Randers Statsskole Årsskrift 2015

Rådmands Boulevard 20 8900 Randers C www.randersstatsskole.dk

H Ø J T T I L L O F T E T

ÅR

SSKR

IFT 2015 | ÅR

ET, DER

GIK

- I OR

D O

G B

ILLEDER

ÅRSSKRIFTÅRET, DER GIK - I ORD OG BILLEDER

RANDERS STATSSKOLE ÅRSSKRIFT 2015 Side 2

E F T E R Å R 2 0 1 5 JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER

RANDERS STATSSKOLE ÅRSSKRIFT 2015 s ide 87

O 1T 2 F 3L 4S 5M 6 T 7 O 8 SommerferieT 9 F 10L 11S 12M 13 T 14 O 15T 16 F 17L 18S 19M 20 T 21 O 22T 23 F 24L 25S 26M 27 T 28O 29T 30F 31

28

29

30

31

45

46

47

48

49

32

33

34

35

36

37

38

39

40

Flex

41

42

43

44

T 1 F 2L 3S 4M 5 T 6 O 7T 8 F 9L 10S 11M 12 T 13 O 14T 15 F 16L 17S 18M 19 T 20O 21T 22F 23L 24S 25M 26T 27O 28T 29F 30L 31

Efterårsferie

S 1M 2 T 3 O 4T 5 F 6L 7S 8M 9 T 10 O 11T 12 F 13L 14S 15M 16 T 17O 18T 19F 20L 21S 22M 23T 24O 25T 26F 27L 28S 29M 30

Flex

T 1 Flex O 2 T 3 F 4L 5S 6M 7 T 8 O 9T 10 F 11L 12S 13M 14 T 15 O 16T 17 F 18L 19S 20M 21 T 22O 23T 24F 25L 26S 27M 28T 29O 30

Flex

T 1 O 2T 3 F 4L 5S 6M 7 T 8 O 9T 10 F 11L 12S 13M 14 T 15O 16T 17F 18L 19S 20M 21T 22O 23T 24 F 25 L 26 S 27M 28T 29O 30T 31

50

51

52

53

49

Juleferie

L 1S 2M 3 T 4 O 5 T 6 F 7 MøderL 8S 9M 10 T 11 Første skoledagO 12T 13 F 14L 15S 16M 17 T 18 O 19T 20 F 21L 22S 23M 24 T 25O 26T 27F 28L 29S 30M 31 Flex

Møder1.g: Før første skoledag

RANDERS STATSSKOLE ÅRSSKRIFT 2015 s ide3

Årsskriftet 2015Årsskriftet fortæller i ord og billeder om nogle af de begivenheder, der har præget det skoleår,

der nu snart er gået på Randers Statsskole - studieture, studenterdage, fællestimer, undervisning,

efteruddannelse og fodboldkampe…

Årsskriftet indeholder også fortællinger fra elever, der ikke har været en del af dette skoleår,

fordi de allerede er blevet studenter forrige år og sidste år - og så alligevel…

I deres rejsebreve sendt fra fremmede steder er skolen og dens nuværende elever med.

Men årsskriftet er også et indblik i det år, der kommer. For særlige begivenheder og almindelige

skolehverdage vender heldigvis tilbage år efter år.

Informationsudvalget/redaktionen


Skolens adresse:Rådmands Boulevard 20, 8900 Randers C

Kontortid:Mandag-fredag kl. 8.00-15.00

Kontakt:Telefon 8641 0844Telefax 8641 0644

Email: [email protected]

Hjemmeside: www.randersstatsskole.dk

DIREKTE TELEFONNUMRELedelse:Rektor Lone Andersen 8710 4233Vicerektor Mogens Pold 8710 4234Uddannelsesleder Ulla Hansgaard Frederiksen 8710 4235Uddannelsesledere Lise Bitsch Holm og Casper Bangsgaard Rask 8710 4239

Administration:

Lisbet Sigh Fredborg, lønadministration 8710 4230

Vibeke Koch, regnskab og HR 8710 4231

Dorte Smith Hansen, regnskab ogelevadministration 8710 4232

Lise-Lotte Therkildsen Hjermitslev, SU og sekretariat 8710 4246

John Steen Jensen, bogdepot og arkiv 8710 4247

Studievejledning:Katja Stoltenberg Gildsig 8710 4237Annette Hyldal Dam og Søren Ørum Schmidt 8710 4238Helle Bertelsen og Kristian Iversen 8710 4248

Læsevejledning:Susanne Maj Egholm Pedersen og Tine Møller Koldsø 8710 4244

IT-afdeling: Saeed Ahari 8710 4255

Teknisk afdeling:Kristian Granild 8710 4250

Kantine 8710 4236

Lærerværelse 1 8710 4240Lærerværelse 2 8710 4245

Bogdepot 8710 4243

Redaktion/Informationsudvalg:

Lise Bitsch Holm, Casper Bangsgaard Rask, Majken Bach Myhr, Lise-Lotte Therkildsen Hjermitslev, Kathrine Engelbredt og Christina Oehlenschläger Stolze.

Foto: Christian Wilde Langballe.

Design/produktion: Confidenz

RANDERS STATSSKOLE ÅRSSKRIFT 2015 s ide 4 RANDERS STATSSKOLE ÅRSSKRIFT 2015 s ide 5

IndholdsfortegnelseÅrsskriftet 2015 side 3Adresser og telefonnumre side 4Indholdsfortegnelse side 5Velkomst, rektor side 6-7Blade af skolens dagbog side 8-21Fireogtyve måneder er gået side 22-23Sabbatår i Peru - helt frivilligt side 24-25Simon Kvamm kom forbi side 25-29 Mod verdens ende side 30-31 Musical i elevhænder side 32-33En aften i Dublin side 34Efteruddannelse i Island og London… side 35Science-talenter i Sorø side 36Hygge, læring og lækker mad side 37Kunsten at stille de gode spørgsmål side 38-39Pailletter og årsfest side 40-41 Dimissionstalen 2014 side 42-45Studenterbilleder 2014 side 46-49Studentertalen 2014 side 50-51Hvordan spiller man en cool vsaskemaskine? side 52-53Introtur og skumfidustårne i 1.g side 54 Elevrådsåret side 55 Stjerner og visioner, Slettestrand side 56Når universitetet ruller ud side 57Når jeg får huen på… side 58Når jeg får huen på… side 59En moderne skole med en lang historie side 60Afskedsord, Niels Wittrup Nielsen side 61 Afskedsord, Jane Brix side 62 Afskedsord, Svend Erik Kjær Nielsen side 63Personalebilleder og oplysninger side 64-81 Plan over skolen side 82-86Kalender, efterår 2015 side 87



Vi begyndte skoleåret med et velplanlagt introduk-tionsforløb for de nye 1.g-elever. Forløbet kulmine-rede med en ryste-sammen-tur til Fjerritslev med overnatning, hvor elevernes tutorer fra 2.- og 3.g også deltog sammen med teamlærere og idræts-lærere. Formålet med både intro-forløb og intro-tur var naturligvis at sikre skolens nye elever den bedst mulige start på gymnasiet, herunder udvikle deres samarbejdsevne og engagement og fremme forståelsen for hver enkelt elevs betydning for klas-sen og skolekulturen. Dette vil vi helt sikkert gen-tage i årene fremover.

Ved skoleårets begyndelse lancerede vi også sko-lens nye hjemmeside. Hjemmesiden har flere funk-tioner, og den henvender sig ikke mindst til vores kommende elever. Vi anstrenger os for at informe-re om skolen og uddannelsen og gymnasiehverda-gen på Randers Statsskole.

Der er i det hele taget sket rigtig meget i det snart forgangne skoleår. Udover den daglige undervis-ning har mange elever på kryds og tværs arbejdet med og deltaget i musikkoncerter, korture, musi-calen ’South Pacific’, studieture, ekskursioner, galla-fest og andre fester, lektiecaféer og fredagscaféer, talentforløb i naturvidenskab og frivillig idræt. Og for første gang har vi holdt filmfestival i 2. frem-medsprog, hvor eleverne lavede film på fransk eller spansk.

Vi har tilmed været så heldige at have haft besøg af Simon Kvamm, der deltog på en meget inspire-rende fællessamling, som dansklærerne - med hjælp fra dygtige elever - arrangerede. Dansklærerne har i øvrigt været på faggruppetur til Island i dette for-år, og alle medarbejdere har netop været på strate-giseminar i Slettestrand i april måned for at arbej-de med skolens vision og strategier frem mod 2020.

Også dette årsskrift vidner om, at vi har haft et travlt og spændende skoleår. Lige om lidt starter de årlige eksaminer, og inden længe får de første studenterhuen på. Det er en dejlig og intens tid på året. Skoleåret slutter traditionen tro med trans-lokation for 1. - og 2.g og dimission for 3.g fredag den 26. juni i skolens gård.

Med årsskriftet vil vi også gerne byde hjerteligt vel-kommen til de elever, der fra august bliver en del af Statsskolens liv og hverdag. Vi glæder os til det nye skoleår.

Velkommen til Staten!

Venlig hilsen Lone Andersen, rektor

16. maj 2015

Velkommen 2015

Så er det atter blevet forår, og det er blevet tid til vores årlige skrift om året, der gik. Skoleåret 2014-15 har budt på virkelig mange sjove, lærerige, udfordrende og spæn-dende begivenheder.


Blade af skolens dagbog i tekst og billeder, 2014-2015


Der uddeles også legater...

Før-første skoledag.

August 2014: 11. Introduktionsdag for nyansatte lærere. 12. Møde- og planlægningsdag for alle 1.g-lærere. 13. Møde- og planlægningsdag for alle 2.- og 3.g-lærere. Før-første skoledag for alle nye 1.g-elever. Skoledagen arrangeres af klassernes tutorer (gamle elever).

14. Kort møde i skolens MIO-udvalg. 14. Det nye skoleår starter med fælles velkomst og sang i skolegården. 14.-29. Introduktionsarrangementer for 1.g-elever. I løbet af de første 14 dage på skolen præsenteres eleverne for teamlærere, studievejleder, ledelse og elevråd, og for forskellige traditioner knyttet til skolen og gymnasiehverdagen. 16. Skolens jazzgruppe, ”Little People” giver koncert i Randers- Ugen på Café Blicher.

Koncert på Café Blicher.

Juni 2014: 25. Sidste eksamensdag. Studenterne danser om Niels Ebbesen på Rådhustorvet, akkompagneret af skolens folkemusikgruppe, ”Hønsefødder”. Om aftenen er der studenterfest med middag for elever og lærere.

27. Dimission og translokation i skolegården. Årets studenter fejres med taler og sang, og rektor uddeler eksamensbeviser. Om eftermiddagen er der sommerfrokost for ansatte, hvor skolen også markerer, at et nyt hold lærere har bestået pædagogikum.

29. Introduktionsarrangement og sportsdag for 1.g med hockey- turnering i hallen og ultimate-turnering på sportspladsen. Hen på eftermiddagen kommer alle 1.g-forældre til sand- wich og møde, mens eleverne ser stand-up i hallen. Senere danses folkedans i gården, akkompagneret af ”Hønse- fødder”, inden 1.g-fest med diskotek i kantinen.

September 2014: 1. Flexdag. Naturgeografihold på heldagsekskursion til Fur. 2. Flexdag. 3. Randers Statsskole deltager over to år i et stort anlagt projekt om relationskompetence og klasseledelse (ROK) med forsker ph.d. Dorte Ågård. Otte udvalgte lærere er til introduktions- møde på Aarhus Universitet.

20. Ansatte - eller nogle af dem - løber DHL-stafet i Mindeparken. 22. Fællestime for alle nye elever, hvor skolens kor, orkester og jazzgruppe optræder. 25. Mandagslektiecaféen med lærerhjælp i sprogfag og matematik starter igen. 25. Arrangement for 3.g ved Studievalg Østjylland: Hvordan vælger man uddannelse? 26. Tirsdagslektiecaféen med lærerhjælp i matematik, kemi og fysik begynder også. 27. Lærere til konference om AT (almen studieforberedelse) på Aalborghus Gymnasium. 28. Første korprøve i det nye skoleår for skolens kor. 29. Første fællessamling i hallen for alle skolens elever. En gruppe af elever reklamerer for det kommende musicalprojekt med et lille show, der afslører, at det bliver ”South Pacific”. I år er musicalen nemlig udsprunget af elevernes initiativ.


ORIGINAL BY:

Music by: RICHARD RODGERS

Lyrics by:

OSCAR HAMMERSTEIN IIBook by:

OSCAR HAMMERSTEIN IIand JOSHUA LOGAN

Adapted from the Pulitzer Prize winning novel"Tales of the South Pacific" by James A. Michener. A school production by arrangement with R&H Theatricals Europe.

Musicalen spillesTorsdag 13. novemberkl.19.30

Fredag 14. november kl.19.30

Forestillingen spilles i hallen, Randers Statsskole · Dørene åbnes kl. 19.00Drikkevarer kan købes i pausen · Billetter købes på skolen i uge 45 · Billetpris kr. 30,- Find os på Facebook

Klasseledelse med Dorte Ågård.

Præsentation af musicalprojektet“South Pacific”.

Introduktionsarrangement med bl.a. ultimate.


Imens arbejder 2.g-årgangen innovativt i deres AT-forløb: Det gode liv i fremtidens Randers. Repræsentanter fra Randers Kommune er på besøg i den anledning. 29. Møde i skolens MIO-udvalg.

Oktober 2014: 1. Møde i skolens bestyrelse. 2. Pædagogisk formiddag for alle lærere i forbindelse med projekt ”Relationskompetence og klasseledelse” 3. Fællessamling i hallen for alle elever og ansatte. Vinderen af 3.g’ernes studietursvideoer kåres.

6. Alle 1.g-klasser er på to-dages introduktionstur til Fjerritslev. I turen deltager også tutorer og to lærere fra hver klasse. Eleverne bygger tårne af spaghetti, legomodeller, lægger pus- lespil, bager lagkager og løser andre slags opgaver, der ikke kan løses uden samarbejde.

4. Frivillig idræt starter. Hver mandag og onsdag eftermiddag er der idrætslærere til rådighed for alle elever, der vil være med til at dyrke idræt efter skoletid. 4. Første korprøve i det nye skoleår. 4. Audition og casting for de mange elever, der har meldt sig til at være med i årets musical-opsætning. 8. Årets første elevrådsmøde. 10. Første musical-prøve på ”South Pacific”. 10. Årets første møde i pædagogisk udvalg. 12. Idrætselever deltager i stævne i Støvring og dyster i beach- volley, futsal, hockey, 7-kamp og ultimate. 17. Møde i pædagogisk råd. 18. Lærere deltager i konference om innovation i fagene på Aarhus Statsgymnasium. 23.-27. Flexuge for 1. og 2.g og rejseuge for 3.g: 3.a på Mallorca 3.b i London 3.c i London 3.d i Dublin 3.e i Firenze 3.u på Korsika 3.w på Korsika 3.x i Firenze 3.y i Firenze 3.z i Firenze

3.u og 3.w på Korsika.

Vinderne af studietursvideo, 3.a.

Samarbejde og introtur.


7. Fællestime med Randers Kammerorkester for alle musikelever. 9. Kontaktskolemøde med skolevejledere i grundskolerne. Her har de skoler, der ’sender’ elever i gymnasiet, mulighed for at drøfte relevante spørgsmål og emner med skolens studievejledere og ledelse. 9. 3.g vælger fag og område for det kommende studieretnings- projekt (SRP). 10. Årets fodboldfinale i skolens interne fodbold- turnering arrangeret af eleverne selv. Om aftenen er der fod- boldfest for alle elever. 20. Brobygning for elever i 9. klasse starter. 21. Arrangement for 2.g-elever ved Studievalg Østjylland: Valgprocessen. 21. Workshop for de lærere, der deltager i projekt “kollegial supervision”. 22. Lektiecafé, hvor 1.g-elever får hjælp til deres NV-opgave. 22. 3.g-elever deltager i ”Studiepraktik” på de videregående uddannelser. 22. Skolen har besøg af masterstuderende fra Syddansk Universitet. 24. Korweekend i ’Lærkereden’, Grenaa, hvor skolens kor og orkester øver repertoiret til kommende adventskoncerter og musicalnumre til ”South Pacific”.

27. Alle 1.g-elever afleverer NV-opgave – en opgave, der skrives i forbindelse med ”naturvidenskabeligt grundforløb”. 29. Fællestime med journalist på Weekend- avisen, Hans Henrik Fafner om konflikten i Mellemøsten.

29. 1. undervisningsgang i frivillig naturvidenskab for særligt interesserede 1.- og 2.g-elever på matematiske studieretninger. 30. 1. vejledningsrunde vedr. studieretningsprojektet (SRP) for 3.g starter. 30. Afskedsreception for Niels Wittrup Nielsen - skolens vicerektor, der går på pension efter 35 år på Randers Statsskole - først som historie- og dansklærer, siden som inspektor og vicerektor. Afskeden med Niels er varm og vemodig.

November 2014: 3. Flexdag. 4. Flexdag – 3.g har skrivedag i forbindelse med studieretningsprojektet (SRP). 5. Velkomst på lærerværelset til skolens nye vicerektor, Mogens Pold. 6. Fællessamling i hallen, hvor musicalholdet optræder, og den nye vicerektor siger goddag til eleverne.

Vicerektor, Mogens Pold, siger goddag til eleverne.

Fodboldfinale 2014.

Journalist på Weekendavisen,Hans Henrik Fafner

Korweekend.


Afsked med vicerektorNiels Wittrup Nielsen.

Tidligere rektor, Kjeld Mortensens afsked med en nær kollega.

Rektor Lone Andersen taler til Niels.


7.- 9. Øveweekend for musicalensemblet og skolens orkester. 10.-12. Studievejlederne holder uddannelsesaftener for kommende elever og deres forældre i Kulturhuset, Randers. 11. Lærerforsamlingsmøder for 3.g-lærere i forbindelse med terminskarakterer. 12. ”South Pacific”, tekniske gennemspilninger. 13. ”South Pacific”, generalprøve. Ved generalprøven er elever fra byens 8.- 9. - og 10. klasser indbudt til at være med. Om aftenen er der premiere. Hallen er fyldt, og tilskuerne er begejstrede.

13. Workshop i Skive for deltagerne i projekt ”Relationskompetence og klasseledelse” 13. Studievalgsarrangement for 2.g ved Studievalg Østjylland: På vej til Studie- og karrieredag. 14. ”South Pacific”, anden spilleaften. 17. Skolens 88 års fødselsdag. 17. Lærerforsamlingsmøde for 1.g-lærere i forbindelse med terminskarakterer. 17.-18. Administrationen er på APVU-landsmøde i Nyborg. Temaet for årets landsmøde er faglighed. 18. Orientering om endeligt valg af studieretning for 1.g-elever. 19. Valgfagsorientering 1.g. 19. Lærerforsamlingsmøde for 2.g-lærere i forbindelse med terminskarakterer.

DGS' daværendeformand ved talerstolen i gymnastiksalen.

Flamencodansere på besøg.

Stor jubel til skuespillerne i “South Pacific”.

Hera - acceleratoren, Hamborg.

20. 2. vejledningsrunde i forbindelse med 3.g’ernes studieret- ningsprojekt (SRP). 20.-22. Ekskursion til Hamborg for fysik- og kemifaggrupperne.

21.-23. Danske Gymnasieelevers Sammen- slutnings (DGS) årlige aktivitetskon- ference finder i år sted på Randers Statsskole. Mange hundrede elever fra hele landet deltager i de mange møder og debatter og overnatter på skolen. 24. GL-møde for lærere. 25. Møde i pædagogisk råd. 25. Fyraftensmøde for 1.g-elever og deres forældre vedr. endeligt valg af studieretning. 26.-28. Rektormøde, Nyborg Strand. 27. Teamlærermøde for 2.g-teamlærere. 30. Kor, kammerkor, orkester og musiske studieretninger giver adventskoncert i Skt. Andreas Kirke.

December 2014: 1. Fællessamling i hallen for alle elever. 1. Fællestime for 2.- og 3.g-elever med spansk og musik. Optræden af flamencodansere.


1. Dramaholdet ser forestillingen ”839 dage” på Randers Egnsteater. 2. Kor, kammerkor, orkester og musiske studieretninger giver adventskoncert i Råby Kirke. 2. 1.g vælger studieretning. 4. Teamlærermøde for 1.g-teamlærere. 5. 3.g - elever får udleveret opgaveformulering til deres studie- retningsprojekt (SRP) og skriver opgave i de næste 14 dage, hjemme eller på skolen. På skolen er der SRP-café med morgenmad og lærerhjælp. 5. Skolens julekoncert i festsalen, hvor skolens kor, kammerkor, orkester og musiske studieretninger optræder.

6. Juletræsfest for ansatte og deres børn og børnebørn. Christian Wilde Langballe laver trylleshow, og der er dans og leg. 8.-12. Flexuge. 3.g-eleverne beskæftiger sig med SRP-opgaven. 1.g- eleverne arbejder med deres første AT-forløb om katastrofer.

Julekoncerten 2014.

Emma Svejgaard, 3.x, skriver om svingninger

i konstruktioner.

8. Foredrag om katastrofer med historiker Rasmus Dahlberg for 1.g. 8. Møde i skolens MIO-udvalg. 8.-11. 2.g-tyskhold på ekskursion til Berlin.

10. Frivillig fysik og kemi for dygtige elever. Denne eftermiddag arbejder eleverne med Mindstorms EV3-robotter.

13. Skolens folkemusikgruppe, ”Hønsefødder”, spiller julemusik for de handlende i Randers midtby.

17. Møde i skolens bestyrelse. 19. 3.g afleverer deres studie- retningsprojekt (SRP). Bagefter er der SRP-æble- skiver i kantinen.

19. Juleafslutning i Sct. Mortens Kirke, hvor sognepræst Flemming Kloster Poulsen holder juleprædiken, og skolens kor, kammerkor og orkester medvirker.

2ty3 til julemarked. - og ved Holocaust Denkmal i Berlin.


Premiere på “South Pacific”.


28. Møde i pædagogisk råd. 30. Skolens traditionsrige årsfest i Arena Randers for alle elever, forældre og ansatte. Aftenen indledes med en koncert med skolens orkester, hvor bl.a. ”South Pacific”- stjernerne genop- træder. 3.g-eleverne går indmarch, danser vals og lancier, og bagefter er der fest og dans for alle. Skolens folkemusikgruppe, ”Hønsefødder”, spiller til lancier og folkedans, og skolens jazzgruppe ”Little People” samt bandet ”DiscoJuice” optræder.

Februar 2015: 2. Pædagogisk eftermiddag for alle lærere i forbindelse med projekt ”Relationskompetence og klasseledelse” (ROK). 2. Fællestime med forsvarsminister, Nicolai Wammen.

Januar 2015: 5. Første skoledag efter juleferien. 5. Frivillig idræt begynder igen og fortsætter hver mandag og onsdag eftermiddag. 6. Lektiecaféen åbner igen med en ekstraordinær lektiecafé i kemi. 8. 25 års jubilæumsreception for Dorte Smith Hansen og John Steen Jensen.

9. Fællessamling i hallen, hvor der uddeles julelegater til dygtige 1.g-elever. Desuden er der information om skolens årsfest og den forestående AT-eksamen. 13.-14. Ledelsesseminar, Slettestrand. 15. 2.- og 3.g - elever deltager i Studie- og karrierevalgsarrange- ment i Aarhus hele dagen. Her har de mulighed for at møde repræsentanter fra en hel mængde videregående uddannelser. 16. 1.g grundforløb slutter. 16. Alle 1.g-elever er til prøve i almen sprogforståelse (AP). 16. Nytårskur for ansatte. 19. Nyt skema træder i kraft efter afslutningen på 1.g’ernes grundforløb. 22. Forældrekonsultation for 1.g-forældre, alle klasser. 26. Årets AT (almen studieforberedelse) - eksamensemne offentliggøres for 3.g: ”Kommunikation - muligheder og begrænsninger” 27. Arrangement for 3.g ved Studievalg Østjylland: Vejen til videregående uddannelse.

25 års jubilæum.

Forsvarsministerenpå besøg.


23. Vejledningsrunderne i forbindelse med AT-eksamen starter. 23. Lærerforsamlingsmøde for 1.- og 2.g-lærere i forbindelse med terminskarakterer. 24. Lærerforsamlingsmøde for 3.g-lærere i forbindelse med terminskarakterer. 26. 3.g-elever deltager i U-days, Aarhus. 27. Ekstraordinært møde i skolens MIO-udvalg.

Marts 2015: 2.-4. Erhvervsøkonomiholdet er på ekskursion til København. 6. Terminsprøver for 3.g begynder med dansk stil. 9.-13. Flexuge. Terminsprøver og ekskursioner. 2.g har skrivedage i forbindelse med deres studieretningsopgave (SRO). 3.g har skrivedag i forbindelse med deres AT-opgave. 11.-13. 2.- og 3.g-elever er på ekskursion til København med sam- fundsfag, historie og musik. Tyskelever er på ekskursion til Berlin og Hamborg, mens billedkunst- og dramaelever er på ekskursion til London.

13. Naturgeografihold på ekskursion til Djursland. 16. 2.g-elever afleverer studieretningsopgave (SRO). 16. Møde i skolens MIO-udvalg. 18. 1.g vælger fag og emne i forbindelse med dansk-/historieopgaven (DHO). 18. 3.g har vejledning i forbindelse med AT-eksamen. 18. GL-møde med valg af ny tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. 19. Møde i skolens bestyrelse.

4. Åbent hus og orienteringsmøde for kommende elever, deres forældre og alle andre interesserede. Skolen er oplyst af pro- jektører og stearinlys. Alle mødes til velkomst i hallen, hvor også musical-ensemblet optræder. Bagefter viser elever og lærere deres skole og fag frem, og skolens studievejledere og ledelse orienterer i festsalen om studieretninger og gymna- siehverdag.

4. Workshop for de otte lærere involveret i ROK-projektet. 5. Fællestime med sanger og sangskriver, Simon Kvamm. Et panel af velforberedte elever er ordstyrere og interview’ere. Og til sidst synger Simon Kvamm to numre fra sin nyeste cd.

16. 3.g skal vælge fag og sag i forbindelse med årets AT-eksamen. 16. Brobygning for 8. klasse starter. 18. Filmfestival for fransk- og spanskelever. Eleverne laver selv drejebog og film, og alle produktioner vises på en hyggelig aften i skolens festsal. 21. For første gang holdes et særligt åbent hus-arrangement for efterskoleelever (og andre), der ikke har mulighed for at deltage på en hverdagsaften.

Engagerede elever til åbent hus.

Simon Kvamm i skolens hal.2.y på Berlin

Alexanderplatz.


15. Ledelseskonference i København, Rektorforeningen. 15.-17. Flexdage. 15.-17. Kortur til Sønderjylland, hvor skolens musiske studieretninger og frivillige musikliv – kor, kammerkor, orkester og jazzgruppe giver koncert på Brandhøj Højskole, Idrætshøjskolen i Sønderborg og Musik - og Kultur- højskolen i Toftlund.

23.-24. Pædagogiske dage/strategiseminar i Slettestrand for skolens lærere, administration, it-chef og serviceleder - med fagligt og socialt indhold.

23. Besøg af Det rullende Universitet, der underviser alle skolens elever, mens tre effektive tidligere ansatte søger for, at alt fun- gerer. Undervejs er der fællesforedrag ved nationaløkonom og lykkeforsker, Christian Bjørnskov.

24. Fire 3.g-klasser er til terminsprøve i dansk stil.

19.-22. Dansklærerne er på faggruppetur til Island. Turen byder på solformørkelse, gåtur på Thingvalla-sletten, badning i Den Blå Lagune og foredrag på universitetet i Reykjavik om affortryl- lelse og genfortryllelse.

20. Fællessamling for alle elever og ansatte i hallen – hvor elever udstyret med solformørkelsesbriller forsøger at få et glimt af solen, der ikke er der… 25. PR-møde for alle lærere. 25. Enkelte kommende elever er til ’optagelsesprøve’/uddannel- sesparathedsvurdering på skolen. 25.-27. Som afslutning på den frivillige undervisning i fysik og kemi efter skoletid tager eleverne på to dages Science Camp i Sorø på Mærsk McKinney Møllers Videnscenter for science talenter.

26. 3.g har skrivedag i forbindelse med AT-eksamen 27. … og afleverer AT-synopsis i dag.

April 2015: 8. Matematiklærere til konference om faggruppeudvikling i praksis (FIP). 12. Skolens kor, kammerkor og orkester giver koncert i Johanneskirken. 13. Fællessamling i hallen. 13. Kursus om eksamensangst for tilmeldte elever ved psykologrådgivningen.

Halgrimskirken i aftenbelysning.

Boblediagrammer i Slettestrand.

På Thingvallasletten.

Boblediagrammer i Slettestrand.


27. Møde i skolens MIO-udvalg. 28. Sidste undervisningsdag for 1.- og 2.g. 29. Skolen holder afskedsreception for Jane Brix og Svend Erik Kjær Nielsen, der har valgt at fratræde med udgangen af skoleåret.

Juni 2015: 1. 1.g idrætshold har idrætsdag på Flyvestation Karups træningscenter. 1.-2. Teknisk afdeling er på seminar i Grenaa. Temaet for seminaret er trivsel. 1.-3. 2.w på idrætstur til Nordjyllands Idrætshøjskole. 9. Møde i skolens bestyrelse. 16. Censormøde i Odense for skriftlige censorer. 22.-24. Årets studenter springer ud. 24. Sidste eksamensdag, hvor studenterne danser om Niels Ebbesen på Rådhustorvet, akkompagneret af skolens folkemusikgruppe, ”Hønsefødder”. Om aftenen er der studenterfest med middag for elever og lærere. 25. Lærerforsamlingsmøder og møde i skolens legatudvalg, der skal beslutte, hvilke elever, der i år skal have glæde af de mange legater. 26. Dimission og translokation. Årets studenter fejres med taler og sang, og rektor uddeler eksamensbeviser. Randers Kam- merorkester medvirker, skolens kammerkor optræder, og ”Hønsefødder” akkompagnerer fællessangene. Bagefter er der fernisering i anledning af fem nye malerier i hallen og derefter sommerfrokost for ansatte, hvor skolen også markerer, at et nyt hold lærere har bestået pædagogikum.

Grønne mænd på sidste skoledag.

Afskedsreception.

24. Skolens forårskoncert, hvor kor, orkester, kammerkor, jazzgruppe og musiske studieretninger optræder i festsalen.

27. 1.g har skrivedag i forbindelse med dansk-/historieopgaven. 30. 1.g afleverer dansk/historieopgave. 30. Teamlærermøde, 2.g-teamlærere. Maj 2015: 7. Teamlærermøde, 1.g-teamlærere. 13. Offentliggørelse af eksamensplanen for skriftlige prøver. 13. 3.g fejrer sidste skoledag med fælles morgenmad, karamel- kastning og Award Show i hallen for alle elever. Om aftenen er der halfest for alle, hvor bl.a. Djämes Braun spiller.

18. Flexdag for 3.g. 19.-20. Flexdage. 2.g har skrivedag i hallen i forbindelse med års- prøven i almen studieforberedelse (AT). De afleverer AT-synopsis, da skrivedagen er forbi. 20. Hele eksamensplanen offentliggøres. 20. Og i anledning af ovenstående afvikles den traditionsrige ”store kagedag” på lærerværelset. 21. Skriftlig eksamen for 3.g starter. 21. GL-møde for lærere.

Skolens forårskoncert.



Fireogtyve måneder er gået, siden jeg blev student fra Randers Statsskole.

Af dem har jeg brugt fem på at arbejde og nitten på at rejse…

Sabbatår eller ikke sabbatår? Over de sidste ti år er andelen af unge, der efter gymnasiet kører direkte forbi personlig fordybelse med 110 km i timen og lige ind i en skemalagt boglig fordybelse, steget med cirka 40 %. Når 3.g om lidt er omme for årets studenter, og selv-stændige livsvalg for alvor bliver en mulighed, vælger over en fjerdedel af landets studenter universitetslivet til og sabbatåret fra.

Uanset om det er en opfattelse af, at seriøse studerende ikke har brug for en pause, eller frygten for den ukendte, uplan-lagte, midlertidige frihed, der ligger til grund for deres valg, har de valgt forkert. Selvfølgelig er der enkelte, for hvem den lige vej er den rigtige vej. Men et sabbatår eller - som i mit tilfælde to - er en fantastisk investering i selvforståelse, verdensforståelse, selvstændighed og fremtid (også den karrieremæssige…).

Af: Xenia Teilmann, student fra Randers Statsskole 2013

Om det sker efter tre eller tredive måneder, er ikke til at vide. Men på et tidspunkt finder du ud af noget, som dine forældre bliver rigtig glade for. Du kan savne at være seriøs. At fordybe din hjerne så meget i noget, at den næsten gør ondt.

Fireogtyve måneder er gået, siden jeg blev student fra Ran-ders Statsskole. Af dem har jeg brugt fem på at arbejde og nitten på at rejse. Især de nitten måneder på farten har lært mig noget, jeg ikke vidste, jeg ikke vidste - men som jeg nu aldrig vil glemme igen. Her har jeg på fire lister samlet noget af det vigtigste, som I nye studenter endelig ikke må gå glip af at finde ud af:

1. Ting, du ikke lærte i skolen:- Hvad du gør, når der midt i den malaysiske jungle står en kæmpe elefant og brøler foran dig, og din store, robuste, gryn-tende jungleguide pludselig har skiftet hudfarve til noget, der minder om den, du plejede at have i Danmark.

- Præcis hvor vigtige sneakers med svangstøtte er.


- At folk er ligeglade, hvis du lugter af sved og femte-dag-i-træk-t-shirts. Det gør de nemlig også selv. - Omkring tohundrede matematiske sætninger, der alle er me-re interessante end spørgsmålet “So, where are you from?”. I hvert fald når du har hørt det fem gange dagligt i otte måne-der fra andre backpackere, hvis navne og ansigter du end al-drig forsøgte at huske.

2. Ting, du ikke vidste, du lærte i skolen:- I Columbia har alle prøvet at tage kokain, når de fylder fem-ten, i Australien kan du få bedre asiatisk mad end i Asien, og på Sicilien har pigerne generelt ikke noget imod, at deres kærester er dem utro. Det lærte du ikke i skolen. Til gengæld lærte du at være kildekritisk!

- Hurtig hovedregning og basal forståelse af valutakurser er faktisk meget nyttigt, når du står midt på et hektisk, overfyldt marked i Manilla og til lyden af mantralignende salgsråb og ivrige filippinske selfie-forespørgsler forsøger at beslutte dig for, om du skal gøre plads i din overfyldte rygsæk til kjolen foran dig eller ej.

3. Ting, du finder ud af om dig selv:- Du kan selv! Det troede du måske også før. Men når et tog på Sicilien stopper midt mellem to stationer for at smide dig af, fordi du ikke har en billet (ups), og du pludselig står midt på en olivenmark og er omgivet af oliventræer så langt øjet rækker, og du ikke ved, hvor du er, og du ikke kan se hverken mennesker eller huse eller veje eller i det mindste stier nogen steder, og solen brænder (for du er på Sicilien i juni måned og klokken er 13 om eftermiddagen, og der er ingen skyer), og du ikke har nogen telefon (og der heller ingen telefonmaster er at se), og du løber snart tør for vand, og du har heller ikke mere mad, og du overlever alligevel... så virker det at vaske sit eget tøj pludseligt ikke så banebrydende.

- Du vidste meget mindre, end du troede. Om alting. Selv ølmærker.

- Hvor langt du vil gå for ikke at arbejde som ufaglært bag kassen i et supermarked resten af dit liv.

4. Ting, du ikke vidste, du kunne savne:- At sidde foran et hav, der er uendeligt. Når først du har prøvet at sidde på Australiens østkyst og betragte den u-overskuelige distance til Sydamerika, vil du senere blive klaustrofobisk bevidst om, at havet, der omringer den Malaysiske ø, du nu sidder på, måske ser uendeligt ud ved første øjekast... men at fastlandet kun er halvanden times færgetur bag horisonten.

- Al mad, der ikke er ris! Eller soja.

- Om det sker efter tre eller tredive måneder, er ikke til at vide. Men på et tidspunkt finder du ud af noget, som dine forældre bliver rigtig glade for. Du kan savne at være seriøs. At fordybe din hjerne så meget i noget, at den næsten gør ondt. Du kan faktisk savne at studere!


Sabbatår i Peru- helt frivilligt

Af: Kathrine Bülow, student fra Randers Statsskole 2014

Blåøjet “gringa” i en anden verden

Efter regnskoven var næste stop Andesbjergene nær inkaernes

hovedstad, Cusco, hvor kulturchokket for alvor ramte mig. Her

foregår tøjvask i hånden i koldt vand, jeg må dukke mig i badet

for ikke at få stød, og min værtsmor fortæller mig jævnligt om

dengang Gud skabte jorden. Der er gadehunde overalt, så jeg

begynder at bringe sten med på mine løbeture for at kunne

skræmme dem væk. På den skole, hvor jeg er frivillig, bliver

jeg prikket i øjet og kaldt “gringa”, fordi mine øjne er blå, og

i børnehaven bliver der sporadisk børstet på allerede rådne

tænder med fælles tandbørster. Min peruvianske engelsklærers

idé om engelskundervisning består i at kopiere sætninger fra

tavlen og indeholder ikke en snert af samtale, hvilket forklarer

den næsten totale mangel på engelsktalende peruvianere. Livet

hernede er fuldstændigt anderledes end livet i Danmark - og en

smule primitivt.

Popcorn og ferskensuppe til aftensmad

Det primitive liv giver et nyt perspektiv på verden, og kulturmødet

får unægteligt én til at værdsætte Danmark. Men selvom det

umiddelbart er et overvældende kulturmøde, og selvom jeg til ti-

der får serveret de underligste ting som popcorn og ferskensuppe

til aftensmad, så opvejes det hundrede gange af alle de gode og

overvældende øjeblikke, jeg også har. Øjeblikke, der minder mig

om, at vi kun har nuet, hvilket i sig selv både er livsbekræftende

og meget inspirerende at tage med hjem.

Kærlighed, kram og krokodiller

Hver dag bliver jeg mødt af spontane kram og smil fra børnene

på skolen og i børnehaven. Jeg har lange samtaler på spansk med

min værtsmor og bror, og jeg lærer salsa og tager på vandreture

til ukendte steder med andre frivillige. Jeg har redet på en hest

for første gang midt i Andesbjergene, har fodret en flok sultne

aber og er hver dag omgivet af helt utrolige landskaber.

Dette er min historie om min tid som frivillig i Perus regnskov, i en børnehave og på en skole i Andesbjergene som engelsk- og idrætslærer. Det er noget nær umuligt at pakke hele min rejses oplevelser og indtryk sammen i én sam-menhængende tekst – alligevel har I her mit forsøg.

En kold tyrker fra internettet og udsigten til at drikke renset flodvand

Min rejse startede med 40 timers transport med bil, tog, fly,

metro, taxi og flodbåd, hvorefter jeg ankom til min første

destination, ”Taricaya Rescue Center” i den peruvianske del

af Amazonjunglen. Her ventede mig myggestik, en kold

tyrker fra internettet, konstant vådt hår og tøj, elektricitet

tre timer om dagen og udsigten til at drikke renset flod-

vand. Men også muligheden for at se vilde papegøjer og

aber, at fodre en jaguar, en puma, og massevis af aber, at

få venner fra hele verden, og at være med i en brøkdel af

udviklingen af bæredygtigt regnskovsbrug.


Tågede bjerge, solopgangen over regnskoven, flydende øer i

verdens højest beliggende navigerbare sø, Andesbjergene i ta-

xa i bragende tordenvejr, svømning i en flod i regnskoven med

risiko for at møde enten piratfisk eller krokodiller, er bare få

eksempler ud af mange. Og jeg har stadig mange oplevelser

forude – Lima, Perus hovedstad, to uger med bushop ned langs

kysten og til sidst trekking til et af verdens syv vidundere – Ma-

chu Picchu.

Sabbatår med rejse - gør det! Det giver meget mere end fregner og solbleget hår

Inden jeg slutter, vil jeg gerne sige til alle jer, der overvejer et

sabbatår med rejse: Gør det for Guds skyld! Og til jer, der over-

vejer at gå direkte videre til den næste uddannelse: Jeg vil

stærkt anbefale jer at tænke jer om en ekstra gang. I vil ikke hu-

ske om I var 19 eller 20, da I kom ind på studiet, men derimod

vil I aldrig glemme jeres livs rejse, som giver meget mere end

fregner og solbleget hår. Mit spansk er blevet forbedret med

syvmileskridt, og ligesådan er det gået med min selvindsigt.

Faktisk ved jeg nu i store træk, hvad jeg vil med mit liv, en tanke,

der ville have forekommet mit 3.g-skoleår aldeles absurd. Kon-

trasten mellem før jeg tog afsted og nu, er knivskarp. Og så er

det pludselig ikke helt spildt med et fjumreår, end ikke set fra et

politisk perspektiv. Et sabbatår er en pause, der giver mod på

livet og tid til at reflektere. Du vil helt sikkert ikke fortryde det.


Simon Kvamm kom forbiAf: Christina Oehlenschläger Stoltze, lærer, Randers Statsskole

Torsdag den 5. februar besøgte Simon Kvamm Randers Statsskole til en samtale om fælles-skab, ansvarlighed og sociale medier.


Scenen var sat i Randers Statsskoles idrætshal, daSimon Kvamm entrerede salen. Alle gymnasiets 900 elever var forsamlede, og de 900 elever, der til hver-dag kan råbe hver eneste af skolens 12.000 m2 op, var så stille, at man kunne høre hvert et host, nys eller papirsraslen.

Svend Erik Kjær Nielsen, der også er dansklærer på Randers Statsskole, uddyber:

“Sprogligt såvel som tematisk rummer Kvamms tekster en lit-terær kvalitet, der gør, at de er interessante fra et rent dansk-fagligt perspektiv. Og fra elevernes perspektiv gør dét, at de kender ham som musiker, komiker og debattør, at de i endnu højere grad lader sig inspirere af teksterne til at forholde sig til den verden, vi er del af. “

Kan vi ikke bare leve i nuet?Et centralt tema for fællestimen, såvel som for Kvamms tek-ster, var forholdet til sociale medier og risikoen for at blive et fænomen for sig selv… Det er også noget af det, eleverne fremhæver. Emma Birkeskov Kleister Sørensen fra 3. t fortæller:

“Det gjorde indtryk på mig, da Simon Kvamm nævnte ten-densen til at poste alt sket i ens liv på de sociale medier. Han rejste ligesom spørgsmålet: Kan vi ikke længere leve og nyde livet i nuet. Hvad og hvem gør det egentligt godt for, når vi of-fentliggør alt, og vil have alle til at vide det meste om os selv?”

Mere end bare en oplevelseFællestimernes formål er ifølge Randers Statsskoles rektor Lone Andersen at give eleverne en oplevelse ud over det sædvanlige, men også mere end det, fortæller hun:

“Der vil ofte være et element af det at ’se giraffen’ til en fælles-time, men som skole ønsker vi også, at eleverne går fra fælles-timer med en ny fornemmelse af den tid og verden, de er del af - og dermed også i sidste ende en ny fornemmelse af sig selv. Det er også en helt central del af uddannelsen.”

Efter en lille times debat om Simon Kvamms syn på temaer som fællesskab, ansvarlighed og ikke mindst sociale medier, fik Randers Statsskoles elever en lille smagsprøve på det, det hele handlede om, nemlig musikken, da Simon Kvamm afsluttede med to akustiske numre fra sin seneste cd, “Dobbeltliv” med De Eneste To. Host og nys forstummede - men opmærksom-heden og intensiteten forblev intakt.

Forhold dig til din verden!Simon Kvamm var hovedpersonen til en fællestime, der af-sluttede et fælles forløb for alle dansk-klasser om netop Simon Kvamms tekster. Et ekspert-panel bestående af seks elever var udvalgt til at stille Simon Kvamm spørgsmål og indgå i en debat med ham om hans tekster og musik.

Netop muligheden for debat var central for fællestimen, fortæller dansklærer på Randers Statsskole, Jane Brix:

“Det er altid godt at møde en forfatter eller en kulturperson, så man får mulighed for at gå i dialog om forfatterskabet og høre vedkommendes egne tanker.” Hun fortsætter:

“Danskfaget i gymnasiet handler ikke kun om arbejdet med tekster. Det er i høj grad også et kulturfag, hvor vi arbejder med litteraturen som en spejling af tiden, og i den sammenhæng er det helt særligt at få mulighed for at afslutte et forløb om Simon Kvamm med et besøg af ham.”


”Du skal vide om dig selv, du er født som noget specielt. Lige-som alle os andre”. Det er de ord, Simon Kvamm fremhæver, inden han giver sig i kast med en fængende, akustisk version af Trafik fra De Eneste Tos seneste plade, “Dobbeltliv”. Den yd-myghed, der ligger i ordene, stemmer godt overens med det helhedsindtryk af Simon Kvamm, jeg sidder tilbage med efter en time i hans selskab. Han er tilsyneladende en mand for hvem selvhøjtidelighed er et fremmedord, og hvis ben ikke løftes fra jorden, uanset hvor megen succes han opnår. Det kommer især til udtryk i forbindelse med et spørgsmål om, at en jour-nalist har omtalt Simon Kvamm som sin generations talerør. Det er en titel, Kvamm selvfølgelig er beæret over, men som han aldrig nogensinde kunne finde på at tillægge sig selv.

Menneske frem for fænomenEt udmærket talerør er han dog, Simon Kvamm. Det beviste han til fællestimen, hvor det ikke tog ham mange sekunder at

Simon Kvamm er født speciel – ligesom alle os andre Af: Marie Sveigaard Ødum, 3.d

fange publikums opmærksomhed. ”Sikke en flot rektor” lød det, efterfulgt af sidebemærkningen: ”Hende kunne man da godt, hva’?” Det efterlod publikum i latter. Denne start ud-strålede spontanitet og gav mig et indtryk af, at jeg havde at gøre med et menneske, som formåede at være til stede og ikke være for bevidst i sin fremtoning. Noget der et eller andet sted overraskede mig.

Jeg er som så mange andre vokset op med Drengene fra An-gora, og jeg sad limet til skærmen, da Nephew hev intet mind-re end fem priser hjem til DMA tilbage i 2005, og som resul-tat af dette, gik jeg til fællestime med en forventning om at møde en mere udpræget grad af selvhøjtidelighed fra Simon Kvamms side. Men min opfattelse af ham blev således ændret i takt med, at fællestimen skred frem. Den jordbundne Simon Kvamm forklarede, at han igennem sin karriere havde haft fo-kus på ikke at blive et fænomen for sig selv.


Simon Kvamm har i årevis været skelsættende på den danske musikscene – både som forsanger i Nephew og som Peter Sommers bedre halvdel i De Eneste To. Han har ”Igen & Igen &” leveret tekster og melodier, der har ramt danskerne som en ”Bazooka” og som har medvirket til, at 9 ud af 10 i dag kender hans navn.

En generations talerørJeg følte således en smule ærefrygt ved at skulle stå ansigt til ansigt med en mand i Simon Kvamms ”Superliga”. Den hånd-fuld elever, inklusiv jeg selv, der inden mødet var udvalgt til at udgøre panelet på scenen, havde naturligvis forberedt sig ned til mindste detalje og var rustet til både ”Worst / Best Case Scenario”. Worstcase blev heldigvis aldrig en realitet - Simon Kvamm var nemlig alle tiders gæst; han entrerede scenen ydmygt og brød isen ved at komplimentere vor smukke rektors udseende, inden han gav ordet til elevpanelet. Som de intel-ligente og samfundskritiske elever, vi naturligvis er, stillede vi skarpe spørgsmål til dagens hovedperson, som, til stor glæde for os, svarede skarpt og ærligt tilbage. Han var heller ikke bleg for en kulturpolitisk diskussion, da jeg personligt ikke kunne dy mig for at svare ham igen, da vi var grundlæggende uenige om, hvilken dansk kunstner, der bør være den unge genera-tions talerør.

Med et glimt i øjet og en charmerende retorik tog han imod alt, hvad vi bød ham, inden han satte “Focus on the sound” og afsluttede seancen ved sit klaver med to velspillede perler fra sin seneste plade. Et fantastisk arrangement med stor opbakning fra skolens elever, der mødte talstærkt op og fik fornøjelsen af et inspirerende alternativ til den klassiske tavleundervisning.

Mit møde med Simon Kvamm Af: Jeppe Bentzen, 3.f

Han ønskede ikke at nå til det punkt, hvor han ikke længere var i stand til at være i nuet, fordi han havde for travlt med at betragte sig selv udefra og bekymre sig om, hvordan han frem-stod.


Torsdag morgen er stemningen ikke på sit højeste. Men af selvsamme grund formår et flertal af turens elever at blive underholdt et par timer senere, da de endelig har nået desti-nationen efter en lang busrejse. Enkelte når knap at indse, at de har sovet hele turen væk, før de spæner ud af busdøren med en kurve-formet håndfigur under deres mund.

Wicklow MountainsDe fleste andre griner, og folk vågner stille og roligt op, én ef-ter én. Vi er ankommet til Wicklow Mountains, og vi skal bruge de næste mange af dagens timer på at vandre op og ned i bjergene, og på at se den ellers meget nydelige natur, der adskiller sig markant fra den danske. Tempoet er sløvt, og der går lang tid før vi, i bogstavelig forstand, når turens højde-punkt, hvor vi nyder vores frokost. Herefter går det hoved-sageligt ned ad bakke, og endelig når vi et skillepunkt, hvor det enten er ned ad bakke og ned til bunden af landskabet, eller op ad bakke, ud mod territorier, der ikke er anerkendt af det medbragte kort.

Fårene skilles fra bukkeneGruppen deler sig i to; dem, der synes tempoet har været for sløvt, og dem, der tidligere har sat tempoet. Gruppen, der så fortsætter, når før eller siden enden af en sti, og på dette tids-punkt er flere fra gruppen vendt om. Denne lille gruppe, der nu er tilbage, fanger blikket af et lidt mere øde område på den anden side af den skov de nu kan se, der følger bjerget opad, og de får plaget deres lærer om at give dem lov til at følge skoven 10 meter op for at se, hvad der gemmer sig deroppe. Alt imens går den (modige) lærer atter ned mod bunden, uden at holde øje med, hvad de laver.

To gamle bjerg-tosser ved navn Hugh og Oliver.

Jorden er heldigvis ikke firkantet. Men den beskrivelse syntes enkelte elever passede meget godt til lærernes lidt sløve tilgang til bjergvandringen i bjer-gene syd for Dublin.

Disse enkelte elever formåede dog al-ligevel senere næsten at falde ud over den ene af den firkantede klodes sider.

Mod verdens ende Af: Magnus Plejdrup Langgaard Møller, 3.t


En vild oplevelse rigereOg nu begynder eventyret så, atter: Drengene når op til det øde område, og snart fører den ene bakketop til, at de vil se den næste, og før de ved af det, står de efter en lille times tid på det højeste punkt i området. De ved på daværende tidspunkt ikke hvor lang tid turen ned til bunden vil tage – de skiltes jo fra resten af flokken, da den søgte mod bunden – så med tre timer tilbage til afgang besluttede de sig for at søge endnu længere væk fra dalen, langs en sti på toppen af bjergene. En lille time efter når de så et hegn, der afgrænser bjergområdet, hvilket altså betyder, at de har nået det absolut fjerneste punkt fra start-punktet.

At det så er her, de skal møde to gamle bjerg-tosser ved navn Hugh og Oliver er en vild historie i sig selv, men turen tilbage til dalen endnu mere: Regn-glatte sten efterlader ar på fleres ben, en enkelt gang falder én næsten udover en farefuld kant, og endelig kommer de sprintende hen mod bussen 15:05, fem minutter for sent, hvor folk sidder mugne tilbage, dybt utilfredse med deres forsinkelse.

Men drengene åndede lettet op og havde ikke meget tilovers for spydigheder – de var pludselig en vild oplevelse rigere!


Skolemusical i elevernes hænderVi gjorde det! I fællesskab fik vi opsat musicalen ”South Pacific”. Af: Catja S. Cramer og Sarah Kunst, 3.t

Det begyndte i november 2013. Musicalen ”Cabaret”, som involverede mange elever og lærere, var blevet opført året før, og vi erfarede, at det ikke var skolens plan at opføre en stor musical igen året efter!


Blod, sved og tårer og Murphys Lov

Det er supersjovt at lave teater for både skuespillere og instruk-

tører, men der skal også kæmpes for at få det hele i kassen. På

scenen måtte nogen ofre alt – eller sådan da. Sarah måtte spille

trompet og instruere på trods af halsbetændelse. Et glas gik i

stykker, og sømanden Billis, Thomas Roed 3.y, fik et skår i foden

og måtte have forbinding på under forestillingen. Nellie, Re-

bekka Flindt 2.a, skulle give den hele armen i de rørende scener

med tårerne løbende ned ad kinderne. Og så har alle vist lært,

at det kan blive forfærdelig ”hedt” på en scene. Alt hvad der

kunne gå galt, gik galt, men på trods af det blev grænser

glædeligt afprøvet og brudt, og i fællesskab gjorde vi det til en

”storslået” musical ifølge rektor Lone Andersen.

Hvem har brug for bikinimodeller fra 50’erne?

Alt kan ikke gå efter planen. Nogle gange var vi ude for mil-

dest talt uheldige oplevelser - fx at kostumerne blev stjålet før

den sidste forestilling! Hvem har brug for bikinimodeller fra

50’erne? Til tider følte vi et enormt tidspres, der kunne give

en følelse af, at ”det når vi aldrig at blive færdige med”. Det

var utroligt stressende, så skolearbejde og venner måtte nedpri-

oriteres. Men heldigvis blev det dårlige overgået tusinde gange

af det gode. Noget af det bedste har været at lære nye men-

nesker at kende på tværs af årgange, se hvor godt vi kommer

ud af det med hinanden, se det hele udvikle sig fra håbløshed

til kæmpe succes, høre publikums og sidste års instruktørers

ros, få lov til at udfolde sig og prøve kræfter med noget nyt,

anderledes og kreativt.

Vi siger mange tak for tilliden og for muligheden for at få dette

projekt på benene. Og tak til alle skuespillere, musikere, Tomas

og Susanne for uden jeres medvirken, ideer og tålmodighed

var det aldrig lykkedes! Det har været en fornøjelse at samar-

bejde med så mange dejlige, støttende og positive mennesker.

…og fortsatte i april 2014

Vi var en del 2.g’ere som mildest talt var skuffende over, at

”Cabaret” skulle være den eneste musical, vi kunne nå at være

med i! Ikke længe efter blev vi opfordret af vores drama- og

engelsklærer, Susanne H. Møller, til selv at opsætte et stykke.

Vi var en gruppe elever fra daværende 2.t, der alle havde været

med i ”Cabaret”, og som tog opfordringen op. Omkring 1. april

kontaktede Sarah Kunst, på elevernes vegne, rektor. Hun blev

begejstret for projektet, og efter et par møder blev det be-

sluttet, at vi elever selv skulle opsætte en musical.

Catja S. Cramer og Sarah Kunst skulle instruere, Magnus Møller

skulle tage sig af det praktiske - opstille orkesteret og få folk til

at slæbe og bære, og Andreas Brüel Jensen ville arrangere nog-

le af numrene, på trods af, at han blev student i sommeren

2014. Desuden hjalp både Rasmus Mulvad Beyer og Celina S.

Dichmann fra 3.t. med at bestemme, hvilken musical, vi skulle

vælge. Sammen med rektor og lærerne, Susanne H. Møller og

Tomas Bang, afholdt vi et par møder, hvor vi både skulle be-

slutte os for det praktiske, men også blive enige om valg af

musical. Denne proces viste sig at være mere besværlig end

som så. Der var meget at tage højde for, og vi ville ikke helt det

samme. Men til sidst stemte vi alle for ”South Pacific”.

Hvad skulle øves hvornår - og hvem medvirkede i hvilke scener?

Vi brugte en stor del af vores sommerferie på at gennemgå ma-

nuskriptet: Hvad skulle med, hvad skulle udelades, hvad skulle

omskrives, hvor på scenen skulle rekvisitterne stå, og hvordan

skulle scenen i det hele taget se ud? Der skulle tegnes skitser af

scenen og tænkes over lys og lyd. Desuden skulle der laves en

arbejdsplan: Hvad skulle øves hvornår? Hvem medvirkede i hvil-

ke scener? Det viste sig, at der lå et større arbejde bag musi-

calen end vi først antog – før den overhovedet var blevet of-

fentliggjort for resten af skolen.


En aften i Dublin

3.t rejste i foråret til Dublin med fagene engelsk og historie, og her mødte de storby, natteliv og natur - og spøjse, irske bjerg-tosser.

Efter en hård dag fyldt med masser af aktiviteter og en spændende byvandring er det nu tid til et længe ventet måltid mad på én af byens mange restauranter.

Vi går over én af de mange broer, der krydser Liffey-floden,

som går lige igennem Dublin by. På den anden side lige på

hjørnet af to gader, ser vi en italiensk restaurant, som vi efter

lidt ”for og imod - debat” beslutter os for at tage på. Vi bliver

ført ned i en flot kælder, hvor der er plads til os alle, og da

vi er mange personer, begynder tjeneren straks at tage imod

bestillinger. Imens vi venter på maden, sidder vi ved bordet og

spiller “Ego” på mobilen og finder ud af, hvem der kender

hinanden bedst. Da maden ankommer, bliver latteren og det

efterhånden meget høje toneleje dog erstattet af en absolut

madro. Det varer dog ikke længe før der er fuld gang i snakken

igen, og vinglassene klinger højlydt.

Fra fast til flydende føde

Efter maden går vi drenge udenfor og snakker, ryger en cigaret,

venter imens pigerne skiftevis besøger toilettet. Da alle er klar,

går vi i samlet flok ind mod det autentiske Temple Bar område,

som Dublins natteliv i særdeleshed er kendt for. Desto tættere

på Temple Bar området vi kommer, desto højere bliver musik-

Af: Tobias Lindhardt Iversen, 3.t

ken som tilsyneladende strømmer ud fra stort set hver eneste

pub. De mange pubs ligger tæt kløvet sammen side om side,

og de mange lys fra oven får hele gaden til at virke som en stor,

hyggelig vejfest. Som aftenen skrider frem, bliver gaden hurtigt

fyldt med masser af mennesker i godt humør, andre Statsskole-

elever og en god håndfuld forskellige gademusikanter.

...med dans

Vi går fra pub til pub og prøver de mange forskellige ”pints”,

alt imens vi stille og roligt bevæger os over i en mere snalret til-

stand. Der forefindes dog ikke kun pubs i gaden, men også en-

kelte diskoteklignende-foranstaltninger, som efter lidt ”øltræt-

hed” tiltrækker vores opmærksomhed. Vi tager ind på et

sådant sted, kaldet ”Buskers Bar” og bestiller de mere traditio-

nelle og farverige drinks. En hyret live-musiker sidder og spiller

guitar samtidigt med, at han synger, og flere festglade folk -

inklusiv vore egne - er ude på dansegulvet for at tage en sving-

om. Klokken er efterhånden blevet mange, og vi vender efter

en lang og sjov bytur hjemad til vores hostel, ”Jacobs Inn”.


Island, marts 2015

Dansklærerne, som til forskel fra billedkunst og dramatik er

skolens største faggruppe, var i slutningen af marts på fag-

gruppetur til Island. Programmet var en kombination af semi-

nar på universitetet i Reykjavik og museumsbesøg - samt en

udflugt ud i sagaland. Island er jo som bekendt arnestedet

for den nordiske litteratur, islændinge-sagaerne. Og da vi som

dansklærere skal undervise i ældste tid, er øen i Nordatlanten

et oplagt rejsemål.

Seminaret på universitetet blev forestået af en yngre dansk/

islænding, som undervejs kunne pege ud ad vinduet og for-

tælle, at hans slægtsgård lå ovre ved ”det bjerg der” – og at

han kunne spore slægten 1000 år tilbage i tiden. Hans forfa-

der optræder endog i en af sagaerne – men var vistnok en af

skurkene. Så han mente, at det ikke var noget at prale med.

Al tiden på faggruppeture går nu ikke alene med tilegnelsen

af akademiske kundskaber. For billedkunstlærernes vedkom-

mende blev det også til en tur i teatret med dramatik for at

se Phantom of the Opera. Dansklærerne fik mulighed for at

udveksle anekdoter under en terapeutisk svømmetur i Den

Blå Lagune.

Efteruddannelse i et europæisk perspektivAf: Christian Wilde Langballe, lærer Randers Statsskole.

London, marts 2015

På National Gallery hænger billedet Arnolfinis Bryllup af den

tidlige hollandske renæssancemaler Jan van Eyck. Billedet er

et hovedværk i den europæiske kunsthistorie og forestiller en

rig ældre købmand med sin unge hustru. Billedet er fascine-

rende, idet det benytter sig af en perspektivisk gengivelse, der

på mange måder ligner den, det menneskelige øje ser. Det er

malet med en myriade af detaljer – nogle malet med en

pensel med kun et enkelt hår. Billedet er også overraskende

lille. Sin væsentlighed i kunsthistorien til trods har billedet en

underlig beskeden plads i National Gallery’s nyere fløj “The

Sainsbury Wing” - nærmest gemt lidt af vejen i et hjørne. Det

er meget besynderligt.

Disse overvejelser fik billedkunstlærerne lejlighed til at disku-

tere med en kurator for National Gallery under vores faggrup-

petur til London i marts 2015. Turen var kombineret med en

ekskursion for holdet med B-niveau billedkunst – som op til

turen havde arbejdet med

museologi og ophæng-

ningspraksis. I år har flere

faggrupper været på ud-

landsophold i forbindelse

med den faglige efterud-

dannelse. Billedkunst havde

selskab af lærerne i drama-

tik på turen til London.

Vi havde naturligvis hvert

vores faglige program, men det fungerede godt at deles om

rejseplanlægningen med en anden lille faggruppe.


Af: Anne-Sofie Ravn Bering og Thomas Tyrre Pedersen,

lærere, Randers Statsskole

den for kemi og fysik. Eleverne syntetiserede azofarvestoffet Orange II, bestemte lysets fart og Plancks konstant samt ana-lyserede forskellige lyskilder. Undervejs var der også tid til team-building med segway-kørsel, konstruktion af luftraketter og morgenløbetur.

Science talenter Randers Statsskole er en del af Science Talenternes Gymnasienetværk, som har til formål at give de mest talentfulde elever bedre plads til at udfolde sig. Deltagelsen giver mulighed for hvert år at tage på science camp med science talenter.

Science talenter i Sorø

18 elever fra Randers Statsskole deltog fra den 25. marts til den 27. marts 2015 i Science Camp i Sorø.

Randers Statsskole ønsker at give et tilbud til de elever, der er særligt interesserede i fagene fysik og kemi. Derfor får elever, som har studieretning med fysik, kemi og bioteknologi, tilbudt frivillig undervisning i fysik og kemi, hvor de får mulighed for ekstra udfordringer og for at dele interessen for naturvidenskab med andre. I starten af skoleåret 2014/2015 blev elever fra 1.x, 1.y, 1.z, 2.x, 2.y og 2.z inviteret til at deltage i frivillig fysik og kemi. De tilmeldte elever deltog i fire eftermiddage på skolen, hvor de arbejdede med temaer som nanoteknologi, partikelfysik og robotprogrammering.

Lysets fart og segwayDet frivillige forløb i fysik og kemi blev afsluttet med en scien-ce camp i marts måned i Sorø på Mærsk McKinney Møller Vi-dencenter. Dette års camp varede tre dage, og temaet for cam-pen var farver og lys. Eleverne arbejdede med temaet både in-


Vi deltog på Sorø-turen sidste år, og vi valgte at tage med igen i år, fordi sidste års tur, udover at være lærerig inden for det naturvidenskabelige, var super hyggelig socialt. Og det var den igen i år!

Det er rart at være af sted med folk, der har samme interesse for fagene som én selv, og på trods af forskellige klassetrin får alle noget ud af turen. Selvom man tager af sted med nogle stykker, man allerede kender, så lærer man hurtigt andre at kende, når vi laver en masse eksperimenter sammen. Det er derfor også en god mulighed for at udvide sine bekendtskaber på tværs af klasserne.

Faglig inspiration i afslappede rammerTuren til Sorø er en god måde at komme ud af huset på og lave nye forsøg, man måske ikke har mulighed for at lave hjemme.Desuden er det rart, at der er så ’afslappede’ rammer, at vi ik-

Af: Anne-Sophie Høgh Mahler og Stine Marie Odby, 2y

Hygge, læring og lækker mad

ke skal lave rapporter i forbindelse med eksperimenterne. Det giver mulighed for at fokusere mere på selve forsøgene. Turen giver rig mulighed for inspiration til store opgaver som SRP og SRO, hvis det er fag som fysik og kemi, man overvejer at skrive i. Der er faktisk også mulighed for at komme tilbage til Sorø for at lave SRP-forsøg og endda få vejledning.

Segway, hygge og afslapningForuden det naturvidenskabelige laboratoriearbejde er der ar-rangeret en del underholdning for os - så som segwaykørsel og små konkurrencer. Der er også tid sat af til at slappe af og hygge på værelserne om aftenen. Rammerne omkring hele turen er supergode. Omgivelserne er utrolig flotte, idet Mærsk McKinney Møllers Videncenter ligger lige ud til søen. Vi befinder os i nye, moder-ne lokaler, værelserne er store og gode - og sidst, men ikke mindst, er maden rigtig dejlig...

Af: Susanne Harkjær Møller, lærer, Randers Statsskole

Kunsten at stille de gode spørgsmål- om et forløb i kollegial supervision


Hvis man som underviser formår at stille gode spørgsmål i sin undervisning, giver man sine elever mulighed for at give gode svar. Men hvad sker der, hvis man som kollega stiller sin kol-lega et godt spørgsmål? Og hvad er ”et godt spørgsmål”?Skoleåret 2014-15 har på mange måder lignet så mange andre set fra et lærerperspektiv. Skolestart, studieture, SRP-vejledning, undervisning, AT-forløb, afleveringer der skulle rettes, forløb der skulle planlægges og gennemføres, møder, åbent hus, årsfest. Men for tretten lærere har året også budt på deltagelse i forløb ”kollegial supervision”. Forløbet blev skudt i gang med en pædagogisk eftermiddag for alle lærere i forbindelse med skoleårets start, hvor Lene Tortzen Bager, ekstern lektor ved Aarhus Universitet og selvstændig, intro-ducerede til kollegial supervision og den metode, som knytter sig hertil.

Pædagogisk udvikling og ligeværdighedKollegial supervision går ud på, at kolleger observerer hinan-dens undervisning med fokus på noget bestemt. Observa-tionen efterfølges af en samtale, hvor det observerede danner udgangspunkt for en samtale om det fokus, der på forhånd er lagt for observationen. Det særlige ved forløbet har dog været den metode, som lægger nogle bestemte rammer for hele forløbet med observation og samtale. Et helt centralt ord i den forbindelse har været ’ligeværdighed’.

Kollegial supervision er en metode til udvikling af undervis-ning og undervisningskultur med udgangspunkt i kollegers ligeværdige samarbejde1. Hvad indebærer det? Det ligevær-dige samarbejde betyder, at alle kolleger deltager på lige fod uanset erfaring.

RANDERS STATSSKOLE ÅRSSKRIFT 2015 s ide 39RANDERS STATSSKOLE ÅRSSKRIFT 2015 s ide 38

Gavn for grønne og garvede rotterHvad kan kollegial supervision så bruges til? Kollegial supervi-sion kan bruges til meget. På trods af, at et undervisningslokale er fyldt med elever, kan undervisning godt være en ensom pro-ces for underviseren. Og derfor kan man have megen glæde af sparring med kolleger, som jo kender det fra sig selv. Lige-gyldigt om man er rimeligt grøn eller en garvet rotte i faget, så støder man jævnligt på problematikker eller udfordringer i undervisningen, som måske i virkeligheden kan løses ved at sætte fokus på noget specifikt og få andres øjne på det. Og – ikke mindst – ved at blive stillet nogle gode spørgsmål.

Virker det? Her kan jeg kun tale for mig selv. Svaret er ja. Det kræver, at man er indstillet på at involvere kolleger i sin under-visningspraksis, at man får opbygget tillid i sin gruppe, og at man har lyst til at skabe forandring. Jeg kan kun sige, at jeg gik hjem fra de samtaler, hvor jeg var fokusperson, med henholdsvis en følelse af, at ”ja, det as-pekt vil jeg fokusere mere på fremover, for det virkede godt”, og ”nå, ok, så det, der gav mig lidt sommerfugle i maven og gjorde mig nervøs omkring min lærerrolle, var faktisk noget, der havde en positiv effekt på elevernes opfattelse af mig. Det var da egentlig….en lettelse”. Jeg er i øvrigt også blevet bedre til at stille gode spørgsmål…

Derfor blev vi tretten deltagende lærere indledningsvist delt ind i grupper af tre eller fire på tværs af køn, fag og anciennitet. For at understøtte ligeværdigheden, er der inden for metoden defineret tre forskellige roller, som man har på skift i løbet af forløbet: fokuspersonen (den kollega, hvis undervisning obser-veres), supervisoren (den kollega, som observerer undervisnin-gen og stiller spørgsmålene ved den efterfølgende samtale), samt mediatoren (den kollega, som observerer samtalen og afslutningsvis samler op på samtalen). Ligeværdigheden un-derstøttes også ved gruppeinddelingen på tværs af fag. Man bliver således ikke observeret af fagkolleger, som kan vurdere ens faglige kompetencer, og dermed bliver der fokus på det pædagogiske i undervisningen. I det hele taget er vurdering et bandlyst ord i denne sammenhæng.

1 Kollegial Supervision som udviklingsredskab i undervisningskulturer, red. af Hanne Leth Andersen og Lene Tortzen Bager, Aarhus Universitetsforlag,

2011, s. 7.

Ingen vurdering - kun refleksion En af de helt centrale idéer bag metoden er, at man ikke skal vurderes af sine kolleger. I stedet skal man som fokusperson selv vælge og beskrive sit fokuspunkt, og det er så resten af gruppens opgave at få fokuspersonen til selv at reflektere over sin undervisning og se nye muligheder og udviklingsper-spektiver i egen praksis. Her kommer kunsten at stille de gode spørgsmål ind i billedet. For hvordan kan man som kollega, med sin egen erfaring, gode idéer og paralleller fra lignende situationer, holde sin egen dagsorden ude af samtalen? For den skal holdes ude, ellers fratager man fokuspersonen muligheden for selv at se løsninger og perspektiver. Her kommer metoden til hjælp, for den insisterer på, at man skal lade sin nysgerrighed styre spørgsmålene, at man skal lytte til sin kollegas egne tanker, samt tage udgangspunkt i konkrete observationer fra under-visningen til at fremme kollegaens refleksioner.

Det gode spørgsmål er således et spørgsmål, hvori der ingen vurdering ligger, uden en bagvedliggende dags-orden, og hvor spørgeren lytter til svaret og lader det styre samtalens retning.


Pailletter og årsfest 2015


Pailletter og årsfest 2015

Af: Julie Blaabjerg og Daniel Konieczny, 3.x

Nogle med mere sved på panden end andre

Da vi gik ind i Randershallen, nåede vi knapt at hilse på vores

familie og venner, før vi skulle stille os klar og parat til ind-

marchen i hallens tunnel. Og der stod alle forventningsfulde

3. g’ere opstillet i én lang række, nogle med mere sved på

panden end andre. Pludselig kunne vi begge mærke vores

fødder trampe let til den klassiske musik, og kun et øjeblik

senere trådte vi ind på hallens gulv til et syn af spændte ven-

ner og familier, som bombarderede os med små skarpe lyn fra

deres kameraer. Selvom vi begge to havde haft vores tvivl om

dansen, gik den overraskende godt. Faktisk næsten perfekt.

Nu kunne vi endelig fyre den absolut af.

Den klassiske musik blev senere på aftenen udskiftet med

band og dj, og festen blev for alvor sparket i gang. Vi havde

det alt for fedt. Dansegulvet var fyldt indtil allersidste minut.

Efter lige præcis det minut, sluttede festen i Randershallen,

men vi førte den videre i Storegade til daggry.

En god aften af slagsen

Da solen ved morgenstund valgte at kigge over horisonten,

tog vi som det sidste på mac’en eller McDonalds, om man

vil. Imens vi sad og dyppede vores fedtede nuggets i tyk oste-

sauce og klistret barbecue, blev vi helt enige om, at aftenen

havde været en god en af slagsen. Én man aldrig glemmer, og

én, som man som nuværende eller kommende elev på skolen

kan og bør se frem til med spænding.

Når ens jakkesæt, syet af en mystisk thailænder i Bang-

kok, først ankommer cirka en uge før gallafesten, eller

når man endnu ikke har valgt en kjole i ugen optil, er

man i hvert fald ikke godt med. Og lige nøjagtig sådan

var det for os. Andre elever er dog som regel klogere…

De aftaler partner og får valgt festtøj måneder - hvis ikke

et helt år - før. Det er en god idé.

På med høje stiletter og polerede laksko

Men vi blev nu ikke hjemme den gallaaften, for alle brikkerne

nåede netop at falde på plads. Jakkesættet kom i tide, og en

pæn kjole blev fundet. Om fredagen på dagen for årsfesten

vågnede vi helt klar til at poppe champagne op, men skulle

jo først igennem en lang dag på skolebænken. Den sluttede

heldigvis en time før. Ledelsen var i godt humør, tror vi. Så

snart den ældgamle klokke viste de gyldne tal, 13:46, kunne

vi endelig suse hjem og trække i det smarte festtøj. På med

høje stiletter og polerede laksko, og så var vi godt på vej.

Vi mødte resten af vores klasse, 3.x, på ”Café K” klokken fire

om eftermiddagen. Vi skulle jo allerede danse den berygtede

lancier og vals samt en lille fræk polka klokken 19.30. Vi nå-

ede at blive mætte. Måske også lidt berusede, hvem ved. Buf-

feten havde lækkert kød med saft og kraft og et stort udvalg

af tilbehør og drikkevarer. Og så var det pludselig tid til at tage

til den rigtige fest - Statsskolens gallafest.


Af: Lone Andersen, rektor

Kære studenter, årgang 2014VelkommenVelkommen til dimission på Randers Stats-

skole. Traditionen tro holder vi dimissionen

her i skolegården midt imellem søjler og ba-

lustrader. Velkommen til forældre og

pårørende. Velkommen til skolens med-

arbejdere og samtidig en stor tak for

jeres indsats i det nu snart forgangne sko-

leår. Også velkommen til vores studenterju-

bilarer, som i dag er mødt talstærkt op for at

genopleve stemningen ved dimissionen og

fejre, at I selv blev studenter for år tilbage - et

par af jer endda for mange år tilbage. Vi har

nemlig æren af at have besøg af to 75 års

jubilarer fra årgang 1939.

Men først og fremmest velkommen til jer

studenter årgang 2014. Det er jeres store

dag, og I er det naturlige midtpunkt. Hvor

ser I smukke ud! Alle 257 studenter. Men

måske også lidt trætte ud? Det er naturligvis

hårdt at gå til eksamen, men måske endnu

hårdere at fejre den?

Allerførst vil jeg ønske jer hjertelig til lykke

med jeres studentereksamen. Til lykke med

studenterhuen, som både er udtryk for en

fin dansk tradition og et symbol på jeres ek-

samen.


I har gennemgået en stor udvikling de sidste tre år og befinder

jer i en vigtig livsfase - en livsfase, hvor udviklingen fra at være

barn til at være ung og voksen finder sted. Det er i den fase,

man etablerer det afgørende fundament for sit fremtidige

virke og sin personlige identitet.

I har efter grundskolen valgt den ungdomsuddannelse, som

giver jer det bedste fundament for videreuddannelse, og som

kombinerer udviklingen i ungdomsårene med udviklingen af

faglige færdigheder. Jeres almene studentereksamen åbner

for en stor vifte af muligheder for videregående uddannelse

og job. Vi kan være stolte af, at det almene gymnasium leverer

fagligt dygtige og studieforberedte studenter, og her på Ran-

ders Statsskole har vi igen præsteret et eksamensgennem-

snit på lidt over landsgennemsnittet. Udover det høje faglige

niveau, har uddannelsen også lært jer noget om vigtigheden

af individuelt og i fællesskab at bidrage til samfundets ud-

vikling.

At blive til noget og til nogenDet er vigtigt for os mennesker – uanset alder – at vi føler os

som en del af et fællesskab, det, at en gruppe mennesker er

sammen om noget og derved føler en vis samhørighed. I vil fx

resten af livet have det tilfælles, at I er studenter fra Randers

Statsskole. Og grunden til, at I forhåbentlig altid vil se tilbage

på jeres gymnasietid som nogle af de bedste år i jeres liv er

måske netop den, at I på gymnasiet har indgået i vigtige og

identitetsskabende fællesskaber.

Den 22. maj i år blev fællesskabsprisen uddelt for første gang i

Danmark. Mange forskellige mennesker fra mange forskellige

samfundslag var blandt de nominerede. Hvorfor skal Danmark

have en fællesskabspris, kunne man spørge? Det skal Dan-

mark, fordi vi på den måde kan levendegøre, hylde og styrke

fællesskabet og dem, der arbejder for det.

I er færdige nu, og beviset på jeres arbejde gennem tre år på

Randers Statsskole får I overrakt om lidt. Det er en glædens

dag i dag, men den har også et stænk af vemod. For det er

jeres sidste dag som elever på Randers Statsskole.

Det virkelige liv?I maj måned fik I en indbydelse til studenterfesten den 25. juni.

I indbydelsen skrev vi til jer: ”Om ganske kort tid er tre års skole-

gang, lektier, afleveringer og karakterer alt sammen fortid, og I

er som nybagte studenter klar til at tage fat på det virkelige liv.”

Her sidder I så i dag – klar til at tage fat på det virkelige liv. Men

er livet på gymnasiet måske ikke det virkelige liv? Jo, det er det.

Det er bare en anden slags virkelighed, end den I skal ud i nu.

Overgangen mellem de to verdener markerer vi i dag ved at

holde dimission - et slags overgangsritual, der markerer, at et

nyt stadium af jeres liv nu begynder. Ordet ’dimission’ betyder

også ’bortsendelse’, og om lidt skal vi sende jer bort – ud i ver-

den uden for skolen – med alle gode ønsker for jeres fremtid

derude.

Vi skal derfor nyde disse timer vi har sammen lige nu.

Lektiecaféer, fredagscaféer, øvelser, forsøg, musical,fodbold, korture, idræt og fester Jeres klasse har for jer alle været det faste holdepunkt lige fra

den første dag I gik ind ad skoleporten til nu, hvor I om lidt

forlader vores gamle skole som nybagte studenter – mange af

jer går videre til livet som studerende på en af de videregående

uddannelsesinstitutioner. I kan nu tænke tilbage på tiden på

Randers Statsskole, på stunder, hvor verden åbnede sig i en ny

erkendelse og måske også på stunder, hvor I mere ”kørte på

rutinen”. I har minder med fra fælles oplevelser fra studieture

og ekskursioner, fra undervisningen, fra flexdage, fra studieret-

ningsprojekter og AT-synopser, fra lektiecaféer, fredagscaféer,

øvelser, forsøg, musical, fodbold, korture, idræt og fester.


meget amerikanske måde afviste hun eksistensen af neder-

lag. Hendes argument var, at de fejl og nederlag, man oplever

gennem livet, kun er der af en eneste grund, nemlig for at vi

kan lære af dem og blive klogere på os selv, på hvem vi er, og

hvad vi ønsker at stå for.

Mange af os tager ofte sikre valg af frygt for, hvad der kan ske.

Af frygt for at fejle eller lide nederlag. Men som Pippi Lang-

strømpe jo siger: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg

godt.” Man skal nemlig huske på, at intet er umuligt. Fx ved

man, at intet er umuligt, når man i avisen i søndags kunne

læse, at kineserne er i stand til at flytte bjerge! I bogstaveligste

forstand flytter de bjerge. De kapper simpelthen toppene af

deres bjerge og bruger jorden til at fylde dalene op med for at

få plads til at bygge flere højhuse. Se, dét giver stof til efter-

tanke om, hvad der egentlig er muligt.

Med disse ord vil jeg ønske hver og en af jer et langt og lykke-

ligt liv videre herfra. Det er på tide at sige farvel og tak for jeres

tre år på Randers Statsskole, hvor I pustede liv og energi og

glæde ind i Kampmanns gamle bygning fra 1926.

Jeg vil lade et lille digt af Benny Andersen få de sidste ord:

Livet er hedt – som en støbeske

Først flyder man sammen – og lærer af det

Man fylder sin ramme – og finder sin form

– og prøver at undgå – både uvejr og storm

Men først når du finder – de kringlede kroge

– og fylder dem ud – er du blandt de kloge

Og hermed dimitterer jeg årets studenter 2014. Til lykke.

Pas rigtigt godt på jer selv.

For når fællesskabet styrkes, bliver samfundet ikke alene bedre

for alle; den enkelte får også bedre mulighed for at realisere

sit helt eget potentiale. Netop derfor arbejder vi på Randers

Statsskole for fællesskabet, hvilket vores værdier også afspej-

ler. Jeg håber I tager de værdier med jer, når I går ud af porten

senere i dag.

At vi tillægger fællesskabet så stor værdi i Danmark hænger

også tæt sammen med, at vi heldigvis lever i et demokratisk

samfund. Demokrati er ikke en selvfølge. Mange lande

kæmper hårdt for at opretholde demokratiet, og i Danmark er

der måske flere trusler mod vores demokrati, end vi egentlig

kender til. Som I ved, har tidligere elever på Randers Statsskole

ofret deres liv for Danmarks suverænitet og vores demokrati.

Vi må derfor værne om vores rettigheder og vores demokrati,

og jeg beder jer om aldrig at tage det for givet. Jeg håber og

tror på, at vi som uddannelsessted har givet jer mulighederne

for at være kritisk reflekterende og ansvarligere samfunds-

borgere sammen med muligheden for udvikling af en person-

lig, social og kulturel identitet. Identitetsdannelsens mål er, at

jeres udvikling peger fremad mod de ønsker og krav, som I

gerne vil realisere i livet. Målet for gymnasiet er, at I både bliver

til noget og til nogen. Det mål har I nået, og det er det vi fejrer

i dag. Nu sidder I så her foran mig midt i overgangen til en ny

livsfase. Overgangene i livet er ofte lærerige.

Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg godt Uanset hvilken uddannelse I giver jer i kast med, vil I møde

udfordringer, og I vil også på jeres dannelsesrejse gennem livet

møde både med- og modgang. Man kan bruge hele livet på

at bekymre sig om, hvordan det hele skal gå, eller man kan

beslutte sig for at leve i nuet, for det er jo de beslutninger vi

tager nu og her, der afgør vores fremtid. Ved en tilfældighed

hørte jeg for nylig Oprah Winfrey, som sidste år holdt dimis-

sionstale på Harvard University. Hun gjorde meget ud af at

sige, at vi ikke skal være bange for at begå fejl. Og på sin egen



6. række øverst fra venstre: Jeppe Wissing Rasmussen, William Rønfeldt Kristensen,Rasmus Alsted Larsen, Kerthan Mahalingam, Kasper Hedegaard, Fabyian Lucien Petri, Magnus Hjuler Højgaard,Sebastian Christensen, Andreas Bang Nielsen, Nicolai ValeurKjær, Martin Emil Ørsted Jørgensen, Jeppe Skjøtt Olesen,Nikolaj Mørk Thorsen, Andreas Brüel Jensen, Morten Pedersen,Frederik Gjandrup Pedersen, Jacob Nellemann Schultz.

5. række: Tobias Thio Poulsen, Simon Tang Møller, Iben Klinge HøjlundJensen, Line Amdi Danielsen, Mette Brændstrup Kristensen,Julie Amalie Skytt Petersen, Sarah Lundgren Andersen,Mansour Mohammad Hamidi, Thushyanthan Gunalinkam,Elisabeth Busk Rasmussen, Nanna Skovbo Rasmussen,Viktor Alban Kaludra, Kristin Regina Rødsgaard, Maiken Pedersen, Cecilie Damsgaard Andersen, Frederik Nørskov Pedersen, Philip Althoehn Henriksen, Sebastian Persson Iversen, Mikkel Stensgaard Christensen, Casper Bering JuulAasted.

4. række: Nicklas Vildner Borresen, Chanette Laurberg Christensen,Emilia Hvass Minck, Sophie Anthony Tønder Thompson,Malene Bech Stensgaard, Rikke Heldgaard, Merethe Biller Rasmussen, Anne Siri Snell, Laura Levring Mikkelsen,Gry Isabell Nannerup, Josephine Hannah Falk Rasmussen,Ditte Hessellund Kappel, Emma Bæk Lindtoft, Lea Kragh Erbs, Sarah Ørsted, Ida Kaas Lingren Pedersen, Amalie Vestergaard Laursen, Julie Bay Stegger Serup,Mathias Ankerstjerne Bjamo Jensen, Andreas Schoeneburg,Viktor Sylvester Foged Schmidt, Matilde Sand Sørensen.

3. række: Sofie Sall, Emilie Petrea Hjortshøj Marcussen, Sascha Lund Elsberg, Kathrine Viberg Hansen, Anne Sofie BordinggaardKarlsen, Anne-Dorthe Jespersen, Frederikke Møller Hammond,Katrine Sams, Kathrine Greve Bülow, Daniel Hansen,Steffen Vestergaard, Ernisa Kurtovic, Michelle Skjødt Hansen,Trine Mønster Albertsen, Michelle Amby Degn, Sarah Thordal Larsen, Mona Dalsgård Veirum, Anne Blegvad Nielsen,Lia Claudina Ketty Hansen Papazu, Andreas Ejby Nielsen,Ayhan Munch Oral, Tina Pless-Schmidt.

2. række: Stephanie Hildebrandt, Anne Abildgaard Heibøll, Malou Kirstine Jeppson, Mathilde Skøt Hansen, Nathalie Friis Eriksen, Tanja Albæk Villadsen, Emma Mørch Thor, Sarah Louise Brødsgaard, Line Lionett Danielsen, Sara Møller,Kathrine Laulund Bødker, Isabella Risgaard Thorning,Emma Troldahl Svendsen, Sara Rosborg Møller, Anna Seeberg Hansen, Mette Lund Christiansen, Anne Sofie Madsen,Susanne Gade Hansen, Anne Heegaard Christensen,Maria Holst Nielsen, Amalie Bach Højer, Josephine Krogh Demming, Emilie Nissen.

1. række: Mathilde Haagensen, Damla Ertosun, Nicoline Møller Nielsen,Cecilie Møller Nielsen, Camilla Rytter Terkildsen, Nikoline Johansson, Rikke Kaas Hansen, Laura Nygaard Mikkelsen, Elvisa Demirovic, Maja Rosenbech Unnerup,Sine Knudsen, Josephine Linnet, Tine Christoffersen,Cecilie Høj Madsen.

Ikke på billedet: Samuel Peter Kilsholm, Richard Lykkegaard Guldbrandsen, Frederik Erritsø Roth.


Studenter 2014 · 3.a-b-c-d-e


6. øverst række fra venstre: Claus Fog Højris, Andreas Hansen, Max Møller Viuff,Nikolaj Erikslev, Sedin Hecim, Florent Avdijaj, Niels-Valdemar Dahlgaard, Jeppe Pinholt Lillethorup, Haris Alikalfic,Lageshan Steffan Pannerselvam, Yuriy Lyaskovskyy, Asger Tind Jensen, Peter Jul-Rasmussen, Silas Hauge,Mads Brüner Kristensen, Laurits Broen Frederiksen, Thea Marie Hasselkvist, Emil Kelder Skouboe, Thomas Christian Jensen, Kadjo Romaric Arthur Anohi, Rasmus Klausen Ballegaard, Frederik Storm, Ebbe Slater Christensen,Jesper Mønsted, Søren Munkholm.

5. række:Andreas Karmark, Magnus Sebastian Behrendt, Lea Dahl Kirkegaard, Anne Kiib Egede, Alexandra Bruun Mikkelsen,Andreas Troelsgaard Holmark Thorsen, Aleksander Gerlach Otte, Anders Koldby Vestergaard, Anders Lindskov Kloborg,Frederik Holst Bendix, Magnus Boje Juul, Morten Bo Jensen,Kawsigan Gunalinkam, Kasper Rasborg Laursen, Jesper Hede Schousen Kjeldgaard, Sally Jørgensen, Anne Elena KaaeSchmidt, Maja Vemmelund Rasmussen, Gulalay Ahengar,Anders Nordahl Bak, Magnus Lindhardt Iversen, Isabella Sørensen, Anne Dissing Jensen.

4. række: Rune Naujokat Troelsgaard Thorsen, Christian Præstegaard Madsen, Nanna Østergaard Johnsen, Trine Lawrence,Aia Herold Ibsen, Natasha Grøn Thorsen, Nanna Busk Revsbæk, Line Juul-Madsen, Line Kristine Gradman,Jeppe Traberg Sørensen, Oscar Søndergaard Wasehuus,Howraz Mohammad Ahmad, Amalie Skulvad-Madsen,Astrid Lund Jensen, Kathrine Ehrenreich Schmidt, RasmusPugdahl Skou, Daniel Descours Hansen, Mathias Nicolai Pedersen, Marie Bach Søgaard, Edina Sabic, Tenna Bak Klessen Hansen, Maria Kofod Jeppesen, Michelle Kempel Jensen, Kristian Mellgaard Nielsen.

3. række: Frederik Vognsgaard, Mette Sørensen, Nisanhi Sivasothirajah,Amanda Vindum Mogensen, Abdul Hasib Afzali, Emil Vald-bjørn Christensen, Cejanah Vijaykanthan, Malene Amalie Hein Christensen, Nadia Runeborg, Jasper Stilling Børglum,Frederikke Kildeberg Paulsen, Line Pirk Clausen, Ane LivBerthelsen, Lea Kjærulff Kalhøj, Frederik Halkjær Foged,Nanna Søndergaard Nielsen, Mathilde Bernth Andersen,Karoline Guldhammer, Marie Skougaard, Trine ØstergaardLarsen, Christina Drægert Stenbæk, Mia Kokholm Thestesen,Thomas Laust Pedersen.

2. række: Caroline Lehde Nielsen, Anna Birch Kristensen, Kamilla Dalgaard Mikkelstrup, Melike Gültekin, Louise Junge,Caroline Korning, Camilla Kjærgaard, Christina Rifbjerg Erichsen, Line Boel Frederiksen, Thomas Hein Klith,Mads Hjortshøj Kops, Ane Emilie Friis Vestergaard,Katrine Hoff Lundorff, Ann-Line Birkeskov Drejer Axelsen,Anne-Katrine Bang, Mathilde Forslund von Benzon,Malou Flensborg Winther, Niels Korfitz Mortensen,Mickey Ulrichsen, Anne Sofie Christensen, Matilde Juul Jørgensen, Etki Albayrak, Maja Sønderbo Andersen,Laura Holst Bendix.

1. række: Isabella Maria Engberg, Anne Norsgaard Markociejski,Maria Weyhe Grønbæk, Njomza Gashi, Maria Bianca Skriver,Sofie Lahn Jakobsen, Rikke Stegger Jørgensen, Maria Tvede Clifton, Emilie Koue Lykke Hansen, Camilla Horup Nielsen,Parvin Haqjoo, Sosan Hafizi, Kamilla Berg Madsen,Mujgan Anwari.

Ikke på billedet: Freja Drost Andersen, Ena Mesovic.

RANDERS STATSSKOLE ÅRSSKRIFT 2015 s ide 48RANDERS STATSSKOLE ÅRSSKRIFT 2015 s ide 49

Studenter 2014 · 3.u-w-x-y-z


nogen tvivl om, at det var en kæmpe succes, da vi alle stod i en

propfyldt kantine til ”Dagens mand”. En af vores største suc-

cesser må dog være den musical, der blev stablet på benene

tilbage i november. Jeg taler naturligvis om ”Cabaret”. Det var

en fornøjelse at se så mange elever engagere sig i et projekt

af den størrelse, og resultatet kunne jo ikke være bedre. Her

synes jeg godt, at jeg kan tillade mig at fremhæve Niels Valde-

mar, 3.x, for at vise os alle sammen, at talent på scenen ikke

fornægter sig – på trods af køn.

Så ved jeg, at jeg ikke kunne have valgt et bedre sted at væreJa, der er sket meget i vores tid på skolen, og jeg vil ikke remse

det hele op. Men jeg ved med sikkerhed, at fællesskabet er

det, der har holdt mig kørende, når det så hårdest ud. Hvad

enten det er i det sydlige Danmark med landets bedste kor på

tur - eller på et hotelværelse i Prag og ”Ma Nigga” med Harem-

drengene, så ved jeg, at jeg ikke kunne have valgt et bedre

sted at være end på Randers Statsskole.

For på trods af de mange timer foran tavlen og med hoveder-

ne i bøgerne, så tager vi også noget andet med os end det fag-

lige. Vi har hver især udviklet os på hver vores måde igennem

de sidste par år, og nu står døren til voksenlivet på vid gab.

Nogle af os har allerede nu taget det første skridt og er flyttet

hjemmefra, mens andre lige skal vænne sig til tanken om, at

det hele er overstået. Ligeledes sidder nogle med forhåbninger

om allerede nu efter sommer at kunne starte på drømme-

studiet, og jer kan jeg ikke andet end have respekt for. Men

husk i alt dette uddannelsesvirvar, at der skal være plads til

udforskning og oplevelser.

Med glæde og vemodJeg tror godt, jeg kan tillade mig at sige, at det er en blan-

det følelse at stå her i dag. For selvom det har været en uge i

glædens tegn, er det også vemodigt at tænke på, at det nok

er sidste gang, vi alle sammen er samlede. De sidste tre år vil

for evigt være en del af vores historie, og alt hvad vi har lært –

både personligt og fagligt – vil følge os resten af livet.

Kære studenterSå kom dagen endelig, og nu står vi her (forhåbentligt alle

sammen) med huen på og eksamensbeviset i hånden. Det har

været en lang, og for mange af os hård rejse, men ikke desto

mindre er vi kommet ud på den anden side – og hvilken fan-

tastisk tur har det ikke været.

Nytænkning og fornyelseFor mig at se har vores tid på Randers Statsskole været præget

af flere ting. Først og fremmest fællesskabet - men måske i

ligeså høj grad af nytænkning og fornyelse. For på trods af, at

skolen har et ry for at være glad for traditionerne – ja nogle vil

endda kalde den gammeldags – synes jeg langt fra, at det har

været tilfældet i vores studietid. Vores omgivelser taler jo for

sig selv. Nye lokaler, ny hal, ny - og endda kvindelig - rektor og

- ikke at forglemme - nye initiativer og arrangementer skabt af

os, eleverne. Når jeg ser tilbage på de her år, så vil jeg tænke

på en årgang fyldt med gåpåmod og en vilje til lige at ville gøre

det en tand bedre og give det en tand mere.

Tag for eksempel skolefesterne. Vi er gået fra at kunne booke

navne som ”Muddi” og ”DJ Static” til i år at kunne præsente-

re en af Danmarks absolut mest succesrige rapgrupper, ”Sus-

pekt”. Det havde aldrig været en mulighed uden det enestå-

ende engagement som specielt vores årgang har udvist. Som

festudvalgsmedlem har jeg selv været vidne til at stort set alle

3.g’ere har købt billet til de forskellige fester, og det er ikke

noget, folk har gjort af pligtfølelse, eller fordi andre gjorde det.

Det er fordi vi sammen har gjort det fedt at deltage og være

med i fællesskabet. Tilbage i starten af 2.g blev der samlet et

’socialudvalg’ hvis primære mål var at samle eleverne til ar-

rangementer, der ikke nødvendigvis indebar alkohol, og som

kunne holdes om eftermiddagen. Og der var da heller ikke

Kære studenter, årgang 2014Af: Mikkel Stensgaard Christensen, student Randers Statsskole 2014


De beslutninger vi har truffet, kan ingen af os gøre om. Men

det er også godt det samme, for det at træffe sine egne valg

og sætte sit eget præg på tingene er en del af det at vokse op.

Vi vil også fremover i livet stå over for at skulle vælge. Forhåbent-

ligt kan vi i den forbindelse gøre brug af den erfaring, vi tager

med os herfra. Men der vil helt sikkert også være tidspunkter,

hvor vi føler, vi gjorde det forkerte. Det er kun naturligt, og som

en klog gammel mand engang sagde, så lærer man af sine fejl.

Det er det, der gør os menneskelige.

Hvis jeg skal give et lille råd med på vejen til jer, og ikke mindst

mig selv, så er det, at vi husker at sætte tid af til engang imel-

lem at slappe af og tænke tilbage på de tider, vi har haft sam-

men. Den periode af vores liv, som vi går ind i nu, vil for mange

virke hektisk og presset, og derfor kan vi godt unde os selv at

mindes de glade tider i gymnasiet, hvor den største bekymring

var, om ens lærer kunne godtage, at afleveringen lige kom

en dag eller to senere. Men vi skal også tænke tilbage, fordi

det, vi har haft sammen, og de ting vi har udrettet, er værd at

mindes.

Jeg kunne ikke have forestillet mig en bedre årgang at dimit-

tere med, og jeg er stolt af alt det, vi har formået. Og når jeg

står her og ser på de glade ansigter, der har været en del af

min hverdag de sidste tre år, kan jeg ikke undgå at ønske, om

det ikke bare kunne have varet lidt længere.

Jeg ønsker jer alle sammen det bedste fremover, og håber, at I

ligesom mig vil se tilbage på gymnasietiden som noget helt

specielt. Tak til alle for tre helt igennem fantastiske år.


Jeg glæder mig til alt!Længe har rygtet gået om en mulig tur til London med drama-

tikholdet, så da vi endelig får nyheden om, at vi rejser afsted

fra Tirstrup mod Stansted onsdag den 11. marts, er glæden

stor. Da jeg halvanden time før afrejsen er færdig med min

terminsprøve i matematik, kan jeg næsten ikke vente – jeg

glæder mig til alt! Jeg glæder mig til at se teater, spille teater,

til at se byen og til at hygge på værelserne om aftenen. Alle

tolv elever og to lærere har vi samme passion og interesse for

drama og teater, og så har vi tilmed et skønt sammenhold. At

vi kun er 12 elever på holdet betyder, at der er meget mere

tid og plads til den enkelte elev, og at vi alle kender hinanden.

Og atmosfæren i de kreative fag er helt speciel - og især på

b-niveau, hvor alle har valgt faget af ren og skær interesse.

Der er masser af plads til sjov og ballade. Ja, faktisk er det nok

det, som størstedelen af undervisningen bærer præg af. Det

gælder om at udfolde sig og spille med på ethvert scenarie og

gerne fjolle en hel masse samtidigt. Derfor ved jeg, at turen

bliver helt fantastisk!

Hvordan spiller man en cool vaskemaskine?Torsdag eftermiddag tager vi med ømme fødder og store bæ-

reposer efter en god omgang shopping til en workshop om

forestillingen ”The Curious Incident of the Dog in the Night-

Time”, som vi skal se senere på aftenen, og som tre af de

andre elever tilmed skal til AT-eksamen i. Dette var i mine øjne

»I came home from school one day and no one answered the door, so I went and found the secret key that we keep under a flowerpot outside the kitchen window. I let myself into the house and wiped my feet on the mat. I put my keys in the bowl on the table.«- Sarah er døren, Kristinna er potteplanten, og Jakob er skålen, alt imens han fortæller min historie, og jeg gennemgården – i rollen som Christopher fra stykket ”The Curious Incident of the Dog in the Night-Time”, som vi skal se senere samme aften.

Hvordan spiller man en cool vaskemaskine? Med dramatik b i London. Af: Maja Sofie Holst Hansen, 3.b

den fedeste oplevelse på turen – formentlig fordi den var ligeså

fjollet som de dramatimer, vi har derhjemme, og som jeg el-

sker og holder af af hele mit hjerte! Workshoppen er lige os,

hvilket allerede kommer til udtryk, da vi i grupper bliver bedt

om at forme en vaskemaskine og herefter give den forskel-

lige følelser, som her var henholdsvist overglad, vred og cool.

”Hvordan spiller man en cool vaskemaskine?” spørger man

så. Svaret er, at ”man” ikke spiller en cool vaskemaskine – men

vi spiller en cool vaskemaskine og må fortolke opgaven helt

som vi vil. Så længe man agerer efter impulser og gør, hvad

man føler er rigtigt og - vigtigst af alt - ikke holder igen, har

man udført opgaven korrekt! Efter både denne og en hånd-

fuld andre opvarmningsøvelser fortsætter vi i samme spor –

blot med øvelser, der vedrører ”The Curious Incident of the

Dog in the Night-Time”. Øvelserne er med til at udvikle vores

forståelse af stykket, hvilket hjælper os, når vi senere skal se

forestillingen. Herudover er de tilmed med til at udfordre vores

idéer omkring teatret og dets rammer – eller rettere de ikke

eksisterende rammer – hvilket både giver perspektiver til den

almindelige dramaundervisning derhjemme, men også, når vi

kun om få dage skal udvikle idéer til vores eksamensprojekt.

På bare to døgn nåede vi at opleve en musical, et moderne te-

aterstykke, en workshop og en guidet tour rundt på Shake-

speares ”The Globe”. Vi gik byen tynd, spiste lækker mad,

shoppede til pengepungen ikke kunne mere og hyggede om

aftenen. Alt i kulturmekkaet London!


RANDERS STATSSKOLE ÅRSSKRIFT 2015 s ide54

At dykke efter Lego-klodser og bygge med skumfiduserDen første dag bød efter indkvarteringen på fem forskellige

aktiviteter. Eksempelvis skulle klasserne en tur i svømmehal-

len og dykke efter Lego-klodser, som skulle samles til en på

forhånd givet figur. Turen fortsatte derefter i den ene af de

to store sportshaller, hvor opgaven lød: “Hvem kan lave det

højeste tårn af makaroni og skumfiduser?” Denne opgave

bød på en del udfordringer for nogle elever, idet skumfidu-

serne landede i maverne. Dagens højeste tårn nåede dog al-

ligevel en højde på halvanden meter.

Mordet i FjerritslevFra de indendørs aktiviteter gik turen udenfor, hvor elevernes

mere kreative side skulle udfordres. Her skulle de tage sjove

billeder af forskellige lokaliteter i området. Det betød en længe-

re gåtur med diverse gode samtaler undervejs. Herefter blev

Skoleåret 2014 har for alle nye elever budt på mange nye rutiner og oplevelser - herunder en introtur til Fjerritslev. Ugen før efterårsferien drog skolens 1.g-elever i to hold af sted på “ryste-sammen-tur”med lærere og tutorer. Programmet var spækket med fælles aktiviteter i forskellige afskygninger - alle sammen med det ene mål at styrke fællesskabet og samarbejdsevnen i de nye 1.g-klasser.

Introtur og skumfidustårne i 1.g Af: Nilas Kærgaard Hansen og Signe Vilain, 1.x

tilliden til de nye klassekammerater sat på den ultimative prøve

med to udfordringer - bl.a. en blinde-øvelse, hvor eleverne skul-

le føre hinanden rundt gennem gymnastiksalen. Hvis ikke hjer-

nen på det tidspunkt var blevet brugt, så blev den det i dagens

sidste aktivitet. Her var der nemlig mord i Fjerritslev. Gåderne

kom én efter én efter hver gennemført aktivitet, og der blev

diskuteret i lange baner: Hvem kunne morderen være?

Selvom de fleste af eleverne var godt brugte efter en god,

lang dag, var aftenen også fuld af spændende indslag. Det var

sandhedens time for mordgåden, hvor morderen blev fundet

og vinderne kåret. Resten af aftenen bød på kagebagning og

hygge på værelserne, hvor eleverne havde tid til at slappe af

og lære hinanden bedre at kende og udforske vandrerhjem-

met, inden der blev lukket og slukket.

Den næste dag stod på en lang gåtur til kysten. 12 km lande-

vej i alt, hvor der blev hygget og snakket. På trods af adskillige

beklagelser og lortevejr nåede de fleste elever tilbage, inden

busserne atter vendte hjemad til skolen.

Der blev kæmpet, knoklet, diskuteret og grinet …Vi er enige om, at årets introtur var et super godt tiltag fra

skolens side. Der var aktiviteter for alle, så vi blev udfordret

både fysisk og psykisk. Der blev kæmpet, knoklet, diskuteret

og grinet, så alt i alt må det siges at være en vellykket skoletur.

Som kommende 1. g’er august 2015 kan man helt sikkert se

frem til nogle gode dage, som virkelig kan ryste en klasse sam-

men i en tid, hvor alle kommer fra vidt forskellige steder, og

enkelte måske kan have sværere ved at falde til.

RANDERS STATSSKOLE ÅRSSKRIFT 2015 s ide54 RANDERS STATSSKOLE ÅRSSKRIFT 2015 s ide 55

Elevrådsåret, der gikAf: Elevrådet, Randers Statsskole

pragtfulde arkitektur. Der var også stor begejstring over loka-

tionen, Randers, byen over alle byer.

GENERALFORSAMLINGVi har for nyligt holdt generalforsamling i elevrådet, hvor vi

blandt andet valgte den nye elevrådsbestyrelse, som består af:

Formand: Celina Justiva

Næstformand: Cecilie Vissing Høgsberg

Kasserer: Rasmus Bjørn Olsen

Menig: Christoffer Kolkur Nissen

Sekretær: Tajs Hjulmann

På elevrådets handlingsplan i næste skoleår er, at elevrådet skal

være mere synligt og mere gennemsigtigt for de elever, der

ikke er klasserepræsentanter - det skal være nemmere at vide,

hvad elevrådet laver. Derfor tager vi elevrådets facebookside

i brug igen. Like “Elevrådet på Randers Statsskole” to stay

tuned!

PUBLIC SERVICE ANNOUNCEMENTVi i elevrådet har meget magt gennem de mange udvalg, vi er

med i sammen med lærerne og ledelsen. Og det bedste ved

det er, at den magt er din magt, hvis du tager den. Det gør

du ved at lade din stemme blive hørt! Tag fat i den nærmeste

elevrådsrepræsentant og sig, hvad du har på hjerte.

Du kan altid tjekke, om din elevrådsrepræsentant bringer det

op på et møde ved at læse mødereferaterne, som bliver sendt

ud på Lectio (og fremover også på elevrådets facebookside),

eller du kan selv dukke op til et møde, hvis du har noget vigtigt

at sige.

DGS’ daværende formand, Mathilde “Dangerous” Winterved talerstolen i pigegymnastik-salen.

Kære medstater. I elevrådet gør vi vores bedste for at varetage alle elevers ønsker for på den måde at gøre hverdagen på Randers Statsskole bedst mulig.

I det forgangne år har vi især arbejdet på dette gennem:

FLU (Fællesudvalget), som er udvalget mellem os elever, lærer-

ne og ledelsen. FLU koordinerer for eksempel fællessamlinger,

fællestimer, galla, sidste skoledag og translokation.

PROJEKT: GIV DIT HJERTE,

en ny, hyggelig juletradition på Randers Statsskole.

Projektet gik ud på, at man i al

hemmelighed kunne købe choko-

ladehjerter til andre (eller sig selv),

som blev delt ud i december for at

sprede den gode julestemning og

masser af kærlighed på hele sko-

len. Samtidig støttede projektet en

god sag: Der blev i alt solgt chokoladehjerter for næsten 3000

kroner, hvoraf halvdelen af pengene gik til Hjerteforeningen.

DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning), som sørger

for, at gymnasieelevernes stemme bliver hørt på nationalt plan.

Gennem DGS tager vi del i nationale debatter på gymnasieom-

rådet - bl.a. om brugerbetaling på gymnasiet og karakterkrav.

Randers Statsskole har opretholdt tidligere års store indflydelse

på DGS-politik og er stærkt repræsenteret i både den regio-

nale og nationale bestyrelse.

Et af DGS’ store arrangementer, den årlige Aktivitets-Konfer-

ence, blev i dette skoleår afholdt på vor egen kære skole. STX,

HF og endda IB-elever fra hele riget flokkedes til vores prægti-

ge skole. Det var en weekend fyldt med debat, beslutninger

og venskab. Men dog var folk mest betaget af skolen og dens


Visioner og stjerner i Slettestrand

Torsdag den 23. april 2015 - på den dag, hvor Det rul-lende Universitet overtog ansvaret for skolens elever - drog de ansatte med bus mod nord til et to-dages semi-nar i Slettestrand. Her spurgte de i første omgang sig selv og hinanden: Hvor er vi på Randers Statsskole nu, og hvordan gør vi? Og i anden omgang: Hvilke idéer og tiltag kan vi udvikle og arbejde målrettet med i årene fremover?

Seminaret var første led i en længere strategi-proces. I Slet-

testrand drejede det sig om analyse og idéudvikling, siden skal

det dreje sig om prioriterede indsatser.

Med baggrund i skolens værdigrundlag kredsede arbejdet om

tre fokusområder, som jo i udgangspunktet er ganske brede:

Gymnasielærerrollen, evalueringskulturen og trivslen?

Målet er, at arbejdet med fokusområderne og de konkrete til-

tag, som arbejdet fører med sig, bliver en skoleproces, som in-

volverer ansatte og elever, som kan konkretisere intentionerne

og løfterne i det eksisterende værdigrundlag, og som kan væ-

re med til at forme fremtiden på Randers Statsskole.

Af: Lise Bitsch Holm

Cirkler og bobler Programmet var tilrettelagt i flere arbejdsblokke. Den første

gav anledning til at kigge ned og ind - den anden ud og frem.

Det indebar sakse og papir, cirkler og bobler, tidslinjer og lim,

post-it-sedler og vægge, arbejdsomhed

og velvilje.

Nu kan det mere systematiske

arbejde så begynde - efter en

konkret tidsplan.

Cykler og buerIndimellem var der andre slags

aktiviteter og tid til at indsnuse

hav og klitplantage - mountainbike-

ture og vandreture, gps-løb og

gåder, samarbejdsøvelser og kamp

- noget af det indlejret i et såkaldt stjerneløb.

Deraf overskriften…


Når universitetet ruller ud

Den 23. og 24. april i år forlod alle skolens ansatte skolen og overlod alle elever til sig selv - næsten… For mens personalet arbejdede i Slettestrand med visi-oner og strategier, passede tre tidligere ansatte godt på skole og elever, og studerende fra Aarhus Universitet sørgede for undervisningen. De studerende kom fra alle hovedområder på universitetet - humaniora, samfunds-videnskab og naturvidenskab og gav eleverne en smags-prøve på den faglighed, man møder på et universitet.

Besøget involverede både klasseundervisning og fælles-timeforedrag med professor i nationaløkonomi Christian Bjørnskov, der indviede eleverne i lykkeforskning…

Mens bussen med skolens personale torsdag den 23. april kør-

te mod Slettestrand, ankom en anden bus med Det rullende

Universitet fra Aarhus til Randers Statsskole.

38 studerende fra universitetet blev i gymnastiksalen modta-

get af to elevrepræsentanter for hver klasse. De studerende

fordelte sig i klasserne, hvor de med stort engagement og

med brug af forskellige metoder underviste i emner fra deres

fag - med relation til de enkelte klassers studieretning.

Kan man måle ’lykke’?I løbet af formiddagen var der desuden i hallen en introdukti-

onsforelæsning: ”Danskerne: Verdens lykkeligste befolkning”,

hvor professor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet un-

derholdende og meget levende fortalte om, hvordan man i

forskningen ”måler” lykke, hvad det er, der gør folk lykkelige

- fx arbejde og sociale relationer, mens boligforhold og økono-

mi spiller en mindre rolle – og hvilke forskelle der er på mænds

og kvinders opfattelse af lykke. Han kom også ind på, at men-

nesker midt i livet er de mindst lykkelige, mens børn og æl-

dre opfatter sig selv som lykkeligere, og at oplevelser tilsynela-

dende gør folk mere lykkelige end materielle goder. At folk i

Latinamerika er lykkeligere end folk i fx Vesteuropa er et fak-

tum, men årsagerne hertil er et af mange endnu uopdyrkede

felter i lykkeforskningen!

Efter frokost byttede de studerende klasse, og eleverne fik nu

en introduktion til et andet fagligt spørgsmål.

Dagen sluttede i den nye kantine, hvor Det rullende Universitet

slog sig ned, så Statsskolens - i øvrigt engagerede og inter-

esserede elever fik mulighed for en mere uformel snak med

de studerende.

Af: Birgitte Dalsgaard, tidligere lærer, Randers Statsskole


Når jeg får huen påAf: Emil Bræmer-Jensen, 3.f

lære at køre bil. Det er først nu, at jeg skal opleve verden, prøve

grænser af og starte mit eget liv. Nu begynder en ny spæn-

dende tid uden de samme faste rammer og forpligtelser. Valget

er mit eget, og mulighederne er uendelige. Og det trives jeg

med. Den almene dannelse, som Randers Statsskole har givet

mig, bliver et fundament for de kommende oplevelser i mit liv.

Det at skulle sige farvel til noget, man holder af, har aldrig

været min stærke side. Men til tider er det en nødvendighed.

På den anden side står det mig klart, at en mængde nye mu-

ligheder, som jeg ser frem til, begynder nu. En stor tak til alle

dem, der har været med til at gøre denne tid så enestående.

Og til min lærer, der sagde ordene til mig på første dag, kan jeg

kun sige: “Ja. Du havde ret!”

Først når jeg får huen på, vil det gå op for mig, at tiden er

kommet til, at jeg skal sige farvel til Randers Statsskole.

Efter tre fantastiske år på Randers Statsskole er jeg ved at

være ved vejs ende. Huen skal sættes på som et symbol på et

veloverstået kapitel i mit liv - et kapitel, som jeg vil se tilbage

på med stor begejstring og gode minder.

Jeg husker tydeligt, da en lærer kom ind i min klasse den før-

ste skoledag på Randers Statsskole og sagde: Velkommen til

den bedste tid i jeres liv. Det bliver hårdt, men I vil savne den-

ne tid resten af jeres liv. Allerede nu kan jeg sige: Ja, det har

været hårdt, men hvor har det været ovenud fantastisk. Den

perfekte kombination af venner, traditioner og lærdom har

været hovedingredienserne i den succes.

Den eneste grund til, at verden eksisterer er,

at jeg skal opleve den!

Nu begynder det rigtige liv. Jeg har akkurat den samme følelse,

som da jeg lige have fået kørekort og først rigtigt skulle ud at


Det er svært at forestille sig, at Randers Statsskole snart

er et afsluttet kapitel for mig og 290 andre 3.g elever…

Det er samtidig en lettelse, for jeg kan mærke på mig selv, at

jeg har brug for en pause fra skole, karakterer og eksamen -

og helst en lang en. Faktisk har jeg svært ved at forestille mig,

at jeg nogen sinde skulle få lyst til at gå i skole igen. Snart

venter eksaminerne, derefter studenterfesterne, og pludselig

står vi som studenter med vores eksamensbevis og er ikke

længere en del af Statsskolen og det sociale fællesskab det

indebærer.

Vi er overladt til os selv og må finde vores egen vej. Jeg er ik-

ke bange, jeg ved, hvad jeg skal. I hvert fald de første tre må-

neder… Efter sommerferien tager jeg til Paris med en ven-

inde for at arbejde. Det er en befrielse endelig at kunne få lov

til at arbejde uden at skulle tage hensyn til skole, lektier og

afleveringer. Jeg har i tre år kæmpet med at få min hverdag

til at hænge sammen med både skole, arbejdet som model

og et minimum af fravær. Det har vist sig at være en større

udfordring end først antaget. Hvis man er ambitiøs, er det ikke

Når jeg får huen påAf: Emma Brandstrup, 3.z

tilfredsstillende at gøre noget halvt, og det er faktisk det, jeg

har haft det hårdest med. Nu er jeg endelig klar til at give mig

100% til arbejdet – og jeg glæder mig helt vildt!

Jeg er ikke helt klar over, hvor lang tid jeg har tænkt mig at

”holde pause” fra skolen – for det er jo i virkeligheden det,

det er - men jeg ved med mig selv, at jeg på et tidspunkt kom-

mer til at savne det at studere, selvom det lige nu virker usand-

synligt. Jeg er endnu ikke sikker på, hvad jeg vil, og det har

jeg det faktisk fint med. I 13 år har jeg vidst præcis, hvad jeg

skulle - og nu har jeg endelig chancen for at opleve noget nyt

og anderledes. Jeg overvejer at læse veterinærmedicin, men

da snittet er på 11 i kvote 1, er det langt fra sikkert, at dette

er en mulighed. Det er svært at beslutte sig for noget konkret,

før man sidder med det endelige gennemsnit.

Statsskolen har dog givet mig et godt udgangspunkt, og det

er jeg taknemmelig for. Jeg er heller ikke i tvivl om, at jeg

kommer til at savne at gå på skolen. Her tænker jeg ikke så

meget på lektierne, afleveringerne, SRP’en og undervisnings-

timerne, men mere på hele det sociale aspekt, der fylder så u-

troligt meget og som har haft kæmpe betydning for mig. Det

bliver hårdt at skulle forlade de trygge omgivelser, men jeg

glæder mig utroligt meget til at starte et nyt kapitel i mit liv

- et kapitel jeg endnu ikke ved, hvad indebærer.


En moderne skole med en lang historie1858 kunne skolen i Vestergade indvies. I 1903 skiftede skolen

navn fra ”Randers lærde Skole” til ”Randers Statsskole”, og da

elevtallet fortsat steg, flyttede den i 1926 til den nuværende

bygning på Rådmands Boulevard.

Selveje og idrætshalDe gamle mure danner nu rammen om et indre, der ved sta-

dige moderniseringer har gjort det muligt at opfylde de krav,

som den nyere lovgivning stiller til gymnasieskolen. Inde i den

klassiske bygning lever der et moderne gymnasium med dybe

rødder i den gamle latinskole. Hvis man vil vide mere om sko-

lens lange historie, kan man læse bogen:

”Randers Statsskole 1542-1992”, som blev udgivet i anled-

ning af 450 års jubilæet.

1. januar 2007 blev Randers Statsskole selvejende institution

under staten. Det gjorde det muligt at realisere et længe næ-

ret ønske om nye idrætsfaciliteter. I foråret 2013 kunne skolen

derfor udvide Hack Kampmanns gamle bygning med en stor

og moderne idræts- og skolehal, beliggende i skolens park.

Randers Statsskole har i dette skoleår haft 11 gymnasieklasser

på første årgang, 11 på anden årgang og 12 på tredje årgang

- ca. 850 elever og 100 ansatte.

Randers Statsskole er en af landets meget gamle og ærværdige

institutioner. I 1992 kunne skolen markere sit 450 års jubilæ-

um. I 1542 blev det økonomiske grundlag for driften af Ran-

ders latinske Skole genskabt gennem et gavebrev fra kong

Christian d. III. Brevet er bevaret i original. Men skolen havde

allerede da eksisteret i 100 år som peblingeskole ved byens

nonnekloster. Den nævnes første gang i et tingsvidne i 1449 og

er antagelig oprettet kort før 1440. Da nonneklosteret blev lagt

under Mariager Kloster, fastslog et brev fra paven i Rom, at der

fortsat skulle drives skole i Randers.

60 peblinge og én rektor I de første år efter reformationen var skolen lille og de økono-

miske forhold trange. Men fra 1580’erne, hvor den blev flyt-

tet til en bygning bag Sct. Mortens Kirke, blev forholdene for-

bedret, både for lærere og elever. Elevtallet steg, og i midten af

1600-tallet var der 60 peblinge, der blev undervist af en rektor

og tre hørere. Randers bys tilbagegang i slutningen af århund-

redet ramte imidlertid skolen hårdt, og elevtallet blev i løbet af

1700-tallet så beskedent, at skolen to gange var i fare for at

blive nedlagt. Men den overlevede og voksede sig igen så stor,

at en ny bygning var en nødvendighed.

Helligåndshuset og BlicherI 1784 fik skolen til huse i ”Helligåndshuset”, der dengang var en

stor og hensigtsmæssig skolebygning. Efter Stiftsøvrighedens

mening kunne man ”i heele Riget neppe finde bedre og be-

qvemmere Leilighed saavel for disciple at søge Skole, som for

samtlige Lærere at have Bopæl”.

Det var her St. St. Blicher var elev og senere blev lærer.

Randers lærde Skole og Randers StatsskoleEfter en strid med skoledirektionen i København, som igen øn-

skede skolen nedlagt, tog Randers by initiativet og opførte en

stor og tidssvarende bygning, ”Randers lærde Skole”, og i


Mange elever har gennem tiden oplevet Niels som en imøde-kommende og omsorgsfuld leder, når de opsøgte ham på hans velbesøgte, hyppigt overrendte kontor med de mange gule notessedler. Og han havde altid tid til dem. Ingen kunne være i tvivl om, at eleverne var højt prioriterede.

At tegne et retvisende billede af Niels’ betydning for skolen er som sagt svært. Dertil har han fyldt for meget, både for den enkelte kollega og for skolen som helhed. Ofte har Niels under pædagogiske rådsmøder tålmodigt fremlagt og forklaret stort og småt for et ikke altid lige forstående lærerkollegium. Som leder pålagde Niels os ikke opgaver, han tilbød os dem. Og vi tog imod dem, fordi vi vidste, at han aldrig ville have spurgt os, hvis ikke der var god grund til det. At påtage sig ekstraopgaver svarede egentlig til at gøre Niels en tjeneste – og hvem ville ikke det?At Niels ledede med ro og overskud er også klart. Der fortælles en historie om, hvordan han med sindsro og uden vrede rin-gede en kollega op, der var sovet over på en eksamensdag – et mareridt for enhver lærer. Niels tog bilen, hentede kollegaen og havde forinden sikret de berørte elever en ny eksamenstid – alt sammen uden løftede pegefingre. Problemer var ikke større end at de kunne løses med smidighed.

Det er ham derfor vel undt, at han nu får tid til sig selv, Birte og sine nære venner. Vi ved, at tennis fylder meget, fodbold ligeså og nu også golf - hans sidste nye passion. Rejser bliver der og-så bedre tid til - og nu uden de mange afbrydelser fra det grænseløse skolearbejde.

Claus Kjersgaard Nielsen og Søren Ørum Schmidt

Niels Wittrup NielsenDen 30. oktober 2014 tog Randers Stats-skole afsked med vicerektor Niels Wittrup Nielsen efter 35 år. At beskrive Niels som person og det gab, han efterlader på skolen, er ikke ligetil. Niels var om nogen imødekommende, uselvisk, underspillet, ordentlig, vellidt, ydmyg, tillidsvækkende, rolig, hjælpsom, arbejdsom, effektiv, omsorgsfuld - og i besiddelse af et overblik, der er de færreste forundt.Og så har man endda kun fanget en del af Niels’ væremåde - først som historie- og dansklærer, siden som inspektor og vice-rektor. Niels var Randers Statsskole, både for den bekymrede elev, der trængte til trøst, og for den stressede lærer, der trængte til pause. Niels var altid til stede - nærmest som legem-liggørelsen af det grænseløse arbejde.

Niels begyndte på Randers Statsskole i august 1979 efter en kort periode på Ikast Handelsskole i 1978. Helt ukendt var han dog ikke, idet han tog pædagogikum på skolen. Han indledte karrieren som historie- og dansklærer, og i 1993 trådte han ind i ledelsen som inspektor. I 2010 blev Niels vicerektor og var fun-gerende rektor i november 2013 i forbindelse med rektorskiftet fra Kjeld Mortensen til Lone Andersen. Som historielærer var Niels’ favoritemne forfatningskampen ogindustrialiseringen, som han efter sigende skulle have brugt uforholdsmæssig lang tid på - to år hævdes det ligefrem. Mange lærere har siden søgt råd om, hvordan han har kunnet kringle det i forhold til dækningen af fagets øvrige kerneom-råder, når der samtidig skulle afsættes tid til gennemgang af holdopstilling og taktik i forbindelse med Danmarks fodbold-landskampe. Selv om Niels i de senere år først og fremmest var optaget af ledelsesopgaver, mindes vi ham også som en aktiv fagkollega, hvis gode relationer til Folketinget bidrog til en spændende fag-gruppetur til Christiansborg. Niels var heller ikke bleg for god-modigt drilleri. Rygterne siger således, at han i tidernes morgen ligefrem saboterede nære kollegers undervisning i de første 1.g-historietimer. Faget skulle jo også være sjovt.

Afskedsord


Svend Erik Kjær Nielsen”Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: èn, to! Én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem.” Er det Svend Erik, der går der? Det ville ikke være utænkeligt. Høj og rank og i godt humør efter fuldendt gerning, og med en indre glæde over at vende næsen hjemad. Det kunne meget godt være Svend Erik, der her beskrives, med H.C. Andersens ord i indledningen til eventyret ”Fyrtøjet”. For soldaten er det en krig, der nylig er afsluttet – for Svend Erik en lærergerning udi dansk og idræt på Randers Statsskole. En gerning han påbegyndte i september 1976 som netop ud-klækket cand. mag. Selvom Svend Erik næppe ville betegne sit lærerliv som en krig, der skulle vindes, har han i 39 år været en trofast forkæmper for såvel de faglige som menneskelige værdier, der kendetegner Randers Statsskole.Og så er det vist nok med metaforikken – selv i et afskedsord til en litterat (endsige med soldatermetaforik til en gammel mili-tærnægter!)

På Randers Statsskole sættes der stor pris på Svend Eriks gode humør, det lune væsen og den venlighed og hjælpsomhed, han udviser over for såvel nye som erfarne kolleger. Det vil vi savne fremover. Svend Erik har energi, han vil noget, og han gør noget. I tidens løb har han engageret sig bredt i skolens liv og har beklædt adskillige udvalgsposter; timefagfordelingsudvalg, økonomi-udvalg, legatudvalg - og flere andre slags poster; bibliotekar, PR-næstformand og tillidsmand gennem en årerække. Han har desuden engageret sig stærkt i skolens internationale netværk, det være sig i såvel nordisk som europæisk, hvilket bl.a. indebar koordineringen af elev- og lærerudveksling og udarbejdelse af fælles undervisningsmateriale. Jovist, Svend Eriks utrættelige energi vil blive savnet! Hvem skal nu f.eks. arrangere en fællestime med Simon Kvamm og formå

samme herre til - omkostningsfrit - at afslutte seancen med at spille et par numre…? For sine elever har Svend Erik været en engageret, venlig og opmærksom lærer, der med lige stor iver kaster sig over såvel brudstykker som større værker fra den danske litteratur, doku-mentarfilm, sprog m.m. såvel som over idrætsundervisningen. Altid med lune, imødekommenhed og værdighed – og med en evne til at flette frasen ”i den her sammenhæng” ind i – ja – enhver sammenhæng.

Til Svend Erik siger vi alle tak for indsatsen. Han bør se sig selv som en stolt soldat, på sin vej hjem til noget nyt og spæn-dende. Nu bliver der tid til at læse, tid til at rejse, tid til børn og børnebørn, tid til kunst, tid til engagementet i hjembyen Hald, tid til at have tid til et hav af interesser. Vi ved, at Svend Erik, sammen med Jane, har mange gode og spændende oplevelser forude, at han glæder sig til dem! – og med god grund: For som man vil huske fra Andersens eventyr, fik soldaten slet ikke tid til lediggang; med stor iver hoppede han på hovedet ned i træet på landevejen, og det var dér, eventyret startede!Tak for nu og alt det bedste fremover.

Thyge Cosedis Holting


Jane BrixJane Brix kom til Randers Statsskole i 1986 efter afsluttet cand.mag. eksamen i dansk og idræt. Det blev i første omgang kun tilen kort ansættelsesperiode, der ophørte med skoleårets udgang, men stærke kræfter (ikke mindst kollega Svend Erik) trak Jane tilbage til skolen, og fra august 1989 blev Randers Statsskole stedet for Janes en-gagerede udfoldelser i begge fag.

Med ansættelsen af Jane fik skolen en ung lærer, der var grebet af 68-tankerne, men ikke som dogmatisk lære. Hun viste sig åben og kritisk på en positiv og konstruktiv måde, og der blev gået efter problemløsninger og ikke konflikter. Dette betød dog ikke, at synspunkterne ikke blev fulgt til dørs. Den gode debat med kvalificerede argumenter har altid kendetegnet Jane.

Kolleger og elever har aldrig været i tvivl om den kærlige em-pati bag engagementet. Unge kolleger, både i idræt og i dansk, der nok kunne blive stakåndede over fagenes udfordringer, har altid fået kvalificeret hjælp: ”Uanset hvilken tekst eller hvilket emne, jeg har efterlyst, har Jane kunnet hjælpe. Og ikke bare med tekster, men med en grundig indføring i hele emnet og eksempler på, hvordan hun selv har sammensat et forløb”, som en yngre kollega udtrykker det.

Som danskkollega har Jane været medvirkende til, at vidende-ling er blevet det, der først og fremmest karakteriserer dansk-faggruppen i dag. Jane er som fagperson omhyggelig, kompe-tent, vidende, hjælpsom, interesseret og lyttende. Der er aldrig blevet sprunget over, hvor det faglige gærde var lavest. Hen-des holdning til faget har været præget af lysten til at formidle glæden ved litteraturen. Hun har aldrig blot grebet det, der lå i skuffen fra sidste år, men har haft en konstant kritisk tilgang til materialet med blik for fornyelser. Jane er afsøgende og under-søgende i sit fagsyn.

I faget idræt har Jane været drivkraften bag videreførelsen af skolens tradition med folkedans og lancier, og hun har gennem mange år været meget aktiv i forbindelse med Randers Stats-skoles deltagelse i atletikstævner. Det var også Jane, der sam-men med fagkollegaen Riborg, fik atletikken tilbage som disci-plin i idrætsbilledet - især gennem skolens atletikhold. Ofte var hun også med som arrangør af gymnasiernes landsturnering og lagde i flere år mange kræfter i arbejdet som regions-sekretær i idræt. At energien stadig er til stede, ved man, når man ser Jane i idrætsrummet inde som ude.

Uden for skolen er Jane aktiv formand for Nørhald Kunstfor-ening, og den kunstneriske interesse er direkte synlig på sko-lens vægge, idet hun gennem sit mangeårige arbejde i Kunst-udvalget har løftet mange opgaver. I skolens nye kantine hæn-ger flere spændende collageværker af Iben Toft Nørgård, der allerførst blev spottet som talent af Nørhald Kunstforening.

Man er derfor ikke i tvivl om, at pensionistlivet ikke udelukken-de kommer til at gå med afslappende sommerhusophold og pasning af børnebørn. Dertil er engagementet - ikke mindst i lokalområdet Hald - for stort.

Og med forfatteren Jørgen Leths ord:

Jeg er klar nuJeg flytter lige rundt på et par tingog lader som om alt er muligt

Tak for din indsats for skolen fra skolen.

Rita Houmann Jensen


Administration

VKVibeke KochFuglebakken 7, 8960 Randers SØtlf. 86 49 62 64Supp. for tillidsrepræ[email protected]

IT-supportSaeed AhariIT-chef tlf. 23 30 48 [email protected]

BlopSkolehund

DSDorte Smith HansenWingesvej 7, 8920 Randers NVtlf. 20 93 19 60Tillidsrepræ[email protected]

JSJJohn Steen JensenNæringen 35, 8240 Risskovtlf. 86 21 05 [email protected]

LFLisbet Sigh [email protected]

LLLise-Lotte Therkildsen HjermitslevToftevænget 38, 8370 Hadstentlf. 30 34 72 02Arbejdsmiljørepræ[email protected]

Andreas T. H. ThorsenIT-medhjæ[email protected]


Ledelse · Lærere

MPMogens PoldKløvervangen 11, 8410 Røndetlf. 30 91 51 70BI · [email protected]

UFUlla Hansgaard FrederiksenSalvej 1, Tjærby, 8930 Randers NØtlf. 51 78 35 70BI · ID · [email protected]

LALone AndersenSøbakken 1 A, 8800 Viborgtlf. 86 67 20 72 tlf. 23 24 67 97EN · [email protected]

CRCasper Bangsgaard RaskBlegindvej 23, 8362 Hørningtlf. 23 82 70 54HI · [email protected]

LHLise Bitsch HolmLisbjerg Vænge 2, Lisbjerg, 8200 Aarhus Ntlf. 86 23 00 82tlf. 23 30 40 82DA · [email protected]


Lærere

ABAnne-Sofie Ravn Bering Vestermarken 16, 8670 Låsbytlf. 61 68 69 99 KE · [email protected]

AGAnne Gløvermose NielsenHybenhaven 41, 8520 Lystruptlf. 26 25 98 01HI · [email protected]

AHAnnette Hyldal DamKetting Park Vej 27, 8462 Harlev Jtlf. 28 83 18 02BI · [email protected]

AMAnne-Mette Høtbjerg BindesbølVendsysselvej 4, 8940 Randers SVtlf. 40 52 24 15BI · [email protected]

AOAnders OlesenKarl Verners Vej 4, 2. 273, 8000 Aarhus Ctlf. 24 48 68 [email protected]

APAnja Paysen RosenskjoldEspelunden 15, 8300 Oddertlf. 26 24 41 [email protected]

ARAnnika Voss RasmussenGråkærvej 2, 8990 Fåruptlf. 61 60 33 12DA · TY

[email protected]

AUAnders UhrbrandSteen Billes Gade 9, st. th.8200 Aarhus Ntlf. 28 87 51 42ID · [email protected]


Lærere

AWAstrid WierzbaTrøjborgvej 22, 4., 8200 Aarhus Ntlf. 29 91 89 85ID · [email protected]

BBBjarne Søndergaard BendtsenHastruptoften 17, 8530 Hjortshøjtlf. 30 54 85 16DA · [email protected]

BCBjarne ChristiansenKobbersmedevej 42, 8920 Randers NVtlf. 86 42 80 86EN · [email protected]

BEHelle BertelsenBispevej 44, Stautrup, 8260 Viby J.tlf. 26 35 70 18RE · [email protected]

CACarsten Bang AlbretsenLaurentiigade 12, st., 8900 Randers Ctlf. 86 19 55 72FY · [email protected]

CJCamilla JespersenRosenborg Alle 13, 8920 Randers NVtlf. 41 67 88 88EN · DA

[email protected]

CNClaus Kjersgaard NielsenSkt. Nicolaus Gade 3, 3.9, 8000 Aarhus Ctlf. 61 67 07 58HI · [email protected]

CSChristina Oehlenschläger StoltzeBirkhøjen 41, 8382 Hinneruptlf. 28 43 94 73ME · [email protected]


Lærere

CWChristian Wilde LangballeBrøndumvej 5, 9500 Hobrotlf. 86 75 51 81tlf. 27 28 86 84BK · DA · MEArbejdsmiljørepræsentant, [email protected]

DBDanny Matthiesen BirkmoseAnemonevej 23, st.th. 8930 Randers NØtlf. 51 78 23 [email protected]

DKDorthe Klitgaard KristensenBopladsen 4, 8930 Randers NØtlf. 86 41 88 65tlf. 23 72 41 [email protected]

ECErik ChristophersenPlantagen 44, 8400 Ebeltofttlf. 86 34 30 12TY · HI

[email protected]

EJEmilie Graversen JohansenLangdalen 51, 8960 Randers SØtlf. 21 83 59 [email protected]

ELEline CrosslandFuglevænget 10, st. tv., 8500 Grenåtlf. 50 48 75 34NG · [email protected]

FELene FeldsteinHovmuren 3b, Elev, 8520 Lystruptlf. 22 11 99 02SA · [email protected]

FRMette Bjørg Karup FrederiksenNørreskovvej 159, 8382 Hinneruptlf. 50 73 80 [email protected]


Lærere

FSFinn Søholm LarsenNålemagervej 51, 8920 Randers NVtlf. 29 79 22 94MA · [email protected]

HBHanne Holm BrøndumVibevej 3, 8240 Risskovtlf. 86 10 12 87EN · [email protected]

HDHeine Dichmann BjerregaardVægten 11, 8920 Randers NVtlf. 40 96 00 60HI · [email protected]

HJLisbeth Gry Hjørlund LaustrupHumlehaven 81, 8382 Hinneruptlf.: 24 41 42 01EN · BK

[email protected]

HOHolger Stig HolmgrenBergensvej 33, 8600 Silkeborg

tlf. 86 82 22 97

TY · MA · DA · DL

[email protected]

HØMorten HøghStadion Allé 11, 3. tv., 8000 Aarhus C

tlf.: 20 74 75 81

MA · HI

[email protected]

JAJane BrixLillegade 9, Hald, 8983 Gjerlev

tlf. 86 47 48 91

DA · ID

[email protected]

JCJørgen ChristiansenIlsøvej 1, 8680 Ry

tlf. 86 89 01 55

BI · KE

[email protected]


Lærere

JHJohn Bruun HjelmVester Tværvej 30, 8920 Randers NVSA · [email protected]

JJJørn JensenBrovej 14, 8800 Viborgtlf. 86 61 59 98MA · [email protected]

JLJørgen LorenzenDaubjergvej 43, 8860 Ulstruptlf. 86 46 40 13RE · [email protected]

JZJosefine ZajkovskaChr. Hauns Alle 2, st. tv., 8900 Randers Ctlf. 28 26 53 64EN · [email protected]

KAKerstin Bak AagaardFalkevej 18, 8600 Silkeborgtlf. 86 75 99 66tlf. 26 65 58 51DA · [email protected]

KDKristian DanielsenMøllegade 7B, 2 mf., 8000 Aarhus Ctlf. 20 31 72 19MA · OLSupp. for tillidsrepræsentant [email protected]

KEKetty SkaarupMarienborgvej 19, 8930 Randers NØtlf. 86 41 33 82TY · [email protected]

KGKatja Stoltenberg GildsigSøtoften 5, 8250 Egåtlf. 20 76 51 35SA · [email protected]


Lærere

KIKristian IversenHerredsvej 18, 8210 Aarhus Vtlf. 61 78 95 67ID · [email protected]

KMKristina Mandal Søndergaard FiskerTømrervej 15, 8920 Randers NVtlf. 28 69 89 83TY · [email protected]

KNSvend Erik Kjær NielsenLillegade 9, Hald, 8983 Gjerlev Jtlf. 86 47 48 91DA · [email protected]

KTKathrine EngelbredtSilkeborgvej 194, 3. th., 8000 Aarhus Ctlf. 50 80 29 81HI · [email protected]

LCLene ChristensenSolvangen 3, 9210 Aalborg SØtlf. 98 16 94 38TY · [email protected]

LDLouise Dahl KristensenFristruphøjvej 168, 1. th., 8800 Viborgtlf. 50 94 12 66BI · [email protected]

LELene Vammen SøndergaardVestergade 14, Ørum, 8830 Tjeletlf. 26 21 65 83BI · [email protected]

LNLone Nørdam JespersenKirkepladsen 2, 8541 Skødstruptlf. 60 83 54 15DA · [email protected]


Lærere

LPLene Prip-SørensenEgholmsvej 21, 8930 Randers NØtlf. 61 78 75 81SA · [email protected]

LVLaura Vibe Hobolt LarsenBirkeparken 2, 3. th., 8230 Åbyhøjtlf. 28 26 98 21EN · [email protected]

MALouise MatzMøgelvangsvej 2, 8970 Havndaltlf. 22 79 72 73 SA · [email protected]

MARMarianne RengVillavej 28, 8870 Langåtlf. 26 16 91 [email protected]

MBMajken Bach MyhrFarvervej 3, 8920 Randers NVtlf. 97 70 76 34tlf. 27 99 85 22 DA · PSKursusleder [email protected]

MEMehrnaz Nesari ChristensenMarstrandsgade 2 B, 1., 8000 Aarhus Ctlf. 29 92 53 67FY · [email protected]

MFMikael Büchler FrederiksenKærgade 31, 8940 Randers SVtlf. 42 20 89 79BI · [email protected]

MKMette Kate JørgensenKirsebærvej 4, 8920 Randers NVtlf. 20 85 53 71SA · [email protected]


Lærere

MLMads Lægdsgaard MadsenHolmevangen 10, 8270 Højbjergtlf. 22 66 01 45SA · [email protected]

MMMathilde Møldrup-DalumKatrinebjergvej 114, 8200 Aarhus Ntlf. 51 24 46 78EN · [email protected]

MNMichael NygaardOlaf Rudesvej 41, st. mf., 8270 Højbjergtlf. 22 42 00 88MA · [email protected]

MRMette Rohde RiisHindhøjen 15, 8382 Hinneruptlf. 61 78 76 92FR · DA

[email protected]

MTMikkel Wormslev ThomsenPlejlen 47, 8800 Viborgtlf. 60 60 00 66EØ

[email protected]

MVMarlene Vind HofmeisterMøller Meyers Vej 19, 8240 Risskovtlf. 27 50 63 [email protected]

MWMatthew Richard WilliamsHjelmensgade 33, 3., 8000 Aarhus Ctlf. 20 85 28 23FY · [email protected]

MZKamilla MætzkeGl. Skivevej 34, 8800 Viborgtlf. 60 89 48 [email protected]


Lærere

PMPer Morten Ærthøj HolmJohannes Jensens Vej 70, 8641 Sorringtlf. 86 95 75 45 tlf. 30 13 15 06ID · SATillidsrepræsentant, [email protected]

RAKarin Storm RandrupHyllingvej 2a, Jaungyde, 8660 Rytlf. 87 41 60 80tlf. 28 18 75 38EN · [email protected]

RFRasmus FromKærgade 105 B, 8940 Randers SVtlf. 41 40 84 09HI · [email protected]

RHRita Houmann JensenSkovboulevarden 14, Stevnstrup, 8870 Langåtlf. 86 42 73 31tlf. 23 74 47 31DA · [email protected]

NHNina Anker HavePer Kjalsvej 15, 8520 Lystruptlf. 60 81 18 01EN · [email protected]

NJNiels Viggo JensenDronningborg Boulevard 76, 8930 Randers NØtlf. 86 42 63 52tlf. 51 35 63 52 MU · [email protected]

PCPoul ClementGørtlervej 64, 8920 Randers NVtlf. 86 41 78 [email protected]

PDPoul Falk DygStrandbakkevej 29, 8250 Egåtlf. 86 10 96 24tlf. 29 46 34 33KE · [email protected]

Lærere


RJRigmor Sams JørgensenGl. Egensevej 32, 9280 Storvordetlf. 30 49 21 25PS · [email protected].

RRRegin Raagaard PindstrupCypreslund 15, Romalt, 8960 Randers SØtlf. 27 20 02 70BI · BT · [email protected]

SAStig AndersenHøjtoftevej 11, 8240 Risskovtlf. 86 17 53 80MA · [email protected]

SBStinne Kibsgaard BellRosenvangs Allé 222 C, 2., 8270 Højbjergtlf. 25 14 64 00EN · [email protected]

SGSabine Gyldenløve KousgaardFuglebakken 23, Assentoft8960 Randers SØtlf. 40 93 51 91EN · [email protected]

SKSofie SkovSønder Ringgade 1, 4.tv., 8000 Aarhus Ctlf.: 22 41 81 88ID · [email protected]

SMSusanne Harkjær MøllerViolvej 8, 8930 Randers NØtlf. 86 13 30 57EN · [email protected]

SNSteffen NielsenSønderholmvej 152, 8361 Hasselagertlf. 22 50 06 21ID · [email protected]


Lærere

SPSusanne Maj Egholm PedersenRismøllegade 2, 8930 Randers NØtlf. 86 12 07 90tlf. 28 15 95 84BI · DALæ[email protected]

SSSøren Ørum SchmidtFridtjof Nansens Vej 16, 8200 Aarhus Ntlf. 86 14 46 93tlf. 27 31 91 80ID · [email protected]

STSteen Skov KristensenVestre Ringgade 198, 5. th., 8000 Aarhus Ctlf. 51 94 28 [email protected]

SUSusanne Mammen DrewsFridtjof Nansens Vej 28, 8200 Aarhus Ntlf. 30 82 84 98FR · [email protected]

SØSøren Thyge Trinderup-ThomsenJordbærvej 40, 8641 Sorringtlf. 35 43 97 67tlf. 26 17 67 [email protected]

TATilde Holst AaenKærlunds Allé 1, 8940 Randers SVtlf. 61 26 36 02EN · [email protected]

TBTomas BangSmedebakken 11, Mygind, 8544 Mørketlf. 86 97 43 83tlf. 40 97 21 26MU · [email protected]

THThyge Cosedis HoltingSkt. Clemens Torv 15, 4. mf. 8000 Aarhus Ctlf. 61 46 75 68DR · [email protected]


Lærere


TITine Møller KoldsøSteen Billes Gade 7 B, 2.th., 8200 Aarhus Ntlf. 26 70 78 86DA · OLLæ[email protected]

TKThomas KjærulffSejrøgade 16, st. th., 8000 Aarhus Ctlf. 22 39 69 45BI · [email protected]

TLTrine LundStabilvej 2, Løvel, 8830 Tjeletlf. 29 84 61 80DA · [email protected]

TMTina MadsenDronningensgade 17, st., 8900 Randers Ctlf. 31 15 43 63BK · DA · [email protected]

TTThomas Tyrre PedersenTjærbyvej 130, 8930 Randers NØtlf. 40 58 91 41AS · FY · [email protected]

USUlrik SkriverMosevænget 10, 8920 Randers NVtlf. 60 71 12 93EN · [email protected]

VØVibeke Østergaard KristensenHedevej 8, Årslev, 8960 Randers SØtlf. 86 49 18 19tlf. 51 86 29 56FI · FR · TY [email protected]



Anna Grethe [email protected]

Conni V. [email protected]

Dorte Møller

Rengøringspersonale

Ellen [email protected]

Lone Ditlev [email protected]

Tove Grotkjæ[email protected]

Valdete Shala [email protected] Lund Jensen

[email protected]

Marcelline Moletan [email protected]

Rikke Hallager [email protected]

Teknisk personale


Kristian GranildChr. Thisteds Vej 7, 9500 Hobrotlf. 86 41 85 58Teknisk [email protected]

Steen AndersenKondrupvej 77, 8920 Randers NVtlf. 21 75 31 [email protected]

Jakob Holst SørensenBindeleddet 44, 8981 Spentruptlf. 22 81 05 [email protected]

Anja Winifred MarekKobbersmedevej 41, 8920 Randers [email protected]

Kantine

Bente RohdeBibliotekar [email protected]

Lis NielsenLaborant

Laboratoriet

Mediateket

Bestyrelsen


ProfessorSøren KeidingÅrhus UniversitetFormand

DirektørSøren HøirupNæstformand

Folketingsmedlem Torben Hansen

SkolelederElsebeth AndersenØstervangsskolen

ByrådsmedlemKaren Brix RoedRanders kommune

LektorPer Morten Ærthøj HolmRanders Statsskole

LektorHelle BertelsenRanders Statsskole

ElevSara Højlund LarsenElevrepræsentant

ElevJulie HansenElevrepræsentant


Plan over Randers Statsskole


RANDERS STATSSKOLEKælderplan

Krybekælder

Ingeniørgang

Omklædnings-rum piger

Omklædnings-rum drenge

Bog-arkiv Billedkunst

65

Bad

e-ru

mB

ade-

rum

Drenge-toilet

Vest-port

WCGym.lærere

Gym.lærere

Bill

edku

nst

Ped

elvæ

rkst

ed

Vask

erum

Kantine

Kantine

Kantine

KantineKantineKantineKantineFilm& TV

Klasse00

Idræ

tPig

etoi

let

Idræt

Idræt

Forum Pedelmed-hjælp

Rengørings-assistent rum

Krybekælder

Kælderplan

Øst-port


Gymnastiksal for piger

Gymnastiksal for drenge

Red

sk.

Red

sk.

Klasse16

Klasse15

Klasse14

Øst-port

Klasse13

Klasse12

Klasse10K

onf.

11 Klasse9

Klasse9a.

RANDERS STATSSKOLEStueplan

IT-afd.

WC

Opgang til elevrådslokale

Pedelværksted

Lærerarbejds-pladser

Lærer-værelse

Lærer-værelse

Køk

ken Lærer-

garderobe Klasse17

Klasse18

Rek

tor

Admini-stration

Vest-port

Arkiv

WC Ad

min

i-st

ratio

n Pædagoiskledelse

Klasse3

Klasse2

Klasse1

Klasse8

Klasse7

Klasse6

Klasse5

Klasse4

Stueplan


1. sals plan

Loft

Loft

Depot Depot

Disponibelt loftVærksted

Opgang til“Valhalla” og drama

RANDERS STATSSKOLE1. sals plan

Skolegård

Dør

Dør

Præparation

Festsal

Depot

Depot

Klasse32

Klasse31

Klasse30

Klasse29

Klasse28

Klasse27 Klasse

26

Klasse25

Klasse24

Klasse23

Klasse22

Klasse 21

Klasse20S

amlin

g

Klasse19

Klasse36

Klasse35

Klasse34

Klasse33


Loftetage

LOFTETAGEN

Loft Pedellens loftSamling“Valhalla”

Dramarum/Fællesauditorium

RANDERS STATSSKOLE ÅRSSKRIFT 2015 Side 2

E F T E R Å R 2 0 1 5 JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER


O 1T 2 F 3L 4S 5M 6 T 7 O 8 SommerferieT 9 F 10L 11S 12M 13 T 14 O 15T 16 F 17L 18S 19M 20 T 21 O 22T 23 F 24L 25S 26M 27 T 28O 29T 30F 31

28

29

30

31

45

46

47

48

49

32

33

34

35

36

37

38

39

40

Flex

41

42

43

44

T 1 F 2L 3S 4M 5 T 6 O 7T 8 F 9L 10S 11M 12 T 13 O 14T 15 F 16L 17S 18M 19 T 20O 21T 22F 23L 24S 25M 26T 27O 28T 29F 30L 31

Efterårsferie

S 1M 2 T 3 O 4T 5 F 6L 7S 8M 9 T 10 O 11T 12 F 13L 14S 15M 16 T 17O 18T 19F 20L 21S 22M 23T 24O 25T 26F 27L 28S 29M 30

Flex

T 1 Flex O 2 T 3 F 4L 5S 6M 7 T 8 O 9T 10 F 11L 12S 13M 14 T 15 O 16T 17 F 18L 19S 20M 21 T 22O 23T 24F 25L 26S 27M 28T 29O 30

Flex

T 1 O 2T 3 F 4L 5S 6M 7 T 8 O 9T 10 F 11L 12S 13M 14 T 15O 16T 17F 18L 19S 20M 21T 22O 23T 24 F 25 L 26 S 27M 28T 29O 30T 31

50

51

52

53

49

Juleferie

L 1S 2M 3 T 4 O 5 T 6 F 7 MøderL 8S 9M 10 T 11 Første skoledagO 12T 13 F 14L 15S 16M 17 T 18 O 19T 20 F 21L 22S 23M 24 T 25O 26T 27F 28L 29S 30M 31 Flex

Møder1.g: Før første skoledag

Rådmands Boulevard 20 8900 Randers C www.randersstatsskole.dk

H Ø J T T I L L O F T E T

ÅR

SSKR

IFT 2015 | ÅR

ET, DER

GIK

- I OR

D O

G B

ILLEDER

ÅRSSKRIFTÅRET, DER GIK - I ORD OG BILLEDER

Documents

Randers Statsskole Årsskrift 2015