Politisk dokument uden resume - Movia · 2.09.2015 · Politisk dokument uden resume 1/4 Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3138231 Bestyrelsen 2. september 2015 Camilla Struckmann

Politisk dokument uden resume

Trafikselskabet Movia

Direktionssekretariatet, Mo-

via

1/1

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129395

Bestyrelsen

2. september 2015

Michael Skov

01 Dagsorden for bestyrelsesmøde 2. september 2015 klokken 9.30-12.00

1. Godkendelse af dagsordenen

2. Meddelelser fra formandskabet

3. Meddelelser fra direktionen

Sager til beslutning

4. Budget 2016. 2. behandling

5. Takster 2016.

6. Flexturtakster 2016

7. LUKKET PUNKT

8. LUKKET PUNKT

9. LUKKET PUNKT

10. Oplæg til Trafikplan 2016

11. Tilpasning af forretningsorden for Movias bestyrelse

12. Mødeplan for bestyrelsen 2016

13. Ændring af Kasse- og regnskabsregulativets bilag 9.05 Afskrivning af uerholde-

lige fordringer

Sager til orientering/drøftelse

14. Status på Forretningsplan 2014-2017

15. LUKKET PUNKT

16. Dispositionsforslag for letbane i Ring 3, høringssvar

17. Eventuelt

Til stede:Thomas Gyldal Petersen, Per Hovmand, Jens Kjær Christensen, Poul Erik Ibsen, Knud Lar-sen, Peter Jacobsen, John Schmidt Andersen, Hans Toft, Jens Mandrup og medarbejder-observatør Thomas Damkjær Petersen.

Endvidere var administrerende direktør Dorthe Nøhr Pedersen, centerchef Eskil Thuesen, sekretariatschef Camilla Struckmann og chefkonsulent Michael Skov til stede.Jens Kjær Christensen deltog som repræsentant for Københavns Kommune, idet Niels E. Bjerrum har orlov


1/4

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3138231

Bestyrelsen

2. september 2015

Camilla Struckmann

03 Meddelelser fra direktionen

1. Status for udfasning af klippekort

2. Status for fusion mellem Lokalbanen A/S og Regionstog A/S

3. Status for godkendelse af Movias vedtægter

4. Ændring af rejseregler for børn uden gyldig rejsehjemmel

5. Brug af sikkerhedsseler til børn i busser

6. Afviklingsaftale indgået i laminatsagen

7. DI projekt om infrastrukturens erhvervsmæssige betydning8. Betaling af efterregulering for 2014



via

Politisk dokument med resume


-

1/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129771

Bestyrelsen

2. september 2015

Grith Skaaning Storgaard

04 Budget 2016, 2. behandling

Indstilling:

Administrationen indstiller, at budget 2016 vedtages endeligt.

Beslutning:

Tiltrådt.

Resume:

I forhold til 1. behandlingen af budget 2016, på bestyrelsesmødet 25. juni 2015, er tilskuds-

behovet i budget 2016 reduceret med 8 mio. kr. (0,3 pct.), som følge af ændringer og rettel-

ser på specifikke buslinjer. Ændringerne er afstemt med berørte kommuner og regioner, og

er sammensat af en indtægtsstigning på 23 mio. kr. og en udgiftsstigning på 15 mio. kr. på

busområdet.

Under forudsætning af at Movias vedtægt, som tiltrådt på repræsentantskabsmødet 26. fe-

bruar i år, blev godkendt endeligt af de relevante myndigheder, besluttede bestyrelsen ved 1.

behandlingen af budgettet 25. juni i år at hæve likviditeten ved at fremrykke á conto betalin-

gen fra kommuner og regioner. Det bemærkes, at Social- og Indenrigsministeriet og Trans-

port- og bygningsministeriet ved brev af 19. august 2015 har godkendt vedtægtsændrin-

gerne.

Budgetforslaget er baseret på administrationens forslag om øgede takster i Flextur. Tak-

sterne øges i gennemsnit med 33 pct., og forventes at reducere anvendelsen af Flextur. Tak-

sterne behandles under dagsordenes punkt 6. Effekter af eventuelle ændringer i taksterne i

forhold til de foreslåede vil ikke blive indarbejdet i budgettet.

2/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129771

I løbet af maj måned godkendte alle ejere den nye finansieringsmodel for Rejsekort A/S kal-

det ”Årsrapportmodellen”, og det blev bekræftet på en ekstraordinær generalforsamling i Rej-

sekort A/S d. 29. maj 2015 . Effekterne af den ny finansieringsmodel var indarbejdet i bud-

gettets 1. behandling, og giver derfor ikke anledning til ændringer.

Sagsfremstilling:

Budget 2016 blev førstebehandlet på bestyrelsesmøde 25. juni 2015. Bestyrelsen over-

sendte budgetforslaget til 2. behandling.

Movias princip om budgetstabilitet indebærer, at der ikke indarbejdes ændringer mellem bud-

getforslagets 1. og 2. behandling; medmindre ændringerne sker efter specifik aftale med

kommuner eller regioner.

Opdateret viden i forhold til Budget 2016, 1. behandling

Dette afsnit beskriver ændringer i budgetforudsætninger mv. siden 1. behandlingen, som

ikke er indarbejdet i budget 2016 på grund af budgetstabilitetsreglen, jf. tekstboksen neden-

for.

Om budgetstabilitet i Movias budget

Budgetstabilitetsreglen betyder, at budgettet i udgangspunktet ikke ændres mellem 1. og

2. behandlingen. Dog vil ønskede linjeændringer blive indarbejdet i budgettet efter specifik

aftale med involverede kommuner eller regioner.

Som følge af den nye finansieringsmodel, får ændringer på linjer, som kører i flere kom-

muner, indflydelse på alle kommuners/regioners 20 pct. solidariske betaling til buslinjer,

der kører i flere kommuner/regioner. På samme vis kan væsentlige ændringer i antallet af

bustimer ændre administrationsudgiften pr. time, og dermed også kommuners og regio-

ners tilskud til administration. Ændringen i den solidariske betaling og i administrationsud-

giften i mellem 1. og 2. behandlingen er lille.

Reglen om budgetstabilitet, er aftalt i dialog med kommuner og regioner, og vedtaget af

bestyrelsen 10. februar 2010.

De ikke-indarbejdede ændringer i budgettet, siden 1. behandlingen er på 3,4 mio. kr., sva-

rende til 0,1 pct. af det samlede tilskudsbehov. Ændringen er sammensat af marginalt lavere

prisindeks (9,5 mio. kr.) og lavere indtægter (12,9 mio. kr.).

3/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129771

Der er i arbejdet med budgetforslaget fundet en fejl vedrørende passagerincitamentsbonus

på linje 9A, der ikke indregnet korrekt i budgettet. Berørte kommuner er orienteret, og det

manglende beløb indgår ikke i budget 2016, men vil indgå i efterreguleringen i 2018.

Til sammenligning var de ikke-indarbejdede ændringer mellem 1. og 2.- behandlingen på 28

mio. kr. i budget 2013, 86 mio. kr. i budget 2014 og 23 mio. kr. i budget 2015. Forklaringen

på den øgede stabilitet i 2016-budgettet er primært fordi indeks vedrørende dieselpriser og

rente er mere stabil end i foregående år.

Prisindeks

Siden budgettets 1. behandling er Nationalbankens prognose for dieselpriser blevet sat mar-

ginalt ned, og var ændringen blevet indarbejdet i budgettet til 2. behandlingen ville det have

indebåret et fald i operatørudgifterne på 0,3 pct. svarende til cirka 9,5 mio. kr.

Indtægter

I Takstområde Hovedstaden (TH) vil en opdatering af passagerindtægterne betyde en min-

dreindtægt på ca. 14,6 mio. kr., svarende til 0,9 pct. af indtægterne i TH.

Udfasningen af klippekortet i Takstområde Hovedstaden i 2015 giver dog større usikkerhed i

indtægtsvurderingen end hidtil. Det er eksempelvis vanskeligt at vurdere, hvor mange passa-

gerer, der skifter til rejsekort, og hvor mange der skifter til de dyrere kontantbilletter.

I Takstområde Vest (TV) viser de opdaterede forventninger til årspassagertallet, at indtæg-

terne ville blive 0,9 mio. kr. (0,8 pct.) højere ved en opdatering af budget 2016.

I Takstområde Syd (TS) viser de opdaterede forventninger til årspassagertallet, at indtæg-

terne ville blive 0,8 mio. kr. (0,8 pct.) højere ved en opdatering af budget 2016.

Ændringer i forhold til 1. behandlingen indarbejdet i budgetforslaget:

Siden 1. behandlingen er der indarbejdet ændringer og rettelser på enkelte buslinjer, som er

aftalt med de involverede kommuner/regioner. Budgetforslaget er vedlagt som bilag 1.

Den økonomiske effekt af ændringerne i budgetforslaget er en indtægtsstigning på 23 mio.

kr. og en udgiftsstigning på 15 mio. kr. på busområdet. Samlet er tilskudsbehovet til busdrift

derfor reduceret med 8 mio. kr.

4/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129771

Tabel 1. Budgetforslag 2015, 2. behandling, budgetoversigt

B2015 B2016

1. behandling B2016

2. behandling Vækst

1. beh. til 2. beh.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Bus

Indtægter -1.706,3 -1.664,5 -1.687,8 -23,4 1,4

Operatørudgifter 3.098,4 3.085,8 3.100,9 15,0 0,5

Rutespecifikke udg. 194,7 207,7 207,7 0,0 0,0

Bus i alt 1.586,7 1.629,1 1.620,7 -8,3 -0,5

Flextrafik

Indtægter -35,1 -46,1 -46,1 0,0 0,0

Operatørudgifter 541,3 543,0 543,0 0,0 0,0

Adm. og pers. 57,8 63,1 63,1 0,0 0,0

Flextrafik i alt 564,0 559,9 559,9 0,0 0,0

Lokalbaner

Indtægter -178,5 -181,5 -181,5 0,0 0,0

Udgifter til togdrift 485,2 488,4 488,4 0,0 0,0

Anlæg 0,0 0,0 0,0 0,0

Lokalbaner i alt 306,7 307,0 307,0 0,0 0,0

Fællesudgifter

Adm. og pers. 310,2 309,6 309,6 0,0 0,0

Pensioner 17,6 17,8 17,8 0,0 0,0

Renter 0,0 -1,4 -1,4 0,0 0,0

Ydelse rejsekortlån 64,0 65,0 65,0 0,0 0,0

Fællesudgifter i alt 391,8 391,0 391,0 0,0 0,0

Tilskudsbehov i alt 2.849,3 2.887,0 2.878,6 -8,3 -0,3

Ændringer i busdriften

Siden 1. behandlingen er der foretaget ændringer i seks kommuner i Region Hovedstaden,

hvilket øger timetallet med 700 timer, mens ni kommuner i Region Sjælland samlet har redu-

ceret med samlet 4.600 timer. Hertil har Region Hovedstaden øget driften med 26.000 timer.

Samlet er driften øget med 22.000 timer, svarende til 0,5 pct. af driften.

Kommunernes/regionernes bestillinger fremgår af kapitel 9 i budgetbogen til budget 2016 (bi-

lag 1).

5/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129771

Økonomi:

Som beskrevet under sagsfremstillingen.

Miljømæssige konsekvenser:

Ingen

Åbent/lukket punkt:

Åbent.

Kommunikation:

Sagsdokument og bilag offentliggøres på Movias hjemmeside og tilgår kommuner og regio-

ner samt Trafikstyrelsen

Bilag:

1. Budget 2016 2. behandling

2. Budgetforudsætninger for Flextrafik


Budget 2016

2. behandling

2. september 2015


Gammel Køge Landevej 3

2500 Valby

Telefon 36 13 14 00

www.moviatrafik.dk

2

Indhold

1. Sammenfatning ....................................................................................................................................... 4

2. Budgetoversigt ......................................................................................................................................... 6 2.1 Budget 2016 – overblik ............................................................................................................................ 8 2.2 Pris- og lønfremskrivning ......................................................................................................................... 8 2.3 Budgetoverslagsårene 2017 - 2019 ........................................................................................................ 9 2.4 Nøgletal på produkter ............................................................................................................................ 10

3. Bus ........................................................................................................................................................ 13 3.1 Budgetforudsætninger ........................................................................................................................... 14 3.2 Passagertal og indtægter ...................................................................................................................... 15 3.3 Operatørudgifter .................................................................................................................................... 16 3.4 Rutespecifikke udgifter .......................................................................................................................... 17

4. Flextrafik ................................................................................................................................................ 20 4.1 Budgetforudsætninger ........................................................................................................................... 21 4.2 Handicapkørsel ...................................................................................................................................... 22 4.3 Flextur .................................................................................................................................................... 22 4.4 Kommunale ordninger ........................................................................................................................... 23 4.5 Patientbefordring ................................................................................................................................... 23 4.6 Flextrafik Rute ....................................................................................................................................... 24 4.7 Administration og personale .................................................................................................................. 24

5. Bane ...................................................................................................................................................... 26 5.1 Budgetforudsætninger ........................................................................................................................... 26 5.2 Passagertal og indtægter ...................................................................................................................... 27 5.3 Operatørudgifter .................................................................................................................................... 27

6. Fællesudgifter ........................................................................................................................................ 28 6.1 Budgetforudsætninger ........................................................................................................................... 28 6.2 Administration og personale .................................................................................................................. 28 6.3 Pensioner .............................................................................................................................................. 28 6.4 Renter .................................................................................................................................................... 29 6.5 Ydelse Rejsekortlån............................................................................................................................... 29

7. Tilskud ................................................................................................................................................... 31 7.1 Kommunalt tilskud ................................................................................................................................. 31 7.2 Regionalt tilskud .................................................................................................................................... 31 7.3 Betaling af tilskud .................................................................................................................................. 32 7.4 Regulering af tilskud .............................................................................................................................. 32

8. Likvide midler ......................................................................................................................................... 33

9. Budget fordelt på kommuner og regioner .............................................................................................. 34 9.1 Trafikbestillinger i kommuner og regioner ............................................................................................. 34 9.2 Tilskudsbehov pr. kommune ................................................................................................................. 36 9.3 Tilskudsbehov for Region Hovedstaden ............................................................................................... 44 9.4 Tilskudsbehov for Region Sjælland ....................................................................................................... 44

3

Tabel 1. Budgetoversigt ............................................................................................................................... 6 Tabel 2. Indekstabel ..................................................................................................................................... 9 Tabel 3. Budgetoversigt for bus ................................................................................................................. 14 Tabel 4. Antal buspassagerer fordelt på områder ..................................................................................... 15 Tabel 5. Indtægter fra bus fordelt på takstområder ................................................................................... 16 Tabel 6. Busoperatørudgifter, antal bustimer og antal busser .................................................................. 16 Tabel 7. Rutespecifikke udgifter ................................................................................................................ 17 Tabel 8. Budgetoversigt for Flextrafik ........................................................................................................ 21 Tabel 9. Passagertal for Flextrafik ............................................................................................................. 22 Tabel 10. Budgetoversigt for Handicapkørsel.............................................................................................. 22 Tabel 11. Budgetoversigt for Flextur ............................................................................................................ 23 Tabel 12. Budgetoversigt for Kommunale ordninger ................................................................................... 23 Tabel 13. Budgetoversigt for Patientbefordring ........................................................................................... 24 Tabel 14. Budgetoversigt for Flextrafik Rute ............................................................................................... 24 Tabel 15. Administration og personale i Flextrafik ....................................................................................... 25 Tabel 16. Administration og personaleudgifter for Flextrafik pr. passager .................................................. 25 Tabel 17. Budgetoversigt for Bane .............................................................................................................. 26 Tabel 18. Passagertal og indtægter for bane .............................................................................................. 27 Tabel 19. Udgifter til togdrift ......................................................................................................................... 27 Tabel 20. Fællesudgifter .............................................................................................................................. 28 Tabel 21. Administration og personale ........................................................................................................ 28 Tabel 22. Tjenestemandspensioner ............................................................................................................ 29 Tabel 23. Tilskudsbehov kommuner og regioner ........................................................................................ 31 Tabel 24. Kommunale tilskud ...................................................................................................................... 31 Tabel 25. Regionale tilskudsbehov .............................................................................................................. 32 Tabel 26. Tilskudsbehov pr. kommune ........................................................................................................ 36 Tabel 27. Tilskudsbehov for Region Hovedstaden ...................................................................................... 44 Tabel 28. Tilskudsbehov for Region Sjælland ............................................................................................. 44

4

1. Sammenfatning

Budgettet for Movias tre forretningsområder bus, Flextrafik og lokalbanedrift baseres på udgifter til operatø-

rerne på 4,3 mia. kr., passagerindtægter på 1,9 mia. kr., og fællesudgifter på i alt 0,5 mia. kr. Forskellen mel-

lem udgifter og indtægter udgør tilskudsbehovet fra Movias ejere: Kommunerne og regionerne på Sjælland,

Lolland og Falster.

For 2016 forventes for busdriftsudgiften at udgøre 3,3 mia. kr. og passagerindtægterne 1,7 mia. kr. baseret

på samlet 212 mio. passagerer årligt. De forventede 212 mio. passagerer er en marginal stigning på 0,5 pct.

(1,0 mio. passagerer) i forhold til budget 2015. På Flexområdet budgetteres med en samlet operatørudgift på

543 mio. kr., mens lokalbanernes operatørudgifter udgør 488 mio. kr. Det bemærkes, at lokalbanerne forven-

tes at transportere 10,7 mio. passagerer i 2016, mod Flexområdets 3,3 mio. passagerer i samme periode.

Fællesudgifter til trafikbestilling, planlægning, billetkontrol, marketing, trafikdrift og kundehåndtering, støtte-

funktioner (HR, IT og økonomi) m.v. budgetteres til 0,4 mia. kr. Fællesudgifter til pensioner og lån budgette-

res til 0,1 mia. kr.

I overensstemmelse med den økonomiske politik fra foråret 2014 budgetteres der også i 2016 med en re-

duktion i fællesudgifterne på 2 pct. (6,3 mio. kr.).

Operatørudgifterne er båret af omfanget af kommunernes og regionernes årlige trafikbestilling. Udgiften pr.

køreplantime bestemmes af de driftskontrakter, som Movia indgår med operatørerne på baggrund af udbud.

Kontrakterne indeholder aftaler om, at operatørerne bl.a. afregnes i forhold til et prisindeks for diesel-, løn-

og renteudvikling. Variationen i operatørudgifterne mellem budgetår skyldes udviklingen i prisindeks, pri-

serne ved udbud og udviklingen i trafikbestillingerne. Inden for selve budgetåret kan udsving i operatørudgif-

terne primært henregnes til ændringer i prisindeks.

Indtægterne fra passagererne er hovedsageligt bestemt af antal passagerer og takster, herunder rabatord-

ninger. Mens taksterne kendes med sikkerhed, ændres passagerindtægterne, fordi antallet af passagerer

svinger imellem og inden for budgetårene. Hertil kommer variationen i kundeadfærd; det vil sige, hvilke billet-

produkter kunderne efterspørger, og hvor langt de rejser.

Målt i faste priser budgetteres der med et fald i tilskudsbehovet på 22 mio. kr. i forhold til året før trods en

vækst på 67.000 bustimer (1,6 pct.). Faldet i tilskudsbehovet er båret af lavere priser i nye udbud, optimering

af busflåden (færre busser) og indeksudvikling.

Movias økonomiske politik har et mål om en 365-dages gennemsnitslikviditet på 150 mio. kr. Ændret grund-

lag for indtægtsfordelingen i hovedstadsområdet giver et midlertidigt fald i gennemsnitslikviditeten fra det nu-

værende niveau på ca. 150 mio. kr. til ca. 25 mio. kr. primo 2016. Likviditeten hæves med ca. 100 mio. kr. i

2016 ved at fremrykke á conto betalingen fra kommuner og regioner. En ændret á conto opkrævning vil

kunne gennemføres efter endelig godkendelse af Movias reviderede vedtægt. Social- og Indenrigsministeriet

og Transport- og bygningsministeriet har ved brev af 19. august 2015 godkendt vedtægtsændringerne.

Nedenfor omtales de væsentligste udviklingstendenser og ændringer i rammebetingelser, som har betydning

for Movias budget for 2016.

5

Passagerudvikling og trafikbestilling

Målsætningen i Trafikplanen fra 2013 er, at der fra 2012 til 2020 skal være en passagervækst, som udligner

det forventede passagerfald på ca. 40 mio. buspassagerer, når Metro Cityringen åbner i 2019. Den realise-

rede udvikling i passagertallene i årene 2013-2014 har vist, at det ikke synes realistisk at nå denne målsæt-

ning. Derfor budgetteres 2016 med en beskeden passagervækst i forhold til forventningen til 2015 i indevæ-

rende års 2. estimat. Passagervæksten består af en demografiændring med bevægelse fra land til by sva-

rende til en samlet vækst på 0,6 pct. i Takstområde Hovedstaden, 0,3 pct. i Takstområde Vest og 0,2 pct. i

Takstområde Syd. Hertil kommer passagereffekt af kommuners og regioners trafikbestilling på yderligere

67.000 timer, som forventes at generere ca. 2,7 mio. flere passagerer.

Trafikbestillingen giver en vis omfordeling fra land til by, således at lokale ruter i de sjællandske kommuner

reduceres, mens ruter i bykommuner omkring hovedstaden øges. Der ses generel vækst på Pendlernettet,

som dækker hele Movias område, og som binder Movias stærkeste buskoncepter og lokalbaner sammen

med DSB's jernbanenet og Metroen.

Rejsekort

Der er indgået en ny ejeraftale fra maj 2015 mellem aktionærerne i Rejsekort A/S og en ny tilslutningsaftale

mellem brugerne (trafikselskaberne) af rejsekort og Rejsekort A/S. De nye aftaler er indarbejdet i budget

2016 og betyder, at udgifterne i Rejsekort A/S finansieres af de deltagende trafikselskaber efter selskaber-

nes samlede rejseantal og deres samlede omsætning, uanset om selskabernes rejseantal og rejseomsæt-

ning er foretaget med rejsekort eller ej. Kun enkelte billetindtægter er holdt ude af ordningen.

For Movia er økonomien i hele rejsekortprojektets forventede levetid stort set uændret i forhold til tidligere

prognoser.

Den endelige leverance af rejsekortsystemet forventes at ske ultimo 2015, og der er budgetteret med en sid-

ste engangsbetaling på 7,7 mio. kr. til leverandøren i 2016.

Lokalbanefusion

I 2015 gennemføres en fusion af lokalbaneselskaberne Lokalbanen A/S og Regionstog A/S med virkning fra

1. januar 2015. Et af formålene med fusionen er at realisere økonomiske synergigevinster på samlet estime-

ret 19 mio. kr. årligt, hvoraf de første gevinster på 5 mio. kr. er indarbejdet i 2016.

Lov om trafikselskaber (Ny finansieringsmodel)

Den nye finansieringsmodel for Movia træder i kraft 1. januar 2016. Modellen indebærer, at regionerne får

trafikkøberansvar for flere buslinjer, og kommunerne skal medfinansiere Movias administrationsudgifter. Æn-

dringerne får ikke økonomiske konsekvenser for Movia, men der sker en vis økonomisk omfordeling mellem

kommunerne i de to regioner. For regionerne er ændringerne udgiftsneutrale.

I tabellerne kan afrundinger medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Med mindre andet er anført er alle

beløb anført i årets priser bortset fra overslagsårene, som er i 2016-priser.

6

2. Budgetoversigt

Budgettets hovedtal fremgår af tabel 1. Som sammenligningsgrundlag er også tal for regnskab 2014 og bud-

get 2015 taget med i tabellen, samt efterfølgende tabeller.

Tabel 1. Budgetoversigt

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Bus

Indtægter -1.664,6 -1.706,3 -1.687,8 -1.704,2 -1.713,1 -1.722,1 18,5 -1,1

Operatørudgifter 3.064,8 3.098,4 3.100,9 3.113,9 3.113,9 3.113,9 2,5 0,1

Rutespecifikke udg. 144,1 194,7 207,7 193,9 185,1 177,5 13,0 6,7

Bus i alt 1.544,2 1.586,7 1.620,7 1.603,6 1.585,9 1.569,4 34,0 2,1

Flextrafik

Indtægter -36,0 -35,1 -46,1 -46,6 -47,1 -47,6 -11,1 31,6

Operatørudgifter 492,7 541,3 543,0 569,6 598,6 630,4 1,7 0,3

Adm. og pers. 50,5 57,8 63,1 63,1 63,1 63,1 5,3 9,1

Flextrafik i alt 507,2 564,0 559,9 586,0 614,6 645,9 -4,1 -0,7

Lokalbaner

Indtægter -175,4 -178,5 -181,5 -182,6 -183,6 -184,5 -3,0 1,7

Udgifter til togdrift 478,3 485,2 488,4 488,4 488,4 474,9 3,2 0,7

Anlæg 14,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Lokalbaner i alt 317,1 306,7 307,0 305,7 304,8 290,4 0,3 0,1

Fællesudgifter

Adm. og pers. 289,4 310,2 309,6 303,4 297,3 291,4 -0,6 -0,2

Pensioner 15,0 17,6 17,8 18,5 19,3 20,0 0,2 1,1

Renter -4,3 0,0 -1,4 -1,2 -1,7 -1,7 -1,4

Ydelse rejsekortlån 56,2 64,0 65,0 49,0 46,0 24,0 1,0 1,6

Fællesudgifter i alt 356,3 391,8 391,0 369,8 360,9 333,7 -0,8 -0,2

Tilskudsbehov i alt 2.724,9 2.849,3 2.878,6 2.865,1 2.866,3 2.839,5 29,3 1,0

Det fremgår af tabel 1, at tilskudsbehovet til busdrift i budget 2016 er 34,0 mio. kr. højere end i budget 2015,

svarende til en stigning på 2,1 pct. Det højere tilskudsbehov skyldes faldende indtægter på 18,5 mio. kr. (1,1

pct.), marginal stigning i operatørudgifterne, samt øgede udgifter til ”rutespecifikke udgifter” med 13 mio. kr.

De "rutespecifikke udgifter" er udgifter til f.eks. chaufførlokaler og rejsekortafgifter, dvs. udgifter som ikke af-

regnes med operatørerne, men som er specifikke for de enkelte busruter eller grupper af busruter, jf. afsnit

3.4.

Der er budgetteret med takststigninger fra 2015 til 2016 i de tre takstområder (1,87 pct. i Hovedstaden, 1,3

pct. i Vest og 1,3 pct. i Syd, jf. afsnit 3.1), men takststigningerne kompenserer ikke fuldt ud for det lavere ind-

tægtsniveau i 2016 i forhold til året før. Det samlede indtægtsfald i forhold til året før udgør 18,5 mio. kr.

Trods 67.000 flere bustimer, svarende til 1,6 pct., stiger operatørudgifterne samlet set med kun 0,1 pct. eller

2,5 mio. kr. Effektiviseringer og bedre busudnyttelse betyder at de 67.000 bustimer øger operatørafregnin-

gen med 6,6 mio. kr. (0,3 pct.). Prisindeks giver en yderligere stigning i udgifterne på 9,9 mio. kr. mens ud-

budte kontrakter giver en besparelse på 14 mio. kr.

7

De rutespecifikke udgifter stiger med 13,0 mio. kr. i forhold til budget 2015, svarende til 6,7 pct. Stigningen er

drevet af øgede rejsekortafgifter på 23,8 mio. kr. som følge af ny finansieringsmodel for Rejsekortet.

Der forventes væsentlige besparelser på de øvrige poster under rutespecifikke udgifter i 2016: Provisionsud-

gifter forventes reduceret med 4,1 mio. kr., som følge af fortsat fremgang for rejsekortet, og dermed i højere

grad anvendelse af selvbetjent salg med en lavere provisionssats. Realtid i Syd og Vest er budgetteret til 1,5

mio. kr., hvilket er 3,5 mio. kr. lavere end i budget 2015. Faldet i udgifterne på 3,5 mio. kr. fra 2015 til 2016 er

blandt andet et udtryk for, at operatørernes udgift til installering af realtid i busserne på 2 mio. kr. i pilotpro-

jektet er afsat i budgettet i 2015, mens udgifterne fra 2016 og frem er afsat under øvrige operatørudgifter.

Tilskudsbehovet for Flextrafik budgetteres med et fald på 4,1 mio. kr., svarende til et fald på 0,7 pct. i forhold

til budget 2015. Dette skyldes, at væksten i 2015 er lavere end forventet i indeværende års budget, at der

indføres nye takster for Flextur, der forventes at reducere væksten i Flextur samt, at der ikke på nuværende

tidspunkt er indgået nye aftaler med kommunerne om Flextrafik, der indikerer yderligere vækst. I forhold til

det godkendte regnskab for 2014 forventes i budget 2016 en stigning i tilskudsbehovet på 10 pct. (53 mio.

kr.).

Der budgetteres med stigende tilskudsbehov til lokalbanerne i 2016 på 0,3 mio. kr. svarende til 0,1 pct. i for-

hold til budget 2015. Det øgede tilskudsbehov er båret af, at øgede indtægter ikke kompenserer fuldt ud for

den forventede omkostningsstigning. Stigningen i indtægter skyldes blandt andet effekten af takststigninger

samt passagervækst. Stigning i udgifter skyldes hovedsagelig en trafikbestilling i Region Hovedstaden og i

mindre grad øgede rejsekortafgifter. En effektiviseringsgevinst på 5 mio. kr., som følge af fusionen af Lokal-

banen A/S og Regionstog A/S, samt indeksreguleringer reducerer stigningen i udgifterne. Det estimeres, at

fusionen vil effektivisere omkostningerne med i alt 19 mio. kr., når fusionen er fuldt ud implementeret i 2019.

Bestyrelsen har i april 2014 vedtaget en økonomisk politik med et årligt effektiviseringskrav på 2 pct. på ad-

ministrations- og personaleudgifterne i perioden 2015-2017. Budget 2016 er således reduceret med 6,3 mio.

kr.

8

2.1 Budget 2016 – overblik

Movias budget udgør den samlede beskrivelse af Movias forventede aktivitetsniveau i 2016 og det samlede

sæt af forudsætninger for de 45 kommuners og 2 regioners tilskud til Movia.

Hovedtallene i budgettet er et bruttoudgiftsbeløb på 4.794 mio. kr. og indtægter på 1.916 mio. kr. Forskellen

på 2.879 mio. kr. udgør kommuners og regioners samlede tilskud til Movia.

Figur 1 viser bruttoudgifterne fordelt på udgiftstyper. Busdriften udgør 69 pct. af de samlede bruttoudgifter og

er dermed den største udgiftspost i Movias budget, mens bruttoudgifter til Flextrafik udgør 13 pct., og brutto-

udgifter til lokalbanerne udgør 10 pct. Fællesudgifter udgør 7 pct. af bruttoudgifterne, og 1 pct. vedrører ydel-

ser på lån.

Af figur 2 ses fordelingen af de samlede indtægter, hvoraf fremgår, at 88 pct. af indtægterne hidrører fra be-

talende kunder i busser, mens det for flextrafik og lokalbaner er henholdsvis 2 pct. og 10 pct.

Ud over Flextrafik, lokalbaner og den fælles administration er budgettet sammensat af 428 enkeltbudgetter

for buslinjerne, som igen tilskudsmæssigt er henført til de enkelte kommuner og regioner. Ændring af bud-

getforudsætninger for både indtægter og udgifter slår derved direkte igennem på kommunernes og regioner-

nes økonomi. Der vil således forventeligt være forskelle mellem de budgetterede og de realiserede tilskud til

Movia, som giver sig udslag i enten positiv eller negativ efterregulering.

2.2 Pris- og lønfremskrivning

Movias kontrakter inden for Bus, Bane og Flextrafik er reguleret med udgangspunkt i de samme grundlæg-

gende prisindeks. Indeksforventningerne er baseret på prognoser fra Nationalbanken.

Tabel 2 viser prognoserne for den overordnede udvikling i de grundlæggende indeks, som Movias kontrakter

med operatørerne reguleres med. Da vægtningen af indeks er forskellig for områderne Bus, Bane og Flex-

trafik, vil den budgetterede indeksregulering også være forskellig for områderne.

Figur 1. Bruttoudgifter 2016

Figur 2. Indtægter 2016

9

Tabel 2. Indekstabel

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Indeks - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - pct

Diesel forbrugerpris 167 161 161 161 161 161 -0,3 -0,2

Lønninger 182 185 187 187 187 187 2,7 1,5

Forbrugerpriser 133 134 134 134 134 134 -0,1 -0,1

CIBOR 3 md. Rente 0,8% 0,7% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% -0,6 %point -89,6 Gns. Rente 2,1% 2,1% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% -0,8 %point -38,1

Indekseffekt på produkter

Mio. kr. pct.

Bus 9,9 0,3

Flextrafik 5,4 1,0

Lokalbaner -0,8 -0,2 Anm.: Indekstabellen er baseret på Nationalbankens prognoser. ”3 måneders Ciborrenten”, som indgår i prisindekset for Lokalbanen

A/S, fastsættes dog på baggrund af prognoser fra Nordea, da Nationalbanken ikke har prognoser for denne.

Det fremgår af tabel 2, at indeksprognoserne i budget 2016 viser en stigning i forhold til forventningerne i

budget 2015. Lønninger, som udgør den største del af indekset, forventes at stige 1,5 pct. årligt, mens de

øvrige indeks forventes at falde. De største procentvise fald ses på renterne. Renternes relativt lave vægt i

det samlede indeks betyder imidlertid, at faldet ikke kan opveje stigningen i lønninger.

Den samlede effekt af indeksforventningerne i budget 2016 i forhold til budget 2015 er for busoperatørudgif-

terne en stigning på 0,3 pct., svarende til 9,9 mio. kr., mens udgifterne til Flextrafik og lokalbaner forventes at

stige henholdsvis 1,0 pct. og falde 0,2 pct., svarende til henholdsvis 8,1 mio. kr. og -0,8 mio. kr.

Administrationsfremskrivning

KLs pris- og lønskøn giver en opskrivning på 1,8 pct. mellem 2015 og 2016. Pris- og lønskønnet er brugt til

opskrivning af fællesudgifter og Flextrafiks administrationsudgifter.

2.3 Budgetoverslagsårene 2017 - 2019

I budgetoverslagsårene 2017-2019 budgetteres med et marginalt faldende tilskudsbehov, hovedsageligt ba-

seret på en passagerfremskrivning samt forventet faldende omkostninger til administration og rejsekortlån.

For Flextrafik er der en forventning om yderligere vækst, som trækker i den anden retning.

Effekterne på passagertal og indtægter fra idriftsættelsen af Metro Cityringen i budgetoverslag 2019 er ikke

indarbejdet, da effekterne heraf fortsat analyseres i et samarbejde med de berørte kommuner og Region H.

Passagertallet i budgetoverslagsårene er tillagt en samlet årlig passagertilvækst på:

Passagertilvækst i Takstområde Hovedstaden = 0,58 pct.

Passagertilvækst i Takstområde Vest = 0,34 pct.

Passagertilvækst i Takstområde Syd = 0,22 pct.

Operatørudgifterne opgøres i budgetoverslagsårene ud fra ændringer i køreplanlægningen, som kommu-

nerne har ønsket. Der har ikke i budget 2016 været kommuner/regioner, der har ønsket køreplanændringer i

budgetoverslagsårene. Helårseffekten af trafikbestillinger, som træder i kraft i løbet af 2016, er medtaget i

overslagsårene.

Alle beløb i budgetoverslagsårene er angivet i 2016-prisniveau.

10

2.4 Nøgletal på produkter

Tilskudsbehovet er naturligt i fokus i budgettet, fordi tilskudsbehovet er det beløb, som kommuner og regio-

ner betaler for den service, som Movia leverer. Tilskudsbehovet er pr. definition resultatet af udviklingen i

indtægter og udgifter, og dermed resultatet af udviklingen i en række underliggende variabler med betydning

for indtægter og udgifter. Derfor lægger Movia i sin rådgivning til kommuner og regioner vægt på, at trafikkø-

bet er økonomisk effektivt, hvilket i dette afsnit er beskrevet ved at sætte tilskudsbehovet i relation til de pro-

ducerede bustimer, passagerantallet og passagerkilometer.

Movia har gennem årene udviklet forskellige produkter til at betjene passagererne, jf. tekstboksen med ek-

sempler på busprodukter.

Udvalgte busprodukters karakteristika

De respektive produkter angivet ovenfor har forskellige forudsætninger med hensyn til demografi, geografi,

frekvens og fremkommelighed mv. og varierer dermed også med hensyn til passagergrundlag og økonomi i

de områder, de betjener.

Nøgletallene i afsnittet er derfor opdelt på produkter i og uden for Movias pendlernet, samt efter om betjenin-

gen foregår i ”Storkøbenhavn” eller ”Øvrige områder”, dvs. i resten af Movias dækningsområde.

Det fremgår af figur 3 om passagerer pr. kørte bustime, at linjer i Storkøbenhavn har omtrent dobbelt så

mange passagerer pr. time som i øvrige områder.

Inden for de to områder er det karakteristisk, at A-linjerne har dobbelt så mange passagerer som ”Linjer

uden for pendlernettet”, som har det laveste antal passagerer.

A-linjer

A-busserne er det højfrekvente bybusnet, hvor der samtidig er arbejdet med god fremkommelighed, gode stoppe-

steder og digital trafikinformation både i bussen og ved stoppestederne.

Særkendet ved A-busserne er, at de kører så hyppigt, at køreplanen mange steder er unødvendig.

S-linjer

S-busserne er hurtige busser, der sammen med S-toget er grundstammen i betjeningen mellem byfingrene. S-bus-

serne forbinder med relativ høj frekvens boligområder, arbejdspladser og indkøbsmuligheder og betjener borgere,

der rejser langt.

S-bussernes særkende er, at der er langt mellem stoppestederne og attraktiv frekvens.

R-linjer

R-busserne udgør sammen med jernbanerne et samlet regionalt net uden for Storkøbenhavn. Nettet forbinder

større byer og prioriteres ift. at opnå gode korrespondancer mellem bus og tog.

R-bussernes særkende er afgang hver halve time alle hverdage, og timedrift aften/weekends.

11

Figur 3. Passagerer pr. time i budget 2016

Anm. 1: Linje 600S, er eneste S-linje som har flest timer uden for Storkøbenhavn. Linjen er i dette afsnit medtaget i gruppen R-linjer.

Lokalbanerne er ikke opdelt i områder, da eneste lokalbanestrækning i Storkøbenhavn er Nærumbanen.

Anm. 2: Udgifterne til Lokalbaner, er eksklusiv udgifter til infrastruktur og anlæg. Dette er for at øge sammenligneligheden, da der i bus-

udgifterne heller ikke indgår udgifter til infrastruktur.

Anm. 3: Linjerne i Storkøbenhavn svarer til Trafikplanens kommunegrupper ”Central” og ”KKN”, dvs. København, Frederiksberg, Dragør,

Tårnby, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk, Ballerup, Herlev, Gentofte,

Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Egedal og Furesø kommune.

Anm. 4: Pendlernettet omfatter de ca. 100 vigtigste bus- og lokalbanelinjer i Movias område. Pendlernettet udgør sammen med regional-

tog, S-tog og metro et samlet kollektivt net, der udgør den stabile rygrad i den kollektive trafik.

Anm. 5: Linje 18 er blevet til en A-linje samt linje 400 er lagt ind under S- og E-linjer i pendlernettet i Storkøbenhavn.

Det fremgår også af figur 3, at S-, E-, og R-linjerne samt ”Linjer i pendlernettet” placerer sig passagermæs-

sigt mellem A-linjer og ”Linjer uden for pendlernettet”. Endelig fremgår det af figur 3, at Lokalbanernes 68

passagerer pr. time er det næsthøjeste passagertal pr. time.

Figur 4 viser selvfinansieringsgraden (indtægterne divideret med udgifterne), og det fremgår, at de forskel-

lige produkters selvfinansieringsgrad afspejler billedet fra figur 3 om passagerer pr. time.

Figur 4. Selvfinansieringsgrad 1)

Anm. 1: Selvfinansieringsgraden er defineret som indtægter divideret med udgifter.

Anm. 2: Se noter til figur 3.

Det fremgår også af figur 4, at lokalbanernes selvfinansieringsgrad udgør 43 pct., hvilket er mindre, end man

umiddelbart ville forvente på baggrund af antal passagerer pr. time i figur 3. Årsagen er, at lokalbanerne ge-

nerelt er mere omkostningstunge end busserne.

I figur 5 fremgår kommuner og regioners tilskud pr. passager på de forskellige linjetyper. I både Storkøben-

havn og ”Øvrige områder” er tilskuddet pr. A-linje passager lavest – ca. 5 gange lavere end for ”Linjer uden

for pendlernettet” - på grund af de mange passagerer pr. time og deraf følgende indtægter. For de øvrige lin-

jetyper stiger tilskuddet pr. passager, hvilket hovedsageligt er udtryk for færre passagerer pr. time.

12

Figur 5. Tilskud pr. passager

Anm.: Se noter til figur 3.

Det fremgår også af figur 5, at linjerne uden for pendlernettet i ”øvrige områder” har højeste tilskud pr. passa-

ger. Disse linjer kører, hvor geografi og demografi indebærer, at passagertallet er lavere end i de områder,

hvor der f.eks. kører A-linjer.

Figur 6 viser tilskuddet pr. passager-km (antal passagerer gange rejselængden pr. passager) for linjerne i

Storkøbenhavn samt lokalbanerne. Årsagen til at ”Øvrige områder” ikke er medtaget, er, at det hidtil ikke har

været muligt på systematisk vis at måle passagerernes rejselængder i Takstområde Syd og Vest. Fra 2015,

er der indført nyt tællesystem i hele Movia, hvilket betyder, at det fremadrettet vil være muligt at rapportere

på passager-km for linjerne i hele Movias område.

Figur 6. Tilskud pr. passager-km.

Anm. 1: Tilskud pr. passager-km. er defineret som tilskuddet, divideret med passager-km, som er antal passagerer gange rejselængden

pr. passager.

Anm.2: Se noter til figur 3.

Sammenlignes figur 6 om tilskud pr. passager-km med afsnittets øvrige figurer fremgår det, at forskellene

imellem de forskellige produkttyper/lokalbaner er snævret ind; om end der stadig er betydelige forskelle. Så-

ledes er tilskuddet pr. passager-km. for S- og E-linjer næsten på niveau med A-linjerne, hvilket skyldes at

passagererne på S- og E-linjer rejser længere end passagererne på A-linjerne. Det fremgår også, at tilskud-

det pr. passager-km. for lokalbanerne næsten er på niveau med A-linjerne, mens eksempelvis ”tilskud pr.

passager” (i figur 5) til lokalbanerne er ca. 10 gange så stort som tilskuddet pr. passager til A-linjerne. Årsa-

gen er, at lokalbanepassagererne rejser længere end buspassagererne.

13

3. Bus

Movia varetager offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel i henhold til lov om trafikselskaber § 5.

Movias dækningsområde er Sjælland, Lolland og Falster, som administrativt er inddelt i 45 kommuner og 2

regioner, jf. figur 7. Movias opgaver er at rådgive, koordinere, planlægge, følge op og udbyde den kollektive

trafik under hensyn til kommuners og regioners ønsker og behov.

Movias dækningsområde er opdelt i takstområder: Vest, Hovedstaden og Syd. Figur 7 viser de tre takstom-

råder, samt 45 kommuner og to regioner (kommunerne i hovedstadsområdet er vist særskilt).

Figur 7. Takstområde og kommuner/regioner

14

Det fremgår af tabel 3, at der i 2016 budgetteres med en stigning i tilskudsbehovet til buskørsel på 34,0 mio.

kr. svarende til 2,1 pct. De samlede indtægter budgetteres 18,5 mio. kr. lavere, svarende til 1,1 pct. Hovedår-

sagen er lavere indtægter som følge af ændret grundlag for indtægtsdelingen i Hovedstadsområdet fra ja-

nuar 2015. Indeks stiger med knap 10 mio. kr., mens udbud og effektiviseringer giver en besparelse på ope-

ratørudgifterne, som betyder at operatørudgifterne blot stiger med 2,5 mio. kr., på trods af at antal bustimer

er steget med 1,6 pct. (67.000 timer). De rutespecifikke udgifter budgetteres med en stigning på 13 mio. kr.

pga. afgifter til Rejsekort A/S.

Tabel 3. Budgetoversigt for bus

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Indtægter -1.664,6 -1.706,3 -1.687,8 -1.704,2 -1.713,1 -1.722,1 18,5 -1,1

Operatørudgifter 3.064,8 3.098,4 3.100,9 3.113,9 3.113,9 3.113,9 2,5 0,1

Rutespecifikke udg. 144,1 194,7 207,7 193,9 185,1 177,5 13,0 6,7

Bus i alt 1.544,2 1.586,7 1.620,7 1.603,6 1.585,9 1.569,4 34,0 2,1 Anm.: Rutespecifikke udgifter er udgifter til fx chaufførlokaler og rejsekortafgifter, dvs. udgifter som ikke afregnes med operatørerne,

men som er specifikke for de enkelte busruter eller grupper af busruter, jf. afsnit 3.4.

3.1 Budgetforudsætninger

Indtægter

Der budgetteres med 212,0 mio. passagerer i budget 2016, hvilket er 0,5 pct. højere end i budget 2015. Pas-

sagertallet er baseret på realiserede passagertal for 2014 og de første tre måneder af 2015. Forventningen

til udviklingen i resten af 2015 indgår sammen med vækst fra 2015 til 2016 også i budgetteringen af passa-

gertallet. Endelig er passagereffekten af kommuner og regioners trafikbestillinger indregnet.

Takster i den kollektive trafik er underlagt et takststigningsloft, som fastsættes af Trafikstyrelsen. Takststig-

ningsloftet beregnes ud fra udviklingen i et vægtet omkostningsindeks, og udtrykker det forventede indeks

for budgetåret i forhold til det realiserede indeks det foregående år. Der indregnes også en korrektion for for-

skellen mellem det forventede indeks i det foregående år og det realiserede indeks, således at et eventuelt

større realiseret indeks end forventet i det foregående år bevirker et højere takststigningsloft i budgetåret.

Takststigningsloftet for 2016 er på 1,3 pct. I forbindelse med den løbende genberegning af den realiserede

takststigning, som Trafikstyrelsen har pålagt trafikselskaberne, korrigeres takststigningsloftet med resultatet

af genberegningen. Herudover giver Trafikstyrelsen parterne i Hovedstaden mulighed for at øge taksterne

med yderligere ca. 0,57 pct. for at kompensere for provenutab i forbindelse med introduktion af rejsekort.

For hvert takstområde er der i budgettet indregnet takststigninger på nedenstående procentsatser:

Takststigning i Takstområde Hovedstaden = 1,87 pct.

Takststigning i Takstområde Vest = 1,3 pct.

Takststigning i Takstområde Syd = 1,3 pct.

Udgifter

Den samlede effekt af indeksforventningerne i budget 2016 i forhold til budget 2015 er for busoperatørudgif-

terne en stigning på 0,3 pct., svarende til 9,9 mio. kr.

15

For driften er de aktuelle køreplaner for 2015 indarbejdet og tillagt effekten af kommuners og regioners trafik-

bestilling for 2016, ligesom effekten af priser opnået i udbud A12 og A13 er indarbejdet.

Endelig er der for de øvrige budgetposter for udgifter til busdriften indarbejdet opdaterede forventninger i

budgettet for 2016.

3.2 Passagertal og indtægter

Passagertallet for de enkelte buslinjer er baseret på passagertal for 2014 samt realiserede passagertal for

de første tre måneder i 2015. De realiserede passagertal er tillagt vækst fra demografi samt skønnet effekt af

indmeldte rutespecifikke køreplanændringer. Endelig indregnes en kalenderforskydning, dvs. en effekt af for-

skellen i antallet af hverdage, lørdage og søn- og helligdage.

Opgørelsen af passagertal i Takstområde Syd og Vest er fra foråret 2015 overgået til nyt tællesystem. I for-

bindelse med overgangen til det nye tællesystem, kan prognoseusikkerheden være øget. Udviklingen følges

derfor tæt i områderne og rapporteres i estimaterne.

De samlede indtægter påvirkes ikke af ændringen i tællesystemet.

Tabel 4. Antal buspassagerer fordelt på områder

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. passagerer - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Hovedstaden 189,5 193,4 193,9 195,7 196,9 198,0 0,5 0,3

Syd 7,4 7,4 7,4 7,5 7,5 7,5 0,1 1,1

Vest 10,3 10,3 10,6 10,7 10,7 10,7 0,3 3,1

Movia i alt 207,3 211,0 212,0 213,9 215,1 216,3 1,0 0,5 Anm.: R2014 og B2015 korrigeret for niveauskifte i forbindelse med overgang til nyt tællesystem i Syd og Vest

Det fremgår af tabel 4, at der budgetteres med en beskeden stigning på ca. 1,0 mio. passagerer i forhold til

budget 2015 svarende til en stigning på 0,5 pct.

I budget 2015 og trafikbestillingsgrundlag 2016 blev passagervæksten fastlagt på grundlag af målene i Tra-

fikplan 2013 tillagt effekt af kommuner og regioners konkrete trafikbestillinger. Den realiserede udvikling i

passagertallene i de tidligere år har vist, at det ikke er realistisk at nå denne målsætning. Passagervæksten i

budget 2016 er alene budgetteret ud fra effekten af ændring i demografi, herunder bevægelse fra land til by,

tillagt effekt af kommuner og regioners konkrete trafikbestillinger.

Passagertallet i budgetoverslagsårene er tillagt en samlet årlig passagertilvækst på:

Passagertilvækst i Takstområde Hovedstaden = 0,58 pct.

Passagertilvækst i Takstområde Vest = 0,34 pct.

Passagertilvækst i Takstområde Syd = 0,22 pct.

16

Tabel 5. Indtægter fra bus fordelt på takstområder

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Hovedstaden -1.439,7 -1.483,5 -1.471,5 -1.487,3 -1.495,6 -1.503,9 12,0 -0,8

Syd -112,4 -103,5 -98,1 -98,3 -98,5 -98,8 5,4 -5,2

Vest -112,5 -119,3 -118,2 -118,6 -119,0 -119,4 1,1 -0,9

Movia i alt -1.664,6 -1.706,3 -1.687,8 -1.704,2 -1.713,1 -1.722,1 18,5 -1,1

Tabel 5 viser, at der budgetteres med et samlet indtægtsfald på 18,5 mio. kr. i forhold til budget 2015, sva-

rende til 1,1 pct.

Indtægterne for linjerne i Takstområde Hovedstaden er budgetteret med en reduktion på 12,0 mio. kr. sva-

rende til 0,8 pct. Denne budgetændring i indtægter er sammensat af en stigning i antal passagerer på 0,5

mio. (0,3 pct.) samt et fald i indtægt per passager, hvilket hovedsageligt er på baggrund af voldgiftssagen.

Indtægterne for linjerne i Takstområde Syd er budgetteret med en reduktion på 5,4 mio. kr., svarende til 5,2

pct. Hovedårsagen til reduktionen i indtægterne i Takstområde Syd er reducerede indtægter fra bus og tog

samarbejdet, samt at indarbejdelse af billetundersøgelsen fra 2015 giver lidt højere indtægter til lokalba-

nerne, og lidt lavere indtægter til busdriften.

Indtægterne for linjerne i Takstområde Vest er budgetteret 1,1 mio. kr. lavere end budget 2015. Hovedårsa-

gen til reduktionen er, at der er budgetteret med færre indtægter fra kontantbilletter.

3.3 Operatørudgifter

Operatørudgifter er de udgifter, der kontraktmæssigt betales til operatørerne. De direkte operatørudgifter va-

rierer med antal bustimer, antal busser samt faste udgifter. Øvrige operatørudgifter består af ekstrakørsel,

udgåede ture, incitamentsbonus, kvalitetsmåling, kvalitetsbod og -bonus.

Tabel 6. Busoperatørudgifter, antal bustimer og antal busser

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Værdi - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Antal buslinjer 448 431 428 426 426 426 -3 -0,7

Antal busser 1.257 1.252 1.247 1.250 1.250 1.250 -5 -0,4

Antal timer (1.000 timer) 4.235 4.266 4.298 4.309 4.309 4.309 32 0,7

Operatørudg. (mio. kr.) 3.064,8 3.098,4 3.100,9 3.113,9 3.113,9 3.113,9 2,5 0,1 Anm.: På grund af en ny metode til at opgøre timer på i forbindelse med at en række buslinjer overgår til nye kontrakter i udbud A12

og A13 er væksten i timer reelt større end de 32.000 timer som fremgår af tabellen. Faktisk er antal timer steget med 67.000

svarende til 1,6 pct., fra budget 2015 til budget 2016.

Tabel 6 viser, at operatørudgifterne i 2016 er budgetlagt til 3.101 mio. kr., hvilket er en budgetteret stigning

på 2,5 mio. kr., svarende til 0,1 pct. i forhold til budget 2015. Udviklingen kan tilskrives følgende:

Der er budgetteret med 1,6 pct. flere bustimer. Men på baggrund af effektiviseringer og bedre busud-

nyttelse er stigningen i operatørafregningen blot øget med 6,6 mio. kr. svarende til 0,3 pct.

Udviklingen i prisindeks betyder som beskrevet i afsnit 2.2, en stigning på 9,9 mio. kr.

Effekten af udbudte kontrakter giver en besparelse på ca. 14 mio. kr.

17

Udbud

A12 og A13

Fra december 2015 skifter en række linjer kontrakt i forbindelse med udbud A12 og A13. Budget 2016 er

derfor påvirket af de nye priser i udbuddene, hvorfor der budgetteres med et fald i rutebundne operatørudgif-

ter på ca. 14 mio. kr.

Udbud A12 vedrører forskellige linjer i Storkøbenhavn, og udbud A13 vedrører linje 5A. De to udbud dækker

samlet godt 540.000 timer og 128 busser, svarende til ca. 12 pct. af Movias busdrift.

3.4 Rutespecifikke udgifter

Rutespecifikke udgifter er udgifter, der er specifikke for de enkelte busruter eller en gruppe af busruter, og

som Movia afholder ud over operatørudgiften, jf. tabel 7. De rutespecifikke udgifter henføres i videst muligt

omfang til de berørte busruter.

I tabel 7 ses de rutespecifikke udgifter fordelt på forskellige kategorier af udgifter. I budget 2016 er der en

stigning på de samlede rutespecifikke udgifter på 13 mio. kr. i forhold til budget 2015. Den primære forklaring

herpå er øgede udgifter til Rejsekort A/S som følge af øget brug af rejsekortet.

Tabel 7. Rutespecifikke udgifter

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Provision/Distribution 52,0 52,3 48,2 47,3 47,3 47,3 -4,1 -7,9

Køb af rejsehjemmel 3,8 4,0 5,0 4,2 1,6 1,6 1,0 25,6

Rejsekort afgifter 35,3 94,9 118,7 110,1 110,1 102,5 23,8 25,0

Tale- og Dataradio 18,1 11,5 9,2 7,2 2,0 2,0 -2,3 -20,4

Stoppesteder 4,1 7,4 7,4 7,4 7,4 7,4 0,0 0,0

Busudstyr 15,2 9,7 10,0 10,0 10,0 10,0 0,3 3,4

Chaufførlokaler 6,1 8,7 7,4 6,9 5,9 5,9 -1,3 -15,0

Realtid i Syd og Vest 0,0 5,5 1,5 0,8 0,8 0,8 -4,0 -72,7

Andre IT-omk. 0,8 0,5 0,4 0,1 0,1 0,1 -0,1 -15,8

Billetkontrol 8,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Markedsf. lokale ruter -0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 -0,2 -100,0

Rutespec. udg. i alt 144,1 194,7 207,7 193,9 185,1 177,5 13,0 6,7 Anm.: Udgiften til billetkontrol er budget- og regnskabsmæssigt flyttet til de administrative udgifter.

Provision/Distribution

Udgifterne til provision er Movias udgifter til private kortsalgssteder, der forhandler rejsehjemmel. Provision

omfatter også udligningsbeløb mellem Movia, DSB og Metroselskabet, der er opstået som forskellen mellem

parternes andele af omsætningen og andelen af fællesindtægter. Med indførelsen af rejsekortet ændres

praksis med udligning i salgsandelene via provisionen, da der er aftalt en distributionsafgift og et distributi-

onshonorar i et landsdækkende udligningssystem. Movia vil dog fortsat skulle betale provision til egne kort-

salgssteder, da salgsstederne fremover vil sælge rejsekort i stedet for klippekort. Movia har 80 betjente kort-

salgssteder.

18

I budget 2016 forventes udgifterne til provision at være 4,1 mio. kr. lavere end i budget 2015, idet en større

del af salget af rejsehjemmel forventes at flytte over på selvbetjente salgskanaler (rejsekort og mobilbilletter),

hvilket giver et fald i de samlede provisionsudgifter. Der har også været fald i provisionsudgifterne i tidligere

år.

Provisionsudgift, distributionsafgift og -honorar fordeles på de enkelte busruter i forhold til den beregnede

passagerindtægt.

Køb af rejsehjemmel

Køb af rejsehjemmel er de udgifter, Movia har til køb og produktion af de forskellige typer af rejsehjemmel

såsom rejsekort og skolekort. Udgifterne til trykte billetter og klippekort bortfalder i forbindelse med indførel-

sen af rejsekortet og erstattes af udgifter til køb af plastikkort til rejsekort.

I budget 2016 er udgifterne budgetteret til at være 1,0 mio. kr. højere end i budget 2015, hvilket kan henføres

til en forventning om højere antal rejsekort købt via selvbetjening på hjemmesiden. Kundernes betaling for

kort dækker ikke hele produktionsomkostningen.

Udgifterne til køb af rejsehjemmel fordeles på de enkelte ruter i forhold til den beregnede passagerindtægt.

Rejsekortafgifter

Movia betaler afgifter til Rejsekort A/S i forhold til omsætning og antal rejser. Desuden betaler Movia driftsud-

gifter til Rejsekort A/S. Driftsudgifterne afhænger af antallet af standere med salgs- og valideringsudstyr

(check ind/check ud). Derudover skal Movia betale for rettelse af eventuelle fejl på udstyret, der ligger uden

for vedligeholdelseskontrakten med leverandøren East West samt for slutleverance fra East West.

Der budgetteres med en samlet stigning i rejsekortafgifterne på 23,8 mio. kr. i budget 2016. Den væsentlig-

ste årsag til stigningen er, at der fra 2015 indføres en ny model ”årsrapportmodellen” til fordeling af afgifterne

mellem trafikselskaberne. Årsrapportmodellen fordeler afgifter efter alle rejser og omsætning i senest tilgæn-

gelige årsrapport i stedet for den hidtidige fordeling efter rejser og omsætning på rejsekort. Årsrapportmodel-

len betyder ikke samlet set flere udgifter for Movia set over hele rejsekortets levetid, som er budgetteret til

2028, men der vil være en anden fordeling af udgifterne over årene. Årsrapportmodellen opererer med en

fast betaling, mens den hidtidige model havde afgifter, der steg i takt med udbredelsen af rejsekortet. Derfor

ses en stigning i afgifter fra budget 2015 til budget 2016.

I 2016 er der endvidere budgetteret med en engangsbetaling på 7,7 mio. kr. til East West. Beløbet er fastsat

i kontrakten og udløses, når den endelige leverance af Rejsekortsystemet er foretaget, og systemet er ende-

ligt overtaget. Den endelige leverance af Rejsekortsystemet sker med levering af Rejsekort version 5.2, som

forventes gennemført i november 2015 med endelig accept kort tid derefter.

Rejsekortafgifterne fordeles på de enkelte busruter i forhold til passagerer og indtægter.

Tale- og Dataradio

Tale- og Dataradio (TDR) er det anvendte busradiosystem i Takstområde Hovedstaden og ved Næstved

Terminalen, der giver mulighed for både tale- og datakommunikation. TDR anvendes af Movia og operatø-

rerne til f.eks. aktiv trafikstyring, automatisk stoppestedsannoncering og realtidsinformation til blandt andet

count down standere og rejseplandata. Budgettet indeholder udgifter til service med leverandøren af syste-

met. I budget 2016 er der et fald i udgifterne til TDR på 2,3 mio. kr., da leasingaftalen på udstyret udløber i

2015. Udgifterne til TDR fordeles på de berørte busruter i forhold til bustimer.

Stoppesteder

Stoppestedsudgifterne består af udgifter til vedligeholdelsesmateriel samt til udskiftning af stoppestedsstan-

dere og køreplantavler mv., som anvendes på stoppestederne. Lønudgiften vedrørende vedligeholdelse af

19

stoppestederne er inkluderet i administrationsudgifterne og er således ikke en del af den rutespecifikke ud-

gift. Movia servicerer i alt ca. 15.000 stoppestedsstandere. Udgifterne til stoppesteder budgetteres uændret i

2016 i forhold til budget 2015. Udgifterne fordeles på de enkelte busruter i forhold til antal bustimer.

Busudstyr

Busudstyrsudgifterne er udgifter til drift og vedligeholdelse af billetteringsudstyr og kommunikationsudstyr,

dvs. "tale-radio-delen" af TDR", i busserne og driftsudgifter til count down moduler opsat på stoppesteds-

standere. Udgifter til busudstyr budgetteres uændret i 2016 i forhold til budget 2015 og fordeles på de en-

kelte busruter i forhold til bustimer.

Chaufførlokaler

Movia afholder udgifter til drift og vedligeholdelse af chaufførlokaler og udlejer faciliteterne til operatørerne.

Lejeindtægterne fra chaufførlokalerne modregnes i driftsudgifterne. I budget 2016 er nettoudgiften til chauf-

førlokaler på 7,4 mio. kr., hvilket er et fald på 1,3 mio. kr. i forhold til budget 2015. Faldet kan henføres til for-

ventet besparelse ved optimering af processerne i de kontraktbundne opgaver vedrørende chaufførloka-

lerne. Nettoudgiften til chaufførlokalerne fordeles på de enkelte busruter i forhold til antal bustimer.

Realtid i Syd og Vest

Bestyrelsen har godkendt indførelsen af realtid i busserne i Syd og Vest i 2014. I budget 2016 er udgifterne

til realtid under de rutespecifikke udgifter budgetteret til 1,5 mio. kr., hvilket er 4,0 mio. kr. lavere end i budget

2015. I budget 2015 var installation af realtid i busserne i et pilotprojekt budgetteret til 2 mio. kr. under Rute-

specifikke udgifter. I budget 2016 er udgiften flyttet til operatørudgifter. Herudover er der i 2015 en engangs-

udgift til indkøb af IT-system i Movia til opsamling og behandling af data fra busserne.

Udgiften til realtid i Syd og Vest fordeles på de enkelte busruter i takstområderne Syd og Vest i forhold til an-

tal bustimer.

Andre It-omkostninger

Budgettet til Andre It-omkostninger indeholder it-udgifter på i alt 0,4 mio. kr. Heraf 0,2 mio. kr. til systemerne

til kvalitetsmåling og skolekort samt 0,2 mio. kr. til beredskab og vedligehold af kontrolrumssoftware. Den

budgetterede udgift i 2016 er 0,1 mio. kr. lavere end i 2015. Dette som følge af nedskrivning af beredskabs-

midler til fejlrettelser og almindelig vedligeholdelse.

Billetkontrol

Formålet med billetkontrollen er at få andelen af passagerer uden gyldig rejsehjemmel nedbragt og derigen-

nem reducere indtægtstabet ved at befordre gratister. Indtægterne fra kontrolafgifterne budgetteres sammen

med salgsindtægterne. Lønudgifterne til billetkontrollen er fra budget 2015 flyttet til administration og perso-

nale under fællesudgifter.

Markedsføring af lokale ruter

Markedsføring af lokale ruter er markedsføringsudgifter i relation til de buslinjer, hvor Movia har indgået inci-

tamentskontrakter med operatøren. I kontrakten har Movia forpligtet sig til at lave særskilt markedsføring af

den eller de involverede buslinjer. Den budgetterede udgift udgør 0,2 mio. kr. i 2015, men skrives i budget

2016 ned til 0 kr., da der ikke forventes at være incitamentskontrakter, der indeholder markedsføring.

20

4. Flextrafik

Flextrafik er behovsstyret kollektiv trafik, der planlægges efter borgernes individuelle kørselsbehov. I Flextra-

fik findes følgende fem kørselsordninger.

Kørselsordningerne i Flextrafik

Flextrafik er behovsstyret kollektiv trafik, der planlægges efter borgernes individuelle kørselsbehov. Kørsels-

ordningerne kan være lukkede og kun for visiterede borgere eller åbne for alle. Kørslen kan planlægges

som variabel kørsel, hvor der køres efter individuelle behov, eller som rutekørsel. I Flextrafik findes følgende

fem kørselsordninger:

1. Handicapkørsel (variabel, lukket) er kørsel for svært bevægelseshæmmede borgere til fritidsformål.

Borgerne visiteres af bopælskommunen til 104 ture årligt og betaler selv en andel af kørslens pris samt

et årligt abonnement.

2. Flextur (variabel, åben) er et supplement til den traditionelle kollektive trafik. Borgere kan benytte ord-

ningen mod en egenbetaling. Taksterne for Flextur følger prisen for en kontantbillet med bus/tog til 2

zoner. Grundtaksten dækker kørsel op til 5 km. Herudover betales pr. kørt kilometer. Kommunerne kan

vælge at lade grundtaksten gælde for kørsel op til 10 km. I budget 2016 er lagt til grund, at der vedta-

ges nye takster for Flextur. Den foreslåede takst er 36 kroner for de første 10 km. og 6 kr. for de efter-

følgende. Kommunerne får i forslaget fortsat mulighed for at tilbyde interne rejser i kommunen til 24 kr.

for de første 10 km. og 6 kr. pr. km. de efterfølgende.

3. Kommunal kørselsordning (variabel, lukket) er kørsel af borgere, der f.eks. skal til læge eller speci-

allæge og ikke har mulighed for at benytte traditionel kollektiv trafik. Borgeren bliver visiteret til den en-

kelte kørsel af kommunen.

4. Patientbefordring (variabel, lukket) er en kørselsordning for borgere, der skal til behandling eller un-

dersøgelse på sygehuset og ikke kan benytte traditionel kollektiv trafik. Borgerne visiteres til kørsel af

regionen.

5. Flextrafik Rute (rute, lukket) er kørsel af fysisk og psykisk handicappede til dag- og aftentilbud og

kørsel af specialskoleelever til/fra hjemmet, skole eller SFO.

Kommunerne kan frit vælge, om de vil lade deres kørselsbehov dække af Flextur, Kommunal kørselsordning

eller Flextrafik Rute.

Kørselsordningerne koordineres, så der opnås effektive og omkostningsminimerede kørsler. Samtidig bliver

passagerernes ønsker og behov i forbindelse med kørslen tilgodeset.

21

Tabel 8. Budgetoversigt for Flextrafik

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Indtægter -36,0 -35,1 -46,1 -46,6 -47,1 -47,6 -11,1 31,6


Adm. og pers. 50,5 57,8 63,1 63,1 63,1 63,1 5,3 9,1

Flextrafik i alt 507,2 564,0 559,9 586,0 614,6 645,9 -4,1 -0,7

Tilskudsbehovet for Flextrafik forventes samlet at blive 559,9 mio. kr. i budget 2016, hvilket er 4,1 mio. kr.

lavere end budget 2015. Den forventede passagervækst i forhold til budget 2015 er 0,5 pct. At omkostnin-

gerne samtidig falder, skyldes højere effektivitet i kørslen og lav vækst i omkostningsniveauet.


Movia kan med stordriftsfordele og koordinering hjælpe kommunerne med at høste de krævede effektivise-

ringsgevinster fra KLs økonomiaftale med Regeringen fra 2013. Der har de senere år været en kraftig vækst

i Flextrafik, i takt med at flere kommuner har valgt at lade Movia varetager specialkørselsopgaver. Movia er i

dialog med kommunerne om nye Flextrafik opgaver, men der er endnu ikke indgået nye aftaler for 2016.

Taksterne for Handicapkørsel og Flextur følger prisen for en kontantbillet med bus/tog til 2 zoner. Den 30.

april 2015 vedtog bestyrelsen at sende et forslag om mulighed for højere takster i Flextur i høring. De fore-

slåede takster forventes at give øgede indtægter, men også en reduktion i efterspørgslen. Sidstnævnte for-

ventes at afspejle sig i en stagnation i kommunernes udgifter til Flextur i 2016.

Forslaget er sendt i høring i kommunerne med frist 1. juli 2015. Det endelige forslag efter høringsperioden er

uændret, og behandles under dagsordenens punkt 6. Den estimerede effekt af den foreslåede takst for

Flextur er indarbejdet i budget 2016 med udgangspunkt i grundtaksten. Dette forventes at betyde, at væk-

sten i Flextur falder fra januar 2016. Passagertallet forventes dog at stige væsentligt fra budget 2015 til bud-

get 2016.

Omkostningerne er budgetteret pr. passager ud fra seneste 5 måneders realiserede omkostning (til og med

februar 2015) tillagt forventet prisregulering på 3,4 pct. fra estimat 2 2015 til budget 2016 svarende til en stig-

ning på 1,0 pct. ift. budget 2015.

Den økonomiske politik for administration og personale i Flextrafik er en målsætning om uændrede admini-

strations- og personaleudgifter pr. passager målt i faste priser fra budget 2014 til budget 2016.

Budget 2016 for administration og personale i Flextrafik baseres på denne målsætning i forhold til den bud-

getterede vækst i passagertallet. I budgetoverslagsårene er budgetteret med uændrede administrationsud-

gifter trods forventet stigende passagertal. Målsætningen for administrationsudgifter i forhold til antal passa-

gerer revurderes i 2016 i forbindelse med budgetforslaget for 2017.

22

Tabel 9. Passagertal for Flextrafik

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1.000 passagerer - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Handicapkørsel 437 434 453 462 471 481 19 4,3

Flextur 299 272 448 448 448 448 176 64,6

Kommunal ordning 186 274 232 255 281 309 -42 -15,4

Patientbefordring 648 628 648 648 648 648 21 3,3

Variabel Flextrafik i alt 1.570 1.608 1.781 1.813 1.848 1.885 173 10,8

Flextrafik Rute 1.410 1.690 1.532 1.685 1.854 2.039 -158 -9,4

Passagerer i alt 2.980 3.297 3.313 3.498 3.701 3.924 15 0,5

4.2 Handicapkørsel

Passagertallene for Handicapkørsel er gennem de seneste år steget stabilt. Under antagelse af, at stignin-

gen skyldes demografi, er der indlagt en forventning om en årlig stigning i passagertallet på 2 pct. Den for-

ventede stigning er tillagt de estimerede passagertal for 2015, hvilket giver en stigning på 4,3 pct. i 2016 for-

hold til budget 2015.

Tabel 10. Budgetoversigt for Handicapkørsel

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1.000 passagerer - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Passagerer 437 434 453 462 471 481 19 4,3

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Billetindtægter -19,6 -19,3 -20,1 -20,5 -20,9 -21,3 -0,8 4,0

Medlemsgebyrer -6,4 -6,3 -6,3 -6,4 -6,4 -6,5 0,0 -0,4


Adm. og pers. 17,4 18,6 19,5 19,6 19,7 19,7 0,9 4,8

Handicapkørsel i alt 88,9 93,4 94,7 96,3 98,0 99,7 1,3 1,3

Samlet forventes tilskudsbehovet for handicapkørsel at stige med 1,3 mio. kr. fra budget 2015 til budget

2016, hvilket primært skyldes en forventet stigning i passagertallet.

4.3 Flextur

For budget 2016 forventes en stigning på 176.000 passagerer, svarende til en passagervækst på 65 pct. i

forhold til budget 2015. Den store stigning skyldes blandt andet en stor realiseret og forventet fremgang i

2015 på 136.000 passagerer. I 2016 forventes passagertallet at stagnere på niveauet ultimo 2015 for eksi-

sterende kommuner.

I Næstved kommune forventes en reduktion i passagertallet med 2/3, som konsekvens af forsøgsordningen

”LandFlex”, der er indført i Næstved kommune med virkning fra juli 2015. Der er tale om en forsøgsordning i

1½ år, som indebærer begrænset kørsel i bykernen. Forsøget evalueres i 2. halvår af 2016.

Der er aftalt andre forsøgsordninger i Herlev og Hillerød, som dog endnu ikke har besluttet at indføre Flextur.

Forsøgsordningerne har derfor ingen effekt i budgettet.

Samlet giver de forventede ændringer en stigning i passagertallet i budget 2016 ift. 2015.

23

Tabel 11. Budgetoversigt for Flextur

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1.000 passagerer - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Passagerer 299 272 448 448 448 448 176 64,6

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Indtægter -10,0 -9,4 -19,8 -19,8 -19,8 -19,8 -10,3 109,4


Adm. og pers. 10,7 10,8 17,0 16,8 16,5 16,2 6,2 57,4

Flextur i alt 34,8 32,6 49,3 49,0 48,7 48,5 16,6 51,0

Det samlede tilskudsbehov forventes at stige med 16,6 mio. kr. i forhold til budget 2015 svarende til 51 pct.

hvilket primært skyldes væksten i passagertallet på 65 pct.

4.4 Kommunale ordninger

Budget 2016 forventes at ligge 15 pct. under budget 2015. En del af den forventede stigning i kommunale

ordninger i budget 2015 er realiseret som Flextur eller Flextrafik Rute. Det er ikke for alle kørselsbehov mu-

ligt på forhånd at sige om Kommunal ordning, Flextur eller Flextrafik Rute vil være den bedste løsning i for-

hold til kommunens aktuelle kørselsbehov. Der kan derfor forekomme forskydninger mellem de tre kørsels-

ordninger i Movia, når kørselsaftalerne konkretiseres i samarbejde med kommunerne.

Tabel 12. Budgetoversigt for Kommunale ordninger

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1.000 passagerer - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Passagerer 186 274 232 255 281 309 -42 -15,4

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Operatørudgifter 29,7 43,3 38,0 41,8 46,0 50,6 -5,3 -12,1

Adm. og pers. 4,5 7,3 5,9 6,4 6,9 7,5 -1,4 -18,7

Kommunale ordninger i alt 34,1 50,6 44,0 48,2 52,9 58,1 -6,6 -13,1

Tilskudsbehov for Kommunale ordninger i budget 2016 er 6,6 mio. kr. lavere end budget 2015 svarende til et

fald på13 pct. Det skyldes et forventet fald i passagertal på 15 pct.

4.5 Patientbefordring

Patientbefordring dækker over den almindelige Patientbefordring (ca. 616.000 passagerer) og Patientbus

(ca. 32.000 passagerer). Patientbus er Region Sjællands egne kørsler, som afregnes direkte af regionen,

men hvor passagerernes kørsler administreres af Movia. Region Sjælland betaler Movias administrationsom-

kostninger til patientbefordring.

Tabel 13 viser, at passagertallet for Patientbefordring i 2014 er realiseret på et højere niveau end budget

2015. Der forventes ikke yderligere stigning i passagertallet i 2015 og 2016. I budget 2016 indregnes derfor

en stigning i passagertallet på 3,3 pct. i forhold til budget 2015.

24

Tabel 13. Budgetoversigt for Patientbefordring

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1.000 passagerer - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Passagerer 648 628 648 648 648 648 21 3,3

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.


Adm. og pers. 15,0 16,2 16,1 15,8 15,5 15,2 -0,1 -0,5

Patientbefordring i alt 156,9 156,7 160,1 159,8 159,5 159,2 3,4 2,1

Tilskudsbehovet for Patientbefordring stiger med 2,1 pct., svarende til 3,4 mio. kr., hvilket primært skyldes

stigningen i passagertallet.

4.6 Flextrafik Rute

Passagertallet i Flextrafik Rute budgetteres 9 pct. lavere i 2016 end i budget 2015. Det lavere passagertal

skyldes, at en aftale med Holbæk kommune ophører i oktober 2015.

Tabel 14. Budgetoversigt for Flextrafik Rute

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1.000 passagerer - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Passagerer 1.410 1.690 1.532 1.685 1.854 2.039 -158,1 -9,4

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Operatørudgifter 189,5 225,8 207,5 228,2 251,0 276,1 -18,3 -8,1

Adm. og pers. 2,9 4,9 4,4 4,4 4,4 4,4 -0,5 -9,5

Flextrafik Rute i alt 192,4 230,7 211,9 232,6 255,5 280,6 -18,8 -8,2

Tilskudsbehovet for Flextrafik, Rute forventes at falde fra 230,7 mio. kr. i budget 2015 til 211,9 mio. kr. i bud-

get 2016, svarende til et fald på 18,8 mio. kr. eller 8 pct., hvilket skyldes det lavere passagertal.

4.7 Administration og personale

Tabel 15 viser den samlede fremskrevne budgetramme for administration og personale i Flextrafik, mens

tabel 16 viser administration og personale opgjort pr. passager.

25

Tabel 15. Administration og personale i Flextrafik

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Handicapkørsel 17,4 18,6 19,5 19,6 19,7 19,7 0,9 4,8

Flextur 10,7 10,8 17,0 16,8 16,5 16,2 6,2 57,4

Kommunal ordning 4,5 7,3 5,9 6,4 6,9 7,5 -1,4 -18,7

Patientbefordring 15,0 16,2 16,1 15,8 15,5 15,2 -0,1 -0,5

Flextrafik Rute 2,9 4,9 4,4 4,4 4,4 4,4 -0,5 -9,5

Flextrafik i alt 50,5 57,8 63,1 63,1 63,1 63,1 5,3 9,1

Tabel 15 viser, at administration og personale udgifter i Flextrafik stiger med 5,3 mio. kr. i forhold til budget

2015 på grund af den øgede variable kørsel.

Som beskrevet i afsnit "4.1 budgetforudsætninger" er budgetrammen defineret ud fra den økonomiske poli-

tiks øvre ramme for de administrative udgifter i Flextrafik. Inden for denne ramme vil opmærksomheden ret-

tes mod fortsat effektivisering med henblik på at nedbringe omkostningerne.

Det fremgår af tabel 16, at den samlede gennemsnitlige administrationsudgift for Flextrafik udgør 19,00 kr.

pr. passager. Dette svarer til den gennemsnitlige administrationsudgift fra budget 2014 fremskrevet med

pris- og lønfremskrivning.

Der er stor forskel på administrationsudgifterne til variabel Flextrafik og til Flextrafik Rute, som derfor vises

opdelt i tabel 16.

Tabel 16. Administration og personaleudgifter for Flextrafik pr. passager

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Handicapkørsel 39,9 42,9 43,1 42,4 41,7 41,0 0,2 0,5

Handicapkørsel opkrævning 25,3 28,3 29,2 28,6 28,1 27,5 0,9 3,1

Flextur 35,7 39,8 38,1 37,5 36,9 36,3 -1,7 -4,3

Kommunal ordning 24,2 26,7 25,7 25,2 24,7 24,2 -1,0 -3,9

Patientbefordring 26,7 26,7 25,7 25,2 24,7 24,2 -1,0 -3,9

Patientbus 9,2 9,2 9,7 9,7 9,5 9,4 0,5 5,8

Gennemsnit variabel Flextrafik 30,3 32,9 32,9 32,3 31,7 31,1 0,0 0,0

Flextrafik Rute 2,1 2,9 2,9 2,6 2,4 2,2 0,0 -0,1

Gennemsnit Flextrafik 16,9 17,5 19,0 18,0 17,0 16,1 1,5 8,6 Anm.: For Flextrafik Rute opkræves kommunernes betaling for administration pr. tilmeldt borger.

Den administrative udgift opkræves som et a conto beløb pr. passager i forbindelse med den månedlige af-

regning. For Flextrafik Rute afregnes dog ikke pr. passager, men pr. tilmeldt borger.

Administrationsomkostninger for Handicapkørsel opkræves med et lavere beløb end den budgetterede ud-

gift. Det skyldes, at de budgetterede indtægter fra abonnementsbetalinger fratrækkes i den månedlige op-

krævning af administrationsudgifter.

26

5. Bane

Region Sjælland og Region Hovedstaden bestiller togtrafik hos Movia, som indkøber denne togtrafik hos tog-

operatøren Lokaltog A/S (tidligere Lokalbanen A/S og Regionstog A/S). Der er ni lokalbanestrækninger for-

delt på Sjælland og Lolland-Falster, fire i Region Sjælland og fem i Region Hovedstaden. I 2015 fusioneres

Lokalbanen A/S og Regionstog A/S. De samlede økonomiske synergigevinster forventes at blive 19 mio. kr.

Heraf er 3 mio. kr. for Region Sjælland og 2 mio. kr. for Region Hovedstaden indarbejdet i buget 2016 mens

de resterende 14 mio. kr. først forventes realiseret i overslagsåret 2019 og frem.

Tabel 17 viser det samlede tilskudsbehov for lokalbanerne. Tilskudsbehovet stiger i 2016 med 0,3 mio. kr. i

forhold til budget 2015 og dækker over stigende indtægter og øgede omkostninger.

Tabel 17. Budgetoversigt for Bane

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Indtægter -175,4 -178,5 -181,5 -182,6 -183,6 -184,5 -3,0 1,7

Udgifter til togdrift 478,3 485,2 488,4 488,4 488,4 474,9 3,2 0,7

Anlæg 14,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Lokalbaner i alt 317,1 306,7 307,0 305,7 304,8 290,4 0,3 0,1 Anm.: Movia budgetterer ikke med anlægsudgifter, som derfor ikke indgår i a conto betalingerne fra regionerne. I takt med at anlægs-

projekter besluttes, indbetaler regionerne det besluttede beløb til Movia.


Passagerindtægter

Passagerindtægterne er de indtægter, der genereres i togdriften.

Movia har en bruttokontrakt med togoperatøren. Det betyder, at Movia afholder alle (brutto) udgifter i hen-

hold til kontrakten, mens indtægterne tilfalder Movia.

Der budgetteres med de samme takststigninger på banerne som for busserne, jf. afsnit 3.1

Kontraktbetalinger

Betaling til togoperatøren sker i henhold til kontrakterne for den aftalte togdrift.

Kontrakterne indeksreguleres med et vægtet indeks bestående af 5 grundindeks. Baseret på den budgette-

rede udvikling i indeks beskrevet i afsnit 2.2 er der for lokalbanerne beregnet et samlet budgetmæssigt fald i

indeks på 0,2 pct. fra budget 2015 til budget 2016, hvilket svarer til en budgetpåvirkning i kontraktbetalin-

gerne på 0,8 mio. kr.

Driftstilskud til Infrastruktur og Leasingudgifter

Infrastrukturudgifter angiver Movias driftstilskud til infrastrukturdrift og vedligehold hos infrastrukturdattersel-

skaberne.

Trafikstyrelsen har tilkendegivet, at statens anlægstilskud til regionerne kan indgå i finansieringen af anskaf-

felsen af tog, herunder leasingfinansiering.

Bonusbetalinger

Kontrakterne for lokalbanedriften indeholder ud over den almindelige trafikkøbsaftale også en incitamentsaf-

tale. Der udbetales bonus vedrørende passagertal, regularitet og kundetilfredshed, hvis selskabet når over et

27

aftalt niveau. Selskabet pålægges omvendt en bod, hvis passagertallet når under det aftalte niveau. Ud-

gangspunktet for passagerbonus er det budgetterede passagertal. Passagerbonus budgetteres derfor som

udgangspunkt til nul. Budgettet for bonusbetaling er således bonus for kundetilfredshed og regularitet.

5.2 Passagertal og indtægter

Det fremgår af tabel 18, at antallet af passagerer i budget 2016 forventes at stige 0,2 pct. i forhold til budget

2015. Passagerfremgangen sker på baggrund af realiserede passagertællinger til og med marts 2015 og tra-

fikbestilling i Region Hovedstaden.

Tabel 18. Passagertal og indtægter for bane

R2014 B2015 BO2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. passagerer - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Passagerer 10,5 10,5 10,7 10,7 10,8 10,8 0,2 1,6

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Indtægter -175,4 -178,5 -181,5 -182,6 -183,6 -184,5 -3,0 1,7

Tabel 18 viser også, at indtægterne samlet set forventes at stige med 3 mio. kr. i budget 2016 i forhold til

budget 2015. Den positive udvikling i indtægter skyldes højere passagertal og højere indtægt pr. passager.

Indtægt pr. passager stiger især på linjerne i Region Sjælland. Hovedårsagen til de stigende indtægter er, at

det nye passagertællesystem flytter indtægter fra busserne til banerne i Takstområde Vest.

5.3 Operatørudgifter

Tabel 19 viser udgifterne til togdrift fordelt på kategorier. Det fremgår af tabel 19, at kontraktbetalinger til

operatører stiger. De øgede udgifter skyldes trafikbestilling I Region Hovedstaden på 250.000 togkilometer,

mens effektiviseringsgevinsten på 5 mio. kr. som følge af sammenlægningen mellem de to baneselskaber og

indeksreguleringer trækker i den anden retning.

Tabel 19. Udgifter til togdrift

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Kontraktbetalinger 349,8 356,1 358,4 358,4 358,4 345,4 2,3 0,6

Bonusbetalinger 9,1 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 0,0 0,4

Drift infrastruktur 64,0 64,0 64,0 64,0 64,0 64,0 0,0 0,0

Tilbagebetaling radioinv. -2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0 0,0 0,0

Leasingudgifter 54,6 54,8 54,8 54,8 54,8 54,8 0,0 0,0

Rejsekortafgifter 1,1 4,8 5,7 5,6 5,6 5,2 0,9 18,9

Øvrige 1,7 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 0,0 2,6

Udgifter til togdrift 478,3 485,2 488,4 488,4 488,4 474,9 3,2 0,7 Anm.: Eksklusiv anlæg, som i regnskab 2014 udgør 14,2 mio. kr. (der budgetteres ikke med anlægsudgifter).

Rejsekortafgifterne budgetteres til at stige fra 4,8 til 5,7 mio. kr. som følge af udbredelsen af Rejsekortet. Bo-

nusbetalingerne består af den del af vederlaget, der reguleres i forhold til regularitet og kundetilfredshed, og

budgetteres uændret i forhold til budget 2015.

28

6. Fællesudgifter

Fællesudgifter er vist i tabel 20. Fællesudgifter omfatter administration og personale til trafikrådgivning, -plan-

lægning, -drift og kundehåndtering samt støttefunktioner. Udgifter til pensioner er vist særskilt. I opgørelsen

af administration og personale er fratrukket udgifter, der kan henføres direkte til Flextrafik, da disse udgifter

finansieres af kommunerne og regionerne i Flextrafik ordningerne efter forbrug.

Tabel 20. Fællesudgifter

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Adm. og pers. 289,4 310,2 309,6 303,4 297,3 291,4 -0,6 -0,2

Pensioner 15,0 17,6 17,8 18,5 19,3 20,0 0,2 1,1

Renter -4,3 0,0 -1,4 -1,2 -1,7 -1,7 -1,4

Ydelse rejsekortlån 56,2 64,0 65,0 49,0 46,0 24,0 1,0 1,6

Fællesudgifter i alt 356,3 391,8 391,0 369,8 360,9 333,7 -0,8 -0,2


Rammen for administration og personale reguleres med den almindelige pris- og lønregulering på 1,8 pct.

Målsætningen for administration og personale under fællesudgifter er en årlig reduktion i budgettet på 2 pct. i

faste priser fra 2015 til 2017.

I 2016 er der særlig usikkerhed om betydningen for Movias økonomi relateret til det fremtidige DOT-samar-

bejde – Din Offentlige Transport – paraplyorganisationen for trafikselskaberne på Sjælland. Blandt andet er

der usikkerhed om den momsmæssige behandling af paraplyorganisationen. Det er en lovgivningsmæssig

forudsætning for etablering af DOT-samarbejdet, at det samlet ikke må medføre øgede udgifter til den kollek-

tive trafik. Der vil dog givetvis være etableringsomkostninger. Der er i 2016 ikke budgetteret med udvidelse

af udgifter til DOT.

6.2 Administration og personale

Rammen for administration og personale under fællesudgifter kan på baggrund af de ovenstående forudsæt-

ninger fremskrives således:

Tabel 21. Administration og personale

B2016

Mio. kr.

Budget udgangspunkt 310,3

PL-regulering 1,8% 5,6

Effektivisering 2% -6,3

Administration og personale i alt 309,6

6.3 Pensioner

Pension omfatter pensionsudbetalinger til tjenestemænd, samt udbetaling af arbejdsskadeerstatninger. Tje-

nestemandspension indbefatter pensionsbetalinger til ansatte hos Movia og lokalbanerne, der går eller er

gået på pension efter 1. januar 2007.

29

Udviklingen i pensioner afhænger af de ansatte tjenestemænds pensionering. Der budgetteres med en jævn

stigning i budgettet og overslagsårene.

Arriva indbetaler pensionsbidrag til Movia for tjenestemænd udlånt til Arriva fra Movia. Denne kompensation

er modregnet i udgifter til tjenestemandspension med et løbende fald i pensionsindbetalingerne for budget-

året og overslagsårene.

I budget 2016 er der budgetteret med 0,6 mio. kr. til betaling af erstatninger og løbende ulykkesrente.

Regionerne finansierer tjenestemandspensionerne.

Tabel 22. Tjenestemandspensioner

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Antal - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Movia 59 67 71 74 77 80 4,0 6,0

Lokaltog A/S 22 26 26 27 28 29 0,0 0,0

Tj.m.pensionister i alt 81 93 97 101 105 109 4,0 4,3

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Tjenestemandspens. 14,4 17,0 17,2 17,9 18,7 19,4 0,2 1,1

Erstatninger 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,0 0,0

Pensioner i alt 15,0 17,6 17,8 18,5 19,3 20,0 0,2 1,1

6.4 Renter

Budgettet for renter tager udgangspunkt i likviditetsprognosen og den budgetterede rente.

Likviditetsprognosen er beskrevet i afsnit 8. Ved udgangen af 2015 forventes den gennemsnitlige likvidbe-

holdning at være ca. 50 mio. kr. jf. Estimat 2.2015. I januar 2016 udbetales efterregulering på 19,9 mio. kr. til

kommuner og regioner, hvilket reducerer likvidbeholdningen.

Movias rentesatser er baseret på indskudsbevisrenten. På budgetteringstidspunktet er indskudsbevisrenten

minus 0,75 pct. Indskudsbevisrenten budgetteres til minus 0,5 pct. i 2016. Det betyder, at rentesatsen på ud-

lån er 0 pct. Rentesatsen på indlån er minus 0,5 pct.

I budgetoverslagsårene budgetteres med en stigende rente.

Der forventes i 2016 indtægter fra rykkergebyrer på 2,0 mio. kr.

Renteudgifter på rejsekortlån indgår under ydelser på rejsekortlån.

6.5 Ydelse Rejsekortlån

Anlægsudgifter og kapitalindskud i Rejsekort A/S finansieres i første omgang ved, at Movia optager lån. An-

lægsinvesteringer i rejsekortet er afsluttet i 2014. Lånene tilrettelægges, således at de er tilbagebetalt senest

i år 2028, svarende til 15 år fra ibrugtagningen i 2013. Dette svarer til den forventede levetid for rejsekortsy-

stemet.

30

En andel af lånene vedrører indskud af ansvarlig lånekapital i Rejsekort A/S. Den tilbagebetalte lånekapital

modregnes i ydelserne på rejsekortlånet, når tilbagebetalingen sker fra Rejsekort A/S, således at kommu-

ners og regioners betaling for ydelser på rejsekortlån bliver mindre i en periode. Rejsekort A/S vedtog på en

ekstraordinær generalforsamling den 29. maj 2015 en ny finansieringsmodel kaldet ”Årsrapportmodellen”. I

Årsrapportmodellen begynder tilbagebetaling af ansvarlig lånekapital i 2017. Nettoydelsen på rejsekortlån

forventes derfor at falde i 2017.

I 2018 er et rejsekortlån på 130 mio. kr. fuldt ud tilbagebetalt. Ydelsen på rejsekortlån falder derfor yderligere

i 2019.

31

7. Tilskud

Det budgetterede tilskudsbehov bliver opdelt i et kommunalt og regionalt bidrag efter Movias finansierings-

model. Det samlede budgetterede tilskudsbehov for kommuner og regioner fremgår af tabel 23.

Tabel 23. Tilskudsbehov kommuner og regioner

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct. Tilskud Kommuner 1.744,1 1.845,4 1.833,3 1.837,3 1.849,4 1.856,0 -12,0 -0,7 Tilskud Regioner 980,7 1.003,9 1.045,3 1.027,8 1.016,9 983,5 41,4 4,1

Tilskud i alt 2.724,9 2.849,3 2.878,6 2.865,1 2.866,3 2.839,5 29,3 1,0

Det fremgår af tabel 23, at kommunernes tilskud budgetteres at falde med 0,7 pct. fra budget 2015 til budget

2016, mens regionernes tilskud budgetteres at stige med 4,1 pct.

7.1 Kommunalt tilskud

Kommunerne finansierer de lokale busruter, handicapkørselsordning, Flextur, Kommunale ordninger samt

Flextrafik, Rute. Kommunerne finansierer sammen med regionerne administration og personale, renter samt

ydelser på rejsekortlån.

Tabel 24. Kommunale tilskud

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Lokale busruter 1.352,2 1.390,1 1.247,8 1.236,0 1.223,6 1.211,6 -142,3 -10,2

Handicap 88,9 93,4 94,7 96,3 98,0 99,7 1,3 1,4

Flextur 34,8 32,6 49,3 49,0 48,7 48,5 16,7 51,2

Kommunale ordninger 34,1 50,6 44,0 48,2 52,9 58,1 -6,6 -13,1

Flextrafik, Rute 192,4 230,7 211,9 232,6 255,5 280,6 -18,8 -8,2

Fællesudgifter 41,6 48,0 185,8 175,1 170,7 157,6 137,8 287,0

Kommuner i alt 1.744,1 1.845,4 1.833,3 1.837,3 1.849,4 1.856,0 -12,1 -0,7

Fordelingen af tilskuddet på kommuner i budget 2016 fremgår af tabel 26.

7.2 Regionalt tilskud

Regionerne finansierer nettoudgifterne til regionale busruter, patientbefordring og lokalbanerne. Regionerne

finansierer sammen med kommunerne administration og personale, tjenestemandspensioner, renter samt

ydelser på rejsekortlån.

32

Tabel 25. Regionale tilskudsbehov

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Regionale busruter 192,0 196,7 373,0 367,6 362,4 357,7 176,3 89,6

Lokalbaner 302,9 306,7 307,0 305,7 304,8 290,4 0,3 0,1

Patientbefordring 156,9 156,7 160,1 159,8 159,5 159,2 3,4 2,1

Fællesudgifter 314,7 343,8 205,3 194,7 190,2 176,2 -138,5 -40,3

Tilskud i alt excl. Anlæg 966,5 1.003,9 1.045,3 1.027,8 1.016,9 983,5 41,4 4,1

Anlæg lokalbaner 14,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Tilskud i alt inkl. anlæg 980,7 1.003,9 1.045,3 1.027,8 1.016,9 983,5 41,4 4,1

Fordelingen af tilskuddet på de to regioner fremgår af tabel 27 og 28.

7.3 Betaling af tilskud

Tilskud til Movia betales som udgangspunkt hver måned med 1/12 af det årlige budgetterede tilskud, som et

a conto bidrag. Det samlede tilskud for budgetåret efterreguleres i forbindelse med årsregnskabet. Betalin-

gen af a conto bidrag sker månedsvis forud, den første bankdag i måneden. Undtaget herfra er ordningerne i

Flextrafik.

Bestyrelsen har for at leve op til likviditetspolitikken i forbindelse med budgettets 1. behandling besluttet, at á

conto betalinger i 2016 kan ske i sjettedele hver anden måned, under forudsætning af at Movias ændrede

vedtægt er godkendt af Transport- og bygningsministeriet samt Social- og Indenrigsministeriet. Social- og

Indenrigsministeriet og Transport- og bygningsministeriet har ved brev af 19. august 2015 godkendt ved-

tægtsændringerne.

For ordningerne i Flextrafik opgøres den månedlige driftsbetaling månedsvis bagud. Betalingen dækker de

realiserede nettoudgifter til ordningen for kommunens eller regionens borgere samt et beregnet administrati-

onsbidrag.

7.4 Regulering af tilskud

De opgjorte a conto tilskud reguleres som udgangspunkt ikke i løbet af budgetåret. Der kan dog indgås sær-

skilte aftaler med kommuner og regioner om regulering af tilskuddet i særlige tilfælde, typisk ved tilkøb af

ikke budgetterede ydelser.

Det realiserede tilskudsbehov opgøres i forbindelse med årsregnskabet, og en eventuel regulering i forhold

til det a conto betalte, afregnes i efterfølgende budgetår. Det endelige tilskud for 2016 opgøres således i fe-

bruar 2017 i forbindelse med årsregnskabet for 2016 og efterreguleres over for kommuner og regioner i ja-

nuar 2018. I januar 2016 udbetales/opkræves efterreguleringen for årsregnskab 2014.

Bestyrelsen besluttede i december 2013, at i tilfælde af at et økonomiestimat i 4. kvartal viser, at en eller

flere kommuner/regioner forventes at skulle have en efterregulering, som er højere end 10 pct. af årets á

conto betalinger, kan bestyrelsen beslutte, at de pågældende kommuner/regioner kan vælge at få tilbagebe-

talt 50 pct. af den forventede tilbagebetaling i det pågældende regnskabsår. En af forudsætningerne for en

sådan udbetaling er, at Movias gennemsnitslikviditet overstiger 150 mio. kr. på udbetalingstidspunktet.

33

8. Likvide midler

Figur 10 viser den daglige likviditet og 365-dages gennemsnitslikviditeten i perioden fra 1. januar 2014 til 31.

december 2016 med realiserede tal indtil april 2015.

Movias økonomiske politik har et mål om en 365-dages gennemsnitslikviditet på 150 mio. kr. Men som det

fremgår af figuren nedenfor, vil gennemsnitslikviditeten gå mod 20-30 mio. kr. ultimo 2015, og dermed vil

den økonomiske likviditetsmålsætning ikke være overholdt.

De finansielle markeders prissætning af rente og dieselolie er – via den løbende operatørafregning – en ri-

siko for Movias likviditet. Det er derfor, at Movia har et likviditetsmål på 150 mio. kr. Det understreges, at Mo-

vias kassekredit på 300 mio. kr. betyder, at Movia - under de vedtagne budgetforudsætninger - via til enhver

tid afholde de løbende betalinger.

Movia overvåger udviklingen, og ændres likviditets- og budgetforudsætningerne, rapporteres dette til besty-

relsen i forbindelse med estimaterne.

Figur 8. Daglig og 365-dages gennemsnitslikviditet, realiseret og prognose 2014 - 2016

Likviditetsprognosen er udarbejdet under forudsætning af, at alle kommuner og regioner vælger at indbetale

deres andel af de 161 mio. kr. i januar 2017, jf. ændret grundlag for indtægtsdeling i Hovedstadsområdet til-

vejebragt januar 2015. Kommuner og regioner vil få mulighed for at indbetale deres andel af beløbet allerede

i 2015. I det omfang kommuner og regioner indbetaler i 2015 forbedres Movias likviditet i forhold til ovenstå-

ende graf.

A conto tilskud fra kommuner og regioner indbetales i 2015 primo hver måned, og den primære operatøraf-

regning udbetales den 5. hverdag i hver måned. For at leve op til likviditetsmålsætningen foreslår administra-

tionen, at a conto betalinger i 2016 betales i sjettedele hver anden måned, hvorved den gennemsnitlige likvi-

ditet forventes øget med ca. 100 mio. kr. således, at den gennemsnitlige likvidbeholdning ultimo 2016 vil ud-

gøre 120-130 mio. kr.

34

9. Budget fordelt på kommuner og regioner

9.1 Trafikbestillinger i kommuner og regioner

Trafikbestillingen viser, at der er fokus på at styrke driften, hvor der er mange kunder, men det kan også ses,

at enkelte kommuners bestilling har båret præg af stramme budgetter, og dermed også reduktioner i driften.

I det følgende beskrives de ændringer, der er indarbejdet i budget 2016. Ændringerne i busbetjeningen er

beskrevet med udgangspunkt i trafikbestillingen til 2016. Der kan således være helårseffekter af tidligere be-

stilte ændringer med driftsstart i 2015, som ikke er beskrevet nedenfor. Hovedparten af de indarbejdede lin-

jeændringer er bestilt og politisk behandlet i de enkelte kommuner og regioner, men der er også linjeændrin-

ger, hvor der stadig udestår politisk behandling.

Region Hovedstaden har bestilt 3 nye E-linjer og udvidelse af aften- og lørdagsbetjeningen på 3 R-linjer og

Lokalbanerne Nordsjælland. To af de nye E-linjer aflaster 400S og 500S, som derfor får reduceret frekvens i

myldretiderne, mens 330E afkortes ved DTU.

Region Sjælland har modtaget puljemidler til ”stationsbus” fra Sakskøbing til Nørre Alslev.

I Allerød Kommune nedlægges linje 338E; linje 336 får øget aftendrift. Linje 335 omlægges i Vassingerød

og får lavere frekvens i Furesø, Allerød og Hillerød kommuner. Der er desuden igangsat en proces mellem

Allerød, Hillerød og Frederikssund kommune med henblik på at afklare fremtiden for linje 337.

I Ballerup Kommune sker der reduktion af linje 153E, idet linjen delvist erstattes af de nye regionale E-lin-

jer.

I Ballerup, Egedal, Frederikssund og Furesø kommune omlægning og udvidelser af linje 152 og 158.

I Dragør Kommune nedlægges linje 32. Linje 33 forlænges fra Søvang ad linje 32 ruten og frekvensen øges

på strækningen i Dragør

I Fredensborg Kommune nedlægges telebussen og linjerne 371, 372, 373, mens linje 370 og 384 forlæn-

ges for at dække afledte behov.

I Frederikssund Kommune sammenlægges lukkede kommunale skolebusser med åben rutetrafik, en

række linjer styrkes og omlægges. Der etableres ny erhvervslinje i Vinge samt et erhvervsområde i Frede-

rikssund og en ny Pendlerlinje fra det vestlige Hornsherred til Frederikssund station. Telebussen nedlægges.

I Gribskov Kommune udvides linje 360R.

I Guldborgsund Kommune arbejdes med besparelser. Linje 732, 733 og 734 nedlægges, mens der indsæt-

tes ekstra afgange på linje 731 og linjerne 741/742 ændres og reduceres. Ny sommerlinje 743 etableres.

I Halsnæs Kommunes forslag til samordning af lukket kommunal kørsel og åben rutetrafik forventes gen-

nemført august 2016. I første etape december 2015 erstattes linje 324 af en midlertidig linje

I Helsingør Kommune nedlægges Linje 803 på strækningen Hellebo Park-Ålsgårde, linje 340 får lavere fre-

kvens og linje 342 omlægges.

I Hillerød Kommune indføres i december 2015 4 lokale linjer samt en tværkommunal linje til Frederikssund

station. Fra august 2016 indføres endnu en ny linje. Systemet indebærer, at kommunal skolekørsel åbnes

samt nedlæggelse af telebus. Linje 306 og 337 forventes lagt sammen til en linje der betjener Hammersholt

– Nørre Herlev – Lystrup – Uvelse og føres til Slangerup.

35

Ishøj kommune har bestilt en udvidelse af linje 127 for at opnå betjening langs Ishøj Strandvej.

I Københavns Kommune er der ikke bestilt ændringer af betjeningen, idet området indgår i kommunens

budgetforhandlinger. Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om større ændringer.

Køge Kommune har modtaget puljemidler til ny linje Borup-Bjæverskov-Algestrup.

I Lejre Kommune indledes forsøg med et nyt koncept kaldet kommunebus. Der introduceres 3 Kommune-

busser august 2015 til kørsel til 3 af kommunens folkeskoler. Linje 236 udvides.

I Lolland Kommune gennemføres besparelser på en række linjer. Samtidig forbedres bybusbetjening med

linje 721 i Maribo.

I Næstved Kommune reduceres weekend driften på 601A, mens driften på lokalruter i kommunens østlige

del udvides og omlægges.

I Slagelse Kommune reduktioner af driften på en række buslinjer

I Sorø Kommune gennemføres mindre udvidelse på linje 425 og reduktion på linje 615 +300 køreplantimer.

I Stevns Kommune integreres kommunens hidtidige lukkede kommunale skolebusser i den ordinære Movi-

atrafik fra august 2016, i forbindelse med kommunens ny trafikplan med generelt øget betjening.

I Tårnby Kommune Ændres linje 35 og 36

I Vordingborg Kommune erstattes linje 665 af ny bybus linje 662 i Vordingborg. Driften udvides på linje 662

i forhold til den nedlagte linje 665, mens linje 640 omlægges og fremover kun kører på hverdage.

I følgende kommuner er der ikke bestilt ændringer til busdriften, eller ’kun’ foretaget mindre justeringer af

busdriften:

Albertslund

Faxe

Frederiksberg

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Herlev

Holbæk

Høje-Taastrup

Hørsholm

Kalundborg

Lyngby-Taarbæk

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Rødovre

Rudersdal

Solrød

Vallensbæk

36

9.2 Tilskudsbehov pr. kommune

Tabel 26. Tilskudsbehov pr. kommune

Kollektiv trafik Lukkede ordninger

Lokale Fælles- Flex- Handicap Komm. Flextrafik,

Kommune busruter udgifter tur kørsel ord. rute I alt

København - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - -

R2014 314.549 14.996 0 17.062 0 4.465 351.073

B2015 326.783 17.770 0 18.330 0 4.609 367.492

B2016 319.440 62.304 0 18.412 0 4.323 404.478

BO2017 314.637 58.738 0 18.728 0 4.744 396.848

BO2018 309.404 57.279 0 19.047 0 5.208 390.938

BO2019 303.972 52.872 0 19.370 0 5.719 381.932

Frederiksberg

R2014 56.255 2.440 0 4.124 0 2.684 65.503

B2015 60.045 2.950 0 4.591 5 2.565 70.156

B2016 47.141 9.463 0 4.572 0 2.669 63.846

BO2017 46.348 8.904 0 4.651 0 2.931 62.834

BO2018 45.590 8.683 0 4.730 0 3.219 62.223

BO2019 44.816 8.015 0 4.811 0 3.536 61.178

Albertslund

R2014 10.372 382 0 798 191 3.678 15.420

B2015 10.705 451 0 831 175 4.655 16.816

B2016 10.573 1.714 0 866 230 3.061 16.444

BO2017 10.441 1.612 0 881 253 3.360 16.547

BO2018 10.308 1.572 0 896 278 3.688 16.741

BO2019 10.187 1.451 0 911 305 4.049 16.903

Ballerup

R2014 22.467 579 544 2.941 1.225 9.074 36.830

B2015 22.427 659 465 3.108 1.469 10.870 38.998

B2016 24.743 2.848 837 3.141 860 10.432 42.860

BO2017 23.753 2.615 832 3.195 944 11.453 42.792

BO2018 23.561 2.550 827 3.250 1.035 12.577 43.800

BO2019 23.402 2.354 822 3.306 1.135 13.812 44.831

Brøndby

R2014 15.924 422 202 1.812 70 3.843 22.272

B2015 16.751 451 88 1.908 88 4.193 23.479

B2016 16.014 1.970 551 2.027 93 5.904 26.559

BO2017 15.897 1.853 547 2.062 102 6.482 26.943

BO2018 15.762 1.807 543 2.097 112 7.118 27.440

BO2019 15.646 1.668 539 2.133 122 7.818 27.926

Dragør

R2014 9.154 337 89 377 9 1.278 11.244

B2015 9.347 440 108 385 20 1.496 11.796

B2016 4.551 634 111 382 14 1.143 6.836

BO2017 4.502 597 111 389 15 1.255 6.868

BO2018 4.450 582 110 395 16 1.378 6.932

BO2019 4.406 537 109 402 18 1.514 6.985

Anm: Fra 2016 og frem indgår administration og personale, renter og ydelser på rejsekortlån i fællesudgifterne. Før 2016 indgik kun

ydelser på rejsekortlån. Ændringen i 2016 skyldes den nye finansieringsmodel.

37

Tilskudsbehov pr. kommune, fortsat




Gentofte - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - -

R2014 39.243 1.171 0 3.298 41 3.506 47.259

B2015 37.584 1.342 0 3.548 47 3.911 46.432

B2016 34.666 4.713 0 3.634 36 3.599 46.648

BO2017 34.314 4.434 0 3.696 40 3.952 46.436

BO2018 33.954 4.324 0 3.758 44 4.340 46.420

BO2019 33.618 3.991 0 3.822 48 4.767 46.246

Gladsaxe

R2014 30.846 1.017 390 2.678 31 6.952 41.914

B2015 32.314 1.215 196 2.744 24 7.455 43.948

B2016 27.168 3.752 866 2.893 41 6.928 41.649

BO2017 27.062 3.530 861 2.943 45 7.603 42.045

BO2018 26.780 3.442 856 2.993 50 8.346 42.467

BO2019 26.521 3.178 850 3.044 55 9.164 42.810

Glostrup

R2014 9.512 288 0 690 107 2.996 13.591

B2015 9.629 324 0 755 42 3.756 14.505

B2016 11.268 1.768 0 783 129 3.119 17.067

BO2017 11.153 1.664 0 797 141 3.424 17.179

BO2018 11.029 1.622 0 810 155 3.760 17.377

BO2019 10.918 1.497 0 824 170 4.129 17.539

Herlev

R2014 13.411 432 0 1.084 94 4.019 19.041

B2015 14.140 509 0 1.345 99 4.343 20.436

B2016 14.234 2.036 0 1.244 93 3.772 21.379

BO2017 14.176 1.915 0 1.266 102 4.140 21.600

BO2018 14.017 1.868 0 1.288 112 4.545 21.829

BO2019 13.874 1.724 0 1.310 122 4.991 22.021

Hvidovre

R2014 26.641 1.102 0 2.130 102 5.661 35.637

B2015 26.699 1.238 0 2.405 102 6.491 36.934

B2016 25.551 3.661 0 2.439 114 5.130 36.895

BO2017 25.279 3.444 0 2.481 125 5.631 36.960

BO2018 25.002 3.359 0 2.522 137 6.182 37.203

BO2019 24.736 3.100 0 2.564 151 6.789 37.340

Høje-Taastrup

R2014 23.902 670 276 1.653 93 5.995 32.589

B2015 24.368 787 184 1.787 75 7.695 34.896

B2016 19.957 2.434 460 1.807 97 5.323 30.079

BO2017 19.783 2.291 457 1.839 107 5.845 30.321

BO2018 19.586 2.234 454 1.870 117 6.418 30.679

BO2019 19.416 2.062 452 1.902 129 7.049 31.008

Anm: I 2014 og 2015 består fællesudgifter af ydelse på rejsekortlån. Fra 2016 og frem består fællesudgifter af administration og per-

sonale, renter og ydelse rejsekortlån. Ændringen skyldes den nye finansieringsmodel.

38





Ishøj - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - -

R2014 3.896 116 0 821 62 3.426 8.320

B2015 4.147 150 0 728 74 3.952 9.050

B2016 4.681 501 0 930 75 2.835 9.022

BO2017 4.630 471 0 946 82 3.112 9.241

BO2018 4.578 460 0 962 90 3.416 9.506

BO2019 4.531 424 0 979 99 3.751 9.785

Egedal

R2014 20.426 427 3 838 98 5.456 27.248

B2015 19.177 509 0 696 66 5.737 26.185

B2016 15.228 1.740 613 928 79 5.298 23.886

BO2017 15.114 1.637 611 945 86 5.818 24.210

BO2018 14.984 1.596 609 962 95 6.390 24.635

BO2019 14.883 1.473 606 979 104 7.019 25.064

Lyngby-Taarbæk

R2014 33.428 843 342 1.972 81 2.956 39.621

B2015 30.048 960 0 2.137 27 3.483 36.655

B2016 31.868 3.546 836 2.204 118 2.590 41.161

BO2017 31.615 3.337 831 2.241 129 2.844 40.996

BO2018 31.339 3.254 826 2.279 142 3.122 40.962

BO2019 31.092 3.003 821 2.318 156 3.429 40.818

Rødovre

R2014 30.564 1.157 0 2.119 132 5.255 39.227

B2015 30.499 1.319 0 2.259 176 5.502 39.756

B2016 22.093 4.100 0 2.300 156 4.957 33.606

BO2017 21.795 3.857 0 2.339 172 5.441 33.604

BO2018 21.496 3.761 0 2.379 188 5.973 33.798

BO2019 21.207 3.472 0 2.419 206 6.558 33.862

Rudersdal

R2014 39.100 972 857 2.412 58 5.434 48.833

B2015 36.348 1.030 706 2.408 80 5.584 46.156

B2016 35.791 3.707 1.418 2.623 65 5.352 48.957

BO2017 35.518 3.488 1.411 2.668 72 5.877 49.034

BO2018 35.222 3.401 1.403 2.714 79 6.455 49.274

BO2019 34.970 3.139 1.396 2.761 86 7.090 49.442

Tårnby

R2014 16.819 783 0 1.754 38 4.980 24.373

B2015 18.485 1.064 0 1.800 29 5.711 27.089

B2016 19.717 3.091 0 1.863 53 4.720 29.444

BO2017 19.450 2.908 0 1.895 58 5.183 29.494

BO2018 19.191 2.836 0 1.927 63 5.692 29.710

BO2019 18.939 2.618 0 1.960 69 6.252 29.838



39





Vallensbæk - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - -

R2014 4.010 102 0 109 103 891 5.215

B2015 4.380 127 0 149 105 1.013 5.774

B2016 3.517 390 0 117 109 705 4.837

BO2017 3.483 367 0 119 120 774 4.862

BO2018 3.447 358 0 121 131 850 4.907

BO2019 3.416 330 0 123 144 933 4.946

Furesø

R2014 18.688 404 370 2.134 26 4.914 26.535

B2015 19.044 463 314 2.242 42 5.205 27.310

B2016 17.357 1.621 630 2.190 30 4.880 26.708

BO2017 17.239 1.523 626 2.229 33 5.359 27.009

BO2018 17.117 1.485 622 2.268 36 5.886 27.414

BO2019 17.018 1.371 618 2.308 40 6.465 27.820

Allerød

R2014 15.401 306 251 566 114 3.404 20.042

B2015 16.942 347 266 548 135 3.480 21.719

B2016 15.084 1.513 341 604 109 7.193 24.844

BO2017 14.744 1.397 339 615 120 7.904 25.119

BO2018 14.635 1.362 338 626 131 8.686 25.779

BO2019 14.548 1.257 336 637 144 9.547 26.469

Fredensborg

R2014 26.415 573 431 1.409 74 8.294 37.195

B2015 28.327 648 328 1.433 57 8.322 39.115

B2016 15.041 1.597 816 1.438 120 13.866 32.877

BO2017 14.901 1.502 812 1.463 132 15.235 34.046

BO2018 14.759 1.465 808 1.489 145 16.741 35.407

BO2019 14.636 1.352 804 1.515 159 18.397 36.864

Frederikssund

R2014 25.793 487 9 1.577 255 8.904 37.026

B2015 25.917 567 0 1.615 340 9.721 38.161

B2016 22.511 2.104 1.846 1.602 286 12.662 41.012

BO2017 22.515 1.994 1.840 1.631 315 13.911 42.206

BO2018 22.360 1.944 1.834 1.660 346 15.285 43.429

BO2019 22.247 1.795 1.828 1.690 380 16.796 44.734

Halsnæs

R2014 7.597 149 518 1.210 678 5.145 15.296

B2015 6.686 174 412 1.234 712 5.097 14.315

B2016 7.572 617 695 1.256 760 5.437 16.338

BO2017 7.516 580 692 1.279 834 5.972 16.874

BO2018 7.452 566 690 1.302 916 6.560 17.485

BO2019 7.400 522 687 1.326 1.005 7.207 18.146



40





Gribskov - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - -

R2014 23.025 465 1.092 1.649 1.674 5.090 32.995

B2015 23.721 497 948 1.666 2.304 5.354 34.491

B2016 18.397 1.715 1.474 1.593 4.081 5.390 32.650

BO2017 18.269 1.614 1.468 1.621 4.480 5.921 33.372

BO2018 18.119 1.574 1.462 1.650 4.917 6.504 34.226

BO2019 18.008 1.453 1.456 1.679 5.397 7.145 35.138

Helsingør

R2014 42.149 972 1.323 1.660 217 8.379 54.700

B2015 42.603 1.134 838 1.691 268 9.005 55.540

B2016 30.653 3.669 2.856 1.801 217 8.495 47.692

BO2017 30.337 3.452 2.843 1.833 238 9.326 48.030

BO2018 30.007 3.367 2.830 1.865 262 10.241 48.572

BO2019 29.721 3.107 2.817 1.898 287 11.247 49.078

Hillerød

R2014 29.060 819 0 1.613 76 8.176 39.745

B2015 30.001 914 0 1.706 110 7.746 40.477

B2016 26.366 3.230 0 1.606 79 13.841 45.123

BO2017 26.460 3.087 0 1.635 87 15.205 46.474

BO2018 26.160 3.011 0 1.663 95 16.706 47.635

BO2019 25.876 2.779 0 1.692 104 18.357 48.809

Hørsholm

R2014 18.358 416 574 1.363 70 2.471 23.252

B2015 17.840 474 527 1.318 73 2.749 22.981

B2016 14.342 1.510 908 1.412 66 3.362 21.600

BO2017 14.249 1.421 904 1.437 72 3.693 21.776

BO2018 14.141 1.385 899 1.462 79 4.057 22.023

BO2019 14.054 1.279 895 1.488 87 4.457 22.260

Lejre

R2014 28.162 542 317 1.067 1.716 581 32.386

B2015 27.322 555 267 1.171 1.739 540 31.593

B2016 17.421 2.641 485 1.041 1.994 916 24.500

BO2017 17.353 2.495 482 1.060 2.188 1.007 24.584

BO2018 17.245 2.433 480 1.079 2.400 1.106 24.741

BO2019 17.182 2.245 477 1.097 2.632 1.215 24.849

Greve

R2014 13.138 298 689 1.164 0 756 16.044

B2015 13.848 324 591 1.132 0 723 16.618

B2016 11.858 1.581 914 1.258 0 680 16.291

BO2017 11.794 1.493 909 1.280 0 746 16.222

BO2018 11.709 1.456 904 1.302 0 820 16.190

BO2019 11.648 1.344 898 1.324 0 900 16.114



41





Roskilde - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - -

R2014 49.324 1.111 2.301 3.042 1 1.539 57.318

B2015 51.058 1.168 2.079 3.105 0 1.590 59.000

B2016 46.922 6.488 3.186 3.079 0 1.313 60.988

BO2017 46.643 6.127 3.169 3.131 0 1.442 60.512

BO2018 46.296 5.975 3.151 3.184 0 1.584 60.191

BO2019 46.026 5.515 3.133 3.238 0 1.741 59.654

Køge

R2014 34.591 752 1.053 1.648 0 1.565 39.610

B2015 37.067 717 903 1.669 0 1.860 42.217

B2016 34.655 5.137 1.472 1.766 0 1.970 45.000

BO2017 34.409 4.852 1.464 1.797 0 2.164 44.686

BO2018 34.111 4.731 1.455 1.828 0 2.378 44.505

BO2019 33.872 4.367 1.447 1.860 0 2.614 44.161

Solrød

R2014 6.789 154 283 421 0 218 7.865

B2015 6.922 208 193 465 0 197 7.985

B2016 3.556 447 548 429 0 229 5.209

BO2017 3.543 422 545 436 0 252 5.198

BO2018 3.523 411 542 444 0 277 5.197

BO2019 3.511 380 538 451 0 304 5.185

Stevns

R2014 8.894 144 530 751 1.461 316 12.097

B2015 9.337 174 552 755 1.453 295 12.565

B2016 6.492 820 689 816 1.813 297 10.926

BO2017 6.474 774 685 831 1.989 327 11.080

BO2018 6.447 755 681 846 2.182 359 11.270

BO2019 6.430 697 676 860 2.394 395 11.452

Kalundborg

R2014 34.380 636 1.892 1.711 2.342 1.707 42.667

B2015 34.997 659 1.729 1.624 2.299 1.625 42.934

B2016 33.124 3.999 2.325 1.692 2.970 1.766 45.876

BO2017 33.080 3.777 2.313 1.722 3.259 1.941 46.091

BO2018 33.013 3.683 2.300 1.752 3.576 2.132 46.457

BO2019 32.938 3.400 2.287 1.783 3.923 2.343 46.674

Sorø

R2014 12.524 287 604 831 520 261 15.026

B2015 13.176 301 458 1.013 647 308 15.902

B2016 11.590 1.528 874 870 623 365 15.850

BO2017 11.562 1.443 869 885 683 400 15.843

BO2018 11.528 1.407 864 901 750 440 15.889

BO2019 11.490 1.299 859 916 822 482 15.869



42





Odsherred - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - -

R2014 17.458 318 1.024 1.315 1.872 3.268 25.255

B2015 17.756 336 894 1.536 2.429 10.689 33.638

B2016 17.933 2.241 1.092 1.267 2.178 7.609 32.321

BO2017 17.917 2.117 1.086 1.290 2.390 8.349 33.149

BO2018 17.882 2.064 1.080 1.312 2.623 9.164 34.126

BO2019 17.845 1.905 1.073 1.335 2.878 10.061 35.097

Næstved

R2014 29.874 808 3.742 3.260 0 1.490 39.173

B2015 35.411 810 3.207 3.462 0 2.277 45.167

B2016 33.338 5.208 1.899 3.342 0 890 44.677

BO2017 33.178 4.919 1.889 3.400 0 978 44.364

BO2018 32.983 4.797 1.878 3.459 0 1.075 44.191

BO2019 32.835 4.427 1.867 3.519 0 1.181 43.829

Slagelse

R2014 39.917 928 2.063 1.973 2.125 26.456 73.462

B2015 40.375 1.087 2.023 1.991 1.809 28.403 75.689

B2016 38.049 5.654 2.711 2.167 2.793 26.800 78.173

BO2017 37.902 5.340 2.694 2.204 3.064 29.411 80.616

BO2018 37.755 5.207 2.677 2.243 3.362 32.283 83.526

BO2019 37.589 4.806 2.659 2.281 3.688 35.442 86.465

Faxe

R2014 10.569 187 1.831 1.309 2.342 502 16.740

B2015 11.744 185 1.904 1.343 2.371 408 17.956

B2016 11.545 1.010 2.498 1.322 2.759 707 19.839

BO2017 11.539 954 2.484 1.345 3.026 776 20.125

BO2018 11.525 930 2.471 1.369 3.320 853 20.467

BO2019 11.509 859 2.457 1.392 3.642 937 20.796

Holbæk

R2014 27.671 611 1.344 2.165 4.333 9.283 45.409

B2015 28.817 717 1.338 2.059 5.339 24.880 63.150

B2016 27.279 3.807 1.624 2.180 5.494 658 41.043

BO2017 27.190 3.595 1.614 2.219 6.029 697 41.343

BO2018 27.097 3.506 1.603 2.257 6.615 739 41.817

BO2019 26.989 3.236 1.592 2.297 7.257 785 42.156

Ringsted

R2014 22.156 456 973 730 1.153 6.521 31.989

B2015 22.459 440 801 893 1.154 6.747 32.494

B2016 18.205 2.607 1.297 745 1.399 7.735 31.989

BO2017 18.135 2.463 1.290 758 1.535 8.487 32.668

BO2018 18.068 2.401 1.283 771 1.684 9.313 33.521

BO2019 17.984 2.217 1.277 785 1.847 10.223 34.331



43





Lolland - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - - - - - - - - - - - - - 1.000 kr. - -

R2014 38.642 649 2.771 2.086 6.112 67 50.328

B2015 41.226 706 2.479 2.342 6.212 5 52.971

B2016 38.075 4.335 4.002 2.200 7.838 135 56.586

BO2017 38.045 4.094 3.981 2.239 8.600 148 57.107

BO2018 37.984 3.992 3.959 2.278 9.435 163 57.811

BO2019 37.921 3.685 3.936 2.317 10.350 179 58.388

Vordingborg

R2014 21.055 369 3.091 1.617 4.443 224 30.798

B2015 22.621 486 2.824 1.577 4.283 112 31.903

B2016 22.217 3.236 4.074 1.687 5.428 239 36.881

BO2017 22.167 3.056 4.052 1.717 5.956 263 37.211

BO2018 22.108 2.980 4.030 1.747 6.534 290 37.689

BO2019 22.050 2.751 4.007 1.778 7.169 318 38.073

Guldborgsund

R2014 30.086 548 2.992 1.976 0 357 35.959

B2015 30.980 613 2.659 1.919 0 320 36.491

B2016 19.971 3.082 4.332 2.151 0 279 29.815

BO2017 19.904 2.911 4.307 2.188 0 306 29.616

BO2018 19.839 2.839 4.281 2.226 0 336 29.521

BO2019 19.774 2.620 4.254 2.264 0 370 29.282

Flexkøbing

R2014 0 0 0 0 0 0 0

B2015 0 0 2.348 0 14.109 0 16.456

B2016 0 0 0 0 569 2.316 2.885

BO2017 0 0 0 0 624 2.547 3.172

BO2018 0 0 0 0 685 2.802 3.487

BO2019 0 0 0 0 752 3.082 3.834

Kommuner samlet

R2014 1.352.233 41.627 34.772 88.920 34.140 192.435 1.744.127

B2015 1.390.074 48.000 32.631 93.423 50.588 230.676 1.845.393

B2016 1.247.755 185.766 49.279 94.683 43.968 211.892 1.833.343

BO2017 1.236.017 175.065 49.017 96.324 48.247 232.638 1.837.308

BO2018 1.223.563 170.715 48.748 97.985 52.937 255.458 1.849.406

BO2019 1.211.649 157.579 48.470 99.666 58.078 280.560 1.856.002



44

9.3 Tilskudsbehov for Region Hovedstaden

Tabel 27. Tilskudsbehov for Region Hovedstaden

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.


Lokalbaner 111,1 114,5 117,2 116,6 115,9 109,8 2,7 2,4


Fællesudgifter 244,5 266,7 173,4 164,6 160,8 149,0 -93,3 -35,0

Tilskud i alt excl. Anlæg 482,5 508,6 543,3 529,5 520,8 499,0 34,7 6,8


Tilskud i alt inkl. anlæg 496,0 508,6 543,3 529,5 520,8 499,0 34,7 6,8

9.4 Tilskudsbehov for Region Sjælland

Tabel 28. Tilskudsbehov for Region Sjælland

R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst

B2015 - B2016

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.


Lokalbaner 191,8 192,2 189,7 189,2 188,9 180,7 -2,5 -1,3


Fællesudgifter 70,2 77,2 31,9 30,1 29,4 27,1 -45,3 -58,7

Tilskud i alt excl. Anlæg 484,0 495,4 502,0 498,3 496,1 484,5 6,6 1,3


Tilskud i alt inkl. anlæg 484,7 495,4 502,0 498,3 496,1 484,5 6,6 1,3



Økonomi, Ressourcer og

Service

1/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130803

Bestyrelsen

2. september 2015

Henrik Visborg Thune

04.2 Budgetforudsætninger for Flextrafik

Sagsfremstilling:

Ved budget 2016 1. behandling på bestyrelsesmødet den 25. juni 2015 blev bestilt en uddyb-

ning af budgetforudsætningerne for Flextrafik.

Budgettets tre vigtigste forudsætninger er:

1. Minutprisen

2. Passagertallet

3. Administrationsomkostningerne.

Ad Minutprisen

Minutprisen er den pris Movia betaler operatøren pr. kørt minut.

Minutprisen for den udførte kørsel ganges op med kørselsbehovet for at få den forventede

omkostning. Minutprisen påvirkes af prisen fra udbud og udviklingen i prisindeks. Konkurren-

cesituationen ved nye udbud er afgørende for den pris der kan opnås i nye udbud. Prisen på-

virkes desuden af de krav som Movia stiller i kontrakten. Prisen justeres løbende i forhold til

stigninger i lønninger og dieselpriser.

Ad Passagertallet

Passagertallet har en væsentlig indflydelse på omkostningerne. Øget passagertal kan dog

også give bedre samkørsels muligheder. Det giver bedre udnyttelse af kapaciteten i bilerne,

hvilket betyder lavere omkostninger pr. passager. Effekten af bedre samkørsel er generelt

mindre end det øgede kørselsbehov som følge af flere passagerer, og omkostningerne stiger

derfor i takt med flere passagerer. På ordningerne handicapkørsel og Flextur, hvor der er en

2/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130803

kundebetaling, giver øgede passagerer flere indtægter. Disse øgede indtægter dækker dog

ikke stigningen i omkostningerne.

Ad Administrationsomkostninger

De væsentligste administrationsomkostninger er knyttet til driften. Det er løn til telefonbestil-

ling i kundecenteret og løn til overvågning af trafikafviklingen samt licens- og driftsudgifter til

IT-systemer. Disse udgifter vil normalt stige i takt med øgede passagertal, men samtidig vil

der være stordrift fordele i form af mere effektiv drift og udgifter til egentlig administration som

regnskab, udbud, ledelse mm., der ikke stiger proportionalt med antal passagerer.

Budgettet og forudsætningerne for budget 2016 er uddybet i bilag:

3/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130803

Bilag

Minutprisen for den udførte kørsel

Minutprisen er budgetteret pr. passager ud fra seneste fem måneders realiserede omkost-

ning (til og med februar 2015) tillagt forventet prisregulering. Der budgetteres således med

uændrede priser i nye udbud og uændret effektivitet i den udførte kørsel. Garantivogne som

kører i flerårige kontrakter får priserne reguleret mens variabel vognene selv byder ind med

nye priser en gang om året.

Indeks i Flextrafik kontrakter består af 90 pct. løn og 10 pct. diesel. Udviklingen i disse prisin-

deks baseres på samme forudsætninger som for busdriften. Lønudgifter forventes for bus-

driften at stige 1,5 pct. fra budget 2015 til budget 2016 og diesel forventes at falde 0,2 pct.

De budgetterede ændringer i indeks for Flextrafik er pga. afregningstidspunktet lidt anderles

end for busdrift, selvom forudsætningerne er de samme. For Flextrafik budgetteres en stig-

ning i lønudgifter på 1,4 pct. og i diesel et fald på 2,9 pct. Det giver en samlet stigning i in-

deks for Flextrafik på 1,0 pct. fra budget 2015 til budget 2016.

Minutprisen er ganget op med den budgetterede udvikling i passagertallet for at få den bud-

getterede omkostning.

Passagertallet

Passagertallet baseres i budgettet på en vækst ud fra den historiske udvikling plus den for-

ventede tilgang af passagerer i forbindelse med nye aftaler der er indgået med kommunerne

eller forventet reduktion i forbindelse med kommuner der opsiger ordninger.

Passagertallet er budgetteret således for de forskellige ordninger:

Handicapkørsel:

Passagertallene for Handicapkørsel er gennem de seneste år steget stabilt. Under antagelse

af, at stigningen skyldes demografi, er der indlagt en forventning om en årlig stigning i passa-

gertallet på 2 pct. Den forventede stigning er tillagt de estimerede passagertal for 2015, hvil-

ket giver en stigning på 4,3 pct. i 2016 forhold til budget 2015. Det er kommunerne, der visi-

terer brugere til handicapkørsel.

4/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130803

Flextur:

Passagertallet for Flextur er siden medio 2014 vokset kraftigt og kontinuerligt. Uden ændrin-

ger i takster og regler for benyttelse af Flextur forventes det at udviklingen vil fortsætte. Der

er aftalt mulighed for forskellige forsøgsordninger med begrænset adgang til Flextur.

I Næstved kommune forventes en reduktion i passagertallet med 2/3, som konsekvens af for-

søgsordningen ”LandFlex”, der er indført i Næstved kommune med virkning fra 1. juli 2015.

Der kan komme andre forsøgsordninger i Herlev og Hillerød, som dog endnu ikke har beslut-

tet at indføre Flextur. Forsøgsordningerne har derfor ingen effekt i budgettet.

Budget 2016 er udarbejdet under forudsætning om øgede takster i Flextur. Dette er behand-

let under dagsordenens punkt 6. Det forventes, at den kontinuerlige vækst i Flextur vil stoppe

i januar 2016, når den ny takst indføres, hvis alle kommuner vælger grundtaksten. Dette vil

betyde en reduktion i passagertallet, og dermed bruttoomkostninger til Flextur på 15 pct. i

forhold til et fortsat vækstscenarie.

De nye takster vil betyde øget brugerbetaling på i gennemsnit 33 pct. pr. tur, men på grund

af den reducerede passagermængde forventes indtægterne kun at blive øget med 13 pct.

Kommunernes nettoudgift til Flextur forventes reduceret med 26 pct. svarende til 11 mio. kr. i

forhold til et fortsat vækstscenarie med uændrede takster.

Kommunale ordninger:

Der er budgetteret med en generel vækst på 10 pct. i forhold til de realiserede passagertal til

og med februar 2015. Vækstforventningen er baseret på at den hidtidige realiserede vækst

fortsætter. For Ballerup er forventet et nyt lavere niveau på niveau med passagertallet i ja-

nuar-februar 2015. For Gribskov er forventet et nyt højere niveau på niveau med passager-

tallet i januar 2015. Nye kommuner er først med i budgettet når der er indgået aftaler med

Movia om kørslen.

Patientbefordring:

Der var i 2014 615.000 passagerer i patientbefordring, hvilket er 20.000 svarende til 3 pct.

højere end budget 2015. Passagertallet i 2015 og 2016 forventes på niveau med 2014.

Flextrafik Rute:

Passagertallet er budgetteret ud fra den forventede effekt af nye ordninger pr. 1. august 2015

i Brøndby og Hillerød; nye ordninger pr. 1. oktober 2015 i Allerød, Glostrup, Fredensborg,

5/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130803

Frederikssund og Hørsholm; nye ordninger pr. 1. oktober 2016 i Hvidovre, Albertslund og

Egedal. Movias kørsel for Holbæk ophører fra oktober 2015.

Administrative udgifter:

De væsentligste administrationsomkostninger er knyttet til driften. Det er løn til telefonbestil-

ling i kundecenteret og løn til overvågning af trafikafviklingen samt licens- og driftsudgifter til

IT-systemer. Disse udgifter vil normalt stige i takt med øgede passagertal, men samtidig vil

der være stordrift fordele i form af mere effektiv drift og udgifter til egentlig administration som

regnskab, udbud, ledelse mm., der ikke stiger proportionalt med antal passagerer.

Den økonomiske politik for administration og personale i Flextrafik er en målsætning fastlagt

af bestyrelsen i foråret 2014 om uændrede administrations- og personaleudgifter pr. passa-

ger målt i faste priser fra budget 2014 til budget 2016.

I budget 2014 var administration budgetteret til 46,9 mio. kr. og passagertallet budgetteret til

2.533.000 hvilket giver en gennemsnitlig administrationsudgift på 18,52 kr./passager. Dette

er fremskrevet med pris- og lønudviklingen til 19,23 kr./passager i budget 2016. Der er i 2016

budgetteret med 3.280.000 passagerer hvilket giver en samlet administrationsudgift på 63,1

mio. kr. i budget 2016.

Den stigende passagermængde giver mulighed for stordriftsfordele på længere sigt. I vækst-

fasen er der dog behov for yderligere ressourcer for at understøtte udviklingen. Dette er bag-

grunden for, at der ikke er indarbejdet effektiviseringer i målsætningen for de administrative

udgifter i budget 2016.

Målsætningen for administrationsudgifter i forhold til antal passagerer revurderes i 2016 i for-

bindelse med budgetforslaget for 2017.



Analyse og indtægter, Res-

sourcer og Service

1/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3128971

Bestyrelsen

2. september 2015

Lone Keller Madsen

05 Takst 2016. LUKKET PUNKT

Indstilling:

Administrationen indstiller,

at vedlagte takstforslag for takstområde Hovedstaden i 2016 (bilag 05.1) implemen-

teres med effekt fra 17. januar 2016

at vedlagte takstforslag for takstområde Syd i 2016 (bilag 05.2) implementeres med

effekt fra 17. januar 2016

at vedlagte takstforslag for takstområde Vest i 2016 (bilag 05.3) implementeres med

effekt fra 17. januar 2016

at vedlagte takstforslag for institutionskort og skoleklassekort i 2016 (bilag 05.4) im-

plementeres med effekt fra 17. januar 2016

at vedlagte takstforslag for skolekort i skoleåret 2016/2017 (bilag 05.5) implemente-

res med effekt fra skolestart i august 2016

at takstforslag for rejsekorttakster og ordinære takster til grænsekrydsende rejser på

DSB takstsæt fra 17. januar 2016 udarbejdet af DSB tages til efterretning

at Takst 2016 offentliggøres gennem DOT senest én måned før takstskift, dvs. d. 17.

december 2015.

Beslutning:

2/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3128971

Sagsfremstilling:

Bestyrelsen har på mødet 30. april 2015 besluttet, at Movia sammen med de relevante takst-

samarbejdsparter skulle arbejde for en gennemsnitlig takststigning i 2016 svarende til takst-

stigningsloftet, korrigeret for reguleringer fra tidligere år. Hertil skulle lægges en yderligere

kompenserende takststigning i TH for at neutralisere provenueffekten af udbredelse af rejse-

kort i TH. Takststigningsloftet for 2016 er samlet set udmeldt til 1,3 pct.

Bestyrelsen gav administrationen mandat til at arbejde for, at prisen for den harmoniserede

kontantbillet fastholdes i 2016, og at takststigningen i TH og TV primært lægges på periode-

kort (med det formål at friholde rejsekortet), mens stigningen i TS lægges på normalpriskur-

ven på rejsekortet.

1. Dokumentation af overholdelse af takststigningsloft

Movia skal i henhold til bekendtgørelse om takststigningsloft årligt dokumentere overholdelse

af takststigningsloftet over for Trafikstyrelsen. I forbindelse med dokumentation af takstfor-

slag for 2013 indførte Trafikstyrelsen en ændring af dokumentationskravene i forhold til den

hidtil anvendte praksis. Konkret har dokumentationen hidtil været beregnet i forhold til om-

sætning, men Trafikstyrelsens nye regelsæt indebærer, at der nu skal dokumenteres i for-

hold til passagertal.

Den nye dokumentationsmetode betyder, at der kan være forskel på konsekvenserne af

takstforslag beregnet i forhold til overholdelse af takststigningsloft og beregnet i forhold til,

hvilken takstkonsekvens forslaget vil få for trafikselskabernes provenu.

Trafikstyrelsen har udmeldt et takststigningsloft for 2016 på 1,3 pct.

For takstområde H er tillagt et indregnet provenutab fra rejsekort på 0,5 pct. fra Takst 2014.

Genberegningen for 2014 giver ingen opsparing fra Takst 2014. Samlet giver dette et takst-

stigningsloft for Takst 2016 på 1,8 pct.

For takstområde S viser genberegningen af den faktiske takststigning i 2014, at takststig-

ningsloftet for 2014 er fuldt udnyttet. Samlet giver det et takststigningsloft for Takst 2016 på

1,3 pct.

For takstområde V er indlagt en korrektion på 0,1 pct., da genberegning af den faktiske takst-

stigning i 2014 viste en mindre stigning i forhold til takststigningsloft for 2014 på 0,1 pct.

Samlet giver det et takststigningsloft for Takst 2016 på 1,4 pct.

Ud over de vanlige genberegninger af Takst 14, har Trafikstyrelsen bedt om en ekstra gen-

beregning af Takst 13 for TV og TS. Den oprindelige genberegning af Takst 13 for TV og TS

blev godkendt som grundlag for Takst 15.

3/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3128971

Movia er i dialog med Trafikstyrelsen omkring den ekstraordinære genberegning af Takst 13

og afventer derudover fortsat tilbagemelding vedrørende genberegningen af Takst 14. Indtil

disse genberegninger er afklaret og godkendt af Trafikstyrelsen, vil der kunne forekomme ju-

steringer af takstforslagene for TV og TS.

De fremlagte takstforslag for de tre takstområder har følgende taksteffekt:

Tabel 1: Taksteffekter

Taksteffekt –

dokumentation

Taksteffekt –

Movias provenu

beregnet på passagertal beregnet på omsætning

Takstområde Hovedstaden 1,8 pct. 1,3 pct.

Takstområde Syd 1,3 pct. 1,2 pct.

Takstområde Vest 1,4 pct. 1,2 pct.

Note: Som oplyst ved fastlæggelsen af Takst 15 skal Movia årligt dokumentere overholdelse af takststigningsloftet til

Trafikstyrelsen. I 2013 ændrede Trafikstyrelsen praksis, så der skal dokumenteres efter passagertal i stedet for efter

omsætning.

2. Takstområde Hovedstaden (TH)

Styregruppen under Direktørsamarbejdet i TH, bestående af DSB, Trafikstyrelsen (DSB Øre-

sund), Metro og Movia, har på møde 24. juni 2015 besluttet at indstille takstforslaget i bilag

05.1 i de respektive selskaber.

Takstforslaget indebærer fastholdelse af prisen for kontantbilletter og rejsekort, mens perio-

dekort pålægges en jævn prisstigning på mellem 1,8 – 4,0 pct.

Trafikstyrelsen vurderer, at der inden for rammerne af ”Bekendtgørelse om Takststignings-

loft” kan gennemføres en kompenserende takstforhøjelse for dette provenutab, der følger af,

at kunderne på rejsekort får den rette pris (fugleflugt) fremfor at betale for omvejskørsel eller

klippe for meget, hvilket kunne forekomme på klippekortet. De kompenserende takstforhøjel-

ser gennemføres med 2 års forsinkelse, det vil sige, at der i Takst 2016 er indregnet effekt af

rejsekortindførelse i 2014.

´

4/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3128971

3. Takstområde Syd (TS)

Administrationen har i dialog med DSB udarbejdet et takstforslag (bilag 05.2) for Takst 2016,

som indebærer, at kontantbilletprisen fastholdes, at normalpriskurven hæves jævnt med 2,0

pct., og at mængderabatten for rejsekortrejser fastholdes.

4. Takstområde Vest (TV)

Administrationen har i dialog med DSB udarbejdet et takstforslag (bilag 05.3) for Takst 2016,

som indebærer, at prisen for kontantbilletter og rejsekort fastholdes, og at periodekort pålæg-

ges en jævn prisstigning.

5. Institutionskort og skoleklassekort

Institutionskort og skoleklassekort er harmoniseret på tværs af de tre takstområder, dvs. pri-

serne for kort til TH, TS henholdsvis TV er ens. For 2016 foreslås priserne hævet med takst-

stigningsloftet for TH. Takstbladet fremgår af bilag 05.4.

6. Skolekort

Priserne for skolekort til de tre takstområder er ikke harmoniseret, og det er fortsat admini-

strationens vurdering, at det ikke vil være relevant at gennemføre en harmonisering, da sko-

lekort er fuldt offentligt finansieret. En prisharmonisering vil således ikke ikke få betydning for

kunderne, men vil alene medføre overflytning af finansielle midler mellem forskellige forvalt-

ninger internt i kommunerne.

For 2016 foreslås priserne hævet med gennemsnitligt 1,8 pct. for TH, 1,3 pct. i TS og 1,4 pct.

for TV, svarende til takststigningsloftet – takstbladet fremgår af bilag 05.5.

7. DSB takstsæt – grænsekrydsende rejser

DSB og Arriva er pt. i gang med at udmønte takster for grænsekrydsende rejser i Danmark

og derved også for rejser på tværs af de tre takstsæt på Sjælland. DSB har 7. juli 2015 frem-

sat nedenstående status på arbejdet:

DSB forventer en fuld udnyttelse af takststigningsloftet på 1,3 pct., hvortil kommer

1,1 pct. fra opsparet takststigningsloft tidligere år, dvs. en samlet gennemsnitlig

takststigning på 2,4 pct.

DSB gennemfører yderligere zonejusteringer.

DSB forventer følgende ændringer på produktniveau:

5/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3128971

o kontantbillet og 10-tursklippekort stiger med gennemsnitlig 1,7 pct.

o periodekort stiger med gennemsnitlig 4,9 pct.

o normalpriskurven justeres med gennemsnitlig ca. 3 pct.

o rabatprocenter på rejsekort fastholdes uændret.

Økonomi:

Takstforslagene er beregnet til at give et merprovenu i 2015 målt i forhold til 2014 på 1,3 pct.

i TH, 1,2 pct. i TS og 1,2 pct. i TV. Samlet skønnes provenueffekten til 20 mio. kr. beregnet

ud fra forventede 2015 indtægter (2. estimat 2015).

Kundemæssige konsekvenser:

Ingen.


Ingen.


Lukket punkt.

Kommunikation:

Sagsdokumentet offentliggøres først, når taksterne officielt er meldt ud til offentligheden.

Bilag:

1. Takstblad – Takstområde Hovedstaden 2016

2. Takstblad – Takstområde Syd 2016

3. Takstblad – Takstområde Vest 2016

4. Takstblad – Institutions- og skoleklassekort 2016

5. Takstblad – Skolekort 2016-2017.

Movia/KOM/ANI/LKM

7.8.2014

2015 2016 Ændring

Personlige

rejsekort

(rabattæller 1)

Flex rejsekort

(rabattæller 1)

Anonyme

rejsekort

(rabattæller 1)

zoner kr. kr. pct. 0 0% 0% 0%

2 15,00 15,00 0,0% 1 0% 0% 0%

3 20,00 20,00 0,0% 2 0% 0% 0%

4 25,00 25,00 0,0% 3 0% 0% 0%

5 30,50 30,50 0,0% 4 0% 0% 0%

6 36,50 36,50 0,0% 5 0% 0% 0%

7 41,50 41,50 0,0% 6 0% 0% 0%

8 47,00 47,00 0,0% 7 0% 0% 0%

≥9 49,00 49,00 0,0%

Personlige

rejsekort

(rabattæller 1)

Flex rejsekort

(rabattæller 1)

Anonyme

rejsekort

(rabattæller 1)

50% 50% 50%

2015 2016 Ændring 2015 2016 Ændring

zoner kr. kr. pct. zoner kr. kr. pct.

2 24 24 0,0% 2 12 12 0,0%

3 36 36 0,0% 3 18 18 0,0%

4 48 48 0,0% 4 24 24 0,0%

5 60 60 0,0% 5 30 30 0,0%

6 72 72 0,0% 6 36 36 0,0%

7 84 84 0,0% 7 42 42 0,0%

8 96 96 0,0% 8 48 48 0,0%

Alle 108 108 0,0% Alle 54 54 0,0%

2015 2016 Ændring

zoner kr. kr. pct.

2 150 150 0,0%



2 365 375 2,7% 2 185 190 2,7%

3 510 525 2,9% 3 255 265 3,9%

4 655 680 3,8% 4 330 340 3,0%

5 795 825 3,8% 5 400 415 3,8%

6 940 970 3,2% 6 470 485 3,2%

7 1.075 1.110 3,3% 7 540 555 2,8%

8 1.195 1.235 3,3% 8 600 620 3,3%

Alle 1.335 1.385 3,7% Alle 670 695 3,7%


zoner kr. kr. pct. kr. kr. pct.

3 445 460 3,4% 2.130 2.170 1,9%

Alle 575 595 3,5%



2 450 465 3,3% 2 250 260 4,0%

3 605 625 3,3% 3 310 320 3,2%

4 755 785 4,0% 4 370 380 2,7%

5 920 945 2,7% 5 430 440 2,3%

6 1.055 1.090 3,3% 6 490 500 2,0%

7 1.185 1.220 3,0% 7 550 560 1,8%

8 1.305 1.350 3,4% 8 605 620 2,5%

Alle 1.440 1.495 3,8% Alle 675 700 3,7%


gyldighed kr. kr. pct. gyldighed kr. kr. pct.

24 timer 80 80 0,0% 24 timer 40 40 0,0%

72 timer 200 200 0,0% 72 timer 100 100 0,0%

2015 2016 Ændring

kr. kr. pct.

voksen 130 130 0,0%

barn 65 65 0,0%

Takstområde Hovedstad - 2016

Mængderabat 2015 og 2016

0 - 3 rejser pr. måned



Passagertyperabat 2015 og 2016

Rejsekort normalpris


Rabattrin

Periodekort blinde



Periodekort børn

Mobilklippekort pris voksen

Børn

Kontantbillet pris voksen

Passagertype

24-timers billet


FlexCard 7 dage

Periodekort pensionister

Kontantbillet pris barn

over 39 rejser pr. måned

City Pass voksen City Pass barn

Periodekort voksen

FlexCard 30 dage

\\movit\movit\2006\11\10\ThecaSag-107178\Documents\Møder 2015\2015.09.02\Endelig dagsorden\05.1 Takstblad - Takstområde Hovedstaden 2016

Movia/KOM/ANI/LKM

7.8.2014

2015 2016 Ændring

Personlige

rejsekort

(rabattæller 1)

Flex rejsekort

(rabattæller 1)

Anonyme

rejsekort

(rabattæller 1)zoner kr. kr. pct. 0 0% 0% 0%

2 17,65 18,01 2,0% 1 2% 2% 2%

3 24,50 24,99 2,0% 2 6% 6% 6%

4 31,30 31,93 2,0% 3 8% 8% 8%

5 37,90 38,67 2,0% 4 10% 8% 8%

6 44,45 45,35 2,0% 5 12% 8% 8%

7 50,95 51,98 2,0% 6 15% 8% 8%

8 57,05 58,20 2,0% 7 18% 8% 8%

9 62,50 63,76 2,0%

10 67,65 69,02 2,0%

11 72,65 74,12 2,0% Personlige Flex Anonyme

12 76,75 78,30 2,0% rejsekort rejsekort rejsekort

13 79,75 81,36 2,0% (rabattæller 1) (rabattæller 1) (rabattæller 1)

14 82,70 84,37 2,0% 50% 50% 50%

15 85,75 87,48 2,0% 50% 50% 50%

16 88,75 90,54 2,0%

17 91,75 93,60 2,0%

18 93,75 95,64 2,0%

19 95,75 97,68 2,0%

20 97,75 99,72 2,0%

21 99,75 101,76 2,0%

2015 2016 Ændring

2015 2016 Ændring zoner kr. kr. pct.

zoner kr. kr. pct. 2 12 12 0,0%

2 24 24 0,0% 3 18 18 0,0%

3 36 36 0,0% 4 24 24 0,0%

4 48 48 0,0% 5 30 30 0,0%

5 60 60 0,0% 6 36 36 0,0%

6 72 72 0,0% 7 42 42 0,0%

7 84 84 0,0% 8 48 48 0,0%

8 96 96 0,0% Alle 54 54 0,0%

Alle 108 108 0,0%

2015 2016 2016

kr. kr. pct.

890 905 1,7%

Pensionist

Periodekort blinde


Børn


Rabattrin





Passagertype



Takstområde Syd - 2016






\\movit\movit\2006\11\10\ThecaSag-107178\Documents\Møder 2015\2015.09.02\Endelig dagsorden\05.2 Takstblad - Takstområde

Syd 2016

Movia/KOM/ANI/LKM

7.8.2014

2015 2016 Ændring

Personlige

rejsekort

(rabattæller 1)

Flex rejsekort

(rabattæller 1)

Anonyme

rejsekort

(rabattæller 1)zoner kr. kr. pct. 0 0% 0% 0%

2 13,25 13,25 0,0% 1 0% 0% 0%

3 19,25 19,25 0,0% 2 0% 0% 0%

4 26,00 26,00 0,0% 3 0% 0% 0%

5 32,75 32,75 0,0% 4 0% 0% 0%

6 39,25 39,25 0,0% 5 0% 0% 0%

7 45,75 45,75 0,0% 6 0% 0% 0%

8 51,75 51,75 0,0% 7 0% 0% 0%

≥ 9 54,50 54,50 0,0%

Personlige

rejsekort

(rabattæller 1)

Flex rejsekort

(rabattæller 1)

Anonyme

rejsekort

(rabattæller 1)

50% 50% 50%



2 24 24 0,0% 2 12 12 0,0%

3 36 36 0,0% 3 18 18 0,0%

4 48 48 0,0% 4 24 24 0,0%

5 60 60 0,0% 5 30 30 0,0%

6 72 72 0,0% 6 36 36 0,0%

7 84 84 0,0% 7 42 42 0,0%

8 96 96 0,0% 8 48 48 0,0%

Alle 108 108 0,0% Alle 54 54 0,0%



2 380 390 2,6% 2 190 195 2,6%

3 515 535 3,9% 3 255 265 3,9%

4 665 680 2,3% 4 330 340 3,0%

5 820 830 1,2% 5 410 415 1,2%

6 980 985 0,5% 6 490 490 0,0%

7 1.125 1.140 1,3% 7 565 570 0,9%

8 1.250 1.280 2,4% 8 625 640 2,4%

Alle 1.340 1.380 3,0% Alle 670 690 3,0%

2015 2016 Ændring 2015 2016 2016

zoner kr. kr. pct. kr. kr. pct.

3 410 420 2,4% 565 575 1,8%

Alle 820 840 2,4%

Passagertype


Takstområde Vest - 2016


Rabattrin







Periodekort pensionister Periodekort blinde



Periodekort børn


Periodekort voksen


Børn


\\movit\movit\2006\11\10\ThecaSag-107178\Documents\Møder 2015\2015.09.02\Endelig dagsorden\05.3 Takstblad - Takstområde

Vest 2016

Movia/KOM/ANI/LKM

7.8.2014

2015 2016 Ændring

voksne børn kr. kr. pct.

Institutionskort, 6 mdr. 3 15 2.440 2.485 1,8%

Institutionskort, 12 måneder 3 15 4.770 4.855 1,8%



Skoleklassekort, 12 måneder 3 30 10.195 10.380 1,8%

- priserne er gældende for alle tre takstområder

Gyldighed

Lokale institutionskort og skoleklassekort - 2016

\\movit\movit\2006\11\10\ThecaSag-107178\Documents\Møder 2015\2015.09.02\Endelig dagsorden\05.4

Takstblad - Institutions- og skoleklassekort 2016

Movia/KOM/ANI/LKM

7.8.2014

skoleåret skoleåret Ændring

2015/2016 2016/2017

zoner kr. kr. pct.

1 * 945 965 2,1%

2 1.750 1.780 1,7%

3 2.520 2.565 1,8%

4 3.255 3.315 1,8%

5 3.960 4.035 1,9%

6 4.655 4.740 1,8%

7 5.310 5.410 1,9%

8 5.755 5.865 1,9%

alle 6.470 6.590 1,9%

dublikatkort 100 100 0,0%

* prisen anvendes kun til grænsekrydsende kort


2015/2016 2016/2017

zoner kr. kr. pct.

1 * 785 795 1,3%

2 1.450 1.470 1,4%

3 2.190 2.215 1,1%

4 2.920 2.955 1,2%

5 3.645 3.690 1,2%

6 4.365 4.420 1,3%

7 5.080 5.145 1,3%

8 5.790 5.865 1,3%

alle 6.530 6.615 1,3%




2015/2016 2016/2017

zoner kr. kr. pct.

1 * 940 955 1,6%

2 1.785 1.810 1,4%

3 2.615 2.650 1,3%

4 3.435 3.485 1,5%

5 4.215 4.275 1,4%

6 4.975 5.045 1,4%

7 5.720 5.800 1,4%

8 6.185 6.270 1,4%

alle 6.940 7.035 1,4%



Skolekort takstområde H

Skolekort takstområde S

Skolekort takstområde V

Skolekort - skoleåret 2016/2017

\\movit\movit\2006\11\10\ThecaSag-107178\Documents\Møder 2015\2015.09.02\Endelig dagsorden\05.5

Takstblad - Skolekort 2016-2017



Flextrafik Administration,

Trafik og Plan

1/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129715

Bestyrelsen

2. september 2015

Jesper Nygård Kristensen

06 Flexturtakster 2016

Indstilling:


at forslag til ny Flextur takst godkendes og implementeres med effekt fra 17. januar

2016, herunder at rabat til medrejsende afskaffes.

at orientering om forsøg med begrænsning af Flextur i byområder tages til efterret-

ning.

Beslutning:

Tiltrådt.

Sagsfremstilling:

Bestyrelsen besluttede 30. april 2015 at sende forslag til ny Flextur takst i høring fra 1. maj til

og med 30. juni 2015 i de 33 kommuner, som har tilsluttet sig Flextur. Bestyrelsen godkendte

på samme møde, at der kan indføres forsøg med begrænsning af Flextur i byområder i hhv.

Herlev, Hillerød og Næstved Kommune.

Resultatet af høringen kan nu opsummeres og der kan træffes beslutning om implementering

af forslag til ny Flextur takst. Der kan desuden orienteres om status for forsøg med begræns-

ning af Flextur i byområder.

Ny Flextur takst

Forslaget, som blev sendt i høring, indeholder følgende:

Grundtaksten ændres til kontanttakst 3 zoner (36 kr. i 2015) inklusive 10 km og 50 pct. af

2/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129715

kontanttakst 1 zone (6 kr. i 2015) pr. ekstra km.

Kommunetaksten fastholdes til kontanttakst 2 zoner (24 kr. i 2015) inklusive 10 km og 50

pct. af kontanttakst 1 zone (6 kr. i 2015) pr. ekstra km.

10 pct. rabat ved online bestilling fastholdes for at bevare incitament til selvbetjening.

50 pct. rabat til børn hæves til at gælde børn under 16 år, så det svarer til almindelig kol-

lektiv trafik.

50 pct. rabat til medrejsende udgår, da dette heller ikke gives i den almindelige kollektive

trafik.

Høringsperioden er nu afsluttet, og 22 kommuner ud af de 33 kommuner, der har tilsluttet sig

Flextur, har afgivet høringssvar. Heraf har 16 kommuner godkendt forslaget uden bemærk-

ninger. Seks kommuner, har haft bemærkninger til dele af forslaget til ny Flextur takst, hvor

særligt kan fremhæves, at rabat til medrejsende ønskes fastholdt. En oversigt over kommu-

nernes høringssvar fremgår af bilag 1.

Således ønsker Faxe, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Høje Taastrup og Slagelse kom-

muner, at rabatten til medrejsende opretholdes. Kommunerne argumenterer for:

at denne rabat tilgodeser ældre og handicappede, der har behov for en ledsager.

at den fremmer en miljørigtig kørsel, hvor flere rejser sammen og bilerne dermed udnyt-

tes bedre.

at rabat til medrejsende kan kompensere for den øgede brugerbetaling i grundtaksten.

at der ikke betales pr. passager i en taxa.

Administrationen bemærker, at rabat til medrejsende kan tilgodese kunder, der har behov for

medrejsende, og kan fremme en bedre udnyttelse af bilerne. Men administrationen argumen-

terer for:

at der ikke findes en tilsvarende rabatstruktur i den øvrige kollektive trafik. Rabat til

medrejsende kan derfor medføre, at Flextur er billigere at anvende, end den almin-

delige kollektive trafik.

at kunder med ekstra servicebehov eventuelt vil kunne visiteres til andre kørselsord-

ninger med højere serviceniveau.

På den baggrund fastholder administrationen sin anbefaling om, at rabat til medrejsende bør

udgå.

Ud over ønsket om at fastholde rabat til medrejsende, har enkelte kommuner haft andre be-

mærkninger til Flextur taksten, og til Flextur konceptet generelt. Helsingør Kommune ønsker

f.eks., at der kun er én pris (24 kr.) for alle interne rejser i kommunen, mens hver km uden for

kommunen takseres med 6 kr. pr. km. I oversigten over kommunernes bemærkninger, der

fremgår af bilag 1, forholder administrationen sig til disse bemærkninger.

3/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129715

Status for forsøg med begrænsning af Flextur i byområder

Da bestyrelsen traf beslutning om forsøg med begrænsning af Flextur i byområder, var Her-

lev, Hillerød og Næstved nævnt som kommuner, der kunne indledes dialog med. Movias ad-

ministration har, siden beslutningen blev truffet, været i kontakt med de tre kommuner.

Herlev Kommune har udsat beslutningen om at indføre Flextur og muligheden for begræns-

ning i anvendelsen er derfor ikke aktuel her.

Administrationen har været i kontakt med Hillerød Kommune vedrørende status på beslut-

ning om Flextur. Hillerød Kommune har endnu ikke besluttet Flextur, men sagen forventes

drøftet politisk i oktober.

Næstved Kommune har meget hurtigt benyttet muligheden for at begrænse brugen af Flextur

i byområderne. Ændringen blev gennemført fra 1. juli 2015. Den hurtige gennemførelse af

omlægningen forløb godt på trods af det store tidspres. Samarbejdet med Næstved Kommu-

nes administration var effektivt og det lykkedes at gennemføre en god informationskam-

pagne inden omlægningen. Dette medførte at presset på telefonerne med henvendelser fra

borgerne blev håndterbart. Erfaringerne med omlægningen er, at brugen af Flextur er faldet

til ca. 25 % af det hidtidige forbrug. Der følges løbende op på udviklingen.

Andre kommuner har vist interesse for at gennemføre et forsøg. Idet Herlev ikke ønsker en

forsøgsordning og Hillerød ikke på nuværende tidspunkt har besluttet Flextur, indledes yder-

ligere dialog med andre interesserede kommuner. De kommuner, der på nuværende tids-

punkt har vist interesse for at begrænse Flextur i byområder, er Ringsted, Holbæk, Frederiks-

sund og Lolland Kommune.

Det bemærkes, at der allerede er igangsat et forsøg i Ringsted Kommune.

Økonomi:

Det forventes, at den kontinuerlige vækst i Flextur vil stoppe i januar 2016, når den ny takst

indføres, hvis alle kommuner vælger grundtaksten. Dette vil betyde en reduktion i passager-

tallet, og dermed bruttoomkostninger til Flextur på 15 pct. i forhold til et fortsat vækstscena-

rie.

De nye takster vil betyde øget brugerbetaling på i gennemsnit 33 pct. pr. tur, men på grund

af den reducerede passagermængde forventes indtægterne kun at blive øget med 13 pct.

Kommunernes nettoudgift forventes reduceret med 26 pct. svarende til 11 mio. kr. i forhold til

et fortsat vækstscenarie med uændrede takster.

Effekten af de indstillede nye takster er indarbejdet i budget 2016. I det omfang takstforslaget

ikke vedtages eller kommuner vælger den lavere kommunetakst må effekterne forventes at

4/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129715

afvige fra budgettet.

Begrænsning af Flextur i et eller flere byområder i en kommune kan have en stor effekt på

antallet af Flextur rejser og derfor kommunes udgifter til Flextur. I Næstved er kommunens

udgifter, i de første måneder efter forsøgets start, faldet med cirka 75 pct. i forhold til de sid-

ste 5 uger inden forsøgets start.

Generelt er effekten af begrænsningen først og fremmest afhængig af antallet af udpegede

byområder samt om der helt lukkes for kørsel i det enkelte byområde, eller om der forsat kan

rejses internt i byområder dog fx til en højere takst.


Den nye grundtakst øger brugerbetalingen i kommuner med grundtaksten og ved alle rejser,

der krydser en kommunegrænse. Brugerbetalingen for medrejsende øges også. Derimod re-

duceres brugerbetalingen for børn når aldersgrænsen hæves fra under 12 til 16 år.

Begrænsningen af Flextur i byområder kan medføre, at Flextur ikke kan anvendes til interne

rejser i byområder eller at det sker til en højere brugerbetaling.


Ingen.


Åbent punkt.

Kommunikation:

Sagsdokumentet offentliggøres på Movias hjemmeside.

De 33 kommuner med Flextur orienteres i september 2015 om bestyrelsens beslutning. God-

kender Movias bestyrelse de foreslåede ændringer af Flextur taksten, vil alle kommuner med

Flextur blive bedt om at tage stilling til, hvilken takst, af de to mulige, kommunen ønsker, når

den nye takst implementeres i januar 2016.

Som i tilfældet med indførsel af begrænsning af Flextur i byområder i Næstved Kommune,

bør der også ved implementering af andre forsøg gennemføres en informationskampagne,

for at reducere presset på telefonhenvendelser i Movias call center.

5/5

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129715

Bilag:

1. Oversigt over høringssvar.



Flextrafik Administration,

Trafik og Plan

1/4

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3131352

Bestyrelsen

2. september 2015

Jesper Nygård Kri-

stensen

06.1 Oversigt over høringssvar, Bilag 1

KOMMUNE GRUNDTAKST (NY)

KOMMUNE-TAKST (FASTHOLDES)

RABT TIL BØRN (HÆVES FRA 12 TIL UNDER 16 ÅR)

RABAT TIL MEDREJSENDE (UDGÅR)

RABAT VED ONLINE-BESTILLING (FASTHOLDES)

ANDET? MOVIAS KOMMENTAR

Allerød Godkendt

Ballerup Godkendt

Ønsker at få anslået konsekvensen for an-tallet af rejser og økonomi, når der skal vælges mellem den nye grundtakst eller kommunetaksten.

Administrationen vil orientere kom-munerne om dette på et overordnet niveau, når de skal vælge takst inden 1. december 2015.

Brøndby Godkendt

Forbehold for kommunalbestyrelsens godkendelse 19. august 2015

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kom-mune har tiltrådt indstillingen 19. au-gust 2015, hvor forslag til ny flextur-takst er godkendt.

Dragør Godkendt

Egedal Ingen høringssvar

Faxe Delvis godkendt

Ønskes fjernet helt

Ønskes bevaret Ønsker at benytte den nye grundtakst, hvis den implementeres og opfordrer til, at administrationsbidraget nedbringes

Kommunens ønske er noteret. Der ar-bejdes løbende på at reducere udgif-ten til Flextrafik, både drift og admini-stration. P.t. arbejdes bl.a. med at nedbringe omkostninger til telefonbe-stilling ved at få flere til at bruge onli-nebestilling.

Fredensborg Delvis godkendt

Ønskes bevaret medmindre ældre og handicappede kan bevare de nu-værende vilkår

Ønsker at rejser på tværs af kommune-grænser takseres efter kommunetaksten, hvis begge kommuner har valgt kommu-

Den ønskede ændring har vidtræk-kende økonomiske konsekvenser, der pt. ikke er beregnet Der indledes på administrativt niveau en dialog med

netaksten. Dette skal sikre, at det attrak-tivt at tage til nærmeste knudepunkt - også selv om det er i en anden kommune.

Fredensborg Kommune om deres øn-ske.

Frederikssund Delvis Godkendt

Ønskes bevaret Online bestil-ling ønskes ud-bredt evt. ved yderligere ra-bat.

Ønsker at Flextur prioriteres til områder, hvor adgang til øvrig kollektiv trafik er be-grænset. Administrationsbidraget forven-tes reduceret i takt med at flere anvender online bestilling.

Bestyrelsen har 30.04.2015 godkendt, at der gennemføres forsøg med be-grænsning af Flextur i byområder i hhv. Herlev, Hillerød og Næstved Kommuner. Såfremt Herlev eller Hille-rød ikke på nuværende tidspunkt øn-sker en forsøgsordning, indledes yder-ligere dialog med andre interesserede kommuner. Mht. administrationsbi-drag se under Faxe.

Furesø Delvis godkendt

Ønsker ikke prisen øget

Ønskes bevaret Ønsker at rabat til medrejsende bevares for interne rejser i kommunen, hvis rabat-ten udgår generelt og opfordrer til, at ad-ministrationsbidraget reduceres.

Rabat til medrejsende forventes ikke at blive tilbudt i særlige geografiske områder, hvis det besluttes at rabat-ten fjernes generelt. Mht. administra-tionsbidrag se under Faxe.

Gladsaxe Godkendt

Orienterer om, at Flextur gøres perma-nent i kommunen

Orienteringen er taget til efterretning.

Greve Ingen høringssvar

Gribskov Godkendt

Guldborgssund Godkendt

Servicetiden ved afhentning ønskes udvi-det til gavn for ældre m.fl.

En udvidelse af servicetiden vil øge ud-gifterne til Flextur. Den nuværende servicetid er fastsat ud fra erfaringer, og administrationen har ikke doku-mentation for, at servicetiden er et stort problem for kunderne.

Halsnæs Godkendt

Ønsker at fastholde kommunetaksten Kommunens ønske er noteret.

Helsingør Godkendt

Ønsker én pris på 24 kr. for alle rejser in-ternt i kommunen og 6 kr. pr. km uden for kommunen. Eventuelt indført som et forsøg. Der anmodes om, at Movias be-styrelse tager stilling til dette ønske, når forslag til ny Flextur takst behandles.

Forslaget har vidtrækkende konse-kvenser, som p.t. ikke er beregnet. I Ringsted kører der et forsøg, som min-der om Helsingørs ønske. Resultaterne heraf afventes, og der indledes en dia-log med Helsingør kommune om deres ønske.

Holbæk

Godkendt

Høje Taastrup Delvis godkendt

Ønskes bevaret

Hørsholm Godkendt

Kalundborg Ingen høringssvar

Køge Ingen høringssvar

Lejre Ingen høringssvar

Lolland Godkendt

Ønsker at indføre den nye grundtakst fra januar 2016 samt at det ikke er muligt at benytte Flextur i Maribo og Nakskov by.

Kommunens ønske om at indføre grundtaksten er noteret. Med hensyn til ønsket om begrænsning af Flextur i byområder – se under Frederikssund.

Lyngby-Taarbæk Godkendt

Ønsker at modtage resultat af høringen og i den forbindelse at få tilbudt mulighed for at vælge mellem de to takstvarianter.

Kommunens ønske vil blive imøde-kommet når bestyrelsen har taget stil-ling til forslag til ny Flextur takst.

Næstved Ingen høringssvar

Odsherred Ingen høringssvar

Ringsted Ingen høringssvar

Roskilde Ingen høringssvar

Rudersdal Godkendt

Ønsker at begrænse de lange ture, og ef-terspørger, at kilometertaksten for ekstra km øges væsentligt. Ønsker herudover også at en kommune kan beslutte, at Flextur ud af kommunen kun kan ske til nærmeste S-togs station.

De nævnte forslag har vidtrækkende betydning for hele Flextur systemet og konsekvenserne er ikke beregnet. Der indledes en dialog på administrativt niveau med Rudersdal om ønskerne og om disse evt. kan imødekommes med andre tiltag.

Slagelse Delvis godkendt

Ønskes bevaret

Solrød Godkendt

Ønsker kommunetakst, hvis forslag til ny Flexturtakst godkendes.

Kommunens ønske er noteret.

Sorø Ingen høringssvar

Stevns Ingen høringssvar

Vordingborg Godkendt

De nye takster anses ikke for tilstrække-lige til at kunne styre udgiften til Flextur.

Når de nye takster er gennemført føl-ges udviklingen løbende. Der gennem-føres en evaluering og evt. behov for justeringer afklares her.



Strategi og Anlæg, Trafik og

Plan

1/6

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3106701

Bestyrelsen

2. september 2015

Thomas Damkjær Petersen

10 Trafikplan 2016

Indstilling:


At bestyrelsen godkender tidsplanen for Trafikplan 2016 arbejdet.

At der fortsat arbejdes med fire mål i trafikplanen: passagermål, kundetilfredshed,

klima- og miljømål samt mål for flextrafik

og at målsætningerne drøftes med ejerne lokalt, så målsætningerne for Movia kan

fastlægges som summen af de lokalt fastsatte målsætninger.

Beslutning:

Tiltrådt.

Sagsfremstilling:

Baggrund

Bestyrelsen besluttede på sit møde 13. november 2014, at de næste revisioner af trafikpla-

nen skal gennemføres i 2016 og 2018. Dermed tilrettelægges trafikplanarbejdet, så det føl-

ger valg til kommunalbestyrelserne og regionsrådene, idet Trafikplan 2018 vil kunne godken-

des i begyndelsen af den nye valgperiode. På samme møde besluttede bestyrelsen, at den

økonomiske linjefordeling tages op ved trafikplanrevisionen i 2018.

I forbindelse med bestyrelsens godkendelse af Pendlernettet i 2012, tilkendegav bestyrelsen

at Pendlernettet skulle tages op til revision i 2016. Det passer ind i arbejdet med Trafikplan

2016, hvor Pendlernettet er et vigtigt element for sammenhængen i den kollektive trafik.

2/6

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3106701

Den formelle baggrund for arbejdet med Movias trafikplan findes i lov om trafikselskaber, der

fastlægger, at Movia mindst hvert 4. år skal udarbejde en ny trafikplan. Den seneste trafik-

plan er vedtaget i 2013.

Trafikplanen skal i henhold til trafikselskabsloven indeholde et strategisk grundlag, der som

minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet, samt et flerårigt budgetover-

slag.

Med det strategiske grundlag fastlægges et grundlæggende net af ruter, herunder en beskri-

velse af det kørsels- og betjeningsomfang, som regioner og kommuner så vidt muligt har lagt

sig fast på, og som de som udgangspunkt ikke ændrer. Det strategiske grundlag skal ses

som en form for aftale mellem de deltagende kommuner og regioner i trafikselskabet, hvor

de over for hinanden forpligter sig på et grundlæggende rutenet, som alle efterfølgende vil

kunne arbejde ud fra i forbindelse med planlægningen af øvrige ruter. Det grundlæggende

net skal ledsages af et flerårigt budgetoverslag.

I Movia kan denne forudsætning i loven fortsat udmøntes med Pendlernettet, der udgør en

central del af Trafikplan 2013. I forbindelse med etableringen af Pendlernettet forud for Tra-

fikplan 2013 blev der lagt op til at revidere Pendlernettet i 2016. Det vil således være en op-

gave for Trafikplan 2016 at revidere Pendlernettet, og i den forbindelse som noget nyt at ud-

arbejde et flerårigt budgetoverslag for nettet i tæt samarbejde med kommuner og regioner

Ved den kommende Trafikplan 2016 vil det i hovedstaden være en særlig udfordring, at der

forestår flere store omlægninger af busnettet i forbindelse med etableringen af Cityringen og

letbanen i Ring 3. Disse omlægninger skal både proces- og indholdsmæssigt koordineres

med trafikplanarbejdet, der samtidig i relevant omfang skal udbrede dialogen om disse tilpas-

ninger til alle kommuner og regioner.

Ude på Sjælland kan den nye bane mellem København og Ringsted medføre tilsvarende ud-

fordringer. Her vil det desuden være relevant at sætte fokus på bussens rolle og værdi i yder-

områderne, hvor bussen er afgørende for tilgængeligheden til lokalsamfundene med kollektiv

trafik.

Strategiske udviklingsplaner

Som noget nyt foreslås der i forbindelse med Trafikplan 2016 fastlagt strategiske udviklings-

planer på tværs af kommuner og regioner på relevante områder. De strategiske udviklings-

planer kan være helt eller delvist ufinansierede. Planerne anviser, hvor Movia prioriterer at

investere i opgraderinger af busnettet i det omfang finansiering kan tilvejebringes i løbet af

planperioden. Strategiske udviklingsplaner påtænkes fastlagt inden for følgende områder:

3/6

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3106701

1) +Way, der indeholder forslag til hvor det vil være hensigtsmæssigt at etablere BRT buslin-

jer. Formålet er at få fastlagt en strategisk ramme for udviklingen af det højklassede buspro-

dukt i dialog med kommuner og regioner.

2) Klima og miljø. På klima- og miljøområdet sigtes mod at fastlægge en langsigtet, strate-

gisk plan for grøn omstilling af Movias busflåde, der kan supplere og på sigt afløse de nuvæ-

rende miljømålsætninger, der løber til 2020. Den præcise målsætning for omstillingen skal

afklares nærmere med udgangspunkt i, at der ligger forskellige nationale, regionale og kom-

munale målsætninger. Som led i trafikplanarbejdet forudsættes der at ske en afvejning af

ambitionerne på klima- og miljøområdet med kommuner og regioners betalingsvillighed samt

med de ret høje ambitionsniveauer, som nogle kommuner og regioner også har på feltet

3) Stoppesteder/terminaler. På stoppestedsområdet vil fokus især være på Pendlernettet. På

terminalområdet vil fokus være på overvejelserne om en mulig anlægspulje i Movia. Den

strategiske udviklingsplan på dette område udmønter sidste års ændring af lov om trafiksel-

skaber, der giver Movia nye muligheder på området. Punktet behandles særskilt på bestyrel-

sesmødet 29. oktober 2015.

4) Bussens rolle i yderområder. I forlængelse af KLs oplæg ”Fælles svar på fælles udfordrin-

ger” lægges der op til en nærmere afklaring af, hvordan busbetjeningen bedst kan tilrettelæ-

ges for at understøtte udvikling og vækst i yderområderne.

Disse fire områder afspejler ambitioner for udvikling og vækst, der er beskrevet i Movias For-

retningsplan 2014-2017.

Mål

Der lægges op til, at Trafikplanen fortsat skal omfatte mål for passagervækst, kundetilfreds-

hed, miljø og flextrafik. Movias løbende opfølgninger på den nuværende Trafikplan 2013 vi-

ser, at det går godt med målopfyldelsen i forhold til udbredelse af Flextrafik og nedbringelse

af emissioner. I forhold til emissioner er 2020-målet i Trafikplan 2013 næsten allerede ind-

friet. Omvendt er særligt mål for passagervækst og øget kundetilfredshed svære at realisere

fuldt ud. Den kommende trafikplan skal derfor omfatte en revision og opdatering af de gæl-

dende målsætninger i den nuværende trafikplan.

Trafikplan 2016 forudsættes som Trafikplan 2013 at omfatte forventninger til den samlede

passagerudvikling i den kollektive trafik i Movias område baseret på bidrag fra den statslige

trafikplan og Metroselskabet. Afhængigt af det samlede ambitionsniveau for passagertallet i

bustrafikken vil planarbejdet dermed også påvirke forventningerne til nettovæksten i det sam-

lede passagertal for bus, tog, metro og letbane i Movias område. Trafikplan 2016 forudsæt-

tes desuden tilføjet en oversigt over den samlede trafikafvikling (kollektiv trafik, cyklisme, bi-

ler) i Movias område. DSB, Metroselskabet og Trafikstyrelsen vil blive inddraget i processen

4/6

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3106701

med opstilling af den samlede målsætning for den kollektive trafik.

Proces med kommuner og regioner

Målsætningerne i Trafikplan 2013 er fastlagt i dialog med kommuner og regioner i parallelle

processer i syv geografiske områder. Herefter er de samlede målsætninger for Movias om-

råde i Trafikplan 2013 fremkommet som summen af de lokalt fastlagte målsætninger, der

særligt i forhold til passagertal og miljø er meget forskellige. Denne fremgangsmåde – herun-

der den stærke involvering af kommuner og regioner – forudsættes videreført i arbejdet med

Trafikplan 2016.

De 7 workshopområder Kommunegruppenavne

I Region Hovedstaden:

Rød: Område Nord, Allerød, Fredensborg,

Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Frederiks-

sund, Halsnæs og Gribskov.

Gul: Kommunegruppe København Nord

(KKN): Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Her-

lev, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Rudersdal

og Egedal.

Mørkegrøn: Centralkommunerne, Køben-

havn og Frederiksberg

Lysegrøn: Område omegnskommunerne,

Brøndby, Dragør, Glostrup, Albertslund,

Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre, Ishøj,

Tårnby og Vallensbæk

I Region Sjælland:

Lyseblå: Område Øst, Greve, Køge, Ros-

kilde, Solrød, Stevns, og Lejre

Lyslilla: Område Vest, Odsherred, Holbæk,

Kalundborg, Ringsted, Slagelse, og Sorø.

Lilla: Område Syd, Lolland, Faxe, Næstved,

Guldborgsund, og Vordingborg

5/6

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3106701

Tidsplan for arbejdet

Periode

Aktivitet

September 2015 Tidsplan og rammer for Trafikplan 2016 forelægges

Movias bestyrelse.

Oktober – december 2015 Involvering af kommuner og regioner i fastlæggelse af

målsætninger samt opdatering af Pendlernettet. Koor-

dinering med Bynet 2019 projektet, så Bynet 2019 og

Trafikplan 2016 håndteres samtidigt i kommuner og re-

gioner.

Januar 2016 Målene forelægges Movias bestyrelse sammen med

status for arbejdet.

Februar – april 2016 Trafikplan 2016 færdiggøres i administrationen. Der er

mulighed for en dialogrunde i workshopsområderne i

forhold til Bynet 2019.

April – maj 2016 Administrativ høring i kommuner og regioner.

Juni 2016 Udkast til Trafikplan 2016 godkendes i Movias besty-

relse med henblik på igangsættelse af høring.

Juni – september 2016 Den endelige plan i forslag til politisk høring i kommu-

ner og regioner. Udsendes sammen med endeligt for-

slag til Bynet 2019 til relevante kommuner og regioner.

Oktober-november 2016 Forelæggelse af Trafikplan 2016 i Movias bestyrelse til

godkendelse.

Tidsplanen for Trafikplan 2016 forudsættes at følge tidsplanen for Bynet 2019, så den politi-

ske høring og forelæggelse kan ske parallelt.

Økonomi:

Ingen økonomiske konsekvenser for Movia.

6/6

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3106701


Ingen kundemæssige konsekvenser.


Ingen miljømæssige konsekvenser.


Åbent.

Kommunikation:





via

1/3

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130940

Bestyrelsen

2. september 2015

Camilla Struckmann

11 Tilpasning af forretningsorden for Movias bestyrelse

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen godkender de foreslåede tilpasninger af forret-

ningsordenen for Movias bestyrelse.

Beslutning:

Tiltrådt.

Det blev aftalt at bestyrelsesformanden sammen med direktøren tegner Movia, og at det en-

kelte bestyrelsesmedlem kan referere, hvad vedkommende selv har sagt under behandlin-

gen af en sag i bestyrelsen.

Sagsfremstilling:

I forlængelse af moderniseringen af Movias vedtægter (bestyrelsens møde 9. oktober) har

administrationen gennemgået forretningsordenen for Movias bestyrelse på ny. Til brug for

dette arbejde har administrationen anmodet Movias advokat om at udarbejde et generelt no-

tat om bestyrelsesarbejdet i et § 60-ligenende selskab. Dette vedlægges denne sag primært

til bestyrelsens orientering.

Gennemgangen af forretningsordenen er tillige ansporet af, at der ses en stor interesse for

bestyrelsens arbejde eksternt, ligesom der i maj i år desværre måtte konstateres et læk af

fortroligt bestyrelsesmateriale til pressen, hvilket ikke er sket før.

På den baggrund bør bestyrelsen drøfte, om også bestyrelsens forretningsorden skal af-

spejle de almindeligt gældende regler om blandt andet fortrolighed og tavshedspligt.

2/3

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130940

Der vil i givet fald alene være tale om en præcisering af forretningsordenen - ikke en praksis-

ændring, jf. at bestyrelsen tidligere har taget stilling til det grundlæggende princip om åben-

hed og offentlighed omkring Movias arbejde, således som dette fremgår af Movias vedtægt,

jf. § 18, stk. 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at det efter sædvanlig praksis er bestyrelsesformanden, der

tegner bestyrelsen i offentligheden, og at pressesager håndteres af den daglige ledelse i

samarbejde med formandskabet.

I udkastet til forretningsordenen er tillige indføjet et forslag til et nyt afsnit i § 13 om habilitet,

idet den nuværende forretningsorden alene forholder sig til den situation, hvor et medlem op-

lever sig inhabil, men ikke til bestyrelsens håndtering heraf eller den situation, hvor et besty-

relsesmedlem måtte finde, at et andet bestyrelsesmedlem er inhabil. Også på dette punkt er

der tale om en præcisering af forretningsordenen – ikke en praksisændring. Ved habilitets-

indsigelser vil bestyrelsen således altid skulle træffe beslutning om, hvorvidt medlemmet er

inhabilt.

Der henvises til vedlagte kommenterede forslag til ændret forretningsorden, bilag 11.1.

Økonomi:

Ingen økonomiske konsekvenser.




Ingen.


Åbent. Reglerne i forretningsordenen om tavshedspligt og fortrolighed er funderet i gældende

forvaltningsretlige og offentligretlige regler og begrænser således ikke i videre omfang offent-

lighedens adgang til indsigt i Movias arbejde.

Eventuelt ændret forretningsorden gøres tilgængelig på Movias hjemmeside efter bestyrel-

sesmødet, som den også er i dag.

3/3

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130940

Kommunikation:

Ingen. Forretningsordenen offentliggøres på Movias hjemmeside.

Bilag:

1. Forslag til forretningsorden for Movias bestyrelse

Til bestyrelsens orientering vedlægges herudover notat fra LETT om Movias bestyrelsesar-

bejde, herunder de forskellige ledelsesorganers rolle, samt rettigheder og pligter i relation til

tavshedspligt, oplysningspligt, ansvar og instruktionsbeføjelser. Notatet offentliggøres ikke på

Movias hjemmeside.

Notat



via

1/10

Til:

Bestyrelsen

Kopi til:

DNP

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130325

Sagsbehandler CST

Direkte +45 36 13 18 83

Fax -

[email protected]

CVR nr: 29 89 65 69

EAN nr: 5798000016798

10. august 2015

11.1 Forslag til ændring af forretningsorden for Movias bestyrelse

Forretningsorden for Movias bestyrelse

A. Bestyrelsens møder Nyt forslag Bemærkninger

§ 1

Bestyrelsen udøver sin virksomhed i

møder. Der fastsættes inden 1. oktober

en mødeplan for bestyrelsens ordinære

møder det følgende år.

Intet. Uændret.

Stk. 2

Formanden eller 3 medlemmer kan be-

gære ekstraordinære møder. Ekstraor-

dinære møder indkaldes af formanden

så vidt muligt med en frist på mindst 7

dage.

Ekstraordinære møder kan endvidere

aftales under et bestyrelsesmøde med

en kortere frist.

Afholdes et ekstraordinært møde som

telefonmøde jf. § 2, stk. 2, kan indkal-

delsesfristen ligeledes være kortere end

7 dage.

Intet. Uændret

§ 2

Bestyrelsens møder holdes på selska-

Intet. Uændret.

2/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130325

bets adresse, med mindre andet beslut-

tes i det enkelte tilfælde.

Stk.2

Ekstraordinære møder kan efter for-

mandens beslutning indkaldes helt eller

delvist som telefonmøder.

Er et møde indkaldt som telefonmøde,

indledes mødet med godkendelse af

mødets indkaldelse.

Intet. Uændret.

Stk. 3

Bestyrelsen kan ved enighed beslutte,

at en enkeltstående sag kan afgøres

ved skriftlig votering mellem to bestyrel-

sesmøder. Materialet til en skriftlig vote-

ring sendes til medlemmerne med en

frist på 7 dage til at afgive stillingtagen

pr. mail. Resultatet af en skriftlig vote-

ring konkluderes af formanden og med-

deles bestyrelsen straks herefter.

Intet. Uændret.

§ 3

Er et medlem forhindret i at deltage i et

møde, meddeler han dette til formanden

eller bestyrelsens sekretariat snarest

muligt forud for mødet. Formanden for-

anlediger via sekretariatet stedfortræde-

ren indkaldt.

Intet. Uændret.

§ 4

Til stede ved bestyrelsesmøder er ud

over bestyrelsens medlemmer den ad-

ministrerende direktør, en sekretariats-

medarbejder samt en observatør udpe-

get af hovedsamarbejdsudvalget (be-

sluttes særskilt af bestyrelsen). Revisio-

nen er til stede ved det møde, hvor års-

regnskabet fremlægges.

§ 4

Til stede ved bestyrelsesmøder er ud

over bestyrelsens medlemmer den ad-

ministrerende direktør, chefen for direk-

tionssekretariatet, en sekretariatsmed-

arbejder samt en observatør udpeget af

hovedsamarbejdsudvalget (besluttes

særskilt af bestyrelsen). Revisionen er

til stede ved det møde, hvor årsregn-

skabet fremlægges.

Formalisering af sekretariatsche-

fens tilstedeværelse.

3/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130325

Den administrerende direktør kan efter

aftale med formanden indkalde afde-

lingschefer eller særlige medarbejdere i

forbindelse med konkrete sager.

Den administrerende direktør kan efter

aftale med formanden indkalde chefer

eller særlige medarbejdere i forbindelse

med bestyrelsens behandling af kon-

krete sager.

Tilretning fra afdelingschef til chef.

B. Dagsorden B. Offentlighed og bestyrelsens

dagsorden med bilag

Konsekvens af ændring af § 6 og

7

§ 5

Formanden sætter dagsordenen for be-

styrelsens møder.

Ethvert medlem kan med en frist på 8

dage inden et ordinært møde anmode

formanden om, at en sag sættes på

dagsordenen.

Intet. Uændret.

§ 6

Formanden foranlediger, at dagsorden

med bilag udsendes til medlemmerne

og disses suppleanter. Udsendelse til

bestyrelsen sker som hovedregel elek-

tronisk i systemet eDagsorden 7 dage

før mødet.

Suppleanter får materialet tilsendt pr.

mail og pdf-fil 7 dage inden mødet.

Formanden kan tillade, at dagsordens-

materiale vedr. enkelte dagsordens-

punkter udsendes efter ovennævnte fri-

ster.

Hvert medlem kan angive en eller flere

personer i vedkommendes administra-

tive bagland, som ligeledes modtager

den fulde dagsorden.

§ 6

Formanden foranlediger, at dagsorden

med bilag udsendes til medlemmerne

og disses suppleanter. Udsendelse til

bestyrelsen sker som hovedregel elek-

tronisk i systemet eDagsorden 7 dage

før mødet.

Suppleanter får materialet tilsendt pr.

mail og pdf-fil 7 dage inden mødet.

Formanden kan tillade, at dagsordens-

materiale vedr. enkelte dagsordens-

punkter udsendes efter ovennævnte fri-

ster.

Hvert medlem kan angive en eller flere

personer i vedkommendes administra-

tive bagland, som ligeledes modtager

den fulde dagsorden.

De almindeligt gældende regler om be-

styrelsesmaterialets fortrolige karakter,

herunder som de fremgår af bestyrel-

sens forretningsorden, finder tilsvarende

anvendelse for disse personer.

Skærpelse af § 6 sidste punktum

fsva. understregning af materialets

fortrolighed for personer, der får

tilgang til materiale som del af ad-

ministrativt bagland.

4/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130325

§ 7

Bestyrelsens møder er lukkede for of-

fentligheden. Bestyrelsen kan beslutte

at åbne for offentlig adgang til behand-

lingen af de åbne dagsordenspunkter.

Dagsorden med bilag gøres tilgængelig

på selskabets hjemmeside 2 dage inden

mødet.

§ 7

Bestyrelsens møder er lukkede for of-

fentligheden. Bestyrelsen kan dog be-

slutte at åbne for offentlig adgang til be-

handlingen af de åbne dagsordens-

punkter.

Dagsorden gøres tilgængelig på selska-

bets hjemmeside 2 dage inden mødet.

Medmindre bilag anses for og er mær-

ket som fortrolige, offentliggøres disse

sammen med dagsordenen på hjemme-

siden.

Præcisering foreslået, så det gø-

res mere tydeligt, at bilag til luk-

kede punkter ikke lægges på

hjemmesiden og er omfattet af for-

trolighed.

Samtidig sikres konsistens ift. ny

paragraf § 12 om fortrolighed, se

nedenfor nyt afsnit E.

Stk. 2

Bilag vedrørende fortrolige sager offent-

liggøres ikke. Fortrolige sager omfatter:

Personsager

Sager om køb og salg af fast

ejendom

Sager om afgørelse af udbud

og licitationer og indgåelse af

kontrakter

Øvrige sager med højt diskreti-

onsbehov, eller hvor særlige

hensyn til øvrige parter i den

kollektive trafik gør sig gæl-

dende.

Formanden kan beslutte, at andre sager

ikke offentliggøres inden bestyrelses-

mødet.

Enhver sag til behandling i bestyrelsen

ledsages af administrationens indstilling

om offentlighed.

Stk. 2

Bilag vedrørende fortrolige sager, dvs.

sager der behandles som lukkede punk-

ter på dagsordenen, offentliggøres ikke.

Fortrolige bilag omfatter bl.a. fortrolige

sager, herunder:

Personsager

Sager om køb og salg af fast

ejendom

Sager om afgørelse af udbud

og licitationer og indgåelse af

kontrakter

Øvrige sager med højt diskreti-

onsbehov, eller hvor særlige

hensyn til øvrige parter i den

kollektive trafik gør sig gæl-

dende.

Formanden kan beslutte, at andre sa-

ger, oplysninger og materiale, som er

omfattet af forretningsordenens § 12,

stk. 2, ej heller offentliggøres inden be-

styrelsesmødet.

Enhver sag til behandling i bestyrelsen

ledsages af administrationens indstilling

om offentlighed.

Præcisering af hvornår en sag/op-

lysning er fortrolig.

5/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130325

C. Beslutningsdygtighed og mødele-

delse

§ 8

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når

mindst halvdelen af medlemmerne er til

stede, deriblandt mindst et medlem ud-

peget af regionsrådene samt formanden

eller næstformanden.

Intet. Uændret.

§ 9

Formanden leder bestyrelsens møder. I

formandens fravær ledes mødet af

næstformanden.

Mødelederen formulerer afstemnin-

gerne i de sager, hvorom der skal stem-

mes.

Intet. Uændret.

§ 10

Formanden kan fravige den sagsrække-

følge, der fremgår af den udsendte

dagsorden.

3 medlemmer kan begære afstemning

om rækkefølgen.

Intet. Uændret.

D. Særlige udvalg

§ 11

Bestyrelsen kan nedsætte særlige ud-

valg til behandling af en sag forinden

endelig afgørelse i bestyrelsen. Besty-

relsen beslutter kommissoriet for hvert

særligt udvalg efter forslag fra forman-

den.

Intet. Uændret.

E. Fortrolighed/Tavshedspligt Nyt afsnit indsat, således at forret-

ningsordenen afspejler gældende

regler om tavshedspligt og fortro-

lighed, som bestyrelsesmedlem-

merne og administrativt bagland

har pligt til at iagttage.

6/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130325

§ 12

Oplysninger og materiale, som et besty-

relsesmedlem eller dennes administra-

tive bagland modtager, og som er mær-

ket ”fortroligt”, er fortrolige og underlagt

de almindelige regler om tavshedspligt.

Præcisering – ej praksisændring.

Stk. 2.

Materiale, herunder interne arbejdsdo-

kumenter udarbejdet af administratio-

nen eller bestyrelsen til Movias eget

brug, samt skriftlige og mundtlige oplys-

ninger om sager, som er omfattet af for-

retningsordenens § 7, stk. 2 eller som

behandles på et lukket punkt på besty-

relsens dagsorden, er tillige frotrolige og

underlagt de almindelige regler om tavs-

hedspligt.

E. Habilitet F. Habilitet Konsekvensrettelse

§12

Hvis et medlem finder, at der er forhold i

en sag, der gør medlemmet inhabil i sa-

gens forhandling og afgørelse, har med-

lemmet pligt til at oplyse om dette, inden

sagsforhandlingen starter og forlade

mødet under punktet.

Hvis et medlem er i tvivl om sin habilitet,

har medlemmet ligeledes pligt til at op-

lyse herom, hvorefter bestyrelsen træf-

fer afgørelse om medlemmets habilitet.

§ 12 konsekvensrettes til § 13.

Hvis et medlem finder, at der er forhold i

en sag, der gør medlemmet inhabil i sa-

gens forhandling og afgørelse, har med-

lemmet pligt til at oplyse om dette, inden

sagsforhandlingen starter.

Bestyrelsen træffer derpå afgørelse om

medlemmets habilitet. Et medlem, der

er inhabilt, skal forlade lokalet under for-

handlingen og afstemningen af sagen,

men er ikke afskåret fra at deltage i be-

styrelsens forhandling og afstemning

om, hvorvidt han skal vige sit sæde un-

der den pågældende sags behandling.

Hvis et medlem er i tvivl om sin habilitet,

har medlemmet ligeledes pligt til at op-

lyse herom, hvorefter bestyrelsen træf-

fer afgørelse om medlemmets habilitet.

Ellers uændret.

Stk. 2

Hvis et medlem finder, at der kan være

tvivl om eller er bekendt med, at der er

Formaliseringen skal tydeligere, at

7/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130325

forhold i en sag, der gør et andet med-

lem af bestyrelsen inhabilt, har vedkom-

mende pligt til at oplyse dette inden

sagsforhandlingen starter.

Bestyrelsen træffer herefter afgørelse

om den rejste habilitetsindsigelse.

der kan rejses inhabilitetsindsigel-

ser. Generelt har habilitetsreglerne

til formål at sikre tillid til bestyrel-

sens beslutninger og til at undgå

situationer, hvor bestyrelsens

sagsbehandling efterfølgende må

gå om, som følge af senere opda-

get inhabilitet eller senere frem-

komne habilitetsindsigelser.

F. Afstemning G. Afstemning Konsekvensrettelse

§ 13

Medlemmerne kan kun deltage i besty-

relsens afstemninger, når de personligt

er til stede under disse.

Deltager et medlem pr. telefon jf. ad-

gangen hertil i § 2, anses medlemmet

for at være til stede.

§ 13 konsekvensrettes til § 14 Ellers uændret.

§ 14

Alle beslutninger tages ved stemmefler-

hed, for så vidt der ikke i lovgivningen

eller selskabets vedtægt er krav om

kvalificeret flertal.


§ 15

Finder formanden, at en sags afgørelse

er så åbenbar, at afstemning ikke er

nødvendig, udtaler formanden dette

med angivelse af hans opfattelse af sa-

gens afgørelse.


Stk. 2

Der skal foretages afstemning, hvis blot

ét medlem begærer dette.

Intet. Uændret.

§ 16

Afstemning sker ved håndsoprækning,

jf. dog § 2, stk.2.


§ 17

Valg foregår ved skriftlig afstemning på


8/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130325

stemmesedler, der tilvejebringes og ud-

leveres af formanden. Finder formanden

det sandsynligt, at bestyrelsen vil vælge

en bestemt kandidat, kan formanden fo-

reslå, at den pågældende vælges uden

afstemning. Den pågældende er heref-

ter valgt, hvis intet medlem kræver af-

stemning.

§ 18

Hvis bestyrelsen skal vælge 2 eller flere

medlemmer til udvalg, kommissioner,

bestyrelser eller lignende, sker det ved

forholdstalsvalg (d’Hondts), med mindre

der er enighed om formandens eller an-

dre medlemmers eventuelle forslag til

valg af bestemte kandidater.


Stk. 2

Forholdstalsvalg foretages efter føl-

gende regler: Bestyrelsens medlemmer

deles i de grupper, hvori medlemmerne

har anmeldt for formanden at ville

stemme sammen ved det pågældende

valg. Hver gruppes medlemstal deles

med 1, 2, 3 osv. De herefter fremkomne

kvotienter angiver den rækkefølge, i

hvilken de enkelte grupper kan vælge

deres repræsentanter. Er to eller flere

kvotienter lige store, afgøres rækkeføl-

gen ved lodtrækning, der foretages af

formanden. Når det antal repræsentan-

ter, der tilkommer de enkelte grupper, er

bestemt, skal grupperne straks meddele

formanden, hvilke personer der udpe-

ges til de dem tilfaldne pladser. Giver en

gruppe afkald på sin ret til at få en eller

flere repræsentanter, fordeles de ledig-

blevne pladser mellem de andre grup-

per på den foran givne måde.

Intet. Ellers uændret.

Stk. 3

Ved bestyrelsens valg af medlemmer til

Intet. Uændret.

9/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130325

udvalg, kommissioner, bestyrelser og

lignende, hvori formanden skal have

sæde, regnes formandens plads som

den ene af de pladser, der kan tilkomme

den gruppe inden for bestyrelsen, til

hvilken formanden hører.

G. Beslutningsprotokol H. Beslutningsprotokol Konsekvensrettelse

§ 19

Bestyrelsens beslutninger indføres un-

der møderne i beslutningsprotokollen, jf.

styrelseslovens § 13. Formanden tilken-

degiver, hvad der skal indføres.


Stk. 2

Ethvert medlem, der har deltaget i mø-

det, kan forlange sin afvigende mening

kort tilført beslutningsprotokollen og ved

sager, der skal fremsendes til anden

myndighed, kræve, at denne samtidig

gøres bekendt med indholdet af proto-

kollen. Dersom det pågældende med-

lem ved sagens fremsendelse ønsker at

ledsage denne med en begrundelse for

sit standpunkt, skal han meddele dette

til formanden, der fastsætter en frist for

aflevering af begrundelsen.

Intet. Uændret.

Stk. 3

Beslutningsprotokollen oplæses og un-

derskrives af alle medlemmer ved mø-

dets afslutning.

Intet. Uændret.

Stk. 4

Bestyrelsens beslutninger offentliggøres

på selskabets hjemmeside med skyldig

hensyntagen til de fortrolige sager jf. §

7.

Stk. 4

Bestyrelsens beslutninger offentliggøres

på selskabets hjemmeside med undta-

gelse af beslutninger i sager og oplys-

ninger omfattet af fortrolighed, jf. § 7.

10/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3130325

Stk. 5

Beslutningsprotokollen og det relevante

mødemateriale vedrørende den åbne

dagsorden sendes til repræsentantska-

bet.

Stk. 5

Beslutningsprotokol med relevant mø-

demateriale vedrørende den åbne dags-

orden sendes til repræsentantskabet til

orientering.

H. Ikrafttræden I. Ikrafttræden Konsekvensrettelse

§ 20

Denne forretningsorden er vedtaget af

Movias bestyrelse på møde den 27. fe-

bruar 2014 og træder i kraft umiddelbart

herefter.

§ 21

Denne forretningsorden er vedtaget af

Movias bestyrelse på møde 2. septem-

ber 2015 og træder i kraft umiddelbart

herefter.

Ny ikrafttrædelsesbestemmelse.

É ='f" 'tr'È.i{

-

d ti

NOTAT OM MOVIAS BESTYRELSESARBEJDE

Indledning

Trafikselskabet Movia har anmodet LETT om at redegøre for en række forhold irelation til varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem i Movia, herunder på

hvilken måde lovgivningens regler om tavshedspligt og oplysningspligt påvirker

forholdet mellem kommunalbestyrelserne, repræsentantskabet og bestyrelsesmed-

lemmerne i trafikselskabet.

Endvidere har Movia anmodet LETT om en redegørelse ai hvilket ansvar besty-

relsesmedlenìmerne har i kraft af deres hverv som kommunale/regionale repræ-

sentanter, og i hvilket omfang bestyrelsesmedlemmerne er underlagt en instrukti-

onsbeføjelse fra regionerne/kommunerne.

I notatet vil jeg indledningsvis redegøre for, hvilke kompetencer og pligter, her-

under oplysnings- og tavshedspligt, bestyrelsesmedlemmerne i Movia har. Efter-

følgende vil jeg redegøre for, hvorvidt de deltagende kommuner i trafikselskabet

kan meddele instruktioner til trafikselskabets bestyrelse, og afslutningsvist, hvilke

sanktioner og erstatningsbeføjelser der kan udøves over for medlemmer af trafik-selskabets bestyrelse.

1. Ledelsens opgaver og kompetencer

Hvilke opgaver og kompetencer bestyrelsen henholdsvis repræsentantskabet og

direktionen i Movia har, er reguleret i kommunestyrelsesloven og trafikselskabs-

loven samt afgrænset af trafrkselskabets vedtægter og forretningsorden.

Bestyrelsen

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabet. Bestyrelsen skal således

sikre, at selskabet fører en økonomisk forsvarlig drift, jf. Movias vedtægters $ 21,

stk. 1, og at selskabet ledes i overensstemmelse med trafikselskabsloven, jf. ved-

tægternes $ 21, stk. 2.

---F

i¡ Fl

¡l t1

Denne forpligtelse er videre defineret i vedtægternes $ 22, som beskriver en ræk-

ke konkrete opgaver for bestyrelsen og vedtagelser, som bestyrelsen skal træffe.

Beslutninger, som er omfattet af vedtægternes $ 22,kan videredelegeres til direk-

tionen, som herefter træffer beslutninger i overensstemmelse med den instruks og

de retningslinjer, der er givet ved delegationen. Muligheden for delegation er

hjemlet i vedtægternes $ 25, stk. 1 og 2.

Uanset om en sådan mulighed for delegation ikke skulle have fremgået af vedtæg-

terne, er det i praksis anerkendt i kommunale fællesskaber, at der kan forekomme

delegation fra bestyrelsen til direktionen. Det er i den forbindelse vigtigt at notere,

at en sådan delegation aldrig vil kunne medføre, at bestyrelsen derved videredele-

gerer ansvaret for den pågældende opgave; ansvaret forbliver hos bestyrelsen.

Bestyrelsesformanden

Ud over de generelle pligter, der påhviler bestyrelsesformanden qua hans hverv

som medlem af bestyrelsen, har han visse yderligere pligtmæssige funktioner.

Disse pligtmæssige funktioner omfatter blandt andet at forberede, indkalde til og

lede bestyrelsesmøder, ligesom det anses som en almindelig formandsbeføjelse og

-pligt i kollegiale organer at afgøre hastesager, hvis en udsættelse heraf vil kur¡re

medføre et tab for selskabet.

På linje med, at en borgmester har til opgave at varetage den øverste daglige ad-

ministration, er det også bestyrelsesformandens pligt at sørge for, at trafikselska-

bets administration er indrettet således, at den kan fungere hensigtsmæssigt. Be-

styrelsesformanden har f.eks. ansvar for at sørge for ansættelsen af en direktion,

samt at direktionen har budget og ressourcer til at varetage den daglige drift aftrafikselskabet. I trafikselskabet er det ydermere formandens opgave at træffe

beslutning om, hvordan ansvarsoÍlråderne fordeles internt i bestyrelsen.

For så vidt angår bestyrelsesformandens ansvar i forhold til de deltagende kom-

muner og regioner, har formanden pligt til at sørge for, at sager, der skal behand-

les og eventuelt godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser, regionsrådene,

repræsentantskabet eller statsforvaltningen, forelægges disse, inden der træffes

endelig beslutning i bestyrelsen. Sådanne sager er f.eks. angivet i Movias vedtæg-

ters $ 10, stk. 1-4.r

I I henhold til Movias vedtægters $ 10, stk. l-4, skal repræsentantskabet f.eks. godkendebestyrelsens forslag om den forholdsmæssige fordeling af de deltagende parters tilskudtil trafikselskabets finansiering, godkende eventuelle ændringer af eller tillæg til vedtæg-

Side 2

Det følger endvidere af vedtægternes $ 29, stk. l, at forslag til årsbudget og fler-

årige budgetoverslag skal sendes til de deltagende kommuners kommunalbesty-

relser og regionsrådene, senest fem uger før bestyrelsen træffer beslutning om

budgettets og budgetoverslagenes vedtagelse.

Endelig følger det af vedtægternes $ 31, stk. l-4, at årsregnskabet med revisio-

nens bemærkninger og bestyrelsernes afgørelser herom skal sendes til tilsyns-

myndigheden (statsforvaltningen) i overensstemmelse med reglerne i den kom-

munale styrelseslovgivning, samt at dette også skal forelægges repræsentantska-

bet til orientering.

Forholdet er ligeledes reguleret i Movias forretningsorden, der bl.a. bestemmer, at

bestyrelsesformanden sætter dagsordenen for bestyrelsens møder og sørger for, at

dagsordenen med bilag sendes til medlemmerne og disses suppleanter, jf. forret-

ningsordenens $ 5. Formanden har også kompetence til at beslutte, hvorvidt sager

skal offentliggøres inden et bestyrelsesmøde, jf. forretningsordenens $ 7, stk. 2,

ligesom det er formanden, der leder bestyrelsens møder, jf. $ 9.

Repræsentantskabet

Trafikselskabets repræsentantskab skal i overensstemmelse med trafikselskabslo-

ven og trafikselskabets vedtægter udføre visse nærmere afgrænsede opgaver. Re-

præsentantskabet skal eksempelvis godkende trafikselskabets vedtægter og sel-

skabets finansieringsform2 og endvidere udpege, hvilke medlemmer fra repræsen-

tantskabet der skal sidde i trafikselskabets bestyrelse, jf. trahkselskabslovens $ 2,

stk. 3.

Traf,rkselskaber kan gennem deres vedtægter fastlægge, hvorvidt repræsentant-

skabet i visse sager skal have mere ansvar og flere opgaver, og om repræsentant-

skabet eventuelt skal godkende beslutninger, som f.eks" bestyrelsen måtte have

truffet. For så vidt angår Movias vedtægter kommer dette til udtryk i vedtægter-

nes $ 10, stk. 1-4, der som tidligere nævnt angiver, at visse emner skal forelægges

repræsentantskabet, inden beslutningerne kan eksekveres.

terne, træffe beslutninger i sager, som bestyrelsen forelægger og tage stilling til trafikpo-litiske temaer, som bestyrelsen måtte vælge at fremlægge for repræsentantskabet. Movi-as bestyrelse har med andre ord en pligt til at oplyse repræsentantskabet om bestyrelsensbeslutning vedrørende disse forhold og anden information i relation hertil, hvorefter re-præsentantskabsmedlemmerne har pligt til at oplyse deres rospektive kommunalbesty-relser om det pågældende forhold.

2 Jf. forarbejdeme til trafikselskabslovens $ 1.

s¡de 3

---

D ir eklør enl direktionen

Der findes ingen generelle regler om direktionens opgaver og kompetencer.

Kompetencefordelingen er derfor i høj grad afhængig af trafikselskabets vedtæg-

ter, som må regulere ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og direktionen og

bestyrelsens mulighed og vilkår for at delegere opgaver til direktionen.

Ved manglende regulering i trafikselskabets vedtægter vil direktionens opgaver

og ansvar svare til, hvad der gælder for selskaber med begrænset hæftelse, jf.selskabslovens kap. 7.3 Efter disse regler skal direktionen varetage den daglige

ledelse, inden for de af bestyrelsen udstukne raÍrmer.

Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter selskabets forhold er afusædvanlig art eller af stor betydning. Den daglige ledelse omfatter dog uden tvivlopgaver som at sikre, at bogføring sker i overensstemmelse med lovgivningen, jf.selskabslovens $ 118, stk. 1, l. punktum, at sikre at selskabets formueforvaltning

sker på betryggende vis, herunder at selskabets midler konkret er placeret forsvar-

ligt, jf. selskabslovens $ 118, stk. 1,2. punktum, samt løbende at vurdere selska-

bets økonomiske situation og sikre, at selskabet har fornøden likviditet til at op-

frlde sine forpligtelser, jf. selskabslovens $ 118, stk.2.

Efter Movias vedtægters $ 21, stk. 3, ansætter og afskediger bestyrelsen direktio-

nen. Direktionen skal følge instruktioner fra bestyrelsen, hvilket også fremgår afvedtægternes $ 24, stk. 1 og 2, hvorefter direktionen har ansvaret for selskabets

daglige drift og skal sørge for, at den administrative og økonomiske ledelse sker

inden for rammerne af det vedtagne budget og inden for de af bestyrelsen udstuk-

ne rammer. Direktionen skal endvidere forelægge sager, som bestyrelsen eller

direktionen anser for så væsentlige, at de bør afgøres afbestyrelsen,jf. vedtægter-

nes $ 22, stk. l, nr. 14.

Sammenlignes direktionens kompetencer og opgaver med bestyrelsens, er der

således et vist sammenfald. Dog skal direktionen ikke på saÍrme måde som besty-

relsen tage stilling til væsentlige risikomomenter, men har alene pligt til at rappor-

tere disse til bestyrelsen. Direktionen har således opfyldt sine forpligtelser, hvis

den rettidigt og på tilstrækkelig vis har informeret bestyrelsen om et relevant for-

hold. Uanset om bestyrelsen måtte have delegeret opgaver til direktionen, vil be-

styrelsen ikke herved have fraskrevet sig sit ansvar, idet det i så fald vil være be-

styrelsens ansvar at sikre, at direktionen varetager opgaven på betryggende vis og

i overensstemmelse med de vilkår, bestyrelsen måtte have fastlagt.

3 Jf. Bestyrelseshåndbog for Københavns Kommune.

s¡de 4

---

2. Instruktionsbeføjelse

Det er almindeligt antaget, at kommunalbestyrelser har adgang til at bestemme,

hvordan kommunalbestyrelsens repræsentanter skal varetage kommunens interes-

ser i forbindelse med afstemning om en sag i et kommunalt fællesskab. Det vilsige, at den udpegende kommunalbestyrelse har instruktionsbeføjelse over for sin

repræsentant i det kommunale fællesskabs styrende organer.

I forhold til medlemmerne i Movias repræsentantskab betyder dette, at hvert med-

lem er underkastet instruktionsbeføjelse fra den region eller den kommune, der

har valgt det pågældende medlem.

I forhold til medlemmerne i Movias bestyrelse gælder, at de to repræsentanter forRegion Sjælland henholdsvis Region Hovedstaden er undergivet instruktion fra de

respektive regionsråd.

Det bestyrelsesmedlem, der er valgt af den kommune, der yder det største årlige

bidrag til trafikselskabets hnansiering, jf. trafikselskabslovens $ 2, stk. 3, 2. punk-

tum4, er underlagt den pågældende kommunalbestyrelses instruktion, da bestyrel-

sesmedlemmet vælges direkte til bestyrelsen af kommunalbestyrelsen (Borgerre-

præsentationen).

Adgangen til at give instruktion (meddele bundet mandat) til disse tre bestyrel-

sesmedlemmer omfatter også stemmeafgivning ved valg af formanden til besty-

relsen. Der antages derimod ikke at kunne gives bundet mandat vedrørende besty-

relsens interne procedureforhold, f.eks. ved fastsættelse af bestyrelsens mødetids-

punkter.

En tilsidesættelse af en instruktion må antages al tdgøre en tilsidesættelse af de

pligter, der følger af kommunestyrelsesloven, og vil derfor kunne medføre et an-

svar, jf. nedenfor.

De seks bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af Movias repræsentantskab, er

ikke undergivet én enkelt kommunalbestyrelses instruktion, idet de skal repræsen-

tere repræsentantskabet og de samlede kommunale interesser. Derfor kan de ikke

gives bundet mandat, hverken af den kommunalbestyrelse, hvoraf de er medlem,

eller af en eller flere af kommunalbestyrelserne i de kommuner, hvis medlemmer í

repræsentantskabet har valgt pågældende medlem.

o Køb"nha'*ms Kommune

Side 5

Ê -

ss'q 1,Êðl¡*€E-., ¡ É t{

3. Oplysningspligt,tavshedspligtogoffentlighed

Movia er en del af den offentlige forvaltning med den konsekvens, at de forvalt-

ningsretlige regler, herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven, finder di-

rekte anvendelse på trafikselskabet og dets virksomhed. Dette fremgår også afMovias vedtægters $ 18, stk. 4. Reglerne kan suppleres/præciseres af bestyrelsens

forretningsorden og af konkrete vedtagelser af bestyrelsen.

Oplysningspligt

Hvilke spørgsmål, bestyrelsesmedlemmer skal forelægge kommunalbestyrel-

se/regionsråd eller repræsentantskabet inden afstemning, skal være reguleret itrafikselskabets vedtægter eller bestyrelsens forretningsorden, førend der er tale

om en decideret oplysningspligt.

For Movia henvises til vedtægternes $ 10, stk. 1-4, som tidligere er omtalt. Movi-

as bestyrelse har i relation til de heri omtalte forhold en pligt til at oplyse repræ-

sentantskabet om bestyrelsens beslutning vedrørende disse forhold og anden in-

formation i relation hertil.

Ud over disse vedtægfsbestemmelser er det også generelt antaget, at beslutninger

om f.eks. vedtægtsændringer i et kommunalt fællesskab skal godkendes hos de

respektive kommunalbestyrelser og regionsråd. De enkelte medlemmer af Movias

repræsentantskab er således forpligtede til at forelægge sagen for den kommunal-

bestyrelse/det regionsråd, der har udpeget dem til repræsentantskabet, herunder

fremkomme med de oplysninger, som er nødvendige for kommunalbestyrel-

sens/regionsrådets stillingtagen.

For så vidt angår andre sager, som ikke ifølge vedtægterne eller forretningsorde-

nen skal forelægges kommunalbestyrelsen/regionsrådet til godkendelse, er der

ikke faste principper for, i hvilket omfang repræsentanten af egen drift har pligt tilat orientere kommunalbestyrelsen/regionsrådet.

Bortset fra principielle eller andre vigtige spørgsmål har medlemmerne af Movias

repræsentantskab og de tre medlemmer af Movias bestyrelse, der er underkastet

instruktionsbefbjelse, næppe pligt til af egen drift at orientere deres respektíve

kommunalbestyrelser henholdsvis regionsråd. Et repræsentantskabsmedlem eller

et af de tre nærmte bestyrelsesmedlemmer kan dog af den pågældende kommu-

nalbestyrelse henholdsvis det pågældende regionsråd blive pålagt at give oplys-

ninger. Et sådant pãúæg må dog suspenderes i tilfælde, hvor der er tavshedspligt ihenhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven samt den praksis, der kn¡tersig dertil.

s¡de 6

Efter kommunestyrelseslovens $ 16 E har et medlem af kommunalbestyrelsen,

som efter valg eller forslag fra kommunen udfører andre hverv end medlemskab

af kommunalbestyrelsens udvalg eller underudvalg, f.eks. et hverv som medlem

afrepræsentantskabet i et trafikselskab eller et hverv som bestyrelsesmedlem i et

trafikselskab, endvidere pligt til at oplyse størrelsen afvederlag, der i det foregå-

ende kalenderår var forbundet med varetagelsen af det pågældende hverv tilkommunalbestyrelsen. Diæter, erstatning og vederlag, som ydes i henhold til Mo-vias vedtægters $ 20, stk. 1, skal således oplyses til de enkelte kommunalbestyrel-

ser.

Tavshedsplist

Den offentlige forvaltning er i henhold til forvaltningslovens $ 27, stk. 1, under-

lagt en generel tavshedspligt. Efter denne bestemmelse har den, der virker inden

for det offentlige, tavshedspligt, når en oplysning ved lov eller anden gyldig be-

stemmelse såsom i en fonetningsorden er betegnet som fortrolig, eller når det iøvngf er nødvendigl at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn tiloffentlige eller private interesser. I bestemmelsen henvises der na.mlig til det of-

fentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forret-

ningsvirksomhed, enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers inte-

resse i at besþrtte oplysninger om deres personlige eller interne økonomiske for-

hold og endelig også enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers

økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller

fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold, jf. bestemmelsens nr. 1-

7.

Det fremgår f.eks. af Movias forretningsordens $ 7, stk. 2, at bilag vedrørende

fortrolige sager ikke offentliggøres. Som fortrolige sager omfattes personsager,

sager om køb og salg affast ejendom, sager om afgørelse afudbud og licitationer

og indgåelse afkontrakter og øvrige sager med højt diskretionsbehov eller sager,

hvor særlige hensyn til øwige parter i den kollektive traf,rk gør sig gældende.

Formanden kan endvidere beslutte, at andre sager ikke offentliggøres inden besty-

relsesmødet.

Hvilke oplysninger, Movia vil kunne påberåbe sig som omfattet af ovennærmte

fortrolighedsbegreb, og som derved ikke må oplyses til hverken kommunalbesty-

relser, repræsentantskabet eller offentligheden, skal ses i sammenhæng med of-

fentlighedslovens regler nedenfor, da disse bestemmelser afgrænser, i hvilken

udstrækning der kan pålægges tavshedspligt i det offentlige. Med andre ord kan

medlemmer af Movias repræsentantskab eller bestyrelse ikke pålægges tavsheds-

S¡de 7

Àl -d-l{-- -

pligt vedrørende oplysninger, som skal gøres tilgængelige for offentligheden ihenhold til offentlighedsloven.

Tavshedspligt kan ud over at være fastsat i lov eller anden gyldig bestemmelse

endvidere pålægges konkret, hvor det må anses som nødvendigt for at hemmelig-

holde en oplysning for at kurure varetage væsentlige hensyn til det offentlige ellerprivate interesser, jf. forvaltningslovens $ 27, stk. 2. Også et hensyn til enkeltper-

soners eller private selskabe¡s eller foreningers samarbejdspartnere kan begrunde

en sådan pålagt tavshedspligt, ligesom hensynet til den interne beslutningsproces ikollegiale organer, såsom bestyrelsen i et trafikselskab, vil kunne begrunde en

tavshedspligt efter denne bestemmelse.

Vurderingen af, hvornår et sådan pålæg er "nødvendigt", skal foretages konkret ihvert tilfælde og aftrænger i særlig grad af, om oplysningen er fortrolig. En dags-

orden for et bestyrelsesmøde i et kommunalt fællesskab eller trafikselskab vilf.eks. ikke være tavshedsbelagt. På samme måde er et bestyrelsesmedlem ej heller

afskåret fra at redegøre for synspunkter, som vedkommende selv er fremkommet

med under mødet. Derimod må et bestyrelsesmedlem ikke referere andre bestyrel-

sesmedlemmers synspunkter eller stemmeafgivelse, medmindre bestyrelsen ved

flertal måtte beslutte, at hele eller dele af beslutningsprocessen skal være offent-

ligt tilgængelig. En sådan vedtagelse må naturligvis ske med respekt af forhold,

som er päIag! tavshedspligt, jf. forvaltningslovens $ 27 og straffelovens bestem-

melser.

Det forhold, at en oplysning efter forvaltningslovens $ 27 er tavshedsbelag!, be-

virker ikke i sig selv, at oplysningen kan karakteriseres som fortrolig og dermed

omfattet af Movias forretningsordens $ 7, stk. 2, men oplysningen vil formentlig iså fald være undtaget aktindsigt efter offentlighedslovens undtagelsesbestemmel-

ser i $ $ I 9-3 5 , hvilket alt i alt taler for, at oplysningen kan omfattes af en tavs-

hedspligt. Se mere herom nedenfor.

Generelt gælder der for organisationer, som er omfattet af forvaltningsloven, en

langt større åbenhed, end der gælder for f.eks. selskaber med begrænset hæftelse,

der er omfattet af selskabsloven. Et flertal i ledelsen i det kommunale fællesskab

eller trafikselskab kan f.eks. ikke på samme måde som bestyrelsen i et aktiesel-

skab egenhændigt udvide feltet af tavshedsbelagte oplysninger, som er gældende

eft er forvaltningsloven.

Bestyrelsesmedlemmerne har en forholdsvis vid adgang til at fremsætte menings-

tilkendegivelser som privatpersoner, uanset at de besidder en bestyrelsespost i et

kommunalt fællesskab eller trafikselskab. Dog må den pågældende have for øje

S¡de I

---

ikke at dele fortrolige oplysninger eller oplysninger, der vil kunne hindre eller

skade en endnu ikke færdig, intern beslutningsproces, idet dette vil kunne være en

overtrædelse af den pågældendes tavshedspligt.

Tavshedspligten påhviler medlemmer af bestyrelsen og repræsentantskabet samt

de kolleger og medarbejdere (et bestyrelsesmedlems "administrative bagland", jf.forretningsordenens $ 6, stk. 3), som et medlem måtte konsultere i forbindelse

med arbejdet i bestyrelse henholdsvis repræsentantskab. Korrespondance mellem

en kommunalbestyrelse/et regionsråd og Movia vil ikke blive anset for at være

interne arbejdsdokumenter. Derfor kan tavshedspligten kun opretholdes, hvis

korrespondance finder sted mellem Movia og medlemmerne samt én eller fånawgirme personer i et medlems administrative bagland, som medlemmet måtte

konsultere.

Offentliehed

Offentlighedsloven er med sine regler om bl.a. aktindsigt med til at sætte en

grænse for, hvad der kan anses som fortroligt og dermed være omfattet af besty-

relsesmedlernmernes tavshedspligt som gennemgået ovenfor.

Efter offentlighedslovens $ 7, stk. l, kan enhver, med de undtagelser der er

nærmt i lovens $$ 19-35, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er

indgået eller oprettet i en forvaltningsmyndighed som led i en administrativ sags-

behandling i forbindelse med dens virksomhed. Oplysninger og dokumenter om-

fattet af offentlighedsloven $$ 19-35 kan med andre ord omfattes af en tavsheds-

pligt som angivet i vedtægterne, i forretningsordenen eller í en konkret bestyrel-

sesvedtagelse.

Undtaget fra aktindsigt er bl.a. interne arbejdsdokumenter, jf. offentlighedslovens

$$ 23-29. Som interne arbejdsdokumenter anses f.eks. dokumenter, der i det væ-

sentlige alene indeholder eller i øvrigi afspejler administrationens egne interne

overvejelser med hensyn til f.eks. en sags fortsatte behandling eller afgørelse.

Som eksempel på sådar¡re dokumenter kan nærmes mødereferater, notater, besty-

relsesindstillinger og lignende, der ud over en beskrivelse af sagens faktiske om-

stændigheder, således som de fremtræder på grundlag af sagens dokumenter, ty-

pisk vil indeholde en juridisk eller anden vurdering af sagen samt i tilslutning

hertil et forslag til sagens afgørelse eller fortsatte behandling. Omfattet er også

retningslinjer og udtalelser fra én myndighed til en anden. Disse dokumenter vilderfor som udgangspunkt kunne anses som interne arbejdsdokumenter og undta-

get fra aktindsigt, såfremt de udarbejdes af direktionen, bestyrelsen eller admini-

side 9

H = *ü* *Ë-

r.-- d Ë

strationen til trafikselskabets eget brug. Det kunne eventuelt í Movias forretnings-

orden præciseres, at sådanne dokumenter anses for fortrolige oplysninger.

Imidlertid er det i Movias vedtægters $ 18, stk.3 angivet, at "[b]estyrelsen til-stræber mest mulig åbenhed og offentlighed omkring selskabets arbejde, bl.a. med

bestyrelsens dagsordner lagt ud på selskabets hjemmeside". Disse dagsordener

kan således ikke defineres som fortrolige i bestyrelsens forretningsorden, så længe

vedtægterne angiver det modsatte. Endvidere kan der rejses den indvending, at en

generel tavshedspligt for interne arbejdsdokumenter harmonerer dårligt med ved-

tægternes programerklæring om åbenhed og offentlighed.

Bestyrelsesmøderne er dog ikke offentlige, jf. vedtægternes $ 18, stk. 3, 2. punk-

tum, og Movias bestyrelses forretningsordens $ 7, stk. 1.

For så vidt angår mødebilag, der ikke er udarbejdet særskilt til brug for bestyrel-

sen, f.eks. fordi der er tale om en udefra kommet henvendelse, anses disse ikke

som interne, blot fordi de indgår i bestyrelsesarbejdet.

Endvidere kan der i dokumenter, som er udarbejdet til brug for bestyrelsesarbej-

det, og som derfor har karakter af interne dokumenter, alligevel være faktiske

oplysninger, som er omfattet af adgangen til aktindsigt, og som dermed ikke kan

omfattes af bestyrelsens tavshedspligt, jf. offentlighedslovens $ 26, nr. l-5. Så-

danne oplysninger er f.eks. beslutningsprotokollater, rapporter og dokumenter,

der er udarbejdet for at tilvejebringe klarhed over faktiske oplysninger. Omfattet

afundtagelsen er dog ikke voterings- og forhandlingsprotokollater, der kan under-

lægges en tavshedspligt.

Helt undtaget fra reglerne om aktindsigt er oplysninger i relation til f.eks. enkelt-

personers private, herunder økonomiske forhold, jf. offentlighedslovens $ 30, nr.

1. Helt undtaget er endvidere oplysninger om tekniske indretninger eller frem-

gangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold, for så vidt det er af væsentlig

økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, jf.offentlighedslovens $ 30, nr. 2. Efter denne bestemmelse vil det således være

muligt for Movia at lade f.eks. egne drifts- og forretningshemmeligheder såsom

påtænkte eller indgåede kontrakter og samarbejdsaftaler være omfattet af tavs-

hedspligten i bestyrelsens forretningsordens $ 7, stk. 2.

4. Ansvar

Der findes ingen generel regulering af det ansvar, der er pàlagl bestyrelsen i et

kommunalt fællesskab eller i et trafikselskab.

side 10

11

-

i,¡i-:r i. êiÉ-HnP-- -

lf H

Bestyrelsen i Movia er omfattet af kommunalstyrelsesloven, efter hvilken de

enkelte bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen kan ifalde ansvar både i forhold tiltrafikselskabet og i forhold til de enkelte kommunalbestyrelser.

Efter kommunestyrelsesloven er hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen et

borgerligt ombud, jf. kommunalstyrelseslovens $ 17, stk. 5, og hvervet indebærer

blandt andet en pligt til at give møde ved udvalgsmøder og andre møder i kom-

munalbestyrelsen samt en pligt til at deltage ved afstemninger. Bestyrelsesmed-

lemmer, der er udpeget til at sidde i trafikselskabets repræsentantskab og derved

potentielt set også i selskabets bestyrelse, er i forbindelse med varetagelsen afdisse hverv underlagt saÍìme forpligtelser.

Ansvar i relation til ulovlige beslutninger truffet af bestyrelsen pålægges på sam-

me måde, som ansvar pålægges medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Såfremt et eller flere af de tre bestyrelsesmedlemmer, som er underkastet instruk-

tionsbeføjelse, stemmer i overensstemmelse med, hvad han eller hun er blevet

pälagl af den kommunalbestyrelse/regionsråd, der har udpeget vedkommende,

kan bestyrelsesmedlemmet blive gjort ansvarlig for beslutningen, hvis den åben-

bart er ulovlig, eller hvis medlemmet er medansvarlig for kommunalbestyrel-

sens/re gionsrådets beslutning.

Et bestyrelsesmedlem vil kunne fngøre sig for et eventuelt ansvar for en beslut-

ning truffet i selskabets bestyrelse ved at forlange at få tilført sin afuigende me-

ning i beslutningsprotokollen for det pågældende møde.

En blank stemme anses som en stemme, der ikke uden videre fütager afgiveren

for ansvar, såfremt beslutningen skulle vise sig ulovlig, jf. kommunestyrelseslo-

vens $ 49,stk.2

Hvis et bestyrelsesmedlem ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, og hvis han

eller hun er udpeget af én og kun én kommunalbestyrelse, vil den pågældende

kunne fngøre sig for et eventuelt ansvar for kommunalbestyrelsens beslutning

om, hvordan han eller hun skal afgive sin stemme i bestyrelsen, ved over forkommunalbestyrelsens formand før afstemningen at tilkendegive sin afuigende

opfattelse.

Ansvar kan også pålægges bestyrelsesmedlemmet i det selskab, hvor denne und-

lader at opfylde en handlepligt.

S¡dc 11

Et lignende ansvar ses også for bestyrelsesmedlemmerne i selskaber med begræn-

set hæftelse, hvor ledelsesmedlemmer f.eks. kan blive erstatningsansvarlige ved

ikke rettidigt at reagere på en kritisk tilkendegivelse fra selskabets revisor eller

andre oplysninger, der kunne indikere problematiske forhold.

I kommunestyret er udgangspunktet for ansvaret for undladelser kommunalbesty-

relsens generelle overordnede ansvar for kommunens anliggender. Bestemmelsen

i kommunestyrelseslovens $ 2, stk. 1, hvorefter kommunens anliggender styres afkommunalbestyrelsen, indebærer, at det overordnede ansvar for hele den kommu-

nale organisation ligger hos kommunalbestyrelsen, som har pligt til at drage om-

sorg for og føre tilsyn med, at forvaltningen og dennes øverste leder, borgmeste-

ren, virker tilfredsstillende. Et tilsvarende ansvar vil kunne pålægges, hvis besty-

relsesmedlemmerne undlader at opfylde deres pligt til at føre tilsyn med trafiksel-

skabet, f.eks. i form af manglende varetagelse af de opgaver, der påhviler med-

lemmerne af bestyrelsen, jf. Movias vedtægters $$ 20 og2l.

Bestyrelsesmedlemmer i kommunale fællesskaber er også pålagt en reaktionspligt

f.eks. i forbindelse med henvendelser fra revisorer, den kommunale tilsynsmyn-

dighed, folketingets ombudsmand eller eventuelle ankeinstanser. Bestyrelsens

manglende reaktioner på sådanne henvendelser vil kunne medføre et ansvar.

Et bestyrelsesmedlem fritages alene fra dette ansvar, såfremt han eller hun belyser

forholdet i bestyrelsen og ved særligt graverende tilfælde alene ved at bringe for-

holdet frem over for den kommunalbestyrelse eller det repræsentantskab, der måt-

te have udpeget ham eller hende.

5. Tilsyn, straf og erstatning

Tilsyn

Tilsynet med de kommunale fællesskaber og trahkselskaber, der er omfattet afkommunestyrelseslovens $ 60, varetages af statsforvaltningen, jf. kommunesty-

relseslovens $ 47, stk. 1. Såfremt bestyrelsen i et kommunalt fællesskab eller tra-

fikselskab overtræder sine kompetencer eller undlader at varetage sit hverv med

et tab til følge for de deltagende kommuner, kan tilsynsmyndigheden efter de

giwe omstændigheder vælge mellem at anlægge en strafferetlig sag, en erstat-

ningsretlig sag eller tilbyde den pågældende at udrede en erstatningsretlig bod.

Ud over statsforvaltningen er også trafikselskaber omfattet af ombudsmandsloven

med den konsekvens, at ombudsmanden har kompetence til at føre tilsyn med

trafikselskabets virke.

S¡de 12

Straf

Strafansvar for deltagerne og ledelsen i trahkselskaber kan idømmes efter den

almindelige straffelov, jf. trafikselskabslovens $ 30, stk" 4.

Straffelovens kap. 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv., f.eks.

bestikkelse, videregivelse af tjenestehemmeligheder og misbrug af stilling, omfat-

ter også kommunalbestyrelsesmedlemmer, der udøver et hverv som bestyrelses-

medlem i et kommunalt fællesskab eller et trafikselskab. Undtaget herfra er dog

lovens $$ 156 og 157 om pligtforsømmelser, idet disse regler ikke omfatter per-

soner, hvis hverv hviler på offentlige valg.

For så vidt angår overtrædelsen af tavshedspligten vll "(...) den, somvirker eller

har virket i olfentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller ud-

nytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fåetkendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. ", jf. straffelovens

$ 152. Som betingelse for at tiltale et bestyrelsesmedlem efter denne bestemmelse

er dog, at pågældende forsætligf har videregivet eller udnyttet de fortrolige oplys-

ninger. Grov uagtsomhed er ikke tilstrækkelig.

Efter kommunestyrelseslovens $ 61 kan det kommunalbestyrelsesmedlem, der gør

sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfø-

rer, straffes med bøde. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke. Be-

stemmelsen omfatter ikke kun de pligter, som påhviler medlemmet grundet dettes

hverv som medlem af kommunalbestyrelsen, men også de pligter, som er pälag!.

det enkelte medlem efter kommunalstyrelseslovens $ 17, stk. 6, herunder som

medlem af bestyrelsen i et kommunalt fællesskab.

Der foreligger usikkerhed om, hvorvidt kommunestyrelseslovens $ 61 finder di-

rekte anvendelse over for de personlige medlemmer af ledelsen i trafikselskaber,

idet henvisningen i trafikselskabslovens $ 1, stk. 1, til kommunestyrelseslovens

$ 60 omfatter trafikselskabet og ikke de personlige medlemmer af ledelsen. For

Movia betyder dette, at statsforvaltningen kan påberåbe sig handlinger, som tra-

fikselskabet måtte foretage i strid med trafikselskabsloven, men statsforvaltningen

kan næppe pålægge ledelsen i selskabet bøder efter kommunestyrelseslovens

$ 61, jf. det i straffelovens $ 1 fastlagte princip om, at straf kræver lovhjemmel.

Erstatning

Der gælder ikke nogen lovgivning om erstatningsansvar for medlemmer af besty-

relsen i et trafikselskab efter trafikselskabsloven, som der gælder for bestyrelses-

medlemmer i selskaber med begrænset hæftelse, jf. selskabslovens $ 361, stk. 1.

Side 13

J-r,j -fr 11!ri-riLl

Bestyrelsesmedlemmer i et trahkselskab vil i stedet ud fra dansk rets almindelige

grundsætninger og kommunestyrelsesloven kurure ifalde erstatningsansvar, så-

fremt bestyrelsesmedlemmet handler culpøst og derved pådrager trafikselskabet

og de deltagende kommuner og regioner et økonomisk tab.

Efter kommunestyrelseslovens $ 50 c, stk. 1, kan statsforvaltningen anlægge en

erstatningssag mod et kommunalt bestyrelsesmedlem, som er ansvarlig for, at

kommunen lider et tab. Et sådant erstatningsansvar kan helt bortfalde eller ned-

sættes, i det omfang det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, ska-

dens størrelse og omstændighederne i øvng!,jf. kommunestyrelseslovens $ 50 c,

stk. 2. Disse regler finder tilsvarende anvendelse over for kommunale fællesska-

ber omfattet af kommunestyrelseslovens $ 60 og dermed også trafikselskaber, jf.

$ 50 c, stk. 3.

Det afgøres efter dansk rets almindelige regler, om der er et erstatningsgrundlag,

dvs. om der foreligger en uforsvarlig adfærd, som kan tilregnes den pågældende

som forsætlig eller uagtsom, og om der som en forudseli g følge heraf er opstået et

tab for kommunen henholdsvis trafikselskabet. I den forbindelse skal det bemær-

kes, at simpel uagtsomhed kan medføre erstatningspligt. Således kan selv mindre

forseelser og undladelser medføre et ansvar for det pågældende bestyrelsesmed-

lem. Har bestyrelsesmedlemmerne modtaget rådgivning fra forvaltningen eller

eventuelle eksterne rådgivere, kan dette have betydning for vurderingen af, hvor-

vidt bestyrelsesmedlemmet har handlet ansvarspådragende, uanset om rådgivnin-

gen følges eller ej.

Erstatningssag kan kun anlægges, såfremt statsforvaltningen anser bestyrelses-

medlemmet som ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Tilsynsmyndigheden må ikke anlægge en erstatningssag, såfremt et sådant søgs-

mål ikke kan anses som påkrævet, f.eks. fordi mindre indgribende reaktioner villevære mere passende.

Ud over tilsynsmyndigheden vil også en kommunalbestyrelse og/eller et regions-

råd i kraft afderes status som skadelidt efter dansk rets almindelige regler kunne

rejse en erstatningssag mod bestyrelsesmedlemmerne i trafikselskabet. Det for-

hold, at tilsynsmyndigheden undlader at anlægge en erstatningssag, afskærer ikke

kommunalbestyrelsen og/eller regionsrådet fra at gøre det.

Tilsynsmyndigheden kan vælge at frafalde et erstatningssøgsmåI, mod at den

pågældende inden en fastsat frist indbetaler et nærmere angivet beløb (en bod) tilkommunen henholdsvis trafikselskabet, jf. kommunestyrelseslovens $ 50 d, stk. 1,

S¡de 14

L=TT

1. punktum. Ved bodens fastsættelse kan der tages hensyn til den udviste sþld,skadens størrelse og omstændighederne i øvng[,jf. $ 50 d, stk. 1, 2. punktum.

Såfremt den pågældende indvilger i at betale boden, kan yderligere erstatnings-

krav ikke gøres gældende, jf. stk. 1, 3. punktum.

København, den 13. august 2015

Hans Madsen, advokat

S¡de 15




via

1/3

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3112432

Bestyrelsen

2. september 2015

Michael Skov

12 Mødeplan for bestyrelsen 2016

Indstilling:

Administrationen indstiller, at forslag til mødeplan for 2016 tiltrædes.

Beslutning:

Tiltrådt med bemærkning om, at møderne fremadrettet afholdes fra kl. 9.30.

Sagsfremstilling:

Det foreslås, at der holdes seks ordinære møder i 2016 og to repræsentantskabsmøder i for-

bindelse med bestyrelsesmøderne i februar og september (samme niveau som i 2015). Hertil

kommer et en-dags seminar for bestyrelsen den 25. januar 2016 og en 2-dages bestyrelses-

rejse med en overnatning til Wien, Zürich, Hamborg eller Berlin i april eller maj måned.

Det er administrationens vurdering, at bestyrelsen i løbet af 2015, er kommet igennem de

vigtigste større strategiske sagsområder, herunder de faste beslutningssager, som indgår i

årshjulet. Det er også administrationens vurdering, at årshjulets faste beslutningssager kan

rummes i den foreslåede mødefrekvens.

Forslag til mødeplan med angivelse af årshjulets faste beslutningssager

Dato og Tid Uge Bemærkninger

25. januar

kl. 9.00-17.00

4

Bestyrelsesseminar i København

Movias økonomi mv.

Bynet 2019

2/3

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3112432

25. februar

kl. 10.30-13.00

9 Ordinært bestyrelsesmøde. Repræsentantskabsmøde kl. 14.00 – 16.00

Årsregnskab 2015

Opfølgning på trafikplan

Status på Movias forretningsplan 2014-2017

Mandat til generalforsamlinger

21. april

kl. 9.00-11.30

18 Ordinært bestyrelsesmøde

Estimat 2016.1

Status for udbud

Budgetforudsætninger for 2017

Takstforudsætninger for 2017

Status for miljøarbejde og miljøsyn

Overfald på chauffører og billetkontrollører

April-maj Bestyrelsesrejse til f.eks. Hamborg

Samspil mellem tog, metro, sporvogne og busser som inspiration til Bynet 2019

30. juni

kl. 9.00-11.30

26 Ordinært bestyrelsesmøde.

Budget 2017, 1. behandling

Estimat 2016.2

15. september

kl. 10.30-13.00

37 Ordinært bestyrelsesmøde. Repræsentantskabsmøde kl. 14.00 – 16.00

Budget 2017, 2. behandling

Takster 2017

Opfølgning på trafikplan

Status på Movias forretningsplan 2014-2017

3. november

kl. 9.00-11.30

44 Ordinært bestyrelsesmøde

Estimat 2016.3

Status for udbud

Status for miljøarbejde og miljøsyn

Plan for handicapkørsel i julen

8. december

kl. 9.00-11.30

49 Ordinært bestyrelsesmøde.

Trafikbestillingsgrundlag 2018

Økonomi:

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser for Movia.


3/3

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3112432

Ingen.


Ingen.


Åbent punkt.

Kommunikation:




Økonomi, Ressourcer og

Service

1/3

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129804

Bestyrelsen

2. september 2015

Grith Skaaning Storgaard

13 Ændring af Kasse- og regnskabsregulativets bilag 9.05 Afskrivning af uerholdelige

fordringer

Indstilling:

Administrationen indstiller, at:

Kasse- og regnskabsregulativets bilag 9.05 om afskrivninger af uerholdelige poster æn-

dres, således at afskrivninger større end 50.000 kr. skal godkendes af bestyrelsen, af-

skrivninger mellem 20.000-50.000 kr. behandles af direktionen og afskrivninger op til

20.000 kr. udgiftsføres løbende.

Ændringen træder i kraft 2. september 2015 og vil gælde for hele regnskabsåret.

Beslutning:

Tiltrådt.

Sagsfremstilling:

Ifølge Movias vedtægt § 21, nr. 9 træffer bestyrelsen beslutning om selskabets kasse- og

regnskabsregulativ.

I henhold til Movias nuværende kasse- og regnskabsregulativ bilag 9.05, der omhandler ret-

ningslinjer vedrørende afskrivning af uerholdelige fordringer, skal administrationen frem-

lægge indstilling om afskrivning af enkeltsager på over 20.000 kr. til bestyrelsens godken-

delse. Endvidere skal bestyrelsen orienteres om afskrivninger af enkeltsager i beløbsinterval-

let 10.000 kr.-20.000 kr.

På bestyrelsesmøde 19. december 2014 blev administrationen bedt om at overveje niveauet

2/3

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129804

for den fremtidige rapportering og godkendelse af afskrivning af uerholdelige fordringer. Bag-

grunden var, at Movias tab på debitorer over de seneste år er faldet betragteligt, og at besty-

relsen kun bør involveres ved større tab.

På den baggrund indstiller administrationen følgende ændringer til kasse- og regnskabsregu-

lativets bilag 9.05:

"Afskrivninger under 10.000 kr. udgiftsføres løbende" ændres til "Afskrivninger under

20.000 kr. udgiftsføres løbende"

"Afskrivninger mellem 10.000 kr.-20.000 kr. bliver behandlet af direktionen" ændres til

"Afskrivninger mellem 20.000 kr.-50.000 kr. bliver behandlet af direktionen".

"Afskrivninger større end 20.000 kr. skal godkendes af bestyrelsen" ændres til "Afskriv-

ninger større end 50.000 kr. skal godkendes af bestyrelsen".

I noterne til årsrapporten orienteres endvidere om afskrivninger over 20.000 kr., samt sum-

men af afskrivninger vedrørende kontrolafgifter.

De sidste 5 år har Movia afskrevet ganske få beløb over 50.000 kr. I disse tilfælde har der

været tale om sager vedrørende klippekort mistet enten ved tyveri eller ved, at pakkerne er

gået tabt i posten. Med ovennævnte ændringer til kasse- og regnskabsregulativets bilag 9.05

forventes indstillinger til bestyrelsen om afskrivning af uerholdelige fordringer derfor reduce-

ret til et minimum.

Movias revision er orienteret om indholdet af denne sag, og har ingen bemærkninger.

Økonomi:

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser for Movia.


Ingen.


Ingen.


Åbent.

3/3

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129804

Kommunikation:


Bilag:

1. Bilag 9.05 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia

Bilag 9.05 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia

1 / 2

Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69

EAN nr.: 5798000016798

Valby september 2015

Udkast til Retningslinjer vedrørende afskrivning af uerholdelige fordrin-ger

1. Indledning

Trafikselskabet Movia er en offentlig virksomhed og er jf. lov om Trafikselskaber omfattet af §

60 i Lov om kommunernes styrelse. Det indebærer, at de almindelige kommunale styrelsesreg-

ler gælder for Movia, herunder Indenrigsministeriets generelle regler nærmere specificeret i Bud-

get- og regnskabssystem for Kommuner.

Dette bilag er udarbejdet i henhold til afsnit 6.5 i Kasse- og regnskabsregulativet for Movia og

indeholder retningslinjer for afskrivning af uerholdelige poster, tab på kunder mm.

2. Definition

I dette bilag er afskrivning af uerholdelige poster defineret som driftsbogføring af:

Uerholdelige tilgodehavender og tab på kunder

Differencer (plus / minus) opstået på likvide konti

Uanbringelige gældsposter (f.eks. manglende mulighed for at udbetale til bank-

konto/Nemkonto)

For meget udbetalt løn / pension, modtaget i god tro.

3. Styring

Der skal i hver afskrivningssag foretages en nøje sagsopfølgning, hvorunder posten efter de

gældende forretningsgange granskes, inden afskrivning kan foretages.

Ingen tilgodehavender kan afskrives, før en vurdering af retslig incasso er foretaget.

Tilgodehavender hvor det økonomisk ikke er hensigtsmæssigt at fortsætte retslig inkasso, af-

skrives når der er foretaget en vurdering af den konkrete sag.

Selv efter afskrivning er foretaget, skal afdelingerne være opmærksomme på, om væsentlige

debitorers betalingsevne genopstår, således at fornyet inddrivelsesforretning kan iværksættes.

Samtlige afskrivningsbilag skal være veldokumenterede.

Administrationen bemyndiges til at foretage afskrivning, når den enkelte afskrivning er under

20.000 kr.

2 / 2

Administrationen bemyndiges til at foretage afskrivning i beløbsintervallet 20.000 kr.-50.000 kr.,

idet der vil blive orienteret om disse afskrivninger i årsrapporten.

Afskrivninger over 50.000 kr. indstilles af administrationen til bestyrelsens godkendelse.

Forgæves forsøgt udbetalte beløb fra banken, tilbageføres efter 3 måneder. Dog skal beløb over

1.000 kr. på ny søges anbragt hos kreditor før eventuel tilbageføring.

4. Administration

Afskrivning af uerholdelige poster og kassedifferencer under 20.000 kr. udgiftsføres løbende.

Afskrivning af uerholdelige poster og kassedifferencer i intervallet 20.000 kr. – 50.000 kr. konte-

res løbende på konto for hensættelser til tab. Ved årets udgang udarbejder økonomiafdelingen

et dokument til den administrerende direktør, hvori årets afskrivninger forklares. De enkelte af-

delinger bidrager med information til dette dokument. Disse informationer indgår i årsrappor-

ten.

Afskrivning af uerholdelige poster og kassedifferencer over 50.000 konteres løbende på konto

for hensættelser til tab.

I forbindelse med bestyrelsesmøde i 4. kvartal, udarbejder økonomiafdelingen en afskrivnings-

sag til bestyrelsen hvori alle afskrivninger over 50.000 forklares. Efter godkendelse indregner

økonomiafdelingen bestyrelsens beslutning i årsrapporten. Der afskrives fra 1. oktober – 30.

september (første gang i 2015 fra 1. november 2014 – 30. september 2015).

5. Ikrafttræden

Afskrivning af uerholdelige poster er behandlet og godkendt af bestyrelsen den 13/12 2007.

Afskrivning af uerholdelige poster er ajourført og godkendt af bestyrelsen den 13/9 2012.

Afskrivning af uerholdelige poster er ajourført og godkendt af bestyrelsen den 2/9 2015.




via

1/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3131367

Bestyrelsen

2. september 2015

Michael Skov

14 Status på arbejdet med Forretningsplan 2014-2017

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om fremdriften i Movias forret-

ningsplan 2014-2017 til efterretning.

Beslutning:

Tiltrådt.

Sagsfremstilling:

Bestyrelsen godkendte på bestyrelsesmødet 10. april 2014 Movias Forretningsplan 2014-

2017, som den tredje i række siden Movia blev etableret i 2007.

Baggrunden for forretningsplan 2014-2017 var særligt de betydelige investeringer, som stat,

kommuner og regioner har gennemført i metro, letbane, jernbane samt i ny vejkapacitet til

buskørsel. Og dertil kraftig vækst i Flextrafikområdet, hvor mange kommuner forventede, at

Movia kan overtage planlægning og organisering af den lovbestemte kørsel.

Samtidig stod Movia for at få ny finansieringsmodel, et lovbestemt paraplysamarbejde (nu

DOT) med DSB og Metro med fastlæggelse af fælles ansvar for en række kundevendte akti-

viteter, digitalisering af trafikinformation samt et rejsekort, som var tæt på at være færdigud-

viklet og implementeret.

Movia havde samtidig udført en behovsanalyse blandt kommuner og regioner som pegede

på, at Movia skal kunne yde en mere helhedsorienteret mobilitets- samt klima- og miljøråd-

givning.

2/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3131367

Forretningsplanen er retningssættende for Movias arbejde

Forretningsplanen rummer såvel en mission som en vision for Movias arbejde.

Missionen er, at Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobili-

tet og øget udvikling i Hovedstaden og Østdanmark. Det er en kerneopgave for Movia, at

dække kommunernes og regionernes forpligtelser inden for lokal og regional kollektiv trans-

port og på den måde sikre en sammenhængende transport på tværs af kommuner og regio-

ner, som den enkelte kommune eller region ikke selv kan planlægge sig ud af. Samtidig skal

Movia gøre det lettere for borgere og virksomheder at anvende den kollektive transport – det

vil bidrage til den generelle mobilitet i samfundet. Visionen er, at Movia samarbejder på

tværs for at gøre kollektiv transport til et attraktivt førstevalg.

Mission og vision er de ledestjerner, som sætter retningen for virksomhedens udvikling og for

arbejdet med at implementere målene i forretningsplan 2014-2017 i forhold til vores kunder

og samarbejdspartnere.

Forretningsplan 2014-2017 rummer dels Trafikplan 2013-målene: Passagervækst, øget an-

del af meget tilfredse passagerer, grønnere kollektiv transport, og styrket flextrafik, og dels

yderligere tre selvstændige mål om at arbejde som mobilitetsrådgiver, sikre velfungerende

markeder, og sikre en kompetent organisation.

Disse mål skal tilsammen løfte Movia fra at være en driftsorienteret organisation til en rådgiv-

ningsorganisation, og dermed øge Movias attraktivitet og relevans i forhold til kommunerne,

regionerne, politikerne og de forskellige samarbejdspartnere i sektoren.

Status for implementeringen af forretningsplanen

I forlængelse af bestyrelsens behandling og godkendelse af forretningsplanen i april sidste

år, har administrationen arbejdet med implementeringen af forretningsplanens mål, mission

og vision.

Konkret blev Movias organisation i perioden maj-oktober 2014 ændret, så den understøtter

de ambitioner, mål og nye fokusområder, som planen indeholder. Sideløbende hermed er

der etableret en projektorganisationsstruktur for, hvordan forretningsplanens mål opfyldes,

som særligt vægter tværgående samarbejde i organisationen på det faglige og strategiske

niveau.

Forretningsplanens vision er materialiseret i fire delstrategier: En produktstrategi, en udvik-

3/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3131367

lingsstrategi, en markedsstrategi og en kompetencestrategi, som beskrives nærmere neden-

for. Under hver af disse delstrategier er der iværksat en række projekter ud fra en samlet

strategisk- og ressourcemæssig prioritering. For hvert projekt er der udarbejdet projektbeskri-

velser, opstillet milepæle og relevante KPIer, som der følges op på i samlede månedlige og

halvårlige rapporteringer.

Produktstrategien

Formålet med produktstrategien er at sikre, at Movias mange produkter (A-bus, E-bus, S-

bus, R-bus, gule busser, skolebusser osv.) understøtter passagervækst, flere tilfredse kun-

der, grønnere kollektiv transport og styrket flextrafik. Samtidig skal produktstrategien sikre, at

Movia til stadighed tilpasser eksisterende produkter, afvikler forældede produkter og udbyder

nye, som bedre eller mere effektivt løser transportbehovene i kommunerne, regionerne og i

samfundet generelt.

På den baggrund er der under produktstrategien besluttet en række projekter, blandt andet

igangsættelsen af en undersøgelse af gevinsterne ved at udbyde bustrafik som særproduk-

ter. Der er også igangsat et arbejde med udvikling af en forretningsmodel for, hvordan Movia

kan tilbyde tillægs- og merværdiydelser, herunder implementere de rette forretningsgange i

Movia, som understøtter produktudviklingen, ligesom der med afsæt i en undersøgelse af

busnettene i Region Sjælland og Hovedstaden, er etableret et projektarbejde om implemen-

tering af et opdateret E-buskoncept i Hovedstaden, der kan sikre et væsentligt bidrag til Mo-

vias passagertal frem mod 2020.

Der er tillige etableret et projekt om øget anvendelse i Movias kommuner og regioner af pro-

dukttyper, der erfaringsmæssigt indebærer passagervækst. Dette skal bidrage til en målrettet

tilgang til arbejdet med at tiltrække nye kunder forud for åbningen af Metro Cityringen i 2019,

som vil sætte Movias passagertal og finansieringsgrundlag under pres. Projektet indeholder

blandt andet en målsætning om, at særligt passagerfremmende produkter indgår som en fast

del af trafikbestillingsprocessen fra 2017.

Der er allerede foretaget en tilretning af Movias samlede produktbeskrivelser med klarere an-

givelse af produktkarakteristika, så kommuner og regioner får en bedre indikation af, hvad de

kan forvente af de forskellige produktkategorier (A-bus, E-bus, S-bus, R-bus etc.). Produkt-

beskrivelserne er lanceret i forbindelse med Movias årlige trafikbestillerkonference i juni i år,

hvor 48 trafikbestillere fra kommuner og regioner deltog.

Der er også igangsat et projekt i en af tyndere befolkede kommuner, som skal lede frem til et

alternativt tilbud til service- og telebusser for kommuner og regioner, ligesom der arbejdes på

afdække, hvorvidt krav til bussernes materieludformning kan skærpes yderligere.

Nedenfor er der i tabel 1 en oversigt af de otte projekter, som er igangsat siden 1. januar

4/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3131367

2015 under produktstrategien.

Tabel 1 Projekter under Produktstrategien

Produktstrategiens projekter Formål

Regionale analyser Analyser af de regionale busnet skal danne baggrund

for at udvikle S-, R- og E-produkterne.

Udbredelse af særligt passagerfrem-

mende produkter (”sikre successer”)

Udbredelse af produkter, som erfaringsmæssigt har in-

debåret passagervækst. Det drejer sig særligt om A-,

R- og S-produkterne.

Tillægs- og merværdiydelser Udvikling af forretningsmodel for, hvordan Movia kan til-

byde tillægs- og merværdiydelser i kombination med

eksisterende busprodukter som samlede løsninger, der

skaber bedre bustrafik for kommuner og regioner.

Færdiggørelse af E-busnettet Implementering af et opdateret E-buskoncept. I projek-

tet indgår sikring af hensigtsmæssige løsninger for de

E-linjer, som ikke fremover vil være omfattet af E-bus-

konceptet. Et opdateret E-buskoncept skal aktivt inkor-

porere Movias mobilitetsplanlægning i samarbejde med

kommunerne og regionerne. Region Hovedstaden vil

blive inddraget i arbejdet og beslutningsprocesserne.

Købstædernes bybussystemer Bedre udnyttelse af erfaringer med opgradering af linjer

i købstæderne, således at disse kan gøres anvendelige

i andre dele af geografien, f.eks. ved produktopgrade-

ringer.

Udvikling af materielstandarder til

busprodukter

Udvikling af tydelige og differentierede materielstandar-

der for primære produktkategorier (A- og E-busser samt

S- og R-busser).

Undersøgelse af effekten ved at have

særlige busprodukter

Afdækning af gevinster ved at udbyde bustrafik som

særlige produkter, f.eks. dokumentation af, om A-bus-

ser har værdi i sig selv eller om værdien er knyttet til

produktegenskaberne, herunder hyppig drift.

Udfasning af service- og telebusser Udarbejdelse af en plan for udfasning af eksisterende

tele- og servicebusser i kombination med, at Movia skal

kunne anvise bedre tilbud, der fører til flere kunder

og/eller forbedret økonomi. Forsøg gennemføres i sam-

5/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3131367

arbejde med Lejre Kommune.

Udviklingsstrategien

Movias udviklingsstrategi skal sætte strategisk fokus på nogle af de større udfordringer for

mobiliteten i samfundet. Det handler særligt om de stigende trængselsudfordringer og det

deraf afledte betydelige ressourcetab, som samfundet oplever i form af tabt tid.

Udviklingsstrategiens fokus er derfor også rettet mod at skabe bedre sammenhæng og nem-

mere overgange i den samlede kollektive transport, som passagererne særligt efterspørger,

og mod at gøre kollektiv transport til en væsentligt grønnere og mere attraktiv løsning af inve-

stere i.

En del af resultatet af arbejdet i udviklingsstrategien skal også være, at Movia som virksom-

hed bliver bedre kendt for sin store viden om kollektiv transport og transportsystemer, og at

vores primære interessenter ser Movia som en relevant samarbejdspartner til at sikre hel-

hedsløsninger i den kollektive transport, herunder gennem rådgivning om mobilitet i kommu-

ner og regioner.

Derfor har Movia i forbindelse med organisationsændringen 1. oktober 2014 etableret en mo-

bilitetsrådgivningsenhed for at kunne bidrage til at afdække kommunernes og regionernes

samlede mobilitetsbehov. Der arbejdes bl.a. med en mobilitetsplan for Slagelse kommune.

Der er under udviklingsstrategien igangsat ni projekter, herunder et projekt om ejerskab og

finansiering af trafikanlæg, som bestyrelsen skal behandle på bestyrelsesmødet 29. oktober

2015.

Projekter relateret til implementering af +Way som koncept og relancering af linje 5A som

+Way-linje med særligt miljøvenlige busser fra starten af 2017, er tunge projekter i udvik-

lingsstrategien. Disse skal sikre en fornuftig lancering i markedet og over for passagererne af

Movias nye højklassede buskoncept, herunder ved at sikre, at de fire +Way karakteristika

(+Bus, +Spor, +Stop og +Ø) implementeres konkret på linje 5A frem mod april 2017 og er

kommunikeret til kommuner, operatører og passagerer på forhånd. Projektet med relancering

af linje 5A gennemføres i en ny samarbejdsstruktur med inddragelse af de berørte kommu-

ner og Region Hovedstaden, samt operatøren.

Under udviklingsstrategien er også iværksat arbejdet med at revidere og opdatere målene fra

den nuværende trafikplan i Trafikplan 2016. I dette arbejde inddrages kommuner i flere geo-

grafiske områder og regionerne. En del af arbejdet indebærer en opdatering af pendlernettet,

6/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3131367

etablering af et flere årigt budgetoverslag herfor, samt opdateret prognose for passagerud-

viklingen. Der henvises til punkt 10 på dagsordenen for bestyrelsesmøde i Movia 2. septem-

ber 2015.

Endelig er arbejdet med tilpasning til Bynet 2019 og buskoordinering i forhold til Ring 3

igangsat under udviklingsstrategien. Målet med buskoordineringsprojektet er at fastholde

passagergrundlag og sikre en stabil og attraktiv busbetjening i Ring 3-korridoren under an-

lægget af letbanen. Projektet indebærer gennemførelse af mobilitetsplanlægning og -indsat-

ser i Ring 3-korridoren i relevant omfang, samt afdækning af busnettet i Ring 3-korridoren ef-

ter åbningen af letbanen.

Den kommende Metro Cityring får afgørende strategisk betydning for Movia. Målet med By-

net 19-projektet er derfor at tilpasse busnettet, så det bidrager til vækst i det samlede kollek-

tive system i hovedstaden, og sikrer passagervækst i det understøttende busnet.

Trafikstyrelsen har ydet tilskud til FlexDanmark med henblik på at udvikle ’Den samlede

Rejse’, der knytter Flextur til Rejseplanen, og dermed tilbyder kollektiv transport til døren i de

tyndt befolkede områder, der ikke er dækket af rutetrafik.

Nedenfor er en kort beskrivelse af alle ni iværksatte projekter under udviklingsstrategien:

Tabel 2 Projekter under Udviklingsstrategien

Udviklingsstrategiens projekter Formål

+Way på linje 5A, Udbud og kontrahe-

ring (afsluttet)

At kunne relancere linje 5A som en +Way-linje med sær-

ligt miljøvenlige busser i starten af 2017. Projektet er af-

sluttet med gennemførelsen af udbud A13.

Ejerskab og finansiering af trafikanlæg En godkendt strategi for udmøntning af trafikselskaber-

nes nye beføjelser til ejerskab og finansiering af trafikan-

læg i Movias område. Strategien giver stoppesteder og

terminaler et kvalitetsløft i Syd og Vest.

Opfølgningsrunde trafikplan 2013 At sætte fokus på bedre indfrielse af trafikplan 2013 pas-

sagervækstmål, som har udviklet sig lavere end forventet.

Øget passagervækst fordrer større indsats fra kommuner

og. Opmærksomheden i projektet er rettet mod Pendler-

nettet, opfølgning på de regionale analyser i forhold til re-

gionernes net, og mod budget og budgetoverslagsår.

Buskoordinering Ring 3 Fastholdelse af bustrafikkens passagergrundlag i letba-

nens anlægsperiode, for dermed at sikre letbanens frem-

7/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3131367

tidige passagergrundlag, hvilket vil øge ROI for den sam-

lede investering.

Bynet 2019 Tilpasning af busnettet, så det understøtter vækst i det

samlede kollektive system i hovedstaden og sikrer passa-

gerfremgang i busserne.

Evalueringsværktøj, Mobilitetsplanlæg-

ning

Udvikling af indikator- og evalueringsværktøj på mobili-

tetsområdet, som sikrer evidens for effekterne af mobili-

tetsprojekter på en række faktorer. Værktøjet skal samti-

dig understøtte projektdesign i kommuner og regioner og

danne udgangspunkt for evaluering af blandt andet mobi-

litetsprojekter.

+Way på linje 5A, Infrastruktur Implementering de fire +Way-karakteristika i infrastruktu-

ren for linje 5A.

Trafikplan 2016 Opdatering af eksisterende trafikplanmål gennem tæt ind-

dragelse af kommuner og regioner.

Stationsnærhedsprincippet Undersøgelse af udvidelse af stationsnærhedsprincippet,

til også at omfatte stop i +Way-konceptet med henblik på

yderligere udbredelse af konceptet. Projektet gennemfø-

res i et partnerskab med DTU.

Markedsstrategien

Movia skal til stadighed kunne købe bedre og billigere ind end den enkelte kommune eller

region kan hver for sig. Derfor er det centralt, at der er sund konkurrence på operatørmarke-

derne, og at det forbliver attraktivt at byde på Movias driftsopgaver. Dette gælder både for

markedet for bustrafik og på flextrafikmarkedet.

Formålet med markedsstrategien er således at sikre, at der er tilstrækkeligt mange operatø-

rer, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem Movia og operatørerne, men også at

operatørerne har en positiv indtjening og udviser samfundsansvar.

Siden 1. januar 2015 er der under markedsstrategien iværksat i alt fire projekter, hvoraf flere

rummer en lang række større delprojekter.

Blandt andet er der igangsat et projekt ”Den Grønne Bus”, som har til formål at sikre, at Mo-

via kan rådgive kommunerne og regionerne om, hvordan de får mest miljø for pengene, hvad

end det handler om mindre CO2, reduceret partikeludledning, reduktion af NOx’er eller mindre

ydre og/eller indre støj. I projektet ligger også arbejdet med at sikre en grønnere profil for

flextrafikken, som udgør en stigende del af Movias samlede transportløsninger.

8/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3131367

Under markedsstrategien er også iværksat to projekter med markedsmodning af henholdsvis

markedet for rutekørsel og flextrafikkørsel. Markedsmodningsprojekterne skal blandt andet

identificere adgangsbarrierer til markedet, og bidrage til viden om, hvordan udbudsmaterialer

fremover skal tilrettes.

Endelig er der under markedsstrategien iværksat et projekt om, hvorledes Movia i øget om-

fang kan indgå i partnerskab med operatørerne i rutetrafikken, herunder for at sikre en større

grad af innovation og en mere effektiv drift. Heri indgår også tættere samarbejde med opera-

tørerne i forhold til chaufførerne, som er den kollektive transports direkte ansigt over for pas-

sagererne.

Nedenfor er en kort beskrivelse af projekterne under markedsstrategien.

Tabel 3 Projekter under Markedsstrategien

Markedsstrategiens projekter Formål

Partnerskab med operatørerne Indgåelse af partnerskaber med operatørerne i ru-

tetrafikken for at sikre større grad af innovation

samt mere effektiv drift. Servicepartnerskaber for-

drer større frihedsgrader til operatøren til at løse

opgaver, hvilket kræver en højere grad af koordi-

nering end den mere traditionelle bestiller/udfører-

model.

Den grønne bus At Movia kan rådgive kommunerne og regionerne

om, hvorledes de får mest miljø for pengene.

Mobilitet Movia kan skabe sammenhæng i borgernes mobi-

litet generelt – både inden for den kollektive trans-

port, og på tværs af transportformer, f.eks. bycyk-

ler, delebiler og lejebiler – også uden for byområ-

derne.

Markedsmodning, Rutekørsel Sikring af et bredt marked med stærk konkurrence

blandt et tilstrækkeligt antal professionelle opera-

tører.

Markedsmodning, Flex Stabilisering af markedet for Flextrafik, herunder

gennem sikring af ordnede forhold blandt operatø-

rerne.

9/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3131367

Kompetencestrategien

Skærpede krav hos omverdenen til den kollektive transportsektor fordrer, at Movia løbende

tilpasser virksomhedens kompetencer til de faglige opgaver, som Movia skal kunne løse.

Movia er gået fra at være en relativt ny organisation, som resultat af en fusion af tre tidligere

trafikselskaber, til at være en fælles virksomhed med et stærkt driftsmæssigt fokus.

Formålet med kompetencestrategien er at sikre, at det driftsmæssige fokus komplementeres

og bevæges i retning af et mere rådgivningsmæssigt fokus, således at Movia som virksom-

hed og samarbejdspartner for den øvrige transportsektor, kan bidrage på strategisk niveau –

både i forhold til grønne løsninger, innovation og produktudvikling, samt dækning af kommu-

nernes og regionernes samlede persontransportbehov på tværs af transportformer.

Et ambitiøst mål, som fordrer stor omstillingsparathed hos Movias medarbejdere.

Der er iværksat samlet tre projekter under kompetencestrategien, blandt andet er der udar-

bejdet og indført en strategi for anvendelsen af uddannelsesmidler, ligesom der er iværksat

et projekt om udarbejdelse af et kompetencekatalog for Movia.

Formålet med kompetencekataloget er at få en høj strategisk styring af kompetencerne og at

målrette arbejdet med medarbejdernes kompetencer i Movia. Endvidere er formålet at gøre

op med tanken om, at alle stillingsprofiler i Movia er unikke.

Arbejdet med kompetencekataloget vil udmønte sig i udarbejdelsen af en rekrutteringsstra-

tegi, således at der arbejdes målrettet med at sikre tilstedeværelsen af de rette kompetencer

i forhold til de opgaver, som Movia skal løse for kommuner og regioner.

Projekterne under kompetencestrategien fremgår af nedenstående:

Kompetencestrategiens projekter Formål

Strategi for anvendelse af uddannelses-

midler (afsluttet)

Målretning af Movias uddannelsespulje mod orga-

nisationens kompetencekrav nu og på sigt. Puljen

omfatter både medarbejdere og ledere. Det er ty-

deliggjort, at uddannelse skal løfte medarbejde-

rens eller lederens kompetencer i forhold til at nå

målene i forretningsplanen.

Handlingsplan for rekrutteringsstrategi Revurdering af Movias rekrutteringsstrategi, her-

under sikring af, at der rekrutteres de rigtige med-

arbejderprofiler med de rigtige kompetencer.

Kompetencekataloget ligger til grund for rekrutte-

ringsstrategien.

10/10

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3131367

Kompetencekatalog – generelle kompe-

tencer

Udvikling af et kompetencekatalog, som under-

støtter høj strategisk styring af kompetencerne i

Movia, og sikrer målrettet arbejde med medarbej-

dernes kompetencer.

Mange af de projekter, som er sat i værk som led i eksekveringen af Movias forretningsplan,

har afløb over flere år. Men der er også prioriteret projekter med kort levetid, så der hurtigt

skabes konkrete resultater. Nogle af disse projekter er allerede afsluttet, f.eks. strategi for

anvendelse af uddannelsesmidler, samt udbud og kontrahering af +Way på linje 5A, og re-

sultaterne er implementeret i organisationen.

På repræsentantskabsmødet 2. september vil Movias arbejde med forretningsplanen, og

nogle udvalgte eksempler blive belyst særskilt.

Økonomi:

Ingen.


Ingen.


Ingen.


Åbent.

Kommunikation:





via

1/2

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129746

Bestyrelsen

2. september 2015

Simon Baadsgaard

16 Dispositionsforslag for letbane i Ring 3, høringssvar

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen godkender administrationens høringssvar til ”Di-

spositionsforslag for letbane i Ring 3” af 2. juli 2015.

Beslutning:

Tiltrådt.

Sagsfremstilling:

Letbaneselskabet har i perioden april til juni 2015 haft dispositionsforslaget for en letbane i

Ring 3 mellem Ishøj Station og Lundtofte i offentlig høring hos relevante interessenter, her-

under Movia. Dispositionsforslaget angiver den overordnede udformning af letbanens forløb

og de kommende letbanestationer.

Administrationen har i høringssvaret haft fokus på sikring af gode skifteforhold mellem bus

og letbane og fremtidssikring i forhold til busdriften på og omkring Ring 3 efter åbning af let-

banen. Dette fokus har været fastholdt, selv om det i forbindelse med dispositionsforslaget

har været lagt til grund, at sammenhængen mellem letbanen og bustrafikken først skal fast-

lægges på et senere tidspunkt i projektet. Erfaringen viser, at den bedste sammenhæng op-

nås ved at sikre dette fokus allerede fra begyndelsen af projektet frem for senere, hvor en

række beslutninger vedrørende letbanen og dermed vedrørende mulige sammenhænge til

bustrafikken allerede er lagt fast. I dispositionsforslaget er der f.eks. ikke forudset mulighed

for, at kommuner og regioner kan indsætte supplerende busbetjening af letbanestationerne

og strækningerne imellem. Dermed vanskeliggøres en eventuel senere politisk beslutning

om en sådan betjening.

2/2

Sagsnummer

ThecaSag-107178

Movit-3129746

Høringssvaret er udformet på baggrund af en teknisk gennemgang af dispositionsforslaget,

samt en række møder med forvaltningerne i Glostrup, Ishøj, Herlev, Gladsaxe og Lyngby-

Taarbæk Kommuner på teknik og trafikbestillerniveau.

Høringssvaret er fremsendt til letbaneselskabet 2. juli 2015 med forbehold for bestyrelsens

godkendelse.

Økonomi:

Ingen økonomiske konsekvenser.




Ingen miljømæssige konsekvenser.


Åbent punkt.

Kommunikation:

Sagsdokument og høringssvar offentliggøres på Movias hjemmeside.

Bilag:

1. Dispositionsforslag for letbane i Ring 3, høringssvar

2. Bilag til høringssvar med kommunespecifikke bemærkninger.


Administrerende direktør

Gammel Køge Landevej 3

2500 Valby

Telefon 36 13 14 00

Fax 36 13 20 97

[email protected]

www.moviatrafik.dk

1/3

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Metrovej 5

2300 København S

Jørgen Østergaard

Sagsnummer

Sag-388729

Movit-3112135

Sagsbehandler SIB

Direkte +45 36 13 14 64

Fax -

[email protected]

CVR nr: 29 89 65 69

EAN nr: 5798000016798

2. juli 2015

Movias høringssvar til dispositionsforslag for letbanen i Ring 3 med forbehold for Mo-

vias bestyrelse

Letbaneselskabet har i april 2015 fremsendt et dispositionsforslag for en letbane i Ring 3

mellem Ishøj Station og Lundtofte med ønske om kommentering fra Trafikselskabet Movia.

Høringssvaret indgår som en del af den offentlige høring med afslutning d. 3. juli 2015.

Nærværende dokument indeholdende Movias generelle kommentarer til dispositionsforsla-

get, suppleres med et bilag med specifikke kommentarer til de tekniske udformninger i de en-

kelte kommuner.

Movia har som supplement til dispositionsforslaget afholdt møder med udvalgte kommuner

langs Ring 3 samt Letbanesekretariatet, for at sikre koordinering og afklare eventuelle uklar-

heder i dispositionsforslaget. Den dialog fortsætter vi selvsagt gerne, med henblik på at sikre

en god sammenhængende kollektiv trafik, når Letbanen går i drift.

For en ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at høringssvaret og bilaget er med forbe-

hold for Movias bestyrelse.

Sikring af sammenhæng i den kollektive trafik efter anlæg af letbanen

En letbane langs Ring 3 mellem Lundtofte og Ishøj er et markant løft af den kollektive trafik.

Det er Movias opfattelse, at virksomheder og borgere langs den nye letbane får størst glæde

af letbaneinvesteringen, hvis der fra starten sikres en god sammenhæng med den øvrige

kollektive trafik langs Ring 3. Derfor bør der gennem hele projekteringsfasen være fokus på

at sikre optimale terminalforhold ved de kommende letbanestationer, som også fremover vil

blive betjent af bus og tog, især Ishøj Station, Glostrup Station, Herlev Hospital, Gladsaxe

2/3

Sagsnummer

Sag-388729

Movit-3112135

Trafikplads, Buddinge Station og Lyngby Station.

Ring 3 får en række trafikknudepunkter, hvor det vil være godt for den samlede kollektive tra-

fik, hvis der indarbejdes smidige skifteforhold, gode korrespondanceforhold med busserne,

højt trafikinformationsniveau og god tilgængelighed. Dispositionsforslaget rummer desværre

ikke beskrivelser af udformninger af de store trafikknudepunkter, og Movia opfordrer Letba-

neselskabet og kommunerne til tidligt i processen at indtænke sammenhængen mellem let-

banen og terminalerne, så der sikres bedst mulige forhold for de mange passagerer, som vil

skifte mellem bus, tog og letbane. Movia deltager selvsagt gerne i den videre dialog herom.

Angivelse af busstoppesteder langs letbanen

Som angivet ovenfor spiller busserne en væsentlig rolle som tilbringerfunktion til letbanen.

Derfor kan der med fordel i dispositionsforslaget angives placeringer af busstoppesteder ved

og omkring letbanestationerne, så skift mellem bus og letbane sikres. Det bemærkes, at der i

dispositionsforslaget ikke er forudset mulighed for, at kommuner og regioner kan indsætte

supplerende busbetjening af letbanestationerne og strækningerne imellem. Dermed vanske-

liggøres en eventuel senere politisk beslutning om betjening.

Samtidig anbefaler Movia også, at der angives placering af stoppesteder ved alle letbanesta-

tionerne for de erstatningsbusser (togbusser), som forventes indsat, når letbanen ikke kan

køre normal drift. Hvis ikke togbusserne sikres gode stoppestedsforhold, vil disse skulle

holde uhensigtsmæssige steder til gene for den øvrige trafikafvikling og passagerudvekslin-

gen.

Sikring af fremkommeligheden for krydsende buslinjer

De foreløbige planer for busdriften efter anlæg af letbanen viser, at en del busser vil krydse

letbanen og køre parallelt på korte strækninger, især i Glostrup, Herlev, Gladsaxe og

Lyngby-Taarbæk Kommuner. I dispositionsforslaget angives der, at sidevejstrafikken kan for-

vente længere rejsetid gennem krydsene. Movia ser derfor en potentiel forringelse af frem-

kommeligheden for en lang række busser og anbefaler derfor, at der tidligt i projekteringen

indtænkes busfremkommelighedsforbedringer i signalanlæggene langs Ring 3 og på sideve-

jene, specielt ved de større trafikknudepunkter, hvor der også i fremtiden forventes busdrift.

3/3

Sagsnummer

Sag-388729

Movit-3112135

Kørebanebredder skal kunne rumme bustrafik

På dele af Ring 3 vil der ifølge de aktuelle planer for busdriften efter anlæg af letbanen, være

behov for parallel bustrafik, specielt i Glostrup, Herlev, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kom-

muner. Dispositionsforslaget er ikke målfast, og Movia har derfor ikke kunnet se de planlagte

kørebanebredder. For at sikre fremkommeligheden for busserne og den mest smidige trafik-

afvikling, anbefaler Movia, at der på strækninger med fremtidig busdrift planlægges køreba-

nebredder på min. 3,25 m og helst 3,50 m.

Vi ser frem til et fortsat godt og tæt samarbejde om planlægningen af Letbanen i Ring 3.

Med venlig hilsen

Dorthe Nøhr Pedersen

Adm. direktør

Bilag 1: Tekniske kommentarer til høringssvar

Notat


Strategi og Anlæg, Trafik og

Plan

1/6

Til:

Letbaneselskabet

Kopi til:

Kommunerne langs Ring 3

Sagsnummer

Sag-388729

Movit-3109199

Sagsbehandler SIB

Direkte +45 36 13 14 64

Fax -

[email protected]

CVR nr: 29 89 65 69

EAN nr: 5798000016798

2. juli 2015

Bilag 1 - Tekniske kommentarer til høringssvar

Dette dokument er bilag til Movias høringssvar til dispositionsforslaget for letbanen i Ring 3

og indeholder tekniske kommentarer til udformninger af anlægget. Dokumentet er opdelt

med afsnit omhandlende de enkelte kommuner.

Ishøj Kommune

Ishøj Station

Udformningen af udkørselsforholdene ved Ishøj Station forventes at skabe fremkommelig-

hedsproblemer for de busser, som fortsat skal betjene Ishøj Station, herunder bl.a. to S-bus-

ser. Dette skyldes, at busser, biler og taxaer ifølge dispositionsforslaget skal benytte samme

udkørsel med begrænset plads, da taxaer og biler ikke længere kan køre bagom og køre ud

via ”Ved Stationen”. Movia anbefaler og støtter Ishøj Kommunes forslag om, at letbanestatio-

nen placeres således, at taxaer og biler fortsat kan benytte denne vej til udkørsel. Indkørslen

til terminalen bør også revurderes, da man allerede i dag kan oplever vanskeligheder, når

der holder en bus i den sidste bås.

Fodgængerfeltet fra busperronen til letbanestationen bør også revurderes, da det i visse til-

fælde vil medføre to ophold for bussen inden den kan komme ud af busterminalen.

Krydset ved Ishøj Station/Vejlebrovej vil med letbanen blive yderligere belastet trafikafvik-

lingsmæssigt. De aktuelle planer for busdrift efter anlæg af letbanen viser, at Ishøj Station

fortsat vil blive betjent af to S-busser (400S og 600S) og 3-4 lokale busser. Derfor anbefaler

Movia, at der arbejdes med sikring af fremkommeligheden ved udkørslen fra Ishøj Station.

2/6

Sagsnummer

Sag-388729

Movit-3109199

Fastholdelse af nuværende busstoppested på Ishøj Strandvej (Strandparkstien)

Ishøj Kommune har oplyst, at der ved driftsnedbrud på letbanen ikke vil være mulighed for at

betjene letbanestationen ved Vejlebrovej. Derfor anbefaler Movia, at det nuværende bus-

stoppested for linje 300S på Ishøj Strandvej (Strandparkstien) fastholdes til betjening af om-

rådet ved Vejlebrovej.

Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Station

Vallensbæk Station forventes at blive et centralt skiftested mellem bus og letbane, og de ak-

tuelle planer for busdrift efter åbning af letbanen viser, at Vallensbæk Station betjenes af tre

buslinjer. Den nuværende placering af busterminalen ved stationen vil give lang gangafstand

ved skift mellem bus og letbane. Movia anbefaler derfor, at der arbejdes videre med planerne

for flytning af busterminalen, som angivet i Vallensbæk Kommunes kommuneplan.

Brøndby Kommune

Ingen bemærkninger.

Glostrup Kommune

Glostrup Station

Stationen bliver med åbning af letbanen og med de aktuelle planer om stop med regionaltog

et centralt trafikknudepunkt for den samlede kollektive trafik. Derfor bør der arbejdes med

sikring af optimale skifteforhold for de mange passagerer, herunder også placering af de

mange busser som fortsat ifølge de aktuelle planer for busdrift efter åbning af letbanen skal

betjene Glostrup Station. Dispositionsforslaget rummer ikke beskrivelser af busterminalfor-

holdene, men Movia er på møde med Glostrup Kommune blevet orienteret om, at kommu-

nen i 2016 vil gennemføre arkitektkonkurrencer for udformning af den fremtidige Glostrup

Station. Movia anbefaler, at udformningen af letbanestationen sikrer mulighed for at kunne

indpasse idéerne fra denne konkurrence.

Trafikafvikling til og fra Glostrup Station

Trafikafviklingen til og fra Glostrup St. udfordres med anlæg af letbanen, da især krydset ved

Nordre Ringvej vil blive yderligere belastet ift. dagens situation. Dette på trods af, at signal-

prioriteringen i krydset Hovedgaden/Nordre Ringvej fastholdes dagens situation (oplyst på

møde med Glostrup Kommune).

3/6

Sagsnummer

Sag-388729

Movit-3109199

De aktuelle planer for busdrift gennem Glostrup Kommune viser et fortsat væsentligt behov.

Derfor bør der indtænkes muligheder for prioritering af busserne i signalanlæggene, så bus-

serne fortsat kan blive attraktive tilbringerlinjer til letbanen.

Busbaner mellem Hovedgaden og Gamle Landevej

Dispositionsforslaget angiver en busbane i østlig side af Nordre Ringvej mellem Hovedgaden

og Gamle Landevej. Hvis det er muligt at sikre en god fremkommelighed for busserne ved

hjælp af signaltekniske løsninger i den nordlige retning mellem Hovedgaden og Gamle Lan-

devej vurderer Movia, at behovet for de indtegnede busbaner reduceres. Dog skal det via

signalprioritering i krydset ved Poppelvej sikres, at busserne problemfrit kan komme fra højre

vognbane til venstre vognbane og foretage sving ind ad Gamle Landevej.

I sydgående retning er Movia positive over for anlæg af busbane mellem Gamle Landevej og

Vestervej. Dette vil bidrage til at forbedre fremkommeligheden for busserne i retning mod

Glostrup Station, hvor der allerede i dag er potentiale for forbedringer.

Stationsudformning ved Glostrup Hospital

Ved Glostrup Hospital ser Movia udfordringer i forhold til stoppestedsudformningerne. I nord-

gående retning mangler der angivelse af placering af stoppestedet. Movia anbefaler, at der

etableres et stoppested tættest muligt på underføringen af Nordre Ringvej med en perron,

som minimerer konflikterne med buspassagerer og cyklister.

I sydgående retning vurderes perronen at være for kort. Movia anbefaler, at perronen udfor-

mes til at kunne håndtere to busser, svarende til en længde på 25 m. Dispositionsforslaget

angiver desuden ikke en overgang fra bus- og letbaneperronen til fortovet ind mod Glostrup

Hospital. Dette bør sikres for at sikre god tilgængelighed til letbane og bus.

Manglende placering af busstoppested ved Ejbydal Station

Letbanestationen ved Ejbydal forventes busbetjent af en linje, som kommer fra Ejby Industri-

vej og skal videre mod Skovlunde ad Ejbydalsvej. Dispositionsforslaget angiver ikke place-

ring af busstoppested til denne buslinje tæt på Ejbydal Station. Dette bør sikres.

4/6

Sagsnummer

Sag-388729

Movit-3109199

Albertslund Kommune

Sikring af stoppested på linje 500S ved Smedeland

De foreløbige planer for busdriften efter åbning af letbanen viser, at linje 500S vil køre ad føl-

gende rute: Fabriksparken – Smedeland – Gamle Landevej – Nordre Ringvej i begge retnin-

ger. Dette for at mindske strækningen, hvor der køres parallelt med bus og letbane. Forsla-

get nødvendiggør, at Albertslund Kommune sikrer etablering af et stoppestedspar tæt på

krydset Smedeland/Fabriksparken.

Rødovre Kommune

Manglende angivelse af placering af stoppested ved Islevbro Station

Letbanestationen ved Islevbro forventes med de aktuelle planer for busdrift efter åbning af

letbanen busbetjent. Dispositionsforslaget angiver ikke placering af busstoppesteder. Movia

anbefaler, at der angives en placering af et busstoppested, så der sikres skifteforhold mellem

bus og letbane med kortest mulig gangafstand.

Herlev Kommune

Sikring af stoppestedsforhold for linje 5A ved Herlev Hovedgade og Herlev Hospital

Movia forventer, at linje 5A fra april 2017 forlænges fra Husum Torv til Herlev Hospital via

Herlev Hovedgade og Ring 3. Samtidig vil der blive indsat nye busser på linje 5A, som er

18,75 m. lange. Dispositionsforslaget angiver ikke placering af stoppesteder ved Herlev Ho-

vedgade og Herlev Hospital til linje 5A. Ved begge stoppesteder anbefaler Movia, at der

etableres plads til 2 stk. busser, svarende til 40 m. Den endelige beslutning træffes i august

2015.

Stoppestedet ved Herlev Hovedgade bør placeres så tæt på Herlev Ringvej som muligt for at

minimere gangafstanden ved skift mellem bus og letbane. Ved Herlev Hospital foreslår Mo-

via, at der umiddelbart syd for indkørslen til Herlev Hospital i retning mod Herlev Station re-

serveres plads til anlæg af stoppested til linje 5A i en buslomme på 40 m. Dermed sikres op-

timale skiftemuligheder mellem bus og letbane samt eliminering af krydsning af Ring 3 til

fods for buspassagerer.

5/6

Sagsnummer

Sag-388729

Movit-3109199

Gladsaxe Kommune

Fremkommelighedsproblemer til og fra Gladsaxe Trafikplads

Gladsaxe Trafikplads forventes ifølge de aktuelle planer for busdriften efter anlæg af letba-

nen at blive et centralt skiftested mellem bus og letbane, hvor bl.a. to S-busser bl.a. vil sikre

god tilbringerfunktion til letbanen. Prioriteringen af letbanen i signalanlægget ved Gladsaxe

Trafikplads kan give fremkommelighedsproblemer ind og ud af terminalen ved Gladsaxe Tra-

fikplads, da der kan opstå tilbagestuvning ad Gladsaxe Møllevej. Movia anbefaler, at der tid-

ligt i projekteringen af letbanen arbejdes med trafikafviklingen, så disse problemer undgås.

Manglende udformning af Gladsaxe Trafikplads

Dispositionsforslaget angiver ikke en udformning af Gladsaxe Trafikplads. Movia anbefaler,

at der allerede i den tidlige projektering indtænkes gode skifteforhold og optimal tilgængelig-

hed ved trafikpladsen. Samtidig angiver dispositionsforslaget ikke placering af busstoppested

for de busser, som skal betjene Gladsaxe Trafikplads, men som ikke har endestation her.

Sikring af fremkommelighed for A-bussen mellem Søborg Hovedgade og Buddinge Station.

De nuværende planer for busdrift mellem Søborg Hovedgade og Buddinge Station indehol-

der A-busbetjening på strækningen. Derfor bør det sikres, at der ved stoppestedet i krydset

Søborg Hovedgade/Buddingevej kan holde to stk. 13,7 m. busser. Samtidig skal det sikres,

at busserne kan komme nemt ind og ud af busterminalen ved Buddinge Station.

Lyngby Taarbæk Kommune

Sikring af god fremkommelighed for busserne til og fra Lyngby Station

De nuværende planer for busbetjening efter åbning af letbanen ved Lyngby St. viser, at

Lyngby Station stadig vil blive betjent med en lang række buslinjer. Med anlæg af letbanen

øges presset på den samlede trafikafvikling til og fra stationen. For at sikre fortsat attraktiv

busdrift til og fra stationen, anbefaler Movia, at der indarbejdes intelligent busprioritering i sig-

nalanlæggene omkring stationen samt eventuelt yderligere busprioriteringstiltag.

Manglende beskrivelse af udformningen af Lyngby Station

Lyngby Station bliver et centralt trafikknudepunkt efter anlæg af letbanen. Mange passagerer

ventes at skifte mellem bus og letbane ved stationen. Dispositionsforslaget angiver ikke ud-

formning af busterminalen. Movia anbefaler, at der tidligt i processen udvikles løsninger, som

6/6

Sagsnummer

Sag-388729

Movit-3109199

sikrer gode skifteforhold mellem bus, tog og letbane, god trafikinformation og høj tilgængelig-

hed.

Fremkommelighed for busser mellem Lyngby Torv og Firskovvej

De aktuelle planer for busdrift efter anlæg af letbanen viser, at der fortsat skal køre 4-5 bus-

linjer på strækningen mellem Lyngby Torv og Firskovvej. Samlet vil det betyde, at der vil køre

ca. 10-12 afgange pr. time i begge retninger. Dispositionsforslaget angiver, at busserne skal

køre i delt trafik med bilerne med reduceret vejkapacitet. Movia vurderer, at denne løsning vil

reducere fremkommeligheden markant for busserne, og anbefaler i stedet, at busserne kører

i letbanetracéet på denne strækning. Dermed vil bilernes fremkommelighed også blive for-

bedret, da disse ikke vil blive påvirket af busser, som skal ind og ud fra stoppestedet. Samti-

dig kan det angivne areal til busstoppested (buslommerne) fjernes, og benyttes til parkering

eller beplantning. Forslaget vil kræve, at rilleskinnesporene i letbanetracéet forlænges fra Ka-

nalvej til Firskovvej, da det signalregulerede kryds ved Kanalvej, ud fra Movias viden, ikke

kapacitetsmæssigt kan håndtere en ekstra fase, hvor bussen skal forlade letbanetracéet. Her

er krydset ved Firskovvej mere oplagt. Derudover kræver forslaget, at der i forlængelse af let-

baneperronen etableres plads til busstoppested på min. 30 m. i begge retninger.