PowerPoint-præsentation · profil af rammerne i de fynske kommuner. ... 5230 Odense M For yderligere information kontakt Analyserådgiver Anders Møller, ... Langeland 4.883 618

Kommunalt erhvervsoverblik efterår 2020 | FYN

Kommunalt erhvervsoverblik 2020 samler en lang række kommunale nøgletal og tegner dermed en profil af rammerne i de fynske kommuner.

Kommunalt erhvervsoverblik 2020 er et faktabaseret videngrundlag for alle med interesse for erhvervsudvikling i kommunerne på Fyn. Tabellerne bygger på de nyeste data fra Danmarks Statistik vedrørende den økonomiske udvikling og erhvervsudvikling i de ni kommuner på Fyn (Erhvervshus Fyns område).

Data er tilvejebragt fra Danmarks Statistiks statistikbank og Erhvervsstyrelsens regionale statistikbank med nøgletal på kommunalt niveau. Mange nøgletal har hidtil kun været tilgængeligt på regionsniveau, men er fra efteråret 2019 under udvidelse med kommunale tal. Det er en proces, som er under fortsat udvikling i 2020 med yderligere nøgletal.

Kommunalt erhvervsoverblik 2020 præsenterer hvad der er tilgængeligt på statistikbankerne på kommuneniveau og har fokus på erhvervskonjunkturer som beskæftigelse, ledighed, arbejdspladser, iværksætteri, uddannelse osv.

Opdatering af nøgletallene på statistikbanken sker primært årligt og om efteråret, hvorfor der er en naturlig forsinkelse på en del tal. Enkelte opdateres dog hyppigere nemlig på kvartals- eller månedsbasis.

2

FORORD

Kommunalt erhvervsoverblik, efterår 2020Fyn

December 2020

Redaktion og layout:

Erhvervshus FynMunkebjergvænget 15230 Odense M

For yderligere information kontakt Analyserådgiver Anders Møller, [email protected]


Kommunalt erhvervsoverblik 2020 præsenteres med en række nøgleområder som beskriver hver kommunes erhvervsstruktur og økonomiske udvikling. Nøgleområderne tegner en profil af kommunernes rammer for erhverv og indbyggere.

Der er 19 tabeller med kommunale nøgletal i statistikbankerne (jf. tabeloversigt side 27). De ligger frit tilgængelig og kan hentes til eget brug. Kommunalt erhvervsoverblik 2020 er en bearbejdning af de tabeller, som har resulteret i 23 oversigter. Erhvervsoverblikket skal således bruges som et opslagsværk over hver kommunes konjunkturer. Kommunerne kan sammenlignes på tværs eller samlet set med hele Fyn og med hele landet.

Nogle oversigter er sorteret fra høj til lav, hvor der er en udvikling, der kan sammenlignes mellem kommuner. Andre oversigter er sorteret alfabetisk, hvor områderne vises i antal eller andele og ikke ved en sammenlignelig udvikling.

Kommunalt erhvervsoverblik 2020 er distribueret til relevante kontaktpersoner i de ni kommuner på Fyn. Publikationen ligger frit tilgængelig på Erhvervshus Fyns hjemmeside.

Erhvervsoverblik Fyn forventes opdateret næste gang i første kvartal 2021.

God læselyst!

INDHOLD

3

Side 4Beskæftigelse

Side 10Erhvervsstruktur

Side 17Iværksætteri

Side 18Befolkningsudvikling

Side 19Flytninger (bosætning)

Side 20Pendling

Side 21Erhvervsindkomst

Side 22Uddannelse

Side 23Kvalificeret arbejdskraft

Side 27Tabeloversigt


RAS301: Beskæftigede på arbejdssteder i området 2019 og udvikling 2017 til 2019

Tabellen viser antal beskæftigede på arbejdssteder og udviklingen fra 2017 til 2019. I hele landet var mere end 2,9 mio. i beskæftigelse i 2019, hvoraf Fyn tegner sig for knap 222.000.

I hele landet er der sket en positiv udvikling på 2,7% fra 2017 til 2019 og på 2,8% på Fyn. Fem kommuner oplever fremgang og fire oplever stilstand eller tilbagegang.

Den højeste udvikling ses i Odense Kommune med 4,7%. Herefter følger Nyborg med 1,8%. Den laveste udvikling ses på Ærø, som oplever en tilbagegang på -1,6% og dernæst Kerteminde med en tilbagegang på -1,1%.

4

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen RAS301, som indeholder yderligere informationer om antal beskæftigede fx branche eller alder. Data er tilgængelig via ovennævnte link.

Tabellen er senest opdateret: 26-11-2020Danmarks Statistik opdaterer næste gang: 28-10-2021 med perioden 2020

https://regionalt.statistikbank.dk/statbank5a/default.asp?w=1920

Definition af beskæftigede på arbejdssted: Beskæftigede på et arbejdssted er det antal mennesker, som arbejder på et arbejdssted i den pågældende kommune, hvilket betyder, at de beskæftigede kan bo både i og udenfor den enkelte kommune. Det betyder ligeledes, at beskæftigede kun tæller lønmodtagere (ansatte) og dermed ikke selvstændige henholdsvis medarbejdende ægtefællermed. Tabellen dækker desuden over både deltids- og fuldtidsansatte lønmodtagere.

Sortering: Tabellen er sorteret på udviklingen fra høj til lav.

Niveau 2019

(antal)

Udvikling i pct. 2017

til 2019

Hele landet 2.924.122 2,7%

Fyn 221.802 2,8%

Odense 107.593 4,7%

Nyborg 11.299 1,8%

Langeland 4.501 1,6%

Assens 15.111 0,5%

Nordfyns 10.088 0,5%

Svendborg 23.510 0,0%

Faaborg-Midtfyn 18.953 -0,1%

Kerteminde 9.745 -1,1%

Ærø 2.282 -1,6%



RAS200: Beskæftigelsesfrekvens (bopælskommune) 2019 og udvikling 2017 til 2019

I hele landet var 75,1% i beskæftigelse i 2019, hvor det på Fyn var lidt lavere på 71,5% .I hele landet er det en positiv udvikling på 1,5%-point fra 2017 til 2019 og på 1,6%-point på Fyn.

Den højeste beskæftigelsesfrekvens tegner Nordfyns Kommune sig for med 74,8%. Herefter følger Assens lige efter med 74,4%. Den laveste beskæftigelsesfrekvens ses på Langeland og i Odense – med henholdsvis 68% og 68,9%.

Den største udvikling fra 2017 til 2019 er samtidig sket i Svendborg med en fremgang på 2%-point med en overvægt på kvinder på 2,2%-point mod mænd på 1,8%-point. Største udvikling blandt mænd er på Langeland med 2,5%-point, mens det blandt kvinder er i Nyborg med 2,2%-point.

5

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen RAS200, som indeholder yderligere informationer om beskæftigelsesfrekvens fx fordeling på herkomst eller alder. Data er tilgængelig via ovennævnte link.



Definition af beskæftigelsesfrekvens: Beskæftigelsesfrekvensen viser hvor stor en del af personerne i den erhvervsaktive alder (16-64 år) der er i beskæftigelse i de enkelte kommuner. Andelen dækker over personer, som bor i den pågældende kommune og er i beskæftigelse (i eller udenfor kommunen). Personerne kan således både være deltids- som fuldtidsansatte lønmodtagere såvel som selvstændige og medarbejdende ægtefæller.

Sortering: Tabellen er sorteret på andelen i alt fra høj til lav.

I alt 2019 Kvinder 2019 Mænd 2019

Udvikling i alt

2017 til 2019

(%-point)

Udvikling

kvinder 2017 til

2019 (%-point)

Udvikling

mænd 2017 til

2019 (%-point)

Hele landet 75,1% 73,2% 77,0% 1,5 1,7 1,4

Fyn 71,5% 69,6% 73,4% 1,6 1,7 1,6

Nordfyns 74,8% 71,1% 78,4% 0,9 1,0 0,9

Assens 74,4% 71,1% 77,8% 1,9 2,0 2,1

Faaborg-Midtfyn 74,2% 71,3% 77,0% 1,5 1,8 1,2

Kerteminde 74,1% 71,2% 77,0% 1,2 1,6 1,0

Nyborg 71,9% 68,8% 75,1% 1,6 1,1 2,2

Svendborg 71,1% 69,9% 72,2% 2,0 2,2 1,8

Ærø 69,3% 69,8% 68,9% 1,2 0,9 1,6

Odense 68,9% 67,8% 69,9% 1,7 1,7 1,6

Langeland 68,0% 66,3% 69,7% 1,8 2,5 1,3



LBESK69: Antal lønmodtagere 1.H 2020 (bopælskommune) og udvikling 1.H 2018 til 1.H 2020

Tabellen viser antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere opgjort på bopæl – dvs. i kommunen, hvor man bor og ikke hvor man arbejder. Tabellen viser også udviklingen fra 1. halvår 2018 til 1. halvår 2020.

I hele landet var der knap 2,3 mio. fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i første halvår af 2020, hvoraf Fyn tegner sig for 175.000.I hele landet er der sket en marginal positiv udvikling på 0,9% i perioden, hvor Fyn ligger med blot 0,3%.

Den højeste udvikling ses i Odense Kommune med 1,5%, som også er den eneste kommune med en positiv udvikling. De øvrige kommuner har negativ eller ingen udvikling. Ærø tegner sig for den største tilbagegang med -3% herefter Langeland med -2,1%.

6

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen LBESK69, som indeholder yderligere informationer om antal lønmodtagere fx fordeling på køn eller årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.

Tabellen er senest opdateret: 21-09-2020Danmarks Statistik opdaterer næste gang: 21-12-2020 med perioden 2020K3


Definition af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere medregner kun det antal mennesker, som er ansat på et arbejdssted på fuld tid, hvilket er defineret med et timetal på 160,33 timer pr. måned. Desuden skal man bo i kommunen for at tælle med. Indpendlede fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere tæller således ikke med. Selvstændige henholdsvis medarbejdende ægtefæller tæller heller ikke med.


Niveau 1.H 2020

(antal)

Udvikling i pct. 1.H

2018 til 1.H 2020

Hele landet 2.275.491 0,9%

Fyn 175.554 0,3%

Odense 72.738 1,5%

Kerteminde 8.389 0,0%

Nyborg 11.027 -0,1%

Faaborg-Midtfyn 18.124 -0,8%

Assens 14.783 -1,3%

Svendborg 19.696 -1,3%

Nordfyns 10.715 -1,4%

Langeland 3.529 -2,1%

Ærø 1.625 -3,0%



ERHV2: Antal job fordelt på branche (DB07 10-grp) 2019

Tabellen viser antal job i 2019 fordelt på branche (udviklingen vises på næste side).

I hele landet var lidt over 3,2 mio. mennesker i job i 2019, hvoraf 243.000 er på Fyn. Ser man bort fra kategorien øvrige brancher, hvor det offentlige tegner sig for 1 mio. job, så er handel og transport den største hovedbranche i Danmark med knap 800.000 jobs.

På Fyn er det også handel og transport, der er den største hovedbranche med over 58.000 jobs. Den mindste branche på Fyn er information og kommunikation med lidt over 6.000 jobs.

7

TOT Erhverv

i altIndustri

Bygge og

anlæg

Handel og

transport mv.

Information og

kommunikation

Erhvervsservice

mv.

Øvrige brancher,

inkl. offentlige

Hele landet 3.230.934 352.220 189.763 789.468 125.394 525.574 1.248.515

Fyn 243.169 26.803 14.670 58.266 6.367 32.200 104.863

Assens 17.028 3.266 1.329 3.297 124 2.006 7.006

Faaborg-Midtfyn 20.800 3.510 1.846 3.685 180 2.514 9.065

Kerteminde 10.686 2.708 681 2.428 79 1.149 3.641

Langeland 4.883 618 305 1.048 29 666 2.217

Nordfyns 10.976 1.771 961 2.072 108 1.285 4.779

Nyborg 12.304 1.387 876 3.088 96 1.327 5.530

Odense 118.066 7.959 6.392 29.976 5.201 17.356 51.182

Svendborg 25.529 2.714 1.079 5.843 332 2.974 12.587

Ærø 2.453 175 207 687 27 224 1.133

Definition af jobs: Jobs består dels af beskæftigede lønmodtagere dels af selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Antal jobs dækker desuden også både personer, som bor og arbejder i kommunen såvel som personer, som pendler ind til kommunen for at arbejde.

Sortering: Ingen sortering.Note: For at gøre tabellen overskuelig, er Dansk Branchekode 2007 klassiske opdeling på 10’er gruppen for hovedbrancher benyttet,dog med sammenlægning af en række brancher. Dette er gjort af hensyn til et mindre antal virksomheder i enkelte af de sammenlagte brancher. I erhvervsservice er finansiering og forsikring, ejendomshandel og erhvervsservice samlet i én gruppe. I øvrige brancher er primære erhverv, offentlig administration, undervisning og sundhed og kultur, fritid og anden service samlet i én gruppe.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERHV2, som indeholder yderligere informationer om antal job fx årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





ERHV2: Udvikling i job fordelt på branche (DB07 10-grp), 2017 til 2019

Tabellen viser udviklingen i antal job (opgjort i pct.) fra 2017 til 2019 fordelt på branche. Der har været fremgang på 2,4% i hele landet, hvilket er en tilsvarende jobvækst Fyn.

Der har været fremgang i den samlede beskæftigelse i virksomhederne i fire kommuner siden 2017. Højeste vækst ses i Odense med 4,6% dernæst Nyborg med 1,6%. Omvendt har Kerteminde oplevet en tilbagegang på -2,9%.

Største fremgang er registreret på Langeland blandt information og kommunikationsvirksomheder med 32%. Dernæst følger bygge- og anlægsvirksomheder i Nyborg med 13%. Samlet på Fyn er det handel og transportvirksomheder, der oplever størst fremgang i antal job med 3,1%.Største tilbagegang er registreret blandt erhvervsservicevirksomheder i Kerteminde med -22%. Dernæst følger information og kommunikation på Ærø med -18%. Samlet på Fyn er det erhvervsservice, der oplever lavest fremgang med 1%.

8

Definition af jobs: Jobs består dels af beskæftigede lønmodtagere dels af selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Jobs dækker desuden også både personer, som bor og arbejder i kommunen såvel som personer, som pendler ind til kommunen for at arbejde.

Sortering: Tabellen er sorteret på total erhverv i alt fra høj til lav.Note: For at gøre tabellen overskuelig, er Dansk Branchekode 2007 klassiske opdeling på 10’er gruppen for hovedbrancher benyttet,dog med sammenlægning af en række brancher. Dette er gjort af hensyn til et mindre antal virksomheder i enkelte af de sammenlagte brancher. I erhvervsservice er finansiering og forsikring, ejendomshandel og erhvervsservice samlet i én gruppe. I øvrige brancher er primære erhverv, offentlig administration, undervisning og sundhed og kultur, fritid og anden service samlet i én gruppe.

TOT Erhverv

i altIndustri

Bygge og

anlæg

Handel og

transport mv.

Information og

kommunikation

Erhvervsservice

mv.

Øvrige brancher,

inkl. offentlige

Hele landet 2,4% 1,7% 4,0% 2,5% 6,6% 3,0% 1,7%

Fyn 2,3% 2,2% 3,1% 3,1% 2,5% 1,0% 2,2%

Odense 4,3% 5,9% -0,5% 5,9% 5,0% 0,4% 5,1%

Nyborg 1,6% -3,1% 12,9% 4,3% -8,6% 1,1% 0,0%

Langeland 1,1% -6,2% -2,2% 1,6% 31,8% 3,3% 2,5%

Assens 0,7% 0,4% 12,3% 2,2% -11,4% 3,9% -2,4%

Faaborg-Midtfyn 0,0% -0,8% 3,7% 0,2% 7,8% -1,8% -0,1%

Ærø -0,2% -13,8% 10,1% -4,6% -18,2% -0,4% 4,1%

Svendborg -0,6% 6,4% 4,3% -3,1% -14,4% 0,1% -1,0%

Nordfyns -0,8% -0,3% 1,3% -3,1% -13,6% 2,3% -0,8%

Kerteminde -2,9% -7,3% 3,5% 4,4% -11,2% -21,8% 2,7%






AUS08: Udvikling i fuldtidsledige (sæsonkorrigeret), 2018 til 2020

Tabellen viser udviklingen i fuldtidsledige fra september 2018 til september 2020 (senest tilgængelige) fordelt på antal og iprocent. Der har været stigning i ledigheden på 14% i hele landet, hvor det på Fyn er lidt mindre med en stigning på 11%. I helelandet er det 16.404 flere personer i ledighed, mens det er 1.259 flere ledige på Fyn.

Alle fynske kommuner oplever stigende ledighed i perioden. Største stigning i ledigheden opleves i Nyborg med 23%, som svarer til 133 personer. Dernæst følger Assens med 15%, hvilket svarer til 116 personer. Mindste stigning oplever Kerteminde med blot 4% dernæst Odense med en 10% stigning.

9

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen AUS08, som indeholder yderligere informationer om ledige fx månedstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.

Tabellen er senest opdateret: 30-10-2020Danmarks Statistik opdaterer næste gang: 30-11-2020 med perioden 2020M10


Definition af fuldtidsledige: Danmarks Statistik definerer fuldtidsledige som personer (16-64 år), der er registreret som modtagere af bestemte forsørgelsesydelser og som samtidig vurderes jobparate.Definition af sæsonkorrigeret: Økonomiske tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra en tidsserie.

Sortering: Tabellen er sorteret på udviklingen i procent fra høj til lav.

Note: Bruttoledigheden er fra og med marts 2020 kraftigt påvirket af COVID-19 nedlukningen. Se Nyt: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt

2018 2020Udvikling i antal

2018 til 20202018 2020

Udvikling i pct.

2018 til 2020

Hele landet 110.444 126.849 16.404 3,9% 4,5% 14%

Fyn 10.221 11.480 1.259 4,5% 5,0% 11%

Kerteminde 465 488 23 4,4% 4,6% 4%

Odense 4.918 5.413 495 5,1% 5,6% 10%

Langeland 251 280 29 5,2% 5,7% 10%

Ærø 89 100 11 3,9% 4,3% 11%

Nordfyns 610 688 79 4% 5% 11%

Faaborg-Midtfyn 922 1.049 126 4,0% 4,5% 12%

Svendborg 1.159 1.317 159 4,5% 5,1% 13%

Assens 719 835 116 3,9% 4,4% 15%

Nyborg 553 686 133 4,0% 4,9% 23%

https://regionalt.statistikbank.dk/statbank5a/default.asp?w=1920https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt


ERHV2: Antal arbejdssteder fordelt på branche (DB07 10-grp) 2019

Tabellen viser antal arbejdssteder i 2019 fordelt på branche (udviklingen vises på næste side). Denne tabel er på samme måde sommed jobs side 7, gjort overskuelig ved at bruge Dansk Branchekode 2007 opdeling på 10’er gruppen og med de samme sammenlægninger (jf. note side 7).

I hele landet var lidt mere end 305.000 arbejdssteder registreret i 2019, hvoraf 24.000 er på Fyn. Ser man igen bort fra kategorien øvrige brancher, hvor det offentlige tegner sig for ca. 90.000 arbejdssteder i hele landet, så er handel og transport den største hovedbranche i Danmark med 75.000 arbejdssteder. På Fyn er billedet det samme, hvor handel og transport også er den største hovedbranche med knap 6.000 arbejdssteder.

10

Definition af arbejdssted: Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse og hvortil der kan henføres job ultimo november. Der medregnes kun arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke er omfattet af statistikken.

Sortering: Ingen sortering.Note: For at gøre tabellen overskuelig, er Dansk Branchekode 2007 klassiske opdeling på 10’er gruppen for hovedbrancher benyttet,dog med sammenlægning af en række brancher. Dette er gjort af hensyn til et mindre antal virksomheder i enkelte af de sammenlagte brancher. I erhvervsservice er finansiering og forsikring, ejendomshandel og erhvervsservice samlet i én gruppe. I øvrige brancher er primære erhverv, offentlig administration, undervisning og sundhed og kultur, fritid og anden service samlet i én gruppe.

TOT Erhverv

i altIndustri

Bygge og

anlæg

Handel og

transport mv.

Information og

kommunikation

Erhvervsservice

mv.

Øvrige brancher,

inkl. offentlige

Hele landet 305.288 18.054 30.651 74.914 16.207 74.629 90.833

Fyn 24.029 1.686 2.469 5.905 857 5.472 7.640

Assens 2.163 200 287 447 39 459 731

Faaborg-Midtfyn 2.830 245 384 580 70 579 972

Kerteminde 1.175 98 126 255 22 257 417

Langeland 749 59 69 174 11 137 299

Nordfyns 1.669 126 238 311 28 357 609

Nyborg 1.405 95 134 353 41 292 490

Odense 8.547 410 719 2.436 495 2.143 2.344

Svendborg 2.922 216 262 710 87 680 967

Ærø 432 36 49 115 15 66 151






ERHV2: Udvikling i arbejdssteder fordelt på branche (DB07 10-grp), 2017 til 2019

Tabellen viser udviklingen i antal arbejdssteder (opgjort i pct.) fra 2017 til 2019 fordelt på branche. Der har været fremgang på 2,4% i hele landet, mens Fyn blot har oplevet en lidt lavere fremgang på 1,5%. Syv kommuner har oplevet fremgang i antal arbejdssteder siden 2017. Højeste vækst ses i Nordfyns Kommune med 2,6% dernæst Nyborg med 2,4%. Omvendt har to kommuner oplevet tilbagegang med Ærø og Assens i bunden med henholdsvis -1,4% og -1,1%.

Information og kommunikationsbranchen oplever store udsving med både stor fremgang og store fald. Størst fremgang er registreret på Langeland og i Nyborg henholdsvis 22% og 17%. Dog er der tale om små antal jf. side 10. Størst tilbagegang ses i Kerteminde og Nordfyns med henholdsvis -15% og -13%.

Samlet på Fyn er det også information og kommunikation, der oplever størst fremgang i antal arbejdssteder med knap 4,6%, hvilket er det samme billede i hele landet.

11

Definition af arbejdssted: Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse og hvortil der kan henføres job ultimo november. Der medregnes kun arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke er omfattet af statistikken.

Sortering: Tabellen er sorteret på total erhverv i alt fra høj til lav.Note: For at gøre tabellen overskuelig, er Dansk Branchekode 2007 klassiske opdeling på 10’er gruppen for hovedbrancher benyttet,dog med sammenlægning af en række brancher. Dette er gjort af hensyn til et mindre antal virksomheder i enkelte af de sammenlagte brancher. I erhvervsservice er finansiering og forsikring, ejendomshandel og erhvervsservice samlet i én gruppe. I øvrige brancher er primære erhverv, offentlig administration, undervisning og sundhed og kultur, fritid og anden service samlet i én gruppe.

TOT Erhverv

i altIndustri

Bygge og

anlæg

Handel og

transport mv.

Information og

kommunikation

Erhvervsservice

mv.

Øvrige brancher,

inkl. offentlige

Hele landet 2,4% 0,2% 3,2% 0,0% 5,9% 3,5% 3,2%

Fyn 1,5% 2,2% 2,0% -1,7% 4,6% 3,5% 2,0%

Nordfyns 2,6% 5,0% 3,9% -4,3% -12,5% 5,0% 4,8%

Nyborg 2,4% -2,1% 6,3% 3,8% 17,1% 5,8% -1,6%

Faaborg-Midtfyn 2,2% -4,3% 1,3% 1,6% -2,8% 6,0% 2,9%

Odense 2,1% 4,9% 1,6% -0,9% 9,0% 4,1% 1,7%

Langeland 0,8% 5,4% -9,2% 1,2% 22,2% 6,2% -0,7%

Kerteminde 0,3% -2,0% -0,8% -2,7% -15,4% -3,0% 6,4%

Svendborg 0,2% 6,9% 0,4% -3,1% -4,4% 3,5% -0,5%

Assens -1,1% -0,5% 8,7% -6,3% -2,5% -3,4% 0,3%

Ærø -1,4% 9,1% -5,8% -6,5% 15,4% 6,5% -2,6%






ERHV6: Antal arbejdssteder fordelt på størrelser i kommunerne, 2019

Tabellen viser antal arbejdssteder i 2019 fordelt på størrelse (antal job på arbejdsstedet).

Langt de fleste danske arbejdssteder er små virksomheder. 136.000 af dem er med 1 job og yderligere 72.000 er med 2-4 jobs. Det udgør altså to tredjedele af alle danske arbejdssteder (se næste side for andele i procent).

På Fyn er der lidt over 10.000 arbejdssteder med 1 job og knap 6.000 med 2-4 jobs. Knap 900 arbejdssteder på Fyn har 50 eller flere jobs.

12

Definition af arbejdssted: Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse og hvortil der kan henføres job ultimo november. Der medregnes kun arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke er omfattet af statistikken. Jobs består dels af beskæftigede lønmodtagere dels af selvstændige og medarbejdende ægtefæller.

Sortering: Ingen sortering.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERHV6, som indeholder yderligere informationer om antal arbejdssteder fx årstal eller brancher. Data er tilgængelig via ovennævnte link.



1 job 2-4 jobs 5-9 jobs 10-19 jobs 20-49 jobs 50-99 jobs 100+ jobs

Hele landet 136.122 72.092 39.018 27.607 19.946 6.446 4.057

Fyn 10.313 5.781 3.195 2.322 1.578 568 272

Assens 1.004 518 279 174 130 45 13

Faaborg-Midtfyn 1.298 697 368 245 145 63 14

Kerteminde 517 290 146 115 71 24 12

Langeland 348 202 85 63 36 10 5

Nordfyns 819 415 188 142 76 22 7

Nyborg 625 326 183 130 97 30 14

Odense 3.218 2.028 1.224 985 673 259 160

Svendborg 1.315 688 393 260 182 62 22

Ærø 198 126 54 27 18 8 1



ERHV6: Arbejdssteder fordelt på størrelser som andele (i pct.) af alle arbejdssteder i kommunerne, 2019

Tabellen viser arbejdssteder (opgjort i pct.) i 2019 fordelt på størrelse. 43% af arbejdsstederne på Fyn er meget små med højst 1 job, mens kun 3,5% af arbejdsstederne har 50 jobs eller derover. På landsplan ser det næsten ens ud, hvor 43,8% har højst én ansat, mens 3,5% har 50 jobs eller derover.

Odense er kommunen med den mindste andel af helt små arbejdssteder. Knap 38% er med højst én ansat, hvor Nordfyns er i den modsatte ende med 49% med højst én ansat.

Kommunen med den største andel store virksomheder er Odense med 4,9% med 50 jobs eller derover. I den modsatte ende ligger Nordfyns med 1,7% af virksomheder med 50 jobs eller derover.

13

Definition af arbejdssted: Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse og hvortil der kan henføres job ultimo november. Der medregnes kun arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke er omfattet af statistikken. Jobs består dels af beskæftigede lønmodtagere dels af selvstændige og medarbejdende ægtefæller.


Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERHV6, som indeholder yderligere informationer om antal arbejdssteder fx årstal eller brancher. Data er tilgængelig via ovennævnte link.



1 job 2-4 jobs 5-9 jobs 10-19 jobs 20-49 jobs 50-99 jobs 100+ jobs

Hele landet 44,6% 23,6% 12,8% 9,0% 6,5% 2,1% 1,3%

Fyn 42,9% 24,1% 13,3% 9,7% 6,6% 2,4% 1,1%

Assens 46,4% 23,9% 12,9% 8,0% 6,0% 2,1% 0,6%

Faaborg-Midtfyn 45,9% 24,6% 13,0% 8,7% 5,1% 2,2% 0,5%

Kerteminde 44,0% 24,7% 12,4% 9,8% 6,0% 2,0% 1,0%

Langeland 46,5% 27,0% 11,3% 8,4% 4,8% 1,3% 0,7%

Nordfyns 49,1% 24,9% 11,3% 8,5% 4,6% 1,3% 0,4%

Nyborg 44,5% 23,2% 13,0% 9,3% 6,9% 2,1% 1,0%

Odense 37,7% 23,7% 14,3% 11,5% 7,9% 3,0% 1,9%

Svendborg 45,0% 23,5% 13,4% 8,9% 6,2% 2,1% 0,8%

Ærø 45,8% 29,2% 12,5% 6,3% 4,2% 1,9% 0,2%



ERSTS112: Omsætning private sektor 2018 og udvikling 2016 til 2018

Tabellen viser omsætningen i mia. kroner i den private sektor i 2018 og udviklingen fra 2016 til 2018 i procent.

I hele landet er omsætningen i den private sektor 4.062 mia. kr. i 2018, mens den på Fyn er 201 mia. kr. Det svarer til, at 5% af hele landets omsætning i den private sektor skabes på Fyn. De tre kommuner med størst omsætning i regionen i 2018 er Odense (92 mia. kr.), Svendborg (19 mia. kr.) og Faaborg-Midtfyn (17 mia. kr.). De tre kommuner med højest udvikling fra 2016 til 2018 i regionen er Ærø (24%), Svendborg (22%) og Nyborg (16%).

Alle kommuner på nær en har haft vækst i omsætningen i den private sektor. Nordfyns Kommune har omvendt oplevet fald på- 5%.

14

Definition af den private sektor: Alle virksomheder og organisationer, der har profit som formål er den private sektor og som herved står i modsætning til den offentlige sektor (stat, regioner og kommuner) og statsejede virksomheder.


Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERSTS112, som indeholder yderligere informationer om eksporterende virksomheder fx fordeling på årstal og hovedbrancher. Data er tilgængelig via ovennævnte link.

Tabellen er senest opdateret: 28-04-2020Danmarks Statistik opdaterer næste gang: ikke oplyst

Niveau 2018

(mia. kr.)

Udvikling i pct.

2016 til 2018

Hele landet 4.061,8 13,0%

Fyn 201,0 9,8%

Ærø 1,2 23,7%

Svendborg 18,6 21,7%

Nyborg 9,6 15,7%

Odense 92,0 13,1%

Assens 15,2 10,7%

Faaborg-Midtfyn 17,1 9,2%

Kerteminde 9,9 5,8%

Langeland 2,9 0,5%

Nordfyns 8,1 -5,1%




ERSTS114: Eksporterende virksomheder 2018 og udvikling 2013 til 2018

Tabellen viser antal og andel af eksporterende virksomheder (ud af alle private virksomheder) i 2018 og udviklingen fra 2013 til 2018.

I hele landet er andelen af eksporterende virksomheder 12,8%, mens den er marginalt lavere på Fyn med 12,6%. På Fyn har Langeland den højeste andel af eksporterende virksomheder med 14,1%. Herefter følger Assens med 13,2%. Nederst ligger Nordfyns med en andel på 11,5% dernæst Faaborg-Midtfyn med 11,8%.

Seks kommuner oplever stigning i eksporten i perioden 2013 til 2018 mellem 0,5% og 5,6% med Langeland i toppen.Tre kommuner oplever fald i eksporten i samme periode mellem -0,3% og -0,8% med Nordfyns i bunden.

15

Definition af eksporterende virksomhed: En virksomhed indgår i tabellen, hvis den har udenlandsk salg og dermed eksport. Andelen er opgjort af antal virksomheder med eksport i forhold til alle virksomheder (og har dermed ikke noget at gøre med eksportensstørrelse i kroner).

Sortering: Tabellen er sorteret på udviklingen fra høj til lav.Vær opmærksom på, at udviklingen vises i procentpoint og ikke i procent.




Niveau 2018

(antal)Niveau 2018 (pct.)

Udvikling 2013 til

2018 (%-point)

Hele landet 42.766 12,8% 1,3

Fyn 3.104 12,6% 1,0

Langeland 100 14,1% 5,6

Assens 293 13,2% 2,0

Odense 1109 13,2% 1,4

Kerteminde 149 12,8% 0,8

Svendborg 402 13,2% 0,6

Ærø 43 10,2% 0,5

Nyborg 156 11,3% -0,3

Faaborg-Midtfyn 330 11,8% -0,4

Nordfyns 195 11,5% -0,8



ERSTS116: Erklærede konkurser 2019 og udvikling 2017 til 2019

Tabellen viser antal erklærede konkurser i 2019 og udviklingen fra 2017 til 2019 i procent.

I hele landet er der 8.434 konkurser i 2019, mens der på Fyn er 442. Det svarer til, at 5% af alle landets konkurser i 2019 er på Fyn. De tre kommuner med flest konkurser i regionen i 2019 er Odense (238), Svendborg (53) og Faaborg-Midtfyn (37).

Fire af de fynske kommuner oplever stigning i antal konkurser, hvor Odense har oplevet flest med 59% herefter Assens med 50%.Tre kommuner oplever fald i antal konkurser, hvor Nyborg oplever den største bedring i det 26% færre virksomheder er gået konkurs. Herefter følger Kerteminde med 20% færre konkurser i perioden 2017 til 2019.

16

Definition af konkurs: En virksomhed indgår i tabellen, når den er erklæret konkurs (retsforfølgning mod en insolvent skyldner, hvorved hele dennes formue inddrages til fyldestgørelse af dennes kreditorer) og omfatter kun virksomhedskonkurser og ikke personlige konkurser. Dvs. virksomheder i betalingsstandsning, som er inaktive, under opløsning/tvangsopløsning, i likvidation m.m. indgår ikke. Langeland og Ærø er diskretioneret (skjult) pga. meget få antal.





Niveau 2019

(antal)

Udvikling i pct.

2017 til 2019

Hele landet 8.434 33%

Fyn 442 34%

Nyborg 17 -26%

Kerteminde 8 -20%

Nordfyns 18 -5%

Faaborg-Midtfyn 37 3%

Svendborg 53 36%

Assens 33 50%

Odense 238 59%

Langeland -

Ærø -



DEMO9 + ERSTS213: Nyetablerede virksomheder 2016 til 2018

Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder i 2016, 2017 og 2018 og den tilsvarende etableringsrate de samme tre år.På landsplan blev der etableret lidt over 33.000 nye virksomheder i 2018, hvoraf Fyn udgjorde knap 2.300 af de etableringer. Det svarer til en andel på 6,8% af alle nye etableringer i landet og samtidig en etableringsrate på 5% på Fyn.

I 2018 havde Odense Kommune den højeste andel af nye etableringer med 7,4%. Dernæst fulgte Svendborg efter med 5,8%. Færrest nye etableringer ses på Ærø med 3,9% og dernæst på Langeland med 4,2%.

17

Definition af ny virksomhed: Hvis alle arbejdsstederne, der knyttes til et firma, er nye, er firmaet også nyt. Et firma betegnes også som nyt, hvis firmaet ændres så meget, at det ikke kan anses for at være samme firma. Definition af etableringsrate: Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv i procent af eksisterende virksomheder.

Sortering: Tabellen er sorteret på etableringsraten 2018 fra høj til lav.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen DEMO9 + ERSTS213, som indeholder yderligere informationer om nye virksomheder fx fordeling på årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.



2016 2017 2018 2016 2017 2018

Hele landet 34.116 33.839 33.295 7,0% 7,0% 6,8%

Fyn 2.354 2.367 2.263 5,4% 5,7% 5,0%

Odense 960 934 913 7,7% 7,3% 7,4%

Svendborg 255 298 291 4,7% 6,2% 5,8%

Faaborg-Midtfyn 226 250 234 4,9% 4,8% 4,9%

Nordfyns 153 153 129 5,4% 5,8% 4,9%

Assens 212 198 195 5,4% 4,4% 4,8%

Nyborg 154 137 120 7,3% 6,7% 4,5%

Kerteminde 96 111 98 6,3% 6,4% 4,4%

Langeland 52 65 51 3,0% 4,9% 4,2%

Ærø 37 37 38 4,4% 6,1% 3,9%

Nye virksomheder (antal) Etableringsrate (pct.)



FOLK1A: Folketal 2020 og udvikling 2015 til 2020

Tabellen viser folketallet i Danmark i 2020 og udviklingen fra 2015 til 2020 (der er valgt fem år for at vise en lidt længeretidsudvikling, da der ikke sker store forandringer på fx kun to år). Der bor over 5,8 mio. mennesker i Danmark heraf knap 0,5 mio. på Fyn. Befolkningen har udviklet sig med 2,4% i hele landet, mens det er færre på Fyn, som er vokset med 1,7%. Mænd udgør den største tilvækst – både på Fyn og i resten af landet.

Den højeste befolkningstilvækst er sket i Odense Kommune med 3,5%. Herefter følger Nordfyns med 1,1%. Fem kommuner har befolkningstilvækst, mens tre kommuner har befolkningsafgang, hvor Ærø mister 5,2% af sit befolkningsantal.

Der er generelt god ligevægt mellem kønnene i tilvæksten. Dog er der kommuner, hvor det ene køn ”vokser” eller ”skrumper” mere end det andet. Fx oplever Odense Kommune en tilgang af mænd, der er ca. 25% højere i forhold til kvinder de seneste fem år, hvor Nordfyns omvendt oplever en stigning af kvinder, der er knap fire gange højere end mænd.

18

Definition af folketal: Folketal er en befolkningsstatistik, som skal belyse befolkningens størrelse, sammensætning og udvikling. Befolkningsstatistikken er en kvartalsvis opgørelse af befolkningen med bopæl i Danmark. Statistikken er baseret på CPR-registeret.

Sortering: Tabellen er sorteret på udviklingen i alt fra høj til lav.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen FOLK1A, som indeholder yderligere informationer om folketal fx fordeling på årstal, civilstand eller alder. Data er tilgængelig via ovennævnte link.

Tabellen er senest opdateret: 11-11-2020Danmarks Statistik opdaterer næste gang: 11-02-2021 med perioden 2021K1



Udvikling i alt

2015 til 2020

(pct.)

Udvikling kvinder

2015 til 2020

(pct.)

Udvikling mænd

2015 til 2020

(pct.)

Hele landet 5.837.213 2.933.772 2.903.441 2,4% 2,4% 2,5%

Fyn 499.260 250.856 248.404 1,7% 1,6% 1,8%

Odense 205.881 104.052 101.829 3,5% 3,1% 3,9%

Nordfyns 29.586 14.643 14.943 1,1% 1,8% 0,5%

Faaborg-Midtfyn 51.562 25.736 25.826 0,8% 1,0% 0,6%

Nyborg 31.918 16.152 15.766 0,5% 0,7% 0,3%

Svendborg 58.355 29.355 29.000 0,3% 0,5% 0,0%

Kerteminde 23.833 12.091 11.742 -0,1% 0,1% -0,3%

Assens 40.791 20.296 20.495 -0,9% -0,9% -0,9%

Langeland 12.350 6.105 6.245 -1,5% -2,0% -0,9%

Ærø 5.958 2.952 3.006 -5,2% -5,1% -5,3%



FLY66: Flytninger til og fra kommuner 2019 og udvikling 2017 til 2019

Tabellen viser bosætningen med antal personer, der er flyttet til og fra de enkelte kommuner, samt udviklingen af henholdsvis til-og fraflytning fra 2017 til 2019.

Største antal nettotilflytninger i 2019 er sket i Odense Kommune, som har oplevet en tilgang af 208 nye borgere. Dernæst følger Nyborg med 96 tilflyttere i 2019, som også er kommunen, der har oplevet den højeste udvikling i tilflytning mellem 2017 og 2019 med 12%. Nyborg er samtidig den eneste kommune, som ikke har stigning i fraflytningen – den falder svagt med 0,1%.

I den anden ende ligger Assens, som har mistet 125 borgere og Nordfyns med 88, der er flyttet fra kommunen. Ærø og Langeland har oplevet de største fald i tilflytningen – begge med omkring 7% mellem 2017 og 2019. De to øer har samtidig stigning i fraflytning, hvorfor Langeland er kommunen med Fyns største samlede tab på 12,9% fra 2017 til 2019. Ærø mister samlet 10,3% og Faaborg-Midtfyn 7,7%.

19

Tilflytning

til området, 2019

(antal personer)

Fraflytning

fra området, 2019

(antal personer)

Nettotilflytning, 2019

(antal personer)

Tilflytning, udvikling

2017 til 2019 (pct.)

Fraflytning, udvikling

2017 til 2019 (pct.)

Odense 10.899 10.691 208 2,3% 2,6%

Nyborg 1.647 1.551 96 12,0% -0,1%

Kerteminde 1.367 1.277 90 6,9% 1,4%

Langeland 698 664 34 -6,7% 6,2%

Svendborg 2.870 2.850 20 -1,5% 0,8%

Ærø 407 420 -13 -7,1% 3,2%

Faaborg-Midtfyn 2.804 2.847 -43 -0,1% 7,6%

Nordfyns 1.581 1.669 -88 -0,8% 1,9%

Assens 2.123 2.248 -125 0,9% 3,9%

Definition af flytning: Flytning er defineret som bosætningen af antal personer, der er flyttet til og fra de enkelte kommuner. Statistikken er baseret på CPR-registeret.

Sortering: Tabellen er sorteret på nettotilflytning fra høj til lav.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen FLY66, som indeholder yderligere informationer om flytninger fx fordeling på køn eller alder. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





PEND101: Pendling, ind og ud pr. område 2019 og udvikling 2017 til 2019

Tabellen viser antal beskæftigedes pendling ind og ud af de enkelte kommuner og om der er ”plus” eller ”minus” på kontoen i nettoindpendling. Derudover vises udviklingen på ind- og udpendling i perioden 2017 til 2019.

Største antal nettoindpendling tegner Odense Kommune sig for – pga. af sin størrelse - med knap 10.000 personer. Det er samtidig den eneste kommune med positiv nettoindpendling. De øvrige otte kommuner har negativ nettoindpendling, hvor Faaborg-Midtfyn har flest med over 5.000 personer i minus på kontoen – flere pendler ud end ind og er hovedsageligt en bopælskommune.

Den største stigning i indpendling fra 2017 til 2019 har Odense oplevet med 7,1%. Dernæst følger Ærø med 7% (bemærk dog, at der er tale om meget få antal). Den eneste tilbagegang i indpendling er sket i Kerteminde med -0,3%.Den største stigning i udpendling har Svendborg oplevet med 6,2%. Dernæst Faaborg-Midtfyn med 6,1%. Ingen kommuner oplever tilbagegang i udpendling.

20

Definition af indpendling: Indpendling er defineret som personer, der har arbejdssted i en kommune, men bor uden for kommunen.Definition af udpendling: Udpendling er defineret som personer, der har bopæl i kommunen, men har arbejdssted uden for kommunen. Disse personer vil så udpendle for at tage på arbejde.

Sortering: Tabellen er sorteret på nettoindpendling fra høj til lav.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen PEND101, som indeholder yderligere informationer om pendling fx fordeling på køn eller branche. Data er tilgængelig via ovennævnte link.



Indpendlere

til området, 2019

(antal personer)

Udpendlere

fra området, 2019

(antal personer)

Nettoindpendling,

2019 (antal personer)

Indpendling,

udvikling 2017 til 2019

(pct.)

Udpendling,

udvikling 2017 til 2019

(pct.)

Odense 35.837 26.039 9.798 7,1% 3,5%

Ærø 199 397 -198 7,0% 3,1%

Langeland 994 1.682 -688 3,5% 2,0%

Kerteminde 4.810 6.103 -1.293 -0,3% 4,3%

Svendborg 6.361 9.442 -3.081 5,1% 6,2%

Nyborg 4.130 7.358 -3.228 6,7% 5,4%

Nordfyns 3.483 7.765 -4.282 4,8% 3,9%

Assens 5.423 9.969 -4.546 3,6% 4,2%

Faaborg-Midtfyn 7.323 12.695 -5.372 3,6% 6,1%



ERSTS109: Gennemsnitlig erhvervsindkomst pr. indbygger 2018 og udvikling 2010-2018

Tabellen viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. indbygger samt den gennemsnitlige årlige udvikling fra 2010 til 2018. Derhar været vækst på 2,3% i hele landet, mens Fyn har oplevet en marginal mindre vækst på 1,9%. Der har været vækst i erhvervsindkomsten i samtlige fynske kommuner siden 2010. Væksten varierer fra 1,1% til 2,6%.

Højeste vækst ses i Nordfyns Kommune med 2,6% og dernæst Faaborg-Midtfyn med 2,2%. Erhvervsindkomsten er her 166.000 kr. pr. indbygger på Nordfyn, mens den er knap 160.000 kr. i Faaborg-Midtfyn.

Mindst vækst ses på Ærø og Langeland begge med 1,1%. Erhvervsindkomsten er her henholdsvis 127.000 kr. pr. indbygger på Ærø og 122.000 kr. på Langeland.

21

Niveau 2018 (kr.)Gns. årlig vækst

2010-2018

Hele landet 187.624 2,3%

Fyn 156.438 1,9%

Nordfyns 166.117 2,6%

Faaborg-Midtfyn 159.705 2,2%

Svendborg 159.577 2,0%

Assens 161.742 2,0%

Nyborg 156.793 1,9%

Kerteminde 163.278 1,8%

Odense 162.713 1,8%

Langeland 122.407 1,1%

Ærø 126.904 1,1%

Definition af gennemsnitlig erhvervsindkomst: Erhvervsindkomst er defineret som beskæftigedes gennemsnitlige indkomst og omfatter løn, selvstændiges overskud af egen virksomhed samt honorarer for konsulentarbejde. I løn indgår også vederlag og honorarer for bestyrelses- og udvalgsarbejde mv., diæter samt værdien af frynsegoder. Erhvervsindkomsten er opgjort før betaling af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Sortering: Tabellen er sorteret på gennemsnitlig årlig vækst fra høj til lav.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERSTS109, som indeholder yderligere informationer om erhvervsindkomst fx årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





HFUDD11: Højest fuldførte uddannelse efter uddannelsestype 2019

Tabellen viser andel indbyggere (15-69 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse i 2019. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen og erhvervsgymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse, inkl. bachelor) og LVU (lang videregående uddannelse, inkl. Ph.d. og forsker).

Udvikling i højest fuldførte uddannelse vises næste side for udviklingen mellem 2014 til 2019.

22

Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU

Hele landet 1.095.317 417.474 1.189.392 201.613 689.583 435.718

Fyn 97.290 35.585 108.058 16.560 60.464 25.535

Assens 9.045 1.562 10.397 1.355 4.054 1.288

Faaborg-Midtfyn 10.526 2.086 13.133 1.753 5.156 1.609

Kerteminde 4.920 902 5.986 679 2.391 783

Langeland 2.918 401 3.340 251 962 264

Nordfyns 6.471 1.114 7.981 946 2.692 867

Nyborg 6.993 1.463 7.562 990 3.245 1.114

Odense 36.597 22.513 35.789 7.345 29.241 15.480

Svendborg 11.258 3.602 13.121 1.756 7.816 2.181

Ærø 1.029 237 1.517 191 592 195

Definition af højest fuldførte uddannelse: Dette dækker over den højest fuldførte uddannelse for hver enkelt person i befolkningen mellem 15 og 69 år. Det er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før. Oplysningerne stammer primært fra Danmarks Statistiks elevregister med uddannelsesoplysninger over befolkningen.


Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen HFUDD11, som indeholder yderligere informationer om uddannelse fx fordeling på køn eller alder m.m. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





ERSTS315: Udvikling i højest fuldførte uddannelse efter uddannelsestype, 2014 til 2019 i %-point

Tabellen viser udviklingen i højest fuldførte uddannelse efter seks hoved uddannelsestyper fra 2014 til 2019 (der er valgt fem år for at vise en lidt længere tidsudvikling, da der ikke sker store forandringer på fx kun to år).

Det generelle billede i hele landet er, at befolkningen bliver højere uddannet. Derfor falder andelen, der ”kun” når grundskoleniveau og samtidig stiger især de videregående uddannelser.

Mens faldet i grundskolen, som højeste niveau er positivt set med samfundsmæssige briller, så er faldet i de erhvervsfaglige uddannelser omvendt negativt. De falder også over en bred kam både nationalt og på tværs af Fyn.

Tabellen viser derimod, at især de længere videregående uddannelser stiger i andel i perioden fra 2014 til 2019.

23

Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU

Hele landet -3,7 1,2 -2,0 0,5 1,5 2,5

Fyn -3,4 1,5 -1,1 0,4 1,2 1,3

Odense -4,8 2,2 -3,2 0,5 2,5 2,9

Kerteminde -3,8 1,3 -0,5 0,5 1,3 1,3

Nordfyns -3,5 1,2 -0,6 0,4 1,4 1,3

Svendborg -2,9 1,9 -1,6 0,2 1,0 1,3

Ærø -5,1 2,3 0,1 0,6 0,8 1,3

Nyborg -2,4 1,3 -1,4 0,2 1,2 1,1

Langeland -2,2 1,0 -0,7 0,4 0,6 1,0

Faaborg-Midtfyn -3,1 1,0 -0,4 0,5 1,2 0,9

Assens -2,7 1,2 -0,8 0,5 1,0 0,6

Definition af højest fuldførte uddannelse: Dette dækker over den højest fuldførte uddannelse for hver enkelt person i befolkningen mellem 15 og 69 år. Det er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før. Oplysningerne stammer primært fra Danmarks Statistiks elevregister med uddannelsesoplysninger over befolkningen.

Sortering: Tabellen er sorteret på andelen af LVU fra høj til lav. Vær opmærksom på, at tabellen vises i procentpoint og ikke i procent.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERSTS315, som indeholder yderligere informationer om uddannelse fx fordeling på årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





ERSTS405: Andel privatansatte med videregående uddannelse 2018 og udvikling 2013 til 2018

Tabellen viser andelen af privatansatte med en videregående uddannelse i 2018 og udvikling fra 2013 til 2018.

I hele landet er andelen 30%, mens den er betydeligt lavere på Fyn med 21%. På Fyn er det Odense Kommune, der har den højesteandel af privatansatte med en videregående uddannelse med knap 28%. Herefter følger Svendborg med 23%. Odense og til dels Svendborg har samtidig oplevet nogle af de højeste stigninger i perioden fra 2013 til 2018 med 3-4 %-point.

Nederst ligger Langeland med en andel på knap 18%, men dog med en god stigning på knap 3,3%-point fra 2013 til 2018. Dernæst følger Ærø med 19%, men med Fyns laveste stigning på 1,9%.

24

Niveau 2018 (pct.)Udvikling 2013 til

2018 (%-point)

Hele landet 30,1% 4,2

Fyn 21,3% 3,1

Odense 27,6% 4,2

Svendborg 23,0% 3,1

Assens 21,9% 2,2

Faaborg-Midtfyn 21,2% 3,3

Nordfyns 19,9% 3,4

Nyborg 19,8% 2,6

Kerteminde 19,7% 2,7

Ærø 19,2% 1,9

Langeland 17,8% 3,3

Definition af privat ansatte med videregående uddannelse: Andelen er opgjort af beskæftigede i den private sektor med kort, mellemlang (inkl. bachelor) og lang videregående uddannelse (inkl. forskeruddannelser). Data er opgjort på arbejdssted.

Sortering: Tabellen er sorteret på niveauet (andelen) med videregående uddannelse fra høj til lav. Vær opmærksom på, at udviklingen vises i procentpoint og ikke i procent.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERSTS405, som indeholder yderligere informationer om uddannelse fx fordeling på årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





HFUDD11: Andel 25-64 årige med erhvervskompetencegivende uddannelse 2019

Tabellen viser andelen af 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig ogvideregående uddannelse) i 2019. Den er vist både i alt og fordelt på køn.

Kvalificeret arbejdskraft er nogle steder og i nogle brancher en mangelvare, som virksomhederne efterspørger. Her er erhvervs-kompetencegivende uddannelser afgørende vigtig for at imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft.

På landsplan er andelen knap 74%, men lidt højere på Fyn med 75,2%. Ærø Kommune har den højeste andel med knap 76% efterfulgt af Svendborg med 74%. Nederst ligger Langeland med 67% efterfulgt af Nyborg med 71%.

Både på landsplan, men også i hver enkelt af de fynske kommuner, har kvinderne en højere andel af erhvervskompetencegivende uddannelse end mænd har på nær Ærø, hvor andelen af mænd er marginalt højere end kvinder.

25


Hele landet 73,9% 76,2% 71,7%

Fyn 75,2% 77,8% 72,6%

Ærø 75,7% 75,4% 76,1%

Svendborg 74,3% 76,0% 72,5%

Odense 73,6% 75,6% 71,7%

Faaborg-Midtfyn 73,4% 74,7% 72,2%

Kerteminde 73,2% 73,6% 72,7%

Assens 72,3% 74,1% 70,5%

Nordfyns 72,2% 73,6% 70,8%

Nyborg 71,1% 73,9% 68,3%

Langeland 67,2% 70,4% 64,1%

Definition af erhvervskompetencegivende uddannelse: Dette dækker over andelen i befolkningen med en erhvervskompetence-givende uddannelse, som kan være erhvervsfaglig eller en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.Oplysningerne stammer primært fra Danmarks Statistiks elevregister med uddannelsesoplysninger over befolkningen.


Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen HFUDD11, som indeholder yderligere informationer om uddannelse fx fordeling på køn eller alder m.m. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





HFUDD16: Andel unge 16-24 årige, der hverken er i arbejde eller under uddannelse 2018

Tabellen viser andelen af unge 16-24 årige, som hverken er i arbejde eller under uddannelse i 2018. Den er vist både i alt og fordelt på køn.

At have tilgængelig kvalificeret arbejdskraft kræver, at de næste generationer på arbejdsmarkedet uddanner sig og holder sig erhvervsmæssigt beskæftiget.

Tabellen viser, at ca. en sjettedel (15%) på landsplan af de unge mellem 16 og 24 år i 2018, hverken er i arbejde eller i gang med at uddanne sig. Andelen er kun marginalt højere på Fyn. Den højeste kommunale andel ses på Langeland med 23,5%. Herefter følger Kerteminde med knap 20%. Den laveste andel ses i Odense, hvor 14% hverken er i arbejde eller i uddannelse. Herefter følger Nyborg med knap 16%.

På tværs af de fynske kommuner er der en lille overvægt af kvinder, der står uden for arbejde eller uddannelse.

26


Hele landet 15,2% 15,4% 15,0%

Fyn 15,9% 16,0% 15,8%

Langeland 23,5% 25,5% 21,9%

Kerteminde 19,8% 21,1% 18,6%

Nordfyns 19,4% 19,9% 18,9%

Svendborg 19,3% 20,5% 18,3%

Faaborg-Midtfyn 17,7% 17,6% 17,9%

Assens 16,8% 17,7% 15,9%

Ærø 16,4% 14,8% 17,5%

Nyborg 15,9% 16,8% 15,0%

Odense 14,1% 13,9% 14,3%

Definition af unge uden arbejde eller uddannelse: Dette dækker over unges (16-24 år) socioøkonomiske status, som angiver den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen viser dem, som enten er arbejdsløs eller udenfor arbejdsstyrken. Udenfor arbejdsstyrken dækker over personer som er i aktivering og orlov fra ledighed, i tilbagetrækning fra arbejdsstyrken (fx overgangsydelse), førtidspensionister og øvrige (fx kontanthjælpsmodtagere og uddannelsessøgende).


Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen HFUDD16, som indeholder yderligere informationer om uddannelse fx fordeling på branche eller årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





TABELOVERSIGT

27

Tabeloversigten viser de 19 tilgængelige tabeller i Danmarks Statistiks statistikbank og Erhvervsstyrelsens regionale statistikbank.

Her er det samlet hvornår hver enkelt tabel senest er opdateret, med hvilken seneste dataperiode og hvornår de næste gang opdateres af Danmark Statistik. Forskellen i de forskellige dataperioder skyldes blandt andet de forskellige tidspunkter virksomhederne skal indrapportere data om deres virksomhed og medarbejdere på, og den efterbehandling de enkelte tabeller kræver fra Danmarks Statistik, før de kan offentliggøres.

Tabel kode Tabel navnSenest opdateret

Senest dataperiode

Næste opdatering

RAS200Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) efter område, herkomst, alder (16-64 år), køn og frekvens

31-10-2019 2018 26-11-2020

RAS301Beskæftigede (ultimo november) efter område (arbejdssted), branche (DB07), socioøkonomisk status, alder og køn

31-10-2019 2018 26-11-2020

ERHV2Arbejdssteder og job efter område, branche (DB07 10-grp) og enhed (2008-2018)

30-10-2020 2019 29-10-2021

ERHV6Arbejdssteder efter område, branche (DB07 10-grp.) og arbejdsstedsstørrelse

31-10-2019 2018 30-10-2020

AUS08Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret) efter område og sæsonkorrigering

og faktiske tal30-10-2020 2020M09 30-11-2020

ERSTS109 Indkomst pr. indbygger (kommuner) efter type og område 15-11-2019 2018 Ikke oplyst

PEND101Beskæftigede (ultimo november) efter område, branche (DB07), pendling og køn (2008-2018)

26-11-2020 2019 26-11-2021

FLY66Flytninger mellem kommuner efter køn, alder og til-/fraflytningskommune (2006-2019)

11-02-2020 2019 11-02-2021

FOLK1AFolketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand (2008K1-2020K4)

11-11-2020 2020K4 11-02-2021

LBESK69 Lønmodtagere efter enhed, bopælskommune og køn (2008K1-2019K3) 21-09-2020 2020K2 21-12-2020

ERSTS213 Etableringsrate fordelt efter område (kommuner), branche og tid 04-07-2020 2018 Ikke oplyst

DEMO9 Erhvervsdemografi efter kommune og enhed 10-07-2020 2018 25-06-2021

ERSTS315Befolkningens højest fuldførte uddannelse efter område (kommune)

og uddannelsestype11-09-2019 2019 Ikke oplyst

HFUDD11Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter

bopælsområde, herkomst, højeste fuldførte uddannelse, alder og køn27-05-2020 2019 16-06-2021

HFUDD16Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter

bopælsområde, højeste fuldførte uddannelse, socioøkonomisk status,

branche, alder og køn

27-05-2020 2018 16-06-2021

ERSTS405Andel privatansatte med kort, mellemlang og lang videregående

uddannelse fordelt efter område og tid15-11-2019 2018 Ikke oplyst

ERSTS112Beskæftigelse, omsætning og antal virksomheder efter område, enhed,

sektor og branche28-04-2020 2018 Ikke oplyst

ERSTS114 Eksporterende virksomheder fordelt efter område, enhed og branche 30-04-2020 2018 Ikke oplyst

ERSTS116 Erklærede konkurser efter område og branche 01-05-2020 2020K1 Ikke oplyst

KOMMUNALT ERHVERVSOVERBLIK 2020

Documents

PowerPoint-præsentation · profil af rammerne i de fynske kommuner. ... 5230 Odense M For yderligere information kontakt Analyserådgiver Anders Møller, ... Langeland 4.883 618