelte barn er unikt, skal føle sig set og har ret til at blive mødt med respekt. • Børn har lyst til og behov for at udforske verden og tage den i besiddelse. • Børn er født med potentialer som skal stimuleres og udvikles gennem bro. Derfor benytter vi

mange indgange til det enkelte barn i vort pædagogiske arbejde. • Børn er født sociale og har lyst til at indgå i relationer.

Andedammen arbejder med:

• Anerkendende relationer • At give barnet de bedste muligheder for læring • Tankegangen indenfor de mange intelligenser koblet sammen med læreplanstemaerne • Læringsmiljøer der tilgodeser barnets muligheder for læring indenfor de seks læreplanstemaer.

7

6http://66.102.9.104/search?q=cache:HN95O6oxWwAJ:www.vorbasse.dk/htmlarea/download.php%3Ff%3D/profil/andedammen/filer/1187265158213161252.doc%26n%3DL%C3%A6replanen%252007/08%26PHPSESSID%3D30ec93083b7854ef049609f944f1ca31+andedammen+vorbasse&hl=da&ct=clnk&cd=2 D. 7-12-2007 kl. 10.37 side 3 linie 2-6 7http://66.102.9.104/search?q=cache:HN95O6oxWwAJ:www.vorbasse.dk/htmlarea/download.php%3Ff%3D/profil/andedammen/filer/1187265158213161252.doc%26n%3DL%C3%A6replanen%252007/08%26PHPSESSID%3D30ec93083b7854ef049609f944f1ca31+andedammen+vorbasse&hl=da&ct=clnk&cd=2 D. 7-12-2007 kl. 10.37 side 3 linie 8-11

9

http://66.102.9.104/search?q=cache:HN95O6oxWwAJ:www.vorbasse.dk/htmlarea/download.php%3Ff%3D/profil/andedammen/filer/1187265158213161252.doc%26n%3DL%C3%A6replanen%252007/08%26PHPSESSID%3D30ec93083b7854ef049609f944f1ca31+andedammen+vorbasse&hl=da&ct=clnk&cd=2http://66.102.9.104/search?q=cache:HN95O6oxWwAJ:www.vorbasse.dk/htmlarea/download.php%3Ff%3D/profil/andedammen/filer/1187265158213161252.doc%26n%3DL%C3%A6replanen%252007/08%26PHPSESSID%3D30ec93083b7854ef049609f944f1ca31+andedammen+vorbasse&hl=da&ct=clnk&cd=2http://66.102.9.104/search?q=cache:HN95O6oxWwAJ:www.vorbasse.dk/htmlarea/download.php%3Ff%3D/profil/andedammen/filer/1187265158213161252.doc%26n%3DL%C3%A6replanen%252007/08%26PHPSESSID%3D30ec93083b7854ef049609f944f1ca31+andedammen+vorbasse&hl=da&ct=clnk&cd=2http://66.102.9.104/search?q=cache:HN95O6oxWwAJ:www.vorbasse.dk/htmlarea/download.php%3Ff%3D/profil/andedammen/filer/1187265158213161252.doc%26n%3DL%C3%A6replanen%252007/08%26PHPSESSID%3D30ec93083b7854ef049609f944f1ca31+andedammen+vorbasse&hl=da&ct=clnk&cd=2


6. LÆREPLANER OG SAMFUND: I dette afsnit vil vi se på DTL i forhold til samfundet. Hvad det er samfundet kræver af børn og pædagoger i dag og vores tolkning af baggrundene for disse krav.

6.1 Fra pasningskultur til udviklingskultur: I daginstitutioner i 60’erne og 70’erne skulle børn opdrages og stimuleres, og der fandt en biologisk modning og indlæring sted. I 70’erne, 80’erne og 90’erne var der fokus på at skabe miljøer, der kunne støtte børnenes udvikling.8 Børn skulle have lov til at være børn. I 1998 dukkede der for første gang et alment statsligt fastsat mål op med daginstitutionerne. Her så man for første gang begreberne leg og læring i sammenhæng i serviceloven. Der skal ud fra denne skabes rum til leg og læring i daginstitutionen. Det skabte stor diskussion, men der kom ikke megen handling ud af dette.9

10

Daginstitutionen er gennem sin tid gået fra opdragelses- og pasningskultur til udviklingskultur. I modellen ses modsætningerne mellem disse kulturer. Det ses, at der er sket en forskydning fra forældrenes behov til børnenes behov. Vi skal ikke længere tilbage i tiden end 1996, hvor man betragtede daginstitutionen som en social pasningsforanstaltning. Der var kun få krav til indholdet af hverdagen og man definerede ikke lærings- og undervisningsbehov. Børn blev ikke betragtet som hele mennesker med behov for omsorg, udfordringer og udvikling og der var ingen samlede tankegange og metoder omkring dette. Forældrene stillede ikke store krav til pasningssystemet, grundet dette og da de vægtede materielle goder højt. Formålet med daginstitutionen var ikke børnenes behov, men derimod samfundets praktiske behov for planlægning og effektivitet. Modellen viser en vision om en udviklingskultur, hvor barndommen vil få betydning og værdi i sig selv. Hvor daginstitutionen er et udviklings tilbud i stedet for en pasningsordning for forælderen. Børn vil ikke længere være en samfundsmæssig omkostning, men vil blive set som en vigtig investering i fremtiden. Det enkelte

8 0-14 nul til fjorten 1/2005 - pædagogiske læreplaner - de første erfaringer. Udgiver: Dansk Pædagogisk Forum. 9 Breinholt, Christian og Jørgen Christiansen. “Socialpædagogisk regelsamling”. Kroghs Forlag A/S. 17 udgave 1998. Nr. 454 afsnit 2 kapitel 4 § 8 stk. 3. s.18 10 Mandag morgen strategisk forum. ”Fremtidens børneinstitution. Fra pasning til udvikling.” November 1996. mandag morgen Strategisk Forum. S.2

10


barn vil få krav om anerkendelse, høj livskvalitet og optimale udviklingsbetingelser. I politik vil barnets liv og opvækstbetingelser få stor betydning, det vil blive prioriteret af politikkere, pædagoger og forældre.11 Udviklingskulturen er blevet en realitet og med indførelsen af pædagogiske læreplaner, er der kommet krav til indholdet i institutionerne.

6.2 Samfundets krav i dag: LOV nr. 501, Afsnit 2. Dagtilbud til børn indtil skolestart. Kapitel 2 § 7.

Formål for dagtilbud:

§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

12 Vores tolkning er, at der i det senmoderne samfund er kommet et mere nuanceret syn på barnet. Der er ikke længere en sandhed om, hvordan et barn skal være, hvilket giver forældre og pædagoger flere forskellige metoder at vælge imellem i opdragelses og dannelses perspektivet. Børnene er kommet i centrum, dette ses tydeligt i denne lov. Begreber som læring, selvstændighed, medbestemmelse, ansvarlighed, demokrati, sundhed, udvikling, trivsel, og selvværd er kommet i fokus. Det er vigtigt, at børn og unge lærer og får en ordentlig uddannelse, da vi ser, at viden er en af de vigtigste forudsætninger for et innovativt samfund som Danmark. Der er ikke længere ufaglærte erhverv, da konkurrencen og teknologien i dag spiller en stor rolle både nationalt og internationalt. Det er vigtigt, at børn lærer at lære, da det samfund vi lever i, i dag ikke er det samme som det de skal ud at agere i som voksne. Vi lever i et stærkt foranderligt samfund hvor selvstændighed, kreativitet og ansvarlighed bliver centrale da børn i dag selv skal skabe det fremtidige samfund. Dette kræver at de får medbestemmelse og en oplevelse af demokrati allerede fra barnsben. Vi lever i dag i et velfærdssamfund, hvor folk tager sig af, og bekymrer sig om hinanden. Det er dette samfund børn skal videreføre og derfor er det vigtigt, at de bliver gode borgere og lærer at tage sig af næste generation. Alt dette kræver en ny institutionskultur, hvorfor man har indført pædagogiske læreplaner. Samfundets krav er dermed medvirkende til at stille nye og større krav til den pædagogiske profession.

11 Mandag morgen strategisk forum. ”Fremtidens børneinstitution. Fra pasning til udvikling.” November 1996. mandag morgen Strategisk Forum. S.1-6 12 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2 D.21.11.2007 kl. 12.58

11

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2


6.3 Fakta om læreplaner: I 2004 vedtog folketinget, at alle dagtilbud fra d.1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. LOV nr. 501 af 06/06/2007. Afsnit II. Dagtilbud til børn indtil skolestart. Kapitel 2: Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v. § 8. Pædagogisk læreplan:

13

§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier.

Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.

Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.

§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen

er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i § 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne.

Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. § 9, stk. 2, og skal på baggrund af

evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.”

Det nye med de pædagogiske læreplaner er et lovkrav om, at alle dagtilbud skal arbejde med læring på en systematisk og metodisk måde, hvilket forudsætter en didaktisk tænkning i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. Didaktik kan defineres som systematisk planlægning og evaluering af det pædagogiske arbejde, hvor der arbejdes med sammenhæng mellem mål, midler og indhold. Det stiller fire grundspørgsmål om det pædagogiske arbejde som er:

13 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2 D.27.11.2007 kl. 14.49

12

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2


• Hvad er formålet? • Hvad er indholdet? • Hvilke metoder kan anvendes? • Hvordan kan der evalueres? 14

Den pædagogiske læreplan er en plan for det pædagogiske arbejde og skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå læringsmålene, samt hvordan læreplanen dokumenteres og evalueres. Den skal også indeholde overvejelser omkring læringsmål, metoder og aktiviteter i forhold til børn med særlige behov. Det forventes også, at det pædagogiske personales faglighed og den pædagogiske praksis udvikles gennem arbejdet med læreplanerne. Loven opfordrer pædagogisk personale til at undersøge, hvorvidt de gør det, de tror de gør. Læreplanen skal godkendes af forældre- og kommunalbestyrelsen en gang om året, og bør revideres hvert år. Den pædagogiske læreplan er offentlig på samme måde som virksomhedsplaner. Det understreges i loven, at de pædagogiske læreplaner skal formuleres lokalt af det personale, som arbejder med børnene. 15 Vi mener at lærerplanerne er samfundets måde at stille nye krav til pædagogerne om struktur, kontrol og udvikling. Dette skal ske gennem øget faglighed om bl.a. dokumentation, refleksion og evaluering. Pædagoger og forældre skal i samarbejde støtte det enkelte barns udvikling af en stærk personlighed. Vi mener også at pædagogiske læreplaner sikrer, at man som pædagog ser det hele barn. Det er svært at være rollemodel for børnene, når vi ikke ved hvordan den verden og det samfund, som de skal blive en del af, ser ud. Derfor skal børnene i stedet kunne spejle sig i pædagogerne. Indførslen af læreplaner har gjort, at pædagoger er nødt til at tage stilling til begreber, som bl.a. læring og leg. Vi mener at skriftliggørelsen i læreplanerne bevirker, at det bliver lettere at undersøge og forske i centrale begreber og udveksle viden med forældre, pædagoger og andre faggrupper. Da der nu er en udviklingskultur, hvor der ikke findes en endegyldig sandhed om barnet, men mange pædagogiske metoder, mener vi, at det er nødvendigt at finde sit eget pædagogiske grundsyn. I Andedammen ser de positivt på pædagogiske læreplaner. Læreplaner er så brede, at man kan agere, som man vil og selv vurdere hvilke metoder man vil bruge. De er med til at højne kvaliteten i institutionerne og er et godt arbejdsredskab.

7. LEG OG LÆRING: Dette afsnit vil omhandle, hvordan vi mener, at leg og læring spiller dialektisk sammen. Vi vil se på de rammer der er for læring i den pædagogiske læreplan og komme med bud på, hvordan læringsbegrebet kan forstås.

7.1 Leg: Disse to paragraffer er de eneste i DTL der nævner leg. Dette kan skyldes at leg er en selvfølgelighed i institutionskulturen eller at politikerne mener leg har fyldt for meget.

14 http:///www.laereplan.Info.dk. Styrelsen for social service. Socialministeriet. ”Pædagogiske læreplaner i dagtilbud”. D.15.4.2007. kl. 20. s.5-43. 15 http:/// www.laereplan.Info.dk. Styrelsen for social service. Socialministeriet. ”Pædagogiske læreplaner i dagtilbud”. D.15.4.2007. kl. 20. s.5-43.

13

http:///http://www.laereplan.info.dk/


16


17

Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Leg bliver ikke uddybet i DTL, så det er nødvendigt som pædagog, at tage stilling til egen holdning til dette begreb. Børns leg er vigtig for den pædagogiske virksomhed, da den giver mulighed for at observere børns leg og derigennem lære noget om det enkelte barn. Igennem leg opnår børn erfaringer, de udforsker, afprøver, og anvender fantasien, lærer sig selv at kende og udvikler selvtillid. Børn socialiseres gennem leg og øver færdigheder i kommunikation.18 Børn udvikler empati i legen, hvor de kan leve deres følelser ud og leve sig ind i andres situation. Børn opnår selvstændighed, evne til at tage ansvar og evne til at strukturere ved bl.a.opsætte regler for legen. Igennem leg udnytter børnene deres potentialer, da de ofte spiller en anden, og ikke er bange for at blive bedømt ud fra deres adfærd. Dette giver dem frihed til at eksperimentere.

at

19 Barnet lærer og udvikler sig gennem leg. Gennem interaktion med kammerater og voksne konstruerer og genkonstruerer barnet både normer og adfærdsformer, viden og færdigheder. Legen indeholder læringselementer, der medvirker til udvikling af nye kvalitative psykiske strukturer.20

”Leg har så mangfoldige betydninger for mennesker, det handler – og hold nu vejret: om sanser, krop, motorik, symboler, roller, tilegnelse af kulturel viden, både færdigheder og kundskaber, regler, det drejer sig om ønskeopfyldelse og fantasi, øvelse i voksnes opgaver og roller, øvelser i kommunikation, øvelse i forhandling, afprøvning og oplevelser af magtens anatomi og dominans, overmagt og undertrykkelse, underkastelse og underordning. Leg er en af organismens egne måder at lære på.”

21 Børns socialisation til nærmiljø, samfund og kultur afspejles og afprøves igennem leg. For børn er legen ofte lystbetonet og lokkende. Barnet leger fordi det er sjovt og fordi legen har en motiverende virkning. Det er den frie leg, som er selvinitiativeret, der tiltaler børn mest. Her bestemmer de selv rammer, indhold og proces. I legen bruges alle sanser og bliver på den måde ofte en æstetisk oplevelse. En egenskab ved legen er, at den hurtigt kan ændre karakter fra fx dyb alvor til fornøjelse og glæde. Leg er uafhængig af kontekst, den kan finde sted når som helst, hvor som helst.22

16 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2 D.21.11.2007 kl. 12.58 .§ 7 17 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2 D.27.11.2007 kl. 14.49 § 8 18 Lillemyr, Ole Frederik. ”Leg – Oplevelse – Læring i børnehave og skole”. Forlaget Klim. 1.udgave. 2005. s.47 19 Lillemyr, Ole Frederik. ”Leg – Oplevelse – Læring i børnehave og skole”. Forlaget Klim. 1.udgave. 2005. s.52 20 Broström, Stig & Mogens Hansen. ”Pædagogik – didaktik, læring og dannelse i daginstitution og skole”. Frydelund og forfatterne 2006. 1.udgave, 1.oplag. s.129 21 Broström, Stig & Mogens Hansen. ”Pædagogik – didaktik, læring og dannelse i daginstitution og skole”. Frydelund og forfatterne 2006. 1.udgave, 1.oplag. s.127 linie 20-27 22 Lillemyr, Ole Frederik. ”Leg – Oplevelse – Læring i børnehave og skole”. Forlaget Klim. 1.udgave. 2005. s.47-57

14

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2


Børn lærer gennem legen med egne midler gradvist at få hold om deres tilværelse, løse konflikter og formulere behov og motiver i en verden, de selv spiller hovedrollerne i.23 Vi mener at legen er vigtig for børnene, og at der skal være plads til, at børn også har mulighed for fri leg, hvor de selv tager initiativ og bestemmer. Institutionerne skal skabe rammerne for dette i hverdagen. Der ligger en masse læring og udvikling i leg. Leg kan også bruges til pædagogisk planlagt metode for læring. I Andedammen definerer de leg som:

24

”Leg er det børn foretager sig, - alle de aktiviteter børn gør, er leg. Legen/aktiviteten er en tilfredsstillelse i sig selv. gennem legen udvikler børnene sig alsidigt, intellektuelt, følelsesmæssigt, socialt og motorik. Gennem legen bearbejder børn den virkelighed de befinder sig i.”

Vi mener at denne definition af leg er ud fra en romantisk forestilling, hvor leg er for legens skyld. Det forekommer udifferentieret, da børn også laver andre ting, som fx kulturelle aktiviteter, arbejdsopgaver, samt essentielle hverdags aktiviteter, som det at spise.

7.2 Læring: Læring er derimod beskrevet mere detaljeret i DTL med mål indenfor de seks temaer, samt metoder og aktiviteter. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed,

udvikling og læring.

25

26


23 Mandag morgen strategisk forum. ”Fremtidens børneinstitution. Fra pasning til udvikling.” November 1996. mandag morgen Strategisk Forum. S.31 24 Arbejdsark fra Billund kommune. 25 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2 D.21.11.2007 kl. 12.58 .§ 7 26 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2 D.21.11.2007 kl. 12.58 .§ 7

15

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2


27

Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier.

Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.

Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

Hvad pædagoger forstår ved begrebet læring, må de selv tage stilling til, da det ikke er defineret i DTL. Læring kan beskrives, som en proces, hvor børn tilegner sig viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer, de gør sig ved at deltage og bidrage i samspil med andre. Forskellige relationer skaber forskellige muligheder og begrænsninger for læring. Kompetencer er noget som børn har udviklet i forskellig grad, alt efter hvilke erfaringer de har fået. Loven skal sikre og inspirere til, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed overfor børns nysgerrighed.28 I DTL § 7- 8 kan vi se, at begrebet kompetence, som handler om viden, kunnen og handledygtighed er vægtet højt. På den måde sætter de pædagogiske læreplaner et fokus, som handler om måling af viden, kunnen og kompetencer, når pædagoger skal vurdere, hvordan det går for et barn. Med kompetence har barnet viden, nogle måder det kan agere på, og at det kan omsætte viden og færdigheder ind i en konkret situation. En kompetence er altså noget barnet ved, kan og gør. Handlingsaspektet er vigtigt ved kompetencebegrebet. At barnet er på vej FRA noget TIL noget gør, at begrebet er dynamisk.29 Vi sætter spørgsmål ved, hvorvidt fokuset på kvalifikationer og kompetenceudvikling er rettet mod overtagelse af og tilpasning til produktionssystemet og erhvervslivet og vi mener, at det er vigtigt at overveje hvorvidt begrebet kompetence udviklingsparameter alene kan beskrive barnet. For at se det hele barn, er det væsentligt også at tænke dannelsesbegrebet ind, som udover at sige noget om hvad barnet kan, også siger noget om, hvordan det er. Dannelse er en indre holdning, der er dynamisk og foranderlig, der hjælper barnet til at magte livsspændingerne og mestre livet.

30

”Dannelse ses som menneskets åndelige formning, en proces og et udtryk præget af en personlig, myndig og ansvarlig forholden sig til værdier”.

27 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2 D.27.11.2007 kl. 14.49 § 8 28 http:/// www.laereplan.Info.dk. Styrelsen for social service. Socialministeriet. ”Pædagogiske læreplaner i dagtilbud”. D.15.4.2007. kl. 20. s.5-43. 29 Gregersen, Lone. ”Relationer i teori og praksis”. Redaktør: Ritchie Tom Billedsø & Baltzer Forlagene. 1. udgave, 1. oplag. 2004. side118- 139 30 Broström, Stig & Mogens Hansen. ”Pædagogik – didaktik, læring og dannelse i daginstitution og skole”. Frydelund og forfatterne 2006. 1.udgave, 1.oplag. s.80 linje. 13-15

16

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2http:///http://www.laereplan.info.dk/


For at opnå en hverdag med læring i centrum, ud fra de pædagogiske læreplaners krav, mener vi, at vi er nødt til at se på begrebet læring på en ny måde. I den udvidede forståelse af læring har børn et basalt behov for at lære, for selv at udforske og tilegne sig sin verden. Læring omfatter både rutiner i hverdag og målrettede konkrete færdigheder, hvor de udvikler en personlig og selvstændig forståelse af de udfordringer de møder. Barnets identitet bliver skabt gennem personlig udvikling og socialisering, hvor læring er en vigtig del. Læring er ikke det samme som undervisning og indlæring, da læring her har fokus på både de følelsesmæssige og intellektuelle kompetencer. Ny forskning viser, at der ikke kun skal være fokus på, at styrke den traditionelle opfattelse af intelligens, men et pluralistisk syn på intelligens. Dette læringssyn er dynamisk, hvor barnets lyst til lære og udvikle sig er en forudsætning for god livskvalitet. Denne forståelse indebærer en grundlæggende respekt for og plads til, at børnene får lov til at udfolde og ytre deres egne behov. På den måde kommer læring til at foregå ud fra barnets præmisser og interesser. Daginstitutionen skal stimulere barnet og lære det at lære. Legen bliver set som et afgørende element i det udvidede læringsbegreb. Leg bliver set som værende en kreativ virksomhed, hvor børn i fællesskab skal være medbestemmende for rammerne og indholdet, og være et afgørende element i børns læring.31 Det dobbelte læringsbegreb beskriver læring som en aktiv dynamisk proces, der involverer både barnet og pædagogen på baggrund af udveksling og samspil. Når barnet lærer og dermed agerer og handler i verden på nye måder medvirker det til, at pædagogen også må begribe og handle på nye måder i forholdet til barnet og omvendt. For at udfordre og udvide barnets perspektiv og handlen i verden, må pædagogen have fokus på egne fag-faglige og personfaglige kompetencer, som gør det muligt at se, møde og forstå barnets engagement i verden ud fra barnets udviklingsstadie og parathed.32 I distrikt Vorbasse har sundhedsplejersker, pædagoger, dagplejer og folkeskolelærere defineret begreberne læring, indlæring og undervisning:

Læring: ”Varig adfærdsændring som et resultat af erfaring og øvelse. Fx Indlæring af intellektuelle, følelsesmæssig, sociale og motoriske færdigheder. Læring sker ved eget valg af arbejde og interesser, er ikke struktureret. Fx legen er en læringsproces.” Indlæring: ”Varig adfærdsændring som et resultat af erfaring og øvelse. Fx indlæring af intellektuelle, følelsesmæssig, social og motorisk færdigheder. Indlæring sker ofte i et undervisningsforløb, og er derfor struktureret.” Undervisning: ”Strukturerede tilrettelagt situationer der sigter imod at eleven erhverver sig ny viden og nye færdigheder.”

33 Ideen er god, da der er kommet en fælles forståelse af begreberne på tværs af faggrupperne. Dette giver et godt samarbejde omkring børnene og der opstår ikke misforståelser. Samtidig giver det børnene en

31 Mandag morgen strategisk forum. ”Fremtidens børneinstitution. Fra pasning til udvikling.” November 1996. mandag morgen Strategisk Forum. 32 ”Guldguiden læring i dagtilbud”. Udgivet af ministeriet for familie- og forbrugeranliggende, marts 2005. 1.oplag, 10.000 udgave. S. 57 33 Arbejdsark fra Billund kommune.

17


sammenhæng. I stedet for adfærdsændringer mener vi dog, ud fra vores interview og besøg, at der er tale om kunnen, færdigheder, dannelse og kompetencer i Andedammen. Adfærdsændring forstår vi som tilpasning og behaviorisme, som hverken Andedammen eller vi står for.

7.3 Leg og læring: DTL og de pædagogiske læreplaner sætter leg og læring side om side, og ser leg som metode for læring og udvikling af kompetencer. De har dog et unuanceret syn på deres indbyrdes forhold, og der er fri fortolkningsmulighed af de to begreber. Vi ser de to begreber som to sider af samme sag i børnenes hverdag.

34

”I dag står det imidlertid klart, at leg er læring for barnet.”

35

”Barnet er i legen og går fuldt og helt op i den, og samtidig finder læring sted i børnene i kraft af, at de tilegner sig kundskaber, færdigheder gennem legen.”

Disse to citater bygger begge på det udvidede læringsbegreb, og slår fast, at børn ikke kan lege uden at lære. Vi mener, at da leg altid har et indhold, foregår der læring og udvikling. Meget af denne læring finder sted på det ubevidste plan og ofte i andre situationer end de pædagogiske organiserede aktiviteter. Pædagogerne har ansvar for, at give legen gode vilkår, bl.a. gennem indretning af miljø og institutionens strukturering. Det er vigtigt, at der er tid og rum for fri leg, men leg kan også være en pædagogisk metode for planlagt læring. Det er vigtigt, at der er balance mellem disse former. Som pædagog er det vigtigt at gøre sig klart, at der er forskel på ens eget og barnets perspektiv på legen, da målet må være at varetage begge perspektiver. Vi mener, at leg og læring spiller dialektisk sammen, og at det er vigtigt, ikke at have det traditionelle indlæringssyn, hvor barnet bliver vurderet ud fra den kognitive intelligens, men netop dette udvidede læringsbegreb, som præsenterer et pluralistisk syn på intelligenser. Ud over at se læring i dette perspektiv er det, nødvendigt til at se på de betingelser og forudsætninger, der er for leg og læring i de danske daginstitutioner, samt hvilke læringsstile og metoder pædagoger benytter sig af. I Andedammen ser de leg og læring som to sider af samme sag. Det er en aktivitet hvor børnene er fordybet og opslugte i længere tid. Det er noget de frivilligt vælger og hvor barnet er præget af lyst. Når de fx leger og gentager de ting de laver, ser pædagogerne det som lyst til at lære fra børnenes side. Børnene bearbejder deres oplevelser og træner deres relationer gennem leg.

• Leg og læring er uadskilleligt • Børn lærer mest intenst gennem leg, når lysten driver værket og læring går som en leg, hænger

det der skal læres, bedre fast • Leg og læring er to sider af samme sag. Læring er noget der sker inde i hovedet og inde i

kroppen, det er noget biopsykologisk omprogrammering, som foregår hele tiden, og meget intenst når man leger, ”når arbejdet går som en leg”, ” når lysten driver værket”.

36

34 Mandag morgen strategisk forum. ”Fremtidens børneinstitution. Fra pasning til udvikling.” November 1996. mandag morgen Strategisk Forum. S.31, linie 34 35 Lillemyr, Ole Frederik. ”Leg – Oplevelse – Læring i børnehave og skole”. Forlaget Klim. 1.udgave. 2005. s.72, linie 29-32

18


Deres metode for at opnå dette er: • Ikke at afbryde børnene når de er fordybede i leg. • At give børnene de bedste forudsætninger for leg i læringsmiljøet. • At have individuelle tilgange til barnet, møde barnet hvor det er og udfordre i forhold til barnets niveau. • At gribe læringen når den byder sig. • At fordybe sig i det børnene er interesserede i.37

8. TEORIER: I dette afsnit vil vi præsentere tre teorier, som vi finder væsentlige til at belyse vores problemformulering. Vi har taget det fra teorierne vi synes kan være relevant for danske institutioner. Vi vil supplere med praksiseksempler fra Andedammen for at illustrere teorierne.

8.1 Flow: Vi vil se på rammerne for læring og på de indre motivationsfaktorer, der kan være med til at sætte læring i centrum i institutionerne. Børn lærer mere når udfordringer og færdigheder passer sammen og når de er i flow. Når et barn er i flow, er det fuldstændig opslugt af en leg eller en arbejdsopgave, hvor det glemmer tid og sted. Her udnytter barnet dets læringspotentiale fuldt ud, da det hverken er angst eller keder sig.38 Flow definition:

”Flow er en behagelig fordybelsestilstand, hvor mennesket er opslugt af en aktivitet, at tidsfornemmelsen og alt andet uvedkommende forsvinder for at erstattes af dyb koncentration. Tilstanden opleves som menings- og nydelsesfuld, stressdæmpende og som regel også læring. Kreative ideer, grænseoverskridende associationer og æstetisk oplevelser kun opstå som følge af – eller være en del af – flow – tilstanden.”

39

Mihalyi Csikszentmihalyi opstiller følgende betingelser, som er vigtige for at opnå en flow tilstand:

• Målrettede aktiviteter der er belagt med regler. • Udfordrende i aktiviteten matcher de færdigheder og kompetencer man har. • Kræver koncentrationen og fokusering, når opmærksomheden er fuldstændig opslugt af aktiviteten. • Klare mål der øjeblikkelig giver feedback. • Der skal være orden i bevidstheden, man skal have en følelse af styring, der må ikke være trusler og

angst. • Selvet bliver i et med handlingerne, man glemmer sig selv.

36http://66.102.9.104/search?q=cache:HN95O6oxWwAJ:www.vorbasse.dk/htmlarea/download.php%3Ff%3D/profil/andedammen/filer/1187265158213161252.doc%26n%3DL%C3%A6replanen%252007/08%26PHPSESSID%3D30ec93083b7854ef049609f944f1ca31+andedammen+vorbasse&hl=da&ct=clnk&cd=2 D. 7-12-2007 kl. 10.37 side 3-4 linie 3-14 37http://66.102.9.104/search?q=cache:HN95O6oxWwAJ:www.vorbasse.dk/htmlarea/download.php%3Ff%3D/profil/andedammen/filer/1187265158213161252.doc%26n%3DL%C3%A6replanen%252007/08%26PHPSESSID%3D30ec93083b7854ef049609f944f1ca31+andedammen+vorbasse&hl=da&ct=clnk&cd=2 D. 7-12-2007 kl. 10.37 side 3-4 linie 3-14 38 Knoop, Hans Henrik. ”Leg, læring & Kreativitet”. Aschehoug Dansk Forlag A/S og Hans Henrik Knoop. 2002. s.46 39 Linder, Anne & Stina Breinhild Mortensen. ”Glædens Pædagogik“ Dafolo forlag og forfatterne. 1. udgave. 1. oplag 2006. S. 78-79 linie 39- 4

19

http://66.102.9.104/search?q=cache:HN95O6oxWwAJ:www.vorbasse.dk/htmlarea/download.php%3Ff%3D/profil/andedammen/filer/1187265158213161252.doc%26n%3DL%C3%A6replanen%252007/08%26PHPSESSID%3D30ec93083b7854ef049609f944f1ca31+andedammen+vorbasse&hl=da&ct=clnk&cd=2http://66.102.9.104/search?q=cache:HN95O6oxWwAJ:www.vorbasse.dk/htmlarea/download.php%3Ff%3D/profil/andedammen/filer/1187265158213161252.doc%26n%3DL%C3%A6replanen%252007/08%26PHPSESSID%3D30ec93083b7854ef049609f944f1ca31+andedammen+vorbasse&hl=da&ct=clnk&cd=2http://66.102.9.104/search?q=cache:HN95O6oxWwAJ:www.vorbasse.dk/htmlarea/download.php%3Ff%3D/profil/andedammen/filer/1187265158213161252.doc%26n%3DL%C3%A6replanen%252007/08%26PHPSESSID%3D30ec93083b7854ef049609f944f1ca31+andedammen+vorbasse&hl=da&ct=clnk&cd=2http://66.102.9.104/search?q=cache:HN95O6oxWwAJ:www.vorbasse.dk/htmlarea/download.php%3Ff%3D/profil/andedammen/filer/1187265158213161252.doc%26n%3DL%C3%A6replanen%252007/08%26PHPSESSID%3D30ec93083b7854ef049609f944f1ca31+andedammen+vorbasse&hl=da&ct=clnk&cd=2


• Tidsfornemmelsen forsvinder. • Aktiviteten bliver et mål og belønning i sig selv. • Man sorterer ydre stimuli fra som ikke er relevante. • Engagementet er ubesværet og dybt.40

Legen er barnets primær flow-oplevelse og læringen forgår mest effektivt, når barnet er i flow. Legen er den aktivitet, hvor børn lærer bedst. I legen er de fleste af Csikszentmihalyis betingelser for flow opfyldt. Legen er selvstyrende, der er et mål med det man laver, og der er regler. De børn der leger, er dem der er tilpas udfordret. Børnene er koncentrerede og vil ikke forstyrres, da det kan ødelægge legen.41 Der er også megen læring i konflikter og problemer, dette vil vi ikke komme nærmere ind på. Vi stiller spørgsmål ved om det er muligt at være i flow i konflikter.

42 Figuren viser, at der for at opnå flow skal der være en passende balance mellem udfordringer og kompetencer. Så man hverken keder sig eller føler angst. For at forblive i en flowtilstand skal børnene forøge deres færdigheder og udfordringer. A1 og A4 er begge flowtilstande, men A4 er en mere kompleks oplevelse da den indebærer større udfordringer og større færdigheder. Modellen er dynamisk, da barnet ikke kan nyde at gøre det samme på samme niveau i længere tid43. Denne zone skal vi som professionelle omsorgspersoner befinde os i sammen med vores børn. Det pædagogiske hverdagsliv må altså medtænke, hvordan vi skaber de bedste betingelser for flow, da det er det optimale rum for læring, udvikling og trivsel44. Autotele personligheder har lettere ved at komme i flow, da de er i stand til at forvandle barske, objektive omstændigheder til subjektive styrbare oplevelser. De besidder en indre motivation for deres handlinger, hvilket gør, at de ikke påvirkes så let af trusler udefra. Når en sådan person rammes af modgang og kedsomhed, genvinder personen kontrollen ved at bruge den psykiske energi på nye områder, som ligger udenfor ydre kræfters indvirkning.45 Personer kan ubevidst have en autotel personlighed, men den kan også trænes, ved at arbejde bevidst ud fra de betingelser som Csikszentmihalyi opstiller og ved at nyde umiddelbare oplevelser, samt at se muligheder i nuet.

40 Csikszentmihalyi, Mihaly. ”Flow - optimaloplevelsens psykologi”. Mihaly Csikszentmihalyi og Psykologisk forlag A/S. 1. udgave. 1. oplag. 2005. S.. 54-84 41 http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/3BB22E20A9C6F8BCC1256EBC0032485B!OpenDocument D. 15.12.2007 kl. 14.03 42 Csikszentmihalyi, Mihaly. ”Flow - optimaloplevelsens psykologi”. Mihaly Csikszentmihalyi og Psykologisk forlag A/S. 1. udgave. 1. oplag. 2005. S. 86-92 43 Csikszentmihalyi, Mihaly. ”Flow - optimaloplevelsens psykologi”. Mihaly Csikszentmihalyi og Psykologisk forlag A/S. 1. udgave. 1. oplag. 2005. S. 86-92 44 Linder, Anne & Stina Breinhild Mortensen. ”Glædens Pædagogik“ Dafolo forlag og forfatterne. 1. udgave. 1. oplag 2006. S. 81 45 Csikszentmihalyi, Mihaly. ”Flow - optimaloplevelsens psykologi”. Mihaly Csikszentmihalyi og Psykologisk forlag A/S. 1. udgave. 1. oplag. 2005. S.. 105-108

20

http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/3BB22E20A9C6F8BCC1256EBC0032485B!OpenDocument


Som pædagog er det vigtigt, at vi udfordrer børn igennem miljøet i institutionen og de pædagogiske aktiviteter der planlægges. Pædagoger kan bruge flow modellen til at sørge for de rette udfordringer til barnet, hvilket derfor gør pædagogens observationer af det enkelte barn meget vigtige, for at kunne matche udfordringer og færdigheder. Det er her vigtigt, at pædagogen ved hvornår der skal gribes ind så barnet ikke bliver angst, og ligeledes hvornår barnet ikke skal forstyrres fordi det er i flow. Børn skal kede sig engang imellem og selv lære at tage initiativ, men passende udfordringer i institutionen skal være til stede, så der hele tiden er mulighed for flow og læring. Børn har som oftest ikke behov for ydre motivation, da de i sig selv er nysgerrige, fantasifulde og eksperimenterende, men pædagoger skal præsentere dem for nye oplevelser, materialer og måder at gøre ting på for at optimere deres læringspotentiale. Det er vigtigt at miljøet er trygt og omsorgsfuldt. Det er også vigtigt, at pædagogen ser sig selv som del af konteksten, som det dobbelte læringsbegreb beskriver. Andedammen har fokus på flow, og hvordan de kan fremme flowtilstande:

46

• En flowtilstand er en tilstand, hvor man er fuldstændig opslugt af noget eller fordybet i noget • En flowsituation er desuden kendetegnet ved, at man er tilpas udfordret, dvs. at ens kompetencer

matcher de udfordringer, man står overfor • Legen er barnets primære flowoplevelse, og man lærer mest effektivt, når man er i flow, fordi

hjernen er sådan indrettet, at den husker bedre de ting, man har lært under nydelsesfulde omstændigheder, for stærke følelser giver klæbe hjerne.

Flow er et meget abstrakt begreb, der ikke kan måles og vejes og det hænger meget sammen med det menneskesyn pædagogen har. Det vil altid blive en subjektiv vurdering ud fra pædagogens observationer om børnene er i flow. Set fra et neurologisk synspunkt er flow begrebet en kompleks størrelse, som man ikke har formået at lokalisere til bestemte områder af hjernen. Det man kan anskue flow som, er en omfattende koncentrations og opmærksomhedskrævende proces, hvor mange dele af hjernen og flere af de mange intelligenser på en gang kan være involveret i et integreret samspil, som foregår over en større udstrækning af tid47. Eksempel: På rød stue i børnehaven, sidde to piger, Sofie og Linda. De er i gang med at lave perleplader og de bruger perler i alle farver og det ser ud, som om de bliver sat lidt tilfældig på perlepladen. Pigerne laver ofte perleplader og pædagogen observerer at Sofie keder sig, og at hun hurtigt begynder at pjatte med og forstyrre Linda. Pædagogen vurderer, at Sofie har brug for at øge udfordringen i at lave perleplader, da den nuværende udfordring ikke er høj nok i forhold til hendes færdigheder. Pædagogen finder et mere udfordrende mønster, som hun viser Sofie. Sofie tager imod den nye udfordring og hun koncentrerer sig ikke om andet end hendes egen perleplade. Nu observerer pædagogen, at Sofie fordyber sig og er opslugt af aktiviteten. Ser vi på dette eksempel ud fra figuren om flow, ser vi først at Sofie befinder sig i en A2 tilstand, hvor hun keder sig da udfordringen ikke matcher hendes færdigheder. Efter at pædagogen har justeret på udfordringen, så de matcher hendes færdigheder, kommer Sofie i en A3 tilstand

46http://66.102.9.104/search?q=cache:HN95O6oxWwAJ:www.vorbasse.dk/htmlarea/download.php%3Ff%3D/profil/andedammen/filer/1187265158213161252.doc%26n%3DL%C3%A6replanen%252007/08%26PHPSESSID%3D30ec93083b7854ef049609f944f1ca31+andedammen+vorbasse&hl=da&ct=clnk&cd=2 D. 7-12-2007 kl. 10.37 side 4linie 6-11 47Andersen Ørsted, Frans. ”Flow og pædagogik – læring med optimaal motivation” Danfolo Forlag og forfatteren. 1.udgave, 1.oplag. 2002

21

http://66.102.9.104/search?q=cache:HN95O6oxWwAJ:www.vorbasse.dk/htmlarea/download.php%3Ff%3D/profil/andedammen/filer/1187265158213161252.doc%26n%3DL%C3%A6replanen%252007/08%26PHPSESSID%3D30ec93083b7854ef049609f944f1ca31+andedammen+vorbasse&hl=da&ct=clnk&cd=2http://66.102.9.104/search?q=cache:HN95O6oxWwAJ:www.vorbasse.dk/htmlarea/download.php%3Ff%3D/profil/andedammen/filer/1187265158213161252.doc%26n%3DL%C3%A6replanen%252007/08%26PHPSESSID%3D30ec93083b7854ef049609f944f1ca31+andedammen+vorbasse&hl=da&ct=clnk&cd=2


Eksempel: En gruppe drenge på 5-6 år er i gang med at bygge en hule på legepladsen. De har på en ellers kedelig legeplads set en mulighed i at bygge en hule i legepladsens fjerneste hjørne, hvor der er lidt beplantning. Drengene er meget fordybede i udviklingen i deres leg og de lever sig ind i forskellige roller, som eksempelvis håndværkere og arbejdere. Deres koncentration er så fokuseret på hulebyggeriet, at de ikke har hørt, at der er frugt. Pædagogen (Søren) ser denne fordybelse hos drenge gruppen, og inden han kontakter dem overvejer han, hvordan han skal gribe det an, for ikke at stoppe legen. Han kommer i tanke om nogle træ brædder i skuret, som han henter. Han har spottet lederen i legen og henvender sig til drengen. Han siger han kommer fra den lokale trælast, og at han er kommet for at levere nogle materialer til byggeriet. Drengene giver ordre til pædagogen om, at de skal leveres lige foran hulen. Pædagogen gør som drengene siger og forsvinder. I dette eksempel ser pædagogen, at drengene er fordybet i deres leg og er meget bevidst om ikke at ødelægge legen, men giver dem nye udfordringer for at bevare dem i flow-tilstanden. Pædagogen er bevidst om gruppens færdigheder og ved han kan tilpasse den nye udfordring, som han giver dem ved at tilføje træ brædderne. Da udfordringen er passende til børnenes færdigheder formår pædagogen at bevarer dem inden for A1- A4.

8.2 Mennesker lærer forskelligt: Vi vil i dette afsnit belyse kendetegnene ved et godt læringsmiljø ud fra to teorier, samt at børn lærer på forskellige måder og har forskellige evner, og hvordan aktiviteter skal differentieres i forhold til det enkelte barn.

8.21 De mange intelligenser: Howard Gardners teori om de mange intelligenser som udkom i 1983, gør op med den traditionelle opfattelse, målt vha. IQ-test, da den har et pluralistisk billede af intelligens. Teorien er opbygget omkring de syv intelligenser og senere er der tilføjet 11/2 intelligens. Teorien tager udgangspunkt i kognitiv psykologi, der beskæftiger sig med spørgsmål angående tænkning, intelligens, viden og kunnen.48 Teorien tager udgangspunkt i en individualiseringspædagogik i den forstand, at den indebærer en pædagogisk tilgang, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barns måde at tænke og lære på. Dette medfører visse individuelle tendenser, men det er vigtigt at pointere, at teorien vægter et fællesskabsorienteret synspunkt.

”Vi lever i et kulturelt fællesskab, og skolens opgave er at føre eleverne ind i dette fællesskab og udvikle deres kompetencer som aktive deltagere i fællesskabet”

49

Dette medfører, at individuelle aspekter erstattes af mere fællesskabsorienterede tankegange, med vægt på det enkelte barns dannelse. Indholdet i det pædagogiske arbejde bestemmes ikke af det enkelte barns interesser og projekter, men lægger vægt på, at børnene føres ind i de bedste sider af menneskers kulturelle fællesskaber. Teorien lægger vægt på, at opdragelsen sker i et fællesskab, og forudsætter at pædagoger/lærere praktiserer dem med børnene. Teorien tager ikke udgangspunkt i at gøre barnet mindre afhængig af relationerne til pædagog/lærer, men argumenterer tværtimod for indførsel af mesterlærens kvaliteter.50

48 Gardner, Howard. ”De mange intelligensers pædagogik”. Nordisk Forlag A/S. 1.udgave, 3.oplag. 2006. s.6-7 49 Hansen, Mogens, Per Fibæk Laursen og Anne Maj Nielsen ”Perspektiver på De mange intelligenser, introduktion – diskussion – kritik” Roskilde universitets forlag 1. udgave, 2005 s. 55 linie 4-7

22


De 81/2 intelligenser: Musikalsk intelligens: Stor forståelse for musik, let ved at lære nye sange. Let påvirkelig af lyde og rytmer. Har en nuanceret hørelse. Har skabertrang kan lide nuet. Lærer ved at lytte. Eksempel: Kathrine er en pige i børnehaven der har let til latter, og er god til at få de andre børn til at grine. Hun nynner tit for sig selv, når hun leger. Laver tit fjollede rim og små strofer i forskellige situationer. Når stuen holder samling er Kathrine den der altid synger med glæde. Pædagogen opmuntrer hende til at lave rim, som de kan sætte musik til og dele med de andre børn. Krops-kinæstetisk intelligens: Har en veludviklet fin- og grov motorik, har sans for koordination og balance. Bruger kroppen til at udtrykke sig med. Lærer ved at røre eller bruge kroppen. Eksempel: Kasper er en meget aktiv dreng med en god fin- og grovmotorik. Han er god til at sætte diverse lege i gang på legepladsen og bygger huler i alle lege kroge. Kasper har fat i alle ting for at føle ved, røre ved og skille ad. Pædagogen er her opmærksom på, at Kasper skal have fysisk udfoldelse dagligt, og at det er vigtigt for Kasper, at føle og røre når nye ting skal læres. Logisk-matematisk intelligens: Har stor forståelse for tal og logisk sammenhæng. Undrer sig, er eksperimenterende og søger sammenhæng. Forstår abstrakt tænkning. Kan lide at skabe og bygge. Lærer ved opstilling af opgaver. Eksempel: Carl er en dreng der er rigtig glad for at spille spil, han søger altid en kammerat eller pædagog at spille med. Når terningen er kastet kan han lynhurtigt sige hvilket antal der vender op ad, da han ikke skal bruge tid på at tælle sig frem. Han ser hurtigt antallet og kan hurtig koble det tal, som antallet angiver. Carl er også en dreng, der kan lide, at bygge og konstruere ud af stuens legoklodser. Sproglig intelligens: Har stor forståelse for både det skrevne og talte sprog. Kan anvende sproget fx i rim og remser, er god til at argumentere. Lærer ved at lytte/læse. Eksempel: Camilla viser stor interesse for bogstaver og tal i børnehaven. Når pædagogen læser en historie for Camilla er hun god til at huske detaljer. Camilla er også en pige med et stort ordforråd, som også holder af at fortælle de andre børn historier. Camilla er også en pige der er god til at argumentere for hendes holdninger, hvis hun mener, det går uretfærdigt til i børnehaven. Spartial intelligens: Har en veludviklet rum- og retningssans. Kan let visualisere tanker og begreber. Har omverdensbevidsthed. Lærer ved at se på billeder. Eksempel: Mathias sidder på stuen med et puslespil, der handler om at kende forskel på begreberne foran/bagved, oppe/nede, ude/inde, som han løser uden problemer. Mathias er en dreng der er god til at tegne og har sans for farver og form. Mathias er rigtig god til at huske billeder og genkende detaljer 50 Hansen, Mogens, Per Fibæk Laursen og Anne Maj Nielsen ”Perspektiver på De mange intelligenser, introduktion – diskussion – kritik” Roskilde universitets forlag 1. udgave, 2005 s. 45-55

23


Interpersonel intelligens: Har en udviklet forståelse for andre mennesker, nyder at være i selskab med andre. God til samarbejde. Lærer i fællesskab og ved at samarbejde med andre. Eksempel: Anne er en meget omsorgsfuld pige, der udviser stort hensyn til sine kammerater i børnehaven. Anne fungerer godt i fælleslege, i både små som store grupper. Anne trives bedst i samvær med andre, hvor hun også udviser god forståelse for, hvordan man agerer overfor andre mennesker. Pædagogerne møder altid en glad pige, der udfolder sig både sproglig og kropsligt Intrapersonel intelligens: Har en god fornemmelse for sig selv, egne behov og grænser. Er god til at udtrykke sine følelser og arbejder gerne alene i eget tempo. Lærer ved selvrefleksion og personligt ansvar. Eksempel: Claus har et godt kendskab til sine egne styrke- og svage sider. Når pædagogerne giver ham en besked, ved de han har modtaget og forstået beskeden. Claus var også tidligt selvhjulpet ved toilet besøg og han kan selv tage tøj af og på. Han er også bevidst om sin rolle i forhold til de andre børn. Han kan hurtig fortælle hvem der er leder, og hvem der ikke bestemmer så meget. Naturalistisk intelligens: Har en god fornemmelse for, og interesserer sig for ting i naturen. Kan lide at sætte verden i systemer, og se sammenhæng. Lærer ved at systematisere og eksperimentere. Eksempel: Når børnehaven skal på tur til skoven er Clara den første der sidder klar til at tage af sted. Hun er rigtig glad for at lege i skoven og har altid samlet en masse ting, som hun skal bruge til at lave sjove ting ud af. Hun spørger altid pædagogerne om de forskellige dyr og planter hun ser, både på legepladsen, og når de er på tur. Clara er også en af de børn der hjælper til i børnehavens urtehave. (Eksistentiel intelligens:) Er under overvejelse Howard Gardner ser den kun som ½ intelligens De mange intelligensers kriterier for at en intelligens anerkendes:

1. ”tydelig(e) kernefunktion(er) 2. evolutionær baggrund og evolutionær sandsynlighed; 3. genkendeligt slutresultat og tydelig udviklingsbane; 4. eksistensen af idiot savants, vindunderbørn og andre individer, karakteriseret ved

tilstedeværelsen eller fraværet af bestemte færdigheder; 5. potentiel isolation ved hjerneskade; 6. støtte fra eksperimentalpsykologisk opgaver; 7. støtte fra psykometriske iagttagelser; 8. åbenhed over for indkodning i et symbolsystem”

51

51 Gardner, Howard. ”De mange intelligensers pædagogik”. Nordisk Forlag A/S. 1.udgave, 3.oplag. 2006. s.56 linie 23-33

24


Ingen af de 8 ½ intelligenser lever fuldt op til alle disse kriterier, men et flertal af dem gør. Gardner er ikke afvisende over for, at man kan finde frem til flere intelligenser. Begrebet intelligens bliver defineret på følgende måde af Howard Gardner:

52

”Intelligens er et biopsykologisk potentiale. Om og i hvilken henseende en person kan anses for intelligent er i første instans et produkt af hans genetiske arv og hans psykologiske egenskaber, der rækker lige fra kognitiv styrke til personlig dispositioner. De seneste fremskridt indenfor kognitiv forskning anviser, hvordan man bedst kan danne sig et begreb om intelligens.”

53

”…..min måde at definere intelligens på – altså som evnen til at løse problemer eller til at skabe produkter, som påskønnes i en eller flere kulturelle eller samfundsmæssig sammenhænge.”

Alle intelligenser er dele af menneskets genetiske arv, og derfor giver alle intelligenserne sig til kende på et eller andet grundlæggende niveau, uafhængigt af undervisning og kulturel støtte. Dvs. at alle mennesker har forskellige kernefærdigheder indenfor hver af intelligenserne. Færdighederne vil vise sig ud fra arv og det omgivende miljø, samt de valg barnet træffer. Med intensiv indgriben i en tidlig alder, vil pædagoger kunne hjælpe børn med at styrke deres svage intelligensområder. Hvert barn har sit specifikke udviklingsforløb.54 Alle intelligenser er lige meget værd. De forekommer i en vilkårlig rækkefølge og er i betydelig grad uafhængig af hinanden. For at blive en god violin spiller, kræver det ikke kun en ren musikalsk intelligens, men en kombination mellem musikalsk og krop-kinæstetisk intelligens.

55

”I vores arbejde definerer vi ”forståelse” som evnen til at bruge aktuel viden, begreber og færdigheder til at belyse nye problemer eller uforudsete spørgsmål”………. ” Men man kan med nogen sikkerhed konkludere, at der er opnået ægte forståelse, hvis en person viser sig i stand til at bruge viden i nye situationer, uden at bruge denne viden på en forkert eller upassende måde; og hvis han/hun kan gøre det spontant uden specifik instruktion om at gøre det.”

Forståelse for det barnet lærer er vigtigere end udenadslære. Kvalitet frem for kvantitet. Forståelsens største fjende er den tanke, som mange skoler opererer med, nemlig at eleverne skal lære så meget som muligt. Det er vigtigere at have en forståelse for det der skal læres og hvad denne nye viden kan bruges til, samt beherskelse af et emne eller en gruppe færdigheder. Igennem forsøg og eksperimenter opnår individet forståelse af ny viden, og finder nye og anderledes sammenhænge. Det er vigtigt, at inddrage børns intuitive opfattelse og interesser i hverdagens aktiviteter. På den måde er der størst mulighed for flow. Børn kan inspireres ved arbejde med faglige personer, som f.eks. tømrere, en slags mesterlærere. Igennem en forståelses pædagogik bliver barnet bevidst om egen identitet og historie, andre mennesker og grupper, relationer til andre, dets plads i verden, den psykologisk, biologiske og fysiske verden, samt former, mønstre og størrelser.56

52 Gardner, Howard. ”De mange intelligensers pædagogik”. Nordisk Forlag A/S. 1.udgave, 3.oplag. 2006. s.86 linie 4-10 53 Gardner, Howard. ”De mange intelligensers pædagogik”. Nordisk Forlag A/S. 1.udgave, 3.oplag. 2006. s.17 linie 10-14 54 Gardner, Howard. ”De mange intelligensers pædagogik”. Nordisk Forlag A/S. 1.udgave, 3.oplag. 2006..s. 47-49 55 Gardner, Howard. ”De mange intelligensers pædagogik”. Nordisk Forlag A/S. 1.udgave, 3.oplag. 2006. s.104 linie 10-12, 15-20 56 Gardner, Howard. ”De mange intelligensers pædagogik”. Nordisk Forlag A/S. 1.udgave, 3.oplag. 2006. s.104-112

25


Det omgivende miljø skal give mulighed for at arbejde intensivt med materialer der styrker de forskellige intelligenser og kombinationer af intelligenser. Allerede som 4-årige viser børn tydelige intelligensprofiler. Børn har forskellige styrkeområder inden for intelligenser og lærer på forskellige måder. Børns ressourcerigdom og nysgerrighed medfører, at de udforsker de forskellige materialer og miljøer. Børn der ikke stræber vidt nok skal opmuntres til at prøve alternative materialer eller metoder. Pædagoger må være personer som børnene kan spejle sig i og som kan iagttage børnenes talenter og interesser. Iagttagelserne skal bruges til skriftlig dokumentation, der beskriver barnets personlige profil af styrker og svagheder, til samarbejde med forældre, og til at bygge videre på styrkeområder og støtte de svage områder. Dokumentationen skal ikke bruges til at tilpasse og indordne det enkelte barn, men til at hjælpe barnet til at træffe de bedste beslutninger om fremtiden. Alle børn må have mulighed for at opdage egne styrkesider, vinde selvtillid og udvikle deres potentiale. Aktiviteterne skal være åbne og ikke rumme tydelige konkrete svar men i stedet give mulighed for at prøve nye ting på nye måder og erkende, at der ikke altid gives konkrete svar. Herved reflekterer børnene over forskellige løsninger og lærer at forholde sig kritiske. Vi mener, at der er meget fra teorien om de mange intelligenser vi kan bruge i danske institutioner, men da den tager udgangspunkt i det amerikanske institutionssystem, er det ikke alle ting der kan lade sig gøre herhjemme. Gardner refererer mange gange til bl.a. børnemuseer, som Danmark ikke har og eksempelvis tidspunktet for skolestart er heller ikke det samme som her. Det er derfor vigtigt, at pædagoger forholder sig kritisk til teorier og tilpasser dem til det danske institutionssystem, menneskesyn og samfund. Når pædagoger tager udgangspunkt i teorien om de mange intelligenser, mener vi, at de ser på det hele menneske. Ved at fokusere på det enkelte barn og dets styrkesider får pædagoger en positiv tilgang til sig selv og andre. Dette ressourcesyn gælder både børnene og personalet. Ud fra styrkesiderne kan der arbejdes pædagogisk med de svage sider. Vi mener at man ved at sætte fokus på betydningen af det

Documents

Pædagogiske læreplaner - Paedagogen · læreplaner (DTL), der skal sikre trygge og lærerige rammer for børn, er der kommet stort fokus på læring i ... Vi mener, at det er vigtigt,