ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

Af Ane Bonnesen Wex; Malene Dietz;

Dette er en pdf-fil med Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres. www.syntetisktale.dk

Projekt Samfundsfag

Dorthe Frost

Projekt Samfundsfag.

Ane Bonnesen Wex, Malene Dietz og Dorthe FrostPædagogisk bearbejdelse: Kim Møller Hansen

PR O J E K T

SA M F U N D S F A G

Te o r i o g m e t o d e

!

2

Projekt Samfundsfag – teori og metode1. udgave, 7. oplag 2007© 2000 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen.Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overens-komst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.Pædagogisk redaktion: Kim Møller HansenForlagsredaktion: Charlotte MadsenOmslag, grafer og tilrettelæggelse: Frk. MadsenIllustrationer: Nis BangsboTeksten er sat med The Serif og trykt hos Narayana PressPrinted in Denmark 2007ISBN 978-87-00-46048-5

I 7. oplag er faktuelle oplysninger om EU,fordelingen af mandater ved folketingsvalg,Kommunalreformen og landets nye inddelingi landsdele/storkredse opdateret.

Bogens illustrationer:2. maj:

Bahl, Lars: s.121Reimers, Nanna: s.21Saxgren, Henrik: s.169

Biofoto:Agger, Steen: s.130h.Gejl, Lars: s.42Koustrup, Ulla: s.130v.

Scanpix:Astrup, Jens: s. 35Bagger, Henning: s.73ø.Bech, Lars: s.173ø.Kristensen, Martin: s.20v.Lindhardt, Bax: s.173n.Meilvang, Niels: s.117m.Møller, Lars: s.117nh.Navntoft, Keld: s.20m.Petersen, Kurt: s.117øh.Rune, Kim: s.117nv.Sabroe, Liselotte: s.20h.

Polfoto:Campbell, Matt: s.138Frandsen, Finn: s.73n.Harden, Tine: s.43Konow, Rolf: s.70Poulsen, Lars: s.9Sperling, Jørgen: s.17Winther, Mads: s.102n.

B&O: s.54Gyldendals Billedbibliotek: s.18, 50, 58, 59, 102ø, 116, 117øv.Møller Hansen, Kim: s.167Villumsen, Jørn: s.154

Om Projekt Samfundsfag - teori og metode

Projekt Samfundsfag - teori og metode er et grundbogssystem til den obli-gatoriske undervisning i samfundsfag i 8.-9. klasse.

Systemet består af en grundbog med tilhørende lærervejledning.

www.gyldendal.dk/uddannelse.

2

Projekt Samfundsfag – teori og metode1. udgave, 7. oplag 2007© 2000 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen.Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overens-komst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.Pædagogisk redaktion: Kim Møller HansenForlagsredaktion: Charlotte MadsenOmslag, grafer og tilrettelæggelse: Frk. MadsenIllustrationer: Nis BangsboTeksten er sat med The Serif og trykt hos Narayana PressPrinted in Denmark 2007ISBN 978-87-00-46048-5

I 7. oplag er faktuelle oplysninger om EU,fordelingen af mandater ved folketingsvalg,Kommunalreformen og landets nye inddelingi landsdele/storkredse opdateret.

Bogens illustrationer:2. maj:

Bahl, Lars: s.121Reimers, Nanna: s.21Saxgren, Henrik: s.169

Biofoto:Agger, Steen: s.130h.Gejl, Lars: s.42Koustrup, Ulla: s.130v.

Scanpix:Astrup, Jens: s. 35Bagger, Henning: s.73ø.Bech, Lars: s.173ø.Kristensen, Martin: s.20v.Lindhardt, Bax: s.173n.Meilvang, Niels: s.117m.Møller, Lars: s.117nh.Navntoft, Keld: s.20m.Petersen, Kurt: s.117øh.Rune, Kim: s.117nv.Sabroe, Liselotte: s.20h.

Polfoto:Campbell, Matt: s.138Frandsen, Finn: s.73n.Harden, Tine: s.43Konow, Rolf: s.70Poulsen, Lars: s.9Sperling, Jørgen: s.17Winther, Mads: s.102n.

B&O: s.54Gyldendals Billedbibliotek: s.18, 50, 58, 59, 102ø, 116, 117øv.Møller Hansen, Kim: s.167Villumsen, Jørn: s.154

Om Projekt Samfundsfag - teori og metode

Projekt Samfundsfag - teori og metode er et grundbogssystem til den obli-gatoriske undervisning i samfundsfag i 8.-9. klasse.

Systemet består af en grundbog med tilhørende lærervejledning.

www.gyldendal.dk/uddannelse.

§ProjektSamfundsfag – teori og metode

4

Kursusdel 1Hvad er samfundsfag? 7

Du er hovedpersonen 8Bogens opbygning 8

Metodeworkshop 1Problemorientering ogproblemformulering 10Projektforslag til problemformulering 15

Kursusdel 2Grundloven 16Danmarks grundlov - og din 17

Fra enevælde til folkestyre 17Demokrati 18Magtens tre-deling 19Sådan delte man magten i Danmark 19Danmark får en grundlov 20Parlamentarisme i Danmark 21Grundlovsændringer 21Grundloven af 1953 21Borgernes rettighederog pligter ifølge grundloven 22§1: Grundloven gælder for alle 22§71: Den personlige frihed er ukrænkelig 22§72: Boligen er ukrænkelig 22§73: Ejendomsretten er ukrænkelig 22§75: Social sikkerhed/forsørgelsesret 23§76: Undervisningspligt 23§77: Ytrings- og trykkefrihed 24§78: Foreningsfrihed 24§79: Forsamlingsfrihed 25§81: Værnepligt 25

Metodeworkshop 2Spørgeskemaundersøgelse 26Projektforslag tilspørgeskemaundersøgelse 30

Kursusdel 3Det politiske system 31Politik er at ville 32

Folketinget 32Politiske partier og ideologier 32Det politiske liv på Christiansborg 34Folketingsvalg 36Regering og regeringsdannelse 38Kommuner og amter 39Interesseorganisationer 39Medlem af et politisk parti 41Politiske signaler 42Mediernes indflydelse på politik 42Din mening er vigtig 43

Metodeworkshop 3Mundtlig formidling 44Projektforslag til mundtlig fremstilling 51

Kursusdel 4Politiske mål og midler 52Et spil om magt 53

Det økonomiske kredsløb 53Politiske mål 56Ideologier 58Liberalisme 58Konservatisme 59Socialisme 59Politiske midler 60Markedsøkonomi 60Planøkonomi 60Blandingsøkonomi 61Danmark - en velfærdstat 62

Metodeworkshop 4Informationssøgning 63Projektforslag til informationssøgning 67

1

2

3

4

indhold

4

Kursusdel 1Hvad er samfundsfag? 7

Du er hovedpersonen 8Bogens opbygning 8

Metodeworkshop 1Problemorientering ogproblemformulering 10Projektforslag til problemformulering 15

Kursusdel 2Grundloven 16Danmarks grundlov - og din 17

Fra enevælde til folkestyre 17Demokrati 18Magtens tre-deling 19Sådan delte man magten i Danmark 19Danmark får en grundlov 20Parlamentarisme i Danmark 21Grundlovsændringer 21Grundloven af 1953 21Borgernes rettighederog pligter ifølge grundloven 22§1: Grundloven gælder for alle 22§71: Den personlige frihed er ukrænkelig 22§72: Boligen er ukrænkelig 22§73: Ejendomsretten er ukrænkelig 22§75: Social sikkerhed/forsørgelsesret 23§76: Undervisningspligt 23§77: Ytrings- og trykkefrihed 24§78: Foreningsfrihed 24§79: Forsamlingsfrihed 25§81: Værnepligt 25

Metodeworkshop 2Spørgeskemaundersøgelse 26Projektforslag tilspørgeskemaundersøgelse 30

Kursusdel 3Det politiske system 31Politik er at ville 32

Folketinget 32Politiske partier og ideologier 32Det politiske liv på Christiansborg 34Folketingsvalg 36Regering og regeringsdannelse 38Kommuner og amter 39Interesseorganisationer 39Medlem af et politisk parti 41Politiske signaler 42Mediernes indflydelse på politik 42Din mening er vigtig 43

Metodeworkshop 3Mundtlig formidling 44Projektforslag til mundtlig fremstilling 51

Kursusdel 4Politiske mål og midler 52Et spil om magt 53

Det økonomiske kredsløb 53Politiske mål 56Ideologier 58Liberalisme 58Konservatisme 59Socialisme 59Politiske midler 60Markedsøkonomi 60Planøkonomi 60Blandingsøkonomi 61Danmark - en velfærdstat 62

Metodeworkshop 4Informationssøgning 63Projektforslag til informationssøgning 67

1

2

3

4

indhold5

Kursusdel 5Kriminalitet og retsvæsen 68Lovens lange arm 69

Kriminalitet og kultur 69Straffeloven og særlove 69Borgernes rolle 70Politiets opgaver 70Domstolene 71Retssikkerhed 71Pressens og mediernes rolle 72Frihedsberøvelse 73De kriminelle 74Unge og kriminalitet 75Kriminalitet- dit eller samfundets ansvar? 76

Metodeworkshop 5Statistik 77Projektforslag til statistik 83

Kursusdel 6Grupper og identitet 84

Dig 0g mig og vi to 85Primære og sekundæregrupper 85Normer 85Roller 85Identitet 86Holdninger 86Fordomme 86Gruppepres 87Familien før 87Familien nu 88Livskvalitet 89Levevilkår 89Livsstil 89Unge som gruppe 90

Metodeworkshop 6Gruppearbejde 91Projektforslag til gruppearbejde 96

Kursusdel 7Arbejdsmarkedet 97Hvis arbejde er sundt -

så giv det til de syge ! 98Arbejde og fritid 98Livsformer 98Virksomhederne på arbejdsmarkedet 100Arbejdsmarkedets organisering 101Arbejdsmarkedets Grundlov 102Arbejdsmiljø 104Arbejde og uddannelse 104Fremtidens arbejdsmarked 105Din fremtid på arbejdsmarkedet 105

Metodeworkshop 7Virksomhedsbesøg og observation 106Projektforslag til virksomhedsbesøg 112

Kursusdel 8Kultur 113Kultur er vaner 114

Kultur - et fællesskab 114Kulturforskelle 114Dansk kultur 115Det danske demokrati 115Højskolerne 116Nationale symboler 116Sprogets betydning 117Religion 118Kulturelle forandringer 119Indvandring og udvandring 119Racisme 120Kulturforståelse 120Den flerkulturelle verden 121

68

Metodeworkshop 8Interview 122Projektforslag til interview 128

Kursusdel 9Danmark og verden 129Danmark - et sted i verden 130

EU’s historie 131Det europæiske fællesmarked 131EF bliver til EU 132EU’s opbygning 133EU’s rolle nu og i fremtiden 135Internationale organisationer 136FN 137Menneskerettighederne 137Magtforhold i verden 139Fred i verden 139

Metodeworkshop 9Rapportskrivning 140Projektforslag til rapportskrivning 147

Kursusdel 10Miljøpolitik 148Miljøbevidst - NATURligvis 149

Natursyn 149Danmark får et miljøministerium 150Miljøstrategier 150Befolkningseksplosion og forbrugsboom 151Den globale miljøindsats 151EU og miljøet 154Øko-nomi og øko-logi 155Grønne afgifter og miljøforbud 155Grænser for vækst 156Det personlige forbrug 156Den grønne forbruger 157Den usikre fremtid 157

Metodeworkshop 10Kampagneplanlægning 158Projektforslag til kampagneplanlægning 164

Kursusdel 11Medier 165Medierne er over os ! 166

Verden rundt på ét sekund 166Dagens nyheder 168Medier og demokrati 169Medierne og politik 169Danmarks aviser 170Aviser- information eller underholdning? 170Radioen 172Zapper-kulturen 172Danmarks tv-historie 174Public service eller reklame-tv? 174Internettet 174Internettet - et demokratisk medie? 175A- eller B-holdet 175Medierne i fremtiden 175

Metodeworkshop 11Multimediepræsentation 176Projektforslag tilmultimediepræsentation 181

Register 182

6

§9

.

.11

10

Metodeworkshop 8Interview 122Projektforslag til interview 128

Kursusdel 9Danmark og verden 129Danmark - et sted i verden 130

EU’s historie 131Det europæiske fællesmarked 131EF bliver til EU 132EU’s opbygning 133EU’s rolle nu og i fremtiden 135Internationale organisationer 136FN 137Menneskerettighederne 137Magtforhold i verden 139Fred i verden 139

Metodeworkshop 9Rapportskrivning 140Projektforslag til rapportskrivning 147

Kursusdel 10Miljøpolitik 148Miljøbevidst - NATURligvis 149

Natursyn 149Danmark får et miljøministerium 150Miljøstrategier 150Befolkningseksplosion og forbrugsboom 151Den globale miljøindsats 151EU og miljøet 154Øko-nomi og øko-logi 155Grønne afgifter og miljøforbud 155Grænser for vækst 156Det personlige forbrug 156Den grønne forbruger 157Den usikre fremtid 157

Metodeworkshop 10Kampagneplanlægning 158Projektforslag til kampagneplanlægning 164

Kursusdel 11Medier 165Medierne er over os ! 166

Verden rundt på ét sekund 166Dagens nyheder 168Medier og demokrati 169Medierne og politik 169Danmarks aviser 170Aviser- information eller underholdning? 170Radioen 172Zapper-kulturen 172Danmarks tv-historie 174Public service eller reklame-tv? 174Internettet 174Internettet - et demokratisk medie? 175A- eller B-holdet 175Medierne i fremtiden 175

Metodeworkshop 11Multimediepræsentation 176Projektforslag tilmultimediepræsentation 181

Register 182

6

§9

.

.11

10

77

§SAMFUNDS

1Kursusdel1

Hvad er

fag?

8

Samfundsfag handler om menne-sker og om den verden, vi lever i.Derfor handler samfundsfag også

om dig.Dit liv er påvirket af, hvordan samfundet

ser ud. I samfundsfag lærer du om, hvor-dan samfundet er indrettet. Det er vigtigtat blive klog på. Samfundsfag handlernemlig om at få indflydelse både på diteget liv og vores fælles liv som menneskerpå Jorden. Men for at få indflydelse måman vide noget om, hvordan tingene hæn-ger sammen.

Sammenhæng er et vigtigt ord i sam-fundsfag. Når man vil forstå sig selv, måman forstå det samfund, man lever i, hvil-ket kræver, at man må forstå den verden,der omgiver samfundet. Derfor handlersamfundsfag både om det nære og det fjer-ne - det nationale og det internationale.

Fortiden, nutiden og fremtiden hængerogså sammen. Fortidens mennesker harformet nutidens samfund, og dine valg for-mer fremtidens samfund.

Det er vigtigt, at du engagerer dig i om-verdenen og prøver at blive klogere på,hvordan tingene hænger sammen. På denmåde er du med til at bestemme, hvordanden verden, du lever i, skal se ud både nuog fremover.

Et samfund består af mange forskelligemennesker. Fordi vi er så forskellige, er viheller ikke altid enige om, hvordan sam-fundet skal se ud. Derfor er intet samfundproblemfrit. Til gengæld er problemer tilfor at blive løst. Det kan man kun gøre vedat diskutere sig frem til fælles løsninger påproblemerne.

Derfor handler samfundsfag også om attage stilling og være kritisk. Det handler

om at blive bedre til at argumentere for si-ne holdninger og forstå andre menneskerssynspunkter. I samfundsfag er det ikkenok at læse om problemerne. Du skal ogsådiskutere dem og komme med bud på,hvordan problemerne kan løses.

Bogens opbygningDenne bog indeholder to slags kapitler -henholdsvis kursusdele og metodework-shops.

I bogens kursusdele får du viden omgrundlæggende emner inden for sam-fundsfag. Her kan du bl.a. læse om, hvor-dan vores demokrati fungerer og om, hvor-dan politik og økonomi hænger sammen.Du kan også læse om emner som krimina-litet, miljø, medier og kultur.

I hvert kapitel er der spørgsmål til dis-kussion i farvede bokse. Det er meget vig-tigt, at du deltager aktivt, når disse spørgs-mål drøftes. Du kan nemlig ikke bruge det,du læser i kapitlerne, til særlig meget, hvisdu ikke øver dig i at diskutere det i forholdtil dig selv og dine omgivelser.

I kapitlerne med overskriften metode-workshop skal du, som ordet fortæller, ar-bejde med forskellige metoder. Nogle afmetoderne kan bruges til at undersøgekonkrete samfundsproblemer.

Det er vigtigt at lære noget om, hvordanman undersøger et problem nærmere. Påden måde får du en bedre forståelse af deproblemstillinger, du arbejder med. Du harogså mulighed for at finde frem til videneller løsningsforslag, som du ikke kan læsedig til i bøger.

Andre af de metoder, du skal arbejdemed, handler om, hvordan man bliver bed-re til at formidle sine undersøgelser, hold-

Du er hovedpersonen

8

Samfundsfag handler om menne-sker og om den verden, vi lever i.Derfor handler samfundsfag også

om dig.Dit liv er påvirket af, hvordan samfundet

ser ud. I samfundsfag lærer du om, hvor-dan samfundet er indrettet. Det er vigtigtat blive klog på. Samfundsfag handlernemlig om at få indflydelse både på diteget liv og vores fælles liv som menneskerpå Jorden. Men for at få indflydelse måman vide noget om, hvordan tingene hæn-ger sammen.

Sammenhæng er et vigtigt ord i sam-fundsfag. Når man vil forstå sig selv, måman forstå det samfund, man lever i, hvil-ket kræver, at man må forstå den verden,der omgiver samfundet. Derfor handlersamfundsfag både om det nære og det fjer-ne - det nationale og det internationale.

Fortiden, nutiden og fremtiden hængerogså sammen. Fortidens mennesker harformet nutidens samfund, og dine valg for-mer fremtidens samfund.

Det er vigtigt, at du engagerer dig i om-verdenen og prøver at blive klogere på,hvordan tingene hænger sammen. På denmåde er du med til at bestemme, hvordanden verden, du lever i, skal se ud både nuog fremover.

Et samfund består af mange forskelligemennesker. Fordi vi er så forskellige, er viheller ikke altid enige om, hvordan sam-fundet skal se ud. Derfor er intet samfundproblemfrit. Til gengæld er problemer tilfor at blive løst. Det kan man kun gøre vedat diskutere sig frem til fælles løsninger påproblemerne.

Derfor handler samfundsfag også om attage stilling og være kritisk. Det handler

om at blive bedre til at argumentere for si-ne holdninger og forstå andre menneskerssynspunkter. I samfundsfag er det ikkenok at læse om problemerne. Du skal ogsådiskutere dem og komme med bud på,hvordan problemerne kan løses.

Bogens opbygningDenne bog indeholder to slags kapitler -henholdsvis kursusdele og metodework-shops.

I bogens kursusdele får du viden omgrundlæggende emner inden for sam-fundsfag. Her kan du bl.a. læse om, hvor-dan vores demokrati fungerer og om, hvor-dan politik og økonomi hænger sammen.Du kan også læse om emner som krimina-litet, miljø, medier og kultur.

I hvert kapitel er der spørgsmål til dis-kussion i farvede bokse. Det er meget vig-tigt, at du deltager aktivt, når disse spørgs-mål drøftes. Du kan nemlig ikke bruge det,du læser i kapitlerne, til særlig meget, hvisdu ikke øver dig i at diskutere det i forholdtil dig selv og dine omgivelser.

I kapitlerne med overskriften metode-workshop skal du, som ordet fortæller, ar-bejde med forskellige metoder. Nogle afmetoderne kan bruges til at undersøgekonkrete samfundsproblemer.

Det er vigtigt at lære noget om, hvordanman undersøger et problem nærmere. Påden måde får du en bedre forståelse af deproblemstillinger, du arbejder med. Du harogså mulighed for at finde frem til videneller løsningsforslag, som du ikke kan læsedig til i bøger.

Andre af de metoder, du skal arbejdemed, handler om, hvordan man bliver bed-re til at formidle sine undersøgelser, hold-

Du er hovedpersonen

ninger og viden til andre. Det får du brugfor, når du skal fremlægge nogle af dineløsningforslag, eller når du skal forklare el-ler overbevise andre om dine holdningertil et emne.

Under arbejdet med en metodework-shop kan du bruge informationerne frakursuskapitlerne. Men du skal også brugedin nysgerrighed, din undren, egne hold-ninger og sunde fornuft.

I bogens indholdsfortegnelse fremgårdet, hvilke emner du kan læse om i bogen.Du kan selvfølgelig vælge at arbejde medbogen kronologisk fra første side ellerspringe frem og tilbage mellem kapitlerne.Nogle gange får du brug for at hente oplys-

ninger fra flere kapitler, når du diskutereren problemstilling eller arbejder med enmetodeworkshop. Viden om samfundet la-der sig nemlig ikke sådan opdele i småkasser. Som før nævnt hænger tingenesammen.

I samfundsfag skal du være opmærksompå, at viden forandrer sig. Samfundet erunder stadig forandring. Der opstår hele ti-den nye problemer, vi skal tage stilling til,og nye forslag til hvordan vi bedst kan løsedem. Derfor må dine øjne ikke bare hvilepå denne bog, men hele tiden rette sigmod det, der sker i omverdenen lige her ognu.

9

På et sportshold bestemmer træneren, om du får lov til at spille med. Sådan er det ikke i et demo-krati. Som medlem af et demokrati har du selv stor indflydelse på, hvor meget du deltager. Du kanvælge at sidde på udskiftningsbænken, mens andre styrer spillet. Men du kan også vælge at væremed på banen.

10

workshop

Det lægger ikke op til megen diskus-sion at påstå, at 2 + 2 = 4. Det svarer let at acceptere, for det tager ud-

gangspunkt i nogle bestemte regler indenfor matematikkens verden.

Når man beskæftiger sig med samfunds-fag derimod, er det sværere at kommefrem til endelige resultater med sande el-ler falske udsagn. Samfundsfag handlernemlig om forskellige holdninger til, hvor-for tingene hænger sammen, som de gør.Og forskellige opfattelser af, hvad der errigtige og forkerte løsninger.

Du mener måske, at det skal være gratisat gå i svømmehallen, eller at samfundetburde bruge flere penge på de unge. Menikke alle er enige med dig i den holdning.

Måske synes du ikke, at problemet medkriminalitet løses ved at vedtage længerefængselstraffe. Mens andre synes, at netopdet er den eneste rigtige løsning.

I arbejdet med samfundsfag beskæftigerman sig ikke kun med eksakt viden sominden for matematikken, men med aktuel-le samfundsmæssige problemstillinger.

Når man arbejder ud fra et problem, ar-bejder man problemorienteret. At arbejdeproblemorienteret handler om at trængeind bag overfladen ved at stille spørgmåltil tingenes sammenhæng.

I denne metodeworkshop skal du lære,hvad det vil sige at arbejde problemorien-teret. Du skal også lære noget om, hvordan

man formulerer det problem, man vil ar-bejde med.

Personlige problemer og samfundsproblemerEt problem er et vanskeligt spørgsmål, dertrænger til en løsning - eller blot et uløstspørgsmål. Et problem forbindes ofte mednoget negativt, men der kan også blotvære tale om noget, som undrer dig.

Ikke alle slags problemer er relevante atarbejde med i samfundsfag. Det kan selv-følgelig godt være et problem for dig atkomme op om morgenen, men det er etpersonligt problem.

I samfundsfag beskæftiger man sig medproblemer, der er relevante for os alle, ogsom har betydning for, hvordan vi indret-ter samfundet. Hvis alle danskere fx havdeproblemer med at komme op om morge-nen, ville det være et problem for helesamfundet - altså et samfundsproblem.Problemet kunne måske løses ved, at manmødte senere i skole eller på arbejde. Såville der være tale om en ændring i denmåde, hvorpå vi har indrettet vores sam-fund.

De problemer, man beskæftiger sig medi samfundsfag, kan dog godt virke person-lige. Når noget ved samfundet undrer oseller måske endda irriterer os, fanger detnemlig vores opmærksomhed i særliggrad.

1Metodeworkshop 1Problemorientering ogproblemformulering

10

workshop

Det lægger ikke op til megen diskus-sion at påstå, at 2 + 2 = 4. Det svarer let at acceptere, for det tager ud-

gangspunkt i nogle bestemte regler indenfor matematikkens verden.

Når man beskæftiger sig med samfunds-fag derimod, er det sværere at kommefrem til endelige resultater med sande el-ler falske udsagn. Samfundsfag handlernemlig om forskellige holdninger til, hvor-for tingene hænger sammen, som de gør.Og forskellige opfattelser af, hvad der errigtige og forkerte løsninger.

Du mener måske, at det skal være gratisat gå i svømmehallen, eller at samfundetburde bruge flere penge på de unge. Menikke alle er enige med dig i den holdning.

Måske synes du ikke, at problemet medkriminalitet løses ved at vedtage længerefængselstraffe. Mens andre synes, at netopdet er den eneste rigtige løsning.

I arbejdet med samfundsfag beskæftigerman sig ikke kun med eksakt viden sominden for matematikken, men med aktuel-le samfundsmæssige problemstillinger.

Når man arbejder ud fra et problem, ar-bejder man problemorienteret. At arbejdeproblemorienteret handler om at trængeind bag overfladen ved at stille spørgmåltil tingenes sammenhæng.

I denne metodeworkshop skal du lære,hvad det vil sige at arbejde problemorien-teret. Du skal også lære noget om, hvordan

man formulerer det problem, man vil ar-bejde med.

Personlige problemer og samfundsproblemerEt problem er et vanskeligt spørgsmål, dertrænger til en løsning - eller blot et uløstspørgsmål. Et problem forbindes ofte mednoget negativt, men der kan også blotvære tale om noget, som undrer dig.

Ikke alle slags problemer er relevante atarbejde med i samfundsfag. Det kan selv-følgelig godt være et problem for dig atkomme op om morgenen, men det er etpersonligt problem.

I samfundsfag beskæftiger man sig medproblemer, der er relevante for os alle, ogsom har betydning for, hvordan vi indret-ter samfundet. Hvis alle danskere fx havdeproblemer med at komme op om morge-nen, ville det være et problem for helesamfundet - altså et samfundsproblem.Problemet kunne måske løses ved, at manmødte senere i skole eller på arbejde. Såville der være tale om en ændring i denmåde, hvorpå vi har indrettet vores sam-fund.

De problemer, man beskæftiger sig medi samfundsfag, kan dog godt virke person-lige. Når noget ved samfundet undrer oseller måske endda irriterer os, fanger detnemlig vores opmærksomhed i særliggrad.

1Metodeworkshop 1Problemorientering ogproblemformulering

11

workshop

Emnearbejde eller projektarbejde?Måske synes du, at emnearbejde og pro-jektarbejde er det samme. Men der er fak-tisk en meget vigtig forskel.

Under et emnearbejde koncentrerer mansig om at beskrive noget. Det kan fx væreen beskrivelse af en truet dyreart, af etuland eller måske et modefænomen. Em-nearbejdet kan være en udmærket meto-de, når man vil skaffe sig en masse infor-mationer om et bestemt område.

Projektarbejde derimod tager udgangs-punkt i en problemformulering. Arbejdetkan godt indeholde en beskrivelse af fx etuland, men det skal også indeholde forkla-ringer på, hvorfor det forholder sig, somman beskriver. Man skal også selv tagestilling til det, man beskriver, og helst kom-me med forslag til, hvordan problemet kanløses.

Projektarbejde og problemorienteringhænger altså sammen. Derfor egner pro-jektarbejde sig godt til arbejdet i sam-fundsfag.

Men før du kan gå i gang med et projekt-arbejde, må du finde frem til, hvilket pro-blem du helt præcis vil beskæftige digmed.

Vejen til problemformuleringenEn problemformulering er sidste led i det,man kalder for problemformuleringsfasen.En god problemformulering tager tid at la-ve. Men selv om det kan være en svær pro-ces, er den anvendte tid givet godt ud. Engod problemformulering er nemlig denbedste vej til et godt projekt. De to tinghænger uadskilleligt sammen.

En vej frem til problemformuleringenkan se således ud:

Processen med at udarbejde en problem-formulering handler om præcisering ogvalg. Fra din overordnede interesse skal dunå frem til en præcis formulering af det,du vil undersøge. For at nå derhen skal dertræffes en række valg i forhold til, hvad duvil beskæftige dig med - og hvad du ikke vilbeskæftige dig med.

1. InteresserFørst og fremmest skal du vælge et områ-de, som virkelig interesserer dig. Ellers skaldu sørge for at blive interesseret i det. In-teressen for emnet driver nemlig arbejdet.Kender du ikke så meget til området i for-vejen, er det en god ide at læse lidt om dether og der. Det kan vække din interesse forområdet. Det er også en hjælp at have lidtbaggrundsviden, når du senere skal vælgeemne og finde frem til din præcise pro-blemformulering.

Lad os sige, at du er interesseret i miljø.Så kunne dit udgangspunkt være: Jeg vilgerne beskæftige mig med miljø.

1. Interesser

2. Emne

3. Problemstillinger

4. Problemformulering

12

kunstgødning

Forurening

Støjforurening

Industri

CO2-udslip

Byer

TrafikVandmiljø

Miljøafgifter

Naturkatastrofer

Miljøorganisationer

medlemstal

Landbrug

sprøjtegifte

økologi

indflydelse

u-lande – i-lande

miljølovgivning

prisstigning påvand og energi

grundvand

havmiljø

iltsvindfisk

fødevarekvalitetdrikkevandskvalitet

biler

cykler

offentlige transportmidler

benzinpriser

Sygdomme og sundhed

drivhuseffekten

arbejdsmiljøtrafik og bolig

temperaturstigning hudkræft

ændrede levevilkår

livskvalitet

kræft

allergi

workshop

2. EmneDet er selvfølgelig alt for bredt at beskæfti-ge sig med miljø generelt. Derfor skal duafgrænse interesseområdet ved at vælge etemne inden for området. Det kan væresvært at skulle vælge noget fra. Men det ernødvendigt for at finde ud af, hvad detpræcis er for et emne inden for miljø, duinteresserer dig mest for.

Derfor skal du stille dig selv spørgsmålet:Hvilke emner inden for mit interesseområ-de er jeg mest optaget af?

Svaret på det kunne så fx være: Økolo-gisk produktion, drivhuseffekt, forureningeller skovdød.

Brainstorm/mindmapUnder hele problemformuleringsfasen kandet være en god ide at bruge brainstormsog mindmaps.

Når man gennemfører en brainstorm,skriver man alle sine ideer ned. Her gælderdet om at tænke kreativt, ikke kritisk. Se-nere kan man altid vælge de ubrugeligeideer fra.

Mindmap bruges, når man strukturerersine mange ideer. Det skaber overblik imylderet. Udgangspunktet for mindmap-pen kan være et paraplyemne, dit eget in-teresseområde eller dit afgrænsede emne.Det skrives i midten af mindmappen, hvor-

12

kunstgødning

Forurening

Støjforurening

Industri

CO2-udslip

Byer

TrafikVandmiljø

Miljøafgifter

Naturkatastrofer

Miljøorganisationer

medlemstal

Landbrug

sprøjtegifte

økologi

indflydelse

u-lande – i-lande

miljølovgivning

prisstigning påvand og energi

grundvand

havmiljø

iltsvindfisk

fødevarekvalitetdrikkevandskvalitet

biler

cykler

offentlige transportmidler

benzinpriser

Sygdomme og sundhed

drivhuseffekten

arbejdsmiljøtrafik og bolig

temperaturstigning hudkræft

ændrede levevilkår

livskvalitet

kræft

allergi

workshop

2. EmneDet er selvfølgelig alt for bredt at beskæfti-ge sig med miljø generelt. Derfor skal duafgrænse interesseområdet ved at vælge etemne inden for området. Det kan væresvært at skulle vælge noget fra. Men det ernødvendigt for at finde ud af, hvad detpræcis er for et emne inden for miljø, duinteresserer dig mest for.

Derfor skal du stille dig selv spørgsmålet:Hvilke emner inden for mit interesseområ-de er jeg mest optaget af?

Svaret på det kunne så fx være: Økolo-gisk produktion, drivhuseffekt, forureningeller skovdød.

Brainstorm/mindmapUnder hele problemformuleringsfasen kandet være en god ide at bruge brainstormsog mindmaps.

Når man gennemfører en brainstorm,skriver man alle sine ideer ned. Her gælderdet om at tænke kreativt, ikke kritisk. Se-nere kan man altid vælge de ubrugeligeideer fra.

Mindmap bruges, når man strukturerersine mange ideer. Det skaber overblik imylderet. Udgangspunktet for mindmap-pen kan være et paraplyemne, dit eget in-teresseområde eller dit afgrænsede emne.Det skrives i midten af mindmappen, hvor-

13

workshop

efter ideerne placeres udenom, så de spre-der sig som ben omkring en edderkopskrop.

Nogle ben danner nye led, mens dermåske viser sig ikke at være særlig megetkød på andre emner. På den måde kan duogså se, om emnet strækker sig ud over dinegen personlige interesse. Det er ikke altidnok, at man er interesseret i emnet. Manskal tage højde for, hvilke muligheder manhar for at undersøge emnet nærmere. Ogallervigtigst: Du må tage stilling til, omemnet lægger op til at arbejde problemori-enteret.

3. ProblemstillingerNår emnet er valgt og afgrænset tilstræk-keligt, skal du finde frem til nogle pro-blemstillinger, der kunne være interessan-te at beskæftige sig med i forhold til em-net.

I denne fase af arbejdet skal du spørgedig selv: Hvilke problemstillinger læggeremnet op til?

En god måde at finde frem til disse pro-blemstillinger på er at starte med at stilleen masse spørgsmål til emnet. Stil så man-ge hv-spørgsmål til dit emne som muligt.

Der findes forskellige typer hv-spørgs-mål. Spørgsmål, der begynder med hvad el-ler hvordan, er ofte beskrivende. De kanvære gode til at definere emnet nærmere.

Hvorfor-spørgsmål er særlig vigtige fordit arbejde. De lægger op til at afklare årsa-ger og sammenhænge, dvs. forklarer hvor-for tingene ser ud, som de nu engang gør.

Forsøg at belyse dit emne fra så mangevinkler som muligt fx historisk, geografisk,biologisk, kulturelt, lokalt, nationalt, glo-balt, nutidigt, fortidigt, fremtidigt, økono-misk, politisk, etisk og statistisk.

Stil spørgsmålNår man arbejder problemorienteret, erdet vigtigt, at alle fire typer spørgsmålstilles og forsøges besvaret i forhold tilemnet.

DataspørgsmålFormulering: Hvad er...? Hvem er...? Hvor er...?Formål: At indsamle data.Eksempel: Hvad er økologi? Hvad adskillerøkologiske varer fra andre varer? Hvemkøber økologiske produkter? Hvor kanman købe økologiske produkter?

ForklaringsspørgsmålFormulering: Hvorfor...?Formål: At opstille forklaringer.Eksempel: Hvorfor er udvalget af økologi-ske varer stigende? Hvorfor er økologiskevarer dyrere end almindelige varer?

VurderingsspørgsmålFormulering: Er...? Hvad...?Formål: At fremkomme med egne hold-ninger og diskutere andres.Eksempel: Er det rimeligt, at økologiskeprodukter generelt er dyrere end almin-delige produkter? - Hvorfor? Hvorfor ik-ke? Er der sammenhæng mellem sundhedog økologi? - Hvorfor? Hvorfor ikke?

HandlingsspørgsmålFormulering: Hvad...?Formål: At overveje handlemuligheder ogløsningsforslag.Eksempel: Hvad kan man gøre for at få etstørre udvalg af økologiske varer på mar-kedet?

??????

workshop

4. ProblemformuleringProblemstillingerne skal afgrænses til eneller flere korte sætninger. De skrives nedsom en formulering af det problem, du vilarbejde med. Det kaldes en problemformu-lering.

Udgangspunktet for problemformulerin-gen er at stille sig selv dette spørgsmål:Hvad vil jeg gerne undersøge, vise, bevise,argumentere for/imod?

Prøv dig frem med sætninger, der begyn-der således:

Det undrer mig, at...Det er et problem, at...Hvordan kan det være, at...?Hvis du ikke kan finde på noget, der un-

drer dig ved emnet eller på noget, som dusynes, er et problem, skal du nok finde etandet emne at arbejde med.

En problemformulering, der tager ud-gangspunkt i emnet økologi, kunne formu-leres på denne måde: Det undrer mig, atmange økologiske varer er dyrere end al-mindelige varer. Hvordan hænger pris ogkvalitet sammen? Hvad kan man gøre for

at få billigere økologiske produkter på mar-kedet?

Problemformuleringen er fundamentetfor dit arbejde. Den angiver netop despørgsmål, som du forventer at svare på.Dermed fortæller den dig og andre, hvadformålet med din undersøgelse er. Pro-blemformuleringen fungerer som et styre-redskab i arbejdet. Den hjælper med til atfokusere på det relevante.

Når du afslutter arbejdet, skal du gernevære i stand til at besvare din problemfor-mulering i en konklusion. Der er altså ikkemeget ide i at lave en problemformulering,som du på forhånd kan se bliver umulig atbesvare.

Det kan være svært at få lavet en ellerflere korte og præcise sætninger, der til-sammen dækker emnets problemstillin-ger. Er det for svært, hjælper det ofte, hvisman afgrænser sit emne eller sine pro-blemstillinger yderligere.

I arbejdet med problemformuleringengælder reglen: Hastværk er lastværk. Jo me-re præcis din problemformulering er - jo

En problemformulering skal hjælpe dig til at komme til bunds i en problemstilling. Du kan sammenligne problemformuleringen med en spade. Den er nødvendig for at grave ned i din problemstilling. For hvert spørgsmål kommer du et spadestik dybere.

faktaspørgsmål

forklaringsspørgsmål

vurderingsspørgsmål

handlingsspørgsmål

14

workshop

4. ProblemformuleringProblemstillingerne skal afgrænses til eneller flere korte sætninger. De skrives nedsom en formulering af det problem, du vilarbejde med. Det kaldes en problemformu-lering.

Udgangspunktet for problemformulerin-gen er at stille sig selv dette spørgsmål:Hvad vil jeg gerne undersøge, vise, bevise,argumentere for/imod?

Prøv dig frem med sætninger, der begyn-der således:

Det undrer mig, at...Det er et problem, at...Hvordan kan det være, at...?Hvis du ikke kan finde på noget, der un-

drer dig ved emnet eller på noget, som dusynes, er et problem, skal du nok finde etandet emne at arbejde med.

En problemformulering, der tager ud-gangspunkt i emnet økologi, kunne formu-leres på denne måde: Det undrer mig, atmange økologiske varer er dyrere end al-mindelige varer. Hvordan hænger pris ogkvalitet sammen? Hvad kan man gøre for

at få billigere økologiske produkter på mar-kedet?

Problemformuleringen er fundamentetfor dit arbejde. Den angiver netop despørgsmål, som du forventer at svare på.Dermed fortæller den dig og andre, hvadformålet med din undersøgelse er. Pro-blemformuleringen fungerer som et styre-redskab i arbejdet. Den hjælper med til atfokusere på det relevante.

Når du afslutter arbejdet, skal du gernevære i stand til at besvare din problemfor-mulering i en konklusion. Der er altså ikkemeget ide i at lave en problemformulering,som du på forhånd kan se bliver umulig atbesvare.

Det kan være svært at få lavet en ellerflere korte og præcise sætninger, der til-sammen dækker emnets problemstillin-ger. Er det for svært, hjælper det ofte, hvisman afgrænser sit emne eller sine pro-blemstillinger yderligere.

I arbejdet med problemformuleringengælder reglen: Hastværk er lastværk. Jo me-re præcis din problemformulering er - jo

En problemformulering skal hjælpe dig til at komme til bunds i en problemstilling. Du kan sammenligne problemformuleringen med en spade. Den er nødvendig for at grave ned i din problemstilling. For hvert spørgsmål kommer du et spadestik dybere.

faktaspørgsmål

forklaringsspørgsmål

vurderingsspørgsmål

handlingsspørgsmål

14 15

workshop

mere præcis og overskuelig bliver bådeplanlægningen og gennemførelsen af ditvidere arbejde.

Når du har skrevet problemformulerin-gen ned, skal du tjekke den i forhold til føl-gende spørgsmål:

• Tager den udgangspunkt i et sam-fundsrelevant problem?

• Kræver det nærmere undersøgelse atbesvare problemformuleringen?

• Lægger den op til at inddrage mine per-sonlige (og andres) holdninger, vurde-ringer og løsningsforslag?

Selv om du laver et omhyggeligt forar-bejde, kan du undervejs opdage, at du alli-gevel fik lavet en for bred eller en forsnæver problemformulering. Måske visernogle spørgmål sig at være mere interes-sante end andre. Så må du gå tilbage og ju-stere problemformuleringen.

Man vil altid kunne finde ud af mere ogundersøge tingene lidt nærmere. Derfor erdet vigtigt, at du er opmærksom på, at pro-blemformuleringen ikke skal lægge op tilet endeligt svar. Den skal være en hjælp i

dit arbejde frem mod mulige løsninger påudvalgte problemstillinger. Og løsninger...?Ja, dem er der mange bud på i vores sam-fund.

Huskeliste• Tag udgangspunkt i et område, der in-

teresserer dig.• Inden for dette interesseområde skal du

vælge et emne, som du kunne tænke digat arbejde med.

• Stil spørgsmål til dit emne.• Skriv de problemstillinger ned, der er re-

levante i forhold til dit emne.• Sorter i problemstillingerne. Vælg de

problemstillinger, som du synes kunnevære særlig interessante at undersøge.

• Skriv problemstillingerne ned som ensamlet problemformulering.

• Stil tjekspørgsmål til problemformule-ringen.

!!!!!!

Projektforslag til problemformuleringD

et kan være en god ide at øve sig lidtpå at lave en god problemformule-ring. Tag udgangspunkt i et af em-

nerne på listen nedenfor. Udarbejd en pro-blemformulering, der passer til det emne, duhar valgt.

Prøv at formulere både dataspørgsmål, for-klaringsspørgsmål, vurderingsspørgsmål oghandlingsspørgsmål. Gem den færdige pro-blemformulering. Den kan du bruge som in-spiration senere, når du skal udarbejde pro-blemformuleringer til dine projekter.

Emneliste til problemformulering• Politik• Økonomi• Kriminalitet• Livsstil• Arbejde• Kultur• Europa• Miljø• Medier

Kursusdel2§2GRUNDLOVEN

Kursusdel2§2GRUNDLOVEN

Iethvert samfund er det nødven-digt at have love for, hvordan sam-fundet skal styres. Vi er over fem

millioner mennesker i Danmark, og det erklart, at vi skal være nogenlunde enige om,hvordan vi vil leve sammen.

Et samfund bygger på fællesskab, og vier nødt til at have nogle regler for fælles-skabet. Vi må også være enige om, hvemder skal udforme lovene og sørge for, at debliver overholdt.

I dag regner vi det for en selvfølge, at vimå sige vores mening offentligt, og at viselv kan vælge, hvilken religion vi tror på.

Hvis vi har gjort noget ulovligt, er detdommere og ikke politiet, der afgør, om vibliver straffet.

Vi synes også, at det er naturligt, at vi ermed til at vælge, hvem der styrer Dan-mark.

Men sådan har det ikke altid været!

På din skole gælder forskellige love. De harindflydelse på din skolehverdag. Nogle aflovene gælder for alle skoleelever i Dan-mark. Andre love gælder måske kun på dinskole.• Hvem laver disse love?• Hvem sørger for, at skolens love bliver

overholdt?• Hvad sker der med dem, som ikke over-

holder lovene?• Har eleverne indflydelse på skolens love?• Har skolens love ændret sig gennem ti-

den?

Fra enevælde til folkestyreFor omkring 150 år siden havde den danskekonge faktisk al magten. Kongen og de mi-nistre, som han selv havde valgt til atrådgive sig, skrev lovene. De dømte også lo-vovertræderne.

Talte man dårligt om kongen, kunneman risikere at blive sat i fængsel i årevis.Kongen havde i princippet al magten iDanmark. Denne styreform kaldes enevæl-de.

Sådan var det de fleste steder i Europa pådet tidspunkt.

I 1848 skete der noget afgørende i Paris.

Danmarks grundlov - og din

Grundloven kan ses i en glasmontre på Christi-ansborg. Efter et folketingsvalg skriver alle ny-valgte medlemmer under på, at de vil overholdeGrundlovens paragraffer.

17

Her var borgerne efterhånden blevet mereog mere utilfredse med, at de ikke havdeindflydelse. Det endte med, at folket gjordeoprør mod kongen. Han måtte flygte, ogFrankrig fik i stedet en præsident, som fol-ket var med til at vælge.

I mange andre europæiske lande be-gyndte folket at gøre oprør mod deres kon-ger. Det betød oprør og ufred i en stor delaf Europa. I Danmark blev omvæltninger-ne langt fra så voldsomme.

Den danske konge, Frederik d. 7. (1808-1863), kunne godt se, at han var nødt til atgive noget af magten fra sig, hvis han villebevare tronen. Kongen afsatte derfor sineministre og gik med til at dele magtenmed folket. Magten skulle ikke længerekomme oppefra men nedefra, dvs. fra fol-ket.

• Hvilken rolle har regenten i Danmark?• Er det i orden, at en kongelig gifter sig

med en borgerlig?• Dronningen og Folketingets medlemmer

kan ikke anholdes af politiet eller føresfor retten. På den måde adskiller de sigfra andre danskere. Hvad synes du omdenne forskelsbehandling?

DemokratiDanmark fik et folkestyre. Det kalder manogså for et demokrati. Ordet demokrati ergræsk og kommer af demos, der betyder„folket“, og kratein, der betyder „herske“.

I et demokrati bestemmer folket, og allemennesker er i princippet ligestillede. Der-for skal alle borgere, rige som fattige, be-handles ens. Alle har ret til at være med tilat vælge, hvem der skal styre landet.

I dag har alle, der er fyldt 18 år, stemme-ret. Helt så enkelt var det ikke, da demo-kratiet blev indført i Danmark. Dengang

18

Der var voldsomme kampe i Paris i 1848. Flereeuropæiske lande var i 1800-tallet præget afomvæltninger og drastiske forandringer - revo-lutioner.

Her var borgerne efterhånden blevet mereog mere utilfredse med, at de ikke havdeindflydelse. Det endte med, at folket gjordeoprør mod kongen. Han måtte flygte, ogFrankrig fik i stedet en præsident, som fol-ket var med til at vælge.

I mange andre europæiske lande be-gyndte folket at gøre oprør mod deres kon-ger. Det betød oprør og ufred i en stor delaf Europa. I Danmark blev omvæltninger-ne langt fra så voldsomme.

Den danske konge, Frederik d. 7. (1808-1863), kunne godt se, at han var nødt til atgive noget af magten fra sig, hvis han villebevare tronen. Kongen afsatte derfor sineministre og gik med til at dele magtenmed folket. Magten skulle ikke længerekomme oppefra men nedefra, dvs. fra fol-ket.

• Hvilken rolle har regenten i Danmark?• Er det i orden, at en kongelig gifter sig

med en borgerlig?• Dronningen og Folketingets medlemmer

kan ikke anholdes af politiet eller føresfor retten. På den måde adskiller de sigfra andre danskere. Hvad synes du omdenne forskelsbehandling?

DemokratiDanmark fik et folkestyre. Det kalder manogså for et demokrati. Ordet demokrati ergræsk og kommer af demos, der betyder„folket“, og kratein, der betyder „herske“.

I et demokrati bestemmer folket, og allemennesker er i princippet ligestillede. Der-for skal alle borgere, rige som fattige, be-handles ens. Alle har ret til at være med tilat vælge, hvem der skal styre landet.

I dag har alle, der er fyldt 18 år, stemme-ret. Helt så enkelt var det ikke, da demo-kratiet blev indført i Danmark. Dengang

18

Der var voldsomme kampe i Paris i 1848. Flereeuropæiske lande var i 1800-tallet præget afomvæltninger og drastiske forandringer - revo-lutioner.

fik kun mænd over 30 år og med egen hus-stand lov at stemme. Kvinderne måtte ven-te helt til 1915, før de fik stemmeret.

Da enevælden blev afskaffet under Fre-derik d. 7., var det nødvendigt at finde udaf, hvem der skulle bestemme i stedet forham. Selv om magten skulle lægges ud tilfolket, var det selvfølgelig ikke praktiskmuligt, at alle var med til at tage beslut-ningerne. Man kunne heller ikke givemagten til én person, for så ville man endei samme situation som før.

• I Danmark har alle over 18 år stemmeret.Skal børn også have stemmeret? Skalvalgretsalderen sættes ned?

• Med moderne teknologi er det faktiskmuligt at lade alle borgere deltage mereaktivt i demokratiet, end det er tilfældet idag. Man kunne forestille sig, at alle vig-tige love kom til folkeafstemning, så manhjemme fra sin egen computer kunnestemme. Hvad synes du om denne ide?

Magtens tre-delingDen franske filosof Charles Montesquieu(1689-1755) havde lavet en model for, hvor-dan man kunne dele statsmagten. Model-len kaldte han for magtens tre-deling, ogden blev forbillede for den måde, somstatsmagten blev delt på i Danmark.

I modellen for magtens tre-deling delesmagten mellem:

1. Den lovgivende magt: dem der laverlovene. I Danmark i dag: Folketinget.

2. Den udøvende magt: dem der har an-svaret for, at lovene bliver overholdt. IDanmark i dag: ministrene.

3. Den dømmende magt: dem der døm-mer de personer, som ikke overholderlovene. I Danmark i dag: domstolene.

Montesquieu forestillede sig, at de tremagter skulle være fuldstændig uafhængi-

ge af hinanden. På denne måde kunne deholde øje med hinanden og sørge for, at in-gen misbrugte deres magt. I Danmarkfulgte man dog ikke Montesquieus modeltil punkt og prikke.

• „Den stærkeste fristelse på Jorden er ikkepenge og kærlighed. Den stærkeste fris-telse på Jorden er magt.“ Sådan harThomas Jefferson (1743-1826, præsident iUSA 1801-1809) sagt. Hvad mener du omdette synspunkt?

• Hvordan kan magt bruges og misbruges?

Sådan delte man magten i DanmarkKongen og Rigsdagen fik den lovgivendemagt. Rigsdagen bestod af et Folketing oget Landsting, et såkaldt tokammersystem.Folket valgte, hvem der skulle sidde i Fol-ketinget og i Landstinget.

For at blive valgt til Folketinget skulleman være fyldt 25 år, være ustraffet og ha-ve egen husstand. Valgbar til Landstingetvar alle mænd, der var fyldt 40 år og havdeen høj indtægt. De bedrestillede borgere

19

F O L K E T I N G E TL O V G I V E N D E

REGERI N

GEN

UDØVE N

DE

DOM

STOL E

NE

DØMME N

DE

havde således mest indflydelse. Var man fxansat som tjener eller staldknægt, kunneman hverken stemme eller stille op tilvalg.

Den udøvende magt lå hos kongen oghans ministre. Kongen havde altså stadigstor magt. Han udpegede nemlig ministre-ne og statsministeren. Statsministerenskulle rådføre sig med kongen, og kongenkunne nægte at skrive under på en lov. In-gen lov var gyldig uden kongens under-skrift. Således havde han altid det afgøren-de ord.

Sådan var det ikke i Montesquieus mo-del. Her fandtes der ingen konge.

I Danmark havde kongen både denudøvende og lovgivende magt. Ministrenekunne, og kan stadig i dag, godt være endel af både den udøvende og lovgivendemagt. Derfor var der ikke, som Montes-quieu havde forestillet sig, tale om totaluafhængighed mellem de tre magter.

Den dømmende magt lå hos domstolene.Med loven i hånden var det domstolenesopgave at sørge for, at folk blev behandletretfærdigt, og at lovovertrædere blev dømt.

Som dommer kunne man ikke sidde iFolketinget eller i Landstinget. Dommernevar altså ikke med til at lave de love, dedømte efter. På den måde var domstolene iprincippet uafhængige og er det stadig idag.

Da man var blevet enige om, hvordanmagten skulle deles, skrev man det helened i en lov, kaldet Grundloven. Den fast-slog, hvordan landet skulle styres fremo-ver.

Danmark får en grundlovDen 5. juni 1849 er en vigtig dato i danskhistorie. Denne dag blev Danmarks førstegrundlov underskrevet og vedtaget.

Hvert år fejres grundlovsdagen. Nogledanskere tager til møder og lytter til politi-kernes taler.

Grundloven er Danmarks forfatning ogstår over alle andre love. En forfatning be-skriver i korte træk, hvem der har magten ilandet. Den fastsætter altså rammerne forvores demokrati.

Grundloven beskriver også borgernesrettigheder. Borgerne har ikke kun rettig-

20

Regeringen

Domstolene

Folketinget

I Folketinget sidder i dag de mennesker, der vedtager de love,der skal gælde i Danmark (den lovgivende magt). Regeringen

med alle dens ministre sørger for, at disse love bliver ført ud i praksis (den udøvende magt). Hvis lovene ikke bliver overholdt, griber dom-stolene ind og fastsætter en straf (den dømmende magt).

havde således mest indflydelse. Var man fxansat som tjener eller staldknægt, kunneman hverken stemme eller stille op tilvalg.

Den udøvende magt lå hos kongen oghans ministre. Kongen havde altså stadigstor magt. Han udpegede nemlig ministre-ne og statsministeren. Statsministerenskulle rådføre sig med kongen, og kongenkunne nægte at skrive under på en lov. In-gen lov var gyldig uden kongens under-skrift. Således havde han altid det afgøren-de ord.

Sådan var det ikke i Montesquieus mo-del. Her fandtes der ingen konge.

I Danmark havde kongen både denudøvende og lovgivende magt. Ministrenekunne, og kan stadig i dag, godt være endel af både den udøvende og lovgivendemagt. Derfor var der ikke, som Montes-quieu havde forestillet sig, tale om totaluafhængighed mellem de tre magter.

Den dømmende magt lå hos domstolene.Med loven i hånden var det domstolenesopgave at sørge for, at folk blev behandletretfærdigt, og at lovovertrædere blev dømt.

Som dommer kunne man ikke sidde iFolketinget eller i Landstinget. Dommernevar altså ikke med til at lave de love, dedømte efter. På den måde var domstolene iprincippet uafhængige og er det stadig idag.

Da man var blevet enige om, hvordanmagten skulle deles, skrev man det helened i en lov, kaldet Grundloven. Den fast-slog, hvordan landet skulle styres fremo-ver.

Danmark får en grundlovDen 5. juni 1849 er en vigtig dato i danskhistorie. Denne dag blev Danmarks førstegrundlov underskrevet og vedtaget.

Hvert år fejres grundlovsdagen. Nogledanskere tager til møder og lytter til politi-kernes taler.

Grundloven er Danmarks forfatning ogstår over alle andre love. En forfatning be-skriver i korte træk, hvem der har magten ilandet. Den fastsætter altså rammerne forvores demokrati.

Grundloven beskriver også borgernesrettigheder. Borgerne har ikke kun rettig-

20

Regeringen

Domstolene

Folketinget

I Folketinget sidder i dag de mennesker, der vedtager de love,der skal gælde i Danmark (den lovgivende magt). Regeringen

med alle dens ministre sørger for, at disse love bliver ført ud i praksis (den udøvende magt). Hvis lovene ikke bliver overholdt, griber dom-stolene ind og fastsætter en straf (den dømmende magt).

heder, men også pligter over for samfun-det. De er ligeledes nedskrevet i Grundlo-ven.

• Før i tiden havde de velstillede borgeremest indflydelse. Er penge lig med indfly-delse i dag?

• Med Grundloven blev demokratiet ind-ført i Danmark. Er der tale om et demo-krati, når man sætter en aldersgrænse forvalgretsalderen?

Parlamentarisme i DanmarkSelv om Grundloven havde gjort kongensmagt mindre, havde han stadig stor indfly-delse på statsmagten. Indtil 1901 bestemtekongen, hvem der skulle være statsmini-ster, uden at tage hensyn til om denne per-son havde flertal i Folketinget.

Fra 1875 til 1894 hed statsministeren iDanmark J.B.S. Estrup (1825-1913). Han varstatsminister, selv om Folketinget hellereville have en anden. Estrup var meget godevenner med kongen, og sammen vedtog delove, som Folketinget var imod. Det sketeogså, at Estrup og kongen nægtede at un-derskrive de love, som Folketinget vedtog.Det var medlemmerne af Folketinget util-fredse med. Men ifølge Grundloven havdeEstrup og kongen ret til det, de gjorde.

Hvis man for alvor skulle have demokra-ti i Danmark, måtte man altså ændreGrundloven. Ændringen kom i 1901. Numåtte statsministeren ikke længere haveet flertal imod sig i Folketinget. Skete det,skulle der udskrives valg, eller også måttestatsministeren gå af. Hverken konge ellerstatsminister kunne nægte at underskrivelove, som flertallet i Folketinget havde ved-taget. Denne regel gælder stadig i dag ogkaldes for parlamentarisme.

Parlamentarismen understreger, at denlovgivende magt har den egentlige magt. IDanmark er det Folketinget.

• Hvem har officielt magten i Danmark?• Hvem har i øvrigt magt og indflydelse i

Danmark?

GrundlovsændringerSamfundet har ændret sig meget, sidenDanmarks første grundlov blev vedtaget.Alligevel har vi stadig en grundlov, som istore træk ligner den, der blev vedtaget i1849. Ændringer i vores grundlov kan kunvedtages gennem en folkeafstemning. Deter kun sket få gange i historien.

Grundloven af 1953Den sidste grundlovsændring blev foreta-get i 1953. Dengang vedtog man at afskaffeLandstinget. Tidligere skulle et lovforslagvedtages i både Folketinget og Landstin-get. Nu samlede man de to kamre til ét ogkaldte det hele for Folketinget.

21

Den grundlovgivende forsamling i 1915 gavkvinderne valgret.

Valgloven blev også trukket ud af Grund-loven. Nu skulle der ikke mere en grund-lovsændring til for at sætte valgretsalde-ren op eller ned.

Grønland, der før havde været en danskkoloni, blev gjort til en del af Danmark.Hermed fik grønlænderne to repræsentan-ter i Folketinget.

Frederik d. 9 (1899-1972), der var kongepå det tidspunkt, havde tre døtre, men in-gen sønner. En ændring af tronfølgelovenvar nødvendig, hvis kvinder også skullekunne arve tronen.

Af hensyn til den internationale udvik-ling blev det også vedtaget, at man i vissetilfælde kunne lade andre end Folketingetbestemme. Denne lov fik senere stor be-tydning, da Danmark i 1972 blev medlemaf EF (i dag EU).

• Hvorfor er det så svært at få ændretGrundloven?

Borgernes rettigheder og pligter ifølge GrundlovenGrundloven består af 89 paragraffer, somtilsammen udgør fundamentet for detdanske demokrati. Nogle af de vigtigsteparagraffer i Grundloven handler om voresrettigheder som borgere i Danmark.

§1: Grundloven gælder for alleDe love, som gælder i Danmark, skal over-holdes af alle. Nye love trykkes i et blad,som hedder Statstidende.

Man kan ikke slippe for straf ved at sige,at man ikke kender loven. Det er altså ditansvar som borger i Danmark at kendelandets love.

§71: Den personlige frihed er ukrænkeligI nogle lande fængsles folk på grund af de-res politiske holdning, afstamning eller re-ligiøse overbevisning. Dette er ifølge

Grundloven ikke tilladt i Danmark. Herskal man være mistænkt for at have over-trådt en lov, før man kan blive anholdt el-ler fængslet.

Er man blevet fængslet, skal man stillesfor en dommer, inden der er gået 24 timer.Det kaldes for et grundlovsforhør.

I grundlovsforhøret skal politiet frem-lægge bevismateriale, og den anklagede oghans advokat har ret til at udtale sig. Påbaggrund af grundlovsforhøret afsigerdommeren en kendelse om løsladelse ellerfortsat fængsling.

Der findes også andre former for friheds-berøvelse end fængsling. Hvis man fx op-fattes som farlig for sig selv eller sine om-givelser, kan man blive tvangsindlagt på ethospital. En sådan frihedsberøvelse skalogså vedtages ved en domstol.

§72: Boligen er ukrænkeligI dit hjem bestemmer du. Dine breve og pa-pirer er private, og ingen må åbne ellerlæse din post. Det er også forbudt at aflyttedin telefon. Politiet skal have tilladelse fraen domstol til at gøre disse ting. Det kaldesen retskendelse.

Du bestemmer også, hvem du vil lukkeind i dit hjem. Ingen, hverken politiet, in-kassobureauer, licensfolk eller andre harret til at komme ind i dit hjem uden enretskendelse.

I nogle tilfælde gøres der dog undtagel-ser fra denne regel. Hvis politiet fx harmistanke om, at du skjuler en kriminel, måde gerne trænge ind i dit hjem uden tilla-delse.

Hvis politiet ikke har en retskendelse,har de umiddelbart derefter pligt til at gåtil en domstol for at få godkendt dereshandlinger.

§73: Ejendomsretten er ukrænkeligDet, der tilhører dig, er din ejendom: cykel,hus, bil, jord osv. Ingen har ret til at tage

22

Valgloven blev også trukket ud af Grund-loven. Nu skulle der ikke mere en grund-lovsændring til for at sætte valgretsalde-ren op eller ned.

Grønland, der før havde været en danskkoloni, blev gjort til en del af Danmark.Hermed fik grønlænderne to repræsentan-ter i Folketinget.

Frederik d. 9 (1899-1972), der var kongepå det tidspunkt, havde tre døtre, men in-gen sønner. En ændring af tronfølgelovenvar nødvendig, hvis kvinder også skullekunne arve tronen.

Af hensyn til den internationale udvik-ling blev det også vedtaget, at man i vissetilfælde kunne lade andre end Folketingetbestemme. Denne lov fik senere stor be-tydning, da Danmark i 1972 blev medlemaf EF (i dag EU).

• Hvorfor er det så svært at få ændretGrundloven?

Borgernes rettigheder og pligter ifølge GrundlovenGrundloven består af 89 paragraffer, somtilsammen udgør fundamentet for detdanske demokrati. Nogle af de vigtigsteparagraffer i Grundloven handler om voresrettigheder som borgere i Danmark.

§1: Grundloven gælder for alleDe love, som gælder i Danmark, skal over-holdes af alle. Nye love trykkes i et blad,som hedder Statstidende.

Man kan ikke slippe for straf ved at sige,at man ikke kender loven. Det er altså ditansvar som borger i Danmark at kendelandets love.

§71: Den personlige frihed er ukrænkeligI nogle lande fængsles folk på grund af de-res politiske holdning, afstamning eller re-ligiøse overbevisning. Dette er ifølge

Grundloven ikke tilladt i Danmark. Herskal man være mistænkt for at have over-trådt en lov, før man kan blive anholdt el-ler fængslet.

Er man blevet fængslet, skal man stillesfor en dommer, inden der er gået 24 timer.Det kaldes for et grundlovsforhør.

I grundlovsforhøret skal politiet frem-lægge bevismateriale, og den anklagede oghans advokat har ret til at udtale sig. Påbaggrund af grundlovsforhøret afsigerdommeren en kendelse om løsladelse ellerfortsat fængsling.

Der findes også andre former for friheds-berøvelse end fængsling. Hvis man fx op-fattes som farlig for sig selv eller sine om-givelser, kan man blive tvangsindlagt på ethospital. En sådan frihedsberøvelse skalogså vedtages ved en domstol.

§72: Boligen er ukrænkeligI dit hjem bestemmer du. Dine breve og pa-pirer er private, og ingen må åbne ellerlæse din post. Det er også forbudt at aflyttedin telefon. Politiet skal have tilladelse fraen domstol til at gøre disse ting. Det kaldesen retskendelse.

Du bestemmer også, hvem du vil lukkeind i dit hjem. Ingen, hverken politiet, in-kassobureauer, licensfolk eller andre harret til at komme ind i dit hjem uden enretskendelse.

I nogle tilfælde gøres der dog undtagel-ser fra denne regel. Hvis politiet fx harmistanke om, at du skjuler en kriminel, måde gerne trænge ind i dit hjem uden tilla-delse.

Hvis politiet ikke har en retskendelse,har de umiddelbart derefter pligt til at gåtil en domstol for at få godkendt dereshandlinger.

§73: Ejendomsretten er ukrænkeligDet, der tilhører dig, er din ejendom: cykel,hus, bil, jord osv. Ingen har ret til at tage

22

din ejendom fra dig.Der kan dog være tilfælde, hvor det er til

gavn for samfundet som helhed, at manfrasiger sig retten til sin ejendom. Skal derfx bygges en motorvej, som en masse men-nesker vil benytte hver dag, kan ét menne-ske ikke stoppe dette. Man kan nægte atlade vejen gå igennem ens baghave, menstaten kan alligevel overtage jorden. Detkaldes at ekspropriere. Ved eksproprieringskal den, som mister sin ejendom, havefuld erstatning.

§75: Social sikkerhed/forsørgelsesretI Grundloven står der, at det bør „til-stræbes“, at enhver arbejdsduelig borgerhar et arbejde, så man kan forsørge sig selvog sin familie. Hvis man ikke har et arbej-

de, har man ret til at blive forsørget af sta-ten. Til gengæld har man pligt til at rettesig efter de love, der gælder, for at få dennehjælp.

Der er mange forskellige holdninger til,hvor meget man bør tilstræbe at sørge for,at der er arbejde til alle. Der er også deltemeninger om, hvordan man skal hjælpeborgere, som ikke kan forsørge sig selv. IFolketinget diskuterer politikerne ofte dis-se spørgsmål.

§76: UndervisningspligtIfølge Grundloven har alle børn ret til gra-tis undervisning. Bøger, lejrskoler og an-det, der har med skolen at gøre, skal derforvære gratis.

I samme paragraf står der også, at bar-

23

nets forældre eller den, der har ansvar forbarnet, har pligt til at sørge for, at barnetbliver undervist.

At modtage undervisning er altså bådeen ret og en pligt for danske børn. Tilgengæld behøver undervisningen ikke atforegå i folkeskolen. Forældre må vælgeandre skoleformer til deres børn. De måogså gerne undervise børnene selv. Under-visningen skal bare leve op til det niveau,som gælder i folkeskolen.

§77: Ytrings- og trykkefrihedDenne paragraf sikrer, at man frit kan sigeog skrive, hvad man vil. I et demokratisksamfund er det vigtigt, at borgernes me-ninger og ideer kommer frem, så de kanblive diskuteret.

Under enevælden (se side 17) måtte manikke trykke noget, som kongens embeds-

mænd ikke først havde godkendt. Noglegange forbød de, at man offentliggjordedet, man havde skrevet. Det kaldes censur.Ifølge Grundloven er censur forbudt. Derstår også, at censur aldrig kan genindføres.

Borgerne har dog stadig et ansvar fordet, de siger og skriver. Man må fx ikkekomme med synspunkter, der er ærekræn-kende over for andre. Hvis nogen føler sigkrænket over noget, som en anden harsagt offentligt om dem, kan de sagsøgedenne person. Man kan derefter blivetvunget til at betale erstatning til den,man har generet.

§78: ForeningsfrihedDanmark er det land i verden, hvor der fin-des flest foreninger. Der står da også iGrundloven, at alle danskere kan danne enforening uden at få tilladelse. Man må dog

24

nets forældre eller den, der har ansvar forbarnet, har pligt til at sørge for, at barnetbliver undervist.

At modtage undervisning er altså bådeen ret og en pligt for danske børn. Tilgengæld behøver undervisningen ikke atforegå i folkeskolen. Forældre må vælgeandre skoleformer til deres børn. De måogså gerne undervise børnene selv. Under-visningen skal bare leve op til det niveau,som gælder i folkeskolen.

§77: Ytrings- og trykkefrihedDenne paragraf sikrer, at man frit kan sigeog skrive, hvad man vil. I et demokratisksamfund er det vigtigt, at borgernes me-ninger og ideer kommer frem, så de kanblive diskuteret.

Under enevælden (se side 17) måtte manikke trykke noget, som kongens embeds-

mænd ikke først havde godkendt. Noglegange forbød de, at man offentliggjordedet, man havde skrevet. Det kaldes censur.Ifølge Grundloven er censur forbudt. Derstår også, at censur aldrig kan genindføres.

Borgerne har dog stadig et ansvar fordet, de siger og skriver. Man må fx ikkekomme med synspunkter, der er ærekræn-kende over for andre. Hvis nogen føler sigkrænket over noget, som en anden harsagt offentligt om dem, kan de sagsøgedenne person. Man kan derefter blivetvunget til at betale erstatning til den,man har generet.

§78: ForeningsfrihedDanmark er det land i verden, hvor der fin-des flest foreninger. Der står da også iGrundloven, at alle danskere kan danne enforening uden at få tilladelse. Man må dog

24

ikke danne en forening, der har til formålat foretage sig noget ulovligt. Foreningermå heller ikke forsøge at opnå deres for-mål ved hjælp af vold.

§79: ForsamlingsfrihedBorgerne har ret til at samles til offentligemøder uden først at søge tilladelse. Tilgengæld har politiet ret til at overvære alleoffentlige møder. Man har lov til at de-monstrere mod eller for hvad som helst.Man skal bare anmelde demonstrationen iforvejen, dvs. orientere politiet.

Under en demonstration eller ved et of-fentligt møde har politiet pligt til at sørgefor, at deltagerne ikke bliver forstyrret afandre. Politiet kan kun forbyde en demon-stration, hvis det vurderes, at mødet vil for-styrre den offentlige ro fx i form af slags-mål eller trafikkaos.

§81: VærnepligtEnhver mand, der erklæres egnet til forsva-ret, har pligt til at aftjene sin værnepligt.Normalt betyder dette, at man bruger ca. etår på at være soldat. Nægter man at være imilitæret, skal man i stedet udføre nogetandet arbejde. Så er man militærnægter(civil værnepligt). I Danmark har kvinderikke værnepligt.

• Hvilke rettigheder og pligter er vigtigstfor dig personligt?

• Kender du samfund, hvor man har en an-den opfattelse af demokratiet end i Dan-mark?

• På hvilken måde adskiller disse samfundsig fra Danmark?

25

Når du vil undersøge et emne elleren problemstilling nærmere, kandu vælge selv at producere dit ma-

teriale ved fx at arbejde ud fra en spørgen-de metode. Det vil give nogle førstehånds-informationer, som du selv har fundetfrem til. Denne type informationer kaldesogså for primære kilder.

Når man bruger en spørgende metode isine undersøgelser, stiller man udvalgtepersoner et eller flere spørgsmål, entenmundtligt eller skriftligt.

I en spørgeskemaundersøgelse stillesspørgsmålene altid skriftligt. Når man harlavet spørgeskemaet, giver man det til depersoner, der skal besvare det. Disse perso-ner kaldes for respondenter.

En spørgeskemaundersøgelse kalderman også for en enquete. En enquete bety-der, at man stiller nogle personer en rækkespørgsmål, som de selv svarer på. Personligkontakt mellem spørger og svarer er altsåikke nødvendig.

I denne workshop skal du lære, hvordandu kan lave din egen spørgeskemaunder-søgelse.

Før du går i gangFør du går i gang med at lave dit spørgeske-ma, er det vigtigt, at du gør dig fuldstæn-dig klart, hvad du vil undersøge. I modsatfald risikerer du at få en masse irrelevanteoplysninger, som du ikke kan bruge til atbesvare din problemformulering.

Det er også vigtigt, at du sætter dig ind istoffet, før du går i gang. Det er svært atstille gode spørgsmål, hvis man ikke vednoget om emnet i forvejen.

Du bør også tænke over, hvad du tror, di-ne respondenter vil svare på spørgsmåle-ne. Det kan være både interessant og sjovtat se om det, du troede, folk ville svare, og-så kom til at passe i virkeligheden.

Desuden skal du finde ud af, hvad dinegen holdning til problemstillingen er, oghvad svaret på problemformuleringenkunne være. Det du tror, er svaret på dinproblemformulering, og det du selv menerom emnet, kaldes for forforståelse.

Det er i øvrigt vigtigt, at du hele tidenprøver at se tingene fra flere sider, dvs. erobjektiv. Hvis du kun tager udgangspunkti det, du selv mener, altså er subjektiv, kanundersøgelsen komme til at bygge på for-domme og manglende viden. En sådan un-dersøgelse kan naturligvis ikke bruges tilsærlig meget.

Hvilke spørgsmål skal man stille?Et spørgeskema kan indeholde mange for-skellige typer spørgsmål. Fælles for spørgs-målene er dog, at de alle skal være relevan-te i forhold til din problemformulering. Deskal hjælpe dig med at finde svar på pro-blemformuleringen.

I en spørgeskemaundersøgelse skelnerman mellem tre typer spørgsmål.

1. Undersøgelsesspørgsmål: Spørgsmål

26

workshop

2Metodeworkshop 2Spørgeskema-undersøgelse

Når du vil undersøge et emne elleren problemstilling nærmere, kandu vælge selv at producere dit ma-

teriale ved fx at arbejde ud fra en spørgen-de metode. Det vil give nogle førstehånds-informationer, som du selv har fundetfrem til. Denne type informationer kaldesogså for primære kilder.

Når man bruger en spørgende metode isine undersøgelser, stiller man udvalgtepersoner et eller flere spørgsmål, entenmundtligt eller skriftligt.

I en spørgeskemaundersøgelse stillesspørgsmålene altid skriftligt. Når man harlavet spørgeskemaet, giver man det til depersoner, der skal besvare det. Disse perso-ner kaldes for respondenter.

En spørgeskemaundersøgelse kalderman også for en enquete. En enquete bety-der, at man stiller nogle personer en rækkespørgsmål, som de selv svarer på. Personligkontakt mellem spørger og svarer er altsåikke nødvendig.

I denne workshop skal du lære, hvordandu kan lave din egen spørgeskemaunder-søgelse.

Før du går i gangFør du går i gang med at lave dit spørgeske-ma, er det vigtigt, at du gør dig fuldstæn-dig klart, hvad du vil undersøge. I modsatfald risikerer du at få en masse irrelevanteoplysninger, som du ikke kan bruge til atbesvare din problemformulering.

Det er også vigtigt, at du sætter dig ind istoffet, før du går i gang. Det er svært atstille gode spørgsmål, hvis man ikke vednoget om emnet i forvejen.

Du bør også tænke over, hvad du tror, di-ne respondenter vil svare på spørgsmåle-ne. Det kan være både interessant og sjovtat se om det, du troede, folk ville svare, og-så kom til at passe i virkeligheden.

Desuden skal du finde ud af, hvad dinegen holdning til problemstillingen er, oghvad svaret på problemformuleringenkunne være. Det du tror, er svaret på dinproblemformulering, og det du selv menerom emnet, kaldes for forforståelse.

Det er i øvrigt vigtigt, at du hele tidenprøver at se tingene fra flere sider, dvs. erobjektiv. Hvis du kun tager udgangspunkti det, du selv mener, altså er subjektiv, kanundersøgelsen komme til at bygge på for-domme og manglende viden. En sådan un-dersøgelse kan naturligvis ikke bruges tilsærlig meget.

Hvilke spørgsmål skal man stille?Et spørgeskema kan indeholde mange for-skellige typer spørgsmål. Fælles for spørgs-målene er dog, at de alle skal være relevan-te i forhold til din problemformulering. Deskal hjælpe dig med at finde svar på pro-blemformuleringen.

I en spørgeskemaundersøgelse skelnerman mellem tre typer spørgsmål.

1. Undersøgelsesspørgsmål: Spørgsmål

26

workshop

2Metodeworkshop 2Spørgeskema-undersøgelse

som direkte kan give svar på det, du gernevil undersøge.

2. Baggrundsspørgsmål: Spørgsmål derkan hjælpe dig med at inddele responden-terne i grupper. Det kan fx være spørgsmålom køn, alder, bopæl og beskæftigelse.

3. Identifikationsspørgsmål: Spørgsmålder hjælper dig med at kontrollere, at dunetop er kommet i forbindelse med de re-spondenter, du ønskede. Spørgsmålenebruges også som hjælp, hvis du senere vilhave mulighed for at kunne finde tilbagetil den enkelte respondent.

Hvordan stilles spørgsmålene?Først og fremmest er det vigtigt, at spørgs-målene er formuleret kort og præcist. Duer ikke selv til stede til at vejlede respon-denten under besvarelsen. Det er derformeget vigtigt, at et spørgsmål kun kan for-stås på én måde. Det kan være en god ideat prøve spørgsmålene af på en testpersonfor at se, om de er til at forstå.

I en spørgeskemaundersøgelse skelnerman mellem åbne og lukkede spørgsmål.

Ved et åbent spørgsmål skriver respon-denten selv svaret ned. Dette giver selvføl-gelig mulighed for en mere nuanceret be-svarelse. Til gengæld kan åbne spørgsmålvære svære at tælle op og behandle stati-stisk. Når man spørger 50 mennesker omdet samme, kan man jo risikere at få 50forskellige svar. Og så bliver det svært at si-ge noget generelt. Derfor bruger man somregel lukkede spørgsmål i en spørgeskema-undersøgelse. Det kan både være ja/nej-spørgsmål eller spørgsmål, der kun kan be-svares med ord som fx: meget, lidt, mindre,slet ikke. Man kan selvfølgelig også brugebegge typer spørgsmål i spørgeskemaun-dersøgelsen.

Hvor mange spørgsmål skal man stille?Der findes ikke et korrekt svar på, hvor

mange spørgsmål et spørgeskema skal in-deholde. Faktisk kan man sige, at man skalstille lige så mange spørgsmål, som det errelevant, men samtidig så få som muligt.Er du i tvivl, kan du fx gøre følgende:

1. Skriv ned: Skriv alle de spørgsmål ned,som kunne være interessante at få svarpå i forhold til din problemformulering.2. Sortér: Find ud af, om nogle af spørgs-målene overlapper hinanden og skrivdem sammen til ét spørgsmål.3. Prioritér: Opstil en prioriteret liste overspørgsmålene og vælg et passende antalud.Det er en hovedregel, at et spørgeskema

ikke må tage for lang tid at besvare. Taghensyn til dine respondenters tid og lav al-drig et spørgeskema, som tager mere end15 minutter at besvare.

Hvem skal man spørge?Ligesom man ikke kan stille et uendeligtantal spørgsmål i sin undersøgelse, er detogså begrænset, hvor mange personer,man kan spørge. Det kunne selvfølgeligvære interessant at udspørge hele befolk-ningen om et emne, men i praksis er detikke muligt.

Derfor skal du forsøge at finde frem tilnetop den gruppe personer, det er relevantat udspørge. Her må man igen tage ud-gangspunkt i problemformuleringen og se,om den lægger op til at spørge bestemtepersoner frem for andre.

I forhold til problemformuleringen pånæste side er det mest relevant, at manvælger at give spørgeskemaet til elever fraskolens ældste klasser. Desuden skal man idenne undersøgelse også sørge for, at bådedrenge og piger svarer på spørgeskemaet.

I din spørgeskemaundersøgelse kan duvælge at undersøge, hvad en bestemt sam-fundsgruppe mener. Du kan også vælge atundersøge, hvad befolkningen som helhedmener. Alt efter, hvad du vælger, kan din

27

workshop

problemformulering komme til at se såle-des ud:Hvad mener småbørnsforældre om rekla-mer i tv?(samfundsgruppe)Hvad mener danskerne om reklamer i tv?(befolkningen som helhed)

Som før nævnt kan man ikke spørge alle.Man er nødt til at udvælge nogle fra sam-fundsgruppen eller befolkningen til un-dersøgelsen. Når man vælger en del af ensamfundsgruppe eller en del af befolknin-gen ud til en spørgeskemaundersøgelse,kalder man det for en stikprøveundersøgel-se.

Man skal altid forsøge at gøre sin under-søgelse så bred som mulig. Det kan fx gø-res ved at spørge mænd og kvinder af for-skellig alder, folk der bor forskellige stedereller har forskellige erhverv.

Det er logisk, at jo flere du spørger, desstørre er sandsynligheden for, at du vil nåfrem til svar, der repræsenterer hele grup-pens/samfundets holdninger. Men du skalogså huske på, at jo flere personer du spør-ger, jo flere spørgeskemaer skal du sam-

menligne og arbejde videre med. Hvis duvælger for stor en gruppe, kan det hurtigtblive en meget tidskrævende og uoversku-elig undersøgelse. Igen er der altså tale omet skøn fra din side. Du må fra startenoverveje, hvor stort et selvproduceret ma-teriale, du kan overskue at arbejde med.

Behandling af spørgeskemaerNår du har fået alle spørgeskemaerne re-tur, skal materialet behandles, så det bliveroverskueligt. Det kan man gøre på mangemåder.

Du kan begynde med at optælle de luk-kede spørgsmål. Hvor mange svarede „ja“?Hvor mange svarede „nej“? Du kan sætteresultaterne ind i diagrammer, der gør detlettere for dig selv og andre at se resultatetaf undersøgelsen.

Spørgsmål med svarmuligheder som fx„meget godt“, „godt“, „mindre godt“,„dårligt“ kan du vælge at inddele i katego-rier, som tildeles en talværdi (fx: megetgodt = 1, godt = 2, mindre godt = 3, dårligt =4). Herefter kan du regne dig frem tilgennemsnitsopfattelsen.

Selvfølgelig kan du selv tælle op, tegne

28

workshop

Problemformulering:Hvilken viden har 14-16-årige om deres borger-rettigheder. Hvad kan man gøre for, at man fårmere viden om dette emne i skolen?

Forforståelse:Jeg synes, at det er vigtigt, at man som borger iet land kender sine rettigheder. Jeg tror, at man-ge elever i skolens ældste klasser ikke ved særligmeget om deres borgerrettigheder. Jeg tror også,at drenge ved mere end piger om emnet, fordide følger mere med i politik. Jeg tror, at det villevære en god ide at lave en årlig grundlovsdag påskolen, hvor eleverne fik noget at vide om em-net.

1

problemformulering komme til at se såle-des ud:Hvad mener småbørnsforældre om rekla-mer i tv?(samfundsgruppe)Hvad mener danskerne om reklamer i tv?(befolkningen som helhed)

Som før nævnt kan man ikke spørge alle.Man er nødt til at udvælge nogle fra sam-fundsgruppen eller befolkningen til un-dersøgelsen. Når man vælger en del af ensamfundsgruppe eller en del af befolknin-gen ud til en spørgeskemaundersøgelse,kalder man det for en stikprøveundersøgel-se.

Man skal altid forsøge at gøre sin under-søgelse så bred som mulig. Det kan fx gø-res ved at spørge mænd og kvinder af for-skellig alder, folk der bor forskellige stedereller har forskellige erhverv.

Det er logisk, at jo flere du spørger, desstørre er sandsynligheden for, at du vil nåfrem til svar, der repræsenterer hele grup-pens/samfundets holdninger. Men du skalogså huske på, at jo flere personer du spør-ger, jo flere spørgeskemaer skal du sam-

menligne og arbejde videre med. Hvis duvælger for stor en gruppe, kan det hurtigtblive en meget tidskrævende og uoversku-elig undersøgelse. Igen er der altså tale omet skøn fra din side. Du må fra startenoverveje, hvor stort et selvproduceret ma-teriale, du kan overskue at arbejde med.

Behandling af spørgeskemaerNår du har fået alle spørgeskemaerne re-tur, skal materialet behandles, så det bliveroverskueligt. Det kan man gøre på mangemåder.

Du kan begynde med at optælle de luk-kede spørgsmål. Hvor mange svarede „ja“?Hvor mange svarede „nej“? Du kan sætteresultaterne ind i diagrammer, der gør detlettere for dig selv og andre at se resultatetaf undersøgelsen.

Spørgsmål med svarmuligheder som fx„meget godt“, „godt“, „mindre godt“,„dårligt“ kan du vælge at inddele i katego-rier, som tildeles en talværdi (fx: megetgodt = 1, godt = 2, mindre godt = 3, dårligt =4). Herefter kan du regne dig frem tilgennemsnitsopfattelsen.

Selvfølgelig kan du selv tælle op, tegne

28

workshop

Problemformulering:Hvilken viden har 14-16-årige om deres borger-rettigheder. Hvad kan man gøre for, at man fårmere viden om dette emne i skolen?

Forforståelse:Jeg synes, at det er vigtigt, at man som borger iet land kender sine rettigheder. Jeg tror, at man-ge elever i skolens ældste klasser ikke ved særligmeget om deres borgerrettigheder. Jeg tror også,at drenge ved mere end piger om emnet, fordide følger mere med i politik. Jeg tror, at det villevære en god ide at lave en årlig grundlovsdag påskolen, hvor eleverne fik noget at vide om em-net.

1

diagrammer m.m., men det er nemmere oggiver flere muligheder at bruge en pc’er. Påde fleste computere findes regneark ogstatistikprogrammer til netop den slagsopgaver.

Når du har dannet dig et overblik oversvarene på spørgeskemaet, skal du i gangmed at tolke svarene. I den forbindelse erdet en god ide at stille dig selv dissespørgsmål:

• Hvordan kan svarene bruges til at be-svare min problemformulering?

• Fik jeg bekræftet eller afkræftet minforforståelse?

• Har svarene fået mine øjne op for nyesider af sagen?

FejlkilderSelv om man har gjort sig umage med ud-formningen af spørgeskemaet, kan manalligevel risikere at få nogle forkerte besva-relser. Det kaldes for fejlkilder.

Man skal huske, at det er levende men-

nesker, man arbejder med. Selv om mansynes, at man har stillet et præcist spørgs-mål, kan man ikke være sikker på, at re-spondenten opfatter det på samme mådesom en selv. Det kan være meget svært atkontrollere, om det, der bliver spurgt om,rent faktisk også er det, der bliver svaretpå.

Man kan heller ikke sikre sig, at respon-denten svarer ærligt på spørgsmålene.Måske svarer respondenten ud fra det, somhan/hun tror, at man gerne vil høre.

Man kan også risikere, at respondentenhelt har undladt at svare på nogle afspørgsmålene. Måske fordi spørgsmålethar været for personligt, eller måske harrespondenten ikke forstået spørgsmålet.

Når du behandler dit spørgeskema, erdet meget vigtigt, at du er i stand til at for-holde dig kritisk til de svar, du får. Glem al-drig, at din spørgeskemaundersøgelse ikkegiver dig indlysende sandheder, men muli-ge svar.

29

workshop

Undersøgelsesspørgsmål:1. Må folk skrive, hvad de vil om dig i avisen? ❑ ja ❑ nej2. Følger du med i politik? ❑ ja ❑ nej3a. Synes du, at det ville være en god ide at indføre en årlig dag på din skole,

hvor du kunne få noget at vide om dine rettigheder som borger i Dan-mark?❑ meget god ide ❑ god ide ❑ ikke en god ide

3b. Hvorfor/hvorfor ikke?:........................................................................................................................................................................................................................................................................................................................Baggrundsspørgsmål:1. Hvor gammel er du? ❑ 14 år ❑ 15 år ❑ 16 år2. Køn? ❑ pige ❑ drengIdentifikationsspørgsmål:Måske kunne vi godt tænke os at snakke mere med dig om vores emne. Hvis du er interesseret i dette, så skriv navn og telefonnummer her:....................................................................................................................................................................................................................................................................................................................

Her kan du se, hvordan man kan stille spørgsmål i et spørgeskema. Det erkun eksempler på spørgsmål. Der kræves måske flere spørgsmål i skemaet,hvis man skulle lave lige netop denne undersøgelse i virkeligheden.

2

Huskeliste• Begynd altid med at overveje, hvad du vil undersøge.• Skriv din forforståelse af emnet og din problemformulering ned.• Stil ikke for mange spørgsmål i spørgeskemaet.• Beslut hvem og hvor mange, der skal besvare spørgeskemaet.• Kontroller, at dine spørgsmål er korte og præcise.• Dine spørgsmål skal ikke være for personlige eller værdiladede.• Sæt god tid af til at behandle svarene.• Vær kritisk.

30

workshop

Når du skal udarbejde din egenspørgeskemaundersøgelse, kan duvælge at tage udgangspunkt i et af

projektforslagene på denne side. Du kanogså nøjes med at bruge projektforslagenesom inspiration. Måske har du en god idetil en undersøgelse. Husk at begynde medat skrive din problemformulering ned, sådu ved præcis, hvad du vil undersøge.

Projektforslag med udgangspunkti emnet: Grundloven• Find eksempler på love, der gælder på din

skole. Undersøg lærernes og elevernesholdning til disse love. Sammenlign de togruppers holdninger. Find forskelle ogligheder. Hvilke love er der stemning forat ændre, og hvilke love er der flertal forat ændre. Du kan også vælge at tage ud-gangspunkt i Grundlovens §76.

• Hvorfor har vi et kongehus i Danmark?Undersøg danskernes holdning til detdanske kongehus. Er der forskel påmænds og kvinders holdning? I Grundlo-ven af 1953 skete en ændring i den danske

tronfølgelov. Er der stadig opbakning tildenne lov i befolkningen? Er der måskestemning for at ændre loven, så denførstefødte - uanset om det er en kvindeeller en mand - skal arve tronen?

• Ifølge Grundloven skal man i dag værefyldt 18 år for at stemme. Hvad er dan-skernes holdning til valgretsalderen?

• Ifølge Grundloven har kun mænd værne-pligt. Undersøg danskernes holdning tilideen om kvindelig værnepligt. Skal vioverhovedet have værnepligt i Danmark?

• Grundloven fortæller, hvilke love og reg-ler der ligger til grund for vores fællessamfund. Hvilket kendskab har befolk-ningen til Grundloven? Hvad ved de?Hvad ved de ikke?

• Tag udgangspunkt i emnet ytringsfrihed.Skal man have lov til at sige, hvad man vil,hvis det, man siger, er diskriminerendeover for andre grupper i samfundet? Hvadmener dine jævnaldrende om dette?

Projektforslag til spørgeskemaundersøgelser§!!!!!!

Huskeliste• Begynd altid med at overveje, hvad du vil undersøge.• Skriv din forforståelse af emnet og din problemformulering ned.• Stil ikke for mange spørgsmål i spørgeskemaet.• Beslut hvem og hvor mange, der skal besvare spørgeskemaet.• Kontroller, at dine spørgsmål er korte og præcise.• Dine spørgsmål skal ikke være for personlige eller værdiladede.• Sæt god tid af til at behandle svarene.• Vær kritisk.

30

workshop

Når du skal udarbejde din egenspørgeskemaundersøgelse, kan duvælge at tage udgangspunkt i et af

projektforslagene på denne side. Du kanogså nøjes med at bruge projektforslagenesom inspiration. Måske har du en god idetil en undersøgelse. Husk at begynde medat skrive din problemformulering ned, sådu ved præcis, hvad du vil undersøge.

Projektforslag med udgangspunkti emnet: Grundloven• Find eksempler på love, der gælder på din

skole. Undersøg lærernes og elevernesholdning til disse love. Sammenlign de togruppers holdninger. Find forskelle ogligheder. Hvilke love er der stemning forat ændre, og hvilke love er der flertal forat ændre. Du kan også vælge at tage ud-gangspunkt i Grundlovens §76.

• Hvorfor har vi et kongehus i Danmark?Undersøg danskernes holdning til detdanske kongehus. Er der forskel påmænds og kvinders holdning? I Grundlo-ven af 1953 skete en ændring i den danske

tronfølgelov. Er der stadig opbakning tildenne lov i befolkningen? Er der måskestemning for at ændre loven, så denførstefødte - uanset om det er en kvindeeller en mand - skal arve tronen?

• Ifølge Grundloven skal man i dag værefyldt 18 år for at stemme. Hvad er dan-skernes holdning til valgretsalderen?

• Ifølge Grundloven har kun mænd værne-pligt. Undersøg danskernes holdning tilideen om kvindelig værnepligt. Skal vioverhovedet have værnepligt i Danmark?

• Grundloven fortæller, hvilke love og reg-ler der ligger til grund for vores fællessamfund. Hvilket kendskab har befolk-ningen til Grundloven? Hvad ved de?Hvad ved de ikke?

• Tag udgangspunkt i emnet ytringsfrihed.Skal man have lov til at sige, hvad man vil,hvis det, man siger, er diskriminerendeover for andre grupper i samfundet? Hvadmener dine jævnaldrende om dette?

Projektforslag til spørgeskemaundersøgelser§!!!!!!

31

§SySTEM

3Kursusdel3Det politiske

Politik! Hvad har det med mig atgøre? Måske mere end du tror. Po-litik afgør, hvordan det samfund,

du er en del af, er indrettet. Ligger der enungdomsklub, hvor du bor? Er der cykelsti-er nok? Er forretningerne åbne, når du harbrug for det? Det er alt sammen politik.

„Politik er at ville,“ sagde Oluf Palme(1927-86), der engang var statsminister iSverige.

Du kan vælge at lade andre bestemmeover dine livsvilkår. Du kan også vælge atprøve at få indflydelse på politikernes be-slutninger. Du kan vælge at lade politikvære noget, du ikke forstår dig på. Men dukan også vælge at sætte dig ind i de politi-ske spilleregler, så du kan spille med. Poli-tik handler om dig. Derfor har du pligt tilat tage del i det politiske liv omkring dig.

• Hvad betyder politik for dig?• Hvor meget fylder politik i din hverdag?• Hvad gør du for at få indflydelse på poli-

tik?

FolketingetI Danmark har vi et repræsentativt demo-krati. Det betyder, at vi som befolkning harvalgt nogle politikere til at træffe beslut-ninger på vores vegne. Disse folkevalgtepolitikere er samlet i Folketinget på Chri-stiansborg.

Folketinget har 179 medlemmer. De 175er valgt i Danmark. Grønland og Færøernehar hver to medlemmer. De 179 medlem-mer skal udforme og vedtage nye love ogholde kontrol med regeringen. Desuden erdet Folketingets opgave at udpege den nyeregering, når der har været folketingsvalg.

• I Schweiz har man et direkte demokrati.Det betyder, at man har mange folkeaf-stemninger. Bør flere af de politiske be-slutninger i Danmark afgøres ved folke-afstemninger?

• Er det i orden, at Grønland og Færøernealtid har to pladser hver i Folketinget?

Politiske partier og ideologierDa Grundloven blev underskrevet den 5. juni 1849, forestillede man sig, at Folke-tingets medlemmer skulle være frie oguafhængige.

Men medlemmerne begyndte megethurtigt at samle sig i grupper med fællesholdninger, og de politiske partier opstod.Et politisk parti er en organisation, hvismål er at få indflydelse på vigtige afgørel-ser i samfundet. Partiet arbejder ud fra enbestemt ideologi. En ideologi er holdnin-gen til, hvordan samfundet bør være ind-rettet. Man kan sige, at ideologien er ker-nen i partiernes holdninger.

Der er forskellige holdninger til, hvordanvi skal indrette vores samfund. Derfor erder også flere forskellige politiske partier.De ældste partier i Danmark er Det Konser-vative Folkeparti (oprindeligt hed partietHøjre), Venstre, Socialdemokratiet og DetRadikale Venstre.

Tidligere talte man om disse partier somklassepartier, fordi vælgerne kom fra be-stemte grupper i samfundet. Var mangårdejer, stemte man på Venstre. Arbejder-ne stemte på Socialdemokratiet. Det Kon-servative Folkeparti var arbejdsgivernesparti, mens husmænd og intellektuelle varradikale. Siden kom mange andre politiske

32

Politik er at ville

Politik! Hvad har det med mig atgøre? Måske mere end du tror. Po-litik afgør, hvordan det samfund,

du er en del af, er indrettet. Ligger der enungdomsklub, hvor du bor? Er der cykelsti-er nok? Er forretningerne åbne, når du harbrug for det? Det er alt sammen politik.

„Politik er at ville,“ sagde Oluf Palme(1927-86), der engang var statsminister iSverige.

Du kan vælge at lade andre bestemmeover dine livsvilkår. Du kan også vælge atprøve at få indflydelse på politikernes be-slutninger. Du kan vælge at lade politikvære noget, du ikke forstår dig på. Men dukan også vælge at sætte dig ind i de politi-ske spilleregler, så du kan spille med. Poli-tik handler om dig. Derfor har du pligt tilat tage del i det politiske liv omkring dig.

• Hvad betyder politik for dig?• Hvor meget fylder politik i din hverdag?• Hvad gør du for at få indflydelse på poli-

tik?

FolketingetI Danmark har vi et repræsentativt demo-krati. Det betyder, at vi som befolkning harvalgt nogle politikere til at træffe beslut-ninger på vores vegne. Disse folkevalgtepolitikere er samlet i Folketinget på Chri-stiansborg.

Folketinget har 179 medlemmer. De 175er valgt i Danmark. Grønland og Færøernehar hver to medlemmer. De 179 medlem-mer skal udforme og vedtage nye love ogholde kontrol med regeringen. Desuden erdet Folketingets opgave at udpege den nyeregering, når der har været folketingsvalg.

• I Schweiz har man et direkte demokrati.Det betyder, at man har mange folkeaf-stemninger. Bør flere af de politiske be-slutninger i Danmark afgøres ved folke-afstemninger?

• Er det i orden, at Grønland og Færøernealtid har to pladser hver i Folketinget?

Politiske partier og ideologierDa Grundloven blev underskrevet den 5. juni 1849, forestillede man sig, at Folke-tingets medlemmer skulle være frie oguafhængige.

Men medlemmerne begyndte megethurtigt at samle sig i grupper med fællesholdninger, og de politiske partier opstod.Et politisk parti er en organisation, hvismål er at få indflydelse på vigtige afgørel-ser i samfundet. Partiet arbejder ud fra enbestemt ideologi. En ideologi er holdnin-gen til, hvordan samfundet bør være ind-rettet. Man kan sige, at ideologien er ker-nen i partiernes holdninger.

Der er forskellige holdninger til, hvordanvi skal indrette vores samfund. Derfor erder også flere forskellige politiske partier.De ældste partier i Danmark er Det Konser-vative Folkeparti (oprindeligt hed partietHøjre), Venstre, Socialdemokratiet og DetRadikale Venstre.

Tidligere talte man om disse partier somklassepartier, fordi vælgerne kom fra be-stemte grupper i samfundet. Var mangårdejer, stemte man på Venstre. Arbejder-ne stemte på Socialdemokratiet. Det Kon-servative Folkeparti var arbejdsgivernesparti, mens husmænd og intellektuelle varradikale. Siden kom mange andre politiske

32

Politik er at ville33

IDEOLOGI-NIVEAU

HOLDNINGS-NIVEAU

Mindre offentlig sektor

Sundhedssektor:Ex:• Private hospitaler

• Privat rengøring påskoler og andre of-fentlige steder.

Liberalisme

Brugerbetaling

Fritidsområde:Ex:• Betaling for lån af

bøger på bibliote-ker.

• Større støtte til eli-teidræt.

Decentralisering

Uddannelsesområde:Ex:• Større indflydelse til

forældrene i skole-bestyrelserne.

• Frit skolevalg

stabile

ustabile

Meningsniveauet:Her kan være tale om både ustabile og stabilemeninger. Ved den ustabile mening forstås, atman svarer ja på et spørgsmål og den næste dagsvarer nej til det samme spørgsmål. Man svarer,som „vinden blæser“. De stabile mening er deri-mod standpunkter. Man har samme svar på etspørgsmål over længere tid.

Holdningsniveauet:Her udgør flere stabile meninger tilsammen enholdning. Man har ensartede holdninger til fle-re sider af samme sag.

Ideologi niveauet:Har de forskellige holdninger et fælles træk, ud-gør de en ideologi.

1 Det enkelte menneske er selv i stand til at prioritere sine ønsker og behov.

2 Når det enkelte menneske får lov til frit at konkurrere på det økonomiskeområde, vil der ske en harmonisk afvejning af de forskellige behov.

3 Når det enkelte menneske får lov til frit at konkurrere på det politiske område, vil der ske en harmonisk afvejning af de forskellige behov.

MENINGSNIVEAU

Meninger, holdninger og ideologi.De forskellige partiers grundlæggende ideologier er sammensat af meninger og holdninger. En ide-ologi siger bl.a noget om, hvordan samfundet bør ser ud. Ideologien er altså udtryk for vores grund-læggende værdier og er udgangspunktet for, hvordan vi handler i de situationer, hvor vi har envalgmulighed.

Er man fx medlem af partiet Ventstre, siger man, at man har en liberalistisk ideologi. I figurenher kan man se, hvordan den liberale ideologi ville kunne udmønte sig i handling i forskellige poli-tiske sager.

Modellen kan også opstilles med en anden politisk ideologi fx konservatisme eller socialisme, såville de enkelte punkter indeholde helt andre holdninger.

partier til, og i dag repræsenterer partierneikke længere bestemte samfundsgrupper.

Folketinget består i dag af en række for-skellige, politiske partier, som alle forsøgerat få indflydelse på de fælles beslutninger,der træffes på Christiansborg.

• Hvilke fordele og ulemper ville der væreved et folketing, hvor ingen af de 179 med-lemmer hørte til et bestemt parti?• Man siger, at der ikke længere findes par-tier med vælgere fra bestemte samfunds-grupper. Hvilke grunde kan der være tildet?• Hvilke politiske partier kender du selv til,og hvad står de for?

Det politiske liv på ChristiansborgHvis du har været på besøg på Christians-borg, har du sikkert set den store og flotte

folketingssal. Her foregår afstemningerne.Hvis der ikke var mange politikere i sa-

len den dag, du var på besøg, er årsagenmåske, at politikerne var til møde et andetsted. Måske til gruppemøde med derespartigruppe eller til udvalgsmøde.

Folketingsmedlemmerne er opdelt igrupper. Hvis man fx er valgt til Folketin-get som repræsentant for Socialdemokrati-et, er man automatisk medlem af Socialde-mokratiets folketingsgruppe, og så delta-ger man i Socialdemokratiets gruppemø-der.

GruppemøderPå gruppemøderne diskuterer folketings-gruppen sin holdning til de forskellige po-litiske sager. Her beslutter partierne bl.a.,om de vil stemme for eller imod et lovfor-slag. Det er ikke sikkert, at alle i gruppenhar samme holdning til lovforslaget. Sådiskuterer medlemmerne frem og tilbage.

34

PROBLEM RESULTAT STADFÆSTELSE

LOVFORSLAG

UDVALGFØRSTE

BEHANDLINGANDEN

BEHANDLING

TREDJEBEHANDLING

Omtale i aviser,radio og fjernsyn

Læserbreve og debatindlæg

Henvendelser fra organisationer ogenkeltpersoner

Demonstrationer

Forhandlinger mellem partierne

Alle gode gange tre. Et lovforslag skal som regel behandles tre gange i Folketinget, før det endeligtkan vedtages. Der fremsættes ca. 300 lovforslag om året, men ikke alle bliver vedtaget.

partier til, og i dag repræsenterer partierneikke længere bestemte samfundsgrupper.

Folketinget består i dag af en række for-skellige, politiske partier, som alle forsøgerat få indflydelse på de fælles beslutninger,der træffes på Christiansborg.

• Hvilke fordele og ulemper ville der væreved et folketing, hvor ingen af de 179 med-lemmer hørte til et bestemt parti?• Man siger, at der ikke længere findes par-tier med vælgere fra bestemte samfunds-grupper. Hvilke grunde kan der være tildet?• Hvilke politiske partier kender du selv til,og hvad står de for?

Det politiske liv på ChristiansborgHvis du har været på besøg på Christians-borg, har du sikkert set den store og flotte

folketingssal. Her foregår afstemningerne.Hvis der ikke var mange politikere i sa-

len den dag, du var på besøg, er årsagenmåske, at politikerne var til møde et andetsted. Måske til gruppemøde med derespartigruppe eller til udvalgsmøde.

Folketingsmedlemmerne er opdelt igrupper. Hvis man fx er valgt til Folketin-get som repræsentant for Socialdemokrati-et, er man automatisk medlem af Socialde-mokratiets folketingsgruppe, og så delta-ger man i Socialdemokratiets gruppemø-der.

GruppemøderPå gruppemøderne diskuterer folketings-gruppen sin holdning til de forskellige po-litiske sager. Her beslutter partierne bl.a.,om de vil stemme for eller imod et lovfor-slag. Det er ikke sikkert, at alle i gruppenhar samme holdning til lovforslaget. Sådiskuterer medlemmerne frem og tilbage.

34

PROBLEM RESULTAT STADFÆSTELSE

LOVFORSLAG

UDVALGFØRSTE

BEHANDLINGANDEN

BEHANDLING

TREDJEBEHANDLING

Omtale i aviser,radio og fjernsyn

Læserbreve og debatindlæg

Henvendelser fra organisationer ogenkeltpersoner

Demonstrationer

Forhandlinger mellem partierne

Alle gode gange tre. Et lovforslag skal som regel behandles tre gange i Folketinget, før det endeligtkan vedtages. Der fremsættes ca. 300 lovforslag om året, men ikke alle bliver vedtaget.

De forsøger at blive enige, så de kan stem-me det samme, når forslaget bringes til af-stemning i folketingssalen. Det er nemligvigtigt at vise de andre partier og vælger-ne, at man har en fælles politisk holdning.Også selv om ikke alle i gruppen er enige.Det kaldes for gruppedisciplin.

Kravet om gruppedisciplin kan betyde,at nogle i gruppen ender med at stemmeimod deres egen overbevisning. Også selvom medlemmerne ifølge Grundlovens §56udelukkende er „...bundet ved deres over-bevisning og ikke ved nogen forskrift afderes vælgere“. Engang imellem sker detdog, at medlemmerne udelukkende stem-mer efter deres egen overbevisning.

UdvalgsmøderUdover gruppemøderne deltager Folketin-gets medlemmer i forskellige udvalgsmø-der. De fleste folketingsmedlemmer sidderi flere udvalg. Hvert parti har valgt nogleordførere, som dækker hver deres område.Når der fx er møde i miljøudvalget, møderde forskellige folketingspartiers miljøord-førere op sammen med de øvrige medlem-mer af udvalget.

Folketinget har mere end 20 forskelligeudvalg. Det er udvalgenes opgave at disku-tere de forskellige lovforslag, før og efterde bringes til behandling eller afstemning ifolketingssalen.

Når et lovforslag behandles i Folketinget,kan de forskellige folketingsmedlemmerstille spørgsmål til dem, der har stillet lov-forslaget. De skal besvare spørgsmålene ogargumentere for deres forslag.

LovgivningEt lovforslag skal gennem tre behandlin-ger i Folketinget, før det kan bringes til af-stemning. Efter hver behandling bliver lov-forslaget gennemarbejdet i udvalget. Enstor del af Folketingets arbejde foregåraltså i udvalgene.

35

I Danmark og i andre demokratier er der fasteregler for, hvordan valghandlingen skal foregå.Fx kontrolleres det, at hver enkelt vælger kunfår en stemmeseddel. Der må heller ikke hængevalgplakater i lokalet, så vælgerne kan blivepåvirket i sidste øjeblik. Alle afgiver deresstemme i en stemmeboks i hemmelighed, dvs.uden at nogen kan se, hvad man har stemt.

{

Der kan gå meget lang tid, fra et lovfor-slag bliver stillet, til det ender som en nylov. Mange af lovforslagene når aldrig sålangt. De bliver ganske simpelt ikke vedta-get af et flertal i Folketinget. Så bortfalderde. Lovforslagene kan tages op på et seneretidspunkt og behandles på ny.

• Hvilke fordele eller ulemper er der ved, atet lovforslag skal behandles tre gange iFolketinget, før det kan bringes til af-stemning?

• Nogle mener, at kravet om gruppedisci-plin er udemokratisk - hvad mener du?

FolketingsvalgDer afholdes valg til Folketinget mindsthvert fjerde år. Det står i Grundloven. Derkan også holdes valg oftere. Statsministe-

ren bestemmer, hvornår valget skal holdes.Det kaldes at udskrive valg.

Folketingskandidater og valgkampNår statsministeren har udskrevet valg,går der som regel tre til fire uger, før valgetafholdes. I disse uger har de politiske parti-er meget travlt. De gør alt, hvad de kan, forat få så mange som muligt til at stemmepå netop deres parti. De holder vælgermø-der, stiller op til debatprogrammer i tv,hænger valgplakater op m.m. Disse aktivi-teter er alle en del af partiernes valgkamp.

Ikke alle partier kan uden videre opstillekandidater til folketingsvalget. Et politiskparti kan kun deltage i valget, hvis det errepræsenteret i Folketinget, når valget ud-skrives. Et nyt parti, eller et parti, der ikkekom ind ved sidste valg, skal indsamle un-derskrifter for at få lov til at stille op. Heltpræcist 1/175 del af de stemmer, der blev

36

Fordeling af mandaterDanmark er opdelt i valgkredse efter befolkningstal og arealstørrelse. Opdelingen i 3 lands-dele følger regionsgrænserne. Landsdelene er opdelt i 10 storkredse, der igen er opdelt i 93 opstillingskredse. De 135 kredsmandater fordeles i de 93 opstillingskredse. De 40 tillægs-mandater fordeles på de 3 landsdele.

kredsmandater tillægsmandater i alt

Hovedstaden(4 storkredse) 38 11 49

93 opstillings- Sjælland-Syddanmarkkredse (3 storkredse) 51 15 66

Midtjylland-Nordjylland(3 storkredse) 46 14 60

I alt 135 40 175

De sidste 4 pladser i Folketinget fordeles med 2 til Færøerne og 2 til Grønland.

{

Der kan gå meget lang tid, fra et lovfor-slag bliver stillet, til det ender som en nylov. Mange af lovforslagene når aldrig sålangt. De bliver ganske simpelt ikke vedta-get af et flertal i Folketinget. Så bortfalderde. Lovforslagene kan tages op på et seneretidspunkt og behandles på ny.

• Hvilke fordele eller ulemper er der ved, atet lovforslag skal behandles tre gange iFolketinget, før det kan bringes til af-stemning?

• Nogle mener, at kravet om gruppedisci-plin er udemokratisk - hvad mener du?

FolketingsvalgDer afholdes valg til Folketinget mindsthvert fjerde år. Det står i Grundloven. Derkan også holdes valg oftere. Statsministe-

ren bestemmer, hvornår valget skal holdes.Det kaldes at udskrive valg.

Folketingskandidater og valgkampNår statsministeren har udskrevet valg,går der som regel tre til fire uger, før valgetafholdes. I disse uger har de politiske parti-er meget travlt. De gør alt, hvad de kan, forat få så mange som muligt til at stemmepå netop deres parti. De holder vælgermø-der, stiller op til debatprogrammer i tv,hænger valgplakater op m.m. Disse aktivi-teter er alle en del af partiernes valgkamp.

Ikke alle partier kan uden videre opstillekandidater til folketingsvalget. Et politiskparti kan kun deltage i valget, hvis det errepræsenteret i Folketinget, når valget ud-skrives. Et nyt parti, eller et parti, der ikkekom ind ved sidste valg, skal indsamle un-derskrifter for at få lov til at stille op. Heltpræcist 1/175 del af de stemmer, der blev

36

Fordeling af mandaterDanmark er opdelt i valgkredse efter befolkningstal og arealstørrelse. Opdelingen i 3 lands-dele følger regionsgrænserne. Landsdelene er opdelt i 10 storkredse, der igen er opdelt i 93 opstillingskredse. De 135 kredsmandater fordeles i de 93 opstillingskredse. De 40 tillægs-mandater fordeles på de 3 landsdele.

kredsmandater tillægsmandater i alt

Hovedstaden(4 storkredse) 38 11 49

93 opstillings- Sjælland-Syddanmarkkredse (3 storkredse) 51 15 66

Midtjylland-Nordjylland(3 storkredse) 46 14 60

I alt 135 40 175

De sidste 4 pladser i Folketinget fordeles med 2 til Færøerne og 2 til Grønland.

afgivet ved sidste folketingsvalg, svarendetil ca. 20.000 stemmer.

StemmeafgivningNår partierne og folketingskandidaterneer fundet, kan stemmesedlerne trykkes. Påen stemmeseddel kan man læse, hvilkekandidater der opstiller for hvilke partier.

På valgdagen kan alle med stemmeretsætte deres kryds på stemmesedlen. Manhar ret til at stemme, hvis man på valgda-gen er fyldt 18 år, er dansk statsborger oghar fast bopæl i Danmark.

På stemmesedlen kan man vælge at sæt-te sit kryds ved et politisk parti (partistem-me), eller man kan vælge at stemme på enaf de opstillede kandidater (personligstemme). Man bestemmer selv, hvor mansætter sit kryds, men man må kun sætte

ét. Ellers bliver stemmesedlen erklæretugyldig.

MandatfordelingNår alle stemmesedlerne er talt op, skalmandaterne - pladserne i Folketinget - for-deles. Det gøres efter et bestemt system.

I Danmark fordeles mandaterne efterforholdstalsmetoden. Det betyder, at de for-skellige partier får mandater i forhold tildet samlede antal stemmer, de får ved val-get. Får et parti fx 14 % af de afgivne stem-mer i hele landet, skal de have 14% af de175 pladser i Folketinget.

Danmark er delt op i valgkredse. Førstfordeles kredsmandaterne. Så optælles destemmer, som partiet har fået i hele lan-det, og ud fra det tal fordeles tillægsman-daterne.

37

BornholmsStorkreds

NordsjællandsStorkreds

SjællandsStorkreds

SydjyllandsStorkreds

VestjyllandsStorkreds

ØstjyllandsStorkreds

NordjyllandsStorkreds

FynsStorkreds

KøbenhavnsOmegns

Storkreds

KøbenhavnsStorkreds

Danmark er opdelt i trelandsdele: Hovedstaden,Sjælland-Syddanmark ogMidt-Nordjylland. Lands-delene er opdelt i 10 stor-kredse. Bornholm hører med til Hovedstaden.

De sidste fire pladser går til folketingskan-didaterne valgt i Grønland og på Færøerne.

Fordelingen af tillægsmandater betyder,at hvert parti får det antal mandater i Fol-ketinget, som svarer til det antal stemmer,som partiet har fået ved valget.

SpærregrænseDer er dog sat en nedre grænse for antalletaf stemmer, der skal til, for at et parti kankomme i Folketinget. Denne grænse kaldesfor spærregrænsen. For at blive valgt til Fol-ketinget skal mindst 2% af vælgerne i helelandet have sat deres kryds ved partiet, el-ler partiet skal have vundet et kredsman-dat.

Man kan diskutere, om spærregrænsener god eller dårlig. Nogle mener, at det eren udemokratisk regel, fordi den forhin-drer de meget små partier i at komme iFolketinget. Andre mener, at det ville blivealt for besværligt at få gennemført beslut-ninger i Folketinget, hvis der var endnuflere partier, som skulle arbejde sammen,end der er nu.

• Hvilke grunde kan der være til, at der skalafholdes valg til Folketinget mindst hvertfjerde år?

• Hvad påvirker vælgerne mest i en valg-kamp?

• I Belgien har man stemmepligt. Dvs. atdet i princippet er strafbart ikke at stem-me. Hvilke grunde kan der være til at ind-føre stemmepligt?

Regering og regeringsdannelseNår mandaterne er fordelt, er det nye folke-ting dannet. Dets første opgave er at tagestilling til, hvilken regering der kan dan-nes. Har et parti fået mere end 50% af stem-merne ved valget, har det flertal og kandanne regering. Men fordi Folketinget be-

står af mange partier, har et parti sjældentflertal alene. Hvert parti peger på, hvemdet mener skal danne regering. Det parti,som flest støtter, får regeringsmagten.

Et parti kan danne regering alene ellersammen med et eller flere andre partier.Har regeringen mere end 50% af manda-terne, kaldes det en flertalsregering. Harden under 50%, er det en mindretalsrege-ring.

Regeringen har ifølge Grundloven denudøvende magt. Regeringen skal sørge for,at de love, som Folketinget vedtager, bliverført ud i livet.

Regeringen består af et antal ministreudpeget af statsministeren. Antallet af mi-nistre er forskelligt fra regering til rege-ring. Som regel vælger statsministeren si-ne ministre blandt Folketingets medlem-mer. Han kan dog også vælge en personudefra. Fx kan det være, at denne personhar en helt speciel viden, som betyder, atpersonen er mere kvalificeret til minister-posten end de regeringsmedlemmer, stats-ministeren har at vælge imellem. Ministre,der ikke er valgt som medlemmer af Folke-tinget, har ikke stemmeret i Folketinget.

Ministrene har hver deres arbejdsområ-de, som de har ansvaret for. Fx beskæftigerkulturministeren sig med teater, film ogandre kulturelle spørgsmål. Kulturministe-ren er den højeste myndighed i sit mini-sterium - Kulturministeriet.

Der findes mange andre ministerier, fxJustitsministeriet, Undervisningsministe-riet og Skatteministeriet.

Til at hjælpe sig har ministrene en grup-pe embedsmænd. De har en relevant ud-dannelse og er ansat til at hjælpe ministre-ne med deres arbejde. Embedsmændene erupolitiske og skal være loyale over for denfolkevalgte regering. Det betyder, at de ik-ke må lade deres personlige holdningerpåvirke deres arbejde.

Folketingets medlemmer spiller en stor

38

De sidste fire pladser går til folketingskan-didaterne valgt i Grønland og på Færøerne.

Fordelingen af tillægsmandater betyder,at hvert parti får det antal mandater i Fol-ketinget, som svarer til det antal stemmer,som partiet har fået ved valget.

SpærregrænseDer er dog sat en nedre grænse for antalletaf stemmer, der skal til, for at et parti kankomme i Folketinget. Denne grænse kaldesfor spærregrænsen. For at blive valgt til Fol-ketinget skal mindst 2% af vælgerne i helelandet have sat deres kryds ved partiet, el-ler partiet skal have vundet et kredsman-dat.

Man kan diskutere, om spærregrænsener god eller dårlig. Nogle mener, at det eren udemokratisk regel, fordi den forhin-drer de meget små partier i at komme iFolketinget. Andre mener, at det ville blivealt for besværligt at få gennemført beslut-ninger i Folketinget, hvis der var endnuflere partier, som skulle arbejde sammen,end der er nu.

• Hvilke grunde kan der være til, at der skalafholdes valg til Folketinget mindst hvertfjerde år?

• Hvad påvirker vælgerne mest i en valg-kamp?

• I Belgien har man stemmepligt. Dvs. atdet i princippet er strafbart ikke at stem-me. Hvilke grunde kan der være til at ind-føre stemmepligt?

Regering og regeringsdannelseNår mandaterne er fordelt, er det nye folke-ting dannet. Dets første opgave er at tagestilling til, hvilken regering der kan dan-nes. Har et parti fået mere end 50% af stem-merne ved valget, har det flertal og kandanne regering. Men fordi Folketinget be-

står af mange partier, har et parti sjældentflertal alene. Hvert parti peger på, hvemdet mener skal danne regering. Det parti,som flest støtter, får regeringsmagten.

Et parti kan danne regering alene ellersammen med et eller flere andre partier.Har regeringen mere end 50% af manda-terne, kaldes det en flertalsregering. Harden under 50%, er det en mindretalsrege-ring.

Regeringen har ifølge Grundloven denudøvende magt. Regeringen skal sørge for,at de love, som Folketinget vedtager, bliverført ud i livet.

Regeringen består af et antal ministreudpeget af statsministeren. Antallet af mi-nistre er forskelligt fra regering til rege-ring. Som regel vælger statsministeren si-ne ministre blandt Folketingets medlem-mer. Han kan dog også vælge en personudefra. Fx kan det være, at denne personhar en helt speciel viden, som betyder, atpersonen er mere kvalificeret til minister-posten end de regeringsmedlemmer, stats-ministeren har at vælge imellem. Ministre,der ikke er valgt som medlemmer af Folke-tinget, har ikke stemmeret i Folketinget.

Ministrene har hver deres arbejdsområ-de, som de har ansvaret for. Fx beskæftigerkulturministeren sig med teater, film ogandre kulturelle spørgsmål. Kulturministe-ren er den højeste myndighed i sit mini-sterium - Kulturministeriet.

Der findes mange andre ministerier, fxJustitsministeriet, Undervisningsministe-riet og Skatteministeriet.

Til at hjælpe sig har ministrene en grup-pe embedsmænd. De har en relevant ud-dannelse og er ansat til at hjælpe ministre-ne med deres arbejde. Embedsmændene erupolitiske og skal være loyale over for denfolkevalgte regering. Det betyder, at de ik-ke må lade deres personlige holdningerpåvirke deres arbejde.

Folketingets medlemmer spiller en stor

38 39

rolle på den politiske scene og i medierne.Men der er også andre politiske medspille-re.

• Hvorfor kan det være problematisk at ha-ve mindretalsregeringer?

• Statsministeren kan udnævne en persontil minister, selv om personen ikke er valgttil Folketinget. Diskuter denne problem-stilling.

• I USA skiftes embedsmændene ud, når derskiftes regering. Det gør man ikke i Dan-mark. Hvilke fordele og ulemper kan dervære ved at gøre som i Danmark?

Kommuner og regionerDanmark er opdelt i 5 regioner og 98 kom-muner. Folketinget fastlægger gennem lov-givningen rammerne for kommunernes ar-bejde. Indenrigsministeriet holder øje med,at kommunerne holder sig inden for disserammer.

Kommunerne styres af kommunalbesty-relser med en borgmester i spidsen. Der erkommunalvalg hvert fjerde år. Her opstillerde politiske partier de kandidater, som kanvælges ind i kommunalbestyrelsen af kom-munens borgere.

Medlemmerne af kommunalbestyrelsensidder i forskellige udvalg på samme mådesom i Folketinget. Kommunalbestyrelsenarbejder med de opgaver, der vedrørerkommunens borgere. I København hedderkommunalbestyrelsen Borgerrepræsentati-onen.

Folketinget løser de opgaver, der har medhele Danmark at gøre, fx bygning af motor-veje eller drift af universiteter. Lokale opga-ver overlades derimod til kommunerne.Det kan fx være biblioteker eller skoler. Re-gionerne har også en række opgaver, førstog fremmest driften af sygehusvæsnet.

Selv om nogle opgaver overlades til regi-

oner og kommuner, vil staten gerne sikre,at standarden er nogenlunde ens overalt ilandet. Derfor står kommunerne for driftenaf folkeskolerne, mens Undervisningsmini-steriet bestemmer, hvilke fag der skal un-dervises i.

• Hvilke opgaver bruger politikerne i dinkommune mest tid på?

InteresseorganisationerInteresseorganisationer har også indflydel-se på de politiske beslutninger. En interes-seorganisation er, som ordet antyder, en or-ganisation, der varetager nogle bestemteinteresser. Det gør interesseorganisationer-ne ved at stille krav til omgivelserne. Noglemennesker melder sig ind i en interesseor-ganisation for på den måde at få indflydel-se på de beslutninger, som politikernetræffer.

Interesseorganisationerne kan repræsen-tere en bestemt gruppe mennesker eller enbestemt sag. En fagforening repræsentererfx en gruppe lønmodtageres interesser.Fagforeningerne beskæftiger sig derforbl.a. med arbejds- og lønforhold. DanmarksNaturfredningsforening repræsenterer ensag. Denne forenings formål er at varetagenaturens interesser.

Interesseorganisationerne kan forsøge atpåvirke beslutningstagerne direkte. Måskevælger de at kontakte en folketingspoliti-ker for at overbevise ham eller hende omderes sag. De kan fremsætte et ønske om atblive hørt, når en ny lov skal udformes. Påden måde kan interesseorganisationernevære med til at sætte deres præg på lovgiv-ningen. Interesseorganisationerne forsøgerselvfølgelig kun at præge de lovforslag,som har betydning for netop deres sag.

Interesseorganisationerne kan også for-

Sagsområder

Det socialeområde

Sundhed

Uddannelse

Kultur

Infrastruktur

Miljø

Opgaver under staten

Den Sociale Ankestyrelse (øver-ste instans for klager over pensi-oner og dagpenge)

Fødevareministeriet,Lægemiddelstyrelsen,Sundhedsstyrelsen og Tobaksskaderådet

Erhvervsuddannelser, gymnasierVideregående uddannelserfx universiteter og

seminarier

DR og TV2TeatreMusikKunstMuseer

Motorvejsnettet, ansvar forstørstedelen af togtrafikken og banenettet samt andel i metroen

Overordnede miljøopgaver,klagesager vedrørende miljø

Opgaver under regionerne

Drift af institutioner for udsatte gruppermed særlige behov

Sygehusvæsnet, sygesikring,behandlingspsykiatri

Specialiceret specialundervisning, drift af kommunikationscentre (institutioner for personer med tale-, høre eller synsvanskeligheder)

Tilskud til teatre, musik, museer og kunst

Drift af trafikselskaber i samarbejde med kommunerne

Enkelte miljøopgaver

Q

A

.

B

I

tOpgavernes fordeling mellem stat, regioner og kommunerI skemaet kan du se, at det er kommunerne, som har ansvaret for driften af landets folkeskoler, selvom det rent faktisk er staten (dvs. Folketinget), der bestemmer, hvad der overordnet skal foregå ilandets skoler. Det betyder, at kommunerne skal betale for noget, som andre bestemmer, de skalgøre. Staten giver kommunerne en pose penge, når de pålægger dem opgaver, men det er ikke altid,at kommunerne er enige i størrelsen af disse beløb. Regionerne har ansvar for en regional udvik-ling inden for de enkelte områder.

Sagsområder

Det socialeområde

Sundhed

Uddannelse

Kultur

Infrastruktur

Miljø

Opgaver under staten

Den Sociale Ankestyrelse (øver-ste instans for klager over pensi-oner og dagpenge)

Fødevareministeriet,Lægemiddelstyrelsen,Sundhedsstyrelsen og Tobaksskaderådet

Erhvervsuddannelser, gymnasierVideregående uddannelserfx universiteter og seminarier

DR og TV2TeatreMusikKunstMuseer

Motorvejsnettet, ansvar forstørstedelen af togtrafikken og banenettet samt andel i metroen

Overordnede miljøopgaver,klagesager vedrørende miljø

Opgaver under regionerne

Drift af institutioner for udsatte gruppermed særlige behov

Sygehusvæsnet, sygesikring,behandlingspsykiatri

Specialiceret specialundervisning, drift af kommunikationscentre (institutioner for personer med tale-, høre eller synsvanskeligheder)

Tilskud til teatre, musik, museer og kunst

Drift af trafikselskaber i samarbejde med kommunerne

Enkelte miljøopgaver

Q

A

.

B

I

tOpgavernes fordeling mellem stat, regioner og kommunerI skemaet kan du se, at det er kommunerne, som har ansvaret for driften af landets folkeskoler, selvom det rent faktisk er staten (dvs. Folketinget), der bestemmer, hvad der overordnet skal foregå ilandets skoler. Det betyder, at kommunerne skal betale for noget, som andre bestemmer, de skalgøre. Staten giver kommunerne en pose penge, når de pålægger dem opgaver, men det er ikke altid,at kommunerne er enige i størrelsen af disse beløb. Regionerne har ansvar for en regional udvik-ling inden for de enkelte områder.

søge at påvirke politikerne indirekte. Fxved at omtale en bestemt politikers be-handling af deres sag meget positivt. Påden måde får politikeren gratis omtaleblandt organisationernes medlemmer. Ogpositiv omtale kan alle lide. Måske især po-litikerne. Jo mere omtale de får - jo fleremennesker får kendskab til deres holdnin-ger. Det kan betyde flere stemmer fra væl-gerne.

Interesseorganisationernes forsøg på atpåvirke beslutningstagerne kaldes lobby-isme. Ordet er engelsk og hentyder til detfaktum, at meget af denne påvirkning fo-regår i lobbyen - det engelske ord for korri-dor eller gang. Selv om de politiske beslut-ninger officielt træffes i folketingssalen,foregår en stor del af forarbejdet i gangeneomkring den.

• Hvilken sag skulle en interesseorganisati-on arbejde for, hvis du skulle være med-lem?

Medlem af et politisk partiSom medlem af en interesseorganisationhar man mulighed for at få politisk indfly-delse. Det får man også ved at melde sigind i et politisk parti.

Over hele landet findes der vælgerfore-ninger, som er en slags underafdelinger afde politiske partier, som du kender fraChristiansborg.

Alle kan melde sig ind i et politisk parti.Som medlem af et parti betaler man etkontingent, der bruges til at støtte partietspolitiske arbejde.

Medlemmerne af de politiske partier be-slutter, hvem der skal opstilles til folke-tingsvalgene. Som medlem får man ogsåen masse viden om, hvordan det politiskesystem i Danmark fungerer. Man modta-ger nyhedsbreve om partiets arbejde og ermed til at tage stilling til aktuelle sager.

41Opgaver under kommunerne

DaginstitutionerÆldreforsorgKontanthjælpFamilieplejeSpecialinstitutioner

Socialpsykiatri, hjemmesygepleje,etablering af sundhedscentre, ansvar for forebyggelse af sygdom, pleje og genoptræning efter hospitalsophold

FolkeskolerSpecialundervisningIndvandrerundervisning

BibliotekerMusikskoler Tilskud til idræt, foreninger, musik,teater og museer

Lokale veje, deltagelse i trafikselskaber og finansiering af lokal bustrafik,vandforsyning, spildevand, renovation

Lokale miljøopgaver godkendelse af byggesager

I vælgerforeningerne er der også andreaktiviteter som fx lokale debatmøder, ud-flugter og sociale arrangementer. Som ungkan man melde sig ind i en af partiernesungdomsorganisationer.

• Hvilke grunde kan der være til at meldesig ind i et politisk parti?

Politiske signalerDu har også mulighed for at få politiskindflydelse, selv om du ikke melder dig indi en interesseorganisation eller et politiskparti. Hver gang du sætter et kryds på enstemmeseddel, bruger du din politiske ind-flydelse. Fordelingen af stemmer er et poli-tisk signal om, hvad befolkningen mener.

Når du lader dine holdninger og syns-punkter komme til udtryk gennem det, dugør og siger, påvirker du de politiske be-slutninger. Nogle af dine holdninger ogsynspunkter siger du måske ikke højt, menalligevel udsender du hele tiden politiskesignaler. Når du fx lægger et økologisk pro-dukt i din indkøbskurv, sender du et signaltil politikerne. Dit valg fortæller dem nogetom, hvordan du synes, vi skal behandle vo-res natur.

• Hvilke politiske signaler sender du til poli-tikerne?

Mediernes indflydelse på politikBorgerne i Danmark er med til at vælgepolitikerne. Det er altså ikke lige meget forpolitikerne, hvor folk sætter deres kryds påstemmesedlen.

Før i tiden var der flest kernevælgere. Enkernevælger er en person, som to gange itræk har stemt på det samme parti. I dager der mange marginalvælgere. En margi-nalvælger kan finde på at skifte parti mel-lem valgene. Det er blevet mere alminde-ligt, at man stemmer på et parti, fordi mankan lide en bestemt politiker. Måske laderman være med at stemme på et parti, fordider er en politiker i partiet, man ikke bry-der sig om. Politikerne bliver derfor nødt tilat lytte til de politiske signaler, folk sender,hvis de vil have deres stemme.

Men de må også sørge for, at vælgerneved, hvem de er. Det kan de gøre ved atbruge medierne. I dag lærer vi mange poli-tikere at kende gennem medierne. Ny-hedsmedierne kæmper om seer- og læser-tal. På den måde bliver politik billed- ogpersonfikseret.

Medierne er også med til at gøre politik

42

Vi kan som forbrugere gennem voresvalg af varer forsøge at påvirke politi-ske beslutninger. I 1995 gennemførteFrankrig en række atomprøvespræng-ninger. Adskillige organisationer op-fordrede forbrugerne verden over tilat lade være med at købe fransk vin.På den måde håbede man, at Fran-krig kunne tvinges til at ændre politikog stoppe sprængningerne. Det lykke-des dog ikke. Men mange forbrugerefik smag for vin fra andre lande. Sal-get af fransk vin i Danmark faldt fraen markedsandel på 54% i 1994 til40,8% i 1996.

I vælgerforeningerne er der også andreaktiviteter som fx lokale debatmøder, ud-flugter og sociale arrangementer. Som ungkan man melde sig ind i en af partiernesungdomsorganisationer.

• Hvilke grunde kan der være til at meldesig ind i et politisk parti?

Politiske signalerDu har også mulighed for at få politiskindflydelse, selv om du ikke melder dig indi en interesseorganisation eller et politiskparti. Hver gang du sætter et kryds på enstemmeseddel, bruger du din politiske ind-flydelse. Fordelingen af stemmer er et poli-tisk signal om, hvad befolkningen mener.

Når du lader dine holdninger og syns-punkter komme til udtryk gennem det, dugør og siger, påvirker du de politiske be-slutninger. Nogle af dine holdninger ogsynspunkter siger du måske ikke højt, menalligevel udsender du hele tiden politiskesignaler. Når du fx lægger et økologisk pro-dukt i din indkøbskurv, sender du et signaltil politikerne. Dit valg fortæller dem nogetom, hvordan du synes, vi skal behandle vo-res natur.

• Hvilke politiske signaler sender du til poli-tikerne?

Mediernes indflydelse på politikBorgerne i Danmark er med til at vælgepolitikerne. Det er altså ikke lige meget forpolitikerne, hvor folk sætter deres kryds påstemmesedlen.

Før i tiden var der flest kernevælgere. Enkernevælger er en person, som to gange itræk har stemt på det samme parti. I dager der mange marginalvælgere. En margi-nalvælger kan finde på at skifte parti mel-lem valgene. Det er blevet mere alminde-ligt, at man stemmer på et parti, fordi mankan lide en bestemt politiker. Måske laderman være med at stemme på et parti, fordider er en politiker i partiet, man ikke bry-der sig om. Politikerne bliver derfor nødt tilat lytte til de politiske signaler, folk sender,hvis de vil have deres stemme.

Men de må også sørge for, at vælgerneved, hvem de er. Det kan de gøre ved atbruge medierne. I dag lærer vi mange poli-tikere at kende gennem medierne. Ny-hedsmedierne kæmper om seer- og læser-tal. På den måde bliver politik billed- ogpersonfikseret.

Medierne er også med til at gøre politik

42

Vi kan som forbrugere gennem voresvalg af varer forsøge at påvirke politi-ske beslutninger. I 1995 gennemførteFrankrig en række atomprøvespræng-ninger. Adskillige organisationer op-fordrede forbrugerne verden over tilat lade være med at købe fransk vin.På den måde håbede man, at Fran-krig kunne tvinges til at ændre politikog stoppe sprængningerne. Det lykke-des dog ikke. Men mange forbrugerefik smag for vin fra andre lande. Sal-get af fransk vin i Danmark faldt fraen markedsandel på 54% i 1994 til40,8% i 1996.

43

I 1992 skulle Socialdemokratiet på en kongres vælge ny formand. Valget stod mellem Poul NyrupRasmussen og Svend Auken. Pressedækningen af den vigtige partikongres beskæftigede sig ikke såmeget med de to kanditaters politik, men om personlige forhold og magtkampe. Når man ser dettefoto, kan ingen være i tvivl om, hvem der blev valgt som formand.

mere sagsorienteret. Skal politikerne fx ta-ge stilling til, hvordan volden kan mind-skes, fokuserer medierne mere på konkretesager end på den samfundsmæssige årsagtil, at mennesker begår vold. En stemningkan piskes op på kort tid, og politikerne fø-ler sig måske presset til at lovgive på deområder, folk er optaget af. Efter nogen tider det hele glemt, og medierne kaster sigover et nyt emne.

• Hvor får du din viden om politik fra?• Hvad har betydning for, om du kan lide

en politiker?• Hvilke politiske sager koncentrerer medi-

erne sig mest om? Hvorfor?

Din mening er vigtigMedierne har altså stor indflydelse på,

hvilke politiske emner, der diskuteres i be-folkningen og på Christiansborg. Men deville næppe tage emnerne op, hvis det ikkeinteresserede deres modtagere. Som mod-tager af mediernes budskaber træffer dualtså et valg, hver gang du vælger et poli-tisk mediebudskab fra eller til.

De ting, du vælger at interessere dig for,og de politiske holdninger, du vælger at gi-ve udtryk for, er altså ikke ligegyldige. Der-for er det vigtigt, at du tager stilling til,hvordan netop du synes, at samfundet skalindrettes. Din mening om tingene er nem-lig en vigtig del af det politiske spil, som ermed til at forme dit liv.

• Hvilke sager burde politikerne koncentre-re sig om netop nu?

• Hvad kunne få unge mennesker til at in-teressere sig mere for politik?

Når du skal fortælle nogen om etemne eller overbevise nogen omdine synspunkter, kan du bruge

sproget til at forklare dig med. Du brugersproget mange gange i løbet af en dag. Fordet meste gennem samtaler med andre.Nogle talesituationer kræver mere forbere-delse end andre. Det kan være situationer,hvor du skal formidle noget mundtligt tilen større forsamling, fx ved en projekt-fremlæggelse eller ved et debatoplæg. Deter nogle mennesker rigtig gode til. Mankan sige om dem, at de forstår sig på „ta-lens kunst“.

I antikkens Grækenland beundrede manen god taler lige så meget, som man beun-drede en god sportsmand. Det var en vigtigdel af ens uddannelse, at man lærte at talegodt for sig. Som borger i et demokratikunne man få indflydelse ved at tage ordeti folkeforsamlinger, og man førte selv sinesager ved retten.

I dag har vi advokater til at føre vores sa-ger i retten. Også politikerne taler på voresvegne, når de fremfører synspunkter i Fol-ketinget. Men for at et demokrati kan fun-gere, er det vigtigt, at alle dets medlemmertør tage ordet og sige deres mening omtingene. Det er på den måde, vi får indfly-delse på, hvordan vores verden og hverdagser ud.

RetorikAlle har i teorien mulighed for at kommetil orde i vores samfund. Desværre er det

alt for ofte de samme personer, der tør tageordet.

At være god til at formidle et budskabmundtligt, er man ikke født med. Noglemennesker har selvfølgelig lettere end an-dre ved at stille sig op og tale til en forsam-ling uden at blive generte. Men alle kanøve sig i at blive bedre retorikere. At væreen god retoriker kommer af ordet retorik,der betyder læren om at tale godt.

I denne workshop skal du lære at blivebedre til at forberede og fremføre dit emneeller dine synspunkter mundtligt på enforståelig og overbevisende måde.

Fem indledende spørgsmålForestil dig, at du er kommet i den situati-on, at du skal tale til en større forsamling.Heldigvis har du noget tid til at forberededig på, hvad du vil sige - men hvor skal duende og begynde? Et godt udgangspunkter at stille dig selv disse spørgsmål:

1. Hvad skal jeg tale om? (emnevalg ogstofindsamling)

2. Hvorfor holder jeg denne tale? (formål)3. Hvem skal jeg tale til? (målgruppe)4. Hvor skal jeg tale? (tid/sted)5. Hvordan skal jeg gøre det? (disposition

og fremførelse)

1. Emnevalg og stofindsamlingHvis du frit kan vælge, hvad du vil tale om,handler det først og fremmest om at findefrem til noget, som interesserer dig. Din

44

workshop

3Metodeworkshop 3:Mundtlig formidling

Når du skal fortælle nogen om etemne eller overbevise nogen omdine synspunkter, kan du bruge

sproget til at forklare dig med. Du brugersproget mange gange i løbet af en dag. Fordet meste gennem samtaler med andre.Nogle talesituationer kræver mere forbere-delse end andre. Det kan være situationer,hvor du skal formidle noget mundtligt tilen større forsamling, fx ved en projekt-fremlæggelse eller ved et debatoplæg. Deter nogle mennesker rigtig gode til. Mankan sige om dem, at de forstår sig på „ta-lens kunst“.

I antikkens Grækenland beundrede manen god taler lige så meget, som man beun-drede en god sportsmand. Det var en vigtigdel af ens uddannelse, at man lærte at talegodt for sig. Som borger i et demokratikunne man få indflydelse ved at tage ordeti folkeforsamlinger, og man førte selv sinesager ved retten.

I dag har vi advokater til at føre vores sa-ger i retten. Også politikerne taler på voresvegne, når de fremfører synspunkter i Fol-ketinget. Men for at et demokrati kan fun-gere, er det vigtigt, at alle dets medlemmertør tage ordet og sige deres mening omtingene. Det er på den måde, vi får indfly-delse på, hvordan vores verden og hverdagser ud.

RetorikAlle har i teorien mulighed for at kommetil orde i vores samfund. Desværre er det

alt for ofte de samme personer, der tør tageordet.

At være god til at formidle et budskabmundtligt, er man ikke født med. Noglemennesker har selvfølgelig lettere end an-dre ved at stille sig op og tale til en forsam-ling uden at blive generte. Men alle kanøve sig i at blive bedre retorikere. At væreen god retoriker kommer af ordet retorik,der betyder læren om at tale godt.

I denne workshop skal du lære at blivebedre til at forberede og fremføre dit emneeller dine synspunkter mundtligt på enforståelig og overbevisende måde.

Fem indledende spørgsmålForestil dig, at du er kommet i den situati-on, at du skal tale til en større forsamling.Heldigvis har du noget tid til at forberededig på, hvad du vil sige - men hvor skal duende og begynde? Et godt udgangspunkter at stille dig selv disse spørgsmål:

1. Hvad skal jeg tale om? (emnevalg ogstofindsamling)

2. Hvorfor holder jeg denne tale? (formål)3. Hvem skal jeg tale til? (målgruppe)4. Hvor skal jeg tale? (tid/sted)5. Hvordan skal jeg gøre det? (disposition

og fremførelse)

1. Emnevalg og stofindsamlingHvis du frit kan vælge, hvad du vil tale om,handler det først og fremmest om at findefrem til noget, som interesserer dig. Din

44

workshop

3Metodeworkshop 3:Mundtlig formidling

egen interesse for emnet vil automatisksmitte af på din tale og gøre den mere le-vende.

Hvis emnet for din tale er bestemt påforhånd, må du finde ud af, hvad du syneser mest interessant at tale om ved netopdette emne.

Derefter skal du indsamle det materiale,du har brug for. Dine tilhørere er sikkertinteresserede i, hvad dit syn på emnet er.Men de vil også have facts. Nogle ideer ogsynspunkter kræver derfor nærmere un-dersøgelse, fx læsning af bøger og bladeom emnet. Måske kender du en, der kunnevære interessant at interviewe om emnet.Mange talere gør også brug af små anek-doter og citater, når de taler. Det kan gørepræsentationen af dit stof mere levende.Brugbare citater og anekdoter kan du altsåogså lede efter i denne fase.

Skriv alle dine ideer på små huskekort.Dem skal du bruge senere, når du skal ud-arbejde en disposition for din mundtligefremstilling.

I denne fase handler det om at træffenogle valg med hensyn til, hvad du vil taleom - og ikke tale om. Svaret på dette vilselvfølgelig også afhænge af, hvad formå-let med din mundtlige fremstilling er, oghvem du skal tale til.

2. FormålHvis der er tale om en præsentation af no-get, er formålet måske at oplyse dine til-hørere om det emne, du præsenterer demfor. I det tilfælde er det vigtigt, at du læg-ger vægt på at få så mange informationersom muligt med i din tale.

Måske er formålet blot at underholde til-hørerne. Så er det vigtigere at overveje,hvordan du gør din mundtlige fremstillinginteressant eller sjov og knap så vigtigtmed informationerne.

Måske vil du gerne overbevise tilhørerneom dine synspunkter - få dem til at hand-

le, tænke eller føle på en bestemt måde. Såmå du gøre meget ud af at overveje, hvor-dan du bedst får dine synspunkter frem, såandre kan se fornuften i dem.

Ofte har den mundtlige fremstilling flereformål. Den kan sagtens være rig på infor-mationer, underholdende og overtalendesamtidig. Det vigtigste er, at du har et klartformål med din mundtlige fremstilling.Hvis det ikke er klart for dig selv, bliver detnæppe klart for dine tilhørere.

3. MålgruppeI en talesituation indgår en taler og en el-ler flere tilhørere. Som taler er du afsenderaf et budskab, som tilhørerne er modtage-re af. Tilhørerne repræsenterer altså denmålgruppe, som du skal rette din mundtli-ge fremstilling imod.

Hvis man som taler til en forsamlingkunne ønske tre ting, kunne det være, attilhørerne skulle: høre efter, forstå og blivepåvirket.

Hvis du vil have tilhørerne til at høre ef-ter, skal det, du taler om, have værdi fornetop dem. Der er ikke meget mening i attale til en gruppe vegetarer om, hvordanman steger en bøf.

Skal tilhørerne forstå, hvad du taler om,må du også tilpasse sproget, så det passertil målgruppen. Taler du om biler til nogen,der ikke ved så meget om emnet, bør dunok forklare ord som karburator og servo-styring nærmere.

Du kan aldrig være sikker på, at dine ordpåvirker tilhørerne. Men du kan være sik-ker på, at de ikke gør det, hvis din målgrup-pe finder emnet uinteressant. Eller hvis deikke forstår, hvad du taler om.

Senere i dette kapitel kan du læse om,hvordan du kan forsøge at påvirke dine til-hørere.

4. Tid og stedDen situation, du er i, når du skal tale, har

45

workshop

også betydning for din mundtlige fremstil-ling. Du skal tage højde for tidspunktet, ta-len holdes på. Er det om morgenen ellerom aftenen? I anledning af julen eller for-året?

Også stedet har betydning. Er det i klas-seværelset eller på rådhuset?

5. Disposition og fremførelseNår du gør dig overvejelser om emnet,målgruppen, tidspunktet og stedet, vil duopdage, at nogle ideer passer bedre endandre. Derfor skal du sortere i stoffet. Nårdu har udvalgt et passende antal tanker,synspunkter og informationer, skrives dened på huskekort (hvis du ikke har gjortdet i forvejen).

Herefter skal du beslutte, i hvilken ræk-kefølge du vil fremføre dine ideer, syns-punkter og informationer. Læg huskekor-tene i den ønskede rækkefølge. Kortenegør det nemt at tilføje eller fjerne ideer,indtil du har fundet frem til den helt rigti-ge disposition.

Under arbejdet med dispositionen kandu stille dig selv disse spørgsmål:

a) Passer ideen/synspunktet/informatio-nen til formålet?

b) Præsenteres ideerne/synspunkterne/informationerne i en logisk rækkeføl-ge?

c) Er der overflødige overlapninger?d) Ved jeg nok om det udvalgte stof til at

kunne besvare spørgsmål?e) Hvad vil være særlig godt at indlede

og afslutte med?At lave en disposition for den mundtligefremstilling er et vigtigt punkt, der ikkebør springes over. Dispositionen hjælperbl.a. med til at afgrænse emnet. Den hjæl-per dig også med at holde kursen, når dutaler, så det ikke løber løbsk.

Den klassiske mundtlige fremstilling be-står af tre dele: en indledning, en hoveddelog en afslutning.

Indledningen skal præsentere dit emneeller problemstilling og informere tilhører-ne om, hvad de kan forvente at høre dig ta-le om. Indledningen har også det vigtigeformål at vinde tilhørernes opmærksom-hed, interesse og velvilje.

Det vigtigste er, at du ikke kommer medfor mange overflødige oplysninger i ind-ledningen. Fat dig i korthed. Ellers misterdu tilhørernes interesse. Hvis indlednin-gen indeholder overraskende og nye infor-mationer, er det en god måde at fange til-hørerne på. Men vent med at uddybe infor-mationerne til senere. På den måde kom-mer indledningen til at virke som en appe-titvækker for resten af din mundtligefremstilling. Indledningen må selvfølgeligheller ikke være så kort, at tilhørerne ikkeforstår meningen. Så vækkes deres irritati-on, og de vil være negativt indstillet overfor det, der følger.

I hoveddelen præsenterer du resten af di-ne tanker, synspunkter og informationer.Hvad og hvor meget hoveddelen indehol-der, vil selvfølgelig afhænge meget af,hvad formålet med din mundtlige frem-stilling er. Ved en projektfremlæggelse vilhoveddelen sikkert fylde meget og værerig på informationer. I andre talesituatio-ner gælder det måske om at være så kort-fattet og præcis som muligt.

Afslutningen skal indeholde en opsam-ling og en konklusion. Her bør taleren igenfatte sig i korthed. Dog ikke så kort, at detkommer bag på dine tilhørere, at du er fær-dig. Det skal fremgå klart af det, du siger,at du er i gang med at afslutte din mundt-lige fremstilling. Det vil skærpe tilhører-nes opmærksomhed. Derfor er det også engod ide at gentage sine hovedsynspunkteri afslutningsdelen. På den måde har du ensidste chance for at formidle budskabet tildine tilhørere. Husk at takke dine tilhørerefor opmærksomheden.

46

workshop

også betydning for din mundtlige fremstil-ling. Du skal tage højde for tidspunktet, ta-len holdes på. Er det om morgenen ellerom aftenen? I anledning af julen eller for-året?

Også stedet har betydning. Er det i klas-seværelset eller på rådhuset?

5. Disposition og fremførelseNår du gør dig overvejelser om emnet,målgruppen, tidspunktet og stedet, vil duopdage, at nogle ideer passer bedre endandre. Derfor skal du sortere i stoffet. Nårdu har udvalgt et passende antal tanker,synspunkter og informationer, skrives dened på huskekort (hvis du ikke har gjortdet i forvejen).

Herefter skal du beslutte, i hvilken ræk-kefølge du vil fremføre dine ideer, syns-punkter og informationer. Læg huskekor-tene i den ønskede rækkefølge. Kortenegør det nemt at tilføje eller fjerne ideer,indtil du har fundet frem til den helt rigti-ge disposition.

Under arbejdet med dispositionen kandu stille dig selv disse spørgsmål:

a) Passer ideen/synspunktet/informatio-nen til formålet?

b) Præsenteres ideerne/synspunkterne/informationerne i en logisk rækkeføl-ge?

c) Er der overflødige overlapninger?d) Ved jeg nok om det udvalgte stof til at

kunne besvare spørgsmål?e) Hvad vil være særlig godt at indlede

og afslutte med?At lave en disposition for den mundtligefremstilling er et vigtigt punkt, der ikkebør springes over. Dispositionen hjælperbl.a. med til at afgrænse emnet. Den hjæl-per dig også med at holde kursen, når dutaler, så det ikke løber løbsk.

Den klassiske mundtlige fremstilling be-står af tre dele: en indledning, en hoveddelog en afslutning.

Indledningen skal præsentere dit emneeller problemstilling og informere tilhører-ne om, hvad de kan forvente at høre dig ta-le om. Indledningen har også det vigtigeformål at vinde tilhørernes opmærksom-hed, interesse og velvilje.

Det vigtigste er, at du ikke kommer medfor mange overflødige oplysninger i ind-ledningen. Fat dig i korthed. Ellers misterdu tilhørernes interesse. Hvis indlednin-gen indeholder overraskende og nye infor-mationer, er det en god måde at fange til-hørerne på. Men vent med at uddybe infor-mationerne til senere. På den måde kom-mer indledningen til at virke som en appe-titvækker for resten af din mundtligefremstilling. Indledningen må selvfølgeligheller ikke være så kort, at tilhørerne ikkeforstår meningen. Så vækkes deres irritati-on, og de vil være negativt indstillet overfor det, der følger.

I hoveddelen præsenterer du resten af di-ne tanker, synspunkter og informationer.Hvad og hvor meget hoveddelen indehol-der, vil selvfølgelig afhænge meget af,hvad formålet med din mundtlige frem-stilling er. Ved en projektfremlæggelse vilhoveddelen sikkert fylde meget og værerig på informationer. I andre talesituatio-ner gælder det måske om at være så kort-fattet og præcis som muligt.

Afslutningen skal indeholde en opsam-ling og en konklusion. Her bør taleren igenfatte sig i korthed. Dog ikke så kort, at detkommer bag på dine tilhørere, at du er fær-dig. Det skal fremgå klart af det, du siger,at du er i gang med at afslutte din mundt-lige fremstilling. Det vil skærpe tilhører-nes opmærksomhed. Derfor er det også engod ide at gentage sine hovedsynspunkteri afslutningsdelen. På den måde har du ensidste chance for at formidle budskabet tildine tilhørere. Husk at takke dine tilhørerefor opmærksomheden.

46

workshop

AppelformerDen politiske tale er en vigtig del af voresdemokrati. Gennem disse taler har manmulighed for at fremføre sit syn på detsamfund, vi lever i. Ofte vil den politisketale være bygget op efter denne klassiskeform:

• Præsentation af problemstilling.• Fremførelse af egne synspunkter.• Belysning og tilbagevisning af modpar-

tens synspunkter.• Gentagelse af egne hovedsynspunkter.Den politiske tales formål er at fremstille

et eller flere synspunkter på en sådan må-de, at de appellerer til tilhøreren. Det mansiger, skal med andre ord overbevise til-høreren om, at man har ret i sine syns-punkter.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan manhenvender sig til folk, hvis man gerne viloverbevise dem. Der findes tre klassiskemåder at henvende sig på. De kaldes forappelformer:

Logos: Her tales til tilhørernes for-nuft og forstand. Taleren holder sig tilsagen og beviser sine synspunktergennem logiske forklaringer.

Etos: Her tales til tilhørernes følelser.Taleren forsøger at vinde tilhørernes vel-vilje og berolige dem ved at virke oprigtigog troværdig. Man taler om, at nogle perso-ner har meget etos, dvs. virker meget tro-værdige.

Patos: Her tales også til tilhørernes følel-ser. Formålet er dog ikke at berolige, menat vække følelser som vrede, glæde ellerophidselse.

I de fleste taler gøres brug af en eller fle-re appelformer. Hvis man vil overbevisenogen om noget, er det nemlig ikke altidnok at tale til deres fornuft. Hvis du vil fan-ge tilhørernes opmærksomhed, er det ligeså vigtigt at fremstå som en troværdig per-son og have evnen til at sætte sine tilhøre-res følelser i kog.

47

workshop

Nogle talere vælger bevidst at overdriveeller fordreje tingene. Og som menneskerbliver vi let revet med af vores følelser. Entale, der har stor vægt på følelsesappellen,kræver derfor en opmærksom tilhører, derikke tror på hvad som helst.

ArgumentationsknebAt tale for sin sag kaldes også at argumen-tere.

Der findes en række argumentations-kneb, som bruges flittigt, når politikerneholder taler. De mest brugte er:Autoritetsargument:Her fremhæves fx

en person, som tilhørerne har respekt for:„Politiet er ligesom jeg meget bekymretover denne udvikling...“Lykkeargument: Her lover taleren sine

tilhørere bedre forhold: „Jeg vil sørge for, atalle unge får bedre...“Trusselsargument:Her truer taleren sine

tilhørere: „Hvis ikke denne lovgivning la-ves om, ser det sort ud for...“Mængdeargument: Her henviser man fx

til noget, som er fælles for mange menne-sker: „Et flertal af befolkningen mener...“

ManuskriptDu bør afsætte god tid til at øve dig på det,du skal tale om. Alt for ofte står den, der ta-ler, med hovedet begravet i sine noter. Deter ikke en særlig effektiv måde at få til-hørernes opmærksomhed på. Den ideellefremførelse er den, hvor taleren kan klaresig uden skriftlige hjælpemidler.

Den mest almindelige er den, hvor tale-ren støtter sig til et manuskript. Et manu-skript kan enten være skrevet i sin fuldelængde eller i stikordsform. Det vigtigsteer, at det er overskueligt. Det er en god ideat understrege vigtige ord i manuskriptet.Du kan også skrive indledningen og afslut-ningen ned i sin fulde længde. Det giver robåde før og under den mundtlige fremstil-ling at vide, hvordan man skal starte ogslutte. Sørg for at placere dit manuskript ilæsehøjde.

Visuelle hjælpemidlerSom menneske lærer vi meget af de infor-mationer, vi modtager gennem øjet. Detkan være vigtigt at tage højde for, når manskal formidle noget mundtligt.

48

workshop

Nogle talere vælger bevidst at overdriveeller fordreje tingene. Og som menneskerbliver vi let revet med af vores følelser. Entale, der har stor vægt på følelsesappellen,kræver derfor en opmærksom tilhører, derikke tror på hvad som helst.

ArgumentationsknebAt tale for sin sag kaldes også at argumen-tere.

Der findes en række argumentations-kneb, som bruges flittigt, når politikerneholder taler. De mest brugte er:Autoritetsargument:Her fremhæves fx

en person, som tilhørerne har respekt for:„Politiet er ligesom jeg meget bekymretover denne udvikling...“Lykkeargument: Her lover taleren sine

tilhørere bedre forhold: „Jeg vil sørge for, atalle unge får bedre...“Trusselsargument:Her truer taleren sine

tilhørere: „Hvis ikke denne lovgivning la-ves om, ser det sort ud for...“Mængdeargument: Her henviser man fx

til noget, som er fælles for mange menne-sker: „Et flertal af befolkningen mener...“

ManuskriptDu bør afsætte god tid til at øve dig på det,du skal tale om. Alt for ofte står den, der ta-ler, med hovedet begravet i sine noter. Deter ikke en særlig effektiv måde at få til-hørernes opmærksomhed på. Den ideellefremførelse er den, hvor taleren kan klaresig uden skriftlige hjælpemidler.

Den mest almindelige er den, hvor tale-ren støtter sig til et manuskript. Et manu-skript kan enten være skrevet i sin fuldelængde eller i stikordsform. Det vigtigsteer, at det er overskueligt. Det er en god ideat understrege vigtige ord i manuskriptet.Du kan også skrive indledningen og afslut-ningen ned i sin fulde længde. Det giver robåde før og under den mundtlige fremstil-ling at vide, hvordan man skal starte ogslutte. Sørg for at placere dit manuskript ilæsehøjde.

Visuelle hjælpemidlerSom menneske lærer vi meget af de infor-mationer, vi modtager gennem øjet. Detkan være vigtigt at tage højde for, når manskal formidle noget mundtligt.

48

workshop

At inddrage visuelle hjælpemidler somfx overheads, dias, film og plancher kanstyrke den mundtlige fremstilling. En godillustration kan forklare noget, der ellersville være tidskrævende og indviklet atgengive med ord. Brugen af visuelle hjæl-pemidler kan vække tilhørernes interesseog virke som et pusterum i talestrømmen.Både du og tilhørerne får mulighed for atsamle tankerne, inden du går videre til nytstof.

Der bør dog altid være et velovervejetformål med at bruge visuelle hjælpemid-ler. Et klassisk eksempel er taleren, der læs-er op af sine mange overheads eller sættersine tilhørere til at se lange ligegyldige vi-deoklip. De visuelle hjælpemidler skal sup-plere den mundtlige fremstilling - ikke er-statte den.

Kropssprog og stemmeføringDu kan tale nok så godt for din sag, menhvis ikke kroppen (gestikken), ansigtet (mi-mikken) og stemmen følger med, kan detblive svært at få budskabet igennem. Når

du taler, kan du bruge kroppen og ansigtettil at understrege betydningen af ordene.

Hvis du vil virke overbevisende, når dutaler, skal du først og fremmest turde se di-ne tilhørere i øjnene. Nogle talere gør me-get for at undgå at se på deres tilhørere.Det får tilhørerne til at føle sig ladt i stik-ken, og de vil hurtigt miste interessen fordet, der bliver sagt.

Brug din ansigtsmimik flittigt. Et stivnetansigtsudtryk har samme effekt som øjne,der søger væk. Du skal også tænke overkropsholdningen. En rank person medfront mod tilhørerne virker mere overbevi-sende og åben end den taler, der står medkorslagte arme og falder sammen.

Du bør også tænke over, hvordan du bru-ger dine hænder, når du taler. Du vil frem-stå som nervøs og usikker, hvis du ikke kanholde hænderne i ro. Men lad være med atløse problemet ved at stikke hænderne ilommen. Det vil få dig til at virke uengage-ret og ligeglad. Sørg i stedet for at placerehænderne i en rolig udgangsposition - fxpå en stoleryg eller på kanten af talersto-len.

49

workshop

Brug gerne hænderne til at understregebudskaberne med. En knyttet hånd kan fxbruges til at vise vrede, og en løftet pege-finger kan understrege en advarsel. Menoverdriv aldrig ved at bruge den sammebevægelse for ofte. Det vil få dig til atfremstå som en, der spiller skuespil, og detvil ødelægge din troværdighed.

Måden, du taler på, har også stor betyd-ning. Sørg for at hæve og sænke stemmenengang imellem. En lille kunstpause er og-så en god måde at skærpe tilhørernes op-mærksomhed på.

Mange talere gør brug af retoriskespørgsmål i deres mundtlige fremstilling.Taleren forventer ikke et svar på en sæt-ning, der indledes med spørgsmålet: „Hvorlænge skal vi finde os i at...“. Alligevel vildet fange tilhørernes opmærksomhed, for-di man er vant til at lytte efter, når nogenstiller et spørgsmål.

Det gælder om at appellere til så mangeaf tilhørernes sanser som muligt. Det gøresbedst, hvis du inddrager alle de „instru-menter“, du har at spille på.

SpørgerundeMange mundtlige fremstillinger sluttermed en spørgerunde. Her har tilhørernemulighed for at stille uddybende spørgs-mål, hvilket mange talere ser frem til medrædsel. Spørgerunden har dog mange for-dele. Den er nemlig din mulighed for at fåen dialog i gang med tilhørerne. Spørgs-målene giver dig mulighed for at se, hvor-dan din mundtlige fremstilling har påvir-ket tilhørerne.

At der stilles spørgsmål, er et positivttegn. Det fortæller dig indirekte, at de harlyttet til dig med interesse. Det betyder ik-ke noget, at du ikke kan svare på allespørgsmål. Du kan ligesom dem ikke videalt.

Vær høflig og åben, når der stillesspørgsmål, og svar så godt, du formår.Husk, at et demokrati ikke trives gennemenvejskommunikation, men gennem dis-kussion og dialog mellem mennesker.

50

workshop

Der er ikke noget forkert i at tale til folks følelser, så længe det ikke misbruges. Der er desværremange eksempler på misbrug af denne appelform. Adolf Hitler (1889-1945) og Martin Luther King(1929-68) var store retorikere. Adolf Hitler brugte retorikken til at forføre et helt folk. Martin LutherKing forsøgte gennem retorikken at frigøre folk - de farvede i USA.

Brug gerne hænderne til at understregebudskaberne med. En knyttet hånd kan fxbruges til at vise vrede, og en løftet pege-finger kan understrege en advarsel. Menoverdriv aldrig ved at bruge den sammebevægelse for ofte. Det vil få dig til atfremstå som en, der spiller skuespil, og detvil ødelægge din troværdighed.

Måden, du taler på, har også stor betyd-ning. Sørg for at hæve og sænke stemmenengang imellem. En lille kunstpause er og-så en god måde at skærpe tilhørernes op-mærksomhed på.

Mange talere gør brug af retoriskespørgsmål i deres mundtlige fremstilling.Taleren forventer ikke et svar på en sæt-ning, der indledes med spørgsmålet: „Hvorlænge skal vi finde os i at...“. Alligevel vildet fange tilhørernes opmærksomhed, for-di man er vant til at lytte efter, når nogenstiller et spørgsmål.

Det gælder om at appellere til så mangeaf tilhørernes sanser som muligt. Det gøresbedst, hvis du inddrager alle de „instru-menter“, du har at spille på.

SpørgerundeMange mundtlige fremstillinger sluttermed en spørgerunde. Her har tilhørernemulighed for at stille uddybende spørgs-mål, hvilket mange talere ser frem til medrædsel. Spørgerunden har dog mange for-dele. Den er nemlig din mulighed for at fåen dialog i gang med tilhørerne. Spørgs-målene giver dig mulighed for at se, hvor-dan din mundtlige fremstilling har påvir-ket tilhørerne.

At der stilles spørgsmål, er et positivttegn. Det fortæller dig indirekte, at de harlyttet til dig med interesse. Det betyder ik-ke noget, at du ikke kan svare på allespørgsmål. Du kan ligesom dem ikke videalt.

Vær høflig og åben, når der stillesspørgsmål, og svar så godt, du formår.Husk, at et demokrati ikke trives gennemenvejskommunikation, men gennem dis-kussion og dialog mellem mennesker.

50

workshop

Der er ikke noget forkert i at tale til folks følelser, så længe det ikke misbruges. Der er desværremange eksempler på misbrug af denne appelform. Adolf Hitler (1889-1945) og Martin Luther King(1929-68) var store retorikere. Adolf Hitler brugte retorikken til at forføre et helt folk. Martin LutherKing forsøgte gennem retorikken at frigøre folk - de farvede i USA.

51

workshop

Projektforslag til mundtligfremstillingI

Danmark har vi en række politiskepartier. De har hver deres opfattelseaf, hvad der er bedst for vores sam-

fund. I dette projekt skal du se nærmere på,hvad de forskellige partier mener om be-stemte politiske spørgsmål. Du kan vælgeen af opgaverne nedenfor, men det kan og-så være, at du har et helt andet politiskspørgsmål på hjerte.

Når du har fundet frem til, hvilket politiskspørgsmål du vil tage udgangspunkt i, skaldu se nærmere på, hvad de forskellige parti-er mener om spørgsmålet. Det kan du findeud af ved at læse om partierne på dereshjemmeside. Man kan også søge informa-tioner i bogen „Håndbog i dansk politik“.

Dernæst skal du finde ud af, hvilkenholdning der bedst passer til det, du selvmener om sagen. Dette parti skal du re-præsentere i opgaven.

Forbered nu en politisk tale om spørgs-målet, hvor du erklærer dig for eller imod.Argumenter for, hvorfor netop dine (og dit

partis) synspunkter er de rigtige. Brug me-todeworkshoppen om mundtlig fremstil-ling som hjælp til at forberede talen.

Talen fremføres i klassen. Når din politi-ske tale er færdig, skal klassen stemme foreller imod dit synspunkt.

Projektforslag med udgangspunkti emnet: Det politiske system• Skal klassekvotienterne i danske skoler

sættes op?• Skal bestråling af madvarer være tilladt?• Skal der være brugerbetaling på danske

biblioteker?• Skal den fri abort afskaffes?• Skal der bygges flere ungdomsboliger?• Skal hash frigives?• Skal monarkiet afskaffes?• Skal der indføres indslusningsløn for un-

ge?• Skal afgifterne på cigaretter og spiritus

sættes ned?

!!!!!!Huskeliste• Begynd altid dine forberedelser med at stille dig selv de

fem indledende spørgsmål. (Se side 44)• Overvej, hvilke appelformer og argumentationskneb, du

kan bruge til at få dit budskab igennem.• Brug gerne visuelle hjælpemidler - men kun, hvor det sup-

plerer det talte.• Vær opmærksom på dit kropssprog og din ansigtsmimik,

når du taler.• Brug stemmen som virkemiddel.• Vær positivt indstillet over for spørgsmål og kommentarer.

Kursusdel4§4MÅL og

MIDLER

Politiske

Kursusdel4§4MÅL og

MIDLER

Politiske

mon ikke mange af os af og til tæn-ker på, hvor dejligt det ville være,hvis vi vandt en million. Måske

fantaserer vi endda om, hvordan vi villebruge pengene. Nogle ville bruge alle pen-gene på ting, de altid har ønsket sig, menaldrig har haft råd til. Andre ville i stedetsætte pengene i banken. Desværre må defleste nøjes med at drømme og i stedetbruge en stor del af livet på at gå på arbej-de og tjene penge til mad, tøj og et sted atbo.

Dine forældre sørger for, at du har et stedat bo og får mad hver dag. Måske får dulommepenge eller har et fritidsjob, så duhar dine egne penge. Så ved du også, athvis du bruger alle pengene med det sam-me, kan det være svært at klare resten afmåneden.

Sådan er det også i samfundet. Pengeneskal slå til, for ellers ser det ikke godt udfor Danmark. Og ligesom du ikke kan købealt, hvad du ønsker dig, er der også grænserfor, hvor mange penge, vi kan bruge i sam-fundet.

Derfor gør både politikere og økonomersig mange tanker om, hvordan pengeneskal bruges. De diskuterer fx, hvor høj skat-ten skal være, og hvor mange penge derskal bruges på uddannelse. Samfundetsøkonomi hænger sammen, og en ændringét sted i samfundet kan få stor betydningfor den samlede økonomi.

• Hvad betyder penge for dig?• Hvordan bruger du dine penge?

Det økonomiske kredsløbMan kan få et overblik over, hvordan sam-

fundets økonomi hænger sammen, ved atse på det økonomiske kredsløb. Man brugerordet kredsløb, fordi der er bevægelser bå-de den ene og den anden vej fra de forskel-lige enheder. Der foregår altså en veksel-virkning.

Der findes mange forskellige figurer afdet økonomiske kredsløb, men de viserfaktisk alle det samme, nemlig hvordan deenkelte enheder i økonomien påvirker hin-anden og er afhængige af hinanden.

HusholdningerI alle husholdninger er der en form for ind-tægt. Hvis man er ansat i en privat eller of-fentlig virksomhed, får man løn. Lønnen erden betaling, man får for at sælge sin ar-bejdskraft. Selv om man ikke arbejder, harman alligevel en indtægt, fx får de arbejds-løse dagpenge. Nogle borgere modtageroverførselsindkomster, fx kontanthjælp,SU, børnecheck og boligsikring fra stateneller kommunen. Husholdningerne skal tilgengæld betale skat til både stat og kom-mune.

De penge, der er tilbage i husholdninger-ne, bliver brugt på mad, tøj og andre varer,privat forbrug, som købes i virksomheder-ne. Hvis husholdningerne har penge til-overs, kan de spare op i pengeinstitutter-ne. Skylder husholdningerne penge i ban-ken, skal de betale renter.

Når en familie tager på ferie i udlandet,får det betydning for det økonomiskekredsløb. De penge, som husholdningernebruger på ferien, går nemlig ind i det øko-nomiske kredsløb i det land, hvor ferienholdes. Det betyder, at udlandet får glædeaf pengene.

53

Et spil om magt

VirksomhederneVirksomhederne lever af at producere va-rer, som sælges til husholdninger, stat ogkommuner. Mange virksomheder sælgerogså varer til udlandet. Det kaldes eksport.Virksomhederne får således indtægter frahusholdninger i både Danmark og udlan-det.

Derudover kan staten og kommunernegive virksomhederne tilskud, og pengein-stitutterne kan investere penge i virksom-hederne. Ligesom husholdningerne skalvirksomhederne betale skatter og afgiftertil staten og kommunerne, bl.a. gennemforskellige miljøafgifter. Det kan ogsåvære, at virksomhederne har udgifter tilpengeinstitutterne, fordi de betaler af pålån.

Måske kræver virksomhedernes produk-tion nogle bestemte reservedele, som ikkekan fås i Danmark. Så må virksomhedernekøbe delene i udlandet. Det kaldes import.

PengeinstitutternePengeinstitutterne låner penge ud til hus-

holdninger og virksomheder og tjener der-ved penge i form af renter. Til gengæld harde udgifter til renter på opsparinger frahusholdninger og virksomheder.

Staten, regionerne og kommunerneStaten, regionerne og kommunerne kaldesdet offentlige. Det offentlige får indtægtergennem de skatter og afgifter, som hus-holdningerne og virksomhederne betaler.Det offentlige har lønudgifter til de offent-ligt ansatte i husholdningerne. Desudensørger stat, regioner og kommuner foroverførselsindkomster og mange gratisy-delser til husholdningerne, fx skoler oghospitaler. Det offentlige har også udgifterpå varer, som købes hos virksomhederne.

UdlandetUdlandet har stor betydning for det økono-miske kredsløb, fordi Danmark har en åbenøkonomi. Det betyder, at virksomhedernebåde importerer og eksporterer varer. Virk-somhederne har indtægter på de varer,som de eksporterer til udlandet. Desuden

54

VARER

VAREKREDSLØBET

PENGEKREDSLØBET

FORBRUGSUDGIFTER

OVERSKUD OG LØN

ARBEJDSKRAFT OG KAPITAL

PRODUKTION HUSHOLDNINGERNE

DET SIMPLE KREDSLØB

Husholdningerne og produktionsenhedernedanner et kredsløb ved gensidigt at udveksle"varer" og "penge". "Varer" kan i denne modelvære både produkter og arbejdskraft, mens"penge" dækker både udgifter, lønninger ogoverskud.

VirksomhederneVirksomhederne lever af at producere va-rer, som sælges til husholdninger, stat ogkommuner. Mange virksomheder sælgerogså varer til udlandet. Det kaldes eksport.Virksomhederne får således indtægter frahusholdninger i både Danmark og udlan-det.

Derudover kan staten og kommunernegive virksomhederne tilskud, og pengein-stitutterne kan investere penge i virksom-hederne. Ligesom husholdningerne skalvirksomhederne betale skatter og afgiftertil staten og kommunerne, bl.a. gennemforskellige miljøafgifter. Det kan ogsåvære, at virksomhederne har udgifter tilpengeinstitutterne, fordi de betaler af pålån.

Måske kræver virksomhedernes produk-tion nogle bestemte reservedele, som ikkekan fås i Danmark. Så må virksomhedernekøbe delene i udlandet. Det kaldes import.

PengeinstitutternePengeinstitutterne låner penge ud til hus-

holdninger og virksomheder og tjener der-ved penge i form af renter. Til gengæld harde udgifter til renter på opsparinger frahusholdninger og virksomheder.

Staten, regionerne og kommunerneStaten, regionerne og kommunerne kaldesdet offentlige. Det offentlige får indtægtergennem de skatter og afgifter, som hus-holdningerne og virksomhederne betaler.Det offentlige har lønudgifter til de offent-ligt ansatte i husholdningerne. Desudensørger stat, regioner og kommuner foroverførselsindkomster og mange gratisy-delser til husholdningerne, fx skoler oghospitaler. Det offentlige har også udgifterpå varer, som købes hos virksomhederne.

UdlandetUdlandet har stor betydning for det økono-miske kredsløb, fordi Danmark har en åbenøkonomi. Det betyder, at virksomhedernebåde importerer og eksporterer varer. Virk-somhederne har indtægter på de varer,som de eksporterer til udlandet. Desuden

54

VARER

VAREKREDSLØBET

PENGEKREDSLØBET

FORBRUGSUDGIFTER

OVERSKUD OG LØN

ARBEJDSKRAFT OG KAPITAL

PRODUKTION HUSHOLDNINGERNE

DET SIMPLE KREDSLØB

Husholdningerne og produktionsenhedernedanner et kredsløb ved gensidigt at udveksle"varer" og "penge". "Varer" kan i denne modelvære både produkter og arbejdskraft, mens"penge" dækker både udgifter, lønninger ogoverskud.

kommer der penge fra udlandet til Dan-mark, når udenlandske turister holder fe-rie her i landet. Til gengæld koster det Dan-mark penge, når vi skal importere varer.

Forskellen mellem import og eksportkaldes for betalingsbalancen. Når vi sælgermere til udlandet, end vi køber, kommerder overskud på betalingsbalancen.

I et kredsløb hænger tingene sammen.Sådan er det også i det økonomiske kreds-løb. Derfor kan ændringer et sted i kreds-løbet påvirke hele økonomien. Hvis virk-somhederne fx sætter lønningerne op, fårde ansatte i husholdningerne flere penge.

Så skal husholdningerne selvfølgelig ogsåbetale mere i skat. På den måde får det of-fentlige flere penge til skoler, hospitalerosv. Samtidig har husholdningerne fåetflere penge til at købe varer for, dvs. forbru-get vokser. Derfor skal virksomhederneproducere mere. Måske ansætter de nogleflere medarbejdere. Det mindsker antalletaf arbejdsløse. Husholdningerne begyndermåske også at spare flere penge sammen ibanken, og det har betydning for pengein-stitutterne.

Der sker altså en masse gode ting, nårvirksomhederne sætter lønningerne i vej-

55

Denne figur deler samfundet opi fem enheder: husholdninger,virksomheder, pengeinstitutter,det offentlige og udlandet. Mankan se indtægter og udgifter frade fem forskellige enheder. Pile-ne viser, hvordan pengene van-drer mellem dem.

VARER

FORBRUGSUDGIFTER

OVERSKUD OG LØN

LØN OG SOCIALE YDELSER

ARBEJDSKRAFT

SKATTER OG AFGIFTER

OFFENTLIGE TJENESTEYDELSER

ARBEJDSKRAFT OG KAPITAL

PRODUKTION

UDLANDET

PENGE-INSTITUTTER

HUSHOLDNINGERNE DET OFFENTLIGE

DET ÅBNE KREDSLØB

INDTÆGT

TIL OPSPARING

TIL INVESTERING

EKSPORT IMPORT

ARBEJDS-KRAFT

ret. Men højere løn har også nogle negati-ve virkninger på økonomien.

Når husholdningerne får flere penge tilforbrug, vil de begynde at købe flere dyreting, fx biler og computere. Den slags varerproducerer de danske virksomheder ikkeselv, så dem må de købe i udlandet. Så sti-ger importen. Hvis eksporten ikke følgermed, kommer der underskud på betalings-balancen. Og det er ikke godt for den dan-ske økonomi.

Der sker også noget andet, når lønnin-gerne stiger. Så bliver det dyrere for virk-somhederne at producere varerne, fordimedarbejderne skal have mere i løn. Detbetyder, at danske varer bliver dyrere endvarer produceret i udlandet. Man siger, atkonkurrenceevnen forringes.

Det er altså svært, for ikke at sige umu-ligt, at ændre på noget i det økonomiskekredsløb, uden at det har både negative ogpositive konsekvenser. Derfor må mannøje overveje, hvilke ændringer, man me-ner, er de vigtigste. Man må altså finde udaf, hvilke økonomiske mål man har forsamfundet.

• Hvordan indgår du i det økonomiskekredsløb?

• Hvad ville det betyde for samfundsøko-nomien, hvis vi afskaffede alle skatter? Erdet en god ide?

• Hvordan kan man få folk til at spare pen-ge sammen i stedet for at købe dyre im-porterede varer?

Politiske målNår man sætter sig nogle mål, træffer mansamtidig nogle valg. Man kan nemlig ikkenå alle mål. Derfor må man finde ud af,hvilke mål der er de vigtigste.

Forestil dig, at du selv kunne bestemme,hvordan samfundet skulle indrettes. Så vil-le du sikkert have mest lyst til at løse deproblemer, der berørte netop dig. Den ar-bejdsløse ville skynde sig at skaffe en mas-se arbejdspladser. Og den, der ventede påen operation, ville afkorte ventelisterne påhospitalerne.

Politikerne i Folketinget og regeringenhar naturligvis også ønsker og mål. Mendet er ikke deres opgave at se på egne per-sonlige interesser, når der føres politik. Po-litikerne skal forsøge at gennemføre en po-litik, der er i hele samfundets interesse.

Der er stor forskel på de politiske partier.Alligevel kan de fleste politikere blive eni-ge om en række politiske mål:

1) Fuld beskæftigelse.2) Overskud på betalingsbalancen.3) Lav inflation og stabile priser.4) Økonomisk vækst.5) Hensyn til miljøet.6) Ligevægt i statens budget.7) En rimelig fordeling af goderne.

1. Fuld beskæftigelseDet er dyrt for samfundet ikke at udnytteden arbejdskraft, som er til rådighed. Dearbejdsløse skal have udbetalt dagpengeeller kontanthjælp. Er man væk fra ar-

56

Den frie handel mellem alverdens lande bety-der, at hvert land producerer de varer, det erbedst til. Der er en såkaldt international ar-bejdsdeling. Danmark er bl.a. kendt for produk-ter kendetegnet ved kvalitet og flot design.

ret. Men højere løn har også nogle negati-ve virkninger på økonomien.

Når husholdningerne får flere penge tilforbrug, vil de begynde at købe flere dyreting, fx biler og computere. Den slags varerproducerer de danske virksomheder ikkeselv, så dem må de købe i udlandet. Så sti-ger importen. Hvis eksporten ikke følgermed, kommer der underskud på betalings-balancen. Og det er ikke godt for den dan-ske økonomi.

Der sker også noget andet, når lønnin-gerne stiger. Så bliver det dyrere for virk-somhederne at producere varerne, fordimedarbejderne skal have mere i løn. Detbetyder, at danske varer bliver dyrere endvarer produceret i udlandet. Man siger, atkonkurrenceevnen forringes.

Det er altså svært, for ikke at sige umu-ligt, at ændre på noget i det økonomiskekredsløb, uden at det har både negative ogpositive konsekvenser. Derfor må mannøje overveje, hvilke ændringer, man me-ner, er de vigtigste. Man må altså finde udaf, hvilke økonomiske mål man har forsamfundet.

• Hvordan indgår du i det økonomiskekredsløb?

• Hvad ville det betyde for samfundsøko-nomien, hvis vi afskaffede alle skatter? Erdet en god ide?

• Hvordan kan man få folk til at spare pen-ge sammen i stedet for at købe dyre im-porterede varer?

Politiske målNår man sætter sig nogle mål, træffer mansamtidig nogle valg. Man kan nemlig ikkenå alle mål. Derfor må man finde ud af,hvilke mål der er de vigtigste.

Forestil dig, at du selv kunne bestemme,hvordan samfundet skulle indrettes. Så vil-le du sikkert have mest lyst til at løse deproblemer, der berørte netop dig. Den ar-bejdsløse ville skynde sig at skaffe en mas-se arbejdspladser. Og den, der ventede påen operation, ville afkorte ventelisterne påhospitalerne.

Politikerne i Folketinget og regeringenhar naturligvis også ønsker og mål. Mendet er ikke deres opgave at se på egne per-sonlige interesser, når der føres politik. Po-litikerne skal forsøge at gennemføre en po-litik, der er i hele samfundets interesse.

Der er stor forskel på de politiske partier.Alligevel kan de fleste politikere blive eni-ge om en række politiske mål:

1) Fuld beskæftigelse.2) Overskud på betalingsbalancen.3) Lav inflation og stabile priser.4) Økonomisk vækst.5) Hensyn til miljøet.6) Ligevægt i statens budget.7) En rimelig fordeling af goderne.

1. Fuld beskæftigelseDet er dyrt for samfundet ikke at udnytteden arbejdskraft, som er til rådighed. Dearbejdsløse skal have udbetalt dagpengeeller kontanthjælp. Er man væk fra ar-

56

Den frie handel mellem alverdens lande bety-der, at hvert land producerer de varer, det erbedst til. Der er en såkaldt international ar-bejdsdeling. Danmark er bl.a. kendt for produk-ter kendetegnet ved kvalitet og flot design.

bejdsmarkedet i længere tid, er det sværtat komme tilbage. Det kræver måske om-skoling, og det koster samfundet mangepenge.

Men fuld beskæftigelse kan betyde, atman kommer til at mangle arbejdskraft. Såstiger lønningerne. Husholdningerne fårflere penge, som de kan bruge på forbrugs-goder, der især importeres fra udlandet. Detbetyder underskud på betalingsbalancen.

2. Overskud på betalingsbalancenOverskud på betalingsbalancen betyder, atDanmark sælger mere i udlandet, end vikøber. Er der derimod underskud på beta-lingsbalancen, kommer Danmark til atmangle penge. Så må vi låne i udlandet, ogdet er dyrt i renter. Renterne skal betalestilbage, og på den måde bliver Danmarkøkonomisk afhængig af udlandet.

Men for at få overskud på betalingsba-lancen skal man føre en stram økonomiskpolitik. Dvs. man skal sørge for, at lønnin-gerne ikke stiger. Så har folk ikke råd til atkøbe de importerede varer fra udlandet. Defleste danskere vil gerne have råd til for-brugsgoder. Derfor synes kun få, at enstram økonomisk politik er positiv, selv omdet kan være nødvendigt i en periode.

3. Lav inflation og stabile priserLav inflation vil sige, at lønninger og priserikke stiger hurtigere end i andre lande. Lavinflation betyder stabile priser, dvs. at pri-serne stiger langsomt.

Men man kan kun have lav inflation,hvis man fører en stram økonomisk poli-tik.

4. Økonomisk vækstJo mere vi producerer i Danmark, jo merevækst. Hvis produktionen stiger, kommerflere i arbejde. Det er positivt for beskæfti-gelsen.

Men vækst er ikke kun positivt. En stor

vækst kan få negative konsekvenser formiljøet.

5. Hensyn til miljøetNaturens ressourcer er ikke uendelige.Hvis der også skal være en ren klode til vo-res efterkommere, må vi tage hensyn tilmiljøet, når vi producerer varer.

Men, jo skrappere miljøkrav, jo dyrerebliver produktionen. Varerne bliver dyrereog dermed sværere at sælge til udlandet.Og det er dårligt for eksporten.

6. Ligevægt i statens budgetDe penge, der skal bruges i den offentligesektor, kommer fra skatter, moms og afgif-ter. Har den offentlige sektor mange opga-ver, er skatten høj. Sådan er det i Danmark.Kun få kan lide at betale meget i skat.

Men, hvis den offentlige sektor ikke fikpenge ind gennem skatterne, skulle pen-gene findes et andet sted. Det kunne fx be-tyde, at man måtte indføre brugerbetaling.Så skulle man betale hver gang, man brug-te de offentlige serviceydelser: skoler, bibli-oteker, hospitaler, veje, politi osv.

7. En rimelig fordeling af goderneDanmark er en velfærdsstat. Dvs. at sam-fundet tager sig af de svageste. I Grundlo-vens §75 står der, at man har ret til at bliveforsørget af det offentlige, hvis man ikke eri stand til at forsørge sig selv. Princippetfor den danske velfærdsstat er, at man skalyde og nyde efter evne.

Men, hvad er en rimelig fordeling af go-derne? Der er politisk uenighed om, hvorlangt man skal gå for at hjælpe de svage isamfundet. Nogle politiske partier vil gøremeget, andre partier lidt.

Selv om politikerne er enige om målene,kan de være meget uenige om, hvad der ervigtigst. Politik handler nemlig om, hvor-dan man fordeler ressourcerne. Derfor erdet et spørgsmål om at prioritere, for det er

57

umuligt at nå alle målene. Denne priorite-ring, og de midler, man bruger til at nå må-lene, er det, der adskiller de politiske parti-er.

• Hvilke politiske mål er de vigtigste efterdin mening?

• Er det et personligt ansvar eller statensansvar at sørge for arbejde?

• Hvad er, efter din mening, en rimelig for-deling af samfundets goder?

• Hvor ville det være en god ide at indførebrugerbetaling?

IdeologierDe politiske partiers prioritering af de øko-nomiske mål og de midler, som partiernevil bruge for at nå målene, fortæller, hvil-ken ideologi de enkelte partier har. En ide-ologi er en række sammenhængende hold-ninger til, hvordan samfundet skal indret-tes. En ideologi er derfor kernen i de politi-ske partiers synspunkter (se også side 33).

Der findes flere forskellige ideologier,men man taler mest om de tre klassiskehovedideologier: liberalisme, konservatis-me og socialisme.

LiberalismeLiberalismen har sinerødder i England. Heropstod der omkringår 1700 nye tankerom, hvordan manskulle indrette sam-fundet. Samfundetvar på det tidspunktmeget skævt. Fåmennesker havdemagt og penge, mens

de fleste næsten intet ejede.En mand ved navn John Locke begyndte

at tale om frihed og lighed. Han sagdebl.a., at alle mennesker er frie og lige, ogderfor skal de have ret til fx at eje jord.John Locke mente, at mennesket af naturer fornuftigt og stærkt og derfor i stand tilat klare sig selv.

58

John Locke (1632-1704)

- liberalismens fader.

umuligt at nå alle målene. Denne priorite-ring, og de midler, man bruger til at nå må-lene, er det, der adskiller de politiske parti-er.

• Hvilke politiske mål er de vigtigste efterdin mening?

• Er det et personligt ansvar eller statensansvar at sørge for arbejde?

• Hvad er, efter din mening, en rimelig for-deling af samfundets goder?

• Hvor ville det være en god ide at indførebrugerbetaling?

IdeologierDe politiske partiers prioritering af de øko-nomiske mål og de midler, som partiernevil bruge for at nå målene, fortæller, hvil-ken ideologi de enkelte partier har. En ide-ologi er en række sammenhængende hold-ninger til, hvordan samfundet skal indret-tes. En ideologi er derfor kernen i de politi-ske partiers synspunkter (se også side 33).

Der findes flere forskellige ideologier,men man taler mest om de tre klassiskehovedideologier: liberalisme, konservatis-me og socialisme.

LiberalismeLiberalismen har sinerødder i England. Heropstod der omkringår 1700 nye tankerom, hvordan manskulle indrette sam-fundet. Samfundetvar på det tidspunktmeget skævt. Fåmennesker havdemagt og penge, mens

de fleste næsten intet ejede.En mand ved navn John Locke begyndte

at tale om frihed og lighed. Han sagdebl.a., at alle mennesker er frie og lige, ogderfor skal de have ret til fx at eje jord.John Locke mente, at mennesket af naturer fornuftigt og stærkt og derfor i stand tilat klare sig selv.

58

John Locke (1632-1704)

- liberalismens fader.

Mange var enige med John Locke. Desagde, at samfundets økonomi ville udvik-le sig bedst, hvis alle havde mulighed for atbestemme over deres eget liv. Staten skulleblande sig mindst muligt.

Ideologien blev kaldt for liberalisme (li-ber betyder „fri“), og vi kender den også idag. Denne ideologi ligger til grund for deliberale eller borgerlige, politiske partier.Partiet Venstre kalder sig Danmarks libera-le parti.

• John Locke mente, at mennesket er skabtfornuftigt og stærkt og kan klare sig selv.Hvad mener du?

KonservatismeKonservatisme kom-mer af det latinskeord conservare, sombetyder „at bevare“.Og det var netop det,englænderen Ed-mund Burke ville, dahan begyndte at taleom konservatisme islutningen af 1700-tallet.

I det meste af Euro-pa bredte de liberalistiske ideer med frihedog lighed sig. Edmund Burke brød sig ikkeom de nye ideer. Han ville bevare det gam-le samfund, som havde fungeret i århun-dreder.

Mange godsejere og adelige var enigemed Edmund Burke, for de ønskede at be-vare deres penge og magtposition i sam-fundet. Samfundet havde brug for autori-teter, mente de. Det kunne fx være Gud,kongen, præsten i kirken eller familiensoverhoved. For tilhængere af konservatis-men var det vigtigt, at samfundet ikke ud-viklede sig for hurtigt. Man skulle ikkeændre på noget, men vente på, at samfun-det udviklede sig i sit eget tempo.

Vi kender også konservatismen i dag.Den ligger til grund for mange af Det Kon-servative Folkepartis politiske holdninger,men samtidig er partiet i dag også et libe-ralt parti.

• Hvilke autoriteter har samfundet brugfor?

• På hvilken måde kan et samfund udviklesig for hurtigt?

SocialismeSocialismen opstod imidten af 1800-talletsom en reaktion påden liberale ideologi,der på det tidspunktvar meget udbredt iEuropa.

Tilhængere af so-cialismen mente, atliberalismen ikkehavde gjort nogetgodt for samfundet.Der var grund-

læggende noget galt med samfundets op-bygning. Et lille mindretal ejede det hele,både fabrikker og jord. De ansatte en mas-se mennesker til at arbejde for sig til en lavløn, så virksomhedsejerne kunne tjenepenge på arbejdernes arbejdskraft.

En af socialismens kendteste tænkere,tyskeren Karl Marx, mente, at arbejdernevar mere værd end deres løn. Arbejderneblev ifølge Marx fastholdt i deres fattig-dom. Den situation ville føre til en krise,hvor arbejderne på et tidspunkt ville gøreoprør og få magten i samfundet. Marxmente, at arbejderne i fællesskab skulle ejejorden og fabrikkerne.

Socialismen ligger til grund for det poli-tiske system, som man i mange år havde idet gamle Sovjetunionen og Østeuropa.

Socialismen kender vi også fra de sociali-

59

Edmund Burke (1729-97) - den første

repræsentant forkonservatismen.

Karl Marx (1818-83)har sammen med

Friedrich Engels(1820-95) skabt

socialismens ideer.

stiske partier i Folketinget. Både Socialde-mokratiet, Socialistisk Folkeparti (SF) ogEnhedslisten har rødder i den socialistiskeideologi.

• Hvad er vigtigst - frihed eller lighed?

Politiske midlerIdeologierne fortæller os, hvor forskelligtde politiske partier ser på samfundet. Ideo-logierne fortæller også, hvordan de forskel-lige partier vil have, at økonomien skal seud. Ved at se på partiernes økonomiske po-litik, kan man altså sige noget om deresideologi.

MarkedsøkonomiI et samfund med markedsøkonomi styressamfundet af markedets frie kræfter. Po-pulært sagt er det alles kamp mod alle. Destærke vinder, og de svage risikerer at buk-ke under. I et sådant samfund findes deringen offentlig sektor. Alt ejes af privatepersoner. Staten blander sig mindst muligti økonomien.

I et markedsøkonomisk samfund skalman forestille sig samfundsøkonomiensom en markedsplads, hvor alle har en va-re at tilbyde. Når du kigger på figuren meddet økonomiske kredsløb (se side 55), er„varerne“ vekselvirkningerne mellem deøkonomiske enheder. Ordet „varer“ dæk-ker altså over både rigtige varer samt løn,arbejdskraft og serviceydelser fra det of-fentlige osv.

„Varernes“ pris bestemmes af antallet af„varer“ på markedet - det såkaldte udbud -og af hvor mange der ønsker at købe „va-ren“ - det man kalder efterspørgsel. Hvis„varen“ ikke kan sælges til den fastsattepris, må prisen sættes ned. Andre „varer“,som er mere efterspurgte, sættes op i pris,hvis folk er villige til at betale.

Der findes intet samfund med markeds-

økonomi i den „rendyrkede“ form. Detnærmeste, man kommer et sådant sam-fund, er USA og Japan. Her er den offentli-ge sektor lille. Man skal betale for de flesteserviceydelser, fx skal man sørge for at ha-ve en forsikring, der dækker sygdomsbe-handling og selv betale sin uddannelse.

Markedsøkonomi bygger på ideologienliberalisme. I liberalismen er frihed og lig-hed vigtig. Sådan er det også i et markeds-økonomisk samfund. Faktisk er frihedenvigtigere end ligheden. Det betyder, at derbliver stor forskel på rig og fattig. Folk medmange penge har råd til de dyre „varer“.Og fordi „varer“ i det økonomiske kredsløbikke bare er tv og biler, men også uddan-nelse og sygdomsbehandling, kan forde-lingen af samfundets ressourcer megethurtigt blive skæv.

• Hvilke ulemper er der ved et samfundmed stor forskel på rig og fattig?

PlanøkonomiI et samfund med planøkonomi bestemmerstaten alt. Den ejer virksomhederne og be-stemmer, hvad der skal produceres. Statenbestemmer også, hvad varerne skal koste.Den styrer altså al produktion, og derfor erder ingen konkurrence på markedet.

Staten tager sig af alle opgaver. Den ga-ranterer, at alle har arbejde, bolig og mad.På den måde kan alle borgerne i samfun-det være trygge.

Men det har vist sig, at de planøkonomi-ske samfund også har mange ulemper. Nårstaten skal styre og kontrollere alt, er derikke meget plads til den enkelte borger.Det økonomiske system „stivner“, fordistaten fratager borgerne lysten til at fore-tage sig noget på egen hånd.

Det tidligere Sovjetunionen og Østeuropahavde gennem mange år planøkonomi. Detfungerede ikke særlig effektivt. Staten blev

60

stiske partier i Folketinget. Både Socialde-mokratiet, Socialistisk Folkeparti (SF) ogEnhedslisten har rødder i den socialistiskeideologi.

• Hvad er vigtigst - frihed eller lighed?

Politiske midlerIdeologierne fortæller os, hvor forskelligtde politiske partier ser på samfundet. Ideo-logierne fortæller også, hvordan de forskel-lige partier vil have, at økonomien skal seud. Ved at se på partiernes økonomiske po-litik, kan man altså sige noget om deresideologi.

MarkedsøkonomiI et samfund med markedsøkonomi styressamfundet af markedets frie kræfter. Po-pulært sagt er det alles kamp mod alle. Destærke vinder, og de svage risikerer at buk-ke under. I et sådant samfund findes deringen offentlig sektor. Alt ejes af privatepersoner. Staten blander sig mindst muligti økonomien.

I et markedsøkonomisk samfund skalman forestille sig samfundsøkonomiensom en markedsplads, hvor alle har en va-re at tilbyde. Når du kigger på figuren meddet økonomiske kredsløb (se side 55), er„varerne“ vekselvirkningerne mellem deøkonomiske enheder. Ordet „varer“ dæk-ker altså over både rigtige varer samt løn,arbejdskraft og serviceydelser fra det of-fentlige osv.

„Varernes“ pris bestemmes af antallet af„varer“ på markedet - det såkaldte udbud -og af hvor mange der ønsker at købe „va-ren“ - det man kalder efterspørgsel. Hvis„varen“ ikke kan sælges til den fastsattepris, må prisen sættes ned. Andre „varer“,som er mere efterspurgte, sættes op i pris,hvis folk er villige til at betale.

Der findes intet samfund med markeds-

økonomi i den „rendyrkede“ form. Detnærmeste, man kommer et sådant sam-fund, er USA og Japan. Her er den offentli-ge sektor lille. Man skal betale for de flesteserviceydelser, fx skal man sørge for at ha-ve en forsikring, der dækker sygdomsbe-handling og selv betale sin uddannelse.

Markedsøkonomi bygger på ideologienliberalisme. I liberalismen er frihed og lig-hed vigtig. Sådan er det også i et markeds-økonomisk samfund. Faktisk er frihedenvigtigere end ligheden. Det betyder, at derbliver stor forskel på rig og fattig. Folk medmange penge har råd til de dyre „varer“.Og fordi „varer“ i det økonomiske kredsløbikke bare er tv og biler, men også uddan-nelse og sygdomsbehandling, kan forde-lingen af samfundets ressourcer megethurtigt blive skæv.

• Hvilke ulemper er der ved et samfundmed stor forskel på rig og fattig?

PlanøkonomiI et samfund med planøkonomi bestemmerstaten alt. Den ejer virksomhederne og be-stemmer, hvad der skal produceres. Statenbestemmer også, hvad varerne skal koste.Den styrer altså al produktion, og derfor erder ingen konkurrence på markedet.

Staten tager sig af alle opgaver. Den ga-ranterer, at alle har arbejde, bolig og mad.På den måde kan alle borgerne i samfun-det være trygge.

Men det har vist sig, at de planøkonomi-ske samfund også har mange ulemper. Nårstaten skal styre og kontrollere alt, er derikke meget plads til den enkelte borger.Det økonomiske system „stivner“, fordistaten fratager borgerne lysten til at fore-tage sig noget på egen hånd.

Det tidligere Sovjetunionen og Østeuropahavde gennem mange år planøkonomi. Detfungerede ikke særlig effektivt. Staten blev

60

opfattet som en magtfaktor, som alminde-lige mennesker ikke havde nogen indfly-delse på. Systemet var heller ikke i stand til at give folk samme levestandard som iVesten, og det fik mange til at protestere.

Planøkonomien har vist sig ikke at fun-gere i praksis. De tidligere planøkonomi-ske samfund er brudt sammen og har i dagindført markedsøkonomi.

Planøkonomien bygger på den socialisti-ske ideologi. I et planøkonomisk samfundprioriterer man lighed højere end frihed.Staten skal sørge for, at så mange som mu-

ligt får de grundlæggende behov dækket.Dette er vigtigere end det enkelte menne-skes frihed til at vælge selv.

• Hvad menes der med, at det økonomiskesystem „stivner“ i et planøkonomisk sam-fund?

BlandingsøkonomiSom sagt findes der ingen lande, som sty-res udelukkende markedsøkonomisk. Detskyldes, at der i alle samfund er opgaver,

61

Politiske mærkesagerPlanøkonomi hænger sammen med socialisme. Den socialistiske ideologi kaldes ”venstreorien-teret”. Markedsøkonomi hænger sammen med liberalisme. Den liberalistiske ideoligi kaldes”højreorienteret”.De to politiske yderpunkter har hver deres mærkesager, som kan stilles op over for hinanden:

VENSTRE HØJRESocialisme (planøkonomi) Liberalisme (markedsøkonomi)”Lighed er vigtigere end frihed” ”Frihed er vigtigere end lighed”

• ophævelse af privat ejendomsret • privat ejendomsret

• alle skal dele samfundets ressourcer • man skal have mulighed for at(alle skal have lige meget) blive rig. Nogle bliver rige og andre fattige.

• der lægges vægt på den offentlige sektor • der lægges vægt på den private sektor(privatisering)

• gratisprincip for offentlige ydelser • betalingsprincip for offentlige ydelser(brugerbetaling)

• staten skal være regulerende • staten skal blande sig så lidt som muligt(offentlig planlægning) (privat initiativ)

• socialt boligbyggeri (lejeboliger) • ejerboliger

• kollektiv trafik • privatbilisme

• så meget som muligt i løn til de ansatte • så stort overskud i virksomhederne som muligt

• prioritet: fuld beskæftigelse • prioritet: lave skatter

Det er naturligvis firkantet fremstillet, men det illustrerer yderfløjene i dansk politik. I mellemde to yderfløje, kan man placere socialliberalismen med blandingsøkonomien, der forsøger atkombinere fordelene og undgå ulemperne ved henholdsvis plan- og markedsøkonomi.

som det offentlige er nødt til at påtage sigansvaret for. Der er også grænser for, hvorstor fattigdom et samfund vil acceptere.

Det ville være en god ide med et økono-misk system, som har markedsøkonomi-ens fordele, men ikke dens ulemper, samtde positive ting fra planøkonomien, menikke de negative. På den måde får manstatsstyring samtidig med, at man bevarerdet private initiativ. Denne økonomiskestruktur hedder blandingsøkonomi og fin-des bl.a. i Danmark.

Holdningen bag blandingsøkonomi erden, at man forsøger at opnå en balancemellem det, staten bestemmer, og det, somden enkelte borger bestemmer. I et sam-fund med blandingsøkonomi ønsker manat sikre de svage i samfundet samtidigmed, at der er mulighed for, at den enkelteborger selv kan vælge.

Ved hjælp af lovgivning på forskelligeområder sørger staten for, at der er en visstyring af økonomien. Gennem skatteop-krævning omfordeler staten borgernesindtægter. På den måde kan man undgåstore økonomiske skel i befolkningen.Blandingsøkonomi bygger på tanker frabåde den socialistiske- og den liberalisti-ske ideologi. Det kaldes socialliberalisme.

• Hvilke opgaver klarer private firmaerbedre end det offentlige?

• Hvad er bedst - folkeskoler eller privat-skoler, og hvorfor?

Danmark - en velfærdsstatI Danmark forsøger vi at skabe et sam-fund, hvor alle er frie og lige. Vi har en storoffentlig sektor, som sørger for tryghed forborgerne. Vi lægger vægt på, at samfundethar et ansvar over for de svage, så ingen la-des i stikken. Staten træder til, hvis manbliver syg, mister sit arbejde eller af en an-den grund har brug for økonomisk hjælp.Et sådant samfund kaldes en velfærdsstat.

I en velfærdsstat har staten mange ud-gifter, og borgerne betaler en høj skat. Fak-tisk er Danmark et af de lande i verdenmed den højeste indkomstskat. Skattengår til de mange velfærdsgoder, som allehar mulighed for at få del i.

Sådan har det ikke altid været. Selv omder i grundlovsændringen i 1953 (se side 23,§75) blev formuleret tanker om velfærd foralle, tog det mange år, før velfærdsstatenblev en realitet.

Den danske velfærdsstat blev opbygget i1950’erne og udbygget i 1960’erne og1970’erne. Der blev bygget nye skoler, vug-gestuer, børnehaver og hospitaler. Der blevvedtaget love om pension, barselsorlov ogøkonomisk hjælp til samfundets svageste.Tilsammen betød det en højere velfærd forborgerne.

Men den danske velfærd er blevet dyr -dyrere end politikerne regnede med, da devedtog lovene. Udviklingen af velfærdssta-ten havde gode muligheder i 1960’erne, dader var økonomisk vækst i Danmark. Menfra starten af 1970’erne blev den økonomi-ske vækst svagere. Man begyndte at disku-tere, hvordan man skulle blive ved med atfå råd til velfærden. Nogle mente, at vel-færdsstaten var gået for vidt. I stedet for atkoncentrere sig om samfundets svagesteblev der brugt en masse penge på overfør-selsindkomster til mennesker, der godtkunne klare sig selv uden økonomiskhjælp fra det offentlige.

I dag diskuterer man også, om der er rådtil velfærdsstaten. Både politikere og bor-gere må derfor tage stilling til, hvordanfremtidens velfærdssamfund skal se ud.

• Hvem skal tage sig af de svage i samfun-det?

• Hvordan synes du, at fremtidensvelfærdsstat skal se ud?

62

som det offentlige er nødt til at påtage sigansvaret for. Der er også grænser for, hvorstor fattigdom et samfund vil acceptere.

Det ville være en god ide med et økono-misk system, som har markedsøkonomi-ens fordele, men ikke dens ulemper, samtde positive ting fra planøkonomien, menikke de negative. På den måde får manstatsstyring samtidig med, at man bevarerdet private initiativ. Denne økonomiskestruktur hedder blandingsøkonomi og fin-des bl.a. i Danmark.

Holdningen bag blandingsøkonomi erden, at man forsøger at opnå en balancemellem det, staten bestemmer, og det, somden enkelte borger bestemmer. I et sam-fund med blandingsøkonomi ønsker manat sikre de svage i samfundet samtidigmed, at der er mulighed for, at den enkelteborger selv kan vælge.

Ved hjælp af lovgivning på forskelligeområder sørger staten for, at der er en visstyring af økonomien. Gennem skatteop-krævning omfordeler staten borgernesindtægter. På den måde kan man undgåstore økonomiske skel i befolkningen.Blandingsøkonomi bygger på tanker frabåde den socialistiske- og den liberalisti-ske ideologi. Det kaldes socialliberalisme.

• Hvilke opgaver klarer private firmaerbedre end det offentlige?

• Hvad er bedst - folkeskoler eller privat-skoler, og hvorfor?

Danmark - en velfærdsstatI Danmark forsøger vi at skabe et sam-fund, hvor alle er frie og lige. Vi har en storoffentlig sektor, som sørger for tryghed forborgerne. Vi lægger vægt på, at samfundethar et ansvar over for de svage, så ingen la-des i stikken. Staten træder til, hvis manbliver syg, mister sit arbejde eller af en an-den grund har brug for økonomisk hjælp.Et sådant samfund kaldes en velfærdsstat.

I en velfærdsstat har staten mange ud-gifter, og borgerne betaler en høj skat. Fak-tisk er Danmark et af de lande i verdenmed den højeste indkomstskat. Skattengår til de mange velfærdsgoder, som allehar mulighed for at få del i.

Sådan har det ikke altid været. Selv omder i grundlovsændringen i 1953 (se side 23,§75) blev formuleret tanker om velfærd foralle, tog det mange år, før velfærdsstatenblev en realitet.

Den danske velfærdsstat blev opbygget i1950’erne og udbygget i 1960’erne og1970’erne. Der blev bygget nye skoler, vug-gestuer, børnehaver og hospitaler. Der blevvedtaget love om pension, barselsorlov ogøkonomisk hjælp til samfundets svageste.Tilsammen betød det en højere velfærd forborgerne.

Men den danske velfærd er blevet dyr -dyrere end politikerne regnede med, da devedtog lovene. Udviklingen af velfærdssta-ten havde gode muligheder i 1960’erne, dader var økonomisk vækst i Danmark. Menfra starten af 1970’erne blev den økonomi-ske vækst svagere. Man begyndte at disku-tere, hvordan man skulle blive ved med atfå råd til velfærden. Nogle mente, at vel-færdsstaten var gået for vidt. I stedet for atkoncentrere sig om samfundets svagesteblev der brugt en masse penge på overfør-selsindkomster til mennesker, der godtkunne klare sig selv uden økonomiskhjælp fra det offentlige.

I dag diskuterer man også, om der er rådtil velfærdsstaten. Både politikere og bor-gere må derfor tage stilling til, hvordanfremtidens velfærdssamfund skal se ud.

• Hvem skal tage sig af de svage i samfun-det?

• Hvordan synes du, at fremtidensvelfærdsstat skal se ud?

62 63

workshop

4Metodeworkshop 4:Informationssøgning

Det er umuligt at skrive en bog, derindeholder alle de informationer,som et menneske har brug for.

For det første er der forskel på, hvad vihver især opfatter som relevant viden. Selvom to mennesker arbejder med nøjagtigsamme problemstilling, vil de kunne løseden på to vidt forskellige måder. De infor-mationer, du skal bruge til at løse en opgave,er ikke nødvendigvis de samme, som de in-formationer en anden person har brug for.

For det andet er det, der er brugbar infor-mation i dag, måske forældet i morgen.Verden er i konstant forandring. Vi gør he-le tiden nye opdagelser, som giver os ny vi-den. Begivenheder fra fjerne afkroge afverden leveres som nyheder til os i sammeøjeblik, de finder sted. Mængden af tilgæn-gelige informationer vokser i et tempo, derkan give de fleste åndenød.

Det er ikke nok at vide noget om, hvordanverden ser ud lige nu og her. Den verden, vier en del af, er et produkt af vores historie.Vi må altså lære at søge informationer frafortiden for at forstå nutiden. Men vi skalogså være i stand til opsøge og forstå nyeinformationer, så vi kan udvikle os.

Eksisterende/selvproduceret materialeNår du skal undersøge noget om et emneeller en problemstilling, kan du søge oplys-ninger mange steder. Du kan fx gå på bib-lioteket og finde oplysninger i bøger ogaviser. Du kan også søge informationer påInternettet. På den måde vil du få en vi-den, som andre har fundet ud af eller skre-

vet om. Det kaldes for sekundære kilder.Nogle gange kan det være en god ide

selv at undersøge tingene nærmere for atfå svar på sine spørgsmål. Det kan du foreksempel gøre ved at lave et interview el-ler en spørgeskemaundersøgelse. På denmåde får du en viden, som er helt din egen.Det kaldes primære kilder.

Når man arbejder med et projekt, er detikke ualmindeligt, at man både gør brug afsekundære og primære kilder, dvs. at manbåde bruger eksisterende materiale og selv-produceret materiale.

Til hver materialetype knytter sig for-skellige indsamlingsmetoder. Hvordan dukan indsamle primære kilder, kan du læsemere om andre steder i denne bog. I dennemetodeworkshop skal du lære, hvordan dukan søge information gennem sekundærekilder.

Hvilke informationer er nødvendige?Mængden af materialer, man kan inddra-ge i sit arbejde, er næsten ubegrænset. Idag findes så meget tilgængelig viden, atman let kan ende med uoverskueligt man-ge informationer. Derfor må du nøje over-veje, hvilke informationer du har brug for,allerede inden du begynder din informa-tionssøgning.

De fleste opgaver starter med, at man la-ver en foreløbig problemformulering elleren nærmere beskrivelse af sit emne. Så harman et foreløbigt udgangspunkt. Med deni hånden kan man nu stille sig selv dissespørgsmål:

• Hvad ved jeg om mit emne? (forhånds-viden)

• Hvad tror jeg, at jeg ved om mit emne?(hypoteser)

• Hvad vil jeg gerne vide om mit emne?(interesser)

Når disse spørgsmål er overvejet, har duen ide om, hvilke informationer det vilvære relevant at finde frem til. Men du harogså en ide om, hvilke informationer du ik-ke har brug for.

Informationssøgning er en procesDet meste af det materiale, du skal bruge idit arbejde, vil du normalt finde i den ind-ledende fase. Men det er vigtigt at væreopmærksom på, at informationssøgningforegår gennem hele opgaveforløbet. Somarbejdet skrider frem, vil du måske opda-ge, at du mangler nogle informationer.Måske støder du tilfældigt på noget brug-bart materiale undervejs. Informations-søgningen inddeler sig derfor i faser:

Informationssøgning på bibliotekerMange begynder informationssøgningenpå biblioteket. Her kan en bibliotekar hjæl-pe dig med at finde frem til materiale medinformationer om dit emne eller din pro-blemstilling. Men du kan også selv forsøgeat finde frem til egnet materiale.

Søgning efter decimalklassesystemetI Danmark har alle bibliotekerne opstilletderes bøger efter et specielt system. Skøn-litteratur er opstillet alfabetisk efter forfat-ter, mens faglitteratur er opstillet efter de-cimalklassesystemet. Decimalklassesyste-met sørger for, at hver bog har en bestemtplads, alt efter hvilket emne den omhand-ler.

Bibliotekernes faglitteratur er inddelt i følgende hovedgrupper:00-07: Bøger med almindeligt og blandet

indhold(fx leksika, tidsskrifter)

10-19: Filosofi, psykologi, videnskab,forskning

20-29: Religion30-39: Samfundsvidenskab, pædagogik,

folkeliv40-49: Geografi og rejser50-59: Naturvidenskab og matematik60-69: Praktiske fag70-79: Kunst, teater, film, musik, spil,

idræt80-89: Litteratur, sprog90-99: Historie

Der er flere måder at søge på. Den tilfældi-ge søgen vil sjældent føre meget med sig. Istedet er det en god ide at sætte sig ordent-ligt ind i bibliotekets søgemetoder.

På biblioteket er opstillet en række com-putere. Via dem kan du søge på bibliote-kets database. Hvis du allerede kender for-fatteren eller titlen på bogen, kan du søgepå disse informationer.

Du kan også orientere dig mere bredtom, hvad der findes om emnet. Det gøresved at indtaste et eller flere søgeord påcomputeren. Computeren vil herefter fo-reslå dig forskellige bøger. Bøgerne kan duselv finde på bibliotekets hylder ved at føl-ge bøgernes decimalklassenumre. Når dusøger via databasen, får du ofte et meget

64

workshop

Foreløbigproblemformulering

søgning/læsningBearbejdetproblemformulering

søgning/læsningBearbejdetproblemformulering

søgning/læsningosv...

• Hvad ved jeg om mit emne? (forhånds-viden)

• Hvad tror jeg, at jeg ved om mit emne?(hypoteser)

• Hvad vil jeg gerne vide om mit emne?(interesser)

Når disse spørgsmål er overvejet, har duen ide om, hvilke informationer det vilvære relevant at finde frem til. Men du harogså en ide om, hvilke informationer du ik-ke har brug for.

Informationssøgning er en procesDet meste af det materiale, du skal bruge idit arbejde, vil du normalt finde i den ind-ledende fase. Men det er vigtigt at væreopmærksom på, at informationssøgningforegår gennem hele opgaveforløbet. Somarbejdet skrider frem, vil du måske opda-ge, at du mangler nogle informationer.Måske støder du tilfældigt på noget brug-bart materiale undervejs. Informations-søgningen inddeler sig derfor i faser:

Informationssøgning på bibliotekerMange begynder informationssøgningenpå biblioteket. Her kan en bibliotekar hjæl-pe dig med at finde frem til materiale medinformationer om dit emne eller din pro-blemstilling. Men du kan også selv forsøgeat finde frem til egnet materiale.

Søgning efter decimalklassesystemetI Danmark har alle bibliotekerne opstilletderes bøger efter et specielt system. Skøn-litteratur er opstillet alfabetisk efter forfat-ter, mens faglitteratur er opstillet efter de-cimalklassesystemet. Decimalklassesyste-met sørger for, at hver bog har en bestemtplads, alt efter hvilket emne den omhand-ler.

Bibliotekernes faglitteratur er inddelt i følgende hovedgrupper:00-07: Bøger med almindeligt og blandet

indhold(fx leksika, tidsskrifter)

10-19: Filosofi, psykologi, videnskab,forskning

20-29: Religion30-39: Samfundsvidenskab, pædagogik,

folkeliv40-49: Geografi og rejser50-59: Naturvidenskab og matematik60-69: Praktiske fag70-79: Kunst, teater, film, musik, spil,

idræt80-89: Litteratur, sprog90-99: Historie

Der er flere måder at søge på. Den tilfældi-ge søgen vil sjældent føre meget med sig. Istedet er det en god ide at sætte sig ordent-ligt ind i bibliotekets søgemetoder.

På biblioteket er opstillet en række com-putere. Via dem kan du søge på bibliote-kets database. Hvis du allerede kender for-fatteren eller titlen på bogen, kan du søgepå disse informationer.

Du kan også orientere dig mere bredtom, hvad der findes om emnet. Det gøresved at indtaste et eller flere søgeord påcomputeren. Computeren vil herefter fo-reslå dig forskellige bøger. Bøgerne kan duselv finde på bibliotekets hylder ved at føl-ge bøgernes decimalklassenumre. Når dusøger via databasen, får du ofte et meget

64

workshop

Foreløbigproblemformulering

søgning/læsningBearbejdetproblemformulering

søgning/læsningBearbejdetproblemformulering

søgning/læsningosv...

stort antal forslag til litteratur. Hvis detsker, må du gøre din søgning mere præcisved at ændre i dine søgeord. Du kan ogsågå ind og læse nærmere om bogen påcomputeren, hvis titlen lyder interessant.Her kan du i øvrigt også se, om bogen erhjemme. Det kan alt sammen spare tid.

Det er også en god ide at slå op understikord i bogen „Register til emnekatalog“.Her vil du også kunne finde frem til rele-vante decimalklassenumre i forhold til ditemne.

MaterialetyperPå biblioteket findes mange slags materia-ler, som du kan søge dine informationer i,bl.a.:

Oversigtsværker (fx leksika, håndbøger):Er velegnet til inspiration i starten af for-løbet. Kan være en hjælp til at afgrænseemnet og rummer mange konkrete facts.

Lærebøger: Grundbøger giver som regelen god indføring i et emne i et letforståe-ligt sprog. Præsenterer kort de vigtigste be-greber og teorier på området.

Debatbøger: Kan bruges til afklaring afgrundlæggende problemstillinger indenfor emnet. Præsenterer dig for forskelligeholdninger og synspunkter.

Aviser og tidsskrifter: Rummer artiklermed aktuel debat/viden på området. Herkan man få indblik i den aktuelle sam-fundsdebat og få kendskab til forskelligeholdninger til relevante samfundsproble-mer.

Love: Regler, bekendtgørelser og offentli-ge bestemmelser kan også findes på bibli-oteket og rummer mange facts.

Tv- og radiobånd: Kan bruges som inspi-ration og evt. inddrages i uddrag ved enfremlæggelse. Søg også i kataloget fra Cen-ter for Undervisningsmidler eller Pædago-gisk Central.

Lad være med at tage mange bøger medhjem, fordi emnet nævnes i overskriften.

Flere af bøgerne kan du nøjes med at skim-me. Se på indholdsfortegnelsen og bagsi-dens resume. Læs nogle enkelte afsnit forat finde ud af, om bogen overhovedet er in-teressant eller relevant for din opgave. Ba-gest i de fleste bøger findes en kildehenvis-ning eller litteraturliste, der fortæller dig,hvilke materialer bogens forfatter er inspi-reret af. Her kan du lede efter ideer til rele-vant materiale. Søgning via bøgernes kil-dehenvisninger kan på kort tid vise dig vejtil mange relevante materialer.

Vær opmærksom på, at alle informatio-ner i bøgerne ikke nødvendigvis er sandeeller brugbare, blot fordi de er skrevet nedpå papir. Overvej derfor altid forfatternesformål med teksten og dens troværdighed,før du bruger den i dit arbejde. Du skalmed andre ord være kritisk over for de kil-der, du henter informationer fra.

Informationssøgning på InternettetEn anden mulighed er at søge informatio-ner på Internettet. Internettet er et spin-delvæv af brugbare og ligegyldige infor-mationer, og man farer let vild. De flestestarter deres informationssøgning på In-ternettet med at surfe tilfældigt rundtmellem den kolossale mængde af informa-tioner. Ofte uden noget særlig godt resul-tat.

For det kræver faktisk god forberedelseat begive sig ud på Internettet. Med denrette forberedelse rummer Internettet dogmange interessante og ikke mindst dugfri-ske informationer.

Forberedelsen bør starte off-line med ud-gangspunkt i følgende spørgsmål:

1. Hvad vil jeg gerne vide? Hvad leder jegefter?

2. Hvilke søgeord kan jeg bruge?3. Hvordan kan søgeordene kombineres?4. Hvad hedder (og hvordan staves) disse

søgeord på engelsk/dansk?

65

workshop

5. Har jeg kendskab til relevante web-adresser - eller mulighed for at findefrem til dem, inden jeg går på Nettet?

Selv om Internettet giver dig mulighedfor at bevæge dig rundt på hele jordkloden,tager det alligevel tid at søge informatio-ner på Internettet. Søgerobotterne er hellerikke altid lige præcise, hvilket kan resulte-re i uoverskuelige lister over relevanteadresser på Internettet.

Når du har fundet frem til noget brug-bart materiale, kan du vælge at printe detud. Det tager tid at printe de mange infor-mationer ud. Gem i stedet informationer-ne på en diskette. Så kan du altid printedem ud senere, hvis informationerne visersig at være brugbare.

Vær kritisk!Alle mennesker med adgang til Internettethar mulighed for at anbringe informatio-ner her. Internettet er altså et meget de-mokratisk medie, hvor ytringsfriheden foralvor kommer til sin ret. Men den lette ad-gang til at anbringe informationer på In-ternettet medfører desværre, at Nettetrummer mange overfladiske og ligegyldi-ge informationer.

Internettets søgerobotter skelner ikkespecialistviden og officielle dokumenterfra enkeltpersoners tåbeligheder og fikseideer. De skelner ikke mellem, hvad der ervæsentligt eller uvæsentligt, lovligt ellerulovligt. Det overlades til den enkelte bru-ger.

Det kan være meget svært at skelneskidt fra kanel. Du må derfor konstantvære kritisk over for informationer på In-ternettet. Evnen til at vurdere kvalitet ogtroværdighed er et uundværligt våben påInternettets åbne slagmark.

Notater og kildehenvisningerNår du har fundet frem til noget relevantmateriale (kilder), skal du i gang med at

læse nærmere og vælge ud. Du behøver ik-ke altid at læse en kilde fra start til slut. Sepå overskrifterne og forsøg at vælge rele-vante afsnit ud på forhånd.

Du bør fra starten af dit arbejde med detindsamlede materiale gøre notater. Nota-terne kan gøres efter følgende notatteknik:

1. Noter, hvem der er forfatter til kilden(bogen/teksten). Giv kilden et num-mer.

2. Læs et eller flere afsnit af kilden igen-nem.

3. Hvis det læste er relevant for opgaven,så skriv et kort referat med dine egneord. Henvis eventuelt til kildenummerog sidetal. Så kan du finde tilbage tilmaterialet senere hen.

4. Brug vigtige nøgleord som overskriftertil referaterne.

Hvis man er flere om opgaven, kan maneventuelt dele materialerne imellem sig istarten. Nøgleordsreferaterne gør det nemtfor de øvrige i gruppen at sætte sig ind i,hvad du har læst. Måske viser en bog sig atvære særlig relevant. Den kan alle i grup-pen så læse.

Notaterne giver et godt overblik over allede indsamlede materialer. Gode notater erogså brugbare i den fase, hvor informatio-ner skal sammenfattes til et endeligt pro-dukt.

Ligesom du selv må være kritisk over forde informationer, du modtager, skal du og-så give din modtager denne mulighed.Derfor er det vigtigt, at du laver henvisnin-ger til dine kilder. Dette gælder specieltved fremstillingen af skriftlige rapporter.

Husk, at informationer blot er oplysnin-ger. De får først mulighed for at blive til vi-den, når du vurderer, at de er troværdige ogbrugbare i forhold til dit arbejde.

I dette projekt skal du arbejde med at søgeinformationer.

66

workshop

5. Har jeg kendskab til relevante web-adresser - eller mulighed for at findefrem til dem, inden jeg går på Nettet?

Selv om Internettet giver dig mulighedfor at bevæge dig rundt på hele jordkloden,tager det alligevel tid at søge informatio-ner på Internettet. Søgerobotterne er hellerikke altid lige præcise, hvilket kan resulte-re i uoverskuelige lister over relevanteadresser på Internettet.

Når du har fundet frem til noget brug-bart materiale, kan du vælge at printe detud. Det tager tid at printe de mange infor-mationer ud. Gem i stedet informationer-ne på en diskette. Så kan du altid printedem ud senere, hvis informationerne visersig at være brugbare.

Vær kritisk!Alle mennesker med adgang til Internettethar mulighed for at anbringe informatio-ner her. Internettet er altså et meget de-mokratisk medie, hvor ytringsfriheden foralvor kommer til sin ret. Men den lette ad-gang til at anbringe informationer på In-ternettet medfører desværre, at Nettetrummer mange overfladiske og ligegyldi-ge informationer.

Internettets søgerobotter skelner ikkespecialistviden og officielle dokumenterfra enkeltpersoners tåbeligheder og fikseideer. De skelner ikke mellem, hvad der ervæsentligt eller uvæsentligt, lovligt ellerulovligt. Det overlades til den enkelte bru-ger.

Det kan være meget svært at skelneskidt fra kanel. Du må derfor konstantvære kritisk over for informationer på In-ternettet. Evnen til at vurdere kvalitet ogtroværdighed er et uundværligt våben påInternettets åbne slagmark.

Notater og kildehenvisningerNår du har fundet frem til noget relevantmateriale (kilder), skal du i gang med at

læse nærmere og vælge ud. Du behøver ik-ke altid at læse en kilde fra start til slut. Sepå overskrifterne og forsøg at vælge rele-vante afsnit ud på forhånd.

Du bør fra starten af dit arbejde med detindsamlede materiale gøre notater. Nota-terne kan gøres efter følgende notatteknik:

1. Noter, hvem der er forfatter til kilden(bogen/teksten). Giv kilden et num-mer.

2. Læs et eller flere afsnit af kilden igen-nem.

3. Hvis det læste er relevant for opgaven,så skriv et kort referat med dine egneord. Henvis eventuelt til kildenummerog sidetal. Så kan du finde tilbage tilmaterialet senere hen.

4. Brug vigtige nøgleord som overskriftertil referaterne.

Hvis man er flere om opgaven, kan maneventuelt dele materialerne imellem sig istarten. Nøgleordsreferaterne gør det nemtfor de øvrige i gruppen at sætte sig ind i,hvad du har læst. Måske viser en bog sig atvære særlig relevant. Den kan alle i grup-pen så læse.

Notaterne giver et godt overblik over allede indsamlede materialer. Gode notater erogså brugbare i den fase, hvor informatio-ner skal sammenfattes til et endeligt pro-dukt.

Ligesom du selv må være kritisk over forde informationer, du modtager, skal du og-så give din modtager denne mulighed.Derfor er det vigtigt, at du laver henvisnin-ger til dine kilder. Dette gælder specieltved fremstillingen af skriftlige rapporter.

Husk, at informationer blot er oplysnin-ger. De får først mulighed for at blive til vi-den, når du vurderer, at de er troværdige ogbrugbare i forhold til dit arbejde.

I dette projekt skal du arbejde med at søgeinformationer.

66

workshop

først skal du vælge et af de emner,som er foreslået på denne side. Al-le de foreslåede emner er valgt, så

de passer til kapitlet om politiske mål ogmidler. Hvis du selv har et forslag til et em-ne, der passer inden for kapitlets rammer,kan du vælge at arbejde ud fra det i stedet.

Når du har valgt et emne, skal du søgeinformationer om emnet. Du skal findefrem til så mange forskellige materialety-per som muligt. Men ikke mere end ét ma-terialeforslag inden for hver kategori.

Skriv kildehenvisninger til alle dine ma-terialer. Brug skemaet som inspiration tilopstilling.

Når du har fundet frem til dit materiale,kan du vælge enten at lave et kort referataf et af materialerne eller en problemfor-mulering, der passer til emnet.

Emneforslag med udgangspunkt iemnet: Politiske mål og midler• Privatforbrug• Velfærdsstatens historie• Vandmiljø eller naturfredning• Brugerbetaling• Grønne afgifter• Arbejdsløshed• Politiske ideologier

67

workshop

!!!!!!Huskeliste• Før du går i gang, skal du nøje overveje, hvilke materialer/informationer

du har brug for.• Sæt dig grundigt ind i relevante søgemetoder, så sparer du meget tid.• Begræns dit materialevalg, så det bliver overskueligt at arbejde med.• Vurder kvaliteten og troværdigheden af alle dine materialer.• Tag noter, så du får et overblik over materialet og kan finde tilbage til

vigtige informationer.

Projektforslag til informationssøgning

Materialetype Forfatter Titel Udgiv.år/forlag StikordOversigtsværk Ib Garodkin Håndbog i dansk politik 1999/Rosinante Politiske partier og deres synspunkter

LærebogDebatbogArtikelLovmaterialeo.lignTv/radioklipHjemmesiderAndet

Kursusdel§og

retsvæsen

KRIMI

NALITET

Kursusdel§og

retsvæsen

KRIMI

NALITET

Alle samfund har nogle love for,hvordan man skal opføre sig. Mendet er ikke alle borgere i samfun-

det, der overholder lovene.Lovene er til for at skabe tryghed i et

samfund, hvor mange forskellige menne-sker skal kunne leve sammen side om side.Når borgerne i et samfund ikke overholderde love, som er vedtaget, har samfundetaltså et problem. Alle samfund kender tildette problem og forsøger at løse det påforskellige måder.

• Hvordan ville et samfund uden love seud?

• Hvorfor findes der kriminalitet?• Hvad kan samfundet gøre for at forebyg-

ge kriminalitet?• Hvad skal der bruges flest ressourcer på:

at forebygge kriminalitet eller at byggefængsler?

Kriminalitet og kulturNår man foretager sig noget, der ifølge lo-ven er uønsket i samfundet, kaldes det foren lovovertrædelse. Er denne lovovertræ-delse ikke så alvorlig, er der tale om en for-seelse.

Nogle lovovertrædelser er så alvorlige, atvi kalder det for kriminalitet. Begrebet kri-minalitet kommer af det latinske ord cri-men, som betyder „forbrydelse“.

Men hvad er kriminelt? Svaret på dettespørgsmål har ændret sig meget gennemhistorien. I dag er opfattelsen af kriminali-tet stadig meget forskellig fra samfund tilsamfund.

I middelalderen blev tyveri anset for enalvorligere forbrydelse end mord. Hvis

man stjal en anden mands ejendom, kun-ne man risikere at blive hængt. Dræbteman derimod en anden person, kunneman oftest slippe med en bøde.

Når man vil vide noget om, hvordanman så på forbrydelse og straf i gamle da-ge, kan man kigge i de gamle lovbøger. IJyske Lov fra 1241 lyder det fx således:

„Aftaler en mand rette bøder for mand-drab, der skal han bøde tre gange attenmark penge...Har tyven stjålet ting til enværdi af en halv mark eller mere, der kanombudsmanden hænge ham uden dom.“

I dag ser vi meget alvorligt på det atdræbe et andet menneske. I nogle landebliver denne forbrydelse endda straffetmed døden. Til sammenligning skal manofte være blevet grebet i at stjæle fleregange, før man bliver straffet. I hvert fald iDanmark. I nogle lande anses det at stjælestadig for en alvorlig forbrydelse, somstraffes meget hårdt.

At en handling opfattes som kriminel ogstrafbar er altså et udtryk for, at man i etsamfund på et eller andet tidspunkt, ud fradet ene eller det andet synspunkt, har an-set denne handling for uønskværdig.

• Hvilke grunde kan der være til, at krimi-nalitet er accepteret i nogle grupper?

• Hvad mener du om dødsstraf?

Straffeloven og særloveDet fremgår af den borgerlige straffelov ogaf særlovgivningen, hvad der er strafbart.Straffelovens paragraffer fortæller os bl.a.,at drab, tyveri, bedrageri, voldtægt, over-fald og spionage er strafbare handlinger.

69

Lovens lange arm

Derudover findes en række særlove, sombl.a. handler om miljø, færdsel og skat.

Bliver man grebet i at overtræde disse lo-ve bliver man straffet af samfundet. Der-med håber man at forhindre, at den straf-fede skal overtræde loven igen. Det kalderman for lovens individualpræventive virk-ning.

Men at overtræde straffeloven er ikkenødvendigvis ensbetydende med, at manbliver straffet. Det er jo ikke sikkert, at detbliver opdaget.

Alligevel har straffeloven en vigtig be-tydning. Blot truslen om straf afholdermange fra at begå ulovligheder. Det kalderman for lovens generalpræventive virk-ning.

Uanset hvor mange gange Egon Olsen, hjerneni Olsenbanden, kom bag tremmer for sine for-brydelser, havde han altid en ny plan i sammesekund, han igen var ude. Fængselsstraffengjorde ikke Egon Olsen til en lovlydig borger. Ivirkelighedens verden er det desværre ogsåalmindeligt, at de samme personer fængslesigen og igen. Omkring 80% af de indsatte idanske fængsler er gengangere.

• Hvilke former for kriminalitet er efter dinmening de værste?

Borgernes rolleHvis en borger i et samfund er vidne til el-ler offer for en lovovertrædelse, harhan/hun i teorien pligt til at anmelde det.

Nogle anmeldelser er en betingelse forat få udbetalt erstatning fra et forsikrings-selskab. Her har de færreste betænkelighe-der med at gå til politiet. En grov forbrydel-se vil ofte provokere til anmeldelse. Menandre gange vælger offeret eller vidnet ik-ke at foretage en anmeldelse. Det kan dervære mange årsager til. Måske kenderman gerningsmanden personligt, ellermåske er man bange for følgerne af en an-meldelse.

Derfor har man brug for mennesker, derkan holde øje med, at samfundets borgereoverholder lovene.

• Hvad ville du gøre, hvis du var vidne til enkriminel handling?

• Handler du forskelligt alt efter, om det eren af dine venner eller en fremmed, derbegår kriminaliteten?

• Politiet har ikke ressourcer til at tage sigaf alle kriminelle handlinger. Kunne manuddelegere nogle af politiets opgaver?Hvilke og hvordan?

Politiets opgaverPolitiet er ansat af staten til at holde øjemed, at vi overholder de love, som gælderfor vores land. Når der sker forbrydelser, erdet politiets opgave at indsamle oplysnin-ger om, hvad der er sket, så forbrydelsenkan blive opklaret.

Der er forskel på, hvor mange ressourceret samfund vælger at bruge på at registre-re og opklare borgernes lovovertrædelser.

70

Derudover findes en række særlove, sombl.a. handler om miljø, færdsel og skat.

Bliver man grebet i at overtræde disse lo-ve bliver man straffet af samfundet. Der-med håber man at forhindre, at den straf-fede skal overtræde loven igen. Det kalderman for lovens individualpræventive virk-ning.

Men at overtræde straffeloven er ikkenødvendigvis ensbetydende med, at manbliver straffet. Det er jo ikke sikkert, at detbliver opdaget.

Alligevel har straffeloven en vigtig be-tydning. Blot truslen om straf afholdermange fra at begå ulovligheder. Det kalderman for lovens generalpræventive virk-ning.

Uanset hvor mange gange Egon Olsen, hjerneni Olsenbanden, kom bag tremmer for sine for-brydelser, havde han altid en ny plan i sammesekund, han igen var ude. Fængselsstraffengjorde ikke Egon Olsen til en lovlydig borger. Ivirkelighedens verden er det desværre ogsåalmindeligt, at de samme personer fængslesigen og igen. Omkring 80% af de indsatte idanske fængsler er gengangere.

• Hvilke former for kriminalitet er efter dinmening de værste?

Borgernes rolleHvis en borger i et samfund er vidne til el-ler offer for en lovovertrædelse, harhan/hun i teorien pligt til at anmelde det.

Nogle anmeldelser er en betingelse forat få udbetalt erstatning fra et forsikrings-selskab. Her har de færreste betænkelighe-der med at gå til politiet. En grov forbrydel-se vil ofte provokere til anmeldelse. Menandre gange vælger offeret eller vidnet ik-ke at foretage en anmeldelse. Det kan dervære mange årsager til. Måske kenderman gerningsmanden personligt, ellermåske er man bange for følgerne af en an-meldelse.

Derfor har man brug for mennesker, derkan holde øje med, at samfundets borgereoverholder lovene.

• Hvad ville du gøre, hvis du var vidne til enkriminel handling?

• Handler du forskelligt alt efter, om det eren af dine venner eller en fremmed, derbegår kriminaliteten?

• Politiet har ikke ressourcer til at tage sigaf alle kriminelle handlinger. Kunne manuddelegere nogle af politiets opgaver?Hvilke og hvordan?

Politiets opgaverPolitiet er ansat af staten til at holde øjemed, at vi overholder de love, som gælderfor vores land. Når der sker forbrydelser, erdet politiets opgave at indsamle oplysnin-ger om, hvad der er sket, så forbrydelsenkan blive opklaret.

Der er forskel på, hvor mange ressourceret samfund vælger at bruge på at registre-re og opklare borgernes lovovertrædelser.

70

Politiet kan ikke overkomme at skrive rap-port om alt eller undersøge alt. Derfor væl-ger politiet nogle gange at se igennemfingre med mindre forseelser og måskeblot nøjes med en formaning på stedet.

Nogle lovovertrædelser bruger politietmange ressourcer på at opklare. Det er delovovertrædelser, som samfundet opfattersom en særlig trussel mod borgernes tryg-hed.

Ikke alle mennesker er lige tilfredse medden måde, hvorpå politiet udfører deres ar-bejde. Nogle mener, at politiet har for me-get magt. For at undgå at politiet misbru-ger magten over for den enkelte borger,har man delt magten på flere hænder: Poli-tiet anmelder forbrydelserne, men bestem-mer ikke, hvilken straf forbryderen skalhave. Det er domstolenes opgave. Det erderimod politiets opgave at fremskaffe denødvendige beviser, hvis du mistænkes foren lovovertrædelse. Selv har du ikke pligttil at udtale dig. I Grundlovens §71 (se side22) kan du læse mere om dine rettighedersom anholdt.

Pågriber politiet dig i en mindre forseel-se, som fx at køre uden lys på cyklen, slip-per du med at skulle betale en bøde. Bliverdu derimod taget i at begå indbrud ellerdrab, er der tale om en straffesag, og såskal politiet bringe sagen for en domstol.

• Hvilke opgaver skal politiet bruge flestressourcer på?

• Hvordan kan politiet misbruge sin magt?• Hvilke gode eller dårlige oplevelser har

du haft med politiet?

DomstoleneNår en sag bringes for en domstol, er detdomstolens opgave at tage stilling til, ompolitiet har ret i deres mistanke. Hvis deter tilfældet, er det domstolen, der bestem-

mer og idømmer straffen. Disse sager kal-des for straffesager.

Hvis to eller flere borgere er blevet ueni-ge i en sag og ikke selv kan finde ud af,hvem der har ret, kan de vælge at bringesagen for en domstol. Så skal domstolenafgøre, hvem der har ret. Det kan ogsåvære, at en borger mener, at han er blevetforkert behandlet af myndighederne. Ensådan sag kan også bringes for en domstol.Sager, der vedrører uoverensstemmelsermellem borgerne indbyrdes eller mellemborgerne og myndighederne, kalder manfor civile retssager.

Domstolene skal også holde øje med, atFolketinget ikke vedtager love, der stridermod Grundloven. Domstolene er uafhæn-gige, dvs. at hverken Folketinget eller rege-ringen må give ordrer til domstolene. Påden måde kan den enkelte borger bliverretfærdigt behandlet og føle sig tryg i for-hold til den øvrige statsmagt.

Hvis Folketinget er uenig i de afgørelser,som domstolene træffer, må lovene altsålaves om, for domstolenes afgørelser kander ikke rokkes ved.

• Hvem skal, efter din mening, bestemme,hvad der er lovligt og ulovligt?

• Hvilke former for straf kunne være alter-nativer til de straffe, vi har i dag?

RetssikkerhedDet er vigtigt, at den enkelte borger har til-lid til, at domstolene gør deres arbejde or-dentligt. Derfor findes der en række regler,som sikrer, at den enkelte borger får en ret-færdig behandling. Som før nævnt er manuskyldig, indtil andet er bevist, og Folke-tinget kan ikke blande sig i domstolenesafgørelser.

Derudover tilgodeser man borgernesretssikkerhed ved at dele domstolene i treinstanser:

71

1) Byretten: Mindre straffesager ogcivile retssager begyn-der her.

2) Landsretten: Større straffesager be-gynder her.

3) Højesteret: Landets øverste retsin-stans, hvor kun rigsrets-sager begynder (sagerhvor Folketinget ankla-ger en minister).

Er man utilfreds med domstolens af-gørelse af ens sag, kan man appellere dom-men. Så vil sagen blive bragt for en højeredomstol. Alle har ret til at få deres sagprøvet ved to retsinstanser.

Bringes en straffesag for retten, dømmesden ikke kun af dommere med juridisk ud-dannelse. For at sikre, at der er overens-stemmelse mellem den almindelige be-folknings opfattelse af, hvor alvorlig enforbrydelse er, og domstolenes afgørelse,deltager lægdommere i retssagerne.

En lægdommer er en „almindelig, pænborger“, som er udpeget blandt befolknin-gen. Man kan ikke nægte at stille op somlægdommer, hvis man bliver udpeget.

Er man udpeget som lægdommer, funge-rer man enten som nævning eller doms-mand. Mens domsmændene deltager vedmindre sager i by- og landsret, brugesnævningene ved sager i Landsretten, hvorlovovertrædelsen kan give mindst fire årsfængsel.

• Hvad er retfærdighed?• Har du tillid til vores retssystem?

Hvorfor? Hvorfor ikke?

Pressens og mediernes rolleForbrydelser er godt forsidestof. Derfor føl-ger pressen ofte flittigt med i alvorligestraffesager. Det har de rig mulighed for.De fleste retssager er nemlig offentlige. Deter med til at øge muligheden for at kontrol-

lere, at retssagerne går rigtigt for sig.På den ene side er det godt, at vi har mu-

lighed for at følge med i retssagerne gen-nem medierne. Men på den anden side be-tyder det også, at pressen kommer til atspille en stor rolle med hensyn til, hvilkeslags sager, der optager os. På den måde ermedierne med til at sætte dagsordenen fordebatten om samfundets problemer medkriminalitet.

Alle borgere har ret til at overvære rets-sagerne. Kun i meget få tilfælde føres rets-sagerne for lukkede døre. Fra amerikanskefilm i tv kan man nemt få den opfattelse,at en retssag er lige så spændende at over-være, som den sidste nye film i biografen.

72

H Ø J E S T E R E T

L A N D S R E T

B Y R E T

Sager afgjort i Byretten kan appelleres til Landsretten, men somregel ikke til Højesteret.

Sager afgjort i Landsretten kan appelleres til Højesteret.

1) Byretten: Mindre straffesager ogcivile retssager begyn-der her.

2) Landsretten: Større straffesager be-gynder her.

3) Højesteret: Landets øverste retsin-stans, hvor kun rigsrets-sager begynder (sagerhvor Folketinget ankla-ger en minister).

Er man utilfreds med domstolens af-gørelse af ens sag, kan man appellere dom-men. Så vil sagen blive bragt for en højeredomstol. Alle har ret til at få deres sagprøvet ved to retsinstanser.

Bringes en straffesag for retten, dømmesden ikke kun af dommere med juridisk ud-dannelse. For at sikre, at der er overens-stemmelse mellem den almindelige be-folknings opfattelse af, hvor alvorlig enforbrydelse er, og domstolenes afgørelse,deltager lægdommere i retssagerne.

En lægdommer er en „almindelig, pænborger“, som er udpeget blandt befolknin-gen. Man kan ikke nægte at stille op somlægdommer, hvis man bliver udpeget.

Er man udpeget som lægdommer, funge-rer man enten som nævning eller doms-mand. Mens domsmændene deltager vedmindre sager i by- og landsret, brugesnævningene ved sager i Landsretten, hvorlovovertrædelsen kan give mindst fire årsfængsel.

• Hvad er retfærdighed?• Har du tillid til vores retssystem?

Hvorfor? Hvorfor ikke?

Pressens og mediernes rolleForbrydelser er godt forsidestof. Derfor føl-ger pressen ofte flittigt med i alvorligestraffesager. Det har de rig mulighed for.De fleste retssager er nemlig offentlige. Deter med til at øge muligheden for at kontrol-

lere, at retssagerne går rigtigt for sig.På den ene side er det godt, at vi har mu-

lighed for at følge med i retssagerne gen-nem medierne. Men på den anden side be-tyder det også, at pressen kommer til atspille en stor rolle med hensyn til, hvilkeslags sager, der optager os. På den måde ermedierne med til at sætte dagsordenen fordebatten om samfundets problemer medkriminalitet.

Alle borgere har ret til at overvære rets-sagerne. Kun i meget få tilfælde føres rets-sagerne for lukkede døre. Fra amerikanskefilm i tv kan man nemt få den opfattelse,at en retssag er lige så spændende at over-være, som den sidste nye film i biografen.

72

H Ø J E S T E R E T

L A N D S R E T

B Y R E T

Sager afgjort i Byretten kan appelleres til Landsretten, men somregel ikke til Højesteret.

Sager afgjort i Landsretten kan appelleres til Højesteret.

På film spiller forsvarere og anklagererollen som helte, der nærmest opklarer for-brydelsen under retssagen. Men retssalenshverdag er knap så glamourøs. Her er an-klagerens og forsvarerens rolle at sørge for,at der ikke sker fejltagelser i de enkelte sa-ger.

• Hvilke former for kriminalitet, synes du,medierne er mest optaget af?

• Hvordan kan medierne påvirke samfun-dets holdning til de kriminelle?

FrihedsberøvelseNår man i retten er blevet dømt for at over-træde straffeloven, er det domstolens op-gave at udmåle en passende strafferamme.I dag er den mest almindelige form forstraf frihedsberøvelse. Ved at fængsle dendømte fratages denne sin mulighed for fritat kunne bevæge sig rundt i samfundet.

Nogle former for frihedsberøvelse er kort-varige og kaldes for hæfte. Men har manbegået en alvorlig lovovertrædelse, kan derblive tale om fængsling i op til 16 år. Har

73

Kun få gange i danmarkshistorien har en minister været for en rigsret. Når det en sjælden gangsker, får det stor mediebevågenhed. I 1995 blev tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen stilletfor rigsretten i den såkaldte Tamilsag.

Hverdagen i en almindelig dansk retssal harikke meget til fælles med de glamourøse bille-der, vi ofte ser i amerikanske film og tv-serier.Her ser du et billede fra en domsafsigelse vedretten i Thisted. Dommeren ses i midten til høj-re.

man begået særlig grov kriminalitet, oganses man for at være til fare for andresliv, kan man blive idømt forvaring. Det be-tyder fængsling på ubestemt tid - en strafder sjældent benyttes.

Man kan idømmes betinget eller ubetin-get straf. Får man en betinget dom, skaldommen ikke afsones, medmindre manbegår ny kriminalitet inden for en fastsatårrække.

En ubetinget dom betyder derimod, atdommen skal afsones med det samme.

I begge tilfælde er det en alvorlig sag atblive dømt skyldig i en straffesag. Det no-teres nemlig på ens straffeattest, og detkan få betydning for ens muligheder sene-re i livet. Fx kræver mange arbejdsgivere,at man kan fremvise en „ren“ straffeattest,før de vil ansætte en.

Det debatteres meget, om frihedsbe-røvelse er en effektiv form for straf. Selv-følgelig holder det forbryderen væk fra ga-den, så længe han er spærret inde. Menhvordan sikrer man sig, at forbryderen ik-ke begår ny kriminalitet, når dommen erafsonet?

For nogle er det så stor en forskrækkelseat komme i fængsel, at de aldrig begår kri-minalitet igen. Det er desværre meget al-mindeligt, at de samme personer fængslesigen og igen. Faktisk er ca. 80% af de ind-satte i landets fængsler gengangere. Ud fradenne målestok nytter frihedsberøvelse ik-ke meget.

Nogle mener, at fængsling er med til atmindske kriminaliteten i vores samfund.Andre mener det modsatte. De siger, atman først lærer at blive rigtig kriminel ifængslet. I stedet for foretrækker de andreformer for straf fx samfundstjeneste, hvorden kriminelle dømmes til at udføre uløn-net samfundsnyttigt arbejde.

• Nogle mener, at de kriminelle skulle sæt-tes ud på en øde ø. Hvad mener du?

• Hvilke fordele og ulemper kan der væreved samfundstjeneste?

• Hvad er den værste straf, man kan idøm-me en kriminel?

• Hvad kan være årsagen til, at de sammepersoner straffes igen og igen?

De kriminelleDet er ikke svært at beskrive, hvad en kri-minel handling er. Men det er vanskeligtat forklare, hvad der kendetegner „en kri-minel person.“

Spørgsmålet om, hvorfor nogle har svæ-rere end andre ved at følge de fastsatte lo-ve, har optaget mange forskere gennem ti-den.

„Nogle personer er forudbestemte til atblive kriminelle. Det gælder bl.a. for perso-ner med lav vigende pande og et frem-springende ansigtsparti.“

Formodentlig sidder du og ryster på ho-vedet, når du læser dette. Men sådan men-te den italienske læge Cesare Lombroso(1835-1909) faktisk, at man kunne kende enforbryder. Han sagde, at kriminalitet varbiologisk bestemt. Ved at måle formen ogstørrelsen på et menneskes kranium kun-ne man afgøre, om denne person havdekriminelle anlæg.

Senere fandt forskere ud af, at denne teo-ri ikke har hold i virkeligheden. Det endeli-ge svar på, hvorfor nogle begår kriminali-tet, er endnu ikke fundet. Der har dogværet mange forskellige bud.

Under nazismen forsøgte man i Tysk-land at nedbringe kriminaliteten ved atkastrere de kriminelle, så de ikke kunneformere sig. Også her troede man, at det atvære kriminel var biologisk bestemt.

Andre forskere mente, at miljøet, dvs. ensopvækst og bopæl, var afgørende for, omman blev kriminel eller ej, ligesom krimi-

74

man begået særlig grov kriminalitet, oganses man for at være til fare for andresliv, kan man blive idømt forvaring. Det be-tyder fængsling på ubestemt tid - en strafder sjældent benyttes.

Man kan idømmes betinget eller ubetin-get straf. Får man en betinget dom, skaldommen ikke afsones, medmindre manbegår ny kriminalitet inden for en fastsatårrække.

En ubetinget dom betyder derimod, atdommen skal afsones med det samme.

I begge tilfælde er det en alvorlig sag atblive dømt skyldig i en straffesag. Det no-teres nemlig på ens straffeattest, og detkan få betydning for ens muligheder sene-re i livet. Fx kræver mange arbejdsgivere,at man kan fremvise en „ren“ straffeattest,før de vil ansætte en.

Det debatteres meget, om frihedsbe-røvelse er en effektiv form for straf. Selv-følgelig holder det forbryderen væk fra ga-den, så længe han er spærret inde. Menhvordan sikrer man sig, at forbryderen ik-ke begår ny kriminalitet, når dommen erafsonet?

For nogle er det så stor en forskrækkelseat komme i fængsel, at de aldrig begår kri-minalitet igen. Det er desværre meget al-mindeligt, at de samme personer fængslesigen og igen. Faktisk er ca. 80% af de ind-satte i landets fængsler gengangere. Ud fradenne målestok nytter frihedsberøvelse ik-ke meget.

Nogle mener, at fængsling er med til atmindske kriminaliteten i vores samfund.Andre mener det modsatte. De siger, atman først lærer at blive rigtig kriminel ifængslet. I stedet for foretrækker de andreformer for straf fx samfundstjeneste, hvorden kriminelle dømmes til at udføre uløn-net samfundsnyttigt arbejde.

• Nogle mener, at de kriminelle skulle sæt-tes ud på en øde ø. Hvad mener du?

• Hvilke fordele og ulemper kan der væreved samfundstjeneste?

• Hvad er den værste straf, man kan idøm-me en kriminel?

• Hvad kan være årsagen til, at de sammepersoner straffes igen og igen?

De kriminelleDet er ikke svært at beskrive, hvad en kri-minel handling er. Men det er vanskeligtat forklare, hvad der kendetegner „en kri-minel person.“

Spørgsmålet om, hvorfor nogle har svæ-rere end andre ved at følge de fastsatte lo-ve, har optaget mange forskere gennem ti-den.

„Nogle personer er forudbestemte til atblive kriminelle. Det gælder bl.a. for perso-ner med lav vigende pande og et frem-springende ansigtsparti.“

Formodentlig sidder du og ryster på ho-vedet, når du læser dette. Men sådan men-te den italienske læge Cesare Lombroso(1835-1909) faktisk, at man kunne kende enforbryder. Han sagde, at kriminalitet varbiologisk bestemt. Ved at måle formen ogstørrelsen på et menneskes kranium kun-ne man afgøre, om denne person havdekriminelle anlæg.

Senere fandt forskere ud af, at denne teo-ri ikke har hold i virkeligheden. Det endeli-ge svar på, hvorfor nogle begår kriminali-tet, er endnu ikke fundet. Der har dogværet mange forskellige bud.

Under nazismen forsøgte man i Tysk-land at nedbringe kriminaliteten ved atkastrere de kriminelle, så de ikke kunneformere sig. Også her troede man, at det atvære kriminel var biologisk bestemt.

Andre forskere mente, at miljøet, dvs. ensopvækst og bopæl, var afgørende for, omman blev kriminel eller ej, ligesom krimi-

74

nalitet kunne forklares psykologisk ved atse nærmere på de kriminelles barndom.

Når man forsker i kriminologi, kiggerman også på de tendenser, der gør sig gæl-dende for det enkelte samfund. I Danmarkviser tendensen, at langt flere mænd endkvinder begår kriminalitet. Der begås me-re kriminalitet af unge under 25 år, menved den virkelig grove kriminalitet er flestgerningsmænd over 25 år. Over halvdelenaf de lovovertrædelser, der registreres, be-gås af personer, der højst har gået ni år iskole, og kriminaliteten er generelt langtstørre i storbyerne end på landet.

Men skal disse tendenser forklares udfra biologien, miljøet eller psykologien?Diskussionen om, hvorvidt det er biologi,miljø, psykologi eller måske helt andre fak-torer, der har betydning, fortsætter. I dagkender vi stadig ikke svaret på spørgsmå-let om, hvorfor nogle bliver kriminelle,mens andre lever et helt liv uden at over-træde loven. Måske er vi i virkeligheden al-le kriminelle, nogle er bare mere kriminel-le end andre.

• Hvornår er man kriminel, og hvornår harman „bare“ begået kriminalitet?

• Hvorfor er der langt flere unge mændend kvinder, der begår kriminalitet?

• Hvad mener du om talemåden „én gangkriminel - altid kriminel“?

• Hvad mener du om, at nogle arbejdsgive-re kræver en ren straffeattest af deresmedarbejdere?

Unge og kriminalitetStatistikkernes tal tyder på, at unge men-nesker begår mere kriminalitet end voks-ne. Betyder det så også, at unge er merekriminelle end voksne? Eller er tendensenblot et udtryk for, at den slags lovovertræ-delser unge begår, er mere synlige end devoksnes?

75

Eksempler på Lombrosos forbrydertyper. IfølgeLombroso havde forbrydere en lav, vigendepande og derfor en lille hjerne. Ansigtspartietvar fremspringende, og kæberne var kraftige oggrove. Venstrehåndethed og store udståendeører var også tegn på kriminalitet.

Måske har du snuppet en pose slik påtankstationen eller stjålet en T-shirt fra engadekasse. Hvis du ikke selv har prøvet det,er der måske nogle i din klasse, der har.

Mange unge begår småkriminalitet, ogtit handler kriminaliteten mere om at visesine venner, at man tør, frem for at få fat ien bestemt vare. Andre unge begår krimi-nalitet for spændingens skyld, måske somen løsning på kedsomhed.

Unges kriminalitet er meget synlig isamfundet, fordi den ofte meldes til politi-et og registreres. Hvis voksne fx stjæler fraderes arbejdsplads, bliver det kun i sjældnetilfælde opdaget og meldt til politiet. Tilgengæld er det kun en meget lille del af deunge, der begår „opvisningskriminalitet“,som fortsætter med at begå kriminalitet.

Mange ting bestemmer, om man endersom kriminel, men en væsentlig faktor erdet samfund, vi lever i. Det moderne sam-fund byder på mange muligheder for osmennesker, og måske især for unge. Mendet er også et samfund, som stiller mangekrav.

Som ung skal man fx leve op til folks for-ventninger om selv at kunne vælge, hvor-dan ens liv skal forme sig. Langt de flesteunge kan sagtens leve op til disse krav oger i stand til at bruge de mange mulighe-der. Men en del unge bliver tabere i sam-fundet, når de sammenligner sig medsamfundets forventninger og med de un-ge, som har succes. Nogle af disse tabte un-ge ender af og til som kriminelle.

Mange af disse unge føler sig anderle-des, og ofte har denne følelse fulgt dem he-le livet. Nogle af dem kommer fra familier,hvor der hverken har været økonomisk el-ler socialt overskud til at tage sig af dem.For mange af disse unge er den negativeudvikling fortsat i skolen, hvor de har ople-vet nye nederlag. De dårlige erfaringer harbetydet, at deres selvopfattelse er megetnegativ.

En stor del af disse unge føler, at de stårhelt alene. Derfor søger de sammen medandre unge, der har det på samme måde. Isådanne grupper oplever de unge det fæl-lesskab og sammenhold, som de har sav-net. Måske er det i gruppen accepteret atvære kriminel. Man er noget i de andresøjne, når man fx begår indbrud, stjæler enbil eller begår vold mod en person, der harbehandlet en fra gruppen uretfærdigt.Hvis gruppens fællesskab bygger på krimi-nalitet, så kan man ikke være med i grup-pen, hvis man ikke vil begå kriminalitet.

• Hvilke grunde kan der være til, at vi haren kriminel lavalder på 15 år? Skal denændres?

• Hvad skal samfundet gøre ved kriminelleunder 15 år?

Kriminalitet - dit eller samfun-dets ansvar?Det er umuligt at skabe et samfund heltuden kriminalitet. Men det er vigtigt, atman undersøger, hvorfor nogle borgere be-går kriminalitet. Denne viden er væsentlig,når vi overvejer, hvad vi i samfundet kangøre for at forebygge kriminalitet. Sam-fundet har altså en del af ansvaret, når dethandler om at skabe rammer, der kanmindske kriminaliteten.

En stor del af ansvaret er dog også diteget. Du er selv med til at bestemme, hvor-dan dit liv skal se ud ved at træffe de rigti-ge valg. Et af disse valg er forhåbentlig, atdu ikke ønsker et liv bag tremmer som kri-minel.

• Hvis skyld er det, hvis du bliver kriminel?• Hvad kan man gøre for at undgå at blive

kriminel?• Hvordan kan man hjælpe en ven, som har

begået kriminalitet?

76

Måske har du snuppet en pose slik påtankstationen eller stjålet en T-shirt fra engadekasse. Hvis du ikke selv har prøvet det,er der måske nogle i din klasse, der har.

Mange unge begår småkriminalitet, ogtit handler kriminaliteten mere om at visesine venner, at man tør, frem for at få fat ien bestemt vare. Andre unge begår krimi-nalitet for spændingens skyld, måske somen løsning på kedsomhed.

Unges kriminalitet er meget synlig isamfundet, fordi den ofte meldes til politi-et og registreres. Hvis voksne fx stjæler fraderes arbejdsplads, bliver det kun i sjældnetilfælde opdaget og meldt til politiet. Tilgengæld er det kun en meget lille del af deunge, der begår „opvisningskriminalitet“,som fortsætter med at begå kriminalitet.

Mange ting bestemmer, om man endersom kriminel, men en væsentlig faktor erdet samfund, vi lever i. Det moderne sam-fund byder på mange muligheder for osmennesker, og måske især for unge. Mendet er også et samfund, som stiller mangekrav.

Som ung skal man fx leve op til folks for-ventninger om selv at kunne vælge, hvor-dan ens liv skal forme sig. Langt de flesteunge kan sagtens leve op til disse krav oger i stand til at bruge de mange mulighe-der. Men en del unge bliver tabere i sam-fundet, når de sammenligner sig medsamfundets forventninger og med de un-ge, som har succes. Nogle af disse tabte un-ge ender af og til som kriminelle.

Mange af disse unge føler sig anderle-des, og ofte har denne følelse fulgt dem he-le livet. Nogle af dem kommer fra familier,hvor der hverken har været økonomisk el-ler socialt overskud til at tage sig af dem.For mange af disse unge er den negativeudvikling fortsat i skolen, hvor de har ople-vet nye nederlag. De dårlige erfaringer harbetydet, at deres selvopfattelse er megetnegativ.

En stor del af disse unge føler, at de stårhelt alene. Derfor søger de sammen medandre unge, der har det på samme måde. Isådanne grupper oplever de unge det fæl-lesskab og sammenhold, som de har sav-net. Måske er det i gruppen accepteret atvære kriminel. Man er noget i de andresøjne, når man fx begår indbrud, stjæler enbil eller begår vold mod en person, der harbehandlet en fra gruppen uretfærdigt.Hvis gruppens fællesskab bygger på krimi-nalitet, så kan man ikke være med i grup-pen, hvis man ikke vil begå kriminalitet.

• Hvilke grunde kan der være til, at vi haren kriminel lavalder på 15 år? Skal denændres?

• Hvad skal samfundet gøre ved kriminelleunder 15 år?

Kriminalitet - dit eller samfun-dets ansvar?Det er umuligt at skabe et samfund heltuden kriminalitet. Men det er vigtigt, atman undersøger, hvorfor nogle borgere be-går kriminalitet. Denne viden er væsentlig,når vi overvejer, hvad vi i samfundet kangøre for at forebygge kriminalitet. Sam-fundet har altså en del af ansvaret, når dethandler om at skabe rammer, der kanmindske kriminaliteten.

En stor del af ansvaret er dog også diteget. Du er selv med til at bestemme, hvor-dan dit liv skal se ud ved at træffe de rigti-ge valg. Et af disse valg er forhåbentlig, atdu ikke ønsker et liv bag tremmer som kri-minel.

• Hvis skyld er det, hvis du bliver kriminel?• Hvad kan man gøre for at undgå at blive

kriminel?• Hvordan kan man hjælpe en ven, som har

begået kriminalitet?

76

Måske synes du, at tal kun hørerhjemme i matematikkens verden.Men tal er faktisk også en vigtig

del af samfundsfag.Forestil dig, at du læser en avisartikel om

ungdomskriminalitet. Måske skriver avi-sen, at det er et stigende samfundspro-blem. Det kan enhver jo komme og sige.For at virke mere overbevisende er det der-for ikke ualmindeligt, at journalisten, derskriver artiklen, vil bruge nogle officielletal til at underbygge sine synspunkter ogpåstande. Det kan fx være en undersøgelsemed tal, der viser, at der gennem de sidste10 år har været en stigning i ungdomskri-minaliteten.

De tal, man bruger til at vise nogle gene-relle tendenser i samfundet, kaldes for sta-tistik. Ordet statistik betyder derfor også„Statens tilstand“ - en tilstand, der beskri-ves med tal. Statistik er indsamlede infor-mationer, der bearbejdes og præsenteresmed tal sat ind i tabeller eller diagrammer.

Statistik opfattes af mange som svært ogmåske lidt kedeligt. Men statistik behøverikke at være vanskeligt eller tørt. Er manførst optaget af et vigtigt samfundsspørgs-mål, bliver statistikkerne automatisk inter-essante, ja nærmest uundværlige. De ernemlig et vigtigt led i din søgen efter svarpå de problemstillinger, der kendetegnervores samfund.

Når du beskæftiger dig med samfunds-fag, har du altså brug for at vide noget omstatistik. Derfor skal du i denne meto-

deworkshop lære noget om, hvordan dulæser statistikkernes mange tal, hvor dufinder statistikkerne, og hvad du kan brugedem til.

Fra data til statistikStatistik består ikke af en række tilfældigetal. Tallene er indsamlet gennem fx spør-geskemaer, interviews og observationer.De tal, man finder frem til gennem de for-skellige undersøgelser, kaldes for data.

Når man foretager en statistisk under-søgelse, kommer man ofte frem til en stormængde data. For at kunne læse noget udaf datamængden er det nødvendigt at be-arbejde tallene. Det gøres ud fra forskelligematematiske beregninger og ved at stilletallene op i tabeller eller præsentere demvia diagrammer.

Når data bearbejdes statistisk, kommerman frem til en række tal, der kan brugestil at:

• Skabe overblik.• Vise en udvikling.• Vise en ændring.• Sammenligne forskellige samfundsfor-

hold.Ved at bruge matematikken kan man

altså omforme data, så nogle bestemte for-delinger eller vækstforløb i vores samfundbliver tydelige. På den måde kan man bru-ge statistikkerne til at fortælle noget omsamfundets udvikling eller nuværende til-stand. Måske kan man endda bruge stati-stikken til at sige lidt om fremtiden.

77

workshop

Metodeworkshop 5:Statistik

Hvor finder man statistikkerne?Indsamlingen af tallene foretages af stati-stiske bureauer, som indsamler, bearbejderog offentliggør resultaterne af deres un-dersøgelser. På den måde kan andre henteinformationer i dem.

Danmarks Statistik er et eksempel på ensådan institution, som sørger for, at derfindes statistiske beskrivelser af det dan-ske samfunds struktur og udvikling.

I bogen „Vejviser i statistikken“ finder duen oversigt over Danmarks samlede stati-stiske undersøgelser. Ved at slå op i stik-ordsregisteret vil du hurtigt kunne findefrem til en relevant statistik i forhold tilden problemstilling, du arbejder med.

TabellerEn meget overskuelig måde at præsentereen række tal på er at indsætte dem i en ta-bel. Derfor vil du ofte støde på tabeller, nårdu beskæftiger dig med statistik.

Tabeller kan konstrueres på mange for-skellige måder, men nogle generelle trækgår igen og er nødvendige at kende, hvisman skal kunne få noget ud af at læse ta-bellen:

En tabel er bygget op af følgende ele-menter:

• Overskrifter: Fortæller, hvad tabellenindeholder oplysninger om.

• Hovedspalte: Betegner det, der skallæses vandret, samt hvilke data der ertale om.

• Forspalte: Betegner det, der skal læseslodret, samt hvilke data der er tale om.

• Tabellegemet: Er den kasse, som rum-mer det statistiske materiale, organise-ret i vandrette og lodrette rækker.

• Anmærkninger/fodnoter: Fortæller no-get om, hvordan tallene er gjort op ogom eventuelle undtagelser.

• Kilde: Oplyser, hvor tabellen kommerfra.

At læse en tabelDet er vigtigt, at du læser en tabel grun-digt. Forsøg at læse tabellen så systematisksom muligt. Her kan det være en god ide atstille dig selv følgende spørgsmål:

1) Hvordan er tabellen konstrueret? Skalden læses lodret eller vandret?

2) Hvem eller hvad omfatter tabellen?3) Er der tale om et årstal eller en årræk-

78

workshop

Statistisk Tiårsoversigt: Indeholder for enperiode på ca. 10 år en lang række vigtigestatistiske informationer om danske og, påde sidste sider, udenlandske samfundsfor-hold. Bagerst i bogen er de vigtigste begre-ber forklaret. Alle tabellerne ligger i øvrigtogså på den medfølgende cd-rom.

Statistisk Årbog: Indeholder på næsten alleområder mere detaljerede informationerend Statistisk Tiårsoversigt, men som regelkun for kortere perioder. Her er ca. 500 siderdansk statistik samt en international over-sigt på omkring 50 (grønne) sider.

Statistisk Månedsoversigt: Indeholder devigtigste tal fra statistiske hovedområderfor de seneste 25 måneder. Her får man hur-tigst og nemmest en bred aktuel viden. In-deholder også et internationalt afsnit.

Statistiske Efterretninger: Indeholder stati-stikker opdelt i 14 emnegrupper, bl.a. socialsikring, retsvæsen, arbejdsmarkedet og mil-jø. Også her kan du finde mere specifikkeog aktuelle informationer.

Eksempler på statistiske værker

Hvor finder man statistikkerne?Indsamlingen af tallene foretages af stati-stiske bureauer, som indsamler, bearbejderog offentliggør resultaterne af deres un-dersøgelser. På den måde kan andre henteinformationer i dem.

Danmarks Statistik er et eksempel på ensådan institution, som sørger for, at derfindes statistiske beskrivelser af det dan-ske samfunds struktur og udvikling.

I bogen „Vejviser i statistikken“ finder duen oversigt over Danmarks samlede stati-stiske undersøgelser. Ved at slå op i stik-ordsregisteret vil du hurtigt kunne findefrem til en relevant statistik i forhold tilden problemstilling, du arbejder med.

TabellerEn meget overskuelig måde at præsentereen række tal på er at indsætte dem i en ta-bel. Derfor vil du ofte støde på tabeller, nårdu beskæftiger dig med statistik.

Tabeller kan konstrueres på mange for-skellige måder, men nogle generelle trækgår igen og er nødvendige at kende, hvisman skal kunne få noget ud af at læse ta-bellen:

En tabel er bygget op af følgende ele-menter:

• Overskrifter: Fortæller, hvad tabellenindeholder oplysninger om.

• Hovedspalte: Betegner det, der skallæses vandret, samt hvilke data der ertale om.

• Forspalte: Betegner det, der skal læseslodret, samt hvilke data der er tale om.

• Tabellegemet: Er den kasse, som rum-mer det statistiske materiale, organise-ret i vandrette og lodrette rækker.

• Anmærkninger/fodnoter: Fortæller no-get om, hvordan tallene er gjort op ogom eventuelle undtagelser.

• Kilde: Oplyser, hvor tabellen kommerfra.

At læse en tabelDet er vigtigt, at du læser en tabel grun-digt. Forsøg at læse tabellen så systematisksom muligt. Her kan det være en god ide atstille dig selv følgende spørgsmål:

1) Hvordan er tabellen konstrueret? Skalden læses lodret eller vandret?

2) Hvem eller hvad omfatter tabellen?3) Er der tale om et årstal eller en årræk-

78

workshop

Statistisk Tiårsoversigt: Indeholder for enperiode på ca. 10 år en lang række vigtigestatistiske informationer om danske og, påde sidste sider, udenlandske samfundsfor-hold. Bagerst i bogen er de vigtigste begre-ber forklaret. Alle tabellerne ligger i øvrigtogså på den medfølgende cd-rom.

Statistisk Årbog: Indeholder på næsten alleområder mere detaljerede informationerend Statistisk Tiårsoversigt, men som regelkun for kortere perioder. Her er ca. 500 siderdansk statistik samt en international over-sigt på omkring 50 (grønne) sider.

Statistisk Månedsoversigt: Indeholder devigtigste tal fra statistiske hovedområderfor de seneste 25 måneder. Her får man hur-tigst og nemmest en bred aktuel viden. In-deholder også et internationalt afsnit.

Statistiske Efterretninger: Indeholder stati-stikker opdelt i 14 emnegrupper, bl.a. socialsikring, retsvæsen, arbejdsmarkedet og mil-jø. Også her kan du finde mere specifikkeog aktuelle informationer.

Eksempler på statistiske værker

ke? Tager statistikken udgangspunkt ide nyeste tal?

4) Hvordan er spredningen i tallene i for-hold til et gennemsnit? Hvilke tal lig-ger væsentligt over eller under gen-nemsnittet?

5) Bruger tabellen relative tal (fx procen-ter) eller absolutte tal (tal der ikke eromregnet)?

6) Hvad står der i anmærkningerne/fod-noterne?

7) Hvor kommer tabellen fra (kilde)?8) Er tabellen pålidelig? Har den til for-

mål at informere - eller at påvirke?9) Hvad kan jeg læse ud fra tabellen?Når du har læst tabellen, er det en god

ide at lave en kort sammenfatning af ta-bellens indhold. Skriv de ting ned, som ef-ter din mening er det centrale i tabellen ogde ting, som du mener at kunne konklude-re ud fra tabellen.

Vurder, om den kan bruges til at under-bygge eller forklare den problemstilling,du arbejder med. Det kan også være, at dufår en ide til en problemstilling ved at læseen tabel.

Beslutter du dig for, at tabellen kan bru-ges, skal du være opmærksom på, om deter nødvendigt at inddrage hele tabellen el-

ler kun dele af den. Overvej også, om talle-ne eventuelt skal bearbejdes, så de kanpræsenteres i et diagram.

DiagrammerDe fleste tabeller indeholder en hel del tal.Derfor tager det også lidt tid at danne siget overblik over en tabel. Det er derfor ikkeualmindeligt, at man møder statistik, somer bearbejdet og sat ind i et mere forenkletdiagram. Et diagram er en grafisk fremstil-ling af den statistiske undersøgelses tal.

En tabel kan vise enkelte tal så nøjagtigt,som man ønsker det. Men hvis en stornøjagtighed ikke er nødvendig, kan et dia-gram være et godt alternativ eller måske etsupplement til tabellen. I diagrammet er-stattes det enkelte tal med fx et punkt påen kurve, en søjle eller et cirkeludsnit.

Tallene sættes ind i et diagram for at fåforskelle, ligheder og tendenser til at trædetydeligere frem. Derfor præsenteres vi oftefor diagrammer, når vi læser aviser ellerser tv.

Ligesom tabellen er et diagram forsynetmed overskrift, oplysninger om måleen-hed, anmærkninger og kilde. Når du læseret diagram, kan du bruge nogle af de sam-me spørgsmål, som du stiller til en tabel.

79

workshop

Tabeloverskrift

Evt. overskrift Evt. overskrift

Forspalte Hovedspalte

Data

En tabels bestanddele.

Der er forskellige typer diagrammer. Demest almindelige er:

Cirkeldiagram: Her inddeles en cirkel ivinkeludsnit. Vinklernes gradtal angiverforskellige størrelser af totalmængden.Ved udarbejdelsen af et cirkeldiagram ta-ger man fx nogle udvalgte tal fra en tabel.Tallene lægges sammen og omregnes tilgrader, og resultatet tegnes ind i et cirkel-diagram.

Søjle- eller pindediagram: Her vises tabel-lens tal grafisk med en søjle i form af etrektangel eller en streg. Med et søjle- ellerpindediagram kan man sammenlignestørrelsesforholdet mellem udvalgte tal.

Kurve- eller linjediagram: Her tegnes deren kurve i et retvinklet koordinatsystem.

En udvikling i ungdomskriminalitetenover tid kan illustreres ved at afsætte tidenud ad den vandrette akse (x-aksen) og an-tallet af anholdte unge op ad den lodretteakse (y-akse). Så kan man hurtigt få etoverblik over udviklingen, og om der er ta-le om en faldende eller stigende tendens.

Punktdiagram: Her indsættes tallene fra todataserier som punkter i et koordinatsy-stem for at vise sammenfald (samvariati-on) eller spredning i tallene. Tendensen vi-ser man ved at lave en såkaldt regressions-linje ved hjælp af en særlig matematiskformel.

Årsagsforklaringer og statistikNår du læser en statistik, får du en række

80

workshop

11,5% 23,1%

34,6%30,8%

= A =B =C =D

Cirkeldiagram

Kurvediagram

1996 1997 1998 1999 2000

20

15

10

5

0

= A =B

Y-A

KS

E

X - A K S E

Søjlediagram

1960 1970 1980 1990 2000

40

30

20

10

0

= A =B

Y-A

KS

E

X - A K S E

Punktdiagram

0 1 2 3 4 5

20

15

10

5

0

Y-A

KS

E

X - A K S E

Der er forskellige typer diagrammer. Demest almindelige er:

Cirkeldiagram: Her inddeles en cirkel ivinkeludsnit. Vinklernes gradtal angiverforskellige størrelser af totalmængden.Ved udarbejdelsen af et cirkeldiagram ta-ger man fx nogle udvalgte tal fra en tabel.Tallene lægges sammen og omregnes tilgrader, og resultatet tegnes ind i et cirkel-diagram.

Søjle- eller pindediagram: Her vises tabel-lens tal grafisk med en søjle i form af etrektangel eller en streg. Med et søjle- ellerpindediagram kan man sammenlignestørrelsesforholdet mellem udvalgte tal.

Kurve- eller linjediagram: Her tegnes deren kurve i et retvinklet koordinatsystem.

En udvikling i ungdomskriminalitetenover tid kan illustreres ved at afsætte tidenud ad den vandrette akse (x-aksen) og an-tallet af anholdte unge op ad den lodretteakse (y-akse). Så kan man hurtigt få etoverblik over udviklingen, og om der er ta-le om en faldende eller stigende tendens.

Punktdiagram: Her indsættes tallene fra todataserier som punkter i et koordinatsy-stem for at vise sammenfald (samvariati-on) eller spredning i tallene. Tendensen vi-ser man ved at lave en såkaldt regressions-linje ved hjælp af en særlig matematiskformel.

Årsagsforklaringer og statistikNår du læser en statistik, får du en række

80

workshop

11,5% 23,1%

34,6%30,8%

= A =B =C =D

Cirkeldiagram

Kurvediagram

1996 1997 1998 1999 2000

20

15

10

5

0

= A =B

Y-A

KS

E

X - A K S E

Søjlediagram

1960 1970 1980 1990 2000

40

30

20

10

0

= A =B

Y-A

KS

E

X - A K S E

Punktdiagram

0 1 2 3 4 5

20

15

10

5

0

Y-A

KS

E

X - A K S E

oplysninger om faktiske forhold i voressamfund. Men mere fortæller statistikkendig heller ikke. Du får noget at vide om,hvordan tingene ser ud, men ikke hvorfordet forholder sig sådan, eller hvilken betyd-ning det har for vores samfund.

Måske finder du frem til en statistik,som viser, at et stadig større antal indsattei de danske fængsler afsoner voldsdomme.Men ud fra tabellen eller diagrammet, somdu har fundet denne oplysning i, kan duikke læse årsagen til denne stigning.

Hvis statistikken skal blive et relevantredskab i dit arbejde med samfundsmæssi-ge problemstillinger, er det altså nødven-digt, at du forholder dig spørgende til deoplysninger, du kan hente i statistikkerne.

Når du har fundet frem til de væsentligeinformationer i statistikken, skal du findeen årsagsforklaring. Her kan det være engod ide at sammenligne statistikken medandre statistikker eller med informationerfra helt andre typer kilder.

Måske viser det sig ved nærmere under-søgelse, at regeringen har indført strenge-re straffe i forhold til voldskriminalitet.Det kan være med til at forklare stignin-gen. Måske er der samtidig en alvorlig stig-ning i arbejdsløsheden - det kunne ogsåvære en del af forklaringen.

Der findes altså nogle faste tal, der kanbeskrive, hvordan tingene ser ud - ligesomder findes et hav af mulige forklaringer,man kan hægte på tallene.

Når du bruger statistikkerne, er det er optil dig at finde frem til de årsagsforklarin-ger, som du mener, er mest sandsynlige.Man kan aldrig være sikker på, at man harfundet frem til den helt rigtige forklaring.Men det er ikke desto mindre vigtigt atforsøge at finde frem til mulige forklarin-ger. Først når vi stiller spørgsmål til tinge-nes sammenhæng, kan vi bruge dem til atforstå samfundet omkring os.

Misbrug af statistikArgumentation med tal er meget popu-lært. Både medier, forskere og politikerebruger flittigt tal fra statistikkens verden,når de skal fremlægge synspunkter.

Hvor tit hører man ikke bemærkningersom: „Ifølge flere undersøgelser viser detsig...“,„Over 50% af befolkningen mener at...“

På denne måde bruges statistikken somen slags bevis på, at et udsagn også ersandt. Og det virker - for tal er meget over-bevisende. Men kan vi overhovedet stolepå statistikken? Svaret er desværre, at sta-tistik, som alt andet, kan misbruges.

Når en statistik læses, er det derfor vig-tigt at være opmærksom på kilden. Hvemhar lavet undersøgelsen? Kan de, der harlavet statistikken, eller som bruger andresstatistik i deres argumentation, have et be-stemt formål med at vise netop de tal?

Vær også opmærksom på, hvordan de erkommet frem til tallene. Hvor stor en delaf samfundet som helhed er inddraget iundersøgelsen? Hvad sammenligner detallene med?

Når Danmarks Statistik offentliggør tal,har de gjort meget ud af at leve op til kra-vene for god statistik. Men selv om tallenekan være nok så rigtige, har vi alligevel in-gen sikkerhed for, at de statistikker, vi bli-ver præsenteret for, fortæller hele sandhe-den.

„Tal er taknemmelige,“ siger en kendt ta-lemåde. Nogle mener endda, at man kanlæse, hvad man vil ud af statistikker, bareman ved, hvad man leder efter. Statistikker-nes tal bliver nemlig fortolket meget forskel-ligt alt efter, hvem der bruger dem. Hvad vilæser ud af statistikken kommer jo an på,hvilke forklaringer der knyttes til tallene, ogi hvilken sammenhæng vi læser den.

En af de mest udbredte måder at misbru-ge statistik på er at sammenstille to ellerflere tal, der hver især er korrekte, menhvor sammenligningen er misvisende:

81

workshop

Antallet af kriminelle andengenerati-onsindvandrere ser mere voldsomt ud, hvisdet sættes i forhold til antallet af danskere,end hvis det sættes i forhold til kriminelledanskere med samme uddannelsesniveauog sociale baggrund.

På den måde har den sammenligning,man bruger, altså betydning for, om man idette tilfælde konkluderer, at andengene-rationsindvandrere er mere eller mindrekriminelle end danskere.

Diagrammer er gode til at give et hurtigtoverblik. Ulempen er, at de nemt kan bru-ges til at give et forkert - måske endog be-vidst manipuleret - indtryk.

Man kan påvirke indtrykket af en kurvesstigning ved at forlænge y-aksen eller af-korte x-aksen. På den måde bliver en fladkurve stejl at se på. Omvendt kan man og-så konstruere kurven, så en voldsom stig-ning kommer til at fremstå som mere flad.

Konklusionen må derfor være, at overbe-visende eller ej, så skal du møde tal fra sta-tistikkens verden med forbehold og kritisksans. Særligt når tal bruges i en argumen-tation.

Dine egne undersøgelser og beregningerNår du skal bruge en allerede eksisterendestatistik i dit arbejde, vil du ofte i førsteomgang finde frem til en tabel. Nogle gan-ge kan det være fristende at lave et flot ogmere enkelt diagram over tabellen. Menovervej altid, om det kan gøre tabellennemmere at overskue, eller om man kanlæse noget andet ud af diagrammet, endman kan af tabellen. Hvis ikke, kan dentid, det tager at lave diagrammet, sikkertbruges mere fornuftigt.

At lave sit eget statistiske materiale ermeget tidskrævende. Overvejer du derforat lave statistiske undersøgelser, så under-søg først, om der måske ikke allerede fin-des en statistik, der fortæller det sammesom det, du vil undersøge.

Man kan dog lære meget af at lave sinegen statistik. Hvis du vælger dette som endel af dit arbejde, er det meget vigtigt, atdu sætter dig grundigt ind i de regler, dergælder for indsamling, bearbejdelse ogpræsentation af statistik.

Andre steder i denne bog kan du læseom, hvordan man indsamler forskellige

82

workshop

Kraftig vækst?330

325

320

310

305

Y-A

KS

E

X - A K S E

Beskeden vækst?400

300

200

100

0

Y-A

KS

E

X - A K S E

I dette eksempel får man indtrykket af to meget forskelligeudviklingstendenser, men tallene er de samme.

Antallet af kriminelle andengenerati-onsindvandrere ser mere voldsomt ud, hvisdet sættes i forhold til antallet af danskere,end hvis det sættes i forhold til kriminelledanskere med samme uddannelsesniveauog sociale baggrund.

På den måde har den sammenligning,man bruger, altså betydning for, om man idette tilfælde konkluderer, at andengene-rationsindvandrere er mere eller mindrekriminelle end danskere.

Diagrammer er gode til at give et hurtigtoverblik. Ulempen er, at de nemt kan bru-ges til at give et forkert - måske endog be-vidst manipuleret - indtryk.

Man kan påvirke indtrykket af en kurvesstigning ved at forlænge y-aksen eller af-korte x-aksen. På den måde bliver en fladkurve stejl at se på. Omvendt kan man og-så konstruere kurven, så en voldsom stig-ning kommer til at fremstå som mere flad.

Konklusionen må derfor være, at overbe-visende eller ej, så skal du møde tal fra sta-tistikkens verden med forbehold og kritisksans. Særligt når tal bruges i en argumen-tation.

Dine egne undersøgelser og beregningerNår du skal bruge en allerede eksisterendestatistik i dit arbejde, vil du ofte i førsteomgang finde frem til en tabel. Nogle gan-ge kan det være fristende at lave et flot ogmere enkelt diagram over tabellen. Menovervej altid, om det kan gøre tabellennemmere at overskue, eller om man kanlæse noget andet ud af diagrammet, endman kan af tabellen. Hvis ikke, kan dentid, det tager at lave diagrammet, sikkertbruges mere fornuftigt.

At lave sit eget statistiske materiale ermeget tidskrævende. Overvejer du derforat lave statistiske undersøgelser, så under-søg først, om der måske ikke allerede fin-des en statistik, der fortæller det sammesom det, du vil undersøge.

Man kan dog lære meget af at lave sinegen statistik. Hvis du vælger dette som endel af dit arbejde, er det meget vigtigt, atdu sætter dig grundigt ind i de regler, dergælder for indsamling, bearbejdelse ogpræsentation af statistik.

Andre steder i denne bog kan du læseom, hvordan man indsamler forskellige

82

workshop

Kraftig vækst?330

325

320

310

305

Y-A

KS

E

X - A K S E

Beskeden vækst?400

300

200

100

0

Y-A

KS

E

X - A K S E

I dette eksempel får man indtrykket af to meget forskelligeudviklingstendenser, men tallene er de samme.

83

data. Du kan hente hjælp i matematik-bøger til at foretage de nødvendige bereg-ninger af dine data og til konstruktionenaf tabeller og diagrammer. Det kan væreen god ide at bruge computerens regneark.Et regneark kan spare dig for mange tids-krævende beregninger og er en god hjælp,når du skal konstruere diagrammer.

Hvad enten du vælger at bruge andresstatistikker eller at lave dine egne, skal dualtid være opmærksom på, at statistikkenblot er én af mange måder, hvorpå vi kanbeskrive vores samfund. Derfor får denførst vægt og betydning, når du stillerspørgsmål til tallene og sammenlignerdem med virkeligheden omkring dig.

workshop

Hver dag er aviserne fulde af fængen-de overskrifter. Mange af dem hand-ler om kriminalitet, for det bekym-

rer mange mennesker.I dette projekt skal du „gå bag om over-

skriften“. Du skal med andre ord vælge én afnedenstående overskrifter og finde ud af,om den er sand eller falsk. Find en statistik,der kan bevise eller modbevise overskriftensindhold. Lav en planche, hvor du sætter defundne statistikker op. Hvis du har fundetfrem til tabeller, kan du evt. afbilde dem idiagrammer.

Hvis overskriften viser sig at være usand,skal du ændre den, så den passer til statistik-ken. Forsøg også, om du kan finde frem tilnogle årsagsforklaringer på, hvorfor tallene istatistikken ser ud, som de gør.

Overskrifter• Flere og flere anmelder voldtægt!• Særlig stor voldsrisiko for unge mænd

under 25 år!• Stort fald i samfundstjenestedomme

ved tyveri!• Voldsom stigning i antallet af narkosager!• Flere kvinder end mænd kører spirituskør-

sel!• Ecstasy og Fantacy

- et stigende samfundsproblem!• Fald i antallet af anmeldte straffelovs-

overtrædelser!• De fleste voldsofre kender gerningsman-

den i forvejen!• Danmarks politistyrke bliver mindre og

mindre!• Antallet af kriminelle kvinder er faldende!

Huskeliste• Sæt tid af til at finde frem til den rele-

vante statistik.• Læs tabeller og diagrammer grundigt

igennem. Bliv ved, til du forstår dem.• Overvej, hvilke konklusioner du kan dra-

ge på baggrund af statistikken.• Stil spørgsmål til, hvorfor tallene ser ud,

som de gør.• Inddrag kun statistikker i dit arbejde,

hvis de er med til at udbygge/underbyg-ge den problemstilling, du arbejdermed.

• Overvej nøje, om det er nødvendigt atlave dine egne undersøgelser, eller omdu lige så godt kan bruge andres.

• Vær kritisk over for de tal, du møder, ogden sammenhæng, de er sat ind i.

!!!!!!

Projektforslag til statistik

§6Kursusdel6

og identitet

GRUPPER

§6Kursusdel6

og identitet

GRUPPER

Mennesket er et socialt væsen. Ligefra sin oprindelse har mennesketsøgt sammen i større eller mindre

grupper. Formålet har været at løse grund-læggende opgaver som at skaffe føde, boligog tøj. Gruppen skulle også sikre slægtensoverlevelse og videreførelse. Gruppens op-gaver har ændret sig i takt med samfun-dets udvikling.

I det moderne samfund er det blevet let-tere at klare mange grundlæggende opga-ver alene. Alligevel har vi stadig behov forat søge sammen i grupper. I løbet af enganske almindelig dag indgår du selv imange forskellige grupper.

• Hvad menes der med sætningen „menne-sket er et socialt væsen“?

• Hvorfor er det vigtigt for mennesker attilhøre en gruppe?

• Hvad bruger vi gruppen til?

Primære og sekundære grupperEn gruppe består af flere personer, der er ikontakt med hinanden. I nogle grupper erder meget kontakt, og i andre grupper fyl-der kontakten ikke så meget. Man kan ind-dele grupper i primære grupper og sekun-dære grupper.

Primære grupper består af personer tætknyttet til hinanden. I en primær gruppetilbringer man meget tid sammen ogpåvirker derfor hinanden meget. Et typiskeksempel på en primær gruppe er familieneller en fasttømret vennegruppe.

Sekundære grupper er ofte store, og derbehøver ikke at være så tæt kontakt mel-lem medlemmerne. Eksempler herpå er enskoleklasse og et fodboldhold.

Du kan sikkert komme i tanke om enrække både primære og sekundære grup-per, som du selv er en del af.

• Hvor mange større eller mindre gruppertilhører du?

• Hvilke grupper er vigtigst for dig at væremed i?

NormerI de grupper, man tilhører, findes visse reg-ler, som skal overholdes. Bryder man disseregler, risikerer man at blive udelukket afgruppen - og det kan være ubehageligt.Derfor gør vi meget for at overholde grup-pens regler.

Reglerne kaldes også for normer.De fortæller, hvordan vi skal opføre os, ogdanner grundlag for, hvad vi gør, siger ogmener.

• Hvorfor opstår der normer i grupper?• Hvilke normer i din familie er anderledes

end i andre familier?• Find eksempler på menneskelig adfærd,

som du finder unormal. Hvorfor finder duden unormal? Tror du, at andre har sam-me opfattelse som dig?

RollerDer gælder forskellige normer alt efter,hvor vi er, og hvem vi er sammen med.

Når du er til familiemiddag, er du måskeden pæne og velopdragne søn eller datter.Måske tager du endda noget tøj på, som duved, din farmor gerne vil se dig i. Men nårdu er til fest med vennerne, handler det ik-ke om at være pæn og velopdragen. Sam-

85

Dig og mig og vi to

men med vennerne er du sikkert en heltanden end til familiefesten.

Du indgår i mange forskellige grupper,hvor der ofte gælder forskellige normer.Derfor kan du ikke opføre dig på sammemåde hele tiden. Du må altså spille en rol-le, der passer til situationen.

En rolle er de samlede krav og forvent-ninger, der stilles til ens person. I løbet afen ganske almindelig dag har du måske bå-de rollen som morgensur teenager, den for-stående ven og den ansvarsfulde babysit-ter. Det er måske ikke så svært at skifte rol-le, da der er noget af dig selv i alle rollerne.Alligevel kan det somme tider være van-skeligt at finde ud af, hvem man selv er, oghvilken rolle man skal spille. Især hvis om-givelsernes forventninger er uklare.

• Giv eksempler på, hvordan din væremådeforandrer sig, når du er i forskellige roller.

• Hvad sker der, hvis man ikke vil spille enrolle, men kun „være sig selv“?

IdentitetSelv om du spiller mange forskellig roller,vil du altid være den samme indeni. Ogselv om du indgår i grupper med folk, derligner dig meget, vil der altid kun være énsom dig. Det, som kendetegner dig og af-grænser dig fra alle andre, kaldes for dinidentitet.

Din identitet hænger sammen med,hvordan du opfatter dig selv, og hvem duselv synes, du er. Identiteten dannes ud framange forskellige ting:

• hvilket tøj du går i• hvem dine venner er• hvordan du omgås andre mennesker• hvad du er god til• hvilken familie du kommer fra• hvilket miljø du er opvokset i• hvilke drømme du har.En stor del af ens liv handler om at træf-

fe valg. For at træffe de valg, der er rigtigefor en selv, er det vigtigt at finde ud af,hvem man er. Dine valg og handlinger erselvfølgelig påvirket af andre mennesker.Men det er altid vigtigt, at man forsøger atfinde frem til sin egen personlige holdningtil livets spørgsmål og de valg, man stillesoverfor.

• Hvad kendetegner netop dig?• Hvordan har de grupper, du er med i, ind-

flydelse på, hvordan du opfatter dig selv?

HoldningerDine holdninger til forskellige emner ogandre personer har du fået gennempåvirkning fra omgivelserne. Du påvirkesaf dine oplevelser og de grupper, som dutilbringer meget tid sammen med. I grup-pen opstår ofte en fælles holdning til om-verdenen.

Hvis man i din familie har den holdning,at man ikke bøvser ved middagsbordet, vilI sikkert ikke bryde jer om en gæst, derbøvser efter middagen. Jeres holdning tilgæsten vil måske være, at han er dårligtopdraget eller ulækker. Men gæsten ermåske opdraget til netop at bøvse som etudtryk for, at maden smager godt. Måskeer gæsten så uheldig, at han ikke bliver in-viteret hjem til jer igen. Han har brudt enaf normerne i jeres gruppe, og derfor bliverhan lukket ude.

• Hvem har påvirket dine holdninger?• Kan man lade være med at have en hold-

ning til et emne?

FordommeEn særlig form for holdninger er fordom-me. En fordom er en negativ og overdrevenopfattelse af bestemte personer eller em-ner.

86

men med vennerne er du sikkert en heltanden end til familiefesten.

Du indgår i mange forskellige grupper,hvor der ofte gælder forskellige normer.Derfor kan du ikke opføre dig på sammemåde hele tiden. Du må altså spille en rol-le, der passer til situationen.

En rolle er de samlede krav og forvent-ninger, der stilles til ens person. I løbet afen ganske almindelig dag har du måske bå-de rollen som morgensur teenager, den for-stående ven og den ansvarsfulde babysit-ter. Det er måske ikke så svært at skifte rol-le, da der er noget af dig selv i alle rollerne.Alligevel kan det somme tider være van-skeligt at finde ud af, hvem man selv er, oghvilken rolle man skal spille. Især hvis om-givelsernes forventninger er uklare.

• Giv eksempler på, hvordan din væremådeforandrer sig, når du er i forskellige roller.

• Hvad sker der, hvis man ikke vil spille enrolle, men kun „være sig selv“?

IdentitetSelv om du spiller mange forskellig roller,vil du altid være den samme indeni. Ogselv om du indgår i grupper med folk, derligner dig meget, vil der altid kun være énsom dig. Det, som kendetegner dig og af-grænser dig fra alle andre, kaldes for dinidentitet.

Din identitet hænger sammen med,hvordan du opfatter dig selv, og hvem duselv synes, du er. Identiteten dannes ud framange forskellige ting:

• hvilket tøj du går i• hvem dine venner er• hvordan du omgås andre mennesker• hvad du er god til• hvilken familie du kommer fra• hvilket miljø du er opvokset i• hvilke drømme du har.En stor del af ens liv handler om at træf-

fe valg. For at træffe de valg, der er rigtigefor en selv, er det vigtigt at finde ud af,hvem man er. Dine valg og handlinger erselvfølgelig påvirket af andre mennesker.Men det er altid vigtigt, at man forsøger atfinde frem til sin egen personlige holdningtil livets spørgsmål og de valg, man stillesoverfor.

• Hvad kendetegner netop dig?• Hvordan har de grupper, du er med i, ind-

flydelse på, hvordan du opfatter dig selv?

HoldningerDine holdninger til forskellige emner ogandre personer har du fået gennempåvirkning fra omgivelserne. Du påvirkesaf dine oplevelser og de grupper, som dutilbringer meget tid sammen med. I grup-pen opstår ofte en fælles holdning til om-verdenen.

Hvis man i din familie har den holdning,at man ikke bøvser ved middagsbordet, vilI sikkert ikke bryde jer om en gæst, derbøvser efter middagen. Jeres holdning tilgæsten vil måske være, at han er dårligtopdraget eller ulækker. Men gæsten ermåske opdraget til netop at bøvse som etudtryk for, at maden smager godt. Måskeer gæsten så uheldig, at han ikke bliver in-viteret hjem til jer igen. Han har brudt enaf normerne i jeres gruppe, og derfor bliverhan lukket ude.

• Hvem har påvirket dine holdninger?• Kan man lade være med at have en hold-

ning til et emne?

FordommeEn særlig form for holdninger er fordom-me. En fordom er en negativ og overdrevenopfattelse af bestemte personer eller em-ner.

86

Fordommene kan være dannet ud fra ennegativ oplevelse, du har haft. Det kanvære, at du en gang er blevet overfuset afen buschauffør, fordi du havde krøllet ditklippekort. Efter denne oplevelse har dudannet dig den holdning, eller fordom, atalle buschauffører er sure. Har man éngang været ude for en negativ hændelse,forventer man måske en gentagelse afdenne oplevelse.

En fordom kan også være et produkt afholdninger i den gruppe, du hører til.Måske hører du til en vennegruppe, der sy-nes, at folk fra en speciel landsdel er min-dre begavede. Derfor vil du automatiskdrage den konklusion, at en person er dum,blot fordi han/hun kommer fra dennelandsdel.

Når grupper med meget forskellige hold-ninger og normer mødes, kan der let opståuenigheder. En sådan gruppekonflikt kanvære svær at løse, med mindre medlem-merne i begge grupper er villige til at ac-ceptere hinandens forskelligheder.

Jo mere fremmedartet en anden gruppeer, og jo mindre kendskab vi har til den, jostørre er sandsynligheden for, at man dan-ner fordomme over for gruppen. Fordom-mene gør det svært at se, at tingene godtkan være anderledes, end man tror.

Fordomme bygger ofte på uvidenhed.Derfor kan man godt ændre på en fordom -fx ved at forsøge at forstå de emner ellerpersoner, man har en fordom overfor. Menfor at ændre på en fordom skal man førstog fremmest kunne se, at man har den.

• Hvilke grupper i samfundet har du for-domme over for?

• Hvordan er disse fordomme opstået, oghænger de sammen med virkeligheden?

GruppepresDu kender måske denne situation:

I din klasse skal der vælges fire elever tilet festudvalg. Du er normalt altid med iden slags aktiviteter på skolen, men dennegang har du ikke lyst. Dine klassekamme-rater og din lærer forventer, at du vil meldedig, men du rækker ikke hånden op. Klas-sekammeraterne undrer sig og spørger,hvorfor du ikke vil deltage. De ser megetuforstående ud og presser på for, at du skalmelde dig. Måske ender det med, at dumelder dig, selv om du ikke har lyst.

I gruppen har man forventninger til deenkelte medlemmer. Hvis man ikke leverop til disse forventninger, risikerer man atblive udelukket af gruppen. For at få grup-pens medlemmer til at leve op til de stille-de forventninger, presser de øvrige med-lemmer en til at opføre sig, som de gernevil have. Dette kaldes gruppepres.

Det er ikke sikkert, at gruppemedlem-merne ved, at de presser. Ofte er det enubevidst handling. Fordi man ikke vil ude-lukkes af gruppen, gør man alt, hvad mankan, for at leve op til de andre gruppemed-lemmers forventninger. Det kan medføre,at man opfører sig på en måde, som manegentlig ikke har lyst til.

Man kan selvfølgelig vælge at forladegruppen i stedet for at lade sig presse til atopføre sig på en bestemt måde. Menmåske er man så knyttet til gruppen, at deter meget svært at gå. Det kunne eksempel-vis være tilfældet med familiegruppen.

• Hvordan kan en gruppe påvirke en per-son i negativ eller positiv retning?

• Hvad sker der med mennesker, som bliverholdt uden for en gruppe?

Familien førAlle mennesker er et produkt af en familie.Familien defineres som den gruppe men-nesker, der er knyttet sammen gennemslægtskab eller ægteskab/samliv.

87

Indtil 1950’erne boede mange menne-sker i Danmark sammen i storfamilier, dvs.en familie bestående af flere generationer:bedsteforældre, forældre og børn.

Alle familiemedlemmer havde deres op-gaver og var gensidigt afhængige af hin-anden. Familierne fik som regel mangebørn, der var en vigtig del af familien. Deskulle nemlig gøre deres del af arbejdet, såfamilien kunne overleve. De skulle ogsåforsørge forældrene, når de blev syge ellergamle. Som familie blev man tæt sammenhele livet, og skilsmisser forekom uhyresjældent.

Familien nuDet er ikke længere nødvendigt for os at le-ve i storfamilier. Forældre tjener nok til atforsørge deres børn, og familiemedlemmerhar mulighed for at komme på hospitaleteller på plejehjem, hvis de ikke længerekan klare sig selv.

I dag lever mange familier som kernefa-milier, der består af forældre og deres børn.Bedsteforældrene bor oftest et andet sted,

og børnene flytter hjemmefra, når de kanklare sig selv. Hvis familien ikke fungerer,bliver den opløst. Det er ikke ualmindeligt,at mange ægteskaber i dag ender med enskilsmisse. En enlig forælder kan godt for-sørge sine børn selv, og det er ikke længeresocialt uacceptabelt at blive skilt.

Du synes måske ikke, at du tilbringermeget tid sammen med din familie. Mensom primærgruppe har den alligevel haftstor indflydelse på din personlighed.

Dine forældre har, fra du var helt lille,været med til at lære dig, hvordan du skalopføre dig i forhold til andre mennesker.De opdrager dig ud fra, hvad der efter de-res mening er rigtigt og forkert.

Når du møder dine omgivelser, tager duhelt ubevidst stilling til en masse ting ogtræffer en række valg - afhængig af din op-dragelse. Du er et produkt af dine forældre,som er et produkt af deres forældre. Derforer det godt at kende sin familiebaggrund,når man vil finde ud af, hvem man selv er,og hvilket liv man ønsker at leve.

88

Indtil 1950’erne boede mange menne-sker i Danmark sammen i storfamilier, dvs.en familie bestående af flere generationer:bedsteforældre, forældre og børn.

Alle familiemedlemmer havde deres op-gaver og var gensidigt afhængige af hin-anden. Familierne fik som regel mangebørn, der var en vigtig del af familien. Deskulle nemlig gøre deres del af arbejdet, såfamilien kunne overleve. De skulle ogsåforsørge forældrene, når de blev syge ellergamle. Som familie blev man tæt sammenhele livet, og skilsmisser forekom uhyresjældent.

Familien nuDet er ikke længere nødvendigt for os at le-ve i storfamilier. Forældre tjener nok til atforsørge deres børn, og familiemedlemmerhar mulighed for at komme på hospitaleteller på plejehjem, hvis de ikke længerekan klare sig selv.

I dag lever mange familier som kernefa-milier, der består af forældre og deres børn.Bedsteforældrene bor oftest et andet sted,

og børnene flytter hjemmefra, når de kanklare sig selv. Hvis familien ikke fungerer,bliver den opløst. Det er ikke ualmindeligt,at mange ægteskaber i dag ender med enskilsmisse. En enlig forælder kan godt for-sørge sine børn selv, og det er ikke længeresocialt uacceptabelt at blive skilt.

Du synes måske ikke, at du tilbringermeget tid sammen med din familie. Mensom primærgruppe har den alligevel haftstor indflydelse på din personlighed.

Dine forældre har, fra du var helt lille,været med til at lære dig, hvordan du skalopføre dig i forhold til andre mennesker.De opdrager dig ud fra, hvad der efter de-res mening er rigtigt og forkert.

Når du møder dine omgivelser, tager duhelt ubevidst stilling til en masse ting ogtræffer en række valg - afhængig af din op-dragelse. Du er et produkt af dine forældre,som er et produkt af deres forældre. Derforer det godt at kende sin familiebaggrund,når man vil finde ud af, hvem man selv er,og hvilket liv man ønsker at leve.

88

Nederst i pyramiden kan man se de grundlæggendebehov, som er livsnødvendige for alle mennesker.

Efterhånden som man bevæger sig op i pyrami-den, bestemmes behovene i højere grad af ens

levevilkår og ens opfattelse af livskvalitet.Alligevel er det behov, som er vigtige at

få dækket. De grundlæggende behovskal dækkes først, inden de øverste

behov i pyramiden opfyldes.Ikke alle synes, at alle beho-

vene er lige vigtige. Det kom-mer an på, hvem man er

som person. De rammer,der er for dit liv, er også

med til at bestemme,hvilke behov du

kan få opfyldt.

• Hvilke problemer kan du have med dineforældre?

• Tror du, at dine bedsteforældre havde desamme problemer med deres forældre?

LivskvalitetDe ønsker, du har for dit liv, dannes ud fradin holdning til, hvad der er et godt liv. Allemennesker har en forskellig opfattelse af,hvad der giver livet kvalitet. Livskvalitethandler først og fremmest om, at man erglad for og tilfreds med det liv, man lever.For nogle er livskvalitet forbundet med attjene mange penge. For andre er frihed detvigtigste.

Ethvert menneske har forskellige behov,som er vigtige at få dækket. Den ameri-kanske psykolog Abraham Maslow (1908-70) har tydeliggjort alle disse behov i enpyramidemodel.

• Hvilke behov er vigtigst for dig at få tilfreds-stillet?

• Hvilke former for livskvalitet bliver vi præ-senteret for i reklamerne?

LevevilkårDu har ikke indflydelse på alt det, der for-mer dit liv og danner dine behov. Rammer-ne, som du ikke selv har direkte indflydelsepå, kaldes for levevilkår.

Dine levevilkår er de begrænsninger ogmuligheder, som omgivelserne skaber. Detkan fx være boligforholdene eller dine fo-rældres økonomi.

Det kan være svært at ændre på sine le-vevilkår. Men når man bliver voksen, harman større mulighed for at træffe valg ogændre sit liv, så tingene bliver anderledes.Du er altså selv med til at vælge, hvordandu vil leve dit liv.

• Hvordan har levevilkårene gennem tidenændret sig i Danmark?

• På hvilken måde er levevilkårene i Dan-mark anderledes end i andre lande?

LivsstilMåden, vi vælger at leve vores liv på, for-tæller noget om vores livsstil. Din livsstil eret produkt af dit hidtidige liv og af dinedrømme for fremtiden. Alle mennesker

89

Selv-realiserings-

behov: kreativ udfoldelse,

opfyldelse af drømme,nye udfordringer.

Prestigebehov: anseelse, respekt,status.

Sociale behov: accept, tilhørsforhold, kærlighed.

Trygheds- og sikkerhedsbehov: fast arbejde,god økonomi, stabilt familieliv.

Fysiologiske behov: mad, varme, søvn.

har således deres helt egen livsstil. Allige-vel kan man dele folk ind i grupper, efterhvad der er generelt for deres livsstil.

Når reklamebureauerne skal markeds-føre et bestemt produkt, har de brug for atvide, hvordan folk lever. På den måde kande bedre udforme reklamerne, så de ram-mer målgruppen. Inddelingen i forskelligemålgrupper bygger på reklamebureauer-nes viden om forbrugernes livsstil.

Et eksempel på en målgruppe, som re-klamebranchen tit henvender sig til, er deunge.

• Hvad kendetegner din livsstil?• Beskriv den livsstil du drømmer om. Er

den realistisk?

Unge som gruppeSom udgangspunkt har man i en gruppenoget tilfælles. For unge som gruppe er detmest iøjnefaldende fællestræk selvfølgeligalderen. Men andre ting gør også, at mankan se på unge som en samlet gruppe. Deunges livsstil ændrer sig hele tiden. Deting, som var typisk for en ung for halv-treds år siden, gælder ikke i dag.

Det var først efter Anden Verdenskrig, atman overhovedet begyndte at se på ungemennesker som en gruppe. I løbet af1950’erne blev økonomien forbedret. Detbetød, at barndommen blev forlænget.Man blev boende længere tid hjemme hossine forældre, hvor man kunne blive for-sørget. Hele familien, også de unge, fik fle-re penge til at købe for.

Hurtigt fik forretningsfolk øje på de un-ge som en ny forbrugergruppe. De blevkaldt for teenagere. Man begyndte at pro-ducere varer, som var specielt henvendt tildenne gruppe. Især musik- og tøjbutikker-ne satsede på de unge forbrugere.

I 1960’erne kunne man for alvor tale om,at ungdommen havde sin helt egen livsstil.

Ungdommen blev masseforbrugere afgrammofoner, plader, modetøj og andrelivsstilsprodukter.

Som en reaktion på det store forbrug op-stod efterhånden en slags antimodeblandt ungdommen. Mange unge mente,at vi i Vesten kun tænkte på penge og varligeglade med, hvad der skete ude i verden.De unge begyndte at gå i lappet og gam-melt tøj. På den måde kunne de vise, at detilhørte en gruppe med andre livsværdierend dem, samfundet som helhed stod for.

Lige meget om man vælger at følge mo-den, eller om man bevidst vælger ikke atfølge den, sender man altså nogle signaler.Signalerne bruger vi til at fortælle folk,hvem vi er, og hvad vi står for.

I dag siger nogle, at moden tillader alt.Andre siger, at vi er blevet individualister.Med det mener de, at vi er mere optaget afos selv end af at tilhøre en gruppe. Det erdog ikke helt rigtigt. Unge menneskergrupperer sig stadig og sender også signa-ler til omverdenen gennem deres tøj. Detlever reklamefolkene godt af. Er man fit-ness-typen, findes der tøj til det. Er mantechnofreak, findes der tøj til det, osv.

Selv om unge opdeler sig i mindre grup-per, taler man alligevel om unge som ensamlet gruppe. Unge udgør nemlig somhelhed en samfundsgruppe, og det optagermedierne meget, hvordan unge fungerer isamfundet. Det er nemlig dig som ung, derskal føre samfundet videre til næste gene-ration. Dine ønsker for livet og dine valgfortæller noget om, hvordan fremtidenkommer til at se ud.

• Hvad er vigtigst - dig eller gruppen?• Er der forskel på at være ung forskellige

steder i Danmark?

90

har således deres helt egen livsstil. Allige-vel kan man dele folk ind i grupper, efterhvad der er generelt for deres livsstil.

Når reklamebureauerne skal markeds-føre et bestemt produkt, har de brug for atvide, hvordan folk lever. På den måde kande bedre udforme reklamerne, så de ram-mer målgruppen. Inddelingen i forskelligemålgrupper bygger på reklamebureauer-nes viden om forbrugernes livsstil.

Et eksempel på en målgruppe, som re-klamebranchen tit henvender sig til, er deunge.

• Hvad kendetegner din livsstil?• Beskriv den livsstil du drømmer om. Er

den realistisk?

Unge som gruppeSom udgangspunkt har man i en gruppenoget tilfælles. For unge som gruppe er detmest iøjnefaldende fællestræk selvfølgeligalderen. Men andre ting gør også, at mankan se på unge som en samlet gruppe. Deunges livsstil ændrer sig hele tiden. Deting, som var typisk for en ung for halv-treds år siden, gælder ikke i dag.

Det var først efter Anden Verdenskrig, atman overhovedet begyndte at se på ungemennesker som en gruppe. I løbet af1950’erne blev økonomien forbedret. Detbetød, at barndommen blev forlænget.Man blev boende længere tid hjemme hossine forældre, hvor man kunne blive for-sørget. Hele familien, også de unge, fik fle-re penge til at købe for.

Hurtigt fik forretningsfolk øje på de un-ge som en ny forbrugergruppe. De blevkaldt for teenagere. Man begyndte at pro-ducere varer, som var specielt henvendt tildenne gruppe. Især musik- og tøjbutikker-ne satsede på de unge forbrugere.

I 1960’erne kunne man for alvor tale om,at ungdommen havde sin helt egen livsstil.

Ungdommen blev masseforbrugere afgrammofoner, plader, modetøj og andrelivsstilsprodukter.

Som en reaktion på det store forbrug op-stod efterhånden en slags antimodeblandt ungdommen. Mange unge mente,at vi i Vesten kun tænkte på penge og varligeglade med, hvad der skete ude i verden.De unge begyndte at gå i lappet og gam-melt tøj. På den måde kunne de vise, at detilhørte en gruppe med andre livsværdierend dem, samfundet som helhed stod for.

Lige meget om man vælger at følge mo-den, eller om man bevidst vælger ikke atfølge den, sender man altså nogle signaler.Signalerne bruger vi til at fortælle folk,hvem vi er, og hvad vi står for.

I dag siger nogle, at moden tillader alt.Andre siger, at vi er blevet individualister.Med det mener de, at vi er mere optaget afos selv end af at tilhøre en gruppe. Det erdog ikke helt rigtigt. Unge menneskergrupperer sig stadig og sender også signa-ler til omverdenen gennem deres tøj. Detlever reklamefolkene godt af. Er man fit-ness-typen, findes der tøj til det. Er mantechnofreak, findes der tøj til det, osv.

Selv om unge opdeler sig i mindre grup-per, taler man alligevel om unge som ensamlet gruppe. Unge udgør nemlig somhelhed en samfundsgruppe, og det optagermedierne meget, hvordan unge fungerer isamfundet. Det er nemlig dig som ung, derskal føre samfundet videre til næste gene-ration. Dine ønsker for livet og dine valgfortæller noget om, hvordan fremtidenkommer til at se ud.

• Hvad er vigtigst - dig eller gruppen?• Er der forskel på at være ung forskellige

steder i Danmark?

90

Når man skal løse en arbejdsopgave,kan man vælge at arbejde alene el-ler sammen med andre. På mange

arbejdspladser og skoler er det blevet ennaturlig ting at løse arbejdsopgaver i grup-per frem for alene.

Men det er ikke altid helt let at være fle-re om at løse en opgave sammen. Ofte fårman sat sin evne til at samarbejde på enhård prøve. Når et samarbejde fungerergodt, er det dog en meget inspirerende må-de at løse en opgave på.

Du vil komme ud for mange situationer idit liv, hvor du får brug for evnen til atkunne samarbejde. Derfor er det vigtigt, atdu forsøger at blive god til at arbejde sam-men med andre mennesker.

ArbejdsgruppenHvis man vælger at løse en opgave i fælles-skab med andre, kan man danne en ar-bejdsgruppe.

En arbejdsgruppe er ikke det sammesom en kammeratskabsgruppe. I kamme-ratskabsgruppen er fællesskabet og sam-menholdet i fokus. Arbejdsgruppen harderimod en konkret opgave, der skal ud-føres og løses. Det gøres gennem gruppear-bejde. I denne workshop skal du lære,hvordan man kan få gruppearbejdet til atfungere.

Individuelt arbejde eller gruppearbejde?Man kan diskutere, om det er bedst at ar-

bejde alene eller i grupper. Nogle opgaveregner sig bedst til at blive løst ved egenhjælp. Andre opgaver løses bedst i fælles-skab med andre. Når man arbejder ud fraen problemstilling eller med et større pro-jekt, kan det være en god ide at være flereom at løse opgaven.

De, der bedst kan lide at arbejde alene,vil sikkert sige, at det er meget nemmere.Når man arbejder alene, skal man nemligikke bruge tid på at organisere arbejdet igruppen eller på at diskutere sit arbejdemed de andre.

Men de, der foretrækker gruppearbejde,vil måske netop mene, at diskussionen i engruppe er det allervigtigste. Og måske erder noget om snakken.

I en arbejdsgruppe kan der være mangeforskellige holdninger og ideer til, hvordanarbejdet skal gribes an, og hvordan opga-ven skal løses. De mange holdninger ogideer diskuteres i gruppen. Det kan virkebåde inspirerende og motiverende forgruppens arbejde.

Arbejder man alene, ser man tingene fraen bestemt vinkel. I en arbejdsgruppe fårman set tingene fra mange vinkler. Derforer det ikke ualmindeligt, at gruppearbejdetfører til en mere kreativ løsning af opga-ven.

Når man skal løse en opgave, kan mankomme til et punkt, hvor man går i stå. Herkan de andre i gruppen give det nødvendi-ge skub til at komme videre. Man har nem-lig ikke bare ansvar for sit eget arbejde,

91

workshop

6Metodeworkshop 6:Gruppearbejde

men for at gruppen som helhed får løst op-gaven. Det gør det lidt sværere bare at giveop.

GruppedannelseSelve gruppedannelsen giver let proble-mer. Derfor er mange optaget af det ogmåske også lidt bange for det. Det kangodt give et sug i maven, når man skalvære med til at danne grupper. Tankersom: „Bare jeg nu kommer i en god grup-pe“, kan under gruppedannelsen overskyg-ge alt andet.

Nogle bliver så usikre, at de skynder sigat finde sammen i grupper. Også selv omde endnu ikke ved, hvad de har lyst til atarbejde med. De andre overlades til at fin-

de sammen i „restgrupper“. Denne løsningviser sig tit at være dårlig for alle parter.Derfor er det vigtigt, at man i fællesskabbeslutter, hvordan gruppedannelsen skalforegå.

Der findes mange forskellige måder atdanne grupper på. De mest almindelige er:

Tilfældig grupperingPrincip:Grupperne sammensættes tilfæl-digt.Metode:Grupperne sammensættes fx

ved en lodtrækning. Man kan eventuelt påforhånd sørge for, at der kommer lige man-ge drenge og piger i grupperne. Eller mankan dele folk op i større grupper efter in-teresseområder - før lodtrækningen. Det

92

workshop

men for at gruppen som helhed får løst op-gaven. Det gør det lidt sværere bare at giveop.

GruppedannelseSelve gruppedannelsen giver let proble-mer. Derfor er mange optaget af det ogmåske også lidt bange for det. Det kangodt give et sug i maven, når man skalvære med til at danne grupper. Tankersom: „Bare jeg nu kommer i en god grup-pe“, kan under gruppedannelsen overskyg-ge alt andet.

Nogle bliver så usikre, at de skynder sigat finde sammen i grupper. Også selv omde endnu ikke ved, hvad de har lyst til atarbejde med. De andre overlades til at fin-

de sammen i „restgrupper“. Denne løsningviser sig tit at være dårlig for alle parter.Derfor er det vigtigt, at man i fællesskabbeslutter, hvordan gruppedannelsen skalforegå.

Der findes mange forskellige måder atdanne grupper på. De mest almindelige er:

Tilfældig grupperingPrincip:Grupperne sammensættes tilfæl-digt.Metode:Grupperne sammensættes fx

ved en lodtrækning. Man kan eventuelt påforhånd sørge for, at der kommer lige man-ge drenge og piger i grupperne. Eller mankan dele folk op i større grupper efter in-teresseområder - før lodtrækningen. Det

92

workshop

kaldes en vægtet lodtrækning. Når grup-perne er dannet, finder hver gruppe fremtil et fælles mål.Fordele: Ingen behøver at være bange for

ikke at komme i en gruppe. Man kan fåmulighed for at arbejde sammen med no-gen, man ikke før havde tænkt på at arbej-de sammen med. Det kan give en sund ud-fordring og blive en positiv overraskelse.Ulemper:Man risikerer let, at nogle grup-

per får en uheldig sammensætning. Manvil måske så forskellige ting, at det ersvært at finde frem til et fælles mål.

Social grupperingPrincip:Grupperne sammensættes efter,hvem der er venner med hinanden.Metode:Deltagerne finder sammen med

dem, de ellers kan lide at være sammenmed. Bagefter finder hver gruppe frem tilen fælles målsætning.Fordele:Man kan være sikker på at få det

hyggeligt i gruppen. Man ved på forhånd,at man kan lide hinanden, og man kenderhinanden godt. Mange diskussioner ogkonflikter undgås.Ulemper:Der bliver let dannet restgrup-

per. Derfor vil gruppedannelsen værepræget af usikkerhed. I gruppen kommerman let til at bruge for meget tid på uden-omssnak. At man er venner i fritiden, be-høver ikke at betyde, at man også fungerersom arbejdsgruppe. Man oplever de sam-me ting og kender hinanden så godt, at ar-bejdet nemt bliver fattigt på ideer og dis-kussioner.

InteressegrupperingPrincip:Grupperne sammensættes efter,hvem der interesserer sig for det samme.Metode:Ved en fælles brainstorm ud-

veksler man ideer. På den måde finderman frem til, hvem der har lyst til at arbej-de med det samme. Herefter sætter mansig i foreløbige grupper og forsøger at dis-

kutere sig frem til et fælles mål. En gruppedannes først, når et antal personer har fun-det frem til et fælles mål.Fordele:Der er bedre tid til at finde ud af,

hvad man gerne vil arbejde med. Før grup-perne dannes, har man mulighed for atfinde ud af, om man kan blive enige om etfælles mål. Det er et godt udgangspunkt atarbejde med noget, man interesserer sigfor. Det er inspirerende at arbejde sammenmed nogle, der deler ens interesse.Ulemper:Man kan være så engageret i

emnet, at det er svært at se det fra andressynsvinkel.

Det kan være en god ide at diskutere sigfrem til en form for kombination af de for-skellige gruppedannelsesformer. Det vig-tigste er, at man er enige om, hvordangruppedannelsen skal foregå. Gruppedan-nelsen bliver nemmere og rarere for alle,når man har et fælles udgangspunkt. Deter en god ide at beslutte, at ingen grupperer lukkede, før alle har fundet en gruppe.

GruppestørrelseDer findes ingen ideel gruppestørrelse. Enstor gruppe har mange hoveder at trækkepå og kan derfor overkomme mere. Men joflere man er om arbejdet, jo sværere kandet være at få overblik over, hvem der laverhvad. Det kan gå ud over helheden.

Det er mest almindeligt, at en arbejds-gruppe består af 3-5 personer. Men parar-bejde er også populært. Nogle mener dog,at to personer er for få til at danne en or-dentlig arbejdsgruppe. Det vigtigste er, atman ikke er flere i en gruppe, end at mankan løse opgaven i fællesskab.

Uanset, hvor mange medlemmer der er ien arbejdsgruppe, må ingen blive gjortoverflødig. Det kan desværre ske i bådesmå og store grupper.

SamarbejdsaftaleNår gruppen er dannet, kan man undgå

93

workshop

mange problemer ved at lave en samar-bejdsaftale.

Mange grupper kommer dårligt fra start.Årsagen er ofte, at man ikke har snakketom forventningerne til arbejdet og til hin-anden. Diskuter derfor følgende punkter igruppen, før I går i gang:

• Hvad forventer vi af gruppen?• Hvor vigtigt er det faglige?• Hvor vigtigt er det sociale?• Hvor meget tid vil vi bruge på hjem-

mearbejde?• Hvor meget tid vil vi bruge på opgaven

i forhold til fx fritidsinteresser?• Hvordan vil vi konkret organisere ar-

bejdet i gruppen?

• Hvad er accepteret og ikke accepteretadfærd i gruppen?

Det er en god ide at finde frem til, hvadgruppen synes er vigtigt. Så undgår manmange misforståelser eller skuffede for-ventninger undervejs i arbejdet. Et godtudgangspunkt kan være at skrive alle be-slutninger ned i samarbejdsaftalen.

Kommunikation i gruppenDet er selvfølgelig vigtigt, at man kan fin-de ud af at tale sammen i gruppen. I ar-bejdsgruppen bruger man meget tid på atfortælle om sine ideer og meninger. Man-ge diskussioner kan virke frustrerende.

94

workshop

Eksempel på en samarbejdsaftale

1. Alle skal deltage aktivt i gruppearbejdet.2. Alle skal yde deres bedste.3. Vi skal respektere hinandens holdninger.4. Vi skal kunne sige vores mening.5. Vi skal være gode til at lytte til hinanden.6. Vi skal lave de opgaver, vi lover hinanden at lave.7. Vi skal vide, hvad alle laver i gruppen.8. Vi skal støtte hinanden.9. Hvis der bliver konflikter, skal vi turde tale om det og finde en løsning.10. Vi skal møde til den aftalte tid.

Forventninger: Opgaven skal være god, men der skal også være tid til at komme hin-anden ved. Det vigtigste er, at vi er gode til at arbejde sammen. Det er også vigtigt, atvi løser opgaven på en kreativ måde.

Gruppemedlemmernes underskrifter:...................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................

mange problemer ved at lave en samar-bejdsaftale.

Mange grupper kommer dårligt fra start.Årsagen er ofte, at man ikke har snakketom forventningerne til arbejdet og til hin-anden. Diskuter derfor følgende punkter igruppen, før I går i gang:

• Hvad forventer vi af gruppen?• Hvor vigtigt er det faglige?• Hvor vigtigt er det sociale?• Hvor meget tid vil vi bruge på hjem-

mearbejde?• Hvor meget tid vil vi bruge på opgaven

i forhold til fx fritidsinteresser?• Hvordan vil vi konkret organisere ar-

bejdet i gruppen?

• Hvad er accepteret og ikke accepteretadfærd i gruppen?

Det er en god ide at finde frem til, hvadgruppen synes er vigtigt. Så undgår manmange misforståelser eller skuffede for-ventninger undervejs i arbejdet. Et godtudgangspunkt kan være at skrive alle be-slutninger ned i samarbejdsaftalen.

Kommunikation i gruppenDet er selvfølgelig vigtigt, at man kan fin-de ud af at tale sammen i gruppen. I ar-bejdsgruppen bruger man meget tid på atfortælle om sine ideer og meninger. Man-ge diskussioner kan virke frustrerende.

94

workshop

Eksempel på en samarbejdsaftale

1. Alle skal deltage aktivt i gruppearbejdet.2. Alle skal yde deres bedste.3. Vi skal respektere hinandens holdninger.4. Vi skal kunne sige vores mening.5. Vi skal være gode til at lytte til hinanden.6. Vi skal lave de opgaver, vi lover hinanden at lave.7. Vi skal vide, hvad alle laver i gruppen.8. Vi skal støtte hinanden.9. Hvis der bliver konflikter, skal vi turde tale om det og finde en løsning.10. Vi skal møde til den aftalte tid.

Forventninger: Opgaven skal være god, men der skal også være tid til at komme hin-anden ved. Det vigtigste er, at vi er gode til at arbejde sammen. Det er også vigtigt, atvi løser opgaven på en kreativ måde.

Gruppemedlemmernes underskrifter:...................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................

Måske føler man ikke, at der bliver lyttetordentligt til det, man siger. Måske virkerdet, som om der bliver diskuteret flere for-skellige ting samtidig. Derfor er det en godide at aftale, hvad man diskuterer. På denmåde undgår man, at gruppens medlem-mer bare snakker løs i øst og vest.

Man skal selvfølgelig også sørge for, atalle gruppens medlemmer får mulighedfor at komme på banen. Engang imellemer det derfor en god ide at tage en talerun-de, hvor alle får mulighed for kort at sige,hvad de mener om det, man diskuterer.

Alle gruppemedlemmer har pligt til atlytte aktivt til hinanden. Der skal væreplads til, at man kan tale færdigt. Som lyt-ter skal man forsøge at stille interesseredespørgsmål til det, der bliver sagt.

Diskussionen behøver ikke at resultere i,at man får overbevist de andre i gruppenom, at man har ret. Det vigtigste er, at mankommer frem til nogle beslutninger, somalle i gruppen kan forholde sig til.

Det er altid en god ide at skrive de tingned, man diskuterer og beslutter. Ellerskan det være svært at huske fra gang tilgang, hvad man diskuterede og blev enigeom.

Konflikter i gruppenMange opfatter konflikter som noget me-get negativt. I gruppearbejdet skal konflik-ter dog ikke altid opfattes som nogetdårligt. Det er naturligt, at konflikter op-står, når man arbejder tæt sammen medandre mennesker.

En konflikt skaber først alvorlige proble-mer, når den ikke tages op til diskussion igruppen.

Mange konflikter opstår i gruppearbej-dets første fase. Her skal man vænne sig tilat arbejde sammen og finde frem til grup-pens fælles mål. Det skaber let frustratio-ner.

Nogle konflikter handler om, hvordan

man har det med hinanden. Der kan ogsåvære tale om, at man har svært ved at talesammen. Måske er man ikke enige om,hvordan opgaven skal løses. Konflikter kanogså opstå, hvis nogen i gruppen føler, atde laver det hele, mens andre bare „sløverden af“. Omvendt kan det være, at dendovne synes, de andre bestemmer det hele.

Konfliktløsning i grupperFor at kunne løse en gruppekonflikt mågruppen først være enig om, at der er enkonflikt. Herefter skal alle have lyst til atforsøge at løse konflikten. Når man skalløse en gruppekonflikt, kan følgende mo-del bruges:

Konfliktløsningsmodel1. Gruppens medlemmer fortæller hver

især, hvordan de har oplevet/opleverkonflikten.

2. Hvert medlem fortæller, hvadhans/hendes rolle var/er i forhold tilkonflikten.

3. Hvert medlem fortæller, hvordanhan/hun kan bidrage til at løse konflik-ten.

4. Et fælles løsningsforslag formuleres ogskrives ned.

Det er vigtigt, at man ikke udpeger synde-bukke, men ser konflikten som gruppensfælles problem. Nogle gange kan tingenedog gå så meget i hårdknude, at en gruppeikke selv kan løse konflikten. Så kan detvære en god ide at lade en person udefradeltage i konfliktløsningen.

De grupper, som er modige nok til at ka-ste sig ud i en konkret løsning af en grup-pekonflikt, vil nå langt. En fælles konflikt-løsning vil betyde, at gruppen bliver stær-kere.

95

workshop

En arbejdsgruppe er sammensat afforskellige mennesker. Men selvom vi er forskellige, har vi alligevel

altid noget tilfælles. Det man har tilfælles,kendetegner gruppen.

For at lave dette projekt skal I først opde-le klassen i arbejdsgrupper. Hver arbejds-gruppe skal udarbejde en præsentation afsig selv som gruppe.

Gruppen skal finde frem til, hvad derkendetegner den som gruppe. Det kanvære, at alle i gruppen dyrker den sammesport eller kommer fra de samme familie-forhold. Måske har I samme holdning tilnogle helt bestemte emner. Måske er derting, ingen af jer kan lide.

For at finde frem til de ting, som I hartilfælles, må I bruge god tid på at tale sam-men i gruppen. Det er derfor vigtigt, at Igør jer umage med at lytte til hinanden.

I kan bruge spørgsmålene nedenfor som

inspiration til jeres samtale. Men husk, at Iselv bestemmer, hvad der er interessant atfremhæve ved netop jeres gruppe. I be-stemmer også selv, hvordan I bedst præ-senterer jeres gruppe.

Spørgsmål med udgangspunkt iemnet: Grupper og identitet• Hvilke primærgrupper er I en del af?• Hvilke sekundærgrupper er I en del af?• Gælder der de samme normer i de grup-

per, I er en del af?• Hvilke roller spiller I i løbet af en almin-

delig uge?• Er der emner, som I har samme holdning

til?• Hvilken holdning har I til spørgsmålet:

Hvad er et godt liv?• Har I samme levevilkår? Hvilke?• Er der noget i jeres gruppe, som gør jer til

typiske unge?

96

workshop

Projektforslag til gruppearbejde

!!!!!!Huskeliste• Sørg for at være enige om principperne for gruppedannelsen.• Sørg for at komme til at arbejde med noget, du interesserer dig for.• Gør det til en vane at lytte til andre.• Du skal turde sige din mening.• Du behøver ikke altid at få din vilje.• Du skal ikke være bange for at tage konflikter op til diskussion.• Du skal acceptere, at ikke alle er ens.• Du skal overholde den samarbejdsaftale, I har lavet i gruppen.

En arbejdsgruppe er sammensat afforskellige mennesker. Men selvom vi er forskellige, har vi alligevel

altid noget tilfælles. Det man har tilfælles,kendetegner gruppen.

For at lave dette projekt skal I først opde-le klassen i arbejdsgrupper. Hver arbejds-gruppe skal udarbejde en præsentation afsig selv som gruppe.

Gruppen skal finde frem til, hvad derkendetegner den som gruppe. Det kanvære, at alle i gruppen dyrker den sammesport eller kommer fra de samme familie-forhold. Måske har I samme holdning tilnogle helt bestemte emner. Måske er derting, ingen af jer kan lide.

For at finde frem til de ting, som I hartilfælles, må I bruge god tid på at tale sam-men i gruppen. Det er derfor vigtigt, at Igør jer umage med at lytte til hinanden.

I kan bruge spørgsmålene nedenfor som

inspiration til jeres samtale. Men husk, at Iselv bestemmer, hvad der er interessant atfremhæve ved netop jeres gruppe. I be-stemmer også selv, hvordan I bedst præ-senterer jeres gruppe.

Spørgsmål med udgangspunkt iemnet: Grupper og identitet• Hvilke primærgrupper er I en del af?• Hvilke sekundærgrupper er I en del af?• Gælder der de samme normer i de grup-

per, I er en del af?• Hvilke roller spiller I i løbet af en almin-

delig uge?• Er der emner, som I har samme holdning

til?• Hvilken holdning har I til spørgsmålet:

Hvad er et godt liv?• Har I samme levevilkår? Hvilke?• Er der noget i jeres gruppe, som gør jer til

typiske unge?

96

workshop

Projektforslag til gruppearbejde

!!!!!!Huskeliste• Sørg for at være enige om principperne for gruppedannelsen.• Sørg for at komme til at arbejde med noget, du interesserer dig for.• Gør det til en vane at lytte til andre.• Du skal turde sige din mening.• Du behøver ikke altid at få din vilje.• Du skal ikke være bange for at tage konflikter op til diskussion.• Du skal acceptere, at ikke alle er ens.• Du skal overholde den samarbejdsaftale, I har lavet i gruppen. §KursusdelARBEJDS

markedet

Idin familie har de voksne deresplads på arbejdsmarkedet. Måskeejer de en virksomhed. Det kan og-

så være, at de er lønmodtagere på en ar-bejdsplads eller står til rådighed for ar-bejdsmarkedet som arbejdsløse.

Du kender sikkert nogle voksne, der erpensioneret. Disse mennesker står ikke tilrådighed for arbejdsmarkedet, fordi de ik-ke længere kan arbejde enten pga. alder el-ler sygdom. De studerende står heller ikketil rådighed for arbejdsmarkedet, men detgør de, når de er færdige med deres uddan-nelse.

Meget af det, du lærer i skolen, handlerom at gøre dig parat til at indgå som en delaf arbejdsmarkedet. Udover at få forskelli-ge faglige kvalifikationer har du mulighedfor at stifte bekendtskab med arbejdsmar-kedet fx ved praktikophold i virksomhederog gennem erhvervsvejledning.

Hvad der bliver betragtet som arbejde af-hænger af den tid og den kultur, vi lever i.Vores opfattelse af, hvad der er arbejde,ændres hele tiden. Fx var det før i tiden fa-miliens ansvar at passe børn og gamlehjemme. Men i dag tager samfundet sig afdisse opgaver. Det at tage sig af familienssvageste bliver betragtet som et arbejde,nogle får løn for at udføre. På det arbejds-marked, som vi kender i dag, får man lønfor det arbejde, man udfører, ved at sælgesin arbejdskraft. For pengene kan mankøbe de ting, man har brug for.

De fleste af os er opdraget til at mene, atdet er vigtigt at have et arbejde. Derfor kandet være meget svært at miste sit arbejdeeller at være i den situation, at man ikke

kan finde et job. Mange kommer til at følesig udenfor. I samfundet er man noget, for-di man arbejder. Man har status i kraft afsit job. Mister man arbejdet, mister manogså sin status, og derfor er det at være ar-bejdsløs for mange mennesker ensbety-dende med at føle sig mindre værd.

• Hvad forbinder du med ordet „arbejde“?• Hvordan forbereder skolen dig til arbejds-

markedet?• Hvordan hænger arbejde og status efter

din mening sammen?• Hvorfor er det svært at være arbejdsløs?

Arbejde og fritidNormalt forbinder vi arbejde med noget,som man skal lave, og som man bliver be-talt for. I fritiden, derimod, bestemmerman selv, hvad man vil foretage sig. Det ermeget forskelligt, hvordan vi vælger atbruge vores fritid og hvor vigtigt, vi synes,at vores arbejde er. Faktisk kan man indde-le befolkningen i grupper efter, hvordan deopfatter deres arbejde og fritid.

LivsformerLønmodtagerlivsformenNogle mennesker har den holdning, atman kun går på arbejde for at tjene penge.Arbejde er noget, man påtager sig, mensfritiden er det tidspunkt, hvor man foreta-ger sig det, man har lyst til. På den mådebliver arbejdet et middel, mens fritiden eret mål.

Arbejdet kan være af forskellig karakter.

98

Hvis arbejde er sundt - sågiv det til de syge!

Idin familie har de voksne deresplads på arbejdsmarkedet. Måskeejer de en virksomhed. Det kan og-

så være, at de er lønmodtagere på en ar-bejdsplads eller står til rådighed for ar-bejdsmarkedet som arbejdsløse.

Du kender sikkert nogle voksne, der erpensioneret. Disse mennesker står ikke tilrådighed for arbejdsmarkedet, fordi de ik-ke længere kan arbejde enten pga. alder el-ler sygdom. De studerende står heller ikketil rådighed for arbejdsmarkedet, men detgør de, når de er færdige med deres uddan-nelse.

Meget af det, du lærer i skolen, handlerom at gøre dig parat til at indgå som en delaf arbejdsmarkedet. Udover at få forskelli-ge faglige kvalifikationer har du mulighedfor at stifte bekendtskab med arbejdsmar-kedet fx ved praktikophold i virksomhederog gennem erhvervsvejledning.

Hvad der bliver betragtet som arbejde af-hænger af den tid og den kultur, vi lever i.Vores opfattelse af, hvad der er arbejde,ændres hele tiden. Fx var det før i tiden fa-miliens ansvar at passe børn og gamlehjemme. Men i dag tager samfundet sig afdisse opgaver. Det at tage sig af familienssvageste bliver betragtet som et arbejde,nogle får løn for at udføre. På det arbejds-marked, som vi kender i dag, får man lønfor det arbejde, man udfører, ved at sælgesin arbejdskraft. For pengene kan mankøbe de ting, man har brug for.

De fleste af os er opdraget til at mene, atdet er vigtigt at have et arbejde. Derfor kandet være meget svært at miste sit arbejdeeller at være i den situation, at man ikke

kan finde et job. Mange kommer til at følesig udenfor. I samfundet er man noget, for-di man arbejder. Man har status i kraft afsit job. Mister man arbejdet, mister manogså sin status, og derfor er det at være ar-bejdsløs for mange mennesker ensbety-dende med at føle sig mindre værd.

• Hvad forbinder du med ordet „arbejde“?• Hvordan forbereder skolen dig til arbejds-

markedet?• Hvordan hænger arbejde og status efter

din mening sammen?• Hvorfor er det svært at være arbejdsløs?

Arbejde og fritidNormalt forbinder vi arbejde med noget,som man skal lave, og som man bliver be-talt for. I fritiden, derimod, bestemmerman selv, hvad man vil foretage sig. Det ermeget forskelligt, hvordan vi vælger atbruge vores fritid og hvor vigtigt, vi synes,at vores arbejde er. Faktisk kan man indde-le befolkningen i grupper efter, hvordan deopfatter deres arbejde og fritid.

LivsformerLønmodtagerlivsformenNogle mennesker har den holdning, atman kun går på arbejde for at tjene penge.Arbejde er noget, man påtager sig, mensfritiden er det tidspunkt, hvor man foreta-ger sig det, man har lyst til. På den mådebliver arbejdet et middel, mens fritiden eret mål.

Arbejdet kan være af forskellig karakter.

98

Hvis arbejde er sundt - sågiv det til de syge!

Det kan være et rent rutinejob, el-ler det kan være et spændendejob, hvor lønmodtageren anvender si-ne kvalifikationer bredt. Men men-nesker med lønmodtagerlivsformenskelner skarpt mellem arbejde ogfritid. Det er i fritiden, de har oplevel-ser, som giver dem indhold i tilværel-sen.

Den selvstændige livsformFor denne gruppe gælder det, at de of-te er selvstændig erhvervsdrivende.Man har sin egen virksomhed, hvor manselv kan bestemme, hvordan man løser deforskellige arbejdsopgaver - eller et an-det meget selvstændigt job. Oftehar man en lang arbejdsdag, mendet giver tilfredshed at føle, at maner sin egen herre. Derfor gør men-nesker i denne gruppe ikke deres ar-bejdsdag op i timer. De skelner ikke

mellem arbejde og fritid. Det, der gør livetværd at leve for denne gruppe, er følelsenaf frihed og uafhængighed.

Den karrierebundne livsformMennesker med denne livsform ser arbej-det som det vigtigste i deres liv. Deres jober deres hobby, og fritiden bruges på entenat blive dygtigere til jobbet, fx ved kurser

og videreuddannelse, eller på at lade optil en ny arbejdsdag. Fordi man har et

stort engagement i sit arbejde, harman ofte et kreativt og udfordrende

job. I den karrierebundne livsformskelner man ikke mellem arbejde ogfritid.

Man kan selvfølgelig ikke bare indde-le mennesker i tre grupper. Nogle vilhøre til i flere grupper, mens andre

99

vil falde helt udenfor. Man kan også skiftelivsform flere gange alt efter, hvordan enslivsvilkår i øvrigt er på det pågældendetidspunkt.

De fleste mennesker er mest tilfredse,hvis de får lov til at have den livsform, derpasser lige netop til dem. Men arbejdsmar-kedet forandrer sig konstant, og derfor stil-les der hele tiden nye krav til arbejdskraf-ten. Fordi udviklingen går så hurtigt, harvirksomhederne brug for medarbejdere,der er parate til at omstille sig til nye ar-bejdsopgaver og samtidig er 100% engage-rede i deres arbejde.

Mange undersøgelser peger på, at jostørre indflydelse, man har på sit arbejde,jo mere tilfreds er man på sin arbejds-plads. I det hele taget ser det ud til, at in-teressen for arbejdet stiger, hvis man selver med til at planlægge, hvordan de for-skellige arbejdsopgaver skal udføres.

Men det er ikke kun dem, der skal udførearbejdet, som gerne vil have gode arbejds-betingelser. Også de, der skal have arbejdetudført, har en interesse i, at deres ansatteer tilfredse. På den måde får de mest ud afde ansattes arbejdskraft.

• Hvordan kan et arbejde styrke ens selv-værd?

• Hvordan bruger du din fritid?• Hvad er din holdning til det at gå i skole?• Hvorfor er der ikke særlig mange unge,

som har lyst til at blive selvstændig er-hvervsdrivende?

• Skal man have mere i løn, hvis man væl-ger at bruge sin fritid på videreuddannel-se? Hvorfor/hvorfor ikke?

• Hvad er gode arbejdsforhold?

Virksomhederne på arbejdsmarkedetArbejdet udføres på virksomhederne. Envirksomhed er en stor eller lille arbejds-

plads, hvor de ansatte og måske også eje-ren af virksomheden arbejder.

Der findes både private- og offentligevirksomheder. De private virksomhederejes af en eller flere personer. De offentligevirksomheder ejes af alle landets borgere.Gennem skatten betaler vi til de offentligevirksomheder, fx folkeskoler og hospitaler.Nogle offentlige virksomheder tjener pen-ge ved brugerbetaling, fx betaler vi, når vibruger de offentlige transportmidler. Deoffentlige virksomheder styres af staten,amterne eller kommunerne.

Både offentlige- og private virksomhederhar en produktion. Det kan være varer (fxmad, tøj og maskiner) eller det, man kalder

100

OFFENTLIG eller PRIVAT

VAREReller

TJENESTEYDELSERfx undervisning

sygepleje

TILBUDeller SALG

VIRKSOMHED

PRODUKTION

AFSÆTNING

Private virksomheder producerer varer, som af-sættes ved salg til kunderne. De offentlige virk-somheder producerer tjenesteydelser, som til-bydes borgerne. Borgerne betaler for ydelsernevia skatten

vil falde helt udenfor. Man kan også skiftelivsform flere gange alt efter, hvordan enslivsvilkår i øvrigt er på det pågældendetidspunkt.

De fleste mennesker er mest tilfredse,hvis de får lov til at have den livsform, derpasser lige netop til dem. Men arbejdsmar-kedet forandrer sig konstant, og derfor stil-les der hele tiden nye krav til arbejdskraf-ten. Fordi udviklingen går så hurtigt, harvirksomhederne brug for medarbejdere,der er parate til at omstille sig til nye ar-bejdsopgaver og samtidig er 100% engage-rede i deres arbejde.

Mange undersøgelser peger på, at jostørre indflydelse, man har på sit arbejde,jo mere tilfreds er man på sin arbejds-plads. I det hele taget ser det ud til, at in-teressen for arbejdet stiger, hvis man selver med til at planlægge, hvordan de for-skellige arbejdsopgaver skal udføres.

Men det er ikke kun dem, der skal udførearbejdet, som gerne vil have gode arbejds-betingelser. Også de, der skal have arbejdetudført, har en interesse i, at deres ansatteer tilfredse. På den måde får de mest ud afde ansattes arbejdskraft.

• Hvordan kan et arbejde styrke ens selv-værd?

• Hvordan bruger du din fritid?• Hvad er din holdning til det at gå i skole?• Hvorfor er der ikke særlig mange unge,

som har lyst til at blive selvstændig er-hvervsdrivende?

• Skal man have mere i løn, hvis man væl-ger at bruge sin fritid på videreuddannel-se? Hvorfor/hvorfor ikke?

• Hvad er gode arbejdsforhold?

Virksomhederne på arbejdsmarkedetArbejdet udføres på virksomhederne. Envirksomhed er en stor eller lille arbejds-

plads, hvor de ansatte og måske også eje-ren af virksomheden arbejder.

Der findes både private- og offentligevirksomheder. De private virksomhederejes af en eller flere personer. De offentligevirksomheder ejes af alle landets borgere.Gennem skatten betaler vi til de offentligevirksomheder, fx folkeskoler og hospitaler.Nogle offentlige virksomheder tjener pen-ge ved brugerbetaling, fx betaler vi, når vibruger de offentlige transportmidler. Deoffentlige virksomheder styres af staten,amterne eller kommunerne.

Både offentlige- og private virksomhederhar en produktion. Det kan være varer (fxmad, tøj og maskiner) eller det, man kalder

100

OFFENTLIG eller PRIVAT

VAREReller

TJENESTEYDELSERfx undervisning

sygepleje

TILBUDeller SALG

VIRKSOMHED

PRODUKTION

AFSÆTNING

Private virksomheder producerer varer, som af-sættes ved salg til kunderne. De offentlige virk-somheder producerer tjenesteydelser, som til-bydes borgerne. Borgerne betaler for ydelsernevia skatten

tjenesteydelser (fx undervisning, pleje afsyge og pasning af børn).

Produkterne afsættes til de interesseredekøbere. Når man afsætter en vare, sælgereller tilbyder man den.

Supermarkederne køber varer, som desælger til deres kunder. For pengene, detjener, kan de købe nye varer eller byggenye supermarkeder samt lønne de ansatte.

Skolen giver sine elever undervisning.Undervisningen, som er skolens produkt,betales af penge fra skatten, som bl.a bru-ges til lærernes lønninger og nye bøger.

Hvis en virksomhed ikke kan afsætte si-ne produkter, må den enten lukke ellerændre produktionen. Det gælder også forde offentlige virksomheder, fx skoler. Hviselevtallet i en kommune falder, kan det be-tyde, at kommunen vælger at lukke en el-ler flere skoler i området.

• Hvad mener du om dette udsagn:„Privatansatte arbejder mere for deres løn endoffentligt ansatte“?

Arbejdsmarkedets organiseringArbejdsmarkedet er organiseret i grupperaf arbejdsgivere og grupper af lønmodta-gere. Arbejdsgivernes mål er at sikre, atvirksomhederne får så stort et overskudsom muligt. Lønmodtagernes mål er at fåså meget i løn for deres arbejdskraft sommuligt. Selv om målene således er forskel-lige, er der i Danmark tradition for, at de togrupper indbyrdes udformer de aftaler, dergælder på arbejdsmarkedet. Dette kaldesoverenskomstforhandlinger.

Som lønmodtager har man ifølge Grund-loven organisationsfrihed. Det betyder, atman har ret, men ikke pligt, til at væremedlem af en fagforening. Det er mangelønmodtagere i Danmark.

Fagforeningerne er organisationer, somvaretager lønmodtagernes interesser på de

forskellige arbejdspladser. Fagforeninger-ne er sammensluttet i forskellige fagfor-bund. Det største hedder LO, Landsorgani-sationen i Danmark.

Arbejdsgiverne kan på samme mådevære medlem af en arbejdsgiverforening,som tager sig af deres interesser. Denstørste af dem er DA, Dansk Arbejdsgiver-forening.

De første fagforeninger blev dannet formere end 100 år siden. Dengang havde løn-modtagerne meget dårlige arbejdsforhold.De arbejdede mange timer. Arbejdet varmeget hårdt og lønnen dårlig. Derfor føltemange sig udnyttet af arbejdsgiverne, mensom enkeltperson var det umuligt at gørenoget ved de dårlige forhold på arbejds-pladsen. Hvis en enkelt lønmodtager stille-de krav, blev han bare fyret.

Derfor fandt lønmodtagerne ud af at hol-de sammen og organisere sig i fagforenin-ger. Hvis mange stillede krav til arbejdsgi-verne, var der større mulighed for at få for-bedret arbejdsforholdene.

Lønmodtagernes våben var at strejke.Hvis de nægtede at arbejde, mistede ar-bejdsgiverne penge, fordi virksomhedengik i stå.

Modsat var arbejdsgivernes våben atlukke virksomhederne, så lønmodtagerneikke kunne komme på arbejde, og derforheller ikke kunne få deres løn. Dette kaldeslockout.

De to gruppers forskellige interesser erbaggrunden for det overenskomstsystem,som man begyndte at opbygge dengang,og som vi stadig har på arbejdsmarkedet.

• Synes du, man skal være medlem af en fagforening? Hvorfor eller hvorfor ikke?

• Hvilke fordele og ulemper har det for ar-bejdsgiveren, at hans arbejdskraft er or-ganiseret i en fagforening?

101

Arbejdsmarkedets GrundlovDen første aftale mellem arbejdsgiverneog lønmodtagerne blev indgået i 1899, ogdenne aftale gælder stadig. Aftalen hedderHovedaftalen, men man kalder den ogsåfor Arbejdsmarkedets Grundlov, fordi denindeholder væsentlige rettigheder for bådelønmodtagere og arbejdsgivere.

Det vigtigste punkt i Hovedaftalen er, atde to grupper anerkender hinandens ret tilat organisere sig. Både lønmodtagere ogarbejdsgivere har altså lov til at være med-lem af et forbund. Samtidig skal lønmodta-gerne anerkende arbejdsgivernes ret til atlede virksomhederne.

I Hovedaftalen står der også, at både løn-modtagerne og arbejdgiverne skal overhol-de de overenskomster, som de bliver enigeom. En overenskomst er en række regler ogbestemmelser, der handler om arbejdsgi-vernes og lønmodtagernes rettigheder. Ioverenskomsten er der bestemmelser forbl.a løn, arbejdstid og ferie. Overenskom-sterne forhandles ca. hvert andet år.

Men der findes også andre aftaler enddem i overenskomsten. Disse aftaler træf-fes på den enkelte virksomhed mellem ar-bejdsgiverne og lønmodtagerne. Det kal-des lokalaftaler.

Lønmodtagerne kan vælge en tillids-repræsentant, som har til opgave at for-handle de lokale aftaler om løn- og arbejds-vilkår for lønmodtagerne på virksomhe-den. Tillidsrepræsentanten skal også sørgefor, at der er et godt samarbejde mellemlønmodtagerne og arbejdsgiverne, og hol-de øje med, at begge parter overholderoverenskomsten.

Det er en udsat post at være tillidsre-præsentant, fordi man let kommer i klem-me mellem de to gruppers forskellige in-teresser. Derfor sikrer reglerne, at det ermeget vanskeligt at fyre tillidsrepræsen-tanten.

102

Strejken - engelsk maleri fra 1886.Strejken blev i 1800-tallet udvikletsom arbejderklassens foretruknekampform. Denne risikable frem-gangsmåde blev i starten mødt medvold og fængslinger fra statsmagtensside, men efterhånden blev strejkenanerkendt som lovligt kampmiddel.Når der i dag er storkonflikt i Dan-mark, er vores største bekymring, omvi nu kan nå at hamstre gær, mælk ogbenzin, inden „samfundet går i stå“.

Arbejdsmarkedets GrundlovDen første aftale mellem arbejdsgiverneog lønmodtagerne blev indgået i 1899, ogdenne aftale gælder stadig. Aftalen hedderHovedaftalen, men man kalder den ogsåfor Arbejdsmarkedets Grundlov, fordi denindeholder væsentlige rettigheder for bådelønmodtagere og arbejdsgivere.

Det vigtigste punkt i Hovedaftalen er, atde to grupper anerkender hinandens ret tilat organisere sig. Både lønmodtagere ogarbejdsgivere har altså lov til at være med-lem af et forbund. Samtidig skal lønmodta-gerne anerkende arbejdsgivernes ret til atlede virksomhederne.

I Hovedaftalen står der også, at både løn-modtagerne og arbejdgiverne skal overhol-de de overenskomster, som de bliver enigeom. En overenskomst er en række regler ogbestemmelser, der handler om arbejdsgi-vernes og lønmodtagernes rettigheder. Ioverenskomsten er der bestemmelser forbl.a løn, arbejdstid og ferie. Overenskom-sterne forhandles ca. hvert andet år.

Men der findes også andre aftaler enddem i overenskomsten. Disse aftaler træf-fes på den enkelte virksomhed mellem ar-bejdsgiverne og lønmodtagerne. Det kal-des lokalaftaler.

Lønmodtagerne kan vælge en tillids-repræsentant, som har til opgave at for-handle de lokale aftaler om løn- og arbejds-vilkår for lønmodtagerne på virksomhe-den. Tillidsrepræsentanten skal også sørgefor, at der er et godt samarbejde mellemlønmodtagerne og arbejdsgiverne, og hol-de øje med, at begge parter overholderoverenskomsten.

Det er en udsat post at være tillidsre-præsentant, fordi man let kommer i klem-me mellem de to gruppers forskellige in-teresser. Derfor sikrer reglerne, at det ermeget vanskeligt at fyre tillidsrepræsen-tanten.

102

Strejken - engelsk maleri fra 1886.Strejken blev i 1800-tallet udvikletsom arbejderklassens foretruknekampform. Denne risikable frem-gangsmåde blev i starten mødt medvold og fængslinger fra statsmagtensside, men efterhånden blev strejkenanerkendt som lovligt kampmiddel.Når der i dag er storkonflikt i Dan-mark, er vores største bekymring, omvi nu kan nå at hamstre gær, mælk ogbenzin, inden „samfundet går i stå“.

Vedtages Forkastes

Konflikteller forhandling

starter forfra.

Konflikt stoppes af regeringsindgreb.

103

DA LO

FORLØBET I DE CENTRALE OVERENSKOMSTFORHANDLINGER

De enkelte forbund/karteller og modstående arbejdsgiverorganisationer indleder forhandlinger.

Kravene præsenteres og uddybes.

Forhandlingerne starter.Evt. udvalg nedsættes.

DA og LO holdes orienteret og koordinerer.

FORLIG

Forslaget sendes til urafstemning.

SAMMENBRUD

Forhandlingerne fortsætteri forligsmandens regi.

Mæglingsforslag Urafstemning

Vedtages Forkastes

Konflikteller for-handling

starter forfra.

Konfliktstoppes afregerings-indgreb.

Mægling afvises

Konflikteller for-handling

starter forfra.

Konfliktstoppes afregerings-

indgreb

NYE OVERENSKOMSTER/AFTALER TRÆDER I KRAFT

mar

ts

fe

brua

r

janu

ar

Organisationerne spiller en vigtig rolle på arbejdsmarkedet. De er af afgørende betydning både vedindgåelse af overenskomster og ved løsningen af konflikter.

• Hvem arbejder for, at dine rettigheder påskolen overholdes?

• Hvad ville være vigtigst for dig på en ar-bejdsplads: At få højere løn eller flere fri-dage? Hvorfor?

ArbejdsmiljøPå arbejdsmarkedet gælder der også enrække andre regler end dem, der er med ioverenskomsten. Fx findes der en lov omarbejdsmiljø. Arbejdsmiljø omhandler defysiske og psykiske påvirkninger, som maner udsat for på sin arbejdsplads.

Den første danske lov, som handlede omarbejdsmiljø, blev vedtaget i 1873. På dettidspunkt var der mange farlige arbejds-pladser, og der skete mange ulykker. Detvar også almindeligt, at børn arbejdede,men da man indførte loven for arbejdsmil-jø, kom det til at betyde, at børn skulle ha-ve en bestemt alder, før de måtte stå vedfarlige maskiner.

Antallet af love om arbejdsmiljøet vokse-de med tiden, fordi flere og flere fik arbej-de i industrien. I dag er Arbejdsmiljølovenen omfattende lov, der skal sikre et sikkertog sundt arbejdsmiljø.

Virksomhedernes ledelse har ansvaretfor, at loven bliver fulgt. Hvis der fx er me-re støj på en virksomhed, end Arbejdsmil-jøloven tillader, skal virksomheden gørenoget ved det. Hvis støjproblemerne ikkebliver løst, kan virksomheden få en bøde.

Arbejdsmiljøloven er lavet for at beskyt-te de ansatte. Det er nemlig i samfundetsinteresse, at folk har et godt og sundt ar-bejdsmiljø. Folk, der skal behandles - ellerikke kan arbejde pga. arbejdsskader - kannemlig koste samfundet mange penge.

• Hvad er et godt arbejdsmiljø?• Hvordan er arbejdsmiljøet på din skole?• Loven siger, at børn og unge under 13 år

ikke må arbejde. Hvor gammel synes du,at man skal være for at have et arbejde?

Arbejde og uddannelseIkke alle er så heldige at have et arbejde.Den gruppe, som af den ene eller andengrund ikke er i arbejde, kaldes for arbejds-løse.

Arbejdsløshed kan forklares som et ud-tryk for, at udbuddet af arbejdskraft erstørre end efterspørgslen. Det betyderaltså, at der ikke er nok arbejde til dem, derkan og vil arbejde.

Der er mange årsager til arbejdsløshed.Det kan være, at der generelt i samfundeter stor arbejdsløshed i en bestemt periodepga. dårlige økonomiske tider. Så rammerarbejdsløsheden meget bredt og inden formange forskellige fagområder.

Eller man bor måske i et område i Dan-mark, hvor der er mangel på arbejdsplad-ser. Måske er man uddannet inden for etområde, hvor der ikke er lige meget at lavehele året. Dette gælder fx for ansatte ituristerhverv og byggeri.

Nogle har taget en uddannelse inden foret område, hvor der ikke er så mange job-muligheder. Men når man ser på statistik-ker over arbejdsløshed, vil man alligevelopdage en klar sammenhæng mellem ud-dannelsesniveau og arbejdsløshed: Jo lave-re uddannelse, jo større risiko for ledighed.

Hvis man vil undgå arbejdsløshed, kun-ne rådet altså være: Tag en uddannelse.Selv om det ikke er en garanti for at væresikret et arbejde i fremtiden, viser under-søgelser, at folk med uddannelse går ledigei kortere tid end folk, der ikke har nogen.Men hvilken uddannelse skal man vælge?

Nogle siger, at man skal sigte efter en

104

• Hvem arbejder for, at dine rettigheder påskolen overholdes?

• Hvad ville være vigtigst for dig på en ar-bejdsplads: At få højere løn eller flere fri-dage? Hvorfor?

ArbejdsmiljøPå arbejdsmarkedet gælder der også enrække andre regler end dem, der er med ioverenskomsten. Fx findes der en lov omarbejdsmiljø. Arbejdsmiljø omhandler defysiske og psykiske påvirkninger, som maner udsat for på sin arbejdsplads.

Den første danske lov, som handlede omarbejdsmiljø, blev vedtaget i 1873. På dettidspunkt var der mange farlige arbejds-pladser, og der skete mange ulykker. Detvar også almindeligt, at børn arbejdede,men da man indførte loven for arbejdsmil-jø, kom det til at betyde, at børn skulle ha-ve en bestemt alder, før de måtte stå vedfarlige maskiner.

Antallet af love om arbejdsmiljøet vokse-de med tiden, fordi flere og flere fik arbej-de i industrien. I dag er Arbejdsmiljølovenen omfattende lov, der skal sikre et sikkertog sundt arbejdsmiljø.

Virksomhedernes ledelse har ansvaretfor, at loven bliver fulgt. Hvis der fx er me-re støj på en virksomhed, end Arbejdsmil-jøloven tillader, skal virksomheden gørenoget ved det. Hvis støjproblemerne ikkebliver løst, kan virksomheden få en bøde.

Arbejdsmiljøloven er lavet for at beskyt-te de ansatte. Det er nemlig i samfundetsinteresse, at folk har et godt og sundt ar-bejdsmiljø. Folk, der skal behandles - ellerikke kan arbejde pga. arbejdsskader - kannemlig koste samfundet mange penge.

• Hvad er et godt arbejdsmiljø?• Hvordan er arbejdsmiljøet på din skole?• Loven siger, at børn og unge under 13 år

ikke må arbejde. Hvor gammel synes du,at man skal være for at have et arbejde?

Arbejde og uddannelseIkke alle er så heldige at have et arbejde.Den gruppe, som af den ene eller andengrund ikke er i arbejde, kaldes for arbejds-løse.

Arbejdsløshed kan forklares som et ud-tryk for, at udbuddet af arbejdskraft erstørre end efterspørgslen. Det betyderaltså, at der ikke er nok arbejde til dem, derkan og vil arbejde.

Der er mange årsager til arbejdsløshed.Det kan være, at der generelt i samfundeter stor arbejdsløshed i en bestemt periodepga. dårlige økonomiske tider. Så rammerarbejdsløsheden meget bredt og inden formange forskellige fagområder.

Eller man bor måske i et område i Dan-mark, hvor der er mangel på arbejdsplad-ser. Måske er man uddannet inden for etområde, hvor der ikke er lige meget at lavehele året. Dette gælder fx for ansatte ituristerhverv og byggeri.

Nogle har taget en uddannelse inden foret område, hvor der ikke er så mange job-muligheder. Men når man ser på statistik-ker over arbejdsløshed, vil man alligevelopdage en klar sammenhæng mellem ud-dannelsesniveau og arbejdsløshed: Jo lave-re uddannelse, jo større risiko for ledighed.

Hvis man vil undgå arbejdsløshed, kun-ne rådet altså være: Tag en uddannelse.Selv om det ikke er en garanti for at væresikret et arbejde i fremtiden, viser under-søgelser, at folk med uddannelse går ledigei kortere tid end folk, der ikke har nogen.Men hvilken uddannelse skal man vælge?

Nogle siger, at man skal sigte efter en

104

uddannelse, som ikke er for „snæver“. Forsom arbejdsmarkedet ser ud i dag, er deren tendens til, at man skal være klar tilskifte arbejde flere gange i sit liv. Så erman bedre tjent med en uddannelse, somhar rustet en til mange forskellige typerarbejde.

Andre siger lige det modsatte. De mener,at det er bedst at specialisere sig inden foret bestemt fagområde.

Ingen kan med sikkerhed forudsige, hvil-ke uddannelser der vil give beskæftigelse ifremtiden. Alligevel forsøger samfundet atfå unge til at vælge bestemte uddannelser,hvor der er behov for arbejdskraft. Det kanman fx gøre ved at hæve eller sænke antal-let af studie- og lærepladser inden for be-stemte fagområder.

• Hvem har efter din mening ansvaret for,at der er arbejde nok til alle?

• Antallet af studie- og lærepladser kansættes op eller ned, så det passer medsamfundets behov. Hvad synes du omdenne politik?

• Skal alle kunne vælge den uddannelse, dehar lyst til? Hvilke konsekvenser ville dethave for arbejdsmarkedet?

• Hvad er en „god uddannelse“?

Fremtidens arbejdsmarkedLigesom det er svært at vide, hvilke uddan-nelser der garanterer beskæftigelse i frem-tiden, er det heller ikke let at sige, hvilkekvalifikationer der vil være efterspurgtefremover.

Tendensen på arbejdsmarkedet harværet faldende beskæftigelse inden forden egentlige vareproduktion og stigendebehov for arbejdskraft, der behersker infor-mationsteknologien. Det er nemlig nød-vendigt at omstille arbejdsmarkedet i taktmed den teknologiske udvikling, hvis Dan-mark skal klare sig godt i den internatio-nale konkurrence.

Samtidig bliver det også nødvendigt atopbryde de snævre faggrænser, vi harværet vant til, så medarbejderne hurtigtkan omstille sig, når der opstår nye behov ivirksomheden. Bredere uddannelser giverarbejdskraften større fleksibilitet og om-stillingsevne. Sammen med effektivitet ogevnen til at tage initiativ er det formodent-lig disse kvalifikationer, som vil blive efter-spurgt på fremtidens arbejdsmarked.

• Hvordan ser dit drømmejob ud?• Hvordan vil du kvalificere dig til netop

dette job?

Din fremtid på arbejdsmarkedetHvis du har et fritidsjob, er du allerede enaktiv del af arbejdsmarkedet. Men det erikke sikkert, at det er det job, du ønsker athave i fremtiden. Hvis du ikke allerede nuhar prøvet at være på arbejdsmarkedet, va-rer det sikkert ikke længe, før du skal til atoverveje, hvilket job du kunne tænke dig ifremtiden. Du må også undersøge, hvilkenuddannelse der er nødvendig for at kvalifi-cere dig til ønskejobbet.

Det er ikke altid lige let at vælge mellemde mange typer uddannelser og jobs. Nog-le kigger mest på, hvad der er populært atblive, eller hvilket job der giver en høj løn.Andre er meget opmærksomme på, hvilkejob der er gode muligheder for at få i frem-tiden. Men at jobbet er populært eller giveren god løn, er jo ikke ensbetydende med, atdet er det rigtige job for dig.

Derfor er det nok en bedre ide at findefrem til en uddannelse og et job, der passertil dig og den person, som du nu engang er.

• Hvordan passer du til det job, som du ger-ne vil have i fremtiden?

• Hvordan tror du, at dit liv ser ud om femår?

105

106

workshop

Skolen er en vigtig del af vores sam-fund. Her bliver fremtidens ar-bejdskraft uddannet. Derfor lærer

du i skolen mange forskellige ting, som alle har det tilfælles, at de skal forberededig på livet efter skolen. Du lærer grund-læggende ting som at skrive og regne. Mendu lærer også noget om, hvordan mansamarbejder og løser problemstillinger.Disse discipliner får du brug for, uansethvilket job du vælger.

Måske er du endnu ikke helt sikker på,hvad du kunne tænke dig at arbejde med ifremtiden. Derfor er det vigtigt at interes-sere sig for de mange valgmuligheder. Detkan man gøre ved at høre familie og ven-ner fortælle om deres arbejde. Man kan og-så følge med i medierne. Men allerbedst erdet nok at opleve tingene på egen hånd. Påden måde får du en meget bedre fornem-melse af, hvilket job der kunne være nogetfor dig.

Måske arbejder du med et projekt, hvordu har brug for at vide noget om, hvordanen bestemt type arbejdsplads fungerer.Det kan være svært at læse sig til i en bog.Også her er det en god ide at opleve ar-bejdspladsen tæt på.

For at forstå, hvordan en arbejdspladsfungerer, eller hvad et bestemt arbejde gårud på, må du vide noget om, hvad du skalundersøge. Derfor skal du i denne meto-deworkshop lære, hvordan man tilrette-lægger og udfører et virksomhedsbesøg.

VirksomhedsbesøgetEt virksomhedsbesøg er et besøg af kortereeller længere varighed på en udvalgt ar-bejdsplads. Det er en spændende mulighedfor at gå på opdagelse i en ny verden. Un-der selve virksomhedsbesøget skal du bru-ge tid på at samle oplysninger, viden, ind-tryk, ideer og erfaringer.

Virksomheden, der er vært for dig, vilsikkert gøre meget for, at du skal få nogetud af besøget. Men om dit besøg på virk-somheden bliver udbytterigt afhængernok allermest af dig selv og din egen forbe-redelse.

Virksomhedsbesøgets formålVirksomhedsbesøg kan tilrettelægges påmange forskellige måder og med megetforskelligt indhold. Derfor er formålet medbesøget det første, du må gøre dig klart.Formålet afgør, hvad du skal koncentreredig om under besøget, og hvilke forbere-delser der er nødvendige inden.

Er besøget en del af en praktik, er detmåske en særlig jobfunktion, du er interes-seret i at vide mere om. Går besøget ud påat lære mere om, hvordan en virksomhedfungerer som helhed, må du planlægge be-søget, så du får indblik i mest muligt afvirksomhedens opbygning, produktion ogarbejdsforhold.

Hvis besøget er led i et projektarbejdeom arbejdsmiljø, særlige produktionsfor-hold eller den teknologiske udvikling, mådu opstille nogle problemstillinger og

Metodeworkshop 7:Virksomhedsbesøg og observation

106

workshop

Skolen er en vigtig del af vores sam-fund. Her bliver fremtidens ar-bejdskraft uddannet. Derfor lærer

du i skolen mange forskellige ting, som alle har det tilfælles, at de skal forberededig på livet efter skolen. Du lærer grund-læggende ting som at skrive og regne. Mendu lærer også noget om, hvordan mansamarbejder og løser problemstillinger.Disse discipliner får du brug for, uansethvilket job du vælger.

Måske er du endnu ikke helt sikker på,hvad du kunne tænke dig at arbejde med ifremtiden. Derfor er det vigtigt at interes-sere sig for de mange valgmuligheder. Detkan man gøre ved at høre familie og ven-ner fortælle om deres arbejde. Man kan og-så følge med i medierne. Men allerbedst erdet nok at opleve tingene på egen hånd. Påden måde får du en meget bedre fornem-melse af, hvilket job der kunne være nogetfor dig.

Måske arbejder du med et projekt, hvordu har brug for at vide noget om, hvordanen bestemt type arbejdsplads fungerer.Det kan være svært at læse sig til i en bog.Også her er det en god ide at opleve ar-bejdspladsen tæt på.

For at forstå, hvordan en arbejdspladsfungerer, eller hvad et bestemt arbejde gårud på, må du vide noget om, hvad du skalundersøge. Derfor skal du i denne meto-deworkshop lære, hvordan man tilrette-lægger og udfører et virksomhedsbesøg.

VirksomhedsbesøgetEt virksomhedsbesøg er et besøg af kortereeller længere varighed på en udvalgt ar-bejdsplads. Det er en spændende mulighedfor at gå på opdagelse i en ny verden. Un-der selve virksomhedsbesøget skal du bru-ge tid på at samle oplysninger, viden, ind-tryk, ideer og erfaringer.

Virksomheden, der er vært for dig, vilsikkert gøre meget for, at du skal få nogetud af besøget. Men om dit besøg på virk-somheden bliver udbytterigt afhængernok allermest af dig selv og din egen forbe-redelse.

Virksomhedsbesøgets formålVirksomhedsbesøg kan tilrettelægges påmange forskellige måder og med megetforskelligt indhold. Derfor er formålet medbesøget det første, du må gøre dig klart.Formålet afgør, hvad du skal koncentreredig om under besøget, og hvilke forbere-delser der er nødvendige inden.

Er besøget en del af en praktik, er detmåske en særlig jobfunktion, du er interes-seret i at vide mere om. Går besøget ud påat lære mere om, hvordan en virksomhedfungerer som helhed, må du planlægge be-søget, så du får indblik i mest muligt afvirksomhedens opbygning, produktion ogarbejdsforhold.

Hvis besøget er led i et projektarbejdeom arbejdsmiljø, særlige produktionsfor-hold eller den teknologiske udvikling, mådu opstille nogle problemstillinger og

Metodeworkshop 7:Virksomhedsbesøg og observation

107

workshop

spørgsmål, som besøget på virksomhedenkan hjælpe dig til at belyse nærmere.

Hvilken virksomhed skal jeg vælge?Både store og små virksomheder er egnedetil besøg. De temaer, du kan komme til atarbejde med, vil være forskellige alt efter,hvilken type virksomhed du vælger. For-målet med dit besøg er altså også afgøren-de for dit valg af virksomhed.

Når du skal finde frem til en passendevirksomhed, kan du stille dig selv følgendespørgsmål:

• Hvad vil jeg gerne undersøge/vide no-get om?

• Hvilken type virksomhed giver migmulighed for at undersøge min pro-blemstilling nærmere?

• Hvilke forventninger har jeg til denvirksomhed, jeg skal besøge?

Kontakt til virksomhedenNår du har nedskrevet formålet med ditbesøg, hvilke problemstillinger og temaer

du vil arbejde med, og hvilken type virk-somhed du kunne være interesseret i atbesøge, skal du kontakte virksomheden.

Det er ikke altid lige let at få lavet en af-tale om et virksomhedsbesøg, så det kanvære en god ide at hente hjælp til denneopgave.

Både din skolevejleder og din lærer harsikkert nogle ideer om virksomheder ogmåske allerede nogle kontakter, som dukan gøre brug af. Måske kender du nogen,som arbejder på en virksomhed, du gernevi besøge. De kan sikkert også hjælpe digmed at få en aftale i orden.

Når en aftale om et virksomhedsbesøgskal laves, kan du vælge at henvende digskriftligt, telefonisk eller personligt.

Skriftlig henvendelseFordelen ved at skrive er, at du er sikker påat få alle spørgsmål med i brevet. Det kanogså være nemmere at formulere sigskriftligt end mundtligt. Til gengæld kandet tage lidt tid at få aftalen i stand, hvis alkommunikation foregår skriftligt.

Telefonisk henvendelseFordelen er, at du hurtigt kan få svar på,om besøget kan lade sig gøre. Til gengældkan det måske være svært at formulere si-ne spørgsmål i telefonen og huske at stilledem alle. Her er det en god hjælp at haveforberedt en spørgeliste inden opringnin-gen.

Personlig henvendelseFordelen ved at henvende sig personligt er,at du på forhånd kan se virksomheden lidtan. At henvende sig personligt afspejlerbåde initiativ og interesse. Det kan væremed til at skabe en positiv stemning frastarten. Man kan dog ikke være sikker på,at den person, man skal lave aftalen med,er til stede, hvis man møder uanmeldt op.

Hvordan du vælger at henvende dig tilvirksomheden, handler nok mest om dittemperament, altså hvilken form for hen-vendelse du føler dig bedst tilpas ved.

Uanset hvordan du henvender dig, skalfølgende punkter fremgå tydeligt:

1) Dit navn og din skole.2) Dit formål med besøget.3) Hvad du ønsker at undersøge, og hvil-

ke problemstillinger du arbejder med.4) Klare aftaler om tid og sted for et

eventuelt besøg - eller ny kontakt.5) Tak for ulejligheden og farvel.Som et vigtigt led i dine forberedelser er

det en god ide at finde ud af så meget sommuligt om virksomheden inden besøget.Når du henvender dig for at lave en aftaleom et besøg, bør du derfor ved samme lej-lighed bede om at få tilsendt relevant ma-teriale om virksomheden og dens produk-ter.

Nogle virksomheder har gæsteundervi-sere, der tager ud på skolen og fortællerom virksomheden. Det kunne også væreen ide som led i dine forberedelser til virk-somhedsbesøget.

Den målrettede forberedelseNår aftalen om virksomhedsbesøget er ihus, kan du begynde at forberede dig meremålrettet til besøget. I denne fase kan du fx:

• Læse materiale, der beskriver virksom-hedens historiske udvikling.

• Læse materiale, der belyser virksomhe-dens opbygning, fx den produktions-mæssige, økonomiske og arbejdsmæs-sige side.

• Læse materiale, der beskriver virksom-heden i forhold til det omgivende sam-fund.

• Lære begreber, der bruges til at beskriveen virksomheds produktionsproces, ar-bejdsproces, ledelsesforhold osv.

• Opstille spørgsmål der sikrer, at du fårsvar på din problemstilling.

• Øve dig i spørgeteknik og notatteknik,så du får alle oplysninger med.

Sådan indsamles oplysningerneNår man er på et virksomhedsbesøg, kanman indsamle oplysninger på flere måder.

1) Det du selv kan se og registrere. Fx veden rundvisning eller ved selv at gå påopdagelse i virksomheden.

2) Det du kan få at vide af andre. Fx gen-nem samtaler eller interviews.

3) Det du kan læse dig til. Fx ved at få ad-gang til regnskabstal eller personale-blade.

ObservationDe fleste virksomhedsbesøg rummer enstor grad af observation. Observationsme-toden indebærer, at man er opmærksomog bruger øjne og ører til at registrere deting, man oplever. Man ser på det, som folkgør, i stedet for det de kan fortælle, at degør. Når man ikke observerer mennesker,men ting, betragter man den genstand,man undersøger i stedet for fx at læse omden i en bog.

Når man observerer mennesker, skelner

workshop

108

Telefonisk henvendelseFordelen er, at du hurtigt kan få svar på,om besøget kan lade sig gøre. Til gengældkan det måske være svært at formulere si-ne spørgsmål i telefonen og huske at stilledem alle. Her er det en god hjælp at haveforberedt en spørgeliste inden opringnin-gen.

Personlig henvendelseFordelen ved at henvende sig personligt er,at du på forhånd kan se virksomheden lidtan. At henvende sig personligt afspejlerbåde initiativ og interesse. Det kan væremed til at skabe en positiv stemning frastarten. Man kan dog ikke være sikker på,at den person, man skal lave aftalen med,er til stede, hvis man møder uanmeldt op.

Hvordan du vælger at henvende dig tilvirksomheden, handler nok mest om dittemperament, altså hvilken form for hen-vendelse du føler dig bedst tilpas ved.

Uanset hvordan du henvender dig, skalfølgende punkter fremgå tydeligt:

1) Dit navn og din skole.2) Dit formål med besøget.3) Hvad du ønsker at undersøge, og hvil-

ke problemstillinger du arbejder med.4) Klare aftaler om tid og sted for et

eventuelt besøg - eller ny kontakt.5) Tak for ulejligheden og farvel.Som et vigtigt led i dine forberedelser er

det en god ide at finde ud af så meget sommuligt om virksomheden inden besøget.Når du henvender dig for at lave en aftaleom et besøg, bør du derfor ved samme lej-lighed bede om at få tilsendt relevant ma-teriale om virksomheden og dens produk-ter.

Nogle virksomheder har gæsteundervi-sere, der tager ud på skolen og fortællerom virksomheden. Det kunne også væreen ide som led i dine forberedelser til virk-somhedsbesøget.

Den målrettede forberedelseNår aftalen om virksomhedsbesøget er ihus, kan du begynde at forberede dig meremålrettet til besøget. I denne fase kan du fx:

• Læse materiale, der beskriver virksom-hedens historiske udvikling.

• Læse materiale, der belyser virksomhe-dens opbygning, fx den produktions-mæssige, økonomiske og arbejdsmæs-sige side.

• Læse materiale, der beskriver virksom-heden i forhold til det omgivende sam-fund.

• Lære begreber, der bruges til at beskriveen virksomheds produktionsproces, ar-bejdsproces, ledelsesforhold osv.

• Opstille spørgsmål der sikrer, at du fårsvar på din problemstilling.

• Øve dig i spørgeteknik og notatteknik,så du får alle oplysninger med.

Sådan indsamles oplysningerneNår man er på et virksomhedsbesøg, kanman indsamle oplysninger på flere måder.

1) Det du selv kan se og registrere. Fx veden rundvisning eller ved selv at gå påopdagelse i virksomheden.

2) Det du kan få at vide af andre. Fx gen-nem samtaler eller interviews.

3) Det du kan læse dig til. Fx ved at få ad-gang til regnskabstal eller personale-blade.

ObservationDe fleste virksomhedsbesøg rummer enstor grad af observation. Observationsme-toden indebærer, at man er opmærksomog bruger øjne og ører til at registrere deting, man oplever. Man ser på det, som folkgør, i stedet for det de kan fortælle, at degør. Når man ikke observerer mennesker,men ting, betragter man den genstand,man undersøger i stedet for fx at læse omden i en bog.

Når man observerer mennesker, skelner

workshop

108 109

workshop

man ofte mellem skjult og åben observati-on samt deltagende og ikke-deltagende ob-servation.

De fleste menneskers handlinger bliverpåvirket af, at nogen iagttager dem åben-lyst. Ved skjult observation ved de, man ob-serverer, ikke, at de bliver observeret. Påden måde kan man undgå at påvirke dem,man iagttager, til at handle anderledes,end de ellers ville have gjort. Moralsk kanman dog diskutere, om det er i orden at ob-servere folk uden deres vidende.

Som gæst på en virksomhed er det mestrelevant, at du bruger den åbne observati-on, hvor folk ved, at de bliver observeret.

Hvis du blot ser på, er der tale om en ik-ke-deltagende observation. Men er du endel af det, du observerer, er der tale om endeltagende observation. Det sidstnævntekan fx være tilfældet, hvis du er praktikantpå en virksomhed.

Der er stor forskel på, hvad man læggermærke til, når man observerer en gruppemennesker. Derfor er det godt at være flereom at foretage de samme observationer.Bagefter kan man sammenligne det obser-verede og således få et mere nuanceret bil-lede af virkeligheden.

RegistreringsskemaerDet er oplagt at vælge observation som etled i dine undersøgelser, når du besøger envirksomhed. Det er vigtigt, at du registre-rer så meget som muligt af det, du ser oghører. Som en hjælp til dette kan du udar-bejde skemaer, hvor du noterer dine obser-vationer.

Hvad observationsskemaet indeholder,afhænger selvfølgelig af, hvilke områderdu ønsker at koncentrere dig om. I kassentil højre kan du se eksempler på områder,det kan være interessant at undersøgenærmere, når du besøger en virksomhed. Erdu en del af en gruppe, kan I eventuelt væl-ge at koncentrere jer om hver jeres område:

1. Fysiske rammerFx bygningernes arealer, funktion og pla-cering. Tegn evt. en grundplan af virksom-heden.

2. ProduktionsprocesFølg virksomhedens produkt fra start tilslut, fra råstof til færdigt produkt. Tegn etdiagram over produktionsprocessen.

3. Arbejdsfunktioner/ArbejdsstyrkeFx hvem laver hvad? Hvad foregår manu-elt, mekanisk, automatisk? Hvor mangeansatte? Mænd/kvinder. Faglærte/ufag-lærte.

4. Fysisk arbejdsmiljøFx støj, kemisk påvirkning, udluftning, or-densregler, arbejdsulykker, belastning.

5. ArbejdsforholdFx lønninger, arbejdstid, personalepleje,kvalifikationskrav, fagforening, firmaånd,efteruddannelse. Forholdet mellem ar-bejdsgiver og lønmodtager.

6. Økonomiske/markedsmæssige forholdFx vækst og omsætning. Størrelse ogmarkedsandel. Konkurrenceforhold. Eks-port/hjemmemarked.

7. Ydre påvirkningerFx miljølove, arbejdsmarkedslove, inter-nationale forhold/udvikling.

Sæt god tid af til at lave et godt registre-ringsskema. Tænk på, hvilke oplysningerdu har brug for, så skemaet kommer til atafspejle dette.

Et godt registreringsskema vil gøre ditbesøg langt mere udbytterigt, end hvis dublot går tilfældigt rundt og ser dig om-kring.

workshop

Supplerende oplysningerDu vil sikkert opleve, at du ikke kan få svarpå alle spørgsmål, blot ved at observereforholdene på virksomheden eller følge enrundvisning. Derfor kan det være nødven-digt at supplere med andre metoder til atskaffe viden. Under virksomhedsbesøgetvil du muligvis kunne få materiale med re-levante oplysninger. Men det er også engod ide at tale med nogle af virksomhe-dens ansatte.

Samtaler og interviewsNår du taler med de ansatte, kan du brugefølgende hovedprincipper.

1) Tal med de ansatte, som sagen direktevedrører. Hvis du fx vil vide noget omarbejdsmiljøet, skal du tale med sikker-hedsrepræsentanten. Vil du vide nogetom virksomhedens arbejdsforhold, såtal med tillidsrepræsentanten. Vil duvide noget om, hvordan en maskinefungerer, så spørg arbejderen ved ma-skinen.

2) Stil konkrete spørgsmål. Når du vil vi-de noget om arbejdsmiljøet, så spørgom ting som fx sygedage, tilskade-

komne, udskiftning i arbejdstyrken - istedet for bare at spørge om, hvordanfolk trives på virksomheden. Hvis duvil vide noget om arbejdsforhold, såspørg om lønnen og arbejdstiden i ste-det for bare at spørge, om det er etgodt sted at arbejde.

Det kan være svært at nå det hele på etenkelt besøg. Så kan flere besøg væreløsningen. Ved det første besøg foretagerdu dine registreringer. Ved næste besøgkan du så få svar på de spørgsmål, dumangler. Måske er der opstået nye spørgs-mål i forhold til de registreringer, du harforetaget.

Vil du være sikker på at få svar på noglehelt bestemte spørgsmål, er en spørgelisteeller et egentligt interview en god metode.Hvordan du forbereder og udfører et inter-view, kan du læse om i metodeworkshop 8.

Takt og toneNår du er på virksomhedsbesøg, er dugæst. Et virksomhedsbesøg koster både tidog penge for virksomheden. Derfor må dugøre meget ud af at forberede dig grundigtfør besøget, og du bør gengælde virksom-

110

workshop

Supplerende oplysningerDu vil sikkert opleve, at du ikke kan få svarpå alle spørgsmål, blot ved at observereforholdene på virksomheden eller følge enrundvisning. Derfor kan det være nødven-digt at supplere med andre metoder til atskaffe viden. Under virksomhedsbesøgetvil du muligvis kunne få materiale med re-levante oplysninger. Men det er også engod ide at tale med nogle af virksomhe-dens ansatte.

Samtaler og interviewsNår du taler med de ansatte, kan du brugefølgende hovedprincipper.

1) Tal med de ansatte, som sagen direktevedrører. Hvis du fx vil vide noget omarbejdsmiljøet, skal du tale med sikker-hedsrepræsentanten. Vil du vide nogetom virksomhedens arbejdsforhold, såtal med tillidsrepræsentanten. Vil duvide noget om, hvordan en maskinefungerer, så spørg arbejderen ved ma-skinen.

2) Stil konkrete spørgsmål. Når du vil vi-de noget om arbejdsmiljøet, så spørgom ting som fx sygedage, tilskade-

komne, udskiftning i arbejdstyrken - istedet for bare at spørge om, hvordanfolk trives på virksomheden. Hvis duvil vide noget om arbejdsforhold, såspørg om lønnen og arbejdstiden i ste-det for bare at spørge, om det er etgodt sted at arbejde.

Det kan være svært at nå det hele på etenkelt besøg. Så kan flere besøg væreløsningen. Ved det første besøg foretagerdu dine registreringer. Ved næste besøgkan du så få svar på de spørgsmål, dumangler. Måske er der opstået nye spørgs-mål i forhold til de registreringer, du harforetaget.

Vil du være sikker på at få svar på noglehelt bestemte spørgsmål, er en spørgelisteeller et egentligt interview en god metode.Hvordan du forbereder og udfører et inter-view, kan du læse om i metodeworkshop 8.

Takt og toneNår du er på virksomhedsbesøg, er dugæst. Et virksomhedsbesøg koster både tidog penge for virksomheden. Derfor må dugøre meget ud af at forberede dig grundigtfør besøget, og du bør gengælde virksom-

110 111

workshop

hedens gæstfrihed ved at være opmærk-som, aktiv og interesseret under hele be-søget.

Normalt er virksomhedens ansatte ind-stillet på, at du foretager observationer afderes arbejde og af forholdene på virksom-heden. De er sikkert også villige til at be-svare dine spørgsmål. Men det er ikke sik-kert, at du kan komme til at se nærmere påalt i virksomheden eller få svar på allespørgsmål. Det må du acceptere med etsmil og evt. finde på en anden løsning.

Hvis du under virksomhedsbesøget harplanlagt at gøre brug af fx kamera ellerbåndoptager, er det vigtigt, at du spørgerom lov, før du tager disse ting i brug. Ikkealle bryder sig om at blive filmet eller opta-get på bånd.

Når besøget er afsluttet, vil det være enfin gestus at sende et kort takkebrev tilvirksomheden. I brevet kan du fortælle lidtom, hvad du fik ud af besøget og måske og-så lidt om, hvordan du vil formidle dineundersøgelser. Du kan eventuelt sendedem et eksempel på dit arbejde, fx tegnin-ger, billeder, sider fra en dagbog eller enrapport.

Efterbehandling af virksomhedsbesøgetI efterbehandlingen af virksomhedsbe-søget skal du sammenfatte dine oplevel-ser, observationer og samtaler til et pro-dukt, der kan formidle din indsigt i virk-somheden videre til andre.

Måske vælger du at lave et foredrag forklassen, hvor du inddrager plancher ogtegninger. Det kan også være, at du vælgerat lave en rapport. En anden måde at for-midle det, man har oplevet i virksomhedenpå, kan være at lave et rollespil, hvor du/Ispiller nogle af de situationer, som er typi-ske for virksomheden.

Uanset hvordan du vælger at formidledin viden om virksomheden på, er det en

god ide også at gøre dig nogle mere kon-krete overvejelser om besøget.

• Hvilken form for uddannelse kan føretil et job i den virksomhed, du har be-søgt?

• Ville du have lyst til at arbejde på envirksomhed som den, du besøgte?Hvorfor? Hvorfor ikke?

• Har dit eget besøg eller måske andresbesøg givet dig nye ideer til, hvad dukunne tænke dig at arbejde med ifremtiden?

På den måde giver virksomhedsbesøgetdig det første indblik i, hvordan en virk-somhed organiserer en produktion, oghvordan en arbejdsplads fungerer. Duskulle også gerne være blevet klogere pånogle af de problemstillinger, som arbejds-markedet rummer.

Forhåbentlig bliver virksomhedsbesøgetogså et skridt på vejen i de overvejelser, dubør gøre dig med hensyn til, hvordan ditfremtidige arbejde skal se ud.

Huskeliste• Gør dig fra begyndelsen klart, hvad for-

målet med virksomhedsbesøget er.• Glem ikke, at en god forberedelse er

nøgleordet til et vellykket besøg.• Få hjælp til at finde frem til en passende

virksomhed.• Overvej nøje, hvordan du vil kontakte

virksomheden.• Beslut, hvilke metoder du vil gøre brug

af for at indsamle dine oplysninger.• Sæt god tid af til at lave registrerings-

skemaer.• Lav en liste over de spørgsmål, du gerne

vil have besvaret i løbet af besøget.• Husk de regler, der gælder for „takt og

tone“ på virksomhedsbesøget.

!!!!!!

112

workshop

Projekt 1

IDanmark findes der mere end2.000 forskellige erhverv. For at fåoverblik over de mange erhverv, er

det nødvendigt at ordne arbejdsmarkedetefter et system, fx efter hvilke jobfunktio-ner der findes i erhvervene. Her er nogleeksempler:

a) Industriel produktion: bager, maskin-arbejder, slagteriarbejder.

b) Servicepræget arbejde: postbud, frisør,tjener, læge.

c) Kontorarbejde m.m.: edb-programmør,sekretær, piccoline.

d) Skovbrug, landbrug, fiskeri og gartne-ri: anlægsgartner, landmand, fisker,skovarbejder.

Planlæg et besøg på en dansk virksom-hed. Forsøg at dele grupperne ud på såmange forskellige erhverv som muligt. Påden måde kan I få noget at vide om mangetyper jobs. Gennemfør et virksomhedsbe-søg med det formål at give en præsentati-on for resten af klassen af det erhverv, I harvalgt.

Projekt 2

Du kan også vælge at arbejde ud fraen problemstilling. Udarbejd enproblemformulering og planlæg et

virksomhedsbesøg således, at du får svarpå problemformuleringens spørgsmål. Dukan eventuelt lade dig inspirere af nogle afnedenstående forslag.

• Mange pædagoger klager over støjge-ner og rygproblemer. Undersøg det fy-siske arbejdsmiljø på en udvalgt børne-institution.

• På nogle arbejdspladser er kønsforde-lingen meget skæv. Tag udgangspunkti en virksomhed, der repræsenterer ettypisk mande- eller kvindeerhverv. Un-dersøg, hvad det betyder for nogle af deansatte at være en del af en minoritets-gruppe på en arbejdsplads.

• På nogle arbejdspladser har de ansattestor indflydelse på beslutningerne. Be-søg en virksomhed og undersøg, hvor-for ledelsen har valgt at inddrage deansatte i beslutningerne. Hvilken be-tydning har det for de ansatte at væremed til at tage beslutningerne?

• Vælg en arbejdsplads inden for den in-dustrielle produktion. Undersøg, hvilkelivsformer der er repræsenteret hos deansatte. Hvilken holdning mener ledel-sen, at de ansatte skal have til deres ar-bejde? Hænger denne holdning sam-men med virkeligheden på virksomhe-den?

• I mange virksomheder gør man brug afcomputere som en del af produktions-anlægget. Besøg en virksomhed og un-dersøg, hvilke positive og negative kon-sekvenser dette har for både produktio-nen og de ansatte.

Projektforslag til virksomhedsbesøg §

112

workshop

Projekt 1

IDanmark findes der mere end2.000 forskellige erhverv. For at fåoverblik over de mange erhverv, er

det nødvendigt at ordne arbejdsmarkedetefter et system, fx efter hvilke jobfunktio-ner der findes i erhvervene. Her er nogleeksempler:

a) Industriel produktion: bager, maskin-arbejder, slagteriarbejder.

b) Servicepræget arbejde: postbud, frisør,tjener, læge.

c) Kontorarbejde m.m.: edb-programmør,sekretær, piccoline.

d) Skovbrug, landbrug, fiskeri og gartne-ri: anlægsgartner, landmand, fisker,skovarbejder.

Planlæg et besøg på en dansk virksom-hed. Forsøg at dele grupperne ud på såmange forskellige erhverv som muligt. Påden måde kan I få noget at vide om mangetyper jobs. Gennemfør et virksomhedsbe-søg med det formål at give en præsentati-on for resten af klassen af det erhverv, I harvalgt.

Projekt 2

Du kan også vælge at arbejde ud fraen problemstilling. Udarbejd enproblemformulering og planlæg et

virksomhedsbesøg således, at du får svarpå problemformuleringens spørgsmål. Dukan eventuelt lade dig inspirere af nogle afnedenstående forslag.

• Mange pædagoger klager over støjge-ner og rygproblemer. Undersøg det fy-siske arbejdsmiljø på en udvalgt børne-institution.

• På nogle arbejdspladser er kønsforde-lingen meget skæv. Tag udgangspunkti en virksomhed, der repræsenterer ettypisk mande- eller kvindeerhverv. Un-dersøg, hvad det betyder for nogle af deansatte at være en del af en minoritets-gruppe på en arbejdsplads.

• På nogle arbejdspladser har de ansattestor indflydelse på beslutningerne. Be-søg en virksomhed og undersøg, hvor-for ledelsen har valgt at inddrage deansatte i beslutningerne. Hvilken be-tydning har det for de ansatte at væremed til at tage beslutningerne?

• Vælg en arbejdsplads inden for den in-dustrielle produktion. Undersøg, hvilkelivsformer der er repræsenteret hos deansatte. Hvilken holdning mener ledel-sen, at de ansatte skal have til deres ar-bejde? Hænger denne holdning sam-men med virkeligheden på virksomhe-den?

• I mange virksomheder gør man brug afcomputere som en del af produktions-anlægget. Besøg en virksomhed og un-dersøg, hvilke positive og negative kon-sekvenser dette har for både produktio-nen og de ansatte.

Projektforslag til virksomhedsbesøg §

113113113

§KULTUR

8Kursusdel8

Verden er fuld af forskelle. Vi indret-ter vores samfund forskelligtrundt omkring i verden. Vi taler

forskellige sprog, har en forskellig opfattel-se af, hvad der er rigtigt og forkert. Vi harforskellig humor, forskellige madvaner ogforskellig musiksmag. Alt dette hængerselvfølgelig sammen med vores individu-elle smag, men det har også noget at gøremed den kultur, som vi er en del af.

Ordet „kultur“ kommer af det latinskeord cultura, som betyder „at dyrke“. Mankan kultivere et landskab, dvs. dyrke det.Men når vi i dag taler om kultur som be-greb, forbinder vi ordet med noget helt an-det, fx musik, film, kunst, litteratur og tea-ter. I Danmark har vi en kulturminister,som tager sig af netop disse områder. Sporthører også under Kulturministeriet.

• Hvilke forskelle lægger du mest mærke tilhos mennesker med en anden kultur enddin egen?

• Nogle mennesker mener, at der findes enfinkultur. Begrebet dækker for det mestebestemte bøger, film eller musik, som ef-ter disse menneskers mening er bedre ogfinere end andet. Hvad mener du?

• På hvilken måde er sport en del af etlands kultur?

Kultur - et fællesskabMen kultur er andet og mere end musik ogteater. Kultur er måden, vi lever på - enfælles livsform. Folk med den samme kul-tur har samme sprog og nogenlunde sam-me opfattelse af værdier og normer. Mankan sige, at kultur er summen af et sam-funds vaner, værdier, normer og adfærd.

Det er meget almindeligt, at man opfat-

ter sin egen kultur som den eneste rigtige,for det er den, man er vant til. Vi brugerden som udgangspunkt, når vi møder an-dre kulturer. Det er der heller ikke nogetforkert i. Man skal bare huske, at menne-sker fra andre kulturer har det på præcissamme måde.

Der er ting, som er fælles for alle menne-sker, fx evnen til at registrere omverdenenog evnen til at kommunikere med andre.Alle mennesker har også evnen til at føleglæde eller sorg. Men det er vores kultur,der er bestemmende for, hvordan vi tolkerde indtryk, vi får, og hvordan vi udtrykkervores følelser. Selvfølgelig spiller det en-kelte menneskes helt unikke personlighedogså en vigtig rolle, men kulturen påvirkeros mere, end vi umiddelbart tænker på.

• Hvor stor en betydning har din kulturellebaggrund for det liv, du lever?

• Forestil dig, at du skulle flytte til Japan,Pakistan eller Australien. På hvilke områ-der ville du være nødt til at ændre din til-værelse? Hvad ville du ikke acceptere atlave om på?

KulturforskelleFolk med samme kultur opfører sig ens påen lang række områder. Det har du måskelagt mærke til, når du har været i udlandet.Måske har du også oplevet, at danskere bli-ver opfattet på en bestemt måde i andrelande.

Man er tilbøjelig til at knytte bestemteegenskaber til bestemte befolkningsgrup-per, fx „sorte er gode til at spille basket-ball“, „italienere er hidsige“, „danskere erfordrukne“ osv. Man bryder sig ikke om, at

114

Kultur er vaner

Verden er fuld af forskelle. Vi indret-ter vores samfund forskelligtrundt omkring i verden. Vi taler

forskellige sprog, har en forskellig opfattel-se af, hvad der er rigtigt og forkert. Vi harforskellig humor, forskellige madvaner ogforskellig musiksmag. Alt dette hængerselvfølgelig sammen med vores individu-elle smag, men det har også noget at gøremed den kultur, som vi er en del af.

Ordet „kultur“ kommer af det latinskeord cultura, som betyder „at dyrke“. Mankan kultivere et landskab, dvs. dyrke det.Men når vi i dag taler om kultur som be-greb, forbinder vi ordet med noget helt an-det, fx musik, film, kunst, litteratur og tea-ter. I Danmark har vi en kulturminister,som tager sig af netop disse områder. Sporthører også under Kulturministeriet.

• Hvilke forskelle lægger du mest mærke tilhos mennesker med en anden kultur enddin egen?

• Nogle mennesker mener, at der findes enfinkultur. Begrebet dækker for det mestebestemte bøger, film eller musik, som ef-ter disse menneskers mening er bedre ogfinere end andet. Hvad mener du?

• På hvilken måde er sport en del af etlands kultur?

Kultur - et fællesskabMen kultur er andet og mere end musik ogteater. Kultur er måden, vi lever på - enfælles livsform. Folk med den samme kul-tur har samme sprog og nogenlunde sam-me opfattelse af værdier og normer. Mankan sige, at kultur er summen af et sam-funds vaner, værdier, normer og adfærd.

Det er meget almindeligt, at man opfat-

ter sin egen kultur som den eneste rigtige,for det er den, man er vant til. Vi brugerden som udgangspunkt, når vi møder an-dre kulturer. Det er der heller ikke nogetforkert i. Man skal bare huske, at menne-sker fra andre kulturer har det på præcissamme måde.

Der er ting, som er fælles for alle menne-sker, fx evnen til at registrere omverdenenog evnen til at kommunikere med andre.Alle mennesker har også evnen til at føleglæde eller sorg. Men det er vores kultur,der er bestemmende for, hvordan vi tolkerde indtryk, vi får, og hvordan vi udtrykkervores følelser. Selvfølgelig spiller det en-kelte menneskes helt unikke personlighedogså en vigtig rolle, men kulturen påvirkeros mere, end vi umiddelbart tænker på.

• Hvor stor en betydning har din kulturellebaggrund for det liv, du lever?

• Forestil dig, at du skulle flytte til Japan,Pakistan eller Australien. På hvilke områ-der ville du være nødt til at ændre din til-værelse? Hvad ville du ikke acceptere atlave om på?

KulturforskelleFolk med samme kultur opfører sig ens påen lang række områder. Det har du måskelagt mærke til, når du har været i udlandet.Måske har du også oplevet, at danskere bli-ver opfattet på en bestemt måde i andrelande.

Man er tilbøjelig til at knytte bestemteegenskaber til bestemte befolkningsgrup-per, fx „sorte er gode til at spille basket-ball“, „italienere er hidsige“, „danskere erfordrukne“ osv. Man bryder sig ikke om, at

114

Kultur er vaner

det går ud over ens egen kultur, for manved godt, at det er en alt for forenklet op-fattelse.

Den respekt og forståelse, man gerne vilhave, at andre viser over for ens egen kul-tur, må man også være parat til at viseover for andres.

Der findes ikke begreber, der dækker enhel befolkningsgruppe. Alligevel har manmeget tilfælles, når man vokser op i densamme kultur. For at forstå, hvorfor maner, som man er, og tænker som man gør,må man vide lidt om, hvilken kultur maner en del af.

• Findes der kulturer, du ikke kan accepte-re? Hvis ja, hvorfor?

• Hvordan vil en udlænding mon beskriveen typisk dansker?

Dansk kulturMange danskere har den opfattelse, at

dansk kultur er meget gammel. Det er fak-tisk ikke rigtigt. Mange områder, der tidli-gere hørte med til det danske rige, hører idag til Norge, Sverige eller Tyskland. Ogflere danske konger kunne ikke tale dansk.De talte fransk eller tysk.

Den nationale bevidsthed, som vi kenderden i dag, opstod i 1800-tallet, hvor borger-ne i det meste af Europa fik større og størrepolitisk indflydelse. I Danmark fik viGrundloven i 1849 (se Kursusdel 2: Grund-loven).

• Hvad opfatter du som typisk dansk?• Hvilke kulturer, mener du, ligner den dan-

ske - og på hvilken måde?• Hvilke kulturer er meget anderledes end

den danske? Hvordan kommer forskelle-ne til udtryk?

Det danske demokratiGrundloven bygger på en demokratisksamfundsopfattelse. For mange danskereer demokratiet en meget vigtig del af dendanske kultur. Vores styreform er opbyg-get demokratisk, og vi anser de borgerret-tigheder, vi kender fra Grundloven, som enmenneskeret. I Grundloven står der endvi-dere, at det er et fælles ansvar at tage sig afde svageste. Det er også en fælles danskværdi.

Grundloven sikrer, at vi har foreningsfri-hed. Det er en rettighed, som vi gør megetbrug af i Danmark. Faktisk er Danmark detland i verden, som har flest foreninger.

Begrebet andelsbevægelse er også noget,vi forbinder med dansk kultur. Andelsbe-vægelserne opstod på landet i slutningenaf 1800-tallet i protest mod, at stor-købmænd og fabrikanter scorede fortjene-sten ved fremstillingen af landbrugspro-dukter. De små landbrug sluttede sig der-for sammen i foreninger, som i fællesskabejede mejerier, slagterier og brugsforenin-

115

Kultur er ikke noget nedarvet, som ligger i voresgener, men noget tillært, som er afhængig afdet miljø, man er opvokset i.

Person-lighed

- er heltindividuelt

Kultur - er fælles indenfor bestemte grupper

Den menneskelige natur - er fælles for alle mennesker

ger. Andelsbevægelsen bygger på det prin-cip, at medlemmerne får demokratisk ind-flydelse på virksomhedernes drift og del ioverskuddet.

• Hvilken rolle spiller demokratiet i forholdtil din opfattelse af dansk kultur?

• Hvilke krav er rimelige at stille til en ud-lænding, der ønsker at slå sig ned i Dan-mark?

HøjskolerneSamtidig med andelsbevægelsens udbre-delse blev der rundt omkring i landetgrundlagt utallige højskoler. Her kunneunge mennesker fra landet tilbringe noglemåneder for at lære om den danske kultur.

Højskoletanken forbinder man medpræsten N.F.S. Grundtvig. Han mente, atman som menneske skulle kende sin kul-turelle baggrund for at forstå, hvem manselv var. Ifølge Grundtvig er kendskab tillandets historie en meget vigtig del afdansk kultur. Derfor sang man fædre-landssange og hørte foredrag om helte fraDanmarkshistorien.

På højskolerne kunne man mødes omfælles værdier, og sammenholdet styrkede

de unge mennesker i deres opfattelse af atvære en del af et demokratisk samfund.

• Hvis du skulle skrive en ny dansk natio-nalsang, hvad skulle den så handle om?

• Er det vigtigt, at skolen lærer eleverne omden danske kultur? Hvorfor/hvorfor ikke?

• Hvordan kan man undervise i kultur?

Nationale symbolerMange af de sange, man sang på højskoler-ne, synger vi også i dag, fx nationalsangen„Der er et yndigt land“. Den synges vedspecielle lejligheder, fx ved landskampe el-ler når danske sportsfolk vinder medaljer.

Vi flager med det danske flag „Danne-brog“, når medlemmer af kongehuset harfødselsdag, på helligdage og på dage, dermarkerer en begivenhed i Danmarkshisto-rien, fx grundlovsdag eller 5. maj.

Ved sportsbegivenheder ryger flaget tiltops, hvis de danske deltagere har fået engod placering. De danske tilhængere er of-te klædt i rød-hvide farver for at vise deresnationale tilhørsforhold.

Men flaget bruges også ved mange an-dre mere private lejligheder. Mange har fxen flagstang i haven og papirflag i lagka-gen til fødselsdagen. På det punkt er dendanske kultur helt speciel. Kun i Danmarkog i de andre nordiske lande er det almin-deligt, at borgerne bruger flaget som privatsymbol. I langt de fleste lande forbinderman derimod nationalflaget med statenog magt. Og den slags symboler kunneman aldrig drømme om at hænge på jule-træet, sådan som mange danskere gør.

• Danmark er medlem af EU, som har siteget flag. Kunne du forestille dig, at detteflag skulle erstatte det danske flag?

• Hvor dansk skal man være for at spille pået dansk landshold?

116

N.F.S. Grundtvig (1783-1872)

ger. Andelsbevægelsen bygger på det prin-cip, at medlemmerne får demokratisk ind-flydelse på virksomhedernes drift og del ioverskuddet.

• Hvilken rolle spiller demokratiet i forholdtil din opfattelse af dansk kultur?

• Hvilke krav er rimelige at stille til en ud-lænding, der ønsker at slå sig ned i Dan-mark?

HøjskolerneSamtidig med andelsbevægelsens udbre-delse blev der rundt omkring i landetgrundlagt utallige højskoler. Her kunneunge mennesker fra landet tilbringe noglemåneder for at lære om den danske kultur.

Højskoletanken forbinder man medpræsten N.F.S. Grundtvig. Han mente, atman som menneske skulle kende sin kul-turelle baggrund for at forstå, hvem manselv var. Ifølge Grundtvig er kendskab tillandets historie en meget vigtig del afdansk kultur. Derfor sang man fædre-landssange og hørte foredrag om helte fraDanmarkshistorien.

På højskolerne kunne man mødes omfælles værdier, og sammenholdet styrkede

de unge mennesker i deres opfattelse af atvære en del af et demokratisk samfund.

• Hvis du skulle skrive en ny dansk natio-nalsang, hvad skulle den så handle om?

• Er det vigtigt, at skolen lærer eleverne omden danske kultur? Hvorfor/hvorfor ikke?

• Hvordan kan man undervise i kultur?

Nationale symbolerMange af de sange, man sang på højskoler-ne, synger vi også i dag, fx nationalsangen„Der er et yndigt land“. Den synges vedspecielle lejligheder, fx ved landskampe el-ler når danske sportsfolk vinder medaljer.

Vi flager med det danske flag „Danne-brog“, når medlemmer af kongehuset harfødselsdag, på helligdage og på dage, dermarkerer en begivenhed i Danmarkshisto-rien, fx grundlovsdag eller 5. maj.

Ved sportsbegivenheder ryger flaget tiltops, hvis de danske deltagere har fået engod placering. De danske tilhængere er of-te klædt i rød-hvide farver for at vise deresnationale tilhørsforhold.

Men flaget bruges også ved mange an-dre mere private lejligheder. Mange har fxen flagstang i haven og papirflag i lagka-gen til fødselsdagen. På det punkt er dendanske kultur helt speciel. Kun i Danmarkog i de andre nordiske lande er det almin-deligt, at borgerne bruger flaget som privatsymbol. I langt de fleste lande forbinderman derimod nationalflaget med statenog magt. Og den slags symboler kunneman aldrig drømme om at hænge på jule-træet, sådan som mange danskere gør.

• Danmark er medlem af EU, som har siteget flag. Kunne du forestille dig, at detteflag skulle erstatte det danske flag?

• Hvor dansk skal man være for at spille pået dansk landshold?

116

N.F.S. Grundtvig (1783-1872)

Sprogets betydningSproget er det middel, som vi menneskerkommunikerer med. Men sproget er ikkeen neutral størrelse, som kun har til formålat formidle oplysninger. Sproget indehol-der mange koder, som fortæller os nogetom den kultur, det er knyttet til. Eskimoer-ne har fx en række forskellige betegnelserfor sne, fordi netop sneen spiller en vigtigrolle i deres kultur.

Vores sprog har en stor indvirkning påmåden at tænke og opfatte tingene på.Derfor er det nødvendigt at lære et lands

sprog, hvis man vil tæt på landets kultur.Gennem sproget kan man udtrykke skjulteholdninger. I Danmark bruger vi fx sarkas-me og ironi.

Hvis man ikke kender et sprogs koder,kan man let blive misforstået og dermedkomme galt af sted. Det kan være, mankommer til at sige noget pinligt eller mis-forstår en vittighed.

Et fælles sprog giver en følelse af fælles-skab og tryghed, og ofte lukker sprogfælles-skabet dem ude, der ikke kender sproget.

Sprog og kultur hænger altså sammen.

117

Hvad vil det egentlig sige at være dansk? Billederne her viser nogle forskellige natio-nale symboler. Nogle er gamle, mens andre eraf nyere dato. Nationale symboler er, ligesomet fælles sprog, med til at give en følelse affællesskab og tryghed.

Derfor forskes der i sprogenes oprindelseog forskelligheder. Det danske sprog harrødder, som går langt tilbage. Vi har stadigord med tilknytning til oldnordisk, somman talte i Danmark i vikingetiden. Det erord som fx „ild“ og „jord“. Langt størstede-len af ordene i det danske sprog er dogkommet til meget senere fra bl.a. tysk, la-tin, græsk og fransk.

I dag kommer den største sprogpåvirk-ning fra England og USA. Mange af de nyeord, fx dem der beskriver vores elektroni-ske medier, klinger ikke særlig dansk. Nog-le danskere bryder sig ikke om denne ud-vikling. De mener, at vi skal værne om detdanske sprogs egenart ved at oversætte deengelske udtryk til nye danske ord. Sådangør man faktisk i Island, hvor alle uden-landske ord skal erstattes med et ord på is-landsk. Fx oversættes det engelske „boar-ding pass“ til „ombordstigingskart“.

Selvfølgelig er det vigtigt, at de gamledanske udtryk ikke går tabt, fordi de kanfortælle meget om vores kulturelle bag-grund. Men sproget lever kun, når det bli-ver brugt. Nye ord og begreber kommer tilfra udlandet og bliver optaget i det danskesprog, netop fordi vi har brug for dem,mens andre ord forsvinder. Sådan udvikleret sprog sig hele tiden.

• Begrebet „hygge“ findes i de skandinavi-ske sprog, men ikke i fx de sydeuropæiske.Forestil dig, at du skal forklare begrebetfor en udlænding. Hvad vil du sige?

• Hvad mener du om den skrappe sprog-politik, som man fører i Island?

• Nævn nogle udenlandske ord, du bruger idit daglige sprog? Kan de erstattes afdanske?

ReligionMange danskere kommer kun i kirke fågange om året. Men det betyder ikke, at re-ligion ikke spiller en rolle i vores kultur. Al-

le kulturer, også den danske, er præget afden dominerende religion i samfundet. IDanmark er størstedelen af befolkningenmedlem af den danske folkekirke, sombygger på den protestantiske fortolkningaf kristendommen. I teorien er næsten alledanskere altså protestanter.

I den protestantiske kristendom læggesder vægt på den enkeltes forhold til Gud. Idet hele taget fokuserer kristendommenpå individet frem for gruppen. Denne in-teresse for individet er gennemgående iden danske kultur, fx i børneopdragelsen.Langt de fleste danske forældre lægger storvægt på at opdrage deres børn til selvstæn-dige individer, der kan tage ansvar for de-res eget liv.

Denne individualistiske opfattelse af in-dividet står i modsætning til den kollekti-vistiske opfattelse af individet. Sidstnævn-te finder vi i den næststørste religion iDanmark, islam. I den muslimske kultur erman langt mere kollektivt orienteret. Herer familien meget vigtig, og man opfattersig selv som en del af gruppen. Familienhjælper og beskytter sine medlemmer,men kræver til gengæld, at det enkelte fa-miliemedlem indordner sig.

Er man barn i en muslimsk familie, bli-ver man opdraget til, at man kun er en lilledel af det, der er væsentligt, nemlig fælles-skabet. Verden uden for familien opfattessom mindre vigtig. Derfor er det heller ik-ke særlig almindeligt at deltage i fore-ningsarbejde og i det politiske liv.

• Hvorfor går så mange danskere i kirke ju-leaften, mens kirkerne står tomme restenaf året?

• I 1970’erne blev mange gift på rådhuset. Idag vælger flere og flere at blive gift i kir-ke. Hvad kan denne udvikling skyldes?

• Hvilken betydning har religion for denmåde, du lever dit liv på?

118

Derfor forskes der i sprogenes oprindelseog forskelligheder. Det danske sprog harrødder, som går langt tilbage. Vi har stadigord med tilknytning til oldnordisk, somman talte i Danmark i vikingetiden. Det erord som fx „ild“ og „jord“. Langt størstede-len af ordene i det danske sprog er dogkommet til meget senere fra bl.a. tysk, la-tin, græsk og fransk.

I dag kommer den største sprogpåvirk-ning fra England og USA. Mange af de nyeord, fx dem der beskriver vores elektroni-ske medier, klinger ikke særlig dansk. Nog-le danskere bryder sig ikke om denne ud-vikling. De mener, at vi skal værne om detdanske sprogs egenart ved at oversætte deengelske udtryk til nye danske ord. Sådangør man faktisk i Island, hvor alle uden-landske ord skal erstattes med et ord på is-landsk. Fx oversættes det engelske „boar-ding pass“ til „ombordstigingskart“.

Selvfølgelig er det vigtigt, at de gamledanske udtryk ikke går tabt, fordi de kanfortælle meget om vores kulturelle bag-grund. Men sproget lever kun, når det bli-ver brugt. Nye ord og begreber kommer tilfra udlandet og bliver optaget i det danskesprog, netop fordi vi har brug for dem,mens andre ord forsvinder. Sådan udvikleret sprog sig hele tiden.

• Begrebet „hygge“ findes i de skandinavi-ske sprog, men ikke i fx de sydeuropæiske.Forestil dig, at du skal forklare begrebetfor en udlænding. Hvad vil du sige?

• Hvad mener du om den skrappe sprog-politik, som man fører i Island?

• Nævn nogle udenlandske ord, du bruger idit daglige sprog? Kan de erstattes afdanske?

ReligionMange danskere kommer kun i kirke fågange om året. Men det betyder ikke, at re-ligion ikke spiller en rolle i vores kultur. Al-

le kulturer, også den danske, er præget afden dominerende religion i samfundet. IDanmark er størstedelen af befolkningenmedlem af den danske folkekirke, sombygger på den protestantiske fortolkningaf kristendommen. I teorien er næsten alledanskere altså protestanter.

I den protestantiske kristendom læggesder vægt på den enkeltes forhold til Gud. Idet hele taget fokuserer kristendommenpå individet frem for gruppen. Denne in-teresse for individet er gennemgående iden danske kultur, fx i børneopdragelsen.Langt de fleste danske forældre lægger storvægt på at opdrage deres børn til selvstæn-dige individer, der kan tage ansvar for de-res eget liv.

Denne individualistiske opfattelse af in-dividet står i modsætning til den kollekti-vistiske opfattelse af individet. Sidstnævn-te finder vi i den næststørste religion iDanmark, islam. I den muslimske kultur erman langt mere kollektivt orienteret. Herer familien meget vigtig, og man opfattersig selv som en del af gruppen. Familienhjælper og beskytter sine medlemmer,men kræver til gengæld, at det enkelte fa-miliemedlem indordner sig.

Er man barn i en muslimsk familie, bli-ver man opdraget til, at man kun er en lilledel af det, der er væsentligt, nemlig fælles-skabet. Verden uden for familien opfattessom mindre vigtig. Derfor er det heller ik-ke særlig almindeligt at deltage i fore-ningsarbejde og i det politiske liv.

• Hvorfor går så mange danskere i kirke ju-leaften, mens kirkerne står tomme restenaf året?

• I 1970’erne blev mange gift på rådhuset. Idag vælger flere og flere at blive gift i kir-ke. Hvad kan denne udvikling skyldes?

• Hvilken betydning har religion for denmåde, du lever dit liv på?

118

Kulturelle forandringerKultur er ikke statisk, men ændrer sig itakt med samfundsudviklingen. En del afdet, der kendetegner et lands kultur, er hi-storisk betinget. Det kan være sprog, religi-on og nationale symboler. Måske forestil-ler man sig, at man ikke kan ændre noget,fordi „sådan har det altid været“. Men deter ikke rigtigt. Før Danmark blev prote-stantisk, var det katolsk, og før demokrati-et var der enevælde.

Hvis et land oplever store ændringer iform af anden styreform eller ændredemagtforhold, vil kulturen blive påvirket ogforandre sig. Udviklingen af ny viden ogteknologi kan også være med til at ændresamfundet så radikalt, at kulturen foran-dres. Før i tiden skete denne forandringganske langsomt. I dag er det anderledes.Man kan sige, at „verden er blevet min-dre“. Afstandene mellem verdens lande erstadig geografisk store. Men fordi det erblevet nemmere, billigere og hurtigere atbevæge sig fra et sted i verden til et andet,opfatter vi afstandene som mindre.

Samtidig er Internettet og satellit-tv påmange måder med til at skabe en tværkul-turel ungdomskultur. Unges smag i musik,tøj og mad bliver på mange måder ens klo-den over. Det betyder dog ikke, at de for-skellige kulturer er ved at miste deresegenart. Faktisk er der et stigende behovfor at hævde sit eget kulturelle særpræg.Det er baggrunden for mange krige og uro-ligheder rundt omkring i verden.

• Man siger, at verden bliver mindre. Mensamtidig sættes der mere fokus på de for-skellige kulturer. Hvordan hænger de toting sammen?

• Vil det påvirke den danske kultur, at Dan-mark og Sverige er forbundet med enbro?

• På hvilken måde kommer Internettet tilat præge den danske kultur?

Indvandring og udvandringInd- og udvandring er også med til atpåvirke et lands kultur. Selv om indvan-dring historisk set ikke er et nyt fænomeni Danmark, er der i de senere år blevet fo-kuseret meget på emnet.

Danmark har altid modtaget menneskerfra andre lande, ligesom danskere er rejsttil udlandet for at skabe sig en ny tilværel-se. Størstedelen af de indvandrere, der gen-nem tiden har slået sig ned i Danmark, erkommet fra andre dele af Europa. Mangeaf dem har lignet den danske befolkning,og er derfor hurtigt blevet integreret, dvs.blevet en del af den danske kultur.

Danmark har dog aldrig haft en særligstor ind- og udvandring. Derfor har dan-skerne altid været et meget homogent, dvs.ensartet, folk. Dette ændrede sig i løbet af1960’erne. I denne periode var der en me-get positiv udvikling i den danske sam-fundsøkonomi, og derfor var arbejdsløshe-den lille. Industrien manglede arbejds-kraft, og det blev nødvendigt at importerefolk, der kunne arbejde i Danmark. Ved attilbyde arbejds- og opholdstilladelse for-søgte man at tiltrække arbejdskraft fra an-dre lande.

Langt de fleste udenlandske arbejderekom fra det tidligere Jugoslavien, Marokko,Pakistan og Tyrkiet. De blev ansat til at ud-føre rutinearbejde, der ikke nødvendigviskrævede, at de lærte det danske sprog. Deblev kaldt „gæstearbejdere“ eller „frem-medarbejdere“. Betegnelserne viser, atman i det danske samfund regnede med,at de udenlandske arbejdere senere villevende tilbage til deres hjemland.

Langt de fleste udenlandske arbejdereblev i Danmark, og deres børn kom til atvokse op og gå i skole her i landet. Det erklart, at jo længere tid en familie bor iDanmark, jo mindre tilknytning bliver dertil det land, familien oprindeligt kommerfra.

119

Mennesker, der bor i Danmark, men erfødt i et andet land, kalder vi i dag for ind-vandrere. Deres børn kaldes andengenera-tionsindvandrere. Man hører også af og tilbegrebet nydanskere. Denne betegnelse eren erkendelse af, at der er tale om menne-sker, som ønsker at blive en del af det dan-ske samfund.

• Hvis man i dag skulle importere arbejds-kraft fra andre lande, hvilke lande skulledet så være fra? - og hvorfor?

• Tror du, at Danmark ville blive oversvøm-met af mennesker fra andre lande, hvisder var åbent for fri indvandring? Hvorville indvandrerne komme fra og hvorfor?

• Udvandringen fra Danmark er ganske lil-le. Hvorfor mon det?

RacismeTroen på, at bestemte racer er andre raceroverlegne, kaldes for racisme. Er man ra-cist, mener man, at en persons evner, intel-ligens og karaktertræk udelukkende af-hænger af ens etniske baggrund. Man kansige, at racisme er en overdreven og for-enklet forestilling om, at mennesker meden bestemt kultur er mindre værd end enselv.

Racister synes, at deres egen kultur, nor-mer og værdier er bedre end andres. Derformener de, at det er i orden at genere og yd-myge andre etniske grupper.

Racisme har gennem tiden skabt sam-fund, hvor bestemte befolkningsgruppersystematisk er blevet nægtet stemmeret,uddannelse og arbejde. Det har man fx setmed den sorte del af befolkningen i USA,med palæstinenserne i Israel og i Sydafrikaunder apartheidsystemet. I de værst tæn-kelige tilfælde bliver folk slået ihjel ude-lukkende på grund af deres etniske bag-grund.

Der kan ikke gives enkle svar på, hvor-dan og hvorfor racisme opstår. Mange fak-torer bestemmer, om racisme udvikler sig iet land. Det kan fx være landets økonomi-ske situation, boligforhold eller arbejdsløs-hedsprocenten.

Generelt kan man sige, at racisme oftekommer til udtryk i den del af befolknin-gen, der selv føler sig undertrykt. Derforhar man behov for at føle sig hævet overen anden gruppe mennesker, som, manmener, er mindre værd end en selv.

• Hvilken rolle spiller medierne i forhold tilracisme?

• Hvordan kan man forebygge racisme?• I Danmark har vi ytringsfrihed. Det bety-

der, at borgerne frit og ustraffet kan givederes meninger til kende. Dog er der und-tagelser. Fx kan man blive straffet, hvisman offentligt udtaler sig negativt ometniske eller religiøse mindretal. Hvadmener du om denne lovgivning?

KulturforståelseDet er desværre ikke realistisk at forestillesig, at racisme kan afskaffes. Men det er ik-ke det samme som at sige, at vi skal accep-tere, at den findes. Racisme trives bedst iutryghed og uvidenhed. Man kan derforhave den holdning, at racisme bedst und-gås, hvis vi forsøger at være åbne over fornye indtryk i mødet med andre kulturer.

Mange danskere har rejst meget. Dan-mark er faktisk blandt de lande i verden,der har det højeste procentvise antalturistrejser til udlandet. Betyder det så, atdanskere er mere åbne over for nye kultu-relle indtryk end andre befolkningsgrup-per? Ikke nødvendigvis. Det anderledes ogfremmedartede er interessant og spænd-ende, når man møder det på ferierejsen.Men én ting er at opleve en fremmed kul-tur som et spændende ferieindslag, noget

120

Mennesker, der bor i Danmark, men erfødt i et andet land, kalder vi i dag for ind-vandrere. Deres børn kaldes andengenera-tionsindvandrere. Man hører også af og tilbegrebet nydanskere. Denne betegnelse eren erkendelse af, at der er tale om menne-sker, som ønsker at blive en del af det dan-ske samfund.

• Hvis man i dag skulle importere arbejds-kraft fra andre lande, hvilke lande skulledet så være fra? - og hvorfor?

• Tror du, at Danmark ville blive oversvøm-met af mennesker fra andre lande, hvisder var åbent for fri indvandring? Hvorville indvandrerne komme fra og hvorfor?

• Udvandringen fra Danmark er ganske lil-le. Hvorfor mon det?

RacismeTroen på, at bestemte racer er andre raceroverlegne, kaldes for racisme. Er man ra-cist, mener man, at en persons evner, intel-ligens og karaktertræk udelukkende af-hænger af ens etniske baggrund. Man kansige, at racisme er en overdreven og for-enklet forestilling om, at mennesker meden bestemt kultur er mindre værd end enselv.

Racister synes, at deres egen kultur, nor-mer og værdier er bedre end andres. Derformener de, at det er i orden at genere og yd-myge andre etniske grupper.

Racisme har gennem tiden skabt sam-fund, hvor bestemte befolkningsgruppersystematisk er blevet nægtet stemmeret,uddannelse og arbejde. Det har man fx setmed den sorte del af befolkningen i USA,med palæstinenserne i Israel og i Sydafrikaunder apartheidsystemet. I de værst tæn-kelige tilfælde bliver folk slået ihjel ude-lukkende på grund af deres etniske bag-grund.

Der kan ikke gives enkle svar på, hvor-dan og hvorfor racisme opstår. Mange fak-torer bestemmer, om racisme udvikler sig iet land. Det kan fx være landets økonomi-ske situation, boligforhold eller arbejdsløs-hedsprocenten.

Generelt kan man sige, at racisme oftekommer til udtryk i den del af befolknin-gen, der selv føler sig undertrykt. Derforhar man behov for at føle sig hævet overen anden gruppe mennesker, som, manmener, er mindre værd end en selv.

• Hvilken rolle spiller medierne i forhold tilracisme?

• Hvordan kan man forebygge racisme?• I Danmark har vi ytringsfrihed. Det bety-

der, at borgerne frit og ustraffet kan givederes meninger til kende. Dog er der und-tagelser. Fx kan man blive straffet, hvisman offentligt udtaler sig negativt ometniske eller religiøse mindretal. Hvadmener du om denne lovgivning?

KulturforståelseDet er desværre ikke realistisk at forestillesig, at racisme kan afskaffes. Men det er ik-ke det samme som at sige, at vi skal accep-tere, at den findes. Racisme trives bedst iutryghed og uvidenhed. Man kan derforhave den holdning, at racisme bedst und-gås, hvis vi forsøger at være åbne over fornye indtryk i mødet med andre kulturer.

Mange danskere har rejst meget. Dan-mark er faktisk blandt de lande i verden,der har det højeste procentvise antalturistrejser til udlandet. Betyder det så, atdanskere er mere åbne over for nye kultu-relle indtryk end andre befolkningsgrup-per? Ikke nødvendigvis. Det anderledes ogfremmedartede er interessant og spænd-ende, når man møder det på ferierejsen.Men én ting er at opleve en fremmed kul-tur som et spændende ferieindslag, noget

120

andet er for alvor at acceptere den som li-geværdig med ens egen kultur.

Det kan også være, at den opfattelse,man har af en bestemt kultur, kun byggerpå ganske få oplevelser eller historier, somman har hørt fra andre. I sådanne tilfældekommer man nemt til at generalisere ogsige, at „sådan er alle nordmænd, svenske-re, tyrkere osv.“

Sådanne stereotype opfattelser finderman i alle kulturer, for som menneske harman brug for at ordne den kaotiske omver-den. I stedet for at skulle tage stilling tilmange forskellige personer med lige såmange forskellige holdninger og karakter-træk kan det være fristende at generalise-re. Det gør det nemmere for os at holdestyr på mange forskellige indtryk.

Stereotyper er ofte en lille del af virkelig-heden, der overdrives og generaliseres.Derfor kan de ikke bruges, hvis man øn-sker at give et præcist og nuanceret billedeaf en bestemt kultur.

• Hvilke stereotype opfattelser af bestemtebefolkningsgrupper kender du til? Hvorkender du dem fra?

Den flerkulturelle verdenAt forstå og acceptere en anden kultur endens egen kan være svært. Måske ville detvære nemmere, hvis alle Jordens milliarderaf mennesker gjorde tingene på nøjagtigsamme måde, havde samme sprog, sammereligion osv. Men det ville blive temmeligtensformigt og kedeligt i længden.

At noget er nemt, er jo ikke ensbetyden-de med, at det er godt. Vi får mange impul-ser fra andre kulturer, der på længere sigtpåvirker vores egen måde at gøre tingenepå. Tænk bare på den varme pizza, du be-stilte hos italieneren sidste weekend. Dumåtte nok have taget til takke med en pøl-semad, hvis alle på Jorden havde været

som os danskere. Og juletræet, som vi i dagopfatter som en uundværlig del af julefe-sten, ja, det var faktisk tyskernes ide.

Mødet med fremmede kulturer har envigtig funktion. Det får os nemlig til attænke. Både over hvad vi sætter særlig prispå i vores egen kultur og gerne vil bevare.Men også på, hvad vi måske kan gøre bed-re eller anderledes.

• Nævn nogle ting, vi har fået fra andrekulturer.

• Hvilke fordele og ulemper er der ved atgifte sig med et menneske med en andennationalitet end ens egen?

121

Indvandring, udvandring og kulturudvekslinger ikke et nyt fænomen. De første indvandrerekom til det, vi i dag kalder Danmark, for mereend 10.000 år siden. Det var disse indvandrere,der siden blev kaldt danskere.

Forestil dig, at du arbejder med te-maet ungdomskultur. I avisen serdu en artikel, der handler om auto-

nome. Artiklen vækker din interesse, og dubeslutter dig for at arbejde videre med det-te emne.

I en bog på biblioteket og på en af Inter-nettets hjemmesider finder du baggrunds-viden om emnet. Materialet rummer bådenogle historiske facts og en diskussion afforskellige problemstillinger på området.Mens du læser, bliver du mere og merenysgerrig, og nye spørgsmål dukker op.Derfor beslutter du dig for at kontakte nog-le eksperter på området. Måske kan de sva-re på dine spørgsmål. Du vil også gerne ta-le med en af de autonome. Du vil med an-dre ord lave et interview.

Et interview er en samtale, hvor en per-son udspørger en anden person. Det kan fxdreje sig om den udspurgtes viden ellerholdning til en bestemt sag.

Interviewet er altså et værktøj til at skaf-fe sig viden. Men interviewet rummer og-så en oplevelse, som er svær at få på andremåder. Gennem interviewet har du mulig-hed for at komme i direkte dialog med demennesker, som sagen berører.

I denne metodeworkshop skal du lære,hvordan du forbereder og udfører et inter-view.

Indledende overvejelserInterviewet er en metode blandt mangeandre. Inden du beslutter dig for lave et in-terview, skal du være sikker på, at meto-den også egner sig til at få svar på det, du

gerne vil undersøge. Du bør stille dig selvfølgende spørgsmål:

• Hvad er det, jeg gerne vil have svar på?• Hvem kan give mig svar på dette?• Passer interviewmetoden til mit for-

mål, eller kan jeg finde frem til de sam-me oplysninger ved fx at læse i en bog?

Valg af interviewformDer findes mange forskellige former for in-terviews. Dit valg af interviewform afhæn-ger af, hvilken slags oplysninger du ønskerat indhente. Hvis du gerne vil finde ud afmere om en bestemt person, skal du lave etportrætinterview.

Men i arbejdet med samfundsfag er detofte et emne eller en problemstiiling, derer centrum for samtalen. Hvis dette ertilfældet, skal du nok vælge en af de ne-denstående interviewformer:Ekspertinterview: Personen, du inter-

viewer, deltager som ekspert på området.Denne interviewform er særlig velegnet tilat skaffe sig aktuel og saglig viden. Denegner sig også til at fremskaffe konkreteløsningsforslag til en problemstilling.Holdningsinterview: Tager udgangs-

punkt i at belyse en persons holdning til etemne eller en problemstilling. Egner siggodt til personer med en meget markantholdning til en sag. Og bliver særlig inter-essant, hvis du også interviewer en fra denmodsatte lejr.Voxpopinterview:Vox pop betyder „fol-

kets stemme“. Her samler du en rækketilfældige personers udtalelser om en sag.

122

workshop

8Metodeworkshop 8:Interview

Forestil dig, at du arbejder med te-maet ungdomskultur. I avisen serdu en artikel, der handler om auto-

nome. Artiklen vækker din interesse, og dubeslutter dig for at arbejde videre med det-te emne.

I en bog på biblioteket og på en af Inter-nettets hjemmesider finder du baggrunds-viden om emnet. Materialet rummer bådenogle historiske facts og en diskussion afforskellige problemstillinger på området.Mens du læser, bliver du mere og merenysgerrig, og nye spørgsmål dukker op.Derfor beslutter du dig for at kontakte nog-le eksperter på området. Måske kan de sva-re på dine spørgsmål. Du vil også gerne ta-le med en af de autonome. Du vil med an-dre ord lave et interview.

Et interview er en samtale, hvor en per-son udspørger en anden person. Det kan fxdreje sig om den udspurgtes viden ellerholdning til en bestemt sag.

Interviewet er altså et værktøj til at skaf-fe sig viden. Men interviewet rummer og-så en oplevelse, som er svær at få på andremåder. Gennem interviewet har du mulig-hed for at komme i direkte dialog med demennesker, som sagen berører.

I denne metodeworkshop skal du lære,hvordan du forbereder og udfører et inter-view.

Indledende overvejelserInterviewet er en metode blandt mangeandre. Inden du beslutter dig for lave et in-terview, skal du være sikker på, at meto-den også egner sig til at få svar på det, du

gerne vil undersøge. Du bør stille dig selvfølgende spørgsmål:

• Hvad er det, jeg gerne vil have svar på?• Hvem kan give mig svar på dette?• Passer interviewmetoden til mit for-

mål, eller kan jeg finde frem til de sam-me oplysninger ved fx at læse i en bog?

Valg af interviewformDer findes mange forskellige former for in-terviews. Dit valg af interviewform afhæn-ger af, hvilken slags oplysninger du ønskerat indhente. Hvis du gerne vil finde ud afmere om en bestemt person, skal du lave etportrætinterview.

Men i arbejdet med samfundsfag er detofte et emne eller en problemstiiling, derer centrum for samtalen. Hvis dette ertilfældet, skal du nok vælge en af de ne-denstående interviewformer:Ekspertinterview: Personen, du inter-

viewer, deltager som ekspert på området.Denne interviewform er særlig velegnet tilat skaffe sig aktuel og saglig viden. Denegner sig også til at fremskaffe konkreteløsningsforslag til en problemstilling.Holdningsinterview: Tager udgangs-

punkt i at belyse en persons holdning til etemne eller en problemstilling. Egner siggodt til personer med en meget markantholdning til en sag. Og bliver særlig inter-essant, hvis du også interviewer en fra denmodsatte lejr.Voxpopinterview:Vox pop betyder „fol-

kets stemme“. Her samler du en rækketilfældige personers udtalelser om en sag.

122

workshop

8Metodeworkshop 8:Interview

På den måde kan du forsøge at give et bre-dere billede af den folkelige mening omsagen, end hvis du kun havde talt med énperson. Til gengæld kommer man ikke idybden med de stillede spørgsmål.

Kontakt til interviewpersonerDu skal sørge for at få en aftale i standmed den eller de personer, du ønsker at in-terviewe. Det skal helst være nøgleperso-ner som fx vigtige beslutningstagere ellerfolk med en stor viden inden for et be-stemt område. Det kan være en person, deri medierne har givet udtryk for en bestemtholdning til sagen. Eller personer som re-præsenterer en særlig livsstil eller kultur.

Du kan med stor sandsynlighed finde enperson, der ville være relevant at inter-viewe, ved at kontakte: organisationer, for-eninger, politiske partier, fagforeninger,religiøse sammenslutninger, virksomhe-der og ældre/ungdomsklubber.

Når interviewet skal aftales, handler detførst og fremmest om at skabe positiv kon-takt og enighed om betingelserne for in-terviewet.

Når du ønsker at aftale et interview, skaldu oplyse:

1) Hvem du er, og hvor du kommer fra.2) Hvad du gerne vil interviewe perso-

nen om.3) Hvorfor du vil interviewe netop

ham/hende.4) Hvor lang tid du forventer, at inter-

viewet tager (helst ikke mere end V-1time)

5) Hvad du skal bruge oplysningerne i in-terviewet til.

6) Om det er i orden, at du optager inter-viewet på bånd.

7) Tak, på gensyn og farvel.Tilbyd at møde op på personens arbejds-

plads for at lave interviewet og hav et parforslag til mødetidspunkter klar. Vær dogforberedt på, at både sted og tidspunkt for

interviewet reelt bestemmes af inter-viewpersonen.

Der er ikke noget i vejen for at foretageet telefoninterview. Men det er bedst, hvisdu har mulighed for at mødes personligtmed den, du skal interviewe. Både miljøet,interviewet foregår i, og din interviewper-sons reaktioner på dine spørgsmål, rum-mer mange interessante oplysninger. Detkan være svært at få disse indtryk via tele-fonen.

Interviewets strukturNår du har fundet frem til formålet meddit interview og afgjort, hvilken type inter-view du ønsker at lave, skal du overveje in-terviewets struktur. Her skelner man mel-lem:

Struktureret interview: Alle spørgsmåle-ne er forberedt hjemmefra. Rækkefølgen afspørgsmålene er også bestemt på forhånd.

Løst interview: Spørgsmålene er ikke for-beredt på forhånd. I stedet stilles derspørgsmål, efterhånden som de opstår na-turligt i samtalen.

Hvis du har besluttet dig for alle spørgs-målene i forvejen og har en helt specielrækkefølge, du vil stille dem i, kommer in-terviewet let til at minde om et forhør. Dufår måske nok svar på dine spørgsmål,men heller ikke meget mere. Til gengælder det nemt at bevare kontrollen i et struk-tureret interview.

Du kan også vælge ikke at forberede no-gen spørgsmål på forhånd. Men så kan dulet komme til at lave et interview, hvor duikke får nok at vide om det, du er interesse-ret i. Til gengæld får du måske øjnene opfor nye sider af emnet, som du ellers ikkehavde overvejet at spørge om.

Det mest hensigtsmæssige er nok at fin-de frem til en mellemting mellem et løstog et struktureret interview. Det er nemligsvært at få et helt struktureret eller et heltløst interview til at fungere i praksis.

123

workshop

Vær opmærksom på, at hvis du skal sam-menligne flere personers udtalelser om enbestemt sag, er det nemmest, hvis de harsvaret på nogenlunde samme spørgsmål.Det gælder fx for voxpopinterviewet.

Forberedelse af interviewetInden selve interviewet skal du forberededig grundigt. I modsat fald bliver inter-viewet hurtigt til en sludder for en sladder.

• Sæt dig ind i det faglige stof, så du ved,hvad din interviewperson taler om. Dukan kun stille relevante spørgsmål ogindgå i en dialog, hvis du ved noget omemnet i forvejen.

• Forsøg at orientere dig lidt om, hvilkenperson du skal tale med.

• Forbered en spørgeliste, som du kanstøtte dig til under interviewet. Skrivde spørgsmål ned, du gerne vil havesvar på. Skriv stikord til områder, dugerne vil ind på under interviewet.

• Send eventuelt din spørgeliste til inter-viewpersonen i forvejen. Det giver hameller hende mulighed for at forberedesig til interviewet. Det giver også perso-nen tid til eventuelt at finde relevantmateriale frem til dig, som du kan tagemed hjem efter interviewet.

Typer af spørgsmålI interviewteknik skelner man særligt mel-lem to typer spørgsmål:

Lukkede spørgsmål: Spørgsmål der typiskbesvares med ja eller nej. Fx „Synes du, atdansk er et svært sprog at lære?“

Åbne spørgsmål: Spørgsmål der givermange svarmuligheder. Indledes for detmeste med et hv-ord. Fx „Hvordan er det atskulle lære at tale et helt nyt sprog?“

De to spørgsmål kunne begge optræde iet interview med en indvandrer i Dan-mark. Spørgsmålene handler om det sam-me, men giver to forskellige svar.

Hvis man kun bruger lukkede spørgsmål

i et interview, vil man ikke få særlig megetat vide. Et åbent spørgsmål giver derimodinterviewpersonen større mulighed for etfyldigt og brugbart svar. Stiller du et lukketspørgsmål, er det en god ide at følge det opmed endnu et spørgsmål, fx „Kan du givenogle eksempler?“ Denne sætning kan du iøvrigt få brug for flere gange i dit inter-view, når du vil have din interviewpersontil at uddybe et svar nærmere.

Det gælder for alle dine spørgsmål, at deskal være korte og ikke til at misforstå. Stilkun ét spørgsmål ad gangen. Gentag ditspørgsmål med andre ord, hvis inter-viewpersonens svar tyder på, at spørgsmå-let ikke er forstået. Lad være med at stillespørgsmål, der lægger op til abstrakte ogsvævende svar eller ganske enkelt er umu-lige at besvare, fx „Hvad er meningen medlivet?“

Undgå at stille spørgsmål om noget, dulige så godt kan læse dig til, eller som dukender svaret på i forvejen.

Pas i øvrigt på med ledende spørgsmål,som fx „Synes du ikke også, at...“. Et inter-view går ikke ud på at få bekræftet dineegne holdninger. Det handler om at få stil-let spørgsmål, der får interviewpersonentil at fortælle, hvad han/hun ved og mener.

Du skal også være lidt forsigtig med kri-tiske spørgsmål. Det betyder dog ikke, atdu ikke må forholde dig kritisk til det, duarbejder med. Du skal bare være opmærk-som på, at ting kan siges på flere måder.

Spørgsmål til kulturministeren:1) „Hvorfor bruger I så mange penge på

at støtte dødkedelig, klassisk musik?“2) „Hvorfor bruger I ikke flere penge på

at støtte unge popmusikere?“Spørgsmålene er begge kritiske og tager

udgangspunkt i emnet „Unges musikkul-tur“. Men spørgsmålene vil sikkert ikkeblive modtaget lige positivt. En positivstemning under interviewet er afgørendefor, om det bliver vellykket. Stemningen af-

124

workshop

Vær opmærksom på, at hvis du skal sam-menligne flere personers udtalelser om enbestemt sag, er det nemmest, hvis de harsvaret på nogenlunde samme spørgsmål.Det gælder fx for voxpopinterviewet.

Forberedelse af interviewetInden selve interviewet skal du forberededig grundigt. I modsat fald bliver inter-viewet hurtigt til en sludder for en sladder.

• Sæt dig ind i det faglige stof, så du ved,hvad din interviewperson taler om. Dukan kun stille relevante spørgsmål ogindgå i en dialog, hvis du ved noget omemnet i forvejen.

• Forsøg at orientere dig lidt om, hvilkenperson du skal tale med.

• Forbered en spørgeliste, som du kanstøtte dig til under interviewet. Skrivde spørgsmål ned, du gerne vil havesvar på. Skriv stikord til områder, dugerne vil ind på under interviewet.

• Send eventuelt din spørgeliste til inter-viewpersonen i forvejen. Det giver hameller hende mulighed for at forberedesig til interviewet. Det giver også perso-nen tid til eventuelt at finde relevantmateriale frem til dig, som du kan tagemed hjem efter interviewet.

Typer af spørgsmålI interviewteknik skelner man særligt mel-lem to typer spørgsmål:

Lukkede spørgsmål: Spørgsmål der typiskbesvares med ja eller nej. Fx „Synes du, atdansk er et svært sprog at lære?“

Åbne spørgsmål: Spørgsmål der givermange svarmuligheder. Indledes for detmeste med et hv-ord. Fx „Hvordan er det atskulle lære at tale et helt nyt sprog?“

De to spørgsmål kunne begge optræde iet interview med en indvandrer i Dan-mark. Spørgsmålene handler om det sam-me, men giver to forskellige svar.

Hvis man kun bruger lukkede spørgsmål

i et interview, vil man ikke få særlig megetat vide. Et åbent spørgsmål giver derimodinterviewpersonen større mulighed for etfyldigt og brugbart svar. Stiller du et lukketspørgsmål, er det en god ide at følge det opmed endnu et spørgsmål, fx „Kan du givenogle eksempler?“ Denne sætning kan du iøvrigt få brug for flere gange i dit inter-view, når du vil have din interviewpersontil at uddybe et svar nærmere.

Det gælder for alle dine spørgsmål, at deskal være korte og ikke til at misforstå. Stilkun ét spørgsmål ad gangen. Gentag ditspørgsmål med andre ord, hvis inter-viewpersonens svar tyder på, at spørgsmå-let ikke er forstået. Lad være med at stillespørgsmål, der lægger op til abstrakte ogsvævende svar eller ganske enkelt er umu-lige at besvare, fx „Hvad er meningen medlivet?“

Undgå at stille spørgsmål om noget, dulige så godt kan læse dig til, eller som dukender svaret på i forvejen.

Pas i øvrigt på med ledende spørgsmål,som fx „Synes du ikke også, at...“. Et inter-view går ikke ud på at få bekræftet dineegne holdninger. Det handler om at få stil-let spørgsmål, der får interviewpersonentil at fortælle, hvad han/hun ved og mener.

Du skal også være lidt forsigtig med kri-tiske spørgsmål. Det betyder dog ikke, atdu ikke må forholde dig kritisk til det, duarbejder med. Du skal bare være opmærk-som på, at ting kan siges på flere måder.

Spørgsmål til kulturministeren:1) „Hvorfor bruger I så mange penge på

at støtte dødkedelig, klassisk musik?“2) „Hvorfor bruger I ikke flere penge på

at støtte unge popmusikere?“Spørgsmålene er begge kritiske og tager

udgangspunkt i emnet „Unges musikkul-tur“. Men spørgsmålene vil sikkert ikkeblive modtaget lige positivt. En positivstemning under interviewet er afgørendefor, om det bliver vellykket. Stemningen af-

124

workshop

hænger blandt andet af, hvordan du for-mulerer dine spørgsmål.

Din fremtoning under interviewetDin personlige fremtoning kan også væremed til at påvirke interviewet i enten posi-tiv eller negativ retning. Hvis du åbner in-terviewet med et gab, kan du godt læggeblokken i tasken og gå hjem.

Du skal med andre ord overholde almin-delige regler for god opførsel. Sørg for, atdin påklædning og din væremåde ikkeprovokerer eller distraherer interviewper-sonen.

Glem ikke, at din interviewperson harsat tid af til at tale med dig. Vis dit engage-ment ved at møde velforberedt og til denaftalte tid.

Lyt aktivt til det, personen fortæller. Atlytte opmærksomt til, hvad din inter-viewperson rent faktisk fortæller, er denvigtigste opgave, man har som interviewer- og den sværeste. Du kan ikke lytte kon-centreret, hvis du sidder og er ved at falde isøvn eller ikke aner, hvad du skal spørgeom.

Din rolle under interviewetI et interview er rollerne fordelt mellemden, der spørger (intervieweren), og dender bliver spurgt (interviewpersonen). Duhar ansvaret for at styre samtalen ved atstille spørgsmål.

Begynd interviewet med en introdukti-on, hvor du kort repeterer formålet med in-terviewet. Læg ud med nogle korte oguproblematiske spørgsmål, så begge parterfår mulighed for at tale sige varme. Deførste spørgsmål kan i princippet handleom meget andet end emnet. De behøverikke at være en direkte del af interviewet.

Fortsæt herefter med de spørgsmål, duhar planlagt hjemmefra. Få interviewper-sonen til at uddybe eller gentage svarene,

hvis du finder det nødvendigt. Lyt op-mærksomt, spørg interesseret og pas på ik-ke at afbryde. Vær ikke bange for eventuel-le pauser i samtalen. De vil ofte blot få in-terviewpersonen til at fortsætte samtalenved at uddybe sit svar.

Svarene bliver også bedre, hvis du tør gi-ve interviewpersonen tid til at tænke lidtover spørgsmålet. Kig på din spørgeliste,når et emne er udtømt, eller når du ønskerat styre samtalen ind på et andet område.

Afslut interviewet på en høflig måde. Fx:„Det har været spændende at høre dig for-tælle om...Er der ellers noget, vi mangler atsnakke om...?“ Det er et tegn til din inter-viewperson om, at interviewet er ved atvære forbi. Spørgsmålet giver også inter-viewpersonen mulighed for at nævne vig-tige ting, som han/hun synes, du har over-set. Kontroller oplysninger om tal og nav-ne en ekstra gang. Bed om lov til at vendetilbage, hvis du bliver i tvivl om noget i di-ne notater eller mangler nogle oplysnin-ger. Husk at takke for ulejligheden.

Hvis samtalen kører af sporetDet kan ske, at en person, der bliver inter-viewet, begynder at tale om noget, der lig-ger langt væk fra emnet. Normalt afbryderman ikke lige med det samme i en sådansituation. Men på et tidspunkt er det vig-tigt, at du genvinder styringen af inter-viewet. Vent på, at der kommer en lillepause, og afbryd så høfligt ved fx at sige:

„Det lyder interessant, men før jeg glem-mer det, hvordan...?“ - og så følger et af di-ne spørgsmål fra spørgelisten.

Det kan også ske, at interviewpersonener mere interesseret i at diskutere med digend i at fortælle. Så skal du være på vagt.Lad dig aldrig provokere til at diskutere el-ler til at besvare interviewpersonensmodspørgsmål. Med et lille smil på læbenkan du fx sige:

„Det er et godt spørgsmål, men jeg synes,

125

workshop

det er mere interessant at høre, hvad dumener om...“ - og så følger et spørgsmål,der kan lede samtalen tilbage på sporet.

Bevar kontrollen over samtalen. Glem ik-ke, at du skal styre samtalen, og ikke om-vendt. Selvfølgelig skal du aktivere din in-terviewperson til at fortælle en masse.Men du må også være parat til at afkortedennes svar, hvis samtalen tager en andendrejning, end du har planlagt eller er ind-stillet på. Det er trods alt dit interview.

Registrering af svareneUnder interviewet skal du tage notater.Sørg for at få de vigtigste fakta og udsagnskrevet ned. Efter interviewet skal notater-ne renskrives med det samme. Så vil dinhukommelse kunne hjælpe dig til at fylde

de huller ud, der måtte være i notaterne.Det er en stor hjælp, hvis du har mulig-

hed for også at optage interviewet påbånd. Spørg altid først, om det er i orden, atdu bruger en båndoptager. De fleste vil sik-kert svare ja. Men nogle mennesker følersig ikke trygge ved situationen. Det kanhæmme samtalen og dreje interviewet ien negativ retning. Hvis du fornemmer, atdette er tilfældet, er det en bedre ide atslukke for båndoptageren.

Undgå baggrundsstøj. Sørg for at sidde etsted, hvor I ikke bliver forstyrret af folk, derkommer og går eller fører samtaler i bag-grunden. Vær også opmærksom på denstøj, du selv laver, når du roder med dinepapirer eller trommer med kuglepennenpå bordet. Lav altid et lydtjek, før inter-

126

workshop

det er mere interessant at høre, hvad dumener om...“ - og så følger et spørgsmål,der kan lede samtalen tilbage på sporet.

Bevar kontrollen over samtalen. Glem ik-ke, at du skal styre samtalen, og ikke om-vendt. Selvfølgelig skal du aktivere din in-terviewperson til at fortælle en masse.Men du må også være parat til at afkortedennes svar, hvis samtalen tager en andendrejning, end du har planlagt eller er ind-stillet på. Det er trods alt dit interview.

Registrering af svareneUnder interviewet skal du tage notater.Sørg for at få de vigtigste fakta og udsagnskrevet ned. Efter interviewet skal notater-ne renskrives med det samme. Så vil dinhukommelse kunne hjælpe dig til at fylde

de huller ud, der måtte være i notaterne.Det er en stor hjælp, hvis du har mulig-

hed for også at optage interviewet påbånd. Spørg altid først, om det er i orden, atdu bruger en båndoptager. De fleste vil sik-kert svare ja. Men nogle mennesker følersig ikke trygge ved situationen. Det kanhæmme samtalen og dreje interviewet ien negativ retning. Hvis du fornemmer, atdette er tilfældet, er det en bedre ide atslukke for båndoptageren.

Undgå baggrundsstøj. Sørg for at sidde etsted, hvor I ikke bliver forstyrret af folk, derkommer og går eller fører samtaler i bag-grunden. Vær også opmærksom på denstøj, du selv laver, når du roder med dinepapirer eller trommer med kuglepennenpå bordet. Lav altid et lydtjek, før inter-

126

workshop

viewet går rigtigt i gang, og hold øje medtælleren, så du ikke kommer hjem med ettomt bånd.

Det er en god ide at være flere om inter-viewet. På den måde kan man lave en ar-bejdsfordeling, hvor én har ansvaret for atstille spørgsmålene, mens en anden regi-strerer svarene. Det er vigtigt, at du gør digumage med at få registreret det, der bliversagt. De færreste mennesker bryder sig omat blive fejlciteret. Er du i tvivl, skal du en-ten kontakte interviewpersonen igen ellerundlade at bruge udsagnet. Lad under alleomstændigheder være med at gætte digfrem.

Resultat og udbytteInterviewets resultat afhænger af dit for-

arbejde og din evne til at stille relevante oguddybende spørgsmål.

Husk, at de svar, du finder frem til gen-nem interviewmetoden, kun umiddelbartgælder for de personer eller den gruppemennesker, der har været genstand for dinundersøgelse. Men selv om det kan væresvært at sige noget generelt ud fra et en-kelt interview, kan du alligevel bruge etgodt interview til meget.

Når du sammenholder interviewet meddin øvrige viden på området, er det etglimrende supplement til dit arbejde. Duvil helt sikkert også få svar, der vil overra-ske dig - svar som du nok aldrig havde fun-det frem til i en bog.

127

workshop

128

workshop

Nu skal du selv prøve at lave et in-terview. Du kan vælge at lave etenkeltstående interview - eller to

eller flere interviews, som kan sammenlig-nes. Husk at vælge en interviewform. Deter en god ide at være flere om et interview.

Projektforslag med udgangs-punkt i emnet: Kultur• Hvad vil det sige at være dansker? Inter-

view en person, som efter din mening re-præsenterer noget typisk dansk.

• Hvordan er det at være fremmed i Dan-mark? Interview en eller flere indvandre-re.

• Er der forskel på, hvad musik betyder forunge og gamle? Interview en yngre per-son og en fra den ældre generation.

• Hvad betyder religion for mennesker? Erder forskel alt efter, hvilken religion mantilhører? Interview fx en præst fra folke-kirken eller en person, der repræsentereren anden religion end kristendommen.

• Hvad gøres der i skolen for at styrke ele-vernes kulturelle forståelse? Interview fx

en skoleinspektør, en lærer eller en politi-ker.

• Hvad gøres der i din kommune for atstøtte kulturen? Interview en lokal politi-ker, der er medlem af kommunens kul-turudvalg, eller en anden person, der eraktiv på kulturområdet.

• Hvorfor er sport en vigtig del af voreskultur? Interview fx en formand for enlokal sportsforening eller en aktiv sports-udøver.

• Hvor meget gør din lokalavis ud af kul-turstoffet? Interview en af journalisternepå redaktionen.

• Hvordan har det danske sprog forandretsig inden for de sidste 50 år? Interview fxen person, der var ung for 50 år siden, ensprogforsker eller en dansklærer.

• Hvilke kulturelle tilbud er populære i dinkommune? Interview fx en bibliotekar.

• Hvilken betydning har de ansattes kultu-relle baggrund på en arbejdsplads? Inter-view fx en arbejdsgiver eller en tillids-mand.

Projektforslag til interview§Huskeliste• Overvej om metoden passer til dit formål.• Beslut dig for, hvilken type interview du vil lave.• Vær informerende og fleksibel, når du laver aftaler om interviews.• Forbered dig grundigt før interviewet.• Lav en spørgeliste, som du kan støtte dig til under interviewet.• Stil korte og præcise spørgsmål. Stil åbne spørgsmål. Stil uddybende spørgsmål.• Lyt med interesse til den, du interviewer.• Sørg for at skabe en positiv stemning under interviewet. Vær bevidst om din fremtoning.• Du bør styre interviewet.• Husk papir, blyant og båndoptager. Vær fortrolig med teknikken, inden du går i gang.• Undgå at fejlcitere din interviewperson.

!!!!!!

128

workshop

Nu skal du selv prøve at lave et in-terview. Du kan vælge at lave etenkeltstående interview - eller to

eller flere interviews, som kan sammenlig-nes. Husk at vælge en interviewform. Deter en god ide at være flere om et interview.

Projektforslag med udgangs-punkt i emnet: Kultur• Hvad vil det sige at være dansker? Inter-

view en person, som efter din mening re-præsenterer noget typisk dansk.

• Hvordan er det at være fremmed i Dan-mark? Interview en eller flere indvandre-re.

• Er der forskel på, hvad musik betyder forunge og gamle? Interview en yngre per-son og en fra den ældre generation.

• Hvad betyder religion for mennesker? Erder forskel alt efter, hvilken religion mantilhører? Interview fx en præst fra folke-kirken eller en person, der repræsentereren anden religion end kristendommen.

• Hvad gøres der i skolen for at styrke ele-vernes kulturelle forståelse? Interview fx

en skoleinspektør, en lærer eller en politi-ker.

• Hvad gøres der i din kommune for atstøtte kulturen? Interview en lokal politi-ker, der er medlem af kommunens kul-turudvalg, eller en anden person, der eraktiv på kulturområdet.

• Hvorfor er sport en vigtig del af voreskultur? Interview fx en formand for enlokal sportsforening eller en aktiv sports-udøver.

• Hvor meget gør din lokalavis ud af kul-turstoffet? Interview en af journalisternepå redaktionen.

• Hvordan har det danske sprog forandretsig inden for de sidste 50 år? Interview fxen person, der var ung for 50 år siden, ensprogforsker eller en dansklærer.

• Hvilke kulturelle tilbud er populære i dinkommune? Interview fx en bibliotekar.

• Hvilken betydning har de ansattes kultu-relle baggrund på en arbejdsplads? Inter-view fx en arbejdsgiver eller en tillids-mand.

Projektforslag til interview§Huskeliste• Overvej om metoden passer til dit formål.• Beslut dig for, hvilken type interview du vil lave.• Vær informerende og fleksibel, når du laver aftaler om interviews.• Forbered dig grundigt før interviewet.• Lav en spørgeliste, som du kan støtte dig til under interviewet.• Stil korte og præcise spørgsmål. Stil åbne spørgsmål. Stil uddybende spørgsmål.• Lyt med interesse til den, du interviewer.• Sørg for at skabe en positiv stemning under interviewet. Vær bevidst om din fremtoning.• Du bør styre interviewet.• Husk papir, blyant og båndoptager. Vær fortrolig med teknikken, inden du går i gang.• Undgå at fejlcitere din interviewperson.

!!!!!!§9Kursusdel9Danmark og VERDEN

Hver eneste dag informeres vi ombegivenheder, der foregår uden forDanmarks grænser. Når vi tænder

for tv eller radio eller åbner en avis, bom-barderes vi med nyheder fra den store ver-den: naturkatastrofer i Sydamerika, sam-menbrud på det østasiatiske finansmar-ked, politiske beslutninger i Frankrig ogRusland.

Vi registrerer disse begivenheder, mentror måske ikke, at de kommer os ved. „Hergår det jo meget godt,“ tænker vi oglægger trygt avisen fra os. Men så enkelt erdet ikke. Alt, hvad der sker i verden, kom-mer faktisk til at påvirke vores hverdag iDanmark på en eller anden måde.

En naturkatastrofe i Sydamerika kan fxbetyde, at kaffehøsten slår fejl i de syda-

merikanske lande. Udover at få katastrofa-le følger for kaffebønderne kan en mislyk-ket kaffehøst betyde, at priserne på kaffe iDanmark stiger. Økonomisk sammenbrudpå det østasiatiske finansmarked kan be-tyde, at danske arbejdspladser nedlæggespå de virksomheder, der producerer eks-portvarer til østasiatiske lande. Og de poli-tiske beslutninger i Frankrig og Ruslandfår betydning for, hvilke emner der sættespå den politiske dagsorden i Danmark.

Internationale forhold er altså en vigtigdel af vores hverdag i Danmark. Som et lil-le land har vi altid været vant til at samar-bejde med andre lande. Igennem hele vo-res historie har Europa, og især de øvrigenordiske lande, været med til at påvirkevores kultur og politiske tænkning.

130

Danmark - et sted i verden

Den fattige bonde tørrer kaffebønner på jorden. For ham og familien er det en katastrofe og etspørgsmål om liv eller død, hvis høsten slår fejl. I Danmark vil nyheden om den fejlslagne høsthandle om, at nu stiger kaffepriserne i Danmark pga. kaffemangel. Når den danske kornhøst slårfejl pga. tørke, får det til gengæld stor pressedækning, fordi det nære er interessant. Men den dårli-ge høst er ikke nødvendigvis en økonomisk katastrofe for dansk landbrug - og slet ikke et spørgs-mål om liv eller død.

Hver eneste dag informeres vi ombegivenheder, der foregår uden forDanmarks grænser. Når vi tænder

for tv eller radio eller åbner en avis, bom-barderes vi med nyheder fra den store ver-den: naturkatastrofer i Sydamerika, sam-menbrud på det østasiatiske finansmar-ked, politiske beslutninger i Frankrig ogRusland.

Vi registrerer disse begivenheder, mentror måske ikke, at de kommer os ved. „Hergår det jo meget godt,“ tænker vi oglægger trygt avisen fra os. Men så enkelt erdet ikke. Alt, hvad der sker i verden, kom-mer faktisk til at påvirke vores hverdag iDanmark på en eller anden måde.

En naturkatastrofe i Sydamerika kan fxbetyde, at kaffehøsten slår fejl i de syda-

merikanske lande. Udover at få katastrofa-le følger for kaffebønderne kan en mislyk-ket kaffehøst betyde, at priserne på kaffe iDanmark stiger. Økonomisk sammenbrudpå det østasiatiske finansmarked kan be-tyde, at danske arbejdspladser nedlæggespå de virksomheder, der producerer eks-portvarer til østasiatiske lande. Og de poli-tiske beslutninger i Frankrig og Ruslandfår betydning for, hvilke emner der sættespå den politiske dagsorden i Danmark.

Internationale forhold er altså en vigtigdel af vores hverdag i Danmark. Som et lil-le land har vi altid været vant til at samar-bejde med andre lande. Igennem hele vo-res historie har Europa, og især de øvrigenordiske lande, været med til at påvirkevores kultur og politiske tænkning.

130

Danmark - et sted i verden

Den fattige bonde tørrer kaffebønner på jorden. For ham og familien er det en katastrofe og etspørgsmål om liv eller død, hvis høsten slår fejl. I Danmark vil nyheden om den fejlslagne høsthandle om, at nu stiger kaffepriserne i Danmark pga. kaffemangel. Når den danske kornhøst slårfejl pga. tørke, får det til gengæld stor pressedækning, fordi det nære er interessant. Men den dårli-ge høst er ikke nødvendigvis en økonomisk katastrofe for dansk landbrug - og slet ikke et spørgs-mål om liv eller død.

Samarbejdet mellem de nordiske landeeksisterer stadig i Nordisk Råd, som mødesfor at diskutere de nordiske interesser.Men siden Danmark i 1972 blev medlem afEF (i dag EU) har det europæiske samarbej-de fået større og større betydning.

• Hvilke verdensbegivenheder lægger dumest mærke til?

• Gør det en forskel i din interesse, om tin-gene foregår i eller uden for Europa?

• Hvorfor har samarbejdet i Nordisk Rådmindre betydning end samarbejdet i EU?

EU’s historieBaggrunden for at danne EU var, at Frank-rig og Tyskland ofte havde været i krigmed hinanden, senest i Anden Verdens-krig. Det ønskede man at undgå fremover,og derfor blev der indgået en række aftalerom et fælles marked. Ved at afskaffe toldog andre afgifter på de varer, som landenehandlede med indbyrdes, gjorde man lan-dene til handelspartnere. Det tætte samar-bejde skulle forhindre krige i fremtiden.De lande, som indledte et samarbejde, varFrankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Lux-embourg og Italien. Disse lande blev ogsåkaldt De 6.

• Hvilke lande er medlem af EU i dag?

Det europæiske fællesmarkedI 1952 begyndte De 6 et samarbejde omkul-, stål- og jernproduktionen. Samarbej-det blev kaldt for Kul- og Stålunionen. Me-get hurtigt blev De 6 enige om, at det fæl-les marked skulle gælde for alle varer. Det-te førte til, at landene i 1957 underskrevRom-traktaten. Aftalen indeholdt flerelangsigtede mål for det fælles samarbejdeog medførte, at man i 1958 dannede EF (DetEuropæiske Fællesmarked).

131

EU’s historie i årstal1952: Kul- og Stålunionen dannes af De

Seks: Frankrig, Vesttyskland, Holland,Belgien, Luxembourg og Italien.

1957: Rom-traktaten underskrives. Kul- og Stålunionen bliver til EF (DetEuropæiske Fællesmarked).

1973: Danmark, Storbritannien og Irland bliver medlemmer af EF.

1981: Grækenland bliver medlem

1986: Spanien og Portugal bliver medlem-mer.

1986: Vejledende folkeafstemning i Dan-mark om tiltrædelsen af EF-pakken.Afstemningen bliver et ”ja”.

1992: Folkeafstemning i Danmark om Maastricht-traktaten. Det bliver et”nej”.

1993: Folkeafstemning i Danmark om Edinburgh-aftalen. Det bliver et ”ja”.

1995: Sverige, Finland og Østrig bliver med-lemmer.

1998: Folkeafstemning om Amsterdam-traktaten. Det bliver et ”ja”.

2003: Nice-traktaten. Skulle gøre EU klar tilden store udvidelse.

2004: Cypern, Estland, Letland, Litauen,Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien,Tjekkiet og Ungarn bliver medlemmer.

2004: Seneste afstemning til Europaparla-mentet. Der er valg hvert 5. år.

2007: Bulgarien og Rumænien bliver med-lemmer.

Selv om kun seks lande var med i samar-bejdet fra starten, havde EF stor betydningfor den europæiske handel. Derfor ville an-dre europæiske lande også gerne væremed, bl.a. Irland og Storbritannien. På dettidspunkt var Storbritannien Danmarksvigtigste eksportland. Derfor var Danmarkogså interesseret i at søge om optagelse iEF, og i 1973 blev de tre lande medlemmer.

• Mange lande vil gerne være medlemmeraf EU, men ikke alle kan accepteres. Hvadmener du om det?

• Hvad vil det sige at være europæer?

EF bliver til EUI løbet af 1980’erne blev samarbejdet i EFtættere, og flere europæiske lande søgteom optagelse og blev medlemmer. I 1991blev medlemslandene enige om, at samar-bejdet skulle ændres. Rom-traktaten skulleafløses af en ny traktat. Med den nye trak-tat, Maastricht-traktaten, blev EF til EU(Den Europæiske Union).

Det nye navn skulle afspejle den foran-dring, som samarbejdet havde gennem-gået. Før havde samarbejdet været koncen-treret om handel inden for et fælles mar-ked. Nu blev formålet at skabe en egentligunion mellem landene. I praksis betød detet tæt samarbejde om lovgivning på flereog flere områder.

Maastricht-traktaten kom til folkeaf-stemning i Danmark i juni 1992 og blevforkastet med et ganske lille flertal. Dettekom bag på mange danske politikere, fordiet flertal af dem ønskede, at Danmarkskulle tilslutte sig traktaten. Forskellen påja- og nejstemmer var dog så lille, at politi-kerne gik i gang med at forhandle en nyaftale. Den blev kaldt Edinburgh-aftalen oggik ud på, at Danmark tilsluttede sig Maas-tricht-traktaten, men med fire forbehold,dvs. at Danmark skulle stå uden for samar-bejdet på bestemte områder. Det drejedesig om:

• fælles mønt• fælles forsvar• fælles retssamarbejde• unionsborgerskab.Edinburgh-aftalen blev vedtaget ved en

folkeafstemning i maj 1993, og hermed varDanmarks medlemskab af EU en realitet.

132

I juni 1992 sagde Socialistisk Folkeparti (SF) oget lille flertal nej til Maastricht-traktaten, derskulle udvide det europæiske samarbejde. Et årsenere kunne SF stemme ja til en ny traktat,hvor Danmark af de andre medlemsstater i EUfik lov til at stå uden for en del af samarbejdet,bl.a. forsvarspolitikken og samarbejdet derskulle gennemføre en fælles valuta.

Selv om kun seks lande var med i samar-bejdet fra starten, havde EF stor betydningfor den europæiske handel. Derfor ville an-dre europæiske lande også gerne væremed, bl.a. Irland og Storbritannien. På dettidspunkt var Storbritannien Danmarksvigtigste eksportland. Derfor var Danmarkogså interesseret i at søge om optagelse iEF, og i 1973 blev de tre lande medlemmer.

• Mange lande vil gerne være medlemmeraf EU, men ikke alle kan accepteres. Hvadmener du om det?

• Hvad vil det sige at være europæer?

EF bliver til EUI løbet af 1980’erne blev samarbejdet i EFtættere, og flere europæiske lande søgteom optagelse og blev medlemmer. I 1991blev medlemslandene enige om, at samar-bejdet skulle ændres. Rom-traktaten skulleafløses af en ny traktat. Med den nye trak-tat, Maastricht-traktaten, blev EF til EU(Den Europæiske Union).

Det nye navn skulle afspejle den foran-dring, som samarbejdet havde gennem-gået. Før havde samarbejdet været koncen-treret om handel inden for et fælles mar-ked. Nu blev formålet at skabe en egentligunion mellem landene. I praksis betød detet tæt samarbejde om lovgivning på flereog flere områder.

Maastricht-traktaten kom til folkeaf-stemning i Danmark i juni 1992 og blevforkastet med et ganske lille flertal. Dettekom bag på mange danske politikere, fordiet flertal af dem ønskede, at Danmarkskulle tilslutte sig traktaten. Forskellen påja- og nejstemmer var dog så lille, at politi-kerne gik i gang med at forhandle en nyaftale. Den blev kaldt Edinburgh-aftalen oggik ud på, at Danmark tilsluttede sig Maas-tricht-traktaten, men med fire forbehold,dvs. at Danmark skulle stå uden for samar-bejdet på bestemte områder. Det drejedesig om:

• fælles mønt• fælles forsvar• fælles retssamarbejde• unionsborgerskab.Edinburgh-aftalen blev vedtaget ved en

folkeafstemning i maj 1993, og hermed varDanmarks medlemskab af EU en realitet.

132

I juni 1992 sagde Socialistisk Folkeparti (SF) oget lille flertal nej til Maastricht-traktaten, derskulle udvide det europæiske samarbejde. Et årsenere kunne SF stemme ja til en ny traktat,hvor Danmark af de andre medlemsstater i EUfik lov til at stå uden for en del af samarbejdet,bl.a. forsvarspolitikken og samarbejdet derskulle gennemføre en fælles valuta. Den seneste traktatændring er vedtagel-

sen af Nice-traktaten, der trådte i kraft i2003.

• Hvorfor hedder det mon Rom-traktaten,Maastricht-traktaten og Edinburgh-afta-len?

• På hvilke områder, mener du, at det er engod ide at arbejde tættere sammen i EU?På hvilke områder er det ikke en god ide?

EU’s opbygningEU består af en række institutioner, somtager sig af de forskellige politiske opga-ver. Den politiske magt i EU er delt ligesomi det politiske system i Danmark. Nogle afde politiske institutioner i EU kan sam-menlignes med de danske.

Kommissionen har samme funktion somregeringen har i Danmark, mens Minister-rådet fungerer som en slags folketing. An-dre institutioner i EU, fx Parlamentet, ken-der vi ikke fra det politiske system i Dan-mark.

133

INSTITUTIONERNES ROLLE I EU

Det Europæiske Råd Mindst 4 årlige EU-top-

møder for de 25 stats- og regeringschefer samtudenrigsministrene

Domstolen 25 dommere – en fra hvert

medlemsland Dømmer brud på Traktaten

Revisionen Kontrollerer den økonomi-

ske forvaltning i EU

Kommissionen 25 kommissærer

Kommissionens formandvælges i fællesskab af de

25 medlemslande.Hvert land indstiller sam-men med kommissions-

formanden sin(e) kommissærer.

Europaparlamentetgodkender Kommissionen

som en helhed.Fremsætter forslag

MinisterrådetKaldes også RådetSammensat af fag-ministrene fra de 25 medlemslande

– fx miljøministrene,når EU’s miljøpolitik skal

fastlægges

Beslutter

Europaparlamentet732 medlemmer

Valgt ved direkte valg i de 25 medlemslande

hvert 5. år

Høres eller har medbestemmelse Kan også afsætte

Kommissionen

I Danmark er statsmagten delt mellem tre: Folketinget, regeringen og domstolene. I EU er magtenogså delt mellem forskellige institutioner, men ikke på samme måde.

KommissionenEU styres ligesom Danmark af en regering.I EU kaldes regeringen for Kommissionen.Den består af 25 kommissærer, 1 fra hvertland.

Kommissærerne er udpeget af regerin-gen i deres hjemland for en periode på femår. Men selv om en kommissær repræsen-terer et medlemsland, er kommissærensopgave at varetage samtlige EU-landes in-teresser.

I det daglige fungerer Kommissionensom en regering. Hver kommissær er enslags minister inden for et bestemt fagom-råde.

Kommissionen er den eneste institutioni EU, der kan tage initiativ til at stille lov-forslag. De skal forelægges Ministerrådet.

For at blive det, skal lovforslagene værestøttet af et flertal af Kommissionens med-lemmer. Derfor handler kommissærernesarbejde især om at diskutere de forskelligelovforslag.

Kommissionen udarbejder også EU’sbudget i samarbejde med Parlamentet.Desuden skal den holde øje med, at EU-landene overholder EU’s regler og love. Gørde ikke det, er det Kommissionens opgaveat indbringe sagen for Domstolen.

MinisterrådetMinisterrådet er EU’s besluttende organ. Påmange måder har dette råd samme funkti-on som Folketinget i Danmark. Ministerrå-det vedtager nemlig lovene i EU.

Alle danske ministre er automatisk med-lemmer af Ministerrådet. Det samme gæl-der for de øvrige EU-landes ministre. Mi-nistrene fungerer som fagmedlemmer. Nårder skal vedtages en lov om fiskeri i Minis-terrådet, mødes medlemslandenes fiskeri-ministre. Er der tale om en lov om børne-arbejde, mødes landenes arbejdsministreosv.

Formandsposten i Ministerrådet går påomgang mellem de forskellige medlems-lande. Hvert land har formandsposten ethalvt år ad gangen.

Mindst fire gange årligt mødes alle EU-landenes regeringschefer til såkaldte top-møder i Ministerrådet. Det kaldes DetEuropæiske Råd. Det er en slags overbyg-ning af Ministerrådet, fordi de overordnedebeslutninger for samarbejdet i EU træffesher.

134

VIDSTE DU …

Du har ret til at klage til EU-kommissionen,hvis du mener, at EU-retten er blevet over-trådt. Det er gratis at klage. Du kan godtskrive din klage på dansk og få svar pådansk. Det går dog hurtigere, hvis du væl-ger at klage på fransk eller engelsk, for sågår der ikke tid med oversættelsen.

I Kommissionen er der ansat omkring20.000 embedsmænd. Mange af dem ar-bejder med at oversætte alle officielle pa-pirer til de mange sprog, som bruges i EU– også dansk.

KommissionenEU styres ligesom Danmark af en regering.I EU kaldes regeringen for Kommissionen.Den består af 25 kommissærer, 1 fra hvertland.

Kommissærerne er udpeget af regerin-gen i deres hjemland for en periode på femår. Men selv om en kommissær repræsen-terer et medlemsland, er kommissærensopgave at varetage samtlige EU-landes in-teresser.

I det daglige fungerer Kommissionensom en regering. Hver kommissær er enslags minister inden for et bestemt fagom-råde.

Kommissionen er den eneste institutioni EU, der kan tage initiativ til at stille lov-forslag. De skal forelægges Ministerrådet.

For at blive det, skal lovforslagene værestøttet af et flertal af Kommissionens med-lemmer. Derfor handler kommissærernesarbejde især om at diskutere de forskelligelovforslag.

Kommissionen udarbejder også EU’sbudget i samarbejde med Parlamentet.Desuden skal den holde øje med, at EU-landene overholder EU’s regler og love. Gørde ikke det, er det Kommissionens opgaveat indbringe sagen for Domstolen.

MinisterrådetMinisterrådet er EU’s besluttende organ. Påmange måder har dette råd samme funkti-on som Folketinget i Danmark. Ministerrå-det vedtager nemlig lovene i EU.

Alle danske ministre er automatisk med-lemmer af Ministerrådet. Det samme gæl-der for de øvrige EU-landes ministre. Mi-nistrene fungerer som fagmedlemmer. Nårder skal vedtages en lov om fiskeri i Minis-terrådet, mødes medlemslandenes fiskeri-ministre. Er der tale om en lov om børne-arbejde, mødes landenes arbejdsministreosv.

Formandsposten i Ministerrådet går påomgang mellem de forskellige medlems-lande. Hvert land har formandsposten ethalvt år ad gangen.

Mindst fire gange årligt mødes alle EU-landenes regeringschefer til såkaldte top-møder i Ministerrådet. Det kaldes DetEuropæiske Råd. Det er en slags overbyg-ning af Ministerrådet, fordi de overordnedebeslutninger for samarbejdet i EU træffesher.

134

VIDSTE DU …

Du har ret til at klage til EU-kommissionen,hvis du mener, at EU-retten er blevet over-trådt. Det er gratis at klage. Du kan godtskrive din klage på dansk og få svar pådansk. Det går dog hurtigere, hvis du væl-ger at klage på fransk eller engelsk, for sågår der ikke tid med oversættelsen.

I Kommissionen er der ansat omkring20.000 embedsmænd. Mange af dem ar-bejder med at oversætte alle officielle pa-pirer til de mange sprog, som bruges i EU– også dansk.

ParlamentetParlamentet er en EU-institution, som viikke kan sammenligne med noget tilsva-rende i det danske politiske system. Parla-mentets medlemmer fungerer først ogfremmest som rådgivere ved udarbejdel-sen af lovforslag.

Inden Kommissionen fremlægger etlovforslag for Ministerrådet, skal det tilhøring i Parlamentet. Det er dog Kom-missionens og Ministerrådets egen af-gørelse, om de vil rette sig efter rådeneeller ej.

Parlamentet har også en kontrolfunkti-on. Det skal holde øje med Kommissionenog Ministerrådet. Faktisk kan Parlamentetafsætte den samlede Kommission - ikkeden enkelte kommissær - og Parlamentetkan indbringe Ministerrådet for Domsto-len.

Parlamentets medlemmer vælges afborgerne i de forskellige medlemslande.Parlamentet har 732 medlemmer. Heraf er14 valgt i Danmark. Parlamentsmedlem-merne sidder fordelt efter deres politisketilhørsforhold, fx sidder alle medlemslan-denes socialdemokrater samlet og arbej-der for deres fælles politiske interesser iEU.

DomstolenDomstolen består af en dommer fra hvertmedlemsland. Domstolens opgave er atdømme i sager, der hører ind under EU-lovgivningen. Den skal også fortolke dejuridiske bestemmelser i de forskelligetraktater. Hvis EU-domstolen dømmer etland for at have overtrådt EU’s lovgivning,kan domstolen idømme landet en bøde.EU-lovgivningen gælder for alle medlems-landene. Et EU-land kan ikke vedtage lo-ve, der er i strid med EU-lovgivningen.Hvis det sker, kan sagen bringes for Dom-stolen.

• I Danmark er magten tredelt. Hvordanser det ud i EU?

• Foruden kommissærerne er der ansat ca.20.000 i Kommissionen. Over halvdelenaf disse arbejder med at oversætte offici-elle papirer til de forskellige europæiskesprog. Nogle taler om, at man i stedet forskulle vælge ét sprog som arbejdssprog.Hvad mener du om det? Hvilket sprogskulle det i så fald være?

• Formandsposten i Ministerrådet skiftermellem medlemslandene hvert halve år.Hvilke fordele kan der være ved at haveformandsskabet?

• Ligesom ved et folketingsvalg kan alleover 18 år stille op som kandidat til enplads i Parlamentet. Hvilken uddannelse/baggrund, synes du, at et medlem af Par-lamentet skal have?

• Hvilke problemer kan det give, at Dan-mark har pligt til at følge EU’s lovgivning.

EU’s rolle nu og i fremtidenSamarbejdet i EU har udviklet sig til at bli-ve mere og mere omfattende og forpligt-ende. Det, der startede som en handelsaf-tale, har udviklet sig til at være et politiskog økonomisk samarbejde, der på mangemåder griber ind i EU-borgernes hverdag.Alligevel opfatter mange det politiske be-slutningsorgan i EU som noget fjernt oguvedkommende. Det er måske derfor,stemmeprocenten til EU-parlamentsvalger meget lavere end ved valg til de natio-nale parlamenter.

Forholdene i EU debatteres jævnligt imedlemslandene, og der er mange forskel-lige meninger om, hvordan det europæiskesamarbejde skal udvikle sig i fremtiden.

I Danmark mener nogle, at det europæ-iske samarbejde er blevet for vidtgående.De ser helst, at Danmark melder sig ud afEU. EU-modstanderne mener bl.a, at der

135

mangler demokrati i EU. De siger, at der ik-ke er den nødvendige debat mellem bor-gerne og beslutningstagerne. Med tiden vildette betyde, at borgerne mister interessenfor de politiske beslutninger. Dermed fårEU endnu mere magt.

Et andet synspunkt er, at det tætte euro-pæiske samarbejde skal fortsætte: Jo flereman er sammen, jo stærkere står man.Samarbejdet i EU binder medlemslandenetæt sammen og forhindrer derfor krigemellem landene.

Men der er generel enighed om, at man-ge problemer, fx miljøspørgsmål, kun kanløses mellem flere lande. (se kursusdel 10:Miljøpolitik)

• Hvilken betydning har det, at valgdelta-gelsen ved EU-parlamentsvalg er lav?

• Hvad kan man gøre for at få flere dan-skere til at interessere sig for EU-politik?

• Hvilke politiske partier er for eller imodDanmarks medlemskab af EU?

• Er du selv for eller imod EU? Begrund ditsvar.

Internationale organisationerDanmark er også medlem af en række an-dre fællesskaber. De kaldes for internatio-nale organisationer. Organisationerne eropbygget forskelligt og tager sig af megetforskellige problemer i verden.

Nogle af organisationerne kalder man

136

Søjle 1:Overnationalt

samarbejde(EU udformer lovene. De

skal gælde i alle EU-lande)

Den første søjle indeholderdet traditionelle

EU-samarbejde. Det drejersig om økonomi, miljø,

arbejdsmarked, handels-politik, landbrug og fiskeri.

Søjle 2:Mellemstatsligt

samarbejde (Medlemslandene forsøger

at finde fælles løsninger,men udformer selv lovene)

I anden søjle findes sam-arbejdet om fælles uden-rigs- og sikkerhedspolitik.Beslutninger, der træffesher, skal godkendes af deenkelte medlemslandes

regeringer.

Søjle 3:Mellemstatsligt

samarbejde (Medlemslandene forsøger

at finde fælles løsninger,men udformer selv lovene)

I den tredje søjle findessamarbejdet på det retsligeog politimæssige områder.

Det kan fx være grænse-kontrol, asyl for politiske

flygtninge eller narkotika-bekæmpelse.

EU-samarbejdet begyndte som et handelssamarbejde, der med tiden er blevet udvidet til et samar-bejde om rets-, miljø-, udenrigs- og arbejdsmarkedspolitik. Emnerne er fordelt på 3 søjler, der hverisær forpligter medlemslandene.

EU’S

3 SØJLER

mangler demokrati i EU. De siger, at der ik-ke er den nødvendige debat mellem bor-gerne og beslutningstagerne. Med tiden vildette betyde, at borgerne mister interessenfor de politiske beslutninger. Dermed fårEU endnu mere magt.

Et andet synspunkt er, at det tætte euro-pæiske samarbejde skal fortsætte: Jo flereman er sammen, jo stærkere står man.Samarbejdet i EU binder medlemslandenetæt sammen og forhindrer derfor krigemellem landene.

Men der er generel enighed om, at man-ge problemer, fx miljøspørgsmål, kun kanløses mellem flere lande. (se kursusdel 10:Miljøpolitik)

• Hvilken betydning har det, at valgdelta-gelsen ved EU-parlamentsvalg er lav?

• Hvad kan man gøre for at få flere dan-skere til at interessere sig for EU-politik?

• Hvilke politiske partier er for eller imodDanmarks medlemskab af EU?

• Er du selv for eller imod EU? Begrund ditsvar.

Internationale organisationerDanmark er også medlem af en række an-dre fællesskaber. De kaldes for internatio-nale organisationer. Organisationerne eropbygget forskelligt og tager sig af megetforskellige problemer i verden.

Nogle af organisationerne kalder man

136

Søjle 1:Overnationalt

samarbejde(EU udformer lovene. De

skal gælde i alle EU-lande)

Den første søjle indeholderdet traditionelle

EU-samarbejde. Det drejersig om økonomi, miljø,

arbejdsmarked, handels-politik, landbrug og fiskeri.

Søjle 2:Mellemstatsligt

samarbejde (Medlemslandene forsøger

at finde fælles løsninger,men udformer selv lovene)

I anden søjle findes sam-arbejdet om fælles uden-rigs- og sikkerhedspolitik.Beslutninger, der træffesher, skal godkendes af deenkelte medlemslandes

regeringer.

Søjle 3:Mellemstatsligt

samarbejde (Medlemslandene forsøger

at finde fælles løsninger,men udformer selv lovene)

I den tredje søjle findessamarbejdet på det retsligeog politimæssige områder.

Det kan fx være grænse-kontrol, asyl for politiske

flygtninge eller narkotika-bekæmpelse.

EU-samarbejdet begyndte som et handelssamarbejde, der med tiden er blevet udvidet til et samar-bejde om rets-, miljø-, udenrigs- og arbejdsmarkedspolitik. Emnerne er fordelt på 3 søjler, der hverisær forpligter medlemslandene.

EU’S

3 SØJLER

for Non Governmental Organizations(NGO). De er startet som nationale interes-seorganisationer, der senere har udvikletsig til at være internationale organisatio-ner. Mange af disse NGO’er er efterhåndenblevet så store, at de har fået politisk ind-flydelse. Organisationerne kæmper ofte forbedre forhold for verdensbefolkningen el-ler hensyn til miljøet, fx Amnesty Interna-tional og Greenpeace.

Der findes også organisationer, som erstartet af politikere fra flere lande. Disseorganisationer arbejder for det meste fornogle mål, der er i landenes fælles interes-se, fx fred i verden eller stabil økonomiskudvikling. Et eksempel på en sådan organi-sation er FN.

• Hvem skal, efter din mening, bestemmenormerne for samarbejdet i verden?

FNMange af de internationale organisationerer dannet efter Anden Verdenskrigs afslut-ning i 1945. Krigen, som havde krævet ca.30 mio. ofre, overbeviste mange politikereom, at man måtte gøre noget for at sikreverdensfreden fremover. Det blev ud-gangspunktet for dannelsen af FN, De For-enede Nationer.

Da FN blev stiftet, forestillede politiker-ne sig, at organisationen skulle være ver-dens fredsvogter. FN skulle sørge for, atverdens lande ikke førte krig. FN skullenemlig få landenes politikere til at findefredelige løsninger på konflikter. På denmåde havde FN en fredsbevarende opgave.

FN har sin egen hær med frivillige solda-ter fra medlemslandene. Disse soldaterkan udsendes til områder med konflikter,hvor deres opgave er at opretholde freden.

Næsten alle verdens lande er medlem-mer af FN. De har alle underskrevet afta-lerne om at styrke verdensfreden. Alligevel

er det ikke lykkedes for organisationen atleve op til sit formål, for siden 1945 har derværet krige og konflikter mange steder iverden.

I de senere år har FN’s rolle derfor ænd-ret sig. I stedet for at have en fredsbevaren-de rolle, har FN i flere tilfælde grebet direk-te ind i en konflikt med det formål at tvin-ge parterne til fred. Det har betydet, at FN-soldaterne, der før skulle vogte freden, nukan komme i kamp, fordi de skal gribe indmellem kæmpende lande eller befolk-ningsgrupper.

Man kan diskutere, om denne udviklingaf FN’s rolle er et skridt i den rigtige ret-ning. For kan man skabe fred med våben?

• Hvilke konflikter er FN for øjeblikket in-volveret i?

• Hvad mener du om, at danske FN-solda-ter kan risikere at omkomme i en krig,som Danmark ikke er direkte involveret i?

MenneskerettighederneUdover at bevare og skabe fred i verdenhar FN en anden stor opgave. Organisatio-nen skal kontrollere, om menneskerettig-hederne overholdes.

Meget hurtigt efter FN’s oprettelse blevmedlemslandene enige om, at det var nød-vendigt at vedtage aftaler om rettigheder,der skulle beskytte verdens befolkning.Dette førte til FN’s Menneskerettighedser-klæring og blev vedtaget af FN i 1948.

Erklæringen indeholdt en række bestem-melser, som skulle sikre verdens borgere.Formålet med erklæringen var at give allemulighed for at leve i tryghed uden at bli-ve udsat for overgreb.

Men medlemslandene var ikke forpligtettil at overholde aftalen. Derfor var det nød-vendigt at samle bestemmelserne i en kon-vention. En konvention er nemlig stærkere

137

end en erklæring, fordi den binder et landtil at overholde en aftale.

Det tog lang tid for FN at skabe en kon-vention, som landene kunne blive enigeom. Medlemslandene havde nemlig megetforskellige meninger om, hvad menneske-rettigheder egentlig var. Nogle mente, atretten til mad og husly var vigtigere endytrings- og religionsfrihed. Andre mente li-ge det modsatte. Derfor besluttede man atopdele rettighederne i to konventioner:

1) Sociale, økonomiske og kulturelle ret-tigheder (fx retten til mad, tøj, læge-hjælp og undervisning).

2) Borgerlige og politiske rettigheder (fxytringsfrihed, politisk frihed og religi-onsfrihed).

De to konventioner blev underskrevet af

35 lande i 1976, heriblandt Danmark. I dager konventionerne underskrevet af mangeflere lande.

I Danmark tænker vi især på de politiskeog borgerlige rettigheder, når vi taler ommenneskerettigheder. Måske fordi de soci-ale, økonomiske og kulturelle rettighederer noget, vi tager for givet i et rigt landsom Danmark. Men i andre lande, hvor fat-tigdommen er stor, er det sandsynligvisanderledes. Her har befolkningen først ogfremmest behov for mad og lægehjælp, førde begynder at gøre sig tanker om politiskfrihed. Derfor er det vigtigt, at FN arbejderpå at sikre begge konventioner.

Menneskerettigheder er en alvorlig sag,som har stor betydning for mange. FN hol-der kontrol med, at rettighederne bliver

138

Sikkerhedsrådet har hovedansvaret for fred og sikkerhed i verden og træffer bl.a. beslutningerneom at udsende fredsbevarende styrker. Rådet består af 15 medlemslande. Frankrig, Kina, Rusland,Storbritannien og USA sidder altid i rådet, mens de andre pladser går på skift mellem de øvrigemedlemslande. Hvis blot et af de faste medlemmer nedlægger veto, kan Sikkerhedsrådet ikke træf-fe en beslutning. USA betaler 25% af FN’s budget, hvilket betyder, at USA får stor indflydelse på,hvad FN kan og skal foretage sig. Desværre har USA igennem flere år nægtet at betale hele sit kon-tingent. Der betyder, at FN mangler penge og derfor ikke kan udføre alle sine opgaver.

end en erklæring, fordi den binder et landtil at overholde en aftale.

Det tog lang tid for FN at skabe en kon-vention, som landene kunne blive enigeom. Medlemslandene havde nemlig megetforskellige meninger om, hvad menneske-rettigheder egentlig var. Nogle mente, atretten til mad og husly var vigtigere endytrings- og religionsfrihed. Andre mente li-ge det modsatte. Derfor besluttede man atopdele rettighederne i to konventioner:

1) Sociale, økonomiske og kulturelle ret-tigheder (fx retten til mad, tøj, læge-hjælp og undervisning).

2) Borgerlige og politiske rettigheder (fxytringsfrihed, politisk frihed og religi-onsfrihed).

De to konventioner blev underskrevet af

35 lande i 1976, heriblandt Danmark. I dager konventionerne underskrevet af mangeflere lande.

I Danmark tænker vi især på de politiskeog borgerlige rettigheder, når vi taler ommenneskerettigheder. Måske fordi de soci-ale, økonomiske og kulturelle rettighederer noget, vi tager for givet i et rigt landsom Danmark. Men i andre lande, hvor fat-tigdommen er stor, er det sandsynligvisanderledes. Her har befolkningen først ogfremmest behov for mad og lægehjælp, førde begynder at gøre sig tanker om politiskfrihed. Derfor er det vigtigt, at FN arbejderpå at sikre begge konventioner.

Menneskerettigheder er en alvorlig sag,som har stor betydning for mange. FN hol-der kontrol med, at rettighederne bliver

138

Sikkerhedsrådet har hovedansvaret for fred og sikkerhed i verden og træffer bl.a. beslutningerneom at udsende fredsbevarende styrker. Rådet består af 15 medlemslande. Frankrig, Kina, Rusland,Storbritannien og USA sidder altid i rådet, mens de andre pladser går på skift mellem de øvrigemedlemslande. Hvis blot et af de faste medlemmer nedlægger veto, kan Sikkerhedsrådet ikke træf-fe en beslutning. USA betaler 25% af FN’s budget, hvilket betyder, at USA får stor indflydelse på,hvad FN kan og skal foretage sig. Desværre har USA igennem flere år nægtet at betale hele sit kon-tingent. Der betyder, at FN mangler penge og derfor ikke kan udføre alle sine opgaver.

overholdt. Det er også FN’s opgave at tagesig af klager fra enkeltpersoner eller be-folkningsgrupper, der bliver krænket. Alli-gevel overtrædes menneskerettighedernedesværre hele tiden.

• Hvilke rettigheder, synes du, at alle men-nesker bør have?

• Overholder Danmark menneskerettighe-derne?

Magtforhold i verdenDet har stor betydning for et land at væreselvstændigt og være i stand til at handlefrit. Det gælder både for små og store lan-de, men handlefriheden er ikke lige storfor alle.

Da Tyskland gik over Danmarks grænseden 9. april 1940, var der tale om en stor-magts besættelse af en småstat. En stor-magt er et land, som bestemmer meget iverden, mens en småstat er et land, der ik-ke spiller den store rolle på verdensplan.Stormagterne kan ofte handle imod små-staternes ønsker, fordi de har mere magt ikraft af deres størrelse.

Magt kan defineres som det at kunne fåandre til at handle på en måde, som de ik-ke ønsker. Magt kan have forskellige for-mer, fx er der tale om fysisk magt, hvis enperson benytter sig af vold eller trusler omvold. I denne sammenhæng har magt enmeget negativ klang.

Men magt kan også skyldes, at personenhar høj status og vækker beundring hosandre. Så er der tale om ikke-fysisk magt.

Sådan er det også med landene i verden.Nogle lande kan få andre til at handle påen bestemt måde ved at bruge fysisk ellerikke-fysisk magt.

Der kan være mange forskellige grundetil, at et land vælger at bruge magt over foret andet land, men ofte handler det om, atlandene er uenige om et bestemt problem.

For det meste løses konflikter ved, at lan-dene forhandler sig frem til en fredeligløsning, som begge parter kan acceptere.Men nogle gange udvikler uenigheden sig,så det ene land bruger fysisk magt for at fåsin vilje.

• Hvordan behandles krigs- og konfliktstofi medierne?

• Hvilke lande optræder som stormagter?

Fred i verdenNår et land griber til våben, er det alvor-ligt, fordi krig betyder ødelæggelser og tabaf menneskeliv. Derfor er krig ikke en godmåde at løse indbyrdes uenigheder på. Fo-restillingen om en verden uden krige er ensmuk tanke. Men mange mener også, atdenne forestilling er meget urealistisk, for-di der stadig er krig og ufred så mange ste-der i verden.

Vores vigtigste våben i kampen for fred iverden er ansvar, samarbejde og forståelse.Alle lande må tage ansvar for verdens pro-blemer og forsøge at løse dem i fællesskab.På længere sigt vil dette arbejde for-håbentlig medføre, at vi får en større for-ståelse for hinanden og vores forskelligeønsker og drømme for fremtiden.

Én drøm er alle verdens borgere dog fæl-les om, nemlig drømmen om fred i verden.Spørgsmålet er så blot, om du vil være medtil at tage din del af ansvaret, eller om duvil være den, der slukker for fjernsynet ogtænker: „Verden - hvad kommer den migved?“

• Som medlem af FN spiller Danmark envigtig rolle, når konflikter rundt omkringi verden skal løses. Hvorfor kan vi ikke ba-re være ligeglade og passe os selv?

• Hvad kan det enkelte menneske gøre forat være med til at skabe fred i verden?

139

Når man arbejder med et emne elleren problemstilling, bruger man endel tid på at finde oplysninger i

kilder og lave forskellige undersøgelser.Det indsamlede stof skal herefter bearbej-des og sammenfattes til et produkt. Pro-duktet er den måde, du vælger at formidledit stof til andre på.

Der findes mange former for produkter,fx maleri, drama, video eller foredrag. Mu-lighederne er næsten ubegrænsede, og deer i princippet lige værdifulde. Det vigtig-ste er, at den måde, du vælger at udtrykkedig på, også passer til det, du har arbejdetmed.

I samfundsfag et det ikke ualmindeligt,at arbejdet munder ud i en rapport. En rap-port er en skriftlig sammenfatning, vurde-ring og kommentering af alt det materiale,der er udarbejdet i løbet af en projektperio-de.

Der findes ikke en endegyldig måde atudforme en rapport på. Men der er en ræk-ke teknikker og værktøjer til rådighed, somkan hjælpe dig frem til et fornuftigt resul-tat.

I denne metodeworkshop skal du lærenoget om, hvordan du strukturerer ensådan rapport, og hvad du skal være særligopmærksom på, hvis du vælger rapportensom udtryksform.

Indledende overvejelserAt udarbejde en rapport kræver en del for-arbejde. Før du går i gang, er det vigtigt, atdu stiller dig selv følgende spørgsmål:

• Hvad vil jeg med min rapport?: Formå-let

• Hvem skriver jeg til?:Målgruppen• Hvilke materiale vil jeg bygge min rap-

port på?:Kilder• Hvor lang tid har jeg til at udarbejde

rapporten?:ArbejdsplanSvarene på disse spørgsmål giver dig en

ide om, hvordan din rapport skal se ud, oghvad den skal indeholde.

FormålDer kan være mange formål med at udar-bejde en rapport. Ofte er formålet at arbej-de med en problemstilling. Formålet kanogså være at demonstrere en forståelse afnoget stof, I har gennemgået i undervis-ningen.

Hvis du ikke arbejder ud fra en problem-stilling, men blot et emne, kan formåletvære at informere andre om dette emne.Måske har du forud for rapporten udarbej-det egne undersøgelser. Så kan formåletvære at præsentere undersøgelsesresulta-terne.

MålgruppeAlle rapporter har det tilfælles, at de udgøren form for kommunikation. Du skriver forat kommunikere noget til en læser. Menkommunikationen kan kun fungere, hvisdu har en forestilling om, hvem du skrivertil.

I skolen vil det ofte være en lærer ellerdine klassekammerater, du skriver til. Dinviden om målgruppen skal du bruge, nårdu vælger indholdet og sproget i din rap-port. Hvad ved mine læsere allerede? Hvadved de ikke? Hvad vil interessere dem?Hvilket sprog passer til målgruppen?

140

workshop

9Metodeworkshop 9:Rapportskrivning

Når man arbejder med et emne elleren problemstilling, bruger man endel tid på at finde oplysninger i

kilder og lave forskellige undersøgelser.Det indsamlede stof skal herefter bearbej-des og sammenfattes til et produkt. Pro-duktet er den måde, du vælger at formidledit stof til andre på.

Der findes mange former for produkter,fx maleri, drama, video eller foredrag. Mu-lighederne er næsten ubegrænsede, og deer i princippet lige værdifulde. Det vigtig-ste er, at den måde, du vælger at udtrykkedig på, også passer til det, du har arbejdetmed.

I samfundsfag et det ikke ualmindeligt,at arbejdet munder ud i en rapport. En rap-port er en skriftlig sammenfatning, vurde-ring og kommentering af alt det materiale,der er udarbejdet i løbet af en projektperio-de.

Der findes ikke en endegyldig måde atudforme en rapport på. Men der er en ræk-ke teknikker og værktøjer til rådighed, somkan hjælpe dig frem til et fornuftigt resul-tat.

I denne metodeworkshop skal du lærenoget om, hvordan du strukturerer ensådan rapport, og hvad du skal være særligopmærksom på, hvis du vælger rapportensom udtryksform.

Indledende overvejelserAt udarbejde en rapport kræver en del for-arbejde. Før du går i gang, er det vigtigt, atdu stiller dig selv følgende spørgsmål:

• Hvad vil jeg med min rapport?: Formå-let

• Hvem skriver jeg til?:Målgruppen• Hvilke materiale vil jeg bygge min rap-

port på?:Kilder• Hvor lang tid har jeg til at udarbejde

rapporten?:ArbejdsplanSvarene på disse spørgsmål giver dig en

ide om, hvordan din rapport skal se ud, oghvad den skal indeholde.

FormålDer kan være mange formål med at udar-bejde en rapport. Ofte er formålet at arbej-de med en problemstilling. Formålet kanogså være at demonstrere en forståelse afnoget stof, I har gennemgået i undervis-ningen.

Hvis du ikke arbejder ud fra en problem-stilling, men blot et emne, kan formåletvære at informere andre om dette emne.Måske har du forud for rapporten udarbej-det egne undersøgelser. Så kan formåletvære at præsentere undersøgelsesresulta-terne.

MålgruppeAlle rapporter har det tilfælles, at de udgøren form for kommunikation. Du skriver forat kommunikere noget til en læser. Menkommunikationen kan kun fungere, hvisdu har en forestilling om, hvem du skrivertil.

I skolen vil det ofte være en lærer ellerdine klassekammerater, du skriver til. Dinviden om målgruppen skal du bruge, nårdu vælger indholdet og sproget i din rap-port. Hvad ved mine læsere allerede? Hvadved de ikke? Hvad vil interessere dem?Hvilket sprog passer til målgruppen?

140

workshop

9Metodeworkshop 9:Rapportskrivning

KilderAt udforme en rapport er et led i en længe-re arbejdsproces. Faktisk ligger en stor delaf arbejdet i den fase, hvor du indsamlermateriale til rapporten. Du skal derfor gøredig klart på et tidligt tidspunkt, hvilke kil-der du vil anvende i rapporten. Hvilke ma-terialer vil jeg bygge min rapport på? Skaljeg lave undersøgelser selv?

Det tager både tid at læse bøger og laveegne undersøgelser. Så svaret på, hvilkekilder du vil anvende i din rapport, fortæl-ler dig også lidt om, hvordan din arbejds-plan bør se ud.

ArbejdsplanDet er vigtigt, at du planlægger arbejdet.Det er nemlig ærgerligt at måtte aflevereet halvfærdigt produkt på grund af dårligplanlægning. Det gælder om at planlæggeinden for realistiske rammer. Hvor lang tidvil jeg afsætte til at få ideer, samle oplys-ninger og lave undersøgelser? Hvor langtid vil jeg bruge på at skrive selve rappor-ten? Hvor lang tid vil jeg bruge på at redi-gere opgaven, skrive den ind og sætte denflot op?

Undervejs bør du straks redigere i ar-bejdsplanen, hvis du overskrider de tidsfri-ster, du har sat dig.

Rapportens strukturIndholdet skal stilles op i en logisk række-følge, så rapporten bliver forståelig ogoverskuelig. En traditionel liste over rap-portens struktur ser sådan ud:

1) Forside2) Indholdsfortegnelse3) Indledning4) Hoveddel5) Konklusion6) Litteraturliste7) Bilag

1. ForsideForsiden er læserens første indtryk af rap-porten. Den må godt se indbydende ud, sålæseren får lyst til at se nærmere på det, duhar skrevet i rapporten. Men husk, at enflot forside aldrig kan kompensere for ettyndt indhold. Lad være med at bruge såmeget tid på at lave en flot forside, at duikke har tid nok til at arbejde grundigtmed rapportens indhold.

En forside skal ikke kun være blikfang,men også være informativ.

En forside bør bestå af:• Titel: Skal være kort og fortælle noget

om, hvad rapporten omhandler.• Illustration: Skal underbygge rappor-

tens titel.• Forfattere: Navne på dem, der har lavet

rapporten.

141

workshop

Bilag

6

Litteraturliste

Konklusion

4

Hoveddel

3

Indledning

2

Indholds-fortegnelse

1

Forside

• Praktiske oplysninger: Fag, årstal, sko-lens navn.

2. IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelsen er rapportens dispo-sition. Den skal vise rækkefølgen af rap-portens indhold, og på hvilken side mankan finde det ønskede afsnit. Indholdsfor-tegnelsens formål er, at man som læserhurtigt kan skaffe sig et overblik over rap-portens indhold.

3. IndledningIndledningen er læserens baggrund for atlæse din rapport.

Her skal du give en række oplysninger tilorientering for din læser, inden han læservidere.

Indledningen bør rumme følgendepunkter:

• Introduktion: Lidt om det emne ellerden problemstilling, du arbejder med,og hvorfor du har valgt at arbejde mednetop det.

• Problemformulering: Din problemstil-ling formuleret som et eller flerespørgsmål (se side 11, hvis du er i tvivlom dette punkt).

• Metode: Noget om, hvilke arbejdsmeto-der du har brugt i arbejdet med emneteller problemstillingen, og hvorfor duhar valgt netop disse metoder.

4. HoveddelDenne del af rapporten bør fylde mest. Herskal du bearbejde alt dit indsamlede stoftil en sammenhængende tekst. For at gørerapporten mere læsevenlig bør du opdeledette afsnit i flere kapitler.

Du kan arbejde på flere niveauer i rap-portens hoveddel.

• Niveau 1: Redegørelse/beskrivelse.En præsentation af stoffet (fx litteraturdu har læst, en gældende lov, der er re-levant for rapporten, eller nogle under-

søgelsesresultater du eller andre harfundet frem til). Dette niveau præsen-terer ikke egne holdninger, men even-tuelt andres.

• Niveau 2: Forklaring/sammenligning.Forklaringer på, hvorfor tingene hæn-ger sammen, som de gør. Hvilken sam-menhæng indgår stoffet i? Sammenlig-ning af stoffet, ligheder og forskelle.

• Niveau 3: Vurdering/diskussion.Vurdering og diskussion af fx forskelli-ge synspunkter. Ideer til forskelligeløsninger af problemstillingen. Vurde-ring af konsekvenserne af disse løsnin-ger.

Normalt vil det være nødvendigt for for-ståelsen af rapporten, at du beskriver ditstofområde nærmere. Men hvis rapportenkun bevæger sig på det beskrivende ni-veau, kan den nemt blive lidt kedelig. For-søg derfor at inddrage de øvrige niveauerved også at finde frem til mulige forklarin-ger på tingenes sammenhæng.

Diskuter også forskellige løsningsmodel-ler. På den måde tager du stilling til det, duarbejder med. Det bliver på længere sigtmere interessant for både dig selv og dinelæsere.

5. KonklusionKonklusionen er rapportens vigtigste kapi-tel. Den er dit svar på opgaven. At det er etvigtigt kapitel, er ikke ensbetydende med,at det er langt. Faktisk er en konklusion of-te forholdsvis kort. Der må nemlig ikkepræsenteres nyt stof i konklusionen.

Konklusionen er en slags sammenfat-ning af rapporten. Her præsenterer du devigtigste pointer, resultater og delkonklu-sioner, som du er kommet frem til i rappor-tens hoveddel.

I konklusionen er det også vigtigt, at dutager personlig stilling til det emne ellerden problemstilling, du har arbejdet med.

Hvis man ikke arbejder ud fra en pro-

142

workshop

• Praktiske oplysninger: Fag, årstal, sko-lens navn.

2. IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelsen er rapportens dispo-sition. Den skal vise rækkefølgen af rap-portens indhold, og på hvilken side mankan finde det ønskede afsnit. Indholdsfor-tegnelsens formål er, at man som læserhurtigt kan skaffe sig et overblik over rap-portens indhold.

3. IndledningIndledningen er læserens baggrund for atlæse din rapport.

Her skal du give en række oplysninger tilorientering for din læser, inden han læservidere.

Indledningen bør rumme følgendepunkter:

• Introduktion: Lidt om det emne ellerden problemstilling, du arbejder med,og hvorfor du har valgt at arbejde mednetop det.

• Problemformulering: Din problemstil-ling formuleret som et eller flerespørgsmål (se side 11, hvis du er i tvivlom dette punkt).

• Metode: Noget om, hvilke arbejdsmeto-der du har brugt i arbejdet med emneteller problemstillingen, og hvorfor duhar valgt netop disse metoder.

4. HoveddelDenne del af rapporten bør fylde mest. Herskal du bearbejde alt dit indsamlede stoftil en sammenhængende tekst. For at gørerapporten mere læsevenlig bør du opdeledette afsnit i flere kapitler.

Du kan arbejde på flere niveauer i rap-portens hoveddel.

• Niveau 1: Redegørelse/beskrivelse.En præsentation af stoffet (fx litteraturdu har læst, en gældende lov, der er re-levant for rapporten, eller nogle under-

søgelsesresultater du eller andre harfundet frem til). Dette niveau præsen-terer ikke egne holdninger, men even-tuelt andres.

• Niveau 2: Forklaring/sammenligning.Forklaringer på, hvorfor tingene hæn-ger sammen, som de gør. Hvilken sam-menhæng indgår stoffet i? Sammenlig-ning af stoffet, ligheder og forskelle.

• Niveau 3: Vurdering/diskussion.Vurdering og diskussion af fx forskelli-ge synspunkter. Ideer til forskelligeløsninger af problemstillingen. Vurde-ring af konsekvenserne af disse løsnin-ger.

Normalt vil det være nødvendigt for for-ståelsen af rapporten, at du beskriver ditstofområde nærmere. Men hvis rapportenkun bevæger sig på det beskrivende ni-veau, kan den nemt blive lidt kedelig. For-søg derfor at inddrage de øvrige niveauerved også at finde frem til mulige forklarin-ger på tingenes sammenhæng.

Diskuter også forskellige løsningsmodel-ler. På den måde tager du stilling til det, duarbejder med. Det bliver på længere sigtmere interessant for både dig selv og dinelæsere.

5. KonklusionKonklusionen er rapportens vigtigste kapi-tel. Den er dit svar på opgaven. At det er etvigtigt kapitel, er ikke ensbetydende med,at det er langt. Faktisk er en konklusion of-te forholdsvis kort. Der må nemlig ikkepræsenteres nyt stof i konklusionen.

Konklusionen er en slags sammenfat-ning af rapporten. Her præsenterer du devigtigste pointer, resultater og delkonklu-sioner, som du er kommet frem til i rappor-tens hoveddel.

I konklusionen er det også vigtigt, at dutager personlig stilling til det emne ellerden problemstilling, du har arbejdet med.

Hvis man ikke arbejder ud fra en pro-

142

workshop

blemstilling, kan det være svært at skriveen konklusion. Men du bør alligevel altidskrive en afslutning på en rapport.

6. LitteraturlisteRapporten skal indeholde en liste over dematerialer, du har anvendt i arbejdet medrapporten. Litteraturlisten skal dokumen-tere, hvor du har fundet de oplysninger,som du drager dine konklusioner ud fra.Den kan fx omfatte bøger, tidsskrifter, ar-tikler og av-materialer.

Litteraturlisten skrives i alfabetisk ræk-kefølge ordnet efter forfatternes efternavn.Den skal indeholde de oplysninger, andrehar brug for, hvis de vil finde det materia-le, du har anvendt i rapporten.

Vigtige oplysninger i litteraturlisten:• Forfatter• Titel• Forlag• Udgivelsesår

7. BilagMateriale, der ikke er direkte tilgængeligtfor din læser, eller som er for omfattendeat skrive ind i rapporten, kan vedlæggessom bilag. Bilagene skal nummereres, ogdu bør henvise til dem i teksten.

Eksempler på bilag kan være:• Pjecer• Interviews• Eksempel på spørgeskemaHvis rapporten laves som gruppearbejde,

kan man også vedlægge et bilag med over-skriften „Gruppens arbejdsproces“. Det ersærlig vigtigt i projekter, hvor denne delindgår i bedømmelsen. I et sådant bilagbør det også noteres, hvem der er hovedan-svarlig for hvilke afsnit i rapporten.

At skrive er en procesDin viden og det materiale, du har udar-bejdet under projektforløbet, skal gennemen skriveproces blive til en rapport.

Reglen siger, at jo tidligere du kommer igang med at skrive, desto nemmere bliverdet at udarbejde rapporten. Det bliver letet uoverskueligt projekt at få skrevet rap-porten, hvis du ikke løbende under heleprojektfasen har gjort skrivningen til ennaturlig del af dit arbejde.

De færreste er i stand til at starte fra enende af, når de skriver. Begynd med at skri-ve der, hvor du har nogle ideer. I startenskal du ikke tænke så meget på flotte for-muleringer. Her handler det mest om at fånogle tanker og ideer ned på papir.

Skriv notater!I en notatmappe skal du have papirer, derhver især er forsynet med en arbejdsover-skrift. Arbejdsoverskrifterne skal være om-råder, som du regner med at komme ind påi rapporten.

Når du læser noget interessant eller fåren ide, så skriv dem ned på det arbejdspa-pir, som ideen passer til. Eller lav et nyt ar-bejdspapir, hvis du får en ide til en ny ar-bejdsoverskrift.

Notaterne på arbejdspapirerne kan fast-holde, hvad der er væsentligt i de materia-ler, du arbejder med.

Når du tager notater fra bøger, er det engod ide også at notere, hvor du har fundetnotaterne. Så kan du altid vende tilbage tilden oprindelige kilde, hvis du har brug forat få uddybet noget.

Når du bruger notatteknikken til at ind-samle stof til din rapport, vil du opdage, atder efterhånden tegner sig et mønster.Nogle arbejdspapirer vil være fulde af ide-er og tanker, mens andre papirer vil bliveved med at være tomme. Så må du overve-je, om det betyder, at du skal finde frem tilnogle informationer inden for det område.Men det kan også betyde, at det slet ikkeskal med i rapporten.

Når du har arbejdspapirer nok, lægger dudem ud på et bord og placerer dem i en

143

workshop

144

workshop

rækkefølge, der er logisk. Opstil en disposi-tion for opgavens indhold og tag hul på atskrive den endelige rapport.

SkriveblokeringerDet er ikke ualmindeligt, at man kommertil et punkt i rapportskrivningen, hvorman har svært ved at komme videre.

Spørg dig selv:• Skal min disposition laves om?• Ved jeg nok om det, jeg skriver om?• Hvad er det, jeg gerne vil sige, med det

jeg skriver?• Er der andet, jeg kan arbejde med i rap-

porten i stedet for at skrive lige nu?• Hvem kan hjælpe mig med at komme

videre?Ofte er skrivekvaler et tegn på, at der er

noget galt tidligere i processen. Så må dubruge kapitlet her som tjekliste for, om duhar gjort dig alle de nødvendige overvejel-ser og forberedelser, før du gik i gang medat udforme den endelige rapport. Det er al-tid godt at snakke med andre om rappor-tens indhold. Det kan give dig et skub til atkomme videre med at skrive.

Redigering af rapportenNår udkastet til rapporten ligger klar, skaldu i gang med at redigere i materialet, sårapporten kan tage sin endelige form. Erder tale om gruppearbejde, hvor forskelligepersoner har bidraget til rapporten, er den-ne fase ekstra vigtig.

I redigeringsfasen skal du tjekke:• Indhold• Sprog• Layout

Rapportens indholdNår indholdet gennemgås, skal du stilledig selv følgende spørgsmål:

1) Fremgår det tydeligt, hvad rapportenhandler om?

2) Er der en rød tråd i opgaven?

3) Er materialet og mine undersøgelserpræsenteret ordentligt?

4) Er mine forklaringer, diskussioner ogvurderinger velargumenterede og vel-dokumenterede?

5) Giver konklusionen svar på problem-stillingen? Hvis nej, har jeg så husketat forklare hvorfor?

Pas på med unødvendigt fyld! En langrapport er ikke det samme som en god rap-port. Rapporten skal have den længde, somer nødvendig for at forklare din læser det,de behøver at vide.

Rapportens sprogDu skal også være opmærksom på sprog-brugen i rapporten. Sæt dig i læserenssted, når du skriver. Tænk hele tiden over,om det, du skriver, er logisk og til at forståfor andre end dig selv.

Udover at være forståeligt skal dit sprogogså være korrekt. Ret stavefejl og forkertbrug af fx fagudtryk.

Pas på!Her er en liste over nogle af de ting, duskal passe på, når du skriver.Lange sætninger: Sæt punktummer!Slang: Blæret, langt ude.Gentagelser/ligegyldigheder: Stram ditsprog op ved at fjerne ord eller sætninger,der siger det samme eller slet ingenting.Fremmedord: Brug dem kun, hvis det ernødvendigt. Aldrig for at imponere dinlæser.Klichéer: Banale og slidte udtryk.Værdiladede ord: Fx ord som latterlig ogfantastisk.Jeg eller vi: Husk at skrive vi hele vejengennem rapporten, hvis der er tale omgruppearbejde.

144

workshop

rækkefølge, der er logisk. Opstil en disposi-tion for opgavens indhold og tag hul på atskrive den endelige rapport.

SkriveblokeringerDet er ikke ualmindeligt, at man kommertil et punkt i rapportskrivningen, hvorman har svært ved at komme videre.

Spørg dig selv:• Skal min disposition laves om?• Ved jeg nok om det, jeg skriver om?• Hvad er det, jeg gerne vil sige, med det

jeg skriver?• Er der andet, jeg kan arbejde med i rap-

porten i stedet for at skrive lige nu?• Hvem kan hjælpe mig med at komme

videre?Ofte er skrivekvaler et tegn på, at der er

noget galt tidligere i processen. Så må dubruge kapitlet her som tjekliste for, om duhar gjort dig alle de nødvendige overvejel-ser og forberedelser, før du gik i gang medat udforme den endelige rapport. Det er al-tid godt at snakke med andre om rappor-tens indhold. Det kan give dig et skub til atkomme videre med at skrive.

Redigering af rapportenNår udkastet til rapporten ligger klar, skaldu i gang med at redigere i materialet, sårapporten kan tage sin endelige form. Erder tale om gruppearbejde, hvor forskelligepersoner har bidraget til rapporten, er den-ne fase ekstra vigtig.

I redigeringsfasen skal du tjekke:• Indhold• Sprog• Layout

Rapportens indholdNår indholdet gennemgås, skal du stilledig selv følgende spørgsmål:

1) Fremgår det tydeligt, hvad rapportenhandler om?

2) Er der en rød tråd i opgaven?

3) Er materialet og mine undersøgelserpræsenteret ordentligt?

4) Er mine forklaringer, diskussioner ogvurderinger velargumenterede og vel-dokumenterede?

5) Giver konklusionen svar på problem-stillingen? Hvis nej, har jeg så husketat forklare hvorfor?

Pas på med unødvendigt fyld! En langrapport er ikke det samme som en god rap-port. Rapporten skal have den længde, somer nødvendig for at forklare din læser det,de behøver at vide.

Rapportens sprogDu skal også være opmærksom på sprog-brugen i rapporten. Sæt dig i læserenssted, når du skriver. Tænk hele tiden over,om det, du skriver, er logisk og til at forståfor andre end dig selv.

Udover at være forståeligt skal dit sprogogså være korrekt. Ret stavefejl og forkertbrug af fx fagudtryk.

Pas på!Her er en liste over nogle af de ting, duskal passe på, når du skriver.Lange sætninger: Sæt punktummer!Slang: Blæret, langt ude.Gentagelser/ligegyldigheder: Stram ditsprog op ved at fjerne ord eller sætninger,der siger det samme eller slet ingenting.Fremmedord: Brug dem kun, hvis det ernødvendigt. Aldrig for at imponere dinlæser.Klichéer: Banale og slidte udtryk.Værdiladede ord: Fx ord som latterlig ogfantastisk.Jeg eller vi: Husk at skrive vi hele vejengennem rapporten, hvis der er tale omgruppearbejde.

145

workshop

Rapportens layoutSom noget af det sidste skal rapporten ha-ve et pænt og indbydende layout. Det går iprincippet ud på at sætte opgaven grafiskop, så den fremstår mest læsevenligt.

Der findes ingen faste regler for, hvordanen rapports layout skal se ud, men her ernogle råd:Sidetal: Placeres i midten eller til højre

på siderne.

17

SIDETAL

BOKS

OVERSKRIFT

SKRIFTTYPER

BILLEDTEKST

MELLEMRUBRIK

Skrifttyper/skriftstørrelse: Vælg én skrift.Ellers virker det grimt, rodet og forvirrendefor læseren. Skriv i ca. 12 pkt. for tekst og14-16 pkt. for overskrifter.

Fremhævelse af teksten: Fremhæv kunteksten, hvor det er virkelig nødvendigt.Fremhæv ord ved at kursivere dem og und-gå understregninger af ord i teksten. Frem-hæv aldrig ord i en tekst ved at skrive detmed en større skrift. Det svarer til, at duråber ad din læser. Det samme gør sig iøvrigt gældende for brugen af udråbstegn!

Overskrifter: Korte og præcise. Skal kun-ne bruges af læseren til opslag i rapporten.Der skal være mere luft før en overskriftend efter, så man kan se, hvilket tekstaf-snit den hører til.

Citater: Citater er en ordret gengivelse afnoget talt eller skrevet. De kan inddrages ibegrænset omfang i rapporten som enslags dokumentation. Citater skal marke-res i teksten med „anførselstegn“. Du kaneventuelt fremhæve citatet yderligere vedat kursivere det eller ved at lave et indryk iteksten. Hvis du citerer en navngivet per-son, så skriv altid personens fulde navn.

Tabeller, figurer og billeder: Skaber varia-

tion og overblik, hvis de bruges rigtigt. Pla-cér dem så tæt som muligt på det tekst-stykke, som de refererer til. Overdriv ikkebrugen af dem. Lav altid tilhørende over-skrifter og forklaringer.

Der bør sættes god tid af til at lægge sid-ste hånd på rapporten. Dette arbejde tagerofte længere tid, end man umiddelbart for-venter. Men lad heller ikke layoutfasensluge for meget af din tid. Beslut dig frastarten for, hvilken skrifttype, skriftstørrel-se osv. du vil bruge. Så vil den endelige re-digeringsfase hovedsageligt handle om atfå rapporten til at fremstå, som en samlethelhed.

Din personlige stilSelv om der således findes grundregler for,hvordan man strukturerer en rapport, skaldu være opmærksom på, at en rapport al-tid er et individuelt produkt. Din personlig-hed må gerne skinne igennem, både hvadangår indhold, sprog og layout. Men duskal holde dig inden for rammerne for,hvad der er sagligt og læsevenligt, hvis dinlæsers interesse for rapporten skal fasthol-des.

146

workshop

!!!!!!Huskeliste

• Overvej, om rapporten er det produkt, der bedst formidler dit budskab.• Gør dig klart, hvad dit formål med at lave rapporten er.• Gør dig klart, hvem du skriver til, og afpas indholdet og sproget i forhold til dette.• Beslut dig for, hvilke kilder/undersøgelser din rapport skal bygge på.• Lav en arbejdsplan for udformningen af rapporten. Brug tiden fornuftigt.• Skriv ned. Lav arbejdspapirer, tag notater.• Få alle punkter på strukturlisten med.• Forsøg at arbejde på flere niveauer i rapportens hoveddel.• Tjek indhold, sprog og layout, når du skal færdigredigere rapporten.• Lad din personlighed skinne igennem.

Skrifttyper/skriftstørrelse: Vælg én skrift.Ellers virker det grimt, rodet og forvirrendefor læseren. Skriv i ca. 12 pkt. for tekst og14-16 pkt. for overskrifter.

Fremhævelse af teksten: Fremhæv kunteksten, hvor det er virkelig nødvendigt.Fremhæv ord ved at kursivere dem og und-gå understregninger af ord i teksten. Frem-hæv aldrig ord i en tekst ved at skrive detmed en større skrift. Det svarer til, at duråber ad din læser. Det samme gør sig iøvrigt gældende for brugen af udråbstegn!

Overskrifter: Korte og præcise. Skal kun-ne bruges af læseren til opslag i rapporten.Der skal være mere luft før en overskriftend efter, så man kan se, hvilket tekstaf-snit den hører til.

Citater: Citater er en ordret gengivelse afnoget talt eller skrevet. De kan inddrages ibegrænset omfang i rapporten som enslags dokumentation. Citater skal marke-res i teksten med „anførselstegn“. Du kaneventuelt fremhæve citatet yderligere vedat kursivere det eller ved at lave et indryk iteksten. Hvis du citerer en navngivet per-son, så skriv altid personens fulde navn.

Tabeller, figurer og billeder: Skaber varia-

tion og overblik, hvis de bruges rigtigt. Pla-cér dem så tæt som muligt på det tekst-stykke, som de refererer til. Overdriv ikkebrugen af dem. Lav altid tilhørende over-skrifter og forklaringer.

Der bør sættes god tid af til at lægge sid-ste hånd på rapporten. Dette arbejde tagerofte længere tid, end man umiddelbart for-venter. Men lad heller ikke layoutfasensluge for meget af din tid. Beslut dig frastarten for, hvilken skrifttype, skriftstørrel-se osv. du vil bruge. Så vil den endelige re-digeringsfase hovedsageligt handle om atfå rapporten til at fremstå, som en samlethelhed.

Din personlige stilSelv om der således findes grundregler for,hvordan man strukturerer en rapport, skaldu være opmærksom på, at en rapport al-tid er et individuelt produkt. Din personlig-hed må gerne skinne igennem, både hvadangår indhold, sprog og layout. Men duskal holde dig inden for rammerne for,hvad der er sagligt og læsevenligt, hvis dinlæsers interesse for rapporten skal fasthol-des.

146

workshop

!!!!!!Huskeliste

• Overvej, om rapporten er det produkt, der bedst formidler dit budskab.• Gør dig klart, hvad dit formål med at lave rapporten er.• Gør dig klart, hvem du skriver til, og afpas indholdet og sproget i forhold til dette.• Beslut dig for, hvilke kilder/undersøgelser din rapport skal bygge på.• Lav en arbejdsplan for udformningen af rapporten. Brug tiden fornuftigt.• Skriv ned. Lav arbejdspapirer, tag notater.• Få alle punkter på strukturlisten med.• Forsøg at arbejde på flere niveauer i rapportens hoveddel.• Tjek indhold, sprog og layout, når du skal færdigredigere rapporten.• Lad din personlighed skinne igennem.

147

workshop

Idette projekt skal du udforme dinegen rapport. Find selv på et un-deremne eller en problemstilling

eller vælg et af nedenstående forslag.Husk, at det er nemmere at arbejde på flereniveauer (se side 142), når du arbejder udfra en god problemformulering.

Projektforslag med udgangspunkti emnet: Danmark og verden• Beskriv en international organisation (fx

Nato, Red Barnet, Amnesty International,Nordisk Råd). Hvad er organisationensformål? Hvordan arbejder den? Hvordanfinansieres arbejdet osv.?

• Udnyttelse af børns arbejdskraft (børne-arbejde) foregår i mange af verdens lan-de. Redegør for problemet og diskuter,hvordan man i EU kan være med til atløse det. Hvad er din egen holdning tilproblemstillingen?

• Hvorfor er nogle danskere imod EU? Hvil-ke partier er modstandere af EU? Hvilkeargumenter bruger de? Hvordan forsøgertilhængerne af EU at påvirke modstan-derne?

• Den Europæiske Union bygger på tankenom et stadig tættere samarbejde. Hvilkehistoriske og nutidige argumenter kanunderbygge denne tanke?

• Nogle samfundsproblemer løser vi bedstalene. Andre bør løses i fællesskab medandre lande. Hvad mener du om dette?Hvad mener andre?

• Hvordan påvirker den internationale ud-vikling vores hverdag i Danmark? Findeksempler og diskuter konsekvenserne.

• Sammenlign Danmark med et uland.Hvilke forskelle og ligheder er der? Disku-ter eventuelt også, om vi fortsat bør giveøkonomisk støtte til verdens fattigstelande. Skal vi hellere sætte skatten nedeller bruge pengene til de svageste i voreseget samfund?

• Find oplysninger i fx avisen om en aktuelinternational konflikt. Hvad er årsagen tilkonflikten? Hvilke parter optræder i kon-flikten? Hvad kan der gøres for at løseden?

Projektforslag til rapportskrivning

§10Kursusdel

politik MILJØ

10

§10Kursusdel

politik MILJØ

10D

er tales om miljøet som aldrig før.Det er der også god grund til. Ti-derne, hvor man brugte løs af na-

turens ressourcer uden at tænke på defremtidige konsekvenser, er nemlig forbi.

Menneskets eksistensgrundlag afhæn-ger af naturen. Hver dag indånder vi luf-ten, drikker vandet og bruger jorden til atdyrke vores afgrøder. Alt dette stiller Jor-den gratis til vores rådighed. Men det bety-der ikke, at vi ikke behøver at tænke på,hvordan vi bruger Jordens ressourcer. De ernemlig ikke uudtømmelige, og naturenkan ikke holde til alt. Hvis vi vil overlevesom art på Jorden, er vi nødt til at være be-vidste om, hvordan vi behandler miljøetomkring os.

Det bliver vi tit mindet om. Huller i ozon-laget, klimaændringer, iltsvind i fjorde, sy-reregn og nedsat frugtbarhed hos menne-skerne er naturens måde at advare os om,at noget er galt. Og efterhånden ser det udtil, at vi er begyndt at tage advarslerne al-vorligt. I hvert fald er der aldrig blevet ta-get så mange politiske initiativer på mil-jøområdet som i dag.

• Hvilke miljøspørgsmål optager dig mest?Hvorfor?

NatursynVores natursyn er den måde, vi opfatternaturen omkring os på. Menneskets natur-syn har ændret sig meget gennem tiden.

Tilbage i 1700-tallet var det romantiskenatursyn fremherskende. Idealet var denvilde og uberørte natur, som havde et my-stisk og overnaturligt præg over sig. Opfat-

telsen af naturen som noget mystisk kanman stadig genfinde hos oprindelige fol-keslag, fx hos indianerstammer i den syda-merikanske regnskov. Indianerne betrag-ter andre arter som skabninger på lige fodmed mennesket.

Den industrielle revolution i begyndel-sen af 1800-tallet fik stor betydning for vo-res måde at opfatte naturen på. Maskiner-ne gjorde os bedre til at udnytte naturensmange ressourcer. Naturen blev noget,som mennesket kunne kontrollere og ud-nytte til egen fordel. Nu var det fremher-skende natursyn nyttepræget - et natursynsom stadig er generelt for den vestlige ver-den.

I dag taler man også om et økologisk na-tursyn. Her tages udgangspunkt i en be-kymring over den måde, hvorpå menne-sket gennem de sidste mange årtier harmisbrugt naturen. Økologerne mener, atvores anvendelse af naturens ressourcerskal tage hensyn til naturens eget biologi-ske kredsløb.

Nogle mener, at det er forkert, at menne-sket føler sig hævet over naturen. De hæv-der, at naturen bør have rettigheder på ligefod med menneskerne.

De fleste af de natursyn, vi møder i dag,har dog det tilfælles, at de sætter menne-sket over naturen. Naturen er noget, sommennesker bruger af. Vi opfatter altså osselv som forvaltere af naturen og dens res-sourcer.

• Hvad forbinder du med ordet natur?• Hvad kan vi mennesker bruge naturen

til?

149

Miljøbevidst - NATURligvis

Danmark får et miljøministeriumDen måde, vi forvalter naturen på, hængersammen med vores natursyn. Forvaltnin-gen sker gennem et samfunds miljøpolitik.Ligesom vores natursyn har også miljøpo-litikken ændret sig meget gennem tiden.

I Danmark kom der for alvor gang i mil-jødebatten i slutningen af 1960’erne. Indtilda bekymrede miljøudviklingen ikkesærlig mange mennesker. Men efterhån-den, som den industrielle udvikling for al-vor slog igennem, begyndte de første tegnpå forureningsproblemer at vise sig. Denvoldsomme udvikling inden for industrienbetød en stadig mere omfattende udnyt-telse af naturens ressourcer. Med dettefulgte bl.a. giftige kemiske stoffer og olie-forurening på strandene.

Det tog tid at overbevise folk om situati-onens alvor. Men efterhånden blev det ty-deligt, at vores udnyttelse af naturen ogden store mængde affald kunne få alvorli-ge konsekvenser for fremtidens generatio-ner.

Især græsrodsbevægelserne var med de-res mange kampagner og aktioner med tilat sætte gang i den folkelige debat om mil-jøproblemerne. Miljødebatten førte til, atder i 1971 blev oprettet et forureningsmini-sterium, som skulle beskæftige sig medmiljøpolitik. Ministeriet ændrede i 1973navn til Miljøministeriet.

Miljødebatten fik et ekstra skub, da dearabiske lande af politiske årsager i 1973firdoblede priserne på olie. Indtil da havdeudgifterne til energi ikke optaget mange.Men oliekrisen medførte, at det ikke kunvar forureningsproblemer, der blev disku-teret. Med ét blev spørgsmålet om Dan-marks energiforbrug også aktuelt.

Således kom miljøet for alvor på den po-litiske dagsorden. Politikerne skulle stå ispidsen for en fornuftig miljøstrategi, derkunne vende udviklingen og mindske deproblemer, vi som samfund stod overfor.

• Hvor højt, synes du, politikerne skal prio-ritere miljøspørgsmål?

• Kunne du forestille dig at være medlemaf en græsrodsbevægelse, der kæmper formiljøet. Hvorfor? - hvorfor ikke?

MiljøstrategierHistorisk kan man opdele den danske mil-jøindsats i forskellige faser:

FortyndingsfasenI starten af 1970’erne mente man, at detvar tilstrækkeligt at fjerne det synlige af-fald i naturen. Desuden forsøgte man atfortynde forureningen ved at bygge højereskorstene og længere kloakrør.

OprydningsfasenI oprydningsfasen forsøgte man at løsemiljøproblemerne ved at flytte dem læn-gere væk. Det var ikke holdbart i længden.Derfor begyndte man at koncentrere sigom at fjerne den værste forurening vedhjælp af forskellige former for rensnings-anlæg.

Den forebyggende faseDet er dog ikke alle forurenende stoffer,der lader sig fjerne ved rensningsproces-ser. Oprydningsfasen gjorde heller ikkerigtig noget ved bjergene af affald, som varskyld i mange af miljøproblemerne.

Det tager kortere tid at ødelægge end atgenopbygge. Derfor bør en langsigtet mil-jøpolitik ikke kun koncentrere sig om atfjerne problemerne. Man bør også forsøgeat undgå, at de opstår.

Hensynet til miljøet diskuteres verdenover. Der findes dog mange forskelligeholdninger til, hvordan vi bedst sikrerfremtidens generationer.

150

Danmark får et miljøministeriumDen måde, vi forvalter naturen på, hængersammen med vores natursyn. Forvaltnin-gen sker gennem et samfunds miljøpolitik.Ligesom vores natursyn har også miljøpo-litikken ændret sig meget gennem tiden.

I Danmark kom der for alvor gang i mil-jødebatten i slutningen af 1960’erne. Indtilda bekymrede miljøudviklingen ikkesærlig mange mennesker. Men efterhån-den, som den industrielle udvikling for al-vor slog igennem, begyndte de første tegnpå forureningsproblemer at vise sig. Denvoldsomme udvikling inden for industrienbetød en stadig mere omfattende udnyt-telse af naturens ressourcer. Med dettefulgte bl.a. giftige kemiske stoffer og olie-forurening på strandene.

Det tog tid at overbevise folk om situati-onens alvor. Men efterhånden blev det ty-deligt, at vores udnyttelse af naturen ogden store mængde affald kunne få alvorli-ge konsekvenser for fremtidens generatio-ner.

Især græsrodsbevægelserne var med de-res mange kampagner og aktioner med tilat sætte gang i den folkelige debat om mil-jøproblemerne. Miljødebatten førte til, atder i 1971 blev oprettet et forureningsmini-sterium, som skulle beskæftige sig medmiljøpolitik. Ministeriet ændrede i 1973navn til Miljøministeriet.

Miljødebatten fik et ekstra skub, da dearabiske lande af politiske årsager i 1973firdoblede priserne på olie. Indtil da havdeudgifterne til energi ikke optaget mange.Men oliekrisen medførte, at det ikke kunvar forureningsproblemer, der blev disku-teret. Med ét blev spørgsmålet om Dan-marks energiforbrug også aktuelt.

Således kom miljøet for alvor på den po-litiske dagsorden. Politikerne skulle stå ispidsen for en fornuftig miljøstrategi, derkunne vende udviklingen og mindske deproblemer, vi som samfund stod overfor.

• Hvor højt, synes du, politikerne skal prio-ritere miljøspørgsmål?

• Kunne du forestille dig at være medlemaf en græsrodsbevægelse, der kæmper formiljøet. Hvorfor? - hvorfor ikke?

MiljøstrategierHistorisk kan man opdele den danske mil-jøindsats i forskellige faser:

FortyndingsfasenI starten af 1970’erne mente man, at detvar tilstrækkeligt at fjerne det synlige af-fald i naturen. Desuden forsøgte man atfortynde forureningen ved at bygge højereskorstene og længere kloakrør.

OprydningsfasenI oprydningsfasen forsøgte man at løsemiljøproblemerne ved at flytte dem læn-gere væk. Det var ikke holdbart i længden.Derfor begyndte man at koncentrere sigom at fjerne den værste forurening vedhjælp af forskellige former for rensnings-anlæg.

Den forebyggende faseDet er dog ikke alle forurenende stoffer,der lader sig fjerne ved rensningsproces-ser. Oprydningsfasen gjorde heller ikkerigtig noget ved bjergene af affald, som varskyld i mange af miljøproblemerne.

Det tager kortere tid at ødelægge end atgenopbygge. Derfor bør en langsigtet mil-jøpolitik ikke kun koncentrere sig om atfjerne problemerne. Man bør også forsøgeat undgå, at de opstår.

Hensynet til miljøet diskuteres verdenover. Der findes dog mange forskelligeholdninger til, hvordan vi bedst sikrerfremtidens generationer.

150

• Hvordan kan vi forebygge miljøproble-mer? Giv eksempler.

• Hvilke områder inden for miljøet ville duarbejde for, hvis du var miljøminister?

Befolkningseksplosion og forbrugsboomJordens ressourcer skal fordeles på mangehænder. Dertil kommer, at befolkningstil-væksten på verdensplan er så voldsom, atman taler om en befolkningseksplosion. Idag er vi ca. 6 mia. mennesker om at deleJordens ressourcer. Hvert år vokser ver-densbefolkningen med ca. 92 mio. Det sva-rer til indbyggertallet i Tyskland. Hvis be-folkningstilvæksten fortsætter i det tempo,vil der om 500 år kun være V m2pr. per-son. Det er tal, der skræmmer.

Befolkningstilvæksten er særlig stor i u-landene. Det er der flere grunde til. I fatti-ge lande har familierne brug for børnenesom arbejdskraft for at overleve. Manglenpå et socialt sikkerhedsnet betyder også, atbørnene er forældrenes eneste mulighedfor at blive forsørget, når de engang blivergamle. Skulle en familie i et uland ønske atfå færre børn, kan selve det at skaffe præ-vention være et problem både økonomiskog praktisk.

I nogle lande har man forsøgt at bringefødselstallet ned ved at indføre en strengbørnebegrænsningspolitik. Et eksempel pådet er Kina, hvor det nærmest er krimineltat få mere end ét barn. Andre steder harman forsøgt sig med store oplysningskam-pagner om prævention for at styre udvik-lingen.

„De rige har mange glæder, og de fattigehar mange børn.“ Sådan lyder en gammeltalemåde. Selv om kun 15% af Jordens be-folkning bor i ilandene, forbruger befolk-ningen i denne del af verden 45% af Jor-dens ressourcer.

Mens millioner af mennesker dør af sult

hver eneste dag, dør vi i Vesten af over-flodssygdomme som fx blodpropper oglungekræft.

Faktisk ville ingen behøve at sulte, hvisvi delte ressourcerne lige mellem verdenslande. For at dette kan ske, må vi i denvestlige verden sætte vores forbrug kraf-tigt ned. Men det vil medføre en forringel-se af vores nuværende levestandard. Ogdet er kun få mennesker villige til at ofre.

I takt med befolkningstilvæksten og vo-res voksende forbrug stiger presset på na-turen. For at skaffe mad og materielle go-der nok udnyttes naturen mere og mere.Denne udvikling er ikke holdbar i læng-den. Det ved de fleste af os godt. Men ispørgsmålet om, hvem der skal ændre ad-færd, er vi ikke enige.

På den ene side mener ilandene, at u-landene skal gøre mere for at begrænse be-folkningstilvæksten, så vi ikke bliver formange om at dele Jordens ressourcer. U-landene mener derimod, at ilandene børskære ned på deres overforbrug og dele udaf goderne, så der er nok til alle.

I virkeligheden skal der arbejdes på beg-ge områder, for én ting er sikkert: Hvis vivil vende udviklingen, må verdens landeblive bedre til at samarbejde om proble-merne.

• Bør antallet af børn i en familie være enprivatsag. Hvorfor? Hvorfor ikke?

• Bør de rige lande nedsætte deres for-brug? Er du villig til det?

• Hvilke fordele og ulemper har det, hvis defattige lande opnår samme levestandardsom i Vesten?

Den globale miljøindsatsDen stigende indsats på miljøområdet harbetydet, at vi har fået bugt med mange afde synlige forureningsproblemer. Udvik-lingen af ny teknologi har givet os mere

151

miljøvenlige metoder til at udvinde og ud-nytte naturens ressourcer. Det har ogsånedsat vores forbrug en smule. Alligevel erder stadig nok at tage fat på.

Nogle af problemerne kan vi løse lokaltog regionalt, mens andre kræver en mereglobal indsats. Vi kan mindske forurenin-gen af grundvandet ved at kræve, at land-mændene bruger mindre kunstgødning. Vikan nedsætte energiforbruget ved at ind-

føre højere afgifter på benzin og el. Men defleste miljøproblemer lader sig ikke af-grænse til et enkelt land eller område. Der-for bliver virkningen kun rigtig stor, hvisindsatsen for et bedre miljø foregår påtværs af landegrænser.

Bæredygtig udviklingEt af de første omfattende tiltag til en me-re global miljøindsats skete, da en FN-kom-

152

GLOBALT PLAN

REGIONALT PLAN

NATIONALT PLAN

Tropeskovdød

Havforurening

Luftforurening

GrundvandsforureningAffaldsproblemer

Nedbrydning af ozo

nlaget

Forsu

ring

Klimaændrin

ger

Udryddelse af dyre- og plantearter

Miljøproblemer kender ikke til landegrænser. Derfor kan mange af dem kun løses, hvis flere landearbejder sammen og yder en fælles indsats.

miljøvenlige metoder til at udvinde og ud-nytte naturens ressourcer. Det har ogsånedsat vores forbrug en smule. Alligevel erder stadig nok at tage fat på.

Nogle af problemerne kan vi løse lokaltog regionalt, mens andre kræver en mereglobal indsats. Vi kan mindske forurenin-gen af grundvandet ved at kræve, at land-mændene bruger mindre kunstgødning. Vikan nedsætte energiforbruget ved at ind-

føre højere afgifter på benzin og el. Men defleste miljøproblemer lader sig ikke af-grænse til et enkelt land eller område. Der-for bliver virkningen kun rigtig stor, hvisindsatsen for et bedre miljø foregår påtværs af landegrænser.

Bæredygtig udviklingEt af de første omfattende tiltag til en me-re global miljøindsats skete, da en FN-kom-

152

GLOBALT PLAN

REGIONALT PLAN

NATIONALT PLAN

Tropeskovdød

Havforurening

Luftforurening

GrundvandsforureningAffaldsproblemer

Nedbrydning af ozo

nlaget

Forsu

ring

Klimaændrin

ger

Udryddelse af dyre- og plantearter

Miljøproblemer kender ikke til landegrænser. Derfor kan mange af dem kun løses, hvis flere landearbejder sammen og yder en fælles indsats.

mission i 1987 udsendte Brundtland-rap-porten. Rapporten skulle kortlægge detglobale miljøs tilstand. Der blev bl.a. lagtvægt på begrebet bæredygtig udvikling.

Bæredygtighed bygger på tanken om, atvi som mennesker skal have et forbrug, dertilfredsstiller vores behov uden at forhin-dre fremtidens generationer i at få deresbehov dækket.

Brundtland-rapporten, som blev opkaldtefter Norges daværende statsminister GroHarlem Brundtland, viste, at kursen måttelægges om i hele verden, hvis en bæredyg-tig udvikling skulle realiseres.

Forbruget skulle nedsættes. Enten ved ensænkning af levestandarden eller ved atfinde frem til nye og mere miljøvenligemåder at gøre tingene på.

Tankerne i rapporten har den dag i dagstor betydning for udviklingen i den inter-nationale miljøpolitik.

Rapportens slogan sagde, at man skulle„tænke globalt og handle lokalt“. Kritikereaf den internationale miljøindsats har se-nere lavet sloganet om til „at tænke globaltog handle verbalt“. De mener, at den reelle

indsats for miljøet alt for tit drukner i flot-te ord og hensigtserklæringer.

Rio-topmødetI 1992 mødtes topledere fra 181 lande i Bra-silien for at diskutere klodens tilstand. Detvar første gang, så mange både rige og fat-tige lande var samlet for at gøre noget vedmiljøet. Det var dog svært at blive enigeom, hvor man skulle tage fat. Mødet resul-terede dog i vedtagelsen af en slags mil-jøgrundlov. Den skulle bl.a. sikre bevarel-sen af verdens arter. En underskrift på af-talen forpligter landene til at samarbejdepå miljøområdet.

Men virkeligheden viser, at der kan værelangt fra løfter på papir til reel handling.Alle vil gerne have et bedre miljø, men devil samtidig helst have, at nogle andre skalbetale regningen. Hvis vi for alvor skalpresses til at holde vores ord, bør det inter-nationale samarbejdes forpligtelser altsåhåndhæves ved lov. Men der findes ikke eninternational lovgivning, så det er ikkemuligt i praksis.

153

10 BUD OM MILJØET1. Spar på energien.2. Sig nej til freon i spraydåser.3. Styrk den kollektive trafik. Køb en cykel.4. Undgå overflødig emballage.5. Undgå skadelige stoffer. Ingen giftsprøjtning i haven.6. Køb sunde varer.7. Sortér dit affald.8. Stil krav til skole, arbejdsplads og kommune.9. Deltag i debatten. Diskuter og skriv læserbreve.10. Støt miljøorganisationerne. !

I en bog fra Verdensnaturfonden foreslås disse 10 bud, som vi bør følge for at få etbedre miljø og passe på Jordens ressourcer.

• Hvilke grunde kan der være til, at verdenslande har svært ved at samarbejde ommiljøproblemerne?

• Vores behov stiger i takt med, at vores le-vestandard forbedres. Hvad betyder detfor tanken om en bæredygtig udvikling?

• Hvad tror du, der menes med, at man skaltænke globalt og handle lokalt? Giv eksempler.

EU og miljøetInden for EU ved man godt, at det kanvære nødvendigt at fastholde landene påderes forpligtelser. Derfor håndhæves mil-jøsamarbejdet mellem EU-landene af EU-domstolen. Den udsteder store bøder tilmedlemslande, som ikke overholder devedtagne miljøregler. Et så effektivt miljø-samarbejde findes ikke andre steder i ver-den.

Det lyder jo alt sammen meget godt. Alli-gevel er det ikke ualmindeligt at høre EU-samarbejdet omtalt som en hæmsko for

den danske miljøindsats. På nogle områderønsker Danmark nemlig strengere mil-jøregler end dem, der gælder i EU.

For at tilgodese de forskellige EU-landesønsker, er EU’s miljøregler fastsat ud franogle minimumskrav. En særlig miljøga-ranti gør det derudover muligt for de en-kelte lande at indføre skrappere miljøkravend dem, EU har vedtaget. Men det kan letkomme i konflikt med kravet om varernesfri bevægelighed.

I sidste ende afgør EU-domstolen, om deenkelte landes særregler skal forbydes. Detbliver de, hvis de kan opfattes som enskjult handelshindring.

Det måtte Danmark bl.a. sande, da EUvedtog et såkaldt madsminkedirektiv. Detbetyder, at fødevareproduktionen i dag måanvende nogle tilsætningsstoffer, der tidli-gere var ulovlige i Danmark. I praksis harvi altså ikke særlig stor mulighed for atvedtage vores egne miljøregler. Alligevelmå det på længere sigt være bedre, at viforsøger at løse problemerne i fællesskab.Danmark kan så i stedet påvirke EU’s mil-

154

Aldrig har vi i Danmark haft så stortet udvalg af forskellige fødevarer. Ogaldrig har vi haft så mange madva-reskandaler og så megen debat omfødevarernes kvalitet. Der findesmange stoffer i vores fødevarer,som er meget vanskelige at undgå.Fx indeholder alle fisk stoffet dioxin, der i store mængder er meget giftigt.(Tegning af Jørn Willumsen,bragt i Politiken første gang d. 14-12-99.)

• Hvilke grunde kan der være til, at verdenslande har svært ved at samarbejde ommiljøproblemerne?

• Vores behov stiger i takt med, at vores le-vestandard forbedres. Hvad betyder detfor tanken om en bæredygtig udvikling?

• Hvad tror du, der menes med, at man skaltænke globalt og handle lokalt? Giv eksempler.

EU og miljøetInden for EU ved man godt, at det kanvære nødvendigt at fastholde landene påderes forpligtelser. Derfor håndhæves mil-jøsamarbejdet mellem EU-landene af EU-domstolen. Den udsteder store bøder tilmedlemslande, som ikke overholder devedtagne miljøregler. Et så effektivt miljø-samarbejde findes ikke andre steder i ver-den.

Det lyder jo alt sammen meget godt. Alli-gevel er det ikke ualmindeligt at høre EU-samarbejdet omtalt som en hæmsko for

den danske miljøindsats. På nogle områderønsker Danmark nemlig strengere mil-jøregler end dem, der gælder i EU.

For at tilgodese de forskellige EU-landesønsker, er EU’s miljøregler fastsat ud franogle minimumskrav. En særlig miljøga-ranti gør det derudover muligt for de en-kelte lande at indføre skrappere miljøkravend dem, EU har vedtaget. Men det kan letkomme i konflikt med kravet om varernesfri bevægelighed.

I sidste ende afgør EU-domstolen, om deenkelte landes særregler skal forbydes. Detbliver de, hvis de kan opfattes som enskjult handelshindring.

Det måtte Danmark bl.a. sande, da EUvedtog et såkaldt madsminkedirektiv. Detbetyder, at fødevareproduktionen i dag måanvende nogle tilsætningsstoffer, der tidli-gere var ulovlige i Danmark. I praksis harvi altså ikke særlig stor mulighed for atvedtage vores egne miljøregler. Alligevelmå det på længere sigt være bedre, at viforsøger at løse problemerne i fællesskab.Danmark kan så i stedet påvirke EU’s mil-

154

Aldrig har vi i Danmark haft så stortet udvalg af forskellige fødevarer. Ogaldrig har vi haft så mange madva-reskandaler og så megen debat omfødevarernes kvalitet. Der findesmange stoffer i vores fødevarer,som er meget vanskelige at undgå.Fx indeholder alle fisk stoffet dioxin, der i store mængder er meget giftigt.(Tegning af Jørn Willumsen,bragt i Politiken første gang d. 14-12-99.)

jøpolitik ved at fremsætte sine ønsker ogkrav inden for samarbejdet.

Ikke alle danskere mener, at miljøkrave-ne skal skærpes. Det er måske en fordel formiljøet, men det kan også forringe voreskonkurrenceevne på det internationalemarked. På den måde bliver indsatsen overfor miljøet også til et spørgsmål om penge.

• I EU-samarbejdet er miljøspørgsmål no-get, som især de rigeste lande læggervægt på. Hvorfor er det sådan?

• Hvilke fordele og ulemper kan der væreved at løse problemerne på miljøområdeti fællesskab?

Øko-nomi og øko-logiVi skal passe på miljøet! Det er de flesteenige om. Men det koster penge, og hvemskal betale regningen? Ifølge dansk lov erdet den, der forurener, som skal betale.Men reelt er det ikke så enkelt. Landbrugetog industrien kan kun dække deres udgif-ter til forureningsbekæmpelse ved at gørederes varer dyrere. På den måde kommerforbrugeren til at betale regningen.

Når man omlægger til økologisk ellermere miljøvenlig produktion, bliver de va-rer, man producerer, ofte dyrere. Alligevelhar flere og flere virksomheder inden forlandbrug og industri i de seneste år tagetdette skridt. Er det tegn på, at danske virk-somheder er blevet mere miljøbevidste?

Både ja og nej. Generelt ser det ud til, atvi er blevet mere opmærksomme på, hvor-dan vi som mennesker påvirker miljøet.Men også økonomisk bliver det stadig me-re rentabelt at tage højde for miljøet i sinproduktion. Bl.a. fordi den danske forbru-ger, i højere grad end tidligere, efterspør-ger miljøvenlige produkter og er villig tilat betale en højere pris.

At der bl.a. skal være udsigt til en økono-misk fortjeneste, for at virksomhederne vil

tænke mere miljøvenligt, er der ikke nogetgalt i. Man kan ikke forvente, at en virk-somhed er interesseret i miljøvenlig pro-duktion, hvis varerne ikke kan sælges, ellerproduktionsomkostningerne ikke bliverdækket.

• Hvorfor er det ikke nok at tale til folkssamvittighed, når det gælder miljø-spørgsmål?

Grønne afgifter og miljøforbudEngang mente man, at man kunne skabeet bedre miljø alene på baggrund af folksgode vilje. Men der skete ikke rigtig noget.Industriens forurening blev ikke mindre,og folk brugte fortsat løs af både vand ogel.

De fleste danskere kan sikkert på ståen-de fod nævne en række områder, hvor dekunne opføre sig mere miljøvenligt, udenat det ville betyde en forringelse af dereslevestandard. Men det er ikke automatiskensbetydende med, at de ændrer adfærd.Derfor bruger politikerne også andre me-toder end oplysning i forsøg på at øge be-folkningens miljøbevidsthed. Det kan debl.a. gøre ved:Forbud, kontrol, straf:Her forbydes en be-

stemt måde at handle på. Bliver forbudetikke overholdt, kan det medføre en straf, fxi form af en bøde. Generelt er der en ten-dens til, at disse bøder bliver større. I dagkan en alvorlig overtrædelse af miljølovenmedføre frihedsstraf. Men hvordan kanman sikre sig, at forbudene ikke bliverovertrådt? Det er muligt at kontrollere, omen virksomhed tilslutter sig et rensnings-anlæg. Derimod vil det være svært at kon-trollere, om folk sorterer deres affald.Miljøafgifter:Man kan fx vælge at ind-

føre særlige afgifter og skatter. Når nogetbliver dyrere, har forbruget det med at fal-de. I hvert fald på nogle produkter. Forbru-

155

get af luksusvarer som fx cigaretter og spi-ritus har vist sig ikke at blive påvirket afafgifter. Højere benzinpriser ser heller ikkeud til at mindske privatbilismen. Alligevelhar staten de sidste år indført flere og fleregrønne afgifter, der skal gøre det dyrt ikkeat tage hensyn til miljøet.

Nogle mener, at vi i stedet skal indføreressource- og forureningskvoter. En virk-somhed, der ikke opbruger sin kvote, skalhave lov at sælge kvoten til andre virksom-heder.

Danmark har fået ros for sine grønne af-gifter af det internationalt anerkendte„World Watch Institute“. Organisationenholder øje med miljøets tilstand. Der er in-gen tvivl om, at penge er et stærkt politiskstyringsredskab, men er det stærkt nok?Selv om landene erkender eller accepterer,at vi skal tage hensyn til miljøet, kan detvære svært at få det til at hænge sammenmed ønsket om fortsat økonomisk vækst.

• Der tales meget om, at vi skal spare påvandet. Det kan man prøve at få folk tilved hjælp af fx:

Oplysningskampagner om vandforbrugSkrappere regler for, hvad man må bru-ge vandet til.Højere afgifter, der gør vandet dyrere.

Hvad tror du er den mest effektive meto-de?

• Hvad kan man gøre for at spare på van-det i en almindelig husholdning?

• Tænker du over dit vandforbrug, og for-søger du at begrænse det? Hvorfor/hvor-for ikke?

• Hvad synes du om ideen med forure-ningskvoter?

• I 1997 blev vægtafgiften på biler erstattetaf en miljøafgift. Jo længere bilen kørerpå literen, jo lavere er afgiften. Tror du, atafgiften kan påvirke folks valg af bil?

Grænser for vækstDe fleste forbinder økonomisk vækst mednoget positivt. Det betyder nemlig en for-øgelse af vores levestandard, også selv omDanmark allerede er et af verdens rigestelande.

Medaljen har dog sin bagside. Alle landearbejder nemlig flittigt på at forøge deresvækst. Men væksten kan ikke fortsætte idet uendelige. Hvis alle folk skulle leve,som man gør i USA i dag, ville Jordens olie-ressourcer være opbrugt inden for 4-8 år.

Spørgsmålet er, om det overhovedet ermuligt at stoppe fokuseringen på økono-misk vækst. Det er nemlig helt almindeligt- og for miljøet uheldigt - at vi i vores kul-tur forsøger at opfylde mange af vores be-hov ved hjælp af materielle goder.

• Dansk landbrug er blandt verdens mesteffektive. Nævn fordele og ulemper veddette.

• Forklar denne sætning:„Danmarks kravtil levestandarden sætter grænser for mil-jøindsatsen.“

Det personlige forbrugDet er nemt at skælde ud på industriens oglandbrugets forurening. Den er nemlig of-te til at få øje på. Men faktisk er den mil-jøbelastning, vi selv skaber som privatper-soner, lige så alvorlig.

Se dig omkring derhjemme. Hvor mangeting bruger el? Du har sikkert ikke lige me-get brug for det hele. Alligevel er tingenesvære at slippe, fordi mange af dem er medtil at gøre din hverdag behageligere og let-tere.

Hvordan står det til med dit papirfor-brug? Bruger du begge sider af papiret i ditkladdehæfte? Hver dansker bruger i gen-nemsnit 230 kg papir om året, så spørgs-målet er ikke helt ligegyldigt. I dag ind-samles meget papir til genbrug, men hvadmed det affald, vi ikke kan genbruge?

156

get af luksusvarer som fx cigaretter og spi-ritus har vist sig ikke at blive påvirket afafgifter. Højere benzinpriser ser heller ikkeud til at mindske privatbilismen. Alligevelhar staten de sidste år indført flere og fleregrønne afgifter, der skal gøre det dyrt ikkeat tage hensyn til miljøet.

Nogle mener, at vi i stedet skal indføreressource- og forureningskvoter. En virk-somhed, der ikke opbruger sin kvote, skalhave lov at sælge kvoten til andre virksom-heder.

Danmark har fået ros for sine grønne af-gifter af det internationalt anerkendte„World Watch Institute“. Organisationenholder øje med miljøets tilstand. Der er in-gen tvivl om, at penge er et stærkt politiskstyringsredskab, men er det stærkt nok?Selv om landene erkender eller accepterer,at vi skal tage hensyn til miljøet, kan detvære svært at få det til at hænge sammenmed ønsket om fortsat økonomisk vækst.

• Der tales meget om, at vi skal spare påvandet. Det kan man prøve at få folk tilved hjælp af fx:

Oplysningskampagner om vandforbrugSkrappere regler for, hvad man må bru-ge vandet til.Højere afgifter, der gør vandet dyrere.

Hvad tror du er den mest effektive meto-de?

• Hvad kan man gøre for at spare på van-det i en almindelig husholdning?

• Tænker du over dit vandforbrug, og for-søger du at begrænse det? Hvorfor/hvor-for ikke?

• Hvad synes du om ideen med forure-ningskvoter?

• I 1997 blev vægtafgiften på biler erstattetaf en miljøafgift. Jo længere bilen kørerpå literen, jo lavere er afgiften. Tror du, atafgiften kan påvirke folks valg af bil?

Grænser for vækstDe fleste forbinder økonomisk vækst mednoget positivt. Det betyder nemlig en for-øgelse af vores levestandard, også selv omDanmark allerede er et af verdens rigestelande.

Medaljen har dog sin bagside. Alle landearbejder nemlig flittigt på at forøge deresvækst. Men væksten kan ikke fortsætte idet uendelige. Hvis alle folk skulle leve,som man gør i USA i dag, ville Jordens olie-ressourcer være opbrugt inden for 4-8 år.

Spørgsmålet er, om det overhovedet ermuligt at stoppe fokuseringen på økono-misk vækst. Det er nemlig helt almindeligt- og for miljøet uheldigt - at vi i vores kul-tur forsøger at opfylde mange af vores be-hov ved hjælp af materielle goder.

• Dansk landbrug er blandt verdens mesteffektive. Nævn fordele og ulemper veddette.

• Forklar denne sætning:„Danmarks kravtil levestandarden sætter grænser for mil-jøindsatsen.“

Det personlige forbrugDet er nemt at skælde ud på industriens oglandbrugets forurening. Den er nemlig of-te til at få øje på. Men faktisk er den mil-jøbelastning, vi selv skaber som privatper-soner, lige så alvorlig.

Se dig omkring derhjemme. Hvor mangeting bruger el? Du har sikkert ikke lige me-get brug for det hele. Alligevel er tingenesvære at slippe, fordi mange af dem er medtil at gøre din hverdag behageligere og let-tere.

Hvordan står det til med dit papirfor-brug? Bruger du begge sider af papiret i ditkladdehæfte? Hver dansker bruger i gen-nemsnit 230 kg papir om året, så spørgs-målet er ikke helt ligegyldigt. I dag ind-samles meget papir til genbrug, men hvadmed det affald, vi ikke kan genbruge?

156

En tur på McDonalds er hurtig og nem.Når du har spist, kan du i en håndevendingtømme bakken i skraldespanden. Så er detude af verden - eller er det? Når du smidernoget ud, ender det jo bare et andet sted.

Vi danskere producerer tilsammen over10 mio. tons affald om året. Det affald, derikke kan genanvendes eller nedbrydes afnaturen, skaber problemer. Vi leverer såmeget affald til vores lossepladser og spe-cialdepoter, at vi snart må se os om efternye steder at deponere problemet.

Det er ikke altid til at gennemskue, hvadder er miljørigtig adfærd. Samtidig har viefterhånden vænnet os til en livsstil, derbygger på et stort forbrug af ressourcer.

For at kunne kalde os miljøbevidste måvi være bevidste om, hvilke konsekvenservores handlinger har for miljøet. Måske erdet svært at opføre sig 100% miljøbevidstdøgnet rundt. Men hvis alle i fremtidentænker lidt mere over, hvordan de kan bi-drage til at spare på ressourcerne og foru-rene mindre, vil vi kunne nå langt.

• Hvilken sammenhæng er der mellem vo-res forbrug og den tid, vi lever i?

• Kunne du forestille dig at skrue ned fordit forbrug? Hvad ville du i så fald giveafkald på eller gøre anderledes?

Den grønne forbrugerAt der er en positiv udvikling i befolknin-gens miljøbevidsthed, kan man bl.a. se veddet stigende antal grønne forbrugere.

Mange vælger bevidst at gå efter mil-jøvenlige produkter, når de køber ind. Ogde betaler også gerne lidt ekstra for disseprodukter. Supermarkedets hylder bugneraf varer, der hævder at være skånsommemod miljøet eller fremstillet ved økologiskproduktion. Det kan dog til tider væresvært for forbrugeren at gennemskue, omproduktet reelt lever op til kravene for et

miljøvenligt produkt. For at hjælpe forbru-geren er produkterne mærket med forskel-lige miljømærker. Men det kan være enjungle at finde rundt i.

Den grønne forbruger er også en slagspolitisk forbruger. De valg, man træffer isupermarkedet, har nemlig betydninglangt ud over hjemmets grænser. Ved fx atkøbe økologisk eller ved at vælge varerindpakket i miljøvenlig emballage, senderman et budskab til producenterne.

Samtidig er det et vigtigt signal til politi-kerne. De holder nemlig øje med udviklin-gen i forbruget.

• Hvad forbinder du med det at have engrøn livsstil?

• Den politiske forbruger bruger sine pengepå en måde, som han synes er moralskrigtig. Hvad er moralsk rigtigt at købe ef-ter din mening? Hvad bør man holde sigfra?

Den usikre fremtidMen er det nok at bestræbe sig på at hand-le miljøbevidst? Kan vi blive ved med atklare miljøproblemerne? Ingen kender sva-rene. Nogle gange synes verdens miljøpro-blemer så store og uoverskuelige, at detnæsten kan virke handlingslammende.Men det nytter ikke, at vi giver op. Ethvertmenneske har pligt til at spørge sig selv:

„Hvordan kan jeg være med til at påvir-ke udviklingen og sikre kommende gene-rationers fremtid på Jorden?“

• Er du miljøbevidst? Hvorfor? Hvorfor ikke?

• Hvad kan være med til at gøre folk meremiljøbevidste?

• Hvilke miljøproblemer vil vi være optagetaf om 50 år?

157

Der er mange ting, vi som sam-fundsborgere kan gøre bedre. Vikan fx blive bedre til at passe på

miljøet. Det er de fleste mennesker nokklar over. Vi ved godt, at hvis vi bliver bed-re til at spare på vandet eller genbruger istedet for at smide ud, så er vi med til atpasse bedre på den natur, som vores fællesfremtid er betinget af.

Men vi ved også godt, at der kan værelangt fra ord til handling. Mange af de

ting, vi gør, er nemlig blevet en vane, ogvaner, måske specielt de dårlige, er sværeat lave om på.

InformationskampagnerFør vi kan begynde at ændre adfærd, må vivide, hvad det helt præcist er, vi kan gørebedre. Derfor bruger bl.a. staten mangepenge på at oplyse borgerne om, hvordande ved at ændre adfærd kan passe bedrepå sig selv og samfundet. Disse oplysnin-

158

workshop

10Metodeworkshop 10:Kampagneplanlægning

Der er mange ting, vi som sam-fundsborgere kan gøre bedre. Vikan fx blive bedre til at passe på

miljøet. Det er de fleste mennesker nokklar over. Vi ved godt, at hvis vi bliver bed-re til at spare på vandet eller genbruger istedet for at smide ud, så er vi med til atpasse bedre på den natur, som vores fællesfremtid er betinget af.

Men vi ved også godt, at der kan værelangt fra ord til handling. Mange af de

ting, vi gør, er nemlig blevet en vane, ogvaner, måske specielt de dårlige, er sværeat lave om på.

InformationskampagnerFør vi kan begynde at ændre adfærd, må vivide, hvad det helt præcist er, vi kan gørebedre. Derfor bruger bl.a. staten mangepenge på at oplyse borgerne om, hvordande ved at ændre adfærd kan passe bedrepå sig selv og samfundet. Disse oplysnin-

158

workshop

10Metodeworkshop 10:Kampagneplanlægning

ger møder vi fx i statens informationskam-pagner.

Ordet kampagne betyder også et agitati-onsfremstød. At agitere betyder „at forsøgeat overbevise andre om et bestemt syns-punkt eller adfærd“.

Kampagner gør ligesom reklamernebrug af fængende ord, der skal påvirke ostil at handle på en bestemt måde. Men imodsætning til reklamerne bliver de ikkelavet med økonomisk profit som hoved-mål.

Alligevel spiller økonomien en rolle.Hvis vi passer bedre på vores helbred, fal-der hospitalsudgifterne. Hvis vi lader væremed at smide affald på gaden, skal kom-munerne ikke betale nogen for at samledet op igen. Det sparer statskassen pengeog er dermed godt for samfundsøkonomi-en.

De store kampagner, som du møder i dinhverdag, koster mange ressourcer. Men enkampagne behøver ikke at være landsdæk-kende og koste formuer for at have en virk-ning. Alle kan forsøge at gøre en forskelved at „slå et slag for en god sag.“ Måskekan du ved fx at lave en kampagne om genbrugspapir få æren for, at der næste år bliver fældet bare lidt færre træer påkloden.

I denne metodeworkshop skal du lærenoget om, hvordan du selv planlægger enkampagne.

Indledende overvejelserEn kampagne er en metode til at formidleet budskab til en målgruppe. Når du vilbruge kampagnen som udtryksform, mådu altså have noget på hjerte, som du ger-ne vil overbevise en bestemt gruppe men-nesker om. Du må også vide noget om,hvordan du kan overbevise dem.

Når du planlægger kampagnen, skal duførst og fremmest gøre dig overvejelserom:

• Budskab - det du vil fortælle.• Målgruppe - dem du vil fortælle det til.• Medie - måden du vil fortælle det på.

Kampagnens budskabForestil dig en ganske almindelig dag. Påstationen ser du en plakat fra Sundheds-styrelsen. Den giver dig ti gode grunde tilat holde op med at ryge. I toget står der„Spar på energien“ på et papskilt. Senerepå biblioteket kigger du i en folder fra Rø-de Kors. Den fortæller dig, hvordan du kanvære med til at støtte ofre for naturkata-strofer ved at melde dig som frivillig til enindsamling. Hjemme igen tænder du forfjernsynet. Tv’s OBS-program handler bl.a.om at få unge til at melde sig som FN-sol-dater. Og inden du går i seng, bliver du påbagsiden af avisen mindet om, at du skalhuske at spare på vandet.

På en almindelig dag møder du altsåmange former for kampagner. De er måskeforskellige, men de har alle til formål atformidle et budskab.

Budskabet er indholdet af det, du vil for-midle. Enhver kampagnes budskab tagerudgangspunkt i et grundtema (fx miljø).Men for at budskabet skal være overskue-ligt, vælges et undertema inden for detvalgte grundtema (fx økologiske fødeva-rer). Når du planlægger din kampagne,skal du altså først vælge et grundtema ogherefter et undertema.

Budskabet er det, du gerne vil fortælle,altså dit formål med at lave kampagnen.Det er en god hjælp at formulere dit bud-skab med ord. Når du har fundet frem tilundertemaet, skal du forsøge at afsluttedenne sætning:

„Jeg vil gerne have min målgruppe til atforstå, at...“

Kampagnens målgruppeDin målgruppe er de mennesker, som bud-skabet henvender sig til. Det er meget vig-

159

workshop

tigt, at du gør dig klart, hvem målgruppener. Ellers risikerer du, at budskabet ikkekommer videre end til den plakat, du harskrevet det på.

Hvis du skal lave en kampagne med tra-fiksikkerhed som grundtema, og din mål-gruppe er en 1. klasse, så nytter det ikke atfokusere på motorvejens fartgrænser. Deter en bedre ide at vælge cyklen som under-tema. Eller måske skal du fokusere på enhelt anden målgruppe.

Vil du undgå, at dit budskab bliver be-tragtet som ligegyldigt eller banalt, skaldet altså passe til målgruppen. Enhvermålgruppe har forskellige erfaringer og in-teresser. Din målgruppe skal føle, at du ta-ler til netop dem. Det kan du kun, hvis dugør dig nogle forestillinger om, hvilken vi-den og hvilket forhold målgruppen har tildet undertema, du arbejder med. Du måogså vide noget om, hvad der generelt in-teresserer dem for at finde ud af, hvordandu vækker deres interesse for budskabet.

Kampagnens medieBåde budskab og målgruppe spiller en vig-tig rolle, når du skal vælge, hvilket mediedu vil bruge til kampagnen. Mediet er dethjælpemiddel, du bruger til at videregivebudskabet.

Der findes et hav af medier: løbesedler,plakater, pjecer, foldere, udstilling, artikler,foredrag, teater, lyddias, video...

Du kan vælge at gøre brug af ét bestemtmedie, eller forsøge at få budskabet igen-nem ved at lade flere medier supplere hin-anden. Når mediet vælges, skal du i øvrigtogså være opmærksom på, hvad der erpraktisk muligt i forhold til:

• Materialer• Økonomi• Tid• Teknisk kunnenDet er vigtigt, at du vælger netop det me-

die, som egner sig bedst til at få budskabet

ud til målgruppen. Sætningen „jeg vil ger-ne lave en video om...“, er et dårligt ud-gangspunkt. Den fortæller nemlig, at selvedet at lave en video er i fokus - og ikkekampagnen.

Her følger et par korte kommentarer tilnogle af de nævnte medier. Får du brug foren mere uddybende vejledning om et afmedierne, må du på biblioteket efter hånd-bøger om emnet.

Løbesedler og plakaterHer er kun plads til meget korte budska-ber. Men en fængende overskrift kan havelige så stor effekt som gode argumenter ogkonkrete eksempler. En god illustrationkan også være med til at fange opmærk-somheden.

Plakaterne kan sættes op mange steder,og løbesedler kan deles personligt ud fxved indgangen til et supermarked. Folkskal opdage netop din plakat mellem man-ge andre plakater. De skal også helst stikkeløbesedlen i lommen i stedet for at smideden diskret på næste gadehjørne. Derforskal dit budskab fange deres opmærksom-hed i det sekund, deres blik rammer dinplakat eller løbeseddel.

Foldere og pjecerFoldere eller pjecer giver dig mulighed forat knytte mere tekst til budskabet. Folde-ren består normalt af en foldet A4 side,mens pjecen kan være på flere sider.

Dit mål er selvfølgelig at få folk til atlæse indholdet. Men de gør det først, nårdu har skabt nysgerrighed. Derfor er detogså vigtigt at forsyne foldere og pjecermed fængende overskrifter eller gode illu-strationer.

Som tommelfingerregel må tekstenhelst ikke fylde mere end halvdelen afpladsen.

Foldere og pjecer kan deles ud. De kanogså placeres, hvor der kommer mange

160

workshop

tigt, at du gør dig klart, hvem målgruppener. Ellers risikerer du, at budskabet ikkekommer videre end til den plakat, du harskrevet det på.

Hvis du skal lave en kampagne med tra-fiksikkerhed som grundtema, og din mål-gruppe er en 1. klasse, så nytter det ikke atfokusere på motorvejens fartgrænser. Deter en bedre ide at vælge cyklen som under-tema. Eller måske skal du fokusere på enhelt anden målgruppe.

Vil du undgå, at dit budskab bliver be-tragtet som ligegyldigt eller banalt, skaldet altså passe til målgruppen. Enhvermålgruppe har forskellige erfaringer og in-teresser. Din målgruppe skal føle, at du ta-ler til netop dem. Det kan du kun, hvis dugør dig nogle forestillinger om, hvilken vi-den og hvilket forhold målgruppen har tildet undertema, du arbejder med. Du måogså vide noget om, hvad der generelt in-teresserer dem for at finde ud af, hvordandu vækker deres interesse for budskabet.

Kampagnens medieBåde budskab og målgruppe spiller en vig-tig rolle, når du skal vælge, hvilket mediedu vil bruge til kampagnen. Mediet er dethjælpemiddel, du bruger til at videregivebudskabet.

Der findes et hav af medier: løbesedler,plakater, pjecer, foldere, udstilling, artikler,foredrag, teater, lyddias, video...

Du kan vælge at gøre brug af ét bestemtmedie, eller forsøge at få budskabet igen-nem ved at lade flere medier supplere hin-anden. Når mediet vælges, skal du i øvrigtogså være opmærksom på, hvad der erpraktisk muligt i forhold til:

• Materialer• Økonomi• Tid• Teknisk kunnenDet er vigtigt, at du vælger netop det me-

die, som egner sig bedst til at få budskabet

ud til målgruppen. Sætningen „jeg vil ger-ne lave en video om...“, er et dårligt ud-gangspunkt. Den fortæller nemlig, at selvedet at lave en video er i fokus - og ikkekampagnen.

Her følger et par korte kommentarer tilnogle af de nævnte medier. Får du brug foren mere uddybende vejledning om et afmedierne, må du på biblioteket efter hånd-bøger om emnet.

Løbesedler og plakaterHer er kun plads til meget korte budska-ber. Men en fængende overskrift kan havelige så stor effekt som gode argumenter ogkonkrete eksempler. En god illustrationkan også være med til at fange opmærk-somheden.

Plakaterne kan sættes op mange steder,og løbesedler kan deles personligt ud fxved indgangen til et supermarked. Folkskal opdage netop din plakat mellem man-ge andre plakater. De skal også helst stikkeløbesedlen i lommen i stedet for at smideden diskret på næste gadehjørne. Derforskal dit budskab fange deres opmærksom-hed i det sekund, deres blik rammer dinplakat eller løbeseddel.

Foldere og pjecerFoldere eller pjecer giver dig mulighed forat knytte mere tekst til budskabet. Folde-ren består normalt af en foldet A4 side,mens pjecen kan være på flere sider.

Dit mål er selvfølgelig at få folk til atlæse indholdet. Men de gør det først, nårdu har skabt nysgerrighed. Derfor er detogså vigtigt at forsyne foldere og pjecermed fængende overskrifter eller gode illu-strationer.

Som tommelfingerregel må tekstenhelst ikke fylde mere end halvdelen afpladsen.

Foldere og pjecer kan deles ud. De kanogså placeres, hvor der kommer mange

160

workshop

mennesker. Husk dog først at spørge, omdet er i orden.

UdstillingDu kan også vælge at lave en udstilling.Ofte er der tale om en kombination af bil-lede og tekst, der præsenteres på fx plan-cher.

En planche er et stort stykke pap, der for-midler budskabet i form af billeder, teksterog tegninger. Det er vigtigt, at planchen eroverskuelig. Hele planchens indhold (fxoverskrift, tekst, tabel, billede) skal kunneses med ét blik.

Fremstil hellere flere plancher, der kanhænge ved siden af hinanden, fremfor atmase alle informationerne sammen på én.Du kan også finde genstande frem, derpasser til temaet. Det kan gøre udstillin-gen mere spændende. En udstilling givergod mulighed for at vise temaet fra flerevinkler.

Udstillingen sættes op, hvor din mål-gruppe kommer, fx på skolen, i sportshal-len eller på biblioteket. Også her må du hu-ske at spørge om tilladelse først.

AvisenDette medie kan bruges på mange måder.Du kan selv lave en avis med en blandingaf artikler, interviews og personlige kom-mentarer. Du kan også skrive en artikel tilskolebladet. Måske kan du sætte et kam-pagneoplæg i skolebladet fx i form af entegning forsynet med en overskrift, der til-sammen formidler budskabet. Eller måskeer du så heldig, at lokalbladet vil sætte no-get af dit materiale i deres avis.

Foredrag og teaterDen levende fortælling er også en effektivformidlingsform. Når du holder et fore-drag, har du mulighed for at få mange in-formationer og argumenter på banen. Dukan også komme i dialog med målgruppen.

Ved et teaterstykke er der tale om et her-og-nu medie, der både kan underholde,skabe debat og påvirke.

Begge medier kræver, at du får fat i dinmålgruppe et stykke tid inden, så de mø-der op til arrangementet. Hvis du ønsker atkomme i kontakt med mange mennesker,kan det være en god ide at få foredraget el-ler teaterstykket annonceret fx i lokalradi-oen eller lokalavisen.

Lyddias/videoBåde lyddias og video er en kombinationaf lyd og billeder. Medierne har en teknik,som du må kende, før du går i gang medarbejdet. Ellers bliver resultatet let dårligt.Teknikken kan du læse om i forskelligehåndbøger. Eller få hjælp af dem, der be-hersker teknikken.

Du skal afgøre, om du vil lægge mestvægt på informations- og debatsiden, ellerom du vil lade oplevelsen være i fokus. Ar-bejdet med disse medier er meget tids-krævende. Derfor skal du lave en fornuftigarbejdsplan.

Kampagnens virkemidlerI informationskampagner kan man brugenogle af de samme virkemidler, som rekla-merne gør. Formålet med en kampagne erdog først og fremmest at informere. Herhandler det ikke som i reklamerne om atovertale modtagerne til at købe en bestemtvare, de måske slet ikke har brug for.

Din kampagne skal bygge på saglighedog ærlighed. Men at være informativ, sag-lig og ærlig behøver ikke at være kedeligt.Her kommer din fantasi ind i billedet.

Giv din kampagne et godt slogan. Et slo-gan er en fængende sætning, som er let athuske. Som fx her i et slogan fra Energisty-relsen: „Sammen, vender vi strømmen.“

„Ti fornuftige grunde til at spise økolo-gisk.“ Denne overskrift fanger ikke så let

161

workshop

målgruppens opmærksomhed. Når du skalfinde på fængende overskrifter til kam-pagnematerialet, skal du helst appellerelidt til modtagernes fantasi. Ved et lilleordspil og simpel grafik kan sætningenovenfor komme til at se således ud: „Ti for-nuftige grunde til at spise økologisk“.

Det handler om at bruge sproget bevidst.Prøv dig frem med rim, positivt ladede ordeller med spørgsmål direkte til modtager-ne. Men pas på, at dit budskab ikke bliverviklet ind i så mange ordpil, at det ikke ertil at få øje på.

Kampagnebudskaberne står i kø for at fåvores opmærksomhed. Dagligt udsættes vi

for mere end 1.000 reklamebudskaber. Deter langt mere, end vi kan nå at opfatte.Faktisk er vi kun et kvart sekund om at af-gøre, om vi vil skænke de budskaber, vimøder, vores opmærksomhed.

Det kan være svært at sætte fingeren på,hvad der præcis kan stimulere vores inter-esse for et budskab. Der er ingen tvivl om,at et godt blikfang er af afgørende betyd-ning.

Du kan også prøve at appellere til dinmålgruppe ved at tale til deres:

• Følelser• Humoristiske sans• Pengepung

162

workshop

målgruppens opmærksomhed. Når du skalfinde på fængende overskrifter til kam-pagnematerialet, skal du helst appellerelidt til modtagernes fantasi. Ved et lilleordspil og simpel grafik kan sætningenovenfor komme til at se således ud: „Ti for-nuftige grunde til at spise økologisk“.

Det handler om at bruge sproget bevidst.Prøv dig frem med rim, positivt ladede ordeller med spørgsmål direkte til modtager-ne. Men pas på, at dit budskab ikke bliverviklet ind i så mange ordpil, at det ikke ertil at få øje på.

Kampagnebudskaberne står i kø for at fåvores opmærksomhed. Dagligt udsættes vi

for mere end 1.000 reklamebudskaber. Deter langt mere, end vi kan nå at opfatte.Faktisk er vi kun et kvart sekund om at af-gøre, om vi vil skænke de budskaber, vimøder, vores opmærksomhed.

Det kan være svært at sætte fingeren på,hvad der præcis kan stimulere vores inter-esse for et budskab. Der er ingen tvivl om,at et godt blikfang er af afgørende betyd-ning.

Du kan også prøve at appellere til dinmålgruppe ved at tale til deres:

• Følelser• Humoristiske sans• Pengepung

162

workshop

At tale til folks følelser er et lidt billigtkneb. Men det virker. Det behøver du blotat se en enkelt reklameblok i tv for at op-dage. Men de budskaber, vi husker bedst,er nok dem, der får os til at trække på smi-lebåndet. Humoren er et uvurderligt våbeni kampen om modtagerens interesse.

I kampagner, som har til formål at ænd-re folks adfærd, kan det være effektfuldt attale til pengepungen. Muligheden for atspare en krone eller to kan de fleste forstå.

Sidst men ikke mindst skal din kampag-ne bygge på god argumentation. Uden dener det svært at få målgruppen til at ændreadfærd. På side 48 kan du læse nærmereom forskellige argumentationskneb.

Det kan være hård hjernegymnastik atfinde frem til den rigtige måde at serverebudskabet på. Mens du venter på, at denhelt rigtige ide pludselig dukker op - dethar ideer det heldigvis med at gøre - kandu jo bruge tiden til at hente lidt inspirati-on fra omverdenen. Se på, hvordan andrefør dig har udformet kampagnemateriale,og hvilke virkemidler de har gjort brug af.

AIDA - modellenDenne model hører egentlig hjemme i re-klameindustriens univers. Men den kan al-ligevel godt bruges. Med modellen kan dutjekke, om din kampagne opfylder de krav,der er nødvendige, hvis den skal have no-gen virkning.

Betegnelsen AIDA er sammensat af fireengelske ord:

A ttention - opmærksomhedI nterest - interesseD esire - ønskeA ction - handlingDin kampagne skal være udformet, så

den vækker målgruppens opmærksomhed.Dernæst skal den få målgruppen til at fat-te interesse for budskabet. Modtagerneskal få et ønske om at følge dit budskab oghandle efter det.

Det kan være svært at vide med sikker-hed, om din kampagne lever op til AIDA-modellens krav. Men modellen er en godrettesnor for, hvilken virkning kampagnenskal have på din målgruppe.

Kampagnens virkningSelv om du har brugt tid på at lave et flotprodukt, der opfylder de mange krav til engod kampagne, kan du ikke være sikker på,at den virker på alle i målgruppen.

Det er faktisk meget svært at få folk til atåbne øjnene og ændre adfærd. Alligevel vildit arbejde aldrig være spildt, for hvis dubare har fået én til at tænke nærmere overdit budskab, har du gjort en forskel. Detkan godt være, at din kampagne blot er endråbe i et stort badekar, men hvis alle føreller siden bidrager med hver deres dråbe,skal det nok blive fyldt en dag.

163

workshop

Huskeliste

• Overvej, hvad du vil fortælle (budskab).• Hvem vil du fortælle det til? (målgrup-

pe).• Hvordan vil du fortælle det? (medie).• Sørg for, at der er sammenhæng mellem

de tre ovenstående punkter.• Overvej, hvad der er praktisk muligt.• Du må gerne gøre brug af flere medier.• Lav en saglig og ærlig kampagne.• Brug fantasi og humor til at sælge bud-

skabet.• Forvent ikke mirakler af din målgruppe,

men tænk på, at du gør en forskel!

!!!!!!

Du skal planlægge en kampagne.Du kan vælge at lave en fælleskampagne sammen med resten af

din klasse. Så kan I forsøge at formidle detsamme budskab gennem så mange mediersom muligt. Du kan også lave din helt egen

kampagne. Det vigtigste er, at der er en lo-gisk sammenhæng mellem budskab, mål-gruppe og det valgte medie.

Brug kasserne nedenfor som inspiration,eller find selv på et udgangspunktet forkampagnen.

164

workshop

Projektforslag til kampagne-planlægning

Projektforslag med udgangspunkt i emnet: Miljøpolitik §GrundtemaLuftforureningEnergibesparelseDrivhuseffektenVandbesparelseRessourcespildForureningØkologiEt grønnere miljøDyrevelfærdArternes bevarelse

UndertemaLad bilen stå - tag cyklen i stedetBilerne ud af byenSluk lysetKøb energibesparende hvidevarerSmid eltandbørsten udKøb miljørigtige kosmetikprodukterPas på regnskovenTag brusebad i stedet for karbadGenbrug i stedet for at smide udSortér dit affaldKøb grønne madvarerKøb æg fra fritgående hønsRed pandaen

MålgrupperBørnUngeForældre med børnÆldreBilisterForbrugereProducenter

MedieUdstillingAvisFolderPjeceLøbeseddelPlakatLyddiasVideoTeaterForedrag

Du skal planlægge en kampagne.Du kan vælge at lave en fælleskampagne sammen med resten af

din klasse. Så kan I forsøge at formidle detsamme budskab gennem så mange mediersom muligt. Du kan også lave din helt egen

kampagne. Det vigtigste er, at der er en lo-gisk sammenhæng mellem budskab, mål-gruppe og det valgte medie.

Brug kasserne nedenfor som inspiration,eller find selv på et udgangspunktet forkampagnen.

164

workshop

Projektforslag til kampagne-planlægning

Projektforslag med udgangspunkt i emnet: Miljøpolitik §GrundtemaLuftforureningEnergibesparelseDrivhuseffektenVandbesparelseRessourcespildForureningØkologiEt grønnere miljøDyrevelfærdArternes bevarelse

UndertemaLad bilen stå - tag cyklen i stedetBilerne ud af byenSluk lysetKøb energibesparende hvidevarerSmid eltandbørsten udKøb miljørigtige kosmetikprodukterPas på regnskovenTag brusebad i stedet for karbadGenbrug i stedet for at smide udSortér dit affaldKøb grønne madvarerKøb æg fra fritgående hønsRed pandaen

MålgrupperBørnUngeForældre med børnÆldreBilisterForbrugereProducenter

MedieUdstillingAvisFolderPjeceLøbeseddelPlakatLyddiasVideoTeaterForedrag

§11Kursusdel MEDIER

11

USA den 30. oktober 1938: Næsten 1 million amerikanske radiolyt-tere bliver grebet af panik. De har

netop hørt en frygtelig nyhed i radioen:„USA er blevet invaderet af marsmænd, ogde fremmede skabninger har overtagetmagten på Jorden.“

Mange steder flygter folk fra hus oghjem af frygt for det, de netop har hørt i ra-dioen. Først senere finder de paniske radio-lyttere ud af, at radioens budskaber er fik-tion. Det er et radioteaterstykke baseret påscience fiction-romanen „KlodernesKamp“ af H.G. Wells.

Dette eksempel på mediernes magt vir-ker måske en smule latterligt i dag. Allige-vel giver det et godt billede af, hvor storindflydelse medierne kan have i nogle si-tuationer.

Ordet medier betyder „mellemled“. Deled, som skal kædes sammen, er afsende-ren og modtageren af et budskab. Når dufx sender din familie en hilsen fra ferierej-sen, er du afsenderen af et budskab, mens

din familie er modtageren. Postkortet, somdu skriver din hilsen på, er mediet.

Medierne kan have mange udformnin-ger. Men det, de fleste tænker på, når dehører ordet, er aviser, tv, radio og compute-re. Disse medier henvender sig til et megetstort publikum - til massen. Derfor kalderman dem også nogen gange for masseme-dier.

• Hvilke medier benytter du dig af hverdag?

• Hvilken rolle spiller medier i din hverdag?

Verden rundt på 1 sekundI dagligdagen omgiver vi os med medierpå en måde, som ville have været heltutænkelig for ganske få år siden. Vi får defleste af vores informationer fra medierne.Vi underholdes af medierne, og vi kommu-nikerer med hinanden gennem medierne.

Sker der en begivenhed tæt på eller langtborte, spredes den lynhurtigt til resten af

166

Medierne er over os!

KOMMUNIKATIONSMODEL

afsender budskab modtager

Effekt:

påvirker adfærd

supplerer viden

underholder

Der findes forskellige teorier om, hvor stor en effekt medierne har på den enkelte modtager.I følge kanyleteorien "sprøjtes" budskabet ubearbejdet ind hos modtageren, uden at denne tagerselvstændig stilling. En anden teori er receptionsteorien, som tildeler modtageren en aktiv rolle ifortolkningen af budskabet.

USA den 30. oktober 1938: Næsten 1 million amerikanske radiolyt-tere bliver grebet af panik. De har

netop hørt en frygtelig nyhed i radioen:„USA er blevet invaderet af marsmænd, ogde fremmede skabninger har overtagetmagten på Jorden.“

Mange steder flygter folk fra hus oghjem af frygt for det, de netop har hørt i ra-dioen. Først senere finder de paniske radio-lyttere ud af, at radioens budskaber er fik-tion. Det er et radioteaterstykke baseret påscience fiction-romanen „KlodernesKamp“ af H.G. Wells.

Dette eksempel på mediernes magt vir-ker måske en smule latterligt i dag. Allige-vel giver det et godt billede af, hvor storindflydelse medierne kan have i nogle si-tuationer.

Ordet medier betyder „mellemled“. Deled, som skal kædes sammen, er afsende-ren og modtageren af et budskab. Når dufx sender din familie en hilsen fra ferierej-sen, er du afsenderen af et budskab, mens

din familie er modtageren. Postkortet, somdu skriver din hilsen på, er mediet.

Medierne kan have mange udformnin-ger. Men det, de fleste tænker på, når dehører ordet, er aviser, tv, radio og compute-re. Disse medier henvender sig til et megetstort publikum - til massen. Derfor kalderman dem også nogen gange for masseme-dier.

• Hvilke medier benytter du dig af hverdag?

• Hvilken rolle spiller medier i din hverdag?

Verden rundt på 1 sekundI dagligdagen omgiver vi os med medierpå en måde, som ville have været heltutænkelig for ganske få år siden. Vi får defleste af vores informationer fra medierne.Vi underholdes af medierne, og vi kommu-nikerer med hinanden gennem medierne.

Sker der en begivenhed tæt på eller langtborte, spredes den lynhurtigt til resten af

166

Medierne er over os!

KOMMUNIKATIONSMODEL

afsender budskab modtager

Effekt:

påvirker adfærd

supplerer viden

underholder

Der findes forskellige teorier om, hvor stor en effekt medierne har på den enkelte modtager.I følge kanyleteorien "sprøjtes" budskabet ubearbejdet ind hos modtageren, uden at denne tagerselvstændig stilling. En anden teori er receptionsteorien, som tildeler modtageren en aktiv rolle ifortolkningen af budskabet.

167

Flere radiostationer har igennem årene med held bragt meget realistiske radiohørespil, der ligesomKlodernes Kamp har skabt panik. Værst gik det til i 1949 i Ecuador, da radioen bragte et stykke ba-seret på Klodernes Kamp. Titusinder af rædselsslagne mennesker løb ud på gaderne og flygtede forat redde livet eller forsvare sig mod gasangreb fra marsboerne. Udsendelsen var så realistisk, at po-litiet hastede ud til de steder, hvor marsboerne skulle være landet. Da det blev afsløret, at udsendel-sen blot var et teaterstykke, angreb en rasende menneskemængde radiostationen og satte ild tilbygningen. 15 mennesker omkom, deriblandt stykkets idemand.

verden via medierne. Ved hjælp af satellit-ter kan vi på tv følge begivenheder klodenrundt, og med Internettet kan vi kommu-nikere med mennesker i hele verden. Me-dierne forbinder verdens lande og befolk-ninger. Det skaber et internationalt net-værk, som med et populært udtryk kaldes„den globale landsby“. Begivenheder påden anden side af kloden virker næsten li-ge så nærværende som det, der foregår ligeuden for vores vindue. Det kommer altsammen direkte ind i vores stuer gennemmedierne.

• Hvilke medier, synes du, er de vigtigste athave adgang til?

• Hvilke forskelle kan der være på menne-skers behov for et verdensomspændendemedienetværk?

Dagens nyhederDenne uendelige strøm af nyheder kan vir-

ke overvældende. Umiddelbart er detsvært at skelne mellem væsentligt oguvæsentligt stof. Men faktisk har medier-ne allerede sorteret i nyhederne, når vi fårdem serveret.

Tv får, ligesom aviser og radio, oplysnin-ger om dagens nyheder fra forskellige ny-hedsbureauer. Men der er ikke plads til atfå alle nyhederne med i de daglige nyheds-udsendelser. Kun ca. 1% af nyhederne kom-mer gennem nåleøjet og med i en udsen-delse. Men hvad har betydning for, hvilkenyheder der bliver udvalgt?

De væsentlige nyheder oplyser befolk-ningen om, hvad der sker i samfundet og iverden omkring os. Men nyhedsudsendel-serne konkurrerer indbyrdes om seerne.Derfor må de hele tiden overveje, hvilkenyheder der bedst sælger varen. Og det eringen hemmelighed, at en sensations-præget nyhed er god til at skabe opmærk-somhed.

Nyheder bliver ikke bare udvalgt, men

168

DER SKER NOGET

Begivenheden bliver opfanget af medierne og bliver til en nyhed

Medierne bearbejder nyheden og udsender den

Vi får adgang til et medie, som bringer nyheden

Vi opfatter, hvad nyheden drejer sig om

Før udsendelsen

Efter udsendelsen

Hver eneste dag skal nyhedsjournalisterne producere et bestemt antal nyheder for atfylde avisens sider eller nyhedsudsendelsens sendetid. Journalisterne arbejder underet stort tidspres, og derfor er produktionen meget nøje tilrettelagt.

verden via medierne. Ved hjælp af satellit-ter kan vi på tv følge begivenheder klodenrundt, og med Internettet kan vi kommu-nikere med mennesker i hele verden. Me-dierne forbinder verdens lande og befolk-ninger. Det skaber et internationalt net-værk, som med et populært udtryk kaldes„den globale landsby“. Begivenheder påden anden side af kloden virker næsten li-ge så nærværende som det, der foregår ligeuden for vores vindue. Det kommer altsammen direkte ind i vores stuer gennemmedierne.

• Hvilke medier, synes du, er de vigtigste athave adgang til?

• Hvilke forskelle kan der være på menne-skers behov for et verdensomspændendemedienetværk?

Dagens nyhederDenne uendelige strøm af nyheder kan vir-

ke overvældende. Umiddelbart er detsvært at skelne mellem væsentligt oguvæsentligt stof. Men faktisk har medier-ne allerede sorteret i nyhederne, når vi fårdem serveret.

Tv får, ligesom aviser og radio, oplysnin-ger om dagens nyheder fra forskellige ny-hedsbureauer. Men der er ikke plads til atfå alle nyhederne med i de daglige nyheds-udsendelser. Kun ca. 1% af nyhederne kom-mer gennem nåleøjet og med i en udsen-delse. Men hvad har betydning for, hvilkenyheder der bliver udvalgt?

De væsentlige nyheder oplyser befolk-ningen om, hvad der sker i samfundet og iverden omkring os. Men nyhedsudsendel-serne konkurrerer indbyrdes om seerne.Derfor må de hele tiden overveje, hvilkenyheder der bedst sælger varen. Og det eringen hemmelighed, at en sensations-præget nyhed er god til at skabe opmærk-somhed.

Nyheder bliver ikke bare udvalgt, men

168

DER SKER NOGET

Begivenheden bliver opfanget af medierne og bliver til en nyhed

Medierne bearbejder nyheden og udsender den

Vi får adgang til et medie, som bringer nyheden

Vi opfatter, hvad nyheden drejer sig om

Før udsendelsen

Efter udsendelsen

Hver eneste dag skal nyhedsjournalisterne producere et bestemt antal nyheder for atfylde avisens sider eller nyhedsudsendelsens sendetid. Journalisterne arbejder underet stort tidspres, og derfor er produktionen meget nøje tilrettelagt.

også bearbejdet, før de optræder i medier-ne. Journalisterne afgør, fra hvilken vinkelnyheden skal ses, og hvor meget den skalfylde i udsendelsen. Selv om vi følger medi både tv, radio og aviser, er der altså allige-vel dele af virkeligheden, som vi aldrig, el-ler kun ganske sjældent, hører om.

• Hvad er en væsentlig nyhed?• Hvilke nyheder får aldrig eller kun sjæl-

dent plads i medierne?• Synes du, at nogle nyheder fylder for me-

get i medierne?

Medier og demokratiMedierne spiller en væsentlig rolle i detpolitiske liv. Nogle kalder ligefrem medier-ne for „den fjerde statsmagt“. Mediernehar med deres udvælgelse af nyheder storindflydelse på, hvad der diskuteres i be-folkningen. Emnerne i den aktuelle debatender ofte på den politiske dagsorden.

Som borgere i et demokratisk samfundkan vi holde øje med de tre magtinstanser,fx ved at overvære debatten i Folketingetfra tilhørerpladserne. Men langt de flestevælger i stedet at orientere sig om de poli-tiske beslutninger via medierne. Derfor erdet vigtigt, at medierne lever op til deresrolle som dem, der er kritiske over formagtinstanserne. På den måde er medier-ne med til at kontrollere, at magten ikkemisbruges.

• Mener du, at medierne lever op til navnet„den fjerde statsmagt“?

• Kender du eksempler på, at medierne harværet med til at ændre politiske beslut-ninger?

Medierne og politikI de senere år har der været en tendens til,at medierne især har interesseret sig for depolitiske skandaler og sensationer. Medier-

169

Pressefotos viser ikke altid sandheden, men kan manipulere med virkeligheden. Mange fotos erarrangerede, så de formidler lige præcis det budskab, som fotografen ønsker. Her er en pressefoto-graf ved at instruere palæstinensiske børn foran kameraet.

ne er hele tiden afhængige af at kunnesælge deres nyheder. Derfor bliver mangeaf de sager, som præsenteres, personfikse-rede og overfladiske. Fx fokuseres der i dagmere på, hvad bestemte fremtrædende po-litikere udtaler om en bestemt sag end på,hvad det politiske parti rent faktisk stårfor. Det gælder om at fastholde modtage-rens opmærksomhed. Derfor går man sjæl-dent i dybden.

Medierne har ikke alene skylden for den-ne udvikling. Også politikerne er meget be-vidste om, hvordan de bruger medierne.Nogle politikere er meget dygtige til atbringe sig selv i søgelyset på en måde, såomverdenen får et bestemt indtryk af demsom personer. Man siger, at disse politikerehar medietække. De ses ofte i tv. Men detbetyder ikke nødvendigvis, at de er de dyg-tigste politikere.

Nogle kritikere mener, at denne udvik-ling er en fare for demokratiet. De siger, atborgerne kommer til at fokusere mere påde politiske personer frem for deres bud-skaber. Det kan betyde, at vælgerne ikkestemmer så meget efter, hvilken politik derpræsenteres, men mere efter den måde,budskabet fremstår på i medierne.

Andre mener, at mediernes fremtræden-de rolle i vores samfund har en positiv ind-flydelse på demokratiet. Når alle borgerehar mulighed for at få information om denpolitiske situation, er politikerne nødt til atbruge mange kræfter på at forklare derespolitiske budskaber til vælgerne. På denmåde bliver vælgerne bedre rustet til atbeslutte, hvilke politiske partier, der re-præsenterer netop deres holdning.

Men det er jo ikke kun medierne og poli-tikerne, der afgør, hvordan politik optræ-der i medierne. Medierne fanger vores in-teresse, så vi - mediebrugerne - tænder fortv og køber avisen. Så man kan sige, at vifår de nyheder, vi selv beder om.

• Hvilke politiske sager er mest spændendeat høre om i medierne og hvorfor?

• Har vi som borgere krav på at kende tilpolitikernes privatliv og fortid?

Danmarks aviserI Danmark har vi en fri og uafhængig pres-se. Det betyder, at aviserne ikke er under-lagt samfundets magthavere. Avisernekan skrive om det, de mener er væsentligt,uden indblanding fra statsmagten. Somborgere kan vi også selv tage aktivt del idebatten ved fx at skrive læserbreve til avi-serne.

Der er blevet udgivet aviser i Danmarksiden begyndelsen af 1600-tallet. Den æld-ste danske avis er Berlingske Tidende, somblev grundlagt af trykkeren E.H. Berling i1749. I løbet af de følgende hundrede årkom flere aviser til.

I slutningen af 1800-tallet var den dan-ske avisproduktion på sit højeste. I de fle-ste større byer blev der udgivet op til fireforskellige aviser med hver deres tydeligepolitiske tilhørsforhold. Det skete samtidigmed, at de ældste politiske partier blevdannet (se Kursusdel 3: Det politiske sy-stem).

De politiske partier havde brug for et of-fentligt forum, hvor der kunne debatteres.Det kunne ske i aviser, som fremførte net-op deres politiske synspunkter: Socialde-mokratiet havde avisen „Socialdemokra-ten“, De Konservative „Stifttidende“, De Ra-dikale havde „Folkebladet“ og Venstre„Amtsavisen“ eller „Tidende“.

Aviser - information eller under-holdning?I dag er der få landsdækkende dagbladetilbage. De har mindre tilknytning til be-stemte politiske partier end tidligere. Mankan dog fortsat spore bestemte politiske

170

ne er hele tiden afhængige af at kunnesælge deres nyheder. Derfor bliver mangeaf de sager, som præsenteres, personfikse-rede og overfladiske. Fx fokuseres der i dagmere på, hvad bestemte fremtrædende po-litikere udtaler om en bestemt sag end på,hvad det politiske parti rent faktisk stårfor. Det gælder om at fastholde modtage-rens opmærksomhed. Derfor går man sjæl-dent i dybden.

Medierne har ikke alene skylden for den-ne udvikling. Også politikerne er meget be-vidste om, hvordan de bruger medierne.Nogle politikere er meget dygtige til atbringe sig selv i søgelyset på en måde, såomverdenen får et bestemt indtryk af demsom personer. Man siger, at disse politikerehar medietække. De ses ofte i tv. Men detbetyder ikke nødvendigvis, at de er de dyg-tigste politikere.

Nogle kritikere mener, at denne udvik-ling er en fare for demokratiet. De siger, atborgerne kommer til at fokusere mere påde politiske personer frem for deres bud-skaber. Det kan betyde, at vælgerne ikkestemmer så meget efter, hvilken politik derpræsenteres, men mere efter den måde,budskabet fremstår på i medierne.

Andre mener, at mediernes fremtræden-de rolle i vores samfund har en positiv ind-flydelse på demokratiet. Når alle borgerehar mulighed for at få information om denpolitiske situation, er politikerne nødt til atbruge mange kræfter på at forklare derespolitiske budskaber til vælgerne. På denmåde bliver vælgerne bedre rustet til atbeslutte, hvilke politiske partier, der re-præsenterer netop deres holdning.

Men det er jo ikke kun medierne og poli-tikerne, der afgør, hvordan politik optræ-der i medierne. Medierne fanger vores in-teresse, så vi - mediebrugerne - tænder fortv og køber avisen. Så man kan sige, at vifår de nyheder, vi selv beder om.

• Hvilke politiske sager er mest spændendeat høre om i medierne og hvorfor?

• Har vi som borgere krav på at kende tilpolitikernes privatliv og fortid?

Danmarks aviserI Danmark har vi en fri og uafhængig pres-se. Det betyder, at aviserne ikke er under-lagt samfundets magthavere. Avisernekan skrive om det, de mener er væsentligt,uden indblanding fra statsmagten. Somborgere kan vi også selv tage aktivt del idebatten ved fx at skrive læserbreve til avi-serne.

Der er blevet udgivet aviser i Danmarksiden begyndelsen af 1600-tallet. Den æld-ste danske avis er Berlingske Tidende, somblev grundlagt af trykkeren E.H. Berling i1749. I løbet af de følgende hundrede årkom flere aviser til.

I slutningen af 1800-tallet var den dan-ske avisproduktion på sit højeste. I de fle-ste større byer blev der udgivet op til fireforskellige aviser med hver deres tydeligepolitiske tilhørsforhold. Det skete samtidigmed, at de ældste politiske partier blevdannet (se Kursusdel 3: Det politiske sy-stem).

De politiske partier havde brug for et of-fentligt forum, hvor der kunne debatteres.Det kunne ske i aviser, som fremførte net-op deres politiske synspunkter: Socialde-mokratiet havde avisen „Socialdemokra-ten“, De Konservative „Stifttidende“, De Ra-dikale havde „Folkebladet“ og Venstre„Amtsavisen“ eller „Tidende“.

Aviser - information eller under-holdning?I dag er der få landsdækkende dagbladetilbage. De har mindre tilknytning til be-stemte politiske partier end tidligere. Mankan dog fortsat spore bestemte politiske

170

holdninger. Fx i den vinkel journalisternevælger at lægge på deres historier.

De landsdækkende dagblade har et bredtstofområde og dækker læsernes behov fornyheder, debat og underholdning. Med etandet ord kaldes disse aviser for omnibusa-viser - aviser for alle.

Andre aviser lægger mere vægt på under-holdning og sensationsprægede nyheder.Disse såkaldte formiddagsaviser er trykt itabloidformat, som er et mindre formatend omnibusavisernes. Derfor kaldes de og-så for tabloidaviser. Det er ofte disse avisersoverskrifter, som fanger øjet i det flimrendemediebillede. De er nemlig både sprogligtpågående og grafisk iøjnefaldende.

Af og til afventer tabloidaviserne ikke desensationelle begivenheder, men skaberdem i stedet selv. Det kan ske ved, at en ta-

bloidavis i en periode skriver meget om etbestemt debatområde fx en befolknings-gruppe eller en myndighed.

Ofte er disse aviskampagner på kantmed det, der kaldes god presseskik. For selvom vi i Danmark har ytringsfrihed, er denikke ubegrænset. Ytringsfriheden er givetunder ansvar. Det betyder, at man ikke måsige eller skive noget, der er i strid med dendanske lovgivning (se Kursusdel 2: Grund-loven).

• Læser du avis? Hvorfor/hvorfor ikke?• Hvilke stofområder vil du helst læse om i

avisen?• Er der emner, som aviserne ikke bør skrive

om?

171

Fem forsider fra samme dag, 27-3-2000. Avisernes forsi-der fortæller om de forskellige avisers genrer. Omnibus-aviserne har nationale og internationale politiske em-ner på forsiden, mens tabloidavisen Ekstra Bladet harvalgt en tragisk ulykke som forsidehistorie.

RadioenAviserne var det første væsentlige nyheds-medie. Men efterhånden fik aviserne kon-kurrence. Radioen, som blev udviklet i1920’erne, afløste efterhånden avisernesom den vigtigste nyhedskilde. Radiotek-nikken gjorde, at nyhederne kunne kom-me hurtigt frem. Til gengæld var den ikke istand til at bringe så mange nyheder somaviserne.

Radioens programmer var landsdækken-de. Derfor blev Danmark bundet sammen iet fællesskab skabt af det første elektroni-ske massemedie.

For mange mennesker er radioen fortsaten meget væsentlig del af hverdagen. Menvores radiovaner har ændret sig markant. Idag er der kun få, som sætter sig ned oglytter opmærksomt til et radioprogram. Istedet hører vi radio samtidig med, at viforetager os andre ting. Så er radioen bag-

grundstøj, og vi kan skrue op og høre bedreefter, hvis noget fanger vores interesse.

• Radioen er ofte blevet kaldt for et megettroværdigt medie. Hvad mener du omdette synspunkt?

• Hvilken del af befolkningen, tror du,hører mest radio?

Zapper-kulturenSådan er der også mange, der bruger tv: Vitænder og tjekker de forskellige kanalerstilbud. Måske stopper vi ved noget, der in-teresserer os. Måske lader vi tv køre, mensvi går i gang med andre aktiviteter. Et øje-blik senere vender vi tilbage og skifter tilen anden kanal.

Når vi zapper mellem de forskellige ka-naler, ser vi sjældent udsendelserne frastart til slut. Det kan medføre, at vi opfat-

172

RadioenAviserne var det første væsentlige nyheds-medie. Men efterhånden fik aviserne kon-kurrence. Radioen, som blev udviklet i1920’erne, afløste efterhånden avisernesom den vigtigste nyhedskilde. Radiotek-nikken gjorde, at nyhederne kunne kom-me hurtigt frem. Til gengæld var den ikke istand til at bringe så mange nyheder somaviserne.

Radioens programmer var landsdækken-de. Derfor blev Danmark bundet sammen iet fællesskab skabt af det første elektroni-ske massemedie.

For mange mennesker er radioen fortsaten meget væsentlig del af hverdagen. Menvores radiovaner har ændret sig markant. Idag er der kun få, som sætter sig ned oglytter opmærksomt til et radioprogram. Istedet hører vi radio samtidig med, at viforetager os andre ting. Så er radioen bag-

grundstøj, og vi kan skrue op og høre bedreefter, hvis noget fanger vores interesse.

• Radioen er ofte blevet kaldt for et megettroværdigt medie. Hvad mener du omdette synspunkt?

• Hvilken del af befolkningen, tror du,hører mest radio?

Zapper-kulturenSådan er der også mange, der bruger tv: Vitænder og tjekker de forskellige kanalerstilbud. Måske stopper vi ved noget, der in-teresserer os. Måske lader vi tv køre, mensvi går i gang med andre aktiviteter. Et øje-blik senere vender vi tilbage og skifter tilen anden kanal.

Når vi zapper mellem de forskellige ka-naler, ser vi sjældent udsendelserne frastart til slut. Det kan medføre, at vi opfat-

172

ter det, vi ser, som en masse små dele udensammenhæng. Nogle medieforskere me-ner, at det har negativ indflydelse på voresliv, hvis vi udelukkende ser tv på den må-de. De siger, at vi mister evnen til at kunnese vores egen virkelighed som en sammen-hæng, fordi vi automatisk overfører tv-zapperiet til den virkelige verden.

Andre forskere siger, at zapper-kulturener et udtryk for, at vi er blevet kritiske ogbevidste mediebrugere. Når vi ikke ser et

helt program, er det, fordi vi vælger at bru-ge tiden på det, der virkelig har vores in-teresse.

Nogle tv-virksomheder i udlandet serzapper-kulturen som et udtryk for, at seer-ne vil have anderledes tv. Virksomhedernetilbyder derfor kunderne, at de kun betalerfor de programmer, de vil se. På den mådebestemmer seerne, hvad de vil se hvornår.Systemet, som er meget udbredt i USA, kal-des for pay-per-view.Mange mener, at vi

173

Fremtidens medier vil formodentlig blive skræddersyet til brugernesbehov. Der vil blive mulighed for selv at sammensætte sit tv-program,og man vil i højere grad end i dag indgå i en aktiv og medskabendedialog med medierne.

Billederne viser nogle situationer fra „D-Dag“, der havde premierepå 7 danske tv-kanaler den 1. januar 2000.

Det enestående tv-projekt var udtænkt af de fire danske instruktører: Lars Von Trier, Kristian Levring, Thomas Vinterberg og Søren Kragh-Jacobsen. De fire instruktører havde hver deres skue-spiller og filmhold til rådighed, som de under hele indspilningen var i kontakt med via lyd og bille-de. Optagelserne foregik nytårsnat, og næste dag kunne seerne se de uredigerede optagelser på 7kanaler.

Som seer kunne man vælge at følge de fire skuespillere, en på hver kanal. Seerne kunne også væl-ge de to kanaler, hvor man kunne se instruktørerne i kontrolrummet, hvorfra de instruerede deresskuespillere. På den sidste tv-kanal kunne man få et overblik over de forskellige forløb ved at følgealle fire skuespillere på samme tid.

Som tv-seer var man aktiv og medbestemmende, for ideen bag „D-Dagsprojektet“ var, at seerneselv skulle „klippe“ deres egen film sammen ved at zappe rundt mellem de forskellige kanaler.

vil komme til at se meget mere til denneform for tv, fordi den passer godt til dentravle hverdag, som mange menneskerhar.

• Hvilke programmer vil du helst se i tv?• Hvad mener du om systemet pay-per-

view?

Danmarks tv-historieDanmarks tv-historie begyndte i 1951, daDanmarks Radio (DR) udsendte en forsøgs-udsendelse. På det tidspunkt havde kunganske få et fjernsyn. Antallet voksede dogeksplosivt i løbet af de følgende år.

Frem til midt i 1980’erne kunne dansketv-seere kun se én landsdækkende kanal,nemlig DR. Men i 1988 skete der en æn-dring. TV2 og en række lokalstationer fiksendetilladelse.

• Hvilken forskel er der på DR’s og TV2’sprogrammer?

Public service eller reklame-tv?Dette var bare en begyndelse. I dag er ud-buddet af både danske og udenlandske tv-kanaler omfattende. Men DR og TV2 harstadig en særstatus. De er såkaldte publicservice kanaler. Det betyder, at de er for-pligtet til at sende programmer, der er ak-tuelle, alsidige og oplysende.

Vi opfatter det som en del af vores demo-kratiske samfund at have adgang til denslags programmer. Men vi har pligt til atbetale for dem. Det sker via licensen, somer en lovpligtig afgift pålagt alle husstan-de med radio og/eller tv.

Derudover får TV2 indtægter fra firmaer,som reklamerer på kanalen. På DR er der afog til programmer, som er sponsoreret, dvs.støttet af private firmaer. Firmaet skal såhave sit navn og logo på skærmen. Det gi-ver reklame til firmaet og penge til DR.

Selv om DR og TV2 tjener penge på at vi-

se reklamer, har reklamerne ikke direkteindflydelse på programmernes indhold. Dekommercielle tv-kanaler er derimod ude-lukkende finansieret af reklameindtægter.Derfor er de meget afhængige af, hvor me-get reklameplads de kan sælge.

Reklamerne betaler altså en del af tv-programmerne. Til gengæld er tv-kanaler-nes eksistens afhængig af, om de kan sæl-ge reklamer. Virksomhederne ønsker at re-klamere der, hvor der er flest seere. Jo flereseere, jo mere reklameplads kan tv-kana-len derfor sælge. Det betyder, at tv-kana-lerne er nødt til at spekulere i programmermed høje seertal. På den måde får rekla-merne alligevel indflydelse på, hvilke pro-grammer en tv-kanal sender.

• Hvad er din holdning til reklamer i fjern-synet?

• Kan man måle, hvor godt et program er,ved at se, om programmet har høje seer-tal?

InternettetInternettet blev udviklet af det amerikan-ske militær i 1960’erne. Militæret ønskedeet kommunikationsnetværk, der ikke kun-ne ødelægges af atombombeangreb. Hvisdele af Nettet gik i stykker, skulle restenkunne fungere alligevel.

Med udviklingen af brugervenlige com-puterprogrammer, som kan betjenes af defleste, har Internettet næsten ubegrænse-de muligheder. Ved hjælp af en computerog et modem kan man døgnet rundt søgealverdens informationer, købe ind ellerkommunikere med mennesker over heleverden.

Internettet er det største og mindst kon-trollerede medie, der findes. Ingen vedmed sikkerhed, hvor meget der egentligfindes på Nettet. Det styres ikke af bestem-te personer eller firmaer, og ingen myndig-

174

vil komme til at se meget mere til denneform for tv, fordi den passer godt til dentravle hverdag, som mange menneskerhar.

• Hvilke programmer vil du helst se i tv?• Hvad mener du om systemet pay-per-

view?

Danmarks tv-historieDanmarks tv-historie begyndte i 1951, daDanmarks Radio (DR) udsendte en forsøgs-udsendelse. På det tidspunkt havde kunganske få et fjernsyn. Antallet voksede dogeksplosivt i løbet af de følgende år.

Frem til midt i 1980’erne kunne dansketv-seere kun se én landsdækkende kanal,nemlig DR. Men i 1988 skete der en æn-dring. TV2 og en række lokalstationer fiksendetilladelse.

• Hvilken forskel er der på DR’s og TV2’sprogrammer?

Public service eller reklame-tv?Dette var bare en begyndelse. I dag er ud-buddet af både danske og udenlandske tv-kanaler omfattende. Men DR og TV2 harstadig en særstatus. De er såkaldte publicservice kanaler. Det betyder, at de er for-pligtet til at sende programmer, der er ak-tuelle, alsidige og oplysende.

Vi opfatter det som en del af vores demo-kratiske samfund at have adgang til denslags programmer. Men vi har pligt til atbetale for dem. Det sker via licensen, somer en lovpligtig afgift pålagt alle husstan-de med radio og/eller tv.

Derudover får TV2 indtægter fra firmaer,som reklamerer på kanalen. På DR er der afog til programmer, som er sponsoreret, dvs.støttet af private firmaer. Firmaet skal såhave sit navn og logo på skærmen. Det gi-ver reklame til firmaet og penge til DR.

Selv om DR og TV2 tjener penge på at vi-

se reklamer, har reklamerne ikke direkteindflydelse på programmernes indhold. Dekommercielle tv-kanaler er derimod ude-lukkende finansieret af reklameindtægter.Derfor er de meget afhængige af, hvor me-get reklameplads de kan sælge.

Reklamerne betaler altså en del af tv-programmerne. Til gengæld er tv-kanaler-nes eksistens afhængig af, om de kan sæl-ge reklamer. Virksomhederne ønsker at re-klamere der, hvor der er flest seere. Jo flereseere, jo mere reklameplads kan tv-kana-len derfor sælge. Det betyder, at tv-kana-lerne er nødt til at spekulere i programmermed høje seertal. På den måde får rekla-merne alligevel indflydelse på, hvilke pro-grammer en tv-kanal sender.

• Hvad er din holdning til reklamer i fjern-synet?

• Kan man måle, hvor godt et program er,ved at se, om programmet har høje seer-tal?

InternettetInternettet blev udviklet af det amerikan-ske militær i 1960’erne. Militæret ønskedeet kommunikationsnetværk, der ikke kun-ne ødelægges af atombombeangreb. Hvisdele af Nettet gik i stykker, skulle restenkunne fungere alligevel.

Med udviklingen af brugervenlige com-puterprogrammer, som kan betjenes af defleste, har Internettet næsten ubegrænse-de muligheder. Ved hjælp af en computerog et modem kan man døgnet rundt søgealverdens informationer, købe ind ellerkommunikere med mennesker over heleverden.

Internettet er det største og mindst kon-trollerede medie, der findes. Ingen vedmed sikkerhed, hvor meget der egentligfindes på Nettet. Det styres ikke af bestem-te personer eller firmaer, og ingen myndig-

174

heder har indflydelse på, hvad der læggesud på dette verdensomspændende compu-ternetværk.

Internettet skelner ikke mellem enkelt-personers private hjemmesider og offentli-ge institutioners informerende hjemmesi-der. Alt præsenteres side om side.

Internettet - et demokratisk medie?På Internettet er det endnu ikke muligt atcensurere. Borgere i lande med statskon-trollerede medier har altså med Internettetmulighed for at fortælle resten af verdenom deres synspunkter. Og på Internettetkan de søge alle oplysninger, uden statenkan blande sig.

Men for at kunne søge informationer påInternettet skal man beherske computerensom redskab. Man skal også kunne sorterei de mange informationer. Der findes nem-lig både uvæsentlige og direkte forkerteoplysninger på Internettet. Derfor sigermange kritikere af Internettet, at mediet ermed til at skabe store forskelle i befolknin-gen.

• Hvordan bruger du Internettet?• Synes du, at der bør være kontrol med de

oplysninger, der lægges på Internettet?Hvorfor/hvorfor ikke?

A- eller B-holdetDet, at kunne bruge computere, er bleveten så nødvendig del af hverdagen, at de,der ikke er i stand til at benytte teknologi-en, bliver hægtet af udviklingen. Man talerligefrem om en deling af befolkningen i etteknologisk A- og B-hold.

A-holdet er dem, der bruger mediet ak-tivt i deres hverdag. Den del af befolknin-gen, der ikke - eller kun i ringe grad - ken-der til brugen af computere, er på B-holdet.

Hvis Internettet er med til at skabe ensådan opdeling, er det ikke et medie, derudvikler demokratiet. Borgere på detsåkaldte B-hold vil nemlig have færre mu-ligheder for at få indflydelse end A-holdet.Derfor må man i samfundet gøre alt for atundgå en sådan udvikling, fx ved at givealle borgere mulighed for at lære at anven-de den nye teknologi.

• Er du på det teknologiske A-hold eller B-hold?

• Hvad kan man gøre, så alle kommer medpå det teknologiske A-hold?

Medierne i fremtidenDer er altså ingen tvivl om, at medierne ihøj grad er med til at forme vores liv. Detvil de også gøre i fremtiden. Medierne vilforandre samfundet med ændringer på enrække områder, som vi endnu ikke kan fo-restille os. Det er derfor meget sandsynligt,at noget, som vi i dag opfatter som en selv-følge, om få år ikke længere eksisterer.

Det er også muligt, at medierne skabermuligheder, som vi endnu ikke kender til.For med medieudviklingen er der som medal anden udvikling noget, der tabes og vin-des hen ad vejen. Men vi skal som medie-brugere ikke bare være passive tilskuere tiludviklingen. I stedet skal vi påvirke medi-erne.

På den ene side skal vi holde os oriente-ret om mediernes mange muligheder, så vier i stand til at bruge dem. På den andenside er det vigtigt, at vi ikke lader os styreaf de samme medier. Det undgår vi ved athave et kritisk forhold til de medier, deromgiver os.

• Hvordan er man en kritisk mediebruger?

175

Ethvert samfund er under konstantudvikling. Nogle gange er der taleom en stille udvikling, som vi kun

på længere sigt kan få øje på. Andre gangegår udviklingen så hurtigt, at det kan væresvært at følge med.

En af de ting, der har haft stor betydningfor vores samfund de seneste år, er udvik-lingen inden for den digitale teknik. Com-puteren har for alvor holdt sit indtog i dedanske hjem. Det er dog ikke helt nemt atvære med på beatet. Næppe har man købten splinterny af slagsen, før en endnu hur-tigere og mere avanceret model introduce-res på markedet.

Computerens adgang til Internettetrummer utrolige muligheder inden forkommunikation. På få sekunder kan visende og modtage post fra de fjerneste af-kroge af verden. På Internettet kan manogså lægge en præsentation af sig selv el-ler af et emne, man beskæftiger sig med. Iprincippet giver Internettet alle menne-sker mulighed for at offentliggøre deresbudskaber til resten af verden.

De fleste har indset, at den hurtige ud-vikling inden for den digitale teknik stillernye krav til borgerne. En udvikling vi somsamfund ikke kan ignorere.

At læse, skrive og regne kalder man forkulturteknikker. Det er de færdigheder,man som borger skal beherske for at kun-ne begå sig i samfundet. Fremover vil detat kunne bruge en computer og Internettetogså blive en kulturteknik. Nogle vil mene,at det allerede er sket.

MultimedierFlere metodeworkshops i denne bog om-handler metoder til formidling af budska-ber og viden. At formilde sit budskab ogsin viden via multimedier bliver stadig me-re almindeligt.

Begrebet multimedier bruges, når fleremedier optræder samtidig fx tekst, billederog lyd. Det er der ikke noget nyt i. Både enoperaforestilling og en spillefilm gør brugaf flere forskellige medier og er dermed ek-sempler på multimedieproduktioner. Imodsætning hertil står avisen, som kungør brug af det trykte medie.

Computerteknikken har for alvor givetordet nyt indhold. Den har bl.a. gjort detmeget lettere at kombinere forskellige me-dier i et enkelt produkt.

I denne metodeworkshop skal du lærelidt om, hvad en multimediepræsentation iform af en hjemmeside kan indeholde,samt hvordan du kan forberede produktio-nen af din egen hjemmeside.

HjemmesidenInternettet rummer millionvis af webste-der, som du kan besøge via din computer.Mange firmaer, institutioner og privatper-soner har lagt en hjemmeside ud på Net-tet, hvor de præsenterer sig selv. En hjem-meside gør brug af flere medier på en gangog kan derfor betegnes som en multimedi-epræsentation.

Når du skal udarbejde en hjemmeside,foregår det i flere faser:

• Formulering af ide og formål.

176

workshop

11Metodeworkshop 11:Multimediepræsentation

Ethvert samfund er under konstantudvikling. Nogle gange er der taleom en stille udvikling, som vi kun

på længere sigt kan få øje på. Andre gangegår udviklingen så hurtigt, at det kan væresvært at følge med.

En af de ting, der har haft stor betydningfor vores samfund de seneste år, er udvik-lingen inden for den digitale teknik. Com-puteren har for alvor holdt sit indtog i dedanske hjem. Det er dog ikke helt nemt atvære med på beatet. Næppe har man købten splinterny af slagsen, før en endnu hur-tigere og mere avanceret model introduce-res på markedet.

Computerens adgang til Internettetrummer utrolige muligheder inden forkommunikation. På få sekunder kan visende og modtage post fra de fjerneste af-kroge af verden. På Internettet kan manogså lægge en præsentation af sig selv el-ler af et emne, man beskæftiger sig med. Iprincippet giver Internettet alle menne-sker mulighed for at offentliggøre deresbudskaber til resten af verden.

De fleste har indset, at den hurtige ud-vikling inden for den digitale teknik stillernye krav til borgerne. En udvikling vi somsamfund ikke kan ignorere.

At læse, skrive og regne kalder man forkulturteknikker. Det er de færdigheder,man som borger skal beherske for at kun-ne begå sig i samfundet. Fremover vil detat kunne bruge en computer og Internettetogså blive en kulturteknik. Nogle vil mene,at det allerede er sket.

MultimedierFlere metodeworkshops i denne bog om-handler metoder til formidling af budska-ber og viden. At formilde sit budskab ogsin viden via multimedier bliver stadig me-re almindeligt.

Begrebet multimedier bruges, når fleremedier optræder samtidig fx tekst, billederog lyd. Det er der ikke noget nyt i. Både enoperaforestilling og en spillefilm gør brugaf flere forskellige medier og er dermed ek-sempler på multimedieproduktioner. Imodsætning hertil står avisen, som kungør brug af det trykte medie.

Computerteknikken har for alvor givetordet nyt indhold. Den har bl.a. gjort detmeget lettere at kombinere forskellige me-dier i et enkelt produkt.

I denne metodeworkshop skal du lærelidt om, hvad en multimediepræsentation iform af en hjemmeside kan indeholde,samt hvordan du kan forberede produktio-nen af din egen hjemmeside.

HjemmesidenInternettet rummer millionvis af webste-der, som du kan besøge via din computer.Mange firmaer, institutioner og privatper-soner har lagt en hjemmeside ud på Net-tet, hvor de præsenterer sig selv. En hjem-meside gør brug af flere medier på en gangog kan derfor betegnes som en multimedi-epræsentation.

Når du skal udarbejde en hjemmeside,foregår det i flere faser:

• Formulering af ide og formål.

176

workshop

11Metodeworkshop 11:Multimediepræsentation

• Planlægning og forberedelse af ind-hold.

• Indsamling og bearbejdning af infor-mationer.

• Fremstilling og afprøvning af sidernepå egen computerskærm (lokalt).

• Offentliggørelse på Nettet (globalt).En hjemmeside kan fremstilles på en al-

mindelig computer ved hjælp af forskelli-ge programmer. Det er faktisk ikke særligvanskeligt at producere en hjemmeside.Det kræver blot, at du kender lidt til Win-dows, kan bruge en mus og skrive i ettekstbehandlingsprogram som fx Word.

Hvor avanceret den færdige hjemmesideskal være, må du selv afgøre. Det afhængeraf, hvor meget tid og lyst du har til at sættedig ind i, hvordan man ud over teksten og-så tilføjer fx lyd og billeder til hjemmesi-den.

MultimediecomputerenNår du skal udarbejde et multimediepro-dukt, har det tekniske udstyr stor betyd-ning for, hvad du har mulighed for at frem-stille. Jo større og mere avanceret dit multi-medieprodukt skal være, desto flere kravstiller det til selve computerudstyret.

Udgangspunktet for produktionen af etmultimedieprodukt er en computer, somkan gengive lyde og billeder i bevægelse oger tilsluttet Internettet. Mulighederne ud-vides ved at tilslutte eksterne apparatersom fx farveprinter, scanner, digitalt ka-mera, stereoanlæg og videoudstyr.

Det er også vigtigt, at computeren er ud-styret med en stor hukommelse, så der erplads til de programmer, som skal brugesunder produktionen af hjemmesiden.

VærktøjsprogrammerSkal man bygge et hus, må man haveværktøjskassen frem. Når man vil byggeen hjemmeside op, skal man have fat i eteller flere værktøjsprogrammer. Det er

elektroniske redigeringsprogrammer, somdu kan bruge, når du skal bearbejde fxtekst, lyd og billeder på computeren.

Nogle programmer er designet specielttil produktionen af en hjemmeside. De ernemme at bruge, fordi de er udstyret medet hjælpeprogram, der guider dig gennemhele arbejdet. Eksempler på sådanne pro-grammer er „Publisher“ og „Front Page“.De gør det næsten lige så nemt at fremstil-le en hjemmeside som at lave et dokumenti et tekstbehandlingsprogram.

Indledende overvejelserFør selve produktionen af din hjemmesidekan gå i gang, må du gøre dig de nødvendi-ge overvejelser og forberedelser.

1) Kig først på andres hjemmesider ogfind eksempler på, hvad du synes ergodt eller dårligt. Det vil give dig nogleideer til, hvordan din egen hjemmesi-de skal se ud.

2) Formål: Det multimedieprodukt, duproducerer, skal passe til dit formål.Du må altså overveje, hvilke informa-tioner, du vil præsentere omverdenenfor. Hvorfor er netop disse informatio-ner vigtige?

3) Målgruppe: Modtagerne af det bud-skab, du sender gennem multimedie-produktet, er din målgruppe. Hvis deskal interessere sig for produktet, mådu overveje, hvordan du vil præsente-re informationerne, så de fanger mod-tagernes opmærksomhed.

4) Sværhedsgrad: Fra starten af din pro-duktion må du gøre dig klart, hvoravanceret hjemmesiden skal være. Dethar nemlig betydning for, hvilke pro-grammer du får brug for. Du skal ogsåsætte dig godt ind i, hvordan værk-tøjsprogrammerne fungerer, inden dugår i gang med selve produktionen. Imodsat fald drukner dine store ambi-tioner i tekniske vanskeligheder, in-

177

workshop

den arbejdet overhovedet er kommet igang.

Det er ærgerligt at sidde med ideer ombilleder, videoklip og hyperlinks blot for aterkende, at det program, man arbejdermed, ikke egner sig til dette arbejde.

Før produktionen af multimedieproduk-tet går i gang, kan det være en god ide atarrangere et teknisk kursus, hvor en, derkender til programmet i forvejen, giver dignogle ideer og viser, hvad der kan lade siggøre. Du kan også lære meget ved at ekspe-rimentere og lege med programmerne påegen hånd.

Stil dig selv følgende spørgsmål, når duovervejer, hvilken sværhedsgrad du vil ar-bejde ud fra:

• Hvordan ønsker jeg, at mit produkt skalse ud?

• Hvad kan lade sig gøre i forhold til: tid,udstyr, programmer og teknisk kun-nen?

TidsplanAt lave et multimedieprodukt kræver ikkebare god forberedelse, men også at der ersat god tid af til selve produktionen. Jo me-re avanceret dit produkt skal være, jostørre chance er der for, at du løber ind itekniske problemer. Sådanne problemerkan godt være tidskrævende. Til gengælder det en personlig sejr, når man får løstdem, og når det, man ikke troede var mu-ligt, til sidst ligger på Nettet.

Din tidsplan må derfor ikke være forstram. Der skal være plads til at løse pro-blemerne, efterhånden som de opstår. Dubør dog stadig have en overordnet plan for,hvornår hvilke dele af produktionen for-ventes færdig.

GruppearbejdeDa der er tale om en tidskrævende produk-tion, er det en god ide at dele arbejdet udpå flere hænder. Måske står nogle for at

skrive teksterne, mens andre finder de re-levante billeder frem eller laver lydopta-gelser.

Hvis et gruppearbejde omkring en mul-timedieproduktion skal fungere, må arbej-det forberedes ekstra godt. Det er vigtigt, atalle ved, hvem der laver hvad. Til gengældkan man opnå et flot resultat, når allelægger deres evner og kræfter sammen ién produktion.

Det er en god ide at udnævne en eller fle-re produktionsansvarlige. Fx en, der haroverblik over multimedieteknikken og kansørge for, at alle bidragene til produktio-nen samles i et endeligt produkt.

For at kunne holde en rød tråd i produk-tionen er det vigtigt at lave faste aftalerom følgende:

• Hvor og hvordan gemmer vi vores del-produktioner? (fx filnavne/dokument-mapper)

• Hvornår og hvor tit mødes hele grup-pen og diskuterer det foreløbige arbej-de? (skrives ind i tidsplanen)

• Hvilke fælles aftaler skal der være forfx farve og skrifttype? (design)

Særlig det sidste punkt er vigtigt, hvisdet endelige produkt skal fremstå som enhelhed.

Det endelige produkt kan indeholde bå-de tekst, billeder og lyd.

Hjemmesidens tekstFunktion: Skriftsproget har stadig storværdi som kommunikationsmiddel. Detkan ofte stå alene og signalerer et entydigtbudskab i modsætning til fx et billede, derkan tolkes på flere måder. Det er i hjemme-sidens tekst, at modtageren umiddelbartkan læse dit budskab.Layout:Det er sværere at læse en tekst på

en computerskærm end i en bog. Man bli-ver let forvirret, hvis teksten strækker sigover flere sider, eller træt i øjnene af at kig-ge på skærmen. Derfor er det vigtigt, at

178

workshop

den arbejdet overhovedet er kommet igang.

Det er ærgerligt at sidde med ideer ombilleder, videoklip og hyperlinks blot for aterkende, at det program, man arbejdermed, ikke egner sig til dette arbejde.

Før produktionen af multimedieproduk-tet går i gang, kan det være en god ide atarrangere et teknisk kursus, hvor en, derkender til programmet i forvejen, giver dignogle ideer og viser, hvad der kan lade siggøre. Du kan også lære meget ved at ekspe-rimentere og lege med programmerne påegen hånd.

Stil dig selv følgende spørgsmål, når duovervejer, hvilken sværhedsgrad du vil ar-bejde ud fra:

• Hvordan ønsker jeg, at mit produkt skalse ud?

• Hvad kan lade sig gøre i forhold til: tid,udstyr, programmer og teknisk kun-nen?

TidsplanAt lave et multimedieprodukt kræver ikkebare god forberedelse, men også at der ersat god tid af til selve produktionen. Jo me-re avanceret dit produkt skal være, jostørre chance er der for, at du løber ind itekniske problemer. Sådanne problemerkan godt være tidskrævende. Til gengælder det en personlig sejr, når man får løstdem, og når det, man ikke troede var mu-ligt, til sidst ligger på Nettet.

Din tidsplan må derfor ikke være forstram. Der skal være plads til at løse pro-blemerne, efterhånden som de opstår. Dubør dog stadig have en overordnet plan for,hvornår hvilke dele af produktionen for-ventes færdig.

GruppearbejdeDa der er tale om en tidskrævende produk-tion, er det en god ide at dele arbejdet udpå flere hænder. Måske står nogle for at

skrive teksterne, mens andre finder de re-levante billeder frem eller laver lydopta-gelser.

Hvis et gruppearbejde omkring en mul-timedieproduktion skal fungere, må arbej-det forberedes ekstra godt. Det er vigtigt, atalle ved, hvem der laver hvad. Til gengældkan man opnå et flot resultat, når allelægger deres evner og kræfter sammen ién produktion.

Det er en god ide at udnævne en eller fle-re produktionsansvarlige. Fx en, der haroverblik over multimedieteknikken og kansørge for, at alle bidragene til produktio-nen samles i et endeligt produkt.

For at kunne holde en rød tråd i produk-tionen er det vigtigt at lave faste aftalerom følgende:

• Hvor og hvordan gemmer vi vores del-produktioner? (fx filnavne/dokument-mapper)

• Hvornår og hvor tit mødes hele grup-pen og diskuterer det foreløbige arbej-de? (skrives ind i tidsplanen)

• Hvilke fælles aftaler skal der være forfx farve og skrifttype? (design)

Særlig det sidste punkt er vigtigt, hvisdet endelige produkt skal fremstå som enhelhed.

Det endelige produkt kan indeholde bå-de tekst, billeder og lyd.

Hjemmesidens tekstFunktion: Skriftsproget har stadig storværdi som kommunikationsmiddel. Detkan ofte stå alene og signalerer et entydigtbudskab i modsætning til fx et billede, derkan tolkes på flere måder. Det er i hjemme-sidens tekst, at modtageren umiddelbartkan læse dit budskab.Layout:Det er sværere at læse en tekst på

en computerskærm end i en bog. Man bli-ver let forvirret, hvis teksten strækker sigover flere sider, eller træt i øjnene af at kig-ge på skærmen. Derfor er det vigtigt, at

178

workshop

hjemmesidens tekster er korte og informa-tive. Desuden skal teksten være opdelt imange afsnit og skrives med en læsevenligskrift.

Der findes mange skrifttyper at vælgemellem. En flot overskrift kan være finsom blikfang. Men skiftes der for megetmellem forskellige skrifttyper- og størrel-ser på hjemmesiden, bliver det hurtigt engang ulæseligt rod, du får produceret.

Teknik: Det er nemt at fremstille tekst tilen hjemmeside. Den kan skrives direkte imultimedieprogrammet eller overføres fraet almindeligt tekstbehandlingsprogram,hvis man gemmer den som en HTML-fil.

Hjemmesidens billederFunktion: Billeder udgør en væsentlig delaf den daglige information omkring os. Defungerer godt som blikfang. Du kan ladedin hjemmeside indeholde både faste bil-leder (fx fotografier) og levende billeder (fxvideoklip). Billederne bliver særlig relevan-te, hvis de knytter sig direkte til hjemmesi-dens tekst.

Layout: For mange billeder virker påsamme måde som for meget tekst. Så ogsåher skal du begrænse dig. Desuden fylderbilleder meget i computerens hukommel-se. Det kan betyde, at det tager længere tidfor billederne end for teksten at kommefrem på skærmen, når man klikker sig indpå din hjemmeside. Det kan være irrite-rende at vente på. Særlig hvis billedet ikkehar nogen reel funktion.

En simpel metode til at løse dette pro-blem er at vælge få, men gode billeder oggøre dem mindre. Billederne fylder ogsåmindre i computerens hukommelse, hvisman reducerer antallet af farver på dem.

Mange pynter deres hjemmesider medcliparts eller animationer. Cliparts er småstregtegninger af alverdens motiver. Deligger ofte på computeren i forvejen ogkan nemt tilføjes til hjemmesiden. De kan

både fungere som pynt eller som links tilandre sider. Animationer er faste billeder,der kan bevæge sig, fx ved at glide henover skærmen. Også her gælder det om atbegrænse sig.

Teknik: Til arbejdet med billeder kan detvære en god ide at anvende et billedbe-handlingsprogram. Her kan du ændre bil-ledets farver, lysintensitet, format ellerindhold. Det kaldes også for billedmanipu-lation.

Du kan vælge at bruge billeder, der alle-rede er produceret. Dem kan du eventuelthente på Internettet, i selve multimedie-programmet, fra din scrapbog eller fra encd-rom. Faste billeder kan bl.a. overføres tilcomputeren via en scanner. Scanneren vir-ker stort set på samme måde som en kopi-maskine.

Du kan også fremstille dine egne fastebilleder til hjemmesiden med et digitalka-mera. Det er både billigere, nemmere oghurtigere at benytte sig af digitalkamera-ets muligheder frem for et almindeligt ka-mera.

Levende billeder stiller store krav tilcomputerens hastighed og lagerkapacitet -og til dine tekniske evner. Også her kan duvælge selv at producere eller bruge andresfærdige produkter. Brug højst ét kort vi-deoklip pr. side og sæt god tid af til redige-ring af produktet.

Hjemmesidens lydFunktion: Lydelementet kan også være endel af din hjemmeside. Hvilken funktiondet har, afhænger af formålet. Måske bru-ges den til at præsentere et stykke af dinyndlingsmusik, eller måske skal den bareangive, at der skiftes side.

Layout: Da lyd ikke kan ses, kan der næp-pe stilles krav til, hvordan det skal fremståpå din hjemmeside. Men ligesom med altandet er det vigtigt ikke at overdrive lyd-elementet, så budskabet drukner.

179

workshop

Teknik: Arbejdet med lyd kræver, at derer installeret et lydkort i computeren. Dukan både arbejde med lyd, du selv optager(wav-filer) eller lyde, der allerede eksistereri fx multimedieprogrammer eller på cd-rom (fx MIDI-filer).

Det er ikke sikkert, at den lydoptagelse,du har brug for, findes i forvejen. Så må duud med båndoptager og mikrofon. Via etpassende værktøjsprogram og eventuelt etstereoanlæg kan du overføre lydoptagel-sen til computeren.

Lineær struktur eller non-lineærstrukturDin hjemmeside skal opbygges efter en be-stemt struktur. Du kan vælge mellem en li-neær struktur eller en non-lineær struktur.

Den simpleste struktur på en hjemmesi-de er den lineære. Her vises en side ad gan-gen i en på forhånd fastlagt rækkefølge -ligesom hvis man læser en bog eller ser etteaterstykke. Her begynder man ved førstekapitel eller første akt og bevæger sig somlæser eller tilskuer i et lineært forløb frastart til slut.

Men computerens digitale teknik rum-mer en helt anden mulighed end den line-ære. Mange hjemmesider er ordnet efter etnon-lineært system. Her er hjemmesidenstekst skrevet som en hypertekst.

En sådan tekst rummer ord, figurer ogbilleder, som aktiveres, når man trykker pådem. Det kalder man for hyperlinks. Mod-tageren er altså selv aktiv ved at trykke sigrundt mellem de informationer, du harlagt på siderne. Det giver mulighed for selvat bestemme i hvilken rækkefølge, man vilkigge på siderne.

Før hjemmesiden lægges på Inter-nettetFør det endelige produkt placeres på Net-tet, er det vigtigt, at det tjekkes grundigtigennem. Her kan det være en god ide at se

produktet igennem med kritiske øjne ogstille sig selv disse spørgsmål:

• Fungerer startsiden som blikfang?• Fremstår produktet som en helhed?• Er hjemmesiden enkel og overskueligt

opbygget, så brugeren let kan orienteresig?

• Er der sammenhæng mellem de for-skellige dele? (tekst, billeder og lyd)

• Indeholder hjemmesiden de praktiskeoplysninger, som brugeren har brugfor?

• Er sproget og indholdet tilpasset mål-gruppen?

Det er en god ide og ganske ufarligt atlægge en e-mail adresse ud på Nettet. Påden måde kan man få respons på hjemme-siden og måske få relevante kontakter.Men man bør aldrig lægge en personligpostadresse eller et telefonnummer påNettet. Det kan også være en god ide atindlægge hyperlinks til andre hjemmesi-der, som du synes, din modtager bør senærmere på.

Opdatering af hjemmesidenNår en hjemmeside placeres på Nettet, børman overveje, hvordan den skal vedlige-holdes - eller rettere sagt opdateres.

Der ligger alt for mange ligegyldigehjemmesider med forældede informatio-ner og fylder på Nettet. Er man en gruppe,kan man eventuelt vælge en person, somjævnligt sørger for at opdatere hjemmesi-den. Når siden ikke længere tjener sit for-mål, bør den fjernes fra Nettet.

Din fremtid er digitalDer er utallige muligheder for at gøre brugaf computeren i en multimedieproduktion.Derfor er det ikke muligt at gå ned i alle detekniske detaljer, som en multimediepro-duktion kan indeholde. Dem må du selvsætte dig nærmere ind i, hvis du ikke alle-rede kender til dem. Til gengæld er tiden,

180

workshop

Teknik: Arbejdet med lyd kræver, at derer installeret et lydkort i computeren. Dukan både arbejde med lyd, du selv optager(wav-filer) eller lyde, der allerede eksistereri fx multimedieprogrammer eller på cd-rom (fx MIDI-filer).

Det er ikke sikkert, at den lydoptagelse,du har brug for, findes i forvejen. Så må duud med båndoptager og mikrofon. Via etpassende værktøjsprogram og eventuelt etstereoanlæg kan du overføre lydoptagel-sen til computeren.

Lineær struktur eller non-lineærstrukturDin hjemmeside skal opbygges efter en be-stemt struktur. Du kan vælge mellem en li-neær struktur eller en non-lineær struktur.

Den simpleste struktur på en hjemmesi-de er den lineære. Her vises en side ad gan-gen i en på forhånd fastlagt rækkefølge -ligesom hvis man læser en bog eller ser etteaterstykke. Her begynder man ved førstekapitel eller første akt og bevæger sig somlæser eller tilskuer i et lineært forløb frastart til slut.

Men computerens digitale teknik rum-mer en helt anden mulighed end den line-ære. Mange hjemmesider er ordnet efter etnon-lineært system. Her er hjemmesidenstekst skrevet som en hypertekst.

En sådan tekst rummer ord, figurer ogbilleder, som aktiveres, når man trykker pådem. Det kalder man for hyperlinks. Mod-tageren er altså selv aktiv ved at trykke sigrundt mellem de informationer, du harlagt på siderne. Det giver mulighed for selvat bestemme i hvilken rækkefølge, man vilkigge på siderne.

Før hjemmesiden lægges på Inter-nettetFør det endelige produkt placeres på Net-tet, er det vigtigt, at det tjekkes grundigtigennem. Her kan det være en god ide at se

produktet igennem med kritiske øjne ogstille sig selv disse spørgsmål:

• Fungerer startsiden som blikfang?• Fremstår produktet som en helhed?• Er hjemmesiden enkel og overskueligt

opbygget, så brugeren let kan orienteresig?

• Er der sammenhæng mellem de for-skellige dele? (tekst, billeder og lyd)

• Indeholder hjemmesiden de praktiskeoplysninger, som brugeren har brugfor?

• Er sproget og indholdet tilpasset mål-gruppen?

Det er en god ide og ganske ufarligt atlægge en e-mail adresse ud på Nettet. Påden måde kan man få respons på hjemme-siden og måske få relevante kontakter.Men man bør aldrig lægge en personligpostadresse eller et telefonnummer påNettet. Det kan også være en god ide atindlægge hyperlinks til andre hjemmesi-der, som du synes, din modtager bør senærmere på.

Opdatering af hjemmesidenNår en hjemmeside placeres på Nettet, børman overveje, hvordan den skal vedlige-holdes - eller rettere sagt opdateres.

Der ligger alt for mange ligegyldigehjemmesider med forældede informatio-ner og fylder på Nettet. Er man en gruppe,kan man eventuelt vælge en person, somjævnligt sørger for at opdatere hjemmesi-den. Når siden ikke længere tjener sit for-mål, bør den fjernes fra Nettet.

Din fremtid er digitalDer er utallige muligheder for at gøre brugaf computeren i en multimedieproduktion.Derfor er det ikke muligt at gå ned i alle detekniske detaljer, som en multimediepro-duktion kan indeholde. Dem må du selvsætte dig nærmere ind i, hvis du ikke alle-rede kender til dem. Til gengæld er tiden,

180

workshop

du bruger på dette, givet godt ud.Når du øver dig i at udnytte computerens

mange muligheder, lærer du noget om, hvor-dan de nye medier fungerer. Det er vigtiglærdom, som du ikke kan undvære i fremti-dens samfund. Der er nemlig ingen tvivl om,

at dit liv fremover vil blive præget af den ha-stige udvikling, der er inden for digital tek-nologi.

Er du ikke allerede på Nettet - så skynd digderud. Bland dig i debatten, brug de mangeinformationer og spred dine budskaber.

181

workshop

Projektforslag til multimediepræsentationL

av en hjemmeside, der præsentererdin klasse på hjemmesiden. Over-vej, hvordan I bedst udnytter hin-

andens og skolens ressourcer. Sørg for engod planlægning, der tager højde for, at I ermange om at udforme et fælles produkt.Brug evt. nogle af forslagene fra denne sidetil at fastlægge multimediepræsentatio-nens indhold. I har sikkert også selv ideertil, hvad der skal være på jeres hjemmesi-de.

Projektforslag med udgangspunkti emnet: Medier• Præsentation af hver enkelt elev.• Præsentation af skolen.• Præsentation af jeres kommune.• Præsentation af jeres forskellige

fremtidsønsker.• Ideer til gode praktiksteder - praktikrefe-

rater.• Min/vores holdning til... (vælg aktuelle og

for jeres målgruppe vedkommende em-ner)

Huskeliste• Formuler først, hvad formålet med din hjemmeside er.• Beslut, hvad den skal indeholde, hvordan den skal se ud, og hvem din målgruppe er.• Sørg for, at dine ideer om indhold og design kan lade sig gøre praktisk og teknisk.• Sæt dig ind i de værktøjsprogrammer og teknikker, du får brug for, inden du går i gang

med selve produktionen.• Lav en god planlægning, der trin for trin gennemgår produktionen fra start til slut.• Tag højde for, at der kan opstå tidskrævende tekniske problemer undervejs.• Sørg for, at det endelige produkt fremstår som en helhed. Hellere enkelt end rodet.• Tjek hjemmesidens endelige indhold, design og funktioner, inden den lægges ud på Net-

tet.• Opdater hjemmesiden jævnligt og fjern den, når den mister sin funktion.

!!!!!!

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

183

workshop

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

REGISTER

184

AA-hold 175afgift 155, 156afsætning 100AIDA-modellen 163Amsterdam-traktaten 132andelsbevægelse 115Anden Verdenskrig 90, 131, 137appelform 47arbejdsgiver 101arbejdsgiverforening 101arbejdskraft 98arbejdsløshed 98, 104, 119arbejdsmiljø 104arbejdsskade 104argumentationskneb 48avis 170

bB-hold 175befolkningseksplosion 151behov 89betalingsbalance 55betinget dom 74billedmanipulation 179blandingsøkonomi 61, 62Borgerrepræsentation 39brainstorm 12Brasilien 153Brundtland, Gro Harlem 153budskab 159Burke, Edmund 59bæredygtighed 152, 153

ccensur 24Christiansborg 34civil retssag 71

dDA, Dansk Arbejdsgiverforening 101Dannebrog 116decimalklassesystem 64demokrati 18, 115, 136, 169, 175domstol 22,71Domstolen 135dømmende 19

EEdinburgh-aftalen 132EF, se EUefterspørgsel 104ejendomsret 22eksport 55ekspropriation 23enevælde 17, 24England 58, 59, 118, 138Enhedslisten 60enquete 26Estrup, J.B.S. 21etos 47EU, Den Europæiske Union 22, 116, 131,154Europæiske Råd, Det 134

register

184

AA-hold 175afgift 155, 156afsætning 100AIDA-modellen 163Amsterdam-traktaten 132andelsbevægelse 115Anden Verdenskrig 90, 131, 137appelform 47arbejdsgiver 101arbejdsgiverforening 101arbejdskraft 98arbejdsløshed 98, 104, 119arbejdsmiljø 104arbejdsskade 104argumentationskneb 48avis 170

bB-hold 175befolkningseksplosion 151behov 89betalingsbalance 55betinget dom 74billedmanipulation 179blandingsøkonomi 61, 62Borgerrepræsentation 39brainstorm 12Brasilien 153Brundtland, Gro Harlem 153budskab 159Burke, Edmund 59bæredygtighed 152, 153

ccensur 24Christiansborg 34civil retssag 71

dDA, Dansk Arbejdsgiverforening 101Dannebrog 116decimalklassesystem 64demokrati 18, 115, 136, 169, 175domstol 22,71Domstolen 135dømmende 19

EEdinburgh-aftalen 132EF, se EUefterspørgsel 104ejendomsret 22eksport 55ekspropriation 23enevælde 17, 24England 58, 59, 118, 138Enhedslisten 60enquete 26Estrup, J.B.S. 21etos 47EU, Den Europæiske Union 22, 116, 131,154Europæiske Råd, Det 134

register Ffagforening 101familie 87fejlkilde 29fleksibilitet 105FN, De Forenede Nationer 137, 152folkeafstemning 21folkestyre 17Folketinget 19, 21, 34forbehold 132forbruger 90, 156forbrugergruppe 90fordom 86foreningsfrihed 24, 115forfatning 20forforståelse 26, 28forholdstalsmetoden 37forsamlingsfrihed 25forsørgelsesret 23forurening 150forureningskvote 156forvaring 74Frankrig 17, 42, 131Frederik d. 7. 18, 19Frederik d. 9. 22fredsbevarende 137frihed 22, 58fængsling 22, 73Færøerne 32, 38

Ggeneralpræventiv virkning 70Grundloven 17, 20, 22, 62, 71, 101,115grundlovsforhør 22grundlovsændring 21Grundtvig, N.F.S. 116gruppe 85gruppearbejde 91gruppedannelse 92, 96gruppedisciplin 35gruppekonflikt 95

gruppemøde 34gruppepres 87grøn afgift 156Grønland 22, 32, 38

hHitler, Adolf 50hjemmeside 176holdning 86homogen 119Hovedaftalen 102hæfte 73højskole 116

iidentitet 86ideologi 32,33,58import 55individualisme 118individualpræventiv virkning 70indvandrer 119inflation 57integration 119interesseorganisation 39Internet 63, 65, 119, 168, 174interview 122

JJapan 60

kkampagneplanlægning 158kanyleteorien 166karrierebundne livsform 99kendelse 22kernefamilie 88kernevælger 42

185

kilde 26, 66, 141kildekritik 66Kina 138King, Martin Luther 50Klodernes Kamp 166, 167kollektivisme 118Kommissionen 133kommunalbestyrelse 39kommune 39, 40konflikt 95konfliktløsningsmodel 95konklusion 142konkurrenceevne 56konservatisme 59Konservative Folkeparti, Det 32,59konvention 137kredsmandat 37kropssprog 49Kul- og Stålunionen 131kulturforståelse 120kulturteknik 176kvalifikation 99, 105

lLandstinget 19, 21levestandard 61levevilkår 89liberalisme 58, 59licens 174livsform 98livskvalitet 89livsstil 89LO, Landsorganisationen i Danmark 101lobbyisme 41Locke, John 58lockout 101logos 47lokalaftale 102Lombroso, Cesare 74, 75lovgivning 19, 34lægdommer 72lønmodtager 98, 101

mmadsminkedirektiv 154magtanvendelse 139magtens tre-deling 19mandat 36, 37manipulation 81, 169marginalvælger 42markedsøkonomi 60Marx, Karl 59Maslow, Abraham 89massemedie 166medietække 170menneskerettighed 137miljø 74, 136, 149miljøforbud 155miljøgaranti 154miljøstrategi 150mindmap 12Ministerrådet 134Montesquieu, Charles 19multimedie 176Maastricht-traktaten 131, 132

nnaturkatastrofe 130natursyn 149nazisme 74NGO, Non Governmental Organization 137Nordisk Råd 131norm 85nydansker 120

oobservation 108offentlige, det 54, 101opdatering 180opvisningskriminalitet 76ordfører 35overenskomst 101, 102

186

kilde 26, 66, 141kildekritik 66Kina 138King, Martin Luther 50Klodernes Kamp 166, 167kollektivisme 118Kommissionen 133kommunalbestyrelse 39kommune 39, 40konflikt 95konfliktløsningsmodel 95konklusion 142konkurrenceevne 56konservatisme 59Konservative Folkeparti, Det 32,59konvention 137kredsmandat 37kropssprog 49Kul- og Stålunionen 131kulturforståelse 120kulturteknik 176kvalifikation 99, 105

lLandstinget 19, 21levestandard 61levevilkår 89liberalisme 58, 59licens 174livsform 98livskvalitet 89livsstil 89LO, Landsorganisationen i Danmark 101lobbyisme 41Locke, John 58lockout 101logos 47lokalaftale 102Lombroso, Cesare 74, 75lovgivning 19, 34lægdommer 72lønmodtager 98, 101

mmadsminkedirektiv 154magtanvendelse 139magtens tre-deling 19mandat 36, 37manipulation 81, 169marginalvælger 42markedsøkonomi 60Marx, Karl 59Maslow, Abraham 89massemedie 166medietække 170menneskerettighed 137miljø 74, 136, 149miljøforbud 155miljøgaranti 154miljøstrategi 150mindmap 12Ministerrådet 134Montesquieu, Charles 19multimedie 176Maastricht-traktaten 131, 132

nnaturkatastrofe 130natursyn 149nazisme 74NGO, Non Governmental Organization 137Nordisk Råd 131norm 85nydansker 120

oobservation 108offentlige, det 54, 101opdatering 180opvisningskriminalitet 76ordfører 35overenskomst 101, 102

186

overenskomstforhandling 101, 103overflodssygdom 151

pPalme, Oluf 32parlamentarisme 21Parlamentet 135partistemme 37patos 47personfiksering 43personlig stemme 37planøkonomi 60pligt 21, 22politi 22, 25, 70politisk mål 56presseskik 171problemformulering 11, 14, 26, 28, 64produktion 100public service 174

rracisme 120Radikale Venstre, Det 32rapportskrivning 140receptionsteorien 166regeringsdannelse 38region 39-40, 54religion 118repræsentativt demokrati 32respondent 26retorik 44, 50retskendelse 22retssikkerhed 71rettighed 20, 22, 71, 102, 138revolution 18Rigsdagen 19Rio-topmødet 153rolle 85Rom-traktaten 131

ssagsorientering 43samarbejdsaftale 94samfundstjeneste 74selvstændig 99signal 42, 90Sikkerhedsrådet 138skilsmisse 88skjult handelshindring 154slogan 161småstat 139Socialdemokratiet 32, 43, 60socialisme 59Socialistisk Folkeparti 60, 131socialliberalisme 62Sovjetunionen 59sponsor 174spærregrænsen 38spørgeskemaundersøgelse 26spørgsmålstyper 26stat 40statistik 77statsminister 20, 21, 36stemmeret 18, 38stemmeseddel 35stereotyp 121stikprøveundersøgelse 28storfamilie 88stormagt 139straffeattest 74straffelov 69straffesag 71strejke 101symbol, nationalt 116, 117særlovgivning 69

Ttabellæsning 78teenager 90tillidsrepræsentant 102tillægsmandat 37

187

tjenesteydelse 100trykkefrihed 24tv 168, 174Tyskland 59, 74, 131

uubetinget dom 74udvalgsmøde 35udøvende 19undervisningspligt 23ungdomskriminalitet 75ungdomskultur 90USA 39, 60, 72, 118, 120, 138, 156, 173, 174

vvalgkamp 36valgkreds 36vare 60, 100velfærdsstat 62Venstre 32,59virksomhed 100virksomhedsbesøg 106vækst 62vælgerforening 41værktøjsprogram 177værnepligt 25

yytringsfrihed 24, 171

zzapper-kultur 172

øøkologi 42, 149, 155økonomisk kredsløb 53Østeuropa 59

åårsagsforklaring 80

188

tjenesteydelse 100trykkefrihed 24tv 168, 174Tyskland 59, 74, 131

uubetinget dom 74udvalgsmøde 35udøvende 19undervisningspligt 23ungdomskriminalitet 75ungdomskultur 90USA 39, 60, 72, 118, 120, 138, 156, 173, 174

vvalgkamp 36valgkreds 36vare 60, 100velfærdsstat 62Venstre 32,59virksomhed 100virksomhedsbesøg 106vækst 62vælgerforening 41værktøjsprogram 177værnepligt 25

yytringsfrihed 24, 171

zzapper-kultur 172

øøkologi 42, 149, 155økonomisk kredsløb 53Østeuropa 59

åårsagsforklaring 80

188