Psyklenruter Om de psykologistuderendes institutmagasin, Psyklen, og dets arbejdsproces og faglige grundlag

© Udarbejdet af Ansvarshavende redaktør Karen M. S. Kirketerp og afsnit om anmeldelse er udført i

samarbejde med feedbackredaktør Pernille Thorsen i 2013.

Psyklen er for, af og til de studerende. Vi

ønsker som blad at nå hen mod at kunne

skabe gode produkter og give både læsere og

redaktionsmedlemmer en god oplevelse med

Psyklen.

Redaktionen består af psykologistuderende på

tværs af alle årgange, og vi har alle forskellige

roller på redaktionen (nogle skribenter,

layouter, korrekturlæsning m.m.). Vi er for

tiden 15 redaktionsmedlemmer. Nye

medlemmer er altid velkomne i familien.

Ingen af os har tidligere erfaring med

journalistik, men vores passion for at skrive

gode indslag med psykologisk relevans bidrager altid til gode resultater. Som del af Psyklen forventes det,

at man møder op til redaktionsmøder, er indstillet på konstruktivt samarbejde, bidrager til bladet og

overholder deadlines. Hvis man som fast redaktionsmedlem et måned er ekstra presset (hvadend job,

privat eller uni), er det acceptabelt, at man ikke afleverer et indslag og bliver ”på bænken” en gang.

Vi skal som studentermagasin bringe noget underholdende, men også noget informativt til vores

medstuderende, og denne balance med spektrummet ”sjovt-seriøst” og ”tungt-let” er meget vigtig, men -

til gengæld også - til tider udfordrende at udføre. Vi har faste indslag i bladet så som eventplan,

forskningsnyt, oversigt over publikationer, reportager fra events, historisk teoretisk ”snapshot”, portrætter

af (historiske) psykologer, tegneserie, opdateringer fra udvalg, ”Pink Freud” og reklame for kurser/fester

m.m. Derudover har vi altid uafhængige klummer, artikler, diverse eksterne indslag, interviews og meget,

meget mere at bringe i hvert blad. Noveller, digte og andre kreative ideer er også velkomne. Hvert år

udkommer 7 Psyklen-blade (4 forårssemestret og 3 om efteråret) uden at lyde for selvhøjtidelige, synes vi

selv, vi er det mest kreative, demokratiske og udfordrende organ af det psykologiske studiemiljø.

Bladet kommer af og leder også hen mod, at man som redaktionsmedlem ikke er overbebyrdet i sin

Psyklen-indsats. Det forventes, at alle løbende reflekterer over og arbejder på gode indslag, og vi igennem

email- eller facebookkommunikation og redaktionsmøder kan videreudvikle ideer og fastslå indslag til det

næste nummer. Igennem hele processen er vi i løbende kommunikation, og der er stor individuel frihed.

Arbejdsproces: redaktionen reflekterer løbende over ideer til indslag FORBEREDESE & IDE UDVIKLING: Vi

udvikler indslag sammen og hver for sig REDAKTIONSMØDE: vi gennemgår næste blads indslag og giver

feedback på og fordeler det forrige blad rundt på instituttet. Møderne ligger oftest første onsdag i hver

måned RESEARCH/SKRIVEPROCES: Arbejde på indslag DEADLINE Korrekturlæsning og feedback

(feedback- og ansvarshavende redaktør m.fl.) REDIGERING/Layoutproces (1-2 personer) begynder.

Første udkast, som alle giver feedback på, udsendes. Her forvandles tekster og billeder til en støre helhed

som færdigt blad med indbydende sider Endelige udgave sendes i tryk HEN TIL FØRSTE PUNKT

Journalistiske skrivestile I det følgende indvies I lidt i de forskellige måder at fortælle en historie på og de forskellige typer avisgenrer

(illustreret herunder). For troværdighedens skyld er opsplitning mellem information og opinion vital.

ø

INFORMATIONSARTIKEL: bringer en væsentlig, virkelig historie,

som vil betyde noget for relativt mange mennesker. Den

indebærer et aktuelt emne, bringer læseren en oplevelse af

identifikation (”YAY – jeg er en af dem”) eller non-

identifikation (”Godt, det ikke er mig!”), og der er ofte et

scoop (konflikt mellem parter eller en uforventet sensation).

Journalisten forholder sig objektivt og bruger kun meget

sjældent ”jeg” etc. Husk at dække historie grundigt.

Nyhedsartikel (opdateringer, aktuelle nyheder

evt. indenfor forskning)

Referat (referer om noget som er sket ud fra

kilder) og reportager (Skribent personligt

undersøger noget som sker og eftersøger vidner.

Bruges ofte til kritisk belysning)

Baggrundsartikel (udgangspunkt i større nyhed;

klæder læseren på til få perspektiv. Vigtig at

forklare sammenhænge. Problemstilling er ofte

bedst at forklare igennem eksempel)

Feature (sansende, tager temperaturen på noget)

Interview (portrætinterview el. sagsinterview)

OPINIONSARTIKEL: Journalisten giver udtryk for egen mening

Anmeldelse (anmeldelse af kulturprodukt) se s.9

Leder (Udtrykker mening om samfundsproblem)

Kommentar (persons stærk mening om noget)

Læserbreve (læsere udtrykker sig, ”hvæserbrev”)

Kronik/klumme (tankefuld artikel om et emne)

Og så for at tilføje lidt en joker-genre (som undertegnede er glad for): Fortællende/oplevende journalistik:

det man også kalder faktionsjournalistik. Fx: Morten Sabroe. Læseoplevelsen minder meget om at læse en

roman, men handler om virkelige fænomener, oplevelser m.m.

Rubrik: artiklens overskrift. Skal bringe

nysgerrighed (lange rubrikker kan omformes, så

elementer bruges som underrubrik i stedet!). En

god rubrik er fængende, kort, ærlig og informativ.

De skal ikke være for indforståede. Gerne leg

med ord og udtryk.

Underrubrik: kort resumé af artiklen (hvis mere

end en sætning kaldes det ”manchet”,

appetitvækker), forlængelse af rubrik. Når du har

læst rubrikken og underrubrikken/manchet skal

du kunne forstå, hvad artiklen reelt handler om.

Byline: skribentens/afsenderens navn

Mellemrubrik: små overskrifter i artiklen, som

markerer vigtige historiedele og danner overblik.

Brødtekst: artiklens brødtekst, som fortæller

historien og sammenfatter budskab. Her skal

være liv i histor ien (helst nutid!).

Det journalistiske sprog påkræver at kunne flytte information fra kilde til læser via klart sprog.

Skrivemodeller kan hjælpe skribenter i deres arbejdsproces, så de organiseret (og let )får bragt et

budskab og en historie, og samtidig er det også opbygget efter, hvordan en læser bedst muligt kan

få en god læseoplevelse. På denne måde kræver et godt indslag også et godt fundament – om det

er så er en sorthumoristiske klumme eller en dybdegående reportage, så er sproget, modellen

m.m. altafgørende for indtrykket. At skrive journalistik er ikke det samme som at skrive en uni-

opgave, da man på en anden måde skal foreholde sig til læseren og underholde/informere.

Derudover kræver et godt produkt også en god skriveproces, hvor man først får en god idé,

observerer, finder og reseacher materiale/kilder, planlægger indslag, reviderer historie – får

feedback – og så endelig får den i bladet og får den læst. Modeller er hjælpsomme i denne proces.

Nyhedstrekanten (meget typisk i aviser og TV), kommoden og featurehjulet er gamle klassikere

indenfor skrivemodeller, men i dette afsnit introduceres I også lige for Wall street journal guiden.

En nyhedsartikel skrives i en specifik struktur, hvor der er dalende informationstæthed fra indledning (med

konklusion) til slutning, som gør, at det vigtigste kommer først, og de mindre vigtige detaljer kommer sidst.

Dette er en stærk fordel for læseren, som så hurtigt kan sætte sig ind i historien (og hvis artiklen er for lang,

er det let for layouteren at cutte ;)).

Det kunne i Psyklen f.eks. være hvis vi fortæller om nyheder, opdateringer, forskningsnyt eller lignende.

En anmeldelse vil også gå under sådan struktur, men her er det vigtigt at huske at formidle SIN EGEN

holdning og ikke bare observere en event/objektivt vurdere et værk. Dette kan derfor gøre trekanten får en

lidt anderledes struktur, men dog bibeholder det essentielle.

Kommoden bruges ofte ved baggrundshistorier, kommentarer og

interviews. Historien fordeles i små bider i hver sin ”skuffe”, hvori læseren

kan finde ny spændende info. I hver skuffe finder man på denne måde en

læserbelønning i form af citater, scene og information. Indgangen og

udgangen skal være velovervejet, da det former hele oplevelsen. Det

fungerer i sin helhed som om, at man får et kig ind i en verden, man ellers

ikke ville have set. Hvis man cutter ned, så fjerner man en skuffe eller to.

Så viden om et fænomen, situation eller lignende bliver altså serveret

skuffe for skuffe.

Arbejdsprocessen for denne er meget overskuelig og nem at redigere i.

Feature-hjulet har en meget specifik mission, og det

er at bringe faktuel viden på en underholdende,

oplevende måde. Denne type skrivemodel har

mulighed for faktisk at bringe konklusionsrollen hen

på læseren, så de selv skal vurdere, hvad det hele

kan betyde. Der er med andre ord plads til

fortolkning. Feature kan desuden fortælles kun som

en scene, hvor konklusionen ligger i læsers hænder.

Den består af fire dele (som kan kombineres kreativt):

1. Scene (her introduceres emnet – evt. med et

eksempel på, hvad artiklen handler om. Eks: En

artiklen om angst begynder med levende at forklare

oplevelsen af en scene, hvor man oplever et

angstanfald)

2. Problem: Redegør for det, scenen præsenterede.

3. Handling: denne del fortæller aktuelt og nyhedsorienteret, hvad der sker indenfor feltet, som har med

emnet at gøre.

4. Perspektiv: Bringer historien videre på næste niveau: forklarer hvordan det præger os alle sammen –

evt. formidlet igennem en ny scene eller tilbagevending til oprindelige scene.

Denne strukturguide er god til at formidle et journalistisk budskab og giver plads til fortællende afsnit.

Den består af fire dele:

1. Et ANSLAG som teaser, lokker og introducerer til væsentlige elementer (hvad vil jeg egentlig

fortælle om? Hvem/hvor/hvad handler det om?)

2. KERNEN: her er brødteksten/grundteksten, som

skal fortælle historien (hvad handler det egentlig

om?). I en faglig, professionel artikel går man

efter det traditionelle formidlende og ikke

fortællende med argumenter.

3. KROPPEN: Historien bringes og udfoldes. Her

gennemgår man: omfang, årsag, konsekvens,

fremtid, historie og reaktioner omkring historien

(alle sammen vigtige elementer). Man kan selv

vælge rækkefølgen, men hvis man inddrager de

seks elementer i en saglig artikel får den et mere

helstøbt præg. Denne del udgør langt

størstedelen af en artikel

4. HAMMEREN: her repeteres historien – måske endda den konkluderende variant af kernens historie

Hvis man opnår at have alle disse dele og alle de mindre komponenter med, kan man få en rigtig god – men

også til tider kedelig artikel frem, derfor er det vigtigt at huske at bringe mere end bare ekspertcitater, men

også ekstra spændende fakta imellem citater, tilføje billeder så fakta bliver mere spændende og tydeliggøre

budskaber. Når de dele bliver tilsat nogle fortællende elementer, vil læseren føle, at de modtager både

fakta, refleksion, diskussion, vurdering og forståelse.

æDen mest essentielle mission for et medie, som skal bringe historier og nyheder, er at kunne være

journalistisk retfærdig med sine kilder, så at det aldrig favoriserer en side af en sag, hvis det skriver

informationsartikler (opinion er som sagt mere subjektiv i sit perspektiv). Derfor er det vigtigt at bruge de

rigtige kilder for at fortælle en historie og afspejle noget. Psyklen er slet ikke på samme niveau som store

aviser, men vi skal alligevel have det for øje.

Der findes tre former for kilder ved interview:

Erfaringskilde: en person, som har oplevet det, man skriver om.

Ekspertkilde: en person, som har en særlig ekspertise indenfor noget (enten akademisk funderet eller blot

anerkendt i samfundet som ekspert). Kilden giver en faglig vurdering af historien.

Partkilde: Denne person – eller repræsentant - er partisk: dvs. de har en særlig interesse i den historie, man

bringer (evt. økonomisk). Og er derfor ikke objektiv, men giver udtryk for helt personlige holdninger i egen

interesse. De er derfor subjektive i deres fortælling. Et eksempel er en politiker.

Eks: Artiklen handler om neurologiske bivirkninger af medicin:

- Erfaringskilde: person, som har fået medicineret sådan medicin og oplevet bivirkninger eller ej

- Ekspertkilde: Neurolog med ekspertise i sådan medicin

- Partkilde: medicinalfirma, som laver medicinen

En stor bommert – som mange journalister i den virkelige presseverden er blevet fyret for - er at bruge en

partskilde som ekspertkilde. I det tilfælde kan man forekomme ”i lommen” på en specifik part, og er ikke

længere et objektivt medie

æFørst og fremmest: Hvilken skrivemæssig vinkel vil jeg ligge?

1. Fokus på oplevelsen? (”Jeg satte mig på bænken udenfor Skt. Pauls Kirke mens solen bagte, og lod

fingrene søge over de glatte, hidtil uberørte sider … Kapitel 3 om mangel på kærlighed i udsatte familier

fyldte mig med sorg og medfølelse.”)

2. Fokus på indholdet (Uden førnævnte personlige oplevelse af hele læseoplevelsen, men mere ”Bogen

skifter hurtigt tema, hvilket giver et dynamisk præg og frisk pust”)

De to vinkler kan kombineres – man kan godt skrive med et oplevelseselement, mens den mere ”objektive”

tone (essentielle fakta om værket) bruges til at beskrive de tekniske virkemidler eller bogens indhold.

Samtidig kan man skrive en anmeldelse helt uden det oplevelsesmæssige perspektiv. Det vil være

problematisk, hvis fokusset udelukkende er på oplevelsesperspektivet. Kombinationen afhænger altså af en

balancegang, som måske først er tydelig, når man sætter sig for at skrive en anmeldelse.

Bedst er det, hvis man skriver som sig selv! Det trænger igennem, hvis man skriver på en måde, der er

unaturlig for én. Husk anmeldelser altid skal have et klart referat og en mening støttet op af argumenter.

Baggrunden

Hvem har skrevet bogen? Indkreds genre og forfatter. Hvad har vedkommende lavet/skrevet før? Hvad er

personens baggrund for at udgive værket? (at skrive og udgive en bog BØR være en meget personlig

udlægning af enten personlige synsvinkler i kraft af ens videnskabelige arbejde/virke, eller gennem ens

personlige fiktive skrivestil. Af særlig relevans: Hvad har fået personen overbevidst om, at dette stykke

arbejde er så vigtigt/godt, at det bør deles med alverden?)

Det tekniske

Identificer skrivestil. Er det

velskrevet? Er det empirisk

understøttet (hvis det er et

videnskabeligt værk)?

Det tematiske

Hvor ligger det tematiske

energifelt? Hvilke tanker

vækker det?

Problematikkerne

Hvad behandler bogen? Hvad

behandler den ikke? Ligger der

en problematik i det uberørte?

- Variation i sproget

- Refleksion: vær kritisk i din løbende konkluderende på eller diskussion over noget

- 9 ud af 10 tilfælde, medmindre det er en klumme hvor det ikke altid er optimalt, er det RIGTIG godt

at benytte overskrifter til at dele teksten op og gøre artiklen overskuelig og lokkende for læsere.

- Påpege gode citater (dermed ment; påpeg hvilken passage, man ønsker, skal fremhæves i layout)

- Sørg for at gøre det tydeligt for læseren, hvorfor budskabet vedkommer dem

- Formår man som skribent at indikere om man skriver en opinions- eller informationssartikel, så

læsere ikke forvirres eller manipuleres?

- Det er ofte positivt at inddrage sig selv og et individuelt perspektiv i en artikel til blade som Psyklen,

men det ønskes på ingen måde at forekomme som elementer på ”Vi unge”-niveau. Reflekter nøje

over dette, mens man skriver og undgå for mange ”Jeg tænker… Jeg vidste ikke”-sætninger.

- Du kan teksten mere levende ved at bruge sceniske fremstillinger, ledefigurer, in medias res,

metaforer, brudt kronologi og skiftende fortælletempo.

- Billedtekst og billedoprindelsesinfo til alle billeder – og find så mange (store) billeder som muligt

- Er al nødvendig information med?

- Bør man lave en mellemrumbrik (deloverskrifter) mere/mindre?

- Er punktummer og kommaer sat rigtigt?

- Kommer budskabet frem?

- Skal nogle passager/dele måske byttes om?

- Er sproget varieret og forståeligt?

Bilag 1: fotojournalist

Bilag 2: 7 gode råd til journalisten

Bilag 3: 13 gode råd til intervieweren