Planteforum 2020Den 30. januar, Vissenbjerg

Program

19.00 Velkomst v/Kirsten Larsen, Chefkonsulent, planteavl, velas

19.10 Sådan slipper du bedst igennem krav om flere efterafgrøder! v/ Hanne Pontoppidan, Planteavlskonsulent, velas

19.30 Minivådområder – det sker nu! v/ Irene Wiborg, Afdelingsleder, Anlæg & Miljø, SEGES

19.40 Gødskning af afgrøderne v/ Kasper Holm Kristensen, Planteavlskonsulent, velas

20.00 Planteavlsfaglig cafe - besøg to stande

- Få bedre overblik over drænenes placering

- En maskinanalyse giver overblik

- Minivådområder

- Vær en efterspurgt frøavler

- Store muligheder med CropManager

21.00 Nyt om planteværn v/ Mads Munkegaard, Planteavlskonsulent, velas

21.30 Sådan passer du på din jord v/ Kasper Holm Kristensen, Planteavlskonsulent, velas

22.00 Afslutning

Sådan slipper du lettest igennem kravet om flere efterafgrøder!v/ Hanne Pontoppidan

Målrettede efterafgrøder 30,2 %

MFO efterafgrøder 16,7 %

I alt 46,9 % af efterafgrødegrundarealet skal udlægges med efterafgrøder eller alternativer.

Husdyrefterafgrøder kan give endnu større krav.

Danmarkskortet

Hvad sker der, hvis vi ‘lukker øjnene’?

Ved et krav på 30,2% på en ejendom, der udbringer over 80 kg N pr. ha i husdyrgødning:

Træk i kvælstofkvoten på 45 kg N pr. ha i 2021

Under 80 kg N pr. ha:

Træk i kvælstofkvoten på 28 kg N pr. ha i 2021

Hvordan kan kravet til målrettede efterafgrøder opfyldes?

Start med de nemme løsninger

Udarbejd en markplan for 2021

Efterafgrøder

MellemafgrøderTidlig såning

Brak

Skal jeg ændre sædskifte?

Jo mindre forskel der er på udbyttet i vinterhvede og vårbyg, jo bedre kan det betale sig at bruge sædskifteændring.

Vårbyg giver typisk det samme på bundlinjen som vinterhvede ved 15-20 hkg pr. ha mindre i udbytte.

Skal jeg ændre sædskifte?

Kilde: SEGES

Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2019

N-kvoteMedregnet 75 % af proteinværdien

Hvis protein ikke afregnes Så er N-kvoten ca. 22 kg N/ha for høj

Hvis kornet skal fodres opSå er N-kvoten ca. 8 kg N/ha for lav

Skal jeg reducere N-kvoten?Skal jeg reducere N-kvoten?

Jo mindre protein er værd på bedriften, jo billigere er det at vælge reduceret N-kvote.

Skal jeg reducere N-kvoten?Skal jeg reducere N-kvoten?

Pas på kvælstoffet

• Udbyttekorrektioner

• Type 2 korrektioner

• Udnyt husdyrgødning bedst muligt

• Afgrøder med ‘høje’ kvoter

Værd at huske

• Opfyld MFO-krav før krav om målrettede

• Udarbejd markplan for 2021

• Indpas de ‘lette’ løsninger

• Indpas sædskifteændringer, hvor vinterhvede ikke giver mere end15-20 hkg pr. ha mere end vårbyg

• Kvotereduktion – for 10-20 % af efterafgrøderne

• Pas på bedriftens kvælstof

Gødskning af afgrødernev/ Kasper Holm Kristensen

• Gødningsstrategi 2020 efter et vådt efterår

• Uens marker, omfordeling af gødning CropManager

• Mikronæringsstoffer

Gødskning og opstart af afgrøder 2020

Efterår 2018

• Tidlig såning, varmt, tørt efterår og vinter

• Kraftige afgrøder

• Stor kvælstofoptagelse

• Høj biomasse

Stor forskel mellem årene

Efterår 2019

• Sen såning, vådt efterår, mild vinter

• Afgrøderne svagt til normalt udviklede

• Lille rodnet

• Lille kvælstofoptagelse

• Lav biomasse

Stor forskel mellem årene

Tyske forsøg understøtter de danske i rapsTyske forsøg understøtter de danske i raps

Gødning til raps

Anbefaling:

• N-optimum i forsøgene 2009 til 2018 er 144 til 162 kg N/ha ved forårstildeling

• Tildel ca. halvdelen midt i marts og resten først i april

• Udskyd evt. op til 40 kg N til gødskning omkring fuld blomst

Små raps + meget græs

Store planter i 2019 Så mister 1,5 meter mellem rækkerne5,5 ton + olietillægStore planter 2019Så mister 1,5 meter mellem rækkerne5,5 ton + olietillæg

Ompløjning er sjældent aktuelt, men…..

5-10 STORE ens fordelte planter pr m2 kan aldrig betale sig at så om

50 små planter som står i masser af græs skal omsås

Skal jeg opgive min dårlige raps mark?

Der er ikke taget hensyn til hvilke behandlinger der er lavet tidligere.

Gødskning af vinterhvede 2020

Afgrøde 1. tilførsel

marts

2. tilførsel

april

3. tilførsel

maj

4. tilførsel

ultimo maj

Kraftig udviklet Ultimo 40 kg N/ha 100 kg N/ha 40-50 kg N/ha

Normal Medio 70 kg N/ha 80 kg N/ha 40-50 kg N/ha

Svagt udviklet Medio 90 kg N/ha 60 kg N/ha 40-60 kg N/ha

Brød hvede + 50 kg N/ha

Vinterbyg

Afgrøde 1. tilførsel

Primo marts

2. tilførsel

Primo april

Vinterbyg 50-75 kg N/ha 85-115 kg N/ha

En vinterbygmark med mange døde pletter skal omsås. Det giver ikke mening

kun at efterså pletterne.

Vinterrug og Triticale

Afgrøde 1. tilførsel

marts

2. tilførsel

april

3. tilførsel

maj

Vinterrug 45-60 kg N/ha Medio resten,

på nær 40 kg N/ha

Primo 40 kg N/ha

Vintertriticale 50-70 kg N/ha Ultimo resten

• Gylle har altid første prioritet. Kør når marken kan bære

• Prioriter gyllen på raps, vinterbyg, rug først

• Medio marts 150-175 kg sur gødning (NS 21-24 må ikke spredes efter 1. april)

• På jorde med stor risiko for mangan tildeles den sure gødning allerede primo marts. Pas på afgrøden ikke går tør. Kan give en ekstra kørsel.

• Handelsgødning så vidt muligt sidste tildeling

• Afgrøden må ikke løbe tør

Planlægning af opgaver i praksis

Optimer din kvælstoftildeling, kend dine marker

Forfrugt korn

Forfrugt raps

Variationer i biomasse

• Mange har grej til graduering men bruger det ikke! Giver kendskab til dine marker

• Kan blive et virkemiddel til opfyldelse af målrettede efterafgrøder

• Bruttomerudbytte på ca. 1 Hkg

• Giver ensartede marker – måske mindre behov for vækstregulering

• Køb af nyt grej til dette formål kan sjældent betale sig! Dog kan graduering også udføres mere lavpraktisk

• Graduering af udsæden vil være rigtig godt at starte med

Gradueret gødskning - brug det !

• Flere mikronæringsstoffer farver afgrøden og er nemme at sælge

• Det giver ikke merudbytte

• Mangan er det eneste, som generelt kan give et merudbytte

• Kobber er på enkelte jorde en mangel

• Bor kan i nogle tilfælde være vigtig i raps, kløver og roer

Mikronæringsstoffer

• Brug erfaringer fra tidligere år og tilpas gødningstildeling efter afgrødens udvikling

• Graduer din gødning – Brug mulige værktøjer på din bedrift

• Hold afgrøderne forsynet med mangan – brug sur gødning tidligt

De 3 vigtigste ting fra i dag

Planteavlsfaglig café

Besøg to stande

• Få bedre overblik over drænenes placering v/ Søren Boe Rasmussen, Miljøkonsulent, velas

• En maskinanalyse giver overblik v/ Morten Holm Rasmussen, Økonomikonsulent, velas

• Minivådområder v/ Irene Wiborg, Afdelingschef, SEGES, Anne Sloth, Miljøkonsulent, velas

• Vær en efterspurgt frøavler v/ Mads Munkegaard og Michael Lønbæk, Planteavlskonsulent, velas

• Store muligheder med CropManager v/ Carl Aggerbo, SEGES

Aktuelt om planteværn til foråretv/ Mads Munkegaard

1. Opfølgning imod ukrudt i vintersæd – især græs. Mange har ikke efterårsbehandlet pga. føret…

2. Hvilke svampe i korn skal vi holde ekstra øje med i 2020?

3. Hvilke nye, relevante svampemidler ser ud til at komme?

4. Anbefaling til sygdomsstrategi i korn

5. Hvordan er året påvirket mht. lejesæd/vækstregulering?

6. Hvilke sygdomme kommer til at stortrives i vinterraps i 2020?

Aktuelt i 2020

Landbrugsavisen 2. december 2019

"I 1967 var vi oppe på 327 millimeter i løbet af september, oktober og november. Det er den seneste rekord, men i år er vi oppe på 348 millimeter. Det er en rekord på over 20 millimeter, så den er klokkeklar, kan man sige", lyder det fra vagthavende meteorolog Steen Rasmussen.

Det vådeste efterår nogensinde…

Foto: Landbrugsavisen 2. dec. 2019

Første uge i oktober Første uge i september…

Mange har sået sent, men ikke ukrudtssprøjtet…

Dem der har sået tidligt har for det meste også ukrudtssprøjtet…

Mange har sået som til venstre

Foto: Helle Elander, velas

Ny kemi om foråret i hvede

Tre aktivstoffer gør den bred- Florasulam 100 g/kg- Pyroxulam 240 g/kg- Halauxifen 100 g/kg

Den er en slags ”super”-Broadway. ++ Valmuer, kornblomst, storkenæbDer anvendes 30-50 g pr ha.Ved 40 g pr ha: Græseffekt fra 147 g Broadway

Florasulam svarende til 0,08 l Primus/ haExtra 2-kimbladet power inkl sandjordarterne = 0,66 l Zypar

Krav om høj effekt på græsukrudt og bred effekt på blandet ukrudt.

Ukrudtssprøjtning, ikke efterårsbehandlet, alm. til sent sået hvede

Problem Anbefaling

Ager-rævehale 110 g Broadway + 0,5 l Atlantis OD + 0,5 l PG26 N

Rajgræs Alm og Ital. 0,75 l Cossack OD + 0,5 l Renol

Væselhale, forvent ikke for høj effekt 110 g Broadway + 0,5 l Atlantis OD + 0,5 l PG26N

Vindaks 110 g Broadway + 0,5 l PG26N

En-årig rapgræs 0,5 l Cossack + 0,5 l Renol

Kun bredbladet 0,5 l Zypar + 5 g Ally 20 SX

Ukrudtssprøjtning, ikke efterårsbehandlet, tidl. sået hvede

Problem Anbefaling

Ager-rævehale 120 g Broadway + 0,7 l Atlantis OD + 0,5 l PG26 N + 30 l flyd NS 27

Rajgræs Alm og Ital. 0,93 l Cossack OD + 0,5 l Renol + 30 l flyd NS 27

Væselhale, forvent ikke for høj effekt

0,9 l Atlantis OD + 0,5 Renol + 30 l flyd NS 27 følges op –120 g Broadway + 0,5 l PG26N

Vindaks Evt 40 g Rexade

Kun bredbladet 0,5 l Zypar + 10 g Ally 20 SX

Udsigterne til svampeangreb i korn i foråret

Foto: Munkegaard, velas

Hvad skal der til, for at gulrust løber løbsk igen i år?

1. Et match imellem sorter og ”smitterace”

2. En mild og fugtig vinter…….

3. Tidlig såning favoriserer svampen

2019; en effektiv behandling 20. april- 0,3 Orius Max eller 0,25 Rubric, så havde man styr på det… Og det er derfor stadig septoria, der betyder mest!

Gulrust år igen?

Sort Pct. af hvedeareal

2020

Septoria(0-4)

Meldug(0-4)

Gulrust(0-4)

Brunrust(0-4)

Informer 25,7 1 1 0 1

Kvium 13,1 2 1 1 3

Sheriff 12,8 2 1 3 2

KWS Extase 6,3 1 1 1 1

Graham 5,9 2 2 1 2

Benchmark 5,7 3 2 4 2

Drachmann 4,7 2 0 3 2

Torp 3,8 3 3 2 3

KWS Lili 3,5 2 0 2 3

Chevignon 3,2 2 2 1 1

Kalmar 2,3 2 2 3 2

BASF kommer med et nyt specialmiddel imod septoria. Balaya

Blanding af Comet og nyt Triazol (mefentrifluconazol)

Specielt til septoria, men har også rustvirkning.

De midler der pt er til rådighed er for dårlige!

Ny kemi imod septoria

St. 32: Rustmodtagelige sorter f.eks. 0,25-0,3 l Orius Max /

Prosaro.

St.37-39: 0,5 til 0,7 l Balaya afhængig af sort og smittetryk.

St. 55-61: SDHI-midler f.eks. 0,3 l Propulse + 0,2 Orius Max.

Svampestrategi vinterhvede 2020

0

2

4

6

8

10

12

0,35 Propulse +0,2 Comet Pro

0,35 Propulse +0,2 Orius Max

0,25 Propulse +0,25 Amistar

0,35 Prosaro +0,2 Comet Pro

0,75 Balaya

Mer

ud

byt

te, h

kg/h

a

Brutto Netto

Svampe vårbyg st. 37-39, 5 Landsforsøg 2019Svampe vårbyg st. 37-39, 5 Landsforsøg 2019

St. 31-33: Ca. 0,25 Prosaro mfl. Tidlig rust, skoldplet, bygbladplet.

St.39-49: Ca. 0,35 Propulse + 0,2 Comet Pro/Orius Max/Amistar. Ramularia, rust,

bygbladplet

Pga. resistens hos Ramularia mod Trizoler foretrækkes Propulse i stedet for

Prosaro lige før skridning.

Balaya er for dyr i vårbyg!

Svampestrategi i vårbyg 2020Svampestrategi i vårbyg 2020

Skal der vækstreguleres en masse?

Følgende forhold øger risikoen for lejesæd:

• Stor udsædsmængde/tæt plantebestand

• Tidlig såning

• Mild vinter

• Tidlig og stor kvælstoftildeling

• Sorter - der er kun mindre forskelle

Tæt afgrøde = Højt potentiale = Vækstregulering

Vækstregulering – hvor stort bliver behovet?Vækstregulering – hvor stort bliver behovet?

Har man misset at behandle med Kerb inden nytår, så er løbet kørt for den! Men der kan opnås en god effekt på visse græsser og spildkorn stadig.

1,5-3,0 l Focus Ultra + 0,5 l Dash i marts måned

Der er forventes god effekt på rajgræs og rævehale

Ingen effekt på enårig rapgræs

Ingen effekt på væselhale

Opfølgning imod græsukrudt

Har man misset Belkar, så kan det nye

middel Korvetto anbefales

Det er Matrigon + Halauxifen fra Belkar,

hvilket gør den stærk på valmue!!!

Dosering 0,65 l / ha senest std. 50

Lys bladplet har haft gode vilkår i efteråret/vinteren.

Den smitter om efteråret, når rapsen ikke længere gror.

Den inficerer igennem åbninger i rapsens blade ved 17 timers sammenhængende bladfugt.

Vi kommer til at se en del symptomer på lys bladplettidligt i foråret.

Nogle gange gror rapsen fra det, hvis væksten er kraftig, og det er tørt i vejret…

Bekæmpelse anbefales ved over 5% angrebne planter.

Behandling 0,4 l Folicur EW 250 eller 0,5 Folicur Xpert.

Vinterraps

Foto: Lene Bjørnsbo, velas

Sådan passer du på din jord v/ Kasper Holm Kristensen

• Jordens frugtbarhed - hvad er det?

• Er jordens frugtbarhed truet?

• Hvad betyder frugtbarhed for udbytte og økonomi?

• Hvad kan du gøre for at forbedre/vedligeholde jordens frugtbarhed?

• Hvad skal du gøre, når du kommer hjem?

Indhold

Hvad er jordens frugtbarhed?

• Evne til på langt sigt at opretholde høje og stabile udbytter uden et højt input af hjælpestoffer

• En frugtbar jord har stor biologisk aktivitet

Vinderosion Dårlig dræning

Vanderosion Jordpakning

Er jordens frugtbarhed truet?

Fald i kulstofindhold – nye tal på vej

30

40

50

60

70

80

90

0 40 80 120 160 200

Ud

byt

te [

hkg

]

Gødning [kg/ha]

Gødningsforsøg LMO 2015

Alm. rajgræsRødsvingelOlierædikeFoderrugVintervikke-OlierædikeTG1IngenPoly. (Alm. rajgræs)Poly. (Rødsvingel)Poly. (Foderrug)Poly. (Vintervikke-Olierædike)Poly. (TG1)Poly. (Ingen)

Du kan ikke gøde dig fra dårlig jordfrugtbarhed

Jordpakningsforsøg 2010-2013

(Pakning hjul ved hjul – indtil 2013)

Behandling 2010-2013 gns. 2014 2016 2019

Ingen pakning 64,0 74,3 56,2 93,4

8 ton en gang (2010)

-2,3 -1,1 -0,4 +4,8

8 ton 4 år i træk -12,5 -4,9 -2,0 +2,1

3 ton 4 år i træk -4,2 -0,3 +1,3 +1,8

6 ton 4 år i træk -11,3 -4,3 -2,4 +3,1

Store tab ved direkte pakning – ingen langtidseffekt på udbytte, men der

kan måles forskelle i jordens dyrkningsegenskaber

Jordindpakning – hvad betyder det?

God dræning – hvad betyder det?

• Fald i kulstofindhold

• Stigende problemer med erosion

• Dårlig dræning

• Jordpakning – dårlig rodudvikling

• Sædskifte sygdomme

Ja – jordens frugtbarhed er truet

Klimaændring øger udfordringen Mere regn i perioder – længere tørkeperioder

• Kulstof – betyder alt for jordstruktur og liv i jorden -> bedre etablering, lavere omkostninger. Højere udbytter?

• Erosion -> omsåning, pletter uden udbytte

• Dræning -> højere udbytter -> bedre rettidseffekt

• Jordpakning -> udbyttetab

• Sædskifte -> merudbytter på 10-20 %

Hvad betyder frugtbarhed for udbytte og økonomi

30

40

50

60

70

80

90

100

110

120

130

0 50 100 150 200 250 300

Stigende mængder kvælstof til vinterhvede13 forsøg 2019

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Udbytte hkg/ha

Kg N/ha

Forskelle i frugtbarhed

God frugtbarhed betyder:

• Højere udbytte

• Lavere omkostninger

• Bedre økonomi

• Du kan ikke købe dig til god økonomi

• Det er jordens frugtbarhed (sammen med klimaet), der

bestemmer udbyttepotentialet

• Det du gør over jorden med sprøjten er for at begrænse

udbyttetab

Hvad betyder jorden for udbytte og økonomi?

• Kulstofindhold• Levende rødder• Flerårige afgrøder• Efterafgrøder• Halmnedmuldning• (Minimal

jordbearbejdning)

• Liv i jorden• Plantedække• Minimal

jordbearbejdning

Hvordan øger du jordens frugtbarhed?

• Balanceret gødskning• Fokus på alle næringsstoffer

• Passende reaktionstal

• Sædskifte

• Dræning/Afvanding

• Undgå jorderosion• Plantedække

• Minimal jordbearbejdning

• Jordpakning• Dæktryk

• Mark - diciplin

Hvordan øger du jordens frugtbarhed?

• Overvej mindre jordbearbejdning• Pløjefri dyrkning• CA

• Overvej sædskiftet• Efterafgrøder• Halmnedmuldning

• Jordprøver• % kulstof, Dextertal

• Få vurderet drænbehovet

• Invester i dækstryksmåler

Det skal du gøre, når du kommer hjem

Farming Forever