Præsten som generalist og specialist · Skriftserien Perspektiv på folkekirken nr. 2, 2009, redigeret af Steen Marqvard Rasmussen: Præsten som generalist og specialist ISBN: 978-87-90645-21-2

Præsten som generalist og

specialist

Nr. 2 . 2009

Perspektiv på folkekirken . N

r. 2 . 2009

Perspektiv på folkekirken

Præsten som generalist og specialist

Perspektiv på folkekirken nr. 2, 2009- en skriftserie udgivet af Landsforeningen af Menighedsråd

redigeret af Steen Marqvard Rasmussen

Skriftserien Perspektiv på folkekirken nr. 2, 2009, redigeret af Steen Marqvard Rasmussen:

Præsten som generalist og specialist

ISBN: 978-87-90645-21-2

Udgivet af: Landsforeningen af MenighedsrådDamvej 17-198471 SabroTlf. 8732 2133

Sats: Lena Neergaard

Forsidefotos: Nils Rosenvold, Hung Tien Vu og John G. Dinesen

Tryk: Børge Møllers Grafiske Hus, Århus

1. oplag 2009

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Af Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd

Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by . . . . . . . . . . . . 7Af Steen Marqvard Rasmussen,sociolog og seniorkonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd

1. En kerneudvidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72. Et emne med mange facetter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93. Markeringer om den teologiske uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144. Forskellige interesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165. Udsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166. Bogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Arbejdsdeling mellem præster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Af Torben Hjul Andersen, provst i Slagelse provsti

1. Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191.1. Lidt om Sct. Peders sogn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191.2. Forudsætninger for drøftelse af profil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

2. Hvordan gik det så? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223. Vurdering af samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

3.1. Ulemper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233.2. Fordele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

4. Principielle overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Bjerringbro – en sognestruktur under forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Af Bjarne Markussen, sognepræst i Bjerringbro

1. Bjerringbro – lidt geografi, demografi og historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 302. Baggrunden for og påbegyndelsen af strukturforandringerne

i Bjerringbro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303. Forandringsprocessen teoretisk belyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 324. Det konkrete samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345. Vurdering af samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 356. Forventninger til folkekirkens drift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 357. Struktur og økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 368. Mulighed for specialisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 379. Struktur og tilhørsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3810. Folkekirken i teori og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3911. Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

- 3 -

Indholdsfortegnelse

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift . . . . . . . . . . . . . 47Af Steen Marqvard Rasmussen

1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 471.1. Baggrund for undersøgelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 471.2. Formålet med den foreliggende analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 491.3. Nøglebegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 511.4. Cases som illustration og levendegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 541.5. Undersøgelsens anvendelsesmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

2. Klyngeanalyser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 552.1. Klyngeanalyser inde for hver af de fem hovedområder . . . . . . . . 572.2. Samling af klyngerne til præstetyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

3. De enkelte præstetyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64Præstetype 1: "Få opgaver" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66Præstetype 2: "Især organisatoriske opgaver". . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70Præstetype 3: "Især sjælesorgsopgaver" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72Præstetype 4: "Især undervisning" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74Præstetype 5: "Især gudstjenester". . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76Præstetype 6: "Sjælesorg og organisation". . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78Præstetype 7: "Gudstjenester og sjælesorg" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80Præstetype 8: "Undervisning og organisation". . . . . . . . . . . . . . . . . . 82Præstetype 9: "Sjælesorg, undervisning og organisation" . . . . . . . . . 84Præstetype 10: "Mange opgaver" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

4. Et samlet blik på præstetyperne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 894.1. Præstetyperne relateret til køn og alder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 894.2. Præstetyperne relateret til anciennitet og urbanisering . . . . . . . . 924.3. Gennemsnitstyper og idealtyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

5. Præstetypernes ønsker om efteruddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 986. Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1027. Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105Bilag 1: Tabeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107Bilag 2: Forholdet mellem gennemsnits- og idealtyper . . . . . . . . . . . . . . . 110

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115Af Steen Marqvard Rasmussen

1. Et kig sydpå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1152. Præsternes arbejdsbyrde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1153. Præsteroller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1184. Kompetenceudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1235. Præste"typer" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130

5.1. Den halvfærdige metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1315.2. Præstearbejdets grundstruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134

6. Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137Bilag 1: Kategorier af arbejdsopgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139

- 4 -

Forord

Forord

Af Inge Lise Pedersen,formand for Landsforeningen af Menighedsråd

Folkekirken hører lige som kongehuset og forsvaret til de institutioner som forventes at skabesammenhængskraft i det danske samfund. Det medfører at man på én gang kræver, at instituti-onen skal være genkendelig, ja nærmest uforanderlig, og at den skal følge med tiden. Det erikke let at imødekomme begge krav, heller ikke for folkekirken, og det mærker præsterne på de-res krop. Derfor diskuteres det for tiden livligt af præsterne selv, hvordan en moderne lutherskforståelse af præsteembedet ser ud, og hver gang et embede er ledigt, diskuteres det lige så liv-ligt af menighedsrådsmedlemmer, hvordan man skal beskrive, hvad det er for en slags præstman ønsker sig. Diskussionen i menighedsrådene fører jævnlig til stillingsopslag, hvori man for-langer det umulige. Det er de rene blæksprutter man søger efter, og de der bliver ansat må en-ten snart skuffe menighedsrådet, fordi de kun har to arme og ikke ti, eller også presser de sigselv så meget, at overanstrengelsen og sammenbruddet truer.

For at komme ud over den situation må vi som menighedsrådsmedlemmer være mere realisti-ske. Det betyder at vi må vælge. Skal det være en allround præst der er lige god (eller lige dår-lig) til det hele? Eller skal det snarere være én, der har specialiseret sig, og derfor er ekspert i en-ten begravelsestaler eller konfirmandundervisning eller sjælesorg, men på bekostning af alt detandet, som man også regner med at han eller hun tager sig af? Eller findes der en tredje mulig-hed?

Det er et hovedspørgsmål i dette nummer af Perspektiv på folkekirken.

Meget afhænger af, hvordan man organiserer sig, og det giver to af artiklerne i denne bog klareeksempler på. I Slagelse har man valgt en vis specialisering, mens man i Bjerringbro har holdtfast i allroundpræsten, men etableret et samarbejde der fordeler arbejdsbyrden mere ligeligt.

De to konkrete eksempler på forskellige løsningsforslag er en god indgang til Steen MarqvardRasmussens undersøgelse af præsteprofiler i Århus stift, som bygger på præsternes egne angi-velser af deres arbejdsopgaver.

Alle artiklerne er gode at få forstand af for menighedsrådsmedlemmer, der måske famler lidt iblinde. De fortæller også, at der ikke er nogen alt-i-én-løsning. Vi må vælge, hvordan vi vil orga-nisere sognearbejdet. Vil vi lægge mest vægt på kvalitet og på at udnytte den enkelte præstskompetencer (og dermed specialisere præstearbejdet), eller foretrækker vi den nære persontil-knytning til én og kun én præst (som så ikke kan være specialist). Det er noget vi må afklare isognet og i menighedsrådet, og bogen her kan være en god hjælp i den proces.

Og i den sidste artikel sættes de danske dilemmaer så ind i en international sammenhæng veden sammenligning med tyske forhold. Vi er ikke ene om problemerne. Ja, de ser faktisk ud til atvære næsten de samme i den tyske evangeliske kirke.

Bortset fra den trøst der kan ligge i, at vi er fælles om problemerne, fortæller denne artikel ogsånoget om afstanden mellem, hvordan præsterne ønsker at arbejde, og hvordan de faktisk fun-

- 5 -

Forord

gerer. Lur mig, om der ikke også ville være betragtelig afstand mellem ønsker og virkelighed,hvis man spurgte danske præster. Og det er den anden overvejelse som dette bind lægger optil: Skal vi bare sige til præsterne, at de må skrue forventningerne ned og være mere realistiske?Eller kunne det være at vi (dvs. menigheden og menighedsrådet) skulle se på, om det var voresforventninger der burde justeres?

Hvorfor er det bedst at have to forældre, men et ideal kun at have én præst? I forholdet mellembørn og forældre peger man altid på, at det er vigtigt med både en far og en mor, fordi de erforældre på hver sin måde og dermed supplerer hinanden. Jamen, kunne det ikke også tænkes,at hvis man i et pastorat havde to eller tre præster, så kunne de supplere hinanden, men udenat nogen af dem var mindre præst for menigheden end de andre. De var det bare på forskelligemåder.

Den afsluttende artikel lægger op til at vi gennemtænker forholdet mellem faglighed og specia-lisering. Der kan godt finde en vis specialisering sted af præsterne, uden at det betyder at debliver til specialarbejdere. Og hvis de hver for sig har lejlighed til at fordybe sig i bestemte sideraf præstearbejdet, har de tilsammen mere at byde på, end de nogen sinde ville kunne have en-keltvis. På den måde kan de som hold eller team leve op til de øgede krav, som i dag stilles tiludøvere af alle professioner.

Dermed kan de også få bedre muligheder for at finde den personlige forankring som er så vig-tig, fordi vi ikke blot kræver af præsten, at han eller hun er fagligt kompetent, men også at deter en faglighed der er personligt tilegnet. De skal stå inde for det.

Vi har andre og mere omfattende krav og forventninger til vores præster end i de gode gamledage. Måske skulle vi overveje at give dem nogle arbejdsforhold, der gjorde det lettere for demat indfri forventningerne?

Eksemplerne og analyserne i Præsten som generalist og specialist kan hjælpe os med at gennem-tænke disse problemstillinger.

- 6 -

Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by


Af Steen Marqvard Rasmussen,sociolog og seniorkonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd

1. En kerneudvidelseDer er mange tegn på, at præstearbejdet er i bevægelse. En synlig indikator er ændringernei de senere år af stillingsopslagene i forbindelse med en præsteansættelse. Som Erling Ander-sen gør opmærksom på i bogen Et job med mening, skal vi ikke mere end 10-15 år tilbage itiden, før stillingsopslaget kunne nøjes med få oplysninger om sogn og præstebolig, fordipræstens opgaver var nogenlunde velkendte.

I dag er det mange steder anderledes. På baggrund af et konkret stillingsopslag fra det virke-lige liv – som ikke er utypisk – konkluderer Erling Andersen:

"Kerneydelserne og arbejdsbetingelserne er så at sige udvidet. Stillingsopslageneefterspørger foruden kvalitet i de traditionelle præstelige opgaver, forkyndelsenog de kirkelige handlinger, også arrangementer, der gør kirken folkelig og ved-kommende især for børn og unge, ligesom der lægges vægt på samarbejde medalle aktivt involverede. … Det får en af de nye præster til at konstatere i sin ar-bejdsrapport (som skrives i forbindelse med præstens første obligatoriske efterud-dannelseskursus, SMR), at mange embeder i dag slås op med ønsker om at få enmultikunstner ind, der lidt vil det hele."1)

Sidste sætning måtte jeg læse to gange, for der ligger en fint udtrykt pointe i, at rapportskri-veren ikke bruger den almindelige vending "der vil lidt af det hele", men netop betoner be-hovet for, at engagementet i de enkelte dele ikke bliver for stort – præsten skal lidt ville dethele.

Den nye slags stillingsopslag er naturligvis også blevet kritiseret. Reaktionen har været, atpræsten ikke skal udvikle sig til gøgler for at lokke folk til. Hun skal i stedet holde fast ved ker-neydelserne. Hermed overses dog det virkelige problem, nemlig at selv når man gør det, vildet vise sig, at ikke alene gøglet, men også "kerneydelserne … er … udvidet" (jf. note 1).

Lad os kort se på, hvad det betyder: Der er almindelig enighed om, at folkekirkens opgaverudfolder sig langs følgende fem dimensioner:

• Gudstjeneste og forkyndelse• Mission og religionsmøde• Undervisning• Diakoni• Og da kirken også er en organisation, må man tilføje en femte dimension, som vi kan

kalde ledelse, administration, forvaltning.2)

1) Erling Andersen, 2009: Et job med mening. Nye præster om deres arbejde. Forlaget Anis, s. 23-24.

- 7 -

http://www.giverconsult.dk




Som kirkens teologisk uddannede medarbejder har præsten umiddelbart kerneopgaver in-den for de fire førstnævnte punkter, og da præsten er født medlem af menighedsrådet, derer kirkelig ledelse i sognet, kan vi roligt sige, at det uopgivelige præstearbejde finder sted påalle fem dimensioner. Det er der principielt ikke noget nyt i.

Det nye er, at de konkrete arbejdsopgaver inden for alle fem dimensioner langsomt men sik-kert har udvidet sig i de seneste – skal vi sige – 25 år. Et enkelt eksempel er nok her til indled-ning. Inden for dimensionen "undervisning" har vi i Danmark haft konfirmationsundervis-ning siden 1736, hvor standardværket hurtigt blev Erik Pontoppidans Sandhed til Gudfrygtig-hed (1737). Selvom betegnelsen for denne opgave har været konstant lige siden, er det ind-lysende, at opgavens karakter har ændret sig voldsomt i takt med udviklingen i samfund ogpædagogik. Docerende klasseundervisning kan ikke længere være den bærende metode, for

"Hvordan skaber man ro i en 7. klasse, så mødet med kirke og tro bliver et positivtog afslappet møde? Hvordan tilrettelægges stoffet, så børnene bliver engagere-de? Hvordan planlægges gode, sammenhængende og afvekslende undervis-ningsforløb …

Hvis undervisningen skal være erfaringsnær, kræves det, at underviseren har enidé om, hvordan konfirmander tænker, og også hvad man rent intellektuelt kanforlange af en 13-års elev. På det område føler selv meget unge præster, at de stårlangt fra konfirmandernes hverdag. …

Nogle steder kompliceres undervisningsopgaven af, at konfirmandholdet er sam-mensat af børn fra to skoler. Det kan i sig selv give nogle spændinger. Én fortællersågar om et hold med 36 elever fra fire forskellige 7. klasser inkl. børn fra special-klasser."3)

Inden for kerneopgaverne langs alle fem dimensioner vil kan kunne påvise, at den historiskset samme opgave har ændret karakter i retning af det mere komplicerede. Eller sagt mereindviklet: På dimensionsniveau er kirkens opgaver uændrede, men de perler af arbejdsopga-ver, der hænger på hver dimension, har fået mange flere farver og er blevet større. Det giverderfor god mening, når Erling Andersen skriver, at "… jobbet som præst byder på så megetvæsensforskelligt", og "det intense ophold (på pastoralseminaret, SMR) formår kun at åbnedøren en smule ind til den verden, der er præstens."4) Og dette gælder vel at mærke også,hvis man skærer de ofte forkætrede gøgleropgaver væk.

Hvad betyder dette for forventningerne til præsten – fra befolkningen, menighedsrådet ogpræsten selv? Erling Andersen peger her på to problematiske scenarier: At forventningerne

2) Om disse se f.eks. Viborg Stifts materiale Vejledning til samtale i de nye menighedsråd om Folkekirkens opgaverlokalt, s. 4 (hentet den 22. marts 2009 fra www.viborgstift.dk/fileadmin/filer/Billeder/de_7_spoergsmaal/Vej-ledning.pdf). Præcis de samme dimensioner for det kirkelige arbejde kan findes i kirkeordningen for SvenskaKyrkan, jf. Kyrkoordning 1999, Andra avdelingen, Inledning.

3) Andersen: Et job med mening, s. 59-60.4) Andersen: Et job med mening, s. 33 og s. 22, min kursivering.

- 8 -

http://www.viborgstift.dk/fileadmin/filer/Billeder/de_7_spoergsmaal/Vejledning.pdf

http://www.viborgstift.dk/fileadmin/filer/Billeder/de_7_spoergsmaal/Vejledning.pdf


er uudtalte og derfor diffuse,5) eller at de – hvis de er klart formuleret – er urealistiske, jf.ovenstående omtale af den senere tids stillingsopslag.

Der er dog visse tegn på, at en tredje mulighed er ved at bane sig vej frem: At man fasthol-der bredden i præstearbejdet, men ikke forventer, at den enkelte præst kan løfte den samle-de vifte af opgaver. Dette vil indebære et samarbejde og en vis arbejdsdeling mellem præ-sterne. Denne tredje mulighed er dog ikke uden problemer, da det mere eller mindre vil be-røre forestillingen om den klassiske "almenpraktiserende" sognepræst.

Dette nummer af Perspektiv på folkekirken bevæger sig netop ind på dette tredje scenarieved at have følgende enkle spørgsmål som omdrejningspunkt: Er sognepræsternes mulighe-der for at specialisere sig gode nok?

2. Et emne med mange facetterBag det netop nævnte spørgsmål ligger en problematik med mange facetter, som kan anty-des med underspørgsmål som:

1. Hvorledes er mulighederne i dag rent faktisk for, at folkekirkens sognepræster kan spe-cialisere sig? Og hvilken udvikling er i den forbindelse i gang i disse år?

2. Er mulighederne for specialisering gode nok? Eller mere grundlæggende: Hvordan kanvi afgøre, om mulighederne er gode nok?Sidstnævnte kan igen lede frem til yderligere spørgen:

3. Hvem har interesser i forbindelse med præsternes muligheder for specialisering, oghvad mener disse interessenter om de faktiske muligheder i dagens folkekirke?

På de foregående sider har jeg taget udgangspunkt i præstearbejdets kerneopgaver, der kanopgøres langs de fem tidligere nævnte dimensioner. For at belyse fordele, ulemper og van-skeligheder ved at udfolde det tredje scenarie – en vis arbejdsdeling og teamsamarbejdemellem præster – vil jeg starte med at pege på, hvem der har interesser i forbindelse her-med, jf. spørgsmål 3. Og for at få interessenterne på banen vil jeg gribe tilbage til den KIN-BAB-model over menighedsrådets opgaver som kirkelig ledelse, som jeg præsenterede i Per-spektiv på folkekirken nr. 1, 2008. Hvis vi flytter fokus fra menighedsrådet til præsten, sermodellen således ud:

5) Samme, s. 19.

- 9 -


Figur 1: Præstens relationer vedrørende ledelse på menighedsrådsniveau

Note: Betegnelserne (A) - (G) henviser til listen over interessenterne nedenfor. Grunden til at (F)ikke optræder på figuren er, at denne gruppe af interessenter ligger udenfor figuren, jf. Per-spektiv på folkekirken nr. 1, 2008, side 19.

Modellen bygger på den forudsætning, at folkekirkens formål er:

"at være et mødested for folk og kirke. Heraf følger, at menighedsrådets opgave erat bidrage til, at den lokale folkekirke bliver et mødested for den lokale befolkningog den evangelisk-lutherske kirke, der er en del af den universelle kristne kirke."6)

Præsterne har deres særlige plads i modellen, der bliver tydelig, når man ser på deres relati-on til menighedsrådet: På den ene side er præsterne meget tæt forbundet med rådet i ogmed, at de er fødte medlemmer af dette, og på den anden side har præsterne en vis uaf-hængighed af rådet, hvilket menighedsrådslovens § 37 udtrykker på denne måde:

"Præsten er i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse, herunder sin forkyndelse, sinsjælesorg og sin undervisning, uafhængig af menighedsrådet."

På baggrund af figuren (hvis betydning er nærmere beskrevet i Perspektiv på folkekirkennr. 1, 2008, på side 13-42) og den tilknyttede bestemmelse af folkekirken som det nævntemødested vil jeg pege på følgende interessenter i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt præ-sternes mulighed for specialisering er gode nok:

6) Steen Marqvard Rasmussen: "Menighedsrådsvalget som et valg af ledere" i: Perspektiv på folkekirken nr. 1,2008, s. 13.

- 10 -


A. Gud, der vil, at folkekirken er en kristen kirke.7)

B. Befolkningen, der har en række forskelligartede forventninger til folkekirken.8) Det cen-trale er her, at man ønsker tilbud fra kirken, der er relevante for én selv, og som er af højkvalitet.

C. Præsterne, der kan have mange forskellige interesser i forhold til mulighederne for atspecialisere sig. Eksempelvis vil en øget specialisering blandt præsterne berøre følgen-de, som den enkelte præst kan stille sig forskelligt til:a. Karrieremulighederne som præst i folkekirken er i dag ganske få, da man primært

kan pege på mulighederne for at blive provst eller biskop. Inden for andre erhvervvil der ofte også være den karrieremulighed at arbejde med mere specialiseredeopgaver og blive ekspert på et felt. For folkekirkens præster eksisterer dennemulighed også, men kun i det begrænsede omfang, som er bestemt af antallet afstillinger som funktionspræst (hospitals-, fængsels-, ungdoms-; pilgrims- og gade-præst o.l.).Modsætningen mellem præsters ønske om at specialisere sig og de faktiske mu-ligheder bliver i disse år synlig i form af et – mig bekendt – stigende antal præster,der opgiver at være (fuldtids) sognepræst for i stedet at fordybe sig i et særligtområde af præstearbejdet. En udvej er enten at arbejde gratis eller at starte egenvirksomhed inden for et bestemt område. Som eksempler på internetsider, der re-præsenterer bestemte specialer, kan nævnes9) www.retraete.dk, www.jette-dahl.dk,10) www.anettefogedschultz.com, www.aabentland.dk, www.aandelig-vejledning.dk og www.kirkevandring.dk, hvor man finder tidligere sognepræster,præster på deltid eller teologer, der bevidst har valgt det almene sognepræstear-bejde fra.

b. Selvledelse contra teamwork: Den klassiske sognepræst, der varetager alle relevanteopgaver, har traditionelt haft et betydeligt spillerum til at lede sig selv. Denne fri-hed vil uvægerligt blive mere eller mindre indsnævret, hvis den øgede specialise-ring finder sted ved, at flere præster arbejder sammen i et større område og deleropgaverne mellem sig. I hvilken grad teamwork vil reducere selvledelse afhængernaturligvis af, hvor formaliseret det bliver, og hvordan det bliver formaliseret:

7) Sociologien er af metodiske grunde ateistisk, jf. Peter L. Berger, 1974: Religion, samfund og virkelighed, Lind-hardt og Ringhof, s. 105 og s. 176. Hermed menes, at den på grund af de metoder, den anvender, ikke kantage stilling til, om Gud eksisterer eller ej. Derfor kan man naturligvis ikke give en sociologisk begrundelse forat operere med Gud som en af interessenterne. Da sociologiens ateisme på den anden side ikke er af filoso-fisk art (man kan ikke afvise Guds eksistens med sociologiske argumenter), vil den ikke kunne forbyde os atinddrage Gud som interessent – vi skal blot være klar over, at lige præcis på dette ene punkt befinder vi osuden for sociologien. Det spegede forhold mellem sociologi og kristentro har jeg belyst i artiklen "Som vandog ild – om forholdet mellem sociologi og kristendom", i tidsskriftet Dansk Sociologi, 1993, nr. 4, side 60-80.Da tidsskriftet er ved at blive digitaliseret og lagt gratis ud på internettet, kan jeg på nuværende tidspunktkun sige, at den pågældende artikel på et tidspunkt vil kunne downloades ved at gå ind på internetadressenwww.dansksociologi.dk og vælge menuen "Søg i arkivet".

8) Disse er nærmere beskrevet i Perspektiv på folkekirken nr. 1, 2008 bl.a. under stikordet menighedstyper, hvorder skelnes mellem den nære og den fjerne menighed, den søgende menighed, omsorgsmenigheden og deunge med deres særlige kultur.

9) Internetsiderne er formodentlig fortsat gyldige, men de blev registreret i september 2008.10) På forsiden af sin hjemmeside skriver hun, at "I 2004 sagde jeg min stilling op efter 25 år som sognepræst for

udelukkende at arbejde med det jeg brænder for: omsorgen for det indre menneske. Det gør jeg nu som le-der af pilgrimsvandringer, retræter og kursusforløb. Desuden tilbyder jeg samtaler og åndelig vejledning."

- 11 -

http://www.dansksociologi.dk

http://www.retraete.dk

http://www.anettefogedschultz.com

http://www.aabentland.dk

http://www.aandeligvejledning.dk

http://www.aandeligvejledning.dk


Det ene yderpunkt vil være et netværksbaseret teamwork, hvor de enkelte præ-ster byder ind med deres ønsker om specialopgaver. Her fastholder man, at øns-kerne om specialisering altid er personbåret, og at man når de bedste resultater,når den enkelte præst brænder for netop de opgaver, der bliver hans/hendes.

c. Det andet yderpunkt vil være et formelt hierarki, hvor en af præsterne har ledel-sesretten for alle områdets præster. Dette udelukker naturligvis ikke, at pågælden-de præst tager flest mulige individuelle hensyn.Forskellige kirkepolitiske holdninger, som jeg har valgt at beskrive under pkt. D,selvom de også gælder præsterne:

D. De valgte menighedsrådsmedlemmer. Da disse arbejder tæt sammen med præsterne,er sidstnævntes muligheder for specialisering eller mangel på samme væsentlige for devalgte medlemmer, og deres interesser i spørgsmålet om specialisering kan gå i mangeforskellige retninger:a. Opfattelserne af, "hvad det vil sige at være kirke" er mange og kan trække i for-

skellige retninger. Det ene yderpunkt er formodentlig en klassisk opfattelse af, atde kirkelige aktiviteter altid henvender sig til sognet som helhed. Da målgruppen idet tilfælde altid er "alle i sognet", bliver det ikke nødvendigt at tænke i særligemålgrupper. Og man kommer da heller ikke ud for, at den definerede målgruppebliver så lille, at det er nødvendigt at samarbejde på tværs af sognegrænser for atnå sådanne "nichemenigheder". Ønsket bliver da den almene sognepræst, dergennemfører højmesser og kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, vielse ogbegravelse) samt udøver sjælesorg. Dette synspunkt leder ikke oplagt frem modnogen form for specialisering blandt præsterne. Det andet yderpunkt er en stærkfokusering på "højkvalitetsydelser" til veldefinerede målgrupper. Det vil kræve enbetydelig specialisering. Mellem disse poler findes naturligvis alle mulige blan-dingsstandpunkter.11)

11) Disse opfattelser findes som nævnt også blandt præsterne. Det første yderpunkt er repræsenteret ved sogne-præst Agnete Raahauge, der i Kristeligt Dagblad den 3. september 2008 skriver: "Vi vil ikke betale et stiftsrådfor at sætte os i gang med at være aktive! For vi er altså nogle sogne, som er af den gammeldags overbevis-ning, at sognets kirkelige liv, det kan vi godt selv sørge for uden hjælp fra et aktivt projektfremmende stifts-råd. Vi bryder os faktisk slet ikke om projekter, der bliver os påduttet. Vi er ved at drukne i mail fra stiftet omtemadage og fokusområder og inspirationsseminarer og så videre i en uendelighed. Vi orker ikke tage stillingtil flere mere eller mindre underlødige idekataloger over, hvad vi kan gøre for de unge. Nej, fri os fra al denne"stiftsspam" og lad os i fred.Der findes faktisk endnu medlemmer af folkekirken, som ikke går i kirke for at være medlemmer af en blom-strende klub, hvor de kan være aktive fra søndag til lørdag. Der findes folk, der går i kirke for at høre Gudsord og på det frimodigt gå hjem til deres egen private dagligdag.Lovforslaget om stiftsråd afspejler en sørgelig udvikling i folkekirken, nemlig at den folkekirke, der er til for atevangeliet skal forkyndes for folket, og folk så kan gå hjem til deres eget – den er ved at forandre sig til enklub, en kirkelig organisation, som tror sig forpligtet til at levere aktivitetstilbud af alle arter til klubbens med-lemmer. En klub, der tragter efter at opfylde et ganske verdsligt succeskriterium: at der skal være synligt livog aktivitet og fællesskab i klubben."Som repræsentant for det andet yderstandpunkt kan nævnes hjælpepræst og direktør i Danmarks KirkeligeMediecenter Simon Kangas Larsen, der til Kristeligt Dagblad den 25. juli 2008 siger, at "Det er ikke nogen til-fældighed, at så mange kirker i dag har en ret stor succes med at arrangere særgudstjenester, natgudstjene-ster, børnegudstjenester, familiegudstjenester og så videre. Her har man tænkt ekstra meget over, hvordanman kan forme budskabet og gudstjenesten, så man får en dialog med en helt bestemt målgruppe. Jeg trorstadig, at man kan gøre søndagsgudstjenesten langt mere populær, hvis man her ofrede lige så mange res-sourcer på sine prædikener, som man gør i udviklingen af særgudstjenesterne, men man kan aldrig lave ensøndagsgudstjeneste, der rammer alle".

- 12 -


b. Tæt forbundet hermed er forskellige syn på den lokale kirke. Hvor lokal skal denvære? Hvor stort et område bør menighedsrådet "regere" over? Og hvor mangepræster bør der være knyttet til det enkelte sogn? Dette pkt. indeholder mangestrukturelle facetter:

c. Da ca. halvdelen af landets sogne (46% pr. 1. januar 2008) har under 1.000 ind-byggere, så vil teamwork blandt præsterne betyde, at disse små sogne kommer tilat indgå i arealmæssigt meget store pastorater. I stedet for 2-3 sogns pastoraterkan der hurtigt blive tale om 6-12 sogns pastorater. Mange menighedsrådsmed-lemmer opfatter rådets ret til selv at vælge, hvem de vil have ansat som sogne-præst som en af dets vigtigste opgaver, men hvad bliver der tilbage af denne kal-delsesret, hvis f.eks. 12 menighedsråd skal blive enige i forbindelse med besættel-sen af en bestemt præstestilling, og hvis pastoratet består af fem præster, der allearbejder i alle 12 sogne – hvem har da kaldet hvem til hvad?

d. Dette kunne principielt løses ved, at sammenlægge menighedsråd i stor stil, såder – for nu at sætte sagen på spidsen – kun var én menighedsråd til at lede alle12 sogne. Det vil dog rykke radikalt ved den folkekirkelige struktur i en retning,som stort set ingen i dag udtrykker noget ønske om.12)

E. Kirkefunktionærerne, der er ansat af menighedsrådet og ofte arbejder tæt sammenmed præsterne. En forskydning i præsternes arbejde vil påvirke funktionærernesarbejdsbetingelser på forskellige måder, som man kan have forskellige interesser i for-hold til.

F. Folkekirkens øvrige organer og embeder som f.eks. provstiudvalg og provst, stiftsrådog biskop, stiftsøvrighed, Kirkeministerium og folketing. Deres interesser i spørgsmåletom præsters mulighed for specialisering, og hvad deraf måtte følge, handler basalt setom to forhold: Det ene er, at hvis der sker ændringer ét sted i det folkekirkelige system,vil det få afsmittende virkninger andre steder i systemet i form af ændrede kompeten-cer, procedurer m.v. Det andet er, at der findes divergerende kirkepolitiske holdningerpå alle niveauer i folkekirken.

G. Institutionerne, der har med præsteuddannelse at gøre. Hvis præsternes mulighed forspecialisering øges, vil det ændre uddannelsesbehovene og dermed også berøre deinstitutioner, der uddanner og efteruddanner præster.

Sidstnævnte punkt viser, at problematikken også har relation til den diskussion af teologiud-dannelsen, som blev ført ganske intenst og polariseret i efteråret 2008, hvor fakultetet i hhv.København og Århus fremlagde meget forskellige linier.

12) De mest vidtgående tanker om strukturændringer formuleres ofte af folk uden for folkekirken. Som eksempelkan nævnes professor i ledelsesteori ved Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen, der er parat til at foreslå,at menighedsrådene og provstiudvalgene bliver nedlagt, jf. hans artikel "Ledelse og folkekirke – to foreneligestørrelser?", i: Kritisk Forum for Praktisk Teologi, nr. 107, 2007, s. 30.

- 13 -


3. Markeringer om den teologiske uddannelse13)

Carsten Riis fra Århus Universitet tager udgangspunkt i, at "En teolog i det 21. århundredeskal beherske en faglighed, der favner noget bredere end den verden, teologien i 1500-talletbefandt sig i."14) Denne faglighed kan præciseres til en fleksibel form for tværfaglighed, i ogmed at C. Riis peger på, at "nye emner og valgmuligheder kan være religionspædagogik, re-ligionspsykologi, religionssociologi, kommunikation og medier, organisation og ledelse, mil-jø og etik eller entrepreneur-ship."15) Han ønsker endvidere at åbne op for, at "den teologi-ske kandidatuddannelse også (skal) optage studerende på et andet grundlag end den tradi-tionelle bacheloruddannelse."16) Det indebærer, at man kan blive cand.theol. ved at byggevidere på en ikke-teologisk bachelorgrad.

I følge sin kollega i København, Steffen Kjeldgaard-Petersen, er der hermed reelt tale om ensvækkelse af den teologiske faglighed, der har udviklet sig siden 1537. Hans alternativ er atstå fast på frugterne af denne udvikling:

"Teologer skal uddannes og udstyres med redskaber, så de autentisk kan forholdesig til kristendommens grundtekster, det vil sige Det Gamle Testamente og DetNye Testamente, til disse teksters overlevering og fortolkning igennem to tusindeårs historie og til deres anvendelse, betydning og mulige gyldighed i nutiden.Derfor skal teologer kunne hebraisk, græsk og latin – og i vores del af verden helstogså tysk. Så enkelt er det.

Det er dette ideal og denne teologiske faglighed, som Århus-dekanen nu vil ladefare. Ved at afskaffe hebraisk og latin som obligatoriske sprog. Og ved at åbnemulighed for, at cand.theol.-titlen kan tildeles på baggrund af kun to års teologi-ske studier, eller faktisk mindre. Virkeliggøres Århus-dekanens planer, vil man forfremtiden ikke ane, hvilken faglighed en cand.theol. kommer med."17)

Til dette siger C. Riis, at det fortsat skal være mulig at uddanne sig til klassisk teolog. Det skalblot ikke være den eneste mulighed. Den kan vælges ved siden af andre muligheder for atblive, hvad man kunne kalde en kombineret teolog.

Opgaven i dette nummer af skriftserien er ikke at forholde sig til den indholdsmæssige dis-kussion af præsteuddannelserne. Skitseringen af de to hovedpositioner er kun med for atfremhæve et enkelt aspekt, som har at gøre med forbindelsen mellem teologiuddannelsensindhold og teologernes fremtidige jobmuligheder, som stadig primært ligger i folkekirken.

13) Standpunkterne blev udfoldet i to kronikker i Kristeligt Dagblad (den 26. september 2008 af dekan ved År-hus Universitet Carsten Riis og den 30. september 2008 af prodekan Mogens Müller fra Københavns Univer-sitet) og spidsformuleret i en række efterfølgende debatindlæg.

14) Kristeligt Dagblad den 4. oktober 2008, s. 16.15) Kristeligt Dagblad den 26. september 2008.16) Samme sted.17) Steffen Kjeldgaard-Petersen, dekan ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, i Kristeligt Dag-

blad den 2. oktober 2008, s. 8.

- 14 -


Man kan nemlig spørge, om de to standpunkter vedrørende uddannelsen også er forskelligederved, at de understøtter hver sin opfattelse af, hvordan præsternes stillingsstruktur børvære i fremtidens folkekirke?

Det er her en nærliggende tanke, at opfattelsen af, at den klassiske teologiuddannelse børvære den eneste mulige, svarer til, at den traditionelle sognepræstestilling er klart domine-rende – alle uddannes gennem det principielt samme forløb til det samme, nemlig den al-menpraktiserende sognepræst. Men hvilke præstestillinger svarer til Carsten Riis’ forslag?

Det finder vi et nogenlunde klart svar på i Leise Christensens artikel Læhegn eller vindmøller?Hun er lektor på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster og skriver:

"… det (ville) ikke være uinteressant at høre de nye vinkler, som f.eks. en, der harkombineret teologi og biologi, kunne bidrage med i prædikener. Der er ikke be-læg for apriorisk at antage, at en scient./teol. prædiker ringere end en klassisk teo-log … Eller at en, der har en bachelorgrad i psykologi og en overbygning i teolo-gi, er en ringere samtalepartner end en cand.teol."18)

Det fremgår her tydeligt, at den kombinerede teolog er en teolog med en særlig specialise-ring, og Leise Christensen siger i det citerede næsten, men ikke helt og direkte, at til disseforskellige spidsvinklede kompetencer må der svare en ligeledes spidsvinklet stillingsstruktur– altså præstestillinger med et indbygget speciale. Hun har nemlig ret i, at en præst med enbachelorgrad i psykologi alt andet lige vil være en særlig god sjælesørger, men får ikke vedsamme lejlighed sagt, at en præst med bachelorgrad i f.eks. biologi alt andet lige vil være enmindre god sjælesørger.

Povl Götke, der ligeledes er lektor på Teologisk Pædagogisk Center, argumenterer på liniemed sin kollega ved at skrive:

" En præst med en bachelorgrad i eksempelvis retorik eller jura eller statskundskabeller medievidenskab – eller økonomi! – vil … være med til at sikre, at folkekirkenogså i fremtiden er en integreret del af alle de strømførende lag i det danske sam-fund. …

Hvis et større antal præster vidste noget om at have med børn og unge eller æl-dre mennesker at gøre og var i stand til at tilrettelægge undervisningen i forholdtil en specifik målgruppe, ville det være en klar fordel for folkekirken. Og hvis præ-ster i områder med stor social belastning vidste noget om sociallovgivning, kon-flikthåndtering eller misbrugsproblemer, ville det uden tvivl være med til at styrkeden danske folkekirkes tilstedeværelse i området."19)

Igen vil jeg pege på, at disse fordele ved specialiserede præster først for alvor vil kunne hø-stes med en stillingsstruktur, der indeholder et element af specialisering.

18) Dansk Kirketidende nr. 10, 2008, s. 290, sp. 2.19) Kronik i Kristeligt Dagblad den 7. oktober 2008.

- 15 -


Pointen i vores sammenhæng er altså, at diskussionen om præsteuddannelsen også leder tilen diskussion om strukturen for præstestillingerne i folkekirken, herunder denne bogs temaom præsternes mulighed for specialisering.

Netop denne sammenhæng mellem arbejdsopgaver og præsteuddannelse er også central iKirkeministeriets Betænkning 1503: Uddannelse og efteruddannelse af præster fra december2008, hvor man bl.a. har valgt at bygge på den analyse af præstearbejdet, der fremlægges idette nummer af Perspektiv på folkekirken.20)

Efter denne uddybning af pkt. G vil jeg vende tilbage til listen over interessenter og pege på,at den er vigtig, fordi den kan være med til at klarlægge de mange mulige interessemodsæt-ninger, der kan opstå i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt præsternes muligheder for atspecialisere sig er gode nok:

4. Forskellige interesserMan kan dels forestille sig interessemodsætninger inden for hver gruppe (bortset fra – må viformode – Gud) og dels forestille sig interessemodsætninger mellem grupperne. Det er ek-sempelvis tankevækkende, at nogle præsters vrangvillighed over for menighedsrådets man-ge gode ideer rent faktisk kan bunde i et personligt engagement inden for et område, somikke interesserer menighedsrådet: Lad os som eksempel antage, at præsten – som den ene-ste i menighedsrådet – brænder for at igangsætte grupper, der kan føre religionsdialog i etbestemt område i sognet, og at menighedsrådet vil noget andet. Da kan præsten opfatte rå-dets ønsker om andre ting som irriterende, fordi de stiller sig i vejen for det speciale, han/hun helst vil bruge sin tid på. Menighedsrådet formulerer altså i dette tilfælde så mange "skalhelst"-opgaver til præsten, at denne oplever, at vejen til "det egentlige" bliver alt for lang.

5. Udsyn Som det fremgår af denne indledning, kan man spore en stigende interesse for vilkårene forpræsternes arbejde i disse år. Interessen er indlejret i det brede felt af kirkeligt reformarbejde,der specielt har fundet sted siden Kirkeministeriets blå Betænkning 1477 fra 2006. Sagen er

20) Jf. Betænkning 1503, s. 33-44. Man henviser her til rapporten Med overblikket underdrejet, som er første ud-gave af den analyse, der nu offentliggøres på s. 47-113.

Allerede med denne indlednings opgørelse over interessenter og deres eventuelle forskel-lige interesser har jeg antydet en lang række problematikker, der har relation til spørgsmå-let om præsternes mulighed for specialisering.

Da formålet med dette nummer af Perspektiv på folkekirken naturligvis ikke er at belysedem alle, er de her blot nævnt for at give et indtryk af det problemkompleks, der hurtigtrejser sig, når man beskæftiger sig med, om præsternes muligheder for at specialisere siger gode nok.

Vi kan her kun bidrage med en lille flig, der koncentrerer sig om det første af de trespørgsmål, jeg nævnte på side 9, nemlig hvorledes mulighederne i dag rent faktisk er for,at folkekirkens præster kan specialisere sig?

- 16 -


nemlig den, at der er en direkte sammenhæng mellem den øgede fokusering på målgrupperfor det kirkelige arbejde og deraf følgende målsætningsarbejde i folkekirken på den ene sideog behovet for en vis specialisering af præstearbejdet – som også rejser spørgsmål til deresstillingsstruktur og samarbejdsformer samt behov for efteruddannelse – på den anden side.

Dertil kommer, at hele denne samlede kirkelige reformdagsorden afspejler ændringer i be-folkningens forventninger til folkekirken, som er en følge af, at det danske samfund er blevetmoderne og derfor præget af en vis religiøs og kulturel mangfoldighed.

På den baggrund er det nærliggende at forvente, at man gør sig tilsvarende overvejelser ifolkekirkerne i vore nabolande. Det er da også tilfældet, hvilket de seneste års medlemsun-dersøgelser i de lutherske folkekirker i Norge, Sverige og Tyskland klart vidner om.

Jeg håber på et senere tidspunkt at kunne vende tilbage til disse, men da fokus her er påpræstearbejdet, vil jeg nøjes med at pege på den tyske kirkeforskning, der her er langt frem-me: Den tyske evangeliske kirkes første medlemsundersøgelse fandt sted i 1972, og den fjer-de, der bygger på data fra 2002, blev offentliggjort i 2006, jf. Huber, Friedrich & Steinacker(Hg.): Kirche in der Vielfalt der Lebensbezüge. Bogen blev i 2008 fulgt op af Hermelink & Lat-zel (Hg.): Kirche empirisch. Ein Werkbuch (begge er udgivet på Gütersloher Verlagshaus), hvisformål er pædagogisk og overskueligt at omsætte medlemsundersøgelsen til nyttig inspirati-on inden for en lang række bestemte dele af det kirkelige arbejde.

Set som en helhed fastholder de to bøger den samlede problemstilling, der i disse år læggerop til reformer i kirken:

• På hvilke forskellige måder er befolkningen knyttet til kirken?• Hvilke sammenhænge er der mellem befolkningens forskellige livsformer og de forskel-

lige tilknytninger til kirken?• Hvilke fordele og ulemper er der ved den øgede målgruppetænkning, som er blevet

kirkens mest klare strategi i forsøget på at imødekomme befolkningens forskelligartedeforventninger til kirken?

• Hvad betyder målgruppestrategien for præsternes arbejde – såvel indholdsmæssigtsom organisatorisk og ledelsesmæssigt?

• Hvad betyder svarene på ovenstående for kirkens struktur og for samarbejdet mellemlæge og gejstlige i denne strukturs organer?

Disse spørgsmål er bestemt også centrale i en dansk sammenhæng, om end svarene formo-dentlig i flere tilfælde vil være nogle andre.

6. Bogens opbygningEfter denne indledning lægger provst Torben Hjul Andersen ud med at fortælle om den blødearbejdsdeling, de har udviklet mellem præsterne i Sct. Peders Sogn i Slagelse. Artiklen bevæ-ger sig fra den konkrete beskrivelse via en vurdering heraf til mere principielle overvejelser.En af disse er muligheden for at brede perspektivet ud fra et sogn til en hel provinsby eller enbydel i vore største byer.

- 17 -


Herefter bevæger vi os til mere landlige omgivelser. Det andet eksempel på, hvordan manhar forsøgt sig med et team-samarbejde blandt præster, er nemlig fra Bjerringbro, hvor firepræster som et team betjener ti sogne. Sognepræst Bjarne Markussen fortæller om såvel pro-ces som resultat. Artiklen giver et levende indtryk af de mange vigtige detaljer, der er i spil,når man gennemfører strukturforandringer i den landlige del af folkekirken.

Efter disse kvalitative eksempler fra det virkelige liv følger en kvantitativ undersøgelse af sog-nepræsternes faktiske arbejdsopgaver i Århus Stift. Analysen er skrevet af sociolog og senior-konsulent i Landsforeningen, Steen Marqvard Rasmussen.21) Den viser, at man blandt stiftetspræster kan finde ti forskellige typiske arbejdsprofiler. Under læsningen af denne undersøgel-se er det nærliggende for læseren at stille sig selv det klassiske spørgsmål, "om flasken erhalvt tom eller halvt fuld" – eller sagt mere direkte: På den ene side kan man sige, at sogne-præstearbejdet rent faktisk giver rum for en vis specialisering i og med, at vi kan opspore tiforskellige typiske måder, hvorpå den enkelte præst kombinerer sine arbejdsopgaver. På denanden side kan man sige, at selv de mest rendyrkede måder at "specialisere sig" på ikke ersærligt specialiserede. Spørgsmålet er altså kort sagt: I hvor høj grad lykkes det rent faktiskpræsterne at specialisere sig? Og er denne grad af specialisering optimal? Undervejs i denstatistiske redegørelse bliver typerne gjort levende af korte konstruerede menneskeskildrin-ger af kirkekonsulent Gertrud Iversen fra www.giverconsult.dk.

Bogen slutter med en artikel af Steen Marqvard Rasmussen, der fremdrager nogle få resulta-ter fra den tyske evangsliske kirke, som har umiddelbar relevans for bogens tema.

I den artikel støder vi på et nyt begreb: Præsten som "specifik generalist" – altså hverken ensnæver specialist eller en diffus og af tilfældighederne bestemt generalist men netop én, derer generalist på en nærmere specificeret måde. Det kunne være en præst, der har en vifte afopgaver, som understøtter hinanden, som passer til det sted, hvor stillingen skal udfolde sig,og som passer til den bestemte person, som den pågældende præst også er. Måske kunnebegrebet "den specifikke generalist" være et brugbart pejlemærke for de videre overvejelser.

Det er redaktionens håb, at man efter endt læsning vil vende tilbage til de problematikker,der er skitseret i denne indledning, og se dem i et nyt og klarere lys.

Jeg vil også benytte lejligheden til at takke stud.mag. Linda Hinz for at have hjulpet mig medat oversætte de tyske citater til dansk.

21) Århus-undersøgelsen bliver også offentliggjort på tysk, da den indgår i Steen Marqvard Rasmussen: PastoraleBerufstypologien in der Dänischen Volkskirche, AIM-Verlagshaus 2010.

- 18 -

Arbejdsdeling mellem præster


Af Torben Hjul Andersen, provst i Slagelse provsti

"Stillingen som sognepræst i X-købing sogn er ledig fra d. ..." Således står der i stillingsan-noncerne i Præsteforeningens Blad, og så følger menighedsrådets beskrivelse af sognet og afkirke og præstegård. Som regel er det en god og præcis beskrivelse, men sammenlignetmed stort set alle andre stillingsopslag er der en markant forskel: Der er meget sjældent ud-trykt forventninger til arbejdets indhold. Stillingen som sognepræst er ledig. En så kortfattettekst må så enten betyde, at det er helt entydigt hvad en sognepræst laver, eller at der er for-ventninger, som ikke er skrevet i opslaget men klart formuleret på hjemmeside, i menigheds-rådets forarbejde, eller at forventningerne er mangetydige og ikke klart formulerede.

I denne artikel vil jeg beskrive nogle af de overvejelser, som menighedsrådet ved Sct. Pederskirke i Slagelse gjorde forud for de to seneste præsteansættelser, og hvorledes det resultere-de i en ønsket profil, som lagde op til en vis arbejdsdeling mellem præsterne.

1. Baggrund

1.1. Lidt om Sct. Peders sogn Pr. 1. januar 2009 bor der 9474 indbyggere i sognet, hvoraf 8347 er medlemmer af folkekir-ken. Ud fra en sogneanalyse foretaget af Kirkefondet kan vi se, at fordelingen af indkomst,uddannelse, boligforhold, husstandens størrelse, aldersfordeling, m.m. ligger meget tæt pågennemsnittet for hele landet. Sammensætningen er altså så tæt på gennemsnittet, at detkirkelige arbejde bør rette sig mod hele spektret. Da jeg blev ansat som sognepræst i 1999,var der to tjenestemandsansatte præster samt en bistandsforpligtelse fra en nabopræst på50 %, og i løbet af nogle år blev det muligt at ansætte en sognemedhjælper, som igangsattejuniorkonfirmander og senere en juniorklub. Det har været en stor succes og sammen meden konfirmandklub og konfirmandlejre fik børne- og ungdomsarbejdet efterhånden en godplacering sammen med tilbud til voksne og ældre. Senere fik sognet yderlige 25 % præste-dækning fra Roskilde Stift, og det gav mulighed for at etablere en stilling som overenskomst-ansat præst, hvor 75 % af lønudgiften blev finansieret lokalt, idet sognemedhjælperstillingenblev omdannet til en lokalfinansieret præstestilling. Dette skete i forbindelse med en flyt-ning, så embedet var ledigt og derfor kunne menighedsrådet åbent diskutere indholdet idenne nye præstestilling.

Mindre end et år senere fik den ene tjenestemandsansatte præst nyt embede i Jylland, ogendnu engang drøftede menighedsrådet en præsteprofil.

Jeg vil i det følgende søge at belyse de generelle overvejelser vedrørende arbejdsdeling mel-lem præster og ikke de mere lokale hensyn, som naturligvis også fyldte i drøftelserne. Lige-som jeg heller ikke vil beskrive de to forskellige profiler, som kunne ses i stillingsopslagene.

- 19 -


1.2. Forudsætninger for drøftelse af profil

Samvirke Den nye menighedsrådslov taler om "samvirke" mellem præst og menighedsråd. Som såmange andre steder, er dette ikke nyt i Sct. Peders sogn, så præster og menighedsråd harkunnet tale om dette i fællesskab og i mindre fora. Stillingernes profil blev drøftet på møderi præstegruppen, i børne- og ungdomsudvalget, i aktivitetsudvalget og i det samlede me-nighedsråd. Overalt var der åbenhed, så de forskellige vinkler blev brugt til at skærpe op-mærksomheden og gøre stillingernes indhold mere klare.

Jeg er helt klar over, at dette ikke er en selvfølge, men jeg vil mene, at det er en forudsæt-ning for et tilfredsstillende arbejdsliv for en ny præst med en deling af arbejdet. Jeg tror, aten åben og respektfuld forberedelse er mere afgørende end enighed / uenighed. Naturligviser der en grænse for, hvor langt man kan strække et samarbejde, hvis der er en dybtgåendeuenighed, men en erkendt principiel uenighed kan håndteres meget længere og mere frugt-bart, end en "vi lader som om vi er enige, men er usikre på hinandens synspunkter." Antyd-ninger og underforståede synspunkter, som ikke kommer frem til klarhed, vil underminere etsamarbejde allerede inden det er begyndt. Når der tales om et samvirke mellem menigheds-råd og præst, så bør menighedsrådet ikke søge at gennemtrumfe en beslutning, hvis præ-sterne er enige om, at dette er en dårlig ide. Ligeledes kan der være mange andre hensyn,som skal med i overvejelserne, eksempelvis mindretal i sognet.

Det er min overbevisning, at uenigheder der kan formuleres åbent og stadig i gensidig re-spekt er nemmere at håndtere end glat "hensynsdug," som bredes ud over de forskelligebakker og buler.

MålMenighedsrådet må definere sine mål for at kunne vælge profil for en ny præst og dermedogså profilen for de øvrige præster. Disse mål bør selvfølgelig hænge sammen med de over-ordnede mål, som blev formuleret ved begyndelsen af dette menighedsråds funktionsperio-de.

Gudstjenester. Vi oplever det glædelige, at der er en stigende gudstjenestedeltagelse, både tilde almindelige højmesser og til de andre gudstjenester i kirken, og gudstjenesterne er voresvigtigste "livsytring". Derfor forventes præsterne at forberede gudstjenesterne grundigt ogkunne prædike klart, forståeligt og samtidig med dybde.

Familiegudstjenester var det næste ord. Vi har en række faste familiegudstjenester på højmes-sens plads, og for at kunne sikre fleksibilitet i planlægningen er det vigtigt, at alle præster bå-de kan og gerne vil holde familiegudstjenester. Her var der et eksempel på det nyttige i enåben samtale, for præsterne kunne orientere rådet om, at det tager længere tid og er merekrævende at holde familiegudstjenester end sædvanlige højmesser. Det er nemlig vores erfa-ring, at børn går direkte til kernen, og så skal de centrale problemstillinger belyses i et klartog enkelt sprog – ikke forenklet, men central og klar forkyndelse.

- 20 -


Børn og unge. Der er 6 hold konfirmander om året og 5 fjerde klasser, som skal have tilbudom juniorkonfirmand, og dertil kommer konfirmandklub og juniorklub. Så børn og unge fyl-der meget i præsternes ugeskema.1) Desværre følger sognet også tendensen på landsplantil, at unge efter konfirmationen ikke har meget kontakt til kirken. Bortset fra nogle få ung-le-dere, som er med i juniorklub eller konfirmandklub,2) mister vi kontakten til de unge efterkonfirmationen. Ydermere ligger et af landets største gymnasier i vores sogn sammen medhandelsskole og teknisk skole. Disse forhold betød, at menighedsrådet prioriterede unge forden overenskomstansatte præst og senere børnearbejdet over for den nye tjenestemandsan-satte præst.

Heri lå et ønske om at fortsætte arbejdet med børnene (kontakt til børnehaver, børnehave-klasser, kirkedag om påsken for børn i anden klasse, juniorkonfirmander og juniorklub). Der-til kom så ønsket om en øget satsning for unge, hvor vi hidtil har fokuseret på konfirmandermed konfirmandlejr og frivillig konfirmandklub om torsdagen. Der var forslag om en elleranden form for enkeltstående arrangementer for tidligere konfirmander samt øget kontakttil ungdomsuddannelserne.

Naturligvis var der debat om denne prioritering, og endnu engang kan åbenhed ikke under-streges nok. Blandt de ældre, men især fra gruppen mellem 40 – 60 år var der røster, dersagde, at "nu må I ikke glemme os i jeres gode arbejde for børn og unge". Var den ikke ble-vet formuleret og behandlet åbent kunne den have ligget som en uudtalt forventning, dervirkelig kan stresse præster.3) Nu resulterede det i en bevidstgørelse om, hvilke tilbud tilvoksne vi har på nuværende tidspunkt (først og fremmest højmesser og andre gudstjenesterog derudover sognedage, sogneaftener, onsdagstræf om eftermiddagen, studiekredse, kon-certer, læsekreds samt mere enkeltstående arrangementer). Der var enighed om, at vi ikkeønskede at nedprioritere arbejdet blandt voksne, så derfor kom præsterne med et forslag omat flytte rundt på arbejdsopgaverne (se nedenfor) så området fortsat blev dækket. Naturlig-vis betyder prioriteringen af børn og unge, at vi ikke forventer at kunne bruge yderligerepræsteressourcer (eller af de andre ansatte) i arbejdet blandt voksne, så nye tiltag skal entenbæres af frivillige4) eller ske ved indsats på andre områder.5)

Det er afgørende, at det er menighedsrådet, der i ansættelsesfasen foretager denne priorite-ring – og dermed også hvilke områder der ikke opprioriteres (og måske i andre sammen-hænge direkte en nedprioritering). Hvis dette ikke er formuleret klart, vil den nye præst blivemødt med mere eller mindre udtalte forventninger, der sandsynligvis går i mange forskelligeretninger.

1) Sognet har også et godt pigekor, som er en vigtig del af kirkens liv, men det er ikke medtaget i denne artikel,som har fokus på præsters arbejde.

2) Og medlemmer af pigekoret.3) Og også kan stresse de øvrige ansatte. Dette forhold ligger også uden for denne artikels fokus, så derfor er

dette vigtige emne ikke belyst. 4) Her er læsekredsen et godt eksempel. En gang om måneden mødes 30-40 til spisning (lavet på skift af delta-

gerne) og derefter en samtale om en læst bog ledet af en pensioneret gymnasielærer. 5) Aktuelt har vi fokus på, hvordan vi fortæller om alle tilbud i vores kirke. Vi mener i al ubeskedenhed, at vi la-

ver virkelig gode koncerter, meditationsgudstjenester, sogneaftener m.m., men at det alt for ofte er en velbe-varet hemmelighed!! Indsatsen i den kommende periode handler om at kommunikere og gerne i en samletstrategi, der også lyser på de andre aktiviteter. Uden nævneværdigt ekstraarbejde vil der som regel kunnevære 20 deltagere mere i arrangementerne.

- 21 -


Profil på de nuværende præsterNår der ønskes en arbejdsdeling mellem præsterne, indbefatter dette naturligvis også de al-lerede ansatte, og så måtte vi sammenholde målene med hver vores interesse og styrke. Ivores konkrete situation betød det ændring af mit arbejde, hvor jeg hidtil havde været an-kerperson i konfirmandklubben. Jeg er både teolog og læreruddannet, så børn og unge haraltid haft min interesse, men det har undervisning af voksne også, f.eks. gennem studiekred-se. Det var afgørende for mig, at alle præster skal kunne holde familiegudstjenester, og atbørne- og ungdomsområdet blev varetaget – også selv om jeg ikke selv skulle stå for det.Det førte til, at ungdomsstillingen blev prioriteret og senere børneområdet. Der var naturlig-vis også behjertede mennesker i menighedsrådet, der mindede mig om, at jeg er født i1960, og måske var det en fordel, at området blev varetaget af en ung! Så i stedet var derenighed om, at jeg skulle virke blandt de voksne. Dette som eksempel på, at en arbejdsde-ling har betydning for hele præstegruppen, nye såvel som "gamle".

Opslag og samtaleVi mødte forskellige reaktioner på et opslag med en klar profil; lige fra "det kan man ikke – enpræst er en præst" til "spændende at I har formulerede forventninger til en ny præst". Vedsamtalen efter prøveprædikenen handlede det både om at lære personen at kende, men og-så om at spørge til de særlige kvalifikationer, som netop var profilerede, og menighedsråds-medlemmer fortalte bagefter, at det også havde betydning med henblik på at træffe en af-gørelse mellem mange dygtige kandidater.

2. Hvordan gik det så? Gik det som forventet? Nej, og det havde vi heller ikke ventet. Denne kendte vending dæk-ker virkeligheden godt i vores sogn. Opdelingen blev naturligvis ikke så skarp, som den blevridset op i forberedelsesfasen, og årsagerne hertil er mange.

For det første er det to engagerede og dygtige præster, der blev ansat, og ingen af dem sid-der andægtigt og stille og venter på, at vi mere erfarne præster deler ud af opgaverne! Debyder ind og tager selv af fadet, så der nærmest er regulær kamp om at få gudstjenester ogde andre spændende opgaver, som præstelivet byder på. Det havde vi også ventet og håbetpå, og de mange kirkelige handlinger får naturligvis også præstearbejdet til at ligne hinan-den.

De to nye præster har så også kompetencer uden for det specielle område, som blev priori-teret i ansættelsesfasen, og det prøver vi at få det maksimale ud af! Kommunikationen erkommet i fokus og højnet, og et andet eksempel er film, hvor vi nu har en medarbejder, derhar interesseret sig for film og gerne vil formidle sin viden. Her giver vi naturligvis gerne slippå strikte aldersgrænser for at udnytte hinandens kompetencer bedst muligt.

Og så kan der endelig ske ydre ændringer, som påvirker planerne. En af præsterne kan bliveprovst – den slags kan jo ske, og så er der pludselig ikke så meget tid til studiekredse og an-dre spændende aktiviteter for voksne.

Vi har en vis arbejdsdeling, som især betyder, at hver præst har et særligt fokus på "sin" al-dersgruppe. Den præst, som har særligt fokus på børnearbejdet, tager til de møder og kon-

- 22 -


ferencer, der vedrører indledende konfirmationsforberedelse m.m., og på den måde opsam-les en viden og en erfaring, som kommer børnene til gode. Og helt tilsvarende på ungdoms-området og voksenområdet, men det gode samarbejde betyder, at vi alle fire gerne vil bidra-ge med ideer og tanker, og at vi også alle er i stand til at afløse ved kurser, ferier og sygdom.

Arbejdsdelingen betyder nemlig, at f.eks. juniorkonfirmanderne ikke går på skift, men pri-mært varetages af præsten med fokus på den aldersgruppe, E-konfirmandarrangementer afpræsten med fokus på unge, og plejehjemsgudstjenester af præsten med fokus på voksneosv.

Hvor andre sogne praktiserer en slags rotationsordning, så har vi en formuleret og aftalt ar-bejdsdeling.

3. Vurdering af samarbejdet

3.1. UlemperSom sognepræst ville det være en ulempe, hvis man var så specialiseret, at man kun villekunne betjene en del af sognet. Som beskrevet ovenfor har vi aldrig intenderet knivskarpegrænser, så derfor benævner vi bevidst præsterne som sognepræster og ikke børnepræsten,ungdomspræsten, m.m.

Ud fra vores praksis med en vis arbejdsdeling har vi undgået de skarpe grænser, der kunnegive sig udtryk i mærkelige forhold: "Børnepræsten er på kursus, så vi må aflyse juniorkonfir-manderne". Det har aldrig været situationen, for vi andre træder til, og gør det med glæde.

Det er tankevækkende, at denne kritik mod specialisering kun retter sig mod de steder, hvorder er formuleret arbejdsdeling. Et tænkt eksempel: Alle ved, at sognepræst NN ikke egnersig til børn, men er højt elsket for sit sjælesorgsarbejde. Ingen kunne finde på at sige, at hansom sognepræst ikke dækker hele sognet, skønt han i praksis ikke gør det. Derimod kommerindvendingen, hvis et menighedsråd drister sig til at formulere en vis arbejdsdeling og ek-sempelvis aftaler med en af sognepræsterne, at vedkommende har særligt fokus på sjæle-sorg.

Traditionelt er præstens arbejde mere præget af at skulle være "generalist" end "specia-list". Alle præster forventes at være dygtige til børn, til at undervise konfirmander, forbere-de gode gudstjenester med sammenhæng og tyngde, kunne gebærde sig ved byfesten,være god til at udøve sjælesorg, kunne håndtere demente hr. Hansen på plejehjemmetpå en elegant måde, have en smilende ægtefælle der tager imod i den stråtækte præste-gård. Det er forventningerne, og skønt det indlysende, at ingen er lige gode til alt, så bli-ver det et sådant præstespejl, vi holder op for os selv.

Jeg tror, at den største fordel ved at udarbejde en profil og tale om arbejdsdeling mellempræster er, at den uopfyldelige fordring om et universalgeni bliver taget væk, og i stedetkommer en formuleret og åben samtale om mål og prioriteringer på den ene side ogkompetencer, styrker og svagheder på den anden side.

- 23 -


Antal møderUden at kunne dokumentere det er det min klare oplevelse, at vi alle deltager i et stigendeantal koordineringsmøder, planlægningsmøder og mange andre møder. Det er nødvendigtat være meget opmærksom på antal møder, længden af møder og kvaliteten af møder.

Hvis en arbejdsdeling medfører yderligere møder, vil det være en ulempe, som skal medtæn-kes, men det er ikke min erfaring, snarere tværtimod. 6)

3.2. FordeleDer er mange fordele. Jeg har allerede beskrevet den store fordel, at en præst opsamler enstor viden på eksempelvis ungdomsområdet og anvender denne viden i sit arbejde, så detogså smitter af på os andre.

Jeg vil i det følgende prøve at sætte ord på de fordele, som umiddelbart ikke er helt så indly-sende.

StressSom præst mødes man af forventninger fra mange sider, både udtalte og uudtalte. Både forerfarne, men især for nye præster kan det være svært at håndtere, og disse altid nærværen-de forventninger kan virke stressende, fordi man ikke kan opfylde dem alle. Arbejdsdelingændrer ikke på forventningerne, men den formulerede profil og ønsket om en vis arbejdsde-ling betyder, at man bevidst kan foretage en prioritering af de opgaver, som møder os i for-ventningsmuren. Alle foretager en prioritering, men det er en stor hjælp at foretage priorite-ringen bevidst frem for ubevidst, og at det sker på baggrund af et samvirke mellem præst ogmenighedsråd. Det er en hjælp, når præsten skal leve med de skuffede øjne fra mennesker,der ønskede noget, som præsten ikke kunne nå eller havde kræfter til.

Konkurrence mellem præsterDette er et meget svært emne, nærmest et tabu og det er helt forståeligt, fordi det rammerind i det inderste og berører menneskers selvtillid. Så officielt vil samtlige sogne i Danmarkpåstå, at der ikke er konkurrence mellem præsterne i sognet.

I et sogn med flere præster vil der nødvendigvis være mødeaktivitet, der har til formål atkoordinere og planlægge.6) Ved arbejdsdeling vil det betyde færre møder, fordi denpræst, som er primær på det særlige område, kommer med første udkast, som vi andre såkan kommentere og tilbyde vores hjælp til emner, hvor det er nødvendigt. Hvis vi uge foruge skulle skiftes til f.eks. juniorkonfirmander, ville det betyde betragteligt flere møder.

6) Der er enkelte sogne, som deles op i distrikter for hver præst, og så er der naturligvis ikke særlig meget koor-dineringsarbejde, men både lovgivning og udvikling går i den modsatte retning. Heldigvis!

- 24 -


Menighedsrådet ved Sct. Peders kirke sætter gudstjenesterne øverst hos os alle, og det er enstor glæde, at præsterne sidder på kirkebænken, når de ikke selv har gudstjenesten. Det ervigtigt, og det bliver bemærket.

Præster og menighedsrådsmedlemmer bør naturligvis gå i kirke om søndagen – sammenmed alle andre medlemmer af menigheden.

Glemmes det usynlige præstearbejde?Når der skal sættes mål og prioriteres i menighedsrådets – og dermed også i præstens – ar-bejde, så er det en fare, at de synlige og populære områder fremhæves på bekostning af detmere skjulte og usynlige præstearbejde. Her tænker jeg på hjemmebesøg, sjælesorgsamta-ler, besøg hos efterlevende efter dødsfald, m.m. Disse dele af præstens arbejde kender me-nighedsrådet meget lidt til – og må heller ikke få noget at vide grundet præstens tavsheds-pligt.

Drøftelse om en vis arbejdsdeling mellem præsterne kan være en hjælp til at få synliggjortdette område for menighedsrådet. Her er det præstens pligt at friholde tid og rum til dettevigtige område, og det gøres bedst ved at tale om det i generelle og åbne termer. Her kaninddragelse af frivillige være en vej frem. Menighedsråd og præster kan med fordel spørgesig selv om, hvilke ting alle kan gøre og hvilke ting, som kun en præst kan gøre. Der er f.eks.mange, som kan byde velkommen til en sangeftermiddag for ældre og sammen med orga-nisten styre de mange sangønsker, men det er kun præsten, der kan besøge enken efter denmand, som blev begravet i sidste uge. Ved at sætte ord på dette emne kan menighedsrådethjælpe præsten, så sognets beboere ved, at "præsten ikke bare siger nej", men i stedet harprioriteret en samtale med en person, der har meget brug for det.

UdviklingTanken om arbejdsdeling betyder også en mulighed for udvikling i præstearbejdet. Har maneksempelvis gennemført det samme program for juniorkonfirmander i 6 år, kan det nemtvære, at de forskellige aktiviteter hænger en ud af halsen. De fleste varierer da også undervis-ningen og prøver nye ting af, men ved arbejdsdeling er der en ekstra mulighed: Man kan af-tale en anden fordeling.

Ved vores kirke er det målet, at vi for en sæson af gangen aftaler fordelingen. Det giver mu-lighed for, at man udvikler sig og ikke går i stå i vante procedurer.

I virkelighedens verden kan vi mennesker ikke lade være med at sammenligne os selv medde andre, og det kan gøre ondt. Hvorfor kommer der færre juniorkonfirmander, når deter min tur? Hvor mange kirkegængere kommer der til mine kollegers gudstjeneste?Spørgsmål af denne art kan være smertefulde i den enkelte præstegård og i sognet somhelhed. Vi bør have som mål at være medarbejdere på hinandens glæde. Her tror jeg, atsamtalen om arbejdsdeling kan være et nyttigt redskab, fordi vi netop sætter ord på, at vihar forskellige stærke sider, og vi gør det på den positive baggrund, at vi leder efter kom-petencer og fortrin, og ikke som reaktion på nederlag.

- 25 -


Som et banalt og meget konkret eksempel kan jeg nævne gudstjenesterne i adventstiden fordagplejebørn, børnehaver og skoleklasser. Her fordeler vi de forskellige aldersgrupper, såhver præst har en aldersgruppe. Så kan præsten målrette en række gudstjenester mod præ-cis den aldersgruppe, eksempelvis børnehavebørn i alderen 3-5 år. Næste år kan man sågentage eller aftale en ny fordeling.

Dette konkrete eksempel kan illustrere de udviklingsmuligheder, som ligger i arbejdsdeling,og det er vigtigt at understrege, at der tales om udvikling mellem ligeværdige områder.

Endnu en kæphest: Der er ingen områder af præstearbejdet, der er finere end andet. Det erikke finere at have en højintellektuel studiekreds om begrebet angst i Kierkegaards forfatter-skab, end det er at være leder i konfirmandklubben eller det at tænde nyt livsmod hos fruJensen i hendes menneskeliv og kristenliv.

De stærke siderDen største fordel, tror jeg, er den åbne samtale om hinandens stærke sider, og villighedentil at bruge disse muligheder. Som et eksempel skal jeg i dette forår vikariere i børneklubbentre tirsdage, medens præsten med fokus på børnearbejdet deler ud af sin store viden omfilm i en studiekreds for voksne. Det glæder jeg mig til, og studiekredsens deltagere glædersig meget.

Som det ses mener jeg, at der er mange fordele, og vi opbløder grænserne for arbejdsdelingfor at mindske ulemperne.

4. Principielle overvejelserSom præst er man både en person og repræsenterer samtidig et embede. På mange områ-der er det embedet, der bærer personen.

Jeg vil ikke her komme nærmere ind på det embedsteologiske område, men spørgsmåletom en vis arbejdsdeling mellem præster fortjener en grundig embedsteologisk eftertanke,og vel og mærke en eftertanke der forholder sig til en ærlig besindelse på vilkårene i et mo-derne præsteliv. For der er ikke grokraft i nogen af grøfterne. Her tænker jeg på den enegrøft, som kun vil forholde sig til det praktiske, og hvad der kan lade sig gøre. Uden teolo-gisk refleksion er faren nærliggende for, at præsten efterhånden bliver en aktivitetsformidler.Den anden grøft er en teologisk idealforestilling, som nærmest ikke kan fungere i et størrebysogn, hvis den overhovedet kan fungere!

Der er brug for en embedsteologisk refleksion her i virkelighedens verden.

Der kan rejses mange principielle spørgsmål. Ud over det embedsteologiske vil jeg her pegepå følgende få emner:

- 26 -


Samvirke mellem præst og menighedsråd

Leder af en præstegruppeHos os fungerede samarbejdet fint, og jeg fornemmede ikke behov for en formaliseret ledel-se. Da jeg blev provst blev relationerne naturligvis forandret, men samtalen fungerede ogfungerer glimrende. Jeg kan ikke vurdere, om det er nødvendigt med en formaliseret ledel-se, hvis man er uenige.

Flere sogneI denne artikel har jeg beskrevet den delvise arbejdsdeling mellem præster i vores sogn. Mankunne overveje at vide perspektivet ud til et større område, f.eks. en provinsby med fleresogne.

På Nørrebro i København blev tre sogne i 1999 sammenlagt til Blågården Sogn med tre kir-ker, som herefter har fået hver deres funktion: Diakoni, ungdom og "højmesse". Ligeledeshar præsterne deres respektive områder. Nogle steder i Norge, f.eks. Bergen, har man laveten meget konsekvent opdeling af kirkernes funktion. Det er gjort dels ud fra deres arkitekturog dels deres placering i byen.

Uden at kunne gennemskue om det kan lade sig gøre, eller om det er hensigtsmæssigt, kun-ne en lignende struktur overvejes her i Danmark. I Slagelse har vi fire sogne med 5 kirker,som alle er meget forskellige og velegnede til forskellige ting. Dertil kommer dygtige præ-ster, som også er meget forskellige. Man kunne godt spørge, om folkekirken skal levere densamme "vare", på det samme tidspunkt, til den samme målgruppe. Eller om vi tør tænke imere målrettede gudstjenestetyper og aktiviteter, som drager nytte af de forskellige kirke-rums særkende og mulighed.

Det er ikke noget, jeg som provst hverken vil eller kan bestemme, men jeg vil gerne inviteretil en samtale om sådanne tanker.

En vis arbejdsdeling mellem præsterne er udsprunget af det samme som ligger bag menig-hedsrådets tanker om al virksomheden; det helt enkle:

"Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse."7)

Man kunne også spørge, om man overhovedet kan tænke et alternativ til en åben drøftel-se om, hvem der løser hvilke opgaver. Det mener jeg må være en følge af menighedsråd-slovens tale om samvirke mellem præst og menighedsråd om evangeliets forkyndelse.Med en sådan bestemmelse må præst og menighedsråd stille sig selv det helt naturligespørgsmål: Hvem gør hvad? Og så er man jo langt inde i den tænkning, der netop tæn-ker i supplement, samarbejde, samvirke, og ved flere præster er det et helt naturligt skridtat overveje en vis form for arbejdsdeling.

7) Menighedsrådsloven § 1, stk. 2.

- 27 -

Bjerringbro – en sognestruktur under forandring


Af Bjarne Markussen, sognepræst i Bjerringbro

Bjerringbro skal som by have en bedre kirkelig betjening og præsterne en bedre arbejdsfor-deling. Det var udgangspunktet for de initiativer, biskop Karsten Nissen fra år 2000 satte iværk, og som har ført til ændringer i sognestruktur og præstelig betjening for såvel land somby i og omkring Bjerringbro.

I denne sammenhæng er i alt fald to perspektiver interessante: Den proces, der har ført fremtil den nuværende struktur, og det resultat, der foreligger, herunder de konsekvenser detteresultat har for nærværende bogs overordnede tema: præsternes mulighed for specialise-ring.

I begge temaer (proces og resultat) ligger der problemstillinger, der er væsentlige i relationtil de overvejelser, der pågår i store dele af landet angående folkekirkens struktur, sognesam-menlægninger, teamsamarbejde mv. Jeg håber således, at nedenstående bidrager med ind-sigter og erfaringer, som kan øge forståelsen af, hvor komplekst og samtidig nødvendigt deter, at forholde sig til forandringer i den folkekirkelige struktur.

Den proces, der har ført frem til den nuværende struktur i og omkring Bjerringbro, vil jeg be-skrive nedenfor. Redegørelsen er baseret på referater og bilag til de afholdte møder, som jegalle har deltaget i. I relation til processen vil jeg som det teoretiske fundament for min vurde-ring primært anvende den amerikanske og internationalt anerkendte professor John P. Kot-ter’s teorier om forandringsledelse.

Denne redegørelse skal føre frem til en vurdering af fordele og ulemper ved den struktur ogdet samarbejde, der er etableret i relation til varetagelsen af de præstelige arbejdsopgaver,præsternes trivsel i denne struktur og samarbejdet med menighedsrådene i denne struktur.

Undervejs vil jeg forholde mig kritisk til såvel processen som det "færdige" resultat og der-med anlægge vurderinger, der i denne sammenhæng kan fremstå som læring, som andreforhåbentlig kan drage nytte af.

Såvel den fremførte kritik som de mange forandringer, der i disse år pågår i samfundet i øv-rigt, gør det svært at forestille sig, at den nuværende struktur og den dermed forbundne ar-bejdsfordeling har nået sin endelige form. Jeg betragter således ikke den nuværende strukturfor færdigudviklet.1) Derfor har jeg også givet denne artikel overskriften "Bjerringbro – ensognestruktur under forandring". De berørte problemfelter vil derfor også munde ud i enperspektivering, der får karakter af to mere generelle replikker i relation til kirkesyn og ledel-se.

1) Jf. lov nr. 47 af 28. januar 2009 vil kirkedistriktsbegrebet forsvinde med virkning fra 1. oktober 2010, hvilketsom udgangspunkt vil medføre, at de nuværende kirkedistrikter – med mindre andet vedtages – gøres tilselvstændige sogne. Denne lovændring vil derfor nødvendigvis medføre fornyede overvejelser vedr. struktu-ren i Bjerringbro.

- 29 -


1. Bjerringbro – lidt geografi, demografi og historieBjerringbro ligger i Gudenå-dalen med ca. samme afstand til Viborg, Randers og Silkeborg.Hævet over dalen ligger de gamle landsbyer og landsogne med landsbykirker fra middelal-deren: Bjerring og Hjermind nord for åen og Gullev syd for åen.

Bjerringbro er som by relativt ny. Den blev grundlagt midt i 1800-tallet på baggrund af, atBjerrings møller byggede en bro over åen: Bjerring-bro. Bjerringbro Kirke er bygget i 1919,og nogle få år efter (1923) blev Bjerringbro sogn udskilt fra Bjerring, Hjermind og Gullevsogne. Byen havde på det tidspunkt en beskeden størrelse.

Byens driftige erhvervsliv med Grundfos i spidsen har medført, at Bjerringbro fra ca. 1960 ervokset ud i de omgivende landsby-sogne, og den har siden 1980 været bygget sammenmed Bjerring.

Bjerringbro hører frem til kommunalreformen kirkeligt til Bjerringbro-Hvorslev-Tjele Provstiog derefter til Viborg Østre Provsti. Pastoraterne, der omgiver Bjerringbro, har været typiskeland-pastorater bestående af 2-3 sogne.

Indbyggerne i området fordeler sig på følgende måde:

Tabel 1: Antal indbyggere i 2000

I pastoraterne i tilknytning til Bjerringbro er der ansat 4 præster til 9800 mennesker, hvorafca. 92% er medlem af folkekirken. Der er 9 gudstjenestesteder (i Bjerringbro Sogn er der for-uden Bjerringbro Kirke også Kirkesalen, der ligger i den sydlige del af byen) og 8 menigheds-råd. Præsten i Sahl-Gullev havde frem til 2000 en kvote på 40% i Bjerringbro Pastorat. I Bjer-ringbro har der således været 1,4 præstestilling.

2. Baggrunden for og påbegyndelsen af strukturforandringerne i Bjerringbro

Gennem 1990erne vokser et stærkt ønske frem om at få øget den præstelige betjening iBjerringbro. Dette er begrundet i et højt kirkeligt aktivitetsniveau og i et væsentligt større an-tal kirkelige handlinger, end befolkningstallet umiddelbart skulle berettige til. Dette skyldes,

Pastorater Antal indbyggere (ca.)

1. Bjerring-Mammen- Bjerring- Mammen

2800• 2200• 600

2. Hjermind-Hjorthede-Lee- Hjermind- Hjorthede- Lee

1700• 1000• 300• 400

3. Sahl-Gullev- Sahl- Gullev

900• 500• 400

4. Bjerringbro 4400

Total 9800

- 30 -


at en del fra de omliggende sogne føler sig mere knyttet til byen end det sogn, de geografisktilhører, og en del af disse har også løst sognebånd til by-kirken.2)

Dette fører til, at biskop Karsten Nissen indkalder til et møde, der afholdes i november 1999.På mødet gør Karsten Nissen klart, at der ikke vil blive tilført byen flere præster, og at løsnin-gen derfor må findes i en omstrukturering af præsternes indbyrdes arbejdsfordeling. Derfornedsættes der på mødet et strukturudvalg. Dette udvalg fremlægger i april 2000 et forslag,der i det væsentlige gennemføres.

Senere i 2000 beslutter Karsten Nissen at påbegynde et mere omfattende strukturarbejde forhele stiftet, hvor der i alle provstier nedsættes udvalg, der på baggrund af drøftelser medmenighedsrådene skal fremkomme med forslag til forbedring af den kirkelige struktur.

På baggrund af strukturudvalgenes tilbagemeldinger afholdes der for Bjerringbro-Hvorslev-Tjele Provsti et møde i juni 2002, hvor Karsten Nissen fremlægger sit endelige forslag til æn-dring af strukturen. Det viser sig at være væsentligt mere radikalt end de anbefalinger, der erfremkommet lokalt og anbefalet af strukturudvalget. Karsten Nissen foreslår, at Bjerringbroby gøres til et sogn, og at byområderne fra Bjerring, Hjermind og Gullev fjernes fra disse ogdermed overføres til Bjerringbro. Bjerring-Mammen ville til gengæld skulle tilføres Lee sogn,og Hjorthede overføres til Skjern-Sdr. Vinge-Vester Velling Pastorat. Hjermind-præsten, derhermed bliver frigjort fra Lee og Hjorthede, kan således tilføre nye ressourcer til Bjerringbro.Samtidig foreslås Kirkesalen lukket.

Dette forslag viser sig imidlertid så radikalt, at det udløser en række følelsesmæssige reaktio-ner og udløser en række spørgsmål, som man ikke oplever tilstrækkeligt belyst:

Flere af spørgsmålene rummer såvel følelsesmæssige som teologiske og kirkelige problem-stillinger. Reaktionernes karakter og omfang bevirker, at Karsten Nissen beslutter at ændre sitforslag. Konsekvensen bliver, at Karsten Nissen i 2003 ansøger Kirkeministeriet om tilladelsetil at ændre sognestrukturen på en måde, der kommer til at ligge væsentlig tættere op adstrukturudvalgets forslag.3) Vedtagelsen blev effektueret i forbindelse med præsteskifte i hen-holdsvis Sahl-Gullev og Hjermind-Hjorthede-Lee.

2) Formelt har man løst sognebånd til en sognepræst, men i praksis har de fleste sognebåndsløsninger væretbegrundet i ønske om tilhørsforhold til kirken.

Kan man pålægge et sogn en præst, det ikke har kaldet? Vil man kunne etablere et kirke-ligt samarbejde i sammenlagte sogne, når sognenes struktur (skole og kulturliv) går i an-dre retninger? Vil det være muligt i en sådan skolestruktur skemamæssigt at gennemføreminikonfirmand- og konfirmandundervisning? Er det rimeligt at amputere velfungerendepastorater af hensyn til problemer i kirkelivet i byen? Vil man i byen kunne undvære Kirke-salen, der også anvendes til undervisning? Er projektet som helhed ikke en undermineringaf livet i landsbyerne? Er det rimeligt, at Bjerringbro sogn går tæt ud til landsbykirkerne iBjerring og Hjermind? Vil et så radikalt forslag ikke medføre, at folk vil løse sognebånd imodsat retning?

3) Strukturudvalgenes indstilling og de endelige konklusioner for hvert enkelt af stiftets provstier er fremlagt iStrukturrapport. Viborg Stift, Viborg 2004.

- 31 -


Det besluttes, at Bjerring, Bjerringbro og Hjermind lægges sammen til et sogn, men medhver sit menighedsråd, idet de tidligere selvstændige sogne i stedet gøres til kirkedistrikter.Alle sognepræster indsættes i de 3 kirker. Landsognene i øvrigt gøres til selvstændige pasto-rater, der fastholder deres hidtidige sognepræst. Øvrige vilkår fremgår af regulativet (se bilagpå side 44).

3. Forandringsprocessen teoretisk belystPå dette tidspunkt i redegørelsen for processen finder jeg det naturligt at inddrage John P.Kotters teori om forandringsledelse.4) Kotter hævder i sin bog: I spidsen for forandringer, s. 25ff., at

De 8 punkter skal opfattes som trin eller stadier. Man kan godt operere på flere stadier sam-tidigt, men udeladelse af et trin eller for hurtig fremrykning vil underminere forandringspro-cessen.5)

I relation til den gennemførte proces i og omkring Bjerringbro er der en række forhold, der ilys af Kotters teori giver anledning til kritisk refleksion over processen.

Man må for det første spørge, om der blev etableret en tilstrækkelig oplevelse af nødvendig-hed. Det var tydeligt, at menighedsrådet i Bjerringbro oplevede det som nødvendigt at gørenoget ved strukturen og få tilført flere præsteressourcer til byen. Men det var lige så tydeligt,at omegnssognene modarbejdede denne proces, så problemstillingen blev lige så megetland-by som kirke for alle (folkekirke) – også på sigt – for såvel land som by. Derfor oplevedesprocessen af nogle som en trussel i stedet for en mulighed og på ingen måder som en nød-vendighed.

4) En mere omfattende drøftelse af organisationsteori og placeringen af forandringsledelse i et videre perspektivkan f.eks. findes i: Jørgen Frode Bakka & Eigil Fivelsdal: Organisationsteori. Struktur – kultur – processer. Han-delshøjskolens Forlag 2004. Herunder kan man overveje, om man ikke ved på et tidligt tidspunkt at haveinddraget Leavitts systemmodel (jf. Bakka & Fivelsdal: 308 ff.) vedrørende organisationsændringer kunnehave skabt større klarhed over processen og i højere grad været forberedt på dens iboende problemer. Lea-vitts systemmodel fokuserer på det dynamiske samspil, der er mellem opgave, struktur, personer og teknologi,og viser, at der er en indbyrdes afhængighed mellem en organisations dele, der ved ændringer i en organisa-tion er vigtige at have for øje.

der er 8 væsentlige trin, der indgår i en vellykket organisatorisk forandring:

1. Etablering af en oplevelse af nødvendighed.

2. Oprettelse af en styrende koalition.

3. Udvikling af en vision og en strategi.

4. Formidling af forandringsvisionen.

5. Styrkelse af medarbejdernes kompetencer.

6. Generering af kortsigtede gevinster.

7. Konsolidering af resultater og produktion af endnu mere forandring.

8. Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen.

5) Jf. Kotter: I spidsen for forandringer, s. 29.

- 32 -


Det primære middel i forhold til modstand mod forandring er kommunikation af nødven-dighed. Dette kunne antyde, at der simpelthen ikke i tilstrækkeligt omfang og med tilstræk-kelig dybde er blevet kommunikeret om nødvendigheden af strukturelle forandringer og enændret arbejdsfordeling. Situationen er ikke den, at der ikke er blevet kommunikeret – det erder – men konservatismen i sognene og den dermed forbundne bekvemmelighed6) er eftermin vurdering blevet undervurderet. Projektet blev derfor ikke et fælles projekt.

I forbindelse med oplægget til strukturforandringer blev der etableret et strukturudvalg be-stående af centralt placerede folk fra det lokale kirkeliv: To menighedsrådsformænd repræ-senterende henholdsvis land og by, to præster (den ene tillidsrepræsentant) og provsten.Dette udvalg svarer til det, Kotter kalder en "styrende koalition".

Dette udvalg sad inde med den fornødne lokale indsigt af folkelig og kirkelig karakter oghavde samtidig den personindsigt, der gjorde det muligt at være både talerør og ambassa-dør for de beslutninger, der skulle effektueres. Biskoppen valgte imidlertid at tilsidesættestrukturudvalgets anbefalinger uden at gå i dialog med dette – formodentlig ud fra et ønskeom at forcere processen på grund af to forestående præsteskifte. Konsekvensen blev imidler-tid, at lysten lokalt til at være aktiv medspiller i processen blev reduceret væsentligt.

I forlængelse heraf var det tydeligt, at biskoppen havde en vision og en strategi (punkt 3).Problemet var, at vision og strategi ikke var blevet fælles eje. Det stod for menighedsråds-medlemmerne ikke klart, hvad visionen og strategien var. Man havde altså ikke samme for-ståelse af, hvad visionen var, og hvordan en ønskelig fremtid så ud.7) Dette punkt hører ulø-seligt sammen med Kotters punkt 4: Formidling af forandringsvisionen i form af en vedva-rende dialog om og kommunikation af visionen.

Konsekvensen blev efter min vurdering derfor også, at man nok nåede frem til et brugbartresultat, men den proces, der førte frem til strukturen, efterlod en mat stemning, der sidenhar gjort det vanskeligt at motivere sognene til at arbejde videre (jf. punkt 7) med strukturog vision. 8)

Ændringerne i sognestrukturen blev som tidligere omtalt først påbegyndt i Bjerringbro-Hvorslev-Tjele provsti, og resultatet skulle effektueres i forbindelse med forestående præste-skifte. Om processen har medført en læring, der er draget i anvendelse i arbejdet i de øvrige

6) Jf. Kotter: I spidsen for forandringer, s. 5.7) Jf. Kotter: I spidsen for forandringer, s. 106.

Nu er det ikke usædvanligt, at organisatoriske forandringer foregår på en uhensigtsmæs-sig måde. Derfor kan det være på sin plads her at notere sig, at Kotter hævder, at det "al-drig er en let opgave at skabe forståelse for og engagement i en ny kurs … Intelligentemennesker kan når som helst lave fejl her."8) Det skyldes, at de selv har en opfattelse af,de har kommunikeret klart og entydigt, og at der derfor ikke kan være tvivl om, hvadhensigt, mål og vision er. Problemet er således ikke, at der ikke er kommunikeret, menomfanget af og dialogen omkring det, der er kommunikeret, har været for sparsom.

8) Jf. Kotter: I spidsen for forandringer, s. 108.

- 33 -


provstier, er vanskeligt for mig at vide, men i alt fald kan jeg konstatere, at erfaringerne fraandre provstier tyder på, at man de fleste andre steder har haft et mere konstruktivt forløb.

Efter at ovenstående struktur er tiltrådt, er der sket en yderligere ændring. Hvorslev kommu-ne med Sdr. Vinge og Vester Velling sogne, der var beliggende i Hvorslev kommune, overgiksom en konsekvens af kommunalreformen til Favrskov kommune og kirkeligt set som følgeheraf til Århus Stift. I forbindelse med præsteskifte besluttedes det derfor fra juni 2008 atlægge Skjern Sogn til Hjorthede-Lee Pastorat og dermed spare 1/3 præstestilling. Der blev iden forbindelse udelukkende forhandlet med de stedlige menighedsråd og den stedligesognepræst.

I forbindelse med denne ændring oprettes et fælles menighedsråd for pastoratet og samti-dig reduceres antallet af gudstjenester i disse kirker. Som en konsekvens af dette ændresHjermind-præstens kvote til 50% i henholdsvis Hjorthede-Lee-Skjern og Bjerringbro. Hjer-mind-præstens antal af gudstjenester reduceres til 4 årligt i Bjerringbro Kirke, og fordelingenaf kirkelige handlinger justeres efter den nye kvote.

4. Det konkrete samarbejdeSom det fremgår af regulativet, mødes de 4 sognepræster efter behov dog mindst en gangom måneden.9) Mødet ligger typisk torsdag kl. 10 efter konfirmandundervisningen og ind-ledes med en salme og derpå kaffe og rundstykker og hyggesnak om løst og fast, personligtog kirkeligt. Denne lidt uformelle samtale er befordrende for det øvrige samarbejde.

Der udsendes dagsorden til mødet. Bjerringbro-præsten udarbejder dagsorden og skriver re-ferat for mødet og har som følge heraf en lille reduktion i antallet af kirkelige handlinger.Men opgaverne i øvrigt fordeles efter, hvem opgaven naturligt peger på. Samarbejdet er så-ledes baseret på gensidig tillid og fælles ansvar (team-work). Heri ligger, at der heller ikke eren "leder" blandt præsterne.10)

9) Jf. bilaget, s. 46 § 6.

På møderne lægges gudstjenesteplan, aftales ferie, drøftes fælles anliggender i sognene:Konfirmander, minikonfirmander, relation til skoler, fordeling af fælles opgaver, fordelingaf begravelser (ugevis) og vielser, deltagelse i særlige arrangementer og samarbejdet medinvolverede parter.

Regulativet foreskriver en ligelig fordeling af kirkelige handlinger, konfirmandhold mv.Dermed står det klart, at det primære sigte med samarbejdet er en mere ligelig arbejds-fordeling præsterne imellem inden for alle kategorier af arbejde. Derfor sker fordelingenaf konfirmander og minikonfirmander også ud fra det geografiske tilhørsforhold.

10) Under den afsluttende perspektivering nedenfor drøfter jeg ledelsessituationen mere principielt.

- 34 -


5. Vurdering af samarbejdet

Et par eksempler på dette skal nævnes:

Tidligere varierede antallet af konfirmandhold mellem et og fire, nu har alle præster to, ogfordi undervisningen er koordineret, så den ligger samtidig i de forskellige kirkedistrikter, kankirkedistriktets unge blive undervist af distriktets præst og konfirmeret i distriktets kirke.

Tidligere havde landpræsterne jævnligt tre gudstjenester på en søndag (typisk to om formid-dagen og en om aftenen). Nu har alle normalt ikke mere end to, hvilket naturligt nok aflasterbåde præst og præstefamilie.

Tidligere var der meget stor forskel på antallet af kirkelige handlinger (vielser og begravel-ser). Nu fordeles antallet af handlinger ligeligt, ud fra den kvote præsterne har i Bjerringbrosogn, hvilket medfører en væsentlig aflastning af Bjerringbro-præsten.

6. Forventninger til folkekirkens driftDen nye struktur lægger imidlertid ikke op til en højere grad af specialisering eller udnyttelseaf den enkelte præsts kompetencer, hvilket harmonerer dårligt med de krav, der i øvrigt stil-les i samfundet.

Der har i samfundet generelt været et stærkt fokus på professionalisering, specialisering ogeffektivisering. For erhvervslivet har globaliseringen og den dermed forbundne konkurrence-situation nødvendiggjort en sådan ændring. Men også i den offentlige sektor har de struktu-relle forandringer (kommunesammenlægninger og regionsdannelser) været forbundet medønsket om forbedringer i kvalitet og omkostningsniveau.

En sådan udvikling er folkekirken selvsagt ikke uberørt af. Den udløser et naturligt krav omtilsvarende specialisering og kvalitet i de tilbud, kirken udbyder, og udløser samtidig en for-ventning om reduktion i omkostninger. Da folkekirken for mig at se har en særlig udfordringi relation til økonomistyring, og da denne også i fremtiden vil motivere krav om strukturæn-dringer, vil jeg, inden jeg fortsætter temaet omkring specialisering, indskyde et afsnit omstruktur og økonomi.

Sognestrukturen og præsternes indbyrdes arbejdsfordeling har givet en væsentlig mere li-gelig arbejdsfordeling, som både sognene og præsterne sætter pris på. Som sådan harstrukturen forbedret arbejdsmiljøet og har reduceret risikoen for stress og udbrændthedhos de mest belastede præster.

Præsterne nyder også det kollegiale samarbejde. Et sådant samarbejde kunne også væreetableret under andre strukturer, men netop drøftelse og fordeling af konkrete opgavergør det til et arbejdsfællesskab med gensidige forpligtelser, der fremmer dialog også ommere vanskelige temaer, og som modvirker ensomhed i arbejdet.

- 35 -


7. Struktur og økonomiFolkekirken møder ikke bare et samfundskrav om kvalitet og økonomistyring. Folkekirkenstår formodentlig overfor en større udfordring end som så på grund af et vigende indtægts-grundlag. Antallet af medlemmer har igennem en årrække har været svagt faldende.11)

Denne tendens kan i lys af situationen i de omgivende lande meget hurtigt forstærkes, og enmulig adskillelse af stat og kirke kan meget vel være en udløsende faktor i dette.

Videre medfører den pågående globalisering og den interkulturelle påvirkning, der bl.a. harbaggrund i rejseaktivitet, udlandsophold, TV, internet mv., at der sker en påvirkning i retningaf religiøs mangfoldighed, der står i modsætning til folkekirkens traditionsbundne primat idet danske folk. Meget taler således for, at medlemstallet vil falde. Samtidig med denne ind-tægtsnedgang kan man konstatere, at den væsentlige kapital, som præstegårde og de tilhø-rende jorde har udgjort, for en stor dels vedkommende er afhændet og kapitalen herfra for-brugt.

Folkekirken kan i denne sammenhæng vælge at være reaktiv og se, hvordan det går, førman handler. Man kan også være proaktiv, så man – selv om det aldrig er muligt præcist atforudsige fremtiden – forsøger at skærpe folkekirkens organisation og struktur, så den kanmatche de udfordringer, der venter. 12)

Man kunne således i forbindelse med disse overvejelser forestille sig, at der samtidig medstrukturændringer var foretaget en overvejelse og vedtagelse af folkekirkens mission og visi-on, og som konsekvens af denne var foretaget en strategisk analyse af folkekirken generelt,regionalt og lokalt. Selv om en del sogne her i området har en størrelse på 300-600 indbyg-gere, har der heller ikke efter strukturændringerne været foretaget en prioritering af, hvilkepræstegårde, kirker og faciliteter i forbindelse med disse, der ud fra en vision om kirkens livog vækst, bør udbygges eller neddrosles.

Der ligger ikke heri fra min side et ønske om, at folkekirken skal drives ud fra markedsøkono-miske principper, men en konstatering af, at manglende strategiske overvejelser i sidste endekan koste dyrt for folkekirken, og at sådanne overvejelser kan hjælpe kirken til at være på for-kant med situationen – uden at man nogensinde kan være sikker på, at man så er det. I den-ne sammenhæng skal man ikke nødvendigvis kopiere erhvervslivet eller for den sags skyld

11) Den relative andel af befolkningen, der er medlem af folkekirken, har gennem en årrække været støt falden-de, men også det nominelle medlemstal er faldende. Jf. www.km.dk/medlemstal.html.

Den udløsende faktor i relation til strukturforandringerne i Bjerringbro var manglendeøkonomi til og mulighed12) for ansættelse af en ekstra sognepræst – som det ellers varønsket. Kravet om at øge antallet af sognepræster i områder, der har oplevet en stor be-folkningstilvækst, vil imidlertid i de kommende år medføre, at der lægges yderligerepres på tyndtbefolkede områder. Der er altså også i folkekirken et indre krav om at gørenoget med strukturen. I den forbindelse kan man efterlyse en synlig og tydelig strategi,så strukturændringer og persontilknytninger ikke kommer til at fremstå som lappeløs-ninger.

12) På dette tidspunkt var det ikke muligt at ansætte en lokalfinansieret overenskomstansat sognepræst.

- 36 -

http://www.km.dk/medlemstal.html

http://www.km.dk/medlemstal.html


New Public Management13) eller andre systemer. Men man skal modsat heller ikke lukke øj-nene for, at man i andre organisationer rent faktisk har udviklet modeller, der for en dels ved-kommende med fordel vil kunne anvendes også i den folkekirkelige organisation til klargø-ring af mål og midler.14)

Efter således at have berørt sammenhængen mellem struktur og økonomi både i lys af sam-fundskrav og den indre nødvendighed vender jeg blikket mod en anden side ved tidens for-ventninger til kirken, nemlig forventningen om kvalitet og professionalisme. I denne sam-menhæng drejer det sig om forventninger til sognepræsten og dennes mulighed for specia-lisering.

8. Mulighed for specialiseringI samfundet er der generelt høje krav om specialisering og effektivisering, mens sognepræ-ster traditionelt har været generalister med meget forskellige arbejdsområder. Derfor er detinteressant at undersøge, om en strukturændring også medfører eller bør medføre ændrin-ger på dette område.

Lokalt har man ikke med den nye struktur i Bjerringbro lagt op til en øget grad af specialise-ring. Ganske vist har den ene af præsterne påbegyndt et kursusforløb i sjælesorg, og en an-den (undertegnede) har specialiseret sig i forkyndelse med en mastergrad i senmodernitet,kirke og kommunikation og er efterfølgende påbegyndt en diplomuddannelse i ledelse.

De kirkelige myndigheder har også klart prioriteret at få præster som generalister. I forbin-delse med præstevalg i pastoraterne i tilknytning til Bjerringbro har biskoppen søgt Kirkemi-nisteriet og har fået tilladelse til at anvende farvede stemmesedler, således at det er muligt attilgodese det distrikt, hvor sognepræsten får sit primære arbejde. Dette giver mulighed for ihøjere grad at tilgodese den teologiske profil, som de forskellige menighedsråd ønsker, mensamtidig hermed fastholdes, at det er præster som generalister, man ønsker, der primærtdækker et geografisk område. Det betyder ikke, at man ikke kan have specifikke ønsker tilkvalifikationer i øvrigt, men disse ønsker er samlet set sekundære, og der er ikke ved senerebesættelse af stillinger søgt eller prioriteret ud fra sådanne ønsker.

13) New Public Management er et begreb, der dækker over de bestræbelser på at modernisere den offentligesektor, som tog sin begyndelse i 1980’erne. NPM er kendetegnet ved omfattende reformer af den offentligesektor med fokus må effektivisering, økonomisk målstyring, resultatfokus, udlicitering, privatisering mm.NPM er ofte udskældt og omtales nedladende som en djøf’isering af den offentlige sektor.

14) Se fx Anders Drejer og Louis Printz: Luk op. Nye strategier i en brydningstid. Jyllands-Postens Forlag 2006. Eller:Jørgen Lægaard og Mikael Vest: Strategi i vindervirksomheder. Jyllands-Postens Forlag 2008

Disse uddannelsesmæssige aktiviteter er imidlertid sket på eget initiativ og har ikke udenvidere haft konsekvenser i relation til arbejdsfordelingen. Skal man i den forbindelse taleom specialisering, er der tale om en individuel prioritering (selvledelse), som præstear-bejdet generelt giver mulighed for. Antallet af kirker, gudstjenester og aktiviteter vil ogsåvanskeliggøre en egentlig specialisering. Derfor får en specialisering snarere karakter af,at man i pastoratet og måske i provstiet eller stiftet generelt udgør en ressourceperson.

- 37 -


Man kan i den forbindelse anføre, at det kunne være ønskeligt, at den kirkelige organisationblev mere strømlinet med hensyn til sognestørrelser, antal kirker, menighedsråd og antalkvarttids medarbejdere. I en erhvervsvirksomhed ville man for længst have rationaliseret, ef-fektiviseret, specialiseret i en så kompleks/rodet struktur. 15)

9. Struktur og tilhørsforholdDen indførte struktur i Bjerringbro med et sogn bestående af tre kirkedistrikter har skabt etsamarbejde præsterne imellem og etableret en væsentlig bedre arbejdsdeling. Den har ogsåstoppet sognebåndsløsningerne mellem kirkedistrikterne, idet alle i byen hører til i det sam-me sogn. Netop dette har dog udløst nye problemstillinger. Det er en fordel, at der ikke skalløses sognebånd, men det er en ulempe, at man ikke kan løse sognebånd. Det betyder, atman ikke kan stille op til menighedsrådsvalg og engagere sig i det kirkedistrikt, man har hjer-te for.

Videre har den nye struktur, hvor præsterne i et vist omfang cirkulerer mellem kirkerne, denulempe, at nogle fra menigheden også begynder at cirkulere og dermed fysisk bliver hjemlø-se og ikke ønsker at engagere sig ét sted. Dette forhold kan sammen med andre argumentertale for en sammenlægning af menighedsrådene. 16)

Spørgsmålet er da også, om man ved at sammenlægge menighedsråd og dermed reducerei antallet af frivilligt engagerede, ikke derved yderligere vil marginalisere det almindeligepræstedømme som teologisk princip og dermed yderligere udhule grundlaget for folkekir-ken som evangelisk-luthersk kirke.

Men netop i kraft af folkekirkens komplekse struktur bidrager sognepræsten ikke mindsti landsogne med sammenhængskraft. Derfor kan man formodentlig ikke uden viderespecialisere præstearbejdet uden konsekvenser for tilhørsfoldet til kirken. Tanken om enegentlig specialisering vil formodentlig derfor primært kunne finde grobund i større by-sogne, hvor det vil være muligt at tiltræde en stillingsstruktur, der indeholder elementeraf specialisering.15)

15) Se hertil Steen Marqvard Rasmussen: Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by, s. 15 f.

En sammenlægning af menighedsrådene vil imidlertid på det nærmeste umuliggøremenighedsrådsarbejdet som en frivillig og ulønnet indsats i fritiden. Meget få vil haveoverskud til at engagere sig i så mange kirker, kirkegårde, lokaliteter og i relation til såmange medarbejdere og tage ansvar for og stå for gennemførelse af arrangementer,hvor man ikke normalt er engageret. Det er i forvejen de fleste steder vanskeligt at re-kruttere medlemmer til menighedsrådet, og en sammenlægning vil lokalt på det nær-meste umuliggøre dette. Med mindre man ønsker at øge antallet af ansatte med envæsentlig lønomkostning16) til følge, vil dette ikke kunne lade sig gøre.

16) Betænkning 1491 Folkekirkens lokale økonomi, Kirkeministeriet 2007, fokuserer netop på vigtigheden af atvære en omkostningsbevidst folkekirke.

- 38 -


I den nye struktur indsættes præsterne i flere kirker og må i højere grad cirkulere. Dette rum-mer en risiko for, at også præsterne bliver husvilde.17) Man kan godt holde gudstjenesterforskellige steder, selv om det kan være forvirrende med kontakten til mange forskelligemedarbejdere, hvis ferieplan og afløsere man på grund af organisatorisk rod18) ikke altid harkendskab til. 19)

10. Folkekirken i teori og praksisI en tid med pågående og forventeligt endnu flere strukturforandringer, sognesammenlæg-ninger og omfordelinger må det være væsentligt at overveje, om sådanne ændringer frem-mer eller hindrer muligheden for at være en evangelisk-luthersk folkekirke.20)

Derfor vil jeg her som et udblik eller en perspektivering af de lokale drøftelser pege på nogleteologiske og organisatoriske områder, hvor jeg ser nogle store udfordringer. Men i sagensnatur er det her kun muligt kort at berøre udfordringerne. Disse tanker er inspireret dels afegne studier og dels af overvejelser gjort i Viborg Stift.21)

Kirken er principielt én. Kirken er Guds, der har sin grund i Jesu frelsergerning og består afmennesker, der er døbt til Kristus og tager del i en fælles bekendelse af Jesus Kristus som Her-re. Kirken er også Guds i den forstand, at Gud er det egentlige subjekt for kaldelse til tjenestei kirken. I en periode med stærkt fokus på demokrati herunder valg til menighedsråd kanman godt overse dette.

17) Det kan både for præst og menigheder virke meningsløst, at alle sognepræster, også selv om antallet af tje-nester ikke udgør flere end almindelig afløsning, skal indsættes i alle kirker.

18) Det er ikke nogen hemmelighed, at ordningen med kontaktpersonen som daglig leder ikke er særlig velfun-gerende, jf. Betænkning 1491 s. 218: "En undersøgelse af kontaktpersonhvervet gennemført af Landsfor-eningen af Menighedsråd viser, at det kan være svært at få valgt en kontaktperson, som både er ajour medforholdene på arbejdsmarkedet og samtidig kan bruge den fornødne tid på hvervet."

Det afgørende problem er imidlertid muligheden for at bygge menighed. Hvis ogsåpræsten bliver rodløs og relationen til menigheden bliver overfladisk, så bliver alle tabe-re.

Derfor munder dette afsnit ud i et grundudsagn: De menneskelige relationer er afgø-rende i organisationer.19) Det er dette, der er baggrunden for, at man i sognene ønskeren sognepræst som generalist, så man kan bevare den menneskelige relation og mødepræsten som en gennemgående figur i kirke og menighedsliv.

I virkeligheden er dette ikke bare ønskeligt ud fra en psykologisk synsvinkel. Det er fun-damentalt i en evangelisk luthersk kirke, hvor menigheden principielt af sin midte kalderen til at forkynde ordet og forvalte sakramenterne, undervise og udøve sjælesorg. Detteleder os hen til en placering af de konkrete problemstillinger i et lidt større perspektiv iforhold til kirkesyn og kirkepraksis.

19) Læs mere herom i Gitte Haslebo: Relationer i organisationer – en verden til forskel. Dansk Psykologisk Forlag2004.

20) Se videre overvejelser i: Karsten Nissen: En gammel Folkekirke i en ny tid. Evangeliet og vores kultur, Aros Forlag2008.

- 39 -


I forbindelse med såvel afløsning som strukturændringer kan det derfor være væsentligt atnotere sig følgende kommentarer af to af det 20. århundredes mest fremtrædende dansketeologer: Regin Prenter og Leif Grane. I sin store dogmatik skriver Regin Prenter:

"Skikken at lade den lokale menighed, som skal bruge den pågældende præst,vælge ham, er oldkirkelig og har meget for sig. Men den afspores, hvis den tolkessåledes, at denne enkeltmenighed opfatter sig selv som suveræn kaldelsesmyn-dighed. Det er den ikke. Den er kun instrument for Guds kaldelse."22)

Leif Grane udfolder dette i sin gennemgang af den reformatoriske bekendelse:

"Læren om det almindelige præstedømme har ikke noget med demokrati at gøre.Det er således ikke nødvendigvis det eneste rette, at menigheden selv udøverkaldsretten, men ganske vist er det altid en forudsætning, at menigheden må bil-lige valget."23) 24) 25)

21) I Viborg Stift er der en forsøgsordning, hvor præsterne i fire provstier indgår i et forsøg med en 5-dages ar-bejdsuge. Forsøget er en frugt af temadagen i Viborg Stift i februar 2007 om præsters arbejdsvilkår, på hvil-ken stiftets tre kredsformænd i Præsteforeningen (efter to foredrag i plenum) tog tre centraleproblemstillinger op: 1. Ledelse og samarbejde, 2. Tjenestebolig og 3. Arbejdstid, frihed og fritid. Et referatfra dagen kan læses på stiftets hjemmeside: http://www.viborgstift.dk/biskoppen/temadag-for-praester.ht-ml. Temadagen var tilrettelagt af en arbejdsgruppe, der bestod af de tre kredsformænd, tre provster og bi-skoppen, og disse fortsatte efter temadagen som en følgegruppe, der skulle arbejde videre med temadagenskonklusioner – herunder ønsket om en 5-dages arbejdsuge. Til følgegruppen har teologisk medarbejder,Thomas Frank, udarbejdet et (foreløbigt internt) arbejdspapir, hvori de nedenstående teologiske udsagn erudfoldet nærmere. Det viser sig, at en 5-dages arbejdsuge for præster rummer problemstillinger angåendesamarbejde, kaldstanke og kirkeforståelse, der langt hen ad vejen er identiske med overvejelser i relation tilnærværende tema. Nedenstående tanker er bl.a. baseret på dette.

22) Regin Prenter: Skabelse og Genløsning. Gad 1955: 576

Menighedsrådene er valgt lokalt og har traditionelt haft fokus på den lokale kirke og detlokale menighedsliv. Det kan give indtryk af, at folkekirken i virkeligheden består af etnetværk af selvstændige og uafhængige kirker, hvor præsten indenfor et afgrænset om-råde er kaldet til at gøre tjeneste. Præsten er imidlertid kaldet af Gud til at være tjener forGuds kirke, og derfor er præsten i udøvelsen af sine pastorale forpligtelser (herunder for-kyndelse og sjælesorg) principielt uafhængig af menighedsrådet.

Det ensidige fokus på sogne-kirken er også betænkeligt i relation til kirkens organiskevæsen og den dermed gensidige forpligtelse. Kirken kan ikke lukkes inde bag (sog-ne)grænser. Kirken har sin baggrund i missionsbefalingen, og mission er også et grund-vilkår for en evangelisk-luthersk kirke.24) Denne mission må bero på en gensidigafhængighed og forpligtelse til at bære Kristi ord ud i verden, dvs. lokalt, regionalt, na-tionalt og globalt. Fordi kirken er én og dybest set er Kristi, må kirken være karakteriseretved en gensidig solidaritet.

Sigtet med ovenstående er ikke at underminere menighedstænkningen, men at supple-re den med så at sige den anden side af mønten, så det fastholdes, at kirken er såvel lokalsom global.25)

23) Leif Grane: Confessio Augustana. Anis 1994: 136.

- 40 -

http://www.viborgstift.dk/biskoppen/temadag-for-praester.html

http://www.viborgstift.dk/biskoppen/temadag-for-praester.html


Dette indebærer naturligvis ikke, at enhver sognepræst eller menighed skal affinde sig medhvilken som helst strukturændring. Men på grund af de markante ændringer i demografi,befolkningssammensætning og religiøs tilhørsforhold, som vi oplever i disse år, er ændringerogså i folkekirken både ønskelige og nødvendige.

Skal en sådan forandringsproces lykkes i folkekirken, er jeg imidlertid ikke i tvivl om, at der ivæsentlig grad skal fokuseres på ledelse. For mange præster kan fænomenet ledelse ganskevist vække associationer i retning af det store dyr i Åbenbaringen. Ledelse opleves hos man-ge som en trussel om ensretning, styring og kontrol – og en sådan trussel er ikke ubegrun-det:

Ledelse kan udøves på basis af et såkaldt X-menneskesyn,26) ifølge hvilket det er nødvendigtat styre og kontrollere medarbejdere, dybest set fordi man ikke har tillid til, at de gør det, deskal. Lederen kræver overblik, ved bedst og sidder inde med størst viden, og derfor må med-arbejderne kontrolleres, så lederen ud fra sit administrative overblik kan give pålæg, udstikkeretningslinier mv. Desværre ser man i disse år megen offentlig ledelse udført på denne må-de, så sporene skræmmer.

Inden for moderne ledelsestænkning skelner man imidlertid mellem management og lea-dership27) – styring og ledelse. Ledelse er ud fra leadership’s-tænkningen baseret på tillid (etY-menneskesyn). Netop denne skelnen danner baggrund for forståelse af den kritik, profes-sor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus retter mod en artikel af kontorchef i Kir-keministeriet, Steffen Brunés, bragt i Præsteforeningens Blad, hvor Brunés relancerer provstensom chef. Her hævder Steen Hildebrandt, at Steffen Brunés artikel repræsenterer én særligopfattelse af eller vinkel på ledelse, nemlig en administrations- og forvaltningsvinkel. Og hanføjer til:

"Hvis man vil give en fremstilling af provsten som leder, så vil jeg hævde, at kon-trol- og regelsynsvinklen må suppleres med en vinkel, der er karakteriseret ved detpositive, ved tilliden, ved den positive tilgang til opgavernes løsning, ved mål-,værdi- og visionsformuleringer, ved politikdrøftelser mm. Ja, jeg vil hævde, atdenne anden vinkel er det centrale ved ledelse." 28)

Jeg mener, at man med god grund kan argumenterer for, at provsten skal mere tydeligt påbanen som leder, forstået som visionær inspirator, integrator, motivator, coach mv., der po-sitivt arbejder for at fremme den enkelte medarbejders udvikling29) og samtidig søger at ska-

24) Jeg udfolder kirkens missionale forpligtelse i artiklen "Blomstre op da skal Guds rige …" i: Udfordringer til Fol-kekirken – en antologi, Præsteforeningen 2005.

25) På græsk bruges det samme ord (ekklesia) om såvel den lokale menighed som den universelle kirke.26) Ifølge den amerikanske forsker Douglas McGregor kan man opdele ledernes ledelsesstil ud fra en såkaldt X-

og Y-teori karakteriseret af henholdsvis mistillid og tillid til medarbejdernes ønske, evne og vilje til at bidragepositivt til organisationen. X-teorien fører til en autoritær ledelsesform, Y-teorien til en demokratisk. Jf. Bakka& Fivelsdal: Organisationsteori. Struktur – kultur – processer, s. 225 ff.

27) "For mig at se er der forskel på et chefskab og et lederskab. Chef bliver du, fordi du er udnævnt til det. Ledel-se handler derimod om at opstille visioner og motivere folk, så du får dem med på en rejse." Peter Høgsted,Ikea. Berlingske Tidende, 31. august 2003.

28) Præsteforeningens Blad 2001, nr. 42, s. 953 f.

- 41 -


be fælles mål i lys af det, der er folkekirkens overordnede mål, som det fremgår af betænk-ning 1477:

"Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser.Dette udgangspunkt er lovgivningsmæssigt bestemt i Grundloven, der bestemmerfolkekirken som den evangelisk-lutherske kirke. Forkyndelsen bygger på den grund-forudsætning, at mennesker ikke ved egen indsats kan gøre sig fortjent til nogetover for Gud, men kun kan modtage alt fra Gud i troen på Jesus Kristus. Kirkensoverordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sogn,provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave." 30)

Provsten har en væsentlig opgave i at tydeliggøre denne uopgivelige mission i relation tilmenighedsrådene. Mange samarbejdskonflikter og et dårligt arbejdsmiljø er konsekvensenaf manglende tydelighed omkring målsætning og den enkelte medarbejders andel i målop-fyldelsen. I stedet for fokus på den fælles opgave, som også løftes bedst i fællesskab, fokuse-rer man på ens eget område og gør kun det, man skal, uden hensyntagen andre. En sådanvelkendt regulativdyrkelse fører til et dårligt arbejdsmiljø og en dårlig varetagelse af kirkensmangfoldige opgave. Teknisk set kaldes dette i organisatorisk sammenhæng for suboptime-ring.

I denne artikels sammenhæng er det dog primært provstens relation til sognepræsterne ogderes arbejdssituation, der er i fokus. Også her vil provsten imidlertid kunne være med til atinspirere og motivere og gennem såvel individuelle medarbejderudviklingssamtaler som op-følgning og fælles gruppe-udviklingssamtaler være med til at fremme samarbejde, priorite-ringer, satsninger, udvikling, specialisering osv. såvel individuelt som kollektivt for et teamsom helhed. Her ser jeg et stort potentiale i relation til at udvikle samarbejdet i provstierne iteams i relation til de strukturforandringer, der må og bør komme – for kirken og folketsskyld.

11. LitteraturBakka, Jørgen Frode og Eigil Fivelsdal: Organisationsteori. Struktur – kultur – processer. Han-delshøjskolens Forlag 2004

Berlingske Tidende, den 31. august 2003.

Betænkning 1491 Folkekirkens lokale økonomi. Kirkeministeriet 2007.

Drejer, Anders og Louis Printz: Luk op. Nye strategier i en brydningstid. Jyllands-Postens Forlag2006.

Grane, Leif: Confessio Augustana. Anis 1994.

29) Dette handler ikke bare om selvudvikling. Kompetente og visionære medarbejdere, der oplever sig set og fårfeedback, vil vokse med opgaven og således fremme kirkens liv og vækst.

30) Betænkning 1477, s. 7, mine kursiveringer.

- 42 -


Haslebo, Gitte: Relationer i organisationer – en verden til forskel. Dansk Psykologisk Forlag2004.

Kotter, John P.: I spidsen for forandringer. Peter Asschenfeldts nye Forlag.

Markussen, Bjarne: "Blomstre op da skal Guds rige …" i: Udfordringer til Folkekirken – en anto-logi, Præsteforeningen 2005.

Lægaard, Jørgen og Mikael Vest: Strategi i vindervirksomheder. Jyllands-Postens Forlag 2008.

Karsten Nissen: En gammel Folkekirke i en ny tid. Evangeliet og vores kultur, Aros Forlag 2008.

Prenter, Regin: Skabelse og Genløsning. Gad 1955.

Præsteforeningens Blad 2001, nr. 42.

Strukturrapport. Viborg Stift, Viborg 2004.

- 43 -


Regulativ for præsterne i Bjerringbro sogn

§ 1

Dette regulativ omhandler fordelingen af arbejdsopgaverne i Bjerringbro sogn med kirkedi-strikterne Bjerringbro, Bjerring og Hjermind. De sogne, der ligger uden for Bjerringbro sogn,betjenes af den pågældende sognepræst alene.

I Bjerringbro sogn gør følgende sognepræster tjeneste:

a. Sognepræsten boende i Bjerringbro præstebolig (kaldet Bjerringbro-præsten).

b. Sognepræsten boende i Bjerring præstebolig (kaldet Bjerring-præsten).

c. Sognepræsten boende i Hjermind præstebolig (kaldet Hjermind-præsten).

d. Sognepræsten boende i Sahl præstebolig (kaldet Sahl-Gullev-præsten).

For så vidt angår Bjerringbro-præsten, skal denne alene gøre tjeneste i Bjerringbro sogn.

For så vidt angår 33%, skal Bjerring-præsten fungere som sognepræst i Mammen, og for såvidt angår de resterende 67% gøre tjeneste i Bjerringbro sogn, fortrinsvis i Bjerring kirkedi-strikt.

For så vidt angår 40%, skal Hjermind-præsten fungere som sognepræst i Lee og Hjorthedesogne, og for så vidt angår de resterende 60% gøre tjeneste i Bjerringbro sogn, fortrinsvis iHjermind kirkedistrikt.

For så vidt angår 40%, skal Sahl-Gullev-præsten fungere som sognepræst i Sahl-Gullev, ogfor så vidt angår de resterende 60% gøre tjeneste i Bjerringbro sogn.

§ 2

Det frie præstevalg ved kirkelige handlinger skal respekteres i alle distrikterne.

§ 3

Det præstelige arbejde i Bjerringbro sogn fordeles mellem sognepræsterne i henhold til de i§ 1 anførte kvoter efter følgende forholdstal:

Bjerringbro-præsten: 15 (100%)

Bjerring-præsten: 10 (67%)

Hjermind-præsten: 9 (60%)

Sahl-Gullev-præsten: 9 (60%)

Begravelser fordeles på den måde, at man på forhånd aftaler en ugemæssig fordeling af debegravelser, hvortil der ikke er ønske om nogen bestemt præst, således at ovenstående for-holdsmæssige fordeling opnås over en given periode.

- 44 -


Vielser (og andre kirkelige handlinger), hvor der ikke er ønske om nogen bestemt præst, for-deles ligeledes efter forhåndsaftale, således at fordelingen bliver i overensstemmelse medpræstekvoteringen.

Man er ikke pligtig til at forrette mere end tre tjenester indenfor en uge.

§ 4

Hver sognepræst har som hovedregel 2 gudstjenester på søn- og helligdage.

Der holdes som udgangspunkt gudstjenester i kirkerne som følger:

Bjerringbro: Hver søndag til sædvanlig højmessetid (kl. 10.15).

Bjerring: Så vidt muligt hver søndag (når Bjerring-præsten har gudstj. i Bjerringbro Kirke,kan tjenesten i Bjerring evt. bortfalde).

Hjermind: Så vidt muligt hver søndag (når Hjermind-præsten har gudstj. i Bjerringbro Kir-ke, kan tjenesten i Hjermind evt. bortfalde).

Mammen: Så vidt muligt hver søndag.

Lee: Hver anden søndag.

Hjorthede: Hver anden søndag.

Sahl: 2 ud af 3 søndage.

Gullev Hver anden søndag.

Stk. 2. Bjerringbro-præsten forretter som minimum fire gudstjenester årligt i BjerringKirke og i Hjermind Kirke.

Sahl-Gullev-præsten forretter som minimum to gudstjenester årligt i BjerringKirke og Hjermind Kirke og fjorten i Bjerringbro Kirke.

Bjerring-præsten forretter som minimum to gudstjenester i Hjermind Kirke ogotte i Bjerringbro Kirke.

Hjermind præsten forretter som minimum to gudstjenester i Bjerring Kirke ogseks i Bjerringbro Kirke.

Stk. 3. Plejehjemsgudstjenester m.v. fordeles ligeligt mellem præsterne.

- 45 -


§ 5

Konfirmandforberedelsen tilrettelægges således, at hver af de fire præster over en treårig pe-riode forbereder og konfirmerer tilnærmelsesvist lige mange konfirmandhold i de fire pasto-rater.

stk. 2. Holddannelsen sker med udgangspunkt i de kommende konfirmanders bopæl, såle-des at kirkedistriktet/sognet udgør det primære grundlag for holddannelsen.

Stk. 3. Konfirmander og forældre får 3 år før konfirmandundervisningens start meddelelseom, hvor og ved hvem undervisningen skal foregå, og i hvilken kirke og på hvilken dato kon-firmationen afholdes. Med meddelelsen får forældrene mulighed for at anføre begrundetønske om flytning til andet hold under forudsætning af, at der er plads på det ønskede hold.

Stk. 4. Hver af sognepræsterne har maksimalt 2 konfirmandhold.

Stk. 5. Den enkelte præst tilrettelægger selv sin undervisning, herunder valg af undervis-ningsmateriale.

§ 6

Præsterne holder med jævne mellemrum og mindst en gang om måneden fællesmøder.

§ 7

Ferie skal tilrettelægges i samarbejde med de øvrige præster i Bjerringbro sogn.

§ 8

I tilfælde af uenighed i fordelingen af gudstjenester, kirkelige handlinger og konfirmandholdforelægges spørgsmålet biskoppen. Desuden forelægges eventuelle tvivlsspørgsmål om for-tolkningen af nærværende regulativ biskoppen.

§ 9

Nærværende regulativ vil være at genforhandle efter 1 år fra underskriften.

- 46 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift



1. Indledning

1.1. Baggrund for undersøgelsenDet glæder mig at kunne offentliggøre resultaterne fra en stor undersøgelse af præstearbej-det i Århus Stift i dette nummer af Perspektiv på folkekirken, og det skyldes to ting: For detførste bygger undersøgelsen på et helt enestående og særdeles solidt datamateriale, der erskabt af Århus Stift med biskop Kjeld Holm og daværende stiftskontorchef Marianne Levin-sen i spidsen. For det andet er denne offentliggørelse afslutningen på en meget langstraktproces, der tog sin begyndelse i 2003.

Da sidstnævnte afspejler kirkeforskningens svage placering i Danmark, er der grund til atdvæle lidt ved selve processen, som kan inddeles i følgende faser:

A. DataindsamlingB. Oversigt over enkeltstående tabellerC. AnalyseD. PerspektiveringE. Offentliggørelse

Ad A)I 2003 nedsatte biskop Kjeld Holm en arbejdsgruppe, der fik til opgave "… at kortlæggepræsternes arbejdsbyrde ud fra et bredere perspektiv end i tidligere undersøgelser, hvor deter sket ud fra objektive kriterier. På den måde vil undersøgelsen være med til at synliggørepræstens mange forskellige arbejdsopgaver."1)

Arbejdsgruppen, der fik frie hænder til at udarbejde undersøgelsen,2) bestod af daværendestiftskontorchef Marianne Levinsen, provst Litten Hjort, præsterne (der også var provstitillids-mænd) Anders Bonde, Klaus Frisman, Anna Marie Erbs og Jette Marie Bundgaard-Nielsen(som i maj 2003 erstattede Jørgen Lorenzen) samt Thomas Thorgård og Bjarke HammerEriksen, der begge var stud.scient.pol. Jeg blev tilknyttet gruppen fra og med mødet den 21.maj 2003.

Da jeg kom ind i gruppen, havde man netop gennemført en test af et foreløbigt spørgeske-ma gennem en pilotundersøgelse i Randers-Hadsten Provsti. Der blev herefter brugt mangeressourcer på at udforme det bedst mulige spørgeskema – siden april 2003 holdt arbejds-gruppen seks møder med udarbejdelsen af spørgeskemaet som det vigtigste punkt. Dertilkom en betydelig mail-korrespondance, samt at præstetillidsmændene havde et to dages in-ternatmøde for at sikre en nuanceret beskrivelse af præsternes arbejdsopgaver. Om arbejds-formen på disse to dage skriver Anna Marie Arbs i en mail af 19. november 2003:

1) Referat fra arbejdsgruppens møde den 26. februar 2003, s. 1.2) Jf. referat fra arbejdsgruppens møde den 11. april 2003, s. 1.

- 47 -

http://menighedsraad.dk/analyser/perspektiv-paa-folkekirken.html



"Vi arbejdede … på den måde, at vi med baggrund i præsteløftet lavedebrain-storming på fire temaer: "sjælesorg", "formidling", "uddannelse og du-eliggørelse", "samarbejdsfunktioner".

Vi skrev tavlen fuld af stikord til arbejdsopgaver, vi selv og andre anser for athøre under de fire kategorier. Derefter gav vi os til at formulere spørgsmål,med udblik dels til vores egen undersøgelse, dels til Viborgundersøgelsen.3)

Vi mener, vi har forsøgt at "eksplodere" arbejdsområderne, så alle kan kom-me til orde med deres opgaver …"

Samtalerne på internatet blev optaget på bånd, så man kunne fastholde pointerne, når spør-geskemaet skulle justeres.

Resultatet blev et særdeles gennemarbejdet spørgeskema med 150 spørgsmål, der blevsendt ud til alle stiftets præster den 23. februar 2004, hvor vi indhentede oplysninger for2003. Vi fik svar fra 268 af stiftets 279 præster, hvilket giver en svarprocent på 96. Da dettenormalt er en helt uopnåelig ønskesituation, må vi sige, at den foreliggende undersøgelsebygger på et helt fantastisk datagrundlag – både hvad angår spørgeskemaets kvalitet og denhøje besvarelsesprocent.

Jeg har gjort en del ud af denne beskrivelse af to grunde: Dels vidner den om et stort og kva-lificeret engagement med henblik på at få gode data, og dels må vi desværre konstatere, atde øvrige led i forskningsprocessen blegner noget i lyset heraf:

Ad B) og C)Thomas Thorgård og Bjarke Hammer Eriksen stod for at indtaste og tilrette datasættet, sådet var klar til analyse. De gav også i august 2004 et førstehåndsindtryk af svarene ved at ud-forme tabeller, der viste svarfordelingen selvstændigt for hvert af de 150 spørgsmål. Det erdog indlysende, at et så stort materiale kalder på en nærmere analyse – dels fordi ingen kanoverskue så mange enkeltoplysninger, og dels fordi det virkelig interessante først opstår, nårspørgsmål kombineres med hinanden.

Der var dog ikke umiddelbart nogen penge til en nærmere analyse. Kontrasten mellem demange "gratis" ressourcer, man kunne fremdrive i arbejdsgruppen til dataindsamlingen, ogde manglende ressourcer til analysen var derfor slående. Dette misforhold er væsentligt, for-di det er et symptom på, at der i folkekirken er et betydeligt misforhold mellem ønsket omkirkesociologiske analyser og mulighederne for at finansiere sådanne. Den 26. november2004 holdt arbejdsgruppen derfor et møde, hvor man afsluttede det fælles projekt – uden atder forelå en analyse af det store gedigne materiale!

Da situationen forekom utilfredsstillende, søgte man den 14. januar 2005 Kirkeministerietom 25.000 kr., men fik afslag. Det lykkedes dog Kjeld Holm at skaffe det nævnte beløb,hvorefter jeg kunne foretage en analyse, der resulterede i to rapporter i juni 2005.

3) Der henvises her til Cecilie Rubow og Steen Marqvard Rasmussen, 2003: "De organiserede aktiviteter" i: C.Rubow (red.): Billeder af Viborg Stift. Kirkestatistik og kirkeliv, Viborg Stifts Bog 2003.

- 48 -


Ad D) og E)Den 25. oktober 2005 blev materialet offentliggjort og kort efter omtalt på en hel side i Kri-steligt Dagblad, og som det fremgår af note 18 på side 55 er det anvendt i KirkeministerietsBetænkning 1491 om den lokale økonomi. Dertil kommer, at det indgår som et væsentligtbaggrundsmateriale for Betænkning 1503 jf. indledningen på side 16. Landsforeningen kun-ne dog ønske, at det unikke materiale fik større opmærksomhed end som så. Ideelt set kun-ne man forestille sig:

I. Yderligere analyser af det omfattende materiale.II. En perspektivering af undersøgelsen. Det kunne ske ved at sætte undersøgelsens resul-

tater ind i en større folkekirkelig kontekst, eller ved at sætte den i relation til lignendeundersøgelser af de lutherske kirker i vore nabolande.

III. En form for offentliggørelse af den foreliggende analyse, som gør den lettere tilgænge-lig – også for folk, som om nogle år kunne være interesseret i dens resultater.

Vi kan ikke umiddelbart tilgodese pkt. I, men finder, at skriftserien Perspektiv på folkekirkennetop er til for at tage hånd om pkt. II og III. Det har vi forsøgt ved i indledningen4) at pegepå en række problemstillinger, som berører undersøgelsen og dermed trækker perspektivertil centrale temaer i den kirkelige debat, og ved i det følgende at offentliggøre en fornyet be-arbejdning af den mest folkelige af de oprindelige to rapporter. 5)

På denne baggrund vil jeg takke biskop Kjeld Holm, tidligere stiftskontorchef Marianne Le-vinsen og den øvrige arbejdsgruppe for deres ihærdige engagement for, at det skulle lykkesat give en helt enestående empirisk belysning af et så komplekst emne som sognepræster-nes arbejdsopgaver.

1.2. Formålet med den foreliggende analyseDet overordnede formål med undersøgelsen var som udgangspunkt "at kortlægge præster-nes arbejdsbyrde ud fra et bredere perspektiv end i tidligere undersøgelser, hvor det er sketud fra objektive kriterier. På den måde vil undersøgelsen være med til at synliggøre præstensmange forskellige arbejdsopgaver." (jf. note 1, mine kursiveringer, SMR).

Der er her strengt taget tale om et dobbelt formål, nemlig dels at belyse præsternes kvanti-tative arbejdsbyrde og dels at synliggøre deres kvalitativt forskellige arbejdsopgaver. Denforeliggende analyse beskæftiger sig dog alene med det sidstnævnte. Som det senere vilfremgå, beskrives arbejdsopgaverne her nemlig ikke i form af håndgribelige "byrdemål" forarbejdsopgaverne så som timeforbrug eller det absolutte antal møder, besøg m.v. pr. uge el-ler måned. Arbejdsopgaverne bliver i stedet for relativeret i den forstand, at det er den enkel-te arbejdsopgaves vægt for den enkelte præst set i forhold til alle præsternes gennemsnit forden pågældende opgave, der bliver regnet på.

4) Jf. side 7 ff.5) En grundigere redegørelse for analysens metoder og mellemregninger kan læses i Steen Marqvard Rasmus-

sen, 2005A: Udkrystallisering af 10 præstetyper i Århus Stift, der kan hentes på internetadressen http://menig-hedsraad.dk/analyser/perspektiv-paa-folkekirken.html. Her kan man også hente en fil med det spørgeskema,der blev udsendt til præsterne.

- 49 -




Da det umiddelbart kan virke lidt kryptisk, vil jeg begrunde det med udgangspunkt i, hvadder er den foreliggende analyses specifikke formål. Indgangsspørgsmålet er:

For at afklare det må man bagom "gennemsnitspræsten i gennemsnitssognet". Det er da fri-stende at tage udgangspunkt i velkendte begreber og sige, at så er der nok forskel på mand-lige og kvindelige præster eller på ældre og yngre præster eller på land- og bypræster. Hvisgennemsnitsbetragtningen er for grov, forsøger vi således ofte at udtrykke en forskel vedhjælp af begrebspar, der angiver en simpel skala. Vort sprog er så rig på sådanne skalaer(tænk blot på stor/lille, god/ond, smuk/grim), at vi må sige, at det ligger til den menneskeli-ge natur at tænke på den måde.6) Sådanne stereotyper er nyttige, fordi vi kun kan overskueden komplekse virkelighed ved at forenkle den. Prisen for forenklingen er dog ofte, at visamtidig får dannet fordomme – "fortæl mig hvor du bor, og jeg skal sige dig, hvilken præstdu er".

Hvad er alternativet hertil? I den foreliggende undersøgelse af præstearbejdet i Århus Stiftvedrørende 2003, har vi som nævnt fået svar fra hele 268 af stiftets 279 præster. I en kampmod forenklede betragtninger via gennemsnit eller begrebspar ville det derfor være nærlig-gende at sige: Nej, der findes lige så mange måder at være præst på i Århus Stift, som der erpræster i stiftet.

Det alternativ lider af flere svagheder: For det første er det givetvis forkert. Godt nok lever vi iindividualiseringens tidsalder, men med mindre vi bevæger os ud i ligegyldige detail-forskelle, er det nok ikke muligt at være præst på en måde, der aldrig før er set noget andetsted. For det andet indeholder dette alternativ ingen information. Hvis antallet af præstety-per blandt 279 præster er 279, har vi ingen mulighed for at overskue disse, og vi har ingenmulighed for at udpege nogle typer som mere udbredte end andre – de er jo alle lige ud-bredte, da de er repræsenteret af én og kun én person.

Jeg vil derfor i denne artikel gå efter et andet alternativ. I det følgende vil jeg fremlægge re-sultaterne af en analyse af oplysningerne fra de 268 præster, der har følgende forløb:

1. Jeg inddeler præsternes arbejdsopgaver i følgende hovedgrupper:1. undervisning2. gudstjenester og kirkelige handlinger3. folkelig formidling4. sjælesorg5. organisationsarbejde

Hvad vil det sige at være præst i Århus Stift i disse år? Ja, det er svært at vide, for det erefterhånden klart for de fleste, at man kan være præst på mange forskellige måder.Spørgsmålet er imidlertid: På hvor mange måder? Og hvorledes ser disse ud?

6) Sociologen Alfred Schütz (1899-1959) gav en erkendelsesteoretisk begrundelse for, at hverdagssproget er sårig på sådanne typologier. Se eksempelvis Schütz, 1975: Hverdagslivets sociologi, Hans Reitzels Forlag s. 21.

- 50 -


2. Inden for hver hovedgruppe bliver der dannet to typer af præster, som har en afgøren-de forskellig profil på opgaverne inden for den pågældende hovedgruppe. Dennetypedannelse må ikke bygge på fordomme om, at der skulle være forskel på mandligeog kvindelige præster eller på ældre og yngre præster. Typedannelsen er derfor styretaf ren matematik.

3. Når de to typer er dannet inden for hver hovedgruppe, bliver de kombineret, hvorvedder fremkommer 2 gange 2 gange 2 gange 2 gange 2 = 32 teoretisk mulige præstety-per.

4. Vi må forvente, at stiftets præster ikke fordeler sig jævnt på alle 32 mulige typer. Noglevil indeholde mange præster, mens andre vil indeholde få eller slet ingen. Derforudvælger jeg de typer af de 32 mulige, der indeholder mindst 5% af stiftets præster,og tillader mig den påstand, at dette er de faktisk forekommende præstetyper i ÅrhusStift, der har en sådan vægt, at de er værd at arbejde videre med.

5. Opgaven bliver herefter at beskrive disse typer nærmere ved at besvare tre spørgsmål:1. Hvordan ser typens arbejdsprofil ud?2. Hvordan ser typens socialprofil ud?3. Hvordan ser typens pastoratsprofil ud?

1.3. NøglebegreberUndersøgelsens resultater forstås bedst, hvis man holder tre centrale begreber klart ude frahinanden: Præstens rolle, type og person. Følgende figur giver en kort definition af de trebegreber i relation til hinanden og indplacerer det teoretiske begreb "idealtyper", som jeg vilkomme kort ind på sidst i artiklen.

Figur 1: Præstens rolle, type og person

(2) Præstens personEt bestemt menneske, der realiserer bestemte roller

Antal i materialet: 268

(1) PræsterolleEn bestemt opgave, præsten kan varetage


(3) Præstetype En bestemt samling af roller


(4) IdealtyperTese om præstearbejdets struktur

- 51 -


1.3.1. PræsterolleAl menneskelig aktivitet er underlagt vanedannelse. Det gælder også præstearbejdet. Vane-dannelsens funktion er at gøre livet lettere på det område, vanen dækker, ved at skabe etmønster, som kan gentages med ringe anstrengelse.7) Dermed bliver man fri for hele tidenat tage stilling til, hvordan man vil forvalte det pågældende område, og det frigør energi tilovervejelser, nytænkning og beslutninger på andre områder.8)

Som eksempel kan nævnes højmessen. Den starter ikke med omfattende forhandlinger om,hvorvidt der skal synges folkeviser, lovsange eller salmer; om disse skal ledsages af musik; ommusikken skal spilles på orgel, guitar, trompet eller trommer; om en særlig kyndig skal ledeforløbet; om hvem denne særlige kyndige i givet fald skal være; om forløbet skal vare 10 mi-nutter, 1 time eller 4 timer; om der skal anvendes en bestemt liturgi osv. osv. osv.

Alle disse ting er afklaret på forhånd. Det er et udtryk for, at højmessen er blevet en instituti-on. Det vil sige, at højmessen er blevet et relativt stabilt mønster af sociale relationer. Stabili-teten understøttes af deltagernes forventninger til og nedskrevne regler om forløbet. Det hartaget mange år at gøre højmessen til den institution, den er i dag, og den udvikler sig – somalt andet socialt liv – fortsat.9)

En del af denne institutionaliseringsproces er dannelsen af roller. Disse har at gøre med påforhånd kendte forventninger til, hvad man bør gøre i bestemte situationer. Når præsten un-der højmessen træder op på prædikestolen, forventer man, at han ikke bryder ud i sang,men holder en prædiken. Det ligger altså i rollen som præst, at personen gør nogle bestem-te ting i bestemte situationer, og for så vidt disse krav bliver indfriet, er rollen en realitet: "Enrolle kan altså defineres som et typisk svar på en typisk forventning."10)

I den foreliggende undersøgelse af præstearbejdet analyserer vi 46 arbejdsopgaver, sompræsterne kan tage sig af. Hver af disse kan opfattes som en mulig præsterolle forstået påden måde, at der til hver arbejdsopgave er knyttet nogle typiske forventninger, og de præ-ster, der tager sig af dem, leverer nogle typiske svar på disse forventninger. Vore data inde-holder hverken oplysninger om forventningerne eller om præsternes "svar" på disse. Deteneste, vi analyserer, er, om en opgave varetages eller ej, og om den varetages tit eller sjæl-dent.

Når rollebegrebet forudsætter, at præsterne giver "et typisk svar på en typisk forventning",hvad bliver der så af den enkelte præsts personlighed? Er vi med denne tænkning ikke på vejtil at begå et overgreb mod hver enkelt præst? Hvad er forholdet mellem rolle og person?

7) Se Berger og Luckmann, 1987 [1966]: Den samfundsskabte virkelighed, Lindhardt og Ringhof, s. 71.8) Se Berger og Luckmann: Den samfundsskabte virkelighed, s. 71 f.9) Eksempelvis kom der en ny gudstjenesteordning i 1992.10) Berger, 1977 [1963]: Invitation til Sociologi, Rhodos, s. 95. Der er tale om en nuanceforskel i forhold til J. Isra-

els definition: "Alle de forventninger, som er forbundet med bestemte positioner, plejer i denne teori at blivesammenfattet under betegnelsen "rolle"" (J. Israel, 1985: Sociologisk grundbog, Gyldendal, s. 31). Det ses, atmens J. Israel alene forbinder rollen til forventningerne, inddrager Peter L. Berger både forventningerne ogsvaret i definitionen, hvilket vil sige, at for Berger er kun den realiserede rolle en rolle.

- 52 -


1.3.2. Præstens personRolleforventningerne kan ikke fastlægge personens adfærd i alle detaljer, men vil altid lade etspillerum stå åbent for denne. Årsagen til spillerummets eksistens er ikke alene, at adfærd ogtanker aldrig kan programmeres totalt. Det skyldes også, at rollen ifølge sit væsen er én, for-skellige mennesker kan gå ind i og udfylde. Derfor har den pr. definition altid noget anonymtover sig, som åbner for et større eller mindre spillerum for rolleindehaverens individualitet.Størrelsen på dette varierer fra rolle til rolle: Samlebåndsarbejderen, der – som Karl Marxskrev11) – blot er et vedhæng til maskinen, har fået sine bevægelser, men ikke sine tanker,lagt helt fast; for præsten er det snarere omvendt, og den arbejdsløse er ret frit stillet.

Endvidere er det sådan, at nogle roller rummer en mere fyldig identitet end andre. Derfor gri-ber varetagelsen af forskellige roller mere eller mindre ind i individets personlighed. Eksem-pelvis er det betydelig lettere at skifte fra at være samlebåndsarbejder til at blive renovations-arbejder, end det er at skifte fra præst til officer. Og da enhver rolle som nævnt altid indehol-der et vist spillerum, går individet aldrig restløst op i sin rolle.12) Det rummer både "et socialtselv",13) som er den del af personens identitet, der er en følge af rolleudøvelsen, og et "totaltselv", som er andet og mere end det sociale selv. Ikke-identiteten mellem de to dele gør detmuligt for individet at føre en indre samtale med sig selv og gør det muligt for det at distan-cere sig fra rollerne og tage stilling til dem.14) Derfor kan individet også udnytte det spille-rum, rollen stiller til rådighed, på sin egen personlige måde. Rolleindehaverne kan vælge

"mellem at spille deres roller begejstret eller tvært, spille med indre overbe-visning eller med "distance", og somme tider i det hele taget nægte at spille.… Enhver social rolle kan spilles vidende eller blindt. Og for så vidt den spil-les vidende, kan den blive redskab for vore egne afgørelser."15)16)

1.3.3. PræstetypeDet er undersøgelsens ambition at opspore præstetyper, som ikke alene er gyldige for data-registreringsåret 2003. Var resultaternes gyldighed begrænset til et enkelt år, ville det kun

11) Se Karl Marx, 1971: Kapitalen, Bog I/3, Rhodos, s. 611.12) Var det tilfældet, kunne man tale om et totalt socialiseret individ, men "en sådan total socialisering er empi-

risk ikke-eksisterende og teoretisk umulig" (Berger, 1974 [1967]: Religion, samfund og virkelighed, Lindhardtog Ringhof, s. 27).

13) Se Berger og Luckmann: Den samfundsskabte virkelighed, s. 92.14) Endvidere giver ikke-identiteten plads til facetter ved mennesket, som sociologien slet ikke kan opfange. Der

bliver så at sige plads til sjæl, ånd og lignende fænomener, som eksempelvis bliver omtalt i John O'Donohue,1998: Anam Cara (Lindhardt og Ringhof) og Thomas Moore, 1995: Tag vare på sjælen (Borgen).

Individet kan kort sagt over- eller underspille rollen, eller blot indfrie forventningerne.16)

Med denne markering vil jeg understrege, at de præsteroller og -typer, der præsenteres idet følgende, skal opfattes som abstraktioner. Selvom der ifølge analysen kun forekom-mer 10 typer med den fornødne udbredelse, så indeholder materialet naturligvis oplys-ninger fra 268 helt unikke præster, og man ansætter aldrig en bestemt præstetype, menaltid en helt enestående person. Denne undersøgelse drejer sig imidlertid ikke om dissekonkrete personer, men om de abstrakte typer:

15) Berger: Invitation til Sociologi, s. 135 og 141.

- 53 -


have historisk interesse at offentliggøre dem, da de i givet fald repræsenterede en virkelig-hed, der nu var forsvundet fra jordens overflade. På den anden side er det ikke realistisk atregne med, at de fundne typer også gjaldt i 1950 og fortsat vil gælde i 2050.

Typerne skal følgelig ikke opfattes som et "jernbur", som præsterne har at indordne sig un-der – nu og i årene fremover. Forholdet er omvendt: Det er præsterne i kød og blod, der viaderes levende praksis danner et mønster – en række jobprofiler – som det er opgaven at op-spore og beskrive. Denne skabelse vil naturligvis fortsætte, hvorfor typerne vil ændre sig overtid. Ambitionen er derfor i første omgang at formulere præstetyper, der er reelt forekom-mende i Århus Stift i "disse år", hvilket nærmere bestemt kan være i perioden 2000-2015.Jeg tillader mig dog sidst i artiklen at gå et skridt videre: Med afsæt i de empirisk fundne ty-per forsøger jeg i anden omgang at omdanne disse til idealtyper i Max Webers forstand.Hvad det nærmere betyder, og den videnskabsteoretiske begrundelse for dette skridt, bliverbelyst i bilag 2, på side 110 ff.

1.4. Cases som illustration og levendegørelseTil hver præstetype bliver der præsenteret en eller to cases i form af en tænkt konkret per-sonbeskrivelse. Formålet med disse er at give liv til den statistiske fremstilling og vise, hvor-dan de enkelte præstetyper kunne se ud, når de ses som led i en kort antydet livshistorie.Personbeskrivelserne er foretaget af Gertrud Iversen fra www.giverconsult.dk, der i mange århar fungeret som coach for præster. Selvom beskrivelserne er opdigtede, er de formuleret påbaggrund af hendes brede kendskab til præster. Beskrivelserne tager afsæt i undersøgelsensresultater, men det er vigtigt at understrege, at hver type kan have mange forskellige indivi-duelle udformninger. Iversens eksempler skal derfor læses som en fri skildring af en person, somkunne høre under den pågældende type, men selve personskildringen gør ikke krav på at være ty-pisk for den pågældende type. Det betyder, at skildringen på den ene side kan illustrere den givnepræstetype, men den kan på den anden side også fokusere på enkelte karakteristika og se bortfra andre.

1.5. Undersøgelsens anvendelsesmulighederSpørgsmålet er herefter, hvad undersøgelsens resultater kan bruges til? For mig at se kanden være nyttig i flere sammenhænge:

16) I forbindelse med sin analyse af savnet gør Ole Thyssen opmærksom på, at vore intime, følelsesbårede for-hold kun kan fungere, hvis vi overspiller rollen; ud fra note 14 fristes man til at sige: Hvis vi lægger sjæl i den.Det skyldes, at rollen, som nævnt, i sig selv kun rummer det anonyme, som tendentielt trækker det personli-ge ud af forholdet, når rollen blot bliver spillet. Hos Ole Thyssen hedder det: "Forelskelsen betragtes som enlokkepræmie, der skal gøre parterne så berusede, at de uden at vide det glider ind i ægteskabet som den"naturlige" ramme om deres forhold; forelskelsen skal være som et fond, de i erindringen kan trække på, nårde senere konflikter sætter ind. Overgangen sker, når parterne forsøger at stabilisere forholdet. Hensigten erselvfølgelig at give social form til deres fascination. Netop deres overskud af følelser får dem til ubekymret atindgå i nogle rollespil, som de slet ikke oplever som spil, men som den rene og uforfalskede spontaneitet.Forholdet stabiliseres altså, og de flytter i hus eller lejlighed. Den folkelige visdom beretter videre, at hermedindledes den uundgåelige proces, som J.P. Jacobsen kaldte for "Kjærlighedens Hang til at synke", og WilhelmReichs mere brysk for afstumpningen. Forholdet mister sin eufori, bevægelserne begynder at blive rutine,overfloden bliver spist op … Hermed er forholdet selvfølgelig ikke strandet; blot må der nu gøres noget for atforhindre, at det degenererer til en blot form … Det som sker er, at skelettet i det rollemønster, jeg lige så stil-le er gledet ind i, bliver fuldt synligt og begynder at udøve en stille terror … Dette skelet dukker frem, såsnart personen ikke (længere) er stærk nok til kreativt at overspille rollen" (Ole Thyssen, 1977: Den ulykkeligebevidsthed, Gyldendal, s. 217-219).

- 54 -


(A) Drøftelser af præsternes arbejdsmiljø, der bl.a. har at gøre med "forventningspres ogmyter om præsterollen".17)

(B) Drøftelser af mulighederne for at gøre præsten til leder. I Kirkeministeriets Betænkning1491 hedder det med direkte henvisning til de fem idealtyper af præsten, som voresundersøgelse fører frem til (jf. figur 20 på side 96), at

"Når præsten kan være daglig leder – og rent faktisk er det i nogle sogne –hænger det sammen med de vilkår, der eksisterer i sognene, samt de forskel-le, der er i de enkelte præsters arbejde … I en kortlægning af præsternes ar-bejdsopgaver fremkom fem idealtyper, hvoraf særligt én type specialiserersig i organisatoriske og administrative opgaver … De fem idealtyper kan tol-kes som den spændvidde, der eksisterer i præsternes arbejde. På den bag-grund er det ikke nødvendigvis naturligt, at alle er lige tilbøjelige til atpåtage sig rollen som leder."18)

(C) Ved at formulere de forskellige eksisterende præsteroller får den enkelte præst hjælp tilat finde sin egen faglige identitet. Det sker ved, at han/hun så at sige kan spejle sig i deforskellige typer, der stilles op, og dermed få et billede af sin egen profil i relation tilandre profiler.

(D) "Præsternes efteruddannelse" arbejder naturligt nok også med præsterollen, og analy-sen kan forhåbentlig give brugbare indspil dertil.

(E) Resultaterne kan indgå i en bredere drøftelse blandt præster og menighedsråds-medlemmer af præsteroller og rimelige forventninger til en præst. Nogle af de centraletemaer fremgår af indledningen til dette nummer af Perspektiv på folkekirken, jf. side 7ff.

(F) Den metode, jeg har udviklet undervejs, kan opfattes som et indspil til den generelledebat om sociologisk metode og videnskabelighed. Dette punkt bør være relevant udover fagsociologers kreds, da "tallenes tale" har fået en central placering inden for allesektorer af samfundslivet. Dette perspektiv er nærmere beskrevet i bilag 2 på side 110ff.

Herefter bevæger vi os over til undersøgelsens resultater:

2. KlyngeanalyserPræstetyperne dannes ved først at samle præsternes oplysninger om 46 bestemte opgaver ide fem hovedgrupper, der blev nævnt på side 50:19)

1. undervisning2. gudstjenester og kirkelige handlinger3. folkelig formidling4. sjælesorg5. organisationsarbejde

17) Referat af mødet i folkekirkens samarbejdsudvalg den 3. september 2004, s. 7-8.18) Betænkning 1491, s. 220 f.19) De enkelte opgaver fremgår af Tabel 17 til Tabel 22 i bilag 1 på side 107 ff. Tabellerne viser samtidig nogle få

nøgletal for, hvorledes stiftets præster som helhed har svaret med hensyn til de enkelte opgaver.

- 55 -


Derefter foretages en såkaldt klyngeanalyse20) af opgaverne i hver af de fem hovedgrupper.For hver hovedgruppe bliver det testet, om de dannede klynger har svaret signifikant forskel-ligt21) på de spørgsmål fra den pågældende hovedgruppe, der indgår i analysen. Og hoved-reglen er, at kun forskelle, der "overlever" denne test, bliver præsenteret i det følgende.

I forbindelse med analyserne i dette og alle følgende afsnit er der taget højde for, at ikke allepræster er ansat i fuldtidsstillinger, og at nogle ikke har været ansat i deres stilling i hele un-dersøgelsesåret. Det sker ved, at personerne er blevet vægtet i forhold til kvote og fraværs-perioder, eller med andre ord: Besvarelserne er blevet justeret således, at de repræsentererfuldtidsstillinger. En præst, der kun har arbejdet et halvt årsværk, tæller derfor kun som enhalv person.

Analyserne, der fremgår af afsnit 2.1, fører frem til et påfaldende ens resultat, nemlig at forfire af de fem hovedgrupper af opgaver bliver der dannet to grupper af præster: På den eneside de præster, der har mange opgaver inden for den pågældende hovedgruppe af opgaverog på den anden side de præster, som har få opgaver. Eneste undtagelse er analysen af sjæ-lesorgsopgaverne, som resulterer i tre grupper. Disse bliver dog for overskuelighedens skyldsamlet til to. Dette giver i teorien samlet set 32 kombinationsmuligheder – altså 32 forskelli-ge mulige præstetyper – som bliver præsenteret i afsnit 2.2.

Da gruppedannelsen følger matematiske kriterier, er det som udgangspunkt et åbentspørgsmål, hvad der egentlig er den indholdsmæssige forskel mellem grupperne. Opgavener derfor i forlængelse af analysen at navngive de fremkomne grupper. Afhængig af resultatetvil det være svært eller let, men under alle omstændigheder er navngivningen et udtryk fortolkning.

20) En introduktion til metoden findes i G. Deichsel & H.J. Trampisch, 1985: Clusteranalyse und Diskriminanzana-lyse, Gustav Fischer Verlag.

21) At en forskel er statistisk signifikant vil sige, at forskellen mellem de dannede klynger (dvs.grupper af præster)er så stor, at det er usandsynligt, at forskellen er opstået tilfældigt. Kun forskelle, der ikke med rimelighed kantilskrives tilfældigheder, er værd at hæfte sig ved.

- 56 -


2.1. Klyngeanalyser inde for hver af de fem hovedområder

2.1.1. UndervisningFra spørgeskemaet har vi følgende ni oplysninger om undervisning:

Tabel 1: Variabler til klyngeanalysen om undervisning

Analysen resulterer i dannelsen af to grupper (klynger) af præster, hvis gennemsnitssvar påde 9 variabler fra Tabel 1 ser sådan ud:

Figur 2: Antal møder og lignende angående undervisning på et år

Nr. Antal møder/arrangementer på et år

1 Antal faglige drøftelser om kristendom-religion med lærere

2 Antal møder/telefonsamtaler med andre pædagogiske institutioner

3 Antal møder med voksenundervisning af dåbsforældre

4 Antal møder med undervisning i forbindelse med voksendåb

5 Antal møder med undervisning af brudepar

6 Antal møder med undervisning af institutionspersonale

7 Antal arr. med studiekredse

8 Antal arr. med kirkehøjskole

9 Antal arr. med bibelkredse

- 57 -


2.1.2. Antallet af gudstjenester og kirkelige handlingerI spørgeskemaet har vi følgende oplysninger om antallet af gudstjenester og kirkelige hand-linger:

Tabel 2: Variabler til klyngeanalysen om gudstjenester og kirkelige handlinger

Der dannes to klynger, og de har svaret signifikant forskelligt på følgende 7 af de 12 vari-abler:

Figur 3: Antal gudstjenester og kirkelige handlinger på et år

Nr. Antal på et år

1 Gudstjenester på søn- og helligdage i pastoratet

2 Gudstjenester på søn- og helligdage uden for pastoratet

3 Hverdagsgudstjenester i pastoratet

4 Dåb du har udført i pastoratet

5 Dåb du har udført uden for pastoratet

6 Vielser du har udført i pastoratet

7 Vielser du har udført uden for pastoratet

8Konfirmandhold i løbet af skoleåret 2003-2004(eksklusiv minikonfirmander)

9 Bisættelser-begravelser du har udført i pastoratet

10 Bisættelser-begravelser du har udført uden for pastoratet

11 Udsyngninger og urnenedsættelser

12 Udkald til hjemmeberettelser

- 58 -


Note 1: Alle viste forskelle er signifikante og bortset fra antal hverdagsgudstjenester i pastoratet erretningen den samme, hvilket er baggrunden for navngivningen af de to grupper.

Note 2: Nummereringen viser, hvilke af variablerne fra Tabel 2, der er vist på figuren. Der er kun vistde variabler, hvor klyngerne er signifikant forskellige.

2.1.3. Folkelig formidlingI spørgeskemaet har vi følgende oplysninger om folkelig formidling:

Tabel 3: Variabler til klyngeanalysen om folkelig formidling

Note: Klyngeanalysen gennemføres i første omgang med alle 16 variabler. Det viser sig imidlertid,at 8 af disse ikke gør nogen forskel, når de fremkomne klynger skal beskrives. Derfor gen-nemføres analysen en gang til med udeladelse af disse 8, som i tabellen er markeret med'Udgår'.

Analysen resulterer i dannelsen af to grupper (klynger) af præster, hvis gennemsnitssvar på 6af de 8 variabler ser sådan ud:

Nr. Antal på et år

1 Antal sognemøder/sogneaftener (inkl. koncerter) i pastoratet

2 Antal egne foredrag afholdt i pastoratet

3 Antal egne foredrag afholdt uden for pastoratet

Udgår Antal dage brugt til menighedsrejser og udflugter

4 Antal gange du har fremvist kirker

Udgår Redigerer du kirkebladet (alene eller sammen med andre)?

Udgår Redigerer du en hjemmeside for sognet?

5 Antal kontakter med pressen

6 Antal annoncer/pressemeddelelser

Udgår Involvering i højskoleforening

7 Involvering i idrætsforening

Udgår Involvering i spejderarbejde

Udgår Involvering i lokalhistorisk arkiv

Udgår Involvering i skolebestyrelse

Udgår Involvering i borgerforening

8 Involvering i anden forening

- 59 -


Figur 4: Antal folkelige formidlingsopgaver på et år

2.1.4. SjælesorgFra spørgeskemaets afsnit om sjælesorg indgår følgende variabler i analysen:

Tabel 4: Variabler til klyngeanalysen om sjælesorg

Analysen resulterer i dannelsen af tre grupper af præster, hvis gennemsnitsscorer på de 9 va-riabler ser sådan ud:

Nr. Det skønnede antal sjælesørgeriske samtaler af forskellig karakter i følgende situationer:

1 I forbindelse med kirkelige handlinger (pr. måned)

2 I forbindelse med husbesøg (hvor præsten kommer forbi) (pr. måned)

3I forbindelse med hverdagssjælesorg (undervejs på indkøbsturen eller lignende)(pr. måned)

4 Pr. telefon (pr. måned)

5 Pr. e-mail (pr. måned)

6 I forbindelse med mærkedage (pr. år)

7 I forbindelse med forældrekontakt (pr. år)

8 I mødet med institutionspersonale (skoler og lign.) (pr. år)

9 Ved uanmeldt henvendelse til præsteboligen (pr. år)

- 60 -


Figur 5: Gennemsnitsscorer for sjælesorgsamtaler

Note: 0 betyder 0-4 gange og 1 betyder 5 gange eller flere. Som det fremgår af Tabel 4, finderdenne opgørelse for nogle variabler sted pr. måned, mens den for andre finder sted pr. år.

Af hensyn til overskueligheden i de videre analyser bliver de tre klynger fra Tabel 4 samlet tilto, idet grupperne med 'middel' og 'høj' score bliver slået sammen.

2.1.5. OrganisationsarbejdeI spørgeskemaet har vi følgende oplysninger til denne hovedgruppe:

Tabel 5: Variabler til klyngeanalysen om administrativt og organisatorisk arbejde

Nr. Spørgsmål, hvortil der svares ja eller nej med mindre der spørges til antal

Udgår Antal legater og fonde, du varetager administrationen af

UdgårDeltager du i indsamling af penge til kirkeligt arbejde? (f.eks. fundraising, basarerog genbrugsbutikker)

1 Antal menighedsrådsmøder i pastoratet i 2003

Udgår Har du være formand for menighedsrådet i 2000-2004?

2 Antal udvalgsmøder du har deltaget i i pastoratets menighedsråd i 2003

Udgår Har du være kasserer for menighedsrådet i 2000-2004?

3 Har du være sekretær for menighedsrådet i 2000-2004?

4 Er du involveret i pastoratets byggesager?

Udgår Er du involveret i administration af pastoratets ejendomme?

- 61 -


Note: I første omgang fører analysen til, at 7 af disse 15 spørgsmål ikke gør nogen forskel, når defremkomne klynger skal beskrives. Derfor gennemføres analysen en gang til med udeladelseaf disse 7, som i tabellen er markeret med ’Udgår’.

Analysen resulterer i dannelsen af to grupper af præster, hvis gennemsnitsscorer på 7 af de 8variabler ser sådan ud:

Figur 6: Organisatorisk arbejde

Som det ses af figuren, er navngivningen ikke helt præcis, da gruppen med "få organisatori-ske opgaver" faktisk har flere opgaver med hensyn til sekretærfunktion for menighedsrådetog ansvar for kirkebogsføringen. Da de imidlertid ligger lavere på de øvrige fem opgavety-per, har jeg fundet det forsvarligt at fastholde den enkle navngivning af de to grupper.

5Er du involveret i ansættelse og afskedigelse af medarbejdere, stillingsnormeringer m.v.?

Udgår Har du opgaver i kirkeligt organisationsarbejde på landsplan?

Udgår Har du opgaver i fagligt organisationsarbejde på landsplan?

6 Har du tillidshverv? (f.eks. tillidsmand/sikkerhedsrepræsentant)

7 Er du ansvarlig for kirkebogsføringen?

8 Har du opgaver i andre landsdækkende organisationer?

Nr. Spørgsmål, hvortil der svares ja eller nej med mindre der spørges til antal

- 62 -


2.2. Samling af klyngerne til præstetyperSom vi så, førte klyngeanalyserne til dannelse af fem gange to klynger, og når disse kombi-neres, giver det samlet set 2 * 2 * 2 * 2 * 2 = 32 forskellige mulige præstetyper. Det er natur-ligvis ikke alle disse kombinationsmuligheder, der er lige udbredte, hvilket fremgår af dennetabel, hvor summen af samtlige procenttal giver 100%:

Tabel 6: Præster inddelt i hovedtyper

Da tabellen er dannet ved en sammenfletning af fem variabler (én for hver hovedgruppe afpræsteopgaver), er den ikke helt let at overskue – man skal "læse" flere veje for at finde be-tydningen af de enkelte celler. Eksempelvis har vi nederst og helt til højre en celle med 1%.Den indeholder altså 1% af stiftets præster, som både har mange gudstjenester/kirkeligehandlinger og en middel eller høj score på sjælesorgssamtaler og har mange organisatoriskeopgaver og har mange folkelige formidlingsopgaver og har mange undervisningsopgaver.

Som ventet er præsterne ikke jævnt fordelt på grupperne. Den største indeholder 10,7% afstiftets præster, mens to af de mulige typer er tomme. For at begrænse den videre analyse tilde vigtigste typer, indfører jeg som tidligere nævnt en minimumsgrænse på 5% svarende til10 præster. Hermed får vi udvalgt 10 forskellige præstetyper, der i tabellen er markeret medfed, og som nu skal undersøges nærmere.

Folkelige formidlingsopgaver

Få Mange

Undervisnings-

opgaverUndervisnings-

opgaver

Få Mange Få Mange

Antal guds-tjenester/kirkeligehandlinger

Få Score for sjælesorgs-samtaler

Lav Organisa-torisk arbejde

Få opgaver

10,7% 5,7% 0,9%

Mange opgaver

10,5% 8,0% 1,0% 1,0%

Middel/høj

Organisa-torisk arbejde

Få opgaver

7,7% 1,0% 0,5%

Mangeopgaver

6,4% 6,0% 2,5% 5,2%

Mange Score for sjælesorgs-samtaler

Lav Organisa-torisk arbejde

Få opgaver

6,7% 2,0% 2,5% 1,0%

Mange opgaver

1,5% 1,0% 2,5% 1,0%

Middel/høj

Organisa-torisk arbejde

Få opgaver

5,0% 1,5% 1,0% 0,5%

Mange opgaver

3,0% 2,5% 0,5% 1,0%

- 63 -


3. De enkelte præstetyperOpgaven er for hver præstetype at besvare følgende spørgsmål:

1. Hvordan ser typens arbejdsprofil ud? Hvilke 10 arbejdsopgaver af de i alt 46, der liggertil grund for typologien, er særligt udbredte for den pågældende type, og hvor megetmere udbredte er de end for gennemsnittet af alle stiftets præster? Ligeledes vises herde 10 arbejdsopgaver, der har mindst betydning for den pågældende type.

2. Hvordan ser typens socialprofil ud? Er det sådan, at præsterne i den pågældende typeskiller sig ud fra de øvrige typer med hensyn til køn, alder, ægteskabelig status, antalbørn, anciennitet som præst og antal år i nuværende stilling?

3. Hvordan ser typens pastoratsprofil ud? Det er desværre ikke lykkedes at få tilstrækkeligesikre svar på spørgsmålet om sognets urbaniseringsgrad, hvorfor vi må nøjes med atinddrage antal sogne i pastoratet og præstekvoten i analysen.

Punkt 1 giver anledning til en særlig metodisk overvejelse som følge af, at de 46 arbejdsop-gaver er målt på mange forskellige skalaer. Eksempelvis ligger svarene på det årlige antalgudstjenester på søn- og helligdage i intervallet 1-158, mens svarene på antal sjælesorgs-samtaler i forbindelse med husbesøg er rekodet til 0 (= 0-4 gange) og 1 (5 gange eller me-re). Derved bliver det stort set umuligt umiddelbart at vurdere de enkelte opgavers relativebetydning for den enkelte præstetype. Hvis en præstetype eksempelvis har mange sjæle-sorgssamtaler i forbindelse med husbesøg og få gudstjenester, så vil en umiddelbar opgørel-se alligevel vise langt højere værdier på gudstjenesterne end på sjælesorgssamtalerne somfølge af den forskellige kodning og som følge af, at gudstjenesterne i materialet som helhedi alle tilfælde fylder mere end disse samtaler ved husbesøg.

Da det netop er præstetypernes indbyrdes forskelle, der skal frem i denne analyse, har jeg valgtat omkode alle 46 variabler vedrørende arbejdsopgaver til en standardnormalfordeling.22)

Hermed bliver alle 46 variabler målt på den samme standardiserede skala, der har følgendekendetegn:

• Gennemsnitsværdien for alle præster på en given arbejdsopgave bliver lig med 0,0.Det betyder, at hvis en given præstetype har et gennemsnit over 0,0, så fylder denpågældende opgave mere for denne type end for præsterne betragtet som helhed. Til-svarende fylder den mindre, hvis typens gennemsnit er under 0,0.

• I en standardnormalfordeling ligger 25% af værdierne over 0,68 (og tilsvarende ligger25% af værdierne under -0,68).23) Hvis gennemsnitsværdien for en arbejdsopgave foren given præstetypen ligger over 0,68, så svarer det til, at alle i denne præstetype kanligge i den øverste fjerdedel på denne opgave. Da der er tale om gruppens gennem-snit, betyder det ikke, at samtlige præster i typen nødvendigvis ligger i den øverste fjer-dedel. Det kan også være, at nogle bliver "løftet derop" af andre, der scorer meget højtpå pågældende opgave.

22) Det vil sige en omkodning til såkaldte z-værdier, der fører til, at alle 46 variabler får et gennemsnit på 0,0 ogen standardafvigelse på 1,0.

23) Udtrykt med statistiske begreber bliver 0,68 den øvre kvartil. Det vil sige den værdi, hvorom det gælder, at enfjerdedel af alle præsternes værdier ligger over denne. Tilsvarende kaldes -0,68 for nedre kvartil.

- 64 -

- 65 -


• Denne omkodning til standardnormalfordelinger (og dermed til de lidt underlige z-værdier) betyder, at præsternes score på de enkelte opgaver ikke kan overføres direktetil, hvad de svarede i spørgeskemaet. Den enkelte præsts svar er så at sige gjort relativti forhold til, hvad de øvrige præster har svaret på det samme spørgsmål (det følger af,at gennemsnitsværdien for alle præsters svar på et givent spørgsmål i alle tilfælde bliver0,0).

Da prisen for denne standardisering er, at præsternes svar i de følgende analyser blot er enrelativ z-værdi, har jeg valgt ikke at vise disse på de følgende figurer over hver præstetypesjobprofil. I stedet markerer jeg tre punkter på den vandrette akse (jf. note 23):24)

• Gennemsnittet på 0,0 for alle præsterne for den givne opgave.• Nedre kvartil, som er den værdi på -0,68, hvorom det gælder, at den fjerdedel af præ-

sterne, som har scoret lavest på den pågældende opgave, ligger under denne værdi.• Øvre kvartil, som er den værdi på 0,68, hvorom det gælder, at den fjerdedel af præster-

ne, som har scoret højest på den pågældende opgave, ligger over denne værdi.25)

I de følgende afsnit præsenteres de 10 af vore 32 præstetyper, der repræsenterer mindst 5%af stiftets præster og derfor blev markeret med fed i tabel 6. Næste tabel viser bl.a. hvorledestyperne er blevet navngivet med udgangspunkt i de kendetegn, der fremgik af Tabel 6:

Tabel 7: Navngivning og udbredelse af præstetyper

Note 1: Det ses, at det totale antal præster i den endelige analyse er 202 og ikke samtlige 268, derhar indsendt et besvaret skema. Denne reduktion skyldes, at ikke alle 268 præster har svaretpå samtlige 46 arbejdsopgaver, der indgår i analysen. I Rasmussen: Udkrystallisering af 10præstetyper i Århus Stift, er det nærmere beskrevet, hvorledes jeg har håndteret manglendesvar på enkelte spørgsmål blandt de 268 præster.

Note 2: Navngivningen af de enkelte typer følger af deres placering i tabel 6.

24) I den forklarende tekst vil jeg dog af og til nævne særligt påfaldende z-værdier og i den forbindelse forklarederes betydning.

25) Alle 10 præstetypers z-værdier for samtlige 46 arbejdsopgaver fremgår af tabel 38 på side 52-53 i den rap-port, der blev nævnt i note 5 og note 26.

Præstetyper AntalProcent af

alleProcent af

de 10 typer

1 "Få opgaver" 22 10,7% 14,8%

2 "Især organisatoriske opgaver" 21 10,5% 14,6%

3 "Især sjælesorg" 15 7,7% 10,7%

4 "Især undervisning" 12 5,7% 8,0%

5 "Især gudstjenester" 14 6,7% 9,3%

6 "Sjælesorg & organisation" 13 6,4% 9,0%

7 "Gudstjenester & sjælesorg" 10 5,0% 6,9%

8 "Undervisning & organisation" 16 8,0% 11,2%

9 "Sjælesorg & undervisning & organisation" 12 6,0% 8,3%

10 "Mange opgaver" 11 5,2% 7,2%

Samling af små klynger 57 28,2%

Total 202 100,0% 100,0%

Skriftserie_2.book Page 65 Thursday, August 6, 2009 2:22 PM


De ti typer bliver nærmere beskrevet i hver sit afsnit nedenfor. Derfor vil jeg her indlednings-vis nøjes med at pege på, at de første fem typer især beskæftiger sig med et begrænset antalopgaver, mens de efterfølgende fem tager en bredere vifte af opgaver op. Tabellen viser og-så, hvor udbredte hver af de ti typer er.

Præstetype 1: "Få opgaver"

Som det fremgår af Figur 2, er det kendetegnende for de 11% af stiftets præster, der tilhørertype 1, at denne gruppes gennemsnitspræst ligger under stiftsgennemsnittet på samtlige op-gaver med undtagelse af "opgaver i andre landsdækkende organisationer", hvor de lige net-op når op på stiftsgennemsnittet. Endvidere ses, at de scorer lavest for kerneopgaven "guds-tjenester i pastoratet", hvor de er så langt nede, at de (som det vil fremgå af de følgende af-snit) ikke bliver "undergået" af nogen af de øvrige 9 typer.

Figur 7: Arbejdsprofil for præstetype 1

Note: Præsterne er vægtet efter kvote og fravær, herunder f.eks. orlov.

Prisen for at omkode til z-værdier (jf. note 22 på side 64) er, at det ikke er muligt at sammen-ligne det faktiske tidsmæssige omfang af de forskellige opgaver med hinanden. Figuren viseraltså ikke, at type-1-præsterne bruger mere tid på kirkehøjskole end på gudstjenester i pasto-ratet. Den viser, at type-1-præsterne er tættere på stiftsgennemsnittets tidsforbrug til kirke-højskole, end de er på stiftsgennemsnittets tidsforbrug til gudstjenester i pastoratet.

- 66 -


Som det fremgik på side 64, er det herefter opgaven at undersøge, om præsterne "med fåopgaver" adskiller sig fra de øvrige typer med hensyn til køn, alder, ægteskabelig status, an-tal børn, anciennitet som præst og antal år i nuværende stilling og/eller om sognet, hvori dearbejder, skiller sig ud fra de øvrige med hensyn til antal sogne i pastoratet og præstekvoten.Analysen gennemføres ved først at samle type 2-10 i én stor gruppe og herefter teste, omtype 1 og denne store gruppe er signifikant forskellige med hensyn til de netop nævnte bag-grundsvariabler. Kun forskelle, der "overlever" denne test bliver vist.26) Resultatet af dissetests er, at præstetype 1 ikke skiller sig signifikant ud fra de øvrige typer (der her betragtesunder ét) med hensyn til nogen af de netop nævnte oplysninger. Det er derfor hverken mu-ligt at tegne en social- eller en pastoratsprofil af type 1,27) eller rettere sagt: Denne types so-cial- og pastoratsprofil skiller sig ikke ud fra gennemsnitspræsten i stiftet som helhed. Type 1er altså ikke særligt udbredt i bestemte aldersgrupper, i et bestemt køn, eller ved et bestemtantal sogne i pastoratet.

Figur 1 på side 51 udtrykker den helt elementære kendsgerning, at der naturligvis er afgø-rende forskel på en præstetype og de præster, der som konkrete personer indgår i denne ty-pe. Denne spænding mellem person og type er netop pointen, for analysen gennemføresnetop med henblik på at få et overblik over præsternes arbejdsprofil, som vi ikke kan få ved athøre hver enkelt præsts unikke livshistorie, hvori dennes arbejde som præst jo indgår. Prisenfor dette er naturligvis, at præstetyperne beskrives som statistiske gennemsnit for en gruppeaf præster vedrørende meget få kendetegn, nemlig de udvalgte arbejdsopgaver.

For at bringe liv til disse beskrivelser og for at fastholde sansen for spændingen mellem typeog person bringer vi som sagt nogle fiktive cases af Gertrud Iversen. Typerne får hermed etlivshistorisk præg. Præstetype 1 bliver illustreret med følgende to eksempler:

26) Eneste undtagelse herfra er tabellerne i afsnit 4, der medtages, selvom de ikke indeholder signifikante forskel-le. Testresultaterne vises med en række symboler, hvor "–" står for ikke-signifikante forskelle eller sammen-hænge, mens +, *, ** og *** i stigende grad udtrykker signifikante forskelle eller sammenhænge. En nærmereredegørelse for signifikansniveau og testresultaterne fremgår af Rasmussen: Udkrystallisering af 10 præstetyperi Århus Stift. Testsymbolerne er endvidere beskrevet i Perspektiv på folkekirken, nr. 1, 2008, s. 99-100.

27) Hvis der i gennemgangen af de følgende typer ikke optræder et afsnit med social- eller pastoratsprofil, så erdet ensbetydende med, at der også for disse typer er gennemført de nævnte tests, og at resultatet ligeledeser, at ingen signifikante forskelle kan påvises.

- 67 -


Anna repræsenterer en type præst som har været præst gennem mange år, og Anne har ogsåværet i sit nuværende embede gennem over 20 år.

Da Anna blev præst var det lidt usædvanlig at se kvindelige præster, og det var vigtigt for An-na, at hendes teologisk faglige fundament var i orden, opdateret og blev anerkendt af hendeskolleger. Anne er derfor liturgisk stærk og det betyder rigtig meget for hende at være belæst,så hendes prædikener udover at være velforberedte også forkynder kristendommen levende,forståeligt og med flere lag, så der er noget for de forskelligartede medlemmer af menighedenat komme efter. Hvad enten det er unge eller gamle og hvad enten man er mere eller mindrebelæst, er det hendes mål at de alle hører en spændende og/eller vedkommende prædiken.Hun bestræber sig vedvarende på, at forbinde forkyndelsen med opmærksomhed overfor ti-dens kulturelle debat eller sociale og etiske problemer.

De seneste år synes Anna at hendes grundkendskab til bibelens tekster, til omverdensforståelseog til kendskabet til menigheden er af en sådan karat, at hun føler sig på sikker grund. Hendesforberedelsesarbejde er faldet mærkbart og hun synes hun slapper mere af, hvilket ikke skader.Heller ikke al den stund at hun efterhånden bliver ældre og godt kan mærke at arbejdsintenci-teten ikke helt er hvad den har været.

Når Anna har forrettet sin gudstjeneste går hun gennem kirken og tager afsked med menighe-den. Hun lægger stor vægt på denne personlige kontakt. Anna taler så vidt muligt et par ordmed hver enkelt og giver i alle tilfælde hånd til hver enkelt.

Anna glædes over positive kommentarer til prædiken og benytter denne lejlighed til at hørekort nyt fra sognet, ligesom hun forsøger at sondere, om der er behov for nærmere sjælesorg.Er det tilfældet, at hun fornemmer et sådan behov, vil hun som oftest i løbet af de nærmestedage ringe op for at lave en aftale, eller for at forvisse sig om at behovet ikke er fremtrædendelige nu.

Lige så velforberedt Anne møder til gudstjenesten, lige så velforberedt er hun til menigheds-rådsmøder. Hun mener selv, at hun er heldig deri, at det ikke har været vanskeligt at få med-lemmer til at stille op til menighedsrådsmøderne. Andre mener måske, at det er meget given-de at deltage i menighedsrådsarbejde sammen med Anna, og det ved mange i området.

Anna er glad for sit samarbejde med organist og kordegn. De har som hun været i stillingernegennem mange år. Anna føler hun nyder naturlig autoritet, og det er vigtigt for hende, at deter en naturlig autoritet i respekt for hendes viden, for hun er samtidig meget åben overfor deønsker og forslag, der af og til bliver fremført, og hun vil strække sig langt for at tilgodese deandres ønsker.

Kilde: Gertrud Iversen

- 68 -


Niels Erik læner sig tilbage i stolen og stirrer ud i rummet: Nu driller den atter den pokkersprædiken. Den lyder opstyltet, og dybest set har han ikke noget budskab at formidle, det erhan sig temmelig klart. Han ved også, at selvfølgelig kan dét ses i teksten, og senere, når hanstår på prædikestolen, kan det også høres. Men hvad, de syv gamle koner, der kommer tilhans prædikener, er nok ligeglade – og det er han egentlig også selv, nu skal den prædikenbare være færdig, så han atter kan komme af sted.

Tankerne går lidt på afveje. Måske var det en misforståelse, at han blev præst. Jo, han tror da –og har ikke som visse andre anfægtelser på det punkt, men han troede også, at præstegernin-gen var et hverv med en vis status, med en vis indflydelse i det lokale liv. Han havde haft andredrømme om sit liv, et godt ægteskab og børn f.eks. eller et kald med indflydelse, hvor hankunne opleve at blive opsøgt for sin indsigt, blive anerkendt for sin status, – andre drømmeend det han er nået her i sognet lidt fra alfarvej og langt fra København, hvor tingene sker.

Menighedsrådet er sådan set tilfredse, de får deres prædiken, begravelser og konfirmandun-dervisning, mere forlanger de såmænd ikke. Når blot de ansatte ved kirken ikke strides, er kra-vene såmænd ikke store. Selv forsøger Niels Erik at være nogle dage i København de flesteuger for at besøge venner, høre koncerter, være væk fra lillebyen, mærke han lever. Det gørhan altså ikke herude! Her er nærmest dødt de fleste dage, synes han, og status og indflydelseer en by i Rusland, når man sidder her. Han kan altså ikke stilles ved at blive formand for denlokale idrætsklub eller oprette en sognehøjskole, det har aldrig sagt ham noget. Nogle gangesynes han, at den politiske centralisering og præstekaldets tab af anseelse har snøret sig sam-men om ham, og med den latterlige løn han får, kan de altså heller ikke forvente at han begårunderværker!

Han skriver videre…..


- 69 -


Præstetype 2: "Især organisatoriske opgaver"

Figur 3 viser, at type 2 især gør sig bemærket ved at deltage i særdeles meget af menigheds-rådets udvalgsarbejde28) og arbejde med det administrative arbejde vedrørende kirkefunk-tionærer. De arbejder også mere end gennemsnitspræsten med sogneaftener og hverdags-gudstjenester. Dertil kommer, at sjælesorgssamtaler har en særdeles tilbagetrukket plads idisse præsters arbejde.


Note: Præsterne er vægtet efter kvote og fravær.

28) Gruppens gennemsnitsscore på den opgave er 0,71. Da den ligger over 0,68 kan vi sige, at type 2 mht. den-ne opgave har points nok til at løfte alle gruppens medlemmer op i det øvre kvartil, dvs. op blandt de 25%af stiftets præster, der har haft flest udvalgsmøder i 2003. Det er muligt, at alle type-2-præsterne rent faktiskligger i øvre kvartil. Når jeg alligevel bruger vendingen "points nok til at løfte alle gruppens medlemmer op idet øvre kvartil" er det for at understrege, at figuren viser niveauet for den gennemsnitlige type-2-præst, og atder er en vis variation bag dette gennemsnit, som ikke fremgår af figuren.

- 70 -


SocialprofilDet viser sig, at præstetype 2 skiller sig ud fra de øvrige typer29) med hensyn til to forhold:

Tabel 8: Kendetegn ved præstetype 2

Vi ser, at præstetypen "især organisatoriske opgaver" generelt er yngre og har en kortere an-ciennitet i embedet end de øvrige typer betragtet under ét.

29) Dvs. er signifikant forskellig fra den gruppe præster, der opstår, når type 1 og type 3-10 samles til én gruppe.

Præstetyper

Type 2 Øvrige typer Total

Alder (+) 44,7 48,4 47,9

Antal år i nuværende stilling (*) 6,5 12,5 11,7

Bo er en præst i sin bedste alder, han er lige fyldt 40, og skønt han kun har været i sit embedegennem 6.år var det ham en glæde at konstatere, hvor mange lykønskninger han modtog påsin fødselsdag for nylig.

Det glædede ham ikke mindst fordi han oplevede, at den arbejdsindsats han har gjort, har bå-ret frugt.

Bo er meget kulturelt interesseret, og ser det som sin opgave at tilbyde kulturelle og oplysendeoplevelser for folk i nærområdet. Han synes, det er lykkedes, også fordi menighedsrådet har ta-get handsken op, og der er nedsat underudvalg både i forhold til arbejdet for unge familier,for arbejdet med musik og koncerter og med arbejdet for sognehøjskole/sogneaftener.

Bo synes, han har et godt arbejdsliv med mange tilfredsstillende opgaver. Han husker stadigtilbage til ansættelsessamtalen, hvor det var vigtigt for ham, at gøre rede for sin levende inte-resse for kultur og kulturformidling og for sin måske noget mindre interesse for en mere tera-peutisk tilgang til præsteembedet. Han synes, han har været heldig med sin ansættelse i etsogn, hvor der gennem år er bygget en levende og udadvendt kirke op med mange spæn-dende tiltag. En tradition, Bo med stor interesse har taget op og ført videre.

Som nu f.eks. i sidste uge. Kirkerummet var ikke alene stoppet til bristepunktet, faktisk måttehele to tilstødende lokaler åbnes op, fordi folk blev ved med at komme for at høre det russiskemandskor.

Bo mente ikke, at han på noget tidspunkt – trods det, at han og musikudvalget havde skaffetspændende klassiske og jazz-prægede koncerter til kirken – havde set så mange menneskervære mødt frem. Faktisk havde de i udvalget efterfølgende talt om, at der måtte være folk frahele oplandet, der var opmærksomme på koncerten. De havde dog også mod sædvane mar-kedsført sig i de lokale aviser – og det ville vist ikke blive sidste gang det skete. Bo og udvalgeter ganske enige om, at det er vigtigt at sætte kirken på landkortet, og vigtigt at få folk der ikkenormalt kommer i kirken op af lænestolene og hen på kirkebænkene.

- 71 -


Præstetype 3: "Især sjælesorgsopgaver"

Type 3's arbejdsprofil ser sådan ud:



Vi ser, at præstetype 3 stort set ligger i den laveste fjerdedel med hensyn til gudstjenester ipastoratet, menighedsrådsmøder og deltagelse i rådets udvalgsmøder. Da den samtidig sco-rer højt på sjælesorgssamtalerne i forskellige situationer,30) er type 3 for så vidt modpolen tiltype 2.

Der er ikke tvivl om, at arrangementer af denne kaliber dræner i timebudgettet hos kirkefunk-tionærerne, da alle mand må i gang for at få logistikken til at gå op. Det har bragt den tankeop hos Bo, at det kunne være vigtigt at satse mere på det frivillige arbejde. Han regner med, atmed den udadvendte position kirken har skabt, vil det være en mulig vej at gå, når det endrøftet grundigt igennem med kirkens faste ansatte.

Det er ikke altid let, at komme som ny præst, som central figur i kirken og alligevel ikke som enledelsesfigur. Det tog lidt tid, før Bo fandt sine ben i det personaleadministrative arbejde. Nusynes han imidlertid, han har fundet en indbyrdes samarbejdsrytme, der tilgodeser, det udad-vendte arbejde, Bo står for. Og han oplever at der er tilfredshed med de prioriteringer, han øn-sker foretaget.


- 72 -


30) Gennemsnitsscoren for sjælesorgssamtaler ved uanmeldt henvendelse ved præsteboligen er for type-3-præ-ster 0,49. Det betyder, at hele denne gruppe (gennemsnitligt set) ligger blandt den tredjedel af stiftets præ-ster, der ligger højest på denne opgave.

Christina er en yngre præst, skønt hun, når man siger det, smiler afværgende og siger med etsmil, at som fyrreårig kvinde, kan man da vist ikke kaldes yngre. Og hun fortæller næste i sam-me åndedrag at hun har været i sit sogn i næsten 15 år, altså gennem hele sin karriere sompræst.

I sin første tid som præst følte Christina det var svært at finde sig til rette i præsteembedet.Hun havde gennem sin studietid været meget interesseret i det kommunikative aspekt og for-ventede egentlig at undervisning var sagen for hende. Måske var det endog en mulighed atskrive undervisningsmateriale? – Faktisk har Christina flere ideer og udkast liggende i en skuffefra studie tiden og de første år. Og hvem ved, måske er det noget hun en dag kaster sig over?

Imidlertid kan Christina helt klart gøre rede for, hvornår hun fandt sine ben i præstearbejdet.Hun havde været i sit embede næsten to år, var ved så småt at finde sig til rette med folk ogopgaver, men følte sig alligevel ikke helt tilfreds – og overvejede faktisk en længere ferie, dahun ikke havde holdt meget fri og trængte til at komme lidt væk fra det hele.

Christina havde en lille notits for et kursus i Løgumkloster omkring fænomenet trøst liggende isin arbejdsmappe. Et halvt års tid tilbage var hun ude for at skulle begrave et lille barn fra me-nigheden. Det var svært for Christina at møde familien i deres sorg, og hun synes også, det varsvært for hende at give forældrene et billede af mening i hændelsen, fordi den også forekomChristina uden mening.

Kurset omhandlede det praktisk- teologiske aspekt: Hvilke livssituationer kan gøre at et behovfor trøst opstår, og hvilke livserfaringer kan formidle trøst til det menneske der trænger?

Kurset omhandlede tillige forskellige kunstneriske tilgange til den livserfaring Christina ikkehelt mente hun besad, og nogle sprog, som kunne skærpe en sjælesøgers opmærksomhed isamtalens og ritualets møde med menneskers afmagt. Præcis det sprog, som Christina trodssin interesse og viden om kommunikation, følte hun manglede i den svære situation. – Såtrods sit ønske om en længere rejse endte det med at Christina i stedet drog til Løgumkloster.

Det blev ikke sidste gang det skete. Christina følte, at her åbnede hendes mission i præsteger-ningen sig. Hun videreuddannede sig gennem de kommende år til at stille sig til rådighed formennesker i sognet til samtaler om tro, gudsforhold, barndom, lidelse eller smertefulde begi-venheder i livet. Udover sine sædvanlige pligter som præst påtog Christina sig i stigende om-fang samtaler med enkeltpersoner i menigheden, og ikke mindst fandt hun et behov for sam-tale hos en del af sognets institutioners personale. Senere oprettede hun en sorggruppe forteenagere, der havde mistet en nærtstående, en opgave, der optog Christina meget, da hunkunne kende sig selv i problemstillingen. Det viste sig at være en opgave, der var så stort be-hov for, at hun også blev anmodet om at oprette tilsvarende grupper i nabosognene.

Når Christinas kontakter medlemmer af menigheden forud for store mærkedage, benyttermange situationen til at vende livsvilkår og de livsfaser, der nu er gennemlevet. Det giver fort-sat Christina meget tilfredsstillelse i arbejdet, at hun på denne måde bliver mødt med tillid, ogmærker at menighedens medlemmer har brug for hende. Ja, faktisk oplever hun ikke så sjæl-dent, at tidligere medlemmer af menigheden, der nu bor andre steder, ringer til hende. Noglegange ønsker de at tale med hende om noget der fortsat volder dem bekymring eller besvær.Andre gange beder de hende foretage dåb eller begravelse på baggrund af det tillidsforhold,de synes, der tidligere er skabt imellem dem og Christina.

- 73 -


Præstetype 4: "Især undervisning"

Arbejdsprofilen for type 4 ses af denne figur:



Præstetype 4 scorer meget højt på møder, hvor man underviser institutionspersonale, vok-senundervisning af brudepar31) og dåbsforældre, samt bibelkredse. Administrative opgaverligger derimod i bunden.

SocialprofilNår de tests, der er beskrevet på side 67 er gennemført, viser det sig, at præstetype 4 skillersig ud fra de øvrige på et enkelt punkt:

Sådanne henvendelser varmer, synes Christina og hun siger ja til dåb, bryllupper og begravel-ser udenfor sognet i så stor udstrækning, som det overhovedet er muligt for hende at over-komme.


31) Type-4-præsternes gennemsnitsscore på disse to højest placerede opgaver er 0,99. Det betyder, at dennegruppe (gennemsnitligt set) ligger blandt de 15% af stiftets præster, der scorer højest på disse opgaver.

- 74 -


Tabel 9: Kønsfordelingen for type 4 sammenlignet med de øvrige typer

Vi ser, at mændene er markant tilstede i præstetype 4, der særligt påtager sig undervisnings-opgaver.

Præstetyper


Køn [+] Mand 84% 50% 53%

Kvinde 16% 50% 47%

Total 100% 100% 100%

Ditlevs sognearbejde er præget af undervisning, et område der gennem hele hans voksenlivhar stået centralt i hans arbejdsfelt. Han tager sig god tid til at sætte brudepar ind i vielsesritu-alets ord og forpligtelser, han afholder studie- og bibelkredse, hans sogneaftener besøges afmange og han tager igen fat i den unge familie ved dåbsforberedelsen.

Udenfor alt dette har han også fået tid til at deltage i temaarrangementer såvel på skoler ogdaginstitutioner som på plejehjem og i sociale institutioner, fordi han her så en mulighed for attage fat i troslæren. Det er dog et område, hvor han er på vej til at skære ned på arbejdsindsat-sen, hvilket han synes er helt rimeligt, da han jo har passeret de 62 år, hvor mange andre væl-ger at gå på efterløn.

Skønt han på den måde beskæftiger sig med opgaver, han synes om, finder han, at arbejdetsom præst bliver mere og mere ensomt. Forrige år døde hans kone gennem næsten 40 år, ogdet er et slag har han ikke helt har forvundet. Præsteboligen synes ham stor, og det knibermed at få ordnet de praktiske ting, skønt han nu endelig har fundet en stabil rengøringshjælp.

Måske ligger ensomheden også i, at han gennem hele sit livsforløb i sognet har afholdt sig fraat have personlige venner blandt menighedens medlemmer. Der har været gode kolleger ogenkelte gamle studiekammerater han sås med, og som han stadig ser og har en god samtalemed. Men han føler ensomheden så meget mere tyngende nu end før. Måske fordi hans konevar den udadvendte type, der sørgede for, at også folk fra sognet kom til de mere eller mindrehalvofficielle arrangementer som deres mærkedage udgjorde. Så dengang hun levede og varrask, sås de med mange mennesker, og på den måde synes han ikke, den personlige ensom-hed ramte ham med samme kraft som nu.

Egentlig finder han det også sværere at tale med de unge mennesker. Han spekulerer indimel-lem på, om tiden virkelig er blevet så anderledes, at den har påvirket mennesker på en hel an-den måde, end han hidtil har været vant til. Han spekulerer på, om hans ord når derind, hvorhan ønsker.

I kraft af sin erfaring synes han stadig, at konfirmandundervisningen er tålelig, men kunne hanogså lægge den fra sig, var det allerede sket.

Ditlev synes egentlig at han har haft et godt præsteliv. Men han er bekymret for fremtiden.Kræfterne er ikke, hvad de var. Hvor skal han mon bosætte sig hvis eller rettere når han vælgerat gå af, og hvad kan han tilbringe dagene med? Han synes stadig han har meget at give, mentanken om, at hans hustru skulle falde væk så tidligt, har i nogen grad sat ham skakmat!


- 75 -


Præstetype 5: "Især gudstjenester"

Som den følgende figur viser, ligger type 5 særdeles højt med hensyn til gudstjenester såveli som uden for pastoratet:



Ser man nærmere på tallene bag figuren, viser det sig, at type 5’ gennemsnitsscore på ker-neopgaven "gudstjenester i pastoratet" er 1,19, hvilket betyder, at alle præsterne i dennetype gennemsnitligt set er blandt de 12% i stiftet, der ligger højest.

Social- og pastoratsprofilDet viser sig, at præstetype 5 skiller sig ud fra de øvrige på to punkter:

Tabel 10: Forskelle på præstetype 5 og de øvrige typer

Vi ser, at præstetype 5 med "især gudstjenester" (inkl. kirkelige handlinger) skiller sig ud frade øvrige ved at have længere anciennitet i stillingen og ved at arbejde i pastorater med fle-

Præstetyper


Antal sogne i pastoratet (***) 2,3 1,6 1,6

Antal år i nuværende stilling (**) 19,3 10,9 11,7

- 76 -


re sogne. I det sidstnævnte ligger, at type 5 især indeholder præster, der arbejder i land-områderne.

Til trods for at Erik ikke er helt ung, er han stadig en flot mand. Stor, bredskuldret og med etstort gråt hår. Han ligner faktisk inkarnationen af den illusion, de fleste har om en landsby-præst. Og det er lige hvad han er! Faktisk har Erik forpligtelser i hele tre sogne, og det har hanhaft gennem mange år.

Erik holder af sine landsbykirker og af sine mange gudstjenester og kirkelige handlinger i oguden for pastoratet. Han holder af højmessen, af høstgudstjenester og gennem de seneste årer der også kommet enkelte børnegudstjenester / familiegudstjenester til, for i det ene sognshjørne har der bredt sig et parcelhuskvarter, som er beboet af unge mennesker med børn. Fornylig havde vi faktisk en familiegudstjeneste, hvor hele midtergangen var indrettet til at være"Det Røde Hav", fortæller han.

Dengang jeg startede, var tingene langt mere konservative, fortæller han videre. Jeg ville ar-rangere fastelavnsgudstjeneste og havde en forestilling om børnene klædt ud i kirken. Mendet synes man ikke om, børnene kunne være udklædte i sognegården. Man var nok ikke såvant til den slags, men jeg tænkte slet ikke over det som noget specielt.

I det hele taget betragter Erik sig som på en gang struktureret og uformel. "Når jeg holdergudstjeneste, er det vigtigt for mig at liturgien er i orden, den må der ikke sjuskes med. Jegholder af, at gudstjenesten forløber smukt og præcist. Det betyder ikke, at den nødvendigvisskal være formel, for det er vigtigt for mig, at der kommer mennesker i kirken, at de slapper afog samtidig gerne trækker lidt på smilebåndet", siger Erik.

Han kan godt lide at skrive prædikener, og det kan man mærke. De er på en gang personlige,og får ofte den enkelte kirkegænger til at føle, at det netop er ham eller hende, præsten talertil. Erik vil gerne lave prædikener, der fanger opmærksomheden og samtidig gør folk nysgerri-ge. Han er ikke bange for at være uortodoks eller tage en skæv vinkel ind. Det er hans helt kla-re mål, at prædikenen skal foregå i vores tid, og han mener, at evangeliet bestemt taler til vo-res ydre liv, til hverdagslivet.

At holde gudstjeneste er i det hele taget noget Erik kan lide. Det er en udfordring, der skal lø-ses. Der er ikke sjældent tre grupper kirkegængere: konfirmanderne, den faste menighed ogdåbsgængerne, og Erik synes, det hver gang er en spændende udfordring, at skulle tale til såbred en sammensat menighed. Og det kirkelige budskab har altid noget på hjerte, synes Erik,det har en kritisk stemme, der skal stille skarpt på, hvordan vi behandler hinanden og de svagei samfundet. Præsten må gerne vove et øje for at blive hørt.


- 77 -


Præstetype 6: "Sjælesorg og organisation"

Her ses, at topscorerne er en blanding af sjælesorg og organisatorisk arbejde, nemlig samta-ler, der udspringer af en række forskellige anledninger, samt deltagelse i menighedsrådetsudvalgsarbejde og involvering i idrætsforening.



Type-6-præster skiller sig ikke ud fra de øvrige med hensyn til de tidligere nævnte variablerfor social- og pastoratsprofil.

Frode er en yngre, energisk mand på godt 30 år. Han er lige blevet fastansat i sit sogn efter etvikariat, der har løbet gennem to år.

Det har været vigtigt for ham at være udadvendt og gøre et godt indtryk, for allerede ved sinansættelse fornemmede han at forgængeren, som havde fået arbejde ved en højskole noknæppe kom tilbage. Og samtidig var der en arv at løfte, hvor menigheden helt klart forvente-de, at han færdedes i sognet, så han var let lige at møde i Brugsen, ved søen, når man stod ogfodrede ænder med børnene, i idrætsklubben eller til en mærkedag blandt sognets beboere.

Egentlig er det også en stil, der passer Frode godt. Faktisk holder han af disse uformelle møder,hvor der udover at blive talt om løst og fast, ikke helt sjældent bliver bragt en problemstilling op,som man da godt lige ville høre Frodes mening om. Det kunne være alt fra, om man godt kun-ne lade sit barn døbe, når man nu ikke selv var særlig troende, til hans mening om krigen i Irak.

- 78 -


Frode er glad for at være i sognet. Han synes han har fået god hjælp af menighedsrådet, ogikke mindst af menighedsrådets formand, der er en visionær og fremtidsorienteret person. Dedrøfter ikke helt sjældent folkekirkens struktur og indretning, ledelsesforhold i kirken på det ge-nerelle plan, de frivilliges opgaver og værdi, eller hvordan det er muligt at udvikle deres lokalekirke. Menighedsrådsformanden er også meget åben, når Frode ønskede at deltage i konfe-rencer eller kurser, og det har hen ad vejen gjort ham mere interesseret i organisationsarbejde,både i sognet og i foreningsarbejde udenfor sognet.

Til gengæld sørger Frode for udover tilgængeligheden ofte at være på besøg på plejehjemmetog hos de ældre, der ønskede det, et område han ved ligger menighedsrådsformanden på sin-de. Men også et område Frode med tiden har fået mere smag for. Han synes, han har haftmange gode samtaler med de gamle, og skønt nogen er præget af et mørkesyn, der ikke erFrodes, har han også hos andre mødt omtanke og livskunst, så Frode fornemmer, at han kom-mer rigere derfra.

I det hele taget synes Frode, det er en spændende tid at være præst i. Menighedsrådet har endel underudvalg og Frode kunne frit vælge at deltage der, hvor hans interesser var, f.eks. i sog-nerejser.

Sidst år var der en tur i Luthers fodspor, og selvom det gav Frode et stort forberedelsesarbejde,gav det ham også et løft både i sin viden om Luther, om menigheden generelt og specielt iforhold til deltagerne på rejsen.

Frode bor sammen med sin kæreste i sognet, mens den tidligere præst stadig bor i præstebo-ligen.

Frode er lidt spændt på den dag, da de skal overtage den gamle, men velholdte og moderni-serede bygning. På en måde synes han ikke, den passer til dem, selv om han godt kan se for-delene ved det store hus, når og hvis der kommer børn til. Han får lidt skoser, om de dog ikkesnart skal giftes, han og Miriam, men de har valgt ikke at lade sig berøre heraf. Tingene må ud-vikle sig i den takt de nu gør, og m.h.t. præsteboligen vil han heller ikke tage bekymringernepå forskud.


- 79 -


Præstetype 7: "Gudstjenester og sjælesorg"

Dette er en præstetype med stor tyngde: Stort set alle top-10-opgaverne scorer 0,68 ellermere, hvilket betyder, at disse præsters gennemsnit placerer sig blandt den øverste fjerdedelaf alle stiftets præster på alle disse opgaver.



Topscoren er gudstjenester i pastoratet med et gennemsnit på 1,32. Det betyder, at type-7-præsterne i gennemsnit placerer sig blandt de 10% af stiftets præster, der scorer højest pådenne opgave. Denne præstetype viser samtidig, at præsteopgaverne ikke udgør et nul-sums-spil; snarere er det sådan for denne type, at den ene opgave genererer den anden –mange gudstjenester og kirkelige handlinger giver anledning til mange samtaler, som dennepræstetype forstår at gribe.

- 80 -


Social- og pastoratsprofilDet viser sig, at præstetype 7 skiller sig ud fra de øvrige på tre punkter:

Tabel 11: Forskelle på præstetype 7 og de øvrige typer

Tabellen viser, at type-7-præsterne ikke i så højere grad lever sammen med en partner, at dei højere grad arbejder på landet, hvor der generelt er flere sogne i pastoratet, og har en hø-jere anciennitet i den nuværende stilling, end de øvrige præster i stiftet.

Præstetyper

Type 7 Øvrige typer

Ægteskabelig status (+) Gift, eller samlevende med partner 60% 86%

Ikke samlevende med partner 30% 9%

Ønsker ikke at svare 10% 5%

Antal sogne i pastoratet (***) Gennemsnit 2,6 1,5

Antal år i nuværende stilling (*) Gennemsnit 18 11

Gerda er en aktiv kvinde, og hendes sogne er alle meget glade for at have hende som præst.Allerede midt i 80’erne oprettede hun spise-, varmestue og værestedet "Køkkenet", fordi ar-bejdsløsheden og de sociale stramninger efter hendes mening satte sit tunge præg på en delaf menighedens medlemmer. Hun har gennem alle årene selv givet en hånd med, trods det athun samtidig har været dygtig til at skaffe frivillige til arbejdet. I øvrigt ikke helt sjældent frivilli-ge, der i en periode af deres liv selv har nydt godt af stedets omsorg. Nu kommer der ofte an-dre kunder i butikken, idet sognet har modtaget en del mennesker af anden etnisk herkomst.Gerda mener, det er vigtigt at vi i Danmark viser vort kristne sindelag uanset hvem, der kom-mer til døren.

Indtil for nylig havde "Køkkenet" to gange om ugen morgencafe, hvor Gerda ikke sjældent åb-nede med en lille andagt. Nu er der først åben til frokost, da der gennem de seneste år har væ-ret færre besøgende til Køkkenet.

Gerda mener dog stadig hun har god føling med, når nogen har brug for hjælp. Gennem despaghettigudstjenester Gerda afholder en gang om ugen for sognenes unge familier, syneshun, at hun har hun god føling med mange af familiernes trivsel og problemer, og det glæderhende, at der både i forbindelse med gudstjenestens spisning og på andre tider er åbenhed tilat drøfte værdier og problemstillinger.

Gerda er meget aktiv i forhold til at besøge plejehjem, hospitalet, da det stadig var der og huner meget brugt som gæsteunderviser på skolerne. Det sidste prioriterer hun at gøre, fordi detgiver hende en naturlig adgang til indimellem at være på lærerværelserne og der få en snakmed de interesserede lærere.

Gerda gør også en del ud af at åbne kirkens rum for alle. Hun kontakter børnehaver og skolermed invitationer til at se kirken og høre forskellige fortællinger, og hun viser gerne rundt. Den-ne åbenhed har også appelleret til forskellige etniske grupper i sognet. De har kunnet få fore-vist kirkerummet og fortalt om ritualer uden at de behøver at føle sig påduttet en kristen livs-anskuelse, som en skrev i et brev til Gerda. Den tilbagemelding blev hun glad for, da hun me-ner at forståelse og respekt for forskellighed er en vej mod at leve sammen på en positiv måde.

- 81 -


Præstetype 8: "Undervisning og organisation"

Denne type har også en stor tyngde af opgaver, idet 6 af top-10-opgaverne har gennemsnitover 0,68.



Af de ti tunge opgaver finder vi to slags organisatoriske, nemlig deltagelse i udvalg undermenighedsrådet samt involvering i "anden forening".

Gerda er levende optaget af sit arbejde som præst og sjælesørger. Måske derfor er der ikke ble-vet plads til mand og familie. En årrække var det Gerda en kilde til sorg og søgen, men gen-nem samtaler, hun selv har haft, har hun har nu lagt problemstillingen til side. Børn får jeg ik-ke, siger hun med et skævt smil, men måske passerer den rette mand en dag min vej. Jeg haret godt og givende liv her, så hvis det ikke sker, er der nok en mening med det.


- 82 -


PastoratsprofilAnalyserne vedrørende social- og pastoratsprofil viser en enkelt forskel: Det gennemsnitligeantal sogne i pastoratet er 1,1 for type 8, mens det er 1,7 for de øvrige typer betragtet underét. Det betyder, at type-8-præsterne i særlig grad er at finde i de større byer.

Hans er præst ved en større kirke i en af landets større byer. Da han blev ansat, var byen en afde ting han søgte. Han ønskede ikke at være på landet, og han ville helst ansættes et sted,hvor der var flere præster, for han var meget bevidst om sine interesseområder, og terapeutisksjælesorg var ikke en af dem.

Derimod er han ganske belæst, komme ud af en præstefamilie, og valgte at læse ph.d. indenhan lod sig ordinere. Faktisk var han meget i tvivl om han skulle forsætte ad forskervejen, menda han stiftede familie som 35 årig kunne han godt se, at både arbejdsmængde og indtjeningtalte imod forskning. Og han valgte derfor et embede, som han syntes i højst muligt grad til-fredsstillede hans interesse for undervisning og organisationsarbejde.

Som præst inddrager Hans de kompetencer, han besidder i form af viden og indsigt i etiske ogteologiske spørgsmål. Både dåbsforældre og brudepar modtager egentlig undervisning i engrad, der ligger ud over, hvad der er sædvanligt de fleste steder. Hans oplever, at deltagerne ermeget glade for undervisningen, fordi de her dels får en kirkelig indsigt og viden, dels får dedrøftet mange væsentlige livsområder og moralske aspekter med partneren, inden disse for-skellige aspekter bliver et problem mellem dem.

Hans oplever også, at religion er blevet et væsentligt diskussionsemne i vide kredse. Mangesætter pris på at vide mere om den kristendom, de lidt vanemæssigt bekender sig til. Han op-lever, at mange er meget interesserede i at drøfte kristendom contra Islam, når der i mediernehar været fokus på muslimske problemstillinger. Han oplever, at mange af hans sognebørnmangler klarhed over, hvordan sagerne kan belyses ud fra et kristent perspektiv.

Hans modtager, når han holder studiekredse i tilknyttede emner også mange tilmeldinger frafolk udenfor sognet og også mange religionslærere fra de lokale skoler søger hans studiekred-se. Derigennem har han også kontakt til en del andre lærere, der underviser i faget, og daHans sjældent siger nej til at give et par ideer eller et besøg og et indlæg, modtager han ikkehelt sjældent henvendelser, specielt i forbindelse med temaarbejder på skolerne. Ja faktisk harhan forespørgsler fra et stort område, og han er glad for at kunne bruge sin viden også på ste-der, hvor han ikke føler han er nødt til billedlig talt at starte hver gang med Adam og Eva. Hanovervejer at oprette egentlig videreuddannelse af religionslærere og er via sit organisatoriskearbejde ved at undersøge, i hvilket regi, det evt. bedst kunne komme til udfoldelse.

Hans bor ikke i en bolig tilknyttet kirken, og det er han ganske tilfreds med. Han ville ikke bry-de sig om, at hans bolig blev betragtet som offentlig ejendom, hvor menighedens medlem-mer til enhver tid kunne banke på hans dør. Han har selvfølgelig en træffetid, men uformelleog uplanlagte samtaler synes han ofte er tidsspilde og en smule belastende, så han er glad forvalget af en kirke i en storby, hvor han ikke vedvarende træffer på sognebørn i gadebilledet.


- 83 -


Præstetype 9: "Sjælesorg, undervisning og organisation"

Den følgende figur giver indtryk af en præstetype, der arbejder intenst med mange forskel-ligartede opgaver.



9 af de 10 øverste opgaver ligger over 0,58 og er dermed tæt på at placere gruppen somhelhed blandt de 25% øverste på alle disse. Vi ser også, at selv de lavest rangerende opgaverikke ligger voldsomt lavt – den laveste (at være sekretær for menighedsrådet) har et gen-nemsnit på -0,48, hvilket betyder, at type-9-præsterne selv på denne, deres laveste opgave,hører til de 68% af præsterne, der scorer højest, eller sagt uden omsvøb: På samtlige 46 mål-te præsteopgaver må den gennemsnitlige type-9-præst konstatere, at mindst 32% af stiftetspræster scorer lavere end ham/hende. Indtil videre er kun type 6 tæt på at kunne sige detsamme.

Type-9-præsterne skiller sig endvidere ikke ud fra de øvrige med hensyn til de tidligerenævnte variabler for social- og pastoratsprofil.

- 84 -


Inge er en kvinde, hvorom man godt kunne få det indtryk, at hun bestrider to jobs.

Inge blev præst på et tidspunkt, hvor det bestemt ikke var moderne – eller almindeligt forkvinder – at læse teologi. Ikke desto mindre har hun gennem det meste af en menneskealderbeskæftiget sig med teologiske og etiske spørgsmål, både som underviser og som medredak-tør af forskellige skrifter.

Genne de fleste år som præst har Inge nemlig samtidig været en flittig underviser på den nær-liggende højskole. Hun har været meget optaget af religionens etiske aspekt, og har fundetgod lydhørhed for sin undervisning hos forskellige hold unge. Gennem de senere år har derogså været god søgning til de korte sommerkurser, hun sammen med højskolen og andre un-dervisere er med til at udbyde til en bredere del af befolkningen. Før var religion ikke i sammegrad på dagsordenen, siger hun, der var en vis blufærdighed. Men der har altid været stor in-teresse for at drøfte dilemmaer og problemstillinger af almen art, og at drøfte, hvad der kanvære den rette handlemåde i vanskelige situationer og hvorfor.

Inge er også optaget af at give dåbsforældre og brudepar den bedst mulige ballast til deresforehavender. Inge har været til mange familiefester hos folk, hun på et eller andet tidspunkthar haft til undervisning, og her møder hun andre, som hun også tidligere har undervist. Detglæder hende meget, at hun også på en måde er med til at knytte netværk for familierne.

Inge er via sin undervisning og sine artikler kendt i vide kredse. Derfor er det ikke helt sjældentat hun modtager telefonopkald fra mennesker, der i en eller anden grad står i et dilemma, somde ønsker at vende med hende. Det varmer hende at på den måde at blive opsøgt af menne-sker, hun måske ikke har hørt fra gennem lang tid. Det betyder ikke, at hun går af vejen frahverdagssamtaler om løst og fast med folk hun støder på, f.eks. prioriterer kun en god foræld-rekontakt til sine konfirmanders forældre.

Hun synes også indimellem at hun har rigtig mange jern i ilden. Heldigvis har jeg søde kolle-ger, siger hun. De respekterer mit arbejde, og det betyder, at jeg har relativt få gudstjenester,jeg skal forberede mig til. Herudover har jeg god støtte i min mand, fortsætter hun. Han tagersig af meget af den praktiske husførelse og af andre praktiske opgaver. Det ligger ikke rigtigt tilmig, og han er også indimellem bange for, at jeg bliver for stresset. Han ved godt, at jeg ikkeer så god til at sige nej til opgaver, hvilket indimellem har givet problemer.


- 85 -


Præstetype 10: "Mange opgaver"

Som navnet på denne type antyder, er der meget få opgaver med en kraftig minus-score. Viser da også, at kun de to nederste opgaver har en gennemsnitsværdi på under -0,20. Detbetyder, at 42% af stiftets præster ligger under den gennemsnitlige type-10-præst på 44 afde registrerede 46 opgaver. Det lyder af meget og er det da også.



Træerne vokser dog ikke ind i himlen, for det er naturligvis også væsentligt for fortolkningenaf denne og de foregående figurer at gøre sig klart, at de enkelte opgaver ikke vejer lige me-get i hverdagens arbejde. Arbejdsprofilen viser som tidligere nævnt den enkelte opgavesvægt for den pågældende præstetype sammenlignet med opgavens vægt for gennemsnits-præsten i hele stiftet. Den sammenligning siger imidlertid ikke noget om opgavens faktiskevægt målt i timer. Den nederste opgave – gudstjenester i pastoratet – er immervæk en kirke-lig kerneopgave, og her ligger den gennemsnitlige type-10-præst i den laveste ¼ af stiftetspræster. Dette er givetvis en af baggrundene for, at de kan udfolde sig så stærkt på mangeandre felter, hvad de da også gør.

- 86 -


SocialprofilPræstetypen med de mange opgaver skiller sig i social henseende ud fra de øvrige på et en-kelt punkt:

Tabel 12: Forskel på type 10 og de øvrige typer betragtet under ét.

Tabellen viser, at type-10-præsterne ikke i så højere grad lever sammen med en partner.

Præstetyper

Type 10 Øvrige typer

Ægteskabelig status (*) Gift, eller samlevende med partner 52% 86%

Ikke samlevende med partner 29% 9%

Ønsker ikke at svare 19% 5%

Jørgen kan igen mærke, at han bliver hektisk. Han står på hjørnet og taler lidt med den gamlefru Sørensen. Heldigvis var familien Stefansen med det handikappede barn ikke hjemme, dahan var forbi, så han kunne nøjes med at putte sit kort og en hilsen ind af brevsprækken, oghan synes lige, han have indhentet et par timer til nogle af de mange andre opgaver, der ven-tede, – og se, så var han så uheldig at støde på gamle fru Sørensen. Hun er såmænd venlighe-den selv, han kan blot mærke, at han orker ikke lige hendes snak nu, hvor han troede, hankunne få nogle andre ting ad vejen.

Mens han forsøger at se interesseret ud, planlægger han, hvad han kan skrive i pressemedde-lelsen om det store korstævne, kirkehøjskolen har planlagt til april. Han kan se hendes mundbevæger sig, - håber han nikker de rigtige steder? Uroen i kroppen forstyrrer hans tankegangog fokus.

Åh ja, han skal også lige nå at købe ind, hvis han vil have lidt ordentlig mad i aften, pizza igener næsten ikke til at holde ud at tænke på! – Er det i morgen Tine og Troels, hans delebørnkommer? Næh, det er kun mandag i dag, så heldigvis kommer de først i overmorgen! Det erskønt at have dem hos sig, men der er så meget, han skal nå inden, hvis han vil kunne værelidt for dem, når de er der. De seneste par gange har han været lidt vel sur, kan han godt mær-ke. De er jo store, kan stort set klare sig selv, men alligevel vil han gerne være lidt mere far oglidt mindre fortravlet, når de er sammen.

Nå, nu siger hun farvel! Han skynder sig videre, vel vidende, at der venter atter en halv snesmails om stort og småt. Bare han nu husker at få overbragt besked til kordegnen, han har detmed at blive sur, hvis han for sent får sine anvisninger, men det er altså ikke til at holde styr pådet hele!

Jørgen kan mærke, at pulsen er oppe og åndedraget kort, og hovedpinen som ofte lurer i bag-hovedet står lige på spring. Han må nok se snart at komme til lægen, det her ligner vist mereog mere stress, og han skulle nødig gå ned med flaget, det er der da slet ikke tid til!


- 87 -


Jane er en lidt usædvanlig kvinde og hendes vej til præstegerningen har også været lidt usæd-vanlig.

Som ung ønskede hun egentlig at blive journalist og hun havde bestemt gode evner for atskrive. Hendes far mente imidlertid ikke, at det var et job for en kvinde, han så hellere, at hunblev lærer, og sådan blev det. Hun fik i 1960 embede på en skole udenfor Århus. Hun stiftedefamilie, fik mand og børn og trivedes med jobbet.

Gennem de sidste år af 70’erne oplevede hun en stigende politisering af lærerjobbet. Hendesmand, der også var lærer, var stærk tilhænger af tidens frigørende pædagogik og deltog aktivti politisk arbejde, så aktivt, at han kun var meget lidt hjemme, og Jane følte ofte hun stod alenemed hus, teenagebørn og arbejdsopgaver. Hun var også langt mindre overbevist om socialis-mens velsignelser end sin mand. De havde mange trælse, men også mange spændende dis-kussioner, og Jane følte hun udviklede sig meget gennem drøftelserne på skolen, diskussioner-ne hjemme, og omgangen med teenagebørnene begge steder. Det var, som om der i de årvar grøde i så meget, synes hun.

Det gik hverken værre eller bedre, end at stort set samtidig med at den ældste flyttede hjem-mefra, besluttede hun og manden sig for at blive skilt. Selvfølgelig var det ulykkeligt, og bør-nene var forfærdede, men så var det heller ikke værre, synes hun. De bosatte sig nær hinan-den, børnene, som nu var unge mennesker, accepterede ret hurtigt tingenes tilstand, og efteret par år synes Jane faktisk at hendes nye frihed gav hende ny energi.

Stort set samtidig blev det muligt at læse til præst via en kort tillægsuddannelse til lærereksa-menen. Og den vej valgt Jane at gå, så hun blev som 51årig ordineret som præst i Århus i etembede, hvor hun fik mulighed for både at bidrage med sin interesse for journalistik, for un-dervisning og for sjælesorg.

Jane tog nemlig fat i områdets skrantende kirkehøjskole, der hver onsdag formiddag tiltrak en-kelte ældre kvinder og få mænd. Hun skaffede spændende foredragsholdere, der holdt oplægom litteratur, kunst, kultur og musik. Hun sørgede for at kirkehøjskolen blev kendt via annon-cer og små artikler, som hun skrev og fik optaget i de lokale dagblade.

Efter få år måtte man flytte højskoleaktiviteten til andre lokaler p.g.a. pladsmangel! Næstensamtidig lancerede Jane også en højskolerække en månedlig aften for at appellere til en lidtyngre kreds. Da hun nu var på god fod med adskillige dygtige foredragsholdere, var det ikkesvært for hende at lave velbesøgte programmer, så meget desto mere fordi hun var dygtig tilat markedsføre dem. Blandt sine præstekolleger opfordrede hun ofte til, at de gjorde noget til-svarende. Hun synes det var træls, når gode arrangementer gik helt eller delvist i vasken, fordifor få vidste, de fandt sted.

I det hele taget er Jane blevet en kendt og anerkendt præst i området. Hendes sognebørn sø-ger hendes råd og vejledning i hverdagen pr. mail, i forbindelse med, at de mødes til foredrag,eller til mærkedage. Hun er vellidt blandt sine kolleger og besidder adskillige tillidshverv.

Jo, Jane synes hun har haft et spændende og tilfredsstillende arbejdsliv. Hun siger selv, at hunendte på den bedst mulige hylde for hende. At hun har valgt til næste år at træde tilbage, harmere at gøre med at ryggen driller hende efter et voldsomt cykelstyrt end med noget andet.Hun håber faktisk, at der i stedet kan blive plads til hende ved kirken på nedsat tid.


- 88 -


4. Et samlet blik på præstetyperneI de foregående afsnit er præstetypernes social- og pastoratsprofiler fundet ved at sammen-ligne én bestemt præstetype med den store gruppe, der opstår, når de øvrige 9 typer samlestil en gruppe. I dette afsnit vil jeg søge at få et overblik over det indbyrdes forhold mellemalle typerne ved at gøre brug af, hvad Lennart Rosenlund kalder dataanalysens "magiskeøje", nemlig korrespondanceanalysen.32)

4.1. Præstetyperne relateret til køn og alderJeg vil først søge et overblik over forbindelserne mellem på den ene side præstetyperne ogpå den anden side præsternes køn og alder. Udgangspunktet er følgende tabel:

Tabel 13: Præstetyperne fordelt på præsternes alder og køn

Note: Estimeret eksakt chi2-test resulterer i p = 0,011. Da tabellen består af hele 60 celler, hvorafnogle endda kun indeholder meget få personer, kan man ikke teste for sammenhængenmellem præstetyper på den ene side og køn og alder på den anden side med de almindeligestatistikprogrammers asymptotiske tests, der i realiteten bygger på tabelopslag. Denne ogandre tabeller i denne undersøgelse er derfor testet med eksakte eller tilnærmet eksaktetests. Situationer, hvor det er påkrævet og muligt at anvende disse, er beskrevet i Mehta ogPatel, 1995, kapitel 2.

For at overskue mønstret i tabellen foretages en korrespondanceanalyse, som indebærer, attabellens 60 celler (6 kolonner * 10 rækker) omsættes til relationer mellem (6 + 10 =) 16punkter. Opgaven er at foretage en afbildning af disse punkter med så få dimensioner sommuligt, der gengiver så meget af tabellens information, som muligt. Det ville være ideelt atkomme ned på to dimensioner, da disse kan vises med en enkelt figur på et fladt stykke pa-

32) Se Lennart Rosenlund, 1995: "Korrespondanse. Dataanalysens "magiske øye"" i: Sosiologisk tidsskrift, 1995,nr. 1, s. 55 ff.

Mand Kvinde

30-44 år

45-54 år

55-69 år

30-44 år

45-54 år

55-69 år

Total

Få opgaver 14% 15% 13% 15% 13% 24% 15%

Organisatoriske opgaver 22% 16% 7% 17% 21% 15%

Især sjælesorg 8% 4% 24% 30% 11%

Især undervisning 4% 4% 25% 6% 8%

Især gudstjenester og kirkelige handlinger

4% 4% 22% 8% 11% 9%

Sjælesorg & organisation 13% 12% 7% 8% 5% 9% 9%

Gudstjenester & sjælesorg 4% 8% 11% 3% 16% 7%

Undervisning & organisation 25% 12% 4% 5% 5% 23% 11%

Sjælesorg & undervisning & organisation

4% 11% 7% 9% 18% 8%

Mange opgaver 9% 8% 3% 11% 14% 7%

Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%

- 89 -


pir. I det foreliggende tilfælde er det dog nødvendigt at inddrage en 3. dimension i den gra-fiske fremstilling, og det gøres mest overskueligt ved at danne to figurer:33)

Figur 17:

Note: Procentangivelsen efter hver dimension udtrykker, hvor stor en del af informationen i tabel13, som den pågældende akse kan gengive.

Dimensionerne kan både beskrives med udgangspunkt i præstetyperne og i punkterne forpræsternes køn og alder.34) Øverst i figuren finder vi de ældre præster – mændene til venstreog kvinderne til højre. Endvidere ses, at de ældre mænd er tættest på præstetyperne "under-visning" og "gudstjenester" (inkl. kirkelige handlinger), mens de ældre kvinder er tættest på"sjælesorg". Nederst i figuren finder vi den præstetype, der især beskæftiger sig med deorganisatoriske opgaver samt de typer, der kombinerer mange forskellige opgaver. Derforkan vi sige, at 2. dimension udtrykker en bevægelse fra generalisten (nede) til specialisten(oppe) eller med andre ord: Fra en uklar til en mere klar arbejdsprofil. Det ser ud til, at præ-sternes alder og til dels køn spiller en rolle for placeringen på 2. dimension:

33) Tilsammen gengiver de 94% af al den information, tabel 13 indeholder.34) Da alle punkter ikke bidrager lige stærkt til at bestemme placeringen af figurens to akser, må tolkningen af fi-

guren også hente støtte fra de beregninger, der ligger til grund for denne. Denne note bliver først forståelig,når man gør sig klart, at forholdet mellem punkter og akser her er modsat det, vi lærte i folkeskolen. Vi lærte,at man først tegner akserne og derefter placerer punkterne. I korrespondanceanalysen foregår det i modsatrækkefølge – først har man en mængde "fritsvævende" punkter, og derefter placerer man akserne således, atspredningen mellem punkterne bliver vist bedst muligt med så få akser som muligt.

- 90 -


De 45-54 årige præster tager sig i særlig grad af, som generalister, at spille med mange for-skellige bolde i luften. For de unge præster ser vi den kønsforskel, at mændene hurtigt kom-mer ned i generalistfeltet, mens kvinderne er længere tid om at brede viften af de mangeforskelligartede opgaver ud. Efter perioden med de mange forskelligartede arbejdsopgaverfinder der en vis specialisering sted, som dog bevæger sig i hver sin retning for mænd ogkvinder.

Hos de ældre mænd bliver der enten fokuseret på undervisningsopgaver eller på at gennem-føre gudstjenester og kirkelige handlinger. For de ældre kvinder bliver der især fokuseret påsjælesorgsopgaverne. Vi kan også udtrykke det således, at mændene bevæger sig mod"gruppeorienteret forkyndelse", mens kvinderne udvikler sig i retning af "individorienteretforkyndelse". Samlet set er der altså en tendens til, at præsternes jobprofil bliver mere klar,når præsterne bliver ældre, og at denne klarhed i et vist omfang er kønsbestemt.

Den næste figur viser den tredje dimension relateret til den anden:

Figur 18:

Tredje dimension udtrykker især en forskel inden for gruppen af unge præster, hvor kvinder-ne befinder sig til venstre og mændene til højre. Sidstnævnte er tæt på "undervisning og or-ganisatoriske opgaver", mens de unge kvinder særligt tager sig af sjælesorg. Det er ogsåværd at bemærke, at tre af de fire præstetyper, hvori sjælesorg er et væsentligt element, er

- 91 -


placeret til venstre, mens undervisning tenderer mod at ligge til højre. Jeg tillader mig derforat tolke 3. dimension som en bevægelse fra en vægt på det situationsbestemte (til venstre)til en vægt på det planlagte (til højre).

Til sammen tegner de tre dimensioner følgende mønster af aldersbetingede kønsforskelle mel-lem præsterne: I de unge år er kvinderne orienteret mod sjælesorg, hvor mændene tager sigaf mange forskellige opgaver med vægt på undervisning og organisatoriske opgaver – oglangt væk fra sjælesorg. For de midaldrende præster er der ingen kønsforskel i arbejdsprofi-len, da begge grupper har overblikket og kræfterne til som generallister at spille med mangeforskellige bolde i luften. Når præsterne bliver ældre, træder kønsforskellen frem igen. Den-ne gang på den måde, at begge køn specialiserer sig, men gør det i hver sin retning.

Sammenfattende vil jeg karakterisere de tre dimensioner således:

1. dimension udtrykker en kønsforskel mellem de ældre præster, hvor kvinderne specialise-rer sig i sjælesorg, mens mændene specialiserer sig i undervisning ellergudstjenester og kirkelige handlinger.

2. dimension udtrykker en forskel mellem generallister og specialister. Førstnævnte er isærmidaldrende af begge køn samt unge mandlige præster, mens sidstnævnteer ældre præster af begge køn.

3. dimension udtrykker en kønsforskel mellem de unge præster, hvor kvinderne tager sig afsjælesorg og mændene ikke gør.

4.2. Præstetyperne relateret til anciennitet og urbaniseringI afsnit 3 er det i flere tilfælde blevet påvist, at "antallet af år i nuværende stilling" har haft be-tydning for, om man tilhørte en given præstetype eller de andre. Det gjaldt for præstetyper-ne 2, 5 og 7. For de to sidstnævnte fandt vi endvidere, at også antal sogne i pastoratet hav-de betydning for udbredelsen heraf. Da ét-sogns-pastorater er udbredte i de større byer,mens fler-sogns-pastorater indikerer, at præsten arbejder på landet eller i mindre byer, stem-mer dette godt overens med, at vi i en lang række tidligere undersøgelser har kunnet påviseså markante forskelle på land og by, "at man med noget ret kan tale om, at vi i Danmark harto slags folkekirker – en landfolkekirke og en byfolkekirke."35)

Derfor vil jeg i dette afsnit foretage en korrespondanceanalyse, der relaterer præstetypernetil en kombination af præstens anciennitet i deres nuværende stilling og pastoratets urbani-seringsgrad målt på, om dette indeholder ét eller flere sogne. Udgangspunktet for analysener derfor denne tabel:

35) Steen Marqvard Rasmussen og Cecilie Rubow: "Kirkegang" i: C. Rubow (red.): Billeder af Viborg Stift. Kirkesta-tistik og kirkeliv, Viborg Stifts Bog 2003, s. 7.

- 92 -


Tabel 14: Præstetyperne relateret til anciennitet og antal sogne i pastoratet

Da det viser sig muligt at gengive 82,3% af tabellens information med bare to dimensioner,er det muligt at vise korrespondanceanalysens resultat med denne ene figur:

Antal sogne i pastoratet

1 sogn 2-5 sogne

Antal år i nuværende stilling Antal år i nuværende stilling

0-6½ år 7-14 år 15-36 år 0-6½ år 7-14 år 15-36 år Total

Få opgaver 12% 14% 21% 20% 20% 15%

Organisatoriske opgaver 30% 16% 10% 27% 15%

Især sjælesorg 10% 21% 11% 11% 4% 11%

Især undervisning 2% 8% 17% 9% 7% 4% 8%

Især gudstjenester og kirkelige handlinger

12% 7% 42% 9%

Sjælesorg & organisation 7% 4% 17% 20% 3% 4% 9%

Gudstjeneste & sjælesorg 5% 20% 25% 7%

Undervisning & organisation 22% 19% 8% 5% 5% 11%

Sjælesorg & undervisning & organisation

10% 15% 4% 5% 18% 8%

Mange opgaver 6% 4% 21% 2% 13% 7%

Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%

- 93 -


Figur 19:

Igen kan vi beskrive dimensionerne med udgangspunkt i både præstetyperne og i punkter-ne for pastoratets urbanisering og præstens anciennitet i den nuværende stilling.

Vi ser, at første dimension indeholder en påfaldende klar skelnen mellem land- og bypastora-ter, da alle tre punkter vedrørende "på landet" (dvs. flersognspastorater) ligger til venstre, ogde tre punkter for præster i byerne (ét-sogns-pastorater) ligger til højre. For landpræsterneser vi, at efterhånden som de opnår lang anciennitet i stillingen, bevæger de sig fra midtenmod venstre, hvilket udtrykker en stigende fokusering på gudstjenester og kirkelige handlin-ger, evt. kombineret med vægt på sjælesorg.

For landpræsterne betyder anden dimension først og fremmest, at gruppen med 7-14 årsanciennitet i høj grad tager sig af organisatoriske opgaver.36) For bypræsterne kan man se etanciennitetsforløb komme til udtryk på den anden dimension: Nederst (til højre) finder vibypræsterne med kort anciennitet i stillingen, lidt højere oppe mellemgruppen og øverst (tilhøjre) de præster, der har været i den nuværende stilling i 15-36 år. Der er tale om en bevæ-gelse fra organisatorisk arbejde over i retning af enten mange forskelligartede opgaver elleren form for specialisering. Denne drejer sig om enten "undervisning" eller "sjælesorg", og iafsnit 4.1 så vi, at denne specialiserings retning i høj grad er kønsbestemt.

36) Af tabel 14 ser vi, at hele 27% af denne gruppe hører under den præstetype, der især tager sig af organisato-risk arbejde.

- 94 -


Betragtet under ét giver figur 19 det hovedindtryk, at præster med 0-14 års anciennitet iden nuværende stilling befinder sig i det blandede felt nederst til højre med fokus på organi-sation, undervisning og sjælesorg. Efter mange år i stillingen finder der en specialiseringsted, og hvis vi inddrager et resultat fra afsnit 4.1, kan vi sige, at den går i tre retninger: Forlandpræsterne bliver fokus rettet mod gudstjenester og kirkelige handlinger, de mandligebypræster fokuserer på undervisningsopgaver, mens de kvindelige bypræster lægger væg-ten på sjælesorg. Inden vi gør billedet alt for enkelt, må vi dog erindre, at prisen for detteoverblik er forenklinger: Bag den enkle betegnelse for hver præstetype gemmer der sig denvifte af opgaver, som er antydet af arbejdsprofilerne i figur 7 til figur 16.

4.3. Gennemsnitstyper og idealtyperSom nævnt i afsnit 1.3 kan hver enkelt præstetype opfattes som en gennemsnitstype for etbestemt udsnit af præster. Jeg vil nu gå skridtet videre og omforme dem til idealtyper i MaxWebers forstand. Dette er kort sagt rendyrkede idealiserede typer, jf. bilag 2, på side 110 ff.For at kunne det må jeg først nævne tre krav, som en sådan idealtype skal opfylde:

1. Idealtypen skal udtrykke en rendyrket form for præstearbejde. Hermed menes, at denikke stritter i flere forskellige retninger, men udtrykker et sammenhængende tankebil-lede. Den skal på den ene side sammenfatte en fylde af faktisk forekommende kende-tegn, og på den anden side har den lov til at se bort fra tilsynekomster, der ikke passerind i helhedsbilledet.37)

2. Sammenhængen mellem kendetegnene skal være, at de – med Max Webers ord –udgør en "logisk fuldkommen"38) helhed. Hermed menes, at idealtypen udtrykker etsæt af rationelle handlinger forstået som handlinger, der har en sådan grad af entydig-hed og forudsigelighed, at man kan regne med dem.39)

Dette krav skyldes, at idealtypen skal hjælpe os til at forstå de handlinger, der findersted, og det vil i vores sammenhæng sige, hvorfor præstearbejdet er gestaltet, som deter. At forstå en handling er at se den som evident – dvs. som indlysende – og "denhøjeste grad af evidens er indeholdt i den målrationelle tydning".40) Den "ideelle ideal-type" beskriver derfor logisk konsistente handlinger og den kontekst, der gør dem forståeligesom målrationelle.Dette krav skyldes ikke en opfattelse af, at mennesket er et rationelt væsen, der altidhandler optimalt i en situation ud fra de givne vilkår for at opnå et specifikt forudbe-stemt mål. Kravet skyldes, at idealtypen netop på denne måde kan være et reference-punkt,41) når de empiriske handlinger betragtes: Hvis det faktiske præstearbejde stem-mer overens med en af idealtyperne, kan det anses for rationelt; hvis det ikke stemmeroverens med nogen af dem, kan det enten anses for irrationelt,42) eller som udtryk foren forståelig kombination af typerne eller som udtryk for en uforståelig kombination afhandlinger.

37) Jf. Uta Gerhardt, 2001: Idealtypus. Zur methodischen Begründung der modernen Soziologie, Suhrkamp Verlag,s. 234.

38) Her citeret fra Gerhardt: Idealtypus, s. 23239) Jf. Gerhardt: Idealtypus, s. 306.40) Weber, 1985: Ueber einige Kategorien der verstehenden Soziologie, s. 428.41) Jf. Randall Collins, 2000: Max Weber – personen og forfatterskabet, Hans Reitzels Forlag, s. 39.42) Jf. Gerhardt: Idealtypus, s. 298.

- 95 -


3. Hvis der kun formuleres én idealtype, kan den opfattes som et referencepunkt, men detvil være at foretrække, hvis man kan formulere et system af parvise idealtyper, hvorhvert par opfylder det krav, at de kan opfattes som modpoler til hinanden. Det villenemlig betyde, at hvert par så kunne opfattes som en linie eller en dimension påsamme måde, som vi så i figur 17 til figur 19.

Med afsæt i de 10 empiriske gennemsnitstyper fra afsnit 3 vil jeg formulere den tese, at præ-stearbejdet kan opdeles i fem idealtyper, som er relateret til hinanden på denne måde:

Figur 20:

Note: Idealtyperne er markeret med kantede parenteser.

Vi ser, at relationerne mellem de fem idealtyper kan beskrives med fire dimensioner:

1. Antallet af hhv. pastorale og organisatoriske opgaver, hvor yderpunkterne er fokuseringpå enten den ene eller den anden gruppe af opgaver.

2. Antal forskellige præsteopgaver, der får særlig opmærksomhed: Yderpolerne er hhv. gene-ralisten og specialisten.

3. Målgruppens størrelse, hvor yderpolerne er det enkelte individ i sjælesorgen og denstore gruppe i form af enten deltagerne i undervisningen, tilhørerne til foredraget ellermenigheden i kirken.

- 96 -


4. Formidlingens karakter, hvor yderpolerne er oplysning om kristendom i undervisningeneller forkyndelse i gudstjenester, herunder kirkelige handlinger.

For at tydeliggøre metoden med at udforme idealtyper vil jeg forsøge mig med en kort ka-rakteristik af de enkelte idealtyper vel vidende, at de alle fortjener en mere udfoldet præsen-tation:

Den organisatoriske præst har specialiseret sig i arbejdsopgaver, som ligger uden for detegentlige præstearbejde. Denne person deltager ganske meget i menighedsrådets udvalgs-arbejde og bruger en del tid på de administrative og organisatoriske opgaver vedrørendekirkefunktionærer og i forbindelse med sogneaftener. Disse opgaver kan være med til at un-derstøtte andre præsters mulighed for at specialisere sig i centrale pastorale opgaver.

Generalisten er en præst, som ikke lægger vægten på bestemte opgaver, men favner bredt.Han eller hun har kapacitet til at have mange bolde i luften og lade arbejdet med én opgaveperspektivere arbejdet med de andre opgaver. Personen er samtidig ansat i et pastorat, hvorder er behov for, at præsten tager sig af mange forskellige ting; hvor det ikke er muligt atopgaverne bliver fordelt efter særlige evner i et samarbejde med andre præster, og hvor detikke er nødvendigt, at de enkelte opgaver bliver løst med den dybde og grundighed, derkun kan gøres af en specialist. Det bemærkes, at ikke alene opgaveprofilen, men også denævnte forudsætninger, hører med til idealtypen, da den ellers ikke vil være "logisk fuldkom-men" (jf. note 38).

Sjælesorgsspecialisten har særlige evner for at skabe fortrolig kontakt med et andet menne-ske og kan rumme at blive konfronteret med endog særdeles alvorlige personlige problemer.Personen kan omsætte sin teologi til de mest forskelligartede og uforudsigelige sammen-hænge og leve sig ind i, hvad der er det rette ord på det rette tidspunkt. Han eller hun erendvidere ansat i et pastorat, hvor der er en eller flere andre præster, som vil tage sig af deandre opgaver.

Undervisningsspecialisten er afklaret om sin egen indsigt og færdes hjemmevant blandtmange forskellige målgrupper. Personen er opmærksom på, at kristendommen skal formid-les forskelligt i forskellige miljøer og er klar til en dialog, hvor han/hun både kan sætte sig indi andre trosopfattelser og præsentere sit eget personlige standpunkt. Ligesom sjælesorgsspe-cialisten er denne person ansat i et pastorat, hvor en eller flere andre præster vil tage sig afde andre opgaver.

Specialisten i gudstjenester og kirkelige handlinger føler sig hjemme i kirkens liturgiske rum.Personen kan forkynde evangeliet på en måde, der på én gang henvender sig til alle i me-nigheden og rammer noget særligt i den enkelte. Personen er ansat i et pastorat, hvor derenten er præstekolleger, der tager sig af andre opgaver, eller hvor der ikke er behov for at va-retage andet end kirkens kerneydelser vedrørende gudstjenester. I de større byområder vildette speciale blive opdelt yderligere i forhold til bestemte målgrupper for gudstjenesten.Nogle bliver særligt dygtige til kontakten med og gudstjenester for unge, andre bliver sær-ligt gode til børne- og familiegudstjenester, mens atter andre oparbejder kvalitetstilbud tilsøgende i form af musik- og meditationsgudstjenester, pilgrimsvandringer m.v.

- 97 -


Da idealtyperne er ment som rendyrkede forenklinger, der i virkelighedens verden kan kom-bineres på mange forskellige måder, er de ment som brikker til både at fastholde et overblikog danne sig et nuanceret billede af præstearbejdet.

5. Præstetypernes ønsker om efteruddannelseDet er nærliggende at forestille sig, at de forskellige præstetyper har forskellige ønsker om ef-teruddannelse i og med, at typerne koncentrerer sig om forskellige opgaver og derfor kanhave behov for at dygtiggøre sig i forskellige retninger. Hvorvidt det er tilfældet, og i hvilkenretning ønskerne går, kan belyses ved at inddrage en undersøgelse jeg foretog sammen medIben Granum Møller blandt de samme præster i Århus Stift.43)

For overskuelighedens skyld har jeg i dette afsnit kun inddraget de gennemsnitstyper, der di-rekte kan relateres til de fem idealtyper, jeg nåede frem til i afsnit 4.3.

Tabel 15: Relationen mellem idealtyper og gennemsnitstyper

Note: Type 9 opfattes her som generalist, da den også arbejder med særdeles mange opgaver, jf.side 84.

I undersøgelsen spurgte vi præsterne om, i hvilken grad de ønskede sig efteruddannelse in-den for 20 forskellige emner. Disse emner, samt svarene herpå fra stiftets præster betragtetunder ét, fremgår af Tabel 3 i den efterfølgende artikel på side 125.

Her retter vi blikket mod de otte emner, hvor det viser sig, at gennemsnitstyperne har svaretsignifikant forskelligt:

43) Undersøgelsen er offentliggjort i Steen Marqvard Rasmussen og Iben Granum Møller, 2005: Præsters efterud-dannelse – en undersøgelse af ønsker og barrierer, Århus Stift. Dataindsamlingen fandt sted året efter, altså i2005, og førte til svar fra 256 af stiftets præster, hvilket giver en svarprocent på 93,8.

Idealtyperne … har relation til gennemsnitstyperne:

Den organisatoriske præst Især organisation (type 2)

Sjælesorgsspecialisten Især sjælesorg (type 3)

Undervisningsspecialisten Især undervisning (type 4)

Specialisten i gudstjenester og kirkelige handlinger

Især gudstjenester og kirkelige handlinger (type 5)

Generalisten Mange opgaver (type 9+10)

Uden for analysen Type 1, 6, 7 og 8

- 98 -


Tabel 16: Ønsker om efteruddannelse fordelt efter præsternes arbejdsprofil

Præstetyper

Især orga-nisation(type 2)

Især sjælesorg(type 3)

Især undervisning

(type 4)

Især gudstjenes-ter & kirkelige

handlinger(type 5)

Mange opgaver

(type 9+10)

Liturgi og homile-tik (prædikenlære)

I høj grad 35% 7% 35%

I nogen grad 29% 21% 40% 36% 39%

I mindre grad 29% 50% 50% 36% 22%

Ikke 6% 21% 10% 27% 4%

Kruskal-Wallis test: (**)

Religionspæd: konfirmander

I høj grad 59% 14% 10% 9% 13%

I nogen grad 35% 50% 30% 27% 52%

I mindre grad 6% 21% 40% 64% 26%

Ikke 14% 20% 9%

Kruskal-Wallis test: (+)

Diakoni

I høj grad 7% 9%

I nogen grad 35% 7% 10% 9% 13%

I mindre grad 53% 21% 70% 55% 48%

Ikke 12% 64% 20% 36% 30%

Kruskal-Wallis test: (***)

Religionsdialog: søgende

I høj grad 29% 7% 10% 17%

I nogen grad 41% 36% 20% 18% 35%

I mindre grad 29% 7% 30% 45% 26%

Ikke 50% 40% 36% 22%

Kruskal-Wallis test: (*)

Fremstilling af hjemmesider

I høj grad 6% 14% 10% 45% 9%

I nogen grad 24% 14% 20% 27% 39%

I mindre grad 47% 29% 40% 18% 9%

Ikke 24% 43% 30% 9% 43%


Ledelse

I høj grad 47% 38% 10% 9% 43%

I nogen grad 35% 23% 30% 55% 30%

I mindre grad 6% 8% 20% 36% 17%

Ikke 12% 31% 40% 9%


Konfliktløsning

I høj grad 59% 50% 10% 43%

I nogen grad 18% 14% 50% 73% 35%

I mindre grad 18% 14% 10% 18% 13%

Ikke 6% 21% 30% 9% 9%


- 99 -


- 100 -

Note 1: Da kun 6 af de 10 præstetyper er med i tabellen, giver summen af præstetypernes udbredel-se i stiftet (jf. række-totalen nederst i tabellen) ikke 100%.

Note 2: Da tabellen kun er baseret på de 85 præster, der er knyttet til de seks gennemsnitstyper 2, 3,4, 5, 9 og 10, har det været nødvendigt at foretage den meget præcise form for signifikans-test, der blev omtalt i noten til Tabel 13 på side 89.

I forhold til samtlige 20 emner (se Tabel 3 på side 125) er det først værd at bemærke, at derikke er nogen signifikant forskel på præstetypernes ønsker i forhold til følgende 12 emner,som derfor ikke er med i tabellen: Klassisk teologi, sjælesorg, pastoralpsykologi, minikonfir-mander, voksenundervisning, praktisk teologi i øvrigt, religionsdialog om nyreligiøse, om is-lam og om øvrige religioner, samt ungdomskultur, journalistik og kurser for særpræster.

Tilbage er otte emner, hvor det ser ud til, at præsternes arbejdsprofil har en betydning forderes valg af emner for efteruddannelse: Vedrørende emnet liturgi og homiletik (prædiken-lære) hæfter jeg mig især ved to ting: De præster, der især tager sig af gudstjenester og kir-kelige handlinger (type 5), ønsker ikke i særlig høj grad efteruddannelse inden for dette om-råde – kun ca. 1/3 af dem ønsker det "i nogen grad". Præster, der især arbejder med organi-satoriske opgaver (type 2) eller har mange forskelligartede opgaver (type 9+10), er særligtinteresseret i efteruddannelse i liturgi og homiletik. Dette er oplagt, da disse grupper på denene side må tage sig af liturgiske og homiletiske opgaver og på den anden side fokuserer påen lang række opgaver, der ligger langt væk derfra. Dette mønster gentager sig for konfir-mander.

Med hensyn til de ”bløde” emner diakoni og dialog med de søgende finder vi det fællesmønster, at type 2 (især organisatoriske opgaver) og typer 9+10 (generalisten med mangeopgaver) igen udtrykker en særlig grad af interesse, mens præsterne, der især arbejder meddet ”bløde” sjælesorgsområde, massivt vælger diakoni og søgende fra. Det sidste kan umid-delbart undre, da diakoni og sjælesorg ofte ses som to sider af kirkens omsorgsorienteredetjeneste, og da søgende kan tænkes at have brug for afklarende samtaler med en præst omden personlige tilegnelse af troen. At sjælesorgspræsterne ligger lavt med hensyn til de to

Samarbejde

I høj grad 47% 31% 10% 9% 35%

I nogen grad 24% 23% 30% 27% 43%

I mindre grad 24% 31% 40% 45% 13%

Ikke 6% 15% 20% 18% 9%


Total 15% 11% 8% 9% 16%

Det er derfor nærliggende at konkludere, at efteruddannelse inden for en af præstensuundgåelige embedspligter er særligt efterspurgt for præster, der i høj grad tager sig afandet end disse opgaver.

Præstetyper

Især orga-nisation(type 2)

Især sjælesorg(type 3)

Især undervisning

(type 4)

Især gudstjenes-ter & kirkelige

handlinger(type 5)

Mange opgaver

(type 9+10)

Skriftserie_2.book Page 100 Thursday, August 6, 2009 2:22 PM


emner kan dog skyldes, at sjælesorgsspecialisterne allerede er gode til dialogen med de sø-gende, og at diakoni og sjælesorg med hensyn til praktisk udfoldelse ikke er så tæt forbun-det, som den ofte brugte sammenstilling af de to begreber antyder.

Type-5-præsterne (især gudstjenester og kirkelige handlinger) skiller sig ud fra de andre vedi særlig grad at ønske efteruddannelse i fremstilling af hjemmesider. Dette kan umiddelbartundre, men hænger formodentlig sammen med, at vores opgørelse af præstetypernes øn-sker ikke finder sted på det rene og klare idealtypeniveau. Som vi så i afsnittene om præste-typerne (side 66 ff.), har alle gennemsnitstyperne i realiteten en noget blandet jobprofil, ogfor type 5 gjaldt, at de er særligt udbredt på landet, hvor præsten også ofte står for kirkensudadvendte kommunikation. Dertil kommer, at type-5-præsterne ofte er sekretærer for me-nighedsrådet, hvilket meget vel kan indbefatte opdatering af hjemmesiden.

Ønskerne om efteruddannelse i konfliktløsning finder vi mest udtalt blandt præsterne, der isærlig grad arbejder med enten organisatoriske opgaver eller sjælesorg, mens ledelse ogsamarbejde igen især efterspørges af type 2 (især organisatoriske opgaver) og type 9+10(generalisten med mange opgaver).

Ovenstående giver et fingerpeg om sammenhængen mellem arbejdsprofil og ønsker til ef-teruddannelse, men det er vigtigt at pointere, at analysen som nævnt ikke sammenligneridealtypiske grupper – altså præster som i ren form repræsenterer den idealtype, der ernævnt i Tabel 10.

På baggrund af gennemsnitstypernes ”grumsede” arbejdsprofil er spørgsmålet derfor, ompræsterne især ønsker efteruddannelse til det, de allerede er gode til og måske primært øn-sker at arbejde med, eller om de ønsker efteruddannelse i emner, som måske ikke har deresstørste interesse, men som er nødvendige for at kunne udfylde præstearbejdets kerneopga-ver? Det sandsynlige svar er både-og:

Samlet set er det påfaldende, at præster, der især tager sig af organisatorisk arbejde, ge-nerelt er meget interesseret i efteruddannelse inden for en bred vifte af emner vedrørendebåde kirkens indhold og struktur – som vi så, skiller de sig ud som særligt interesserede in-den for syv af tabellens otte emner, nemlig liturgi og homiletik, konfirmander, diakoni,dialog med de søgende, konfliktløsning, ledelse og samarbejde.

Fordi selv de mest specialiserede fortsat har betydelige af de fælles kerneopgaver, ønskerde både efteruddannelse til disse og til deres ”speciale”. Da sidstnævnte ikke fremgår en-tydigt af tabel 11, er det dog formodentlig kun tilfældet, hvis den tilbudte efteruddannel-se har et fagligt niveau, der med sikkerhed ligger højere end deres eget.

- 101 -


6. KonklusionHovedformålet med den her præsenterede undersøgelse har været at tegne et billede af deforskellige måder, man faktisk er præst på i Århus Stift i disse år. For at komme fri af fordom-me og få så fast grund under fødderne som muligt, har jeg benyttet en strengt induktiv ogmatematisk orienteret metode med afsæt i svarene på 46 spørgsmål fra et standardiseretspørgeskema.

Metodens styrke er, at de indsamlede data holder sig til målelige sider ved præstearbejdet,og at ledetråden i bearbejdningen er den matematik, der ligger i klyngeanalysen (jf. note20) kombineret med en yderst begrænset fortolkning fra min side. Fortolkningen er primærtknyttet til, at jeg fastsætter antallet af grupper, der skal komme ud af hver klyngeanalyse tilto; at disse ikke må have alt for forskellig størrelse; at jeg navngiver de præstetyper, der op-står med sammenfletningen i tabel 6; og at jeg knytter enkelte tolkende kommentarer til fi-gurer og tabeller undervejs i teksten.

Metodens svaghed følger direkte af dens styrke: Den ser bort fra de mindre eksakte sider vedpræstearbejdet – oplevelserne, belastningerne og glæderne ved at løfte opgaverne. Tidsfor-bruget til de enkelte opgaver er heller ikke eksplicit med – hverken det direkte, der går til af-vikling af aktiviteterne, eller det indirekte, der ligger i, at opgaverne kan fylde sindet både førog efter udførelsen. Man skal derfor vare sig for hurtige konklusioner om, hvilke præstetyper,der er flittigere end andre. Kvaliteten af det udførte arbejde er naturligvis heller ikke belyst,så det kan ikke udelukkes, at præster, der løfter mange opgaver, leverer ringere kvalitet enddem, der løfter få.

Hermed er det samtidig sagt, at undersøgelsen med fordel kan suppleres med analyser afpræstearbejdet, der benytter sig af kvalitative metoder som dybdeinterviews og deltager-observation og dermed kan indfange andre facetter ved præstearbejdet.

Undersøgelsens hovedresultater vil jeg sammenfatte i form af fire hypoteser:

Kendetegnene ved de 10 typer samt forholdet mellem dem lader sig ikke sammenfatte pånogen enkel måde. Jeg foretager derfor en sammenfatning ad to omgange, der tager ud-gangspunkt i hhv. afsnit 3 og 4:

Først vil jeg pege på følgende ud fra de enkelte beskrivelser af typerne i afsnit 3.:

• Type 2 (T-2) beskæftiger sig i høj grad med administrative og organisatoriske opgaver,og det forekommer mig, at T-3 og T-4 på hver sin måde er modpol hertil, da de beggehar få administrative og organisatoriske opgaver. T-3, der er stærkt domineret af kvin-der, har i stedet mange sjælesorgssamtaler, og T-4, der er stærkt domineret af mænd,

Hypotese 1Der kan i Århus Stift udkrystalliseres 10 præstetyper, der hver indeholder mindst 5% afstiftets præster, og som udtrykker markant forskellige måder at være præst på. Hver af dis-se typer kan opfattes som en empirisk gennemsnitstype for et bestemt udsnit af præster.

- 102 -


har mange undervisningsopgaver. Ligeledes er præsterne i T-3 og T-4 gennemgåendeældre end dem i T-2 og har også længere anciennitet i stillingen.

• T-6 forener de to opgavegrupper, der er udskilt på T-2 og T-3, nemlig organisation ogsjælesorg. Da mændene med 62% fylder godt i T-6, skal man ikke forhastet konklu-dere, at kvinderne tager sig af sjælesorg (T-3), og mændene tager sig af undervisning(T-4). Mænd tager sig også i betydelig grad af sjælesorg, men i T-6 bliver den altsåkombineret med en del organisatorisk arbejde.

• Endvidere er anledningerne til sjælesorg lidt forskellige i T-3 og T-6. De anledninger,der aktivt vælges af befolkningen i form af uanmeldt besøg i præsteboligen og tele-fonopkald, vejer lige tungt i begge grupper (sammenlignet med stiftsgennemsnittet).For T-6 kommer dertil en betydelig vægt af anledninger, der opstår spontant ihverdagssituationer eller ved præstens opsøgende arbejde ved husbesøg.

• Mændene er med 60% også godt repræsenteret i T-7, der har en stærk kombination afgudstjenester, kirkelige handlinger og sjælesorg. Anledningen til sidstnævnte er her ihøj grad afviklingen af gudstjenester og kirkelige handlinger.

• T-7, T-8, T-9 og T-10 er alle kendetegnet ved relativ bred aktivitet. For dem fylder alletop-10-opgaverne så meget, at de på alle 10 opgaver stort set når et gennemsnit på0,68 eller mere. Derfor placerer de sig som gruppe betragtet i den øverste fjerdedel afstiftets præster på disse opgaver. Grunden til, at alle fire typer kan ligge dér, er dels, atdet ikke er de samme 10 opgaver, der er i top-10 for disse grupper og dels, at de firetyper tilsammen kun udgør 24,2% af de præster, der kom med i den samlede ana-lyse.44)

Disse fire typer har altså mange forskellige bolde i luften eller anderledes udtrykt: Dehar en ringe grad af specialisering. Umiddelbart kan man opfatte disse fire bredt aktivetyper som noget positivt – "præster med gang i" – men er det nu også positivt, eller erder snarere tale om mangel på fokus og kvalitet? Det kan undersøgelsen ikke besvare.

Afsnit 4, der indeholder et forsøg på at give et samlet blik på præstetyperne ved hjælp afkorrespondanceanalysen, giver anledning til at formulere to yderligere hypoteser:

44) Jf. næstyderste kolonne til højre i tabel 7 på side 65.

Hypotese 2Præstearbejdet i Århus Stift er i sin grundstruktur bestemt af tre forskelle: (1) Gruppe-orienteret eller individorienteret forkyndelse, (2) generalist eller specialist og (3)situationsbestemt eller planlagt forkyndelse.

Hypotese 3De vigtigste forhold, der bestemmer, hvorledes præsten sammensætter og vægter sinearbejdsopgaver, er, hvor mange år præsten har været ansat i sin nuværende stilling, ogom der er tale om et land- eller et bypastorat. Efter mange år i stillingen finder der en spe-cialisering sted, og den går i tre retninger: For landpræsterne bliver fokus rettet modgudstjenester og kirkelige handlinger, de mandlige bypræster fokuserer på undervisnings-opgaver, mens de kvindelige bypræster lægger vægten på sjælesorg.

- 103 -


Derudover giver idealtypeovervejelserne anledning til denne hypotese:

Tilbage står det vanskelige spørgsmål:

Hvad er undersøgelsens svar på, om præsterne i Århus Stift er specialister eller generalister?

Det lette svar ville være at sige "både-og". Undersøgelsen viser, at præsterne – af en rækkeforskellige grunde – udformer deres arbejde meget forskelligt, og at nogle bliver specialister,mens andre bliver generalister. Så klart er det faktiske billede dog ikke, for hvad undersøgel-sen dokumenterer er følgende:

1. Blandt stiftets præster er det muligt at indplacere 72% af dem i en klynge (her: præste-type), der er udbredt blandt mindst 5% af præsterne.

2. Disse 72% fordeler sig på 10 klynger med hver sin arbejdsprofil, jf. tabel 7 på side 65.3. Af disse 10 præstetyper er der fire, som kan navngives på en måde, der antyder en spe-

cialisering, nemlig "især organisatoriske opgaver", "især sjælesorg", "især undervisning"og "især gudstjenester, herunder kirkelige handlinger". Disse fire indeholder tilsammen31% af stiftets præster, og det er da også dem, der ligger til grund for fire af de femidealtyper, som udtrykker et speciale – den femte er "generalisten".

4. Ser vi nærmere på de fire præstetyper med et antydet speciale – dvs. ser vi bag omoverskriften til de faktiske opgaver – viser det sig imidlertid, at også disse tager sig afmange forskellige opgaver.

Hypotese 4Præstearbejdet kan sammenfattes i fem idealtyper: Generalisten, sjælesorgs- og undervis-ningsspecialisten, specialisten i gudstjenester og kirkelige handlinger samt den organisa-toriske præst.

Relationen mellem disse er bestemt af følgende fire dimensioner:

1. Vægten af hhv. pastorale og organisatoriske opgaver, hvor yderpunkterne er fokuse-ring på enten den ene eller den anden gruppe af opgaver.

2. Antal forskellige arbejdsopgaver, der får særlig opmærksomhed: Yderpolerne er hhv.generalisten og specialisten.

3. Målgruppens størrelse, hvor yderpolerne er det enkelte individ i sjælesorgen og denstore gruppe i form af enten deltagerne i undervisningen, tilhørerne til foredrageteller menigheden i kirken.

4. Formidlingens karakter, hvor yderpolerne er oplysning om kristendom i undervisnin-gen eller forkyndelse i gudstjeneste og sjælesorg.

- 104 -


7. LitteraturBerger, Peter L., 1974 [1967]: Religion, samfund og virkelighed, Lindhardt og Ringhof.

Berger, Peter L., 1977 [1963]: Invitation til Sociologi, Rhodos.

Berger, Peter L. og Thomas Luckmann, 1987 [1966]: Den samfundsskabte virkelighed, Lind-hardt og Ringhof.

Bortz, Jürgen, 1999: Statistik für Sozialwissenschaftler, Springer Verlag.

Brosius, Gerhard & Felix Brosius, 1995: SPSS. Basesystem und Professional Statistics, Internati-onal Thomson Publishing.

Clausen, Sten-Erik, 1989: Korrespondanseanalyse, Norsk institutt for by- og regionsforskning.

Collins, Randall, 2000: Max Weber – personen og forfatterskabet, Hans Reitzels Forlag.

Deichsel, G & H.J. Trampisch, 1985: Clusteranalyse und Diskriminanzanalyse, Gustav FischerVerlag.

Gerhardt, Uta, 2001: Idealtypus. Zur methodischen Begründung der modernen Soziologie,Suhrkamp Verlag.

Hill, MaryAnn, 1997: SPSS Missing Value Analysis, SPSS Inc.

Høyen, Marianne, 2004: Korrespondanceanalyse, Akademisk Forlag.

Israel, Joachim, 1985: Sociologisk grundbog, Gyldendal.

Kreiner, Svend, 1999: Statistisk problemløsning, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Lösel, Friedrich & Werner Wüstendörfer, 1974: "Zum Problem unvollständiger Datenmatri-zen" i: Kölner Zeitschrift für Soziologie und Sozialpsykologie, 1974, s. 342-357.

Marx, Karl, 1971: Kapitalen, Bog I/3, Rhodos.

Mehta, Cyrus R. & Nitin R. Patel, 1995: Exact tests 6.1. for Windows, SPSS Inc.

Norusis, Marija J., 1994: SPSS Professional Statistics 6.1, SPSS Inc.

Rasmussen, Steen Marqvard, 2005: Religiøse grundfarver – Peter L. Bergers sociologi i anvendel-se på folkekirken, Forlaget Aros.

Rasmussen, Steen Marqvard, 2005A: Udkrystallisering af 10 præstetyper i Århus Stift, kan hen-tes på internetadressen http://menighedsraad.dk/analyser/perspektiv-paa-folkekirken.html

- 105 -


Rasmussen, Steen Marqvard, 2007: "Religiøs mangfoldighed som folkekirkelig udfordring" i:Berit Schelde Christensen, Viggo Mortensen og Lars Buch Viftrup (red.): Karma, Koran og Kir-ke, Forlaget Univers, s. 145-257.

Rasmussen, Steen Marqvard (red.), 2008: Perspektiv på folkekirken, nr. 1, 2008.

Rasmussen, Steen Marqvard og Iben Granum Møller, 2005: Præstens efteruddannelse – enundersøgelse af ønsker og barrierer, Århus Stift.

Rosenlund, Lennart, 1995: "Korrespondanse. Dataanalysens "magiske øye"" i: Sosiologisk tids-skrift, 1995, nr. 1, s. 55-78.

Rubow, Cecilie (red.), 2003: Billeder af Viborg Stift – kirkestatistik og kirkeliv, Viborg Stifts For-lag.

Schütz, Alfred, 1975: Hverdagslivets sociologi, Hans Reitzels Forlag.

SPSS, 1994: Categories 6.1, SPSS Inc.

SPSS, 1999: Advanced Models 9.0, SPSS Inc.

Thyssen, Ole, 1977: Den ulykkelige bevidsthed, Gyldendal.

Weber, Max, 1985: "Ueber einige Kategorien der verstehenden Soziologie" i: Max Weber:Gesammelte Aufsätze zur Wissenschaftslehre, Mohr Siebeck, s. 427-474.

Østerberg, Dag, 1971: Meta-sosiologisk essay, Universitetsforlaget.

- 106 -


Bilag 1: TabellerTabellerne i dette bilag angiver nøgletal for stiftets præster som helhed med hensyn til de 46opgaver, der ligger til grund for dannelsen af præstetyperne:

Tabel 17: 9 arbejdsopgaver om undervisning

Tabel 18: 12 arbejdsopgaver om antallet af gudstjenester og kirkelige handlinger iløbet af 2003

Antal møder/arrangementer på et år GennemsnitNedre kvartil

(25%)Øvre kvartil

(75%)

Antal faglige drøftelser om kristendom-religion med lærere

2,0 0,0 3,0

Antal møder/telefonsamtaler med andre pædagogiske institutioner

2,0 0,0 3,0

Antal møder med voksenundervisning af dåbsforældre

3,8 0,0 0,0

Antal møder med undervisning i forbindelse med voksendåb

1,0 0,0 1,0

Antal møder med voksenundervisning af brudepar

1,2 0,0 0,0

Antal møder med undervisning af institutionspersonale

0,4 0,0 0,0

Antal arr. med studiekredse 2,5 0,0 4,0

Antal arr. med kirkehøjskole 1,9 0,0 4,0

Antal arr. med bibelkredse 1,8 0,0 0,0

Antal på et år GennemsnitNedre kvartil

(25%)Øvre kvartil

(75%)

Gudstjenester på søn- og helligdage i pastoratet

54,3 33,5 78,3

Gudstjenester på søn- og helligdage uden for pastoratet

6,1 1,0 10,0

Hverdagsgudstjenester i pastoratet 6,4 2,0 9,4

Dåb du har udført i pastoratet 30,8 18,0 40,0

Dåb du har udført uden for pastoratet 1,5 0,0 3,0

Vielser du har udført i pastoratet 8,7 4,0 12,0

Vielser du har udført uden for pastoratet 1,3 0,0 2,0

Konfirmandhold i løbet af skoleåret 2003-2004 (eksklusiv minikonfirmander)

1,8 1,0 2,0

Bisættelser-begravelser du har udført i pastoratet

21,6 13,0 28,0

Bisættelser-begravelser du har udført uden for pastoratet

4,1 1,0 5,0

Udsyngninger og urnenedsættelser 1,8 0,0 3,0

Udkald til hjemmeberettelser 3,3 0,0 4,0

- 107 -


Tabel 19: 8 arbejdsopgaver om folkelig formidling i 2003

Tabel 20: 9 arbejdsopgaver om sjælesorg i 2003

Note: Note:Dannelsen af præstetyperne finder sted ved hjælp af såkaldte klyngeanalyser, som for-udsætter, at oplysningerne er registreret på en såkaldt intervalskala. Den betingelse er ikkeopfyldt for spørgsmålene i tabel 20. Da det imidlertid er sådan, at et spørgsmål med kun tosvarmuligheder matematisk set kan fungere som en intervalskala, er de 9 spørgsmål indenklyngeanalysen omkodet til:0 = 0-4 gange1 = 5+ gange.

Antal på et år GennemsnitNedre kvartil

(25%)Øvre kvartil

(75%)

Antal sognemøder/sogneaftener (inkl. koncerter) i pastoratet

18,8 10,0 24,0

Antal egne foredrag afholdt i pastoratet 1,9 0,0 3,0

Antal egne foredrag afholdt uden for pastoratet 3,7 0,0 4,0

Antal gange du har fremvist kirker 4,9 2,0 6,0

Antal kontakter med pressen 17,0 0,0 24,0

Antal annoncer/pressemeddelelser 7,1 0,9 10,0

Involvering i idrætsforening 0,2 0,0 0,0

Involvering i anden forening 0,4 0,0 1,0

Det skønnede antal sjælesørgeriske samtaler af forskellig karakter i følgende situationer:

Ikke forekommet

1 gang 2-4 gange 5+ gange

I forbindelse med kirkelige handlinger (pr. måned)

1,1% 12,8% 39,8% 46,3%

I forbindelse med husbesøg (hvor præsten kommerforbi) (pr. måned)

3,1% 13,6% 48,0% 35,4%

I forbindelse med hverdagssjælesorg (undervejs på indkøbsturen eller lignende) (pr. måned)

5,8% 13,1% 29,9% 51,1%

Pr. telefon (pr. måned) 5,0% 23,0% 33,9% 38,1%

Pr. e-mail (pr. måned) 49,2% 24,3% 15,8% 10,7%

I forbindelse med mærkedage (pr. år) 24,1% 18,5% 29,1% 28,4%

I forbindelse med forældrekontakt (pr. år) 8,4% 14,2% 41,7% 35,6%

I mødet med institutionspersonale (skoler og lign.)(pr. år)

22,5% 20,1% 35,6% 21,7%

Ved uanmeldt henvendelse til præsteboligen (pr. år) 13,8% 9,8% 35,7% 40,7%

- 108 -


Tabel 21: 6 opgaver om administrativt og organisatorisk arbejde

Tabel 22: 2 opgaver om administrativt og organisatorisk arbejde i 2003

Nej Ja

Har du være sekretær for menighedsrådet i 2000-2004? 83,3% 16,7%

Er du involveret i pastoratets byggesager? 32,3% 67,7%

Er du involveret i ansættelse og afskedigelse af medarbejdere, stillingsnormeringer m.v.?

19,1% 80,9%

Har du opgaver i andre landsdækkende organisationer? 80,7% 19,3%

Har du tillidshverv? (f.eks. tillidsmand/sikkerhedsrepræsentant) 86,9% 13,1%

Er du ansvarlig for kirkebogsføringen? 37,1% 62,9%

GennemsnitNedre kvartil

(25%)Øvre kvartil

(75%)

Antal menighedsrådsmøder i pastoratet 13,5 10,0 18,0

Antal udvalgsmøder du har deltaget i i pastoratets menighedsråd

11,6 5,0 15,0

- 109 -


Bilag 2: Forholdet mellem gennemsnits- og idealtyper

Idealtyper

Den klassiske sociolog Max Weber (1864-1920) formulerede omkring starten af 1900-talletden idé, at sociologiens opgave var at forstå menneskenes handlinger ved at opstille noglesåkaldte idealtyper. Hermed mente han begreber, der udtrykker de rendyrkede grundfor-mer, som et fænomen kan optræde i. Som eksempel kan nævnes Webers kendte skelnenmellem to former for askese:

• Den protestantiske forsagelse gennem arbejdet, som når sit højdepunkt i Calvins præ-destinationslære, og som er beskrevet i Max Webers bog Den protestantiske etik og kapi-talismens ånd.

• Klosterlivets forsagelse af verden med henblik på mystisk forløsning.

Begge former bliver beskrevet som udtryk for en sammenhængende livsførelse med hver sin in-dre logik. Ved at beskrive disse handlingskomplekser i ren form bliver det herefter muligt forWeber at anvende idealtyperne som pejlemærker eller målestokke, når han betragter kon-krete tilfælde.45)

Weber blev tidligt kritiseret for, at hans vej frem til at formulere indholdet i de enkelte ideal-typer var subjektiv og svært gennemskuelig.46) Han måtte da også medgive, at der var taleom fantasibilleder,47) der blev til ved bevidst at se bort fra de sider af virkeligheden, der villeforstyrre udformningen af de konsistente positioner. Styrken ved de fremkomne "tankebille-der"/idealtyper var imidlertid, at de virkede; at han med dem som målestokke kunne gørerede for en lang række variationer og udviklingsprocesser i samfundet. Dertil kommer derespædagogiske funktion – at tydeliggøre positioner ved at forenkle og skære inkonsistente,flimrende facetter væk.

Det interessante er imidlertid, at netop ved at forenkle bliver det muligt efterfølgende at nu-ancere. Det viser jeg i bogen Religiøse grundfarver, hvor jeg argumenterer for, at man i detmoderne samfund kan være religiøs på – basalt set – tre forskellige måder. Pointen er da, atligesom kunstmaleren kan blande alle mulige farver ud fra de tre grundfarver gul, rød ogblå, kan man beskrive en hvilken som helst religiøsitet i befolkningen som en specifik blan-ding af de tre religiøse grundformer, der er mulige i det moderne samfund:

"Jeg forenkler med påstanden om, at der findes netop tre mulige metoder,der kan tages i anvendelse, hvis man vil være religiøs, og jeg nuancerer vedat hævde, at disse kan kombineres på snart sagt alle mulige måder. Forenk-lingen skal bruges til at give overblik og til at forstå, hvad der er på spil fordem, der er religiøse på en anden måde end en selv. Nuanceringen skal væ-re en advarsel mod at bruge beskrivelsen af de tre metoder som færdige for-

45) Se Uta Gerhardt: Idealtypus, s. 266.46) Se Uta Gerhardt: Idealtypus, s. 274.47) Der er tale om "at skabe – lad os bare sige – fantasibilleder ved at se bort fra en eller flere af de bestanddele

af "virkeligheden", der i realiteten faktisk har været …" (her citeret fra Gerhardt: Idealtypus, s. 250).

- 110 -


domme, når man møder en religiøs – metoderne optræder nemlig sjældenti ren form."48)

Weber blev også kritiseret for selve betegnelsen idealtyper. Eksempelvis forstod Georg Jellinekdem sådan, at de udtrykte "ideelle typer" forstået som en beskrivelse af, hvorledes verdenburde se ud.49) Som alternativ foreslår han derfor begrebet gennemsnitstyper. Disse skulleindfange de mest udbredte former.

Disse overvejelser leder frem til to præciseringer af metoden i den foreliggende undersøgel-se: For det første ser jeg den foreliggende analyse af præstearbejdet som en proces, derkombinerer Jellineks gennemsnitstyper med Webers idealtyper forstået på den måde, at

For det andet danner disse afsæt for en videre abstraktion og forenkling med henblik på atformulere nogle idealtyper for præstearbejdet i Webers forstand. Ved at anvende gennem-snitstyperne – der stort set kun er udformet efter matematiske kriterier – som det afgørendeled mellem data og idealtyper bliver det muligt at redegøre for de mellemregninger, der lig-ger til grund for idealtyperne. Hermed bliver det muligt at reducere det subjektive elementved idealtyperne mærkbart.50) Men hvorfor foretage bevægelsen videre fra gennemsnits- tilidealtyper? Det sker dels for at formulere hypoteser om præstearbejdets struktur, der rækkerud over Århus Stift 2000-2015, og dels for at antyde, hvorledes den foreliggende undersø-gelse kan bidrage til at videreudvikle sociologiens metoder.

Gennemsnitstypernes stabilitet og objektivitet

Undersøgelsens primære formål er at beskrive centrale præstetyper, som reelt forekommer iÅrhus Stift, og som har en vis stabilitet. Dette rejser en videnskabsteoretisk problemstillingangående muligheden for objektivitet inden for sociologien, som jeg kort vil belyse med af-sæt i to spørgsmål:

1. Fører undersøgelsen til en objektiv beskrivelse af præstearbejdet i Århus Stift?2. Ville andre forskere være nået frem til samme resultat?

48) Steen Marqvard Rasmussen 2005: Religiøse grundfarver – Peter L. Bergers sociologi i anvendelse på folkekirken,Forlaget Aros, s. 8.

49) "Idealtypen udtrykker ikke noget værende, men noget der bør være. … Idealtypen er derfor ikke en gen-stand for videnskaben, men for troen" (Jellinek i Allgemeine Staatslehre fra 1900; her citeret fra Gerhardt: Ide-altypus, s. 249).

arbejdsprofilerne for de 10 præstetyper, der fremlægges i afsnit 3 simpelthen kan opfat-tes som gennemsnitstyper i Jellineks forstand. De er direkte empirisk forankret i datasæt-tet og udtrykker den gennemsnitlige arbejdsprofil for et bestemt udsnit eller segment afpræster.

50) Der er således tale om et forslag til, hvordan denne svaghed ved Webers metodologi kan minimeres. Dettemetodiske forløb har jeg – på en andet datasæt – også gennemført i "Religiøs mangfoldighed som folkekirke-lig udfordring" i: Berit Schelde Christensen m.f. (red.): Karma, Koran og Kirke, Forlaget Univers 2007, side145-257.

- 111 -


Mit udgangspunkt er, at vi kun har mulighed for at give en objektiv beskrivelse af objekter,dvs. ting der er relativt uforanderlige over tid. Den norske sociolog Dag Østerberg udtrykkerdet sådan, at "det objektive forhold (er) det uforanderlige, identiske forhold".51) Derfor eridealtypen på det objektive en genstand: Bordet, jeg sidder ved, forbliver eksempelvis detsamme fra øjeblik til øjeblik, og når jeg, efter at have forladt det, vender tilbage igen, står detder stadig på samme sted og i samme farve og form. Østerberg går nu et skridt videre og ta-ler om grader af objektivitet.52) Det gør han, fordi de forskellige fænomener er mere ellermindre uforanderlige: En sten kan ligge stort set uforandret i hundredvis af år; et hus lignersig selv fra dag til dag, men vil dog uden menneskers indgriben stå og forfalde; et træ er hel-ler ikke helt identisk med sig selv fra dag til dag, da det står og vokser og er præget af årsti-dernes skiften. Vender vi blikket mod et socialt fænomen som f.eks. højmessen, vil vi ogsåfinde en grad af objektivitet her. Begivenheden rummer en fast struktur, som gentages fragang til gang: Deltagerne mødes kl. 10 om søndagen, sætter sig på kirkebænkene osv., ogdet faste liturgiske forløb bliver afviklet. Samtidig er det klart, at situationen ikke er 100% ob-jektiv og uforanderlig: Kirkegængerne sætter sig ikke nødvendigvis nøjagtig det samme stedhver gang; det er ikke helt den samme deltagerkreds fra gang til gang; der synges forskelligesalmer fra gang til gang; prædikenen er ikke den samme; stemningen varierer osv. Vi ser her,at modpolen til det objektive er det nye.53)

Fordi bordet, jeg sider ved, er relativt uforanderligt, kan jeg give en objektiv beskrivelse afdet. Jeg kan eksempelvis beskrive størrelsen på det, og hvis andre mennesker, der betragterbordet, må give mig ret i, at min beskrivelse faktisk passer på det givne bord, kan vi sige, atbeskrivelsen er objektiv. Hvis de andre blev bedt om at beskrive bordet uden at kende minbeskrivelse, var det dog ikke sikkert, at de ville nå frem til samme resultat. Én ville måske hæf-te sig ved bordets vægt og materialet, det er lavet af, mens en anden måske ville betragtedets design og farve osv.

Med dette eksempel vil jeg pege på, at en undersøgelse af sociale forhold må have følgendekendetegn, hvis den vil være videnskabelig:

1. Vi taler om, at noget gøres til genstand for en undersøgelse. Hermed er sagt, at selvomde sociale forhold ikke er ting, må vi betragte dem som ting, altså som objekter, vi kanvende tilbage til og betragte igen.I den foreliggende undersøgelse fastholder vi, hvorledes præsterne er blevet spurgt ogudfordret på deres hukommelse ved at anvende et skriftligt, standardiseret spørgeske-ma.54) Og ved at indtaste deres svar i en database fastholder vi, hvorledes de svarede.Dermed er det muligt at vende tilbage til genstanden og evt. kritisere den måde, vispurgte på.

51) Dag Østerberg, 1971: Meta-sosiologisk essay, Universitetsforlaget, s. 50.52) Se Østerberg: Meta-sosiologisk essay, s. 50.53) Se Østerberg: Meta-sosiologisk essay, s. 54. På det personlige plan bliver modpolen det subjektive, fordi vi

hele tiden tænker og føler nyt. Det subjektive kan altså opfattes som en delmængde af det nye.54) Dette skema kan hentes på Landsforeningens hjemmeside på internetadressen http://menighedsraad.dk/

analyser/perspektiv-paa-folkekirken.html.

- 112 -




2. Den anvendte metode skal være kontrollérbar. Hermed menes, at man i detaljer skalkunne beskrive, hvorledes datasættet er blevet analyseret, således at andre kan vurdere,om de anvendte metoder er velvalgte og anvendt korrekt. Heri ligger også, at resulta-terne skal kunne genskabes ved at analysere materialet på ny.I det aktuelle tilfælde har jeg valgt at lade dannelsen af præstetyperne være styret afren matematik, hvor mellemregningerne kan rekonstrueres. Mit subjektive bidrag erbegrænset til at udvælge de statistiske metoder, fastsætte antallet af typer og give demnavn.

3. Undersøgelsen er foretaget ud fra et bestemt perspektiv, som skal gøres klart. Medeksemplet fra før om at beskrive et bord kan vi sige, at det kan ske ud fra mange for-skellige perspektiver: Et fysisk, et historisk, et æstetisk, et økonomisk osv. Valget af per-spektiv er subjektivt og afspejler, at man betragter genstanden fra en bestemt synsvin-kel, fordi ingen kan se en genstand fra alle vinkler på én gang. Derfor når man kun fremtil del-sandheder. Det gælder for den foreliggende undersøgelse, ligesom det eksem-pelvis gælder for den biolog, der redegør for tulipanens måde at fungere på – denindeholder ikke en vurdering af, om blomsten er smuk eller ej.Hermed er samtidig sagt, at en antropolog eller en teolog ville undersøge præstearbej-det i Århus Stift ud fra en anden synsvinkel end den foreliggende, der blot skal udtryk-ke, hvad man kan se, når man foretager netop den form for dataindsamling og denform for analyse.

Min opfattelse er altså kort sagt, at videnskabelige undersøgelser altid foregår ud fra et be-stemt perspektiv og derfor – i bedste fald – kun kan formulere begrænsede delsandheder omsit emne. Det fører til den gode form for relativisme, at andre fra andre perspektiver kan for-mulere andre delsandheder, men det føre ikke til den dårlige form for relativisme, der hævder,at "alt er lige rigtigt", at "alt er lige gyldigt", som gør al stræben efter sandhed meningsløs. Atpåberåbe sig del-sandheder indebærer en påstand om, at resultaterne ikke er forkerte. Dendristighed er man nødt til at have – hævder jeg, at bordet er 0,72 meter højt, har jeg sagt:Jeg vælger at beskrive bordet i dets højde ved hjælp af metermålet med to decimaler; det er0,72 meter højt; du må gerne måle efter. Noget tilsvarende vil jeg sige om de ti præstetyper.

Når jeg på side 95 ff. gør et forsøg på at bevæge mig videre fra de empiriske gennemsnits-typer til idealtyper i Webers forstand, bliver overvejelserne betydeligt mere løse. Jeg vil derforunderstrege, at disse har status af hypoteser. De er mere abstrakte end gennemsnitstyperneog kunne derfor lettere række ud over Århus Stift end gennemsnitstyperne kan, men de erdermed også mere tænkte og luftige. Jeg har valgt at tage dem med af to grunde: De forsø-ger at udtrykke det centrale ved gennemsnitstyperne, og de skitserer, hvorledes jeg mener,at man metodisk kan forbinde data, statistik, tolkning og teori.

- 113 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke



1. Et kig sydpåSom nævnt i indledningen på side 5 hænger forandringerne i folkekirken i disse år sammenmed forandringer i det danske samfund. Sidstnævnte er endvidere udtryk for generelle æn-dringer i de moderne vestlige samfund i retning af øget kulturel og religiøs mangfoldighedsom følge af massemedier, global handel, indvandring m.m. Derfor er det nærliggende atforestille sig, at man også i vore lutherske nabokirker har diskussioner om folkekirkelige refor-mer, der minder om vore, herunder om præstearbejdet og vilkårene for dette.

Det viser sig da også klart at være tilfældet, når man eksempelvis betragter forskningsaktivi-teten i den tyske evangeliske kirke. Formålet med denne artikel er ikke at give overblik overden betydelige tyske forskning vedrørende præsternes arbejde, men at fremdrage nogle ud-valgte resultater, som kan sætte den danske diskussion i perspektiv.

Artiklen tager sit udgangspunkt i en undersøgelse af præstearbejdet, hvor det er lykkedes atforetage noget så sjældent som en egentlig tidsregistrering af faktiske arbejdsopgaver. Heref-ter bevæger vi os videre til præsternes syn på deres roller. Hvilke beskrivelser passer bedst påpræsteembedet, både i forhold til hvordan det faktisk er, og i forhold til hvordan det burdevære?

Da der viser sig uoverensstemmelser mellem det faktiske og det ønskede præstebillede, erdet nærliggende at se nærmere på, hvilken kompetenceudvikling præsterne ønsker, da dettekan være et af flere bidrag til at bevæge sig i retning af det ønskede præstebillede. I den for-bindelse viser der sig at være klare paralleller til den igangværende danske diskussion af Kir-keministeriets Betænkning 1503: Uddannelse og efteruddannelse af præster.

Sidst i artiklen forsøger jeg at danne et større overblik ved at inddrage Andreas Rohnkes net-op offentliggjorte undersøgelse af præstetyper i den evangeliske kirke i Kurhessen-Waldeck1)

og overveje, om denne – trods et andet design – når frem til resultater, der kan relateres tilundersøgelsen fra Århus Stift. Efter at have været omkring en længere metodisk diskussionmå jeg til min overraskelse konstatere en vis overensstemmelse mellem hovedresultaterne frade to undersøgelser af præstetyper.

2. Præsternes arbejdsbyrdeSom nævnt på side 49 havde Århus-undersøgelsen som udgangspunkt et dobbelt formål,nemlig a) "at kortlægge præsternes arbejdsbyrde" og b) "at synliggøre præstens mange for-skellige arbejdsopgaver". Vi fik dog kun belyst pkt. b), og det skyldes ikke alene den begræn-sede tid, der var til rådighed til at gennemføre analysearbejdet. Det skyldes også, at spørge-skemaets oplysninger om de forskellige arbejdsopgaver ikke var præcise nok til at kunne

1) Den er offentliggjort i Andreas Rohnke, 2009: Pfarrberufe heute – Typologien pastoraler Berufsgestaltung, Band6 in Reihe Empirie und Kirchliche Praxis (EuKP), AIM-Verlagshaus. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra568 præster svarende til 59% af alle adspurgte, jf. Rohnke, s. 9.

- 115 -


kvantificere arbejdstiden til de forskellige opgaver og derfor heller ikke til at kunne gøre detsamlet set: Som det fremgår af tabellerne på side 107-109 , er der ikke sat tid på en eneste afopgaverne; vi spørger i steder for til "antal møder", "antal arrangementer", "antal foredrag"osv. Allerede i forbindelse med udformningen af spørgeskemaet blev det altså klart for os, atvi ikke kunne indfri ønsket om "at kortlægge præsternes arbejdsbyrde".

En undersøgelse foretaget af præst og kirkekonsulent Dieter Becker og professor Karl-Wil-helm Dahm i et enkelt provsti i den evangeliske folkekirke i Wuppertal går her videre, idetman gennemfører en præcis arbejdstidsregistrering af de enkelte opgaver opgjort med 15minutters intervaller gennem tre uger blandt provstiets præster.2) Der er tale om den førsteundersøgelse i Tyskland3) (og måske overhovedet i de europæiske lutherske kirker), som retpræcist måler tidsforbruget til præstearbejdets enkelte opgaver. Undersøgelsen havde daogså den særlige anledning, at provstiet stod over for en større omstrukturering, hvortil detville være nyttigt at have et ret præcist overblik over præstearbejdet.

Der var dog betydelig skepsis for ikke at sige modstand blandt præsterne. Det kritiske argu-ment var, at præstearbejdet er noget særligt og derfor ikke skal underlægges erhvervsøkono-miske metoder som tidsstudier.4) På den anden side blev det også klart for præsterne, at ensådan undersøgelse kunne tydeliggøre, hvad de faktisk lavede, herunder deres belastnings-grad. Det var dog frivilligt, om præsterne ville deltage eller ej, og resultatet blev, at 18 afprovstiets præster deltog.5)

For at give et så retvisende billede som muligt, fandt tidsregistreringen sted i et tidsrum, derikke var præget af særlige højtider og spidsbelastninger, nemlig fra mandag den 1. marts tilsøndag den 21. marts 2004.6)

Da præstearbejdet kan indeholde en uhyre mangfoldighed af forskellige opgaver, udvikledeman et omfattende system af kategorier til registrering af arbejdet, som man får et indtryk afi bilag 1 på side 139. Hovedkategorierne er følgende:7)

1. Gudstjenester og andagter (klassiske og særlige gudstjenester)2. Kirkelige handlinger (dåb, vielser, begravelser)3. Undervisning (skole, dåbsoplæring, konfirmationsforberedelse)4. Arbejdsgrupper (synode, præstekonvent m.v.)5. Grupper i menigheden (unge, voksne, seniorer, øvrige)6. Personale/kolleger (møder med kolleger, medarbejdere)

2) Den samlede redegørelse for undersøgelsen er offentliggjort i Dieter Becker, Karl-Wilhelm Dahm und Friede-rike Erichsen-Wendt (Hg.), 2009: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, Band 5 in Reihe Empirie und KirchlichePraxis (EuKP), AIM-Verlagshaus.

3) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 7.4) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 21.5) Da svarprocenten altid er meget vigtig, når man skal vurdere en undersøgelses kvalitet og repræsentativitet,

har jeg – desværre forgæves – ledt i rapporten efter en eksakt svarprocent. Det fremgår dog, at et flertal atpræsterne valgte at deltage (jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 22).

6) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 23. 7) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 25. Overskrifterne varierer her en smule fra hovedgrup-

perne i bilaget. Dertil kommer, at gruppe 9 med øvrige opgaver ikke er medtaget her og i den følgende fi-gur.

- 116 -


7. Administration (arbejdsplanlægning, e-mails m.v.)8. Kommunikation/kontakt (husbesøg, sjælesorg, rådgivning for par m.v.)

Da det er vanskeligt at foretage en ensartet standardiseret registrering af de mange opgaver,overlod man den endelige indkodning af den enkelte præsts data til nogle få personer medoverblik over undersøgelsens design, der også selv var præster.

Opgørelsen når frem til, at de fuldtidsansatte præster har en gennemsnitlig arbejdsuge på64 timer,8) og opgjort på hovedkategorier ser fordelingen således ud:

Figur 1: Præsternes arbejdstid fordelt på hovedopgaver

Note: Kategori 9 'Øvrige opgaver' indgår ikke i denne opgørelse.Kilde: Dieter Becker, Karl-Wilhelm Dahm und Friederike Erichsen-Wendt (Hg.), 2009: Arbeitszeiten

im heutigen Pfarrberuf, Tabel 12, s. 49.

Undersøgelsen er naturligvis interessant, allerede fordi der som nævnt formodentlig er taleom den første og hidtil eneste af sin art. Derfor vil jeg også straks tilføje, at det ene hoved-resultat, som er vist på figuren, slet ikke giver indtryk at den detaljerigdom, som undersøgel-sens opgørelser som helhed udtrykker. Der er blot tale om en appetitvækker til nærmere for-dybelse i rapporten.

På den anden side skal det heller ikke skjules, at undersøgelsen bygger på et meget skrøbe-ligt grundlag. Det skyldes for det første, at den blot bygger på 18 respondenter og derforikke kan gøre krav på repræsentativitet. For det andet vil jeg ikke udelukke, at selve den om-stændighed, at den finder sted i forbindelse med en omstrukturering, kan påvirke den sam-

8) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 43. En anden undersøgelse når frem til, at den samledearbejdsuge i gennemsnit er på 55,7 timer, Jf. Institut für Wirtschafts- und Sozialethik Marburg (IWS) (Hg.),2005: Antworten – Fragen – Perspektiven. Ein Arbeits-Buch zur Pastorinnen- und Pastorenbefragung der Evange-lisch-lutherischen Landeskirche Hannovers, Hannover 2005, s. 21.

- 117 -


lede arbejdssituation. Dertil kommer for det tredje, at selve kategoriseringen af præsteopga-verne har været heftigt diskuteret - både undervejs i processen og ikke mindst, da resultater-ne forelå. Det har i den forbindelse været et særligt problem at afgrænse, hvad man skulleforstå ved sjælesorg. Som vi senere skal se, vurderer præsterne, at sjælesorg er en af de allervigtigste pastorale opgaver, mens opgørelsen af tidsmålingerne viste, at kun godt 4% af ar-bejdstiden rent faktisk bliver brugt på sjælesorg. Dette forekom præsterne uforståeligt ogusandsynligt.9) Denne og andre divergenser mellem data og præsternes opfattelse af deresarbejde blev intenst diskuteret på en studiedag den 4. september 2004. Ifølge Becker eruoverensstemmelser mellem selvforståelse og faktisk adfærd dog også ret almindelige indenfor andre såkaldt frie erhverv. En mulig forklaring er, at den objektive tidsmåling jo intet sigerom, hvor meget de enkelte opgaver fylder som subjektiv oplevelse, herunder eftertanke ogbekymring i forhold til de enkelte opgaver. Det er i den forbindelse nærliggende at antage,at netop sjælesorgen kan lægge beslag på betydelig mere energi end den, som tidsstudietblotlægger. Becker udtrykker problemet generelt på denne måde:

"Det var ikke undersøgelsens mål at fremstille en pseudokonflikt mellem kva-liteten af personernes arbejde og den pastorale arbejdstids kvantitet. Allige-vel var og er det en nærliggende fare at knytte disse to sider sammen."10)

3. PræsterollerDen evangelisk-lutherske folkekirke i Hannover foretog i samarbejde med Institut für Wirt-schafts- und Sozialethik Marburg en undersøgelse af bl.a. præsternes egen opfattelse af præ-steembedet, deres opfattelse af kirkelig ledelse samt deres syn på kirkens fremtidige udvik-lingsmuligheder. Dataindsamlingen fandt sted i 2004, hvor man opnåede en svarprocent på67.11) Resultaterne er offentliggjort i den i note 8) nævnte rapport fra IWS, og man opfor-drede til, at undersøgelsen blev diskuteret bredt i kirken. Diskussionen fandt sted på 51 kon-venter, konferencer m.v. og tilbagemeldingerne er samlet i en rapport fra Den tyske evange-liske kirkes socialvidenskabelige institut.12)

For at danne sig et billede af, hvordan præsterne opfatter deres embede, blev de bedt om –på en skala fra 1 (=Rollen indgår slet ikke) til 5 (=Rollen indgår fuldt og helt) – at vurdere, ihvilken grad 16 forskellige mulige præsteroller indgår i deres billede af præstearbejdet. Hvisde 16 mulige beskrivelser sorteres efter andelen, der har svaret "Rollen indgår i det store oghele" eller "Rollen indgår fuldt og helt", giver det følgende resultat:

9) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 28.10) Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 33.11) Jf. IWS: Antworten – Fragen – Perspektiven, s. 7.12) Jf. Das Sozialwissenschaftliches Institut der Evangelischen Kirche Deutschlands, 2006: Auswertung der landes-

kirchlichen Diskussion über das Arbeitsbuch zur Pastorinnen- und Pastorenbefragung der Evangelisch-lutherischenLandeskirche Hannovers.

- 118 -


Figur 2: Præsternes vurdering af 16 præsterollers betydning for præsteembedet

Note: Spørgsmålet til tabellen lød: "Hvilke af følgende beskrivelser svarer til Deres billede af præste-embedet?" Da svarmulighederne 'Slet ikke', 'Lidt' og 'Delvis' ikke er vist, ser vi kun de to kate-gorier, der udtrykker mest tilslutning til de anførte præsteroller.

Kilde: Institut für Wirtschafts- und Sozialethik Marburg: Antworten – Fragen – Perspektiven, s. 54.

Inden vi ser nærmere på svarfordelingen, er det vigtigt at gøre os klart, at spørgsmålet (jf.noten til Figur 2) ikke handler om præsternes faktiske erfaringer som præst. Der spørges tilderes billede af præsteembedet uden hensyn til, hvordan dette billede er opstået. Det er ty-deligt, at kerneopgaverne sjælesorg og forkyndelse skiller sig markant ud fra de øvrige ved athave klar tilslutning fra tæt på 90% eller mere. Herefter følger seks beskrivelser, som har til-slutning fra over halvdelen af præsterne.

I forhold til Århus-undersøgelsen er følgende også værd at hæfte sig ved:

• 23% af tyskerne har svaret, at kommunikator "fuldt og helt" er en rolle i deres præstebil-lede. Dette kan ikke direkte sammenlignes med – men dog relateres løst til – de 19% afpræsterne i Århus Stift, der har undervisning som en vigtig del af deres arbejde (jf. type4 og 8 i Tabel 7 på side 65).

• 8% har svaret, at generalist "fuldt og helt" er en rolle i deres præstebillede. Selvom dentyske undersøgelse er udtryk for holdninger til forskel fra Århus-undersøgelsen, derbygger på faktiske arbejdsopgaver, kan disse 8% dog løst relateres til de 16%, der iÅrhus tilhører type 9 og 10, som arbejder med særdeles mange opgaver.

- 119 -


I forhold til vore cases fra Slagelse og Bjerringbro om samarbejde mellem præster er det og-så værd at hæfte sig ved, at præsten som teamworker er helt oppe på en femte plads blandtde 16 beskrivelser fra præsterne i den evangelisk-lutherske folkekirke i Hannover. Tallene viserendvidere, at det især er de yngre præster, der lægger vægt på denne beskrivelse.

Tabel 1: "Teamworker" som en rolle i præsternes billede af sig selv som præst

Note: Hvis teamworker har en lavere rangordensplads end 7, anfører kilden hverken rang eller pro-centdel.


Bortset fra de 40-44 årige præster giver tabellen et klart billede af, at præsten som team-worker tillægges en større betydning, jo yngre præsterne er. For dem under 35 år er dennebeskrivelse tredje vigtigt – kun overgået af sjælesørger og forkynder.13)

Hvis man skal give en nærmere indholdsbestemmelse af teamwork, kan begrebet relateres tilarbejdsdeling og specialisering. I den forbindelse vil jeg pege på to former for teamwork,som kan føres tilbage til Karl Marx’ beskrivelse af håndværkets udvikling i 1800-tallet. Marxpegede her på en produktionsform, der historisk set dannede overgangen fra det individuel-le håndværk til industriarbejdet. Den kaldes manufaktur og havde to grundformer:

"Enten bliver arbejderne fra forskellige, selvstændige håndværk … forenede iet værksted … F.eks. var en karet det samlede produkt af et stort antal uaf-hængige håndværkeres arbejder, såsom karetmager, sadelmager, skrædder,klejnsmed, gørtler, drejer, possementmager, glarmester, maler, lakerer, for-gylder osv."14)

Der er altså tale om et tværfagligt team, der arbejder tæt sammen om et fælles produkt, somikke kan skabes ud fra hver enkelt faglighed. I en folkekirkelig sammenhæng kunne det f.eks.være et skole-kirke-samarbejde, der involverede såvel præst, organist som skolelærer.

Præstens alder

Procentdelen af præster, hvor teamworker "fuldt og helt" er en rolle i deres præstebillede

Rangordensplads for teamworker blandt 16 mulige

-34 år 32% 3

35-39 år 25% 7

40-44 år - Under 7

45-49 år 19% 6

50-54 år 16% 7

55-59 år - Under 7

60+ år - Under 7

13) En undersøgelse fra den evangeliske kirke i Hessen og Nassau viser endvidere, at teamwork betyder mere forkvinderne end for mændene, og betyder mere for bypræsterne end for landpræsterne, jf. Dieter Becker undRichard Dautermann (Hg.), 2005: Berufszufriedenheit im heutigen Pfarrberuf, Band 1 in Reihe Empirie undKirchliche Praxis (EuKP), AIM-Verlagshaus, s. 132 og s. 147.

14) Karl Marx, 1970: Kapitalen, Bog I/2, Forlaget Rhodos s. 499.

- 120 -


Den anden form, som er vigtigere i denne sammenhæng, hvor vi fokuserer på samarbejdemellem præster, er samlingen af personer, der repræsenterer ét og samme fag:

"Mange håndværkere, der udfører samme eller ensartet arbejde … bliver be-skæftiget … i samme værksted. … I stedet for at lade samme håndværkerudføre de forskellige operationer efterhånden, bliver operationerne adskilt,isoleret og udført side om side; hver operation bliver overdraget forskelligehåndværkere, og alle bliver udført af de koopererende på samme tid. Dennetilfældige fordeling gentager sig, viser sine karakteristiske fordele og stivner efter-hånden til en systematisk arbejdsdeling.

… operationen bliver ved med at være håndværksmæssig og er derfor afhæn-gig af den enkelte arbejders kraft, dygtighed, hurtighed og sikkerhed i athåndtere sit redskab. Håndværket bliver ved at være grundlaget."15)

Pointen er her, at der har fundet en vis specialisering sted mellem de enkelte håndværkereinden for samme fag. Heri ligger, at de involverede personer stadig har en basal fælles faglig-hed, som gør, at de kan forholde sig berigende til hinandens særlige område inden for detfælles håndværk. Som eksempel kan nævnes en gruppe faglærte skomagere, hvis teamworkbestår i, at den ene medarbejder især fremstiller skosåler, den anden skærer læderet til, dentredje syer sammen osv. Der er på den ene side tale om en arbejdsdeling, men på den andenside er den ikke blevet så udtalt og absolut, at medarbejderne er blevet fremmede over forhinandens bidrag.

Men hvorfor er denne bevægelse fra individuelt håndværk til manufaktur – men netop ikke vi-dere til industriproduktion! – vigtig for præstearbejdet? Det giver Anita Hansen Engdahl etgodt svar på i sin artikel "Efteruddannelse af præster":

"Autoriteten (for præsten, lægen, advokaten osv., SMR) er ikke længere bun-det til professionstitlen, men opstår som følge af den professionelles handlin-ger og evne til at udfylde embedet. Ved at vide mere, kunne mere, havestørre erfaring, udføre arbejdet mere kvalificeret end nogen anden ville kun-ne gøre det og ved altid at have klienten i centrum, viser professionerne de-res relevans. … Derfor ligger der i disse år et uudtalt krav om, at profes-sionsindehaverens faglige viden og tekniske kunnen inden for fagområdetaltid skal overstige den viden og kunnen, det er muligt for andre i videns-

15) Marx: Kapitalen, Bog I/2, s. 500-502, min kursivering.

Gevinsten er ikke alene simpel effektivisering, men en opkvalificering af den samlede fagli-ge viden. Summen af deres individuelle fordybelser i de forskellige sider af skoproduktio-nen betyder, at de som team har forøget deres samlede viden set i forhold til, hvis de hverisær skabte sko på hver sit værksted. Den dekvalificering til ufaglært arbejde, der senerefinder sted i industrien, er ikke til stede. "Håndværket (som de alle stadig først skal lære,SMR) bliver ved at være grundlaget." (jf. note 15).

- 121 -


samfundet at tilegne sig. … Netop fordi vidensmængden er stor, er det kunved vidensdeling, professionsindehaveren for fremtiden kan opretholde entidssvarende teoretisk (og praktisk, SMR) viden."16)

Den i note 13) nævnte undersøgelse giver mulighed for en mere detaljeret analyse af præ-sternes syn på deres embede end det hidtil præsenterede, i og med at den sammenholderderes ønskede præstebillede med deres faktiske situation:

Tabel 2: Embedsrolle mellem ønske og realitet

Kilde: Dieter Becker: "Pfarrberufe zwischen Praxis und Theorie. Pastorale Berufstheorien im Wider-streit mit der empirischen Berufswirklichkeit" in: Deutsches Pfarrerblatt 10/2008, s. 527.

Tabellen viser en påfaldende forskel mellem det ønskede præstebillede og det præstebillede,der bliver resultatet af deres arbejde under de faktiske omstændigheder. 17)

Hvis præsteembedet skal kunne fastholde sin autoritet, er det nødvendigt, at præsten védklart mere på sit felt end den befolkning, der bliver stadig mere veluddannet. For at sikredette må præsterne foretage et vist samarbejde om opgaverne, hvilket indbefatter en visgrad af arbejdsdeling og specialisering. Kun på den måde kan den samlede viden indenfor præstegruppen øges i tilstrækkeligt omfang.

16) Anita Hansen Engdahl, 2007: "Efteruddannelse af præster" i: Christiansen og Thomsen (red.), 2007: Pastoral-teologi, Forlaget ANIS, s. 203-204.

Du bedes skelne mellem dit ønskede præstebillede og den virkelige situation, som du befinder dig iog tage stilling til, om følgende præstebilleder indgår i dit ønske og i din realitet:

Præstebilleder: præsten …:

Det ønskede billede Realiteten Forskel mellem ønske og realitetJa Delvis Nej Ja Delvis Nej

• som generalist 19% 42% 39% 52% 41% 7%Er nødt til at være genera-list, men ønsker det ikke

• i teamsamarbejde 51% 32% 17% 16% 36% 48%Ønsker at arbejde i teams, men gør det ikke

• som leder i menigheden

16% 61% 23% 43% 47% 10%Må i højere grad være leder i menigheden, end man ønsker

• som religiøst og moralsk forbillede

15% 52% 33% 27% 63% 10%Er i højere grad nødt til at være forbillede, end man ønsker

- 122 -


Det viser sig endvidere, at forskellen mellem den ønskede og den faktiske situation er til ste-de både på landet, i forstæderne og i byerne om end på lidt forskellige måder: Ønsket om atvære generalist er lavest på landet (41% siger "Nej" mod 36% i byerne), mens realiteten er,at flere præster på landet faktisk må være generalister (4% siger klart "Nej" mod 7% i byer-ne). En anden forskel er, at mens kun 15% af alle præsterne ønsker at være et religiøst ogmoralsk forbillede, så svarer 34% af landpræsterne "Ja" til, at de faktisk er det, mod 23% i by-erne.18) På den baggrund bliver Dieter Beckers samlede konklusion:

„Ud fra jobkravene er det næppe længere muligt at opfatte sognepræstestil-lingen som et ensartet embede. Til forskel fra landsogne giver bysogne f.eks.indtryk af en "arbejdsdelt" udformning af jobbet. Dermed bliver begrebet"sognepræsteembede" til et (ideologisk) tomt hylster uden en ensartet be-stemt betydning.

Funktionelle differentieringer er også nået frem til sognepræsteembedet. Udfra de foreliggende data er det meningsløst at skelne mellem på den eneside "funktionspræst" og på den ene side "sognepræst".19)

4. KompetenceudviklingPræsternes ønsker til udviklingen af deres kompetencer vil have forbindelse til i det mindstedet ønskede præstebillede, da dette er med til at bestemme, hvad den enkelte præst gernevil blive dygtigere til. Kompetenceudvikling er altså et af flere midler til at foretage bevægel-sen fra faktisk til ønsket præstebillede.

Jeg vil derfor nu se nærmere på de tyske præsters vurdering af, hvilke kvalifikationer de anserfor vigtige for præsterne at have i tiden fremover:

17) Jf. Becker und Dautermann: Berufszufriedenheit im heutigen Pfarrberuf, s. 133-134.

Tendensen er ret klart, at præsterne i realiteten i højere grad bliver generalister, menig-hedsledere og religiøse/moralske forbilleder end de ønsker, og at de ikke indgår så megeti teamsamarbejde, som de ønsker.

En nærmere analyse (der baserer sig på kolonnerne med svaret "Nej") viser, at uoverens-stemmelsen er allermest udtalt med hensyn til generalistrollen: Af syv mulige roller er ge-neralistrollen den mindst ønskede (andelen med "Nej" er størst), men det er samtidig den,der har størst realitet (andelen med "Nej" er mindst).17)

18) Jf. Becker und Dautermann: Berufszufriedenheit im heutigen Pfarrberuf, Tabel 46, s. 147.19) Dieter Becker: Deutsches Pfarrerblatt 10/2008, s. 527.

- 123 -


Figur 3: Betydningen af en række kompetencer for at kunne varetage præstearbejdeti fremtidens tyske evangeliske kirke

Note: Spørgsmålet til tabellen lød: "Når du tænker på det fremtidige præstearbejde: Hvor vigtigeopfatter du da følgende kompetencer?" Da svarmulighederne 'Slet ikke vigtigt', 'Ikke ret vig-tigt' og 'Lidt vigtigt' ikke er vist, ser vi kun de to kategorier, der udtrykker mest tilslutning tilde anførte områder for kompetence.


Det generelle indtryk er, at præsterne vurderer, at de fleste at de nævnte kompetencer erganske vigtige, hvis man som præst skal kunne møde fremtidens udfordringer. Således har 8af de 18 emner tilslutning fra ¾ eller flere. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at 4 af dis-se 8 er relateret til ledelse (om end "kommunikation" dog også har en bredere betydning).13 af de 18 emner har tilslutning fra mere end halvdelen. Vi ser også, at klassiske fag somdiakoni, liturgi og mission ligger relativt langt nede, mens sjælesorg og spiritualitet liggermeget højt.

En tilsvarende undersøgelse blandt præsterne i Århus Stift giver følgende resultat:

- 124 -


Tabel 3: Ønsker om efteruddannelse for stiftets præster

Kilde: Steen Marqvard Rasmussen, og Iben Granum Møller, 2005: Præsters efteruddannelse – en un-dersøgelse af ønsker og barrierer, Århus Stift, s. 28. Dataindsamlingen fandt sted i maj 2005,hvor man med svar fra 256 af alle præsterne opnåede en svarprocent på 93,8.

Selvom emneformuleringerne ikke er identiske med dem fra den tyske undersøgelse, kan vifinde visse fælles træk: De emner, der er nummereret og markeret med fed, ligger på top-8på den tyske liste og havde dér tilslutning fra ¾ eller flere. Det er de klassiske teologiske fag,herunder sjælesorg og prædikenlære, samt emner angående ledelse. Ligeledes ligger missi-on/religionsdialog, diakoni og multimedier/hjemmesider i begge undersøgelser i den laveende.

En nærmere analyse af oplysningerne fra de tyske præster viser ikke overraskende, at der eren tæt sammenhæng mellem de roller, den enkelte præst finder vigtige (jf. Figur 2), og dekompetencer, denne anser for særligt relevante at tilegne sig.20) Det vil også sige, at den en-kelte præst er sporet ind på bestemte sider af præstearbejdet og gerne vil styrke netop dissei deres efteruddannelse. Sidstnævnte skal altså i højere grad styrke præstens eget specielle

I høj gradI nogen

gradI mindre

gradIkke Total

(3) Klassiske teologiske discipliner 26% 42% 25% 7% 100%

Ungdomskultur 24% 41% 24% 12% 100%

Religionspædagogik: konfirmander 20% 43% 25% 12% 100%

(8) Konfliktløsning 28% 35% 24% 13% 100%

(1) Sjælesorg 28% 36% 26% 11% 100%

(4) Samarbejde 21% 37% 27% 14% 100%

(7) Ledelse 25% 34% 23% 18% 100%

(6) homiletik (prædikenlære) og liturgi 17% 40% 31% 12% 100%

Religions-pæd: voksenundervisning 14% 41% 30% 15% 100%

Journalistik 11% 40% 34% 15% 100%

Pastoralpsykologi 18% 32% 36% 14% 100%

Praktisk teologi i øvrigt 11% 40% 35% 15% 100%

Religions-dialog: søgende 13% 33% 31% 23% 100%

Religions-pæd: minikonfirmander 11% 32% 34% 23% 100%

Fremstilling af hjemmesider 15% 19% 35% 32% 100%

Religions-dialog: islam 6% 26% 43% 25% 100%

Diakoni 4% 20% 52% 24% 100%

Religions-dialog: nyreligiøs 3% 18% 50% 28% 100%

Kurser for særpræster 14% 8% 11% 67% 100%

Religions-dialog: øvrige religioner 2% 17% 50% 30% 100%

20) IWS (Hg.): Antworten – Fragen – Perspektiven, s. 39.

- 125 -


fokus end kompensere for dennes relative specialisering ved at styrke det, personen ikkedækker i dag.

Det får forfatterne til Antworten – Fragen – Perspektiven til at stille følgende spørgsmål somoplæg til diskussion i kirken:

„De adspurgte ser ud til at bedømme netop de kompetencer som relevantefor fremtiden, som stemmer overens med deres eget billede af en præst.Dette kan bedømmes positivt: Det viser, at præster er så rodfæstede i dereseget præstebillede, at de forudser en stor fremtidsmulighed for dette billedeog dermed også for sig selv.

Men heller ikke her kan vi udelukke muligheden for at blive kørt ud på et si-despor. Når vejen til fremtiden efter ens egen vurdering forløber som en retlinie, er der så stadig en motivation til eller endda en nødvendighed af at for-andre og videreudvikle sig? Er det ikke vigtigt allerede på grund af det nød-vendige samarbejde også at kunne distancere sig fra sit eget præstebillede?Hvor fører det hen, hvis vejen til fremtiden ifølge alle præsters vurderingbare er en forlængelse af den enkeltes egen vej?"21)

Det nærliggende svar på det spørgsmål er måske, at ingen præst kan overskue perspektiver-ne i alle præstearbejdets mange mulige facetter. Ens egen gerning har taget en specifik ret-ning, som man finder så perspektivrig for kirken, at man anser det for vigtigt at få mulighedfor at udbygge sin interesse og relative specialisering i netop den retning – ikke alene fordidet beriger og motiverer en selv, men også fordi det vil gavne den kirkelige helhed med net-op det bidrag, man selv kan give dybde til. Alt i alt kan dette samtidig tolkes som et ønskeom øget specialisering.

Dette når Andreas Rohnke også frem til i sin undersøgelse:

„Især generalistrollen … bliver afvist af de adspurgte. Derimod ønsker manen jobmæssig specialisering og at profilere præstens rolle som en, der inde-holder teologisk tyngde hhv. teologisk lederskab. Præster ser sig selv i rollensom "specifikke generalister for så vidt angår deres professionel-teologiskekompetence."" 22)

Baggrunden for denne konklusion er bl.a., at der er en klar sammenhæng mellem præster-nes utilfredshed og deres ønske om specialisering: Jo mere utilfredse de er med deres faktiskepræstearbejde, des mere er præsterne interesserede i en øget specialisering,23) eller positivtudtrykt: På en liste over 12 mulige tiltag til forbedring af præstestillingen kommer ønsket omspecialisering ind på en tredjeplads med tilslutning fra 27% af præsterne. Dette er kun over-gået af muligheden for personlig udvikling (53%) og muligheden for at anvende de kvalifi-

21) IWS (Hg.): Antworten – Fragen – Perspektiven, s. 40.22) Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 198, jf. note 1. I sidste sætning citerer han Isolde Karle: Der

Pfarrberuf als Profession.23) Jf. Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 182.

- 126 -


kationer, som man har tillært sig (43%).24) Det er i den forbindelse værd at bemærke, at dis-se tre tiltag til forbedringer udmærket kan tænkes sammen og understøtte hinanden, hvisspecialiseringen ikke er påtvunget, men er valgt af personen selv, og hvis dette valg både ta-ger hensyn til, hvad der vil gavne personens egen udvikling og tager hensyn til, at den valg-te specialisering også kan udfoldes i en given – aktuel eller ny – præstestilling.

Som eksempel kan nævnes den spirituelle fornyelse inden for folkekirken, hvor følgende be-skrivelse fra vores danske sammenhæng udtrykker alle tre sider af pointen:

"Den nye form for kristen spiritualitet er et godt svar på det moderne men-neskes søgen efter fred og ro. Jeg ser rigtig mange mennesker, som har væ-ret søgende i mange år, og som i forvejen har en åndelig praksis, kommerog er rigtig glade for, at vi har noget at knytte an på …, siger Tilde LouiseCarlsen. …

Inden for folkekirken er det dog stadig en forholdsvis lille dedikeret gruppe,som arbejder på at udbrede den kristne spiritualitet. …

Dog kan den enkelte kirke ikke bare indføre meditation og taize (en særligform for liturgi, der er inspireret af det internationale økumeniske broderskabi den franske by Taizé, SMR) som et forsøg på at lokke flere kunder i butik-ken. Det skal komme fra hjertet:

– Hvis ikke kirken selv ønsker det, kan den ikke give det videre. Det er ikkenoget trick, man lige kan hive ud af ærmet. De kommer kun, hvis kirken selvaccepterer og tager initiativ til at arbejde med de forskellige nye spirituellepraksisser. Og hvis kirken oparbejder de kompetencer, der skal bruges til athåndtere spiritualiteten på, tilføjer Lars Buch Viftrup."25)

Da der naturligvis er grænser for, hvor skarp og snæver specialiseringen kan være i en sogne-præstestilling, kan begrebet "den specifikke generalist" fra note 22 måske være et brugbartpejlemærke for fremtidens præst. Hermed kan der menes en præst, som hverken er en snæ-ver specialist eller en diffus og af tilfældighederne bestemt generalist men netop er en præst,der er generalist på en nærmere specificeret måde. Det kunne være en præst, der har en vif-te af opgaver, som understøtter hinanden; som passer til det sted, hvor stillingen skal udfol-de sig; og som passer til den bestemte person, som den pågældende præst også er.

24) Jf. Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 176.

På den baggrund kan vi tale om en tre-sidet pointe:a. Der er brug for nye tilbud fra kirkens side, som har høj kvalitet,b. det kræver en vis specialisering blandt kirkens medarbejdere, ikke mindst præsterne

ogc. den nødvendige specialisering er ikke alene faglig; den skal normalt integrere det

faglige og det personlige.

25) Kristeligt Dagblad, den 6. juni 2009, s. 7, mine kursiveringer.

- 127 -


Forstået således er det forbundet med både vanskeligheder og balancegange at udvikle "denspecifikke generalist", som meget vel vil indeholde dilemmaer for en overordnet kirkeledelse:På den ene side kan man ønske at styre præsternes arbejde og de dertil passende kvalifikati-oner i en bestemt retning. På den anden side henter præstearbejdet sin energi fra det per-sonlige engagement, hvis retning altid også er personligt bestemt; – eller som en af de tyskepræster udtrykte det på et debatmøde:

„I præsteembedet spiller den personlige udvikling en stor rolle. Den åndeli-ge vej er en (livs-) historie."26)

Dieter Becker giver sit bud på, hvad der skal til for at opnå den rette balance ved at hævde,at hvis præstearbejdet i den nuværende situation skal styrkes, så er den personlige profile-ring vigtigere end professionalisering:

„I første omgang ville et nødvendigt aspekt ved en strategisk personaleud-vikling … være en konsekvent profilering af den enkelte præst. Det er ikke enprofessionalisering, der må stå i forgrunden, men en profilering. … Strate-gisk personaleudvikling betyder en individualisering af videre- og efterud-dannelsen af præster …"27)

Det er i den forbindelse påfaldende og interessant, at diskussion blandt danske teologer afKirkeministeriets Betænkning 1503: Uddannelse og efteruddannelse af præster forløber langsden samme linie. Dieter Beckers opfattelse kan eksempelvis genfindes hos lektor på Pastoral-seminaret Ulla Morre Bistrup, som skriver:

"Den … mest komplekse form for viden kalder Aristoteles fronesis. … Frone-tisk viden kan aldrig adskilles fra den konkrete situation, og derfor kan denkun tilegnes gennem oplevelse, erfaring og refleksion over den selvoplevede si-tuation. …

De nye forventninger til professionen går i retning af, at den professionelleevner at gå ind i den aktuelle og konkrete sammenhæng med situationsfor-nemmelse og bevidsthed om egen virkning. Alt sammen aspekter, som op-lagt hører den fronetiske viden til, og det er derfor naturligt at spørge, omvægtningen i præsteuddannelsen burde ændres."28) 29)

26) Das Sozialwissenschaftliches Institut der Evangelischen Kirche Deutschlands: Auswertung der landeskirchlichenDiskussion, s. 41.

Pointen er ikke, at professionalisering er ligegyldig, men at det svage led ikke så meget ermangel på faglighed, som det er mangel på selvsikkerhed og personligt forankret oriente-ringsevne i forbindelse med arbejdet.

27) Dieter Becker, 2003: Kirche als strategische Herausforderung. AIM-Verlagshaus, s. 145.28) Ulla Morre Bistrup: "Interesse for præsteuddannelse?" i: Dansk Kirketidende 2009 nr. 5, s. 137-139.

- 128 -


Den Danske Præsteforening betoner præcis de samme ting vedrørende efteruddannelse,som vi så i Rohnkes undersøgelse – på den ene side afvises topstyring, fordi det drejer sig omen personligt forankret faglig udvikling, og på den anden side er det vigtigt, at præstens nyekompetencer kan anvendes.30) Endvidere finder Præsteforeningens bestyrelse, at det er den-ne afbalancerede holdning, der kommer til udtryk i Betænkning 1503 med begrebet "detsamarbejdende teologisk fællesskab", hvor menighedsrådene også har mulighed for at spillemed:

"Præsten bør formulere sine ønsker om uddannelse. Provsten bør … mulig-gøre præstens uddannelsesønsker inden for de givne rammer. Biskoppenbør i et samarbejde med provsten afstikke de overordnede retningslinier her-for … Samtidig vil menighedsrådene få en øget mulighed for at støtte ogmuliggøre præsternes uddannelsesønsker …"31)

Disse retningslinier har jeg søgt illustreret på denne måde:

Figur 4: Rammer for præstens efteruddannelse

29) I Christiansen og Thomsen (red.): Pastoralteologi bliver vor tids øgede fokus på præstens person også frem-hævet og diskuteret. Anita Hansen Engdahl er tæt på Dieter Beckers synspunkt (jf. note 16 på side 122),mens Helle Christiansen trækker i den anden retning ved at advare mod "overdrevne krav til præstens per-son" med henvisning til, at "embedet, det vil sige opgaven, funktionen i menigheden, bærer personen" (s.139). Jeg er ikke overbevidst om, at der er tale om en principiel uenighed i denne diskussion, for sandhedener vel, at der er en vekselvirkning mellem person og embede – de kan gensidigt styrke hinanden. I givet falder formålet med debatten ikke at udkæmpe et principielt slag, men at finjustere forståelsen af forholdet mel-lem person og embede for at finde den rette balance.

30) Jf. "Hovedbestyrelsens årsberetning 2009" i: Præsteforeningens Blad, 2009 nr. 15-16, s. 332.31) Kirkeministeriets Betænkning 1503: Uddannelse og efteruddannelse af præster, s. 121.

- 129 -


For så vidt de fire hensyn går op i en højere enhed, er modellen naturligvis i harmoni og ba-lance. Modellen forudsætter da også, at det lykkes at skabe et sådant samvirke. Nogle præ-ster tager dog forbehold i debatten, måske ud fra en forestilling om, at det beskrevne kom-promis mellem flere hensyn ikke er dømt til succes. For en sikkerheds skyld kan man da hen-vise til sin forkærlighed for selvledelse.32)

5. Præste"typer"Jeg vil nu fokusere på et bestemt aspekt ved to af de allerede omtalte undersøgelser, sommed hensyn til intention kommer endnu tættere på Århus-undersøgelsen end de præsterol-ler og -billeder, vi så i afsnit 3. De to analyser, der her skal diskuteres, sigter nemlig mod atformulere egentlige præstetyper, og da de begge lider af det samme metodiske problem,som vil blive diskuteret i afsnit 5.1, bliver deres metodiske bemærkninger citeret ret grundigther indledningsvis.

Den ene analyse er indeholdt i den allerede omtalte undersøgelse Antworten – Fragen – Per-spektiven, hvor det om metode og resultater i denne forbindelse kort og godt hedder:

„Ved hjælp af en faktoranalyse kan der dannes grupper af præstebilleder,som særligt hyppigt får høje værdier af de samme adspurgte. Derudaf kander dannes en begyndelse til en præstetypologi, hvor der skelnes mellem firetyper:33)

I. Den kerygmatiske type identificerer sig med præstebilleder som forkyn-der, hyrde, forbillede, missionær, frelsesformidler og en, der er kaldet;

II. til den kybernetiske type hører billederne kommunikator, menighedsop-bygger, teamworker og en, der reformerer;

III. den repræsentative type omfatter billeder som kirkens repræsentant, enliturg, leder af menigheden og en generalist;

IV. og endelig den diakonale type, der lader sig lede af billeder som sjæle-sørger og den svages advokat.

Det handler derved – som sagt – om en begyndelse til en typologi af præste-billeder,34) som udelukkende udledes af vore data og ikke af en sociologiskeller teologisk teori."35)

32) Grundtvigsk Forum går så vidt som i sit høringssvar til Betænkning 1503 at skrive: "Tvang til efteruddannelsei åndelige anliggender hører ingen steder hjemme!" (Dansk Kirketidende 2009 nr. 5, s. 143).

33) Allerede her indeholder den metodiske bemærkning en uklarhed, der – som det vil fremgå nedenfor i afsnit5.1 – viser sig at være vigtig: Hvis faktoranalysen blot er en begyndelse, hvordan er det så muligt allerede ef-ter dette første trin at formulere fire typer? Hvad er de følgende fire typer da typer af? Er disse typer mentsom en formulering af den ønskede præstetypologi? Hvis ja: Hvordan er det muligt, hvis man metodisk kunhar foretaget det første skridt, begyndelsen? Vi får i rapporten desværre ikke at vide, hvilke skridt der burdekomme efter begyndelsen. Og hvis nej: Hvad er da de fire typer udtryk for? Det korrekte svar er, at de er ud-tryk for nogle bagvedliggende variabler, som er grunden til, at en gruppe af spørgsmål "særligt hyppigt fårhøje værdier af de samme adspurgte", men hvilken mening kan det have, at kalde disse grupper af spørgs-mål for præstebilleder? Hermed er det metodiske problem antydet, som bliver nærmere beskrevet i det føl-gende.

- 130 -


Den anden analyse er af Andreas Rohnke og fremgår af kapitel 4 i den bog, der tidligere eromtalt (se f.eks. note 1). Også han bruger faktoranalysen som metoden til at formulere deønskede præstetyper:

„Ved hjælp af en faktoranalyse kunne der her findes særskilte grupper af job-billeder, som særligt hyppigt fik høje værdier af de samme adspurgte."36)

Efter at have gennemført endnu en faktoranalyse og kombineret de to, konkluderer Rohnke:

"Det giver følgende typologi af præsteembedet:37)

Type A – Målperspektiv: Menighedsopbygning/kybernetik …Type B – Målperspektiv: Sjælesorg/diakoni …Type C – Målperspektiv: Traditionsformidling/at være kirkens repræsentant ...Type D – Målperspektiv: Professionalitet/management …"38)

Herefter taler han om, at "… der for hver præsteembedstype findes en speciel kompetence-profil,"39) som bliver nærmere beskrevet.

Da det som nævnt viser sig, at begge undersøgelser lider af det samme metodiske problem,vil dette afsnit blive inddelt i to hovedpunkter: I afsnit 5.1 argumenterer jeg for, at de to ty-ske undersøgelser ikke når frem til det, de ønsker og stiller i udsigt, og i afsnit 5.2 sammen-ligner jeg det, den ene af disse undersøgelser trods alt når frem til, med resultaterne fra År-hus-undersøgelsen.

5.1. Den halvfærdige metodeJeg har indledningsvis gengivet de to analysers metodiske bemærkninger, fordi de begge li-der af det problem, at det slet ikke er muligt alene ved hjælp af faktoranalyser at nå frem til enbestemmelse af præste(embeds)typer.40) Faktoranalysen er blot en mellemregning på vejen tilat opspore typerne, men da begge undersøgelser opfatter denne mellemregning som denendelige konklusion, er det ikke muligt umiddelbart at diskutere deres resultater: Resultater-

34) Igen fortsætter den metodiske uklarhed: I starten af det citerede fik vi at vide, at faktoranalysen rent faktiskdannede grupper af præstebilleder, men nu får vi at vide, at analysen kun er "en begyndelse til en typologi afpræstebilleder". Det er derfor oplagt at spørge, hvad begrebet "præstebillede" egentlig betyder, og om detbetyder det samme i citatets første og sidste sætning. Og igen hænger spørgsmålet: Hvilket skridt kommerefter den indledende faktoranalyse? Citatets afslutning antyder, at det næste skridt vil være at supplere fak-toranalysen med sociologisk eller teologisk teori. Som vi skal se nedenfor, er dette imidlertid ikke tilfældet. Tilde læsere, som finder, at denne og den foregående note er både omstændelig og pedantisk vil jeg på dettested blot sige, at Djævelen ofte befinder sig i detaljen. Derfor kan det være nødvendigt at være præcis.

35) IWS (Hg.): Antworten – Fragen – Perspektiven, s. 10, min kursivering.36) Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 186.37) Også her spøger det metodiske problem, som bliver behandlet i afsnit 5.1: Rohnke lader faktoranalysen lede

direkte frem til en præstetypologi. End ikke et uklart forbehold (som vi dog så i note 34) om, at faktoranaly-sen blot er en begyndelse, har han med.

38) Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 188-189.39) Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 190.40) At begge undersøgelser begår den samme fejl kan muligvis hænge sammen med, at de begge benytter sig

af Institut für Wirtschafts- und Sozialethik Marburg som videnskabelig partner, jf. IWS (Hg.): Antworten – Fra-gen – Perspektiven, s. 1 og Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 7.

- 131 -


nes status er en anden, end forfatterne hævder, og derfor må denne status præciseres, indenman kan forholde sig til resultaterne. Derfor er det nødvendigt at gennemføre den metodi-ske diskussion, som finder sted i dette afsnit 5.1, og som læseren måske allerede har fornem-met: Dette underafsnit bliver ret tung læsning.41)

Det afgørende spørgsmål er, hvad der sker i en faktoranalyse set i forhold til, hvad en præ-stetype overhovedet er.

Faktoranalysen er – som Rohnke rigtigt anfører på side 185, note 204 – en statistisk metodetil datareduktion. Mere præcist fører en vellykket faktoranalyse til, at man kan arbejde medfærre variabler end det antal spørgsmål fra spørgeskemaet, som man oprindeligt stillede.Den vellykkede faktoranalyse fortæller nemlig, at der bag f.eks. 20 konkrete spørgsmål gem-mer sig f.eks. fire såkaldt latente variabler. Vi får dermed at vide, at de 20 spørgsmål i virke-ligheden samlet set blot handler om fire forskellige grundspørgsmål.42) De 20 konkretespørgsmål er altså samlet set at betragte som variationer over de fire grundspørgsmål. I ste-det for at arbejde videre med alle 20 spørgsmål, kan man nøjes med at arbejde videre medde fire faktorer. Da hver enkelt præst har givet sit særlige svar på de 20 spørgsmål, bliverhver enkelt præst også tilskrevet hver sin score på de fire faktorer, der beregnes ud fra den-nes svar på de 20 spørgsmål. Pointen er altså, at faktoranalysen ikke foretager en gruppering afpræsterne, men foretager en gruppering af de 20 spørgsmål.

Begrebet præstetype er imidlertid noget principielt anderledes – det er en gruppe af præstermed en nogenlunde fælles profil på de (i det tænkte eksempel) 20 spørgsmål og derfor ogsåpå de fire faktorer. Faktoranalysen er altså blot en mellemregning på vejen til at finde typer-ne: Når de fire faktorer er fundet, bliver det næste led at foretage en klyngeanalyse, der hartil formål at samle præsterne i grupper, der er karakteriseret ved, at præsterne inden forgruppen har en så ens profil på faktorerne, samtidig med at profilen mellem grupperne er såforskellig som mulig.

41) Udover at afklare statussen for de to undersøgelsers resultater er metodediskussionen også relevant derved,at den viser, hvor vigtigt det er at kunne føre en faglig-metodisk diskussion også inden for kirkeforskningen.Det er nemlig en nødvendig forudsætning for at sikre, at de folkeligt præsenterede resultater er, hvad de gi-ver sig ud for at være, og man kan ikke gå ud fra, at denne metodiske sikkerhed kommer af sig selv. Denkommer kun ved, at der gives rum for denne debat. Da der er tale om tyske undersøgelser er det endvidererelevant, at dette afsnits kritik også bringes ind i den tyske diskussion. Det sker i og med, at den vil indgå imin bog Pastorale Berufstypologien in der Dänischen Volkskirche, AIM-Verlagshaus 2010.

42) Se hertil Backhaus, Erichson, Plinke und Weiber, 2003: Multivariate Analysemethoden, Springer Verlag, s. 264.

Pointen er altså, at den enhed, der grupperes med faktoranalysen er de oprindeligespørgsmål fra spørgeskemaet (også kaldet variabler), mens den enhed, der grupperesmed klyngeanalysen er præsterne (også kaldet respondenterne, individerne eller cases),og en præstetype er ikke en samling af spørgsmål, men en samling af præster.43)

På den baggrund kan vi konkludere, at Rohnke, som ønsker at lave en præsteembedsty-pologi i realiteten får lavet en spørgsmålstypologi, altså en typologi over de spørgsmål fraspørgeskemaet, han lader sin analyse starte ud med.

- 132 -


Faktoranalysen når derfor kun frem til et – om end vigtigt – delresultat, som kun i et heltusandsynligt ekstremtilfælde vil give et billede af de præstetyper, som altså endnu ikke erfundet: Hvis det helt usandsynlige skulle ske, at én gruppe af præster scorer helt i top på allede spørgsmål, der er knyttet til faktor A (jf. note 38) og helt i bund på alle de spørgsmål, derer knyttet til faktorerne B, C og D, og en anden gruppe af præster scorer helt i top på alle despørgsmål, der er knyttet til faktor B og helt i bund på alle de spørgsmål, der er knyttet til fak-torerne A, C og D osv., så ville faktoranalysens resultat tilfældigvis lede til samme resultat,som den kombination af faktor- og klyngeanalyse, som er nødvendig. Da og kun da ville detgive mening at sige, at den første gruppe af præster alene var defineret ved indholdet af fak-tor A, den anden gruppe af præster alene var defineret ved indholdet af faktor B osv.43)

I virkelighedens verden vil den situation dog aldrig forekomme. Hver præstetype vil have sinsærlige profil på faktor A, B, C og D (som afviger fra de "ekstremprofiler", jeg beskrev oven-for), og det er den, der skal frem i lyset, og det kræver en efterfølgende klyngeanalyse.44)

Den kritik, jeg her har fremført, bliver understøttet af følgende metodiske bemærkning fraJonas Bromander i forbindelse med den svenske kirkes medlemsundersøgelse:

"Eftersom den explorativa faktoranalysen snarest studerar relationen mellanett antal variabler, ger oss denna inte några grupper av individer. ... Nästasteg är att positionera varje svarperson med utgångspunkt från respektivefaktor (de nya mindre antalet variabler). Kanske bejakar någon alla faktorer-na, medan en annan bara bejakar någon av dem. ... För denna positione-ring krävs alltså nästa steg i analysarbetet, jag har för detta ändamål valtklusteranalysen."45)

Uden dette sidste led – klyngeanalysen, der som nævnt grupperer præster med meget ensprofil på faktorerne i samme klynge – bliver præstetyperne slet ikke dannet som grupper afpræster. Uden dette sidste led bliver præstetyperne altså slet ikke dannet som realt eksiste-rende grupper; uden dette led er det derfor heller ikke muligt at beskrive typernes udbredel-se (som det skete i Tabel 7 på side 65) eller deres særlige ønsker om efteruddannelse (somdet skete i Tabel 16 på side 99).

Som et sidste punkt i dette afsnit er det interessant at rette blikket mod den evangeliske kir-kes seneste medlemsundersøgelse, der blev offentliggjort i 2006. Vi finder her, at den for-skergruppe, der analyserer medlemmernes livsanskuelser, begår den samme fejl, som jeg harkritiseret ovenfor.46)

43) Dette er Rohnke i en vis forstand opmærksom på, når han i sin bog skriver: „Axel Deneckes typisering af præ-sters kommunikationsprofiler viser forbavsende mange paralleller til den her opnåede typologi" (s. 191, minkursivering), men han ser ikke, at faktoranalysen ikke leverer "en typisering af præster".

44) Hvordan denne samlede analyse kan tage sig ud kan ses i Jonas Bromander, 2005: Medlem i Svenska kyrkan.En studie kring samtid och framtid, Verbum, i Steen Marqvard Rasmussen, 2007: "Religiøs mangfoldighed somfolkekirkelig udfordring", hvor det vigtigste resultat i denne sammenhæng findes på side 227, og i analysen,der ligger til grund for Århus-undersøgelsen, jf. side 55-63.

45) Bromander: Medlem i Svenska kyrkan, s. 20.46) Jf. Huber, Friedrich & Steinacker (Hg.), 2006: Kirche in der Vielfalt der Lebensbezüge. Die vierte EKD-Erhebung

über Kirchenmitgliedschaft, Gütersloher Verlagshaus, kapitel 5.

- 133 -


De fornemmer et problem, men kan ikke forestille sig en løsning47) og fortsætter derfor meden mangelfuld – og dermed – forkert løsning. I samme bogs kapitel 4, hvor livsstilene bliveranalyseret, præsenteres derimod den korrekte metode:

„Til analysen blev der anvendt faktor- og klyngeanalyser. Faktoranalysensfremgangsmåde er her af forberedende natur. Den tjener til at reduceremangfoldigheden af de anvendte items (de mange enkeltspørgsmål fraspørgeskemaet, SMR) til få kompakte bundter af items, som herefter kanbruges til videre analyser. … Fremgangsmåden i klyngeanalysen er at dannegrupper, hvilket er afgørende for livsstilsanalysen: Ved hjælp af klyngeanaly-sen findes de personer, som i forhold til de tre ovennævnte livsstilsdimensio-ner (dvs. de bundter af items, som blev dannet med faktoranalysen, SMR)ligner hinanden mest. Personer, som i forhold til … (de tre livsstilsdimensio-ner/faktorer, SMR) ligner hinanden, danner en klynge – man kan også sige:en livsstilstype. Fremgangsmåden bliver valgt således, at de enkelte grupperi videst muligt omfang kan skelnes fra hinanden. Det betyder, at vi får for-skellige livsstilstyper med størst mulige kontraster mellem grupperne."48)

5.2. Præstearbejdets grundstrukturEfter denne metodiske præcisering vil jeg vende tilbage til Andreas Rohnkes analyse og spør-ge: Hvorledes kan man positivt formulere hans resultater angående "præsteembedstyperne",og kan de på nogen måde sættes i forbindelse med det resultat, jeg når frem til i Århus-un-dersøgelsen?

Rohnkes resultat er reelt, at han ud fra sine data kan formulere de grunddimensioner i præste-arbejdet, som samlet set danner det rum, inden for hvilket præstearbejdet finder sted. Det er alt-så langs disse linier (som kort blev antydet med punkterne A-D på side 131), at den enkeltepræst – mere eller mindre bevidst – definerer sit arbejde. Men hvordan præsterne typisk pla-cerer sig i dette rum, siger analysen ikke noget klart om.49)

I stedet for at opfatte punkterne A-D på side 131 som typer, skal de altså opfattes som di-mensioner (dvs. linier eller akser i et koordinatsystem), som den enkelte præst kan score højteller lavt på. Hvis han scorer højt, vil han på denne dimension – mere eller mindre bevidst –opfatte sit præstearbejde, som Rohnke beskriver det, og hvis han scorer lavt, vil han opfattedet lige modsat.50)

47) „Den enkelte faktor udtrykker altså altid kun et enkelt typisk svarmønster. Det er ganske vist et svarmønster,som hver enkelt adspurgte i forskelligt omfang tillægger betydning. … Hvis vi betragtede de faktiske svar frahver af de enkelte personer, ville vi se et langt mere komplekst billede, som dog kun kan begribes på en pas-sende måde med kvalitative metoder." (Huber m.f. (Hg.): Kirche in der Vielfalt der Lebensbezüge, s. 306-307,min kursivering). Man skriver altså, at faktoranalysen har den mangel, at de "typiske svarmønstre, som denfinder", ikke kan relateres til bestemte af de adspurgte personer i undersøgelsen, og at denne mangel kunkan overvindes med kvalitative metoder, hvilket i spørgeskemaundersøgelser betyder, at den slet ikke kanovervindes. Hvad svarmønstrene er typiske for, står dermed hen i det uvisse, da det jo kun er adspurgte per-soner, der har et svarmønster. Hermed har man samtidig overset muligheden for at inddrage klyngeanaly-sen.

48) Huber m.f. (Hg.): Kirche in der Vielfalt der Lebensbezüge, s. 208, note 6.49) Det er netop den manglende klyngeanalyses opgave at finde ud af det.

- 134 -


På den baggrund vil jeg reformulere Rohnkes resultater51) til følgende fire dimensioner forpræstearbejdet:

A) LedelseRohnkes bestemmelse af punkt A indeholder stikord i retning af: Præster i teamsamarbejde,der koordinerer deres initiativer med hinanden og ser dem i relation til regionale målsætnin-ger. Dette er følgelig indholdet af at ligge højt på denne dimension, eller med andre ord:

• Høj score: Teamsamarbejde – at placere sit eget arbejde som et led i det samlede kirke-lige arbejde i menigheden og regionen (eller i en dansk sammenhæng: i sognet ogprovstiet).

• Lav score: Selvledelse – at opfatte sit arbejde som så personbåret, at det må udvikle sigorganisk ud fra sig selv og sit særlige personlige kald.

B) Diakoni og sjælesorgRohnkes stikord er her: Præsterne er solidariske i personlige og samfundsmæssige konflikt-situationer; griber ind, når mennesker er i nød og taler om nødvendigt deres sag i offentlig-heden. Da stikordene udtrykker, hvad det vil sige at ligge højt på denne dimension, kan vi si-ge:

• Høj score: Socialt engagement, at tage parti for de svage – både som enkeltpersonerog som grupper i samfundet.

• Lav score: Kirkens og præstens opgave er at holde sig til minimalbestemmelsen fra denaugsburgske bekendelses artikel 7: At forkynde evangeliet og forvalte sakramenterne.

C) Den kirkelige traditions repræsentantRohnkes stikord: Præsten som religiøst og moralsk forbillede; præsten som teologisk leder;præsten kan formidle den bibelsk-kristne tradition til den nutidige kultur og livsverden; præ-sten er samtidig klar til at forsvare den kirkelige tradition mod angreb.

• Høj score: Klar forankring i den kristne tradition og profilering af denne i forhold til densekulære kultur.

• Lav score: Modernisering af den kristne tradition, så den harmonerer med tidsånden.

D) Præsten som professionel lederRohnkes stikord: Generalist, manager/administrator52) og i stand til at motivere medarbej-derne.

50) Hermed er det samtidig sagt, at når jeg nedenfor formulerer indholdet af "høj score", støtter jeg mig for-holdsvis direkte til Rohnkes bestemmelser, mens jeg med hensyn til indholdet af "lav score" må foretage enmere fri tolkning af, hvad det modsatte er.

51) Disse fremgår af Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 189-192.52) "En manager er en der bestyrer og administrerer" (http://da.wikipedia.org/wiki/Manager, hentet den 22.

maj 2009)

- 135 -

http://da.wikipedia.org/wiki/Manager


• Høj score: Præsten er en moderne leder og administrator, som gerne benytter generelledelsesteori i en kirkelig sammenhæng.

• Lav score: Præsten afviser moderne managementtænkning med henvisning til, at kir-ken er noget særligt, som vil tage skade af denne.

Skulle disse fire dimensioner, som Rohnke finder for præstearbejdet, sammenlignes med dettilsvarende resultat fra Århus-undersøgelsen, vil det dreje sig om de fire dimensioner, jeg op-stiller i forbindelse med Figur 20 på side 96 f.:

"1. Antallet af hhv. pastorale og organisatoriske opgaver, hvor yderpunkterne er fokuseringpå enten den ene eller den anden gruppe af opgaver.

2. Antal forskellige præsteopgaver, der får særlig opmærksomhed: Yderpolerne er hhv. gene-ralisten og specialisten

3. Målgruppens størrelse, hvor yderpolerne er det enkelte individ i sjælesorgen og denstore gruppe i form af enten deltagerne i undervisningen, tilhørerne til foredraget ellermenigheden i kirken

4. Formidlingens karakter, hvor yderpolerne er oplysning om kristendom i undervisningeneller forkyndelse i gudstjenester, herunder kirkelige handlinger."

Vi ser, at der ikke er noget direkte sammenfald mellem mine og Rohnkes dimensioner. Der erdog ikke tale om, at de dementerer hinanden, for dels bygger de på helt forskelligt udforme-de spørgeskemaer, og dels repræsenterer de forskellige lande og kirker. Eksempelvis stiller År-hus-undersøgelsen ingen spørgsmål, der giver mulighed for at foretage den skelnen, der hø-rer hjemme under Rohnkes pkt. A).53)

De to sæt af dimensioner har dog visse fælles træk:

• Mit pkt. 1 har som yderpunkt de organisatoriske opgaver, hvilket peger i retning af højscore på Rohnkes pkt. D). Herunder placerer Rohnke også generalisten, som jeg harunder pkt. 2.

• Under pkt. 3 har jeg som det ene yderpunkt sjælesorgsarbejdet, som i Rohnkes opstil-ling optræder sammen med diakonien under pkt. B).

• Under pkt. 4 skelner jeg mellem forkyndelse og oplysning om kristendommen, hvilketkan have forbindelse med Rohnkes pkt. C).

Til trods for, at de to undersøgelser har hver sit meget forskellige design og er foretaget i retforskellige sammenhænge, finder jeg det påfaldende, at der alligevel kan fremdrages de net-op nævnte fælles træk ved deres resultater. Jeg vil derfor konkludere, at de to undersøgelseri rimelig grad understøtter hinandens resultat.

53) Dertil kommer, at mine fire punkter kun indirekte følger af den empiriske analyse, i og med at de er formule-ret på idealtypeniveau, mens Rohnkes punkter – som en tolkning af faktoranalyserne – er tættere på det em-piriske.

- 136 -


6. LitteraturBackhaus, Klaus, Bernd Erichson, Wulff Plinke und Rolf Weiber, 2003: Multivariate Ana-lysemethoden, Springer Verlag.

Becker, Dieter, 2003: Kirche als strategische Herausforderung, AIM-Verlagshaus.

Becker, Dieter: "Pfarrberufe zwischen Praxis und Theorie. Pastorale Berufstheorien im Wider-streit mit der empirischen Berufswirklichkeit" in: Deutsches Pfarrerblatt 10/2008, s. 524-530.

Becker, Dieter und Richard Dautermann (Hg.), 2005: Berufszufriedenheit im heutigen Pfarrbe-ruf, Band 1 in Reihe Empirie und Kirchliche Praxis (EuKP), AIM-Verlagshaus.

Becker, Dieter, Karl-Wilhelm Dahm und Friderike Erichsen-Wendt (Hg.), 2009: Arbeitszeitenim heutigen Pfarrberuf, Band 5 in Reihe Empirie und Kirchliche Praxis (EuKP), AIM-Verlags-haus.

Bromander, Jonas, 2005: Medlem i Svenska kyrkan. En studie kring samtid och framtid, Ver-bum.

Christiansen, Helle, 2007: "Embede og præstetjeneste" i: Helle Christiansen og HenningThomsen (red.), 2007: Pastoralteologi, Forlaget ANIS, s. 137-144.

Dansk Kirketidende 2009 nr. 5.

Das Sozialwissenschaftliche Institut der Evangelischen Kirche Deutschlands, 2006: Auswer-tung der landeskirchlichen Diskussion über das Arbeitsbuch zur Pastorinnen- und Pastorenbe-fragung der Evangelisch-lutherischen Landeskirche Hannovers.

Engdahl, Anita Hansen, 2007: "Efteruddannelse af præster" i: Helle Christiansen og HenningThomsen (red.), 2007: Pastoralteologi, Forlaget ANIS, s. 199-211.

Hermelink, Jan und Thorsten Latzel (Hg.), 2008: Kirche empirisch. Ein Werkbuch zur viertenEKD-Erhebung über Kirchenmitgliedschaft und zu anderen empirischen Studien. Gütersloher Ver-lagshaus.

Huber, Wolfgang, Johannes Friedrich und Peter Steinacker (Hg.), 2006: Kirche in der Vielfaltder Lebensbezüge. Die vierte EKD-Erhebung über Kirchenmitgliedschaft, Gütersloher Verlags-haus

Institut für Wirtschafts- und Sozialethik Marburg (IWS) (Hg.), 2005: Antworten – Fragen – Per-spektiven. Ein Arbeits-Buch zur Pastorinnen- und Pastorenbefragung der Evangelisch-lutherischenLandeskirche Hannovers. Hannover.

Kirkeministeriets Betænkning 1503: Uddannelse og efteruddannelse af præster, december2008.

- 137 -


Marx, Karl, 1970: Kapitalen, Bog I/2, Forlaget Rhodos.

Præsteforeningens Blad 2009 nr. 15-16.

Rasmussen, Steen Marqvard, 2007: "Religiøs mangfoldighed som folkekirkelig udfordring" i:Berit Schelde Christensen, Viggo Mortensen og Lars Buch Viftrup (red.): Karma, Koran og Kir-ke, Forlaget Univers, s. 145-257.

Rasmussen, Steen Marqvard og Iben Granum Møller, 2005: Præsters efteruddannelse – en un-dersøgelse af ønsker og barrierer, Århus Stift.

Rohnke, Andreas, 2009: Pfarrberufe heute – Typologien pastoraler Berufsgestaltung. Eine empi-risch-theologische Studie zur Ausdifferenzierung des Pfarrberufs, Band 6 in Reihe Empirie undKirchliche Praxis (EuKP), AIM-Verlagshaus.

- 138 -


Bilag 1: Kategorier af arbejdsopgaver

Kilde: Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 26.

110 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.* 410 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.* 810 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.*111 Vorbereitungszeit 411 Vor-&Nachbereitungszeit 811 Vor-&Nachbereitungszeit112 Gottesdienste 412 Jugendarbeit 812 Hausbesuche113 Besondere Godis (Konfirmation etc.) 413 Erwachsenenkreise 813 Krankenbesuche114 Andachten 414 Seniorenkreise (Frauemhilfe, etc) 814 Einzelgespräche115 Famililengodis 415 Besondere Kreise 815 Geburtstagsbesuche; auch telefonisch116 Kindergottesdienst 416 Sponsoringkreise 816 Gemeindebrief117 Team 417 Team 817 Team (auch Besuchsdienst)118 Seelsorge / Einzelgespräche 418 Seelsorge / Einzelgespräche 818 Seelsorge / Einzelgespräche119 Fahrten / Wege 419 Fahrten / Wege 819 Fahrten / Wege

520 Theologiekreis Wuppertal 820 Dienst Cafe521 Büchermarkt 821 Notfallseelsorge

210 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.* 522 Außerkirchliche Gruppen (Politik etc.) 822 Paar/Gruppenberatung211 Vor-&Nachbereitungszeit 823 Einzelberatung212 Taufe213 Trauung 610 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.*214 Beerdigungen 611 Vor-&Nachbereitungszeit 910 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.*

612 Dienstbesprechungen 911 Pausen216 Segenshandlungen 613 Mitarbeitergespräche 912 Essen217 Team 614 Vikare/Pfr. z.A. 913 Urlaub218 Seelsorge / Einzelgespräche 615 Pfarrkollegen 914 Arzt/Krank219 Fahrten / Wege 616 Kiga 915 Eigene Fortbildung

617 Team 916 Stille Zeiten/Gebete618 Seelsorge / Einzelgespräche 917 Supervision

310 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.* 619 Fahrten / Wege 918 Theologische Literatur311 Vor-&Nachbereitungszeit 919 Fahrten / Wege312 Taufunterricht 920 Eigener Geburtstag313 Konfirmandenunterricht 710 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.*314 Schulunterricht 711 Vor-&Nachbereitungszeit * Abstim-Gespr. = Abstimmungsgespräche315 Elternabende 712 Schreibtisch/Büro ** Korresp. = Korrespondenz316 Freizeiten/Seminare 713 Telefonate317 Team 714 Briefe, Korresp.**, Postbearbeitung318 Seelsorge / Einzelgespräche 715 E-Mail/Internet319 Fahrten / Wege 716 AB Anrufbeantworter abhören

717 Team718 Zeiterfassung

410 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.* 719 Fahrten / Wege411 Vor-&Nachbereitungszeit 720 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.*412 Ausschüsse 721 Vor-&Nachbereitungszeit413 Presbyterium 722 Gremien LK414 Synode 723 Gruppen415 Stellenbezogene Gruppen 724 Gemeindeverband416 Pfarrkonvent417 Team 727 Team418 Seelsorge / Einzelgespräche 728 Seelsorge / Einzelgespräche419 Fahrten / Wege 729 Fahrten / Wege

Kategorie 200

Kategorie 700

Kategorie 400

Kategorie 900Sonstiges

Fehlt eine Kategoriennummer, so wurde diese nicht verwendet (z.B. 215 oder 725).

Kategorie 500Kategorie 100Gottesdienst/Andachten

Personal/Mitarbeiter

Kommunikation

Verwaltung/Management

Kategorie 600

Kategorie 800

Gemeindearbeit

Kategorie 300

Kasualdienste

Kirchlicher Unterricht

Gruppen /Kreise

- 139 -

Perspektiv på folkekirken . N

r. 2 . 2009

Formålet med skriftserien Perspektiv på folkekirken er at formidle faglige analyser til alle, der har et ledelsesansvar i folkekirken.

Der kom især fokus på ledelse i folkekirken i forbindelse med udgivelsen af Kirkeministeriets blå Betænkning 1477 og grønne Betænkning 1491. Udviklingen siden da gør det bl.a. værd at overveje følgende:

1. Hvad vil det egentlig sige at være ledelse?2. Hvorfor er folkekirken netop i disse år så optaget af opgaverne vedrørende ledelse?

Det siges, at en statisk organisation ikke har brug for ledelse; den kan nøjes med administration. Folkekirkens interesse for ledelse må derfor være forbundet med et ønske om forandring, men hvad er da det nye, som er ved at bryde frem?

Måske kan man sige, at et nyt paradigme er ved at bane sig vej. Hermed menes, at den måde vi tænker på vedrørende folkekirken er ved at ændre sig grundlæggende. Men hvad er ”formlen” for den nye tænkemåde? Måske ser den sådan ud:

A) Det moderne samfund er præget af kulturel og religiøs mangfoldighed⇓

B) Der findes mange forskelligartede forventninger til folkekirken⇓

C) Det er nødvendigt at tænke i målgrupper⇓

D) Der er brug for en vis specialisering og teamwork blandt kirkens medarbejdere⇓

E) Der er fare for opsplitning og uøkonomisk udvikling af nye tiltag⇓

F) Der er brug for sammenhængskraft og erfaringsudveksling⇓

G) Der er brug for ledelse og samarbejde på tværs af grænser⇓

H) Der er brug for strukturel fornyelse

Da folkekirken er en stor og decentral organisation, kan man sige, at den udvikler sig i mange hastigheder. Nogle er lige begyndt at tænke på nye måder, mens andre har erfaringer med det nye, som gør, at de allerede nu overvejer, hvor langt det nye paradigme rækker, og hvilke nye vanskeligheder, der er forbundet med dets virkeliggørelse.

Dette andet nummer af skriftserien omhandler punkt D) med fokus på præstearbejdet. Ovennævnte ”formel” giver da et indtryk af den større sammenhæng, som dette tema indgår i.

Hvis du ønsker orientering om kommende numre eller i øvrigt ønsker at kontakte redaktionen, kan det ske pr. email til [email protected].

Documents

Præsten som generalist og specialist · Skriftserien Perspektiv på folkekirken nr. 2, 2009, redigeret af Steen Marqvard Rasmussen: Præsten som generalist og specialist ISBN: 978-87-90645-21-2