Embed Size (px)
Citation preview
Professionshøjskolerne i tal2012
2
Indhold Side
forord ............................................................................................................................. 3
1. præSentation af profeSSionShøjSkoleSektoren ........................................ 4
1.1 Institutioner .................................................................................................................. 4
1.2 Professionshøjskolerne set i et videregående uddannelsesbillede ................................... 5
2. SektorenS uddannelSer ...................................................................................... 7
3. SektorenS dimenSionering, Søgning, optag og dimittender .................. 12
3.1 Dimensionering ............................................................................................................ 12
3.2 Søgning ........................................................................................................................ 13
3.3 Optag ........................................................................................................................... 14
3.4 Dimittender .................................................................................................................. 15
4. SektorenS økonomi .............................................................................................. 16
4.1 Professionshøjskolerne i den samlede nationale uddannelsesøkonomi ........................... 16
4.2 Sektorens omsætning og resultat .................................................................................. 17
4.3 Aktivitet ........................................................................................................................ 19
5. internationalt ....................................................................................................... 20
5.1 Udvekslingsstuderende ................................................................................................. 20
5.2 Studerende på en hel uddannelse ................................................................................. 21
5.3 UASNET - Europæisk netværk for professionsrettet videregående uddannelse ............... 22
6. kilder ........................................................................................................................ 23
3
Velkommen til Professionshøjskolernes Rektorkollegiums årlige nøgletalspublikation, Professionshøjskolerne i tal 2012
I denne publikation præsenterer Professionshøjskolernes Rektorkollegium fakta om og nøgletal for professionshøj-skolesektoren, som den ser ud i 2012. I år er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole trådt ind i Rektorkollegiet og er naturligvis derfor også at finde i denne publikation. Derimod er Ingeniørhøjskolen i Aarhus efter fusion med Aarhus Universitet ikke længere medlem af Rektorkollegiet og dermed ikke med i nøgletalspublikationen. Når der i publikationen bruges betegnelsen Professionshøjskolerne, er det således hele sektoren inkl. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen i København, der henvises til.
De mellemlange og korte professionsrettede uddannelser spiller fortsat en vigtig rolle i uddannelsesbilledet og på arbejdsmarkedet. Det er derfor positivt at se, at mange unge vælger vore uddannelser. De tre største videregående uddannelser i Danmark er fortsat pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelsen.
professionshøjskolerne• står for 35 % af optaget på de videregående
uddannelser• uddanner 38 % af dimittenderne på de videregående
uddannelser• modtager 33 % af statens udgifter til offentlige
videregående uddannelser
Også i et internationalt lys er det positivt at konstatere, at vore uddannelser er af høj kvalitet. Mange danske profes-sionshøjskolestuderende tager på studieophold i udlandet, ligesom mange udenlandske studerende vælger at tage kortere eller længere studieophold på professionshøjskoler i Danmark.
Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for Profes-sionshøjskolernes Rektorkollegium i sommeren 2012. Redaktionen er afsluttet den 20. august 2012.
God fornøjelse
erik knudsenFormand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium
4
1. Præsentation af professionshøjskolesektoren1.1 InstItutIoneRProfessionshøjskolesektoren blev etableret pr. 1. januar 2008 ved fusioner af de tidligere CVU’er og enkeltstående MVU-institutioner. Professionshøjskoleloven regulerer sektorens institutioner, og det ligger desuden i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-dannelser, at der skal være et tæt samarbejde mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler om at styrke det teknisk-merkantile vækstlag. Fra politisk hold ønskes der et stærkt udbud af uddannelser på professionsbache-lorniveau indenfor disse to fagområder. Professionshøjskoler og erhvervsakademier har derfor ind-gået partnerskaber om udbud af uddannelser på området, og enkelte institutioner har fusioneret. Med virkning fra januar 2009 fusionerede University College Nordjylland og Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA) under navnet University College Nordjylland. Samtidig blev TEKO Center Danmark en del af VIA University College.
Professionsbacheloruddannelser i Danmark udbydes af syv professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøj-skole og Ingeniørhøjskolen i København, tilsammen be-nævnt Professionshøjskolerne (University Colleges). Andre institutioner udbyder dog i et begrænset omfang også pro-fessionsbacheloruddannelser. De ni erhvervsakademier kan udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddan-nelser i et partnerskab med en professionshøjskole. Den frie Lærerskole i Ollerup udbyder læreruddannelse rettet mod frie skoler, og Aalborg Universitet udbyder socialråd-giveruddannelsen. Desuden udbydes diplomingeniørud-dannelse på den tidligere Ingeniørhøjskole i Århus, som pr. 1. januar 2012 er fusioneret ind i Aarhus Universitet, og forsvarets grundofficeruddannelser er d. 23. maj 2011 blevet akkrediteret til professionsbachelorgraden.
Figur 1. Professionshøjskolernes geografiske dækningsområder
Kilde: Undervisningsministeriet
Dækningsområder i henhold til § 4 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Ingeniørhøjskolen i København og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København og Aarhus har ikke særlige dækningsområder og fremgår derfor ikke af kortet. Kort med placering af udbudssteder kan ses på www.uc-dk.dk
UC Nordjylland
VIA UC
UCCMetropol
UC Sjælland
UC Lillebælt
UC Syddanmark
5
1.2 PRofessIonshøjskoleRne set I et VIdeRegående uddannelsesbIllede
Professionshøjskolerne havde i 2012 i alt ca. 67.000 studerende på de ordinære uddannelser og ca. 7.430 ansatte. I 2012 optog institutionerne 21.300 nye stude-rende gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Hertil kommer studerende på Åben Uddannelse og korte kurser. Nedenstående tabel 1 viser optag under Den Koordinerede
Tilmelding fordelt på alle landets videregående uddannel-sesinstitutioner.
I publikationen anvendes de officielle tal fra Den Koordi-nerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. I KOT registreres antal tilbudte studiepladser. Dette tal er ikke identisk med tallet
Tabel 1. Optaget under Den Koordinerede Tilmelding i 2012 fordelt på uddannelsesinstitutioner
institution optag pr. 30.7. 2012 andel af samlede optag
1. Københavns Universitet 7.286 11,9%2. Aarhus Universitet 7.136 11,7%3. VIA University College 5.447 8,9%4. Syddansk Universitet 4.657 7,6%5. Aalborg Universitet 4.249 7,0%6. Professionshøjskolen Metropol 3.173 5,2%7. Professionshøjskolen UCC 2.900 4,8%8. Copenhagen Business School 2.630 4,3%9. Professionshøjskolen UC Nordjylland 2.617 4,3%
10. Professionshøjskolen UC Sjælland 2.289 3,8%11. Professionshøjskolen UC Lillebælt 2.098 3,4%12. Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy 1.770 2,9%13. Professionshøjskolen UC Syddanmark 1.748 2,9%14. Roskilde Universitet 1.700 2,8%15. Erhvervsakademi Århus 1.431 2,3%16. Danmarks Tekniske Universitet 1.391 2,3%17. KEA Københavns Erhvervsakademi 1.384 2,3%18. Erhvervsakademiet Lillebælt 1.286 2,1%19. Erhvervsakademi Sjælland 992 1,6%20. Erhvervsakademi Dania 892 1,5%21. Erhvervsakademi Kolding 750 1,2%22. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 553 0,9%23. Erhvervsakademi SydVest 501 0,8%24. Ingeniørhøjskolen i København 469 0,8%25. Erhvervsakademi MidtVest 344 0,6%26. Det Kongelige Danske Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 300 0,5%27. Det Informationsvidenskabelige Akademi 253 0,4%28. IT-Universitetet i København 223 0,4%29. Pharmakon 220 0,4%30. Arkitektskolen Aarhus 160 0,3%31. Designskolen Kolding 59 0,1%32. Den Frie Lærerskole 51 0,1%33. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 15 0,0%
i alt 60.974 100,0%
Kilde: Den Koordinerede Tilmelding
6
for studerende, som reelt starter på de pågældende uddannelser. Herudover skal det særligt bemærkes, at diplomingeniøruddannelserne optager studerende på vinteroptag, som ikke er medtaget i de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. Desuden sker der på ikke-dimensionerede uddannelser et vist optag, der fra 2012 ikke længere bliver registreret af KOT.
Det fremgår, at de syv professionshøjskoler er blandt de 13 største videregående uddannelsesinstitutioner målt ud fra antallet af optagne studerende. Kun de to største universi-teter, Københavns Universitet og Aarhus Universitet optog i 2012 flere studerende end den største professionshøjsko-le, VIA University College. Ingeniørhøjskolen i København og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er placeret som nummer 24 og 22, og de er dermed større end IT-Universi-tetet, som er det mindste universitet i Danmark
Et mere overordnet billede af sektorerne viser, at profes-sionshøjskolesektoren udgør 35 pct. af optaget under Den Koordinerede Tilmelding, og sektoren er dermed den næststørste sektor for videregående uddannelser.
Figur 2. Professionshøjskolesektorens andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding
Andre institutioner
Universiteter
Erhvervsakademier
Professionshøjskolerne35%
15%
48%
2%
7
2. sektorens uddannelser
Professionshøjskolerne udbyder tilsammen 62 professions-rettede videregående uddannelser på fuldtid, også kendt som grunduddannelser, se tabel 2. En række uddannelser udbydes også på engelsk, se tabel 3.
Der udbydes 13 overbygningsuddannelser, der kræver en bestået erhvervsakademiuddannelse. Endelig udbydes en række efter- og videreuddannelser. Sektoren udbyder der-udover syv professionsbacheloruddannelser på erhvervs-akademierne gennem partnerskabsaftaler, se tabel 4.
Målt på optag er pædagoguddannelsen den største vide-regående uddannelse i Danmark. Den udbydes 27 steder i
landet. Uddannelsen til folkeskolelærer udbydes 17 steder og er den næststørste videregående uddannelse i Dan-mark. Sygeplejerskeuddannelsen udbydes 22 steder, og den er samtidig den tredjestørste videregående uddannelse i landet.
Som det fremgår af tabel 2, er 24 af de dansksprogede fuldtidsuddannelser dimensioneret, hvilket vil sige, at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Ud-dannelser fastsætter det maksimale optagelsestal på hver enkelt institution. På de ikke-dimensionerede uddannelser sker der et vist optag, der fra 2012 ikke længere bliver registreret af KOT.
Tabel 2. Professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser på dansk i 2012. Optag i 2012 er fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT)
uddannelseantal af udbuds-steder på profes-sionshøjskolerne
dimensioneringoptag 2012 på
professions-højskolerne (kot)
optag 2012 i hele landet (kot)
de pædagogiske uddannelser
Læreruddannelsen 17 X 3.524 3.524
PB i diakoni og socialpædagogik 1 X 69 69
PB i kristendom, kultur og kommunikation 2 42 42
PB i natur- og kulturformidling 1 17 17
PB i tekstile fag og formidling 2 X 68 68
Pædagoguddannelsen 27 X 5.074 5.074
Tegnsprogs- og MHS tolkeuddannelsen 2 X 69 69
de sundhedsfaglige uddannelser
Psykomotorikuddannelsen 2 X 140 140
Bandagist 1
Bioanalytikeruddannelsen 5 X 398 395
Ergoterapeutuddannelsen 7 X 630 630
Fysioterapeutuddannelsen 10 X 1.063 1.063
Jordemoderuddannelsen 3 X 185 185
PB i ernæring og sundhed 4 X 555 555
PB i laboratorie-, fødevare og procesteknologi (O) (▲) 1
Radiografuddannelsen 3 X 214 214
Sygeplejerskeuddannelsen 22 X 3.293 3.293
8
uddannelseantal af udbuds-steder på profes-sionshøjskolerne
dimensioneringoptag 2012 på
professions-højskolerne (kot)
optag 2012 i hele landet (kot)
De social- og samfundsfaglige uddannelser
Administrationsøkonom* 1 99 145
PB i offentlig administration 6 340 340
Socialrådgiveruddannelsen (x) 11 1.600 1.899
De tekniske uddannelser
Automationsteknolog * 1 0 28
Byggetekniker * 4 (¤) (¤)
Bygningskonstruktør (▲) 4 346 717
Designteknolog * 2 X 300 490
Dipl.ing, elektro (x) 1 23 208
Dipl.ing, bæredygtig energiteknik 1 28 28
Dipl.ing, informations- og kommunikationsteknologi (x) 2 109 131
Dipl.ing, maskin (x) 2 153 279
Dipl.ing, materialeteknologi 1 12 12
Dipl.ing, proces og innovation 1 14 14
Dipl.ing, produktion (x) 1 38 67
Dipl.ing, bygning (x) 2 84 332
Dipl.ing, stærkstrøm (x) 1 27 63
Dipl.ing, sundhedsteknologi (x) 1 19 64
Dipl.ing, eksport 1 75 75
Energiteknolog * 2 11 102
Installatør VVS * 1 0 98
Installatør Stærkstrøm * 1 4 150
IT- og elektronikteknolog * 1 19 140
Kort- og landmålingstekniker * 4 (¤) (¤)
Laborant * 2 X 146 342
PB i design og business (O) (▲) 1
PB i e-koncept-udvikling (O) (▲) 1
PB i katastrofe- og risikomanagement 1 X 70 70
PB i produktudvikling og teknisk integration (O) (▲) 2
Procesteknolog * 1 30 142
Produktionsteknolog * 2 37 224
9
uddannelseantal af udbuds-steder på profes-sionshøjskolerne
dimensioneringoptag 2012 på
professions- højskolerne (kot)
optag 2012 i hele landet (kot)
De medie- og kommunikationsfaglige uddannelser
Datamatiker * 1 35 550
Fotojournalist 1 16 16
Journalist 1 X 252 252
Multimediedesigner * 1 47 794
PB i grafisk kommunikation 1 X 63 63
PB i kommunikation 1 X 100 100
PB i medie- og sonokommunikation 1 X 24 24
PB i medieproduktion og ledelse 1 X 60 60
PB i softwareudvikling (O) (▲) 1
PB i TV- og medietilrettelæggelse 1 X 41 41
PB i visuel kommunikation 1 X 84 84
PB i webudvikling (O) (▲) 1
de økonomisk-merkantile uddannelser
Finansøkonom * 2 163 1.302
Markedsføringsøkonom * 3 147 1.282
PB i eksport og teknologi (▲) 1 7 7
PB i erhvervssprog og IT-baseret markedskomm. (x) 1 X 41 80
PB i finans (▲) 1 70 321
PB i leisure management 1 88 88
PB i international handel og markedsføring (O) (▲) 2
PB i sportsmanagement (O) (▲) 1
Seviceøkonom * 1 115 714
(x) angiver, at uddannelsen også udbydes af andre institutioner med lange eller mellemlange uddannelser(O) angiver, at det er en overbygningsuddannelse, hvor der ikke optages gennem KOT(▲) angiver, at uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som både udbydes på en professionshøjskole og et erhvervsakademi (¤) Optages på uddannelsen til bygningskonstruktør* Angiver at uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse, som udbydes på en professionshøjskole
Kilde: www.ug.dk
10
Tabel 3. Engelsksprogede uddannelser på Professionshøjskolerne i 2012
uddannelseantal af udbuds-steder på profes-sionshøjskolerne
optag 2012 på professions-
højskolerne (kot)
optag 2012 i hele landet (kot)
de medie- og kommunikationsfaglige uddannelser
Animation 1 49 49
AP Graduate in Multimedia Design and Communication (#) 1 34 409
Software Development (O) (▲) 1
Web Development (O) (▲) 1
de pædagogiske uddannelser
Bachelor of Natural and Cultural Heritage Management 1 10 10
De sundhedsfaglige uddannelser
Bachelor degree in Global Nutrition and Health 2 86 86
de tekniske uddannelser
AP Graduate in Computer Science (#) 1 37 160
AP Graduate in Design, Technology and Business (#) 2 160 228
AP Graduate in Energy Technology (#) 1 16 16
AP Graduate IT Technology (#) (▲) 1 16 106
Architectural Technology and Construction Management (▲) 3 130 127
Bachelor of Civil Engineering 1 32 32
Electronics and Computer Engineering 1 17 17
Engineering in Information and Communications Technology 2 77 77
Engineering in Material Technology 1 0 0
Global Business Engineering 2 67 67
Mechanical Engineering 2 50 50
Production engineering 1 7 7
de økonomisk/merkantile uddannelser
AP Graduate in Marketing Management (#) 2 155 625
AP Graduate in Financial Management (#) 1 21 39
AP Graduate in service, Hospitality and Tourism Management (#) 1 73 392
Bachelor of Lesiure Management 1 70 70
Bachelor of Value Chain Management 2 41 41
E-concept and Development (O) (▲) 1
Export and Technology Management 1 23 23
International Hospitality Management (O) (▲) 1
International Sales and Marketing Management (O) (▲) 2
Sports Management (O) 1
(#) angiver, at udddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse, som udbydes på en professionshøjskole (O) angiver, at det er en overbygningsuddannelse(▲) angiver, at uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som både udbydes på en professionshøjskole og et erhvervsakademi
Kilde: www.ug.dk
11
Tabel 4. Professionsbacheloruddannelser på erhvervsakademier (partnerskabsaftale med en professionshøjskole) 2012
uddannelse
Bachelor og financial management and services
PB inden for offshore (O)
PB i have- og parkvirksomhed (x)
PB i mejeriteknologi
PB i optometri
PB i økonomi og IT
PB i multimediedesign
(O) angiver, at det er en overbygningsuddannelse(x) angiver, at uddannelsen også udbydes af andre institutioner med
lange eller mellemlange uddannelser
Kilde: www.ug.dk
12
3. sektorens dimensionering, søgning, optag og dimittenter3.1 dImensIoneRIngPå en række af Professionshøjskolernes uddannelser er der frit optag; men inden for de store velfærdsuddannelser på det pædagogiske og det sundhedsfaglige område er uddannelserne dimensioneret. Desuden er de fleste medie- og kommunikationsfaglige uddannelser dimensioneret.
Det frie optag betyder, at institutionerne selv fastsætter deres kapacitet under hensyntagen til muligheden for at sikre en forsvarlig undervisning med kvalificerede undervi-sere og tilstrækkelig bygningskapacitet.
At en uddannelse er dimensioneret betyder, at der sker en central styring af kapaciteten i form af dimensione-ring af antallet af uddannelsespladser. Dimensioneringen sker primært af hensyn til antallet af praktikpladser og beskæftigelsesmulighederne for færdiguddannede, men kan også have til formål at sikre en regional fordeling af uddannelsespladserne. Dimensioneringen sker i forhold til den enkelte institution, men en given uddannelse er ikke nødvendigvis dimensioneret på alle institutioner med samme udbud.
Dimensioneringen kan også være begrundet i, at uddan-nelserne er meget udstyrstunge eller stiller særlige krav til faciliteterne, der gør, at uddannelserne enten er meget omkostningstunge eller kun kan udbydes med en begræn-set kapacitet.
Nye tekniske og merkantile uddannelser bliver ofte dimen-sioneret ved oprettelsen, ligesom særlige uddannelses-specialer i visse tilfælde dimensioneres. Generelt dimen-sioneres nye uddannelser ud fra et forsigtighedsprincip, da praktikplads- og beskæftigelsessituationen ofte ikke er kendt.
For studieåret 2012/2013 er i alt 26 videregående uddan-nelser og ét speciale (klinisk diætist) dimensioneret på Professionshøjskolerne. På disse uddannelser kan antallet af studiepladser således ikke forøges uden tilladelse fra Uddannelsesministeren.
13
3.2 søgnIngGenerelt har Professionshøjskolerne oplevet en stigning i søgningen til uddannelserne fra 2011 til 2012. Antallet af ansøgere med 1. prioritet steg således med 7,1 pct. i 2012 i forhold til året før til 29.017 ansøgere. Professionshøjsko-lernes andel af alle 1. prioritetsansøgere under Den Koordi-nerede Tilmelding steg i 2012 til fra 35,1 pct. til 35,6 pct.Det største hovedområde målt på søgning er det pædago-giske med 10.404 ansøgere i 2012, svarende til 35,9 pct. af det samlede antal ansøgere i Professionshøjskolerne.
Den største faktiske stigning ses på pædagoguddannel-sen, hvor 6.619 søgte ind med 1. prioritet, hvilket er 673 ansøgere eller 11,3 pct. flere end i 2011. Uddannelsen er
0
2000
4000
6000
8000
10000
12000
2012
2011
2010
2009
2008
Det
øko
nom
isk-
mer
kant
ile o
mrå
de
Det
tek
nisk
e om
råde
Det
sun
dhed
s-fa
glig
e om
råde
Det
sam
fund
s-fa
glig
e om
råde
Det
pæ
dago
gisk
eom
råde
Det
med
ie-
og
kom
mun
ikat
ion-
sfag
lige
områ
de
den mest søgte i landet efterfulgt af uddannelserne til sy-geplejerske og folkeskolelærer. Antallet af 1. prioritetsan-søgere steg mest på det medie- og kommunikationsfaglige område med 12 pct. til i alt 2.795 ansøgere. Her er den største relative stigning fra 2011 til 2012 sket på uddan-nelsen i kommunikation, hvor 80 pct. flere søgte ind.
Figur 3: Antal 1. prioritetsansøgere fordelt på hovedområder
Kilde: Den Koordinerede Tilmelding
14
3.3 oPtagIfølge Den Koordinerede Tilmelding steg Professionshøj-skolernes optag fra 2011 til 2012 med 3,6 pct. til i alt 21.294 personer. Professionshøjskolernes andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding udgør 35 pct. i 2012, hvilket svarer til niveauet i 2011.
Oversigterne fra Den Koordinerede Tilmelding viser, at det tekniske og det økonomiske-merkantile område gik tilbage med hhv. 1,8 og 0,6 pct.. Dette skyldes, at der på de ikke-dimensionerede uddannelser sker der et vist optag, der fra 2012 ikke længere bliver registreret af KOT. Ikke-dimensi-onerede uddannelser er typisk tekniske eller økonomisk-merkantile. Uddannelsen i Offentlig Administration steg med 24 pct., hvilket bidrog til, at det samfundsfaglige om-råde steg mest med 11,1 pct. Det pædagogiske område steg med 4,5 pct. til 8.873 personer, hvilket udgør 41,7 pct. af Professionshøjskolernes samlede optag.
Sektorens største uddannelser er uddannelserne til pæda-gog, folkeskolelærer, sygeplejerske, socialrådgiver og fy-sioterapeut. Tilsammen står disse fem uddannelser i 2012 for næsten 69 pct. af optaget på sektorens institutioner. Det svarer til ca. 24 pct. af de optagne på de videregående uddannelser under Den Koordinerede Tilmelding.
Figur 4: Antal optagne fordelt på hovedområder
Kilde: Den Koordinerede Tilmelding
0
2000
4000
6000
8000
10000
2012
2011
2010
2009
2008
Det
øko
nom
isk-
mer
kant
ile o
mrå
de
Det
tek
nisk
e om
råde
Det
sun
dhed
s-fa
glig
e om
råde
Det
sam
fund
s-fa
glig
e om
råde
Det
pæ
dago
gisk
eom
råde
Det
med
ie-
ogko
mm
unik
atio
ns-
fagl
ige
områ
de
15
3.4 dImIttendeRI 2011 dimitterede 11.614 personer fra Professionshøjsko-lerne. Det er 806 personer færre end i 2010. Samlet for professionshøjskolerne, erhvervsakademier og universiteter (kandidater) dimitterede 30.906 i 2011, hvilket er 833 flere end året før. Fordelingen mellem de tre sektorer fremgår af figur 5. Professionshøjskolernes andel af dimittender er fra 2009 til 2011 faldet fra 42,4 pct. til 37,5 pct.
Figur 5: Antal dimittender fordelt på sektorer
Kilde: Danmarks Statistik
Som det fremgår af figur 6 har gennemsnitsalderen for både studenterbestand og dimittender været faldende de sidste år. Den siden 2004 stadig faldende gennemsnitsal-der for bestanden slår igennem med nogle års forsinkelse på gennemsnitsalderen for dimittender, hvorfor denne må forventes at falde yderligere de kommende år.
Figur 6: Gennemsnitsalder for studerende og dimittender i Professionshøjskolerne
Kilde: Databanken (http://uvm.dk/Service/Statistik/Databanken)
0
3000
6000
9000
12000
15000
2011
2010
2009
Erhv
ervs
akad
emie
r
Unv
ersi
tete
r
Prof
essi
onsh
øjsk
oler
25
26
27
28
29
30
31
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
Dimittend gennem-snitsalder
Bestand gennem-snitsalder
16
4. sektorens økonomi
Figur 7. Professionshøjskolerne i den samlede uddannelsesøkonomi
Maritime uddannelsesinstitutioner
Øvrige MVU'er
Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner
Erhvervsakademier
Universiteter
Professionshøjskoler
51%
33%
2%1%
4%
9%
Kilde: Regnskabsportalen www.uvm.dk, Statsregnskab, www.oes.dk, Danske Universiteters statistiske beredskab
Note: Øvrige MVU’er er Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Den Frie Lærerskole og Diakonhøjskolen. Universiteternes bevilling er uden bevilling til forskning
4.1 PRofessIonshøjskoleRne I den samlede natIonale uddannelsesøkonomI
Økonomien i uddannelsesinstitutionerne under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten. Dette gæl-der også Professionshøjskolernes økonomi, som foruden statstilskud er baseret på deltagerbetaling for uddannelse samt øvrige indtægter.
I 2011 modtog Professionshøjskolerne 4,2 mia. kr. sva-rende til 33 pct. af det samlede beløb staten bruger til videregående uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
17
4.2 sektoRens omsætnIng og Resultat
Professionshøjskolernes forskellige indtægter fordeler sig i følgende kategorier:
Statstilskud:• Taxametertilskud til grunduddannelse og åben
uddannelse baseret på aktivitet• Institutionstilskud • Tilskud til Centre for Undervisningsmidler • Tilskud til forsøgs- og udviklingsaktiviteter og
små-fagstilskud• Politisk aftalte midler (globaliseringsaftale og
trepartsaftale)
øvrige indtægter:• Deltagerbetaling til åben uddannelse • Jobcentrenes betaling for lediges deltagelse i
grunduddannelse og åben uddannelse (anden ekstern rekvirering)
• Eksterne midler til forsknings- og udviklingsaktiviteter• IV-indtægter mv.
Sektorens omsætning nåede i 2011 op på godt 5,3 mia. kr., hvilket er et fald på 1,4 pct. i forhold til 2010. Ved sammenligning med sektorens etablering i 2008 er der tale om en stigning på 16 pct. i omsætning. I figur 8 er vist, hvorledes sektorens indtægter fordeler sig.
Fra 2010 til 2011 faldt Professionshøjskolernes taxameter-tilskud ca. 3 pct. for de fem største uddannelser. Fra 2011 til 2012 steg taxametertilskuddet med knap en halv pro-cent. Nedenstående graf viser udviklingen fra 2009-2012 i Professionshøjskolernes taxametertilskud for uddannelse af en dimittend i en af sektorens fem største uddannelser.
Figur 8: Relativ fordeling af sektorens indtæger i 2011
Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk
Figur 9: Taxameterindtægter for at uddanne en dimittend inden for udvalgte uddannelser (2012 priser)
Kilde: Takstkataloger 2009, 2010, 2011 og 2012, www.uvm.dk, www.fivu.dk
Andre indtægter
Anden ekstern rekvirentbetaling
Deltagerbetaling
Særlige tilskud
Øvrige driftsindtægter
Bygningstaxameter
Fællesudgiftstilskud
Undervisningstaxameter
11%
51%8%
3%7%
9%
6%
4%
0
50000
100000
150000
200000
250000
2012
2011
2010
2009
Lære
r
Pæda
gog
Syge
plej
ersk
e
Fysi
oter
apeu
t
Soci
alrå
dgiv
er
18
Årets resultat for den samlede sektor steg fra 133 mio. kr. i underskud i 2010 til et overskud på ca. 80 mio. kr. i 2011. Dette skyldes dog, at der i 2010 var ekstraordinære poster på 131 mio. kr., hvilket kommer fra nedskrivning af ejendomme. Driftsresultatet før ekstraordinære poster var i 2010 et underskud på 1 mio. kr., hvilket i 2011 blev vendt til et overskud på 39 mio. kr. Egenkapitalen er fra 2010 til 2011 faldet med 5,4 pct. til ca. 1,9 mia. kr.
Tabel 5. Driftsresultat samlet for sektoren 2008-11
nøgletal(mio. kr., årets priser)
2008 2009 2010 2011
Omsætning i alt 4.606 5.121 5.427 5.350
Finansielle poster i alt -76 -67 -72 -72
Driftsomkostninger i alt -4.610 -5.055 -5.357 -5.239
Driftsresultat før ekstraordinære poster -80 -1 -1 39
Ekstraordinære poster i alt 149 9 -131 41
Årets resultat 69 8 -133 80
Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk
Tilskud fra globaliseringspuljen er steget med 2 pct. fra 2011-2012 til 297 mio. kr. Globaliseringsmidlerne udgør de samlede politisk prioriterede midler til sektoren i 2012, da Trepartsmidlerne udløb med 2011. Samlet set toppede de politisk prioriterede midler med 376 mio. kr. i 2010. Siden 2010 er midlerne reduceret med 79 mio. kr.
Tabel 6. Udviklingen i politisk prioriterede midlertil sektoren
2012-priser (mio. kr.) 2008 2009 2010 2011 2012
Globaliseringsmidler 150 192 339 291 297
Andre politisk prioriterede midler
19 41 37 35 -
i alt 168 233 376 326 297
Kilder: Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, trepartsaftalen, diverse finanslove og udmeldebreve til institutionerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Figur 10 viser den relative fordeling af udgifterne i 2011. Fordelingen af udgifter i 2011 svarer til fordelingen i 2010. Bemærk, at der ved sammenligning af professionshøjsko-lernes regnskaber er forskelle i den anvendte konterings-praksis og fordelingsnøgle, samt forskelle i definition af omkostningstyperne.
Figur 10. Relativ fordeling af udgifter i 2011
Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk
Særlige aktiviteter
Bygningsdrift
Ledelse & administration
Markedsføring
Undervisning
13%
58%
14%
2%
13%
19
4.3 aktIVItetAktiviteten steg fra 2010 til 2011 med 1,9 pct. på de or-dinære fuldtidsuddannelser og faldt med 5,1 pct. på åben uddannelse.
Figur 11. Studenterårsværk (STÅ) på ordinære uddannelser samt årselever (ÅE) på åben uddannelse
0
10000
20000
30000
40000
50000
60000
2011
2010
2009
2008
ÅESTÅ
Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk
I 2011 blev der beskæftiget ca. 7250 årsværk i sektoren, hvilket er ca. 90 færre end i 2010, og ca. 90 flere end i 2009. De fordeler sig med en tredjedel til ledelse og administration og to tredjedele til undervisningens gen-nemførsel.
20
5. Internationalt
5.1 udVekslIngsstudeRendeUdvekslingsstuderende defineres af Styrelsen for Internati-onal Uddannelse som studerende, der tager på et meritgi-vende studieophold i udlandet af minimum tre måneders varighed. Opholdet foregår oftest inden for et program eller en udvekslingsaftale, men kan også være arrangeret af den studerende selv.
Alle institutioner, der udbyder professionsbacheloruddan-nelser, arbejder med både ind- og udgående mobilitet i regi af udvekslingsaftaler.
udgående mobilitetAntallet af danske professionsbachelorstuderende, der ta-ger til udlandet som en del af deres uddannelse, har været stigende de år, opgørelsen viser. Andelen af professionsba-chelorer på udvekslingsophold udgjorde i 2010/11 ca. 18 pct. af det samlede antal danske udvekslingsstuderende fra alle videregående uddannelser.
Tabel 7: Danske studerende på studieophold fordelt på sektorer
uddannelser 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11*
Universitetsuddannelser 3.700 4.286 4.653 4.923
Professionsbachelor-uddannelser
999 1.151 1.115 1.208
Erhvervsakademi-uddannelser
193 183 392 395
Kulturministeriets uddannelser
164 201 191 206
i alt 5.056 5.821 6.351 6.732
Kilder: Uddannelsesministeriet og Kulturministeriet* Udlandstipendium er indarbejdet i data under de relevante områder (udvekslingsophold på mindst 3 måneder)
indgående mobilitetAntallet af professionsbachelorstuderende, der tager til Danmark som en del af deres uddannelse, har også været stigende de år, opgørelsen viser. Andelen af internationale professionsbachelorer på udvekslingsophold i Danmark udgjorde i 2010/11 ca. 27 pct. af det samlede antal inter-nationale udvekslingsstuderende.
Tabel 8. Internationale studerende på studieophold i Danmark fordelt på sektorer
uddannelser 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11*
Universitetsuddannelser 5.037 5.152 5.821 6.013
Professionsbachelor-uddannelser
1.718 2.032 2.303 2.540
Erhvervsakademi-uddannelser
307 366 336 444
Kulturministeriets uddannelser
261 358 315 393
i alt 7.323 7.908 8.775 9.390
Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser* Foreløbige data
21
5.2 studeRende På en hel uddannelse
Tendensen for alle videregående uddannelser er, at der fra 2010-11 var en svagt stigende interesse blandt danske unge for at læse i udlandet. Set over de seneste fem år har aktiviteten dog været faldende. De fleste danske stude-rende, der vælger at læse i udlandet, tager til et andet EU/EØS land for at læse primært samfundsvidenskab eller humaniora.
I studieåret 2010/11 var 19.502 udenlandske studerende i gang med en hel uddannelse i Danmark. Dette er en stigning på ca. 17 pct. i forhold til 2009/10. Fordelingen på videregående uddannelser fremgår af tabellen neden-for. Der er stigninger at spore på alle områder; og indenfor professionsbacheloruddannelserne er stigningen studieåret 2009/10 til 2010/11 på ca. 27 pct.
Tabel 9. Internationale studerende på en hel videregående uddannelse i Danmark, fordelt på uddannelsesniveauer
uddannelsestype 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11
Erhvervsakademi-uddannelse
1.748 2.507 3.181 3.446
Professionsbachelor 1.908 2.187 2.626 3.346
Universitetsuddannelse 7.803 8.280 9.412 10.797
ph.d. 930 1.177 1.512 1.913
i alt 12.389 14.151 16.731 19.502
Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Knap 2/3 af de internationale professionsbachelorstu-derende i Danmark kommer fra et andet EU/EØS-land; andelen af studerende på en professionsbacheloruddan-nelse fra de nordiske lande er ca. 30 pct., se søjlediagram-met nedenfor.
Figur 12. Internationale studerende på en professionsbacheloruddannelse i Danmark, fordelt på de studerendes hjemlande
Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600
Øvrige Europa
Uoplyst/ ukendt
Norden
Asien og Oceanien
Afrika
Nordamerika
Latinamerika og Karibien
22
5.3 uasnet – euRoPæIsk netVæRk foR PRofessIonsRettet VIdeRegående uddannelse
Professionshøjskolernes Rektorkollegium deltager i UAS-netværket – et europæisk netværk for professionsrettet videregående uddannelse. UAS står for Universities of Ap-plied Sciences, som er den mest udbredte betegnelse for professionshøjskoler i de europæiske lande.
Netværket har eksisteret som et uafhængigt og uformelt netværk siden 2004. I januar 2011 besluttede 10 af de deltagende rektorkollegier at gå videre i et mere formelt samarbejde. I dette regi arbejder UASNET for at fremme professionshøjskolesektorens bidrag til den europæiske forsknings- og innovationsstrategi.
Netværket arbejder med erfaringsudveksling og policy og forsøger at sætte professionsrettet videregående uddan-nelse på den europæiske uddannelsespolitiske dagsorden som f.eks. Horizon 2020, der er EU’s kommende forsk-nings- og innovationsprogram. Netværket arbejder også med projekter for at tegne en fælles profil for profes-sionshøjskolesektoren og professionsrettet videregående uddannelse i Europa. Netværket afsluttede i 2011 det treårige projekt EDUPROF (Educating the new European Professional in the Knowledge Society), der har sat fokus på samspillet mellem praksis og anvendt forskning og udvikling.
Læs mer om netværket på www.uasnet.eu.
uaSnet består af deltagelse fra følgende organisationer (januar 2011):
HBO-Raad, Nederlandene(tovholder)
Association des Directeurs des Instituts Universitaires de Technologie (ADIUT), Frankrig
Institutes of Technology (IOTI), Irland
Conselho Coordenador dos Institutos Superiores Politécnicos (CCISP), Portugal
ARENE, Finland
Rektorenkonferenz der Fachhochschulen (KFH), Schweiz
Lietuvos kolegiju direktoriu konferencija, Litauen
Tallinna Tehnikakõrgkool (tktk), Estland
Vlaamse hogescholenraad (VLHORA), Belgien
Professionshøjskolernes Rektorkollegium (UC-DK), Danmark
23
udgivet af:Professionshøjskolernes Rektorkollegium © 2012
oplag: 300
ansvarshavende redaktør:Marianne la Cour Sonne, direktør
redaktion & produktion:Hanne Bech, specialkonsulentClaus P. B. Hansen, konsulent
Kristoffer Eliasen, konsulentSteen Duurloo Sørensen, specialkonsulent
tryk & layout:Rosendahls · Schultz Grafisk a/s
6. kilder
Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, www.uvm.dk
Diverse finanslove,www.uvm.dk, www.fivu.dk
Udmeldebreve til professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler, ministeriet for Børn og undervisning og ministeriet for forskning, innovation og Videregående uddannelser.
Hovedtal 2012, den koordinerede tilmelding
Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2010/11, ministeriet for forskning, innovation og Videregående uddannelser
Regnskabsportalen, www.uvm.dk
Statsregnskab, www.oes.dk
Takstkatalog 2009, www.uvm.dk
Takstkatalog 2010, www.uvm.dk
Takstkatalog 2011, www.uvm.dk
Takstkatalog 2012, www.fivu.dk
Trepartsaftalen, www.uvm.dk
ny Vestergade 17 st.tv.1471 københavn k tlf. +45 3338 2200fax +45 3338 [email protected]
