Politisk budskabskatalog Fem anbefalinger der ...€¦ · katalog giver vi vores bud på, hvordan vi fremtids-sikrer branchen til gavn for alle danskere. Vi er medspillere i klimakampen

Politisk budskabskatalog

Fem anbefalinger der fremtidssikrer en branche i vækst

1

Den danske kosmetik- og hygiejnebranche løser samfundsnyttige og konkrete behov hos dansker-ne hver dag. Tandpasta forebygger karies, hånd-sæbe og rengøringsmidler fjerner farlige bakterier i hjemmet og i offentlige institutioner og solcreme forebygger hudkræft. Samtidig bidrager branchen betydeligt til dansk økonomi og velstand. I 2018 omsatte branchen for 46 milliarder kroner, ekspor-terede samlet set for 18 milliarder kroner og bidrog med 9.158 job. Og branchen er i vækst.

Vi er stolte af vores branche. Med dette budskabs-katalog giver vi vores bud på, hvordan vi fremtids-sikrer branchen til gavn for alle danskere.

Vi er medspillere i klimakampen

Vi vil være en aktiv medspiller i udviklingen af grøn-ne løsninger, der både sikrer fortsat vækst i bran-chen og som bidrager til at opfylde målene om en ambitiøs grøn omstilling. Gennem konkrete løsnin-ger viser kosmetik- og hygiejnebranchen, at bære-dygtig omstilling og økonomisk vækst kan gå hånd i hånd. Vi har brug for en bæredygtig erhvervspolitik og et stærkt indre marked i EU, så vi kan skabe de rigtige rammer og konkurrencemæssige vilkår til at understøtte den gode udvikling.

En branche i vækstFem anbefalinger der fremtidssikrer branchen

I kataloget kan du læse vores anbefalinger til fem indsatser, der vil bidrage til at fremtidssikre en bran-che i vækst. Nye forbrugsmønstre, der udfordrer branchen og forbrugersikkerheden, mere balance-ret forbrugerinformation, et stærkere indre marked, hvor regler implementeres og fortolkes ens samt bedre rammer, der kan fordre en mere bæredygtig og cirkulær plastomstilling.God læselyst

Karsten Stadsing, Bestyrelsesformand i Kosmetik- og hygiejnebranchen ogHelle Fabiansen, Adm. direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen

2

Kosmetik- og hygiejnebranchen repræsenterer en branche, der leverer sundhed, velvære og hy-giejne og med dens produkter samtidig gør hverdagen lettere for forbrugere og samfundet. Vores medlemmer fremstiller og leverer kosmetik, personli-ge plejeprodukter og vaske- og rengøringsmidler til det danske og internationale marked, og de opfylder konkrete og sam-fundsnyttige behov. For eksem-pel er tandpasta medvirkende til at forebygge karies og dårlig mundhygiejne, solcreme be-skytter mod solens skadelige UV-stråler og nedsætter risikoen for hudkræft, mens håndsæbe, rengøringsmidler og hånddes-infektion bekæmper uønskede bakterier i hjemmet og i offentli-ge institutioner. Men det er ikke

Kosmetik- og hygiejnebranchen - en bæredygtig ogansvarlig branche

Den europæiske kosmetikindustri er den største af sin slags i verden sammenlignet med alle andre markeder. Den samlede eksport fra EU oversteg 20 milliarder euro i 2018 og branchen består af mere end 5.800 små og mellemstore virksomhed-er på tværs af EU-landene.

Kilde: Cosmetics Europe: Socio-Economic Contribution of the European Cosmetics Industry 2019

Den europæiske rengørings- og vaskemiddelsindustri bidrager med 360.000 job i hele værdikæden og branchens samlede bruttoværditilvækst til den eu-ropæiske økonomi var i 2018 på over 183 milliarder kroner.

Kilde: A.I.S.E: Activity & Sustainability Report 2018-19

kun branchens produkter, der skaber konkret værdi og udgør en del af fundamentet for et vel-fungerende samfund. Branchen er også en væsentlig bidrags-yder til dansk og europæisk

økonomi. I 2018 omsatte branchen i Danmark for 46 milliarder kroner og bidrog til den danske øko-nomi med 9.158 årsværk. Branchen eksporterede samlet set for 18,8 milliarder kroner i 2018. Siden 2008 er eksporten af branchens produkter steget med 42 procent, og branchens omsætning er i sam-

3Ikoner fra Freepik - via flaticon.com

Ifølge tal fra Rådet for Bedre Hygiejne mis-ter 3.000 danskere hvert år livet på grund af mangelfuld hygiejne.

Kilde: Rådet for Bedre Hygiejne

Mere end

af de infektioner, som patienter får på hospitaler, kan forebygges med bedre hygiejne.


af de europæiske forbrugere føler, at kosmetik og personlige pleje-produkter er med til at forbedre de-res livskvalitet.

Kilde: Cosmetics Europe: Socio-Economic Contri-bution of the European Cosmetics Industry 2019

25%

72%

Igennem forbrugerkampagnen ”I prefer 30” har den europæiske vaske- og rengøringsmiddelindustri opfordret forbrugerne til at skrue ned for vasketem-peraturen. Det har bidraget til, at den gennemsnitlige vasketemperatur i EU er faldet med syv grader og har dermed bidraget til at sænke det samlede energiforbrug.

Kilde: A.I.S.E: Compaction of household Laundry Detergents has enabled significant environmental savings.

me periode steget med 14 pro-cent. Også på europæisk plan er Kosmetik- og hygiejnebranchens medlemmer med til at drive den økonomiske udvikling frem på tværs af EU-landene.

Branchens bæredygti-ge omstilling

Kosmetik- og hygiejnebranchens medlemsvirksomheder arbejder proaktivt med bæredygtighed og en omstilling til en cirkulær økonomi. Branchen har vist, at en bæredygtig omstilling ikke er en modsætning til økonomisk vækst, men snarere en forud-sætning. Eksempelvis har flere producenter via uafhængige certificeringsordninger omstillet sig til at bruge palmeolie på en bæredygtig og ansvarlig måde, ligesom antallet af svanemær-kede kosmetikprodukter er mere end fordoblet siden 2013. På samme måde hjælper vaske- og rengøringsmiddelindustrien for-brugerne til at træffe bæredyg-tige valg i hverdagen. Igennem forskellige frivillige mærknings-

ordninger og informationskam-pagner giver virksomhederne konkrete råd til forbrugerne om, hvordan produkterne bruges på den mindst miljøbelasten-de måde. Senest har en række virksomheder forpligtet sig til at designe emballage, hvor mini-mum 20 procent af indholdet er

4

genanvendt plast. Desuden for-pligter virksomhederne sig til, at emballagen enten genanvendes, genbruges eller komposteres. Det er en gennemgående ten-dens og en høj prioritet i bran-chen, der betyder, at flere og flere virksomheder forpligter sig til at designe og fremstille bære-dygtige emballager, som har et mindre klimabelastende aftryk.

Forbrugernes sikker-hed kommer først

Forbrugernes sikkerhed er vo-res medlemmers førsteprioritet, når nye produkter udvikles og markedsføres. De europæiske forbrugere er beskyttet af nogle af de mest ambitiøse kemikalie-lovgivninger i verden, der sik-rer, at produkter, der sælges og markedsføres i EU, trygt kan an-vendes. Kosmetikforordningen (EU ref 1223/2009), der regu-lerer alle kosmetiske og person-

lige plejeprodukter, stiller høje krav til produkternes sikkerhed. Alle produkter skal gennemgå en omfattende sikkerhedsvur-dering af en faglig kompetent person inden markedsføring, og virksomhederne har ansvar for at følge op på produkterne efter markedsføring. For eksempel skal alle uønskede virkninger registreres og særlige tilfælde indberettes til myndighederne. Ingrediensers sikkerhed vur-deres af EU’s Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed, der er en gruppe uafhængige forskere og eksperter. De fast-sætter, i hvilke koncentrationer og anvendelser ingredienserne må bruges. Kosmetikforordningen og an-prisningsforordningen (EU 655/ 2013) regulerer, hvordan kos-metiske produkter må anprises og markedsføres i Danmark og EU. Reglerne specificerer, at an-

Igennem A.I.S.E Charter for Sustainable Cleaning har vaske- og rengøringsmiddelindustrien siden 2006 formået at sænke sit CO2 aftryk med 40 procent pr ton produceret produkt, sænket energiforbruget med 33 procent pr ton produceret produkt og sænket det samlede forbrug af emballage med 32 procent.


I 2018 brugte den europæiske kosmetikindustri 17,5 milli-arder kroner på forskning og udvikling af nye, forbedre-de og altid sikre produkter.

Kilde: Cosmetics Europe: Socio-Economic Contribution of the European Cosmetics Industry 2019.

17,5 milliarder

Siden 2012 har den europæiske kosmetikindustri udfaset brugen af mikroplastperler med en skrubbende eller rensende effekt i rinse off-produkter med 97,6 procent.

Kilde: Cosmetics Europe: Socio-Economic Contribution of the European Cosmetics Industry 2019

97,6%reduceret

Kosmetik- og hygiejnebranchen og en række medlems-virksomheder donerer hvert år midler og produkter til den humanitære organisation Look Good Feel Better. Den hjælper kræftramte kvinder med at få en positiv oplevelse i hverdagen og hjælp til bedre selvværd igennem kurser og arrangementer.


REACH er en EU-forordning, der vedtaget med henblik på at forbed-re beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod de risici, som kemikalier kan udgøre, samtidig med at den forbedrer industriens konkurrenceevne. I REACH er det virksomhederne, der skal doku-mentere, at kemikalierne ikke er til fare for mennesker og miljø.

Kilde: ECHA: At forstå REACH

Alle ingredienser i kosmetik og personlige plejeprodukter må kun anvendes, hvis de har en sikkerhedsmargin på mindst 100. Det betyder, at den tilladte koncentration for en given ingrediens er 100 gange lavere end den koncentration, hvor ingrediensen allerede er sikker at anvende i et produkt.

Kilde: The SCCS notes of guidance for the testing of cosmetics ingredients and their safety evaluation 10th revision.

Detergentforordningen stiller bl.a. krav om hvilke vaskeaktive stoffer, der må anvendes i produkter, krav til deklaration af indholdsstoffer samt krav om, at der skal udarbejdes et datablad som er tilgængeligt for myndighed-er og lægefagligt personale.

Kilde: Miljøstyrelsen: Faktaark vaske- og rengøringsmidler

CLP-forordningen regulerer klassificering, mærkning og emballering af kemiske blandinger og har til formål at sikre en høj beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, såvel som varernes fri bevægelighed.

Kilde: ECHA: At forstå CLP.

CLP

prisninger skal være rigtige og understøttet af dokumentation, således at produkterne ikke markedsføres på en måde, der tillægger dem egenskaber eller funktioner, de ikke har. Des-uden skal råvarerne, der anven-des i produktionen af kosmeti-ske produkter, registreres under REACH.

Vaske- og rengøringsmidler er reguleret af en række forskelli-ge lovkrav. Det er detergentfor-ordningen, REACH og CLP-for-ordningen, der bestemmer, hvordan produkterne klassifi-ceres, mærkes og emballeres. Nogle er rettet specifikt mod produktgruppen, mens anden lovgivning dækker kemikalier i mere bred forstand. Fælles for kravene er, at de sikrer et højt beskyttelsesniveau for menne-skers sundhed og miljøet. For eksempel stiller detergentfor-ordningen krav om, at alle over-fladeaktive stoffer og tensider skal være bionedbrydelige i na-turen. Mange virksomheder, der producerer og markedsfører va-ske- og rengøringsmidler, fore-tager desuden sikkerhedsvur-deringer, som ligger ud over de krav, der stilles i lovgivningen, før produkterne bliver lanceret på markedet.

6

Kinesiske webshops som for ek-sempel wish.com og AliExpress.com buldrer frem i Danmark. Her kan forbrugere købe alt fra elek-tronik og tøj til kosmetiske pro-dukter. Alt sammen til meget lave priser og gratis fragt. Tal fra For-eningen for Dansk Internethandel (FDIH) viser, at wish.com er den tredje mest populære webshop i Danmark. Hver dag ankommer 40.000 pakker i Kastrup Lufthavn fra Kina.

Når forbrugerne køber produkter på hjemmesider uden for EU, der markedsfører sig over for danske-re eller andre europæere, skal de leve op til EU-lovgivningen. I Dan-mark er vi beskyttet af nogle af de mest ambitiøse og restriktive ke-mikalielovgivninger i verden, der sikrer, at produkter ikke udgør en risiko for mennesker og miljø. Det

Nye forbrugsmønstre udfordrer branchen og forbrugersikkerheden

En stikprøve fra Kosmetik- og hygiejnebranchen viser, at 14 ud af 14 kosmetiske produkter købt på wish.com, ikke lever op til eu-ropæisk lovgivning alene på grund af forkert mærkning.

er dog en udfordring, at man fra hverken EU’s eller Danmarks side er i stand til at håndhæve reglerne og føre effektiv kontrol med de produkter, som forbruger-ne selv køber på webshops uden for EU. Samtidig er de kinesiske webshops begunstigede af en række for-delagtige fragtregler, der gør, at de kan sende pakker fra Kina til Danmark til meget lave priser.

Kosmetik- og hygiejnebranchen investerer mange ressourcer i udvikling af sikre produkter, der lever op til europæisk lovgivning. Den danske og europæi-ske branche udsættes for urimelig konkurrence fra

14/14


Kosmetiske produkter, der sælges i Danmark og EU, skal bl.a. leve op til kosmetikforordningen, som stiller krav til indholdsstoffer, sikkerhedsvurdering, mærkning og markedsførings. Den sikrer, at forbrugerne trygt kan anvende produkterne.

Kilde: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter.

Sverige fjernede 1. marts 2018 momsbagatelgrænsen. Det med-virkede til en halvering i andelen af pakker fra Kina.

Kilde: Postnord: E-barometern Q2 2018.

Momsbagatelgrænsen på 80 kroner fjernes, så der skal betales moms på alle pakker.

Myndighederne skal have tilført ressour-cer til at føre kontrol med produkter, som private forbrugere køber direkte fra webs-hops i tredjelande.

Styrket koordineret indsats mellem EU’s medlemslande, der sikrer fælles mar-kedskontrol med produkter fra lande uden for EU.

virksomheder i tredjelande, som ikke lever op til de samme krav om helt generel overholdelse af gældende lovgivninger og regler. Særligt når det kommer til be-

skyttelsen af sundhed og miljø. Derfor bør der handles politisk, så det sikres, at alle produkter, der markedsføres til danske og euro-pæiske forbrugere, lever op til lovgivningen. Både for at beskytte forbrugere og for at sikre fair og lige konkurrencevilkår for danske virksomheder.

40.000 pakker dagligt

Kosmetik- og hygiejne-branchen anbefaler:

8

Balanceret forbrugerinformation

Med de sociale mediers indtog er det blevet muligt for enhver at publicere information til et stort pub-likum uden at stå til ansvar for indholdet. Bloggere og influencers opbygger store følgerskarer på so-ciale medier som Facebook og Instagram, hvor de med deres høje troværdighed blandt deres følgere blandt andet leverer budskaber om kemi i forbru-gerprodukter. Budskaberne er ofte effektfulde og trænger stærkt igennem hos modtagerne. Også NGO’er og forbrugerorganisationer når ud til et stort publikum. Det sker eksempelvis via forbrugerapps, hvor stregkoden på produktet scannes og produktet kategoriseres som godt eller dårligt udelukkende baseret på tilstedeværelse af ingredienser. De sam-me organisationer er også aktive på sociale medier, med offentlige midler i ryggen.

Kommunikationen om forbrugerprodukter på de so-ciale medier, blogs og via NGO’er er ofte præget af mangel på viden eller decideret forkert information, der skræmmer unødigt i stedet for at oplyse. For-brugerne udsættes for en ensidig og i værste fald usand information om ingredienser og kemi, hvilket

kan styrke den bekymring, som mange danske forbrugere har. Det er et paradoks, når faktum er, at danske forbrugere er be-skyttet af nogle meget ambitiø-se kemikalielovgivninger. Den nuance forsvinder, når der spre-des misinformation om brugen af sikre og lovlige produkter.

Forbrugerorganisationer indta-ger en legitim rolle i samfundet. De kan være med til at påpege åbenlyse sikkerhedsovertrædel-ser, der kan udgøre en risiko for forbrugerne. Med den rol-le følger også et ansvar for en åben og transparent dialog med blandt andet industrien.

De danske myndigheder har an-svar for, at gældende lovgivning bliver overholdt, og at forbruge-

re ikke skræmmes unødigt og bliver forledt til at tro, at produk-ter på det danske marked ikke er sikre at bruge. Det må med rimelighed kunne forlanges, at organisationer, der via offentlige midler oplyser om kemi i forbrugerprodukter, også påtager sig det ansvar.

Hvorvidt et kemisk stof er farligt, afgøres af stoffets indbyggede evne til at gøre skade. Om et kemisk stof udgør en risiko, afhænger derimod også i høj grad af, hvor hvordan, i hvor store mængder og hvor ofte, vi udsættes for stoffet. Disse ting tages der altid højde for i vurderingen af, om et kosmetikpro-dukt er sikkert at anvende.


Forbrugerrådet Tænk Kemi sår med sin app ”kemiluppen” tvivl om sikkerheden af lovlige og sikre produkter, der markedsføres i

Danmark, og forbrugere foranlediges til at tro, at sikre og lovlige kos-metik og personlige plejeprodukter udgør en sikkerhedsrisiko. Appen

kategoriserer produkter som gode eller dårlige ud fra, hvilke ingredienser, der er i produktet. Det gælder også miljømærkede

produkter, der får en dårlig bedømmelse alene fordi, de indeholder parfume. At kigge på indholdsstofferne er langt fra tilstrækkeligt for

at vurdere om et produkt er sikkert at anvende.

En populær blogger hævdede i foråret 2018 i et opslag på sin Facebook-væg, at sollys forhindrer hudkræft, og at solcreme øger risikoen for hudkræft. Opslaget blev delt mere end 6.000 gange. En række eksperter og myndigheder var efterfølgende ude og advare om at lytte til bloggeren. Læs her hvad eksperterne svarede til de usande oplysninger.


Myndighederne bør varetage opgaven med at sørge for, at gældende lovgivning overholdes.

Offentligt finansieret forbrugeroplys-ning bør ledsages af krav om troværdig kommunikation, der skelner mellem fare og risiko.

Myndighederne skal have tilført ressour-cer til at bekæmpe fejlinformation og alternative nyheder om kemi i forbruger-produkter.

Det skal være lettere for forbrugere at søge og finde relevant evidensbaseret information.

Myndighederne bør, ligesom på føde-vareområdet, blive en aktiv og synlig part på egne og eksterne platforme og medier i debatten om kemi i forbruger-produkter.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/tro-ikke-vild-paastand-paa-facebook-solens-uv-straaler-giver-hudkraeft



10

Et stærkere indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder

EU har nogle af de mest ambi-tiøse kemikalielovgivninger i ver-den. De sikrer, at forbrugerpro-dukter, der markedsføres i EU, er sikre at anvende for forbru-gerne samtidig med, at de fast-sætter ens spilleregler for alle europæiske virksomheder. Det er vi stolte af. Uensartet natio-nal implementering, fortolkning og håndhævelse af lovgivninger på tværs af medlemslandene er skadelig for virksomheder og forbrugere. Derfor har vi brug for et stærkt indre marked med klare, fælles regler for alle. Det er forudsætningen for, at vores medlemmer kan konkurrere på lige vilkår med vores nabolande. Et enigt Folketing blev i 2018 enige om en ny Fælles Kemiind-sats 2018-21. I aftalen lægges der vægt på, at regulering af

kemiområdet som udgangs-punkt skal fastlægges i EU. Den ambition bakker vi op om, fordi det er med til at sikre branchens konkurrenceevne samtidig med, at forbrugersikkerheden garan-teres for alle EU’s 500 millioner indbyggere.

Tilpasning af eksisterende regler og ny lovgivning skal give mulig-hed for at udnytte mulighederne i den digitale udvikling og for-brugernes forventning til digital tilgængelighed af informationer om produkter.


Ingredienslisten på et kosmetisk produkt skal være tilgængelig for forbrugeren i en købssitu-ation, dvs. trykt på emballagen. En undersøgelse fra Cosmetics Europe viser, at forbrugerne efterspørger digitale ingredienslister. Det er i dag ikke et krav for kosmetik og personlig pleje købt på nettet.

Kilde: Cosmetics Europe: Consumer Insights 2017

Vaske- og rengøringsmidler skal ifølge lovgivningen mærkes med ingrediensliste, farepiktogrammer, aller-gener, doseringsvejledning, brugsvejledning, kontak-toplysninger og en række andre oplysninger. De mange oplysningskrav resulterer i en overfyldt og i mange tilfælde uforståelig etiket, hvor information om sikker anvendelse af produktet drukner. En undersøgelse fra AISE viser, at forbrugerne foretrækker en mere simpel etiket suppleret med digitale informationer.

Kilde: A.I.S.E.: Pan-European Consumer Habits Survey 2017

Undgå nationale særregler og overimple-mentering af EU-lovgivning, der svækker danske virksomheders konkurrenceevne. Kosmetik-, CLP- og detergentlovgivnin-gen bør tilpasses til den digitale verden og forbrugernes forventning om, at informati-on er tilgængeligt online.

Simplificering af kravene til mærkning af vask- og rengøringsprodukter.

Stærkere koordinering og samarbejde imellem EU’s medlemslande og EU Kom-missionen for at sikre ens implemente-ring og håndhævelse af EU-lovgivning på kemikalieområdet.

Stærkere og mere koordineret dialog med branchen om implementering af ny lovgivning.


12

Bedre rammer for cirkulær plastomstillingKosmetik- og hygiejnebranchens medlemmer er helt afhængige af emballager, der kan beskytte produktet til gavn for kvalitet og sikkerhed. Plast er det foretruk-ne materiale, da det vejer lidt, er fleksibelt, nemt at forme og ikke mindst yder den nødven-dige beskyttelse. Branchen er dog yderst bevidst om, hvorfor det er vigtigt at bruge plastem-ballage på en bæredygtig måde. Eksempelvis har udviklingen af koncentrerede vaske- og rengø-ringsmidler medført en markant reduktion i plastemballagefor-bruget. Ligesom udviklingen af intelligente doseringsmaskiner også har reduceret brugen af plastemballage. Flere af bran-chens virksomheder har forplig-tet sig via frivillige initiativer til at øge mængden af genanvendt plast i deres emballager. Men omstillingen til et mindre plast-forbrug kræver, at branchen har adgang til genanvendt plast i de mængder og den kvalitet, der efterspørges i omstillingen. I dag er der ikke nok genanvendt plast i den rette kvalitet på det danske marked, og virksomhe-der må derfor importere genan-vendt plast fra udlandet. Kom-munerne ejer i dag den plast,

de, at plasten bliver udbudt i rigelige mængder til en konkurrencedygtig pris.

Plastafgifter fremmer ikke en bæredygtig omstilling

Regeringens ambitioner om at indføre afgifter på plast er ikke hensigtsmæssigt og kan medvirke til, at plast udskiftes med materialer, der samlet set er mere miljø- og klimabelastende og som er van-

der kommer fra danskernes hus-holdningsaffald. Det er desvær-re med til at bremse branchens bæredygtige omstilling, fordi kommunerne anviser en alt for stor andel af plastaffaldet til lan-dets forbrændingsanlæg. Hvis branchen for alvor skal lykkes med at øge genanvendelsen af sine emballager, er det afgøren-

Danmark er blandt de lande i Europa, der er dårligst til at genan-vende plast. Vi brænder ca. 25 procent af den samlede mængde affald svarende til tre millioner tons.

Kilde: Dansk Erhverv mfl..: Affald skal blive til nye råvarer på et cirkulært og reguleret marked.

At gennemføre en liberalisering af affaldssektoren, så de kommunale forbrændingsanlæg gøres til selvstæn-dige selskaber.

En ensretning af affaldssystemet, der garanterer landsdækkende sorteringskriterier på tværs af de 98 kommuner.

At man bør undgå nationale afgifter på plast og i stedet afvente implementeringen af EU’s producentan-svar, så danske virksomheder ikke pålægges en dob-beltafgift på emballager.



skeligere at genanvende. EU er allerede på vej med ny lovgiv-ning for producentansvar på alle emballager og i den forbindelse indføres der afgifter for alle ty-per af plast. Derfor vil en dansk plastafgift fungere som en kon-kurrenceforvridende dobbeltaf-gift.

Videnskabelig tilgang til regulering af mikroplast

Som led i EU-Kommissionens plaststrategi fra 2018 fremlag-de det europæiske kemikaliea-gentur, ECHA, i januar 2019 sit forslag til, hvordan primær mi-kroplast, der tilsættes produk-ter, kan reguleres på europæisk plan. Som en ansvarlig og miljø-bevidst branche er Kosmetik- og hygiejnebranchen gået forrest, og medlemmerne har igennem frivillige tiltag forpligtet sig til at udfase brugen af mikroplastper-ler med en skrubbende og ren-sende effekt inden 2020. ECHA går med sin definition af mikrop-last langt udover, hvad der kan forsvares rent videnskabeligt. Definitionens bredde betyder, at der ikke skelnes tilstrække-ligt mellem polymerer og plast. Alt plast er polymerer, men alle polymerer er ikke plast. Derfor kommer ECHA med sin definiti-on til at inkludere polymerer, der ikke udgør et miljøproblem, når de antager, at polymerer i bred forstand udgør en risiko. Des-uden baserer ECHA sit forslag på en række antagelser, som tydeligt undervurderer, hvilke socio-økonomiske konsekvenser forslaget vil have for industrien. Generelt er ECHA’s vurdering

af de økonomiske konsekven-ser, som forslaget har for både kosmetikindustrien og vaske- og rengøringsmiddelsindustrien, groft undervurderet. Det gælder også for små- og mellemstore virksomheder og virksomheder, der fremstiller miljømærkede produkter.

Det er grundlæggende urime-ligt og ikke i overensstemmelse med EU-traktatens princip om proportionalitet, at Kosmetik- og hygiejnebranchen, der står for en lille del af udledningen, sam-tidig skal afholde de største ud-gifter, der er forbundet med et forbud. Særligt for kosmetiske leave-on produkter, hvor forsla-get, ifølge ECHA selv, betyder, at kosmetikindustrien skal afholde 79,3 procent af de samlede ud-

At ECHA revurderer sin definition af mikroplast så den adresserer den type af mikroplast, der udgør et reelt miljøproblem.

At ECHA identificerer og offentliggør en liste over de polymerer som falder ind under deres definition. Som forslaget ser ud nu, er det ikke muligt for hverken virk-somheder eller myndigheder at håndhæve forslaget.

At alle kosmetiske leave-on produkter undtages re-gulering samt, at overgangsperioden for kosmetiske rinse-off produkter og vaske- og rengøringsmidler forlænges.

gifter på trods af, at den produkttype kun udgør 2 procent af de samlede udledninger af primært mi-kroplast til miljøet. Vi mener derfor, at ECHA bør revidere sin socioøkonomiske analyse og i højere grad tage højde for de bidrag, som de europæiske brancheforeninger, Cosmetics Europe og A.I.S.E., har indsendt til ECHA i høringsperioden.


Kosmetik- og hygiejnebranchen Børsen1217 København KDanmark

Tel: +45 4520 [email protected]

Kontakt os

Kosmetik- og hygiejnebranchen er brancheforening for danske og internationale virksomheder, der producerer eller leverer kosmetik og personlig pleje og vaske- og rengøringsmidler til det danske og internationale marked.

Documents

Politisk budskabskatalog Fem anbefalinger der ...€¦ · katalog giver vi vores bud på, hvordan vi fremtids-sikrer branchen til gavn for alle danskere. Vi er medspillere i klimakampen