Upload
kathrine-rasmussen
View
228
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Evalueringsrapport for Projektmagerkurset i Valby 2010 som en del af Områdefornyelsen Gl. Valby. Udført af ACTIONTANK i samarbejde med Integrationsministeriet, Lokaludvalget Valby og Områdefornyelsen Gl. Valby.
Citation preview
Projektmagerkurset 2010 i Valby
Marta Padovan-Özdemir, projektleder og underviser
Kathrine Overgaard Rasmussen, projektleder og underviser
Martin Qwist, fundraiser og rollespilsdesigner
Evalueringsrapport Juli 2011
Evaluator og forfatter: Marta Padovan-Özdemir
2
Indhold 1. Indledning ...................................................................................................................................................... 3
2. Processen ...................................................................................................................................................... 3
2.1. Udvikling af Projektmagerkurset ............................................................................................................ 3
2.2. Deltagerrekruttering ............................................................................................................................... 4
2.2.1. Skitse over rekrutteringsstrategi og –netværk ................................................................................ 4
2.3. Kursusforløbet ........................................................................................................................................ 6
2.4. Efter kurset ............................................................................................................................................. 7
3. Resultater ...................................................................................................................................................... 7
3.1. ”Be Free Parkour Project” ...................................................................................................................... 7
3.5. Projektstyring ......................................................................................................................................... 8
3.2. ”Sportsfestival – Valby” .......................................................................................................................... 8
3.3. ”ValbyKvinder” ....................................................................................................................................... 8
3.4. ”Smag på naboskabet” ........................................................................................................................... 8
3.6. Samarbejde ............................................................................................................................................. 9
3.7. Lokalområdet .......................................................................................................................................... 9
3.8. Læringsudbytte ..................................................................................................................................... 10
3.9. Dokumentation ..................................................................................................................................... 10
3.9.1.”På sporet af social sammenhængskraft i Valby” – et forskningsprojekt ...................................... 11
3.9.2. ”Under Construction – borger- og brugergenereret byudvikling” – en specialeafhandling ......... 11
4. Konklusion ................................................................................................................................................... 11
4.1. Kompetenceløft og konkrete projekter ................................................................................................ 11
4.2. Mangfoldighed og interkulturelle kompetencer .................................................................................. 11
4.3. Kendskab til lokalområdets institutioner og ressourcer ...................................................................... 12
4.4. Frivilligt entreprenørskab ..................................................................................................................... 12
5. Perspektivering ............................................................................................................................................ 12
6. Bilag ............................................................................................................................................................. 13
6.1. Bilag 1: Sammensætning af tilmeldte deltagere .................................................................................. 13
6.2. Bilag 2: Deltagersammensætning i de enkelte projektgrupper ........................................................... 16
6.3. Bilag 3: Deltagerevalueringer ............................................................................................................... 20
3
1. Indledning Projektmagerkurset er et innovativt pædagogisk redskab til facilitering af brugerdreven social og
interkulturel udvikling i områder eller organisationer, hvor der er et ønske om bottom-up mobilisering af
frivillige og positiv udnyttelse af social og kulturel mangfoldighed.
Social forandring skabes ved at tage udgangspunkt i lokalområdets egne ressourcer og aktivere disse. Sådan
slås tonen an i Kvarterplanen for Gl. Valby og i helhedsplanen Akacieparken på vej. Projektmagerkurset har
været et muligt svar på disse områdeplaners dokumentation af et lokalt behov for igangsættelse af lokale
beboerdrevne initiativer. Hertil har Projektmagerkurset imødekommet et andet behov i områdeløftet,
nemlig at bygge bro mellem de forskellige kvarterer i Valby.
Projektmagerkurset har fra starten taget udgangspunkt i de lokale deltageres egne ønsker og behov og
derfor bevidst rekrutteret udenfor Tordenskjolds soldaters rækker. På den måde har Projektmagerkurset formået at skabe motivation og initiativ blandt lokale beboere, der ellers ikke plejer at involvere sig i
foreningsarbejde eller frivilligt projektarbejde.
Det har været Projektmagerkursets vision at styrke deltagernes tro på, at de selv kunne ændre deres
verden lokalt og derigennem skabe bæredygtig social og interkulturel udvikling i Valby med særligt fokus på
Valbys udsatte beboelsesområder.
Således har Projektmagerkurset haft til formål at give deltagerne en succesoplevelse som frivillige sociale
iværksættere, give deltagerne konkrete projektstyringsredskaber samt åbne deres øjne for det mangfoldige
samarbejdes potentialer og styrker.
Vi takker følgende bevillingsgivere for finansiel støtte og faglig sparring:
Kvarterløft Gl. Valby, Socialgruppen
INM
Valby Lokaludvalg
Prøvehallen
Valby Kulturhus
ProjektVærkstedet, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune
Kraftwerket
Herudover skylder vi en stor tak til Valbys mange professionelle og frivillige aktører, som har hjulpet os i
rekrutteringen af kursusdeltagere og bidraget med uundværlig lokalviden.
2. Processen
2.1. Udvikling af Projektmagerkurset
Udviklingen af Projektmagerkurset forløb over ni måneder og blev særligt intensiv de sidste tre måneder
før deltagerrekrutteringen kunne påbegyndes. De sidste tre måneder af udviklingsfasen handlede især om
at få kurset tilpasset de lokale behov i Valby, hvor de sociale og kulturelle grænser mellem de forskellige
kvarterer i Valby blev kortlagt. Hertil blev projektteamet særligt informeret af dialogen med Socialgruppen under Kvarterløft Gl. Valby, Bodil Lehrmann fra Valby Lokaludvalg/Akacieparken og beboerrådgiver, Anja
Vejrum fra Lukretiavej.
4
Projektmagerkurset er således bygget op af nogle overordnede rammer og pædagogiske metoder, som
fleksibelt og adaptivt kan tilpasses forskellige lokalområders behov og beboersammensætning og
forskellige organisationsstrukturer.
Projektteamets læringsmæssige dogmer har vægtet dialog frem for envejskommunikation og faciliterende
læreprocesser frem for tavleundervisning. Denne vægtning i kursusopbygningen har betydet, at kurset
faktisk i overvejende grad har formået at rumme deltagere med meget forskellige forudsætninger og
fastholde dem i samarbejdet omkring fælles projekter.
Mellem de to kursusweekender var der et deltagerfrafald på omkring 25 %. Nogle af de frafaldne deltagere
havde svært ved at se potentialet deltagermangfoldigheden. De oplevede at det virkede hæmmende for
selve læringsprocessen og udviklingen af de frivillige projekter. Andre af de frafaldne havde en forventning
om et overvejende individuelt udbytte, hvorfor de ikke ønskede at fortsætte med at investere yderligere energi og tid i et kollektivt frivilligt projekt.
Idet Projektmagerkurset har haft lokal brugerdreven social og interkulturel udvikling i fokus, er de faglige
projektstyringsredskaber ydermere blevet vægtet lige højt med interkulturelle samarbejdskompetencer og
netværksdannelse.
Projektteamet vurderer, at den lige vægtning af ’hårde’ og ’bløde’ projektstyringskompetencer trods
ovennævnte frafald har været med til at sikre, at ca. ¾ af deltagerne gennemførte kurset og at
projektgrupperne blev mangfoldigt sammensat (se bilag 2). Deltagerne blev nemlig både trænet i at
håndtere de mellemmenneskelige dynamikker i en mangfoldigt sammensat projektgruppe og de fik afprøvet redskaber til gennemførsel af et frivilligt projekt.
2.2. Deltagerrekruttering
I projektteamets løbende dialog med lokale Valby-aktører blev der efterhånden genereret en omfattende liste over ’gatekeepers’, som blev afgørende for rekrutteringen af deltagere til kurset. Rekrutteringen forløb
over to måneder, og ved kursets start havde projektet været i kontakt med over 100 forskellige
’gatekeepers’. Disse ’gatekeepers’ bestod af en bred vifte af lokale aktører lige fra bankdirektøren og
sognepræsten til gadeplansarbejderen og fodboldtræneren.
Deltagerrekrutteringen baserede sig således på en dialogorienteret netværksstrategi, der udnyttede de
lokale aktørers viden om hinanden og deres arbejde eller relation til potentielle kursusdeltagere.
De første ’gatekeepers’ var nogen af de samme nøglepersoner, som vi samarbejdede med i den endelige
tilpasning af Projektmagerkurset til Valbys lokale behov. På baggrund af deres indsigt i Projektmagerkurset fungerede de som primære ambassadører for kurset, som de formidlede til potentielle deltagere, de var i
daglig kontakt med. Via de første gatekeepers udvidede rekrutteringsnetværket sig som ringe i vandet.
Hertil benyttede projektteamet sig af annoncering i lokalavisen og på Valby Kulturhus’ hjemmeside. Begge
medier viste sig at være givtige.
2.2.1. Skitse over rekrutteringsstrategi og –netværk
5
I og med at de to første faser af rekrutteringen var yderst ressourcekrævende, er det projektteamets
vurdering, at disse faser med fordel kan forestås af opdragsgiver/lokale aktører, som allerede sidder inde med det fornødne lokale netværk.
Det har været af afgørende betydning for rekrutteringen, at Projektmagerkursets undervisere og
facilitatorer afholdt personlige samtaler med de tilmeldte deltagere, da deltagerne således fik afklaret
deres forståelse af Projektmagerkurset og Projektteamet fik et overblik over deltagergruppens
sammensætning og motivationer. Disse indledende personlige samtaler med deltagerne betød også, at da
deltagerne mødte op på kursets første dag, var der allerede skabt en personlig relation til kursets
undervisere, hvilket bevirkede en mere tryg og afslappet atmosfære lige fra begyndelsen.
24 deltagere tilmeldte sig inden kursets start. Heraf mødte 19 deltagere op på kursets første dag. 14
deltagere gennemførte Projektmagerkurset.
Som det fremgår af tabeloversigterne i bilag 1 og bilag 2 har deltagergruppen været yderst mangfoldig med
hensyn til alder, bopæl, etnicitet, uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund. Der har dog været en overvægt
af kvinder. I tabel 3 i bilag 1 fremgår det, at lidt under halvdelen af deltagerne havde bopæl udenfor Valby.
Størstedelen af disse deltagere følte tilknytning til Valby pga. familie, venner eller foreningsaktivitet,
hvorfor de ofte kom i området. For andre var det mindre betydningsfuldt, hvor de skabte social og kulturel
udvikling – vigtigst for dem var det at lave et projekt, de brændte for.
Projektteamet mener, at det er en vigtig pointe i bottom-up udvikling af lokalområder at medtænke
brugere og aktører med bopælsadresse i andre lokalområder, idet sociale og kulturelle netværk synes at
opstå på tværs af administrative distrikter og beboelsesområder.
Rekrutteringsproces
1. fase:
- Samtaler med primære
gatekeepers
- Kontakt til sekundære
gatekeepers
- Annoncering i lokalavisen
og på Valby kulturhus’
hjemmeside
2. fase:
- Deltagerne tilmelder sig
3. fase:
- Individuelle samtaler med
de tilmeldte deltagere
Rekrutteringsnetværk
Kraftwerket Bodil Lehrman Zaki A. Omar Nahid Yazdanyar Prøvehallen Socialgruppen
(ungekoordinator (forældrekoordinator
i Akacieparken) i Akacieparken)
Unge i Akacieparken Forældre i Akacieparken Unge, der er i gang
Beboere på Lukretiavej
Skoler Beboere i Akacieparken Boligsociale koordinatorer Hotspot
Etc.
+ 17 klubben Valby Pigenetværk –
Akeleje Zone 2 – Pigeklub Vestre Borgerdyd
Gymnasium Etc.
6
Tabel 2 i bilag 3 indikerer ydermere at rekrutteringen af målgruppen har været tilnærmelsesvis præcis, idet
kursusdeltagerne i ringe grad har haft forudgående erfaring med frivillige projekter
2.3. Kursusforløbet
Kurset forløb over to weekender med en arbejdsuge imellem. Der blev vekslet mellem korte introduktioner
til redskaber og øvelser, hvorefter deltagerne selv skulle anvende og omsætte de præsenterede værktøjer
via forskellige dilemmaøvelser, refleksionsøvelser, cases og ikke mindst i udarbejdelsen af den endelige
projektansøgning.
Dag 1 Lær hinanden at kende-øvelser ved brug af anerkendende spørgeteknikker
Øvelser i kulturmødets dynamikker
Kommunikation og konflikthåndtering
Afdækning af behov i Valby
Projektgruppedannelse og formulering af gruppekontrakt
Dag 2 Formulering af gruppens brændende spørgsmål
Idéudvikling
Feedforward-øvelser og kommunikationsøvelser
Projektplanen udarbejdes via forskellige pædagogiske templates og øvelser
Dag 3 Rollespil, hvor projektgrupperne bliver trænet i interessenthåndtering og udsat for
forskellige udfordringer, der kvalificerer deres projektansøgning og samarbejde i gruppen
Dag 4 Justering af gruppekontrakt
Finpudsning af projektansøgningen
Deltagerne præsenterer deres projekter for holdet og offentligheden
Uddeling af bevillinger og overrækkelse af deltagerbeviser Reception
Som det kan ses af ovenstående forløbsskema har kurset haft en klar progression i forhold til, at deltagerne
endte op med en konkret projektansøgning og en gruppekontrakt. Således har al undervisning og øvelser
mundet ud i konkrete arbejdspapirer, som grupperne har kunnet bruge i forløbet efter kursets afslutning og
frem til afholdelse af projekteventen.
Det var et krav, at deltagerne tilrettelagde deres projekt som en event, og at det kunne holdes indenfor en
budgetramme af 5.000 – 15.000 kr. Eventkravet og det begrænsede projektbudget medvirkede desuden til
at fastholde et vist momentum i projekterne i form af en skarp deadline og fokus på et klart afgrænset mål.
Følgende dogmer har været guidende for projektgruppernes mulige projektudformninger:
Det frivillige projekt skulle:
- være for andre end kun projektgruppen
- fremme positive kulturmøder
- fremme dialog og netværk mellem forskellige kvarterer i Valby
- kunne igangsættes og gennemføres for min. 5.000 kr. og max. 15.000 kr.
- positivt påvirke lokalmiljøet så langt ud i fremtiden som muligt
- være en event. Grupperne måtte i første omgang ikke lave længerevarende indsatser eller stifte foreninger.
- ikke være start af egen virksomhed
- ikke være holdningsanvisende (partipolitisk, religiøst etc.)
7
2.4. Efter kurset
Ligesom kravene til projekterne skulle gøre projektforløbene overkommelige for deltagerne, var det også
projektteamets vurdering, at projektgrupperne skulle kunne hente lokal støtte i løbet af de seks måneder,
som de havde til at afvikle deres events. Derfor indledte projektteamet et samarbejde med
ProjektVærkstedet i Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, som løbende kunne afholde vejledningsmøder med projektgrupperne. Dette har dog ikke forløbet som forventet, idet
ProjektVærkstedet først tre måneder efter kursets afslutning fik kontakt til kun halvdelen af grupperne.
Derfor har grupperne følt sig noget ladt i stikken efter kurset.
Det er således Projektteamets vurdering, at Projektmagerkursets deltagere ville have fået de mest optimale
betingelser for udvikling og skabelse af social forandring, hvis projektgrupperne havde gennemgået et
struktureret vejledningsforløb efter kursets afslutning; gerne forestået af lokale aktører, således at
projekterne fandt så meget lokal forankring som muligt. ProjektVærkstedet eller anden lokal vejleder-aktør kunne med fordel have været mere integreret på selve kurset som en gennemgående figur, hvilket ville
have skabt en mere tillidsfuld og naturlig relation mellem lokal vejleder og projektgrupperne.
Trods de processuelle udfordringer efter kurset har to af projektgrupperne gennemført deres events i maj
2011. Det lykkedes ikke de to andre projektgrupper at gennemføre deres events inden udgangen af maj,
hvorfor de har fået forlængelse til ultimo september 2011 med proaktiv bistand fra ProjektVærkstedet
Således har de resterende grupper fået fornyet mod på opgaven. Projektgruppen ValbyKvinder har allerede
fastlagt deres event til d. 24. september 2011.
3. Resultater Projektmagerkursets resultater opgøres i både kursusdeltagerens individuelle læringsforløb- og udbytte og i
de kollektive frivillige projekter.
Samlet set er der kommet fire frivillige projekter ud af Projektmagerkurset.
”vi blev sluppet alt for tidligt i processen (…) Vi fik nogle kontakter, men ikke nogen vi kendte i forvejen. Jeg syntes vi skulle have været ’holdt i
hånden’ et stykke af vejen videre frem. (…) Vi skulle have haft nogle faste
møder med ”jer” omkring struktur og planlægning i forhold til de
forhindringer og problemer vi løb ind i, for ikke at miste overblikket. Jeg
ved ikke helt hvordan de forskellige har det med oplevelsen af forløbet.
Jeg har fået blod på tanden” (kursusdeltager)
3.1. ”Be Free Parkour Project”
Spørgsmål: Hvordan kan vi give børn og unge i Valby en meningsfuld og konstruktiv fritid?
Svar: Endags Parkour-event for unge mellem 10-20 år med opvisning og undervisning.
Forandring: Møder og netværk mellem unge af forskellig baggrund på tværs af bydele i Valby. Unge
bruger deres energi og krop og byrummet i fællesskab og på positive måder.
Parkour-eventen blev afholdt den 15. maj 2011 i Prøvehallen.
8
Som evalueringsredskab har Projektteamet benyttet sig af spørgeskemaer før og efter kurset, hvor
deltagerne har besvaret spørgsmål om 1) projektstyring, 2) samarbejde, 3) lokalområdet og 4)
læringsudbytte. De samlede resultater findes i bilag 3. Herudover har projektgrupperne svaret på seks spørgsmål til processen efter kurset per mail (se bilag 4).
3.5. Projektstyring
Som udgangspunkt har kursusdeltagerne haft meget ringe forudgående erfaring med frivillige projekter,
hvilket har været den store udfordring i formidling af projektstyringsmetoder. Tabel 1 (bilag 3) indikerer dog, at læringsudbyttet ift. projektstyring har været betydeligt.
3.2. ”Sportsfestival – Valby”
Spørgsmål: Hvordan får vi unge til at føle ejerskab til Valby?
Svar: En sportsfestival med en blanding af forskellige sportsgrene og underholdning på tværs af
køn og alder.
Forandring: Unge bliver mere aktive og ansvarlige og får øjnene op for alle foreningstilbuddene.
De lærer, hvad de selv kan bidrage med.
Sportsfestivalen blev afholdt den 28. maj 2001 i Hornemanns Vænge.
3.3. ”ValbyKvinder”
Spørgsmål: Hvordan får vi ensomme kvinder til at mødes?
Svar: Fællesspisningsarrangement incl. musik og dans med den arabiske kvindegruppe i
Akacieparken og Valbys øvrige kvindegrupper.
Forandring: Gennem kulturmødet skaber kvinderne skaber netværk på tværs af forskellige
kulturelle baggrunde.
Arrangementet afholdes den 24. september 2011 i Akacieparken.
3.4. ”Smag på naboskabet”
Spørgsmål: Hvordan giver vi naboerne et positivt syn på Akacieparken?
Svar: Invitere familier fra Akacieparken og deres naboer til fællesspisning og madlavning.
Forandring: Der skabes fællesskab på tværs af naboskel.
Endnu ikke gennemført.
9
Samtidig viser tabel 3 og 4 (bilag 3), at kursusdeltagernes opfattelse af projektstyring er uændret svær/let,
hvilket kan tolkes som udtryk for, at kursusdeltagerne er blevet mere bevidste om projektstyringens udfordringer. Kursisterne fastholder vigtigheden af og lysten til frivillige projekter efter kurset (se tabel 5 og
6, bilag 3).
3.6. Samarbejde
Det fremgår tydeligt af resultaterne af spørgeskemaerne, at kursisterne er blevet konstruktivt forstyrret i deres opfattelser af samarbejdsdimensionen, hvilket kommer til udtryk ved et mere differentieret syn på
det at samarbejde efter kurset (se tabel 7-9, bilag 3). Samtidig viser tabel 11, 12 og 14 (bilag 3), at
kursisterne har fået styrket deres tilgange til at lære nye mennesker at kende og finde ressourcerne i andre
mennesker.
Ydermere er kursisterne blevet mere bevidste om den lokale mangfoldighed (tabel 13, bilag 3) og mere
sensitive overfor den interkulturelle kommunikations udfordringer (tabel 15, bilag 3).
3.7. Lokalområdet
Projektteamets intention om at skabe levende kulturmøder, der virkelig rykker ved lokalområdet, synes i
betydelig grad at være opnået, idet kursisterne giver udtryk for et betragteligt større kendskab til folk i
Valby, der er anderledes end dem selv (tabel 17, bilag 3).
Herudover har Projektmagerkurset øget deltagernes kendskab til ProjektVærkstedet og Kraftwerket, som steder, hvor frivillige projektmagere kan søge støtte. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser dog
kursusdeltagernes øgede kendskab til Valby Kulturhus, Prøvehallen og Kvarterløftet Gl. Valby, som
institutioner, der støtter op om frivillige projekter, som gør en positiv forskel for lokalområdet.
”[den bedste oplevelse har været] at lære nye måder at kommunikere
og samarbejde på. Samt at lære en masse nye mennesker at kende,
som man måske aldrig ville have mødt ellers” (To kursusdeltagere)
”[Den største aha-oplevelse har været], hvor langt man kan nå på én dag
ved at være fuldt fokuseret i forhold til at være minimalt fokuseret 1 time
hver dag i 6 måneder” (Kursusdeltager)
”Den bedste oplevelse ved at deltage i kurset har for mig været, at det
har givet mig en indgang til at engagere mig mere i mit lokalområde”
(Kursusdeltager)
10
Kursisternes mindre mærkbare forøgelse i kendskabet til ProjektVærkstedet og Kraftwerket ift. deres
kendskab til Valby Kulturhus, Prøvehallen og Områdeløftet Gl. Valby indikerer, at kendskab til lokalområdet
menneskelige og fysiske ressourcer først tilegnes, når man faktisk gør brug af dem.
3.8. Læringsudbytte
Som ovenfor nævnt har kursisterne fået udvidet deres lokale horisont, men læringsudbyttet har i ligeså høj
ligget i de gruppedynamiske processer, hvor ikke-voldelig og interkulturel kommunikation og
samarbejdsværktøjer har skabt bæredygtige sociale relationer i projektgrupperne.
De mere faglige og tekniske projektstyringskompetencer har været med til at gøre de sociale læringsmål
konkrete i projektudviklingsprocessen.
Hertil har de sociale processer og metoder været med til at lette stresset og forebygge og løse konflikter i
pressede situationer i projektudviklingsforløbet.
Samlet set har kursusdeltagernes forventninger til kurset og deres oplevede læringsudbytte stemt overens
(se tabel 21, bilag 3).
Projektmagerkursets resultater kan afslutningsvist karakteriseres ved, at kursusdeltagerne er blevet
styrkede (læs empowered) borgere, der i betydelig grad har fået et dybere og nuanceret kendskab til deres
lokalområde og dets mangfoldighed af medborgere. Idet Projektmagerkurset bevidst har afspejlet den
mangfoldighed i deltagersammensætningen, har dette bevirket skabelsen af nye relationer og netværk og
derved fordret en mere inkluderende fællesskabsfølelse. Netværksrelationerne og fællesskabet blandt
kursusdeltagerne har bl.a. bevirket, at projektgruppen, Sportsfestival Valby, hjalp Parkour-gruppen med at
rekruttere deltagere til deres event.
Herudover har deltagernes personlige udvikling gjort stort indtryk på Projektteamet. Flere af deltagerne har givet udtryk for, at de for første gang har oplevet et kursus-/uddannelsesforløb som noget positivt; hvor der
er blevet arbejdet med deres individuelle ressourcer frem for deres ’mangler’.
3.9. Dokumentation
Udover spørgeskemaer og egne observationer har Projektteamet gjort brug af visuel dokumentation og
åbnet dørene for specialestuderende Astrid Moth og forsker Kristina Grünenberg.
”[Jeg] kunne godt lide det store pres at prøve at få sådan et projekt kørt
igennem, når man ikke har prøvet det før” (Kursusdeltager)
”[Den største aha-oplevelse har været], at de kulturelle udgangspunkter og
måder at tænke på er utroligt forskellige, og rammerne hvis man ikke får
dem kommunikeret ordentligt ud, let kan misforstås og skabe konflikter” (To kursusdeltagere)
11
De to kameramænd/fotografer, Tomica Vrbat og Jan Kosch, har fulgt Projektmagerkursets deltagere før,
under og efter kurset. Af disse optagelser er der blevet produceret en kort film om Projektmagerkursets metoder á 5 minutters varighed og en længere film om kursusdeltagernes udviklings- og læringsforløb á 20
minutters varighed. Begge vil film vil være tilgængelige på http://aktiontank.dk,
http://kubik.kk.dk/valbykulturhus og
http://kk.dk/Borger/BoligOgByggeri/ByfornyelseVedligeholdelse/Omraadefornyelse/Valby.aspx.
3.9.1.”På sporet af social sammenhængskraft i Valby” – et forskningsprojekt
Antropolog og forsker, Kristina Grünenberg, fra Center for studier af lighed og multikulturalisme ved
Københavns Universitet har fulgt Projektmagerkurset på nært hold gennem deltagende observation før,
under og efter kurset. Kristina Grünenberg bruger Projektmagerkurset som afsæt til at skabe et overblik
over vigtige aktører og aktiviteter i lokalområdet, såvel som kommunalt og nationalt, og hvordan disse spiller sammen og til at få kendskab og relationer til de andre deltagere på kurset, som interviewes og
følges rundt i deres dagligdagsaktiviteter. Projektet har således fungeret som inspirationskilde og som
afsæt for den videre udforskning af forståelser af social sammenhængskraft, som de kommer til udtryk i og
mobiliseres gennem udvalgte by- og boligpolitikker (læs områdeløft og helhedsplaner). Se også
http://cesem.ku.dk/projects/ og http://soced.dk.
3.9.2. ”Under Construction – borger- og brugergenereret byudvikling” – en specialeafhandling
Som del af sin specialeafhandling har Cand.mag. i Æstetik og kultur ved Aarhus Universitet, Astrid Moth,
fulgt forløbet omkring Projektmagerkurset. Projektmagerkurset er blevet brugt som et af to casestudier og
fremstillet via observationer og interviews med kursusdeltagere og facilitatorer. Astrid Moth har herigennem undersøgt, hvordan borgere og brugere indtænkes og inddrages i byudviklingsprocesser og
hvilke muligheder og udfordringer, borgernes og brugernes aktive medvirken rummer. Projektmagerkurset
er valgt til specialet, fordi der her arbejdes med alternative inddragelsesformer til de traditionelle
borgermøder, og derved sigtes mod at inddrage beboere, der typisk ikke tidligere har været aktive i
udviklingen af lokalområdet. Astrid Moth konkluderer, at der ligger et stort potentiale i at arbejde med
lignende inddragelsesformer i forhold til at skabe udvikling i lokalområdet. Specialeafhandlingen vil kunne
downloades på http://aktiontank.dk.
4. Konklusion Evalueringens afsluttende konklusion tager udgangspunkt i, hvordan Projektmagerkursets har levet op til
sine succeskriterier.
4.1. Kompetenceløft og konkrete projekter
Jævnfør deltagernes store læringsudbytte kan det konkluderes, at kursusdeltagerne har fået styrket deres
faglige kompetencer i forhold til at gennemføre bæredygtige lokalt forankrede frivillige projekter. Således
har 74 % af deltagerne udformet en projektbeskrivelse med tilhørende ansøgning ved kursets afslutning og
været med til at gennemføre projektet i praksis.
4.2. Mangfoldighed og interkulturelle kompetencer
Grundet en meget målrettet og intensiv rekrutteringsstrategi er det lykkedes Projektteamet at
sammensætte en yderst mangfoldig deltagergruppe (se bilag 1). Herunder kan det nævnes, at 74 % af
deltagerne har været nydanskere.
12
Som det kan læses af ovenstående evaluering har kursusdeltagerne samlet set markant udviklet deres
sociale og interkulturelle kompetencer ift. samarbejde, dialog og ressourcesyn på tværs af sociale, kulturelle og generationsmæssige skel. Dette har betydet, at de mangfoldigt sammensatte projektgrupper
kompetent har kunnet samarbejde inkluderende. Dertil er den enkelte deltagers kendskab til lokalområdets
mangfoldighed også blevet udvidet betydeligt.
4.3. Kendskab til lokalområdets institutioner og ressourcer
Udover det øgede kendskab til lokalområdets mangfoldighed, er deltagerne også blevet mere bekendt med
mulighederne for at bruge kulturinstitutionerne, Valby Kulturhus, Prøvehallen og Kraftwerket. Herved har
deltagerne haft en positiv oplevelse med at kunne bruge lokalområdets ressourcer. Parkour-gruppen har fx
brugt Prøvehallen til afholdelse af deres Parkour-dag.
4.4. Frivilligt entreprenørskab
Som det kan læses af spørgeskemaresultaterne har Projektmagerkurset fastholdt deltagernes lyst til at
igangsætte frivillige projekter og dertil styrket deres kompetencer til faktisk at gøre det. Således har 6 ud af
14 deltagere stor eller meget stor lyst til at igangsætte frivillige projekter efter kursets afslutning.
Det er Projektteamets håb, at Projektmagerkursets resultater i form af borgere med øget og mere
kompetent frivillig entreprenørånd vil kunne sprede ringe i det lokale vand. Fx er Parkour-eventen blevet
dækket af den lokale presse (se http://www.e-pages.dk/bgmonline_va/205/, s. 4).
Herudover vil ovennævnte film om Projektmagerkurset blive vist i lokale medier, hvilket måske vil kunne
inspirere til mere lokalt frivilligt entreprenørskab.
5. Perspektivering I lyset af Projektmagerkursets relative succes og ikke mindst i lyset af det massive samfundsmæssige fokus, der i øjeblikket rettes mod bæredygtig byudvikling og i særdeleshed udvikling af socialt udsatte
boligområder, synes Projektmagerkurset at markere et brugbart pilotprojekt for borgerinddragelse,
deltagelse og brugerdreven social udvikling. Det er således Projektteamets vurdering, at
Projektmagerkurset med held kan bruges som aktivitet/metode i udviklingen af helhedsplaner,
områdefornyelser og andre sociale borgerinddragende udviklingsprojekter landet over.
Herudover har Projektteamet fået flere positive tilkendegivelser fra jobcentre, som ser brugbare
muligheder i Projektmagerkursets undervisnings- og vejledningsmetoder ift. at motivere og engagere
udsatte ledige.
13
6. Bilag
6.1. Bilag 1: Sammensætning af tilmeldte deltagere
Tabel 1: Køn
Tabel 2: Alder
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
Antal
Mand
Kvinde
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alder
18-25
25-35
35-45
45+
14
Tabel 3: Bopæl
Tabel 4: Etnicitet
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Bopæl
Lukretiavej
Akacieparken
Valby Midt
Valby Syd
Øvrige Kbh.
0
2
4
6
8
10
12
Etnicitet
Dansk
Vestlig
Ikke-vestlig
15
Tabel 5: Uddannelse
Tabel 6: Beskæftigelse
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Uddannelse
Grundskole
Erhvervsuddannelse
Mellemlang videregående udd.
Lang videregående udd.
0
2
4
6
8
10
12
14
Beskæftigelse
I arbejde
Ledig
Studerende
Pensionist
16
6.2. Bilag 2: Deltagersammensætning i de enkelte projektgrupper
Sportsfestival Valby (3 deltagere):
Køn
Mand
Kvinde
Alder
18-25
25-35
35-45
45+
Bopæl
Lukretiavej
Akacieparken
Valby Midt
Valby Syd
Øvrige Kbh.
Etnicitet
Dansk
Vestlig
Ikke-vestlig
Uddannelse
Grundskole
Erhvervsudd.
MVU
LVU
Beskæftigelse
I arbejde
Ledig
Studerende
Pensionist
17
Smag på naboskabet (6 deltagere):
Køn
Mand
Kvinde
Alder
18-25
25-35
35-45
45+
Bopæl
Lukretiavej
Akacieparken
Valby Midt
Valby Syd
Øvrige Kbh.
Etnicitet
Dansk
Vestlig
Ikke-vestlig
Uddannelse
Grundskole
Erhvervsudd.
MVU
LVU
Beskæftigelse
I arbejde
Ledig
Studerende
Pensionist
18
Be Free Parkour Project (4 deltagere):
Køn
Mand
Kvinde
Alder
18-25
25-35
35-45
45+
Bopæl
Lukretiavej
Akacieparken
Valby Midt
Valby Syd
Øvrige Kbh.
Etnicitet
Dansk
Vestlig
Ikke-vestlig
Uddannelse
Grundskole
Erhvervsudd.
MVU
LVU
Beskæftigelse
I arbejde
Ledig
Studerende
Pensionist
19
ValbyKvinder:
Køn
Mand
Kvinde
Alder
18-25
25-35
35-45
45+
Bopæl
Lukretiavej
Akacieparken
Valby Midt
Valby Syd
Øvrige Kbh.
Etnicitet
Dansk
Vestlig
Ikke-vestlig
Uddannelse
Grundskole
Erhvervsudd.
MVU
LVU
Beskæftigelse
I arbejde
Ledig
Studerende
Pensionist
6.3. Bilag 3: Deltagerevalueringer
Antal tilmeldte deltagere 23*
Antal gennemførsler 14
Antal besvarelser
Før:
16 *heraf meldte 4 deltagere fra inden kursets start
Projektstyring
Tabel 1: Hvor meget ved du om styring af frivillige projekter?
Tabel 2: Hvor stor erfaring har du med at lede et frivilligt projekt?
0
1
2
3
4
5
6
Ingenting Lidt
0
5
10
Ingen Lidt
6.3. Bilag 3: Deltagerevalueringer
Efter:
12 *heraf meldte 4 deltagere fra inden kursets start
Hvor meget ved du om styring af frivillige projekter?
Hvor stor erfaring har du med at lede et frivilligt projekt?
Noget En del Meget
Nogen En del Stor
Før
20
Før
Efter
Før
Tabel 3: Hvordan er du til selv at styre frivillige projekter?
Tabel 4: Hvordan er det at styre et frivilligt projek
Tabel 5: Hvor stor lyst har du til at sætte et projekt i ga
0
2
4
6
8
10
Meget dårlig Dårlig
0
2
4
6
8
10
Meget svært Svært
0
2
4
6
8
10
Meget lille
lyst
Lidt lyst
at styre frivillige projekter?
Hvordan er det at styre et frivilligt projekt?
Hvor stor lyst har du til at sætte et projekt i gang?
Middelgod God Meget god
Lidt svært Let Meget let
Nogen lyst Stor lyst Meget stor
lyst
21
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Tabel 6: Hvor vigtigt er det med frivillige projekter?
Samarbejde:
Tabel 7: Hvad ved du om samarbejde?
Tabel 8: Hvordan er du til at samarb
0
2
4
6
8
10
12
0
2
4
6
8
10
12
Ingenting Lidt
0
2
4
6
8
10
Meget dårlig dårlig
Hvor vigtigt er det med frivillige projekter?
arbejde?
Hvordan er du til at samarbejde?
Noget En del Meget
Nogenlunde God Meget god
22
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Tabel 9: Hvordan er det at samarbejde
Tabel 10: Hvad ved du om at finde frem til d
Tabel 11: Hvordan er du til at finde frem til det, andre mennesker er gode til?
0
1
2
3
4
5
Meget svært svært
0
1
2
3
4
5
6
Ingenting Lidt
0
2
4
6
8
10
Meget dårlig Dårlig
Hvordan er det at samarbejde?
Hvad ved du om at finde frem til det, andre mennesker er gode til?
Hvordan er du til at finde frem til det, andre mennesker er gode til?
Lidt svært Let Meget let
Noget En del Meget
Nogenlunde God Meget god
23
et, andre mennesker er gode til?
Hvordan er du til at finde frem til det, andre mennesker er gode til?
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Tabel 12: Hvordan er det at finde frem til de
Tabel 13: Hvor meget taler du med mennesker, der er anderledes end dig selv
Tabel 14: Hvordan er du til at tale med mennesker,
0
2
4
6
8
Meget svært Svært
0
1
2
3
4
5
6
Slet ikke Lidt
0
1
2
3
4
5
6
Meget dårlig Dårlig
Hvordan er det at finde frem til det, andre mennesker er gode til?
Hvor meget taler du med mennesker, der er anderledes end dig selv
Hvordan er du til at tale med mennesker, der er anderledes end dig selv?
Lidt svært Let Meget let
Noget En del Meget
Nogenlunde God Meget god
24
Hvor meget taler du med mennesker, der er anderledes end dig selv?
der er anderledes end dig selv?
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Tabel 15: Hvordan er det at tale med mennesker,
Tabel 16: Hvor vigtigt er det at kende folk, der er anderledes end én selv
Lokalområdet:
Tabel 17: Hvor meget ved du om folk i Valby, der er anderledes end d
0
1
2
3
4
5
6
Meget svært Svært
0
1
2
3
4
5
6
7
0
1
2
3
4
5
Ingenting Lidt
Hvordan er det at tale med mennesker, der er anderledes end dig selv?
Hvor vigtigt er det at kende folk, der er anderledes end én selv?
Hvor meget ved du om folk i Valby, der er anderledes end dig selv?
Lidt svært Let Meget let
Noget En del Meget
25
der er anderledes end dig selv?
ig selv?
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Tabel 18: Hvor mange personer kender du i Valby, som er anderledes end dig selv?
Tabel 19: Hvor meget kender du til Kraftwerket
Tabel 20: Hvor meget kender du til Projektrådgivningen
0
2
4
6
8
Ingen Lidt
0
2
4
6
8
10
12
Ingenting Lidt
0
2
4
6
8
10
Ingenting Lidt
Hvor mange personer kender du i Valby, som er anderledes end dig selv?
du til Kraftwerket?
kender du til Projektrådgivningen?
Nogle En del Mange
Noget En del Meget
Noget En del Meget
26
Hvor mange personer kender du i Valby, som er anderledes end dig selv?
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Tabel 21: Hvor meget tror du, at du lærer/har du lært på kurset
0
2
4
6
8
Ingenting Lidt
Hvor meget tror du, at du lærer/har du lært på kurset?
Noget En del Meget
27
Før
Efter