Pilotrapport Pr hospitaldatabasen 3 12 endelig …...Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018 Regionernes Kliniske

Præhospitalsdatabasen Pilotrapport

Tidsperiode: 1. januar 2016 – 31. december 2016

ENDELIG UDGAVE

6. april 2018

2

Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk

Hvorfra udgår rapporten

Rapporten er udarbejdet af klinisk epidemiolog, overlæge, ph.d. Helle Collatz Christensen og

statistiker, cand. scient. Henrik Nielsen, Afdeling for hjerte/kar, kirurgi og Akutområdet,

Regionernes Klinisk Kvalitetsudviklingsprogram.

Rapporten er klinisk auditeret af styregruppen for Præhospitalsdatabasen.

Formandskabet for Præhospitalsdatabasen udgøres af Erika F. Christensen, professor,

overlæge, Aalborg Universitetshospital og Peter Berlac, enhedschef, præhospital leder,

overlæge, MHM, Akutberedskabet, Region Hovedstaden.

Kontaktperson for Præhospitalsdatabasen i RKKP er kvalitetskonsulent, MPQM, Anette Weis,

Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. Tlf. +45 21 69 62 67, e-mail: [email protected]

3



Indhold

Hvorfra udgår rapporten 2

Konklusion og anbefalinger 4

Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet 7

Oversigt over alle indikatorer 10

Indikatorresultater på lands-, regions- og afdelingsniveau 11

Indikatorresultater for indikator 1: Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed

11

Indikatorresultater for indikator 2: Tid til ankomst af supplerende præhospitale indsatsenhed 15

Indikatorresultater for indikator 3: Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus 20

Indikatorresultater for indikator 4: Andel af hændelser hvor der er foretaget en kodning i

overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp 22

Indikatorresultater for indikator 5a: Andelen af hændelser afsluttet telefonisk 25

Indikatorresultater for indikator 5b: Andelen af hændelser afsluttet på skadestedet 28

Indikatorresultater for indikator 6a: Andelen af patienter afsluttet telefonisk, der følges af en ny

kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten. 31

Indikatorresultater for indikator 6b: Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny

kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten. 34

Indikatorresultater for indikator 7: Andelen af patienter der genoplives efter bevidnet hjertestop

(Return of Spontaneous Circulation, ROSC) 37

Indikatorresultater for indikator 8: Tid til indbringelse til trombolyse eller endovaskulær behandling

efter erkendt apopleksi 37

Indikatorresultater for indikator 9: Behanding med PCI efter STEMI* 38

Indikatorresultater for indikator 10: Andel af opkald til 1-1-2 hvor der er registreret cpr-nummer 39

Datagrundlag 43

Styregruppens medlemmer 44

Beregningsregler 45

Regionale kommentarer til rapporten: 48

4



Konklusion og anbefalinger

Dette er den første offentliggjorte pilotrapport fra Præhospitalsdatabasen. Databasens

kvalitetsindikatorer er udvalgt med udgangspunkt i rapporten om nationale kvalitetsmål på det

præhospitale område udarbejdet af Danske Regioners temagruppe på det præhospitale

område1.

Præhospitalsdatabasen dækker behandlingsindsatsen på det præhospitale område. Borgerens

første møde med den præhospitale del af det offentlige sundhedsvæsen er, når de ringer 1-1-2.

1-1-2-opkaldet modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets

Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes, og et

opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMK-

vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Under 1-1-2-samtalen vurderer den

sundhedsfaglige visitator, hvor alvorligt og hastende det er. Hovedsymptomet eller ulykken

vurderes efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem,

kaldes blot ’Dansk Indeks’2 – se Fakta boks 1). Hastegraden noteres elektronisk, og en teknisk

kørselsdisponent udvælger og alarmerer elektronisk den/de konkrete præhospitale

indsatsenheder: ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikopter. En eller flere af disse

enheder sendes af sted, og tilser samt behandler den syge/tilskadekomne. Enten kan patienten

blive færdigbehandlet på stedet eller transporteret videre til behandling på et hospital. Efter

ankomst til hospitalet overdrages patienten til hospitalspersonale, hvorved også patientansvaret

overdrages fra den præhospitale organisation til hospitalet.

Området er udfordret af de vilkår, der arbejdes under i den præhospitale sektor. Patienterne kan

være meget medtagne, og det er ikke altid at patientens identitet er kendt. Den enkelte

præhospitale hændelse kan være én syg patient eller en ulykke med flere patienter. Der kan

forekomme flere 1-1-2-opkald ved samme hændelse, og der er tale om meget korte samlede

tidsforløb. Der er tale både om hændelser, dvs. 1-1-2-opkald, opgaver, dvs. kørsler og patienter.

Alt dette giver særlig udfordring med hensyn til kobling af data og skelnen mellem disse tre

kategorier. Til at beskrive de præhospitale kvalitetsindikatorer, har der kun været data til

rådighed fra AMK-vagtcentralernes systemer til teknisk kørselsdisponering af udsendte enheder

(udrykningskøretøjer/helikopter = de præhospitale ’senge’). Disse systemer til

kørselsdisponering indsamler data om brug af indsatsenheder, varighed af kørsler, ankomst

sted, slut destinationer osv. De enkelte regioner har forskellige tekniske disponeringssystemer,

og bruger dem forskelligt. Egentlige kliniske data vedrørende den enkelte patient i en

præshopital hændelse har ikke været tilgængelig til denne rapport. Dette præger de valgte

indikatorer, og påvirker deres generaliserbarhed.

Tre af rapportens indikatorer omhandler særlige sygdomstilstande, nemlig hjertestop, blodprop i

hjertet og blodprop i hjernen. Disse indikatorer kan kun belyses ved hjælp at kliniske

oplysninger fra fx andre kliniske databaser. Kliniske data på patientniveau kan tillige findes i den

Præhospitale Patientjournal (PPJ), der er indført på landsplan i løbet af 2015. PPJ er et

1 http://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/prahospitalsdatabasen/rapport-af-2013-11-27-om-forslag-til-

nationale-kvalitetsmal-for-den-prahospitale-indsats-i-danmark.pdf 2http://www.ph.rm.dk/siteassets/prahospitalet/prahospitale-omrader/amk-vagtcentral/dansk-indeks-1.8---landsudgaven.pdf

5



journalsystem for præhospital behandling af patienter, hvad enten de færdigbehandles på

skadesstedet eller køres til behandling på et hospital. Udtræk af data fra PPJ er dog endnu ikke

i en form, så de er brugbare til analyser og sammenligning. Udrulningen samt ibrugtagningen af

journalsystemets muligheder, og validering af data fra PPJ skrider fremad i regionerne, og

styregruppen for Præhospitalsdatabasen ser frem til, at kunne bruge PPJ fremadrettet til at

belyse kvalitetsmål for det præhospitale område.

Resultaterne i den aktuelle pilotrapport skal tolkes med stor varsomhed, grundet de ovenfor

nævnte forhold. Der er dog en klar forventning om, at det fortsatte arbejde med data vil bidrage

til mere ensartede data på tværs af regionerne, og at PPJ vil bidrage til generel højere

datakvalitet, således at kvalitetsmonitorering- og udvikling vil være muligt indenfor overskuelig

fremtid.

Flere af Præhospitalsdatabasen indikatorer omhandler tidsintervaller, idet der traditionelt er

fokus på den såkaldte ambulanceresponstid (Se Fakta boks 2). Der er ikke videnskabelig

dokumentation for sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på

samtlige ambulanceudrykninger, og derfor er der ikke angivet standarder for disse. Kort

ambulanceresponstid er af betydning for behandlingsresultatet for visse tidskritiske akut livs- og

førlighedstruende tilstande (som f.eks. hjertestop og alvorlig tilskadekomst), men disse udgør en

mindre del af alle ambulanceudrykninger. Langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte

tilstande, som ikke på samme måde er afhængige af tidskritiske behandlingstiltag.

Præhospitalsdatabasens indikatorer søger, at beskrive tidsmål, som patienterne oplever dem.

Derfor omhandler indikatorer 1 hele tidsintervallet fra AMK-vagtcentralerne modtager den

elektroniske melding fra politiet/Københavns Brandvæsen og indtil hjælpen er fremme. Dette

tidsinterval er, som oftest, længere end den officielle ambulanceresponstid, således som den er

defineret i Bekendtgørelse 9713 (Fakta boks 2) om planlægning af sundhedsberedskabet. Her

beregnes tidsintervallet fra den tekniske kørselsdisponent modtager den elektroniske melding

om en opgave til en ambulance, og indtil ambulancen er fremme på stedet. Imidlertid modtager

sundhedsvæsenet ikke 1-1-2-opkaldene direkte, og derfor skal der altså, set fra patientens

synsvinkel, tillægges den tid, der bruges på 1-1-2- opkaldene hos politiet/Københavns

Brandvæsen.

Anbefalinger:

Med udgangspunkt i de konkrete anbefalinger fra de enkelte indikatorer har styregruppen

følgende anbefalinger:

- At denne pilotrapport anvendes til at sikre mere fyldestgørende og ensartet registrering

indenfor det præhospitale område, hvor data-opsamling og registrering grundet de

særlige forhold er vanskelig.

3 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=181681

6



- Mht. at sikre fokus på patienter og patienternes behandlingsresultat, ses især et behov

for at forbedre registrering af cpr-numre, hastegrad for alle (også E/F) og symptom i

henhold til Dansk Index – da dette er de helt centrale patientdata.

- At regionerne indhenter data om tidspunktet for 1-1-2-opkaldet fra politiet/Københavns

Brandvæsen med henblik på at kunne rapportere den patient-oplevede tid fra opkald til

hjælpen ankommer.

- At styregruppen fortsætter arbejdet med at få mere fokus på patienterne ved en revision

af kvalitetsindikatorer (se under perspektiver)

Perspektiver

På sigt er målet med Præhospitalsdatabasen, at få mere fokus på patienterne og patient

behandlingen. I denne pilotrapport er data primært indhentet fra de (forskellige) regionale

tekniske disponeringssystemer, som er designet til at styre kørsler/flyvninger. Dette er velegnet

til dele af rapportens tidsmål, men indenfor en årrække vil patientdata kunne indhentes fra PPJ.

Med PPJ, vil oplysninger om patientens symptomer og tilstand, kunne relateres til de beregnede

responstider for specifikke tilstande, som f.eks. hjertestop. Dette er langt mere meningsfyldt end

f.eks. responstider for alle ambulanceudrykninger. Der vil hermed være basis for at redefinere

indikatorerne, så de ønskede kvalitetsmål retvisende kan evalueres.

Denne pilotrapport inkluderer 1-1-2-opkald til Politiets og Københavns Alarmcentral, som er

viderestillet til og har medført en hændelse hos AMK-vagtcentralerne. Rapporten inkluderer

således i alt 311.566 hændelser (alle hastegrader A-F, dog inkluderer Region Hovedstaden tal

formentlig kun A-B), som har medført i 391.731 opgaver (f.eks. kørsler) ved AMK-

vagtcentralerne i 2016 for de fem regioner (Se tabel nedenfor).

Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Antal Antal Antal Antal Antal Antal

Hændelser 311.566 112.444 52.906 54.918 57.679 33.619 Opgaver 391.731 135.217 59.451 69.745 81.235 46.087

7



Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet

Den præhospitale sektor udgør en væsentlig del af sundhedsvæsenet, nemlig tidlig diagnostik

og behandling ved akutte tilstande. Det præhospitale område, består af en hel række indsatser.

1-1-2-opkald modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets

Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et

opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMK-

vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Her vurderer en sundhedsfaglig visitator

hastegraden (A, B, C, D, E/F) og hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et

symptom-opbygget beslutnings støtte system, kaldes blot ’Dansk Indeks’4). Hastegraden

noteres elektronisk og en teknisk kørselsdisponent udvælger og alarmerer elektronisk den/de

konkrete indsatsenheder: ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikopter. En eller

flere af disse enheder behandler patienterne på stedet og under transport til hospital, eller

færdigbehandler evt. patienter på stedet. Efter ankomst til hospitalet overdrages patienten til

hospitalspersonale, hvorved også patientansvaret overdrages fra den præhospitale organisation

til hospitalet.

Fakta boks 1: Dansk Indeks for Akuthjælp 'Dansk Indeks' er et medicinsk beslutningsstøtteværktøj for det sundhedsfaglige personale i AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering). Beslutningsstøtteværktøjet bruges til vurdering af alvorlighedsgrad kaldet ”hastegradsvurdering”, og ligger til grund for prioritering og disponering af de præhospitale indsatsenheder (ambulancer, akutlægebiler mm.) til akut syge og alvorligt tilskadekomne borgere. Hastegrad A muligt livs eller førlighedstruende tilstande – ambulance med udrykning, B hurtigt til mindre alvorlige men hastende tilstande- ambulance C ikke hastende - ambulance D ikke hastende – liggende befordring E/F Ikke behov for ambulance eller liggende befordring Beslutningen om at anvende 'Dansk Indeks' er truffet af regionerne i fællesskab på initiativ fra de regionale præhospitale lægefaglige ledere. 'Dansk Indeks' er et anerkendt værktøj og anvendes i lignende udgaver i flere nordiske lande.

Området er udfordret af de vilkår der arbejdes under i den præhospitale sektor, hvor patientens

identitet ikke altid er kendt. Dertil kommer, at data indsamles fra AMK-vagtcentralerne, der både

modtager 1-1-2 og mange andre opkald. Udgangspunktet for indsatsen er den enkelte

præhospitale hændelse, som kan være f.eks. én syg patient eller en ulykke med flere patienter.

4http://www.ph.rm.dk/siteassets/prahospitalet/prahospitale-omrader/amk-vagtcentral/dansk-indeks-1.8---landsudgaven.pdf

8



Data indhentes indtil videre fra AMK-vagtcentralernes systemer til teknisk disponering af

udsendte indsatsenheder. Der er tale om meget korte samlede tidsforløb, fra minutter til få

timer. Alt dette giver særlig udfordring ift. at beskrive det sammenhængende forløb for den

enkelte patient, fra 1-1-2-opkald til overdragelse til hospitalet eller afslutning uden

hospitalskontakt. Der anvendes særlige begreber, som der skal skelnes imellem: nemlig af

hændelser (1-1-2-opkald), opgaver (kørsler) og patienter.

I Præhospitalsdatabasen indgår alle 1-1-2-opkald (hændelser), som henvises fra

alarmcentralerne til AMK-vagtcentralerne ved de regionale præhospitale organisationer. Ved

AMK-vagtcentralen betragtes opkaldet som en hændelse. Nogle af hændelserne afsluttes

telefonisk med råd eller henvisning til egen læge/vagtlæge, hvorimod andre medfører, at der

sendes en eller flere præhospitale indsatsenheder (opgaver), typisk ambulancer. I en hændelse

kan der leveres ydelser til en eller flere patienter. Det ikke er altid muligt at få information om

patientens cpr-nummer i de akutte situationer. Da dette er et grundvilkår for området, vil der i

databasen blive arbejdet på at øge andelen af opgaver, hvor der er tilknyttet et cpr-nummer på

en patient.

Præhospitalsdatabasens kvalitetsindikatorer er udvalgt med udgangspunkt i rapporten om

nationale kvalitetsmål på det præhospitale område udarbejdet af Danske Regioners

temagruppe på det præhospitale område5.


fokus på den såkaldte ambulanceresponstid. Der er ikke videnskabelig dokumentation for

generel sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige

ambulanceudrykninger. Korte ambulanceresponstider er kun af betydning for

behandlingsresultatet for visse, tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks.

hjertestop og alvorlig tilskadekomst). Disse udgør en mindre del af alle ambulanceudrykninger,

idet langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte, men ikke tidskritiske tilstande. Derfor er

der ikke angivet standarder for disse.

I Danmark defineres ambulanceresponstid, i Bekendtgørelse 9716 (Se Fakta boks 2) om

planlægning af sundhedsberedskabet, som tidsintervallet fra den tekniske kørselsdisponent

modtager den elektroniske melding om en opgave til en ambulance og indtil ambulancen er

fremme på stedet. Præhospitalsdatabasens indikatorer søger derimod tidsmål, sådan som

patienterne oplever tidsintervallet. Indikatorer 1 omhandler således hele intervallet fra AMK-

vagtcentralerne modtager den elektroniske melding fra politiet/Københavns Brandvæsen og

indtil den første hjælp er fremme. Dette tidsinterval er således typisk længere end

ambulanceresponstiden. Hertil kommer, at sundhedsvæsenet ikke modtager 1-1-2-opkaldene

direkte, og derfor skal der altså, set fra patientens synsvinkel, tillægges den tid, der bruges på

1-1-2-opkaldene hos politiet/Københavns Brandvæsen.

5 http://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/prahospitalsdatabasen/rapport-af-2013-11-27-om-forslag-til-

nationale-kvalitetsmal-for-den-prahospitale-indsats-i-danmark.pdf 6 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,


9



Fakta boks 2: Ambulanceresponstid efter bekendtgørelse Bekendtgørelse 971 om planlægning af sundhedsberedskabet7 §4 Stk. 4.: Ved responstid forstås den tid, der går, fra den tekniske disponent på regionens AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinering) modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator, og indtil ambulancen er fremme på et skadested, hos en akut syg patient eller hos en fødende. § 19. Stk. 2. Regionsrådet bestemmer beredskabets omfang i de enkelte geografiske områder på baggrund af det lokale behov, jf. § 13. Stk. 3. Regionsrådet fastlægger responstider i hvert beredskabsområde. Disse responstider kan suppleres med differentierede responstider. De fastlagte responstider offentliggøres, og regionsrådet følger løbende de faktiske responstider De enkelte regioner definerer og beregner ambulanceresponstider forskelligt ud fra deres egne servicemål. De offentliggjorte værdier kan være opgjort som 90 % percentil eller gennemsnit eller medianværdier alt afhængig af, hvordan man lokalt har fastlagt servicemålene. Bekendtgørelser 431 om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale8 m.v. § 2. En ambulance skal bemandes med mindst to personer. Heraf skal en person have gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler, jf. § 5, eller uddannelse, der i al væsentlighed svarer til uddannelsen til ambulancebehandler.


https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=181681 8 BEK nr 431 af 18/05/2016: Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=180064

10



Oversigt over alle indikatorer

Indikatoroversigt

ID Nr Navn Format Standard

1 Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed

Median tid

Ikke fastlagt

2

Tid til ankomst af første supplerende præhospitale indsatsenhed

(stratificeret på hhv. paramediciner, sygeplejerske og læge)

Median tid

Ikke fastlagt

3 Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus

Median tid

Ikke fastlagt

4

Andel af opgaver hvor der er foretaget en kodning i

overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp

Andel ≥95 %

5a Andelen af hændelser afsluttet telefonisk (ingen kørsel) Andel Ikke fastlagt

5b

Andelen af hændelser afsluttet på skadestedet (ingen indbringelse

med ambulance)

Andel Ikke fastlagt

6a Andelen af patienter afsluttet telefonisk der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten

Andel Ikke fastlagt

6b Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten

Andel Ikke fastlagt

7

Andelen af patienter der genoplives efter bevidnet hjertestop

(Return of Spontaneous Circulation, ROSC) *

Andel Ikke fastlagt

8

Tid til indbringelse til trombolyse eller endovaskulær behandling

efter erkendt apopleksi*

Median tid

Ikke fastlagt

9 Behandling med PCI r efter STEMI*

Median tid Andel

Ikke fastlagt

10

Andel af opkald til 1-1-2 hvor der er registreret cpr-nummer

(Stratificeret på hastegrad)

Andel ≥90 %

*Afventer data fra bl.a. PPJ

11



Indikatorresultater på lands-, regions- og afdelingsniveau

Indikatorresultater for indikator 1: Tid til ankomst af første professionelle

præhospitale indsatsenhed Tid fra hændelsen modtages elektronisk hos AMK-vagtcentralen til ankomst for første præhospitale

indsatsenhed for hændelser hvori der indgår hastegrad A (median antal minutter og nedre samt øvre

kvartil (IQR)). Med præhospital indsatsenhed menes her en professional indsatsenhed, dvs. en

ambulance, an akutbil med sundhedsprofessionelle, en akutlægebil eller akutlægehelikopter

Uoplyst Aktuelle år

Standard Antal antal 01.01.2016 - 31.12.2016

opfyldt (%) Median IQR

Danmark - 150.276 673(0) 8,3 (6,0;11,7)

Hovedstaden - 40.662 0(0) 8,2 (6,3;10,8)

Sjælland - 31.596 2(0) 7,0 (5,0;11,0)

Syddanmark - 33.109 0(0) 8,7 (6,5;12,0)

Midtjylland - 26.575 102(0) 8,5 (6,4;11,8)

Nordjylland - 18.334 569(3) 10,0 (7,0;14,0)

Indikator 1: Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed

12



Antal disponerede indsatsenheder med hastegrad A per 100.000 indbyggere for hver region

Antal A-kørsler Antal indbyggere (mio.) Antal A-kørsler pr. 100.000

indbyggere

Danmark 150.276 5,724 2.625

Hovedstaden 40.662 1,795 2.265

Sjælland 31.596 0,831 3.804

Syddanmark 33.109 1,215 2.726

Midtjylland 26.575 1,298 2.048

Nordjylland 18.334 0,586 3.128

Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar

1-1-2-opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af

Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes

og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMK-

vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager

opkaldet fra politiet, vurderes hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F),

dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende

befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den

sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for

Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot ’Dansk Indeks’9).

Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent

udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder: fx ambulance, akutbil, akutlægebil

eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre

sig, såfremt der i samtalens løb fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten

skal være større eller mindre. I indikator 1 anvendes den sidst registrerede vurdering af

hastegraden.

Indikator 1 beskriver tiden fra hændelsen modtages elektronisk hos AMK-vagtcentralen til den

første præhospitale indsatsenhed (typisk en ambulance) ankommer på stedet, som opkaldet

omhandler, og hvor mindst en af de disponerede indsatsenheder har hastegrad A. Det er vigtigt

at understrege, at indikatoren herved er forskellig fra de responstider regionerne selv

offentliggør. Regionernes beregnede responstider er defineret fra det tidspunkt for den tekniske

kørselsdisponent disponerer en indsatsenhed til ankomst på skadesstedet.

Ambulanceresponstiden er derfor som oftest kortere end ’Tid til ankomst af første professionelle

indsatsenhed', som er det tidsmål, der er defineret for indikator 1.

Til perspektivering af tallene for indikator 1, er der, som supplement, fremstillet en tabel med

antal disponerede indsatsenheder med hastegrad A, som indgår i indikatoren fordelt per region

per 100.000 indbyggere.

Fakta boks 3: Indikator 1 Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed


13



Standard: ikke fastlagt Tid fra 1-1-2-opkald (hændelsen) modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til ankomst for første præhospitale indsatsenhed for hændelser, hvori der indgår en hastegrad A Tæller: Tid fra hændelse modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk ved ankomst af første præhospitale indsatsenhed (hvis manuelt tryk ligger mere end 60 sekunder efter elektronisk tidspunkt anvendes dog elektronisk ankomsttidspunkt). Nævner: Alle hændelser indeholdende mindst én indsatsenhed med hastegrad A. Angives som median tid

I indikatoren indgår 150.276 hændelser efter eksklusion af 673 hændelser med manglende

oplysninger om den disponerede hastegrad. Den mediane tid fra opkaldet er modtaget til første

præhospitale indsatsenhed ankomst var på landsplan 8,3 minutter (interkvartil område (IQR) 6,0

til 11,7 minutter). Regionalt varierede mediantiden 7,0 - 10,0 minutter.

De målte tidsintervaller, som indgår i indikator 1 er ikke normalfordelt, og derfor opgives

medianen i stedet for gennemsnitsværdier, da disse ville være misvisende.

Faglig klinisk kommentar




ambulanceudrykninger. Korte ambulanceresponstider er kun af betydning for overlevelse og





Som beskrevet oven for er indikator 1 defineret anderledes end de ambulanceresponstider de

enkelte regioner vanligvis offentliggør.

I Danmark defineres disse responstider i Bekendtgørelse 97110 (Fakta boks 2) om planlægning

af sundhedsberedskabet, som tidsintervallet fra den tekniske kørselsdisponent modtager den

elektroniske melding om en opgave til en ambulance og indtil første ambulance er fremme på

stedet. Dette kaldes også ambulanceresponstid. De enkelte regioner definerer og beregner

ambulanceresponstider forskelligt ud fra deres egne servicemål. De offentliggjorte værdier kan

være opgjort som 90 % percentil, gennemsnit eller medianværdier alt afhængig af, hvordan man

lokalt har fastlagt servicemålene. Præhospitalsdatabasens indikatorer søger tidsmål, sådan som

patienterne oplever tidsintervallet. Dette tidsmål påbegyndes tidligere i forløbet med patienten

og vil derfor oftest være længere.

10

BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,


14



Indikatorerne 1 omhandler således hele tidsintervallet fra AMK-vagtcentralerne modtager den

elektroniske melding fra politiet/Københavns Brandvæsen og indtil fx indsatsenheden er

fremme.

Indikatoren kan desværre ikke vurdere patientens oplevelse af den totale ventetid fra opkald til

ankomst af ambulance fuldt ud, da sundhedsvæsenet ikke modtager 1-1-2-opkaldene direkte.

Derfor skal der, altså set fra patientens synsvinkel, yderligere tillægges den tid, der bruges på 1-

1-2- opkaldene hos politiet/Københavns Brandvæsen.

I denne rapport opgøres tiden til ankomst af første professionelle indsatsenhed, uanset om

dette er en ambulance, en akutbil, en akutlægebil eller akutlægehelikopteren.

Anbefaling til indikator 1

Indenfor en årrække er det målet, at få den patientoplevede responstid fra selve 1-1-2-opkaldet

til ankomst af den første professionelle indsatsenhed, for udvalgte sygdomstilstande. Det er på

sigt målet med Præhospitalsdatabasen, at få mere fokus på patienterne og

behandlingskvaliteten.

Indenfor en årrække vil patientdata kunne indhentes fra den landsdækkende Præhospitale

Patientjournal (PPJ). Med PPJ oplysninger om patientens symptomer og tilstand, vil der kunne

rapporteres tidsintervaller for specifikke tilstande, som f.eks. hjertestop, som er langt mere

meningsfulde end f.eks. responstider for alle ambulanceudrykninger. Der vil hermed være basis

for at redefinere indikatorerne.

15



Indikatorresultater for indikator 2: Tid til ankomst af supplerende præhospitale

indsatsenhed Tid fra hændelsen (opkald til 1-1-2) modtages elektroniske hos AMK vagtcentralen til ankomst af

supplerende behandlingskompetence i et særligt køretøj (som ikke er en ambulance, dvs. beregnet til

patienttransport på båre): a) Paramediciner/ambulancebehandler, b) Sygeplejerske, c) Læge. Kun

hændelser med mindst en hastegrad A.

Alle indsatsenhedstyper:




Danmark - 45.906 2838(6) 13,0 (9,0;18,3)

Hovedstaden - 8.601 2028(19) 12,4 (8,9;19,1)

Sjælland - 4.730 2(0) 12,0 (7,0;17,0)

Syddanmark - 10.284 1(0) 13,1 (8,9;18,1)

Midtjylland - 16.312 102(1) 13,1 (9,1;18,2)

Nordjylland - 5.979 705(11) 14,0 (9,0;19,0)

Indikator 2: Tid til ankomst af supplerende præhospitale indsatsenhed

16



Hændelser hvor akutbil med paramediciner/ambulancebehandler er først ankomne supplerende indsatsenhed:




Danmark - 7.750 2838(27) 12,0 (7,8;16,0)

Hovedstaden - - - - -

Sjælland - 3.752 2(0) 11,0 (6,0;15,0)

Syddanmark - 1.668 1(0) 11,9 (8,2;15,4)

Midtjylland - - - - -

Nordjylland - 2.330 705(23) 14,0 (9,0;19,0)

Hændelser hvor akutbil med sygeplejerske er først ankomne supplerende indsatsenhed:




Danmark - 944 2838(75) 11,2 (8,0;15,5)

Hovedstaden - - - - -

Sjælland - - - - -

Syddanmark - - - - -

Midtjylland - 944 102(10) 11,2 (8,0;15,5)

Nordjylland - - - - -

Hændelser hvor akutbil med læge er først ankomne supplerende indsatsenhed:




Danmark - 36.672 2838(7) 13,2 (9,0;18,7)

Hovedstaden - 8.574 2028(19) 12,4 (8,9;19,0)

Sjælland - 573 2(0) 15,0 (10,0;20,0)

Syddanmark - 8.530 1(0) 13,4 (8,9;18,7)

Midtjylland - 15.346 102(1) 13,2 (9,2;18,3)

Nordjylland - 3.649 705(16) 14,0 (10,0;19,0)

17







vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglige visitator modtager

opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F),








sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten

skal være større eller mindre. I indikator 2 anvendes den sidst registrerede vurdering af

hastegraden.

Indikator 2 beskriver tiden fra hændelsen først modtages af AMK-vagtcentralen til ankomst for

første supplerende præhospitale indsatsenhed for hændelser med mindst en hastegrad A, hvor

den præhospitale indsatsenhed ikke aflyses før ankomst. Der anvendes sidste registrerede

hastegrad i hændelsen. Supplerende præhospitale indsatsenhed er defineret, som en

indsatsenhed med avanceret behandlerudstyr, men ingen båre til transport af en patient. Dette

kan inkludere akutbil med paramediciner/behandler, akutbil med sygeplejerske eller akutlægebil

samt lægehelikopter, hvor denne er registreret, som en disponeret indsatsenhed og kommer

efter den første præhospital indsatsenhed – typisk en ambulance.

Fakta boks 4: Indikator 2 Tid til ankomst af første supplerende indsatsenhed Standard: ikke fastlagt Tid fra hændelsen (opkald til 1-1-2) modtages elektroniske hos AMK vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) til ankomst af supplerende behandlingskompetence i et særligt køretøj (som ikke er en ambulance, dvs. beregnet til patienttransport på båre) De supplerende indsatsenheder opdeles i: a) Paramediciner/behandler i akutbil b) Sygeplejerske i akutbil c) Læge i akutlægebil Tæller: Tid fra hændelse modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk ved ankomst af første avancerede præhospitale indsatsenhed (hvis manuelt tryk ligger mere end 60 sekunder efter elektronisk tidspunkt anvendes dog elektronisk ankomsttidspunkt). Stratificeret på type af først ankomne præhospitale indsatsenhed (fraset helikopter).

11

http://www.ph.rm.dk/siteassets/prahospitalet/prahospitale-omrader/amk-vagtcentral/dansk-indeks-1.8---landsudgaven.pdf

18



Nævner: Alle 1-1-2-hændelser indeholdende mindst én hastegrad A og hvor der er mindst én avanceret præhospital indsatsenhed som ikke aflyses før ankomst til skadested. Angives som mediantid

I indikator 2 indgår 45.906 hændelser efter eksklusion af 2.838 hændelser med manglende

oplysninger. Mediantiden er 13,0 minutter (interkvartil område (IQR) 9,0 – 18,3 minutter).

Regionalt varierer den 12,0 - 14,0 minutter. Det skal bemærkes at patienterne kan have fået

avanceret behandling ved paramediciner i primærambulancen (den første professionelle

præhospitale indsatsenhed) uden at det regnes med i denne opgørelse, idet denne kun opgør

supplerende indsatsenheder. Desuden skal det bemærkes, at lægehelikopter er medregnet i det

totale antal (alle typer), men at der ikke opgøres tal på lægehelikopteren særskilt.

Ved stratificering på type af første supplerende præhospital indsatsenhed fandtes 7.750

registrerede hændelser med akutbil med paramediciner/behandler, sammentalt fra Region

Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland. Mediantiden fra hændelsen først blev

modtaget ved AMK-vagtcentralen til ankomst var 12,0 minut på landsplan (IQR 7,8 - 16,0

minutter).

Akutbil med sygeplejerske var første supplerende indsatsenhed ved 944 hændelser, som alle

var i Region Midtjylland. Mediantiden fra hændelsen først blev modtaget ved AMK-vagtcentralen

til ankomst var 11,2 minutter (IQR 8,0 – 15,5 minutter).

Akutlægebil var første supplerende indsatsenhed ved 36.672 hændelser. Mediantiden fra

hændelsen blev modtaget ved AMK-vagtcentralen til ankomst var 13,2 minutter (IQR 9,0 – 18,7

minutter). Regionalt varierede det fra 12,4-15,0 minutter.

De målte tidsintervaller, som indgår i indikator 2 er ikke normalfordelt, og derfor opgives

medianen i stedet for gennemsnitsværdier, da disse ville være misvisende.


Når der sendes (mindst) én ambulance til 1-1-2-opkald, vurderet som hastegrad A, skal

ambulancen ifølge bekendtgørelse 97112 (Se Fakta boks 2) være bemandet med mindst to

personer, og heraf skal mindst én være uddannet ambulancebehandler. I flere regioner er et

antal ambulancer bemandet med en ambulancebehandler med særlig kompetence, en

paramediciner.

Udover en ambulance, kan der sendes en eller flere supplerende præhospitale enheder til

særligt alvorlige tilfælde. Det kan være akutbil med ambulancebehandler, paramediciner og/eller

sygeplejerske, eller det kan være læge i form af en akutlægebil eller akutlægehelikopter.



19



Regionerne har forskellige antal af indsatsenheder med avanceret behandlingsudstyr og

forskelle i bemandingen, hvilket afspejles tydeligt i resultaterne.




ambulanceudrykninger. Korte ambulanceresponstider er kun af betydning for overlevelse og





Aktuelt er det valgt at fokusere på supplerende indsatsenhed, hvorfor paramedicinere i

ambulancer ikke er medregnet.


Indikatoren fastholdes, men standard fastsættes ikke endnu.

Indenfor en årrække vil patientdata kunne indhentes fra den Præhospitale Patientjournal (PPJ).

Med PPJ oplysninger om patientens symptomer og tilstand, vil der kunne rapporteres

tidsintervaller for specifikke tilstande, herunder tidskritiske tilstande. Der vil hermed være basis

for at revidere indikatorsættet til også at fokusere på udvalgte tidskritiske tilstande, og dermed

give bedre grundlag for at fastsætte standarder.

20



Indikatorresultater for indikator 3: Tidsforbrug til overdragelse af patient på

sygehus Tid fra ankomst på hospital til patienten er overtaget af hospitalspersonale for opgaver, hvori der indgår en hastegrad A og opgaven afsluttet med aflevering på hospital.












udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder (opgave): fx ambulance, akutbil,

akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden

kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at

hastegraden enten skal være større eller mindre. I indikator 3 anvendes den sidst registrerede

vurdering af hastegraden.

Fakta boks 5: Indikator 3 Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus - UDGÅR Standard: ikke fastlagt Tid fra ankomst til patienten er overtaget af hospitalspersonale for indsatsenheder (opgaver) hvori der indgår en hastegrad A (opgøres på opgaveniveau) Indtil data vedr. overlevering er tilstrækkelig godt registreret vil tid til opgaven er slut blive anvendt, dvs. når indsatsenheden meldes fri. Tæller: Tid fra ankomst på hospital til at opgaven meldes fri. For begge tidspunkter anvendes tid for manuelt tryk, dog elektronisk tidsangivelse hvis det manuelle tryk ligger >60 sek. efter dette. Nævner: Alle opgaver fra hændelser indeholdende mindst én hastegrad A, hvor opgaven afsluttes med aflevering på hospital. Angives som median tid

Faglig klinisk kommentering

Indikator 3 søger at beskrive tiden fra ankomst til hospital til patienter er overdraget til

hospitalspersonale. Da sidstnævnte tidspunkt endnu ikke er komplet og ensartet registreret i

den landsdækkende Præhospitale Patientjournal (PPJ), er der forsøgt anvendt tid til fra

ankomst til hospital til at opgaven er afsluttet og køretøjet meldes fri til ny opgave. Denne tid

13


21



inkluderede således klargøring til næste tur, hvilket kunne forklare, at der ved denne opgørelse

fandtes en median tid på > 20 minutter. Da dette ikke er et udtryk for den reelle overdragelsestid

har styregruppen valgt, at indikatoren først afrapporteres, når der foretages valid registrering af

overlevering på hospital.

Indikatoren kan ikke med nuværende tilgængelige data give et retvisende billede af

overdragelsestiden. Det er dog muligt at registrere reelt overleveringstidspunkt i PPJ, og det

forventes derfor, at indikatoren vil kunne opgøres indenfor en årrække.


Indikatoren UDGÅR indtil mere korrekte data kan leveres fra den Præhospitale Patientjournal.

22



Indikatorresultater for indikator 4: Andel af hændelser hvor der er foretaget en

kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp Andel af indsatser hvor der er kodet korrekt i overensstemmelse med 'Dansk Indeks', dvs. der skal være

registreret bogstav (A-F) og fire cifre (som parvis skal være >00).


Standard Tæller/ antal 01.01.2016 - 31.12.2016

opfyldt nævner (%) % 95 % CI

Danmark - 279.365/311.566 0(0) 89,7 (89,6;89,8)

Hovedstaden - 91.035/112.444 0(0) 81,0 (80,7;81,2)

Sjælland - 47.715/52.906 0(0) 90,2 (89,9;90,4)

Syddanmark - 54.419/54.918 0(0) 99,1 (99,0;99,2)

Midtjylland - 55.995/57.679 0(0) 97,1 (96,9;97,2)

Nordjylland - 30.201/33.619 0(0) 89,8 (89,5;90,2)

Indikator 4: Andel af opgaver hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp

23




Fakta boks 1: Dansk Indeks for Akuthjælp 'Dansk Indeks' er et medicinsk beslutningsstøtteværktøj for det sundhedsfaglige personale i AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering). Beslutningsstøtteværktøjet bruges til vurdering af alvorlighedsgrad kaldet ”hastegradsvurdering”, og ligger til grund for prioritering og disponering af de præhospitale indsatsenheder (ambulancer, akutlægebiler mm.) til akut syge og alvorligt tilskadekomne borgere. Hastegrad A muligt livs eller førlighedstruende tilstande – ambulance med udrykning, B hurtigt til mindre alvorlige men hastende tilstande- ambulance C ikke hastende - ambulance D ikke hastende – liggende befordring E/F Ikke behov for ambulance eller liggende befordring Beslutningen om at anvende 'Dansk Indeks' er truffet af regionerne i fællesskab på initiativ fra de regionale præhospitale lægefaglige ledere. 'Dansk Indeks' er et anerkendt værktøj og anvendes i lignende udgaver i flere nordiske lande.










Hastegraden og symptomet noteres med det samme elektronisk ved et bogstav (A-E/F for

hastegrad) og fire cifre (symptom nummer iht. 'Dansk Indeks'), hvorefter en teknisk

kørselsdisponent udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder (opgave): fx

ambulance, akutbil, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators

vurdering af hastegraden kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger,

der betyder, at hastegraden enten skal være større eller mindre. Hvis den sundhedsfaglige

visitator ikke vurderer, at der er brug for den disponerede indsatsenhed, afsluttes den

præhospitale indsats telefonisk af den sundhedsfaglige visitator med f.eks. henvisning til anden

hjælp og/eller et råd. I indikator 4 anvendes den sidst registrerede vurdering af hastegraden.

Fakta boks 6: Indikator 4 Andel af hændelser (1-1-2-opkald), hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp


24



Standard: ≥ 95 % Andel af hændelser, hvor der er kodet korrekt i overensstemmelse med 'Dansk Indeks', dvs. der skal være registreret bogstav (A-E/F) og fire gyldige cifre som parvis skal være >00. (Sidste hastegrad i hændelsen). Tæller: Antal hændelser hvor der er mindst ét gyldigt 'Dansk Indeks' registreret, dvs. med bogstrav A-E/F og fire cifre som parvis er >00. Nævner: Alle hændelser Angives som andel

I indikator 4 indgår alle 311.566 registrerede 1-1-2-opkald (hændelser). På landsplan havde

89,6 % (95 % konfidensinterval (CI) 89,6– 89,8 %) korrekt registreret 'Dansk Indeks', varierende

81,0 % - 99,1 %.


Denne indikator er indført for at beskrive, hvor sufficient der registreres i forhold til Dansk Index.

Registrering af hastegrad (bogstav) og symptom (fire cifre) i forhold til Dansk Index er en

opgave, som er indført i forbindelse med etableringen af de danske AMK vagtcentraler, for at

sikre en dokumentation af visitationen: hvor alvorligt og hastende var det (hastegrad A-E/F) og

hvorfor, dvs. hvilket symptom eller hvilken ulykke (fire cifre iht. 'Dansk Indeks'). Denne

dokumentation blev indført efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, som det minimum, der skal

registreres, idet det ikke er muligt at dokumentere skriftligt i større grad under samtalen.

Herudover gemmes dokumentationen i form af lydlogs af samtaler.

I Region Hovedstaden er der en opfyldelse på 81,0 %. Dette lave tal kan til dels forklares

integration mellem 1-1-2 og 1813-akuttelefonen, hvor der er mulighed for at omstille opkald fra

1-1-2 til videre samtale ved personalet på 1813-akuttelefonen. Denne procedure kodes ikke

med 'Dansk Indeks' fx E/F, men med en anden kode specifik for registreringen på 1813-

akuttelefonen fx SS.22.01.02.01.04 Traume / Tilskadekomst, Hoved / Hals / Nakke, Øje,

Skade/fremmedlegeme i øje/øjenområde, Svejseøjne med svære smerter/ øvrige stråleskader.

Da registrering af hastegrad og symptom iht. 'Dansk Indeks' udgør dokumentationen for den

sundhedsfaglige vurdering, bør der stræbes mod fuld opfyldelse.


Indikatoren fastholdes med standarden ≥ 95 %.

25



Indikatorresultater for indikator 5a: Andelen af hændelser afsluttet telefonisk Andelen af alle hændelser som medfører telefonisk afslutning.




Danmark - 39.443/310.672 0(0) 12,7 (12,6;12,8)

Hovedstaden - 26.159/112.444 0(0) 23,3 (23,0;23,5)

Sjælland - - - - -


Midtjylland - 12.739/57.679 0(0) 22,1 (21,7;22,4)


Indikator 5a: Andelen af hændelser afsluttet telefonisk

26













Hvis den sundhedsfaglige visitator vurderer, at der ikke er brug for ambulance eller liggende

befordring, afsluttes den præhospitale indsats telefonisk af den sundhedsfaglige visitator med

f.eks. henvisning til anden hjælp og/eller et råd.

Formålet med denne indikator er, at få et mål for i hvilket omfang dette sker.

Fakta boks 7: Indikator 5a Andelen af hændelser som afsluttes telefonisk Standard: ikke fastlagt Andelen af opkald til 1-1-2 (hændelser) afsluttet telefonisk (ingen kørsel) Tæller: Antal hændelser som afsluttes (a) telefonisk Nævner: Alle hændelser Angives som andel

I indikator 5a indgår 310.672 hændelser. Andelen for hele Danmark er beregnet til 12,7 % (95 %

konfidensinterval (CI) 12,6 - 12,8 %) Andelen af hændelserne registreret, som afsluttet

telefonisk, er vist for Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Region Nordjylland, Region

Sjælland og Region Syddanmark har ikke leveret data til denne opgørelse.

Det i tabellen viste landsgennemsnit er inklusiv de tre regioner, som ikke har kunnet levere data.

Hvis man ikke medtager de tre regioner i opgørelsen af denne indikator bliver

landsgennemsnittet hævet til 22,9 %.


Der er kun data fra Region Midtjylland og Region Hovedstaden på denne indikator.

Anbefaling til indikator 5a

15


27



Indikatoren fastholdes som en supplerende indikator, men der kan ikke fastsættes en standard,

da det helt afhænger af 1-1-2-henvendelsernes karakter, dvs. hvor mange der ringer 1-1-2 og

hvorfor.

Denne indikator anvendes først og fremmest som et grundlag for at vurdere indikator 6a, om

hvor stor en andel af de telefonisk afsluttede, der genhenvender sig.

28



Indikatorresultater for indikator 5b: Andelen af hændelser afsluttet på

skadestedet Andelen af alle hændelser som medfører afslutning på skadestedet.




Danmark - 36.961/310.672 894(0) 11,9 (11,8;12,0)

Hovedstaden - 12.153/112.444 0(0) 10,8 (10,6;11,0)

Sjælland - 6.559/52.852 54(0) 12,4 (12,1;12,7)

Syddanmark - 7.228/54.168 750(1) 13,3 (13,1;13,6)

Midtjylland - 8.311/57.679 0(0) 14,4 (14,1;14,7)

Nordjylland - 2.710/33.529 90(0) 8,1 (7,8;8,4)

Indikator 5b: Andelen af hændelser afsluttet på skadesstedet

29














udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder (opgave): fx ambulance, akutbil,

akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden

kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at

hastegraden enten skal være større eller mindre. I de tilfælde, hvor der sendes ambulance og

evt. akutlæge ud til patienten, kan lægen eller ambulancebehandleren, på ordination af en læge,

vurdere at hospitalskontakt ikke er nødvendig, og beslutte at færdigbehandle patienten på

stedet.

Formålet med denne indikator er, at få et mål for i hvilket omfang, dette sker.

Fakta boks 8: Indikator 5b Andelen af hændelser afsluttet på skadesstedet Standard: ikke fastlagt Andelen af opkald til 1-1-2 (hændelser) afsluttet på skadesstedet (ingen indbringelse til hospital med ambulance) Andelen af alle hændelser, som medfører afslutning på skadestedet (oplyst af region, vil det typisk være hændelser uden indbringelse med ambulance til hospital dvs. indsatsenhed (køretøj) meldes fri umiddelbart efter afgang skadested uden angivet ankomst til hospital). Tæller: Antal hændelser, som afsluttes på skadesstedet Nævner: Alle hændelser Angives som andel

I indikator 5bs nævner indgår 310.672 hændelser efter eksklusion af 894 med manglende

oplysning om afslutningsmåde.

På landsplan var 11,9 % (95 % konfidensinterval (CI) 11,8 – 12,0 %) af hændelser registreret

som afsluttes på skadestedet, varierende fra 8,1 – 14,4 %.

Faglig klinisk kommentar 16


30



Det vurderes at tallene stemmer fint overens med det forventede.

'Afslutning på skadesstedet' kan ikke stå alene, idet det både kan være et udtryk for at

patienterne ikke skulle have haft en ambulance, eller ambulancebehandlerne får flere

muligheder for at vurdere og behandle præhospitalt efter ordination af en læge, ligesom det kan

afspejle, at der er forskel på omfanget af præhospitale læger.

Der kræves mere erfaring med indikatoren, før standarden kan fastsættes. Dette skal formentlig

være en intervalstandard, da det hverken er hensigtsmæssigt med en meget lav eller høj andel

der afsluttes på skadestedet.

Anbefaling til indikator 5b

Indikatoren fastholdes, men der fastsættes ikke en standard

31



Indikatorresultater for indikator 6a: Andelen af patienter afsluttet telefonisk, der

følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter

kontakten. Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMK-vagtcentralen

(samme cpr-nummer optræder i ny hændelse) indenfor 24 timer.




Danmark - 1.958/24.573 31629(56) 8,0 (7,6;8,3)

Hovedstaden - 1.309/16.573 21332(56) 7,9 (7,5;8,3)

Sjælland - - - - -


Midtjylland - 649/8.000 10297(56) 8,1 (7,5;8,7)


Indikator 6a: Andelen af patienter afsluttet telefonisk, der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten

32












Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot ’Dansk Indeks’17). Hvis

den sundhedsfaglige visitator ikke vurderer, at der er brug ambulance eller liggende befordring

afsluttes den præhospitale indsats telefonisk af den sundhedsfaglige visitator med f.eks.

henvisning til anden hjælp og/eller et råd, hvilket vil sige at et køretøj ikke bliver disponeret.

Formålet med denne indikator er, at få et mål for i hvilket omfang, dette fører til fornyet

henvendelse.

Fakta boks 9: Indikator 6a Andelen af patienter afsluttet telefonisk der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) mindre end 24 timer efter kontakten Standard: ikke fastlagt Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMK-vagtcentralen (cpr-nummer optræder i nyt 1-1-2-opkald (hændelse)) indenfor 24 timer. Tæller: Antal med ny hændelse med samme cpr-nummer < 24 timer efter første hændelses start. Nævner: Antal patienter med gyldigt cpr-nummer, som er afsluttet telefonisk ved primær hændelse Angives som andel

Indikator 6a forudsætter således, at cpr-nummer er registreret både ved den primære hændelse

og ved den efterfølgende hændelse, ligesom den forudsætter at den nye kontakt registreres,

som en ny hændelse. I indikatoren indgår 24.576 (tæller) patienter efter eksklusion af 95.130

med mangelfulde oplysninger om afslutningsmåde og/eller cpr-nummer Landsgennemsnittet for

denne indikator er 8,0 % (95 % konfidensinterval (CI) 7,6 - 8,3 %) Den høje andel uoplyste

skyldes således, at alle hændelser med manglende oplysninger regnes med i dette tal, og det er

uvist, hvor mange af disse der ville være relevante for indikatoren. Grundet den store andel

uoplyste er fortolkningen af indikatorresultatet dog vanskelig, og der bør tilstræbes højere

komplethed af registrering af cpr-nummer og telefonisk afslutningsmåde, før resultaterne kan

vurderes. Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland har ikke leveret data,

som kunne beregne denne indikator.

17


33




Der er kun vist data for Region Midtjylland og Region Hovedstaden for denne indikator.

Patienter, der afsluttes telefonisk, er de patienter der er sværest at få cpr-nummer på, hvilket

forklarer den store andel med uoplyste data.

Registrering af cpr-nummer er vigtig for flere af databasens indikatorer. Variationen imellem

regionerne indikerer, at der er et potentiale for at øge andelen med registreret cpr-nummer

selvom der arbejdes under omstændigheder, hvor cpr-nummer ikke altid kan indhentes

telefonisk, men må efterregistreres.

Yderligere erfaring er nødvendig før standard fastlægges.

Anbefaling til indikator 6a

Indikatoren fastholdes, standard fastsættes ikke

34



Indikatorresultater for indikator 6b: Andelen af patienter afsluttet på skadestedet

der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter

kontakten. Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMK-vagtcentralen (cpr-

nummer optræder i ny hændelse) indenfor 24 timer.




Danmark - 800/24.308 40212(62) 3,3 (3,1;3,5)

Hovedstaden - 372/9.378 21332(69) 4,0 (3,6;4,4)

Sjælland - 138/6.049 3591(37) 2,3 (1,9;2,7)


Midtjylland - 231/6.695 10297(61) 3,5 (3,0;3,9)

Nordjylland - 59/2.186 4992(70) 2,7 (2,1;3,5)

Indikator 6b: Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten.

35










befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). En







skal være større eller mindre. Ud over det vurderer den sundhedsfaglig visitator hastegraden (A,

B, C, D, E/F) og hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-

opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot ’Dansk Indeks’). I de tilfælde, hvor der sendes

ambulance og evt. akutlæge ud til patienten, kan lægen eller ambulancebehandleren, på

ordination af en læge, vurdere at hospitalskontakt ikke er nødvendig, og beslutte at

færdigbehandle patienten på stedet.

Formålet med denne indikator er, at få et mål for i hvilket omfang, dette fører til fornyet

henvendelse.

Fakta boks 10: Indikator 6b Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) mindre end 24 timer efter kontakten Standard: ikke fastlagt Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMK-vagtcentralen (cpr-nummer optræder i ny hændelse) indenfor 24 timer. Tæller: Antal med ny 1-1-2-opkald (hændelse) med samme cpr-nummer < 24 timer efter første hændelses start. Nævner: Antal patienter med gyldigt cpr-nummer, som er afsluttet på skadestedet ved primær hændelse. Angives som andel

Indikator 6b forudsætter således, at cpr-nummer er registreret både ved den primære hændelse

og ved den efterfølgende hændelse, ligesom den forudsætter at den nye kontakt registreres

som en ny hændelse. I indikatoren indgår 24.308 (tæller) patienter efter eksklusion af 95.130

med mangelfulde oplysninger om afslutningsmåde og/eller cpr-nummer. På landsplan var der

3,3 % (95 % konfidensinterval (CI) 3,1 – 3,5 %) af de inkluderede patienter, der havde ny

18


36



kontakt indenfor 24 timer, varierende fra 2,3 - 4,0 %. Grundet det høje antal hændelser med

manglende cpr-nummer eller afslutningsmåde er fortolkningen dog vanskelig, og der bør

tilstræbes højere komplethed af registrering af cpr-nummer og afslutningsmåde, før resultaterne

kan vurderes. Region Syddanmark har ikke data med koblede cpr-numre i deres Teknisk

disponeringssystem, og har ikke leveret data til beregning af denne indikator.





telefonisk, men må efterregistreres.

Yderligere erfaring er nødvendig før standard fastlægges.

Anbefaling til indikator 6b

Indikatoren fastholdes, men der fastsættes endnu ikke standard.

37



Indikatorresultater for indikator 7: Andelen af patienter der genoplives efter

bevidnet hjertestop (Return of Spontaneous Circulation, ROSC) Andelen af patienter der registreres med bevidnet hjertestop, som opnår cirkulation (ROSC) før

ankomst til hospital.


Det er endnu ikke muligt at rapportere denne, da der ikke for nuværende kan kobles til Dansk

Hjertestop Register19. Herudover afventes at ensartede data fra hjertestopskema i den

Præhospitale Patientjournal bliver tilgængelige før denne opgøres.


Denne indikator afspejler behandlingsresultat for den mest akutte patient, og er derfor en central

indikator for den samlede præhospitale indsats. Den er således en vigtig indikator og det

forventes at data bliver tilgængelige fra den Præhospitale Patientjournal indenfor en årrække.


Indikatoren fastholdes, standard afventer de første resultater.

Indikatorresultater for indikator 8: Tid til indbringelse til trombolyse eller

endovaskulær behandling efter erkendt apopleksi Tid fra modtagelse af hændelse ved AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinering) til

trombolyse eller endovaskulær behandling for patienter med iskæmisk apopleksi som modtager

en af disse behandlinger.


Afventer data vedr. apopleksi og behandling fra Dansk Apopleksiregister20.


Denne indikator hænger sammen med muligheden for et vellykket behandlingsresultat for en

alvorlig og tidskritisk tilstand, og er derfor en central indikator for kvaliteten af den samlede

præhospitale indsats.

19 http://genoplivning.dk/dansk-hjertestopregister/ 20 http://www.rkkp.dk/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/apopleksi/

38




Det er en vigtig indikator og det anbefales at det prioriteres at muliggøre rapportering.

Indikatorresultater for indikator 9: Behanding med PCI efter STEMI* Denne indikator er endnu ikke endelig fastlagt og er under revision med henblik på at belyse

andelen af patienter med STEMI (ST-Elevation Myocardial Infarction), der ankommer til

kardiologisk laboratorium indenfor det anbefalede tidsrum fra diagnosen er stillet præhospitalt

med elektrokardiogram (EKG) (som proxy anvendes tidspunkt for foretaget præhospital EKG).

Den endelige definition af indikatoren er dog endnu ikke fastlagt, og vil bl.a. afhænge af de

tilgængelige data vedr. PCI (Perkutan Coronar Intervention) og STEMI.


Afventer komplette data fra den Præhospitale Patientjournal (PPJ) vedr. EKG samt at data for

STEMI og PCI bliver tilgængelige fra f.eks. Dansk Hjerteregister21 før denne opgøres.


Denne indikator afspejler behandlingsresultat for en alvorlig og tidskritisk tilstand, akut blodprop

i hjertet, hvor tiden er afgørende for vellykket behandlingsresultat. Det er derfor en central

indikator for kvaliteten af den samlede præhospitale indsats.

Indikatoren forudsætter data vedr. EKG fra PPJ, som er tilgængelige samt oplysninger om

STEMI og PCI behandling, som ikke aktuelt er tilgængelig fra de godkendte danske

kardiologiske kvalitetsdatabaser, men forventes at blive det indenfor få år hvorefter indikatoren

vil kunne opgøres. Derefter vil indikatoren blive redefineret ud fra de tilgængelige data.


Det er en vigtig indikator og det anbefales, at det prioriteres at muliggøre rapportering.

21 http://www.rkkp.dk/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-hjerteregister/

39



Indikatorresultater for indikator 10: Andel af opkald til 1-1-2 hvor der er registreret

cpr-nummer Andelen af hændelser, hvor korrekt dansk cpr-nummer er registreret. (Uanset om dette er

registreret i forbindelse med indringning eller senere i forløbet). Stratificeret på hastegrad.




Danmark - 216.436/311.566 0(0) 69,5 (69,3;69,6)

Hovedstaden - 91.112/112.444 0(0) 81,0 (80,8;81,3)

Sjælland - 49.315/52.906 0(0) 93,2 (93,0;93,4)

Syddanmark - 0/54.918 0(0) 0,0 (0,0;0,0)

Midtjylland - 47.382/57.679 0(0) 82,1 (81,8;82,5)

Nordjylland - 28.627/33.619 0(0) 85,2 (84,8;85,5)

Hastegrad A:




Danmark - 104.442/150.276 0(0) 69,5 (69,3;69,7)

Hovedstaden - 34.579/40.662 0(0) 85,0 (84,7;85,4)

Sjælland - 29.409/31.596 0(0) 93,1 (92,8;93,4)

Syddanmark - 0/33.109 0(0) 0,0 (0,0;0,0)

Midtjylland - 23.367/26.575 0(0) 87,9 (87,5;88,3)

Nordjylland - 17.087/18.334 0(0) 93,2 (92,8;93,6)

Hastegrad B:




Danmark - 85.189/115.481 0(0) 73,8 (73,5;74,0)

Hovedstaden - 39.502/45.506 0(0) 86,8 (86,5;87,1)

40






Sjælland - 18.943/20.262 0(0) 93,5 (93,1;93,8)

Syddanmark - 0/19.661 0(0) 0,0 (0,0;0,0)

Midtjylland - 15.788/17.984 0(0) 87,8 (87,3;88,3)

Nordjylland - 10.956/12.068 0(0) 90,8 (90,3;91,3)

Hastegrad C:




Danmark - 2.144/4.326 0(0) 49,6 (48,1;51,1)

Hovedstaden - 1.026/1.145 0(0) 89,6 (87,7;91,3)

Sjælland - 674/726 0(0) 92,8 (90,7;94,6)

Syddanmark - 0/1.942 0(0) 0,0 (0,0;0,2)

Midtjylland - 50/63 0(0) 79,4 (67,3;88,5)

Nordjylland - 394/450 0(0) 87,6 (84,1;90,5)

Hastegrad D:




Danmark - 176/315 0(0) 55,9 (50,2;61,4)

Hovedstaden - 113/134 0(0) 84,3 (77,0;90,0)

Sjælland - 43/49 0(0) 87,8 (75,2;95,4)

Syddanmark - 0/94 0(0) 0,0 (0,0;3,8)

Midtjylland - 15/15 0(0) 100 (78,2;100,0)

Nordjylland - 5/23 0(0) 21,7 (7,5;43,7)

41



Hastegrad E/F:




Danmark - 24.437/40.495 0(0) 60,3 (59,9;60,8)

Hovedstaden - 15.892/24.997 0(0) 63,6 (63,0;64,2)

Sjælland - 245/271 0(0) 90,4 (86,3;93,6)

Syddanmark - 0/112 0(0) 0,0 (0,0;3,2)

Midtjylland - 8.115/12.940 0(0) 62,7 (61,9;63,5)

Nordjylland - 185/2.175 0(0) 8,5 (7,4;9,8)















skal være større eller mindre. Hvis den sundhedsfaglige visitator ikke vurderer, at der er brug for

den disponerede indsatsenhed, afsluttes den præhospitale indsats telefonisk af den

sundhedsfaglige visitator med f.eks. henvisning til anden hjælp og/eller et råd, dette noteres

som hastegrad E/F.

I indikator 10 anvendes den sidst registrerede vurdering af hastegraden. Cpr-nummer er helt

central for at kunne følge patientforløb og indgår således som en nødvendig forudsætning i flere

af kvalitetsindikatorerne.

Fakta boks 11: Indikator 10 Andel af 1-1-2 hændelser hvor der er registreret cpr-nummer Standard: ≥ 90 %

22


42



Andelen af hændelser, hvor korrekt dansk cpr-nummer er registreret for mindst én person. (Uanset om dette er registreret i forbindelse med indringning eller senere i forløbet). Stratificeres på hastegrad. Andelen af 1-1-2-opkald (hændelser), hvor korrekt dansk cpr-nummer er registreret for mindst én person (uanset om dette er registreret i forbindelse med indringning eller senere i forløbet) Tæller: Antal hændelser med mindst et gyldigt cpr-nummer Stratificeret på hastegrad. Nævner: Antal hændelser Angives som andel

I indikator 10 indgår alle 311.566 registrerede hændelser. Andelen med gyldigt dansk cpr-

nummer var 69,5 % (95 % konfidensinterval (CI) 69,3 – 69,6 %) på landsplan, varierende fra 0 -

93,2 %. Det i tabellen viste landsgennemsnit er inklusiv Region Syddanmark, som ikke har

kunnet levere data. Hvis man ikke medtager denne region i opgørelsen af denne indikator,

bliver landsgennemsnittet hævet til 84,4 %.

Stratificeret på hastegrad var andelen med cpr-nummer:

• 69,5 % (uden Region Syddanmark 89,1 %) for hastegrad A

• 73,8 % (uden Region Syddanmark 88,9 %) for hastegrad B

• 49,6 % (uden Region Syddanmark 89,9 %) for hastegrad C

• 55,9 % (uden Region Syddanmark 79,6 %) for hastegrad D

• 60,3 % (uden Region Syddanmark 60,5 %) for hastegrad E/F




telefonisk, men må efterregistreres. Region Syddanmark har ikke data med koblede cpr-numre i

deres Teknisk disponeringssystem, og har ikke leveret data til beregning af denne indikator.


Registrering af gyldigt cpr-nummer er et helt centralt for at kunne følge op på patientforløbet, og

er helt central for indikatorerne 5-9.


Indikatoren fastholdes med en standard på ≥ 90 %, da den er udfordret af de vilkår der arbejdes

under i den præhospitale sektor, hvor patientens identitet ikke altid er kendt.

43



Datagrundlag

Databasen inkluderer data leveret af de fem regioner. Der er til denne rapport leveret data fra

de tekniske kørselsdisponeringssystemer i de fem regioner. Region Syddanmark har ikke

leveret cpr-numre. Region Midtjylland har ikke leveret data på tid til ankomststedet manuelt

noteret, men på automatiske data fra indsatsenhedernes GPS. Region Nordjylland, Region

Sjælland og Region Syddanmark har ikke leveret variablen, der beskriver afslutningsmåden

"afsluttet telefonisk".

Der anvendes flere forskellige systemer til den tekniske kørselsdisponering, men selv om nogle

regioner anvender samme system, anvendes det på nogle punkter på forskellig måde. Det er

derfor vanskeligt, at få nøjagtig ens udtræk ift. såvel afgrænsning af kohorten, variable og

indhold i disse. Der er således behov for betydelig databearbejdning, for at samle data fra hver

region til et datasæt, som herefter kan bearbejdes samlet. Igennem dialog imellem de IT-

kyndige teknikere i regionernes præhospitale enheder og RKKP, er det lykkedes at komme

langt, men der resterer stadig noget arbejder før datagrundlaget er tilstrækkelig validt. Derfor

skal resultaterne i denne rapport tolkes med varsomhed. På grund af det løbende arbejde med

data fra de Tekniske disponeringssystemer bliver der kun vist tal fra 2016 i denne rapport.

Der findes ikke alternative datakilder, som kan anvendes til at validere datakvalitet (herunder

komplethed af data). På sigt vil grunddata være baseret på den nationale Præhospitale Patient

journal (PPJ data), og her vil ambulancedisponerings data og elektroniske patient journaler på

hospitalerne kunne bidrage til at belyse datakvaliteten.

Der er ikke leveret data fra PPJ til denne rapport. Det forventes, at der indenfor en årrække kan

udleveres data fra PPJ til brug for de indikatorer, hvor dette er nødvendigt. Der må forventes en

implementeringsfase, hvor ikke alle nødvendige variable er ensartet registreret på landsplan.

Dertil kommer, at der er behov for at kunne koble til andre kvalitetsdatabaser, for at kunne

beregne alle indikatorer.

44



Styregruppens medlemmer

Formandskab

Præhospital og akut medicin professor Erika

Frischknecht

Ålborg Universitet

Præhospital Leder Peter Berlac Region Hovedstaden

Øvrige medlemmer

Præhospital lægelig chef Ole Mazur Hendriksen Region Sjælland

Overlæge og leder af akutlægebilen i Odense

Søren Mikkelsen

Region Syddanmark

Præhospital leder Poul Anders Hansen Region Nordjylland

Lægefaglig direktør Per Sabro Nielsen Region Midtjylland

1. reservelæge Carsten Stengaard Dansk Cardiologisk Selskab

Overlæge, funktionsleder Akutlægebilen

Svendborg Louise Amstrup-Hansen

Præhospital Region Syddanmark

Overlæge, akutlæge Jacob Steinmetz Præhospital Region Hovedstaden

Overlæge, afsnitsleder Akutlægebil Leif Rognås Præhospital Region Midtjylland

Drifts og økonomicontroller, Allan Thustrup

Mortensen

Præhospital Region Sjælland

? Præhospital Region Nordjylland

Specialkonsulent, ph.d. Anne Gammelgaard Dataansvarligmyndighed, Strategisk

Kvalitet, Koncern Kvalitet, Region

Midtjylland

Overlæge Helle Collatz Christensen Klinisk epidemiolog, Afdeling 1, RKKP

Desuden supporteres gruppen af

Biostatistiker Henrik Nielsen Statistiker, Afdeling 1, RKKP

Kvalitetskonsulent Anette Weis Kontaktperson, Afdeling 1, RKKP

45



Beregningsregler

Population: Alle 1-1-2-opkald, som henvises fra alarmcentralerne til AMK-vagtcentralerne. Alle opgaver for disse hændelser

inkluderes.

Nr Indikatorområde Indikator Tæller Nævner Type Standard

1

Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed

Tid fra hændelsen modtages elektronisk hos AMK

vagtcentralen til ankomst for første præhospitale

indsatsenhed for hændelser hvori der indgår en

hastegrad A

Tid fra hændelse modtages elektronisk

hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk

ved ankomst af første præhospitale indsatsenhed (hvis manuelt tryk ligger

mere end 60 sekunder efter elektronisk

tidspunkt anvendes dog elektronisk

ankomsttidspunkt).

Alle 1-1-2-hændelser

indeholdende mindst én

hastegrad A. Median

tid

Ikke

fastlagt

2

Tid til ankomst af første supplerende præhospitale indsatsenhed

Tid fra hændelsen (opkald til 1-1-2) modtages

elektroniske hos AMK vagtcentralen til ankomst af

supplerende behandlingskompetence i et særligt

køretøj (som ikke er en ambulance, dvs. beregnet til

patienttransport på båre)

De supplerende indsatsenheder opdeles i:

a) Paramediciner/behandler i akutbil

b) Sygeplejerske i akutbil

c) Læge i akutlægebil

Stratificeres på type indsatsenhed (fraset

helikopter).

Tid fra hændelse modtages elektronisk

hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk

ved ankomst af første avancerede

præhospitale indsatsenhed (hvis

manuelt tryk ligger mere end 60

sekunder efter elektronisk tidspunkt anvendes dog elektronisk

ankomsttidspunkt). Stratificeret på type

af først ankomne præhospitale

indsatsenhed.

Alle 1-1-2-hændelser

indeholdende mindst én

hastegrad A og hvor der er

mindst én avanceret

præhospital indsatsenhed

som ikke aflyses før ankomst til skadested.

Median

tid

Ikke

fastlagt

3 Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus

Tid fra ankomst til patienten er overtaget af

hospitalspersonale for opgaver hvori der indgår

en hastegrad A (opgøres på opgaveniveau)

(Indtil data vedr. overlevering er tilstrækkelig godt

registreret vil tid til opgaven er slut blive anvendt,

dvs. når køretøjet meldes fri).

Tid fra ankomst på hospital til at

køretøjet meldes fri. For begge

tidspunkter anvendes tid for manuelt

tryk, dog elektronisk tidsangivelse hvis

det manuelle tryk ligger >60 sek. efter

dette.

Alle 1-1-2-opgaver fra

hændelser indeholdende

mindst én hastegrad A,

hvor opgaven afsluttes

med aflevering på

hospital.

Median

tid

Ikke

fastlagt

4 Andel af hændelser hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp

Andel af hændelser hvor der er kodet korrekt i

overensstemmelse med 'Dansk Indeks', dvs. der

skal være registreret bogstav (A-F) og fire gyldige

cifre som parvis skal være >00. (Sidste hastegrad

i hændelsen).

Antal hændelser hvor der er mindst ét

gyldigt 'Dansk Indeks' registreret, dvs.

med bogstrav A-E/F og fire cifre som

parvis er >00.

Antal 1-1-2-hændelser.

Andel ≥ 95 %

46



5a Andelen af hændelser afsluttet telefonisk (ingen kørsel)

Andelen af alle hændelser som medfører afslutning

hhv. (a) telefonisk

Antal hændelser, som afsluttes

telefonisk.

Alle 1-1-2-hændelser. Andel

Ikke

fastlagt

5b Andelen af hændelser afsluttet på skadestedet (ingen indbringelse med ambulance)

Andelen af alle hændelser som medfører afslutning

på skadestedet (oplyst af region, vil typisk være

hændelser uden indbringelse med ambulance til

hospital dvs. køretøj fri umiddelbart efter afgang

skadested uden angivet ankomst til hospital).

Antal hændelser, som afsluttes på

skadestedet.

Alle 1-1-2-hændelser.

Andel Ikke fastlagt

6a

Andelen af patienter afsluttet telefonisk der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten

Andel afsluttede patienter (med gyldig cpr-nummer),

der har fornyet kontakt til AMK-vagtcentralen

(cpr-nummer optræder i ny hændelse) indenfor

24 timer.. (Der vil på sigt også inkluderes

hospitalskontakt eller død, ligesom der vil

foretages eksklusion af ”frequent callers”.)

Antal med ny hændelse med samme

cpr-nummer < 24 timer efter første

hændelses start.

Antal patienter med gyldigt

cpr-nummer, som er

afsluttet telefonisk ved

primær hændelse

Andel Ikke

fastlagt

6b

Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten

Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer),

der har fornyet kontakt til AMK-vagtcentralen

(cpr-nummer optræder i ny hændelse) indenfor

24 timer. (Der vil på sigt også inkluderes

hospitalskontakt eller død, ligesom der vil

foretages eksklusion af ”frequent callers”.)

Antal med ny hændelse med samme

cpr-nummer < 24 timer efter første

hændelses start.

Antal patienter med gyldigt

cpr-nummer, som er

afsluttet på skadestedet

ved primær hændelse. Andel

Ikke

fastlagt

7 Andelen af patienter der genoplives efter bevidnet hjertestop (Return of Spontaneous Circulation, ROSC)

Andelen af patienter der registreres med bevidnet

hjertestop, som opnår cirkulation (ROSC) før

ankomst til hospital. Data fra hjertestopskema i

PPJ (obs. ikke alle regioner er gået over til PPJ

registrering af dette)

Antal patienter med bevidnet hjertestop,

som opnår cirkulation (ROSC) før

ankomst til hospital.

Antal 1-1-2-opkald hvor

patienten registreres med

bevidnet hjertestop. Andel Ikke

fastlagt

8 Tid til indbringelse til trombolyse eller endovaskulær behandling efter erkendt apopleksi

Tid fra modtagelse af hændelse ved AMK-vagtcentral

til trombolyse eller endovaskulær behandling for patienter med iskæmisk apopleksi som modtager en

af disse behandlinger (Data vedr. apopleksi og

behandling indhentes fra Dansk Apopleksiregister)

Tid fra 1-1-2-opkald modtages ved AMK-

vagtcentralen til start på trombolyse- eller endovaskulær behandling.

Alle patienter registreret i

Dansk Apopleksiregister med trombolyse- eller

endovaskulær behandling

for iskæmisk apopleksi.

Median

tid

Ikke

fastlagt

9 Behandling med PCI efter STEMI

Andelen af patienter med STEMI der ankommer til

kardiologisk laboratorium indenfor X minutter fra at

diagnosen er stillet præhospitalt med EKG (som proxy anvendes tidspunkt for foretaget præhospital

EKG)

- Tid fra 1-1-2-opkald til ankomst på PCI center

- (Tid fra 1-1-2-opkald til EKG til ballon – her eller i akutte hospitalskontakter?)

(Oplysninger vedr. STEMI og PCI behandling søges

indhentet fra Dansk Hjerteregister, når disse variable

Antal patienter, som ankommer til PCI-

center indenfor X antal minutter fra hhv.

a) tidspunkt for 1-1-2-opkald modtages på AMK vagtcentralen og b) tidspunkt for

præhospitalt EKG.

Antal patienter der

indbringes til PCI-center

med STEMI efter 1-1-2-opkald.

Andel Ikke

fastlagt

47



bliver tilgængelige heri).

10 Andel af 1-1-2 hændelser hvor der er registreret cpr-nummer

Andelen af hændelser, hvor korrekt dansk cpr-

nummer er registreret for mindst én person.

(Uanset om dette er registreret i forbindelse med

indringning eller senere i forløbet). Stratificeres

på hastegrad.

Antal af hændelser med mindst ét gyldigt

cpr-nummer Stratificeres på hastegrad.

Antal 1-1-2-hændelser.

Andel ≥ 90 %

48



Regionale kommentarer til rapporten:

Region Nordjylland har følgende kommentar til indikatorresultaterne for indikator 10, specifikt tabellen

”Hastegrad E/F”:

Det er ikke en fast procedure, at sundhedsfaglig visitator i AMK-vagtcentralen i Region Nordjylland skal

indhente cpr. nr. på patienter, der afsluttes telefonisk i AMK-vagtcentralen. Samtidig er det heller ikke

altid muligt for sundhedsfaglig visitator i AMK-vagtcentralen at få oplyst cpr.nr., idet indringer ikke altid

er patienten selv og dermed ikke har kendskab til patientens cpr. nr. Dette kan være forklaringen på, at

andelen af 1-1-2 opkald med hastegrad E/F, for hvilke der er registreret cpr. nr., er lav sammenlignet

med de øvrige regioner.

Documents

Pilotrapport Pr hospitaldatabasen 3 12 endelig …...Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018 Regionernes Kliniske