Upload
others
View
9
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer
Ulrik Nødgaard
PWC bankseminar 23. november 2017
2
• Digitalisering & Fintech
• Bankernes indtjeningssituation
• Små og mellemstore virksomheders adgang til lånefinansiering
Penge til vækst
• Nye retningslinjer for boliglån til husstande med høj gæld
• IFRS9 – nye regnskabsregler
• Kontracyklisk buffer i Danmark?
• Kapitalkrav og kommende Basel IV
• Konkurrencerådets rapport om realkreditmarkedet
• MIFID
• Hvidvask
• Brexit og bankunion
Ten
de
nse
r
4
Infrastrukturen for banker
• Fælles for sektoren
• Kerneinfrastruktur
• Overførsel af kunder
• Identifikation
• Digital tinglysning
• Clearing af kroner
• Clearingerne er • it-understøttet hos Nets og
• har integration til Danmarks
Nationalbanks afvikling
5
Cybertrusler
• Kreditbureau mistede følsomme
oplysninger om 143 mio. mennesker
– og tabte 1 mia. $ på få minutter
• Fortrolige selskabsdata stjålet fra
amerikansk tilsynsmyndighed under
et hackerangreb
• Brugt til at foretage ulovlige
handler
11/23/2017 6
Fokus på
cybersikkerhed
• MITID
• Partnerskab med
Digitaliseringsstyrelsen
• Nyt navn
• Mere fleksibel løsning
• Nordic Finans CERT
• FSOR
7
Ny betalingslov positiv
• Brug af betalingsoplysninger bliver muligt
• Data kan benyttes til fx
• at tilbyde kunden et
forbrugsoverblik,
• hjælp til budgetlægning og
betalingspåmindelser
• Krav om samtykke fra brugeren
Styrket indtjening – afkast stadig relativt lavt
Bankernes resultat og egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentning i selskaber og banker
9
-10
-5
0
5
10
15
20
-20
-10
0
10
20
30
40
Pct.Mia. kr.
Årets resultat efter skat Resultat efter skat 1. halvår 2017
Egenkapitalsforrentning (h. akse)
-100
-75
-50
-25
0
25
50
75
100
Pct.
Danske banker
Kilde: Bankernes halv- og årsregnskaber samt Finans Danmarks egne beregninger
Stigende resultat – faldende nedskrivninger
Bankernes resultater, halvår 2012-2017 Bankernes nedskrivninger, halvår 2012-2017
10
0
4.000
8.000
12.000
16.000
20.000
24.000
2012 2013 2014 2015 2016 2017
Mio. kr.
-2.000
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
14.000
2012 2013 2014 2015 2016 2017
Mio. kr.
Kilde: Bankernes halvårsregnskaber samt Finans Danmarks egne beregninger
Solide og lønsomme virksomheder får banklån
Soliditetsgrad Overskudsgrad
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
1 2 3 4 5 6
Pct.
Soliditet fordelt på fraktiler
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
1 2 3 4 5 6
Pct.
Overskudsgrad fordelt på fraktiler
12
Kilde: Finans Danmarks beregninger pba. virksomhedsdata fra Danmarks Statistik.
Geografi er ikke afgørende for at få lån
13
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland
Marginal effekt
(pct.)Regionale effekter på kreditgivning
95 pct. konfidensinterval Geografisk effekt sammenlignet med region hovedstaden
Kilde: Finans Danmarks beregninger pba. virksomhedsdata fra Danmarks Statistik.
18
• Aktiesparekontoen
• Starter med et loft på 50.000
kr. i 2019
• Planlagt stigning til 200.000
kr. i 2022
• Lavere beskatning af
afkastet end nuværende
aktieindkomstbeskatning
Erhvervspakken på
plads – etablering af en
aktiesparekonto
19
Erhvervspakken på
plads – skattemuren
fjernes (I)
• Udfordring før erhvervspakken
• Udenlandske investorer blev
overbeskattet af udbytter fra
danske investeringsfonde
• Personers afkast fra
udenlandske
investeringsinstitutter
beskattes ofte hårdere end
afkast fra tilsvarende danske
20
• Efter erhvervspakken
• Udenlandske investorer
betaler udbyttekildeskat på
15 pct. ved investering i
danske aktier via et investeringsinstitut – som ved
direkte investering
• Afkastet for alle investorer i
aktiebaserede
investeringsselskaber
beskattes som aktieindkomst
Erhvervspakken på
plads – skattemuren
fjernes (II)
Boligpriserne stiger – men ikke voldsomt på landsplan
22
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Pct.
Enfamiliehuse Ejerlejligheder
Kilde: Finans Danmark
23
Boligudlånet stiger – men ikke voldsomt
-4
-2
0
2
4
6
8
10
12
14
16
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Pct.
Hele Danmark (Bank og Realkredit) Hele Danmark (Realkredit)
Kilde: Nationalbanken
0
5
10
15
20
25
30
35
40
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Pct.
Parcelhuse (Hele landet) Ejerlejligheder (Kbh. By)
Parcelhuse gns. 2001-2017 (Hele landet) Ejerlejligheder gns. 2001-2017 (Kbh. By)
Boligbyrden lav og stabil i landet som helhed
24
Fra styresignal til forbrugerbeskyttelse
Formål
• Beskytte forbrugere med høj gældssætning mod risikable boliglån
Ny begrænsning fra Finanstilsynet
• Låntagere med høj gældsfaktor (LTI>4) og høj belåningsgrad (LTV>60%)
kan som udgangspunkt ikke få risikable boliglån
Udmøntning
• Tilføjelse til reglerne om god skik for boligkredit25
Henstilling fra Det Systemiske Risikoråd
Erhvervsminudmelder styresignal
pr.1. oktober 2017
Erhvervsmin. udskyder styresignal
Implementering i god skik
30. marts 2017 19. juni 2017 30. september 2017 1. januar 2018
26
Hvad er risikable lån?1. Alle variabelt forrentede lån, hvor
renten justeres < hver 5. år
2. Afdragsfrie variabelt forrentede lån,
hvor rentens justeres ≥ hvert 5. år
• Fravigelsesmulighed kan være
• Kunden har en lav nominel
gæld
• Kunden har en stor formue med
likvide aktiver trods høj
gældsfaktor
27
Hvad er omfattet af boliglån?
• Nybelåning af fast ejendom, • Låneomlægninger, hvor
risikoprofilen ændres,
• Tillægslån.
Undtaget
• Andelsboliglån
• Lån til andelsboligforeninger
28
• Finanstilsynet udsendt
høring om ændring i
bekendtgørelse om
god skik for boligkredit
• Deadline fredag den
24. november
Hvor står vi?
31
IFRS 9 – skift i
nedskrivningsmodel
• Fra Incurred loss til expected loss
• Større grad af forsigtighed i DK
• Effekt på egenkapitalen 1/1 2018
• EBA impact assessment – EU gnm.:
• Stigning på 13 % i akk. nedskrivninger (tidl. 18%)
• Fald i CET1ratio på 45 bps
• Mulighed for indfasning ift. kapitaldækning
Sektorens tilgang
• IFRS forenelighed opretholdes
• Mulighed for nordeuropæisk konform
nedskrivningspraksis
• Proportionalitet i forhold til mindre
institutter og delporteføljer
• Undgå unødige administrative byrder
32
IFRS 9 – Implementering i Danmark
Finanstilsynets tilgang
33
• IFRS forenelighed opretholdes
• Mulighed for modelanvendelse hhv.
mindre avancerede tilgange
• Mulighed for konformitet i forhold til
nedskrivninger for stadie 1 og 2 (alm.)
• Bedre mulighed for konformitet i forhold
til klassifikation som stadie 3 (kreditforr.)
• Relativt fornuftige grænser for skift fra
stadie 1 til 2 samt lav kreditrisiko
• Indsnævring af anvendelsesområdet for
aktivfinansieringsreglerne
• Fortsat særligt dansk regelsæt med
bl.a. detaljerede OIV -kriterier
• Fortsat udgangspunkt i manuel tilgang
for kunder med OIV (stadie 3 og del af
svag stadie 2)
• Manuelle stikprøver for svag stadie 2 og
stadie 3 ved modelanvendelse
• Specifikke PD-grænser for stadieskift og
klassifikation for svag stadie 2
• Aktivfinansieringsreglerne opretholdes i
praksis via formodningsregler
Udvalgte aspekter
NegativePositive
IFRS 9-konsekvenser for LOPI-medlemmer
• Proportionalitet i regelsæt
• Større krav til modeller og processer
• Forskellige datacentral-løsninger
• LOPI-løsning på fremadskuende makroøkonomiske forhold
• Transparens i løsninger – undgå ”black box”
• Mulighed for at udøve ledelsesmæssige skøn
• Enkelte institut skal selv kunne stå på mål for de forventede tab
34
36
Opbygning af bufferen skal begynde
inden finansielle ubalancer viser sigRisikorådet indfører ny
metode (I)
Et forsøg på finetuning over en
konjunkturcykel
38
Erhvervsministeren fastsætter på kvartalsbasis en kontracyklisk buffersats
vedrørende krediteksponeringer i Danmark under hensyntagen til bl.a. ”kreditcyklussen, risiciene som følge af overdreven udlånsvækst og særlige forhold i den nationale økonomi..”
Den kontracykliske kapitalbufferbygges op, når den samlede vækst i udlån og andre aktivkategorier med betydelige følger for sådanne virksomheders risikoprofil anses for at bidrage til opbygning af systemisk risiko.
Aktivering af den
kontracykliske buffer
§
Ingen tegn på overdreven udlånsvækst
39
0
50
100
150
200
250
300
1981 1987 1993 1999 2005 2011 2017
Pct. BNP
Udlån/BNP
Kilde: Nationalbanken
40
Mange tiltag er
allerede iværksat
• Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter
• Udbetalingskrav på 5 pct. af
købesummen ved køb af ejerbolig
• Vejledning om forsigtighed i
kreditvurderingen ved belåning af
boliger i vækstområder
• NEP-krav
• Yderligere krav på vej:
• Vejledning til begrænsning af
risikable lån
• Basel IV mv.
Kapitalkravene er steget efter finanskrisen
42
• Højere kapitalkrav
• Krav om meget mere egentlig kernekapital
• Bufferkrav
• Stigende krav fra ratingbureauer
• Strammere regnskabsregler
• Nyt likviditetskrav (LCR)
• Øget anvendelse af søjle II-krav
• Stresstests → større buffere
• Kapital er blevet dyrere
• Markeds-/investorkrav
0
5
10
15
20
25
Før krisen 2017 2019 Basel IV
Pct. af REA
Egentlig kernekapital Anden kapital
43
• Ingen hvid røg fra Basel Komiteen
endnu
• Rygter om en løsning
indeholdende:
• Kapitalkravsgulv 72,5 %
• Indfasning fra 2021til 2026-28?
Basel IV– kommer
der en aftale?
Stigning i kapitalkrav op til 36% ved gulv 72,5%
44
100
150
200
250
300
350
Gulv 72,5% Gulv 72,5%
Kapitalkrav, mia. kr.
Stor SMV-rabatLavt skøn for FRTB
31%
Lille SMV-rabatHøjt skøn for FRTB
36%
Ekspertgruppen: Stor effekt på store
erhvervsudlån og boliglån
45
-10
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Operationel risiko Markedsrisiko Kreditrisiko
Mia. kr.
Store
erhvervs-
lån
SMV
Boliglån
Andet
Kilde: Ekspertgruppens foreløbige beregninger
46
Følgende kan være en mulighed:
• Særbehandling af visse
aktivtyper
• Fx undtagelse af boliglån til
privatkunder fra gulv
og
• Ændringer til standardmetoden
• Bl.a. lavere vægt på gode
erhvervslån
EU-implementering af Basel IV – diskuteres i regeringens Basel-ekspertgruppe
48
• Risikoreduktionspakken
offentliggjort november 2016
• Overordnet positivt men også
alvorlige knaster
• En række ændringer presser
den danske realkreditmodel,
herunder:
• FRTB og NSFR
CRR/CRD/BRRD
revisionen
49
• Højere kapitalkrav.
• Ekspertudvalg: 12 mia. kr.
• Største fare er effekt på likviditet
• Faldende likviditet på det danske værdipapirmarked
• Prissætningen bliver dårligere
• Market-making bliver dyrt
• Dårligere mulighed for billig og smidig afdækning af rente- og valutarisiko for virksomheder
FRTB – Hvad står på
spil?
51
• Vi deler rapportens ønske
om at fremme aktive og
velinformerede forbrugere
• Flere interessante anbefalinger i rapporten
• Dog ikke belæg for flere af
rapportens konklusioner
Konkurrencerapporten
53
• Initiativer på priser og produkter
• Markedsandele flytter sig
• Danskerne skifter institut oftere
end i andre lande
• Bidragsstigninger skyldes stigende
kapitalomkostninger
• Kravene til mængden og
kvaliteten af kapital er steget
• Investorerne forventer et højere
afkast end tidligere
Kommentarer til rapporten
54
Rapportens anbefalinger• Vi støtter følgende for
boligfinansiering:
• At forbrugerreguleringen
tilpasses udviklingen på det
digitale marked
• En webservice til
lånedokumenter
• Institutter får adgang til
forbrugerens oplysninger
ved elektronisk fuldmagt
56
• Investorbeskyttelse
• Undgå interessekonflikter
• Øge gennemsigtigheden
• Undgå uhensigtsmæssige
produkter
• Skabe berettiget tillid
Ånden i MiFID II
57
En bred fortolkning af
begrebet ”markedsfører”
vil begrænse
produktudbuddet
”anbefaler og
markedsfører”
58
• Proportionalitet på
kundegruppeniveau
• Proportionalitet i forhold til type af
investeringsservice og
investeringsfondens risikoprofil
• Undgå de facto forbud
• Nye ESMA Q&A’s?
Kvalitetsforbedrende
service og
proportionalitet
59
• Førtidig dansk implementering
• Politisk forventning om billigere
rådgivning
Provisionsregler ved
portefølje
60
Fælles europæisk fortolkning af MiFID II
Undgå danske særregler
Undgå de facto forbud for formidlingsprovision
Level playing field i EU
MiFID II er ikke prisregulering Det videre arbejde…
62
• På trods af bankerne – ikke på
grund af bankerne
• Der har været udfordringer
• Bedre overvågningssystemer
og flere medarbejdere
• Over 13.000 underretninger til SØIK sidste år
Bankerne tager
samfundsansvar
64
SØIK
Finans-tilsynet
Banker mv.
Fælles
samfundsopgave
Styrket samarbejde
på tværs
Int.
aktører
(EU, FATF)
65
• Styrket samarbejde med og
mellem myndigheder
• Behov for fokuserede og
brugbare vejledninger
• Nye politiske initiativer på vej
– både fra Christiansborg og
fra EU
Det videre
arbejde…
67
Dansk deltagelse i bankunionen?
• Brexit ændrer EU og påvirker forholdene
for ikke-euro-lande
• Vigtige forhold ifm. den danske
beslutning:
• Er der ryddet op i den europæiske banksektor?
• Hvordan bliver governance for ikke-euro-lande i bankunionen (DK ej medlem af ECB’s styringsråd)
• Kan den danske realkreditmodel forsætte i bankunionen?
Regeringen tager endelig stilling i 2019