Prorektors svære Sanders AU’s nye Pakkeløsning beslutning 12 … · 2010. 1. 13. · studerende, der gennemfører deres studium. – Den styrkede indsats understøt-ter, at de

Aarhus Universitets nye strategi for studie- og erhvervsvejledning vilbære flere studerende gennem deresuddannelse. Det vurderer centerle-der Viggo Munck for StudievalgØstjylland. Målet med strate-gien, der skal træde i kraftfra studiestart september2007 og være fuldt udvikletved studiestart september2008, er blandt andet, at de de-centrale vejledninger samles i størreenheder på institutniveau medmindst én fuldtidsansat til at ledeenheden.

– Professionaliseringen vil øgekvaliteten af vejledningen på AarhusUniversitet. Deltidsansatte har ikketid til både at holde sig ajour på om-rådet og vejlede, siger Viggo Munck.

Poul Lautrup fra Vejledningsområ-det ved Studieforvaltningen har for-fattet strategien, og han mener også,at den nye strategi vil øge antallet afstuderende, der gennemfører deresstudium.

– Den styrkede indsats understøt-ter, at de studerende træffer bevidsteog kvalificerede valg undervejs ideres uddannelse, og det betyder, atflere studerende vil vælge den rigtigeuddannelse og de rigtige fag førstegang, siger han.

Den nye strategi for vejledning vedAarhus Universitet bidrager til, atuniversitetet opfylder sin udviklings-kontrakt med Ministeriet for Viden-skab, Teknologi og Udvikling.

SSiiddee 66--77

CAMPUSA A R H U S U N I V E R S I T E TSandersselvmål 6

AU’s nyefakultet 8

Pakkeløsningfor eliten? 3

Prorektors svære beslutning 12

229.01.07

Løft til studie-vejledning

Lars Kruse / AU-foto

CAMPUS 2 / 20072

Danmarks JordbrugsForskning (DJF) var indtil udgangen af2006 en sektorforskningsinstitution under Fødevaremini-steriet, men er nu via fusion en del af det nye Aarhus Universi-tet.

Organisatorisk er jordbrugsforskningen indplaceret som etnyt fakultet ved navn “Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet”,også forkortet DJF. Fordelen ved denne forkortelse er, at detstærke brand, som er opbygget gennem de senere år også kananvendes fremover.

Ved DJF er vi meget tilfredse med, at vores ønske om statussom et fakultet er blevet opfyldt. Denne status skal dels anven-des til at udvikle nye uddannelser, men også anvendes som enstærk basis for at udvikle samarbejdet med de øvrige enhederved universitetet.

Samtidig med at vi skal udvikle alle aspekter af et nyt fakul-tet, skal vi også fastholde og fortsat udvikle de opgaver, vihar med os fra den tidligere status som sektorforskningsinstitu-tion. Disse opgaver drejer sig primært om forskningsbaseretrådgivning af ministerier og myndigheder. Her skal vi som in-stitution være i stand til at give klare svar samtidig med atytringsfriheden hos den enkelte forsker bevares. Det er en op-gave, som vi har stor erfaring med i DJF, og som vi mener, kanklares gennem god information og dialog med de forskere, derhar indsigt i det emneområde, der aktuelt skal afgives svar om.En anden fordel ved en sådan bred dialog er, at de afgivne svarbliver bedre af, at der er flere øjne, som ser på sagen.

Det forskningsområde, som det nye fakultet beskæftiger sigmed, er primært udnyttelsen af de landbaserede naturres-sourcer til produktion af fødevarer og non-food produkter somfibre, pels, skind og biomasse til energiformål. Denne forskninggennemføres inden for seks temaområder: planteproduktion,husdyrproduktion, økologisk jordbrug, fødevarekvalitet, klimaog naturressourcer samt miljø og bioenergi. For at kunne gen-nemføre forskningen inden for disse temaområder har DJF op-bygget forskergrupper med stærke kompetencer inden for enrække discipliner. Det giver en god platform for samarbejdemed de øvrige enheder ved universitetet og vil give helt nyemuligheder for en fortsat udvikling af jordbrugs- og fødevare-forskningen i Danmark. Vi får mulighed for at indgå i samar-bejder med stærke miljøer inden for f.eks. humaniora, sam-fundsfag og det merkantile område. Det er gennem sådannenye samarbejdsmuligheder, at vi kan skabe grundlaget for, at vi i Danmark kan markedsføre nye og innovative produkter i fødevaresektoren.

Andre forskningsmæssige udfordringer er en fortsat udvik-ling af jordbrugsproduktionen i Danmark, samtidig med at viforbedrer elementer som dyrevelfærd og miljøbelastning. Specielt i Danmark har vi været i stand til at have en sådan udvikling gennem de senere år. Den store mulighed for jord-brugsforskningen i Danmark er at skabe videngrundlaget for at fastholde denne udvikling. I DJF ser vi frem til at tage disseudfordringer op sammen med resten af universitetet.

Jordbrugs-forskning på AU

The University of Aarhus has created a new, ambitious strategy for the student guidance program, aiming formore professionalism in the guidancefield. One of the more obvious conse-quences of the strategy is that decen-tralised guidance is being groupedinto larger units. The purpose of thestructure change is that student counsellors can maintain a strong professional base in a group of relatedfields of study, at the same time providing a size that will further know-

ledge sharing, quality assurance andquality development. The humanitiesin particular will be making consider-able changes, and the faculty is already in the process of cutting thepresent 25-28 guidance offices back toseven – one for each department. Thenew guidance offices will be muchmore easily accessible to studentsthan in the previous system, and willbe lead by permanent staff.

According to Studievalg Østjylland(Courses of Studies East Jutland), who

advise on the choice of courses of studies, the new strategy will be animportant element in the university’smarketing aimed at new students.

“It will take a few years before thenews of the more intensive guidancehas spread, but the idea will appeal tomany young people, who are used toprocess-oriented work, where they frequently stop and ask themselveswhere they are going, for instance career-wise” says centre director ViggoMunk from Studievalg Østjylland.

The University of Aarhus (AU) now has a sixth faculty, the Faculty of Agri-cultural Science, the result of the merger between the University of Aarhus and the former government research institution the Danish Institute of Agricultural Sciences.

The new faculty is to be completelybuilt up from the start, which amongother things means establishing anumber of new courses of study. Therewill be three main areas: PhD courses,

courses involving other units, and ownbachelor and graduate courses. The faculty will begin this fall by offeringsupplementary courses to studies inmolecular biology. With regard to research studies, funds will be appliedfor in the Ministry of Science as soonas possible, so that a research schoolfor PhD students can be established.

In the cases of own bachelor andgraduate courses, courses of study insuch subjects as natural resources and

the environment will be added. Facultyresearch head Jacob Holm Nielsenfinds that there is a strong need forsuch courses of study, both in Den-mark and abroad.

The Faculty of agricultural Sciencesis extremely interested in providingcross-disciplinary courses in coopera-tion with other faculties, and has already invited possible working partners to discuss the subject.

Programme Spring 2007

Wednesdays 10am – 12noon (if not otherwise announced)Place: Faculty Club, Building 1421, 1stfloor, Frederik Nielsens Vej, next to theStudent House (if not otherwise announ-ced).

07 FEBWelcome & Introductions

14 FEBNO MEETING Please note that where ‘no meeting’appears (e.g. before, during and after the ISG Programme) members of thegroup usually meet from 10.15 a.m. at the Café at the Women’s Museum (next to the Cathedral)

21 FEBVisit to the Danish Centre for Urban History. A talk on : How to be both museum and university. A presentation of the centre’s research and Internet activities by Søren Bitsch ChristensenMeet at the main entrance to Den Gamle By (the Old Town) at 10 a.m., please be punctual.

28 FEBThe history behind the architecture of the University of Aarhus by Ar-chitect Mads Møller. Meetat the main entrance to C.F.Møller’s office building, Europaplads 2, at 9.50 a.m.

07 MARWhat language can and cannot do –and what we can do about it,by Alexandra Kratschmer, Dept. of Classical and Romance Studies

14 MARNo smoking: The politics of a globalmovement – Even in Denmark! by Donley Studlar, Dept. of Political Science

21. MAR To be announced

28 MARReadings about Brazil – my country, my work, my passion for HC Andersenand Monteiro Lobato by Ana Maria daCosta Santos Menin, Dept. of Classicaland Romance Studies

04 APRNO MEETING (Please see the text under 14 February)

11 APRThe Danes and their perception of the role of science in society by DirectorKaren Siune, the Danish Centre for Studies in Research and Research Policy

18 APRGlobalisation in education by Dr. JohnDonaldson, Dept. of Mathematical Sciences

25 APR Visit to Aarhus School of Business, University of Aarhus.Further details follow

02 MAY To be announced

09 MAYEnd of term party (a pot luck event)

The International Club (IC)The International Club (IC) is a social and cultural meeting place for the university’s foreign employees and their spouses. Single foreignemployees and Danish employees who wish to meet foreign guests inan informal atmosphere are naturally also welcome.

The group, previously known as “International Spouses Group” (ISG),has decided to change its name to International Club (IC), in order tobetter indicate the broader target group.

Every term, IC offers a number of social and cultural activities, aimedat easing international guests’ adjustment to a new daily routine inDenmark. IC’s activities take place under the auspices of the universityand participation is free of charge.

Ambitious student guidance

New faculty at the University of Aarhus

CAMPUS IN BRIEF

Just Jensen, dekan, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF)

udgives af Aarhus Universitet og udkommer

hver 2. mandag i semestermånederne.

Næste nummer udkommer 12. februar

Deadline for indlæg 5. februar kl. 10.00.

Redaktion:: Fredrik Nielsens Vej 5, bygning 1448, 8000 Århus C

T: 8942 2330, e-mail: [email protected]

Ansvarshavende:: Souschef Ingeborg Christensen. T: 8942 2342; e-mail: [email protected]

Abonnement: Et årsabonnement koster 150 kr. Studerende ved Aarhus Universitet 100 kr.

Henvendelser vedr. abonnement rettes til

Torben Johansen, T: 8942 1108,

e-mail: [email protected]

Annoncer: dgmedia 7027 1155

Tryk:: Avistryk Nord A/S

ISSN: 1604-1607

Anders CorrellRedaktør T: 8942 2331M: 2899 2235 [email protected]

Kristian SergeSkov-Larsen,studenterskribentM: 6127 [email protected]

Camilla NissenToftdal,studenterskribentM: 2220 9929

Helge Hollesen Journalist T: 8942 2332M: 6020 [email protected]

Hans PlauborgJournalist T: 8942 2334M: 2899 [email protected]

Martin H. DamsgaardJournalistT: 8942 2335M: 6020 [email protected]

International Club offers social and cultural activities.


3

Som på de fleste andre forskerskoleri Danmark skal ph.d.-studerende påForskerskolen i Organisations- ogLedelsesteori (FiOL) på Handelshøj-skolen, Aarhus Universitet, gennem-føre et kursusforløb svarende til 30ECTS-point, dvs. en sjettedel af ud-dannelsen. Men modsat de flesteph.d.-studerende på andre forsker-skoler skal 21 af de 30 point optje-nes via obligatoriske kurser, der ud-bydes internt på den lille forskersko-le.

På alle andre forskerskoler, CAM-PUS har været i kontakt med, er val-get af ph.d.-kurser primært et aftale-forhold mellem vejlederen og denstuderende. Målet er at finde debedste og mest relevante kurser iind- og udland i forhold til den stu-derendes projekt. Enkelte forsker-skoler anbefaler dog bestemte inter-ne kurser, men ingen er direkte obli-gatoriske. Som en forskningsskolele-der siger til CAMPUS, så er det kunden studerende og dennes vejleder,der i bund og grund kan afgøre,hvad der er fagligt relevant på et såhøjt specialiseret niveau som ph.d.-uddannelsen.

Fast pakkeLederen af FiOL, professor JohnParm Ulhøi, fortæller, at der er flerebegrundelser for, at skolen i 2006valgte at indføre en kursuspakke for

ph.d.-studerende fra Institut for Le-delse.

– Det er vigtigt for os, at de stude-rende får en fælles faglig ballast.Kandidater kommer ind imellemmed forskellige baggrunde, og dekurser, FiOL udbyder, sikrer, at allebliver up to date med de “huller”, demåtte have.

Han mener ikke, at man dermedrisikerer, at nogle studerende blivernødt til at følge helt irrelevante kur-ser.

– Vi har besluttet, at vi ikke øn-sker at igangsætte ph.d.-projekter påmå og få. Vi slår ph.d.-stipendier opinden for vores forskningsstrategi,og det sikrer, at de studerende harnogenlunde fælles faglige interesser.Hvis de studerende havde megetforskellige projekter, ville det der-imod være et problem, siger han.

John Parm Ulhøi nævner også, atder tidligere har været klager fraph.d.-studerende over, at de havdesvært ved at tilrettelægge deres stu-dieprogram på grund af et usam-menhængende og ad hoc-agtigt kur-susprogram.

– På denne måde forsøger vi atimødekomme dem. I praksis betyderdet, at instituttets studerende skaltage to tredjedele af ph.d.-uddannel-sens samlede ECTS-point i skolen,siger John Parm Ulhøi

Spild af ressourcerIkke alle ph.d.-studerende synes dog

særlig godt om den praksis.– Kurserne er en meget vigtig del

af ph.d.-uddannelsen, og kvalitetenaf kurserne er derfor afgørende fordet samlede projektforløb. Hvis manikke frit kan vælge kurser, der ind-holdsmæssigt og metodisk passer tilprojektet, er det spild af ressourcer.Alle siger, vi skal satse på ph.d.er oghave forskeruddannelser i verdens-klasse, men det får vi ikke med deher regler, siger en ph.d.-studerendefra Handelshøjskolen, Aarhus Uni-versitet, der ønsker at være anonym. Den ph.d.-studerende mener hellerikke, at argumentet om, at de stude-rende har nogenlunde fælles fagligeinteresser holder.

– Kursusprogrammet er på ingenmåde dækkende for området strate-gi, organisation og ledelse. Desudenskal en ph.d.-uddannelse føre til enhøj grad af specialisering, og derforbør man kunne vælge de bedste ogmest specifikke kurser. Det er sta-ten, der betaler for at få de bedsteph.d.er, så det her er udtryk for enalvorlig og dyr inkompetence.

Svært at drive forskerskoleJohn Ulhøi peger på, at det kanvære vanskeligt overhovedet atholde liv i forskerskoler i et lille landsom Danmark, hvis der er frit slag iforhold til valg af kurser.

– Det er ressourcekrævende atdrive en forskerskole på et seriøstfagligt grundlag. På FiOL får vi 10-

15 nye ph.d.-studerende om året, såmarkedet er endnu meget smalt.Obligatoriske kursuspakker kendesfra de fleste af de universiteter, somvi skal til at vænne os til at blivesammenlignet med, understregerforskerskolelederen.

For de studerendes skyldDen forklaring køber formanden forForskeruddannelsesudvalget (FUU)Morten Kyndrup ikke. FFU er et or-gan under Koordinationsudvalgetfor forskning, der fordeler de midler,der afsættes på de årlige finanslovetil forskeruddannelse – f.eks. til for-skerskoler.

– Jeg synes ikke, det er en specielsmagfuld praksis at binde studeren-de til så mange interne kurser. Jegkan forstå, at man skal gøre nogetfor at få et tilstrækkeligt volumen ide kurser, der arrangeres, men deter forkert at lave administrative løs-ninger på indholdsmæssige proble-mer. Den enkelte studerendes kur-susportefølje skal primært være fag-ligt styret, siger Morten Kyndrup,

der også er leder af forskerskolenAkademiet for æstetikfaglig forsker-uddannelse på Aarhus Universitet.

– Her har vi også enkelte kurser,vi kraftigt anbefaler, men det er for-svindende få, og der sker ikke noget,hvis en studerende nægter at tagedem. Jeg mener ikke, standardisere-de obligatoriske kurser hører hjem-me på det her niveau, siger MortenKyndrup.

Han fremhæver, at ph.d.-kurserneer vigtige i som led i at lære den vi-denskabelige verden at kende.

– Kurserne skal bl.a. bruges til atfremlægge dele af projektet, få re-spons på det osv. De studerende skallære at indgå i symposier og net-worke med ph.d.-studerende fraind- og udland, men det element gårjo også tabt, når man holder det in-den for murere, siger Morten Kyn-drup, der mener det er misbrug, hvisman lægger uddannelsen om til enfast “skolebænk”.

– Jeg vil sige det så klart, at deforskerstuderende er ikke til for sik-re forskerskolens overlevelse. For-skerskolen er til for at sikre de stu-derende den bedst mulige uddannel-se, siger Morten Kyndrup.

Hans Plauborg / [email protected]

CAMPUS 2 / 2007

Pakkeløsning for eliten?Får vi uddannet de bedste ph.d.er ved at tvinge dem på obligatoriske interne kurser? Ja, siger lederen af en forskerskole på Aarhus Universitet, der også mener, det kan være en nødvendig praksis for at holde liv i en forskerskole i et lille land. En ph.d.-studerende mener derimod, at det sænker kvaliteten, og formanden for Forskeruddannelsesudvalget (FUU) kalder det misbrug at gøre ph.d.-kurser til en fast “skolebænk”.

Ølfustager, der bliver bundet i ethæsblæsende tempo, gule førertrøjertil dem, der kan have flest fadøl imaven og mærkelige og grænseover-skridende lege, så de studerende kanlære hinanden at kende. Det er detbillede, de fleste får i hovedet, nårman siger ordet “rustur”.

Men når de nye rusansvarlige bli-ver udpeget i løbet af foråret, vil depå en del studier blive mødt af fasteregler og retningslinjer, så universi-tetet kan holde hånd i hanke medforløbene for de nye studerende.

Senest har Det Samfundsviden-skabelige Fakultet, på baggrund afkonkrete klager fra sidste års rusturpå økonomi, igangsat arbejdet medet sæt nye spilleregler, som indskær-per, at det er tutorernes ansvar, atturene foregår på en ordentlig måde.

Svend Hylleberg, dekan for DetSamfundsvidenskabelige Fakultet,forklarer, at de nye retningslinjerkommer på baggrund af konkrete

episoder på sidste års rustur for deøkonomistuderende

– Vi fik nogle konkrete klager,men vi følte også, at der var et behovfor at stramme op. Kernen i rusugenfor os er, at alle nye studerende skalfå en god introduktion til studielivet,og at ugen groft sagt ikke bare gårop i ren druk

No child left behindHvert år udpeger studierne typisk enlille gruppe rusansvarlige, som stårfor den overordnede planlægning afintrougerne og samtidig finder demange tutorer til holdene. På Stats-kundskab var Sune Astrup Christi-ansen sidste år den ene af to russe-kretærer. Han er helt enig i, at det eren af rusugernes fornemste opgaverat få alle studerende med.

– Vi siger klart til vores tutorer, atde skal sørge for, at alle er med i for-løbet. Det er ikke deres opgave ude-lukkende at være festaberne, der lø-ber forrest. De skal også koncentreresig om de studerende, der måske ik-

ke falder helt ind på holdet. I de sid-ste to år har vores slogan for rus-ugerne været “no child left behind”.Det er selvfølgelig med et glimt iøjet, men faktisk også noget vi me-ner, er ekstremt vigtigt, forklarerhan.

Det sociale fællesskabPå Handelshøjskolen, Aarhus Uni-versitet, som hvert år optager om-kring 1200-1300 nye studerende, ar-

bejder Studenterlauget i øjeblikketpå et sæt retningslinjer for fremtidi-ge rusture, hvor imødekommenhed,ansvar og opmærksomhed bliver ko-deordene. Christian Jølck, der er ad-ministrativ chef for Studenterlauget,forklarer, at kernen i rusugernenetop er at få alle med.

– Det er utrolig vigtigt for os, atde nye studerende får et positivtindtryk og en god studiestart. Visupplerer det traditionelle sociale

samvær med teambuilding-øvelserpå holdene og faglige introduktions-dage. Mit overordnede indtryk er, atvores elever er rigtig glade for rusu-gerne, og at de er en meget vigtig delaf det at flytte til Århus, starte på etnyt studium og lære nye menneskerat kende, siger Christian Jølck.

Kristian Serge Skov-Larsen / [email protected]

Det er staten, der betaler for at få de bedste ph.d.er, så det her er udtryk for en alvorlig og dyr inkompetence.

“Ph.d.-studerende fra Handelshøjskolen:

velkomst

forskerskoler

Rusugen skal foregå på en ordentlig måde, lyder meldingen fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.


Rus er ikke bare ren drukDet Samfundsvidenskabelige Fakultet har strammet op på retningslinjerne for fremtidige rusture. De studerendehilser ændringerne velkomne.

4

Der er mange, der prøver, men få,der kan – forudsige, hvordan for ek-sempel renten, aktiemarkedets usik-kerhed eller huspriserne udvikler sigi fremtiden, og hvad der generelt harindflydelse på disse størrelser. Menet rigtig godt bud på en “økonomiskspåmand”, der har empiri og teori iorden, er professor Niels Haldrup,forskningsleder af Centre for Re-search in Econometric Analysis ofTime Series (CREATES). På danskhedder det internationalt sammen-satte center Danmarks Grundforsk-ningsfondscenter for TidsrækkeØkonometri. Centeret bliver tilknyt-tet Institut for Økonomi på AarhusUniversitet.

Attraktiv videnTidsrække økonometri er den disci-plin inden for den økonomiske vi-denskab, der anvender matematisk-statiske metoder til at modellere ogteste økonomiske sammenhænge.Disciplinen er baseret på viden omøkonomiske variables historiske for-løb, og på CREATES vil man blandtandet forske i, hvordan forskelligeøkonomiske størrelser som rente,priser og inflation udvikler sig overtid.

Derudover vil man også arbejdemed at finde mål for, hvor stor usik-kerhed der er knyttet til forskelligefinansielle aktiver som for eksempelobligationer, aktier og porteføljer afsådanne værdipapirer. Det er en vi-den, der vedkommer os alle – blandtandet når investeringsforeninger el-ler pensionskasser skal anbringestore formuer i porteføljer, hvorman ønsker mål for forventet afkastog usikkerhed. I sådanne analyser erdet en særlig udfordring at udvikle

metoder og redskaber for høj-frekvente data. Det kan være aktie-og obligationskurser, der måles heltned i time- eller minutintervallerfor at finde svar på, hvordan de høj-frekvente udsving på de finansiellemarkeder indeholder information,der kan udnyttes for investerings-strategier på langt sigt.

International profilAarhus Universitet har stolte tradi-tioner inden for tidsrækkeøkonome-tri og har været i stand til at tiltræk-ke internationale profiler til det nyecenter, heriblandt Clive Granger,University of California San Diego,og Robert Engle, New York Univer-sity, der bliver tilknyttet centeretsom research associates et par ugerom året. De to herrer modtog sam-men nobelprisen i økonomi i 2003for deres bidrag til tidsrækkeøkono-metri. Clive Granger er desudenæresdoktor ved Aarhus Universitet,og både han og Robert Engle hartidligere indgået i forskningssamar-bejder med flere af forskerne fra detårhusianske grundforskningscenter.

Ud over de to nobelprismodtagerehar CREATES også samarbejdsafta-ler med flere forskere med uddan-nelsesmæssige rødder i Institut forØkonomi, som i dag gør karriere påførende amerikanske universiteter. Den faste bestand af forskere medforankring ved Aarhus Universitettæller ni medlemmer. Desuden ind-går i teamet tre forskere fra Køben-havns Universitet. Hertil kommer etantal postdocer og en løbende be-stand af 8-10 ph.d.-studerende.

En drømFor Niels Haldrup er det lidt af endrøm, der er gået i opfyldelse.

– Jeg har i flere år gået med et

stort ønske om at gøre det her til enrealitet. Det er en enestående chancefor at opbygge et forskningscenter,der kan markere sig internationaltog give et varigt løft til Aarhus Uni-versitet inden for økonometri, sigerprofessoren.

Det endelige millionbeløb, der bli-ver bevilget CREATES, ligger ikkefast endnu, men efter alt at dømmefår centeret tilført et sted mellemsyv og otte millioner kroner om åretover en femårig periode. Til at un-derstrege det nye centers internatio-nale islæt ligger CREATES i dissedage i forhandlinger om at organise-re nogle af de mest prestigefyldtekonferencer inden for området.

Martin H. Damsgaard / [email protected]

CAMPUS 2 / 2007

AU-HIH i Herning er fra årsskiftetpå banen med sin første kandidat-uddannelse i eget navn – Master ofScience in Innovation Management.Og det er noget af en debut på dendanske universitetsscene. Uddannel-sen er en engelsksprogetcand.oecon.-uddannelse med speci-ale i innovation og entrepreneur-ship, er uden sidestykke i hele kon-geriget og den eneste, der specialise-rer sig inden for dette område. Pågodt dansk bliver de midtjyske kan-didater eksperter i at lede kreativeprocesser inden for innovation ogiværksætteri. Handels- og Ingeniør-Højskolen er tilknyttet Aarhus Uni-versitet via Det Samfundsvidenska-belige Fakultet.

Konkrete kompetencerHovedmanden bag det toårige studi-um er professor Mogens Dilling-Hansen, der både er tilknyttet Insti-tut for Økonomi og AU-HIH i Her-ning. Når professoren og hans kolle-

ger har fyldt kompetencerygsækkenop på de studerende, er de for ek-sempel klædt på til at vurdere, om etnyt produkt eller en ny service har etgodt potentiale på markedet, ellerhvilken effekt en ny innovation vilhave på en branche.

Et relevant arbejdsområde for dekommende kandidater vil være somledere af vidensproducerende virk-somheder. I den forbindelse får di-mittenderne god mulighed for atsmage på erhvervslivets udfordring-er gennem uddannelsens omfatten-de mentorordning.

Forskermæssigt planlægger AU-HIH også udvidelser, da skolen erved at opbygge det såkaldte Centerfor Innovation og Forretningsudvik-ling, der vil komme til at bestå at 12forskere. Centeret skal medvirke tilat øge vidensbasen om innovations-ledelse og forretningsudvikling ogbidrage til, at denne viden bliverbrugt over for virksomheder og øvri-ge interessenter.


innovation

præsentation

Fremtidens økonomi baseretpå fortidens erfaringerDanmarks eneste grundforskningscenter inden for det samfundsvidenskabelige område har århusianske forskere som ophavsmænd. De vil for eksempel forske i, hvordan rente,beskæftigelse og andre centrale økonomiske variable udvikler sig over tid.

perspektiver Det er især den finansielle sektor, der bør holde et vågent øje med resultaterne fra det nye grundforskningscenter. Professor Niels Haldrup og hans team vil blandt andet forske i rentens og aktiemarkedets udsving.


Unik kandidatdebut i HerningTil september udbyder Handels- og IngeniørHøjskolen (AU-HIH) sin første kandidatuddannelse i eget navn. Den er den eneste af sin slags i Danmark.

Dette er den tredje af en række artikler, hvor CAMPUS sætter fokus på fem nye forskningscentre ved Aarhus Universitet. De er oprettet med støtte fra Danmarks Grundforsk-ningsfond, som i efteråret uddeltepenge til otte nye centre i Danmark.

fokus på forskningscentre

Hvad skal være missionen, visionenog værdierne for det nye AarhusUniversitet? Det spørgsmål var ho-vedtemaet, da ca. 80 faglige og ad-ministrative ledere den 22.-23. janu-ar var samlet til det andet af deplanlagte strategiseminarer i forbin-delse med fusionen.

Det store ovale seminarrum påFuglsøcentret summede af liv oggode ideer fra de små arbejdsgrup-per, der skulle forsøge at sætte merehåndgribelige ord på de abstraktebegreber. Bestemt ikke nogen let op-gave, som også Cubion-konsulenter-ne, der var til stede for at sætte pro-cesserne i gang og samle trådene,flere gange gjorde opmærksommepå. Men væggene blev alligevel fyldtmed plakater og gule post-it-sedlermed adskillige substantiver, verberog adjektiver, der måske – måskeikke – vil være at finde i det udkasttil mission, vision og værdier, somuniversitetets bestyrelse skal be-handle på sit møde i april. Først skalforslagene nemlig ud og høres ogdiskuteres i fagmiljøerne.

Vision og missionEn strategidiskussion kan let fore-komme som en diskussion om næs-ten enslydende ord. Men djævelener som bekendt detaljen, hvilket denafsluttende oplægsrunde på semina-ret da også viste.

– Vi har været uenige om verber,vi har været uenige om substantiver,og vi har været uenige om forholdetmellem mål og midler, sagde dekanBodil Due fra Det Humanistiske Fa-kultet blandt andet.

Derfor blev der lagt flere forslag

frem i forhold til den fremtidigestrategi. Ét forslag til visionen fordet nye universitet lyder: AarhusUniversitet udvikler fremtidens vi-denskaber og uddannelser.

– Det er en vision, alle medarbej-dere kan huske, hvis de bliver væk-ket midt om natten og spurgt til den,lød Cubion-konsulent Hans Ring-machers optimistiske vurdering.

Missionen var der hele fire forslagtil. Ét lyder: Vi forøger samfundetsviden gennem forskning og uddan-nelse. Forslaget fik dog en længere,uddybende pendant: Vi bevarer ogforøger kultur, viden og velfærdgennem forskning og forskningsba-seret uddannelse, formidling ogrådgivning til samfundets bedste.Alle forslag kan ses påwww.fusion.au.dk/strategi/vismis

Flere “energiord”I sine afsluttende bemærkningertakkede rektor Lauritz B. Holm-Ni-elsen for den ihærdige indsats, dervar blevet lagt i strategiarbejdet,men han undlod ikke at komme medet par kritiske kommentarer.

– Hvis jeg skal spille djævelensadvokat, vil jeg sige, at der er formange “museumsord” i nogle af for-slagene til mission og vision. Hvorer ord som “fantasi” og “nysgerrig-hed”? Vi mangler nogle flere gode“energiord”, sagde rektor blandtandet.

De kan nå at komme nu, hvor fle-re medarbejdere vil blive inddraget iarbejdet med en samlet strategi foruniversitetet.

Læs mere om fusionen på side 8-9


AU søger en visionær missionfusion

Få 25 - 50 % rabat på dine togrejser på DSB og Arriva strækninger i Danmark og 20 - 25 % rabat på dine togrejser til udlandet - plus en række funky fordele, såsom konkurrencer, VIP-arrangementer, koncerter, rejser m.m.

Køb kortet nu! Det er billigst på dsb.dk/wildcard

DSB WildCard gør noget ved dig

WildCard_Campus_264x355mm+5mm_ja1 1 22-01-2007 13:58:55

Sparringtil ditstudiumStuderende skal have professionelsparring hele vejen gennem deresstudium. Det er essensen i denstrategi for studievejledning, Aarhus Universitet sætter i værk.

Vejledning om studieforløb og karriere efterlivet på univerisitet har fået en central place-ring på universiteterne. Regeringens globalise-ringsstrategi omfatter bedre studie- og karrie-revejledning og kræver ligefrem, at universite-terne skal gribe ind med vejledning af stude-rende, der er mere end et halvt år bagud. I Vi-denskabsministeriet rumler tanker om at gørebevillingerne til universiteterne afhængige afgennemførelsesprocenter og kandidaternes be-skæftigelse.

Så grunde til at ofre vejledning opmærksom-hed er der nok af. Studiechef Eva Teilmann serdet som en gevinst for både studerende og uni-versitetet.

– Vi vil gerne servicere de studerende, syn-liggøre deres muligheder og konsekvenserne afde valg, de træffer. Men det giver naturligvisogså mening at have en professionel støtte-funktion, der kan indfri politiske og økonomi-ske mål, siger Eva Teilmann om den nye stra-tegi i studievejledningen, som hun kalder pro-fessionel sparring. (se boks side 7).

Den mere synlige og professionelle vejled-ning, der nu skal til at tage form, skal fortsattage afsæt i de faglige miljøer. Men på tværs affag og fakulteter skal kvaliteten være mereensartet.

Effektivt universitetUniversitetet har som et af sine mål, at de stu-derende i 2008 i gennemsnit har øget deres år-lige høst af ECTS-point med fem point. Flereskal altså bestå en eksamen eller den enkeltestuderende skal tage flere eksamener.

– Vi vil gerne være et mere effektivt univer-sitet. Men det er ikke primært af den grund, vilaver en ny studievejledning. Universitetetsforpligtelse er ikke nødvendigvis, at få flere tilat bestå nogle eksamener, så der kommer flerepenge i kassen. Vejledningen skal støtte de stu-derende i de mange valg, der skal træffes i stu-dietiden, og støtte dem, så de også træffer devalg. For nogle kan det godt være et studiestop,understreger Eva Teilmann.

– Vejlederens professionelle etik er vigtig.Det handler om at sikre den studerende bedstmulig kvalitet i vejledningen. Derfor er vejle-derne heller ikke nødvendigvis forpligtet på atvaretage universitetets interesser – f.eks i for-hold til målsætningen om, at 50 procent skalgennemføre den uddannelse, de er begyndt på.

Den nye strategi indebærer også, at vejled-ningen bliver mere opsøgende f.eks. i forholdtil studerende, der ikke er så langt fremme,som de burde være.

– Det vil nogle nok finde lidt usmageligt.Men vi skal vænne os til, at unge i dag er vanttil, at der bliver taget hånd om dem. Jeg tror,mange studerende vil være glade for et tilbudom en snak, når de begynder at fade ud. Jeg vilkalde det rettidig omhu fra vores side og en til-skyndelse til, at den enkelte studerende træffernogle beslutninger, siger Eva Teilmann.

Helge Hollesen / [email protected]

Den ny strategi for vejledningen på AarhusUniversitet medfører omfattende ændringer på Humaniora, hvor derogså lyder kritiske røsterblandt vejlederne.

Når de studerende går til vejledningpå Humaniora fra og med første fe-bruar, for de fleste institutters ved-kommende, bliver det ikke længereude på de enkelte fag, men i en af desyv nye vejledningsenheder – en forhvert institut.

Studievejledningen vil have åbenthver dag, og vejlederne vil blive bed-re til at guide de studerende rundt istudiereglerne, ligesom kvaliteten aferhvervsvejledningen også øges.

Disse tiltag og mål er helt i over-ensstemmelse med den nye strategipå området og hviler blandt andetpå skuldrene af flere interne kursertil studievejlederne, større vidende-ling og fastansættelse af en AC’er

6 CAMPUS 2 / 2007

Videnskabsministeren risikererat gøre det sværere for danskeuniversitetsuddannelser atsamarbejde med udenlandskepartnere. Et nyt akkrediterings-råd skal sikre, at uddannelserkan sammenlignes internatio-nalt, men det bliver kun inter-nationalt anerkendt, hvis deter uafhængigt af ministeriet.

Helge Sander (V) er måske i færd med atstikke en kæp i hjulet på sine egne visio-ner om, at danske universitetsuddannel-ser skal deltage i internationalt samar-bejde med udenlandske universiteter.

Videnskabsministeren vil ikke give slippå sin indflydelse på det nye akkredite-ringsråd, og det kan i værste fald få denkonsekvens, at det bliver sværere fordanske studerende at overføre merit tilog fra udenlandske studier, og at uden-landske forskere og studerende går udenom de danske universiteter.

– I det lange løb kan det betyde, at vo-res mulighed for at være med i det euro-pæiske forsknings- og uddannelsessam-arbejde vil tørre ind, siger Poul Bonde,der er sekretariatschef ved InternationaltSekretariat på Aarhus Universitet.

Uafhængighed er nøgleordetI 1999 besluttede 45 europæiske lande atigangsætte den såkaldte Bolognaproces,som blandt andet skal fremme samarbej-de om uddannelse og forskning i Euro-pa. En vigtig del af denne proces er, atnationale uddannelser skal akkrediteres,så de kan sammenlignes på tværs af lan-degrænserne.

Derfor har også den danske regeringtaget initiativ til at oprette et akkredite-ringsråd, som skal måle og veje kvalite-ten af de danske uddannelser efter inter-nationale standarder. Dette kvalitetstjekbliver også kaldt en akkreditering.

Men ifølge de europæiske aftaler erdet ikke nok at oprette et råd. Rådet skalogså leve op til en række fastlagte krav.Det betyder blandt andet, at rådet skalhave egne budgetter, være selvstændigtorganiseret og at hverken universiteter,interesseorganisationer eller ministreskal kunne blande sig i rådets arbejde.

Og netop uafhængigheden kan vise sigat blive det danske akkrediteringsrådsakilleshæl. På trods af de internationaleretningslinjer har videnskabsministerennemlig insisteret på, at han i særlige til-fælde stadig skal kunne ændre på anbe-falinger fra akkrediteringsrådet.

Samtidig er det meget uklart, hvorvidtdet nye råd får egne budgetter, og omdet bliver fysisk adskilt fra ministeriet.

Fastholder kritikDa loven blev sendt i høring, hagledekritikken af den manglende uafhængig-hed ned over ministeriet. Og selvom lo-ven siden da er blevet modificeret, så detpræciseres, at det kun er undtagelsesvis,at ministeren vil bruge sin bestemmelseover rådet, så har det ikke fået kritikkentil at forstumme. Rektorkollegiet menerstadig, at rådets afhængighed er proble-

matisk, især fordi ministeren stadig harindflydelse på rådets afgørelser, og hosEVA, Danmarks Evalueringsinstitut,som blandt andet står for at evaluere devideregående uddannelser, holder manogså fast i sin kritik.

– For os ligger problemet i selve kon-struktionen. Sekretariat er placeret somen del af videnskabsministeriet, og se-kretariatet kan rent fysisk komme til atsidde dør om dør med resten af ministe-riet. Det kan give problemer med uaf-hængigheden, siger områdechef i EVA,Anette Dørge Jessen.

Gælder kun nye uddannelserVidenskabsminister Helge Sander (V)mener, at kritikken af akkrediteringsrå-det er skudt ved siden af, fordi rådet harto adskilte opgaver, hvor han som mini-ster kun har indflydelse på den ene.

– Det er ifølge lovforslaget alene ak-krediteringsrådet, der træffer afgørelseom akkreditering. Den er en faglig be-slutning, som hverken jeg eller ministe-riet kan ændre. Akkrediteringsrådet god-kender derudover uddannelser på Vi-denskabsministeriets område. Her kanjeg undtagelsesvist i helt særlige situa-tioner beslutte, at en uddannelse ikkekan godkendes, hvis det f.eks. ud fra ensamfundsøkonomisk betragtning skøn-nes uhensigtsmæssigt, siger Helge San-der.

Han understreger, at det gennem helelovgivningsarbejdet har været en forud-sætning, at akkrediteringsrådet skal leveop til de internationale standarder. Ogdet mener han da også, det gør, netopfordi han reelt ikke vil blande sig i arbej-det.

Om det danske akkrediteringsråd le-ver op til de krav afgøres i sidste ende afdet europæiske register over akkredite-ringsråd ENQA. Her ser præsidenten Pe-ter Williams, ser sig ikke i stand til atsvare på det spørgsmål allerede nu.

– Jeg kan ikke kommentere på detdanske akkrediteringsråd, før det endeli-ge lovforslag er færdigbehandlet. Menhvis det nye råd søger om optagelse iENQA, så vil ansøgningen selvfølgeligblive behandlet efter vores grundige ogudførlige optagelsesprocedurer, sigerhan.

Peter Wiliams forklarer, at det kan ta-ge op til tre år med akkrediteringsarbej-de inden ENQAs afgørelse falder.

Kristian Serge Skov-Larsen / [email protected]

Sander kan bremse internationalisering

En ny og

vejledning 2

vejledning 1

akkreditering

derfor er akkreditering vigtig

Fremover vil alle nuværende og kommende universitetsuddannelser skulle akkrediteres af et nyt akkrediteringsråd. Når f.eks. stats-kundskab på Aarhus Universitet skal akkrediteres, vil rådet måle og veje kvalitetenog niveauet på uddannelsen, så det direkte kan sammenlignes med tilsvarende studier iudlandet. På den måde bliver nemmere at overføre merit til og fra udenlandske studier, og det bliver nemmere at tiltrække forskere og studerende fra udlandet.

Alice Hansen

eller HK’er, der skal lede vejled-ningsenheden, stå for erhvervsvej-ledningen og indsamle den viden,der normalt går tabt, når en studen-terstudievejleder siger op.

Kritik fra små fagSelvom Humaniora forventer sigmeget af den nye struktur, lyder derogså kritiske røster. I fremtiden erdet ikke alle fag, der får sin egenstudievejleder, og vejlederne skal tilat rådgive inden for fag, som de ikkehar læst.

Peter Mortensen er konstitueretstudieleder på Institut for Sprog,Litteratur og Kultur. Han synes, derer gode elementer i den nye struk-tur, men han ser også faldgruber:

– Det er bekymrende, at folk ikkestuderer på de fag, som de vejleder i,og jeg er nervøs for kvaliteten af vej-ledningen, siger han.

Hans bange anelser bakkes blandtandet op af Jesper Simonsen, der ihalvandet år har vejledt i tre forskel-lige fag på Naturvidenskab, hvorstudievejlederne sidder samlet på engang.

– Når jeg vejleder inden for et fag,

der ikke er mit eget, kommer jeghurtigere til kort og er ofte nødt tilat sende den studerende videre tilen anden vejleder, siger han.

En opgørelsen fra studievejled-ningen på Tysk viser, at omkring entredjedel af alle spørgsmål til vejle-derne var så fagspecifikke, at vejle-deren skulle have læst faget for atkunne svare fyldestgørende.

Kan vejlede uden fagetFuldmægtig Anna Bak Larsen medansvar for studie- og erhvervsvejled-ningen på Humaniora har selv væretvejleder, og hun er ikke enig i kritik-ken:

– Der er rigtigt, at man skal haveen vis tilknytning til faget, men jeger uenig i, at man bør have læst detselv. Der er mange eksempler på godvejledning, som ikke er erfaringsba-seret – vi har allerede flere vejlede-re, der vejleder i side- og supple-ringsfag, de ikke selv har læst, lige-som mange studievejledere også vej-leder specialestuderende uden selvat have skrevet speciale, siger AnnaBak Larsen, der i øvrigt garanterer,at vejlederne vil blive taget med på

råd, når den ny struktur skal imple-menteres.

Poul Lautrup er områdeleder forvejledningsområdet ved Studiefor-valtningen på universitetet. Han harforfattet strategien og er også uenig iden kritik, der lyder.

– De nye vejledningsenheder givermulighed for faglig forankring i engruppe af beslægtede uddannelserog fremmer samtidig videndeling,kvalitetssikring og kvalitetsudviklingpå grund af deres størrelse. Målet ernaturligvis ikke at svække den fagli-ge forankring men at styrke vejled-ningen, så den kan matche de nyeudfordringer for eksempel i forbin-delse med internationalisering, heleerhvervsaspektet og de nye fleksibleuddannelsesstrukturer, siger han

Den ny strategi for vejledning vedAarhus Universitet bidrager til, atuniversitetet opfylder sin udviklings-kontrakt med Ministeriet for Viden-skab, Teknologi og Udvikling. Læsmere om vejledningsstrategien påwww.au.dk/vejledning


7CAMPUS 2 / 2007

CAMPUS har taget tempe-raturen på, hvilke foran-dringer fakulteterne over-vejer at gennemføre i for-bindelse med den ny stra-tegi for vejledningen påAarhus Universitet.

Der er masser af stof at tage fat påfor fakulteterne i den nye strategi forvejledning på Aarhus Universitet,men strategien er stadig så ny, at re-aktionerne er forholdsvis afdæmpe-de. Det er dog med undtagelse afHumaniora, der allerede inden stra-tegien udkom, arbejdede med mas-sive omstruktureringer på vejled-ningsområdet. For eksempel skal detidligere 25-28 vejledningssteder, nusamles til syv – et på hvert institut.På de andre fakulteter sidder stu-denterstudievejlederne alleredesamlet på en fælles gang tæt på stu-diekontoret.

Overvejer situationenUd over Humaniora er der som sagtikke mange, der indtil videre hariværksat konkrete initiativer for atkunne udmønte strategien, der er endel af universitetets udviklingskon-trakt med Videnskabministeriet.

På Teologi har man gennemførtmange forandringer de seneste år oger allerede langt i forhold til strate-gien, så her har man ikke nogle kon-krete projekter i støbeskeen.

Det har man heller ikke på Sam-fundsvidenskab, hvor det dog lyderfra fuldmægtig Lene Hjøllund, atman vil opprioritere videnindsam-lingen og videndelingen i vejlednin-gen, men hvordan det konkret bliverudmøntet, har ledelsen endnu ikkebesluttet.

På Handelshøjskolen har ledelsenheller ikke taget nogen beslutningendnu, men det skyldes, at man før

fusionen arbejdede med sin egenstrategi på området og derfor harbrug for lidt tid på at udrede situa-tionen.

Det er naturligvis ikke tilfældet påSundhedsvidenskab, men de harendnu ikke initiativer på bedding –mest fordi, der endnu ikke har vistsig et behov for det.

– Der ligger allerede meget er-hvervsvejledning i vores uddannel-ser, fordi de er så professionsrette-de, siger uddannelseskoordinatorJette Loll Pedersen fra Sundhedsvi-denskab.

Hun tilføjer dog, at det kan værefornuftigt at sikre den viden, der lig-ger hos studenterstudievejlederne,så man undgår at skulle starte for-fra, hvis for eksempel flere af vejle-derne siger op inden for kort tid.

Samler vejledningerErhvervsvejledning er også et emnepå Det Naturvidenskabelige Fakul-tet, men her fylder den ikke så me-get i undervisningen som på Sund-hedsvidenskab.

– I den almindelige studievejled-ning er vi godt med, men vi skalgøre en indsats for at få bragt er-hvervsvejledningen tættere på stu-dievejledningen, for at vi kan opfyl-de strategiens mål om, at de to vej-ledninger skal knyttes tæt sammen,siger studieleder Svend Skyum. Idag er studievejledningen og er-hvervsvejledningen adskilt på Na-turvidenskab, men ifølge formandenfor erhvervsvejlederudvalget, BrianBech Nielsen, arbejder man på atfinde en model for, hvordan de toenheder skal smeltes sammen. Derer dog endnu ikke taget nogen be-slutning på fakultetsniveau.

Det er målet, at strategien kanetableres fra studiestart september2007 og være fuldt udviklet ved stu-diestart september 2008.


Strategisk rundtur

universitetets mål for studie- og erhvervsvejledningen

Der oprettes et centralt koordinerings- og videncenter og synlige studie-vejledninger. Succeskriterium: 75 procent af de studerende ved, hvor de kan henvende sig for at få vejledning og får den vejledning, de efterspørger.

Universitetet vil benchmarke studie- og erhvervsvejledningen med udvalgte anerkendte nordeuropæiske universiteter. Succeskriterium: Alle vejlednings-enheder på universitetet skal deltage i arbejdet med kvalitetssikring.

Fastansatte vejledere og studenterstudievejledere skal varetage vejledningen.Succeskriterium: De studerende skal opleve et reelt tilbud om vejledning medhøj tilgængelighed, kvalitet og relevans. Vejledningen skal støtte og bevidst-gøre om muligheder for valg i løbet af studietiden – og konsekvenserne af devalg. Alle studievejledninger skal i løbet af to år bemandes med mindst en akademisk eller videnskabelig medarbejder. Alle fastansatte vejledere skalinden for et år have en uddannelsesplan. Halvdelen af dem skal begynde på en uddannelse, der giver dem vejledningskompetencer på mindst diplom-niveau inden for de næste to år.

Styrket individuel vejledning af studerende, der er forsinkede i studiet eller truet af frafald samt specialesparring og mentorordning. Studieproces-samtaler i grupper skal stimulere de studerendes refleksion over deres egenstudieproces og afklare deres kompetencer. Succeskriterium: Minimering afunødvendigt frafald. Universitetet har som mål, at mindst 50 procent gennem-fører den uddannelse, de er optaget på.

Erhvervsvejledningen skal udvikles for at lette overgangen fra studium til job.Det skal bl.a. ske gennem samtaler, implementering af kompetenceværktøjer,kandidatnetværk og mentorordninger mellem studerende og virksomheder.Succeskriterium: At 75 procent af de studerende tilmelder sig kandidatbasen,og at de studerende oplever, at vejledning om karriereveje og jobmuligheder er integreret i de faglige miljøer gennem hele uddannelsesforløbet.

g bedre studievejledning

vejledning 3

I studie- og erhvervsvejledningen vil Aarhus Universitet knytte faglighed, kompetencer og erhvervssigte tæt sammen i hele studieforløbet.

Den 59-årige jurist kommer fra en stilling som kontorchef ved Handelshøjskolen i Århus. Han har i kortere eller længere perioder været ansat ved Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København, Aalborg Universitet, Handelshøjskolen i Århus, og nu – ianden omgang – Aarhus Universitet. Han har prøvet mange funktioner på et universitet, fra studenterrepræsentant i fakultetsråd over studentermedhjælp, adjunkt og lektor, ekstern lektor og administrativ medarbejder. Flemming Larsen er enlig med tre voksne børn.

8

Prodekan Søren A. Mikkelsen ræk-ker visitkortet frem – et AU-visit-kort.

Godt nok har han kun været endel af det nye og større Aarhus Uni-versitet siden 1. januar, men “forma-lia” er allerede i orden. Ud er røgetkongekronen i Danmarks Jord-brugsForsknings gamle logo, og inder kommet delfinen i AU-logoet –også på visitkortet.

– Jamen der er skam handlingbag ordene, når vi siger, at vi fuldtog helt vil være en del af AarhusUniversitet, siger Søren A. Mikkel-sen med et smil.

– Vi går åbne og entusiastiske indi arbejdet med at opbygge et fakultetfra bunden, og vi ønsker at blandeos på alle ledder og kanter, hvor vihar noget at bidrage med. Du kan joogså se, at vi her på strategisemina-ret inviterer til mange samarbejdermed andre dele af universitetet, fort-sætter Søren A. Mikkelsen.

Nye opgaverHan lyver ikke. DJF-folkene varganske rigtig ret aktive med at sendesamarbejdsinvitationer ud på detstore strategiseminar i forbindelsemed fusionen, der blev afholdt påFuglsøcentret den 22.-23. januar (seogså side 4).

Som tidligere sektorforskningsin-stitution med forsknings- og rådgiv-ningsopgaver står Det Jordbrugsvi-denskabelige Fakultet over for enstor opgave, når det gælder om atetablere sig som et nyt fakultet.Størst er uden tvivl udfordringenmed at skabe en række gode og bæ-redygtige uddannelser.

– Vi har kørt en længere proces,hvor vi har sonderet de interne ideermed hensyn til nye uddannelser. Dethandler om at få engageret flest mu-lige mennesker i organisationen, si-ger forskningschef Jacob Holm Niel-sen, der er overordnet koordinatorfor uddannelsesbestræbelserne påfakultetet.

Ifølge ham er de fleste medarbej-dere meget positive over for udsig-ten til at skulle undervise.

– Det er klart, at der er enkelte,der siger, at de har valgt sektor-forskningen for at undgå undervis-ning. Men mange af os har tidligereundervist bl.a. på Landbohøjskolen,og personligt ser jeg meget frem tilat få studerende ind i miljøet, sigerJacob Holm Nielsen.

En del medarbejdere på fakultetetvil i fremtiden både skulle forske,undervise og lave udredningsopga-ver for især Fødevareministeriet,men det er endnu ikke klart, hvor-dan den nye stillingsstruktur bliver.

– Det må i hvert fald ikke blive så-

dan, at hvis man ikke kan andet, såkan man altid “bare” bruges til ud-redningsopgaver for myndigheder-ne. Det er her, vores altafgørendeindtægtskilde ligger, så det er fortsaten uhyre vigtig opgave, siger SørenA. Mikkelsen.

Mange styrkerHan erkender, at opbygningen afuddannelsessiden kommer til atkræve betydelige ressourcer over denæste tre-fire år. Der skal koncent-reres om tre områder: Ph.d.-uddan-nelse, kurser sammen med andreenheder og egne bachelor- og kandi-datprogrammer. Allerede fra efterå-ret vil fakultetet således understøtteuddannelsen på molekylærbiologimed kurser. I forhold til forskerud-dannelsesområdet skal der hurtigstmuligt søges midler hos Videnskabs-ministeriet, så der kan etableres enforskerskole for ph.d.-studerende.Når det gælder egne bachelor- ogkandidatuddannelser er der fleremuligheder.

– Vi vil gerne lave en uddannelseinden for naturressourcer og miljø.Sådan en uddannelse er der et stortbehov for også internationalt, ogmed Danmarks Miljøundersøgelser(DMU) og Det NaturvidenskabeligeFakultet har vi virkelig mulighedenfor at lave en meget stærk uddannel-se, siger Jacob Holm Nielsen.

CAMPUS 2 / 2007

Fredag6.15 ringer vækkeuret, så har jeg ca. en timeinden jeg bør tage af sted, hvis jeg vil undgåden længste kø på Lystrupvej og Grenåvej. I desidste mange år har jeg cyklet hver dag, menlige nu er arbejdsdagene så lange, så jeg sparerlidt tid ved at tage bilen. Jeg er tit den første ibygningen, og det har jeg det rigtig godt med.

9.00 modtager vi den seneste og formentligsidste nye medarbejder i sekretariatet, som erbygget op i den sidste måneds tid, men førstfor alvor kom i funktion efter nytår. Vi hargang i både en strategiproces og en fusions-proces, og hvad kommer først: hønen ellerægget? Kan man lægge en strategi, når manikke kender resultatet af fusionen, og kan mantilrettelægge en fusion, når man ikke har fast-lagt strategien? Sammen med styregruppenhar vi valgt i første række at få fastlagt strate-gien og så lade fusionsindsatsen indrette sig,men det holder nok ikke helt. Der er et stortpres for at få afklaret fordelingen af kompeten-ce mellem centrale og decentrale niveauer,fælles systemer m.v.

Sidste del af arbejdsdagen går med prakti-ske ting. Så hurtigt hjem og pakke til en af-slappende weekend med min kæreste i et lejetsommerhus på Mols.

Lørdag – søndagEfter 2 timers rask vandretur og frokost fordy-ber jeg mig i et grundigt og klart oplæg fra ar-bejdsgruppen vedrørende tech-trans, som sty-regruppen skal behandle på tirsdag. Overførselaf teknologier fra forskning til erhverv er et

Spørgsmål til fusionenI sidste nummer af CAMPUS stillede en række medarbej-dere nogle spørgsmål til fusionen mellem Aarhus Univer-sitet, Handelshøjskolen i Århus (ASB), Danmarks Miljø-undersøgelser (DMU) og Danmarks JordbrugsForskning(DJF). Vi bringer her nogle af spørgsmålene og de svar, fusionssekretariatet har givet.

Alle spørgsmål og svar kan ses på www.fusion.au.dk/faq

?? Hvordan vil en eventuel udlicitering af de myndig-hedsopgaver, der i dag ligger i DMU, påvirke min fremtidige jobsituation på DMU?

Regeringen ønsker, at alle opgaver – også myndighedsop-gaver – udsættes for konkurrence for at opnå den bedstekvalitet. En sådan konkurrenceudsættelse kan ske fra2009. DMU, Aarhus Universitet, kan ved licitation selvbyde på opgaverne, og her forventes det, at vi vil væresærligt stærke og kvalificerede i konkurrencen. Men i øv-rigt er proceduren for udlicitering ikke fastlagt.

?? Hvilke rammer vil universitetsledelsen etablere for at fremme forskning på tværs af de nye og de gamle fakulteter?

På kort sigt er det hensigten at skabe rammer for mødetmellem forskerne (og administrative medarbejdere) veden række Sandbjergmøder. Sandbjergmøderne er et til-bud til alle ansatte på AU for at komme i kontakt og fagdi-alog med medarbejdere på tværs af universitetet. Det ermeningen, at alle, der har en relevant ide, kan få mulig-hed for at arrangere et Sandbjergmøde, der i øvrigt vilblive tilrettelagt, så den praktiske planlægning, ansøg-ning, bevilling osv. bliver så enkel som mulig.

Det er også hensigten at afsætte særlige bevillinger tiltværgående forskningsarbejde, men universitetet vil selv-følgelig fortsat også understøtte den bedste forskning,selvom den tilfældigvis ikke har en tværgående karakter.

?? Hvordan får vi laboranter mulighed for at danne os et overblik over forskningsprojekter og arbejds-opgaver, så vi kan søge ind på de projekter, der er mest interessante og udviklende?

Det er ikke hensigten med fusionen at ændre ved de ge-nerelle ansættelsesbetingelser. Det vil fortsat være sådan,at den enkelte er ansat på et institut, ved et fakultet, på etprojekt eller lignende enheder. Det er ikke tanken, at fu-sionen skal skabe et fælles “arbejdsmarked” på universi-tetet, men på den anden side er det også givet, at demange flere enheder på universitetet skaber en mere vari-eret arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejders ar-bejdsmæssige udvikling vil få forbedrede vilkår. Udfor-dringen er at etablere en organisation og nogle procedu-rer, der kan fremme dette.

?? Relativt og fagmæssigt bliver Det Teologiske Fakultetnu endnu mindre efter fusionen. Kunne det være en idéat styrke Teologi ved at tilføre det et ekstra område iform af en afdeling for formidling og pædagogik?

Nu bliver Teologi ikke absolut mindre af fusionen. Tværti-mod rummer fusionen også muligheder for Teologi. Eksempelvis har Teologi allerede et samarbejde med ASBom en bacheloruddannelse i bl.a. arabisk. Mange emnerf.eks. inden for livsanskuelse og etik kan udmærket tæn-kes anvendt i nye faglige sammenhænge, og der er allerede et samarbejde mellem Teologi og Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet om etiske spørgsmål vedrørendegenteknologi. Udvidelse af fakultetet med formidling ogpædagogik er et spørgsmål, der ligger uden for fusions-diskussionen og endnu ikke har været konkret drøftet idenne sammenhæng.

?? Hvornår kommer vi på Det JordbrugsvidenskabeligeFakultet (DJF) konkret til at mærke fusionen ved eventuel flytning, undervisningsopgaver osv.?

Aarhus Universitet har iværksat en strategiproces, somnaturligt nok beskæftiger sig med overordnede forhold.Parallelt hermed vil der blive taget initiativ til faglige initiativer på tværs mellem fakulteter og institutter. Inden for genetik og bioteknologi er der oplagt mulighedfor at tage sådanne initiativer mellem flere institutterinden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab og jord-brugsvidenskab.

Der er allerede godkendt en ny kandidatuddannelse imolekylær ernæring og fødevareteknologi i samarbejdemed sundhedsvidenskab og den tekniske-naturviden-skabelige kandidatuddannelse. Uddannelsen starter den 1. september 2007. Det er planen, at der derudoverskal kunne ske et bacheloroptag inden for fødevare- ogjordbrugsområdet pr. 1. september 2008. Det giver næsten sig selv, at bacheloruddannelsen vil komme til at foregå i Århus, der er kendt for sit gode studentermiljø,undervisningsfaciliteter og øvrige infrastruktur.

Et fakultet bliver tilAarhus Universitet (AU) har fået et sjette fakultet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet(DJF). Nye tværgående uddannelser er en af målsætningerne for fakultetet, hvor mange medarbejdere fremover både skal forske, undervise og lave udredningsopgaver for myndighederne.

En uge i fusionens tegn

fusion

dagbog 19.-25. januarCAMPUS vil i den kommende tid i dagbogsform præsentere nogle af de ansatte,der arbejder med at gennemføre den fusion, som skal skabe det nye Aarhus Universitet. Den første i rækken er Flemming Larsen, der er leder af fusions-sekretariatet, der har til opgave at servicere og understøtte fusionsprocessen og refererer til rektor. Det er også sekretariat for en fusionsstyregruppe med alle dekaner, direktøren for Danmarks Miljøundersøgelser samt rektor og universitetsdirektøren. Sekretariatet er sammensat af 13 medarbejdere fra deoprindelige institutioner. Nogle er fortsat placeret i ledelsen dér eller tilknyttetledelsessekretariatet på AU. Sekretariatet holder til i bygning 1431 sammen medrektoratet og ledelsessekretariatet.

flemming larsen


Andre mulige uddannelser liggerinden for områder som fødevarepro-duktion og -kvalitet samt Biosy-stems Engineering, der omfatter fag-lige krydsfelter mellem biologi ogteknologi

– Jeg tror, vi har gode mulighederfor at tænke nyt og få skabt nogletværfakultære uddannelser, idet vistarter fra scratch, tilføjer JacobHolm Nielsen.

Der vil uden tvivl opstå konkurre-rende uddannelser på det nye biovi-

denskabelige fakultet på Køben-havns Universitet (KU) – et resultataf fusionen mellem KU og Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskole –men Søren A. Mikkelsen vurderer, atder vil blive en overordnet arbejds-deling.

– Vi har en meget stærk base, nårdet gælder jordbrugets råvarepro-duktion og naturressourcer, mens denok er længere inde i fødevarekæ-den i retning af det, man kalder food& pharma. Selvfølgelig kommer vi

til at konkurrere om studerende,men vi skal være voksne nok til bådeat konkurrere og samarbejde påsamme tid, og man skal huske på, atvi jo sammen kommer til at konkur-rere med tilsvarende uddannelser pådet internationale marked, siger Sø-ren A. Mikkelsen.


9CAMPUS 2 / 2007

centralt emne for fusionen. Med den korrekteblanding af lokalt initiativ og central op-bakning har det samlede Aarhus Universitetsærlige muligheder for at gøre sig gældendesom det universitet, der bedst er i stand til atgennemføre tech-trans. Oplægget opstillerbl.a. en model med et særligt kommercialise-ringsselskab – en tankegang, som bør findestøtte. Kl. 21.30 tabte vi i håndbold til Ungarnog kl. 24.00 i fodbold til USA. Det kostedenogle glas Glenkinchie, single lowland malt,hjembragt fra Skotland.

Søndag morgen tillod vejret en løbeturlangs vandet og i skoven ved Krakær. Om for-middagen også tid til en frisk vandretur langsklinten syd for Boeslunde Strand. Funderedeover seminar. Det er sagt, at det afgørende forfusionens succes er, om der kan bygges broover de efter sigende meget forskellige ar-bejdsbetingelser for videnskabelige medarbej-dere på AU og de nye institutioner. Jeg vil numene, at de næppe er mere forskellige end pådet gamle universitet. Blev lidt i tvivl om desidste detaljer var på plads og tog omkringuniversitetet.

Træt af blæst, luft og vand gik jeg tidligt iseng med en novellesamling af Hemingway,som jeg lige har fået i afskedsgave fra kollega-er på ASB.

MandagAfsted kl. 7.20 mod seminaret på Fuglsøcen-tret. Det første vintervejr skaber traditionentro trafikproblemer, og jeg og de fleste andrekommer lidt forsinkede frem og hele pro-grammet forskubbes.

Målet med seminaret er bl.a. at forbedre det

udkast til mission, vision og værdier, som de-kanerne udviklede på det første strategisemi-nar. Det er naturligvis vigtigt, hvilke formule-ringer, der kan indgå i den videre debatblandt medarbejderne. Men det er også vig-tigt, at mange medarbejdere i løbet af proces-sen møder hinanden på kryds og tværs ogknytter faglige kontakter. Som et resultat afdiskussionerne blev selve udkastet til formule-ringer udsat for omskrivninger. Man kan ikkepåstå, at de blev mere markante af processen.Tværtimod betød indflydelsen fra de mangesider, at tårne og spidser blev jævnet, så for-muleringerne nu fremstår mere runde og medmindre indhold. Det må styregruppen forhol-de sig kritisk til inden næste runde.

Aftenen var som på mange andre seminarermåske et af de vigtigste programpunkter, også vidt jeg kunne se, var der stor villighed tilat opsøge nye kollegaer rundt omkring vedbordene. Festen sluttede ved 01 tiden, - forenkelte lidt senere.

TirsdagPå dagens program står mulighederne for fag-lige samarbejder. Godt at opgaven ikke var atetablere et universitetskor. Selv om det ikkeskortede på villighed og lyst, kneb det medbåde fælles puls og leje. Så gik det megetbedre i samtalerne. Der er mange myter omforskelle i kulturen på de forskellige hoved-områder, men de kan være svære at få øje på.Uanset fagligt tilhørsområde er den typiskeleder på universitetet en gråhåret mand iførtbløde bukser, skjorte og pullover. Faglighedener naturligvis forskellig, men holdningen tiluniversitetet, forankringen i de videnskabelige

traditioner, er den samme. Udefrakommendeville næppe opfatte forsamlingen som nysam-menbragte. På universitet har vi langt hen advejen et fælles værdigrundlag. Men nu vistealle sig jo også fra den pæne side.

Min aften sluttede med generalforsamling iden lokale revy, hvor jeg som kasserer måttefremlægge et ikke imponerende regnskab. Såer det godt, at det var en god revy, men des-værre opdagede for få det.

OnsdagMange praktiske ting skulle klares efter semi-naret, og mange ting skulle bundfældes. Deter oplagt, at traditionen for strategisk arbejdeer meget forskellig på de otte hovedområder,ligesom der bruges vidt forskellige ord for fæ-nomener, der muligvis er de samme. På alleområder har man, må man gå ud fra, drøftethvor man var, hvor man ville hen, og hvordanman kom det. Strategiprocessen er vel nær-mest et redskab til, at disse overvejelser førertil noget. Det skal blive spændende at se, omvi formår at engagere mange medarbejdere ogstuderende i den fortsatte diskussion. Der erlagt en plan, som giver mulighed for involve-ring på flere niveauer og via forskellige medi-er og metoder. Specielt håber jeg, at de så-kaldte Sandbjergmøder vil være en god ram-me for frugtbare faglige møder på kryds ogtværs. Vel skal universitetet stadigvæk støtteden bedste faglige indsats, selv om den tilfæl-digvis ikke indebærer et tværgående samar-bejde, men det er i mødet mellem de nye kol-legaer at fusionens fordele opstår. Derfor harvi tilrettelagt Sandbjergmøderne så dem, dervil tage et initiativ, kun skal tænke på indhol-

det, medens vi i sekretariatet tager os af øko-nomien og rammerne.

Arbejdsdagen sluttede med en fornøjeligbowlingtur for medarbejderne med tilknyt-ning til ledelsessekretariatet. Vinderen komfra samme fine kreds.

TorsdagUdkast til referat fra et styregruppemøde itirsdags er nu udarbejdet, og alle har travltmed at samle op på resultatet af forskelligegruppediskussioner. Tætte diskussioner omtilrettelæggelsen af de næste faser, hvad skalvære klart til hvilke møder, og i hvilken ræk-kefølge skal diskussionerne tages, hvis derskal være fremdrift, og alle skal høres?

Strategiprocessen er jo spændende for deinvolverede parter, men hvordan får man for-midlet processen og den fælles forståelse, derer opnået, videre? Selv om diskussioner harinvolveret mange i lang tid, er udbyttet aftekstindhold jo ikke imponerende. Til sin tidskal strategiplanen på en kort og overskueligmåde afspejle de analyser, der er gennemførtundervejs. De strategiske valg skal begrundesi overvejelserne over muligheder og udfor-dringer. Rammen for universitetets indsats ergivet med universitetsloven og dens rimeligtklare formålsangivelser, men hvordan vil uni-versitetet vælge at udfylde rammen, hvorforog hvordan skal strategien følges op medhandlinger og mål?

Tiden er inde til at pakke sammen, hvis jegskal nå hjem og se håndboldkampen modSpanien. I morgen går turen til Københavnbl.a. for at møde fusionssekretariatet derovre.

Hvad tager du med dig hjem fra strategiseminaret?Den 22. og 23. januar blev det andet store strategiseminar i forbindelse med universitetsfusionen afholdt på Fuglsøcentret på Djursland. (Se side 4)Godt 80 faglige og administrative ledere var samlet for primært at drøfte og videreudvikle de forslag til mission, vision og værdier, som topledelsenpå universitetet var kommet frem til på det første strategiseminar i december. CAMPUS spurgte umiddelbart efter seminaret en række deltagere om deres udbytte af seminaret.

johnny laursen, prodekan, det humanistiske fakultet

Det er svært at sigelige her og nu. Jeghar i hvert fald fåeten bedre forståelsefor den fagligebredde, der er pådet nye AarhusUniversitet. Jeg harogså fået en forstå-else for de mangeudfordringer, som især enhedernemed rådgivnings-opgaver – altsåDanmarks Miljøundersøgelser ogDet Jordbrugsvidenskabelige Fa-kultet – står overfor.

jesper waagepetersen, forskningschef, det jordbrugsvidenskabelige fakultet

Jeg har fået sat an-sigt og stemmer påuniversitetet. Detlyder banalt, mendet har været værdi-fuldt for mig at hørefolk fortælle omderes værdier ogholdninger, og nårdet kommer til stykket, er det nok det, jeg bedst husker, når jeg kommer hjem.

lene augusta jørgensen, efter- og videreuddannelsescentret, aarhus school of business

Generelt har det været rart at se, at der er masser af vilje tilsamarbejde. Jeg har for eksempel talt med personalechefSvend Larsen om at lave nogle interne lederuddannelser. Et af oplæggene gav mig også en konkret idé til at lave etseminar i forandringsledelse.

hans christensen, faglig sekretær,danmarks miljøundersøgelser

Jeg har oplevet enutrolig stor åben-hed og entusiasmefor at gå ind i nyesamarbejder. Folkhar især væretmeget kreative iforhold til at fore-slå nye uddan-nelser og forskningssamarbej-der. Det har jeg været positivtoverrasket over.

Et fakultet kommer ikke bare dalende ned fra himlen, men må opbygges fra bunden. Prodekan Søren A. Mikkelsen (t.v.) og forskningschef Jacob Holm Nielsen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet glæder sig til at komme i gang med at etablere uddannelser og få skabt et miljø for studerende.

bo bjerre jakobsen, fusionssekretariatet, den centrale administration

Jeg er blevet merebevidst om det logi-stikproblem, vi får,når vi skal til atinddrage medarbej-derne i fusionspro-cessen. Arbejdetskal udføres seriøstog er en kæmpe ud-fordring med så mange tusindepersoner involveret.

Hans Plauborg

10 CAMPUS 2 / 2007

CAMPUSLIV

For tre år siden brækkede Andreas Vedelnakken ved et hovedspring på lavt vand.Han blev lam fra brystet og ned og kom til atsidde i kørestol. Alligevel beslutter han sam-men med to venner, hvoraf den ene har mu-skelsvind, at køre tværs over USA. På turenvil de tre venner opsøge forskellige alternati-ve behandlere, for at de to af dem måske kanblive raske.

Andreas Vedel beskriver selv sin indstil-ling til sin situation som rationel, men håbetom at blive helbredt vil altid være der, somhan udtrykker det.

Voodoo-præst med dueDe tre venner får DR2 med på en idé om atlave en dokumentarserie om deres “helbre-delsestur”, og så bliver kursen sat mod Gudseget land og mødet med nogle meget ander-ledes mennesker.

– Vores første syrede møde var med envoodoo-præst i New Orleans. Han holdt til ien baggård inde i et lillebitte tempel, hvorder duftede af urter og røgelse. Det første,han gjorde, var at tage en due op til mit ho-ved og køre den hen over min pande, imenshan messede på nigeriansk. Det var ret an-derledes, men jeg overvandt hurtigt trangentil et helt forkert grin, der ville have væretrespektløst, fortæller Andreas Vedel.

Efter seancen spurgte han voodoo-præs-ten, hvorfor han havde brugt duen. Præstensvarede, at det var for at få dem til at tænkemindre rationelt, og det virkede, fortællerden etnografistuderende.

Ikke helbredtHverken Andreas Vedel eller hans ven medmuskelsvind blev helbredt, men på det per-sonlige plan har turen været en gevinst.

– Man mødte sig selv igen og igen, og detvar ekstremt udviklende. Jeg blev hele tidentvunget til at tage min situation og sygdomop til overvejelse, fortæller Andreas Vedel ogtilføjer, at han desuden har fået langt størreforståelse for, at alternative behandlingsme-toder giver mening for nogle mennesker.

De tre venners roadtrip bliver vist på DR2i tre afsnit af en halv time med titlen “Hel-bredelsen”. Første afsnit sendes mandag den29. januar klokken 22, og afsnit to og tre bli-ver vist de følgende to mandage på sammetidspunkt.


håb

Medarbejderne på Det Jordbrugsviden-skabelige Fakultet har mange idéer til so-ciale og faglige aktiviteter med kolleger-ne. En del af dem bliver ført ud i livet, ogandre må lide en mere krank skæbneblandt andet på grund af manglende til-slutning. Men nu er der håb – både forde aktiviteter, der appellerer til et bredtog til et smalt publikum.

Personaleforeningen bliver en realitetved en stiftende generalforsamling den

30. januar. For-eningen har væ-ret undervejs si-den sidste som-mer, og den stif-tende generalfor-samling skulleegentlig være af-viklet i starten afnovember sidsteår. Der indtrafimidlertid noglekomplikationer iforbindelse medfødslen af perso-

naleforeningen, og den måtte udsættes.Men nu ser alle fremad.

Lokale idéerPh.d.-studerende Tina Skau Nielsen fraFoulum Forskningscenter er en af initia-tivtagerne til den ny forening.

– Personaleforeningen skal blandt an-det hjælpe folk med at realisere deresforslag til sociale og faglige aktiviteter.Jeg tror, mange idéer strander på grundaf manglende organisation, siger hun ogtilføjer, at det nok kommer til at dreje sigom flest lokale initiativer, da DJF’s afde-

linger er spredt ud over det meste af lan-det.

Hver afdeling får desuden en initiativ-gruppe, der repræsenterer personalefor-eningen.

– Jeg tror, personaleforeningen kanblive et lokalt forum, som folk kan lærehinanden at kende igennem. Og detkommer til at bidrage positivt til arbejds-miljøet og samarbejdet. Det er nu enganglettere, at tage initiativ til et fagligt sam-arbejde med folk, man kender, begrun-der Tina Skau Nielsen initiativet.

Direktionen har indtil videre bidragetmed 50.000 kroner til personaleforenin-gen. Derudover kommer der løbendepenge ind til aktiviteter via et medlems-gebyr på omkring 25 kroner om måne-den, der bliver trukket over lønnen.

Godt afkastInvesteringen fra direktionens side kanblive ganske rentabel, mener associateprofessor Pall Rikhardsson, der forsker iarbejdsmiljøøkonomi ved Institut for Er-hvervsøkonomi på Handelshøjskolen,Aarhus Universitet. Han har erfaring fraprivate organisationer, men hans videnkan overføres til en offentlig arbejds-plads som DJF.

– Forudsat at personaleforeningen gi-ver et bedre arbejdsmiljø, kan man vælgeat se de 50.000 kroner som en investe-ring, der vil komme flere gange tilbageover de kommende år, siger han og tilføj-er, at det selvfølgelig kræver, at der erplads til forbedring på nogle områder:

– Effekterne af en velfungerende per-sonaleforening viser sig typisk i form afmere positive og effektive medarbejdere,mindre stress, færre sygedage og et lave-re antal mennesker, der rejser og tager

viden med sig. Det er forhold, der kanvære svære at aflæse direkte på bundlin-jen. Alligevel er det alle poster, der haren vis indflydelse på virksomhedens øko-nomi.

Etikken vejer tungtDJF’s personalechef Kjeld Lanng er enigmed Pall Rikhardsson i, at personalefor-eningen kan blive en økonomisk og men-neskelig fordel for DJF. Personalechefengør dog opmærksom på, at DJF i forvej-en har et lavt sygefravær, så på den posttror han ikke der er meget at spare.

– Det er også vigtigt for mig at sige, atforeningen på ingen måde er et økono-misk projekt. Det handler nærmere ometik. Vi vil først og fremmest være en ar-bejdsplads, hvor folk trives og har mulig-hed for at føre nogle idéer ud i livet, sigerKjeld Lanng, der selv er medlem af ud-valget bag fredagsbaren på FoulumForskningscenter.

Den mest populære aktivitet på DJF erformentlig havevandring. Haveklubbenpå Forskningscenter Flakkebjerg har ek-sisteret i seks sæsoner, og cirka otte gan-ge om året er medlemmerne ude at se påspændende haver – både som inspirationtil egen have og for at lade sanserne fåfrit spil blandt havens glæder.

Martin H. Damsgaard/[email protected]

Det nye fakultet får en personaleforening Sidst i januar 2007 får Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) sin egen personaleforening. Direktionen har hjulpet foreningen på vej med 50.000 kroner, og det kan betale sig, siger professor fra handelshøjskolen.

livet på universitetet

Fremover vil CAMPUS med jævnemellemrum dykke ned på fakulteter og afdelinger for at fortælle om sociale og faglige initiativer, der gør netop dette uddannelsessted eller denne arbejdsplads til et godt sted at være. Denne gang har vi satfokus på det sociale liv og besøgt Danmarks Miljøundersøgelser(DMU) i Silkeborg, hvor en aktiv personaleforening spreder arbejds-glæde.

På road-trip til voodoo-præstSammen med to venner, en kørestol og et kamerahold fra DR2 krydser etnografi-studerende Andreas Vedel USA i en gammel Chevrolet. Turen er både en jagt på helbredelse for Andreas, der er lam fra brystet og ned, og en rejse i sindets kringelkroge.

Irene Berg Sørensen blev noget over-rasket, da hun fik meldingen om, atDelfinen ikke var ønsket på handels-højskolen.

– Jeg tænkte, at det da var nogetunderligt, når vi nu skulle fusionere,siger den ansvarshavende redaktør forDelfinen.

Ifølge Irene Berg Sørensen har Del-finen, der udkommer 10 gange omåret, ligget på ASB i tre år. Hver gang

bladet er udkommet, er der røget 30eksemplarer ned til krydset mellemRinggaden og Viborgvej. Men det harikke været et problem før nu.

– Jeg har fået at vide, at det handlerom, at Delfinen skulle tage annoncerfra Commerciel, som er de studeren-des blad på ASB. Det har jeg svært vedat se skulle være et problem, når detdrejer sig om 30 blade per gang, sigerIrene Berg Sørensen.

ForureningspolitikFra handelshøjskolen lyder meldingenfra Jesper Frost, der sælger annoncerfor Studenterlauget, at beslutningenom at forbyde Delfinen på skolen blevtaget, før fusionen var en realitet.

– Det er meget sandsynligt, at visnart skal kigge på det igen. Nu er viblevet til én institution, og derfor skalvi se på alle former for samarbejde –herunder også samarbejde om studen-

Delfinen forbudt på handelshøjskolenAarhus Universitets studenterblad Delfinen må ikke længere ligge på Handelshøjskolen (ASB). Her vil man genoverveje beslutningen efter fusionen mellem universitetet og handelshøjskolen.

personaletrivsel

CAMPUS 2 / 2007 11

Selv om man er blandt de bedste iverden til det, man laver, behøverselvhøjtideligheden ikke at følgetrop. Og det gør den heller ikke påDJF. Ud over at have mange forskel-lige sociale aktiviteter på program-met som skydning, havevandring,kunstbesøg, vinsmagning, aerobic og

badminton, går man heller ikke afvejen for at arrangere en rask om-gang roekast med greb eller en hur-tig dyst i gummistøvlekast.

Forsker Elise Norberg fra Forsk-ningscenter Foulum er med i detfredagsbarudvalg, der arrangerederoekast med greb en sensommerdagi september sidste år.

– Egentlig gjorde vi det bare for at

trække lidt flere folk til fredagsba-ren, og arrangementet blev da ogsåret godt besøgt. Folk syntes, det varsjovt og kunne godt lide at konkur-rencen havde et glimt i øjet, sigerhun.

En gennemsnitlig lufttur for rod-frugt med top var på cirka otte me-ter, men konkurrencen blev vundetaf den 65-årige professor Lars Gjøl

Christensen med et kast på omkring20 meter.

StøvlekastGenremæssigt var udvalget bag fre-dagsbaren måske blevet inspireret afen anden “landlig” disciplin påForskningscenter Foulum – nemliggummistøvlekast. Denne lille turne-ring finder sted hvert år i forbindel-se med den årlige sommerfest. Førststår der markvandring på program-met og derefter en frivillig turnering

i kast med gummistøvle. Den enesteregel i konkurrencen er, at man skalsmide støvlen fremover, derudovertæller kun de tilbagelagte meter oget godt grin.

Navnet på turneringen er Welling-ton Cup efter gummistøvlemærketWellington, og førstepræmien ermeget passende en gylden støvlefyldt med slik.


Kjeld Lanng

glimt i øjet

roekast Ph.d.-studerende Tina Skau Nielsen slyngersit bidrag af sted ved sidste års konkurrence i roekastmed greb på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

terblade, siger Jesper Frost. Ombaggrunden for den indtil videregældende beslutning siger han.

– For det første har vi en ret kon-tant “forureningspolitik” på skolen.Vi ønsker ikke, at alle mulige blade,flyers, plakater osv. skal ligge og ro-de rundt omkring. For det andet erder økonomien. Commerciel og Del-finen kæmper om de samme annon-cer, og derfor ville Delfinen få enkonkurrencefordel ved at være tilstede både på universitetet og her,siger Jesper Frost.

Standere klarPå Delfinen forstår man slet ikke“forureningsargumentet”.

– Vi har tilbudt at stille en stan-der op med bladene. Det er vi blevetnægtet, selv om det da vrimler medstandere for gratisaviser og megetandet på handelshøjskolen, siger re-daktionssekretær på Delfinen AnneMette Scharling Andresen, der und-rer sig over, at Delfinen først er ble-vet “opdaget” nu, når den har liggetpå ASB i tre år.

Til det siger Jesper Frost:– Jeg skal indrømme, at jeg først

har set den her i efteråret. Derforkan jeg sådan set også godt forstå,hvis folk på Delfinen er lidt sureover beslutningen. Men lige nu kanjeg kun sige, at den efter al sandsyn-lighed vil blive taget op til genover-

vejelse. At her vrimler med standerefor gratisaviser passer simpelthenikke. Vi har tilbudt aviserne JP-År-hus, MetroXpress og Urban samtmagasinet Moment én stander hverlige ved hovedindgangen, lyder mel-dingen fra Jesper Frost.

– Vi har også en stander klar, hvisde ombestemmer sig, siger AnneMette Scharling Andresen.


Ganske vist smider studerende ogforskere ikke en mønt i computerenfor at klikke sig ind på en af de utal-lige hjemmesider, der åbner for al-verdens tidsskrifter og leksika. Mengratis er det ikke – heller ikke at for-dybe sig i Den Danske Encyklopædi,som CAMPUS lidt flot annoncerede iårets første nummer.

Når studerende og ansatte nu kanklikke sig ind på den digitale versionaf encyklopædien, skyldes det ude-lukkende, at Statsbiblioteket (SB)har haft pungen fremme.

- På linje med bøger og tidsskrifterstiller vi også digitale medier til rå-dighed for universitetet. Men gratiser det bestemt ikke, fastslår område-

leder Lilian Madsen fra SB.Statsbibliotektet betalte i 2006

knap 12 mio. kr. for at få adgang tiltidsskrifter, databaser, opslagsvær-ker og bøger på nettet. Halvdelengår til tidsskrifter fra store forlagsom Elsevier, Cambridge UniversityPress og Oxford University Press.

Oven i de seks millioner bidragerAarhus Universitet med 3,5 mio. kr.Universitetet lægger yderligere engod million kr. på bordet i forbindel-se med forskellige aftaler, som eteller flere biblioteker på universitetethar indgået med Statsbibliotektet.

Så hvem sagde gratis? Alt i alt sni-ger prisen for den “gratis” adgang sigop over 17 mio. kr.

For 17 mio. kr. “gratis”

Roekast og støvlesvingDe sociale aktiviteter favner bredt på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,og man er ikke bange for at holde skæg med sin faglighed.

12 CAMPUS 2 / 2007

Det sværeste valg

Lars

Kru

se / A

U-fo

to

Katherine Richardsons evne til multitasking ervelkendt. Ikke alene har hun gennem de sidstefem år været i stand til at have et fuldtidsjobsom prorektor, holde sin forskning ved lige ogbestride adskillige tillids- og formandsposter idiverse råd og nævn. Hun har også simultan-kapacitet på det mere konkrete plan. Såledeshar denne skribent ved mindst én lejlighedfanget Kath, som hun plejer at kalde sig, påmobilen ved check-in i en lufthavn for lige at fåen kommentar til et universitetspolitisk emne.Alle andre ville i den situation bede journali-sten om at ringe senere, men Katherine Ri-chardson har ingen problemer med at vise pasog billet, smide kufferten op på transportbån-det og tale med både journalisten og lufthavns-personalet på én gang, som var det den natur-ligste ting i verden.

Måske ligger det bare i generne hos denamerikansk fødte kvinde. I hvert fald har “imø-dekommenhed” og “synlighed” været to vigtigekodeord i hendes tid som prorektor og profes-sor i biologisk oceanografi ved Aarhus Univer-sitet.

Men nu er det slut. Den 1. februar hedder ar-bejdspladsen Københavns Universitet. Hvor-for?

Forskning og familie– Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg harhaft det rigtig skidt med at skulle træffe denher beslutning, og det behøver heller ikke værenogen hemmelighed, at jeg faktisk har siddetpå Lauritz’ kontor (rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, red.) og fældet en tåre eller to overden. Det har været fem sindssygt spændendeår at være en del af ledelsen. Men det er klart,at med alle de skibe, vi nu har sat i søen, så bli-ver det simpelthen ikke muligt at være bådeprorektor og forsker fremover. Jeg er lige kom-met hjem efter halvanden måned på Galathea-ekspeditionen, hvor jeg har ansvaret for detstørste projekt overhovedet (“Havets kulstof-kredsløb”, red.), og alle, der kender mig, ved,at jeg brænder for det projekt i særdeleshed ogforskningen i almindelighed. I min nye stillinghar jeg forhandlet mig frem til, at jeg har 30procent forskningstid. Lige nu foregår minforskning nærmest “i smug”.

– Hvis hensynet til din forskning vejer såtungt, ville det vel give mest mening at fort-sætte som professor her på stedet på fuld tid.Jeg tænker på, at Aarhus Universitet efter fu-sionen med Danmarks Miljøundersøgelser jofremstår som et centrum for den miljø-forskning, du er en del af.

– Det har du helt ret i, og i den ideelle ver-den ville jeg gå tilbage til mit professorat herpå universitetet og forske på fuld tid. Men dethar også spillet ind på min beslutning, at minmand og mine børn flyttede til Sjælland for toet halvt år siden, og selv om det da kan havesin charme at blive weekendkæreste med sinmand i min alder, så ville jeg have svært ved at

retfærdiggøre over for min familie, at jeg skulleblive i Århus.

– Du skal være prodekan for formidling påNaturvidenskab på Københavns Universitet,så du kommer vel heller ikke til at forske påfuld tid fremover?

– Nej, de ville ikke tilbyde mig en ren for-skerstilling på KU … Spøg til side, jeg synes,erfaringen har vist mig, at jeg har lidt sværtved at holde begge ben i én lejr. Jeg vil gernekombinere forskning med ledelsesarbejde, ogformidling af forskning er også noget, der stårmit hjerte nær. Vi er bl.a. ved at lave en storGalathea-udstilling i København, og den er jegselvfølgelig stærkt engageret i.

Et anderledes ansigtDe fem år, Katherine Richardson har væretprorektor, har været nogle af de mest turbu-lente i universitetets historie. Universitetslovenfra 2003 betød ansatte ledere og bestyrelsermed flertal af eksterne medlemmer, og senesthar fusionsprocessen skabt nyt røre i den ellersså stille universitetssø. Hvordan vurderer hunsin egen indsats i løbet af de fem år?

– Jeg har været meget engageret i uddannel-sesområdet, og jeg synes, jeg har givet mit bi-drag til at få fakulteterne til at bøje sig lidtmere mod hinanden end tidligere. Vi er gåetfra at være fem meget selvstændige fakultetermed egne mål, uddannelser og strategier til attrække mere i samlet flok. Tidligere var detofte sådan, at når der skulle gives et hørings-svar til ministeriet, så var der fem svar fra Aar-hus Universitet.

– Jeg tror også, at jeg har været et nyt og an-derledes ansigt udadtil for Aarhus Universitet.Jeg har jo mange jern i ilden og kommer der-for også i kontakt med mange mennesker. Jeghåber, min synlighed har været med til at pro-filere Aarhus Universitetet på en god måde.

Mindre synlig– Apropos synlighed, så er der nogle, der harsagt, at du blev mere usynlig internt på uni-versitetet, efter at Lauritz B. Holm-Nielsenblev ansat som rektor. Hvordan har du selvoplevet det?

– Det kan godt være, at jeg har været mereusynlig under den nye ledelse. Det er klart, atmed den nye universitetslov er der kommet enmeget stærk kommandolinje fra rektor tildekaner til institutledere. Det kan næsten ikke

undgå at skubbe en prorektor lidt ud på en si-delinje. I det gamle system foregik tingene me-re “kaotisk”, og derfor var der også større spil-lerum for en prorektor til at komme igennemmed ideer. Det skal blive meget interessant atse, hvordan de to nye prorektorer vil positione-re sig, for de er ikke del af den direkte ledel-sesstreng.

– Skyldes den mindre synlighed også besty-relsens indflydelse?

– Nej, det mener jeg ikke. Du behøver sådanset bare kigge i universitetsloven. Det er ikkeligefrem, fordi prorektor er det mest synligedyr i loven.

– Du føler ikke, du blev kørt ud på et side-spor?

– Slet ikke. Jeg er ikke så let at køre med.Men det er da klart, at jeg har set, at der nu erkommet dekaner på banen i nogle situationer,hvor det i det tidliger

Documents

Prorektors svære Sanders AU’s nye Pakkeløsning beslutning 12 … · 2010. 1. 13. · studerende, der gennemfører deres studium. – Den styrkede indsats understøt-ter, at de