Upload
phono-festival
View
218
Download
2
Embed Size (px)
DESCRIPTION
13.-15. september | Odense Offentlige Slagtehuse | Din guide til tre dages elektrisk storm. Line-up: Robert Hood Live, Mouse on Mars, The Hacker, Gangpol & Mit, Debruit Live Band, Dopplereffekt, MMM, Goodiepal, Metamono, DZA, Sturqen, Sculpture, Patten, Frak, Toblerones, Oktronium, Beastie Respond. Køb din billet her http://bit.ly/LqEzmu
Citation preview
12
GANGPOL & MITDET STØRSTE SHOW NOGENSINDE
MOUSE ON MARSANMELDERDARLINGS HYLDER DET UFORUDSIGELIGE
ROBERT HOODTECHNOLEGENDEN FRA DETROIT SPLITTER SLAGTEHUSET AD
THE HACKERFRANSK STENANSIGT SMADRER FESTEN
PH
ON
O 1
2P
HO
NO
FE
ST
IVA
L.D
K
DEBRUIT LIVE BAND, DOPPLEREFFEKT, MMM, GOODIEPAL, METAMONO, DZA, STURQEN
SCULPTURE, PATTEN, FRAK, TOBLERONES, OKTRONIUM, BEASTIE RESPOND
LÆS OGSÅ OM
Sprache. Kultur. Deutschland.
annonce_170x240.indd 2 02/07/12 15.08
3
| INSIGHT
Det var lørdag nat, Phono Festival var efter tre dages fest og rabalder på vej mod
sin afslutning, og dem, der nu forestillede sig en afsked arm-i-arm, tog grueligt fejl.
Tyskeren satte nålen mod vinylen og lod højtalerne brage derudaf som tusindvis af
soldater, der marcherer i takt. Med den ene hånd i vejret og den anden på mikrofonen
slyngede han sin lange, benede krop ud over menneskemængden, mens det kolde
lys skyllede ned over ham. Armene rakte mod loftet, og sveddryppende svømmede
technobulldozeren rundt i slagtehuset på en overflade af hundrede hænder, mens
han brølede på sit modersmål.
Med schlageren sluttede tre dages sammensurium af musik og lys og larm fra hele
verden. Men i år gør vi det igen. Vi har arbejdet i månedsvis for at bygge en festival,
der byder på den bedste kunst, den smukkeste industri og al den musik, du ikke
anede, du elskede.
”Now, I am going to sing a german schlager for you”, lød det med tyk tysk accent fra scenen. I en time havde T. Raumschmiere tæsket publikum rundt i kreaturbåsene med sin hårdtpumpede blanding af techno og punk fra Berlins rendesten.
BRØLETFRAUNDERGRUNDEN
4
INSIGHT |
KOM TÆTTERE PÅ KUNSTNERNEDer bliver i løbet af de første to dage
mulighed for at møde et par af de
optrædende i mere komfortable rammer.
I samarbejde med Red Bull Music
Academy afholder Phono Festival direkte
interviewseancer med Metamono og
Robert Hood først på aftenen torsdag og
fredag. Her vil der også blive plads til
at tilhørerne selv kan stille spørgsmål til
kunsterne. LÆS MERE PÅ SIDE 35
VANVIDDer er 1000 skikkelser på scenen, men
kun to hjerner, når franske Gangpol &
Mit leverer årets største visuelle show.
SIDE 22
ANALOGTDigital musik er ikke fremtiden. Britiske
Metamono spiller kun på analoge
maskiner, og findes de ikke, bygger de
dem selv. SIDE 32
PHONO har altid været fremtidens musik
fra hele verden, men i år er der virkelig
noget om snakken. Bare tre af navnene på
programmet er danske, og de resterende
kommer fra så forskellige steder som USA,
Rusland, Tyskland, Frankrig, Portugal,
Finland, England, Sverige og Spanien.
LÆS MERE PÅ SIDE 6
KUN LIVE PÅ PHONOFor første gang præsenterer vi i år et
program, der udelukkende består af
live-acts. Der bliver med andre ord ingen
forprogrammerede DJ-sets, men kun
musik der opstår nøjagtig i øjeblikket.
DU KAN BLIVE MEGET KLOGERE PÅ, HVAD
DEN SLAGS GÅR UD PÅ SIDE 30
NYHEDER PÅPHONO FESTIVAL 2012
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
DANSKE NAVNE
UDENLANDSKE NAVNE
MERE UDENLANDSK MUSIK
5PHONOFESTIVAL.DK
| INSIGHT
- DEN TYSKE DUO MOUSE ON MARS SER SIG SELV SOM MUSIKALSKE ANARKISTER. LÆS MERE PÅ SIDE 10
- GOODIEPAL KOMPONERER MUSIK FOR FREMTIDENS KUNSTIGE INTELLIGENS. LÆS MERE PÅ SIDE 37
”Man kan kalde vores musik en forkert fortolkning af en masse musik fra det 20. århundrede. Vi har altid haft en fobi for, at blive låst fast I en genre, for i vores optik, så slutter din opmærksomhed overfor musikken med det.”
”Hvis man kan forestille sig noget, som computeren ikke kan scanne eller forstå, så ville computeren synes, dét var interessant.”INSTALLATION
Phonos teknikere arbejder i månedsvis på
at give festivalen de helt rigtige udtryk.
MØD TO AF KUNSTNERNE PÅ SIDE 44
MURSTENOdense Offentlige Slagtehuse var
engang kvarterets perle. VI TEGNER ET
PORTRÆT I BILLEDER PÅ SIDE 41
PHONO11 NOMINERET TIL DEN FYNSKE KULTURPRIS
Internationale topnave som Birdy
Nam Nam, Africa Hitech og Hudson
Mohawke var med til at sørge for,
at sidste års festival kunne melde
udsolgt alle tre dage. Prisen gives til
”en kulturbegivenhed eller et værk af
høj kunstnerisk kvalitet, som har givet
publikum en helt særlig oplevelse
i det forgangne år”. Skulle Phono
Festival blive den af de 20 nominerede,
der løber med de 75.000 kr., er det
stensikkert, at der næste år vil blive
booket noget extraordinært vildt.
KOLOFON: PHONO FESTIVAL MAGASIN 2012. OPLAG 1000
REDAKTION: Malte Vuorela, Andreas Korsgaard Rasmussen, Kasper Stougaard Andersen, Sarah Madsen,
Kristian Corfixen, Alexander Hecklen og Mikkel West
KONTAKT: [email protected]
DESIGN: Maris Pagasts | marispagasts.com
FORSIDEBILLEDE: Jean Picon
PHONO-FOTOGRAFER: Aske Günther Andersen, Birk Kromann og Jonas Preben Jørgensen
6
BEHIND THE SCENES |
Vi har gravet dybere i de ydre regioner af den elektroniske
musiks brogede landskab, og dér fundet besynderlige
mutationer, som man ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet
sig eksisterede.
Men vi har også kigget tilbage i technoens annaler og
hjembragt legender, der helt fra starten har været med til
at tegne udviklingen. Vi håber, at vi på den måde kan give
publikum et blik helt ind i kernen af, hvad den elektroniske
musik er, har været og forhåbentlig vil blive.
Der er gjort en stor indsats for at præsentere så bredt et
udvalg som muligt af både veteraner og nykommere til den
elektroniske scene. Robert Hood og Dopplereffekts Gerald
FREMTIDENS MUSIK FRA HELEVERDEN
Du har set plakaten, men er måske ikke rigtig sikker på, hvad du egentlig kan forvente af musikken. Her giver PHONOs bookere en hurtig introduktion til programmet.
Donald repræsenterer på hver sin facon den Detroit-techno, de
begge bogstaveligt talt var med til at skabe for 20 år siden. De
svenske acid-særlinge i Frak har været aktive lige så længe,
omend tilbragt karrieren i komplet obskuritet, og Mouse On
Mars gæster PHONO for anden gang, men nu med udvidet
besætning i form af trommeslageren Dodo Nkishi.
I den anden ende af spektret kommer for eksempel Patten
og Sculpture, der hver ikke har mere end en enkelt plade på
samvittigheden, men som laver noget af det absolut mest
interessante i periferien af den elektroniske scene.
Der har russiske DZA også rumsteret i nogle år med sit
personlige bud på ny, hip-hop- influeret electronica, der
medbringer nogle af årets dybeste bastunge beats til
slagtehallerne.
Når vi siger, at PHONO12 præsenterer ”fremtidens musik fra
hele verden”, mener vi, at vi har forsøgt at finde de navne der
udstikker en ny og anden kurs, men også de urørlige legender
der giver en sådan ny kurs mening. Vi har forsøgt at brede
spektret videst muligt ud ved at præsentere musik fra næsten
lige så mange lande, som der er kunstnere.
I det hele taget er der som altid lagt op til så stor genremæssig
spændvidde som muligt; vi mener for eksempel ikke, at man
kan finde meget mere diametrale modsætninger end Sturqens
tunge, industrielle brutaltechno og Gangpol & Mits epileptisk,
rundtossede tegnefilmspop.
7PHONOFESTIVAL.DK
| BEHIND THE SCENES
For første gang nogensinde spiller alle optrædende kunstnere
på PHONO live. Det er ikke fordi vi ikke bryder os om Djs.
Tværtimod. Vi har bare haft lysten til og muligheden for
at lave et program der viser, hvor enormt stor bredden og
forskelligheden af den elektroniske musik egentlig er, selv inden
for en relativt snæver ramme.
Således kommer liveaspektet af årets kunstnere til udtryk på
vidt forskellig vis: Finske Toblerones er et rigtigt, egentlig band,
imens de garvede briter i Metamono tager tilgangen ud i det
ekstreme, og udelukkende spiller på analogt, hjemmebygget
eller modificeret udstyr. Begge har de dog improvisationen som
grundelement til fælles, ligesom flere andre af programmets
kunstnere, deriblandt de maskerede lokale helte i Oktronium.
Vi er i det hele taget overbeviste om, at dette års program er det
bedste, der endnu har fyldt det gamle slagteri. Vi synes, at det er
kunstnerisk kompromisløst uden på nogen måde at være mindre
festligt, og at det cementerer PHONO som et unikt fænomen
i Danmark. Vores højeste ønske har altid været at præsentere
publikum for musik, som de ikke forinden havde forestillet sig,
at de ville elske, og vi vil bevise, at det eksperimenterende, det
sære, det oversete og det udfordrende på ingen måde udelukker
det umiddelbare og det uimodståelige.
”Vi har forsøgt at finde de navne der udstikker en ny og anden
kurs, men også de urørlige legender der giver en sådan ny
kurs mening.”
8
INTERVIEW |
Franske The Hacker er uden megen tvivl
mest kendt for sit samarbejde med Miss
Kitten. Dette samarbejde producerede
på kort tid de måske mest ikoniske
bud på den pludseligt hyperpopulære,
omend ganske kortlivede electroclash-
genre. En genre der, med inspiration
fra 80’erne synthpop, punk og techno,
bragte ambivalente kønsfremstillinger,
udpræget fokus på sangskrivning,
glittet, beskidt dekadence og et
decideret hitlistepotentiale ind i
den ellers på det tidspunkt noget
stagnerede technokultur.
Men Michel Amato, der er The
Hackers borgerlige navn, har faktisk
lavet musik siden 1989, og er, med
sin store forkærlighed for Kraftwerk
og Detroit-techno som især Gerald
Donald (Drexciya, Dopplereffekt mm.)
og Jeff Mills (hvis klassiske nummer
”The Hacker” har givet navn til Amatos
projekt), egentlig aldrig holdt op med
vedholdende at rumstere et sted i
udkanten af den elektroniske musiks
brogede, omskiftelige landskab.
Det er med andre ord lidt af en upåagtet
legende, der spiller på PHONO12,
som, ligegyldigt om hans musik har
været populær eller ej, benhårdt og
konsekvent har forfulgt og udviklet sin
egen vision i over 20 år.
En vision der altid er kommet til
udtryk som både ubønhørligt, rytmisk
fremadskridende og hårdtpumpet,
køligt androgyn, dødsens stram og
knastør, uden af den grund at give
køb på det poppet melodiske eller det
eksplicit, distanceret sexede. Kort sagt,
übercool, højoktan-electro til at sende
alle grundigt gennemsvedte hjem fra
årets festival.
MASKINMESTEREN
Den franske techno-producer Michel Amato har lavet musik siden slutfirserne. Under navnet The Hacker dukker han op på Phono Festival med et tørt live-set, og det fungerer bedst, hvis han ikke smiler.
LØRDAG KL. 23.45 / STORE SCENE
9PHONOFESTIVAL.DK
| INTERVIEW
MASKINMESTERENHvordan startede du med at lave elektronisk musik, og hvad er din musikalske baggrund?Da jeg var 16 eller 17 år begyndte
jeg at lytte til Depeche Mode,
New Order og Kraftwerk. Det
var dem, der blev min første
inspiration, og dem, der fik mig til at lave musik. Senere kom
technoen til, og det var her, jeg fandt min musikalske vej. Det
kom som noget helt naturligt for mig.
Hvordan oplever du forskellen på et DJ-set og livemusik?Det er sværere at spille live end at DJ’e, synes jeg. I et
liveshow kan du ikke gemme dig bag noget eller nogen. Der
er kun dig og musikken, og det er op til dig selv at få gang i
publikum, hvilket nogle gange kan være svært.
Hvad sker der lige nu på den franske elektroniske scene? Og hvordan har den udviklet sig, mens du har været en del af den?Jeg synes, den franske elektroniske scene klarer sig rigtig
godt. Der er mange forskellige artister og stilarter, og jeg
synes, den bliver større og bedre, men det er ikke alt jeg
bryder mig om. Der en del lyd med ”the new french touch”,
som jeg ikke kan lide, og så er hele banger-stilen heller ikke
noget for mig.
Hvad adskiller dig fra dine DJ-kolleger?Det er jeg ikke helt sikker på… Måske er jeg mere fokuseret
på musikken, end jeg er på teknikken og DJ-evnerne. Jeg
DJ’er for, at folk skal få øjnene op for ny musik eller for at
introducere dem til gamle numre, som de måske ikke kender.
For mig handler DJ’ing om at dele musik med folk.
En del af din musik har klare referencer til 80’er bands som Duran Duran, Soft Cell og New Order, som du tidligere har nævnt. Hvad er det, der inspirerer dig ved den musik og den tid?
Jeg kan rigtig godt lide dem måde, de gør brug af
elektronikken på, og så bliver jeg draget af melankolien i
deres sange. De er altid en smule triste, men du kan stadig
danse til dem.
Opfatter du DJ’s som rigtige musikere? At være DJ og at spille et instrument er to helt forskellige ting.
En DJ er ikke en musiker, og dem, der påstår andet lyver. Det
er ikke fordi, du er musiker, at du kan være DJ. Det er en helt
anden kunst.
Hvordan var dit samarbejde med Miss Kitten og arbejder I stadig sammen?Det var et meget vigtig element i min karriere. Det var et helt
særligt samarbejde, der startede fra ingenting og endte med
at give begge vores karriere et kæmpe skub. Vi arbejder ikke
sammen for tiden, men måske senere. Vi får at se.
Hvordan er du på scenen, og hvad kan vi forvente til PHONO12?Jeg smiler ikke særligt meget, når jeg optræder. Det er ikke
fordi, jeg keder mig, jeg er bare meget koncentreret. På
PHONO spiller jeg et live-set med en blanding af gamle numre
og en hel del fra mit kommende album.
10
FEATURE |
ANARKISTERSLÅR IHJELI SLAGTEHUSET
| FEATURE
Hvis du hører lyden af hove rundt om hjørnet, er det mest
nærliggende at tænke på heste. Men når du lytter til tyske
Mouse on Mars, bør dine tanker måske alligevel bevæge
sig mere i retning af zebraer. Jan St. Werner og Andi Toma
har, siden de mødte hinanden til en koncert i de tidlige
halvfemsere, sat en en ære i at skabe musik, der måske lyder
som noget, du kender, men hvor det eksotiske altid lurer lige
bag det næste taktslag.
”Der er en form for urværk i vores musik, der forbinder det til
nutidig popmusik. Popmusik er meget metrisk og 1, 2, 3, 4,
men når alt kommer til alt, så tror jeg, at vi føler os tiltrukket
af en tanke om fri musik, der indimellem bringer os over i free
jazz, improviseret musik, noise eller noget meget abstrakt”,
fortæller Jan St. Werner.
Og det er svært at sætte Mouse on Mars i bås. Der er mange,
der har forsøgt gennem tiden, og det er ofte andre tyske
legender som Krafwerk, Neu! og Can, der dukker op, når
musikskribenter prøver at tegne et billede af Mouse on Mars’
produktioner. Ifølge Jan St. Werner trækker de også på
hundrede års musikhistorie, når de komponerer, men de har
måske bare ikke læst den helt rigtigt.
”Når folk spørger, hvad for noget musik, jeg spiller, plejer jeg
at spørge, om de kender Kraftwerk. Når så de siger ja, siger
jeg ‘det er lige netop ikke som Kraftwerk’. Jeg vil gerne tro, at
vores musik ikke er som noget andet – du tror måske, at det
er, men det er det ikke. Man kan kalde vores musik en forkert
fortolkning af en masse musik fra det 20. århundrede. Vi har
altid haft en fobi for, at blive låst fast I en genre, for i vores
optik, så slutter din opmærksomhed overfor musikken med
det. Det begrænser den nysgerrighed, man har i forhold til at
opleve noget nyt”, forklarer Jan St. Werner.
I snart 20 år har den tyske duo Mouse on Mars imponeret hele verden med sin uforudsigelige fusion mellem snart alle forgreninger af musikken. Selv ser de anarkien som deres vigtigste redskab, og så håber de, at du dør, når du hører dem på PHONO.
11
12
INTERVIEW |
INSPIRERENDE GENIERNår man læser anmeldelser af Mouse
on Mars’ arbejde over de sidste 15 år –
hvad enten det er i studiet eller live – er
det evigt tilbagevendende billede deres
stræben efter nye lyduniverser og nye
grænser, de kan vade henover. Som den
danske musikjournalist Ralf Christensen
i 2003 skrev i en 5-stjernet anmeldelse
af duoens EP ‘Rost Pocks’ i Politiken:
”Det er musik, hvor fokus hele
tiden skifter: det ene øjeblik en
diskussionsklub for virtuelle
trommeskind, det næste et ekkoende
himmelrum hørt gennem vand, så en
snurrig melodi i fri dressur over en bund
af..., er det et frøkor halet gennem en
vocoder?”
Eller Per Juul Carlsen, der i 1996
oplevede dem i København og anmeldte
koncerten i selv samme dagblad: ”På
sin vis ville det ikke være svært at
forestille sig at Swingin’ London anno
1965 havde samme stemning - en intens
fornemmelse af at alt kan ske, alt står
åbent og at alle sanser stimuleres på
samme tid.”
Og senest i foråret, hvor
musikmagasinet Pitchforks
chefredaktør, Mark Richardson, roste
tyskernes evne til på humoristisk vis at
udforske nye musikalske territorier på
deres seneste album ‘Parastrophics’.
”Det ejendommeligt geniale ved Jan St.
Werner og Andi Toma er, at de får alle
disse ting til at lyde som om, de ikke
kunne komme fra nogen andre. Og det,
at de stadig gør det 18 år efter deres
første album, og stadig er i stand til at
lave noget af det bedste musik i deres
karriere, er inspirerende.”
BARSKE DYRDet legesyge univers skyldes ifølge Jan
St. Werner, at de ganske enkelt ikke
anerkender de normer og regler, der
ofte er stillet op inden for kompositorisk
musik. De er anarkister, der opsnapper
indtryk og stemninger, imens de låner
med arme og ben fra alt fra jazz, pop,
rock, noise og de mere abstrakte
afarter af musikken. Det er netop den
kompromisløshed, der sørger for, at
det uforudsigelige forbliver det faste
holdepunkt.
”Vi kan helt sikkert godt lide tanken om
anarki som en dybt forankret kraft her
i livet. Jeg mener, at det at se anarkien
som en naturlig ting i forhold til, hvordan
levende væsener eksisterer sammen
på, er en god metafor for, hvordan
vores musik fungerer. Anarkien lader os
skifte tempo, form og farve på ethvert
tidspunkt, og selvom ikke vi gør det i
alle vores sange, vil man alligevel sidde
med følelsen af, at vi muligvis skifter
musikalsk retning lige pludselig.”
Hvad er forskellen på Mouse on Mars på plade og Mouse on Mars på scenen?
“På plade arbejder vi selvfølgelig med
alt det udstyr, vi har i studiet, og det
er en hel del, og det vi ikke har, låner
vi os frem til, så det er klart en anden
situation end på scenen. Det er også
et helt andet tidsspænd, for vi er ind
imellem flere år om at producere
et album. På scenen foregår alt i
nøjagtig dét øjeblik: Vi laver flere fejl,
det er barskere og grimmere, mere
umiddelbart og mere fysisk. Vi giver
mere slip, og er vildere. Mere som dyr.”
FRA VUGGE TIL GRAVPå Phono Festival bliver Mouse on Mars
til en trio, når Dodo NKishi sætter sig
bag trommerne. Med sit mikrofonhår
har han fulgt makkerparret på mange
turnéer, og hans trommespil sikrer et
fast fundament midt i tonevirvaret, når
han skøjter rundt på rejfer og cymbaler.
Men selvom Mouse on Mars udvider
ensemblet live, skal man ikke forvente et
sceneshow fra et par fest-cheerleaders.
For de har ikke behov for at vise, at
de er begejstrede for deres egne
produktioner.
”Man kan sige, at vi forsøger at skabe
en feedback-cyklus med publikum, hvor
folk er ligeså vigtige som lydanlægget.
Rummet får på en måde sit eget liv
– som et kinetisk system, hvor alting
blander sig med hinanden. Ideelt set
”Anarkien lader os skifte
tempo, form og farve på
ethvert tidspunkt, og
selvom ikke vi gør det
i alle vores sange, vil
man alligevel sidde med
følelsen af, at vi muligvis
skifter musikalsk retning
lige pludselig.”
13PHONOFESTIVAL.DK
| FEATURE
går vi alle sammen ind til koncerten med så få fordomme
som muligt, og forsøger at skabe noget I fællesskab fra første
øjeblik. Som regel – og forhåbentlig også til PHONO – er det
som en konstant opadgående kurve, så vi alle er svedige og
euforiske, når koncerten slutter.”
I år spillede de for tusindvis af mennesker på de massive
festivaller Sónar i Spanien og Taiko Festival i Japan, men
faktisk foretrækker de at spille for mindre publikummer, som
det de møder i slagtehuset i Odense. Mindre sale skaber
den bedste forbindelse mellem dem og de tilstedeværende,
og det er aldrig bare publikum, der møder spændte op,
fulde af forventninger.
”Koncerten er en meget kompleks størrelse – undervejs lærer
man en masse, og man forandrer sig. Lidt ligesom at vokse
op. Man bliver flere år ældre i løbet af den time, det varer. En
god koncert er som et helt liv, for når man ser et godt band
optræde, er det som om, man fødes når koncerten begynder,
og dør, når den slutter. Der er mange følelser til stede,
og det er det, der skaber en god koncertoplevelse. Der
foregår mange ting, der rækker udover din bevidsthed. Så
forhåbentlig både dør vi og elsker, nye ting bliver født, og det
hele ender som en fængslende oplevelse. I værste fald, så
oplever man bare Mouse on Mars spille live, og det er faktisk
heller ikke så slemt.”
”På scenen foregår alt i nøjagtig dét øjeblik: Vi laver flere fejl, det er barskere og grimmere,
mere umiddelbart og mere fysisk. Vi giver mere slip, og er vildere. Mere som dyr.”
Den tyske duo Mouse On Mars, der består af Andi Toma og Jan St. Werner, har været en af de mest markante drivkræfter i udviklingen af, hvad der med et forkætret udtryk kunne kaldes “IDM”, siden de i de tidlige 90’ere udgav deres debutplade Vulvaland.
Mouse On Mars har alle dage været helt deres egne, og er aldrig er blevet i samme stil – hverken fra plade til plade eller for den sags skyld fra nummer til nummer. Deres elastiske og teknisk overvældende musik har trukket på alt fra duvende dubtechno til electrofunk og glitchet kraut med et altid hastigt skiftende fokus, på en eller anden måde kun lige knapt holdt sammen af en absolut virtuositet og en underspillet humor, der gør, at deres musik på trods af uendelige synkoperinger og tilsyneladende uudtømmelig idé- og melodirigdom altid grundlæggende rykker.
Gruppens store bagkatalog har udspillet sig som et komplet uforudsigeligt studie i evigt muterende, perfektionistisk
programmering: En halsbrækkende, suveræn opvisning i præcis hvor kværnet, utålmodig og kompliceret musik egentlig kunne være uden at give køb på det altid tilstedeværende menneskeligt organiske og melodisk medrivende.
De har spillet alt fra skizoid, jazzlemlæstende breakbeat på Idiology, til tyktflydende, vokalbåren og hårdtpumpet glittet electropop på Radical Connector, der ligesom på gruppens seneste udgivelse, Parastrophics, fik ekstra schwung i kraft af trommeslageren Dodo Nkishi, der i lang tid var fast mand i gruppens legendariske liveshows.
Han er også med når duoen, der altså denne gang er en trio, for anden gang kommer til PHONO for at opføre deres usammenligneligt energiske bud på forskruet, virtuos maskinmusik.
Sponsoreret af Musikhuset Posten.
MUSIKBOKS
BLÅ BOG: MOUSE ON MARS
Består af Jan St. Werner fra Køln og Andi Toma fra
Düsseldorf.
Baseret i Berlin, hvor de er signet på Monkeytown Records
sammen med navne som Modeselektor og Lazer Sword.
Udgav i 1994 Vulvaland, og har siden sendt ni fuldlængde
album på gaden. Senest Parastrophics fra i år.
♦
♦
♦
”En god koncert er som et helt liv, for når man ser et godt band optræde, er det som om,
man fødes når koncerten begynder, og dør, når den slutter.”
TORSDAG KL. 00.30 / STORE SCENE
Sebastian m. Band
08. nov. kl. 20:00
L.O.C09. nov. kl. 21:00
Køb dine billetter på Postenlive.dk - Følg Posten på Facebook.com/ postenlive
The Blue Van29. sep. kl. 21:00
Therapy? (UK)30. okt. kl. 20:00
The Asteroids Galaxy Tour The Eclectic Moniker27. sep. kl. 20:00
Magtens Korridorer
26. okt. kl. 21:00
27. okt. kl. 21:00
Specktors + DJ sæt21. sep. kl. 21:00
Complicated Universal Cum + Stella Blackrose 05. okt. kl. 21:00
Pede B & DJ Noize12. okt. kl. 21:00 Turboweekend 01. nov. kl. 20:00
Se hele programmet og køb dine billetter på www.dexter.dk
Mads Bjørn27. sep. kl. 20:00
Signe Svendsen20. okt. kl. 10:00
Jonas Alaska m/band (NO)
20. okt. kl. 21:00
Morgenrock
Ibrahim Electric03. nov. kl. 21:00
Sinne Eeg15. nov. kl. 20:00
Le Funk Mystique29. sep. kl. 21:00
The KutiMangoes 27. okt. kl. 21:00
n*grandjean04. okt. kl. 20:00
15PHONOFESTIVAL.DK
| VOXPOP
Det gamle slagtehus rummer oplevelser, der er ligeså forskellige som ørerne, der hører dem. Læs hvordan seks mennesker husker sidste års festival.
MIT MINDE
FRA PHONO11
Hvorfor tog du på Phono Festival?Jeg har nogle gode venner i Odense, og de inviterede mig til at
komme til PHONO sidste år. Det var første gang, jeg oplevede
elektronisk musik live, og det var mega fedt. Festivalen
dundrede afsted med masser af glade mennesker i godt humør,
og der var en masse at drikke og mange flotte effekter. Jeg
synes virkelig, det var tre dages imponerende fest.
- Hvad var den bedste musikalske oplevelse?Africa Hitech og Birdy Nam Nam gjorde det virkelig for mig med
en ekstremt intens stemning. Jeg crowd-surfede for første gang
i mit liv på PHONO, og jeg havde stadig susen i ørerne to dage
efter. Jeg nåede en slags musikalsk klimaks, når jeg stod helt
oppe foran scenen og hoppede og dansede. Phono Festival er
kort og godt for os, der elsker at have det fedt.
Hvordan husker du PHONO11 overordnet?If your not on PHONO, no one will phone you!
Det var den perfekte scene til elektronisk musik. Lyset var ret
vildt og samtidig koldt på sådan en elektrisk måde, og det gik
rigtig godt i spænd med det gamle slagtehus. Det var hverken
for stort eller småt, der var god lyd og alle var glade – både de
optrædende, arrangørerne og publikum.
Det kom virkelig som en overraskelse, at det danske publikum
ikke bare var ude på at have det sjovt, men i lige så høj grad var
opmærksom på, hvad der foregik oppe på scenen – min musik
er ikke bare fun and massive, og det accepterede folk helt og
aldeles. På samme måde var det heller ikke et intellektuelt,
kedeligt publikum, der kun gik op i producer-færdigheder. Folk
var åbne for kreativitet, imens de festede som vilde dyr! Dét
nød jeg virkelig. Efter koncerten kom folk op og sagde, ‘tak,
mand. Det var fedt’, uden at kaste sig ud i vilde forklaringer og
blablala. Det kunne ikke være bedre, set fra mit perspektiv, for
det er sådan jeg ser på musikken; kreativt, men aldrig kedeligt.
Festivalens line-up var rigtig fedt, for der var både store og
små navne på samme scene. Det er rigtig vigtigt, synes jeg. I
Europa er det ofte sådan, at der enten kun er store navne, eller
også er det kun mindre avantgardistiske acts. Det er tydeligt,
at arrangørerne tænker mere på, hvilken musik de kan lide i
stedet for, hvad folk ved, de vil have. Det virkede som om, at
publikum havde det fint med at se både headlinere og outsidere
samme aften. Det er virkelig vigtigt, at det kan lade sig gøre, for
det er bestemt ikke alle steder, man finder sådan en samling af
kunstnere. Det var klart en af mine bedste shows sidste år.
Mikkel Grongstad, 21 år, Oslo
Debmaster (FR), spillede på store scene
16
VOXPOP |
Magnus Fuhr, PHONO-VJ, 32 år
Sidste år havde jeg en udstoppet ræv
med på PHONO. Sent lørdag aften
ender ræven oppe ved scenekanten,
hvor den spontant begynder at
crowdsurfe ud over publikum. Festen
har nået kogepunktet og ræven bliver
med stor jubel båret på en trone af
hænder gennem menneskehavet - men
pludselig er den væk. Heldigvis er der
en af de frivillige, der får fat i ræven – og
sammen får vi den i sikkerhed. Senere
på aftenen kommer en pige hen til mig.
Hun er dybt ulykkelig, og det viser sig,
at hun under hele PHONO har forsøgt
at få fat i ræven. Da hun fortæller, at
hun skal bruge den til en musical, hvor
min ræv skal spille en central rolle som
’udstoppet ræv’, ender jeg med at låne
den til hende. Hun er faktisk rigtigt sød,
og hun har lovet, at ræven kommer
tilbage og crowdsurfer til PHONO 2012.
Jeg husker, at det foregik i et stort,
mærkeligt slagtehus. Det var ret
labyrintisk med et sejt lysdesign på
væggene og et spændende scenelayout.
Det var sjovt at spille for det danske
publikum – der var mange der dansede
og nogle helt fantastiske fulderikker.
Phono Festival var fedt, for det
virkede som om, der var lagt meget
arbejde i hele opsætningen – både
spilleprogrammet og den stilmæssige
udsmykning, og det virkede hverken
profitorienteret eller branded på
samme måde, som festivaller ellers
plejer at være. Vi havde det virkelig
sjovt, både med de andre artister og
med vores show.
Joe Howe fra Ben Butler & Mousepad (UK/DE),
spillede på lille scene
17PHONOFESTIVAL.DK
| VOXPOP
Ida Marie Bøgh
kandidatstuderende
23 år, Odense
Josefine Hilfling Hjort Hansen
Nybagt student – 19 år
Da jeg for første gang så ræven på
PHONO, vidste jeg med det samme,
at den var helt perfekt til min musical.
Rævens smiskede smil lokkede mig
i først omgang til at spørge en fyr i
baren. Han mente dog, at det ville
koste mig cirka 800 kroner om dagen
at låne ræven. Jeg tænkte, at det var en
mulighed, da mit gymnasium har en del
penge til den slags. Men da jeg senere
så ræven crowdsurfe, kunne jeg ikke
længere modstå fristelsen. I min fuldskab
løb jeg ind i menneskemængden og
flåede ræven til mig. Jeg løb direkte mod
udgangen med ræven i min favn, men
blev stoppet af en dørmand. Heldigvis
var Magnus flink og ville godt låne mig
ræven. Sidenhen har vi mødtes flere
gange, og vi er faktisk blevet rigtigt gode
venner. Jeg lover, at ræven kommer
tilbage i 2012. Den elsker fest - og den
elsker PHONO.
Hvorfor tog du på PHONO sidste år?PHONO havde egentlig aldrig rigtigt
været mig. For høj og mærkelig musik
og for mange mennesker- klassiske
fordomme! Da jeg så blev kæreste
med en af de frivillige, var det vist min
pligt som PHONO-frue at deltage. Det
fortyder jeg ikke, og grunden til, at jeg
skal være gæst på PHONO12, er ikke,
fordi det forventes - men fordi det er
skide godt!
Hvad var din bedste koncertoplevelse?T. Raumschmiere! Det var tungt og
energisk og en super måde at lukke
festivalen på.
Hvordan husker du PHONO11 overordnet set?Som et arrangement, hvor det var ok
at danse på scenen! Derudover husker
jeg det som arrangementet, der fik
mig til at indse, at der ikke er grund til
at stejle så snart ordene “elektronisk
musik” nævnes!
18
PHOTO WALL |
19PHONOFESTIVAL.DK
| PHOTO WALL
PHOTO WALL |
21PHONOFESTIVAL.DK
| PHOTO WALL
”Vi vil bevise, at det eksperimenterende, det sære, det
oversete og det udfordrende på ingen måde udelukker det umiddelbare og
det uimodståelige”
22
INTERVIEW |
TO MONSIEURS MED 1000 ANSIGTER
23PHONOFESTIVAL.DK
| INTERVIEW
TO MONSIEURS MED 1000 ANSIGTER
Sylvain Quément og Guillaume Castagné har under aliaset Gangpol & Mit igennem et årti skabt vanvittige animationer med et musikalsk bagtæppe af computerspilspop. Tag med på en psykedelisk rejse, når franskmændende inviterer 1000 animerede bandmedlemmer med på scenen og leverer det største visuelle show på PHONO nogensinde.
24
INTERVIEW |
LØRDAG KL. 22.30 / STORE SCENE
BLÅ BOG: GANGPOL & MIT
Dannet af Guillaume Castagné (grafik) og Sylvain Quément
(musik) i 2002.
Kommer fra Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.
Har udgivet to fuldlængde album: Tournent En Ronde i 2005
og senest The 1000 Softcore Tourist People Club fra sidste
år. Derudover en række singler og EP’er.
Opfører deres show ‘1000 people band’ for første gang på
dansk grund på Phono Festival.
♦
♦
♦
♦
Den franske duo Gangpol & Mit befinder sig i en besynderlig
og komplet naivistisk verden af digital popmusik, beboet
af farverige, geometriske figurer. Gruppens udsyrede,
apokalyptiske tegnefilmsunivers supplerer deres futuristiske
og syntetiske MIDI-musik, som billedside til en animeret
musical om guderne-må-vide-hvad.
Med en vis lighed med bands som DAT Politics,
omend meget længere ude på et fjollet, insisterende
overdrev, spiller Gangpol & Mit en ultramelodisk
og sprudlende electro, fyldt til bristepunktet med
computerspilspop, retrofuturistiske synthklange og
næsten grænseoverskridende charmerende hooks.
På scenen blandes den med på overfladen tilforladelige,
men ofte pludseligt voldelige og udknaldet agiterende
animationer: Forretningsmænd der dykker i fedtet junk-
food, uddateret computerhardware der brutalt slagtes på
tropeøer, terrorhandlinger af eksploderende konfetti og
alverdens anden hyperaktiv, historiefortællende grafik.
Man kan kort sagt forvente en temmelig blæst og uden
tvivl unik oplevelse når Gangpol & Mits skæve og komplet
overstyrede verden overtager slagtehallerne med deres
jublende, teknologiske idioti.
GANGPOL& MIT
25PHONOFESTIVAL.DK
| INTERVIEW
Hvordan vil I beskrive jeres arbejde i hurtige vendinger?Sylvain: Vi er dét, man kan kalde en
ejendommelig fransk duo, der gennem
de sidste 10 år har haft et tæt parløb
mellem musik og animation. For
eksempel laver Guillaume en video, hvor
en geometrisk animeret mand smadrer
sit hoved ind i et ‘ingen adgang’-skilt.
Det laver jeg så lyden til.
Hvad kommer først, når I arbejder – animationerne eller musikken?Guillaume: Vores tilgang til arbejdet er
som regel meget umiddelbar: vi arbejder
ud fra en lille idé – det kunne være en
enkelt tegning eller en simpel melodi. Så
taler vi det hurtigt igennem, og så går vi
ellers i gang. Vi kan arbejde ud fra den
her ping pong-model over få dage dage,
flere måneder eller år, før vi har noget
endeligt, vi kan sende afsted.
På nettet diskuterer folk, hvilke referencer og symboler I bruger i jeres animationer. Hvor henter I jeres inspiration?Sylvain: Over årene har vi opbygget en
hel hær af karakterer, lyde, former og
fortællemæssig tricks, som efterhånden
har fået deres eget liv. Tanken om at
skabe et band af virtuelle karakterer
til vores liveshow, var en helt naturlig
forlængelse af det, vi har arbejdet med
tidligere. Da ideen blev født, var vi nødt
til sætte al den grundige overvejelse,
vi tidligere havde arbejdet ud fra i
baggrunden. Karaktererne bad os
simpelthen om at holde kæft, og tvang
os i stedet til at blive i deres verden.
Heldigvis lykkedes det os alligevel at
få sneget nogle af vores egne ideer
med ind i processen, når karaktererne
indimellem havde fokus på andre ting.
Hvad er budskabet i jeres animationer?Guillaume: Jeg er ikke sikker på, om
vi har et globalt budskab med vores
videoer. Det vigtigste for os er, at få
nogle gode ideer og så videreudvikle
dem på vores egen facon.
Sylvain. Hver video har sit eget budskab
og indhold. Desuden udvikler indholdet
sig over tid, så vi siger ikke de samme
ting, som vi gjorde for fem år siden. Der
er uundgåeligt nogle tilbagevendende
temaer, fordi vi tager udgangspunkt i den
grundlæggende spænding, der findes
imellem virkelighed og fantasi. Det er jo
en del af de fleste menneskers liv i dag.
Hvad kan publikum forvente af jeres show på PHONO?Guillaume: Vi opfører vores nye show
‘1000 people band’ for første gang i
Danmark på Phono Festival. Der vil
være tre skærme, der viser en masse
animerede musikere og andre karakterer,
der laver end eller anden form for
lyd. Det kunne være en stuepige, en
skovhugger eller en fugl. Men der er kun
to ægte gentlemen på scenen.
Sylvain: Hvad enten du kan lide det eller
ej, så er det både skævt og tilgængeligt,
men samtidig helt sit eget. Det er for
letfordøjeligt, hvis du forventer noget
avant-garde, men det er for sært og
hardcore, hvis du forventer indie-pop.
Samtidig er det mere pop, end det er
rave, og alligevel for harsk at drikke grøn
te til.
Hvad ville være ultimative setting for en af jeres koncerter?Guillaume: Jeg kunne godt se os spille
foran Teotihuacan i Mexico eller omgivet
af aber på Bali. Men det er nu heller ikke
værst at skulle spille for et sympatisk
publikum i Danmark
26
ESSENTIALS |
PHONO FESTIVALS GUIDETO PHONO FESTIVAL
GOODIEPAL
TOBLERONES
PATTEN
SCULPTURE
DEBRUIT LIVE BAND
ROBERT HOOD LIVE
METAMONO
STURQEN
OKTRONIUM
GANGPOL & MIT
THE HACKER
DZA
MOUSE ON MARSMMM
INDUSTRIELT
KUNST
EKSOTISK
FEST
27
| ESSENTIALS
PROGRAMTORSDAGKL.
17.30
18.00
18.30
19.00
19.30
20.00
20.30
21.00
21.30
22.00
22.30
23.00
23.30
24.00
00.30
01.00
FREDAG LØRDAG
RBMA SESSIONKL. 17.30 ANALOG PRODUKTION & MUSIK I EN DIGITAL TIDSALDERMETAMONO
RBMA SESSIONKL. 17.30 MUSIKER I EN DIGITAL TIDSALDERROBERT HOOD
GOODIEPALLille Scene, KL. 19.00 / S.37
TOBLERONESLille Scene, KL. 19.00 / S.47
PATTENLille Scene, KL. 20.30 / S.49
SCULPTUREStore Scene, KL. 22.00 / S.50
DEBRUIT LIVE BANDStore Scene, KL. 23.15 / S.51
ROBERT HOOD LIVEStore Scene, KL. 01.00 / S.36
METAMONOLille Scene, KL. 20.30 / S.32
STURQENStore Scene, KL. 21.30 / S.51
OKTRONIUMLille Scene, KL. 18.30 / S.49
FRAKLille Scene, KL. 20.00 / S.51
DOPPLEREFFEKTStore Scene, KL. 21.15 / S.52
GANGPOL & MITStore Scene, KL. 22.30 / S.22
THE HACKERStore Scene, KL. 23.45 / S.8
DZAStore Scene, KL. 22.30 / S.49
BEASTIE RESPONDLille Scene, KL. 23.45 / S.51
MOUSE ON MARSStore Scene, KL. 00.30 / S.10
23.45
23.15
21.15
MMMStore Scene, KL. 01.00 / S.49
28
ESSENTIALS |
SÅ KAN DU GODT LIDE AUDIO/VISUEL KUNST
MOUSE ON MARS
MMM
GANGPOL & MIT
SCULPTURE
PATTEN
GOODIEPAL
DEBRUITDZA
BEASTIE RESPOND
STURQEN
METAMONO
OKTRONIUM
ROBERT HOOD
DOPPLEREFFEKT
TOBLERONES THE HACKER FRAK
ER DU PARAT TIL AT DØ FOR MUSIK LAVET AF ROBOTTER PÅ COMPUTERE?!
TECHNO?
PRØV DET
OKAY. MEN DEIMPROVISERER ALTSÅ
NEJ
JA, FOR HELVEDE
JEG PRØVER DET
HVAD HØRER DU ELLERS?
DET DE SPILLER I RADIOENDEN FEDE ROCK
HIP-HOP
JEG HØRER IKKE MUSIK
SÅ NOGET MED GUITAR?
NÆH
UDELUKKENDE!
HELT FOR SIKKERT!
SÅ GIDER JEG IKKE
ØHH... ARHJ
HVOR MELDERJEG MIG?
KAN DU LIDE DEN FEDE, KONCEPTUELLE TECHNO?
HAR DU NOGET MED KVANTEFYSIK?
SÅ LÆNGE, DET LYDER SOM EN FABRIK
NATÜRLICH
JEG FORETRÆKKER MUSIK LAVET TIL ROBOTTER OG COMPUTERE
JA, OG KUNMASKINER
ELLER PÅ COMPUTERE. WHATEVER. JA!
NEJTIL JEG DØR!
TECHNO, IDM, ACID.IT’S ALL GOOD
BARE DET KRADSER LIDT
DU SLIPPER IKKE FOR ELEKTRONIKKEN...
FAIR NOK. RADIOHEADBRUGER OGSÅ COMPUTERE
JEG VIL JO BARE GERNE HØRE ET RIGTIGT BAND
LIGESOM HENDRIX?
MINDRE GUITARHELT,MERE KRAUTROCK
SPÆNDENDE!
HVOR PSYKEDELISKSKAL DET VÆRE?
PISSE PSYKEDELISK
EN SMULE RUNDTOSSETER HELT FINT, TAK
ELLER ET ANDET RIGTIGT INSTRUMENT...
VI HAR NOGET MED TROMMER?
HELT SIKKERT!
NEJ, RAPPEN
GENREKONVENTIONER?
JO FÆRRE, JO BEDRE
SÅ LÆNGE DET ER BANGIN’
YES!
EN TING AD GANGEN
ELECTRO
INDUSTRIAL
ACIIID!
NOGET FRANSK TØR OG TYSK?
MAIS, NON!
AUSGEZEICHNET!
DETROIT?
INNER CITY, BABY!EVERY NIGHT WITH MY FAMOUS FRIENDS...
EN ROSE ER EN ROSE ER EN ROSE ER EN SKOVHUGGER, DER SPILLER TROMPET PÅ EN RÆV
303 ELLER LSD? MERE FILTER!
SUPERCALIFRAGILISTICEXPIALIDOCIOUS!!!
MINIMALT ELLER MÆRKELIGT?
MAXIMAL MINIMALER DER NOGEN DER HAR SET MIN STANIOLHAT?
NOGET MED BLÆS PÅ
TRYK PÅ PSYKOPATKNAPPENNEJ
ARRGH!
NOGET FRA DK
STRIW’D HJART, STRIW’D BLO’!!
FRA MOLS TIL SKAGEN
EUROPA ENDLOS
RAVE ELLER MUSIQUE CONCRÈTE?
JEG HAR ENGANG SØGT IND PÅ KUNSTAKADEMIET
HELST BARE SYG LYD!
HVORDAN KU’ DU GÆTTE DET?
GESUNDHEIT!
... ER MINSPIELBERG
SÅ LÆNGE DET ER ELEKTRONISK
ARRGH!
CROWDSURFING!
MEN HVAD VIL DUSÅ HAVE?
KAN DU LIDE ELEKTRONISK MUSIK?
DER ER VIST IKKE RET MANGE AF PHONOS KUNSTNERE, DER BLIVER SPILLET I RADIOEN...
PÅ GRUND AF DET STEADY BEAT?
MUSIK LAVET AF MENNESKERPÅ MASKINER, SÅ?
DET HELE PÅ EN GANG?
STAN BRAKHAGE?
SKAL DE VÆRE HJEMMEBYGGEDE?
ER DER TRYKKET PÅ PSYKOPATKNAPPEN?
COOL NATKLUBKULTUR ELLER KNALDET TEGNEFILMSEPILEPSI?
ODENSES STOLTE SØNNER?
PHONO12 FLOWCHART
29PHONOFESTIVAL.DK
| ESSENTIALS
SÅ KAN DU GODT LIDE AUDIO/VISUEL KUNST
MOUSE ON MARS
MMM
GANGPOL & MIT
SCULPTURE
PATTEN
GOODIEPAL
DEBRUITDZA
BEASTIE RESPOND
STURQEN
METAMONO
OKTRONIUM
ROBERT HOOD
DOPPLEREFFEKT
TOBLERONES THE HACKER FRAK
ER DU PARAT TIL AT DØ FOR MUSIK LAVET AF ROBOTTER PÅ COMPUTERE?!
TECHNO?
PRØV DET
OKAY. MEN DEIMPROVISERER ALTSÅ
NEJ
JA, FOR HELVEDE
JEG PRØVER DET
HVAD HØRER DU ELLERS?
DET DE SPILLER I RADIOENDEN FEDE ROCK
HIP-HOP
JEG HØRER IKKE MUSIK
SÅ NOGET MED GUITAR?
NÆH
UDELUKKENDE!
HELT FOR SIKKERT!
SÅ GIDER JEG IKKE
ØHH... ARHJ
HVOR MELDERJEG MIG?
KAN DU LIDE DEN FEDE, KONCEPTUELLE TECHNO?
HAR DU NOGET MED KVANTEFYSIK?
SÅ LÆNGE, DET LYDER SOM EN FABRIK
NATÜRLICH
JEG FORETRÆKKER MUSIK LAVET TIL ROBOTTER OG COMPUTERE
JA, OG KUNMASKINER
ELLER PÅ COMPUTERE. WHATEVER. JA!
NEJTIL JEG DØR!
TECHNO, IDM, ACID.IT’S ALL GOOD
BARE DET KRADSER LIDT
DU SLIPPER IKKE FOR ELEKTRONIKKEN...
FAIR NOK. RADIOHEADBRUGER OGSÅ COMPUTERE
JEG VIL JO BARE GERNE HØRE ET RIGTIGT BAND
LIGESOM HENDRIX?
MINDRE GUITARHELT,MERE KRAUTROCK
SPÆNDENDE!
HVOR PSYKEDELISKSKAL DET VÆRE?
PISSE PSYKEDELISK
EN SMULE RUNDTOSSETER HELT FINT, TAK
ELLER ET ANDET RIGTIGT INSTRUMENT...
VI HAR NOGET MED TROMMER?
HELT SIKKERT!
NEJ, RAPPEN
GENREKONVENTIONER?
JO FÆRRE, JO BEDRE
SÅ LÆNGE DET ER BANGIN’
YES!
EN TING AD GANGEN
ELECTRO
INDUSTRIAL
ACIIID!
NOGET FRANSK TØR OG TYSK?
MAIS, NON!
AUSGEZEICHNET!
DETROIT?
INNER CITY, BABY!EVERY NIGHT WITH MY FAMOUS FRIENDS...
EN ROSE ER EN ROSE ER EN ROSE ER EN SKOVHUGGER, DER SPILLER TROMPET PÅ EN RÆV
303 ELLER LSD? MERE FILTER!
SUPERCALIFRAGILISTICEXPIALIDOCIOUS!!!
MINIMALT ELLER MÆRKELIGT?
MAXIMAL MINIMALER DER NOGEN DER HAR SET MIN STANIOLHAT?
NOGET MED BLÆS PÅ
TRYK PÅ PSYKOPATKNAPPENNEJ
ARRGH!
NOGET FRA DK
STRIW’D HJART, STRIW’D BLO’!!
FRA MOLS TIL SKAGEN
EUROPA ENDLOS
RAVE ELLER MUSIQUE CONCRÈTE?
JEG HAR ENGANG SØGT IND PÅ KUNSTAKADEMIET
HELST BARE SYG LYD!
HVORDAN KU’ DU GÆTTE DET?
GESUNDHEIT!
... ER MINSPIELBERG
SÅ LÆNGE DET ER ELEKTRONISK
ARRGH!
CROWDSURFING!
MEN HVAD VIL DUSÅ HAVE?
KAN DU LIDE ELEKTRONISK MUSIK?
DER ER VIST IKKE RET MANGE AF PHONOS KUNSTNERE, DER BLIVER SPILLET I RADIOEN...
PÅ GRUND AF DET STEADY BEAT?
MUSIK LAVET AF MENNESKERPÅ MASKINER, SÅ?
DET HELE PÅ EN GANG?
STAN BRAKHAGE?
SKAL DE VÆRE HJEMMEBYGGEDE?
ER DER TRYKKET PÅ PSYKOPATKNAPPEN?
COOL NATKLUBKULTUR ELLER KNALDET TEGNEFILMSEPILEPSI?
ODENSES STOLTE SØNNER?
30
FEATURE |
Man har ikke levet, før man har hørt en Roland Bassline
TB-303, der skriger i bogstaveligt talt ustyrligt skingert
resonans-overload. Et ødelagt og elendigt instrument, i
virkeligheden, men samtidig en klassiker, et af den elektroniske
musiks få ikoner – en grå pandorasæske med et lydfilter af
kværnende silke. Fundamentet for en hel genre, acid house, og
et stadig relevant tryllestøv, der kan forvandle snart sagt ethvert
4/4-trommebeat til en elastisk plastiksymfoni.
303, som den ofte nærmest helt venskabeligt kaldes, er
sammen med sine trommende søstre Roland TR-808 og
TR-909 på mange måder inkarnationen af analog electrolyd.
Oprindeligt udviklet som en basspillende ledsager til guitarister
uden rigtige venner, er 303’eren fra sin billige og lettilgængelige
fødsel nærmest kun gået opad i både pris og attråværd. For
det var ikke nogen særlig realistisk bas, maskinen kunne eller
kan producere. Mest af alt er den tilnærmelsesvist umulig at
programmere i retning af en menneskelig bassists lavfrekvente
talenter. Det tager alt for lang tid – især live – og det er som
om, det rammer helt ved siden af målet at forsøge. 303’erens
mildest talt kluntede interface vil ikke giftes og have børn, men
kigger dig skælmsk i øjnene og spørger, om du kan lege. Og
så er det op til dig at trykke på dens knapper og skrue op for
filterets frekvens.
Der bliver i dag lavet utallige digitale software-kloner af
alskens synth- og trommemaskinekoryfæer – også TB-303.
Selvom de kan komme tæt på lyden af originalerne, der ofte
går til priser, der bestemt ikke er for trange tegnebøger, så
mangler de alle det fysiske element, den helt håndgribelige
berøring med instrumenterne. Derfor produceres der
sideløbende et rent væld af såkaldte MIDI-controllere, der ved
hjælp af digitale potmetre og anslags- og trykfølsomme flader
efterligner fornemmelsen af de synthesizere og sequencere,
der spejles på computerskærmen.
Et af de mest benyttede programmer til mere eller mindre
computerbåren elektronisk musik i dag hedder Ableton
Live. Programmet sætter kunstneren i stand til at afspille
præindspillede og umiddelbare loops og samples samt sende
MIDI-signaler ud til maskinparken i et fastlagt net, der sikrer,
at alt spiller i takt med alt andet. En gave til den moderne live-
musiker, der kan vælge at pejle rundt mellem de forskellige lyde
med musen eller – som det efterhånden er blevet standarden
inden for elektronisk musik – alliere sig med en dedikeret
controller. Således kan kunstneren altså både komponere
og remixe uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt lydene
pludselig begynder at skride fra hinanden – alt sammen lige ved
hænderne, der er sluppet fri af musetyranniet.
MUSIKKENERUNDERALLE OMSTÆNDIGHEDERI LIVE
31PHONOFESTIVAL.DK
| FEATURE
Programmet på PHONO12 består udelukkende af live-sets. Det betyder ikke, at computerne er bandlyst i slagtehallerne, men musikken opstår, samples og modificeres i nuet – både som binær kode og som analoge strømme.
Controlleren giver musikeren noget at føle på og udstråler
et nærvær til publikum. Der bliver ikke bare tjekket mails
og skrevet jublende Facebook-opdateringer bag det lysende
æbleikon – her er tværtimod en ægte musiker på scenen, der
rent faktisk spiller på sit elektroniske udstyr.
Brugen af controllere har endda medfødt en helt ny gren af
kunstnere, der placerer sig et sted mellem DJ’s og live-
musikere – controllerists.
Men hvad er så forskellen på en rent analog performance
til en computerbåret af slagsen? Først og fremmest er
der rent faktisk forskel på lydene fra de analoge arvestykker til
de digitale modparter. For det andet, og det er mindst lige så
vigtigt, så vil en generisk controller aldrig blive det samme som
at stå med de rigtige instrumenters indbydende drejeknapper
og LED-dioders inciterende blinkenlights. På det allermest
feticherede analoggrej tilsvarer én drejeknap én og kun én
funktion. Umiddelbarheden er i højsædet – what you see is
what you get.
Men en rent analog og live optræden er ikke nødvendigvis
selvskrevet til en højere plads på kvalitetsbarometeret
end et DJ-set eller en computerbaseret performance.
Grænserne er i dag over en bred kam så udflydende, at de
konsekvente grupper og kunstnere, der stædigt holder fast i
den ene, den anden eller den helt tredje fremførelsesmetode
som oftest er udtryk for en stringent dogmatisk tilgang som
hos festivalaktuelle Metamono eller måske nærmere holder
fast i en bestemt lyd, der vækker nostalgiske fantomer til live
i deres egen inspiration og i et publikum, der er for unge til at
huske MIDI’ens fødsel i begyndelsen af 1980’erne. Al magt til
dem alle.
32
INTERVIEW |
MANIFESTERET MASKINFASCINATION
De bygger deres egne instrumenter, og så holder de fast i et manifest, der umiddelbart ligner benspænd, men som i virkeligheden er en hjælpende hånd. Live ligner de mere en installation end en traditionel koncert. De kalder sig Metamono.
33PHONOFESTIVAL.DK
| INTERVIEW
Metamono er på det abstrakte plan et
konceptuelt og anarkistisk partiprogram
for en mere simpel og knasende analog
musikalsk nutid. I den fysiske virkelighed
er Metamono tre briter med hang til ironi,
elektroniske improvisationer og gamle,
modificerede og/eller hjemmebyggede
analoge musikinstrumenter, og så er de
samtidig indehavere af en nysgerrighed
efter at afsøge grænserne for det
konceptuelle hegn, de har banket i den
musikalske jord, der omgiver dem.
”Begrænsninger åbner dit sind. Hvis du
kan fokusere på et smallere område,
er det muligt at finde et meget mere
fundamentalt indhold. Samtidig er der
også det faktum, at vores maskiner teer
sig en smule. Hvis maskinen gør alt
for dig, så spiller du kun det allermest
åbenlyse lort, fordi du er efterladt
med kun de allerringeste dele af din
forestillingsevne. John Cage sagde altid,
at han kastede med terningerne og
lavede ting på baggrund af tilfældighed,
for ellers ville han kun satse på sin
egen forestillingsevne, og han var blot
et menneske. Heldigvis er vi ikke kun
mennesker – vi har synthesizere, og
de har sjæl”, udtaler Metamono under
et Skype-interview. En teknologi, der
umiddelbart virker helt malplaceret i
sammenhæng med en gruppe, der
sværger til Analog med stort forbogstav.
”Vi bruger internettet, men vi bruger
det og anden moderne teknologi til det,
den er god til, nemlig at udveksle idéer.
Internettet er ikke godt til at generere
idéer eller kreativt materiale. Men det kan
organisere begge dele. Computere har
altid været gode til kontrol, men aldrig
været gode til kreativitet. Vi er forholdsvis
afhængige af ting som Skype eller for
eksempel at finde diagrammer til vores
hjemmebyggede synthezisere på nettet,
men vi nægter at bruge den teknologi
som en del af vores kreative proces.”
EN LEVENDE INSTALLATIONSelvom det ikke er indskrevet i deres ellers
så rigide manifest, foretrækker gruppens
tre medlemmer at træde ned fra scenen
for at spille på gulvet blandt publikum. Det
er efter gruppens eget udsagn både for
at holde alle i lokalet på samme plan, og
samtidig for at nærme sig udtrykket fra
en kunstinstallation, hvor de selv er blevet
operatører, der håndterer maskinernes
ellers utæmmede elektriske output.
“Maskinerne er en installation, som
publikum skal kunne følge med i.
Publikum er på en måde også deltagere i
vores optræden, fordi vi improviserer og
følger publikums humør. Desuden opstår
der en slags biofeedback med publikum
på grund af vores analoge udstyr,
som bliver påvirket af temperaturen,
fugtigheden og de fysiske vibrationer i
lokalet. En anden fordel ved at spille på
gulvet er, at folk kan komme hen til os
med drikkevarer.”
DREJER KNAPPER FOR PENGEDen sammenhæng mellem det
menneskeligt kropslige og maskinernes
paradoksalt symbiotiske forhold til
omverdenen gælder ikke kun for
publikum. Det fysiske aspekt af de
analoge instrumenter er vigtigt for
Metamono, der ikke er bange for at kalde
sig selv for ”professionelle knob twisters
(’drejeknapsdrejere’, red.)”
34
INTERVIEW |
”Berøringen med de mange drejeknapper er en måde at få lov at bruge
mere end bare musefingeren på, og så er der en direkte kobling mellem
maskinen og dig, der ikke er virtuel. Man gør rent faktisk noget, og på
den måde er det fuldstændig det samme som at spille på et instrument.
Det er at spille på et instrument! Det er pointen – de analoge maskiner
er et instrument, det er computeren ikke. MIDI-controllere er ikke nær så
følsomme.”
ÉN VEJ MOD DANSETRINENESelvom Metamono på mange måder stikker ud fra normen i den moderne
elektroniske musik, så kan festivalgængerne på PHONO12 forvente sig en
genkendelig opbygning, hvor det fredfyldte og rolige gradvist afløses af
tempo og rytmik.
”Der er intet i vores manifest, der forhindrer os i at benytte konventioner.
Vores optræden er som sagt afhængig af publikum – hvis de klør sig selv
på hagen og ser eftertænksomme ud, bliver det mere mærkeligt, men hvis
de begynder at danse, går vi mere i den retning. På PHONO12 bliver det
en times ren underholdning, men forhåbentlig også noget, der kan pirre
folks nysgerrighed og inspirere dem til at erkende, at der er mere i musik,
end de er blevet ledt til at tro.”
BLÅ BOG: METAMONO
Metamono består af medlemmerne Jono Podmore, Paul Conboy og Mark Hill
Har eksisteret siden slutningen af 2009
Jono Podmore har tidligere lavet udgivelser under navnet Kumo og arbejdet
sammen med Irving Schmidt fra de legendariske tyske kraut-rockere Can. Paul
Conboy har tidligere arbejdet sammen med Bomb the Bass, mens Mark Hill er
kunstner og kendt for sit hus lavet udelukkende af genbrugsmaterialer
Gruppen har foreløbig fem udgivelser bag sig i form af tre kassettebånd og to
10”-EP’er
Metamono optræder udelukkende på analogt musikudstyr
♦
♦
♦
♦
♦
MANIFESTAll sound is now available to all
musicians everywhere.
Music has become a flaccid shadow of the
social power it once was.
METAMONO
will restrict and limit the sound sources
and techniques available to us in order
TO LIBERATE the imagination.
TO ECHO the struggle society endures.
Our restraints will be our liberties.
Our limitations will be our aesthetic.
We will kick against the pricks.
METAMONO WILL NEVER
– use a microphone
– use digital sound generation or sampling
– use mechanical sound generation
– use digital sound processing
– make overdubs
– be afraid of mono
– remix
METAMONO WILL ONLY
– use analogue electronic sound generation
– use analogue electronic sound processing
– use digital recording and basic editing
when no alternative is available
– compose and mix simultaneously
– build their own or play used instruments”
TORSDAG KL. 20.30 / LILLE SCENE
35PHONOFESTIVAL.DK
| INTERVIEW
Phono Festival samarbejder i år med
Red Bull Music Academy (RBMA), som
tidligere har arrangeret musikalske
workshops på prominente festivaler
som Sónar og Melt!. I år stiller de an
i slagtehuset med en blød sofa og en
masse spørgsmål, når de fører åbne
samtaler med de analoge briter fra
Metamono og techo-legenden Robert
Hood fra Detroit.
Torsdag aften vil fokus primært være
på den analoge musikproduktion i
selskab med Metamono, og i fredagens
session skal Robert Hood forholde sig
til, hvordan det er at være musiker i en
digital tidsalder.
I første omgang bliver det Fergus
Murphy fra RBMA, der stiller
spørgsmålene. Han har selv arrangeret
koncerter før i tiden, men i de seneste
12 år har han for RBMA været med til
at opbygge et globalt netværk af folk
fra musikbranchen. Når han har varmet
musikerne op vil der efterfølgende være
plads til, at også publikum kan byde ind.
”Tanken er at skabe et rum, hvor man
kan spørge ind til musikernes arbejde
og også høre nogle musikeksempler.
Når artisterne sidder der, kan de
fortælle om, hvilke erfaringer de har
gjort sig gennem tiden, og det er sådan,
man virkelig kan lære meget, især fordi
vi prøver at gøre det uformelt. Det er en
mere afslappet situation, end den her
type interviews ellers plejer at være.
Her kan kunstnerne tale meget frit, og
de kan også sagtens komme ind på
de dårlige sider af musikindustrien”,
fortæller Fergus Murphy.
Når RBMA afholder workshops verden
over, er det typisk for et forholdsvist
lille publikum. Men interviewene bliver
filmet og får efterfølgende nyt liv på
nettet, når de bliver en del af det
enorme musikarkiv på akademiets
hjemmeside. Man kan finde alt fra
jazzlegender til de nyeste hip hop-
artister, og det er tænkt som en
platform for folk, der gerne vil udvide
deres kendskab til musik.
Hvorfor støtter i PHONO?”For os handler det ikke om penge,
men om at støtte gode ideer. Et
arrangement som Phono Festival,
synes vi, har en god bookingpolitik,
det er meget originalt, og det foregår
uden for normale rammer. De sidste
par år har jeg lagt mærke til festivalens
line-up, og jeg synes for eksempel,
at Africa Hitech og Ancient Methods
fra sidste år var rigtig spændende.
Derudover mener jeg, at der er brug for
de alternative stemmer, når det kommer
til musikarrangementer”.
”I undergrunden er der ikke noget man
kan købe. Du kan ikke bygge noget
unikt op ved bare at kaste penge efter
det. Det har altid været præmissen
for RBMA. Det, vi får ud af det, er en
mulighed for at arbejde med en række
kvalitetsprojekter. Det er et parløb,
hvor vi kan bidrage til musikkulturens
udvikling både lokalt og internationalt
ved at dele information og inspiration.
Der er interviewsession med Metamono (UK) om torsdagen og med Robert Hood (US) om fredagen. Dørene åbner begge dage kl. 17:30.
For første gang på Phono Festival bliver der mulighed for at komme helt tæt på nogle af musikerne og deres arbejdsproces, når vi inviterer til direkte interviewsessions med Metamono og Robert Hood.
PHONO TAGER DIG TÆTTERE PÅ MUSIKKEN
36
ARTIST SHOWCASE |
ROBERTHOOD
FREDAG KL. 23.15 / STORE SCENE
Robert ”Noise” Hood har været en
uomgængelig del af technoen siden
den fandt sin egentlige, moderne form
i Detroit i starten af 90’erne. Han var
sammen med Jeff Mills og ”Mad”
Mike Banks en del af det legendariske
Underground Resistance, der med en
uhørt rå og kompromisløs stil gjorde
militant, politisk bevidsthed synonymt
med hårdtslående, aggressive
technoproduktioner.
Men ikke nok med det. Hood
henregnes også ofte som opfinderen
af minimaltechnoen, først og fremmest
i kraft af sin ikoniske plade ”Minimal
Nation”, der stadig står som en af
de mest urørlige techno-fuldspillere
nogensinde og satte nye standarter for
hvor nedbarberet og skeletal techno
kunne blive, uden at miste et gram
af intensitet. Fire eller fem forskellige
lyde er typisk alt, hvad Hood behøver
for at skabe noget af det mest funky,
rykkende og hypnotiserende musik
hørt på denne planet.
Han har under aliaser som Floorplan
og The Vision været konstant produktiv
siden begyndelsen af karrieren, og
har på insisterende vis rendyrket
sin skrabede vision af acid- og
industrialinspireret techno uden om de
almindelige, kommercielle kanaler.
Hood, der aldrig har givet køb på sin
fulde kunstneriske kontrol, reagerede
i begyndelsen af sin solokarriere
på, at den techno, der var opstået i
Detroit, gradvist fokuserede mere og
mere på billige, forudsigelige kneb og
øget tempo. Han insisterede i stedet
på at bringe noget af den soul, der
prægede den helt tidlige techno, som
den kom til udtryk hos Juan Atkins
eller Kevin Saunderson, tilbage i
musikken. Derudover har han altid
haft sit blik skarpt fokuseret på en
form for besjælet minimalisme, der
har resulteret i utallige efterligninger,
men som næppe nogensinde er
overgået. Hans geni består først og
fremmest i, hvor sikkert og sparsomt
han doserer sine små melodistumper
og rytmeprogrammeringer og lader
elementerne finde sammen til et
hele, der er ubestrideligt mere end
enkeltdelene.
Der er ganske enkelt mødepligt for
enhver med interesse i technohistorie,
når Robert Hood kommer til Odense
med et liveshow, der viser alt hvad der
er godt og vigtigt ved den oprindelige
Detroit-techno, og hvorfor den stadig
er relevant.
37PHONOFESTIVAL.DK
| ARTIST SHOWCASE
ET KVAD FOR DEN KUNSTIGE INTELLIGENS
Han er ikke nem at få fingre i, ham
Goodiepal, for han har ingen telefon, og
han bor ingen steder. Siden februar, hvor
han forærede alle sine ejendele inklusive
instrumenter væk i Berlin, har han cyklet
rundt til alle sine spillejobs i Europa. Fra
Paris til Moskva, over Finland, Sverige
og Norge, rundt omkring i Tyskland og
Danmark. Da vi får fat på ham, er han
på Island, hvor han lånt en bekendts
computer til at ringe og sende mails fra.
”Jeg prøver at cykle så meget så muligt.
Det har noget at gøre med, at jeg har en
masse amerikanske kunstnervenner, der
snakker meget om at være miljørigtige,
og så flyver de til Berlin og spiller en
koncert, og så flyver de tilbage igen.
Imens de gør det, så skriver de den
ene blog efter den anden om at passe
på miljøet. Jeg har valgt at gøre noget
andet, og i stedet for at prædike, så har
jeg valgt kun at cykle. Jeg prædiker ikke,
jeg cykler bare. Jeg siger ikke, at alle
skal gøre det, jeg har bare svinet det, jeg
skal. Så nu går det meget langsomt med
at komme frem.”
TONER FOR DIGITALE ØREGANGEOver de sidste 10 år har Goodiepal – om
ikke prædiket – så holdt musikalske
foredrag over det meste af den vestlige
verden. Her har han udbredt kendskabet
til dét, han kalder radikal computermusik.
En abstrakt skabelon for, hvordan man
kan tilgå kompositionerne på en ny facon
og i fremtiden skabe musikalske værker
til glæde for den kunstige intelligens.
Hold tungen lige i munden.
”Radikal computermusik er meget kort
fortalt musik, der ikke nødvendigvis
er lavet på en computer, men for en
computer. På den måde, at man tager
computeren seriøst og forestiller sig,
at den på et tidspunkt vil være mere
intelligent end den menneskelige hjerne.
Det er en metode til at prøve at lave et
fremtidsscenarie. Nu siger videnskaben
jo, at om 20 år er computeren mere
intelligent end den menneskelige hjerne,
og hvis den så er det, hvordan skal vi så
som mennesker forholde os til det? Det
er jo et godt spørgsmål.”
Hvordan gør vi så det?”Det kan vi jo ikke forholde os til som
sådan, for det giver jo ingen mening for
os som mennesker. Men jeg har fremsat
den teori, at dét vi som mennesker
finder mest interessant, er det, vi ikke
forstår såsom kærligheden, universet,
Goodiepal, Gæoudjiparl van den Dobbelsteen eller bare Parl Kristian
Bjørn Vester er blevet udråbt som musikalsk wunderkind, og bringer
samtidig sindende i kog verden over med sin radikale computermusik.
Han ved ikke hvorfor, men det passer ham udmærket.
38
ARTIST SHOWCASE |
døden og tiden. Det er de ting, vi mennesker beskæftiger
os med i kunst. Så hvis man kan forestille sig noget, som
computeren ikke kan scanne eller forstå, så ville computeren
synes, dét var interessant.”
RADIKAL MUSIK I MODVINDDet med at overbevise de menneskelige sind om, at radikal
computermusik ikke bare er interessant, men også relevant, har
været lidt af en udfordring for Goodiepal. I fire år underviste han
på musikkonservatoriet i Aarhus, men da det, efter hans eget
udsagn, gik op for ledelsen, at det, han underviste i, ikke var
akademisk funderet, men blot en teori skabt af ham selv, blev
han bedt om at gå. Han har også fået knust en flaske i ansigtet
af en vred, engelsk musiker, og så modtager han jævnligt trusler
på sin mail.
”Jeg har mødt megen modvind, og folk er blevet meget
aggressive overfor det, jeg står for. Det er spændende. Jeg
er en af de få, der virkelig kan gøre folk vrede. Indenfor
kontemporær kunst kan du jo sagtens lave en performance,
hvor du ruller dig selv i smør, og så vil folk bare sige ‘nå’.
Men når jeg kommer og har lavet en skolebog, så går folk
fuldstændig amok. Det er jo en egenskab, jeg har, og det skal
man ikke være ked af.
Hvorfor tror du, at du kan hidse folk sådan op?Det ved jeg ikke. Det er der nogen der kan, og det kan jeg. Jeg
har ikke svaret på det som sådan, men jeg tror, det er fordi, jeg
selv tror på de ting, jeg siger. Hvis der er en der står fast, så har
folk jo pludselig noget, de kan skyde mod eller slå til.
TILBAGE SOM MUSIKERVerden har dog ikke altid været vred på Goodiepal. I
2002 modtog han den vigtigste pris indenfor elektronisk
kunst og teknologi, Ars Electronica. Det gjorde han for sit
debutalbum Narc Beacon, der samme år blev udråbt af
Politikens Rockleksikon som en af de 50 vigtigste plader i
danmarkshistorien. Det var også det album, der banede vejen
for, at han kunne rejse verden rundt med sine foredrag, men
den tid er ved at være forbi.
”Lige nu, er jeg mere interesseret i at gøre døde medier
levende. Det er det, jeg gør ved mine koncerter i øjeblikket.
Der er mange, der stadigvæk gerne vil høre om radikal
computermusik, men jeg bliver træt af at fortælle om det, så jeg
prøver hele tiden at finde på nye måder at formidle det på ved
at gøre det levende. Jeg er blevet musikeren igen, i stedet for
ham, der snakker så meget.”
Hvad kan folk forvente af din optræden på PHONO?”Jamen, jeg vil da gerne synge et kvad. Det handler meget om,
om jeg tør. Men sådan var det jo også, da jeg startede med at
undervise. Jeg er meget i tvivl hele tiden, det er ikke sådan ‘her
er vejen, følg mig’. Jeg vil nødigt love, at jeg kommer og synger,
hvis jeg ikke tør på dagen, men jeg har inkorporeret et længere
kvad, som jeg har fremført flere steder, så mon ikke jeg kan
mande mig op til at gøre det. Det håber jeg da, det må vi se.”
BLÅ BOG: GOODIEPAL
Parl Kristian Bjørn Vester er født i 1974 i Horsens og udgav i 1995
sit første album ‘Vib. Ibex under navnet Circulation of Events, og har
derudover en lang række musikudgivelser bag sig. Har senest skrevet
bogen ‘El Camino del Hardcore – Rejsen til Nordens Indre’.
Underviste på Dansk Institut for Elektro-akustisk Musik (DIEM) på Det
Jyske Musikkonservatorium fra 2004-2008.
Har holdt forelæsninger om radikal computermusik på en lang række
amerikanske universiteter, herunder Princeton og Brown University.
Komponerede i en periode musik for bl.a. Nokia, Carlsberg og B&O. Har
derudover lavet temaet til DR2-programmet ‘Den 11. time’
Flere af hans familiemedlemmer lider af den arvelige hjernesygdom
Huntingtons Chorea. Goodiepal er selv blevet testet for lidelsen, men vil
ikke afsløre, hvorvidt han også har den. Han har i stedet erklæret sig selv
potentielt sindssyg.
♦
♦
♦
♦
39PHONOFESTIVAL.DK
| ARTIST SHOWCASE
I tidens løb er det af flere omgange lykkedes Goodiepal at gøre sig bemærket på finurlig vis. Her er et hurtigt fix.
Lånte 500.000 af den østeuropæiske mafia og forærede dem til danskerne som en folkegave:”Baggrunden for folkegaven var, at jeg fik en masse trusler,
og så syntes jeg, at det var spændende at prøve at toppe
truslerne i stedet for at blive bange for dem. Så jeg sagde
ligesom; ‘Prøv at se, hvor sindssyg jeg er. Jeg er ikke bange
for jer, hvis jeg tør at låne penge af mafiaen.’ Så udgav jeg
et album, der kostede 250 kr, men indeni var der en 500-lap.
Det var tænkt som en slags hjælp til studiehjælp. Goodiepal-
fonden, om man vil.”
Forærede alle sine ejendele væk på kulturfestivalen Berlin Transmediale i år:”Berlin Transmediale ville gerne have, at jeg kom og gav en af
mine lectures, men det havde jeg ikke lyst til. De tilbød et ret
højt beløb, men det gad jeg altså ikke. De forhøjede beløbet,
og jeg havde stadig ikke lyst. Så de tilbød endnu mere, men
da tænkte jeg, at hvis jeg siger ja nu, så er jeg bare et røvhul,
der bare har ventet på at presse prisen op. Så jeg sagde,
‘hvad nu, hvis I bruger mit honorar på at sende alt, hvad jeg
ejer fra forskellige steder rundt på kloden til Berlin, og så
vil jeg give det hele væk – signeret og med en lille sticker’.
Så der gav jeg alle mine ejendele væk undtagen det tøj, jeg
havde på. Der blev givet min lut og mine instrumenter og min
computer væk. Det var ret hardcore og også ret hårdt. Men
så viste jeg også, at jeg mente business.”
Stjal lydeffektcomputer fra Det Jyske Musikkonservatorium som led i en akademisk krig:Det kom bag på mig, at konservatoriet i Aarhus meldte os
til politiet. Hvis de havde været lidt friske, havde de taget et
modtræk. Jeg mener, hvis nogen man har samarbejdet med
i fire år tager noget fra én, så ringer man da lige og hører,
hvad der foregår. Jeg havde siddet på lærerværelset med de
her mennesker i fire år og gjort meget for skolen, men jeg er
aldrig rigtig klar over, hvordan folk reagerer, når jeg gør ting.
De blev i hvert fald meget ophidsede.
TORSDAG KL. 19.00 / LILLE SCENE
FEATURE |
FOTO: BENJAMIN HOFFMANN-PETERSEN
41PHONOFESTIVAL.DK
| FEATURE
SLAGTEHUSETDet er efterhånden længe siden, arbejdere i hvide kitler tog livet af det sidste dyr i det gamle industrislagteri. I dag er naturen flyttet ind, men i krogene hvisker fortiden stadig, og minder om, at Odense Offentlige Slagtehuse engang var det prægtigste af alle slagterierne på Rugårdsvej.
42
FEATURE |
FAKTA: ODENSE OFFENTLIGE SLAGTEHUSE
Åbnede 1. januar 1927, hvor man slagtede
okser, heste, kalve, lam og svin.
Tegnet af den lokale arkitekt Knud Lehn
Petersen, og blev i 1920’erne anset for
meget moderne opført i en byggestil,
der bevæger sig mellem romantisk og
funktionalistisk.
Blev i 1987 omdannet til kvægtorv og
lukkede definitivt i 2001. Bygningerne har
stået tomme siden.
Har siden 2009 huset Phono Festival.
| FEATURE
43PHONOFESTIVAL.DK
44
BEHIND THE SCENES |
PHONO er mere end musik. Et hold af kunstnere arbejder i månedsvis på at give festivalen den skarpeste visuelle profil.
MUSIK UDEN LYS ER BARE RADIO
Arbejdet med lys starter der, hvor
man kan trykke på en kontakt, og folk
pludselig kan se hinanden. Men hvis
du har været til Phono Festival før,
så har du sikkert bemærket, at lys
er installeret, reflekteret og kunstigt
kreeret, så det bider fra sig og hænger
sig i publikums synsnerver.
For Kenneth Danielsen og Magnus
Fuhr er Phono Festival et helt års
slutprodukt. I det de trækker stikket på
lyskreationerne fra sidste års festival,
sætter de strøm til en ny proces mod
næste års elektrochok i september.
Til daglig arbejder de med lys i Berlin
og Odense, men tit kan de ikke lade
være med at tænke på slagtehallernes
indretningspotentiale, når deres
lysinstallationer for alvor formår at
kreere en stemning.
”Vi laver jo mange jobs i løbet af året,
altså fine jobs for eksempelvis kongres-
og messecentre. Det har bare ikke
den samme sjæl som at komme ned til
betonet”, fortæller Kenneth Danielsen.
45PHONOFESTIVAL.DK
| BEHIND THE SCENES
RESPEKT FOR STEDETHvert år tilbringer Kenneth Danielsen, Magnus Fuhr og de
andre lysteknikere mange uger i slagteriet op til festivalen.
Her bygger de deres lysinstallationer og forsøger at ramme
den helt rette stemning, når de tapetserer de klinkebeklædte
vægge med lys. Det er nemlig vigtigt at huske på, hvor man
befinder sig.
”Det er et helt unikt sted. Der er blevet slagtet dyr i den hal,
og kreaturbåsene står der også stadigvæk, men nu står man
og danser til techno-musik derinde midt i al den historie.
Et eller andet sted, så er det jo hamrende stærkt”, forklarer
Magnus Fuhr.
Sammen med hans kollegaer mener han, at man ikke skal
undervurdere i hvor høj grad, lys kan påvirke et råt betonrum
og dets publikummer.
”Det visuelle er mindst lige så vigtigt som det auditive.
Selvfølgelig kommer man på Phono Festival for musikken,
men vores ambition er at køre det op, så det er på et
ligeværdigt plan. Det synes jeg, det er bedst tjent med”,
fortæller Magnus Fuhr.
”Som Bjørn vores kollega siger, så er musik uden lys - det er
bare radio”, fortsætter Kenneth Danielsen.
EN BALANCEGANGDet bliver et helt års lager af ideer og inspirationer, der slippes
løs i hallerne til september, og ifølge Magnus Fuhr, ligger
ambitionsniveauet der rækker langt ud over projektorer i loftet
og scenelys.
”Folk vil møde op og få fornemmelsen af, at de genkender
nogle ting fra sidste år, men der vil også blive taget nogle
drastiske tiltag. Vi kommer til at have mange flere muligheder
for at påvirke folk”, fortæller han.
Igen i år vil arbejder de på, at lysinstallationerne kan
moduleres konstant, og altså ikke bare kører af sig selv, når
man har trykket på den grønne knap. Når der først er sat
strøm til lyskraftværket, vil lysteknikerne stå med fingrene i
kontakterne og lade PHONOs publikum afgøre, hvad der skal
skydes ud over det bølgende menneskehav..
”Vi har en konstant situationsfornemmelse og respekt for
stemninger, så vi kan evaluere undervejs og ændre ved ting,
når de sker. Alt er fleksibelt, og at vi kan påvirke tingene
undervejs, det tror jeg er meget unikt”, afslutter Magnus Fuhr.
46
INTERVIEW |
Hvis de selv kunne vælge, skulle de
tunge, røde velourgardiner, der omgiver
scenen på The Roadhouse i tv-serien
Twin Peaks, danne ramme om finske
Toblerones’ musik. Og man aner måske
også både mord og myg og nåleskove i
deres dystre og hypnotiske kraut-rock.
”Vi har godt nok ikke så mange dværge,
der taler baglæns heroppe lige nu, men
vi er alle på en måde blevet påvirket af
Twin Peaks og den tone, der er i serien.
På samme måde ville Lars von Triers
Riget passe ret godt til den stemning, vi
forsøger at ramme med vores musik,”
fortæller Timo Koskenniemi, der spiller
synth i bandet. ”Det med Twin Peaks
ligger måske mere underbevidst, imens
vi spiller, men bagefter kan man godt
genkende det”.
Det er blandt andet den evindeligt mørke
og deprimerende, finske vinter, der
fungerer som katalysator for de toner
og klangflader, der strømmer igennem
gruppen. Man skal dog ikke forvente ren
ondskab og tungsind, når Toblerones
spiller på Phono. De bringer også et
anslag af noget cheesy á la Jean-Michel
Jarre med sig, forklarer han.
”Det handler om at blande ‘osten’ med
noget snavs og grus, så dine tænder
knækker, når du tygger den, hvis du
forstår. Sådan er vores lyd. Det er altid
et spørgsmål om at afbalancere de
forskellige elementer, for vores musik
er improviseret – eller kanaliseret
gennem okkulte ritualer. Vi ved aldrig
rigtig, hvilke dæmoner vi får kontakt til
gennem vores instrumenter.”
Kvinder og røde pølserFire mænd og en enkelt kvinde udgør
Toblerones, og selv beskriver de deres
performance som både introvert
og dyster, men et decideret show
er det ikke, siger de. De fem finner
fungerer derimod på samme måde på
scenen, som de gør i studiet, hvor de
kommunikerer gennem kaskader af
forvrængede synths og forsanger Heta
Bilaletdins døsige skrig. Med slørede
visuals som bagtæppe forsøger de
at skabe et rum for det umiddelbare,
men det er også omtrent så tæt, de vil
komme ind på det.
”Fordi vores musik afspejler ting,
man ikke nødvendigvis kan beskrive i
menneskelige termer, er man nødt til
Finsk kvintet improviserer over den endeløse vinter. Måske bliver det også muntert. Det afhænger af, hvilke dæmoner, der dukker op.
SPONTANEKLANGEFRA MØRKET
”Når det kommer til vores musik, er der ingen planlægning, ingen snak, ingen sange og ingen minder fra processen. Kun lyden står tilbage, hvis nogen orker at trykke record.”
47PHONOFESTIVAL.DK
| INTERVIEW
Der er ikke megen information at finde om det obskure finske orkester Toblerones. Et enkelt sløret billede af fem personer i et studie og to musikvideoer der på kalejdoskopisk vis sampler et væld af gamle musikvideoer fra 80’erne er stort set, hvad der eksisterer. Det vides, at de har udgivet to kassettebånd med en udpræget lo-fi, tilsyneladende improviseret musik, der lyder som Can uden Holger Czukays perfektionistiske studiemagi, eller som en ukendt artpunk-gruppe, der er faret vild i en skov: Nøgent, støjende, repetitivt og dybt psykedelisk.
Med rudimentære, kølige basrundgange, forvrængede, skingre guitarriff og endeløse, mekaniske trommefigurer, udvikler numrene sig langsomt og gradvist væk fra hule, rumklangsdryppende skitser imod fortættede, buldrende og sært dansable klimakser. Tilsæt dertil en ubestemmeligt klagende og galpende vokal og et velvoksent arsenal af støjkilder, elektroniske lyde og forstyrrede
klangflader. Det er nogenlunde lige så foruroligende som det er dragende, trancefremkaldende og medrivende.
Det er referencer til kraut, freerock og post-det-ene-og-det-andet, men først og fremmest er Toblerones lyden af et band der elsker at improvisere, og give sig tiden til at udvikle løse ansamlinger af idéer, riffs og beats til tæt vævede, bevidsthedsudvidende konklusioner, via frie, psykedeliske af- og omveje.
De nyeste numre fra gruppen har dog trukket lyden mere i retning af elektronisk indie som f.eks Gang Gang Dance, men stadig med fokus på det gentagne og det improviserede, og stort set uden de poppede elementer. Præcis hvordan Toblerones koncert på PHONO kommer til at lyde, er altså ikke til at sige. Men det er netop meningen, når der gøres plads til at lade det uforudsete finde sted.
MUSIKBOKS
at se på, hvilke redskaber vi bruger til at
omdanne budskaberne til lyd. Personligt
synes jeg, at man skal lytte til musikken
og ikke tale om den. Røde pølser eller
kvinder er ting, man kan beskrive med
ord, selvom de selvfølgelig også har
forskellige aspekter og dimensioner,”
siger Timo Koskenniemi.
”Det er meget vigtigt at få på det rene, at
vi ikke skriver vores musik, vi kanaliserer
den. Jeg kan har ingen erindring om,
hvad jeg tænker, mens jeg spiller musik.
Der foregår sikkert nogle processer i
hjernen, imens jeg skruer på knapperne,
men de går tabt undervejs. Jeg kan
aldrig ikke genkende min performance,
når jeg lytter til optagelserne
efterfølgende. Når det kommer til vores
musik, er der ingen planlægning, ingen
snak, ingen sange og ingen minder fra
processen. Kun lyden står tilbage, hvis
nogen orker at trykke record.”
www.soundcloud.com/toblerones
FREDAG KL. 19.00 / LILLE SCENE
48
INTERVIEW |
Vi tænker før vi taler
og lytter før vi trykker
Ring og få et uforbindende møde og gratis inspiration
på 66 11 30 34
clausengrafisk.dk
For det kræver indsigt, dialog og indlevelse at få et klart billede af, hvad tryksagen skal bruges til. Først derefter kan vi give dig den optimale råd-givning omkring valg af trykteknik osv. Undervejs bringer vi gerne ideer til forbedringer og spændende alternative løsninger på banen.
49PHONOFESTIVAL.DK
| ARTIST SHOWCASE
SNEAK PEEK
OKTRONIUM (DK)Postwonk / Dubstep / Electro
Formet af og i Den Graa Stad kommer det kryptiske ensemble Oktronium til PHONO belæssede med en veritabel maskinpark, et bjerg af analoge anordninger, synthezisere, strømførende skrammel og alt hvad man ellers overhovedet kunne drømme om af teknologiske objekter. Svaret på, hvem de er, og hvad de vil spille, blæser i den kolde odenseanske vind, men har man sin gang i den sejlivede, lokale undergrund, vil man måske kunne ane et par velkendte og altid eksperimenterende skikkelser bag maskerne.
Oktronium spiller ny musik på gammelt grej. Der aftvinges uhørte harmonier og rystende tunge frekvenser, når maskinerne presses til deres yderste, når de sidste, komprimerede skrål klemmes ud af de glødende, spruttende kredsløb. Oktroniums til lejligheden sammensatte show går i direkte, symbiotisk dialog med elektronikkens inderste sjæl: Det er en virtuos tæmning af ukontrollabelt, uregerligt og egensindigt udstyr.
Oktronium er således sat i verden der for at formidle elektriciteten som hårdtpumpende, synkoperet kropslighed, og oversætte maskinernes gnistrende meddelelser til dansable, bastant knudrede elektrondigte.
MMM (DE)Berghain / Berlin / Techno
Minimalistisk techno er ofte en mørk og indadvendt sag, men den sprælske duo MMM viser, at det ikke altid behøver være tilfældet. Nok er rødderne solidt forankret i det legendariske berlinske minimal-miljø omkring Berghain-klubben og pladebutikken Hardwax, men de hårdt pumpende beats suppleres af lige dele melodisk og humoristisk sans, såvel som elementer af fræsende tech-house, disco-influeret electro clash og vild, euforisk rave - som et bindeled mellem den oprindelige berlin-tradition og den nyere, mere farverige og udadvendte tyske electro- og tech-house-scene omkring Boys Noize-selskabet.MMMs to halvdele er begge yderst aktive på egen hånd - Fiedel som DJ med fast tilknytning til netop Berghain, Errorsmith med en række råt eksperimenterende live-optrædener, solo-produktioner og samarbejdsprojekter. Af samme årsag har aktiviteten fra MMM i perioder været lettere sporadisk, men det har ikke forhindret dem i at opnå en imponerende undergrundssucces, samt et trofast kultpublikum til deres sjældne, selvudgivne 12”-singler, såvel som til som deres vilde og medrivende koncerter.
Sponsoreret af Göthe Institutet.
PATTEN (UK)Kalajdoskopisk electronica
Pattens roste, flimrende lo-fi electronica udfolder sig som et sløvt glitrende tæppe af splintrede, melodiske guitarmanipulationer og knækkede beats. En på overfladen abstrakt og fragmentarisk sammenstykket musik, men med en udpræget sovekammer-sensibilitet, der medbringer musikken en sløret, regnvåd melankoli midt i vældet af sammenskvattende og forunderligt rykkende rytmer.
Den for øvrigt anonyme brite står for en eksperimentel tilgang til musikken, der er mindre præget af høje akademiske knæløft, end af en udpræget glæde ved de labyrintisk spejlende strukturer, der frembringes på debutpladen ”GLAQJO XAACSSO”og den susende, ulmende baggrundsstøj der lader melodier og rytmer holde sig netop svævende, konstant i periferien af synet.
Det er ikke tilfældigt, at hans nystartede selskab, der ligeledes udgiver Sculpture, der også kan opleves på PHONO 2012, hedder Kaleidoscope. For det er netop hvad Pattens musik er: Kalejdoskopisk, evigt muterende, let psykedelisk og konstant på grænsen mellem det dansable og det komplet opløste.
DZA (RUS)Instrumental / Hip-hop
Sasha Dza er en af de første russere der begyndte at eksperimentere med den nye form for instrumentel, elektronisk funderet hip-hop, som de sidste par år er kommet til hæder og ære med kunstnere som Hudson MoHawke og Flying Lotus. Hans særegne blanding af wonky, electronica, dubstep og hip-hop har især i hjemlandet skabt ham et navn, men han har så rigeligt fortjent at blive eksponeret for et publikum, der allerede har omfavnet denne blandingsgenre for dens tungt rykkende beatmagi, lavfrekvente punch og glittede melodiøsitet.
Han har en overrumplende evne til at væve anarkistiske lydstumper og rytmer sammen omkring en drønsolid kerne af røvrystende breakbeats, og til at forene oldschool rave-elementer, abstrakt glitchet electronica, udskridende samples og tonstunge drop til et sindssygt medrivende, storslået, momentvis udfordrende og altid ganske enkelt bangin’ udtryk.
Det er således til DZAs koncert at man kan forvente det efterhånden traditionelle drys af loftspuds i håret, der gradvist blander sig med den sved der uværgeligt vil springe frem på panden, hvis man hengiver sig til de formentlig tungeste rytmer på hele årets program. Et bedre oplæg til en kæmpe fest er svært at finde.
FREDAG KL. 20.30 / LILLE SCENE LØRDAG KL. 18.30 / LILLE SCENE LØRDAG KL. 01.00 / STORE SCENETORSDAG KL. 22.30 / STORE SCENE
50
ARTIST SHOWCASE |
Gruppen, der har mere karakter af et audio-visuelt
eksperimentarium end af et egentligt band, har netop udgivet
”Slime Code 1” på Pattens selskab Kaleidoscope, og bevæger
sig ligeledes i et legesygt, udfordrende univers af knækkede
lyde, opklippede beats og objets trouvés.
SCULPTURE
Duoen Sculpture kommer til PHONO med en skramlet og støjende eksperimentalmusik, der gør sig fremragende på plade, men som først og fremmest er et fænomen der skal opleves live.
Inspireret af lige dele avantgardefilm og technokultur, spiller
Sculpture en rytmisk, fremmedartet musik, der fremelskes
som lange, improviserede stykker af de utallige lydbidder,
båndstumper og andet uddateret elektronisk grej, der udgør
den ene halvdel af gruppens setup. Den anden halvdel er de
grafiske, psykedeliske animationer, som Reuben Sutherland
skaber ved såkaldt zoetropisk projektion, hvor abstrakte
motiver trykt på specielle vinyler filmes imens de roterer på
pladespilleren og således skaber illusionen af levende billeder.
Man kan med andre ord indlagt til en usædvanlig
oplevelse, når Sculpture rammer slagtehallerne med deres
bevidsthedsudvidende, analoge blanding af lyd og billeder.
FREDAG KL. 21.30 / STORE SCENE
51PHONOFESTIVAL.DK
| ARTIST SHOWCASE
FRAK (SE) Analog / Acid
Den svenske trio Frak er en af disse overrumplende afvigelser fra den lineære bevægelse, vi normalt af vane tænker musikhistorien som. De har levet en stille eksistens på den yderste rand af den elektroniske scene siden slutningen af 80’erne, hvor de begyndte at blande acid house, idiosynkratisk, dada-inspireret humor, harsk industrial og DIY-kultur sammen på excentrisk og halsstarrig facon.
Opkaldt efter et spil til Commodore 64, og med en stor forkærlighed for det besynderlige, absurde og støjende, har Frak været så komplet og fuldstændigt et undergrundsfænomen, at forsøg på at indskrive dem som en slags forfædre til den nyere generation af technomusikere der eksperimenter med noise, ganske enkelt må komme til kort, af den simple årsag, at man, for at tjene som inspiration for andre, nødvendigvis må være blevet hørt.
Fraks liveoptrædender på gammelt analogt, kværnet grej og uniformeret i det ene eller det andet bizarre kostume – som laboratoriekitler og staniolmasker – minder måske en smule om Felix Kubin, med tilsvarende absurdistiske undertoner, men er mindre præget af cabaret og NDW og mere af beskidt, sløv og taktfast acid techno.
STURQEN (POR)Industrial / Noise / Techno
Sturqen udgøres af de to portugisere César Rodrigues og David Arantes, hvis kompromisløse, maskinelle musik lever en tilværelse i relativ obskuritet. De tager deres udgangspunkt i en sammenbidt, hypnotiserende techno, men med konstant ulmende undertoner af industriel støj og knitrende, elektroniske forstyrrelser.
Universet er overvejende råt, energisk og til tider brutalt muskuløst: En udpræget fysisk oplevelse, der kan minde om Ancient Methods kværnende, monolitiske lydarkitektur, men som om muligt er endnu mere dedikeret til udforskningen af maskinens mest primale, elementære lydudgydelser. Det er et både intelligent og sofistikeret udtryk der udfoldes i duoens hårdtslående blanding af syntetiske klangflader, technoid rytmik og kradse, elektriske kortslutninger.
Sturqens koncerter er rå, energiske og uforudsigelige sandblæsninger af krop og ører, i feltet mellem målrettet improvisation og abstrakt anarkisme. En musik der nok er sober, dyster og forreven, men også fyldt med associationer til enorme industrianlæg, stål der hamrer imod beton, nukleare reaktioner og nedsmeltninger og smældende, sitrende højspænding.
DÉBRUIT LIVE BAND (FR)Afrika / Instrumental / Hip-hop
Med betegnelser som ”post funk” og ”futuristisk hip hop” befinder Débruit sig i den ende af det elektroniske landskab, hvor paletten består af spraglede syntetiske farver og en elastisk rytmestruktur, der forvrides til bristepunktet - blot for at blive langt mere fysisk uimodståelig og medrivende i processen. I den forstand minder det ikke så lidt om den skandinaviske skweee-lyd, men Débruit - franskmanden Xavier Thomas - tilføjer sine helt egne nuancer, ikke mindst gennem en udstrakt brug af afrikanske og mellemøstlige samples.
Efter en lang række fremragende ep’er udkom albummet From the Horizon tidligere på året, med en mere ligefrem melodisk og tilgængelig stil end hidtil. Det bizart krøllede underspilles en smule, til fordel for et dybere fokus på de etniske - primært afrikanske – elementer. Débruit gæster PHONO med to ekstra musikere, og åbner for en organisk struktur såvel som et mere fyldigt lydbillede - helt i tråd med udviklingen på albummet.
Suppleret af et spektakulært lys-og-video-show kan Débruit live band meget vel blive en af årets mest overvældende oplevelser - det bliver med garanti en af de mest eksotiske!
BEASTIE RESPOND (DK)Atypisk drum’n’bass
Den unge københavner Tobias Pedersen er under aliaset Beastie Respond så småt ved at skabe sig et navn som et af landets fineste bud på drum ‘n’ bass inspireret elektronisk musik. Hans inspirationskilder spænder dog videre end som så: Der fornemmes referencer til alt fra cinematisk trip-hop og bastung, britisk techno som den laves af for eksempel Blawan.
Det er heller ingenlunde en typisk drum’n’bass der udfoldes hos Beastie Respond: På trods af at genrens typiske tempo på halsbrækkende 160 + bpm bibeholdes, er Pedersens musik dybt stemningsmættet og atmosfærisk. Hans relativt få udgivelser spænder fra det organisk houseprægede til en mere kontant og technoid kluborienteret musik, der alt sammen har det tilfælles at det rumligt billedskabende og velproducerede lydbillede føres konsekvent igennem.
Beastie Responds koncert på PHONO vil formentlig vise lige netop denne overbevisende spændvidde, men med fokus på de tungere og mere dansable aspekter af hans helt personlige take på en ellers forkætret genre.
TORSDAG KL. 21.30 / STORE SCENE LØRDAG KL. 20.00 / LILLE SCENEFREDAG KL. 23.15 / STORE SCENETORSDAG KL.23.45 / LILLE SCENE
52
ARTIST SHOWCASE |
DOPPLEREFFEKTVi er stolte over at kunne præsentere ikke blot én, men hele to legender fra den tidlige technoscenes opblomstring i Detroit.
Udover Robert Hood, der omtales
andetsteds, får festivalen besøg af
Dopplereffekt, hvis ene medlem Gerald
Donald kan tælles blandt technoens
absolut vigtigste skikkelser. Donald har
produceret under et utal af synonymer,
men det er især tiden i Drexciya der har
placeret ham på den elektroniske musiks
landkort: Den dengang anonyme duo
udgav, på blandt andet Underground
Resistance, en stribe fænomenale
udgivelser, der blandede stram,
hårdtslående og lavteknologisk analog
electro med en komplet gennemført
konceptverden: Et futuristisk afro-atlantis
med referencer til tysk elektronisk musik,
den sorte borgerrettighedsbevægelse
og udknaldet science fiction, der måtte
sammenstykkes af mere eller mindre
kryptiske sangtitler og covernoter.
Siden da har Donald (der ofte spiller
under det germanske alias Heinrich
Mueller) holdt det stramt konceptuelle
ved lige, omend en stigende fokus på
videnskabelige fænomener og teorier har
præget mange af udgivelserne. Således
også med gruppen Dopplereffekt,
hvis navn ifølge Wikipedia betegner
det fænomen, at frekvensen af
bølgefænomener (f.eks. lyd eller
lys) varierer afhængigt af kildens og
modtagerens hastigheder i forhold til det
medie, bølgerne bevæger sig i. Så kan
man tygge lidt på dén.
Dopplereffekt er en sjældent set
konsekvent gruppe, der excellerer i
en milimeterpræcis, futuristisk musik,
der blander melodisk, fremmedartet
melankoli og tørt konstaterende rytmik,
tilsyneladende opført af androider.
Med et maskeret og anonymt robotagtigt
sceneshow spiller Dopplereffekt deres
gennemført konceptuelle kunstelectro,
der på den ene side tager udgangspunkt
i knastør akademisk teori, og på
den anden side i basalt medrivende,
minimalistisk maskin-funk: Det er
superledende popmusik lavet af silicium,
det er serenader for kvantefysikken, og
det er lyden af fremtiden, som den tager
sig ud set igennem et elektronmikroskop.
FREDAG KL. 01.00 / STORE SCENE
53PHONOFESTIVAL.DK
| ESSAY
ELEKTRONISK MUSIK KORT FORTALT?!
Genren ‘elektronisk’ fungerer på en underlig facon som paraply for en hel horde af andre og til tider obskure sub-genrer.
Vi har skruet op for nørdfaktoren og bedt Jannik Juhl, der er musikskribent og ekspert ud i det elektroniske univers om at
beskrive, hvad betegnelsen egentlig dækker over, og der er nok at gå på opdagelse i.
Når den elektroniske musikhistorie
skrives, så foregår det næsten
altid ved at slå ned på nogle meget
specifikke, men også besynderligt
usammenhængende punkter. Typisk
foregår det på denne måde: Først lidt om
de tidlige pionerer fra den akademiske
avant garde-tradition - Stockhausen
og den franske musique concrete (og
Else Maria Pade, hvis historien skrives
af en dansker) - hvorefter der pludselig
springes til Kraftwerk og derfra til
disco og electro i sluthalvfjerdserne
og startfirsernes New York, og den
efterfølgende udviklingen af den
danse- og fest-kultur i Chicago og
Detroit, som almindeligvis ses som
grundstenen, hvorpå house, techno og
rave blev bygget. Som afrunding siges
lidt om det mylder af stilarter, som fra
halvfemserne og frem voksede frem af
denne festkultur, og her gøres der især
opmærksom på, at det hele handler
om sampling, remixes og mash up
osv. - altså ikke så meget om egentlig
stilistisk udvikling. Af enkeltstående
stilarter nævnes som regel kun de mest
hippe - drum’n’bass plejer at være
stjerneeksemplet, imens dubstep nok
er ved at være vor tids uomgængelige
bidrag. Det besynderlige ved denne
historie, er den totale mangel på
stilmæssig sammenhæng mellem
de enkelte dele af den. Det absolut
eneste, der binder Stockhausen og
house sammen, synes at være brugen
af elektronik, lige som disco og jungle
måske nok begge er klub/danse-musik,
men ellers fremstår så forskellige som
swing-jazz og punk.
At tegne et mere nuanceret billede
drejer sig ikke bare om at bemærke
de mellemliggende stadier, der ofte
springes over, når den store fortælling
skal rulles ud, eller om at give plads
til de mange knap så hippe stilarter,
som også udgjorde en central og
selvstændig del af halvfemsernes (og
nullernes) elektroniske overflod. Det
handler lige så meget om at opdage
de mange alternative historier der
findes, de mange udviklinger som fulgte
parallelle løb. For eksempel blev den
tidlige avantgardemusik på forunderlig
vis til en form for populærmusik hos de
”kosmiske” halvfjerdsernavne - hvad
enten det så er i den abstrakte ende,
som hos Schulze og Schnitzler, eller
den mere tilgængelige afdeling, som
hos Jarre og Vangelis. Siden dukkede
teknikkerne op igen i en langt mere rå
udgave i den tidlige industrialmusik, og
derefter i noise, osv. Andre eksempler
”Man kan så spørge, hvorfor det overhovedet giver mening at tale om den elektroniske musiks historie, når de stilarter, som placeres under navnet, kan være så langt fra hinanden, at de praktisk taget ikke besidder stilistiske fællestræk”
kunne være de mange videreudviklinger af electro, som spillede
en stor rolle op gennem firserne: Den tunge og mørke electronic
body music, den hyperaktive og farverige musik til tidlige
computerspil, samt forskellige former for eksperimental synth-
pop og euforisk italo disco.
Stilarter, som navnlig er
interessante, fordi de ikke
bare er fortsat med at leve
en undergrundstilværelse
langt ud over firserne, og
af og til er dukket op til
overfladen igen i en eller
anden ny hybridform, men
også fordi de alle blev
en del af det genetiske
grundmateriale i halvfemsernes techno/rave-eksplosion, og
dette med lige så stor vægt som den traditionelle fortælling
om house og Detroit-techno. Herudover har de fleste af rave-
scenens mange underarter udviklet sine egne udviklingslinjer,
hver især en historie det er værd at følge: Fra den tidlige
hardcore-techno sprang både jungle og gabber og trance og
minimaltechno, og fra disse stilarter sprang igen et utal af andre
mutationer, hvoraf nogle tilmed fjernede sig fuldstændig fra
ophavet og skabte noget hidtil uhørt.
Man kan så spørge, hvorfor det overhovedet giver mening at
tale om den elektroniske musiks historie, når de stilarter,
som placeres under navnet, kan være så langt fra hinanden, at
de praktisk taget ikke besidder stilistiske fællestræk, og dertil
uden videre kan placeres inden for andre, allerede eksisterende
genrer. I den forstand er det en lige så løs og uklar betegnelse
som f.eks. ”rytmisk musik” eller ”klassisk musik”, men hvor
disse trods alt dækker over visse formmæssige fællestræk, hvor
overordnede de så end kan være, så er det b esynderlige ved
”elektronisk musik”, at kriteriet udelukkende er et spørgsmål
om det brugte udstyr, helt
uafhængigt af, hvordan
musikken så ellers er
skruet sammen. Men
måske ligger der også
noget mere og dybere i
betegnelsen.
”Elektronisk” har på
en måde altid givet
associationer til noget ”nyt” og ”fremtidsagtigt”, noget der
fascinerer ved sin fremmedartethed og ved at antyde følelser
og tekniske muligheder, der overskrider det rent menneskelige.
Hvis der kan siges at være et gennemgående element i hele
den elektroniske musiks historie - noget der forbinder Pierre
Henrys absurde lydcollager med Herbie Hancocks elastisk
synth-funk, Kraftwerks kompakte robotrytmer med Aphex
Twins udflippede electronica, Tangerine Dreams drømmende
lydlandskaber med The Prodigys hyperaktive rave, eller for den
sags skyld hele den elektroniske fortid med nutidige former
som post-dubstep, tech-house, skweee, breakcore og wobble
-, så er det måske netop dette; begejstringen for det nye og
ukendte, som synes at ligge gemt i selve begrebet om det
”elektroniske”.
”Elektronisk” har på en måde altid givet associationer til noget ”nyt” og ”fremtidsagtigt”, noget der fascinerer ved sin fremmedartethed og ved at antyde følelser og tekniske muligheder, der overskrider det rent menneskelige.
54
ESSAY |
FEM HISTORISKE NEDSLAG:Conrad Schnitzler: Electric Garden (fra Con, 1978)Som den mest eksperimenterende og abstrakte af krautrock-scenens elektroniske pionerer, er Schnitzler det klareste bindeled mellem den tidlige avant garde og halvfjerdsernes ”kosmiske” musik. Han havde et ben i begge lejre, var samtidig en klar inspirationskilde for senere former for industrial, ambient, electronica og sågar minimal-techno - det hele er i en eller anden forstand til stede i dette fantastiske nummer.
Rob Hubbard: One Man and His Droid Title Theme (fra C64-spillet One Man and His Droid, 1985)8bit-musikken til den klassiske hjemmecomputer Commodore 64 blev i sin samtid enten ignoreret eller set ned på af alle etablerede smagsdommere, men er siden blevet anerkendt som både banebrydende pionerarbejde og en væsentlig kilde til fortsat inspiration. Rob
Hubbards numre overvælder stadig med deres hyperaktive kompositoriske originalitet og gennemført syntetiske æstetik.
Biochip C: Hörsturz (fra Biocalypse, 1993)Biochip C mestrede praktisk taget alle de tidlige halvfemseres techno-stilarter, og han kunne også kombinere eller forvride dem til helt nye, uhørte former. Det er præcis det der sker i dette nummer, som både byder på fræsende hardcore-rave, smadret acid-techno og brutalt opklippede breakbeats, men alt sammen samlet til en helt unik mutation, der er så nådesløst effektiv, som den er rablende vanvittig.
µ-ziq: Melancho (fra In Pine Effect, 1995)Samtidig med den amokløbende evolution af elektronisk dansemusik bød halvfemserne også på et lige så ustyrligt virvar af mindre pågående former - electronica, ambient, chill
out, glitch, trip hop osv. -, hvor stemning, atmosfære og stilistisk legesyge ofte var det centrale. µ-ziq slog aldrig helt så stort igennem som de mest kendte navne fra dette miljø - Aphex Twin, Autechre, Squarepusher -, men til gengæld var han nok den mest originale og tidløse, ikke mindst på tidlige plader som In Pine Effect.
Slugabed: Goulash (fra Ultra Heat Treated, 2010)Hvis man vil forvisse sig om, at den elektroniske musiks futuristiske impuls stadig er intakt efter alle disse mange år, så behøver man blot gå til de mange former for “post dubstep”, som er myldret frem i kølvandet på dubsteppens internationale succes. Slugabed kombinerer den fysiske tyngde i den mest hårdtslående dubstep med rå syntetiske farver og splintrede, kalejdoskopiske strukturer, og resultatet er så bizart fremmedartet, at det næsten trodser enhver beskrivelse.
HVAD?PHONO FESTIVAL
Fremtidens musik fra hele verden
HVORNÅR?13. 14. og 15. september 2012
Dørene åbner kl 17:30
HVOR?Odense Offentlige Slagtehuse
Store Glasvej / Grønløkkevej
5000 Odense C
ODENSE OFFENTLIGE SLAGTEHUSEBILLETTERBegrænset antal tredages-billet: 99 KRONER
Efter udsolgt af begrænset antal:
Tredages-billet: 150 KRONER
Endags-billet i døren: 85 KRONER
Billetter kan købes på: phonofestival.dk/billet
SENESTE NYTFor seneste nyt, flere historier og musik fra de optrædende:
www.phonofestival.dk
www.facebook.com/phonofestival
PHONO
PHONOENTRE / BILLETSALG
INFOVÆG
GARDEROBE
TOILET
BAR
LILLE SCENE
STORE SCENE
RUGÅRDSVEJ
STORE
GLA
SV
EJ
ØRSTEDSGADE
55PHONOFESTIVAL.DK
| ESSENTIALS
PH
ON
O 1
2P
HO
NO
FE
ST
IVA
L.D
K