Pensum liste og medfølgende notater til billedkunst Hf-enkeltfag (VUC)

Realisme Impressionisme SymbolismeFauvisme Ekspressionisme Kubisme Surrealisme Konkret kunst. Konstruktivisme De spontant-abstrakteNyrealisme

Dorthe Fogh m.fl. Billedkunst 1 (1998)

Ingerlise K. Andersen m.fl. Dansk billedkunst. Fra magi til galleri.(Systime 1989) s. 52-55

Janne Yde og Kirsten Windfeldt Jensen : Rum, tid, flade.(Gyldendal 1995) s. 69 og 74-80

Louisiana Revy nr. 3 (1989) Afrikansk kunst s. 12-13

Lis Pallesen : Farver s. 11-21

Lise Gotfredsen : Billedets formsprog (1977) s. 76-77/ 96-97(perspektiv) og s. 100-101/ 126-128 (lys/skygge)

Einar Granum : Vi ser på kunst (1977) s. 24- 25 (det gyldne snit)

+ opstilling af eget projekt om masker og hvad jeg har lavet igennem årets løb...

Realisme

1

Realisme = livsanskuelse, der holder sig til det faktisk erkendelige, modsat idealisme . Kunstretning, der vil gengive virkeligheden (uden hensyn til, om den er grim eller smuk)

Guldalderkunst 1800-1860

- Religiøse, mytologiske, historiske- Landskabsbilleder, portrætter, herskende lag, adelen, velstående byborgerskab - Skildringer af den jævne befolknings liv fast rangorden mellem maleriets genre.

Materielle verden Idé verden (virkelige verden)

Maler meget med fantasi, følelser og intuition

Kunstneren havde mulighed for at erkende den virkelige verden – guddommelig

Det medførte en forpligtelse til at frem stille det gode og det sande og det skønne i kunsten.

Værket måtte ikke rumme elementer der ansås for uskønne.

Afspejle den dybeste indsigt i tilværelsens egentlige mening, det sande.

Maleren Constantin Hansen godtog f.eks. ikke, at en skæv nål blev tegnet skæv, men som den virkelig var, men følgende kommentar :

”Tegn den som den ville have set ud i paradis”

Friluftsmaleri begyndte i 1815 med C.W. Eckersbergs billeder fra antikkens ruiner i Rom

I slutningen af 1820’erne vendte N.L. Høyen hjem fra studier i udlandet. Han var blevet grebet af den nationalistiske bølge.

Han vandt de unge danske kunstneres interesse. – De fulgte hans linier i kunsten.

Kunsten blev nu national.

2

Passende motiver :

Historiske bygningsværker Danske landskaber ”folket” ofte den danske bondebefolkning (som man mente var oprindelig)

Kunsten fra denne periode kan ud fra en overfladisk betragtning se realistisk ud – men i realiteten er de fleste billeder en konstruktion. Realismen opstod i Frankrig i årene efter den fejlslagne revolution i 1848

Courbert og Millet overførte kravet om demokrati i samfundet til demokrati i kunsten.

De valgte at skildre deres samtid uden at romantisere og idealisere den.

De forsøgte at udvikle et tidssvarende billedsprog uden regler, normer og konstruktioner som man skulle følge på kunstakademierne.

”Man må være af sin tid” lød realisternes kampråb.

Impressionisme

Kunstretning, som søger at gengive kunstnerens sanseindtryk så umiddelbart og frisk som muligt.

Perioden fra år 1874-1886

Det blev udviklet i Frankrig

3

Opstod i mødet mellem det lystfyldte friluftsmaleri og realismens skildringer af samtiden

Fællestræk med realismen - der er en glidende overgang mellem de to perioder

De malede uden politisk eller social stilling

De afgørende nye ved impressionisterne var bevægelsen, foranderligheden og malerne valgte motiv ud fra lys og farve.

Første skridt i retning af det moderne genstandsløse maleri.

De kunne ikke få lov at udstille sammen med de andre kunstnere på ”Salonen” i Paris.

Publikum sagde at det var svindel og humbug og de var lige til at indlægge på en galeanstalt.

De dannede deres egen udstillingsinstitution i 1874 og frem til 1886

Væsentligste opgave :

Den nøjagtige registrering af virkeligheden.

De malede deres samtid :

Vaskekoner ProstitueredeDrankere Arbejds- og gadeliv Deres person galleri bestod af andre kunstnere og deres venner

Tilværelsen blev skildret som en fest Steder de malede :

Parker Teatre VarieteerPå badesteder VæddeløbsbanerBanegårdeBoulevarder

Hovedmændene bag var :

- Edgar Dagas

4

- Claude Monet- Berthe Morisot - Pierre Auguste Renoir - Alfred Sisley

Malemåde :

Kunstnerne arbejdede meget med lys og skygge og udnyttede døgnets 24 timer til at male i.

Konturer forsvinder

Detaljer forsvinder – ufærdige skitser

For blik for at skygger har farve

Opgiver langsomme lasurmaleriet – ”de vil male så hurtigt som de kan se.”

Opgav jordfarverne og havde nu kun en enkelt palet med 7-8 rene farver (primær – sekundærfarver samt hvid og begrænset sort)

Samlet farveindtryk utroligt farvestærkt, lysmættet og varieret.

Intuitiv og individuel maleproces

Farverne flyder sammen til et levende vibrerende farveindtryk der skal bære en stemning end beskrive en konkret virkelighed.

Fotografiet fik stor betydning :

1) afløser realismen, da det er nemmere at knipse på ”aftrækkeren”2) Forlæg, maler efter foto og skitse (bruger fotografiets beskæring)(man

ser måske kun en del af tingen/personen)3) Tilfældig udsnit, slørede figurer i bevægelse, skæve kompositioner,

voldsomme perspektive formindskelser.

Dansk impressionisme :

P.S. Krøyer (maleri – ”italienske landsbyhattemagere”)Theodor Phillipsen (maleri – ”lange skygger” ca. 1890)

Sen-impressionisme (efter 1886- og et par år frem)(pointeisme)

ekspressionisme -> udtryk

5

impressionisme -> indtryk Motiver:

Friluftmaleri (1850 og derefter) Mennesker og naturStemningsfyldte og fest

Hvad der adskiller de to stilretninger :

Impressionisterne er upolitiske og er heller ikke optaget af det sociale.

Malemåde :

(primær)Rød gul blå I I I (komplimentær)Grøn violet orange (sekundær)

hvid og sort (akromatiske farver)

minus detaljer og kontur

farver fylder formen ud lys og farver er meget vigtige.

Symbolisme

Kunstnerisk udtryksform ved hjælp af symboler

Periode i 1890’erne

De vendte ryggen til storbyens problemer

De væmmes ved og blev tiltrukket af storbyen på en og samme tid

De er angste for verdens undergang præger de sidste årtier.

Kunst var en slags erstatning for de skuffelser de fik i livet

Kunsten blev det vigtigste i tilværelsen

Kunsten skulle ikke registrere detaljer eller en god historie for det var overtaget af fotografiet.

Det er sjælelige tilstande eller psykiske processer der gengives i enkelte former.

6

Hensigt med kunsten :

De ville påvise den dybere sammenhæng, den sandhed der rakte ud over hverdagen og det materielle.

Deres opgave er at give idéer og forestillinger en sanselig form.

Symbolerne er oftest flertydige Blå –> univers, intelligens Rød -> kærlighed Gul -> falskhed Violet -> kreativitet, lidenskab Orange -> sygdomGrøn -> håb Brun -> jord Sort -> tristhed og død

Intelligens og idéerne er det vigtigste – ud fra det laver man sine billeder

Ser tingene som i en drøm – eller ud fra dødens synsvinkel.

De ser livet ud fra dødens synspunkt

Tit er det ret store billeder

Billedet rummer mere end man ser.

Haver en sanselig form.

Tager afstand fra hvad der sker omkring dem, og synker ind i sig selv, ser ind i sig selv.

Folket flytter fra landet ind til byen og begynder at føle sig ensomme og forvirrede over deres nye liv.

Søger sandheden i sig selv, kan blive drømmesyner. (Sigmund Freud)

Vil skildre monumentale billeder uden handling.

Det er uden detaljer

Japansk træsnit er meget vigtig i denne periode. (ikke meget perspektiv i billederne, det er fladt)

erotikken betyder også en stor rolle i denne periode

7

kunstneren begynder at arbejde, så rum - virkningen forsvinder

Malemåde :

Mennesker ofte omgrænset af konturstreg

Motiv :

Stillestående liv

Fortættede situationer

Døden

Ingen dramatiske handlinger

Fauvismen

Kunst retning opstået i Frankrig omkring 1900 – (fra fransk) les fauves -> de rødgule, de vilde dyr. Betegnelse for en gruppe malere, med hentydning dels til de hyppigst anvendte farver, dels til retningens påstående barbarisme.

I perioden fra 1905- 1907

En afart af den tyske ekspressionisme i 1911

Henry Matisse var ophavsmanden.

Impressionisme og fauvisme har mange fællestræk, men adskiller sig ved at impressionisterne maler med store adskilte strøg i stedet for tætte flader.

Fællestræk : farver :

Rene spektralfarverBruger stærk lys Lystfyldte + lyksalige billeder - politiske og social budskab (minus)

kritikerene kaldte fauvisterne for ”Vilde dyr”

Karl Isakson var den første der tog til Frankrig og tog fauvismen med hjem til Danmark.

Perspektiv :

8

Minus normalperspektiv

Plus omvendt perspektiv (jeg er forsvindingspunktet)

Motiver :

Indre af husene (interiører) Lukkede rum ”hul” i motiver f.eks. ved vinduer eller i lysninger, mellem træer, hvis det er natur billeder

Lys/skygge :

Komplementær farvevirkninger

Edvard Weie bliver ved med at være fauvist hele vejen igennem

Paul Cézanne er foregangsmand, når det drejer sig om : Mættede >< umættede farvefladerKølige + varme farveflader

-------------------kolde farver : (baggrund)blå/violet-------------------grøn (mellemgrund)-------------------varme farver: (forgrund)orange/rød -------------------

9

Ekspressionisme

Kunstretning der lægger vægt på at udtrykke et sjæleligt indhold

Begyndelsen af 1900 tallet

Optagethed af storbymennesket

De så deres malerier som en bro til fremtiden

Kritisk holdning der kommer til udtryk i voldsomme og heftige malerier

Die ”Brüche” 1911 -> Dresden/Tyskland Kunstsamling (fysiske)

„Der Blaue Reiter“ 1911, München

-> Wassily Kandinsky og Paul Klee (åndelige)

Forløbere :

Vincent Van Gogh, Edward Munch, Emil Nolde Malemåde for ekspressionister :

De brede penselstrøg Spatel Stærke farver (brugt i forhold til følelser) Konturlinier stødes sammen, spidse vinkler Personlig og kritisk opfattelse som kommer frem i billeder

Baggrunden for at man begynder at male ekspressionistisk :

Industrielle gennembrud, byer vokser, mennesket mister identitet, bliver angst

10

Kubisme

Retning inden for malerkunsten, der skildrer alt ved hjælp af geometriske figurer (cylindere/terninger osv.)

Pablo Picasso og Georges Braque er ophavsmænd

Det første kubistiske værk :

Picasso : ”Frøknerne fra Avignon” 1907

Inspirationer : 1) afrikanske masker

2) Paul Cézanne (geometriske farveflader ( kugle/kegle/cylinder))

malemåde :

parallelle penselstrøg i flader minus centralperspektiv

simultanitet (mangfoldighed) :

mange synsvinkler på samme tid f.eks. et ansigt set forfra og fra siden på en gang.

Mange begynder at bruge collage (lime på) filosofiske tanker omkring kunst og virkelighed

Motiv :

Opstillinger :

guitar, piber, flasker,Former og farver (jordfarve (okker), grå, brækket grøn)

I 1914 begynder de at bruge klare farver. Dvs. flere farver end de tre : okker, grå, grøn f.eks. orange osv.

Overlapninger kan skabe rum ❐

11

Surrealisme

Kunstretning der opstod i Frankrig, der søger at skildre det underbevidste sjæleliv.

Det opstod i Frankrig i 1930’erne

André Beton var bannerfører

Sigmund Freud var vigtig for dybereliggende kræfter, underbevidstheden

Drøm + virkelighed fører til ”overvirkelighed” (dybereliggende realiteter, der kommer frem som forvrængede drømme)

Spansk surrealist :

Salvador Dali

Surrealisternes hensigt :

Befri mennesket ved at bryde med ting i samfundet – politisk økonomisk og andet.

Dadaister :

De er forløbere for surrealismen (Anti-kunst – man har gjort op med traditionelle værdier i samfundet)

Vilhelm Bjerke Petersen introducerer surrealismen i Danmark. Har i 1933 skrevet bogen . ”symboler i abstrakt kunst” Dette på baggrund af W. Kadinskys bog ”Over det åndelige i kunsten”

Vilhelm Bjerke Petersen og andre udgiver tidsskriftet : LINI’EN

Ejler Bille + Richard Mortensen + Gustav M. Petersen + Rita Kern-Larsen + Sonja Ferlov Mancoba + Henry Heerup

Brud mellem de to pga. fornuften (Bille og Mortensen)

1) psykefotografisk surrealisme :Vilhelm Bjerke Petersen, Vilhelm Freddie, Gustav M. Petersen, Rita Kern-Larsen

2) Abstrakt surrealisme : Ejler Bille, Richard Mortensen m.fl.

1934 ”surrealismen” Vilhelm Petersen bog var årsag til bruddet

12

Metoder man brugte :

1) automatskrift (skriblerier man ved telefonen) 2) frottageteknik (f.eks. ”kopiere” ”ting” med madpapir)

Konstruktivismen

Retning inden for abstrakt kunst, som udgår fra kubisme, og som lægger vægt på en strengt geometrisk opbygning af billedværket.

Begyndte i 1920’erne + 30’erne

Motivet bliver betydningsløst

13

Former/farver/linier bliver vigtige Universelt sprog, dvs. alle andre kan også forstå billedsprog

Rusland 1917 -> sovjetstaten

Man går væk fra figurative maleri, og der åbnes op for den konstruktive retning -> nye billeder

I sovjet kommer Stalin til og forbyder konstruktivisterne, vi får i stedet heroiserende kunst

Kasimir Malevitj var en af de første kunstnere

Tyskland – efter kejserens fald får vi Weimar-republik og en demokratisk forfatning.

Så bliver der lukket op for tilladelse til nye billeder -> bl.a. BAUHAUS

Wassily Kandinsky + Paul Klee (hovedpersoner nag BAUHAUS)

Holland : Piet Mondrian – ”Der Stijl” (blad) -> konstruktivismen

Fotografi blev benyttet meget til inspirationer

Udstilling i 1923 Rum form farve (arkitektur, skulptur, maleri)

Haus am Horn (vigtigste bidrag på udstillingen)

▀ Rød ▲ Gul Blå

De spontant-abstrakte og Cobra

Det begyndte i slutningen af 30’erne

De arbejdede under besættelses tiden 1940-45

I 60’erne voksede befolkningens interesse for de spontant-abstrakte igen.

Noget af baggrunden for de spontant-abstrakte kunstnere var besættelsesårene

Voldsomt ekspressivt kunst

14

Billederne udtrykker krigens usikkerhed og gru samt søgen og længsel efter noget oprindeligt og uspoleret

Danskerne blev basis for en gruppe der også talte belgiske og hollandske malere.

Sammen dannede de gruppen COBRA (COpenhagen, BRussels, Amsterdam)De holdte sammen fra 1948-51

De vigtigste kunstnere :

Else Alfelt, Ejler Bille, Henry Heerup, Asger Jorn (mest centrale skikkelse), Richard Mortensen (indtil 1947) og Carl-Henning Pedersen

De spontan-abstrakte mødtes i fælles reaktion mod den lyriske realisme, surrealismen og den intellektuelle, konstruktive kunst.

De ville slippe fantasien løs

De betragtede kunstværkets virkning som en realitet i sig selv, der kunne frigøre kræfter i kunstneren og beskueren.

God kunst er den der opdyrker de bedste og for mennesket mest værdifulde egenskaber i mennesket.

Kunstneren måtte spænde hele sin personlighed op og sætte hele sit følelsesregister ind, når han ville udtrykke sig.

De forkastede surrealisternes brug af drømmen – den var for snæver og hæmmet.

De brugte Jungs teori i stedet – ville trænge endnu dybere ind i bevidstheden.

De ville lukke op for signaler og billeder, der på en og samme tid var nye og urgamle, dybt personlige og almengyldige.

Kunsten blev til en grundlæggende frigørende handling.

Malemåde :

Farven blev uafhængig af tegningen Farven blev kærnen i maleriet

Tunge mod lette/ varme mod kolde/ hårde mod bløde

Farveindholdet blev til form

15

De begyndte i det ene hjørne af lærredet og arbejdede sig frem og opdagede billedet.

Inspiration :

Børnetegninger Primitiv kunst KalkmalerierVikingekunstKunst fra fremmede verdensdele

Symboler de tog til sig :

Masken Fuglen Dyret Træet Bjerget De evige par : Sol – måneMand – kvinde Liv – død

”Det, et kunstværk forestiller er i sig selv ganske underordnet.Det kunstneren tror, det forestiller, er også underordnet.Den virkning har villet opnå er i sig selv uden interesse.Det tilskueren tror at se i kunstværket er i sig selv underordnet.Den virkning han tror, det har haft på ham, er underordnet.Det eneste, der betyder noget, er den objektive og reelle virkning, som kunstneren har øvet på tilskueren. Det er den kunstneriske realitet.”(tidsskrift ”linien” 1934-1939. Esbjergs kunstforening 1984)

16

Nyrealisme

Ekstrem realisme, superrealisme, fotorealisme, nyrealisme

Der kommer andre elementer ind end den ”gamle” realisme

1973 udstilling Louisiana

Nyrealismen fik her sit gennembrud

17

Motiver :

OpstillingerPortrætter

Trompe l’oel (synsbedrag) (barok billeder, som vender tær og hoveder mod beskuerne hele tiden)

Mange detaljer!!

Bjarke Regn Svendsen :

udgangspunkt er hverdags motiver, udsnit af det vi normalt overser. Han er kendt fort at tage motiver fra Tv og male med prikker. (f.eks. nedløbsrør på mur. Han bruger TV som størrelse på sine egne malerier + Tv’ets flimren som han laver i prikker)

Søren Elgaard :

bruger fotografiet som skitseblok – spejlreflekser.

Søren Elgaard og Bjarke Regn Svendsen har lavet og laver stadig tidsskrift ”HRYMFAXE” Niels Strøbek :

Portrætter, opstillinger

18